Referat - Jammerbugt · 1849-4681/ Palle Hansen Resume Jammerbugt Kommune er anmodet om at udpege 1 person til Hjemmeværnets distriktsudvalg Aalborg for perioden 2007-2010. Sagsfremstilling

Referat

Sammenlægningsudvalget

21.11.2006 kl. 18:00Byrådssalen, Aabybro Rådhus

Sammenlægningsudvalget 21.11.2006

Punkter på åbent møde:

186. Jammerbugt Kommunes repræsentation i råd, nævn og udvalg m.v. 1187. Nedsættelse af Bevillingsnævn i Jammerbugt Kommune 4188. Udpegning af medlemmer til Erhvervsrådet 6189. Valg af 2 medlemmer til Aalborg Lufthavns repræsentantskab 7190. Udpegning af medlem til NTs repræsentantskab 9191. Indstilling af medlem til Hjemmeværnets distriktsudvalget 11192. Tema- og Udviklingsudvalgets opgaver 12193. Kommunens styrelsesvedtægt - 2. behandling 15194. Venskabsbysamarbejde fremover 18195. Medlemsskab af Netværk Limfjorden 21196. Budgetopfølgning 2006 for gamle kommuner 23197. Borger- og brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune 26198. Støtte til Nordjysk Iværksætter Netværk 29199. Projektansøgning vedr. planstrategi for Jammerbugt Kommune 31200. Central barselsudligningsfond 34201. Borgerservice i Jammerbugt Kommune 36202. Fremtidig drift af havne i Jammerbugt kommune 39203. Vintertjenesten på de nuværende kommunale veje i perioden januar-

april 2007 41204. Kvalitetsstyring på miljø- og naturområdet 44205. Anmodning fra Rådet for Større Badesikkerhed om tilskud 46206. Høring af ny driftsplan for Thy Statsskovdistrikt 48207. Dagtilbud, skolefritidsordninger 51208. Definition af nærmiljø i forbindelse med dagpasning 54209. Implementeringsplan for ”Organisering af pædagogisk støtte i

dagtilbud” 56210. Ferieplan for skoleåret 2007/08 62211. Sommerferielukning på dagområdet 64212. Formel tilkendegivelse om eventuel opsigelse af aftale om

Ungdommens Uddannelsesvejledning 66213. Organisationsplan for Tandpleje 69214. Placering af hovedbibliotek samt organisering af

folkebiblioteksvæsenet. 71215. Kulturaftale Nordjylland - status og udpegning af medlemmer til politisk

og administrativ ledelse 74216. SSP organisering 77217. Forespørgsel om kommunal repræsentation i bestyrelsen for Grejbank

Nordvest samt varetagelse af tilsynsmyndighed 79218. Sundhedsprofil for Jammerbugt Kommune 82219. Orientering om medlems udtræden af Ældreråd Jammerbugt 88220. Vedtægt og samarbejdsaftale for Ældrerådet i Jammerbugt Kommune

89221. Etablering af klageråd 90


Punkter på lukket møde:

222. Vadestedet - almeneboliger

Afbud:


186. Jammerbugt Kommunes repræsentation i råd, nævn og udvalg m.v.

1849-2513/ Palle Hansen

ResumeUnderudvalget Økonomiudvalget drøftede i deres møde den 3. oktober første oplæg til Jammerbugt Kommunes fremtidige repræsentation i råd, nævn og udvalg m.v. Det blev besluttet at der skulle udarbejdes et konkret forslag til repræsentation.

SagsfremstillingMed etableringen af Jammerbugt Kommune pr. 1. januar 2007 skal det besluttes i hvilke råd, nævn og udvalg m.v. der fremover skal være repræsentation fra kommunen.

På et temamødet i Sammenlægningsudvalget den 22. august 2006 blev den fremtidige repræsentation drøftet på baggrund af en oversigt over de 4 kommuners eksisterende ”bestillingsmandsbøger”. Her blev blandt andet tilkendegivet, at det vil være umuligt at deltage i det antal af råd, nævn og udvalg, der svarer til det samlede antal i de 4 nuværende kommuner. Der vil være behov for generel mindre repræsentation, samt at udpegede ikkenødvendigvis skal være medlemmer af den nye kommunalbestyrelse.

Inden der kan foretages udpegning skal det afklares i hvor mange råd, nævn og udvalg Jammerbugt Kommune skal være repræsenteret fremover.

Til beslutning heraf, er der udarbejdet 2 bilag:Oversigt over råd, nævn, udvalg og bestyrelser i kommunerne i dag •(revideret version af 28. september 2006). Den nuværende repræsentation er grafisk opdelt i 3 farver – rød, gul og grøn.

Forslag til repræsentation i den nye Jammerbugt Kommune. Bemærk •at der allerede er foretaget udpegning til nogle af organerne.

Der skal henledes særlig opmærksom på følgende forhold:Beboerklagenævn. De 4 kommuner har indtil 31. december 2006 •samarbejdet herom med blandt andet Aalborg Kommune. Dette ophører med etableringen af de nye kommuner. Da der er meget fåsager fra de 4 kommuner i beboerklagenævnet, er det svært at sikre tilstrækkelig rutine/ekspertise i behandlingen af sagerne. Det anbefales derfor at kontakte Aalborg Kommune med henblik på en fortsættelse af det eksisterende samarbejde. Alternativt vil Jammerbugt Kommune blive nødt til at oprette eget beboerklagenævn.


Feriefond for Jammerbugt Kommune. Brovst, Pandrup og Fjerritslev •Kommuner har i dag en fælles feriefond med politisk repræsentation i bestyrelsen. Aabybro indgår i en fælles feriefond med en række andre kommuner, uden politisk repræsentation. I forbindelse med etableringen af Jammerbugt Kommune, skal de eksisterende feriefonde ophæves og en ny etableres for Jammerbugt Kommune. I Bekendtgørelse nr. 1284 om feriefonde m.v. fremgår af bilag 1 ”Standardvedtægter for feriefonde” følgende om Fondens bestyrelse:

§ 3. Bestyrelsen for fonden består af 5 medlemmer. Valg af bestyrelse skal ske hvert tredje år i maj måned genvalg kan ske.Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges blandt virksomhedens ansatte efter indstilling fra… samarbejdsudvalg. Ansatte i virksomhedens personaleafdeling og ansatte, som repræsenterer ledelsen, kan ikke udgøre et flertal i bestyrelsen.

Det betyder at der i forhold til standardvedtægter ikke formelt er mulighed for at udpege politikere til Feriefondens bestyrelse.

Legater. Fjerritslev Kommune har i dag udpeget et medlem af •kommunalbestyrelsen i 3 forskellige legatbestyrelser, mens Aabybro Kommune har udpeget 2 byrådsmedlemmer til en legatbestyrelse. Der arbejdes i øjeblikket administrativt på at få opløst nogle af legaterne. En eventuel udpegning af politiske repræsentation heri, afventer derfor en nærmere afklaring vedrørende legaternes fremtid.

Grønt Råd. Sammenlægningsudvalget drøftede på et temamøde den •24. januar blandt andet etableringen af et Grønt Råd. Det anbefales i denne forbindelse at der først oprettes og udpeges repræsentanter til et Grønt Råd primo 2007 efter nærmere overvejelser vedrørende organisering, opgaver m.v.

En række råd, nævn og udvalg m.v., herunder eksempelvis •kraftvarmeværker og skolebestyrelser vil fremover ikke længere have repræsentation fra Jammerbugt Kommune. Disse vil efter Sammenlægningsudvalgets beslutning om fremtidig repræsentation modtage meddelelse herom, med opfordring til at justere egne vedtægter som konsekvens heraf. Såfremt foreninger, organisationer, bestyrelser eller andre herefter fremsender argumentation for et særligt behov for kommunal repræsentation, vil dette blive fremlagt til fornyet politisk behandling.

RetsgrundlagDiverse love, f.eks. lov om ligestilling mellem mænd og kvinder i lokalt nedsatte udvalg m.v.

Økonomiske konsekvenserIngen.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller


at Sammenlægningsudvalget godkender at Jammerbugt Kommune repræsenteres i de råd, nævn og udvalg m.v. der fremgår af forslag til repræsentation i den nye Jammerbugt Kommune.

at foreninger, organisationer, bestyrelser eller andre organer hvortil der ikke længere udpeges kommunal repræsentation, får mulighed for at komme med eventuelle indsigelser herimod.

at Aalborg Kommune kontaktes med henblik på en videreførelse af samarbejdet vedrørende beboerklagenævn.

Underudvalget Økonomiudvalget den 02.11.2006

Indstillingen anbefales godkendt med den tilføjelse, at der også udpeges 2 repræsentanter til bestyrelsen for Brovst Hallen og Skovsgaard Idrætscenter.

Fraværende:Eva Rytter Andersen (A)Kim Bennike (O)

Afbud

Bilag:Forslag til repræsentation i råd, nævn og udvalg - revideret d. 7. november.docOversigt over råd, nævn, udvalg og bestyrelser i kommunerne i dag

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Godkendt.

Fraværende:Susanne Hjorth Hansen (A)

Tilbage til toppen


187. Nedsættelse af Bevillingsnævn i Jammerbugt Kommune

1849-4331/ Mogens Fransen

ResumeNedsættelse af Bevillingsnævn i Jammerbugt Kommune.

SagsfremstillingEfter Restaurationslovens § 10, stk. 2 gives og fornyes alkoholbevillinger af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. Bevillingen gælder etbestemt forretningssted og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses og betinges. Kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til et af de stående udvalg, til økonomiudvalget eller til administrationen.

Efter samme §’s stk. 3 kan kommunalbestyrelsen nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter Restaurationsloven er henlagt til kommunalbestyrelsen. Bevillingsnævnet består af Politimesteren og indtil 6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af nævnet. Nævnet vælger selv sin formand.

RetsgrundlagRestaurationslovens § 10

Økonomiske konsekvenser

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender:at der nedsættes et bevillingsnævnat bevillingsnævnet består af Politimesteren, 3 medlemmer af kommunalbestyrelsen, et medlem udpeget af restauratørerne i kommunen og 1 medlem udpeget af den faglige

organisation på områdetat bevillingsnævnet udarbejder forslag til ”bevillingspolitik” indenfor

Restaurationslovens rammer til godkendelse i kommunalbestyrelsen.at bevillingsnævnet fastslægger selv sin forretningsordenat kommunalbestyrelsen udpeger 3 medlemmer til bevillingsnævnet


Bilag:

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Godkendt - Udpegning af medlemmer udsættes til næste møde

Fraværende:

Tilbage til toppen


188. Udpegning af medlemmer til Erhvervsrådet

4036/ Mogens Fransen

ResumeUdpegning af 3 medlemmer til Jammerbugt Kommunes Erhvervsråd.

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget har tidligere godkendt, at Jammerbugt Kommunes Erhvervsråd sammensættes af 12 medlemmer valgt påErhvervsrådsforeningens generalforsamling, 3 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 2 udpeget af de faglige organisationer.

Med baggrund heri udpeger Sammenlægningsudvalget 3 medlemmer til erhvervsrådet.

RetsgrundlagSammenlægningsudvalgets beslutning om organisering af Jammerbugt Kommunes Erhvervsråd, Den Kommunale Styrelseslovs bestemmelser om udpegning. Udpegningen sker efter den d’Hondtske metode, således at valget af de 3 medlemmer foregår under et som forholdstalsvalg.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget vælger 3 medlemmer til Jammerbugt Kommunes Erhvervsråd.

Bilag:

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Følgende blev udpeget:Mogens GadeNiels Chr. HemEvar Rytter Andersen

Fraværende:

Tilbage til toppen


189. Valg af 2 medlemmer til Aalborg Lufthavns repræsentantskab


ResumeJammerbugt Kommune skal jfr. vedtægter for det kommunale fællesskab ”Aalborg Lufthavn”, udpege 2 medlemmer til repræsentantskabet

SagsfremstillingI forbindelse med kommunalreformen, er kredsen af andelshavere og hermed sammensætningen af repræsentantskabet i ”Aalborg Lufthavn ændret.

Repræsentantskabet består fremover af 18 til 23 medlemmer. De kommunale andelshavere (Frederikshavn, Jammerbugt, Vesthimmerland, Brønderslev-Dronninglund og Rebild Kommuner) udpeger hver to medlemmer til repræsentantskabet. Aalborg Kommune udpeger 8 medlemmer. De øvrige kommuner i Region Nordjylland, der ikke er andelshavere kan hver udpege 1 medlem til repræsentantskabet.

De valgte medlemmer, skal være medlemmer af Sammenlægningsudvalget/ Kommunalbestyrelsen. Valget gælder for Kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

RetsgrundlagVedtægter for det kommunale fællesskab ”Aalborg Lufthavn”, afsnit 7.

Økonomiske konsekvenserIngen for Jammerbugt Kommune.

For møder i repræsentantskabet betaler selskabet diæter og kørselsgodtgørelse til repræsentanterne i henhold til regler, der gælder tilsvarende kommunale ydelser.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller at Sammenlægningsudvalget vælger 2 medlemmer til ”Aalborg Lufthavns” repræsentantskab.

Bilag:

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Følgende blev udpeget:Mogens Gade


Eva Rytter Andersen

Fraværende:

Tilbage til toppen


190. Udpegning af medlem til NTs repræsentantskab


ResumeJfr. vedtægterne for Nordjyllands Trafikselskab (NT) skal Jammerbugt Kommune udpege 1 medlem til NTs Repræsentantskab.

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget godkendte i deres møde, den 22. august 2006 vedtægterne for det nye Nordjyllands Trafikselskab. Heraf fremgår at hver af de deltagende kommuner har 1 medlem af Repræsentantskabet, hvoraf bestyrelsen skal sammensættes.

Repræsentantskabets opgaver :Godkende trafikselskabets vedtægt (skal tillige godkendes af •Forberedelsesudvalget).Valg af 7 kommunale repræsentanter til trafikselskabets bestyrelse.•Godkende trafikselskabets finansieringsform (skal tillige godkendes af •Forberedelsesudvalget).Vedtægten kan give Repræsentantskabet yderligere opgaver.•Bestyrelsen kan endvidere forelægger sager til beslutning i •Repræsentantskabet.

Repræsentantskabsmedlemmet skal være medlem af Kommunalbestyrelsen (Sammenlægningsudvalget).

Otto Kjær Larsen er tidligere via KKR udpeget til Interimbestyrelsen for det nye trafikselskab. Men er ikke valgt af Jammerbugt Kommune til Repræsentantskabet.

RetsgrundlagNTs vedtægter § 6


IndstillingKommunaldirektøren indstiller at Sammenlægningsudvalget udpeger 1 medlem til NTs Repræsentant.

Bilag:


Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Otto Kjær Larsen blev udpeget

Fraværende:

Tilbage til toppen


191. Indstilling af medlem til Hjemmeværnets distriktsudvalget


ResumeJammerbugt Kommune er anmodet om at udpege 1 person til Hjemmeværnets distriktsudvalg Aalborg for perioden 2007-2010.

SagsfremstillingI forbindelse med ændringer af hjemmeværnsloven, der træder i kraft den 1. januar 2007, er der fremover landets kommunalbestyrelser, der skal udpege et antal medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg.

Jammerbugt Kommune henhører under distriktsudvalg Aalborg.

Hjemmeværnet anbefaler, at den udpegede repræsentant med fordel kan være medlem af Økonomiudvalget eller Socialudvalget af hensyn til en smidig kontakt til kommunens Social- og Sundhedsforvaltning. Hjemmeværnet påpeger videre, at det udpegede medlem ikke bør have en sådan funktion i hjemmeværnet, at der ved behandling af optagelsesansøgninger kan sættes spørgsmålstegn ved udvalgets habilitet.

RetsgrundlagHjemmeværnslovens § 9, stk. 2-3


IndstillingKommunaldirektøren indstiller at Sammenlægningsudvalget udpeger 1 person til Hjemmeværnets distriktsudvalg.

Bilag:

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Godkendt - Udpegning udsættes til næste møde

Fraværende:

Tilbage til toppen


192. Tema- og Udviklingsudvalgets opgaver

1849-3378/ Henrik Hartmann Jensen

Resume og sagsfremstillingAf § 17 i oplæg til Styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune fremgår:

”Tema- og Udviklingsudvalget består 7 af medlemmer.

Stk. 2Udvalget udarbejder forslag til og foretager opfølgning af:

politik for landdistrikternes udvikling•politik for borgerne inddragelse i den politiske beslutningsproces•

Kommunalbestyrelsen udpeger herudover temaer for udvalgets arbejde.

Stk. 3Med henblik på at styrke den politiske evalueringskultur og politiske visioner, politikkerog strategier varetager Tema- og Udviklingsudvalget opgaver på tværs af denpolitiske organisation efter Kommunalbestyrelsens valg – f.eks. forslag til tværgåendepolitiske visioner, udvikling af tværgående politikområder, evaluering af tværgåendepolitikområder, m.v.”

Drøftelser i temamøde i SammenlægningsudvalgetPå temamødet i Sammenlægningsudvalget den 22. august 2006 vedrørende forslaget til etablering af Udviklingsforum fremkom der jf. referatet en række udmeldinger, herunder bl.a følgende i relation til arbejdsdelingen:

Sammenhæng med Tema- og Udviklingsudvalget bør tydeliggøres af -Økonomiudvalget og drøftes i Sammenlægningsudvalget.Udviklingsforumet bør etableres efter hensigterne i notatet (inspirere og -samle), hvor Tema- og Udviklingsudvalgets opgave mere er ’drift’ ift. projekter igangsat af Sammenlægningsudvalget.

Konklusionen på drøftelserne blev, at Økonomiudvalget skal udarbejde indstilling til Sammenlægningsudvalget.

Drøftelser i Tema- og udviklingsudvalgetTil mødet den 12. oktober 2006 var det indstillet at udvalget drøfter hvilke øvrige områder udvalget ønsker at arbejde med. Evt. forslag kunne være:


Udvikling af modeller for borger/bruger inddragelse-Konkrete projekter der opstår i forbindelse med udvikling af kommuneplan -og lign.Bosætning/Branding-Udviklingsprojekter indenfor turisme-Udvikling af klynger og netværk indenfor turisme og erhverv-Udvikling mål for Jammerbugt Kommune-Udvikling af modeller og metoder til evalueringer af mål-

Retsgrundlag

Tema- og Udviklingsudvalget indstilling den 12. oktober 2006Det anbefales, at de i sagsbeskrivelsen nævnte opgaver indgår i udvalgets opgavebeskrivelse. Endvidere anbefales, at "venskabsbysamarbejde" indgår i opgavebeskrivelsen som en naturlig tværgående udviklingsopgave.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at der tages stilling til opgavefordelingen, herunder om der skal foretages indstilling om ændringer i forslaget til styrelsesvedtægtens § 17 med eventuelle afsmittende virkning for øvrige §§.


Økonomiudvalgets indstiller at styrelsesvedtægtens § 17 fastholdes uændret.Økonomiudvalget anbefaler, at følgende emner - formuleret i bilag til styrelsesvedtægten - kan indgå i Tema- og udviklingsudvalgets opgaver:- Udvikling af modeller for borger-/brugerinddragelse- Konkrete projekter der opstår i forbindelse med udvikling af kommuneplan og lign.- Bosætning/Branding- Udviklingsprojekter indenfor turisme- Udvikling af klynger og netværk indenfor turisme og erhverv- Udvikling af modeller og metoder til evalueringer af mål

Fraværende:Kim Bennike (O)

Afbud

Bilag:


Fraværende:


Tilbage til toppen


193. Kommunens styrelsesvedtægt - 2. behandling

4094/ Mogens Fransen/Henrik Hartmann

ResumeGodkendelse af 2. behandling af styrelsesvedtægten for Jammerbugt Kommune.

SagsfremstillingDe nærmere regler for kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af Sammenlægningsudvalget forud for funktionsperiodens start den 1. januar 2007.Styrelsesvedtægten skal behandles 2 gange med mindst 6 dages mellerum. Sammenlægningsudvalget førstebehandlede styrelsesvedtægten den 21. marts 2006 og besluttede, at:

stillingtagen til vederlag til øvrige udvalg afventer endelig afklaring af •opgaverne i de respektive øvrige udvalg m.v.2. behandling af forslaget gennemføres i efteråret 2006.•

Forslaget til Styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune indebærer bl.a. følgende:

Der vælges 2 viceborgmestre – en 1. og en 2. viceborgmester.•Der nedsættes et økonomiudvalg med 9 medlemmer.•Der nedsættes følgende stående udvalg: Børne- og Kulturudvalg, •Social- og Sundhedsudvalg, Beskæftigelsesudvalg, Teknik- og Miljøudvalg og Tema- og Udviklingsudvalg – hver med 7 medlemmer.Overordnet opgavefordeling mellem udvalgene fastlægges jf. •styrelsesvedtægtenVederlag til 1. viceborgmester på 10 % af borgmestervederlaget. Efter •bekendtgørelsen kan der udbetales op til 10 % af borgmestervederlaget. Der kan ikke udbetales vederlag til 2. viceborgmester.Vederlag til formænd for de stående udvalg på 25 % af •borgmestervederlaget – i alt 125 % af borgmestervederlaget. Efter bekendtgørelsen kan der i Jammerbugt Kommune maksimalt udbetales tilsammen 160 % af borgmestervederlaget til formændene for de stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget og formanden for folkeoplysningsudvalget. Der er således lovgivningsmæssige muligheder for udbetaling af yderligere formandshonorarer.Udvalgsvederlaget udgør 3 % af borgmestervederlaget pr. •udvalgspost. Efter bekendtgørelsen kan der i Jammerbugt Kommune maksimalt udbetales udvalgsvederlag svarende til 115 % af borgmestervederlaget. Efter nærværende forslag til styrelsesvedtægt


findes der 38 menige udvalgsposter, hvilket indebærer, at der udbetales 114 % af borgmestervederlaget i udvalgsvederlag. Der er således minimale muligheder for udbetaling af yderligere udvalgsvederlag, medmindre de i § 18, stk. 7 anførte 3% reduceres.Der udbetales ikke udvalgsvederlag til menige medlemmer af børn og •ungeudvalget.

Som en følge af 1. behandlingen af forslaget skal der ved 2. behandling tages stilling til:

honorar til formanden for Folkeoplysningsudvalget•honorar til formanden for Børn og Ungeudvalget•eventuelle andre honorarer•

Sammenlægningsudvalget besluttede den 19. september 2006 atspørgsmålet om formandshonorar til formanden for Folkeoplysningsudvalget fastlægges på et senere møde, hvor nedsættelse af øvrige udvalg, nævn mv.nedsættes. Det skal der således tages stilling til nu. I udkastet til vedtægt for Folkeoplysningsudvalget har der været foreslået 10.000 kr. årligt, hvilket udgør til ca. 2% af borgmesterens vederlag

Tema og Udviklingsudvalget har drøftet udvalgets ansvarsområde og fremsendt forslag herom. Der henvises til anden sag på dagsordenen. Resultatet af behandlingen af denne sag bør indgå i formuleringen af § 17 med evt. afsmittende konsekvens for andre §§.

RetsgrundlagDen Kommunale Styrelseslov

IndstillingDirektionen indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender forslaget til Styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune med følgende ændringer:

parenteserne i § 13, stk. 2 og § 14, stk. 2 (det der afløser dette) udgår•de eventuelle ændringer indstillet af det midlertidige underudvalg •Økonomiudvalget vedrørende § 17 med eventuelle afsmittende virkning for øvrige §§


Indstillingen anbefales godkendt med følgende ændringer:- § 13, stk 2: (præciseringer samt tilføjelse af: Øvrige kulturelle opgaver)- § 14, stk 2 (præciseringer)- § 18, stk 8 i forslaget udgår således at der ikke ydes vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget)- der udarbejdes bilag til styrelsesvedtægtens § 17, stk 2 vedrørende Tema- og udviklingsudvalgets opgaver (jf. foregående punkt på Økonomiudvalgets dagsorden).


Fraværende:

Afbud

Bilag:Forslag til styrelsesvedtægt


Fraværende:

Tilbage til toppen


194. Venskabsbysamarbejde fremover

386/ Henrik Hartmann

ResumePå Sammenlægningsudvalgets temamøde d. 22. august 2006 blev det fremtidige venskabsbysamarbejde drøftet.

På mødet blev der givet en kort status på det eksisterende venskabsbysamarbejde i de 4 nuværende kommuner:

4 i Sverige, 4 i Norge, 1 i Finland, 1 på Island, 1 i Tyskland, og 1 i •Polen.

SagsfremstillingDer fremkom forskellige tilkendegivelser af ambitionsniveauet for venskabsbysamarbejdet fremover:

Venskabsbysamarbejde skal i Jammerbugt Kommune ’have et vist •niveau’ – det skal være et aktiv for kommunenDer skal i valget af venskabsbyer ses øst og syd på – eksempelvis •PolenHvilke af de venskabsbyer vi har i dag er relevante i forhold til den •større kommune? Hvem af dem er interesseredeFørst bør ambitionsniveauet fastlægges – dernæst evt. henvendelse til •venskabsbyerne.

Sagen har efterfølgende været drøftet i Forretningsudvalget d. 29.08.2006, hvor der var enighed om, at der skal foretages en udvælgelse og reduktion i antal. Det fremgår af referatet, at de enkelte kommuner fremsender en skriftlig tilkendegivelse til sammenlægningssekretariatet med prioritering og vurdering af det fremtidige venskabsbysamarbejde.Når der er truffet beslutning om det fremadrettede venskabsbysamarbejde, er det de nuværende kommuner, der afslutter det hidtidige samarbejder.

Tilbagemeldinger fra kommunerne:

Brovst Kommune meddeler i skrivelse af 20. september 2006, at kommunen i dag har 2 venskabskommuner – Øster Toten i Norge og Rättvik i Sverige og især samarbejdet med Øster Toten må betegnes som værende godt og stabilt. Samarbejdet har især været lærerigt på skoleområdet, hvor der er tradition for at skoleklasser besøger hinanden til glæde for såvel elever som lærere.Tilkendegivelsen er derfor, at det positive samarbejde med Øster Toten fortsætter i Jammerbugt Kommune, således at flere skoler kan få glæde af et sådant samarbejde. Der vil også være mulighed for at udbygge samarbejdet


på andre områder- f.eks. erhverv og turisme.Det tilkendegives endvidere, at der er stor interesse for, at der etableres samarbejde uden for Skandinavien.

Aabybro Kommune meddeler i brev af 12. september 2006 følgende:at det er vigtigt, at Jammerbugt Kommune engagerer sig internationalt med

venskabsbysamarbejde,at ambitionsniveauet i Jammerbugt Kommunes internationale

engagement/venskabsbysamarbejde skal lægges højt,at samarbejdernes fokus-områder omfatter en række kommunalt faglige

områder, erhverv, turisme, EU-projekter m.v. , medvirken til at give børn og unge en international dimension i deres skolegang og kultur- og fritidsaktiviteter, samt ikke mindst et særdeles engageret internationalt venskabsbysamarbejde, der inddrager hele det mellemfolkelige område i hele Jammerbugten med henblik på at skabe forståelse mellem mennesker og virksomheder på tværs af landegrænser,

at venskabsbysamarbejdet, der er etableret mellem Strzelce Krajenskie Kommune i Polen og Aabybro Kommune her i Danmark videreføres af Jammerbugt Kommune med virkning fra 1. januar 2007,

at venskabsbysamarbejdet, der er etableret i den fællesnordiske venskabsbykæde Aabybro/Danmark – Kuusankoski/Finland –Lindesberg/Sverige – Oppdal/Norge videreføres af Jammerbugt Kommune med virkning fra 1. januar 2007,

at venskabsbysamarbejdet, der er etableret mellem Altenholz i Tyskland og Aabybro Kommune her i Danmark videreføres af Jammerbugt Kommune med virkning fra 1. januar 2007. Der gøres dog opmærksom på, at det tysk-danske samarbejde ikke har været lige så omfattende, som de øvrige samarbejder, og

at det vil være særdeles relevant – som led i bl.a. undervisningsregi og for indlæring og styrkelse af de engelske sprogfærdigheder – om der etableres et fremtidigt venskabsbysamarbejde mellem Jammerbugt Kommune her i Danmark, og en by i England.

Pandrup Kommune meddeler den 25. oktober 2006, at ”det er Pandrup Kommunes opfattelse, at man kun skal have en venskabskommune i hvert af de nordiske lande. De bør matche med Jammerbugt Kommune rent størrelsesmæssigt. Det er der ingen af Pandrup Kommunes nuværende venskabskommuner, der gør.

Pandrup Kommune ønsker samtidig at tilkendegive, at Jammerbugt Kommune bør satse på venskabskommunesamarbejde - og her lægge større vægt på venskabskommuner i Europa udenfor Norden."

Fjerritslev Kommune meddeler i skrivelse af 27. oktober 2006, at kommunen p.t. har to venskabsbyer, Hjo i Sverige og Rissa i Norge.Relationerne til Hjo Kommune går mere end 50 år tilbage. Skoler og foreninger har plejet denne forbindelse på forskellig vis gennem årene.


På denne baggrund vil der være gode begrundelser for at fortsætte med denne forbindelse.For så vidt Rissa Kommune går forbindelse ikke helt så langt tilbage. Der har dog været forbindelse gennem ca. 25 år.Samarbejdet med Rissa Kommune har fungeret som en kontakt mellem de to kommuner – og ikke på samme måde omfattet skoler og foreninger.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserPå budgettet for 2007 er afsat 147.000 kr. , hvoraf 137.000 kr. kommer fra Aabybro og 10.000 kr. fra Brovst.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller. at de fremtidige venskabsbyrelationer drøftes.


Økonomiudvalget foreslår, at der søges indgået officielt venskabsbysamarbejde med følgende kommuner:- den eksisterende fællesnordiske venskabsbykæde: Kuusankoski (Finland), Lindesberg (Sverige), Oppdal (Norge) og Jammerbugt Kommune (hidtil Aabybro)- Øster Toten (Norge)- Strzelce Krajenskie (Polen)

Herudover kan de øvrige hidtidige venskabysamarbejder søges videreført via foreninger, mellemfolkeligt samarbejde m.v.

Fraværende:

Afbud

Bilag:Indstilling fra Aabybro Kommune til fremtidigt venskabsbysamarbejdeSkrivelse fra Fjerritslev KommuneStatus på Kommunernes internationale engagement & aktivitet over alle grænserUdtalelse fra Brovst Kommune om venskabsbysamarbejde


Fraværende:

Tilbage til toppen


195. Medlemskab af Netværk Limfjorden

4021/ Mogens Fransen

ResumeStillingtagen til medlemskab af Netværk Limfjorden, kontingent og driftsbidrag for 2007.

SagsfremstillingForeningen Netværk Limfjorden er et bredt samarbejde mellem private og offentlige aktører om udvikling af turisme i Limfjordslandet. Foreningen er etableret i 1995.

Siden 1995 har foreningen gennemført følgende udviklingsprojekter i tæt samarbejde med turisterhvervet, turistforeninger og –bureauer, destinationer, turistudviklingsselskaber kommuner og amter:

Snapseruten•Limfjordsfortællinger•Tursejlads på Limfjorden•Farvandsafmærkninger for fritidssejlere•Etablering af nationale cykelrute nr. 12 ”Limfjordsruten”•Koordinering af markedsføringsaktiviteter.•

Det samlede budget for 2007 foreslås at se således ud:Drift: 200.000 kr.•Udviklingsaktiviteter 200.000 kr.•Markedsføringsaktiviteter 300.000 kr.•

Da regionerne ikke må deltage i sådanne udviklingsaktiviteter finansieres foreningen bl.a. af kommunale kontingenter og driftsbidrag – jf. forslag der bliver fremlagt på generalforsamlingen i april 2007, hvor der ligeledes vil blive fremlagt forslag til nye vedtægter.

RetsgrundlagLov om erhvervsfremme

Økonomiske konsekvenserJammerbugt Kommunes kontingent udgør efter forslaget 1.000 kr. pr. år, mens driftsbidraget udgør 20.000 kr. pr. år.Beløbet på 21.000 kr. kan afholdes af budgettet til Erhverv og Turisme.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender, at Jammerbugt Kommune optages som medlem af Netværk Limfjorden, og at


kontingent og driftsbidrag på 21.000 kr. afholdes af budgettet for Erhverv og Turisme.


Indstillingen anbefales godkendt.

Fraværende:

Afbud

Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


196. Budgetopfølgning 2006 for gamle kommuner

1849-5265/ Arne Kristensen

ResumeDer er foretaget budgetopfølgning vedr. budget 2006 i de fire kommuner, og resultatet heraf forelægges Sammenlægningsudvalget.

SagsfremstillingDet er tidligere blevet godkendt i Forretningsudvalget (6. april) og i Sammenlægningsudvalget (senest den 16. maj), at de fire kommuners budgetopfølgninger skal forelægges Sammenlægningsudvalget som et led i den forpligtigelse, Sammenlægningsudvalget har for at følge de fire kommuners økonomi i 2006.

Seneste budgetopfølgning blev præsenteret på Sammenlægningsudvalgets budgetseminar den 1. og 2. september.

Der er siden gennemført yderligere budgetopfølgning i de fire kommuner, og resultaterne heraf er behandlet i de fire Byråd/Kommunalbestyrelser. Resultaterne af disse budgetopfølgninger er sammenstillet nedenfor.

Brovst Fjerritslev

Pandrup Aabybro I alt

Budgetteret resultat (oprindeligt budget) 1,6 -22,8 0,0 -5,5 -26,7

Tillægsbevillinger -17,7 -13,0 -10,1 6,8 -34,0Øvrige forventede afvigelser 0,8 -1,7 1,2 -3,0 -2,7Forventede overførsler 2006 -> 2007 drift 3,1 0,5 7,3 3,2 14,1Forventede overførsler 2006 -> 2007 anlæg 15,3 0,9 0,0 4,7 20,9Ændringer i alt 1,5 -13,3 -1,6 11,7 -1,7

Forventet resultat 3,1 -36,1 -1,6 6,2 -28,4

- = underskud, + = overskud

Ovenstående opfølgning er inklusiv anlægsprojekter (og forventede overførsler heraf til 2007), låneoptag og salg af jord. Endvidere er forudsat, at der fra 2006 til 2007 overføres et beløb på driften, der svarer til overførslerne fra 2005 til 2006.

Samlet set er der tale om, at det forventede resultat for 2006 er 1,7 mio. kr. ringere end det oprindeligt budgetterede resultat. I Fjerritslev Kommune er der dog tale om et væsentligt dårligere resultat end det budgetterede, mens der i Aabybro er tale om et væsentligt bedre resultat. I Brovst og Pandrup


forventes kun beskedne afvigelser.

I vinteren 2005/2006 aftalte KL og Regeringen, at de kommunale budgetter skulle genåbnes med henblik på at nedbringe udgifterne, idet væksten heri var 2,1 mia. kr. for høje sammenlignet med den aftalte vækstramme. Den 30. januar godkendte Sammenlægningsudvalget, at serviceudgifterne i de fire gamle kommuner blev reduceret med 9,0 mio. kr. Dette er indregnet i opstillingen ovenfor i form af tillægsbevillinger.

Budgetopfølgningerne i de fire kommuner er nedenfor sammenstillet med den forventede kassebeholdning.

Brovst Fjerritslev

Pandrup Aabybro I alt

Kassebeholdning primo 2006 19,9 37,1 -20,5 8,9 45,4Forventet resultat 3,1 -36,1 -1,6 6,2 -28,4Forventet kassebeholdning ultimo 2006 23,0 1,0 -22,1 15,1 17,0

- = gæld, + = beholdning; incl. deponerede beløb

Jammerbugt Kommune vil under disse forudsætninger have en positiv kassebeholdning primo 2007 på 17,0 mio. kr.

Denne kassebeholdning på 17,0 mio. kr. er sammensat af, at forsyningsvirksomhederne har en beholdning (tilgodehavende i kommunekassen) på 30,7 mio. kr. og kommunekassen har en gæld på 13,7 mio. kr.

Det skal nævnes, at overgangen til ny kommune pr. 1. januar 2007 vil komme til at betyde, at de gamle kommuners regnskaber ikke afsluttes på normal vis, idet refusioner, finansforskydninger mv. vil medføre, at de gamle kommuners regnskaber ikke vil indeholde de poster, der er i en normal regnskabsafslutning.

RetsgrundlagBekendtgørelse 1462 og 236 om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i kommunerne.

Økonomiske konsekvenserSåfremt kommunernes budgetopfølgninger og forventninger til det endelige resultat bliver som ovenfor beskrevet, vil der være tale om et merforbrug i forhold til det oprindeligt budgetterede på 1,7 mio. kr. Jammerbugt Kommune vil primo 2007 have en positiv kassebeholdning på 17 mio. kr.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget tager økonomiopfølgningen til efterretning og peger på behovet for fortsat stram økonomistyring i de fire kommuner.


Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


197. Borger- og brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune

1849-5116/ Carina Budum Ertmann

Resume”Borgeren i centrum” er nøgleord i strukturreformen og på den baggrund er der behov for en drøftelse af hvordan, hvem og med hvilket formål borgere og brugere skal inddrages. Der er udarbejdet et oplæg til drøftelse af borger- og brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune. På baggrund af oplægget er der udarbejdet forslag til handleplan for udarbejdelse af model for bruger- og borgerinddraglse. Handleplanen forelægges til godkendelse.

SagsfremstillingI lyset af strukturreformen synes behovet for aktiv borger- og brugerinddragelse at blive yderligere aktualiseret. I fremtidens kommunalpolitik skal det være et mål, at der i i højere grad er fokus påhvordan kommunalpolitikken kan tilrettelægges lokalt således at borgerne får mulighed for at blive inddraget i spørgsmål, der interesserer og optager dem. Det skal gøres på tidspunkter og på et grundlag, der giver dem reel mulighed for indflydelse.

En del af værdigrundlaget for Jammerbugt Kommune er budskabet om at vi sætter borgeren i centrum, herunder:

Vi ser borgerne som aktive medspillere og lytter aktivt til deres §meninger og ideer Vi udviser respekt i dialogen med borgerne§Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer§Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger §Vi sikrer åben adgang til information og viden om vores ydelser og §organisation

Hvis værdigrundlaget skal danne reel mening også for borgerne er det væsentligt at borgerne også har mulighed for at tage aktiv del i udviklingen af Jammerbugt Kommune. Hvordan kan Jammerbugt Kommune på en fornuftig måde skabe kontakt til og aktiv dialog med borgerne?

Til at indlede debatten omkring borger- og brugerinddragelse er der formuleret et notat, der indeholder oplæg til drøftelse af ambitionsniveauet for borgerinddragelse herunder modeller for og metoder til inddragelse. Notatet indeholder også bilag om brugerinddragelse.

Der findes en række modeller for borgerinddragelse i Danmark. I oplægget beskrives kortfattet nogle af disse ud fra den tankegang, at der ønskes


borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune, borgeren skal i centrum og der må gerne gås nye veje, men der skal ikke skabes forkromede planer med risiko for forventninger, der ikke kan indfries. Det angives desuden, at det er nødvendigt, at der på baggrund af den politiske debat skabes en borger- og brugerinddragelsesmodel for Jammerbugt Kommune, der er tilpasset lokale forhold.

Debatten om borgerinddragelse kan som udgangspunkt omfatte hvad, hvornår, hvem og hvordan- spørgsmålene:

Formål – hvad er de politiske mål for inddragelsen§Principper for borgerinddragelse – hvornår skal borgere inddrages og§omfatter inddragelsen alle kommunale aktiviteterNiveauet for borgerinddragelse - hvem skal inddrages§Metoder og modeller - hvordan skal borgerne inddrages, det vil sige §det forventede ambitionsniveau

Brugerinddragelse er i højere grad reguleret af lovgivningen. Det er eksempelvis forældrebestyrelser, skolebestyrelser, handicapråd, ældreråd og lignende. Lovgivningen angiver både kommunalbestyrelsens og disse organers rettigheder og forpligtigelser. Der er dog også her behov for drøftelse af principper og aftaler om samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, forvaltningen og de respektive organer.

HandleplanDirektionen har på møde den 10. oktober 2006 drøftet notatet vedrørende borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune og anser det som et godt udgangspunkt for debatten om emnet.

Det foreslås at: der igangsættes en proces i Tema- og Udviklingsudvalget hvor et 1.forslag til en egentlig model for borger- og brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune udarbejdes der eftefølgende afholdes temamøde i Kommunalbestyrelsen hvor 2.forslaget præsenteresTema- og Udviklingsudvalget herefter forelægger en endelig model til 3.godkendelse i Kommunalbestyrelsen i 1. halvår af 2007.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender forslag til handleplan, hvor Tema- og Udviklingsudvalget igangsætter en proces med udarbejdelse af model for borger- og brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune.

Bilag:Borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune



Fraværende:

198. Støtte til Nordjysk Iværksætter Netværk

3084/ Palle Hansen

ResumeNordjysk Iværksætter Netværk (NIN) anmoder Sammenlægningsudvalget om økonomisk støtte til fastholdelse af NINs rådgivningstilbud til iværksættere i 2007

SagsfremstillingDe nordjyske kommuner og deres erhvervsråd har siden Nordjyske Iværksætter Netværks etablering i 2001 bidraget såvel økonomisk som arbejdsmæssigt til NIN, i bestræbelsen på at sikre en kompetent og fyldetsgørende rådgivning til de nordjyske iværksættere.

Erhvervsrådene i de fire kommuner som pr. 1. januar 2007 vil udgøre Jammerbugt Kommune har siden NINs etablering oprettet i alt 624 rådgivningsforløb.

Siden 2003 har kommunerne/erhvervsrådene bidraget økonomisk med 2 kr. pr. indbygger og dermed sikret medfinansiering til de forskellige midler, statslige såvel som EU-midler, der hidtil på forskellig vis har været grundpillen i rådgningssystemets finansiering.

For at sikre kontinuiteten i rådgivningen af de nordjyske iværksættere indtil en ny struktur for iværksætterrådgivningen i Region Nord måtte være fastlagt anmoder NIN derfor om en fortsat økonomisk støtte på kr. pr. indbygger i 2007.

Bestyrelsen for Region Aalborg drøftede på deres seneste møde den 15. september 2006 ansøgningen om finansiering fra NIN. Bestyrelsen besluttede at anbefale, at kommunerne fortsat bidrager til NIN i 2007.

RetsgrundlagLov om kommunal inddeling § 19, konsekvens af kommunalreformen.

Økonomiske konsekvenserMedfinansieringen på 2 kr. pr. indbygger i 2007 opvejes af en refusion til kommunerne af erhvervschefernes/erhvervsrådgivernes timeforbrug til iværksætterrådgivning. Der er derfor ingen merudgift forbundet med den fortsatte støtte.


Udgifterne og indtægterne i forbindelse med medfinansieringen afholdes påbudgettet for erhvervs- og turismeområdet.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller at Sammenlægningsudvalget godkender en medfinansiering på 2 kr. pr. indbygger til Nordjysk Iværksætter Netværk i 2007.



Fraværende:

Afbud

Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


199. Projektansøgning vedr. planstrategi for Jammerbugt Kommune

1849-3880/ Gitte Clausen

ResumeAnsøgning om deltagelse i projekt med fokus på naturen i planstrategien.

SagsfremstillingSom led i partnerskabsprojektet Plan09 inviterer Realdania og Miljøministeriet kommunerne til at indsende projektforslag til kommunale eksempelprojekter om nytænkning af planstrategien som et strategisk værktøj i kommunernes planlægning og udvikling. Eksempelprojekterne skal skabe ny viden og medvirke til udvikling af nye metoder i kommunernes strategiske planlægning og samtidig have demonstrations- og formidlingsværdi.

Hovedlinier i udbuddet er, at:

det forventes, at der igangsættes 3-5 eksempelprojekter•budgetrammen for hvert enkelt projekt kan være fra 400.000 til kr. excl. •moms, hvoraf op til 50% finansieres af Realdaniadet er en forudsætning for tildeling af støtte, at der tilknyttes en eller •flere rådgivere/konsulenter til eksempelprojektet. Et projektteam kan desuden omfatte forskere og interesseorganisationer mv.eksempelkommunerne indgår i et netværk, som faciliteres af Plan09•fristen for indsendelse af projektforslag er tirsdag 31. oktober 2006•

Eksempelprojekterne skal bygge på faglig nytænkning i kommunerne. Tilinspiration kan der fx peges på følgende temaer for eksempelprojekter:

planstrategien som strategisk værktøj i den regionale udvikling, i •samspil med andre kommuner og den regionale udviklingsplanlægning.planstrategien som redskab til innovation og fornyelse, fx i •erhvervspolitikken.planstrategien som strategisk ledelsesværktøj for den kommunale •forvaltning som helhed.planstrategien som dialogværktøj til strategisk kommunikation og •udvikling af nærdemokratiet.planstrategien som omdrejningspunkt i en lokalpolitisk debat om den •fremtidige planlægning og udvikling i det åbne land.

Der er udarbejdet et forslag til ansøgning om gennemførelse af et projekt i


samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Landbo Nord, Svend Allan Jensens Tegnestue samt et lokalt konsulentfirma inden for naturformidling. Projektet indhold kan sammenfattes til følgende elementer:

Øge generel vidensniveau om egnskarakteristisk natur, landskab og •kulturmiljøerOpbygning af plankultur i en geografisk stor landkommune, hvor der •etableres ejerskab og engagement hos politikere til at medtage natur og naturforvaltning, som et nyt og væsentligt element i planstrategienUdmønte en naturpolitik for kommunen, der skal hjælpe politikerne •med den fremtidige prioritering og planlægningSkabe en kreativ proces med prioritering af den positive dialog med •interesseparter for at fremme fremtidige politiske diskussioner og prioriteringerUdvikle et strategisk ledelsesværktøj for den kommunale forvaltning •som helhed.

Da svarfristen til Miljøministeriet vedrørende Jammerbugt Kommunes deltagelse var den 31. oktober, er ansøgningen sendt afsted. Såfremt Sammenlægningsudvalget ikke ønsker at Jammerbugt Kommune skal indgå i det præsenterede projekt, vil ansøgningen blive trukket.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserDet samlede budget for projektet udgør 495.000 kr. Der er ansøgt om støtte på 50% af udgiften.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller at Sammenlægningsudvalget godkender ansøgningen om støtte til pilotprojektet ”Natur og planstrategi i Jammerbugt Kommune” med det formål og budget der er angivet i ansøgningen.



Fraværende:

Afbud

Bilag:Eksempelprojekt med fokus på naturen i planstrategien



Fraværende:

Tilbage til toppen


200. Central barselsudligningsfond

Resume og SagsfremstillingI overenskomsten for perioden 2005 – 2008 blev det mellem KTO og KL aftalt, at der pr. 1. januar 2007 skal oprettes en central barselsudligningsordning i hver kommune.

Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser inden for kommunen, således at udgifter til graviditets-, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Det bagvedliggende formål er at sikre lige adgang til arbejdsmarkedet for kvinder og mænd.

Aftalen fastsætter nogle minimumsbestemmelser for, hvordan barselsudligningsordningen skal være, men det overlades til den enkelte kommune at tilrettelægge ordningen. Udformningen af ordningen skal drøftes i det midlertidige hovedsamarbejdsudvalg (MTHSU), og væsentlige ændringer skal ligeledes drøftes i MTHSU. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel – dog tidligst til den 31. marts 2008.

KL, Amtsrådsforening og KTO har i fællesskab udgivet en vejledning om aftalen. Vejledningen kan ses på http://www.kl.dk/data/1598548/kl-kto-web.pdf. I det vedlagte bilag er det beskrevet, hvilke orlovssituationer, der er omfattet af aftalen, og hvilke overordnede principper, der kan vælges.

Der er i vedlagte bilag lavet en beskrivelse af den hidtidige praksis i de fire kommuner, de forventede udgifter til barsel i Jammerbugt Kommune og mulige former for finansiering af ordningen.

Principperne blev drøftet i MTHSU den 26. oktober 2006, som tilslutter sig nedennævnte indstilling.

RetsgrundlagAftale om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov mellem KL og KTO m. fl.

Økonomiske konsekvenserOrdningen forventes finansieret inden for de nuværende budgetter.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller at Sammenlægningsudvalget godkender,at den centrale barselsudligningsordning dækker 100 % af vikarudgiften ved

orlov i forbindelse med barsel og adoption,


at den centrale barselsudligningsordning dækker udgifter i forbindelse med førtidig barselsorlov,

at den centrale barselspulje på baggrund heraf udgør 7,0 mio. kr.,at puljen finansieres ved 3,0 mio. kr. fra de nuværende barselspuljer og

herudover 700 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder i Børne- ogKulturforvaltningen, 2.200 kr. pr. medarbejder i Ældreområdet og 1.800 kr. pr. medarbejder i øvrige afdelinger/forvaltninger,

at beløbet på pr. fuldtidsansat medarbejder finansieres fra de enkelte arbejdspladsers eksisterende lønbudget (omplacering til central pulje),

at barselsudligningsordningen administreres af Økonomi og Personale, ogat barselsudligningsordningen evalueres i foråret 2008.



Fraværende:

Afbud

Bilag:Barselsudligningsordning - central barselspulje for Jammerbugt Kommune


Fraværende:

Tilbage til toppen


201. Borgerservice i Jammerbugt Kommune

1849-4096/ Tove Andersen

ResumeForslag til borgerservicepolitik for Jammerbugt Kommune fremsendes til godkendelse.

SagsfremstillingDen 25. april 2006 vedtog Sammenlægningsudvalget at ”den kommende leder af borgerservicecentrene får til opgaver at arbejde videre med etablering, indretning og organisering af centrene på baggrund af forslag 1 til opgave- og organisationsmodel med de i vedlagte notat foreslåede justeringer og de i rapporten nævnte opmærksomhedspunkter”.

Sagen består af følgende underpunkter:Justeringer jf. beslutning i SAU den 25. april •Borgerservicepolitik i Jammerbugt Kommune•

Justeringerne jf. beslutning i SAU den 25. april bestod i atder foretages justeringer i forhold til nogle af opgaverne1.der i 3 uger foretages registrering af personlige henvendelser på2.rådhuseneforslag til kommunalbestyrelsens mål genovervejes og gøres mere 3.operationelle og målbareder foretages en nøjere beskrivelse af opgaverne og afvejning af 4.opgavernes placering bemandingen reguleres i forhold til opgaverne og deres omfang5.skabe klarhed over de opgaver, som skal overtages fra Staten6.skabe klarhed over hvilke elektroniske arbejdsredskaber, der er 7.nødvendigeskabe klarhed over personalets uddannelsesbehov8.få beskrevet opgavemæssige snitflader til fagforvaltningerne og Staten9.justere i centrenes opgaver i forhold til fagforvaltnignerne10.udarbejde forslag til centrenes åbningstider til politisk behandling11.foretage endelig afklaring af den overordnede organisering i 12.Borgerservice

Justeringerne til de 12 punkter er beskrevet i vedlagte bilag. Endvidere er vedlagt bilaget ”Oversigt over opgaver i borgerservicecentrene”.

BorgerservicepolitikDer er udarbejde oplæg til Borgerservicepolitik for Jammerbugt Kommune. Politikken er delt op i to dele – der dels omhandler politik for servicen for hele


centraladministrationen i Jammerbugt Kommune og dels politik for borgerservicecentrene.

HøringPolitikken for borgerservice har den 10. oktober 2006 været drøftet i direktionen, som vurderer at oplægget til borgerservicepolitik er et godt udgangspunkt. Der blev aftalt konkrete justeringer i oplægget.

Det midlertidige administrative hovedsamarbejdsudvalg (MED-rådhusene) har den 26. oktober 2006 med redaktionelle ændringer anbefalet at oplægget godkendes politisk.

Forslaget er fremsendt til skriftlig høring i henholdvis Handicaprådet og Ældrerådet med frist til den 13. november 2006, således at svarene herfra vil foreligge til mødet i Sammenlægningsudvalget den 21. november 2006.

RetsgrundlagLov om kommunale borgerservicecentre.


IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender forslaget til borgerservicepolitik for Jammerbugt Kommune.



Fraværende:

Afbud

Bilag:Borgerservicepolitik i Jammerbugt KommuneJusteringer i henhold til SAUs behandling den 25. april 2006Oversigt over opgaver i borgerservice


Fraværende:

Tilbage til toppen


202. Fremtidig drift af havne i Jammerbugt kommune

3731/ Lone Nielsen

ResumeFra 2007 skal Attrup Havn drives af kommunen. Gjøl Havn skal have ansat en ny havnefoged. Der ønskes politisk tilkendegivelse af fremtidig driftsform.

SagsfremstillingDe 3 havne – Haverslev, Attrup og Gjøl er alle kommunale havne, men de drives i dag på forskellig måde. Haverslev drives af Haverslev Bådelaug, Attrup er tidligere drevet af Attrup Bådelaug, men driften skal fra 2007 overgåtil kommunen, der også har købt klubhuset. Gjøl havn drives af teknisk forvaltning med uvurderlig hjælp fra en deltidsansat havnefoged.

Havnefogeden opsiger sin stilling med udgangen af indeværende sæson.

Budget 2006 for havnene er hhv. 66.000 kr. for Haverslev, 216.000 kr. for Attrup og netto 91.000 kr. for Gjøl. Tallene er ikke udtryk for omsætningen. Tilsvarende beløb er på budget 2007.

For at få sikret, at driftsformen er på plads til den kommende sæson 2007, er det nødvendigt nu, at få tilkendegivet politisk stillingtagen til den fremtidige drift.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserDet forventes, at havnene netto kan drives indenfor de allerede afsatte budgetbeløb.

IndstillingTeknisk direktør indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelse, at der søges ansat en ny havnefoged, der sammen med forvaltningen kan

drive både Attrup og Gjøl havne efter samme model, som Gjøl havn drives i dag.

at driften af Haverslev havn fortsætter uændret med havnefogeden som tilsynsførende.

Underudvalget Teknik- og Miljøudvalget den 27.10.2006


Anbefales godkendt.

Fraværende:

AfbudEjler Winkel (T)

Bilag:Bilag til sag om fremtidig drift af havne i Jammerbugt kommune


Fraværende:

Tilbage til toppen


203. Vintertjenesten på de nuværende kommunale veje i perioden januar-april 2007

9898/ Knud Nørgaard

ResumeDer er behov for at harmonisere vintertjenesten i Jammerbugt Kommune. Denne harmonisering kan ske gennem vedtagelse af et nyt regulativ om ”Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser”.Formeldt sker sammenlægningen pr. 1. januar 2007, men i forhold til vintertjenesten vil det være meget uhensigtsmæssigt at indføre den fælles tjeneste på dette tidspunkt.

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget godkendte den 16. maj, at Vejdirektoratet varetager den administrative og praktiske styring af vintertjenesten på det amtsvejnet Jammerbugt Kommune overtager den 1. januar 2007 frem til den 30. april 2007. Det vil være NordjyllandsAmts nuværende retningslinier og servicemål, der er gældende for hele overgangsvinteren.Til løsning af opgaverne stiller Jammerbugt Kommune i nødvendigt omfang det personale, der er overdraget fra Nordjyllands Amt, og som indgår i amtets vinterorganisation, til rådighed for Vejdirektoratet i perioden 1. januar til 30. april 2007.Det materiel Jammerbugt Kommune skulle overtage pr. 1. januar 2007 fra NordjyllandsAmt til vintertjenesten skifter fortsat formelt ejer, men råderetten udsættes til 1. maj 2007.For Jammerbugt Kommune drejer aftalen sig reelt om 80,1 km landeveje fordelt på 9 strækninger samt et antal stier og fortove.

På samme møde vedtog Sammenlægningsudvalget, at vintertjenesten styres af et vagtsystem, hvor driftslederne samt en bagvagt på skift hver 4. uge har ansvaret for glatførebekæmpelse i hele kommunen. Bagvagten bliver kun indkaldt i tilfælde af længevarende snevejr. Til vurdering af vejenes tilstand benyttes der 2-3 tilsynsbiler med egne medarbejdere. Nævnte model er næsten identisk med den, som i dag anvendes i amterne.

Grundlaget for fastlæggelse af serviceniveauet på vintertjenesteområdet er en vejnetsplan. Formålet med denne er at fastlægge en hensigtsmæssig vejbetjening af kommunens byområder og funktioner i øvrigt, samt sikre sammenhæng til den øvrige del af regionen, ogat bidrage til at vejstandarden tilpasses efter trafikanternes forskellige behov


og samtidig at anvende vejbudgettet så økonomisk optimalt som muligt i forhold til behovene. Denne planlægning er endnu ikke gennemført. Pågrundlag af vejnetsplanen skal der udarbejdes et nyt regulativ om ”Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser”.

Endvidere kræver harmonisering af serviceniveauet på vintertjenesteområdet anskaffelse af nødvendigt nyt materiel, etablering af den nye materielgårdsvirksomhed samt udbud/indgåelse af aftaler med vognmænd. Endvidere kan der blive tale om at indgå driftsaftaler med staten og nabokommuner for at opnå optimale driftsforhold.

Disse forudsætninger tilsiger, at den endelige harmonisering først gennemføres fra starten af vintersæsonen 2007/08 samtidig med, at kommunen overtager ansvaret for vintertjenesten på alle de kommunale veje.

Der er udarbejdet en oversigt over de 4 kommuners serviceniveau påvintertjenesteområdet. Oversigten viser, at der som udgangspunkt kun er småforskelle i den driftstid, indenfor hvilken der arbejdes med snerydning og glatførebekæmpelse. På grund af forskellen i kommunernes klassificering af de kommunale veje, kan der ikke af oversigten aflæses de reelle forskelle i serviceniveauerne.

RetsgrundlagKommunalreform og lov om vintervedligeholdelse.

Økonomiske konsekvenserDer er i budgettet indarbejdet de nuværende kommuners driftsudgifter til vintertjeneste.

IndstillingTeknisk direktør indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelseat kommunens serviceniveau på vintertjenesteområdet i perioden januar –

april 2007 tager udgangspunkt i de 4 nuværende kommuners serviceniveau med grundlag i de nuværende driftsforhold.

at driftstiderne så vidt muligt harmoniseres.at der på baggrund af plan for klassificering af hele det kommunale vejnet

udarbejdes et regulativ for vintervedligeholdelsen.at regulativets bestemmelser bringes i anvendelse fra starten af

vintersæsonen 2007/08.


Anbefales godkendt.

Fraværende:



Bilag:Kopi af Serviceniveau i de nuværende fire jammerbugtkommuner


Fraværende:

Tilbage til toppen


204. Kvalitetsstyring på miljø- og naturområdet

4111/ Gitte Clausen

ResumeKvalitetsstyringsloven fastlægger, at kommunen den 1. januar skal have implementeret 1. del af er kvalitetsstyringssystem på miljø- og naturområdet. Systemet skal være fuldt udbygget inden udgangen af 2009.

SagsfremstillingRegeringen besluttede i forbindelse med opgave- og strukturreformen, at der skal laves en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet. Ordningen skal sikre den faglige bæredygtighed og at brugerne er tilfredse og har tillid til kommunens håndtering af opgaverne på natur- og miljøområdet.Folketinget har følgelig d. 7. juni 2006 vedtaget ’Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet’, og efterfølgende er loven konkretiseret i ’Bekendtgørelse om krav til kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet’.

Loven betyder, at kommunerne senest d. 1. januar 2007 skal have implementeret 1. del af et kvalitetsstyringssystem, der opfylder nogle nærmere beskrevne vilkår. Systemet skal være fuldt udbygget inden udgangen af 2009.

Kvalitetsstyring kan i korthed beskrives som: ’skriv ned, hvordan du løser en opgave, og gør så herefter, som du har skrevet’.

Det betyder, at der skal nedskrives de sagsbehandlingsrutiner, vi i dag arbejder efter og samtidig have dem koordineret med de krav, der fremgår af bekendtgørelsen om kvalitetsstyring.

Miljøministeriet har i samarbejde med KL udarbejdet en ’Startpakke’, der indeholder en overordnet beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet samt ca. 50 standardprocedurer. Der er dels tale om procedurer, der drejer sig om selve systemet; dels om sagsbehandlerprocedurer for en række af de mest centrale opgaver i kommunerne – med særlig vægt på de nye opgaver. Procedurerne er dog ikke udtømmende, og for at leve op til lovens krav, må kommunerne supplere disse med procedurer for de opgaver, der er relevante for den enkelte kommune, såfremt disse ikke er nævnt i startpakken.

Det er kommunerne, der har ansvar for at leve op til lovens krav. KL og Miljøministeriet har sikret, at procedurerne i startpakken lever op til lovens krav. Kommunerne kan dog vælge at lave deres egne procedurer, blot disse også lever op til lovens krav. Kommunerne kan også vælge at overtage standardprocedurerne til en start og så hen ad vejen tilpasse dem til


kommunen.

RetsgrundlagLov nr. 506 af 7. juni 2006 om Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet.Bekendtgørelse nr. 661 af 14. juni 2006 om krav til kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet’.

Økonomiske konsekvenserDet forventes, at ressourceomkostningerne til indførelse af systemet (udarbejdelse og den øvrige implementering) i den resterende del af 2006 vil beløbe sig til ca. 50 timer.

IndstillingTeknisk direktør indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelseat der med udgangspunkt i den Startpakke, Miljøministeriet og KL har

udarbejdet, indføres et kvalitetsstyringssystem i Jammerbugt Kommune.at kvalitetsstyringssystemet løbende tilpasses eventuelle særlige forhold

i Jammerbugt Kommune.at forvaltningen udarbejder forslag til kvalitetsmål, og disse forelægges

udvalget på et senere tidspunkt.


Anbefales godkendt.

Fraværende:


Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


205. Anmodning fra Rådet for Større Badesikkerhed om tilskud


Resume

SagsfremstillingRådet for Større Badesikkerhed opfordrer kommunen til at tegne et støttemedlemskab. I anmodningen oplyses, at en stor del af danske kommuner har gennem Rådets historie betalt et støttemedlemskab á kr. 500årligt. Rådet blev stiftet i foråret 1983, efter sommeren 1982, hvor 77 mennesker omkom ved de danske kyster. Rådet gennemgår de enkelte ulykker og deres årsager, for at kunne tilrettelægge fremtidige kampagner. Rådet for Større Badesikkerhed er en almennyttig og humanitær organisation. Rådet har til formål:

at koordinere medlemsorganisationernes indsats for at øge •sikkerheden omkring såvel naturlige som kunstige vandområder.

at tage initiativer til forebyggelse af ulykker i forbindelse med de •nævnte områder.

at vejlede lovgiverne omkring fritidsulykker og deres forebyggelse •indenfor området herunder også såvel offentlige som private badeanlæg.

at fremstille oplysningsmateriale samt gennemføre andre initiativer til •opfyldelse af Rådets formål.

Rådet har udgivet en ny brochure, ”Sikkerhed ved vand - sommer og vinter”, som i løbet af januar/februar bliv udsendt til de elever, som tidligere har modtaget undervisning i svømning. Endvidere er udgivet en ny folder ”Badeudflugter med børn - ansvar og sikkerhed”, som giver gode råd til lærere og pædagoger, der tager børn med på udflugt til strand og svømmebad.

Kommunerne langs Jammerbugten har i en årrække arbejdet med badesikkerhed, bl.a. i relation til opfyldelse af kravene for tildeling af BlåFlag. I den forbindelse har kommunerne hidtil afholdt udgifter til redningsmateriel og evt. kystlivredning.


Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserUdgift til støtte til Rådet kan afholdes indenfor budgettet vedr. redningsmateriel mv.

IndstillingTeknisk direktør indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelse, at der gives et årligt tilskud på 500 kr.


Anbefales godkendt.

Fraværende:


Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


206. Høring af ny driftsplan for Thy Statsskovdistrikt


ResumeThy Statsskovdistrikt har sendt udkast til driftsplan for Thy Statsskovdistrikt i en offentlig høring med henblik på at omlægge driften af arealerne til en mere naturnær skovdrift. Omlægning skal ske over de næste 2-300 år og får stor betydning for landskab, turisme og friluftsliv i områderne.

SagsfremstillingSkov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne beskriver, hvordan driften af arealerne tænkes gennemført. Thy Statsskovdistrikt har i perioden fra den 16. september til den 31. oktober 2006 sendt udkast til driftsplan for Thy Statsskovdistrikt i en offentlig høring med henblik på at omlægge driften af arealerne til en mere naturnær skovdrift. Bemærkninger til driftsplanen skal være skovdistriktet i hænde inden 31. oktober 2006. Høringsmaterialet ses på www.skovognatur.dk under høringer.

Næsten halvdelen af arealerne i Thy Statsskovdistrikt er åbne naturarealer. Mange af de større åbne arealer er udpeget som Natura 2000 områder under EU´s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Det betyder blandt andet, at der skal udarbejdes en særlig planlægning for disse i løbet af de kommende år.

Der skal også fremover være plads til alle i skovene. Derfor vil skovdistriktet ved forvaltningen af arealerne sikre, at der er rammer til at både mountainbikeren, skovbørnehaven og familien på skovtur får en god oplevelse. I relation til friluftslivet er distriktets brugerråd en vigtig rådgiver.

Der skal ryddes 500 ha skov, etableres nye skovudviklingstyper med egnstypiske arter og udlægges græsningsarealer mv. i løbet af de kommende 15 år. Det vil øge den samfundsmæssige værdi af landskabet, gøre arealerne mere varierede og øge mulighederne for friluftsliv. Desuden er der udpeget 750 ha, der skal henligge i urørt tilstand uden skovbrugsmæssige indgreb. Der er også planer for pleje af de nuværende åbne naturarealer, så de ikke gror til med selvsåede træer. Omlægningen er en opfølgning påMiljøministeriets naturskovsstrategi og Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene fra 2005.

Driftsplanen er inspirerende for fremtidige prioriteringer og tilrettelæggelse af samarbejde mellem Jammerbugt Kommune og Statsskovdistriktet om friluftsliv og forvaltning af landskaber og natur, herunder særligt i grænseområder mellem statslige ejede og privatejede arealer.


I bemærkningerne til driftsplanen kan følgende evt. indgå: Planen indeholder en god kortlægning af områdets status med mange -værdifulde oplysninger, som Jammerbugt Kommune vil inddrage i kommuneplanlægningen for det åbne land, hvor vi ser frem til et samarbejde om benyttelse og beskyttelse af områdets naturværdierVi vil gerne øge samarbejdet med skovdistriktet og søge at skabe -sammenhæng mellem statsskovdistriktets stier og de regionale/kommunale stiforløb, både når der udarbejdes pjecer og sker formidling af områdernes værdier, og når der fastlægges nye stiforløb eller aktiviteter i nærheden af sommerhusområder mv. Set i forhold til beskrivelsen i den offentliggjorte pjece, synes det -offentliggjorte materiale på ministeriets hjemmeside at indeholde fåkonkrete planer for friluftslivet. Vi ser frem til at høre nærmere om skovdistriktets planer for udvikling af muligheder for friluftslivet fremover og vil gerne ind i en dialog om fremtidige planer.Fortsat pleje af fortidsminder og muligheder for at øge fortælleværdien -af de kulturhistoriske mindesmærker er vigtigt også for de kommunale myndigheder, da kulturarven har en stor værdi for områdets identitet og særpræg.Den seneste fokus på etablering af nationalpark i Thy må ikke -medføre, at områderne i Han Herred nedprioriteres til fordel for Thy.

RetsgrundlagSkovlov og naturbeskyttelseslov


IndstillingTeknisk direktør indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelse, at høringssvar udarbejdes med ovennævnte indhold.


Anbefales godkendt.

Fraværende:


Bilag:Høringsmateriale jf. www.skovognatur.dk

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006


Godkendt.

Fraværende:

207. Dagtilbud, skolefritidsordninger

3933/ Jytte Rosenlund

ResumeSom opfølgning på tidligere drøftelser og beslutninger i såvel Underudvalg som Sammenlægningsudvalg skal der træffes konkret beslutning om åbningstider inden for skolefritidsområdet. Der skal endvidere træffes beslutning om den fremtidige organisering af SFO2 i Aabybro.Området dækker de ”rene” skolefritidsordninger og fritidsdelen i Landsbyordningerne.

SagsfremstillingJf. udredningsrapport for området er åbningstiderne i dag

Mandag – torsdag fredagBrovst 6.30 – 17.00 6.30 – 16.30Fjerritslev 6.30 – 17.00 6.30 – 16.00Pandrup 6.30 – 17.00 6.30 – 16.00Aabybro 6.30 – 17.00 6.30 – 17.00

Alle 4 kommuner har lukket fra 8.00 – 11.30 alle skoledage.

Der er tidligere truffet beslutning om, at der tilbydes fuldtids-, morgen- og eftermiddagspladser i alle skolefritidsordninger.

Vedr. SFO2 AabybroDet er i forbindelse med udarbejdelsen af den nye ressourcemodel for området forudsat, at der tilbydes pasning fra bh.kl til og med 3. kl. Det har som konsekvens, at SFO2 tilbud i Aabybro i dag ikke indgår i modellen.Dette tilbud har karakter af et klublignende tilbud i sammenligning med de øvrige kommuners juniorklubber. Disse klubber er organiseret under Ungdomsskolen.

På baggrund heraf og jf. tidligere beslutning omkring ”det gode børneliv” i Undervalg og Sammenlægningsudvalg anbefales det, at SFO2, Aabybro fremover organiseres som en klub under Ungdomsskolen og at der gives dispensation således, at den nuværende SFO 2 ordning i Aabybro fortsætter uændret i resten af indeværende skoleår. Det betyder, at det samlede klubområde vil kunne harmoniseres fra 1. august 2007.


RetsgrundlagLov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenserI ressourcemodellen for området er der taget udgangspunkt i nuværende ressourcetildeling. Der er tidligere på temamøde i Sammenlægningsudvalget den 10/10 2006 orienteret om konsekvenserne for harmoniseringen påområdet. Der er i budget indarbejdet en takststigning svarende til 700.000 kr. årligt.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at åbningstiden i skolefritidstilbud generelt fastsættes til 6.30 – 8.00 og 11.30 – 17.00 fra mandag til torsdag. Fredag med lukketid kl. 16.00.Det indstilles endvidere , at der i de tilfælde, hvor behov for pasning ikke kan imødekommes ved at ændre i åbningstiderne - men kun kan imødekommes ved en udvidet åbningstid - sker en tildeling af de nødvendige ressourcer i henhold til konkret ansøgning og vurdering.Børne- og kulturdirektøren indstiller endvidere, at SFO2 fortsætter uændret til 1.august 2007.

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget den 23.10.2006

Indstillingen blev tiltrådt

Fraværende:Inge Pedersen (A)

AfbudBøje Lundtoft (V)Jens Chr. Golding (A)


Indstillingen anbefales godkendt som generel ramme for åbningstiderne med mulighed for fleksibilitet i forhold til undervisningstiden.Organiseringen af SFO 2 efter 1. august 2007 afventer konkret oplæg.

Fraværende:

Afbud

Bilag:

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Under henvisning til den generelle dispensation til at udskyde


harmoniseringen til den 1. august 2007 tilbagesendes sagen til Børne- og Kulturudvalget med henblik på udarbejdelse af nye takster pr. 1. januar 2007 til behandling på Sammenlægningsudvalgets møde den 12. december 2006 og med henblik på at udarbejde forslag til tilbud og organisering af hele området fra den 1. august 2007.

Fraværende: Tilbage til toppen


208. Definition af nærmiljø i forbindelse med dagpasning

1849-4927/ Harriet Meisner

ResumeI forbindelse med vedtagelse af ”Det gode børneliv” i Jammerbugt kommune, blev besluttet at definere ”nærmiljø” inden udgangen af 2006

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget har tidligere besluttet, at Jammerbugt kommune har pasningsgaranti fra dag til dag. Der tilbydes ikke geografisk pasningsgaranti, men det tilstræbes, at pasning tilbydes i nærmiljøet

Forslag til distriktsopdeling af Jammerbugt kommune er på vej til politisk behandling og pladsanvisningen afventer nærmere beskrivelse. Det kunne umiddelbart være nærliggende at beskrive distrikterne som værende nærmiljøet.

En midlertidig administrativ praksis i pladsanvisningen kan være:

at der tilbydes en plads i det skoledistrikt forældrene ønsker-

hvis dette ikke er muligt p.g.a. manglende kapacitet i distriktet – (ingen ledige dagplejepladser – ingen ledige børnehavepladser set i forhold til de fysiske rammer)

tilbydes den nærmest beliggende ledige plads i andet skoledistrikt-

Baggrunden for alligevel at fremsende midlertidig administrativ praksis til politisk behandling er en helt aktuel sag fra Aabybro.

Der er meget få ledige pladser/ingen pladser i børnehaverne i Aabybro set ud fra en vurdering af de fysiske rammer. Der er ledige pladser i omegnen ca. 4 – 5 kilometer fra Aabybro by.

Ovenstående definition vil betyde at børnehavebørn i Aabybro by visiteres til nærmeste ledige plads i andet skoledistrikt.

Alternativ til denne visitering er, at børnene forbliver i dagplejen indtil 1. august 2007 •at de enkelte børnehaver i Aabybro udarbejder alternative løsninger •herunder eventuelt udeløsninger, med et forventet ønske/krav om


økonomisk kompensation. Der er de to sidste år udbetalt kompensation til børnehaverne for at udarbejde alternative løsninger.

Indstilling

Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at den midlertidige administrative praksis er, at pladsanvisningen henviser til skoledistriktet eller nærmeste skoledistrikt.


Udvalget indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelse, at den midlertidige administrativ praksis godkendes, og at sagen tages op igen til drøftelse primo 2007, når børnetallet og antallet af pladser kendes.

Fraværende:

Afbud

Bilag:

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Et forslag fra Erik Ingerslev om at benytte de alternative forslag i sagsfremstillingen blev nedstemt med 2 stemmer for, 22 imod og 3 stemte hverken for eller imod.Et forslag fra Gunhild Bach Nielsen om at børn, der allerede er i dagplejen bibeholder en dagplejeplads, indtil der er en børnehaveplads i skoledistriktet - dog senest den 1. august -blev nedstemt med 2 stemmer for, 22 imod og 3 stemte hverken for eller imod.Indstillingen blev herefter vedtaget med 25 stemmer for og 2 imod.

Fraværende:

Tilbage til toppen


209. Implementeringsplan for ”Organisering af pædagogisk støtte i dagtilbud”

1849-347/ Jytte Rosenlund

ResumeSammenlægningsudvalget godkender på møde d. 22.08.06 princippet vedr. ”Organisering af pædagogisk støtte i dagtilbud”, som indebærer flytning af ressourcer fra de traditionelle støtteordninger til daginstitutionerne i nærmiljøet. Sagen tilbagesendes til Underudvalget og på møde d. 18.09.06 besluttes, at der udarbejdes implementeringsplan til behandling i Underudvalget d. 13.11.06.

SagsfremstillingPrincippet vedr. ”Organisering af pædagogisk støtte i dagtilbud” indebærer en flytning af ressourcer fra de traditionelle støtteordninger til daginstitutionerne i nærmiljøet.Der tages afsæt i værdier, grundlagsforståelse og grundlæggende principper fra børne- og kulturchefernes overordnede betragtninger i forbindelse med planlægningsrapporterne fra december 2005.Det pædagogiske personale i nærmiljøet er, i denne forståelse, de centrale aktører i opgaven med det enkelte barn. Rådgivernes rolle er primært at understøtte nærmiljøets nære professionelle i deres varetagelse af opgaven.

Organiseringen af støtteindsatsen har udviklet sig over de sidste år. Tidligere havde alle 4 kommuner støttekorps, men såvel Brovst som Fjerritslev Kommune fravalgte denne organiseringsform og etablerede i 2003 støtteenheder, hvortil børnene kom.De faglige perspektiver i organisationsformen kan naturligvis gøres til genstand for drøftelser. Erfaringerne med centrale tilbud viser dog tydeligt, at forældre er meget tøvende ved, at deres børn skal væk fra børnehaven i nærmiljøet. Aktuelt er der kun 5 børn tilbage i de to støtteenheder (3 børn i Halvrimmen Bh og 2 børn i Anemonen, Fjerritslev).Den oprindelige normering i støtteenheden ved Halvrimmen Børnehave var 8 børn ved starten i august 2003.Den oprindelige normering i støtteenheden Anemonen ved Børnehaven Grøftekanten var 12 børn ved starten i marts 2003.Den fagligt begrundede konklusion er, at indsatsen, i videst mulige omfang, bør ske i nærmiljøet. Dette forstærkes af, at de centrale tilbud ikke anvendes, som det blev forventet ved etableringen.


Børn med særlige behov skal støttes, det er alle enige om. Diskussionen drejer sig mere om hvordan, og om de nære professionelle kan løfte den opgave, som hidtil har været udført af eksterne støttepædagoger.Forudsætningen herfor er,

at der arbejdes med en udvidet forståelse af, at kontakten mellem den •nære voksne og barnet er den absolutte forudsætning for målrettet udvikling. at daginstitutionen organiserer sig med henblik på den nye •opgaveforståelse, bl.a. ved etablering og udvikling af det konsultative forum. Det konsultative forum består af daginstitutionens leder, personalerepræsentant(er) og PPR. Her planlægges, koordineres og evalueres daginstitutionens samlede indsats af specialpædagogisk karakter.at den kompetence, som aktuelt rummes i de nuværende støtteordninger, •bringes ind i daginstitutionerne i form af konsultative bistand.at de konsultative pædagoger bliver opkvalificeret med efteruddannelse, •specielt i forhold til ressource- og relationsorienteret arbejde.at det pædagogiske personale bliver opkvalificeret med efteruddannelse, •specielt i forhold til ressource- og relationsorienteret arbejde.at daginstitutionen modtager intensiv og vedvarende konsultativ bistand.•at daginstitutionen får tillagt tid til opgaven.•

Dagtilbudenes kompetenceudvikling – en vigtig forudsætning for at understøtte den gode løsning i barnets nærmiljøMange medarbejdere i dagtilbudene – dagplejen, børnehaver, LBO`er og SFO`er udfører allerede et godt pædagogisk arbejde – også i relation til børn med behov for særlig støtte og hensyntagen.Set i lyset af det projekt, som Familiestyrelsen over 3 år har bevilliget 4,9 millioner kr. til i Jammerbugt Kommune – ”Forbedring af kvaliteten i dagtilbudene” – er der al mulig grund til at forvente at virkeliggørelsen af intentionerne og forståelsen af at det er de nære professionelle, der er de vigtigste i børnenes dagligdag har et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne lykkes.

Der er ved at blive tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere i dagtilbud i den nye Jammerbugt Kommune, hvor fokus netop er den nære professionelles relationer til barnet. I foråret 2007 er der planlagt uddannelse for 75-80 medarbejdere i den nye Jammerbugt Kommune pådagtilbudsområdet. På baggrund af dette omfattende kompetenceudviklingsforløb forventes det, at der I de efterfølgende år 2008 og 2009 at samtlige medarbejdere i dagtilbudene har gennemgået et 72 timers uddannelsesforløb i relations- og ressourceorienteret pædagogik. Dette afsæt for virkeliggørelsen af intentionerne i grundlagsforståelsen er enestående, al den stund at kommuner (bl.a. Sindal Kommune) der allerede har udlagt støtten målrettet børn med særlige behov på institutionsniveau ikke har haft de samme forudsætninger.

En af forudsætningerne for, at den ressource- og relationsorienterede pædagogik får stor gennemslagskraft er, at rådgiverne og de nære


professionelle har fælles opgaveforståelse. Dette indebærer, at PPR’s fagpersoner også deltager i forløbet.Alle PPR’s tale/hørelærere og 3 psykologer har gennemført den pågældende efteruddannelse. De konsultative pædagoger samt de resterende psykologer vil gennemføre uddannelsen i løbet af de 3 år, kompetenceudviklingsforløbet varer.

At den professionelle voksne – dvs. pædagogen, pædagogmedhjælperen –har et særligt ansvar for den gode relation til barnet er ikke noget nyt. Det der imidlertid er vigtigt er blive bevidst om, er hvor betydningsfuld denne kompetence hos den professionelle voksne er. Dette forhold kan ikke vægtlægges nok. De gode relationer til barnet har en afgørende betydning for, hvorledes barnet trives og udvikles i institutionerne og dagplejen. Derfor er fokus i projektet udvikling af bevidstheden hos den professionelle om egen relationskompetence og ansvaret for denne i relation til barnet.

Udlægningen af støtten på institutionsniveauHensigten er, at den overvejende del af støtten i løbet af en to årig periode overgår til daginstitutionerne på objektive parametre. Fra starten vil opgaven med tilhørende ressourcer i forbindelse med ”forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” (Serviceloven § 21 stk. 1) foregå på 3 niveauer.Der er endvidere en indsats, som ligger uden for denne beskrivelse. Det drejer sig om Specialgruppen ved Anlægsvejens Børnehave i Aabybro, som løser opgaven i forbindelse i forhold til børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne.På hvert af de 3 niveauer koordineres daginstitutionens indsatsen i det konsultative forum.

Niveau 1.Hver daginstitution tillægges en ressource på objektive kriterier (pr. barn), som giver mulighed for at arbejde målrettet med enkeltbørn og grupper. Niveau 2. Der etableres en støttepulje ved det centrale visitationsudvalg. Daginstitutioner kan søge ekstra ressourcer herfra på baggrund af pædagogisk-psykologisk vurdering. Den bevilgede støtte anvendes til at muliggøre en ekstra indsats fra barnets primære voksne i daginstitutionen.Niveau 3. Flytning til anden institution. Den modtagende institution modtager en ressource, dels fra afgivende institution og dels fra central støttepulje.

Der vil, i forbindelse med implementeringen, være forhold til overvejelse og udførelse i forskellige sammenhænge:

I. Forhold i forbindelse med organisering af Børne- og KulturforvaltningEtablering af centralt visitationsudvalg.•Etablering af tværfaglige teams.•Afklaring af, om støtteopgaven i SFO overgår til skolernes specialcentre og •tilhørende kompetenceforhold.

Støttetimer iht.Budget 2007

Det pædagogiske område Det familiemæssige område

Ugentlige støttetimer

Koordinering og supervision

Ugentlige støttetimer

Koordinering og supervision

Brovst 87 67Fjerritslev 200 104Pandrup 208,5*) 18,5 timer er indeholdt 55,5 18,5 timer er indeholdtAabybro 99*) 40% af psykolog 125 60% af psykologI alt 594,5*) 351,5*)Incl. støtte i SFO


II. Forhold af personalemæssig karakterDer vil være opgaver ved Familiegruppen, ved PPR, i ”almindelige”•daginstitutioner og ved SFO’er. De berørte fagpersoner blev orienteret herom i slutningen af juni 06. Der meddeles placering af de nuværende støttepædagoger snarest efter, •at implementeringsplanen er godkendt politisk. Placeringen sker bl.a. påbaggrund af kompetenceafklaringsskemaer og samtaler.Selve overflytningen til nye arbejdsfunktioner og -steder sker snarest •muligt under hensyntagen til formelle krav som overenskomstmæssige og ansættelsesmæssige vilkår.

III. Forhold af opgavemæssig karakterBørn i Brovst og Fjerritslev, som aktuelt har tilbud ved central støtteenhed, •får mulighed for at fortsætte i den tilhørende børnehave (Grøftekanten og Halvrimmen Børnehave), hvis forældrene ønsker det.Støtten til disse børn ydes som tid til institutionen, hvorved de nære professionelle gives mulighed for at løse opgaven i forhold til det enkelte barn, jf. ”niveau 2”.Børn, som aktuelt modtager støtte, fortsætter den planlagte støtte. •Støtten ydes som tid til institutionen, hvorved de nære professionelle gives mulighed for at løse opgaven i forhold til det enkelte barn, jf. ”niveau 2”.Støtten i SFO ydes som hidtil. Her afventes beskrivelsen vedr. den særlige •indsats i folkeskolen. Støtten ydes som tid til institutionen, hvorved de nære professionelle gives mulighed for at løse opgaven i forhold til det enkelte barn, jf. ”niveau 2”.

Ressourcer

Fordeling af ressourcer i 2007:Konsultative pædagoger ved PPR• 4 x 37 timer = 148 timerStøttetimer på objektive kriterier til •daginstitutioner

189,5 timer

Støttetimer fra central pulje til daginstitutioner •og SFO

257 timer

Fordeling af ressourcer pr. 01.08.08Konsultative pædagoger ved PPR• 4 x 37 timer = 148 timer


Støttetimer på objektive kriterier til •daginstitutioner

219,5 timer


227 timer

Fordeling af ressourcer pr. 01.08.09Konsultative pædagoger ved PPR• 4 x 37 timer = 148 timerStøttetimer på objektive kriterier til •daginstitutioner

259,5 timer


187 timer

EvalueringMed henblik på at kvalificere hele udviklingsprocessen med et særligt fokus på kompetenceudvikling i den pædagogiske og rådgivningsmæssige praksis jævnfør grundlagsforståelsen foretages evaluering to gange i implementeringsforløbet.

RetsgrundlagServicelovenFolkeskoleloven

Økonomiske konsekvenserIngen. Det forudsættes, at omlægningen sker inden for Budget 2007.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender

at implementeringsplanen får virkning fra 1. januar 2007 eller snarest •derefter.at Familieafdelingens normering udgør 351,5 ugentlige timer, svarende til •9,5 årsværk, til støtteopgaver i familieområdet.at PPR tillægges 148 ugentlige timer, svarende til 4 årsværk, til •konsultative opgaver i det pædagogiske område.at 446,5 ugentlige timer, svarende til 12,07 årsværk, anvendes af •daginstitutioners og SFO’ers nære professionelle til forebyggende og støttende indsats.at støtteopgaver i SFO’er visiteres fra den centrale pulje.•at det pædagogiske personale, som hidtil har haft støtteopgaven i de 446,5 •ugentlige timer, indgår i den samlede planlægning af det almenpædagogiske område.at der sker en omfordeling af de 446,5 ugentlige timer pr. 01.08.08 og •01.08.09, jf. ovenstående beskrivelse af forholdet mellem objektive og visiterede ressourcer.at Familiegruppen tilknyttes 0,60 årsværk til psykologfunktion ifm. •støtteopgaver i familieområdet.at PPR tilknyttes 0,40 årsværk til psykologfunktion i forbindelse med •


supervision mm. i det pædagogiske område.at der efter implementeringsforløbet foretages en evaluering med henblik •på at sætte retning for den videre udvikling af støtteområdet

- Leder af PPR Jesper Lykke Christensen deltager i punktets behandling.


Udvalget anbefaler Børne- og Kulturdirektørens indstilling til Sammenlægningsudvalgets godkendelse.Morten Klessen tager forbehold for indstillingen.

Fraværende:

Afbud

Bilag:Notat vedr. implementeringen af omorganiseringen af støtteindsatsen i Jammerbugt Kommune

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Godkendt - dog med følgende tilføjelse nemlig:at der gives mulighed for at revurdere, hvorvidt der skal opretholdes en specialenhed i Jammerbugt Kommuneat der gives mulighed for at gennemføre en proces med inddragelse af de pædagoger, der overgår til pædagogarbejde i daginstitutionerne.3 (Morten Klessen, Erik Ingerslev og Gunhild Bach Nielsen) stemte imod.

Fraværende:

Tilbage til toppen


210. Ferieplan for skoleåret 2007/08

1849-4491/ Birthe Jensen

ResumeFerieplan for skoleåret 2007/08

SagsfremstillingForslaget til ferieplan for skoleåret 2007/08 i Jammerbugt Kommune har været udsendt til høring i skolebestyrelserne i Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup Kommuner.

Ud fra de indkomne høringssvar kan hovedparten af skolebestyrelserne godkende forslaget til ferieplanen for 2007/08 med skolestart den 13. august 2007.To skolebestyrelser ønsker at forlænge juleferien med 2 dage så den slutter den 4. januar 2008 mod at inddrage grundlovsferien den 5. og 6. juni 2008 eller ved at fremrykke skoleårets start til den 9. august 2007.

RetsgrundlagFolkeskoleloven.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller at forslaget til ferieplan for skoleåret 2007/08 i Jammerbugt Kommune godkendes.


Udvalget anbefaler, at Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendes i Sammenlægningsudvalget

Fraværende:

Afbud

Bilag:Forslag til ferieplan 2007/2008

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Sammenlægningsudvalget anbefaler, at forslaget til ferieplan anvendes

Fraværende:


Tilbage til toppen

211. Sommerferielukning på dagområdet

1849-4933/ Harriet Meisner

ResumeI forbindelse med vedtagelse af ”Det gode børneliv” i Jammerbugt kommune, blev besluttet at udarbejde et forslag til model for delvis ferielukning i dagpleje, børnehave og skolefritidsordning.

SagsfremstillingFormålet med delvis at lukke de kommunale dagtilbud i særlige ferieperioder er at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af personaleressourcerne.

I ferieperioder, hvor der erfaringsmæssigt er få børn i dagpleje, børnehave og skolefritidsordning tilbydes pasning i

udvalgte dagplejehjem i nærmiljøet•én børnehave i nærmiljøet•én skolefritidsordning i nærmiljøet•

Særlige ferieperioder3 uger i sommerferien – uge 29 + 30 + 31-mellem jul og nytår-dagen efter Kr. Himmelfartsdag-Grundlovsdag-

At lukke i særlige ferieperioder betyder, at kommunen kun vil holde det nødvendige antal pladser åbne, således at

der tilbydes plads i udvalgte dagplejehjem – evt. uden for •legestuegruppender tilbydes plads i en børnehave i ikke kendte rammer og undertiden •uden kendte voksneforældrene må forvente længere transporttid•der er tvungen ferieafvikling for en del af medarbejderne.•

Erfaringer fra bl.a. Pandrup Kommune og Fjerritslev Kommune er,at det er trygt for børnene, når den enkelte børnehave sender -personale med i forhold til antal tilmeldte børn. Dette tilgodeser især de udsatte børn, der har svært ved skift og ”nye voksne”at der i perioder (f.eks. mellem jul og nytår) er så få børn tilmeldt -feriepasning, at børnehavebørn og SFObørn tilbydes pasning i én institutionat institutionerne i nærmiljøet sammen koordinerer og planlægger -forud for ”lukkeperioden – f.eks. aktiviteter – ledelse – praktisk


information til forældre etc.at pladsanvisningen koordinerer centralt-


Ingen.

Indstilling

Børne- og Kulturdirektøren indstiller,

at der holdes lukket i særlige ferieperioder jfr. sagsfremstillingen.at der i særlige ferieperioder tilbydes tilbydes pasning i én SFO, én

børnehave og i udvalg te dagplejehjem i nærmiljøet jfr. sagsfremstillingen.


Udvalget anbefaler, at Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendes i Sammenlægningsudvalget.

Fraværende:

Afbud

Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


212. Formel tilkendegivelse om eventuel opsigelse af aftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning

1849-289/ Henrik Hartmann Jensen

ResumeAf formelle årsager varsles de øvrige kommuner i § 60 selskabet (dvs. nu Brønderslev og Dronninglund kommuner), at Jammerbugt Kommune (påvegne af de nuværende Fjerritslev, Brovst og Pandrup kommuner) eventuelt træder ud af UU Øst-Vest med virkning fra 1. januar 2008.

SagsfremstillingVed overgangen til Jammerbugt Kommune skal der politisk træffes beslutning om hvorledes den fremtidige vejledning af unge indtil 18 år og unge fra 18 og til 25 år skal varetages. Indtil nu har vejledningen i de fire Jammerbugt Kommuner været varetaget således:

Aabybro Kommune har indgået en aftale med Aalborg Kommune om 1.vejledningsopgaver i forhold til 12 – 25 årige. Aftalen er udmøntet i en ”Betjeningsoverenskomst” mellem UU-Aalborg, som organisatorisk er en kontraktstyret enhed under Skole- og Kulturforvaltningen, Aalborg. UU-Aalborg er beliggende i Aalborg.

Brovst Kommune, Fjerritslev Kommune og Pandrup Kommune er en 2.del af et kommunalt § 60-selskab – UU Øst Vest, hvor de øvrige kommunale parter er: Brønderslev Kommune, Dronninglund Kommune og Hals Kommune. Pr. 1.01.07 bliver Hals Kommune en del af Ny Aalborg Kommune og vil herefter frekventere vejledning fra UU-Aalborg. Ungdomsvejledningscentret – UU Øst Vest – er beliggende i Brønderslev Kommune. I forbindelse med kommunesammenlægningen vil UU Øst Vest blive reduceret til et mindre antal kommuner: Brønderslev-Dronninglund Kommune og evt. Jammerbugt Kommune.

Ved valg af UU-center forudsættes det, at kravene – jævnfør lovgivning og bekendtgørelser – til vejledningen opfyldes. Spørgsmålet om valg af fremtidig samarbejdspartner har været drøftet på flere møder i Børne- og kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget samt senest på et fællesmøde den 13. november 2006 mellem de to udvalg samt formanden for Sammenlægningsudvalget. Der foreligger endnu ikke et færdigt beslutningsgrundlag, idet der ønskes et sammenligneligt beslutningsgrundlag med beskrivelse af opgaveløsning for de forskellige målgrupper, indflydelsesmuligheder, evaluering, økonomi m.v.


På fællesmødet blev det aftalt, at forvaltningen skal udarbejde konkret kravspecifikation (krav til opgaveløsningen og ydelserne for de forskellige målgrupper) til udbud af opgaven (tilbud fra de 2 nuværende leverandører). Dette materiale skal behandles i de to respektive udvalg forud for et nyt fælles møde inden udgangen af januar 2007. Herved er det hensigten at fåskabt et grundlag for at indhente sammenlignelige tilbud forud for et valg. Der forventes afholdt et temamøde i kommunalbestyrelsen herom.

Af formelle årsager varsles de øvrige kommuner i § 60 selskabet (dvs. nu Brønderslev og Dronninglund kommuner), at Jammerbugt Kommune (påvegne af de nuværende Fjerritslev, Brovst og Pandrup kommuner) eventuelt træder ud af UUV-Øst/Vest med virkning fra 1. januar 2008. Jf. § 13 kanudtræden af UU Øst Vest kun ske til en 1. januar og med mindst et års varsel. Varsel om udtræden skal skriftligt meddeles kommunalbestyrelserne i de øvrige deltagende kommuner.

Med godkendelsen af denne tilkendegivelse er der ikke truffet beslutning om fremtidig samarbejdspartner. Den formelle udmeldelse er alene begrundet i, at Jammerbugt Kommune frigøres for eventuelle bindinger og i stedet står såfrit som muligt for at træffe en beslutning begrundet i bl.a. kravene til og kvaliteten i opgaveløsningen, muligheden for indflydelse, økonomi og evaluering m.m.

RetsgrundlagFolkeskolelovenLov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Lov nr. 298 af 30/04 2003Bekendtgørelse om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Bekendtgørelse nr. 586 af 12/06 2006Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Økonomiske konsekvenserDer kan først tages stilling til eventuelle økonomiske konsekvenser, når vi har de konkrete endelige tilbud. Der er i Budget 2007 afsat 2,8 mio. kr. til vejledningsopgaven.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender,at Jammerbugt Kommune af formelle årsager varsler de øvrige kommuner i

§ 60 selskabet UU Øst-Vest om, at Jammerbugt Kommune (på vegne af de nuværende Fjerritslev, Brovst og Pandrup kommuner) træder ud af UUØst-Vest med virkning fra 1. januar 2008

at den formelle udmeldelse alene er begrundet i, at Jammerbugt Kommune frigøres for eventuelle bindinger og i stedet står så frit som muligt for at træffe en beslutning begrundet i bl.a. kravene til og kvaliteten i opgaveløsningen, muligheden for indflydelse, økonomi og evaluering m.m.

at endelig beslutning om fremtidigt valg af UUV først sker i 2007.


Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


213. Organisationsplan for Tandpleje

1849-4923/ Susanne Berke

Resume og sagsfremstilling

I forbindelse med kommunesammenlægningen skal der tages stilling til den fremtidige organisering af tandplejen og tandregulering i Jammerbugt kommune.

Der er i bilag beskrevet 2 organisatoriske modeller for henholdsvis tandreguleringsområdet og ligeledes 2 modeller for tandplejen.

I forhold til tandregulering kan det oplyses, at det på grund af Jammerbugt Kommunes geografiske beliggenhed er vanskeligt at rekruttere specialtandlæger til området. Derfor har tandlæger med tandreguleringserfaring, i samarbejde med en specialtandlægekonsulent i tandregulering, hidtil forestået denne behandling. Vælges den centrale model1, mister tandlægerne denne erfaring, og/eller der er risiko for, at de søger nye udfordringer. Ved den lokale model 2 udføres behandlingen af egne tandlæger og nærheden til brugerne bevares.

I forhold til tandplejen består model 1 af en organisering af området med 3 enheder. Dette medfører en højere grad af ledelsemæssig involvering og nuanceret beslutningsgrundlag tillige med mulighed for hurtigere og tættere dialog mellem ledelse og medarbejdere. I model 2 med 2 organisatoriske enheder får ledelsen af den samlede tandpleje et meget stort ansvarsområde, idet vedkommende også skal være leder af distrikt Øst med ca. 5500 patienter.

Retsgrundlag: Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24.juni 2005.Bekendtgørelse nr.285 af 4.april 2005. Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje, juni 2006

Økonomiske konsekvenser: Indeholdes i budget 2007.

Indstilling: Børne-og Kulturchef Jytte Rosenlund indstiller, at Børne- og Kulturudvalget indstiller at, sammenlægningsudvalget godkender:

- at tandreguleringen organiseres i henhold til model 2 - lokal model.


- at Tandplejen organiseres i henhold til model 1 med 3 organisatoriske enheder.


Udvalget anbefaler, at Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendes i Sammenlægningsudvalget

Fraværende:

Afbud

Bilag:Udkast til tandplejens rapport om organisering 2006


Fraværende:

Tilbage til toppen


214. Placering af hovedbibliotek samt organisering af folkebiblioteksvæsenet.


Resume og sagsfremstillingPlacering af hovedbibliotek

I forbindelse med organiseringen på biblioteksområdet er der truffet beslutning i Sammenlægningsudvalget om udpegning af et hovedbibliotek blandt de 4 nuværende biblioteker. Placeringen af det kommende hovedbibliotek bør understøtte den forventede rationaliseringsgevinst ved sammenlægningen af de fire biblioteker. Dette opnås ved at samle alle funktioner i forhold til de tekniske og administrative opgaver på hovedbiblioteket.

De tekniske opgaver på hovedbiblioteket vil bestå i indkøb, klargøring og kassation af materiale (bøger, tidsskrifter, dvd, cd, lydbøger osv.). I 2005 var der en tilvækst på 8719 materialer på Jammerbugt Bibliotekerne og en afgang på 15.487 materialer. Endvidere består de tekniske opgaver i daglig klargøring og distribution af fjernlån (materialer hjemlånt og udlånt til og fra andre biblioteker). I 2005 drejede det sig om ca. 17.995 ekspeditioner, og denne mængde forventes at stige de kommende år.

De administrative opgaver på hovedbiblioteket omfatter, virksomhedsplanlægning- herunder bl.a. budget, budgetopfølgning, regnskab og kontakt medf eksterne samarbejdspartnere.

Det er en forudsætning, at der forefindes velindrettede og tidssvarende kontorfaciliteter på hovedbiblioteket for at rumme de medarbejdere der naturligt følger med disse tekniske og administrative opgaver.

Emnet omkring placering har været drøftet på møder i arbejdsgruppen påfolkebiblioteksområdet i flere omgange. Arbejdsgruppen består af de 4 ledende bibliotekarer samt 1 medarbejderrepræsentant fra hvert af de 4 biblioteker.

Arbejdsgruppen har fremført en række holdninger og argumenter for en placering med udgangspunkt i de nuværende bibliotekers fysiske forhold. I skema 1 – bilag - er arbejdsgruppens resultater opgjort i skemaform med henblik på en vurdering af, hvorvidt hvert af de nuværende 4 biblioteker opfylder kriterierne for at kunne være hovedbibliotek.

Det er vigtigt, at valget af hovedbibliotek understøtter folkebibliotekets meget


udadvendte virksomhed. Der bør således ikke inddrages lokaler til administrative og tekniske formål, der kunne tjene et bedre formål som publikumslokaler.

Det bør nævnes, at den geografiske beliggenhed for et hovedbibliotek ikke vil have betydning for de opstillede tekniske eller administrative kriterier. I forslaget fra arbejdsgruppen til organiseringen af folkebibliotekerne lægges der endvidere op til en model med fire ligeværdige biblioteker med et harmoniseret servicetilbud, hvor der på hvert bibliotek vil være ens tilbud til lånerne i materialeudbud samt servicering. Der vil således ikke påhovedbiblioteket gives et bedre låner- eller servicetilbud end på de øvrige tre bibliotekerne. Bogen Kommer Ordningen vil ligeledes komme til at foregå fra hvert af de fire biblioteker. Disse forhold understøtter at der ikke, udover de ovenfor anførte tekniske og administrative kriterier for et hovedbibliotek, vil være særlige driftsmæssige eller faglige forhold der begrunder en bestemt geografisk placering.

De tekniske og administrative kriterier for placering af hovedbiblioteket ses kun i fuldt omfang at kunne opfyldes på Brovst bibliotek, hvilket fremgår af bilag 1.

På den baggrund indstilles fra den ledende bibliotekar for JammerbugtKommunes biblioteksvæsen, at Brovst bibliotek vælges som hovedbibliotek. Det vil uden videre være muligt på Brovst bibliotek, at indplacere flere medarbejdere samt få plads til de ekstra pladskrævende tekniske funktioner,som skal placeres på hovedbiblioteket.

Organisering af biblioteksområdet

den ledende bibliotekar har opstillet 4 modeller for organisering af biblioteksområdet.

I samtlige modeller opereres med fire ligeværdige biblioteker med et harmoniseret servicetilbud, dvs. at der på hvert bibliotek vil være ens tilbud til lånerne i materialeudbud samt servicering.

De fire modeller for organisering af ledelsen af Jammerbugt Kommunes biblioteksvæsen fremgår af bilag. Fordele og ulemper - såvel organisatoriske som økonomiske – i relation til de respektive fire modeller er beskrevet påde enkelte bilag.

På baggrund af ovenstående indstilles fra den ledende bibliotekar for Jammerbugt Kommunes biblioteksvæsen, at model 3 - vælges for organisering af biblioteksområdet.

Retsgrundlag


Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed-

Økonomiske konsekvenserDer vil ikke være lokale- eller bygningsmæssige økonomiske konsekvenser ved indstillingen.

De afledte økonomiske konsekvenser af harmoniseringen påbiblioteksområdet i øvrigt afholdes inden for den økonomiske ramme af budget 2007 for biblioteksvæsenet.

De økonomiske konsekvenser af den ledelsesmæssige organisering fremgår af bilag 5.Yderligere redegørelse vedr. organiseringens økonomiske konsekvenser vil foreligge ved mødet.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til godkendelse i Sammenlægningsudvalget, at Brovst Bibliotek bliver Hovedbibliotek i Jammerbugt Kommune. Endvidere indstilles, at model 3 for organisering af biblioteksområdet, godkendes.


Indstillingen blev tiltrådt

Fraværende:


Bilag:Kriterier for placering af hovedbibliotekOrganisationsmodel nr. 1 - Jammerbugt KommuneOrganisationsmodel nr. 2 - Jammerbugt KommuneOrganisationsmodel nr. 3 - Jammerbugt KommuneOrganisationsmodel nr. 4 - Jammerbugt KommuneOversigt over økonomiske konsekvenser

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Godkendt.Aage Toftegaard stemte imod.

Fraværende:

Tilbage til toppen


215. Kulturaftale Nordjylland - status og udpegning af medlemmer til politisk og administrativ ledelse


ResumeI fortsættelse af tidligere sagsfremstilling vedr. fortsættelse af den regionale kulturaftale, godkendte Børne- og Kulturudvalget ved møde 14. august 2006, at der så vidt muligt deltages i de kommende orienteringsmøder og den kommende proces omkring den regionale kulturaftale med henblik på en fortsættelse af samarbejdet og deltagelse heri.

SagsfremstillingRepræsentanter for de politiske udvalg og forvaltninger, der fremover skal arbejde med kultur i Nordjylland, var den 15. september 2006 samlet i Mediecentret i Aabybro vedrørende fortsættelse af den regionale kulturaftale efter strukturreformen.

Kommunerne gav i mødet et foreløbigt tilsagn vedr. indgåelse af en ny kulturaftale for 2007-08, som afløser for den gældende aftale for perioden 2005-08. Aftalen vil være udtryk for et samarbejde mellem de 11 nye nordjyske kommuner, Kulturministeriet og Regionen om kulturpolitikken i det nordjyske område.

Den ny kulturaftale erstatter, i lighed med den gældende aftale, ikke den eksisterende kommunale kulturpolitik og praksis. Kulturaftalen er primært en udviklingskontrakt, hvor kommunerne udvikler og løfter i fællesskab, løser de samme og nye opgaver bedre, skaber mere kultur for pengene og samlet fremstår stærkere.

I forbindelse med organiseringen af den nye kulturaftale anmoder den nuværende politiske styregruppe ved brev af 6. oktober 2006 om, at hver kommune udpeger to repræsentanter til ledelse af kulturaftalen – en repræsentant til den politiske ledelse af kulturaftalen og en repræsentant til kulturaftalens administrative ledelse. Det tilstræbes, at repræsentanterne til i den politiske er politiske ledere for kulturområdet, ligesom den administrative repræsentant er leder af den respektive kulturforvaltning/-afdeling.

Den nye kulturaftale vil blive tilrettelagt med fokus på konkrete initiativer og kommunalt forankrede ideer kombineret med de overordnede visioner for en regional kulturpolitik og en nordjysk aktie i ”Kultur i hele landet”.

Der nedsættes et mindre sekretariat til servicering af politisk/administrativ ledelse samt til varetagelse af diverse koordinationsopgaver.


Sekretariatsfunktionen varetages af Aalborg Kommune.

Der var enighed om, at der skal udarbejdes en tillægsaftale omfattende primært nye aftalepartnere, ny organisering og ny økonomi, herunder rådighed over dele af de hidtidige amtsmidler og provinspuljemidler. Ligeledes var der enighed om, at kommunerne fortsat afsætter 2½ kr. pr. borger, som indbetales til en central pulje, samt endvidere, at kommunerne herudover bidrager med et fast administrationsbidrag (bidraget for en kommune af Jammerbugt Kommunes størrelse vil udgøre 5.000 kr.) og medarbejderressourcer.

I forbindelse med drøftelsen af fremtiden for de nuværende amtsordninger blev det på mødet desuden aftalt, at de hidtidige amtsmidler til Museumsrådets virksomhed skulle søges bevaret for regionen gennem en overførsel til rammebevillingen for kulturaftalen. Kulturaftalens 11 kommuner finder det vigtigt, at der etableres et organ, som kan varetage samordning og fremme af museumsarbejdet inden for kulturaftalens område og samarbejde med Kulturministeriet om fælles museumsanliggender. Sekretariatet for Kulturaftale Nordjylland har udarbejdet er brevudkast (vedlagt) til Kulturministeriet. Den politiske styregruppe for Kulturaftale Nordjylland har ved brev af 6. oktober 2006 opfordret til underskrivelse af samtlige nordjyske ”kulturborgmestre”.

Den officielle aftaletekst for Kulturaftale Nordjylland med Kulturministeriet vil først være på plads omkring årsskiftet, ligesom underskrivelse af aftalen sker på dette tidspunkt.

RetsgrundlagLov nr. 1104 af 29/12/1999 om regionale kulturaftaler.

Økonomiske konsekvenserDe økonomiske konsekvenser er i henhold til mødereferat omtalt i ”Nyhedsbrev oktober 2006” (vedlagt), at kommunerne fortsat afsætter 2½ kr. pr. borger, som indbetales til en central pulje. Endvidere skal kommunerne herudover bidrage med et fast administrationsbidrag og medarbejderressourcer. Administationsbidraget for Jammerbugt Kommune vil årligt udgøre 5.000 kr.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til godkendelse i Sammenlægningsudvalget, at der fortsat deltages i processen omkring fortsættelse af Kulturaftale Nordjylland og, at der i den forbindelse fra Jammerbugt Kommune udpeges to repræsentanter til ledelse af kulturaftalen – en repræsentant til den politiske ledelse og en repræsentant til den administrative ledelse v/ Kultur- og Fritidschefen.



Indstillingen blev tiltrådt.Udvalget foreslår, at repræsentanten fra den politiske ledelse bliver formand for Underudvalget for Børne- og Kulturudvalget, Kim Bennike.

Fraværende:


Bilag:Brev af 6/10 06 fra politisk styregruppeNyhedsbrev oktober 2006 fra sekretariatet for den regionale kulturaftaleUdkast til Brev til Kulturministeriet vedr. overførsel af driftstilskud til Museumsrådet


Fraværende:

Tilbage til toppen


216. SSP organisering

1849-3057/ Jytte Rosenlundl

ResumeForslag til organisering af SSP-arbejdet i Jammerbugt Kommune.

SagsfremstillingSSP, som er det kriminalpræventive samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi tænkes i Jammerbugt Kommune organiseret i 3 niveauer:

1) Ledelsesniveauet (SSP-styregruppen): Børne- og kulturdirektøren, Socialdirektøren, Politimesteren, 2 repr. fra den daglige SSP-organisation og evt. politisk repræsentation.

2) Det koordinerende niveau (SSP-arbejdsgruppen): Ungdomskonsulenter, 2 repr. fra socialforvaltning/familierådgivning, 2 repr. fra skolerne, 2 repr. fra ungdomsskolen, 2 repr. fra foreningslivet og 2 repr. fra politiet.

3) Det udførende niveau (SSP—udvalg):Der etableres SSP-udvalg og dette arbejde tager udgangspunkt i en distriktsopdeling og for at sikre en tværgående indsats.Sammensætning: Skoleleder i området, SSP-kontaktlærerne i området, ungdomskonsulent i området, repræsentanter fra ungdomsskolen, lokalpolitiet og evt. repræsentant fra foreninger og organisationer i området.

For at sikre at SSP-arbejdet optimeres og sikres i lokalområdet bliver den enkelte skole omdrejningspunktet med SSP-kontaktlærere på hver enkelt skole. Der skal tages budgetmæssig højde for timer til SSP-kontaktlærerne på skolerne. Timerne differentieres i forhold til skolestørrelse og om det er en overbygningsskole.

SSP-organisationen vil på forvaltningsniveau bestå af ungdomskonsulenter og projektmedarbejder. Disse refererer til forebyggelseschefen, som har den daglige overordnede ledelse af SSP.

RetsgrundlagRetsplejelovenLov om social serviceFolkeskoleloven



IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at forslag til organiseringen af SSP-organisationen indstilles til godkendelse i Sammenlægningsudvalget af det tværgående underudvalg, Børne- og Kulturudvalget, Jammerbugt Kommune.

Børne- og Kulturudvalget den 19/6-2006Indstillingen tiltrædes – i det det præciseres, at der udelukkende er taget stillingen til organisering af SSP.

Sammenlægningssekretariatets bemærkningerDet fremgår af sagsfremstillingen, at der i det foreslåede ledelsesniveau (SSP-styregruppe) eventuelt er en politisk repræsentation. Dette er efterfølgende drøftet på Direktionsmøde d. 10. oktober-2006.

Det foreslås på baggrund heraf, at der er politisk repræsentation ved borgmester og formand for Børne- og Kulturudvalget. Denne indstilling fremgår også af forslag til politisk repræsentation i råd, nævn og udvalg m.v., der foreligger for den nye Jammerbugt Kommune.

Kommunaldirektøren indstiller,at Børne- og kulturudvalgets indstilling af 19. juni 2006 godkendes, samt at Borgmesteren og formanden for Børne- og kulturudvalget udgør den

politiske repræsentation i SSP-styregruppen

Bilag:Opgaver for projektmedarbejderOpgaver for UngdomskonsulenterSSP-organisationenen og dens opgaver


Fraværende:

Tilbage til toppen


217. Forespørgsel om kommunal repræsentation i bestyrelsen for Grejbank Nordvest samt varetagelse af tilsynsmyndighed


ResumeFriluftsrådet Nordvest har ved brev af 26. september 2006 til Sammenlægningssekretariatet rettet henvendelse om kommunal repræsentation i bestyrelsen for Grejbank Nordvest samt varetagelse af Jammerbugt Kommune af tilsynsmyndigheden for den selvejende institution.

SagsfremstillingGrejbank Nordvest er en ny grejbank for friluftsudstyr som Friluftsrådet har oprettet i Nordvestjylland til brug for rekreativ udfoldelse for institutioner, skoler og familier. Grejbanken indgår som grejbank nr. 1 i det samlede netværk af grejbanker i Danmark under Friluftsrådet (www.grejbank.dk).

En grejbank er et sted, hvor man kan låne forskelligt friluftsudstyr. Grejbankerne er typisk placeret på efterskoler, kommunale ungdomsskoler, klubber, fritidscentre o.lign. Grejbank Nordvest har særligt til formål at være model for grejbankers fremtidige udlån af udstyr til friluftslivet i de kommende nationalparker og det kystnære friluftsliv. Placeringen af Grejbank Nordvest tænkes derfor på sigt at skulle knyttes centralt til Nationalpark Thy og/eller med flere afdelinger i Jammerbugt / Thisted kommuner. Pt. er udstyret placeret i Jammerbugt Kommune under Friluftsrådet Nordvest.

Det er billigt at låne grejet. Der er dygtige, engagerede lokale folk i grejbankerne, der sammen med kommunerne og brugerne vil få friluftslivet, særligt for unge, til at blomstre.

En fokusgruppe (LU Fokus Friluft & Sundhed) for Friluftsliv & Sundhed under Landsforeningen af Ungdomsskoleledere har til brug for et friluftsrutekoncept (www.friluftsruten.dk) for unge og grejbanken, tilvejebragt midler fra Fødevareministeriet og Friluftsrådet til erhvervelse af friluftsudstyr. Der er indkøbt 150 mountainbikes samt 15 havkajakker og klatreudstyr, mv. Udstyret forankres via Friluftsrådet Nordvest i Grejbank Nordvest efter indstilling fra fokusgruppen.

Det er Friluftsrådets ønske, at friluftsudstyret skal komme borgerne og turister i regionen til gode i mange år fremover, og med det særlige formål der knytter sig til friluftslivet i nationalparker og kystnære områder. Et særligt formål knytter sig til de unge, og en udvikling af friluftsrutekonceptet i nationalparker


og kystnære områder. Friluftsrutekonceptet, som tager udgangspunkt i adventure- samt natur- og kulturoplevelser, er med succes afprøvet gennem 2 år i de danske ungdomsskoler.

På den baggrund ønsker Friluftsrådet at etablere en selvejende institution for Grejbank Nordvest / Friluftsruten med repræsentation i bestyrelsen fra Jammerbugt Kommune. Den øvrige repræsentation fremgår af forslag til vedtægter for den selvejende institution som fremgår af bilag.

Friluftsrådet forespørger i den forbindelse om Jammerbugt Kommune vil være interesseret i at udpege en repræsentant fra kommunen til bestyrelsen samt påtage sig tilsynsmyndighedsopgaven.

Forespørgslen har ingen økonomiske konsekvenser for Jammerbugt Kommune. Tilsynsmyndighedsopgaven vil omfatte tilsyn med institutionens drift samt godkendelse af budget og årsregnskab.

Forslag til vedtægter for den selvejende institution Grejbank Nordvest / Friluftsruten vedlægges som bilag.

RetsgrundlagDer er ikke knyttet er særskilt lovgrundlag til området omkring friluftsaktiviteter.


IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til godkendelse i Sammenlægningsudvalget, at der fra Jammerbugt Kommune udpeges enrepræsentant fra Jammerbugt Kommune til bestyrelsen for Grejbank Nordvest, samt at tilsynsmyndighedsopgaven varetages af Jammerbugt Kommune.

Endvidere indstilles det, at Sammenlægningsudvalget udpeger repræsentanten til bestyrelsen, og at Børne- og Kulturforvaltningen udpeger en af Jammerbugt Kommunes medarbejdere til at varetage tilsynet med grejbanken.


Indstillingen blev tiltrådt.

Fraværende:

Afbud


Bøje Lundtoft (V)Jens Chr. Golding (A)

Bilag:Brev af 26/9 2006 fra FriluftsrådetForslag til vedtægter for den selvejende institution Grejbank Nordvest

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Godkendt. Udpegning udsættelse til den 12. december 2006

Fraværende:

Tilbage til toppen


218. Sundhedsprofil for Jammerbugt Kommune

4133/ Kai Møller

ResumeOrientering om samarbejde med Nordjyllands Amt om en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at få lavet en sundhedsprofil for alle de nye kommuner i den nye Region Nord.

SagsfremstillingI forbindelse med Kommunalreformen har Nordjyllands Amt besluttet, at tilbyde de nye kommuner en kommunal sundhedsprofil, der kan bibringe kommunerne og Regionen en viden om den aktuelle sundhedstilstand. Dette gøres ved at indsamle data, lave analyse og afrapportering af data til såvel kommune som Region.

Analyse og afrapportering af sundhedstilstanden har efterfølgende til formål at virke som et udviklingsredskab for at forbedre, målrette og udvikle arbejdet på sundhedsområdet.

Som bekendt betyder Kommunalreformen og den nye sundhedslov, at kommunerne har fået ansvaret for den lokale forebyggelsesindsats – både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse.

På fx alkoholområdet har kommunerne også fået ansvar for behandlingsindsatsen. Der er tale om nye krav og udfordringer til kommunerne, dels i form af planlægning og prioritering af indsatsen – såvel den forebyggende og sundhedsfremmende indsats som den behandlende indsats - dels i form af gennemførelse og monitorering af den ydede indsats.

I Danmark er det et generelt krav til sundhedsindsatsen, at den skal være evidensbaseret. Det betyder, at man skal tage udgangspunkt i viden om befolkningens sundhedstilstand og om de determinanter, der spiller en rolle for, om en befolkning (og enkeltindivider) holder sig sund og rask eller bliver syg. Endvidere skal veldokumenteret viden om, hvilke indsatser der er virksomme og omkostningseffektive, lægges til grund.Hvad er en sundhedsprofil?

En sundhedsprofil er en helhedsbeskrivelse af sundhedsforholdene i et lokalområde. Sundhedsprofilen er først og fremmest beskrivende. Der kan typisk indgå følgende elementer i den:

Helbredsprofil, der er en beskrivelse af sundhed, sygelighed og dødelighed.


En del af disse oplysninger kan fås gennem registeranalyser, andre kræver at borgerne spørges direkte.Livsstilsprofil, der omhandler befolkningens sundhedsvaner fx rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og holdning til sundhed og forebyggelse. Disse oplysninger kan kun fås ved direkte at spørge borgerne.Levekårsprofil, der belyser sociale forhold, bolig, miljø, indkomstforhold. Mange af disse oplysninger kan fremskaffes gennem registeranalyser.Sundhedsvæsensprofil, der rummer oplysning om ressourcerne i sundhedsvæsenet, borgernes forbrug, sundhedsvæsenets målopfyldelse mht. kvalitet, kontinuitet og tilgængelighed. En del af disse oplysninger kan kun fås ved direkte at spørge borgerne.Demografisk profil, der handler om befolkningens fordeling på køn, alder, uddannelse, socioøkonomisk status, urbanisering mv. Næsten alle oplysninger kan fås via registeranalyser.

Som udgangspunkt er en sundhedsprofil kvantitativ, men den kan sagtens suppleres med kvalitative elementer. Som angivet kan datagrundlaget både bestå af registerbaserede oplysninger og af oplysninger indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser.

I praksis varierer indholdet af en sundhedsprofil meget, ligesom den kan have mange forskellige formål. Den kan eksempelvis:Være et overordnet planlægningsværktøj for den borgerrettede og patientrettede forebyggelse og behandlingsindsats på de relevante kommunale områderAfdække sundhedsproblemer, fx alkoholproblemer, høj sygelighed el. lign. Problemerne afdækkes bl.a. ved sammenligning med andre lokalområders sundhedsprofiler eller ved sammenligning med landsdækkende resultaterGive aktuelle tal og oplysninger om emner og undergrupper i lokalbefolkningen, fx i forbindelse med landsdækkende debatter og problemstillinger. Profilen kan medvirke til at kvalificere og demokratisere debattenFungere som overvågningsinstrument og alarmklokke i forhold til utilsigtede eller uønskede udviklinger i sundhedstilstandenBidrage til målretning af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, hvor det er vigtigt at tage udgangspunkt i borgernes aktuelle viden, holdning og adfærd i relation til et givet sundhedsmæssigt problemBidrage til evaluering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsatsBidrage til at bevidstgøre og engagere kommunens borgere.

Planlægningsprocessen starter typisk med at spørge: Hvor er vi nu? – altsåen statusbeskrivelse af sundhedstilstanden.

Det næste trin i planlægningen er: Hvor skal vi hen? Her kan sundhedsprofilen fungere som udgangspunkt for formulering af målsætninger og prioriteringer af indsatsen, og den kan være grundlag for målretning af den forebyggende indsats, især mht. udpegning af specifikke målgrupper i befolkningen.


Sundhedsprofilen kan ikke bidrage til analysen af Hvordan kommer vi derhen? - altså tilrettelæggelsen af den praktiske indsats.

Sundhedsprofilen kan til gengæld være nyttig som redskab til at evaluere om målsætningerne blev nået: Kom vi derhen?

Spørgeskemaundersøgelsen – den kommunale sundhedsprofilSpørgeskemaet, som er på 12 sider, er blevet til i en længere proces. Statens Institut for Folkesundhed har været tovholder, og er garant for, at spørgsmålene er valide, og kan sammenlignes med spørgsmålene i den nationale sundheds- og sygelighedsredegørelse der laves hvert 4. år i Danmark.

Det er Gallup der skal forestå spørgeundersøgelsen, og Gallup har garanteret, at der indkommer 1.000 besvarelser pr. kommune. Dette antal er statistisk dækkende for kommunens befolkningssammensætning uanset kommunens størrelse i øvrigt.

Sopørgeskemaundersøgelsen for ”HEPRO-kommunerne” finder sted i uge 43, medens den for de øvrige kommune i den nye Region Nord formentlig finder sted ca. 14 dage efter d.v.s. omkring uge 45.

Afrapportering :Der udarbejdes 3 typer af rapporter, der knytter sig tæt til hinanden.

Den første rapport er et ukommenteret tabelværk for hver af de deltagende kommuner, der baserer sig på svarene i spørgeskemaundersøgelsen.

Den anden rapport er en regionsrapport med kapitler der relaterer sig til de vigtigste indsatsområder jfr. sundhedsaftalerne og andre indikatorer.

Den sidste raport er en tværgående analyse for alle kommuner i forhold til de udvalgte indikatorer/indsatsområder.

For hver kommune udarbejdes et resume i pjeceform på en 8 – 12 sider fordelt med ca ½ side til hver til indsatsområde/indikator.

Hvorfor HERPRO ?

De nationale Sund By-Netværk i Østersøområdet har – på grundlag af de centrale temaer i WHO’s ”Sund By”-projekt taget initiativ til at sætte fokus påsundhed og social trivsel i Østersøområdet. HEPRO skal gennemføres som et EU – INTERREG III B-projekt. Projektet løber fra 1. juni 2005 til 31. december 2007 (31 måneder). HEPRO-budgettet beløber sig til ca. 2 millioner €.

Der deltager 4 danske kommuner i projektet, hvoraf kun én – nemlig Brønderslev/Dronninglund kommune – kommer fra Nordjyllands amt. Nordjyllands Amt har tilsluttet sig HEPRO-konceptet.


Den administrative styregruppe vedr. sundhedsaftalerne mellem kommunerne i Region Nord og Regionen har anbefalet, at den sundhedsprofilundersøgelse som iværksættes i Nordjylland er den model der er udviklet i HEPRO

Store udfordringer ligger foran os. Sammen med resten af Europa står landene i Østersøområdet over for enorme udfordringer i form af en stadig ældre befolkning, unge der flytter fra landet ind til byerne, arbejdsløshed, et stigende alkohol- og narkotikamisbrug, og psykiske sygdomme. En voksende del af livsstilssygdomme og skader efter ulykker vil stille store krav til behandlingskapaciteten i fremtidens sundhedssektor.

Problemerne kan ikke løses af én sektor alene. Problemerne kan kun løses gennem nytænkning, og gennem helhedsorienterede og forskelligartede tilgange. Og der er behov for engagement og samarbejde mellem mange forskellige samfundssektorer, lokale, regionale og nationale myndigheder og befolkningen. Ressourcer der bruges i en fælles indsats fra befolkningen og de offentlige myndigheder er det bedste udgangspunkt for gode regionale og lokale løsninger. Demokrati og aktiv deltagelse fra offentligheden er nødvendig, når det drejer sig om beslutninger, der påvirker befolkningens liv, sundhed og velbefindende. En løsning skal inddrage ikke blot risikofaktorer,som skal elimineres for at undgå skader – men også faktorer, som er positive og gavnlige for det enkelte menneskes sundhed. En sådan indsats, som bygger på medvirken fra mange sektorer, kaldes ”Den nye indsats for offentlig sundhed”.

Sammen kan vi forhindre problemerne. HEPRO-projektet sigter mod at indtænke sundhedsspørgsmål i den rummelig planlægning og udvikling, samt bidrage væsentligt til en bæredygtig offentlig sundhedspolitik i Europa. HEPRO består af 32 partnere, og samler deltagere med ekspertviden og erfaringer fra relevante sektorer i otte lande i Østersøregionen. Projektet skal bidrage til spredningen af effektive metoder til fremme af sundheden, og stille resultaterne til rådighed for de ansvarlige.Under projektet vil der blive gennemført en tværnational befolkningsundersøgelse og træningsprogrammer, og de konkrete resultater fra undersøgelsen vil blive udmøntet i den rummelig planlægningsproces. Resultaterne skal samles i en værktøjskasse, som skal biståbeslutningstagere på regionalt og lokalt plan med evidensbaseret og praktisk rådgivning.

MÅLSÆTNINGERHEPRO skal fremme sundheden for alle samfund og borgere, som lever, arbejder og udfolder sig i Østersøområdet. HEPRO skal bidrage til at sætte folkesundhed øverst på den politiske dagsorden, både regionalt og lokalt i Østersøområdet. HEPRO skal i samarbejde med politiske beslutningstagere erkende de mulige sundhedsmæssige konsekvenser af deres handlinger og beslutninger, samt udvikle en politik som fremmer folkesundheden. De vigtigste målsætninger er:


at indtænke sundhedsspørgsmål i rummelig planlægning og udvikling.at vise hvorledes sundhedsprofiler og miljøfaktorer med betydning for sundheden kan bruges som grundlag for en bæredygtig sundhedspolitik, lokalt og regionalt. At beskrive og afprøve aktive elementer i en bæredygtig sundhedspolitik, på grundlag af rummelig sundhedsplanlægning. At gennemføre en undersøgelse af befolkningernes sundhedstilstand, med data der kan bruges på tværs af landegrænserne.At udvikle og gennemføre træningsprogrammer for folkesundhed, som er rettet mod forskellige målgrupper med henblik på at øge forståelsen for rummelig sundhedsplanlægning og brugen af lokale sundhedsprofiler.At øge bevidstheden om strategier til styrkelse af den europæiske sammenhængskraft, og øge landområders og mindre byers forståelse af Det Europæiske Fællesskabs muligheder og udfordringer.

FORVENTET RESULTATDet forventes, at projektet vil tilvejebringe et bedre grundlag for prioritering og en bedre udnyttelse af ressourcerne, samt styrke kvaliteten af/fremme folkesundhedsindsatsen gennem styrkelse og udveksling af viden og fælles strategier på tværs af landegrænserne.

Projektet er nyskabende i forhold til den traditionelle epidemiologiske tilgang, idet såvel sundhedsfremmende indikatorer som sundhedsmæssige, miljømæssige og kulturelle forhold ses i sammenhæng. Den planlagte værktøjskasse skal stilles til rådighed for landene i Østersøområdet og i Fællesskabet. Der vil blive udarbejdet retningslinier for oversættelse til relevante sprog.

HEPRO er en del af WHO-projektet ”Sund By”. Projektet vil derfor tilvejebringe en infrastruktur for fremtidigt samarbejde om og udvikling af sundhed og social trivsel i Østersøområdet. Projektet vil derudover bidrage væsentligt til spredning af nye ideer og perspektiver, som også bygger påeuropæiske strategier for territorial sammenhæng og bæredygtig udvikling –med henblik på at udvikle en social infrastruktur og økonomisk vækst i Østersøens yderområder og i tilstødende områder.

HEPRO vil fremme Sund By Netværket i landene i Østersøregionen og resten af Europa betragteligt.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserSelve spørgeskemaundersøgelsens økonomi fordeler sig således :

Spørgeskemaundersøgelsen i 10 kommuner kr. 840.000


Afrapportering kr. 912.000Trykning af pjece kr. 48.000Præmier kr. 25.000Div. følgeudgifter kr. 25.000I alt beløber udgiften sig således til kr.1.900.000

Det er tanken, at finansieringen skal ske via tilbageløbsmidler fra de allerede indgående sundhedsaftaler der udløber med udgangen af 2006. Det er derfor vigtigt at projektet kører af stabelen i 2006.

IndstillingSundhedschefen indstiller, at Jammerbugt kommune deltager i spørgeskemaundersøgelsen.

Social- og sundhedsudvalget d. 24. oktober 2006:Indstillingen godkendt


Indstillingen anbefales godkendt, idet udgiften på maksimalt 50.000 kr. til kommunal medfinansiering afholdes indenfor sundhedsafdelingens budget 2007.

Fraværende:

Afbud

Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


219. Orientering om medlems udtræden af Ældreråd Jammerbugt


ResumeÆldreråd Jammerbugt orienterer ved brev af 28. september 2006 om ændringer i rådet.

SagsfremstillingÆldrerådet sender en orientering til Sammenlægningsudvalget om at Per Christiansen med virkning fra 15. september 2006 er udtrådt af Ældrerådet på grund af tiltagende sygdom. Per Christiansens personlige suppleant Henning Jensen deltager herefter i Ældrerådets møder.

Retsgrundlag


IndstillingKommunaldirektøren indstiller at Sammelægningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag:

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Punktet blev taget til efterretning.

Fraværende:

Tilbage til toppen


220. Vedtægt og samarbejdsaftale for Ældrerådet i Jammerbugt Kommune


ResumeVedtægt for Ældrerådet for Jammerbugt Kommune samt forslag til samarbejdsaftale i Jammerbugt Kommune mellem Kommunalbestyrelsen og Ældrerådet vedr. høring m.m. forelægges til godkendelse i Sammenlægningsudvalget.

SagsfremstillingVedtægt for Ældrerådet i Jammerbugt Kommune er godkendt af kommunalbestyrelserne i Brovst, Pandrup, Aabybro og Fjerritslev i 2005.

Samarbejdsaftale mellem Kommunalbestyrelsen og Ældrerådet er drøftet mellem Sammenlægningsudvalgets formand, kommunaldirektøren og Ældrerådet i møde den 20. april 2006.

Såvel Vedtægt som samarbejdsaftale forelægges til godkendelse i Sammenlægningsudvalget.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender vedtægt for Ældrerådet i Jammerbugt Kommune samt samarbejdsaftale i Jammerbugt Kommune mellem kommunalbestyrelsen og Ældrerådet vedrørende høring m.m.

Bilag:SamarbejdsaftaleVedtægt sammenlægningsælderåd 2006


Fraværende:

Tilbage til toppen


221. Etablering af klageråd


ResumeKommunalbestyrelsen skal nedsætte et klageråd for Jammerbugt Kommune.

SagsfremstillingNår kommunesammenlægningen træder i kraft 1. januar 2007, skal der udpeges medlemmer til et klageråd for den samlede kommune.

Kommunalbestyrelsen nedsætter et klageråd der:drøfter, vurderer og videreformidler klager over afgørelser om tilbud 1.efter §§ 83 og 84 i den nye lov om social service (praktisk og personlig hjælp) ogfølger udviklingen på området og medvirker til, at opgaverne løses i 2.overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger.

Alle ansøgere og modtagere af tilbud om praktisk og personlig hjælp m.v. kan klage til klagerådet over afgørelser efter Servicelovens §§ 83 og 84.

Klagerådene er selvstændige forvaltningsmyndigheder. De skal derfor følge reglerne i forvaltningslovens § 28 med hensyn til at give oplysninger videre. Det betyder som udgangspunkt, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Klagerådet afgør, hvilke generelle og konkrete spørgsmål vedrørende personlig hjælp og pleje m.v. rådet vil forelægge for kommunalbestyrelsen. Klagerådet kan udtale kritik og foreslå ændringer på området. Kommunalbestyrelsen sørger for, at klagerådet får de nødvendige generelle og lokale oplysninger om hjælpen.

Der skal vælges medlemmer til klagerådet mindst hvert 4. år. Klagerådet består af:

3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd blandt dets §medlemmer2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens §medlemmer og 1 medlem, der vælges af invalideorganisationerne i kommunen.§


Klagerådet vælger selv sin formand blandt de medlemmer, der er valgt af ældrerådet.

Da klagerådet behandler afgørelser efter §§ 83 og 84 i Lov om Social Service, der hører under Social- og Sundhedsudvalgets område, anbefales det at medlemmerne, der udpeges af kommunalbestyrelsen ikke er medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.

Til klagerådet har Ældrerådet for Jammerbugt Kommune valgt:

Jørn Kjær, Brovst§Bodil Mejlholm, Fjerritslev§Jørgen Hellum, Aabybro §

DSI-Jammerbugt har valgt:

Hans Sørensen, Tranum§

RetsgrundlagRetssikkerhedsloven §§ 34 og 35Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 73 af 3. oktober 2006

Økonomiske konsekvenserKommunen betaler udgifterne ved klagerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de medlemmer af klagerådet, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal have diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter lov om kommunernes styrelse.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller:

at Sammenlægningsudvalget nedsætter et klagerådat Sammenlægningsudvalget tager valget af medlemmer fra Ældrerådet

og DSI-Jammerbugt til efterretningat Sammenlægningsudvalget udpeger 2 repræsentanter fra

Kommunalbestyrelsen til klagerådet

Bilag:

Sammenlægningsudvalget, den 21.11.2006Godkendt. Udpegning afventer mødet den 12. december 2006

Fraværende:


Tilbage til toppen


Underskrifter

Aage Toftegaard (V)Bøje Lundtoft (V)Carla Madsen (A)Ejler Winkel (T)Erik Ingerslev Larsen (F)Eva Rytter Andersen (A)Finn Kornum (V)Grethe Dragsbæk (A)Gunhild Bach Nielsen (B)Helle Bak Andreasen (V)Henry Kronborg (V)Inge Pedersen (A)Jens Chr. Golding (A)Karl Schrøder (A)Kim Bennike (O)Kurt Mølgaard (V)Lars Jørgen Holt (V)Mogens Gade (V)Mogens Richter (V)Mogens Wiese (V)Morten Klessen (A)Niels Chr. Hem (V)Otto Kjær Larsen (V)Per Halsboe-Larsen (A)Sonia Luther Nielsen (V)Susanne Hjorth Hansen (A)Søren P. Mortensen (A)

Dato 07-11-2006Dokument nr. 15207

Forslag til repræsentation i den nye Jammerbugt Kommune

Udvalg, Råd, Nævn Lovgrundlag Antal valgt af kommunal-bestyrelsen

Skal være med-lemmer af kom-munalbestyrelsen

Bemærkninger Økonomi / Diæter

Beboerklagenævn Lov om leje af almene boliger § 97

Såfremt Jammerbugt Kommune opretter eget beboerklagenævn skal der udpeges 2 medlemmer, efter indstilling fra hhv. boligorg. og lejerforeninger.

Socialt sagkyndig fmd. beskikkes af direktøren for statsforvaltningen.

De 4 kommuner har indtil 31/12-06 samarbejdet herom med bl.a. Aalborg. Dette ophører, hvorefter vi skal kontakte Ny Aalborg Kommune for at fåafklaret, om vi kan fortsætte samarbejdet, eller bliver nødt til at oprette vores eget beboerklagenævn

Aalborg Kommune har hidtil opkrævet 3.000 kr. pr. sag.

Beredskabskommission Lov om beredskab § 9 4 politikere. Valgt er:Mogens Gade (V)Otto Kjær Larsen (V)Karl Schrøder (A)Søren P. Mortensen (A)

Alle 4 valgt af kommunalbestyrelsen

Derudover er repræsenteret 1 fra beredskabsforbundet (observatør) og 1 fra Landsklubben for deltidsansatte brandmænd (observatør) samt rep. fra politiet

”Kan”-bestemmelse jf. Beredskabsloven, § 9, stk. 4.

Bevillingsnævn Restaurationslovens § 10 3 politikere Alle 3. Nedsættelse af et bevillingsnævn for Jammerbugt Kommune behandles i Sammenlægningsudvalget d. 21/11. Jfr. forslaget består Bevillingsnævnet endvidere af Politimesteren, 1 medlem udpeget af restauratørerne i kommunen og 1 medlem udpeget af den faglige organisation på området(Sagsfremstilling til d. 21/11 er vedlagt)

Ingen diæter

Boligselskabet BSB(afdelingsbestyrelse for Aabybro)

Lov om almene boliger §13Vedtægter for BSB Aabybro § 9

2 politikere2 suppleanter( må ikke være borgmesteren)

Alle 4. Ingen diæter

Brovst Hallen Brovst Hallens vedtægter 2 politikere2 suppleanter


Børne og Unge-Udvalget Lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggenderRetssikkerhedslovens §§18-21

3 politikere3 suppleanter

Alle 6. Udvalget består videre afByretsdommeren i retskredsen og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, der udpeges af Regionsrådet for den kommunale valgperiode.

Ingen af de udpegede medlemmer må være medlem af Børne- og Kulturudvalget samtidig.

Ingen diæter. (jfr. forslag til styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune)

Erhvervsråd Forslag til Erhvervsservice (godkendt i SAU d. 16/52006)

3 politikere Alle 3. Erhvervsrådet består videre af 12 medlemmer valgt på rådets generelforsamling samt 2 medlemmer udpeget af de faglige organisationer

Ingen diæter

Fjerritslev Gymnasium Diverse lovgivning om uddannelse

1 politiker. Valgt er:Mogens Gade (V)

1 politiker. Efter lov om ligestilling, skal indstilles hhv. 1 mand og 1 kvinde.

Ingen diæter.

Fonden Nordjyllands Mediecenter

Fondens vedtægter. 1 medlem Jfr. Fondens vedtægter vælges bestyrelsen for en 2-årig periode, og slutter pr. 30. april i ulige årstal. Der skal således første gang vælges et medlem til indtrædelse i bestyrelsen pr. 1/5-2007.Bestyrelsen består endvidere af 2 medlemmer, der repræsenterer erhvervslivet og to medlemmer, der repræsenterer kultur- og turismeinteresser.

Ingen diæter.

Folkeoplysningsudvalget Lov om støtte til folkeoplysning § 34


Alle 6. Endvidere udpeges efter indstilling 4 medl fra folkeoplysning, 8 medl fra idrætsforeninger og 4 medl fra idebetonet virksomhed

Ingen diæter(jfr. forslag til styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune)

Fredningsnævn Lov om naturbeskyttelse § 35, hvorefter Miljømin. nedsætter 2-3 fredningsnævn i hver region.

1 politiker1 suppleant

Begge. Vederlag til fmd. afholdes af staten. Diæter til øvr. medlemmer afholdes af den kommune, som fredningssagen angår.

Fælleskøkkenets bestyrelse

Vedtægten § 2 2 politikere2 suppleanter

Alle 4. Ingen diæter.

Grundlisteudvalget Retsplejeloven § 72 5 politikere Alle 5. Ingen diæterGrønt Råd Det anbefales at der først

oprettes et Grønt Råd i 2007 efter nærmere overvejelser vedr. organisering og opgaver m.v.

Handicapråd Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

2 politikere. Valgt er: Morten Klessen (A)Ejler Winkel (T)

Begge. Handicaprådet består endvidere af 5 medl. udpeget af DSI samt 1 rep fra social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, 1 rep. fra børne- og kulturområdet og 1 rep. fra teknik- og miljøområdet.

Der ydes diæter til rådets medlemmer.

Hegnsyn Lov om Hegn § 28 3 medlemmer3 suppleanter

Mindt 1 medlem skal være plantningskyndigt. Byrådet vælger formanden. Medlemmerne skal være under 70 år.

Vederlag er fastsat i § 46 i loven, hvorefter formanden modtager 475 kr. pr. sag og øvrige medlemmer 325 kr. pr. sag.

Hjemmeværnets distriktsudvalg Aalborg

Hjemmeværnslovens § 9 1 politiker 1 politiker. Anbefales af Hjemmetværnet at være medlem af Økonomiudvalget eller Social- og Sundhedsudvalget

Ingen diæter.

Huslejenævn Lejeloven § 106Lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 35

3 medlemmer Formand (juridisk baggrund) beskikkes af direktøren for statsforvaltningen.1 rep. for udlejerne og 1 rep. for lejerne

”Kan”-bestemmelse jfr. Lov om midlertidige regulering af boligforholdene § 38

Integrationsråd Lov om integration af udlændinge § 42

13 medlemmer i alt. Valgt er:Helle Bach Andreasen (V)Susanne Hjorth Hansen (A)11 medlemmer valgt efter indstilling fra diverse org. 8 valgt direkte ved valgt til Integrationsrådet

2 politikere. Kommunalbestyrelsen udpeger samtlige medlemmer.

”Kan”-bestemmelse

Klageråd Servicelovens § 56Lov om retssikkerhed §34

2 politikere3 medlemmer af ældrerådet1 medlem af invalideorg.

2 politikere Klagerådet vælger selv sin fmd. blandt Ældre- og Handicaprådets rep.

”Kan”-bestemmelse, jfr. §36 i retssikkerhedsloven.

KL delegerede KLs love § 4 8 politikere. Valgt er: Mogens Gade (V)Lars Holt, stedfortræder (V)Kim Bennike (O)Bøje Lundtoft, stedfortræder (V)Christian Hem (V)Mogens Richter, stedfortræder (V)Sonia Luther Nielsen (V)Finn Kornum, stedfortræder (V)Otto Kjær Larsen (V)Helle Bach Andreasen, stedfortræder (V)Per Halsboe-Larsen (A)Inge Pedersen, stedfortræder (A)Søren P. Mortensen (A)Jens Chr. Golding, stedfortræder (A)Eva Rytter Andersen (A)Susanne Hjorth Hansen, stedfortræder (A)

Alle.

Kommunens styrelse under krig

Bekendtgørelse om kommunernes styrelse under krig

2 stedfortrædere for borgmesteren

2 stedfortrædere for borgmesteren

Ingen diæter

Lejerbo Lejerbos vedtægter Lokalafd. Brovst:1 politiker1 suppleantLokalafd. Pandrup:1 politiker1 suppleant

Ingen diæter.

Ligestillingsudvalg Ikke lovbestemt. 2 politikere Begge. Jfr. forslag til behandling i ØK d. 23. november og SAU d. 12. december 4, foreslås endvidere:4 direktører/chefer4 medarbejdere

Ingen diæter

Kredsråd vedr. politiets virksomhed (tidl. lokalnævn)

Retsplejeloven § 111 Borgmesteren Borgmesteren Rådet består videre af politikredsens politidirektør og politikredsens øvrige borgmestre (Region Nord minus Thisted og Morsø)

Ingen diæter

Lokalt beskæftigelsesråd Lov om aktiv beskæftigelsesindsats §45

1 politiker2 rep. fra DA3 rep. fra LO1 rep. fra FTF3 rep. fra DSI1 rep. fra PLO1 rep. fra Int.rådet.Valgt er:Per Halsboe-Larsen (A)Bøje Lundtoft, stedfortræder (V)Allan Thomsen (DA)Ejnar Sørensen (DA)Erling Jakobsen (LO)Brian Andersen (LO)Aase Jensen (LO)3 suppleant fra LOMogens S. Pedersen (FTF)1 suppleant fra FTFSusanne Larsen (DSI)Allan Jensen (DSI)1 suppleant DSIRikke Thostrup Nyborg (PLO)Kirsten Andersen (Integrationsrådet)


Alle medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen.

”Kan”-bestemmelse jfr. §50 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Mokana – medlem af repræsentantskabet

Vedtægterne for Mokana § 6


Begge. Ingen diæter

Musikskolens bestyrelse Musikskolens vedtægter 2 politikere Begge. Ingen diæterNaturgas Midt/Nords repræsentantskab

Naturgas Midt/Nords vedtægter § 6

1 politiker. Valgt er:Otto Kjær Larsen (V)Søren P. Mortensen, suppleant (A)

Begge. Diæter udbetales af Naturgas Midt/Nord

NT - repræsentantskab NTs vedtægter § 6 (blev godkendt af SAU d. 22/8 2006)

1 politiker. 1 politiker. Nyt selskab under stiftelse pt. Otto Kjær Larsen er tidligere via KKR udpeget til Interimbestyrelsen.

Ingen diæter.

Overtaksationskommission Lov om offentlige veje §58.

1 medlem. Må ikke være medlem af de vejbestyrelser (kommunalbestyrelse), der har truffet beslutning om ekspropriation.

Godtgørelse samt honorar på 1.900 kr. pr. mødedag.

Region Aalborg - bestyrelsen

Region Aalborgs vedtægter

Pt. borgmesteren – nye vedtægter overvejes pt.

Renovest - bestyrelsen Renovests vedtægter § 7 2 politikere2 suppleanter

Alle 4. Én af bestyrelsens første opgaver bliver at udarbejde nye vedtægter for Renovest

Diæter/ kørselsgodtgørelse udbetales af Renovest

Reno Nord – bestyrelsen Reno Nords vedtægter §8

1 politiker1suppleant

Begge. Bestyrelsesmedlemmer honoreres med 2,5% af borgmesterlønnen i Aalborg Kommune. Der udbetales kørselsgodtgørelse.

Skatteankenævn Skattestyrelseslovens § 6 3 politikere og 3 suppleanter. Valgt er: Anni B. Kildeberg (C)Jane Nørgaard (A)Erik Ramløv Holt (V)Morten M. Jørgensen, suppleant (O)Jens Chr. Buje, suppleant (A)Arne B. Andersen, suppleant (V)

Skatteministeriet fastsætter vederlagets størrelse.

Skovsgaard Idrætscenter Idrætscenterets vedtægter



SSP-styregruppen RetsplejelovenLov om social serviceFolkeskoleloven

BorgmesterenFmd. for B & K-udvalget

Begge. Organisering af SSP er tidligere behandlet i Børne- og Kulturudvalget d. 19/6-06 og behandles i Sammenlægningsudvalget d. 21/11. Jfr. forslaget består SSP-styregruppenendvidere af Børne- og Kulturdirektøren, Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesdirektøren, Politimesteren, og 2 rep. fra den daglige SSP-org-(Sagsfremstilling til d. 21/11 er vedlagt)

Ingen diæter.

Taksationskommission Lov om offentlige veje §57

1 medlem Må ikke være medlem af de vejbestyrelser (kommunalbestyrelse), der har truffet beslutning om ekspropriation.

Godtgørelse samt honorar på 1.900 kr. pr. mødedag.

Thyra affaldsbehandling Thyras vedtægter § 7 1 politiker1 suppleant

Begge. Mødediæter og kørselsgodtgørelse udredes af interessentskabet

Turistforum Forslag til organisering af Turistforum (godkendt i SAU d. 16/6-2006)

2 politikere Begge. Turistforum består videre af 4 medlemmer udpeget af Erhvervsrådet og 4 medlemmer udpeget af turistorganisationer/ turistforeninger

Ingen diæter

Udviklingsforum Oplæg om etablering af Udviklingsforum (godkendt i SAU d. 19/9-2006)

5 politikere Alle 5. Udviklingsforum består videre formelt af 3 rep. fra Erhvervsrådet, 2 rep. fra Turismeforum, 4 rep. fra ”Landdistriktsudvalg” og 2 rep. fra udd.inst. Endvidere deltager direktionen, Udviklingschefen samt en uformel rep. på ca. 30 personer.

Ingen diæter

Ungdomsskolens bestyrelse

Lov om ungdomsskoler 2 politikere Begge. ”Kan”-bestemmelse jfr. Kulturministeriet

Valgbestyrelse til folketingsvalg, EU-valg og folkeafstemninger.

Lov om valg til Folketinget §§ 23-24 + Lov til Europarlament §16

Borgmesteren3 øvrige politikere4 suppleanter

Borgmesteren3 øvrige politikere4 suppleanter

Opstillingskredsen udgøres sammen med Brønderslev-Dronninglund Kommune.

Der ydes diæter til bestyrelsen

Valgbestyrelse (kommunalvalg)

Lov om kommunale valg §§ 13-14

Min. 5 politikere Min. 5 politikere Der ydes diæter til bestyrelsen

Vurderingsankenævnet Skatteforvaltningsloven 1 politiker og 1 suppleant. Valgt er: Jesper Rom Andersen (V)Henrik C. Pedersen, suppleant (V)

Skatteministeriet fastsætter vederlagets størrelse.

Vurderingsmænd (Mark- og vejfredsloven)

Lov om mark- og vejfred § 21

3 medlemmer3 suppleanter

Kommunalbestyrelsen vælger hvem der skal være formand

Vederlag er fastsat i § 28 i loven. Vurderingsmænd får betaling pr. vurderingsforretning.

Aalborg Lufthavn - repræsentantskab

Vedtægter for det kommunale fællesskab "Aalborg Lufthavn" § 7


Alle. Ingen diæter.

Oversigt over råd, nævn,udvalg og bestyrelser i kommunerne i dag

På baggrund af de nuværende kommuners "bestillingsmandsbøger" er der på de følgende sider lavet en samletoversigt over den politiske repræsentation i diverse råd, nævn og udvalg.Endvidere har Sammenlægningsudvalget den 24. januar 2006 lagt op til at der i Jammerbugt Kommune skal etableres:

ErhvervsrådFolkeoplysningsudvalgLokalt beskæftigelsesrådHandicaprådBeredskabskommissionUdviklingsforumSSP-udvalgBørne- og ungeudvalgBevillingsnævnGrønt rådLigestillingsråd

Som udgangspunkt for Sammenlægningsudvalgets drøftelse af den fremtidige repræsentation er der udarbejdet følgende "guide":

Grøn farve = Forslag om politisk repræsentation fremover (herunder også ved lovkrav)Gul farve = Muligvis politisk repræsentation dvs. skal afklaresRød farve = Forslag om undlade politisk repræsentation fremover

Diskussionsemner kunne principielt være om kommunalbestyrelsen skal udpege til følgende:halbestyrelserkraftvarmeværkerskolebestyrelservalgbestyrelser skolerdiverse lokale foreninger

Udvalg Brovst Pandrup Fjerritslev AabybroArbejdsmarkedsudvalg 3*Attrup Havn - bestyrelsen 3Beredskabskommission 5 3 4 4Bevillingsnævn iht. restaurationsloven 4* 3*Biersted Ungdomsklubs bestyrelse 1Blokhus-Hune Vandrerhjem 1BOE 3Boligselskabet BSB 2 (2)Brovst Daghøjskole - bestyrelsen 2 (2)Brovst Hallen - bestyrelsen 2 (2)Brovst Fjernvarme 1Brovst Kommunes Turist- og Erhvervsforening 2Brugerråd - Hanherred Statsskovdistrikt 1Børne og Unge-Udvalget 3* (3) 3* (3) 3* 3* (3)Civilt beredskab 1Egnshusets Børnehave 1

Egnssamlingens bestyrelse 1Ejendomsselskabet Vendsyssel Vest 1 (1)Ekspropriationskomission (fast ejendom) 1Erhvervsrådsforeningens bestyrelse 3Erhvervspolitisk styregruppe 3Erhvervspolitisk udviklingsråd 4Erhvervsrådsforeningen 4Feriefonden 1 (1)Fonden Destination Jammerbugten 2 2Fonden for Nordjyllands film- og videoværksted 3Folkeoplysningsudvalget 4* (4) 2 (2) 3* 4* (4)Forskønnelseskomite 1Fredningsnævn 1 (1) 1 (1) 1 1 (1)Fælleskøkkenets bestyrelse 2 (2)Gjøl private kraftvarmeværk 1 (1)* Skal være medlemmer af byrådet() Antal stedfortrædereUdvalg Brovst Pandrup Fjerritslev AabybroGrundlisteudvalg 5 5 5 5Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk 1Hanherreds Fritidscenter - bestyrelse 4Hanherreds Fritidscenter - rep. 7Hanherred Naturcenter - bestyrelsen 3Hanherred Naturcenter - rep. 7Hegnsyn 3 (3) 2 (2) 3 3 (3)Jetsmark-Hallen - repræsentantskabet 8Klageråd 2* (2) 2* (2) 2* 2* (2)KL delegerede 2* (2) 2* 2* 2*Kommunekunst - repræsentantskabet 2Kommunens styrelse under krig 2 2*Kontaktperson vedr. klitsyn 1Koordinationsudvalg (sam.udvalg) 3 7Koordineringsudvalg for turisme 1Koordinationsudvalg (arbejdsmarked) 1* (1) 1 (1) 1* 1 (1)Kulturelt Samvirkes FU 1Legatbestyrelse 2Legat - Plantør Jørgensens mindelegat 1*Legat - Malermester af Fjerritslev … 1*Legat - Brygger P. Kjeldgaards Familiefond 1*Lejerbo 1 (1) 1Lokalhistorisk for. for Øster Hanherred 1Lokalnævn vedr. politiets virksomhed 1(1) 1 1 (1)Lokalt nævn vedr. sendetilladelse 1 2 1 2 (2)Læplantningslaug 1Midtfjord Udviklingsråd 3Miljøcenter Nordjylland 1 (1) 1* 1 (1)Miljøcenter Vendsyssel 1 (1)Mokana - medlem af repræsentantskabet 1* (1) 1 (1) 1* (1) 1* (1)Musikskolen - bestyrelsen 2 21* 2*Naturcenter Fosdalen 3*Naturgas Midt/Nord 1 (1) 1 (1) 1* (1)* Skal være medlemmer af byrådet() Antal stedfortrædereUdvalg Brovst Pandrup Fjerritslev Aabybro

NT - repræsentantskab 1* (1) 1 1* 1* (1)NT - valgforsamling 2* (2) 3 2* 3* (3)Produktionsskolen 1Ranum Seminarium - bestyrelsen 1*Regionalcentret for speedway i Brovst BSC 1Region Aalborg - bestyrelsen 1 (1) 1 (1) 1Renovest 2* (2)Reno Nord - bestyrelsen 1* (1)Sessionskommissionen 1* (1) 1 (1) 1* 1 (1)Sammenslutningen af Diakonhjem - rep. 2 (2)Skatteankenævn 2 (2) 5 (5) 5 7 (7)skolelægeordning - fællesbestyrelse 2* (2) 2 (2) 2* 2 (2)Skolebestyrelse (valgbestyrelse) 5 3 - 1* 5*Skolebestyrelser ? ? 5* ?Skolepsykologisk Fællesskab 2* (2) 2 (2) 2*Skovsgårdhallen - bestyrelsen 2 (2)Sundhedscenteraftale ml. NJA og Fjerritslev 2*Sundhedsaftale ml. NJA og Brovst 1Thyra affaldsbehandling 1*Ungdomsklubben Leifig 1Ungdomsskolens bestyrelse 2* (2) 2 (2) 2* 2* (2)Valgbestyrelse (folketingsvalg, i alt 4 (4) fra Jammerbugt sammen med Brønderslev)Valgbestyrelse (kommunalvalg) 7 (7) 5Venskabsbyudvalg 2Vurderingsmænd (Mark- og vejfredsloven) 3 (3) 3 3 3 (3)Vendsyssel Festival - repræsentantskabet 1 1ØAJ-Hallen - bestyrelsen 2 (2)Øland Kraftvarmeværk 1Aabybro -Centret, best. 2 (2)Aalborg Lufthavn - repræsentantskab 1* 1 1* 1*

* Skal være medlemmer af byrådet() Antal stedfortrædere

Derudover skal udpeges medlemmer (ikke politikere) til følgende råd/nævn:Huslejenævn FælleskommunalBeboerklagenævn Fælleskommunal

Version 28. september 2006

NB:

Fjerritslev GymnasiumUUV-samarbejde

Temadrøftelsen skal gerne udmunde i principper for:

1) I hvilke organer vil kommunen være repræsenteret?2) Hvor mange repræsentanter 3) Kommunalbestyrelsesmedlemmer eller ?

Der er "sorteret" meget ud i forslaget, og en tilkende-givelse kan være at foreninger/institutioner selv kanhenvende sig for at ønske en pol. repræsentation.NB: Vedtægtsændringer nødvendige

Lovgrundlag

Havnens vedtægter § 4Beredskabslovens § 9RestaurationslovenUngdomsklubbens vedtægter § 9 Vandrehjemmets vedtægterBOEs vedtægter

Vedtægten for den selvejende inst. Brovst DaghøjskoleHallens vedtægter § 5Vedtægterne for Brovst FjernvarmeVedtægtens § 5 (Nyt erhvervsråd)Retningslinier for brugerrådLov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggenderBekendtgørelse nr. 704 af 9. nov 1987 § 8(bliver kommunal fra 2007)

Egnssamlingens vedtægterSelskabets vedtægter (Nødvendigt på kort sigt)Lovbek. nr. 522 af 4. juli 1991, § 5-6 (kan tage stilling fra sag til sag)Erhvervsrådsforeningens vedtægter (Nyt erhvervsråd)

Byrådets godkendte grundlag for rådet (1993)Foreningens vedtægter § 3Feriefondens vedtægterFondens vedtægter § 2 (Nyt turistforum samt RAS)Fondens vedtægter § 6Lov om støtte til folkeoplysning § 34Regulativ for præmiering af gode og forskønnende bygninger…Lov om naturbeskyttelse § 35Vedtægten § 2Kraftvarmeværkets vedtægter § 8

LovgrundlagRetsplejeloven § 72Vedtægtens § 8Centerets vedtægter § 4 og § 6

Vedtægterne § 5 og § 8Vedtægterne § 5 og § 8Lov om Hegn § 28Jetsmarkhallens vedtægterServicelovens § 56/Lov om retssikkerhed § 34 KLs loveKommunekunsts vedtægter § 6 (lukket???)Bekendtgørelse om kommunernes styrelse under krig…Lov om naturbeskyttelse

Koordineringsgruppens vedtægterLov om retssikkerhed og adm. på det sociale område §§ 22-28Samvirkets vedtægt § IV c

FundatsenFundatsenFondens vedtægterLejerbos vedtægterForeningens vedtægter § 7Retsplejeloven § 15Lov om radio- og fjersynsvirksomhed §§ 56-57 (bortfaldet ? )

Udviklingsrådets vedtægter § 4Vedtægt for Miljøcenter § 5Miljøcentrets vedtægterVedtægterne for Mokana § 6Musikskolens vedtægterVedtægterne for naturcenteretNaturgas Midt/Nords vedtægter § 6

Lovgrundlag

NTs vedtægter § 5NTs vedtægter § 4Skolens vedtægterBestyrelsens forretningsorden

Region Aalborgs vedtægter

Reno Nords vedtægterLov om værnepligt § 7Sammenslutningens vedtægterSkattestyrelseslovens § 6Overenskomst ml. alle 4 kommuner § 2Bekendtgørelse nr. 784 af 10. okt. 1997 § 1Folkeskolelovens § 42, stk. 3Overenskomstens § 2Hallens vedtægter § 5CenteraftaleSundhedsaftale fra 1999Thyras vedtægter § 7Klubbens vedtægter § 7Lov om ungdomsskolerLov om valg til Folketinget §§ 23-24 + Lov til Europarlament § 16Lov om kommuanle valg §§ 13-14(Administreres via borgmesteren)Lov om mark- og vejfred § 21Festivalens vedtægterHallens vedtægter § 5

Centerforeningens vedtægter § 5Vedtægter for det kommunale fællesskab "Aalborg Lufthavn" § 7

lejeloven § 106Lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 35Lov om leje af almene boliger kapitel 17

Styrelsesvedtægtfor

Jammerbugt Kommune

2

StyrelsesvedtægtforJammerbugt KommuneKapitel IKommunalbestyrelsen

Kapitel IIBorgmesteren

Kapitel IIINedsættelse af udvalg og regler for disses virksomhed m.v.

Kapitel IVØkonomiudvalget

Kapitel VDe stående udvalg

Kapitel VIVederlag

Kapitel VIIÆndringer i vedtægtenKommunalbestyrelsen Kapitel I

§ 1Jammerbugt Kommunalbestyrelse består af 27 medlemmer.

Stk. 2Kommunalbestyrelsen vælger en borgmester, en 1. og en 2. viceborgmester, jf. Lov om kommunernes styrelse (efterfølgende kaldet styrelsesloven) § 6.

§ 2De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af Kommunalbestyrelsensmøder fastsættes i Kommunalbestyrelsens forretningsorden, jf. styrelseslovens§§ 8-11.

Borgmesteren Kapitel II

3

§ 3De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med Kommunalbestyrelsensmøder fastsættes i forretningsordenen, jf. styrelseslovens § 2.

§ 4Borgmesteren varetager - som øverste daglige leder af kommunens samlede administration - de funktioner, der fremgår af styrelseslovens kapitel IV

Stk. 2Borgmesteren sikrer, at de nødvendige erklæringer indhentes fra relevante udvalg, før Kommunalbestyrelsen træffer beslutning.

Stk. 3Borgmesteren påser, at alle sager ekspederes uden unødig forsinkelse. Borgmesteren kan af udvalgene og ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt disse og om sagernes ekspedition.

§ 5Borgmesteren sikrer, at ingen udgift afholdes eller indtægt modtages uden fornøden bevilling, og at bogføring sker efter fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssige hjemmel, forelægges den for Kommunalbestyrelsen.

4

Udvalg Kapitel III

§ 6Følgende faste udvalg nedsættes:

Økonomiudvalg•Børne- og Kulturudvalg•Social- og Sundhedsudvalg•Beskæftigelsesudvalg•Teknik- og Miljøudvalg•Tema- og udviklingsudvalg•

§ 7For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol over udvalgets beslutninger. Beslutningsprotokollen underskrives ved mødets afslutning af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført protokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

§ 8Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område,skal der forud herfor forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse aføkonomiudvalget og borgmesteren – jf. styrelseslovens § 18 og 31a.

§ 9De stående udvalg sikrer, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene indstiller til Kommunalbestyrelsen gennem økonomiudvalget, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige.

Økonomiudvalg Kapitel IV

§ 10Økonomiudvalget består af 9 medlemmer. Borgmesteren er formand for udvalget.

Stk. 2Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de områder, der er tillagt det iStyrelseslovens § 18 og 21 samt kapitel V.

Stk. 3

5

Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens generelle udvikling, herunder erhvervs- og turismeområdet og forhold vedrørende kommunal service på dette område.Stk. 4Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold indenfor ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager.

Stk. 5Udvalget har ansvaret for den overordnede planlægning – herunder kommuneplanlægningenog en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver koordineret med kommunens økonomiske planlægning. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget sikrer udarbejdelse af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, før Kommunalbestyrelsens beslutning.

Stk. 6Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af

køb og salg og pantsætning af fast ejendom•udvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger•drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets•område.

Stk. 7Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om

servicestrategi•kasse- og regnskabsregulativ•udbudspolitik•informationspolitik•

Stk. 8Udvalget varetager opgaver vedrørende lejelovgivning og lov om midlertidig regulering af boligforholdene samt opgaver vedrørende støttet byggeri.

Stk. 9Udvalget varetager opgaver placeret i borgerservicecentrene.

Stk. 10Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelse af indsatser og foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg.

6

§ 11Økonomiudvalget fastsætter:

regler om indretning af den kommunale administration med henblik på udøvelse af •budget- og bevillingskontrolforsikringspolitik•indkøbspolitik•

§ 12Økonomiudvalget fører tilsyn med:

at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med •Kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig mådeat forvaltningen af kommunens kasser og kommunens regnskabsføring er forsvarlig•at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig•beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Kommunalbestyrelsens samtykkeat kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde•løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner•

De stående udvalg Kapitel V

§ 13Børne- og kulturudvalget består af 7 medlemmer.

Stk. 2Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på følgendeområder:

dagtilbudsområdet•særlig indsats for børn og unge herunder •

kompetencen til afgørelse i personsager odøgninstitutioner for børn og unge med sociale og emotionelle vanskelighederospecialtilbud for børn og ungeo

undervisning af børn og unge herunder•folkeskolenospecialundervisning,oungdomsskolen o

fritidstilbud for børn og unge•biblioteksvæsen•naturskole, natur- og kulturformidling•musikskole og andre musikaktiviteter•folkeoplysende virksomhed•sundhedspleje•

7

kommunelæge•tandpleje•teater- og biografforhold•øvrige kulturelle opgaver•samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område•udlån og udleje af lokaler i ejendomme til foreninger m.v. indenfor udvalgets område•drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, drift og vedligeholdelse af •idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter, anlæg og arealer under udvalgets område.

Stk. 3Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om:

planer og politikker indenfor udvalgets område – i samarbejde med økonomiudvalget•regler for udlån og udleje af lokaler i ejendomme under udvalgets område•regler for tilskud til foreninger m.v.•anlægsplaner indenfor udvalgets område•anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, •projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi

§ 14Social- og sundhedsudvalget består af 7 medlemmer.

Stk. 2Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale og sundhedsmæssige opgaver på følgende områder

indsats for voksne og handicappede herunder•førtidspensionerohjemmeplejeosygeplejeoplejehjemoældre- og handicapboliger oomsorgsarbejde og hjælpemidlerokompetence til afgørelse af personsageropsykiatriområdetoudstødte, hjemløse, husvildeomisbrugsområdetospecialundervisning for voksneo

sundhedsindsats herunder •genoptræning efter udskrivningoforebyggelseomedfinansiering af regionens sundhedsudgiftero

8

samarbejde med Regionen m.v.odrift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, drift og vedligeholdelse af anlæg og •arealer under udvalgets område

9


planer og politikker indenfor udvalgets område – i samarbejde med økonomiudvalget•anlægsplaner indenfor udvalgets område•anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, •projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi

§ 15Beskæftigelsesudvalget består af 7 medlemmer.

Stk. 2Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på detbeskæftigelsesmæssige område – herunder:

forsørgelsesydelser til enkeltpersoner, kontanthjælp, sygedagpenge, •revalideringsydelser m.v.afklaring af enkeltpersoners tilknytning til arbejdsmarkedet•jobformidling•jobcenter•revalideringsinstitutioner•beskæftigelsesprojekter•jobtræning, arbejdsprøvning•fleks- og skånejob•udvidet ungdomsvejledning•flygtningeintegration•samarbejde med staten om en koordineret indsats på beskæftigelsesområdet.•drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, drift og vedligeholdelse af anlæg og •arealer under udvalgets område.

Stk. 3Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om planer og politikker indenfor udvalgets område – i samarbejde med økonomiudvalget


anlægsplaner indenfor udvalgets område•anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, •projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi.

§ 16Teknik- og Miljøudvalget består af 7 medlemmer.

Stk. 2Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunes opgaver på det tekniske og

10

miljømæssige område og på arealanvendelsesområdet – herunder:administration af planområdet•miljøbeskyttelse•kloakforsyning•renovation•vandforsyning•vandløb•naturbeskyttelse•veje•kollektiv trafik•hyrevognstilladelser•råstofindvinding•offentlig belysning•kommunale havne•drift og vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område –•herunder: Kommunal forsyningsvirksomhed, rekreative områder – herunder parker,kommunale bygninger og anlæg, som ikke ved denne vedtægt eller Kommunalbestyrelsens beslutning er henlagt under noget andet udvalgs område.

Stk. 3Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om planer og politikker indenfor udvalgets område – i samarbejde med økonomiudvalget


lokalplaner og øvrige planer for de i stk. 2 omtalte og eventuelle andre tekniske og •miljømæssige områder, i samarbejde med økonomiudvalgettakster for forsyningsvirksomheder•anlægsplaner indenfor udvalgets område•anlægsprojekter indenfor udvalgets område, indeholdende tegninger, •projektbeskrivelser, placering, tidsplan, byggeprogram og økonomi.

§ 17Tema- og Udviklingsudvalget består 7 af medlemmer.

Stk. 2Udvalget udarbejder forslag til og foretager opfølgning af:

politik for landdistrikternes udvikling•politik for borgerne inddragelse i den politiske beslutningsproces•

Kommunalbestyrelsen udpeger herudover temaer for udvalgets arbejde.

11

Stk. 3Med henblik på at styrke den politiske evalueringskultur og politiske visioner, politikker og strategier varetager Tema- og Udviklingsudvalget opgaver på tværs af den politiske organisation efter Kommunalbestyrelsens valg – f.eks. forslag til tværgående politiske visioner, udvikling af tværgående politikområder, evaluering af tværgående politikområder, m.v.

Vederlag m.v. Kapitel VI

§ 181. viceborgmester modtager et vederlag, som udgør 10 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 2Formanden for Børne- og Kulturudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 3Formanden for Social- og Sundhedsudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 4Formanden for Beskæftigelsesudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % afborgmesterens vederlag

Stk. 5Formanden for Teknik- og Miljøudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % afborgmesterens vederlag.

Stk. 6Formanden for Tema- og Udviklingsudvalget modtager et vederlag, som udgør 25 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 7Udvalgsvederlag udgør 3 % af borgmesterens vederlag. Der udbetales et vederlag for hver udvalgspost i hhv. økonomiudvalg og de stående udvalg. Der udbetales ikkeudvalgsvederlag til formanden

Stk. 8Vederlag efter stk. 1-7ophører ved udgangen af den måned, hvor pågældende fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget dette.

12

Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfortræder af denne grund er indkaldt, er der dog ret til vederlag i indtil 9 måneder.§ 19Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uge, modtagervedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden

Stk. 2Funktionsvederlag kan højest udbetales i en uafbrudt periode på 9 måneder.

Ikrafttrædelse og ændringer Kapitel VII

§ 20Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2Forslag til ændringer i vedtægten skal behandles 2 gange i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 21. marts 2006 og den 21. november 2006

13

Bilag til styrelsesvedtægtens § 17

Vedrørende Tema- og udviklingsudvalgets opgaver

Følgende emner kan indgå i Tema- og udviklingsudvalgets opgaver:

Udvikling af modeller for borger-/brugerinddragelse•Konkrete projekter der opstår i forbindelse med udvikling af kommuneplan og lign.•Bosætning/Branding•Udviklingsprojekter indenfor turisme•Udvikling af klynger og netværk indenfor turisme og erhverv•Udvikling af modeller og metoder til evalueringer af mål•

Åbningstid: Mandag - onsdag 10.00-14.00, torsdag 10.00-17.00 og fredag 10.00-12.00Telefontid: Mandag - onsdag 8.30 -14.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-12.00

Fjerritslev Kommune Telefon 96 50 11 00Danmarksgade 3, 9690 Fjerritslev Telefax 96 50 11 99

E-mail [email protected]

Sammenlægningsudvalget Borgmestersekretariatet

Dato: 27. oktober 2006J.nr.:Init.:Direkte tlf.nr. E-mail

Vedr. Fjerritslev Kommunes venskabsbyerFjerritslev Kommune har p.t. to venskabsbyer:

Hjo Kommune i Sverige Rissa Kommune i Norge

Relationerne til Hjo Kommune går mere end 50 år tilbage. Skoler og foreninger har plejet denne forbindelse på forskellig vis gennem årene.På denne baggrund vil der være gode begrundelser for at fortsætte med denne forbindelse.

Fjerritslev Kommune vil, som aftalt, orientere både Hjo og Rissa om dannelsen af Jammerbugt Kommune og bede om de to kommuners holdning til en fremtidig forbindelse.

For så vidt Rissa Kommune går forbindelse ikke helt så langt tilbage. Der har dog været forbindelse gennem ca. 25 år.Samarbejdet med Rissa Kommune har fungeret som en kontakt mellem de to kommuner – og ikke på samme måde omfattet skoler og foreninger.

Med venlig hilsen

Otto Kjær Larsen Jane HvasBorgmester Kommunaldirektør

Side 2

1

KOMMUNERNES INTERNATIONALE ENGAGEMENT & AKTIVITET OVER ALLE GRÆNSER

internationale udfordringer-venskabsbysamarbejder-

Til brug for Sammenlægningsudvalgets temamøde på Aabybro Rådhus den 22. august 2006 vedr. emnet >> Venskabsbysamarbejde <<fremsendes hermed summarisk notat med:

Status vedr. venskabsbysamarbejde i de nuværende Aabybro – Brovst – Fjerritslev – Pandrup Kommuner, med ØAnmodning om Sammenlægningsudvalgets stillingtagen til det fremtidige internationale venskabsbysamarbejde i den nye Østorkommune, Jammerbugt Kommune i Nordjylland.

Lovgrundlag:Der eksisterer ikke et egentligt lovgrundlag for regulering af venskabsbysamarbejdet, men kommunalfuldmagtens rammer sætter naturlige grænser for aktiviteternes karakter – der må kun være tale om internationale udviklings- og projektaktiviteter - men ikke egentlig udenrigspolitik. I dag har de fleste danske kommuner internationale aktiviteter, der spænder meget bredt fra venskabsbysamarbejde, deltagelse i EU-projekter, anvendelse af internationale kontaktnetværk til erhvervs- og eksportfremme som led i kommunernes erhvervspolitik, systemeksport af kommunal knowhow, indgåelse af partnerskabsaftaler, hvor erfaringsudveksling og informationsformidling understøttes af deltagelse i EU-projekter m.v., - og ikke mindst det mellemfolkelige samarbejde, der er overordentlig betydningsfuldt og en uundværlig del i international sammenhæng, der tillige giver indhold og perspektiver til det folkeoplysende kulturfællesskab, - en samlet indsats der bidrager til at understøtte markedsføringen af den dynamiske og udviklingsmindede kommune.Venskabsbysamarbejde udgør en hensigtsmæssig ramme omkring deltagelse i EU-projekter. Det karakteristiske ved EU-projekter er ofte, at der kræves projektpartnere fra flere EU-lande. Hvis man ved EU-projekter tager udgangspunkt i ens venskabsbyer, findes der på forhånd et kendskab til hinanden og til forventningerne og ambitionerne med hensyn til projektarbejdet. Dette gør et projektarbejde lettere.

Nuværende kommuners venskabsbyer:Det er udviklende for kommunerne og det mellemfolkelige samarbejde som helhed at have den direkte internationale kontakt – det er perspektivrigt – det skaber indhold og fremdrift – og det giver et godt image ikke mindst til kommunerne og signalerer, at vi ikke har at gøre med en tung og firkantet affære, men med en nutidig udadvendt offentlig virksomhedsdrift, hvor det internationale er en selvfølge, - også for alle de, som netop arbejder med den offentlige virksomhedsdrift, - det være sig politisk, administrativt og indenfor alle fagområder.

Aabybro Brovst Fjerritslev Pandrup

2

Etableringsår 1982: Officielt indgået aftale med byrådsvedtagelse af den fællesnordiskevenskabsbykæde,

Aabybro/Danmark - 11.388 indb.Kuusankoski/Finland - 23.000 indb.Lindesberg/Sverige – 25.000 indb.Oppdal/Norge – 6.000 indb.

- en årelang fællesnordisk venskabsbykæde der også kan bevirkesynergi-effekt.

Rättvik/Sverige – 10.901 indb. Venskabsby fra 1989.Østre Toten/Norge – 14.595 indb. Venskabsby fra 1991.

Der er indgået officielle samarbejdsaftaler.

Rissa/Norge – 6.500 indb.Hjo/Sverige – 4.500 indb.Der findes en gammel aftale, som ikke rigtig er efterlevet af nogen parter, og som sidst er drøftet af alle parter i 2001. Samarb. med Hjo er det ældste –formentlig over 50 år – og startede ikke som et egentligt kommunalt venskabsbysarbejde. Selvom kommunerne ikke er mødtes, erder forskellig kontakt foreninger imellem, og Trekroner Skole har haft samarbejde med en skole i Hjo. Rissa-samarbejdet kom til senere. Samarbejdet med Harjavalta/Finland blev i god ro afsluttet i 2003, idet Harjavalta ønskede at prioritere samarbejde i resten af Europa. Vi var enige, men der er ikke fulgt op på det.

Pandrup Kommune har haft venskabs-forbindelse med Storfors/Sverige siden 1987, og der blev indgået officiel aftale– 5.100 indb.. Beliggenhed i Østra Värmland med 3 bysamfund og kendt for Bergslagskanalen med tilhørende vandrings- og kanoruter.

Pandrup Kommune har haft venskabs-forbindelse med Dovre/Norge siden 1988, og der blev indgået officiel aftale– 3.000 indb. Beliggenhed i Oppland Fylke ca. 340 km nord for Oslo, og kendt for Dovre Fjell Nationalpark med moskus-oksen, som også er eneste motiv i byvåben.

Pandrup Kommune har haft venskabs-forbindelse med Reykjanæsbær Kommune på Island siden 1992, og der blev indgået officiel aftale. Samarbejdet har primært været praktiseret gennem den lokale formand for foreningen Norden.

Etableringsår 1988:Officielt indgået aftale med byrådsvedtagelse:Altenholz/Tyskland – 11.000 indb.

- - -

Etableringsår 1993:Officielt indgået aftale med byrådsvedtagelse:Strzelce Krajenskie/Polen – 17.000 ib.

- - -

Nuværende struktur for området/ledelsesmæssig organisation:Det er de enkelte kommuners egen afgørelse, hvor det internationale venskabsbysamarbejde organisatorisk og ledelsesmæssigt skal placeres, og efter hvilke overordnede regler og bestemmelser, dette skal varetages.

3

Aabybro Brovst Fjerritslev PandrupVenskabsbysamarbejdet hører organisatorisk under byråd og borgmester, og administreres udfra de af byrådet vedtagne overordnede bestemmelser for deltagelse, og indgåede officielle aftaler med de udenlandske venskabsbyer. Den daglige varetagelse af samarbejdetfinder sted i Venskabsbysekretariatet der således også har den daglige kontakt/samarbejde til tilsvarende sekretariat og person på Rådhusene i alle fem venskabsbyer.

Der er nedsat et venskabsbyudvalg, bestående af politikere og en repræsentant fra hver af de 4 samvirker/samråd i kommunen. Det daglige arbejde varetages af sekretariatet og kommunaldirektøren.

Der er ikke vedtaget overordnede reglerfor området.Der finder ingen daglig varetagelse sted af området.Der har været politiske diskussioner med ønsker om samarbejde med sydligere liggende landes byer. Der er ikke taget nogen initiativer.

Pandrup Kommune har ikke – gennem de seneste 10 år – været særlig aktiv i arbejdet med venskabsbyer.

ØkonomiTil administration og fremme af kommunernes internationale engagement er det som i al anden offentlig og privat virksomhedsdrift vigtigt, at der er økonomi til rådighed for driften af samarbejdet. Selvom der kan søges forskellige programmer og støtteordninger i EU og andre sammenhænge, er det typisk projektudgifter og ikke driftsudgifter, der kan søges om, og dertil kommer, at der typisk skal ske en medfinanciering af en del af projektudgifterne. I nuværende kommuner er afsat følgende budget året 2006:


134.000 10.000Der er ikke afsat midler i det nuværende budget. Midler har været afsat år for år – ud fra en vurdering af, om det var et år med aktivitet eller ikke.

-

Venskabsbysamarbejdets indhold (et udsnit heraf):Et internationalt venskabssamarbejde kan indeholde alle dele af vort samfundsmønster - Kommunerne kan bl.a. gennem deres samarbejde med udenlandske venskabsbyer hente inspiration og ideer til politiske og administrative løsninger på forskellige opgaver i kommunerne – Kommunerne kan medvirke som ”døråbnere” i forbindelse med erhvervsfremstød i udlandet – Venskabsbysamarbejdet udgør en hensigtsmæssig ramme omkring deltagelse i EU-projekter – Detaktive og engagerede udadvendte mellemfolkelige kultursamarbejde, der støtter op om kommunerne, bidrager ikke blot til udvikling af egne aktiviteter og rammer, men bidrager i høj grad også til at give kommunerne og alle disses lokalområder et udadvendt og engageret internationalt tilsnit til gavn for alle parter.


4

Mødevirksomhed på byrådsplan / offentlig virksomhedsdrift:

Fremtidens udfordringer for Økommunerne set i lyset af internationale pespektiver.Mål- og rammestyring –ØUdliciteringsprincipper i den offentlige sektor – Strategiske målsætninger for udvikling af kommuner.Kommunikation, Information, ØBorgerservice.Politikker vedr. omsorg og Øforanstaltninger for borgere med handicap, og ældregenerationen i de nordiske lande.Dansk håndtering af Øudnyttelse af affald, indsamlingssystemer, sortering og forbrænding, - herunder løsning af disse opgaver og samfundets aktive inddragelse i løsning af opgaverne.Forebyggelse og indsats for Øbekæmpelse af problemer med alkohol, narko m.v.Kommunernes markedsføring, Øsamarbejder og IT-initiativer.Omstrukturering af den Øoffentlige sektor i Polen og det danske kommunestyre, kommunalt selvstyre og offentlig contra privat sektor.Inddragelse af den opvoksende Øgeneration i samfundslivet, - herunder fritidstilbud til børn og unge.Dansk knowhow omkring Øopførelse af rensningsanlæg.Fagligt studiebesøg omkring Ømiljøarbejde og vindmølle industri.Fagligt studiebesøg omkring Ø

P.t. meget lav aktivitet. Tidligere har der været afholdt stævner hvert 2. år. Der har været kontakt mellem skoler og skoleforvaltninger i de 3 kommuner. Der har også været lidt kontakt mellem foreninger. Skolelederne har ved flere lejligheder været i både Rättvik og Ø. Toten. Specielt de venskabsbystævner, der har været afholdt i Brovst, har trukket mange deltagere, første gang var der mere end 300 til festarrangement i telt på Bratskov.

Der er planlagt et besøg i Brovst i Øefteråret 2006 med venskabsbyen Øster Toten Norge, hvor politikere, foreningsfolk og repræsentanter fra Foreningen Norden mødes.

Venskabsbysamarbejdet fungerede frem til 2001 på den måde, at repræsentanter fra alle de fire byer mødtes hvert andet år i de fire byer på skift. Senest mødtes vi i Hjo – og skulle i 2003 have mødtesi Harjavalta. Planlægningen var hver gang noget omstændelig. Det var den arrangerende by, som betalte arrangementet, og de besøgende betalte udelukkende rejse og evt. medbragte gaver. Det, og de økonomiske vilkår i alle byerne, er formentlig årsag til, at samarbejdet er på ”stand by”.Vi har senest i forsommeren i år fået en henvendelse fra Rissa, som vi ikke har besvaret, angående fremtiden for venskabsbysamarbejdet.

Storfors, Dovre og Pandrup Kommunerafholder hvert andet år en venskabsbykonference med et aktuelt tema på dagsordenen – f.eks. folkeskolen, kultur, erhverv og turisme m.v.Leppävirta Kommune i Finland har deltaget i venskabskommunetræf i Pandrup, Storfors og Dovre, men er ikke venskabsby med Pandrup Kommune.Herudover har der gennem mange år været tætte relationer mellem forskellige kulturelle foreninger med udveksling af gymnaster, folkedansere, fodboldspillere osv.Saltum Centralskole har siden slutningen af 60erne sendt 9. klasse pålejrskole på Dovrefjell..

5

Internationale aktiviteters synlighed:

Synlighed er af største betydning også i det internationale engagement, hvor der bl.a. bygges på den mellemfolkelige ide – at skabe forståelse mellem mennesker og virksomheder på tværs af landegrænser – og hvor venskabsbyer er med til at give borgerne og folkevalgte mulighederne for og oplevelsen af, at indgå i en større europæisk sammenhæng.

Aabybro Brovst Fjerritslev PandrupInfo-foldere udsendes til hele Økultur- og foreningslivet, skolerne, biblioteker i alle lokalområder m.v. Venskabsbysamarbejdet indgår Ødigitalt i Aabybro.dk og p.t. også digitalt på intranote.Stand i Velkomstcenter ØJammerbugten med info-materiale om Aabybros venskabsbyer og gratis info-materiale til alle interesserede borgere m.v. Tilsvarende er der info-materiale vedr. Aabybro/Jammerbugten/Nordjylland i alle venskabsbyerne.Samarbejdet indgår i KLs Ødatabase.Flittig bruger af pressen Øomkring alle initiativer i venskabsbysammenhæng.Venskabsbysekretariatet var Øherudover oplægsholder i KLs internationale konference i København vedr. Aabybros internationale engagement.Deltagerforum: Politikere og adm. pers. fra hele Danmark.

Nej, ikke de senere år. Der annonceres, hvis der er officielle arrangementer.

Der er ikke udarbejdet foldere o.lign.Byerne er nævnt i vejviseren og påkommunens hjemmeside.Samarbejdet har været omtalt i lokalavisen, når der har været aktivitet (længe siden).

-

Konklusion:

6

Det kan konkluderes, at nuværende fire kommuner alle har venskabsbyer, men at aktivitetsniveau / indhold / finansiering m.v. er meget forskellig, fra at fungere med alle dele af kommunens indhold og samfundsmønster som helhed, til aktivitet på politisk niveau, eller på mellemfolkeligt niveau, eller øvrigt omfang.

Fra Brovst gøres opmærksom på, at aktivitetsniveauet har været begrænset i de senere år. Samarbejdet har primært fungeret indenfor skoleområdet og i regi Øaf Foreningen Norden.

Fra Fjerritslev gøres opmærksom på, at Fjerritslev Kommune ikke har haft en daglig varetagelse af samarbejdet, og at dette er på ”stand by”.Ø

Fra Pandrup gøres opmærksom på, at Pandrup Kommune gennem de seneste 10 år, ikke har været særlig aktiv i arbejdet med venskabsbyer.Ø

Fra Aabybro gøres opmærksom på, at venskabsbysamarbejdet er etableret med det formål at udvikle venskabsforhold, der bygger på gensidig forståelse og Ørespekt mellem kommunerne, - og at betræde alle veje, der fører til et frugtbart fællesskab mellem vore folk, og som er gavnligt for fremme af forståelse mellem vore lande, - en beslutning, som ikke mindst også vil tage sigte på den opvoksende og de kommende generationer i en særdeles international verden, som alle dagligt befinder sig i.

Sammenlægningsudvalget for Jammerbugt Kommune bedes herefter tage stilling til det fremtidige internationale venskabsbysamarbejde i den nye storkommune, Jammerbugt Kommune i Nordjylland / hvilke venskabsbyer skal Jammerbugt Kommune samarbejde med.

Udredning på foranledning af kommunaldirektør Henrik Hartmann Jensen

Med venlig hilsen

7

/Sammenskrivning i Venskabsbysekretariatet Aabybro af det af de fire kommuner indberettede info.

Den 7. august 2006Tlf. 9996 1134

E-mail: [email protected]

Sammenlægningssekretariatet13. november 2006 2006

Borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune cbe

1 KL-rapport: Jammerbugt Kommune Ny politisk og administrativ organisering samt borgerinddragelse, august 2005

Borger- og brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune

I november 2006 skal Sammenlægningsudvalget for Jammerbugt Kommune i henholdtil beslutningskalenderen drøfte borgerinddragelse.

Dette notat indeholder oplæg til drøftelse af ambitionsniveauet for borgerinddragelse herunder modeller for og metoder til borgerinddragelse. Der findes en række modeller for borgerinddragelse i Danmark. I dette notat beskrives kortfattet nogle af deeksisterende modeller ud fra den tankegang, at der ønskes borgerinddragelse iJammerbugt Kommune, borgeren skal i centrum og der må gerne gås nye veje, men der skal ikke skabes forkromede planer med risiko for forventninger, der ikke kan indfries1. Det er nødvendigt, at der på baggrund af den politiske debat skabes en borgerinddragelsesmodel for Jammerbugt Kommune, der er tilpasset lokale forhold.

Metoderne er mange og her beskrives de blot i uprioriteret rækkefølge som et inspirationsoplæg til hvordan man kan inddrage borgerne i både beslutnings- og implementeringsprocesserne samt i eventuel evaluering af en opgave.

Borgerinddragelse Borgerinddragelse handler i bund og grund om at sikre borgerne indflydelse påbeslutningerne i kommunen og sikre kommunen den viden borgerne besidder.

Det er vigtigt, at borgernes kontakt med kommunen på alle områder er præget af åbenhed og imødekommenhed jf. værdigrundlaget for Jammerbugt Kommune. Der skal skabes rum for at borgere på alle niveauer får lyst til at deltage i debatter m.m.

I fremtidens kommunalpolitik skal der i højere grad sættes fokus på hvordan kommunalpolitikken lokalt kan tilrettelægges som processer, der giver borgerne mulighed for at blive inddraget i spørgsmål, der interesserer og optager dem. Det skal gøres på tidspunkter og på et grundlag, der giver dem reel mulighed for indflydelse.

I redegørelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeren ”Tænketanken om Nærdemokrati”skelnes der mellem tre former for deltagelse i det nære demokrati:

Overordnet set kan der skelnes mellem borgerens deltagelse som bruger •(brugerdemokrati), den brede og kontinuerlige deltagelse, f. eks i forskellige tværgående fora •(lokaldemokrati) og ad hoc deltagelsen, som kan knyttes til et bestemt projekt (projektdemokrati). •

På den baggrund skelnes der mellem borgerne som henholdsvis bruger og medborger.

Dette notat har fokus på borgerperspektivet. Det vil sige, at de inddragelseskanaler,

2

der er brugerorienteret i henhold til lovgivningen: diverse brugerråd og bestyrelser, handicapråd, ældreråd m.m. ikke direkte er omfattet, da rammerne og kompetencerne er fastlagt i lovgivningen. I bilag A er der en oversigt over brugerråd med brugerrepræsetation og eventuelle lokale samarbejdsaftaler.

Der er dog også situationer, hvor de metoder, der beskrives senere i notatet kan anvendes selvom inddragelsen er omfattet af lovgivning. Det er eksempelvis i de tilfælde, hvor der i planloven er formelle krav om borgerinddragelse/høring.

Det er som ovenfor nævnt allerede tilkendegivet i KL-rapporten, at der ønskes borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune og der må gerne gås nye veje, men der skal ikke skabes revolutioner og deraf risiko for forventninger, der ikke kan indfries.

KL anbefaler, at borgerinddragelsespolitik gøres fleksibel og tilpasses borgernes –over tid – skiftende interesser for og engagement i lokale spørgsmål, og at kommunerne i forlængelse heraf undgår at give nogle lokale grupper særstatus og formalisere deres rettigheder i den politiske proces, da det kan spærre for kommunalbestyrelsens mulighed for at prioritere helheden.

Formål med borgerinddragelse kan være:Ønsket om aktiv inddragelse af borgerne i Jammerbugt Kommune•Forventninger til og ønske om at borgerne positivt kan bidrage med ideer forud §for de administrative og politiske beslutningsoplæg og efterfølgende kan give feedback på implementeringen af de konkrete beslutninger (inspiration til beslutningsprocessen).Reel indflydelse til borgerne§Erfaringsrum, der er med til at skabe udvikling i kommunen§Udvikling af kommunen§At understøtte skabelsen af én ny kommune på tværs af geografiske forskelle, §et fællesskab, men samtidig understøtte de lokale miljøer.Udvikling af lokalsamfundene i den nye kommune§Udnyttelse af den viden og de ønsker borgerne i kommunen har§Styrkelse af borgernes medborgerskab (engagement og deltagelse i udviklingen §af Jammerbugt Kommune og lokalsamfundene)

Drøftelse af principper for borgerinddragelse:Borgerinddragelse kan finde sted indenfor alle kommunens områder/opgavesæt, når der er behov for en debat og dialog om strategier, politikker, planer og projekter, der har interesse for borgerne. Kommunalbestyrelsen skal skabe rammerne for at såmange som muligt engagerer sig i og bidrager til lokalsamfundet. Men kommunalbestyrelsen skal også forholde sig til om der er kommunale aktiviteter, hvor det især er vigtigt, at have en løbende inddragelse af borgerne.

Kommunalbestyrelsen skal derudover også forholde sig til om borgerinddragelse skal ske i alle kommunale aktiviteter og hvornår i en aktivitet inddragelsen skal finde sted.

Skal borgerinddragelse være en obligatorisk overvejelse i startfasen af alle opgaver

3

eller skal der tages politisk stilling fra gang til gang?

I KL-rapporten er der formuleret principielle pejlemærker for borgerinddragelse, hvor det fremgår at:

borgeren frem for brugeren bør sættes i centrum for borgerinddragelsen•ved brugerinddragelse er det politikerens opgave at sikre helhedstænkningen•det er en hovedopgave for administrationen at indtænke borgerinddragelse i de •politiske processer. Borgerne bør inddrages både i idéfasen og i evalueringsfasen – altså både •have mulighed for at komme med ideer før den politiske proces og for at give feedback efter implementeringen af en given politisk beslutning.

I rapporten er det også beskrevet at der i udgangspunktet ønskes at tænke borgerinddragelse ad – hoc og dermed at der ikke skal etableres for mange faste strukturer herfor.

Borgerinddragelse kan deles i niveauer:Overordnet niveau, hvor det drejer sig om formulering af politikker, 1.planer, strategier mm. Eksempelvis bosætningspolitik, markedsføring, sundhedspolitik, børnepolitik m.m. Her er alle borgere i princippet interessenter.Et niveau der drejer sig om planer for et større geografisk område 2.eksempelvis et lokalområde, udvalgte temaer som indenfor eksempelvis et opgaveområde som en landsby/byDet lokale niveau, hvor opgaven vedrører et mindre geografisk område 3.eksempelvis et havneområde eller plejeboliger et specifikt sted.Enkeltopgaver/enkeltsager, der berører få mennesker (byggesager)4.

Der er brug for en beslutning om borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune skal omfatte alle niveauer. Ligesom der skal tages stilling til om der skal formuleres generelle spilleregler for borgerinddragelse i de kommunale aktiviteter eller om der tages stilling fra gang til gang.

Såvel KL som erfaringer i andre kommuner betoner det faktum, at det er kommunalbestyrelsen der har det endelige ansvar. Borgernes mulighed for inddragelse skal ikke opfattes som vetoret. Det er helt entydigt kommunalbestyrelsen der har beslutningskompetencen og kan som sådan vælge at træffe en beslutning der ikke lever op til borgernes ønsker. Dette princip bør være kendt for borgerne således at der ikke opstår forventninger, der ikke kan indfries.

Inspirationskatalog - Modeller for og metoder til borgerinddragelseNedenfor er der opstillet en lang række af muligheder for hvordan borgerinddragelse kan finde sted. Mulighederne er ikke prioriterede men tænkt som inspiration til drøftelse. Der er selvfølgelig forskel på hvor mange ressourcer de enkelte metoder kræver.

I forhold til borgerinddragelse og mulige metoder bør det overvejes:

4

Hvem er målgrupperne, hvem skal inddrages?•Hvilken rolle spiller politikere og embedsmænd•Hvornår i en proces skal inddragelsen ske•Hvilken form for information er nødvendig•Hvilken metode er mest hensigtsmæssig•Hvor mange ressourcer vil kommunalbestyrelsen anvende på inddragelsen•

Af modeller for inddragelse kan der skelnes mellem formelle og uformelle fora:

Formelle foraLokaludvalg:Kommunalbestyrelsen har mulighed for at etablere lokaludvalg, som kan være rådgivende. Lokaludvalgene er et formelt bindeled mellem kommunalbestyrelsen og lokalområdet.

Der kan for Jammerbugt Kommune henvises til organiseringen af landdistriktspolitik. Køreplanen for etablering af Landdistriktspolitik blev godkendt i Sammenlægningsudvalget den 22. august 2006. Det skal dog bemærkes, at Sammenlægningsudvalget ønsker organiseringen mindre formalistisk end der var lagt op til.

Eksempler:København Kommune www.koebenhavn.dkØrbæk kommune www.oerbek.dkSilkeborg Kommune www.silkeborgkommune.dk

UdviklingsforumSammenlægningsudvalget har besluttet at etablere et udviklingsforum. Udviklingsforummet skal inspirere og bidrage med ideer til udviklingen af Jammerbugt Kommune. Formen for dette forum betyder, at det principielt er placeret imellem formelle og uformelle fora. Det sammensættes således, at der dels er tale om en formel repræsenation og dels udpegning af en række ildsjæle/ambassadører, der inddrages i Udviklingsforummets arbejde ad-hoc.

Uformelle foraUformelle borgerfora er velegnet i forhold til borgere, der ønsker at kunne involvere sig uformelt og situationsbestemt, hvilket ser ud til at være en stigende tendens iDanmark. Metoderne er bl.a. høringer, borgermøder/dialogmøder, workshops, fyraftensmøder, idéværksteder, borgerpaneler, elektroniske borgerpaneler, elektroniske dialogfora.

Høringer:Typisk præsenteres en eller flere politiske løsninger, som følges op af spørgsmål fra borgere/medarbejdere. Høringer er effektive i de indledende faser af en beslutningsproces, hvor dialogen kan være med til at skabe overblik og tryghed.

5

Dialogmøder:Deltagerne inddeles i mindre grupper og diskuterer et tema. Diskussionen ledes af neutral mødeleder, og resultatet af diskussionen udmøntes i konkrete spørgsmål til ansvarlige politikere og/eller eksperter. Dialogmøder er effektive i indledende faser af en beslutningsproces og i faserne umiddelbart efter at en beslutning er truffet.Eksempel:Ringsted kommune www.ringsted.dk

Workshops:Deltagerne inddeles i mindre grupper, der arbejder med udvikling af løsninger til konkrete og veldefinerede opgaver. Workshops kunne anvendes i forhold til udvikling af løsninger/metoder til borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune.

Idéværksted:En eller flere borgere kan møde op på en kommunal lokalitet med en konkret idé og fåhjælp af eksempelvis arkitekter, fagkonsulenter m.fl. til at videreudvikle idéen og få den distribueret videre i den nye kommune.

Borgerpanel:Et demografisk repræsentativt panel af borgere i kommunen, der forud for en beslutning i kommunalbestyrelsen giver deres vurdering af sagen. Borgerpaneler kan også være elektroniske, ligesom udvælgelsen af panelets deltagere kan variere afhængigt af om der ønskes repræsentivitet eller det ikke er af afgørende betydning. Det kan således være indbudte deltagere eller borgerne melder sig selv til panelet. Ved elektroniske borgerpaneler er der mulighed for at alle borger kan deltage og tage stilling til forskellige emner som byrådet sætter på dagsordnen.Eksempler: Ballerup www.ballerup.dkVærløse www.vaerloese.dk

Vejledende afstemninger (også på Internettet):

Spørgeskemaer

Aktiv inddragelse i diverse grupper (arbejdsgrupper og projektgrupper)

Demokratiagenter / udviklingsagenter:Der udpeges medarbejdere i kommunen, der har til opgave at iværksætte, inspirere og understøtte den lokale deltagelse i de demokratiske processer. Eksempel: Sallingsund Kommune www.salingsund.dk

Studerende:I forhold til konkrete inddragelsesprojekter er der mulighed for at anvende studerende. Det kunne både være som tovholdere for et projekt og som udviklingsagenter.

Derudover kan der nævnes metoder som:Fremtidsværksted-

6

Landsbyvandring efterfulgt af idémøder-Konference eller camps for bestemte borgergrupper-Nøglepersoner i lokalområderne-”Åbent Hus”-Fokusgrupper-

Bilag A: Brugerinddragelse og eventuelle lokale samarbejdsaftaler.

BestyrelserI forhold til lovgivningen skal kommunen oprette forældrebestyrelser i daginstitutioner,skolebestyrelser, brugerbestyrelser på sociale tilbud og lignende. Selv om de i høj grad er reguleret af lovgivningen er det vigtigt, at samarbejdet mellem kommunen og bestyrelserne foregår på baggrund af nogle hensigtsmæssige principper for samarbejde.

Råd, nævn og udvalgDer findes en lang række råd, nævn og udvalg i Jammerbugt Kommune. Størsteparten er råd, nævn og udvalg, der varetager enkeltsager, klagesager og lignende eller råd, nævn og udvalg hvor der ikke er brugerrepræsentation. Jf. notat: ”Forslag til repræsentation i den nye Jammerbugt Kommune” af 25. november 2006, der behandles i Sammenlægningsudvalget den 21. november 2006

Især på Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesområdet er der råd med direkte brugerinddragelse og hvor det vil være hensigtsmæssigt med lokale samarbejdsaftaler.

Handicapråd:Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et Handicapråd.Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Handicapråd for Jammerbugt Kommune er nedsat.

Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap med undtagelse af enkeltpersonsager.

Handicaprådet har i henhold til reglerne vedtaget deres egen forretningsorden. Der er ikke etableret en formaliseret samarbejdsaftale mellem rådet og Sammenlægningsudvalget.

Ældreråd:Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et Ældreråd. Ældreråd for Jammerbugt Kommune er nedsat. Ældrerådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Kommunabestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.

7

Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Ældrerådet skal medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere. Ælderrådet skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen udbygges. Ældre skal have mulighed for at drøfte og følge udformningen af kommunens ældrepolitik.

Som en del af samarbejdet mellem Ældrerådet og Kommunalbestyrelsen er der udarbejdet en samarbejdsaftale, der forelægges Sammenlægningsudvalget til godkendelse på møde den 21. november 2006.

Lokalt BeskæftigelsesrådI forbindelse med kommunalreformens ikrafttrædelse 1. januar 2007 skal kommunen nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd (LBR) til at rådgive de ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. LBR er nedsat i Jammerbugt Kommune.

LBR har følgende opgaver:

Overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret•Rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om tiltag til forbedring af •indsatsenInddragelse i udarbejdelse af beskæftigelsesplan•Instille til ændring i indsatsen på baggrund af resultatrevisionen•Indstille til det regionale beskæftigelsesråd, om at beskæftigelsesregionen tager •beskæftigelsesrettede intiativer.

Det lokale beskæftigelsesråd skal i høj grad samarbejde med Jobcentret og er omfattet af aftale om etablering af Jobcenter Jammerbugt, der forelægges Sammenlægningsudvalget/Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

IntegrationsrådKommunalbestyrelsen kan oprette et integrationsråd og der er nedsat et Integrationsråd for Jammerbugt Kommune. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres.

Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter forretningsorden for Integrationsrådet. Der er ikke etableret samarbejdsaftale.

Grønt Råd:Kommunalbestyrelsen kan etablere et Grønt Råd. Der er endnu ikke etableret Grønt Råd i Jammerbugt Kommune. Det anbefales, at Grønt Råd etableres i 2007 efter nærmere overvejelse vedr. organisering og opgaver.

8

Hensigten med et Grønt Råd er, at det skal beskæftige sig med rådgivning om generelle og principielle spørgsmål, der henhører under kommunens administration af naturbeskyttelsesloven. Som eksempler herpå er planlægning af offentlighedens adgang til det åbne land og administrationen af de generelle naturforvaltningstilskud. Rådet skal derimod i almindelighed ikke deltage i konkret sagsbehandling, ligesom de heller ikke har egentlige beføjelser efter loven.

Eksempelprojekter med fokuspå naturen i planstrategien

Jammerbugt Kommune

Ansøgning om støtte til pilotprojektet”Natur og planstrategi i Jammerbugt Kommune”

Oktober 2006

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Projektansøgning 1

2. Projektbeskrivelse 3

Baggrund og formål 3

Projekt forventes at give følgende resultater 3

Organisation og ansvar 4

Indhold 4

Formidling af projektresultater 6

Tidsplan 7

Økonomi 7

Oplysningsskema 8

Jammerbugt Kommune er en sammelægning af Brovst Kommune, Fjerritslev Kommune, Pandrup Kommune og Åbybro Kommune. Den nye kommune kommer til at dække tæt ved 1000 km2 og med over 100 km

kystlinie ved Vesterhavet og Limfjorden er naturen en vigtig faktor.

4

Planstrategiprojekt for Jammerbugt Kommune

Projektansøgning

Jammerbugt Kommune søger i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Sven Allan Jensen Tegnstue i Aalborg og Amphi Consult v/Martin Hesselsøe, Real Dania og Miljøministeriet om midler til gennemførelse af et eksempelprojekt inden for planstrategi.

Vi søger om økonomisk støtte til udarbejdelse af planstrategien. Det er formålet, at processen omkring planstrategien skal klæde kommunalbestyrelsen og nøglemedarbejdere på til at løfte det udvidede ansvar for udviklingen, især i landdistrikterne i den første generation af ny kommuneplan. Projektet skal givestørre viden om det åbne land og specielt om naturværdierne i Jammerbugt Kommune. I processen sættes fokus på den fremtidige planlægning og udvikling af det åbne land i forhold til erhverv, turisme og bosætning og friluftsliv med det formål at drøfte visioner og langsigtede mål for naturværdierne. Projektet skal ligeledes udmønte et strategisk ledelsesværktøj, således kommunalbestyrelsenkan medvirke som en aktiv medspiller i debatten om den regionale udviklingsplan i foråret 2007.

Kommunens overtagelse af planlægningen i det åbne land vil udløse debat medmange aktører inden for landbrug, turisme, erhverv mv. og mange interesseorganisationer vil deltage og samtidig holde skarp øje med de politiske beslutninger, som træffes.

Hvis det åbne land og særlig de mange naturværdier skal have en central placering i den fremtidige kommunale udviklingsstrategi, er det nødvendigt med politisk ejerskab og engagement, der bygger på vejledning fra et professionelt og innovativ planlægningsmiljø.

Såfremt planstrategien skal fungere som dialogværktøj er det afgørende, at der er en klar forståelse for naturtyper og hvilken natur der er i Jammerbugt Kommune. Samtidig er en politisk forståelse af begrebet naturværdier en forudsætning.

Formålet med projektet kan sammenfattes til følgende elementer:

Øge generel vidensniveau om egnskarakteristisk natur, landskab og qkulturmiljøer

Opbygning af plankultur i en geografisk stor landkommune, hvor der qetableres ejerskab og engagement hos politikere til at medtage natur og naturforvaltning, som et nyt og væsentlig element i planstrategien.

Udmønte en naturpolitik for kommunen, der skal hjælpe politikerne med qden fremtidige prioritering og planlægning.

Skabe en kreativ proces med prioritering af den positive dialog med qinteresseparter for at fremme fremtidige politiske diskussioner og prioriteringer.

Udvikle et strategisk ledelsesværktøj for den kommunale forvaltning som qhelhed.

Sammenhængen til de fleste politikområder er kendt i den kommunale verden fra tidligere kommuneplaner. Men med kommunalreformen og sammensmeltningen mellem regionplanlægningen og den kommunale planlægning bliver natur, naturtyper og ikke mindst natur- og kulturværdier et nyt og delvis ukendt politikområde for kommunalbestyrelsen. Det er derfor den vinkel som Jammerbugt

5


Kommune forsøger at sætte fokus på med projektet.

Det er nødvendig med nytænkning i planstrategien, såfremt den skal blive retningsgivende for den nye kommuneplanlægning og administrationen af det åbne land. Det er vigtigt, at debatten kommer i gang i planstrategien, således at udarbejdelsen af den nye kommuneplan i 2008 påbegyndes med en solid viden om de interesser og politiske ønsker, der er i det åbne land.

Som støtte til processen ses dialogen med Danmarks Naturfredningsforening og andre lokale aktører, som en væsentlig forudsætning. Som dialogpartnere er Danmarks Naturfredningsforening valgt som den primære deltager i projektet. For at skabe den brede dialog er Landbo Nord også vigtig. Valget er begrundet i deres væsentlige interesse for landdistritksprogrammet og initiativer omkring naturplaner.

Samarbejdet med de to interesseparter vil give mulighed for en værdibaseret diskussion af naturværdier, men for at skabe det optimale team bag projektet er der samtidigt inddraget et ”neutralt” konsulentfirma inden for naturpleje og naturformidling Amphi Consult v/ Martin Hesselsøe, som har hjemsted i Jammerbugt Kommune

Flere af kommunerne har tidligere anvendt Sven Allan Jensen Tegnestue som rådgiver i planprocesser, og på den baggrund er der derfor indgået aftale med dem om sparring og støtte til processen.

Direktionen for Jammerbugt Kommune som har det overordnede ansvar for projektet, håber på at partnerskabets styregruppe ser positiv på ansøgningen, da projektet er blevet til gennem et tæt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og alle niveauer i den kommunale organisation, hvilket betyder, at vi alle føler et medejerskab til eksempelprojektet.

Med venlig hilsen

Mogens Gade Henrik HartmannBorgmester Kommunaldirektør

6


2. Projektbeskrivelse

Baggrund og formålMed kommunalreformen overtager kommunalbestyrelsen administrationen af det åbne land og ikke mindst administrationen og udviklingsansvaret for store internationalt og nationalt beskyttet naturområder. Det nye og meget omfangsrige element i den kommunale planlægning giver nye muligheder.

I den tidligere kommunale planlægning har det primært været områderne bosætning, erhverv, turisme og kommunal service, som er koordineret og vægtet. At få natur og naturforvaltning med ind i den kommunale planstrategi som et positiv element, der giver nye muligheder, kræver at såvel det politiske som det administrative niveau har den fornødne viden og indsigt i det nye elements betydning.

I eksempelprojektet er det formålet at få kommunalbestyrelsen til at arbejde med visioner og målsætninger inden for naturtemaet. Det er ikke hensigten, at der skal arbejdes med konkrete områder, men mere en diskussion af de langsigtede mål for de natur- og kulturværdier, som Jammerbugt Kommune har.

Den nye kommune skal leve i og delvis også af fremtidens landskab. Det er derfor afgørende at kommunalbestyrelsen og administrationen kender til de forskelligenaturtyper og variationen, så pleje, udvikling og omsorg for områdets værdier vægtes. Derfor er naturformidling vigtig - også som fremme af private initiativer og investeringer, der understøtter og øger værdien af de offentlige investeringer.

Sammenlægningsudvalget for Jammerbugt Kommune har bl.a. følgende overordnede målsætninger:

Vi er en attraktiv bosætningskommune med plads til alle.

Vi arbejder for en dynamisk og fremtidsorienteret erhvervsudvikling.

Vi satser på vore rekreative naturområder, kultur og fritid og udvikling af turismen

Udviklingen i Jammerbugt Kommune skal derfor bygge på et sammenspil mellem natur, turisme, erhverv, bosætning og friluftsliv. For at sikre at det nye element ”natur” kommer med på lige fod med de gamle elementer fra kommuneplanlægningen er det et ønske, at der etableres en proces der sætter fokus på naturelementet i forholdt til erhverv / turisme og i forhold til bosætning / friluftsliv iden nye planstrategi, der skal udarbejdes i 2007.

Projektet forventes at give følgende resultater:Kommunalbestyrelsen og nøglemedarbejdere får et kompetenceløft i 1.forhold til viden om natur, naturtyper, naturværdi. Kommunalbestyrelsen og nøglemedarbejdere har får en konkret 2.viden om den natur, som findes i Jammerbugt Kommune.At kommunalbestyrelsen i planstrategien har beskrevet vægtningen 3.af natur og udarbejdet overordnede retningslinier for handlingsplan og udviklingsprojekter i forhold til naturen i Jammerbugt Kommune.At Jammerbugt Kommune får et godt grundlag for at arbejde videre 4.med den nye kommuneplan for Jammerbugt Kommune og i den forbindelse kan arbejde kvalificeret med det materiale, som overtages fra Nordjyllands Amt.En naturpolitik som skal være med til at løfte og sikre 5.

7


naturbeskyttelsen og den nationale og internationale interesse og målsætning for naturen i kommunen.At Jammerbugt Kommune får et strategisk ledelsesværktøj for den 6.kommunale forvaltning som helhed.

Organisation og ansvarProjektet er organisatorisk placeret under direktionen med henblik på koordineringmellem Udviklingsafdelingen, som har ansvaret for den overordnede planlægning og Teknik- og Miljøforvaltningen, som har ansvaret for administrationen af den fysiske planlægning og naturforvaltningen.

Projektet gennemføres i praksis således, at der nedsættes en projektgruppe med enmedarbejder fra Udviklingsafdelingen, Natur/miljø teamet, Plan teamet, samt de eksterne aktører fra DN, LandboNord og de 2 konsulentfirmaer.

Projektet løber i hele 2007 og er opdelt i 2 faser.

Første fase indeholder kortlægning af naturtyper og gennemførelse af de 3 workshops, som ledes af Plan og Miljøchefen i Teknik- og Miljøforvaltningen. Dette er valgt for at sikre de fornødne ressourcer og det fornødne faglige miljøomkring processen.

I anden fase, som ledes af Udviklingschefen,udarbejdes planstrategien.Denne løsning er valgt for at sikre, at planstrategien bliver helhedsorienteret, og der sker en koordination af de 16-17 politikområder,som skal indgå i planstrategien.

IndholdEksempelprojektet opbygges omkring en række workshops med politikere, embedsmænd og interesseorganisationer. Det er et formål, at bevidstgørelsen sker ude i ”virkeligheden”.

Den enkelte workshop indeholder besøg på lokaliteter med det formål at skabe en reel og ægte dialog mellem politikerne og lokale aktører i forskellige egne af den geografiskstore kommune, suppleret med faglig viden, statistik og udviklingstendenser.

Der arbejdes med en proces, der bygger på et forberedende arbejde med kortlægning af naturtyper og landskaber i Jammerbugt Kommune samt 3 workshops. Første

8


workshop opbygger viden om natur, naturtyper og naturværdi. De 2 næste workshopsskal se på samspillet mellem natur / erhverv / turisme og natur / bosætning / friluftsliv.

Kortlægning af:NaturNaturtyper

Definition påNaturværdi

I det forberedende arbejde gennemføres en kortlægning af natur og kulturmiljøer i Jammerbugt Kommune. (Hovedsagelig på grundlag af tilgængelig viden påområdet)Kortlægningen skal fungere som dialogværktøj i forbindelse med de 2 følgende workshops. Desuden udarbejdes konkret materiale om begrebet “Naturværdi”. Her ses ikke alene på de naturværdier, som lovgivningen definerer, men også påde mere åbne og subjektive retningsliner, som kan ligge til grund for fastsættelse af naturværdier.Medvirkende: Projektgruppen samt DN og Landbo Nord, samt de 2 eksterne konsulenter.

Workshop 1:Natur og kulturmiljø

Kommunalbestyrelsen skal sammen med projektgruppen ud for at se pånaturtyper, så der opbygges en fælles forståelse for de begreber, der anvendes i beskrivelsen af naturtyper og kulturmiljøer. Ligeledes skal der opbygge en viden om omfanget i Jammerbugt Kommune. Under turen informeres der om de lovdefinerede naturtyper og kulturmiljøer.Efterfølgende følges der i workshoppen op med drøftelse af begrebet “naturværdi” og kulturmiljø.Medvirkende: Kommunalbestyrelsen, projektgruppen, DN og Landbo Nord, samt de 2 eksterne konsulenter.

Workshop 2:Erhverv& Turisme

Kommunalbestyrelsen skal sammen med projektgruppen ud og se påvirksomheder f.eks. hoteludvidelser og udvidelser af landbrug, hvor der skal foretages en vægtning i forhold til den omkringliggende natur.Ligeledes skal der ses på virksomheder, som optræder i et sammenspil med den omkringliggende natur.Herefter skal der drøftes bindinger og muligheder mellem natur og erhverv/turisme.Medvirkende: Kommunalbestyrelsen, Turistchef / kontorer, Erhvervschef / råd, virksomhedsejer, hotelejer, campingpladsejer, ejer af turistattraktion, projektgruppen, DN og Landbo Nord, samt de 2 eksterne konsulenter.

Workshop 3:Bosætning· & Friluftsliv

Kommunalbestyrelsen skal sammen med projektgruppen ud og se på f.eks. nye boligområder, landsbyer, golfbaner, strandaktiviteter og nærrekreative byområder.Herefter skal der drøftes bindinger og muligheder mellem natur, friluftsliv og bosætning.Medvirkende: Kommunalbestyrelsen, Børne- og kulturforvaltningen, Grønt Råd, Lokalråd, Friluftsrådet, projektgruppen, DN og Landbo Nord, samt de 2 eksterne konsulenter.

SeminarNaturtemaet og planstrategi

Som opsamling på første fase, opsummeres og fastsættes de første retningslinier til den politik, der skal afspejles i planstrategien. Her skal der sættes ord på de “politiske natur- og kulturværdier” i Jammerbugt Kommune.(Naturpolitik)Medvirkende: Kommunalbestyrelsen, Børne- og kulturforvaltningen, Grønt Råd, Lokalråd, Friluftsrådet, projektgruppen, DN og Landbo Nord, samt de 2 eksterne konsulenter.

PR Løbende under hele processenMedvirkende: Projektgruppen og nordjyske medier.

9


Evaluering af projektet

Evalueringen skal indeholde delkonklusion på første fase og en vurdering af hvordan det åbne land, natur- og kulturværdier er indpasset i planstrategien for Jammerbugt Kommune.Medvirkende: Projektgruppen.

Formidling af projektresultater.Der vil løbende efter de 3 workshops og seminarer ske en opsamling på de erfaringer som processen har givet og materialet fra de enkelte faser findes i en logbog for projektet. Projektet afsluttes med en evalueringsrapport i december 2007.

10


Tidsplan

Fase 1 Januar-februarOplæg til workshop med kommunalbestyrelsen udarbejdes i fællesskab og styres af proceskonsulenten. Desuden kortlægges dialogparter, netværk i form af lokalområdernes aktører, interesseforeninger og virksomheder for Jammerbugt Kommune.

Marts-april:Afholdelse af workshop 1 og 2

Maj-juni:Afholdelse af workshop 3

Fase 2 August-september:Seminar med opsamling på workshops og dialog med interesseparter.Formulering af planstrategi til offentliggørelse.

Oktober-november:Offentlig høring af planstrategi.

December:Endelig vedtagelse af planstrategi - Evaluering af eksempelprojektet.

ØkonomiBudgetoverslaget bygger på en række milepæle. Som det fremgår indgår en stor del af den kommunale andel af medfinansieringen som kommunale arbejdstimer, der værdisættes som de deltagende personers faktiske lønomkostninger plus overhead på20 %.

Kommunale timer fastsættes til 300 kr. og konsulent timer fastsættes til 600 kr.

Faser Forberedelse af Workshop nr. 1

Workshop nr. 1-3 Seminar og opsamlingudarbejdelse af dele af planstrategi

Omfang Informationsmateriale om naturtyper mv. i Jammerbugt kommune

3 x 1 dag 1 dag

Intern forberedelse:

100 timer 200 timer 200 timer

Eksternt deltagelse

60 timer 100 timer 100 timer

Øvrige budget poster

120.000 kr. 150.000 kr. 150.000 kr.

Formidling af informationsmateriale mv.

Bus og forplejningPR

PR

Evaluering af proces og betydning for planstrategi vil blive udarbejdet i december 2007. Det vurderes,at alle konsulenter skal deltage i evalueringen. Der afsættes 100 timer fra kommunen og 50 timer til konsulentstøtte. Omkostningerne vurderes at blive omkring 75.000 kr.

Budgetoverslaget viser, at processen kan gennemføres for 495. 000 kr. Jammerbugt søger om 50% medfinansiering til projektets gennemførelse.

11


Oplysningsskema

OPLYSNINGSSKEMA Bilægges ansøgning ProjektidentifikationProjekttype: Udvikling af planstrategiJournalnummer (udfyldes af Miljøstyrelsen): 3880 i eDoc.Projektets titel: Natur og planstrategi

Ansøger: Virksomhedens navn: Jammerbugt Kommune - Plan og MiljøAdresse Lundbakvej 5 Postnummer og by 9490 PandrupKommune Jammerbugt KommuneTelefon 99 73 32 32 (til 1. januar 2007 9Telefax: 99 73 33 33 ( til 1. januar 2007)E-mail [email protected].: 62034114Branchekode og -navn Offentlig virksomhedProjektleder Første fase : Plan og Miljøchef Gitte Clausen

Anden fase : Udviklingschef Noël Mignon Er ansøger en lille/mellemstor virksomhed?( Europa-Kommissionens definition )

Ja: ! Nej: !x

Tilskud:Ansøger er bekendt med, at eventuelt tilskud ydes under EU’s deminimisordning.

Ja: !x Nej: !

Projektets samlede størrelse: kr. 495.000Har projektet modtaget tilsagn om offentlig støtte fra andre tilskudsordninger? Ja: ! Nej: !xHvis ja, hvilken tilskudsordning: Beløb: kr.Er der søgt om offentlig støtte fra andre tilskudsordninger til projektet?

Ja: ! Nej: !xHvis ja, hvilken tilskudsordning: Beløb: kr.Projektleder:Plan og MiljøchefGitte Clausen

Dato:

Underskrift:

Virksomhedens indehaver eller ansvarlige leder, der hermed bekræfter rigtigheden af ovenstående oplysninger:Teknisk direktørKnud Nørgaard

Dato:

Underskrift:

19.10.06 Side 1 af 7

UDKAST

Barselsudligningsordning - central barselspulje for Jammerbugt Kommune

Aftalen

I overenskomsten for perioden 2005 – 2008 blev det mellem KTO og KL aftalt, at der pr. 1. januar 2007 skal oprettes en central barselsudligningsordning i hver kommune.

Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser inden for kommunen, således at udgifter til graviditets-, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Det bagvedliggende formål er at sikre lige adgang til arbejdsmarkedet for kvinder og mænd.

Aftalen fastsætter nogle minimumsbestemmelser for, hvordan barselsudligningsordningen skal være, men det overlades til den enkelte kommune at tilrettelægge ordningen. Udformningen af ordningen skal drøftes i MTHSU, og væsentlige ændringer skal ligeledes drøftes i MTHSU. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel – dog tidligst til den 31. marts 2008.

KL, Amtsrådsforening og KTO har i fællesskab udgivet en vejledning om aftalen. Vejledningen kan ses på http://www.kl.dk/data/1598548/kl-kto-web.pdf. I bilag 1 er det vist, hvilke orlovssituationer, der er omfattet af aftalen.

Principperne i aftalen

Refusionen fra barselsudligningsordningen skal dække udgiften til løn (herunder arbejdsgiverudgifter) i den periode, hvor den ansatte er fraværende på grund af barsel eller adoption. Endvidere kan kommunen vælge at yde refusion til en række andre barselsrelaterede udgifter som uarbejdsdygtighed på grund af graviditet, behandling for barnløshed eller fravær på grund af graviditetsundersøgelser.

Udligningsordningen skal dække minimum 80% af merudgiften i forbindelse med orloven, men kommunen kan beslutte at dække over 80% af merudgiften.

Udligningsordningen kan etableres efter to modeller:

Lønmodellen: Der ydes refusion af minimum 80% af forskellen mellem lønnen A.til den der er på orlov og den dagpengerefusion, arbejdspladsen modtager.

Vikarmodellen: Der ydes refusion af minimum 80% af forskellen mellem B.lønudgiften til vikar og den dagpengerefusion, arbejdspladsen modtager.

Det skal bemærkes, at da barselsrefusionen udgør ca. 50% af udgiften til barsel

Side 2 af 7

1 I Fjerritslev har der i 2005 og 2006 været en central barselspulje, der har dækket barselsudgifter for alle områder undtagen ældreområdet (i 2005 er udgifter til ældreområdet dækket af puljen).I Brovst har en central barselspulje dækket en del af udgifterne, men der har været givet tillægsbevilling/regnskabsbemærkning for merudgifter på ældreområdet. I Pandrup er der en sygdoms-/barselspulje på Børne- og Kulturområdet, barsel på ældreområdet er blevet dækket af afløserprocenten, og der er givet tillægsbevilling på administrationen. I Aabybro er der på Børne- og Kulturområdet en central pulje mens de øvrige områder skal afholde udgifter til barsel inden for budgettet – i det omfang, det ikke har været muligt er der givet tillægsbevillinger.

svarer 80 % refusion af den resterende udgift, at arbejdsstedet får dækket ca. 90 % af den samlede udgift.

Uanset hvilken model, der vælges, skal der tages stilling til, om arbejdspladsen frit kan vælge at ansætte vikarer, sætte kolleger op i tid, lade en medarbejder indgå i stillingen og i stedet ansætte en vikar for denne medarbejder, etc. – eller om der er bindinger på vikarrefusionen.

De to modeller kan kombineres, således nogle arbejdspladser er omfattet af model A og andre af model B. Samme arbejdsplads kan dog ikke anvende begge modeller.

Hidtidig praksis i de fire kommuner

I de fire kommuner har der været forskellig praksis mht. dækning af merudgifter ved barsel og adoption – og inden for den enkelte kommune har der også været forskellig praksis.

Det overordnede billede er1, atældreplejen har dækket barsel gennem den generelle afløserprocent (15-18 •%), og herudover har der i nødvendigt omfang været givet tillægsbevillinger/regnskabsforklaringeradministrationen ikke har været dækket af barselspuljer, men der er i •nødvendigt omfang givet tillægsbevillinger til dækning af barselsudgifterinstitutionsområdet (børnehaver, skoler, sfo) har været dækket af •barselspuljer – enten central pulje eller områdespecifikke puljer – puljerne har i nødvendigt omfang været suppleret med tillægsbevillinger/regnskabsforklaringerpå det tekniske område har der stort set ikke været barsel og dermed ingen •barselsrefusionsordning.

I alle fire kommuner har barselspuljerne som hovedregel dækket 100 % af vikarens løn – i nogle tilfælde er det dog 100 % af den barslendes løn, der er dækket.

Udgifter til barsel

Som det fremgår af ovenstående er det særdeles vanskeligt at opgøre den konkrete udgift til barsel i de fire gamle kommuner. De puljer, der er blevet trukket på, er for to af kommunerne vedkommende kombinerede sygdoms- og barselspuljer; der er givet tillægsbevillinger (ofte i forbindelse med andre tillægsbevillingssager), og der er

Side 3 af 7

2 I Fjerritslev, hvor der i 2005 var en central barselspulje, der dækkede alle udgifter ved barsel, er der en sikker opgørelse af udgiften. Nettoudgiften (udgiften – refusion) i Fjerritslev var i 2005 på 783.000 kr. I Pandrup er det for 2004 og 2005 opgjort, at der har været nettoudgifter til barsel på hhv. 1,5 mio. kr. og 1,1 mio. kr. Disse tal kan dog næppe bruges som udgangspunkt for at beregne barselspuljen for den samlede Jammerbugt Kommune i 2007.

lavet regnskabsbemærkninger på budgetoverskridelser2.

En alternativ tilgang til at skønne over de samlede udgifter til barsel i Jammerbugt Kommune i 2007 er at se på statistikken fra Det fælleskommunale Løndatakontor, hvor der også registreres fravær. I en netop udkommet publikation om fravær opgøres fraværet på grund af barsel og adoption på landsplan til 1,9 % af den samlede tid. En særkørsel for de fire gamle kommuner viser, at fravær på grund af barsel i 2005 har været på 1,8% af den samlede tid. Forudsat en refusion på 50 % for Jammerbugt Kommune svarer det til en nettoudgift til barsel på ca. 0,9 % af lønsummen – svarende til ca. 7,5 mio. kr.

En anden metode der af nogle kommuner anvendes til at skønne over de samlede udgifter til barsel, er at regne med en gennemsnitlig nettoudgift pr. fuldtidsstilling på1.600 kr. forudsat en dækning af 80 % af barselsudgifterne. Det svarer for Jammerbugt Kommune til ca. 5,0 mio. kr. Regnes med en dækning på 100 % vil udgiften være ca. 6,3 mio. kr.

Endelig anvender nogle kommuner en procentdel på 0,7 % af lønsummen, hvilket svarer til en udgift for Jammerbugt Kommune på ca. 5,8 mio. kr. Dette igen med en dækning af 80 % af barselsudgifterne – regnes med 100 % vil udgiften være ca. 7,3mio. kr.

Disse tre tilgange peger på, at skal barselsrefusionsordningen dække 100 % af udgifterne til barsel, så skal der afsættes ca. 7,0 mio. kr. Skal ordningen dække 80 % refusion skal der afsættes ca. 5,5 mio. kr.

Hvad skal dækkes?

Som nævnt ovenfor skal barselsudligningsordningen dække minimum 80 % af den barslendes eller vikarens løn – der er mulighed for at dække op til 100 % og der er mulighed for at dække førtidig barsel mv.

I alle fire kommuner har udgangspunktet været, at der dækkes 100 % af vikarens løn, og førtidig barsel dækkes. Nu hvor ordningen bliver en udligningsordning og en ’hvile i sig selv ordning’ er det imidlertid relevant at overveje, om der fremover skal ydes samme refusion.

Da der er tale om en form for ’forsikringsordning’ vil institutioner med en høj andel af barsel være interesseret i, at der er så høj grad af dækning som muligt i forhold til ’præmien’. Jf. nedenfor er ’merpræmien’ ved at gå fra en 80 % til en 100 % dækning på ca. 500 kr. pr. medarbejder – for en almindelig børnehave vil det svare til 4.000 –5.000 kr. pr. år. Dette skal sammenlignes med, at en 80 % ordning vil medføre, at arbejdsstedet får en udgift til barselsorlov på ca. 10% af lønnen – for en normal

Side 4 af 7

barsel (pædagog) vil det svare til en udgift på et sted mellem 15.000 og 20.000 kr.

Institutioner/driftsafdelinger med en lav andel af barsel vil på den anden side være interesseret i en lav præmie og en lav grad af dækning, idet de sjældent kommer til at betale de 10 % af lønnen.

De samme ’mekanismer’ gør sig gældende mht. om den centrale barselspulje skal dække førtidig barsel – ’forsikringspræmien’ herfor er jf. nedenfor 200 kr. pr. medarbejder.

Uanset om der er tale om en 80 % ordning eller en 100 % ordning, følger det af de decentraliseringsretningslinjer, der er aftalt i Jammerbugt Kommune, at det må være op til den enkelte leder – i samarbejde med personalet – at beslutte, hvordan barselsrefusionen skal anvendes. Om der skal ansættes en vikar for den barslende;om der sker rokeringer i medarbejdergruppen, hvor der ansættes vikar for en anden; om nogen sættes op i tid; om vikaren tiltræder straks ved barslens start, etc.

Finansiering af ordningen

Som baggrund for dette afsnit om finansiering er forudsat, at der ydes en 100 % refusion fra barselsudligningsordningen, idet det overordnet svarer til de ordninger, der indtil nu har været i alle fire kommuner. Endvidere forudsættes, at ordningen yder refusion for førtidig barselsorlov (uarbejdsdygtighed før orlov), idet det også er praksis i de nuværende fire kommuner.

Finansieringen af barselsudligningsordningen skal baseres på en ny fordeling mellem kommunens forvaltninger og institutioner, hvor alle kommer til at bidrage til ordningen uanset, om de tidligere har haft udgifter til barsel. Tanken er jo netop, at der skal ske en udligning mellem kommunens forvaltninger og institutioner.

Som udgangspunkt skal der for hver fuldtidsansat finansieres et beløb på ca. 2.300 kr. pr. fuldtidsansat – svarende til ca. 0,85 % af lønsummen.

De eksisterende barselpuljer skal naturligvis indgå i finansieringen af den nye centrale barselspulje. I tabellen nedenfor er angivet, hvilke barselspuljer der findes i dag.

Samlet pulje

Heraf B&K Heraf ældreområd

.

Heraf øvrige

Bemærkninger

Brovst 470.000 230.000 130.000 110.000 Dækker alle sektorerFjerritslev 740.000 480.000 0 260.000 Dækker alle sektorer

undtagen ældresektorenPandrup 530.000 530.000 0 0 Dækker institutioner

under Børn og KulturAabybro 1.260.000 1.260.000 0 0 Dækker institutioner

under Børn og KulturI alt 3.000.000 2.500.000 130.000 370.000

Side 5 af 7

Udtræk fra den fælleskommunale løndatabase viser, at lige knap halvdelen af de ansatte i Jammerbugt Kommune er ansat på Børne- og Kulturområdet. Dette område skal således bidrage med 3,5 mio. kr. til puljen. Af ovenstående tabel fremgår, at der i de nuværende budgetter er afsat ca. 2,5 mio. kr. på Børne- og Kulturområdet. Børne- og Kulturområdet skal således ud over de eksisterende puljer bidrage med 1,0 mio. kr. til puljen – svarende til ca. 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder.

Ældreområdet bidrager fra eksisterende puljer med ca. 130.000 kr. og skal i forhold til antal ansatte og puljens størrelse bidrage med yderligere ca. 1,8 mio. kr., hvilket svarer til ca. 2.200 kr. pr. fuldtidsansat.

De øvrige sektorer bidrager til den centrale barselsfond med 370.000 kr. fra eksisterende puljer. Idet de øvrige sektorer i alt skal bidrage med 1,2 mio. kr. skal der afsættes yderligere ca. 1.800 kr. pr. fuldtidsansat.

Finansieringen af de 4 mio. kr., der skal tilføres den centrale barselsudligningsordning kan enten komme fra en forøgelse af budgettet eller fra de enkelte sektorers/institutioners lønbudget. Der er i budget 2007 ikke afsat yderligere midler til barsel, hvorfor udgiften skal afholdes inden for de nuværende budgetter.

Såfremt der tages beslutning om en 80 % dækning fra den centrale barselsudligningsordning skal der tilføres den centrale pulje ca. 2,6 mio. kr. –svarende til knap. 900 kr. pr. fuldtidsmedarbejder.

Hvis det endvidere besluttes, at der ikke skal ydes refusion til førtidig barselsorlov mv. skønnes det, at puljen kan reduceres med yderligere ca. 600.000 kr. til 2,0 mio. kr. – knap 700 kr. pr fuldtidsmedarbejder.

I tabellen nedenfor er opsummeret, hvilke beløb de enkelte sektorer yderligere skal bidrage med pr. medarbejder - ud over de nuværende puljer - til den centrale barselsudligningsordning under forskellige forudsætninger:

Samlet pulje

Heraf B&Kpr. medarb.

Heraf ældreområd. pr. medarb

Heraf øvrige pr. medarb.

Bemærkninger

100 % I 7.000.000 700 2.200 1.800 Dækker 100 % af vikar + førtidig barselsorlov

100 % II 6.400.000 500 2.000 1.600 Dækker 100 % af vikar ÷førtidig barselsorlov

80 % I 5.500.000 200 1.700 1.300 Dækker 80 % af vikar + førtidig barselsorlov

80 % II 4.900.000 0 1.500 1.100 Dækker 80 % af vikar ÷førtidig barselsorlov

Side 6 af 7

Det skal understreges, at da der ikke findes et fyldestgørende beregningsgrundlag og da udgifterne til barsel varierer fra år til år, er der usikkerhed om puljens størrelse i forhold til de faktiske udgifter i 2007. Det vil tage en årrække at få tilpasset puljen de gennemsnitlige faktiske udgifter. Endvidere er der usikkerhed mht. finansiering af puljen. Ovenstående fordeling er det bedste bud for øjeblikket.

Der er derfor behov for at løbende evaluere såvel selve ordningens opbygning som finansieringen heraf. Det foreslås, at ordningen evalueres første gang i foråret 2008.Administration af ordningen

Der skal udarbejdes et regelsæt for administration af barselsudligningsordningen. Dette regelsæt skal indeholde beskrivelser af hvem der administrerer ordningen, indberetning af barsel, indhentelse af refusion, etc. og bør indeholde blanketter til indberetning.

Administration af ordningen bør ligge centralt i Økonomi og Personale.

Drøftelse i MTHSU den 26. oktober

Notatets konklusioner kan opstilles i følgende punkter, som drøftes i MTHSU:

den centrale barselsudligningsordning dækker 100 % af vikarudgiften ved §orlov i forbindelse med barsel og adoption

den centrale barselsudligningsordning dækker udgifter i forbindelse med §førtidig barselsorlov

den centrale barselspulje på baggrund heraf udgør 7,0 mio. kr.§

puljen finansieres ved 3,0 mio. kr. fra de nuværende barselspuljer og§herudover 700 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder i Børne- og Kulturforvaltningen, 2.200 kr. pr. medarbejder i Ældreområdet og 1.800 kr. pr medarbejder i øvrige afdelinger/forvaltninger

beløbet på pr. fuldtidsansat medarbejder finansieres fra de enkelte §arbejdspladsers eksisterende lønbudget (omplacering til central pulje)

barselsudligningsordningen administreres af Økonomi og Personale§

barselsudligningsordningen evalueres i foråret 2008.§

Side 7 af 7

Bilag 1: Omfattede orlovsperioder

Side 1

Borgerservicepolitik i Jammerbugt Kommune

Kommunerne er borgernes naturlige og nære indgang til det offentlige og varetager den primære borgerkontakt på en lang række offentlige opgaver. Denne rolle styrkes i forbindelse med opgave- og strukturreformen, der fastslår, at kommunerne skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

At være hovedindgangen til den offentlige sektor betyder, at kommunen yder betjening inden for de mange myndigheds- og serviceopgaver, som kommunen varetager ogligeledes hjælper og vejleder borgeren rundt i det offentlige system.

Borgerservice er den service som borgeren oplever i sin kontakt med kommunen.

Politikken er opdelt i to:Første del indeholder visioner og mål for den overordnede politik for den 1)administrative service på tværs af Jammerbugt Kommune, og Den anden del indeholder en specifik politik for borgerservicecentrene. 2)

1) Borgerservice i Jammerbugt Kommune

Værdigrundlag – Vi sætter borgerne i centrum

Jf. det godkendte fælles værdigrundlag for Jammerbugt Kommune:

Vi ser borgerne som aktive medspillere og lytter aktivt til deres meninger og ideer•Vi udviser respekt i dialogen med borgerne•Vi tager udgangpunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer•Vi står ved det, vi gør, og man kan regne med det, vi siger•Vi sikrer åben adgang til information og viden om vores ydelser og organisation•

Vision

Jammerbugt Kommune vil sikre:

at borgeren oplever kommunen som en attraktiv kommune med en god offentlig •serviceat betjeningen af borgeren tager udgangspunkt i dennes situation, behov og •forudsætningerat borgeren får en god service, ligegyldigt hvor borgeren bor eller ønsker at blive •betjentat borgeren, i så stort omfang som muligt, kun behøver at henvende sig et enkelt •sted uden at blive sendt videre i det offentlige systemat der løbende er opmærksomhed på, hvordan servicen kan forbedres, og hvordan •ressourceforbruget kan reduceres

Side 2

at borgeren informeres om og motiveres til at benytte selvbetjeningsløsninger, som •på en gang både kan betyde mulighed for effektiviseringer og bedre borgerservice

Mål

Jammerbugt Kommune giver service, der er afstemt, med borgerens forventninger

Dette opnås med et højt informationsniveau, hvor informationer om serviceniveauet sker ved annoncering i dagspressen, udsendelse af informationsmateriale, informationer påhjemmesiden og ved henvendelser.

Jammerbugt Kommune giver samme service uanset om henvendelsen er personlig, telefonisk, skriftlig eller digital

Dette opnås ved at koordinere servicen mellem de fire henvendelsesmåder.

Jammerbugt Kommune giver service, sagsbehandling og information, der hænger sammen på tværs af forvaltnings- og myndighedsgrænser

Dette opnås ved at bruge edb-ens muligheder for koordinering og vidensdeling.

Jammerbugt Kommune giver service, der er tilrettelagt efter en hensigtsmæssig og rationel arbejdsgang

Dette opnås ved løbende at have fokus på arbejdsgangene, analysere dem og tilrette dem efter analysernes resultater.

Jammerbugt Kommune sikrer at personalet har en faglig viden, der til enhver tid matcher opgaverne, der skal løses

Dette opnås ved løbende efter- og videreuddannelse af personalet, oplæring i nye offentlige opgaver samt sikring af udvikling i jobbet.

2) Borgerservice i borgerservicecentrene

Den 1. januar 2007 er der fire borgerservicecentre i Jammerbugt Kommune, der er placeret i kommunens fire administrationsbygninger.

De fire borgerservicecentre er organisatorisk én enhed, benævnt Borgerservice Jammerbugt. Borgeren kan derfor benytte centrene efter eget valg.

Borgerservice Jammerbugt er hovedindgangen til den offentlige sektor i Jammerbugt Kommune. Det betyder, at der skal være en enkel og overskuelig indgang, hvor borgeren, som hovedregel, ikke skal sendes fra et sted til et andet - hverken ved personlige henvendelser eller telefoniske henvendelser.

Borgerbetjeningen tager aktivt ansvar for, at borgeren får en sammenhængende

Side 3

borgerbetjening med udgangspunkt i borgerens situation.

I Borgerservice Jammerbugt placeres de administrative opgaver, der typisk relaterer sig direkte til borgeren samt lettere sagsbehandling i forbindelse hermed og på udvalgte områder direkte sagsbehandling. Samtidig ydes der vejledning og bistand vedrørende spørgsmål inden for kommunens sagsområder, og der henvises til andre myndigheder –både kommunens egne og til andre offentlige myndigheder. Opgaverne er oplistet i bilag til denne politik.

Borgerservicecentrene har samme åbningstider som fagforvaltningerne. For de borgere, der ikke har mulighed for at komme i åbningstiden, er der mulighed for at aftale individuel træffetid.

Borgerservice Jammerbugt har en politisk og administrativ organisering, der understøtter opgavernes tværgående karakter. Den politiske organisering er beskrevet i Styrelsesvedtægten for Jammerbugt Kommune. Den administrative organisering er beskrevet sammen med den øvrige administration.

Borgerservice Jammerbugt har et dygtigt og kompetent personale, der til enhver tid kan opfylde de politiske intentioner for området.

Mål

Det overordnede mål er, at 80 % af alle borgerhenvendelser løses i Borgerservice Jammerbugt. Herved er der mulighed for, at borgeren oplever en sammenhængende betjening.

Som en af forudsætningerne for høj kvalitet i betjeningen prioriteres den løbendekvalificering af medarbejderne højt. Det vil ske i form af efteruddannelse, kurser, temamøder og projekter. Den overordnede målsætning er, at alle medarbejdere skal være ajour med det rent faglige, gode til at arbejde i teams, samt motiveres til at arbejde med kontakten til borgerne. God service og en bred paratviden ses som en forudsætning for at opnå tilfredse borgere.

Borgerservice Jammerbugt er en ny enhed med nye arbejdsområder og arbejdsmetoderfor de ansatte, som skal læres og indøves. I forbindelse med etableringen vil der være kortsigtede mål, som skal opfyldes inden udgangen af 2007, og nogle langsigtede som forventes opfyldt inden udgangen af 2009.

På kort sigt

Målet er ved udgangen af 2007:

Den enkelte ansatte er oplært på generalistniveau i mindst halvdelen af alle opgaver i Borgerservice Jammerbugt vedrørende borgerbetjening på kommunens egne opgaver og på de opgaver, der er tilført fra Staten. Borgerbetjeningen er således delt mellem de ansatte.

Side 4

Der er indøvet hensigtsmæssige arbejdsrutiner og kontrolprocedurer, og den fornødne koordination mellem sammenhængende sagsområder er sikret. Det betyder, at der er en effektiv og sammenhængende betjening af borgeren, hvor borgeren så vidt muligt kan fåbehandlet og løst sin sag i en og samme henvendelse. Har borgeren behov for vejledning inden for serviceområder uden for borgerservice, vil personalet i de fleste situationer via generalistuddannelse også kunne klare det.

Den enkelte ansatte kan tænke borgerens behov sammen med andre ydelsesområder og kan derfor også vejlede på kommunens andre områder.

På lang sigt

Målet er ved udgangen af 2009:

Den enkelte ansatte er oplært på generalistniveau på alle opgaver i Borgerservice Jammerbugt vedrørende borgerbetjening.

Den enkelte ansatte kan yde vejledning og rådgivning på kommunens andre områder og på andre myndigheders områder.

Den enkelte ansatte kan yde vejviserbistand til andre offentlige myndigheder.

Evaluering

Opgaverne i Borgerservice Jammerbugt og måden de bliver udført på, bliver hvert år i oktober måned underlagt en tilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen skal sammen med en løbende registrering af henvendelser danne grundlag for, om det er de rigtige opgaver, der er placeret i borgerservice og om servicen har et tilfredsstillende niveau. Opgaverne og borgerbetjeningen skal tilrettes denne evaluering.

Borgerservice Jammerbugt udarbejder for hvert år en virksomhedsplan, der indeholder administrative mål og planer. Som opfølgning herpå udarbejdes en årsrapport, der forelægges til politisk godkendelse.

Det vil blive vurderet om der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse i 2007. Forbeholdet skyldes dels hensynet til ressourceomfanget ved udarbejdelse af undersøgelsen og dels en vurdering af om grundlaget for en stabil drift af borgerservicecentrene er til stede på det pågældende tidspunkt.

2. oktober 2006 / ajourført 16. oktober 2006 / justeret pr. 26. oktober 2006.

Tove Andersen

Etablering af Borgerservice Jammerbugt(Justeringer i h.t. SAU den 25. april 2006)

Sammenlægningsudvalget for Jammerbugt Kommune vedtog den 25. april 2006 at ”den kommende leder af borgerservicecentrene får til opgaver at arbejde videre med etablering, indretning og organisering af centrene på baggrund af forslag1 til opgave- ogorganisationsmodel med de i vedlagte notat foreslåede justeringer og de i rapporten nævnte opmærksomhedspunkter”.

Opgaver i forhold til det nævnte notat

1. At der foretages nogle justeringer i forhold til nogle af opgaverne

Justeringerne er foretaget og indarbejdet i bilaget ”Oversigt over opgaver i Borgerservice Jammerbugt”.

2. At der i en 3 ugers periode foretages en opgørelse over borgerhenvendelse på de 4 rådhuse med registrering af baggrunden for henvendelsen. Opgørelsen skal bl.a. anvende til at registrere, hvor opgaven ville blive løst efter 1. januar 2007 – og dermed give mulighed for at forholde sig til målet om at 80 % af henvendelserne skal løses i borgerservicecentrene.

Resultatet af registrering af personlige henvendelser i 3 uger – ugerne 20,22 og 23

Registreringerne er sorteret i henvendelser, der er optalt i de fire kommuner og herefter sorteret i henvendelser, der fra 1. januar 2007 vil blive placeret i Borgerservice og i fagforvaltningerne.

Opgaver i Brovst Fjerritslev Pandrup

Aabybro Politi Antal i alt Proc. fordeling

Borgerservice 73 201 152 92 155 673 73

Forvaltning 51 84 86 33 0 254 27

Antal i alt 124 285 238 125 155 927 100

Registreringen viser, at 73 % af henvendelserne vil i 2007 foregå i Borgerservice og 27 % i fagforvaltningerne.

Registreringerne er hovedsageligt sket i ugerne 20,22 og 23. Det er således et snævert afgrænset tidsrum på året, hvilket kan betyde et usikkert resultat. Skal vi have et helt præcist resultat skal der foretages registreringer over hele året.

Det er dog sådan, at der næsten hele året rundt vil være et eller flere opgaver i Borgerservice med spidsbelastning. Jeg vil derfor mene, at det ovennævnte resultat er rimeligt sikkert. Vi når derfor ikke målet med at få 80 % af borgerhenvendelserne til

Borgerservice med den valgte fordeling af opgaver mellem Borgerservice og fagforvaltningerne.

Der vil løbende blive foretaget registreringer og målinger på henvendelserne i Borgerservice fra 2007. Herved bliver der mulighed for at følge med i udviklingen påborgerhenvendelserne.

3. At forslaget til kommunalbestyrelsens mål genovervejes og gøres mere operationelle og målbare.

Der er udarbejdet en særskilt politik for borgerservice, der er vedlagt som bilag til særskilt behandling i Sammenlægningsudvalget.

4. At der med baggrund i bilaget ”skabelon til opgavebeskrivelse” foretages nøjere beskrivelser af opgaverne og en nøje afvejning af om og i hvilket omfang opgaven placeres i borgerservicecentrene.

Der er udarbejdet opgavebeskrivelse for alle opgaver, der er placeret i Borgerservice. Opgaverne er enten helopgaver, hvor hele opgaven er placeret i Borgerservice eller delopgaver, hvor opgaven er delt mellem Borgerservice og en fagforvaltning.

Opgaverne der er helopgaver er nøje beskrevet, så det er klart, hvilken opgave det drejer sig om.

Opgavebeskrivelserne, for opgaverne der er delte, er udarbejdet i samarbejde med fagforvaltningen.

5. At bemandingen reguleres i forhold til opgaverne og deres omfang.

Det er sket.

Opgaver i forhold til opmærksomhedspunkterne i fase 2 rapporten

6. Skabe klarhed over de opgaver, som skal overtages fra Staten

Opgaver fra Staten er de personlige ekspeditioner på skatteområdet, udstedelse af pas, udstedelse af kørekort og booking af køreprøver.

Skatte-, pas- og kørekortopgaven er klart defineret fra SKAT og Politi.

7. Skabe klarhed over hvilke elektroniske arbejdsredskaber, der er nødvendige – herunder lovsamling og krav til dette

KMD har udarbejdet en brugerportal (Civis) til ansatte i borgerservicecentrene. Brugerportalen er både indgang til alle fagsystemer og til lovguide. Jammerbugt Kommune har valgt Schultz som lovguide. Schultz har også udviklet et specielt program til

ansatte i borgerservicecentrene. En kombination af de to systemer vil lette arbejdet for de ansatte i Borgerservice.

Alle kommende ansatte i Borgerservice har fået en demonstration i begge systemer og er begejstrede.

Det anbefales at anskaffe KMD-Civis og Schultz ServiceGuide.KMD-Civis anskaffelsespris 165.000 kr. (Der er ingen årlige driftsudgifter) Schultz ServiceGuide årlig driftsudgift 47.200 kr.

Herudover anbefales det at anskaffe et vielsessystem. Leverandører hertil er Kommuneinformation eller Dafolo. Vi har endnu ikke set systemerne. En ca. pris 17.000 kr. årlig.

Endelig anbefales det at anskaffe Schultz BorgerService til en årlig driftsudgift på 35.500 kr. Systemet indeholder lovoplysninger - fortalt i et letforståeligt sprog – til integration påkommunens hjemmside.

Udgiften til kMD-Civis, Schultz ServiceGuide, Schultz BorgerGuide og vielsessystemet er indeholdt i budgettallet til edb-udgifter i 2007.

8. Skabe klarhed over personalets uddannelsesbehov og få påbegyndt eventuel efteruddannelse

Der er skabt klarhed over uddannelsesbehovet.

Alle ansatte skal i oktober på et 2x2 dages kurset i borgerservice som fag. Vi skal lære tankegangen med at se en borgerhenvendelse ud fra livssituationer, så vi kan give en helhedsorienteret sagsbehandling. Herudover skal vi have indblik i netborgerløsningerne og snuse lidt til de overordnede love – forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven.

På alle centrene er der et eller flere fagområder, der ikke er dækket. Der er valgt personer til at skulle dække de områder, og de skal på kursus og/eller de bliver sidemandsoplært her i efteråret.

Pas og kørekort som helt nye opgaver - der skal en ansat fra hvert center til sidemandsoplæring i 2 uger hos politiet. De samme personer skal herudover på et 4 dages kursus, der dækker både pas og kørekort.

9. Få beskrevet opgavemæssige snitflader til fagforvaltningerne og Staten (SKAT, Politi) i skema til beskrivelse af snitflader/opgavebeskrivelser

Er beskrevet i punkt 4

10. Justere i centrenes opgaver i forhold til fagforvaltningerne

Er beskrevet i punkt 4

11. Udarbejde forslag til centrenes åbningstider til politisk behandling

Punktet bliver behandlet sammen med åbningstider mv, for den øvrige administration.

12. Organisering i Borgerservice

I Fase 2-rapporten er der beskrevet 2 modeller for organisation. Begge modeller er beskrevet med 1 daglig leder med faglige- og personalemæssige koordinatoropgaver påhvert af de 4 centre. Herover var der placeret en stabschef.

Borgerservice er organisatorisk placeret under stabschefen for fællessekretariatet, den daglige ledelse varetages af teamlederen på området. I de 4 borgerservicecentre er der således ikke ansat daglige ledere – men der vil være en kontaktperson på hver af centrene, som varetager kontakten til teamlederen eller i dennes fravær til stabschefen.

16. oktober 2006Tove Andersen

Oversigt over opgaver i Borgerservice Jammerbugt

Opgaver

Hel-opgaver

Del-opgaver Indhold i stikord

Primære opgaver

Skat X

Vejledning og information om gældende regler inden for skatteområdet samt told, moms og afgifter. Efter anmodning udarbejde årsopgørelser og forskudsregistreringer på TastSelv-niveau

Kørekort og køreprøver XModtage ansøgning - sagsbehandling – bestilling af kørekort hos politiet eller oversendelse. Foretage booking af køreprøver. Foretage opkrævning og afregne til Politi

Pas XModtage ansøgning - sagsbehandling – bestilling af pas hos politiet eller oversendelse – foretage opkrævning og afregne til Politi

Digitale kort X Opslag på og udskrivning af kort - foretage opkrævning

BBR XBBR-udskrifter efter anmodning fra borgere - udlevere nye ejendomsskattebilletter - vurderingsattest – foretage opkrævning

Byggesager X Modtage ansøgninger – udskrive ansøgningsskemaer efter anmodning

Ejendomsskat - forbrugsafgifter XEfter anmodning udskrive og sende/udlevere ejendomsskattebillet eller vurderingsattest - foretage opkrævning

Renovation X Besvare forespørgsler – salg af ekstra sække - foretage opkrævning

Rottebekæmpelse og vilde katte X Modtager anmeldelse - kontakte rottefænger og Kattens Værn

Taxa X Salg af førerkort, taxi-bøger, taxi-nr. skilte - foretage opkrævning

Folkeregister X

Folkeregisteropgaver - registrere flytninger. CPR oplysninger m.v. - administrere velkomstpakke - foretage opkrævning for adresseforespørgsler. Udstede ligitimationskort til unge og foretage opkrævning.

Valg og folkeafstemninger X Forestå brevstemmeafgivning og folkeregisteropgaverne

Fribefordring X Modtage ansøgning – udstede kort – afregne vognmænd.

Sygesikringsbevis og lægevalg XUdstedelse af bevis – lægeskift – EU sygesikring - foretage opkrævning for sygesikringsbeviser

Øvrige tilskudsydelser efter sygesikringsloven XRefundere fodterapiregninger og foretage opkrævning ved Regionen. Videresende øvrige ansøgninger til Regionen.

Begravelseshjælp X Ansøgning - tildeling - afregne.

Vielser X Udfærdigelse af vielses- /partnerskabspapirer - foretage opkrævning for udenlandsboende

Folkeoplysning X Modtage ansøgning og påse korrekt udfyldelse

Daginstitutioner X

Modtagelse af ansøgningsskemaer og udmeldelse til dagpleje, børnehave og SFO, generel vejledning og udlevering af pjecer, kort m.v. - Modtage og klargøre ansøgninger om økonomisk friplads - herunder årlig genansøgning. Straksberegne økonomisk friplads

Hjemmeservice X Modtage ansøgning

Batterier til høreapparater X Udlevering af batterier til høreapparater

Feriekort X Attestere feriekort til personer, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet

Boligstøtte XAnsøgning – beregning – bevilling og regulering af boligtilskud, boligydelse, beboerindskudslån.

Børne- og familieydelser X Ansøgning – bevilling – beregning af børnefamilieydelse, børnetilskud, underholdsbidrag.

Opkrævning af underholdsbidrag X Udsende afkrævning og girokort

Legater X Modtage ansøgning

Folkepension X

Ansøgning – beregning - bevilling af folkepension, efterlevelsespension, delpension, varmetillæg. Ansøgning og beregning af ældrecheck. Administration af økonomien for pensionister.

Førtidspension X Administration af bevilget førtidspension.

Personlig tillæg og helbredstillæg X Ansøgning – beregning - bevilling - udbetaling til folkepensionister og førtidspensionister.

Modregning i pension X X Modregning af ydelser – eksempelvis madservice – husleje – kørselsordninger.

Sekundære opgaver

Helhedsorienteret sagsbehandling X X Projektledelse for hele kommunen

Hovedindgang til den offentlige sektor X X

Henvisning – råd og vejledning – udlevering af blanketter og brochurer – hjælp til tidsbestilling hos interne eller eksterne myndigheder som led i en sammenhængende offentlig service.

Selvbetjeningsløsninger XBorger pc - vejledning om og praktisk hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger evt. internet café og som egentlig kursusaktivitet.

Borgerinformationer, hjemmeside m.v. X Informere om opgaver i Borgerservice - pjecer, presse mv.

Borgerhøringer - fremlæggelser X Planer til offentlig høring - Byrådsdagsordener

Post X Personligt afleveret post – scanne - videresende

Borgerpanel / fokusgruppe XBorgerinddragelse til sikring af, at de relevante serviceydelser findes i borgerservicecentrene - kvalitetssikring

Kassefunktion og bogføring af bilag XIndbetaling for diverse ydelser for hele Jammerbugt Kommune, bogføring og kasseafstemning

16. oktober 2006Tove Andersen

Beskrivelse pr. oktober 2006 af fakta omkring Jammerbugts havne

Haverslev Havn Attrup Havn Gjøl Havn

Kommunal havn. Kommunal havn. Kommunal havn.Der er lokalplan for havneområdet.

Dybde sejlrende 2 m.

Der findes affaldsplan.

Der er lokalplan for havneområdet.

Dybde sejlrende 2,1 m.


Der er lokalplan for havneområdet.

Dybde sejlrende 2 – 2,5 m.


Der findes 3 klubber med interesse i havnen. Gjøl Sejlklub, Gjøl Roklub og Gjøl Fisker- og Bådedelaug. De 2 førstnævnte har hver deres klubhus, opført på sokkelareal lejet af kommunen . Sejlklubbens lokaler kan benyttes af havnens gæster mod, at kommunen renholder huset.Herudover findes 4 fisker”skure”, hvor bådelauget administrerer udlejningen.

Drift: Drift: Drift:

Havnen drives af Haverslev Bådelaug, som er en selvejende institution.Bådelauget står for vedligeholdelse af havnen og sørger for, at havneområdet tilbage til skel mod campingpladsen fremtræder pænt og ryddeligt.Der findes skriftlig aftale herom.Der findes ikke klubhus.Klaptilladelse søges af bådelauget.Oprensning foranlediges via bådelauget.

Havnen er til og med 2006 drevet af Attrup Bådelaug. Bådelauget er nedlagt og kommunen har købt klubhuset.Der er ingen gæld i huset.Drives fra 2007 fuldt ud afkommunen.

Havnen drives af kommunen.Der er fastansat en havnefogedpå deltid – perioden 1/5 –31/10, i alt 184 timer. Dette slår sjældent til, hvorfor timer herudover honoreres med alm. timeløn. (Årsløn 90 – 100.000kr.)Der er en nyere kommunalt ejet servicebygning + en ældre. Disse rengøres af havnefogeden.Herudover ejer kommunen en iskiosk, som er forpagtet ud til Dagli’Brugsen.Teknisk forvaltning står for udlejning af bådpladser, herunder flytninger og udsendelse af regninger. Afregninger havn/kommune. I sæson jævnlig dialog med havnefoged og brugere. Anslået tidsforbrug årligt er min. 20dage.Der holdes 1 årligt møde med brugerne af havnen.Der købes ”ydelser” fra entreprenørafdelingen mht. græsslåning o.l.Teknisk forvaltning søger klaptilladelse og udfærdiger kontrakt vedr. oprensning.

Budget: Budget: Budget:Årligt kommunalt tilskud til Haverslev Bådelaug er 66.000 kr.

På budget er stadig tilsvarende beløb som bådelauget fik i tilskud – 193.000 kr. + 23.000 til oprensning.

Budget 2006: Udgift 471.000 kr. Indtægt 380.000 kr. Nettoudgift for kommunen 91.000 kr.Havnen er momsregistreret. Havnen betaler 4% i administrationsbidrag.

Pladser: Pladser: Pladser:65 bådpladser. 57 til kølbåde 160 faste pladser.Gæster: ca. 25-30 pr. år. 57 till joller Vinteropbevaringsplads.

Gæster: ca. 30 pr. år. Gæster: Ca. 1000 pr. år.

Vintervedligeholdelse–serviceniveau i de nuværende fire jammerbugtkommuner

Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev

Snerydning Glatførebekæmpelse




Primære veje 04-23 04-23 04-23lør 05-23søn 06-23

04-23lør 05-23søn 06-23

04-22 04-22 05-22 04-22

Sekundære veje i normal arbejdstid

i normal arbejdstid

05-20lør 06-20søn 07-18

05-20lør 06-20søn 07-18

05-21 04-22

Andre offentlige veje I normal arbejdstid+ en gang lør/søn

ingen

Boligveje Normal arbejdstid efter øvrige veje er farbare

Kun ved islag Kun ved kraftig snefald

Kun ved islag

Stier Som primære veje

Som primære veje

07-18 07-18

kommentarer Flg veje rydes ikkePallisvad-Holmevej-Digevej-Bredesande-Danserholmevej

OBS vejklasserne er forskellige i de fire kommuner og er ikke direkte sammenlignige

Ida Rytter Jensen05-10-2006

Høring af udkast til driftsplan for Thy Statsskovdistrikt

Planudkastet indeholder retningslinjer for hvordan distriktets arealer skal administreres i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2021.

Planforslaget er i offentlig høring i perioden fra 6. september til 31. oktober 2006. Alle inviteres til at kommentere både de konkrete forslag i planudkastet og mere generelle forhold vedrørende distriktets arealer og arealdrift. Kommentarer kan sendes til os via [email protected] eller direkte til Thy Statsskovdistrikt, Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted.

De indkomne forslag indarbejdes efterfølgende i planen.

Offentligt møde om planforslaget mandag den 25. september 2006, kl. 19:30 – 22:00 på Østerild Kro, Østerild Byvej 65, Østerild, 7700 Thisted.Ekskursioner om planforslaget lørdag den 30. september 2006. Man kan vælge mellem 2 ekskursioner.

Tvorup Klitplantage, P-pladsen ved Bøgstedrende, kl. 14 •

Svinkløv Klitplantage, P-pladsen ved Svinkløv Badehotel, kl. 14 •

Høringsmateriale:

Udsendelsesbrev. (pdf)•

Folder/introduktion til planudkastet•

Status for Thy Statsskovdistrikt•

Retningslinjer for driften på distriktsniveau•

Arealbeskrivelser•

Planens konsekvenser•

Driftsplanens forhold til skovloven (pdf)•Bilag:

Bilag 1.1 og 1.2 Kort•

Bilag 1.3 Kort vedrørende geologi og jordbund•

Bilag 1.4 Landskabsplan•

Bilag 1.5 Oversigtskort (jpg)•

Bilag 1.6 Skovudviklingstypeplan•

Bilag 1.7 Naturgennemgang•

Bilag 2 Naturgennemgang og plejeplaner•

Bilag 3 Fortidsminder og kulturhistoriske spor på Thy Statsskovdistrikt (pdf)•

Bilag 4 Landskabsanalyserapport (pdf 20 Mb)•

Bilag 5 Taksation•

Bilag 6 Landskabsvurderingsskemaer•

Bilag 7 Modeller for konvertering til naturnær skovdrift•

Bilag 8 Genbevaring•

Bilag 9 Geologi, jordbund og grundvand (pdf)•

Publiceret 07-09-2006

af Thy Statsskovdistrikt ,

Notat vedrørende implementeringen af omorganiseringen af støtteindsatsen i Jammerbugt Kommune.

På sammenlægningsudvalgets møde 21. november 2006 behandles implementeringsplan for en omlægning af støtteindsatsen.

Børnechef Harriet Meisner , tiltrådt den 6. november 2006, og undertegnede har drøftet sagen flere gange – senest fredag den 17. november.

Ligesom Forvaltningens øvrige Chef- og Ledergruppe tilslutter Børnechefen sig helt og fuldt grundlaget for arbejdet: Dagtilbuddet/-institutionen ses som en inkluderende enhed, hvori den nære professionelle har det pædagogiske ansvar i et tæt samarbejde med barnets forældre – også i relation til arbejdet med børn med særlige behov/sårbare børn. Den nære professionelle rådgives i arbejdet af ”rådgivere”/ pædagogiske ”konsulenter”, der har en specialpædagogisk viden, ligesom pædagogen i dagtilbuddet til stadighed opkvalificeres – formelt og reelt.

Nedenstående opridses implementeringsplanens elementer opstillet ”punktvis”:

1.Lukning af de to centrale specialenhederBørnechefen giver udtryk for usikkerhed i relation til lukning af de centrale specialenheder, selv om der p.t. kun er i alt 5 børn indskrevet i Jammerbugt Kommunes to specialenheder. Lukningen ligger implicit i omlægningen, idet samtlige støtteressourcer er opgjort – de centrale specialenheders støtteressourcer inklusive - og omlagt. Lukningen er en indgribende konsekvenser af omlægningen, hvis det på relativt kort sigt skulle vise sig, at Børnechefens tvivl/antagelse skulle vise sig at være rigtig. – Det tager tid at etablere – organisere – en enhed med fælles sprog og stor ekspertise.

Det skal i en parentes bemærkes, at det af sagsfremstillingen til mødet den 21. november 2006 i Sammenlægningsudvalget fremgår, at de førnævnte 5 børn tilbydes plads i de institutioner, hvortil støtteenhederne er knyttet. Den nødvendige ressource vil endvidere blive tildelt institutionen efter behov.

2.FamiliekonsulentfunktionenImplementeringsplanen beskriver, at dele af støttepædagogkorpset overgår til familiearbejdet – i alt 351,5 ugentlige timer = 9,5 årsværk. Implementeringen organiseres, som det fremgår af nedenstående – og kan umiddelbart iværksættes pr. 1. januar 2007:

Alle nuværende familiekonsulenter overgår til rent familiekonsulentarbejde.•Støttepædagoger, der arbejder i såvel dagtilbudsområdet som i familie-området, overgår til •familieområdet. Udpegningen af disse sker efter afholdelse af samtaler med de pædagoger, der ved en ”ansøgning” giver til kende, at de ønsker at arbejde i familieområdet.

Disse to gruppers normering udgør tilsammen 9,5 årsværk.

3.”Konsulentfunktion” organiseret i PPR-regiAf implementeringsplanen fremgår det, at der udpeges 4 pædagoger – 148 ugentlige timer = 4 årsværk - fra det nuværende ”støttepædagogkorps” til at varetage den konsultative funktion i relation til ”den nære professionelles” arbejde i det almene dagtilbud specifikt i relation til de sårbare børn – og generelt.Denne del af implementeringsplanen kan umiddelbart iværksættes pr. 1 januar 2007:

Der sker udpegning af 4 ”konsulenter” organiseret i PPR-regi, idet pædagoger, der ønsker at •varetage en konsultativ funktion, giver dette til kende gennem en ”ansøgning”.

4.Øvrige støttepædagoger overgår til pædagogarbejde i daginstitutionerneVed omlægningen af støtteindsatsen, tilføres alle daginstitutionerne ekstra ressourcer, så ”den nære professionelle” får mulighed for at varetage opgaverne i relation til alle børnene i dagtilbuddet – ogsåde børn med særlige behov.Ekstra ressourcer tilføres - efter såvel objektive 1) kriterier som behovskriterier 2). Dette betyder, atde nuværende støttepædagoger ikke kan fortsætte i deres nuværende funktion. – Rent praktisk kan det organiseres således, at de udgør et korps/central pulje. Korpset betjener – med pædagogernesspecialviden - daginstitutionerne i forbindelse med det almene pædagogiske arbejde. Dette sker, nårder visiteres ressourcer til en daginstitution pga. af en behovsvisitering. - Visiteringen sker fra et centralt visitationsudvalg.1) 2)189,5 ugentlig timer i 2007 257 ugentlige timer i 2007219,5 ugentlige timer i 2008 227 ugentlige timer i 2008259,5 ugentlige timer i 2009 187 ugentlige timer i 2009

Fra Forvaltningens orienteringsmøde med” støttepædagogkorpset” den 14. november 2006:Støttepædagogerne gav i et orienteringsmøde den 14. november 2006 udtryk for, at de ville opleve sig som vikarer i institutionerne. Alternativt skulle man, som det også blev nævnt i mødet den 14. november, lægge alle ressourcer ud på en gang – altså ingen central pulje.

Reelt opløses støttepædagogkorpset med denne omlægning. Det er imidlertid af væsentlig betydning, at den specialviden, der er til stede hos de pædagoger, der overgår til daginstitutionerne, bevares og bredes ud til daginstitutionerne.Med henblik på at sikre, at det sker, er det Forvaltningens opfattelse, at det er væsentligt at fåmulighederne grundigt gennemdrøftet, før denne del af implementeringsplanen iværksættes. Det er Forvaltningens opfattelse, at medarbejderinddragelsen i drøftelserne bør have en høj prioritet.

Konklusion på ovenstående:Sagen behandles, som den fremstår af dagsordenen.Børne- og Kulturdirektøren anbefaler, at man i ordlyden af Sammenlægningsudvalgets beslutningsikrer,

at der gives mulighed for at revurdere, hvorvidt der skal opretholdes en specialenhed i •Jammerbugt Kommune.at der gives mulighed for at gennemføre en proces med inddragelse af de pædagoger, der •overgår til pædagogarbejde i daginstitutionerne.

Jytte Rosenlund19. november 2006

Organisationsplan for Tandplejen, Jammerbugt Kommune.

Tandregulering

Model 1-Central model :

1 fuldtidsansat specialtandlæge som arbejder på en central klinik med tilhørende behandler-team.Alle børn på en klinik.

Fordele Uændret UlempeFaglig optimalt. Forbrug af klinikassistenter og

tandplejere.Vanskeligt at rekruttere spec.tdl.

Kortere behandlings tid. Nogle brugere får lang transport og transportudgift.

Ensartet behandlingstilbud. Større tab af undervisningstid fornogle børn og unge.

Forbrug af tandlægetid mindre. Sårbarhed ved sygdom hos specialtandlæge og ved opsigelse.

Mindre matriale-lager. Tandlæger med erfaring i tandregulering mister erfaring eller søger nye udfordringer.Ingen sparring for specialtandlæge.

Rekrutteringsudgifter(faciliteter+løn)

Model 2-Lokal model :

Behandling udføres af egne tandlæger med tandreguleringserfaring under specialtandlæge- konsulent vejledning.

Fordele Uændret UlempeMindre sårbarhed ved sygdom hos tandlæger og ved opsigelse.

Forbrug af klinikassistenter og tandplejere.

Ikke specialister udfører specialistopgaver.

Fastholde egne tandlæger. Dyrere.Nærhed til brugerne.

Tandplejen.

Model 1:

3 Organisatoriske enheder

1 Leder af den samlede tandpleje.+ Leder af Kaas - Saltum.

1 Afdelingsleder

Fjerritslev. KlinikBrovst. Klinik.Skovsgård. Klinik

Lederteam: Leder af den samlede tandpleje og leder af Kås-Saltum distrikt. Afdelingsleder af Brovst-Fjerritslev distrikt. Afdelingsleder af Aabybro distrikt. En af afdelingslederne tillægges stedfortræderfunktion.

Patientgrundlag: Aabybro distrikt: ca. 3000 patienter. Fjerritslev-Brovst distrikt ca. 4200 patienter. Kaas-Saltum distrikt ca. 2500 patienter.

Fordele Uændret UlempeMindre udgift til lederløn pålængere sigt.

Kommunikation i lederteamet tager længere tid

Højere grad af ledelsesmæssig indvolvering.Beslutningerne når hurtigere ud i organisationen.

Mere nuanceret beslutningsgrundlag.

1 Afdelingsleder.

Aabybro. Klinik.

Indhold.

Børne-Ungetandpleje.Undersøgelse + øvrige behandlinger foregår lokalt på klinikkerne i Fjerritslev, Brovst, Skovsgaard, Aabybro, Kås og Saltum.Undersøgelsesrum på skolerne i Biersted, Nørhalne, Vedsted og Gjøl anvendes til forebyggende arbejde.

Omsorgstandpleje.Undersøgelsesrum på plejehjemmene i Kås, Pandrup og V. Hjermitslev til undesøgelse og lettere behandling.Omsorgspatienter undersøges og behandles lokalt (i hjemmet, klinikker eller undersøgelsesrum ).

Kommunal specialtandpleje.Psykiatriske patienter og udviklingshæmmet børn og voksne behandles i videst mulig omfang lokalt. Henvisningsmulighed til kommunal specialtandpleje i Aalborg.

Patienter med særlige behov.Henvises til Amtsspecialtandplejen, Aalborg Sygehus Syd, AarhusTandlægehøjskole, Aalborg Kommunes Tandpleje, Videncenteret i Aarhus

. Model 2.

2 Organisatoriske enheder.

Leder af Brovst og Fjerritslev.

Leder af den samlede tandpleje+ leder distrikt Øst.

Kaas Saltum

Aabybro

Distrikt Vest.

Lederteam: Leder af den samlede tandpleje + leder af Øst.Leder af Vest.

Med 2 organisatoriske enheder får ledelsen af den samlede tandpleje et stort ansvarsområde, når vedkommende udover at være leder af den samlede tandpleje også skal være leder af den store Øst afdeling.

Patientgrundlaget: Distrikt Øst : ca.5500 patienter. Distrikt Vest : ca. 4200 patienter.

:Fordele. Uændret. Ulemper.

Mindre udgift til lederløn pålængere sigt.

Nuværende leder kan søge andet job med nye udfordringer.

Enklere beslutningsproces i lederteamet.

Ikke alle ledere vil have ejerskab til beslutningerne.

Tættere sparring og klarere ansvarsfordeling.

Vanskeligere at få beslutningen ud i organisationen

Børne-Ungetandpleje.Undersøgelse + øvrige behandlinger foregår lokalt på klinikkerne i Fjerritslev, Brovst, Skovsgaard Aabybro, Kås og SaltumUndersøgelsesrum på skolerne i Biersted, Nørehalne, Vedsted, Gjøl anvendes til forebyggende tiltag.

Omsorgstandpleje.Undersøgelsesrum på plejehjemmene i Kås, Pandrup, V. Hjermitslev anvendes til undersøgelse og lettere behandlingUndersøgelse og behandling laves lokalt (i hjemmet, klinikker, undersøgelsesrum).

Kommunal specialtandpleje.Psykiatriske og udviklingshæmmede børn og voksne behandles i videst mulig omfang lokalt. Henvisning til kommunal special tandpleje i Aalborg Kommune

Patienter med særlige behov.Henvises til Amtsspecialtandplejen, Aalborg Sygehus Syd ,Aarhus Tandlægeskole, Aalborg Kommunes Tandpleje, Videncenteret i Aarhus og lign.

Bilag 1

Kriterier for placering af hovedbibliotek

Skemaet viser en oversigt over de nuværende bibliotekers opfyldelse af kriterier for placering af hovedbibliotek (plusser viser, at kriteriet kan opfyldes, minusser at det ikke kan opfyldes).

For at kunne opfylde kriteriet for hvilke funktioner der skal være i en afdeling, skal hver afdeling, inkl. hovedbiblioteket, kunne forestå udlånsvagter, materialevalg, arrangementer og en Biblioteket Kommer Ordning. Af skemaets sidste række fremgår, at alle 4 nuværende biblioteker opfylder kravene til afdelingsfunktionerne.

Brovst Fjerritslev Pandrup AabybroBygningerFaktuelle forhold

Biblioteksbygning i et plan 840m² Bygget i1986.

Biblioteksbygning i 3 etager ca. 1000m² inklusiv kælder, 1. sal og stue.Ombygget i 1987

Biblioteksbygning i et plan 540m²Bygget i 1990.

Biblioteksbygning i grund- og kælderplan 717m² i grundplan.Ombygget i 1970

Hovedbibliotekets tekniske opgaver

+Teknisk afdeling med mulighed for at indrette flere arbejdspladser

−kun fåkontorlokaler−personale spredt over tre etager*

−for fåkontorlokaler

−kun fåkontorlokaler− event. ledige lokaler bør inddrages til publikum

Hovedbibliotekets administrative opgaver

+Lederkontor med mulighed for at afholde møder + et lille kontor

+Lederkontor +Lederkontor + Lederkontor

Publikumsrelaterede opgaver på alle afdelinger

Udlånsvagter, materialevalg, arrangementer, Biblioteket KommerOsv.

Udlånsvagter, materialevalg, arrangementer,Biblioteket Kommer osv.

Udlånsvagter, materialevalg, arrangementer, Biblioteket Kommer osv.

Udlånsvagter, materialevalg, arrangementer, Biblioteket Kommer osv.

*Flere etager kræver mere personale ved vagtdækning.

Organisationsmodel 1 for Jammerbugt biblioteksvæsen

Beskrivelse: Denne model indebærer en ledelse på fire personer. Den øverste ledelse består af ledende bibliotekar og souschef. Dette ledelsesteam varetager i samarbejde den overordnede ledelse og har ansvaret for folkebibliotekets fremtidige udvikling. Desuden fungerer ledende bibliotekar og souschef som daglig leder for hver sin afdeling. På afdeling 2 og afdeling 3 findes en afdelingsleder, som forestår den daglige ledelse i forhold publikum og medarbejdere, derudover har afdelingslederenansvaret for udviklingen indenfor et afgrænset område som f.eks. børnebibliotek/ kultur og opsøgende arbejde med ”Biblioteket Kommer”.Fordele: Der er fokus på udvikling og ledelse i alle afdelinger, synlig ledelse i forhold til publikum

og medarbejdere. Der er i høj grad mulighed for at sikre sammenhæng og ensartethed i service i alle afdelinger. Der mulighed for at varetage bredere indsatsområder dækkende hele kommunen som f. eks oprettelse af et Kulturelt Samvirke og opsøgende arbejde.Ulemper: Højere lønudgift.Økonomi: Funktionstillæg til souschef ca. kr. 90.000 og funktionstillæg for to filialleder ca. 2 x 33.000.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidschef

Hovedbibliotek

Ledende bibliotekarAdministration

Bibliotek BAfdelingsleder

Bibliotek ASouschef

Bibliotek CAfdelingsleder

Jammerbugt Kommunes biblioteksvæsen


Beskrivelse: I model 2 er ledelsen samlet på hovedbiblioteket, dvs. ledelsesteamet varetager i samarbejde den daglige ledelse og har ansvaret for folkebibliotekets fremtidige udvikling, samtidig forestår ledende bibliotekar og souschef den daglige ledelse i forhold til publikum og medarbejder påalle fire filialer.Fordele: Lønudgiften i forhold til ledelse vil være mindre i forhold til model 1 og model 3.Ulemper: Hovedbiblioteket er opprioriteret i forhold til de øvrige afdelinger. Der vil være mindre fokus på ledelse og synlig ledelse i filialerne. Ledende bibliotekar og souschef vil i højere grad være beskæftiget med daglig ledelse end indsats i forhold til områder som kulturel virksomhed og opsøgende arbejde ( Biblioteket Kommer)Økonomi : Funktionstillæg til souschef ca. kr. 90.000



Hovedbibliotek

Ledende bibliotekarSouschef

Administration

Bibliotek BBibliotek A Bibliotek C



Beskrivelse: I model 3 er souscheffunktionen bortfaldet. Ledende bibliotekar varetager den overordnede ledelse og har ansvaret for folkebibliotekets fremtidige udvikling, samt den daglige ledelse af hovedbiblioteket. Der er afdelingsledere på de øvrige biblioteker, som varetager den daglige ledelse i forhold til publikum og medarbejdere. Afdelingslederne tildeles ansvaret for udviklingen indenfor et afgrænset område som f.eks. børnebibliotek/kultur, opsøgende arbejde med ”Biblioteket Kommer”.Fordele: Der er fokus på ledelse og udvikling i alle afdelinger. Synlig ledelse i forhold til publikum og medarbejdere, der er mulighed for at sikre sammenhæng og ensartethed i service.Ulemper: Fraværet af souschef vil rette ledende bibliotekars fokus mod daglig ledelse, og i nogen grad begrænse muligheden for øget indsats på udviklings- og indsatsområder.Økonomi: Funktionstillæg til en afdelingsleder udgør ca.3 x 33.000.



Hovedbibliotek


Bibliotek BAfdelingsleder

Bibliotek AAfdelingsleder

Bibliotek CAfdelingsleder



Beskrivelse: I model 4 består ledelsen af ledende bibliotekar og souschef. Ledelsesteamet består af to personer, de varetager i samarbejde den overordnede ledelse og har ansvaret for folkebibliotekets fremtidige udvikling. Desuden fungerer ledende bibliotekar og souschef, som daglig leder for hver to afdelinger. I forhold til model 2 er model 4 mere decentral, idet souschefen er placeret på en af filialerne.

Fordele: Lønudgiften vil være mindre i forhold til model 1

Ulemper: Der vil være mindre fokus på ledelse i forhold til filialerne. Mindre fokus på udvikling og indsatsområder.

Økonomi: Funktionstillæg til souschef ca. kr. 90.000



Hovedbibliotek


Bibliotek BBibliotek ASouschef

Bibliotek C


Oversigt økonomiske konsekvenser.

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4Souschef 90.000 90.000 90.000Afdelingsleder 2 x 33.00 3 x 33.000I alt 156.000 90.000 99.000 90.000

Sekretariatet for Kulturaftale Nordjylland � c/o Kultur- og Fritidsforvaltningen i Aalborg KommuneGodthåbsgade 8 � 9400 Nørresundby � Tlf.: 9931 4000 � Mail: [email protected]

(udsendt på mail)

Til de nye nordjyske kommuner:- Sammenlægningsudvalgene/de nye kulturudvalg- Forvaltningerne med ansvar for det kulturelle område

6. oktober 2006

Kulturaftale Nordjylland – status og udpegning af medlemmer til politisk og administrativ ledelse

På mødet for kommunerne den 15. september på Nordjyllands Mediecenter om fortsættelse af kulturaftalen var der stor opbakning til de udsendte forslag. Opsamling fra mødet fremgår af det vedlagte nyhedsbrev.

På mødet blev der fastlagt rammer for organisering af kulturaftalen fremover, og i den forbindelse vil den nuværende politiske styregruppe bede om, at hver kommune udpeger to repræsentanter til ledelsen af kulturaftalen – en repræsentant til den politiske ledelse og en repræsentant til den administrative ledelse. Det tilstræbes, at repræsentanterne er politiske ledere for området, henholdsvis ledere af den respektive kulturforvaltning/-afdeling.

Navne, titler og øvrige kontaktoplysninger på kommunens to repræsentanter bedes sendt på mail til Tina Pedersen senest den 16. oktober: [email protected]

Vi skal hurtigst muligt i gang med det forberedende administrative arbejde. Den administrative ledelse holder derfor første møde i oktober, hvortil der er følgende datoforslag:

mandag den 23. oktober om eftermiddagen (evt. mødeafslutning kl. 16)•torsdag den 26. oktober om eftermiddagen (samme)•fredag den 27. oktober om formiddagen•

I bedes hurtigst muligt give besked om, hvornår jeres administrative repræsentant kan deltage –benyt ovennævnte mailadresse. Mødet vil så blive fastlagt ud fra, hvornår flest kan være til stede.

På mødet skal den administrative ledelse dels behandle den fremtidige organisering og placering af de nuværende amtslige kulturopgaver – og den fremtidige organisering og placering af udviklingsopgaverne i kulturaftalen (de fem temaer). Samtidig skal tilrettelæggelse af dialogmøderne om lokale projektmuligheder under temaerne overvejes.

Den politiske ledelse indkaldes til sit første møde senere på efteråret.

I forbindelse med drøftelsen af fremtiden for de nuværende amtsordninger blev det på mødet desuden aftalt, at de hidtidige amtsmidler til Museumsrådets virksomhed skulle søges bevaret for regionen gennem en overførsel til rammebevillingen for kulturaftalen. Sekretariatet har arbejdet med sagen, og forfattet et brevudkast (vedlagt), som vi på vegne af parterne i Kulturaftale Nordjylland 2007-08, vil sende til Kulturministeriet. Brevet vil virke stærkest, hvis det underskrives af samtlige nordjyske ”kulturborgmestre”.

Sekretariatet beder om at måtte modtage kommentarer til Tina Marianne Pedersen på


mailadressen [email protected]. Hvis vi ikke har modtaget indvendinger senest torsdag 12. oktober, vil brevet blive afsendt til Kulturministeriet. I givet fald vil tilskudsbeløbet skulle indgå i den samlede rammeudlægning fra staten til kulturaftalen. Denne rammes samlede størrelse er stadig under forhandling med ministeriet.

Vi er desværre nødt til at anvende denne form for forelæggelse, da tiden er knap. Kulturministeriet har som udgangspunkt været af den opfattelse, at midlerne bør gå til staten permanent som følge af, at nogle af de opgaver, som amternes museumsråd tidligere varetog, overgår til staten. Forudsat gode argumenter er ministeriet imidlertid villig til at se på en evt. udlægning alligevel. Sekretariatet har haft to møder med formand og næstformand for det nuværende amtsmuseumsråd med henblik på koordinering af de tiltag, som er i gang for øjeblikket. Museerne er enige i den opfattelse, at kulturaftalen skal søge at få midlerne udlagt. Hvordan de så nærmere skal anvendes, herunder hvilket organ, der skal varetage opgaven med drift og udvikling af fælles museumsopgaver, bliver noget af det første, som skal klarlægges.

Venlig hilsen

Nils Bell Gunhild Bach NielsenFormand for politisk styregruppe Næstformand for politisk styregruppe

Bilag:Udkast til brev til Kulturministeriet fra parterne bag Kulturaftale Nordjylland 2007-08 -angående af de hidtidige amtsmidler til MuseumsrådetNyhedsbrev fra mødet den 15. september 2006-

1

Nyhedsbrev oktober 2006Kulturaftale Nordjylland – den regionale kulturaftale

Læs om: Mødet på Mediecentret den 15. september 2006 om genforhandlingen af ”regional kulturaftale for 2005 - 08 ”

Hvordan fortsætter vi den regionale kulturaftale i de nye kommuner– ”Kulturaftale Nordjylland 2007/08”.- udgangspunkt og beslutning om indgåelse af ny aftale

2

Under overskriften, hvordan fortsætter vi den regionale kulturaftale efter strukturreformen, inviterede den politiske styregruppe for kulturaftalen repræsentanter for de politiske udvalg og forvaltninger, der fremover skal arbejde med kultur i Nordjylland til fælles drøftelse af den fremtidige samarbejde under en ny ”Kulturaftale for Nordjylland 2007/08”.

Dagens program:Velkomst ved formand for den nuværende kulturaftale Nils Bell, 1)rådmand i AalborgGennemgang af de nuværende amtslige kulturopgaver, der tænkes 2)videreført i en ny kulturaftaleGennemgang af forslag til ny kulturaftale bestående af en udviklingsdel 3)og en driftsdel. Samtidig gennemgås forslag til organisering og finansieringPolitisk drøftelse af såvel forslag til indhold, organisering og finansiering 4)heraf

Udgangspunktet for mødet var flg. hovedkonklusioner fra mødet den 21. april 2006 mellem repræsentanter for de nye nordjyske storkommuner og Region Nordjylland samt de nuværende kommuner og amter:

Den nuværende aftale skal forlænges for perioden 1.januar 2007 til 31. 1.december 2008, men med de nye kommuner og Kulturministeriet som fremtidige aftaleparter. Regionens rolle skal afklares. De nuværende temaer fastholdes.Aftalen skal afløse den gældende aftale for perioden 2005-08, som 2.under hensyntagen til opgave- og strukturreformen var aftalt til at skulle genforhandles i 2006 med de aktuelle kommunale parter.Det skal sikres, at ingen af de nuværende amtslige kulturopgaver ”tabes 3.på gulvet”. Dette betyder ikke, at samtlige ordninger skal fortsætte, men udelukkende, at alle skal beskrives med henblik på senere prioritering.Det skal vurderes, om de amtslige kulturopgaver, der ønskes fortsat, 4.med fordel kan organiseres i regi af Kulturaftale Nordjylland. I så fald vil kulturaftalen rumme en udviklingsdel svarende til den nuværende aftale samt en driftsdel med de kulturopgaver og -ordninger, der måtte overføres fra amtet

Mødedeltagelsen var 100 % forstået således, at alle de nyenordjyske kommuner og den nye region var repræsenteret. Der var en positiv dialog og fuld opbakning til de fremlagte forslag til principper for og indhold i en ny kulturaftale.

Mødet gav tilslutning til, at de nye kommuner indgår en ny kulturaftale for 2007- 08, som afløser for den gældende aftale for perioden 2005-08. Aftalen vil være udtryk for et samarbejde mellem de 11 nye nordjyske kommuner, Kulturministeriet og regionen om kulturpolitikken i det nordjyske område.

Første skridt blev derved taget til skabelsen af et nyt kulturpolitisk netværk i Nordjylland, hvorfra den fremtidige politiske ledelse af den nye kulturaftale forventes rekrutteret. I det følgende gives et kort resume af aftalegrundlaget, som det blev aftalt på mødet.

Aftalegrundlag for den nye kulturaftale – mål, temaer og proces.

3

Et hovedformål for såvel den eksisterende aftale 2005-08 mellem ”de gamle” kommuner som en ny aftale for 2007-08 mellem ”de nye kommuner” er, at fremme samarbejdet mellem kommuner i Nordjylland ud fra en fælles vision og målsætning.

Set i lyset af de nye kommuners styrkede rolle i kulturpolitikken og Kulturministerens program ”Kultur i hele landet” var der enighed om:

at den nye aftale i særlig grad skal tage afsæt i og understøtte den olokale/kommunale kulturpolitiske indsatsat den nye aftale skal tage afsæt i den eksisterende aftaletekst for så vidt oangår målsætninger og indsatsområder (dvs. flg. temaer i kulturaftalen), at der skal udarbejdes en tillægsaftale omfattende primært nye oaftalepartnere, ny organisering og ny økonomi, herunder rådighed over dele af de hidtidige amtsmidler og provinspuljemidler.at kommunerne fortsat afsætter 2½ kr. pr. borger, som indbetales til en ocentral pulje- administreret af politisk og administrativ ledelse, samt at kommunerne herudover bidrager med et fast administrationsbidrag og omedarbejderressourcer

I stedet for at igangsætte en presset proces med nyformulering af målsætninger og projekter bevares målsætningerne og temaerne således uændret i fh.t. Kulturaftale 2005-08. Den nye aftale tager derfor fortsat afsæt i flg. model:

Udviklingstemaer 2005 - 2008

Billedkunst

Teater

Musik

Museer

Øvrigt

TemaBørn og kultur

TemaUnge og kultur

TemaTalent-pleje & vækstlag

TemaKultur & erhverv

TemaOplevel-ses-økonomi

projekt

projekt

projekt

projekt

projekt

projekt

projekt

projektprojekt

projekt

Men som noget nyt var der enighed om, at selve udmøntningen af målene i konkret handling skal tage afsæt i lokalt forankrede inputs, politikker, ressourcer m.v. via en række dialogcafeer i starten af det nye år organiseret af de enkelte kommuner med støtte fra kulturaftalen.

Med et sådant afsæt vil den nye kulturaftale blive tilrettelagt med fokus på konkrete initiativer og kommunalt forankrede ideer kombineret med de overordnede visioner for en regional kulturpolitik og en nordjysk aktie i ”Kultur i hele landet”. Den nye kulturaftale gør således tingene anderledes med henblik på øget forankring i de enkelte kommuner, samtidig med, at de overordnede målsætninger fra den eksisterende aftale stadig søges opfyldt.Aftalegrundlag for den nye kulturaftale- en udviklingsdel og en driftsdel

4

Der var enighed om, at den nye kulturaftale udover udviklingsdelen ogsåskal omfatte en driftsdel. Udviklingsdelen svarer til den eksisterende aftale, idet der søges tilført ekstra midler fra regionens projektmidler og kulturministerens udviklingsmidler/tipsmidler. Efter forhandling med Kulturministeriet vil driftsdelen omfatte hidtidige amtsopgaver, som f.eks. en hel kunstner til ¼ pris, med skolen og rød stue i biografen m.v.

Der var enighed om, at der med den nye kulturaftale skal skabes en smidig og enkel administration af de midler og ressourcer, der samles i aftalen. Der tages afsæt i flg. finansieringsmodel:

2,50 kr. pr. indbygger i de tilsluttede kommuner 1)Midler fra Kulturministeriet - målet er årligt 2,5 - 3 mio. kr. –2)Projektmidler fra Region Nordjylland, målet er samme beløb som hidtil, 3)d.v.s. 2½ kr. pr. indbygger i regionenMedlemsbidrag til administration af aftalen, konferencer, møder m.v. på4)5000 kr. for kommuner med mellem 5 og 50.000 indbyggere, 10.000 kr. for kommuner med mellem 50 og 100.000 indbyggere og 20.000 kr. for kommuner med over 100.000 indbyggere.

Aftalegrundlag for den nye kulturaftale- organisering med en politisk – og en administrativ ledelse Der var ligeledes enighed om, at den nye aftale skal bygge på en organisering forankret i alle kommuner, hvorfor det aftaltes, at der nedsættes en politisk og en administrativ styregruppe med en repræsentant fra hver af de 11 kommuner. Aalborg Kommune tildeles dog en ekstra repræsentant.

Der var opbakning til, at alle aftaleparter som noget nyt bidrager med administrative ressourcer til udvikling, ledelse, koordinering og evt. projekt- og driftsopgaver. Dette som en mulighed for øget indflydelse/ejerskab, og ønsket om en øget forankring af kulturaftalen i de nye større kommuner. Der nedsættes et mindre sekretariat til servicering af politisk/administrativ ledelse samt til varetagelse af diverse koordinationsopgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Aalborg Kommune.

Visionen for Kulturaftale 2007-08 mellem de nye kommuner er skabelsen af et formelt grundlag for en stærk langsigtet kulturpolitisk indsats i de nordjyske kommuner hver især og fælles, som bygger på et ligeværdigt samarbejde, og som nyder opbakning fra alle nordjyske kommuner.

En ny kulturaftale erstatter i lighed med den gældende aftale naturligvis ikke den eksisterende kommunale kulturpolitik og praksis, som videreføres og styrkes. Selv om den nye aftale skal indeholde såvel drift som udvikling, er kulturaftalen primært en udviklingskontrakt, hvor kommunerne udvikler og løfter i fællesskab, løser de samme og nye opgaver bedre, skaber mere kultur for pengene og samlet fremstår stærkere.

Ønsket om en fornyelse af kulturaftalen mellem de nye kommuner, regionen og Kulturministeriet skal også ses på baggrund af det øgede fokus på kulturens betydning lokalt og de positive erfaringer, som er gjort med den eksisterende aftale, senest redegjort for i ”Kulturaftale Nordjylland 2005-08 – status for perioden 1. januar til 1. april 2006”.

Nyhedsbrevet udgives af sekretariatet for den regionale kulturaftale

5


(udsendt på mail)

Udkast til brev til:

KulturministerietNybrogade 21203 København K.

Att. Kontorchef Per Voetmann

Hermed anmoder de kommunale parter i ”Kulturaftale Nordjylland 2007-08” om, at det hidtidige driftstilskud til Museumsrådet for Nordjyllands Amt må blive overført til kulturaftalen som led i den kulturelle rammebevilling 2007 og 2008.

Nordjyllands Amt har i henhold til regnskab 2005 ydet tilskud på 327.162 kr. Tilskud har været ydet løbende gennem en lang årrække og ydes også for 2006, idet Nordjyllands Amt i forbindelse med frivilliggørelsen af flere af de amtslige kulturelle råd og nævn besluttede at opretholde amtsmuseumsrådet for hele den forlængede valgperiode.

Samtlige 11 kommuner inden for region Nordjylland er parter i aftalen. Kommunerne finder det vigtigt, at der etableres et organ, som kan varetage samordning og fremme af museumssamarbejdet inden for kulturaftalens område og samarbejde med Kulturministeriet om fælles museumsanliggender. De statsanerkendte museer i de 11 kommuner deler denne opfattelse.

Da ønsket deles af samtlige kommuner, og da samtlige kommuner er part i kulturaftalen med ministeriet, forekommer det nærliggende, at et tilskud svarende til det hidtidige amtstilskud udlægges til kulturaftalen i forbindelse med udlægning af aftalens økonomiske ramme i øvrigt.

Kommunerne anmoder derfor om, at Kulturministeren vil yde et tilskud til ovennævnte formål på 327.162 kr. i hvert af aftale -årene 2007 og 2008, ogat tilskudsbeløbet udlægges til ”Kulturaftale Nordjylland 2007-08” i forbindelse med -udlægning af den generelle økonomiske ramme.

Navn på kulturudvalgsformand/kommune

ProjektmedarbejderFormål med projektmedarbejders arbejde:

I samarbejde med relevante parter og ungdomskonsulenterne forsøge at inddrage •og involvere børn og unge i aktiviteter og projekter af forebyggende karakterFokus på børn og unge der er i fare for at blive marginaliseret i forhold til det •eksisterende uddannelses-, kultur, og fritidsliv eller allerede på vej ud i et uhensigtsmæssigt ”karriereforløb”At være igangsætter, vedligeholder og udvikler af relevante projekter for og •sammen med børn og unge der allerede er marginaliseret eller på vej her tilKan og vil skabe kontakt til de sårbare unge•

UngdomskonsulenterFormål med ungdomskonsulenternes arbejde:

Forbyggende og afhjælpende funktioner•Sikkerhedsnet for kriminalitetsramte unge•Sikre en hurtig og tidlig indsats•En utraditionel og uformel arbejdsform•En ”markarbejder”, der kan og vil skabe kontakt til unge•Sikre et samarbejde med relevante myndigheder, retsinstanser, skoler, •foreningslivet m.m.

Funktioner og opgaver:At deltage i møder i SSP-arbejdsgruppen, SSP-udvalg og andre møder efter behov•At deltage i forskellige arrangementer, forældremøder m.m. på skoler efter behov•At sikre formidling til elever og kolleger om den nyeste viden på området•At sikre skolens tætte samarbejde med de relevante parter – SSP-kontaktlærerne, •socialforvaltningen og politiet forhold til aktuelle problemstillinger, der berører hele skolen, klasser eller enkelte elever.I samarbejde med SSP-kontaktlærerne og politiet at tage initiativ til drøftelser, •overvejelser og gennemførelse af aktiviteter med henblik på løsning af generelle og specifikke problemstillingerAt foretage kortlægning på ungeproblematikker•At sikre implementering af kriminalpræventiv handlingsplan•Rådgivning og støtte til unge, samt en forebyggende og forandringsstrategi i •forhold til en ændring af unges ”karrieremønster”En generel kriminalpræventiv indsats overfor: generelt overfor alle kommunens •børn og unge, specifikt overfor grupper af unge, indsats overfor den enkelte ungeUnderstøtte familie og lokalsamfund i arbejdet med de med de unges socialisering•Rådgivning og vejledning til børn, unge og forældre•

SSP-organisationen og dens opgaver1) Ledelseniveauet – SSP-styregruppenSocialdirektøren, Børne- og kulturdirektøren, Politimesteren, 2 repræsentanter fra den daglige SSP-organisation og evt. politisk repræsentation

Funktioner og opgaver:Godkender SSP-arbejdsgruppens målsætning og handleplan•Godkender SSP-arbejdsgruppens årsberetning•Udarbejder oplæg til målfastsættelse•Drøfter aktuelle, tematiserede spørgsmål•

Mødefrekvens 2 - 3 gange årligt

2) SSP-arbejdsgruppenUngdomskonsulenter, 2 Repræsentanter fra socialforvaltning/familierådgivningen, 2 repræsentanter fra skolerne, 2 repræsentanter fra ungdomsskolen, 2 repræsentanter fra foreningslivet og 2 repræsentanter fra politiet.

Funktioner og opgaverSkabe et samordnet forebyggelsessystem, der forebygger kriminel adfærd•Forme et system, der kan opfange faresignaler tidligt nok med henblik på en tidlig •indsatsGøre en indsats, der hindrer, at grupper med uhensigtsmæssig social adfærd –•navnlig kriminel – opstår og udvikler sig.

SSP-arbejdsgruppen skal bl.a. derfor sørge for:at udveksle oplysninger og synspunkter om lokale kriminalitetsproblemer og om •den kriminalpræventive indsatsat virke som forum for gensidig inspiration ved gennemførelse af •kriminalpræventive foranstaltninger, således at påtænkte foranstaltninger i den ene sektor kan blive belyst af erfaringer og vurderinger fra de andre sektorer, før de gennemføresefter behov at igangsætte informationskampagner om kriminalitet og igangsætte •projekter af kriminalpræventiv karakter, både i samarbejde med lokalområdet og for hele kommunenefter behov at igangsætte projekter om misbrug og ungdomsproblemer•at koordinere arbejdet med at løse problemer omkring grupper af elever, specielt af •kriminel karakter og/eller misbrugskarakterat der udarbejdes en plan for den kriminalpræventive indsats, kriminalpræventive •undervisningsforløb m.m.nedsætte ad hoc-grupper efter behov•at der udarbejdes en årsberetning•

Mødefrekvens: Min. 6 gange årligt

3) SSP-udvalgDer etableres SSP-udvalg og dette arbejde tager udgangspunkt i en distriktsopdeling og for at sikre en tværgående indsats.Sammensætning: Skoleleder i området, SSP-kontaktlærerne i området, ungdomskonsulent i området, repræsentanter fra ungdomsskolen, lokalpolitiet og evt. repræsentant fra foreninger og organisationer i området.

Funktioner og opgaver:Skabe en forebyggelseskultur i lokalområdet•Sikre at det kriminalpræventive arbejde har prioritet og er en nødvendig del af hver •enkelt institutions arbejde

Mødefrekvens: Min. 8 gange årligt

4) SSP-kontaktlærereFor at sikre at SSP-arbejdet optimeres og sikres forankret i lokalområdet bliver skolen omdrejningspunktet medd SSP-kontaktlærere på hver enkelt skole.

Funktioner og opgaver:At sikre skolens tætte samarbejde med de relevante parter –•ungdomsskolekonsulenten, socialforvaltningen/familierådgivningen og politiet –forhold til aktuelle problemstillinger, der berører hele skolen, klasser eller enkelte eleverI samarbejde med politiet og ungdomskonsulenten at tage initiativ til drøftelser, •overvejelser og gennemførelse af aktiviteter med henblik på løsning af generelle og specifikke problemstillinger, der berører hele skolen, klasser eller enkelte eleverAt sikre formidling til elever og kolleger om den nyeste viden på området•At deltage i møder i SSp-udvalg og andre møder efter behov•At foretage kortlægning af ungeproblematikker på skolen•Evt. at arrangere elev/forældre input/forældremøder•At sikre varetagelse af skolens kriminalpræventive opgaver – herunder samspil i •forhold til initiativer i lokalområdet og i hele kommunenAt være medkoordinator i forbindelse med sidste skoledagsaktiviteter •

Scandiagade 13, 2450 København SV, tlf. 3379 0079, fax. 3379 0179, [email protected], www.friluftsraadet.dk

Til

Jammerbugt KommuneSammenlægningsudvalget

Friluftsrådet Nordvest

KredsformandJacob FunderFosdalvej 27Lerup9460 Brovst

27. sept. 2006

Forespørgsel om kommunal repræsentation i bestyrelsen for Grejbank Nordvest samt varetagelse af tilsynsmyndighed.

Friluftsrådet Nordvest retter hermed venligst forespørgsel om kommunal repræsentation i bestyrelsen for Grejbank Nordvest.

Grejbank Nordvest er en ny grejbank for friluftsudstyr som Friluftsrådet har oprettet i Nordvestjylland til brug for rekreativ udfoldelse for institutioner, skoler og familier. Grejbanken indgår som grejbank nr. 1 i det samlede netværk af grejbanker i Danmark under Friluftsrådet (www.grejbank.dk).

En grejbank er et sted, hvor man kan låne forskelligt friluftsudstyr. Grejbankerne er typisk placeret på efterskoler, kommunale ungdomsskoler, klubber, fritidscentre o.lign. Grejbank Nordvest har særligt til formål at være model for grejbankers fremtidige udlån af udstyr til friluftslivet i de kommende nationalparker og det kystnære friluftsliv. Placeringen af Grejbank Nordvest tænkes derfor på sigt at skulle knyttes centralt til Nationalpark Thy og/eller med flere afdelinger i Jammerbugt / Thisted kommuner. Pt. er udstyret placeret i Jammerbugt Kommune under Friluftsrådet Nordvest.

Det er billigt at låne grejet. Der er dygtige, engagerede lokale folk i grejbankerne, der sammen med kommunerne og brugerne vil fåfriluftslivet, særligt for unge, til at blomstre.

En fokusgruppe (LU Fokus Friluft & Sundhed) for Friluftsliv & Sundhed under Landsforeningen af Ungdomsskoleledere har til brug for et friluftsrutekoncept (www.friluftsruten.dk) for unge og grejbanken, tilvejebragt midler fra Fødevareministeriet og Friluftsrådet til erhvervelse

af friluftsudstyr. Der er indkøbt 150 mountainbikes samt 15 havkajakker og klatreudstyr, mv. Udstyret forankres via Friluftsrådet Nordvest i Grejbank Nordvest efter indstilling fra fokusgruppen.

Det er Friluftsrådets ønske at friluftsudstyret skal komme borgerne og turister i regionen til gode i mange år fremover, og med det særlige formål der knytter sig til friluftslivet i nationalparker og kystnære områder. Et særligt formål knytter sig til de unge, og en udvikling af friluftsrutekonceptet i nationalparker og kystnære områder. Friluftsrutekonceptet, som tager udgangspunkt i adventure- samt natur- og kulturoplevelser, er med succes afprøvet gennem 2 år i de danske ungdomsskoler.

På den baggrund ønsker Friluftsrådet at etablere en selvejende institution for Grejbank Nordvest / Friluftsruten med repræsentation i bestyrelsen fra Jammerbugt Kommune. Den øvrige repræsentation fremgår af forslag til vedtægter for den selvejende institution som fremgår af bilag.

Friluftsrådet skal derfor venligst forespørge om Jammerbugt Kommune vil være interesseret i at udpege en repræsentant fra kommunen til bestyrelsen samt påtage sig tilsynsmyndighedsopgaven.

Forespørgslen har ingen økonomiske konsekvenser for Jammerbugt Kommune. Tilsynsmyndighedsopgaven vil omfatte tilsyn med institutionens drift samt godkendelse af budget og årsregnskab.

Forslag til vedtægter for den selvejende institution Grejbank Nordvest / Friluftsruten vedlægges som bilag.

P.v.a.Friluftsrådet Nordvest

Jacob Funderformand

VEDTÆGTERfor den selvejende institution

Friluftsruten/Grejbank Nordvest

Friluftsrådet Nordvest, Fosdalvej 27, Lerup, 9460 Brovst

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Den selvejende institution er stiftet af Landsforeningen af ungdomsskoleledere i Danmark

i samarbejde med Friluftsrådets Nordvest Kreds og Fjerritslev Ungdomsskole------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I. Navn, hjemsted og formål.

§ 1Friluftsruten er en almennyttig selvejende institution med hjemsted i Jammerbugt Kommune. Institutionen er oprettet i 2006 af Landsforeningen af ungdomsskoleledere i Danmarki samarbejde med Friluftsrådets Nordvest Kreds og Fjerritslev Ungdomsskole.

§ 2Institutionen har som formål at skabe og iværksætte natur-, frilufts- og adventuresportsaktiviteter, der tager udgangspunkt i natur-, miljø- og landbrugsområdet, og som specielt er rettet mod børne- og ungeområdet.

§ 3Konkret skal institutionen etablere en friluftsrute, der opbygges med Limfjorden og de omkringliggende natur- og landbrugsområder som aktivitetsområde, men med børn og unge fra alle egne af landet som målgruppe.

Til brug for aktiviteterne opbygges i samarbejde med Friluftsrådet en grejbank med udstyr, som både kan benyttes af Friluftsruten til egne aktiviteter, og som kan stilles til rådighed for andre på vilkår, som svarer til Friluftsrådets generelle vilkår for grejbanker i Danmark eller på særlige vilkår fastsat af Friluftsrådet for denne grejbank.

II. Drift af den selvejende institution.

§ 4Den selvejende institutions drift gennemføres ved offentlige tilskud, ved indtægtsdækket virksomhed

og ved eventuelle bidrag eller tilskud fra fonde og puljer. Bidrag til institutionen giver ikke ret til nogen del af den selvejende institutions formue eller til udbytte af nogen art.

§ 5Bestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for udleje af de forskellige faciliteter under hensyntagen til de for Friluftsrådets grejbanker generelle vilkår.

§ 6Et eventuelt overskud ved den selvejende institutions drift tilfalder institutionen og anvendes til tilvejebringelse af en kapital til imødegåelse af fremtidige års eventuelle underskud og i øvrigt til bedste for institutionen.

§ 7Jammerbugt kommune er tilsynsmyndighed for den selvejende institution og fører tilsyn med dens drift samt godkender budget og årsregnskab.

III. Institutionens ledelse.

§ 8Institutionen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der sammensættes således:

To medlemmer udpeges af Friluftsrådets Nordvest kredsbedstyrelse.-Et medlem udpeges af Thisted Kommune-Et medlem udpeges af Jammerbugt Kommune-Et medlem udpeges af ”Mens vi venter på Nationalpark Thy”-

Kommunalbestyrelsens repræsentant udpeges for en kommunal valgperiode ad gangen, mens de øvrige udpeges for en 2-årig periode. Genudpegning kan finde sted.

Bestyrelsens medlemmer skal være myndige.

§ 9Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og sekretær for ét år ad gangen. Valget finder sted pådet første bestyrelsesmøde i et kalenderår, dog inden udgangen af februar måned.

§ 10Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen og er ansvarlig for, at den selvejende institutions økonomi og drift er i overensstemmelse med gældende regler og bestemmelser og med institutionens vedtægter. Til at varetage det daglige tilsyn tilknyttes en administrator.

§ 11Bestyrelsen indkaldes af formanden, når denne finder det nødvendigt, eller når det begæres af mindst tre bestyrelsesmedlemmer eller institutionens administrator.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede, deriblandt formanden eller næstformanden.

Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed. Undtaget herfra er dog beslutninger om vedtægtsændringer eller om institutionens ophør, jfr. §§ 18-22.

I tilfælde af stemmelighed er formandens - eller i dennes sted næstformandens - stemme udslagsgivende. Bestyrelsen bestemmer selv sin forretningsorden.

§ 12Institutionen tegnes af formanden eller næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan meddele prokura, enkelt eller kollektivt.

§ 13Bestyrelsen oppebærer ikke honorar.

§ 14Bestyrelsens medlemmer og institutionerne bag Friluftsruten bærer ikke økonomisk personligt ansvar for institutionens drift. Dette påhviler alene den selvejende institution

V. Regnskab og revision.

§ 15Institutionens regnskabsår er kalenderåret.

§ 16For hvert år udfærdiges regnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter samt årsberetning.

§ 17Årsberetning og revideret årsregnskab skal forelægges bestyrelsen til vedtagelse på et bestyrelsesmøde, der afholdes inden 3 måneder fra regnskabsårets udløb.

§ 18Det godkendte årsregnskab fremsendes herefter til kommunalbestyrelsen til godkendelse.

V. Vedtægtsændringer og institutionens ophør.

§ 19Ændringer i nærværende vedtægter eller beslutning om institutionens ophør kan foretages af bestyrelsen på et særligt indkaldt møde, hvor den til mødet udsendte dagsorden skal indeholde en præcis angivelse af de vedtægtsændringer, som ønskes gennemført, eller baggrund og vilkår for en et ønske om institutionens nedlæggelse.

§ 20Et forslag om vedtægtsændringer eller om institutionens nedlæggelse forudsætter, at en beslutning herom vedtages af bestyrelsen med mindst fire stemmer, og at alle medlemmer har deltaget i mødet.

§ 21Beslutning om ændring af vedtægterne eller om institutionens opløsning kræver dog et efterfølgende samtykke fra kommunalbestyrelserne.

§ 22Ved eventuelt ophør af institutionen skal bestyrelsen træffe beslutning om egenkapitalens anvendelse til et alment formål i så nær overensstemmelse med §§ 2-3 som muligt. Vedrørende eventuelt udstyr i grejbanken, der er støttet af f.eks. Friluftsrådet, skal dette dog placeres efter aftale med de

pågældende sponsorer eller efter de vilkår, som var gældende for bevillingen. Den endeligebeslutning om anvendelse af institutionens værdier skal godkendes af kommunalbestyrelsen for at være gyldig.

Således vedtaget på et stiftende møde ---dag den ------ 2006

_________________________________---------, dirigent

Bestyrelsen for Friluftsruten/Grejbank Nordvest---dag den ----- 2006

_________________________________ _________________________________

_________________________________ _________________________________

_________________________________

1

Vedtægt for Ældrerådet i Jammerbugt KommuneBehandlet i Styregruppen af ældreråd den 18.7. 2005

Ændret ved behandling af forretningsudvalget den 16.6. 2005Godkendt af samtlige kommunalbestyrelser ved brev af 19.9. 2005.

§ 1.

Navn:

Ældrerådet i Jammerbugt Kommune

§ 2.

Formål:

Kommunalbestyrelsen nedsætter et ældreråd. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.

§ 3.

Arbejdsområde/funktion:

Ældrerådet skal høres – inden der træffes beslutning – om såvel politiske som administrative forslag, der vedrører de ældre i kommunen.

Forslag og sager sendes til høring i Ældrerådet i rimelig tid inden de behandles i fagudvalg. Ældrerådets høringssvar følger sagen gennem fagudvalg til byrådet.

Ældrerådet kan af egen drift udtale sig og stille forlag om ethvert emne, der har betydning for kommunens ældre.

Ældrerådet skal holde sig orienteret om forholdene blandt kommunens ældre og om deres ønsker og behov og om kommunale forhold.

Ældrerådet skal medvirke til, at de ældre løbende bliver orienteret om kommunale tiltag, der har betydning for ældre.

Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed.

Medlemmer af Ældrerådet har tavshedspligt, hvis de i deres arbejde får kendskab til

2

personsager, eller om offentlige anliggender, der betegnes som fortrolige.

Tavshedspligten ophører ikke, når et medlem udtræder af rådet.

Ældrerådet udpeger mindst 3 medlemmer og 3 stedfortrædere til klageråd vedrørende hjemmehjælp, i henhold til Lov om Social Service § 71 og 72.

Ældreådets møder er ikke offentlige, men referater og dagsordner er.

Ældrerådet udarbejder årsrapport.

Ældrerådet kan ikke behandle individuelle personsager eller konkrete klagesager.

§ 4

Organisation og sammensætning:

Ældrerådet består af 13 medlemmer heraf er 3 valgt i hver af de gamle kommuner + det medlem, der opnået det største personlige stemmetal –efter at de 12 er valgt.Antallet er gældende ved det første valg.

Der vælges et tilsvarende antal personlige stedfortrædere.Stedfortræder indtræder kun hvis et medlem træder ud af Ældrerådet.

Ældrerådet konstituerer sig med formand, næstformand.

Ældrerådet og kommunen foranstalter valg til Ældrerådet i Jammerbugt Kommune.

I Ældrerådets møder kan der efter vedtagelse herom, deltage repræsentanter fra myndigheder og foreninger eller andre. Dog er disse deltagere uden stemmeret.

§5

Valgret/valg:

Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg mindst hver 4 år og fastlægger de nærmere retningslinier for valget i samarbejde med Ældrerådet.

Valget afholdes samme dag som valg til kommunalbestyrelsen.

Valget forberedes og ledes af en valgbestyrelse, som består af 4 medlemmer valgt af og blandt Ældrerådets medlemmer.

3

Personer der har fast ophold i kommunen og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare ved valg til Ældrerådet.

Kommunalbestyrelsen udsender valgkort/stemmeseddel til de ældre i den kommune, hvor de er stemmeberettigede.

Opstillingen sker efter at der har været afholdt orienteringsmøde/annoncering i lokalaviserne.

Ved valget opstilles enkeltpersoner.

Ældrerådet vælges ved direkte valg og der kan ikke indgås valgforbund eller være listeopstilling.

Ældrerådets funktionsperiode starter 1. januar efter valgets afholdelse.

§ 6.

Mødevirksomhed m.v.:

Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Ældrerådet mødes efter behov dog mindst 1 gang i kvartalet.

Ældrerådet er kun beslutningsdygtigt, hvis 7 medlemmer er til stede

Ved afgørelser, der træffes ved afstemning gælder almindeligt stemmeflertal.Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

Orientering til pressen foretages af den, ældrerådet har udpeget hertil.

Der føres protokol fra Ældrerådets møder. Referat udsendes umiddelbart efter mødet til rådets medlemmer, observatører, samt til kommunalbestyrelsen.

Mødelokale stilles til rådighed af kommunen.

Kommunen stiller sekretariatsbistand til rådighed til tilrettelæggelse og medvirken ved møder.

§ 7

Økonomi

4

Ældrerådet har et årligt budget til sin virksomhed.

Ældrerådet sender årligt et begrundet budgetforslag til kommunalbestyrelsen og der skal ske regnskabsopfølgning hvert kvartal.

§8

Ikrafttrædelse og godkendelse:

Ældrerådets vedtægter træder i kraft efter godkendelse af kommunalbestyrelsen. Ændringer i vedtægterne forudsætter enighed mellem kommunalbestyrelsen og Ældrerådet.

Documents

Referat - Jammerbugt · 1849-4681/ Palle Hansen Resume Jammerbugt Kommune er anmodet om at udpege 1 person til Hjemmeværnets distriktsudvalg Aalborg for perioden 2007-2010. Sagsfremstilling