Regionerne Akutlægehelikopter

Årsrapport 2015

Regionernes AkutlægehelikopterÅrsrapport 2015

Editor: Stine Heslop

Layout: OddFischlein

Photo: Anna Marín Schram, Aarhus Fotografi

samt piloter og HEMS-reddere.

Font: Mari

© All rights reserved 2016

Regionernes Akutlægehelikopter

Denmark

www.akutlaegehelikopter.dk

01 Året der gik 5

02 Hjælpen fra oven 7

03 Flyvninger i hele landet 10

04 Bag om akutlægehelikopteren 19

04 Mød en pilot 24

04 Mød en HCM 27

04 Mød en akutlæge 28

05 Flyvende intensivstue 30

06 Når mørket falder på .... 34

07 Flyvning i dårligt vejr 36

08 Videnskab i hverdagen 38

09 Kvalitetsarbejde 41

10 Fælles uddannelse & ensartet praksis 42

11 Øvelse gør mester 44

Klager 47

Organisation 48

Økonomi 50

Disponeringsretningslinjer 52

INDHOLDSFORTEGNELSE

Årsrapport 2015

REGIONERNES AKUTLÆGEHELIKOPTER

Siden d. 1. oktober 2014 har Danmarks fem

regioner i fællesskab sørget for, at tre døgnbeman-

dede akutlægehelikoptere er klar til at flyve ud og

behandle akut syge og tilskadekomne patienter,

hvor tiden er allermest kritisk og afgørende. De tre

helikoptere hører til på baserne i henholdsvis Ring-

sted, Skive og Billund og dækker hele Danmark.

I oktober 2015 kunne Den Landsdækkende Akut-

lægehelikopterordning fejre sit første hele driftsår.

Vi kan med stor tilfredshed se tilbage på et år, hvor

regionerne i fællesskab har fortsat arbejdet med

at styrke og optimere den daglige drift og samtidig

løfte en række projekter, der er med til at udvikle

ordningen til gavn for landets patienter.

2015 har budt på knapt 2.600 flyvninger og de

nærmere opgørelser af flyvemønstre og aktivitet

bekræfter, at helikopterordningen primært assiste-

rer og transporterer svært syge og tilskadekomne

patienter til landets højt specialiserede hospitaler.

De tre helikoptere flyver til borgere i hele landet

uanset bopæl og skadested og er i sin funktion med

til at udjævne nogle af de geografiske uligheder i

sundhed ved at give alle borgere lige adgang til højt

specialiseret behandling.

I det forgangne år er der blevet arbejdet intensivt

med den sundhedsfaglige kvalitet, og ordningen

blev akkreditereret efter Den Danske Kvalitets-

model. Det er en rigtig flot præstation af en så ny

organisation. Styregruppen vil gerne anerkende det

store stykke arbejde, som har sikret at ordningen

har fået det kvalitetsstempel.

I Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning

er der i årets løb arbejdet målrettet med at videre-

udvikle de flyoperative muligheder, som betyder,

at det i højere grad kan lade sig gøre at flyve og

lande både nat og dag og under dårlige vejrforhold.

Det forventes, at resultaterne af arbejdet med at

forbedre de flyoperative muligheder i 2015 giver

øget aktivitet i 2016.

I 2015 er der også etableret et forskningsudvalg i

regi af Den Landsdækkende Akutlægehelikopter,

som er med til at sikre udvikling og resultater inden

for behandlingen af ordningens patienter på viden-

skabeligt grundlag. Det er forventeligt, at vi med så

højt specialiseret mandskab, der er ansat i ordnin-

gen både kan implementere den nyeste viden og

samtidig udbrede vores viden og erfaringer både

nationalt og internationalt.

På vegne af styregruppen vil jeg som formand

benytte lejligheden til at takke alle vores samar-

bejdsparter. Vi har en række nære samarbejdspar-

ter, som vi dagligt er i kontakt med og som har taget

godt imod os som ny kollega. Vi har også en række

mere perifere samarbejdsparter - eksempelvis

kommunerne, hvor baserne ligger. Her vil vi takke

for det konstruktive samarbejde og for at have

taget så godt imod ordningen.

Svend Hartling

Formand for helikopterordningens styregruppe

Koncerndirektør, Region Hovedstaden

01 l FORMANDENS FORORD

ÅRET DER GIK

02 l DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING

HJÆLPEN FRA OVEN

SIDE 8 – REGIONERNES AKUTLÆGHELIKOPTER

NÅR TIDEN ER KNAP… I takt med, at den specialiserede lægebehandling i

Danmark samles på færre og større akutsygehuse

er der flere områder i landet, hvor borgerne får læn-

gere til akuthjælp, hvis de bliver syge eller kommer

ud for en ulykke

Siden 1. oktober 2014 har tre døgnbemandede

akutlægehelikoptere suppleret det præhospitale

beredskab. Akutlægehelikopterne yder hurtig

indsats for de patienter, hvor tiden er knap og af-

standen til behandling er lang. Ved hurtigt at kunne

transportere kritisk syge og alvorligt tilskadekomne

patienter til den rette behandling, skaber akutlæge-

helikopterne større tryghed i de dele af landet, hvor

der bliver længere til nærmeste akutsygehus og

specialiseret behandling.

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterord-

ning drives af de fem regioner i fællesskab. De tre

akutlægehelikoptere holder til på baserne i Skive,

Billund og Ringsted og kan herfra sendes til alle dele

af Danmark, og fungerer som ét samlet beredskab,

der drives af regionerne i fællesskab.

FÆLLES PRINCIPPER FOR DISPONERING Når en borger i Sønderborg pludselig falder livløs

om og ca. 45 minutter senere bliver modtaget på

hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital,

hvor et operationshold står klar til at modtage og

operere patienten, kan det kun lade sig gøre, fordi

de præhospitale beredskaber hurtigt og effektivt

koordinerer indsatsen.

Den daglige disponering af de tre helikopterbered-

skaber er forankret i de fem regioners præhospitale

organisationer. Helikopterne indgår som en fuldt

integreret del af det præhospitale setup i Danmark

og supplerer det øvrige akutte beredskab i de fem

regioner.

Når helikopteren går i luften sker det på baggrund

af en melding fra vagtcentralen, som kort beskri-

ver, hvad det drejer sig om, og hvor patienten er.

Helikopterne flyver til alle dele af landet, og de

fem regioners vagtcentraler kan disponere alle tre

helikoptere.

En fælles regional retningslinje ”Instruks for dispo-

nering” (se s. 54) udgør vurderingsgrundlaget for at

sende helikopteren af sted. Instruksen er baseret

på Dansk Indeks for Akuthjælp. På baggrund af er-

faringerne fra første års drift er de revideret ultimo

2015 for at sikre, at helikopterne fortsat sendes til

de rigtige patientgrupper.

Når helikopteren sendes afsted, sker det altid efter

en vurdering af, om der er en tidsgevinst enten i

forhold til at transportere patienten til den rette be-

handling eller at få en læge ud til patienten. Alvorlige

traumer og tidskritiske patienter, hvor liv og/eller

førlighed er i fare, er de primære patientgrupper.

Samtidig prioriteres det også at flyve til mindre øer,

selvom der ikke er tale om meget alvorlige og livs-

truende tilstande. Det kan spare øboende patienter

for lange vente- og transporttider, hvis der f.eks.

først går en færge næste dag.

Præhospital, der betyder ”før-hospital”,dækker

over hele forløbet fra en borger ringer 112 til

indlæggelse på et sygehus. Det ”før-hospitale”

beredskab indbefatter foruden akutlæge-

helikopterne også ambulancer, akutbiler og

akutlægebiler samt AMK-vagtcentraler (Akut

Medicinsk Koordinering), hvor de sundhedsfag-

lige 112 opkald modtages.

Alle sundhedsfaglige 112-opkald, dvs. akut

sygdom og tilskadekomst hos mennesker,

sendes fra alarmcentralen til regionernes

døgnbemandede AMK-vagtcentraler. Alle

opkald besvares af en sundhedsfaglig visitator,

der samarbejder med en teknisk disponent. De

vurderer hurtigt situationens alvor og omfang,

og sender den rette hjælp af sted.

ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 9

03 l AKTIVITET

FLYVNINGER I HELE LANDET

I 2015 har regionernes tre døgnbemandede akutlægehelikoptere været i luften i alt 2.569 gange. Det vil sige, at helikopterne i gennemsnit i 2015 er fløjet af sted til svært syge eller tilskadekomne borgere syv gange – døgnet rundt – året rundt.

”Vi flyver især til akutte patienter, der er i overhængende livsfare eller som fejler noget, hvor tiden er afgørende for at de får den rette behandling. Det kan f.eks. være en blodprop i hjernen eller i hjertet. Det kan være traume- patienter fra trafikulykker eller børn der er alvorligt syge f.eks. med meningitis” Jesper

Minutter40

30

20

10

40

80

120

160Kilometer

SKIVE

BILLUND

Minutter40

30

20

10

40

80

120

160Kilometer

Minutter40

30

20

10

40

80

120

160Kilometer

RINGSTED

BASER De tre akutlægehelikoptere hører til på hver deres

base i Skive, Billund og Ringsted. Baserne er stra-

tegisk placeret for at sikre den bedste dækning i

de dele af landet, hvor der er langt til de speciali-

serede behandlingssteder - f.eks. traumecentre og

hospitaler, der foretager akutte ballonudvidelser i

forbindelse med blodprop i hjertet eller brandsårs-

afdelinger.


ANTAL FLYVNINGER I 2015 FORDELT PÅ MÅNEDER OG BASER

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ialt

Billund 40 46 49 85 84 86 91 82 79 71 62 67 842

Ringsted 52 55 66 88 85 92 92 91 83 87 74 66 931

Skive 49 54 67 69 70 68 84 67 72 63 65 68 796

I alt 141 155 182 242 239 246 267 240 234 221 201 201 2569

FLYVNINGEROvenfor er flyvningerne i 2015 opgjort på måneder

og helikopterbase. I årets løb har Ringstedhelikop-

teren, fløjet flest ture efterfulgt af Billund og Skive.

Aktiviteten varierer gennem året med døgnets lyse

timer og vejrforhold. Dog er aktiviteten i årets sidste

kvartal med 623 ture væsentlig højere sammenlig-

net med 4. kvartal 2014, hvor der var 433 ture. En

af årsagerne til aktivitetsstigningen er bl.a., at der er

blevet arbejdet målrettet på at integrere og udnytte

akutlægehelikopterordningen i regionernes præho-

spitale organisationer og arbejdsgange.

Samlet set nærmer aktiviteten sig tre ture i døgnet

pr. helikopter. Aktiviteten forventes at stige yder-

ligere i 2016, som følge af, at helikopterne har fået

tilladelse til at lande i terræn om natten. Samtidig

etableres der særlige ind- og udflyvningskorridorer

på udvalgte steder rundt om i Danmark, der gør det

muligt at lette og lande trods dårligt sigte. Disse

udviklingstiltag og betydningen heraf er beskrevet i

detaljer i afsnit 06 og 07.

Ud af de 2.569 gange de tre akutlægehelikoptere

har fløjet i løbet af 2015, har de til sammen fløjet

1.344 patienter til behandling på hospitaler rundt

om i landet. Ved de øvrige 1.225 flyvninger har

helikopterens akutlæge kunnet give patienterne

specialiseret lægehjælp på skadesstedet, så de

efterfølg ende kunne transporteres videre til be-

handling med ambulance eller afsluttes.

Det sker også, at en opgave aflyses, mens helikop-

teren er undervejs. Aflysninger forekommer oftest,

fordi helikopterlægen har haft kontakt med ambu-

lancen på skadesstedet og vurderet, at der alligevel

ikke er behov for akutlægehelikopteren. Ved aflys-

ninger er helikopterne med det samme ledige og

kan flyve direkte videre til andre skadessteder.



"Som en del af en generel udvikling på det kardiologiske felt tager vi flere og flere hjertestoppatienter med ind på sygehuset, også patienter, som for få år siden blev vurderet til ikke af have en chance for at overleve. Vores opgave er at stabilisere dem under flyveturen. Ved hjælp af et mekanisk hjertemassageapparat kan vi holde blodforsyning til organerne i gang, selvom hjertet ikke slår. Vi kan også intubere patienterne og lægge dem i respirator. På den måde kan vi bevare vævet i hjernen, nyren, leveren osv. Det betyder, at der er en mulighed for at deres liv og førlighed kan blive reddet med behandling på et højt specialiseret sygehus" Jesper

Danmarkskort viser med farvekoder, hvor ofte helikopterne er

landet i de enkelte kommuner i 2015. Jo mørkere farve, desto

flere missioner har helikopterne været på i kommunen.

PATIENTER FORDELT PÅ INITIEL HELIKOPTERLÆGE-DIAGNOSE

Diagnose* Antal fløjne patienter Andel i pct.

Hjerte 499 37%

Hjerne 249 19%

Traume 220 16%

Forbrænding 90 7%

Andet 286 21%

I alt 1.344 100%

PATIENTGRUPPERHjertepatienter er langt den største gruppe, som

akutlægehelikopteren har fløjet med. Den næststør-

ste patientgruppe er akut opstået sygdom i relation

til hjernen eller centralnervesystemet.

Knap hver femte patient flyves under kategorien

’Andet’, som dækker eksempelvis forgiftninger,

vejrtrækningsbesvær samt andre diagnoser.

Ud over de nævnte diagnoser har helikopterordnin-

gen tilset og fløjet med en del børn.

GEOGRAFIDanmarkskortet viser med farvekoder, hvor ofte

helikopterne er landet i de enkelte kommuner i

2015. Jo mørkere farve, desto flere missioner har

helikopterne været på i kommunen.

Helikopterne har som vist på kortet været på flest

missioner i det vestlige Jylland, på Samsø og de

syd- og østlige områder af Sjælland.

Der ligger altid en sundhedsfaglig vurdering fra

AMK-vagtcentralen bag, når akutlægehelikopter-

ne sendes ud til syge og tilskadekomne borgere.

Den sundhedsfaglige vurdering sammenholdes

altid med den tidsmæssige gevinst ved transport

fra skadestedet til specialiseret behandling med

helikopter fremfor ambulance. Der er derfor meget

få flyvninger til områderne tæt på universitetsho-

spitalerne, hvor det er hurtigere at transportere

patienter til hospitalet med ambulance.

Kortet viser således tydeligt, at akutlægehelikop-

teren primært flyver til de områder, hvor akut syge

eller tilskadekomne borgerne har langt til speciali-

seret behandling.


MAND MED HJERTESTOP

Midaldrende mand på Midtsjælland får under fysisk anstrengelse kraftige

brystsmerter og falder livløs om. Ægtefælle giver hjertemassage indtil

ambulancen ankommer. Ambulanceredderne fortsætter med avanceret

førstehjælpsbehandling og akutlægehelikopteren fra Ringsted ankommer

12 minutter efter alarmopkaldet. Helikopterlægen supplerer med yderligere

behandling og manden genoplives og stabiliseres. Hjertekardiogram taget

på stedet viser stor blodprop i hjertet. Patienten flyves med helikopteren til

Rigshospitalet og modtages på hjerteafdeling 57 min efter helikopteren fik

alarmen. Patienten får akut undersøgelse og behandling med indsættelse

af stent i hjertets kranspulsåre.

LIVLØST BARN

Fire uger gammel dreng, der på grund af medfødt hjertefejl er opereret i de

første leveuger, bliver pludselig slap og ukontaktbar i hjemmet i Vestjylland.

Far giver hjertemassage. Ambulance og akutlægebil er fremme efter 15

minutter og akutlægehelikopteren fra Billund ankommer 22 minutter efter

alarmopkaldet. Der gives avanceret hjertestopbehandling, hvor der også

anlægges rør til luftvejen, så vejrtrækningen sikres. Der indsættes også

en knogle-kanyle, hvor der gives medicin og væske. Efter 25 minutter får

barnet atter kredsløb. Flyves til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Efter

25 minutters flyvetid modtages barnet på Børneintensiv Afdeling. Drengen

vågner langsomt op efter behandling og er i dag frisk og har ingen mén efter

hjertestoppet.



HELIKOPTERENNorsk Luftambulanse (NLA) vandt i 2013 opgaven

som leverandør af helikopterne i Den Landsdæk-

kende Akutlægehelikopterordning. Regionerne ejer

baserne og lægerne i helikopterordningen er ansat

af regionerne. Det øvrige mandskab er ansat i Norsk

Luftambulanse med arbejdssted i den danske

ordning.

Regionerne har kontrakt med NLA frem til 2020

med mulighed for forlængelse på yderligere 3 år.

Herefter skal kontrakten i udbud igen.

Helikopterne er en opgraderet EC135P2e, der er

produceret af Airbus Helicopters i juni 2014. De har

en marchhastighed på

ca. 240 km/t.

Helikoptertypen er forholdsvis lille. Det betyder,

at den kan lande på et areal helt ned til 25x25 m.

Den kan derfor ofte lande så tæt på patienten, at

man undgår at skulle transportere patienten med

ambulance frem til helikopterlandingspladsen. Det

sparer værdifuld tid.

Helikopteren vejer ca. 3 tons, når den er fuldt

udstyret og tanket. Vægten har stor betydning for,

hvor helikopteren kan lande. Jo mindre den vejer, jo

mindre risiko er der for gennemsynkning på blødt

underlag

Helikopterne er udstyret med det nyeste flyvetek-

niske udstyr, der skal sikre, at transport af patien-

terne foregår hurtigt og sikkert både nat og dag.

Helikopterne kan flyve i næsten al slags vejr og med

den indbyggede automatpilot er det muligt at flyve

udelukkende på instrumenter.

Når helikopteren flyver sidder piloten forrest til

højre, HCM’en til venstre og lægen bag piloten.

HELIKOPTEREN ER BLANDT ANDET UDSTYRET MED:

• Nyeste Garmin GTN750 GPS-navigation

• Natlysbriller og kraftige søgelamper, som læge og

HCM bruger til at lyse efter forhindringer f.eks.

højspændingsledninger, flagstænger mv. ved natlanding.

• Seneste Euronav 7 moving map incl. komplet

obstruktionsdatabase

• Telephonics RDR1600 vejr- og eftersøgningsradar

04 l HELIKOPTER, MANDSKAB OG BASER

BAG OM AKUTLÆGE- HELIKOPTEREN

10, 2 m

DimensionerLængde 10, 2 mAfstand, hale til jord 0,76 mBredde (stel) 2,11 mHøjde 3,64 mRotor ø10,2 m

2,11 m

3,64 m

3,64 m

0,76 m0,59 m

Airbus HelicopterEC135P2e


MANDSKABAkutlægehelikopterne bemandes af tre personer:

en pilot, en præhospital akutlæge og en HEMS Crew

Member (HCM), som er en specialuddannet ambu-

lanceredder.

Piloterne er nøje udvalgt, og der stilles høje krav

til erfaring med flere forskellige slags flyvning og

antallet af flyvetimer.

Den præhospitale akutlæge er anæstesiologisk

speciallæge med uddannelse og erfaring i præho-

spital behandling. Alle læger har stor erfaring fra

kørsel med akutlægebil og har derfor flerårig rutine i

at vurdere og behandle akut svært syge og tilskade-

komne patienter.

HCM’en har en vigtig og svær rolle, da han skal løse

meget forskelligartede opgaver. HCM’en skal både

kunne navigere og hjælpe piloten under flyvningen

og assistere lægen i behandlingen af patienten.

Alle ansatte i akutlægehelikopterordningen er højt

kvalificerede. Der stilles store krav til det operative

mandskabs faglige kompetencer, erfaringer samt

fysisk og psykisk robusthed og ikke mindst deres

evne til samarbejde. I udvælgelsesprocessen er det

langt fra alle, som kommer gennem nåleøjet. Alle ud-

valgte har gennemgået et intensivt træningsforløb.

VAGTDÆKNING OG MOBILISERINGSTIDDe tre akutlægehelikoptere er døgnbemandede.

Piloten og HCM’en er på vagt en uge af gangen,

mens lægen typisk er på vagt 1-3 døgn af gangen.

I en vagtperiode skal mandskabet være klar til at

flyve døgnet rundt.

I dagtiden er der en mobiliseringstid på 4½ minut.

Det vil sige, at helikopteren skal være i luften

indenfor 4½ minut efter der er indkommet et

alarmopkald. Om natten kan planlægning af turen

og vurdering af vejret være mere kompliceret, og det

kan tage længere tid.

Modstående billedserie viser

crewets opgaver ved et alarmopklad.

MOBILISERINGS TID: 4½ MINUT FRA ALARM TIL AFGANG

Alarm Planlægning Klargøring Afgang

5

3

4 12

5

3

4 12

5

3

4 12

5

3

4 12

5

3

4 12


ET DØGN MED AKUTLÆGEHELIKOPTEREN

kl. 08.30 Morgenmad og morgenbriefing omkring vejret.

Vagtskifte læge og overlevering.

kl. 09.00 Daglige tjeklister og opgaver. I dag optælling

i medicinskabe.

kl. 13.00 Frokost

kl. 13.50 Alarmmelding om færdselsuheld på motorvej.

Lastbil involveret. Patient behandlet. Dødelig udgang

og retur til basen

kl. 17.30 Træning af natlanding i terræn, hvor lægen har en stor

rolle i sikring af landingssted og mulige hindringer

kl. 18.05 Afbryder træning pga. melding om forbrændt barn,

der skal flyves til Rigshospitalet.

kl. 20.30 Helikopter befinder sig nord for Fyn - retur fra

Rigshospitalet og får melding om ung mand med

hjertestop i sønderjylland. Patient flyves til Odense

Universitetshospital og overlever

kl. 22.00 Aftensmad

kl. 23.00 Godnat

kl. 00.20 Melding om solouheld i ’trekants-området’ med bil i

brand. Helikopter ankommer 8 minutter

efter alarmering og lander i terræn – ved siden af

skadesstedet. Patienten stabiliseres og flyves til

Rigshospitalet med ankomst 90 minutter efter

der blev ringet 112

kl.04.30 Tilbage på Billund basen, hvor standby-crew

står klar, da vagtcrew ikke har mere flyvetid tilbage.

BASENDe tre helikopterbaser i Billund, Skive og Ringsted

blev bygget i 2014 og ejes af regionerne. NLA har

brugsretten i kontraktperioden og er ansvarlig for

den daglige drift af baserne. De tre baser er ens i

deres opbygning, hvilket har været med til at holde

udgifterne til byggeriet nede. Det har også den for-

del, at mandskabet kan tage vagter på alle tre baser

uden at ændre i rutiner og arbejdsgange.

Det stiller krav til indretningen, at mandskabet er på

vagt på baserne i op til en uge af gangen. Den skal

både være funktionel og samtidig skal crewet uan-

set, hvad de lige er i gang med – bad, madlavning,

træning osv., kunne være klar til at lette indenfor

4½ minut.

Indretningen af basen tager derfor højde for, at der

er hurtig adgang til helikopteren – f.eks. er køkken

og opholdsrum placeret i nærheden af hangaren,

hvor helikopteren står klar. Samtidig skal tekniske

og flyoperative krav bl.a udflyvningskorridorer og

skinnesystem være opfyldt, så helikopteren hurtigt

kan køres ud af hangaren og flyve mod et skades-

sted. Hangaren indeholder samtidig også værk-

stedsfaciliteter og teknikerrum til flymekanikere,

medicinrum, træningsfaciliteter m.m.

Vagtværelser og fællesfaciliteter er desuden ind-

rettet efter princippet om, at crewet skal arbejde

sammen som et team på vagten, – både når det

gælder de flyvende missioner, men også når det

gælder dagligdags opgaver såsom madlavning og

oprydning.

På baserne er der fire vagtværelser til det vagtha-

vende crew. Vagtværelserne er enkelt indrettet

med seng, bord, skab og wc/bad. Der er ikke fjern-

syn på værelserne, så TV-kiggeri foregår i stedet i

opholdsstuen som en social aktivitet sammen med

det øvrige crew. Baserne har også plads til overlap-

pende crews, der afløser hinanden.



MØD EN PILOT

MOTIVATIONEN?Det er et meget afvekslende job med rigtig godt

kollegialt samvær på baserne. Det spiller en

kæmpestor rolle for mig. Vi er på vagt syv døgn ad

gangen, og det liv vi har sammen på basen, hvor vi

laver mad, træner og holder os klar til at flyve ud for

at gøre en forskel for mange af vores medborgere

er helt fantastisk og ret unikt. Det er med til at gøre

det her til verdens bedste arbejdsplads.

UDFORDRINGEN?En af de mest udfordrende opgaver for mig som

pilot er at kunne sige nej til at flyve. Som pilot har

jeg ansvaret for besætningens sikkerhed. Det er

min opgave at vurdere, om det er sikkerhedsmæs-

sigt forsvarligt at flyve, godt hjulpet af en række

sikkerhedsmæssige procedurer.

Jeg sætter aldrig crewets sikkerhed på spil. Men

hvis vi f.eks. får at vide, at en opgave drejer sig

om et barn med luftvejsproblemer, så presser vi

citronen og går ofte helt til kanten af det mulige for

at gennemføre flyvningen. Her er det min opgave at

vide præcis, hvor kanten går. Jeg skal kunne sætte

foden ned og sige nej til at flyve, når det ikke er

forsvarligt, også selvom vi ved der er en patient, der

har brug for hjælp.

DE SVÆRE OPLEVELSER?Jeg har en civil baggrund fra off-shore industrien og

har aldrig tidligere stået over for en trafikulykke, så

det var en af mine største bekymringer, da

jeg startede.

Men jeg flyver sammen med meget erfarne folk og

vi er gode til at hjælpe hinanden med at få styr på

tankerne på vej ud til skadestedet. Vi får altid en

kort melding fra AMK-Vagtcentralen om, hvad vi

flyver ud til og har måske 10 minutter i helikopteren,

hvor vi kan forberede os også mentalt på, hvad vi

skal møde.

Jeg oplever også at det at deltage aktivt og hjælpe

med det praktiske på skadestedet, gør det nem-

mere. Det kan f.eks. være at hjælpe med at hente

udstyr fra helikopteren og planlægge logistikken i

forhold til, hvordan vi får patienten ind i helikopte-

ren og hvordan vi udnytter tiden bedst muligt på

skadestedet.

Vi har desuden en fast struktur med debriefing

efter hver eneste tur. Og vi har god mulighed for at

vende tilbage til en hændelse, der bider lidt ekstra,

og vende den igen med kollegaerne, fordi vi er på

basen sammen i syv døgn. Så man kan få lukket

tankerne om en hændelse.

”Jeg prøver altid at holde mig for øje, at vi er på vej til nogle mennesker, der har den værste dag i hele deres liv, og så kommer vi og tilbyder den bedste sundhedsfaglige hjælp, Danmark kan præstere. ”


Lars Koorsgaard Kvols, 36 år

Titel: Chief Pilot Denmark

Uddannelse: Helikopterpilot i 2005

Har fløjet akutlægehelikopter i Danmark siden 2012

Erhvervserfaring: - 5000 flyvetimer

- Instruktør

- Kontrollant for Trafik & Byggestyrelsen

- Offshore pilot i Danmark, Norge, Finland, England og Afrika

Jens Brock Larsen, 48 år

Titel: Hems Crew Meneber (HCM)

Special uddannet ambulance redder

Uddannelse: Brandmand og paramediciner

Har fløjet akutlægehelikopter i Danmark siden 2011

Erhvervserfaring: 26 år i ambulancetjenesten

OPGAVEN?Jeg byder ind med dels min flyoperative uddannel-

se og dels min sundhedsfaglige uddannelse. Det

vigtigste for mig er at spille piloten bedre i

de flyoperative sammenhænge og at spille lægen

bedre i behandling af patienten.

I de her opgaver, hvor man ofte kan være presset

ud på sin maksimale ydeevne i fagligheden, vinder

man rigtig meget ved, at alle kan understøtte

hinanden. Derfor arbejder vi som et tæt team og

træner både patientopgaver og flyoperative opga-

ver sammen. Det er afgørende at vi har respekt og

anerkendelse for hinandens fagområder, så vi tør

spille hinanden bedre til gavn for patienten.

Vi skal kende hinandens funktioner så godt, at vi

fornemmer et behov før det bliver udtalt.

Hvis lægen f.eks. er i gang med at intubere og sikre

luftvejene hos en motorcyklist, der er kørt galt,

er det en stor hjælp, hvis piloten opfatter, at lægen

har svært ved at se værdierne på monitoren på

grund af skarpt sollys og lige lægger et tæppe over.

MOTIVATIONEN?Det giver rigtig megen mening at kunne bidrage til

ambulancernes gode indsats på landjorden. Det er

en stor glæde, at jeg kan bidrage til, at vi kan tilbyde

hårdt ramte patienter den allerbedste behandling

som sundhedsvæsenet har til rådighed både på

skadestedet, og når vi flyver dem til specialiseret

behandling.

DE SVÆRE OPLEVELSER?Jeg har en god mental model, som jeg gerne deler

med mine kolleger. I evaluering og debriefing af

opgaven, arbejder vi med at hælde tingene ud på

bordet, så vi kan sætte ord på og snakke om det

svære. Til sidst kan vi så putte det i et syltetøjsglas

med låg og sætte det op på en hylde. En gang imel-

lem falder det der syltetøjsglas ned fra hylden, og

det er et signal fra underbevidstheden, om at der

er en bestemt svær hændelse, som man skal have

åbnet op for og talt om én gang til.

Jeg har set lidt af hvert gennem årene, men føler

mig stadig som et helt menneske, så det virker.

Det er et godt visuelt værktøj, som legaliserer at

der kan være svære følelser og at man bliver påvir-

ket af det, man ser. Sådan skal det være, men man

skal også kunne parkere det igen.


MØD EN HCM

”Vi er som en taburet der skal hvile på tre ben. Der hvor kompetencerne er mest i brug og hår-dest presset, træder de andre til og hjælper.”


I samspillet med pilot og HCM’en er min opgave at

sætte fokus på og højne det medicinske niveau.

På basen har jeg sammen med HCM’en ansvaret for,

at helikopteren er fuldstændig opdateret med me-

dicinsk udstyr, så vi altid er klar til at lette med kort

varsel. Under flyvningen forbereder vi os på, hvad

vi kan forvente at komme ud til, og på skadestedet

er det naturligvis min opgave i samarbejde med

resten af crewet at give patienten den optimale

behandling. At redde de liv, der kan reddes og bringe

patienten det rette sted hen første gang.

UDFORDRINGERMed helikopteren opererer vi jo i hele

Danmark. En af udfordringerne er derfor

at have et godt overblik over, hvad de

kan på de forskellige lokale hospitaler.

Det er vigtig at vide for at vi kan flyve

patienten direkte til den afdeling, hvor

han eller hun kan få den bedste behand-

ling. Det brugte jeg en del krudt på at få overblik

over i starten, men vi flyver typisk lidt fra alle

helikopterbaser, så man lærer områderne at

kende og har også fået bedre værktøjer til at

få overblik over mulighederne.

Desuden er vi blevet rigtig gode til at samarbejde

med de andre præhospitale enheder, som ofte ken-

der logistikken i området. Man kan jo ikke vide alt

om alting, men jeg har opdaget, at vi tilsammen er et

kæmpestort netværk,der er klædt godt på og kan

hjælpe hinanden med at finde den optimale løsning

for patienten. Så jeg kan sænke skuldrene lidt.

MOTIVATIONENDet, der driver mig, er samarbejdet med yderst

dedikerede piloter og HCM’er. Det at være del af et

team, der sætter en superhøj faglig standard, fordi

vi gerne vil redde alle de patienter, vi på nogen måde

kan redde. Vi er et ekstremt stærkt hold, som kan

gøre en forskel på et højt fagligt niveau, netop fordi

vi kender hinanden så godt, ved lige nøjagtig hvad

vi hver især kan, hvad vores opgaver er og hvad der

er målet.

DE SVÆRE OPLEVELSERAlle læger, der flyver med helikopteren, har mange

års erfaring og har allerede oplevet meget.

Man lærer at lægge en professionel distance og

fokusere på indsatsen, når man er på skadestedet.

Det er klart, at hvis man f.eks. står med et barn der

dør under triste omstændigheder, så bliver vi da kede

af det og kan også sammen græde med forældre-

ne. Vi er jo helt almindelige mennesker. Men efter

så mange år tager man det sjældent med hjem, så

kunne man ikke være der.

Vi er også altid ude som et hold, der oplever det

samme. Efter hver tur laver vi en systematisk debri-

efing, hvor vi blandt andet gennemgår kommunika-

tionen med samarbejdspartnerne, det flytekniske

med f.eks. anflyvning til skadestedet og om der er

noget, vi skal gøre anderledes en anden gang.

Her spørger vi også altid hinanden, om der var noget

i situationen, der påvirker på det personlige plan.

Og så snakker vi om det. Vi er gode til at passe på

hinanden og hjælpe hinanden. Ellers kunne man slet

ikke lave det, vi gør.


MØD EN AKUTLÆGE

”Det er en stor fornøjelse at komme ud og redde liv, som måske ikke ville være reddet, enten fordi andre læger ikke kunne nå frem eller fordi der er for langt til et sygehus. Jeg glæder mig altid til at komme på arbejde med helikopteren.”


Jesper Hedegaard 43 år,

Uddannelse: Speciallæge i anæstesi.

Har arbejdet som akutlæge i helikopterordningen siden 2014

flyver ca. 3-4 døgn om måneden.

Er til daglig overlæge på Aarhus Universitetshospital.

05 l LÆGEFAGLIGT UDSTYR I HELIKOPTEREN

FLYVENDE INTENSIVSTUE

Populært sagt kan helikopteren fungere både som

fremskudt akutmodtagelse og intensiv afdeling, når

den flyver ud til de allermest syge og tilskadekom-

ne patienter. I kabinen på helikopteren er der plads

til en patient og akutlægen. I særlige tilfælde kan en

pårørende f.eks. ved syge børn flyve med.

Da pladsen i helikopteren er trang klargøres patien-

ten altid inden afgang. Lægen sidder bag i helikopte-

ren ved siden af patienten, og har fra denne position

de samme behandlingsmuligheder som i en ambu-

lance. Eksempelvis kan patienter med hjertestop

stødes eller få hjertemassage under transporten.

Patienterne indlades i helikopteren enten gennem

bagdøren eller gennem den ene sidedør.

• Monitor, der måler hjerterytme, Blodtryk, iltmætning i

blodet, samt kuldioxid i udåndingsluften hos patienter der

er lagt i kunstig coma. Monitoren kan også give stød ved

hjertestop.

• Respirator, som giver luft til patienter

der ikke selv kan trække vejret

• En mekanisk hjertemassagemaskine,

der kan bruges under flyvningen

• Ilt

• Ultralydsudstyr

• Køleboks med blod og plasma

• Medicin til brug ved akut sygdom og tilskadekomst

• Sprøjtepumper til dosering af medicin,

som gives kontinuerligt

• Immobiliseringsudstyr, som bruges

ved svær tilskadekomst

• Kommunikationsudstyr, så der kan kommunikeres med

AMK vagtcentralen, samt andre præhospitale enheder.

Endvidere har vi mobiltelefon og satelittelefon.

OMBORD PÅ HELIKOPTEREN ER DER BL.A. FØLGENDE UDSTYR TIL BEHANDLING AF PATIENTER:

”Den præhospitale indsats bevæger sig i stigende grad mod at behandle mere og mere effektivt. Vi skubber hele tiden grænsen for hvilken behandling, vi kan lave på skadestedet og i helikopteren” Jesper

”Man kan godt betragte helikop-teren som en lille intensiv stue. Vi har alt det udstyr der skal til og kan næsten det samme. Vi har en respirator, vi har en maskine til hjertemassage, vi kan give blod og behandle med medicin, som stimulerer hjertet effektivt, behandle uregelmæssige hjerterytmer, choktilstande, smertebehandle osv.” Jesper

SVÆR TILSKADEKOMST I VESTJYLLAND

68-årig mand bliver klemt under sammenstyrtet garage. Han frigøres af

kollegaer og ambulance ankommer. Han behandles af ambulance, akutbil og

akutlægebil, som giver ham ilt, intravenøs væske og smertestillende medicin.

Akutlægehelikopteren fra Skive ankommer 24 min efter alarmeringen og

opstarter transfusion med blod og plasma, da patienten har ustabilt kredsløb

med tegn på indre blødninger og er i forvejen i behandling med blodfortyndende

medicin. Patienten flyves til traumecentret på Aarhus Universitetshospital,

hvor han afleveres efter 40 minutters flyvning. CT-skanningen viser, at

patienten havde flere ribbensbrud på rygsøjlen, svært brud af bækkenet

og venstre skinneben. Patienten opereres akut og er efterfølgende stabil.

I Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning

arbejdes der løbende på at udvikle de flyvetek-

niske muligheder, så man kan gennemføre flere

missioner i mørke og dårligt vejr. Målet er at kunne

hjælpe flest mulige borgere.

Natlanding i terræn er en af de væsentligste for-

bedringer. Siden starten af akutlægehelikopter-

ordningen har crewet haft mulighed for at anvende

særlige natbriller, der forstærker lyset ca. 5.000

gange. Når man bruger natbrillerne under flyvning,

kan der landes på såkaldte pre-rekognoscerede

pladser om natten. Det betyder, at man i forvejen

har undersøgt om der er hindringer for indflyvnin-

gen, f.eks. bygninger, vindmøller og flagstænger.

Når en plads er pre-rekognosceret kan man lande

der også om natten. Ambulancen kan så ankomme

med patienten, der omlades til helikopteren og

flyves til specialiseret behandling.

På baggrund af de gode erfaringer med natlanding,

fik akutlægehelikopterordningen i november

06 l NATLANDING OG NATLANDING I TERRÆN

NÅR MØRKET FALDER PÅ ....

2015 tilladelse fra Trafik- og byggestyrelsen til at

gå skridtet videre og bruge brillerne til at lande i

u-rekognoscerede områder om natten. Proceduren

kaldes ”natlanding i terræn” og bruges, når der er

et særligt tidskritisk behov og piloten samtidig

vurderer, at det er forsvarligt i forhold til hindringer,

vejrforhold mv.

Inden afgang kigger crewet på satellitkort for at

identificere det bedst egnede landingssted.

I nogle tilfælde er det derfor muligt at lande så

tæt på skadesstedet, at patienten ikke først skal

transporteres i ambulance.

Med muligheden for at lande tæt på skades-

stedet om natten, bidrager helikopteren til at få

hurtig specialiseret lægehjælp frem til patienten.

Desuden spares vigtige minutter i transporten til

specialiseret behandling på universitetshospitaler-

ne. For de mest kritiske patienter betyder minutter

ofte forskellen mellem liv og død.

”Der er ingen tvivl om, at det giver en tidsmæssig fordel, når vi kan lande på selve skadestedet. Danmark er jo supergodt dækket ind med ambulancer, så ofte er der reddere på skadestedet, når vi ankommer. Men vi medbringer blandt andet blod og kan give dette under transporten til sygehuset. Her kan det gøre en stor forskel, at vi nu kan lande på en landevej midt om natten, hvis der er sket et alvorligt trafikuheld og en patient bløder voldsomt. Hvis patienten hurtigt får blod, bliver patientens chance for at overleve større.” Jesper


”Tidligere har vi kun haft tilladelse fra Trafikstyrelsen til at lande på allerede kendte, såkaldt rekognoscerede pladser, f.eks. fodboldbane og parkeringsplader, som vi har haft indflyvningsprocedurer til. Nu må vi faktisk lande på Gårdmand Jensens mark eller på landevejen ved en trafikulykke om natten”

Lars


Generelt er dårlig sigtbarhed den største enkelt-

stående årsag til, at akutlægehelikopterne ikke

kan flyve. De kan flyve i regn, sne og vind op til

stormstyrke, men har problemer med at lande uden

for de etablerede lufthavne, når der eksempelvis er

tåge eller lavt skydække. Når landingsstedet ikke

kan ses fra luften, er det farligt at forsøge at lande.

Piloten har derfor brug for særlige hjælpemidler til

at kunne foretage sikker landing.

Foruden implementering af natlanding i terræn har

der i 2015 været arbejdet målrettet på at forbedre

landingsmulighederne ved de større hospitaler, så

det næsten altid er muligt at lande med en patient

uanset vejret.

Projektet er foregået i tæt samarbejde med Trafik-

og Byggestyrelsen. Det går ud på at etablere en

række virtuelle indflyvningspunkter (Point in Space

– PinS) ved hospitalerne, som helikopterens auto-

matpilot kan følge. Indflyvningspunkterne viser den

optimale indflyvning til et givent punkt i forhold til

lokale hindringer som f.eks. bygninger, master mv.

Når helikopteren anflyver et hospital med automat-

pilot, er det crewets opgave at monitorere instru-

menterne og vurdere, om helikopteren er på rette

kurs. Ca. 70-150 meter over helipad’en, går piloten

over til visuel flyvning og lander helikopteren

som normalt.

07 l GPS-PINS

FLYVNING I DÅRLIGT VEJR


Slutpunktets lave højde betyder, at det er muligt

at lande i meget dårligt vejr, f.eks. når skyerne

ligger lavt. Uden muligheden for at anflyve med

autopilot og instrumenter er det ikke tilstrække-

ligt sikkert at gå igennem skydækket. Der kan i

princippet stå en mast eller en vindmølle, som ikke

er registreret på kortet. Derfor er det ikke tilladt at

flyve gennem en lavt hængende sky uden hjælp

fra indflyvningspunkterne.

Instrumentanflyvning kan også bruges i tåge.

Tågen kan dog være så tæt, at helipad’en ikke kan

ses, når instrumentanflyvningen stopper. I disse

situationer må landing afbrydes, og der skal så

findes et alternativt sted at lande med patienten.

Som en hjælp til at forudse og undgå sådanne situa-

tioner er instrumentlandingspladserne udstyret

med meteorologisk udstyr, der sender trykmålinger

til helikopteren og flere kameraer. Kameraerne tager

fire billeder i timen, som giver crewet mulighed for

at vurdere de konkrete landingsforhold.

Allerede under planlægning af opgaven på

HEMS-basen kan crewet vurdere, hvilket hospital,

det er bedst at flyve patienten til, og undervejs

og på skadestedet kan de tjekke vejret og de

lokale forhold på en iPad, mens patienten

indlades i helikopteren..

I januar 2016 er der etableret instrumentindflyv-

ninger til Rigshospitalet og Aarhus Universitets-

hospital. I løbet af første halvår af 2016 forventes

yderligere instrumentindflyvning til hospitalerne i

Ålborg, Odense og Slagelse at være etableret.

TUR TIL SØNDERJYLLAND I DÅRLIGT VEJR

Tidligere rask dreng på tre år, der har været syg i

et par dage med opkastninger bliver tiltagende

sløv og udvikler røde prikker og små blodspræng-

ninger i huden. Ambulance og akutlægebil

sendes afsted og starter behandling med ilt,

intravenøs væske og anitbiotika. Barnet bliver

tiltagende dårlig trods behandling. Akutlæge-

helikopteren fra Billund tilkaldes for hurtigt at

kunne transportere drengen til specialiseret

behandling på sygehuse. Vejret er meget dårligt

med lav sigtbarhed og helikopteren kan derfor

ikke lande på hjemadressen.

Det aftales at lave mødested med overlevering

fra ambulance til helikopter i en nærliggende

lufthavn. Akutlægehelikopteren flyver IFR (in-

strumentflyvning) til lufthavnen og lander via

instrumenter. Lægen på helikopteren supplerer

behandlingen ved at lægge barnet i kunstig

koma og kobler barnet til respirator, der sikrer

vejrtrækning.Barnet flyves herefter mod Odense.

Ved hjælp af helikopterens instrumenter, var det

muligt at flyve ned under skydækket i Odense

Lufthavn og flyve det sidste stykke under skyer-

ne til endelig landing ved Odense Universitets-

hospital. Den samlede flyvetid fra Sønderjylland

til universitetshospitalet var 30 min.

Der er desuden etableret mulighed for instrumen-

tindflyvning på helikopterbaserne. På sigt forventes

det, at der etableres GPS-PinS rendezvous-punkter

på strategiske steder, hvorfra der er lang køretid

til de specialiserede hospitalsafdelinger. Dette vil i

højere grad gøre det muligt at lande tæt ved patien-

terne og skadesstedet - også i dårligt vejr.

Muligheden for anflyvning på instrumenter er endnu

ikke fuldt udbygget: Det er derfor for tidligt at kon-

kludere på effekten. Norske erfaringer viser dog,

at det kan gøre det muligt at reducere andelen

af aflyste flyvninger på grund af dårligt vejr fra

ca. 20 pct. til 5 pct. I den danske ordning måtte

helikopterne i 2015 afvise at flyve 235 ture på

grund af dårligt vejr. Det svarer til knap otte

procent af de indkomne alarmeringer. Med de

nye muligheder forventer man, at dette tal vil

blive endnu mindre.

Selvom der etableres indflyvningspunkter, som

automatpiloten kan følge, vil der stadig være situ-

ationer, hvor akutlægehelikopteren ikke kan flyve.

Det kan f.eks. være så tæt tåge, at landing ikke er

sikker. Der kan også være særlige atmosfæriske

forhold som f.eks. underafkølet luft i skyerne, der

betyder, at helikopteren overises, hvis man flyver

igennem dem. I disse situationer er der ikke andet

at gøre end at vente på, at vejret klarer op.


I 2015 blev der nedsat et forskningsudvalg under

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning.

Udvalget skal bidrage til at skabe ny faglig viden, der

kan højne både behandlingsmulighederne og kvaliteten

i akutlægehelikopterordningen.

I det første år har forskningsudvalget primært fokuseret

på at etablere forskningsorganisationen og beslutte

en forskningsstrategi for perioden 2015 – 2020.

Desuden har udvalget vedtaget procedurer for sam-

arbejde og behandling af ansøgninger.

Forskningsstrategien spænder over en bred vifte af

forskningsområder, fra klinisk epidemiologisk regis-

teranalyser over afprøvning og udvikling af faglige

procedurer, udstyr og medicin til samfundsvidenska-

belige forhold og kvalitetssikring.

I 2015 blev der afsat en økonomisk ramme på

400.000 kr. til forskning. I 2016 og frem til 2020 er der

afsat en årlig bevilling på 1.200.000 kr. Forsknings-

midlerne fordeles af forskningsudvalget på to årlige

møder i april og oktober.

Forskningsstrategien henvender sig primært til forsk-

ningsårsstuderende, ph.d.-studerende og tilknyttede

post.doc./seniorforskere samt klinisk arbejdende læger

indenfor det akutte og præhospitale område, men alle

interesserede opfordres til at indsende en ansøgning.

Forskningsstrategien, vejledning i ansøgning og ansøg-

ningsskema indes på akutlægehelikopterens hjemme-

side – www.akutlægehelikopter.dk

08 l FORSKNING

VIDENSKAB I HVERDAGEN


Udover disse tre projekter indgår Den Lands-

dækkende Akutlægehelikopter ufinansieret i to

internationale multicenterstudier, som kan få

vidtrækkende betydning for behandling af patienter

med henholdsvis livstruende blødninger og stor

blodprop i hjertet (STEMI).

”Prehospital Resucitation On Helicopter Study”. I studiet undersøges overlevelsen blandt traumepa-

tienter, der har modtaget blod i den initiale behand-

ling i akutlæge helikopteren.

”CONDI 2”. Studiet undersøger effekten af den ny behandlings-

metode RIC (remote iskæmisk perkonditionering)

hos patienter med blodprop i hjertet. Denne nye

behandlingsform er meget skånsom for patienten,

da den består i små serier af afklemning af blodfor-

syningen til en arm med en blodtryksmanchet.

De fire medicinske forskningsprojekter som Den

Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har

bevilget midler til – eller deltager ufinansieret i –

har stor betydning, da det er den mest akutte og

kritisk syge patientgruppe, som helikopterens crew

behandler og transporterer. Hurtig og rette indsats

samt tidlige og retvisende målinger kan have stor

betydning, når man skal vælge den rette behandling

på det modtagende hospital.

”Målsætningen er at arbejde med den absolut højeste faglige standard. Hvis der er en behandling, som der er evidens for og som er mulig, skal vi lære den, så vi kan redde så mange patienter som muligt” Jesper

FORSKNINGSPROJEKTERI 2015 har forskningsudvalget givet bevillinger til

tre projekter:

”Is there a correlation between end expiratory CO2 and arterial CO2 in pre-hospital patients on controlled ventilation?”

Ved hjælp af blodanalyseapparatet ”i-STAT” sam-

menlignes niveauet af CO2 hos ventilerede kritisk

syge og tilskadekomne patienter i hhv. blod og

udåndingsluft. Man har hidtil ment, at måling af CO2

i udåndingsluft gav et retvisende udtryk for blodets

CO2 indhold. Det er dog uklart om dette også gæl-

der for akut kritisk syge/tilskadekomne patienter.

Dette projekt lægger derfor op til at lave en direkte

sammenligning mellem CO2 niveauet i blodet og

udåndingsluften hos den enkelte patient.

”Laktat som prædiktor for død under indlæggelsen hos patienter indbragt med akutlægehelikopter i Danmark”. Laktat dannes i blodet ved f.eks. traume, dårlig

iltning eller dårligt kredsløb. Tidligere studier har

vist, at der er sammenhæng mellem laktat i blodet

og død. Projektet vil undersøge om måling af laktat

tidligt i forløbet hos akutte patienter vil kunne iden-

tificere de patienter som senere vil kunne udvikle

en livstruende tilstand, men som ikke umiddelbart

vurderes i livsfare. I projektet vil i-STAT blodanalyse-

apparatet blive benyttet til måling af laktat.

”Noise Exposure During Ambulance Operations”.

Projektet skal undersøge, hvordan hørelsen hos det

operative mandskab påvirkes, når de udsættes for

støj i forbindelse med udrykninger og flyvninger.


Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er

på lige fod med det øvrige danske sundhedsvæsen

omfattet af krav til kvalitetsarbejde og akkreditering.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er en række

målsætninger for kvalitet, som de enkelte behand-

lingssteder i det danske sundhedsvæsen skal leve

op til. De er udmøntet i kvalitetstandarder, der både

omhandler kvaliteten i patientforløb og de organi-

satoriske forhold. I en akkreditering gennemføres

et survey, hvor særligt uddannede medarbejdere

fra andre organisationer undersøger i hvor høj grad,

organisationen lever op til de fastsatte kvalitets-

standarder.

I forbindelse med akkrediteringen i 2015 har der

sammen med den norske helikopteroperatør

(NLA), været arbejdet med følgende elementer:

• Systematisk gennemgang af de ca. 50 akkre-

diteringsstandarder opstillet af DDKM for det

præhospitale område. Hertil er der udarbejdet en

række retningslinjer.

• Gennemførsel af evaluering / audit på de akkredi-

teringsstandarder, hvortil der er knyttet kvali-

tetsovervågning – eksempelvis journalaudit og

opfølgning på utilsigtede hændelser.

• Gennemførsel af tracer-forløb, hvor udvalgte heli-

kopterbaser fik uanmeldt besøg og procedurer

for patientbehandling mv. blev gennemgået.

I uge 49 gennemførte akkrediteringsnævnet deres

survey, hvor de besøgte en af helikopterbaserne.

Her gennemgik de procedurer, vurderede konkrete

patientforløb og interviewede både medarbejdere

og ledelse.

Survey-besøget blev fulgt op med akkrediterings-

nævnets formelle afrapportering og tildeling af

akkrediteringsstatus d. 14. januar 2016.

Akkrediteringen har været super moti-vende for os. Det har hjulpet os med at afsætte de nødvendige resurser til at sætte fokus på kvalitet i alle led. Og vi klarede det jo med bravour. Som ansvarlig for den del af proces-sen, der er foregået hos os i NLA, er jeg enormt stolt af, at så mange dygtige kolleger magtede at løfte en så kompleks opgave på så kort tid. Vi var mange fagligheder, der skulle arbejde sammen frem mod et mål. Det har været både lærerigt og fantastisk godt for os som organisation. Jens Brock

09 l AKKREDITERING AF HELIKOPTERORDNINGEN

KVALITETSARBEJDE


10 l SAMARBEJDE MED REGIONERNES AMK-VAGTCENTRALER

FÆLLES UDDANNELSE & ENSARTET PRAKSIS


De tre akutlægehelikoptere udgør ét samlet bered-

skab, som flyver til patienter i alle dele af landet. Når

en helikopter flyver afsted er der mange kommu-

nikations- og koordinationsopgaver, der skal tages

hånd om for at sikre, at hjælpen kommer hurtigt

frem og at patienten kommer hurtigt videre til rette

behandling - i første forsøg.

Medarbejderne på regionernes fem AMK-vagtcen-

traler binder alle løse ender sammen og sørger for

optimal logistik. Det er derfor vigtigt, at alle, der er

involveret i opgaven kender og forstår de opgaver,

som skal løses i fællesskab. For at styrke samar-

bejdet er der derfor i 2015 gennemført et tre dages

kursus for medarbejdere fra de fem regioners

AMK-vagtcentraler.

Uddannelsen har givet medarbejderne på

AMK-vagtcentralerne en dybere indsigt i de særlige

tekniske og arbejdsmæssige forhold i akutlægeheli-

kopter-tjenesten. Det har styrket deres kompeten-

cer i at udnytte det landsdækkende helikopterbe-

redskab bedst muligt i den daglige disponering af

de præhospitale resurser.

Tilbagemeldingerne fra uddannelsesforløbet har

været så positive, at det nu er besluttet, at kurset

skal være et årligt tilbagevendende tilbud for lan-

dets AMK-vagtcentraler.

”Medarbejderne i AMK-vagtcentralen er vores allervigtigste samarbejdspartnere. En tæt dialog og kommunikation med dem er helt central”

Jens Brock

Der er også taget initiativ til, at piloter og HCM’er i

2016 får følgevagter på AMK-vagtcentralerne, så de

omvendt får indsigt i de sundhedsfaglige visitatorer

og de tekniske disponenters arbejdsbetingelser.

ÅBENT-HUS PÅ BASERNEI 2015 blev der desuden afholdt åbent hus arrange-

menter på alle tre baser, hvor de tekniske disponen-

ter fra landets AMK-vagtcentraler blev inviteret til

rundvisning.

Arrangementerne har været godt besøgt og har

skabt er godt afsæt for erfaringsudveksling, viden

om hinandens arbejdsområder og givet mulighed for

at drøfte nogle af de udfordringer, som samarbejdet

ind imellem kan give.

Der er arrangeret flere åbent-hus arrangementer ulti-

mo 2016. Her er der foruden de tekniske disponen-

ter også inviteret andre samarbejdsparter f.eks. de

kørende beredskaber som politi og ambulancer.

”Uddannelsen foregår på helikopterbasen og hjælper os til at forstå hinandens opgaver. På AMK-vagtcentralen er de f.eks. blevet endnu bedre til at sortere de mange informationer, de står med i en kompleks situation og vurdere hvilke, der er vigtige for helikoptertjenesten. Det betyder, at vi flyver afsted fra basen på et bedre og mere oplyst grundlag end tidligere. De er også blevet rigtig skarpe til at sende akutlægehelikopteren til de mest relevante opgaver, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for patienten”. Jens Brock


Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning

deltager i øvelser over hele landet. Formålet er at

træne og tilpasse procedurer, så akutlægehelikop-

teren bliver brugt bedst muligt, hvis der sker en

større ulykke, et terrorangreb eller lignende hæn-

delser, hvor der er mange tilskadekomne og mange

beredskaber, der skal koordineres.

Helikopteren deltager oftest i øvelser, hvor der er et

behov for at træne, hvordan nedskrevne retnings-

linjer for samarbejde kan omsættes til praktisk

handling, f.eks. i forbindelse med en beredskabs-

hændelse.

Øvelserne er vigtige, fordi det i dagligdagen ikke

er muligt at opnå erfaring med samtidig koordine-

ring mellem mange forskellige aktører såsom politi

og militær.

I 2015 har akutlægehelikopterne deltaget i føl-gende øvelser:

• Fællesøvelse mellem HEMS og Militæret d. 23.

september 2015. Scenariet for denne øvelse var

et terrorangreb med over 20 tilskadekomne. På

denne øvelse var det muligt at træne procedurer

for flyvning til fælles skadessted sammen med

militæret. Det var første gang, at det civile og det

militære beredskab gennemførte en sådan fælles

øvelse. Film fra øvelsen kan ses på hjemmesiden


• Trygfondens øvelse for kystlivredning blev afholdt

uge 29 2015. Den Landsdækkende Akutlægehe-

likopterordning deltog i øvelsen, der blandt andet

gav vigtig træning i kommunikation og landing på

en befærdet strand med mange løse genstande.

• Øvelse for de frivillige 1-1-2 hjælpere på Avernakø

d. 9. maj 2015. Akutlægehelikopteren fik ved

denne øvelse trænet færdigheder i samarbejde

med civilt førstehjælperkorps.

Foruden øvelser med andre beredskaber, træner

crewet både flyoperative, sikkerhedsmæssige

og behandlingsorienterede færdigheder og pro-

cedurer hver gang de er på vagt og i andre faglige

sammenhænge.

11 l ØVELSER OG TRÆNING

ØVELSE GØR MESTER


”Vi skubber hele tiden grænsen for hvilken behandling, vi kan lave på skadestedet og i helikopteren. Hvis en patient f.eks. har en læsion i brystet efter et knivstik og som følge heraf hjertestop, kan vi i udvalgte tilfælde åbne patientens brystkasse og udtømme blod fra den sæk hjertet er lejret i. Dermed kan man i enkelte tilfælde sikre, at hjertet har plads til at slå. Samtidig kan man forsøge at lukke hullet i hjertet i enkelte tilfælde vil dette redde patientens liv. Vi gjorde ikke dette, da vi startede, men nu er nogle af lægerne parate til at gennemføre den slags livreddende operative indgreb. Det kommer vi til at træne mere i fremtiden” Jesper

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har i 2015

modtaget 10 klager.

9 af de 10 klager omhandler i en eller anden udstrækning de

støjgener, som helikopter-overflyvninger kan give. Klagerne

er primært borgere, der bor tæt på en helikopterbase eller bor

i en indflyvningskorridor til et større hospital. Sekretariatet for

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har be-

handlet klagerne og været i dialog med afsenderne. I de fleste

tilfælde er der fundet en løsning på problemet eks. at helikop-

teren flyver lidt højere / lavere i et forsøg på at gøre flyvningen

mere ”nabovenlig”.

Akutlægehelikoptere er pr. definition undtaget fra kommunens

støjregler i lighed med ambulancer, der kører med udrykning.

Borgere har derfor ikke lovhjemmel til at kræve ændrede ud-

flyvningsprocedurer el. lign. Men i de tilfælde, hvor gener kan

mindskes uden at forringe servicen og indsatsen for ordnin-

gens patienter, er det naturligt at tage dialogen og forsøge at

finde alternative løsningsmodeller.

I 2015 har helikopterordningen modtaget én klage, der

omhandler serviceniveauet. Klagen blev videresendt til Den

Landsdækkende Akutlægehelikopterordning fra Patientom-

buddet, der havde behov for en redegørelse fra ordningen før

de kunne afslutte sagen.

Den daglige ledelse af Den Landsdækkende Akutlægehe-

likopterordning, har evalueret behandlingen og behovet for

opfølgning på klagen. Det er besluttet, at der ikke er behov for

ændringer eller tiltag i nuværende praksis og behandling.

KLAGER


MEDLEMMER AF STYREGRUPPENDen Landsdækkende Akutlægehelikopter drives

af en tværregional styregruppe med repræsentan-

ter fra alle fem regioner. Koncerndirektør i Region

Hovedstanden, Svend Hartling er formand for styre-

gruppen. Alle overordnede beslutninger vedrørende

drift og videreudvikling af Den Landsdække Akutlæ-

gehelikopterordning træffes af styregruppen.

Formand: Svend Hartling,

Koncerndirektør

Region Hovedstaden

Sekretær

Jeanette Westberg

[email protected]

tlf.: 38 66 50 17

Region Hovedstaden: Sille Arildsen, Administrationschef,

Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet

Peter Anthony Berlac,

Enhedschef Præhospital Akutmedicin,

Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet

Region Syddanmark: Helene Vestergaard, Afdelingschef

Torsten Lang-Jensen, Præhospital leder

Region Sjælland: Benny Jørgensen, Præhospital direktør

Kirsten Margrethe Kuhn Iversen, Specialkonsulent

Region Nordjylland: Poul Anders Hansen, Præhospital leder

Søren Aagaard Christiansen, Chefkonsulent,

Den præhospitale virksomhed

Region Midtjylland: Else Ammitzbøll, Præhospital direktør

Rikke Skou Jensen, Vicedirektør, Sundhedsplan-

lægning

ORGANISERING


DAGLIG LEDELSE, SEKRETARIAT OG ORGANISATORISK INDPLACERING Dagligledelse

Olaf Grundtvig Barfoed, Administrativ leder

Troels Martin Hansen, Lægefaglig leder

Sekretariatet

Johannes Traberg Christiansen, Specialkonsulent

Stine Lyngborg Heslop, AC-fuldmægtig

Jette Zaupper, sekretær

Organisatorisk indplacering

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er

indplaceret som driftsorganisation i Præhospitalet

i Region Midtjylland på linje med Præhospitalets

øvrige afdelinger.

Landsdækkende

Akutlægehelikopter

styregruppe

Præhospitalets

ledelse

Adm/stab

Akutlægebilen/

Akutbiler

Ambulance- tjenesten

AMK-VCSiddende befordring

Sundhedsberedskab

Beredskabs-AMK

Forskningsafdeling

Landsdækkende

Akutlægehelikopter


I finanslovsaftalen for 2013 blev der årligt afsat 127

mio. kr. til drift af Den Landdækkende Akutlægehe-

likopterordning.

Leverandøromkostninger 95 mio. kr.

Vagtdækning, medicin, udstyr,

uddannelse forsikring mv.

18 mio. kr.

Basedrift, IT m.v. 14 mio. kr.

I alt 127 mio. kr.

ØKONOMI

UDGIFTERNE I ORDNINGEN FORDELER SIG OVERORDNET PÅ FØLGENDE TRE POSTER:



DISPONERINGS- RETNINGSLINJER

20. november 2015

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende

akutlægehelikopterordning i Danmark

Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i henholdsvis Skive, Ringsted og Billund

er etableret som supplement til regionernes eksisterende præhospitale beredskaber.

Akutlægehelikopterne skal bidrage til, at akut syge borgere med livstruende symptomer, der er bosat eller

opholder sig i langt fra specialiserede hospitaler, sikres hurtig adgang til præhospital speciallægebehandling,

samt sikre hurtig transport til specialiserede og højt specialiserede behandlingstilbud.

Akutlægehelikopterne bemandes med en præhospital akutlæge (specialuddannet anæstesilæge), en Hems

Crew Member (ambulanceredder) samt en pilot.

Principper for disponering og visitation Generelt tager disponeringen udgangspunkt i Dansk Indeks for Akuthjælp kombineret med tidsmæssige

forhold. De konkrete visitations- og disponeringsretningslinjer fremgår nedenfor. Der vil ske justering heraf,

hvis praksis viser, at der er behov for det.

Den sundhedsfaglige og tekniske disponering af de 3 akutlægehelikopterberedskaber varetages af de

regionale AMK-vagtcentraler og ud fra fælles principper. De 3 akutlægehelikoptere indgår i ét samlet,

tværregionalt beredskab og fremgår som fælles ressource i alle AMK-vagtcentralers elektroniske

disponeringssystemer. Helikopterne arbejder på tværs af regionsgrænser, og er ikke stationære. Således vil

alle helikoptere kunne disponeres til alle dele af landet, hvis der er behov herfor. Det er således den

nærmeste helikopter, jf. nedenstående tidskriterier, som disponeres til opgaven. Det bør dog samtidig

forsøges at opretholde det landsdækkende beredskab.

Patienter visiteres til hospital efter følgende principper:

1. Akutlægehelikopteren visiterer patienten til et hospital, jf. visitationsretningslinjer fra den region, hvor

patienten optages.

2. Ved tidskritiske tilstande kan der visiteres til nærmeste relevante hospital uden hensyn til, hvilken

region patienten er optaget i.

3. I situationer med dårligt vejr, kan vejrliget have afgørende indflydelse på visitationen og hvortil

patienten kan transporteres.

Såfremt en helikopter er på en opgave af mindre tidskritisk karakter, er det muligt at omdisponere

helikopteren til mere tidskritiske opgaver. Prioritering mellem flere sammenfaldende opgaver på tværs af

regionerne, foregår ved kontakt mellem de involverede AMK-vagtcentralers vagthavende læger /

sundhedsfaglige. Konferering skal foregå hurtigst muligt – gerne inden for få minutter. I visse situationer,

hvor der skal træffes en hurtig beslutning, kan der være behov for en mere entydig lægefaglig

afgørelseskompetence. I disse tilfælde kontaktes Region Midtjylland på telefonnummer 70 22 74 07

Piloten på akutlægehelikopteren har endegyldig beslutningsmyndighed i forhold til flyoperative forhold og

kan afvise opgaver, såfremt sikkerhedsmæssige forhold ikke er opfyldt – eksempelvis som følge af dårlige

vejrforhold. Øvrige forhold berettiger ikke til at afvise en patient som AMK-vagtcentralen har visiteret til

helikopteren efter nærværende retningslinjer.


Instruks for disponering Akutlægehelikopterne disponeres på forskellige tidspunkter i det akutte patientforløb på baggrund af:

1. 1-1-2 – opkald

2. Anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten

3. Henvendelser fra hospitaler

a. Rekvirering af interhospitale patienttransporter

b. Rekvirering af transport af tidskritiske donor-organer

c. Rekvirering af speciallægekompetence

4. Opgaver på ikke landfaste øer

Ad. 1) Primære Henvendelser til AMK/VC (fra 1-1-2, vagtlæge eller politi)

Disponering af akutlægehelikopter kan ske umiddelbart ved et direkte udkald til helikopteren, når den

sundhedsfaglige vurdering af nedenstående kriterier i Dansk Indeks tilsiger dette:

• Trafikuheld Bevidstløs A 32.01 Alvorlig personskade A 32.02 Højenergi A 32.03 Fastklemte A 32.04 Stort blodtab og bløder fortsat meget A 32.11

• Ulykke Bevidstløs A 33.01 Alvorlig personskade A 33.02 Højenergi A 33.03 Fastklemt person A 33.04 Stort blodtab og bløder fortsat meget A 33.11

• Storulykker/katastrofer A 04.01 – 04.11

• Drukning A 12.01 - 12.06

• Dykkerulykke A 13.01 - 13.07

• Svære brystsmerter og almensymptomer hos tidligere hjerterask samtidig med sundhedsfaglig

bestyrket mistanke om akut hjertesygdom A.10.3 - 10.6

• Bevidnet hjertestop og påbegyndt HLR A 01.01 og A 02.01

• Barn med alvorlig livstruende tilstand og helikopter er nærmeste lægeressource A 30.01 -30.16

• Afrevet legemsdel og der er tale om potentiel patient til landsdelsfunktion i Odense A. 33.05

Efter konference med AMK-lægen (maks. 2 minutter):

• Apoplexi med kendt umiddelbar debut af symptomer, halvsidig lammelse og talebesvær. Patient

til trombolyse A 26.03

Apoplexi med ovenstående symptomer samt afasi, hoved- og øjendrejning til modsatte side. Patient til trombektomi A 26.03


• Brystsmerter - Med kendt hjertesygdom - A 10.04-10.12

• Hovedpine, høj feber, nakkestiv/petechier og helikopter er nærmeste lægeressource A 19.05

• Forbrænding/ætsning > 15-20 % og 2. til 3. grad forbrænding specielt hoved hals + inhalationsskade. A 9.05 – 9.07 og A 22.07 – 22.09

Ad. 2) Anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten Disponering af akutlægehelikopter efter anmodning fra sundhedsfagligt personale, som har set patienten, kan ske ud fra følgende kriterier:

• Stor Apoplexi trombektomi / trombolyse

• Påvist STEMI i EKG

• Tidskritisk tilstand der kræver behandling på hospital med landsdelsfunktion

Derudover kan akutlægehelikopteren disponeres, når det vurderes, at der er behov for flere akutlæger på et

skadested, eller der er tale om større beredskabsmæssige hændelser, hvor helikopterlægen kan fungere

som indsatsleder sundhed.

Endelig gøres der opmærksom på, at akutlægehelikopterne er de eneste præhospitale ressourcer, der

medbringer blod, og dette kan derfor indtænkes i særlige tilfælde.

Tidskriterier Helikopteren kan disponeres i henhold til ovenstående kriterier, når en AMK-vagtcentral vurderer, at det vil være tidsmæssigt relevant, at bruge en akutlægehelikopter til opgaven – enten i forhold til at få en læge ud til patienten eller at få en tidskritisk patient til relevant behandlingssted. Det skal bemærkes, at de enkelte regioners serviceniveau respekteres således forstået, at tid til læge vil være tid til akutlægebil, hvor regionens serviceniveau bygger på akutlægebiler, og hvor serviceniveauet bygger på paramedicinerbemandede biler, vil udgangspunktet være tid til paramedicinerbemandet

akutbil.

De tekniske disponenter på AMK-vagtcentralerne vurderer – med baggrund i deres erfaring - på hver enkelt opgave den anslåede flyvetid for nærmeste helikopter inkl. omladninger, rendezvous mv. ift. tilsvarende transport med ambulance under hensyntagen til de aktuelle trafikale forhold mv. Omladningstid antages at være 10 min.

Ad. 3a) Rekvirering af interhospitale patienttransporter

Hospitaler kan undtagelsesvist rekvirere interhospitale transporter i tilfælde, hvor en overflytning er

tidskritisk (hastegrad A) og transporttiden vil kunne reduceres væsentligt ved brug af akutlægehelikopter.

Der vil normalt være tale om transport på tværs af regioner.

I alle tilfælde skal der foreligge en konkret lægelig vurdering, og det er således ikke alene tilstrækkeligt, at

der er tale om hastegrad A-opgave. Det er AMK-vagtcentralen, der har beslutningsmyndigheden (AMK læge

eller stedfortræder) og som i dialog med det relevante hospital tager beslutning om eventuel anvendelse af

akutlægehelikopter.


Hvis der træffes beslutning om anvendelse af akutlægehelikopter, kontakter AMK-vagtcentralen

helikopterlægen, der tager kontakt til den patientansvarlige læge på hospitalet mhp. nærmere aftale om

forløbet.

Ad. 3b) Rekvirering af transport af tidskritiske donor-organer

Transplantationscentre kan undtagelsesvist rekvirere transport af tidskritiske donor-organer fra

udtagested til transplantationscenter, når andre transportformer ikke vil kunne nå det indenfor gældende

tidsrammer.

Det er AMK-vagtcentralen, der på baggrund af en konkret lægelig vurdering og i dialog med det

relevante transplantationscenter, tager beslutning om eventuel anvendelse af akutlægehelikopter.

Ad. 3c) Rekvirering af speciallægekompetence

Hospitaler kan i ganske særlige tilfælde rekvirere speciallægekompetence, når der er tale om

akutte tidskritiske tilstande og det vurderes, at det ikke er muligt at overflytte patienten uden assistance

fra særlig højt specialiseret speciallægekompetence, som ikke er til stede på eget hospital (eksempelvis

tidlig specialiseret lægelig indsats ved for tidligt fødte børn med ustabile vitale funktioner, rumperet

aortaaneurisme) og andre transportformer er udtømte.

Det er AMK-vagtcentralen, der på baggrund af en konkret lægelig vurdering og i dialog med det

relevante hospital, tager beslutning og eventuel anvendelse af akutlægehelikopter.

Ad. 4) Opgaver på ikke landfaste øer

Hvis en AMK-vagtcentral på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering, vurderer at der er behov for at

få transporteret en person fra en ø hurtigt i land, så skal akutlægehelikopteren flyve på opgaven uanset

hastegradsvurdering.

Akutlægehelikopteren kan således foruden disponeringskriterierne nævnt ovenfor, også disponeres til B,

C og D opgaver på øerne når, der er risiko for at der kan ske en forværring af patientens tilstand, så der

er fare for liv og/eller førlighed, hvis patienten skal afvente færgetransport.

Disponeringen til en mindre hastende opgave på en ø skal ske ud fra en konkret lægelig vurdering og

ses i forhold til alternativ transporttid med færge el.lign.


Bilag 1

Ansvarsfordeling på skadested, og mellem skadested og AMK

I det følgende beskrives ansvarsfordelingen på skadesteder, hvor læge fra den landsdækkende

akutlægehelikopterordning er til stede samt ansvarsfordelingen mellem akutlægehelikopteren og AMK-

vagtcentralen.

Ansvar for visitation og disponering

AMK-Vagtcentralerne i de 5 regioner er ansvarlige for visitation og disponering af akutlægehelikopterne i

overensstemmelse med visitations- og disponeringsretningslinier for den landsdækkende

akutlægehelikopterordning i Danmark.

Den enkelte AMK-Vagtcentral har ansvaret for at visitere og disponere akutlægehelikopterne i forbindelse

med opgaver i egen region. AMK-Vagtcentralen har desuden det sundhedsfaglige ansvar og

beslutningskompetence til omprioritering eller afmelding af akutlægehelikopter på baggrund af

tilbagemeldinger fra allerede ankomne præhospital enheder.

Ansvarsfordeling på skadestedet

Først ankomne præhospitale enhed har det sundhedsfaglige ansvar på skadestedet indtil ansvaret

overdrages til præhospital akutlæge eller andet præhospitalt personale.

Præhospital akutlæge er øverste sundhedsfaglig myndighed og har behandlingsansvaret på skadestedet.

Dette gælder uanset om akutlægen er fra den landsdækkende akutlægehelikopterordning eller fra en

regional akutlægebil.

Overdragelse af behandlingsansvar dokumenteres i den præhospitale patientjournal.

Godkendt af styregruppen for den landsdækkende akutlægehelikopterordning d. 20. november 2015



Regionernes AkutlægehelikopterÅrsrapport 2015

© All rights reserved 2016

Regionernes Akutlægehelikopter

Denmark


Documents

Regionerne Akutlægehelikopter