Resume februar2014 vers2 web

Februar 2014

ResuméVækst i Danmark

Sådan fastholder vi opturenside 14

markeDsuDVikling

Muligheder for et positivt år side 24

FejlVurDering

De små slår ofte de storeside 10

nye liVsstils-siDer

Biler, gadgets og ny folkesportside 22

Handelsinvest

IMPERIET

SLAR TILBAGE

StoRBRitannienS StoRe SucceS Men en BoBLe LuReR

Faneblad

3 Leder

4 noter

6 Storbritanniens økonomi vokser – det samme gør fattigdommenEt af de europæiske lande, der for alvor har fået gang i væksten igen, er vores britiske nabo. Men samtidig stiger uligheden og utilfredsheden – især mod EU.

10 De undertippede vinder oftere, end vi tror Vores forestilling af at størrelse og styrke altid er en fordel, skal ændres. Dem, vi betrag-ter som svage og små, har ofte langt flere fordele, når det gælder viden, forretninger og krig.

14 når væksten kommer…Hvad skal Danmark gøre, når der, som det ser ud, endelig kommer gang i økonomien? To topøkonomer guider os igennem udfor-dringerne.

16 Foredrag om verdens stærkeste økonomi I efteråret afholdt Handelsinvest for første gang to arrangementer med oplæg, debat og middag for dets medlemmer.

18 tendenser

18 Lad jagten begyndeJagt er gået fra noget forbeholdt eliten til en folkesport i vækst. To jægere fortæller, hvorfor de ligger på lur.

22 Biler og gadgetsTo eksperter inden for hver deres felt – Mads Christensen og Christine Vejlø fortæller om de ting, der får tilværelsen til at glide nem-mere og bedre.

24 Markedsudvikling

Resumé er en publikation for medlemmer af Investerings-foreningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i for-bindelse med hel- og halvårsrap-porter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

DistributionResumé sendes til alle navne-noterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende

distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 97 12 33 55.

RedaktionJens Balle (ansv. redaktør)Lone Skiffard Aller Client Publishing:Emil Norsker (redaktør)Ulla Oppermann BlankholmSigne Tonsberg

Redaktionen er afsluttet 22.01.2014

art direction og produktionAller Client Publishing

illustrationMikkel Henssel, iStockphoto

FotoAll Over Press, iStockphoto, Brooke Williams, Mondadori m.fl.

tryk Reklametryk

oplag 10.000

ansvarsfraskrivelseOplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.

Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller

opfordring til køb af investerings-beviser i afdelinger af Investe-ringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en indivi-duel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispo-sitioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor op-fordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afde-lingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.

10

16 20

indhold

18

6

2 resumé · Februar 2014

Kære investor2013 bød også på uro, og der er store forskelle i afkastene på markederne. Afkast i de udviklede økonomier har generelt været positive, mens emerging markets har budt på negative afkast.

Vi har i år opnået afkast mellem -17,75 til +41,88%. Bedst er det gået i Danmark, hvor afdelingen for sjette år i træk har slået bench-mark. Værst var afkastet i Latinamerika, der rammes hårdt af faldende global interesse for at investere i de såkaldte emerging markets.

Samlet set har fem af vores 11 afdelin-ger slået deres benchmark i 2013. Vi ville naturligvis helst have slået benchmark i alle porteføljer, men når man har aktive strategier, er der altid risiko for at tage fejl. Sidst på året kårede Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktieanalyse Handelsinvest Nordame-rika til Danmarks bedste investeringsafdeling i 2013 i deres årlige kåring af investeringsfor-eninger. I samme analyse blev Handelsinvest Danmark kåret til den bedste til danske aktier.

For tredje år i træk kan vi også konsta-tere faldende omkostninger, og siden 2008 er omkostningerne reduceret med 26%. Den fortsatte vækst i formuen medvirker til faldende omkostninger, da vi i de fleste aftaler har indbygget en sammenhæng mellem de enkelte afdelingers formue og omkostningerne. Det betyder, at omkostninger falder ved større formue.

Hvordan det vil gå i 2014, giver vi et bud på sidst i dette magasin. Men det er svært at spå – især om fremtiden – som Storm P fejlagtigt citeres for at have sagt (hvem der oprindeligt har sagt det, er usikkert, men det er formentlig opstået i en debat i Folketinget et sted mellem 1935 og 1939). Den globale økonomi står fortsat over for mange udfor-dringer, men noget tyder på, at der kan anes lys for enden af tunnelen.

Også i 2013 er formuen i Handelsinvest steget pænt, og vi har taget imod mange nye investorer. Vi er glade for den tillid, I dermed viser os, og vi skal nok passe på jeres penge.

God læselyst!

Jens BalleAdministrerende direktør

Leder

resumé · Februar 2014 3

noter

top-10

DanMaRK BLanDt veRDenS BeDSte LanDe – Men vi gLiDeR BaguD

MøDRe inDtageR WaLL StReet I en industri stadig domineret af mænd formår

et stadig stigende antal kvinder at sparke døren ind. tidligere har kvinderne ellers haft svært ved at komme indenfor og til tops i den finansielle sektor – især hvis de havde børn. Her kræver en karriere spidse albuer og lange arbejdsdage, der ofte er uforenelige med et familieliv. Men i takt med kvinders stigende uddannelsesniveau og mænds villighed til at tage sig af børnene, har mødre nu en langt større chance for at gøre sig gældende, skriver the New York times. Siden 1980 er antallet af kvinder med hjemme-gående ægtefæller mere end syvdoblet fra knap 3.000 til tæt på 22.000. De forbliver dog stadig mindre end 2% af alle gifte kvinder på Wall Street. Familielivet (og problemerne) i disse Wall-Street-familier er dog stadig de samme, som de har været i årtier – bare med omvendt fortegn. Nu er det i stedet manden, der fungerer som husmor. og mens det fungerer i mange ægteskaber, er der også flere, hvor det giver gnidninger. Mændene kæmper med deres maskuline identitet, og de fø-ler sig samtidig udsat for både deres egen partner og omverdens ringeagt. De seneste fire år i træk har Dan-

mark ligget nr. 2 på listen over de bedste lande at bo i. Men i 2013

droppede vi fire pladser til en sjetteplads. Det er The Legatum Institute, der hvert år rangerer verdens lande ud fra en række kriterier som økonomi, personlig frihed og sundhed. Årsagen til vores nedtur skyldes vores skrantende økonomi med stigende arbejds-løshed og svigtende tillid til vores finansielle institutter. Danmark er dog ikke de eneste, der må tage et fald på grund af økonomien. USA falder også til en samlet 11. plads. Blandt de bedste lande i hele verden at leve i er der en overvægt af nordiske lande. Norge er nr. 1, Sverige, nr. 4, Dan-mark nr. 6 og Finland nr. 8 (du kan læse mere om den nordiske models succes i sidste nummer af Resumé, red.).

Og generelt er toppen præget af lande med stabilitet, sikkerhed og stærk velfærd. Blandt de lavest rangerede lande finder man ikke overraskende flest afrikanske og mellemøstlige lande, der flere steder er plaget af uro, krig og lav grad af personlig frihed – for især kvinder.

De ti øverste lande:1. Norge2. Schweiz 3. Canada4. Sverige5. New Zealand6. Danmark7. Australien8. Finland9. Holland10. Luxembourg

Få et pRoFeSSioneLt KRaM Hvis du har haft en lang, dårlig dag og virkelig

har brug for et kram, er der nu råd for det. I hvert fald hvis du bor i USA. Her har Samantha Hess nemlig skabt cuddleuptome.com. Der er ikke noget seksuelt i kramme-forretningen. Det er derimod blot en service for dem, der trænger til lidt menneskelig varme. Hun tilbyder at lægge i ske i halv time for ca. 200 kroner, en time koster 300 kroner, og hun vil blive hele natten for ca. 2.000 kroner. Hun siger selv til NBC News, at hun har alle typer kunder. Eneste krav er, at de er over 18 år. “Jeg gør det, fordi jeg virkelig tror på, at jeg kan være med til at øge forståelse for, at platonisk berøring mellem voksne kan være positivt. Jeg vil bruge al min energi på at hjælpe så mange som muligt.”

Skrantende økonomi svækker vores position.

Illus

trat

ion:

Mik

kel H

enss

el


Mange områder af dansk økonomi vånder

sig stadig efter mange magre år. Men it-branchen melder sig nu selvsikkert ud af grædekoret og erklærer krisen for fortid – i hvert fald for branchen selv. Det er især de store hardware-aktører som Hewlett-Pack-ard, Cisco Systems og Lenovo, der trækker i den rigtige retning, viser en brancheanalyse fra Berlingske Research.

Siden katastrofeåret 2009 har der været stor fokus på at holde omkostningerne nede, og det har været med til at holde hånden under flere leverandører af hardware. Nu tror man, at salget vil gå den rigtige vej de kommende år.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Morten Bangsgaard, direktør i IT-Branchen, der er organisationen for it- og televirksom-heder i Danmark.

“Vi er en del af løsningen på krisen og har derfor også klaret os relativt godt. Vi kan også konstatere, at it-branchen nu er igennem krisen og har stor tiltro til fremtiden. Små og mellemstore it-virksomheder har tilpasset sig den hårde konkurrence. Den hårde konkurrence er den nye præmis.”

De seneste år har det været hårdt at være ung og nyuddannet. Uden erfaring på cv’et kan det være svært at klemme sig ind på et arbejdsmarked, der krymper. Og det er ikke bare et kortsigtet problem. Flere undersøgelser viser, at folk, der starter deres karriere i nedgangstider, tjener mindre over de efterfølgende to årtier i forhold til dem, der starter i et opsving. Men på trods af al modstanden kan der også være fordele ved en svær start. En stor amerikansk undersøgelse fra Emory University viser nemlig, at de der er færdiguddannede i en recession, er mere tilfredse med deres job og karriere i det hele taget, end de der har fået job i op-gangstider. Årsagen skal formentlig findes

i den menneskelige psyke og dets forhold til forventninger og frustrationer.

I de fleste job er der som regel en forskel mellem, hvad vi regner med, og hvordan arbejdet virkelig er. De der kom-mer med høje forventninger bliver hurtigt frustrerede modsat dem med mere reali-stiske håb, som viser sig at være gladere, mere produktive og mere tilbøjelige til at blive i virksomheden.

De, der er færdiguddannet i gode tider, vil oftere tænke over, hvad de er gået glip af og dermed have svært ved at blive tilfredse. På den anden side har de, som har oplevet modgang, en tendens til at være lykkelige i flere årtier og mange jobs efter.

MoDeBRanD FiK BøRS tiL at give op Alle investorers drøm er, når ens investering vir-

kelig stryger mod himlen. og lige netop dét kunne aktionærerne i den italienske modevirksomhed Moncler opleve på aktiens første handelsdag. Her var der så stor efterspørgsel efter aktier i firmaet, at handelsstedet ikke var i stand til at registrere en kurs for aktierne, skriver Financial times. Luksusbrandet Moncler, der har specialiseret sig i at sælge jakker til 1.000 euro stykket, fik aktiekursen til at hoppe med næsten 50%, og det var altså nok til, at det gik for stærkt for børsen i Milano. Statsejede investeringsfonde fra Kina, Singa-pore, Qatar og Abu Dhabi, samt andre medlemmer fra luksuseliten, som prada, Ferragamo, Zegna, Cavalli og grundlæggeren af Diesel, Renzo Rosso, fik alle en andel i Moncler, mens mange andre måtte gå tomhændede hjem. Efter en hektisk dag nåede Monclers markeds-værdi op på 3,7 milliarder euro, efter der var blevet modtaget ordrer for mere end 20 milliarder euro fra de desperate investorer.

FoRDeLe veD KaRRieReStaRt unDeR ReceSSion

INvEStERINgit-BRancHen HaR Lagt KRiSen Bag Sig

Handelsinvest skifter depotbankUltimo 2013 skiftede Handelsinvest depot-bank til J.p. Morgan. Skiftet er et led i den løbende fokus på omkostninger, da investe-ringsforeningen opnår en god besparelse ved skiftet. J.p. Morgan er en af verdens største finansielle institutioner, hvilket gør den til en seriøs modpart. Samtidig har de en god tilstedeværelse i Danmark og er i dag depot-bank for en bred vifte af danske investerings-foreninger.


iMpeRiet SLåR igen6 resumé · Februar 2014

Storbritannien har efter man-ge svære år fået gang i væk-

sten igen på en politisk kur af jernhårde reformer kombine-ret med billige boliglån. Men

de nye vinde i økonomien går en stadig større gruppe forbi. Handicappede, hjem-løse og studerende har alle

fået ringere vilkår, og mange i middelklassen føler sig klemt. og måske ligger en ny boble

allerede og lurer. Af Emil Norsker | Foto iStockphoto

i de seneste år har europæernes håb og forventninger været knyttet til tyskernes evne til at hive os op af den økonomiske sump. Men mens den tyske maskine er

ved at hakke lidt i det, kommer der nu as-sistance fra en anden tidligere stormagt. Det britiske imperium er ved at rejse sig. Væksten er tilbage. Og det er ikke i småtingsafdelingen som herhjemme, hvor den stadig balancerer omkring nulpunktet. Europa Kommission regner med, at væksten i år bliver 2,2%, hvilket er mere end Frankrig og Tyskland, og det dobbelte i forhold til euroområdet.

“I Storbritannien har de haft en hurtigere tilpasning, end vi har haft i resten af Europa. Man kan sige, at de har taget et virkelig stort slag i starten. Og nu er de så ved at komme igen. Det er faktisk især deres indenlandske forbrug, der trækker en del af væksten. Man har været hurtig til at tage hånd om bank-sektoren, hvilket gør, at de tør låne ud. Den kreditkrise, der stadig præger store dele af Europa, har de ikke længere. På samme måde har boligmarkedet også hurtigere rettet sig,” siger Rasmus Gudum-Sessingø, økonom i Handelsbanken.

Storbritannien var ellers et af de lande, der virkelig mærkede finanskrisens flodbølge. Den skyllede i 2008 ind over de britiske øer og ramte lige ned i Londons finansielle sektor, der går under navnet The City. Det er usikkert, præcis hvor stor betydning The City har, men flere mener, at det er op mod en femtedel af hele den britiske økonomi. Og da det ramlede her, gjorde det ondt overalt. Fra politisk side var man da også hurtigt ude at beskytte sektoren, selv om der i befolkningen blev mumlet om, at den ikke helt fortjente det.

globalt styredeMens der er i Sydeuropa stadig er massive bankproblemer, har man i Storbritannien ryddet ud i mange af de ødelæggende skæv-

heder, forklarer Rasmus Gudum-Sessingø.“I Storbritannien er de, blandt andet på

grund af deres finansielle sektor, mere globalt styrede. Og derfor tog de tilpasningen med det samme. De er vant til, at når der sker store forandringer, laver man de nødvendige tilpasninger. Hvis du derimod ser på f.eks. de sydeuropæiske banker, er der så meget politik indblandet, at der er en utrolig træghed med at gennemføre reformer.”

Den konservativt ledede regering i Storbritannien har siden sin indtræden også konsekvent gennemført velfærdsreformer, der hovedsageligt har indeholdt nedskæringer. De offentlige ansatte, folk på sociale ydelser og kulturlivet har alle følt den finansielle grund rumle under dem. Alt sammen nødvendige tilpasninger, der nu viser sit værd, lyder det fra den britiske regering.

“Det her demonstrerer med al tydelighed, at vores økonomiske plan har fungeret, og de, der talte for, at der skulle være en plan B, har taget fejl,” sagde den britiske finansmini-ster, George Osborne, for nylig.

Udover nedskæringer har man også fået gang i boligmarkedet med forskellige tiltag som ‘Help to buy’, der giver første-gangskøbere mulighed for at komme ind på boligmarkedet uden at skulle lægge en så høj udbetaling.

Finanskrisen version 2.0Kritikerne af disse tiltag mener dog, at især sidstnævnte initiativ har forbløffende ligheder med finanskrisen med dets blanding af stor kredit og potentielt dårlige betalere. Og meget af den britiske vækst er lige nu lånefinansieret og i mindre grad drevet af stigende indtægter, vurderer lektor Ole Helmersen, ekspert i bri-tisk politik på Copenhagen Business School.

“Den vækst, vi ser nu, har slet ikke eks-porten med. Tværtimod. Den er faldende og har ikke været i vækst siden 2008. Samtidig

StoRBRItANNIEN er den almindeligt brugte betegnelse, selv om den kun omfatter England, Wales og Skotland. Hvis Nordirland skal med, er den korrekte betegnelse ‘Det Forenede Kongerige – United Kingdom of great Britain and Northern Ireland’, som også rummer en lang række mindre øer som Hebriderne, Shetlandsøerne, orkneyøer-ne, Anglesey, Scillyøerne og Isle of Wight. Storbritannien er et monarki som Danmark, hvor den lovgivende magt udøves af parlamentet. Wales, Skotland og Nordirland har delvist selvstyre. Desuden har Skotland deres eget retssystem. Storbritannien udgør den 5. største økonomi i verden – den næststørste i Europa efter tyskland.

iMpeRiet SLåR igen

Storbritannien


Storbritannien

er briternes produktivitet også nedadgående – modsat eksempelvis USA – så der er nogle grundlæggende problemer ved den britiske økonomi, som den britiske regering ikke har klaret og ikke har gjort så meget for at tage fat i.”

Organisationer som OECD og IMF har også flere gange rådet regeringen til at skifte kurs. Senest har IMF f.eks. opfordret til, at man øger investeringerne i infrastrukturen og dermed lemper finanspolitikken på trods af væksten.

“Jeg vil ikke være dommedagsprofet. Men det er ikke helt usandsynligt, at mange af de seneste gode nøgletal kan gå hen og vende allerede inden næste valg i 2015. Det er et problem for den britiske økonomi, at man ikke har taget bedre fat på de strukturelle problemer. Alle ved, at den sidste finanskrise skete på grund af et overforbrug baseret på lånte penge, og de er måske ved at puste en ny boble op. Det er helt basal økonomisk vi-den, at hvis man har en økonomi, der bygger på lånefinansieret indenlandsk efterspørgsel, er det ikke holdbart,” siger Ole Helmersen.

Beskæftigelsen ikke med endnuI den britiske økonomi er der også et stort potentiale, der går uudnyttet hen. På grund af krisens voldsomhed blev millioner af men-nesker arbejdsløse nærmest fra den ene dag til anden, og selv om der er kommet gang i økonomien, er beskæftigelsen stadig ikke kommet op på niveauet før krisen. Frygten er, at en stor gruppe af de langtidsledige aldrig kommer i gang igen. Fra tidligere kriser ved man, at flere års arbejdsløshed har det med at blive en permanent tilstand, forklarer Rasmus Gudum-Sessingø, økonom i Han-delsbanken.

“Jeg tror, det bliver et langt, sejt træk for dem. Og deres nationalbank vil også fort-sætte med deres lempelige pengepolitik, så længe ledigheden er så høj.”

galoperende gældBeskæftigelsen har heller ikke været den konservative regerings første prioritet i deres krisestyring. Derimod har den fra begyndel-sen haft som målsætning nr. 1 at nedbringe landets galoperende statsgæld, der på et tidspunkt overgik flere lande i Sydeuropa. Man har fået de offentlige udgifter under

kontrol ved blandt andet at gennemføre en velfærdsreform, der ryddede ud i og lagde loft på en lang række sociale ydelser.

Storbritannien har traditionelt været et mere opdelt og ulige land end størstedelen af Europa. Men de seneste år har stramningen i økonomien ramt bredt, og fænomenet ‘den klemte middelklasse’ dukker op igen og igen, fortæller Ole Helmersen

“Man er begyndt at tale om en levestan-dards-krise. Der er mange fattige, og ikke kun folk på sociale ydelser, men også dem med arbejde. Lønnen er i mange tilfælde så lav, at de ikke kan leve af det. Op mod fem millioner mennesker tjener kun 60% af median-indkomsten, hvilket er den officielle definition på fattigdom. En nyligt udkommet rapport fra Rowntree Foundation dokumen-terer, at hvis man så tager deres familier med, er man oppe på 13 millioner, der lever under disse vilkår. Denne ulighed har altid været der i britisk økonomi, men den er eskaleret de seneste år.”

De gode tider endnu ikke begyndtPå grund af den høje ledighed og de store nedskæringer i den sociale sektor føler den almindelige brite heller ikke endnu, at de gode tider er begyndt. Og for mange har det aldrig været værre. Uligheden i landet er større nu end under selv Margaret Thatchers hårdeste reformperiode, fortæller Politikens korrespondent i Storbritannien, Lone Theils.

“Optimismen er ikke nået bredt ud endnu. Folk har stadig en følelse af, at de skal spare. Det kan man blandt andet se ved, at lavpris-supermarkeder som Aldi og Lidl stormer frem i øjeblikket.”

Næsten en femtedel af befolkningen og en tredjedel af alle børn lever under fattig-domsgrænsen i landet. Køerne til de såkaldte ‘Food Banks’, mad-banker, hvor man kan få udleveret gratis mad, er vokset med 30% – alene sidste år.

undertrykte rapportDe Konservative nægter, at de sociale reformer er skyld i den stigende fattigdom og fastholder, at ændringerne er fair og nødvendige. Alligevel er der tegn på, at man visse steder i partiet forsøger at holde den side af den britiske økonomi skjult. Kort før jul kom det frem, at bystyret i Kent nægtede at offentliggøre en rapport om blandt andet hjemløshed – en rapport, bystyret ellers selv havde bestilt. Men da den lå færdig fyldt med dystre konklusioner, som f.eks., at der var sket en stor stigning i antallet af hjemløse og forbrydelser som vold og hustruvold, trak bystyret offentliggørelsen tilbage. Ifølge den konservative leder ‘fordi han ikke var enig i konklusionerne’.

De forringede vilkår har dog ikke som i Sydeuropa ført til de store protester. Mens der er i 1980’erne under Margaret Thatcher var voldsomme uroligheder, har briterne for det meste holdt sig tilbage denne gang.

“Dengang var det fagforeningerne, der stod bag protesterne. Men de er meget svækkede og er blevet det de seneste årtier. Der er nok en utilfredshed. Men der er ingen til at organisere den,” fortæller Lone Theils.

ulmende utilfredshedEn utilfredshed kom dog boblende op til overfladen ved sidste års lokalvalg. Her fik protestpartiet UKIP en massiv fremgang, der fik benene til at vakle under premierminister David Cameron. Inden valget havde Cameron ellers latterliggjort partiet og kaldt dem “en flok kagehoveder, tosser og skabsracister”, men han måtte siden æde sine ord og sam-menbidt erklære sig villig til at samarbejde, ikke mindst om EU. For det er langt hen af vejen i protest mod Bruxelles, UKIP har hentet sine stemmer. I Storbritannien har man altid – og måske i endnu højere grad end i Danmark – været skeptiske omkring den europæiske union. Og den utilfredshed har fået mere benzin de seneste år. Både som følge af krisen og som konsekvens af

StoRBRItANNIENS øKoNoMI pr. 1. april 2013 overtog Bank of England tilsynet med den britiske finan-sielle sektor. Koalitionsregeringen fremsatte i februar 2013 forslag om yderligere reform af banksektoren, hvor bl.a. bankernes detail- og investeringsvirksomhed adskilles.Arbejdsløsheden er steget fra omkring 5% i 2007 inden den finansielle og økonomiske krise til 7,8% i maj 2013. Ungdomsarbejdsløsheden er 20,9%.Kilde: Udenrigsministeriet

“ optimismen er ikke nået bredt ud endnu. Folk har sta-dig en følelse af, at de skal spare. Det kan man blandt andet se ved, at lavpris-supermarkeder som aldi og Lidl stormer frem i øjeblikket.”


Hvordan adskiller Handelsbanken sig fra andre banker i Storbritannien?“vi er helt anderledes. Den fundamentale forskel er, at Handelsbanken igennem de sidste mange årtier har bygget en bank op omkring, hvad vores kunder vil have. vi tror virkelig på, at det i det lange løb kan betale sig at have tilfredse kunder. Mange britiske banker tror, at for at få profit er de nødt til at gøre ting, som deres kunder ikke vil have. i disse banker sidder de fra centralt hold og sætter salgsmål for deres lokale afdelinger og giver dem bonusser alt efter, hvor meget de sælger til kunderne. Men det har skabt en situation i Storbritannien, hvor der er en udbredt utilfredshed med hele sektoren. Bankernes omdømme er helt i bund. De har skabt en masse dårlige lån, og der har været flere skandaler. Hos os bliver alle beslutninger vedrørende kun-derne taget i den lokale afdeling – tæt på kunderne. vi tilbyder noget, man ikke kan få andre steder, og det er service. Det er den eneste grund til vores vækst.”

Du får ikke selv bonus, som det ellers sker for ledere i mange andre banker. Hvorfor ikke?“For at undgå, at medarbejdere oversæl-ger produkter for at nå et bestemt mål og få en bonus, har vi ikke disse ordninger. Hvis vi lagde sådanne mål ned over de lokale afdelinger, ville de føle sig presset til at gøre ting, som kunderne ikke efter-spørger. Det kunne give incitament til at låne penge til en kunde, hvor det ikke er hans bedste interesse. når vi sidder over-for en kunde, må de end ikke mistænke os for at have en skjult dagsorden.”

Det lyder logisk. Hvorfor er der ikke an-dre banker, der har denne model?

“Det spørgsmål bliver også ofte stillet her. Men det er ikke så let. vores model bygger på uddelegering af magt, og vi tror på, at beslutningerne bedst tages ude i de lokale afdelinger. For at gøre det skal man have en meget decentral organisation. vi har vendt pyramiden på hovedet. Det betyder, at man skal fjerne en masse lag i centralorganisationen. og det er nemmere sagt end gjort.

Samtidig sørger vi for, at vores bedste folk er ude i lokalafdelingerne. i Stor-britannien har mange banker reduceret kompetencerne i afdelingerne, og de rekrutterer medarbejdere ud fra, om de er gode sælgere. Derfor er det næsten umuligt for dem at uddelegere beslutnin-ger til dem, for de har ikke evnerne og kompetencerne.”

Der er stor politisk interesse i Storbritan-nien for jer i øjeblikket...“Krisen har medført, at man er begyndt at se på, om man kan drive bank på en an-den og bedre måde. vi bliver portrætteret i medierne herovre som en model, der virker. De er interesserede i en bæredyg-tig bank med en bæredygtig model.”

Det lyder som om, jeres model kunne spredes til andre brancher?“Som jeg ser det, er bankvæsenet en del af serviceindustrien. og det betaler sig virkelig at have en model, der er bygget omkring at servicere sine kunder bedst muligt. Den tillid, vi giver vores kunder, gælder også vores medarbejdere. Helt grundlæggende tror vi på, at hvis du viser tillid til folk og ikke bare tillader, men også opfordrer dem til at tage ansvar, vil 99% reagere på en positiv måde. og de vil tage bedre beslutninger, end man kan fra centralt hold. Hvem kan ikke godt lide medbestemmelse og ansvar? alle vil i bund og grund gerne gøre et godt job. Det er helt basalt.”

Hvordan er fremtiden for Handelsbanken i Storbritannien? er der en grænse for jeres vækst?“vi laver ikke langsigtede mål på den måde. vi holder fokus på, hvad der sker lige nu og går efter de muligheder, der opstår. Jeg ved ikke, hvor mange afde-linger vi vil åbne i fremtiden. Men vi er selvfølgelig meget glade for, at vi vokser, og at vi kan fortsætte med at gøre det. Mulighederne er virkelig store.”

en massiv indvandring fra de østeuropæiske lande.

under stort presFra 1. januar har også bulgarere og rumæ-nere fået fri bevægelighed i Europa, og i Storbritannien frygter man, at de vil komme i endnu større tal, end man blandt andet har oplevet fra Polen. Derfor har man også lavet kampagner i de to østeuropæiske lande, hvor man i et omvendt turistfremstød prøver at få dem til at blive væk – med henvisning til de mange regnvejrsdage i Storbritannien.

“I Danmark er der mange små partier, men herovre er der kun fire partier, hvilket betyder, at det er nogle store paraplyer, man holder sine medlemmer under. Inden for Det Konservative er der en magtfuld højrefløj, som synes, at UKIP har ret i alt, hvad de siger. Derfor er De konservative under et enormt pres fra UKIP. Cameron skal prøve at holde den del af partiet glad, og samtidig skal han også holde på midten, for ellers tager Labour de vælgere,” fortæller Lone Theils.

I maj måned skal briterne til Europa-parlamentsvalg, og her er der meningsmå-linger, der siger, at UKIP kan blive det største britiske parti.

Følelsesladet debatDe skal muligvis også til at stemme om deres medlemskab af EU inden 2017. Og debatten om unionen er blevet meget følelsesladet de seneste år.

“Der er kommet en meget konfronterende tone. Der er ingen fornemmelse af, at EU kan bruges til noget. Noget af det er selvfølgelig også EU’s egen skyld. De skal være bedre til at fortælle, hvad det er, de gør. Den britiske selvopfattelse er også, at selv om man ikke længere er et imperium, er man stadig vigtig. Når de får lovgivning dikteret fra Bruxelles, krænker det deres selvopfattelse,” mener Lone Theils.

Mange EU-modstandere mener, at man i stedet for Europa bør orientere sig mod BRIK-landene, der har mere gang i hjulene for øjeblikket. Men det kan vise sig at koste dyrt. Sidste år var eksempelvis eksporten ligeså meget til Danmark som til Brasilien og til Sve-rige som til den tidligere koloni Indien. EU er stadig Storbritanniens vigtigste marked med mere end 50% af den britiske eksport.

Rasmus Gudum-Sessingø fra Handels-banken kan da heller ikke forestille sig, at EU og Storbritannien skal skilles trods de store stridigheder.

“Det er slet ikke et scenarie, vi opererer med. EU vil give Storbritannien de indrøm-melser, der skal til for at holde dem glade. De to er helt afhængige af hinanden. Ikke mindst økonomisk. Også i fremtiden.”

ny måde at få bank på til briterneHandelsbanken vokser hurtigt i Storbritannien og får stor opmærksomhed fra både politikere og medier. Det skyldes især, at banken har en helt anderledes for-retningsmodel, hvor man ikke tror på fastlagte budgetter og bonusordninger. Det fortæller administrerende direktør, Anders Bouvin. Af Emil Norsker

Storbritannien

Anders Bouvin

Anders Bouvin


underdogs

Malcolm gladwell er journalist og forfatter til bogen ‘David & goliath’. I den beskriver han en lang række eksempler på, hvor-dan de umiddelbare outsidere ofte har langt bedre muligheder end de, der virker store og skræmmende.


underdogs

De små og svage slår ofte de store og stærkevi elsker historien om undertippede, der mod alle odds besej-rer overmagten. De har altid haft en stor plads i vores kultur – fra David og goliat til Hollywoodfilm. Men måske har vi forstået historierne forkert. Mange gange er det nemlig ofte en fordel at være lille og i undertal. Ens umiddelbare svaghed kan blive ens største styrke, mener bestsellerforfatteren Malcolm gladwell i sin nye bog.Af Ulla Oppermann Blankholm | Foto Polfoto

Kan en af de ældste historier i Det Gamle Testamente stadig fortælle os nutidsmennesker noget – ikke bare om tro, men også om konkur-

renceevne, konflikter og succes? Det mener Malcolm Gladwell, journalist

på The New Yorker og forfatter til en stribe bestsellere som den seneste, ‘David & Goliath’. En bog, der for alvor vil have os til at fortolke den klassiske fortælling om den lilles sejr over den store helt anderledes. For måske er verdens Goliater slet ikke dem med de bedste kort på hånden. Måske er det lille David – også i dag – der ofte har de fleste fordele. Men lad os starte med historien, der er grundlag for Malcolm Gladwells seneste bog og teori.

I Det Gamle Testamente står filistrene og israelitterne på hvert sit bjerg med en dal imellem sig. De stridende parter ved, at det vil ende med et blodbad, hvis de skal mødes i direkte kamp. Derfor aftaler de i stedet en duel, der skal afgøre hele krigen.

Filistrene finder hurtigt deres bedste

mand. Han er svimlende høj, iført en bronze-hjelm, en tung brynje og er godt bevæbnet. Vi befinder os omkring 1.000 år før vores tidsregning, og den faretruende kæmpe hed-der Goliat.

“Udvælg jer en mand til at komme herned til mig. Hvis han kan vinde over mig og slå mig ihjel, skal vi være jeres trælle; men hvis jeg vinder over ham og slår ham ihjel, skal I være vores trælle, og så kommer I til at trælle for os,” råber Goliat til de israelitiske slagrækker.

Da israelitterne hører det, bliver de skræk-slagne. Men en fårehyrde ved navn David træder frem.

Goliat siger, at David skal komme hen til ham, men i stedet løber David hen og tager en sten op af sin taske, og med sin slynge sigter han på Goliat, skyder og ser stenen bore sig ind i Goliats pande. Goliat falder til jorden. Et usandsynligt resultat på en ulige kamp. Men hvem var den egentlig ulig for? Måske var det David, der havde alle fordelene fra begyndelsen.


underdogs

Svarer til et pistolskudPå den tid var der ifølge Malcolm Gladwell tre typer krigere, hvoraf den ene var de såkaldte ‘slingers’. Når slyngen bliver slynget hurtigt rundt, får stenen så massiv fart på, at det svarer til farten på en kugle, der ryger ud af en .45-kaliber pistol.

Det fortæller Malcolm Gladwell, der i sin nye bog har undersøgt denne og en række fortællinger, hvor de undertippede besejrer overmagten.

“En slynge er et ødelæggende våben. David er ganske tæt på Goliat, da han af-fyrer den, og han har alle forventninger om at ramme ham præcis midt imellem øjnene; et meget sårbart punkt. Goliat har ikke en chance,” forklarer Gladwell, der mener, at vi også har misforstået Goliat, som vi har misfortolket David.

Hvis Goliat er usædvanlig høj, som han beskrives i Biblen, har han højst sandsyn-ligt lidt af sygdommen akromegali, mener Gladwell. Det gør, at man får problemer med synet; enten ved at man er meget nærsynet eller har dobbeltsyn. Det er derfor, at Goliat siger til David, at han skal komme hen til ham. Det er også derfor, at han skal følges på vej af en ung dreng, som det står beskrevet i Det Gamle Testamente.

“Der er en vigtig lektie i det for alle former for kampe med giganter. De kraftfulde og stærke er ikke altid, hvad de giver sig ud for at være,” skriver Malcolm Gladwell i sin bog.

Slet ikke forstået historienMalcolm Gladwell har altid været besat af historien om David og Goliat, og han var overbevist om, at han havde forstået historien og budskabet rigtigt. Den lille besejrer uventet den store kæmpe. Nu er han sikker på, at han har taget fejl.

“Jeg havde slet ikke forstået historien. Slet ikke,” siger han og fortsætter:

“Hovedsageligt er det fordi, vi har under-vurderet Davids slynge. Den var et ødelæg-gende våben. Men endnu mere tror jeg, at det er fordi, vi har en stor ærefrygt for stør-relse og styrke. Det er kun to ud af en lang

“ goliaterne vinder stadig de fleste gange. Men de vinder ikke altid, og de vinder ikke nær så ofte, som vi tror, de burde. Så for mig er det interessante spørgsmål, hvad ‘under-hundene’ gør i de tilfælde, hvor de vinder.”


underdogs

“Små virksomheder er hurtigere end de store og mere omstillingsparate. Man har altid set på de store virksomheder som dem, der har netværket og ressourcerne, men det har de små virksomheder også i dag. Samtidig har de bare ikke de store faste omkostninger, som en stor organisation har,” siger Jakob Dalhoff, der mener, at det er en floskel, at de store skulle have en fordel alene på grund af deres størrelse.

Han mener, at der er brug for de helt korte kom-mandoveje, som de små virksomheder har, fordi afstanden til markedet i dag skal være meget kort, når det hele går så hurtigt.

“Derfor er det også svært for store virksom-heder at sætte det helt rigtige team, hvor de jo ofte er nødt til at tænke et-to år og måske endnu flere år frem i tiden, når de ansætter. Hos os kan vi prøve et hold af i seks måneder, og hvis det

ikke fungerer, så sætter vi et nyt hold. I dag har man også mulighed for at trække dygtige eksperter ind til konkrete opgaver i de små virksomheder,” fortæller Jakob Dalhoff, der også mener, der er en klar mentalitetsforskel.

“Man tænker anderle-des i små virksomheder end i store, fordi man som lille virksomhed har orga-niseret sig på en anden måde og har bygget det hele op. Derfor er dna’et anderledes.”

liste af egenskaber, som er brugbare i kamp. David er yngre, hurtigere og mere dristig. Jeg synes, at han burde blive vurderet som favoritten i den kamp, på samme måde som jeg til hver en tid ville vælge software fra en ny virksomhed frem for Microsoft.”

god statistik for de undertippedeHistorien om David og Goliat er blot en af mange fortællinger i Gladwells bog, hvor de forventede tabere ender med at vinde. Det sker f.eks. også i større konflikter som krig. Og det sker måske oftere, end man skulle tro.

Da den politiske videnskabsmand Ivan Arreguín-Toft for nogle få år siden lavede reg-nestykket om, hvem der havde vundet i de seneste 200 års krige, fandt han frem til, at i 71,5% af tilfældene vandt overmagten. Men hvad hvis man stillede et anderledes spørgs-mål? Hvad er der sket i krige mellem stærke og svage, hvor den svage gør som David og nægter at føre krig på den måde, som den store vil, og i steder bruger ukonventionel taktik som f.eks. guerilla-krigsførelse? Svaret er, at de svages vinderchancer stiger fra 28,5% til 63,6%.

“Goliater vinder stadig de fleste gange. Men de vinder ikke altid, og de vinder ikke nær så ofte, som vi tror, de burde. Så for mig er det interessante spørgsmål, hvad ‘underhundene’ gør i de tilfælde, hvor de vinder. Jeg har et kapitel i bogen om det usædvanlige antal ordblinde, som er succes-fulde entreprenører og iværksættere. Dette er mennesker med en neurologisk lidelse! Folk med alvorlige neurologiske lidelser ender

ikke altid på toppen. Men når de gør, er det så ikke værd at finde ud af hvorfor?” spørger Malcolm Gladwell.

De ændrede spillereglerne og fik succesIfølge Malcolm Gladwell er netop succesfulde innovatører og iværksættere en gruppe, som er nødt til at være disagreeable, som han kalder det på engelsk. De er ikke ubehagelige mennesker, men de er klar til at tage en social risiko og gøre noget, som andre måske mis-billiger. De er nogle, der selv sætter reglerne.

“Samfundet rynker brynene over for folk, der ikke gør som alle andre. Og det er svært, da vi som mennesker søger accept af dem omkring os,” skriver Malcolm Gladwell i sin bog og tilføjer, at et godt eksempel i forretningsverdenen er IKEA’s stifter, Ingvar Kamprad.

I midten af 1950’erne løb Kamprad ind i store problemer, da svenske møbelfremstillere boykottede IKEA i vrede over hans lave priser. IKEA stod over for en katastrofal fremtid, indtil Kamprad begyndte at kigge sydpå mod Polen, hvor der var meget billigere træ og arbejdskraft, og så gjorde han det, som få gjorde dengang. Han outsourcede i 1961 sin produktion – oven i købet på et tids-punkt, hvor den kolde krig var på sit højeste. Kamprad var i øvrigt ordblind, som Malcolm Gladwell pointerer, hvilket i de bedste tilfælde gør folk i stand til at gøre noget, som man måske ellers aldrig ville have gjort; som at tage til Polen, selv om det slet ikke var velset – og selv om det var på det værst tænkelige tidspunkt.

Blandt de mest indflydelsesrigeTeorien om David og Goliat og de andre succesfulde outsidere kommer ikke fra hvem som helst. Malcolm Gladwell er forfatter og har været journalist på The New Yorker siden 1996. Han har skrevet flere bestsel-lere, heriblandt flere oversat til dansk, som for eksempel ‘Afvigerne’, som handler om de bagvedliggende og ofte skjulte årsager til succes i livet.

I 2005 var han med på Time Magazines top-100-liste over de mest indflydelsesrige personer i verden, hvor han blandt andre gjorde Bill Gates, Nelson Mandela og Steve Jobs selskab. Og selv om det siges, at hans bøger ligger på natbordet hos alverdens ledere, er der dog også kritikere.

En af dem er sir Lawrence Freedman, en katolsk præst. På sin blog på Huffington Post har han gjort opmærksom på, at Malcolm Gladwells fortolkning af den bibelske historie er tvivlsom med udgangspunkt i teorien om, at Goliat skulle have dårligt syn.

“Hvis Goliat så to pinde, hvor der kun var en, så ville han også have set to Davider. Der er ikke noget i den bibelske beretning, som tyder på, at Goliat tror, at han henvender sig til tvillinger,” skriver sir Lawrence Freedman.

Uanset troens indflydelse på den historie, der er blevet genfortalt gennem mange hundrede år, og uanset anden kritik står Malcolm Gladwells spørgsmål tilbage: Hvem var egentlig den stærkeste, da kampen blev indledt? Vil du næste gang, du hører om en enorm virksomheds tilsyneladende unfair kamp mod en lille iværksættervirksomhed, satse på giganten som vinderen?

SMå viRKSoMHeDeR HaR StøRRe MuLigHeDeR enD nogenSinDe Matchoffice repræsenterer kontorhoteller i 86 lande, men i hele virksomheden er der kun to en halv medarbejder fastansat. Resten er freelancere, og virksomhedens smidige størrelse er en klar styrke, fortæller administrerende direktør, Jakob Dalhoff.

udover Matchoffice er Jakob Dalhoff også direktør for lokalebasen.dk, der er landets største portal for erhvervsejen-domme.


når opsvinget kommer: tre ting Danmark skal gøreEfter seks års krise er vi snart klar til et længe ventet opsving. Men hvad gør vi egentlig, når det kommer, og hvordan forhindrer vi, at det går væk igen? to top-økonomer giver her deres bud.Af Ulla Oppermann Blankholm | Foto iStockphoto

Fremtiden

tro, konkurrenceevne og finanssek-toren. Havde man kun en serviet til rådighed til at svare på, hvad Danmark skal have fokus på, når

opsvinget kommer, så ville disse tre ting være det korte svar.

Og det handler om at forberede sig, for bedre tider er på vej. Det regner de fleste økonomer med, og regeringen arbejder med en vækst i år på 1,4%. Langt mere end de seneste mange år, der har ligget og svuppet op og ned omkring nulstregen. Men hvordan fastholder vi væksten og undgår at glide tilbage i krisens mørke?

Det giver to danske top-økonomer her deres tre forslag til.

Den ene er Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, og den anden Bo Sande-mann Rasmussen, professor i nationaløko-nomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, hvor han forsker og underviser i makroøkonomi og skat.

Jes asmussenCheføkonom

i Handelsbanken

Bo Sandemann RasmussenProfessor i

nationaløkonomi


Fremtiden

2. Fokus på Finanssektor Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handels-banken, ved, at hans

udmelding kan være kontroversiel, fordi den kommer fra ham som bankmand. Ikke desto mindre mener han, at vi i en opsvingsfase skal huske på, hvad der førte til krisen: et svagt finansielt system.

“I dag har vi en sektor, som er mindre sårbar, og i en opsvingsfase skal vi huske at fortsætte det reguleringsarbejde. Vi må ikke glemme, hvad det var, som førte til krisen,” siger han og tilføjer, at hele bolig-markedet også falder ind under at have et skarpt finanssektor-fokus, når opsvinget indtræffer.

“Sektoren skal have fokus på, hvordan vi får givet færre af de risikable lånetyper, og at der også bliver stillet større krav til folks egenkapital, når de skal købe bolig. Man bør også overveje, om nogle af de lempelige skatteforhold for boligejerne – f.eks. fastfrysningen af den nominelle skat-tesats – skal ændres. Det kunne være med til at virke som en bremse på en eventuel ny boligboble. Det skal dog gøres på en forsigtig måde. Kommer der en pludselig skattestigning, kan tingene hurtigt gå i styk-ker på et ellers blomstrende boligmarked,” fortæller Jes Asmussen.

Bo Sandemann Rasmussen mener også, at man skal sikre sig, at det finan-sielle system er solidt.

“Det må ikke begynde at udvise svaghedstegn. Det finansielle system må hverken være underlagt for håndfaste re-guleringer, så bankerne ikke tør låne penge ud, men de må samtidig heller ikke være for uforsigtige. Det handler om at finde en god balance, og vi er ved at finde ud af, hvordan tingene skal skrues sammen, så systemet ikke er så udsat. Vi skal undgå et nyt sammenbrud,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

1. tro på fremtidenIfølge Bo Sandemann Rasmussen har de dan-ske forbrugere oparbejdet nogle relativt store for-

muer, og de er nu klar til at komme i spil.“Det er et rigtig godt udgangspunkt i

forhold til at få et opsving til at vare ved. Når opsvinget viser sig, er det et spørgsmål om at få både forbrugere og virksomheder til virkelig at tro på, at bedre tider er her. I lang tid har vi været ramt af en udbredt mistro, og det har konsekvenser,” siger Bo Sandemann Rasmussen, der ikke mener, at man er nødt til at hjælpe opsvinget yder-ligere frem. Helt basalt handler det nemlig om at få genoprettet forbrugernes og erhvervslivets tillid til en holdbar økonomisk udvikling i de kommende år.

“Vi skal have troen på den økonomiske fremtid tilbage. Vi skal først og fremmest lade være med at modarbejde opsvinget, når det kommer. Men ellers tror jeg, at meget vil ske af sig selv, når først det begynder at gå fremad,” understreger Bo Sandemann Rasmussen.

3. Konkur-renceevnenDen allermest presserende udfordring, når

et opsving kommer, er ifølge Jes Asmussen, at vi skal være i stand til at forbedre vores konkurrence-evne. Vi skal have forbedret produktiviteten og samtidig have en lav lønstigningstakt.

“De to elementer skal vi gøre før opsvinget, men vi må ikke glemme dem, når opsvinget kommer. Skal vi gøre Danmark stærkere, så er de to ting altaf-gørende i den globalisering, vi lever i,” siger Jes Asmussen og tilføjer, at vi i en opsvingsfase skal forbedre strukturen i Danmark og finde ud af, hvordan vi får øget vores arbejdsstyrke. Vi har nemlig en klar demografisk udfordring i, at antallet af ældre stiger.

“Man kunne via skatten gøre det mere attraktivt at være på ar-bejdsmarkedet og måske have fo-kus på de marginale skattesatser, så ville der komme en strukturel forbedring af arbejdsmarkedet,” mener Jes Asmussen.


Reportage

Handelsinvest havde i efteråret inviteret en række eksperter til at fortælle om verdens største økonomi, USA.


Reportage

investorer kom tættere på guds eget landI november afholdt Handelsinvest for første gang en helt ny form for arrangement for sine medlemmer. Her kunne man opleve flere foredragsholdere og blandt andet høre om, hvordan ørkenstaten texas lige nu har et frugtbart økonomisk klima, og at USA trods alle sine fortræffeligheder er verdens måske mest ineffektive land.Af Emil Norsker | Foto Michael Damsgaard

“Amerikanerne spørger altid, hvad der har overrasket dig mest ved deres land. De elsker ros, og de tror, jeg vil fortælle, hvor et unikt sted på kloden, det er. Og det er det også. Men det mest karakteristiske ved USA er overraskende nok, hvor utroligt ineffektive og bureaukratiske de er. Det er også begyndt at skinne igennem politisk, hvor det i øjeblikket er en ren bananrepublik.”

Sådan indledte TV2’s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz, sit foredrag om ver-dens største økonomi, og hvordan det er at arbejde som dansk journalist i landet. Han var den første oplægsholder ved de to arrange-menter, der blev afholdt 13. og 14. november i henholdsvis Værløse nord for København og Herning. Arrangementerne gik under titlen ‘Jorden rundt med Handelsinvest’ og var de

første af deres slags. “Vi forsøger os med at afholde sådanne

arrangementer for at give vores medlemmer mulighed for at sætte ansigt og historier på deres investeringsforening. Det er også en måde at fortælle om den verden, vi investerer i, og at de kan have tillid til, hvordan vi gør det,” fortalte Jens Balle, administrerende di-rektør i Handelsinvest efter foredragene, hvor der begge aftener blev serveret en let anret-ning. Jens Balle var også konferencier begge aftener og bandt programmet sammen.

Udover Jesper Steinmetz som foredrags-holder kunne man opleve Christoffer Halldin, chef for aktieinvestering i Handelsbanken Asset Management, og Morten Bugge, chef-rådgiver og stifter af Global Evolution, som orienterede om emerging markets.

Fuldt husBegge aftener var med knap 150 fremmødte og fuldt hus hver gang. Det er planen, at der i efteråret 2014 skal holdes flere lignende arrangementer, hvis der kommer positiv feedback. Ud fra flere af de besøgende til arrangementet i Værløse var det en succes – og de ønskede alle en gentagelse. En af disse var Tom Kimer.

“Jeg har fået nye ideer til, hvad jeg skal tale med min investeringsrådgiver om. Jeg synes, oplægsholderne kom godt rundt, og

det har givet inspiration. Jeg har en investe-ring i USA, men specifikt investeringer i Texas tegner lovende, og dem skal vi se nærmere på i den kommende tid.”

Netop Christoffer Halldins indlæg frem-hævede flere som inspirerende. Her fortalte han, at der er stor forskel på staterne i USA’s økonomi. Der er taberstater som Florida, og så er der vindere som Texas, der er båret frem af politisk kontinuitet og store forekom-ster af råstoffer.

“Texas’ økonomi vokser hurtigere end nogen anden delstat i USA. Og den industri, der er vokset mest, er sundhedsindustrien. Det skyldes, at man i Texas har lavet nogle af de reformer, der er så svære at gennemføre på føderalt niveau, og som skaber så mange problemer for Obama lige nu,” forklarede Christoffer Halldin.

Til de første to arrangementer var emnet USA – ikke mindst fordi landet spiller en så stor rolle politisk og økonomisk.

Stig Englund, der også deltog i arrange-mentet, hæftede sig også ved, at der er store muligheder i både USA og emerging markets, men at man skal passe på med sidstnævnte, hvis man har en kort tidshorisont.

“Det var meget spændende og gode oplæg. De bekræftede, at man skal være påpasselig med emerging markets. Jeg fornemmer, at banken investerer på en lidt konservativ, men også sikker måde. Og det gør vi også. Sådan kan vi lide det.”

Du kan læse mere om de forskellige indlæg på handelsinvest.dk

“ texas’ økonomi vokser hurtigere end nogen anden delstat i uSa. og den industri, der er vokset mest, er sundhedsindu-strien.”

Jesper Steinmetz er korrespondent for tv2 i USA, og han mener, at noget af

det meste karakteri-stiske ved landet er,

hvor ineffektivt det er.


tendenser: Jagt

Jagt er i dag blevet en populær sport blandt store dele af befolkningen. Det skyldes ikke mindst, at man her har mulighed for at komme væk fra overfladisk flimmer og komme tættere på naturen, mener en evolutionsforsker.


agt er en overlevelsesstrategi for skæg-gede urmænd og en elitær overklassesport for de rige i olivengrønne knickers. Ja, sådan var det måske. Men jagt anno 2014 er ved at blive en folkesport på linje med golf eller sejlsport. De seneste ti år er antallet af dan-

skere med licens til at dræbe i skoven steget med 15.000 personer. Det får det samlede antal i 2012 op på 174.667 danskere med jagttegn. Over 10.000 af dem er kvinder. Tendensen mærkes tydeligt hos Danmarks Jægerforbund.

“Folk er blevet mere bevidste om naturen. Jagt et frirum, hvor man kobler af, får frisk luft, motion og knytter sociale kontakter. Men tag ikke fejl, det handler i høj grad også om at få noget på bordet og i fryseren,” siger Leif Bach, formand for medlemsudvalget i Danmarks Jæger-forbund.

Eller som evolutionsforsker ved Aarhus Universitet Hans Henrik Hjermitslev udtrykker det:

“Jagt kan i dag være en måde at komme væk fra den moderne verdens plastik og flimmer og tilbage til, hvad tilværelsen oprindelig gik ud på: At komme ud i naturen og skaffe føde.”

I Danmarks Jægerforbund oplever man, at det prisvin-dende tv-program ‘Nak og æd’ har haft en positiv effekt på interessen for jagt. I DR-programmet drager kokken Nikolaj Kirk og jægeren og naturmanden Jørgen Skouboe ud i na-turen og skyder et dyr, som de derefter tilbereder og spiser.

Mange af både de nye og de etablerede jægere bruger jagtinteressen til at lave forretning og networking. Og det er fuldkommen legitimt i jagtkredse.

“Networking er en naturlig del af jagten. At være på jagt giver gode relationer og skaber nye venskaber. En del firmaer bruger jagt som kundepleje, hvor man samles om den fælles oplevelse, det er at gå på jagt og derefter spiser et stykke vildt,” forklarer Leif Bach og sammenligner den måde at bruge jagt på med den rolle, golf i mange år har haft blandt forretningsfolk.

unge på jagtMåske er det også netværks-perspektivet, der i de senere år har fået mange unge – f.eks. studerende – til at rette blikket mod kikkertsigtet. På flere videregående uddannel-ser er der de seneste år åbnet jagtforeninger. Danmarks Jægerforbund har kendskab til i hvert fald seks-otte foreninger, der typisk er tilknyttet landets større universite-ter. På Copenhagen Business School (CBS) i København har en gruppe studerende stiftet CBS Hunting Club, der

kombinerer interessen for jagt med mulighed for networking med medstuderende – og måske kommende arbejdsgivere og forret-ningspartnere.

Også de helt unge teenagere og store børn viser interesse for jagt. Syv af landets efterskoler har deciderede jagtlinjer, og der er mulighed for at tage jagttegn på 21 danske efterskoler. Der bliver også rundt om i landet dannet grupper af juniorjægere. Det er børn i 8-15-års alderen, der er natur- eller jagtinte-resserede og mødes og bliver introduceret til vildt, natur og våbenhåndtering.

“Vi prøver bevidst at få de unge med tidligere og tidligere,” siger Leif Bach.

Flere falder fraGanske vist stiger antallet af jagttegn ret eksplosivt, men det er ikke alle, der bliver i sporten. En ud af tre, der indløser jagttegn, forlader det inden for et par år.

“Det er ikke som i gamle dage, hvor man fik interessen for jagt ind med modermælken. I dag er jagt som en hvilken som helst anden fritidsinteresse. En del af dem, der vælger at tage jagttegn, kunne lige så godt have valgt at gå til golf, roning eller bowling. Og for en del af dem, bliver jagten en forbigående interesse,” siger Leif Bach.

Med de mange forskellige grupper, der er begyndt at dyrke sporten, er der også flere forskellige måder at gøre det på. Det er nemt at gøre jagt til en rasende dyr fritidsin-teresse. Man kan købe sig fattig i både tøj, våben og medlemskaber af prestigefyldte jagtkonsortier. Men man kan også komme ud at nyde naturen og skyde vildt for langt mere beskedne penge.

“Vi ser hele spektret, når der arrangeres jagter. Nogen vil gerne have denne luksus-oplevelse med et gennemtænkt program og god forplejning fra morgen til aften. Men der er også jagter i den anden ende af paletten, hvor man er ude for jagtens skyld, og så får man en klapsammenmad til frokost, så man kan holde sig kørende,” konstaterer Leif Bach fra Danmarks Jægerforbund.

tendenser: Jagt

Jagt for folket

J

Interessen for at gå på jagt stiger eksplosivt. Både kvinder, børn, unge og midaldrende mænd strømmer til den klassiske sport. Af Signe Tonsberg | Foto Mads Lauritzen


Meditation med geværFor mig er jagt noget medita-tivt. De sidste mange år er jeg gået på jagt ved Nymindegab i Vestjylland. At sidde der på en klittop og kigge ud over Vester-havet er uforligneligt. Det renser tankerne og hele dit system. Det er enormt afstressende. Jeg går på jagt seks-otte gange om året. Dagene er lagt ind i min kalender, og det er noget, jeg går og glæ-der mig til. Det er et frirum.

I Nymindegab har jeg skudt tre kronhjorte på 18 år. Man kan jo også opsøge jagter, hvor man skyder en hel masse – f.eks. fasaner. Men for mig kan en jagt,

hvor man ikke skyder noget, være lige så tilfredsstillende som en jagt, hvor jeg nedlægger et stykke vildt. Det sociale og naturoplevelsen er mindst lige så skøn.

Jeg jager i Vestjylland, og na-turen derovre er rå og varierende. Det kan være den smukkeste oktober-solskinsdag, og to timer efter er det iskoldt, og regnen rusker. Den variation kan jeg godt lide. Det bedste ved at gå på jagt er, at man får nogle helt fantastiske naturoplevelser. Der er egentlig ikke noget irriterende ved at gå på jagt. Jo, hvis man

skyder forbi. Det er ærgerligt, men det sker jo for selv den bedste.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme på jagt i Alperne engang. Det ville være fantastisk at skyde en bjergged. Og det ville være udfordrende, fordi jagt i bjergene er strabadserende og udfordrende – og bjerggeder er sky og svære at komme til.

Der er en del networking i jagt. Det er helt legitimt og naturligt, at der er mulighed for at bruge jagten rimelig aktivt til networking. Det er en sidege-vinst. Jeg kender selv mange mennesker gennem jagt. Og hvis jeg skal have hjælp til noget, kan jeg sagtens ringe til folk, jeg kender fra jagt.

Omkring min søns 16-års-fødselsdag havde vi mulighed for at tage til Skotland og jage

med nogle venner. Netop på sin 16-års-fødselsdag skød min søn en kronhjort. Det var hans debut som jæger, så det var ekstra stort. Den jagt var min ultimative jagtoplevelse, fordi der var en kæmpe glæde i at lade ham opleve noget stort.

Der kommer mange nye jægere til i disse år. De er lige så forskellige som os andre. Nogen prioriterer meget det med at komme ud og ‘gå i krig’ og skyde en masse, mens andre nytilkomne oplever glæden ved naturen. Det er klart, at når man altid har haft jagt i blodet og har interesseret sig for det i mange år, så har man også en anderle-des forståelse for dyrene og na-turen. Du har oparbejdet en stor respekt for jagten og vildtet.

Det er især naturen og dens ro, der tiltrækker

Ulrik Lundsfryd ved jagt.

tendenser: Jagt

For Ulrik Lundsfryd er jagt meditation, natur-oplevelser og networking i et vanedannende blan-dingsforhold. Resumé har talt med ham om glæden ved at sidde på en klittop, stoltheden over sønnens første kronhjort og drøm-men om en bjergged.

Ulrik Lundsfryd er 49 år, direktør, investor og med-lem af Handelsinvests bestyrelse.

ULRIK LUNDSFRYD:

“ at sidde der på en klittop og kigge ud over vesterhavet er uforligneligt. Det renser tankerne og hele dit system. Det er enormt afstressende.”


Jeg kan ikke præcist huske min første jagt, for jeg er vokset op med jagt. Jeg vil tro, at jeg sad i en bærerygsæk på min fars eller mors ryg. Jeg har været med på jagt som klapper, fra jeg var ret lille. Normalt går man jo ad stierne i skoven, men når man er klapper, går man virkelig igennem skoven. Du skal gå igennem krattet – ikke udenom – for det er dér, dyrene gemmer sig. Det var hårdt at kæmpe sig igennem så-dan en grantykning som otte-ti-

årig. Det tydeligste, jeg husker, er fællesskabet og lydene, der gjalder i skoven.

Som klapper var jeg af og til bange for at blive væk i skoven, men jeg var og er aldrig bange for dyrene. Det bedste, der kan ske, er, at der kommer et dyr bragende igennem skoven. Det næstbedste er, at man hører et skud. Det får blodet til at pumpe hos alle på jagten.

Som teenager sagde jagt mig ikke noget. Jeg havde et udfald, fra jeg var 13 år til 16 år. Det var koldt, og man så ikke godt ud i jagttøj. Da jeg var 18 år, tog jeg jagttegn sammen med min bror.

Fælles for alle jægere er, at de er naturmennesker. Det er en fejl at tro, at jægere er sådan nogle, der går ud og overvinder naturen. Det er totalt naturen, der overvin-der jægeren. Naturen generobrer én. Du er i naturen på naturens præmisser.

Jeg møder nogle gange fordommen om, at jagt kun er forbeholdt rige mennesker. Selv arbejder jeg som freelancejour-nalist og har ikke en formue at bruge på jagtrejser og udstyr. Jeg har haft mit udstyr i mange år, og jeg prioriterer ikke at købe nyt jagttøj, med mindre det gamle er slidt op. Jeg bruger nærmest ikke flere penge på jagt, end det koster i transport, patroner og lidt småudstyr som uldent undertøj. Det er maks. 2.000 kroner om året.

Jagt har et overklasse-image, og det er naturligt nok, fordi jagt

først og fremmest kræver, at man har adgang til et jagtområde. Og jordbesiddelse hænger jo typisk sammen med, at man har mange penge. Men det billede er kun en lille del af sandheden. Der er rigtig, rigtig mange jægere med helt almindelig økonomi, der har adgang til et lille vandhul med andetræk, driver pram-jagt ved kysten eller går på haretramp langs deres marker. Andre lejer sig ind på en jagt for nogle tusinde kroner om året eller håber simpelthen på, at gode jægervenner inviterer.

Jeg skød selv mit første dyr på en klapjagt i mine bedstefor-ældres skov. Jeg stod helt alene på en post. Pludselig kunne jeg mærke en dump rungen i skovbunden. Det var rådyr. Hvis man giver sig selv ro til det, kan man faktisk mærke, når rådyrene kommer dunkende på deres hårde klove. Det var to stykker råvildt. Da jeg skød, gik tiden i stå. Råen kom løbende, og

så hang den ligesom i luften, inden den faldt ned. Mit hjerte hamrede, og jeg var så glad. Det var højtideligt, og jeg var taknemmelig. Jeg kunne mærke det kæmpe ansvar, det er at slå et andet væsen ihjel.

Det værste ved jagt er, når man oplever mennesker, som ikke respekterer sikkerhedsreg-lerne, er overmodige og ikke har respekt for vildtet. Det er heldigvis få, der er sådan. Jagt er en blood sport. Du har et farligt våben og tager livet af andre væsner. Derfor har man også et kæmpe ansvar.

Jeg har to jægerforbilleder. Det ene er min far, fordi han er en meget generøs jæger, der sjældent sætter sig selv forrest. Han bruger meget tid på at sørge for, at alle får en god oplevelse, og placerer folk der, hvor der kommer vildt. Mit andet forbillede er min lillebror, David. Jagt er hans passion, han underviser i det og har gjort det til sin levevej. Han er helt inde i kernen af, hvad jagt handler om og er god til at formidle det.

Jeg har været på safari i Syd-afrika og Namibia, hvor jeg skød antiloper, gnu, springbuk og vor-tesvin. Jagt i Afrika er noget helt særligt. Du går sammen med en professionel jæger og en tracker, der finder sporene. Afrika er stort og vildt. Vildtet er farligere, hurti-gere og stærkere, og du er selv mere udsat. Du kommer tættere på, hvad det egentlig vil sige at jage. Dernede kunne jeg mærke, at jeg rigtig gerne ville skyde no-get – og at jeg gerne ville skyde mere. For første gang mærkede jeg et gran af blodtørst. Det overraskede mig, fordi jeg ellers er mest optaget af det sociale og naturoplevelserne i jagten.

Min største jagtdrøm er at tage min søn med på jagt i Afrika engang. Han er kun to et halvt år, men jeg drømmer om at kunne dele familiens interesse for jagt med ham. Jeg ville godt tilbage til de områder på savannen. At vi tog af sted sammen som familie – ham, min mand og mig.

tendenser: Jagt

Marie Carsten pedersen er født ind i jagt. Hun var på sin første jagt som baby, hendes hjerte ham-rede af taknemmelighed, da hun skød sin første rå, og hun mærkede blodtør-sten i Afrika.

Marie Carsten pedersen er 34 år, cand. mag. og journalist.

MARIE CARStEN pEDERSEN:

Det er et kæmpe ansvar at slå et dyr ihjel


tendenser: Motor

porsche – det automotive Kinderæg Livsstilsekspert Mads Christensen elsker biler og ejer selv flere. Her fortæller han om sin porsche 911t fra 1969, der kan hele tre ting på én gang.Af Mads Christesen | Foto All Over

arbejdsmæssigt er jeg rejsende i gøgl og fis og krydser typisk Storebælt to-tre gan-

ge om ugen. Det bliver til mange timer i bilen. Og når jeg så har fri, kører jeg i min bil. Enten på racerbaner, på ‘dannelsesrejser’ i Alperne eller bare på må og få. Jeg ser bilen i almindelighed og privatbilismen i særdeleshed som fundamental i alle de fri-

hedsbegreber, vi hylder, priser og går i krig for. Al personlig frihed står og falder med bilen.

Jeg har et par stykker af slagsen – ikke nær så mange som jeg ville have, hvis jeg havde magt, som jeg har agt, men et par vidunderlige biler er det dog blevet til.

Særligt vil jeg her fremhæve bilernes svar på Kinderægget. En bil, der dækker tre vigtige

punkter – funktion, stil og fornuft – og dét sågar på aldeles formi-dabel vis: Min Porsche 911T fra 1969 – HURRA!

FunktionHvis du kan lide at køre bil, er den måde, bilen ‘taler’ til dig på, det allervigtigste. I mange moderne biler er der så mange beskyttende og forstyrrende lag imellem dig og bilens mekanik

og dynamik, at du kun periodisk får en anelse om, hvad der rent faktisk foregår. ABS, servo, bremseforstærker, ESP, traction-control, park-assist og alt muligt andet praktisk, men aldeles bilfornemmelses-ødelæggende.

Den gamle 911 har ingen af disse fortrædeligheder. Her har du lyde, vibrationer, bevægelser og dynamiske interaktioner. Når du drejer på rattet, gynger

porschen kombinerer funk-tion, stil og fornuft, fortæller Mads Christensen om en af sine yndlingsbiler.


Fremover vil Christiane vejlø give tre digitale tips i hvert nummer af Resumé, som kan gøre livet nemmere, sjovere, eller – som her – mere effektivt.

1 Logitech ipad-tastaturEn iPad er utrolig handy i mange situationer, men det bliver

hurtigt trættende at svare på mails eller skrive artikler på dens indbyggede touch-tastatur. Skal du have det fulde udbytte ud af din iPad, er det derfor en god idé at anskaffe dig et tastatur.

Fabric Skin Keyboard Folio for iPad er et meget tyndt og let tastatur. Det slutter helt tæt omkring både for- og bagsiden af din iPad og fungerer således også som et beskyttende cover. Du kan derfor roligt smide iPaden ned i tasken uden at være bange for skrammer og ridser. Fabric Skin Keyboard Folio til iPad fås til 779 kr. hos dustin.dk.

2 piikki-appKender du det med regninger, bonner og alt muligt andet

papir, som bare hober sig op i bunker på køkkenbordet? Piikki Scanner App kan hjælpe dig med at få orden på det hele, så du sparer tid og plads og frem for alt får ro. Har du en kvittering, som du skal have ind i regnskabet, så gør det til en vane ikke bare at stikke den i lommen og love dig selv, at du tager dig af den senere, men scan den med det samme via appen. Så kan du arkive den direkte i den Dropbox-mappe, hvor den hører til. Herefter kan du faktisk smide selve kvitteringen ud. Piikki koster 25 kr. og fås til iPhone. Er du Androidbruger, kan appen DocScanner anbefales, da den har nogle af de samme funktioner.

3 to-do-appsI en travl hverdag kan det være svært at huske alting. Både

private gøremål, arbejdsopgaver og hvad der mangler i køleskabet. Derfor er det rart, at der findes to-do-apps som Wunderlist.

Wunderlist giver dig mulighed for at lave flere to-do-lister med forskellige temaer, men endnu vigtigere: Du kan dele specifikke huskelister med andre, der også bruger Wunderlist. Som f.eks. kæresten, vennerne, kollegaer eller studiekammeraten.

Wunderlist er gratis at bruge og fås til Android, Windows Phone, Google Chrome, iPhone og iPad. Se mere på wunderlist.com.

3 DigitaLe tipS TIL EN MERE EFFEKTIV HVERDAG

Christiane vejlø står bag hjem-mesiden elektronista.dk, hun har sit eget radioprogram på Radio24syv, og så er hun en af Danmarks førende eksperter, når det gælder digitale trends og den teknologiske fremtid.

1

2

3

tendenser: gadgets

bilen, og dens vægt og balance forskubbes. Når du træder på speederen, brøler motoren, og chassiset vrider sig. Når du ram-mer det perfekte bremsepunkt, belønnes du, og den perfekte nedgearing pirrer dine erogene zoner.

StilBilens basale og banale funk-tion er at transportere kroppen tørskoet fra A til B. For mange bilister danner denne funktion grundlaget for deres valg af bil. I min verden handler bilen om mange andre ting også. I min optik er bilen et værktøj til kom-munikation. Jeg definerer mig selv og min omverden via min bil. Den er en del af min identitet, og jeg vurderer og estimerer i samme åndedrag andre mænd på deres bilvalg. Den klassiske 911 er skøn stil. Den vidner om ejerens viden, valg og vilje. Enhver kan ankomme i en sort Audi A4 – den fortæller intet om dig, andet end at du febrilsk ønsker at ligne aaaaalle de andre kopimaskine-sælgere. Porschen, det gælder dem alle, men særligt den gamle 911’er, emmer af automotiv æstetik, og så er den gennemsympatisk. Selv menne-sker, der ikke kan lide biler, kan instinktivt lide den lille, charme-rende 911’er.

FornuftBilen er som regel et fornufts-mæssigt paradoks, men ikke her. Afskrivning? Glem det – en gammel 911’er stiger støt og roligt i værdi. Holder man den kørende og viser den lidt mere opmærksomhed end en mo-derne plastikbil, kan man som minimum køre gratis, og i bedste fald kommer der en rig kineser og køber den for det dobbelte af, hvad du selv betalte. Grøn? Tjaaa, det kommer an på, hvor-dan man ser det. Den grønneste bil er vel ret beset den, der slet ikke er produceret. Ved at køre i en bil fra 1969 har jeg personligt skånet miljøet for produktionen og skrotningen af fem Chervrolet Spark eller noget andet plastik-bras. Jovist, den kører kun ti kilo-meter på literen, men i forhold til den store CO2-historie er jeg vist stadig foran på point.

Jeg har haft min gamle Por-sche i ti år, og har i den periode kørt ca. 250.000 kilometer i den. På baner, i bjergene og utallige gange over Storebælt… Jo, jeg har også vinterdæk til den.

“ Jeg definerer mig selv og min omverden via min bil. Det er en del af min identitet.”

porsche 911Porsche 911-modellen kom 1964 og havde stort set det samme look frem til 1974. I overskuelighedens tjeneste kalder man disse tidlige 911’ere for F-modeller eller pre-bumper. Modellen produceredes både som coupé og som targa, altså med aftagelig tagplade.

Forskellige modeller til forskellige priser• 911T er den fattige mands Porsche, den skrabede model med

karburator og moderate kræfter. Fra 200.000 kr.• 911E, står for Einspritzung. En udstyrsmodel med mekanisk Kugel-

fischer-indsprøjtning og flere hestekræfter. Ca. 400.000 kr.

• 911S, står for Super. Skrappere undervogn, bedre bremser, sports-sæder og helt op til 190 hk. En god S-model sælges i dag for 700.000 kr.

• 911RS. RennSport er F-modellernes kardinal og har med sin 2,7-liters indsprøjtningsmaskine mere af det hele og nok af resten. RS’erne er på alle benzintossers ønskeseddel og handles meget sjældent under 1,5 millioner kroner.


Markedsudvikling

Hvis en enkelt faktor skal frem-hæves, som har haft betydning for udviklingen på de finansielle markeder i 2013, så er det cen-

tralbankerne. Udfordringen har været, at det politiske system enten ikke har været i stand til at nå til enighed eller ikke har haft det politiske råderum til at få sat gang i den økonomiske vækst.

Det har derfor kun været centralbankerne – med den amerikanske FED, den japanske BOJ og den europæiske ECB i hovedrollerne – der har haft den fornødne beslutningskraft til at skabe fremdrift i den globale økonomi. Kreativiteten har været stor blandt central-bankcheferne, og vi er gennem året blevet præsenteret for QE’ere, Twister, LTRO, og hvad de forskellige tiltag ellers har fået af navne. Alle tiltagene har haft det formål at øge pengemængden, presse lange obliga-tionsrenter ned, kapitalisere det finansielle system, og for til sidst at trække økonomien ud af finans- og gældskrisens favntag.

Noget tyder på, at kuren begynder at hjælpe. Afslutningen af 2013 viste, at specielt Storbritannien og USA ser ud til at have fået økonomien stabiliseret i et mere selvbæ-rende opsving, og det fik således FED til at nedbringe deres obligationsopkøbsprogram (QE3) med ti mia. dollar, så de nu “kun” køber obligationer for 75 mia. dollar om måneden.

For emerging markets-obligationer (EM-obligationer) og valutaer blev 2013 i afkastmæssig sammenhæng en nedtur, man helst vil glemme. Året begyndte egentlig ganske fornuftigt med en solid tilgang af investeringer til investeringsafdelinger spe-cialiseret i EM-obligationer. Den amerikanske Forbundsbanks understøttende opkøb af obligationer syntes uendeligt. Med en ti-årig amerikansk rente stabilt lavere end 2,00%, vigende råvarepriser og vigende inflation var forventningerne til emerging-økonomiernes

Lysere tider forudeI løbet af det forgangne år har centralbankerne været kreative i forsøget på at øge pengestrømmen i verden. Det ser nu ud til at lykkes. og 2014 kan blive et rigtig positivt år – især for de industrialiserede lande.

Rentespænd

finansielle markeder også ganske optimistiske i forbindelse med Den Internationale Valuta-fonds forårsmøde i Washington medio april.

Ultimo maj var optimismen vendt til pes-simisme, efter at Forbundsbankens chef, Ben Bernanke, 22. maj havde luftet muligheden af en reduktion af bankens obligationsop-køb. EM-obligationer og valutaer blev sendt til tælling, tilgangen af investeringer til de specialiserede investeringsafdelinger blev vendt til vedholdende afgang, og i løbet af sommermånederne steg den ti-årige rente i USA til 3,00%.

Forventninger til 2014Udover vækstpåvirkningen har centralban-kernes beslutninger i den grad påvirket prisfastsættelsen af forskellige aktivklasser. De korte renter er historisk lave. Der er ikke udsigt til, at styre-renten i USA (FED funds

rate) bliver sat op i de næste 12 måneder, og den europæiske repo-rente vil sandsynligvis blive sat ned. Samtidig vil obligationsopkø-bene som annonceret gradvist blive aftrappet, hvilket gør rentekurven historisk stejl. Og det er netop den effekt, det er lykkedes for centralbankerne at fremtvinge. Dette giver et relativt lille råderum for stigende lange renter. Udviklingen i de lange renter er vigtig for centralbankerne, da det tidligere har vist sig, at for hurtigt stigende lange renter bremser den relativt skrøbelige økonomiske vækst.

50

60

70

80

90

100

110

120

decem

ber

febru

arap

riljun

i

augu

st

okto

ber

decem

ber

Investment Grade High Yield EMD

“ Hvis en enkelt faktor skal fremhæves, som har haft betydning for udviklingen på de finansielle markeder i 2013, så er det central-bankerne.”


Markedsudvikling


Markedsudvikling

“ aktier er generelt blevet prisfastsat mere aggres-sivt gennem året, men det er værd at bemærke den store regionale forskel, der er i udviklingen.”

Kreditobligationer befinder sig i et gunstigt scenarie, hvor udsigten til relativt lave stats-obligationsrenter gør merrenten på kredit-obligationer attraktiv. Spændmæssigt er de indsnævret gennem 2013, og det, forventer vi, fastholdes i 2014. Afkastforventningerne for 2014 ligger mellem 1 og 5% målt i danske kroner, afhængig af kreditklasser.

De udviklede økonomier fik et flot årAktier er generelt blevet prisfastsat mere aggressivt gennem året, men det er værd at bemærke den store regionale forskel, der er i udviklingen. Emerging markets har fået en negativ påvirkning fra valuta- og

aktieindeks

råvareudviklingen, hvorimod de udviklede økonomiers aktiemarkeder med Nordamerika og Danmark i spidsen fik et rigtig flot 2013. Dette hænger igen sammen med den pris-fastsættelse, centralbankernes pengepolitik har medført. Derudover er der forventning om en fortsat lav omkostningsudvikling og be-gyndende økonomisk vækst, som yderligere understøtter aktiemarkedet. Det er vores opfattelse, at denne prisfast-sættelse – i lighed med kreditobligationer – godt kan forsvares i det nuværende scenarie, selv om vores afkastforventninger for 2014 er noget mere afdæmpet set i forhold til 2013, og ligger mellem 5 og 15%, afhængig af region og indekssammensætning.

0

50

100

150

200

250

300

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Danmark Europa Fjernøsten Latinamerika Nordamerika Verden

Relativ høj grad af optimismeVi har taget hul på 2014 med en relativ høj grad af optimisme med hensyn til de økono-miske udsigter. Grundlæggende ser det da også ud til, at der er større grad af belæg for denne optimisme, end hvad vi har set i de foregående år. De store centralbanker rundt


Markedsudvikling

omkring i verden har indikeret, at de stadig vil holde hånden under den økonomiske aktivitet med rekordlave renter, og der har i den sidste del af 2013 været stigende signaler om, at både USA og euroområdet rent økonomisk er kommet op i et højere gear.

Der er specielt en høj grad af optimisme med hensyn til udviklingen i den amerikanske økonomi. Der er udsigt til, at de store finans-politiske stramninger, der lagde en markant bremse på den samlede økonomiske aktivitet sidste år, vil blive væsentligt reduceret. Der er dog stadig udsigt til lidt turbulens på den

finanspolitiske front i forbindelse med nye forhandlinger om en forhøjelse af det såkaldte gældsloft.

Udsigten til midtvejsvalg i den amerikan-ske kongres senere på året medfører dog, at risikoen for, at vi igen vil blive kastet ud i en situation med en trussel om teknisk bankerot vurderes som relativt begrænset. Endvidere var markedernes reaktion på den amerikan-ske centralbanks (FED) beslutning på årets sidste rentemøde om, at den vil begynde at købe færre obligationer, relativt begrænset. Det ser ud til, at det er lykkedes for FED at

overbevise de finansielle markeder om, at en sådan neddrosling ikke er ensbetydende med, at vi snart vil se egentlige renteforhø-jelser.

De største usikkerheder for uSa’s økonomiIkke desto mindre ser de største usikkerheder for amerikansk økonomi ud til at være knyttet til den fremtidige sti for pengepolitikken, som uden tvivl vil være et afgørende tema på de finansielle markeder i år. Et stærkere end ventet økonomisk opsving kan betyde en hur-

“et stærkere end ventet økonomisk opsving kan betyde en hurtigere stram-ning af pengepolitikken end hidtil antaget.”


Markedsudvikling

tigere stramning af pengepolitikken end hidtil antaget. En sådan udvikling ville formentlig initialt blive opfattet positivt på aktiemarkeder-ne. Men en hurtig reversering af den lempelige pengepolitik, der har været den primære drivkraft for risikofyldte aktiver gennem de

seneste år, kan meget vel på længere sigt få mere negative konsekvenser for udviklingen på de finansielle markeder.

I euroområdet er situationen omvendt, og fokus er i højere grad på yderligere tiltag fra ECB’s side, som kan sætte yderligere skub på det økonomiske opsving. For indeværende år er opsvinget i euroområdet trods signalerne om bedring i den sidste del af 2013 stadig meget skrøbeligt. Der er risikomomenter som deflation, den stærke euro samt de fortsat meget segregerede kreditmarkeder. Der er da også en del hurdler, der skal overstås i løbet af året, hvor blandt andet den tyske forfatningsdomstols afgørelse om, hvorvidt ECB’s annoncerede eventuelle obligations-opkøb fra lande, der trues af stigende renter,

vurderes lovligt eller ej. Herudover er der valg til Europa-parlamentet i foråret, hvor der er en risiko for, at anti-euro-stemningen i flere af de gældsplagede lande kan få indflydelse, og derigennem skabe sværere betingelser for det politiske samarbejde. Endvidere er mange af de sydeuropæiske lande fortsat plagede af høje offentlige gældsniveauer og muligheden for, at der kan blive stillet spørgsmålstegn ved deres tilbagebetalingsevne.

positivt vækstårOverordnet venter vi, at 2014 kan blive et mere positivt vækstår for især de industriali-serede lande, end hvad vi har været vant til i de foregående år. Vi er dog stadig tilbage-holdende med at forvente en kraftig acce-leration i den økonomiske aktivitet på især euroområdet, og der er stadig udsigt til, at det økonomiske vækstbillede vil være ujævnt. De største risici her ved indgangen til 2014 ses at komme fra, at FED kan lave fejltrin i styringen af sin pengepolitik, at Kinas økonomi bremser mere op end forventet, samt at gældskrisen på euroområdet igen blusser op.

En gradvis reduktion i de helt ekstraor-dinære pengepolitiske stimuli i USA er ikke længere ‘chokerende nyt’, og yderligere nedtrapninger i Forbundsbankens obligations-opkøb vil ske på betingelse af, at amerikansk økonomi vinder større vækstmomentum. Vi føler det vigtigt at understrege det helt basale faktum, at tiltagende amerikansk vækst er et sundhedstegn (også for emerging markets-økonomierne), hvorimod den ekstremt lem-pelige pengepolitik var og er den medicin, der har holdt en ellers døende patient i live.

emerging markets-økonomierne vil fortsat tegne sig for mere end 50% af verdens vækstEt udbredt tema i disse måneder er, at vækstforskellen mellem emerging markets-økonomierne og de modne økonomier er mindsket/vil mindskes til det laveste i flere år. Men det ændrer ikke ved, at emerging markets-økonomierne samlet set har været den primære kilde til global økonomisk vækst, og også i de kommende år vil tegne sig for mere end 50% heraf.

Den tiltagende vækst i USA og de lidt bedre vækstudsigter for eurozonen har al-lerede givet sig udslag i en stigende eksport til Kina og Sydkorea. I takt med at opsvinget i USA får tag i andre sektorer af økonomien end blot energi, byggeri og anlæg, forventer vi, at eksportopsvinget vil brede sig til andre lande i Asien og til Latinamerika (især Mexico) til gavn for disse landes vækst og til støtte for landenes valutaer. Et gryende opsving i de amerikanske anlægsinvesteringer og den da-lende ledighed skaber tro på, at det vil ske.

“ et udbredt tema i disse måneder er, at vækstfor-skellen mellem emerging markets-økonomierne og de modne økonomier er mindsket/vil mindskes til det laveste i flere år.”


Din formuefordeling

på handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi

flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler

og tidshorisonter.

Investeringsforslag afdeling FjernøstenFondskode1599445andel

5,50%Investeringsforslag til en investor med mellemlang tids-horisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

afdeling

Danske obligationerFondskode 6004008andel

38,89%

Din formuefordelinggode råd om valg af investeringer.

blev et udmærket år for den portefølje, vi viser her. 12,75% i afkast blev det til, hvoraf hele 9,23 %-point blev hentet i

andet halvår. Porteføljen har naturligvis glæde af en relativ beskeden eksponering mod emerging markets og af at alle afdelinger i porteføljen har givet positivt afkast.

Følger du vores portefølje – eller et lignende værktøj – er det måske en god idé at kigge på en rebalancering af por-teføljen. Alt andet lige vil din aktieandel nemlig være for stor efter sådan et år, vi har været igennem.

Vi følger en langsigtet strategi, men vælger dog at justere lidt i denne omgang. Vi skruer lidt ned for risikoen ved at flytte 3,5% af porteføljen fra Virksomhedsobligationer til Dan-ske Obligationer. Øvrige positioner er status quo.

afdeling

HøjrentelandeFondskode 6001491andel

5,56%afdeling

virksomhedsobligationerFondskode 6026206andel

5,56%

afdeling

nordamerikaFondskode 6015921andel

6,50%

afdeling verdenFondskode 1015729andel

25,50%

afdeling DanmarkFondskode 1023276andel

12,50%

afkastet på denne portefølje har været

2009 2010 2011 2012 2013

afkast 28,0% 12,8% -2,9% 14,3% 12,8%


nøgletal

aFDeLing2013 2012 2011 2010 2009 3 år 5 år 7 år 10 år

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

obligationer

Danske Obligationer 0,8 4,6 0,6 6,8 0,7 4,2 0,9 6,4 1,0 12,6 24,9 29,4

Højrentelande -9,9 15,0 1,3 4,3 1,7 11,5 1,6 32,0 1,6 8,1 59,0 33,6

Virksomhedsobligationer 0,8 6,4 1,3 1,0* 0,1*

aktier

Verden 7,0 27,1 1,7 -9,1 2,0 25,1 2,0 32,3 1,7 23,6 104,7 10,4 43,7

europa 14,9 22,3 1,9 -8,6 2,2 14,5 2,2 27,5 1,9 28,5 87,7 6,8 65,0

nordamerika 33,4 15,5 1,7 -2,4 2,0 25,1 2,0 25,6 1,8 50,5 136,3

Fjernøsten 4,2 21,0 2,0 -16,1 2,3 22,6 2,4 42,6 3,0 5,8 84,9 6,0 66,1

norden 19,4 21,6 2,0 -19,6 2,1 33,6 2,1 60,5 1,7 16,7 150,3 32,3

Danmark 41,9 25,5 1,6 -18,4 2,0 32,7 2,0 49,5 1,6 45,3 188,2 55,0 266,7

latinamerika -17,8 21,2 2,1 -20,9 2,3 28,3 2,1 96,2 2,0 -21,1 98,5

kina -0,1 15,6 2,2 -18,9 2,3 13,2 2,1 50,1 2,1 -6,4 59,0 15,2

Foreningens samlede omkostninger 1,2 1,4 1,6 1,5

Medlemmernes afkast

* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.

Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden

handelsinvest.dk.Her kan du se kurser og afkast, ligesom

du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. på hjemmesiden kan du også blive tilmeldt

Handelsinvests nyhedsbrev.

7,0Verden

-17,8latinamerika

33,4nordamerika

-0,1kina

41,9Danmark

14,9europa

19,4norden

4,2Fjernøsten

aktier 2013 afkast


vi soler os i succeserne og fortier nederlagene

Hovedet på bloggen

“ alle de historier om gode inve-steringer er måske kun halvde-len af historien. Det er nemlig ikke ret mange, der vil indlede en historie med: ‘nu skal i høre, hvor dum jeg er’.”

Jens Balleadministrerende direktør

læs mere:handelsinvest.dk > nyheder > direktørens hjørne

Den private investor holder typisk ved sine tabere og sælger sine vindere på trods af, at det er det modsatte, man tjener penge på. Samtidig fortæller vi kun de gode historier, når

vi fortæller om vores investeringsevner.En god ven ringede til mig i forleden. Med stor glæde

i stemmen næsten råbte han gennem telefonen: “Nu er Vestas tilbage til det niveau, jeg købte på!” En investering, jeg godt kan huske, han lavede tilbage i 2011. Dengang var det bare ment som en kortsigtet spekulation.

Sådan starter mange langsigtede investeringer, og denne gang virkede det (sådan da). Det, min gode ven glemmer, er alt det, han er gået glip af imens. Hvad med hans potentielle alternative afkast? Det mangler han sta-dig. Havde han investeret i Handelsinvest Danmark, ville hans afkast have været ca. 40% i stedet for 0%.

Jeg nænnede ikke at ødelægge hans gode humør og nævnte ikke dette for ham.

Dagen efter mødte jeg på en konference en stor inve-stor, der også stolt kunne fortælle om sin gode investering i Danske Bank, som han havde købt på bunden. Det var en kæmpe succeshistorie, men det viste sig desværre også, at han havde købt for et meget lille beløb, for han troede jo ikke helt på det. Så i det samlede regnskab betød det ikke så meget for hans afkast.

Gennem årene har jeg hørt historier som disse i læs-sevis. Dog afviger første eksempel fra virkeligheden, da det faktisk er meget sjældent, vi fortæller om noget, vi har gjort, som ikke er gået så godt. Men på den anden side var hans indgangsvinkel jo også, at han havde gjort noget godt; nemlig holdt ved Vestas.

Derfor skal du også være påpasselig, når du til familie-fester, på golfbanen, til fodbold, på cykelturen, i frokost-pausen, til netværksmøde eller andre steder, hvor især mænd samles. Alle de historier om gode investeringer er måske kun halvdelen af historien. Det er nemlig ikke ret mange, der vil indlede en historie med: ‘Nu skal I høre, hvor dum jeg er’.

Som en investor sagde til mig for et år siden: “Jeg må være den dummeste til at investere på min

arbejdsplads.” De andre havde nemlig kun gevinster på deres investeringer, kunne han høre.


HandelsinvestØstergade 2 | 7400 Herning | Tlf 97 12 33 55

[email protected] | handelsinvest.dk

Husk årets

generalforsamling

20. marts 2014.

se mere og tilmeld dig

på handelsinvest.dk

efter 4. marts 2014.

Documents

Resume februar2014 vers2 web