1

FRARØ

ND

E H

ØJS

KOLE

& E

FTER

SKO

LE

Nr. 4Dec2005

[Bladets læsere ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår]

Julen varer lige til påske

Salme 70, Du kom til vor runde jordMel.: Hans Dammeyer 1990

1Du kom til vor runde jord,barn, på bare fødder,midt i engles julekor,med Himlens frakkeskøder.Du var dreng i Nazareth,stod i tømrerlære,skar dit navn i stort og småt,Jesus, du min Herre!

2Du sprang kådt i dåben ud,ingen ku’ dig kue,Helligånden fløj fra Gud,Johannes så en due.Var der ondskab, folk som led,djævelsk atmosfære,du gav al din kærlighed,Jesus, du min Herre.

3Dagligt håb du tømred os,vildt fra korsets planker,døde for at være hosdin Far, med vore tanker.Røveren fra Golgataloved du at bæremed til Paradis den dag,Jesus, du min Herre!

4Påskemorgen stod du op,du kan ikke bindes,gravens sten er ikke nok,og døden overvindes.Hver gang at jeg syns jeg ku’helt la’ vær’ at være,står du her med livets nu,Jesus, du min Herre!

Sten Kaalø 1990

Cykelsponsorløb - se forsidefoto - og Julemarked til fordel for Projekt Kirgistan

Læs mere på Efterskolens hjemmeside: www.rhe.dk/es

4

Hvordan kan det gå så godt i Danm[Aktuelt fra efterskolen]

Færre vil gennemføre en god ungdomsuddannelse,hvis 10. klasse bliver til de svages ungdomsklasse

Gode anmeldelserDanmark får gode kommentarer fraandre steder i verden. Det går godtmed mangt og meget. Vores finans-minister siger endda, at vi trækkerEuropa – ikke omvendt.Dansk økonomi og konkurrenceevneer i topform.Danskere er gode til at tilpasse signy teknologi og er dygtige til at ar-bejde sammen i teams for at lave

kreative og effektive løsninger.Det er nogle af de flotte omtaler,Danmark får, selv om vi ikke er sågode til at læse ifølge den interna-tionale karakterbog Pisa.

Ikke nok – vi må videreDe gode resultater er ikke nok! – Detkan vi alle være enige om. Vi vilgerne udvikle os i Danmark – bl.a.skal vi gøre alt, hvad vi kan for atflere unge får en uddannelse.I dag er der for mange, som ikkefår en uddannelse overhovedet.Vores samfund skal udvikles, så vitilgodeser kreativitet, samarbejde oganden udvikling, mest muligt – så

vi sikrer, at alle tager/får del i udvik-lingen - og får et godt liv.Alle kan være enige om, at det ervigtigt, at alle unge får en uddan-nelse.

Gode resultaterTal fra Danmarks Statistik fortæller,at elever i 10. klasse på efterskolerfår bedre karakterer, har lavere fra-fald og kommer hurtigere igennemungdomsuddannelserne end ele-ver, som kommer direkte fra 9.klasse!(Se dokumentation påwww.efterskole.dk/statistik)Dertil kommer, at de tilsyneladende

er mere modne, end de ville haveværet – og dermed er med til atforbedre læringsmiljøet generelt iklassen – og udenfor.De erfaringer fra 10. klasse må ikke

5

50 års jubilarer

gå til spilde: „Lad ikke barnet bliveskyllet ud med badevandet“!Lad det ikke komme så vidt, at viom få år må sige: Hvordan kunnedet gå så galt – hvorfor er der nuendnu flere afbrudte uddannelser?– Hvorfor mangler så mange unge(til den tid) de identitetsskabendekammerater, de tidligere havde påefterskolerne, hvor de oplevede atblive stærkere – i selskab med an-dre stærke og svage unge?

Svag gange stærk = stærke vindereEfterskolerne er levende beviser på,at svage og stærke elever tilsammendanner mening i hinandens liv –og udvikler hinanden fagligt ogmenneskeligt!Her trives man i et naturligt liv – hvoringen behøver føle sig stemplet,men hvor alle kan blive VINDERE.Det er IKKE godt at sortere de stærkefra og lave et drivhus for de svage-ste!De kan få nok så megen opmærk-somhed, men de vil mangle nogetafgørende i deres udvikling: Når destærkeste er sorteret fra 10. kl., vil

ark? - og hvad med fremtiden?

de svage mangle den overførsel,som sker i det naturligt blandedemiljø, hvor de stærke elever også er.De vil føle sig stemplet, og når denår til ungdomsuddannelserne, vilde være uden den ekstra styrke, dekunne have fået fra de stærkerekammerater, mens de gik i 10.klasse.

BrobygningBrobygning er et godt element, hvisdet bliver brugt på bedst muligemåde – dvs. så den unge faktiskoplever, hvad det vil sige at kommevidere i uddannelserne i en retning,som er interessant for den enkelte– og så der gives merit for en eks-tra indsats.Men det er afgørende, at det bli-ver muligt også at lave brobygningtil bl.a. gymnasierne. Jeg tror, vi kanvære enige om, at så mange sommuligt skal have muligheden for atgennemføre den uddannelse, somde har lyst og evner til – også gen-nem gymnasiet.(Regeringen foreslår, at bro-bygningen udelukkende skal rettesig mod erhvervsuddannelser)

Karsten MadsenStatsautoriseret revisor

Århus

6

Kost & motion[Fokus på sundhed i efterskolen]

Det er meget forskelligt, hvad ele-verne har med hjemmefra, når detgælder sund kost. Vi ser alt fra engod og varieret kost til en let fordø-jelig kost med sodavand, chips ogslik som væsentlige ingredienser.Som lærer er det et dilemma påen gang at træde ind over elever-nes eget frie valg af kost og så und-lade at oplyse om, hvorfor det erusundt, hvis fx en for stor del afkosten er sukker.

At flere elever har mindre godekostvaner med hjemmefra hargjort, at vi har sat fokus på sund-hed og også motion i de senesteskoleår. Eleverne skal være fysiskaktive min. to gange om ugen medløb om fredagen og et idrætsvalg-fag eller natur- og friluftsliv på ske-maet. Flere elever er i år også ble-vet grebet af stavgang, og enkeltehar vovet sig ud i halvmaraton.

Gode kostvaner er ikke noget, manfår fra den ene dag til den anden.Vi prøver at påvirke eleverne i denrigtige retning. Det gøres dels vedforedrag om kost og visse ændrin-ger i det udbud, som køkkenet til-byder eleverne. At der er en sam-menhæng mellem god kost og ind-læringsevne har Frede Braünerm.fl. været på banen for at doku-mentere, og det er jo ganske na-turligt for en efterskole, hvor ele-verne får deres mad på skolen, atlade sig inspirere af denne viden.Kort fortalt handler det om at haveet stabilt blodsukkerniveau, når derskal indlæres. Hvis blodsukkeret bli-ver for højt, får vi hyperaktive ele-ver, og hvis det bliver for lavt, er desløve. Begge dele er et skidt ud-gangspunkt for en god undervis-ning.

Fokuspunkterne i de senere århar været:• Stærkt sukkerholdige produkter

serveres ikke til morgenmad• Formiddagsforfriskning – nor-

malt gulerødder eller evt. frugt• Der er „kun“ vand, men ingen

saft til kaffen• Der serveres kun kage torsdag

aften• Eleverne kan altid få rugbrød til

kaffemåltider, hvis de er sultne

Et stykke af vejen kan skolen (køk-kenet) altså styre, hvad eleverne til-bydes at spise, men alligevel er derstore variationer i elevernes kost-valg. Der er elever, som spisersundt og godt, men der er ogsånogen, som spiser for sukkerholdigtog for lidt. En enkelt bolle med osteller marmelade er et eksempel påfor lidt til morgenmad. Der vil ikke

Må vi acceptere, at eleverne spiser usundt?Hvor går grænsen mellem friheden til selv at vælge sin kost og opdragendevirksomhed?

7

være energi til hele formiddagen.Eller hvad mener du om denne:„Jeg spiste en dåse vanillekranse ogen cola til morgenmad“. Muligvismasser af energi, men næsten kunsukkerholdige ting, som giver hur-tig, men ikke langvarig energi. I sid-ste ende er det jo eleverne, som

hænge blevet for nemt at være kræ-sen i dagens Danmark, for mangekan næsten altid lige købe en pizzaeller lave noget i mikroovnen. Hyg-ge og at spise bliver for nogle sy-nonymer, så der ryger gerne no-get slik, chips og sodavand, når derholdes lidt „fest“ på et værelse.

Så i sidste ende er vi mere ellermindre magtesløse, hvis eleverneikke vil spise sundt, dog kan vanerændres med små midler. Et eksem-pel på dette var, da vi holdt op medat sætte mælk ud på bordene til af-

FAKTADet søde eller det sunde100 g chokolade/chips svarer energimæssigt til at spise ca. 1825 ggulerødder0,5 liter sodavand svarer energimæssigt til at spise ca. 5 æbler

1 stk. wienerbrød svarer energimæssigt til at spise ca. 2 skiver rugbrød

De mange tomme kalorierHvis du drikker 1,5 l sodavand, 100g chips og 100g slik på en dag, har duindtaget ca. 6000 kJ:- det svarer til ca. halvdelen af mænds daglige energibehov!- det svarer til ca. 70 % af kvinders daglige energibehov!

tensmad, men lod det stå i lugen –ingen begrænsning, intet forbud,men resultatet var, at der blev druk-ket langt mindre mælk. Derfor ergulerod bedre end pisk, når vi snak-ker kost, så vi prøver at oplyse omsund og god kost – dels i selve ti-merne, men også i andre sammen-hænge, hvor lejlighedbydes. Så kosten er ifokus på Rønde Efter-skole lige nu, så må-ske får I forældre børnhjem, som det er lyk-kedes at opdrage lidtpå, selv om pizza-mændene stadig hargode tider i Rønde.

EfterskolelærerArne Tophøj

vælger hvad de spiser, og med 4steder, hvor der kan købes pizza ibyen, er der også et nemt, mengodt nok dyrt alternativ til den af-tensmad, som måske ikke lige varens livret. Det er i mange sammen-

8

Den svære samtale[Nyt fra højskolen]

Henrik Steglich-Petersen, der varhøjskoleelev i foråret 2005, bliverher inteviewet af højskolelærerGunnar Birkelund.

Henrik fulgte sygeplejelinien på høj-skolen og kom tilbage i starten afaugust, hvor han var deltager påkurset: Den svære samtale. Kursetsætter fokus på de svære samtaler isundhedsvæsenet med foredrag ogpraktiske øvelser.Henrik er fra august startet på me-dicinstudiet ved Københavns Uni-versitet. Han fortæller om en til ti-der kaotisk start på studiet medmange nye indtryk og bopæl treforskellige steder i København. Hanglæder sig til nu endelig at kunneflytte på kollegium til en fast bopæl.Starten på studiet er i øvrigt forlø-bet over al forventning med over-kommeligt læsestof, hvor han dog

udtrykker tilfredshed med at havefået gennemgået nogle områder ikemi og i den basale humanbiologipå Rønde Højskole. Studiet førstetemaer indeholder disse områder,så derfor har højskoleundervis-nin-gen gjort det nemmere at følgemed.

Hvorfor valgte du at vende tilbagetil højskolen for at deltage i kursetDen svære samtale?Jeg ønskede at få noget mere medi bagagen før studiet. Jeg havdesom blindtarmspatient mødt enlæge, som ikke kunne kommunike-re med mig som patient. Jeg blevkun tilset af lægen i fem minutterunder min tre dages indlæggelseefter operationen. Jeg havde ellersen del spørgsmål til min tilstand,fordi der var nogle komplikationer,som jeg gerne ville have svar på.Lægen talte endda til mig gennemsygeplejersken uden at se på mig.Jeg blev nervøs og utryg ved situati-onen, behandlingen og den mang-lende kommunikation. Jeg var ogsåuden nære pårørende indlagt i Kø-benhavn. Det gjorde nok heller ikkesituationen nemmere for mig. Jegoplevede det typiske for patienten,at man bliver svag trods en relativharmløs blindtarmsbetændelse.Lægen fik mig til at blive unødven-

dig nervøs med sin dårlige kommu-nikation. Senere har jeg tænkt: Detvil jeg lave om på, når jeg bliverlæge.

Hvad gjorde mest indtryk på dig iforbindelse med kurset?Henrik svarer uden tøven, at mødeti diskussionerne med folk med vidtforskellige baggrunde var det bed-ste indhold i kurset. Vi havde ogsåmange etiske diskussioner på høj-skolens lange kursus; men vi var altfor ofte næsten enige, måske fordivi var næsten jævnaldrende. På uge-kurset mødte jeg alle aldre og man-ge forskellige erhvervsgrupper. Folk,der selv havde været eller var sygeaf svære sygdomme, præster, syge-plejersker eller tidligere sundheds-personale. De holdninger til organ-donation, jeg her mødte, var væ-sentligt anderledes end de holdnin-ger, der kom frem på højskolehol-det i foråret. Jeg har tidligere ople-vet, at det kun er motivationen til atfå sig tilmeldt, der mangler hos deunge. Man er meget åben over forbåde at give og modtage. Jeg hav-de ikke tidligere hørt nogen udtale,at organdonation er i strid medderes kristne holdning. Jeg synes,at kurset gav mig et mere nuance-ret billede af problematikken. Detvar rigtigt spændende at møde folk

9

med livserfaring til at ruske op i minemåske lidt naive holdninger.

Kan du allerede nu se mulighederfor at bruge kurset til noget?Sideløbende med studiet tager jeget ekstra kursus for at kunne bliveFADL-vagt, som er en slags syge-plejevagt. Rigtig mange af demedicinstuderende tager dettekursus, dels for at tjene pengetil studiet på vagterne og delsfor at få mere indblik i og erfa-ring med patientkontakt på sy-geplejerniveau. Jeg har haftde første følgevagter, somaltså ikke er alene. På kursetlærer vi noget om kommu-nikation med den alvorligtsyge, den ældre osv. Mankan ikke give folk liv, menman kan give dem etbedre liv ved nærvær, hol-de dem i hånden eller alene det atmøde dem med et smil. Det var jonetop denne empati, vi var inde påflere gange på kurset, Den sværesamtale.Jeg har flere gange tænkt eksem-pler fra Den svære samtale i forbin-delse med FADL-vagtkurset. Jeg ersikker på, at FADL-vagterne vil givenoget træning i patientsamtaler, såjeg håber på at kunne blive en bed-re læge af disse vagter.

„Rønde Højskole hargennem en årrækkebeskæftiget sig medsygepleje- og medicin-forberedende linjer.

Mange unge menneskervælger højskolen somforberedelse til deressenere uddannelse isundhedssektoren.

På dette kursus sætter vigennem foredrag og prakti-ske øvelser fokus på samta-len og de udfordringer, manstøder på inden for sund-hedssektoren.

For hvordan håndterer manegentlig den svære samtale? Oghvad er det, der sker, når samta-len går i stå?

Højskolen danner i ugens løbramme om foredrag, debatter,filmaften, praktiske øvelser,udflugt, sangaften og festaften.“

Fra kursusfolderen:

Her bringer vi en kort præsenta-tion af kurset

„Den svære samtale“

Denne kursusfolder og 10 andre(se venligst bagsiden)kan fås ved henvendelse til sko-lens kontor.

10

Papirstøbning[Emneuge i højskolen]

Line og Katrine er elever på høj-skolen, og her fortæller de omoplevelser fra uge 45.

I emneugen havde vi papirstøbningved Marianne. Det blev en spæn-dende uge, fuld af aktivitet og kre-ativitet. Lidt om papirets historie.Papyrus var det skrive-materiale, som ægypter-ne skrev på i mere end3000 år. Det blev lavet afplanten Cyperus papy-rus.Pergament afløste papy-rusen i Middelalderen.Dette blev fremstillet afdyrehuder, der blev skra-bet og slebet til de varglatte. Ordet papir kommer fraordet papyrus. Papiretblev „opfundet“ i Kina iår 105. Fra Kina bredte det sig tilKorea og Japan, og i år 1276 be-gyndte man at fremstille papir heri Europa, i Fabriano i Italien. I Dan-mark begyndte papirfremstillingeni år 1500. Papir er mangeartet, papir kan

være hårdt/blødt, stift/slasket, tykt/tyndt, glat/nopret. Ved selv at frem-stille papir, kan man få lige netopdet ark papir, man ønsker.

Papirfremstillingen på Rønde Høj-skole i emneugen startede med atvi kørte en tur ud i Mols bjerge, hvor

vi samlede planter og blomster,som senere blev kogt. Suppen fraafkoget blev blandet i kar medvand, og afkoget blev blendet, fyldti karret og dannede de flottesteeffekter i papirpuplen.Vi anvendte papir fra bomuld, aba-ca, daphne, kozo og genbrugspa-

pir.Nu var karrene klar, og vi kunnegå i gang med at støbe papir, derblev støbt på livet løs til stor undrenog forbavselses over, at håndstøbtpapir kan blive så flot og så forskel-ligt. Noget papir blev hængt til tør-re for her at give et rustikt look,

andre papir blev lagt ipres for at blive flade ogglatte.

Om onsdagen tog vil alleen tur til Ebeltoft, hvor vibesøgte en professionelpapir-kunstner. I hendeslille hyggelige atelier fikvi en masse inspirationog gode råd til de efter-følgende projekter. Meninden vi for alvor gik igang med at bruge vo-res papir, skulle vi lave enskål over en ballon, det-te for at få en fornem-melse af, hvordan papi-

ret arbejder og virker med lim.Herefter gik vi i gang med voresegne projekter. Der blev mangeflotte ting af det håndgjorte papir,bl.a. bøger indbundet i skind ellerpapir, fremstillet efter gammel bog-bindermetode. En sådan bog kanhave mange anvendelsesmulighe-

11

der; skal jeg bruge bogen som min-debog fra mit højskoleophold, el-ler skal jeg tage bogen med på minrejse som dagbog, eller skal jeg blothave den som en skulpturel ting.

Der blev lavet brocher med sjoveeffekter som bark fra et træ eller etstykke strik af en metaltråd, der blevdyppet ned i papirspuplen og må-ske krøllet lidt sammen.Der blev lavet kunstneriske billeder/

malerier med håndskrevne breve,metalstrik, eller hvad fantasienkunne sætte i gang.

Kort, det er snart jul og et person-ligt kort et altid dejligt at få i hån-den. Underligt nok! Gennem århundre-de har mennesket taget papir somen selvfølge – som noget givet. Pa-pir betragtes ligeså allestedsnærvæ-rende som sol, regn, blæst mm.,så i øjenfaldende, at det er blevetusynligt. Men! Når man lærer atfremstille papir, vil de fleste kunnemeditere over et papir.

En super spændende og læreriguge i et gammelt håndværk.

12

[Højskoleelev Maria Berthelsen fortæller]

Klassisk koncert/tåreperserOvervældende klassisk koncert toguventet drejning og blev til tåre-perser

Af Maria Berthelsen

Forestil dig at du aldrig rigtig harværet til klassisk koncert før, og duegentlig kun tog med for at prøvenoget nyt, samt du ikke havde devilde forventninger. Nu bliver detvildt, for forestil dig tilmed, at detblev en kanon oplevelse. Det varsimpelthen, hvad der skete for migi kulturpaladset i Targu Mures tors-dag d. 29. oktober - ret impone-rende, hvis du spørger mig. Jegendte med at blive et bevis på, atman ikke skal have nogen særligeforudsætninger for at høre og nydeklassisk musik.For 6 lei (dvs. 12 danske kr. for devirkelig kvikke) var de fleste højskole-elever sat i stævne foran kultur-paladset i Targu Mures kl. 19. Forin-den var vi nogle stykker, der havdehaft et lettere grineflip, så vi var vellidt fjantede - ja okay jeg var nokden, der var mest, og det generelle

indtryk var, at folk var lidt trætte, såder var ikke de vilde forventninger.Vi vidste ikke, hvad vi skulle se ogfandt aldrig ud af det. Men et ellerandet sted er det også ligegyldigt, ihvert fald for mig, jeg kunne sag-tens blive rørt alligevel.Endelig fik vi lov til at gå op ad trap-perne og finde vores pladser - jubi!Fik en god plads, tæt ved midten,med god udsigt og kun én række afhoveder foran os. Vi følte os lettereprivilegeret eller meget; tror faktiskAnne, min siddekammerat til ven-stre, sad lige i midten. Jeg skuledetit over til hende, men hun beholdtstædigt sin plads under hele kon-certen. Nej, faktisk synes jeg, det varherligt at være til koncert medhende ved min side; vi fik først pjat-tet lidt, på en ikke forstyrrende mådeselvfølgelig, men blev derefterbegge hurtigt imponerede overmusikken og glemte næsten alt tantog fjas. Anne Mette og Jonas havdejeg på min højre side. De så ogsåbegge to ud til at nyde koncertenvældigt, ikke mindst Jonas, som pået tidspunkt var nødt til at læne sighelt frem i sædet i sin iver. Jeg kunnei hvert fald sagtens se fra min plads,at han var ret betaget. Senere fandtjeg ud af, at min tolkning var rigtig.Endelig kom dirigenterne ind, efterbandet havde varmet lidt op, og jegfaldt hurtigt ind i de andres klapsal-

ver. Der var først en del taler pårumænsk, hvilket var det kedeligsteunder hele koncerten, men det varnok også, fordi man ikke forstodnoget som helst. Medbragte des-værre ikke min notesblok, som Dag-mar ellers bad os journalister om,når vi fandt en god historie, så hvor-dan det hele lige præcist er fore-gået, kan jeg desværre ikke erindre,det afspejles nok desværre også idenne artikel med mine hyppigespring i emner. Til et lille forsvar kanjeg sige, at jeg jo ikke regnede med,at det her ville blive min historie.Der var klart flest violiner, men el-lers var der bl.a. også kontrabasser,tværfløjter, trommer og piccolofløj-ter – sidstnævnte til Annes storerædsel, tværfløjten som hun selv harspillet på i mange år var underligtnok favoritten. Det kan jeg kun givehende ret i, de havde nogle godesoloer og lød fantastisk i mine ører.Men har nu også altid personligtværet fascineret af violiner, så de varmin klare favorit. Senere blev vi ogsåpræsenteret for en harpe og et kla-ver (tro mig der har sikkert væretmange flere instrumenter, jeg ikkehar nævnt, men det er ikke minskarpe side). Musikken var megetforskellig; både i volumen og i stem-ninger. Men igen skal jeg lære atvære bedre til at brugenotesblokken, kan ikke gengive det

13

præcist nok, som jeg synes det for-tjener. Kunne selvfølgelig vælge atspringe over hvor gærdet er lavest,og sige at musik skal opleves og ikkebeskrives, hvilket i høj grad også erkorrekt. Men jeg kaster mig ud i detalligevel.Der var som sagt en del stemnin-ger, man kom i. Det var alt fraglæde til sorg, og jeg blev virkeligovervældet af følelser og billederindeni. Der var specielt enmelodi, som fik mig til attænke på, at man bare skaltage en masse chancer i li-vet og i det hele taget, atlivet bare er en storslåetting, melodien blev højereog højere, og mere over-vældende for hvert nyt in-strument, der blev tilføjet.Man kunne mærke det heltinde i maven, og jeg fik kul-degysninger. Violinernevar rigtig smukke, og detvar specielt dem, jeg blevrørt af. Der var flere gange, hvorjeg fik tårer i øjnene, men jeg gavdem aldrig helt frit spil - måske skulleman have gjort det?Det hele kom helt bag på mig, jeghavde virkelig ikke ventet det. Spe-cielt ikke mine blanke øjne. Og sletikke at jeg skulle sidde tilbage medfølelsen af at jeg ville have mere.Seriøst jeg tænkte „Nej det kan ikke

være slut nu.“, klokken var også kun20.30, og vi have fået af vide detskulle slutte kl. 21. Der gik noget tidinden jeg opfattede at det var slut,men da folk blev ved og ved medat klappe, indså jeg det langsomt.Svær erkendelse! Der gik lidt sporti, for Anne og jeg, at starte et nytklappetempo, hvilket lykkes for os.Generelt synes jeg vi klappede lidtfor meget, selvfølgelig skal man vise,

at det er godt, men jeg kunne ikkelade være med at sidde og grinelidt af det, for til sidst virkede detlidt kunstigt - i hvert fald for mig. Det er herligt at man bare kanglemme tiden, og at tiden flyver afsted, det gør den jo i godt selskab,og det gjorde den, hvis man ser bortfra pauser og lidt unødvendigeomrokeringer. Det kunne man godt

have planlagt lidt bedre synes jeg,men okay 12 kr. skal man så virkeligsidde og brokke sig. Nej vel! Bagef-ter havde man en rigtig god følelseindeni, og efter lidt snak med deandre, kunne jeg hurtigt mærke atjeg langt fra var den eneste der varblevet rørt, og at folk generelt havdebehov for at tale om det. Men deter svært at beskrive hvad der egent-lig skete med en. For mig var det

som denne artikel en blan-ding af sjov og alvor. EnVirkelig god, men uventet,oplevelse.Til sidst må jeg atter tilføje:Musik skal ikke beskrivesmen opleves. Til alle jer derikke oplevede koncertenkan jeg kun sige: „Tag til-bage til Targu Mures, bil-letten koster jo ingenting.“At I så også skal have enflybillet, er en mindre de-talje. Eller også kunne manoverveje bare at gøre det

på dansk jord. Det er helt klart no-get jeg vil overveje kraftigt at gøreigen. Men det er jo nok alligevel dy-rere og ikke helt det samme allige-vel - men måske. Det er da i hvertfald noget jeg vil eksperimenterevidere med i mit liv.

14

... fra elevstævnet 2005

15

Fra Rønde Høj- og EfterskoleUdgives af Rønde Høj- og EfterskolesElevforening.Skolevej 2, 8410 Rønde

Elevforeningens bestyrelseLene Gamborg Andersen 2533 0909Søren Woller Møller 8642 8643Kresten Knudsen 2083 2864Rikke LarsenAnn Marie Christoffresen 2657 6281Maiken Damgaard Petersen 6022 3658Olav Pedersen 7545 1724

50 kr’s-klubben: Giro 6 40 67 18Fond der yder økonomisk støtte til elever påRønde Høj- og Efterskole med behov derfor.

Adresseændring bedes rettet til det lokalepostkontor, hvorefter den bringes i bladet.

Kontingentet er 80 kr årligt eller 5 år for300 kr - skal betales inden d. 1. april til:Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening, Sko-levej 2, 8410 Rønde, Giro 6 40 67 18.

Elevbladet udkommer ca. den 15. i følgendemåneder: marts, juni, oktober og december.

Meddelelser til bladet må være redak-tionen i hænde senest den 15. i den fore-gående måned.

RedaktionInge Thomsen 8637 2430Arne Thomsen thomsen2@mail.dkGunnar Birkelund

Layout & fotos Inge og Arne Thomsen

Trykt på ikke klor bleget, svanemærketpapir på Kolind Bogtrykkeri I/S.

}

Nye adresser2001Dorthe Nybo,Bøgelundsvej 61B. 6920 Videbæk

2002Lise Middelboe Knudsen,Katrinebjergvej 56 C, 8200 Århus NMaria Birch Nielsen,Svendsgade 6, 3.tv, 7100 VejleSune Mortensen,Bramstrup 5, 5792 Årslev

2003Maibrit Villadsen,Vendbjergvej 4, Galtrup, 7950 ErslevCaroline Maria Widell,Vesterbrogade 104, st.th., 1620København V

2004Niels Frank,Kildebakken 17, Erritsø, 7000 FredericiaAnja Ydemann Jensen,Rønnehaven 56, 8520 LystrupNiels Frank,Moegårdsvej 18, Eritsø, 7000 FredericiaSine Toft, Fasanvej 30, 7600 Struer

Annemette Nielsen,Bondhøjvej 23, 8950 ØrstedKathrine Lütken,Dalvej 4, Bjerre 8783 HornsyldTrine Lehmann Krisensen,Hohøjvej 21, 8330 BederChristina Mernø Rickli,Næshøjvej 10 B, 8462 Herlev JMark Rosenberg,Banegårdsvej 12, 2.th, 8660Skanderborg

2005Pernille Vedel Schøler,Aalborgde 72, 8900 RandersSutharsini Thiruchelvam,Rugagervej 52, 5600 FåborgHenrik Steglich-Petersen,Rektorparken 1, 10.1004,2450 København SVHenrik Steglich-Petersen,Ellinorsvej 30, 2920 Charlotenlund

AndreHanna Marie Rasmussen,Jernbanegade 10, 2., 8900 RandersLisbet Bylov Falgren,

Niels Juels Gade 55, st.th.,8200 Århus NAnna-Rosa B. Riiskjær,Gefionsvej 36, 8230 ÅbyhøjLoni Dam Mortensen,Skolebakken 48 2.mf, 8464 GaltenVivi Øtergaard,Mågevej 18, st.th., 5000 Odense CKaren Bruhn,Kaserneboulevarden 15, 2.tv,8000 Århus CFlemming Arendt Rosnkilde,Åstvej 53, 7321 GadbjergIben B.S. Hansen (før Ernssen Andersen),Lodbergvej 77, 6950 RingkøbingOlav Kjærulf Sjørslev,Jadevej 9, 8541 SkødstrupJacob Allermann Sørensen,Gammel Landevej 17, Kni,8586 Ørum DjursMerete Nyman Malmberg,Klarupgårdvej 4, 9200 Aalborg SVNiels Emanuel Jensen,De Unges Hjem,Bækketoften 28, 8722 HedenstedSine og Niels Andersen,Strøget 33, 2A, 7430 Ikast

16

RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

Rønde Højskole • www.rhe.dktlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12Rønde Højskole • www.rhe.dktlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12

Sommeren 2006på Rønde Højskole

Se: www.rondehojskole.dkKontakt: Tlf. 8637 1955 eller post@rhe.dk

Det skønne Djursland (uge 25)Oplev: Ebeltoft og fregatten Jylland, MøllerupGods, Herregårdsmuseum, Knebel KirkeMød: Søren Ryge Petersen, Bjarne NielsenBrovst, Anders Bonde

Friluftsliv for voksne ogteenagere (uge 26)Oplev: Vindsurfing, kano og kajak, klatring,mountainbikeMød: Benny Andersen, Herbert Pundik

Verdensbilleder i forandringOplev: Foredrag, debat og højskolelivMød: Benny Andersen, Jan Lindhardt, HerbertPundik

Kirke, globalisering og udviklingi samarbejde med Danmission,Sudanmissionen, Unitas Rejser og BDMOplev: Foredrag, debat, udflugt, værkstederog praktisk rejseforberedelseMød: Karsten Fledelius, Henrik Stubkjær,Benny Andersen

Den flotte blomsterhaveOplev: Vandreture med besøg i private haver,Den Japanske Have i Ålsø, blomsterbinding,haven ved ClausholmMød: Helge Petersen, Benny Andersen,Flemming Hansen

Familiekursus (uge 27)Oplev: Leg og fællesskab, kreative værksteder,udflugter til Mols Bjerge, bondegården, vand-dag, idræt og boldspil, friluftsliv, bålmad,ridning, musik, fortælling og sang for helefamilien

Slotte og Herregårde iØstjylland (uge 28)Oplev: Katholm Gods, Rugaard, Lyngsbæk-gaard, Den Gamle By, Herregårdsmuseet påGammel EstrupMød: Poul Jørgensen, Bjarne Nielsen Brovst,Erik Lindsø

Vandringer på DjurslandOplev: Mågeøens laguner, heldagstur tilHelgenæs, morænebakker i Mols Bjerge,Rosenholm slot, sjældne planter i RingelmoseSkov, byvandring, Danmarks størsterunddysse. Mulighed for stavgangMød: Erik Lindsø, Bjarne Nielsen Brovst,Poul Jørgensen

Erindringsportrætter - skriv ditliv med Erik LindsøOplev: Inspiration, lyst og praktisk vejledningtil at gøre livet til en god historieMød: Erik Lindsø, Poul Jørgensen, BjarneNielsen Brovst

Den svære samtale (uge 32)Fokus på de kommunikative udfordringer,man støder på blandt andet inden forsundhedssektorenMød: Poul Diederich, Bent Falk, Jes Dige, NielsBie, Preben Kok, Kirsten Halskov Madsen