Ribe StiftsnytDECEMBER 2014 · JANUAR · FEBRUAR · 2015

NR

. 16

. 10

. ÅRG

AN

G

16SIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Et nyt år

Foto: Gert Frost Nicolajsen

2

Sunget, lyttet og tænktDer er i Statsfængslet Renbæk skabt en kirke og et forsamlingshus på en vision om et værdigt hus, der åbner øjnene for de indsatte; et hus der in-spirerer til at se dybde og muligheder for det enkelte individ, for menne-skeligt samvær og for samfundsliv, i lyset af næstekærlighedsfordringen.

Mange års samtaler om stort og småt mellem mellem fængselspræst Claus Helsbøl og mig udmøntede sig den 29. august 2014 i indvielsen af Ren-bæk Kirke.

Indvielsen blev foretaget af biskop Elof Westergaard i overværelse af bl.a. H.M. dronning Margrethe.

Der er her skabt en bygning med:

- et til rum til gudstjeneste og kirke-lige handlinger

- et rum til uformelt samvær

- et lille bibliotek

- et kontor med overnatningsmulig-hed for præsten

- en hybel-bolig og et værksted for en gæstende kunstner.

Målet med huset var og er at inspire-re de indsatte til et nyt og konstruk-tivt syn på livet – intet mindre.

Men hvorfor et nyt syn på livet? Sta-ten bruger et fængsel (straffen) på samme måde som almindelige men-nesker bruger en hovedpinepille – man fjerner symptomerne, men fin-der ikke årsagen. Og skal vi som mennesker ændre vej, bryde mønstre eller bare skabe nyt liv, må vi finde værktøjerne til dette.

Vi må altså tilvejebringe lyst til og muligheder for ændring. Her tror jeg, at den tilgang, vi kan skabe i vores

kirke/forsamlingshus, vil give nye muligheder. Her kan vi for den en-kelte, for en gruppe eller for en fami-lie give rum for og plads til fordybel-se og samtale.

De første åbne fængsler, herunder også statsfængslet Renbæk, så da-gens lys efter 2. verdenskrig, først og fremmest som en nødvendighed, grundet de mange afsonere efter kri-gen, men også med baggrund i en historisk kulturel udvikling. Som der står i en betænkning fra 1946: »man bør søge at undgaa nedbrydende

Virkninger i legemlig og sjælelig Hense-

ende for fangen under Strafafsoningen«

Ovenstående har siden været et man-tra, at undgå at de indsatte tager ska-de af indespærringen, men også et ønske om at medvirke til at give de indsatte nye muligheder. De sidste mange års forskning har vist, at det nytter at give de indsatte bedre ud-dannelse eller bare uddannelse; mere end 70% mangler uddannelse. Vi har de sidste 2 til 3 år øget undervis-

Af Peer Bendtson, ansat ved statsfængslet Renbæk

“Staten bruger et fængsel (straffen) på samme måde som almindelige mennesker bruger en hovedpinepille – man fjerner symptomerne, men finder ikke årsagen

3

ningskapaciteten, og vi kan se, at det virker.

Også behandling af forskellige for-mer for misbrug er blevet en del af vores arbejde, sammen med adgang til AMU og tekniske uddannelser både i fængslet og udenfor. Der træ-nes i håndtering af vrede og i sociale færdigheder.

Så målet med vores nye hus er meget lig målet med vores arbejde i fængs-let, vi skal søge at inspirere de ind-satte til et andet syn på livet og med-virke til at begrænse kriminalitet.

Når jeg i weekenden ser de indsattes børn lege på vores legeplads eller in-de i børnebesøgslokalerne sammen med deres forældre, er det til tider

svært at se, hvad der er gået galt – børn er jo ligetil og ligeværdige i de-res leg, hvornår er det så gået galt? Hvad er der sket?

Det er de spørgsmål, vi skal stille os selv, når vi gang på gang hører politi-kere og andre råbe op om mere og hårdere straf og blindt fortsætter med vores symptombehandling. Hvad kan og vil vi gøre ved årsager-ne til kriminaliteten i vores samfund? Vi kan ikke bare symptombehandle.

Renbæk Kirke og forsamlingshus har her i sidste del af 2014 haft besøg af en dronning, en biskop, en borgme-ster og ikke mindst af sognebørn fra Rømø og Bovlund frimenighed, der sammen med vores indsatte har sun-get og lyttet og tænkt – det samme skete, da vi fra Tønder Provsti havde besøg af op mod 100 menighedsråds-medlemmer, der blev sunget og lyttet og tænkt. I forsamlingshuset har der været smuk musik og foredrag, der er drukket meget kaffe og spist kage. Kirkens Café er åben 5 gange om ugen, og der har boet en forfatter i vores hybel-lejlighed.

Og sådan vil vi fortsætte, for noget må virke på nogen sommetider, og hver gang det virker, er vi alle glade.

Godt nytår vil jeg ønske for os alle.

Statsfængslet Renbæks nyåbnede

kirke og forsamlingshus

4

Der er gaver, som man har fået en-gang for længe siden, hvis betydning for én øges med alderen. Ting og gen-stande, man bliver mere og mere glad for med tiden. Jeg har en sådan gave stående i min reol. Det er et genoptryk af guldalder-maleren Johan Thomas Lundbyes skitsebog, Trolddom og Huletanker. Jeg fik som teenager denne skitsebog af mine bedsteforældre i julegave. De gav, da de blev gamle, nogle af deres bøger videre til de næste generationer i familien.

Lundbyes skitsebog

Guldaldermaleren Johan Thomas Lund bye (1818-48) efterlod sig ved sin alt for tidlige død i 1848 en skitse-bog. Lundbye var først og fremmest landskabsmaler, men skitsebogen, som bærer titlen Troldom og Huletan-

ker, er også fuld af tegninger af dyr, havfruer og nisser.

Nissen eller bakketrolden, som Lund-bye benævner den, er den gennemgå-ende figur i skitsebogen. Nissen ligner

Lundbye selv. Nissen afspejler ofte en stemning hos Lundbye, en almen menneskelig stemning eller følelse.

Nissen og Kvinden med sløret

Et bestemt billede i skitsebogen knyt-ter i særlig grad til ved temaet: nytår og årsskifte. Tegningen viser en kvin-de stående på en sokkel, hvorpå der står indgraveret årstallet 1848. Nissen går med sin stok i hånden og er på vej forbi denne kvinde, der med sin ud-

strakte højre arm peger fremad i den retning, nissen vandrer. Kvindefigu-ren repræsenterer året 1848, og nissen er tydeligvis på vej ind i det nye år.

Kvindens hoved er tildækket af et slør. Lundbye tegnede denne skitse i december 1847, og sløret kan umid-delbart virke som et varsel om male-rens forestående død. Han døde net-op i 1848, knap 30 år gammel, Lund-bye, som var stærkt nationalt oriente-ret, havde meldt sig det, som blev til treårskrigen, men han døde allerede inden, han kom i kamp, på tragisk vis ved en vådeskudsulykke. Sløret for kvindefigurens øjne er imidlertid ik-ke et sørgeslør, men sløret er en til-dækning, der tydeliggør et karakteri-stika ved det, som denne kvinde re-præsenterer, nemlig tiden. Tiden går, bevæger sig ubønhørligt fremad, og vi ved aldrig med sikkerhed, hvad der vil ske i det nye år.

Kvinden på soklen står som symbol på tiden. Hun kan strække sin arm ud og pege ud imod fremtiden, men hun

Nytår

Af Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift

Johan Thomas Lund bye

5

kan ikke skue ind i den og forlods for-tælle os, hvad der skal ske, Tiden er blind eller sådan, som Lundbye tegne-de hende, har tildækkede øjne.

Mennesket lever uden vished om da-gen i morgen. Vi kan gisne og spå om, hvad et nyt år vil bringe, men vi ved det ikke på forhånd. Vi ved ikke, hvil-ke glæder og sorger, der mærker vores liv i det nye år. Det er godt, at det er tilfældet, for det betyder, at tiden, fremtiden, står åben. Evangeliet om Jesus født i stalden jule-nat giver os netop mod til at gå det nye

år i møde. Alting har sin tid og tidens hjul kværner, men Guds søn har vist os, hvordan Guds evighed møder os i verden nu og i det nye år:

Lad tidens hjul omdrive,

lad veksle dag og nat,

men lad, o Gud, os blive

fast på dit hjerte sat!

I Jesu Kristi navn

lad året til os bære,

alt, hvad dit navn kan ære

og tjene til vort gavn!

(DDS 719)

Fader Vordu som er i himlen,dit ord er blevet kød og blod,og din Ånd blæser frisk ind over det nye år.Vores tid er kort.Vores liv er kun som et øjeblik for dig,men du fortæller os at vi er andet og mere end støv,og at vi ikke vokser for at visne.Du ved at vi trænger til både brød og godhed.Derfor beder vi dig:Løft vores hoveder, og åbn vores øjneså vi ser vores skrøbelige livi lyset af din velsignelse og din nådige dom.Forvandl vores tavshed til bøn,og styrk vores hænders værk.Led os ikke i fristelse,og fri os fra det onde,du som er fra evighed til evighed.

Kollekt til nytårsdag, II. tekstrække, Gudstjenestens Bønner, 194.

Biskop Elof Westergaard

6

Af Hans Ole Krebs Lange, Sognepræst i Ny og Gammel sogn

Der er så stille sådan en nytårsmorgen. Som om al verdens larm er brugt op i nytårsnattens udskejelser. Jeg går gerne en runde for at se til tingene.

Imens spiller en sang sig selv inde i ho-vedet. Min generation voksede op til lyden af bandet U2. Bl.a. sangen, der begynder med ordene »All is quiet on

New Years Day«.

Den var så typisk, den lyd. En pågåen-de bas og aggressive trommer sagde: »Vi har travlt, vi skal frem!« Men forsan-gerens klagesang og guitaren fortalte om en smerte ved fortiden og nuet.

Nummeret om »New Year’s Day« havde de tilegnet den polske borgerretsbevæ-gelse Solidaritet.

Husker I de sort-hvide billeder? Walesa, en almindelig mand, værftsarbejder, stod pludselig som talsmand for de ar-bejdere, som havde fået nok af sovjetisk bureaukrati og undertrykkelse. Håbet om retfærdighed gik som en løbeild gennem det polske samfund. Men henover jul og nytår ’81/’82 slog militæret til og lagde sin tunge hånd

over land og folk. Er det derfor, U2 syn-ger om en skare klædt i sort og hvidt, om at »nothing changes on new year’s

day« og om at alt er stille nytårsdag? Har vi mistet mund og mæle?Eller betyder dét, at alt er uforandret sådan en nytårs morgen, at uanset de mange soldater generalen sender på gaden, så bliver det håb, som er tændt, ikke slukket? Der vil stadig være »a

crowd gathered in black and white«. Ska-ren går ikke hjem.

»It’s true, we can break through, we can be

one«, råber sangeren ...

Der er stadig stille sådan en nytårsmor-gen tre årtier senere. Jeg går gerne en runde for at se det nye år an. Nye ud-

fordringer. Nye trusler og kampe. An-dre former for umenneskelighed truer i vores tid.

Den tanke smerter som et guitarhvin i øret. Men den får også pulsen til dunke og blodet til at bruse. Som en rockme-lodi. Måske kan en almindelig mand igen rejse sig mod uretten. Eller række hånden ud med hjælp. Eller lade stilhe-den falde over sig, og høre det evige budskab: I want to be with you, night and

day – Jeg vil være med dig, nat og dag, indtil verdens ende.

Det løfte kender vi! Og det laver nyt-året ikke om på:

Nothing changes on a New Years Day.

Godt nytår Lech Walesa tændte et håb

STIFTSNYTS REDAKTION

Elof Westergaard

Birgitte Hausted

Karl Lund (ansvarshavende)

Hans Jacob Iversen (ansvarshavende)

Simon Talbo Linne berg Stubkjær

Betina Kirstine Dichov Rasmussen

Jane Marie Sognstrup

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

Ribe Domprovsti Jernved-Hjortlund

Christian Theresia Frøkjær er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 15. oktober 2014.

Malt Provsti Brørup-Lindknud-Hovborg

Sognepræst Helle Nørby Jensen er ansat i stillingen som

kirkebogsførende sognepræst fra den 1. september 2014.

Brørup-Lindknud-Hovborg

Pastor emer. Knud Fensteen Madsen vikarierer fra 1. oktober

2014 og indtil stillingen besættes efter opslag.

Skjern Provsti Vorgod-Fjelstervang

Erik Nikolajsen er ansat som præst i en lokalfinansieret

25% stilling.

Rækker Mølle

Preben Skov Jensen er ansat i stillingen som sognepræst

fra den 1. oktober 2014.

Grene Provsti Thyregod-Vester

Gitte Bærentsen Lorentzen er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. oktober 2014.

Tønder Provsti Rømø Pastorat

Kristen Skriver Frandsen er ansat som vikarierende

sognepræst fra den 1. september 2014 under sognepræst

Claus Helsbøl fravær.

Agerskov Valgmenighed

Martin Lilleholt Eskesen er ophørt som præst ved

Agerskov valgmenighed fra den 1. august 2014.

Toftlund-Arrild Tirslund

Sognepræst Gerda Gadegaard Melchiorsen er meddelt

afsked efter ansøgning fra den 1. marts 2015.

7

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00Biskop: Elof WestergaardTræffes efter aftale el. tlf. 2467 7040e-mail: eve@km.dkStiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

SPID

SEN

Af K

arl L

und,

so

gnep

ræst

i Sk

ovlu

nd s

ogn

Ribe Stiftsnyt

Det var nytårsdag. Jeg ankom til kir-ken i god tid. Vejret var gråt og trist. Ved hovedindgangen til kirken så jeg et »Til Salg«-skilt, som sikkert var blevet anbragt i nattens løb. Min første tanke gik til konfirmanderne – og særlig en bestemt: Johan! Han kunne nok finde på at gøre sådan noget.

Mens jeg sad i præstestolen, kred-sede tankerne om Johan. Burde han straffes, og skulle menighedsrådet tage kontakt til hans forældre?Det blev tiden til at gå på prædike-stolen. Teksten var »Fadervor«. Alt

forløb som planlagt, indtil jeg kom til bønnen: »Komme dit rige«. Fri-modigt sagde jeg: »Kirken, vores kirke, skal ud til …« Her skiftede tankerne kurs. Munden fortsatte, men tanken hang ved Johan. Han var jo genial. Han skulle hverken have skænd eller straf, men tvært-imod roses. Han havde jo fuldstæn-dig ret. Kirken er sandelig til salg.

På vejen hjem fik jeg en god idé. Til en prædiken ville jeg bruge et bille-de af Johans »Til Salg«-skilt. Des-værre var skiltet fjernet, da jeg næ-ste dag kom med mit fotografiappa-

rat. Jeg lånte et »Til Salg«-skilt hos en bekendt – og placerede det på samme sted, som Johan havde gjort det et par dage forinden.

Da jeg gjorde forberedelserne til det ønskede billede af »kirken til salg«, blev jeg nøje fulgt af kirkens gode nabo, som fra sit køkkenvindue fik sig noget af en overraskelse. Kort ef-ter ringede telefonen hos menig-hedsrådets formand og en stemme lød: »Præsten har sat kirken til salg!« Og det er rigtigt. Kirken skal sælges – hver søndag!

En helt særlig nytårsdag