24
ÅRS RAP PORT ‘18

ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

ÅRS RAP PORT‘18

Page 2: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

Denne årsrapport lægger sig nok i slipstrømmen af tidligere årsrapporter, men der er alligevel noget særligt over den, for den udkommer i 100-året for KFUM’s Sociale Arbejdes fødsel. Og 100 år er dog alligevel noget.

Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har været kendemærket for KFUM’s Sociale Arbejde, bevæget sig i mange forskellige retninger. I dag er der mere end 100 forskellige projekter og tilbud i KSA-familien. Men hvorfor egentlig det?

Svaret er ganske enkelt: Fordi der er brug for det! Og alt det kan man læse om her i årsrapporten.

Hvad man til gengæld ikke kan læse, er, at de mange års lange seje træk, de mange tilbud og projekter altid har stået og fal-det med dedikerede, dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige. Uden dem var der ingen 100-års fødselsdag at fejre.

Lad mig derfor kippe med flaget og sige alle dem, der har båret med, tusind tak for at være en del af KFUM’s Sociale Arbejde.

Kære ansatte og frivillige: Tak, fordi I løftede og fortsat løfter jeres blik ud over jer selv og jeres egen næsetip – til glæde for de mange tusinde mennesker, der i årenes løb har nydt godt

STADIG BRUG FOR KFUM’S SOCIALE ARBEJDE

Udgivet af:KFUM’s Sociale ArbejdeHovedkontoretHøjskolevej 3, Strib5500 Middelfart

6440 [email protected] Redaktion: Generalsekretær Morten Skov Mogensen, afdelingsleder Gitte Holmgaard og kommunikations- konsulent Henning Søgaard Nielsen (redaktør).

Layout: Henriette Dupont GraphicTryk: Clausen Grafisk

Papir: 120/250 g. MultiOffset

Oplag: 1.200 stk.

Udgivet september 2018

Rapporten kan også ses på kfumsoc.dk

FORDI VI SÆTTER SPOR

I HINANDENS HJERTER

2 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 3: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

FIND OS PÅ kfumsoc.dk

INDHOLDFormanden har ordet side 2-3

Generalsekretæren har ordet side 4-5

Her finder du KFUM’s Sociale Arbejde side 6

En indsats for udsatte side 7

Udsathedens ansigter side 8-9

Sociale caféer og væresteder side 10-11

Boformer for hjemløse side 12

Behandlingstilbud side 13

Døgnområdet side 14

Forebyggelse og efterværn side 15

Daginstitutioner side 16

Genbrug og socialøkonomi side 17

Tværgående indsatser side 18-20

Årsregnskab 2017 side 21

Hovedbestyrelsen side 21

2017 i tal side 22-23

Bliv frivillig – Støt – Samarbejde side 24

af jeres arbejde og indsats. Hvor er det godt, at netop I har været og fortsat er med til at sætte spor i menneskers hjerter.

Fortegnet i KFUM’s Sociale Arbejde har altid været og vil fort-sat være det kristne livs- og menneskesyn. Her fastholdes det enkelte menneskes uendelige værd, - og det er der brug for i en verden, der ynder at måle mennesker og deres liv på, hvad de kan og ikke kan.

Læs årsrapporten. Tjek www.kfumsoc.dk, se vores jubilæums-film og bliv klogere på arbejdet i KFUM’s Sociale Arbejde. Er du ikke allerede ”en del af familien”, så er du velkommen til at blive det. Vi kan altid bruge en ekstra hånd og et ekstra blik til glæde for mennesker i udsatte livssituationer.

Jens Maibom PedersenFormand for KFUM’s Sociale Arbejdes hovedbestyrelse

BØRN OG UNGE

HJEMLØSHED

UDENFOR ARBEJDSMARKEDET RÅDGIVNING

OVERGREB

ENSOMHED

MISBRUG OG AFHÆNGIGHED

PSYKISK SYGDOM FAMILIER

OMSORG, STØTTE OG BEHANDLING TIL UDSATTE BØRN OG VOKSNE

FIND SOCIALT TILBUD ELLER GENBRUGSBUTIK

VI SAMARBEJDER MED MERE END HVER TREDJE KOMMUNE OM TILBUD TIL UDSATTE MENNESKER. Læs mere.

FIND SOCIALT TILBUD ELLER GENBRUGSBUTIK >

MENU SØG

VI FYLDER 1OO ÅR I 2O18

KFUM’S SOCIALE ARBJDE FYLDER 1OO IÅR SE VORES NYE JUBILÆUMSFILM OG TAG ET KIG IND I HISTORIEN.

LÆS MERE >

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 3

Page 4: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

I 100-året for KFUM’s Sociale Arbejdes start er det både med stolthed og ydmyghed, at man kan se tilbage på den om-fattende diakonale og sociale indsats, der har sat sig spor i tusindvis, ja hundredtusindvis af menneskers liv gennem årene. Hele vejen igennem er indsatsen drevet af stort enga-gement og bevidstheden om, at den gør en forskel. At der bli-ver rakt ud, åbnet op og inviteret ind. I dag såvel som gennem de seneste 100 år er det mødet med det enkelte menneske, som vi altid betragter som ubetinget værdifuldt, der er grund-præmissen i KFUM’s Sociale Arbejde.

Omfanget af KFUM’s Sociale Arbejdes indsatser vidner om, at der mere end nogensinde er brug for det diakonale og sociale arbejde i Danmark. Samfundsudviklingen med flere hjemløse, flere ramt af fattigdom, flere ensomme og mange uden for samfundets fællesskaber, taler sit tydelige sprog. Stor søg-ning til KFUM’s Sociale Arbejdes institutioner og tilbud mod-svares af nye initiativer, hvor vi møder mennesker med hjælp, støtte og omsorg.

Det seneste års indsats er kendetegnet ved stabil videre-førelse af et højt aktivitetsniveau rundt i hele landet, samtidig med at nye initiativer er igangsat. Samlet set er der fundet en god balance mellem drift og udvikling af eksisterende aktiviteter og igangsætning af helt nye indsatser, der imøde-kommer andre sociale problemer. Børn, unge og voksne, der kommer i de forskellige grene af KFUM’s Sociale Arbejde, skal kunne regne med, at vores eksisterende tilbud består. Sam-tidig skal vi kunne reagere på behovene for nye veje til at hjæl-pe mennesker i udsatte livssituationer.

Som værdibåren civilsamfundsorganisation har vi et ansvar for at være tilstede, hvor der er ”huller i nettet”. Det gælder de allermest udsatte mennesker på samfundets kant, lige-som den forebyggende indsats for børn, unge og familier er et voksende indsatsområde. Her er blandt andet nye sam-arbejdsfora og partnerskaber med til at åbne nye indgange til at møde mennesker med muligheder og fællesskaber, der støtter, når livet er vanskeligt. Årets arbejde viser, at tradi-

VI HAR ETSÆRLIGT

ANSVAR

4 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 5: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

tionen for samarbejde med andre organisationer, kommuner, fonde og virksomheder giver rigtig god mening på de områder, hvor vi hver især bidrager bedst til gavn og glæde for de men-nesker, som indsatserne drejer sig om.

Både i år og tidligere har det været en prioritering at bygge bro mellem mennesker i et samfund, hvor vi ofte lever i vores egne verdener omgivet af mennesker, der ligner os selv. Denne brobygning er integreret i mange af KFUM’s Sociale Arbejdes aktiviteter og er kun blevet vigtigere. Uanset om vi som men-nesker har få eller mange sociale udfordringer, sætter det livet i perspektiv at opleve gensidigt nærvær og sammenhæng, når vi mødes og spejler os i hinanden og forskellige livsvilkår. Tiden kalder på, at vi fortsat sætter spor i hinandens hjerter på tværs af sociale skel.

Morten Skov Mogensen Generalsekretær

JUBILÆUMSFILM

JUBILÆUMS­MAGASIN

På kfumsoc.dk/film kan du se vores jubilæumsfilm, der tegner et billede af 100 års indsatser for udsatte grupper i samfundet.

Magasinet HjerteRUM fortæller om livet i og omkring KFUM’s Sociale Arbejde. Jubilæumsudgaven fortæl-ler også historien fra den spæde start i 1918 omkring brunkulslejerne ved Vorbasse frem til behovene for støtte, hjælp og omsorg blandt udsatte mennesker i 2018. Se HjerteRUM på kfumsoc.dk/hjerterum

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 5

Page 6: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

HER FINDER DU KFUM’S SOCIALE ARBEJDE

INSTITUTIONER OG SOCIALE TILBUD

Behandlingstilbud, voksne Boformer, voksne Daginstitutioner, børn Døgnområdet, børn og unge Forebyggelse og efterværn, børn og unge Genbrug og socialøkonomi Sociale cafeer og væresteder, voksne

Rådgivninger, klubber m.v. Gældsrådgivning, ”På Fode Igen” Konfliktmægling og Mægling i Børnehøjde Psykologisk rådgivning til mænd i krise, ”Livet Tilbage” Retshjælp, "Råd til Ret" Rådgivning om incest og seksuelle overgreb Rådgivning om spilafhængighed Onlinerådgivning for unge, cyberhus.dk og ungøkonomi.dk. Behandling og rådgivning af børn af misbrugere, "Ballast" Mentorordning og rådgivning, Young Connect Hele Danmarks Familieklub KvarterVenner

6 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 7: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

KFUM’s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i øjenhøjde og betragter det enkelte menneske som ubetin-get værdifuldt.

Vores cirka 850 ansatte har stor socialfaglig ekspertise, og de er sammen med mere end 2.000 frivillige med til at skabe værdige kår for ensomme, hjemløse, psykisk syge, familier, misbrugere og andre mennesker, som har det svært.

Landet over driver vi omkring 120 institutioner, behandlings-centre, rådgivningstilbud og sociale væresteder. Vi tilbyder rådgivning om blandt andet misbrug, gæld, konflikter, juridi-ske problemer, seksuelle overgreb, vold og livets udfordringer.

EN INDSATS FOR UDSATTE

Vi taler også udsatte menneskers sag over for politikere, pres-sen og offentligheden, ligesom vi er repræsenteret i en række råd og interesseorganisationer. Vi samarbejder med mere end hver tredje af landets kommuner om at finde løsninger på so-ciale udfordringer og med ministerier, styrelser og fonde om udviklingsprojekter for socialt udsatte.

KFUM’s Sociale Arbejde er grundlagt som selvstændig orga-nisation i 1918 og kan i år fejre 100-års jubilæum, som marke-res på forskellig vis. Blandt andet ved udgivelsen af en film, som kan findes på kfumsoc.dk/film. Organisationen arbejder som NGO på folkekirkelig grund med afsæt i et kristent men-neskesyn og har netværk med andre kirkelige, diakonale orga-nisationer samt sogne i hele landet.

FAKTA• 117 sociale tilbud landet over• 878 lønnede medarbejdere• Mere end 2.000 frivillige medarbejdere• 436 mio. kroner i omsætning i 2017

Se flere tal på side 22-23.

KFUM’s Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diako­nal og social indsats og bidrage til at skabe

værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 7

Page 8: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

UDSATHEDENS ANSIGTER

RÅDGIVNING TIL UDSATTEEt menneske, der står midt i en krise, har ofte brug for hjælp i form af vejledning og rådgivning. Krisen skyldes måske skilsmisse, økonomiske problemer eller dødsfald blandt de nærmeste. Krisen kan også skyldes dybereliggende pro-blemer som overgreb i barndommen, fraværet af voksne rollemodeller i opvæksten eller problemer af psykosocial karakter. Eller krisen kan indfinde sig hos børn, der vokser op i misbrugsramte familier. Der kan være mange grunde til, at et barn eller en voksen har behov for støtte til at komme videre i livet.

PSYKISK SYGDOMI løbet af et år vil ca. 20 pct. af befolkningen have psyki-ske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Det svarer til 700.000-800.000 voks-ne danskere*. Nogle af disse har fået stillet en diagnose. Andre rammes af psykiske problemer i større eller mindre grad gennem kortere eller længere tid, uden at de har papir på det. Nogle mennesker har behov for medicin eller anden behandling, andre har mest brug for omsorg og nogen at snakke med. Det gælder både børn, unge og voksne.

* Kilde: Psykiatrifonden, Tal til psyken, 2015/16

UDSATTE FAMILIERNogle familier fungerer langt fra de gængse normer for, hvad et godt familieliv er. Familierne er præget af misbrug, vold og forsømmelse. Der mangler tryghed, omsorg og nærvær. Forældrene magter ikke forældrerollen, og børnene mang-ler rollemodeller at spejle sig i og lære af. Nogle familier er fattige og kan ikke det samme, som andre familier kan, og netværk er der måske ikke meget af. Alle medlemmer af fa-milien rammes, både børn, unge, mor og far. Disse familier har brug for en håndsrækning.

OVERGREBHvert 6. barn oplever vold i hjemmet, og hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra forældrene. 5 pct. af børn og unge mellem 7-18 år har været udsat for grov vold, og 1 pct. har været udsat for seksuelle overgreb*. Denne gruppe børn og unge vil næsten altid opleve senfølger i voksenlivet. Derfor er det vigtigt, at den krænkede kan få hjælp i form af rådgiv-ning og behandling.

* Kilde: SFI, Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark, 2016

UDEN FOR ARBEJDSMARKEDETEn stor gruppe mennesker står af forskellige årsager uden for arbejdsmarkedet. I første kvartal 2018 lå antallet af kon-tanthjælpsmodtagere, der ikke er i aktivering eller ledige på 75.808*. En del af disse er ikke i stand til at tage et ordinært ustøttet arbejde her og nu. Det kan skyldes psykiske eller fysiske problemer, misbrug eller kriminalitet, økonomiske problemer eller boligproblemer. Disse mennesker har brug for en særlig individuel og håndholdt indsats, der kan skabe personlig udvikling og bringe dem videre i job eller uddan-nelse.

* Kilde: Danmarks Statistik, 20188 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 9: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

ENSOMHEDI alt oplever 6,3 pct. af den voksne danske befolkning ofte eller en gang imellem at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre*. Det er et samfundspro-blem, men for den enkelte har ensomheden også alvorlige konsekvenser. Lavt selvværd, depression, løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, større udsathed for tidlig død, psykiske lidelser og misbrug kan være nogle af konsekvenserne. Vi er ikke skabt til at leve i ensomhed, så når ensomheden op-leves, går det ud over livskvaliteten.

* Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017

HJEMLØSHED6.635 mennesker i Danmark var hjemløse, da den seneste tælling blev foretaget i februar 2017*. Tallet er et minimums-tal og er steget over de seneste år. Hjemløshed er ofte for-bundet med alkohol- eller stofmisbrug, psykiske eller øko-nomiske problemer. Nogle har en bolig, som de ikke er i stand til at bo i. Andre har kun gaden eller en sofa hos ven-ner eller familie. Det har store konsekvenser for helbredet, økonomien og kontakten til familie og venner. Disse men-nesker har brug for hjælp til at skabe sig et hjem og til at kunne bo selv. De har brug for rammer, hvor de kan vokse som mennesker – både psykisk og fysisk.

* Kilde: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2018

UDSATTE BØRN OG UNGEDer var ved udgangen af 2016 registreret 51.781 udsatte børn og unge, som modtog mindst en social foranstaltning fra kommunen. På samme tidspunkt var der 14.097 anbrag-te børn*. Det er børn, som typisk har været udsat for svigt, misbrug, ensomhed, fattigdom og et liv, hvor de ofte alt for tidligt skal tage ansvar for sig selv og måske for resten af familien. Forældrene er ofte ikke voksne, man kan stole på, læne sig op ad og lære af. Børnene har vanskeligt ved at knytte sig til voksne og finde venner. Ensomhed og isolation er derfor også et vilkår for mange af disse børn.

* Kilde: Danmarks Statistik, 2017

MISBRUG OG AFHÆNGIGHEDCirka 140.000 personer har alkoholafhængighed og 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug*. Antallet af stofmisbrugere ligger skønsmæssigt på 33.074**, og der skønnes at være ca. 10.000 mennesker, der lider af ludomani***. Konsekven-serne er ofte alvorlige. Misbrug og afhængighed af rusmid-ler nedsætter levealderen og fører ofte til udstødelse fra ar-bejdsmarkedet og sociale fællesskaber. Spilleafhængighed fører ofte til økonomiske kvaler og brudte relationer. Det har voldsomme konsekvenser for den enkelte, for pårørende og for samfundet.

* Kilde: Sundhedsstyrelsen, Alkoholstatistik 2015** Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2017*** Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet, Ludomani i Danmark, 2018

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 9

Page 10: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

Café Fristedet i Hurup gav Mette Olesens liv en 180 graders drejning. Derfor fik hun KFUM’s Sociale Arbejdes

motto tatoveret på armen.

SOCIALE CAFÉER OG VÆRESTEDER• 133 ansatte • 298 ansatte i kommunale ordninger• 1.025 frivillige• 1.416 gæster i snit pr. dag

10 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 11: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

KFUM’s Sociale Arbejdes sociale caféer og væresteder er al-koholfri miljøer og åbne for enhver. Stederne er omsorgstilbud primært rettet mod ensomme, personer med psykiske lidel-ser, hjemløse samt mennesker med rusmiddelafhængighed. Mennesker i udsatte livssituationer. På flere af stederne er der også målrettede aktiviteter for udsatte familier, fx familiespise-aftener, udflugter og sommerferieture.

Her kan gæsterne – nogle steder kaldet brugerne – være til stede på egne præmisser. Her kan man typisk købe en kop kaffe eller et måltid mad. Man kan læse dagens avis, få sig en snak eller måske få hjælp til Digital Post eller andre af daglig-dagens udfordringer.

De sociale caféer fungerer som små forebyggelsescentre, der ud over det primære omsorgstilbud ofte rummer en række særlige tilbud. Fx frivillig gældsrådgivning, juridisk og anden rådgivning samt håndholdte indsatser, der målrettet bringer udsatte mennesker videre i job eller uddannelse.

De mange frivillige er et bærende element i hverdagen, og li-gesom den sociale café udvikles af de frivillige, udvikles de frivillige af den sociale café.

”Caféen har reddet mit liv”Mette Olesen

På Café Paraplyen på Frederiksberg og i de andre sociale caféer er der

altid tid til en snak med gæsterne

SOCIALE CAFÉER OG VÆRESTEDER

SOCIALE CAFÉER OG VÆRESTEDER:Aktivitetshuset, LemvigCafé Finns Paraply, EsbjergCafé Grenaa, GrenaaCafé Jydepotten, GrindstedCafé Mødestedet, VamdrupCafé Paraplyen, FrederiksbergCafé Paraplyen, HaslevCafé Paraplyen, KoldingCafé Paraplyen, OdenseCafé Paraplyen, TaastrupCafé Paraplyen, VardeCafé Parasollen, HaderslevCafé Parasollen, VejleCafé Parasollen, VibyCafé Parasollen, AalborgCafé Stevnen, Store HeddingeCafé Værestedet Montana, SkjernCSM-Syd, Frivilligsektion, OdenseDen Blå Paraply, RandersDen Sociale Café Fristedet, Hurup ThyFolkekøkkenet, KoldingKafé Kolind, KolindLivsværkstederne, GellerupPerlen, Nykøbing MorsVærestedet Den Brogede Verden, FrederiksbergVærestedet Kilden, Hurup ThyVærestedet Parasollen, StruerVærestedet, Ulfborg

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 11

Page 12: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

KFUM’s Sociale Arbejdes boformer er for voksne, der af psy-kosociale eller andre årsager ikke har et hjem – eller ikke er i stand til at bo i eget hjem. En af boformerne er permanente plejehjemsboliger til aktive misbrugere, som ikke forventes at komme ud af deres misbrug.

Beboerne har ofte et aktuelt eller tidligere misbrug af rusmid-ler, som gør det nødvendigt at fokusere på social træning. Derfor arbejdes der med relationer, struktur i hverdagen og konkrete planer for etablering i egen bolig. Sammen med per-sonalet udarbejdes en plan for tilbagevenden til et bedre hver-dagsliv, som kan omfatte misbrugsbehandling, jobtræning, praktikordning og deltagelse i forskellige aktiviteter.

Flere af bostederne har aktivitetstilbud som værksteder, have-brug og fiskeri. Desuden deltager beboerne i madlavning og rengøring for at skabe en døgnrytme, der ligner en almindelig hverdag, og som forebygger tilbagefald. Et ophold varer fra få uger til flere måneder, og der arbejdes alle steder med en aktiv udslusning, hvor nogle af bostederne har egne udslusnings-boliger, skæve boliger og efterværn.

BOFORMER FOR HJEMLØSE

”Der opstår nogle helt specielle venskaber, da vi alle er lige”

Pernille Østergaard

BOFORMER FOR HJEMLØSE• 144 ansatte• 531 beboere

BOFORMER FOR HJEMLØSE:Borgerskolen, LemvigCenter Bøgely, VardeKFUM's Kollegium, KøbenhavnLadegården, RandersNørbygård, HanstholmSkjoldbo, EsbjergStormly, EsbjergToften, Slagelse

Pernille Østergaard fik livslysten tilbage på KFUM’s Kollegium

12 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 13: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

KFUM’s Sociale Arbejde råder over tre behandlingscentre for rusmiddelafhængighed, et center for spilleafhængighed og et for voksne, der i barndommen eller ungdommen har væ-ret udsat for incest eller andre former for seksuelle overgreb. Behandlingen varetages alle steder af fagprofessionelle, der sikrer inddragelse af nyeste viden i behandlingen.

På centrene for behandling af rusmiddelafhængighed tilbydes blandt andet døgnbehandling af personer med alkoholmis-brug, hvor hvert behandlingscenter har sin egen særlige profil og kompetencer.

Ringgården i Middelfart har desuden status af Kompeten-cecenter for Dobbeltfokuseret Afhængighedsbehandling og har særlige uddannelsestilbud til ansatte ved de kommunale alkoholbehandlingsenheder. Sydgården tilbyder via et samar-bejde med Kriminalforsorgen behandling af indsatte i stats-fængslerne i Sdr. Omme og Renbæk.

Alle borgere i Danmark har ret til gratis behandling for et al-koholmisbrug. Det kræver blot, at der sker henvendelse til et kommunalt rusmiddelcenter. Her igangsættes så en ambulant behandling, som i nogle tilfælde kan føre videre til et døgnbe-handlingsophold af længere varighed på fx Ringgården, Syd-gården eller Nørbygård.

På behandlingscentret for ludomani tilbydes gratis behand-ling til både spilleafhængige og pårørende samt rådgivning

for par. Centret fungerer også som videnscenter, der arbejder med præventive indsatser, bidrager til samfundsdebatten og deltager i en række forskningsprojekter. Center for Ludomani har afdelinger i Odense, Aarhus og København.

På behandlingscentret for seksuelt misbrugte tilbydes profes-sionel rådgivning og behandling til voksne kvinder og mænd i Region Syddanmark, som i deres barndom eller ungdom har været udsat for incest eller andre former for seksuelle over-greb. Centret er desuden leverandør til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO. Centret har tilknyttet et særskilt værested, der drives af frivillige. CSM Syd Behand-lingssektion har afdelinger i Odense og Vojens.

BEHANDLINGSTILBUD

Conni Hansen er visitator på Ringgården, og hun var for 30 år siden idé-kvinden til den fysiske træning, der supplerer behandlingen for alkoholafhængighed

BEHANDLINGSTILBUD• 101 ansatte• 350 personer i døgnbehandling• 945 personer i dagbehandling• 289 personer i efterbehandling

BEHANDLINGSTILBUD:Center for Ludomani, OdenseCSM-Syd, Behandlingssektion, OdenseNørbygård, HanstholmRinggården, MiddelfartSydgården, Haderslev

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 13

Page 14: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

Udeskolen Elverly er en del af Solvejsskolen, som hører til Børne og Unge Center Vejle Fjord. Skolen er for børn, der ikke kan følge under-visningen i en konventionel skole.

KFUM’s Sociale Arbejdes døgninstitutioner og pædagogiske opholdssteder tilbyder stabilitet, omsorg, nærvær og kontinuitet i hverdagen hos børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan tilbringe opvæksten – eller dele af den – sammen med deres forældre. Stederne kan også være en mulighed i tilfælde, hvor en plejefamilie ikke rækker, og der er behov for en bredere pæ-dagogisk indsats.

Når børn anbringes, har de ofte været igennem en række trau-mer og har brug for professionel behandling. Nogle lider af spi-seforstyrrelser, angst eller andre psykiske udfordringer og kan være selvmordstruede.

Målet med en anbringelse er at skabe udvikling og forberede barnet og den unge så godt som muligt til et selvstændigt vok-senliv. Et ophold kan vare fra få måneder til hele opvæksten af-hængig af forholdene omkring det enkelte barn. Nogle af døgn-

institutionerne har intern skole med små hold, der i højere grad end normalt kan tilgodese behovene hos det enkelte barn. Vi tilbyder også udslusning og efterværn.

DØGNOMRÅDET

DØGNINSTITUTIONER:Børne- og Familiehjemmet Bakkevej, HornsyldBørne og Unge Center Vejle Fjord, VejleBørnehjemmet Birkelund, OdenseDet Blå Hus, SpjaldFrørupskolen Helsehjemmet, Christiansfeld/HaderslevVesterager, Billum

DØGNOMRÅDET• 240 ansatte• 171 beboere

14 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 15: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

KFUM’s Sociale Arbejdes forebyggelses- og efterværnstil-bud er målrettet udsatte børn, unge og familier med brug for hjælp, vejledning og støtte til at håndtere livets udfordringer. Nøglen er at møde børn og unge i øjenhøjde ved at skabe tillidsvækkende og troværdige relationer mellem voksne og målgruppen. Dette relationsarbejde sker på mange forskellige måder, og vi arbejder bevidst på ikke at skele til diagnoser og baggrund. Alle børn og unge er unikke og har ret til en tryg opvækst.

Tilbuddene er baseret på en høj grad af frivilligt socialt arbej-de, hvor børn og unge får mulighed for at møde og bygge bro til forskellige voksne rollemodeller gennem omsorg og nær-vær.

Tilbuddene omfatter foruden to væresteder for børn, unge og familier også Center for Digital Pædagogik, der blandt andet

driver cyberhus.dk, som er et online-tilbud til børn og unge, hvor de gratis og anonymt kan få råd og hjælp fra frivillige voksne gennem brevkasse, chat og meget mere.

FOREBYGGELSE OG EFTERVÆRN

I Gademix mødes børn og voksne i øjenhøjde

FOREBYGGELSE OG EFTERVÆRN• 15 ansatte• 128 frivillige

FOREBYGGELSES­ OG EFTERVÆRNSTILBUD:Børnekontakten, KoldingCenter for Digital Pædagogik, AarhusGademix, Kolding

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 15

Page 16: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

KFUM’s Sociale Arbejdes daginstitutioner, fritidscentre og klubber skaber gode vilkår for børn, unge og familiers liv. Vi tror på, at børn og unge med god voksenkontakt til fagligt stærke pædagoger er mere trygge, har større selvværd og er mindre udsatte for at opleve mistrivsel.

Vi lærer børnene at indgå i socialt samspil med andre børn og voksne. Vi arbejder bevidst på at forberede børnene på deres videre færd i verden. Vi tager udgangspunkt i børnenes for-skellige ressourcer og kompetencer og bidrager på den måde til deres selvudvikling.

Vi har stort fokus på inklusion og arbejder for, at alle børn og familier har ret til at være en del af fællesskabet. Vi integrerer både ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier. En tidlig forebyggende indsats for udsatte familier er knyttet til flere af daginstitutionerne, der blandt andet gennem fami-liecaféer, gældsrådgivning og juridisk rådgivning giver familier en ekstra støtte.

DAGINSTITUTIONER

På daginstitutionen Smilehullet i Hjordkær er der masser af udendørs aktiviteter – også på de dage, hvor solen ikke skinner

DAGINSTITUTIONER• 172 ansatte• 462 daginstitutionspladser• 245 fritidsklubpladser• 60 ungdomsklubpladser

DAGINSTITUTIONER:Gefionsgården, HorsensGaarden, BillundKFUM og K's Fritidscenter Kongelyset, SlagelseKFUM's Børnehus Musereden, FrederiksværkKFUM's Børnehus, OdenseKFUM's Skovbørnehave Skovtrolden, AarhusNørrelandskirkens Børnehus, HolstebroSmilehullet - Hjordkær Idræt- og naturhus, Rødekro

16 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 17: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

KFUM’s Sociale Arbejdes genbrugsbutikker drives næsten udelukkende af frivillige og yder en uvurderlig økonomisk håndsrækning til primært de sociale caféer og væresteder. Nogle gange knopskyder en social café med en genbrugs-butik, hvor caféens gæster har mulighed for at udvikle deres selvværd og kompetencer gennem meningsfuldt, frivilligt ar-bejde. Nogle af butikkerne drives i samarbejde med andre kir-kelige organisationer.

KFUM's Sociale Arbejdes socialøkonomiske virksomheder har en bred spændvidde, og flere arbejder med inklusion af udsatte mennesker, blandt andet ved at skabe arbejdsplad-ser for disse mennesker. De bidrager herved til et rummeligt arbejdsmarked, så mennesker med misbrug, psykiske proble-mer og andre udfordringer får mulighed for at deltage i et ar-bejdsfællesskab. Det giver værdighed, styrke og nyt netværk. Det økonomiske overskud geninvesteres i de socialøkonomi-ske virksomheder.

GENBRUG OG SOCIALØKONOMI

Ansatte og frivillige i den socialøkonomiske virksomhed Korn180

GENBRUGSBUTIKKER OG SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER:Alladins Hule, HurupButik 15, ThistedButik 21, AalborgFolkebiksens Genbrug, KoldingHanstholm Genbrugsbutik, HanstholmKFUM og Afrika Genbrug, HaderslevKFUM's Genbrugsbutik, OdenseKFUM's Sociale Genbrugsbutik, SkærbækKorn180, EsbjergMiddelfart Genbrugscenter, MiddelfartPixiBixen, SlagelseRetro Genbrug og Bixen, OdderSMIG, HaderslevSUPERWERK A/S, OdenseTaulov Genbrug, Fredericia

GENBRUG OG SOCIALØKONOMI• 20 ansatte• 409 frivillige

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 17

Page 18: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

KFUM’s Sociale Arbejde driver en række tværgående pro-jekter. Disse medvirker til at realisere vores formål og sup-plerer de indsatser, der udføres i de enkelte institutioner og sociale tilbud.

HELE DANMARKS FAMILIEKLUBHele Danmarks Familieklub har som formål at styrke udsatte familiers sociale bæredygtighed gennem etablering af 175 fa-milieklubber i hele landet. Herigennem skabes fællesskaber i lokalsamfundet på tværs af udsatte og ressourcestærke fa-milier.

Det helt overordnede mål er at styrke børn og unges mulig-heder for at bryde den negative sociale arv ved at styrke fa-miliernes muligheder for at udnytte egne ressourcer i fælles-skabet med andre familier på tværs af sociale skel. Indholdet er bygget op omkring fire elementer: Måltidsfællesskab, leg og aktivitet, støtte- og rådgivningstilbud samt brobygning til civilsamfundet og det offentlige.

En familieklub strækker sig over seks måneder med 2-4 mø-der om måneden. I 1. halvår af 2018 startede vi 12 familieklub-ber, og i 2. halvår af 2018 starter vi næsten 30 nye klubber.

Projektet gennemføres i samarbejde med FDF, KFUM-Spej-derne, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og VIVE, Det Natio-nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hele Danmarks Familieklub støttes af den A.P. Møllerske Støt-tefond med 39,5 mio. kroner over fem år.

BALLASTBallast tilbyder gratis behandling til børn og unge under 25 år fra familier med stof- eller alkoholproblemer. Ballasts fire behandlere giver med professionel behandling disse børn og unge hjælp og støtte til at mestre de udfordringer, som følger af deres opvækst. Formålet er, at børnene opnår bedre forud-sætninger for en langsigtet, positiv udvikling og højere grad af livskvalitet.

I alt 297 børn og unge har pr. 15. august 2018 været i behand-ling i Ballast, og 94 pct. af dem mener, det har haft en positiv betydning for deres liv.

Ballast støttes med 20 mio. kroner af Socialstyrelsen og drives i samarbejde med Esbjerg, Varde, Fanø, Jammerbugt, Morsø og Thisted kommuner.

TVÆRGÅENDE INDSATSER

Hele Danmarks Familieklub starter 30 nye familieklubber i efteråret 2018

18 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 19: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

PÅ FODE IGENPå Fode Igen er en gratis og uvildig gældsrådgivning målrettet mennesker med problemer med privatøkonomien. Rådgiverne er fx nuværende eller tidligere bankrådgivere, økonomer eller revisorer, og de er frivillige, fordi det giver mening. Rådgiv-ningssamtalerne finder primært sted i vores sociale caféer og væresteder, men også i fx kommunale frivilligcentre.

I 2017 hjalp vi cirka 1.200 mennesker med deres privatøkono-mi. På Fode Igen, der støttes af Socialstyrelsen og en række kommuner, tilbyder pr. 15. august 2018 rådgivning 28 steder i landet.

RÅD TIL RET – MED KONFLIKTMÆGLINGRetshjælpen Råd til Ret tilbyder privatpersoner gratis og uvil-dig juridisk rådgivning af frivillige jurister og socialrådgivere. Rådgivningen finder sted på fem af vores sociale caféer og væresteder, hvor man kan få hjælp, uanset om man er fast gæst på stederne eller ej.

Rådgivningen gives inden for personrelaterede retsområder som fx social- og lejeret, arve- og forbrugerret samt i spørgs-mål vedrørende separation, skilsmisse, underholdsbidrag, for-ældremyndighed, samvær og samlivsforhold.

Projektet tilbyder også konfliktmægling, som er en samtale mellem to parter, der er i en konflikt. Samtalen hjælpes på vej af en uddannet, uvildig og neutral mægler. En mægler, som ikke er part i konflikten, men er tilstede for at støtte parterne i at løse konflikten eller i det mindste at forstå hinanden.

Konflikten kan skyldes fx samarbejdsproblemer på arbejds-pladsen, skilsmisse og samværsproblemer i forhold til børn, nabostridigheder eller økonomiske mellemværender. Vores fri-villige mæglere tilbyder gratis mægling i stort set hele landet.

Råd til Ret støttes af Socialstyrelsen.

MÆGLING I BØRNEHØJDE. Mægling i Børnehøjde er et tilbud om gratis mægling i konflikt-ramte familier med særlig fokus på inddragelse af børnene. Vi hjælper både samlevende og skilte forældre med at finde løs-ninger, der kan fritage børnene fra ”pladsen i midten”. For når der opstår konflikter i hjemmet, så bliver børnene ofte påvirket og tager et stort ansvar på deres skuldre.

Formålet med projektet, som samarbejder med Center for Konfliktløsning, er blandt andet at udvikle og tilbyde en ny model for konfliktmægling i udsatte familier, hvor børnene inddrages. Konfliktmæglingen udføres af syv kompetente fri-villige konfliktmæglere med en børnekyndig som bisidder.

Mægling i Børnehøjde støttes af VELUX FONDEN.

KVARTERVENNERKvarterVenner er et 3-årigt metodeudviklingsprojekt, der via en helhedsorienteret familieindsats skal styrke trivslen for børn i udsatte livssituationer. Det er et lokalt fællesskab for børnefamilier, der bor i samme område, og skaber netværk mellem børn og voksne, der har lyst til at lære lidt flere fra opgangen eller vejen at kende. Målgruppen er børn op til 16 år og deres familier.

KvarterVenner koncentrerer sig om to boligområder i Kolding. Metodeudviklingen drejer sig både om form og indhold i pro-jektet og om udviklingen af en samarbejdsmodel med Kolding Kommune, der er partner i projektet.

KvarterVenner støttes af VELUX FONDEN.

LIVET TILBAGELivet Tilbage tilbyder gratis og anonym psykologisk rådgivning til mænd i krise – primært i alderen 18-50 år. Det kan være mænd, hvis verden er ved at falde sammen som følge af fx skilsmisse, arbejds-løshed, sygdom eller dødsfald blandt de nær-meste. Det kan også være mænd på kanten af misbrug, psykisk sygdom og på vej ind i udsathed.

KFUM Touren udlejer mountainbikes til vores sociale caféer og væresteder og samarbejder med DGI Cykling

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 19

Page 20: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

Rådgivningen er målrettet den gruppe mænd, der ikke i forve-jen er i misbrugsbehandling eller psykiatrisk/psykologisk be-handling, og som har brug for at tale stort og småt igennem. Rådgiverne er professionelle fagpersoner som fx psykolog eller certificeret terapeut.

Livet Tilbage, der støttes af Socialstyrelsen, tilbydes på boste-derne Borgerskolen i Lemvig og Toften i Slagelse samt i Café Paraplyen på Frederiksberg i København.

YOUNG CONNECTYoung Connect er et mentortilbud til unge med anbringel-sesbaggrund i alderen 14-30 år, der kan profitere af støtte fra frivillige ressourcestærke voksne som forberedelse til det selvstændige voksenliv.

Når de unge i Young Connect matches med en voksen frivillig mentor, får de pludselig mulighed for at opbygge en kontinu-erlig voksenrelation, der ikke er underlagt regler og arbejds-gange via det offentlige.

Mentorordninger som denne kan have en afgørende betydning for nuværende og tidligere anbragte unges trivsel og succes i uddannelsessystemet og på jobmarkedet, viser forskning på området. I alt 72 unge har været i et mentorforløb pr. 15. august 2018.

Young Connect, der støttes af Socialstyrelsen, tilbydes i fem kommuner: Aarhus, Syddjurs, Odense, Nordfyn og Nyborg.

YOUNG CONNECT RÅDGIVNINGENYoung Connect Rådgivningen er et tilbud til udsatte unge i alderen 12-25 år, der tumler med forskellige udfordringer. Fra kærestesorger, mobning og ensomhed til problemer i hjemmet og med skolen.

Rådgivningens formål er at give de unge en oplevelse af at blive set, mødt og hjulpet videre med de forskellige proble-mer, de er udfordret af. Rådgivningen skal ruste de unge til at håndtere deres problemer, enten ved at indgå i et forløb i råd-givningen eller ved at blive henvist til behandling eller anden råd givning og dermed forebygge, at problemerne vokser sig større.

Young Connect Rådgivningen, der støttes af Socialstyrelsen, har åbne, anonyme rådgivninger i Aarhus, Vejle og Odense, hvor frivillige sidder klar til at hjælpe.

KFUM TOURENKFUM Touren har som mål at få flere brugere af vores sociale caféer og væresteder til at dyrke motion i et trygt fællesskab. Her kan man deltage i ugentlige gå- eller cykelture, og så er der

også mulighed for at deltage i events på tværs af de sociale caféer og væresteder med gå- og cykelruter af varierende længde og sværhedsgrad, hvor motion, fællesskab, glæde og (natur)oplevelser er i højsædet.

Vi samarbejder med DGI Cykling om cykelaktiviteterne i KFUM Touren og har indkøbt ni mountainbikes, som de deltagende steder kan låne. Som afslutning på projektet afholdes KFUM Koppen. En fælles motionsdag, hvor cirka 250 glade menne-sker samles i Kolding for at dyste i en lang række sportsgrene og have en god dag med masser af kammeratligt fællesskab.

KFUM Touren støttes af Socialstyrelsen.

ALKOHOLFOREBYGGELSE – DROP DRÅBERNE Projektet Alkoholforebyggelse for udsatte mennesker har to mål: 1) At give medarbejdere og frivillige på vores sociale caféer, væresteder og bosteder for hjemløse den nødvendi-ge viden, så de kan agere proaktivt i forhold til at forebygge alkoholmisbrug blandt målgruppen af udsatte mennesker. 2) At udarbejde dialogværktøjer, som medarbejdere og frivillige kan anvende i arbejdet med alkoholforebyggelse.

Som en del af projektet, der støttes af Sundhedsstyrelsen, afholdes seks regionale temadage for medarbejdere og frivil-lige.

TOBAKSFOREBYGGELSE OG RYGESTOP – SKOD SMØGERNEProjektet Tobaksforebyggelse og rygestop for mennesker i udsatte livssituationer har to mål: 1) At give medarbejdere og frivillige på vores sociale caféer, væresteder og bosteder for hjemløse den viden, der er nødvendig for, at de kan ar-bejde med tobaksforebyggelse blandt de udsatte mennesker, som kommer på stederne. Herunder tilbydes uddannelse som rygestop-konsulent. 2) At udarbejde dialogværktøjer, som medarbejdere og frivillige kan anvende i arbejdet med tobaks-forebyggelse.

Som en del af projektet, der støttes af Sundhedsstyrelsen, afholdes seks regionale temadage for medarbejdere og fri-villige samt en 3-dages uddannelse til rygestop-konsulent. Del tagerne i uddannelsen til rygestop-konsulent forventes herefter at afholde en række rygestop-forløb i deres egne in-stitutioner.

Læs mere om vores tværgående indsatser på kfumsoc.dk/projekter

20 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 21: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

Årsregnskabet for 2017 omfatter KFUM’s Sociale Arbejdes hovedkontor samt organisationsejede institutioner. Der udar-bejdes ikke et samlet årsregnskab for KFUM’s Sociale Arbejde inklusiv selvejende institutioner.

Hele årsregnskabet kan ses på kfumsoc.dk/regnskab

Beløb i 1.000 kr. 2O17 2O16Omsætning 66.524 61.758

Direkte udgifter 56.238 52.686

Bruttoresultat 10.285 9.072

Administrationsomkostninger 7.448 7.183

Resultat før finansielle poster 2.837 1.889

Finansielle poster 975 1.014

Resultat før ekstraordinære poster 1.862 875

Ekstraordinære poster -39 537

Årets resultat 1.823 1.412

HOVEDBESTYRELSENKFUM's Sociale Arbejdes øverste juridiske myndighed er hovedbestyrelsen, der består af frivillige og ulønne-de medlemmer. Hovedbestyrelsen har pr. 1. september 2018 følgende sammensætning:

• Formand Jens Maibom Pedersen, forstander, valgt af FDF

• Næstformand Karsten Knudsen, gårdejer, valgt af KFUM og KFUK i Danmark

• Peder Meisner, redaktionschef, valgt af KFUM og KFUK i Danmark

• Jørgen Kallesen, cand.jur, valgt af Y’s Men Region Danmark

• Birger Kruse, projektkoordinator, valgt af Y’s Men Region Danmark

• Søren Yde, arkitekt, valgt af KFUM-Spejderne

• Per Vibskov Nielsen, provst, valgt af bestyrelser og styregrupper

• Martin Smietana, forstander, valgt blandt ledere og souschefer i børne- og unge-institutioner

• Jan Hass, forstander, valgt blandt ledere og sous-chefer i bosteder og behandlingscentre

• Rita Christensen, leder, valgt blandt ledere og stedfortrædere i sociale caféer og væresteder samt genbrug og socialøkonomi

Kontaktoplysninger kan ses på kfumsoc.dk/kontakt-hb

ÅRSREGNSKAB2O17

FØLG OS PÅ FACEBOOK↓

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 21

Page 22: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

2O17 I TAL

4OOpersoner i kommunale ordninger, fx flexjob, skånejob, praktik, aktivering og jobprøvning. Herudover også samfundstjeneste.

KFUM’s Sociale Arbejde tæller 117 institutioner og sociale tilbud

Samarbejde med

5O kommuner

Mere end

2.OOO frivillige

436 mio. kroner i samlet omsætning

39.399 besøgende på

kfumsoc.dk

285 personer i døgn behandling for rusmiddelafhængighed

11O personer i

dag behandling for seksuelt

misbrug

22 ÅRSRAPPORT 2018 KFUM’s Sociale Arbejde

Page 23: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

Se mange flere tal på kfumsoc.dk/tal

878lønnede medarbejdere 1.416 gæster i vores

sociale caféer og væresteder i snit pr. dag

531 beboere på vores bosteder for hjemløse

462 daginstitutionspladser

245 fritidsklubpladser

6Oungdomsklubpladser

9OO personer i dag- og døgn behandling

for ludomani

Flere end unge besøger hvert år cyberhus.dk – de unges klubhus på nettet

4OO.OOO

børn og unge på vores døgn-institutioner

171

Frivillige arbejder mere end

3OO.OOO timer

KFUM’s Sociale Arbejde ÅRSRAPPORT 2018 23

Page 24: ÅRS RAP PORT ‘18 · Det hele startede under første verdenskrig – i tørvemoserne omkring Vorbasse. Og sidenhen har det diakonale sociale ar-bejde, som igennem alle 100 år har

BLIV FRIVILLIGVil du gøre en forskel for mennesker i udsatte livssituationer? Så kan du fx blive frivillig i en genbrugsbutik, en social café, et værested for udsatte børn eller som medlem af bestyrel-sen i et lokalt socialt tilbud. Mere end 2.000 frivillige giver allerede en hånd med i KFUM’s Sociale Arbejde.

Læs mere på kfumsoc.dk/frivillig

STØTHvis du giver et bidrag til KFUM’s Sociale Arbejde, kan du være med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne, der er ramt af svigt, ensomhed, misbrug, hjemløshed eller psykisk sygdom. Din støtte gør det muligt for os at tilbyde mennesker i udsatte livssituationer omsorg, netværk og fællesskaber. Du kan fx donere 100 kroner ved at sende en sms med teksten HJERTE til 1272.

Du kan også støtte via Dankort og MobilePay på kfumsoc.dk/stoet

SAMARBEJDEKFUM’s Sociale Arbejde samarbejder med mere end hver tredje af landets kommuner, en række fonde, organisationer og lokale netværk om at løse sociale udfordringer i lokal-områderne. Vi samarbejder også med en række af landets sogne og provstier om diakonalt socialt arbejde. Ønsker du at drøfte, hvordan vi sammen kan finde løsninger på sociale udfordringer i vores samfund, så kontakt generalsekretær Morten Skov Mogensen på [email protected] / 2924 1068.

Læs mere på kfumsoc.dk