Sådan ligger landet 2014: Tal om grundvand og drikkevand

SÅDAN LIGGER LANDET...– tal om grundvand og drikkevand 2015

SÅDAN LIGGER LANDET 1

Forord: Gå ikke over åen efter vand

Et gammelt dansk ordsprog siger, at man ikke skal gå over åen

efter vand. Konkret betyder det, at man skal løse en opgave på

den letteste måde.

I Danmark har vi de bedste muligheder for at være selvfor

synende med rent drikkevand på den letteste måde. Rigelig

nedbør og ideelle jordbundsforhold betyder, at stort set alt

vores drikkevand kommer fra grundvandet. Vandet pumpes op,

iltes og filtreres, før det sendes videre til vores vandhaner. Det

er en enkel og billig måde at skaffe drikkevand på. Men rent

drikke vand kan blive en mangelvare i Danmark, fordi det trues

af forurening fra sprøjtegift, gødning, gamle lossepladser, jord

forureninger og overudnyttelse.

Skal vi bevare det rene drikkevand nu og i fremtiden på den

mest enkle og billige måde, skal vi passe på det, vi har – både

mængden og kvaliteten. Så enkelt kan det siges.

2 SÅDAN LIGGER LANDET

Indhold

Forord: Gå ikke over åen efter vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

1. Rent grundvand er en af Danmarks mest dyrebare

ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1.1 Vandets kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1.2 Vi bruger mest grundvand, hvor der dannes mindst . . . . . . . . . . . 7

1.3 Den del af grundvandsressourcen, som vi kan udnytte,

er næsten halveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

1.4 I Danmark drikker vi grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

1.5 Op til 50 % af den samlede vandindvinding i Danmark bliver

brugt til markvanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

1.6 Vi bruger hver 107 liter vand om dagen i husholdningerne . . . . 11

1.7 Fremtidige klimaændringer påvirker grundvandsressourcen . . . . 11

2. Forbrugerne betaler for beskyttelse af grundvand og

rensning af spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

2.1 Rent drikkevand for under 14 kr. om dagen . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

2.2 Kun en meget lille del af vandprisen går til beskyttelse af

grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

3. Dansk grundvandspolitik er baseret på forebyggelse frem

for rensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

3.1 Vi bor, arbejder og dyrker jorden lige oven på vores drikkevand 17

3.2 Det er forbudt at sprøjte, gøde og dyrke jorden inden for en

radius på 25 m fra drikkevandsboringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

3.3 Kommunerne kan øge beskyttelseszonen om

drikkevandsboringer med BNBO’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

3.4 Omkring 15 % af Danmarks areal er udlagt som nitratfølsomt

indvindingsområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

3.5 Omkring 1,7 % af Danmarks areal er udpeget som

sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjord . . . . . . . . . . . . . . . . 19

3.6 Vi overvåger grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

3.7 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret . . 21


4. Vi påvirker grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

4.1 Grundvandet påvirkes af flade, punkt og linjeforurening . . . . . 23

4.2 Der blev lukket 116 drikkevandsboringer i 2013 . . . . . . . . . . . . . 23

4.2.1 I perioden 19882009 er der i gennemsnit lukket flere end

100 drikkevandsboringer om året . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

5. Sprøjtegift i grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

5.1 Kun dansk godkendte sprøjtegifte må bruges i Danmark . . . . . . 26

5.2 Af ’menneskeskabt forurening’ er sprøjtegift den

hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i

perioden 19882009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

5.3 Også i 2013 er sprøjtegift den hyppigste af de ’menneskeskabte’

årsager til lukning af drikkevandsboringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

5.4 Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet . . 29

5.5 Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring . . . . . . . . . . . . . 31

5.6 Omkring 50.000 små private vandforsyninger undersøges ikke

for sprøjtegift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

5.7 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede

miljøbelastning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

5.7.1 Salget af sprøjtegift til private er næsten uændret over fem år . 34

5.7.2 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med 91 %

siden 1995 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

5.7.3 Hver femte golfbane brugte slet ikke sprøjtegift i 2013 . . . . . . . 35

5.8 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i

pesticidhandlingsplanerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

5.9 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000 . . . . . . 37

5.10 Fra 2011 til 2013 er sprøjtegiftenes belastning steget

med 18 % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

6. Nitrat i grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

6.1 Nitrat i drikkevand er sundhedsskadeligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

6.2 Naturen tåler mindre nitrat end mennesket . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

6.3 Nitrat findes typisk i de øvre grundvandsmagasiner . . . . . . . . . . . 43

6.4 Grænseværdien for nitrat er overskredet i 20 %

af grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

6.5 Færre indtag fra det iltede grundvand overskrider

grænseværdien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44


6.6 Højere nitratindhold i grundvand under sandjord end lerjord . . 44

6.7 Faldet i det øverste grundvands nitratindhold spejler udviklingen

i kvælstofoverskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

6.8 Vandmiljøplanerne har virket, men problemerne er ikke løst . . . 46

6.9 Nitratudvaskning fra gammel skov er væsentlig mindre end

fra landbrugsjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

7. Miljøfremmede stoffer ender i drikkevandet . . . . . . . . . . . . 48

8. Vandindvinding kan medføre forurening med

uorganiske stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

9. Vandindvinding påvirker den våde natur . . . . . . . . . . . . . . . . 50

9.1 Vandindvinding påvirker vandføringen i vandløbene samt deres

plante og dyreliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

9.2 Ny viden om, hvordan vandindvinding påvirker vandløbene . . . 51

10. Flere end 30.000 forurenede eller muligt

forurenede grunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

10.1 Jordforureninger, der truer overfladevand og natur,

skal kortlægges . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

10.2 Der er kendskab til 130 store jordforureninger . . . . . . . . . . . . . . 54

10.3 Godt en halv milliard kr. til den offentlige indsats på

jordforureningsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

10.4 Kun et fåtal af de forurenede grunde renses . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

10.5 Klorerede opløsningsmidler står bag nogle af de værste

grundvandsforureninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

10.6 Punktforureninger med sprøjtegifte er et problem af

ukendt omfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

10.7 Skifergas – ny trussel mod grundvandet ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

11. EU’s medlemsstater skal beskytte grundvand

og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

12. Vandforsyningernes økonomi reguleres af

vandsektorloven og vandforsyningsloven . . . . . . . . . . . . . . . 60

13. Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61


Foto

: Col

ourb

ox


1. RENT GRUNDVAND ER EN AF DANMARKS MEST DYREBARE RESSOURCER

Rigelig nedbør og ideelle jordbundsforhold betyder, at vi i

Danmark, som et af de få lande i verden, kan basere vores drikke

vandsforsyning på rent grundvand. Dansk grundvands politik

bygger på forebyggelse frem for rensning. Det betyder, at vi skal

beskytte grundvandet mod forurening frem for at rense det. Både

fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og fordi grundvandet

påvirker vandkvaliteten i vandløb og søer, som er levested for

dyr og planter. Drikkevand og vand, der skal bruges i hushold

ningen eller fødevareindustrien, skal overholde de kvalitetskrav,

som fremgår af ’Bekendtgørelse om vand kvalitet og tilsyn med

vandforsyningsanlæg’, som bygger på EU’s Drikkevandsdirektiv.

Drikke vandets kvalitet kontrolleres af vandforsyningsselskaberne,

og det er kommunerne, som fører tilsyn med, om vandforsynin

gerne lever op til kravene til drikkevandets kvalitet.

Referencer: Naturstyrelsen (2014), Miljøministeriet (2014a) og EU (1998)

1.1 Vandets kredsløbVandet, vi bruger til drikkevand i Danmark, indvindes fra

grundvandet, som kan ligge lige under overfladen og ned

til 200300 m dybde. De øverste jordlag kan være tørre

om sommeren og våde om vinteren, og der er luft mellem

jordpartiklerne. Dette kaldes den ’umættede’ zone. Dybere

nede findes der vand mellem jordpartiklerne. Det kaldes den

(vand)’mættede’ zone, og det er her, vi henter grundvandet

fra. Vandets naturlige kredsløb sikrer, at der hele tiden dannes

nyt grundvand. Nedbør enten fordamper, siver ned i jorden

eller strømmer ud i søer, vandløb og hav. På sin vej ned mod

den mættede zone renses vandet af de forskellige jordlag, som

vandet bevæger sig gennem. Det gør, at grundvand næsten

altid er renere end overfladevand.


Model af vandets naturlige kredsløb. Tallene angiver, hvor lang tid vand befinder sig i de enkelte stadier.

Referencer: Thorling et al. (2013) og GEUS (2014)

1.2 Vi bruger mest grundvand, hvor der dannes mindstMængden af grundvand, der dannes, afhænger af, hvor meget

nedbør der falder, og hvad jordbunden består af. Der dannes

mest grundvand i Jylland, hvor det regner mest, og hvor van

det let siver gennem sandjord. Der dannes mindst grundvand

på øerne, hvor det regner mindre, fordampningen er større,

og hvor vandet siver langsommere gennem lerjord eller løber

direkte ud i vandløb og søer.

Overvejende sandjord i Jylland og lerjord på øerne.

Jordarter

Flyvesand Ferskvandsdannelse Marskaflejring Havaflejring Strandvold Morænesand og -grus Moræneler Smeltevandssand og -grus Smeltevandsler Extramarginal aflejring Ældre havaflejring Prækvartær Sø


Nettonedbør = nedbør – fordampning

Forbruget af vand er imidlertid omvendt, fordi der bor flere

menne sker i den østlige del af landet end den vestlige. På store

dele af Sjælland påvirker grundvandsforbruget ikke natur og våd

områder negativt. Men i københavnsområdet bruger vi væsent

ligt mere vand, end hvad der er bæredygtigt for naturen. Det har

medført, at grundvandsspejlet i Nordsjælland og Københavns

området er sunket flere meter (op til 1015 m) i nogle områder,

og mange vandløb tørlægges i sommerperioden. København må

derfor også hente vand fra andre dele af Sjælland.


•

•

•

Der falder mest nedbør i Jylland

Nettonedbør < 150 mm 150 - 200 200 - 250 250 - 300 300 - 350 350 - 400 > 400 mm

Udnyttelsesgrad af grundvands magasinerne

<30 30-50 50-75 75-90 90-110 110-150 150-250 >250

3020100

Bæredygtig ressourceVandindvindig

Oplandsgrænser


1.3 Den del af grundvandsressourcen, som vi kan udnytte, er næsten halveretMængden af grundvand ændrer sig ikke meget over tid. Men

den mængde, vi kan udnytte, ændrer sig, fordi vi har skærpet

kriterierne for, i hvor høj grad grundvandsmagasiner, vandløb og

natur må påvirkes. Ifølge den seneste landsdækkende opgørelse

af grundvandsressourcen (2003) kan der indvindes ca. 1 mia. m3

rent grundvand om året, når målsætninger for overfladevand og

grundvandskvalitet skal overholdes. Det er næsten en halvering

i forhold til den landsdækkende opgørelse i 1992, der opgør

grundvandsressourcen til 1,8 mia. m3 om året. Den væsentligste

årsag til nedskrivningen er ifølge GEUS, at 2003opgørelsen

tager hele ferskvandskredsløbet med og regner mere detaljeret

på det. Hensynet til vandløb og natur sætter således grænser

for, hvor meget der kan indvindes. Ifølge Thorling et al. og

Miljøstyrelsen er forureningen med bl.a. sprøjtegift, nikkel og

kvælstof i det øvre grundvand medvirkende årsag til, at GEUS i

2003 nedskrev grundvandsressourcen. De vurderer, ’at der kan

komme en yderligere nedskrivning af grundvandsressourcen

bl.a. som følge af, at pesticidforureningen med tiden udbredes

til det dybere grundvand’.

GEUS påpeger, at vi ikke har tilstrækkelig viden om bære

dygtig vandindvinding og om, hvordan klimaændringer,

areal anvendelse, dræning og vandindvinding påvirker den

grundvandsressource, der kan udnyttes. De indbefattede faktorer

er grundvandskvalitet, vegetation, smådyrsfauna, fisk i vandløb

og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer (moser, kilde

væld mv.). Ifølge seniorkonsulent Hans Jørgen Henriksen i GEUS

er grundvandsressourcen ’som sådan rimelig konstant, men

vores viden om og kriterier for acceptabel på virk ning af grund

vandsmagasin og vandløb mv. kan ændre sig. Størrelsen af den

udnyttelige ressource vil afhænge af disse kriterier’.

Referencer: GEUS (2014), Miljøstyrelsen (2007), Thorling et al. (2013) og Henriksen (2013)


1.4 I Danmark drikker vi grundvandDrikkevandsforsyningen i Danmark er udelukkende baseret på

oppumpning af grundvand, som leveres af godt 2.600 aktive

almene vandværker over hele landet og ca. 50.000 ikkealmene

vandforsyninger, der forsyner færre end 10 ejendomme. Efter

kommunalreformen er det kommunerne, der indberetter data

om vandværker og indvinding. Alle relevante data om grund

vand og drikkevand skal være tilgængelige i den fælles offent

lige database Jupiter.

Referencer: Thorling et al. (2015) og Naturstyrelsen (2015)

1.5 Op til 50 % af den samlede vandindvinding i Danmark bliver brugt til markvandingSiden 1990 har den samlede mængde oppumpet vand været

faldende i Danmark fra omkring 700 mio. m3 om året til et

niveau omkring 500 mio. m3 om året, når man ser bort fra

markvanding. Indvinding til markvanding varierer mellem 25

og 30 % af den samlede indvinding afhængigt af nedbørsvaria

tioner. I tørre år (2011 og 2013) udgør indvinding til markvan

ding hhv. 48 % og 52 % af vandværkernes indvinding. Lokalt

kan indvindingen af grundvand have stor betydning for vand

balancen og påvirke vådområder og vandføring i vandløb.

Total årlig grundvandsindvinding med og uden markvanding (19892013) – ikke korrigerede data. Data fra 2013 vurderes ukomplet. Tallene er baseret på den tilgængelige viden (se 1.4)

Reference: Thorling et al. (2015)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

20

00

2001

20

0220

0320

0420

0520

0620

0720

0820

0920

1020

1120

1220

13

0

200

400

600

800

1.000 Total årlig grund-vandsindvinding1989-2013 (mio. m3)

Total årlig grund-vandsindvinding uden markvanding

Total årlig grund-vandsindvinding


1.6 Vi bruger hver 107 liter vand om dagen i husholdningerneDet samlede vandforbrug i 2013 målt på husholdninger, erhverv,

institutioner og vandtab er i gennemsnit 63,1 m3 pr. person om

året. Det er et fald på 2 % i forhold til 2012. Husholdningerne

tegner sig for 67 % af den samlede solgte vandmængde. En

person bruger i gennemsnit 38,9 m3 om året i husholdningen,

svarende til 107 liter pr. dag. Det er et fald på 38,5 % siden

1989, hvor det daglige vandforbrug i husholdningerne var på

174 liter pr. person. Vandmålere, vandsparekampagner, vand

besparende installationer, miljøbevidsthed og vandprisen er

nogle af årsagerne til faldet i vandforbruget.

Opgjort på baggrund af DANVA’s Benchmarking, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark.

Reference: DANVA (2014)

1.7 Fremtidige klimaændringer påvirker grundvandsressourcenGEUS har regnet på klimaændringernes effekt på grundvands

ressourcen ud fra tre forskellige klimamodeller: En våd, en medi

an og en tør model. Beregningerne ud fra alle tre modeller viser,

at grundvandsdannelsen i en stor del af landet falder i tørre

år, men de geografiske variationer er store. Ændringerne er

generelt størst, hvor der i dag dannes mest grundvand, bl.a. på

grund af den højere fordampning i et varmere klima. Den tørre

model forudser fald i grundvandsstanden på op til en meter for

en stor del af landet, undtagen på Bornholm og i kystnære dele

af Nordvestjylland.

0

20

40

60

80

100

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Udviklingen i vand-forbrug, 1997-2013 (m3/ person/ år)

Tab

Institutioner

Erhverv

Husholdning


Medianmodellen og den våde model forudsiger, at grundvands

standen vil stige de fleste steder. Stigningerne er størst, hvor der

i dag er længst ned til grundvandet, men også områder, hvor

grundvandet i dag står tæt på terræn, vil opleve stigninger. Det

kan give oversvømmelser på lavbundsarealer i våde perioder.

Reference: Henriksen et al. (2012)

Foto

: Col

ourb

ox


2. FORBRUGERNE BETALER FOR BESKYTTELSE AF GRUNDVAND OG RENSNING AF SPILDEVAND

En gennemsnitsfamilie betaler i gennemsnit 62,66 kr. pr. m3

vand, inkl. moms og afgifter. Prisen dækker udgifter til grund

vandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution af

drikkevand til forbrugeren (21,46 kr.) og udgifter til håndtering

af spildevand (41,19 kr.), drift og vedligehold, renovering og

udbygning af kloakker samt drift og kontrol af rensningsanlæg.

Derved går 52 % af prisen til håndtering af spildevand, 31 %

går til staten i form af moms og afgifter, og 17 % går til drikke

vandsselskabet. Spildevandets andel af prisen er øget fra 46 %

(2010) til 52 % (2013) især på grund af stigende udgifter til

klimatilpasning af afløbssystemerne. 1. oktober 2014 hævede

regeringen spildevandsafgiften med 50 %, hvilket vil påvirke

prisen fra 2015.

En dansk gennemsnitsfamilie består af 2,15 personer med et vandforbrug på 83,60 m3/år. Gennemsnitspris er beregnet på grundlag af takster i 215 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskaber. Opgjort på baggrund af DANVA’s Benchmarking, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark.


17%

7%

10%

52%

13%

1%

Vandprisens sammensætning 2013

Drikkevandsselskabets andel

Moms (drikkevand)

Afgifter (drikkevand)

Spildevandsselskabets andel

Moms (spildevand)

Afgifter (spildevand)


2.1 Rent drikkevand for under 14 kr. om dagenFor under 5.000 kr. om året eller under 14 kr. om dagen kan en

gennemsnitsfamilie på 2,15 personer i Danmark få rent og frisk

drikkevand ud af hanen og komme af med sit spildevand.

En gennemsnitsfamilie består af 2,15 personer med et vandforbrug på 83,60 m3/år. Opgjort på baggrund af DANVA’s Benchmarking 2014, som omfatter 55 % af forbruget i Danmark.

*2010 til 2013 er ikke direkte sammenlignelig med årene før, fordi opgørelsesmetoden for den gennemsnitlige vandpris er ændret.


2.2 Kun en meget lille del af vandprisen går til beskyttelse af grundvandetI Danmark er der et politisk ønske om at spare på vandet og

om at lade prisen på vand afspejle belastningen på miljøet.

Konkret betyder det, at forbrugerne via vandregningen betaler

for beskyttelse af grundvand og rensning af spildevand. Vand

afgiften til staten på 5,46 kr. pr. m3 (2014) skal få os til at spare

på vandet, men afgiften er ikke øremærket til vandbesparende

foranstaltninger. Statsafgiften på 0,67 kr. pr. m3 (2014) er øre

mærket til den statslige grundvandskortlægning og den kom

munale indsatsplanlægning, men ikke til direkte beskyttelse.

Ifølge Naturstyrelsen udgør det ca. 185 mio. kr. pr. år. Heraf går

ca. 70 % til finansiering af den statslige grundvandskortlægning

og ca. 30 % til den kommunale indsatsplanlægning (se 3.1).

En gennemsnitlig hustands vandudgift, 2004-2013 (kr./år, 2013 priser)

Stat

Spildevand

Drikkevand

0

1.000

2.000

3.000

4.000

6.000

5.000

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

*

2011

*

2012

*

2013

*


Nogle vandforsyningsselskaber har indført en afgift på 0,501

kr. pr. m3 til en særlig indsats for at beskytte grundvandet som

f.eks. skovrejsning eller aftaler om miljøvenlig drift af landbrugs

arealer. Afgiften må kun opkræves, hvis myndighederne stiller

krav om grundvandsbeskyttelse.

Eksemplet er hentet fra HOFOR, Københavns kommune. Prisen på vand pr. 1. januar 2014 er 36,68 kr. pr. m3. Prisen er sammensat af en række elementer, som f.eks. levering og afledning af vand, statsafgifter og moms. Desuden betales der for at have en vandmåler.

Referencer: DANVA (2014), Naturstyrelsen (2014), HOFOR (2014) og SKAT (2012)

6,477,34

5,46

0,67

16,74

Vandprisens sammensætning, København 2014 (kr./m3)

Vand (variabel)

Vandafgift (staten, adfærdsregulerende)

Vandafgift (staten, kortlægning og planlægning)

Vandafledningsbidrag

Moms

Foto

: Col

ourb

ox


3. DANSK GRUNDVANDSPOLITIK ER BASERET PÅ FOREBYGGELSE FREM FOR RENSNING

Ifølge Naturstyrelsen betyder det, ’at vi beskytter vores grund

vand mod forurening, fordi vi bruger grundvandet til drikke

vand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra

renest muligt grundvand. Vi beskytter også grundvandet, fordi

det leverer vand til vores åer og søer, som vi ønsker skal have

god vandkvalitet og være levested for dyr og planter’.

Den generelle beskyttelse af grundvandet gælder over hele

landet. Den omfatter blandt andet: • den nationale godkendelsesordning for pesticider, der

indbefatter, at pesticider anvendt i Danmark skal være

godkendt af Miljøstyrelsen• harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv.• tilladelses og godkendelsesordninger for en række aktiviteter

og for placering og drift af anlæg (listevirksomheder,

etablering af olietanke, jordvarmeanlæg m.m.) samt regler for

spildevandsslam, restprodukter, forurenet jord osv.)

Den supplerende beskyttelse sker i områder med særlige drik

kevandsinteresser og vandværkernes indvindingsoplande. Den

omfatter blandt andet: • kortlægning af grundvandets naturlige beskyttelse• indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse• den offentlige indsats mod jordforurening• beskyttelse omkring vandværksboringer• skovrejsning

Reference: Naturstyrelsen (2014)


3.1 Vi bor, arbejder og dyrker jorden lige oven på vores drikkevandDer er drikkevandsressourcer under 87 % af Danmarks areal. For

at beskytte grundvand og drikkevand er Naturstyrelsen i disse

år i gang med at kortlægge, hvor god den naturlige beskyttelse

er og udpege de områder, hvor det er nødvendigt at gøre en

ekstra indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne.

Områderne falder i to kategorier: ’Områder med særlige

drikke vandsinteresser’ (OSD) rummer de vigtigste grundvands

magasiner, mens ’Områder med drikkevandsinteresser’ (OD)

angiver områder, hvor der også kan indvindes drikkevand fra.

Den landsdækkende grundvandskortlægning udgør det

vidensmæssige grundlag for planlægningen og indsatsen.

Staten kortlægger de geologiske forhold, vandets kredsløb og

forureningskilderne. Kortlægningen skal være afsluttet med

udgangen af 2015 og er finansieret gennem en vandafgift (se

2.2). Når Naturstyrelsen har kortlagt et område, bliver kortlæg

ningen overdraget til de berørte kommuner, som skal udarbejde

indsats planer. På landsplan skal udarbejdelsen af indsatsplaner

være færdig i 2017.

Den Nationale Grundvandskortlægning dækker ’Områder med Særlige Drikkevandsinteresser’ (OSD), ’Områder med drikkevandsinteresser’ (OD) samt indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. OSD udgør 35 % af Danmarks areal, OD udgør 52 %, mens der kun på omkring 13 % af Danmarks areal ikke er drikkevandsinteresser.

Referencer: Naturstyrelsen (2014), GEUS (2014a), Thorling et al. (2012) og Danmarks Miljøportal (2014)

Danmarks drikkevandsinteresser

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Områder med drikkevands interesser


3.2 Det er forbudt at sprøjte, gøde og dyrke jorden inden for en radius på 25 m fra drikkevandsboringerAlle boringer, der indvinder vand til den almene vandforsyning,

skal have en beskyttelseszone med en radius på 25 m, hvor jor

den hverken må sprøjtes, gødes eller dyrkes. Beskyttelseszonen

er indført for at beskytte grundvand og drikkevand mod forure

ning med sprøjtegift og nitrat. Rundt om en indvindingsboring

kan der opstå en tragteffekt, så sprøjtegift eller gødning kan

blive suget ned mod grundvandet, der pumpes op. Der er ikke

tilsvarende krav om beskyttelseszoner omkring markvandingsbo

ringer eller de ca. 50.000 små vandforsyninger, der hver forsy

ner færre end 10 ejendomme.

Det er NaturErhvervstyrelsen, der fører tilsyn med 25meters

beskyttelseszonen. Hvis der er udlagt fysiske sikringszoner i de

inderste 10 m af beskyttelseszonen, er det kommunen, der har

tilsynet med dette areal, og NaturErhvervstyrelsen, der har tilsy

net med de yderste 15 m. Fysiske sikringszoner er afmærkede

områder omkring boringer, hvor der ikke må opbevares eller

bruges sprøjtegift og andre kemikalier.

Reference: Miljøministeriet (2013d)

3.3 Kommunerne kan øge beskyttelseszonen om drikkevandsboringer med BNBO’erBoringsnære beskyttelsesområder (BNBO) udlægges rundt om

vandforsyningsboringer på baggrund af en konkret vurdering af

forureningstrusler mod vandforsyningen. Områderne kan have

varierende størrelse, afhængigt af indvindingens størrelse og de

geologiske og hydrogeologiske forhold. I finansloven for 2012

blev der afsat 40 mio. kr. over to år til kommunernes arbejde

med at udlægge BNBO. I denne forbindelse har et rejsehold fra

Naturstyrelsen frem til 2014 besøgt kommuner, vandforsynin

ger og andre interessenter for at informere om lovgivningen på

området. I alt er 87 kommuner besøgt og 37 kommuner har

iværksat BNBOudredningsprojekter. Projektområderne rummer

ca. 40 % af al vandindvinding på almene vandværker i hele


Danmark, svarende til ca. 150 mio. m3 vand. Naturstyrelsen

forventer at have modtaget alle afsluttende projektrapporter

ved udgangen af 2014. I februar 2015 har Miljøministeriet afsat

26 mio.kr. til kortlægning af BNBO’er i de resterende kommuner.

Reference: Naturstyrelsen (2014)

3.4 Omkring 15 % af Danmarks areal er udlagt som nitratfølsomt indvindingsområdeNitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvan

det er sårbart over for nitrat. De bliver udpeget inden for OSD

og i indvindingsoplande til almene vandværker, der ligger uden

for OSD (se 3.1). Grundvand og drikkevand beskyttes i disse

områder af krav om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Men der

er ikke tilsvarende krav til de landmænd, som udelukkende har

planteavl, fordi de ikke skal miljøgodkendes. Når grundvands

kortlægningen er afsluttet, udarbejder kommunen en indsats

plan, der beskriver, hvad der skal til af supplerende beskyttelse,

f.eks. i form af dyrkningsaftaler med landmænd.

Referencer: Danmarks Miljøportal (2014), Hansen (2011), Miljøministeriet (2011) og Miljøstyrelsen (2000b)

3.5 Omkring 1,7 % af Danmarks areal er udpeget som sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjordI februar 2015 har Naturstyrelsen offentliggjort en udpegning af

sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjord. Bekendtgørelsen,

der udpeger arealerne, forventes i høring i forsommeren 2015.

Danmarks drikkevandsinteresser

Nitratfølsomme områder

Områder med særlige drikkevands-interesser (OSD)

Områder med drikkevands-interesser (OD)


Herefter skal kommunerne lave indsatsplaner for områderne.

De sprøjtemiddelfølsomme områder udgør 1,7 % af Danmarks

areal, eller 3,3 % af de undersøgte arealer. Disse områder er mere

følsomme over for pesticider end de VAPmarker, som bruges i

godkendelsesordningen for pesticider. Der er endnu ikke tilstræk

kelig viden til at udpege pesticidfølsomme områder på lerjord.

Reference: Naturstyrelsen (2015b)

3.6 Vi overvåger grundvandetGrundvandsovervågningen (GRUMO) i Danmark er en del af det

nationale overvågningsprogram for vand og natur, NOVANA.

Overvågningen blev oprindeligt iværksat som en konsekvens

af Vandmiljøplanen i 1987 og havde to hovedformål. For det

første skulle overvågningen måle effekten af Vandmiljøplanerne

og de generelle landbrugsreguleringer i forhold til landbrugets

belastning med kvælstof og fosfor. For det andet skulle den

følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og størrelse

for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning

drikke vand af god kvalitet. I den nuværende programperiode

(20112015) er formålet og overvågningsdesignet tilpasset

Vandramme direktivets og Grundvandsdirektivets krav til

grundvandsovervågning.

Indsatsområder på sandjord ift. sprøjte gift inden for OSD og indvindings oplande til almene vandforsyninger uden for OSD


Ifølge Thorling et al. er forudsætningen for at lave overvågning

og dermed tidsserier af høj kvalitet, at der er et stabilt overvåg

ningsnetværk. Men grundvandsovervågningens strategi for prøve

tagning har været ændret flere gange, senest i forhold til EU’s

Vandrammedirektiv. Ifølge Thorling et al. medfører ændringerne,

at ’den tidsmæssige udvikling i vandkvaliteten bedst beskrives

enten på indtagsniveau eller samlet set for hver programperiode’.

Den nuværende prøvetagningsstrategi fokuserer på ’boringer,

hvor tidligere målinger har vist, at der er stor sandsynlighed for at

finde samfundsmæssig påvirkning’. Det betyder, at der ikke tages

prøver fra boringer med lav påvirkning fra sprøjtegift og nedbryd

ningsprodukter lige så ofte som fra boringer med høj påvirkning.

Denne nedprioritering af landsdækkende data kan måske for

klares ved den faldende økonomi til grundvandsovervågningen

(se 3.7). Alt i alt kan det give problemer i forhold til datahåndte

ring, rapportering og grundvandsovervågningens registrering af

kvalitet og kvantitet af det vand, der bruges til vandforsyning.

Reference: Thorling et al. (2012), (2015)

3.7 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveretI 2001 var der afsat 42 mio. kr. (2011priser) til overvågning af

Danmarks grundvand. I 2011 er beløbet faldet til 21,8 mio. kr.

og i 2014 yderligere til 19,5 mio.kr. Det er uklart, om det nuvæ

rende budget også skal dække opdatering af den hydrologiske

model NOVANA, der opgør grundvandsressourcen, og driften af

fagdatacenter for grundvand.

Reference: Folketinget (2011)

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Grundvandsover-vågning, budget 2001-2014 (mio.kr., 2011-priser)

Budget for grundvands-overvågningen (NOVANA 2001-2010)

Budget for grund-vandsovervågnin-gen (nyt program 2011-2014)


Foto

: Col

ourb

ox


4. VI PÅVIRKER GRUNDVANDET

I Danmark betragter vi rent drikkevand som en selvfølge. Men

selv om vi i dag umiddelbart har nok af det og tilmed i en rela

tivt god kvalitet, så er grundvand og rent drikkevand ikke en

ubegrænset ressource. Vi påvirker både mængden og kvaliteten

af grundvand og drikkevand. Det sker, både når vi pumper det

op, og når vi forurener jorden, hvor grundvandet dannes og

indvindes, med miljøfremmede stoffer fra landbrug, industri,

transport, lossepladser, industrigrunde og private husholdninger.

4.1 Grundvandet påvirkes af flade-, punkt- og linjeforureningDanmark er et intensivt dyrket landbrugsland, hvor mere end

halvdelen af landarealet gødes og sprøjtes. Langt det meste

grundvand dannes under den dyrkede flade. Der er derfor risiko

for, at nitrat og sprøjtegift ender i grundvandet, hvis ikke det

omdannes af planterne eller nedbrydes undervejs til grundvan

det. Ifølge GEUS er ’den almindelige landbrugs og gartneridrift,

hvor store arealer sprøjtes, en af årsagerne til pesticider i grund

vandet’, mens sprøjtning i skove, parker og på fortove ’også

formodes at have resulteret i en betydelig forurening af vores

grundvand’. Punktforurening stammer fra forurenede grunde,

f.eks. opfyldte råstofgrave, gamle industrigrunde, utætte tanke

på tankstationer, kemikaliedepoter eller utætte, private olie

tanke. Linjeforurening stammer fra de linjer, vi skærer gennem

landskaber. Det kan være veje, kloakker, jernbaner mv.

Reference: GEUS (2014)

4.2 Der blev lukket 116 drikkevandsboringer i 2013Fra 1. januar 2013 skal Danmarks almene vandforsyninger én

gang om året indberette til den fælles database Jupiter hvor

mange boringer, de har lukket, og af hvilken årsag. Vandvær

kerne har i 2013 indberettet data for 8.675 af i alt 12.709 borin

ger, svarende til 68 %. Naturstyrelsens opgørelse viser, at 116

vandforsyningsboringer var lukket i 2013, heraf 20 på grund af


sprøjtegift (se 5.3).19 af disse boringer var også lukket i 2012.

Naturskabte vandkvalitetsproblemer var årsag til 14 lukninger,

nitrat og miljøfremmede stoffer var årsag til henholdsvis 3 og 1

lukninger, én boring er lukket som følge af mikro biologisk forure

ning, og endelig skyldtes 20 lukninger tekniske årsager. For 57

boringer, næsten halvdelen, er årsagen ’andet’ eller ’ukendt’. Når

en boring lukkes, stopper vandværket indvinding af drikkevand,

men kan vælge at åbne igen, når man igen kan levere rent vand.

Reference: Naturstyrelsen (2014c), (2015a)

4.2.1 I perioden 1988-2009 er der i gennemsnit lukket flere

end 100 drikkevandsboringer om året

Fra 1998 til 2009 har kommunerne som led i den årlige indbe

retning om jordforurening indberettet oplysninger om lukkede

drikkevandsboringer i den almene vandforsyning. Ved udgangen

af 2009 var der indberettet oplysninger om 2.372 lukkede borin

ger i perioden 19882009. Ifølge Miljøstyrelsen er ’naturskabte

kvalitetsproblemer’ (f.eks. saltvand, arsen eller nikkel i boringerne)

og ’tekniske årsager’ årsag til lukning i 36 % af tilfældene, mens

’menneskeskabt forurening’ (sprøjtegift, nitrat og andre miljø

fremmede stoffer) er årsag til 37 % af lukningerne. De resterende

27 % er lukket på grund af ’anden årsag eller ukendt’. Ifølge Mil

jøstyrelsen er landbrug, skovbrug, gartneri og plantager kilder til

247 af 2.178 lukninger, mens 147 lukninger skyldes punktkilder

som industrigrunde og utætte kloakledninger. På grund af den

store andel ukendte kilder er det svært at sige noget præcist om

fordelingen mellem punkt og fladekilder. Ifølge DANVA koster

det samfundet 25 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring.

02012 2013

10

20

30

40

50

60 Årsag til lukkede boringer 2012 og 2013 (antal)

Naturskabte vandkvalitetsproblemer

Tekniske årsager

Miljøfremmede stoffer

Nitrat

Sprøjtegift

Anden årsag eller ukendt

Mikrobiologisk forurening


Referencer: DANVA (2010), Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2000), (2000a), (2002), (2002a), (2003), (2005), (2005a), (2006), (2008), (2009), (2010a), (2011), (2012b) og Miljøministeriet (2012b)

27%

37%

36%

Årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 1988-2009 (%)

Naturskabte kvalitetsproblemer og tekniske årsager

Menneskeskabte forureninger (sprøjtegifte, andre miljøfremmede stoffer, nitrat)


Foto

: Col

ourb

ox


5. SPRØJTEGIFT I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND

Sprøjtegift er beregnet til at slå uønskede planter, svampe eller

insekter ihjel. Men sprøjtegifte og deres nedbrydningsproduk

ter kan sive ned i jorden og ende i grundvand og drikkevand.

Sprøjtegifte bruges i landbruget, gartnerier, planteskoler, jule

træsplantager, private haver, boligområder, på golfbaner og

idrætsanlæg og ved veje og jernbaner. Landbruget aftager 96 %

af den totale solgte mængde aktivstof.

Reference: Miljøstyrelsen (2014c)

5.1 Kun dansk godkendte sprøjtegifte må bruges i DanmarkKun sprøjtegifte godkendt af Miljøstyrelsen må importeres,

sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart at sælge,

bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket og brugsan

visning, som er forbrugernes eneste garanti for, at et produkt

lever op til de danske godkendelseskrav. Landmanden skal have

et sprøjtecertifikat for at kunne bruge sprøjtegift. Det gælder

ikke private.

Ny viden kan betyde, at en godkendelse skal revurderes. I ’Vars

lingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP)

er der siden 1999 undersøgt, om godkendte sprøjtemidler og

deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, når

de anvendes i almindelig landbrugsdrift med godkendte doser.

De fleste af de testede sprøjtegifte har ikke givet anledning til

ændringer i godkendelsen, men Miljøstyrelsen har forbudt stof

ferne metribuzin, terbuthylazin, rimsulfuron, metalaxylM og

bifenox.

I monitoreringsperioden juli 2011 juni 2013 er der i VAP under

søgt 19 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter, i alt 41 stoffer,

blandt andet glyphosat og bentazon. Resultater fra VAP viser,

at glyphosat, som er det mest anvendte pesticid i Danmark,

sjældent findes i grundvand. Til gengæld findes glyphosat og


nedbrydningsproduktet AMPA hyppigt i drænvand, der løber fra

de to testmarker til de nærliggende vandløb. Fundene i dræn

vandet kan forklare, hvorfor de to stoffer findes i næsten alle

analyserede vandprøver fra åer i drænede og lerede oplande.

Glyphosat og AMPA findes også sjældent i dybereliggende

grundvand i Grundvandsovervågningen. Rapporten konkluderer,

at ’der derfor ikke har været grund til at regulere anvendelsen af

glyphosat af hensyn til grundvandet’.

Bentazon er i monitoreringsperioden fundet hyppigt i både

drænvand og vand fra den umættede zone udtaget ca. en

meter under terræn, mens bentazon ikke er fundet særlig hyp

pigt i grundvand og sjældent over grænseværdien på 0,1µg/l

for drikke og grundvand. Udvaskningen af bentazon fra tre af

VAPmarkerne følges fortsat efter sprøjtning af hvidkløver og

ærter i 2013.

Referencer: Brüsch et al. (2015), Miljøministeriet (2012c)

5.2 Af ’menneskeskabt forurening’ er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden 1988-2009Den ’menneskeskabte forurening’ (sprøjtegift, nitrat og andre

miljøfremmede stoffer) er årsag til 37 % af de 2.372 lukkede

drikkevandsboringer i perioden 19882009 (se 4.2.1). Af ’den

menneskeskabte forurening’ er sprøjtegift den hyppigste årsag

til lukning med i alt 553 boringer, svarende til 63 %. Nitrat er

årsag til 181 lukninger (20 %), mens ’andre miljøfremmede

stoffer’ er årsag til 151 lukninger (17 %). Sprøjtegift er årsag til

23 % af alle de lukkede boringer i perioden.


Tallene er baseret på kommunernes indberetninger og Miljøstyrelsens opgørelse (1998) over årsager til lukning af vandværksboringer, herunder også jordforurening fra punktkilder. Indberetningerne har været mangelfulde gennem årene og giver derfor ikke et helt retvisende billede af, hvor mange drikkevandsboringer der er lukkede. I 2006 blev der kun indberettet oplysninger om 9 lukkede boringer, hvilket ifølge Miljøstyrelsen (2009) sandsynligvis skyldtes omstrukturering pga. kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007. Og der er stadig et efterslæb i forhold til indberetningerne fra 2006 og 2007.

Referencer: Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2000), (2000a), (2002), (2002a), (2003), (2005), (2005a), (2006), (2008), (2009), (2010a), (2011), (2012b)

5.3 Også i 2013 er sprøjtegift den hyppigste af de ’menneskeskabte’ årsager til lukning af drikkevandsboringerIfølge Naturstyrelsen (se 4.2) er 20 vandværksboringer i 2013

lukket, fordi der er fundet rester af sprøjtegift i vandet. Det sva

rer til 17 % af alle lukkede boringer. Den ’menneskeskabte for

urening’ (sprøjtegift, nitrat og andre miljøfremmede stoffer) er

samlet set årsag til 21 % af lukningerne af drikkevandsboringer

i 2013. Af ’den menneskeskabte forurening’ er sprøjtegift årsag

til 83 % af lukningerne. Nitrat og ’andre miljøfremmede stoffer’

er årsag til henholdsvis 13 % og 4 % af lukningerne.

20%

17%63%

50%

29%21%

Indberettede årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 1988-2009 (%)

Sprøjtegift

Andre miljøfremmede stoffer

Nitrat

Årsag til lukkede boringer ved almene vandværker 2013 (%)

Naturskabte kvalitetsproblemer eller tekniske årsager

Menneskeskabt forurening



Referencer: Naturstyrelsen (2014c), (2015a)

5.4 Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandetDer er stadig en stor udbredelse af sprøjtegift i grundvandet. I

2013 blev der fundet sprøjtegift i 37 % af de undersøgte indtag

i grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf 10 % over græn

seværdien på 0,1 µg. Det er især de øvre grundvandsmagasiner,

som er påvirket af sprøjtegift eller deres nedbrydningsprodukter.

De ældre og mere dybtliggende magasiner er mindre påvirkede.

I perioden 19902013 er der i grundvandsovervågningen fundet

sprøjtegift en eller flere gange i halvdelen af de 1.763 undersøg

te indtag, og i hvert femte af indtagene var grænseværdien en

eller flere gange overskredet. Ifølge Thorling et al. viser denne

opgørelse, hvor stor en del af det overvågede grundvand, der er

påvirket af sprøjtegift.

83%

13%

4% ’Menneskeskabte’ årsager til lukkede boringer ved almene vandværker 2013 (%)

Sprøjtegift

Miljøfremmede stoffer

Nitrat

0

10090

80

70

60

50

40

30

20

10

1990

-201

3

2011

-201

3

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Indtag med fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen 1990-2013 (%)

Uden fund

0,01-0,1 µg/l

0,1 µg/l


I grundvandsovervågningen analyseres der i programperioden

20112015 for 31 forskellige sprøjtegifte og nedbrydnings pro

duk ter heraf, fordelt på 11 aktivstoffer og 20 nedbrydnings pro

dukter. Af de 31 stoffer er 5 stoffer godkendt uden restrik tioner,

5 stoffer er godkendt med restriktioner (det vil sige, at brugen er

yderligere begrænset efter den oprindelige godkendelse), mens

de resterende stoffer er forbudte. I 2013 blev der fundet god

kendte stoffer i 1,6 % af indtagene, stoffer pålagt restriktioner

blev fundet i 4,5 % og forbudte stoffer i 34 %.

Siden 2011 er der analyseret for ti stoffer, som ikke tidligere er

indgået i grundvandsovervågningen. I 2013 blev der fundet ni

af disse stoffer, heraf to med fund over grænseværdien. De tre

hyppigst fundne af disse stoffer er nedbrydningsprodukter fra i

dag forbudte triaziner. Af de ti stoffer er tre godkendte sprøjte

gifte, som blev påvist én til to gange i koncentrationer under

grænseværdien.

Glyphosat, som er Danmarks mest anvendte sprøjtegift, og dets

nedbrydningsprodukt AMPA er to af fem godkendte stoffer, der

indgår i analyseprogrammet. I 2013 blev der fundet glyphosat

og AMPA i hhv. 1 % og 0,8 % af de undersøgte indtag i grund

vandsovervågningen. Heraf for glyphosat 0,2 % over grænse

værdien. Thorling et al. understreger, at tidsserien ikke giver et

repræsentativt og dækkende billede af grundvandets tilstand,

dels fordi det ikke er de samme indtag, der tages prøver af hvert

år, og dels fordi antallet af analyser med fund er lavt.


Siden 1997, hvor glyphosat og AMPA blev analyseret for første gang i grundvandsovervågningen, og frem til 2010 har andelen af fund været stigende. I 2009 blev der fundet glyphosat og AMPA i hhv. 28 og 25 af i alt 635 grundvandsprøver, heraf 9 over grænseværdien. Fundene udløste en ny analyse af det samlede antal indtag. ’Fundene tyder på, at der ikke permanent er glyphosat og/eller AMPA i de grundvandsmagasiner, boringerne overvåger, og at fundene i 2009 er enkeltstående’, konkluderer Naturstyrelsen i notat i januar 2012. ’De høje fundandele i 2009 er næppe typiske for grundvandets tilstand. Årsagen til de relativt mange fund i 2009 kendes ikke’, skriver Thorling et al. (2012).

Referencer: Naturstyrelsen (2012), Thorling et al. (2011), (2012), (2015)

5.5 Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboringI 2013 blev der fundet sprøjtegift i 25 % af de undersøgte aktive

vandværksboringer, heraf 3,5 % over grænseværdien. Andelen

af aktive drikkevandsvandboringer, hvor vandværkerne finder

sprøjtegift, er faldet siden 2000, men de seneste år har andelen

af sprøjtegiftpåvirkede drikkevandsboringer ligget stabilt på

2025 %. Tallet omfatter ikke de omkring 50.000 private borin

ger (enkeltindvindinger), der kun undersøges for sprøjtegift, hvis

ejeren selv beslutter det (se 5.6).

Som oftest er det forbudte stoffer eller stoffer pålagt restriktio

ner, der findes i drikkevandsboringerne. Men da vandet, som

vandværkerne pumper op, ofte er mere end 15 år gammelt, kan

det ifølge Thorling et al. forventes, at sprøjtegiftene ’fremover

vil kunne påvirke grundvandet i vandværksboringerne og der

med drikkevandet i mange år’.

Fra 1. januar 2012 skal vandværkerne analysere drikkevandet

for en række nye stoffer, herunder blandt andre glyphosat og

AMPA. I 2013 er glyphosat og AMPA analyseret i henholdsvis

3.373 og 3.378 boringer og med fund i 0,4 % og 0,2 %.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

00,5

11,5

22,5

33,5

44,5 Udvikling i fund af to

godkendte stoffer , glyphosat og AMPA. Grundvandsovervåg-ning 2000-2013 (% af antal analyser)

Glyphosat

AMPA


Opgørelsen viser den andel af vandværkernes indvindingsboringer, der det pågældende år har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter. Opgørelsen er baseret på vandprøver fra aktive offentlige og private almene vandværker, hvorfra der er boringskontrolanalysedata inden for de sidste fem år. Opgørelsen indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da boringerne analyseres i en turnus på op til fem år. Da vandværkerne løbende nedlægger eller etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men vandværkernes evne til at håndtere problemerne med sprøjtegift i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. Få fund i de første år skyldes, at analyseprogrammet ikke var så omfattende, som det er i dag.

Kortet viser, at der er flest sprøjtegifte i aktive vandværksboringer på lerjord og omkring de større byer. Der er ikke oplysninger om koordinater for alle boringer. Kortene viser derfor ikke alle analyserede boringer. Der er få fund på de sandede jyske hedesletter, hvor vandværkerne generelt henter vandet fra større dybder end i resten af landet bl.a. på grund af nitrat i det øverste grundvand. I større dybder er der færre sprøjtegifte, og i Vestjylland er der større afstand mellem boringerne, fordi der bor færre mennesker her.

100

80

60

40

20

0

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Sprøjtegift i aktive vandværksboringer 1993-2013 (%)

uden fund

0,01- 0,1 µg/l

0,1 µg/l

Vandværksboringer 1992-2013

� Uden fund

� 0,1- 0,1 µg

� 0,1 µg/l


Kortet viser den geografiske fordeling af 10.822 boringer med kendte koordinater fra gruppen ’Andre boringer’ (alle andre boringer end aktive indvindingsboringer og overvågningsboringer). Der er fundet sprøjtegift i 4.148, heraf 1.989 boringer, som en eller flere gange har overskredet grænseværdien. Kortet viser i hovedtræk samme fordeling som vandværksboringerne, men i denne type boringer, som bl.a. omfatter nedlagte vandværksboringer, er der en større udbredelse af sprøjtegift i grundvandet i Vestjylland. Referencer: Thorling et al. (2015), (2012) og Miljøministeriet (2011a)

5.6 Omkring 50.000 små private vandforsyninger undersøges ikke for sprøjtegiftKommunen skal føre tilsyn med vandindvindingerne og kon

trollere, at tilladelser og drikkevandskvalitet er overholdt. I den

regelmæssige kontrol skal indgå ’en forenklet kontrol af vand

til husholdningsbrug fra ikkealmene vandforsyningsanlæg,

som producerer mindre end 3.000 m3 pr. år’. Det omfatter de

omkring 50.000 små private vandboringer, som hver forsy

ner færre end 10 husstande med vand. I bekendtgørelsen er

der ikke fastsat krav til, hvor ofte den forenklede kontrol skal

ud føres, men Miljøstyrelsens vejledning anbefaler, at kontrollen

som minimum udføres hvert femte år. En ’forenklet test’ omfat

ter en subjektiv vurdering af vandets udseende og lugt samt

kontrol af indhold af bakterier, nitrat og fosfor. En undersøgelse

viste i 2004, at der var sprøjtegift i 58 % af de 628 små private

vandforsyninger, som blev prøvetaget. I 35,5 % af anlæggene

var grænseværdien for sprøjtegift i drikkevand overskredet.

Referencer: Miljøstyrelsen (2005b), Miljøministeriet (2011) og Brüsch et al. (2004)

Pesticider i andre boringer 1992-2013

� Uden fund

� 0,1- 0,1 µg

� 0,1 µg/l


5.7 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbrugets relative andel af det samlede sprøjtegiftforbrug er

steget markant siden 1981. Det samlede salg af sprøjtegifte i

Danmark udgjorde 4.323 tons aktivstoffer i 2013. Heraf teg

nede landbruget sig for 4.001 tons. Sprøjtegift (inkl. bejdse

midler) solgt til landbruget udgør i 2013 ifølge Miljøstyrelsen

96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af den samlede

miljøbelastning.

Referencer: Miljøstyrelsen (2004), (2007a), (2010), (2012), (2013c), (2014c)

5.7.1 Salget af sprøjtegift til private er næsten uændret

over fem år

Salget af sprøjtegifte til private husholdninger udgjorde 43,6

tons aktivstof i 2013. Det svarer til 1 % af det samlede salg

(se 5.7). Ukrudtsmidlerne udgør 32 tons, mosmidlerne 10,3

tons, mens insekt og svampemidler tilsammen udgør 1,2 tons.

Ser man bort fra mosmidlerne, der udgør en meget lav belast

ning af miljøet, er salget i 2013 (33,3 tons) højere end gennem

snittet for de 5 foregående år (29,7 tons). I 2013 er der i forhold

til 2012 solgt mere af de ’mest belastende stoffer’ og ’mindst

belastende stoffer’ og mindre af de ’middel belastende stoffer’.

Ukrudtsmidler med glyphosat, som er det aktive stof i bl.a

RoundUp, er i 2013 de mest solgte midler målt i kilo aktivstof.

Glyphosat udgør over halvdelen (18.065 kilo) af den samlede

mængde solgte aktivstof, når man ser bort fra mosmidlerne

(33.282 kilo). Størstedelen (godt 17.000 kilo) er solgt som kon

centrerede midler. Reference: Miljøstyrelsen (2015a)

Samlet salg af sprøjtegift i Danmark 1981-2013(tons aktivstof)

Salg af sprøjtegift til andre formål

Salg af sprøjtegift til brug i landbruget

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0


5.7.2 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med

91 % siden 1995

Forbruget af sprøjtegift på de offentlige arealer var i 2013 på

2,3 tons aktivstof og udgør 0,1 % af det årlige salg af sprøjtegift

i Danmark. Siden 1998 har der været en aftale mellem miljø

ministeren og de offentlige myndigheder om at udfase brug af

sprøjtegift på offentlige arealer. Det har medført, at det samlede

offentlige forbrug er faldet med 91 % siden 1995, hvor forbru

get lå på 25,7 tons.

Siden sidste opgørelse (2010) er det offentlige forbrug faldet

med 25 %. Kommunerne har reduceret deres forbrug med

10 % fra 1.438 kg til 1.290 kg aktivstof. Regionerne har reduce

ret forbruget med 76 % fra 68 kg til 16 kg aktivstof. Og statens

forbrug er faldet med 37 % fra 1.586 kg til 1.007 kg aktivstof.

Reference: Miljøstyrelsen (2015)

5.7.3 Hver femte golfbane brugte slet ikke sprøjtegift

i 2013

192 af 195 registrerede golfbaner i Danmark har indberettet

deres forbrug af sprøjtegift for 2013. Indberetningerne viser, at

151 har brugt sprøjtegift, mens 41 baner slet ikke bruger det.

164 golfbaner, svarende til 85 %, har overholdt belastningsloftet

for brug af sprøjtegift, mens 28 golfbaner har overskredet det.

Heraf har tre overskredet loftet for to forskellige grupper af

sprøjtegift, og én har overskredet belastningsloftet for tre typer

af gift (ukrudt, svampe og insektgift).

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

02007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Salg af sprøjtegift til private 2007-2013 (kg aktivstof)

Mosmidler

Ukrudtsmidler

Svampemidler

Skadedyrmidler


I 2011 indgik V, K, DF, S, SF og RV en aftale om at indføre

bindende regler med et langsigtet mål om at udfase forbruget

af sprøjtegift på danske golfbaner. På mellemlangt sigt var

formålet med reglerne at minimere forbruget af sprøjtegift og

sikre, at kun de sprøjtegifte, der udgjorde en lav risiko, bruges

på golfbaner. Dog skulle reglerne ikke være så skrappe, at det

blev umuligt at drive en golfbane. Aftalens mål blev udmøntet

i en bekendtgørelse, der trådte i kraft i vinteren 2013. I stedet

for at se på mængden af sprøjtegift, der bliver udbragt på golf

banerne, fastsætter bekendtgørelsen et loft for den beregnede

miljø og sundhedsmæssige belastning, som sprøjtegift forbruget

udgør på golfbanen.

Sprøjte-middeltype

Antal golfbaner, der har brugt sprøjtegift

Antal golfbaner, der har overskredet belastningsloftet

Andel af golfbaner, der har overskredet belastningsloftet (%)

Ukrudtsmiddel 120 13 6,8

Svampemiddel 128 14 7,3

Insektmiddel 53 6 3,1

Sneglemiddel 0 - -

Vækstregule-ringsmiddel

0 - -

Referencer: Miljøministeriet (2012), (2013) og Miljøstyrelsen (2012a), (2014d)

5.8 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerneMed den solgte mængde sprøjtegift i 2013 kunne landmanden

i gennemsnit sprøjte 3,66 gange mod 3,96 gange i 2012. Det

er et fald på 5 %. Målsætningen i Pesticidplan 20042009 var,

at der fra 2009 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt

(opgjort efter gammel metode).

På tolv år er behandlingshyppigheden steget med 82 % fra 2,07

i 2000 til 3,76 i 2012. Miljøstyrelsen tolker stigningen i 2008

som en følge af kraftigt stigende kornpriser midt/sidst i 2007 og

forventninger om en forestående mangel på sprøjtegift i 2008.


En fortsat kraftig stigning i 20102012 og det stadig høje salg

i 2013 tolkes som ’lageropbygning’ op til ændring i pesticid

afgiften 1. juli 2013. Miljøstyrelsen forventer et fald i salget af

de mest belastende midler i 20142015, når lagrene af indkøbte

midler med gammel afgift forbruges.

Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange det konventionelt dyrkede landbrugsareal kan sprøjtes med den solgte mængde sprøjtegift udbragt i standarddoser. Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter en ny metode. Men da målsætningen er beregnet efter gammel metode, er behandlingshyppigheden efter gammel metode også medtaget her. Fra og med 2010 opgøres behandlingshyppigheden kun efter ny metode.

Referencer: Miljøstyrelsen (2012), (2013c), (2014c)

5.9 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år,

som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske

forhold, opgøres behandlingshyppigheden også som et

løbende gennem snit over tre år. Opgjort på den måde ligger

behandlings hyppigheden nu på det højeste niveau siden 2000.

På basis af salgstal kunne landmanden i perioden 20002002

sprøjte sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år. I perioden

20112013 steg tallet til 3,65 gange pr. år.

Behandlingshyppighed 1993-2013 (antal gange/år)

Behandlings-hyppighed, ny metode

Behandlings-hyppighed, gammel metode

Målsætning

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

4,5

4

3,5

3

2,5

2

1,5

1

0,5

0


Referencer: Miljøstyrelsen (2004), (2007a), (2010), (2012), (2013c), (2014c) og egne beregninger

5.10 Fra 2011 til 2013 er sprøjtegiftenes belastning steget med 18 % Miljøministeriets bekæmpelsesmiddelstatistik for 2011 opgjorde

for første gang, hvor meget de solgte sprøjtegifte belaster

vores sundhed og miljø. Den såkaldte PesticidBelastningsIn

dikator (PBI) viser graden af giftighed i de midler, der sprøjtes

med. På baggrund af salgstal for kalenderåret er PBI beregnet

til 3,6 (2013), 5,00 (2012) og 3,02 (2011). Det er en stigning

i belastningen af miljø og sundhed på 18 % fra 2011 til 2013.

I ’Sprøjtemiddelstrategi 20132015’ er målet en PBI på 1,96 i

2015. Miljøstyrelsen vurderer, at salget og dermed også behand

lingshyppigheden (se 5.8) og belastningen i 2013 i høj grad er

et resultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at

købe til lager, inden ændringen af pesticidafgiften trådte i kraft

1. juli 2013.

Sprøjtejournaldata, som landmændene har indberettet for høst

året 1. august 2012 til 31. juli 2013, viser, at forbrugstallene

ligger lavere end salgstallene. Forbrugsdata giver en PBI på 2,27,

en fladebelastning på 2,24 og en behandlingshyppighed på

2,49. Dette er en anelse højere end 2012tallet, der lå på 2,47.

Udviklingen i behand-lingshyppigheden som 3-års gennemsnit 2000-2013 (antal gange/år ny metode)

2000

-200

2

2001

-200

3

2002

-200

4

2003

-200

5

2004

-200

6

2005

-200

7

2006

-200

8

2007

-200

9

2008

-201

0

2009

-201

1

2010

-201

2

2011

-201

3

43,5

32,5

21,5

10,5

0


I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 2013 er salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastning er genberegnet for hvert af årene 20072011. Behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor mange gange landmanden i gennemsnit kan sprøjte med normal dosis det pågældende år. Fladebelastningen er belastningen pr. ha beregnet ud fra landbrugsarealet, der er dyrket konventionelt det pågældende år. PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) beregnes som fladebelastningen ved, at den samlede belastning det pågældende år divideres med størrelsen af det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret 2007. Man bruger arealstørrelsen i et fast referenceår i stedet for arealet det konkrete opgørelsesår. Derfor kan PBI blive misvisende. Hvis f.eks. det økologiske areal stiger, vil PBI – alt andet lige – falde, selv om der reelt ikke bruges færre eller mindre giftige sprøjtegifte på de arealer, der sprøjtes.

Referencer: Miljøstyrelsen (2012), (2013c), (2014c) og Miljøministeriet (2013b), (2013c)

Udviklingen i behandlings hyppighed, flade belastning og pesticidbelastnings-indikator beregnet på salgsdata 2007-2013 og sprøjtejournaldata 2011-2013

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

5,0

4,0

3,0

2,0

PesticidBelastnings-Indikator, salg

PesticidBelastnings-Indikator, sprøjte-journal data

Behandlings hyppighed, salg

Behandlingshyppighed, sprøjtejournaldata

Fladebelastning, salg

Fladebelastning, sprøjtejournaldata

Foto

: Thy

ge N

ygaa

rd


6. NITRAT I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND

Grundvandets indhold af nitrat stammer i overvejende grad fra

udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealerne. For at øge plan

ternes vækst gøder landmanden jorden med kvælstof i form af

kunstgødning eller husdyrgødning. Planterne optager relativt hur

tigt kunstgødningen, men bakterier i jorden skal først omdanne

kvælstof fra husdyrgødningen til nitrat, før planterne kan optage

det. Så længe temperaturen er over firefem grader, danner bak

terierne nitrat. Et lunt efterår og en mild vinter betyder derfor, at

der kan dannes nitrat længe efter høst, hvor der ikke er planter til

at optage det, hvorfor det siver med regnvandet ned i jorden og

kan ende i grundvandet, hvis ikke det nedbrydes af bakterier.


6.1 Nitrat i drikkevand er sundhedsskadeligtNitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt, fordi det

omsættes til nitrit i kroppen, der kan hæmme kroppens evne til

at optage ilt. Ifølge EU’s drikkevandsdirektiv må der maksimalt

være 50 mg/l nitrat i drikkevandet. I 2013 har knap 1 % af

samtlige indtag i aktive vandværksboringer et gennemsnitligt

nitratindhold over grænseværdien på 50 mg/l. Til sammenlig

ning gælder det 20 % af indtagene i grundvandsovervågningen

(GRUMO), 17 % af indtagene i landovervågningsoplandene

(LOOP) og 4 % af andre boringer.

Når generelt kun få vandværksboringer har et nitratindhold over

grænseværdien for drikkevand, hænger det sammen med, at

den forurenede del af grundvandet mange steder kan fravæl

ges ved, at man erstatter boringer med højt nitratindhold med

dybere boringer.

Grundvandet betragtes som nitratholdigt, når nitratindholdet er

>1 mg/l. I 2013 er der fundet nitratholdigt grundvand i 75 % af

indtagene i LOOP, 53 % af indtagene i GRUMO, 21 % af indtagene

i vandværksboringerne og i 29 % af indtagene i andre boringer.


I 20092013 blev kvalitetskravet for grundvand og drikkevand

overskredet i kortere og længere tid i 33 vandværksboringer.

Den højeste målte værdi i perioden var 115 mg/l. De højeste

nitratkoncentrationer i drikkevandsboringer optræder især

i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland. I perioden

19882009 er nitrat årsag til 181 lukkede drikkevandsboringer

(se 5.2).

19,7%

14,8%

18,7%

46,9%

17% 24,5%

27,7% 30,9%

4,4%0,9%

79%

15,7%

17,8%

4,3%

71,3%

6,6%

Fordeling af det gennem-snitlige nitratindhold i alle typer boringer 2013 (% af alle indtag)

GRUMO 2013

LOOP 2013

Andre boringer 2013

Vandværksboringer 2013

1mg/l

1-25 mg/l

25-50 mg/l

>50 mg/l


Geografisk fordeling af nitratindhold i vandværksboringer hos aktive vandværker 20092013. Der kan indgå boringer, som ikke anvendes til drikkevandsforsyning.

Referencer: Thorling et al. (2015), GEUS (2014), EU (1998) og Miljøministeriet (2011)

6.2 Naturen tåler mindre nitrat end mennesketI Rødlisten over forsvundne og truede arter angives næringsstof

belastningen som en af de fem væsentligste trusler mod

naturen. Nitrat i grundvandet kan bidrage til næringsstofforure

ning af især de indre farvande, vandløb og våde naturtyper som

enge og moser, når det strømmer til overfladen. Det betyder, at

den naturlige balance forrykkes, således at arter, der tåler høje

kvælstofkoncentrationer (f.eks. brændenælder og gederams),

får bedre vilkår og udkonkurrerer de mere kvælstofsårbare arter.

Grænseværdierne for nitrat i drikkevand og grundvand (50 mg

nitrat pr. liter svarende til 12 mg kvælstof pr. liter) er fastsat

af hensyn til menneskers sundhed. Men 12 mg kvælstof pr.

liter ligger langt over, hvad naturen vurderes at kunne tåle. For

kvælstof begrænsede søer, som f.eks. Esrum Sø, er tålegrænsen

0,2 mg kvælstof pr. liter. For brakke fjorde, som f.eks. Lim

fjorden, Randers Fjord og Isefjord, er tålegrænsen 0,30,5 mg

kvælstof pr. liter. For Kattegat, Vadehavet og Øresund er tåle

grænserne hhv. 0,0560,07, 0,09 og 0,3 mg kvælstof pr. liter.

Referencer: GEUS (2014), Agger et al. (2002) og Stolze et al. (1998)

Nitrat i aktive vandværksboringer 2009-2013

indhold i mg/l <1

1-25

25-50

>50


6.3 Nitrat findes typisk i de øvre grundvandsmagasinerHvor meget nitrat, der udvaskes fra dyrkede arealer til grund

vand, afhænger af dyrkningen og af naturgivne forhold. Ved

dyrkning af jorden bliver kvælstof tilført som gødning og fjernet

med afgrøderne, når de høstes. Kvælstofoverskuddet, der er

tilbage i jorden efter høst, bliver udvasket som nitrat fra rod

zonen, hvis ikke der er voksende planter, der kan optage det.

Udvaskningen fra rodzonen afhænger også af nedbør og tem

peratur i løbet af efterår og vinter.

Det nitratholdige vand fra rodzonen kan strømme af – ofte

gennem dræn – til vandløb, søer og fjorde, eller det kan sive

ned til grundvandet. Hvis jorden består af tykke lerlag, eller ind

holdet af organisk stof er højt, sker der en omsætning af nitrat

til frit kvælstof, så nitrat fjernes fra vandet, og grundvandet

bliver nitratfrit. Hvis dæklagene består af sand, eller hvis ler

lagene er tynde, fortsætter nitraten ned til grundvandet.

Ved redoxgrænsen, som er grænsen mellem de iltholdige og

iltfrie jordlag, er nitraten nedbrudt. De øverste iltholdige jordlag

indeholder typisk nitrat i koncentrationer svarende til udvask

ningen fra markerne/rodzonen. I sårbare områder kan tilførsel

af ilt og nitratholdigt vand fra jordoverfladen få redoxgrænsen

til at bevæge sig nedad, efterhånden som de stoffer, der ind

går i omsætningen af nitrat, er brugt op. Efter en årrække når

nitraten grundvandet.


0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-1010-2020-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-90

90-100>100

Dybdemæssig for deling af det gennemsnitlige nitratindhold, alle typer data 2013 (%, meter under terræn)

<1 mg/l

1-25 mg/l

25-50 mg/l

>50 mg/l


6.4 Grænseværdien for nitrat er overskredet i 20 % af grundvandetIfølge EU’s vandrammedirektiv må der ikke være mere end 50

mg/l nitrat i grundvandet. I 2013 har 20 % af samtlige indtag i

grundvandsovervågningen et gennemsnitligt nitratindhold over

grænseværdien på 50 mg/l. I vandforsyningen er det tilsvarende

tal knap 1 % (se 6.1).

Referencer: Thorling et al. (2015), Miljøministeriet (2011) og EU (2006)

6.5 Færre indtag fra det iltede grundvand overskrider grænseværdienI perioden 19932002 overskred over halvdelen af indtagene

fra det iltede grundvand grænseværdien på 50 mg/l nitrat. De

senere år gælder det 3040 % af indtagene. Det iltede grund

vand ligger over nitratfronten og er den del af grundvandet,

hvor der er nitrat i alle prøver. Under nitratfronten er der ikke

nitrat i grundvandet.


6.6 Højere nitratindhold i grundvand under sandjord end lerjordGenerelt er der et højere nitratindhold i grundvandet under

sandjord end under lerjord. Men Thorling et al. (2012) konstate

rer, at der under sandjord i perioden 19902011 er sket et fald

fra ca. 95 til 55 mg/l i det øverste grundvands gennemsnitlige

nitratindhold. En tilsvarende tydelig tendens kan ikke registreres

under de lerjord, hvor det gennemsnitlige nitratindhold ligger

på 3050 mg/l i hele perioden. Nitratbæltet, som er Danmarks

mest nitratforurenede grundvandsmagasiner, ligger i et område

01020

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

30405060708090

100 Fordeling af alle nitratanalyser fra det iltede grundvand i grundvandovervågningen, 1990-2013 (%)

1-25 mg/l

25-50 mg/l

>50mg/l


mellem Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og

Aalborg. Forureningen skyldes ifølge GEUS, at egnens jordlag

mest består af sand og grus, der dækker et sprækket kalklag,

hvilket gør det muligt for vand med nitrat at bevæge sig hurtigt

ned mod grundvandet.

Referencer: GEUS (2014) og Thorling et al. (2012)

6.7 Faldet i det øverste grundvands nitratindhold spejler udviklingen i kvælstofoverskud Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgi

velserne. Derfor bruges forskellen i kvælstofoverskud mellem

til og fraførsel af kvælstof som indikator for kvælstoftabet fra

markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler

for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe

kvælstofoverskuddet. Det faldende nitratindhold i det yngste

iltede grundvand stemmer godt overens med udviklingen i land

brugets kvælstofoverskud (se 6.8).

Kvælstofoverskud opgjort pr. driftsår og som gennemsnit af tre år. Faldet i 2008/09 skyldes, at arealet steg som følge af opdyrkning af brakmarker.

Reference: Vinther & Olsen (2014)

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

1991

/92

1992

/93

1993

/94

1994

/95

1995

/96

1996

/97

1997

/98

1998

/99

1999

/00

2000

/01

2001

/02

2002

/03

2003

/04

2004

/05

2005

/06

2006

/07

2007

/08

2008

/09

2009

/10

2010

/11

2011

/12

2012

/13

Kvælstofoverskud 1991-2013 (kg/ha)

Årlig

Gns. 3 år


6.8 Vandmiljøplanerne har virket, men problemerne er ikke løstFormålet med vandmiljøplanerne var blandt andet at begrænse

udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og grund

vand. Ifølge Thorling et al. er det generelt lykkedes at reducere

nitratindholdet i det yngste iltede grundvand, som er den del

af grundvandet, hvor man kan måle eventuelle effekter af

vandmiljøplanerne. Den generelle tendens med et faldende

nitrat indhold i iltet grundvand stemmer overens med den over

ordnede tendens for udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk

landbrug (se 6.7).

Overordnet ser det ud til at gå den rigtige vej, men flere steder

kan man stadig konstatere stigninger, ’herunder også i det helt

unge grundvand, dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræ

den’. Thorling et al. konstaterer således, at resultaterne fra 152

indtag med iltet CFCdateret grundvand viser, at omkring 44 %

af det yngste iltede grundvand har et signifikant faldende nitra

tindhold, mens kun omkring 9 % af det ældre iltede grundvand

viser en tilsvarende signifikant faldende tendens. Der er dog

stadig mange indtag med et stigende nitratindhold. Ca. 18 % af

det yngste iltede grundvand og 64 % af det ældre iltede grund

vand har et signifikant stigende nitratindhold.

Andel af statistisk signifikant stigende og faldende nitratindhold i grundvandet inddelt i 3 aldersgrupper


0

10

20

30

40

50

60

70

Ældst 25-50 år

Medium 15-25 år

Yngst 0-15 år

44

18

27 30

9

64 Nitratindhold i iltet grundvand, Grund-vandsovervågningen 1989-2008 (% af indtag)

Faldende nitrat-indhold

Stigende nitratind-hold


6.9 Nitratudvaskning fra gammel skov er væsentlig mindre end fra landbrugsjordEn landsdækkende undersøgelse på over 100 lokaliteter har

over flerårige perioder omkring henholdsvis 1990 og 2008 målt

nitratindholdet i vand, der siver ud fra rodzonen under skov.

Både i 19861993 og i 20072009 havde over 60 % af punk

terne koncentrationer under 10 mg/l nitrat. Til sammenligning

er koncentrationerne under landbrugsjord ifølge Jensen et al. i

gennemsnit over 50 mg/l.

Fordelingen af punkter i kvadratnetundersøgelsen efter nitratkoncentrationen målt i 75100 cm dybde omkring 1990 og i 20072009. Der indgår over 100 punkter i undersøgelsen, udvalgt i et 7x7 km net over landet.

Referencer: NordLarsen et al. (2014) og Jensen et al. (2012)

<10 10-25 25-500

10

20

35

40

50

60

70

>50

Nitrat i jordvand under skov. Antal fund i koncentrationer mellem <10 og >50 mg/l nitrat.

1986-1993

2007-2009


7. MILJØFREMMEDE STOFFER ENDER I DRIKKEVANDET

Grundvandsovervågningen og vandværkernes boringskontrol

rummer mange fund af organiske punktforureninger med

miljøfremmede stoffer, der anvendes bredt i det moderne

industrialiserede samfund. Stofferne omfatter blandt andet

hormonforstyrrende stoffer, vaskeaktive stoffer, olie og benzin

stoffer, tjærestoffer, klorerede opløsningsmidler, klorfenoler og

alkoholer.

Klorerede opløsningsmidler stammer ofte fra renserier, affedt

ning på metalvirksomheder og garverier. Olieforurening kan

stamme fra tankstationer og bilindustrien. Mange olier er ikke

særligt mobile, og de kan ofte nedbrydes af jordbakterier.

Samlet set er data præget af lave koncentrationer, få genfund

eller genfund over en kortere årrække. Omvendt viser lang

varige overskridelser af drikkevandskvalitetskravene i nogle

boringer, at de forurenende stoffer kan trænge dybt ned i

grundvandet, og at når en massiv forurening først er etableret,

varer det meget længe, inden den er forsvundet igen.

I grundvandsovervågningen (2012) er der fundet overskridel

ser af drikkevandskvalitetskravene i 11 indtag, svarende til ca.

2 %. Overvågningsboringerne er overvejende placeret i det

åbne land, hvor der ikke er nogen særlige forureningskilder.

I indvindingsboringer er der taget prøver af organiske stof

fer fra 1.745 boringer. Heraf havde 26 organiske stoffer over

grænseværdien for drikkevand, og i 131 var niveauet tre gange

detektions grænsen. Dette svarer til hhv. 1,5 % og 8 % af de

målte boringer.



8. VANDINDVINDING KAN MEDFØRE FORURENING MED UORGANISKE STOFFER

En række uorganiske grundstoffer optræder i dansk grundvand i

koncentrationer over drikkevandskvalitetskravene. Nogle af stof

ferne skyldes forurening i et område. Andre er naturligt fore

kommende, men kan frigøres og dermed blive et problem, når

jordlagenes iltindhold ændres. Det kan eksempelvis ske, når der

gennem en længere periode indvindes meget vand, og grund

vandsspejlet sænkes. De jordlag, der før var iltfrie, bliver iltede,

hvilket sætter gang i kemiske processer, der frigør uorganiske

stoffer. F.eks. er mineralet pyrit stabilt i iltfrie kalk magasiner,

men nedbrydes og frigiver nikkel, når det iltes. Et andet eksem

pel er, at saltvand kan blive trukket op ved vandindvinding i

kystnære områder. I perioden 19932013 er i alt 24 uorganiske

stoffer overvåget i kortere eller længere perioder. Der er fastsat

drikkevandskvalitetskrav for 21 af dem. I 2013 er der samlet

set fundet overskridelser af drikkevandskvalitetskravet for et

eller flere stoffer i 40 % af indtagene i GRUMO og i 16 % i

vandværksboringerne.



9. VANDINDVINDING PÅVIRKER DEN VÅDE NATUR

Når vi indvinder grundvand, fjerner vi vand fra det naturlige

vandkredsløb. Vand til vandforsyning bruges, renses og udledes

et andet sted, mens vand til vanding optages af planterne og

fordamper.

Påvirkningen af den våde natur afhænger af, hvor indvindingen

placeres, hvor meget der indvindes og hvornår. Vandindvinding

påvirker et vandløb eller vådområde særligt voldsomt, hvis den

sker tæt ved vandløbet eller vådområdet, og hvis den sker fra et

grundvandsmagasin, der står i direkte kontakt med vådområdet.

Mange vandværksboringer er placeret tæt ved vandløb, fordi

grundvandets trykniveau ligger højt. Det har derfor været det

sted, hvor det har været lettest at indvinde vand.

Naturpåvirkningen afhænger også af, om indvindingen sker

fordelt over hele året, eller om den sker i en tørkeperiode, hvor

vandløb og vådområder i forvejen naturligt mangler vand.

Indvinding til markvanding påvirker særligt meget, da vandind

vindingen sker i den periode af året, hvor grundvandsstanden

og vandløbenes vandføring naturligt er lavest, samtidig med at

indvindingen er størst i de tørreste år.


9.1 Vandindvinding påvirker vandføringen i vandløbene samt deres plante- og dyrelivNår det ikke har regnet længe, kommer næsten alt vandet i

vandløbene fra grundvandet. Forbindelsen mellem grundvand

og overfladevand har derfor stor betydning for hele det danske

vandmiljø. Gennem de sidste hundrede år er de fleste søer,

moser, enge og mindre vandløb forsvundet pga. afvanding,

opdyrkning og rørlægning. De tilbageværende vådområder er

stærkt påvirket af afvanding (dræning og grøftning), vandind

vinding, befæstelse af arealer, grødeskæring og udretning af

vandløb.


En stor del af regnvandet siver ikke længere ned i jorden, men

bliver via dræn, grøfter og kloakker hastigt ledt til vandløb, søer

eller havet. Derfor sænkes grundvandsstanden i vådområderne

hurtigt om foråret, og dermed forsvinder de vandmængder, som

ellers ville strømme langsomt ud i vandløbene sommeren igen

nem. Det betyder også, at vandet strømmer så hurtigt væk, at

vandløbene stort set ikke længere går over deres bredder om

vinteren.

Sammen med disse indgreb kan selv en beskeden vandindvin

ding sænke grundvandsstanden lokalt, nedsætte vandføringen i

vandløbene og påvirke strømningshastighed, vanddybde, iltind

hold og temperatur. Disse forhold er af afgørende betydning for

vandløbets naturlige plante og dyreliv. Det gælder for eksempel

i naturtypen rigkær, hvor en stadig tilførsel af køligt, kalkrigt,

iltfattigt og næringsfattigt grundvand er en afgørende forud

sætning for planter og dyr. Rigkær har tidligere været blandt de

dominerende mosetyper, men er i dag sjældne.

Referencer: GEUS (2014) og Ejrnæs et al. (2010)

9.2 Ny viden om, hvordan vandindvinding påvirker vandløbeneDet er kommunen, der giver tilladelse til vandindvinding og

fastsætter vilkårene. Indtil nu har der manglet viden om, hvad

vandføringen betyder for plante og dyrelivet i vandløbene, og

de gamle metoder, der er brugt i vurderingerne, har været util

strækkelige. Det har en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet i

2014 nu bidraget til at råde bod på.

Aarhus Universitet har undersøgt sammenhængen mellem

vandløbenes fysiske forhold og den biologiske tilstand ved 165

vandløbsstationer i hele landet. Undersøgelsen har vist, at der

er mange forskellige parametre, der har betydning for vandlø

bets økologiske tilstand. Vandløbets slyngningsgrad har vist sig

at være vigtig for både smådyr, planter og fisk. Undersøgelsen

viser også, at meget lave minimumsvandføringer har negativ

effekt for vandløbets smådyr, mens hyppigheden og varigheden


af både høje og lave vandføringer har betydning for fisk og

planter. Undersøgelsen omfatter ikke data fra små vandløb, og

andre parametre som f.eks. okker og ådalens forhold indgår

ikke. De nye metoder vil blive brugt i de vandområdeplaner, som

skal vedtages i slutningen af 2015.

Reference: Gräber et al. (2014)

Foto

: Col

ourb

ox


10. FLERE END 30.000 FORURENEDE ELLER MULIGT FORURENEDE GRUNDE

1. januar 2013 havde regionerne registreret næsten 16.000

forurenede grunde i Danmark og næsten 14.600 muligt forure

nede grunde. Omkring halvdelen af de forurenede grunde er

omfattet af den offentlige indsats for at beskytte drikkevand og

menneskers sundhed (se 10.1). Næsten to tredjedele (10.015)

af de forurenede grunde ligger inden for områder med særlige

drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande.

Tallet er ikke nødvendigvis udtryk for, at der kommer flere forurenede grunde, men for at man finder og registrerer flere.

Referencer: Miljøstyrelsen (2009), (2010a), (2011), (2012b), (2013a), (2014), (2014a)

10.1 Jordforureninger, der truer overfladevand og natur, skal kortlæggesRegionerne står for den offentlige indsats med at kortlægge,

undersøge og oprense jordforureninger, som kan true natur,

overfladevand, drikkevand og menneskers sundhed. Hidtil har

fokus kun været på menneskers sundhed og drikkevand. Fra 1.

januar 2014 skal nye regler sikre, at regionerne inden 1. januar

2019 også har kortlagt jordforureninger, der kan true natur og

overfladevand (vandløb, søer, fjorde og kystvande). Ifølge Miljø

ministeriet er der omkring 43 store* jordforureninger rundt om

i landet, der mistænkes for at forurene natur og overfladevand,

men det er uvist, hvilke der udgør en reel trussel.

2007 2008 2009 2010 2011 20120

5.000

1.0000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000 Forurenede og muligt forurenede grunde 2007-2012 (antal)

Muligt forurenede grunde

Forurenede grunde


Med ændringen af ’Lov om jordforurening’ fra 2013 skal regionerne nu også sætte systematisk ind over for de jordforureninger, som truer Danmarks vandmiljø og internationale naturbeskyttelsesområder. 43 store jordforureninger rundt om i landet mistænkes for at forurene natur og overfladevand.

* Store jordforureninger er forureninger, som vil koste mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op.

Referencer: Miljøstyrelsen (2012b), (2013b), (2014b) og Miljøministeriet (2012a), (2013a)

10.2 Der er kendskab til 130 store jordforureninger I alt har man kendskab til 130 store jordforureninger i Danmark.

98 af de store jordforureninger vurderes at true drikkevand eller

menneskers sundhed og er dermed omfattet af en offentlig

indsats. Dertil kommer de store forureninger, der truer natur

og overfladevand (se 10.1). Hvis en virksomhed går konkurs,

overgår ansvaret for oprydningen af en forurening til regionen,

og regningen betales således af skatteborgerne. Region Syddan

marks undersøgelse af Kærgård Plantage fra 2006 viser, at det

vil koste omkring 400 mio. kr. at rense grunden helt op.


De store forureninger ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (blå) og i områder med drikkevandsinteresse (grønne).

Referencer: Miljøstyrelsen (2014a) og COWI (2006)

10.3 Godt en halv milliard kr. til den offentlige indsats på jordforureningsområdetI 2012 var der afsat 584 mio. kr. til den offentlige indsats på

jordforureningsområdet. Regionernes bloktilskud var på 427

mio. kr., mens kommunernes bloktilskud var på 52 mio. kr. Til

de statsfinansierede tilskudsordninger ’Værditabsordningen’ og

’Teknologipuljen’ var der afsat hhv. 61 mio. kr. og 6,5 mio. kr.

Og endelig var der afsat 37,4 mio. kr. til forsvarets indsats. De

årlige midler er i kr. stort set på samme niveau som dengang,

indsatsen startede i 1994. Her vurderede man, at 2224 mia. kr.

skulle bruges over en 50årig periode, svarende til ca. 0,5 mia.

kr. om året, beregnet til ca. 5.000 forurenede grunde. Imidlertid

findes der flere end 30.000 forurenede eller muligt forurenede

grunde, og ifølge Videncenter for Jordforurening og de fem

regioner vil det tage 52 år at nå gennem grundene med det

nuværende bevillingsniveau.


Referencer: Miljøstyrelsen (2014a), Folketinget (2011a), Ingeniøren.dk (1994) og Videncenter for Jordforurening (2012)

10.4 Kun et fåtal af de forurenede grunde rensesRegionerne skal vurdere og prioritere, om en jordforurening er

så belastende for drikkevand, menneskers sundhed, natur eller

vandmiljø, at grunden skal renses. Er det ikke tilfældet, slut

ter den offentlige indsats efter de indledende undersøgelser.

’Oprensninger er væsentligt dyrere end undersøgelser. Oprens

ninger i forhold til drikkevandet er endog meget dyre’. I 2012

arbejdede regionerne på 98 oprensninger ud af næsten 16.000

registrerede forurenede grunde.

Reference: Miljøstyrelsen (2014a)

10.5 Klorerede opløsningsmidler står bag nogle af de værste grundvandsforureningerEn stor del af regionernes oprensninger i forhold til drikkevand

er relateret til forurening med klorerede opløsningsmidler,

som bl.a. har været brugt til rensning af tøj og rengøring af

metal. Oprensningen er kompliceret og dyr, og ofte er det

umuligt at fjerne en forurening med klorerede opløsningsmidler

fuldstændigt.

Reference: Miljøstyrelsen (2012b)

10.6 Punktforureninger med sprøjtegifte er et problem af ukendt omfangDer findes mange ukendte kilder til forurening af grund vandet

på landejendomme. Dels fordi myndighederne før i tiden

anbefalede, at rester af sprøjtegifte blev gravet ned, dels fordi

427

52

61

6,5

37,4Jordforurening – økonomisk ramme for det offentlige ressourceforbrug 2012 (mio.kr.)

Regionerne

Kommunerne

Statens værditabsordning

Statens teknologipulje

Forsvaret


håndteringen af sprøjtegifte, herunder påfyldning og vask af

marksprøjter, mange steder har givet anledning til forurening.

Antallet af forureninger skønnes til 50.000100.000. Men da det

er et problem, som regionerne først er begyndt at undersøge de

seneste år, er det reelle omfang ukendt. Resultaterne af en under

søgelse fra DTU m.fl. tyder på, at punktforureninger kan være

årsag til sprøjtegifte over grænseværdien i grundvandet.

Referencer: Dansk Miljøteknologi (2012) og Miljøstyrelsen (2013d)

10.7 Skifergas – ny trussel mod grundvandet ?Energiselskabet Total har i 2009 fået licens til at efterforske

skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. De skiferlag, hvor der

måske findes gas, ligger i ca. 4 km dybde. Indvindingen af

skifergas sker ved såkaldt hydraulisk frakturering (fracking).

Hydraulisk frakturering sker fra vandrette boringer i skifer laget,

hvor en blanding af vand, sand og kemikalier under højt tryk

presses ud i aflejringen for at skabe transportveje for gassen.

Til processen bruges store vandmængder og mange tons

kemikalier, herunder miljøgifte som biocider (giftstoffer) og

korrosionshæmmere.

I Nordjylland har Frederikshavn Kommune i 2014 godkendt en

VVM for den første prøve boring. I løbet af sommeren 2015

vil den første prøveboring finde sted. Den skal vise, om der er

gas, og om det kan betale sig at udvinde skifergassen. Energi

selskabet Total forventer, at en eventuel udvinding af skifergas i

Nordjylland skal ske fra 15 borepladser med i alt 260 boringer.

Efterforskning i Nordsjælland afventer resultaterne af geofysiske

undersøgelser.

I 2014 besluttede miljøministeren at flytte det miljømæssige

ansvar i forbindelse med efterforskning af skifergas fra kom

munen til Miljøministeriet. I USA er der indvundet skifergas

i flere stater i en længere årrække. Her viser erfaringer, at

gasboringerne ofte er utætte, og at skifergasudvinding er årsag

til adskillige tilfælde af grundvandsforurening.

Referencer: Fontenot et al. (2013), Holm (2013), Nicolaisen (2014), Ingraffea (2014) og Miljøministeriet (2014b)


11. EU’S MEDLEMSSTATER SKAL BESKYTTE GRUNDVAND OG DRIKKEVAND

Drikkevandsdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirek

tivet, nitratdirektivet og pesticidrammedirektivet pålægger EU’s

medlemsstater at beskytte drikkevand og grundvand.

Drikkevandsdirektivet skal beskytte menneskers sundhed

mod de skadelige virkninger af enhver forurening. Direktivet

fastsætter fælles EUgrænseværdier for en lang række forskel

lige stoffer. Grænseværdien for sprøjtegift i drikkevand er 0,1

µg/l for enkeltstoffer og 0,5 µg/l for summen af sprøjtegifte og

for nitrat i drikkevand på 50 mg/l. Direktivets krav er indført i

vandforsyningsloven og bekendtgørelse om vandkvalitet og til

syn med vandforsyningsanlæg.

Vandrammedirektivet pålægger medlemsstaterne at beskytte

grundvand og overfladevand mod forurening og overindvinding

m.m. Direktivet fastsætter også en grænseværdi for nitrat i

grundvand på 50 mg/l og for sprøjtegift i grundvand på 0,1 µg/l

for enkeltstoffer og 0,5 µg/l for summen af stoffer. Vandram

medirektivet er omsat i danske vandplaner. Hverken førstegene

ra tions vandplaner eller de vandområdeplaner, der er sendt i

høring i december 2014, har fokus på grundvandet.

Grundvandsdirektivet støtter op om vandrammedirektivet

og skal forebygge, at den kemiske tilstand af alle grundvands

forekomster forringes. Grundvandsdirektivet fastsætter rammer

for en række stoffer og angiver, hvordan udviklingen i grund

vandskemien skal vurderes. Kravene indgår i vandplanerne.

Nitratdirektivet har til formål at forebygge nitratforurening i

vandmiljøet, herunder det vand, der anvendes til drikkevand.

Direktivet fastsætter regler for tilførslen af kvælstof i landbruget.

I Danmark er nitratdirektivet gennemført i vandmiljøplanerne.

Grundvandskortlægningen og udarbejdelsen af indsatsplaner

for grundvandsbeskyttelse er et led i den danske gennemførelse

af nitratdirektivet.


Pesticidrammedirektivet eller ’direktiv om bæredygtig anven

delse af pesticider’, har til formål at mindske risici og virkninger

for menneskers sundhed og miljøet, at fremme anvendelsen

af integreret bekæmpelse af skadegørere (dvs. forebyggelse

og andre metoder, der kan reducere brugen af sprøjtegift)

samt alternative metoder eller teknikker så som ikkekemiske

alternativer til sprøjtegift. Direktivet pålægger medlemslan

dene at udarbejde handlingsplaner for at nå målene. Direktivet

pålægger blandt andet medlemsstaterne at etablere beskyt

telseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til

drikkevandsindvinding. I Danmark er der etableret 25 m beskyt

telseszoner omkring indvindingsboringer, og fra november 2015

strammes reglerne for salg af sprøjtegift til private.

Godkendelsesordningen for pesticider er en dansk ordning,

som skyldes behovet for at beskytte grundvandet mod sprøjte

gift, så vandværkerne kan indvinde rent grundvand. ’Varslings

systemet for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP)

bruges til at kontrollere, at de godkendte stoffer ikke udvaskes

til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Pesticid

planerne tilbage fra 1986 har alle haft som formål at reducere

landbrugets forbrug af sprøjtegift og behandlingshyppigheden.

I december 2011 rettede Statsrevisorerne en skarp kritik mod

statens indsats for at beskytte grundvandet mod nedsivning af

sprøjtegift. I november 2014 angiver Rigsrevisionen, at beskyt

telsen endnu ikke er gennemført for så vidt angår udpegning og

beskyttelse af pesticidfølsomme arealer.

Referencer: EU (1991), (1998), (2000), (2006), (2009) og Rigsrevisionen (2011), (2014)


12. VANDFORSYNINGERNES ØKONOMI REGULERES AF VANDSEKTORLOVEN OG VANDFORSYNINGSLOVEN

Vandsektorloven fastsætter de økonomiske rammer for

kommunalt ejede vandforsynings og spildevandsforsynings

selskaber samt private vandværker, der afsætter mere end

200.000 m3 vand pr. år og forsyner flere end 10 ejendomme.

Loven skal medvirke til at sikre en vand og spildevandsforsyning

af høj sundheds og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn

til forsyningssikkerhed og natur, og som drives på en effektiv

måde. Forsyningsselskaberne skal finansiere investeringer,

renoveringer og lignende med lån og prisforhøjelser.

Vandforsyningsloven fastsætter det såkaldte ’hvileisigselv

princip’, dvs. at almene vandværker ikke må have over eller

underskud. Prisen på drikkevand dækker udgifter til grund

vandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution samt

administration.

Referencer: Miljøministeriet (2009), (2010) og Naturstyrelsen (2011)

Foto

: Col

ourb

ox


13. REFERENCER

Agger, P., Christensen, P., Reenberg, A. & Aaby, B. (2002): Det fede landskab – landbrugets næringsstoffer og naturens tålegrænser. Vismandsrapport 2002. Naturrådet.

Brüsch, W., Stockmarr, J., Kelstrup, N., von Platen-Hallermund, F. & Rosenberg, P. (2004): Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. GEUS rapport 2004/9.

Brüsch, W., Rosenbom, A. E., Badawi, N., Gudmundsson, L., von Platen-Hallermund, F. , Nielsen, C. B., Plauborg,F., Laier, T., og Olsen, P. (2015): Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 June 2013. (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand VAP), GEUS 2015.

COWI (2006): Samlerapport Undersøgelser 2005/2006. Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage. November 2006.

Danmarks Miljøportal (2014): Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark. http://internet.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx

Dansk Miljøteknologi (2012): Op mod 100.000 pesticidpunktkilder i undergrunden truer vores grundvand. Artikel i Dansk Miljøteknologi – et rent miljø kræver handling. Dansk Miljøteknologi, november 2012, s. 46.

DANVA (2010): Debatten om 25 meter zonen omkring vandboringer handler også om penge. Dansk Vand, nr. 5, 2010, s. 7 og 5455.

DANVA (2014): Vand i tal, DANVA benchmarking 2014 – procesbenchmarking og statistik, DANVA november 2014.

Ejrnæs, R., Andersen, D. K., Baattrup-Pedersen, A., Damgaard, C., Nygaard,B., Dybkær, J. B., Christensen, B. S., Nilsson, B. & Johansen, O. M. (2010): Hydrologiske og vandkemiske forudsætninger for en god naturtilstand i grundvandsafhængige terrestriske økosystemer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

EU (1991): Nitratdirektiv: 91/676/EØF, Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

EU (1998): RÅDETS DIREKTIV 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.

EU (2000): EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, Vandrammedirektivet.

EU (2006): EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, Grundvandsdirektivet.

EU (2009): EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.

Folketinget (2011): Miljø og Planlægningsudvalget 201011. Miljøministeriets Departement svar 11. april 2011. MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 497.

Folketinget (2011a): Folketinget – Spm. nr. US 64 – besvaret 27. marts 2001. Udskrift fra folketingsdebat fra 2001, Miljø og Energiminister Svend Auken, Søren Kolstrup (EL) og Kirsten Touborg (SF).

Fontenot, B.E., Hunt, L.R., Hildenbrand, Z. L., Carlton Jr., D.D., Oka, H., Walton, J.L., Hopkins, D., Osorio, A., Bjorndal, B. , Hu, Q. H. & Schug, K.A. (2013): An Evaluation of Water Quality in Private Drinking Water Wells Near Natural Gas Extraction Sites in the Barnett Shale Formation. Environmental Science & Technology, 2013, 47 (17); 10032–10040.

GEUS (2014): Vandets kredsløb – Viden om grundvand. http://www.geus.dk/DK/populargeology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02dk.aspx

GEUS (2014a): Kortlægning af grundvandsmagasinerne – Viden om grundvand. http://www.geus.dk/DK/populargeology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv03dk.aspx

Hansen, B. (2011): Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. GEUS, november 2011. Note til workshops, 4. november og 13. december 2011. Videncenter for Landbrug.

Gräber, D., Wiberg-Larsen, P., Bøgestrand, J. & Baattrup-Pedersen, A. (2014): Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand. Implementering af retningslinjer for effekten af vandindvinding i forbindelse med vandplanlægning og administration af vandforsyningsloven. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.


Henriksen, H. J., Højberg, A. L., Olsen, M., Seaby L. P., van der Keur, P., Stisen, S., Troldborg, L., Sonnenborg, T. O. & Refsgaard, J. C. (2012): Klimaeffekter på hydrologi og grundvand – Klimagrundvandskort. GEUS, 2012. Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning. Juni 2012. Aarhus Universitet.

Henriksen, H. J. (2013): Personlig kontakt, seniorkonsulent Hans Jørgen Henriksen, GEUS, 10. oktober 2013.

HOFOR (2014): Priser på vand i København, 2014. http://www.hofor.dk/vand/priserpavand2014/priserpavand2014ikobenhavn/

Holm, E. (2013): Drikkevandsboringer nær skifergasbrønde er smækfyldt med tungmetaller, Artikel i Ingeniøren, 5. august 2013.

Ingeniøren.dk (1994): Magtkamp og penge lammer jordrens. Artikel i Ingeniøren, 18. december 1994.

Ingraffea, Anthony R., Wells, Martin T., Santoro, Renee L. & Shonkoff, B. C. (2014): Assessment and risk analysis of casing and cement impairment in oil and gas wells in Pennsylvania, 2000–2012. PNAS 29. Juli 2014, vol. 111 no. 30; 1095510960.

Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Nielsen, K.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. (2012): Vandmiljø og Natur 2011. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 36. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Miljøministeriet (2009): Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, Vandsektorloven, LOV nr. 469 af 12/06/2009.

Miljøministeriet (2010): Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v., LBK nr. 635 af 07/06/2010, Vandforsyningsloven.

Miljøministeriet (2011): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 1024 af 31/10/2011.

Miljøministeriet (2011a): Miljøminister skærper krav til drikkevandet. Pressemeddelelse 24. januar 2011. http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110124_drikkevand.htm

Miljøministeriet (2012): Skrappere krav til sprøjtemidler på golfbaner. Pressemeddelelse 18. september 2012.

Miljøministeriet (2012a): Jordforureninger skal under lup. Pressemeddelelse 10. december 2012.

Miljøministeriet (2012b): Øget kontrol med lukning af vandboringer. Pressemeddelelse 18. december 2012.

Miljøministeriet (2012c): Private henter stadig ulovlig gift i Tyskland. Pressemeddelelse 11. juli 2012. http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/kontrol280612.htm

Miljøministeriet (2013): Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, BEK nr. 245 af 28.februar 2013. Miljøministeriet 14. marts 2013.

Miljøministeriet (2013a): Lov om ændring af lov om forurenet jord, LOV nr. 490 af 21/05/2013, 22. maj 2013.

Miljøministeriet (2013b): Bred aftale om rent vand til alle. Pressemeddelelse 8. februar 2013.

Miljøministeriet (2013c): Beskyt vand, natur og sundhed – sprøjtemiddelstrategi 20132015. Februar2013.

Miljøministeriet (2013d): Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b, jf. § 64 c.

Miljøministeriet (2014a): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 292 af 26/03/2014.

Miljøministeriet (2014b): Kirsten Brosbøl overtager ansvar for efterforskning af skifergas. Nyhed 28. september 2014.

Miljøstyrelsen (1997): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1996. Redegørelse nr. 2, 1997.

Miljøstyrelsen (1998): Status for lukkede boringer ved almene vandværker. Miljøprojekt nr. 380.

Miljøstyrelsen (1998a): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1997. Redegørelse nr. 1, 1998.


Miljøstyrelsen (2000): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998. Redegørelse nr. 2, 2000.

Miljøstyrelsen (2000a): Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1999. Redegørelse nr. 5, 2000.

Miljøstyrelsen (2000b): Vejledning nr. 3/2000, Zonering, VEJ nr. 11764 af 01/09/2000. 3. december 2002, Miljøministeriet.

Miljøstyrelsen (2002): Redegørelse om jordforurening 2000. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2002.

Miljøstyrelsen (2002a): Redegørelse om jordforurening 2001. Depotrådet, Redegørelse nr. 2, 2002.


Miljøstyrelsen (2004): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003. Orientering nr. 9, 2004.



Miljøstyrelsen (2005b): Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005.


Miljøstyrelsen (2007): Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – forprojekt, Miljøprojekt nr. 1159, 2007.

Miljøstyrelsen (2007a): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006. Orientering nr. 5, 2007.



Miljøstyrelsen (2010): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009, Orientering nr. 8.



Miljøstyrelsen (2012): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011, Behandlingshyppighed og belastning, orientering nr. 5, 2012.

Miljøstyrelsen (2012a): Miljøprojekt nr. 1426, 2012, Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner.

Miljøstyrelsen (2012b): Redegørelse om jordforurening 2010. Depotrådet, Redegørelse nr. 1, 2012.

Miljøstyrelsen (2013a): Personlig kontakt, mail pr. 19. august 2013, Katrine Smith.

Miljøstyrelsen (2013b): Personlig kontakt, mail pr. 12. september 2013, Katrine Smith.

Miljøstyrelsen (2013c): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012 Behandlingshyppighed og pesticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Orientering nr. 4, 2013.

Miljøstyrelsen (2013d): Skelnen mellem pesticidkilder, Miljøprojekt nr. 1502, 2013.

Miljøstyrelsen (2014): Redegørelse om Jordforurening 2011. Depotrådet, Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 1, 21.3.2014 samt bilag til redegørelsen.

Miljøstyrelsen (2014a): Redegørelse om jordforurening 2012. Depotrådet, Miljøstyrelsen, Nr. 2, 20.6.2014 samt bilag til redegørelsen.

Miljøstyrelsen (2014b): Jordforurening: Sådan passer vi på vores overfladevand. Nyhed 11. september 2014.

Miljøstyrelsen (2014c): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 Behandlingshyppighed og pesticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Orientering nr. 6, 2014.

Miljøstyrelsen (2014d): Golfklubbernes forbrug af sprøjtemidler i 2013. Nyhed 22. december 2014


Miljøstyrelsen (2015): Undersøgelse af forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer i 2013 Miljøprojekt nr. 1641, 2015.

Miljøstyrelsen (2015a): Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2015.

Naturstyrelsen (2011): Vandsektoren – regulering og organisering. http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandihverdagen/Vandsektoren/

Naturstyrelsen (2012): Opfølgning på analyse af vandprøver fra 42 boringsindtag, hvor der i 2009 blev fundet glyphosat og/eller AMPA. Notat J.nr. NST484200059, 31. januar 2012.

Naturstyrelsen (2014): Grundvand. Hjemmeside med underoverskrifter. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandihverdagen/grundvand/

Naturstyrelsen (2014a): Drikkevand. Hjemmeside med underoverskrifter. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandihverdagen/drikkevand/

Naturstyrelsen (2014c): Status for drikkevandsboringer. Notat 7. marts 2014.

Naturstyrelsen (2015): Vandsektoren regulering og organisering. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandihverdagen/vandsektoren/

Naturstyrelsen (2015a): Status for drikkevandsboringer pr. 31/12 2013. Notat 23. april 2015.

Naturstyrelsen (2015b): Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder februar 2015. http://naturstyrelsen.dk/media/133632/indsatsomraaderforsproejtemiddelfoelsommeindvindingsomraader.pdf

Nicolaisen (2014): Indlæg ved Henrik Nicolaisen, Total. IDA møde om Skifergas, 4. december 2014, H.C. Ørsted Instituttet, København.

Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Larsen, K. & Jørgensen, B. B. (2014): Skove og plantager 2013, Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Rigsrevisionen (2011): Beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. Beretning nr. 4, 2011.

Rigsrevisionen (2014): Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. 4. november 2014.

SKAT (2012): Afgiftstigning på ledningsført vand. 2. november 2012. http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2067490&vId=0

Stoltze, M. & Pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov og Naturstyrelsen. http://www.sns.dk/1pdf/rodlis.pdf

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. & Højberg, A.L. (2011): Grundvand. Status og udvikling 19892010. Teknisk rapport, GEUS 2011.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., & Mielby, S. (2012): Grundvand. Status og udvikling 19892011. Teknisk rapport, GEUS 2012.

Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L., Mielby, S., Troldborg, L. & Sørensen, B. L., (2013): Grundvand. Status og udvikling 19892012. Teknisk rapport, GEUS 2013.

Thorling, L., Brüsch, W., Ernstsen, V., Hansen, B., Laier, T., Larsen, F., B., Mielby, S og Sørensen, B. L. (2015): Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2013. Teknisk rapport, GEUS 2015.

Videncenter for Jordforurening (2012): Jordforurening – status 2012 – opgørelse over opgaver og ressourceforbrug.

Vinther, P.F. & Olsen, P. (2014): Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1992/932012/13. DCA rapport, nr. 046, 2014.

Foto

: Col

ourb

ox

Sådan ligger landet ...– tal om grundvand og drikkevand 2015

Formålet med denne publikation er at give et øjebliksbillede af det danske grundvand og hvad, vi ved om det. Tal og tekst er baseret på offentligt tilgængelige kilder.Titel: SÅDAN LIGGER LANDET – tal om grundvand og drikkevand 2015Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening, juni 2015Redaktion: Bente Villumsen, Nina Astrid Fenger og Gitte HolmstrupForside: stocksy.comLayout og produktion: westring-kbh.dkTryk: Hillerød Grafisk

Publikationen kan fås ved henvendelse til:Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf.: 3917 [email protected] kan også downloades fra www.dn.dk

Documents

Sådan ligger landet 2014: Tal om grundvand og drikkevand