27
SØFARENDES RETTIGHEDER OG PLIGTER 2020 2020

Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

SØFARENDES RETTIGHEDER

OG PLIGTER 2020

2020

Page 2: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 2 af 27

INDLEDNING

Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. og derudover i en række bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Søfartsstyrelsen har derfor udarbejdet denne vejledning som en hjælp til dig som søfarende, hvor vi har forsøgt at beskrive reglerne på en mere overskuelig måde. Vi har medtaget enkelte sociale sikrings- og arbejdsmiljøregler, der er relevante for dig som søfarende.

Vores fremstilling her er ikke udtømmende, men det er vores håb, at den kan give dig et grundlæggende overblik over de rettigheder og pligter, der følger med din ansættelse som søfarende.

Du er altid velkommen til at kontakte Søfartsstyrelsen, hvis du har spørgsmål. Vores kontaktoplysninger fremgår af vores hjemmeside www.soefartsstyrelsen.dk. På hjemmesiden kan du også finde henvisninger til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. og de bekendtgørelser, som herudover regulerer dine rettigheder, pligter og arbejds- og levevilkår som søfarende.

Vejledningen er primært tiltænkt menige søfarende og indeholder derfor ikke de særlige regler, som vedrører skibsfører og skibsofficerer.

Page 3: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 3 af 27

Hvem er søfarende? .............................................................................................................................. 5 Søfarende ........................................................................................................................................... 5 Minimumsrettigheder til visse personer, der ikke er søfarende ......................................................... 5 Ikke-søfarende.................................................................................................................................... 6

Dokumenter og beviser ......................................................................................................................... 7 Søfartsbog .......................................................................................................................................... 7 Sundhedsbevis ................................................................................................................................... 7 Pas og visum ...................................................................................................................................... 8 Ansættelsesaftale (hyrekontrakt)........................................................................................................ 8

Nogle af dine rettigheder, når du er til søs ......................................................................................... 9 Grundlæggende rettigheder ............................................................................................................... 9 Social sikring ved sygdom, pension, barsel, m.v. ............................................................................ 12 Pension - Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ........................................................................ 14 Gravide søfarende og barsel ............................................................................................................ 14 Fædre og barsel ............................................................................................................................... 15

Nogle af dine pligter, når du er til søs ............................................................................................... 16

Opsigelse og afsked ............................................................................................................................ 17 Opsigelse .......................................................................................................................................... 17 Den søfarendes ret til at kræve afsked ............................................................................................ 18 Søfarendes ret til at fratræde ved krigsfare, særlig risiko for pirateri og ved sejlads til områder med ondartet epidemi. ....................................................................................................... 19 Skibsførerens ret til at kræve den søfarendes afsked...................................................................... 19 Afsked uden grund ........................................................................................................................... 20

Særligt om pirateri ............................................................................................................................... 21 Sikkerhedsprocedurer om bord ........................................................................................................ 21 Omsorgspligt samt din retsstilling ved gidseltagning ....................................................................... 21

Særligt om sejlads til epidemiområder ............................................................................................. 22

Arbejdsmiljø og trivsel om bord ........................................................................................................ 23

INDHOLD

Page 4: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 4 af 27

Skibets forlis ........................................................................................................................................ 25

Oversigt over love og bekendtgørelser ............................................................................................. 26

Page 5: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 5 af 27

Dine rettigheder afhænger af, om du er søfarende, omfattet af minimumsbekendtgørelsen eller ingen af de ovennævnte. Det kan du læse mere om i dette afsnit.

Søfarende Du er søfarende, hvis du er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib. Det er derudover et krav, at du udfører funktioner om bord, som vedrører skibets drift i bred forstand. Du er således også søfarende, hvis du arbejder med skibets vedligeholdelse eller de ombordværendes forplejning.

Du er fx søfarende, hvis du er ansat til at udføre skibstjeneste om bord på et skib i søen, eller hvis du er skibslæge, sygeplejeske, håndværker, reparatør eller maler. Rengørings-, caterings- og restaurantpersonale, som udfører deres arbejde under sejladsen, er også søfarende.

Hvis du er i tvivl om, om du er søfarende, eller du og din arbejdsgiver er uenige, kan du rette henvendelse til Søfartsstyrelsen, som kan træffe afgørelse.

Hvis du er omfattet af søfarendebegrebet, har du en række rettigheder og nogle forpligtelser, ligesom du er omfattet af nogle sociale sikrings- og arbejdsmiljøregler. Disse kan du læse mere om i denne pjece.

Du er ikke søfarende, hvis du er skibsfører, men du har næsten alle de samme rettigheder og pligter som søfarende, ligesom du har forpligtelser over for skibet, besætningen, lasten og eventuelle passagerer. Du kan læse mere om søfarendebegrebet her.

Minimumsrettigheder til visse personer, der ikke er søfarende Selvom du ikke er omfattet af søfarende-begrebet, kan du have krav på ansættelsesretlig beskyttelse, lig den de søfarende har. Det kan du få, hvis du er en af personkategorierne omfattet af den såkaldte minimumsbekendtgørelse.

Minimumsbekendtgørelsen gælder for dig, hvis du befinder dig om bord på et skib som led i dit arbejde, men du har en landbaseret ansættelse. Det gælder fx offshore-specialister, journalister, forskere og lignende personalegrupper, lægeteams og havariteams.

Hvis du er en af personkategorier omfattet af minimumsbekendtgørelsen, har du nogle af

HVEM ER SØFARENDE?

Page 6: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 6 af 27

samme rettigheder som de søfarende. Du har fx ret til skriftlig ansættelsesaftale, hviletid, pleje om bord mv. Derudover skal du have et sundhedsbevis.

Læs mere om:

• Minimumsrettigheder til visse personer, der ikke er søfarende her

• Minimumsbekendtgørelsen

Ikke-søfarende Hvis du ikke er søfarende eller omfattet af minimumsbekendtgørelsen, kan Søfartsstyrelsen konkret vejlede dig om dine rettigheder, som afhænger af, om du fx er passager, lods eller noget tredje.

Page 7: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 7 af 27

Du kan i dette afsnit læse mere om, hvilke dokumenter og beviser du skal have for at kunne stå til søs på et dansk skib.

Søfartsbog Fra den 1. januar 2017 er det ikke længere et krav for søfarende, der påmønstrer en stilling på et dansk skib at have en søfartsbog. Du kan stadig bruge en søfartsbog til at holde regnskab med din farttid.

Søfartsbog

Søfartsbogen er et identitetsdokument for søfarende og kan i mange sammenhænge bruges som et visum i forbindelse med landlov eller rejse til/fra påmønstringsstedet. Du skal være dansk statsborger og minimum 16 år for at få udstedt en søfartsbog. Søfartsstyrelsen udsteder søfartsbogen. Hvis du mister din søfartsbog, kan du bestille en ny online.

• Læs mere om søfartsbøger og ansøgningsproceduren

Det er dit eget ansvar at kunne dokumentere din fartstid.

• Læs mere om fartstid

Sundhedsbevis Lægeundersøgelse i Danmark:

Du skal have et gyldigt sundhedsbevis, hvor du er erklæret for egnet til skibstjeneste, eventuelt med begrænsninger. Sundhedsbeviset kaldes også for ”den blå bog”.

For at få et sundhedsbevis skal du få foretaget en lægeundersøgelse hos en søfartslæge. Dit sundhedsbevis skal fornyes hvert år, hvis du er under 18 år. Hvis du er over 18 år, skal det fornyes hvert andet år, medmindre lægen beslutter en kortere gyldighed. Det er søfartslægen, der udsteder eller påtegner sundhedsbeviset.

• Læs mere om lægeundersøgelse • Se liste over søfartslæger

Betaling: Du skal selv betale for lægeundersøgelsen, men kan få beløbet refunderet af din arbejdsgiver mod forevisning af kvittering. Har du ikke en arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor lægeundersøgelsen finder sted, kan den første arbejdsgiver, som ansætter dig, refundere beløbet, hvis du foreviser den originale kvittering fra søfartslægen. Hvis du er optaget på en uddannelse, som er godkendt af Søfartsstyrelsen, betaler styrelsen din

DOKUMENTER OG BEVISER

Page 8: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 8 af 27

lægeundersøgelse, og du behøver ikke lægge pengene ud.

Anerkendelse af sundhedsbeviser udstedt af udenlandsk myndighed:

Sundhedsbeviser udstedt af en udenlandsk myndighed, der har implementeret STCW-konventionen (den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold) og ratificeret MLC (konventionen om søfarendes arbejdsforhold) sidestilles med sundhedsbevis udstedt af en dansk søfartslæge.

Reglerne om lægeundersøgelse af søfarende finder du her. Søfartsstyrelsen skal for en god ordens skyld oplyse, at styrelsen forventer at udstede nye regler om lægeundersøgelse pr. 1. juli 2020. Disse kan du læse om på vores hjemmeside under ”Nyt om regler”.

Pas og visum Søfartsbogen kan i nogle lande fungere som et visum. Du skal altid medbringe dit pas, hvis du sejler i udenrigsfart.

• Du kan læse mere om visum på Udenrigsministeriets hjemmeside

Ansættelsesaftale (hyrekontrakt) Du skal have en skriftlig ansættelsesaftale, når du skal arbejde på et skib. Ansættelsesaftalen, som også kaldes for en hyrekontrakt, skal senest være indgået, når du tiltræder tjenesten om bord på skibet. Du skal også have mulighed for at rådføre dig med en rådgiver, inden du underskriver kontrakten.

Du kan læse mere om nogle af de forhold, du skal være opmærksom på vedrørende ansættelsesaftaler her.

Page 9: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 9 af 27

Grundlæggende rettigheder Nedenfor kan du læse om nogle af dine grundlæggende rettigheder som søfarende, når du er om bord på skibet.

Unge søfarende mellem 16 og 18 år Du skal som minimum være fyldt 16 år, når du står til søs. For at beskytte de søfarende mellem 16 og 18 år, er der fastsat særlige regler for denne gruppe af søfarende, fx om blandt andet hviletid, natarbejde og lægeundersøgelse.

Hyrekontrakt Du skal have udleveret en kopi af den underskrevne ansættelsesaftale. Ansættelsesaftalen er dit bevis på, hvad der er aftalt med arbejdsgiveren.

Klageprocedurer Du skal have udleveret en kopi af de procedurer, der gælder for klager om bord på skibet. Klageproceduren skal inkludere kontaktoplysninger til Søfartsstyrelsen, ligesom der skal være angivet en eller flere personer på skibet, som i fortrolighed kan give dig upartisk råd om din klage og på anden måde hjælpe dig med at gennemføre de klageprocedurer, der er på skibet.

Sikkerhed og sundhed Du har krav på beskyttelse og nødvendigt beskyttelsesudstyr mod ulykkestilfælde og

sundhedsskadelig påvirkning under dit arbejde.

Kost og drikkevand Du har krav på god og tilstrækkelig kost. Kosten skal fordeles på tre hovedmåltider og et eller flere mellemmåltider i et omfang, så alle om bord kan blive mætte.

Kosten skal være sammensat på en sådan måde, at det nødvendige indhold af proteiner, fedt og kulhydrater samt vitaminer, mineraler og salte tilgodeses. Kosten skal være varieret mest muligt og fremtræde indbydende. Kostens sammensætning skal endvidere afpasses efter de søfarendes religiøse overbevisning og kulturelle baggrund.

Kosten skal være gratis, men det kan aftales, at retten til gratis kost kan opfyldes ved udbetaling af et kompenserende kostpengebeløb. Et kompenserende kostpengebeløb kan udbetales sammen med lønnen.

Derudover skal der være drikkevand af god kvalitet, som er tilgængeligt i en tilstrækkelig mængde.

Fritid Du har ret til at gå i land i din fritid, når skibet ligger i havn eller på sikker ankerplads, medmindre din tilstedeværelse om bord er

NOGLE AF DINE RETTIGHEDER, NÅR DU ER

TIL SØS

Page 10: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 10 af 27

påkrævet, f.eks. af sikkerhedsmæssige grunde eller skibets forestående afsejling. Vær desuden opmærksom på, om anløbslandet vil tage imod dig. Hvis du er i besiddelse af en søfartsbog og befinder dig i et land, som har tiltrådt ILO konvention nr. 108 eller 185 om søfarendes id, vil søfartsbogen kunne give dig adgang til landlov.

Forsikring Rederiet skal tegne en forsikring eller stille anden garanti, som sikrer dig, hvis du bliver efterladt. Den skal sikrer, at der er midler til at dække efterladte søfarendes hjemtransport og underhold samt tilgodehavende lønkrav og andet vederlag. Lønkrav omfattes dog kun i det omfang, disse ikke dækkes af Lønmodtagernes Garantifond.

Forsikringerne omfatter ikke en række ydelser, herunder sygesikringsydelser, som de søfarende kan få godtgjort af det offentlige.

Du kan melde dit krav direkte til forsikringsselskabet. Forsikringsselskabets kontaktoplysninger fremgår af skibets MLC-certifikat.

Hviletid Du skal have regelmæssige hvileperioder, der er tilstrækkelige lange til at sikre din sundhed og sikkerhed.

Søfarende under 18 år:

Hvis du er under 18 år, skal du have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer i arbejdsdøgnet. Hvileperioden for søfarende under 18 år skal i almindelighed ligge i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6. Hvis du går vagt, kan hvileperioden dog deles i højst to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 8 timer inden for tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6. Inden for hver 7-døgns periode skal søfarende under 18 år have to

sammenhængende fridøgn, som dog kan udskydes mod senere erstatningsfrihed. Den samlede hviletid for en uge skal være på mindst 84 timer.

Søfarende over 18 år:

Hvis du er over 18 år, skal du have mindst 10 timers hvile i et arbejdsdøgn. Hviletiden kan deles i højst to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 timer. Der må maksimalt være 14 timer mellem hvileperioderne. Den samlede hviletid for en uge skal være på mindst 77 timer.

Aftale om fravigelse:

Hviletidsreglerne kan fraviges ved kollektive aftaler for vagtgående søfarende eller for søfarende, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikkerhed og forebyggelse af forurening, eller for søfarende, der arbejder på skibe med korte rejser, under hensyntagen til hyppigere eller længere fridagsperioder.

Søn- og helligdage:

På søndage og helligdage må rederen ikke pålægge dig arbejde, som kan udsættes. Hvis du ønsker det, skal du, hvis det er muligt, gives lejlighed til uforstyrret at holde gudstjeneste om bord.

Skibsføreren kan kræve, at du arbejder, når det er nødvendigt for f.eks. skibets sikkerhed. Udfører du sådant arbejde i en planlagt hvileperiode, har du efterfølgende ret til en kompenserende hvileperiode hurtigst muligt.

Arbejdsdøgn:

Et arbejdsdøgn er en 24-timers periode, der starter første gang, du begynder at arbejde i et kalenderdøgn. En uge er en

Page 11: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 11 af 27

sammenhængende 7-døgns periode. Søfartsstyrelsen kan tillade, at den daglige og ugentlige hviletid beregnes inden for kalenderdøgnet (kl. 00.00- 24.00).

• Du kan læse mere om hviletid på vores hjemmeside

• Reglerne om hviletid finder du her

Personlige ejendele Du har ret til at medtage ting til personligt brug i rimeligt omfang.

Hvis du efterlader ejendele om bord ved tjenesteforholdets ophør, skal de opbevares om bord i op til ét år for din egen regning. Derefter kan rederiet bortsælge ejendelene. Hvis opbevaringen ikke er rimelig på grund af ejendelenes beskaffenhed, omkostningerne eller andre omstændigheder, kan de sælges på forsvarlig måde.

Hvis du mister eller får beskadiget ombordværende ejendele ved forlis, sørøveri, brand eller andet havari, skal rederen betale tilstrækkelig erstatning.

Klage Du har som søfarende ret til at klage til rederen over dine arbejds- og levevilkår. Det kan fx være spørgsmål om udbetaling af din løn, skibstjenesten, ansættelsesforholdet, opholdsrum, fritidsfaciliteter, sundhedsbeskyttelse og kost og forplejning om bord.

En klage skal indgives til din overordnede. Hvis din overordnede ikke kan løse problemet, kan du gå videre til skibsføreren. Du kan også vælge at gå direkte til skibsføreren.

Hvis du indgiver en klage, har du ret til at være ledsaget eller repræsenteret under klageproceduren. Du skal have en kopi af

klagen og den beslutning, der tages som et resultat af klagen.

En klage bør så vidt muligt altid behandles og søges løst om bord på skibet. Det vil skabe en hurtig og effektiv tilgang, som især er vigtig, når skibet er til søs. Det er til gavn for både dig og for din arbejdsgiver.

Hvis klagen ikke kan løses om bord på skibet, kan du videregive din klage til Søfartsstyrelsen. Klagen kan indgives via vores hjemmeside under punktet om ansættelsesforhold (MLC). Der vil være fuldkommen fortrolighed om, hvem der har indgivet klagen og klagens indhold. Søfartsstyrelsen udleverer ikke dit navn eller nærmere personlige oplysninger til f.eks. arbejdsgiveren, heller ikke i forbindelse med et evt. kontrolsyn på skibet.

Som et tillæg til din ansættelsesaftale skal du have udleveret en kopi af de procedurer, der gælder for klager om bord på skibet.

• Søfartsstyrelsens klageblanket

Udbetaling af hyre Som søfarende kan du kræve at få udbetalt din hyre én gang om ugen, når skibet ligger i havn. Udbetaling kan kræves i den lokale valuta efter dagens kurs. Hyre skal dog altid udbetales med højst én måneds mellemrum.

Page 12: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 12 af 27

Din arbejdsgiver skal udlevere en månedlig opgørelse til dig over den optjente hyre med tillæg, den udbetalte hyre samt den kurs, der er benyttet ved eventuel udbetaling i fremmed valuta. Endvidere skal det fremgå af opgørelsen, hvor meget der er trukket i skat, velfærdsafgift m.m.

Ønskes et fast månedligt beløb udbetalt til en bestemt person eller indsat i et pengeinstitut, skal rederiet sørge for beløbets overførsel.

• Læs mere om Behandling af løn

Social sikring ved sygdom, pension, barsel, m.v. Sygdom under tjenesteforholdet Bliver du syg, har du ret til gratis pleje om bord eller i land. Retten til gratis pleje omfatter blandt andet lægehjælp, sygehusbehandling samt tandbehandlinger svarende til dem, som der ydes tilskud til efter de almindelige regler i Danmark. Tilskuddet til tandbehandlinger er på 50 %.

Ønsker du at komme til læge, skal dette ønske normalt imødekommes. Du skal desuden lade dig undersøge af en læge, når skibsføreren forlanger det.

Efterlades du i udlandet, mens du er syg, skal du overgives til den nærmeste danske ambassade eller lignende dansk repræsentation, som skal stå for din forsorg, indtil hjemsendelse er mulig.

Bliver du syg under tjenesten, kan du afskediges, hvis sygdommen i længere tid forhindrer dig i at udføre dit arbejde. Det besluttes konkret i det enkelte tilfælde, hvad der skal forstås ved ”længere tid”. Normalt kan skibsføreren støtte sig til en lægeerklæring.

Afskediges du på grund af sygdom, har du ret til gratis hjemrejse. Hvis du ikke har bopæl i Danmark, har du ret til gratis hjemrejse til dit forhyringssted.

Din gratis hjemrejse omfatter:

1. Transport fra det sted, hvor du opholdt dig, da du blev afskediget, til bestemmelsesstedet.

2. Kost og logi under selve rejsen, under ophold på afgangsstedet, mens du venter på, at rejsen kan arrangeres og til ankomst på bestemmelsesstedet.

3. Transport af personlige ejendele med en samlet vægt på højst 30 kg, men ikke af andre varer erhvervet under rejsen.

Hvis du er i tjeneste, når du bliver syg, har du ret til at få udbetalt sygehyre, dog højst i 16 uger eller indtil tjenestens ophør, hvis du stadig er uarbejdsdygtig. Hvis du bliver afskediget på grund af din sygdom, har du stadig krav på sygehyre fra din arbejdsgiver, så længe du er uarbejdsdygtig, dog højst i 16 uger.

Sygehyre omfatter grundhyre, anciennitetstillæg, pensionsbidrag samt eventuelt uddannelsesbidrag. Det omfatter derimod ikke tillæg, der ydes for særlig tjeneste eller for særligt hårdt og byrdefyldt arbejde eller lignende.

Du har ikke krav på hyre, ligesom du skal selv afholde udgifterne ved hjemrejse, hvis du svigagtigt har fortiet sygdomme eller ved selvforskyldt sygdom.

Sygedagpenge Som søfarende kan du være omfattet af de særlige sygedagpengeregler for søfarende. Du kan ikke få udbetalt sygehyre og sygedagpenge samtidig. Det er enten

Page 13: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 13 af 27

Søfartsstyrelsen eller din arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge til søfarende.

Du kan være omfattet af reglerne om sygedagpenge til søfarende, hvis

• du er tjenestegørende på et dansk handelsskib, som ikke udelukkende sejler i indenrigsfart,

• du opholder dig i udlandet og inden for de seneste to uger har været tjenestegørende på et dansk handelsskib, medmindre du efter skibstjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse, eller

• du er rederiansat og er i tjeneste i udlandet.

Du er omfattet af de almindelige sygedagpengeregler, hvis du arbejder om bord på et skib, der udelukkende sejler i indenrigsfart, eller hvis du afvikler ferie eller fridage i land i Danmark efter skibstjenestens ophør. Dette gælder også, selvom du fortsat er ansat i rederiet.

Sygedagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom eller tilskadekomst.

Hvis din arbejdsgiveren ikke betaler sygehyre, betaler denne sygedagpengene til dig. Betingelsen for at modtage sygedagpenge fra din arbejdsgiver er, at du før fraværet har været ansat uafbrudt i 8 uger hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode har arbejdet mindst 74 timer.

Hvis din arbejdsgiver ikke betaler hverken sygehyre eller sygedagpenge til dig, betaler Søfartsstyrelsen efter de første 30 dage sygedagpenge til dig i op til i alt 18 uger regnet fra første hele sygedag. Du har kun ret til sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen, hvis du umiddelbart før sygdommens indtræden har haft 26 ugers beskæftigelse og sammenlagt

har haft mindst 240 arbejdstimer, medmindre din sygdom skyldes en arbejdsskade.

Hvis du har været udsat for en arbejdsskade og stadig er uarbejdsdygtig 18 uger efter skaden, forlænges den periode, hvori sygedagpenge udbetales, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om dit eventuelle erhvervsevnetab. Ved arbejdsskader stilles der ikke krav om 26 ugers og mindst 240 arbejdstimers forudgående beskæftigelse.

Har du bopæl i Danmark, overgår pligten til at betale sygedagpenge senest efter 18 uger til din opholdskommune. Har du bopæl i et andet EU/EØS-land, overgår dagpengeudbetalingen til din arbejdsgivers hjemkommune. Har du bopæl uden for EU/EØS, ophører sygedagpengeretten ved udløbet af 18 ugers perioden, medmindre der er tale om en arbejdsskade. Hvis du har været udsat for en arbejdsskade og bor uden for EU/EØS, vil Søfartsstyrelsen efter udløbet af de 18 uger fortsat udbetale sygedagpenge til dig, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om dit eventuelle erhvervsevnetab.

Sygdom efter tjenesteforholdets ophør Har du bopæl i Danmark, og bliver du efter tjenesteforholdets ophør syg i Danmark, er du omfattet af den offentlige sygesikring. Det samme gælder, hvis du arbejder på et skib, som udelukkende sejler i indenrigsfart.

Opholder du dig efter tjenesteforholdets ophør i udlandet, har du ret til sygesikringsydelser, hvis du inden for de seneste to uger har været tjenestegørende på et dansk skib, medmindre du efter skibstjenestens ophør har fået andet arbejde.

Din ægtefælle og dine børn under 18 år, som måtte være med dig om bord på skibet, har normalt samme rettigheder som dig.

Page 14: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 14 af 27

Sygesikringsydelserne omfatter blandt andet lægehjælp, sygehusbehandling, medicin og tandbehandlinger svarende til dem, som der ydes tilskud til efter de almindelige regler i Danmark. Tilskuddet til tandbehandlinger er på 50 %.

Du har ret til sygesikringsydelser i op til 18 uger regnet fra første hele sygedag eller fra den dag, hvor behandlingen (fx tandbehandling) påbegyndes.

Læs mere om de sociale sikringsordninger for søfarende

Pension - Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) For at være berettiget til en pension fra ATP Livslang Pension skal du have indbetalt bidrag til pensionsordningen. Det er arbejdsgiver, som er ansvarlig for, at der bliver indbetalt. Du har selv ansvaret for at kontrollere, om der er indbetalt korrekt. De indbetalte bidrag fremgår af din årsopgørelse fra SKAT i Danmark og linket nedenfor.

ATP Livslang Pension kan udbetales, når du når din folkepensionsalder. Hvis du er medlem og bor i udlandet, skal du selv søge om at få udbetalt din pension. Dog orienterer ATP ca. 3 måneder før, at du når folkepensionsalderen, dig om den optjente pensionsret, hvis din

adresse er registreret i Folkeregisteret eller hos ATP.

Som udgangspunkt udbetales ATP Livslang Pension som en månedlig pension resten af livet. Dog udbetales pensionen som et engangsbeløb, hvis den løbende pension udgør 2.500 kr. eller derunder om året. Pensionen udbetales til din Nemkonto. Hvis du ikke har en Nemkonto, skal du anvise en anden konto, hvortil pensionen kan udbetales. Du skal selv betale de meromkostninger, som er forbundet med overførslen til en konto i et kreditinstitut i udlandet.

Ved et medlems dødsfald kan der udbetales et engangsbeløb til en eventuel efterlevende ægtefælle eller samlever og eventuelle børn under 21 år, når visse betingelser er opfyldte.

• Yderligere oplysninger om udbetaling af ATP Livslang Pension

Gravide søfarende og barsel Er du gravid, kan du kræve at fratræde skibstjenesten, når det ved en lægeerklæring dokumenteres, at du er gravid, og at det ikke er forsvarligt, at du fortsætter i din stilling om bord. Det samme er tilfældet, når det af hensyn til dig selv, den forestående fødsel eller barnet må anses for påkrævet, at arbejdet ophører.

Hvis du ikke har mulighed for regelmæssigt at få fornødent lægetilsyn ved fortsat arbejde om bord, kan du kræve at fratræde tjenesten efter udløbet af 4. svangerskabsmåned.

Efter udløbet af 6. svangerskabsmåned kan du altid kræve at fratræde tjenesten om bord på skibet.

Bliver du under tjenesten klar over, at du er gravid, skal skibsføreren give dig mulighed for at søge læge for nødvendig

Page 15: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 15 af 27

svangerskabskontrol i den første havn, hvor dette kan ske. Din arbejdsgiver skal udbetale dagpenge, hvis du er fraværende på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

Din arbejdsgiver eller skibsføreren må ikke opsige eller afskedige dig, fordi du er gravid. Skibsføreren skal dog fritage dig fra tjeneste om bord og sørge for din fratræden, når du som følge af graviditet bliver ude af stand til at varetage din tjeneste.

Du har ret til at få udbetalt hyre fra din arbejdsgiver, hvis du er gravid ved tjenestens ophør, dog højst i to måneder. Hvis din tjenesteaftale er tidsbegrænset, kan rederens pligt til at betale hyre ikke strækkes ud over det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet i henhold til aftalen ophører.

Når du har bopæl i Danmark og samtidig opholder dig i landet, udbetales barselsdagpenge af Udbetaling Danmark efter barselslovens regler. Det gælder også, hvis du sejler på skibe, som udelukkende sejler i indenrigsfart.

Opholder du dig derimod i udlandet, har du ret til barselsdagpenge fra Søfartsstyrelsen fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og i 14 uger efter fødslen. Herefter har du evt. sammen med barnets far ret til barselsdagpenge i yderligere 10 uger, som I kan dele imellem jer. Retten er betinget af, at du har været tilknyttet det danske arbejdsmarked i de seneste 13 uger før fraværets begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

Hvis din tjeneste ophører på grund af graviditet, har du krav på fri rejse til din bopæl i Danmark.

• Læs mere om graviditets- og barselsorlov

Fædre og barsel Hvis du er søfarende og skal være far, og opholder dig i udlandet, har du ret til barselsdagpenge i forbindelse med fødslen i 2 uger. Derudover har du efter barnets 14. leveuge ret til barselsdagpenge i yderligere 10 uger, som skal deles med barnets mor. Retten er betinget af, at du har været tilknyttet det danske arbejdsmarked i de seneste 13 uger før fraværets begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Endelig har du som far ret til barselsdagpenge i barnets 25. og 26. leveuge.

• Læs mere om graviditets- og barselsorlov

Page 16: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 16 af 27

Nogle af dine grundlæggende pligter som søfarende, når du skal tiltræde tjenesten eller er om bord på skibet til søs, er følgende:

• Du skal overgive dit sundhedsbevis til skibsføreren, der opbevarer det, så længe du gør tjeneste om bord på skibet.

• Når du tiltræder tjenesten om bord på skibet, skal du også medbringe en kopi af ansættelsesaftalen til skibsføreren. Skibsføreren skal opbevare den, så længe du gør tjeneste om bord.

• Du skal efterkomme ordrer, du får i tjenesten.

• Du skal møde om bord i rette tid. • Bliver du under landlov eller andet fravær

fra skibet forhindret i at komme om bord i rette tid, skal du straks underrette skibsføreren.

• Du skal udvise fornøden forsigtighed under arbejdet om bord.

• Du har pligt til at medvirke til at undgå eller begrænse ulykker om bord.

• Forårsager du skade ved fejl eller forsømmelse i tjenesten, skal du selv erstatte skaden.

• Er skibet i fare, eller foreligger der anden nødstilstand, skal du og enhver anden søfarende yde hjælp uden opfordring hertil.

• Du skal lade dig undersøge af en læge, når skibsføreren forlanger det.

• Du må ikke uden skibsførerens tilladelse tage varer til salg eller tage våben og ammunition med om bord.

• Det er forbudt at bringe narkotika eller andre euforiserende stoffer om bord.

NOGLE AF DINE PLIGTER, NÅR DU ER TIL SØS

Page 17: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 17 af 27

Det er vigtigt, at du kender forskellen mellem opsigelse og afsked.

Ved opsigelse forstås ophævelse af tjenesteforholdet med et vist varsel.

Ved afsked forstås ophævelse af tjenesteforholdet, hvilket normalt sker uden varsel.

Opsigelse og afsked kan finde sted fra såvel din som din arbejdsgivers side.

Opsigelse Du og din arbejdsgiver eller skibsføreren kan aftale et opsigelsesvarsel. Aftale om opsigelsesvarsel skal indgås, når I indgår ansættelsesaftalen, og det aftalte opsigelsesvarsel skal skrives ind i ansættelsesaftalen.

Den eneste begrænsning er, at din arbejdsgiver ikke kan have kortere opsigelsesvarsel end dig. Er noget sådant aftalt, er den del af ansættelsesaftalen ugyldig. Så gælder der et varsel på syv dage fra hver af siderne.

Hvis parterne intet særligt har aftalt om opsigelsesvarsel, gælder der også et varsel på syv dage fra såvel dig som arbejdsgiveren.

Du og din arbejdsgiver kan også frit aftale, hvor fratræden skal finde sted. Det aftalte skal anføres i ansættelsesaftalen. Hvis der derimod ikke er aftalt noget om fratrædelsessted, kan fratræden normalt kun ske i en dansk havn, som skibet anløber.

Hvis du uden afbrydelse har gjort tjeneste på samme skib eller samme rederis skibe i seks måneder eller på et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister i tolv måneder, har du ret til at fratræde i enhver udenlandsk havn, skibet anløber, for så vidt anløbet ikke er kortvarigt. Din fratræden er betinget af, at du har opsagt hyren med det aftalte varsel eller, hvis der ikke er aftalt noget særligt varsel, med én måneds varsel.

Hvis du har bopæl i eller er forhyret fra Danmark (dvs. du er rejst ud til skibet for rederens regning), og ønsker du at fratræde efter seks henholdsvis tolv måneders tjeneste som beskrevet ovenfor, har du ret til fri hjemrejse, hvis skibet inden for de sidste tre måneder ikke har været i dansk havn. Hvis skibsføreren forlanger det, har du dog pligt til at fortsætte i tjenesten i op til én måned, hvis skibet inden den tid kommer til en havn nærmere Danmark.

Hvis du ikke har bopæl i eller ikke er forhyret fra Danmark, kan der fra begge parters side opsiges til fratræden i en enhver havn, også en udenlandsk. Opsigelsesvarslet er i så fald på syv dage eller med det varsel, som er blevet aftalt. Det er dog en forudsætning, at anløbet af havnen ikke er kortvarigt (fx i forbindelse med bunkering), og at anløbslandet vil tage imod dig.

Har du bopæl på Færøerne eller i Grønland, kan opsigelse kun ske til fratræden i færøske eller grønlandske havne, medmindre andet er aftalt.

OPSIGELSE OG AFSKED

Page 18: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 18 af 27

Den søfarendes ret til at kræve afsked Som søfarende kan du kræve afsked i følgende tilfælde:

• Hvis det efter indgåelse af ansættelsesaftalen viser sig, at du på et andet skib kan få en stilling af højere grad end den, du aktuelt har. Du skal betale udgifterne ved at finde en ny søfarende, som kan varetage den stilling, du skulle have varetaget. Du kan heller ikke få betalt din eventuelle hjemrejse.

• Hvis det efter indgåelsen af ansættelsesaftalen viser sig, at du kan få en anden stilling af væsentlig betydning for dig. Du skal betale udgifterne ved at finde en ny søfarende, som kan varetage den stilling, du skulle have varetaget. Du kan heller ikke få betalt din eventuelle hjemrejse.

• Hvis særlige omstændigheder gør det til en velfærdssag for dig at kunne fratræde. Du skal betale udgifterne ved at finde en ny søfarende, som kan varetage den stilling, du skulle have varetaget. Du kan heller ikke få betalt din eventuelle hjemrejse.

• Hvis rederen går konkurs, rederiets virksomhed ophører eller går i betalingsstandsning. Du har ret til at få betalt din hjemrejse.

• Hvis der i forbindelse med rederens død træffes afgørelse om insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling. Du har ret til at få betalt din hjemrejse.

• Det samme gælder, når rederen væsentligt har misligholdt din ansættelseskontrakt, og du ikke har ret til at kræve afsked efter andre bestemmelser. Du har ret til at få betalt din hjemrejse.

• Hvis skibet er usødygtigt, eller opholdsrummene er sundhedsfarlige, og

manglerne ikke afhjælpes. Du har ret til erstatning på mindst to måneders hyre og fri hjemrejse.

• Hvis skibsføreren ikke lader afholde kontrolsyn over skibet, når over halvdelen af mandskabet kræver det. Du har ret til erstatning på mindst to måneders hyre og fri hjemrejse.

• Hvis du er blevet mishandlet om bord, og skibsføreren ikke har ydet dig beskyttelse, selvom han havde kendskab til forholdet. Du har ret til erstatning på mindst to måneders hyre og fri hjemrejse.

• Hvis der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet skal anløbe. Din arbejdsgiver skal betale for rejsen til dit hjemsted eller dit forhyringssted, medmindre du får anvist en tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet.

• Hvis den rejse, hvortil du er forhyret, bliver væsentlig forandret. Du har ret til én måneds hyre og fri rejse til forhyringsstedet eller til et aftalt fratrædelsessted.

• Hvis du ikke er rederiansat, og skibet mister retten til at føre dansk flag. Du har ret til erstatning på mindst to måneders hyre og fri hjemrejse.

• Hvis du ikke er rederiansat, og skibet overtages af et andet dansk rederi, skal du snarest give skibsføreren besked, hvis du ønsker at fratræde. Du har ret til at få udbetalt hyre indtil du fratræder, og du må selv betale for eventuel hjemrejse.

Generelt gælder, at du skal forblive i tjenesten for at yde bistand ved arbejde, der om nødvendigt skal udføres, når skibet kommer i havn, dog ikke ud over 48 timer efter ankomsten. Skal søforklaring afgives, skal du mod at få betalt hyre, kost og logi blive på stedet, til søforklaringen er afgivet.

Page 19: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 19 af 27

Søfarendes ret til at fratræde ved krigsfare, særlig risiko for pirateri og ved sejlads til områder med ondartet epidemi. Du har ret til at fratræde tjenesten, hvis skibet skal sejle til et område, hvor der er krigsfare, særlig risiko for pirateri eller steder, hvor der hersker en ondartet epidemi.

Krigsfare foreligger, hvis der er risiko for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller en lignende faretruende situation, eller sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Med ”ondartet epidemi” menes karantænesygdomme som fx pest, kolera, kopper, plettyfus og tilbagefaldsfeber.

Din ret til at fratræde tjenesten gælder således ikke blot, hvor skibet får ordre til at sejle ind i et område, hvor egentlig krigsfare er til stede, men også i situationer, hvor skibet får ordre til at sejle til et område, hvor der er særlig risiko for, at skibet udsættes for f.eks. røverisk overfald eller pirateri. Se mere nedenfor om situationer med særlig risiko for pirateri.

Hvis skibet efter afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor der er krigsfare, har du altid ret til at fratræde tjenesten. Retten gælder uden hensyn til, hvilke omkostninger der herved pålægges skibet til f.eks. deviation, som må iværksættes for at sikre, at der faktisk kan ske fratræden.

Er der tale om en situation, hvor krigsfaren er væsentligt forøget, har du ret til at fratræde, hvis der af anden grund etableres forbindelse med land.

Skibsføreren skal oplyse besætningen om skibets rejseplan og om ændringer af rejseplanen, hvorved skibet kommer til at sejle

i områder med krigsfare. Du skal fremsætte krav om at fratræde tjenesten hurtigst muligt efter, at du har fået kendskab til, at skibet skal sejle til et område, hvor der er krigsfare.

Forudsat at betingelserne for at fratræde på grund af krigsfare er opfyldt, er du efter din fratræden stadig ansat. Ønsker du eller din arbejdsgiver at bringe ansættelsen til ophør, må dette ske med sædvanligt opsigelsesvarsel som beskrevet ovenfor.

Opsiges ansættelsen har du – foruden hyre i opsigelsesperioden samt kost og logi på fratrædelsesstedet – krav på at få dækket rejseudgifterne til hjemsted eller forhyringssted, medmindre du får anvist en tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet.

Det er i sidste ende op til domstolene at afgøre, om du i en given situation kunne gøre brug af retten til at fratræde på grund af krigsfare, hvis der ikke er enighed om dette mellem dig og din arbejdsgiver.

Hvis du ønsker at fratræde i en situation, hvor din arbejdsgiver ikke mener, at betingelserne for at fratræde er opfyldt, kan du bede garantiordningen, der er etableret af Danske Rederier og de fleste af de søfarendes organisationer, og som alle danske søfarende er omfattet af, om at afholde udgifterne til hjemrejsen, hvis du ikke selv er i stand til at betale for den. Hvis du vil benytte dig af denne mulighed, kan du anmelde dit krav til garantiordningen via din faglige organisation, dit rederi eller via Danske Rederier.

Skibsførerens ret til at kræve den søfarendes afsked Skibsføreren kan afskedige dig i følgende tilfælde:

Page 20: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 20 af 27

• Hvis du på grund af sygdom for længere tid bliver ude af stand til at udføre dit arbejde, eller hvis du lider af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende. Der henvises til afsnittet ovenfor om sygdom under tjenesteforholdet.

• Hvis du ikke kan udføre dit arbejde på en kompetent måde. Du har ret til at få udbetalt hyre indtil din fratræden, og du må selv betale for en eventuel hjemrejse.

• Hvis du ikke kommer om bord i rette tid, og skibet skal afgå, eller en anden søfarende må antages i dit sted. Du har ret til at få udbetalt hyre indtil din fratræden, og du må selv betale for eventuel hjemrejse. Skyldes din udeblivelse sygdom, henvises der til afsnittet ovenfor om sygdom under tjenesteforholdet.

• Hvis du forser dig groft i tjenesten, f.eks. ved beruselse eller gentagen ulydighed. Du har ret til at få udbetalt hyre indtil din fratræden, og du må selv betale for en eventuel hjemrejse.

• Hvis du gør dig skyldig i tyveri eller anden grov forbrydelse. Du har ret til at få udbetalt hyre indtil din fratræden, og du må selv betale for en eventuel hjemrejse.

• Hvis du skjuler nogen om bord, og skibet derved udsættes for alvorlige vanskeligheder. Du har ret til at få udbetalt hyre indtil din fratræden, og du må selv betale for en eventuel hjemrejse.

• Hvis du skjuler gods om bord, som er toldpligtigt, eller som det er forbudt at udføre eller indføre. Du har ret til at få udbetalt hyre indtil din fratræden, og du må selv betale for en eventuel hjemrejse.

• Hvis du indbringer en uenighed om tjenesteforholdet for en udenlandsk myndighed, som du burde have indbragt for din overordnede, skibsføreren eller eventuelt Søfartsstyrelsen. Du har ret til at få udbetalt hyre indtil din fratræden, og du må selv betale for en eventuel hjemrejse.

Hvis du selv er skyld i din afskedigelse, kan du blive erstatningspligtig over for din arbejdsgiver eller rederiet for udgifterne til fremskaffelse af en afløser. Det vil normalt betyde, at du skal betale afløserens rejseudgifter. Erstatningen kan dog kun kræves i det omfang, det er rimeligt under hensyn til den udviste skyld, din stilling om bord, tjenestens varighed og omstændighederne omkring din afskedigelse.

Afsked uden grund Afskediges du uden nærmere grund, har du ret til mindst to måneders hyre efter ansættelsesforholdets ophør. Du har endvidere ret til fri rejse til aftalt fratrædelsessted eller, hvis den søfarende kun kan opsiges til fratrædelse i dansk havn, fri rejse til bopæl i Danmark.

Hvis der ikke er enighed mellem dig og din arbejdsgiver om, hvorvidt din afsked var begrundet, er dette i sidste ende et spørgsmål, som domstolene må afgøre.

Page 21: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 21 af 27

Pirateri og væbnede overfald mod skibe forekommer fortsat rundt om i verden. Det gælder blandt andet i farvandene ud for Somalia, ud for Vestafrika ved Guineabugten og i Sydøstasien.

Din arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejdet om bord kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det omfatter også en pligt til at tage skridt til at forebygge pirateri eller væbnede overfald af særlig farlig karakter.

Sikkerhedsprocedurer om bord Skibet skal have procedurer for sejlads eller havneanløb i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald mod skibe.

Procedurerne skal blandt andet forholde sig til, om der i et område er risiko for pirateri eller væbnede overfald, at der sker løbende opdatering om situationen, og at der træffes relevante foranstaltninger til beskyttelse af skibet og besætningen. Relevante foranstaltninger kan f.eks. være radarovervågning, skærpet vagthold og rapportering til rederi og myndigheder.

Som et led i procedurerne skal det sikres, at besætningen er instrueret om, hvordan man skal forholde sig ved overfald eller kapring.

Omsorgspligt samt din retsstilling ved gidseltagning Din arbejdsgiver eller rederiet har pligt til at drage omsorg for dig og de øvrige søfarende om bord på skibet, hvis skibet sejler til områder, hvor der er fare for pirateri. Omsorgspligten vedvarer, indtil du er ude af

området i god behold. Det gælder også, hvis du ikke længere opholder dig på skibet.

Omsorgspligten omfatter forberedelse af skibet, dig og de øvrige søfarende, før der sejles til farvande eller havne, hvor der forekommer pirateri. Pligten gælder også, når skibet sejler i området og ved en eventuel krisestyring som følge af kapring eller gidseltagning.

Hvis skibet skulle blive angrebet, og hvis du skulle blive taget som gidsel, skal din arbejdsgiver eller rederiet medvirke til, at du bliver løsladt hurtigst muligt.

Din arbejdsgiver er afskåret fra at opsige dig, hvis du bliver holdt som gidsel i forbindelse med pirateri eller væbnede overfald på skibet.

• Læs mere om pirateri

SÆRLIGT OM PIRATERI

Page 22: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 22 af 27

Søfartsstyrelsen informerer løbende på vores hjemmeside om sejlads til områder med epidemier, f.eks. covid-19 eller ebola.

Du opfordres derfor at holde dig orienteret om dette

SÆRLIGT OM SEJLADS TIL EPIDEMIOMRÅDER

Page 23: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 23 af 27

Skibsføreren og arbejdslederne om bord på skibet har pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og til at give den fornødne instruktion, inden arbejdet udføres.

Husk at bruge personlige værnemidler, når der er behov for det. Det kan blandt andet være: • Sikkerhedsbriller • Handsker • Hjelm • Skridsikre sko eller sikkerhedssko • Høreværn ved arbejde i maskinen • Faldsikringsmateriel ved arbejde i højden • Åndedrætsværn ved arbejde med kemiske

stoffer, afhængigt af stoffernes farlighed.

Handelsflådens Velfærds- og Arbejdsmiljøråd har udarbejdet programmet “@Sea - @Shore, Health and Safety at Sea”, som findes på de fleste danske skibe. I programmet får besætningen hjælp og vejledning til udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, ligesom skibet kan gemme de arbejdspladsvurderinger, der gælder om bord. På den måde kan du let få instruktion i, hvordan du udfører arbejdet uden risiko for sikkerhed og sundhed. Brug altid programmet, når du skal udføre arbejdsprocesser, du ikke kender til i forvejen.

“@Sea - @Shore” indeholder også et modul til skibets arbejde med kemikalier og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger.

Du kan derfor også se hvor på skibet, hvilke kemikalier opbevares og hvilke forholdsregler, du skal tage i arbejdet med dem. Hvis du arbejder med kemiske stoffer og materialer ved f.eks. malerarbejde, afrensning i maskinrum og lignede skal du, inden arbejdet påbegyndes, læse arbejdspladsbrugsanvisningen. I brugsanvisningen står der, hvilke risici der er ved at arbejde med stoffet eller materialet, og hvordan du skal forholde dig for at undgå at blive syg på kort eller lang sigt.

Husk at sige fra, hvis du føler dig utryg eller usikker i forhold til et forestående arbejde. Du kan eventuelt tale med din sikkerhedsrepræsentant om det.

Sørg for, at arbejdsulykker bliver anmeldt til Søfartsstyrelsen og det relevante forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsbetingede lidelser som eksem, hørenedsættelse, rygsygdomme m.v. skal anmeldes af din egen læge, hvis lægen skønner, at det har noget med arbejdet at gøre.

Vær opmærksom på god personlig hygiejne og på din egen og kollegernes sundhedstilstand. Skibsføreren og overstyrmanden er ansvarlig for sundhedssystemet om bord og kan indhente lægeråd hos Radio Medical, når der er behov herfor. Husk at anvende dig af muligheden – også for mere uskyldige ”småting”, som på lange sørejser kan udvikle sig til alvorligere sygdomme.

ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL OM BORD

Page 24: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 24 af 27

Radio Medical kan kontaktes telefonisk på +45 75 45 67 66 eller pr. e-mail [email protected]. Du kan også besøge Radio Medicals hjemmeside www.radiomedical.dk eller www.radiomedical.eu.

Du kan også læse mere om arbejdsmiljø og maritim sundhed, herunder få mere vejledning, på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Page 25: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 25 af 27

Går skibet tabt ved en søulykke, eller erklæres det efter en søulykke uistandsætteligt, ophører tjenesteforholdet uden videre, hvis ikke andet er aftalt.

Du har som søfarende pligt til mod hyre, kost og logi at deltage i bjærgningen og blive på stedet, indtil søforklaring er afgivet. Du har desuden ret til nødvendig beklædning, fri hjemrejse samt hyre, så længe du er arbejdsløs som følge af forliset, dog højst i to måneder.

Du kan få erstatning for de ejendele, du har mistet som følge af skibets forlis eller anden undergang.

SKIBETS FORLIS

Page 26: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 26 af 27

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lovbekendtgørelse nr. 1662 af 17. december 2018.

Bekendtgørelse nr. 825 af 20. september 1994 om gravide søfarendes ret til fratræden og fri hjemrejse.

Bekendtgørelse nr. 1331 af 5. december 2006 om den særlige sygesikringsordning for søfarende m.fl.

Bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende.

Bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfarende.

Bekendtgørelse nr. 229 af 7. marts 2013 om søfarendes ret til fri rejse med underhold.

Bekendtgørelse nr. 238 af 7. marts 2013 om arbejdsgiverens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene.

Bekendtgørelse nr. 285 af 14. marts 2013 om klage om bord på danske skibe.

Bekendtgørelse nr. 286 af 14. marts 2013 om søfarendes ret til pleje.

Bekendtgørelse nr. 999 af 12. august 2013 om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere.

Bekendtgørelse nr. 676 af 21. maj 2015 om søfarendes hviletid.

Bekendtgørelse nr. 1346 af 21. november 2016 om forsikring eller anden garanti til dækning af rederens ansvar over for de søfarende og skibsføreren i tilfælde af misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Bekendtgørelse nr. 1523 af 8. december 2016 om søfartsbøger.

Bekendtgørelse nr. 722 af 8. august 2017 om minimumsbeskyttelse af visse kategorier af personer på skibe.

Bekendtgørelse nr. 1378 af 30. november 2017 om erstatning til søfarende for ejendele, der er gået tabt ved forlis eller andet havari.

Bekendtgørelse nr. 1519 af 13. december 2019 om kost og drikkevand m.v. i handelsskibe.

OVERSIGT OVER LOVE OG BEKENDTGØRELSER

Page 27: Søfarendes rettigheder og pligter 2020 · INDLEDNING Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes

Side 27 af 27

SØFARTSSTYRELSEN, CASPAR BRANDS PLADS 9, 4220 KORSØR, WWW.SOEFARTSSTYRELSEN.DK