N R . 8 M A R T S 2 0 1 5 · U D G I V E S A F M A G M E D I A I S A M A R B E J D E M E D D A N M A R K S S K I F O R B U N D

VAIL COLORADO, USATRYSIL, NORGECANAZEI, ITALIENTANIGAWA-DAKE, JAPANFOLGEFONNA, NORGE

NYT DANSK KRAFTCENTER

SENSATIONELT DANSK VM SØLV

R E J S E M Å L

S K I F O R B U N D

A N D E R S S C H I E L L E R U P

UDSTYR · TRÆNING · INSTRUKTION · KLUBNYT · REJSERTA’ DIT GRATIS

EKSEMPLAR!

Bliv bedre på ski & snowboard, meld dig ind i en skiklub!

M{zd{6 fra kr. 300.000,-fra kr. 300.000,-

M{zd{ CX-5 fra kr. 330.000,-

M{zd{3 fra kr. 199.990,-

ALDRIG HAR SÅ MANGE HESTE DRUKKET SÅ LIDT

DEN NYE GENERATION MAZDA er baseret på de banebrydende SKYACTIV-teknologier, som kombinerer ekstraordinær motorstyrke med lavt brændstofforbrug og stor køreglæde. Kom og oplev de prisvindende modeller: Mazda3, Mazda CX-5 og Mazda6 hos din Mazda forhandler idag. MAZDA.DK

Bilerne er vist med ekstraudstyr. Brændstoføkonomi ved blandet kørsel 25,6 – 15,2 km/l. CO2–emission 104 – 155 g/km. -Energiklasse

3INDHOLD

Annoncechef Christian Thomsen

Mobil: +45 20 28 95 28E-mail: ct@mag-media.dk

ANSVARSHAVENDE UDGIVER: JOHN KRISTENSEN, MAGMEDIA, AURORAVEJ 48, 2610 RØDOVRE

TLF. 3673 1155, FAX. 3670 0803 EMAIL: INFO@MAG-MEDIA.DK

REDAKTION:

FLEMMING VITUS, JOHN KRISTENSEN

ANNONCECHEF:

CHRISTIAN THOMSENMagMedia, Telefon: 36 73 11 55, Mobil: 20 28 95 28, Email: ct@mag-media.dk

SKRIBENTER: ANNA HARBOE, MORTEN AGERSNAP, ANDERS OLESEN, HENRIK FRITZEN, ERLAND K. PEDERSEN, ANJA BOLBJERG, FLEMMING VITUS, RASMUS LUNDBY, KLAUS HYBLER, NIKOLAJ VANG, KLAUS LENSKJOLD OG JOHN KRISTENSEN

FOTO: GETTY IMAGES, DANMARKS SKIFORBUND, KJELL GURIGARD, KLAUS LENSKJOLD, ANJA BOLBJERG, ANDERS OLESEN, TROELS IVERSEN, MORTEN AGERSNAP, VAIL RESORTS, TONNY PETTERSSON OG FLEMMING VITUS.

GRAFISK PRODUKTION: TOT HENRIKSEN

TRYK: OTM AVIS TRYK OPLAG: 18.000

MAIL TIL REDAKTIONEN: INFO@MAG-MEDIA.DK

Læs blandt andet om....

VAIL COLORADO

Formanden .................................... 4

Kalender ........................................ 4

Korte nyheder .............................. 6

VM sølv til junior ........................ 8

Rejser: Folgefonna ..................10

Rejser: Trysil ..............................12

Lavinekursus ..............................14

Lavineudstyr ..............................15

Rejser: Dolomitterne ..............16

Instruktion ..................................18

Verdensrekord ...........................19

Rejser: Colorado .......................20

Rejser: Japan - del II ...............22

Vasatræning - i mål! ................25

Kraftcenter .................................26

Holte Skiklub jubilæum ........28

Træning: Udstrækning ............30

Vin ...................................................32

Biler ...............................................33

Historisk ......................................34

TV oversigt ..................................38

Rejser:

SkiskolenBRUG FØDDERNE

LEGEND

ER

20

18

8

34

30

Junior succes:

VM SØLV

10

Sommerski:

PÅ SKI I JUNI

Fitnesstræning

STRÆK UD

HOLTE SKI JUBILÆUM

28

4 FORORD

FORMANDEN HAR ORDET..

Stort tillykke til Anders

Skisæsonen lakker mod enden. Om ikke så længe er det rigtig forår, og vi kan alle gå og drømme og glæde os til den kommende sæson. Den lig-

ger trods alt kun otte måneder fremme i kalenderen.

Netop glæde og drømme var med til at gøre afslutningen på denne sæson til no-get helt unikt. Jeg tænker selvfølgelig på den fantastisk flotte sølvmedalje til An-ders Schiellerup i juniorernes VM i Hvide-rusland.

Denne dejlige dag i februar fik Anders for alvor sat Danmark på det internatio-nale skikort med en præstation, der lover godt for de kommende år. Anders var blot fem sekunder fra guldmedaljen efter at have kæmpet hårdt over distancen på 12,5 kilo-meter.

Vi kan kun kippe med flaget og ønske Anders et stort tillykke med den flotte præ-station, som vi alle i Danmarks Skiforbund er meget stolte af.

Men Anders var jo ikke den eneste, som i sæsonen leverede unikke resultater. Jeg skal ikke her remse hele paletten af navne op. Jeg kan blot konstatere, at vi over en bred kam har en masse talentfulde atleter, som kan nå endnu længere med de rette forhold og udviklingsmuligheder.

Netop for at styrke talentudviklingen, har bestyrelsen formuleret en ny strategi med større sportsligt fokus. Vi arbejder med fokusområder inden for talentudvikling, uddannelse og ski som helårssport. Det er

også en vigtig del af vores strategi at skabe mere åbenhed og større dialog med miljøet - vi har som forbund været for fjerne. Der-for glæder vi os til at udvikle sporten i tæt samarbejde med skiklubberne.

Talentudviklingen foregår blandt andet i vores to kraftcentre, som vi forventer os meget af i de kommende år, hvor der vil blive givet endnu bedre muligheder til alle vores dygtige løbere. Hele planen omkring vores kraftcentre kan du læse meget mere om inde i bladet.

Vi vil også arbejde for, at skisport skal

være en helårssport. Man er ikke kun ski-løber, når man har sne under brædderne. De initiativer foregår allerede ude i mange af klubberne, men aktiviteter uden for sæ-sonen som f.eks. rulleski, mountainbike og skigymnastik skal udbredes endnu mere.

Endelig er det vigtigt, at vi får skærpet uddannelsen inden for vores sport. Vi har allerede nu superdygtige trænere og in-struktører på det alpine område, men vi skal også styrke udbuddet inden for andre discipliner.

Men lige nu glæder vi os alle bare over den fantastiske afslutning på sæsonen, som lover godt for fremtiden. Og glæder os til en forår- og sommersæson med masser af aktiviteter i skiklubberne.

God sommer

Med venlig hilsenAnna HarboeDanmarks SkiforbundKonstitueret formand

AKT IV I TETSKALENDER S Æ S O N E N 2 0 1 4 / 1 5 Se mere om arrangementerne i og omkring skiforbundet på www.skiforbund/kalender

Start Slut Aktivitet Information om aktiviteten Kontakinformation

20MAR 2015 22MAR

2015Danmarks Mesterskaberne Alpin DM afholdes i år på Hafjell. Mesterskaberne afholdes

fredag, lørdag og søndagKenneth Bøggild, tlf. 43262330, kb@skiforbund.dk

21MAR 2015 21MAR

2015Birkebeinerrennet 2015 Birkebeinerrennet er for dig, der har lyst til udfordringer i

fjeldet - 54 km i kuperet terræn fra Rena til Lillehammer.Bjarne W. Rasmussen, tlf. 38 87 87 74, bjarne.w.rasmussen@webspeed.dk

09MAJ 2015 09MAJ

2015Danmarks Skiforbunds repræsentantskabsmøde

Endelig dagsorden, valg og øvrigt materiale udsendes i henhold til vedtægterne.

Kenneth Bøggild, tlf. 43262330, kb@skiforbund.dk

Protection against cold and innovative

style, all in one piece.

Protection against cold and innovative

Protection against cold and innovative

Protection against cold and innovative

style, all in one piece.

Neckwarmer BUFF ®

Worn by Anne Flore Marxer,

2011 Freeride World Tour Champion.

www.buff.dkwww.buff.dkwww.buff.dk

INFO & SHOP

BUFF

® a

nd F

lat i

s Bo

ring®

are

regi

ster

ed tr

adem

ark

prop

erty

of O

rigin

al B

uff,

S.A.

(Spa

in)

6 KORTE NYHEDER

Ligety wandt guld i storslalom og blev historiskPå trods af resultaterne ikke rigtig har formet sig for amerikanske Ted Ligety i denne World Cup sæson, så viste han klassen da det gjaldt. På hjemmebanen i Colorado satte Ligety alle konkurrenter til vægs og henvi-ste dermed denne sæsons suveræne mand i disciplinen, Marcel Hirscher, Østrig, til andenpladsen Dermed blev Ligety den første mand i storslaloms historien til at vinde titlen tre gange i træk (2011, 2013 og 2015) Enestå-ende præstatiom!

Maze tog styrtløbstitlen i Vail En fantastisk World Cup sæson kronede Tina Maze den måske fineste titel, nemlig sejren i styrtløb, og henviste dermed sin stærke konkur-rent Anna Fenninger til andenpladsen. Også amerikaneren Lindsey Vonn var tiltænkt en af hovedrollerne i dette løb, men til amerikanernes skuffelse så blev Beaver Creek ikke scenen hvor Vonn lavede et spektakulært comeback ovennpå en lang skadespause.

Intet mindre end 4 guldmedaljer vandt nordmanden Petter Nort-hug og han kronede indsatsen ved et dramatisk spurtopgør at snuppe guldet for næsen af tjekkiske Lukas Bauer og svensker-nes egen hjemmefavorit Johan Olsson. Northug som er kendt for at gå sine egne veje, og være lidt af et problembarn. Uanset hans kontroverser med det norske skiforbund, så må man bøje sig for den sportslige præstation i Falun..

At Norge tog mange medaljer under VM I Falun, var for-ventet, men de fleste havde nok set Marit Bjoergen på top-pen af medaljeskammelen da kvindernes 30 km var afvik-let. Det blev dog hendes landsmand Therese Johaug, som snuppede guldet foran Bjoergen på andenpladsen. Johaug viste en fantastisk styrke i løbet og vandt med klar margi-nal til forhåndsfavoritten, som øjensynlig havde skipro-blemer undervejs og halvvejs i løbet måtte skifte ski.

FENNINGER I STRÅLENDE FORMUnder VM I Colorado vandt Anna Fenninger tre medaljer, heraf to af guld, og den gode form har hun bragt voider over i World Cup løbene. I januar måned var der ikke meget der tydede på at nogen ville være i stand til at true sloveneren Tina Maze i kampen om den samlede World Cup titel, men Fenninger er inden de sidste ugers løb blot 40 point efter og regnes lige nu som favorit til titlen

THERESE JOHAUG VANDT GULD I KVINDERNES 30 KM

NORTHUG BLEV KONGEN AF VM

Debutanter vandt Vasaløbet

Det svenske langrendsløb, Vasaloppet, havde i år to vindere som begge deltog i løbet for første gang. Hos herrerne vandt norske 29-årige Petter Eliassen, som tog sejren foran to skiveteraner 43-årige Anders Aukland, Norge og 42-årige Stanislav Rezac, Tjekkiet. Hos kvinderne kunne den polske verdens-stjerne Justyna Kowalczyk glæde sig over sejren. Ovenpå en skuffende Wor-ld Cup sæson og et ligeså skuffende VM, så viste Kowalczyk at hun stadig kan løbe hurtigt på langrendsski.

Overraskende verdensmester i styrtløb

Schweizeren Patrick Kueng var ikke en af forhåndsfavoritterne da herrernes titel skulle afgøres ved VM. Normalt er det en af østrigernes paradediscipliner og Østrig havde da også flere gode bud på titlen, men ingen af dem kom i me-daljerækken. Ameikanske Travis Gnong tog sølv, og Kuengs landsmand Beat Feuz tog bronze. Store smil i Schweiz og panderykker i Østrig.

Shiffrin forsvarede titlen

Amerikanerne havde håbet på mange medaljer under VM i Colorado, og i fartdisciplinerne var det forventet, at især Lindsey Vonn ville markere sig, men det blev aldrig hendes VM; en enkelt bronzemedalje var skuffende i amerikanernes optik. Til gengæld så stod unge Mikaelea Shiffrin for presset i slalomkonkurrencen, hvor hun talte til favoritterne. Den kun 18-årige ame-rikaner genvandt som den kun tredje kvinde i historien, slalomtitlen.

Allerede i november 2015 kan du tage på 4 dages kursus med nogle af Danmarks bedste instruktører på et kursus, hvor indholdet er specielt rettet mod lærere og pædagoger.

■ Kurset er for alle med minimum 4 ugers skierfaring. Man skal kunne klare sig på en rød piste.

■ Du lærer at undervise begyndere og let øvede på ski, og har mulighed for at dele

erfaringer med andre deltagere, der laver lignende skiture.

■ Du får desuden et kursusbevis, der dokumenterer dine kompetencer overfor arbejdsgiver.

■ Kurset afholdes i samarbejde med Danmarks Skiforbund

www.skolerejser.connseb.dk/package/ssi-kursus/

K U R S U S F O R L Æ R E R E O G PÆ D A G O G E R :

BLIV KLÆDT GODT PÅ

8 JUNIOR VM

Tekst: Flemming VitusFoto: Kjell Gurigard og privat

ola og kage.Det lyder ikke

umiddelbart, som de mest festlige ingredienser til

en medaljefest.Champagne, en skøn middag

og et godt glas vin ville nok have passet bedre til en festlig aften.

Der var blot to detaljer, som gjorde det umuligt for Anders Schiellerup at feste på den måde.

- For det første har jeg skre-vet under på, at jeg ikke drik-ker, når jeg repræsenterer min

norske klub Geilo IL. Og for det andet var det ikke muligt at skaffe meget andet end cola og kage. Så den store fest må vente til efter sæsonen, og det har jeg det helt fint med, fortæller An-ders Schiellerup, netop hjem-kommet fra VM-triumfen i Hvi-derusland.

Han var stadig en smule træt efter at have rejst i 15 timer fra Minsk og til bopælen i den lille norske by Geilo.

For det er her, at Anders har boet siden faderen Peter i 2007 fik job som læge i byen med små 4000 indbyggere.

I det populære skiområde

mellem Oslo og Bergen ligger også Norges topidrætsgymna-sium, hvor Anders har formået at udvikle sit store talent for ski-skydning.

En speciel dagDe optimale træningsforhold og Anders’ dygtighed gjorde den 18. februar 2015 til en helt speciel dag for Anders og dansk skisport.

- Det blev på alle måder en meget speciel dag. Da jeg våg-nede om morgenen, var jeg egent-lig ikke helt frisk. Jeg havde væ-ret lidt forkølet dagen før, så jeg skulle lige i gang med dagen. Men løbet skulle først starte sent på dagen, så jeg havde tid til at blive frisk. Til gengæld slap jeg for at vente længe på at komme ud på ruten, idet jeg havde fået startnummer tre. Det var selv-følgelig lidt uheldigt, fordi jeg så ikke havde nogen tider at løbe efter, konstaterer Anders Schie-llerup, der til gengæld kunne glæde sig over et perfekt løb.

- Alt klappede for mig. Og da jeg havde ramt 20 ud af 20 ski-ver, så håbede jeg på en top seks placering. Det var svært at vur-dere noget, når der manglede så mange konkurrenter. Min drøm om en medalje så heller ikke re-alistisk ud, da en russer ret hur-tigt rykkede forbi mig på resul-tatstavlen. Jeg valgte derfor at gå i omklædningsrummet, når løbet nu alligevel var kørt. Tro-ede jeg. Men pludselig fik jeg en dejlig melding fra min træner. Jeg lå nemlig stadig på anden-pladsen efter, at de første 50 var kommet i mål. Så jeg skyndte mig op til målområdet for at følge afslutningen. Det var utro-ligt spændende, understreger den danske VM-sølvvinder.

- Jeg behøvede så ikke vente på, at den sidste deltager var kommet i mål. De fem sidste lø-bere kunne nemlig ikke slå mig, og så var det virkelig sandt. Jeg havde vundet VM-sølv, jubler en glad Anders Schiellerup, der også er medlem af Københavns Skik-lub.

Telefonen glødedeHerefter væltede det ind med lykønskninger og opkald fra den danske verdenspresse.

Pludselig var Anders og dansk skisport rykket ind på sportssi-derne og i de elektroniske me-dier.

Det havde Anders ikke lige drømt om, da han med familien i 2007 rykkede teltpælene op fra hjemmet i Hornbæk.

I norske Geilo prøvede An-ders for første gang langrend, hvor skiskydningen så året ef-ter begyndte at fange hans inte-resse.

- Det var bare for fedt, men i de første to år var jeg faktisk kun med til træningen et par gange om ugen. Jeg tog det ikke helt seriøst, men det var rigtig sjovt. I starten opnåede jeg kun en masse sidstepladser, og det var til gengæld ikke morsomt. Da jeg så blev 14 år, ville jeg træne mere. For jeg ville ikke blive sidst hele tiden, fortæller det danske supertalent.

Året efter opnåede Anders placeringer midt i feltet, når han deltog i konkurrencer i Norge.

- På en god dag kunne jeg godt ende i top 10, og så blev jeg for alvor tændt på det. I de følgende år blev resultaterne bedre og bedre. Efter 9. klasse fik jeg chan-cen for at komme på Norges to-pidrætsgymnasium her i Geilo,

og det har betydet utroligt me-get for mig, lyder det fra Anders, der sidste år endte på en 2. plads i Norges Cup.

- Så jeg blev tændt på at gøre noget ekstraordinært ved Junior-VM. Jeg fik en god mulighed for at time min form med henblik på VM, selvom jeg havde hals-betændelse 4-5 gange op til me-sterskabet. Målet var dog hele tiden at vinde en medalje, men derfor blev jeg alligevel en smule overrasket over min topplace-ring. Det var en superfed for-nemmelse. For det var jo det, som jeg havde trænet så længe for, understreger Anders.

Anders efter VM-sølv:

FEJREDE MEDALJE MED COLA OG KAGEDen danske skiskytte Anders Schiellerup sørgede for en historisk sølvmedalje ved VM for juniorer. Han var både hurtig på skiene og skarp i skydningen. Her ramte Anders samtlige 20 skiver. Resultatet har selvfølgelig vakt stor opmærksomhed, og Anders har da også store drømme for de næste mange år

En glad Anders Schiellerup (tv) under præmieoverrækkelsen. I midten er det den russiske guldvinder Kirill Streltsov, mens landsmanden Igor Shetko vandt bronze.

- Jeg undrer mig over, at de fem første i feltet ikke blev testet for doping. Til Junior-VM testede man kun vinderen, og en enkelt tilfældig deltager, fortæl-ler Anders, der her bliver interviewet lige efter VM-sølvet var i hus

C

9JUNIOR VM

Meget fokuseretDet er helt tydeligt, at Anders er pirret af at konkurrere på to planer.

- Helt sikkert. Langrend ville ikke være nok for mig. Her er det fedt at have skydningen med som en ekstra dimension.

Har du en speciel psyke?- Jeg ryster i hvert fald ikke

på hånden. Jeg træner som de fleste med skydningen, men jeg er måske nok lidt mere fokuse-ret end de andre. Jeg ved hvor god jeg er til træning, og så kan jeg jo ligeså godt gøre det godt i konkurrencerne. Når jeg stiller til start, så går jeg efter guldet, siger Anders, der af sine skole-kammerater blev rost for de mange træffere.

Er du god til at lukke alt ude, inden du skal start et løb?

- Den sidste halve time løber jeg lidt rundt for mig selv, og jeg lytter gerne til meget forskelligt musik. Det kan være alt lige fra Eminem til Bent Fabricius-Bjerre.

Hvad er dine planer til som-mer efter, at du er blevet stu-dent?

- Så tager jeg et ekstra år på skolen, hvor jeg kun deltager i sportsdelen. Og så skal jeg rejse en del rundt. Jeg skal blandt an-det til Italien.

Dine drømmemål?- Jeg går efter både at være

med til OL i 2018 og 2022.Rent økonomisk løber det

lige rundt for Anders, der bliver støttet af Geilo IL, Københavns Skiklub og Danmarks Skifor-bund.

- Men det er jo ikke en billig sport, så jeg håber da på at få nogle sponsoraftaler på plads. Interessen for skiskydning er meget stor. Til Junior-VM var der 15.000 tilskuere, og der er rigtig mange penge i sporten. Hvis du er i top 30, så kan du leve rigtig godt af det. Og det går jeg efter, konstaterer en meget sikker og fokuseret Anders Schie-llerup.

Lidt mærkelig dopingkontrolAnders og faderen Peter ople-vede mange gange bureaukra-tiet i Hviderusland. – Vi havde store problemer med mit gevær. Jeg skulle hele tiden udfylde en masse papirer i tre eksempla-rer, for de havde hverken com-puter eller printer. Det samme gentog sig, da vi mistede al vo-res bagage efter turen fra Frank-furt til Minks. På det tidspunkt var min lunte meget kort, un-derstreger Anders Schiellerup.

Alt klappede for mig. Og da jeg havde ramt 20 ud af 20 skiver, så håbede jeg på en top seks placering

-Anders Schiellerup

10 REJSER

Tekst: Morten AgersnapFoto: Troels Iversen

år bøgen for længst er sprunget ud og skiene har fundet plads i sku-ret eller på

lofterne, så er skisæsonen på det norske vestland stadig på sit hø-jeste.

Herude er årets snefald ofte på 15 meter, og på gode år kan der om foråret, ligge mere end 10 meter sne på bræerne højt over Vestlandets fjorde. Samti-dig har Golfstrømmen og kalen-deren trukket varmen til dalene, så der er god mulighed for sol-badning efter endt skiløb.

En fantastisk rejse.Når valget for forsommerens tur faldt på Folgefonna, var det fordi, at det er et fantastisk område.

Vi rejste med Fjordline fra Hirtshals til Bergen.

Rederiet har også en overfart til Langesund. Den valgte vi på turen derop, og det gjorde rejsen til en fantastisk tur.

Da vi kørte af færgen i Lan-gesund, var det iført korte rør og solbriller. Mens vi bevægede os gennem Telemarken, gennem skiløbets vugge, Morgedal op mod Haukelifjell blev sneen på toppen af fjeldene tydeligere og tydeligere. Og da vi ramte 800 meters højde ved Haukelisæter, var det vinter igen. I hvert fald lå sneen meterhøj, og på den klare dag kunne vi se den ene lækre fjeldside efter den anden, som lokkede med indbydende skiløb.

Kort før Haukelitunnelen blev det for meget, så vi parke-rede i vejkanten. Her skiftede vi shortsene ud med skibukser, satte skind på skiene og bevæg-

ede os op af en fantastisk, nord-vendt fjeldside.

Vi havde ikke så meget tid, så det blev en lille tur på 2-300 højdemeter.

Det var super, at få gang i benene,og vi fik lagt nogle store sving med god fart ned mod ve-jen.

Da vi gik tilbage mod bilen, passerede en veteranbilsklub på fjeldvejen. De dyttede anerken-dende og vinkede til de to ski-løbere brede smil i ansigtet.

Efter afbrækket, fortsatte vi ned gennem Røldal op over Røl-dalsfjeldet til Odda. Herfra via Fonnatunnellen, og Jondalstun-nelen til Herand i en lille bugt ved Hardangerfjorden. Her skulle vi bo på Bjørkhaug, et lille hyg-geligt pensionat.

Ferieland.Ud over de unikke muligheder for skiløb, var der også masser af andet at give sig til. Om efter-middagen fiskede vi og en af da-gene havde vi fået lov at låne vo-res udlejers kajakker. Så kunne vi padle rundt i solnedgangen og fange fisk, nyde fjeldende og fjordene fra en anden side. Det lykkedes i øvrigt at være selv-forsynende med fisk alle dage. Ikke dumt, taget norske føde-varepriser i betragtning.

Vi kørte også på udflugter i området. Udover skiløb og van-dring på bræen er området også kendt for sine mange hellerist-ninger. Så i virkeligheden havde vi ikke tid nok, når vi også skulle på ski.

Skiløbet er mest kendt for sommerskistedet på Folgefonn. Her er der en enkelt T-lift med en højdeforskel på 350 meter. Man har fundet en rigtig god ba-lance mellem turister og mere seriøse skiløbere, som træner med henblik på konkurrence. Der er et godt hang til porttræ-

ning, et permanent pukkelspor og en super god funpark. Såle-des er sommerski-centeret et op-lagt mål for skiklubber med for-skellige discipliner, eller for dem som satser på én disciplin. Man kan indlogere sig på hoteller, i lejligheder, som vi gjorde, eller vælge den økonomisk fordelag-tige campingløsning.

Topture.Vi brugte et par dage i skicen-tret. Men vi var egentlig kom-

met for at gå på topture. Den første dag fandt vi en god tur ne-denfor skicentret. Vi så en god fjeldside fra bomvejen, og parke-rede bilen og gik op. Det var en 4-500 højdemeters-tur, og der var en fantastisk udsigt til fjor-den og til bræen.

Dagen efter tog vi på udflugt mod Rosendal, syd for Londal. På kortet havde vi set en lille sætervej, som førte højt op og tæt på bræen. Vejen startede ved sydenden af Jondalstunnelen i

havniveau, og slyngede sig stejlt op ad den eksponerede fjeldside.

Det var en meget smal grus-vej, med masser af hårnåle og flere hundrede meter høje, lod-rette rabatter. Et godt stykke oppe blev vi stoppet af en gam-mel, rusten jernlåge, som vi var lidt i tvivl om vi måtte passere. Men det var umuligt at vende, så vi besluttede os for at fort-sætte. Da vi nåede vejens ende, lå der masser af sne og vi fandt skiene frem.

N

PÅ SKI I JUNIskiavisen besøgte Folgefonna som er Norges sydligste bræ, sidste år, hvor der havde været en god snevinter. Og med årets helt enorme snefald, kan vi kun anbefale en tur derop, når havemøblerne er rykket ud.

På vejen op til sommer-skicentret.

11REJSER

Det blev en 350 højdemeters-tur, med fantastisk natur og en iskold fjeldspa.

Vel nede, fortsatte vi til Ro-sendal, hvor vi fik frokost og gik en tur i den hyggelige by.

Vi forsøgte at komme op til de vilde Rosendalsalper. Men vi kunne ikke finde vejen derop. Snegrænsen lå ret højt oppe, så vi ville gerne køre så langt op som muligt, for at spare på kræf-terne. Vi endte med at parkere ved fjorden og spænde alt skiud-

styret på ryggen, for at gå op til sneen på Gygrastolen. Proble-met var, at den lå fra 900-1000 meters højde op til toppen i 1339 meter.

Vi skulle i 26 graders varme slæbe os derop, inden vi kunne få sne under skiene. Det var hen ad eftermiddagen inden vi satte i gang, så det endte med at vi måtte vende om lige under sne-grænsen. Vi havde ikke flere kræfter og vurderede at den smule energi, der var tilbage, måtte

bruges på vandreturen ned. Var-men og turen tidligere på dagen havde sat sine spor. Vi var noget slukørede, da vi sad i bilen på vej tilbage, men set i bakspejlet, var det en fantastisk dag, hvor vi opdagede noget nyt terræn, som vi helt sikkert skal tilbage og udforske.

Den sidste aften var vejret utroligt flot, og vi besluttede at tage en solnedgangstur ved bom-vejen. Det var ikke en lang tur. Men omgivelserne, vejret og det

gode selskab, gjorde det til en uforglemmelig aften, med nogle fantastiske scenerier. Alene så-dan en aften kan gøre en afhæn-gig af at gå toptur i Norge.

Godt at vide:Det er utroligt vigtigt, at være ordentligt ”klædt på” inden man begiver sig på toptur. Viden om vejret, laviner og førstehjælp er vigtig, især på Vestlandet, hvor der falder rigtigt meget sne og laviner ikke er ualmindelige.

Er man usikker skal man hyre en guide.

Udstyr. Det er naturligvis et must med lavineudstyr. Derud-over er ski med touring-bindin-ger selvfølgelig også nødvendige. Telemarkski og splitboard er gode alternativer. Det er også vigtigt at vælge åndbart tøj som Goretex. Lag på lag beklædning kommer man også længst med.

Folgefonna

BergenOslo

NORGE

Udsigten er oftest helt fantastisk på Vestlandet. God fart i firn sne

Et dyp i en iskold norsk fjeldspa.

Læs mere på:www.tretradisjon.netwww.fjordnorway.comwww.fjorldlines.dkwww.folgefonn.nowww.visitjondal.no

S K I FA K TA

FOLGEFONNA, NORGE

12 REJSER

Tekst: Morten AgersnapFoto: Privat

starten var det langrend eller turskiløb, der var på program-met. Da jeg så blev lidt ældre,

lykkedes det at overbevise ”de gamle” om, at alpinski var det der gjaldt.

Da vi for første gang skulle til Trysil, var det for mig helt fantastisk. Det var højdepunk-tet i min, på det tidspunkt, be-skedne og meget korte skikar-riere. Årsagen var, at Trysil allerede dengang var Norges stør-ste alpinanlæg. Jeg blev ikke skuffet.

Sidste år vendte jeg tilbage. Denne gang med en lang skikar-riere, med flere 1000 skidage på flere kontinenter, bag mig. Selv om mine børn efterhånden også var 14 og 11 år, og begge relativt dygtige skiløbere, faldt valget på danskernes yndlingsdestina-tion mod nord. Forventningerne var ikke blevet skruet for langt op. Trysil viste sig endnu en gang som en helt unik familie desti-nation.

Let tilgængeligDa jeg var barn, startede skituren for alvor når bilens hjul trillede ind på færgen i Frederikshavn.

Det var faktisk ofte her, at vi fik afgjort vores filipinevædde-mål fra julens nøddespiseri. Så når forhjulene bumpede over samlingen mellem rampen og færgen, skreg tre børn på bagsæ-det ”filipine” i munden på hin-anden.

Vores forældre havde som re-gel glemt det. På færgen blev der købt slik til en uge, plus det løse. Da jeg var teenager, var det fan-tastisk at ”hænge ud” i færgens diskotek, inden jeg blev beordret ned i kahytten, så jeg kunne være frisk til dagen efter.

Mine børn synes spillehal-len og buffeten er toppen. Jeg har også på fornemmelsen, at de synes turen for alvor starter et sted på Kattegat mellem Frede-rikshavn og Oslo og jeg er over-bevist om, at de synes det er hyg-geligt at overnatte i en lille

kahyt sammen med mor og far, selv om de selvfølgelig næsten er for store til den slags.

Vejen til Trysil er rigtig god. Man skal ikke over nogle større bjerge, og den er behagelig og bred hele vejen. Kører man i marts/april, skal man dog være opmærksom på, at det er her el-gene vandrer. En af deres vigtig-ste ruter er på tværs af landeve-jen til Trysil. Selvom det næsten kan lyde som en garanti for at se elge, lykkedes det os ikke at se nogen.

Vel fremme bliver man ind-kvarteret og næsten uanset, hvor man har valgt at bo, er man kun

et stenkast fra den nærmeste pi-ste.

Pister for alle.Når man står på toppen af fjeldet med snuden mod øst, har man Trysils stejleste område under sig. Den stejleste piste starter heroppe, og den hedder meget passende experten. Den er me-get stejl. Faktisk 44 grader! Da vi stod deroppe første gang, så vi mange tapre, voksne mænd tage skiene på nakken, og gå tilbage mod toppen og væk fra afgrun-den. For dem der ikke får kolde fødder, men kaster sig ud i det, venter en velpræpareret piste.

Hvis man ikke synes den er svær, kan man forsøge at holde skær hele vejen. Hvis ikke tek-nikken er i top, kan det ikke lade sig gøre, selv om man har stået hele natten og slebet kan-ter på de stiveste racecarvere.

Er der stadig kræfter til overs efter experten, kan man fra bun-den af den, vælge en hel vifte af sorte pister ned mod Høgegga. I alt knap 700 højdemeter med kulsorte pister.

Men Trysil er naturligvis meget mere end det. Masser af pister i alle farver slynger sig ned fra koldfjeldet, gennem sko-ven til bunden af det impone-

rende skiområde. Det spæn-dende område kan deles op i 4. Mod syd Trysilfjeldet med Skistua som omdrejningspunkt. Her startede det hele i 1976, hvor den første lift blev bygget, og pisterne her er varierede og der er eget begynderområde. Et lille minus er manglen på stolelifte herovre. Det er naturligt, da man oprindeligt valgte at bygge træklifte på de norske skisport-steder. Det skyldes i høj grad klimaet. Dels vinden på det åbne fjeld, men også kulden, som er en betydelig faktor, hvis en stolelift skal evakueres. 1 time i en stolelift i 30 graders

I

Som ganske ung blev jeg hvert år i uge syv, trukket med familie og deres venner på ski til Norge.

FAMILIERNES FORETRUKNE:

TRYSIL

”Fantastisk meget plads på pisterne ved Ski-centret.”

13REJSER

frost og storm er ingen spøg.Mod syd-øst ligger Turistcen-

tret. Her er der flere stolelifte, som praktisk nok lige fører op til trægrænsen. Her er en hel flok lange, brede pister, som er perfekte til selvtillidsskiløb og tekniktræning. Det unikke er,at man næsten kan finde sin egen. Da vi var her i ugen op til påske, var det her vi hang ud og fik op-bygget teknik og selvtillid, når vi ikke var i snowparkerne, som også ligger ved Turistcentret.

Mod øst er som tidligere nævnt Høgeggaområdet. Mod nord ligger Fageråsen, som er et perfekt område for familier med små børn. Her er næsten alle bo-liger ski in/ski out, og der er en masse grønne pister ned mod hytterne og lejlighederne. Den nordvendte placering og høje be-liggenhed giver fantastiske sne-forhold langt hen på sæsonen. Dog betyder det også, at her er ekstra koldt i januar og februar. Så skal man herop med børn er marts og april perfekte.

Sneparadis for de unge.Sidste år blev Trysil tildelt en an-

seelig mængde sne. Da vi trop-pede op i starten af april, lå der ca. 2 meter. Igen i år har sne-guderne været gode ved Trysil.

Selvom vi havde fantastisk vejr hver dag, var der stadig koldt nok til, at der var frostsne på de nord og østvendte sider.

Også snowparkerne var helt i top. Udover den ”sorte park”, har Trysil snowparker som pas-ser til selv de mindste børn og begyndere. Den grønne park er et perfekt begynderområde. Her er fladt, og de små hop og puk-ler er med til at opbygge balan-cen og teknikken for novicer.

Samtidig er området let til-gængeligt og der er masser af spændende aktiviteter for børn hele vinteren.

Lige ovenfor ligger den blå park, som har hop og andre ”ob-stacles” i overkommelig stør-relse. Her kunne mine børn sag-tens selv køre uden, at man var nervøs for at de skulle komme galt afsted. Det er dog super vig-tigt, at man sætter dem ind i de regler der gælder i en snowpark. Man finder dem på pistekortet eller ved indgangen til parken.

Højere oppe er der også en rød park. ”Den er ikke for børn.” I hvert fald ikke, hvis ikke de er meget dygtige og vant til at køre i snowpark. Problemet i en park med store hop er, at man ikke kan køre langsomt over dem. Hoppene er konstrueret således, at de har en landing, som pas-ser til den fart, som man skal køre med. Køres der for lang-somt, når man ikke ud til lan-dingen, men lander i stedet på et fladt stykke. Det kan man slå sig ved. I værste fald alvorligt. Så husk: Der er stor forskel på blå og rød, når det gælder snowpar-ker.

Den sorte er vild. Der er hop, som skal tages med op mod 80 km/t for ikke at lande fladt. Det er absolut kun for MEGET dyg-tige freestyleløbere. En af Dan-marks dygtigste freestylere, Tho-mas Trads har i øvrigt bosat sig i Trysil denne vinter, for at træne i deres park.

Hyttehygge.En af de ting, som er unikke ved Trysil og Norge og Sverige, er hyg-gen og hyttelivet. Selvom der i de

seneste år også er bygget mange lejligheder, er det ofte lykkedes at bevare stemningen og char-men. Således er langt det meste byggeri i træ, både ude og inde.

Det er ideelt for børnefami-lier, og styrker den sociale ople-velse ved skiløbet. Verdensklasse.

Og overalt i terrænet i Try-sil er der varmestuer, hvor man kan spise sin medbragte mad, komme på toilet og få varmen.

Rammer man en uge som vi gjorde, er der ovenikøbet et endnu bedre alternativ. Langs pisterne er der stillet bord og bænke op omkring små hytter med gratis gasgriller. For os betød det, at familiens kvindelige overhoved, som ikke er så vild med skiløb, kunne støde til med pølser, bøf-fer og brød, så vi kunne få grill-hotdog eller hjemmelavet bur-ger på bjerget hver dag! Det er da hygge der vil noget.

Selvom vi efterhånden har været på mange familieskiture i mange forskellige lande, så gi-ver begge børn udtryk for, at tu-ren til Trysil er den bedste vi har haft og, at de gerne vil der-til igen.

S K I FA K TA

TRYSIL NORGE

Trondheim

BergenOSLO

NORGE

SVER

IGE

TRYSIL

MedlemsrabatSom medlem af Danmarks Skiforbund, kan du få rabat når du tager til Trysil eller en af Skistars øvrige destinationer. Ligeledes tilbyder Stena Line også rabat til medlemmer af skiforbundet.Se mere på skiforbund.dk.

www.skistar.comwww.stenaline.dk

FAMILIERNES FORETRUKNE:

TRYSILHastighedsmåleren ved Skihytta, havde en stor tiltrækningskræft på familiens yngste.

En af Danmarks dygtigste freestylere Thomas Trads har bosat sig i Trysil.

Hastighedsmåleren ved Skihytta

Selvom vi efterhånden har været på mange familieskiture i mange forskellige lande, så giver begge børn udtryk for, at turen til Trysil er den bedste vi har haft

14 LAVINEKURSUS

Tekst: Anders OlesenFoto: Tonny Pettersson

løbet af vinteren 2014/15 har der væ-ret relativt mange la-vineulykker i alperne.

Dette skyldes blandt andet en ustabil snesituation med flere svare lag i snedækket. Det star-tede tilbage i november og de-cember 2014, hvor der ikke var særligt store snefald og tempera-turene samtidig var relativt høje. Dette bevirkede, at en del af den sne, der faldt flere gange blev på-virket af både plus- og minusgra-der. Og det er med til at skabe de ustabile lag, hvor nyfaldne sne-krystaller ikke binder sig stabilt til det eksisterende snelag. Det er en af de vigtigste faktorer til de mange lavineulykker.

Lavinefare vurderes på en skala fra 1-5, hvor 1 er den mind-ste risiko for laviner, og 5 bety-der meget høj risiko for laviner. Her frarådes alt offpiste skiløb. Dog skal det tilføjes, at mange lavineulykker sker ved lavine-fare 3, hvor mange anser det for rimelig sikkert at stå offpiste, og mange flere mennesker så fær-des uden for pisterne.

Der vil altid være en risiko for lavineulykker, og det gælder også ved lavinefare 1. Farerne kan dog mindskes ved at tage sig en masse forholdsregler, og samti-dig sørge for at have det rigtige udstyr med.

EN VINTER MED MANGE LAVINEULYKKERDet er en særdeles god ide at tage på lavinekursus, så du er godt forberedt, hvis uheldet skulle være ude

TAG PÅ OFFPISTKURSUSDen Danske Skiskole afholder 2 gange årligt lavinekursus hos Jens Borgnæs i St. Anton am Arlberg.Kurset omhandler sikkerhed, guidning

i offpisten og redninger ved lavineulykker. Kurset er en kombination af praktiske færdig-heder og teori,

og skiinstruktørerne som deltager, ud-dannes til at tage gæster med i offpisten.

Du kan finde mere information hos Den Danske Skiskole på: www.dendanskeskiskole.dk

St. Anton am Arlberg er en de få skiområder i ver-den med stemplet ”Best

of the Alps”. Det er et udfor-drende skiområde til de øvede skiløbere, der kommer for at køre stejle pister og vildt off-piste. Her finder man noget af det bedste offpiste i verden, og samtidig så gør skiområde Ski Arlberg meget for at have fokus på lavinesikkerhed. Der er sat tv-skærme op ved næ-sten alle lifter som viser la-vinefaren, og der er indrettet lavine-træningsområder, hvor man kan øve sig, før uheldet er ude. Samtidig har Østrig en meget udbygget lavinetje-

neste, hvor man kan blandt andet følge vejret og forhol-dende via internettet.

Byen har også en af de stør-ste skiskoler i Europa, og mas-ser af skiinstruktører uddan-net til at tage dig med i offpisten. Så for at få de bed-ste ture og øget sikkerhed, så kan det klart anbefales at køre med en offpisteinstruktør.

Området har dog også mas-ser af pister til de middelgode skiløbere, og der er mulighed for dagsture til de mondæne byer Lech og Zürs. St. Anton er en by med masser Tiroler-idyl og en go´ gang østrigsk afterski.

Besøg en ”offpiste-by” som St. Anton am Arlberg i Østrig

I

ST ANTON

Højeste bjerg: 2811 m

En offpisten skiinsturktør: www.skischool-arlberg.com

God bolig centralt i byen: www.bachseite.com

Info: www.stantonamarlberg.com

Bern

Venedig

Zürich

München

ST. ANTON

HER FÅR DU RÅD TIL DINE SKI OG STØVLER

RULLESKI

KIG IND - VI HAR EKSPERTISEN OG DET STORE UDVALG!

KJUS SALOMON8848

LANGREND

INDUSTRIVEJ 1 E • 4000 ROSKILDE • 4635 4086 • WWW.SNOWFUN.DK • MAN-FRE 10-18 • LØR 10-14

15SIKKERHEDSUDSTYR

SKOVLEr uheldet ude, så er det ikke nok at kunne ”finde” lavineofret, hvis man ikke kan grave personen ud. Skovlen skal være en god-kendt skovl, meget gerne i metal, som kan foldes sammen, så den passer i rygsækken.

Det livsnødvendige sikkerhedsudstyr i offpistenNår du forlader pisterne for køre offpist, så skal du som minimum have følgende udstyr med:

LAVINESONDELavinesonde til søgning af lavineofre. Sonden kan ”klappes” sammen så den passer ned i rygsækken og er normalt omkring 300 cm i udslået længde, hvilket giver ekstra øget rækkevide i forhold til søgning.

ABS VARIO LAVINERYGSÆKABS lavinerygsæk indeholder airbags, som i tilfælde af en lavine kan forhindre at man bliver begravet. Dette øger kraftigt chancerne for overlevelse.  Det prisvin-dende ABS Twin-bag system er bygget ind i en base unit, hvor selve rygsækdelen kan udskiftes. På den måde kan der vælges mellem 8 – 45 liters tasker. Dette er lig med fleksibilitet, pålidelighed og sikkerhed.

LAVINEBIPPER En lavinebipper bruges til at sende/

modtage signal således, at man kan finde personer, der er begravet

i laviner. Enhver offpiste skiløber SKAL altid have en bipper på sig.

1

2

3

4

16 REJSER

Af Klaus LenskjoldFoto: privat

eg siger det straks: Hvis du forventer en gennemgang af diverse Fun-parks, mere el-

ler mindre larmende afterski-steder og blinkende discokugler – så bli’r du slemt skuffet.

Nej dette er en beretning om en ”Skisafari”. En sammenhæn-gende skitur på 5 dage. En ski-tur hvor man kommer vidt om-kring i de smukke Dolomitter omkring Canazei. Hvor fokus er på skiløb, stor natur og hygge.

Kufferten blev pakket let. Det meste, der var brug for, skulle jo pakkes i rygsækken til de 5 af i alt 8 dage på ski. Så udover det nødvendige skitøj, var der ikke behov for den store garde-robe.

Bustransporten fra Danmark

til Canazei forløb absolut gnid-ningsløst.

Afgang og ankomst just on time. Spritny ”Royal Class” bus fra Egons Busser med et par dyg-tige og hyggelige chaufører.

Når jeg fremhæver dette, så er det nok fordi, jeg gennem årene har prøvet lidt af hvert m.h.t. netop bustransport. Det kan være en pestilens, men det kan også, som her, være en ren for-nøjelse.

Efter ca. 18 timers rejse an-kom vi kl. 07.30 lørdag morgen til Canazei.

Bagagen ind i stort overvåget lokale. Op i restaurant til dejlig morgenmads buffet. Omklæd-ning, og så på ski.

Det havde været meget tyndt med sne i ugerne før vores an-komst, men heldigvis for os ny-ankomne havde det sneet hele natten, og det fortsatte hele lør-dagen.

M.a.o., det var tåget, luften

var fyldt med sne, og sigtbarhe-den var stort set ikke eksiste-rende.

Men vi, der tog op, kunne køre sikker off pist lige ved si-den af pisterne.

Sikke en dag. Jeg havde godt nok vanskeligt ved at se kontu-rer i sneen med mine goggles af ældre dato, hvorfor min kære svigersøn lånte mig sine nye SPY goggles til en enkelt nedtur. Så mente han også, den byttehan-del var slut. OK, jeg er impone-ret, over den udvikling der sker også på brilleområdet.

Lørdag aften blev jeg så ind-kvarteret i en glimrende lejlig-hed med et ægtepar og to single mænd.

Efter et velfortjent bad, var vi 10 personer, 9 mænd og 1 kvinde, i alderen 38 til 73 år in-viteret til pizza og information om den forestående safari.

Søndag blev brugt til skiløb på egen hånd i strålende sol og

pragtfuld nysne. Vi tre drenge fra lejligheden fik en flot tur til Marmolada.

Mandag startede så selve turen.Vi mødtes med vores 2 guider ved bussen til Alba kl. 08.20, og så gik det ellers løs.

Efter at have kørt de fleste af pisterne i Alba endte vi i Pozza, hvorfra vi kørte med taxa til Lu-cia. Her blev frokosten indtaget, pisterne udforsket, og så med bus videre til St Pelegrino

Efter en kold eftermiddag blev vi afhentet med snowmo-bile og kørt til Refugie Fuciade.

Lidt af en oplevelsesrig trans-

port, men intet imod hvad selve refugiet havde at byde på.

Rustik indretning med mange antikke møbler, og lækker, læk-ker 6 retters middag.

Tirsdag:Efter et solidt morgenmåltid blev vi transporteret i snowmobile ned til kabineliften, og dermed en flot formiddag på pisterne i St Pelegrino.

Herefter med Taxa til Al-leghe, og nogle meget smukke udsigter og ligeså smukke pi-ster.

Sidst på dagen var vi nok lidt i tidsnød m.h.t. at nå bussen. Men i bedste styrtløbsstil nåede vi akkurat ned til busholdeplads i tide, så vi ku komme over til Cinque Torri - ”de fem tårne” og Refugie Scoiattoli. Stor ros til Henrik, vores Trier guide, for flot logistik arbejde.

Jeg har ganske vist flere gange været i et vildmarksbad, men det er bestemt første gang, jeg har siddet i et i 2255 m. højde.

Det var afgjort en speciel, smuk og varm oplevelse, og en god afslutning på en spændende skidag.

På refugiet var der også ca. 20 kortspildende 60 årige Itali-enske skiløbere. Der har vi den igen – alder ingen hindring, hel-

PÅ SKI SAFARI I DOLOMITTERNEFyrre – Fed – og Færdig? Nej – Den holder ikke! Heller ikke hvis du har passeret de 50, 60, 70 eller mere. Hvis du selv vil, og hvis du sørger for at holde dig i nogenlunde god form, så er der rigtig mange år på skiene endnu. Så her har du fortællingen om en uge med en broget skare i det såkaldte ”Superski Dolomiti”

JJeg har ganske vist flere gange været i et vild-marksbad, men det er bestemt første gang, jeg har siddet i et i 2255 m. højde.

17REJSER

ler ikke for at ”leve i en rygsæk” en lille uges tid.

Onsdag:Efter en god nattesøvn vågnede vi op til en ualmindelig smuk solopgang, men som det måske kan ses på skydækket, blev det starten på en overskyet og tå-get dag.

Efter morgenmad, på ski ned for at tage bussen til Cortina d’Ampezzo. Og nu uden rygsæk. Den havde vi efterladt til senere afhentning på Cinque Torri.

Også Cortina bød på fine pi-ster, selvom jeg må indrømme, at Olympic var ret hårdt kom-primeret – læs: iset!

Jeg var ellers meget begejstret for mine ”lånte fjer” i form af et par nye Blizzard Brahma ski, der med sin rocker opbygning gav mig mange super mulighe-der både på og udenfor pisten. På det stejle isede havde jeg må-ske ikke helt den kontrol, jeg øn-skede, men det kan jo også skyl-des ”chaufføren”.

Efter at have oplevet lidt af terrænet og det tilhørende Jet Set, var det med bus retur til lif-ten op til Cinque Torri, hvor vi hentede rygsække, inden turen fortsatte på ski til Lagazuoi i 2800 m. højde.

Desværre var alt lukket til i skyer og tåge, så den formidable udsigt måtte vi tænke os til.

Indkvarteringen på 12 mands sovesal fungerede fint på trods af at den samlede snorken, der måske kunne have overdøvet 1. Verdenskrigs tunnel graveri samme sted.

Vi opholdt os nemlig lige midt i frontlinien, hvor Østrig/ Ungarske og Italienske styrker frøs, sultede, knoklede og kæm-pede i skyttegravene fra maj 1915 til november 1918.

Torsdag:Stod op til 5 cm. nysne, skyet, med mere sne i luften.

Skulle gå ca. 25 m. nedad, på meget glat underlag, hvilket ikke alle klarede uden styrt.

Det er altid lettere, når først skiene er på.

Først på dagen var det som sagt skyet og dårlig sigt, men vores gode Trierguide Henrik ledte os i fuld fart sikkert forbi flere smukke partier, bl.a. frosne vandfald, ned til en lang flad dal, hvor der var 3 muligheder for vi-dere transport – a) vandre, b) langrend, c) at hægte sig efter en hestetrukken kane.

Vi valgte c).Så gik turen mod Corvara,

og derfra videre til Wolkenstein, hvor vi kørte både rød og sort world cup piste.

Frokosten blev indtaget på en noget fornem restaurant. Jeg ville først ikke med ind, da jeg hader en hver form for opstyl-tethed, men Henrik bedyrede, at det var OK, og at maden var god. Jeg fik da også ugens bed-

ste gullasch suppe til en pris, der ikke adskilte sig fra andre steder i terrænet.

Efter frokost fortsatte vi mod St. Christina, og toget ind gen-nem bjerget til lifterne mod Se-ceda i 2518 m. højde.

Herfra kørte vi den ca. 10 km. lange piste ned til Ortisei – super piste, men noget opkørt her sidst på dagen.

Så var det også lukketid for div. lifter, og på tide at finde frem til vores nye natlogi på Refugie Fermeda ret tæt på pisten ned fra Seceda.

Som hver dag efter lukketid var det godt at smide rygsækken og løsne skistøvlerne, og så el-lers få serveret en dampende Vino caldo.

Dejligt refugie. Igen med OK

sovesal. God mad. Og søde men-nesker. Eneste minus var et par ultra berusede og anmassende lokale unge fyre, der knapt kunne stå på benene. Det hjalp dog, da de fik et bredere underlag i form af et par ski og herefter kørte ned i mørke uden anvendelse af ret megen svingteknik. Sind-sygt! Og heller ikke OK af kro-fatter at servere så meget for dem!

På plussiden skal også næv-nes, at der her på refugiet var placeret en fantastisk massage stol. For 2 euro fik jeg nakke, ryg, lænde og lægmuskler godt og grundigt bearbejdet i 10 mi-nutter – herligt efter flere dage med gennemsnitligt 50 km. ski-løb pr. dag.

Fredag:Morgen med sol og klart vejr.

Hurtigt afsted til første lift, for dermed være de absolut før-ste på den 10 km. lange, og nu nypræparerede piste til Ortisei. Behøver jeg at fortælle mere?

Efter denne luksus oplevelse var det retur med toget gennem bjerget, og så følge Sella Ronda orange tur med div. afstikkere hjemad mod Canazei, hvor vo-res oprindelige lejligheder ven-tede.

Og de fik lov at vente lidt endnu, for vi skulle naturligvis alle lige ha en afterski øl på Ro-sengarten.

Et velfortjent langt brusebad, omklædning til ”almindeligt tøj”, og så en afslutningsmiddag på El Pael for det samlede safari hold, der uden undtagelse havde masser af skiløb, gode oplevel-ser, og mange smukke landska-ber med i bagagen fra de seneste 5 dage med rygsæk og ski på pi-sterne.

Stor tak for et super godt ar-rangement og en lige så god at-mosfære på hele turen.

Som afslutning på en fanta-stisk uge tilbragte jeg lørdag for-middag alene på pisterne ved Belvedere.

Kl. ca. 12 mødtes jeg så med min kære datter, hvorefter vi sammen kørte til Marmolada i strålende sol.

Vi fik vel 1.000 meter super lækker off pist inden returen til Canazei, omklædning og bus-rejsen, der var ligeså uproblema-tisk som udturen, tilbage til et lettere snedækket DK.

Flere forskellige skirejsebu-reauer har Canazei på program-met. Enkelte af disse har også tilbud om skisafari. Mig bekendt er det dog kun TRIER skirejser, der har tilbud om 5 og 8 dages safari.

Du kan selvfølgelig godt selv arrangere alt vedr. en sådan ski-safari, men med det forarbejde og den professionelle afvikling jeg oplevede, vil jeg nok fore-trække at lægge det ud til bu-reauet.

Vi ses i sneen.

Venedig

Canazei

Rom

ØSTRIG

ITALIEN

Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige kalkalper. Området er en del af de italienske regioner Trentino-Sydtyrol og Veneto. Bjergene består for størstedelen af hævede koralrev, som blev dannet i Tethyshavet i løbet af Trias-perioden. Bjergarten kaldes for dolomit, og den bliver brudt og forhandlet i knust form (under navnet dolomitkalk) på grund af et værdifuldt indhold af magnesiumcarbonat. Selve navnet ”Dolomitterne” stammer fra den franske geolog, Deodat de Dolomieu (1750-1801). Først med hans beskrivelse af dolomit som bjergart, fik bjergkæden sit nuværende navn, mens den tid-ligere blot havde heddet Monti pallidi (= ”Blege bjerge”).

GeografiAfgrænsningen af Dolomitterne er omstridt, men almindeligvis betragter man Pusterdalen som nordgrænse, mens Sextenerne, Kreuzbergsadlen og Piavedalen danner østgrænse, og sydgræn-sen løber langs Piave, linjen Feltre-Enego og Val Sugana. Vestgrænsen består af dalene langs Adige og Iarco. Derfor hører hverken Brentamassivet, de såkaldte ”Nederengadinske Dolomitter” eller ”Lienzdolomit-terne” til de egentlige Dolomit-ter.

Det højeste bjerg i Dolomit-terne er Marmolada, der er 3.343 m over havet.

Det er karakteristisk for Do-lomitterne, at der er voldsomme skift mellem blidt bølgende sætere og de højt opstigende, stejle rygge af kalksten. Disse bjergrygge når næsten alle en højde på ca. 3.000 m, og de er ofte affladede på toppen. Tidligere fandtes der nogle bemærkelsesværdige gletsjere, men den eneste, som er tilbage i dag, er Marmolatagletsjeren.

S K I FA K TA

DOLOMITTERNE

18 TRÆNING

MINE TIPS...

Er du ambitiøs – og brænder du efter at udvikle dig på ski?

Tag på ski med danmarks bedste skiløbere

Den Danske Skiskole afvik-ler kursus i forårsdagene omkring Kristi Himmelfart (uge 20 2015). Kurset giver otte dages undervisning af Danmarks bedste skilæ-rere, ophold på firestjernede hoteller, hyggelig wellness og lækker vintersne på Hintertux-gletsjeren. På kurset samles hundredevis af gode skiløbere. Halvdelen har ambitioner om at blive skiinstruktører. Den anden halvdel har ikke fokus rettet mod at blive skiinstruktører, men ønsker at bedre på ski i et unikt skimiljø af skientu-siaster, der alle er opsatte på udvikling.

Krav for deltagelse på kurset er, at du allerede inden kur-susstart er en god skiløber, der kan køre på alle pister. Derudover skal du være i god form samt motiveret for otte dages intens undervisning. Glæd dig!

Se mere på www.dendanskeskiskole.dk

BRUG KORRIDORENForestil dig at du kører i en korridor, hvor du lader spidsen af dine ski (og dermed dine fødder) køre fra side til side. Når du kommer til kanten af korridoren, skal du lade spidserne pege over mod den anden side af korridoren. Bemærk at det er skiene der ændrer retning, mens kroppen er rimelig stabil.

At stå på ski med fødderne lyder banalt - men faktisk er der imponerende mange skiløbere, der ikke står på ski med fødderne. I stedet benytter de kroppen til at tvinge skiene fra side til side. Den Danske Skiskole vil gerne have folk til at svinge skiene, fremfor at tvinge skiene. Dette skal udspringe fra fødderne. Hvis fødderne styrer skiene, bliver skiløbet mere harmonisk, kontrolleret, kraftbesparende og dynamisk.

RUNDE SVINGLav svingene runde, ikke zig-zaggede – ved at lade spidserne styre, fremfor at lade bagenden skride ud. Runde sving skaber rytme og sikrer dig at du kan udnytte de ydre kræfter, således skiløbet lettes. Samtidig bliver skiløbet ikke abrupt, hvilket mindsker risici for skader.

TÆERNE STYRER CARVINGSVINGSelv i lækre højhastigheds carvingsving, skal fødderne styres gennem svinget. Det resulterer ikke i rutsjende sving, men stadig i knivskarpe carvingspor. Men ved at dreje tæerne inden i støvlen, skabes en opspændt fod, der resulterer i en mere aggressiv kantning. Dette provokerer skiens svingradius – og giver netop dynamiske carvingsving i fuld kontrol.

AF: RASMUS LUNDBY Skiløbere: Rune Methling, Mads Vinther, Rasmus Lundby og Rasmus Næblerød

STÅ PÅ SKI MED FØDDERNE

STYR FØDDERNE RUNDT I SVINGETIgennem et sving vil vi gerne have at foden hele tiden styres gennem en bue; at foden konstant – men roligt – drejes i den radius, som du ønsker. Ved at fokusere på fødderne, flyttes arbejdet tæt ved sneen; dertil hvor der er størst effekt. Samtidig skabes en bevidsthed om at selv små bevægelser kan påvirke skiløbet. Ved at fremelske små bevægelser, mini-meres uro i kroppen - hvilket skaber en bedre balance og mere kontrol. Når du drejer fødderne, vil dette dreje hele benet – således lårbensknoglen roterer i hofteskålen, mens hoften holdes i ro.

+ ÷

+ Se mere på www.icelandair.dk

HVOR SKAL DU STÅ PÅ SKI I VINTER?Flyv med Icelandair til et af verdens bedste skiområder Denver, Colorado.

Skiene rejser gratis med Icelandair, 2x23 kg inkluderet til USA og Canada

19REKORD

Italieneren Armin Senoner, som planlægger at slå François Bon’s verdensrekord i Speedriding, mødtes med den franske verdensrekordindehaver i Chamo-

nix. Bons rekord fra 2006 lyder på 146,46 km/t, og Se-noner har sat sig det mål at han vil passere 150 km/t. Rekordforsøget skal ske fra toppen af Kônigspitze i 3859 meters højde.

Speedriding kombinerer paragliding og skiløb, og både verdensrekordindehaveren og hans udfordrer til rekorden dyrker denne nye ekstremsport som profes-sionelle.

Armin Senoner har opholdt sig i Solda ved König-spitze i længere tid for at forberede sig på rekordforsøget. Forberedelsen til et sådant forsøg er me-get vigtige, da Sen-oner skal vænne sig til de ekstreme for-hold som rekordfor-søget skal foregår under. Højden og vejrforhold giver store udfordringer, og den omhyggelige forberedelse er vigtig for den sikkerhed som man også ønsker rekordforsøget skal foregå under. Forsøget er planlagt til at finde sted i uge 12.

Verdensrekordforsøg i Speedriding

Francois Bon og Armin Senoner mødtes i Chamonix WR: 146,46 km/t

NY WR: ? km/t

20 REJSER

Af Klaus HyblerFoto: Vail Resorts

ar man først følt letheden af skispidser, der bryder igennem pudderet på en powder day, er

man så godt som fortabt. Den tørre sne i Colorado, et af natu-rens mirakler, lokker europæ-ere på en lang flyvetur til Den-ver, der er udgangspunkt for de kendte skiområder i Vail, Bea-ver Creek og Aspen.

Vi snapper lidt efter vejret, da vi sidder i stoleliften det sid-ste stykke mod bjergtoppen. Vi befinder os i 3.527 meters højde, hvilket er lig med det højeste skipunkt i Vail. Vores vejrtræk-ning er besværet. Ilten i luften er ifølge vores lokale skiguide cirka en femtedel mindre end hvad, vi er vant til.

Vi springer af liften, wauw! Det ene bjergmassiv afløser det andet, lige så langt øjnene kan se, men nu gælder det om at give spænderne på støvlerne en eks-tra rille, for vi skal ned ad Grand Rewiew i Pete’s Bowl; en er en af de mange skibowler, som gør Vail til et af de mest yndede ski-områder i USA.

Vi har lige kørt nogle opvar-mingsture på forsiden af Vail Mountain med mange blå og nærmest manicurerede pister. Det afslappende skiløb fortsæt-ter på Grand Rewiew. Vi carver i store buer med et solidt greb i sneen, der hurtigt får farten til at stige. Alligevel føles det sik-kert. Her er ingen uventede hul-ler eller isede overflader, aller-højest bløde buer, der bugter sig op og ned.

Grand Rewiew er en signa-turpiste i Vail, og én lang ny-delse. Det første stykke er bredt og kurver en smule, derefter skal man navigere uden om små grup-per af fyrretræer, der danner et forgrenet net af skiveje.

Det er lidt af en overraskelse

at møde 10-15 meter høje træer i knap tre og en halv kilometers højde, men forklaringen skal findes i de forholdsvis varme somre, som i et par måneder om året gør det muligt for træerne at gro. Vores skiguide Brett for-tæller, at de ældste fyrretræer i Vail er omkring 400 år og i øv-rigt fortrinligt materiale til at bygge violiner.

Fra Two Elk Lodge i 3.420 meters højde fortsætter vi ned ad den legendariske China Bowl, en kæmpe skibowle stort set uden træer, og derfra videre med en stolelift til toppen af Blue Sky Basin, mange piste-kilometer fra basen i Vail.

Knastørre snekrystallerSkispidserne kører igennem en luftig og let sne, og det på trods af at det er mange dage siden her sidst er faldet sne. Sneen er me-get tør, og her ligger hele hem-meligheden i, hvorfor Colorado slår Alperne når det gælder sne-kvalitet. Sneen, der falder her – i gennemsnit 9 meter om året – er den reneste puddersne el-ler ”champagne powder”, som amerikanerne kalder det.

Vi er kommet til Vail i be-gyndelsen af december, her er allerede faldet omkring 2,5 me-

ter sne og sidst på sæsonen vil snemængden være omkring 9 meter. Temperaturen på pisterne kravler om dagen over 0-punk-tet, men fordi der allerede er fal-det en stor mængde sne, har vi rigeligt under vores støvler. Nogle steder træder klipper frem af sneen, og de vil ligesom mange af de små træer blive dækket af sne i løbet af vinteren. Sneen falder jævnt igennem vintermå-nederne, og dermed er chancerne for puddersne nogenlunde lige-ligt fordelt, dog falder de største snemængder normalt i marts og april. Skiområdet overgår de fle-ste, når det gælder længden på skisæsonen: den går fra sidst i november til sidst i april.

Liftsystemet hænger utroligt godt sammen og der er godt skil-tet alle vegne. Sikkerhed bliver

taget meget alvorligt, og en min-dre hær af betjente i gule skijak-ker overvåger folk på pisterne. Bliver der kørt faretruende hur-tigt, falder der først en advarsel og hvis fartbøllen fortsætter med hasarderet kørsel bliver det elek-troniske liftkort spærret.

Det største skiresort i USA Vail er det største skiresort i USA og fylder mere end 20 km2. I USA måler man areal fremfor piste-kilometer, ganske vist fratruk-ket tætte områder med træer, hvor man ikke kan køre på ski. Mens 34 skilifter lyder lidt be-skedent, så kan der tælles hele 193 pister, og dertil skal lægges den store off-piste i skibowlerne.

Vail er kendt for sine bowler. The Back Bowls og Blue Sky Ba-sin har tilsammen syv bowler,

der udgår fra bjergkammen på Vail Mountain. Det er et sandt off-piste paradis. Hovedfærdsels-åren i China Bowl, den største af bowlerne, bliver præpareret en gang om ugen, og det samme gør et par andre af de mest tra-fikerede pister, der samler folk op fra off-pisten.

De sorte steger på liftkortet viser blot eksempler på, hvor man kan køre ned, men det står enhver frit for at vælge alle mu-lige andre nedkørsler. Nogle ned-kørsler i skibowlerne er ekstremt stejle, men der er masser af mu-ligheder for at tilrettelægge sin rute, så den passer til ens fær-digheder. I The Back Bowls er der frit udsyn, mens en stor del af skibowlerne i Blue Sky Basin er pakket ind i fyrretræer. At man i det hele taget møder træer

HVAIL I COLORADO ER LIG MED POWDER

Det er puddersneen og de endeløse nedkørsler i ski-bowlerne, der lokker mange europæere til at vælge den forholdsvis lange rejse til Vail i nærheden af Denver. Og, så kan ameri-kanerne noget særligt, når det gælder service.

Skiområdet Beaver Creek ligger 20 minutter fra Vail og er bestemt værd at besøge. Liftkortet gælder også her.

Lam i chili er en populær ret i Colorado, og den varmer i kulden.

21REJSER

i mere en 3.000 meters højde skyl-des særlige klimatiske forhold.

De utallige nedkørsler i ski-bowlerne giver god plads at bol-tre sig på og man skal kigge langt efter andre skiløbere. Det er kun mellem jul og nytår og under amerikanernes feriedage i januar og februar, der er trængsel på pi-sterne. Her er altså rige mulig-heder for at planlægge en skife-rie, hvor der er oceaner af plads på pisterne.

Tyrolerhuse langs hovedgadenByen Vail er 52 år gammel og grundlagt af to krigsveteraner fra Mountain Division, Pete Sei-bert og Earl Eaton. De udførte i sin tid militærøvelser i området og indfriede senere deres vilde drømme om et skiparadis i de meget øde og ufremkommelige bjerge. Området er opkaldt efter Charles Vail, som var chefinge-niør i Colorado Highway De-partment og stod for at anlægge en hovedvej igennem det, der nu hedder Vail-passet.

I hovedgaden i Vail deler mo-derne hoteller pladsen med træ-huse i gennemført Tyrolerstil. Balkoner og vinduesskodder ræk-ker ud mod gaden og leverer en slags Tyrolerstemming. Den bli-ver nu hurtigt afløst af det ægte

Colorado, når man kigger inden-for på en af de mange barer, som Vail også er kendt for. Og denne søndag er der football med mand-skabet fra Denver på banen, og så kan det godt være svært at føre en samtale over en fadøl.

Vail og basen for skiløb lig-ger i knap 2.500 meters højde, mens pisterne tårner sig op over byen og kan nås fra tre hoved-lifter: fra Vail Village kører en gondol til knudepunkter Mid-Vail, fra Lionshead kører en gon-dol til Eagle Nest, mens man fra Golden Peak-basen kan komme til Two Elk Lodge, som er bro-hovedet til områdets mest po-pulære nedfarter omkring China Bowl.

Vail Resort tilbyder fra man-dag til torsdag gratis rundvis-ninger i terrænet med guide. Man skal blot møde op om for-middagen på et bestemt sted i forhold til den pågældende rund-visning.

Beaver Creek Ønsker man endnu flere piste-kilometer, så ligger Beaver Creek blot 20 minutter fra Vail, og lift-kortet gælder også her. Området er en del mindre end Vail, men det skorter ikke på antallet af pister og højdemeter, og man

kan sagtens bruge en hel uge i Beaver Creek uden at kede sig. Her er en god blanding af pister, fra super stejle såkaldte double black runs til et stort sammen-hængende område for begyndere.

Og måske fik du syn for sagn, hvis du fra sofaen så med, da Vail og Beaver Creek var vært for verdensmesterskaberne i al-pin skisport, som foregik fra den 2.-15. februar.

Beaver Creek er en resort-by bygget i 1980, og ligesom sin sto-rebror går luksus, magelighed og service hånd i hånd. Dén får bare en tand mere. I Beaver Creek kan alle gæster uanset tidspunkt på døgnet dial-a-ride og uden be-taling – ud over lidt drikkepenge – komme sikkert hjem. Og om eftermiddagen efter den sidste nedkørsel bliver du mødt af smi-lende folk, der uddeler varme cookies. Den lidt oppumpede amerikanske service er overalt. I både Vail og Beaver Creek ser du sjældent nogen, der bærer på sine ski. Hotellerne tilbyder nemlig at transportere dig og dine ski til og fra pisterne – også når liften ligger på den anden side af vejen.

SKIAVISEN var inviteret af Vail Resorts.

S K I FA K TA

VAIL, COLORADO

Albuquerque

Boise

Las Vegas

Salt Lake City

San Francisco

Denver

Los Angeles

U. S. A.VAIL

VAIL I COLORADO ER LIG MED POWDER

ChinaBowl er den største af de 7 skibowler i Vail.

Det siges, at man ingen an-dre steder finder bedre præ-parerede pister, og der er noget om snakken.

Der falder årligt omkring 9 meter puddersne i Vail, som er verdenskendt for sine skibowler med masser af off-piste.

Rejsen dertilVi rejste med Icelandair fra Kø-benhavn via Reykjavik til Denver. Icelandair har daglige afgange og korte transitophold. Fra Denver tager det ca. to og en halv time i bil til Vail og Beaver Creek.

Tips til rejsenFor at komme fra Denver til Vail eller Beaver Creek er det en god idé at booke en billet med Colorado Mountain Express, som i minibus transporterer dig til hotellet.Sørg endelig for at drikke rigeligt med vand, ca. 3 liter om dagen. Luften er meget tør, og idet du konstant befinder dig i mere end 2.500 meters højde er der fare for dehydrering og højdesyge.

Skileje og liftkortMulighederne for leje af ski kan være lidt begrænsede, og derfor er det en god idé at bestille skiudstyr hjemmefra, tjek www.rentskis.com. Det kan endvidere anbefales at tegne en forsikring på skiene, ellers kan man let komme til at slippe en masse Dollars for selv mindre skader. Bestil liftkortet hjemmefra på www.vail.com under Plan a trip, det er nemlig langt billigere end ved billetlugen. Check også særlige perioder med rabatter.

Læs mere på:www.vail.comwww.beavercreek.com

22 REJSER

Af: Morten AgersnapFoto: Klaus Elmer

”IT’S A F****** POWDER MOUNTAIN FROM HELL.”

Vores vært, Kieren på Tenjin Lodge grinede selv over sit po-stulat på klingende australsk, men der er noget om snakken. Mens Japan er mest kendt for små trædækkede bjerge uden stor hældning, er Tenjindaira Tanigawa-dake det stik mod-satte.

Stort, voldsomt og brutalt, med stejle, højalpine bjergsider som rejser sig højt mod himlen. Samtidig er stedet hvert år i top 3 over mest snefald i Japan. Så umiddelbart virkede det som et mekka for pudderlystne skiere og boardere.

Vi blev IKKE skuffede. Vi ankom i mørket til den

meget specielle station Doai, som ikke er langt fra Tenjind-aira Tanigawa-dake liftstation. Det er meget specielt, fordi der mellem de to perroner er en høj-deforskel på over 70 meter, og at den nederste ligger 486 trappe-trin nede i bjerget. De mange trin gør den umulig at bruge, når man har bagage med. Der-for benytter rejsende fra Mina-kami og Tokyo stationen inden, og tager en taxi eller får hotel-let til at hente sig.

Det var bælgragende mørkt, da vi stod uden for stationen og kiggede op ad vejen mod vores lodge. Man er vel ikke rigtigt bange for mørket, men det var et nyt eventyr der startede og det var spændende at skulle be-væge sig ind i mørket og det to-talt ukendte.

Nogle hundrede meter oppe ad vejen kunne vi pludselig se lys, og inden længe stod vi i Ten-jin Lodge. Det var vores hjem de næste tre dage.

Stor sikkerhedDet var Kieren, som kørte os op til liften næste dag. Han snak-kede om alt det farlige i Ten-jindaira Tanigawa-dake, som blandt lokale blot bliver omtalt som Tenjin.

Man skulle nærmest holde sig helt væk, for ikke at blive ramt af laviner og andre farlige ting.

Han hjalp os med at få lift-kort, og gav os nogle gode tips

om området. Det havde sneet, så man skulle være særlig op-mærksom. Efter snefald lukker de pisten til dalen af sikkerheds-mæssige årsager. Da alt offpiste-skiløb ender ved pisten, bliver man nødt til at vente med det nederste til de åbner.

Da vi kom op var de to korte stolelifte ovenfor gondolen også lukkede, pga. lavinesikring. Ski-patruljen, som varetog sikrin-gen kørte ud på nogle hængdri-ver og hoppede, for at se om snemasserne gav sig. Da det ikke var tilfældet kørte de et par ture, inden liftene blev åbnet for os andre.

Selvom liften til højre ikke er særlig lang og højdeforskel-len er under 200 meter, så er der god hældning på terrænet under den. Der er et stort åbent stykke omkranset af nogle områder med spredt buskads.

Sneen lå metertyk og glin-sede svagt i solen, som forsøgte at mase sig gennem morgen-disen. Da vi sad og gyngede i den gamle, langsomme lift, kom de første japanske kamikaze snowboardere hamrende ned gennem den bundløse sne. Ju-belråb og glædeshyl lyder ens på alle sprog, og vi istemte selv, om vi stadig kun var på vej op.

Vi var allerhøjest halvtreds snowboardere og skiløbere til at deles om sneen under liften, og i halvanden time lappede vi på den lille lift og hylede i kor. Alle var som børn på verdens bedste legeplads.

LavinefareEfter en hurtig og tidlig frokost, var vi ude igen. På det tidspunkt var pisten til dalen blevet åbnet. Vi startede med at udforske om-rådet, skiers left for gondolliften. Her var stejlt. Meget stejlere end andet vi havde prøvet i Japan.

I princippet vælger man at bevæge sig ud på en af de ridges, som går ud fra selve bjergkam-men. Ude på ridgen kører man til en af siderne, når man finder noget fedt. Der var masser af stejle chutes og hang, hvor man kan lægge sine dybe spor i den japanske jomfrusne. Sving efter sving. Pillows og hængdriver. Man kan hoppe fra og åbne styk-ker, hvor man bare kan give gas. Tenjin har det hele.

Fra toppen af stoleliften, loo-

kers right, starter hiket til Ta-nigawa-dake, som er det store bjerg i området. Det er 1977 me-ter højt, og er et af de ”100 store” i Japan. Om sommeren er hele nordøstsiden af bjerget én stor klippeside, som unge japanske klatrere valfarter til. Bjerget er berygtet for at kræve livet af vo-vehalse hvert år. Tanigawa-dake

har kostet 781 menneskeliv si-den man begyndte at klatre på det i 1930’erne.

Om vinteren er hele bjerget snedækket, men de meget stejle sider, kombineret med de vold-somme snemængder skaber stor lavinefare. Ifølge Kieren går der hvert år en kæmpelavine fra top-pen og helt ned til dalpisten. Der

er bygget en stor lavinevæg for at beskytte pisten og gondollif-ten. Det skrider typisk i foråret, når varmen påvirker sneen. Nogle sæsoner sker det også midt i den koldeste tid.

Bowlen hvor lavinerne bliver presset ned igennem mod pisten, er der hvor mange af de fede off-pisteture ender. Derfor har man

TENJINDAIRA TANIGAWA-DAKE:

EN JAPANSK HEMMELIGHED

2. DEL

Mens Japan er mest kendt for små trædækkede bjerge uden stor hældning, er Tenjindaira Tanigawa-dake det stik modsatte. Stort, voldsomt og brutalt,

med stejle, højalpine bjergsider

I Tenjin er terrænet stejlt – rigtigt stejlt.

23REJSER

en vis tendens til at kigge sig over skulderen, når man glider de sidste par hundrede meter ud af bowlen mod pisten. Selvom der er masser af fede linjer fra toppen af Tanigawa-dake, er det altså et absolut no go uden en guide som kender forholdene. Vi kunne se enkelte spor deroppe på dage efter snefald. Man må

håbe, at dem som havde lagt dem, vidste hvad de gjorde. Jeg har dog min tvivl.

Minakami.Om aftenen tog vi ned til Mina-kami, som er kendt for at være en adventureby. Udover ski og snowboard om vinteren og klat-ring om sommeren, så byder om-

rådet også på rafting, vandring og fiskeri om sommeren.

Derudover er Minakami en onsenby, så vi startede med et onsenbad på byens fineste ho-tel, inden vi gik ud og spiste. Ho-teldirektøren, som havde hørt om gæsterne fra Danmark, kom og tog imod os. Aldrig har jeg set nogen bukke så dybt, uden

at få overbalance eller hudaf-skrabninger på næsen. Denne høflighed, som for os virker un-derlig, påtaget, er helt naturlig for japanere og et udtryk for re-spekt for andre mennesker.

Onsenbadet var fantastisk og vi var de eneste udlændinge blandt hundredevis af japanere.

Turistkontoret havde anbe-falet en lille restaurant i en kæl-der. De yderst primitive omgi-velser blev hurtigt gjort til skamme. Vi fik en fantastisk Sa-shimi (rå fisk) med ris og grønt-sager og en række andre lokale retter med øl, sake og colaer for under 3000 yen (halvanden hun-drede kroner). Efter middagen gik vi en tur i den meget char-merende by. I modsætning til andre byer, er de gamle hygge-lige huse ikke overdænget med elmaster, kabler og højspæn-dingsledninger.

Vi sluttede af på den lokale spillebule. Det var en tidslomme af en anden verden. Spillene var kuglespil, hvor man med et træk i en pind med en fjeder, sender kugler afsted i en bane af søm og huller. Når man rammer et af hullerne, bliver man beløn-net med nye kugler. Det er så-ledes muligt at spille, indtil den sidste kugle misser alle hullerne. Derudover kunne man skyde med proppistol efter kegler! Vi fik afgjort vores skills med prop-pistol. Klaus og Martin blev flot

TENJINDAIRA TANIGAWA-DAKE:

EN JAPANSK HEMMELIGHED

Traditionel japansk kul-tur og historie mødes ved Takaragawa Onsen

Spillehallen i Minakami er en kæmpe kontrast til Hi-Tec verden i Tokyo.

(fortsættes næste side)

YokohamaNagoya

Shenyeng

Sapporo

SEOUL

Osaka

Tokyo

Tanigawa-dake

S K I FA K TA

JAPAN

Nyttige links:www.powder8.dkwww.connseb.dkwww.hopstepjapan.com

24 REJSER

placeret på anden og tredjeplad-sen.

Da vi kørte tilbage til Ten-jin Lodge sneede det kraftigt.

Dyb puddersne og Takaragawa OnsenDet sneede stadig voldsomt næ-ste morgen, da Kieren droppede os af ved gondolen. Det var med stor sandsynlighed at dalpisten, ville forblive lukket hele dagen. Vores forventninger var derfor ikke særlig høje, hvorfor vi om eftermiddagen havde arrangeret en udflugt til Takaragawa On-sen, som er Japans største uden-dørs onsenbad.

Da vi kom op med gondolen var de øverste lifte stadig luk-kede. Sigtbarheden var minimal på grund af snefaldet. Vi stillede os i kø sammen med de tyve an-dre, som var i området. Efter en halv time åbnede stoleliften. Alt det der var blevet kørt op dagen før, var igen bundløst pudder-sne. Efter to ture var Klaus’ ka-meraer druknet i sne og skulle ind og tø op. Han fandt et locker-skab til dem og i to timer drø-nede vi op og ned med og under den lille stolelift. Vi startede med at lægge spor tætteste på liften, og gradvist bevægede vi os længere væk. Når vi nåede ud til hegnet som omkranser om-rådet, startede vi forfra, og nu var de første spor fyldt op igen.

Ved halvtotiden tog vi gon-dolliften ned og gjorde os klar til onsenturen. Vi havde fået Ta-katoshi Kimura fra turistkonto-ret til at køre os frem og tilbage. Det sneede stadig helt vanvit-tigt, og da vi kom til den sidste lille vej op til badet, var den luk-ket. Heldigvis havde vores chauf-før de rigtige kontakter. Vejen var åbenbart kun lukket for at forhindre turistbusser og andre store køretøjer fra at forsøge at forcere den lille vej.

Da vi senere fortalte Kieren om vores køretur, var han nær-mest i choktilstand over, at nogle kunne finde på at køre ud i det vejr. Ifølge ham var det den visse død. Ingen forsikringsselskaber ville tegne livsforsikringer til folk med så uansvarlig adfærd. Det vidste vi og Takatoshi Ki-mura heldigvis ikke.

Han fortalte os godt nok også en anden grund til lukningen af vejen. Tidligere på dagen var en bus nemlig forulykket, og man havde glemt snekæderne. Som-merdækkene havde ikke noget mønster tilbage, men heldigvis gik det godt.

Takaragawa Onsen var en stor oplevelse. Det består af fem onsener, hvoraf kun en er for kvinder. Onsenerne ligger alle udenfor omgivet af snedækkede træer og klipper. Igennem om-rådet løber en lille flod, hvor ste-nene alle var dækkede af en pude af sne. Vi var i alle fire bade og gik imellem dem på snedækkede stier kun iført håndklæder om livet og bare tæer, mens sneen lagde sig tykt i vores våde hår. Takaragawa Onsens historie kan spores helt tilbage til edo-peri-oden (1603-1867), hvor Toku-gawa-shogunatet herskede. Det betyder at shoguner og deres mænd, badede i de mineralhol-dige varme kilder. Det handlede både om sundhed, men det var også vigtigt at holde varmen i de kolde vintre. Hele stedet em-mer, med sine gamle traditio-nelle træhuse af gammel japansk kultur og historie.

I solens rige.Vi kom hjem til Tenjin Lodge i god behold. Og næste morgen var det blue bird. Vi var tidligt oppe ved liften, og historien fra de andre dage gentog sig.

Midt i det store åbne område,

og under den øverste stol ligger en stor trekantet klippe. Vi havde kigget på den allerede den før-ste dag, og især Martin havde en underlig trang til at kaste sig ud fra den.

Da vi stod i kø og ventede på at liften åbnede, besluttede han sig for at prøve den.

Første gang satte han den klokke rent, klarede op i et stort smil og begyndte at fable om back-f l ips! Anden gang landede han på hovedet. Det lagde unægtelig et pres på mig, så på tredje tur var jeg med. Den var relativt stor. Jeg kunne i hvert fald nå at tænke ret mange tan-ker på vej ned. Martin var tredje gang grundig med forberedel-serne, og da han efter en perfekt rotation landede perfekt med fødderne nedad, lød der et jubel-brøl over de japanske bjerge. Der havde efterhånden samlet sig en hel flok omkring klippen, som

er synlig fra hele turen med sto-leliften. Så alles øjne var rettet mod ham, da han hoppede. Det var en fed oplevelse og mindende os om at skiløb handler om fæl-les glæde.

Vi fortsatte med at køre mel-lem træerne neden for gondo-lens topstation. Det var en fan-tastisk dag.

Vi havde set en ridge lidt længere oppe af kammen og hi-ket mod toppen. Der var en fed lysning mellem træerne med god hældning, og det var relativt let tilgængeligt. Vi havde spurgt Ki-eren om områ-det, og han havde fortalt,at det var

den visse død at køre der. Men der var som regel god sne, og vi fik da også en super god tur.

Mens vi tog skiene på, kunne vi se to japanere i røde jakker på snesko. Det viste sig at være ski-patruljen, som skulle til toppen af Tanigawa-dake for at tjekke

lavinesituationen. De spurgte om vi havde tænkt os at køre ned, og da vi lidt tøvende nik-kede, så ønskede de os en god tur. Men de sagde samtidig, at vi skulle passe på os selv.

Der er lidt usikkerhed om reglerne fra sted til sted i Japan. Man hører ofte rygter om hyste-riske ski patrols, som rykker lift-kort i tusinde stykker. Vi havde hørt, at de var helt pjattede i Ten-jin. Men det gælder nok snarere, at holder man sig til reglerne og ikke gør noget direkte dumt. Så er der ikke den store risiko for at miste kortet.

Turen ned var helt fantastisk. Det viste sig, at toppen af lin-jen, som vi havde set, kun var en lille del af den. 600 højdeme-ter med bundløst pudder, god hældning, vekslende mellem åben skov og lysninger, hvor man bare kunne lade skiene køre. Det var den perfekte afslutning på nogle fantastiske dage, i en for mange, ukendt del af verde-nen.

Om aftenen tog vi toget igen-nem bjerget, nordpå mod nye eventyr. ■

Traditionelle japanske bjerge.

En tidslomme i eventyrland og klassisk japansk.

Hele stedet emmer, med sine gamle

traditionelle træhuse af gammel

japansk kultur og historie.

25VASALØBET

VASALOPPET 2015MED 90 KM SJAPTekst og foto: Nikolaj Vang

Otte unge mennesker uden erfaring med langrend havde sat sig for at gen-

nemføre Vasaløbet 2015. Du har her i skiavisen kunnet følge deres kamp for at blive klar til den store udfordring.

Her kan du så, hvordan det gik teamet på den store dag i Mora.

Som Vasaloppet nærmede sig steg kulhydrat-indtaget og fokus på den forestående ud-fordring markant.

Det var kun gruppens hur-tigste mand, Niels Ettrup, der havde erfaring med tidligere Vasaløb Så for størstedelen af vores lille gruppe virkede ud-sigten til et langrendsløb på 90 kilometer i historisk høje temperaturer, og dermed umenneskeligt svære forhold, som en uløselig opgave.

Men da starten gik, var der ingen vej tilbage, og alle var heldigvis flyvende som Bjørn Dæhlie. I hvert fald til at starte med. For efterfølgende måtte vi æde os selv flere gange, og med en smerteskri-gende krop kæmpede vi os ud af mørke tanker om give op.

Det endte dog med succes over hele paletten, og de mange ugers sjov og intens træning viste sig at bære frugt. Alle gennemførte og har taget udfordringen op igen næste år.

Vi ses til Vasaloppet 2016!Stor tak til Nordic Sport

og Danmarks Skiforbund for kompetent vejledning gen-nem hele processen.

Billederne er fra den afslut-tende hygge-træning og selve Vasaloppet 2015.

#vildvasa15

VASALØBET 2015

Der trænes teknik i ugen op til Vasaloppet.

Tider, fra venstre mod højre:

Niels 7:36:20,

Frederik 11:35:35

Josefin 08:01:23

(3. hurtigste danske kvinde).

Gruppens ingeniør

nørder smøring...

Startområdet fra aller bagerste række. 15800 stod i kø for at krydse startlinjen.

7:36:20

11:35:35 8:01:23

26 SKIFORBUND

Tekst: Flemming VitusFoto: Flemming Vitus og privat

lubberne og Dan-marks Skiforbund har igennem et stykke tid arbejdet

mod at skabe flere gode tilbud til de alpine skiløbere.

Alt for mange unge er gen-nem tiden faldet fra, fordi der har været for få tilbud omkring træning og fælles aktiviteter.

Det har ikke været muligt at fastholde interessen.

- Der er ingen tvivl om, at

vi skal prøve at lave en karrie-replan for løberne. Vi skal gøre det nemmere at komme videre i systemet, så vi ikke fremover taber så mange på gulvet. Og det er vigtigt, at vi netop nu gør en ekstra indsats, understreger kraftcentrets projektleder Hen-rik Oksholm.

Stor talentmasseHan kan glæde sig over, at det aldrig er gået bedre for løberne sidst i U-16 forløbet end i de se-neste år.

- Her har vi klaret os rigtig

godt, men der er desværre ikke så mange af dem. Til gengæld har vi blandt de yngste konkur-renceskiløbere flere end set i de senere år. Så det gælder vir-kelig om at kunne give den rette opbakning, lyder det fra Hen-rik Oksholm.

Lederen af langrends kraft-centret Lasse Mølgaard-Niel-sen er heller ikke i tvivl om, at der findes en stor talentmasse.

- Det er bare ikke helt så nemt at finde dem med både ta-lent og vilje. Vores håb er at få fat på U-12 løberne på et endnu

tidligere tidspunkt. Ellers risi-kerer vi bare, at de stopper alt for tidligt. Det handler om at få opstillet nogle gode program-mer, og samtidig skal der være langt flere tilbud, siger Lasse Mølgaard-Nielsen, der i lighed med Henrik Oksholm har en stor udfordring.

Mangler ildsjæle- Vi skal finde ildsjæle, som er parate til at træne vores unge løbere. I dag er det ikke en nem opgave, fordi alle har så travlt. Det har tidligere været nem-mere at få folk til at gå ind i et frivilligt arbejde, men måske kan vi også indlede et samar-bejde med det nye kraftcenter, konstaterer Lasse.

Den fysiske træning kunne sagtens gælde udøverne begge discipliner, og man kan så sam-tidig øse af hinandens erfarin-ger.

Forbundet:

VI SKAL LYTTETIL MILJØET

I forbundet ønsker vi at have mere sportslig fo-kus. Med det nye

kraftcenter bliver der skabt en god ramme, som kan være med til at un-derstøtte talentudviklin-gen, hvor klubberne kom-mer til kort, fortæller Jørgen Kilsgaard, fra be-styrelsen i Danmarks Skiforbund.

- Derfor er det her et step over det, som klub-berne i dag selv er i stand til at tilbyde. Der bliver tale om et mere idræts-ligt fokus på skiløb. Men det er også vigtigt, at vi lytter til miljøet. Vi skal ikke diktere noget over for klubberne, og derfor går vi efter en langt min-dre topstyring. Det er ude i klubberne, at det skal blomstre, siger Jør-gen Kilsgaard, fuld af op-timisme.

- Nu giver vi det en chance sammen med klubberne.

Rent økonomisk ar-bejdes der med flere for-skellige økonomiske mo-deller. Lige nu deles udgifterne mellem for-bundet, klubberne og den kommune, hvor kraftcen-tret er blevet etableret.

KRAFTCENTRE MEDSTORE MULIGHEDERNu er det også lykkedes at få skabt et kraftcenter for de alpine skilø-bere i form af Alpint Kraftcenter Danmark. I langrend har man allere-de flere års erfaring med et kraftcenter. I begge lejre håber man på at få succes med den øgede fokus på de unge talenter. Måske kan det også ende med et samarbejde mellem de to kraftcentre

K

27SKIFORBUND

- Vi kan måske også arran-gere fælles ture, så der også bli-ver et godt socialt sammenhold. Men det vil nok kræve lidt ben-arbejde, idet vi her i Holte har forsøgt at arrangere fælles ture med langrend og alpint. Det blev ikke en så stor succes, fordi vi her taler om to forskellige kul-turer, fortæller Henrik Oksholm.

Tre gange om ugen er der fy-sisk træning i Holte, og det til-bud har en del af de unge løbere taget godt imod. Tilbuddet er i øjeblikket mest udbygget i Kø-benhavn, men det er planlagt også at etablere et tilsvarende træningstilbud i Jylland om-kring Århus og Hobro. Århus skiklub tilbyder dog allerede i dag barmarkstræning en gang om ugen sammen med Hobro skiklub.

- Det er dejligt at se så mange til træning, men der er da sta-dig plads til mange flere, smiler Henrik Oksholm, der har mange planer for det nye center.

Tættere samarbejde- Vi skal i langt højere grad ud-nytte, at vi ikke har særlig langt til sne i det sydlige Sverige. Val-låsen ligger kun 100 kilometer fra København. Et sted som Ulri-cehamn på højde med Göteborg er også inden for rækkevidde, og det gælder også fra Jylland via færge fra Grenå. Her vil det være oplagt at lave et samar-bejde med svenskerne. Samtidig er der gode indendørs trænings-muligheder omkring Hamburg og Oslo er ganske tæt på for både jyder og Københavnere. Og i vir-keligheden skal vi ikke være så kede af, at vi i Danmark har så lidt sne. På den måde bliver der også skabt et godt socialt sam-menhold på de mange ture til udlandet, lyder det fra Henrik Oksholm.

- Det er en meget vigtig op-gave for det Alpine Kraftcenter i samarbejde med skiklubberne at rekruttere flere udøvere til sporten. De mange spændende tilbud fra klubberne skal gøres synlige og tilgængelige for alle skiløbere, som har mod på at forsøge sig med alpin konkur-rencesport, supplerer Henrik Oksholm.

Om centeret:

Er lige startet op. Indtil den stiftende generalforsamling har det været med Henrik

Oksholm som projektleder. Alt tyder dog på, at han også fort-sætter som projektleder efter generalforsamlingen.

Klubberne Holte IF, skiafde-lingen, Hobro SkiKlub, Aarhus Skiklub, Skiklubben Hareskov og CARC er i samarbejde med Danmarks Skiforbund gået sam-men om etableringen. Kraftcen-tret dækker hele Danmark.

I Holte er der etableret fy-

sisk træning tre gange om ugen, og der er også et tilbud på vej omkring Århus/Hobro. Alle skiklubber med alpine aktivi-teter under Danmarks Skifor-bund er velkomne til at blive medlemmer i kraftcentret og deltage i træningsaktiviteterne både i Danmark og på sne i ud-landet.

Der arbejdes på at få skabt andre udviklingsmuligheder for de unge, så man ender op med at få flere dygtige løbere.

Udviklingen af trænere er også vigtig, og her er man i gang med at opbygge en trænerbank.

Alle turene er åbne for alle.I øjeblikket er der 16 danske

alpinløbere med FIS licens, og det antal ser man gerne forøget med yderligere. Samtidig til-stræbes det at støtte klubber-nes rekruttering af nye konkur-renceløbere samt at deltagelsen af klubber og løbere til de dan-ske alpine konkurrencer for-øges. Både top og bredde skal vokse.

Kraftcentret er stiftet i Ru-dersdal Kommune, og der arbej-des på at sikre sig støtte fra kom-munen.

Den unge FIS løber Mark Staunsager løfter vægte under kyndig overvågning af træner Helle Clausen. Langrendsløberen Mads Berthelsen i aktion under ungdoms OL.

Om centeret:

Blev startet tilbage i 2009 af Mogens Wonsyld. Er si-den efteråret 2014 blevet

styret af Lasse Mølgaard-Niel-sen fra Københavns skiklub.

Der er tale om et samarbejde mellem Danmarks Skiforbund og Københavns Skiklub, som også gælder den økonomiske del af satsningen.

Målsætningen er at skabe en platform for en fælles fysisk træning, og en bedre mulighed for at skabe en bedre rekrutte-ring af de unge skiløbere.

Kraftcentret skal være med til at styrke ungdomsarbejdet.

Her i 2015 deltager 8-10 lø-bere på ungdomsholdet, mens man har 15 med til børnetræ-ning.

Man træner ofte i Danske Studenters Roklubs lokaler, og der er ansat 3-4 trænere.

ALPINT KRAFTCENTER DANMARK

KRAFTCENTER LANGREND

U-16 løberen Ida Brøns i slalombanen i Andorra.

28 SKIKLUB

Tekst: Erland Kongsdal PedersenFoto: Privat

olte Idrætsforening Skiafdelingen, som også er kendt som Holte Skiklub, blev

stiftet 28. april 1955.I årene inden opstarten i 1955

stillede de lokale skiløbere fra Holte området op i skikonkur-rencer som medlem af Køben-havns Skiklub i både langrend og skihop.

Skihop var på det tidspunkt et stort hit blandt de unge men-nesker, og det var ikke så mær-keligt, da man jo havde det lands-kendte skihop Holtekollen beliggende i Geels Skov.

Holtekollen var dengang ejet og passet af Københavns Skik-lub, og specielt i halvtredserne blev det gjort kendt også uden for landets grænser. Vinter OL i 1952 fandt sted i Oslo, og det lykkedes efterfølgende at skaffe adskillige af de udenlandske hop-pere til Holte. Det betød også, at der blev sat tilskuerrekord med 30.000 betalende.

Op i tresserne forfaldt hop-stilladserne, hvorefter Holte Skiklub overtog resterne, men blot for at rive hele stilladset ned. Her forsvandt der virkelig noget danmarkshistorie.

På initiativ af bl.a. den lokale vognmand Ove M. Pedersen blev der bygget et nyt og mindre ski-hop.

Svigtende interesseDer blev afholdt op til flere hop-konkurrencer på det nye hop, men samtidig måtte man også erkende, at færre havde lyst til at dyrke denne sportsgren, og det hang måske også sammen med, at der kom flere snefattige vintre.

I 2006 blev de sidste rester af skihoppet fjernet og skibakken eksisterer ikke længere som hop-bakke.

Tilbage til starten i 1955 blev der også afholdt langrendskon-kurrencer i Rude Skov, og det var både Kreds- og danske me-sterskaber.

På langrendssiden blev Holte Skiklub landskendt for Holte Rendet. I 1982 deltog 930 lang-rendsløbere, og så mange har hverken før eller siden deltaget i en dansk skikonkurrence. Lø-bet foregik på Søllerød Golfbane, som er en del af Søllerød Natur-park.

Efter en pause fra 1987 blev

løbet genoptaget i 2011, og for første gang på Hørsholm Golfbane.

Hørsholm Golfbane havde året før åbnet op for, at der kunne præ-pareres langrendsspor på deres areal, som består af i alt 27 huller.

Med stor økonomisk støtte fra Nordea-fonden blev der indkøbt et større parti af ski, som skulle bruges til udlejning. For-målet var, at man skulle have endnu flere danskere ud på ski, uden at det skulle koste en formue.

Udlejningen har ind-til nu været en stor succes, selv om der til tider har været mangel på sne.

Vores langrendsløbere har deltaget i mange natio-nale konkurrencer, og ved de danske mesterskaber er det indtil denne vinter ble-vet til 629 medaljer i alt. En del af dem har været af guld.

Holte har også været stor-leverandør af løbere, som del-tog ved Verdensmesterska-berne i langrend.

Fornemt besøgRulleskitræning kom på klub-programmet allerede for mange årtier siden.

Det første danmarksmester-skab i rulleski, var i 1990, og det var med Holte som arrangør.

Siden 2006 har Holte arran-geret de lange DM distancer. Det første år i Sigerslevøster, og fra 2007 er det hvert år foregået på Hørsholm Kongevej i Holte.

Ved DM stævnet i 2010 fik man overtalt Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til at skyde løbet i gang, og senest fik sportens minister Marianne Jelved fornøjelsen af at skyde lø-bet i gang. Begge gange var det nogle af skiklubbens medlem-mer, som havde kontakterne i orden.

Når man taler om rulleski-løb, må man heller ikke glemme, at Holte Ski igennem tiderne har fået hele to junioreuropamestre. Først var det Troels Halfeld Niel-sen, og senere Sebastian Søren-sen. På stafethold opnåede de begge også VM medaljer til Dan-mark.

En anden milepæl i skiklub-bens historie er Danmarks før-ste lysløjpe, som blev opført i Rude Skov.

Det var skiklubben som tog initiativet til lysløjpen, som kunne indvies den 16. februar 1973.

Lysløjpen blev senere re-noveret over flere omgange. I 2006, blev der gravet 239 lamper ned i jorden. Det fy-siske arbejde blev udført af medlemmer fra skiklubben under ledelse af Ove M. Pe-dersen og Ebbe Holm. Ruders-dal Kommune betalte for kab-ler og lamper. Det samarbejde fik skiklubben stor ros for.

Første OL deltagerMan skulle helt hen til året 1970, før man fik startet en alpinafdeling op.

Adskillige gange har klub-ben arrangeret alpincups. I de første mange år var det ved Holtekollen og Høje Sandbjerg. Det er senest fore-gået på Vallåsen, som er ble-vet et fast træningssted om fredagen.

I flere år har Holtes al-pinløbere gjort sig godt be-mærket ved de alpine kon-kurrencer, hvor man har hjemtaget mange medal-jer.

Det helt store øjeblik for klubben kom i 1992, hvor Nils Gelbjerg-Han-sen blev udtaget til vin-

ter OL i Albertville. Nils var den første danske alpinløber, som deltog ved et vinter OL.

Holte Skiklub har gennem årene haft et stort hold af frivil-lige og dygtige ledere, som er medvirkende årsag til, at klub-ben er nået så langt. Mange an-dre klubber udviser også en dyb respekt for klubbens arbejde.

Klubben har endvidere leve-ret adskillige folk til Skiforbun-dets bestyrelse og diverse ud-valg.

I anledning af skiklubbens 50 års jubilæum blev der skre-vet en historiebog, som kan læ-ses på hjemmesiden.

I forbindelse med det nye ju-bilæum, kommer der et tillæg til historiebogen. Det omhand-ler tiden fra 2005 til 2015.

Skiklubben havde også den ære i 2012, at få et afsnit med i den årlige historiebog Søllerød-bog. Dette afsnit bliver også lagt på hjemmesiden i forbindelse med jubilæet.

Følg med på www.holteski.dk og Facebook: Holte Ski

6 0 Å R S J U B I L Æ U M :

HOLTE SKIKLUB BAKKESOP AF MANGE FRIVILLIGE

Skihopkonkurrence på Holtekollen 8/2-1970

Herover: Rudegård Stadion 1966. Fra venstre Käthi Perch Nielsen, Juliane Egede Hennings, Liselotte Frandsen. De vandt DM langrend i stafet, som fandt sted i Rude Skov.

Til højre: Nils Gelbjerg-Hansen OL del-tager i Albertville 1992.

Herunder: År 2011 Holte Rend på Hørsholm Golfbane.

H

fjelleventyr på skiMeld deg på nå! se www.birkebeiner.noreserverte plasser for danske skiløpere

Rena – Lillehammer, Norge, 54 km21. mars 2015

for ytterligere info www.birkebeiner.no eller jean@birkebeiner.no

Birkenpakke:fredag; overnatting Rena Skole

lørdag; startnummer, overnatting Hunderfossen/Lillehammer

nok. 2200,-

ps: Rena og Lillehammer er tilgjengelig med tog fra Oslo og Gardemoen. Ta med sovepose.

info: jean@birkebeiner.no

30 TRÆNING

Af Anja Bolbjerg Foto: anjabolbjerg.com

Denne gang skal vi kigge på udstræk-ning. Det bliver ofte diskuteret, hvor-vidt man skal strække ud eller ej, og

der er god grund til forvirringen. Det for-holder sig nemlig sådan, at muskler både har en stabiliserende og en mobiliserende funktion. Hvor bevægelig kan være det op-timale i et led, kan stabilitet være priori-teten i et andet. Her kan du læse lidt om, hvad udstrækning kan gøre for mekanik-ken og sammenhængen med skiløb.

ALPIN SKI FITNESS:

Udstrækning

MUSKLERNES FUNKTION:

Se Anja’s videoer med skiøvelser:

www.anjabolbjerg.com

Om Anja Bolbjerg:

■ Anja Bolbjerg har haft en international skikarrierre på over 20 år. Den har bl.a. budt på en world cup sejr i pukkelpiste, to OL-finaler og en “bonus-karriere,” som hun kalder det, på den prestige-fyldte Freeride World Tour (ekstremt off piste skiløb). Netop træningen udenfor pisterne har været altafgørende for at Anja i en alder af 39 år kunne kvalificere sig til en plads i top 10 på Freeride World Tour’en. Hun har desuden medvirket i flere skifilm og lavet træningsdvd’en “Tyvstart på Ski.”■ Anja er uddannet civilingeniør og certificeret personlig træner. Hun har hjulpet mange andre elite-atleter med komme i top-form og med til OL i både London 2012 og Sochi 2014. Af vintersportsatleter kan nævnes vinderen af den samlede world cup 2010 og verdensmester 2011 i pukkelpiste, Guilbaut Colas fra Frankrig og vinderen af Freeride World Tour’en i 2014 Emilien Badoux fra Schweiz.■ Til dagligt driver Anja virksomheden Bolbjergs Boost, som er hendes motivationssystem for virk-somheder, som gerne vil hjælpe deres medarbejdere med at få plads til sundhed i hverdagen på en sjov måde med god stemning. Anja’s ski-videoer kan ses på www.anjabolbjerg.com, og du kan se mere om hendes medarbejdersundheds-løsninger på:

www.bolbjergsboost.com

STABILISERINGDen stabiliserende funktion bruges til at undgå, at led-det kommer ud i en yderstilling, hvor væv eller knogler kan komme til skade. Musklerne besidder små recep-torer, som opfanger hvis dette er ved at ske, så de kan reagere og holde igen. Hvis musklerne er blevet vant til at være inaktive og er blevet slappe, reagerer de ikke ligeså godt. De har naturligvis heller ikke samme styrke at sætte ind med. Det er derfor vi har haft styrketræning på programmet siden efteråret. Vi har navnlig haft fokus på at styrke omkring knæene og lænden, som er de mest udsatte på ski. Det samme princip gør sig gældende for alle andre led, som for eksempel skuldre og ankler.

MUSKULÆRE UBALANCERHvis der er muskulær ubalance omkring et led, således at musklerne på een side af leddet er uforholdsmæssigt meget stærkere og strammere, så kan de overtrumfe musklerne på den anden side, og dermed trække spæn-ding i leddet. Det kan nemt føles som ledsmerter, men udstrækning vil her i mange tilfælde kunne udbedre smerterne. I sværere tilfælde kan behandling af det bløde væv og genskabelse af muskulær balance dog være nødvendigt.

AFLASTNINGUdstrækning omkring et led kan også hjælpe med at aflaste stress på de omkringliggende led. Hvis man for eksempel er meget stiv mod rotation i den øvre del af ryggen, hvilket er yderst almindeligt, så vil nakke og lænd være mere udsatte for at komme i en uheldig yder-stilling, fordi al bevægelsen så vil foregå her. Specielt hvis man befinder sig i en roteret stilling med belast-ning, som man gør på ski.

BEVÆGELIGHEDEndelig kan der være bevægelser, som man gerne vil kunne udføre, som kræver en del smidighed. Her har udstrækning selvfølgelig også en effekt. I skiløb er det især nyttigt med smidighed på ydersiden af hofter og overkrop. Det er også vigtigt med en vis rotationsbevæ-gelighed, så man ikke kører rundt som en stiv robot men kan udnytte svingene bedre. Nedsat bevægelighed kan være forårsaget af stramt væv i en muskel, men også af adhærencer muskler og andet væv imellem. Det er en form for indre gnidningsmodstand som ofte findes der, hvor muskler krydser hinanden eller ligger lag på lag.

SUPPLEMENTER TIL UDSTRÆKNINGDet kan være svært at fjerne med almindelig udstræk-ning. Der kan man med fordel gå til en god behandler, eller prøve sig frem med en roller (se billedet). Hvis man for alvor vil slippe af med nogle af de spæn-dinger og bevægeligheds-indskrænkelser man går rundt med, kan yoga også gøre en stor forskel. Man skal blot dyrke det regelmæssigt.

PROGRAMDer kan således være mange gode grunde til at stække ud. Jeg har derfor her valgt en række øvelser, som jeg synes er specielt vigtige for skiløb.Lad os starte med den sværeste, og for de fleste mest ømme del. Båndet på ydersiden af låret. Hvis du lige er kommet hjem fra skiferie, er det højst sandsynligt godt strammet op.

SKUMRULLE YDERSIDE: Brug en rulle af hårdt skum, en tennisbold, en kagerulle eller andet som du kan rulle på. Læg rullen under ydersiden af låret og rul op og ned ad låret ved at vugge forsigtigt hen over rullen/bolden. Justér trykket på rullen ved at have mere eller mindre vægt på armen.

1

31TRÆNING

8

9

2

5

3

6

4

7

HÆNGEBRO YDERSIDE: Læg dig på siden og løft dig op på strakt arm i en sidebøjning, hvor du bruger tyngdekraften til at hive nedefter i hoften, og mærke et stræk på ydersiden.

ROTATIONLæg dig på ryggen og bøj knæene op så fødderne er i gulvet. Læg det en knæ over det andet og stræk armene ud til siden. Lad herfra knæet falde ned til den modsatte side af det øverste knæ, og kig over mod modsatte hånd. Fokusér på at holde skuldrene i jorden og lade rotationen ske så højt oppe i ryggen som muligt, og mindre nede i lænden. Nogle vil mærke strækket mest oppe i brystmuskulaturen, andre længere ned over hofterne, afhængigt af hvor man er mest stram.

HASERStil dig med samlede ben, gerne lidt bøjede, hvis du er meget stram bag på lårene. Bøj dig herefter forsigtigt forover, til du mærker et stræk på bagsiden. Du kan evt. stille dig foran et trin, så du kan støt-te hænderne her, hvis du ikke kan nå jorden. Du kan også prøve at krydse det ene ben ind foran det andet og bøje dig forover, let modsat det bagerste ben. Det lægger strækket lidt mere på ydersiden.

HOFTEBØJERESæt den ene fod foran kroppen, og den anden bagved. Bøj ned i knæene og hold brystet oppe. Hvis du kan, så sæt knæet i måtten, og pres hofterne ind under dig. Mærk strækket foran på hoften. Hvis du vil have forsiden af låret med, kan du prøve om du kan fange din bagerste fod. Det er lidt mere kompliceret, og skal gøres forsigtigt. Du kan evt. gøre det foran et trin og så lade den bagerste fod hvile på trinet, i stedet for at fange den med hånden.

HELE RYGGENStil dig på hug uden at bøje helt ned i knæ. Før hænderne sammen foran kroppen og flet fingrene. Stræk armene så langt du kan frem foran kroppen, og sæt dig så langt tilbage du kan uden at falde bagover. Mærk strækket langs hele rygsøjlen og ude på “vingerne.”

LÆNDSæt dig ned med benene frem foran dig. Bøj det ene ben, så foden rører indersiden af det andet knæ. Bøj dig herefter forsigtigt forover skråt over mod det strakte ben, eller få en til at trykke dig meget forsigtigt den vej, hvis du ikke kan komme derud, hvor tyngdekraften hjælper dig nedefter. Du vil mærke et stræk i den side af lænden (og muligvis også den balle), hvor benet er bøjet.

BALLERSkumrulle: Brug en rulle af hårdt skum, en tennisbold, en kagerulle eller andet som du kan rulle på. Læg rullen under ballen og rul op og ned ad låret ved at vugge forsigtigt hen over rullen/bolden. Justér trykket på rullen ved at have mere eller mindre vægt på armen.

BALLE-STRÆK

Stående, læg den ene ankel på kors over det modsatte knæ. Bøj let ned i det ben du står på, til du mærker et stræk i ballen. Støt dig evt. til noget for balance.

32 VIN

AF KIRSTEN FICHFOTO: CASTELLO DI VERRAZZANO

Byen Greve i Toscana (som i øvrigt er ven-skabsby med Greve i Danmark) ligger ca. 30

km. syd for Firenze og har en lang tradition for at være fe-rieområde og spisekammer for de rige og adelige fra denne be-rømte by. Det, der som udgangs-punkt var en søvnig lille pro-vinsby, udviklede sig i middel-alderen til en travl markedsby for de stadig flere slotte, land-brug og villaer i området. Fi-renzes rige adelige opførte nem-lig her smukke villaer med til-hørende landbrug for at kunne forsyne sig selv med første klas-ses landbrugsprodukter til de-res fine middagsselskaber i Fi-renze. Så kunne de diske op med de mange specialiteter, som Greve området i dag sta-dig er berømt for: den krydre-de olivenolie, de fantastiske pølser lavet på vildsvin, hon-ning, trøfler, chianti-vineddi-ke, for slet ikke at tale om den søde Vin Santo og skønne Chi-antivin.

Vinslo t s iden 700- t al le t Slottet Verrazzano troner højt over Greve dalen, hvilket en-gang var af afgørende militær betydning. Allerede i oldtiden var dette et militærfort, før det kom i Verrazzano-familiens ejerskab i 700-tallet. Denne fa-milie holdt fast lige til 1817, hvor familien uddøde. Men ikke uden at efterlade sig spor i ver-denshistorien – det var en Gi-ovanni Verrazzano, der som opdagelsesrejsende først kort-lagde New York bugten i 1500-tal-let, hvorefter han desværre blev ædt af kannibaler på en lille vestindisk ø. I dag er han udødeliggjort på to måder: Dels er det hans kontrafej, der kig-

ger på dig fra Verrazzanos vin-flasker, og dels er en af de stør-ste broer i New York opkaldt efter ham. I 1958 overtog fa-milien Cappellini slottet og før-te det tilbage til dets tidligere storhed gennem et omfatten-de restaureringsarbejde og ved at omlægge landbruget ud fra en gammel model.

Guldmedalje for vinturisme I dag er Verrazzano slottet uden tvivl et af de førende vinslotte i Chianti Classico området, og selv om det ligger afsides, er det en stor turistattraktion. Mange amerikanske turister kommer for at se fødestedet for den berømte Giovanni Verraz-zano, men slottet er en tur værd i sig selv. Familien Cap-

pellini har forfinet begrebet rundvisning, så du nu ikke bare kan komme og smage vi-nen i vinkælderen fra det 16. århundrede, men også får en forrygende historisk rundtur samt mulighed for at klø de lo-kale vildsvin bag ørerne, før du indtager en lækker frokost eller middag med kød fra sam-me dyr. Faktisk har Cappelli-nierne været så gode til det, at de i 2012 fik guldmedalje for ”Best of Wine Tourism” i kate-gorien ”innovative oplevelser inden for vinturismen”. Og hvis du falder fuldstændig for slot-tets ældgamle charme, er der også mulighed for at overnat-te i et lille gæstehus ca. en km. derfra, men med forplejning på selve slottet.

HISTORISK VINSLOT MIDT I FIRENZES ”SPISEKAMMER”Slottet Verrazzano troner over den historiske by Greve i Toscana. Her venter der ikke blot en unik ferieople-velse, men også et strejf af historiens vingesus, når 1500-tallets opdagelsesrejsende Giovanni Verrazzano kigger på dig fra slottets vinetiketter. Han opdagede New York bugten og blev siden ædt af kannibaler.

Et udvalg af slottets mange skønne produkter kan bl.a. købes i Firenze.

Slottet Verrazzano i Toscana kan spore sin historie tilbage til etruskerne.

1 32 4

1

2

3

4

Castello di Verrazzano, Bottiglia Particulare 2011, Supertoscaner70% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon. Intens duft med rød frugt, vanilje og eg. Koncentreret og harmonisk smag med noter af sød frugt, silkebløde tanniner og en svag baggrund af eg og vanilje.Pris: 300 kr. / 290 kr. v/ køb af 6 fl.

Castello di Verrazzano, Chianti Classico 2012En flot vin med stor duft af violer, bær og let krydderi. Smagen er med stor fylde og der er flot sammenhæng mellem frugt og tannin.85% Sangiovese druer, 10% Canaiolo/Mammolo og 5% Trebbiano. Pris: 129 kr. / 110 kr. v/ køb af 6 fl.

Castello di Verrazzano, Rosso di Verrazzano 2013Attraktiv, behagelig vin, velegnet til moderne “fusions-køkken”. God intensitet med noter af blomster og røde frugter. Kan drikkes nu, men også lagres 2-6 år. Pris: 75 kr. / 65 kr. v/ køb af 6 fl.

Castello di Verrazzano, Chianti Classico Riserva 2011Produceres kun i topårgange og er en af de mest repræsentative vine for slottet. Aroma af kirsebær og vild frugt med noter af kanel og peber. Lang, dyb eftersmag med bløde integrerede tanniner. Pris: 229 kr. / 200 kr. v/ køb af 6 fl.

Fakta:• Se mere om slottet og bestil

rundvisning eller overnatning på www.verrazzano.com.

• Cappelini-familien ejer også den kombinerede vinbar og bageri i Firenze kaldet ”Can-tinetta”, hvor du kan smage og købe løs af deres skønne produkter. Den ligger på Via dei Tavolini 18 og ledes af Cappellini-datteren Laura Cappellini.

• I Danmark kan vinene fra Verrazzano købes hos Holte Vinlager.

33BILER

Af Morten Christensen Foto: Mazda

ommende Mazda2-købere kan vælge mellem fire moto-rer, tre benzin- og

en dieselmotor, der alle har 1.5-li-ter slagvolumen. Benzinmoto-rerne yder henholdsvis 75, 90 og 115 hk, mens dieselmotoren har 105 hk. Derudover er der tre ud-styrsniveauer, Core, Vision og Optimum. Antallet af døre skal man ikke tage stilling til, den nye Mazda2 er altid 5-dørs.

Priser fra 129.990 kr.Priserne begynder ved 129.990 kr. for en Mazda2 1.5 Core med 75 hk, 152.990 kr. for en Mazda2 1.5 Vision med 90 hk og 194.990 for en Mazda2 1.5 Optimum med 115 hk. Dieselmodellen med 105 hk introduceres i august til pri-ser fra 182.490 kr. med Vision-udstyr.

Teknik fra Mazda3 og Mazda6Den nye Mazda2 udmærker sig i denne klasse ved ikke at være

baseret på sin forgænger men i stedet på SKYACTIV-teknolo-gierne fra de større Mazda3 og Mazda6. Det gælder blandt an-det benzinmotorerne, der har et ekstremt højt kompressionsfor-hold til gavn for en meget ren forbrænding, et godt kraftover-skud og et lavt brændstofforbrug. Mazda2 med benzinmotor kø-rer således op til 22,2 km/l ved blandet kørsel.

Dieselmotoren er helt nyud-viklet og debuterer i Mazda2 i august i år. Den har et for en die-selmotor meget lavt kompressi-onsforhold, hvilket er med til at gøre den meget effektiv og støj-svag, og så er den usædvanligt omdrejningsvillig. Med denne motor kører Mazda2 op til 29,4 km/l ved blandet kørsel.

Stærk og letMazda2 har også arvet en meget stærk og let karrosseriopbygning med en udbredt brug af højstyr-kestål fra sine større søskende. Hertil kommer et stort udvalg af avanceret sikkerhedsudstyr, der kan leveres til Mazda2 alt

efter udstyrsvariant. Det bliver blandt andet muligt at få sin Mazda2 leveret med blindvin-kelalarm, autobrems, vejbane-assistent og fjernlyskontrol, og som noget unikt i klassen kan Mazda2 også fås med avanceret udstyr som Full LED-forlygter og et head-up-display.

Som en større bilMan kan med få ord beskrive den nye Mazda2 som en me-get voksen bil i et kompakt for-mat. Mazda har gjort meget ud af skabe en bil, der både er dy-namisk og let at håndtere i byen samt komfortabel og stabil ved hurtig motorvejskørsel.

Kabinen er et rart sted at op-holde sig, og det bidrager også til fornemmelsen af at køre en større bil. Der er anvendt mate-rialer af høj kvalitet, og det er let for selv store personer at ind-tage en behagelig kørestilling. Det skyldes blandt andet, at for-hjulene er rykket fremad, så der er særligt god plads til benene, og at rattet kan justeres både op og ned samt ind og ud.

Den nye Mazda2 kan ople-ves hos de danske Mazda-for-handlere fra midten af april for benzin-udgavernes vedkom-mende. Dieseludgaverne kom-mer til i august.

DEN NYE MAZDA2

EN VOKSEN BIL I KOMPAKT FORMATMazda afslører nu modelprogrammet og priserne for den nye Mazda2, der introduceres i april.

K

34 HISTORISK

(Udddrag af bogen)

DE VIGTIGE KONTAKTER

S vend var god til at skabe kontak-ter, og det var en evne han brugte til at knytte tætte bånd til de nor-

ske landsholdsløbere. Han trænede og rejste med dem, og på de lange bilture kom han helt tæt på løberne. Den dob-belte olympiske mester, Harald Grøn-ningen, var en af dem, Svend kom tæt-test ind på livet af.

”Dengang bestod den norske lang-rendselite af folk fra landet. Mange af dem arbejdede i skoven om somme-ren og løb på ski om vinteren, så de fleste havde en beskeden skolebag-grund. Jeg underviste dem i matema-tik, fysik og kemi om aftenen på træ-ningssamlingerne. Desuden hjalp jeg trænerne med rådgivning inden for skismøring. Det lyder måske under-ligt i dag, hvor alle store skinationer har eksperter ansat til at håndtere hol-dets smøring, men sådan var det ikke dengang. Jeg havde studeret og ekspe-rimenteret med smøring og havde op-bygget en viden, som nordmændene også kunne drage nytte af. Til mod-ydelse fik jeg altid lov til at være med på deres træningslejre”.

Som sparringspartner i den fysi-ske træningsplanlægning brugte Svend ofte hjertelægen og vennen, Peter Schnohr. De gamle træningsdagbøger afslører, at Svend allerede som dreng trænede meget. Da han var 16 år løb han 160 km om ugen. Han meldte sig ind i AIK for at finde træningspart-nere. Han troede, at AIK var en aka-demikerklub, men det viste sig at være Arbejdernes Idræts Klub.

”Jeg havde heldigvis ikke lavet or-

dentlig research, for i AIK fandt jeg lige præcis det, jeg havde brug for: De-dikerede og seje løbere, som havde et fantastisk træningsmiljø og fælles-skab. Jeg løb både hækkeløb og 3000 meter forhindringsløb, men det var i marathon, jeg fik størst succes. Jeg var tæt på at indløse billet til OL 1964 i Tokyo, men en forvredet ankel stop-pede mig ”.

DM i marathon åbnede døren til Vinter OLDer lå taktiske overvejelser bag Svend Carlsens satsning på marathon. Disci-plinen var i starten kun et redskab på vejen mod vinter OL i langrend.

”Allerede i slutningen af 1950’erne drømte jeg om at deltage i vinter OL. Lidt naivt håbede jeg på at kvalificere mig til vinterlegene i Squaw Valley, Californien, i 1960. Men det lykke-des ikke at få Dansk Olympisk Ko-mité (DOK) i tale. Derfor overvejede jeg nøje, hvordan jeg kunne overbe-vise komitéen om, at skiløbere var se-riøse idrætsudøvere. Jeg tænkte på marathon som en løftestang i det idrætspolitiske spil. Hvis jeg igennem marathon kunne overbevise DOK om, at jeg var i god form, så kunne jeg må-ske få en reel dialog med dem om Vin-ter OL. Derfor stillede jeg op i DM marathon i 1963. Det viste sig, at min form var god nok til at blive Dan-marksmester, hvilket åbnede dørene til DOK’s forhandlingslokale. Her fik jeg en konkret kvalifikationsaftale på plads. Dermed var det politiske tov-trækkeri slut, og jeg vidste, hvad jeg skulle præstere i vinteren 1963/64 for at komme med til OL i Innsbruck”.

Svend kunne på det tidspunkt fuldt ud matche de norske løbere i fysisk forstand, og på det taktiske plan var han dem overlegen. I kraft af sin op-vækst i Danmark var han imidlertid bagud, når det handlede om teknik og skiføling.

”Jeg kendte langrendsgamet inde-fra, og jeg vidste, at der blandt de nor-ske løbere eksisterede en uskreven af-tale om, at man i de norske løb helst skulle have en lokal vinder. I min snak med DOK udpegede jeg derfor kvalifikationskonkurrencerne ud fra min viden om, hvor de bedste norske løbere ville spare på kræfterne. Det var selvfølgelig en stor fordel for mig, og jeg levede derfor op til de aftalte krav. DOK valgte herefter at stille et tillægskrav: Jeg skulle vinde Lowlan-der Mesterskabet 1964 for at blive ud-taget til legene i Innsbruck. Uheldig-vis stillede briterne det år med deres professionelle skiskytter. Den stær-

SVEND CARLSENFORFULGTE SINDRØM OM OLTekst: Flemming VitusFoto: Polfoto

S kiavisen bragte i sidste num-mer et uddrag fra den nye spændende bog, som Henrik

Fritzen har skrevet i anledning af Danmarks Skiforbunds 75 års jubilæum den 23. november 2013.

Det store projekt er snart på gaden, men skiavisen har fået mulighed for at bringe yderligere to godbidder. Historien om Svend W. Carlsen er blot et uddrag fra bogen.

OM BOGEN

HISTORIER FRA SKISPORTENS VERDEN – Skiforbundet igennem 75 år

Udgiver: Danmarks Skiforbund

Fakta om forfatteren: ■ Født 1960, bosat i Holbæk

■ Læreruddannet fra Holbæk Semi-narium og kommunikationsuddannet fra Roskilde Universitetscenter

■ Arbejder som lærer på Holbæk 10. klassecenter

■ Arbejdede i Skiforbundets sekre-tariat 1991-2005

■ Alpin konkurrenceløber som ung – deltog i VM 1982 og i World Cup i samme sæson

■ Træner for nogle af de bedste danske alpine skiløbere i 1980’erne

■ Uddannet dansk alpin skilærer og norsk C-træner

■ Medlem af Skiforbundets Alpin-udvalg fra 1982-1989

SVEND CARLSEN

Svend var den førende danske langrendsløber i 1960’erne, som forfulgte sin drøm om at deltage i Vinter OL. Som en smagsprøve, bringes her et uddrag af Svend W. Carlsens fortælling. Vi kommer ind i historien, hvor Svend beskriver sine relationer til de norske landsholdsløbere, og om hans snørklede vej til Vinter OL.

Læs uddrag af bogen hér

35HISTORISK

keste brite, John Moore, hørte til ver-denseliten i skiskydning. Han viste sig som min hårdeste konkurrent, og han førte stort helt frem til den afsluttende stigning. Her fandt jeg mine sidste res-sourcer frem, og det lykkedes mig at vinde konkurrencen. Da jeg krydsede målstregen, besvimede jeg, og det va-rede et kvarter, før der kom liv i mig igen. Men målet var nået. Jeg blev ud-taget til OL i Innsbruck. Mine præsta-tioner i OL konkurrencerne var des-værre ikke særlig gode. Kvalifikationen havde kostet for mange kræfter”.

Fra Innsbruck 1964 til Grenoble 1968OL 1964 var i lang tid Svends store mål.

Alligevel besluttede han sig for at fort-sætte langrendskarrieren efter hjem-komsten fra Innsbruck. Han define-rede OL 1968 som sit nye langsigtede mål. Samtidig etablerede han tandlæ-gepraksis i Hundige, hvor en dygtig medarbejder styrede forretningen, når Svend i vintermånederne opholdt sig i Norge for at træne eller konkurrere.

I 1960’erne fik han hård konkur-rence af de bedste grønlandske lang-rendsløbere. DM duellerne med Daniel Skifte var ofte så tætte, at de nemt kunne have vippet over til Daniels for-del. Senere kom Apollo Lynge frem som et stærkt grønlandsk kort. Han kvali-ficerede sig sammen med Svend til OL

1968. Apollo Lynge blev dermed den første grønlandske skiløber, der deltog i OL.

Under legene i Grenoble i 1968 fik Svend ligeledes følgeskab af sin davæ-rende kone Kirsten Carlsen, hvilket na-turligvis var en stor mediehistorie. Ved åbningsceremonien i 1968 fik det dan-ske par en helt speciel plads i historien.

”I Innsbruck i 1964 var jeg fanebæ-rer for det lille danske hold, som ud over mig selv bestod af skøjteløberen, Kurt Stille. I Grenoble i 1968 var Kir-sten fanebærer. Mig bekendt er Kirsten og jeg det eneste ægtepar i verden, hvor begge parter har været olympiske fane-bærere”.

Jeg kendte langrends-gamet indefra, og jeg vidste, at der blandt de norske løbere ek-sisterede en uskreven aftale om, at man i de norske løb helst skulle have en lokal vinder

- Svend W Carlsen

36 TELEMARKSKI

Af Henrik Fritzen

roels er fra Randers. Han fik sin debut som skiløber på en familieferie i Norge,

hvor han var fire år gammel. Forældrene havde udstyret ham med et par langrendsski, men det var ikke noget for den lille dreng, der allerede dengang var viljestærk og kompromisløs.

”Jeg blev sur, tog skiene af og gik hjem til fods igennem skisporet. Næste dag havde jeg alpine ski under fødderne”.

Familien fortsatte med at tage på alpine skiferier, og det varede længe, før Troels opda-gede, at der var noget, der hed telemarkskiløb. En af lærerne på hans efterskole var inkarne-ret telemarkskiløber, og han lok-kede Troels til at prøve.

”Jeg kunne godt fornemme på ham, at det var noget helt specielt at løbe telemark. Der-for bestemte jeg mig for at prøve, da jeg senere samme vinter var

på skiferie med mine forældre. Herefter overgav jeg mig fuldt ud til telemarkskisporten”.

DM vejen ind i konkurrencesportenDa Troels afsluttede sit efter-skoleophold, gik han i lære som tømrer, men telemarkskiløbet lå hele tiden i baghovedet på ham. En dag læste han tilfældigvis i et blad om DM i telemark. Det fik ham op af stolen. Der er ikke så langt fra tanke til handling hos Troels, så han meldte sig til mesterskaberne.

”Det blev en ualmindelig god oplevelse. Jeg endte vist som nummer elleve, men det vigtig-ste var, at der var en god stem-ning blandt deltagerne. Jeg følte mig hjemme, så jeg besluttede mig for at undersøge mulighe-derne for at dyrke telemark som en rigtig sport”.

For at komme mest muligt på ski aftalte Troels med sin mester, at han både kunne lægge al sin ferie i vinter-måne-derne og holde fri om manda-

gen, hvilket gjorde det muligt for ham at deltage i alle afdelin-ger af Norges Cup, som altid fandt sted på weekenddage.

”Da jeg var udlært, fik jeg en ny god ordning med min me-ster. Jeg tjente penge hele som-merhalvåret, hvorefter jeg brugte dem på mit skiløb om vinteren. I vintermånederne havde jeg base på Hafjell sammen med flere andre telemarkløbere. Der kunne være trangt i hytten, men vi havde stor gavn af hinanden både socialt og træningsmæs-sigt. Vi trak hinanden op”.

World Cup succes efter seriøs træningResultaterne blev gradvist bedre, men det var først da Magnus Wonsyld blev træner, at Troels erkendte, hvor meget sommer-træningen betød for hans præ-stationer om vinteren. Et af problemerne var, at Troels om sommeren arbejdede så mange timer for at tjene penge, at kva-liteten i træningen var for ringe.

”Da Magnus fik overbevist mig om, at jeg skulle have mere fokus på sommertræningen be-sluttede jeg mig for, at min ar-bejdsuge skulle reduceres. Min mester var endnu engang for-stående, så jeg fik lov til at gå ned på 24 timer om ugen fordelt på ugens første tre dage. Det gav et overskud til at træne. Da jeg samtidig begyndte at træne sam-men med min gode ven og hold-kammerat, Mathias Madsen, fik jeg pludselig meget højere kva-litet ind i min sommertræning”.

Troels fik sin belønning i 2008, hvor han to gange vandt sølvmedalje i World Cup. I tolv ud af femten World Cup afde-linger kørte han sig ind blandt de ti bedste. Ved World Cup af-slutningen i USA lå Troels num-mer et efter første omgang. I an-den omgang styrtede han fire porte før mål.

I efteråret 2008 belønnede Skiforbundet Troels med Årets Sportspris for hans fantastiske World Cup serie. Kort efter pris-uddelingen tog Troels afsted på ski igen. Han havde aldrig væ-ret i bedre form og selvtilliden var i top efter World Cup resul-taterne i 2008.

”Selv om formen var i top blev det en sæson, jeg helst vil glemme. På grund af skader og dårlig timing i mine hop ramte jeg slet ikke niveauet fra 2008. Jeg brændte for at komme helt til tops, og min form var god nok til det, men det lykkedes ikke for mig. Mentalt blev det en meget hård sæson”.

Skade førte til norsk trænerjobDe følgende år var præget af knæ-skader og operationer efterfulgt af genoptræning.

”I sommeren 2012 var jeg stadig ikke stærk nok i mit ene knæ til at gennemføre en ny satsning. I stedet søgte jeg job hos Norges Skiforbund. Det førte til en halvtidsstilling som ser-vicechef og hjælpetræner for det norske telemarklandshold. Si-deløbende gennemførte jeg et genoptræningsprogram, men det hjalp ikke. Knæet kunne ikke holde til efterfølgende intensiv træning. Jeg måtte se i øjnene, at min karriere som World Cup løber definitivt var forbi. Jeg kunne mærke, at jeg ikke læn-gere havde modet til at udfor-

dre skæbnen, og da lægerne en-tydigt anbefalede mig at stoppe, var den hårde beslutning i rea-liteten nem at træffe”.

I vinteren 2013/14 arbejdede Troels igen for det norske tele-markslandshold. Sammen med kæresten Anne Marit bosatte han sig i Oslo. Han registrerede sig som selvstændig tømrer, og havde let ved at finde arbejde.

Min samtale med Troels fin-der sted i maj 2014, og på det tidspunkt kan Troels fortælle, at han har fået endnu mere an-svar som træner.

”Jeg har lige skrevet under på en ny kontrakt med Norges Skiforbund. Nu er det ikke læn-gere som hjælpetræner. Jeg er blevet hovedtræner for det nor-ske landshold. Det er en ord-ning, som passer helt perfekt til mig. Jeg bryder mig ikke om ad-ministrativt arbejde. Det er jeg fri for, fordi den tidligere hoved-træner nu er sportschef med base hjemme i Oslo. Han tager sig af alt det administrative, mens jeg tager mig af selve træ-neropgaven. Det er en 70 % stil-ling, hvilket er den optimale løsning for mig. Jeg arbejder med telemarkskiløb, som jeg brænder for. Samtidig kan jeg blive ved med at arbejde som tømrer en del af året. På den måde bliver ingen af delene tri-vielt. Og hvis tømrerfaget på længere sigt skal sikre mig en fast indkomst, er det en god idé at fastholder kontakten til fa-get”.

Et skisma i konkurrenceskisportenI dag deltager ingen danskere i telemarkkonkurrencer på højt internationalt niveau. Da Troels startede for godt ti år siden, var der mange konkurrenceløbere i telemark. En efter en er de fal-det fra. Jo bedre de bedste løbere er blevet, desto sværere har det været at rekruttere nye løbere.

Troels har sammen med Ju-lie Duedahl, Magnus Wonsyld og flere andre kompetente tele-markskiløbere forsøgt at finde nye konkurrenceløbere på Tele-mark Forums årlige december-tur til Hemsedal, hvor flere hun-drede danske telemarkskiløbere er med. Indsatsen har desværre ikke medført tilgang til kon-kurrencesporten.

Troels har ikke glemt dansk skisport. Hvis der dukker nye danske konkurrenceløbere op i telemark, er han klar med råd og vejledning

Da vi slutter vores samtale, skal Troels videre til Barcelona. Her skal han – den nye hoved-træner for det norske landshold – som delegeret for Danmarks Skiforbund deltage i et møde i Det International Skiforbunds Telemark Komité.

TROELS TORE LARSEN VILD MED TELEMARKSKILØBETTroels har to gange stået på sejrsskamlen i en World Cup i telemark. Han er kompro-misløs i sin tilgang til skisporten, og der skulle et ødelagt knæ til at stoppe ham i hans jagt på en World Cup sejr. I dag er han norsk landsholdstræner i telemark og bor i Oslo med sin kæreste, der er tidligere norsk landsholdsløber

T

www.volkswagen.dk

up! fås kontant fra kr. 89.996 plus lev. kr. 3.780. Volkswagen Finans v/Nordania Finans A/S: take up! 1,0 60 hk 2d. Udb. kr. 21.000.

Det samlede beløb der skal betales udgør kr. 117.189 inkl. udb. Samlede kreditomk. kr. 23.410. Samlede kreditbeløb kr. 72.779. ÅOP 7,39%. Fast rente 1,5%.

Debitorrente 1,51%. Løbetid 96 mdr. Kaskoforsikring og betaling via Nets forudsættes. Tilbuddet gælder t.o.m. 30.04.15. Brændstofforbrug ved blandet

kørsel 23,8 – 24,4 km/l. CO2-udslip 95 – 98 g/km. A+ Bilen er vist med ekstraudstyr.

Den bruger et minimum af brændstof og er så kompakt, at den kan parkere på de pladser,

de f leste andre må køre forbi. Men samtidig har den en stor bils komfort, ydelse og sikkerhed!

Selv detaljer som City Emergency Break og original Volkswagen navigation er uden merpris.

Hvis du har brug for endnu en grund til at gøre up! til din bil, hvad så med denne her:

Nu kan du finansiere den fra under kr. 1.000,- om måneden.

Få en tur og oplev, hvor meget Volkswagen du kan eje for små penge.

Alle fortjener en Volkswagen

Nu kan den blivedin for under 1.000 kr. om måneden.

38 TV

13/03/2015 16:00 FREESTYLE: FIS World Cup fra Megeve, Frankrig Ski Cross Forskudt EUROSPORT 2 HD

13/03/2015 16:30 ALPINT SKILØB: World Cup fra Åre, Sverige Damer, storslalom, 1. løb LIVE/forskudt EUROSPORT HD

13/03/2015 17:00 SKISKYDNING: VM fra Kontiolathi, Finland Kvindernes stafet LIVE EUROSPORT HD

13/03/2015 18:30 ALPINT SKILØB: World Cup fra Åre, Sverige Damer, storslalom, 2. løb LIVE EUROSPORT HD

14/03/2015 09:15 ALPINT SKILØB: World Cup fra Kranjska Gora, Slovenien Herrer, storslalom, 1. løb LIVE EUROSPORT

14/03/2015 10:30 ALPINT SKILØB: World Cup fra Åre, Sverige Damer, slalom, 1. løb LIVE EUROSPORT HD

14/03/2015 11:00 FREESTYLE: FIS World Cup fra Megeve, Frankrig Ski Cross LIVE EUROSPORT 2 HD

14/03/2015 12:45 ALPINT SKILØB: World Cup fra Kranjska Gora, Slovenien Herrer, storslalom, 2. løb LIVE EUROSPORT

14/03/2015 13:30 ALPINT SKILØB: World Cup fra Åre, Sverige Damer, slalom, 2. løb LIVE EUROSPORT HD

14/03/2015 14:30 LANGREND: World Cup fra Oslo, Norge Herrer, 50 km, masse-start, klassisk stil LIVE EUROSPORT HD

14/03/2015 16:30 SKISKYDNING: VM fra Kontiolathi, Finland Mændenes Stafet LIVE EUROSPORT HD

15/03/2015 09:15 ALPINT: World Cup fra Kranjska Gora, Slovenien Herrer, slalom, 1. løb LIVE EUROSPORT

15/03/2015 10:30 LANGREND: World Cup fra Oslo, Norge Damer, 30 km, masse-start, klassisk stil LIVE EUROSPORT HD

15/03/2015 11:00 FREESTYLE: FIS World Cup fra Megeve, Frankrig Dual pukkel LIVE EUROSPORT 2 HD

15/03/2015 12:15 ALPINT: World Cup fra Kranjska Gora, Slovenien Herrer, slalom, 2. løb LIVE EUROSPORT

15/03/2015 13:30 SKISKYDNING: VM fra Kontiolathi, Finland Kvindernes massestart LIVE EUROSPORT HD

15/03/2015 16:00 SKISKYDNING: VM fra Kontiolathi, Finland LIVE EUROSPORT HD

18/03/2015 09:15 ALPINT: World Cup, Frankrig Herrer, styrtløb LIVE EUROSPORT HD

18/03/2015 11:00 ALPINT: World Cup, Frankrig Damer, styrtløb LIVE EUROSPORT HD

19/03/2015 09:15 ALPINT: World Cup, Frankrig Herrer, super-G LIVE EUROSPORT HD

19/03/2015 11:00 ALPINT: World Cup, Frankrig Damer, super-G LIVE EUROSPORT HD

19/03/2015 13:45 SKISKYDNING: World Cup fra Khanty Mansiysk, Rusland Mænd Sprint LIVE EUROSPORT HD

20/03/2015 10:15 ALPINT: World Cup, Frankrig Landsholds-event LIVE EUROSPORT HD

20/03/2015 13:30 SKISKYDNING: World Cup fra Khanty Mansiysk, Rusland Kvindernes Sprint LIVE EUROSPORT HD

21/03/2015 08:45 ALPINT SKILØB: World Cup, Frankrig Damer, slalom, 1. løb LIVE EUROSPORT HD

21/03/2015 10:00 ALPINT SKILØB: World Cup, Frankrig Herrer, storslalom, 1. løb LIVE EUROSPORT 2 HD

21/03/2015 10:30 SKISKYDNING: World Cup fra Khanty Mansiysk, Rusland Herrer, jagtstart LIVE EUROSPORT 2 HD

21/03/2015 11:45 ALPINT SKILØB: World Cup, Frankrig Damer, slalom, 2. løb LIVE EUROSPORT HD

21/03/2015 12:15 ALPINT SKILØB: World Cup, Frankrig Herrer, storslalom, 2. løb LIVE EUROSPORT HD

21/03/2015 13:15 SKISKYDNING: World Cup fra Khanty Mansiysk, Rusland Herrer, jagtstart Forskudt EUROSPORT HD

21/03/2015 13:45 SKISKYDNING: World Cup fra Khanty Mansiysk, Rusland Damer, jagtstart LIVE EUROSPORT HD

22/03/2015 08:45 ALPINT: World Cup, Frankrig Herrer, slalom, 1. løb LIVE EUROSPORT HD

22/03/2015 11:00 ALPINT: World Cup, Frankrig Damer, storslalom, 1. løb Forskudt EUROSPORT 2 HD

22/03/2015 11:30 ALPINT: World Cup, Frankrig Herrer, slalom, 2. løb LIVE EUROSPORT 2 HD

22/03/2015 11:45 SKISKYDNING: World Cup fra Khanty Mansiysk, Rusland Kvindernes massestart LIVE EUROSPORT HD

22/03/2015 12:45 ALPINT: World Cup, Frankrig Damer, storslalom, 2. løb LIVE EUROSPORT HD

22/03/2015 13:30 ALPINT: World Cup, Frankrig Herrer, slalom, 2. løb Forskudt EUROSPORT HD

22/03/2015 14:00 SKISKYDNING: World Cup fra Khanty Mansiysk, Rusland Forskudt EUROSPORT HD

OVERS IGTTV

Tina Maze

Makarainen

Schempp

Forhandler oplyses på tlf 45269100 og på www.swissmilitary.dk

Flagship Chrono

Herre. Chronograf.Safirglas. 10 atm.

Swiss Made2.900-

Flagship Lady

Dame. Safirglas. 10 atm. Swiss Made

2.200-

01341146 Ski Avisen.indd 1 11/03/15 15.13

Original Tilbehør

Tag godt imod vinterens udfordringer

Ski- og bagageboksEksklusiv tagboks med grå overdel og sider i sort højglans. Boksen er nem at montere på bilens tagbøjler, og den kan åbnes fra begge sider. Fås i tre størrelser.

Volumen 300 l 3.699 kr.Volumen 360 l 4.099 kr.Volumen 405 l 5.699 kr.

GummimåtterGummimåtter med perfekt pasform, så de beskytter din Audis tæppe og bund bedst muligt. Måtterne findes både til foran og bagved, er lette at rengøre og nemme at sætte fast. Gummimåtter fås til næsten alle modeller, fra Audi A1 til Q7.

Pris fra 349 kr. til 649 kr.

Isskraber med børsteIsskraberens lange skaft gør det let at nå hele ruden, og kombinationen af skraber og børste gør det nemt at fjerne både løs sne og is.

139 kr.

BagagerumsbakkeEn skræddersyet bagagerumsbakke be-skytter din Audi bedst. Bakken er vaskbar og robust, og den høje kant sikrer, at væske ikke kan løbe ud i bagagerummet. Bagage-rumsbakker fås til næsten alle modeller, fra Audi A1 til Q7.

Pris fra 749 kr. til 979 kr.

Vinteren er på vej og det giver udfordringer. Gulv-måtter og bagagerum skal stå imod både sne og sjap, og frosne ruder skal skrabes hurtigt og effek-tivt. Hvad med skituren, er der styr på snekæder og plads til udstyret? Det er der med Audi Original Tilbehør, for så kan du både gøre din Audi klar til ekstra bagage og beskytte den indvendigt med

smarte løsninger. Uanset hvad du har brug for af tilbehør, er det selvfølgelig skræddersyet til din Audi. Så kan du holde din Audi 100% original.

Her kan du se et lille udvalg af Audi Original Tilbehør. På audi.dk/ekstra kan du se det hele.*

* Alle priser er baseret på tilbehørsartikler til det nuværende Audi modelprogram.