SLAGELSE KOMMUNE TRAFIK OG PARKERING VED 2800 … · 2014. 9. 3. · adresse cowi a/s parallelvej 2 2800 kongens lyngby slagelse tlf +45 56 40 00 00 fax +45 56 40 99 99 www cowi.dk

http://projects.cowiportal.com/ps/a052147/Documents/3 Project documents/Parkeringstællinger/Notat vedr. parkeringsnormer01.docx

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A052147

DOKUMENTNR. A052147-01

VERSION 1.0

UDGIVELSESDATO 11. juni 2014

UDARBEJDET BIKT

KONTROLLERET RSAL

GODKENDT EBKN

SLAGELSE KOMMUNE

TRAFIK OG PARKERING VED SLAGELSE CAMPUS OG STATION

2/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE


INDHOLD

1 Indledning 3

2 Parkeringsundersøgelse 4

2.1 Nuværende kapacitet 5

2.2 Resultater 9

2.3 Sammenligning med p-undersøgelse fra 2008 12

3 Parkeringsnorm for Slagelse 12

3.1 Parkeringsnorm fra andre byer/campusområder 13

3.2 Cykelparkeringsnormer 14

4 Parkeringsbehov til Campus Slagelse 15

4.1 Cykelparkering ved Campus Slagelse 16

5 Parkeringsbehov ved Slagelse Station 16

5.1 Cykelparkering ved Slagelse Station 18

6 Konklusion 18

6.1 Parkeringsundersøgelse 18

6.2 Parkeringsnorm 18

6.3 Fremtidigt parkeringsbehov 18

7 Trafikale konsekvenser 20

7.1 Scenarier 21

7.2 Scenarie 1 23

7.3 Scenarie 2 24

7.4 Scenarie 3 25

7.5 Sammenfatning 26

8 Øvrige forhold 27

PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE


3/29

1 Indledning

I forbindelse med planlægning for en udbygning af Campus Slagelse er der foreta-

get vurdering af parkeringsforholdene og trafikforholdene efter udbygningen.

Vurderingen er gennemført i samarbejde med Slagelse Kommune og Gehl Ar-

chitects, der har ansvaret for udarbejdelse af en helhedsplan for Campusområdet.

Der forventes en udbygning af Campusområdet, således at det samlede bruttoeta-

geareal i fremtiden vil være ca. 30.000 m2 på Campusområdet mellem jernbanen og

Søndre Stationsvej, heraf er 2.200 m2 detailhandel, mens resten er til kontor og un-

dervisningsformål til Syddansk Universitet (SDU). Det forventede bruttoareal for-

ventes at fordele sig som vist i nedenstående figur.

Figur 1 Campus Slagelse – forventede udbygninger fordelt efter område. (Kilde: Gehl Architects).

I forhold til de enkelte faser forventes arealerne at fordele sig som angivet:

Område Areal m2 Total m

2

1 vest 7.360

1 midt 6.185

1 øst 5.876

19.421

2 8.100

27.521

3 2.400

29.921

Tabel 1 Forventet bruttoareal i de enkelte delområder efter udbygning af Campus Sla-

gelse

I dette notat vurderes, hvilket parkeringsbehov, der vil være i området efter udbyg-

ningen. Da der samtidig er en forventning om en væsentlig stigning af passagertra-

fikken til og fra Slagelse station indgår dette aspekt ligeledes i vurdering af det

samlede parkeringsbehov i området nord og syd for Slagelse Station.

Med udgangspunkt i det vurderede parkeringsbehov og den ekstra genererede trafik

foretages der beregning med trafikmodellen for Slagelse til vurdering af de trafika-

le konsekvenser ved udbygningen.



2 Parkeringsundersøgelse

Der er foretaget en parkeringsanalyse af Slagelse bymidte inkl. campusområdet.

Parkeringsanalysen er grundlag for en anbefaling af den fremtidige kapacitet i

campusområdet baseret på en undersøgelse af forskellige p-normer.

Der er foretaget parkeringstælling onsdag den 2. april 2014 kl. 15-17 og lørdag den

5. april 2014 kl. 11-13. Parkeringstællingen er foretaget på områderne markeret på

kortet nedenfor, som svarer til områder undersøgt ved en lignede undersøgelse i

2008. Det stiplede område "1a" indgår i denne undersøgelse, men indgik ikke i un-

dersøgelsen fra 2008. Området "1a" er en forlængelse af p-pladsen stødende op til

den vestlige del af område "1". Parkanter, som benytter p-pladsen på område "1",

tager sandsynligvis ikke højde for, om de parkerer på område "1" eller "1a".

Figur 2 Campus Slagelse og midtby inddelt i zoner.



5/29

Planen for Campus Slagelse er, at området syd for jernbanen indgår i campusområ-

det (markeret med rødt på Figur 3), mens området nord for jernbanen oftest benyt-

tes af kollektivt rejsende til/fra Slagelse Station (markeret med grønt på Figur 3).

Figur 3 Illustration af områdeafgrænsning af Campus Slagelse og pendler p-pladserne

til Slagelse Station. Tallene angiver kapaciteten for den nuværende parkering

for delområde 1, 1a og 18.

2.1 Nuværende kapacitet Undersøgelsen har omfattet registrering af offentligt tilgængelige parkeringsmulig-

heder, herunder offentligt ejede parkeringsanlæg, kantstensparkering samt private,

men offentligt tilgængelige p-pladser. Efterfølgende er der gennemført en parke-

ringstælling.

Der er flere p-pladser og baggårde, hvor der forekommer parkering, men hvor de er

beliggende på privat område eller hvor det kun er tilladt at parkere med gyldig par-

keringstilladelse. Pladserne er oftest reguleret via Q-park. Nogle af disse pladser er

talt med i parkeringstællingen, mens de pladser som åbenlyst er private ikke indgår

i tællingen.

Kortet i Figur 4 viser kapaciteten for de 5 delområder og kapaciteten fra 2008 an-

givet i parentes. Den første værdi angiver kapaciteten uden private parkeringsom-

råder, mens den anden værdi angiver kapaciteten inkl. private, men offentligt til-

gængelige parkeringsområder. Kapaciteten i område "1" indeholder både område

"1" og "1a".



Figur 4 Campus Slagelse og midtby med parkeringszonerne 1-4 og 18. Tallene angiver

kapaciteten af offentligt tilgængelige p-pladser i hver zone. Tallene i parentes

viser kapaciteten i 2008.

Den samlede kapacitet ved Campus Slagelse og midtby er:

› 912 offentligt tilgængelige p-pladser i 2014 uden p-pladser på private tilgæn-

gelige områder.

› 1027 offentligt tilgængelige p-pladser i 2014 inkl. p-pladser på private tilgæn-

gelige områder.

› 722 offentligt tilgængelige p-pladser i 2008.

Forskellen i kapaciteten fra 2008 til 2014 skyldes især, at en større plads ved post-

huset er blevet offentligt tilgængelig (ca. 57 pladser), efter at posthuset er lukket.

Det kan i øvrigt bemærkes, at p-pladsen ved posthuset ikke umiddelbart bliver an-

vendt. I forbindelse med den gennemførte p-tælling har pladsen været ubenyttet.

Figurerne nedenfor viser en afgrænsning af delområderne samt angivelse af private

tilgængelige områder og deres kapacitet.



7/29

Figur 5 Afgrænsning af delområde 1 og 1a med markering af p-pladser, som er offent-

ligt tilgængelige, men som ikke indgik i parkeringsundersøgelsen i 2008. Det er

bl.a. ikke tilladt at parkere på Ndr. Stationsvej og det meste af Sdr. Stationsvej.

Området benyttes primært af parkanter til stationen og Syddansk Universitet.

Figur 6 Afgrænsning af delområde 18 ved Syddansk Universitet. Det blå område omfat-

tende 47 pladser er markeret, da det her kræver parkeringstilladelse at holde

på pladserne. Parkeringstilladelsen kan bl.a. fås via sms.



Figur 7 Afgrænsning af delområde 2. Her er ingen offentligt tilgængelige p-pladser i

private baggårde og lign. Det er ikke tilladt at parkere på Sdr. Stationsvej,

mens der er længdeparkering på Absalonsgade og Valdemarsgade og skråpar-

kering i afmærkede båse på Sct. Mikkelsgade.

Figur 8 Delområde 3 med markering af offentligt tilgængelige, men private områder,

med parkering. Det er ikke tilladt at parkere på Sdr. Stationsvej, Jernbanegade



9/29

og Frederiksgade, mens der er kantstensparkering på Sct. Mikkelsgade. Ho-

vedparten af parkeringen sker på p-pladsen bag City 3.

Figur 9 Delområde 4 med markering af offentligt tilgængelige, men private områder,

med parkeringsmuligheder. Det er bl.a. ikke tilladt at parkere på Løvesgade.

2.2 Resultater Figur 10 viser det samlede antal parkerede biler ved Campus Slagelse og Slagelse

midtby i 2008 og 2014. Resultatet er antallet af parkerede biler uden de private om-

råder. For 2008 er antallet af parkerede biler onsdag kl. 16 og lørdag kl. 11 ikke

medtaget da antallet af parkanter på disse tidspunkter ikke er oplyst for parkerings-

undersøgelsen fra 2008. Det er bemærkelsesværdigt, at mængden af parkerede biler

i de to perioder, der er sammenfaldende, umiddelbart er på det samme absolutte

niveau.

Figur 10 Antal parkerede biler ved campus og midtbyen i Slagelse på henholdsvis ons-

dag den 2. april 2014 kl. 15-17 og lørdag den 5. april 2014 kl. 11-13. Ligeledes

er antal parkerede biler for en onsdag og lørdag i 2008 angivet, hvor belæg-

ningsgrad i en given time var størst.

Af Figur 10 ses det, at der umiddelbart er tilstrækkelig ledig kapacitet i området i

dag, men det skal bemærkes, at der f.eks. i forhold til Campus-parkeringen ikke er



taget hensyn til, i hvilket omfang, der er tilstrækkelig med ledig kapacitet til lang-

tidsparkering.

Figur 11 og Figur 12 viser belægningsgraderne for de enkelte områder for onsdag

kl. 15 og lørdag kl. 12, hvor den samtidige parkeringsmængde har været størst.

Figur 11 Belægningsgrad i de enkelte zoner om onsdagen den 2. april 2014 kl. 15.

P-pladserne om onsdagen er primært optaget af pendlere nord for stationen og af

kunder, ansatte samt studerende i midtbyen. Ligeledes var der en stor aktivitet ved

Dyhrs Skole på Frederiksgade, hvor mange børn blev hentet omkring kl. 15.



11/29

Onsdag d. 2. april 2014 kl. 15

Delområde 1+1a 2 3 4 18

Kapacitet 508 74 137 90 103

Belagte 294 45 97 55 37

Fri 214 29 40 35 66

Fri i 2008 92 17 25 50 19

Tabel 2 Kapacitet, belagte og frie p-pladser for onsdag d. 2. april 2014 kl. 15. Den

samlede kapacitet for områderne er 912 parkeringspladser.

Figur 12 Belægningsgrad i de enkelte zoner om lørdagen den 5. april 2014 kl. 12.

P-pladserne om lørdagen bliver primært benyttet af kunder og ansatte i midtbyen

omkring City 3 samt af beboerne i området. Derimod viste parkeringsbelægningen

ved stationen og ved Syddansk Universitet ikke at være særligt stor om lørdagen.

Lørdag d. 5. april 2014 kl. 12

Delområde 1+1a 2 3 4 18

Kapacitet 508 74 137 90 103

Belagte 127 61 115 40 5

Fri 381 13 22 50 98

Fri i 2008 252 6 17 55 47

Tabel 3 Kapacitet, belagte og frie pladser for lørdag d. 5. april 2014 kl. 12. Den samle-

de kapacitet for områderne er 912 parkeringspladser.

Belægningsgraden for områderne kan også ses i relation til stationsnærheden og

adgangen til området i lidt større enheder, som vist i Figur 13. Området nord for

stationen er primært henvendt til pendlerne og langtidsparkanterne. Området syd

for stationen er primært henvendt mod Campus, handlende og kiss-and-ride til sta-

tionen, mens området syd for Campus er henvendt til beboere og handlende, men

hvor der ofte kan være ledige pladser i dagtimerne.



Figur 13 Belægningsgrad i Stations- og Campusområdet onsdag den 2. april 2014, kl. 15.

I området er der på det pågældende tidspunkt registreret i alt 384 ledige pladser. I

området nord for stationen, der primært anvendes til pendlerparkering, har der væ-

ret fuld belægning på pladserne.

2.3 Sammenligning med p-undersøgelse fra 2008

I 2008 foretog Rambøll en parkeringsundersøgelse for hele Slagelse midtby. Tabel

4 viser gennemsnittet af belægningsgraderne i henholdsvis 2008 og 2014.

2008 2014

Zone/område Kapacitet Onsdag

kl. 15

Lørdag

kl. 12

Kapacitet Onsdag

kl. 15

Lørdag

kl. 12

1: Stationsområdet 370 75 % 32 % 508 58 % 25 %

2: Vestlig midtby/boliger 64 73 % 91 % 74 61 % 82 %

3: City 3 134 81 % 87 % 137 71 % 84 %

4: Vestlig midtby/boliger/butikker 101 50 % 46 % 90 61 % 44 %

18: Syddansk Universitet 53 64 % 11 % 103 36 % 5 %

Tabel 4 Belægningsgrad på de mest belastede tidspunkter i hver zone i 2008 og 2014. Næsten fuld belægning (> 90 %) er

markeret med rødt. Den samlede kapacitet i 2008 udgjorde 722 parkeringspladser, mens kapaciteten i 2014 er

912 pladser.

Af Tabel 4 ses, at der er flere p-pladser til rådighed i 2014 end i 2008, især for del-

område 1 og 18. Belægningsgraderne for 2008 er tilsvarende større end for 2014

dog med undtagelse for område 4 onsdag kl. 15.

3 Parkeringsnorm for Slagelse

Slagelse Helhedsplan "Helhedsplan for Videns- og Uddannelsesby Slagelse 2012-

2020" ønsker at styrke Campus Slagelse ved Slagelse Station og sammenhæng

mellem sygehusene i byen. I forbindelse med Slagelse Campus ønskes at indsamle

normer og erfaringer for parkeringsbehovet ved campusområder, som skal danne

grundlag for anbefaling af en parkeringsnorm for Campus Slagelse.

Belægningsgrad i Campus- og Stati-

onsområdet, onsdag den 2. april

2014 kl. 15:

› Nord og syd for banen: 54 %

› svarende til 331 biler –

(280 ledige pladser)

› Nord for banen: 96 %

› svarende til 203 biler –

(8 ledige pladser)

› Syd for banen: 32 %

› svarende til 128 pladser –


› Syd for Campus: 65 %

› svarende til 197 pladser –


› I alt 384 ledige pladser!



13/29

En parkeringsnorm er et reguleringsværktøj, som kommunen bruger til at sikre den

fornødne parkering i forhold til en given anvendelse på et givent sted, eller til at

undgå for meget parkering, og dermed begrænse biltrafikken ved at udlægge færre

p-pladser end det faktiske behov.

Slagelse Kommuneplan 2013 tager udgangspunkt i nedenstående norm, når der

stilles krav til parkering:

› Kontor og administration samt voksenskoler- 1 pr. 25 m² etageareal.

› Dagligvarebutikker og supermarkeder - 1 pr. 25 m² etageareal.

3.1 Parkeringsnorm fra andre byer/campusområder

For at vurdere behovet for p-pladser ved et campusområde, er indsamlet informati-

oner om sammenlignelige campusområder i Danmark.

› Guldborgsund Kommune har ingen særskilte parkeringsnormer for uddannel-

sesinstitutioner i kommuneplanen, men fastsætter normen fra sag til sag. I de 2

lokalplaner for Campus i Nykøbing fastlægges parkeringsnormen til hen-

holdsvis 1 plads pr. 75 m2 etageareal og 1 plads pr. 100 m

2 etageareal for

Campus Nykøbing. Den faktiske parkeringsdækning inden udbygning af

campusområdet var 1 plads pr. 85 m2 mens en fuld udbygning af campusom-

rådet kunne give 1 plads pr. 79 m2.

› For Campus Næstved er udarbejdet masterplan, hvor antallet af p-pladser

skal svare til behovet. Da campus er placeret tæt på stationen, forventes det, at

flere medarbejdere og studerende vil komme til området med kollektiv trafik.

Som udgangspunkt er valgt en parkeringsdækning på 1 p-plads pr. 100 m2 ud-

dannelsesbyggeri.

› Campus Hillerød har ved salg af områder til campusområdet følgende norm:

› minimum 1 p-plads pr. 150 m² bebyggelse.

› maksimum 1 p-plads pr. 100 m² bebyggelse. Parkeringsnormen gælder

for boliger, små boliger under 40 m2, butikker, service- og liberalt er-

hverv, kontorerhverv, uddannelser, institutioner og offentlig service.

› Campus Odense har i lokalplanen for campusområdets første etape fastsat et:

› minimumskrav på 1 p-plads per 150 m2 etageareal

› maksimum på 1 p-plads per 50 m2 etageareal. Minimumskravet kan fra-

viges for ungdomsboliger, kollegier, ældreboliger mv.

› Ved Nørre Campus i København er der i vinderforslaget for området fore-

slået, at der anvendes den lavest mulige parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 200

m2 bygning på trods af, at en del af området er ikke stationsnært.

Et konkurrenceprogram fra 2010 vedr. Panumkomplekset havde som krav til

den kommende lokalplan for området, at parkeringsdækningen maks. måtte

være 1 P-plads pr. 320 m² etageareal for hele Panumkomplekset, hvilket inde-

bar, at ca. 50 p-pladser skulle nedlægges.



› I Udviklingsplanen 2008 for Frederiksberg Campus anvendes en parke-

ringsnorm på 1 p-plads pr. 240 m² etageareal, svarende til den parkeringsdæk-

ning, der var gældende i 2008.

› I Kommuneplantillæg 9/2009 ændredes parkeringskravene på DTU, idet

man fastsatte en parkeringsnorm på min. 1 p-plads/100 m2 etageareal for hele

området. I Kommuneplan 2013 for Lyngby-Taarbæk Kommune har kom-

munalbestyrelsen stillet som krav, at der højst må etableres 1 p-plads pr. 50 m²

etageareal ved etablering af erhvervsbyggeri/byfunktioner på over 1.500 m2 i

de øvrige stationsnære områder. Kommunalbestyrelsen ønsker hermed at mo-

tivere til øget brug af cykel, kollektiv trafik og mindre individuel bilkørsel.

› Parkeringskravet til undervisnings- og forskningsbygninger ved Roskilde

Universitetscenter jf. gældende lokalplan (udbygning af RUC) er 1 plads pr.

50 m2. I lokalplanen for RUC fra 1992, som stadig er gældende for dele af

campusområdet, er kravet til parkering mindst l bilplads pr 100 m2 bruttoeta-

geareal.

3.1.1 Opsummering af parkeringsnormer for bilister

Undersøgelsen af krav til parkering i forskellige byer og campusområder viser en

stor forskel i normerne. Nedenfor er listet en tabel med summering af kapitel 3.1.

Område Norm: 1 p-plads pr. m² Baggrund

Slagelse by - kontor og voksenskoler 25 Slagelse Kommuneplan 2013

Campus Nykøbing 75 eller 100 Gældende lokalplaner for campusområdet

Campus Næstved 100 Masterplan for campusområdet

Campus Hillerød min. 150 og maks. 100 Gældende lokalplan

Campus Odense min. 150 og maks. 50 Gældende lokalplan

Nørre Campus 200 Vinderforslag for området

Panumkomplekset 320 Lokalplan

Frederiksberg Campus 240 Udviklingsplan 2008

DTU 100 Kommuneplantillæg 9/2009

Stationsnære områder i Lyngby Kommune 50 Kommuneplan 2013

RUC undervisning og forskningsbygninger 50 Gældende lokalplan for delområde af

RUC

RUC ældre campusområde 100 Delområde for RUC

Tabel 5 Opsummering af parkeringsnormer fra forskellige Campuslignende arealer.

3.2 Cykelparkeringsnormer

Det anbefales at indarbejde en norm for etablering af cykelparkering ved nybyggeri

særligt ved stationsområdet. Herved sidestilles cykeltrafikken med biltrafikken, og

cykeltrafikken får en mere synlig plads i gadebilledet gennem mere cykelparkering.

› Kravet til cykelparkering i Københavns Kommune er 0,5 pladser pr. medar-

bejder og studerende ved uddannelsesinstitutioner.



15/29

› I det centrale del af Viborg har man i kommunens trafikplan vedtaget, at sko-

ler og uddannelsesinstitutioner bør have 5 pladser pr. 10 elever og for offentli-

ge transportanlæg, f.eks. tog- og busstation bør sikres et passende antal i h.t.

passagertilgang. Aalborg Kommune har samme cykelparkeringsnorm.

› Lyngby-Taarbæk Kommune har i deres kommuneplan for 2013 følgende

parkeringsnorm for cykelparkering: etageboliger 2,5 cykelp-plads/bolig, dag-

ligvarebutikker 1 cykelp-plads/30 m² og kontorerhverv 1 cykelp-plads/40 m².

4 Parkeringsbehov til Campus Slagelse

Ved en fuld udbygning af Campus Slagelse er det planen, at bruttoarealet for be-

byggelsen er 29.921 m², hvoraf 2.200 m² omfatter en Netto og andet detailhandel.

Arealet til Campus Slagelse omfatter området syd for stationen omgrænset af bane-

legemet, Jernbanevej, Sdr. Stationsvej og Fodsporet, se Figur 3.

Med den forventede udbygning af campusområdet, vil parkeringsbehovet for bili-

ster være som følgende:

› 1.197 pladser, hvis p-normen fra Slagelse med 1 plads pr. 25 m² følges.

› 299 pladser, hvis p-normen er 1 plads pr. 100 m².

› 199 pladser, hvis p-normen er 1 plads pr. 150 m².

Kapaciteten af offentligt tilgængelige p-pladser for området ved Campus Slagelse

(alene syd for jernbanen) er i dag 400 pladser, inkl. arealet på posthusets gamle p-

plads. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 15, hvor den samlede belægningsgrad var højst,

var der 272 ledige pladser ud af kapaciteten på 400 pladser – altså en belægnings-

grad på 32 %. Det skal bemærkes, at belægningsgraden muligvis kan have været

højere lidt tidligere (omkring kl. 12 eller 13) idet det antages, at en del af de stude-

rende etc. til SDU har forladt området før kl. 15.

Campusområdet udbygges til at kunne håndtere ca. 3000 studerende og undervisere

i alt. Ifølge undervisningsinstitutionerne vil 1/3 af de studerende typisk være i prak-

tik. Hvis det antages, at ca. 25 % benytter bilen vil der være behov for ca. 500 p-

pladser, men da SDU har oplyst, at maks. 60 % vil være til stede samtidig vil be-

hovet for p-pladser kunne begrænses til ca. 300.

Da der i området syd for SDU umiddelbart er en del ledig kapacitet i dagtimerne

(jf. Figur 11) vurderes det, at et parkeringsudbud på ca. 200 – 250 p-pladser i

Campusområdet vil være tilstrækkeligt til at dække behovet. Det svarer til, at

parkering planlægges ud fra en norm på ca. 1 plads pr. 120 m² - 150 m². Med

pladserne ved Campusområdet og syd for Campusområdet vil der være udmærkede

muligheder for at dobbeltudnytte p-pladserne i forhold til de forskellige funktioner

og de forskellige tidsrum over døgnet.

Campusområdet er meget stationsnært beliggende og beliggenheden her bør være

medvirkende til, at der planlægges med reducerede p-normer. Ved at planlægge

efter en lempelig p-norm er der risiko for, at der anvendes attraktive arealer til dyre

parkeringsanlæg, hvor der samtidig vil være en meget lav belægningsgrad i store

dele af døgnet. Ved at planlægge med reducerede p-normer er der risiko for, at stu-

derende og undervisere i perioder kan have vanskeligt ved at finde en ledig p-plads,



men da der samtidig er en vis ledig kapacitet i dagtimerne syd for Campusområdet

vurderes denne risiko for at være begrænset.

4.1 Cykelparkering ved Campus Slagelse Cykelparkeringen er ikke talt, men ifølge Slagelse Kommuneplan 2013 og Hel-

hedsplanen er behovet for cykelparkering større end kapaciteten i dag.

Med en forventet udbygning af Campus Slagelse på 29.921 m² og et skøn på 2.800

studerende i fremtiden if. Slagelse Kommune, vil cykelparkeringsbehovet være

følgende:

› 693 pladser, hvis der anlægges 1 cykelp-plads pr. 40 m² kontorerhverv plus 73

pladser til Netto og øvrige butikker, hvis der anlægges 1 cykelp-plads pr. 30

m² dagligvarebutikker.

› 1.400 pladser, hvis der anlægges 0,5 pladser pr. studerende.

Det anbefales, at der tages højde for en stor efterspørgsel til cykelparkering, dels af

hensyn til de studerende dels af hensyn til at pendlere til og fra Slagelse kan have

en cykel stående på stationen. Med udgangspunkt i ½ cykelparkeringsplads pr.

studerende, vil der ved Campusområdet alene være behov for 1.400 cykel

parkeringspladser ved den foreslåede udbygning.

5 Parkeringsbehov ved Slagelse Station

P-pladserne nord for Slagelse Station udgør i dag 211 p-pladser, men pendlere par-

kerer også på p-pladsen syd for stationen mellem posthuset og plejehjemmet Alli-

ancehaven, hvor der er en kapacitet på 88 pladser.

For kapaciteten til stationen tages der i det følgende kun udgangspunkt i arealet

nord for banen. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 15, hvor den samlede belægningsgrad

var højst, var der 8 ledige pladser ud af kapaciteten på 211 pladser – altså en be-

lægningsprocent på 96.

Ifølge Trafikstyrelsens rapport "Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027"

har der i 2010 været ca. 8.400 af- og påstigere i døgnet på Slagelse Station. I 2027

forventer Trafikstyrelsen, at dette tal er steget til 13.000 passagerer.

Hvis der tages udgangspunkt i, at passagererne både stiger af og på Slagelse Stati-

on, og at det forudsættes, at 25 % af passagererne kommer i bil (heraf 50 % parkan-

ter, 50 % kiss-and-ride)1, giver det følgende parkeringsbehov:

› 525 parkanter til stationen i 2010.

› 813 parkanter til stationen i 2027.

1 Vurderingen her er baseret på: "Masterplan for trafikterminaler i Østdanmark, juli 2008",

Trafikstyrelsen, DSB, Movia, Banedanmark. Heri er der angivet fordeling mellem de an-

vendte transportformer til en række stationer på Sjælland – dog ikke Slagelse. Det er på

baggrund af denne (ved at se på sammenlignelige stationer) vurderet, at ca. 25 % af passa-

gererne kommer i bil og at disse fordeler sig ligeligt mellem parkanter og kiss-and-ride.



17/29

Ovenstående behov for p-pladser ville være, såfremt passagerer til Slagelse Station

alle har behov for en p-plads på samme tidspunkt. Dette er ikke tilfældet i praksis.

Dette illustreres i Figur 14, der viser fordelingen over døgnet af af- og påstigere på

Slagelse Station i 2012, jf. Banedanmarks Vesttælling.

Figur 14 Fordelingen af ankomster og afrejsende med tog på Slagelse Station i 2012

fordelt over et døgn. Der blev registreret 3.287 ankomster og 3.639 afrejsende

på et døgn. Kilde: Vesttællingen 2012.

Hvis det antages at stationens parkanter benytter p-pladserne i 9 timer ad gangen,

forekommer det største samtidige behov mellem kl. 6-15, hvor 72 % af passagerer-

ne rejser fra Stationen. Det vil svare til følgende behov for antal p-pladser til stati-

onen ifølge Trafikstyrelsens tal passagerforventninger:

› 378 parkanter til stationen i 2010

› 585 parkanter til stationen i 2027

Det forventede antal bilister ud fra Trafikstyrelsens tal stemmer nogenlunde

overens med parkeringstællingen. Nord for stationen har der været næsten fuld ud-

nyttelse af de 211 pladser, mens der syd for stationen har været belægning på ca.

130 pladser – altså ca. 340 belagte pladser (som også dækker over parkanter til

SDU).

700 500 300 100 100 300 500 700

4-5

5-6

6-7

7-8

8-9

9-10

10-11

11-12

12-13

13-14

14-15

15-16

16-17

17-18

18-19

19-20

20-21

21-22

22-23

23-24

24-01

01-02

02-03

03-04

Ankommende og afrejsende passagerer timefordelt, Slagelse

Ankomster Afrejser



Det vurderes, at en kapacitet på 378 pladser i dagens situation og 585 pladser i den

udbyggede situation vil dække behovet for pendlerparkering.

5.1 Cykelparkering ved Slagelse Station Hvis der tages udgangspunkt i, at passagererne til/fra Slagelse Station stemmer

overens med Trafikstyrelsens tal, og det forudsættes, at 25 % ankommer på cykel

og har behov for at parkere samt at der er et sammenfald, hvor 72 % af cyklisterne

samtidig har behov som en p-plads, giver det følgende parkeringsbehov:

› 756 p-pladser til cyklister i 2010.

› 1.170 p-pladser til cyklister i 2027.

6 Konklusion

Parkeringsundersøgelsen for Campus Slagelse og midtby ved Slagelse Station om-

fatter følgende:

› Registrering af nuværende parkeringsudbud

› Registrering af nuværende belægningsgrader

› Undersøgelse af parkeringsnormer

› Vurdering af fremtidig parkeringskapacitet ved udbygning af Campus Slagelse

6.1 Parkeringsundersøgelse Parkeringsundersøgelsen viser, at dagens kapacitet er tilstrækkelig i forhold til ud-

buddet, såfremt man er villig til at gå et stykke fra sin p-plads til sit destinations-

mål. Kapaciteten er vokset siden 2008, hvor der blev foretaget en lignende parke-

ringsundersøgelse, mens belægningsgraderne er faldet siden 2008. Det totale antal

parkanter er i samme størrelsesordene i 2008 og 2014.

6.2 Parkeringsnorm Det generelle billede viser, at parkeringsnormen for campusområder oftest er 1 p-

plads pr. 100-150 m², dog med undtagelse af uddannelsessteder i København og

Frederiksbergs uddannelsessteder, hvor normen er 1 p-plads mellem 200-320 m²

etageareal. Parkeringsnormen i København/Frederiksberg stiller altså krav til færre

p-pladser, men dog i højere grad krav til cykelparkering.

Kun få kommuner har normer til cykelparkering. For de kommuner der har, er

normen oftest 0,5 plads pr. medarbejder og studerende ved uddannelsesinstitutioner

eller 1 plads/30 m² for dagligvarebutikker og 1 p-plads/40 m² for kontorerhverv.

6.3 Fremtidigt parkeringsbehov Ved en udbygning af Campus Slagelse til i alt 27.721 m² (2.800 studerende) og

2.200 m² dagligvarebutikker og en stigning i antallet af passagerer til/fra Slagelse

Station, giver det følgende behov for parkering i området ved forskellige p-normer:



19/29

Campus i 2027 Station i 2027 2 Sum

Scenarie (p-norm for Campus): Bil-P Cykel-P Bil-P Cykel-P Bil-P Cykel-P

1 plads/25 m² for bil og 1 plads/0,5 person for cykler 1.197 1.400 585 1.170 1.782 2.570

1 plads/100 m² for bil og 1 plads/0,5 person for cykler 299 1.400 585 1.170 884 2.570

1 plads/150 m² for bil og 1 plads/0,5 person for cykler 199 1.400 585 1.170 784 2.570

1 plads/25 m² for bil og 1 plads/30-40 m² for cykler 1.197 766 585 1.170 1.782 1.936

1 plads/100 m² for bil og 1 plads/30-40 m² for cykler 299 766 585 1.170 884 1.936

1 plads/150 m² for bil og 1 plads/30-40 m² for cykler 199 766 585 1.170 784 1.936

Tabel 6 Fremtidige parkeringsbehov ved forskellige p-normer ved Campusområdet og ved stationsområdet.

Det anbefales, at der i den videre planlægning omkring Campus og stationsområdet

arbejdes videre med et samlet parkeringsbehov på:

› Ca. 800 - 900 bilparkeringspladser

› Ca. 2500 cykelparkeringspladser

Der er i dag 400 pladser i Campusområdet og 211 pladser til Stationen til bilister.

Umiddelbart er der tilstrækkeligt med pladser til Campus i området syd for statio-

nen, mens der vil være en markant mangel på p-pladser til pendlere i den fremtidi-

ge situation. Som det er vist på Figur 15 er det især nord for stationen, at der vil

være behov for at øge parkeringskapaciteten, både nu og i fremtiden.

Figur 15 Parkeringsregnskab for Stations- og Campusområdet onsdag den 2. april 2014, kl. 15 og 2027.

Antallet af p-pladser til cyklister i dag er ukendt.

2 Parkeringsbehovet til stationen er vurderet ud fra den forventede fremtidige passager-

mængde, fordelingen på transportmiddel til stationen og ankomstfordelingen over døgn, jf.

afsnit 5.

Stationsområdet (grønt område)

Kapacitet 2014: 211 pladser

Behov 2027: 585 pladser.

Underskud: 374 pladser

Ledige pladser: 8 pladser

Campusområdet (rødt område)


Behov 2021: 250 pladser

Overskud: 150 pladser


Syd for Campus (blåt område)


Behov 2021: 197 pladser




Det er især behovet for pendlerparkering i forhold til stationen, der skal løses, og af

trafikale hensyn bør pendlerparkeringen ensidigt være orienteret på nordsiden af

stationen, hvor der er de bedste adgangsforhold, og hvor trafikken ikke vil konflik-

te med intentionerne om en udbygning af Campus. Ved udbygning af pendlerpar-

keringen nord for stationen anbefales det ligeledes, at parkering til Campus ligele-

des anvises til området her, da afstanden til Campus er kort. Dette skal ses i sam-

menhæng med en, at der i forbindelse med udbygningen af Campus planlægges

etableret en stiforbindelse over banen. I givet fald vil afstanden fra parkeringen til

Campusområdet være lille. Dog vil forbindelsen over banen også være en forud-

sætning for, at Campusområdets parkering kan anvises til nord for banen.

7 Trafikale konsekvenser

Med udgangspunkt i den ønskede udbygning af Campus og den forventede stigning

i trafikken til og fra stationen undersøges det i hvilket omfang dette vil give anled-

ning til trafikale afviklingsproblemer i området omkring Campus og stationen.

De trafikale konsekvenser er vurderet på baggrund af Slagelse trafikmodel. I den

forbindelse er der gennemført en række trafiktællinger, og der er gennemført en

opdatering af trafikmodellen, således at vejnet og zonestruktur er tilpasset den for-

ventede udvikling i området. Trafikmodellen er opdateret i forhold til de nye tæl-

linger.

Som det fremgår af Figur 16 er trafikbelastningen på Søndre Stationsvej ca. 7500

til 8000 køretøjer i døgnet, mens den på Nordre Stationsvej er ca. 5000 – 5500 kø-

retøjer i døgnet.

Figur 16 Trafikbelastning 2014 udtrykt som årsdøgntrafik (ÅDT) i området omkring

stationen og Campus. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser.



21/29

Èn af de trafikale udfordringer er at sikre, at gennemfartstrafikken på Søndre Stati-

onsvej bliver reduceret i forhold til gennemfartstrafikken på Nordre Stationsvej. Èn

anden udfordring er at sikre en hensigtsmæssig afvikling af trafikken til og fra det

udbyggede Campusområde samtidig med, at forbindelsen via Sct. Mikkelsgade kan

opgraderes som forbindelse til Centrum området ved Schweizerpladssen – en inten-

tion, der hænger sammen med det igangværende projekt "Landskabsløberen".

7.1 Scenarier

I forbindelse med udbygningen af Campusområdet vil det bl.a. være en væsentlig

intention:

› at der generelt skabes bedre mulighed for fodgængere og cyklister og byliv i

det hele taget langs Søndre Stationsvej

› at der skabes sammenhæng mellem Campusområdet og bymidten

› at der er mindre gennemkørende trafik på Søndre Stationsvej

› at pendlerparkeringen stort set kun er orienteret mod Nordre Stationsvej

› at kiss-and-ride også primært er orienteret mod Nordre Stationsvej.

Der er gennemført konsekvensberegninger af tre trafikale scenarier:

1 Regulering af krydsene: Jernbanegade/Sdr. Stationsvej, Øster-

bro/Jernbanegade, Jernbanegade/Ndr. Stationsvej og Ndr. Stations-

vej/Kalundborgvej (Formålet er en prioritering af svingstrømme).

2 Lukning af Sdr. Stationsvej for gennemkørende trafik. (Formålet er en reduktion af

gennemkørende trafik på Søndre Stationsvej)

3 Ensretning af Sct. Mikkelsgade (Formålet er at opprioritere Sct. Mikkelsgade som for-

bindelse til centrum og at undersøtte projekt "Landskabsløberen").

Figur 17 Illustrering af de tre beregnede scenarier



For de tre scenarier er der en række basisforudsætninger.

› Trafikmodellen er beregnet for scenarieår 2030. Det skyldes, at trafikmodellen

allerede har været opbygget med et scenarie 2030, hvor forventede udvik-

lingsområder i Slagelse, jf. kommuneplanen, er lagt ind.

› Udviklingen for Campusområdet og stationsområdet er lagt ind i modellen.

› I forbindelse med udvikling af Campusområdet er der taget højde for to parke-

ringsarealer.

› Parkering vest - et parkeringsareal i det vestlige hjørne op mod jernbanen

og ud mod Kalundborgvej med direkte adgang fra rundkørslen.

› Parkering øst - et parkeringsareal i det østlige hjørne op mod jernbanen

og ud mod Jernbanegade med ind- og udkørsel til Sdr. Stationsvej øst for

Sct. Mikkelsgade.

› Gehl Architects har vurdereret mulighederne for etablering af parkeringsarea-

ler på de to lokaliteter. Ud fra grundens udformning og bebyggelsesmulighe-

der er det beregnet, at ca. 2/3 af parkeringsarealet kan etableres mod vest og

ca. 1/3 af arealet mod øst. Denne fordeling er anvendt til at vurdere trafikken

til og fra de to parkeringsområder, hvilket betyder, at der til det vestlige parke-

ringsområde generes ca. 800 bilture pr. dag, mens der til det østlige genereres

ca. 400 bilture pr. dag. 3

› Trafikken til stationsområdet som følge af den forventede stigning i passager-

mængden er beregnet til ca. 3.700 bilture pr. dag. 4

Med disse forudsætninger er den trafikale situation i 2030 beregnet. Uden trafikale

reguleringer i området kan trafikken (ÅDT) på de omgivende veje forventes at sti-

ge med mellem 30 og 50 %, se Figur 18.

3 Forudsætningen er en antagelse om, at hver parkeringsplads benyttes af 2 biler pr. dag,

svarende til i alt 4 bilture til og fra parkeringsanlægget pr. dag. 4 Forudsætningen er, at 25 % af af- og påstigerne (6.500) kommer i bil, enten til parkering

eller til Kiss-and ride, og at hver bil genererer 2 ture pr. dag. Derudover er der tillagt en

generelt vækst på 15 % i forhold til andre ture, der kan have formål ved stationsormrådet.



23/29

Figur 18 Trafikbelastning 2030 udtrykt som årsdøgntrafik (ÅDT) i området omkring stationen og Campus efter

udbygning af Campus og efter større trafikgeneration til stationen. Trafiktallene er trafikmodeltal og

afrundede størrelser.

7.2 Scenarie 1

Formålet med scenarie 1 er at vurdere, om de trafikale konsekvenser ved at gen-

nemføre mindre reguleringer i udvalgte kryds vil have den ønskede effekt i forhold

til at nå de intentioner, der bl.a. ønskes om trafikafviklingen omkring Campusom-

rådet, f.eks. en reduktion af den gennemkørende trafik på Søndre Stationsvej.

Som det fremgår af Figur 19 vil det umiddelbart være muligt at kunne regulere

trafikken til at vælge Nordre Stationsvej som gennemfartsvej i stedet for Søndre

Stationsvej, selv med mindre signal- eller geometriske ændringer i udvalgte kryds,.

Umiddelbart vil det være muligt at fastholde trafikken på Søndre Stationsvej på et

niveau lidt under den nuværende situation i 2014, på trods af den markante

trafikstigning, der trods alt vil ske frem til 2030.

De kryds der er vurderet er:

› Jernbanegade/Sdr. Stationsvej

› Østerbro/Jernbanegade

› Jernbanegade/Ndr. Stationsvej

› Ndr. Stationsvej/Kalundborgvej

Basis

2014

Basis

2030

Nordre Stationsvej 5.000 7.000

(+ 40 %)

Søndre Stationsvej 8.000 11.400

(+ 43 %)

Jernbanegade 10.000 14.000

(+ 40 %)

Frederiksgade 1.000 1.300

(+ 30 %)

Løvegade – vest 7.500 11.300

(+ 50 %)

Sct. Mikkelsgade 1.000 1.400

(+ 40 %)

Sct. Pedersgade 4.800 7.300

(+ 50%)




udbygning af Campus og efter større trafikgeneration til stationen. Derudover er der beregnet på

konsekvenser af en række krydsreguleringer, der skal sikre at trafikken primært vælger Nordre Stationsvej

frem for Søndre Stationsvej. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser.

Mulighederne for at optimere krydsene er i retning af at give mere grøntid til højre-

svingende bilister fra Østerbro til Jernbanegade og mindre grøntid til højresvingen-

de bilister fra Jernbanegade til Søndre Stationsvej. Der er på nuværende stadie ikke

taget stilling til, hvordan reguleringerne skal foregå, men signaltekniske ændringer

er en forudsætning. Derudover kan det være aktuelt medmindre ombygninger af de

to kryds, der henholdsvis op- og nedprioriterer de nævnte svingretninger. Nødven-

dige reguleringer i de to øvrige kryds vil være minimale og kan formodentlig løses

alene ved signaltekniske justeringer.

7.3 Scenarie 2

Formålet med scenarie 2 er at vurdere, hvad de trafikale konsekvenser ved lukning

af Sdr. Stationsvej for gennemkørende trafik ved at lukke mellem Sct. Mikkelsgade

og Absalonsgade vil være.

Som det ses af Figur 20 vil en lukning af Søndre Stationsvej resultere i en markant

reduktion af trafikken her. En væsentlig del af trafikken vil benytte Nordre Stati-

onsvej i stedet for, men hvis der ikke foretages tiltag til at regulere trafikken på

Frederiksgade og Kiss-and-ride trafikken vil der være stor risiko for, at især Frede-

riksgade vil blive udsat for en væsentlig forøgelse af trafikken. Dette vil, på grund

af gadens udformning, beliggenheden af en skole og en kirke, være meget uhen-

sigtsmæssigt.

Bortset fra dette vil en lukning i sagens natur i væsentlig grad understøtte mulighe-

derne for at forbedre vilkårene for cyklister og fodgængere i Campusområdet.

Basis

2014

Krydsreg.

2030

Nordre Stationsvej 5.000 8.500

(+ 44 %)

Søndre Stationsvej 8.000 6.500

(- 20 %)


(+ 40 %)


(+ 160%)


(+ 20%)

Sct. Mikkelsgade 1.000 700

(- 30 %)


(+ 46 %)



25/29



konsekvenser af en lukning af Søndre Stationsvej for gennemkørende trafik. Trafiktallene er trafikmodeltal og

afrundede størrelser.

7.4 Scenarie 3

Formålet med scenarie 3 er at vurdere om en mindre regulering af Sct. Mikkelsga-

de, udover at understøtte forløbet med centrum "Landskabsløberprojektet", også vil

medvirke til en reduktion af trafikken omkring Campusområdet og den sydlige del

af stationen.

Som det ses af Figur 21 og sammenholdt med Figur 18 vil en regulering af Sct.

Mikkelsgade i form af en ensretning stort set ikke have nogen betydning trafikken i

Campusområdet. Dette skal dog ikke udelukke, at en regulering kan være en løs-

ning, der kan implementeres sammen med andre reguleringer.

Basis

2014

Lul Sdr.

Stationsvej.

2030

Nordre Stations-

vej

5.000 8.500

(+ 44 %)

Søndre Stations-

vej

8.000 1.000

(- 88 %)


(+ 18 %)


(+ 600 %)


(- 7 %)

Sct. Mikkelsgade 1.000 1.000

( 0 %)


(+ 100 %)





konsekvenser af en ensretning af Sct. Mikkelsgade. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser.

7.5 Sammenfatning

Af de scenarier, der er undersøgt vil krydsreguleringer og en lukning af Søndre

Stationsvej kunne medvirke til at flytte en del af den gennemkørende trafik fra

Søndre Stationsvej til Nordre Stationsvej, se Figur 22

En lukning af Søndre Stationsvej vil stort set kunne fredeliggøre Søndre Stations-

vej.

En ensretning af Sct. Mikkelsgade vil ikke isoleret set have nogen effekt på trafik-

afviklingen på Nordre Stationsvej og Søndre Stationsvej.

I forbindelse med udbygningen af Campusområdet anbefales det, at:

› Parkeringen så vidt muligt etableres nord for jernbanen, også til Campusom-

rådet

› Der foretages reguleringer og evt. mindre ombygninger af lyskrydsene ved

Østerbro/Jernbanegade og Jernbanegade/Søndre Stationsvej

› Der, i forbindelse med udbygningen af Campus foretages reguleringer af Søn-

dre Stationsvej til at forbedre vilkårene for cyklister og fodgængere, men ikke

gennemførelse af total lukning for gennemkørende biltrafik på Søndre Stati-

onsvej

› En evt. regulering af Sct. Mikkelsgade kan gennemføres i forbindelse med

"Landskabsløberprojektet" og i det omfang reguleringen kan understøtte

Campus og forbindelsen til centrum.

Basis

2014

Ensretning

Sct. Mik-

kelsgade.

2030

Nordre Stati-

onsvej

5.000 7.000

(+ 40 %)

Søndre Stati-

onsvej

8.000 11.000

(+ 38 %)


(+ 40 %)


(+ 70 %)

Løvegade –

vest

7.500 11.000

(+ 47 %)

Sct. Mikkels-

gade

1.000 800

(- 20 %)


(+ 75 %)



27/29

› › Basis

2014

› Basis

2030

› 2030 – min-

dre krydsre-

guleringer

› 2030 – luk.

Sdr. Stati-

onsvej

› 2030 – ens-

retning Sct.

Mikkels-

gade

Nordre Stationsvej 5.000 7.000 (+ 40 %) 8.500 (+ 44 %) 8.500 (+ 44 %) 7.000 (+ 40 %)

Søndre Stationsvej 8.000 11.400 (+ 43 %) 6.500 (- 20 %) 1.000 (- 88 %) 11.000 (+ 38 %)

Jernbanegade 10.000 14.000 (+ 40 %) 11.000 (+ 40 %) 11.800 (+ 18 %) 14.000 (+ 40 %)

Frederiksgade 1.000 1.300 (+ 50 %) 2.600 (+ 160 %) 7.000 (+ 600 %) 1.700 (+ 70 %)

Løvegade – vest 7.500 11.300 (+ 50 %) 9.000 (+ 20%) 7.000 (- 7 %) 11.000 (+ 47 %)

Sct. Mikkelsgade 1.000 1.400 (+ 40 %) 700 (- 30 %) 1.000 ( 0 %) 800 (- 20 %)

Sct. Pedersgade 4.800 7.300 (+ 50 %) 7.000 (+ 46 %) 9.500 (+ 100 %) 7.500 (+ 75 %)

Figur 22 Sammenfattende oversigt over de trafikale konsekvenser ved forskellige reguleringsmuligheder. Trafiktallene

er trafikmodeltal og afrundede størrelser.

8 Øvrige forhold

I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen for Campus-området har der ud-

over parkeringsforholdene og trafikforholdene indgået en række drøftelse, der på

dette overordnede niveau ikke er vurderet nærmere.

Det drejer sig bl.a. om:

› Stiforbindelse over jernbanen. Etablering af en bro over banen vil være me-

get kompliceret pga. den nødvendige frihøjde over banen til køreledninger

m.m. Frihøjden over banen skal være mellem 5,85 og 7,2 m og dette vil bl.a.

betyde en række udfordringer vedrørende rampehældninger, såfremt det skal

være muligt at cykle over broen. På nuværende stade er der ikke foretaget yde-

rigere vurderinger heraf, herunder heller ikke i hvilket omfang, der skal være

ramper og om broen også skal være anvendelige for bl.a. kørestolsbrugere.

Der er i forvejen en tunnel under jernbanen, så under alle omstændigheder vil

der være tilgængelighed til begge sider af jernbanen.

› Krydsombygninger. Der er ikke taget stilling til nogen form for ombygning

af de omtalte kryds, herunder heller ikke i hvilket omfang ombygninger kan

realiseres uden større arealmæssige konsekvenser.

› Regulering af trafikken på konsekvensvejnettet. Som trafikberegningerne

viser, er der en række gader, hvor der er risiko for ændringer i trafikken. Der

er ikke taget stilling til evt. ombygninger af disse veje.



› Direkte adgang til et vestligt parkeringsanlæg fra rundkørslen ved Ka-

lundborgvej. I trafikberegningerne er det forudsat, at et evt. vestligt beliggen-

de parkeringsanlæg i Campusområdet kan betjenes direkte fra rundkørslen ved

Kalundborgvej. Der er på dette overordnede stade ikke vurderet arealmæssige

og anlægstekniske konsekvenser, herunder tilslutning til rundkørslen.

› Et samlet større p-anlæg nord for jernbanen. Placeringen forudsættes at

være på den eksisterende plads mod vest, men udformning, størrelse og ad-

gangsforhold er ikke vurderet nærmere, ligesom arealmæssige konsekvenser

heller ikke er vurderet.

› Klimatilpasning på Søndre Stationsvej, således at vejen evt. kan anvendes

som reservoir ved kraftige regnskyl. Ved udformning af Søndre Stationsvej

skal der tages særlige hensyn til trafiksikkerheden og tilgængeligheden, sær-

ligt hvis der tænkes en udformning med rendesten, kanaler el. lign.



29/29

Bilag A Transportmiddel til og fra stationen

Der foreligger ingen undersøgelse af, hvordan passagererne på Slagelse station

kommer til og fra stationen. Med udgangspunkt i en vurdering fra Trafikstyrelsen

og på baggrund af "Masterplan for trafikterminaler i Østdanmark", juli 2008, Tra-

fikstyrelsen, DSB, Movia, Banedanmark, er der foretaget en vurdering af trans-

portmiddelfordelingen for pendlere til Slagelse station.

Transportmiddel til stationen

Trafikstyrelsens

vurdering på Sla-

gelse station

Holbæk** Ringsted** Sorø** Nykøbing F**

Bil 33 % 12 % 24 % 28 % 24 %

Cykel 33 % 16 % 23 % 28 % 21 %

Bus 33 % 33 % 24 % 15 % 22 %

Til fods 33 % 27 % 22 % 29 %

Tabel 7 Vurdering af transportmiddelvalg til og fra stationer sammenlignelige med Slagelse og Trafikstyrelsens vurdering af

fordelingen på Slagelse

Med udgangspunkt i Tabel 7 er det forudsat, at:

› 25 % af pendlerne ankommer i bil – heraf 50 % som parkanter og 50 % som

Kiss-and-ride

› 25 % af pendlerne ankommer på cykel