Slutevaluering - Projekt valg af uddannelse (VAU) · 4 PROJEKT VALG AF UDDANNELSE 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering

NOVEMBER 2018

REGION NORDJYLLAND

PROJEKT VALG AF

UDDANNELSE (VAU) SLUTEVALUERING

NOVEMBER 2018

REGION NORDJYLLAND

PROJEKT VALG AF

UDDANNELSE (VAU) SLUTEVALUERING

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A072630

DOKUMENTNR. 117.S

VERSION 1.0

UDGIVELSESDATO 28.11.2018

UDARBEJDET KATK

KONTROLLERET MOBR

GODKENDT MOBR

PROJEKT VALG AF UDDANNELSE

5

INDHOLD

1 Resumé: Projekt Valg af Uddannelse (VAU) 1

2 Fakta om projektet 2

2.1 Projektets effektkæde 3

3 Overordnet status 3

4 Projektets implementering 4

5 Fremdrift og målopnåelse 8

5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle 8

5.2 Målopnåelse i forhold til output 9

6 Effektvurdering 11

6.1 Forudsætninger for effektskabelse 11

6.2 Indsatsens effektmål 12

7 Anbefalinger og læring 13


1

1 Resumé: Projekt Valg af Uddannelse (VAU)

Projektets implementering Gennemsnitlig score for

implementering (skala: 0-5) 3,3

Projektets tværinstitutionelle set-up er en klar styrke, og

projektet har i et vist omfang demonstreret nytænkning ift.

en mere koordineret tilgang til opkvalificering af

arbejdskraft. Dog har et ikke erkendt uddannelsesbehov

hos målgruppen af ledige været en væsentlig udfordring

for projektet. Projektet har givet deltagerne øget indsigt i

deres uddannelsesmuligheder, men kun i mindre omfang

ift. uddannelsernes specifikke krav og arbejdsform, hvilket

efter vores vurdering er en barriere for de ønskede resulta-

ter. Ift. projektets forankring er det usikkert om det koor-

dinerede samarbejde mellem aktørerne kan opretholdes,

omend de ordinære uddannelsesmuligheder fortsat vil

være tilgængelige. Projektholder har løbende fulgt op på, i

hvilken grad det er lykkedes at få deltagerne til at påbe-

gynde en uddannelse, men særligt en øget efterspørgsel

på arbejdskraft har for nuværende mindsket målgruppens

motivation for uddannelse.

Målopnåelse

Projektet har ved sin afslutning et mindre efterslæb ift. de

opstillede milepæle for den gennemførte projektperiode,

hvor den største afvigelse fra måltallene finder sted i af-

rapporteringsperioden marts-august 2018. Projektets

rekrutteringsudfordringer taget i betragtning, finder vi det

bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes projektet at indfri

måltallene frem mod marts 2018. Her er det dog vigtigt at

holde in mente, at den procentvise målopnåelse ikke nød-

vendigvis siger noget om borgernes egnethed til at indgå i

projektet, og at projektholder kun i begrænset omfang har

været kritisk ift., hvilke borgere der indgik i projektet. Det

har i sagens natur betydning for sandsynligheden for, at

målgruppen vil fortsætte i uddannelse efter projektdelta-

gelsen.

Effektvurdering

Antal deltagere, der...

er i gang med en uddannelse umiddel-bart efter deltagelsen*

28 (33 %)

*projektet har en målsætning på 86 deltagere inden for pro-jektperioden

Antallet af deltagere, der er i gang med en uddannelse

umiddelbart efter projektdeltagelsen, er ved tidspunktet

for slutevalueringen 28 ud af en samlet målsætning på

86. Det er væsentligt under den succesrate på 67 % (147

ud af 220 deltagere) som er forudsat i projektet, og på

evalueringstidspunktet har projektet en samlet succesrate

på blot 18 % (28 ud af 159 deltagere).

Organisering& samarbejde

Mål ift.aktiviteter

Kvalitet

Relevans

Forankring

Monitoreringog opfølgning

82%

84%

58%

100%

Fremdrift(aktiviteter)

Målopnåelse ift.output

Budgetforbrug

Tidsforbrug

2 PROJEKT VALG AF UDDANNELSE

2 Fakta om projektet

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund

samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekst-

boks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'effektkæde'.

Projektet 'Valg af uddannelse' har til formål at udvikle en ny model, der kan

bygge bro mellem ledige og uddannelsessystemet. Fokus i projektet er på coa-

ching og brobygning som motivationsmekanisme. Projektet er koordineret af

EUC Nordvest i Thisted, og går på tværs af kommuner, faglige forbund og ud-

dannelsesinstitutioner i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner.

Baggrunden for projektet er dels et ønske om at opkvalificere ledige, dels et ge-

nerelt behov på arbejdsmarkedet for at kvalificere medarbejdere. Den primære

målgruppe er forsikrede ledige på minimum 25 år, der er tæt på at miste dag-

pengeretten, ikke har en kompetencegivende uddannelse, og/eller som har be-

hov for jobskifte.

De enkelte projektforløb har en varighed af i alt 22 dage, og projektkonceptet er

bygget op med afprøvning af MUSS-værktøjet, DUKA som processamtale me-

tode og brobygning som motivationsmekanisme, der skal medvirke til at give

den ledige bedre mulighed for og lyst til at vælge at gennemføre en uddannelse.

Endvidere skal projektet bidrage til, at frafald og omvalg begrænses mest mu-

ligt.

Projektkonceptets hovedaktiviteter opdelt i faser 1-5:

› 1. Introduktion og gennemgang af projektets aktiviteter (projektholdere)

› 2. Projektvisitation og processamtaler (kandidater)

› 3. MUSS-forløb af 22 dage iberegnet fase 4 (kandidater)

› 4. Brobygning til uddannelse af 2x2 dage (kandidater)

› 5. Evaluering og design af projektkonceptets metoder (projektholdere)

Figur 1 Kort info om indsatsen

FAKTA-BOKS

> Tilskudsmodtager: EUC Nordvest

> Vækstforum: Region Nordjylland

> Sagsbehandler: Majken Davids

> Finansieringskilde: Socialfonden (ESF)

> Indsatsområde: Erhvervsuddannelse for voksne (ESF-4b)

> Samlet budget: DKK 9,8 mio.

> Bevillingsperiode: 31.03.2016 - 31.08.2018

Overordnet

projektbeskrivelse


3

2.1 Projektets effektkæde

I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevil-

gede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Effektkæden er ud-

arbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på bag-

grund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver

således et overblik over indsatsens primære aktiviteter, output af disse samt de

effekter, som indsatsen på længere sigt forventes at bidrage til.

Figur 2 Rationalet bag indsatsen illustreret via en effektkæde

› Undervisning i projektkonceptet for medarbejdere og projektansatte

› Visitation og processamtaler

› Undervisning og DUKA-coaching (MUSS-forløb)

› Brobygning til uddannelse: besøg på uddannelsesinstitutioner forud for ud-dannelsesvalg

› Uddannelsesplan, herunder evt. real-kompetencevurdering er udarbejdet

› Deltagende borgere opnår selvindsigt og positiv selvopfattelse, der understøtter motivation for uddannelse

› Deltagerne har opnået bedre og mere realistisk indsigt i uddannelsernes ind-hold, herunder mulighed for praktikplad-ser

› Handlingsplaner for deltagerne forelig-ger

› Der er skabt en model for et tvær-gående samarbejde mellem de re-levante aktører

› Flere borgere er motiverede til at starte uddannelse (mulighed for selvrealisering og sikring af fremti-den)

› Flere personer gennemfører en kompetencegivende uddannelse

› Øget beskæftigelse/vækst

3 Overordnet status

Projektet har i efteråret 2017 oplevet rekrutteringsvanskeligheder, hvorfor man

har søgt og fået godkendt en udvidelse af målgruppen fra borgere med sam-

menlagt 9 måneders ledighed til at inkludere borgere med sammenlagt 6 måne-

ders ledighed. Trods målgruppeudvidelsen har projektet fortsat oplevet vanske-

ligheder med at rekruttere et tilstrækkeligt antal deltagere til projektet. På den

baggrund er det blevet besluttet at afslutte projektet tidligere end planlagt, såle-

des projektperioden udløber den 31.08.2018 frem for 31.03.2019. Det har med-

ført en ændring i den samlede bevilligende EU-finansiering fra i alt 4,9 mio. DKK

til 3,3 mio. DKK.

Hovedaktiviteter Output Effekter


4 Projektets implementering

I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra

seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalue-

ringens konklusioner i forhold til de seks parametre.

Projektes tværinstitutionelle set-up er en klar styrke, men det er

kun i begrænset omfang lykkedes at finde en meningsfuld rolle

for fagforbundene. Som vi konstaterede ved midtvejsevalueringen, har

projektets tværinstitutionelle organisering med EUC Nordvest som projektholder,

og hvor jobcentre og uddannelsesinstitutioner fra Thisted, Jammerbugt og Morsø

Kommuner indgår i samarbejdet, været en klar styrke i projektet. Det er vores

vurdering, at uddannelsesinstitutionerne med deres forskellige profiler har bidra-

get til, at projektet har kunnet tilbyde et relativt bredt uddannelsestilbud til del-

tagerne. Som indledningsvist nævnt, har det ikke været muligt at sikre en til-

strækkelig kritisk masse af deltagere til projektet – heller ikke efter målgruppe-

udvidelsen, der blev foretaget i efteråret 2017. På baggrund af interviews med

projektpartnerne kan vi dog konstatere, at samarbejdet i projektet har været

velfungerende, også hvad angår visitering af deltagere til projektet, hvorfor

rekrutteringsvanskelighederne i vidt omfang skal tilskrives strukturelle udfor-

dringer. Vurderingen fra de interviewede jobcenterkonsulenter er fortsat, at den

tilknyttede projektkoordinators baggrund som tidligere jobcenterkonsulent spil-

ler en central rolle i, at samarbejdet er velfungerende. Det er oplevelsen, at man

med projektkoordinators indsigt i jobcenternes bevillingsmuligheder undgår for-

ventningsafstemningsproblematikker, som man har erfaret ifm. borgernes delta-

gelse i andre projekter. Fagforbundene har i udgangspunktet en interesse i at

fremme opkvalificeringsdagsordenen hos ledige og beskæftigede. Vi noterer os,

at det kun i begrænset omfang er lykkedes at finde en meningsfuld rolle for de

fagforbund, der deltager i projektet (det er dog med undtagelse af 3F, der har

fungeret som oplægsholder på kursusforløbene), hvilket efter vores vurdering

hænger sammen med, at man fra projektholders side kun i mindre grad på for-

hånd har defineret den funktion, som fagforbundene skulle varetage i projektet.

Organisering& samarbejde

Mål ift.aktiviteter

Kvalitet

Relevans

Forankring

Monitoreringog opfølgning

Organisering og

samarbejde


5

Projektet har demonstreret nytænkning ift. en mere koordineret

tilgang til opkvalificering af arbejdskraft, men et ikke erkendt ud-

dannelsesbehov hos målgruppen har været en væsentlig udfordring for

projektet. Projektholder beskriver det 22 dages projektforløb som en 'salt-

vandsindsprøjtning', der skal skabe motivation for uddannelse blandt deltagerne

og som en opstart til forandring. Det er vores vurdering, at projektet har de-

monstreret en nytænkning i form af samarbejde mellem de involverede uddan-

nelsesinstitutioner og jobcentre, som også fremadrettet vil være væsentlig ift. at

skabe en mere koordineret tilgang til opkvalificering af arbejdsstyrken. For de

deltagere, der gennemfører en uddannelse i regi af projektet, vil projektet have

bidraget til at skabe en mere bæredygtig beskæftigelse til gavn for den ledige og

arbejdsmarkedet generelt. Som vi konstaterede i midtvejsevalueringen, har pro-

jektet dog haft svært ved at rekruttere tilstrækkelig deltagere – målgruppeudvi-

delsen til trods – imens man har oplevet frafald blandt deltagerne. Det er der

overvejende to årsager til: 1) Den aktuelle højkonjunktur øger efterspørgslen ef-

ter arbejdskraft, hvilket gør det relativt lettere for målgruppen af ledige at finde

ansættelse – uagtet deres kvalifikationsniveau. 2) De borgere, der er i målgrup-

pen og som på nuværende tidspunkt ikke er i beskæftigelse, har typisk andre

problemer (fysisk og/eller psykisk) end behov for opkvalificering. Vi må konsta-

tere, at det forhold, at så mange i målgruppen vælger at gå i job frem for ud-

dannelse indikerer, at der i målgruppen ikke er et erkendt uddannelsesbehov.

Det er problematisk, for når konjunkturerne igen skifter, vil der i målgruppen

sandsynligvis fortsat være behov for opkvalificering. I den sammenhæng vurde-

rer vi, at de uddannelsesplaner, der er udarbejdet i regi af projektet, kan bi-

drage positivt til, at de projektdeltagere, der har valgt job over uddannelse, i

fremtiden vil påbegynde eller genoptage uddannelse med udgangspunkt i ud-

dannelsesplanen. Her oplyser projektholder, at man allerede har set konkrete

eksempler herpå.

Deltagerne er bragt tættere på uddannelse, men der er væsentlig

variation i den værdi, målgruppen tillægger uddannelse. Som ved

midtvejsevalueringen kan vi konstatere, at projektdeltagerne overordnet ople-

ver, at projektet bringer dem tættere på uddannelsessystemet. Vi noterer os

dog, at der i målgruppen er en vis variation i den værdi, målgruppen tillægger

uddannelse. Det kommer konkret til udtryk ved, at de borgere, der oplever at

være mest motiveret til uddannelse, har relativt lettere ved at anerkende sam-

menhængen mellem de ressourcer, de skal investere i uddannelse, samt eventu-

elle omkostninger de må bære i den forbindelse (fx SU-sats versus dagpenge-

sats), og det mere langsigtede udbytte: større sikkerhed for beskæftigelse, en

mere stabil indtægt og et samlet set højere indtægtsniveau. De borgere, der op-

lever at være mindst motiveret til uddannelse, har derimod relativt vanskeligere

ved at anerkende ovenfornævnte sammenhæng. Det kan bidrage til at forklare,

hvorfor blot 59 % (n=113) af de adspurgte deltagere vurderer, at de har udar-

bejdet en realistisk handlingsplan. Vi har ovenfor konstateret, at handlingspla-

nerne kan bidrage positivt til, at de projektdeltagere, der falder fra eller ikke for-

sætter i uddannelse, på et senere tidspunkt kan påbegynde/genoptage uddan-

nelse med afsæt i handlingsplanen – det er dog under forudsætning af, at den

Sammenhæng

ml. aktiviteter og

mål

Relevans,

målgruppens

oplevelse


udarbejdede handlingsplan opleves som realistisk, hvilket altså i udbredt grad

ikke er tilfældet.

Deltagerne oplever, at kursusforløbet har givet dem øget indsigt i

uddannelsesmuligheder, men kun i mindre omfang ift. uddannel-

sernes specifikke krav og arbejdsform. De deltagere, vi har interviewet, op-

lever overordnet, at kursusforløbet har givet dem øget indsigt i uddannelsesmu-

ligheder. Det bekræftes i det udsendte sprøgeskema1, hvor 74 %2 (n =114) af

de adspurgte deltagere angiver, at det er tilfældet. Særligt fremhæves brobyg-

ningsforløbet (2x2 dage) samt den individuelle vejledning som, udbytterigt. Som

ved midtvejsevalueringen kan vi konstatere, at deltagerne har en oplevelse af,

at brobygningsforløb hos de relativt mere praktisk orienterede uddannelser gi-

ver det bedste indblik i indhold, krav og arbejdsform. Det kan bl.a. bidrage til at

forklare, hvorfor blot 49 %3 (n=107) af deltagerne vurderer, at de har fået ind-

blik heri.

Det koordinerede samarbejde mellem projektets aktører kan

næppe opretholdes på samme niveau efter projektets afslutning,

men de personer der er opkvalificeret i regi af projektet vil står stær-

kere på arbejdsmarkedet. En væsentlig udfordring, der blev identificeret ifm.

midtvejsevalueringen, var den tid (op til seks måneder), der potentielt kunne

være fra forløbsafslutning til uddannelsesstart. Risikoen i den forbindelse var, at

deltagerne ville falde fra inden studiestart. Det forsøgte projektholder at imøde-

komme ved at opretholde deltagernes relation til den relevante uddannelsesin-

stitution gennem invitationer til arrangementer og aktiviteter på det valgte ud-

dannelsessted og gennem videreformidling af relevante praktikplads- og

jobopslag. Efter projektperioden er det dog uvist, i hvilket omfang dette efter-

værn vil fortsætte. Vi noterer os dog, at projektkoordinatoren, der fortsat er til-

knyttet EUC Nordvest, også fremadrettet vil stå til rådighed med vejledning for

både projektdeltagere og jobcenterkonsulenter. Det er efter vores vurdering po-

sitivt, at projektholder på denne måde fortsat vil arbejde med tilbagekoblingen

af deltagerne fra kursusforløbet over jobcenteret til uddannelsesinstitution, men

som tidligere konstateret, er der en vis usikkerhed forbundet med, hvorvidt del-

tagerne selv vil opsøge dette tilbud. De deltagere der er opkvalificeret med af-

sæt i deltagelse i projektet, vil efter vores vurdering stå stærkere på arbejds-

markedet. Dette gælder særligt de personer der er opkvalificeret fra ufaglært til

faglært niveau. Dette skaber både værdi for den enkelte, i form af reduceret ri-

siko for ledighed, og i relation til virksomhedernes kompetenceforsyning.

Der er løbende fulgt op på, i hvilken grad projektdeltagelsen ska-

ber de rette forudsætninger for, at deltagerne påbegynder en ud-

dannelse, men særligt den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft har

påvirket motivationen hos målgruppen. Projektholder har haft en løbende

1 Projektholders eget survey. Projektholder har løbende indsamlet feedback fra deltagerne

op kursusforløbene. 2 Andelen af respondenter, der har afgivet et af de to mest positive svar på en 5-punkts-

skala. 3 Andelen af respondenter, der har afgivet et af de to mest positive svar på en 5-punkts-

skala.

Kvalitet,

målgruppens

oplevelse

Forankring af

output

Monitorering og

opfølgning


7

uformel dialog med både partnerne og projektdeltagere, hvor der bliver fulgt op

på projektets aktiviteter. Derudover har projektholder foretaget en

spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne efter endt forløb. Her er der bl.a.

spurgt om, i hvilket omfang forløbet bidrager til at skabe de rette

forudsætninger for, at deltagerne vil påbegynde og fuldføre en uddannelse. Den

tilbagemelding, som projektholder har fået, har givet en indikation af, hvorvidt

aktiviteterne understøtter deltagernes motivation til at påbegynde uddannelse.

Herunder om der har været behov for eventuelle justeringer i forløbene. Trods

denne indsats har det i begrænset omfang været muligt at påvirke

målgrupppens motivation for uddannelse. I forlængelse heraf noterer vi os, at

motivation er en kompleks størrelse, og at et højt antal jobåbninger kan være

med til at reducere deltagernes motivation for uddannelse.


5 Fremdrift og målopnåelse

Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i for-

hold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunk-

tet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets frem-

drift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetfor-

brug (afsnit 5.1) samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2).

5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle

Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktivite-

ter og/eller milepæle, som er opsat for projektet.

Status på evalueringstidspunktet er, at 82 % af de opstillede aktivitets-

mål er nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status på opnåelsen af

aktivitetsmålene fremgår af tabellen nedenfor.

Figur 3 Status ift. de opstillede aktivitetsmål på evalueringstidspunktet

Aktivitetsmål Mål i

projekt-perio-den

Status Målopnåelse

i procent

A1: Visitation og processamtaler 189 159 84 %

A2: Antal deltagere i MUSS-forløb 189 159 84 %

A3: Brobygning til uddannelse 387 287 74 %

A4: Antal borgere tilknyttet projektcoach 188 158 84 %

Note: der har været en nedskrivning i måltal som konsekvens af den forkortede projektpe-

riode.

Projektet har på evalueringstidspunktet et mindre efterslæb ift. de opstillede mi-

lepæle for perioden, hvor den største afvigelse fra måltallene finder sted i afrap-

porteringsperioden marts-august 2018. Projektets rekrutteringsudfordringer ta-

get i betragtning, finder vi det bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes projektet

at indfri aktivitetsmålene frem mod marts 2018. I den sammenhæng noterer vi,

at – som konstateret ved midtvejsevalueringen – at projektet gennemsnitligt har

haft flere deltagere pr. forløb end det opsatte måltal.

Den rekrutteringsudfordring, som projektet i sidste periode har oplevet, skal

som nævnt tilskrives den aktuelle højkonjunktur, der øger efterspørgslen efter

arbejdskraft. De ledige borgere, der står stærkest på arbejdsmarkedet, er tilbø-

jelige til at finde beskæftigelse på egen hånd, og bliver derfor ikke rekrutteret til

82%

84%

58%

100%

Fremdrift (aktiviteter)

Målopnåelse ift. output

Budgetforbrug

Tidsforbrug


9

projektet – eller udgår inden de påbegynder opkvalificering. Det har betydet, at

projektets målgruppe gennemsnitligt betragtet står svagere på arbejdsmarkedet

og ofte har andre problemer end ledighed. Sammenholdt med, at projektholder

ifm. visiteringssamtaler blot har afvist én ud af 159 borgere, må man antage, at

ikke alle de rekrutterede deltagere vil have forudsætningerne for at gennemføre

uddannelse, hvilket vil påvirke projektets effektskabelse.

Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunk-

tet.

Figur 4 Budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet

Total budget Forbrug d.d. Procentvist

forbrug

Budgetforbrug (mio. DKK)* 9,8 5,7 58 %

Tidsforbrug (måneder)* 30 30 100 %

*Note: Projektet var oprindeligt sat til at vare 42 måneder, imens projektet oprindeligt

havde et samlet budget på 10 mio. DKK.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har projektet et markant underforbrug af

midler, hvilket primært hænger sammen med, at projektet afsluttes før tid.

5.2 Målopnåelse i forhold til output

Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projek-

tet.

På evalueringstidspunktet er 84 % af de opstillede outputmål nået, be-

regnet som et simpelt gennemsnit. Status for de enkelte målsætninger er

gengivet i tabellen nedenfor.

Figur 5 Status ift. de opstillede outputmål på evalueringstidspunktet

Målsætning

Status på

evaluerings-

tidspunktet

Procentvis

målopnåelse

B1: Antal deltagere* 189 159 84 %

Note: *Der er i projektet blevet foretaget en nedjustering af måltal fra i alt 220 deltagere

til 189.

I alt 159 ud af en målsætning om 189 deltagere har deltaget i projektets kur-

susforløb. I midtvejsevalueringen konstaterede vi, at projektet på evaluerings-

tidspunktet oplevede udfordringer med at rekruttere de gennemsnitlige 12 delta-

gere pr. kursusforløb. Jobcentrene signalerede, at det ville blive vanskeligt at nå

det ønskede deltagerantal, og i efteråret 2017 fik projektet godkendt en ansøg-

ning om målgruppeændring i projektet. Det betød, at man fremadrettet kunne

optage deltagere allerede fra 6 måneders sammenlagt ledighed på dagpenge

Budget- og

tidsforbrug


(modsat 9 måneder). I foråret 2018 måtte projektholder dog konstatere, at mål-

gruppeudvidelsen ikke i sig selv kunne skabe en tilstrækkelig kritisk masse af

deltagere til forløbene. Som konsekvens heraf blev det på styregruppeniveau

besluttet at afslutte projektet tidligere end planlagt.


11

6 Effektvurdering

I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af mulighederne for,

at indsatsen vil skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål.

Det primære grundlag for evaluators vurdering er spørgeskemadata, men i den

samlede vurdering indgår også evaluators vurdering af bevillingsmodtagers ar-

bejde med – i forbindelse med implementering af indsatsen – at sikre den størst

mulige realisering af indsatsens effektpotentiale.

I forbindelse med evalueringen har projektholder efter aftale udsendt et elektro-

nisk spørgeskema til deltagerne i indsatsen. Besvarelserne af spørgeskemaet gi-

ver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt delta-

gerne, og er udformet, så det på bedst mulig vis adresserer de indmeldte mål-

sætninger om output og effekter fra ansøgningsfasen.

Undersøgelsen er sendt ud til 142 deltagere på hold 2-12, hvoraf 112 respon-

denter har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 79 %. Såle-

des udgør data fra spørgeskemaundersøgelsen ikke en præcis beskrivelse af ind-

satsens effektskabelse, men giver en indikation af den forventede effektska-

belse.

6.1 Forudsætninger for effektskabelse

Det er ikke muligt på evalueringstidspunktet præcist at opgøre de effekter, som

indsatsen vil skabe efter bevillingsperioden. For alligevel at give et billede af ind-

satsens potentiale for effektskabelse, som er mere retvisende og præcist end

output-indikatorerne alene kan vise, præsenterer vi i dette afsnit, hvordan ind-

satsen konkret har bidraget for at styrke deltagernes forudsætninger for at om-

sætte deres udbytte af indsatsen til de ønskede effekter.

Nedenstående tabel viser, i hvilket omfang deltagerne har fået styrket deres for-

udsætninger for at skabe øget omsætning.

Figur 6 Indsatsens bidrag til at skabe styrkede forudsætninger for de ønskede ef-

fekter

Hvordan og i hvilket omfang har indsatsen skabt et udbytte for delta-gerne, der styrker deres forudsætninger for at påbegynde og fuldføre en uddannelse? Andel af deltagerne, der angiver at…

Andel respondenter

de har øget motivation for at starte på en uddannelse 42 %

de er blevet mere afklaret i forhold til, hvilken uddannelse de vil be-gynde på

43 %

projektet har gjort det mere sandsynligt, at de vil gennemføre en uddannelse

47 %

Kolonnen til højre afspejler andelen af respondenter, der har afgivet et af de to mest posi-

tive svar på en 5-punktsskala. (n=109)

I de gennemførte interviews beskriver flertallet af deltagerne, at de allerede

forud for deres deltagelse var motiveret for at tage en uddannelse. Samlet set er

Om spørgeskemaet

Indsatsens potenti-

ale for effekter


det vores vurdering, at projektet har skabt en række forudsætninger for, at del-

tagerne kan påbegynde en uddannelse, men samtidig indikerer data, at motiva-

tion til uddannelse er en kompleks størrelse, der er til stede hos borgerne i

større eller mindre grad uafhængig af projektet.

6.2 Indsatsens effektmål

Tabellen nedenfor viser fremdriften mod effektmålene for indsatsen.

Figur 7 Status ift. de opstillede effektmål på evalueringstidspunktet

Målsætning…

Status

Procentvis

målopnå-

else

i projekt-peri-

oden

efter projekt-

perioden

Antal deltagere, der er i gang med en uddan-

nelse eller en erhvervsuddannelse umiddelbart

efter deltagelsen

86 0 28 33 %

Antal deltagere, der har fuldført erhvervsud-

dannelse umiddelbart efter deltagelsen 0 0 0 -

Antal deltagere, der har fuldført videregående

uddannelse umiddelbart efter deltagelsen 0 0 0 -

Hvad angår antal deltagere, der er i gang med en uddannelse umiddelbart efter

deltagelsen, er projektet væsentligt bagud ift. de opstillede milepæle for perio-

den. Således er blot 28 ud af en målsætning på 86 deltagere (33 %) påbegyndt

uddannelse umiddelbart efter kursusdeltagelse. Det er væsentligt under den

succesrate på 67 % (147 ud af 220 deltagere) som er forudsat i projektet, og på

evalueringstidspunktet havde projektet en samlet succesrate på blot 18 % (28

ud af 159 deltagere).

Det skal primært tilskrives den sammenhæng, der er, mellem stigende efter-

spørgsel på arbejdsmarkedet og risikoen for, at deltagerne ikke går påbegyn-

der/gennemfører uddannelse. Herved forstås, at et højt antal jobåbninger kan

være med til at reducere deltagernes motivation for uddannelse. Vi noterer os,

at det reducerer ledigheden på kort sigt, men på længere sigt kan virke kontra-

produktivt i forhold til at øge andelen af faglærte i regionen. Vi anerkender, at

projektet har haft begrænset indflydelse på denne mekanisme. Det er dog i den

forbindelse en udfordring, at projektholder har oplevet at måtte være begrænset

kritisk i vurderingen af deltagernes egnethed grundet et lavt antal borgere i mål-

gruppen, da det alt andet lige vil påvirke projektets effektskabelse.


13

7 Anbefalinger og læring

Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger4 og læringspunkter, som evaluator

vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret række-

følge.

Fokusér på den del af målgruppen, hvor uddannelse på ordinære vilkår

er realistisk. Projektet har haft et specifikt ønske om at opkvalificere langtids-

ledige, men i praksis er projektet stødt på væsentlige rekrutteringsudfordringer,

der har gjort det vanskeligt at sikre en kritisk masse af deltagere til kursusforlø-

bene. I den sammenhæng noterer vi, at de ledige, der står stærkest på arbejds-

markedet, er tilbøjelige til at finde beskæftigelse på egen hånd, hvorfor de ikke

bliver rekrutteret til projektet eller falder fra inden de påbegynder uddannelse.

Det har betydet, at projektets målgruppe i gennemsnitlig betragtning står sva-

gere på arbejdsmarkedet og typisk vil have andre problemer end blot ledighed.

Det er derfor vores vurdering, at man i projekter, hvor der arbejdes med denne

specifikke målgruppe, konsekvent fokuserer på den del af målgruppen, hvor ud-

dannelse på ordinære vilkår er et realistisk mål, og således afholder sig fra at

rekruttere deltagere, der står relativt svagt på arbejdsmarkedet. Vores erfaring

fra lignende projekter peger i retning af, at der hos de tungere borgere typisk

kan skabes progression mod uddannelse, men at egentlig opkvalificering kræver

en helhedsorienteret og længerevarende indsats, som dette projekt ikke vil

kunne honorere.

Stil større krav til motivation for uddannelse i rekrutteringen af delta-

gere. Projektet har oplevet et relativt stort frafald blandt de rekrutterede bor-

gere. Den aktuelle højkonjunktur øger efterspørgslen efter arbejdskraft, hvilket

gør det relativt lettere for målgruppen af ledige at finde ansættelse – uagtet de-

res kvalifikationsniveau. Samtidig har vi kunnet konstatere en vis variation i

målgruppens motivation for uddannelse. Det forhold, at så mange i målgruppen

vælger at gå i job frem for uddannelse giver en stærk indikation af, at borgere i

målgruppen i udtalt grad ser uddannelse som en mindre attraktiv løsning end

beskæftigelse. Set i lyset heraf, er det er vores vurdering, at man i projektet har

anvendt for mange ressourcer på ledige, der reelt ikke har interesse i uddan-

nelse. For at forebygge denne type frafald, er det vores anbefaling, at man i lig-

nende projekter sikrer, at der i rekrutteringen af deltagere stilles høje krav til

deltagernes motivation for uddannelse.

Indtænk jobcentrenes mulighed for praktikforløb som opfølgning på

brobygning. Det vores vurdering, at man med fordel kan tænke jobcentrenes

tilbud om praktikforløb ind som opfølgning til brobygningsforløb, som de, der har

været udbudt i nærværende projekt. Et opfølgende praktikforløb vil give delta-

gerne mulighed for at få eftertestet, om det fag, de har fået interesse for ifm.

med kursusaktiviteterne, reelt er noget, de kunne tænke sig at forfølge. Det vil

dels kunne bidrage til at opretholde deltagernes motivation frem mod uddannel-

sesstart. Dels vil det kunne bidrage til at mindske frafaldsrisikoen, idet der vil

4 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.

Læring 1

Læring 2

Læring 3


være større sandsynlighed for, at borgeren vil være mere motiveret for at gen-

nemføre uddannelsen.


15

Bilag A Sådan scorer vi O

VER

OR

DN

ET Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsam-

lede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundla-get foretager vi typisk et konservativt skøn.

1. I

mp

lem

en

teri

ng

(afs

nit

4)

Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spi-

derweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for

de seks parametre.

Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre Samlet

implementeringsscore

Score Betydning Gennemsnit Trafiklys

5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 3,5 - 5,0 [GRØN]

4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer.

3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6 - 3,4 [GUL]

2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1,0 - 2,5 [RØD]

1 Implementeringen er meget kritisabel.

2. M

ålo

pn

åels

e

(afs

nit

5)

Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitets-

mål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvan-

titative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore

er vejledende.

Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseva-

luering

[GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre. 95 % + 45 % +

[GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau. 81 – 90 % 35 - 44 %

[GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau. 65 – 80 % 25 - 34 %

[RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau. 20 – 64 % 15 - 24 %

[RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på. 0 – 19 % 0 – 14 %

3. E

ffe

ktvu

rde

rin

g

(afs

nit

6)

På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at

realisere det forventede effektpotentiale.

Trafiklys Betydning

[GRØN] Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter.

[GUL] Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter.

[RØD] Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter.

Documents

Slutevaluering - Projekt valg af uddannelse (VAU) · 4 PROJEKT VALG AF UDDANNELSE 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering