5
SNAPsen, særnummer, januar 2015 Side 1 af 5 Dagsorden til SF Aalborgs ordinære generalforsamling lørdag den 24. januar 2015 kl. 13.00-17.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Valg af dirigent Bestyrelsens forslag: Erik Ingerslev 3. Valg af to referenter Bestyrelsens forslag: Britta Mølgaard og Lars Hoffmeyer Novrup 4. Bestyrelsens beretning 5. Regnskab og budget 6. Aktivitetsplan 7. Indkomne forslag 8. Valg af formand 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt fem suppleanter Fra den nuværende bestyrelse er følgende på valg: Britta Mølgaard, Lars Novrup, Per Jacobsen, Nikolaj Andersen og Erik Busse. 10. Valg af medlemmer til regionsrepræsentantskabet 11. Valg af revisorer og suppleanter 12. Valg af fanebærer 13. Eventuelt Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 17. januar 2015 enten pr. brev eller mail, Løkkegade 20F, 9000 Aalborg eller [email protected] Bestyrelsens beretning 2014 Organisatorisk Året har været præget af, at det er året efter byrådsvalget. Bestyrelsen har arbejdet med at få budgettet til at passe, det er sparetider, men alligevel har vi overskud til at føre valgkampe. En diskussion af om det måske var tid til at finde nye, billigere lokaler blev hurtigt afløst af en beslutning om, at vi skal på gaden og markere partiets holdninger og resultater frem mod de næste valg, så vi igen får flere vælgere og medlemmer. Færre penge og færre aktive har ført til færre møder og bestyrelsen fungerer nu som kommunalpolitisk baggrundsgruppe. Møder afholdes forud for bestyrelsesmøder, men er åbent for alle medlemmer. Derudover afholdes korte baggrundsgruppesmøder forud for hvert andet byrådsmøde. Vi deltog i kommunens budgetforhandlinger, hvor vi på trods af, at vi kun har et byrådsmedlem, alligevel fik meget indflydelse på resultatet. Der har også været afholdt flere møder med gode diskussioner, samt kassereren og bestyrelsesmedlemmer er blevet genvalgt. Foråret blev sammen med SFU brugt på valg til Europa-Parlamentet. Vi har genvalgt vores 3 folketingskandidater og er nu klar til valget.

SNAPsen, januar 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nyhedsbrev fra Socialistisk Folkeparti Aalborg, januar 2015

Citation preview

Page 1: SNAPsen, januar 2015

SNAPsen, særnummer, januar 2015

Side 1 af 5

Dagsorden til SF Aalborgs ordinære generalforsamling lørdag den 24. januar 2015 kl. 13.00-17.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Valg af dirigent Bestyrelsens forslag: Erik Ingerslev 3. Valg af to referenter Bestyrelsens forslag: Britta Mølgaard og Lars Hoffmeyer Novrup 4. Bestyrelsens beretning 5. Regnskab og budget 6. Aktivitetsplan 7. Indkomne forslag 8. Valg af formand 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt fem suppleanter Fra den nuværende bestyrelse er følgende på valg: Britta Mølgaard, Lars Novrup, Per Jacobsen, Nikolaj Andersen og Erik Busse. 10. Valg af medlemmer til regionsrepræsentantskabet 11. Valg af revisorer og –suppleanter 12. Valg af fanebærer 13. Eventuelt Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 17. januar 2015 enten pr. brev eller mail, Løkkegade 20F, 9000 Aalborg eller [email protected]

Bestyrelsens beretning 2014

Organisatorisk Året har været præget af, at det er året efter byrådsvalget. Bestyrelsen har arbejdet med at få budgettet til at passe, det er sparetider, men alligevel har vi overskud til at føre valgkampe. En diskussion af om det måske var tid til at finde nye, billigere lokaler blev hurtigt afløst af en beslutning om, at vi skal på gaden og markere partiets holdninger og resultater frem mod de næste valg, så vi igen får flere vælgere og medlemmer. Færre penge og færre aktive har ført til færre møder og bestyrelsen fungerer nu som kommunalpolitisk baggrundsgruppe. Møder afholdes forud for bestyrelsesmøder, men er åbent for alle medlemmer. Derudover afholdes korte baggrundsgruppesmøder forud for hvert andet byrådsmøde. Vi deltog i kommunens budgetforhandlinger, hvor vi på trods af, at vi kun har et byrådsmedlem, alligevel fik meget indflydelse på resultatet. Der har også været afholdt flere møder med gode diskussioner, samt kassereren og bestyrelsesmedlemmer er blevet genvalgt. Foråret blev sammen med SFU brugt på valg til Europa-Parlamentet. Vi har genvalgt vores 3 folketingskandidater og er nu klar til valget.

Page 2: SNAPsen, januar 2015

SNAPsen, særnummer, januar 2015

Side 2 af 5

Bestyrelse og udvalg

Bestyrelsen har afholdt månedlige møder (juli undtaget). Forretningsudvalget (FU) har ind imellem bestyrelsesmøderne afholdt nogle møder, mest i form som valgudvalg for EP-valg og folketingsvalg. Rengøringen i lokalerne er nu organiseret så SFU har ansvaret hver anden uge. Bestyrelsen har haft en tæt kontakt til SFU, vores byrådsmedlem, samt til vores lokale folketingsmedlem, som har deltaget til de fleste møder. Bestyrelsesreferater kan som altid læses på hjemmesiden.

Information

Beskrivelser af møder og andre aktiviteter findes på hjemmeside, Facebook-side, samt i de mails der udsendes til medlemmerne forud for medlemsmøder. Der er i 2014 udsendt 26 mails inklusiv det ene nyhedsbrev. Derudover er det muligt at tilmelde sig en SMS ordning, hvor man modtager en SMS dagen før et møde. Læs mere om dette på hjemmesiden. I EP-valgkampen er der sendt nogle få mails og ellers er hjemmesiden og Facebook-siden blevet brugt en del. Facebook bruges dog en del hele året rundt, med nyt om hvad Lisbeth laver i Folketinget, i efteråret også til den nationale kemi-kampagne, om finanslov mv. Nye medlemmmer modtages nu med et skriftligt velkomstbrev pr. mail og evt. et spørgeskema om interesser. Cirka to gange årligt afholder vi et intromøde med fællesspisning for nye medlemmer. I årets løb har partiforeningen fået ny hjemmeside, i samme layout og med de samme funktionaliteter, som det nye sf.dk. I den forbindelse har bestyrelsen

forpligtet sig på, hver måned at tage stilling til, hvilke politiske aktiviteter eller kampagner der løbende skal bringes på forsiden.

Aktiviteter

Der har været afholdt 6 medlemsmøder:

2 medlemsmøder omkring landsmødet

Intro-medlemsmøde med fællesspisning

Medlemsmøde om beskæftigelsespolitik med Eigil Andersen

2 medlemsmøder omkring kommunalt budget

Også i år blev det til et storstilet 1. maj arrangement i lokalerne med morgenkaffe og tale. Hovedtaler i Kildeparken i år var vores eget folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen. Byrådsmedlem Jens Toft-Nielsen har deltaget i et Grundlovsmøde i Nørresundby. Herudover har der være afholdt to regionale møder med vores landsformand Pia Olsen Dyhr.

Medlemmer pr. 31. december 2014:

Type Antal

A-kontingent 69

B-kontingent 34

C-kontingent 57

SFU-sats 41

I alt 201

Page 3: SNAPsen, januar 2015

SNAPsen, særnummer, januar 2015

Side 3 af 5

I 2012 og 2013 er medlemstallet faldet markant. I hele 2014 har tallet ligget stabilt på mellem 190-200 medlemmer. Der er medlemmer der flytter partiforening og få nye kommer til. Andre kommer i restance, da vi mister kontakten. Det er vigtigt at medlemmerne selv sørger for at få oplyst ny fysisk adresse, ny mailadresse og nyt telefonnummer på partikontoret. Nogle melder sig selv ud, andre holder op med at betale og bliver efterfølgende smidt ud. Folk skal huske selv aktivt at melde sig ud, i stedet for bare at stoppe med at betale og ignorere 2 rykkere per mail/SMS.

Politisk

Landspolitik

Året der er gået for SF på den landspolitiske scene må siges at have været en rutsjebanetur. Året startede ud i januar med massive protester af at sælge ud af DONG til Goldman Sachs, hvilket generalforsamlingen også lavede en skrivelse om. De store diskussioner internt i regeringen gjorde, at SF faldt helt til jorden og måtte træde ud af regeringen med flere udmeldelser i folketingsgruppen fra blandt andet Ida Auken, Astrid Krag og Ole Sohn. Med udtrædelsen af regeringen blev der også lavet ændringer i daglig ledelse, da Annette Vilhelmsen trådte af. Den store nedtur gjorde også at SF havde mistet meget stor opbakning blandt befolkningen og det var derfor spændende, da det var Pia Olsen Dyhr, der efterfølgende blev partiets formand uden kampvalg. Efter en tumult-start på året begyndte tingene at stabilisere sig for SF igen. Målingerne blev bedre, hvilket var godt, da der hurtigt kom et EU-Parlamentsvalg.

Her gik SF blandt andet til valg på miljøet, arbejdsløshed og multinationalt skattesnyd, hvilket i høj grad bar frugt da SF fik hentet 6 procentpoint i meningsmålingerne i løbet af valgkampen, hvilket betød at SF fik 11 % af stemmerne og Margrethe Auken genvalg til EU-parlamentet. På samme tid var der her hjemme også gang i forhandlingerne om en beskæftigelsesreform og en ny vækstplan. Selvom SF her ihærdigt prøvede at komme til forhandlingsbordet – blandt andet ved at stille sig sammen med Dansk Folkeparti. Det lykkedes midlertidig ikke, da regeringen indgik en aftale med Venstre og Konservative, som betød, at det blandt andet ikke var fagforeningerne, der skulle tage sig af ledige. Det var også startskuddet til forhandlinger om en ny vækstplan, der blev hentet i hus i mellem regeringen og Venstre og havde mest fokus på lettelser for erhvervslivet samt lempelser i PSO-afgiften. SF fik dog også sat nogle vigtige præg på debatten i udenrigspolitikken. Først har der væren en meget stor debat om Israel/Palæstina-konflikten, da der igen kom en eskalering i denne konflikt. Det eskalerede i en massiv kritik fra SF over Israel, der havde bombet flere dele af Palæstina. Herudover har SF også markeret sig på Rusland/Ukraine-konflikten, hvor SF har kritiseret Rusland for deres indtog på Krim. Finansloven bød også på mange SF-aftryk, som var den første, efter SF var trådt ud af regeringen. Så på trods af, der ikke kom en varig løsning på dagpengeproblematikken, og at der skulle skæres i ulandsbistanden, så endte det i en god rød finanslov.

Page 4: SNAPsen, januar 2015

SNAPsen, særnummer, januar 2015

Side 4 af 5

Blandt andet blev der givet penge til børneområdet med flere penge til daginstitutionerne og inklusion. Der blev givet penge til det grønne område, til sundhedsområdet og til flere boliger. Der blev ydermere afsat penge til at indføre klippekortordning på ældreområdet, som vi også har afsat penge til i kommunebudgettet. På transportområdet blev Aalborg også sat på kortet, da der blev afsat penge til en letbane, hvilket nu endeligt kan gennemføres. På arbejdsmarkedsområdet blev den gensidige forsørgerpligt afskaffet samtidig med, at man også indførte en kontantydelse til de personer, der ikke kan få dagpenge eller anden overførselsindkomst. Alt i alt har det været et år der startede hårdt ud for SF, da opbakningen var meget lille, men samtidig er der løbende sket store reformer som SF er gået styrket ud af, og fremgangen ser umiddelbart ud til at forsætte.

Kommunalpolitik:

v/ Jens Toft-Nielsen Året i byrådet startede med en kraftig reduktion i antal SF-byrådsmedlemmer i forhold til sidste periode. Vi har nu 1 byrådsmedlem, efter at vi i perioden 2010-2013 oprindeligt havde 5 valgte, heraf 1 rådmand, og efter en del turbulens i gruppen blev der 3 byrådsmedlemmer tilbage. Det var derfor ret spændende, om vi - som 1 ud af 31 - kunne forvente at få indflydelse. Som byrådsmedlem sidder jeg - ud over i byrådet - i to fagudvalg : Familie- og

Socialudvalget og By- og Landskabsudvalget. Arbejdet i begge udvalg er spændende og præget af lange møder med mange beslutninger. Det er i udvalgene, det egentlige byrådsarbejde foregår, og i den forbindelse kan det godt mærkes, at der er 5 udvalg, vi ikke er repræsenteret i. Vi prøver at kompensere for dette ved, at bestyrelsesmedlemmer og andre medlemmer følger med i dagsordener og referater, og på den baggrund kommer med input og holdninger på vores kommunalpolitiske baggrundsgruppemøder, som afholdes ca. hver 14. dag. I efteråret deltog vi i denne byrådsperiodes første budgetforhandlinger, på baggrund af 2 medlemsmøder, hvor vi sammen havde fastlagt, hvad vi ønskede bragt ind i budgettet. Inden den afgørende budgetforhandling offentliggjorde vi, som et af ganske få partier, vores budgetforslag. På selve budgetforhandlingsdagen mødtes alle interesserede medlemmer i kælderen under Borgmesterens Forvaltning. Formanden og jeg deltog hele dagen i de egentlige forhandlinger i lokalet ovenpå, men i hver pause orienterede vi medlemmerne og blev alle enige om, på hvilken måde vi kunne fortsætte forhandlingerne, eller om vi alternativt skulle forlade dem. Da dagen var slut, var vi med i årets budgetforlig, som kun Enhedslisten valgte at stå udenfor. Fik vi så noget igennem ? Dertil er svaret et klart ja ! Faktisk fik vi næsten

Page 5: SNAPsen, januar 2015

SNAPsen, særnummer, januar 2015

Side 5 af 5

alle vore forslag igennem, og fik dermed opbakning til mange punkter i vores kommunalpolitiske program. Som vores tidligere gruppeformand Jane Østergaard skrev på Facebook : "Så er SF igen i år med i budgetforliget i Aalborg kommune - lad os sige det sådan, at det er svært at lade være, når der kan sættes flueben ved alle vores ønsker med undtagen af en whistleblowerordning og flere penge til kulturområdet. Det betyder flere penge til sociale normeringer i daginstitutionerne, underskudsdækning ift udsatte børn og unge pga øgede indberetninger, underskudsdækning til ældre/handicapområdet, flere busser til universitetet, flere penge til skovrejsning, penge til klimastrategien, klippekort i ældreplejen ala København, flere penge til cykelstier, blandt andet ved Nordkraft osv osv. Tjek selv videre på SFs hjemmeside, hvad vi gik til forhandlinger med og sammenlign med resultatet!" Herudover kan nævnes, at et andet punkt i vores kommunalpolitiske program, gang- og cykelbro på Jernbanebroen over Limfjorden, også blev vedtaget. Det projekt blev sat i bero i 2012, efter at stillingen i byrådet var 16-15. I år blev projektet genoptaget og vedtaget i byrådet med stemmerne 30-1, så der er en god og solid opbakning. Christiansborg har - uden forudgående ansøgning, men takket være en stor indsats fra vores folketingspolitikere - bevilget 15 mill. kr. til projektet, og byrådet har bevilget 10 mill. kr. Vi forventer at broen kan bygges i 2015. Desværre blev der i sommeren vedtaget en linieføring for Egholm-motorvejen, trods den mangeårige kamp, vi har ført imod forbindelsen. Det skete i Den Grønne

Forligskreds, som SF er medlem af, men Karsten Hønge valgte, efter opfordring fra SF-Aalborg, at stå helt uden for aftalen. Hermed fik vi tydeligt markeret, at vi fortsat kæmper imod Egholmmotorvejen, som grundlæggende er et forældet projekt, og desuden placeret et helt forkert sted, udenfor Aalborgs vækstakse. Som noget positivt kan jeg nævne, at det i samme forligskreds blev vedtaget at udbygge Limfjordstunnelen med et 3. sydgående spor op ad bakken mod Aarhus. Et projekt, som SF har kæmpet for i flere år, og som vil betyde, at tunnelen kan tage flere biler, og dermed udskyde eller helt fjerne et behov for en 3. Limfjordsforbindelse. Alt i alt kan vi se tilbage på et 2014, hvor SF-Aalborg har rejst sig igen efter turbulensen omkring regeringsudtrædelsen og det efterfølgende kommunale valgresultat. Der er masser af gejst, og jeg er personligt rigtig glad for den opbakning, jeg bliver mødt med i partiforeningen, hvor gamle og nye medlemmer møder trofast op og bidrager med gode ideer og synspunkter til byrådsarbejdet. Jeg er stolt over at være repræsentant for SF i Aalborg Byråd. MVH Jens Toft-Nielsen