Social IT NYT 2

�

De gode argumenter skal fremme

digitaliseringen

Sådan er vi rustet til strukturreformen

Uden uddannelse kan IT blive en byrde

IT kan (næsten) alt

Ny digital lærings-ø om epilepsi

Tilbudsportalen klar til indberetningerne

ESDH udviklet af brugerne

Videndeling er alfa og omega

Fremtidens Sociale Danmarkskort

Ledelsen skal gå forrest

SocialiT NyTMagasinet om digital kommunikation i den sociale sektor # 2 2006

�

Social iT-NyT er et nyhedsbrev, som udgives af Team Online A/S. Bladet har som formål at holde beslutningstagere og institutionslederne på de sociale institutioner løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikationen i den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktør:Direktør Michael Sandal

Redaktion:Michael SandalMaria Hardt-MadsenStine Pontoppidan MyltoftRonny Damgaard

Tekst:Bureau4

Layout:mouret+kleding Publishing

Tryk:Kerteminde Tryk Odense A/S

Social iT-NyT udkommer 2 gange om året i et oplag på 9.000 eksemplarer.Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Team Online A/SMiddelfartvej 9-115000 Odense CTelefon 66 17 73 13Fax 66 17 73 18E-mail [email protected]

www.teamonline.dk

Abonnement:Social IT-NYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til [email protected].

Velkommen til andet nummer af Social IT-NYT. I løbet af få uger er strukturreformen en realitet, og resultatet af måneders hårdt arbejde med at omstrukturere den sociale sektor

skal stå sin prøve.

Uanset udfaldet er der ingen tvivl om, at indsatsen har været omfattende og massiv – og at alle har gjort, hvad de kunne for at få

løst opgaven på bedste vis. For alle har været klar over, at reformens succes ikke vil blive målt på antallet af mandetimer, der er gået

med at løse opgaven, men på antallet af fejl og uhensigtsmæssigheder, der kommer for dagens lys i 2007.

Det er naturligvis også både ret og rimeligt, for i den sociale sektor bærer vi ansvaret for en gruppe

af samfundets svageste borgere, der er kendetegnet ved at have lige så stor ret til et værdigt

og meningsfyldt liv som alle andre borgere, men som også er kendetegnet ved, at de ofte

er for ressourcesvage til selv at gå på barrikaderne og kræve deres ret.

Derfor er det da også positivt at se, hvordan der i årets løb nu for alvor er blevet

sat fokus på behovet for digitalisering af den sociale sektor. Det er jo en ind-

sats, der skal være med til at strømline og effektivisere indsatsen, sikre en øget

dokumentation og en bedre kvalitet af indsatsen til gavn for alle på trods af de

sparsomme ressourcer i den sociale sektor. Blandt de mange tiltag kan vi nævne

den nye strategi for digitalisering af den sociale sektor, udviklingen af

Tilbudsportalen, etableringen af et særligt Governancekontor og ikke mindst det

høje aktivitetsniveau i både kommuner og regioner, hvor alle har set en ære i at

være parat til start ved årsskiftet.

I dette nummer af Social IT NYT sætter vi derfor fokus på en række af disse tiltag

og tager desuden et sidste vue over den sociale sektor under det gamle regime

- med tanke for, hvordan det vil komme til at gå fremover. Forberedelserne er gjort.

Mange ideer og visioner er realiseret. Nu skal det hele så stå sin prøve, en test, som vi

naturligvis også vil følge i de kommende måneder.

God fornøjelse med læsningen

Direktør Michael Sandal

[dette nummer]

�

DIgITalISerINgeN af DeN SocIale SekTor kaN eNDe meD aT lukke kommuNer, regIoNer og

INSTITuTIoNer INDe I IT-kreDSløb, Der Taler hVer DereS Sprog. DeT Skal

DIgITalISerINgSeNheDeN I SocIalmINISTerIeT Være meD TIl aT forhINDre.

Digitaliseringsenheden er blevet nedsat for at sikre, at digitaliseringsstrategien for det sociale område ikke kører af sporet, når 98 kommuner, 5 regioner og statslige myndigheder køber hver deres IT-teknologi ind til deres forvaltninger. hvis ikke der skabes fælles standarder for teknologien, kan det ende med, at de decentrale forvaltninger mister evnen til at udveksle data digitalt. men styringen af kommunernes IT-indkøb skal ikke fylde for meget. Det mener Jesper Nielsen, der har været ansat i

digitaliseringsenheden siden 1. maj 2006. Indtil videre har han haft kontoret for sig selv. og det er helt bevidst. - Det er faktisk med vilje, at vi har lavet konstruktionen af digitaliseringsenheden på den her måde. Tankegangen har været, at aktiviteterne skal foregå, der hvor problemerne opstår i et samspil mellem de statslige myndigheder, kl, Danske regioner samt de enkelte kommuner og regioner, for det er også her, man er bedst til at finde de konkrete løsninger. løsninger af den slags kan man ikke tænke sig frem til i et centralt statsligt kontor på Slotsholmen, siger Jesper Nielsen. en fælles begrebsdannelse og en fælles IT-arkitektur er ifølge Jesper Nielsen hjørnesten i den digitaliseringsstrategi, som både kommuner, regioner og andre

interessenter har været med til at formulere. Jesper Nielsens opgave er – i samarbejde med interessenterne på området, at udvikle nogle fælles rammer, som kommuner og regioner kan bevæge sig indenfor, når de skal indkøbe IT-løsninger. - helt konkret etablerer vi nogle arbejdsgrupper med interessenterne, for eksempel kommunernes landsforening og de nye regioner. De sidder så f.eks. i grupper med nogle begrebseksperter, der kigger på, hvordan vi kan opnå fælles forståelse af de centrale begreber i eksempelvis sagsbehandlingsprocessen. De stiller spørgsmål som: hvad er en sag, og hvornår begynder og slutter en sag? Det forsøger man så at finde en fælles identifikation på, og så kan vi begynde at udveksle sager mellem de forskellige systemer. men hvis vi ikke er enige om, hvad en sag er, så kan vi jo ikke gøre det. Derfor skaber vi simpelthen nogle retningslinier og nogle kravspecifikatio-ner, som kommunerne og regionerne kan tage ned fra hylden, når de skal købe IT.

Fælles standarderDet er de gode argumenter for fælles standarder, der skal føre digitaliserings-strategien i hus i den sociale sektor. - Det ville slet ikke give mening at have femten mand på et statsligt kontor til at lave digital forvaltning på det sociale område. Vores model går ud på at skabe fælles rammer i samme takt, som behovet opstår. Det afgørende er, at beslutningerne om f.eks. indkøb af nye IT-systemer mv. træffes lokalt. Det nytter ikke noget at skabe en samlet pakke af fælles standarder, der ikke tager udgangspunkt i den kommunale forvaltnings behov, for så vil de ikke blive anvendt. Derimod skal vi gennem

gode argumenter og fælles standarder så sikre, at det er de rigtige beslutninger, der træffes. I starten af november fik digitalise-ringsenheden endnu en medarbejder, - men så bliver vi nok heller ikke flere, siger Jesper Nielsen, digitaliseringsenheden i Socialministeriet.

MålSæTNINGer For DeT SocIale oMråDe

1. Digitalisering skal øge kvalitet, sammen-hæng og smidighed i den sociale indsats over for borgeren.

2. Digitalisering skal styrke borgernes retssikkerhed og styrke borgeren som aktør i det sociale system.

3. Digitalisering skal forbedre prioriterings-grundlaget og styringsmulighederne lokalt og nationalt.

4. Digitaliseringsinitiativer skal øge kvaliteten i de sociale ydelser og frigøre ressourcer.

5. Der skal opbygges en sammenhængende IT-arkitektur med fælles begrebs- anvendelse på det sociale område.

[ It-strategIen på det socIale område]

“- Det ville slet ikke give mening at have femten mand på et statsligt kontor til at lave digital forvaltning på det sociale område.

læs hele den digitale strategi for det sociale område på www.social.dk/netpublikationer/2006/p8str2905/pdf/publikation.pdf

Det gode argument skal sikre digitaliseringen af det sociale område

�

[strukturreformen]

SåDaN er VI ruSTeT TIl

strukturreformenNu er TIDeN VeD aT rINDe uD for arbeJDeT meD aT NeDlægge laNDeTS amTer og forDele

opgaVer og INSTITuTIoNer på DeT SocIale områDe blaNDT kommuNer og regIoNer.

åreT IgeNNem har Der VæreT TraVlheD for aT geNNemføre opgaVeN, og SocIal IT NYT har

Derfor SpurgT eN regIoN, eN kommuNe og eN INSTITuTIoN, om De har De NøDVeNDIge DIgITale

løSNINger klar VeD årSSkIfTeT.

fra årsskiftet står den nydannede region midtjylland med ansvaret for driften af ikke mindre end 56 institutioner på det sociale og socialpsykiatriske område. Social IT NYT har derfor stillet projekt-leder peter bruun Nielsen, psykiatri- og Socialområdet i region midtjylland tre spørgsmål:

Hvilke særlige tiltag har Region Midtjylland gjort for at digitalisere kommunikation på det sociale og socialpsykiatriske område?

Vi indfører en elektronisk Social klient Journal, eSkJ, som skal omfatte samtlige institutioner på det sociale og socialpsy-kiatriske område. region midtjylland har også besluttet at anvende bosted Systemet til at digitalisere arbejdsgan-gene på selve institutionerne. Systemet indeholder de væsentligste redskaber til beskrivelse af en beboers hverdag, gennemførelse af individuelle planer, herunder effektmåling og kvalitetssikring, observationer, aktiviteter, fælles kalender, medicinhåndtering, dokument- og informationsdeling og meget andet. Desuden er vi i færd med at udvikle vo-res afregningssystem, aS2007, så det kan håndtere opkrævning af kommunernes betaling for borgenes ophold på institutio-

nerne. aS2007 er dermed udset til at blive fødekilden for regionens registreringer af tilbud på Tilbudsportalen

Hvordan mener du, at regionens sociale institutioner er rustet IT-mæssigt til strukturreformen?

Jeg synes, vi er dækket rimeligt godt af. Institutionerne skal anvende øS-2000 web som økonomisystem, Silkeborg løn som lønsystem og aS2007 som afregnings-system. Dertil kommer et ledelsesinfor-mationssystem, som institutionerne skal anvende til økonomi- og aktivitetsstyring samt opfølgning. på selve institutionen bliver bosted Systemet det socialpæda-gogiske kernesystem. og som sagt, så har alle institutioner deres egen hjemmeside inden 1. maj, lavet i et fælles region midtjylland-design i Synkron Via. endelig har alle institutioner fået tilbud om IT-kurser til deres medarbejdere.

Hvilke aktuelle planer har I på området for fremtiden?

først skal bosted Systemet jo rulles ud på alle institutioner. Så er det planen, at alle sociale og socialpsykiatriske institutioner begynder at anvende aS2007 til ind- og

udskrivning af brugere/beboere, lige som hjemmesiderne skal være oppe at køre den 1. maj! endelig skal vi naturligvis sikre, at de anvendte systemer bliver integreret så godt som muligt, så data fødes ét sted og bæres videre herfra til de øvrige systemer, siger peter bruun Nielsen, psykiatri- og Socialområdet i region midtjylland. Den kommende region midtjylland består af ringkjøbing amt, den sydlige del af Viborg amt, århus amt og den nordlige del af Vejle amt. regionshovedsædet ligger i Viborg, og regionens største by er århus. målt på befolkningstal er regionen landets næststørste region med 1.230.736 indbyggere, kun overgået af region hovedstaden. Læs mere om Region Midtjylland på www.regionmidtjylland.dk

[case: region Midtjylland]

VI er klar TIl reForMeN

�

[strukturreformen]

SåDaN er VI ruSTeT TIl

strukturreformen forarbejdet til overtagelsen af de sociale institutioner i den kommende ny Struer kommune har været stort og omfattende:- Vi har forsøgt at være det hele igennem, lige fra eSDh-systemer og netværksforbin-delser til pc’er og hjemmearbejdspladser. Det har været hektisk, men jeg mener, at vi har styr på det, siger IT-koordinator i Thyholm kommune/projektleder i Struer kommune, helle berg, der står i spidsen for den arbejdsgruppe, der skal løse opgaven.- heldigvis har vi et kanon-samarbejde med ringkjøbing amt og de andre kom-muner i amtet, blandt andet i form af månedlige møder, hvor vi har talt om, hvad gør vi, hvad der er på plads, og hvad vi har brug for IT-mæssigt. Vi har den vej igennem kunnet drage nytte af hinandens viden.Samtidig har vi bogstaveligt talt støvsuget amtet og institutionerne for programmer. Det resulterede i en kæmpe liste med alverdens små og store programmer. Vi har derefter gjort, hvad vi kunne for at sikre, at medarbejderne hverken mister

udstyr, programmer eller data, når de overgår fuldt og helt til den nye kommune, siger helle berg.I fremtiden skal institutionerne under Struer kommune anvende kommunens økonomistyringssystem, løn- og vagtplan-system fra kmD, ligesom der er besluttet at indføre bosted Systemet på alle de sociale institutioner.- Jeg synes, vi står godt rustet. ellers håber jeg, at institutionerne selv siger til! alle har jo travlt, og selv om vi forsøger at være i tæt dialog, så kan man jo undertiden godt føle, at vi er langt fra hinanden i denne forvildede tid, siger helle berg, der understreger, at målet hele tiden har været, at den nye kommune er i stand til at overtage ansvaret for institutionerne fra amtet fra den første dag: - Samtidig har vi lagt vægt på, at de valgte systemer kan snakke sammen, så vi skaber de bedst mulige arbejdsforhold for vores medarbejdere. De skal ikke hoppe rundt mellem programmer og mange skærmbilleder for at indtaste eller få de data, som de har brug for, siger helle berg,

der bliver kontorchef for Information- kommunikation og markedsføring og får ansvaret for udvikling på softwareområdet i den kommende sammenlægningskom-mune, der pr. 1. januar 2007 består af Struer og Thyholm kommuner.

[case: Struer kommune]

HekTISk MeN UNDer koNTrol

Vestfynsværkstederne er i dag en samlet institution med afdelinger i årup og ejby med dagtilbud og beskyttet beskæftigelse til voksne udviklingshæmmede, fortrinsvis fra det vestfynske område. Institutionen deles i forbindelse med strukturreformen mellem den ny assens kommune og middelfart kommune. Dermed skilles også datastrømmene mel-lem de to institutioner: på afdelingen i årup har ledelsen taget skridt til at indføre bosted Systemet: - Vi har længe været fuldstændig klar over, at vi skulle have styr på data og viden-opsamling på grund af de tunge krav om dokumentation. Derfor har vi tænkt meget, og nu gør vi også gjort noget ved det, siger institutionsleder poul erik petersen, der efter nogen betænkningstid har valgt at indføre bosted Systemet på Vestfynsværkstederne. - Vi fandt ikke umiddelbart, at bosted Systemet var velegnet til et dagtilbud. Systemet dækker på udmærket vis funktio-

nerne på et døgntilbud, men som dagtilbud har vi andre krav til dokumentation og handleplaner. på et døgntilbud er det også primært de familiære relationer, som skal sikres, mens vi på et dagtilbud har en lang række kollegiale relationer, som ikke var dækket. men vi har nu været i gang med en spændende udviklingsproces sammen med Team online, så systemet nu også dækker vores område. Så vi skulle gerne være i gang ved årsskiftet, siger poul erik petersen. overgangen fra amt til kommune har også betydet, at Vestfynsværkstederne har været nødt til at udskifte sit gamle postsystem groupwise med mS outlook: - Det kan være, at der kommer til at ske flere små system-ændringer, men det må vi så tage med, siger poul erik petersen.

IT til brugerneDerudover har arbejdet med at digitalisere institutionen også sat sig fysiske spor:

- Vi har anskaffet flere pc´er og indrettet et lokale, hvor den enkelte medarbejder og bruger kan gå ind, når de sammen skal arbejde med de individuelle handleplaner uden at blive forstyrret. Desuden vil vi indrette et særligt rum til brugerne, hvor de kan arbejde med pc, gå på nettet eller benytte diverse spillekonsoller. I første omgang som et tilbud til brugerne, men vi vil også bruge lokalet som et tilbud til undervisning af brugerne, der i stigende grad selv betaler for adgang til nettet i deres eget hjem, siger poul erik petersen, der alt i alt er fortrøstningsfuld: - på Vestfynsværkstederne har vi generelt altid være godt fremme i skoene med hensyn til brug af IT, og med bosted Systemet i huset tager vi et godt spring fremad. Så vi står godt rustet til fremtiden, siger poul erik petersen, der dog stadig ikke ved, om middelfart kommune vælger at indføre bosted Systemet eller et tilsvarende system på den del af Vestfynsværkstederne, afdelingen i ejby, som overgår til middelfart kommune: - Det må tiden vise, siger institutionsleder poul erik petersen, Vestfynsværkstederne i årup.

[case: Vestfynsværkstederne]

TIlpaSNINGer oG NYe SYSTeMer

STrUer koMMUNeS INSTITUTIoNer

kommunen har fra årsskiftet drifts- ansvaret for fem sociale institutioner:

• Fjordbo - et dagog botilbud for voksne udviklingshæmmede • Fønixgården - botilbud for voksne udviklingshæmmede • Nordstjernen - døgninstitution for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne • Struer Skole- behandlingshjem og døgninstitution for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige proble-mer med tilknyttet specialundervisning • Struer Værkstedet - dagcentertilbud og beskyttet beskæftigelse for voksne med nedstat funktionsevne læs mere på www.nystruer.dk

�

IT kan være med til at effektivisere forvaltning og sagsbehandling. men hvis brugerne ikke kender systemerne ordentligt, risikerer man at gå glip af hele effektiviseringsgevinsten - eller ligefrem sidde tilbage med en oplevelse af, at IT gjorde hverdagen endnu mere besværlig. Det ved kirsten lund, der er uddannel-sesleder hos eductor, som blandt andet udvikler og afholder kurser for medarbej-dere, der står overfor en digitalisering af deres arbejdsplads. undervisning af brugerne er derfor det sidste led, før en ny IT-løsning kan siges at være helt på plads, mener kirsten lund. - De grupper, der aldrig har haft med en pc at gøre, bliver stadigt færre, men hvis man ikke gør en ekstra indsats for at gøre dem fortrolige med IT, så snyder man både sig selv og medarbejderne for et effektivt arbejdsredskab, siger kirsten lund. - Når man skal undervise i IT, er det

derfor nødvendigt først at finde ud af, hvor meget IT-kendskab den enkelte medarbejder har. Vi laver f.eks. en kom-petence-afklaring, hvor hver medarbejder inddeles efter deres IT-kundskaber, forklarer kirsten lund.

IT i den sociale sektorI den sociale sektor reklameres der i øjeblikket for digital forvaltning med lovord som videndeling, effektivitet og mere tid til omsorg. men uden professio-nel undervisning i IT-systemerne risikerer gevinsten at smuldre bort. - Der kan godt ligge en skræk for computere hos folk, der ikke har prøvet det før, og det kan skabe en del mod-stand. men også hos almindelige brugere er undervisning nødvendig. ellers kan man nemt forestille sig en situation, hvor man kommer til at bruge mere tid på det nye system, end man brugte på det gamle. eller man lader simpelthen det nye system stå ubrugt hen, siger kirsten lund. hvis man har indsigt i IT-løsninger, kan fordelene ved digital forvaltning synes indlysende. og det kan blive et problem for

den ledelse, der bestiller IT-teknologien, uden at fortælle medarbejderne hvilke fordele teknologien kan bringe. - hvis der er en modstand mod IT i organisationen, er ledelsen nødt til at gøre sig umage med at formidle, hvilke fordele et IT-system kan have, siger kirsten lund. - IT betyder for det meste forandrede arbejdsgange, og hvis det ikke står klart fra begyndelsen, hvad de forandringer betyder, så øger det usikkerheden. kan IT-syste-merne medføre afskedigelser eller betyder de mere tid til omsorg? Det er spørgsmål ledelsen kan være med til at besvare, siger kirsten lund, eductor.

Om Eductoreductor er en landsdækkende kursus- og uddannelsesvirksomhed, der udspringer af et samarbejde mellem de to handels-skoler, Skanderborg-odder handelsskole og TietgenSkolen i odense. kursusvirksomheden tilbyder et varieret udbud af undervisningsformer, der inklu-derer alt fra traditionel undervisning over e-læring til læring-på-jobbet og har blandt andet stor kompetence med hensyn til undervisning i det offentlige.

uden uddannelse kan IT blive en byrde

- Der kan godt ligge en skræk for computere

hos folk, der ikke har prøvet det før, og det kan

skabe en del modstand, mener uddannelsesleder

Kirsten Lund, Eductor

[ It og uddannelse]

�

uden uddannelse kan IT blive en byrde

et nyt kontor under IT- og Telestyrelsen, governancekontoret, skal hjælpe kom-munerne med at udnytte IT-teknologien og undgå historiske skandaler som amanda. men det kræver en kulturændring. adam lebech er chef for det nye governancekontor, der med 11 medarbej-dere skal bistå kommunerne med deres IT-indkøb, og han peger på den sociale sektor som et uopdyrket land, der kan have brug for vejledning. - Der er et stort potentiale i at få frigjort ressourcer fra alle de velfærdsområder, som i dag kun i begrænset omgang er understøttet af IT. Det handler om hele omsorgssektoren som f.eks. børnepasning, hjemmepleje, og andre sundhedsområder. Ved at anvende mere IT kan vi frigøre res-sourcer til omsorg og pleje, siger kontorchef adam lebech.

Viden samles på OIOSom en af de første opgaver er governancekontoret i øjeblikket i gang med at samle al viden om styring af IT-projekter på en samlet portal, offentlig Information online. her kan man finde alt, hvad man har brug for at vide, når man skal købe IT. en af de centrale vejledninger er mo-denhedsmodeller, der udgør en avanceret tjekliste for, hvordan kommunerne styrer deres IT-indkøb.

adam lebech understreger, at man ikke bare kan læne sig tilbage i tillid til, at leverandøren kan gætte sig til, hvad kommunen har brug for. hvis man vil udnytte teknologien ordentligt - og hente en økonomisk gevinst - skal man gentænke alle sine arbejdsgange og skræddersy IT-løsningen til de specifikke arbejdsopgaver, man nu har. men tjeklisten stiller også krav til leveran-døren, der skal indfri forskellige krav, inden samarbejdet går i gang. med modenheds-modellerne i hånden håber adam lebech, at kommunerne kan genkende de sunde leverandører, der kan levere varen til tiden og til den rigtige pris.

IT findes overalt- Traditionelt set har folk fra IT-afdelingen bare været nogen, der gik rundt og satte computere op, men der er intet i dag, der bare er IT. Når man indfører et IT-system i dag, går 80 % af tiden med at ændre arbejdsgange og tilknyttede aktiviteter, mens blot 20 % af tiden går med egentlige IT-mæssige opgaver – og mulighederne er jo næsten uendelige for, hvordan man kan anvende IT på forskellige områder, siger adam lebech. men hvis man skal udnytte IT-teknolo-gien fuldt ud, er det vigtigt, at IT-medar-bejderne og de ansatte, der skal udføre arbejdsopgaverne, taler sammen. - Tag et eksempel som elektronisk dokumenthåndtering. hvis man giver sådan et projekt til IT-afdelingen, så udvikler de det, så de synes, det er smart. men de overvejer ikke, hvor umuligt det bliver at arbejde med i hverdagen. hvis kommunens forskellige afdelinger kommer til at bestemme, udvikler de IT-løsningen, så den ligner noget, de kender fra deres hverdag uden at tænke på, hvor besværligt det bliver at føre ud i livet for IT-afdelingen. adam lebech peger derfor på, at der skal ske en kulturændring i den måde, vi tænker IT, hvis vi skal udnytte teknologiens fulde potentiale. og det handler om at få IT-afdelingen til at tale sammen med resten af organisationen. hvis samtalen ikke kommer i gang af sig selv, er der råd at hente hos governancekontoret. IT-skandaler som amanda er dog

sjældne. her blev IT-løsningen leveret med to års forsinkelse og en ekstrapris på 400 mio. kr. - for det meste går det jo godt, når kommunerne køber IT, og med kommunal-reformen bliver kommunerne endnu bedre. Når IT-afdelingerne bliver lagt sammen, kommer der til at ske en specialisering, og det medfører en generel professionali-sering, spår kontorchef adam lebech, der overordnet set er optimist. Læs Governancekontorets anvisninger på Offentlig Information Online, www.oio.dk

IT kan (næsten) alt - hVIS maN TæNker SIg om

[governancekontoret]

MoDeNHeDSkrITerIer

Hovedområder i modenhedsmodel for myndigheder• Myndighedens evne til at sikre en op-timal IT-understøttelse af forretningen/forvaltningen• Myndighedens evne til at styre og gennemføre IT-baserede forretnings-/forvaltningsprojekter• Myndighedens evne til at håndtere relationer til leverandører af udvikling/tilpasning/implementering af IT-syste-mer

Hovedområder i Lightmodellen for leverandører• leverandørens evne til at udvikle og tilpasse IT-systemer• leverandørens evne til at styre pro-jekter• leverandørens evne til at samarbejde med kundenModenhedsmodellen for leverandører kaldes lightmodellen, da de interna-tionale modeller kan være for dyre for mindre danske leverandører. Modellen for leverandøren anbefales til alle små, kritiske, risikofyldte projekter eller til projekter over 5 mio. kr. minus hard-ware og licenser. Modenhedsmodellerne vil blive re-vurderet i 2007. De gældende modeller kan downloades på www.oio.dk/files/Modenhedspublikation.pdf

- Der skal ske en kulturændring i den

måde, vi tænker IT, hvis vi skal udnytte

teknologiens fulde potentiale, mener

kontorchef Adam Lebech, Governance-

kontoret, IT- og Telestyrelsen

�

DeT rIgTIge TIlbuD:

kun et klik væk

TIlbuDSporTaleN gIVer SagSbehaNDlere, borgere og beSluTNINgSTagere DeT beDSTe

oVerblIk oVer TIlbuD på DeT SocIale områDe. porTaleN STYrker gruNDlageT for aT Tage

rIgTIge, målreTTeDe Valg.

Det rigtige sociale tilbud til borgerne er kun et klik væk, når Tilbudsportalen åbner 1. januar 2007. med etablering af portalen vil Styrelsen for Social Service både give sagsbehand-lere og borgere bedre overblik og styrke dialogen mellem borger og sagsbehandler. med sine mange systematiserede informationer giver portalen borgere og beslutningstagere et bedre grundlag for at vurdere eksisterende tilbud og planlægge nye tiltag. Via Tilbudsportalen kan både kommuner og borgere skaffe sig overblik over de mange forskellige tilbud, der eksisterer på det sociale område, og f.eks. se, hvad de indeholder, koster og hvor de

geografisk er placeret. for sagsbehandleren betyder det nye redskab, at det bliver lettere og hurtigere at matche en borgers konkrete behov med de muligheder, der findes. Det giver sagsbehandleren større mulighed for mere målrettet at visitere til det helt rigtige tilbud. Tilbudsportalen er dog først og fremmest tænkt som et kommunalt visitationsværk-tøj. portalens detaljerede beskrivelse af de sociale tilbuds profil gør det lettere for kommunerne at søge og sammenligne tilbud. portalen kan desuden indbygges i myndighedens sagsbehandlingssystemer, økonomisystemer mv. og dermed indgå som en integreret del af myndighedens sagsbehandling.

Systemintegration til TilbudsportalenDet er muligt at integrere med Tilbudsportalen, først og fremmest på to måder. Den ene måde er ved at integrere Tilbudsportalens søgefunktioner – portlet – i andre systemer som f.eks sagsbehand-lingssystemet Dubu, et sagsbehandlings-system på området for udsatte børn og unge. Den anden integrationsmulighed er til indberetning og udtræk fra Tilbudsportalen. Der er udviklet en systemteknisk integration til Tilbudsportalen, som gør, at man automatisk kan indberette til Tilbudsportalen. Det sker via en web-service. Der udvikles lige nu oIoXml-skemaer over den faglige struktur i Tilbudsportalen til denne web-service.

Det betyder, at målgrupper, tilbudstyper og ydelser bliver standardiseret, så de entydige definitioner, som er udviklet i Tilbudsportalen, bliver tilgængelige, som standarder, man kan benytte, både i relation til Tilbudsportalen, men også i andre sammenhænge. Standardiseringen udarbejdes i tæt samarbejde med IT- og telestyrelsen og forventes afsluttet januar 2007. efterfølgende vil der blive udviklet en web-service til udtræk fra Tilbudsportalen, så f.eks. Danmarks Statistik kan trække oplysninger fra Tilbudsportalen. Tilbudsportalen omfatter på nuværende tidspunkt følgende tilbud:• Særlige dagtilbud• Særlige klubtilbud• Døgninstitutioner for børn og unge• behandlingstilbud til stofmisbrugere• beskyttet beskæftigelse• aktivitets- og samværstilbud• boformer• plejefamilier for børn og unge, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder og opholdssteder• behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter sundhedsloven.• almene ældreboliger, som er tilvejebragt med særlig henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Læs mere på www.tilbudsportalen.dk

Bosted Systemet og automatisk indberetning Siden september har den enkelte institu-tion haft mulighed for at indberette data manuelt direkte til Tilbudsportalen.

IT-arkITekTUr I TIlBUDSporTaleN

Tilbudsportalen er komponentbaseret, så den understøtter muligheder for integration med andre systemer og services. Det er nødvendigt, fordi Tilbudsportalen løbende vil blive udvi-det. Senest er portalen blevet udvidet med plejehjem.

[t Ilbudsportalen]

�

DeT rIgTIge TIlbuD:

kun et klik væk men målet er, at så mange af de ønskede data som muligt, skal kunne leveres automatisk fra andre systemer, så man slipper for dobbelt tastearbejde. - bosted Systemet vil kunne levere alle de data, som myndighederne har brug for eller kunne forestå indberetningen automatisk direkte til Tilbudsportalen. Derudover kan bosted Systemet også levere alle de nødvendige data omkring afregning med videre til myndighedernes afregningssystemer, siger direktør for Team online a/S, michael Sandal. I første omgang lægger Team online a/S

sig tæt op ad afregningssystemet aS2007, der er udviklet af IT-firmaet Wm-Data for at sikre en nem automatisk opdatering af data i Tilbudsportalen. afregningsystemet anvendes nemlig allerede i en del af landets regioner og kommuner, og Wm-Data er i færd med at udvikle et indberetningsskema i aS 2007, hvorfra data overføres automatisk til Tilbudsportalen. alle data, som skal anvendes for at udfylde skemaet, findes allerede i bosted Systemet. - Vi arbejder derfor på at sikre, at bosted

Systemet kan levere de ønskede data automatisk til aS2007. på den måde byg-ger vi videre på et allerede eksisterende system og undgår nye arbejdsgange og indtastningsarbejde, siger projektleder ronny Damgaard, Team online a/S. Integrationen skal sikre, at de informationer, der skal indberettes til Tilbudsportalen, primært hentes auto-matisk i bosted Systemet og evt. tilføres yderligere oplysninger i aS2007, for til sidst at ende på Tilbudsportalen.

Dataflow

Institutionen indtaster data i Bosted Systemet

Bosted Systemet leverer data til forvaltning og Tilbudsportalen

Tilbudsportalen

Sagsbehandler kan hente og indberette data til Tilbudsportalen og henteog indberette data til myndighed

➞➞

➞➞

[t Ilbudsportalen]

�0


en ny fælles IT-baseret platform om epilepsi blandt udviklingshæmmede på de sociale botilbud skal sikre en større dialog og videndeling om emnet. projektet kan få stor betydning for de sociale specialinstitutioner, fordi 25-30 % af alle udviklingshæmmede og mere end 70 % af de svært udviklingshæmmede har epilepsi. Det svarer til, at mellem 10.000 og 12.000 udviklingshæmmede danskere har epilepsi. alligevel er den konkrete viden om udviklingshæmmede og epilepsi i dag spredt og sporadisk, mener Søren Dam Nielsen, der er kommunikationsmedar-bejder på Videnscenter om epilepsi. et godt eksempel er en udviklingshæm-met med lennox-gastaut-syndrom: - De brugere, der lider af den form for epilepsi, kan muligvis slippe for nogle anfald, hvis bare de får en middagslur. men er den proces kendt, og er den dokumenteret? Det håber vi, at projektet kan være med til at afdække, siger Søren Dam Nielsen.

Fra lokal til global videnTraditionelt er videnoverførsel om epilepsi på de sociale institutioner foregået på traditionel vis ved, at den ene

kollega har spurgt den anden til råds, men megen viden er forblevet lokal og erfaringsbaseret. - Nu forsøger vi at løfte lidt på låget og har valgt at tage udgangspunkt i bosted Systemet, som jo findes på mange sociale institutioner. I dag ligger der allerede mange informationer i systemet, og vi vil nu undersøge, hvordan vi kan få sat gang i en mere systematiseret indsamling og deling af den eksisterende viden, så den også bliver tilgængelig mellem de enkelte institutioner, siger Søren Dam Nielsen. han håber, at projektet på den måde kan være med til at give svar på en række uafklarede spørgsmål, som f.eks. antallet af anfald fordelt på de forskellige syndromer og ikke mindst de sociale konsekvenser af epilepsi-anfaldene for de udviklingshæmmede. - Så kan vi måske hjælpe botilbudene med nye redskaber til at løse problemer-ne, så flere af de udviklingshæmmede, som f.eks. anses for at være for syge til at komme i beskæftigelse, kan få en bedre behandling og dermed mulighed for en mere meningsfuld og værdig tilværelse, siger Søren Dam Nielsen, kommunika-tionsmedarbejder på Videnscenter om epilepsi.

Et lærings-ø projektDet konkrete indhold i projektet er udviklingen af en lærings-ø, et digitalt netværk på en internetbaseret IT-plat-form, der hurtigt og effektivt kan sikre, at institutioner og botilbud kan udveksle er-faringer via et forum, hvor ekspertviden kan samles og gøres tilgængelig. Desuden skal en del af informationerne i netvær-ket kunne deles med offentligheden. projektet er et samarbejde mellem Videnscenter om epilepsi, Team online, knowledge lab og TietgenSkolen, placeret under center for Sundhedstelematik. Desuden deltager tre institutioner med erfaring med udviklingshæmmede og epilepsi, lindebjerg, asabo og kolonien filadelfia. I første omgang skal der etableres et demonstrationsprojekt, som viser, hvordan IT-platformen kan se ud og fungere i praksis. Den tekniske løsning tager udgangspunkt i de to IT-systemer, bosted Systemet og incorp fra Team online, og lærings-øen ventes klar i løbet af november 2006. Læs mere om Videnscenter om Epilepsi på www.epilepsi.dk

[lærIngs-øer]

��


ekSeMpler på SpørGSMål oG SVar

lærings-øen bliver på sigt en videndatabase og et debatforum, som deltagerne kan bruge, hvis de f.eks. ønsker at afdække, hvilken viden der er tilgængelig omkring et konkret emne eller en specifik problemstilling.

Her er to eksempler på spørgsmål og svar, som kunne være virkelige eksempler fra den kommende lærings-ø.

Når systemet er i drift, vil man på lærings-øen kunne undersøge, om et emne har været drøftet tidligere. Hvis man ikke finder de ønskede oplysninger, kan man vælge at stille et spørgsmål eller selv lægge data ind i systemet. Institutioner, der hverken bruger Bosted Systemet eller incorp-systemet, får mulighed for at koble sig op på lærings-øen via en extranet-funktion.

[lærIngs-øer]

- I et nyt projekt skal viden og

erfaringer om epilepsi fra de

enkelte institutioner samles på

en fælles IT-platform for at sætte

gang i en mere systematiseret

indsamling og deling af den

eksisterende viden, så den bliver

tilgængelig mellem de enkelte

institutioner, fortæller Søren

Dam Nielsen, Videnscenter om

Epilepsi

ekSeMpel Fra VIDeNSceNTer oM epIlepSI NeDeNSTåeNDe SVar er FIkTIVe:

Man ønsker at undersøge hvilke erfaringer institu-tioner har gjort med en ny type epileps-alarm, som kom på markedet for 2 måneder siden

Man har fået klarlagt at det lader til at den nye type virker overraskende godt, men bruger meget strøm. Mange institutioner bruger stadig tricket med en lille klokke i en snor.

➞➞

ekSeMpel Fra lINDeBjerG

Neurologer vil være interesseret i at indsamle erfa-ringer med krampemedicin og krampeanfald/mønstre for derved bedre at kunne vurdere medicins virkning og bivirkning

Det viser sig at der tegner sig et noget anderledes mønster i krampeanfald end først antaget. Der etableres kontakt til 2 institutioner som gerne vil deltage i en mere detaljeret kortlægning.

➞➞

��

Små og store lærings-øer i det digitale hav, hvor den interne viden i læ for bølgerne kan samles og deles af medarbejderne i den enkelte afdeling eller på tværs af afdelinger og organisationer ved hjælp af IT. Det var visionen, da projekt lærings-ø blev søsat i 2002 i samarbejde mellem knowledge lab på Syddansk universitet og TietgenSkolen i odense. - formålet var at skabe en IT-platform, der hurtigt og effektivt sikrer, at små virk-somheder og organisationer kan udveksle erfaringer og have et forum, hvor ekspertvi-den kan samles og gøres tilgængelig. grundsynspunktet var, at små og mel-lemstore virksomheder/institutioner - på grund af deres størrelse - ikke har ressour-cer til at opnå ekspertviden på alle områder i en verden, hvor mængden af tilgængelig viden stiger eksplosivt, siger projektleder for lærings-ø projektet, esben Schøler fra greennovation.

Tre projekterSiden starten er der udviklet i alt tre lærings-ø projekter, flagskibet.dk, der er et projekt i samarbejde med haderslev erhvervsråd og de lokale udbydere af maritimt udstyr, et videndelingprojekt for Ve-organisation ærø, der arbejder med vedvarende energi samt det sidste skud på stammen, lærings-øen om epilepsi i samarbejde med Videnscenter om epilepsi og Team online. - Det er et vildt spændende projekt med

store perspektiver, idet teknologien, som nu udvikles, kan overføres på andre videncen-tre både i socialsektoren og sundhedssekto-ren, nationalt og internationalt, siger esben Schøler, greennovation. center for Sundheds-telematik er også involveret i projektet, der dermed kan ende som et nyt dansk IT-gennembrud inden for digitalisering af videndeling i den offentlige sektor.

Videndeling og undervisningknowledge lab og TietgenSkolen bidrager fortsat med deres ekspertise. for knowledge lab er det først og fremmest ekspertviden om IT relateret til videndeling, organisation, pædagogik og kompetence: - adgangen til, deling af og udvikling af ny viden er grundbetingelsen for stort set alle aktiviteter i dag. eller sagt på en anden måde, så skal vi hele tiden være i gang med at lære, og vi skal have nogle gode og hensigtsmæssige måder at organisere denne læring på. modellen med lærings-øer er udviklet for at skabe modeller for, hvordan dette kan ske på en arbejdsplads og i professionelle interessefællesskaber. altså, hvordan skaffer vi os den nyeste relevante viden? hvordan kan vi dele viden? – og måske ikke mindst, hvordan kan vi udvide ny viden, siger Niels henrik helms, der er cand.mag., adjunkt, leder af enheden for Digital kompetenceudvikling, knowledge lab, Institut for litteratur,

kultur og medier på SDu. - ekspertviden findes både hos de traditionelle videnskabelige eksperter, men ofte også hos kolleger. Vi bliver derfor nødt til at genopfinde videnkredsløbet, så det ikke længere er en forsyningskæde, der går fra videnskab til skole til praksis. men i langt højere grad bygger på gensidighed. Det betyder ikke, at forskellene skal jævnes ud. men snarere, at der skal opbygges nye relationer mellem de forskellige aktører. lærings-øer er sådan et forsøg på at bygge nye strukturer for sådanne relationer. Det er en digital infrastruktur, men først og fremmest en ny måde at tænke videndeling og kompetenceudvikling, som har relevans i både offentlige institutioner, private virksomheder og ikke mindst i interne og eksterne netværker, siger Niels henrik helms, knowledge lab. for TietgenSkolen i odense handler det især om at udnytte sine kompetencer inden for undervisning: - Videndeling er jo af stor betydning for vækst og fremme af konkurrenceevne hos såvel store som små offentlige og private virksomheder. Derfor har det været en helt naturlig opgave for os at gå med ind i udviklings-arbejdet af konceptet for lærings-øer, siger udviklingschef peder kjærgaard pedersen, TietgenSkolen, der skal være med til at sikre undervisningen og opgraderingen af de medarbejdere, som skal arbejde med lærings-øerne i praksis.

åBeN aDGaNG

incorp

BoSTeDSYSTeMeT

NIVeaU 3 – oFFeNTlIGHeDeN

NIVeaU 2 – VIDeNSceNTer

NIVeaU 1 – FaGproFeSSIoNelle MeDarBejDere Fra INSTITUTIoNer

➞

➞

➞➞

➞

VIDeNSFlow

Projektet skal præsentere en IT-platform, som kan udveksle erfaringer og have et

forum, hvor ekspertviden kan samles og gøres tilgængelig som vidensdeling med

udgangspunkt i de to IT-systemer, Bosted Systemet (niveau 1) og inCorp (niveau 2).

[lærIngs-øer]

lærings-øer er fremtiden

��

en brugerklub bestående af en række offentlige myndigheder har sammen med udviklingshuset ditmer a/s i århus udvik-let SbSYS, et elektronisk sagsstyrings- og dokumenthåndteringssystem, som i dag bruges af mere end 15 offentlige myndig-heder som journal-, sagsbehandlings- og videndelingsværktøj.

OverblikeSDh-systemet giver overskuelig og nem adgang til alle relevante oplysninger og dokumenter i relation til en klient, f.eks.

visitationsdokumenter, klager, aftaler mv. Samtidig kan basisoplysninger på klienten og kontaktoplysninger på alle personer med tilknytning til klienten registreres i systemet, og interne parter i sagen kan automatisk adviseres ved ændringer eller tilføjelser til sagen.

Integrationen særlig plug-in-snitflade giver adgang til at integrere systemet frit med fagsystemer som f.eks. bosted Systemet. Sammen med brugerklubben og region midtjylland

arbejder ditmer i rammen af eSkJ-projek-tet på denne integration, som p.t. findes i en simpel prototype. Sigtet er, at data, som registreres i ét af de to systemer, kan genbruges enkelt og sikkert i begge systemer, så dobbeltregi-streringer undgås. Integration med mailsystemerne exchange (outlook), Notes og groupwise giver mulighed for at journalisere e-mails og vedhæftede filer eller sende dokumen-ter pr. e-mail til eksterne parter.

eSDh udviklet af brugerne

[elektronIsk dokumenthåndterIng]

De BrUGer SBSYS

Struer kommune, Holmsland kommune, Thyholm kom-mune, Ny Mariager kommune, ringkøbing amt, århus amt, psykiatrien i århus amt, Skejby Sygehus, randers centralsygehus, Silkeborg centralsygehus, århus Sygehus, Vestforsyning a/S, region Midtjylland, Vejle kommune, Ny Billund kommune, Faaborg-Midtfyn kommune m.fl. I alt er der mere end 5000 medarbejdere, der bruger SBSYS.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

• 3

* 3

HVaD er SBSYS?SbSYS er en forkortelse for sagsbehand-lingssystem. SbSYS er ikke open source-software. men det er heller ikke software, der koster licens at få eller at bruge. Det er noget helt tredje. udviklingshuset ditmer, der har skabt systemet sammen med brugerne, kalder det clubware. Systemet bygger på en tankegang, der

mikser andelsbevægelsens og open source-bevægelsens idéer. brugerne af SbSYS er alle medlem af en brugerklub, som i fællesskab bestemmer, hvordan og hvor meget SbSYS skal vide-reudvikles. Den vedvarende udvikling af SbSYS foregår med metoden agile. Det er en softwareudviklingsmetode, der gør op med detaljerede kravspecifikationer

og i stedet angriber IT-projekter som en dynamisk læreproces. SbSYS indeholder en plug-in-struktur, som giver en meget høj grad af åbenhed for integration med andre systemer. brugerklubben for SbSYS og ditmer vedligeholder en hjemmeside med sidste nyt om systemet på adressen www.esdh.dk.

HVaD er eSkj?projekt eSkJ er et udviklingsprojekt igangsat af psykiatri- og socialledelsen i region midtjylland under dannelse, som giver de sociale institutioner og regionen mulighed for at etablere et

digitalt netværk, der binder den sociale indsats på institutionerne og den centrale administration tættere sammen. målet med projektet er at udvikle en sam-menhængende elektronisk Social klient Journal - eSkJ - der understøtter de

vigtigste arbejds- og serviceprocesser på den enkelte institution samtidig med, at det bliver nemmere at udveksle vigtig information mellem institutionen og den centrale administration i regionen.Læs mere om projektet på www.eskj.dk

��

for første gang er oplysninger om samt-lige sociale tilbud i Danmark samlet på ét sted, socialkortet.dk. Socialkortet.dk er en hjemmeside, der giver adgang til en database med de rå fakta over alle sociale tilbud i Danmark, og den skal hjælpe både socialpæda-goger, politikere og pårørende gennem kommunalreformen. Når amterne giver slip på de sociale institutioner til januar, giver de også slip på al den viden om det sociale Danmark, der er lagret hos medarbej-derne, som i mange år har forvaltet området.

Gravearbejdefor at holde styr på de grundlæggende tal og fakta har Socialpædagogernes landsforbund (Sl) derfor nedsat en analysegruppe, der efter megen møjsommeligt arbejde har fundet frem til alle de små og store sociale institutioner, der findes rundt omkring i landet. – Det har været op ad bakke det meste af vejen, siger konsulent claus Wendelboe, der har stået i spidsen for gravearbejdet. – Vi har brugt institutionsoplysninger fra vores eget kartotek, og så har vi sur-fet på nettet og benyttet os af telefonen, siger claus Wendelboe. Ved at sætte de grundlæggende fakta om de sociale institutioner på plads kan socialkortet dermed være med til at bringe orden i en del af flytterodet,

når de socialpædagogiske arbejds-pladser får nye kommunale chefer ved årsskiftet. Socialkortet giver også et indblik i de kommunale nøgletal og andre økono-miske oplysninger, der tegner et billede af, hvordan den kommunale økonomi kommer til at se ud efter den 1. januar 2007. Tørre tal og kontaktoplysninger er naturligvis en god ting, men det kan ikke gøre det alene, mener Sl. Sammenlignende analyser på tværs af institutioner og kommunegrænser vil derfor løbende finde vej til socialkortet, og når kommunalreformen træder i kraft i 2007, vil kortet blive opdateret med informationer om den politiske udvikling på området. Derudover vil man efter årsskriftet også kunne følge med i de administra-

tive og økonomiske beslutninger og konsekvenserne af dem.

Før TilbudsportalenDen 1. januar 2007 lancerer Styrelsen for Social Service den nye database, Tilbudsportalen. Socialkortet og Tilbudsportalen har institutionsoplysningerne til fælles, men Sl har valgt at bruge ressourcer på at stable socialkortet på benene nu, fordi socialpædagoger, politikere og embedsmand har brug for oplys-ningerne, inden kommunalreformen træder i kraft. Socialkortet rummer de af landets 1.100 sociale institutioner, der overgår fra amt til kommune. De sidste 300 institutioner tilhører primærkommu-nerne, og de vil løbende blive opdateret, når kommunalreformen træder i kraft.

fremTIDeNS SocIale

Danmarkskort

ekSeMpel på HVorDaN DU kaN klIkke DIG IND på SocIalkorTeT.Dk

> kommune: odense > økonomi og rammeaftaler > Generelt > Budget 2007 > rammeaftale > odense kommunes rammeaftale • klik ind på redegørelsen for odense kommunes brug af pladser i 2007 (excel, 193 kB)

[socIalkortet.dk]

��

Ib Poulsen, du er formand for Socialt Leder Forum og forstander på et bo- og aktivi-tetstilbud for udviklingshæmmede, ASABO, hvorfor mener du, at det er så vigtigt at sikre dokumentation og videndeling i forbindelse med strukturreformen? - handicapområdet har i mange år haft en forholdsvis lukket kultur, hvor viden ikke var nedskrevet og dokumenteret. Viden og erfaringer blev videregivet ved mund til øre-metoden. men nu lever vi i en ny tid. pædagogen betragter ikke længere sit job som en livstidsstilling på den samme institution. og når pædagogen rejser, ja så rejser den indsamlede viden også med. Desuden lever vi i en tid, hvor

politikerne vil vide, hvad man får for pengene. Når vi så også står midt i en tid, hvor institutionerne skifter ejere, splittes op, sammenlægges og nedlægges, ja så betyder det alt i alt, at det er overordentligt vigtigt at sikre rammer for den gode dokumentation og videndeling.

Hvordan mener du, at kommuner og regioner har klaret opgaven med at sikre den viden og erfaring, som findes i det nuværende amtslige system? - mange steder er det gået meget godt, fordi man har flyttet amtslige medarbej-dere med ud i kommuner og regioner. men når man spreder medarbejderne, vil der være steder og områder, hvor det er umuligt at skabe et selvstændigt fagligt miljø, hvor fagligheden og videndelingen kan styrkes og dyrkes. Derfor ligger der stadig mange steder en opgave med at samle og fastholde den store viden, der findes i de eksisterende tilbud, så den også er tilgængelig i fremtiden. Det kan blandt andet ske ved at digitalisere og sikre med-arbejderne de nødvendige IT-værktøjer.

Hvordan er de sociale institutioner generelt rustet med hensyn til digitalisering?- generelt er mange pædagoger gode bru-gere af IT og internettet. blandt andet viser en undersøgelse, som socialpædagogerne selv har lavet, at de er én af de faggrupper, der i størst omfang anvender IT-løsninger som redskaber for at løse bankforretninger, svare på spørgeskemaer mv. Samtidig ser vi en tendens til, at flere og flere myndigheder

vælger at satse på en digitalisering af de sociale institutioner, så det tegner lyst.

I har jo kastet jer ind i debatten om digitalise-ring, videndeling og dokumentation. Hvordan kan en organisation som Socialt Leder Forum være med til at sikre videndelingen i fremtiden? - Det er jo netop Slf’s mission og opgave at sikre videndeling og netværksdannelse. Viden skabes, udvikling foregår og erfarin-gerne samles jo spredt over hele landet på den enkelte institution, og jo bedre vilkår vi kan være med til at skabe for videndeling og netværksdannelse, jo bedre tilbud og ydelser kan vi som institutioner levere til borgerne.

Hvad skal der til for, at myndighederne lever op til strategien for digitaliseringen af den sociale sektor? - Jeg tror, det vil være af afgørende betydning, hvis man i kommunernes landsforening kan blive enige om hvilke standarder, der skal være gældende. på nuværende tidspunkt er der for mange forskellige produkter på markedet.

Socialt Leder ForumSocialt leder forum er en landsdækkende forening for ledere og mellemledere på bo-, samværs- og aktivitetstilbud for udvik-lingshæmmede i Danmark. foreningen har over 230 medlemmer, der mødes jævnligt for at netværke og udveksle viden og erfa-ringer om det socialpædagogiske arbejde med fysisk/psykisk udviklingshæmmede. Læs mere på www.socialtlederforum.dk

Videndeling er alfa og omega

[socIalt leder forum]

IgeN og IgeN er kommuNalreformeN og behoVeT for aT SIkre DokumeNTaTIoN og

VIDeNDelINg VeD hJælp af DIgITalISerINg af DeN offeNTlIge SekTor bleVeT kobleT SammeN

I DebaTTeN. eNTeN meD uDgaNgSpuNkT I frYgTeN for aT DeN erhVerVeDe VIDeN går TabT

eller meD øNSkeT om aT beNYTTe aNleDNINgeN TIl aT moDerNISere DeN SocIale SekTor

- Når leJlIgheDeN Nu bYDer SIg.

- Mange institutioner har fortsat en

opgave med at samle og fastholde den

store viden, der findes i de eksisterende

tilbud, så den også er tilgængelig i

fremtiden, mener formanden for

Socialt Leder Forum, Ib Poulsen.

��

Digitalisering af den offentlige sektor er alt for vigtig til, at man kan overlade udviklingen til et samarbejde mellem kommunens IT-afdeling og leverandørerne. - hvis vi skal nå vores mål, er det nødvendigt, at topledelsen går foran i arbejdet og sikrer en tæt sammenhæng mellem kommunens strategi og IT-stra-tegien. Det mener odense kommunes administrerende direktør for Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, henning Seiding. - uden topledelsen i spidsen risikerer vi at få enkeltstående løsninger uden sammenhæng, og så kan vi ikke leve op til kravet om bedre ydelser for færre penge, mener henning Seiding. I landets 4. største kommune, odense, er målet derfor at få skabt en service- orienteret IT-arkitektur. - Sagt på jævnt dansk, så skal vores IT-systemer fungere lige som Søværnets patruljefartøjer. Tag for eksempel ravnen der i øjeblikket sejler patrulje i middelhavet. på ganske kort tid kan skibets overbygning udskiftes, så det kan varetage patruljeopgaver det ene øjeblik og miljøopgaver det næste. på samme måde vil vi i odense kommune etablere en stærk fælles IT-platform på tværs af forvaltninger og faggrænser, hvor borgere og medarbejdere kan hente de data, som de har brug for, når de har brug for det, siger henning Seiding, der samtidig er parat til et opgør med tanken om, at brugerne skal tilpasse sig systemerne: - Systemerne skal kunne, hvad vi har brug for. Det betyder naturligvis, at vi skal være dygtigere til at stille krav til leveran-dørerne, mener henning Seiding.

for leverandørerne betyder det til gengæld, at de skal være klar til at levere systemer, der lever op til fælles standar-der og normer, og at de skal være i stand til at fortælle, hvordan kommunen sparer penge ved at indføre systemerne: - med det pres, der er på sundheds- og omsorgssektorerne, skal nye IT-projekter føre til bedre service for borgerne, bedre værktøjer til medarbejderne og færre om-

kostninger. for det er helt afgørende, at vi kan få flyttet resurserne fra kolde hænder til varme. Det handler for eksempel om at minimere tastearbejdet. hvis jeg kan spare 300.000 til indtastningsopgaver og administration kan jeg i stedet ansætte en folkeskolelærer, en socialpædagog eller en hjemmehjælper. Det skal IT hjælpe os med, siger henning Seiding, der mener, at odense kommune er godt rustet til at blive en af landets førende kommuner på digitaliseringsområdet. Ikke mindst set i lyset af, at kommunen blandt andet rummer Syddansk universitet, odense universitetshospital, forskerparken, Styrelsen for Social Service, center for sundheds-telematik og et meget aktivt erhvervsliv. – kommunen har en national styrke-position på området, men det kræver,

at vi undlader at grave os ned i de enkelte sektorer og kun taler om social IT,men også inddrager hele sundhedsområdet i digitaliseringsprocessen. mange af udgif-terne i sundhedsvæsenet kan jo begrænses, hvis vi gør den rette indsats i den sociale sektor. Derfor er der nødt til at være en tæt sammenhæng i mellem de to sektorer og systemerne, mener henning Seiding, der til gengæld er parat til at lukke dørene op for et tæt samarbejde med erhvervslivet: - et godt eksempel er arbejdsmarkeds-området, hvor en af vores leverandører, medialogic tilpasser deres system, så det kan arbejde sammen med amanda, som vi overtager sammen med ca. 40 medarbejdere fra staten, når vi åbner landets største jobcenter. her lukker vi virksomheden ind og stiller vores insti-tutioner og medarbejdere til rådighed for udviklingsarbejdet – mod at vi til gengæld får et IT-værktøj, der virker.

Klar til reformenher få uger før strukturreformen melder henning Seiding i øvrigt alt vel på det sociale område: - Vi overtog hen ved 300 forskellige IT-sy-stemer fra fyns amt, som vi har reduceret til 30. De sociale institutioner er kommet på kommunens netværk, og de har fået et fælles løn- og vagtplansystem lige som de skal bruge kommunens økonomisy-stem. endelig skal vi have udbredt vores eSDh-system i hele organisationen, ikke bare som et værktøj til sagsbehandlerne men også som et redskab til videndeling. Så jo, vi er klar på de social institutioner 1. januar, siger henning Seiding, direktør for Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen i odense kommune.

“ hvis jeg kan spare 300.000 til indtastningsopgaver og administration kan jeg i stedet ansætte en folkeskolelærer, en socialpædagog eller en hjem-mehjælper

[odense kommune]

ledelsen skal gå foran

i IT-projekterne- Nye IT-projekter skal føre til bedre service for borgerne, bedre

værktøjer til medarbejderne og færre omkostninger, mener

Henning Seiding, administrerende direktør for Social- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune

Documents

Social IT NYT 2