SOLDATEN - Februar nr. 1, 2015

1 soldaten nr. 1 • 2015

FeBruar nr. 1 2015

Kan du du blive sergent?Test dig selv!

Tips og tricks til din værnepligt

Helligdagshovedvagten

Hærens ReaktionsstyrkeUddannelse

“Enten så vil man, eller også vil man ikke.”

2 soldaten nr. 1 • 2015

> Leder

Udgiver:Forsvarets KommunikationssektionDanneskiold-Samsøes Allé 11434 København Ke-mail: [email protected]: 3266 5558

Ansvarshavende redaktør:Vickie Lind

Redaktion:Amanda Niess Maiken Alberte Voigt

Korrektur:Klavs Vedel

Layout og tryk:Rosendahls A/S

Oplag:3.553

Copyright:Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven-digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdnin-ger.

KO

LOfO

n

Striber

Kære spirende soldatVelkommen til værnepligten! Vi er klar til at følge jeres oplevelser i tykt og tyndt helt fra den første dag. Vores fornemste opgave er at få jeres humør op med sjove sergentcitater og artikler. Samtidig har vi også til formål at informere jer om resten af Forsvarets mekanismer. Vi vil give jer et indblik i, hvordan det er at være værnepligtig andre steder og hvor-dan, det fungerer for dem, som kommer videre i systemet. Samtidig vil vi give dig en masse tips og tricks til, hvordan din hverdag som soldat bliver nemmere og mere overskuelig, især i felten. Det, I kommer til at opleve de næste fire måneder, vil umiddelbart ikke ligne je-res hverdag hjemme hos mor og far. I vil blive vækket helt usandsynligt tidligt om morgenen. I vil blive sat til opgaver, som man ikke skal sætte spørgsmålstegn ved, men bare udføre. I skal gøre rent hver evig eneste dag på stuen og vil blive kontrolleret, hvor sergenterne vil være nogle rigtig fluekneppere. I vil få at vide, at jeres arbejde aldrig er godt nok. Samti-dig vil I højst sandsynligt ikke få tid nok til at spise og sove. Som værnepligtige vil I få et våben i hån-den, enten M/95 eller M/96. Dette våben bliver jeres bedste ven. Når I skal vedlige-holde det, efter I har været på øvelse i fel-ten eller på skydebane, skal det kære vå-ben behandles bedre, end I nogensinde vil behandle jeres kæreste. Jeres våben bliver jeres redskab. En håndværker vir-ker ikke uden sin hammer, således vir-ker en soldat heller ikke uden sit våben.

Det er alt sammen en del af charmen ved at være værnepligtig. Selvom det lyder uoverskueligt, vil det efter kort tid virke overkommeligt. Selvom det meste af det nævnte virker temmelig træls, vejer re-sten af oplevelsen det op. I vil få et helt specielt kammeratskab, som kommer til at varme jeres hjerter, når I har det hun-dekoldt på feltøvelserne. Den oplevelse, I får med i rygsækken, er helt unik og ikke til at finde andre steder. Det vil gøre jer klogere på livet. Samtidig vil I, tro det el-ler ej, få svært ved at komme tilbage til det civile liv.

Vi håber her på SOLDATEN, at I har mas-ser af gå-på-mod til de næste fire måne-der. Det bliver en fest uden lige. Pludse-lig står I ude på den civile side af hegnet igen som nye mennesker uden helt at vide, hvad der ramte jer. Husk at nyde en tid, der går alt for hurtigt.

Giv den gas!Med venlig hilsenAmanda Niess og Maiken Alberte VoigtJournalister på SOLDATEN

soldaten nr. 1 • 2015 3

04 Ordbog for dummies Imponer sergenterne med dit

udvidede ordforråd

07 Helligdagshovedvagten Hvordan gør man juleaften

i hovedvagten lidt mere speciel?

09 Side najne-pigen Mød denne omtalte, lækre

dame M/10

10 Undskyldningssang Skrevet på melodien til

Medinas “Jalousi”

11 De nye fag Hvad betyder din

øvelsesliste?

14 Tips og tricks Sådan overlever du din

værnepligt

17 Vil du være sergent? Sådan er hverdagen

på Sergentskolen

21 Kan du blive sergent? Test dig selv!

23 Sergentcitater

24 Anmeldelse af Kuffen Hvor ligger Danmarks bedste

Kuffe?

25 Værnepligtsrådet Brug talsmanden!

27 HRU Mød de hårde drenge, som

lever for felten

31 Voxpop Hvilke forventninger har du

til værnepligten?

Vil du være sergent? 17-20

InD

HO

lD24 Anmeldelse af Kuffen

27-30 Hærens reaktions-styrkeuddannelse

4 soldaten nR. 1 • 2015

Ordbog for civile tosserSom ny soldat lærer man hurtigt, at Forsvaret næsten har sit helt eget sprog. Men frygt ej, hjælpen er her. Når man har gennemført sin værnepligt, har man næsten styr på sproget. Vi her på SOLDATEN vil hjælpe jer på vej.

Her er de vigtigste ord, man skal kende:

Modtaget! Hvis man har fået en kommando, skal man herefter sige “modtaget”, hvis man har forstået kommandoen.

Indforstået! Forskellen mellem modtaget og indforstået er lidt tricky. Når du modtager en kommando, hvor ser-genterne vil have dig til at udføre noget bagefter, vil man sige “indforstået”. Men sergenterne er ikke så konsekvente i forskellen på “modtaget” og “indforstået”, heldigvis.

soldaten nR. 1 • 2015 5

Rettelse! Hvis man er i gang med at sige noget sludder, starter man ikke sin sætning forfra, man siger rettelse. Eksempel-vis “Så I den vilde tank, rettelse, kampvogn ude på trænbanen?”

Inden længe vil I stifte bekendtskab med RDO/371 og RDO/361, hvilket er Forsvarets radioer, som skal med ud i felten. I vil få undervisning i, hvordan radioerne fungerer. Samtidig vil I også få undervisning i radioproce-dure, hvor man blandt andet vil lære ordene “positiv” og “negativ”. Det betyder i princippet blot “ja” og “nej”. Det er dog kun noget, man anvender i radioproceduren! Hvis det bliver brugt i den almindelige tjeneste, vil man få af vide af sergenterne, at “negativ er en sindstilstand, og positiv er noget, din klamydiatest er”.

Kommandoforplant! Sergenterne vil som oftest råbe dette ord utallige gange ude i felten og i tjenesten. Det betyder, at man skal videreformidle de kommandoer, man har fået, til hele delingen. Ellers ender det tit med, at man får kontraordrer, fordi alle ikke har fået ordren. Derfor spørger de andre en anden sergent, som har svaret noget andet end den første. Delingen kan altid, ifølge sergen-terne, blive bedre til at kommandoforplante.

Maiken Voigt


Det hedder en kampvogn! Det vil I nok få at vide et par gange, da man er vant til, at soldaterne i amerikanske krigsfilm kalder det tanks. Hvilket også lyder mere maskulint og voldsomt. Men i Forsvaret hedder en tank en kampvogn. Det kan der ikke laves om på.

Ligesom I vil få råbt “kommandoforplant!” ind i hovedet mange gange, vil I også få råbt “gentag” lige tilbage i hovedet, efter du har kommandofor-plantet til de næste i formationen. Det er bare noget, man må finde sig i. Når man er i kampens hede med krudt, ørepropper og voldsomme råb, er det svært at skille det hele fra hinanden. Det er også en del af radioproceduren, her siger man blot “gentag signal”, hvis man ikke fik fat i signalet.

Når I får fri fra tjeneste, bliver I aftrådt. Det er ikke så voldsomt, som det lyder. Det betyder faktisk bare, at I får fri.

Hjemsendt. Det lyder næsten som om det kun er udsendte, som bliver hjemsendt. Men hvis man siger op i Forsvaret, bliver man hjemsendt. Når I har gennemført jeres vær-nepligt, bliver I også hjemsendt til civil. Endnu et ord, som ikke er lige så voldsomt, som det lyder.

Som om det ikke er nok, at I skal lære alle disse nye vendin-ger, så skal I også lære et helt nyt alfabet. Nemlig det fonetiske alfabet, som skal bruges blandt andet i radioproceduren. Du kender det nok fra Bloodhound Gangs sang “Foxtrot Uni-form Charlie Kilo”, men det her er den udvidede version med det danske alfabets 28 bogstaver. Man lærer hurtigt alfabetet, så man kan stave mange flere beskidte ting end Bloodhound Gang.

Til sidst, men ikke mindst, nok den vigtigste af dem alle sammen. Du tjekker ikke, om du har dine nøgler, ID, noget at skrive på og med. Du kontrollerer. Det er den største drænfaktor. Måden hvorpå man sorterer bukkene fra fårene. Hvem siger tjekker, og hvem siger kontrollerer. Så du tjekker, rettelse, kontrollerer, om du har alle dine ting på dig inden eksempelvis foredrag.

Najne. Forsvaret har også et helt bestemt tal-system, hvor den største forskel fra det civile er tallet ni, som nu udtales najne. Grunden til dette er, at der ikke skal være en risiko for, at det forveksles med tallet ti. Det kan let forveksles gennem radioen, og når man råber til hinanden ude i felten.


▼

Helligdags hovedvagtenDa I kørte ind på kasernen for første gang, kørte I gennem en hovedvagt. Det har de på alle kaserner. Hovedvagten er bemandet på alle tidspunkter af døg-net, dag og nat. Især når man kommer døddrukken hjem fra en torsdagsbytur og gerne vil i seng. Husk derfor altid jeres militær-ID, så I kan komme hjem. Nok om det. I og med at hovedvagten er bemandet dag og nat, er vagten også bemandet juleaften og nytårsaften. SOLDATEN har været på besøg på Aalborg Kaserner og undersøgt, hvordan man gør helligdagene i hovedvagten lidt mere specielle end andre dage.

Vagten startede klokken otte om mor-genen, hvor det tegnede sig til at bli-ve en ganske almindelig dag i hoved-vagten. Men hen på eftermiddagen fik vagterne besøg af obersten, som ville sige god jul. Man skulle næsten tro, at han havde snakket med jule-manden om, at der havde været nogle artige konstabelvagter i hovedvagten i år. Han havde nemlig julegaver med til dem på vegne af Forsvaret, et ter-mokrus med regimentsmærke på, en skridsikker måtte til mobilen i bilen og informationen om, at denne vagt gav to dages afspadsering. Der blev leveret julemad til flyvestati-onen i Aalborg, som de kunne hente. Det var beskedent, men det var jule-mad, og det var med til at gøre julen i hovedvagten lidt mere speciel. Man skulle i det mindste tro, at vag-terne ville sørge for, at hovedvagten blev lidt mere julet og festlig. Men nej! Der blev hverken sunget julesan-ge, båret nissehue i buret eller danset om træet. Det var en stille og rolig dag i hovedvagten, nu bare med ju-lemad og masser af slik til vagterne.

Derhjemme var familierne okay med, at vagterne gik glip af juleaftensdag; de var blevet informeret i god tid. Vag-terne boede tæt på kasernen, så da de fik fri kl. 20, kunne de komme hjem og fejre resten af juleaften med deres familier.Fra dagsvagten havde vagterne efter-ladt lidt mad og tonsvis af slik til af-tenvagten. Aftenvagten havde sørget for at holde en tidlig juleaften med deres familier, så de var klar til at fejre resten af dagen i hovedvagten. Obersten kom også for at sige glæde-lig jul og give julegaver til aftenvag-ten. Resten af vagten hyggede vagter-ne sig med den resterende dynge slik.Den endelige vurdering af denne ople-velse var, at det var udmærket at prøve, men det ikke føles som en rigtig jul, fordi man halvdelen af dagen sad i ho-vedvagten uden familien og den rette julestemning. Samtidig kunne de unge konstabelelever, som havde julevag-ten, godt se, at det var mest fair, at de havde julevagten frem for ældre perso-nel med børn. De ville helst gå glip af juleaften i stedet for nytårsaften.

Maiken Voigt


I forlængelse af dette har SOLDATEN interviewet en sergent, som sad i ho-vedvagten nytårsaftensdag. Hendes Majestæts nytårstale skulle selvføl-gelig på, og obersten kom forbi til et glas portvin og et håndtryk med øn-sket om et godt nytår. De fik også mad fra flyvestationen på dagsvagten til nytårsdag, så det føl-tes lidt mere, som om året snart var forbi. Da vagterne tog hjem kl 20 om aftenen, var det nogle slukørede vag-ter, som tog over. Selvom vagterne nytårsaftensdag var frivillige er det alligevel ikke det fedeste at fejre kl. tolv i kasernens hovedvagt. Men personellet nytårsaften var eni-ge med konstabeleleverne. Juleaften er for familien, nytårsaften er for de unge.

Så fremover, når I har haft den fedeste nat i byen, så giv et vink til dem i hovedvagten. De kunne desværre ikke tage med i byen og fejre torsdagen!


Side -pigenGV M/10GV M/10 blev introduceret i det dan-ske forsvar i 2010. Det er intentionen, at dette gevær skal afløse M/95 og i nogen grad M/96, som vi kender fra værnepligten. M/10 ligner de to fore-gående geværer meget, da producen-ten Colt Canada har prøvet at tage det bedste fra M/95 og M/96. Formå-let med produktionen af våbnet er at tilgodese og forbedre våbnets flek-sibilitet, så håndteringen af våbnet bliver lettere for soldaten. Derfor er det i tæt samarbejde med Forsvaret, at M/10 er blevet udviklet. Man kan blandt andet se trækkene fra M/95 og M/96 ved, at pibens læng-de er 89,2 cm, som er en blanding af de to geværer. Da piben er kortere på M/10 end M/95, er mundingshastighe-den også lavere. Piben er en flydende pibe, hvilket betyder, at piben kun er hæftet på styrerammen. Det betyder, at piben i princippet kan skiftes. Man har dog valgt, at man kun vil bruge en 15,7”-pibe. Det gør også våbnet mere præcist, at det er en flydende pibe.

Samtidig har M/10 rails hele vejen rundt om forskæftet, så der er flere muligheder for at montere ekstra ud-styr. Til gengæld betyder det, at gevæ-ret har mere vægt ude ved piben end M/95 og M/96. Man har kunnet justere kolbelæng-den på M/96, og denne egenskab har man videreført til M/10. Men i stedet for tre indstillinger har M/10 seks, så våbnet tilpasses endnu bedre til sol-

daten. Våbnet er også meget links-skyttevenligt, i og med at det kan tilpasses så meget til hver enkelt per-son. Samtidig afgiver M/10 ikke særligt meget rekyl, hvilket er rart for solda-ten. En anden god ting ved det er, at det er nemt at vedligeholde.Det er planen, at M/10 i fremtiden skal indføres i værnepligten.

Faktaboks:Vægt: 3,31 kgMundingshastighed: 890 m/sSkudkadence: 750-950 skud/minEffektiv rækkevidde: 300-400 mLængde: 89,2 cmAmmunition: 5,56 x 45 mm NATO

Kilder:http://www.coltcanada.com/le-patrol-c8iur.htmlhttp://krigeren.dk/qanda-og-nye-billeder-af-gv-m10/http://vaernepligtig.dk/?page_id=344https://www.youtube.com/watch?v=vLZmu9cxfcY

Maiken Voigt


UndskyldningssangNår man i værnepligten har gjort noget dumt, som kræver en undskyldning, kan man blive sat til at skrive et digt eller en sang til sergenten. I dette tilfælde er den menige blevet beordret til at skrive en sang over melodien til Medinas Jalousi.

Han har kort mørkt hår med striberOg hans øjne skinner smukt som diamanterDejligt stramme baller og en flot uniformOg sikkert pengepungen fyldt med guld kontanter

Når han snakker, lytter alle efterFor han er flot og alle kigger kun på hamNår vi er afsted på tur med gruppenKigger jeg altid kun på dig

For ham der sergent, ham der sergentHan får mig til at gør’ ting jeg ikke vidste jeg ku’Ja, ham der sergent ham der sergentHan breaker mit hjerte, bar’ at jeg kuuuuuuuu

Være ligeglad, være ligegladJeg ved, jeg burde stole på de andre fra værelsetFor du jo ligeglad, du jo ligegladOg ham der, han er jo flottere end mig

Igår der så jeg hvorn’ din øjne gloedeMen han gik forbi og kiggede mærkeligt på os toHan sagde: har jeg gjort noget, jeg ikke måtte?Selv jeg blev fanget i at være lidt betaget

Det gør mig sindsyg, og jeg råber Er der virkelig ikke nogen, der vil ha’ migNu må jeg hjem og kontrollere Tinder Der må være en, der er dum nok

For ham der sergent, ham der sergentHan får mig til at gør’ ting, jeg ikke vidste jeg kuJa, ham der sergent, ham der sergentHan breaker mit hjerte, bar’ at jeg kuuuuuuuu

Maiken Voigt


aManda niess

▼

De nye fagPå din øvelsesliste er der skrevet en masse forkortelser og fag, som du ikke har set før, når du starter din værnepligt. Nedenfor er en lille oversigt over mange af de fag, som du

kommer til at stifte bekendtskab med i de fire måneder som værnepligtig.

CBRNForkortelsen står for ”Chemical, biological, radiologi-cal, nuclear”. I faget lærer du primært om forskellige gasser, deres kendetegn og hvordan de kan gøre skade. Senere prøver I også at blive udsat for en mild gas, som er ufarlig og samtidig ubehagelig. Derudover lærer I om forholdsregler ved atomare angreb og radioaktivi-tet.

SignalI dette fag arbejder I med radioer og lærer primært, hvordan man opretter, nedbryder og kommunikerer med hinanden gennem en radio. Det kan sammenlig-nes lidt med en walkie-talkie.Det er en god idé at øve sig på det fonetiske alfabet inden lektionerne. Så er man godt kørende fra start.

IdrætDu kender allerede idræt, men idrætstimerne i Forsva-ret er lidt anderledes end det, du har været vant til, da formålet er at få jer alle sammen i bedre form. Idrætsti-merne kan indeholde løbeture eller anden kredsløbs-træning, coretræning, styrketræning og boldspil, hvis I er heldige.


FØHJ

Dette er forkortelsen for førstehjælp. Det fede ved fa-get er, at det er relevant, uanset om man skal videreud-danne sig inden for Forsvaret eller vende tilbage til det civile efter sin værnepligt. Der er ikke mange civile, der kan udføre førstehjælp korrekt, så når du kommer ud på den anden side af kasernens hegn, kan du gøre samfundet bedre, for du kan redde liv.Hvis du brænder for faget, bør du søge videre på HRU (Hærens reaktionsstyrkeuddannelse) i Aalborg, hvor du kan blive uddannet konstabel med speciale i sani-tet.

Brand, redning og miljøI skal i brand-, redning- og miljølektionerne lære om, hvordan I undgår, at en brand opstår, og hvordan man slukker brande på forskellige måder, hvis ulykken er sket. Derudover også lidt om, hvordan man transpor-terer personer på bårer. Efter lektionerne er I klædt på til at kunne være et godt forbillede i samfundet samt hjælpe til, hvis der skulle opstå katastrofer, da I efter basisuddannelsen er en del af totalforsvaret.

FeltdagPå trods af at feltdage kan være hårde, er det samtidig også de mest lærerige dage, I oplever. Det er her, I læ-rer at være en rigtig soldat. Det foregår i øvelsesterræ-net, og man skal ikke være bange for at ligge i mudder og vand. Giv den gas, for uanset vind og vejr skal I nok blive tørre igen.

Skydebanedag

Man står meget stille på skydebanen, når man venter på, at de andre er færdige med at skyde. Medbring der-for varmt tøj. Mød fokuseret op på skydebanen, for det kræver koncentration. Husk på vejrtræningen, spænd i kroppen og skyd!

VedligeholdelseVedligeholdelse er en af de mindre sjove pligter. Husk at vedligeholde dine stumper og pudse dine støvler. Du kommer til at føle dig ussel, hvis hele delingen bliver straffet, fordi du ikke har gjort det. Derudover skal dit gevær også vedligeholdes efter brug. Sørg for at gøre det med kærlighed. Brug handsker, når I vedligehol-der jeres våben med Break Free-olie. Syng samtidig: ”I want to break free!”, mens I vedligeholder, så alle de andre også kan få sangen på hjernen.

OrienteringslæreDet er slut med at fare vild i sin egen bukselomme, for nu lærer I at orientere jer og finde vej med kort og kompas. I kan blive sendt ud på orienteringsløb, som foregår i skoven, hvor det kan være svært at finde rundt, når man er vant til at navigere ud fra vejnavne og sin smartphone.


Bykamp

I bykamp kommer du til at føle dig som en heltefigur fra en actionfilm, for I skal lære, hvordan man bevæ-ger sig rundt i byen. Sikringsretninger er centralt i by-kamp, og man skal stole på hinanden, når man befin-der sig i gaderne eller skal afsøge huse.

SkovkampI skovkamp skal I afsøge et skovstykke og lære, hvor-dan man arbejder sammen i et tæt bevokset skovom-råde, hvilket er en kæmpe udfordring sammenlignet med bevægelse på åben mark.

LBTSBare rolig. Dette er ikke forkortelsen for løbetest, men står for ”løfte, bære, trække, skubbe”. Det er en nyttig lektion, hvor man lærer at passe på sin krop, når man skal flytte rundt på tunge genstande.

BasisteoriI basisteori bliver I præsenteret for, hvordan Forsva-ret hænger sammen. Denne lektion ligger i starten af værnepligten, så du fatter sikkert ikke en hat, når du bliver undervist i basisteori, da det hele er nyt og uoverskueligt. Få din delingsfører til at repetere det med jer senere, hvis du undrer dig over, hvordan For-svaret hænger sammen.

Krigens loveDer er overraskende mange regler og love i krig, som I skal lære om. Det er spændende, hvis man kan holde sig vågen. I vil blive chokerede over, at I ikke bare kan lege ”Call of Duty” og gøre, som det passer jer i kam-pens hede.

EksercitsDet kan være langtrukkent og kedeligt at øve ekser-cits, men hvis de andre laver fejl, kan man grine lidt af dem og holde humøret oppe på den måde. Når alle har styr på det, ser det fedt ud.Hvis I er heldige, skal I gå parade, hvilket er fedt, når det hele bare spiller, mens alles øjne er rettet mod jer.

VagttjenesteNår I er kommet et godt stykke ind i forløbet, skal I have vagttjeneste. Det er chilleren at sidde vagt, men sørg for at have lidt underholdning med, og gør det nice for jer selv, for det kan godt blive kedeligt i læng-den.

De nye fag

aManda niess


Tips og tricks– gør det nice for dig selv!

Amanda Niess


aManda niess

Tips og tricks– gør det nice for dig selv!

Sløring• Sløring er ikke godt for huden, når

man har det på i lang tid. På felt-dage og -øvelser kan det være en god idé at bruge en fed fugtigheds-creme, inden man tager sløring på, for at mindske antallet og stør-relsen af bumser. Hvis der er tid til det i løbet af en feltøvelse, kan man med fordel fjerne hele slørin-gen og lægge en helt ny sløring i stedet for at gensløre sig.

• Husk at blande den sorte og grøn-ne farve, når du lægger sløring, så du ikke kommer til at blive ligeså grøn som Shrek eller Hulk. Man kan også komme til at lægge slø-ringen så mørk, at man bliver sort som Lille Sorte Sambo eller Quang fra “Terkel i knibe”. Det er svært at se, hvordan man selv ser ud, så brug hinanden, eller se farven på dine hænder, inden du smører det i ansigtet, for det skal se godt ud!

• Den nemmeste måde at fjerne slø-ring på er ved at smøre sæbe i an-sigtet uden vand og derefter tørre det af med vådservietter. Det kan betale sig at anskaffe sig en øjen-makeupfjerner for at få den mørke farve væk fra øjnene, så man ikke ligner en dragqueen eller tøserne

fra delingen på en torsdag aften i byen. Brug til sidst rensemælk eller lignende samt fugtigheds-creme. Herefter føles din hud læk-ker og behagelig igen som en ba-bynumse!

• Kontroller dig selv og hinanden til sidst. Vær opmærksom på sløring bag ørerne og i nakken.

Feltrationen• Hav tålmodighed, når du tilbere-

der mad fra feltrationen. Kødet i aftensmaden føles som gummi, hvis ikke det varmes længe nok.

• Brug krydderierne fra feltrationen, så din mad minder om noget, der kan spises. Salt, peber og lidt chi-lisovs eller ketchup får din aftens-mad til at smage meget bedre.

• Fyld jakkelommerne med alle dine snacks, så du har energi til hele da-gen. Også selvom I ikke skal i fel-ten, er det en god idé altid at have snacks på sig.

• Accepter kun en god byttehandel, når I sidder som små børn med Pokémonkort og bytter mad fra feltrationen. Der er ingen grund til at miste al sin mad til de andre, når man i forvejen kan føle sig nær døden på feltøvelser.

Der er ting, som kan være med til at gøre din værnepligt lidt bedre! Det anbefales, at du altid har: Et ur, vådservietter, snacks, små plastikposer med lynlås og øjenmakeupfjerner.


Søvn

• Feltøvelser kan føles lange og hår-de. Det er derfor vigtigt at få en god søvn, hvis man skal være veloplagt og ”klar til alt” dagen efter. Selvom man ikke får mange timers søvn i felten, kan det betale sig at få det bedste ud af det.

• Tag støvlerne af ! Man sover bedst uden uniform og støvler.

• Tag tøjet af, og sov kun i underbe-klædning og evt. sweater, hue og luffer. Det tager dig 10 sekunder mere at blive klar, når der alarme-res om natten, men det er det hele værd! Man kan evt. have bukserne nede omkring anklerne, så man hurtigt kan tage dem på igen.

• For at gøre det hele lidt nemmere kan man lave en pakkeløsning med soveposen, kondomet og lig-geunderlaget, så man ikke skal fin-de sin sovepose frem fra bunden af rygsækken. Liggeunderlaget læg-ges mellem kondomet og sovepo-sen, hvorefter det hele rulles sam-men til en pølse, som kan ligge under låget af rygsækken. På den måde er det hurtigere at få posen frem og lægge sig ned i den. Samti-dig er der mindre at vedligeholde, når man kommer hjem.

Gør det nice for dig selv• Sørg for at pakke ALT vandtæt i

poser. • Pak tøjet i sæt, så hver pose inde-

holder det tøj, du skal bruge per dag. På den måde er det nemt og hurtigt at finde i rygsækken.

• Skulle dit tøj blive vådt på feltøvel-se, kan du tørre dit tøj ved at lægge det ned i soveposen, når du sover. Din kropsvarme kan være nok til at tørre tøjet.

• Skift ofte undertøj og strømper på feltøvelser. Du føler dig som et nyt menneske bagefter!

• Opbevar notaterne i brystlommen i en vandtæt plastikpose med lyn-lås i tilfælde af vandpassage, så dine notater ikke bliver til smat.

Flåter • Flåter lever i højt græs, som du

bevæger dig rundt i på feltdage og -øvelser. Kontroller derfor hin-anden for flåter, efter I har været i felten. Vær særlig opmærksom på knæhaserne, læggene og lysken, da flåter ofte bider der, hvor huden er tyndest.

• Flåter fjernes med en flåttang eller en tynd pincet. Pas på ikke at tryk-ke på kroppen, når flåten fjernes, for at undgå overførsel af bakterier fra flåten.

Få styr på dig selv• Kom til tiden! I bliver slagtet for

at komme for sent, så anskaf dig derfor et ur hurtigst muligt. Kuf-fen har ure, der også kan klare en tur i felten.

• Kontroller din uniform fra top til tå. Start med felthuen eller baret-ten, og kontroller derefter krave, sløjfer, knapper, navneskilt, lom-mer, bukseben og støvler. Giv til sidst din makker elevatorblikket, og lav samme kontrol.

• Form din baret, så den ikke ligner en kokkehue. Det gøres således: Barber den, kæl med den, og bøj den hårde flap indeni ind mod ho-vedet. Gå også i bad med den, og form den på dit hoved, mens den er våd. Herefter spiller din baret 100%.

• Husk dine ting! En standardhuske-remse, inden man går ud af døren, er: ID-kort, nøgler, noget at skrive med, noget at skrive på. Disse uundværlige genstande bør altid medbringes i tjenesten.

• Selvom man ligner pis dagen ef-ter en bytur, så tag i byen, og fyr den max af! Men drik med måde, og tag ansvar dagen efter. Selvom du har været i byen, skal du stadig være ”klar til alt” i tjenesten. Husk at vaske dit diskoteksstempel af hånden efter byturene.

• Til tøserne: Fjern makeup, når I skal i tjeneste. Fredag morgen skal I være særligt opmærksomme på at fjerne al sløringen fra torsdags-byturene. Derudover må der ikke stritte fehår ud til alle sider. Det er en god idé at hjælpe hinanden med at kontrollere hår og makeup.

Til stueformanden• Find din indre diktator frem, hvis

det er nødvendigt. Det er dig, der har ansvaret, men du skal ikke selv udføre hele molevitten. Dit job som stueformand er at fordele arbejdet til jer alle sammen.

• Sørg for, at det hele spiller. Lav en fælles kontrol med dine kamme-rater, når I pakker rygsække, gør jer klar om morgenen, eller inden I smutter ud af døren. Så er I sikre på, at I har husket det hele, ser or-dentlige ud og er ”klar til alt”.

• Hvis du har svært ved at få din stue til at stå op om morgenen, så fyr op for musikken. Det giver energi, så det bliver hyggeligt at gøre rent.

z z z


Vil du være sergent?Nogen har allerede en drøm om at blive sergent inden værne-pligten, mens andre tager beslutningen på gefühl. SOLDATEN har besøgt Hærens Sergentskole i Varde og mødt elever fra alle tre GSU-delinger for at give jer et indblik i, hvor nederen eller nice eleverne synes uddannelsen er. Så I kan være forberedt, når I får mulighed for at søge videre på Forsvarets uddannelser.

En overvældende forandringAllerede når man starter på uddan-nelsen, bliver man betragtet som sergent og får tildelt opgaver, som medfører et stort ansvar sammenlig-net med skoleundervisning på almin-delige uddannelser. Når man bliver kastet ud i det, kan det være en stor omvæltning at skulle starte på GSU efter HBU, da man tidligere har været vant til at få ordrer, hvorimod man nu selv skal give ordrer.

“Jeg syntes det var kedeligt bare at parere ordrer, sige ”javel” og klappe hælene sammen. Jeg synes det er sjovere, at være den, der har det taktiske indblik i det nede på gruppeniveau og styre slagets gang i stedet for kun at skyde.”

Få personer springer fra i starten af uddannelsen. Herefter står de motive-rede og viljestærke elever tilbage og glæder sig til at afprøve det, de har lært på GSU, når de bliver sergenter.

“Jeg ser frem til at komme tilbage til Holstebro og se, hvordan jeg er som sergent. Det er jeg spændt på.”

Når uddannelsen er afsluttet, har de lært at være gruppeførere, instruk-tører, sikkerhedsbefalingsmænd på skydebanen og har været igennem en masse MFT (militær fysisk træ-ning). På sergentskolens hjemmeside http://www.vardekaserne.dk/HSGS/ kan du se en kortfilm om, hvordan en hverdag på GSU ser ud.

OptagelseskravFor at komme ind på sergentskolen kræves det, at du har en god forholds-karakter. Herefter kan du komme til optagelsesprøve, hvor du skal kunne

bestå Forsvarets fysiske tests på ni-veau 2. Derudover skal du bestå en skriftlig prøve, der minder lidt om den, du tog til session inden værne-pligten. Derudover skal du snakke med en psykolog og til helbredsun-dersøgelse ved lægen for at blive er-klæret egnet.

aManda niess


Sergentskolens kerneværdierHærens Sergentskole har tre kerne-værdier, som de ønsker, at de færdig-uddannede sergenter skal leve op til:• Rollemodel• Mandskabsbehandling• Faglighed

Kerneværdierne indebærer bl.a., at man skal være et godt eksempel, udvise respekt og have vilje til at lære.

”Man skal have gensidig re-spekt. Det er nemt at være et røvhul, men det bliver et pro-blem fremover, for så mister man sine folk.”

Sergenterne er ungeAlderen for sergenter er blevet la-vere, så der bliver i dag uddannet meget unge sergenter på GSU. Som værnepligtig vil du også opleve, at dine sergenter er meget unge, selvom det ikke altid virker sådan pga. deres autoritære rolle. SOLDATEN har talt med konstabelelever, som også har unge sergenter. Der var hurtig enig-

hed blandt dem om, at det ikke er sergenternes alder, der skaber re-spekt hos konstabeleleverne.

”Kompetence frem for rang og alder.”

Vi vil i felten!I starten af forløbet tilbringer man meget tid på skolebænken, fordi man skal lære en masse teori, som danner grundlag for uddannelsen. Når der ikke er så meget action i undervisnin-gen, savner eleverne FUT (også kaldet MFT) til at holde hjernen og kroppen i gang i løbet af dagen. Alt det fysiske er op til eleverne selv i deres pauser og i deres fritid.

“Fysisk er det mindre hårdt her. Værnepligten var værre. Man kan godt mærke, at det er et uddannelsessted. Det er ikke meningen, at vi skal presses udover på vores pres-tur. Jeg er vant til at være meget mere ude i felten.”

På sergentskolen mener eleverne, at skoleundervisningen skal overstås, for eleverne brænder for at komme ud i felten og være aktive. DDerudover fortalte de, at det kræves, at kan lide at være i felten, hvis man skal have overskud som sergent og kunne tage sig af resten af flokken.

“Man skal selvfølgelig kunne lide det, man laver. Og hvis ikke man kan lide at være i felten, synes jeg ikke, man har noget at gøre her.” Næstkommanderende for en ugeDelingsførerens ”højre hånd” er næst-kommanderende (NK) i delingen. På GSU lærer eleverne ikke kun at være gruppefører, men også at være NK. De bestemmer derfor en uge ad gangen, da de får rollen som NK-elev tildelt. Ugen inden de selv skal være NK-elev, er de assistent for NK-eleven.

De skal som NK-elev selv sørge for, at delingen har de våben og det ma-teriel, som de skal bruge hver dag i


løbet af ugen. Derudover skal de føre gruppen fra sted til sted. Og når deres lærere (oversergenter eller seniorser-genter) ikke er til stede, er det også NK-eleven, der har ansvaret. Alle de opgaver, de har som NK-elev, behøver de ikke selv at udføre. De må gerne uddele opgaver til sergenteleverne. Hvis delingen laver rav i den, er det NK-eleverne, der får skideren, og de siger det videre til sergenteleverne, så de kan rette op på deres fejl.

Kvinder på sergentskolenVi har talt med et par af kvinderne på GSU, som fortalte os, hvordan de oplever uddannelsen. Deres opfattel-se er, at der forventes det samme af dem som af drengene. De er dog selv klar over, at de har svært ved at få lige så gode resultater i FFT C (styrketest) som drengene. På trods af det mær-kes der ikke problemer med at kunne følge med fysisk i tjenesten.

”Kun en gang imellem siger sergenterne, at vi skal råbe højere. Derudover bliver vi ikke behandlet anderledes.”

Mere frihed – mere ansvarSammenlignet med værnepligten får sergenteleverne meget frihed, men friheden medfører et stort ansvar. De skal bl.a. ikke skrive skægansøgnin-ger, men har selv et ansvar for at se ordentlige ud.

“Vi bliver betragtet lidt mere som kollegaer nu, hvilket er meget rart. Værnepligten var kæft, trit og retning. Og vi har virkelig meget frihed, men også meget ansvar.”

Der har blandt eleverne været util-fredshed med Forsvarets udleverede/ikke udleverede udrustning. Heldig-vis er det tilladt for sergenteleverne at bruge eget købt udstyr i stedet for Forsvarets udleverede, hvis man fore-trækker det. Nogle af eleverne er ikke begejstrede for den cykellygte, de har fået udleveret i stedet for en pande-lampe. De mener, at cykellygten er ubrugelig og har selv købt en pande-lampe. Derudover bliver bl.a. knæbe-skyttere og fragbriller også udskiftet.

Friheden til at købe eget udstyr af-hænger af befalingsmændene. Nogen mener, at man skal lære at bruge det udleverede, før man begynder at er-statte det med eget udstyr.

Højt fagligt niveau og lavt beløb på lønkontoenEleverne på GSU er på niveau med hinanden sammenlignet med ele-verne på HBU, hvor der kan være stor forskel på niveauet blandt de værne-pligtige. Det styrker også fællesska-bet i delingen, når alle er flittige og giver den gas, for de har frivilligt søgt ind på uddannelsen. Eleverne er oven i købet på SU, hvilket de er meget trætte af.

“Det er lort. Jeg kan godt leve for den, men jeg synes ikke, at de værnepligtige bør få flere madpenge, som er skat-tefrie, end vi får i SU.”

Da det er politisk bestemt, er der ikke noget, hverken de eller skolen kan gøre.

aManda niess


Det er beskrevet i ”Aftale på forsvars-området 2013-2017” i afsnittet ”Af-lønning under uddannelse”.

”Der er enighed blandt forligsparti-erne om, at aflønningsformerne på forsvarets uddannelser ensrettes med uddannelser i det civile uddannelses-system. (...) Elever på de grundlæg-gende sergentuddannelser overgår til honorering med statens uddannelses-støtte.”

Lidt a la værnepligtenEleverne er op til 10 mand pr. stue, og nogle af dem er ved at være trætte af, at man stadig ikke har privatliv og fortsat skal forsøge at falde i søvn til ly-den af kammeraternes snorken, mens andre er blevet vant til at bo så mange sammen, at det ikke rører dem.

Til gengæld er stuekontrol anderle-des. Nu afholder eleverne selv stue-kontrol. Sommetider er de ”nazi” og kigger i alle hjørner og kroge efter de mindste støvkorn, fordi de har en in-tern lille krig med hinanden. Andre gange ser de sig hurtigt omkring og

siger: ”Det er fint.” Som værnepligtig kender du det fra dine egne sergen-ter, at nogle er strengere end andre.

Derudover er sergenteleverne ar-bejdstidsneutrale og har derfor ikke helt faste arbejdstider.

Good cop eller bad cop?Når man bliver sergent, ender man enten som ”good cop” eller ”bad cop”. De sergentelever, vi talte med, prøvede at forestille sig, hvordan de ville være som sergent i fremtiden. De havde allerede en idé om, hvordan de vil være som sergenter. Et par af dem sagde, at de ville være ”den søde sergent”, da det ville skabe et godt forhold mellem menige og sergen-ter. På den måde bliver tilliden også bedre, men det var der selvfølgelig forskellige holdninger til.

”Jeg tror, at jeg vil være et røvhul. Bare for sjov.”

”I starten vil jeg være streng, for det er nemmere at løsne

op end at stramme an senere. Vi skal heller ikke være venner. Det er jo bare et arbejde.”

“Jeg kan selvfølgelig godt skære igennem, men jeg vil helst have, at alle har det godt. Jeg tænker helt klart på mandskabsbehandling, så jeg bliver nok den flinke sergent.”

soldaten nr. 1 • 2015 21soldaten nr. 1 • 2015 21

Delingen er ved at afsøge et område i

spredt orden for at finde en person. Nogle

af dem er uheldige og støder på en sø.

Menig 1 stopper og siger: ”Jeg tror ikke,

han er i søen!”Sergent: ”Det ved du ikke noget om!”

Menig 2: ”Gør det nu bare!”

Menig:”Mine knæbeskyttere

er for små.”

Mens delingen er samlet, spørger en rekrut:

”Får vi stadig jydefri?”

Officer svarer: ”Hvad fanden er jødefri?!”

Sergent gør grin med en menigs dumhed,

hvorefter den menige svarer igen.

Menig: ”Prøv at gætte, hvad jeg kom ud

med af gymnasiet?!”

Sergent: ”Herpes.”

delingsfører til de Menige:

”Vi skal først Være til idræts-

salen kl. 08:30, så nu har i

lige et kVarter til at få styr

på jeres liV.”

sergent til Menig:

”afslut dig selV.”

> sergent- og Menig

citater


Kan du blive en god sergent?

– Test dig selv!Tiden flyver, og allerede inden I er nået halvvejs i værnepligten, skal I have besluttet jer for, om I vil søge videre på en af For-svarets mange uddannelser. Vi har undersøgt, hvad der kræves af jer, for at I kan blive gode sergenter, hvis I vælger at fort-sætte på GSU (grundlæggende sergentuddannelse). Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan blive en god sergent, så test dig selv!

? Hvor højt kan du råbe?a. Jeg råber ikke højere, end jeg taler.b. Jeg råber så højt, at mine kammerater tager ørepropper

i, når jeg kommandoforplanter.c. Mit råb er mere lydløst end ”alarm lydløs”.d. Når vi spiller FIFA på Kuffen, bliver de andre sure, fordi

jeg lader mig rive med og råber for højt.

? Ser du godt ud i uniform?a. Jeg har stadig problemer med at få min baret til ikke at

ligne en kokkehue.b. Min uniform spiller 100 procent!c. Min uniform sejler.d. Jeg kigger ofte ned af mig selv for at være sikker på, at

alt sidder, som det skal.

? Hvornår har du sidst givet en skideballe?a. Jeg prøvede at give en skideballe engang, men det var

ikke lige mig.b. Enhver samtale med mig er en skideballe.c. Jeg plejer selv få skideballer.d. Jeg er ærlig og lægger kortene på bordet, når der er be-

hov for det!

? Er du god til at få folk til at lytte?a. Jeg er ikke god til at give ordrer. Jeg skal have at vide,

hvad jeg skal gøre, og så gør jeg det.b. Alle lytter til mig og svarer gerne med ”Javel!”c. Ingen vil lytte til mig, så jeg holder mig i baggrunden

og lader de andre træde til.d. Når jeg vil sige noget vigtigt, er jeg god til at få de an-

dres opmærksomhed.

? Har du baret på indenfor?a. Sommetider glemmer jeg at tage den af, når jeg går in-

denfor.

b. Ja! Jeg er herre i huset!c. Ja, indtil en sergent eller mine kammerater råber efter

mig.d. Jeg tager altid baretten af indenfor.

? Er du irriterende?a. Nej. Vi skal behandle hinanden pænt.b. Jeg er skideirriterende.c. Nogen gange blive de andre sure på mig, fordi jeg ikke

er særlig flittig.d. Jeg driller ofte mine kammerater.

? Kan du holde masken?a. Jeg er ikke god til at holde masken og smiler eller gri-

ner altid, når jeg skal se alvorlig ud.b. Ingen kan læse mit poker face. P-p-p-poker face, p-p-

poker face.c. Folk kan nemt læse mine tanker - selv når jeg har

CBRN-maske på!d. Jeg er god til at se ud, som om jeg ikke lider, selvom jeg

har det nederen.

? Er du god til at formulere dig kreativt?a. Nogle gange kludrer jeg rundt i ordene.b. Mit sprog er korrekt og kreativt med et højt indhold af

barske bandeord.c. Nej. Mit ordforråd er alt for lille. Måske var det

derfor, jeg altid fik tæsk i Wordfeud.d. Ja, og der sniger sig en lille joke ind i ny og næ.

? Kan du bevare overblikket?a. Jeg panikker i pressede situationer.b. Jeg har altid overblik.c. Jeg løber ofte forvirret rundt i ring.d. Jeg er god til at tage hurtige beslutninger i uoversku-

elige situationer.


? Er du god til at motivere?a. Jeg er ”den stille type” og hepper aldrig på andre.b. Jeg motiverer folk ved at råbe af dem, for det plejer at

virke.c. Jeg er mere demotiverende end motiverende og kan

ikke engang motivere mig selv.d. Jeg hepper på mine kammerater og giver dem et skul-

derklap, når de har brug for det.

? Kan du lide at være i felten?a. Jeg hader felten og klynker ofte over, at jeg har det ne-

deren, mens jeg ligner en, der er døden nær.b. Jeg hader felt-farlig, men prøver at skjule mit bæfjæs,

så ingen kan se, at jeg har det nederen.c. Jeg melder mig altid syg for at undgå at være i

felten.d. Jeg kan godt lide at være i felten, fordi det er læ-

rerigt og fuldt af action.

? Er du småsadistisk?a. Jeg elsker at se folk i pressede situationer, så længe jeg

ikke selv er presset.b. Salte tårer fra pressede rekrutter er ikke kun ophidsen-

de, det er også min primære fødekilde.c. Nej, men jeg ønsker ikke at påvirke med fysisk

eller psykisk anstrengelse.d. Smerte er en nødvendighed for udvikling. No pain, no

gain.

Svar

Flest A’er: Du er stille og holder dig ofte i baggrun-den og tager derfor ikke nok initiativ i tjenesten. Tro på dig selv og vis, hvad du kan, for du kommer længst med at have selvtillid frem for usikkerhed. Hvis du gav den mere gas, ville du måske være egnet som sergent. Indtil videre ville du være en bedre konstabel end ser-gent. Hold dig ikke tilbage!

Flest B’er: Du er den fødte djævel, jeg mener... ser-gent. Du skal være officer og egner dig ikke til andre af forsvarets uddannelser. Som sergent bør du behandle dine rekrutter godt, så de har tillid til dig i fremtiden, hvis I skal kæmpe side om side i krig.

Flest C’er: Tag dig sammen. Du er et dræn. Ingen ville nogensinde have tillid til dig som sergent, fordi du ikke kan bevare overblikket, tage initiativ eller ved en dyt om at være soldat. På trods af det egner du dig muligvis til et civilt job, men Forsvaret er slet ikke en arbejdsplads for dig.

Flest D’er: Du er fantastisk, fordi du besidder de vig-tigste egenskaber, en sergent bør have. Ikke nok med at du egner dig som sergent; du egner dig også til man-ge andre af Forsvarets uddannelser. Du har overskud i tjenesten og kan hjælpe dine kammerater, når de har brug for dig. Folk stoler på dig og din faglige viden. Du kan let vinde folks tillid og få dem til at følge dig.

aManda niess


Talsmanden er til for jerHusk, at talsmanden er til for jer. Med det kommende landstalsmandsmøde er det vigtigt, at I får bragt eventuelle problemer om sikkerhed, krænkel-ser og arbejdsmiljø i jeres tjeneste til talsmanden, så de kan blive behand-let. Hvis sagerne ikke kan løses på laveste niveau, kan de bringes med til landstalsmandsmøderne. Her vil sager blive præsenteret for et panel bestående af repræsentanter for de tre værn samt Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Tidligere behandlede sager på landstalsmandsmøderne har bl.a. væ-ret kvaliteten af kampstøvler, dårlige høreværn og længden af sengene.

Husk at bringe de mindste ting til talsmanden. Hvad der er en lille gene for dig, kan være en større for den næste.

Datoer for landstalsmandsmøderne:

6. marts10. april 8. maj

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

> TELEFON: 32 66 55 50

Det nye værnepligtsråd

Christian PoulsenJeg er i Værnepligtsrådet, fordi jeg var tidligere tals-mand for min deling i Slagelse og samtidig for vo-res kompagni. Hurtigt fandt jeg ud af, at det hjælpe andre var lige noget for mig. Ved at forlænge min værnepligt som rådsmedlem vil jeg være i stand til at kunne hjælpe endnu flere end før med rig mu-lighed for at få meget mere erfaring med på vejen. Hvis I har brug for hjælp til at løse problemer i de-lingen, skal I ikke være bange for at ringe eller tage kontakt til Værnepligtsrådet. Jeg hjælper med alt - stort som småt – og tager telefonen 24/7, medmin-dre jeg er i biografen.

Mobil: 32665553Mail: vpl[email protected]

Lars PalasinJeg var værnepligtigt i Varde på augustholdet 2014. Nu sidder jeg i rådet, fordi det var naturligt for mig at tage rollen som talsmand stykket videre. Her kan jeg bruge de samme kompetencer som talsmanden, men udfordringerne er ikke blevet mindre af at sid-de i Værnepligtsrådet.

Mobil: 32665551Mail: [email protected]


Brug QRkoden til vores facebook

Brug QRkoden til vores hjemmeside

Sagen er: SygdomspolitikMed den nye sygdomspolitik skal den værnepligtige kunne mel-de sig syg over telefonen. Vær dog opmærksom på, at der til hver tid kan kræves en lægeerklæring for en sygdomsperiode, enten gennem infirmeriet eller privat læge.

Vi har i vores tid som værnepligtige erfaret, at fravær kan have en negativ effekt på det indbyrdes forhold i delingen, men også på forholdskarakteren. Derudover kan man ved 10 dages fravær risikere at blive stillet for en bedømmelseskommission, som i værste tilfælde kan hjemsende jer med en ny indkaldelse.

Derfor opfordrer Værnepligtsrådet til at holde sygedage til det mest nødvendige. Sørg for at bakke hinanden op og få hinanden med. Der er ikke noget værre end at ligge i sengen, mens ens deling kommer hjem fra en fed feltdag.

gode råd fra rådet til talsmanden:5

1.Sørg for at få udglattet

gnidninger mellem folk i delingen, så det ikke

udvikler sig.

4.Husk, at talsmandstiden

er DIN, og at det er i orden at bede folk om at lytte og være stille,

selvom du ikke er sergent.

3.Husk, at I altid kan ringe til

Værnepligtsrådet for at få hjælp og vejledning.

2.Hav en separat notesbog

til talsmandsting, og skriv ting op i løbet af ugen. Aftal et ugentligt møde

med delingsføreren, hvor I gennemgår listen.

5.Du skal ikke være bange

for at tage tingene op med dine befalingsmænd eller din delingsfører. Hold også kon-takt til din kaptajn og kom-

mandokontoret for at få løst problemerne på laveste niveau.


KFUM Varde:

Der var skønne omgivelser, og de have endda dug på bordene.Burgeren kostede 48 kr. og 56 kr. med ost og ba-con. Så hvis man skulle have en RIGTIG burger, var det lidt dyrt.Kuffen samarbejder med kasernen, så der altid er liv og glade dage på Kuffen.Kuffeforældrene var søde, glade og imødekom-mende.Der var gode faciliteter som pool, airhockey, tv-stue og mange spil.Toiletterne var grimme, men rene.Shoppen havde et stort udvalg.Menuen havde et fint udvalg med otte gode retter.

Priser:Kvalitet af mad:Faciliteter: Stemning: Shop: Toiletter: Kuffefar og kuffemor: Udvalg:

Alt i alt:

KFUM Holstebro:

Kuffen i Holstebro får ros for det skønne og moderne miljø.Der var mange personer på Kuffen, og de havde det superfedt.De havde gode faciliteter. Fx en kæmpe tv-stue og et rum til at game i.Shoppen havde et tilfredsstillende ud-valg.Der var ingen sunde retter på menuen.

Priser: Kvalitet af mad: Faciliteter: Stemning: Shop: Toiletter: Kuffefar og kuffemor: Udvalg:

Alt i alt:

KFUM Aalborg:

Miljøet var knap så nice, hvilket bl.a. skyldes de meget grimme stole. Da vi opholdt os på Kuffen, mødte vi desværre ikke kuffefar eller kuffemor, men en af kuffebørnene, og hun var supersød.

Priser: Kvalitet af mad: Faciliteter: Stemning: Shop: Toiletter: Udvalg:

Alt i alt:

Danmarks bedste Kuffe– Soldaten på kuffecrawlSOLDATEN besøger Kuffen efter hvert besøg på en kaserne for at finde ud af, hvem der kan kalde sig ”Danmarks bedste Kuffe”. På vores lille roadtrip i Jylland var vi forbi Varde, Holstebro og Aalborg. Vinderen vil blive kåret, når vi nærmer os sommeren, så vi kan nå at besøge så mange Kuffer som muligt, inden vi finder en vinder. Vi har bedømt Kuffen på en skala fra 1-5 stjerner.

aManda niess

lasse Bækhus


Maiken Voigt

Hærens reaktions -styrke-uddannelseI starten af januar var SOLDATEN på roadtrip i Jylland med fo-kus på at skabe mere vished om, hvordan reaktionsstyrkeud-dannelsen ser ud. Her har vi besøgt tre af de mange HRU-ud-dannelser, man kan tage. I Aalborg har de logistik og sanitet, mens de i Holstebro har kamptropperne. De andre kaserner har også hver deres speciale, og uden dem alle sammen kan vi ikke få arbejdet til at fungere. Vi har været med kamptropperne i felten og på skydebane, og vi har været med til logistikkens omskoling til LMG. Alle konstabeleleverne er blevet spurgt om, hvad der er det fedeste, som de har oplevet ind til videre. I HRU’en er der flere drengedrømme, som går i opfyldelse, blandt andet omskoling til pistol og TMG. Samtidig går drømmen i opfyldelse om ikke at have nær så meget stueeftersyn. Det har de nemlig kun en gang om ugen. Derudover har de en arbejdsuge på 37 timer.Selvom man skal tage beslutningen om, hvorvidt man vil ansøge til reaktionsstyrkeuddannelsen forholdsvis tidligt i HBU-forløbet, er mange ikke i tvivl om, at de skal videre.

Som eleverne sagde: “Enten så vil man, eller også vil man ikke.” Det er ikke til sidst i HBU-forløbet, man finder ud af, at HRU er drømmen. Mange kommer allerede ind i Forsvaret med den tilgang, at de vil videre. Mange af disse passionerede sjæle har SOLDATEN mødt på vores vej rund i Jylland. ▼


Første stop var kamptropperne hos Jydske Dragonregiment. Med andre ord: Dragonkaseren i Holstebro.

Disse drenge bliver trænet til at skulle være i felten og klare pressede situationer. Ifølge dem selv er de de rigtige soldater og de hårde drenge. Man er lidt mere stolt, når man bærer en sort baret.

Det specielle ved HRU-uddannelsen i Holstebro er, at soldaterne ikke bli-ver taget ud efter tredje HBU-måned, men de gennemfører hele HBU-ud-dannelsen. Konstabeleleverne er gla-de for, at de får lov til at følge HBU-uddannelsen til ende og afslutte den sammen med deres venner.

Det fedeste de har oplevet ind til vi-dere i deres uddannelse, er omskolin-gen til LMG. Konstabeleleverne bliver omskolet til M/10, LMG, TMG, dyseka-non, pistol og PVV.

Eleverne kan bedst lide at være i fel-ten, frem for skydebane og undervis-ning i auditoriet. De elsker faktisk at være i felten, også i flere dage. For-mentlig har de en prestur i løbet af deres uddannelsesforløb, og de glæ-der sig.

Mange af konstabeleleverne vil gerne videre og blive udsendt. Men hvis der ikke er nogen udsendelser, er det forskelligt om konstabeleleverne vil søge videre indenfor Forsvaret eller udenfor. Nogen snakker om at ud-danne sig inden for kampvogne, hvil-ken er den helt store drengedrøm hos drengene.

Som andet stop besøgte SOLDATEN Aalborg Kaserner og de to HRU-uddannelser, som bliver varetaget deroppe – nemlig logistik og sanitet. Logistikken beskæftiger sig primært med transport, men skal samtidig også kunne indgå i en normal kamp-situation. Saniteten er dem, som lap-per soldaterne sammen, hvis de kom-mer til skade. Det er også nogle hårde folk, som hører til i Aalborg.

Som konstabelelev i logistikken spe-cialiserer du dig inden for transport. Efter tre måneders rekruttid i HBU’en


lasse BækhusMaiken Voigt

bliver man sendt videre i systemet til logistikken.

Her bliver dit forhold til sergenterne blandt andet ændret i og med, at du bliver en kollega i stedet for en me-nig. Sergenterne arbejder på at kom-me væk fra delingsfører-menig-for-holdet, da de nu uddanner soldater, som de potentielt kan stå sammen med i krig. Her arbejdes med en gen-sidig respekt mellem KSE og SG. Det ses ved, at konstabeleleverne hver især har fået udleveret et personligt træningsprogram, som de forventes at følge uden for arbejdstid. Samtidig er her også nul tolerance for flere ting end i værnepligten, fx ved betjening af våben, men også lige så snart de skal ud at køre, hvilket de gør meget. Deres undervisning består af tre moduler: Et kompentencemodul, et grønt modul og herefter et funkti-onsmodul. Disse moduler varer hver især tre-fire måneder, hvor der er lidt overlap.

Kompentencemodulet indeholder om skoling til diverse våben – M/10, pistol, LMG, TMG og PVV – samt kø-

rekort til lastbil, og herefter skal de omskoles til Forsvarets forskellige køretøjer.

Det grønne modul foregår primært i felten, hvor konstabelelever skal lære at agere stående styrke i felten. Dette skal de kunne, da de kan få ordre til at de skal sidde af fra køretøjerne og fungere som stående styrke også.

Funktionsmodulet, som er deres sid-ste modul, er en blanding af kompen-tencemodulet og det grønne modul. Her lærer de at gøre brug af deres viden fra begge verdener. Efter det teoretiske kompetencemodul, skal færdighederne nu ud og afprøves i felten. I dette modul bliver soldater-ne for alvor specialiseret. De bliver logistiksoldater.

Ind til videre er konstabeleleverne i gang med deres kompetencemodul. Hvis man spørger dem, hvad der er det fedeste, som de har prøvet ind til videre, så var de lidt i tvivl. “Det hele er fedt! Men det fedeste er nok om-skolingen til HX.” HX er logistikkens pansrede lastbiler.

Efter HRU-uddannelsen er der snak om at komme videre i systemet, en-ten som officer eller sergent. Andre vil blive hængende i Forsvaret et par år og se, om der kommer udsendel-ser. Hvis ikke vil de uddanne sig uden for Forsvaret.

Når man møder 2. LOGBTN på Aalborg Kaserner, så møder man engagerede mennesker, som er meget motiverede for deres arbejde og uddannelse.

Kasernernes speciale i HRUuddannelsen:Aalborg – Logistik og sanitetHolstebro – KamptropperSkive – Ingeniør, CBRNFredericia – Kommunikation og elektronisk krigsførelseHøvelte – KamptropperSlagelse – KamptropperVordingborg – Transport og logistikOksbøl – Artilleri

▼


Den anden del af Aalborgs Kaserners HRU-uddannelse er saniteten. De ud-danner sig til at være hårde gutter, som tager sårede soldater på nakken og spæner væk fra kamplinien for derefter at få dem lappet sammen. Også her er forholdet til sergenterne blevet tættere, da konstabelelverne ikke længere er menige. Men det er stadig sergenterne, som går forrest, og konstabeleleverne, som følger ef-ter. I starten bliver eleverne screenet for skader og samtidig får de besøg af fysioterapeuter, så de kan lære at undgå skader i fremtiden.

Uddannelsen i 1. LOGBTN er fordelt lidt anderledes. Her er felten og første-hjælps studierne mere blandet, så de virkelig får øvet i bund. De bliver først og fremmet omskolet til tre af For-svarets våben, nemlig M/10, pistol og LMG.

Da de blev trukket ud af HBU-uddan-nelsen efter deres tre måneders re-kruttid, havde de uddannelsesdage i november. Her kom de blandt andet på TSE-kursus, som står for Taktisk Sa-nitet for Enkeltmand, som var noget af det fedeste, de havde oplevet ind til videre, syntes konstabeleleverne.

Konstabeleleverne var enige om, at felten var rigtig fedt, men det var fe-dere at køre ambulance. En del af de-res tjeneste er også, at de skal omsko-les til Forsvarets redningskøretøjer, når de har fået deres lastbilkørekort. Senere i deres forløb kan de speciali-sere sig, så de blandt andet kan blive medic, medhjælper eller første red-der.

Når de er færdige med uddannelsen som konstabler, er hensigten at de fleste vil i krig. Men hvis der ikke er nogen udsendelser, kan uddannelsen også bruges civilt. Man kan uddanne sig som falckredder eller læse videre uden for Forsvaret, da man har en større forståelse til en videre uddan-nelse inden for medicinverdenen.

1. LOGBTN er meget engagerede i deres arbejde indenfor sanitet. Her bliver lagt vægt på, at man kommer “den rigtige vej rundt”, i form af at man først bliver konstabel og deref-ter sergent, så man har erfaring med i rygsækken. De er klar til at redde de andre soldater, hvis de skulle komme til skade.


Hvilke forventninger har du til værnepligten ?

Julie BeckNielsen Den Kongelige Livgarde >Jeg forventer, at jeg finder ud af, hvor mine grænser går, at jeg oplever ting, som jeg ikke vil komme til at opleve andre steder. Og så forventer jeg, at jeg kommer i god form.

< Andreas HartvigsenDen Kongelige LivgardeJeg forventer, at jeg udvikler mig som menneske, at man får flyttet sine grænser, og at vi får et godt kamme-ratskab. Jeg tror, vi kommer herfra med nye holdninger og et anderledes syn på tingene.

Esben BukhDen Kongelige Livgarde >Jeg forventer at udvikle mig person-ligt, fysisk og meget mentalt gen-nem værnepligtstiden. Men også at udvikle mig som person, samt at få en god erfaring og møde en masse gode kammerater. Og generelt set bare at få nogle rigtig gode måneder og få noget ud af det her.

< Viktor PetersenDen Kongelige LivgardeDet vigtigste ved værnepligten er helt sikkert kammeratskabet og at få nogle nye oplevelser med nogle nye kammerater.

Niels ThorstensenDen Kongelige Livgarde >Jeg forventer at få testet mig selv og mine egne evner. Jeg forventer også at få en indsigt, i hvad Forsvaret kan tilbyde mig af jobmuligheder eller generelt af uddannelsesmuligheder, som jeg kan have som supplement til min civile uddannelse.

lasse BækhusMaiken Voigt

koM nu

Vind en Tasmanian Tiger Multicam!

se her

Alt, hvad du skal gøre er, at fortælle os om dine oplevel-ser på kasernen og sende en besked på Facebook eller fange os på telefon og e-mail. Du må gerne vedhæfte billeder fra situationen. Den bedste historie vinder en Tasminian Tiger Multicam. Konkurrencen slutter d. 1. marts og vinderen får besked hurtigst muligt. De bedste historier samt vinder-historien vil blive trykt i SOLDATEN efter konkurrencen.

Du kan hente inspiration nedenfor:

• Den første dag som værnepligtig.• Hvordan oplever du Forsvaret i forhold til dine

forventninger?• Sjove oplevelser med dine kammerater

eller befalingsmænd.• Den værste bommert i tjenesten eller i fritiden.

Vi glæder os til at høre om din værnepligt!

Maiken Voigt Tlf. 32 66 55 54Mail: [email protected]

Amanda NiessTlf. 32 66 55 58Mail: [email protected]

Documents

SOLDATEN - Februar nr. 1, 2015