Soldaten nr. 2 - 2015

1 soldaten nr. 2 • 2015

Marts nr. 2 2015

Vink ”farvel” til hverdagen i det civile– Sådan var deres første dag som værnepligtig

Du ved, du er menig når...– Alle menige kender det

Mød Livgardens eneste kvinde- Interview med Emma Knudsen

Undgå tømmermænd– Få gode råd til at gøre tømmer-mændsfredagen lidt lettere

2 soldaten nr. 2 • 2015

> Leder

Udgiver:Forsvarets KommunikationssektionDanneskiold-Samsøes Allé 11434 København Ke-mail: [email protected]: 3266 5558

Ansvarshavende redaktør:Vickie Lind

Redaktion:Amanda Niess Maiken Alberte Voigt

Korrektur:Klavs Vedel

Layout og tryk:Rosendahls A/S

Oplag:3.553

Copyright:Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven-digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdnin-ger.

KO

LOfO

n

Striber

Forbliv motiveret, og elsk din nye kæresteDet hele føles stadig nyt, efter din hverdag er blevet vendt op og ned, men du er be-gyndt at vænne dig til at være i Forsvaret. Hverken den hårde tone, reglerne eller konsekvenserne kommer bag på dig læn-gere.Du har lært dine nye kammerater at kende og har vænnet dig til kun at bruge efternavne. Du kan sikkert ikke engang de andres fornavne endnu, hvilket heller ikke er nødvendigt. Delingens fællesskab er allerede blevet stærkt, efter befalings-mændene hurtigt fik lært jer, at samar-bejde er vejen frem. Udover at få et bedre forhold til dine kammerater udvikles også et kærligt forhold til dit gevær, som er ble-vet din nye kæreste og fortjener at blive givet det smukkeste navn, du kan komme i tanke om. Det er ikke længere overvæl-dende at have et våben i hånden, da det er blevet en del af hverdagen, og du tænker ikke over, at du bliver uddannet til at slå ihjel.Efter at have vænnet dig til geværet, gået støvlerne til, kælet med baretten og tilpas-set uniformen, føler du dig som en rigtig soldat og bærer uniformen med stolthed. Derudover er I ved at få styr på stumperne og mødetiden med det resultat, at det hele kører meget mere smooth end før, og der er blevet skåret lidt ned på skideballerne.På trods af den positive fremgang er det lækkert at få en pause fra den hårde tone i weekenden. Men når du prøver at dele dine overvældende oplevelser fra vær-

nepligten med dine venner og familie derhjemme, forstår de ikke, hvad du har været igennem, uanset hvor detaljeret du prøver at forklare dine historier. Og det kan være frustrerende ikke at have nogen derhjemme, der kan relatere til det, du har været udsat for. Du har indtil videre oplevet feltdage, hvor I har stået i lort til halsen, byturene efterfulgt af rengøring tidligt om morgenen samt skideballer, der giver dårlig samvittighed og voldsomme konsekvenser. Eftersom du har været igen-nem alt det, er du langt om længe begyndt at sætte pris på, når du har det godt. Og de små positive ting i livet bliver værdsat på en helt anden måde end før.Dagene er ikke længere så lange, så der er blevet tid til at tage i byen om torsdagen. I føler jer totalt swag, når I går i byen i store grupper og indtager diskotekerne. Og det er lige meget, om man bliver væk fra hin-anden, for man finder altid nogen fra ka-sernen, man kender igen. Den efterfølgen-de dag bliver indledt med en idrætstime eller to, hvor I får svedt tømmermændene ud, hvis befalingsmændene mener, at I lig-ner pis. Det får dig til at overveje, om de shots var det værd.Bevar motivationen og husk på, hvorfor du startede!

Med venlig hilsenAmanda Niess og Maiken Alberte VoigtJournalister på SOLDATEN

I forrige blad SOLDATEN Nr. 1 2015 var der på side 29 en grøn faktaboks med kaserner og deres HRU-speciale. Her blev Bornholm ikke nævnt. Bornholms HRU-uddannelse specialiserer sig i let opklaring, så de uddan-nede HRU’ere kan fungere som spejdere.!

soldaten nr. 2 • 2015 3

04 Krydsord Kontroller din kunnen i en

speciel Forsvaret-krydsord

05 Undskyldningsdigt Endnu flere menige, som skal

undskylde

06-08 Vink ”farvel” til hverdagen i det civile Sådan var deres første dag som værnepligtig

09 Side najnepigen Men den lækre M/85

10-13 Huskeordene Du skal kunne dine fork i FSV!

14-15 Mød Livgardens eneste kvinde Interview med Emma Knud-sen

16-17 SOLDATENS guide til kvindelige værnepligtige

18-21 Civilistens syn på sagen Mød 7 civilister og deres

viden om Forsvaret

22 Du ved, du er MG, når … Alle menige kender det

23 Sergentcitater

24 Undgå tømmermænd Få gode råd til at gøre

tømmermændsfredagen lidt lettere

25 Junkers proteinsnack

26-27 Værnepligtsrådet

28-30 En profil i Forsvaret Mød GSU’s Henrik Frick

Kirkegaard

31 Voxpop

Huskeordene 10-13

IND

HO

LD09 Side najne-pigen

14-15 Livgardens eneste kvinde

4 soldaten nR. 2 • 2015

SOLDATENs krydsord

soldaten nR. 2 • 2015 5

Maiken Voigt

UndskyldningsdigtHistorien bag dette digt er, at den menige havde været på skydelejr og var gået i CAF til middag, hvorefter den menige glemte sine knæbeskyttere i cafeteriaet. MG var så heldig, at en af delingens sergenter fandt dem og gerne ville udlevere dem mod at den menige skrev et digt og læste det højt for de to delinger, som var med på skydelejr.

Oh hvor dagen er lang,vejret skabte en trang,for at knæle en smule.Men ak det hænger i min mule,for jeg har nemlig glemtmine knæpuder, hvilket er tem’lig slemt.Men til min redning hr. sergent kommemed det bud, at inden dagen er ommejeg et digt om min dumhed skal skrive.For ellers mine knæpuder for evigt hos sergent skal blive.Så menige soldater jeg siger det med et suk,inden I går, så husk en VAMUK!

Denne menig glemte sin førstehjælpsbog i undervisningslokalet. Herefter fandt en af delingens sergenter den. Som tak for, at sergenten havde fundet bogen, skulle den menige skrive et digt, som skulle læses højt for delingen.

Her er et digt til min elskede førstehjælpsbog! Jeg kalder hende for Nina!

Nina kære Nina,Det skærer i mit hjerte hver gang jeg tænker på min fejl.Hvordan jeg efterlod dig kold og alene, jeg var hård som en negl.

Nina kære Nina,meningen var jo ej dig at forlade,Og jeg kan godt forstå hvis du mit store hoved vil hade!

Nina kære Nina,Jeg håber du mig vil tilgive,Puha her er koldt mine nipples de er stive.

Nina kære Nina,Nu må dette digt snart ende,Så kom tilbage til mig så jeg min kærlighed dig kan sende


Vink ”farvel” til hverdagen i det civile

Mandag d. 2. februar 2015 var ikke kun en af årets første rig-tige snevejrsdage på Sjælland. Det var også dagen, hvor 31 spændte værnepligtige mødte op til deres allerførste dag på Vordingborg Kaserne uden at vide, hvad der ventede dem de næste fire måneder.

Først møder de ind om formiddagen og øver eksercits indenfor, hvilket er luksuriøst. Men det er nødvendigt, hvis det skal undgås, at de værneplig-tige bliver distraheret af sne i øjnene, første gang de skal øve eksercits. Al-lerede her får de værnepligtige en smagsprøve på, hvordan de næste fire måneder kommer til at være, når delingsføreren råber: ”LAD VÆR MED AT SMILE!”.De værnepligtige står i ret, og flere af dem kigger på sergenten, der giver ordrer til dem. Han retter på deres retstilling ved at udbryde: ”SE LIGE UD!”, hvorefter en af pigerne venligt hvisker en beklagende bemærkning til sergenten. Og det eneste, hun får ud af det, er et kontant svar fra ser-

genten: ”Man kan ikke tale, når man står i ret!”Herefter føres de til depotet og får ud-leveret deres nye yndlingstøj. Imens de venter, fortæller de SOLDATEN, hvorfor de søgte ind som værneplig-tige. Der er stor enighed om, at de vil udfordres fysisk og er 100% klar på at være værnepligtige. Michaelsen og Ebsen fortæller bl.a., at de forventer at afprøve deres fysiske og psykiske evner og finde grænsen for, hvor langt de kan presse sig selv.Nogle af de værnepligtige kender al-lerede hinanden hjemmefra, men uanset hvad kommer de til at lære hinanden endnu bedre at kende, in-den de aftrædes til civilt igen.Efter besøget hos depotet er det ci-vile hverdagstøj blevet skiftet ud med M/84-uniformen, og deres smarte civile idrætstøj er blevet skiftet ud med Forsvarets små hotte feminine idrætsshorts.

Velkommen til ForsvaretAllerede på den første dag starter de lige på og hårdt. Især efter de er ble-vet iklædt uniform, betragtes de som


aManda niess

soldater og skal leve op til befalings-mændenes strenge regler. I starten tager det tid at sætte sig ind i det, som efterhånden bliver en selvfølge. De nye værnepligtige får ordrer uden at få skåret ud i pap, hvad der skal ske. Det resulterer i, at de farer rundt som små civile tosser, som vi alle har været, og gør et eller andet forkert. Befalingsmændene spotter hurtigt et brud på de faste normer og regler og råber ad dem for disciplinens skyld.Der lægges stort fokus på samarbej-de, og som en sergent sagde: ”Så hol-der man sgu døren for den næste! Der er ikke lort på håndtaget.” Efterhån-den som de lærer at lægge deres civile ego bag sig, samarbejder de menige og bliver bedre og bedre til at hjælpe hinanden for at kunne stille til det givne tidspunkt. Forandringen i sam-arbejdet sker, når det går op for de værnepligtige, at de ikke er færdige, før alle er færdige.

Endelig spiller detEfter de er blevet iklædt uniform og ligner det, der minder om en soldat, skal det hele spille. I auditoriet hjæl-per de hinanden med at rette på uni-formen, inden de skal udenfor. Både kraven, jakken, knapperne, lynlåsen, snørebåndene, sløjferne, lommerne og navneskiltet kontrolleres.Ikke nok med at de værnepligtige bruger mere end 10 minutter udeluk-kende på at rette på deres jakke, bli-ver de ført til CAF, hvor de skal spise

og tage jakken af igen, da spisning foregår uden jakke på. Og når de er færdige, skal de have jakken på igen og kan starte helt forfra med at kon-trollere og rette deres uniformer.Senere på aftenen står en menig og fumler med sin uniform, inden han træder ind i geleddet. Den højeste af sergenterne stiller sig helt tæt på ham, mens han råber: ”Kom nu, kom nu, kom nu! Hvor svært kan det være! Vi venter kun på dig!”

Styr på stumperneAftenenens program består hovedsa-geligt af eksercits, mønstring og op-lægning i skabe. Eksercitsen er knap så luksuriøs som tidligere, da den ikke længere finder sted indenfor i varmen. Derimod skal de værneplig-tige øve udenfor i mørke og kulde. Deres nye støvler skøjter rundt på as-faltens tynde islag, mens sneen falder og lægger sig på deres misformede nye baretter. Hele Vordingborg Kaser-

ne er dækket af sne. Med et par MP’er ville det ligne et helt nisselandskab.I løbet af indøvningen hører de kom-mentarer fra sergenterne som: ”Ik’ kig på mig! Jeg er ik’ spændende!” eller ”Ret jer op og se stolte ud! Lad nu vær’ med at se bange ud! Der er ingen, der slår jer endnu!” Sådan fort-sætter eksercitsen, men kommenta-rerne bliver færre efterhånden, som de forbedrer sigDa de endelig kommer ind i varmen, går resten af aftenen med mønstring,


hvor alle deres udleverede stumper skal lægges op på sengen. Sergenter-ne fordeler sig på hver belægnings-stue, og der går lang tid med: ”Frem-hold dit og fremhold dat...” Efter en lang dag med kæft, trit og retning bli-ver de værnepligtige aftrådt uden at vide, hvad der venter næste morgen.

Kaotisk morgenDen første dag som værnepligtig er overstået, og den anden dag begyn-der. Efter de har fået lov til at sove længe, bliver de vækket kl. 06:00 af befalingsmænd, der hamrer løs på dørene, mens de råber: ”GODMOR-GEN, 1. DELING!”, hvorefter de vær-nepligtige får 18 minutter til at gå i bad. Det er en morgen med kaos, stress og søvnmangel. De farer ud fra værelserne, men bliver hurtigt brem-set af sergenterne, der råber: ”TAG EN T-SHIRT PÅ!”. Ingen slipper billigt, for når de er iklædt T-shirt, bliver der i stedet råbt: ”LØBE, LØBE, LØBE...” Derefter løbes der frem og tilbage på gangen, for at drengene kan nå at barbere sig, og pigerne kan nå at sætte deres hår op i en knold. Mens de gør sig klar, skynder sergenterne på dem ved at tælle ned. I starten tæl-ler de ned for hvert minut, der går, og efterhånden går der flere minutter mellem nedtællingerne.På gangen står befalingsmændene og fører en samtale, men hver gang de menige skal forbi, bliver de nødt til at rette sig op og anmode om at gå imel-lem dem, mens de taler. Ingen befa-lingsmænd vil lytte til en menig, der

ikke står i ret. De me-nige handler i panik

og ender ofte med at stå i en stilling,

som er en blan-ding af ret og

rør. Forståeligt nok, for det kræver lidt øvelse, inden man spontant kan udføre perfekt eksercits.Langt om længe har de fået uniform på, overstået rengøring efterfulgt af stuekontrol og stillet sig klar på gan-gen. Delingsføreren retter sig op og råber: ”GODMORGEN, 1. DELING!”De menige siger tøvende: ”Godmor-gen”, mens de stadig står i rør. De-lingsføreren vender sig frustreret om, mens han råber: ”Neeeeeej!”. Det sølle svar fra de menige kræver en ommer. Han gentager derfor: ”GOD-MORGEN, 1. DELING!”, men svaret er stadig ikke tilfredsstillende, når han som ene mand kan overdøve 30 mand.Herefter får de at vide, at de skal stå klar ude foran på tre geledder med feltflaske, noget at skrive med, noget at skrive på samt andre ting, som er nødvendige for dagens program. De-lingsføreren spørger: ”Hvor lang tid skal I bruge?” De menige tøver, indtil en af dem bryder tavsheden og sva-rer: ”Fem minutter”. Alle sergenterne løfter øjenbrynene, idet de hører sva-ret. Delingsføreren siger: ”Okay, om fem minutter nede foran.”De skynder sig alt, hvad de kan, da de ved, at det er vigtigt, at de står klar til tiden. Derfor bliver der også anmodet om at få fem minutter ekstra.Den menige, der sagde ”fem minut-ter”, er hurtig og den første, som står klar nede foran og venter på de an-dre, der farer stressede rundt oppe på værelserne. En af deres sergenter kommer forbi nedenunder og ser, at den menige allerede står udenfor som den eneste. Han åbner døren ud til ham og siger: ”Er du en god menig, fordi du står her først? Eller er den gode menig ham, der hjælper sine kammerater?”Han tager sin misformede baret af igen og løber indenfor for at hjælpe de andre med at blive klar.Efter den kaotiske morgen, står de værnepligtige på tre geledder og er klar til dagens program.Sådan var deres første dag som vær-nepligtig. Selvom det kunne ses at den hårde tone kom bag på flere af de værnepligtige, skulle de gerne have haft en fed oplevelse på Vordingborg Kaserne, når de skal vinke ”farvel” til hverdagen som værnepligtig.

KFUM VordingborgSOLDATEN er på jagt efter Danmarks bedste kuffe. På vores besøg hos Vordingborg Kaserne kiggede vi forbi Kuffen. På Kuffen i Vordingborg kan man undre sig over, hvorfor tv’et i tv-stuen er mindre end det, der står i lokalet med cafeteriet.Til gengæld er det smadderfedt, at man kan købe ”Dagens ret” til 49 kr., hvor man kan få genopfyld-ning, hvis man kan spise mere end en portion.

Priser: Kvalitet af mad: Udvalg af mad: Faciliteter: Stemning: Shop: Toiletter: Kuffefar og kuffemor: Udvalg:

Alt i alt:


Side -pigenDysekanon M/85Dysekanonen er den tungeste og kraftigste håndbårne dame i Forsva-ret. Hun vejer voksne 11 kg, og kan få granater til at flyve hele to kilometer. M/85 er af svensk oprindelse og blev oprindeligt kaldt Carl Gustav, så denne dame har maskuline træk. Da dysekanonen blev udviklet i midten af 1940’erne, var formålet med våb-net at bekæmpe pansrede køretøjer. Selvom det er en ældre dame, vi har med at gøre, kan våbensystemet sta-dig følge med i dag. Damen har nem-lig fået en række opgraderinger og ny ammunition. Det ses blandt andet ved, at man nu kan vælge mellem syv forskellige granater til dysekanonen. Granaterne har hvert sit operative formål.

Den effektive rækkevidde afhænger af målet og den granat, man bruger. Derfor varierer den effektive række-vidde fra 300-400 m ved bevægelige mål og op til 2000 m. Dysekanonens syv typer granater består blandt an-det af røggranater, lysgranater, høj-

eksplosive granater og panserværns-granater.

M/85 har et stort bagblæstområde li-gesom panserværnsvåbnet. Soldaten, som skal affyre våbnet, skal derfor ligge i en lignende position, som man gør med PVV. Forskellen fra PVV til dysekanonen er, at der er et pistol-greb på dysekanonen. Håndteringen af dysekanonen foregår i tomands-

hold. Holdene består af en primær skytte og en primær hjælper. De har begge den samme uddannelse, så de kan afløse hinanden. Våbnet bliver båret af skytten, mens tilbehør og granater bliver båret af hjælperen. Når våbnet skal affyres lægger de to soldater sig i skjul, hvorefter hjælpe-ren sørger fra at lade og genlade våb-net, mens skytten skal koncentrere sig om at ramme målet.

Faktaboks:Antal i Forsvaret: 774 stkMundingshastighed: VarierendeEffektiv rækkevidde: 300-2.000 mVægt: 11 kgAmmunition: 84 mm

Kilder:http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/ dysekanon/Pages/Dysekanon2.aspxhttps://www.youtube.com/watch?v=ucIt0IJFpDA&feature=youtu.behttp://weaponsystems.net/weapon.php?weapon=BB05%20-%20Carl%20Gustav

Maiken Voigt

Våbnet bruges i lande markeret med gult


HuskeordeneForsvaret er helt vild glad for for-kortelser. Faktisk så glad, at næsten alt foregår i forkortelser. Vi spiser morgenmad i CAF, og om mandagen giver KC os inspirerende ord, så vi klarer ugen ud. Vi er TN det meste af ugen, og når vi kommer hjem, ifører vi os vores elskede PU og VEDL’er da-gen lang, hvorefter DF aftræder os. Så går vi på KUF eller i fitten, så vi kan blive spændstige MG’er.Hvad Forsvaret især kan lide, er for-kortelser i TN. I kender FALKUSE fra klar til kamp og AMAIFOKI fra stil-lingsskifte, men det er simpelthen så svært at huske dem alle.Men hvis blot man kan huske nogen af ordene, kan man som regel gætte

sig frem til de næste, bare man ved, hvad forkortelsen bliver brugt til. Så hjælp jer selv, skriv dem ned, når DF gennemgår forkortelserne, og lær dem no-genlunde. Eller I kan klippe dette lynkursus i huskeordene ud og hænge dem op på toiletdøren, så I kan øve jer, når I sidder på tønden.

R RetningA AfstandO ObjektFOR i forhold tilM Mål

B BelysningB Bevoksning/bebyggelseB BaggrundB Bevægelse

F FunktionskontrolA AmmunitionL LadningK KampvisirU UdrustningS SløringE Ekstra udrustning

RAOFORM bliver brugt til at udpege et mål. Denne skal bruges, hver gang man får øje på et mål og skal have ild ud i målet. Hvis man er den eneste i gruppen, som har erkendt fjenden, skal man som soldat være god til at give en RAOFORM til resten af sin gruppe, så alle kan få ild ud i målet.

Når man skal finde en god skydestilling ude i felten, skal man have de fire B’er in mente. De fire B’er kan godt være svære at huske, derfor er denne huskeremse værd at bide mærke i.Tag dig på brystet, som symboliserer forlygter og dermed belysning.Tag dit på skridtet, som symboliserer bevoksning.Tag dit på bagdelen, som symboliserer baggrunden.Til sidst skal du lave den bevægelse, vi alle bedst kender som “bollebevægelsen”, hvor du rykker din hofte frem og tilbage, dermed har du bevægelsen. De fire B’er kan også bruges i bykamp, her bliver bevoksning udskiftet med be-byggelse.

Inden man tager i felten, skal man gøre klar til kamp, og det gør man ved hjælp af huskeordet FALKUSE. Det gør man som regel aftenen inden sammen med sin gruppe eller på dagen med sin gruppefører. Her gennemgår man oppakningen og ser, at alle har husket det hele. Desuden skal man lave funktionskontrol på sit gevær og kontrollere sin ammunition samt kontrollere, at optikkens kampvisir står på 200 m, som er standard. Det bedste ved klar til kamp er, at man skal sløres med den lækre sløringscreme. På SOLDATEN har vi i forrige udgave givet tips til, hvordan man får sin sløring til at spille.Til sidst skal man kontrollere den ekstra udrustning, hvis man har noget med. Dette kan eksempelvis være PVV, NVG (Night Vision Goggle) eller en NOK (Nat Observations Kikkert).


Maiken Voigt

H HøjrebegrænsningV VenstrebegrænsningI Seneste ildåbningslinjeT Til- og afgangNA Naboer

G GenkendelseI IdentifikaitonK Kendeord

F Frit skudS Skjul og sløringD DækningO OrienteringsmulighederT Til- og afgangsveje

S Se og lytteM MeldeA AlarmereS SpærreS SlåsH Holde forbindelsen

I BSO (Beredsskabsområdet) vil man som oftest, grave nær-forsvar og nærsikring, hvis man skal ligge i BSO længe. I disse skyttehuller vil man få en HVITNA, så man er klar over, hvil-ket område man skal fokusere på.

I BSO bliver GIK brugt i AKP (Adgangskontrolpost), når fremmede kommer med det formål at ville ind i BSO. Man ser først, om man kan genkende personen, der-efter identifikation, til sidst kendeord. I dagslys bruges kendeordet GIK, men når det bliver nat vendes huskeordet om til KIG.

FSDOT bruges, når du skal finde din nærmeste ildstilling eller finde en god plads til dit nærforsvar. Ordene står i prioriteret rækkefælge. Dermed sagt, at det er vig-tigst, at man har frit skud, så man kan få ild ud i målet. Derefter skal man overveje de næste ord i rækken.

Dette huskeord bliver også brugt i BSO. SMASSH er den rækkefølge, du skal tackle dine fjender med. Hvis der er en ulovlig indtrængen, skal man først se og lytte, for at man er sikker på, at det er en fjende, der er tale om. Herefter melder man til VB, hvis det er mistænkeligt. Man skal huske sin HVITNA, hvis man har på fornem-melsen, at personerne, som ankommer, ikke har rent mel i posen.


V VåbenA Ammunition M MandU UdrustningK Klarmelding

A AvertissementM MålA AfstandI IldfordelingFO FormationK KlarmeldingerI Iværksættelse

K Kommando til ildens ophørA AvertissementNÆ Næste stilling/næste opgaveFO FormationS Støtte/sikringK KlarmeldingI Iværksættelse

VAMUK bliver brugt, når man har pause i kampens hede. Det kan eksempelvis være, når man har nedkæmpet et mål, og inden man skal nedkæmpe det næste. Ordren vil komme fra gruppefører og vil derefter blive kommandoforplantet ud til de to yderste led i formationen. Herefter danner man makkerpar i formatio-nen, hvor den ene sikrer, mens den anden genlader og kontrollerer, at man er i et stykke. Derefter skifter man. Til sidst skal der gå melding ind til gruppefører om, hvor meget ammunition, man har tilbage, samt en klarmelding.

Ved samlet ildoverfald bliver AMAIFOKI anvendt. Dette foregår ved, at enten LSV 2 eller GV 2 får øje på noget fjendtligt ude i terrænet, hvorefter de melder kort holdt. Gruppefører bevæger sig herefter op til spejderne, mens Alfa sørger for at føre resten af gruppen til et sikkert sted, hvor gruppen kan gemme sig og modtage en AMAIFOKI. Hvis en fjende er blevet erkendt, samles gruppen, hvor Alfa har ud-peget det. Gruppefører indleder ordren ved at sige “klar til samlet ildoverfald, klar til samlet ildoverfald”, hvorefter han giver resten af kommandoen.

Ordren KANÆFOSKI bliver anvendt ved stillingsskifte eller et samlet spring. Meldingen om en KANÆFOSKI kommer fra gruppefører. Her skal man holde tungen lige i munden, for kommandoen vil blive råbt i kampens hede. Kommandoen skal kommandoforplantes ud til LSV’er-ne. Når alle har forstået ordren, skal der komme klarmeldinger ind til gruppefører.


Maiken Voigt

M MålI IndbrudsstedF FormationS Støtte/sikringRE ReorganiseringK Klarmelding

F FangerA AmmunitionD DødeS SåredeU UdrustningM Materiel

Kommandoen MIFSREK bliver brugt til storm. Proceduren for denne er den sam-me som for AMAIFOKI’en, her indleder gruppefører med “klar til storm, klar til storm”. MIFSREK’en kan også blive givet meget hurtigt, hvis fjenden har erkendt gruppen.

FADSUM forveksles oftest med VAMUK. FADSUM bruges, når man ikke har tid nok til at reorganisere og få styr på sig selv. Som oftest gives kommandoen, når gruppefører vil have en idé om, hvor meget ammunition man har tilbage.


Mød Livgardens eneste kvinde

– Interview med Emma Knudsen

Ikke alle værnepligtige kvinder er så heldige at have en flok veninder, man kan gå ind til efter tjeneste

og få en pause med fra drengenes snak om diverse kønsdele. Det er forskelligt fra kaserne til kaserne, hvor stor en del af delingen der består af kvinder.

SOLDATEN har besøgt Livgarden i Høvelte for at tale med Livgardens eneste pige.

Der startede to piger i Livgarden, men nu står Emma Knudsen alene tilbage på stuen, mens hendes eneste roomie er sygemeldt på grund af en skade.”Lige nu er jeg lidt nede, fordi jeg er den eneste pige. Det kan jeg godt mærke. Det er ikke så fedt at vågne her helt selv,” fortæller Knudsen, der ikke kun er den eneste pige i delin-gen, men den eneste pige blandt det-te holds HBU’er. ”Sidste gang var de 10, hvor få af dem hoppede fra. Vi har talt med kaptajnen, fordi vi var så få. Det her er jo helt fucked. Jeg er alene. Det har de aldrig prøvet før. De går meget op i, at jeg har det godt. Alle ved, hvem, jeg er,” siger hun.Emma Knudsen forklarer, at det var helt tilfældigt, at hun endte hos Den Kongelige Livgarde, da hun var til Forsvarets Dag. ”Jeg har ingen fa-miliemedlemmer, der har været i Livgarden. Der er mange traditioner omkring det, men for mig var det helt tilfældigt, at det blev Livgarden. Jeg ville have været til Holstebro eller Bornholm, men der var ingen plad-ser. Hun spurgte mig, hvor høj jeg var, og jeg svarede 1,77. Der er mas-ser af pladser i Livgarden, sagde hun.” Knudsen havde ikke forventet, at hun ville være den eneste pige blandt alle de værnepligtige. Selvom hun har det godt med drengene, gav hun klart ud-tryk for, at hun stadig føler sig alene på stuen. ”Når jeg lukker døren om


aManda niess

aftenen, kan jeg godt få et nedbrud nogle gange. Jeg går i seng selv, våg-ner selv og gør rent selv. Jeg har nog-le drenge, som kommer og hjælper mig.” Selvom det er fedt, at drengene kommer til undsætning, efter Knud-sen selv er gået i gang med rengørin-gen, skal hun gennemgå stuekontrol alene. ”Det er bare mig. Jeg står i dø-ren og er stueformand.”Knudsen er ikke så heldig at have kvindelige sergenter, hun kan tale med, men helt fortabt er hun ikke. Hun fortæller, at de har en overkon-stabel af 1. grad, de kan gå til. ”Hun er her ikke så tit, men vi har fået at vide, at hun er vores kontaktperson.”

”Nej tak” til nøgenhedsfestVi spurgte Knudsen, om hun ville bo sammen med drengene, hvis hun måtte, hvorefter hun svarede: ”Det tror jeg ikke. De har ligesom deres nøgenhedsfest.” Og hvis hun kunne flytte kaserne, var svaret stadig ”nej”. ”Ikke når jeg har de gode drenge, som jeg har. Det er lige så meget kammeratskabet, der betyder rigtig meget lige nu. Det er det, der holder mig oppe. Det er hårdt. Det er rigtig hårdt at være her. Der er så meget strygning af skjorter og sådan noget HELE tiden. Det hele skal bare spille.” Selvom hun er alene på stuen, ønsker hun at fortsætte. ”Jeg synes, det er svært kun at være én, og jeg har over-

vejet, om det var det, jeg skulle, men nu kan jeg lige så godt klare mig igen-nem det hele.”

Føler sig ramt af fordomme”Det er ikke rart at blive stemplet. Så vil jeg hellere være lidt ucharme-rende, når jeg er inde hos drengene,” fortæller Knudsen, der føler sig ramt af de fordomme, der kan være over for kvinder i Forsvaret. ”Man ser jo heller ikke godt ud herinde. Jeg tog mascara på en dag, hvor vi skulle ud og have en øl, og deres reaktion var tilsvarende: Wow, du er et helt andet menneske. Når man bare tager et par jeans og civilt tøj på, går de helt amok,” fortæller Knudsen.Opmærksomheden fra drengene i begyndelsen kan godt være lidt over-vældende. I kan være sikre på, at I er blevet tjekket ud (eller ”kontrol-leret” ud) af alle drengene. Knudsen mærkede kun lidt til opmærksomhe-den i starten og synes, det er fedt at være den eneste pige, på trods af at hun føler sig lidt alene. ”Det er, som om man bare er blevet en af dem. Vi har en bar her, og så sidder man 100 drenge og 1 pige. Det er meget okay. Og jeg kan godt lide, når de siger: Vi skal i byen. Jeg svarer: Nej, vi skal da bare være her. Der er da masser af drenge.””Vi er meget fanget her. Vi har den der bar. Der er nogle, der tager til

Hillerød, men jeg har ikke prøvet at være ude endnu, for det er svært at komme herfra,” fortæller hun.

Får ikke særbehandling”I starten kunne jeg også godt mærke, at de var lidt blødere ved os, men det er de ikke mere,” forklarer Knudsen, hvorefter hun kommer i tanke om en undtagelse. ”Til førstehjælpsprøve i går, hvor vi skulle give HLR (hjerte-lungeredning, red.), havde momentet fået at vide, at han skulle ligge på gul-vet, for det var en pige, der kom ind, så jeg ikke skulle nødflytte ham.”Knudsen sammenligner sig selv med drengene og kan godt mærke, at hun har det fysisk sværere end dem. ”Når vi skal ud at løbe med rygsække, sak-ker vi bagud. Det er forfærdeligt. Det er den værste følelse i verden.”Knudsen nævner også, at pigerne ple-jer at være bedre til at holde orden. ”Rengøringen, skabsoplægning og strygning plejer at spille. Sergenterne plejer at sige, at de andre skal se vo-res skabe og gøre ligesom os.”

Et råd fra Knudsen til jer kvindelige værnepligtige”Kig dig selv i spejlet og sig: Jeg er en kvinde, for det glemmer man tit. Tag noget makeup på eller gør noget ud af dig selv. Da vi var to, gjorde vi me-get ud af at give hinanden hårkur og anden hygge.”


På trods af Forsvarets mangfoldighed, kan det være udfordrende at være kvinde i Forsvaret. Det fysisk hårde arbejde er krævende, der er ikke plads til at være feminin, og der skal anmodes om ekstra tid til toiletbesøg.

Når flertallet i delingen er drenge, skal man vænne sig til, at der bliver snakket om sex og kønsdele hele ti-den. Hvis det bliver for overvældende, er det lækkert at have hinanden, når der er behov for at snakke om pige-fnidder. SOLDATEN foreslår, at I ar-rangerer tøseaftener, shoppingture, biografture, en tur i svømmehallen, cafébesøg eller andre arrangementer, hvor I kan få lov til at være kvinder.

Skovskiderstilling i feltenTræer og planter er ikke kvindeven-lige toiletter. Det er upraktisk, når man skal have al udrustning og tøj af for at sætte sig ned i skovskiderstil-ling og gøre sin ting...Det er vigtigt, at du finder et spot med tæt bevoksning, så din hvide numse ikke skinner igennem plan-terne, når du tisser. Men pas på! I felten er der en del brændenælder, så hvis dine baller sviger eller klør, så ved du hvorfor.Det er især besværligt at have men-struation! Men frygt ej! SOLDATEN har et par fif til, hvordan du klarer den:• Udskyd det, hvis du er på p-piller• Hav en pose med bind i lommen

og en pose til skrald, når du skal skifte bind

• Spørg de kvindelige sergenter til råds

• Smør dine hvide baller med slø-ringscreme inden feltdage

• Pas på brændenælder

MandehørmTonen er lidt anderledes, end man er vant til. Sommetider må man lade det komme ind ad det ene øre og ud ad det andet. Man skal ikke være sart, og du vil selv opleve, at al drengesnak-ken påvirker dig. Du ender derfor med at tale som en af drengene. På

pigestuerne sker der en forandring, for flere og flere af samtalerne begyn-der at handle om lort og prutter. Og ingen er bange for at sige: ”Jeg skal skide.” Fordelen ved mandehørmen er, at man kan prutte hele dagen lang! Og ingen vil synes, at det er unormalt, uhøfligt eller klamt. Men pas på med at gøre det til en vane. På den anden side af hegnet er folk ikke så komfortable med det.I løbet af værnepligten kan det hel-ler ikke undgås at se et par drenge let påklædte eller nøgne, som Gud har skabt dem.Ulempen ved mandehørmen er, at man bør medbringe sin CBRN-maske, hvis man skal låne et toilet inde hos drengene. Lån heller ikke jeres pige-toiletter ud til drengene. Der kan gå flere timer, før det er sikkert at op-holde sig derude igen.Selvom der er meget mandehørm, og I piger er blevet en del af drengene, finder I stadig jeres indre prinsesse frem, når I er aftrådt. Støvlerne og militærtøjet bliver smidt, håret slås ud, og make-up og lyserøde blonde-bh’er findes frem. Når der ikke er tid til at være feminin i tjenesten, mens man er iklædt sin maskuline grønne uniform, som ikke fremhæver ens ti-meglasfigur, er det lækkert at føle sig som kvinde igen i fritiden. Det eneste feminine tøj, man har fået udleveret af Forsvaret, er de korte idrætsshorts, så sæt pris på dem.På trods af at I selv føler jer som dren-ge, når I har uniform på, er det ikke altid, at drengene eller sergenterne ser jer som drenge. I har sikkert alle-rede hørt drengene eller sergenterne råbe: ”KOM SÅ, DRENGE! …Og piger.”Man føler sig mere som en del af flok-ken, hvis de bare nøjes med at sige ”drenge”, for I ved jo godt, at det også er jer, de taler til.

Militæret er ikke kun for mændFordi man er kvinde, er der ikke høje forventninger til en. Militæret er jo for mænd. Men selv de mindste ting bliver værdsat, fordi der bliver lagt meget mærke til pigerne, når de ta-ger initiativ til noget. Drengene sy-nes, at I er pisse seje, når I er værne-pligtige og går igennem så meget shit helt frivilligt.Det er nemmere for kvinder at bril-lere i coretesten, modsat i FFT C (styr-ketest). Og det kan komme bag på drengene, at I kan måle jer med dem i coretesten.På trods af at kvinder har det sværere fysisk, er I sikkert de første, der står klar til at stille op på geled, for I har styr på jeres stumper sammenlignet med drengene, hvilket giver selvtil-lid.

Der skal ikke være forskel på drenge og pigerDe fleste havde forventet, at der ville blive taget hensyn til pigerne, men der er heldigvis ikke meget forskels-behandling mellem drenge og piger. Men I ønsker vel heller ikke at blive behandlet anderledes end drengene? I bliver bedt om at bære det samme, løbe lige så langt som drengene og tage samme antal armbøjninger, selvom drengene er fysisk stærkere. I skolen har man altid oplevet, at der skulle være lige mange drenge og pi-ger på hvert hold, men i Forsvaret er det lige meget.I har hver jeres styrker og svagheder og supplerer hinanden godt. Mænd kan noget, som kvinder ikke kan, og omvendt. Derfor har Forsvaret både brug for mænd og kvinder.

SOLDATENS guide

til kvindelige værnepligtige


SOLDATENS guide

til kvindelige værnepligtige

aManda niess


Civilistens syn på sagenSom nyudsprungen soldat kan man pludselig ikke se, hvordan man nogensinde har været uvidende om, hvad felten eller an-dre soldaterrelaterende ting var. Det er såre simpelt og almin-delig paratviden at vide, at et hul i levende hegn ikke er et hul i et stødhegn, som nogle civile nok vil sige.

Vi har samlet et række nemme spørgsmål, som alle værnepligtige bør kunne svare på. Hvis ikke, må I spørge jeres sergenter. Hvis I tør. Vi har spurgt en række typiske civilister. Nu kan I værnepligtige se, hvor uvi-dende man var dengang, før man iklædte sig den grønne uniform.

Maiken EierstedGymnasieelev? Hvad er felten?! Det er et sted, hvor man tager ud og laver øvelser i militæret

? Hvor mange hoveddele har M/95?! Det ved jeg ikke, hvad er. Er det et gevær eller hvad? Jeg tror, at det har fem

hoveddele.

? Hvornår har man baret på?! Når man skal i tjeneste. Hver gang man er udenfor.

? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, kaptajn, premierløjtnant, sergent.

? Hvad er basis?! Det er noget, der er temmelig basic. Ej, det er nok sådan et sted, man hører

til, når man er ude.

? Hvem har bordeaux baret på?! Det har dem, der bestemmer.

? Hvad er forskellen på M/96 og M/84?! Det ene er måske lidt længere end det andet.

? Hvad er et hul i et levende hegn?! Det må jo være et hul i et levende hegn. Er et levende hegn mennesker?


Maiken Voigt

Marcus Albert VoigtGymnasieelev

? Hvad er felten?! Det er der, hvor I (Forsvaret red.) arbejder.

? Hvor mange hoveddele har M/95?! Fire-fem stykker

? Hvornår har man baret på?! Man har baret på, når man skal lave noget officielt. Eksempelvis ceremonier.

? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, premierløjtnant, kaptajn

? Hvad er basis?! Er det grundtræning? Eller basen?

? Hvem har bordeaux baret på?! Militærpolitiet.

? Hvad er forskellen på M/96 og M/84?! Hvordan de ser ud? Det er forskellige modeller, derfor ser de anderledes ud.

? Hvad er et hul i et levende hegn?! Et hul i en trægrænse.

Lærke Haumann AndersenGymnasieelev

? Hvad er felten?! Marken er vel der, hvor man er ude at arbejde. Man rykker fra felten og ud

på marken. Lidt ligesom skak, man står i startposition, og så går man ud i marken.

? Hvor mange hoveddele har M/95?! Måske 95 hoveddele. Eller så har den få hoveddele, men 95 dele i alt. Eller

måske er det ligesom grundstoffer og fysik. Mit endelige svar er fem hoved-dele og 90 andre dele.

? Hvornår har man baret på?! Når man øver march.

? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Sergent, menig, premierløjtnant, kaptajn.

? Hvad er basis?! Det er basen, der hvor man bor.

? Hvem har bordeaux barret på?! Dem, der bestemmer over de menige.

? Hvad er forskellen på M/96 og M/84?! Det er noget med kaliber. Jeg ved ikke engang, om det er maskiner eller

mennesker. Hvis det er maskiner, er det noget med cylindere.

? Hvad er et hul i et levende hegn?! Et hul i Forsvaret. Eller hvis vi tænker skak, så er det et hul i felten, så man

kan komme ind til dronningen. ▼


Birgitte Holm JørgensenGymnasielærer? Hvad er felten?! Det er derude i marken, hvor man kæmper.

? Hvor mange hoveddele har M/95?! Fem hoveddele.

? Hvornår har man baret på?! Man har baret på, når man skal møde en officer.

? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, kaptajn, premierløjtnant.

? Hvad er basis?! Har det noget med basen at gøre? Vi er på basen.

? Hvem har bordeaux baret på?! Folk, der er hjemme på orlov.

? Hvad er forskellen på M/96 og M/84?! Det ene er halvautomatisk, og det andet er fuldautomatisk.

? Hvad er et hul i et levende hegn?! Soldater, der er ved fronten, som ikke er helt dækket ind.

Anders BejderGymnasielærer? Hvad er felten?! Det er slagmarken.

? Hvor mange hoveddele har M/95?! 10 hoveddele.

? Hvornår har man baret på?! Det har man til særlige ceremonier.

? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, premierløjtnant, kaptajn.

? Hvad er basis?! Det er de fire måneder, værnepligten varer.

? Hvem har bordeaux baret på?! Jægerkorpset.

? Hvad er forskellen på M/96 og M/84?! Kaliberen og længden måske. Hvor mange skud der er?

? Hvad er et hul i hegn?! Et levende hegn er buske eller træer, et hul er et sted, man kan komme

igennem.


Maiken Voigt

Merete Svenningsen, 48 årPædagogmedhjælper? Hvad er felten?! Det må være derude på marken, hvor man slås. Kampzonen.

? Hvor mange hoveddele har M/95?! Øh, 10!

? Hvornår har man baret på?! Det har man, når man er fin. Nej, når de står til morgensamling., eller bare

generelt når man er til samling.

? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, premierløjtnant, kaptajn.

? Hvad er basis?! Det må være en basisstilling, såsom paradestilling.

? Hvem har bordeaux baret på?! Det har de der franske jægersoldater.

? Hvad er forskellen på M/96 og M/84?! Størrelsen på kanonen.

? Hvad er et hul i et levende hegn?! Så mangler der et menneske. Det er mennesker, som går derude, som er

det levende hegn. Hvis der er hul, hænger de ikke sammen i formationen.

Nikoline Svenningsen, 17 årGymnasieelev? Hvad er felten?! Det er der, hvor man er ude at skyde.

? Hvor mange hoveddele har M/95?! Mellem en og tre, fordi hoveddele er noget af det vigtigste, og det hele er

ikke vigtigt.

? Hvornår har man baret på?! Når man får medaljer, eller når man går march. Man har også baret på, når

man er ude at vise sig for offentligheden.

? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant! Menig, sergent, kaptajn, premierløjtnant

? Hvad er basis?! Det må være det grundlæggende, altså noget af det første man lærer. Basi-

steknikker.

? Hvem har bordeaux baret på?! Sergenterne.

? Hvad er forskellen på M/96 og M/84?! Det er nok to forskellige våben, så det må være noget med størrelsen på

våbnet. M/96 er større end M/84.

? Hvad er et hul i et levende hegn?! Det må være, når der er noget, der går galt. Hvis der er nogen, der bliver

glemt. Hvis man ikke kan få alle med.


Maiken Voigt

Du ved, du er menig, når… Du tager

din hoved-beklædning af, når du kommer

indendørs.

Du ved, det hedder

en kampvogn og ikke en

tank.

Alt andet end snorlige

rækker irriterer dit øje.

Du forstår at sætte pris på et langt, varmt bad.

Du får kram-petrækninger, når folk siger

“tjekker”.

Du siger “giv agt!”,

hvis folk ikke hører efter.

Du sover mindst 14 timer hver weekend.

Du går meget op i, at “gøre det nice for dig

selv”.

Du har et mindre alkohol-

problem, som især bliver hjulpet

på vej om torsdagen.

Du ved, at baretten får

det bedre efter at have været i

bad.

Du ved, hvem der

skal behandles bedst. Guns before hoes.

Du kan sove,

selvom dine værelseskam-

merater trækker kæmpetorsk i

land.

Du får et meget afslappet forhold til at gå i bad, hvis du ikke

har svedt gen-nem dagen.

Du kan spise din

middagsmad på to minutter uden proble-

mer.

Du som pige er blevet meget bedre til at skide i skoven.

Og hvis ikke så kender du midlerne til, hvordan

du skal kunne holde på nummer to i fire

dage i streg.

Du sætter stor pris på toiletbesøg i tjenesten.

Du får et lille hjertestop hver

gang, du går forbi en fremmed befalingsmand, hvorefter du hastigt laver

elevatorblikket op og ned ad dig selv for at kontrollere, at ingen

snore hænger ud.

Du bliver totalt starstruck, hvis du ser mere end tre bronze-

stjerner.

Du altid siger “modtaget”,

også til dine civile venner, som synes, det lyder utroligt

dumt.

Det irriterer dig voldsomt,

når folk kommer bare to minutter for sent til jeres

aftale.

Du pludselig husker til sidst på feltøvelsen,

hvor vigtige “få ikke rendskide”

-kiksene er.

Du ved, at lige så

snart C-trussels-niveauet er “mid-

del” eller over, betyder det

gas.Du synes, at dine kollegers rigtige navn er

deres efternavn og ikke deres

fornavn.

Du har svært ved at

omstille dig til at blive kaldt dit fornavn, når du kommer hjem på

weekend.

Du kommer hjem fra byen en

torsdag og tænker “yes, hele to timers søvn! Det er bedre

end feltøvelse, det her”.

Dræn er det værste,

du kan sige om din uduelige

kollega.

Du ved, hvor meget protein-

barerne i din felt-ration i virkeligheden er værd, når man skal

bytte frem og til-bage mellem felt-

rationerne.Du ved, det hed-der “ryr” og ikke

“rør”. Samtidig har du aldrig rigtig helt forstået,

hvad sergenterne siger, når de udsteder deres komman-

doer. Du kan bare rytmen i sætningen, så ved du,

hvad du skal.

soldaten nr. 2 • 2015 23soldaten nr. 2 • 2015 23

Menige står og får solen i øjnene, så

de ikke kan se, hvad sergenten prøver

at forevise. Dette påpeger en menig.

Sergent: “Det er også rigtigt. Vi må

hellere lige vende jer en halv omgang.

Vend 160 grader!”

sergent for-

Viser noget

og siger efter

hVer handling:

”gør det.”

Efter optælling i lastbilen,

svarer sergenten med:

”What. The. Fuck. Look

at that butt”, mens hun

danser væk igen.

Gruppen skal øve, hvordan de lægger sig i stilling

i skovkanten, men da en af de meniges tænder

ikke passer ind i FSDOT, råber delingsføreren:

”Du har sådan nogle flotte hvide tænder!

Lad vær med at smile!”

Sergent til de menige: “Et glas er ligesom tillid.

Hvis man bryder tilliden, kan man altid se

arene efter bruddet. Det samme med dette glas,

hvis det bliver smadret, kan man lime det

sammen igen. Men man vil altid kunne se der,

hvor det er limet sammen.”

Sergent kyler glasset ned i gulvet og det smadres

i tusind stykker.

Sergent: “Det her er min tillid til jer!”

De menige sidder stille og skræmte.

Delingsfører råber til delingens

blegeste menig, da han tager

sin jakke af på feltøvelse:

”Din opgave er at få noget sol!

Man kan simpelthen ikke gå

rundt og være så hvid!”

> sergent- og Menig

citater

sergent til de Menige:

“lad Være Med at kigge

ned i jorden, der er ikke

noget spændende!”

lasse Bækhus


Maiken Voigt

Undgå tømmermænd i tjenestenVærnepligten byder på alle mulige for-skellige goder i form af feltøvelser, løb, march og rengøring. På den anden side af mønten ser man en langt mere festlig side. Hvor end I er, så skal I lære en ting om værnepligten: man går ikke i byen på andre dage end torsdage! Og uanset hvor dumt det end lyder, og uanset hvor me-get morgenløb og dumme ting jeres befa-lingsmænd sætter jer til fredag morgen, så må man indse, at det ikke kan undgås, at man skal i byen en torsdag et par gange i løbet af værnepligten. Når det så er sagt, vil vi her på SOLDATEN give dig nogle tips til, hvordan din fredag bliver et mindre helvede.

Spis ordentligt, inden du indtager alko-hol. Du bliver meget hurtigere fuld på tom mave. Selvom det måske er billigere, men så får du det også værre om freda-gen.

Den gamle kending: Drik vand! Et godt tip er at drikke et glas vand mellem hver genstand, man drikker. Grunden til det er, at alkohol er vanddrivende, og derfor bliver man dehydreret ved alkoholindtag. Det er blandt andet derfor, at man får ondskabsfuldt ondt i hovedet dagen efter. Men det er også derfor, at du tisser mere, end du drikker. En god hovedregel er også at fylde dunkdrikke op og drikke af den, som om man lige har været på trænba-nen.

Vælg lys alkohol! Når man producerer alkohol, dannes en række biprodukter. Biprodukterne er små mængder fusel-olier og andre alkoholer, blandt andet metanol – i daglig tale træsprit. Kroppen reagerer på disse biprodukter, som den ville reagere på andre forgiftninger: med hovedpine, kvalme og opkast. Mørk alko-hol indeholder flere af disse stoffer. Ergo hvis du skal være så frisk som muligt om fredagen, så hold dig til lys alkohol som vodka og hvidvin, og hold dig fra whisky, rødvin og mørk rom.

Undgå at ryge. Selvom det virker som en rigtig god idé en fuld torsdag nat. Så man kan som festryger blive lidt hurtigere fuld, da man også bliver påvirket af niko-

lasse Bækhus


aManda niess

Junkers proteinsnackPå Forsvarets uddannelser kan dagene være lange, så det er altid godt at have snacks i lommerne, når sulten melder sig løbet dagen. En værneplig-tig fra Skive Kaserne har fået en opskrift på en proteinsnack af en af sine befalingsmænd, som han gerne vil dele med SOLDATEN og alle de andre værnepligtige, hvis mavse rumler i løbet af dagen. Denne snack er super-hurtig og nem at lave. Den er oven i købet opkaldt efter befalingsmanden, som hedder Junker. Nedenfor ser du opskriften på ”Junkers proteinsnack”.

Ingredienser:9 dl havregryn5 dl proteinpulver (In2zym)1 dl nødder100 g mørk chokolade (min. 70%)0,3 dl hørfrøEvt. tranebær eller rosiner

2 dl vand1,2 dl honning1,2 dl peanutbutter

De tørre ingredienser blandes i en stor skål.De våde ingredienser blandes i en skål og varmes op. (2 min. i mikroovn)Dernæst blandes vådt og tørt.Inddel i portioner, og kom i køleskab.

Herefter kan din nye yndlingssnack nydes.

Undgå tømmermænd i tjenestentin. Men man indånder kulbrinter og andre giftstoffer sammen med cigaretrøgen. Disse stoffer kan for sig selv give tømmermændslignen-de symptomer, men de kan også være med til at forstærke tømmer-mændene fra alkoholen. Vær en god soldat, og sig nej tak til røg, så fredagen ikke bliver endnu værre.

Spis rigelig med salt og sukker! Detouren på mac’en, inden I ta-ger hjem, er faktisk ikke så dum endda. Når du grundet alkoholen bliver dehydreret, mister du også mange næringsstoffer. Alkoholen gør også, at din lever ikke frigi-ver nær så meget sukker. Dette er grunden til den klamme kval-me dagen efter, hvor man helst ikke skal have hovedet nedad. Det er ikke helt dumt at gemme salt- og sukkerposerne fra feltra-tionen. Det er nemlig en god idé at drikke et shot med salt og sukker, inden du går i seng. Salt binder sig til væsken i din krop, så du ikke dehydrerer, og sukker holder dit blodsukker oppe. Med dette ikke så appetitlige shot får din krop de nød-vendige næringsstoffer, som alko-holen har blokeret for hele natten.

Om fredagen er det en god idé at undgå kaffe, da kaffe også virker vanddrivende, hvilket er det sidste, din krop har brug for. Selvom man tænker, at kaffe kan redde dagen, er det ikke smart. Hold hellere dunk-drikke tæt på livet, og drik masser af vand. Samtidig undgår man også, at den fortjente lur på vej hjem i to-get ikke bliver ødelagt af koffeinen.

Kilder:http://www.netdoktor.dk/sunderaad/

fakta/toemmermaend.htm

http://woman.dk/article/84027-

6-tips-til-den-gode-brandert/

gallery/537682


Værnepligtsrådet møder forsvarsministerenVærnepligtsrådet var i januar til møde med forsvarsminister Nikolai Wammen for at diskutere rådets ar-bejde. Her bragte vi fokus på den nu-værende rygepolitik og sygepolitik, samt nogle af de problematikker der er opstået som følge af den nye syg-domspolitik.Ministerens udtrykte en helt klar holdning, at alle rygere i Forsvaret er underlagt den samme rygepolitik. Altså, at rygereglerne er ens for alle - uanset om du er menig eller befa-lingsmand. Ved mødet bragte vi også den længe

ønskede forlængelse af perioden, hvori rådsmedlemmer kan sidde i Værnepligtsrådet. Rådsmedlemmer har længe kun kunne sidde i én råds-periode på 7 måneder, hvorefter de bliver afløst af et nyt råd.For bedre at kunne fastholde erfa-ringer, holdninger og værdier i rå-det, har vi foreslået en ordning, hvor værnepligtige rådsmedlemmer kan forlænge med yderligere én periode. Dette vil således sikre, at alle valgte talsmænd kan stille op til valg til Vær-nepligtsrådet, hvilket tidligere ikke var muligt for Den Kongelige Livgar-de, Hesteskadronen og Dannebrog.

Forsvarsministeren var positivt stemt for forslaget og vi håber at kunne im-plementere en løsning i løbet af dette værnepligtshold. ”Hvad betyder alt det her så for mig?” tænker I nok. Med en ny ordning vil rådet hjælpe jer hurtigere og mere ef-fektivt. Hvis forlængelsen bliver ind-ført, vil rådet opnå en bedre kontinui-tet, så erfaring og viden fra tidligere råd ikke længere går tabt, når nye medlemmer starter i Værnepligtsrå-det.

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

> TELEFON: 32 66 55 50

Værnepligtsrådet skal bruge nye råds-medlemmer til juniBrænder du for at hjælpe andre og gøre en forskel? Så er Værnepligtsrådet måske noget for dig. Værnepligtsrådet skal bruge nye rådsmedlemmer til juni. Hvis du er tillidsvalgt kan du opstille til valg i Værnepligtsrådet. Valget vil finde sted på landstalsmandsmødet d. 8 maj. Som rådsmedlem vil du opretholde og forbedre værnepligtiges rettigheder ved at repræsentere de værnepligtige ved samarbejdsudvalgsmøder i hele forsvaret. Vores kontor er beliggende på Holmen i København, hvor du også vil få indkvartering i de skønneste omgivelser. Det er sikkert rart at vende hjem til mors kødgryder, men vælger du Værnepligtsrådet, vil det når dagen er omme, være det hele værd.Har du lyst til vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os i rådet for flere informationer. Vores kontaktinformationer kan du finde på vores hjemmeside værnepligtsrådet.dk eller på disse sider i SOLDATEN.


Rådet sidste opkaldRådet modtog et opkald fra en værne-pligtig i beredskabsstyrelsen, som havde det problem, at deres overordnede ville aftræde dem til civilt én dag tidligere end planlagt. Selvom det er en fest at blive aftrådt en dag tidligere end planlagt, ville dette ødelægge de værnepligtiges planer for et afslutningsarrangement, som allerede var planlagt. Rådet tog kon-takt til Beredskabsstyrelsen administra-

tion, som derefter løste problemet.

I samarbejdets ånd bør man tilstræbe at varsle ændringer i øvelseslisten i så god tid som muligt.Men der kan naturligvis være situationer, hvor det er nød-vendigt at ændre planen med kort varsel.

Brug QR-koden til vores facebook

Brug QR-koden til vores hjemmeside

SAGEN ERVi modtog en mail fra Ditte om en erstatningssag. Ditte havde fået en ridse på hendes briller i hendes tid som værnepligtig. Hendes ansøgning om erstatning var dog blevet afvist, og derfor bad hun rådet om hjælp.

Vi hjalp Ditte med at finde årsagen til hendes erstatningsafslag og med hvordan hun skal anke dommen.

Husk at afgørelser om erstatning kan ankes ligesom domme i discipli nar-loven og den militære straffelov.

Christian Poulsen

Mobil: 32665553Mail: [email protected]

Lars Palasin

Mobil: 32665551Mail: [email protected]


En Prof l i Forsvaret

Fulde navn: Henrik Frick KirkegaardAlder: 46 år

Antal aktive år i Forsvaret: Kirkegaard startede sin værnepligt i ’89. Dengang tog det to år at være værnepligtig og derefter tog man ser-gentuddannelsen som overbygning. Efterfølgende holdt Frick Kirkegaard en pause fra Forsvaret på halvandet år, hvor han stadig var engageret i Hjem-meværnet. Efter halvandet år kom han tilbage, og siden har Kirkegaard været i Forsvaret.

Udsendelser: ’00: Kosovo som kampvognsdelings-fører’04/’05: Irak som chef for efterret-ningssektionen’08: Afghanistan som kompagnichef’11: Afghanistan i den engelske Task Force i Helmand

Nuværende stilling: Major og chef for den grundlæggende sergentuddannelse. Var du frivillig, da du i tidernes morgen var værnepligtig?Ja, det var jeg faktisk. Jeg har altid ger-ne ville være befalingsmand. Da jeg blev optaget på officersskolen, ringe-de jeg til min far og fortalte nyheder-ne. Han var ikke overrasket, det havde jeg villet være, siden jeg var lille.

Hvad bed sig så meget fast i dig, at du ikke kunne forlade Forsvaret?Jeg syntes, at det var spændende at lave noget fysisk, hvor man samtidig skulle bruge sit hoved. Du er nødt til at være en rollemodel. De krav, du stiller til dit mandskab, skal du selv kunne leve op til.

Samtidig havde jeg en idé om at gøre noget godt. Det med at tjene sit land, det var for mig et kald. Men man bli-ver klogere undervejs i missioner. Hvor man indser, at man ikke kan redde verden på et halvt år.Når vi har været på missioner i ud-landet, har jeg taget det som en pro-fessionel. Nogen har jo bestemt, at vi skal ud.Jeg har ikke været decideret politisk engageret, men jeg har selvfølgelig været enig i den politiske situation. Eksempelvis nede i Afghanistan måt-te pigerne ikke gå i skole eller høre radio, det må de gerne nu.Alt i alt har det været nogle rigtig gode missioner. Der har været et su-pergodt kammeratskab i enheden. Som kompagnichef har jeg også ople-vet tab eller sårede i mit mandskab, det er selvfølgelig ikke så spændende. Men jeg ville ikke have været den samme person idag, hvis jeg ikke havde prøvet at være udsendt. Det er sundt at se andre kulturer. Det kan man selvfølgelig også se, når man er på ferie. Men når man er ud-sendt, bliver man særligt bekræftet i, at man har det godt. Til gengæld kan man godt blive træt af det, når man kommer hjem, at folk brokker sig over små ting.

Hvordan ser du tilbage på din pres-tur på sergentskolen?Jeg kan tydeligt huske den. Vi var rig-tig pressede. Det var en røvtur i forhold til nu. Der var ikke mange samarbejdsopgaver. Jeg kan huske, at vi startede med, at

Henrik Frick

Kirkegaard


vi havde pakket lastbilen. Men så fik vi at vide af lærerne, at vores lastbi-ler brændte. Vi skulle have alt ud af lastbilerne, og det inkluderede alt fra TMG, LMG, dysekanoner til pigtråd. Vi kunne knap bære det hele, og så fik vi at vide, at nu skulle vi så hjem. Selvfølgelig på vejen hjem blev der råbt “gas”. Mens vi gik med gasma-sker på, lød der et brag. Der var en, der havde trådt på noget, vi kunne jo ikke se noget som helst ud af hul-lerne på gasmasken. Nu skulle vi også bære på ham. Det endte faktisk med, at vi gik frem til et punkt med den sårede, hvorefter vi gik tilbage for at hente grejet. Det endte med, at vi gik dobbelt så langt, som vi egentlig skulle på grund af det. Vores sergen-ter forstod slet ikke, at vi var så lang-somme, men det tog jo sin tid. Det er første gang, jeg har prøvet at sove, mens jeg gik. Jeg har heller ikke prø-vet det siden.

Da vi kom frem til kasernen om fre-dagen, måtte vi ikke tage hjem. Læ-rerne ville ikke have, at nogen skulle falde i søvn bag rattet og køre galt. Så vi lå på vores stuer i fem timer og sov ud, hvorefter vi måtte tage hjem. Jeg boede lidt derfra, så jeg kunne bare tage en bus hjem, men jeg for-stod godt grunden til, at vi skulle blive.

Hvad er det mest pressede, du har oplevet gennem din tid i For-svaret?På Irakmissionen blev vi hurtigt en mand mindre. Jeg overtog posten, og det kunne mærkes, at vi pludselig var en mand mindre. Vi fik også udvidet vores ansvarsområde, så vi havde ra-sende travlt. Vi var under et voldsomt arbejdspres.Da vi kom hjem, var adrenalinen helt vildt høj, fordi vi havde haft så travlt, da vi var udsendt. Da vi mødtes et par måneder senere, var vi alle meget

trætte, fordi vi havde brugt al vores energi, da vi var udsendt. Samtidig var jeg kompagnichef, og jeg havde en del soldater, som kom tilbage med PTSD. Telefonen kunne ringe midt om natten. Det var en stram tid, men det blev bedre.

Hvad er din mening om værneplig-ten nu til dags?Umiddelbart synes jeg, at den er fin. Den har en fin længde til at finde ud af, om det er det, man vil. Fire måneder er lang nok tid til at blive afklaret om man vil søge videre til Hærens sergen-


tuddannelse eller HRU. Med formålet at afklare har den en passende længde. Samtidig synes jeg, at den er tilpas hård. Det er fint at prøve at være pres-set. Man skal have den læring med. Den værnepligtige vil også have en idé, derfor er det fint at sige, at den her halve dag skal I presses. Man skal prøve at få en ordentlig tur, så man kan lære hinanden at kende i grup-pen. Så man ved, hvem der har over-skud, og hvem der måske skal have lidt hjælp. Det er også vigtigt at lære, at det ikke handler om at komme først. Men det handler om at få alle med.

Hvad har udsendelserne givet dig personligt?Det har givet mig en masse moden-hed. Det har også vist mig i praksis det, vi prædiker her. Nemlig at hvis man ikke selv går forrest, så får man ikke folk med. Man bliver nødt til no-gen gange at sige følg mig. Samtidig har jeg fået ro i livet. Jeg er ret tilfreds med mit liv og sætter pris på det. Vi skal virkelig være glade for det, vi har. Det dyrker vi i familien. Selvom mine børn og kone nogle gan-ge ikke forstår mig, og jeg bare er en alien. Så er det en nødvendighed for mig. Det er en god ting at tage med sig i livet.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?Det er eleverne. De er super motive-rede, de viser en lyst til at lære det håndværk her. Det holder mig ung. Et er, at jeg fysisk skal kunne følge med dem, men jeg får også inspiration fra eleverne. De suger bare til sig, det er rigtig fedt. Men egentlig er det op til mig, hvor meget jeg vil have med eleverne at gøre. Som oftest kigger jeg på deres øvelseslister og planlægger, hvornår jeg skal ud og følge delingerne. Jeg er mere det, jeg vil kalde en “hold øje”-officer, fordi jeg kommer og følger dem.I næste uge på sergentelevernes feltø-velse kommer jeg til at følge dem rundt. Men når SORT SOL går igang engang om torsdagen, så vil jeg være meget frem og tilbage. Jeg vil gerne se flest muligt udføre de forskel-lige poster. Jeg står for paraden til sidst, når de kommer hjem. Her har vi arrangeret en T-shirt, som de får som bevis på, at de har gennemført.

Hvordan opretholder du motivatio-nen?Det gør jeg ved at komme ud og slip-pe tasterne og se eleverne. Jeg har en tro på, at vi kan gøre en forskel her. Jeg sidder her og har mulighed for at påvirke på de kommende førere i Hæren. Det synes jeg er rigtig motive-rende. Det er ud fra kerneværdierne i GSU, som er en god rollemodel. Vi læ-rer dem, at man skal prøve at opnå en gensidig respekt mellem befalings-mand og mandskab. Hvis ikke dette opnås, virker man ikke som fører, så kan man have nok så mange buer og stjerner. Men hvis respekten ikke er der, kommer man ikke langt. Det prø-ver vi at lære sergenteleverne.

Til sidst har jeg en lille succeshisto-rie, jeg gerne vil fortælle. Jeg har en god kammerat, der er reserveofficer, og han blev så civil. Så kom der et brev fra USA, at de havde hørt, at vi var rigtig flittige, når vi var ude på mission. De ville gerne høre, om vi kunne være interesserede i at sende et hold sårede soldater til at deltage i Marine Corps Marathon. Min kam-merat sad og skrev veteranpolitikken dengang. Så ringede han ned til mig, og jeg var kompagnichef, og hørte

om, hvad vi kunne gøre. Jamen, jeg havde nogle syge sårede soldater her. Så lad os prøve at lave et træningsfor-løb til dem. Det endte med, at Forsva-ret sagde, at de ikke havde ressourcer til det her projekt. Så vi oprettede en forening, som hedder Team Veteran. Den er jeg medlem af. Det er en for-ening af nuværende officerer eller tidligere officerer, og hvert år samler vi nogle psykisk sårede og nogle fy-sisk sårede. Man kan gå ind på vores hjemmeside og skrive en ansøgning. Vi har en af Forsvarets psykologer til-knyttet, som screener dem. Så udta-ger vi et hold. I 2015 har vi et hold, og der er jeg medløber. Det vil sige, at jeg i år har to psykisk sårede tilknyt-tet mig, som jeg coacher. De har fået et individuelt træningsprogram, og så løber vi sammen. Målet med det her, udover at vi har en træningsweekend undervejs, det er, at vi får støtte til at rejse til USA og løbe US Marine Corps Marathon sammen i oktober. Så er vi færdige med det hold, og så går de i en pulje, som hedder All Stars, så de stadig er en del af organisationen og kan løbe med på løbene. Men vi star-ter et nyt hold op i 2016. Det gør vi hvert år. Det bruger jeg rigtig meget tid på. Det giver mig rigtig meget.US Marine Corps Marathon foregår i Washington, det er det 8. største ma-ratonløb. Det er et løb, som marine-korpset afholder, så der er meget an-erkendelse i det. Der er rigtig mange, der løber. Det kan eksempelvis være et forældrepar, der løber sammen. På ryggen af deres t-shirt er der et bil-lede af deres søn, som faldt i Afgha-nistan. Så løber de til ære for ham. Så er der en hel mile, hvor der er sat por-trætter op af faldne soldater. Det er et rigtig patriotisk løb, hvor man siger tak for indsatsen. Det giver en super god afslutning på et års træning for dem, som har det svært.

Henrik Frick

Kirkegaard


Hvorfor meldte du dig som værnepligtig?

Så jeg fik muligheden for at tage et sabbatår, som var spændende. Jeg skal på universitetet bagefter, så det kunne være meget rart at prøve no-get andet, inden man skal videre. Jeg regner med at nøjes med de fire må-neder.Sofyan Obouhou, Vordingborg Kaserne >

< Jeg har meldt mig for at prøve og overskride grænser. For oplevelsen også, for at prøve noget andet. Jeg overvejer at søge videre som sygeple-jerske i Forsvaret.Daniel Lasse Hansen, Vordingborg Kaserne

Jeg vil gerne prøve noget udfordring, prøve kammeratskabet. Bare at for at prøve noget nyt. Jeg forventer, at de næste fire måneder bliver hårde, med disciplin. Simone Bomann Jensen, Vordingborg Kaserne >

< Mest på grund af træningen, men jeg føler også at jeg skylder noget. Jeg vil gerne forsvare landet. Jeg vil gerne komme tættere på dem, jeg går i skole med og bliver undervist med. Jeg vil gerne uddanne mig som brandmand bagefter, men der var ikke plads i beredskabsstyrelsen. Mathias Bo Jensen, Vordingborg Kaserne

lasse BækhusMaiken Voigt

Skal du være den næste journalist på SOLDATEN?

Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

Som journalist på SOLDATEN får du...• En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret• Samme ansættelsesforhold som under

basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder

• Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum

• Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning

• Eget kontor

Vi forventer, at du...• Har gode skrivekundskaber• Forstår at opsnuse ”den gode historie”• Har en åben personlighed, gåpåmod og

viljen til at samarbejde• Er engageret og dedikeret i dit arbejde• Er ansvarsfuld, også uden opsyn• Har interesse i værnepligten• Kan fange gode billeder

Derudover...• Forventer vi IKKE, at du er uddannet

journalist• Er din første arbejdsdag mandag den

1. juni 2015

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 1. maj. I ansøg-ningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig ople-velse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent. Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

Send ansøgningen til [email protected] Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.

se her

se her

koM nu

koM nu

Documents

Soldaten nr. 2 - 2015