voldsomvivaldi

09 10 KoncerthusetKlassisk sæson

Solist: andrea Pellegrini

lørdag 6. marts kl. 19.30

lørdag 6. marts kl. 19.30Koncerthuset, Koncertsalen

dR Underholdningsorkestret

Solist: andrea Pellegrini

Vært: Claus Johansen

Orkestersolister: Radi Radev, obo, og Christine Enevold, violin

Koncertmester: Erik Heide

Koncerten sendes i P2 Koncerten tirsdag 9. marts kl. 19 og på dR Klassisk onsdag 10. marts kl. 16

antonio vivaldi (1678-1741)

arsilda Regina di Ponto fra orlando furioso, Rv 728, 1. og 2. sats

arie: armatae, face et anguibus fra Juditha triumphans, Rv 644

arie: se cerca, se dice fra l’olimpiade, Rv 725

violinkoncert, sommeren – 1. sats, allegro non molto, Rv 315

ouverturen fra l’olimpiade, 1. og 2. sats

obokoncert i a-mol, Rv 461: 1. sats, allegro non molto

obokoncert i C-dur, Rv 447: 2. sats, larghetto

obokoncert i a-mol, Rv 461: 3. sats (Without Tempo indication)

Koncert i d-mol, Rv 127, 1. og 2. sats

arie: dite, oimè fra la fida ninfa, Rv 714

violinkoncert, sommeren – 2. sats, adagio

violinkoncert, sommeren – 3. sats, Presto

arie: Gemo in punto e fremo fra l’olimpiade, Rv 725

arie: anderò, volerò, Griderò fra orlando finto pazzo, Rv 727

voldsom vivaldiProgram

Koncerthuset 2009/10 2

Redaktion: anja Helene JensenKorrektur og oversættelse af citater fra italienske arier: magna BlankeTryk: Rek-art

design: e-Types a/slayout: lotte Ring Kvistorkesterchef: Tatjana KandelProducent: Karl Bjerre skibsted

musikteknik: Peter Juul Kristensenmusikproducer: John Frandsen Regissør: Henrik overgaard Kristensen

voldsom vivaldiEssay

Koncerthuset 2009/10 3

Når et orkester spiller med dirigent, må de enkelte medlemmer underordne sig hans ønsker. For at nogen kan tage ansvar, må nogle andre afgive ansvar. Det er ikke rart at afgive magt, men de praktiske fordele ved enmandsstyring er indlysende: Ikke så meget vrøvl og diskussion, far har overblik, og far bestemmer. Det er nemt, hurtigt og rasende effektivt, under forudsætning af at far også har evnerne. Hvis ikke, er den løsning fatal. Alle musikere kan fortælle gruopvækkende historier om dirigenter, der gjorde orkestret dårligere, end det egentlig var. Men stemmerne bliver varme, når snakken så kommer ind på de ’store’ dirigenter, der

For mange moderne musikere føles det grænseoverskridende at opføre orkestermusik uden dirigent. For musikerne i 1700-tallet var det en selvfølge.

Vi slipper musikerne fri!Af Claus Johansen

voldsom vivaldiEssay

Koncerthuset 2009/10 4

ikke alene har en bæredygtig fortolkning klar, men som også kan animere, inspirere, aflaste og forføre hvert enkelt orkester-medlem alene med deres kropssprog. Har man én gang prøvet sådan en kapelmester, er det næsten ikke til at spille med en af de andre.

Den klassiske dirigent med kjoleskøder, feltherreautoritet og en lille tynd pind er, trods den gammeldags attitude, en nyere opfindelse. Han dukker op, da musikken gør ham påkrævet, og det sker først et stykke oppe i 1800-tallet. På det tidspunkt er orkesterværkerne og operaerne holdt op med blot at være underholdende og bevægende, de er ved at udvikle sig til evigtgyl-dige kunstneriske rapporter fra menneskesjælens dybder. Tunge sager, og derfor langtfra entydige udsagn. Der forekommer voldsomme opbremsninger, temposkift og pulsforskydninger i løbet af en sats. Det er ikke længere nok at spille noderne; de skal fortolkes. Orkestret er vokset, flere nye instrumenter er kommet til. På de store operahuse kan den enkelte musiker faktisk ikke mere danne sig et billede af den helhed, han indgår i.

Det er umuligt at sætte årstal på dirigentens fremkomst. Alle mu-sikalske udviklinger sker jo i glideflugt. Mens Beethovens første to symfonier nok kunne spilles uden dirigent, er den niende så kompleks, at den er næsten umulig uden. Mendelssohn og Spohr dirigerede egne og andres værker – ikke som moderne dirigenter, men dog med signaler og håndbevægelser. De var pionerer, og fra 1830’erne var dirigenterne uundværlige til store orkesterkoncer-ter og i operaerne. Siden har vi levet med dem på godt og ondt.

I over 600 år havde man imidlertid klaret sig uden. På tegninger og malerier kan vi se, at der da ved enkelte lejligheder blev slået lidt takt fx ved opførelser af større gejstlige værker. Men det fore-gik uden ambitioner om ’fortolkning’ diskret med etsammenrullet nodebundt, og mest for at holde kordrengene på plads. Musikerne klarede sig uden. Før 1800 spillede man orke-stermusik uden dirigent. Det var som kammermusik. Tempoet og karakteren blev angivet og fastholdt af den ledende første-violinist, som vi stadig kalder koncertmesteren. Soloblæserne klarede i høj grad sig selv. Mange af dem var ikke bange for at improvisere og spille endnu flere noder, end komponisten havde skrevet. Det var normalt, og det var forventet. I den anden ende af orkestret styrede orkestrets cembalist (eller pianist) bas-instrumenterne. En anden af hans opgaver bestod i at hjælpe

se cerca, se dice, fra l’olimpiade, Rv 725

Hvis hun søger efter mig og spørger: Hvor er min ulykke-lige ven? Så svar hende: Han er død.

voldsom vivaldiEssay

Koncerthuset 2009/10 5

eventuelle sangsolister til rette: Få dem ind på de rette steder og stikke toner ud, hvis de ramte ved siden af.

Dette lidt anarkistiske system var effektivt og kunne lade sig gøre af flere grunde. Man spillede og sang stort set altid ny musik, den var som regel skrevet af lokale komponister, der ofte var til stede og kunne forklare, hvad de ønskede. Musikerne beherskede én stil: deres egen. Der kunne være himmelvid forskel på orkester-stil i Salzburg, Mannheim og Paris (se fx Mozarts breve). Overalt spillede man på lokale traditioner. Orkestermusikere begyndte som lærlinge og lærte efterhånden reglerne af de ældre. ”Hos os går en italiensk menuet i det og det tempo.” ”Her plejer vi altid at lave en trille.”

Partitur forekom sjældent ved opførelserne, hvem havde også tid til at se i det? Man tænkte lineært og spillede ud fra det, man selv havde stående på stativet ofte uden megen omtanke på helheden. Balanceproblemer er til gengæld sjældent store i Haydns og Mozarts symfonier, det har komponisterne sørget for! Fortolkning var der næppe meget af. Man gjorde rede for de no-der, man fik udleveret, og man prøvede så lidt så muligt. Men der er intet, som tyder på, at 1700-tallets orkestre spillede dårligere end vore dages.

Det er indlysende at drage paralleller til jazzorkestre og bigbands, som ofte har klaret sig fint på egen hånd, fordi de bliver holdt sammen af det, man i den branche kalder feeling eller swing. Kort sagt: Fornemmelse for, hvordan den skal skæres.

1700-tallets musikere havde en lignende fornemmelse. Men på dette område har mange af de såkaldt autentiske barok-orkestre ikke ønsket at være autentiske. De fleste af dem bliver anført af dirigenter med overordentlig store egoer – og det kan høres. Vi kommer imidlertid ikke uden om, at netop manglen på dirigent og musikernes oplevelse af frihed og ansvar måske er det, som allermest adskiller de gamle fra os. Det dirigent-frie orkester kan lære os ikke så lidt om 1700-tallets musik

armatae, face et anguibus,fra Juditha triumphans, Rv 644

Bevæbnet med fakkel og slanger forlader du dit mørke og frygtelige konge-rige.Lær os hvis hjerter er fulde af forbitrelseat hævne mordet på vor ledermed ødelæggelsemed piskmed blodbad

Koncerthuset 2009/10 6voldsom vivaldiNoter

• Edward Gibbon, 1763: Husene er gamle og alt i alt dårligt byggede. Kanalerne stinker, en i øvrigt fin bro er ødelagt af to rækker huse, og den største plads er udsmykket med den værste arkitektur, jeg har set.

• Joseph Addison, 1705: Der er enorme skatter på handel. Adelen gider ikke bestille noget. Købmændene køber sig indenfor i det fine selskab, og de holder op med at handle, når de har tjent nok. De fremstiller silke, klæde og glas. Engang var deres varer de bedste i Europa, men nu bliver de overgået af andre lande. De er meget stolte af alle deres gamle love og

ViValdis VeneziaFundet og oversat af Claus Johansen

1700-tallets Venezia er den altdominerende hovedstad i en tusind år gammel republik. Byens borgere lever af handel, søfart, øko-nomisk spekulation og forfinet håndværk. Fire konservatorier uddanner unge kvinder som musikere. Underholdningsindustrien er voksende. På Vivaldis tid bor der 160.000 i den indre by, der er syv operahuse foruden en mængde teatre, kasinoer og bordeller. Det årlige karneval varer tre måneder og lokker mange velhavende turister til. Flere af dem beskriver byen i dagbøger og breve.

Noter om

Koncerthuset 2009/10 7voldsom vivaldiNoter

regler. Venezianerne siger, at i tilfælde af krig kan de stille med 100 galejer og 10 galeaser. Det er meget muligt, men de har ikke mandskab til at bemande dem.

• Lady Montague, 1739: Man har regnet ud, at i 1500-tallet var halvdelen af den venezianske adel ugift. I 1600-tallet var antal-let steget til 60 procent i 1700-tallet er det 66 procent. Filosofien er enkel: Familien må overleve, og den skal helst fortsætte med at være rig. Derfor gifter kun den yngste søn sig, de øvrige forbliver ungkarle af økonomiske grunde. Dette giver arbejde til de mange professionelle kurtisaner, som er helt anderledes end de almindelige ludere, man finder i andre havnebyer.

• Engelsk rejsende, ca. 1730: Selv om de var nonner, havde de unge kvinder ikke opgivet de verdslige fornøjelser. De var elegant klædt, deres bryster var kun halvvejs tildækkede. Klostrets stilhed blev nogle nætter afbrudt af unge adelsmænd, som råbte, mens de dansede med nonnerne. Disse gik så vidt, at de forlod klostret om natten for at kunne være sammen med deres elskere.

• Joseph Addison, 1705: Det er almindeligt at anbringe de fornemme unge kvinder på en slags klostre, så familien kan få gavn af de unge damers penge. Disse venezianske nonner er be-rømte for deres frie liv. De opfører operaer i klostrene og mange af dem går ud i byen for at mødes med deres elskere.

• Under karnevalet går alle med maske. Venezianerne er almindeligvis alvorlige, men de elsker alle slags fjollerier og forlystelser, især når de er forklædt som en anden person. Disse forklædninger giver anledning til mange kærlighedseventyr. I Venedig er der flere intriger end andre steder. Opera er den anden store forlystelse, og musikken er god.

• Engelsk rejsende, ca. 1730: Den, som leder efter en kone, der ikke har set den virkelige verden, kan finde hende her. Hver søndag og på festdagene bliver der spillet musik i de såkaldte hospitaler. Både sang og musik udføres af unge kvinder, som står på et galleri højt oppe. De bliver delvist skjult af et gitter af smede-jern. Orgelstemmerne og alle de andre instrumenter bliver udført af de unge kvinder. De har en eunuk som leder, og han kompone-rer al deres musik. Udførelsen er forbavsende god og det hele er meget underholdende, især fordi man ikke ser dem så tydeligt.

dite, ohimè, fra la fida ninfa, Rv 714

Ak, sig mig dog: Skal jeg leve eller dø? Mit liv er som forgiftet, min sjæl er parat til at dø.

Koncerthuset 2009/10 8voldsom vivaldiNoter

• John Moore 1780 (?): Om aftenen er der på Markuspladsen en sammenstimlen af jøder, tyrkere og kristne, advokater, lommetyve, gamle damer og apotekere, fornemme damer med masker, almindelige slyngler kort sagt: Senatorer, borgere, gondolierer, folk af alle salgs og så mange, at man slet ikke kan samle tankerne. Om sommeren tilbringer de det meste af natten her. Når pladsen er illumineret og butikkerne er oplyst, har det en brillant effekt. Det er helt almindeligt for både mænd og kvinder at besøge spillekasinoer og kaffehuse på Markus-pladsen.

• J.B.S. Morrit, ca. 1740: Deres morskab finder sted på de mærkeligste tidspunkter. For os er det kedsommeligt at gå i operaen, for den begynder klokken 11 og bliver ved til 3 eller 4 om natten. Forestil jeg stemningen ved et bal, som finder sted efter sådan en forestilling.

• Elisabeth og Eugenia Wynnes dagbog, 15. februar 1790:Elisabeth: Vi gik til San Benedetto-operaen og løb fra loge til loge på den italienske måde med masker på ligesom italienerne. De jublede over sangerinden Signora Banti og skrev vers til hendes ære. De kastede også levende påfugle op på scenen og duer og en tung guldkæde.Eugenia: Vi var klædt ud som hyrdinder. Vi talte meget længe med den franske ambassadørs søn. Så gik vi tur på Markuspladsen. Papa var i dametøj. Der var masser af menne-sker. Der var en mand, som klatrede ned fra klokketårnet i en snor. Han hilste på Dogen, og frembragte derefter et meget fint fyrværkeri.

anderò, volerò, griderò, fra orlando finto pazzo, Rv 727

Jeg farer, flyver, ja skriger over Seinen, Tiberen og Rhinen! En sorg har bemægtiget sig mit hjerte; kast den pil og end min sorg!

vil du høre mere vivaldi?så har du chancen 25. marts i Holmens Kirke, hvor dR PigeKorets Forårskoncert bl.a. byder på vivaldis ’Gloria’.

• DR PigeKoret• Dirigent: michael Bojesen• DR UnderholdningsOrkestret Torsdag 25. marts kl. 19.30Holmens Kirkeløssalgspris: 150 kr.dr.dk/koncerthuset eller dR Butikken 35 20 62 62

4. marts 1678 antonio vivaldi bliver født. lærer komposition og at spille violin af sin far.

1703 Præsteviet, men ophører med at læse messer efter et år. Han hævder, det er for anstrengende for hans svage bryst. samme år udnævnt til violinlærer på ospedale della Pietà et af venezi- as fire berømte konservatorier for forældreløse unge kvinder

1709 Pause fra undervisningen, skriver musik til sant’angelo-teatret

1711 Udgiver 12 koncerter i amsterdam: l’Estero armonico (det harmoniske mesterskab)

1713 Tilbage på konservatoriet, rejser en måned til nabobyen vicen- za for at medvirke ved opførelsen at sin opera ottone in villa. derefter adskillige operaer til sant’angelo i venezia

1716 den venezianske republik opfører hans bibelske krigsoratorium den sejrende Judith (Juditha triumphans) som i virkeligheden handler om krigen mellem de kristne og tyrkerne

1717 vivaldi flytter til nabobyen mantua for at blive kapelmester for den tyske landgreve af Hessen-darmstadt. Han forsyner hoffet med mængder af operaer, kantater og kammermusik

1720 Tilbage i venezia. Flytter sammen med sangerinden anna Giraud og hendes søster. Rygterne går, men han hævder, at de udeluk- kende holder hus for ham. skriver byger af koncerter og flere operaer. leverer festkantater til det franske hof. Flere rejser til Rom. skriver musik til kardinal ottoboni, spiller violin for paven

1725-28 skriver adskillige koncerter og mindst otte nye operaer til venezia. Udgiver il Cimento dell’ armonia e dell’invenzione (kappestriden mellem harmoni og opfindsomhed) fire af de tolv koncerter bliver straks berømte under titlen de Fire Årstider

Koncerthuset 2009/10 10voldsom vivaldistikord

ViValdi i stikordAf Claus Johansen

Koncerthuset 2009/10 11voldsom vivaldistikord

1730 vivaldi og hans far rejser med anna til Prag. mindst tre vivaldi- operaer bliver opført

1731 vender hjem til venezia, men rejser kort tid efter til verona for at sætte operaen semiramide op. Koncentrerer sig fra nu af om opera, men leverer dog instrumentalmusik på bestilling

1735 la Pietà udbetaler ham 100 dukater om året for at levere instrumentalmusik til konservatoriets offentlige koncerter.

1735 i amsterdam for at skrive musik til schouwburg-teatrets jubilæumsfest

1740 Økonomisk krise i venezia, vivaldi trækker sig tilbage fra konservatoriet og flytter til Wien, hvor han lever i yderste fattigdom

18. juli 1741 vivaldi dør i Wien af ”indre ild” (muligvis kræft eller lungebe- tændelse). anna Giraud rejser tilbage til venezia, hvor hun dør 10 år senere

... vivaldis samtidige kaldte ham ”den røde præst” på grund af hans uddannelse og hårfarve.

... vivaldi havde et indgående kendskab til sin tids instrument-er. Han komponerede kirke- teater- og kammermusik samt koncerter for alle slags instrumenter.

... vivaldis musik er over hele verden forbundet med hans hjemby venezia. Her ledede han et orkester af unge kvinder på ospedale della Pietà, som var en blanding af musikskole, ungdomshjem og nonnekloster. Han og hans kolleger gjorde ensemblet til et af Europas mest omtalte og beundrede.

... vivaldi var berømt som violinvirtuos. Han spillede desuden viola d’amore og sandsynligvis flere andre strygeinstrumenter.

... Hans musik var glemt i mange år, men efter at store sam-linger af hans værker blev genfundet, registreret, udgivet og indspillet i italien i årene efter 2. verdenskrig, er hans popular-itet vokset støt.

... Bach beundrede vivaldi så meget, at han afskrev og arrang-erede flere af hans værker

... i 1709 udgav vivaldi 12 sonater for violin og skrev en tilegnelse til den danske konge Frederik iv, som elskede italiensk kultur og besøgte venezia flere gange.

... vivaldi boede i en søfartsrepublik og hans musik er ofte inspireret af havet. operaernes og kantaternes forelskede hovedpersoner kastes i tonemalerier omkring som skibe på bølgerne. i instrumentalkoncerterne beskriver han både havb-lik, vuggende bølger og vilde uvejr.

Koncerthuset 2009/10 12voldsom vivaldistikord

Vidste du at ...Af Claus Johansen

Koncerthuset 2009/10 13voldsom vivaldistikord

... vivaldi påstod at have skrevet 100 operaer. Forskerne mener, at han højst kan have skrevet 50

... abbed Conti skriver om vivaldi: ”På mindre end tre måneder har han komponeret tre operaer, to til venezia og en til Firenze. den sidstnævnte har gjort byens operahus berømt og han har tjent en formue.”

... Han var kendt for at skrive i et rasende tempo., en englænder havde hørt ham sige, at han kunne lave tolv violinkoncerter på en nat. På partituret til den store opera Tito manlio har han skrevet: ”musik af vivaldi, lavet på 5 dage”

... vivaldi tjente i de gode år 50.000 dukater om året ifølge de venezianske skatteregnskaber

... Komedieforfatteren Goldoni skriver:”denne præst var en glimrende violinist, men en middelmådig komponist. Han ud-dannede frøken Giraud som sanger. Hun var ung, født i vene-dig, men datter af en fransk parykmager. Hun var ikke smuk, men meget elegant, lille af statur, med smukke øjne og en fascinerende mund. Hendes stemme var lille, men hun forstod at udtrykke sig på mange forskellige måder.”

... vivaldi efterlod sig flere end 500 koncerter. 230 af dem er for violin og orkester

... Bogstaverne Rv ses tit i forbindelse med vivaldis værker. de henviser til den danske musikforsker Peter Ryoms mester-lige fortegnelse over vivaldis kompositioner

... Bogstaverne ld eller ldBmda står ofte skrevet øverst på et vivaldimanuskript. sandsynligvis står de for ”laus deo Beat-aeque mariae deiparae amen”

Solistandrea Pellegrini

Danskfødte Andrea Pellegrini har i løbet af ganske få år mar-keret sig som en af landets mest efterspurgte mezzosopraner, både i opera- og koncertsammenhæng.

På Det Kgl. Teater har hun siden sin debut i 2006 som Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla bl.a. sunget roller i operaer af Mozart, Donizetti, Lehár og senest i Rossinis Tyrken i Italien. Hun har desuden optrådt på både Den Jyske Opera og på Opera Hedeland, hvor hun også kan opleves i den kommende sæson.

Andrea Pellegrini har optrådt med de førende danske orkestre under dirigenter som Adam Fischer, Giancarlo Andretta, Christian Badea, Giordano Bellincampi, Lars Ulrik Mortensen, Helmuth Rilling m.fl.. Hun har desuden løbende samarbejdet med pianisterne Christen Stubbe Teglbjærg og Ulrich Stærk.

For sit virke har hun modtaget adskillige priser bl.a. Reumerts Talentpris 2007, Musikanmelderringens Kunstnerpris 2008 og senest Folmer Jensens Legat fra Tivoli 2009.

Koncerthuset 2009/10 14voldsom vivaldisolist

Født 1970 i Sofia, Bulgarien. Flyttede i en tidlig alder til Tysk-land. Uddannet på Hochschule für Musik und darstellende Kunst i Hamborg.

Fra 1993 ansat som 2. solooboist i Hamburger Philharmo-niker, og fra 1996 ansat i Det Kgl. Kapel, først som 2. solooboist og fra 2003 som 1. solooboist. Optræder jævnligt i både solisti-ske og kammermusikalske sammenhænge.

Vinder af flere solistkonkurrencer, bl.a. i Sofia og på konser-vatoriet i Hamborg.

Født 1971. Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatori-um. Har siden studietiden været en aktiv kammermusiker. Spillede i mange år i Duo Vivo med pianisten Marie Rørbech, senere i Hafnia Klaverkvartet og dannede for to år siden stry-gekvartetten Poseidon.

Har desuden været bosat i Norge i en periode, hvor hun var ansat i Oslo Filharmonien.

Har været ansat i DR UnderholdningsOrkestret siden 2004 som koncertmester for 2. violingruppen.

OrkestersolistRadi Radev

OrkestersolistChristine enevold

Koncerthuset 2009/10 15voldsom vivaldiorkestersolister

voldsom vivaldiorkester

Koncerthuset 2009/10 16

W

I 2009 kunne DR UnderholdningsOrkestret fejre sit 70-års jubilæum. I løbet af alle disse år har et utal af musikalske genrer været gennem musikernes hænder, og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag, hvor DR UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye musi-kalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og dybere ned i det store, klassiske repertoire.

Med ansættelsen af ungarske Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog orkestret hul på en æra, der snart skulle få anmel-

Koncerthuset 2009/10 17voldsom vivaldiorkester

dR Underholdnings Orkestret

derne til at udråbe de 42 musikere til ’Danmarks Mozart-orkester’. Over en årrække opførte, og indspillede, DR UnderholdningsOrkestret først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og kastede sig deref-ter over indspilningerne af samtlige Mozarts symfonier. Naturligvis er det Adam Fischer, der står som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave, der forelø-big (primo 2009) tæller 13 indspillede symfonier. For indspilningen af Mozarts opera Lucio Silla høstede DR UnderholdningsOrkestret iøvrigt international anerkendelse som kammerorkester med udnævnelsen til Editors Choice of the Month i musikmagasinet Gramophone. Orkestret er da også i dag Danmarks eneste professionelle kammerorkester, en status der i de senere år er blevet yderligere udbygget med en stribe koncerter, hvor orkestret spiller uden dirigent og med solister fra egne rækker.

Også på den rytmiske front har DR UnderholdningsOrkestret i mange år arbejdet på tværs af traditionelle skel og musikalske grænser. Det kan man hvert år se og høre frem-ragende eksempler på ved de store DR Slotskoncerter, hvor orkestret lægger en symfonisk bund under tidens førende rock- og popgrupper.

Senest har DR UnderholdningsOrkestret taget de unge indie-rock (independent rock) grupper ind i samarbejdet. Sammen med grupperne Under Byen og Efterklang har orkestret eks-perimenteret med at få den symfoniske verden fortolket ind i rockens tonesprog. Resultatet kan høres på Under Byens cd, Siamesisk, og ses på dvd’en Parades af gruppen Efterklang.

Musikproduktioner til tv-serier og børneudsendelser, film og teaterprojekter, turneer og cd-indspilninger er alt sammen store og væsentlige bidrag fra DR Underholdnings-Orkestret til det danske kulturliv. Men hermed stopperdet ikke.

De 42 faste musikere i DR UnderholdningsOrkestret siger samstemmende, at det især er alsidigheden, der gør deres arbejde attraktivt. Udfordringer får de nemlig nok af. Det er krævende at beherske alle stilarter til perfektion, og det er krævende at sidde i et orkester, der er i bestandig udvikling.

den danske filmbranche har • også fået øjnene op for dR Underholdningsorkestrets kvaliteter. Tidligere brugte man ofte østeuropæiske orkestre til indspilning af filmmusik, men inden for de seneste få år har dR Underholdningsorkestret indspil-let musikken til en lang række danske og udenlandske film, bl.a. ’Kærestesorger’, ’Fri os fra det onde’, ’Frygtelig lykkelig’, ’vikaren’ og mange, mange flere.

voldsom vivaldiorkester

Koncerthuset 2009/10 18

voldsom vivaldimusikerliste

1. violinJulie Eskær (o)Erik HeideWalter Gaffronivar Bremer Haugemarianne sørensenNiels-Ulrik sahl Christensen Robert vadaszmonika malmquist Patricia mia andersen

2. violinChristine Enevold Christian Ellegaard Peter Piotr Gasiormichala mansavakantvakant

Bratsch magda stevensson (o)mette Thykier (o)Gunnar lychou (K)Jørgen Haslevola Røkkum

CelloHelle sørensenJan Harald Halvorsen vakantBarbara skorb-stadnicka

KontrabasKrzysztow Panus (K)Jerzy Trefonigor Niemand

Fløjtedora seres maria agneta Bengtsson

Koncerthuset 2009/10 19

OboNette stormlund Bjarne Kristensen

Klarinetmette Bugge madsenGunnar løvschall

Fagotignaz mazvila (K)Katarina Hindersson

HornThomas KjelldénJonas lindström (o)Ursula Paludan monberg (K)

TrompetPer Brix olesenThomas Jensen

BasunFlemming andreassen

Pauke/SlagtøjNiels HenkelKasper Thiesson (o)

Harpelillian Törnqvist

Koncertmester Erik Heide spiller på en Guarneri-violin venligst udlånt af augustinus Fonden

• (K) = Kontrakt• (O) = Orlov

www.dr.dk/koncerthuset

Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset

GarderobeOvertøj og større tasker skal af sikker-hedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kon-tanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner.

Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvi-dere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen.

Forudbestilling af pausedrinkHUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen.

PausePausen varer 30 minutter og vi ringer nu ind 10 - 7 - 5 minutter før dørene lukker til salen.

Til og fra KoncerthusetDu kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med ned-satte funktioner.

dR musik

dR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40

Musikchefleif lønsmann

Orkester- og korchefTatjana Kandel

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og anne marie Carl-Nielsens legatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og dagny Gad andresens FondNordea danmark