Sos nyt nr 2 2014

SOS-NYT 2/2014

NYT FRA BØRNEBYERNE

SÅDAN BLIVER DIN FADDERRAPPORT TIL

FRA KENYA TIL DANMARK

TAPLINE HAR EN DRØM

FAMILIEN ER BARNETS BASETEMA SOS-FAMILIEN

STØT SOS-SKOLEN I CAMBODJA

FATTIGE BØRN FÅR EN UDDANNELSE

FAMILIE ER NOGET, VI SKABER SAMMEN ”Det er imponerende at opleve den måde, børnene bliver indlemmet i familien på. Det

tager jo ekstremt kort tid, før de oplever, at de hører til i familien, og kan regne med, at mor og søskende er der for dem og bakker dem op i alt, hvad de gør.”

Iagttagelsen kom fra SOS-ambassadør Keld Heick, da han besøgte to børnebyer i Kenya sidste år. I mødet med SOS-mødrene og de forældreløse og udsatte børn blev han ramt af den erkendelse, som bærer SOS-familierne igennem: at familie er noget vi skaber sammen. Og at familie – uanset om den er bragt sammen i en børneby i Nairobi, som Taplines familie på side 12, eller i en lejlighed i Randers – kan antage mange former.

Oftest er familien bundet sammen genetisk, som de biologiske søskende, der vokser op sammen i SOS-familier. Men en familie kan lige så vel være gjort af et andet dna end det, der er i vores krop. Familie er en organisme, der beskytter og udvikler barnet. Det sted, hvor den unge bliver accepteret og hører til uanset hvad. Hos SOS Børnebyerne sker det med barnet i centrum og med SOS-moren som den nære og faste omsorgsperson. SOS-søskende og den omgivende børneby er de sikre cirkler, hvor hvert familiemedlem øver sig i, hvad det vil sige at være et socialt væsen.

Det er vigtig og livsnødvendig læring at prøve sine handlinger og følelser af i trygge omgivel-ser. Når et barn vokser op i en familie, lærer det at skabe tætte bånd til andre. Den tilknytning er med til at give barnet vigtige evner i livet, fortæller Anne Blom Colin, klinisk psykolog, på side 6. Og når den unge voksne forlader børnebyen og bevæge sig ud i livet alene, er det med bevidstheden om, at med familien er man aldrig rigtig alene.

Tak fordi du er med til at skabe familier.

Paula Guillet de MonthouxAdm. direktør, SOS Børnebyerne

Fot

o: L

es K

aner

12FRA KENYA TIL

DANMARK

INDHOLD

14DROP COLAEN OG HJÆLP ET

BARN

Foto

: Lar

s Ju

st

04 SÅDAN BLIVER DIN FADDERRAPPORT TIL

06 TEMA: SOS-FAMILIEN FAMILIEN ER BARNETS BASE

08 TEMA: SOS-FAMILIEN FRA SOS-BARN TIL SOS-MOR

16 HJÆLPEN NÅR UD I FILIPPINERNE

17 BØRNEBY EVAKUERET I SYDSUDAN

20 ÅRSREGNSKAB 2013: REKORDINDSAMLING

LEDER2

Første gang hun blev sendt på gaden om aftenen for at sælge blomster, var hun syv

år gammel. I dag er Leak 17 år gammel, og hun går stadig rundt mellem biler på gaderne og det højrøstede natteliv på barer og restauranter fra klokken 19 til 22. Et farligt job for et barn og lige så risikabelt for en ung, køn teenagepige.

Men en aften tog Leaks liv en drejning, hun ikke havde troet var mulig. Da mødte hun rektor Chin Bora fra SOS-skolen i Battambang. Han spurgte interesseret – og bekymret – til Leaks liv og fandt ud af, at hun var droppet ud af den offentlige skole. De tre til fire dollars, hun kan tjene på at sælge blomster på gaden rækker knap nok til at brødføde hende selv, hendes lille bror og mor.

Et par dage efter dukkede Leak op på SOS-skolen og bad om at tale med Chin Bora. Hun ville gerne vende tilbage til skole. ”Hun er en meget modig pige med en stærk vilje. Jeg beun-drer hende. Det kræver virkelig noget af en pige med hendes baggrund selv at tage dette initiativ,” siger Chin Bora.

I dag går Leak i 11. klasse takket være et SOS-legat, som betaler for hendes skolegang, to årlige skoleuniformer, sko og undervisnings-materiale som bøger og blyanter. Hun drømmer om at læse videre, men der er lang vej endnu. ”Min drøm er at studere marketing, men så skal jeg blive dygtigere i skolen. Det er svært, for vi har mange lektier for, og jeg er tit træt efter at have arbejdet om aftenen,” siger Leak. ”Men hvis jeg stopper, hvad skal vi så leve af.”

Rektor Chin Bora er glad for at kunne tilbyde Leak friplads på SOS-skolen i Battam bang

gennem SOS Børne byernes legatmid-ler. Og han håber, at han også kan

skaffe hende et af Cambodjas nationale legater til universi-

tetet, så hun kan få sin drøm om at læse videre opfyldt.

LEAK ARBEJDER OM AFTENEN FOR AT GÅ I SKOLE OM DAGEN

Foto

: Jen

s H

onor

é

17-årige Leak sælger blomster på gaden om aftenen. Hun er ene om at forsørge sin mor og lillebror. Men Leak vil ud af fattigdomsfælden, og nu har hun fået et legat til SOS-skolen i Battambang, Cambodja.

Leak (th) er glad for at gå skole igen, og næste år kan hun sammen med sin klassekammerat Mala tage sin eksamen.

STØTSKOLEN I BATTAMBANG

Du kan hjælpe flere børn til

uddannelse og en bedre fremtid ved

at støtte SOS-skolen i Battambang.

Brug det vedlagte brev og girokort.

3

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 2 I 2014

SOS-SKOLE

KIM HENG KENDER ALLE BYENS BØRNI hver SOS-børneby i Cambodja har en person ansvaret for at skrive de to årlige rapporter til SOS Børnebyernes faddere. I børnebyen i Phnom Penh er SOS-fadderskabssekretær Kim Heng derfor på fornavn med alle 120 børn og unge i børnebyen.

En ung kvinde sidder på trappen foran et hus i børnebyen i Phnom Penh og taler koncentreret

med en stor pige. De har stukket hovederne tæt sammen og ligner to veninder, som fnisende deler en hemmelighed. Den unge kvinde er 26-årige Kim Heng. Hun er uddannet sociolog fra universitetet i Cambodjas hovedstad og har i et år arbejdet som fadderskabssekretær for SOS Børnebyerne.

”Jeg lærer meget om mennesker, og hvordan de udvikler sig i et fællesskab som en familie, så jeg er meget tilfreds med mit job. Og så er her rart at være,” siger Kim Heng og kigger ud over det grønne fællesareal, der lægger græs til børnenes fodboldkampe.

Som fadderskabssekretær er det Kim Hengs opgave at samle oplysninger og skrive de to

halvårlige fadderrapporter, som alle faddere modtager med nyt om deres fadderbarn eller fadderby. Når rapporterne skal skrives, går Kim Heng fra hus til hus i børnebyen og taler med samtlige 120 børn og deres SOS-mødre. Hun interviewer også de unge, der er flyttet hjemme-fra og bor i SOS-ungdomshuse – en slags bofæl-lesskaber – i børnebyens nabolag. Derudover laver Kim Heng almindeligt sekretærarbejde for børnebyens direktør.

Kursus i at skrive bedreKim Heng har netop været på kursus i at skrive mere levende sammen med SOS-kolleger fra andre lande i Asien. På kurset blev sekretærerne blandt andet uddannet i spørge- og fortælle-teknik. Efteruddannelsen skal være med til at løfte kvaliteten af fadderrapporterne. Tidligere var rapporterne mere faktuelt opremsende, frem-over skal de blive mere levende og personlige i beskrivelsen af barnets liv.

”Formålet er at blive bedre til at fortælle set ud fra barnets perspektiv, dets tanker og følelser og udvikling som person. Vi skal ikke kun fortælle om barnets aktiviteter, fysiske udvikling og karak-terer i skolen. Jeg skal også beskrive barnets vaner og interesser,” siger Kim Heng.

Fadderskabssekretær Kim Heng taler med Heang Mesa foran huset, hvor hun bor med sin SOS-familie. Alle husene i børnebyen i Phnom Peng har navne efter blomster. Heang Mesas hus hedder Blomstrende Lotus.


FADDERRAPPORTER4

Hun har netop skrevet sine to første rapporter efter kurset og er meget spændt på, om de vil blive positivt modtaget af fadderne, og om de giver et bedre indtryk af barnet. Hun fortæller, at hun efter kurset lå vågen om natten og speku-lerede over, hvordan hun skulle gribe den nye opgave an. Nu hvor hun er kommet i gang, synes hun, det er en spændende måde at arbejde med fadderrapporter på.

Billedsprog er vigtigtNår Kim Heng har skrevet en rapport på et SOS-barn eller børnebyen og taget årets foto, sender hun rapporten til SOS Børnebyernes nationale kontor i Phnom Penh. Her sørger Meas Mala og Sovann Sisera for at tjekke, at rapporten lever op til kravene om godt sprog og indeholder alle de faktuelle oplysninger om barnet eller byen, som fadderne også skal have.

De to kvinder i hovedstaden har jævnligt skype-møder over internettet med fadderskabs-sekretærerne ude i børnebyerne. Der er i alt fem SOS-børnebyer i Cambodja med 620 børn og unge, og en sjette børneby er ved at blive plan-lagt. På møderne giver Meas Mala og Sovann Sisera feedback på indholdet i rapporterne.

SÅDAN BLIVER FADDER-RAPPORTEN TIL• Som fadder modtager du sommer og vin-

ter en rapport, så du kan følge med i dit fadderbarns liv og hverdagen i børnebyen.

• Har du et fadderbarn handler den ene rapport om, hvordan dit fadderbarn udvik-ler sig – i hjemmet og i skolen, og du får tilsendt et opdateret foto af barnet. Den anden rapport fortæller om udviklingen i børnebyen, hvor dit fadderbarn bor. Er du fadder for en børneby modtager du hvert halve år en rapport om udviklingen i din børneby. Den ene rapport indeholder et opdateret foto af børnebyen.

• Rapporterne skrives af SOS-ansatte. De har som regel deres daglige arbejde i en af børnebyerne eller på hvert lands natio-nale kontor, hvorfra de rejser ud til alle børnebyerne og taler med mødre og børn. Inden en rapport sendes til en fadder, kontrollerer en sekretær på hvert lands nationale SOS-kontor, at rapporten lever op til SOS Børnebyernes krav til kvalitet og indhold.

• Rapporterne sendes med den billigste form for post. Sommetider puljes de og sendes fra et naboland, hvor forsendelsen er billigere. Rapporterne kan derfor være længe undervejs, og indimellem går de tabt i posten. Udebliver din rapport kan du kon-takte SOS Børnebyerne i Danmark.

Foto

: Jen

s H

onor

é

Foto

: Jen

s H

onor

é

På hovedkontoret i Phnom Penh sørger Meas Mala og Sovann Sisera (stående) for at sende rapporterne på SOS-børn og børnebyer ud i verden til fadderne med postvæsenet – for det er den billigste måde.

5


FADDERRAPPORTER

Vores forældre og søskende har stor indflydelse på, hvordan vi bliver som menne-sker. SOS Børnebyerne skaber familiære rammer om forældreløse børn, som giver en enestående chance for at bryde den sociale arv.

Hos SOS Børnebyerne tror vi på, at det er de tætte relationer i en familie, der skaber

et barns personlige, sociale, spirituelle og følelsesmæssige udvikling. Derfor hjælper vi udsatte og forældreløse børn ved at skabe familie lignende rammer, hvor de kan vokse op med en fast, kærlig omsorgsperson, søskende og i et varigt hjem.

I dag bor 82.000 børn og unge i en børne by, hvor de er familiemedlemmer i en af SOS Børnebyernes 6.500 SOS-familier. Størstedelen af dem er kommet til børnebyen, fordi en eller begge forældre er døde. Andre fordi deres mor eller far er for fattige eller syge til at tage sig af dem.

En SOS-familie består af en SOS-mor, der bor sammen med børnene i et familiehus. I hvert hjem er der seks til ti SOS-børn, der vokser op sammen og kommer til at fungere som søskende for hinan-den. Målet er aldrig at erstatte et barns biologiske familie, men at tilbyde en alternativ familie med respekt for barnets kulturelle og biologiske arv.

Søskende er et sikkerhedsnet Børn skal altid vokse op med deres biologiske søskende. Derfor sørger SOS Børnebyerne for, at forholdet mellem biologiske søskende plejes og støttes, og at de får et hjem i samme SOS-familie. At have sine biologiske søskende omkring sig, er vigtigt for barnets forståelse af sin egen historie og baggrund.

PSYKOLOG: TILKNYTNING BETYDER ALT

FAMILIEN ER BARNETS BASE

Når et barn vokser op i en familie, lærer det at skabe tætte bånd til andre. Den tilknytning er med til at give barnet vigtige evner i livet, fortæller Anne Blom Colin, klinisk psykolog og selvstændig konsulent inden for plejefamilieområdet.

Hvad betyder det for udsatte og sårbare børns udvikling at vokse op i et familielignende miljø med tætte voksenrelationer? ”For langt de fleste børn betyder det at have stabilitet og tryghed gennem de samme omsorgs-personer rigtig meget. At have de samme voksne, der varetager deres behov, hjælper dem om morge nen, tager konflikter og trøster, når de er kede af det. Det gælder især for udsatte børn, der er utrygge og bruger meget energi på bare at overleve. Et miljø med den samme omsorgs-person skaber tryghed og forudsigelighed. ”

Hvilke fordele er der ved en familie fremfor anbrin-gelse på en institution? ”Når børn bliver anbragt på institution, er der mange forskellige voksne til stede i deres hverdag, og børnene bruger meget energi på, hvem der

Foto

: Nus

rin S

omch

at

kommer og tager sig af dem. Børn på institution spørger ofte personalet, hvornår og om de kom-mer igen. I en plejefamilie er der en større grad af tryghed til den faste omsorgsperson, og de


TEMA SOS-FAMIL IEN6

Selv om SOS-familien er sammensat af både biologiske og ikke-biologiske familiemedlem-mer, så knytter de fleste SOS-børn tætte og livs varige bånd til deres SOS-mor og SOS-søskende. SOS-søskende deler en fælles fortid, som de sammen kan bearbejde. Når børnene en dag er klar til at flytte hjemmefra, er relationerne mellem SOS-søskende også et socialt sikker-hedsnet, og de hjælper ofte hinanden med at stå på egne ben uden for børnebyens trygge rammer.

Familien bryder den sociale arv At SOS-børnene får en skolegang, lektiehjælp og støtte til at udvikle sig, er en vigtig del af opvæksten i en SOS-familie, og den tilgang har vist sig at være ualmindelig effektiv til at bryde den sociale arv. Faktisk klarer børn i SOS-familier sig langt bedre end danske børn, der vokser op i plejefa-milier. 17 procent af alle SOS-børn får en videregående uddannelse, mod 8 procent af danske plejebørn.

PSYKOLOG: TILKNYTNING BETYDER ALT

FAMILIEN ER BARNETS BASE

Børnebyen

Familien

Søskende

Mor

Barn

I SOS-familiens søskendeflok kan børn, der har været udsat for omsorgssvigt, spejle sig i jævnaldrende, der har oplevet det samme som dem selv.

Kan en plejefamilie være lige så værdifuld som en biologisk familie? ”I dag ved vi, at tilknytningsrelationen er altaf-gørende for, om barnet føler sig tryg. Så hvis relationen er god, kan båndet være lige så værdi-fuldt som det til en biologisk familie. Selv for børn i skolealderen kan plejefamilien få en afgørende betydning, som var det en biologisk familie.”

Hvad betyder tætte relationer i opvæksten for et barns evne til at få et godt voksenliv?”Evnen til at håndtere sine følelser, kunne sætte sig i et andet menneskes sted, kunne aflæse sig selv udefra – det skabes alt sammen i tilknyt-ningsrelationen. Ingen børn kan genkende følelser som vrede, jalousi, sorg og så videre uden at have været i et samspil med deres tilknytningsrelationer, hvor de er blevet mødt og set med alle deres følelser og tanker.”

relationer kan udvikle sig til tilknytningsrelationer. Gennem tætte relationer kan børnene lære at genkende og regulere følelser, og de udvikler evnen til at danne vedvarende forhold.”

7


TEMA SOS-FAMIL IEN

Alicia var fem år gammel, da hun blev forladt af sin mor. Hun voksede op i SOS-børnebyen i Montevideo. Tyve år senere opfostrer hun sin egen datter foruden tre SOS-børn i et hus lige uden for børnebyen. ”Hvis jeg var vokset op hos min rigtige mor, ville jeg aldrig have fået denne mulighed.”

A licia er halvt koreaner og halvt uruguayer. Hendes koreanske far fik ikke lov til at tage

hende med sig til Asien, da Alicias mor forlod hende. Så Alicia flyttede ind i SOS-børnebyen i Montevideo.

Alicia har dejlige minder fra sin barndom i børne-byen: ”Vi legede i timevis og jeg havde masser af venner, som jeg i dag betragter som en del af

min udvidede familie,” fortæller Alicia. Alligevel var det svært den første tid: ”Fra vinduet i mit værelse var der udsigt til indgangen i børnebyen. Da jeg var barn, var besøg kun tilladt én gang om måneden, og hver eneste gang sad jeg og ven-tede på min biologiske mor, men hun dukkede kun sjældent op,” erindrer Alicia.

I dag er Alicia selv blevet mor. Hendes etårige datter Lupita sidder og pludrer på hendes skød. Alicias mand Federico, som er biobrændstof-ingeniør, er også hjemme og sidder ved siden af dem. Bag huset spiller tre drenge fodbold og lader som om, de er berømte spillere.

En fælles beslutning i familienHvorfor beslutter et tidligere SOS-barn sig for at blive SOS-mor? For Alicia og hendes mand var det et fælles ønske om at være med til at give udsatte børn bedre muligheder i livet:

Foto

: Sam

Ver

haer

t

FRA SOS-BARN TIL SOS-MOR


TEMA SOS-FAMIL IEN8

SOS-mor Alicia med alle sine børn - de tre SOS-drenge og hendes biologiske datter. Alicia voksede selv op som SOS-barn i børnebyen i Montevideo. En af de første bør-nebyer bygget for danske fadderes bidrag.

SOS-FAMILIER MED BÅDE SOS-MOR OG -FARSelv om langt størstedelen af de omkring 6.500 SOS-familier har SOS-moren som bærende omsorgsperson, har nogle familier indrettet sig med både en SOS-mor og SOS-far. Det kan for eksempel være, hvis SOS-moren får en partner, der vælger at flytte ind som en del af familien.

Det er hovedsagligt i Europa, at der er SOS-par med både en mor og far. I 2012 var der 89 SOS forældrepar og 12 enlige SOS fædre i SOS-børnebyer i Europa. SOS-familien følger kulturen i det pågældende land. I de fleste udviklingslande er det fortsat ene og alene en kvindeopgave at tage sig af børne-ne, mens ligestilling i hjemmet er helt naturlig i især Europa og på vej i Sydamerika.

Det er vigtigt for børns udvikling at have et mandligt forbillede under deres opvækst, så uanset hvor i verden, SOS Børnebyen ligger, sørger SOS Børnebyerne for, at der altid vil være en mand i deres hverdag i børnebyen.

”SOS Børnebyerne gav mig så mange mulig-heder,” forklarer Alicia. ”Da jeg forlod børnebyen som 19-årig, gav de mig for eksempel et etårigt legat, så jeg kunne studere i Costa Rica. Det var der, jeg mødte min mand. Og vi følte et stort behov for at give de samme muligheder videre til andre, som jeg selv havde fået."

Opvækst på gadenMarcos på 12 år kommer styrtende ind i drenge-nes værelse og viser en guldmedalje. Han strå-ler. Det er svært at forestille sig, at denne dreng plejede at sove på gaden i Uruguay’s hoved-stad. Han kom til Alicias familie som en trau-matiseret dreng, forsømt af sine forældre. Han smadrede vinduer, sloges med andre drenge og nægtede at gå i skole, han foretrak endda at sove på gulvet frem for i sin seng. Nu går Marcos i skole og vinder håndboldturneringer. Hans foldboldkammerater og SOS-søskende,

13-årige Jesús og Jamil på ti år har lignende livshistorier.

”Det er ikke nemt i starten, når et nyt barn kom-mer ind i familien,” indrømmer Alicia. ”Ingen af drengene har et aldersvarende intellektuelt niveau. Det betyder, at jeg er nødt til at gentage tingene op til tre gange. Drengene beder mig hele tiden om at sætte klare grænser.”

Alicia når ikke at afslutte sætningen, før der er optøjer i haven. Jesús samler en sten op, mens Marcos løber væk. Alicia hæver stemmen, og i løbet af et øjeblik lykkedes det hende at håndtere situationen og berolige drengene. Hun er måske kun 25 år gammel, men hun er erfaren i vanskelig opvækst.

! Navnene i artiklen er blevet ændret for at beskytte de involveredes identitet.

FRA SOS-BARN TIL SOS-MOR

9


TEMA SOS-FAMIL IEN

”Jeg elsker mine piger overalt på jorden. De er mine fantas tiske hjælpere og bringer mig stor glæde efter vi mistede deres far og min mand til kræften for tre år siden.” Præmierne blev sponseret af Løgismose og Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond.

FAMILIEPRIS I anledning af FN’s Internationale Familiedag den 15. maj satte SOS Børnebyerne fokus på familien og inviterede danskerne til at være med til at fejre familien og de personer, der gør den til noget særligt. Mange deltog i fejringen og uploadede fine familiebilleder på www.facebook.com/sosfamiliepris og på Instagram.

Der var flotte Løgismose-kurve på højkant til alle, som deltog, samt en hovedpræmien på en masse dejlig kvalitetstid for hele familien i form af en miniferie i LEGOLAND. Den heldige vinder af hovedpræmien blev Tina Elmelund Mourtizen, der havde delt dette søde billede af sine to døtre med beskrivelsen:

1 MILLION KRONER FRA DANIDA TIL NYT PROJEKT I KENYA

RETTIGHEDER SOS Børnebyerne har mod-taget 1.026.491 millioner kroner fra Danida til et nyt projekt, som skal styrke forældreløse og udsatte børns rettigheder i Kenya. Ifølge FN’s Børnekonvention har børn fire grundlæggende rettigheder: Ret til overlevelse – mad og sund-hed, ret til udvikling – uddannelse og fritid, ret til beskyttelse – mod vold og diskrimination, ret til medbestemmelse – indflydelse og deltagelse.

Projektet vil foregå i de syv områder, hvor SOS Børnebyerne i forvejen arbejder i Kenya. De råd og instanser, der allerede findes i lokalom-råderne, skal blive bedre til at inddrage børn i deres arbejde. Rådene er med til at udføre myn-dighedernes arbejde i sociale sager om børns liv og udvikling. SOS Børnebyernes projekt vil også øge befolkningens viden om og politikernes prioritering af udsatte børns sociale rettigheder gennem en mediekampagne.

HAR VI FÅET DIN EMAIL?MAILADRESSE Som SOS-fadder modtager du jævnligt breve fra os med nyt om dit fadderskab eller anden information fra SOS Børnebyerne. I mange tilfælde vil vi kunne få beskeder frem til dig både nemmere, hurtigere og billigere ved at sende dig en email frem for et brev. Hvis du ønsker at modtage mail fra os i stedet for breve, kan du oplyse din mailadresse til os på vores hjemmeside: www.sosbørnebyerne.dk/email. Her kan du også ændre din emailadresse, hvis du har fået en ny.

Foto

: Fle

mm

ing

Jepp

esen

.

Foto

: Priv

atej

e

Børn, som disse drenge fra Kenya, har deres helt eget sæt rettigheder i FN’s Børnekonvention. Den siger blandt andet, at børn har ret til særlig beskyttelse, overlevelse, udvikling og medbestemmelse.

SOS BØRNEBYERNE FEJREDE FAMILIEN


STORT OG SMÅT10

Foto

: Kar

olin

e S

kjer

nov

FRA FN TIL SOS BØRNEBYERNEBESTYRELSE SOS BØRNEBYERNE har fået en stærk profil med stor erfaring inden for NGO og udviklingsarbejde ind i bestyrelsen. I maj til-trådte Jakob Simonsen som bestyrelsesmedlem. Han har i tre årtier haft hele verden som arbejds-plads hos FN i Latinamerika og det tidligere Sovjetunionen samt senest nordisk direktør for FN’s udviklingsprogram UNDP.

”Vi glæder os til at få en så stærk udviklingsprofil ind i bestyrelsen. Jakobs lange erfaring vil være en stor styrke, når vi tager en mere aktive rolle i programudvikling,” siger SOS Børnebyernes adm. direktør, Paula Guillet de Monthoux. Ved sin tiltrædelse udtalte Jakob Simonsen, at ”SOS Børnebyerne yder et meget konkret bidrag til fattigdomsbekæmpelse, hvor det batter mest – udsatte børn og lokalsamfund i de fattige lande – og har alle muligheder for at blive en endnu bedre bidragyder til den dagsorden i samarbejde med andre partnere.”

Jakob Simonsen er i dag direktør i sin egen kon-sulentvirksomhed i New York, der yder strategisk rådgivning om udviklingsarbejde i ulande, og han underviser i ledelse af international organisa-tioner på CBS i Købehavn. SOS Børnebyernes bestyrelse arbejde ulønnet.

SLIP AF MED SMÅPENGENEREJSETID Efter ferien har mange af os frem-med valuta i lommen, som vi ikke kan bruge i Danmark. De næste to år har vi fået lov til at have en indsamlingsstander stående i lufthavnen i Købehavn, hvor rejsende kan donere al slags valuta. Du finder SOS Børnebyernes kasse i transit-området mellem LEGO butikken og Foodmarket i terminal 2. Vi synes, det er en rigtig god måde at lade småpenge gøre gavn på, i ste-det for at de strander i en skuffe derhjemme.

EVENT SOS Børnebyerne deltager igen i år i det traditionsrige ECCO Walkathon. Kom og gå en tur med venner, familie, naboer og kollegaer og støt verdens forældreløse børn. For hver kilometer, du går, donerer ECCO 7,50 kroner til Børne hjerte-fonden eller SOS Børnebyernes arbejde. I år går SOS Børnebyernes andel af de forhåbent ligt mange kilometerpenge til at støtte foræl-dreløse og udsatte børn i Semarang i Indonesien. 47 millioner børn har mistet en eller begge forældre i Indosien, og hver femte indbygger lever i fattigdom.

Datoer for ECCO Walkathon:Slagelse: 28. juniKøbenhavn: 31. augustKolding: 11. oktober

SOS-ambassadør Cecilie Beck arrangerede en mini ECCO Walkathon under sit besøg i SOS-børnebyen i Semarang i Indonesien sidste år.

Foto

: Les

Kan

er

STØT MED FØD DERNE TIL ÅRETS ECCO WALKATHONS

11


STORT OG SMÅT

31-årige Tapline Nambakwe voksede op i en SOS-børneby i Nairobi. I dag bor hun i Taastrup. Her fortæller hun om sin barndom, sin uddannelse og sin drøm om at udbrede en dansk velfærdsmodel til Kenya.

Hvis jeg ikke havde fået et hjem i SOS-børnebyen i Nairobi, tror jeg ikke, jeg havde

levet i dag. Min biologiske mor døde, da jeg var helt lille, og min far kunne ikke forsørge min lille-bror og jeg.

Jeg var to år gammel, da min onkel afleverede mig og min biologiske lillebror i børnebyen i Nairobi. Jeg var et sygt og udsultet barn. Vi fik et hjem i det samme hus og voksede op sammen med min SOS-mor og vores nye søskende. Jeg elskede at bo i børnebyen. Vi havde en meget tryg og beskyt-tet tilværelse, hvor vi aldrig manglede noget.

I dag bor jeg i Danmark. Jeg har en universitets-uddannelse i psykologi og børnestudier, og jeg har 24 SOS-søskende og en SOS-mor, som støt-ter mig i livet. Min mor har altid sagt, at jeg skulle

opleve så meget som muligt af verden, og det har jeg forsøgt.

Min SOS-mor har været utrolig vigtig for mit liv og er det fortsat i dag. Hun har lært mig at respektere andre mennesker og skelne mellem rigtigt og for-kert. Jeg har altid tænkt, at min SOS-mor er min rigtige mor, fordi hun har opdraget mig.

Mens jeg boede i børnebyen, gik jeg i en offentlig skole sammen med andre børn fra lokalområdet. Jeg tror, det var sundt for mig at få klassekam-merater, der kom fra andre kår end jeg selv. I skolen gik det op for mig, hvor heldig jeg var. Mine klassekammerater blev ofte sendt hjem, fordi deres forældre ikke havde råd til at betale skoleudgiften. Siden er de aldrig kommet videre i uddannelsessystemet.

JEG HÅBER, AT FLERE BØRN KAN VOKSE OP SOM MIG

Foto

: Lar

s Ju

st


50 ÅR – DEL D IN H ISTORIE12

BLIV FADDER OG STØT ET BARN SOM TAPLINESOS Børnebyerne har fem SOS-børne-byer i Kenya, som har brug for støtte. Du kan hjælpe et forældreløst eller udsat barn som Tapline ved at tegne et SOS-fadder skab i Kenya.

623 børn og 291 unge vokser for øje-blikket op i børne byerne, mens 4.009 udsatte børn får hjælp gennem SOS-familieprogrammer i børnebyernes lokalområder.

Meld dig som fadder på: www.sosbørnebyerne.dk/bliv-fadder eller send en mail til: info@sosbørnebyerne.dk.

Som 18-årig flyttede jeg ud af børnebyen og begyndte at studere psykologi på universitetet. I Kenya er det svært at finde job, så da jeg blev færdig med studierne, flyttede jeg sammen med nogle af mine SOS-søskende, der hjalp mig økonomisk. Mine søskende betyder rigtig meget for mig, og vi har samme tætte forhold, som jeg har med min biologiske bror. Efter et år som arbejdsløs, tog jeg springet og flyttede til Holland for at tage en kandidatuddannelse, og i dag har jeg fået arbejdstilladelse i Danmark.

At være i Europa har givet mig mange nye perspektiver på livet. Og så har det vestlige liv inspireret mig til en ny drøm. Jeg vil tilbage til Kenya og starte en gratis dag-pleje, så enlige mødre kan arbejde, selv om de har små børn. På den måde kan jeg give dem en ny chance i livet, ligesom jeg selv har fået.

Tapline Nambakwe har nu boet et år i Danmark, og hun er godt i gang med at lære dansk.

DEL DIN HISTORIE MED OS

I november 2014 har SOS Børne byerne Danmark 50 års jubilæum. Hele året vil vi opspore og dele historier fra de mange børn og voksne, som har været med til at forme SOS Børnebyerne.

Har du en god SOS-historie, som du gerne vil dele med andre? Så vil vi gerne høre fra dig. Send en mail med din historie til: [email protected].

13


50 ÅR – DEL D IN H ISTORIE

Det handler om prioritering, siger Julie Ørtoft van Norde, der tegnede sit første fadderskab som 18-årig studerende. Hun har aldrig oplevet fadderskabet som en økonomisk belastning.

”Jeg så reklamer for SOS Børnebyernes fadderskaber. De ramte lige i hjertet.” Julie Ørtoft van Norde var 18 år, da hun tegnede sit fadderskab. Dengang gik Julie på han-delsskolen, var på SU og havde et fritidsjob.

”Hvis jeg ikke havde haft fritidsjobbet, havde jeg tegnet fadderskabet alligevel, for det føltes naturligt.”

Julie Ørtoft van Norde forklarer, at det gik op for hende, hvor god en barndom, hun selv har haft. Med familie, kærlighed og alt det materielle. I dag er hun 24 år, nyud-dannet professionsbachelor i international handel og markedsføring og jobsøgende på dimittendsats.

”Det sidste, jeg opgiver, er mit fadderskab. Det føles godt at støtte et barn, der ellers kunne være landet på gaden. Julia i SOS-børnebyen i Chile er blevet en del af mit liv,” siger hun.

DER ER ALTID RÅD TIL ET FADDERSKAB

Foto

: Lot

te L

adeg

aard

57 103

196422 lande

197447 lande

Julie Ørtoft van Norde har sendt små smykkeskrin, puslespil og tøj til sit fadderbarn Julia i Chile. Hun har fået fotos retur, hvor Julia har taget gaverne i brug.

Antal børnebyer og lande, hvor SOS Børnebyerne arbejder

Børnebyer Børnebyer


14 50 ÅR – DEL D IN H ISTORIE

+200 +300 438 545

198476 lande

1994119 lande

2004122 lande

2014133 lande

KONTAKT MED DIT FADDERBARN • Du kan skrive breve til dit fadderbarn, hvis

du har lyst. Det er ikke et krav. Du skal også vide, at barnet ikke er forpligtet til at svare dig. Mange af børnene synes dog, at det er sjovt at skrive til deres faddere, og du vil typisk få et svar fra børnebyen.

• Hvis du vælger at skrive, skal det være på et af de sprog, som er angivet i SOS-børne-byens beskrivelse, som du modtager, når du får oplysningerne om dit fadderbarn eller -by. Heraf fremgår også adressen, du skal skrive til.

• Du skriver til landets nationale SOS-kontor, så du skal huske at angive barnets og bør-nebyens navn. Brevene bliver så som regel

oversat til lokalsproget på det nationale kontor, så det letter arbejdet for de lokale medarbejdere, hvis brevene er korte og skrevet med almindelige ord og vendinger.

• Det er ikke en god ide at sende pakker. De fleste SOS-børnebyer ligger i lande, hvor den lokale postservice fungerer dårligt. Mange pakker forsvinder, eller SOS Børne-byerne må betale toldafgifter, som ofte overskrider pakkens værdi.

Send derfor kun småting, der kan være i en almindelig kuvert, for eksempel klistermær-ker, hårspænder, malebøger, farveblyanter. Vedlæg aldrig penge eller checks.

I sidste ende handler livet om prioritering, forkla-rer den unge SOS-fadder:

”På handelsskolen købte vi mad og cola i kan-tinen. På to uger brugte hver af os det samme på cola, som det koster at have et fadderskab. Nogle syntes nok, at det var lidt underligt, men jeg begyndte at tage madpakke med og drop-pede colaen, og så sparede jeg de penge.”

Brænder for detJulie Ørtoft van Norde tilføjer, at ”nogle tænker, at jeg er typen, der går i seng med dårlig samvit-tighed, men jeg bruger altså også penge på mig

selv. Jeg føler ikke, at jeg går på kompromis med noget. Jeg har råd til at tage på ferie. Og se bare på mit tøjskab. Vi unge har alt, og vi glem-mer, hvad der sker omkring os.”

Hun forsøger derfor også at få sine venner til at tegne fadderskaber: ”Jeg skriver om fadder-skabet på Facebook. At det kun koster 215 kro-ner om måneden, men ingen bider på. Måske har de svært ved at overskue det? Jeg sender gaver og skriver til Julia, men det er jo mit valg. De behøver ikke gøre andet end at overføre pengene.”

Når hendes venner spørger, om pengene vir-kelig når frem, svarer hun altid, at de bare kan ringe til SOS Børnebyerne og få svar på alle deres kritiske spørgsmål. Og til dem, der siger, at vi ikke kan redde alle fattige i verden, svarer hun:

”Jeg brænder for det. For det er aldrig børnenes skyld, at de vokser op uden mor og far.”

På to uger brugte hver af os det samme på cola, som det koster at have et fadderskab.Julie Ørtoft van Norde

Børnebyer Børnebyer Børnebyer Børnebyer

15


50 ÅR – DEL D IN H ISTORIE

Tak for de mange bidrag til genopbygningen af Filippinerne. Pengene går blandt andet til at finde og tage vare på børn, som mistede deres forældre under den ødelæggende tyfon i november sidste år.

Genopbygningen af Filippinerne er i fuld gang. Danskernes bidrag hjælper tusindvis af

familier og børn med at stykke deres liv sammen igen, efter tyfon Haiyan ramte landet for syv måneder siden. De officielle tabstal siger, at over 6.000 mennesker mistede livet under tyfonen, men over 2.000 personer savnes fortsat, oplyser FN. Flere end 500.000 huse blev totalt ødelagt og over en million boliger beskadiget.

Umiddelbart efter naturkatastrofen trådte SOS Børnebyerne til med akut nødhjælp og drev, da behovet var størst, i alt 11 børnevenlige områder for over 2.000 børn. Tre børnevenlige områder er stadig åbne for børnene.

På myndighedernes opfordring har SOS Børne-byerne taget 94 børn, som mistede deres forældre under tyfonen, ind i et slægtningeprogram. Børnene er hos for eksempel onkler og tanter eller bedsteforældre. Disse modtager økonomisk hjælp fra SOS Børnebyerne, så de kan sørge for sund mad og skolegang for deres nye familiemedlem.

Den langsigtede hjælpHer i 2014 er SOS Børnebyerne i gang med den mere langsigtede indsats, der skal bringe de ramte familier på fode igen. Tre små

fiskersamfund i Bislig, Mgay og Palanog mistede deres livsgrundlag, da tyfonen smadrede fiskerbåde og -udstyr. Nu har SOS Børnebyerne indkøbt 36 fiskerbåde, så fiskerne igen komme på havet og få en indtægt, så de kan forsørge deres familier.

I den hårdest ramte børneby i Tacloban er arbej-det med at reparere huse og SOS-skolen i fuld gang. Desuden hjælper SOS Børnebyerne med at genopføre to offentlige skoler i lokalområdet. Her har over 400 familier også modtaget en af vores hus-pakker. Pakkerne indeholder alle de ting, som er nødvendige i en husholdning. Det er for eksempel: tallerkner og bestik, glas, sengelin-ned, sæbe, shampoo, spande og myggenet.

Du kan hjælpeSOS Børnebyerne forhandler for øjeblikket med myndighederne i Filippinerne om at få udpeget landområder, hvor SOS Børnebyerne kan begynde at bygge nye boliger til de mange familier, som fort-sat er hjemløse. Målet er at opføre 650 nye hjem.

Behovet for at hjælpe de filippinske familier til-bage til en normalt fungerende hverdag er derfor fortsat stort. Du kan give et bidrag på vores hjem-meside: www.sosbørnebyerne.dk/filippinerne

Foto

: Jul

ius

Theo

Cas

trove

rde

Børn på stranden i fiskersamfundet Bislig, hvor SOS Børnebyerne hjælper familier på fode igen

med indkøb af nye fiskerbåde.

SÅDAN GØR DIN STØTTE GAVN I FILIPPINERNE


INTERNATIONALT NYT16

Under flugten fra børnebyen mistede ungdomsleder Isaac James (tv) al kon-

takt til SOS Børnebyerne i Sydsudan. Så glæden var stor, da mødre og børn

endelig blev genforenet igen.

Foto

: Are

gaw

i Kiro

s.

UNGDOMSLEDER BESKYTTEDE SOS-BØRN MED SIT LIVEn ungdomsleder i børnebyen i Malakal reddede 33 børn ved at føre dem væk fra voldsomme skyderier. Drab, plyndringer og voldtægter præger stadig Sydsudan, men i dag er børnebyens børn og unge bragt i sikkerhed i hovedstaden.

Selv når granater og patroner flyver om hove-det på det sydsudanske personale i SOS

Børnebyerne, påtager de sig opgaven med at beskytte SOS-børnene. Det viste ungdomslede-ren Isaac James i december, da væbnede kampe mellem oprørsstyrker og regeringstropper eska-lerede omkring SOS-børnebyen i Malakal. På det tidspunkt havde oprørerne erklæret åben krig mod alle, som ikke tilhørte deres etniske gruppe.

En aften stormede 60 oprørere ind i børnebyen, hvor de brød ind i de unge pigers bolig, i børne-byslederens bolig og kontor. De plyndrede alt, inklusive computere, tøj, madrasser, sengetøj og personlige ejendele.

”Oprørerne sagde, at denne gang var målet ejendelene, men næste gang ville de dræbe,” erindrer Isaac James, ”med denne trussel gik det op for os, at det ikke længere var sikkert at blive i børnebyen.”

200 kilometer til fodsUnder sammenstødet blev ungdomslederen skilt fra de øvrige medarbejdere i børnebyen, og han fandt sig pludselig alene sammen med 33 børn og unge. Midt under en regn af granater sprang flere af de unge i floden og svømmede gennem det krokodillefyldte farvand, mens børnene, hvoraf den yngste blot var to år gammel, hurtigt blev placeret i både. Der var ikke plads til Isaac, så han vadede ud i floden med sit tøj i en pose på skuldrene. Han holdt beskyttende fast i kanten af

båden, der transpor-terede børnene

i sikkerhed på den anden side af floden.

I sin søgen efter et sikkert opholdssted rejste Isaac James og børnene fra by til by. De større børn måtte flere gange hjælpe med at bære deres små SOS-søskende. Gruppen måtte gå næsten 200 kilometer for at nå frem til byen Kodok. Herfra sej-lede de til den forholdsvis sikre by Melut og videre til Paloich – 2.000 km fra hovedstaden Juba.

”Som værge for disse børn var jeg frustreret,” fortæller Isaac James. ”Jeg kunne ikke passe ordentligt på dem. Jeg kunne ikke skaffe sund mad til dem. Manglen på ordentlig plads til at sove og lege var hård for børnene. Om natten græd de små børn hjerteskærende efter deres mødre, og der var ikke noget, jeg kunne stille op.”

Fløjet i sikkerhed Efter en måned med usikkerhed og bekymring modtog Isaac gode nyheder: Det var lykkedes SOS Børnebyerne at organisere en evakuering af gruppen til hovedstaden Juba, hvor resten af børnebyens børn var evakueret til. Det var med en blanding af vantro og eufori, at børnene blev gen-forenet med deres SOS-familier. Det var næsten for godt til at være sandt, husker Isaac James: ”Jeg er lykkelig for, at alle børnene nu er under ét tag.”

Under flugten fra børnebyen, hvor børnene og de ansatte måtte splitte sig, mistede SOS-mødrene kontakten med to børn. Det er meget svært at efterspore de to drenge, men SOS Børnebyerne i Sydsudan gør alt, hvad de kan, under de forud-sætninger, sikkerhedssituationen tillader. Unicef i Sydsudan og en lokal organisation hjælper fortsat med at lede efter de to børn.

17


INTERNATIONALT NYT

Siemens har doneret en scanner til SOS-lægeklinikken på Zanzibar. Ultralydsscan-neren kan opdage mange sygdomme og vil give kvinder en mere tryg graviditet og sikker fødsel.

På den afrikanske ø Zanzibar dør en ud af 38 kvinder i forbindelse med graviditet og

fødsel, blandt andet fordi de færreste har adgang til hjælp fra læger eller jordemødre. Men i SOS Børnebyernes lægeklinik på Zanzibar, er de nu et skridt nærmere at nedbringe den høje dødelig-hed blandt gravide.

Hjælpen kommer fra Siemens i Danmark, der har doneret en ultralydsscanner til lægeklinikken. Og det er en længe ventet drøm, der går i opfyldelse for SOS-læge Maneno Abdulla.

”At få en ultralydsscanner er noget, jeg personligt har spurgt efter, lige siden jeg blev ansat for fire år siden. Jeg har oplevet babyer, der dør i livmoderen, men som vi uden en scanner først opdager efter to til tre uger. En gravid kvinde bør scannes mindst to gange i løbet af graviditeten, så nu kan vi redde mange kvinder og babyers liv,” siger Maneno Abdulla.

Betal efter evneLægeklinikken ligger i Zanzibars SOS-børneby, hvor 95 forældreløse børn vokser op. Klinikken efterser jævnligt børnene i børnebyen, men er også åben for folk i lokalområdet. I 2012 havde klinikken over 16.000 behandlinger.

Zanzibars over en million indbyggere har indtil nu kun haft begrænset adgang til ultralydsscannere. Derfor gør den nye scanner en stor forskel for de lange ventetider på øens hospitaler, hvor gravide kvinder ellers har måttet rejse lange afstande og vente i dagevis på en scanning.

Scanningen på SOS-lægeklinikken koster kvinderne et beskedent beløb. På længere sigt er planen at tilbyde ultralydsscanninger gratis til de fattigste kvinder på øen.

Grundig oplæringSiemens sendte en af deres medarbejdere, Heidi Sørensen, med til lægeklinikken på Zanzibar.

Foto

: And

rea

Sto

rm H

enrik

sen

DONATION REDDER KVINDER OG SPÆDBØRNS LIV


CSR-PARTNERSKABER18

Se gravide Latifa få sin første scanning på SOS-læge klinikken på: www.sosbornebyerne.dk/siemens-donation

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ

ADM. DIREKTØRPaula Guillet de Monthoux

ANSVARSHAVENDELine Grove Hermansen

REDAKTIONLotte LadegaardAnn-Sofie WarnichMette Schmidt, redaktør

TRYKStibo GraphicOplag: 74.300

GRAFISK DESIGN OG PRODUKTIONwestring-kbh.dk

FORSIDEFOTO:Jens Honoré

PROTEKTORHendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

BESTYRELSEN Formand Lars Munch Adm. Direktør

Næstformand Lars Ole Kornum Direktør

Jacob Grønlykke Bestyrelsesformand

Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg

Hanne Høiberg Journalist, forfatter

Ester Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro

Kasper KanstrupInternational Director of Promoting and Supporting Associations, SOS Kinderdorf International

Ann Karstoft SOS-frivillig i Vejen

Jakob Simonsen Direktør

Anette Brøndholt Sørensen Management Consultant SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet.

UDGIVERSOS Børnebyerne i DanmarkAmerikavej 15 C, 2. sal1756 København V Tlf.: 33 73 02 33Gironr: 8 03 24 40E-mail: [email protected]ørnebyerne.dk TELEFON OG KONTORTIDMandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30Fredag kl. 9.00 – 15.00

BILLEDPOLITIKSOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

Hun er Siemens Healthcares applikationsspecialist, og til daglig kører hun rundt til danske hospitaler og klinikker for at instruere i brugen af scanneren. Den viden brugte hun tre intensive dage på at give videre til lægen på SOS Børnebyernes lægeklinik.

”Klinikkens læge er dygtig, så jeg er helt tryg ved at overlade opgaven til ham. Der er ingen tvivl om, at det her kan redde menneskeliv,” siger Heidi Sørensen.

19


CSR-PARTNERSKABER

Da jeg for næsten 20 år siden begyndte at arbej-de med udsatte børn, døde hver dag 30.000 børn rundt om i verden. Ofte af grunde, som kunne være forebygget. I dag er det tal 18.000 – næsten halveret. Den udvikling er vigtig, og et mål for SOS Børnebyernes arbejde. Men at holde børn i live er ikke nok. Hvert barn skal have en tryg base; en familie og voksne, som hjælper barnet med at finde et ståsted og vokse. Det er dét, SOS Børnebyerne kan bidrage med, og det er dét, danske støtter igen i 2013 i allerhøjeste grad har bidraget til. 2013 gav det bedste indsamlingsre-sultat i SOS Børnebyernes historie.

Gennem årene har det hovedsagelig været de europæiske lande, der finansierede opbygningen og driften af børnebyer rundt om i verden. Men i takt med, at verden har forandret sig, får mange andre lande mulighed for selv at sikre indsatsen for forældreløse og udsatte børn. Sydkorea, som var det første land, SOS Børnebyerne kom til uden for Europa, er i dag helt selvfinansierende. I mange lande, vi tidligere definerede som udvik-lingslande, vokser middelklassen. Vækstraten er langt over den europæiske og langt flere børn får et bedre udgangspunkt for en tryg barndom. Europæiske lande er ikke mere alene om at finansiere arbejdet. Verden ændrer sig.

Den forandring har været medvirkende til, at SOS Børnebyernes i 2013 globalt ændrede

organisationens tilgang. De 133 lande, hvor SOS Børnebyerne arbejder, blev vurderet ud fra fak-torer som børns overlevelseschancer, myndig-hedernes styrke samt landets vækstrater. Nogle lande har potentiale til selv at samle ind, mens andre lande fortsat har stor, stor brug for direkte hjælp til de allersvageste børn. Danmark indgik aktivt i arbejdet og som en konsekvens arbejder den danske organisation nu med 11 prioritets-lande, hovedsagelig blandt verdens fattigste lande. Samtidig fortsætter vi samarbejdet med de øvrige langt over 100 lande; nogle gennem fadderskaber, andre gennem udveksling af viden og erfaringer. Vores målsætning er at opbygge tætte partnerskaber for sammen med prioritets-landene at give børnene i vores målgruppe – de børn, som ikke har forældre eller er i fare for at miste dem – den bedst mulige hjælp.

Det har været en stor oplevelse som ny direktør at få indblik i den forskel, SOS Børnebyerne gen-nem støtten fra mange danskere, privatpersoner såvel som virksomheder og fonde, kan gøre i disse børns liv. Det er måske først helt tydeligt at se, når man møder de nu voksne, der fik ændret deres liv gennem en opvækst i en SOS-børneby. Derfor er det også tidligere SOS-børn samt nogle af SOS Børnebyerne Danmarks nye prioritets-lande, der er i fokus i denne beretning. Sammen kan vi ændre verden, barn for barn.

Tak for støtten!Paula Guillet de Monthouxadm. direktør, SOS Børnebyerne

Indsamlede midlerMio. kr.

200 150 100 50 0

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Du kan læse hele SOS Børnebyernes årsberetning 2013 på: www.sosbørnebyerne.dk/årsberetning

BARN FOR BARN ÆNDRER VI VERDEN

Foto

: Les

Kan

er


ÅRSBERETNING 201320

SÅDAN BRUGER VI PENGENE

SOS Børnebyerne Danmark har til formål at give så mange forældreløse og udsatte børn

som muligt en tryg barndom med en familie, et kærligt hjem og en uddannelse. I 2013 kunne vi give 143,6 millioner kroner til dette formål, hvilket omfatter uddelinger til fadderskabsstøtte, udde-linger til drifts- og projektstøtte og til formåls-bestemt arbejde i Danmark.

SOS Børnebyerne gennemfører hvert år kam-pagner og andre aktiviteter for at samle penge ind som en del af organisationens strategi om at skabe vækst for at nå flere børn. Når SOS Børnebyerne bruger penge på indsamling, sker det med en målsætning om samlet set at få mindst fem kroner ind for hver krone brugt.

Målsæt ningen er, at højst 10 procent af de samlede indtægter må bruges til administration.

Administrationsprocenten var i 2013 på 6,9 procent. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for.

I 2013 var der 40 lønnede medarbejdere på kon-toret i København. Stort set alle medarbejdere i SOS-børnebyer og på projekter er lokalt ansatte. Det garanterer en høj grad af lokal forankring og bidrager til at holde omkostningerne nede. Omkring 1.000 frivillige i danske lokalgrupper og på kontoret i København arbejdede ulønnet for SOS Børnebyerne i 2013. Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS Børnebyernes regnskaber.

Revisorpåtegnede årsrapporter kan findes på www.sosbornebyerne.dk

RESULTATOPGØRELSE 20132013 2012

DKK DKK'000

Indsamlede midler mv. 190.317.175 166.818 Finansielle poster 482.205 7.379

Samlede indtægter 190.799.380 174.197

Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter 31.747.300 28.863

Internationalt kontingent 2.208.152 3.271 Administrationsomkostninger 13.226.613 11.151 Samlede omkostninger 47.182.065 43.285

Resultat før formålsbestemte uddelinger 143.617.315 130.912

Formålsbestemt arbejde i Danmark 8.582.984 7.728 Uddelinger, fadderskabsstøtte 69.062.753 65.654 Uddelinger, drifts- og projektstøtte 65.971.578 55.363 Samlede uddelinger til formålsbestemt arbejde 143.617.315 128.745

Resultat efter formålsbestemte uddelinger 0 2.167

Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat 0 2.167

21


ÅRSBERETNING 2013

Letland

Laos

Cambodia

Somaliland

Zanzibar

Botswana

Tanzania

RwandaBurundi

Etiopien

Kenya

Det gik pengene til

Her kom støtten fra

INTERNATIONALT2.319 PROJEKTER I 133 LANDE

nFadderskabsbidrag 48%nKampagner 15%nArv og testamenter 16%

nOffentlig støtte 2%nDanida-midler 1%nVirksomheder, sponsorater samt

øvrige gaver og bidrag 18%nFinansielle indtægter 0%

nOmkostninger til indsamlings-aktiviteter 16,6%

nAdministration 6,9%nInternationalt kontingent 1,2%

nFormålsbestemt arbejde i Danmark 4,5%

nFadderskabsstøtte 36,2%nDrifts og projektstøtte 34,6%


22 ÅRSBERETNING 2013

Letland

Laos

Cambodia

Somaliland

Zanzibar

Botswana

Tanzania

RwandaBurundi

Etiopien

Kenya

10 lande, der har modtaget flest penge, inkl. fadderskaber

Støtten fordelt på projekttyper

SOS Børnebyerne arbejdede sidste år i 133 lande med indsamling, børnebyer og udviklingsprojekter.

I disse lande havde SOS Børnebyerne Danmark finansie-ringsansvar for SOS-børnebyer og projekter.

I disse lande støttede SOS Børnebyerne Danmark projek-ter med donationer på over 50.000 kroner i 2013.

I de her lande er der projekter, som fik hjælp fra danske faddere gennem de 15 procent af fadderskabsbidraget, der går til særligt trængende projekter.

Fra januar 2014 er SOS Børnebyerne Danmarks finansie-ringsansvar samlet i disse 11 lande.

nKenya 18.640.940 kr. nRwanda 9.153.721 kr. nEthiopien 7.428.611 kr. nIndien 7.331.337 kr. nElfenbenskysten 7.093.673 kr.

nLaos 6.449.314 kr. nBotswana 5.447.408 kr. nPeru 5.225.781 kr. nColombia 4.866.686 kr. nZanzibar 4.640.553 kr.

nBørnebyer 18%nUngdomshuse 11%nBørnehaver 8%nSkoler 13%nSocialcentre, lægeklinikker og

FSP 28%

nUddannelsescentre 13%nNødhjælp 2%nAndre 8%

23


ÅRSBERETNING 2013

Over 100 millioner børn lever alene på gaden verden over. Perla fra Mozambique var et af disse udsatte børn. Nu har hun fået en tryg barndom og en ny mor i en SOS-børneby. Hjælp børn som Perla med at komme væk fra gaden – del SOS Børnebyernes nye film om Perla med dine venner.

Langs en befærdet vej i Mozambiques hoved-stad Maputo levede Perla som gadebarn. Hendes alder er svær at bestemme, fordi hun er så lille af vækst. Hendes nye mor tror, at Perla er omkring fem år. Perla bor nu i en SOS-børneby. Da hun kom, blev hun undersøgt af børnebyens læge, som konstaterede, at hun havde en infek-tion og var underernæret.

Indadvendt og tavs. Efter de første to uger i børne byen begyndte Perla at stole på sin nye mor, som heldigvis aldrig er langt væk. En mor, som lader Perla sove i sin seng om natten, og som ofte tager hende op i sine arme og bærer hende som et lille barn.

”Hun er begyndt at lege nu. Det er et godt tegn. Men hun kan stadig blive meget aggressiv, når hun er sammen med andre børn. Hun er bange og forsøger at beskytte sig selv,” siger Perlas SOS-mor Terasinha Mazuze og forklarer: ”Det er helt normalt. Det tager tid, før barnet tør stole på nogen igen.”

Og Terasinha Mazuze ved besked, hun har været SOS-mor i snart ti år. Før det arbejdede hun fem år som tante, hvor hun hjalp de andre

mødre med børnene. Terashina Mazuza er stolt over sine børn. De ældste er allerede flyttet hjemmefra. En voksen datter, Anita, arbejder som lærer, er gift og har selv fået børn. Mens den ældste søn Zellso har fået et legat og læser til tandlæge i Algeriet. Hun savner dem, men de sørger for at holde kontakten – for de er jo familie:

”Det føles som om, alle mine SOS-børn virkelig er mine egne, som om jeg har født dem selv. Og deres børn er jo mine børnebørn,” siger Perlas nye mor.

Hjælp os med at hjælpe børn som PerlaHos SOS Børnebyerne vil vi gerne kunne give endnu flere gadebørn et nyt liv i en børneby med en mor, en kærlig familie og en uddannelse. Du kan hjælpe os ved at sprede filmen om Perla i dit netværk – på Facebook, YouTube og andre sociale medier.

Se filmen om Perla på: www.sosbørnebyerne.dk/perla

PERLA BLEV FUNDET PÅ GADEN

Documents

Sos nyt nr 2 2014