Speciale rapport - Afvanding af storbyer - Kan grønne tage hjælpe

Afvanding af storbyer

2016

[KAN GRØNNE TAGE HJÆLPE?] 5. SEMESTER SPECIALE RAPPORT AF

HENRIK PEDERSEN

[email protected] | [email protected]

Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?

1

2016 Titelblad

Titel: Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?

Type: Speciale rapport

Forfatter: Henrik Pedersen

Bygningskonstruktøruddannelsen UCN Aalborg

5. Semester, BKab0214, F2016

[email protected] / [email protected]

Periode: 24.03.2016 – 16.05.2016

Afleveringsdato: 16.05.2016

Projektvejleder: Meinhardt Thorlund Haahr

Antal anslag inkl. mellemrum: 45.746

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]


2

Forord Denne rapport tager udgangspunkt i baggrundsviden om skybrud og de efterfølgende omkostninger.

Rapporten vil derefter gennemgå nogle af de tiltag som København og Aarhus kommuner fortager sig, for at

fremtidssikre deres byer. Herefter gennem rapporten den grundlæggende viden om grønne tage, støttet op

med tekniske beregninger, med det formål, at give fagfolk en ide om, hvad grønne tage kan og om de kan

hjælpe.

Der sendes en tak til Sølvi Dam Joensen, fra Teknik- og miljøforvaltningen hos Københavns kommune, for at

fremsende København kommune Klimatilpasning- og investeringsredegørelse 2015. Samt en tak til Mette

Qvist, fra Green Building Council Denmark, for hjælp med DGNB kriterium.


3

Indholdsfortegnelse Indledning .......................................................................................................................................................... 5

1.0 Problemformulering .................................................................................................................................... 6

Problemet: ..................................................................................................................................................... 6

Problemstilling: .............................................................................................................................................. 6

Problemformulering: ..................................................................................................................................... 6

Metode: ......................................................................................................................................................... 6

Afgrænsning: ................................................................................................................................................. 6

2.0 Teori afsnit: .................................................................................................................................................. 7

Hvad er et skybrud? ....................................................................................................................................... 8

Hvad er problemet med et skybrud? ............................................................................................................ 8

Kommer der mere nedbør? ........................................................................................................................... 9

Hvad er omkostningerne ved oversvømmelser?......................................................................................... 11

Hvad gør man i dag? .................................................................................................................................... 14

Forsinkelser.............................................................................................................................................. 14

Nye Ledninger .......................................................................................................................................... 14

Privat investeringer ................................................................................................................................. 14

Frakobling fra kloakken og overløb ......................................................................................................... 14

Grønne tage ............................................................................................................................................. 14

Delkonklusion .............................................................................................................................................. 15

3.0 Grønne tage ............................................................................................................................................... 16

Hvad er grønne tage? .................................................................................................................................. 17

Fordele ved grønne tage ............................................................................................................................. 18

Forlænger levetiden ................................................................................................................................ 18

Smukke at se på ....................................................................................................................................... 18

Køler ......................................................................................................................................................... 18

Øget biodiversitet .................................................................................................................................... 18

Optager vand ........................................................................................................................................... 18

Renere luft ............................................................................................................................................... 18

Teknisk data ................................................................................................................................................. 19

Hvor meget hjælper grønne tage? .............................................................................................................. 21

Hvad gør man i dag? .................................................................................................................................... 22

Hvad kan problemerne være ved grønne tage? .......................................................................................... 23

Det er dyrt ............................................................................................................................................... 23


4

Begrænset muligheder ............................................................................................................................ 23

Lokalplanen kan drille .............................................................................................................................. 23

Tungt ........................................................................................................................................................ 23

Skybrud sket lokalt .................................................................................................................................. 23

Delkonklusion .............................................................................................................................................. 24

Diskussion ........................................................................................................................................................ 25

Hvad bringer fremtiden? ............................................................................................................................. 26

Vil de metoder der bruges i dag være nok? ................................................................................................ 27

Kan grønne tage hjælpe? ............................................................................................................................. 28

Hvad med DGNB? ........................................................................................................................................ 29

Er der andre ting man skal være opmærksom på? ..................................................................................... 29

Fredet og bevaringsværdige bygninger ................................................................................................... 29

Solceller ................................................................................................................................................... 29

Konklusion ....................................................................................................................................................... 30

Figuroversigt .................................................................................................................................................... 31

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 32


5

Indledning En af vores tids største udfordringer, er de voldsomme klimaændringer som sker over alt på jorden. Selv

Danmark, som ellers ligger i et lille ”smørhul”, ren klimamæssigt, går ikke frit. Disse klima ændringer

forårsager mere ekstremt vejr. Ekstremt vejr, som allerede i dag, viser sig her i Danmark i form af øget

nedbørsmængder, voldsommere og hyppigere storme mv.

Et fænomen har især inden for de senere år trukket store overskrifter og kostede Danmark flere milliarder.

De store og voldsomme skybrud, hvor voldsomme mængder af regn falder inden for et kort tidsrum, har

presset de eksisterende løsninger. De eksisterende løsninger har vist sig utilstrækkelig eller i så dårlig stand,

at overfladevandet ikke kan ledes hurtigt nok væk. Dette har forårsaget store oversvømmelser i lavtliggende

områder i flere stor byer – Især København har været hårdt ramt. Dette problem vil forsætte med at vokse i

nærmeste fremtid. Alt tyder nemlig på, at vi i Danmark, skal forvente flere og voldsommere skybrud

sommeren over.

Dette stiller krav til fremtidens by. Man er i dag nød til at tænke i andre baner, når man skal løse problemet

med oversvømmelser fra f.eks. skybrud. Et logisk bud på en løsning vil være, at lave større rør til bortledning

af vandet. Dette er dog en utrolig bekostelig opgave, som samtidig vil betyde store gener, for de folk der bor,

arbejder eller på anden vis bruger byen. Veje, fortove og stier ville skulle graves op, når nye og større rør skal

ligges i jorden. Eksisterende skal måske flyttes for at gøre plads osv.

Nogle steder er det muligt at grave kanaler i byzoner. Dette er naturligvis lettere og billigere end at ligge nye

store rør i jorden. Til gengæld optager regnvandskanaler og regnvandsbassiner store arealer, som måske

kunne have været brugt til byudvikling.

Der skal man andre ord nytænkning til. Er det muligt at mindske mængden af regnvand som skal ledes bort?

Kan man lokalt opsamle regnvand og lede det bort senere eller genbruge det på stedet? Eller kan man lave

lavzoner, hvor man midlertidig kan godkende oversvømmelse af et område?

Dette speciale vil tage udgangspunkt i disse nye måder at tænke på og komme med et beregning eksempel

for, hvor meget regnvandsmængden kan mindskes. Samt give dens bud på, hvordan god byggestil og

tankegang kan være med til, at sikre fremtidens by mod oversvømmelser.


6

1.0 Problemformulering

Problemet: På grund af klimaforandringer, vil vi i fremtiden opleve flere skybrud. Disse skybrud kan føre til store

oversvømmelser, med enorme udgifter til følge. Det er derfor vigtigt at der allerede nu, tænkes og planlægges

løsningsmodeller, der kan afhjælpe dele af de skader, der kan opstå som følge af et skybrud.

Omkostningerne ved at sikrer enhver by mod oversvømmelser, skal altid holdes op imod de omkostninger

der er, ved at udbedre skaderne.

Problemstilling: - Hvad er problemerne med skybrud i dag?

- Hvor meget koster et skybrud?

- Hvilke tiltag laves i dag og i fremtiden?

- Hvad kan man ellers gøre?

- Hvordan kan DGNB hjælpe?

Problemformulering: Hvordan kan vi mindske mængden af regnvand, som skal bortledes via kloaksystemet og dermed lette presset

på hele kloaksystemet og renseanlægget?

Metode: Rapporten kigger på hvilke tiltag der laves i dag, samt i fremtiden. Med fokus på grønne tage, kigger

rapporten på, om det er muligt at tilbageholde noget af regnvandet, der hvor der det falder, i stedet for at

skulle lede det væk.

Der vil blive brugt data fra Københavns kommune og deres klimaplan, viden fra Aarhus kommune Water

Smart City, data fra videnskabelige artikler om skybrud over Danmark samt data fra producenterne bag

grønne tage.

Afgrænsning: Den øget nedbørsmængder, de kraftigere og hyppigere skybrud, sætter især vores storbyer, hvor vandet kan

have svært ved at komme væk, under pres. Et pres som koster milliarder af kroner af udbedre. Denne rapport

tager et kig på, hvad der gøres i dag og om grønne tage kan være med til, at hjælpe mod oversvømmelser.


7

2.0 Teori afsnit: I dette afsnit vil rapporten se nærmere på, hvad skybrud er og hvilke problemer der er med bortledelse af

større mængder af regnvand i storbyer. Afsnittet kigger også på økonomien ved problemstillingen, hvor der

tages udgangspunkt i Københavns Kommune klimaplan.

Formål med afsnittet, er at give læseren en teoretisk baggrundsviden om, hvilke forhold der gør så gældende,

hvad man allerede gør sig dag og hvad planen er i fremtiden. Dette holdes op i mod de økonomiske aspekter

og hvilke overvejelser det giver.

Afsnittet starter meget bredt, for at kunne give det bedst mulige billede af den nuværende problemstilling.


8

Hvad er et skybrud? Når DMI varsler risiko for skybrud, skal det forstås som øget risiko for intens nedbør over kortere tid. Der er

ingen fast beskrivelse for, hvor meget nedbør, der skal til eller hvad kortere tid præcis er. Hos DMI kalder de

det, et skybrud hvis der falder mere end 15mm nedbør på 30min. (Hansen 2015)

Et skybrud kan dog godt stå på over længere tid, f.eks. faldt der over København i 2011 hele 135mm nedbør

på blot 3 timer. (Hansen, 2. Juli - Et år siden det københavnske skybrud 2012) Skybruddet over København i

2011 endte med enorme udgifter til følge. Senere hen er København blevet ramt af store skybrud i 2014 og

2015. (Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse Oktober 2015)

Hvad er problemet med et skybrud? Problemerne med/ved skybrud er faktisk mange. De store og intense nedbør skybrud, rammer oftest lokalt.

Derfor er det kun dele af kloaknetværket, som kan lede de store vandmængder væk. Selv om rørene i

København er store, har de ikke kapacitet nok til, at kunne håndtere de enorme mængder af regnvand, der

pludselig kommer ved et skybrud. Det vand som ikke kan bortledes via kloaknetværket, forbliver på

jordoverfladen, hvor det søger mod de lavere beliggende områder. I storbyer, er det som oftest kælder, p-

huse og andre konstruktioner som ligger under jorden, samt lavere beliggende bydele, der vil blive ramt

hårdt.

Når storbyer som København oversvømmes, medfølger store økonomiske udgifter. Biler, kælder, butikker,

veje som bliver undermineret mv., føjer alt sammen til de samlet udgifter for genoprettelse. Desuden har det

også miljømæssige konsekvenser.

Flere steder i København oplevede man, at kloaknettet i forbindelse med skybruddet i 2011 blev så overfyldt,

at beskidt kloakvand blev presset tilbage gennem stikledningerne og op i kælder og lejligheder. Det

forurenede vand øgede risikoen for smittefarer for mennesker.

Figur 1 - Oversvømmelse af kælder med kloakvand (Teknologisk Institut 2016)


9

Et andet miljømæssigt problem, er at alt det vand som løber på jordoverfladen, ikke føres hen til de

kommunale rensningsanlæg. Vandet løbet i stedet for direkte ud i å-løb, søer og havnebassiner. Med sig, kan

det føre en lang række af f.eks. rest kemikalier, såsom olie, benzin og diesel fra biler, busser og lastvogne,

spildevand fra kloakken og døde dyr som f.eks. rotter. Dette kan have kortvarig indflydelse på badevandet

ved havnebassiner, som dog vil blive renset af den naturlig strømning i vandet. Kemikalier rester er dog stærkt

uønsket i vores natur og kan medfører skader på dyr og plante liv.

En anden miljømæssig udfordring, der er kommet med den øgede nedbørsmængde og hyppigere skybrud.

Er stigning af grundvandet. Grundvandet ligger under store dele af Danmark, når vi får meget nedbør, vil

store dele af vandet sive ned i vores grundvand, som dermed stiger. Dette har faktisk fået betydning for vores

natur, som allerede nu ændre sig i takt med det stigende grundvand. Vi vil i fremtiden kunne se store

mose/sump områder, hvor der tidligere har været eng arealer (Ritzau 2016). Træer vil have sværere ved at

rodfæste sig ordentligt i den bløde og våde jord (Christensen u.d.). Dette kan medfører flere væltede træer

under kraftig stormvejr. Uden vores store træer og enge til at optage vand, kan problemet med

oversvømmelser blive endnu større. Desuden vil enhver stigning i grundvandet, være et problem i byzoner

og for byggebranchen, hvor kældre, parkeringshuse med videre skal beskyttes mod indsivende grundvand.

Samtidig kan det blive dyrere at fundere en ny bygning pga. blød jord

Kommer der mere nedbør? Skybrud er ikke noget nyt. De har altid været en del af klimaet i Danmark. Mængden af nedbør har dog været

stigende. Sammenligner man reference tallene fra 1961 til 1990, med tallene fra 2004 til 2013, kan man se,

at gennemsnittet er gået fra 712mm pr. år til 767mm pr. år. (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen

2015)

De stigerne nedbørsmængder, er dog ikke ensbetydende med kraftigere skybrud. Ser man på de 2 skemaer

nedenfor, kan man se at vi 1931 havde et utroligt kraftigt skybrud (Marstal, Ærø) og at 1967 stadig holder

rekorden for mest nedbør på en måned.

Figur 2 - Oversigt over de største skybrud i Danmark (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen 2015)

Figur 3 - Oversigt over største nedbørsmængde i Danmark (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen 2015)

Så det er ikke så meget den øgede nedbørsmængde, der spiller ind. Det er det faktum at vores nedbør i dag,

falder mere koncentreret over kortere perioder og at de kraftige skybrud er blevet mere almindelige. I 2011

regnede det f.eks. i dagene op til det kraftige skybrud. Det betød at jorden allerede var mættet af vand og

dermed ikke kunne optage mere, da skybruddet lod 135mm regn falde over København. Dette mønster i


10

vores nedbør opstår hyppigere og med større skybrud, er vi kommet i den situation, at vores nuværende

systemer til at bortlede nedbør, ikke længere kan følge med, når det for alvor regner.

Gentagelsesperioden Gentagelsesperioden er en statistik over hvor oftest der sket kraftige skybrud i Danmark. Den bygger på hvor

mange mm nedbør der kommer over et given tidsrum. Ud fra mange års data, har man så udarbejdet et

skema, der groft viser hvor mange år, der går i mellem de kraftige skybrud. Gentagelsesperioden bruges

oftest af kommuner, når de skal planlægge deres klimatilpasninger projekter.

Figur 4 - Gentagelsesperioder for skybrud (Skanderborg Kommune u.d.)

Skemaet er vejledende og ikke en garanti for, hvornår der vil komme et kraftig skybrud.


11

Hvad er omkostningerne ved oversvømmelser? Der er naturligvis store forskelle på, hvor store udgifter der efterfølgende er, når der har været

oversvømmelse. Det kommer an på, hvor store oversvømmelserne er, hvor oversvømmelser rammer mv.

Dog ligger en ting fast. Oversvømmelser i en storby, koster mange penge.

I skemaet nedenfor viser skadesudbetaling ved kraftig i regn fra 2006 til 2010

Figur 5 - Omkostninger ved skybrud 2006 til 2010 (Forsikring og Pension 2011)

Disse udgifter blegner dog i forhold til, de udgifter der kom efter skybruddet over København i 2011. Over

90.000 skader blev registreret i dagene efter skybruddet med en gennemsnitlig skadespris på 67.000kr.

Derfor løb udgifterne i skadeserstatning op i 6,2 milliarder kroner. (Hansen, 2. Juli - Et år siden det

københavnske skybrud 2012)

Citat:

Figur 6 - Citat om omkostninger ved skybruddet i København 2011 (Vester 2012)

Skybruddet over København i 2011 var med sine 135mm, blandt de største skybrud der har ramt Danmark,

dog uden at være det største. Med udsigt til større og hyppigere skybrud i fremtiden pga. klimaforandringer,

står byer som København med store udfordringer.

I ”Klimatilpasning- og investerings redegørelsen” fra oktober 2015 fremlægger Københavns kommune, den

mest ambitiøse klimatilpasningsplan der er lavet i Danmark. Redegørelsen tager udgangspunkt i de store

skybrud fra 2011, 2014 og 2015.

Redegørelsen indeholder 300 konkrete projekter, som Københavns kommune ønsker at gennemføre i løbet

af de næste 20 år. Alle projekter har fokus på, hvordan man mindsker følgeskader af oversvømmelser. For

som citatet nedenfor, så godt beskriver – Så er det ikke muligt at forhindre oversvømmelser.

Citat:


12

Figur 7 - Citat fra Lene B. Duus om dimensionere af kloakker (Berth 2015)

Lene Bassø Duus har været med til at udvikle “Water Smart City” I Aarhus. Hvor man via smart løsningerne,

kan styre vandet i rørene. Så man kan lede vandet derhen hvor der er plads. Deres systemer er dimensioneret

efter, det man kalder 10 års hændelser. Ved kraftigere nedbør er det målet, at Aarhus’ terræn skal udformes

sådan, at overflade vand ledes bort fra det lavt liggende centrum og ud mod havnen. På den måde skulle man

gerne undgå en dyr oversvømmelse af byens centrum.

I København har man samme mål, med deres 300 projekter fordelt over hele byen. Det er dog ikke nok, bare

at komme med en række løsninger. Løsningerne skal også kunne betale sig rent økonomisk. Et skøn på dette

fremgår også af redegørelsen af oktober 2015.

Citat:

Figur 8 - Investeringsredegørelse for Københavns kommune 300 punkts plan (Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse Oktober 2015)

Dette kort citat, klargør meget godt de udfordringer vi står overfor. Udbygning af vores nuværende

kloaksystem kan hurtigt vise sig at være for dyrt. Undlader man dog sig at gøre noget, vil det også give store

udgifter. Derfor er vi nød til at tænke alternativt og komme med nye ideer og løsninger på problemet.


13

Skemaet nedenfor viser Københavns kommune vurdering af omkostninger og gevinster ved de planlagte

anlægs opgaver.

Figur 9 - Økonomisk vurdering af omkostninger/gevinst for København (Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse Oktober 2015)


14

Hvad gør man i dag? Som nævnt er man allerede i gang, med at sikre vores storbyer mod de kraftige skybrud. Både Aarhus og

København har sat gang i store projekter, som skal hjælpe byen i forbindelse med oversvømmelse. Rapporten

vil nu tage et kig på nogle af hovedpunkterne fra Klimatilpasning- og investeringsredegørelse af oktober 2015.

For yderlig og uddybende beskrivelse, kan man fordel læse Københavns kommune Klimatilpasning- og

investerings- redegørelse af oktober 2015, hvor man kan finde dybdegående materiale om alle 300 projekter.

Forsinkelser En lang række af de 300 projekter, har til formål at forsinke regnvandet. Dette kan gøres ved

at opsamle / omlede vandet på udvalgte steder. Såsom parken, grønne veje mv. Ved at

forsinke vandet, ”gives” kloaknetværket mere tid, til at lede vandet væk.

Skybrudsveje, der normalt fungere som veje i hverdagen, skal være med til, at lede overflade

vand, hen mod forsinkelses steder, når kloaknetværket ikke kan tage i mod mere vand.

Nye Ledninger Nogle steder vil det ikke være muligt, at lave midlertidig opbevaring af overfladevand eller lave

forsinkelsesveje. Her vil Københavns Kommune gøre brug af nye og større kloakrør, til at aflede

vandet.

Privat investeringer Private investeringer i højvandslukker, skal sikre private ejendomme mod tilbage løbende

vand i forbindelse med skybrud og kraftig regn. På den måde kan en stor del, af de høje

forsikringsomkostninger undgås.

Frakobling fra kloakken og overløb For at mindske presset på kloaknetværket, foreslås det at der opføres LAR systemer (Lokal

afledt regnvand) opføres. Man forventer en øget nedbørsmængde på 30% over de kommende

år. Mindskning af presset på kloaknetværket, skal bl.a. være med til at sikre mod overløb, hvor

ikke renset overfladevand løber direkte i havnen. Desuden øges kapaciteten på de kommunale

rensningsanlæg, for at hindre overløb.

(Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse Oktober 2015)

Grønne tage I Københavns kommune er der desuden, en målsætning om at lave 150.000m2 grønne tage på

kommunale bygninger inden 2025. De 150.000m2 grønne tage skal være med til at optage

nedbør, samt at sikre en CO2 neutral by.

(Københavns Kommune 2013)

I Aarhus har man valgt at lave flere store underjordiske regnvandsbassiner, som kan indeholde store

mængder af regnvand, sammensat med højteknologisk styring af rørsystemet og terrænformning af nye

bydele og ved renovering af gamle, så overflade vandet løber derhen, hvor kommunen ønsker det. Aarhus

kalder dette system for Smart Water City. (Berth 2015)

Der er med andre ord mange forskellige bud på, hvordan fremtidens byer kan håndtere den øgede nedbørs

mængde og de hyppigere skybrud, der vil forekomme. En mulighed ser dog ud til, at være forbi gået. Denne

mulighed vil rapporten nu, via en delkonklusion, komme nærmere ind på og give sit bud på, hvordan den kan

indføres.


15

Delkonklusion Klimaforandringer er kommet for blive og vil blive en stor del af vores fremtid. Øget nedbør og forhøjet

grundvandsspejl er bare to af de ting, vi skal forholde os til, når fremtidens by skal planlægges og udformes.

Som teori afsnittet beskriver, er det nødvendigt med nytænkning, når det gælder håndtering af afvanding af

vores storbyer.

En lang række tiltag er allerede sat i gang, i f.eks. Aarhus og København, hvor formålet er at mindske

følgeskader af de oversvømmelser, der kan opstå i forbindelse med kraftig nedbør og/eller skybrud. Disse

tiltag er vurderet ud fra effekt og omkostninger – kort og godt – Kan det betale sig at gennemfører dem.

Et punkt falder dog igennem. Ingen af de artikler, redegørelser eller andet, som denne rapport har haft

adgang til, nævner muligheden for at gøre brug af grønne tage i større omfang. Københavns kommune

nævner LAR*1 systemer, dog uden at nævne brugen af grønne tage. Selv om Københavns Kommune har

planer om at anlægge 150.000m2 grønne tage, er disse ikke nævnt i deres Klimatilpasning- og investerings-

redegørelse.

Rapporten vil nu gennemgå hvilke fordele, der kan være ved at bruge grønne tage i byzoner. Rapporten vil

kigge på de generelle fordele og muligheder, hvilken betydning/indvirkning grønne tage kan have på byen

samt kigge på teknisk data.

1 LAR = Lokal afledning af regnvand


16

3.0 Grønne tage I dette afsnit vil rapporten kigge på, hvad grønne tage er og hvilke fordele man kan opnå ved at bruge dem.

Dette gøres både gennem faglig vurdering, tekniske data og den erfaring man har i dag om grønne tage.

Rapporten vil endvidere kommer med sit bud på, hvordan man sikrer at brugen af grønne tage vil blive en

fast del af både nybyg og renovering i byzoner.


17

Hvad er grønne tage? Grønne tage er en række forskellige tagopbygningen, hvor det øverste dække består af en opbygning af let

muld og mos/græs ruller på toppen. Alt efter muligheder, behov og ønsker kan et grønt tag opbygges på

forskellige måder og i forskellige tykkelser.

Det er muligt at bruge grønne tage på bygninger, hvor taghældningen ikke overstiger 30 grader og hvor

tagkonstruktion kan bære vægten fra et grønt tag. Det er altid vigtigt at man grundigt undersøger og beregner

om den eksisterende tagkonstruktion, kan udskiftes med et grønt tag.

Et grønt tag kan veje fra 50kg/pr m2 og helt op til 350kg/pr m2. Her til kommer vægten af undertaget, som

typisk vil være en tagpap løsning. Vægten for grønne tage, tages altid ud fra vandmættet tilstand.

Alt efter hvilken opbygning og hvilken hældning man har på taget, er der flere forskellige muligheder for

hvilken grønt vækst, det er muligt at få på taget. En af de mest almindelige er en mos-løsning, som kræver et

minimum af vedligeholdelse og som er meget vejrbestandig.

Har man et fladt tag, er det muligt at vælge en løsning, som

giver mulighed for at plante mindre træer og bukser.

Grønne tage kan bruges stort set over alt, på hustage, skuer og

carport/garageanlæg. Så længde at hældning ikke overstiger de

30 grader2 og at konstruktionen kan bære vægten fra den

valgte løsning.

Billedet ved siden af viser den minimale vægt og byggehøjde

ved brug af Sedum mosruller, samt opbygning af løsningen ud

fra en given tag hældning.

2 Maksimal hældning kan varigere afhængig af valgte producent

Figur 10 - Minimums kravene til byggehøjden på grønne tage samt vægt (VEGTECH Tage 2016)


18

Fordele ved grønne tage At gøre brug af grønne tage, kan have en lang række fordele. Både for den bygning, hvor det grønne tag bliver

lagt på og for de lokale nærområde. I dette afsnit vil rapporten kigge på, hvilke fordele man kan opnå med

grønne tage.

Forlænger levetiden En af de første fordele man opnår, ved at bruge grønne tage, er en forlænget levetid af det

underliggende tag. Det grønne tag virker som et naturligt UV filter og beskytter dermed den

underliggende tagpap mod de skadelige stråler fra solen.

Smukke at se på Grønne tage er smukke at se på. Dette kan måske virke som en underlig ting at nævne. Det er

dog dokumenteret at grønne og naturlige omgivelser, har en positiv indvirkning for de

mennesker der opholder sig i området.

Køler Grønne tage er med til at køle om sommeren og holde på varmen om vinteren. Dette er en

stor fordel, da det betyder, at de meget energi krævende klimaanlæg eller airconditionsanlæg

skal arbejde mindre og dermed forbruge mindre strøm.

Øget biodiversitet En anden og meget høj aktuelt fordel, ved brug af grønne tage. Er at grønne tage er med til, at

øge biodiversiteten. Bier, insekter og sommerfugle nyder godt af de grønne tage, hvor de kan

finde føde. Fugle som lever af insekter, får dermed også ekstra levegrundlag. I dag er der

meget fokus på, i hele Europa faktisk, at vores bistand af vilde bier er drastisk faldende, fordi

deres leveområder forsvinder. Bier er utrolig vigtigt for vores vilde blomster, som er afhængig

af at bien spreder dens pollen. Derfor er det også vigtigt at vi gør, alt hvad vi kan, for at vilde

bier får de bedst mulige levevilkår – også i vores storbyer.

Optager vand Den nok mest interessante fordel i sammenhæng med denne rapport, er det faktum at grønne

tage er i stand til at optage og fastholde store vandmængder. Afhængig af opbygning og type

vurderer man at grønne tage kan tilbage holde mellem 50-80% af den nedbørs mængde de

rammes af. Dette er med til at mindske presset på det eksisterende kloaknetværk betydeligt.

Renere luft Især i storbyer, hvor der ikke er de helt store grønne områder, til at rense luften for CO2, kan

grønne tage gøre en forskel. Det er et kendt faktum at planter, træer, græs mv. forbruger CO2

og afgiver O2, altså ilt. Grønne tage kan med andre ord, være med til at give en bedre

luftkvalitet i vores storbyer.

(Miljøpunkt Østerbro u.d.) (Rambøll Danmark A/S 2014)


19

Teknisk data Hvor meget kan grønne tage rent faktisk opsamle af regnvand? I denne korte gennemgang er der taget

udgangspunkt i produktdata for VegTech’s grønne tage. Som blandt andet står bag de populærere Sedum

tage.

Nedenfor viste skema, viser en beregnet afløbskoefficient ved brug af forskellige opbygninger af grønne tage.

Som skemaet viser, jo tykkere en opbygning, jo mere vand kan det opsamle og holde på.

Figur 11 - Afløbskoefficienter for grønne tage under 30 grader hældning (Rambøll Danmark A/S 2014)

For at give et billede af, hvor meget vand de forskellige løsninger kan holde tilbage og dermed aflaste

kloaknetværket med, sammenlignet med mere traditionelle tagløsninger, såsom skifertag, tegltag eller

tagpap, er det nødvendigt at lave nogle overslagsberegninger, ud fra de data som VegTech stiller til rådighed,

samt Rambølls beregning af afløbskoefficienten. Desuden tager rapporten fat i SBI 185, hvor

afløbskoefficienten for tage, flise belagtområder mv. kan aflæses. (Statens Byggeforskningsintitut SBI 1997)

For tage gælder en afløbskoefficient på 1. Det vil sige at alt det nedbør, der rammer på et tag, ledes videre

ned i det kommunale kloaknetværk og føres videre til rensningsanlægget. Kan man sænke afløbskoefficient,

er det med til at lette presset på kloaknetværket samt rensningsanlægget.

Tager man udgangspunkt i figur 10, kan man se, at allerede ved 20 - 40mm tyk vækstlag kan man sænke

koefficienten til 0,60. Svarende til at 40% af nedløbet bliver holdt tilbage i et såkaldt LAR systemet. Går man

op til over 500mm, sænker man koefficienten til 0,10. Altså hele 90% af nedbørret kan nu håndteres lokalt.

Så et sted mellem 40 – 90% af den nedbør, der rammer et tag, vil kunne opsamles lokalt.

Det kan naturligvis være en stor hjælp, for både kloaknetværket og for rensningsanlægget. Som skal håndtere

betydelige mindre mængder vand fra nedbør. Desuden er løsningen med grønne tage, oftest mere

miljøvenlig end f.eks. faskiner. De grønne tage er nemlig gode til at rense vandet lokalt (Rambøll Danmark

A/S 2014), hvor i mod faskiner, har været meget udskældt for at lede ikke renset vand direkte ned i jorden,

hvorfra det kan løbe ned i vores grundvand.

Tager man et kig på VegTech systemer og hvor meget vand de kan holde pr. m2, er det muligt at sætte nogle

mere præcise tal på, hvor store mængder af vand de 40 – 90% rent faktisk dækker over. VegTech har lavet

beregninger over, hvor meget vand, deres forskellige opbygninger kan indeholde ved maximal vandmæthed.

Kigger man på de to figur 11 og 12 kan man se, at VegTech’s tyndeste løsning – System XMS 0-4, med en

bygge højde på 50mm, kan rumme op til 19 L/m2 i vandmættet tilstand og deres XSUG 5-14 system kan

rumme helt op til 53 L/m2.


20

Figur 12 - Vægt og maximal vandholdende kapacitet for grønne tage (XMS system) (VegTech Byg 2014)

Figur 13 - Vægt og maximal vandholdende kapacitet for grønne tage (XSUG system) (VegTech Byg 2014)

Disse tal, kan man så gange på ens tagarealet, for at få et overblik over hvor mange liter vand, (nedbør) den

valgte løsning kan tilbageholde. Kigger man i Københavns Miljøregnskab – Tema og bynatur af november

2013, udarbejdet af Teknik og Miljøforvaltningen kan man læse, at København planlægger at oprette

150.000m2 grønne tage, i deres mål om at blive CO2 neutral. (Københavns Kommune 2013)

Tager man disse 150.000m2 og ganger op med tallene fra VegTech, får vi følgende tal:

System XMS 0-4

19 L/m2 x 150.000m2 = 2.850.000 Liter vand

System XSUG 5-14

53 L/m2 x 150.000m2 = 7.950.000 Liter vand

Noget som denne rapport gerne vil have haft data om, var det samlede areal af tage i København. Gerne

inddelt i tagtyper og hældninger. Denne type data har det desværre ikke været muligt at få udleveret pga.

rettigheder mv. Derfor kan der ikke laves en mere uddybende beregning.


21

Hvor meget hjælper grønne tage? Tager vi udgangspunkt i skybruddet fra 2011 over København, hvor der over Botanisk Have, som var det sted

der fik mest, faldt 135,2mm nedbør. De 135,2mm kan vi omregne til liter pr. m2 og dermed sammenligne

med tallene fra sidste kapitel. Herefter kan der så laves en procentberegning, der kan vise hvor mange

procent af nedbørret, de 150.000m2 grønne tage, kunne have hjulpet med at tilbageholde, hvis de havde

befundet sig ved Botanisk have.

Formel for at omregne nedbør i mm til liter pr. m2, er fundet på Bolius hjemmeside. Se figur 13 nedenfor.

Beregnings eksempel:

Nedbør: 135,2mm = 1,352 dm

Areal: 150.000m2 = 15.000.000dm2

135,2 dm x 15.000.000 dm2 = 20.280.000 liter

Minimum LAR effekt: 2.850.000 liter

Maksimal LAR effekt: 7.950.000 liter

20.280.000 = 100%

202.800 = 1%

2.850.000 / 202.800 = 14,0%

7.950.000 / 202.800 = 39,2%

Denne hurtige beregning viser altså at selv ved et meget kraftig skybrud, som det i 2011, kunne grønne tage

have tilbageholdt mellem 14% og op til 39,2% af den nedbør der kom. Selv om det er langt fra de 90%, er det

stadig en stor del, som kan tilbageholdes lokalt.

Det resultat passer også meget godt ind i det, tidligere vurderinger har givet. Nemlig den at grønne tage, er

gode til at aflaste kloaknetværket ved almindelig nedbør, men effekten taber pusten lidt ved kraftigt nedbør

og skybrud.

Figur 15 - Vurdering af grønne tage reduktionsevne af afledt regnvand (Rambøll Danmark A/S 2014)

Figur 14 - Omregn af nedbør mm til liter vand/pr m2 (Schmeichel 2014)


22

Hvad gør man i dag? I dag arbejder Københavns kommune allerede med, at udbrede brugen grønne tage. De har lavet forskellige

projekt materialer, hvor i de beskriver hvilke muligheder der er med grønne tage, hvilke fordele der følger

med ved de grønne tage og ideer til hvor man kan gøre brug af grønne tage.

Københavns kommune eget mål er 150.000m2 grønne tage på kommunale bygninger. Dette skal ske ved at

bruge grønne tage på nybyg, hvor taghældningen er under de 30 grader og ved renovering af ældre

bygninger, hvor taghældningen ligeledes er under 30 grader.

De 150.000m2 lyder naturligvis af rigtigt meget. De skal dog ses i lyses af 2 tidligere målsætninger, hvor

København havde endnu større ambitioner. I en målsætning fra 2009, var det målet at der inden udgangen

af 2015 skulle være 325.000m2 med grønne tage i København (Østergaard 2009). I 2012 er denne målsætning

ændret til 200.000m2 (Horisont Gruppen 2012), som igen blev rettet ned til 150.000m2 i 2013. (Københavns

Kommune 2013)

I planen fra 2009 nævnes det, at et af målene var at overbevise de enkelte bygherrer om, at grønne tage ikke

kun er en fordel for miljøet, men også en økonomisk fordel. Desuden ville man i 2009 arbejde på, at indfører

krav om grønne tage ved byfornyelse og ved opførelse af nye bydele i udbudsmaterialet. På den måde vil det

ikke kun være de kommunale bygninger, som vil være underlagt kravet om grønne tage.

Præcis hvorfor at målet om 325.000m2 grønne tage, er faldet til 150.000m2, er der desværre ingen præcis

begrundelse for. Det kan måske skyldens økonomien bag projektet, som måske har vist sig at ikke at holde.

Det kan også skyldes at det ikke har været muligt, at få det skrevet ind som krav i udbudsmateriale, som var

et af målene fra 2009.


23

Hvad kan problemerne være ved grønne tage? Der er ingen tvivl om, at grønne tage tilbyder en lang række fordele, især når det bruges i byzoner. Dog kan

der også være en række ulemper ved grønne tage, som måske kan være med til at bremse brugen af dem.

Disse ulemper vil rapporten nu tage et kig på.

Det er dyrt Grønne tage koster ca. 400-600kr mere pr. m2 at opføre, end de mere traditionelle tage. Sådan

en ekstra udgift kan hurtigt løbe op i store beløb. I en branche hvor billigst, oftest ses som

bedst, kan det være svært at overbevise en bygherre om, hvorfor han skal vælge en dyr løsning

frem for en billig. (København Kommune 2010)

Begrænset muligheder Selv om der findes mange projekter med grønne tage, som ser virkelig godt ud. Så er det et

faktum at grønne tage egner sig bedst til flade tage og maximal op til 30 grader hældning. Det

er teknisk muligt at lave grønne tage, med hældning over 30 grader. Dette kræver dog yderlig

beregning for opbygning, mere vedligeholdelse samtidig med, at evnen til at opsamle og holde

på vand bliver nedsat.

Netop taghældning kan være et stort problem. Mange ældre tage er lavet med 40-45 grader

hældning. Ved en renovering, kan man stå overfor 2 store problemstillinger, hvis man ønsker

et grønt tag. Skal man ændre på hele tagkonstruktionen, så at den får en hældning på 30

grader eller derunder, eller skal man betale ekstra for en løsning der passer til en hældning

over 30 grader.

Lokalplanen kan drille Skal man opnå fuld effekt af et grønt tag, så skal taghældningen være mindre end de 30 grader.

Dette kan blive et problem på mange ældre bygninger, da deres taghældning typisk vil være

mellem 40-45 grader. Tit er hældningen på taget, samt tagbelægningen skrevet ind i en

lokalplan, for at sikre et ensartet udseende i lokalområdet. Dermed kan lokalplaner i visse

tilfælde være med, til at spænde ben for opførelse af grønne tage.

Tungt Afhængig af hvor stor en byggehøjde man ønsker, er grønne tage tunge. De letteste vejer ca.

50kg/m2 og helt op til 130kg/m2. Man kan derfor ikke bare, ligge et grønt tag oven på et

eksisterende tag. Det kræver beregninger af den eksisterende tagkonstruktion, før man ved

hvilken løsning man kan bruge og om det overhovedet er muligt med et grønt tag. (VEGTECH

Tage 2016)

Skybrud sket lokalt Som det er lige nu, er det mest i nye byzoner man gør brug af grønne tage. Dette kan gøres

fordi det her er lettere at udforme lokalplanen, således at det bliver betinget, at grønne tage

skal indgå. Desuden er det lettere at tage højde for taghældningen ved nybyggeri. Desværre

tager skybrud ikke højde for, hvor de grønne tage befinder sig. Skybrud er oftest lokale og

rammer et begrænset område. Er der ingen grønne tage i det område der bliver ramt, kan

løsningen naturligvis ikke hjælpe med at holde på regnvandet.


24

Delkonklusion Der er altså både en lang række fordele og ulemper, ved at gøre brug af grønne tage i byzoner. Som de teknisk

data og beregninger viser, kan grønne tage være meget nyttige ved almindelig nedbør, hvor det vil kunne

tilbageholde mellem 40-90% af vandet. Desuden er der en lang række andre fordele, ved grønne tage, som

man skal huske at tænke med ind, når man planlægger nye byzoner og fornyelse af ældre byzoner.

Kigger man udelukket på, om grønne tage kan være til hjælp ved skybrud, er billedet lidt mere broget. Som

beregningen viser i teknisk data, er det muligt at bruge grønne tage, som et middel effektiv LAR system. Dette

kræver dog at de grønne tage, bliver spredt over hele byen og ikke kun koncentrere sig omkring nye bydele.

Her kan der kommer problemer med både lokalplaner, taghældninger, fredet bygninger mv. Disse ting kan

være med til at spænde ben for, en effektiv opbygningen af grønne i de ældre byzoner. Desuden spiller

vægten og økonomien også meget ind, når der skal udføres både nybyg og renovering.

Gennem en diskussion vil rapporten nu forsøge, at give et billedet af, hvad der virker i dag og hvad der kan

gøres, for at gøre brugen af grønne tage endnu mere udbredt.


25

Diskussion Dette afsnit tager udgangspunkt i den viden og data som rapporten har indsamlet og gennemgået. Målet

med selve diskussionen er at kigge på fordele, ulemper samt de problemstillinger der er ved at gøre brug af

grønne tage i vores storbyer. For dermed danne et fælles grundlag for en konklusion, som vil komme til sidst

i denne rapport.


26

Hvad bringer fremtiden? Ved at kigge på de kilder der er brugt i denne rapport og den data de har bidraget med, er det tydeligt at vi i

fremtiden kan forvente mere nedbør. Der er allerede fra 1960 og frem til i dag sket en stigning i nedbør. Et

bud fra Københavns Miljø og Teknik udvalg, siger op til 30% mere nedbør om 100 år. Det er dog ikke så meget

den stigende nedbørsmængde, der ligger pres på vores byer, men mere den måde nedbøren falder på.

Vi kommer til at opleve langt mere intense nedbørsperioder, hvor der på kort tid kommer store mængder af

nedbør i form af regn f.eks. som vi så i 2011 skybruddet med 135,2mm på 24timer. Igen i 2014 og 2015 over

København, kom der utroligt store mængder på kort tid, som forårsagede oversvømmelser. Noget som vi

normalt ikke vil opleve med så kort mellemrum. (Se evt. beskrivelser af 5-10 årshændelser på side 10)

Derfor er det meget vigtigt at vores kommuner, begynder at planlægge fremtidens byer allerede nu. Det er

ikke nok ”bare” at smide større rør i jorden. Dette er oftest meget dyrt og meget besværligt i eksisterende

byzoner. Veje skal afspærres, til gene for folk og erhvervslivet i byen. Det kan blive nødvendigt at flytte andre

rør, for at gøre plads til de nye og større kloakrør. Alt sammen dyrt og besværligt og sjældent rentabel i den

sidst ende. Dog kan der være steder/områder, hvor alternative metoder ikke er mulige og hvor behovet for

at kunne lede ekstra regnvand hurtigt væk, opvejer de økonomiske udgifter, samt de gener der måtte være

for folk i lokalområdet.

Det er er vigtigt at huske, at sætte økonomien op i mod hinanden, som vist på figur 8 på side 12 fra

Københavns kommune. Netop økonomien og de muligheder/begrænsninger den giver, kan være med til at

tvinge kommunerne, til at finde på alternative måder på hvordan overfladevand skal/kan bortledes, med

mindst mulig skade til følge.

Fremtiden bringer uden tvivl et stort stykke arbejde med sig, når det drejer sig om afvanding af vores byer.

Hvor kommunerne bliver nød til, at lægge planer der bygger både på analyser om, hvad man forventer af

nedbør, samt hvad økonomien vil være bag det samlede projekt.


27

Vil de metoder der bruges i dag være nok? Kigger man på de eksisterende kloakrør i dag, så står det klart, at disse ikke kan følge med, ved de kraftige

skybrud. Derfor arbejder flere kommuner allerede i dag, med alternative løsninger, som skal delvis hindre /

dels mindske risikoen for de kraftige oversvømmelser. Aarhus kommune er allerede i gang med et stort stillet

projekt og Københavns kommune er kommet med en konkret plan, der indeholder 300 projekter af

forskellige størrelser.

Det er dog vigtigt at notere sig at man i begge kommuner, er indstillet på, at deres løsninger ikke virker ikke

100%. Det er ikke sådan, at når projekterne står færdige, så vil byerne aldrig mere opleve oversvømmelser.

Begge byer satser på, at kunne styre overflade vandet og dermed undgå de helt store skader efter et skybrud.

Det er ligeledes værd at bemærke, at Københavns 300 projekter, vil tage op til 20 år at færdiggøre.

Det er derfor svært, at vurdere om de metoder, der bliver indført i dag, vil være tilstrækkelig. Dels har vi

endnu ikke set den fulde effekt af de valgte løsninger, dels kan der ske meget på 20 år, både hvad angår

nedbørsmængder og med økonomien bag de mange projekter (Som dem i København). Vil det være

økonomisk muligt at fuldfører dem alle? Eller kan man blive nød til, at springe over, hvor gæret er lavest

nogle steder? Og hvilken konsekvens vil det få for det samlede projekt? Det er alt sammen nogle spørgsmål,

som man endnu ikke kender svarerne på.

Kigger man på Aarhus Kommunes samlede løsning, er det dimensioneret ud fra, det man kalder 10-års

hændelser, som er beskrevet på side 10. Det har man valgt på grundlag af, at det vil være umuligt at

dimensionere ud fra f.eks. 50 eller 100 års hændelser. Det vil ikke være økonomisk rentabel, at investere i

systemer, som ”kun” vil komme til nytte 1 gang hver 50 år. Dermed godkender man også, at det ikke er alle

oversvømmelser man kan undgå. Ud fra den antagelse, kan man vurdere at den valgte løsning, har den

ønskede effekt.


28

Kan grønne tage hjælpe? Det store spørgsmål i denne rapport, er om grønne tage kan hjælpe, med at mindske konsekvenserne af et

skybrud? Som beregningerne på side 20 og 21 viser, er der ingen tvivl om, at grønne tage har evnen til at

kunne mindske den mængde af regnvand, der skal bortledes – Også i forbindelse med kraftig nedbør og

skybrud. Beregningen viste at, hvis det kraftige skybrud fra 2011, havde ramt et tagareal på 150.000m2 og

havde dette tagareal været dækket af grønne tage, så kunne mellem 14% og 39% af nedbørret havde været

opsamlet lokalt (LAR).

Den beregning skal man naturligvis tage et kig på. Der er en række punkter, som beregningen ikke kan tage

højde for. F.eks. består en by af andet end tage. Der er veje, fortov, markedspladser og andre belagte arealer,

som leder overfaldet vandet direkte i kloaknetværket. Så når man kigger om grønne tage kan hjælpe, er det

vigtigt at man undersøger, hvor meget af et given område, rent faktisk består af tage og hvilken slags tage og

hældninger der er. Det skal så tages med i en endelig beregning.

Som nævnt under Teknisk Data, har det ikke været muligt, at fremskaffe data om dette, pga. nogle

rettigheder, der gør at Københavns kommune ikke må videre give disse informationer til andre.

Desuden virker grønne tage bedst, hvis det bruges på flade tage og maximal op til 30 graders hældning. Det

er muligt at lave grønne tage over 30 graders hældning, men så mindske effekten da overfladevand vil løbe

hurtigere af. Samtidig bliver de dyre at konstruere, da der skal laves om på opbygningen mv.

Er det dog muligt i en byzone, at opføre store arealer med grønne tage, er det ikke små mængder vand, det

kan tilbageholde. Desuden skal man, når man vurdere brugen af grønne tage, også tage højde for alle de

andre fordel der følger med. Som (Rambøll Danmark A/S 2014) bl.a. skriver, giver grønne tage et bedre klima

byer, da det er med til at sænke temperaturen, det giver renene luft, det renser regnvand mv. Der er altså

en LANG række fordel ved grønne tage, som kan være med til, at opveje de omkostninger der kan være, ved

at etablere dem.

Som det er lige nu, er det lettest at etablerer grønne tage i nye byzoner. Her er det nemlig muligt at

dimensionere tagkonstruktionen efter det. Samtidig med, at det er muligt at indskrive det i en lokalplan, så

at udbudsmaterialet stiller krav om grønne tage. Det er straks mere besværligt ved eksisterende bydele, især

hvis de er ældre. Her skal man hver gang ind og beregne, om den eksisterende tagkonstruktion kan holde.

Desuden kan der i lokalplanen være benspænd. F.eks. krav til taghældning og tagbelægning.

Man kan på den baggrund argumentere for, at kommunerne skal forsøge at løse op for de allerede

eksisterende lokalplaner. Samtidig med at man i nye byzoner stiller krav, via lokalplanen, om brugen af

grønne tage. Desuden er det også nødvendigt at kigge på de økonomiske aspekter. Mange bygherrer går

oftest efter den billigste løsning, når de enten bygger nyt eller renoverer. Her kan man måske kigge på

mulighederne, for at give økonomisk tilskud, hvis en bygherre vælger en grøn tagløsning.


29

Hvad med DGNB? DGNB er en hurtigt voksende certificeringsordning, som især kommunerne og regionerne er begyndt, at tage

til sig. F.eks. stiller Region Nordjylland i dag krav om, at alle bygninger der opføres for dem, skal leve op til

DGNB sølv certificering (Efter dansk standard3)

For totalrenovering af eksisterende ejendomme gælder

de samme kriterier, som for nybyg. Som man kan læse i

udklippet ved siden af, så anbefaler DGNB allerede

brugen af grønne tage. Naturligvis ud fra den devise om,

at det skal være bæredygtigt at bruge. Her ser DGNB både

på økonomien, miljømæssige fordele mv.

Ud fra det, kan man vurdere at DGNB vil løbe ind i, samme

”problemer” som er beskrevet tidligere i denne rapport.

Nemlig at grønne tage på eksisterende bygninger, kan

være en økonomisk tung opgave, der kan være svær at

retfærdiggøre over for en bygherre.

DGNB er på vej, med en ny vejledning for mindre

renoveringer, for eksisterende bygninger. Det er dog ikke

muligt endnu at læse, om der her vil komme nye kriterier

og hvilke punkter evt. nye kriterier vil påvirke.

Er der andre ting man skal være opmærksom på? Selv om rapporten her, kommer vidt omkring. Har der ikke været plads til det hele. Der er dog to ting som

rapporten ønsker at nævne, uden at gennemgå det nøjere.

Fredet og bevaringsværdige bygninger København er en historisk by, som går lang tilbage i tiden. Derfor er der også mange fredet og

bevaringsværdige bygninger i København. Her er det naturligvis ikke altid muligt at gøre brug

af grønne tage. Faktisk var der registreret over 1700 fredet bygninger i København i 2013

(Danmark Statistik 2013)

Solceller København er meget aktiv, med at indfører solceller i kommunen. Mange tror at brugen af

solceller, forhindre brugen af grønne tage. Dette er dog ikke korrekt. Solceller og grønne tage

kan godt bruges sammen. (ZinCo u.d.)

På den måde kan man forene to grønne teknologier, i målet på at nå et CO2 neutral København

i 2025

3 Dansk DGNB har Guld, Sølv og Bronze certificering. I Tyskland er der Platin, Guld, Sølv og Bronze certificeringer.

Figur 16 - DGNB kriterium 15 om arealbehov (Green Building Council Denmark u.d.)


30

Konklusion Kigger vi tilbage på rapporten, er der ingen tvivl om, at kommunerne står overfor store udfordringer i den

nærmeste fremtid. De store problemer med kraftigere og hyppigere skybrud sætter de eksisterende

kloaknetværk under pres. Flere gange har man set, at de nuværende løsninger slet ikke er nok, med store

konsekvenser til følge. Såsom store oversvømmelser, kloakvand der løber tilbage gennem stikledninger og

ind i folks kælder og boliger. Overfladevand der løber direkte i havnebassiner og forårsager midlertidige

forureninger. Alt sammen med store økonomisk udgifter til følge. Hvor beregninger anslår at København vil

have skadesomkostninger for 20 milliarder kroner, hvis de ikke foretager noget. Og selv med de tiltag de

planlægger, vil der stadig være store milliard udgifter som følge af de helt kraftige skybrud.

De løsningstiltag som både København og Aarhus kommune planlægger, samt i visse tilfælde allerede er ved

at udføre bygger på, at lede overfladevandet, derhen hvor det gør mindst skade, såkaldte vand-

opsamlingssteder, hvorfra vandet langsomt kan sive, når der igen er plads i kloaknetværket. Desuden arbejde

der på at kunne omlede og dermed forsinke vandet. Dette skulle gerne være med til, at mindske presset på

kloaknetværket. Begge kommuner anerkender at de ikke kan forhindre oversvømmelser. Derfor arbejde

Aarhus kommune også med terrænformning i deres nye bydele. Så at overfladevandet ledes væk fra centrum

og ud mod havnen. Alle disse tiltag, skal være økonomisk bæredygtige. Dvs. de skal kunne tjene sig selv ind

over tid. Om disse løsninger på sigt er holdbare og effektive nok, er naturligvis svær at spå om, da mange af

disse endnu ikke er udført og blot er på tegnearket indtil videre.

Kigger man på, hvad der ellers kan gøres, for at støtte/hjælpe de nye tiltag, springer grønne tage frem.

Københavns kommune har allerede planer om 150.000m2 grønne tage inden 2025. Som beregninger viser i

rapporten, er det muligt med grønne tage at tilbageholde store mængder af nedbør lokalt, en såkaldt LAR

løsningen. Desværre er grønne tage både en tung og dyr løsning og kan derfor være svær at bruge på

eksisterende bygningerne, samt det kan være svært at overbevise en bygherre om fordelene ved et grønt

tag. Der er ellers ifølge rapporten, ingen tvivl om, at grønne tage kunne være til stor hjælp, også i forbindelse

med et skybrud.

Rapporten tog også et kig på, om DGNB kunne være med til at udbrede brugen af grønne tage. DGNB kræver

at der er økonomisk bæredygtighed i alle kriterier. Derfor vil DGNB løbe ind i samme ”problemer” som nævnt

ovenover.

Skal man fremme brugen af grønne tage, er man nød til at lave nogle nye tiltag. I nye byzoner kan man skrive

det ind i lokalplanen, at der er krav om grønne tage. Ved eksisterende byzoner, kan det være nødvendigt at

ændre i lokalplanen, så det bliver muligt at bruge grønne tage, samt at ændre på taghældningerne. Desuden

kan man med fordel, tilbyde økonomisk tilskud til private bygherre, som ønsker at ligge grønt tag på deres

ejendomme, for på den måde, at gøre det mere økonomisk bæredygtigt.

Kan man med sådanne tiltag øge arealet af grønne tage i f.eks. København og Aarhus, er det rapportens

vurdering, at de grønne tage vil have en positiv indflydelse, både hvad angår at mindske følgeskader af

kraftige skybrud, samt bymiljøet som helhed.


31

Figuroversigt Figur 1 - Oversvømmelse af kælder med kloakvand (Teknologisk Institut 2016) ............................................. 8

Figur 2 - Oversigt over de største skybrud i Danmark (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen 2015) 9

Figur 3 - Oversigt over største nedbørsmængde i Danmark (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen

2015) .................................................................................................................................................................. 9

Figur 4 - Gentagelsesperioder for skybrud (Skanderborg Kommune u.d.) ..................................................... 10

Figur 5 - Omkostninger ved skybrud 2006 til 2010 (Forsikring og Pension 2011) ........................................... 11

Figur 6 - Citat om omkostninger ved skybruddet i København 2011 (Vester 2012) ....................................... 11

Figur 7 - Citat fra Lene B. Duus om dimensionere af kloakker (Berth 2015) ................................................... 12

Figur 8 - Investeringsredegørelse for Københavns kommune 300 punkts plan (Klimatilpasnings- og

investeringsredegørelse Oktober 2015) .......................................................................................................... 12

Figur 9 - Økonomisk vurdering af omkostninger/gevinst for København (Klimatilpasnings- og

investeringsredegørelse Oktober 2015) .......................................................................................................... 13

Figur 10 - Minimums kravene til byggehøjden på grønne tage samt vægt (VEGTECH Tage 2016) ................ 17

Figur 11 - Afløbskoefficienter for grønne tage under 30 grader hældning (Rambøll Danmark A/S 2014) ..... 19

Figur 12 - Vægt og maximal vandholdende kapacitet for grønne tage (XMS system) (VegTech Byg 2014) ... 20

Figur 13 - Vægt og maximal vandholdende kapacitet for grønne tage (XSUG system) (VegTech Byg 2014) . 20

Figur 14 - Omregn af nedbør mm til liter vand/pr m2 (Schmeichel 2014) ...................................................... 21

Figur 15 - Vurdering af grønne tage reduktionsevne af afledt regnvand (Rambøll Danmark A/S 2014) ........ 21

Figur 16 - DGNB kriterium 15 om arealbehov (Green Building Council Denmark u.d.) .................................. 29


32

Litteraturliste Berth, Martin. I fremtidens byer skal landskabet formes til at modstå skybrud. Aarhus: ing.dk (Ingeniøren),

2015.

Cappelen, John. Teknisk Rapport 11-13 - Ekstrem nedbør i Danmark. København: Klima & energiministeriet,

2012.

Christensen, Malte Abildgaard. »www.bolius.dk.« Bolius. u.d.

Danmark Statistik. »www.dst.dk.« Vers. Nr. 362. Danmark Statistik. 1. Juli 2013.

www.dst.dk/nytudg/19383.

DMI. »www.dmi.dk.« Vers. Nr. 6 - 2014. 1. Oktober 2014. www.dmi.dk/klimaforandringer.

Forsikring og Pension. »Klimatilpasning.dk.« 1. Marts 2011.

http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2011/marts2011/sensommerensskybrudfoertetild

efrygtedeomkostninger.aspx.

Green Building Council Denmark. »http://www.dk-gbc.dk/.« Green Building Council Denmark. u.d.

http://www.dk-gbc.dk/publikationer.aspx.

Hansen, Niels. »2. Juli - Et år siden det københavnske skybrud.« 2. Juli 2012:

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2012/2-juli-et-aar-siden-det-koebenhavnske-skybrud/.

—. »www.dmi.dk - Hvad kan man forvente, når DMI varsler skybrud.« DMI. 4. Maj 2015.

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2015/05/hvad-kan-du-forvente-naar-dmi-varsler-

skybrud/.

Horisont Gruppen. Tagene i København skal være grønne. København: Horisont Gruppen, 2012.

Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse . København: København Kommune, Oktober 2015.

København Kommune. »Økonomisk konsekvenser af retningslinjer for grønne tage.« København: Teknik og

Miljøforvaltningen, 29. April 2010.

Københavns Kommune. Tema om bynatur. København: Teknik- og miljøforvaltningen, 2013.

Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen. Klimatilpasning - Nedbøret i Danmark fra 1874 til i dag.

DMI, 2015.

Miljøpunkt Østerbro. Grønne tage - Inspirationskatalog med gode råd og eksempler fra Østerbro og

København. København: Miljøpunkt Østerbro, u.d.

Rambøll Danmark A/S. Grønne tage - LAR metode katalog. Aarhus: Aarhus Kommune - Natur og Miljø /

Teknik og Miljø, 2014.

Ritzau. »Eksperter advarer: Store dele af Danmark er ved at blive til sump.« TV2, 29. Januar 2016.

Schmeichel, Katrine. »Hvor meget regn falder der i min have?« www.bolius.dk. 22. Oktober 2014.

https://www.bolius.dk/hvor-meget-regn-falder-der-i-min-have-24145/.

Skanderborg Kommune. Hvad er et skybrud - Klimatilpasning. Skanderborg: Natur og Miljø, u.d.

Statens Byggeforskningsintitut SBI. »SBI 185 - Afløbinstallationer.« Kap. Kapitel 5 s. 79. SBI, 1997.


33

Teknologisk Institut. »Skybrudssikring af bygninger.« 26. Januar 2016.

http://skybrudssikringafbygninger.dk/kaelderoversvoemmelse/sikring-mod-oversvoemmelse/.

VegTech Byg. »Vegtech.« VegTech Byg. Oktober 2014. http://www.vegtech.dk/gronne-tage-og-

taghaver/sedum-urt-gras/.

VEGTECH Tage. VEGTECH. 2016. http://www.vegtech.dk/gronne-tage-og-taghaver/mos-sedumtag/.

Vester, Hilmar. »Regningen efter sidste års skybrud eksploderer.« dr.dk, 23. November 2012:

https://www.dr.dk/nyheder/penge/regningen-efter-sidste-aars-skybrud-eksploderer.

Weldingh, Line. »Døde rotter påvirker ikke badevandet.« Østerbro Avis, 10 2015.

ZinCo. www.zinco.dk. u.d. www.zinco.dk/page137.aspx.

Østergaard, Nicolai. København: Nu skal der græs på storbyen tage. København: ing.dk (Ingeniøren), 2009.

Documents

Speciale rapport - Afvanding af storbyer - Kan grønne tage hjælpe