Specialpædagogikkens samfundsmæssige og ... · Professor Susan Tetler ([email protected] ) Lektor Søren Langager ([email protected] ) Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk ([email protected])

1

København, efteråret 2015

Specialpædagogikkens samfundsmæssige og

videnskabsteoretiske perspektiver

(15 ETCS)

Master i specialpædagogik

Modul 1

Modulansvarlig:

Adjunkt Bjørn Hamre ([email protected]) Undervisere:

Lektor Janne Hedegaard Hansen ([email protected] )

Ekstern lektor, Tine Basse Fisker ([email protected])

Professor Susan Tetler ([email protected] )

Lektor Søren Langager ([email protected] )

Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk ([email protected])

Adjunkt Anna Kathrine Frørup ([email protected])

Lektor Bjørg Kjær ([email protected])

Vejledere:

Adjunkt Bjørn Hamre Lektor Søren Langager Lektor Tine Fristrup

mailto:[email protected]




2

Formål:

Modulet giver indblik i en samfunds- og videnskabsteoretisk tilgang til forståelsen af specialpædagogiske problemstillinger i såvel teori som praksis. Der arbejdes ud fra historiske perspektiver, samtidsanalyser samt nationale og internationale politiske og ideologiske tendenser og deres betydning for skiftende problemforståelser og strategier, centrale begreber samt etik og menneskesyn inden for det specialpædagogiske felt. Kompetencemål:

Viden og forståelse:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk, analytisk og empirisk funderet grundlag: - demonstrere overblik over og indsigt i samfundsvidenskabelige og specialpædagogiske teorier om inklusions- og eksklusionsprocesser generelt og i pædagogiske miljøer specifikt.

Færdigheder:

- analysere specialpædagogiske praksisser, strategier og forandringsprocesser i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, såvel nationalt som internationalt. - analysere og reflektere tendenser og forandringer inden for det specialpædagogiske fagområde, herunder i bevægelsen fra integration til inklusion. - analysere og reflektere herskende ideologier og politikker og deres betydning for det specialpædagogiske praksisfelt.

Kompetencer:

- gøre egen praksis til genstand for analyse og kritisk refleksion gennem anvendelse af de i modulet anvendte teorier, perspektiver og begreber. - anvende teorier og forskning inden for det specialpædagogiske felt til at identificere problemer i praksis samt pege på relevante løsningsstrategier. Indhold:

Videnskabsteoretiske positioner og teoretiske forståelser af relevans for analyse af - og refleksion over - specialpædagogisk praksis i forhold til følgende tematikker: - Samfund, historie og politik. - Inklusion og eksklusion. - Filosofi og videnskabsteori. - Menneskesyn, handicapbegreb og etik. Undervisningsform: Lærings- og undervisningsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppesessioner, vejledning, brug af elektronisk platform, selvstudium. Eksamen Individuel:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

3

- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamina-

tion af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som

den studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator.

- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes

mundtlige præstation ved eksaminationen.

Gruppe:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 20 normalsider ved en gruppe på to studerende;

25 normalsider ved en gruppe på tre studerende efterfulgt af en individuel mundtlig ek-

samination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling,

som de studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator.

- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes

mundtlige præstation ved eksaminationen.

Vejledning sker efter aftale med underviser.

Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen

i specialpædagogik

Studieordningen kan findes på studieportalen her:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

Praktiske informationer:

Kompendium udleveres. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400

København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen

http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Timeplaner” i august 2015.

Grundbog (udleveres ikke):

Bonfils, I. S. m.fl. (Red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, København: Akademisk Forlag.

Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet):

Allan, J (2012): The sociology of disability and the struggle for inclusive education, I: Brit-ish Journal of Sociology of Education. Routledge, London. Andersen, Dines (2008) Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.

Kan downloades på SFI’s hjemmeside:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines

+Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008

Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/evu-iup/

http://studerende.au.dk/arts/

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines+Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008


4

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København:

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.

Bryderup, Inge M. & Trentel Q., Marlene (2011). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:

Klim. Kapitel 1.

Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpæda-gogik nr. 1 2012 (side 40-52). European Policy Brief (2014) Examining National Level Youth Policies From A Capability

Perspective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:

http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf

Erlandsen, T., m.fl. (2013). Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk psykologisk forlag, København. Kapitel 2 + 3, p. 21-61. Foucault, M.: Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2: Den store indespærring Foucault, M.: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330. Foucault, M.: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, København, Hans Reitzels Forlag. 1.forelæsning. Freedman, Vicki A. (2014). Research gaps in the demography of aging with disability.

Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.

Goodley, Dan and Runswick-Cole, Katherine (2015). Big Society? Disabled people

with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian Journal of Disability Research, 17:1, pp.1-13. Hamre, B. (2012). Den yderste halespids – bekymring som dispositiv i skolens problemfor-ståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie 2012. I særklasse – inklusion og eksklusion i skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side 70-94.

Hamre, B. (2010):Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish Asylum, Phaenex. Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C. Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag. Kbh.


5

Hamre, B. (2015): Goffmanns totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in press!).

Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og forskelssætninger af elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus: Aarhus Universitet. Side 140-237. Hamre, B. & Ydesen, C. (2014). The Ascent of Educational Psychology in Denmark, I: the

Interwar Years, in Nordic Journal of Educational History, Vol. 1. No. 2.

Hansen, J.H. (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk Tidsskrift no. 4.

Hansen, J.H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København, Hans Reitzels For-lag (s. 127- 148).

Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. Forlaget DR, København, s. 9 -36.

Holst, J. (2000): Specialpædagogisk retorik og virkelighed, I: Specialpædagogik i en bryd-ningstid, (red. J. Holst, S. Langager, S. Tetler). Systime, Købehavn. Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101-136. Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221. Kåhlin, Ida; Kjellberg, Anette; Nord, Catharina and Hagberg, Jan-Erik (2015). Lived expe-riences of ageing and later life in older people with intellectual disabilities. Ageing and So-ciety, 35, pp. 602-628. Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk forlag. Kap 1. Kirkebæk, B.(2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og

dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8. Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen – udskillelse af åndssvage børn fra folke skolen. Den jyske Historiker, Nr. 62-63. Skolehistorier. Side 195-209. Kofoed, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske

Universitet. kap. 3. Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationalite-ter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821). Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser

i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædago-

gik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).

6

Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diag-nosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13) Langager, S. (2013). Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag (10 sider) Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131-150). Mandag Morgen (2012). Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i vel-

færdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger

Monahan, Deborah J. and Wolf, Douglas A. ( 2014). The continuum of disability over the

lifespan: The convergence of aging with disability and aging into disability. Disability and

Health Journal, Vol. 7, pp. 1-3.

Moos, Lejf et al. (2006) Evidens I uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universi-

tetsforlag. s. 13-15. Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29. Nygren, Pär (2004). ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider). Pedersen, O.K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34). Pedersen, O.K. (2011): Konkurrencestaten, Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316).

Phillips, L. & Schrøder, K. (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. IN: Järvinen, M. & Mik-Meyer, M. (red) Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, KBH. p. 275 – 302 Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur (380 si-der) Rienecker, L.(1996): Feedback i grupper. Erfaringer og råd. Akademisk Skrivecenters Skrif-ter nr. 1 (lægges ud på BB) (22 sider) Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende do-mæne. I: Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 32-57). Rose, Nikolas (1995). Psykologens blick. I: Hultqvist, K. and Peterson, K. (red.), I: Foucault –namnet på en modern vetenskaplig och filosofisk problematik. Stockholm: HLS Förlag.

https://www.mm.dk/den-aktive-borger

7

Rouse, M. & Florian, L. (1997): Inclusive Education in the marketplace. International Jour-nal of Inclusive Education, No. 3 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001. Schmidt, L-H. (1996). Etik og socialpædagogik. I: Bryderup & Langager (red.) (1996). Følel-seseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpædagogisk Højskole. (9 sider). Skov, Anne; Wehner, Klaus; Bisgaard, Erik og Gertsen, Karin (2010). Ældre udviklingshæm-

mede – vidensindsamling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:

http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre-

udviklingshaemmede

Slee, R (2010). The Irregular School: Exclusion, Schooling and Inclusive Education, kapitel 4 & 6,

Abingdon, UK: Routledge.

Stray Jørgensen, P. (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. 2. udg., Akademisk Skrivecenters Skrifter nr. 8. (lægges ud på BB) (37 sider). Szulevicz, T. (2013) Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for PPR. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 50 (01), p. 39-50. Tetler, S. (2009): Integration, inklusion og delagtighed – tendenser i specialpædagogikken. I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal. Thomas, G. & Loxley, A. (2007): Deconstructing Special Education and Constructing Inclu-

sion, Open University Press, England (s. 1-22 og 110-132).

Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnostice-ring). Villadsen, Kaspar (2013). Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtræn-gende problem. I: Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (17 sider) Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.

Supplerende:

Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education. IN: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education. Erlandsen, T. og S. Langager (2013). Socialpædagogik som velfærdsprofession. Alle i Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels For-lag

http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre-udviklingshaemmede


8

Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens Forlag Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift Goodley, Dan (2013). Dis/entangling critical disability studies. Disability &

Society, 28:5, pp. 631-644.

Goodley, Dan (2014). Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.

Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tider-ne, Bind 36.

Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk forlag, København. p. 31-56, p. 107-129. Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Loja, Ema; Costa, Maria Emília; Hughes, Bill and Menezes, Isabel (2013). Disability, embodiment and ableism: stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.

Löfgren-Mårtenson, Lotta (2013). ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.

Madsen, B. (2013). Socialpædagogik – at hjælpe mennesker i udsatte positioner. Erlandsen

m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag

McRuer, Robert (2006). Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York: New York University Press. McRuer, Robert (2012). Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F On-line: The Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12. Schmidt, L-H. (2013). Socialpædagogikkens fremtid – officielle bekymring. Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag Steinhausen, H-C. (2011) Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C. ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København. Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3)

9

Tetler, S. (2009): Integration, inklusion og delagtighed – tendenser i specialpædagogikken. I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal. Tetler, S. (2009): Specialpædagogiske perspektiver og deres konsekvenser for praksis. I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal. Tremain, Shelly (2005). Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An

introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The Univer-

sity of Michigan Press.

Skidmore, D. (1996): Towards an integrated theoretical framework for research into special educational needs. European Journal of Special Needs Education, no. 1. Wolbring, Gregor (2008). The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for International Development 1011-6370/08.

Dato Emne Underviser

1. seminar

Torsdag 3. september, 10-16 Dewey og pragmatismen Bente Elkjær

Introduktion -

Specialundervisningen og

skolepsykologiens historie

Bjørn Hamre

Fredag 4. september, 10-16 Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk per-spektiv

Søren Langager

Akademisk profession: om at

rejse teoretisk informerede

problemstillinger

Tine Basse Fisker

2. seminar

Tirsdag 29. september, 10-16 Special- og socialpædago-gikkens samfundsmæssige forankring

Janne Hedegaard Hansen

Specialpædagogik og de forskellige handicapforstå-elser

Bjørn Hamre

Onsdag 30. september, 10-16

Special- og socialpædagogik analyseret som vidensfor-mer

Bjørn Hamre

Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion


Torsdag 1. oktober, 10-16

Neuroscience og diagno-

sernes himmelflugt – sam-

fundskulturelle tendenser

og social- og specialpæda-

Søren Langager

10

gogiske perspektiver

Diagnoser og specialpæda-gogik i et samfundsmæssigt perspektiv

Tine Basse Fisker

3. seminar

Tirsdag 27. oktober, 10-16 Eksklusion, inklusion –

marginaliseringsmagt og

normaliseringsmagt - Mi-

chel Foucault til belysning

af social- og specialpæda-

gogikken

Bjørn Hamre

Inklusion og eksklusion som politisk projekt


Onsdag 28. oktober, 10-16 Udsatte børn og unges skole-

gang og uddannelse

Anna Katrine Frørup

Hvordan kan man med et

crip-teoretisk perspektiv

udfordre den normalise-

ringsmagt, der vil gøre os

alle til aktive medborgere

livslangt?

Tine Fristrup

Torsdag 29. oktober, 10-16 Etik, menneskesyn og per-spektiver på social- og spe-cialpædagogik

Birgit Kirkebæk

Social- og specialpædagogi-ske udfordringer – sociale patologier, professionsvil-kår og praksisoptikker

Søren Langager

4. seminar

Torsdag 19. november, 10-16 Videnskabsteori Hans Siggaard Jensen

Specialpædagogik i et in-kluderende perspektiv

Susan Tetler

Fredag 20. november, 10-16 Styringsstrategier i den offent-

lige sektor Anna Katrine Frørup

Diagnosticering – læringens skyggeside

Bjørn Hamre

11

Undervisningsprogram:

Modul 1

Efterår 2015

Uge 36

Session 1 Fællesforelæsning torsdag den 3. september. Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen. Kl. 10.00-12.30 foredrag Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen Titel: Fælles foredrag: Dewey og Pragmatismen

Underviser(e): Bente Elkjær, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Uni-

versitet

Sted: Festsalen

Mål:

At de studerende introduceres til pragmatismen med udgangspunkt i centrale begreber i John De-

weys læringsteori. At de studerende opnår forudsætninger for at diskutere forskelle mellem en

pragmatisk position og andre læringsteoretiske positioner.

Indhold:

Der vil blive introduceret til John Deweys pragmatiske læringsteori. Grundlæggende begreber som

vane, erfaring, situation, refleksion og handling vil være centrale i redegørelsen for, hvordan læring

og læreprocesser kan forstås ud fra et situationelt og handlingsorienteret perspektiv. Det vil blive

tematiseret, hvordan Deweys læringsteori er et udgangspunkt for at forstå læring som socialt og

non-dualistisk samt ’materielt’ forankret i natur og kultur i den bredeste betydning.

Anvendt litteratur:

Elkjær, B. & Wiberg, M. (2013). Pragmatismens læringssyn og pragmatiske læringsteorier. In A.

Qvortrup & M. Wiberg (Eds.), Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels

Forlag: kapitel 5.

Dewey, J. (1896 [2000]). Refleksbue-begrepet i psykologien. In S. Vaage (Ed.), Learning by

Dewey. Barnet, skolen og den nye pædagogik (pp. 215-229). Oslo: Gyldendal Ud-

dannelse.

Dewey, J. (1917 [1980]). The Need for a Recovery of Philosophy. In J. A. Boydston (Ed.), The

Middle Works of John Dewey, 1899-1924 (Vol. 10: 1916-1917, pp. 3-48). Carbon-

dale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.

Supplerende litteratur:

Dewey, J. (1925 [1984]). The Development of American Pragmatism. In J. A. Boydston (Ed.),

The Later Works of John Dewey, 1925-1953 (Vol. 2: 1925-1927, pp. 3-21). Car-

bondale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.

Hildebrand, D. (2008). Dewey: A beginner's guide: Oneworld Publications.

12

Session 2 Dato og klokkeslæt: 3/9 2015 kl. 13.30-16.00.

Titel: Specialpædagogikkens og skolepsykologiens opkomst i Danmark

Underviser(e ): Bjørn Hamre

Mål:

Formålet er at give de studerende indsigt i specialpædagogikkens og skolepsykologiens opståens i Danmark, og hvordan disse begge var påvirket af tendenser i tiden. På baggrunden af dette introduceres nutidige problemstillinger omkring inklusion og eksklusion. Temaer/indhold:

Forelæsningen vil præsentere specialpædagogikkens og skolepsykologiens opkomst i en

samfundsmæssig kontekst. Det demonstreres, hvordan de nye discipliner samtidig sætter

rammerne for nye normalitets- og problemforståelser skabes i skolen. Den historiske ana-

lyse sætter rammerne for et nutidigt komparativt blik på skolen inklusion- og eksklusi-

onsprocesser.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Hamre, B. & Ydesen, C. (2014). The Ascent of Educational Psychology in Denmark, I: the

Interwar Years, in Nordic Journal of Educational History, Vol. 1. No. 2.

Holst, J. (2000): Specialpædagogisk retorik og virkelighed, I: Specialpædagogik i en bryd-

ningstid, (red. J. Holst, S. Langager, S. Tetler). Systime, Købehavn.

Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen – udskillelse af åndssvage børn fra folke-

skolen. Den jyske Historiker, Nr. 62-63. Skolehistorier. Side 195-209.

Supplerende:

Hamre, B. (2012). Den yderste halespids – bekymring som dispositiv i skolens problemfor-

ståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie 2012. I særklasse – inklusion og eksklusion i

skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side 70-94.

Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tider-

ne, Bind 36.

Forberedelse til undervisningen:

Læs den angivne litteratur og medbring eksempler på hvordan problemforståelser har

ændret sig gennem tiden i skolen og i specialpædagogikken.

Session 3 Dato og klokkeslæt: 4/9 2015 kl. Kl. 10.00-12.30. Titel: Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv

Underviser: Søren Langager

13

Fællesforelæsning med socialpædagogik

Mål:

At formidle indblik i tendenser i samtiden og deres betydning for social- og specialpæda-

gogiske mål og indsatsformer.

Temaer/indhold:

De studerende introduceres til aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespoli-

tik og forskellige måder at tænke i social- og specialpædagogiske interventionsformer med

særligt fokus på konsekvenserne af inklusionspolitikker, forvaltningsmæssige udred-

ningspraksisser, velfærdsteknologier mv. Undervejs eksemplificeres med skolereformen

og socialpolitisk forvaltning.


Læs litteraturen og overvej, hvordan aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannel-

sespolitik influerer på måden, hvorpå social- og specialpædagogiske interventionsformer

kan udformes og gennemføres, samt hvilke konsekvenser dette får for både de professio-

nelle og de udsatte børn, unge og voksne.


Pedersen, O.K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.).

Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).

Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik

nr. 1, 2001

Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diag-

nosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)

Langager, S. (2013). Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud

til voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem

teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Supplerende:

Erlandsen, T., m.fl. (2013). Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.


Titel: Akademisk profession: om at rejse teoretisk informerede problemstillinger

Underviser(e): Tine Basse Fisker

Mål:

14

At bidrage til den studerendes akademiske dannelse, ved at introducere til akademisk formalia og give redskaber til at reflektere over hvordan man kan udarbejde teoretisk in-formerede problemstillinger. Temaer/indhold:

Her skal introduceres til opgave genren, opgave typer, formalia i universitetsopgaver (henvisninger, citater, litteraturliste, stavning og tegnsætning m.m.) og særligt skal fore-læsningen handle om det at udfærdige teoretisk informerede problemformuleringer. Litteratur knyttet til undervisningen:

Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur (380 si-der) Rienecker, L.(1996): Feedback i grupper. Erfaringer og råd. Akademisk Skrivecenters Skrif-ter nr. 1 (lægges ud på BB) (22 sider) Stray Jørgensen, P. (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. 2. udg., Akademisk Skrivecenters Skrifter nr. 8. (lægges ud på BB) (37 sider) http://www.dpb.dpu.dk/index.php?id=7116 (om referencestandarder) http://www.dpb.dpu.dk/index.php?id=7119 (hjælp til opgaveskrivning) Forberedelse til undervisningen:

Fremskaf evt. litteraturen, men læs ikke litteraturen. Den skal betragtes som opslagsværk, man benytter ved behov. Forfølg linkene til bibliotekets hjemmeside, og orientér jer i hvor man kan indhente hjælp til opgaveskrivningen.

Uge 40

Session 5 Dato og klokkeslæt: 29/9 2015 kl. 10.00-12.30

Titel: Social - specialpædagogikkens samfundsmæssige forankring

Underviser: Janne Hedegaard Hansen


Mål:

Formålet er, at de studerende får kendskab til den danske velfærdsstat som ramme for

social- og specialpædagogiske tiltag.

15

Temaer/indhold:

Det danske velfærdssamfund kan iagttages som en særlig måde at realisere visionen om et

samfund, der består af frie individer. For at opnå denne frihed må den enkelte gøres i

stand til at sørge for sig selv og forsørge sig selv. Velfærdssamfundet sætter således speci-

fikke betingelser for social- specialpædagogiske mål og indsatser og insisterer på mulige

problem- og løsningsforståelser i det social- og specialpædagogiske arbejde. Social- og

specialpædagogikkens opgave bliver hermed, tilsammen med andre pædagogiske og so-

ciale indsatser, at bidrage til at realisere målet om det autonome individ. Til dette formål

bidrager social- og specialpædagogikken med at opretholde den herskende sociale orden

gennem kategorisering og eksklusion af visse handlemåder og individtyper.


Hansen, J.H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København, Hans Reitzels For-

lag (s. 127- 148)

Pedersen, O.K. (2011): Konkurrencestaten, Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316)


Læse opgivet litteratur.

De studerende skal medbringe 3 eksempler på hvordan de selv bidrager til at opretholde

den eksisterende sociale orden i deres praksis.


Titel: Specialpædagogik og de forskellige handicapforståelser

Underviser(e): Bjørn Hamre

Mål:

At give de studerende opnår indsigt i specialpædagogik som et forskningsfelt, der er rela-teret til forskellige menneskesyn og handicapforståelser. At de studerende opnår kend-skab til skellet mellem specialpædagogik forstået som virksomhed og specialpædagogik forstået som forskningsfelt. At de studerende opnår færdigheder i at analysere specialpæ-dagogiske problemstillinger gennem hhv. det kompensatoriske perspektiv, det kritiske perspektiv og dilemmaperspektivet. Temaer/indhold:

Forelæsningen introducerer grundlæggende problemstillinger i specialpædagogikken og handicapforskningen ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. De forskellige positio-ner i handicapforskningen præsenteres og deres betydning for inklusion- og eksklusions-processer i specialpædagogikken analyseres. Feltet ’disability studies’ introduceres og de forskellige brydningsflader mellem ’the social model’ og ’the medical model’ diskuteres.

16


Kirkebæk, B. (2013). Det historisk flyttelige handicapbegreb I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.).

Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Bjelke, B.R. (2013). Wild thing: Handicap som krydsfelt I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handi-

capforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Allan, J (2012): The sociology of disability and the struggle for inclusive education, I: Brit-

ish Journal of Sociology of Education. Routledge, London.

Supplerende:

Kurth, M. (2013). Handicaphybrid – mellem den medicinske og den sociale model I: Bon-

fils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk For-

lag.

Kallehauge, H. (2013). Handicapkonventionen af 6. december 2006 I: Bonfils, I. S. m.fl.

(red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.


Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne

rejser.

Session 7 Dato: 30/9 2015 10.00-12.30

Titel: Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer



Mål:

Målet er at introducere til analytiske perspektiver på specialpædagogik og socialpædago-

gik som vidensformer i en aktuel og historisk kontekst

Temaer/indhold:

Forelæsningen handler om, hvordan special- og socialpædagogik kan iagttages som typer

af viden, belyst gennem forskellige teoretiske perspektiver. Special- og socialpædagogik

iagttages gennem disse perspektiver som: 1) et forhold mellem teori og praktik, 2) et for-

hold mellem viden som hhv. frigørelse og magtudøvelse og 3) et spørgsmål om ændrede

legitimationskriterier for pædagogisk viden fra sandt/falsk som kriterium til et spørgsmål

om videns effektivitet/ineffektivitet. Disse forhold belyses gennem så forskellige teoreti-

ske positioner som praktikteorien, poststrukturalisme og postmodernisme.


Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.

Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.

17

Akademisk Forlag. Kbh.

Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29.

Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra

Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.

Supplerende:

Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handlen og viden, in Karin

Anna Petersen (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse, Frydenlund. Kbh.

Howarth, D. (2005): Diskurs – en introduktion, Hans Reitzels Forlag, Kbh. Side 102-123.

Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske, in Carsten Bagge Lauritsen &

Anders Berg-Sørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed

og fællesskab i moderne fransk tænkning. Forlaget politisk revy. Kbh. Side 29-50.



rejser.

Session 8 Dato: 30/9 2015 13.30.-16.00.

Titel: Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion

Underviser: Janne Hedegaard Hansen

Mål:

Formålet er at præsentere og reflektere begrebsparret inklusion og eksklusion.

Temaer/indhold:

Der kan være mange forskellige måder at praktisere special- og socialpædagogik på, men

uanset hvilken måde pædagogikken praktiseres på, vil den bevirke specifikke inklusions-

og eksklusionsprocesser. Således vil nogle former for adfærd og visse typer af individer

enten inkluderes eller ekskluderes i et givent pædagogisk fællesskab. Oplægget vil komme

med nogle teoretiske bud på, hvordan disse mekanismer sætter sig igennem, og hvilke

kategoriseringer og subjektiveringer, de fører med sig.


Thomas, G. & Loxley, A. (2007): Deconstructing Special Education and Constructing Inclu-

sion, Open University Press, England (s. 1-22 og 110-132)

Hansen, Janne Hedegaard (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk

Tidsskrift no. 4.

18

Hansen, Janne Hedegaard (2011): Konstruktionen af diagnoser – en stædig rad eller infan-

til autist, i Bryderup, I. (red) (2011): Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik

(s. 78-105)


De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvordan de i praksis ser pro-

cesser, der bidrager til inklusion og eksklusion af børn og brugere.

Session 9 Dato: 1/10 2014 Kl. 10.00. – 12.30.

Titel: Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og soci-

al- og specialpædagogiske perspektiver

Underviser: Søren Langager


Mål:

At de studerende får indblik i den hastigt ekspanderende neuroscience (’hjernevidenskab’)

med bl.a. øget diagnosekultur, og via dette indblik styrker grundlaget for at reflektere

over afledte konsekvenser inden for social- og specialpædagogik.

Temaer/indhold:

I krydsfeltet mellem socialpolitik og sundhedspolitik har psykiatriske diagnoser på få år

fået en central rolle som forstærket individualiseringstendens samfundsmæssigt medieret

af blandt andet nye teknologier inden for neuroscience, først og fremmest scanningstekno-

logierne. Forelæsningen indkredser denne samfundstendens og udfolder den i forhold til

diagnosticeringslogikken (udredning) og den psykiatriske manualkultur (hvor den seneste

amerikanske, DSM-V, lanceredes maj 2013). Tendenserne perspektiveres og konkretiseres i

forhold til special- og socialpædagogisk faglighed.


Udover at læse den tilknyttede litteratur sendes via BlackBoard i starten af oktober to

’selvtest’ relateret til ADHD og depression, som de studerende bedes vurdere og evt. prø-

ve at udfylde


Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpæda-

gogik nr. 1 2012 (side 40-52).

Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser

i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædago-

gik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).

19

Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og

læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131-

150).

Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende do-

mæne. I: Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM

(side 32-57).

Supplerende:

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (øvrige

artikler).

Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag

(øvrige artikler)

Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnostice-

ring).

Session 10 Dato: 1/10 2014 Kl. 13.30. – 16.00.

Titel: Diagnoser og specialpædagogik i et samfundsmæssigt perspektiv

Underviser(e): Tine Basse Fisker Mål:

At bidrage til at de studerende får en nuanceret forståelse af børn i vanskeligheder, børn med diagnoser, børn med risikoprofiler osv. Desuden skal forelæsningen bibringe de stu-derende et eksempel og en præsentation af progressionen og indholdet i en mulig univer-sitetsopgave. Temaer/indhold:

Denne forelæsning vil formmæssigt tage udgangspunkt i arbejdet med at skrive en uni-versitetsopgave, og således give de studerende et eksempel på hvordan form og indhold kan flettes sammen. Indholdsmæssigt vil forelæsningen præsentere de studerende for en diskussion af diskur-ser og forståelser af børn i vanskeligheder. I forelæsningen vil der blive lagt vægt på at diskutere samfundsmæssige konstruktioner og deres underliggende teoretiske forankring. Vi ser en stigende tendens til diagnosticering af børn med anderledes adfærd, og det skal diskuteres hvorfor vi ser denne stigning, hvordan man kan reflektere over de tal og opgø-relser der viser os denne stigning. Desuden skal denne forelæsning fungere som en introduktion til en særlig analytisk me-tode; en Fairclough’sk diskursanalyse, og således give de studerende en fornemmelse for hvordan en akademisk analyse kan gribes an. Forelæsningen vil derfor forme sig som en skiften mellem oplæg og analyseøvelser. Litteratur knyttet til undervisningen:

Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk psykologisk forlag, København. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.

20

Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk forlag. Kap 1. Den medicinske forførelse, p. 27 - 54 Phillips, L. & Schrøder, K. (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. IN: Järvinen, M. & Mik-Meyer, M. (red) Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, KBH. p. 275 – 302 Szulevicz, T. (2013) Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for PPR. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift,50 (01), p. 39-50. Supplerende

Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education. IN: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education. Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk forlag, København. p. 31-56, p. 107-129. Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift Steinhausen, H-C. (2011) Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C. ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3) Forberedelse til undervisningen:

Læs den anviste primær litteratur, print øvelsesteksten ud, og påbegynd en tekstanalyse af den. I tekst analysen fokuseres på disse elementer: metaforer, positivt / negativt konnote-rede ord og vendinger, ordvalg (hvorfor disse ord, og ikke nogle andre), adjektiver, præfi-xer og modalverber.

Uge 44


Titel: Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Fou-cault til belysning af social- og specialpædagogikken

Underviser(e): Bjørn Hamre Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

Forelæsningen introducerer de studerende til Foucaults institutionshistoriske og genealo-giske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse og eksklusi-on, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det sker med afsæt i uddrag af Foucaults Galskabens Historie (1961), Overvågning

21

og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikker-hed og territorium (1978) og med det mål at bibringe de studerende historisk sans samt ana-lytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis. Temaer/indhold:

I Michel Foucaults historiske detailstudier af udelukkelse og indespærring af gale og kri-minelle samt af disciplin, biopolitik og normaliseringsformer forbindes et historisk-strukturelt blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og pædagogiske sammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre. Te-sen er, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling i pædagogik og socialpolitik – og ikke mindst med den generelle ambition om inklusion og forebyggelse. Litteratur knyttet til undervisningen:

Foucault, M.: Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2: Den store indespærring Foucault, M.: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330. Foucault, M.: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, København, Hans Reitzels Forlag. 1.forelæsning. Hamre, B. (2015): Goffmanns totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in press!). Forberedelse til undervisningen:


rejser.

Supplerende:

Hamre, B. (2010):Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish

Asylum, Phaenex.

http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452

Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationalite-ter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)


Titel: Inklusion og eksklusion som politisk projekt

Underviser(e): Janne Hedegaard Hansen


Mål

http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452

22

Formålet er, at de studerende får en dybere indsigt i og forståelse for de politiske og ideo-

logiske tendenser, som inklusion kan ses som et svar på.

Indhold

Forelæsningen sætter fokus på juridiske, politiske og ideologiske forhold, som synes at

dominere de centrale politikområder i det danske velfærdssamfund. Hvilke problemer

formuleres som centrale og hvilke løsningsstrategier peges der på. Hvordan antages in-

klusion at bidrage til løsningen og hvordan understøtter inklusion sammenhængskraften i

samfundet?

Litteratur

Lov om dagtilbud kap. 1 og 2

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202

Folkeskoleloven kap. 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631

Orienter jer i den nye skolereform http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag

Forberedelse

De studerende skal indhente oplysninger om de politiske udmeldinger om inklusionsfor-

ståelser og strategier i den kommune, de er ansat i. Både på institutions, skole og beskæf-

tigelsesområdet. Materialet skal læses til undervisningen og de studerende skal holde et

oplæg på 5 minutter om materialets centrale indhold.


Titel: Udsatte børn og unges skolegang og uddannelse

Underviser: Anna Kathrine Frørup


Formål:

Målet med undervisningen er at formidle viden om skolegang og uddannelse omkring anbragte

og/eller udsatte børn og unge, herunder at diskutere de tilgange og forståelser om skolegang og ud-

dannelse, der afspejler sig i forskningen, blandt de professionelle såvel som inden for herskende

samfundsdiskurser.

Indhold:

Aktuel forskning viser, at en stor andel af alle tidligere anbragte børn og unge ikke får 9. klasses

afgangseksamen, og at en stor andel af dem ikke får ungdomsuddannelser. Lige så vel viser det sig

at en bekymrende stor del af unge europæere ikke får uddannelse eller job. Hvad siger forskningen

omkring anbragte og/eller udsatte og skolegang? Hvilke elementer kan betragtes som afgørende for

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag

23

udsatte børn og unges læreprocesser og uddannelsesforløb? Og hvordan stemmer disse tiltag

overens med den nye skolereform eller andre politiske tiltag?


Andersen, Dines (2008) Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.

Kan downloades på SFI’s hjemmeside:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines

+Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008

Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København:

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.

Bryderup, Inge M. & Trentel Q., Marlene (2011). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:

Klim. Kapitel 1.

European Policy Brief (2014) Examining National Level Youth Policies From A Capability Per-

spective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:


Forberedelse:

Hvilke elementer betragtes som afgørende for anbragte børn og unges læreprocesser og uddannel-

sesforløb og hvilke tendenser viser sig i den sammenhæng omkring målgruppe, metoder, etc.? Hvil-

ke elementer betragtes som afgørende inden for Jeres egen praksis? Hvad er jeres egne professionel-

le oplevelser med udsatte børn og skolegang?

Session 14 Dato og klokkeslæt: 28. oktober 2015, kl. 13.30-16.00

Titel: Hvordan kan man med et crip-teoretisk perspektiv udfordre den normaliserings-

magt, der vil gøre os alle til aktive medborgere livslangt?

Underviser: Tine Fristrup

Mål:

De studerende præsenteres for en undersøgelse af, hvordan en ’queer(y)ing’ / ’cripping’

af kategorien ’handicap’ kan fattes som en mod-normaliseringsmagt i forhold til det at

blive ældre med et handicap, når forestillinger om ’aktiv aldring’ gør sig gældende som

tidens (aldrings)politiske fordring.

Temaer/indhold:

Undervisningen bygger på litteratur om ’queer(y)ing og cripping’ samt den seneste inter-

nationale forskning om det at blive ældre med et handicap (ageing with a disability) med

henblik på at give den studerende mulighed for at udfordre eksisterende forestillinger om

det at blive ældre med et handicap. Ældre udviklingshæmmedes modmagtspotentiale

diskuteres som muligheden for at destabilisere det gouvernementale samfunds forestillin-

ger om ’det aktive medborgerskab’ i almindelighed og i diskursen om ’aktiv aldring’ i

særdeleshed.




24


Mandag Morgen (2012). Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i vel-

færdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger

Skov, Anne; Wehner, Klaus; Bisgaard, Erik og Gertsen, Karin (2010). Ældre udviklingshæm-

mede – vidensindsamling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:

http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre-

udviklingshaemmede

Goodley, Dan and Runswick-Cole, Katherine (2015). Big Society? Disabled people

with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian Journal of Disability Research, 17:1, pp.1-13.

Kåhlin, Ida; Kjellberg, Anette; Nord, Catharina and Hagberg, Jan-Erik (2015). Lived expe-riences of ageing and later life in older people with intellectual disabilities. Ageing and So-ciety, 35, pp. 602-628.

Monahan, Deborah J. and Wolf, Douglas A. ( 2014). The continuum of disability over the

lifespan: The convergence of aging with disability and aging into disability. Disability and

Health Journal, Vol. 7, pp. 1-3.

Freedman, Vicki A. (2014). Research gaps in the demography of aging with disability.

Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.

Sekundær litteratur knyttet til undervisningen

Löfgren-Mårtenson, Lotta (2013). ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.

Goodley, Dan (2013). Dis/entangling critical disability studies. Disability &

Society, 28:5, pp. 631-644.

Loja, Ema; Costa, Maria Emília; Hughes, Bill and Menezes, Isabel (2013). Disability, embodiment and ableism: stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.

Wolbring, Gregor (2008). The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for International Development 1011-6370/08.

Tremain, Shelly (2005). Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An

introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The Univer-

sity of Michigan Press.

Goodley, Dan (2014). Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.

McRuer, Robert (2006). Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York: New York University Press.

https://www.mm.dk/den-aktive-borger



25

McRuer, Robert (2012). Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F On-line: The Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.

Session 15 Dato og klokkeslæt: 29/10 2014 kl. 10.00.-12.30. Titel: Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik

Underviser(e): Birgit Kirkebæk


Mål:

Målet med undervisningen er dels at udfordre de studerende til refleksiv tænkning om-

kring de etiske dilemmaer, der opstår i den specialpædagogiske praksis, dels at gøre dem

opmærksom på, at forskelligt menneskesyn afføder forskellig praksis.

Temaer/indhold:

Menneskesyn kan ikke bare vælges på et teoretisk plan, men det udspringer af de overve-

jelser, vi gør os om undervisningens organisering, form og indhold, og de konkrete hand-

linger, vi foretager os i undervisningsforløbet. Det er den professionelles refleksion i for-

hold til egne handlinger og holdninger set i lyset af forskellige etiske positioner og forskel-

lige menneske- og samfundssyn, som er undervisningens fokuspunkter.

Undervisningens form vil være forelæsning med cases, der kan diskuteres og reflekteres.


Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.

Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. Forlaget

DR, København, s. 9 -36.

Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101-136.

Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221.

Kirkebæk, B.(2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og

dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8.


Læs den angivne litteratur og overvej om du selv kender til cases, der kan diskuteres og reflekteres i relation til teksternes teoretiske perspektiv og indholdsmæssige analyser.

Session 15 Dato og klokkeslæt: 29/10 2015 kl. 10.00-12.30. Titel: Social- og specialpædagogiske udfordringer – sociale patologier, professionsvilkår og praksisoptikker Underviser(e): Søren Langager

26

Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål: Målet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i nogle grundproblematikker i social- og specialpædagogisk faglighed, herunder nye målgrupper og refleksion over pro-fessionsforståelse og praksis. Temaer/indhold: Forelæsningen bygges op omkring to temaer: (1) Social- og specialpædagogikkens nye målgrupper og opgaveforståelser som følge af øgede sociale patologier i netværkssamfundet med et stigende antal unge og voksne med psykosociale vanskeligheder. (2) Social- og specialpædagogiske udfordringer omkring samspillet mellem det professio-nelle og det personlige, etiske dilemmaer, kommunikation og forståelse, livskvalitet, mm. De forskellige problemstillinger eksemplificeres via forskning inden for først og fremmest unge- og voksenområdet. Litteratur knyttet til undervisningen: Nygren, Pär (2004). ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider). Villadsen, Kaspar (2013). Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtræn-gende problem. I: Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (17 sider) Schmidt, L-H. (1996). Etik og socialpædagogik. I: Bryderup & Langager (red.) (1996). Fø-lelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpæda-gogisk Højskole. (9 sider). Langager, S. (2013). Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagfor-lag (10 sider) Supplerende litteratur: Schmidt, L-H. (2013). Socialpædagogikkens fremtid – officielle bekymring. Madsen, B. (2013). Socialpædagogik – at hjælpe mennesker i udsatte positioner. Erlandsen, T. og S. Langager (2013). Socialpædagogik som velfærdsprofession. Alle i Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen: Med afsæt i artiklerne overvejes det vanskelige spørgsmål om grænsedragninger mellem den personlige nærhed og den professionelle distance i social- og specialpædagogisk ar-bejde som velfærdsprofession.

Uge 47

Session 17

Fællesforelæsning: 19/11 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.

27

Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen. Kl. 10.00-12.30 foredrag Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen

Titel: Læringsteori og videnskabsteori.

Underviser(e): Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet

Sted: Festsalen

Formål:

Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes lære-

processer samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.

Mål:

Efter gennemført fællesforelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og

indsigt i:

væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser

forhold der har indflydelse på voksnes læring

at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejde-

re,

med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læ-

ring og

læreprocesser.

Formulerer forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier

om voksnes individuelle læring.

Indhold:

Fællesforelæsningen omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes in-

dividuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læ-

reprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring.


D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism.


Læsning af artikel.

28

Session 18 Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 13.30.-16.00.

Titel: Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv

Underviser(e): Susan Tetler

Mål:

Formålet er at give de studerende indsigt i vidensregimer i specialpædagogisk forskning

og deres videnskabelige orienteringer med henblik på at perspektivere hvilken (special-

pædagogisk) viden, der har størst værdi, hvem der har magten over viden, og hvilke vi-

densformer, den specialpædagogiske profession ’kalder’ på.

Temaer/indhold:

Forelæsningen tager sit udgangspunkt i de grundlæggende værdier og antagelser, som

forskellige specialpædagogiske perspektiver udspringer af, og de konsekvenser det får for

praksis. I den sammenhæng fokuseres på tidens tilsyneladende modsigelse mellem på den

ene side de internationale og nationale hensigtserklæringers tilsigelse om, at specialpæda-

gogiske indsatser må være karakteriseret af ligeværd, inkludering, deltagelse og medvir-

ken i fællesskab med andre, samtidig med at nye markedsorienterede styringsinstrumen-

ter (under indflydelse af de internationale kundskabsevalueringer) lægger vægt på, at spe-

cialpædagogiske indsatser skal have en målbar effekt, som skal kunne dokumenteres.

Hvordan agere som profession i dette krydspres, er forelæsningens hovedtema.


Tetler, S. (2013): Handicapforståelsens betydning for det specialpædagogiske professions-

blik. I: I. Bonfils, B. Kirkebæk, L. Olsen og S. Tetler (red.), Handicapforståelser mellem teo-

ri, erfaring og virkelighed. København, Akademisk Forlag.

Slee, R (2010). The Irregular School: Exclusion, Schooling and Inclusive Education, kapitel 4 & 6,

Abingdon, UK: Routledge.

Supplerende:

Rouse, M. & Florian, L. (1997): Inclusive Education in the marketplace. International Jour-

nal of Inclusive Education, No. 3

Skidmore, D. (1996): Towards an integrated theoretical framework for research into special

educational needs. European Journal of Special Needs Education, no. 1.

Tetler, S. (2009): Specialpædagogiske perspektiver og deres konsekvenser for praksis. I:

Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.

Tetler, S. (2009): Integration, inklusion og delagtighed – tendenser i specialpædagogikken.

I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.


29


rejser.

Session 19 Dato og klokkeslæt: Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 10.00-12.30

Titel: Styringsstrategier i den offentlige sektor

Underviser(e): Anna Katrine Frørup


Mål:

Målet med undervisningen er at give de studerende indsigt i de forandringer, som mo-

dernisering af den offentlige sektor har medvirket til både på det specialepædagogiske og

det socialpædagogiske område.

Temaer/indhold:

Moderniseringen inden for den offentlige sektor har medvirket til en øget implementering

af styringsstrategier og værktøjer fra den private sektor med henblik på i højere grad at

rationalisere og effektivisere arbejde og resultat både i folkeskolen såvel som på dag- og

døgninstitutionsområdet. Spørgsmålet er, hvad moderniseringen af den offentlige sektor

har betydet for både det specialpædagogiske og socialpædagogiske arbejdsområde?

De studerende vil blive præsenteret for styringsdiskurser og styringsstrategier, herunder

begreber og indsatser som f.eks. evidens, inklusion, test, lærerplaner, m.v., der knytter sig

til moderniseringsprocesserne og de senere globaliseringsprocesser; hvor kommer disse

begreber og indsatser fra og hvordan implementeres de i henholdsvis folkeskolen, døgn-

institutionerne, daginstitutionerne, m.v. og hvilke konsekvenser har det for den professio-

nelle praksis?


Kofoed, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske

Universitet. kap. 3.

Moos, Lejf et al. (2006) Evidens I uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universi

tetsforlag. s. 13-15.

Supplerende:

Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens

Forlag

Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitets

forlag.

Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag


Læse de i litteraturlisten anførte tekster samt overveje hvilken betydning moderniserings-

projektet har haft for din egen arbejdsplads og dit eget arbejde.

30

Session 20 Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 13.30-16.00. Titel: Diagnosticering – læringens skyggeside


Mål:

Oplægget introducerer et kritisk undersøgende blik på læring, diagnosticering og inklusi-

on – og begreberne betydning i almen- og specialpædagogik.

Temaer/indhold:

Forelæsningens tema er forbindelsen mellem de almenpædagogiske forventninger, der

stilles i skolen og det høje antal af diagnosticerede elever. Der argumenteres for at udbre-

delsen af læring, socialitet og refleksivitet i skolen kan have en ekskluderende effekt på

nogle elevgrupper. Ligeledes argumenteres det for, hvordan følelsesarbejde, anerkendelse,

struktur og diagnosticering kan iagttages som teknologier, der har til hensigt at genpositi-

onere og inkludere elever i skolen. Dette gøres gennem en analyse at skolepsykologiske

journaler fra perioden 2000-2010. Med baggrund i denne analyse argumenteres for, at po-

tentialitet og optimering fungerer som styringsrationaler i almen- og specialpædagogisk

praksis.


Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og forskelssætninger af

elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Aarhus: Aarhus Universitet. Side 140-237.

Hamre, B. (2013): Diagnosticering – læringens skyggeside, I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.).

Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.


Læs de i litteraturlisten anførte tekster. Medbring de problemforståelser der anvendes i

jeres specialpædagogiske praksis og overvej, hvordan disse eventuelt kan være påvirket af

samfundsmæssige rationaler.

Documents

Specialpædagogikkens samfundsmæssige og ... · Professor Susan Tetler ([email protected] ) Lektor Søren Langager ([email protected] ) Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk ([email protected])