LANGAGER TIDENDEJuni 2012

Diagnoser s. 3 Miss Danmark s. 7 Vikingetema s. 26 Peberfrugtsuppe s. 31

2 LANGAGER TIDENDE

Ansvarshavende redaktør:

Bent Vandborg Sørensenvandborg@aarhus.dk

Redaktionelle redaktører:

Camilla Fabriciuscafa@aarhus.dk

Layout:

Huset Venturegrafi sk@husetventure.dk

Oplag:

550 stk.

Har du en god idé?

Skolebladet Langager Tiden­de har nu fået faste deadlin

Nyt fra skolelederenKolofon

Ansvarshavende redaktør:Jens Frostholmjfro@aarhus.dk

Redaktionel redaktør:Camilla Fabriciuscafa@aarhus.dk

Layout:Huset Venturegrafi sk@husetventure.dk

Oplag:450 stk.

Har du en god idé?Skolebladet Langager Tidende har nu fået faste deadlines, og næste deadline er den 1. de­cember 2012.Alle er meget velkomne til at skrive til Langager Tidende.

Jens FrostholmSkoleleder

Ordet ”inklusion” er som bekendt blevet dagsordens sat på så­vel landsplan som på lokalplan, hvorfor det naturligvis også er et ”varmt” emne på Langagerskolen i både medarbejderkredse og for­ældrekredse.

I den forbindelse vil jeg glæde jeg mig over, at man i Aarhus Kom­mune har besluttet, at man ikke har ændret visitationskriterierne for at komme på Langagerskolen, og at man har bibeholdt budgetmo­dellen på specialområdet.

Grundet en ekstraordinær stor elevudskrivning her til sommer bliver der en del færre elever på Langagerskolen til næste skoleår. På bag­grund af denne elevnedgang har vi desværre være nødt til at tilpasse medarbejderstyrken til det aktuelle elevtal og har derfor måttet over­fl ytte et antal medarbejdere til Aarhus Kommunes udviklingspolitik. Helt aktuelt ser det heldigvis ud til, at de overfl yttede medarbejdere kan få job andetsteds i kommunen.

Den relative store elevudskrivning betyder også, at vi aldrig har op­levet, at så mange elever har gennemført hele eller dele af afgangs­prøverne – det er glædeligt, og det er vi lidt stolte af.

I løbet af det forgangne skoleår er der gennemført en trivselsunder­søgelse blandt medarbejderne på Langagerskolen. Undersøgelsen viser et klart billede af, at der er sket en markant bedring i den ge­nerelle trivsel i forhold til den første undersøgelse. Det er naturligvis glædeligt, men det betyder samtidig, at vi fortsat skal arbejde intenst og hårdt på at fastholde den positive udvikling på dette område.

Jeg vil benytte lejligheden til at byde Langagerskolens nye vicesko­leleder Rikke Vedel Brix velkommen og er sikker på, at Rikke bliver et stort aktiv for skolen.

Jeg skal sluttelig minde om, at der er valg til skolebestyrelsen i ef­teråret og vil i den forbindelse rette en stor tak til Marianne Banner for det kæmpe stykke arbejde, som formand for bestyrelsen gennem mange år. Som et eksempel på Mariannes engagement har Marian­nes foranstaltet, at Rådmanden afl ægger skolebestyrelsen et besøg den 18. juni.

Jeg vil ønske elever, medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere en rigtig god sommerferie.

3LANGAGER TIDENDE

Af Lisbeth Hovmand­Olsen, psykolog med speciale i børne­neuropsykologi og supervision

Diagnoser har stor indfl ydelse på tilværelsen for mange. Langt de fl este med en relation til Langa­gerskolen eller andre specialinsti­tutioner for Autisme eller ADHD: elever, forældre og medarbejdere er på den ene eller anden måde i berøring med konsekvenserne af diagnosticeringsprocessen. Det er derfor vigtigt, at man gør sig klart, hvad de er og kan, men også deres begrænsninger. Først og fremmest er en diagnose ikke et menneske, naturligvis ikke! En diagnose fortæller heller ikke no­get om et menneskes personlig­hed som sådan. Derimod beskri­ver den en persons fremtræden på forskellig vis i nogle sam­menhænge. Ud fra en samling af adfærdstræk kan man komme frem til den vurdering, at der med overvejende sandsynlighed er tale om en bestemt tilstand, som præger personens forudsætnin­ger for at begå sig i tilværelsen. På den måde har personlighe­den naturligvis alligevel indvirk­ning på og præges af diagnosen, da den jo netop fortæller om de egenskaber og muligheder, der danner grundlag for personens handlingsrepertoire i den givne sammenhæng.

Der fi ndes forskellige typer af diagnoser. Overordnet og i denne sammenhæng er det vigtigst at fremhæve og skelne mellem me­dicinske og mentale diagnoser. Når man har Autisme og / eller ADHD er der tale om den sidst­nævnte type, som omfatter en række tilstande. Disse betegnes ofte neuropsykiatriske tilstande. Samtidig med disse kan der op­træde en eller fl ere fysiske til­stande, som kan benævnes med en medicinsk diagnose (f.eks. kan man både have Autisme og epi­lepsi). Der kommer mere om fl e­re samtidige diagnoser længere nede i artiklen.

Diagnoser har betydning for den behandling, der følger efter, når diagnosen er stillet. Behandling er imidlertid et udtryk, som lyder meget medicinsk, og som om der entydigt er noget i vejen, som man skal kureres for. Når der er tale om mentale diagnoser, er for­ståelse og fokus imidlertid mere rettet mod kvalitativt anderledes forudsætninger og ressourcer frem for mod ”fejl”. Derfor vil man i dag som konsekvens af den mentale diagnose rette opmærk­somheden mod den anderledes tænkning, der er forbundet med den pågældende diagnose. Den efterfølgende behandling vil tage udgangspunkt i en afdækning af den pågældende persons måder at forstå tilværelsen på og de deraf afl edte særlige pædagogi­

ske behov og rammer. Medicin er set i denne sammenhæng sekun­dær, selvom medicin i nogle sam­menhænge kan være en vigtig forudsætning for at fremme ud­viklingen hos personen. Pædago­gik handler således primært om, at personens udvikling fremmes mest muligt, idet der tages hen­syn til vedkommendes personlige læringsstil. Bearbejder og forstår man sin omverden på en anden måde end de fl este andre, så fore­går læring og udvikling naturlig­vis også lidt anderledes end hos andre. Det er vigtigt, at alle men­nesker gives mulighed for at ind­gå i livets mangfoldighed af læ­rings fora akkurat på den måde, som personen har mest gavn af. Diagnoser kan være et vigtigt red­skab i denne afklaringsproces.

Den moderne opfattelse af diag­noser er således præget af et dynamisk menneskesyn og sam­fundsopfattelse. En diagnose kan ikke stå alene, og den er absolut ikke udtryk for nogen naturgiven og uforanderlig sandhed. Derfor vil det være naturligt, at diagno­serne og brugen af dem ændrer sig hen af vejen med den kon­sekvens, at man hele tiden som samfund må forholde sig til, om diagnosesystemet nu også er an­vendeligt på den måde, som man tror og ønsker det. Af og til må der trækkes en linje, hvor det under­søges, hvilke ændringer og juste­ringer af systemet, der er brug for,

Diagnoser – hvilken gavn gør de?

4 LANGAGER TIDENDE

og så indføre dem. En sådan pro­ces er faktisk undervejs hele tiden og har den konsekvens, at der fra et givent tidspunkt indføres en ny revision. Det er, hvad der er ved at ske for tiden. Det forventes, at et nyt diagnosesystem indføres i løbet ad de næste par år. I Dan­mark formentlig fra 2015. Før der skrives mere om det, vil vi lige se på, hvordan det / de nuværende diagnosesystemer er opbygget.

Diagnosesystemer– hvordan fungerer de?Der anvendes på verdensplan aktuelt to forskellige diagnosesy­stemer, nemlig DMS­IV (Diseases and Statistical Manual of Mental Disorders) og ICD­10 (Internatio­nal Classifi cation of Diseases­10). DSM­IV er udarbejdet i USA af den amerikanske psykiatrifor­ening. Der er tale om en 4. revi­sion, der snart afl øses af en femte (ifølge planen i 2013). ICD­10 er udarbejdet af WHO / FN og an­vendes i sin 10. udgave indtil den 11. tager over i 2015 efter en grun­dig forudgående afprøvningspro­ces, som allerede er i gang nogle

steder. Selvom DSM­IV er ameri­kansk i sit udgangspunkt, anven­des systemet rigtig mange steder i verden, også fl ere steder i Euro­pa. ICD­10 er dog, som titlen an­giver, den internationale model. Den anvendes bl.a. i Danmark og England, men også andre steder. De to diagnosesystemer har tidli­gere været ret så forskellige, men da de nuværende versioner blev udarbejdet, gjorde instanserne bag begge systemer sig store an­strengelser for at få dem til at lig­ne hinanden. Det gør de så, men det kan alligevel ikke undgås, at de enkelte diagnoser forstås og bruges forskelligt på tværs af de forskellige kulturer, såvel natio­nale som organisatoriske.

Begge diagnosesystemer er det, man kalder multifaktorielle, dvs. at de forsøger at beskrive for­skellige funktionelle forhold på samme tid, ved den person der får en diagnose. Det betyder, at diagnosen både kan beskrive en mental / neuropsykiatrisk tilstand, desuden hvilke mere konkrete områder udviklingsforstyrrelsen omfatter, en eventuel medicinsk situation, det begavelsesmæssi­ge funktionsniveau samt væsent­lige psyko­sociale forhold, som infl uerer på personens livsvilkår. Et eksempel kan være: Autisme, forstyrrelse af motorik, sprog og opmærksomhed, epilepsi, men­tal retardering af lettere grad, opvækst på institution samt fl ere tilfælde af psykisk sygdom i fami­lien.

De mentale, neuropsykiatriske til­stande udelukker imidlertid som oftest gensidigt hinanden ifølge de nuværende diagnosesyste­mer; man kan eksempelvis ikke

både have ADHD1 og en autisme­spektrumsforstyrrelse. Hvis krite­rierne for to diagnoser begge er opfyldt, skal man vælge den af de to, der er mest indgribende og dermed overordnet beskrivende og dækkende for tilstanden(e). Dette skyldes, at systemerne er både kategoriske og hierarkiske i forståelsen og i opbygningen. Når man har fået stillet diagno­sen (klassisk) Autisme, kan man således heller ikke senere få en Asperger diagnose, for kriterierne udelukker gensidigt hinanden, idet Autisme ”trumfer” Asper­ger diagnosen, da kriterierne for Autisme er mere omfattende, og den anderledes fremtræden ses tidligere i barnets udvikling. At systemet er kategorisk implicerer også, at am ikke bare kan have træk af noget (eks.: autistiske træk eller ADHD­lignende adfærd), som man ofte hører nævnt, for enten har man en tilstand, eller også har man ikke! Erfaring og praksis er imidlertid en anden end det netop beskrev­ne, og det er nok efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der gives fl ere neuropsykiatriske diagnoser på en gang, Praksis viser, at tilbøjeligheden til at få endnu fl ere diagnoser vokser, når man først har fået stillet den før­ste. Nogle, både forskere og kli­nikere, mener, at dette er udtryk for en sjusket og upræcis tilgang til diagnosticeringen. Andre at det tværtimod er udtryk for en større præcisering og en anerkendelse af, at der kan optræde fl ere sup­plerende vanskeligheder side om side. Flere diagnoser på en gang menes netop at beskrive den vir­kelighed, man ser, nemlig at der kan være dimensioner og træk af

1 Vi bruger ICD­10 i Danmark, men alligevel anvender vi i daglig tale udtrykket ADHD, som er en diagnose, der refererer til det amerikanske DSM­IV diagnosesystem. I ICD­10 bruger man betegnelsen Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, som både kan omfatte tilstandene i kombination eller hver for sig.

5LANGAGER TIDENDE

fl ere ting i spil på en gang, og der­for må og skal man beskrive det hele gennem anvendelsen af fl ere diagnoser, eks.: Aspergers syn­drom, ADHD, OCD, Tourettes, de­pressive tendenser, blandede ud­viklingsforstyrrelser af specifi kke færdigheder (eks. motorik, sprog, opmærksomhed samt læsevan­skeligheder) foruden eventuelle medicinske, fysiske tilstande, be­gavelsesniveau mv. Det menes således ifølge denne opfattelse, at diagnoser ikke er så kategori­ske og dermed væsensforskellige indbyrdes som tidligere postu­leret. Der har eksempelvis været stor usikkerhed omkring Asper­ger­ diagnosen, som i det nuvæ­rende diagnosesystem beskrives som værende tydelig forskellig fra infantil autisme. Erfaringen er imidlertid, at nogle personer i løbet af opvæksten ændrer deres autisme så meget, at den eksem­pelvis efterhånden bedre beskri­ves ud fra de kriterier, der indgår i Asperger – diagnosen, også selv­om det allerede meget tidligt var tydeligt, at der var tale om en an­derledes udvikling, hvorfor diag­nosen infantil autisme blev brugt (tegn på infantil autisme skal være til stede inden 3årsalderen, mens den sproglige og kognitive udvikling menes at være normal i de første leveår ved Aspergers syndrom).

Desuden må man også konsta­tere, at de mennesker der stiller diagnoser, jo netop er mennesker, og at de (naturligvis) stiller diag­noser ret så forskelligt, præget af den kontekst og tradition, de indgår i. Det betyder, at de fremti­dige nye versioner af diagnosesy­stemerne forventes at ophæve de i øjeblikket velkendte og brugte diagnostiske underkategorier, så man vil begynde at tale om Autis­

me som en overordnet tilstand og ikke om hhv. (klassisk) Autisme, Atypisk Autisme eller Aspergers syndrom mm (forstået som ”un­derdiagnoser”). Samtidig kan man beskrive alle de dimensio­ner og træk af andre psykiske til­stande, der ses. Disse træk kan så gradsbestemmes, alt efter hvor indgribende og omfattende eller alvorlige, de vurderes til at være.

Afslutningsvist kan det påpeges, at der bag de moderne diagno­sesystemer oprindeligt ligger en forståelse af, at der er tale om et såkaldt objektivt neutralt beskri­velses­ og vurderingsredskab. Men sådan er det ikke! Det bety­der imidlertid slet ikke, at så kan det ikke bruges. Hen af vejen har de nye revisioner, der er kom­met, medført en nuancering og en forbedring af beskri­velse og forståelse af for­skellige neuropsykiatri­ske / psykiske tilstande. Selvom troen på objek­tivitet er faldet på gul­vet, er der nu trods alt tale om langt større neu­tralitet og nuancering, når man skal beskrive en faktuel adfærd frem for tidligere, hvor troen på eller fortolkningen af psykiske og sociale årsa­ger til adfærden dannede baggrund for, hvilken diag­nose der blev stillet.

Imidlertid er det meget svært på nuværende tidspunkt at vide, hvordan de nye

versioner af diagnosesystemerne kommer til at se ud helt nøjagtigt, hvordan de vil virke og blive brugt, og hvor de vil bevæge sig hen? Det bliver spændende at se – for­håbentlig på den positive måde!

Referencer:Charlotte Holmer Jørgensen og Ole Sylvester Jørgensen: Revide­ring af DSM­autisme og ADHD. I. autismebladet 1: 2011 Anne G. Andersson og Henrik Larsen: VIDEN. Flere vil få diag­nosen psykisk syg. I: Politiken, 7. Marts 2010.Per Hove Thomsen og Anne Met­te Skovgaard (1999): Børne og ungdomspsykiatri. En lærebog om børn og unges psykiske syg­

domme. FADL

ske og dermed væsensforskellige indbyrdes som tidligere postu­leret. Der har eksempelvis været stor usikkerhed omkring Asper­ger­ diagnosen, som i det nuvæ­rende diagnosesystem beskrives som værende tydelig forskellig fra infantil autisme. Erfaringen er imidlertid, at nogle personer i løbet af opvæksten ændrer deres autisme så meget, at den eksem­pelvis efterhånden bedre beskri­ves ud fra de kriterier, der indgår i Asperger – diagnosen, også selv­om det allerede meget tidligt var tydeligt, at der var tale om en an­derledes udvikling, hvorfor diag­nosen infantil autisme blev brugt (tegn på infantil autisme skal være til stede inden 3årsalderen, mens den sproglige og kognitive udvikling menes at være normal i de første leveår ved Aspergers syndrom).

Desuden må man også konsta­tere, at de mennesker der stiller diagnoser, jo netop er mennesker, og at de (naturligvis) stiller diag­noser ret så forskelligt, præget af den kontekst og tradition, de indgår i. Det betyder, at de fremti­dige nye versioner af diagnosesy­stemerne forventes at ophæve de i øjeblikket velkendte og brugte diagnostiske underkategorier, så man vil begynde at tale om Autis­

sesystemer oprindeligt ligger en forståelse af, at der er tale om et såkaldt objektivt neutralt beskri­velses­ og vurderingsredskab. Men sådan er det ikke! Det bety­der imidlertid slet ikke, at så kan det ikke bruges. Hen af vejen har de nye revisioner, der er kom­met, medført en nuancering og en forbedring af beskri­velse og forståelse af for­skellige neuropsykiatri­ske / psykiske tilstande. Selvom troen på objek­tivitet er faldet på gul­vet, er der nu trods alt tale om langt større neu­tralitet og nuancering, når man skal beskrive en faktuel adfærd frem for tidligere, hvor troen på eller fortolkningen af psykiske og sociale årsa­ger til adfærden dannede baggrund for, hvilken diag­nose der blev stillet.

Imidlertid er det meget svært på nuværende tidspunkt at vide, hvordan de nye

nosen psykisk syg. I: Politiken, 7. Marts 2010.Per Hove Thomsen og Anne Met­te Skovgaard (1999): Børne og ungdomspsykiatri. En lærebog om børn og unges psykiske syg­

domme. FADL domme. FADL domme.

6 LANGAGER TIDENDE

Børn og unge på medicinAf Marianne Banner Landsforeningen Autisme

Da min søn kom i puberteten blev han mere og mere selvskadende. Han har udover sin autisme også ADHD.Da han stadig gik i børnehave afprøvede vi ritalin, fordi han var meget opmærksomhedsforstyrret og im­pulsstyret. Jeg var meget i mod at skulle give midicin til så lille en dreng, men lod mig overtale, fordi det ikke skulle være min modstand, der skulle stå i vejen for at han kunne udnytte sit potentiale.Nu viste det sig så at han ikke reagerede positivt på ritalin, eller rettere han reagerede alt for meget på det. Han blev en zombi, som mistede sin personlighed og alt initiativ, hans indlæring derimod blev ikke bedre.Så vi droppede medicin, og indtil han som 14 årig blev mere og mere selvskadende, ville jeg slet ikke tale om medicin, før alle pædagogiske metoder var afprøvet. Det var de så da han blev 14 år. Jeg gik med til at vi afprøvede Risperdal i en tre måneders periode, under den forudsætning at der blev taget en video af knæg­ten en gang om ugen, så vi helt bogstaveligt kunne se om, medicinen virkede på hans adfærd.Det gjorde den og han kunne tåle den uden bivirkninger. Vi har lavet lidt op og ned justering undervejs, men alt i alt problemfrit, indtil dette forår hvor skolen begyndte at bemærke, at knægten var langsom og gik i stå hele tiden. Vi tænkte straks, om det kunne være for meget eller for lidt medicin, han fik. Jeg besluttede dog at gå til læge og få hans fysiske tilstand tjekket, før vi begyndte at justere på medicinen. Det kunne jo være noget helt fysisk han fejlede, og bingo knægten lider af jernmangel.Dette blot skrevet for at minde om at når vores børn får medicin for deres adfærdsforstyrrelser, så er det ikke altid denne medicin, der er årsagen, hvis børnene ændrer adfærd. Det kan være helt banale fysiske årsager.Så husk lige at få taget en blodprøve og et par blodtryksmålinger og hjertekardiogram, før I ændrer på pille­dosis.

6 LANGAGER TIDENDE

7LANGAGER TIDENDE

”you think you’reStressed?

Try having autism”

Anja Hende blev offentligt kendt i 1992, da hun blev Miss Danmark og senere deltog i Miss World i Syd­afrika som repræsentant for Danmark. Hun blev gift med sin bodyguard og fik sit første barn. Pressen fulgte Anja tæt hjem til Danmark igen og gennem hendes modelkarriere. Hendes barndom som mobbeoffer i skolen og opvækst i Jehovas Vid­ner gjorde historierne om Anja mere interessante.I 1996 mødte hun sin nuværende mand, stoppede mo­delkarrieren, fik to døtre og gik fra glamour til bleer. I takt med at ønskebørnene voksede og udviste tegn på anderledeshed, begyndte et helt andet liv. Anja opdagede, at børnene – og ikke mindst hun selv – ikke var som alle andre. Alle tre børn og hun

selv fik diagnoser, og Anja blev offentligt eje, fanget i systemet i, hvad der lignede en ond drøm. Hendes forældreværdier og tro på systemet led et knæk un­der den totale mangel på forståelse, som familien blev udsat for. Få en unik mulighed for indsigt i og viden om, hvor­dan usædvanlige livsbetingelser bliver bestemmen­de for, hvordan livet formes. Bogen henvender sig til ’almindelige’ menne­sker, fagpersoner, herunder omsorgspersoner på autisme området, og ikke mindst familiemedlemmer eller andre med relationer til handicappede.

8 LANGAGER TIDENDE

Holdet er for børn med autisme eller lignende diagnose. Det er fra 8 år og opefter, skriv eller ring hvis du er i tvivl om dit barn kan deltage. Her bliver der taget højde for barnets handicap, og der er derfor plads til forskellighed.På holdet er der en meget stor ty­delighed, kontinuitet og genken­delighed.Indholdet vil tage udgangspunkt i det sted deltagerne er, og indhol­det kunne fx være boldlege, sta­fetter, motoriske øvelser, leg og bevægelse til musik.Det handler om at have det sjovt, få sved på panden og få en idé om, hvordan man er sammen med andre i en idrætsforening.Børnene deltager sammen med en voksen.Instruktørerne vil som minimum, udover deres idrætsuddannelse, have gennemgået et kursus om autisme og ADHD.[http://dk.mg40.mail.yahoo.com/neo/img/holdboble_vild_auti.png]Idræt for børn med autisme de næste 30 dage

HoldinformationDu kan gå til Idræt for børn med autisme på:Rosenvangsskolen tirsdagFra kl. 17­18.00 i gymnastiksal 3Instruktører: Kåre Møller og An­na­Lena Petersen

Pris for deltagelse i et årIndmeldelse i AGF’s Idrætsskole koster 1300 kr. for en sæson og 700 kr. for en halv sæson.

Praktisk infoHold øje med kalenderen og jeres mail. Er der afl ysninger eller an­

det, får I besked herom over mail. Sæsoner løber fra uge 36 til uge 17. Holdet følger Aarhus Kom­munes skoleferier, og der vil altså ikke være træning i ferierne.

Holdet henvender sig til 13­18­åri­ge unge med autisme eller lign. diagnose.I træningen vil der blive lagt vægt på tydelighed, der vil blive taget hensyn til de unges individuelle behov, og der vil være høj grad af genkendelighed. Der er fokus på, at det skal være sjovt, give sved på panden og være udfordrende for alle. Og da parkour primært er en individuel idrætsgren, er der plads til alle uanset alder og niveau.Parkour er en forholdsvis ny idrætsgren, der vinder mere og mere frem i bybilledet. Derfor skal der også være mulighed for at dyrke parkour i Idrætsskolen!Parkour om at komme direkte fra A til B. Derfor ligger udfordringen i at kravle, springe og klatre over de forhindringer, der måtte være på vejen. Og det selvfølgelig på den sejeste måde! I træningen arbejdes der med basis færdig­heder inden for parkour, og der arbejdes med balance og let styr­ketræning.Den unge kan deltage sammen med en hjælper alt efter, hvad der vurderes som bedst.Instruktørerne har stor faglig vi­

den inden for parkour og har begge tidligere arbejdet med mål­gruppen, så I kan forvente jer det bedste.[http://dk.mg40.mail.yahoo.com/neo/img/ins_mandag.png]Parkour for autister de næste 30 dage

HoldinformationDu kan gå til Parkour for autister på:Læssøesgade skole mandagFra kl. 17­18.00 i drengegymna­stiksalenInstruktører: Jakob og Mathias

Pris for deltagelse i et årIndmeldelse i AGF’s Idrætsskole koster 1300 kr. for en sæson og 700 kr. for en halv sæson.

Praktisk infoHold øje med kalenderen og jeres mail. Er der afl ysninger eller an­det, får I besked herom over mail. Sæsoner løber fra uge 36 til uge 17. Holdet følger Aarhus Kom­munes skoleferier, og der vil altså ikke være træning i ferierne.

Idræt for børn med autismeHoldet er for 8-13-årige drenge og piger

FOR AUTISTER

9LANGAGER TIDENDE

Dette er siden på Århus kommu­nes hjemmeside man skal gå ind på, når ens barn nærmer sig de 16 år.Man kan nemlig ikke regne med at ens sagsbehandler gør en op­mærksom på at der skal holdes et såkaldt 16 års og 17½års møde, disse møder er yderst vigtige for barnets fremtid.Jeg indsætter her et klip fra Århus kommunes hjemmeside dette er bare det mest basale der er fl ere sider under denne overskrift.Hvad skal jeg selv gøre?Du kan få hjælp til at planlægge din fremtid, hvis du har et han­dicap. Men tænk også selv over, hvad du kan og har lyst til.

16-års møde i SocialforvaltningenHandicapcentret for børn i Social­forvaltningen vil kontakte dig, når du er omkring 16 år for at aftale et 16­års møde.Men du kan også selv ringe eller skrive til Handicapcentret, når du fylder 16 år. Spørg efter din sags­behandler på Handicapcentret og sig, at du gerne vil aftale et 16­års møde.Læs om 16­års mødet http://aarhus.dk/da/borger/familie­bo­ern­og­unge/Hjaelp­til­familier/Ung­med­handicap/18­aar/Hvad­goer­kommunen.aspx

17½-års møde i SocialforvaltningenHandicapcentret for børn i So­cialforvaltningen vil kontakte dig, inden du er omkring 17 år for at aftale et 17½­års møde.

Men du kan også selv ringe eller skrive til Handicapcentret, når du fylder 17 år. Spørg efter din sags­behandler på Handicapcentret og sig, at du gerne vil aftale et 17½­års møde.Læs om 17½­års mødet http://aarhus.dk/da/borger/familie­bo­ern­og­unge/Hjaelp­til­familier/Ung­med­handicap/18­aar/Hvad­goer­kommunen.aspx

Brug for hjælp til uddannelse?Du kan få hjælp til at fi nde den rette uddannelse hos Ungdom­mens Uddannelsesvejledning. En vejleder fra Ungdommens Ud­dannelsesvejledning kontakter dig, inden du går ud af skolen.Men du kan også selv ringe eller skrive til Ungdommens Uddan­nelsesvejledning. Spørg, hvem din vejleder er, og sig, at du gerne vil have vejledning.Læs om Ungdommens Uddan­nelsesvejledning i Aarhus (UU Aarhus­Samsø) http://aarhus.dk/da/borger/familie­boern­og­unge/Hjaelp­til­familier/Ung­med­han­dicap/Beskaeftig/Uddannelse/Faa­hjaelp­hos­UU­vejledningen.aspx

Fire spørgsmål du skal tænke overHvad skal jeg lave? http://aarhus.dk/da/borger/familie­boern­og­unge/Hjaelp­til­familier/Ung­med­handicap/Beskaeftig.aspx

Hvad skal jeg leve af? http://aar­hus.dk/da/borger/familie­boern­og­unge/Hjaelp­til­familier/Ung­med­handicap/Indkom.aspxHvor skal jeg bo? http://aarhus.dk/da/borger/familie­boern­og­unge/Hjaelp­til­familier/Ung­med­han­dicap/Bo.aspxHar jeg brug for praktisk eller pæ­dagogisk støtte? http://aarhus.dk/da/borger/familie­boern­og­unge/Hjaelp­til­familier/Ung­med­han­dicap/Hjaelp.aspx

Klik på det enkelte spørgsmål, hvis du vil læse, hvad vi skriver om emnet her på webportalen.Det er ikke altid, at du vil kunne komme til at gøre lige det, som du har lyst til. Men vi vil forsøge at give dig et overblik over de mu­ligheder, som fi ndes. Og fortælle dig, hvor du skal ringe eller skrive til, for at få hjælp og vejledning i forhold til din situation.

Ung med Handicap

1010

I maj måned deltog Thue Som­mer, Birgit Willum Jensen, Birgit Isende og Line Skovbjerg – alle fra konsulentteamet på Langager­skolen i et heldagsseminar med den svenske overlæge dr. med Svenny Kopp under overskriften Piger og ADHD. Dagen var arran­geret af ADHD­foreningen. I det følgende er udvalgte pointer fra dagens indhold beskrevet.En interessant dag med speci­fi kt fokus på pigerne med ADHD. Kopp´s erfaring er, at disse piger overses af såvel forældre som fagfolk, i lighed med piger med ASF. Omverdenens forventnin­ger til pigerne er en af mange forklaringer herpå. Vi har andre forventninger og forklaringer på pigeadfærd end drengeadfærd: bl.a. forklares pigeadfærd ud fra emotionelle forklaringer, hvor

drengeadfærd oftere forkla­res ud fra biologiske forhold. Kopp efterlyser mere forsk­ning indenfor dette område.

En anden forklaring er ifølge Kopp, at mange piger med

ADHD kun opfylder 3 af de 6 kriterier, der skal opfyldes for

at få en ADHD (kombineret type) diagnose. Men de opfylder diag­nosen ADHD­NOS (Not Oterwise Specifi ed)Kopp har meget fokus på at de børn og her specifi kt piger, der henvises til BUC før 7 års alderen BØR udredes og der BØR stilles spørgsmålet, hvorvidt der kan være en diagnose indenfor ADHD eller ASF tilstede. Det sværeste tidspunkt at stille en diagnose på ifølge Kopp, er når pigerne er mel­lem 14­16 år. Det kan være særligt svært at vurdere om der er tale om ADHD eller ASF ligesom der i teenageårene er mange andre ting der fylder. Næsten alle piger med ADHD har det meget vanskeligt i skolen. dette sætter sig spor i resten af deres liv. Det er if. Kopp yderst problematisk at pigernes ADHD­vanskeligheder afdækkes så sent.Endvidere har hun meget fokus på komorbiditet og postulerer at én pige med ADHD vanligvis har 3 diagnoser f.eks. angst, søvnvan­skeligheder, bulimi, depression, og skrive ­ læsevanskeligheder. En anden interessant pointe var, at Svenny Kopp mener, at vi ofte går fejl af piger med ADHD og deres sproglige forudsætninger. Pigerne kan som oftest tale rigtig meget og de kan være gode til at argumentere for sig. Men sprog­ligt er det ikke sikkert at pigerne forstår så mange verbale udsagn som man kunne tro.De typiske symptomer og vanske­ligheder Kopp ser i forskellige al­dersgrupper er bl.a.:• Spæd- og småbørnsalderen:

indsovningsproblemer (der ikke skyldes kolik), tendens til at skri­ge meget det første år, glubsk­hed (i fht. mad), ikke tilfredse, skal bæres, overaktiv, raseri­udbrud (ml. 1.­3.år), konfl ikter med andre børn.

10 LANGAGER TIDENDE

Pige

r og

AD

HD

– v

iden

– ha

ndlin

g – t

rivse

l

11LANGAGER TIDENDE

• Børn ml. 7-11 år: taler meget, glemmer, argumenterer, svært at fastholde i aktiviteter og fri­tidstilbud, dagdrømmer, lektie­problemer, svært ved at følge med i skolen, aggressionsud­brud hjemme, rastløs, udenfor i klassen, lavt selvværd.

• Teenagere: svært i skolen, mobbes, starter rygning, andet misbrug (specielt piger med ad færdsforstyrrelse), tidlig gra­viditet, antisocial udvikling, sek­

suelle adfærdsproblemer især hos piger med adfærdsforstyr­relse (udsat for gruppevold­tægt, mødes med fremmede – pædofi le/andre særlige kon­takter – over nettet, udsat for voldsomme overgreb, er pro­miskuøse), udvikling af andre psykiske lidelser som fx depres­sion, bulimi og bipolar sygdom.

Alt i alt en interessant dag, der også blev krydret med 2 autenti­

ske oplæg, hvor ”Amalie” på 19 år og ”Lone” på 40 år gav beskri­velser af, hvorledes ADHD kom­mer til udtryk hos dem. De to oplæg var meget forskellige, idet Amalie f.eks. gav udtryk for, at hun ikke bryder sig om rytmer og faste rutiner i sit liv – mens Lone kunne berette at strukturer for hverdagen i kalendre mv. udgør en yderst vigtig del af hendes liv for at hun kan trives.

Langtidshævede bollerEn gang i ugen laver jeg langtidshævede boller. Langtidshævning betyder, at dejen skal hæve i lang tid.Jeg synes det er sjovt og hyggligt at bage bollerne.

Fremgangsmåde:Dag 1Rør gæren ud i lunken vand.Tilsæt rapsolie, sukker, salt, hvedemel, grahamsmel og havregryn. Rør dejen med el­pisker. Dejen skal ikke æltes med hænderne.Dæk skålen med fi lm og stil den i køleskabet til næste dag.

Dag 2Tænd ovnen på 200 grader. Læg bagepapir på to bageplader.Form 20 boller med 2 spiseskeer ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden. Lad bollerne efterhæve ca 10 minutter.Pensl bollerne med mælk og pynt dem med solsikkekerner og hørfrø. Bag dem i ca. 20­25 minutter til de er gyldne. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist.

Skrevet af: Andreas, G2

OpskriftIngredienser:30 g gær7 dl vand2 spsk. rapsolie

2 spsk. sukker 2 tsk. salt200 g havregryn100 g grahamsmelCa. 600 g hvedemel

Af Rebekka Andreasen, medlem af skolebestyrelsen og mor til Buster i E.2

Til efteråret er der valg til skolebestyrelsen, og hvis du allerede nu gaber og ord som kedeligt, uvedkommende og tidsrøver fl yver igennem dit hoved, så prøv lige at læse videre.

Hvad er status på kørsels­området/samarbejdet med PP­Bus?Hvordan er pædagogisk­ og seksualvejleder Thue Sommer med til at klæde skolens lærere og pædagoger på til at kunne lære Langagerskolens elever om seksualitet, som er en del af skolens samlede sundhedspolitik?Hvilke arbejdsområder har afdelingslederne, og hvad er der fokus på i afdelingerne?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som jeg har fået svar på i de knap to år, jeg har været forældrerepræsentant i skolebe­styrelsen. I løbet af de to år, har jeg selv stillet mange ”dum­me” spørgsmål, for det er der plads til. Man skal ikke være ekspert for at stille op til bestyrelsen, og jeg håber, at jeg kan inspirere andre – især forældre med yngre børn på skolen – til i en periode at være aktiv i bestyrelsen. Det er slet ikke så ”farligt” og tidskrævende, som mange måske tror. Skolebestyrelsen fastlægger principperne for, hvordan mål og rammer skal opfyldes på vores børns skole. Det er så skolens ledelse, der sammen med medarbejderne skal forvandle principper til konkrete handlinger i daglig­dagen.I løbet af et skoleår har vi omkring syv møder af et par timers varighed, og der har rigtig mange gange været økonomi og besparelser på dagsordenen. (Et fast og mere hyggeligt punkt på hver dagsorden er smørrebrød.)Der er medlemmer af bestyrelsen, der har fået såkaldt fore­træde for kommunens økonomiudvalg og har talt skolens sag. Med formanden i spidsen har bestyrelsen også lavet hørings­svar og haft fokus på at kæmpe for vore børns rettigheder. Personligt har jeg fået indsigt i mange ting og emner, som jeg ikke vidste i forvejen, og jeg synes, det er et ekstra plus som forælder at høre ledelsens/ de ansattes syns på forskel­lige problematikker. Nogle punkter på dagsordenen er kun til

orientering. Andre ting kan du som forælder direkte sætte dit fi ngeraftryk på.

Vi har i løbet af de sidste par år bl.a.:• helt konkret været med til at skrive et såkaldt værdiregelsæt

for skolen• været involveret i ansættelsen af skoleleder, viceskoleleder

og afdelingsleder• taget initiativ til at diskutere alt fra opfordringer til at oprette

en ungdomsklub, elevfravær og forbedringer til Intranet • stillet spørgsmål til embedsmænd og politikere, når de en-

kelte gange har været inviteret med til bestyrelsesmøderne

Logistik skal gå opLangagerskolen er jo også et kursus­ og kompetencecenter, og jeg har via møderne f.eks. hørt om projektet Atlass, der handler om at mindske stressniveauet både hos personale og elever. Super spændende.Indrømmet: Når det er mørkt uden for, regnen siler ned, og jeg skal have logistikken hjemme til at gå op for at kunne tage til skolebestyrelsesmøde, så kan jeg godt tænke: Møde – åh nej. Men jeg går faktisk altid fra mødet med en følelse af, at det var godt, at jeg dukkede op. Udover de rent faglige drøf­telser, så synes jeg også det er hyggeligt og givende at møde andre for ældre. Engang til efteråret er der valg til skolebesty­relsen, og det vil være herligt at se nye ansigter i bestyrelsen. Lad også dette være en opfordring til alle jer forældre om at bruge os, hvis der er noget, I mener, vi bør diskutere og have til debat. Hvis der er noget, I undrer jer over, eller hvis I har nogle gode forslag, som I mener, vi skal diskutere. Vi repræsenterer lige netop jer i bestyrelsen. Rigtig god sommer.

Der er også plads til dig

12 LANGAGER TIDENDE

Vind én madbillet á 1000 PesoElnoticias

Vind enmadbilletá 1000Peso

Journalist/Redaktør

Tobias, 12 årTeam I

Journalist/Redaktør

Ebbe, 14 årTeam F

Journalist/Redaktør

Jacob, 15 årTeam N

Journalist/Redaktør

Marc, 15 årTeam N

Journalist/Redaktør

SimonTeam I

Journalist/Redaktør

Jakob,Team I

HVEM SKRIVER AVISEN? HVEM SKRIVER AVISEN? Her er holdet bag den

avis, du sidder med i

hånden nu:

Hverdagsbilleder

Man  kan  se  Mathias  fra  I1  er  meget  spændt  på  temaet.  Og  en  

anonym  pædagog  er  bag  ham.  (Jonas  Team  I)  Og  Malthe  fra  N  sidder  og  taster  

løs  på  bærbaren  –  strålende  at  se  dem  arbejde  så  godt!  

Gad  vide  hvad  de  mon  laver  med  alt  det  pynt???

Sikke  et  spændene  møde  med  madgruppen!  Gad  vide  hvad  de  mon  vil  

Ilberede  på  fredag  Il  skolefesten?  –  Mon  vi  får  dejlig,  mexicansk  mad?

Af Tobias

JournalisIsk…  spændene  arbejde  på  opstartsdagen  af  Mexico  

temaugen!!!!!!!!  

Uha  –  der  bliver  vist  spillet  lidt  en  del!

Sikke  et  nydeligt  

underholdningshold!  Det  bliver  sgu  sjovt  at  se,  hvad  de  har  tænkt  sig  at  

bruge  dem  Il?  

HverdagsbillederAf Tobias

Alle rejste sig, da den mexicanske nationalsang blev afspillet under Power Pointen

OPSTARTENAf Jacob Arberg

Som sædvanlig var der igen projektuge på Langeragerskolen. Det startede med en fælles opstart i mødelokalerne i administrationsbygnigen, hvor alle lærer og elever, fra team F, I og N, var samlet. Meget lig forrige års tema, er temaet i denne uge Mexico. Da alle var kommet på plads, begyndte René, team N, sammen med sin Power Point, at fortælle lidt om Mexico. Efter Renés fine

oplæg, fortalte Hanne, team F, om en mexicansk ret, der kort efter blev serveret. Efter folk havde fået lidt at spise og drikke, gik de ud til grupperne, som de havde valgt at deltage i. På fredag fra klokken 12.30-14.30 er der en fælles fest i gymnastiksalen, hvor der bl.a. vil være musik, konkurrencer og madboder.

Vidste du at:

Kakao var Aztecernes hellige drik

Tequila er deres nationaldrik

Mexico har verdenens største træ. Det er 122 Meter højt!

Mexicanske børn må vente til hellig tre kongers dag (7. Januar) for at få deres

gaver

Tyrefægtning er Mexicos nationalsport,men det mest spillede er

fútbol (fodbold)

5 ting du ikke vidste om Mexico

Kakao var Aztecernes hellige drik

fútbol (fodbold)

To dage før den store fest skal stå, var vi på besøg i team F, hvor Johannes, team M, Andreas, team M, og Henrik, team F, var på vej ud for at handle. Heldigvis, for os, havde de tid til at klemme et lille interview ind. Johannes og Andreas fortalte der var planlagt hele tre konkurrencer. En af konkurrencerne går ud på, at man skal kaste med ærteposer efter nogle dåser, som er stablet oven på hinanden. En af de andre konkurrencer, er en chilispisningskonkurrence, der som navnet indikerer, går ud på at spise flest chililer. Johannes, Andreas og Henrik var netop ved at finde i bil, så de kunne køre til bazaren i Brabrand, for at købe nogle stærke chilier.

De Johannes og Andreas blev spurgt om hvordan det havde været at lave konkurrencer, svarede de, at det havde været fint og sjovt. Det mest kedelige havde været at sy ærteposer, hvilket tog to timer.

De manglede også at købe balloner til den trejde konkurrence, samt at lave plakater.

Frederik, team F, skulle også have været med i konkurrencegruppen, men han kunne desværre ikke være med.

KONKURRENCE GRUPPEN

Her ses idémagerner bag konkurrencerne

Af J

acob

Arb

erg

Fotograf Marc M

øller

I  Mexico  er  der  mange  

forskellige  slags  

menneskeracer  i  befolkningen.  

Blandt  andet  indianske  

stammer.  De  indbyggere  i  

Mexico,  som  var  den  største  

procent  af  befolkningen,  er  

mesItser.  I  Mexico  taler  de  

spansk,  og  hvilket  fakIsk  er  

det  største  spansktalende  land  

i  verdenen.  MesItser,  som  der  

er  flest  af,  er  dog  sjovt  nok  

betegnet  som  en  blanding  

mellem  nordamerikanske,  

indianske  og  europæiske  folk.  

Altså  –  set  udefra.  Blandt  

andet  er  den  indianske  

befolkning  den  næststørste  

folkegruppe  i  landet.  

Men  de  indianske  folk  i  

landet,  taler  dog  ikke  

længere  deres  oprindelige  

sprog.  I  nogle  delstater,  

eksempelvis  Chiapas,  

Oaxaca,  og  de  indre  dele  

af  halvøen,  Yugatán,  

Ilhører  et  stor  oprindelig,  

indiansk  

befolkningsgruppe.    Men  

der  er  også  nogle  steder  i  

Mexico,  hvor  en  blanding  

af  hvide  europærer  ,  

specielt  i  storbysområder,  

holder  Il.  Der  er  blandt  

andet  nogle  fra  Frankrig,  

Italien,  Tyskland,  og  så  

videre.  I  1930'erne  ankom  

et  betydeligt  antal  

flygtninge  fra  den  spanske  

borgerkrig,  de  slog  sig  

primært  ned  i  Mexico  City.  

Flygtninge  fra  Polen  og  

Rusland,  deriblandt  

ashkenazi-­‐jøder,  slog  sig  

også  ned  i  krigsId.  Mexico  

City  har  et  af  de  største  

indbyggertal  i  verden,  

anslået  Il  22  millioner,  og  

som  kun  er  overgået  af  

Tokyo  i  Japan.  Der  er  også  

et  større  antal  mexicanere  

med  rødder  i  Libanon  og  

Tyrkiet.  

MEXICOS DEMOGRAFIAF JACOB, TEAM I

Det mexicanske køkken

Det mexicanske køkken er et udpræget og varieret blandingskøkken sammensat af de traditionelle indianske køkkener og det spanske. Siden har også italiensk indflydelse været vigtig, og pasta er blevet en fast del af køkkenet. De væsentligste ingredienser er majs, brune, røde, gule og sorte bønner, chili, ris, tomater, avocado, hvidløg samt en række lokale grøntsager som squash og squashblomster. Chili er den centrale og mest karakteristiske del af mexicansk gastronomi; der findes i landet over 100 kendte varianter.En uundværlig del af kosten er den pandekagelignende tortilla, som regel lavet af majs. Tortillaen anvendes som brød til de fleste retter, fra de enkle tacos og enchiladas til

chilaquiles, en slags (stærk) mexicansk lasagne.I nogle områder dominerer indianske traditioner gastronomien, og her betragtes fx mange insekter som delikatesser.

I restaurantgruppen har alle medlemmer arbejdet hård og koncentreret for at nå at blive færdig til den store fest fredag d. 27. April.

”Det værste ved at lave mad er at skære løg…” siger Nickolaj fra team N til avisen, og fortsætter: ”… ellers har det været rigtig sjovt og hyggeligt.”

Mikkel fra team F tilføjer: ” Ja, det har været MEGA fedt, vi har det sjovt og lærer en masse ting om mexicansk mad…”

Menuen på fredag består af:

Tortilla, tomatsalsa, majskolber, kylling i marinade, chili-chokolade muffins, nachos- chips.

Af Ebbe Rodtborg

Køkkenholdet

Torsdag  gik  vi  en  tur  i  musikgruppen  for  at  høre  om  de  sidste  intense  forberedelser  før  fredagens  koncert.  Der  er  blevet  bygget  en  scene  til  lejligheden  og  det  tegner  til  at  blive  en  intens  affære  når  det  endelig  går  løs.  

Koncerten  kommer  til  at  bestå  af  ?lere  forskellige  bands  og  soloartister,  som  hver  især  vil  gør  deres  til  at  afslutte  den  store  Mexicofest  på  bedste  vis.

Programmet  består  af  følgende  (  i  tilfældig  rækkefølge):

• ”Langager  Ladies”  bestående  af  Kia  og  Laura.  De  vil  fremføre  og  nyfortolke  to  efterhånden  klassiske  numre,  nemlig  ”Zombie”  og  ”Killing  Me  Softly”

• Mads  ”Cobain”    som  vil  give  sin  helt  personlige  

version  af  de  to  kendte  Nirvananumre  ”Polly”  og  ”Come  as  You  are”

• ”Soho”  –  Dette  8  mand  store  band  tæller  medlemmerne  Jesper,  Mads,  Andreas,  Steffen,  Mathias,  Oskar,  Kia  og  Laura.  De  vil  spille  et  overraskende  og  varieret  program  af  forskellige  numre.  

Der  var  god  stemning  da  vi  trådte  ind  i  øverummet  og  vi  var  så  heldige  at  få  en  snak  med  to  af  musikerne,  nemlig  bassisten  Jesper  fra  bandet  Soho  og  Langager  Ladies’  Kia.

Interviewer:  ”Jesper,  hvordan  går  det  her  i  musikgruppen”  ?  

Jesper:  ”Det  går  godt.  Det  er  sjovt  at  spille  musik  og  vi  har  øvet  nogle  fede  60’er  numre.  Vi  har  øvet  meget  og  er  sammenspillede.  Det  bliver  spændende  i  morgen.  Vi  regner  med  at  alt  klapper  og  at  vi  ikke  laver  nogle  nævneværdige  fejl”.  

Interviewer  :  ”Jesper,  hvordan  har  samarbejdet  fungeret  i  gruppen”?

Jesper:  ”Det  har  fungeret  godt,  og  vi  har  snakket  sammen  om  hvilke  numre,  vi  hver  især  skulle  spille”.  

Interviewer:  ”Ok  Jesper,  tak.  Kia  nu  over  til  dig.  Hvordan  synes  du  det  har  været  at  spille  sammen  med  de  andre”?

Kia:  ”Drengene  larmer  og  der  er  noget  uro,  men  det  er  fedt  at  hygge  sig  med  drengene.  Alle  her  kan  lide  at  spille  musik”.

Interviewer  :  ”Hvordan  er  det  gået  med  at  øve”?

Kia:  ”Der  har  været  nogle  lange  øvedage.  Vi  har  øvet  os  meget  og  er  klar  til  i  morgen.  Vi  har  en  forventning  om,  at  der  bliver  fuldt  hus  og  masser  af  energi  i  morgen,  når  vi  alle  går  på  scenen”.

Interviewer:  Ok  Kia,  tak.

Musikgruppen

�����������

TIP EN 5´ER....

1. I hvilken verdensdel ligger mexico?

Amerika. Europa. Asien.

☐ ☐ ☐✂2. Hvornår får børnene gaver?

Juleaften. Nytårsaften. Hellig 3 konger.

☐ ☐ ☐3. Hvem har deres egen festival i mexico?

De levende. De døde. De raske.

☐ ☐ ☐4. Hvad er IKKE en mexicansk ret?

Pizza. Burrito. Nachos.

☐ ☐ ☐5. Hvad er mexicos valuta?

Pesetos. Euro. Peso.

☐ ☐ ☐

Tip en 5´er & vind én madbillet á

1000 p. Svarene finder du i Avisen.

Svarene afleveres i en kasse ved

indgangen til gymnastiksalen senest

kl. 13.45

1. I hvilken verdensdel ligger mexico?

Amerika. Europa. Asien.

☐ ☐ ☐2. Hvornår får børnene gaver?

Juleaften. Nytårsaften. Hellig 3 konger.

☐ ☐ ☐3. Hvem har deres egen festival i mexico?

De levende. De døde. De raske.

☐ ☐ ☐4. Hvad er IKKE en mexicansk ret?

Pizza. Burrito. Nachos.

☐ ☐ ☐5. Hvad er mexicos valuta?

Pesetos. Euro. Peso.

☐ ☐ ☐

KLIP ✂

�����������

TIP EN 5´ER....

1. I hvilken verdensdel ligger mexico?

Amerika. Europa. Asien.

☐ ☐ ☐✂2. Hvornår får børnene gaver?

Juleaften. Nytårsaften. Hellig 3 konger.

☐ ☐ ☐3. Hvem har deres egen festival i mexico?

De levende. De døde. De raske.

☐ ☐ ☐4. Hvad er IKKE en mexicansk ret?

Pizza. Burrito. Nachos.

☐ ☐ ☐5. Hvad er mexicos valuta?

Pesetos. Euro. Peso.

☐ ☐ ☐

Tip en 5´er & vind én madbillet á

1000 p. Svarene finder du i Avisen.

Svarene afleveres i en kasse ved

indgangen til gymnastiksalen senest

kl. 13.45

KLIP ✂ 10 år –TAKVi vil gerne sige alle primære og sekundære kontakt­personer og i øvrigt alle der har været omkring vo­res søn, en stor tak for et godt samarbejde i de 10 år Andreas har gået på Langagerskolen.

Før skolestart, husker jeg, at Jens­Erik Hougaard rin­gede hjem til os en aften.Samtalen gik på min/vores usikkerhed om han nu skullle gå på jeres skole eller ikke!?!Kan huske at jeg sagde:”Det var jeg nu ikke helt sik­ker på at han skulle”!Jens­Erik svarede: ”Ja men Marianne hvad er det du er i tvivl om, for han er jo visiteret til Langagersko­len”? Resten husker jeg ikke specielt, men tror at det kom sig af, at han er vores eneste ene og at vi helt sik­kert havde et brændende ønske om at han skulle på vores egen skole, som alle de andre børn fra vejen og for os det, at se at han havde brug for nogle an­dre rammer i undervisning end det de kunne give på den lokale skole.Set i bakspejlet, er vi utroligt taknemmelige og glade for, at han har været så mega heldig at få den rigtige hjælp og på det grundlag er nået så langt i sin udvik­ling, både fagligt og i social sammenhæng. Andreas er altid gået glad i skole og det har aldrig været nødvendigt at ”sparke” ham afsted.Det har vi tænkt som et godt tegn på god trivsel og tryghed.

Langagerskole tiden rinder snart ud for Andreas (0F1). Han skal videre og starte på Egå Produktionshøjskole efter ferien. Det glæder han sig rigtig meget til.Hans ønske er at blive mekaniker, som vi så inderligt håber og tror på går i opfyldelse. Vi tror på at der er en plads til ham i en uddannelse og i et job i det virkelige liv.

Vi har altid været ”heldige” at have nogle friske kontaktpersoner og altid blevet mødt med smil på læben.Sammen har vi været alvorlige, taget det sure med det søde, men også joket og fået et godt grin!Det er fantastisk dejligt, at kunne se tilbage på 10 år med super godt samarbejde med jer og faktisk er det lidt vemodigt at skulle sige FARVEL.Helt sikkert er det også dejligt at han nu forlader skolen med en god ”rygsæk” og er klar til nye ud­fordringer.

Sluttelig fi nder vi Klenexen frem, både af vemod, men helt klart med stolthed og glæde, og siger:

TUSINDE TAK ALLESAMMEN – PAS GODT PÅ JER SELV OG JERES SKOLE.

Kærligste hilsener og rigtig god sommerMarianne & Tommy

(Andreas Dahl Jensens forældre)

25LANGAGER TIDENDE

Hvordan det er

at være pædagostuderende

på Langagerskolen

Vi er to pædagogstuderende som på nuværende tidspunkt er i praktik på Langager­skole. Vi har sat os sammen for at udveksle vores oplevelser og erfaringer om, hvor­dan det er at være studerende her på skolen. Vi er i hvert vores team og vores hver­dag er derfor ikke ens. Dog arbejder vi begge med aldersgruppen 10 – 18 år.

Jeg, Laura er 26 år og er studerende fra Peter Sabroe Seminarium. Dette er min 2. lønnede praktik, som strækker sig over 6 måneder, og jeg bliver færdigudannet til januar. På Langagerskolen, nærmere bestemt team J, har jeg fået indblik i arbejdet inden for specialområdet og samtidig har jeg fået mulighed for at arbejde med mit linjefag – sundhed, krop og bevægelse, på en anderledes og udfordrende måde. Jeg står for den ugentlige idræt, hvor jeg primært ligger vægt på at have det sjovt og få brændt noget energi af. Derud over er mit ønske med idrætten at eleverne tilegner sig færdigheder, som de kan bruge i dagligdagen. Fx samarbejde, og indgå i andre sociale relationer.

Jeg, Tina 27 år gammel og pædagogstuderende fra Jydsk pædagog Seminarium. Dette er min første praktik som strækker sig over 3 måneder, jeg er i hele perioden i H1. Valget på Langagerskolen faldt fordi jeg var nysgerrig på specialområdet og det at arbejde på en skole. Jeg har i min praktik haft særligt fokus på det at danne relationer, både relationerne mellem børnene og mig, men også børnene indbyrdes. I løbet af praktikken har jeg planlagt og afviklet aktiviteter der har haft fokus på styrkelsen af relationer. Et eksempel er en bageaktivitet, hvor det er nødvendigt at samarbejde og derved indgå i en relation. Vores oplevelse af at være studerende på Langagerskolen har været en positiv og lærerig periode. Dette skyldes bl.a. personalets engagement og lyst til at lære fra sig. Vi har kunnet mærke, at personalet er vant til at have studerende og det for dem også er en lærerig proces. Vi har her fået brudt nogle af vores forståelser af, hvad det vil sige at arbejde med børn og unge med særlige behov. Vi har opnået et godt indblik og indsigt i området. Vi er begge blevet meget optaget og interesseret i denne målgruppe, og vi har tillært os erfaring, som vi ser frem til at udvikle og til at benytte i vores videre pæda­gogiske arbejde. Vi kan begge se os selv arbejde inden for specialområdet, når vi bliver færdigudannet pædagoger.

Den dårligeSå var der den om meteorologen, der kom på hospitalet, fordi han havde problemer med vejret.

Den onde

Hvad er forskellen

på en pizza og en

mexicaner?

- En pizza kan

brødføde en familie

på fire

Hvad er forskellen

brødføde en familie

Af MarcTeam NAfAfATeam

f MarcTeam N

Har du lyst til at møde andre unge? Så tjek www.EnsomUng.dk

det kunne være et tilbud til dig.EnsomUng er et projekt

under Ungdommens Røde Kors.

27LANGAGER TIDENDE

28 LANGAGER TIDENDE

Vikingetema

I A1 og A2 har vi lavet ting som vikingerne lavede. De lavede god mad. Vi lavede suppe med grøntsager og sto­re stykker kød. Vi kogte det i en gryde over ild udenfor. Vi spiste sammen udenfor, og den ene dag sad vi ved et bord, den anden dag sad vi bare på en stol uden bord. Og vi havde et værksted hvor vi lavede vikingetøj og det var fl ot. Vi malede det og vi lavede bælter til.

Så havde vi det på da vi spiste. Og vi slåssede med det på. Det var sjovt at have vikinge tema fordi vi lavede våben og ting til at pynte der­hjemme.

Simon A2

Efter sommerferien havde vi vikingetema vi lavede smykker og mad og mange andre ting om vikinge­tiden. Det var meget sjovt. Og jeg læste om hvordan de boede i vikingetiden og det skrev jeg om. Og vi lavede mad over bål med grise knogler og grise kød

og okse kød og grøntsager som vi hakkede. Vi havde mange værksteder om smykker og mad og tøj og våben og træ. I smykke værkstedet lavede vi halskæder med kors og torshammer.Hvorfor tror du var sjovt? Fordi at der var mange aktiviteter at lave som at forme male og farve Det er der for at jeg syns at det er sjovt.

Nicolai A2

29LANGAGER TIDENDE

Det var sjovt at have vikingetema. Vi skrev alle sam­men noget og satte det på en planche. Jeg valgte at skrive om hvordan vikingerene boede.Jeg læste først om hvordan de boede. Og så skrev jeg det jeg syntes var vigtigt at vide. Vi lavede også mad over bål. Vi lavede suppe der var kogt på knogler med gulerødder og kartofl er, vi la­vede også brød og det smagte lidt godt. Det smagte også lidt dårligt. Fordi at der var knogler i suppen. Vi havde også et smykke værksted hvor vi havde det sjovt.Vi lavede halskæder som skulle forstelle Thors ham­mer og et kors.Vi lavede også en broche hvor jeg valgte at min skul­le være rund og de blev fl otte.

Men jeg syntes at våben værksted og træ værksted var det sjoveste fordi at jeg elsker at male og jeg elsker at slås med våben. Men desværre var våbnene kun et stykke pap der nemt kunne gå i stykker. Men træ værkstedet var sjovt fordi at vi lavede et navne skilt som vi brænde vores navn ind i men jeg bræn­de også Thors hammer ind i og det var det jeg ville skrive om vikingeværksted.

Frederikke A2

Efter sommer ferien har vi haft vikingetema. Hvor vi lavede tøj og nogle andre ting som vikingerne gjorde for over 1300 år siden.Vi lavede en planche hvor vi læste om forskellige ting og hvad vikingerne spiste som jeg skrev om.I vikingetiden spiste de oksekød og svinekød og vi lavede grøntsags suppe med knogler og oksekød og grøntsager. Vi spiste der mellem de to gårdhaver. Vi lavede disse brød over et bål.Vi havde mange værksteder. Vi lavede vores navn med runer på et stykke træ i træværkstedet. Det var sjovt fordi det at lave de ting i den temauge var godt. En af tingene var træværkstedet det var også sjovt at lave mad.Theis A2

Efter sommer ferien har vi haft vikingetema. Hvor vi lavede tøj og nogle andre ting som vikingerne gjorde for over 1300 år siden.

forskellige ting og hvad vikingerne spiste

I vikingetiden spiste de oksekød og svinekød og vi lavede grøntsags suppe med knogler

Det var sjovt fordi det at lave de ting i den temauge var godt. En af tingene var træværkstedet det var også sjovt at lave mad.

30 LANGAGER TIDENDE

Vi lavede forskellige ting som tøj og våben og andre ting som vikingerne lavede. Jeg lavede en planche om deres våben. Jeg læste om emnet inden jeg lavede planchen.I madlavning lavede vi grøntsags suppe og små brød stykker over bål. Vi havde mange værksteder jeg vil skrive om tøj og våben værksted. I våben værksted der farvede vi økser og sværd jeg farvede mine våben rød og grøn og blå . Våbnene var lave­de af pap det var økserne også. I tøj værksted farvede tøj. Vi farvede hoveder på og økser. Vi havde tøjet på i madlavning.Jeg synes at våben var sjovest. Fordi at jeg kan godt li våben.

Erik A2

Vi var bl.a. med til at lave planche hvor jeg skrev om runer. Jeg fi k nogle opgaver hvor der stod noget om runer og man skulle skrive noget på rune bogstaver. Der var også nogle få opgaver hvor man skulle farve et billede af en gammel sten der var blevet fundet engang. På planchen limede vi alle de ting vi havde skrevet.Da viking temaet var ved at være slut skulle vi lave mad og være klædt ud som vikinger. Det var sjovt at skære alle grønsagerne ud.

Da vi havde skåret alle grønsagerne ud skulle de koges i en gryde udenfor og suppen smagte godt da den var færdig.Vi havde også træ værksted hvor vi skulle lave navneskilt af træ med rune bogstaver med en brænder. Jeg skrev mit navn med runer og jeg lavede også et mønster til mit navne skilt.Det sjoveste var at lave navne skilt og at lave mad over bål.

Katrine Mei Brokmann A2

31LANGAGER TIDENDE

Da vi havde vikingetema, slap vi for de fl este lektier. Men de værste havde vi stadigvæk F.EKS matematik . Vi skrev alle til en planche. Mit valg til planchen var vikingernes bosted. Jeg læste en masse om det og det endte da med en fristil. Kedeligt. Vi skulle også lave en eller to ting i nogle ke­delige værksteder. I våben værkstedet fi k vi noget tyndt pap, som var udskåret som en økse og et sværd. Det skulle vi så male med kun tre farver, som vi valgte, selvom der var rigeligt maling. Mit sværd var smurt ind i rød maling, som ligne­de blod.I madlavnings værkstedet fi k vi en vildt dårlig suppe, hvor vi fandt knogler i.Det eneste der var en lille bitte smule sjovt var våbnene fordi at det var jo stadig våben. Ellers var det alt sammen røv kedeligt.

Oliver A2

SmykkeværkstedVi havde vikingetema med smykkeværksted. Man kunne vælge mellem at lave smykkerne så de så ud som guld eller bronze. Man kunne lave Thors hammer og et kors. Man kunne lave ud­smykning på dem.

VåbenværkstedVi kunne også lave våben men ikke rigtige våben. Vi lavede sværd økser og skjolde. Man kunne vælge hvilke farver de skulle have. Man kunne male tegn på dem med farverne. Vi kunne lege med dem men ikke vild leg. Det var skønt og dejligt og jeg havde det sjovt i vikingetema.

Marco A1

Vi havde vikingetema med smykkeværksted. Man kunne vælge mellem at lave smykkerne så de så ud som guld eller bronze. Man kunne lave Thors hammer og et kors. Man kunne lave ud­

Vi kunne også lave våben men ikke rigtige våben. Vi lavede sværd økser og skjolde. Man kunne vælge hvilke farver de skulle have. Man kunne male tegn på dem med farverne. Vi kunne lege

Det var skønt og dejligt og jeg havde det sjovt i vikingetema.Marco A1

32 LANGAGER TIDENDE

I A1 og A2 havde vi vikingetemavi lavede en eller anden form får mad uden for på bål det smagte virkeligt grimt og så skulle vi brænde i træ og skulle lave smykker af ler det var sjovt.Magnus A1

Vi malede økse, skjold og sværd. Den sidste dag fi k vi tøjet på og slås i gårdhaven. Runer brændte vi i træ. Det var en god uge.

Martin A1

Det var en god uge. Vi bagte brød på bål. Det var fl ade brød. Vi spiste udenfor mellem de 2 gårdhaver.

Ask A1

Det var en god uge. Vi bagte brød på bål. Det var fl ade brød. Vi spiste udenfor mellem de 2 gårdhaver.

Peberfrugtsuppe med suppehorn

Ingredienser:1 Rød peberfrugt.1 Grøn peberfrugt1 Gul peberfrugt1 Orange peberfrugt2 Liter vand4 Bouillon terninger 200 Gram suppehorn

Fremgangsmåde:1. Skyld peberfrugterne og skær dem i tern.2. Sæt 2 liter vand over med 4 bouillon terninger i til

peberfrugterne.3. Når vandet koger skal peberfrugterne i gryden og

koge i ca. 20 minutter.4. Når peberfrugterne er kogt skal de op af gryden

og blendes med en stavblender i 2 minutter.5. Når peberfrugterne er blendet skal de ned i gry­

den med bouillonvand igen.6. Sæt vand over til suppehornene.7. Suppehornene skal koges efter anvisningen på

posen.8. Når suppehornene er kogt, skal de op i en si og

dryppe af og skyldes under koldt vand.9. Suppehornene skal tilbage i gryden.

34 LANGAGER TIDENDE

Jeg stillede op i elevrådet fordi jeg ville gøre hver­dagen bedre for børn og voksne. Jeg kender eleverne ret godt med tiden, og derfor er det nemmere for mig at forstå børnenes bekym­ringer og problemer, og det kan jeg fortælle om i elevrådet, så vi kan gøre noget ved det.Jeg synes det er vigtigt, at man har det godt i skolen og er glad for at komme i skolen, og det er det, som jeg har arbejdet med siden jeg startede. Synes tiden i elevrådet er gået godt, og at jeg har fået ændret mange af de ting, som jeg var træt af. For ca. 3 år siden stillede jeg op i elevrådet, og der skrev jeg: ”Jeg tænker lidt anderledes og ikke helt som alle autister. Jeg er god til at fi nde på ideer og løsninger, som er noget anderledes end andre børns og voks­nes og god til at snakke med andre mennesker.”Og det har været en god ting, som jeg kunne bruge i elevrådet. Jeg skrev også (da jeg stillede op) at de voksne skulle blive bedre til at lytte til børnene og tænke over, at de arbejder med børn, som er påvir­ket af autisme og ADHD og derfor ikke har brug for at blive behandlet som almindelige børn. Og når alt det er sagt, synes jeg, det er blevet meget bedre. Nu er skolen et sted, jeg er glad for at være. Et sted hvor jeg har det godt og har gode venner og nogle rigtige gode lærere.

Christian

Jeg hedder Nicolai Tobiesen og går i team N. Jeg er 13 år gammel og mine fritidsinteresser er musik, at cykle og lege med min hund.Grunden til, at jeg er i elevrådet, er for at støtte de kunstneriske fag på skolen såsom musik, billedkunst og Sløjd. Jeg vil også arbejde for en velkomstfest for nye elever.

Jeg hedder Mikkel og er fra team F og er i elevrådet. Jeg er 16 år gammel. Mine interesser er sport, at løbe for eksempel.

Jeg hænger ud med venner, og går ind for uddan­nelse og geografi . Mine ynglings fag er dansk, en­gelsk og samfundsfag.Jeg har ikke så meget at fortælle om mig selv, hvis man ikke rigtig kender mig som person.Jeg har meldt mig ind i elevrådet, fordi jeg går ind for politik, og hvordan det går på skolen.Jeg er socialdemokratisk i mine holdninger. Jeg har en sympatisk personlighed, jeg støtter ting som nul mobning og styr på eleverne. Jeg vil gerne være med til skabelse af grupper og lignende.Jeg er enig med den pædagogik, som lærerne i min gruppe praktiserer. Min stil er for det meste sympa­tisk. Jeg prøver at skabe et demokratisk sammenhold.For fl ere spørgsmål kom ned i team F og spørg mig personligt.

Jeg hedder Ellena. Jeg er 17 år, og går i Team F. Jeg har gået på Langagerskolen i alle mine skoleår, ca 10 år. Til næste år skal jeg i 10 kl.Jeg interesserer mig for kunst, kreativitet da jeg teg­ner meget, og teknologi. Jeg har meldt mig i elevrådet, fordi jeg vil gøre mit bedste for at få fjernet Hot­spot og dens blokeringer fra nettet. Mere og bedre udstyr f.eks IT og i musik­lokalet og på udenomsområdet. Bedre mekaniske dimsedutter, lejrture og studierejser.

Elevråd

Mikkel

35LANGAGER TIDENDE

Og vil være med i elevrådet med stor humor og glæ­de så alle kan være glade.

Jeg hedder Anna, og jeg går i Team F. Jeg er 13 år. Mine interesser er bøger, skrivning, computer, fanta­sylitteratur og fi lm.I elevrådet vil jeg gerne arbejde for, at skolen funge­rer optimalt, og at alle elever har det godt. Jeg har tænkt mig at arbejde på, at vi får et skolebibliotek, og at skolens internet/hotspot kommer til at virke.Derudover ønsker jeg, at alle elever trives. Jeg har aldrig selv oplevet mobning på Langagerskolen, men det er altid vigtigt at forebygge.

Jeg hedder Kia. Jeg er 15 år og jeg går i Team F.Jeg startede på skolen sidste år. Jeg går i 8. klasse og skal i 9. næste år.Jeg har gået på 3 andre skoler før Langager. Men Langager er helt klart den bedste skole. Jeg er så glad for den, så derfor interesserer jeg mig også me­get for den. Jeg interesserer mig for kunst, sport, samfundet, computer og fi lm. Jeg sidder i elevrådet fordi jeg gerne vil hjælpe sko­len og alle dens elverene, så alle trives og har det godt. Jeg vil gerne forbedre de ting som nogle måske er utilfredse med. F.eks. Vil jeg gerne gøre noget ved Hotspot. Hvis der ar noget I vil have ændret, fjernet eller forbedret, kan I komme og sige det til mig, så tager vi det op i elverådet og fi nder en løsning.Jeg vil gerne have noget mere kreativitet ind i sko­len. Det kunne være forskellige udstillinger (male­rier, skulpturer eller noget helt andet).Jeg prøver også at skaffe fl ere lejrture, studie rejser og udendørs undervisning. For undervisning skal ikke altid kun foregå i et kedeligt klasselokale.

Ellena

Anna KIa

Bøgeskov Høvej 10 • 8260 Viby J • Tlf. 86 28 73 55 E-mail: langagerskolen@mbu.aarhus.dk • www.langagerskolen.dk

Feriekalender for skoleåret 2012/2013Sommerferie 30­06­2012 ­ 12­08­2012Efterårsferie 13­10­2012 ­ 21­10­2012Juleferie 22­12­2012 ­ 02­01­2013Vinterferie 09­02­2013 ­ 17­02­2013Påskeferie 23­03­2013 ­ 01­04­2013St. Bededag 26­04­20131. maj – skolefri 01­05­2013Kr. Himmelfartsdag 09­05­2013Skolefridag 10­05­2013Pinseferie 18­05­2013 ­ 20­05­2013Grundlovsdag – skolefri 05­06­2013Sommerferie starter 29­06­2013

Hu

set

Ven

ture

• T

lf. 8

6 28

35

55 •

ww

w.h

use

tven

ture

.dk