NR. 2 2010spejderSNUS

Spejderdagen

Spis i naturen

Hejs flaget

V

Spis naturen ......................................... 4

Fastelavn er mit navn .......................... 6

I Polen er uniformen grå ..................... 7

Spejderdagen ...................................... 8

Dig der, ja dig. Du skal hejse flaget i dag! ................. 10

Hjææælp, førstehjælp ....................... 11

Historien ............................................. 12

Forældresiden .....................................15

Quiz .................................................... 16

Jørgen og juniorerne .......................... 16

I N d H o l dSpejderSnus er et børneblad for alle under 12 år, som udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt:SpejderSnus Arsenalvej 10, 1436 København KTlf.: 32 64 00 50, fax: 32 64 00 75redaktionen@dds.dk, spejder.dk

Ansvarshavende redaktør: Jeanette Hedegaard jhe@dds.dk

Annoncer: nyheder@dds.dk

Layout: grafiliokus.dk, 23 39 45 23

Forsidefoto: Rasmus Rahbek

Tryk: Als Offset ISO 14001 miljøcertificeret

Oplag: 14.500 eksemplarer

Amelie Winberg DunhamAnne Bruun-Rasmussen Helene Kristine HolstJakob BjergJohanne Valbjørn GydesenJulie HvidtKasper MøllerMarie Torp

My Gaarde (fmd.)Nicoline JensenNiels Anton ToftgårdPernille Jørgensen Rasmus Jensen (fmd.)Rebecca Lise Salamonsen Signe Tolstrup MathiasenSine Storgaard LarsenSune Madsen

B&U-redaktionen

spejderSNUSUdgivet 7. april 2010Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på dds.dk/medier.

Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

”Hvis ham Robert har fødsels-dag, skulle vi så ikke invitere ham forbi en dag, og så kunne vi bage en kage til ham?” spørger Rasmus.

Han og de andre minier fra Valhalla Gruppe har bygget en kæmpe snemand. Det er Tænkedag, så snemanden er naturligvis opkaldt efter fød-selsdagbarnet – Robert Baden Powell.

Robert har fået et kæmpe tørklæde på. Det er det tør-klæde, som hang i gruppens indgangsportal på Blå Sommer.

✎ My Gaarde, B&U redaktionen

Eva Rames Nissen

Fødselsdags-snemand

3

V

Du ved sikkert selv end del om, hvad du kan gøre for at leve et sundt liv. Det ved mange mennesker. Nogle ting har du med garanti hørt fra dine forældre eller i skolen: Dyrk mo-tion, spis varieret, drik rigeligt med vand, sov nok og så videre.

De råd skal vi have gjort til en vigtig del af spejder, og til det skal du hjælpe til. Til spej-der bryder vi nemlig ofte rammerne for, hvad vi plejer at gøre. Så kan man godt gå hen

Vi skal være sunde spejdereI år vil du opleve, at der bliver snakket meget om sundhed i korpset og til spejder. Sundhed er et lidt absurd ord, og hvad betyder det?

og tro, at det ikke er så vigtigt at tænke på sundhed.

For at ændre på den tankegang skal vi have overskud – vi skal have masser af energi i tankerne og i kroppen.

For at få masser af energi og blive en sun-dere spejder, så kan du: • Cykle eller gå til spejderhytten• Forslå din leder, at I skal lege en leg til alle møder med masser af fysisk aktivitet

Spejdere spiser masser af mad. Især når de er på lejr. Og lejrmad kan sagtens være grøn og sund, som her hvor spejderne har skaffet sig et bjerg af grøntsager. Mums.

Fødselsdags-snemand

✎ Pernille Jørgensen, B&U-redaktionen Erik Lund, fotogruppen

123

4

BellisBellis vokser i græsset og er en meget almindelig ukrudtsblomst. Den kan spi-ses. Man kan spise både det hvide og det gule på blomsterhovedet. Den er også god som pynt i en spejdersalat.

FølfodMan kan spise skællet på følfoden, som også kaldes en hvidhest, fordi blomsten ligner en hvid hest. Man skal spise følfoden så tidligt som muligt, for så bliver man ikke syg om sommeren.

SkvalderkålMange synes, at skvalderkål er en irriterende ukrudtsplante. For mange år siden brugte munkene skvalderkål som lægeurt, fordi den indeholder jern og c-vitaminer, som er sunde for kroppen. Skvalderkål findes i alle haver og skove.

Bliver du lækkersulten, når du går rundt i skoven? Så læs med her, for du kan spise mange ting i naturen. SpejderSnus har fået nogle gode råd af ildfluen Øjvind, som ved en masse om naturen. Her kommer de ni bedste blomster og planter, man kan spise fra naturen.

✎ Ameilie Dunham, B&U-redaktionen

Biopix.dk og DDS-arkiv

Spis naturen – Top 9

4567

89

5

Tag på TuRNu ved du lidt om, hvad man kan spise i den danske natur. Til foråret og hen i sommeren kan du smage de forskellige blomster og planter og fortælle dine venner om dem.– Husk at tage din leder med på tur i skoven og få en snak om planterne, inden I smager på dem. god foRNøjelSe

STRANDkåL

SkVALDERkåL

Spis naturen – Top 9

BrændenælderSelvom brændenælder brænder og klør på huden, kan de spises. Man plukker toppen af brændenælden, nuller den forsigtigt og spiser toppen af brændenælden. Man kan også lave brændenældesuppe og pesto af brændenælder.

PræstelusMan kan spise toppen af præstelus og de friske blade. Præstelusen hedder rigtig borresnelle. Den fik sit navn, fordi en degn engang blev sur på en præst. Så han klistrede en borresnelle på hans ryg, og så sad den fast på præsten. Præstelus kan nemlig sættes fast på tøjet, fordi planten er lidt klistret.

MælkebøtteMan kan også spise mælkebøtter! Man kan spise hele det gule hoved. Det gælder om at spise mælkebøtter først på sæsonen, fordi mælkebøtten bliver mere bitter i smagen senere på sommeren.

RosenbladeMan kan spise rosenblade, og de dufter og- så rigtig godt.

Æbletræer Selvfølgelig kan man spise æbler, men man kan også spise æbletræsblomsterne og bla-dene.

StrandkålLigesom man kan spise grønkål, kan man også spise strandkål. Det er sundt og lidt tykt i det.

Mon denne mælkebøtte kan spises?

MæLkEBØTTE

66

fastelavn er mit navn

hver post er der opgaver, de skal arbejde sammen om at løse. Når de har løst opga-ven, får de udleveret ingredienser til at lave en lagkage: lagkage-bunde, bananer, marme-lade og kagecreme.

Da katten er slået af tønden, går spejderne indenfor for at spise lagkage. Senere om afte-nen kroner de katte-kongerne og katte-dron-ningerne, og så er det tid til lejrbål og hygge.

Mikroerne og minierne skal først i seng, men de ældre spejdere får lov til at være lidt længere oppe på denne fastelavnstur.

✎ Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen karoline Bach Larsen

Hvert år fejrer vi fastelavn i hele Danmark. Vi klæder os ud og slår katten af tønden. Det gjorde spejderne i Middelfart også, da hele gruppen var på fastelavnstur

VSjove udklædningerDet er februar, og der er masser af sne uden- for. Det er fastelavn, og spejderne skal slå katten af tønden. Så kostumerne kommer på.

Spejderne har fundet på mange sjove kostumer: Ninja, Pippi Langstrømpe, ko, lag-kage, vandmand og meget mere.

Ditte på 8 år fortæller: ”Det er altid sjovt at klæde sig ud. Og det er også sjovt at se, hvad de andre har klædt sig ud som!”

Lagkager og hyggeSpejderne er også på et lagkage-løb. Ved

V

7

✎ Sune Madsen, B&U-redaktionen

Lederne fra Hufiec ZHP Sopot i Polen.

Måske synes du, at de ser lidt sjove ud? I andre lande har mange spejdere ikke den samme uniform som os. Faktisk har de fleste ikke en blå uniform, men en der måske er lilla, sort, grøn eller grå.

I Polen har spejderne en helt bestemt uni-form. Den er sandfarvet, og så bærer de tit en

7

Hvis du var med på Blå Sommer, eller hvis du har været på en anden stor lejr, så har du sikkert også mødt nogle spejdere fra et andet land.

jeg TRoR, jeg ved NogeT, Som du Ikke ved

I polen er uniformen grå

kasket, der ligner noget, en soldat har på. Det er der en særlig grund til: Under anden

verdenskrig hjalp alle Polens landets spejdere til som feltsygeplejersker. Da krigen sluttede, bestemte spejderne sig for at beholde unifor-men, og derfor går de i dag rundt og ligner lidt soldater.

Spejderne er klar til morgen- samling. Det er mest til morgensamlinger og officielle lejligheder, at spejderne har deres uniformer på. Resten af tiden har de gruppe-t-shirts på. Spejderne her er fra det stør-ste spejderkorps i Polen ZHP.

8

✎ Jeanette Hedegaard DDS-fotarkiv

DeT SKAL DU På SPejDeRDAgen Din gruppeleder har før påske modtaget armbånd, en plakat og aktivitetskort, som I skal bruge til spejderdagen.

Tag ARMBånDeT på fredag 23. april 2010, bær det hele dagen, og brug det til at fortælle dine klassekammerater, din familie, dine

kolleger og alle andre på din vej, hvad spejder er, og hvad du ople-ver som spejder. Du kan også genkende andre spejdere på deres

armbånd.

AKTIVITeTSKORTene bruger du sammen med dine spejdere og gerne nogle spejdere fra din nabogruppe. Med aktiviteterne kan I deltage i konkur-rencen for spejderdagen. De kan laves på selve spejderdagen eller i ugen op til.

Brug PLAKATen til at få inspiration til små historier om, hvad spejder er – find også jeres egne historier ud fra jeres egne erfaringer.

Den 23. april er det Spejderdag, hvor alle spejdere i Danmark er med til at vise, hvad spejder er. Spejderdagen er for alle spejdere i alle aldre, og alle danske korps deltager, så vi er mere end 60.000 spejdere, der holder Spejderdag.

Spejderdagen 2010

9

✎ Jeanette Hedegaard DDS-fotarkiv

DeT SKAL DU På SPejDeRDAgen Din gruppeleder har før påske modtaget armbånd, en plakat og aktivitetskort, som I skal bruge til spejderdagen.

Tag ARMBånDeT på fredag 23. april 2010, bær det hele dagen, og brug det til at fortælle dine klassekammerater, din familie, dine

kolleger og alle andre på din vej, hvad spejder er, og hvad du ople-ver som spejder. Du kan også genkende andre spejdere på deres

armbånd.

AKTIVITeTSKORTene bruger du sammen med dine spejdere og gerne nogle spejdere fra din nabogruppe. Med aktiviteterne kan I deltage i konkur-rencen for spejderdagen. De kan laves på selve spejderdagen eller i ugen op til.

Brug PLAKATen til at få inspiration til små historier om, hvad spejder er – find også jeres egne historier ud fra jeres egne erfaringer.

vÆR med I koNkuRReNCeN og vINd fede pRÆmIeR Spejderdagen 2010 har to konkurrencer, som spejdere kan deltage i. Den ene er til spejdere under 14 år en og den anden er til dem over 14 år. Du og din gruppe kan vinde seje spejderpræmier til spejdergruppen eller patruljen fra Spejder Sport og Webfryd, hvis I deltager. I finder ud af, hvordan I kan deltage i kon-kurrencerne på spejderdagen.dk.

Spejderdagen 2010

10

dIg deR, ja dIg. du Skal HejSe flageT I dag!

Sådan bevarer du roen til flaghejsning!Går du også i panik, når du skal være med til at hejse flaget? SpejderSnus guider dig til at undgå alle de pinlige situationer, som kan opstå.

V

✎ My Gaarde, B&U-redaktionen Trine Madsen, Lukafleks.dk

Flagknob?Der er kun en vej frem – du må øve dig, til du kan binde det med tæer-ne! Går det alligevel galt, så binder du bare en masse kællingeknuder. Så er det kun de ledere, som tager flaget ned, der opdager det.

Op ad og ned adDer er to ”ender” af et flag. Den ene er en snor – her skal du bare bindet et flagknob af flaglinen og snoren på flaget. Den anden ende er en løkke, hvor flagknobet skal fast i. Løkken skal være øverst, når du hejser flaget

Attitude Du har da totalt styr på det pjat. Eller lad som om du har styr på det. Så vil andre ofte tro, at du har det. Du smiler, har hænd-erne oppe af lommen, din hon- nør er med stil, og du husker at træde af, når du går fra flaget.

TidenIkke for hurtigt, ikke for langsomt. Lær flag-hejsningssangen på side 253 i sangbogen uden ad, så har du styr på, hvor hurtigt du skal hejse flaget.

ModerneMen frygt ikke – mange nye flag og flagstænger har kroge, som bare skal klikkes ind i hinanden. Og vupti, så er flaget på plads.

V

11

✎ Nicoline T. k. Jensen, B&U-redaktionen

Erik Lund, fotogruppen

næseblodVed du, hvad du skal gøre, hvis din spejder-kammerat pludselig falder og får næseblod, mens I leger tagfat?

Sid almindeligt, og klem sammen der, hvor næsen er blødest, (som når du holder dig for næsen). Vent 3-4 minutter, og næseblodet vil langsomt stoppe. Du kan fjerne det størknede blod med noget vådt papir, så det ikke ser drabeligt ud.

Av min arm Har din kammerat slået armen i den vilde tagfat, så få ham/hende til at sidde stille, og holde armen i ro! Hent en voksen til at se på armen.

Det bliver lysere, og flere spejdermøder rykker udenfor. Her er der mere plads og meget mere at lave. Men pas nu på derude!

KnivbevisTænk jer altid om, når I bruger kniv. Hvis en af dine kammerater kommer til at skære sig, så er det vigtigt, at I stopper blødningen. Hold stramt på det sted, hvor det bløder. Hvis der for eksempel er skåret i en arm, skal armen holdes højere end hjertet.

Argh, se mit knæCykling, rulleskøjter, skateboard og generelt andre ting med hjul kører bedst på asfalten, men hvis du falder og slår dig, kan du få en hudafskrabning.

Asfalten er fyldt med bakterier, som ikke er gode for dit sår, er du skal få det renset. Du kan vaske det med sæbe. Bagefter kan du sætte et plaster på, men ikke for stramt, for knæet skal kunne bøje, og så såret kan få luft.

– førstehjælp!Hjæælp

Historien foregår i Fagersølille. På spejder.dk kan du finde et kort over området, og her kan du også læse mere om Spionpatruljen. - Fra Fagersøgård er der forsvundet et kostbart maleri, og Spionpatruljen er i gang med at opklare mysteriet. En lørdag overnatter Amalie, Asger og Max ude hos Sandra. Midt om natten hører de flere gange skridt nede fra haven, men det tyder på, at det bare har været Suresen. Asger får at vide, at Suresen har et eksemplar af den gamle bog om Fagersøgård, og at børnene må låne den, hvis de lover ikke at rode mere i kælderen.

12

Spejdergys✎ Grete Borregaard Anne Bundgaard Christensen

”Undertegnede har hørt utallige rygter om, at der skulle findes en hemmelig gang, der fører her fra Fagersøgård .”

– Jeg forstår ikke det med undertegnede, afbrød Amalie.

– Undertegnede er den, der har skrevet bogen, sagde Max, der sad foran computeren endnu. – Altså forfatteren. Det er, fordi bogen er skrevet for mange, mange og siden, og dengang …

– Nej, det gider vi ikke høre, afbrød Sandra. – Læs, Asger, læs!

Asger fortsatte:”Selv om jeg har boet her på gården i næs-

ten 50 år, er det dog ikke lykkedes mig at finde denne hemmelige gang. Men i henhold til, hvad jeg har erfaret, skulle gangen føre her fra gården og udmunde i nærheden af Fagerbækbroen. Indgangen skulle befinde sig i de søndre kælderrum.”

– Jeg fatter ikke en dyt af det her, sagde Amalie.

Asger prøvede at forklare det svære sprog.– Men hvad betyder "det søndre kælder-

rum"? spurgte Sandra.

VSandras far kom først tilbage sent på natten, og da var der ro i huset. Selv Trofast sov.

Søndag morgen var Max og Asger først oppe.

– Jeg skal lige lede efter noget på nettet, hviskede Max, mens han tændte for Sandras computer.

Imens listede Asger ned i stuerne for at und- ersøge, om der var forsvundet nogle malerier i løbet af natten. Det var der heldigvis ikke. Han kiggede også uden for havedøren for at se, om der var nogen spor. Her opdagede han en gul plasticpose, og i den lå der en bog. As- ger svedte i hænderne og turde næsten ikke trække vejret. Jo, det var den gamle bog om Fagersøgård. Siderne var gule, men læder-bindet så stadig pænt ud. Men hvorfor havde Suresen haft den bog? Der var noget mystisk ved det.

Asger styrtede op og vækkede de andre. Alle var straks lysvågne, da de hørte, at Sure- sen havde været der med bogen.

– Årh! sagde Asger og bladede i bogen. – Hør lige her! Og så læste han med højtide-lig stemme afsnittet om den hemmelige gang:

12

13

aftenen, og de viste faren den gamle bog.– Jeg må vist have fat i Sunesen, sagde

han. – Selv om han har været her længe, skal han ikke fjerne bøger fra mit kontor. Og så er der for resten noget, jeg har glemt jer at fortælle. Det tyder nemlig på, at politiet har opklaret sagen med maleriet. Det ser du til at være ham der Benny. Man har fundet et stort, gammelt maleri i hans kælder.

– Vi tror nu ikke, at det er Benny, sagde As- ger.

– Nå, da, da! grinede Sandras far. – I er må- ske dygtigere end politiet?

Efter morgenmaden gik Sandra, Amalie og Asger ud i haven for at spille fodbold, mens de ventede på, at Suresen skulle sove mid-dagssøvn. Max ville hellere blive på Sandras værelse for at kigge nærmere på bogen. Pludselig kom han styrtende ud til dem.

– Hør, hvad der står her! råbte han og be- gyndte at læse:

”Min oldefar købte 6 malerier af Gågak for 1000 rigsdaler, og disse har siden været i fa- miliens eje.”

– Søndre betyder syd, sagde Asger. – Og til spejder har vi lært, hvordan vi kan finde syd. Man skal bare …

Amalie sprang ud af sengen.– Ja, ja, det ved vi godt, afbrød hun. – Men

skal vi ikke se at komme ned i kælderen? – Jamen, vi lovede Suresen, at vi ikke ville

rode i dernede, sagde Max.– Den gamle nar. Vi roder ikke, sagde San-

dra. – Nej, men han har lånt os bogen, sagde

Amalie. – Det er da pænt af ham. Hvad med, at vi venter, til han sover middagssøvn?

De andre nikkede.– Helt ærligt! Suresen er altså mærkelig,

sagde Asger. – Der er noget lusket ved ham.Pludselig lød der en høj miau'en nede fra

haven, og Trofast begyndte at knurre. Sandra sprang hen til vinduet og åbnede det.

– Det er min kat, råbte hun overrasket. – Det er Piv.

Amalie løb også hen for at kigge ud. – Det må være en anden kat, sagde hun.

– Piv kan ikke have løbet så mange kilome-ter, helt inde fra din tante.

– Jo, det kan hun sagtens, sagde Max. – Jeg har engang læst om en kat, der løb meget langt.

– Og det gider vi ikke høre lige nu, sagde Sandra på vej ned for at hente Piv.

Sandra var i den syvende himmel, fordi Piv havde fundet hende. Hendes far, der lige var stået op, blev mere end overra-sket, da han så katten. Sandra måtte vise ham halsbåndet med nav-neskiltet, før han tro-ede på det. Mens de spiste morgen-mad, fortalte bør-nene, hvad der var sket i løbet af

14

– Det passer perfekt med, at der er forsvun- det 6 billeder herfra, sagde Asger. – Men det passer ikke med det, Gyldensø sagde til San-dras far. Gyldensø sagde jo, at der kun fand-tes ét billede af Gågak her på gården.

– Hold da op! sagde Max og skubbede bril-lerne op i panden. – Nu skal I høre, hvad jeg har fundet ud af. I morges ledte jeg på nettet, og der læste jeg, at der findes næsten 100 billeder af Gågak. De fleste hænger på muse-er i London og Paris, og så stod der, at der fandtes et stort maleri på Fagersøgård. Så det passer jo med det, Gyldensø sagde. Men jeg læste også, at der skulle findes 5 mindre malerier et eller andet sted i verden. Man ved bare ikke hvor.

– Ah-ha! sagde Asger. – Det kan jo være de fem, der er forsvundet fra stuerne.

– Det må vi straks fortælle min far, sagde Sandra.

– Øh, øh! Hvis det ikke gør noget, sagde Asger. – Så foreslår jeg, at vi holder det hem-meligt til i morgen. Jeg har nemlig på fornem-melsen, hvordan tingene hænger sammen.

– Sig det, sig det! råbte Sandra.– Jeg skal lige have lov til at tænke lidt

mere, sagde Asger og så meget mystisk ud.

Spionpatruljen holdt øje med vinduet ind til Suresens soveværelse. I samme sekund gar- dinet blev trukket for, styrtede de hen mod nedgangen til den kælder, der lå mod syd. Trofast var blevet lukket inde i Sandras værel-se, så den ikke skulle begynde at gø. Katten gik hele tiden ved siden af Sandra og gned sig op ad hendes ben.

– Pas lige på Piv! sagde Sandra. – Så fin-der jeg en lommelygte.

Sandra gik ind i Suresens værksted, der lå lige neden for kældertrappen. Da hun kom tilbage, var Piv væk.

– Hun løb fra os, sagde Amalie og pegede mod et rum, der lå for enden af en lang, mørk gang.

Børnene var hurtigt dernede, men de kunne

ikke se Piv. De kaldte og kaldte, men der kom ingen kat.

– Måske gemmer den sig bag det der, sag- de Asger og pegede på et stort, mørkt træ-skab.

– Vi kan prøve at trække det ud, sagde Ama- lie og gjorde tegn til, at de andre skulle hjæl-pe hende.

De pustede og stønnede, og til sidst lykked- es det at få skabet en halv meter ud fra væg-gen. Ganske rigtigt dukkede Piv op med en mus i munden.

– Vi må hellere skubbe skabet på plads igen, så Suresen ikke opdager, at vi har væ- ret her, sagde Amalie.

– Nej, vent, vent! råbte Asger og masede sig ind bag skabet. – Det er for vildt. Her er en dør. Måske fører den ind til den hemme-lige gang?

Én efter én masede børnene sig ind for at se. Alle rykkede i døren, men det var umuligt at åbne den.

– Surensen har en masse gamle nøgler i værkstedet, sagde Sandra. – Bliv lige her, så henter jeg nogen af dem.

Lidt efter lød der vilde råb fra Sandra:– Kom, skynd jer! Jeg har fundet noget.Amalie, Max og Asger løb hen mod Sure-

sens værksted, så hurtigt de kunne. Her stod Sandra og ventede på dem.

– I tror, det er løgn, sagde hun og skub-bede noget af Surensens arbejdstøj til side.

Et maleri med en fin guldramme dukkede frem.

– Det store maleri af Gågak, udbrød Max.

I næste nummer får du slutningen på histo-rien.

Det ser ud til, at Sandras kat er løbet mange, mange kilometer. Max mener, at det nok kan lade sig gøre, men har han mon ret? Vil du vide mere, kan du læse om det på dds.dk/historien i afsnittet ”En kattens lang tur”.

15

f o r æ l d r e s i d e n

V med dit barn og spejderkammeraterne og opleve det miljø, som dit barn er en del af til spejder.

Du kan også lade dit barn bruge sine spejder-færdigheder derhjemme i hverdagen. Det giver god anledning til en snak om, hvad barnet laver til spejder, hvad det har lært, eller hvad det synes er sjovest.

Der er masser af muligheder for at bruge bar-nets fritidsinteresse i hjemmet. Skal I for eksempel have en ny tørresnor sat op, så kan du lade dit barn binde knuden, og giv ham/hende en lille suc-cesoplevelse ved guide dig til, hvordan det skal gøres rigtigt.

Det er onsdag aften, og lille Magnus er lige kom-met hjem fra spejder. Han er glad, og du er nysger-rig efter at høre om, hvad han har lavet til spejder, men hvor meget skal man som forældre spørge ind til aftenens spejdermøde?

Hvis dit barn selv har lyst til at fortælle om mødet, så er det fint at spørge, men det skal også respekteres, hvis barnet har brug for en lille pause til at bearbejde alle dagens indtryk.

Synes du ikke, at du får stor nok indsigt i dit barns spejderliv, kan sagen gribes an fra en anden vinkel. Du kan for eksempel vælge at tage del i dit barns spejderaktiviteter ved at tilbyde kørsel til et arrangement. Det giver dig mulighed for at tale

Deltag aktivt i dit barns spejderliv

✎ Julie Hvidt, B&U- redaktionen

Per Seitzberg

Når du bakker op om dit barns fritidsinteresse, så giver det først og fremmest barnet lyst til at blive ved, men I får også brugt mere tid sammen og måske udviklet nogle færdighe-der sammen.

jørgen og juniorerne Af Trine Nørregaard Madsen ©

Hjælp freja med at finde de nyudklækkede kyllinger