Upload
18k-freelance-grafisk-design
View
236
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Danmarks sportsmagasin
Citation preview
sportsfan
0 0 0 6 8
9 771604 975001 >
marts 2012 · BK 01.03.12 > 05.04.12 · Pris 59,95
0 0 0 6 8
9 771604 975001 >
Zlatan
Marts 2012 Danmarks ultimative sportsmagasin
GARETHBALE Sætter bål i Tottenhams mesterskabsdrømme
GULDMIRAKLETI SERBIENAldrig er et mesterskab kommet i hus, som det skete for Danmarkved EM-slutrunden
IBRAHIMovIcI Sverige er Zlatannationalhelt. I Danmark deler han vandene, han er enten elsket eller hadet.
+ Rasmus Lauge Schmidt z Judo, Japan og jetlag z Cheerleaders z
Bilanmeldelser z Maria Sharapova z Superliga - vinterens vigtigste transfers
EKSTREMLøBMaratondistancen er
allemandseje – nu er det distancer på 160 og 560 km
i nogle af de mest barske egne af verden,
der trækker
GUARDIoLASHæR INDTAGER EURopA
Fc Barcelonas virtuose teknikere gør modstandernerundtossede og vinder hver dag nye tilhængere
GET INSPIRED. BE PART OF IT.
REDKEN.DK
NOW EVEN COOLERRedken For Men’s nye Invigorating System hjælper med at styrke og stimulere hovedbunden med en forbedret kølende effekt og en forfriskende ny duft.
NEW MINT-FUSEDHAIRCARENY FAVORABEL PRISSHAMPOO 170 KR.CONDITIONER 190 KR.
All rights reserved
. 2011
GET INSPIRED. BE PART OF IT.
REDKEN.DK
NOW EVEN COOLERRedken For Men’s nye Invigorating System hjælper med at styrke og stimulere hovedbunden med en forbedret kølende effekt og en forfriskende ny duft.
NEW MINT-FUSEDHAIRCARENY FAVORABEL PRISSHAMPOO 170 KR.CONDITIONER 190 KR.
All rights reserved
. 2011
46 Zlatan I Sverige er Zlatan Ibrahimovic
nationalhelt. I Danmark deler den verdensberømte
fodboldspiller vandene. Han er enten elsket eller
hadet. Svenskeren er en fabelagtig
afslutter, oplægger og tekniker, men fandens
temperamentsfuld. Den gik ikke i Barcelona, hvor
Zlatan hurtigt faldt i unåde hos Josep Guardiola. Nu
er han tilbage i italiensk fodbold, i Milan, hvor et iltert
temperament ikke er ukendt og nærmest et must.
58 Superligaen lå nærmest stille i
transfervinduet i januar. Det virker som alle er
ekstremt forsigtige, og investeringer i holdene er på
frysepunktet. Læs om de vigtigste til- og afgange.
ADvENTURE SpoRT60 JuDO Sportsfan rejste helt om på den anden
side af jorden for at få ømme muskler, masser af blå
mærker og bøjede ribben.
64 eKStreMlØB Indtil for få år siden var
maratondistancen den ultimative udfordring for langt
de fleste motionsløbere. Sådan er det ikke i dag. De
42 km er blevet noget nær allemandseje – og de mest
ambitiøse og eventyrlystne løbere har derfor skiftet til
såkaldte ekstremløb. De foregår i distancer på både
160 og 560 km i nogle af de mest barske egne af
verden og på alle kontinenter.
FASTE SIDER54 MÅnDenS talent raSMuS lauge
56 BilanMelDelSe peugeOt 3008
BAGUDE74 KrOp Og DuFt
78 Maria SHarapOVa
80 One tO WatCH SpOrt
82 One tO WatCH FODBOlD
8 KOrt OM SpOrt
10 KOrt OM SpOrt
14 KrOp Og SunDHeD
16 CHeerleaDerS
18 KOrt OM SpOrt
28 MÅneDenS BilO leXuS
HÅNDBoLD
20 gulDMiraKlet i SerBienAldrig er et mesterskab kommet i hus, som det skete
for Danmark ved EM-slutrunden. Danmark var helt
nede i sækken, og den var næsten snøret til, men i de
magiske slutsekunder mod Makedonien startede en
sejrsstime, der sendte Danmark helt til tops.
FoDBoLD30 garetH FranK Bale er en veritabel
supermand. Han kan gøre forwardens arbejde,
selv om det langt fra er i de rum, han naturligt hører
hjemme. Han er hurtig som en gazelle ude på fløjen,
og alligevel trives han på det seneste strålende i rollen
som en, der trækker ind i banen og breder offensiven
ud derfra. Drible kan han også, og oven i det hele
virker han ydmyg og ægte begejstret. Bale har sat bål i
Tottenhams mesterskabsdrømme.
36 FC BarCelOnaS VirtuOSe teKniKere gør modstanderne rundtossede og
vinder hver dag nye tilhængere over hele verden. På et
bagtæppe af nationalistisk ideologi har det catalanske
storhold de seneste år sat nye standarder for æstetisk
fodbold.
administrerende direktør
/ ansvarshavende
Jørgen Brinks
Tlf. 31 78 60 02
livsstil, mode &
produktansvarlig
Lotte Lund
Tlf. 31 77 60 02
art director
Martin Andersen, 18k.dk
Tlf. 27 22 33 00
Motorsport
Redaktør: Peter Nygaard
Lotte Lund
Fodbold
Redaktion: Svend Bertil Frandsen,
Karsten Krogh.
Cykling og tennis
Redaktion: Svend Bertil Frandsen,
Karsten krogh.
Skribenter
Andreas Kraul, Tom Carstensen,
Jonas Nyrup, Patrick Wong,
Michael Søvsø, Jens Lund og
Asker Hedegaard Boye
Korrektur
Susanne Andersen
illustration
Martin Andersen
tryk
Trykcentret
Distribution
Bladkompagniet
udgiver
SPORTSFAN Aps
Hovedvejen 155
4320 Lejre
Tlf. (+45) 70226002
Fax (+45) 46497040
annoncer
Tlf. 31 78 60 02
abonnement
Få 3 numre af Sportsfan for
2 numres pris. Kun 120 kr.
Skriv til [email protected].
Abonnement skal opsiges skriftligt
www.sportsfanplus.dk
Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign., som indsendes uopfordret. De i magasinet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra SPORTSFAN Aps.
indhold
20
28
62
6 sportsfan
Upfront Kort om sport
Matchfixing skal bekæMPes Med alle MidlerMatchfixing er et stadigt stigende problem inden for eli-
tesport. Historier om arrangerede resultater, bestikkelse
og aftalt spil i sportsgrene så forskellige som badmin-
ton, cykling og fodbold er efterhånden hverdagsstof i
sportsmedierne. Danmarks Idræts Forbunds og Team
Danmarks Aktivkomite tager stærkest muligt afstand fra
matchfixing, da det er en fundamental trussel mod sporten,
der underminerer udøvernes troværdighed. En effektiv
bekæmpelse af matchfixing er derfor nødvendig på alle
niveauer. Formand for Aktivkomiteen og OL-guldvinder
Victor Feddersen udtaler derfor: ”Matchfixing er på lige
fod med dopingmisbrug en meget voldsom trussel mod
sporten og det, den står for. Stærke sanktioner bør indføres,
mens myndighederne i større udstrækning må komme på
banen og forfølge pengebagmændene inden for rammerne
af straffelovens bedrageribestemmelser”.
En effektiv og fair bekæmpelse indebærer, at regler
og konsekvenser ved matchfixing skal være krystalklare.
Aktivkomiteen mener, at problemet kalder på en nultole-
rance-politik.
Fænomenet har nået et omfang, der kalder på en samlet
global indsats. På samme måde som verdens regeringer
og sportens organisationer satte global dopingbekæm-
pelse i system indenfor rammerne af WADA, er det tid til
at etablere en lignende institution, der bekæmper match-
fixing. Fænomenet synes at nærme sig et ukontrollerbart
niveau, som kan medføre uoprettelig skade for elitesportens
grundprincipper.
eftertragtet Milan-stjerne vil bliveEn af verdens bedste forsvarsspillere ser ud til at blive i
italienske Milan. Den brasilianske forsvarsstyrmand, Thiago
Silva, ligger højt på ønskelisten hos mange af Europas
topklubber. Silva er sat i forbindelse med klubber som
Manchester United, Barcelona og Real Madrid. Den nu, 27
årige eftertragtede spiller kan meget vel slutte sin karriere
på San Siro. Og hvorfor skifte fra en storklub, der er på vej
til at vinde det italienske mesterskab for 19. gang og har 7
Champions League-triumfer på cv’et? Der er trods alt ikke
mange klubber, der er støre end AC Milan.
8 sportsfan
www.garmin.com/wintertraining
Forerunner® 210 HR Forerunner® 610 HR
Forerunner® 910XT HR
garmin.dk
Udenfor er det mørkt og koldt – indenfor er sofaen varm og rar. Men husker du dit nytårsforsæt om at komme i form? Garmin Forerunner® er din bedste træningsmakker: Motiverer dig, inspirerer dig og viser dig, at du gør det lidt bedre på hver eneste tur. I morgen er dagen allerede blevet en smule længere – og din tid på ruten en smule kortere.
RekoRden I daG eRMotIvatIonen I MoRGen
Samsung Galaxy W giver dig adgang til de bedste fodbold- apps og hele dit netværk med blot en berøring. Kom tættere på den sport, du elsker og del dine oplevelser med Samsung Galaxy W.
more than a Game more than a phone
Følg Bendtner og eriksen på samsungmobil.dk
Følg Bendtner og eriksen på samsungmobil.dk
Upfront Kort om sport
“Kasper Klochs bog er med afstand den bedste, samlede fremstilling af fænomener og klubber på dansk fra det land, hvor den smukkeste fodbold i verden spilles i disse år”
♥ ♥ ♥ ♥ - ERIK JENSEN, POLITIKEN
”Fyldt med solid viden og fakta. En af de bedste sportsbøger i længere tid. Ganske enkelt fremragende læsning”zzzzzz SPORTSFAN
Futbolmania – spansk Fodbold i sol og skyggeHistorien om spansk fodbold på godt og ondtaf Kasper KlochForlaget Belgrano. 235 sider, 249,95 (vejl.)
Køb bogen påsportsfanplus.dkfor kun kr. 175,-+ porto
et forår uden skader, takOB mangler en målsluger i angrebet inden forårssæsonen skydes i
gang den 10. marts. Der er sagt farvel til Peter Utaka, som er solgt
til kinesiske Dalian Aerbin, og lejespilleren Djiby Fall, som belgiske
Lokeren slog kløerne i. De to kommer til at efterlade et gabende hul
i OB’s angreb.
Hvis Morten Skoubo eller 20-årige Rasmus Falk løber ind i en skade
i starten af forårssæsonen, vil fynboernes træner, Henrik Clausen,
stå med alvorlige problemer. Rasmus Falk kæmper i skrivende stund
med efterveerne af en virussygdom, så ham skal de stribede ikke
forvente bliver kampklar til de første vigtige kampe.
Andreas Johansson kan være på vej hjem til Sverige og Djurgår-
den, så reelt er der kun to, der med nød kan fungere som angribere:
Bashkim Kadrii og Rurik Gislason. Der bliver bedt til de højere magter
om en karantæne- og skadefri forårssæson i OB.
saMikhedira Real Madrid-stjernen Sami
Khedira har hænderne fulde
efter at have lavet er scoring,
som kan få selv Ronaldo til at
klappe i hænderne af aner-
kendelse, nemlig den tyske
model Lena Gercke. Parret
pryder forsiden af den tyske
udgave af mandemagasinet GQ. Skulle man komme med lidt kritik af
forsidebilledet, er det måske placeringen af Khediras hænder...
10 sportsfan
Samsung Galaxy W giver dig adgang til de bedste fodbold- apps og hele dit netværk med blot en berøring. Kom tættere på den sport, du elsker og del dine oplevelser med Samsung Galaxy W.
more than a Game more than a phone
Følg Bendtner og eriksen på samsungmobil.dk
Følg Bendtner og eriksen på samsungmobil.dk
the fastest bootjust got a brain
prove you’re fastCompete on the pitch and measure your speed. Then share yourstats online and compare with other players. Think you’re fast? Leave zero doubt with adizero f50 powered by miCoach.
adidas.com/football
© 2
011
adid
as A
G. a
dida
s, th
e 3-
Bar
s lo
go a
nd th
e 3-
Stri
pes
mar
k ar
e re
gist
ered
trad
emar
ks o
f the
adi
das
Gro
up.
the fastest bootjust got a brain
prove you’re fastCompete on the pitch and measure your speed. Then share yourstats online and compare with other players. Think you’re fast? Leave zero doubt with adizero f50 powered by miCoach.
adidas.com/football
© 2
011
adid
as A
G. a
dida
s, th
e 3-
Bar
s lo
go a
nd th
e 3-
Stri
pes
mar
k ar
e re
gist
ered
trad
emar
ks o
f the
adi
das
Gro
up.
Alt for mange motionister presser kroppen til det yderste for at opnå hurtige resultater med masser af irriterende skader til følge. SPORTSFAN giver dig svaret på, hvordan du strukturerer din træning rigtigt og dermed undgår overbelastninger. Af Svend Bertil Frandsen
I månederne efter nytår bliver befolkningen generelt bom-
barderet med information om, hvordan man kan slanke sig,
lancere en sundere livsstil, dyrke mere motion, optage nye
spisevaner, etc. Det får i mange tilfælde folk til at kaste sig
hovedløst ud i et omfattende motionsregime, som desværre
ofte resulterer i mange følgeskader.
Hvis du motionerer 30-60 minutter om dagen, er det
som hovedregel rigeligt. Har du ikke dyrket motion i lang
tid, skal du passe på ikke at starte for hårdt ud. Begynder du med at
løbe 60 minutter hver dag uden at være vant til at løbe, risikerer du let
at få overbelastningsskader.
øG TRæNINGSMæNGDEN LANGSoMT oG GRADvISTNår du starter op på et træningsprogram, vil du hurtigt opleve, at du
kan forbedre dig meget hurtigt. Du forbedrer din kondition, og du øger
din muskelstyrke på kort tid. Det giver et ekstra kick til din motivation,
og lysten til at træne stiger og stiger. Men her skal du passe på. For
samtidig med, at du forbedrer din kondition og øger din muskelstyrke,
tager det længere tid for sener og knogler at opnå samme fremgang.
Det betyder, at du f.eks. kan løbe meget hurtigere og længere end dine
sener og knogler kan holde til. Derfor skal du passe meget på med at
øge belastningen i din træning. Det skal foregå meget gradvist, hvis du
fra starten er forholdsvis uøvet. Ellers opstår skaderne let, og de tvinger
dig ofte til helt at stoppe med at motionere i den tid, skaden skal hele.
En passivitet, du kun kommer i dårligere form af, og samtidig taber du
den motivation, som du ellers nød så godt af i starten.
Har du overbelastet dine sener og ledbånd, giver det sig til udtryk
som smerte i og omkring de overbelastede led. Ofte tager det halve til
hele år at få dem helt væk. Med den rette behandling og træning kan det
dog ofte lade sig gøre på 3-4 måneder, påstår sundhedseksperterne!
Begynder du med at løbe 60 minutter hver dag uden at være vant til
at løbe, risikerer du let at få overbelastningsskader. Akillessenebe-
tændelse, skinnebensbetændelse, løber- og springerknæ samt skul-
derproblemer er nogle af de mest almindelige overbelastningsskader,
der typisk opstår som følge af for hurtig progression i din træning En
god tommelfingerregel siger, at du ikke bør øge træningsmængden
med mere end 10 % pr. uge. Hav derfor tålmodighed og vær meget
varsom med ikke at foretage for store spring i hverken mængde, tid
eller intensitet.
Høj BELASTNING AF SENER oG LEDLøb på asfalt sætter generelt en meget høj belastning på sener og
led. - At være løber på asfalt kan sammenlignes med en slagteriar-
bejder. Det er den samme bevægelse og den samme belastning. Det
er isolerede muskler, der arbejder, siger Jacob Nordholt Hansen, der
er idrætsfysioterapeut og ultraløber. Han peger i stedet på, at trailløb
kan være et rigtig godt alternativ, der mindsker risikoen ved skader. -
Risikoen for overbelastningsskader mindskes under trailløb, da man
belaster flere led, sener og muskler, og træningen bliver mere alsidig.
Man får styrket balancen, smidigheden og styrken i sin overkrop. Det er
simpelthen sundere at løbe på et blødere underlag i et varieret terræn,
siger Nordholdt Hansen på trailrun.dk.
Ernæringseksperten og træningsfysiologen Martin Kreutzer fastslår
over for SPORTSFAN, at variation i træningen er uhyre vigtig i forsøget
på at komme skaderne til livs. Dette inkluderer en veksling mellem
forskellige træningsformer og variation i tid og intensitet fra træningspas
til træningspas. - Kroppens muskler tilpasser sig hurtigt til den form for
træning, som de er vant til at blive udsat for. For at undgå det, bør du
variere træningen. Hvis du laver den samme type træning hver gang,
slider du specielt på enkelte muskelgrupper, og det kan føre til skader.
Derfor er det vigtigt, at du kaster noget variation ind i træningen for at
få hele kroppen arbejdet igennem. Derigennem forebygger du også,
at din træning bliver for monoton, og du opretholder din motivation til
at fortsætte træningen, siger Kreutzer således.
vAND oG cyKLING ET GoDT ALTERNATIv TIL LøBEt godt fif til at undgå skader kan desuden være ved at træne mere
i vand. Træning i vand er skånsom, men effektiv. Opdriften i vandet
Upfront Krop & sundhed
sådan undgårdu skader
14 sportsfan
måder at undgå overbelastningsskaderTommelfingerregelHvis du motionerer 30-60 minutter om dagen, er det som hovedregel rigeligt. Øg ikke træningsmængden med mere end 10 % pr. uge
VariationVeksel mellem forskellige træningsformer og variation i tid og intensitet
Lyt til din krop Føler du dig træt og uoplagt, eller er du øm i dine muskler, så tag en fridag fra din træning
Alternative motionsformer:
Vandtræning i vand er skånsom, men effektiv, fordi opdriften i vandet gør, at ens kropsvægt mindskes, så leddene belastes meget mindre
Cyklingen af fordelene ved cykling i forhold til løb er, at den fysiske belasting gennem cyklens mekanik er mere skånsom for muskler, sener og led - mere som ved svømning
Statistikgodt 1,5 mio. danskere skønnes at dyrke motionregelmæssigt. Hver anden af disse får statistisk énmotionsskade i løbet af et år.
gør, at ens kropsvægt mindskes, så leddene belastes meget mindre.
Men træningen er alligevel god styrketræning, på grund af vandets
jævne og bløde modstand. Vand kan fungere som en meget effektiv
træningsform for mange mennesker. For her kan man med et minimum
af risiko kaste sig ud i en træningsdisciplin, der øger kondien, forbedrer
balancen og smidiggør led og muskler. Der er masser af trænings-
forme til den, der ønsker at variere sin træning med øvelser i vand.
Vandaerobic, vandgymnastik, aquajogging, aquafitness, aquapunkt
og aquazumba er alle sammen forskellige træningsformer, der på hver
sin måde øger muskelstyrken og konditionen med mindre risiko for
skader. Ligegyldig om du allerede har fået en skade, løbetræner meget
(med ekstra belastning på sener og led), har svage led, er gravid eller
er overvægtig, er motion i vand et fremragende tilbud om at optimere
balance, kondition og muskelstyrke.
Et andet sundt alternativ til løb kan være at få gang i cyklen. Under-
søgelser har vist, at når vi cykler, trænes kredsløbet (hjerte-/lungesy-
stemet), og den samme muskulatur i benene, som når vi løber. Men
en forskel er, at musklerne bruges lidt anderledes. En af fordelene ved
cykling i forhold til løb er, at den fysiske belasting gennem cyklens
mekanik er mere skånsom for muskler, sener og led - mere som ved
svømning. At cykle til arbejdet kan give en god motionseffekt, men
effekten af at cykle vil nødvendigvis adskille sig lidt fra den, du får ved
at løbe. Eksperterne siger generelt, at du skal cykle i lidt længere tid,
end du løber, for at opnå den samme træningseffekt. Løber du 40
minutter, skal du måske cykle én time. Og husk, at hvis du vælger at
bruge cyklen som motionsalternativ, er det vigtigt, at du indstiller cyklen
rigtigt, så den passer præcis til dine mål for ikke at sætte unødvendige
belastninger på ryg, knæ og lår. Desuden er det vigtigt, at du vælger
den rigtige kadence. Alt for mange mennesker kører i høje gear, der
sætter knæene under et unødvendigt pres.
I øvrigt er det vigtigt, at du altid lytter til din krop og bruger din sunde
fornuft. Hvis du en dag f.eks. føler dig træt og uoplagt, eller er du mere
øm i dine muskler, end du plejer at være, så tag en træningsfridag med
god samvittighed, og gem kræfterne til næste træning! n
mest almindelige overbelastningsskader• Skinnebensbetændelse• Akillessenebetændelse• Knæskader• Ustabilitet i hofte- og bækkenregionen• Løber- og springerknæ• Skulderproblemer
sportsfan 15
De nykårede Super Bowl mestre, New York Giants,
har som et af de få hold i NFL besluttet ikke at have
cheerleaders til at sætte stemningen ekstra i vejret. Den
kontroversielle beslutning har måske gavnet træningen
og øget spillernes fokus på spillet, når man ikke har
de smukke kvindelige atleter til at øve deres show på
sidelinjen. Men initiativet har skuffet mange fans.
New York Giants, der søndag den 5. februar fratog New England
Patrioterne chancen for at få hævn efter det dramatiske nederlag i
Super Bowl finalen i 2008, mener, at de smukke kvinder stjæler billedet
fra holdets sande stjerner og dramaet på grønsværen. Den forklaring
køber de mange fans dog ikke. For fansene er det ikke et spørgsmål
om, at de hellere vil se de hotte cheerleaders i frække kostumer frem
for Eli Manning og Victor Crus, det er to forskellige ting, hvor det ene
ikke bør udelukke det andet, mener mange Giants fans.
For fansene er det cool cash, der ligger til grund for ledelsens
beslutning, for at sælge flere drikkevarer og mere mad i pauserne.
Fansene mener, at ledelsen ønsker at suge så mange penge ud af
publikums lommer, som det er muligt, og har derfor frataget fansene
cheerleadernes underholdning i pausen. Om det er sandheden, skal
vi på Sportsfans redaktion ikke forholde os til. Til alle Giants fans viser
Sportsfan, at der er mange gode grunde til at følge deres hold på
udebane, for gudskelov har de fleste NFL klubber stadig cheerleaders
på kampprogrammet. n
Cheerleaderser blevet forbudt hos de nykåredesuper bowl mestre, new york giants. ledelsen mener, de tager fokus fra spillet
16 sportsfan
I USA er cheerleaders til sportsarrangementer en stolt tradition, som er blevet en inkarneret del af amerikansk sportskultur. Der er lavet mange film og tv-serier om cheerleaders. Den mest kendte i Danmark er ”Bring it on” med Kirsten Dunst i hovedrollen.
Hurtigere, smartere og tyndere Hyldet af en usædvanlig enig presse
Følg Bendtner og Eriksen på samsungmobil.dk
morE tHan a gamE morE tHan a pHonE
2011LLææ sseerprriiseenn
BBeeddstte smmmarrtpphhoonnee
BEDST I TEST
BEDST I TEST FEB
2012
FEB
2012
BEDST I TEST
FEB
2012
BEDST I TEST
FEB
2012
Upfront Konkurrence
sPis sundt- det kan der gå sPort iFor første gang i Danmark kan du nu spise morgenmadsflakes lavet af en af de sundeste
kornsorter af alle: havre. AXA Havre Flakes er gyldne og sprøde flager af 100 % nordisk havre,
som mætter og giver mere energi. En god nyhed til dig, der ønsker at spise sundere og finde
ekstra styrke – selv i en travl hverdag.
En skål med kold mælk, en håndfuld AXA Havre Flakes samt lidt blåbær vil uden tvivl give
dig ekstra styrke til at klare en travl hverdag. Sportsfans redaktion har prøvesmagt Axa Havre
Flakes - og hvad skal vi sige? De smager godt!
Få mere information på AXA’s hjemmeside www.axa-morgenmad.dk, hvor du også kan
teste dine kost- og motionsvaner.
vil liverPool sælge luis suarez?Suarez har skuffet manager ”king” Kenny og klubbens øvrige
ledelse. I arvefjendeopgøret mellem Liverpool og Manchester
United nægtede Suarez at give Patrice Evra hånden.
Suarez havde tidligere på sæsonen kaldt Evra "negrito", hvilket i
første omgang var årsag til en meget hård dom på otte spilledages
karantæne. En dom, pressen og det engelske fodboldforbund
burde diskutere mere end selve hændelsen på banen. Ifølge
Sportsfans informationer foreligger der ikke klare beviser for, at
Suarez har sagt ”negrito”, og hvis han har sagt det, var det så
en racistisk udtalelse, sagt i en ond mening for at skade Evra?
Der bliver sagt meget i kampens hede spillerne imellem, og
skulle der dømmes i alle disse sager, ville det på sigt ødelægge
sporten. Hvad der bliver sagt på banen, bør blive på banen. Fod-
bold er en kontaktsport, hvor der i de store kampe bliver gået til
stålet, både fysisk og verbalt. Luis Suarez har undskyldt, at han
ikke gav Patrice Evra hånden før kampen. United har accepteret
undskyldningen, så lad den ligge der.
Hvis Luis Suarez modtager en dom på det manglende hånd-
tryk, begynder det engelske fodboldforbund at bevæge sig ind
i et minefelt, som kan ende med, at spillere og managere ikke
længere vil udtale sig til pressen, men blot henvise til klubbens
presse-talsmand.
De to klubber og det engelske fodboldforbund burde inden
kampen have udsendt en pressemeddelelse eller optrådt live på
tv, hvor Evra og Suares i forsoning kunne fastslå, at der ingen
skade er sket, og at alt fokus fremadrettet skulle være på spil-
let på banen. Så var hændelsen med det manglende håndtryk
aldrig opstået.
Hvis The Mirror, som efter kampen skrev, at Liverpool-ejerne
allerede har besluttet at sælge Suarez til sommer, har ret, er
sagen for alvor ved at løbe af sporet. Vi håber, at FA-klubberne
og den engelske presse snart for fokus på det problem, de så
akavet prøver at forhindre, nemlig racisme.
18 sportsfan
Hurtigere, smartere og tyndere Hyldet af en usædvanlig enig presse
Følg Bendtner og Eriksen på samsungmobil.dk
morE tHan a gamE morE tHan a pHonE
2011LLææ sseerprriiseenn
BBeeddstte smmmarrtpphhoonnee
BEDST I TEST
BEDST I TEST FEB
2012
FEB
2012
BEDST I TEST
FEB
2012
BEDST I TEST
FEB
2012
GULDMIRAKLET I SERBIEN - Aldrig er et mesterskab kommet i hus, som det skete for Danmark ved EM-slutrunden. Danmark var helt nede i sækken og den var næsten snøret til, men i de magiske slutsekunder mod Makedonien startede en sejrsstime der sendte Danmark helt til tops. På billedet ses: Lars Christiansen med det synlige bevis for EM-triumfen, Niklas Landin, Kasper Søndergaard og Rasmus Lauge.
20 sportsfan
I erhvervsverdenen taler man om at lave et turnaround og skabe nyt liv i en virksomhed – for Danmarks håndboldherrer skete det i løbet af ti fantastiske sekunder på en mørk lørdag aften. En god uge senere var en håbløs situation forvandlet til EM-guldAf Michael Søvsø
det magiske makedonien-moment
Det var en af de helt
mørke vinteraftner
herhjemme, og
mange danskere
havde vel allerede
hovedrystende
forladt deres tv-
skærme til fordel
for andre gøremål,
eller slået om på en anden kanal. Det var 21.
januar, og sports-Danmark undrede sig i halv-
legspausen i kampen mod Makedonien over,
hvad Ulrik Wilbek for pokker havde tænkt
på, da han inden EM-slutrunden havde pro-
klameret, at de danske håndboldherrer gik
efter guldet.
Outsiderne fra Makedonien havde gennem
hele første halvleg kørt rundt med et ringe
dansk forsvar, og kun en god rød-hvid afslut-
ning på kampens indledende 30 minutter
betød, at makedonerne trods alt kun førte
med tre mål, 19-16.
Håndbold
sportsfan 21
Men det var mod et dansk hold, der hidtil i slutrunden havde tabt
to ud af tre kampe, og slet ikke havde været i nærheden af at vise en
klasse, der berettigede til medalje. Situationen i puljen så decideret
håbløs ud, og adskillige resultater skulle flaske sig i dansk retning, hvis
kalkulen skulle gå op og en semifinale blive en realitet.
Først og fremmest skulle Danmark klare Makedonien på en lørdag
aften, hvor makedonernes superskytte, Kirill Lazarov, scorede efter
behag, og hvor tusinder af fans bakkede Danmarks modstander op
og gjorde hallen i Beograd til en ægte Balkan-heksekedel.
SUSHIEN MÅTTE vENTEPersonligt havde denne aldeles slutrundeinteresserede skribent afskre-
vet Mikkel Hansen og co. Opgivet at se resten af Makedoniens-kampen
på TV2, bestilt sushi og startet den sorte Ford Focus op for at rulle
ind til centrum og hente maden. Om ikke andet kunne man da lige
høre, hvordan P3’s kommentatorer, Andreas Kraul og Klavs Bruun
Jørgensen, ville begrave de danske EM-håb.
Radioreportager er ofte mere spændende end tv-billeder. Som lytter
er man tvunget til at skabe sine egne billeder inde i hovedet, og da jeg
kørte fra forstaden og ind til Odenses centrum, blev tankevirksomheden
mere og mere dramatisk. Danmark åd sig ind på makedonerne, og
kampen i kampen mellem storskytterne Lazarov og Mikkel Hansen
blev bare ved. I radioen lød det som om, de to bare skiftedes til at
score uden det store besvær.
Nu er Andreas Kraul og Klavs Bruun Jørgensen et par ganske besin-
dige herrer i forhold til det, man oplever hos Nygaard og Kristensen på
TV2. Og ved stillingen 32-32 og makedonsk bold i sidste minut havde
de for længst opgivet håbet. Den skulle makedonerne nok køre hjem,
og Danmark kunne ikke bruge uafgjort til noget som helst.
Jeg var landet på parkeringspladsen, og selv om det så håbløst ud,
skulle jeg lige høre det sidste minut. Og så kunne ellers være, at Kraul og
Bruun Jørgensen eksploderede. De fleste husker momentet: 10 sekun-
med landin som europamester i en alder af blot 23 år, er rødt og hvidt sikret en superkeeper mange år frem i tiden
22 sportsfan
der igen. Lazarov skyder, Landin redder, Mikkel Hansen sender bolden
op i poterne på Hans Lindberg. Lindberg scorer. Klokken siger 59:58.
Der er ingen tvivl. Målet er i orden. Danmark vinder33-32. Ufatteligt.
I radioen siger Klavs Bruun Jørgensen, at han kniber en tåre, for
han tænker tilbage på alle de tætte kampe, han personligt har haft
med det danske landshold. Jørgensen ved, hvor hårdt presset er i en
så tilspidset situation, og derfor ryger hans følelser pludselig udenpå
trøjen for en stund.
Jeg åbner bildøren, henter sushien og har en fornemmelse af, at
den Wilbek’ske vindervilje har gjort det igen, og det her EM bestemt
ikke er overstået for danskerne. Et lille smil på læberne også. Det her
herrelandshold synes på en eller anden måde altid at vende tilbage til
Hele Danmarks Landin og holdkammeraterne jubler efter sejren over Serbien.
sportsfan 23
Bo Spellerberg kom ind i turneringen mod Makedonien. Sammen med Mikkel Hansen var han nøglen til det danske comeback
24 sportsfan
toppen. Man må eller skal bare aldrig afskrive de gutter – og slet ikke
Ulrik Wilbek. Træneren fra Viborg med de sjællandske rødder er en
ægte vinder. Formår altid til det sidste at hive det bedste ud af sine
folk. Også når det ser mest håbløst ud.
ALTING GIK op I EN HøjERE ENHEDBo Spellerberg var hentet ind til Makedonien-kampen. Overtog med
al sin rutine styringen af det danske spil og fandt adskillige huller i
modstandernes forsvar. Sammen med Mikkel Hansen var han nøglen
til det danske comeback i anden halvleg, og mange kommentatorer
derhjemme undrede sig over, at Ulrik Wilbek ikke tidligere havde hentet
Kolding-manden ind i truppen.
Men sket var sket, og trods sejren over Makedonien var der stadig
adskillige ting, der skulle gå op, før Danmark overhovedet havde en
mulighed for at gå videre til semifinalen efter den forfærdelige indled-
ning på turneringen, der havde budt på nederlag mod både Polen og
Serbien. Stillingen efter tre spillerunder var: Serbien (5 point), Tyskland
(5 point), Polen (3 point), Danmark (2 point), Sverige (2 point), Make-
donien (1 point)
I første omgang hjalp det, at de rød-hvide – nu med fornyet selvtillid
– baskede tyskerne i næstsidste spillerunde af mellemrunden.
Kort forinden havde Makedonien slået polakkerne, og det resultat
betød lige netop, at Danmark også rykkede forbi polakkerne, der ellers
havde haft alle muligheder for at gå hele vejen til semifinalen med sejre
i de to sidste kampe.
Stillingen inden sidste spillerunde i puljen: Serberne var allerede
videre, men derefter lå Tyskland (5 point), Danmark (4 point), Polen (3
point) og Makedonien (3 point). Sverige var slået ud, mens danskerne
var afhængige af, at Tyskland skulle tabe point til Polen i kampen lige
før Danmark-Sverige. Og minsandten om ikke…
Efter en vild finish, hvor tyskerne smed adskillige bolde væk, og oven
i købet fik tildelt et par diskutable udvisninger, vandt Polen 33-32, og
dermed var kysten klar for Danmark. Wilbeks tropper havde ingen
problemer med at gøre arbejdet færdigt mod et modløst svensk hold,
der havde skuffet gennem hele turneringen. Danmark var i semifinalen.
Først og fremmest på grund af det magiske Makedonien-moment.
USÅRLIGE DANMARKMåske husker nogle SPORTSFAN-læsere den ganske roste film ”Unb-
reakable” fra omkring årtusindeskiftet. Bruce Willis spiller karakteren
David Dunn, der i begyndelsen overlever en grim togulykke som den
eneste af132 passagerer. Han var, som filmtitlen antyder, ganske enkelt
usårlig, og efter mellemrunden i Beograd sad man med fornemmelsen
af, at samme tilstand var indtrådt hos de danske håndboldherrer.
Inden slutrunden var Spanien udråbt som favorit sammen med
Frankrig, og spanierne kom også foran 7-4 i semifinalen mod Danmark.
Men så låste det danske forsvar modstanderne fast og arbejdede
sig ind i kampen, og da først den var vendt, slap Wilbeks mænd ikke
grebet. Danskerne var usårlige, og selv ved 23-23 i slutfasen var der
ikke den mindste panik at spore.
Resten af historien kender vi. Sikker finalesejr over Serbien. OL-
kvalifikation, VM-kvalifikation, tusinder af fans på Rådhuspladsen.
Ordet ”fantastisk” sagt omkring 10.000 gange i løbet af et par døgn
på dansk tv. Efter guldet i 2008 havde de gjort det igen. Og det bliver
ikke sidste. Lad os ses øverst på skamlen allerede til OL i 2012, drenge!
WILBEKS vINDERvILjEDet er ikke tilfældigt, at Ulrik Wilbek efterhånden bliver hyldet som en
af de bedste – måske den allerbedste – internationale håndboldtræner
gennem tiderne. Wilbeks evne til at trække det absolut bedste ud af sine
spillere er blevet demonstreret gang på gang, og den vilje til at vinde,
som han indgyder sit personale på banen, er efterhånden legendarisk.
Man skal aldrig afskrive et hold, trænet af den blonde mand fra Viborg
med de sjællandske rødder.
bo spellerberg var hentet ind til makedonien-kampen. han overtog med al sin rutine styringen af det danske spil og fandt adskillige huller i modstandernes forsvar
sportsfan 25
Hvem skulle egentlig
løfte arven efter Kasper
Hvidt på det danske
håndboldlandshold?
Og ville det overhove-
det være muligt at løfte
målmandsspillet op
på selvsamme niveau,
som den legendariske,
storsvedende og tænk-
somme Hvidt stod for i
rødt-hvidt? Det niveau,
man kort fortalt kalder
verdensklasse.
Man vidste, at en ung
københavner lurede i kulissen, men at Niklas Landin - i dag blot 23 år
ung - allerede i 2012 ville nå op på samme bærende niveau på lands-
holdet som Kasper Hvidt, havde ingen vel kunnet forudse.
Niklas Landin er opvokset i KFUM København, men allerede i 2006
strøg han til Sydfyn, hvor han hurtigt blev et element i den sydfynske
talentfabrik i GOG Svendborg TGI.
Her blev den 200 centimeter høje
mand en central skikkelse på ligahol-
det i den traditionsrige klub, og han
slutrundedebuterede for Danmark
ved VM-turneringen i 2009.
Dengang var den lange unge
mand stadig andenmand efter før-
nævnte Kasper Hvidt, men da Hvidt
stoppede sin landsholdskarriere efter
EM-slutrunden i 2010 i Østrig, var der
kun én mand til at tage over. Efter
Hvidt kom Landin. Punktum.
NæSTEN ARRoGANTAllerede to år senere har Niklas
Landin vokset sig så stor, at han
regnes blandt verdens bedste kee-
pere. Efter sommerferien bytter han
Bjerringbro-Silkeborg ud med den
tyske storklub, Rhein-Neckar Löwen.
Hvis ikke en af de endnu større klub-
ber slår kløerne i ham.
Eksempelvis blev han efter en løs-
revet udtalelse sidste år sat i forbin-
delse med THW Kiel, der ligger et lag
over Rhein-Neckar Löwen. Og kunne
man ikke - det er kun spekulationer
– forestille sig, at ”KASI”-Jesper Niel-
sen og AG København på et tidspunkt ville have fat i Niklas Landin?
Også hos den danske håndboldkrøsus skal Kasper Hvidt vel afløses
på et tidspunkt.
Niklas Landin er smidig som en panter og lynende hurtig i reaktio-
nerne, og landstræner Ulrik Wilbek har karakteriseret ham som en af
stærkeste i verden til at kaste ud – en uhyre vigtig disciplin i nutidens
lynhurtige håndboldspil, som ikke mindst i Nordeuropa er præget af
de hurtige spilvendinger og kontraløb.
Samtidig har han en stor mental styrke, som han ved det nylige EM
viste ved at øge sit niveau fra kamp til kamp, kulminerede i semifina-
len og i finalen, hvor danskerne primært vandt kampene ved stærkt
forsvars- og målmandsspil.
Sværest for modstanderne er det at tøjle den åbenbare ro, som Niklas
Landin konstant udstråler i målet. Det er en pine for modstanderen
at konstatere, at den rolige dansker bare står derinde og piller bolden
ned med de store labber. Stilen er blevet kaldt arrogant, og det er den
måske også for modstanderne.
Men for Danmark er den guld værd, og med Landin som europa-
mester i en alder af blot 23 år, er rødt og hvidt sikret en superkeeper
mange år frem i tiden.
Verdensklasse!Niklas Landin har på rekordtid vokset sig til både dansk helt og en af de stærkeste målmænd på verdensscenen. For nylig blev han en central figur i den store danske EM-kampagne. Af Michael Søvsø
Håndbold
26 sportsfan
Find nærmeste forhandler eller se mere omPREMIUM TECH kollektionen på JACKJONES.COM
LEvEL 2-LAyER JACKETvejl. udsalgspris 1399,95
WATERPROOF5000 MM / H20
BREATHABILITy3000 G / M2 / 24H WINDPROOF
Spørger du så, om de selv kører én, er
svaret formodentlig: ”Nej, sådan én har
jeg ikke råd til”. Men hør nu her, drenge
og piger; du kan få en Lexus til under
380.000 kr. – Ja, det er stadig mange
penge, men den har sine fordele. For det
første kører denne Lexus rigtig langt på
literen, da den delvist kører på en elmo-
tor. For det andet sender den ikke sund-
hedsskadelige dieselpartikler ud i luften,
da der tillige sidder en benzindrevet
motor i den smarte hatchback. Lexus CT200H er nemlig en hybridbil.
Nu er der forskel på hybridbiler. Nogle har elmotoren som 'hjælpemo-
tor' til den brændstofdrevne motor, mens andre har den brændstofrevne
motor som 'hjælpemotor' til elmotoren. Lexus CT200H er drevet som
førstnævnte. Her er altså tale om en hybridbil, der ved lav fart – 45
km/t – kører på el, ellers kører den på benzin. Andre typer hybridbiler
kører 100 % på el, indtil der ikke er mere strøm på batteriet, og så
slår den over på brændstofmotoren. Jeg synes, at det var svært at få
CT200H til at køre på el meget af tiden, men jeg kørte heller ikke så
meget bykørsel – så egentlig var det en forkert type hybridbil til mit
behov. Til gengæld lader den selv batteriet op, når du kører, så du
løber aldrig tør for el, og du er fri for at have et kabel hængende ud ad
vinduet hele natten for at lade den op!
Lige, når du starter bilen, tror du, at motoren slet ikke er gået i gang.
Så stille er den, og først når du accelererer, slår benzinmotoren til, og
du kan høre, at du rent faktisk kører bil. Når din acceleration er færdig,
og du har opnået en fart på ca. 45 – 50 km, kan du køre på elmotorens
kraft alene. Så kan du læne dig tilbage i sædet og tænke på miljøet
og din pengepung, der ikke, lige i det øjeblik, bliver belastet af de
høje benzinpriser! Når man tænker på, at bilen har to motorer, som
den skifter imellem, skulle man tro, at man kunne mærke, når skiftet
foregår. Men nej, skiftet mellem motorerne foregår helt uden ryk, og
kun i instrumenteringen kan du se, at bilen har fortaget et skifte. Der
er afbilledet en motor, et batteri og et hjul, og mellem disse vises pile,
der kører fra henholdsvis batteri og motor hen til hjulet, for at indikere,
hvilken motor, der er i brug. Vender pilen fra hjulet til batteriet, indikerer
det, at en opladning finder sted.
Nu er Lexus jo lig med luksus, så udstyr kommer vi ikke udenom!
ØkoVenlig luksus!Siger du Lexus, er der nok mange, der ved, at det er et japansk bilmærke. Men spørger du, om de har kørt i én eller kender en, der har, er svaret sikkert ”Nej”. Hvilket ikke er så underligt, da der sidste år kun blev solgt 71 biler i Danmark, hvoraf 37 var den nye Lexus CT200H. Af Lotte Lund
Månedens bil
Udstyrspakkerne starter ved L1 og forsætter til L5, nogle med naviga-
tion og nogle uden. Det giver i alt 8 forskellige muligheder for at ”pimpe”
din Lexus. Prisen starter ved 378.731 kr. og ender på 683.075 kr. Min
testbil havde udstyrspakken L4 Navigation, som er det næsthøjeste
niveau, bilen findes i. – Ja, bilanmeldere er forkælede! – og hvad var
det så, jeg IKKE havde i min Lexus? Jo, jeg kunne blandt andet have
haft 13 højtalere i stedet for 10, og el i førersædet, soltag og sidespejle
28 sportsfan
samt lædersæder. Ting, der umiddelbart er til at leve uden, skulle jeg
mene! Dog indeholder L5 også et Pre-Crash safety system, som adva-
rer dig, hvis bilen foran kommer for tæt på, og det, må jeg indrømme,
kan være meget handy!
Multidisplayet, som findes i alle navigationsmodellerne, er ret genialt.
Det bliver styret via Remote Touch, som nærmest er som en computer-
mus, der sidder lige dér mellem forsæderne, hvor du har hånden, når
du hviler armen på armlænet. Herfra kan du styre alle funktionerne,
som bliver vist på den 7" store farveskærm. Bakkameraet er nok et
af de bedste, jeg har set, og godt ”bakket” op af baksensorer, er der
stort set ingen mulighed for at støde ind i noget. Til forskel fra andre
bilmærker, har Lexus valgt at have en dansktalende navigationsstemme
– en meget charmerende dame, der taler med en svag jysk accent –
dejligt forfriskende!
Bilen kommer med automatgear, hvilket alle el- og hybridbiler gør,
men det lyder anstrengt. – Det virker, som om gearet er længe om at
skifte, hvilket kan høres på motorens stille ”skrigen” efter et højere
gear. Men fremad kommer den. De 136 heste giver den en god acce-
leration, især når du kører i sportsprogrammet, som vises ved rødt lys
i instrumenteringen. – Kører du derimod i det fornuftige øko-program,
er lyset beroligende blåt.
Undervognen lader noget tilbage at ønske. Den er lidt hård og dårligt
affjedret, så er der bump og huller på vejen, føles det med det samme.
Men nu er CT200H jo ikke lavet til offroad-kørsel, men til bykørsel, hvor
du rigtig kan få glæde af elmotoren, og kører du almindelig bykørsel
uden de vilde accelerationer, er det ikke noget, du vil føle dig generet af.
CT200H er en flot bil. Med de tonede bagruder, den lille tagspoiler og
bagruden, der i elegante buer følger bilens runding på siderne, fremstår
FAKTAMotor: 1.8 Hybrid VVT-i CVT effekt: 136 hk ved 4.000 o/minut gearkasse: 6-trins aut. gearkasseacceleration 0-100 km/t: 10,3 sek.tophastighed: 180 km/t – Ren el 50 km/tBrændstofforbrug: 24,4 km/l, blandetCO2-emission: 94 g/kmtilladt totalvægt: 1.840 kgHjul: 17” Alufælge garanti: 3 års mekanisk garanti eller 100.000 km, 5 års garanti eller 100.000 km på hybrid-dele, 3 års lakgaranti, 12 års rustbeskyttelsesgarantieuro nCap Crash test: 5 stjernerenergiklasse: AVejl. pris uden ekstraudstyr: 378.731 kr. Plus L4 Navigation 525.676 kr.
Stjerner for design: zzzzzz
Stjerner for køreegenskaber: zzzzzz
den sporty og elegant. Den har en god størrelse – måske er der for lidt
benplads bagved, men sådan er det jo med by-biler. Indvendig er den
meget funktionel, og som før beskrevet fungerer multidisplayet rigtigt
godt, så ingen kommentarer der. Interiøret er blevet sammenlignet
med cockpittet på et fly – en maskulin betragtning, som er bragt af
mine mandlige kollegaer. Jeg kan godt se, at den sammenligning har
noget på sig, men jeg synes, det funktionelle er sat i højsædet på
bekostning af det eksklusive.
Som afsluttende bemærkning må jeg sige, at Lexus CT200H absolut
er en bil, man skal tage med i betragtning, hvis man tænker på ny bil i
den prisklasse. Og bor du i byen, er der måske ikke nogen dårlig ide,
at tænke i hybrid-baner – det vil både naboer og miljøet takke dig for. n
www.lexus.dk
sportsfan 29
Gareth Bale fejrer sin scoring mod Manchester City. En kamp, Spurs dog tabte 3-2
30 sportsfan
Der er riv og rusk i Premier League i 2011/12-sæso-
nen. Tottenham er helt deroppe, hvor adgangen til
Champions League er en selvfølgelighed, og hvor
slagsange om pokaler og stribevis af sejre er blevet
halet frem fra historiens glemsel. 64-årige Harry
Redknapp kan godt tillade sig at smile i det rødmos-
sede ansigt over en lun føring over ærkerivalerne fra
Arsenal og Chelsea. Tottenham spiller rigtig godt fodbold i år. Redknapp
har bare ét luksusproblem. Hvordan i alverden holder han på fremtidens
fodboldspiller? Mød Gareth Frank Bale.
FRA SKoLEDRENG TIL SUpERSTjERNE"Kan man forestille sig en mere komplet atlet og teknisk ekvilibrist i
Englands bedste division lige nu?", spørger journalist og fodboldekspert
Asker Hedegaard Boye og fortsætter en lovprisning, han deler med
alverdens kommentatorer:
"Bale er jo en veritabel supermand. Han kan gøre forwardens
arbejde, selv om det langt fra er i de rum, han naturligt hører hjemme.
Han er hurtig som en gazelle ude på fløjen, og alligevel trives han på
det seneste strålende i rollen som én, der trækker ind i banen og breder
offensiven ud derfra. Drible kan han også, og oven i det hele virker han
ydmyg og ægte begejstret, når det går holdet godt", bemærker Asker
Hedegaard Boye.
Måske var det en fremtid som dén, Frank og Debbi håbede på, da
de fulgte sønnen Gareth til og fra træning i den lokale klub, Cardiff Civile
Service FC. Som fuldblods waliser var helten over dem alle selvfølgelig
Manchester United-ikonet Ryan Giggs, men Bale var også benovet
over sin onkel, Chris Pikes, bedrifter i Cardiff City. Den spektakulære
fysik grundlagdes tillige i de unge år. Rugby, hockey og kortdistanceløb
var blandt favoritterne, og som 14-årig præsterede Bale at løbe en
100-meter på 11,4 sekunder. I dag klarer han det endnu hurtigere.
"Det er tydeligt, at Bale stortrives i sin forholdsvis fri rolle hos
Tottenham. Husk på, at ud over Rafael van der Vaart og en Emmanuel
Adebayor, der virker en smule genfødt oven på vaklende præstationer
for Real Madrid og City, så vrimler det jo ikke med profiler på Redknapps
team. Roman Pavlyuchenko, som nu spiller i Lokomotiv Moskva, levede
ikke op til de tårnhøje forventninger oven på EM i 2008. Og nu har
Bale altså overhalet dem alle sammen indenom. Ligesom han gør på
grønsværen", siger fodboldkommentator Morten Bruun.
"Husk bare tilbage på Real Madrids kampe mod Tottenham i
Champions League sidste år. Godt nok vandt spanierne overlegent
i begge opgør, men var der én, der bare kom i nærheden af at true
det madrilenske forsvar, så var det Bale", bemærker Morten Bruun
gareth bale: Fremtidens Fodboldspiller?Lige på kanten af transfervinduets lukning, 31. januar i år, satte Englands hotteste fodboldspiller trumf på. Navnet er Gareth Frank Bale, og med sæsonmål nr. 10 og 11 mod et sagesløst Wigan-mandskab tændte Bale og hans elskede Tottenham atter bål i mesterskabsdrømmene. Bo Kampmann Walther
Premier League
sportsfan 31
og minder om, at selv om billedet af en potent Bale med front mod
modstanderens mål for længst er blevet hverdag, er manden med nr.
3 på ryggen stadig venstre back i udgangspunktet.
Efter sigende er det også Redknapps langsigtede plan: Det
handler ikke bare om at gøre Bale til klodens bedste winger. Nej, Bale
skal være den mest komplette back. Bedre end Maicon, Roberto
Carlos og Philipp Lahm.
MoNEy, MoNEy, MoNEyAlligevel er der knas i maskineriet. Med de pengebriller, som man bliver
nødt til at have på i sportens verden, står og falder succesen med
kvalifikation til Champions League. Her mangler hovedstadsklubben,
der med sigte til ældgamle sagn og myter kaldes The Lilywhites, for
alvor at konsolidere sig. I 2011 bragte de indledende runder i den
europæiske turnering tæt på 200 millioner kroner i kassen alene på
ekstra billetsalg og deltagelsesbonus og med yderligere 30 millioner
i forbedrede sponsorater. Salg af merchandise steg i samme periode
med 12 millioner kroner. For nu at sætte det skarpt i relief: Af de 260
millioner kroner, som Tottenham tjente mere ind sidste år, er de 220
af dem baseret på Champions League.
Er alt så ikke fryd og gammen? Nej, for succes avler forventning
om mere succes. I de senere år har Tottenham således spenderet tykt
på en bred trup, og samlet overstiger udgifter til transfers, agenter,
royalties og meget mere de ellers bugnende indtægter med 200 pro-
cent. Reelt er der kun to muligheder, hvoraf den ene er en bydende
nødvendighed, og den anden er en katastrofe: Tottenham må og skal
med i Champions League, og de kan blive nødt til at sælge én af deres
to stjerner, Gareth Bale og Rafael van der Vaart.
"Det er lige præcis derfor, fodbold fremstår så kynisk i vore dage.
Også selv om den er fantastisk at kigge på, og vi kan vende vrangen
ud på den i timevis. Er det virkelig rigtigt, at det kan være mest lukrativt
at afhænde en spiller, der, hvis ikke lige nu, så om nogle år, måske
er verdens allerbedste fodboldspiller? Ja, hvis situationen er til det",
konkluderer Asker Hedegaard Boye.
HjEM TIL SpURS27. december 2011. Tottenham er gæster på Carrow Road, hjemsted
for Premier Leagues Norwich City. Gareth Bale er et sandt mareridt for
The Canaries, som Norfolk-klubben bliver kaldt som et ekko af deres
grønne og gule våbenskjold. Bale er hurtig som Roberto Carlos i gamle
dage. Han sprinter op og ned ad flankerne som Kaka fra Milan-tiden.
Han laver stopfinter a la Michael Laudrup, Ronaldinho-elastico’er og
pirrouetter, som Zinedine Zidane engang var berømt for. Det foregår
i rasende tempo. Her er en selvfølgelighed i antrittet, som nærmer
sig det arrogante i vovemod. Men Bales frenetiske fodboldspil, der
hele tiden flasher sig selv, som om det konstant foregik på et højere
niveau end alle de andres, bliver aldrig vulgært som Cristiano Ronaldos
boldomgang, aldrig manieret som en italiensk trequartista, der løber
"Er Gareth den bedste spiller i England? Nuvel, han eri hvert fald noget helt for sig selv" Harry Redknapp
Premier League
Premier League
32 sportsfan
og løber i offsiden, aldrig selvsmagende som en spansk luksusspiller.
Modstandernes fans buher af ham på lægterne og kalder ham
"Hulk" på grund af hans markante hageparti. Glem racisme. Kropsfa-
cismen og mandehørmen — Carl-Mar Møller på dåse — er værre og
stikker dybere i kulturen. Men Bales tryllerier får selv de mest forhær-
dede Norwich-fans til at tie. Manden er en Gud, det kan enhver se.
Bale scorer begge Tottenhams mål i 0-2-sejren, og man kommer
til at tænke på wingerens bedrift mod Inter i Champions League sidste
sæson, hvor den 22-årige waliser drev gæk med højrebacken Maicon.
Faktisk var han så meget foran brasilianeren — både i sprint og sik-
kert også i sin mentale forståelse for spillet — at Spurs-tilhængere
efterfølgende fik et gratis omkvæd: "Maicon-taxa!", skråler de, når Bale
endnu engang løber fra de oppassere og mand til mand-markeringer,
som der naturligt nok er blevet flere og flere af med årene.
Se bare Inter-opgørene igen. Bale stjal hele scenen. Imens tuller
Bale rundt og ligner en helt almindelig waliser med et overekspone-
ret job:
"Er Gareth den bedste spiller i England? Nuvel, han er i hvert fald
noget helt for sig selv," sagde Harry Redknapp efter Norwich-kampen
og fortsatte begejstret:
"Bale er en fantastisk spiller, for det meste ustoppelig. Og der er
ikke noget bling-bling over ham, det er bare ikke ham. Han er overho-
vedet ikke en Billy Bighead. Han kommer bare på arbejde, elsker at
træne, og nej, selvfølgelig vil vi ikke sælge ham. Hvis vi gør det, er det
mere eller mindre forbi. Hvorom alting er, det er kun Barcelona, Real
Madrid eller Manchester City, der har råd til at købe ham og betale
hans hyre," konkluderede Harry Redknapp.
Og hvad siger manden i orkanens øje, Gareth Bale, til al rygte-
strømmen, der senest har sendt ham til Pep Guardiolas stjernefunk-
lende Barca?
"Det er selvfølgelig altid rart at blive forbundet med en klub som
Barcelona. Men jeg nyder fodbolden her i Spurs, og helt ærligt, så
tager jeg ikke voldsomt meget notits af, om der er interesse fra andre
klubber eller ej."
FRA BæNK TIL BANENoget af det bemærkelsesværdige ved Bale, der i dag fremstår som
det tætteste, man kommer på en komplet fodboldspiller, er hvor hur-
tigt, det er gået. Efter en enkelt sæson i Southampton debuterede
Cardiff-drengen, der er 186 centimeter høj og temmelig bred over
skuldrene, for Spurs i august 2007, og i begyndelsen af 2010 var han
stadig i udkanten af holdet, mere bænk end bane. Selv om de fleste
Bale i aktion for Tottenham. Spørgsmålet er, om London-klubben kan holde på sin store stjerne
Premier League
sportsfan 33
var imponerede over Bales evne til at lade sig forvandle fra venstre
back til en moderne krydsning af venstre wing, hængende angriber
og decideret midtbanespiller, mente lige så mange dog, at Bale burde
søge videre, når han nu ikke fik spilletid i Redknapps system. Alligevel
tvivlede Bale ikke på sine egne evner. Aldrig larmende, men på en
afdæmpet og autoritativ facon:
"Til at begynde med spillede jeg ikke så meget, men jeg tænkte
hele tiden, at når jeg fik chancen — og sådan blev historien jo — ville
jeg være i stand til at vise, hvad jeg kunne tilføre holdet. Til sidst blev
forhåbningen virkelighed, og siden har jeg ikke set mig tilbage, så at
sige. Alle omkring mig har været fantastiske i den proces," udtalte Bale
efter at være blevet kåret til bedste engelske fodboldspiller 2011. Og
endda for snuden af stjerner som Samir Nasri og Wayne Rooney.
Gode spillere har brug for gode trænere. For hvad gør man, når
ens stjerne konstant bliver spærret inde af aggressive modstandere?
I tilfældet Bale er Harry Redknapps dagsorden klar, og take-off var
kampen mod Norwich City: Man transformerer en offensiv og fløjba-
seret 4-3-3 til en mere dynamisk og midtbaneorienteret 4-2-3-1.
På Carrow Road var Bale over det hele, mest på venstrekanten
til at starte med, men gradvist rykkede nr. 3 — typisk back-nummer
— mere og mere ind på midten, hvor han havde et fermt samspil med
Luka Modric, Rafael van der Vaart og Emmanuel Adebayor. Kunsten
at trække ind i grønsværen synes ikke at sløve Bales bevægelser eller
på nogen måde hæmme hans uforudsigelige enmandskraft. Hans
moves er lige så uimodståelige dér som ude på fløjen.
Efter Norwich-matchen reflekterede Bale over sine egne præ-
stationer og Redknapps taktiske dispositioner:
"Jeg har altid spillet helt ude på kanten, bortset fra et par enkelte
kampe for Wales som en slags forward inde i boksen. Jeg havde aldrig
overvejet at spille gennem midten," sagde Bale.
"Men efter at folk er begyndt at markere mig med to og endda
tre defensiver, er det en dimension i mit spil, som jeg har været nødt
til at tage med det seneste år. Og jeg nyder det, jeg forbedrer mig hele
tiden, især i den frie rolle. Jeg har måttet ændre mit spil og min stil, og
det har gjort mig til en bedre spiller," konkluderede Bale.
pERFEKTIoN"Jeg synes, det virker lidt postulerende, den dér med, at Bale vil få det
svært, hvis han skifter til Spanien. At han vil få mindre plads til at sprinte
på. At dampen vil gå af hans eksplosive togter. Og så videre. Jeg er
"Til at begynde med spillede jeg ikke så meget, men jeg tænkte hele tiden, at når jeg fik chancen, ville jeg være i stand til at vise, hvad jeg kunne tilføre holdet"
Premier League
34 sportsfan
med på, at en spiller som for eksempel Kaka har skuffet gevaldigt,
fordi han ikke i Real Madrid har fået det råderum at arbejde i, som
han naturligt havde i AC Milans system og i Serie A generelt. Men
Bale? Er man god, er man god! Den mand vil klare sig formidabelt
hvor som helst. Og har man set ham på stadion, så er det også bare
tydeligt, at han er i et andet univers end alle de andre. Hold øje med
ham", slutter Morten Bruun.
I Harry Redknapps verden er Gareth Bale den inkarnerede, kom-
plette fodboldspiller, hvor teknik og sind går i ét:
"Han er 1,86, han kan heade, han er stærk som en okse, han kan
sprinte, drible, skyde, ja, han kan det hele. Han kan spille i en dynamisk
position mellem midtbane og forsvar. Det er næsten umuligt at lukke
ham ned. Og ved du hvad? Der er ikke én dårlig ting ved hans spil, og
hvad vigtigst er: Han er en skidesød fyr."
Enhver, der kan få Maicon til at ligne en morfar, har vores dybe-
ste respekt. n
Bale og holdkammeraterne Rafael van der Vaart og Younès Kaboul er et frygtindgydende trekløver at møde på White Hart Lane
sportsfan 35
i guardiolas kongerige
FC Barcelonas virtuose teknikere gør modstanderne rundtossede og vinderhver dag nye tilhængere over hele verden. På et bagtæppe af nationalistisk ideologi har det
catalanske storhold de seneste år sat nye standarder for æstetisk fodbold. Af Kasper Kloch
FC Barcelona
Der står de. FC Barcelonas blå og granatrøde spillere over for
de hvidklædte fra Real Madrid. De to hold har taget opstilling
over for hinanden på hver sin banehalvdel som to hære inden
et slag. Mellem dem, underligt alene og med en utaknemmelig
opgave foran sig, står dommeren. Fra den sorte nattehimmel
siler regnen ned over FC Barcelonas hjemmebane, Camp Nou,
og projektørerne lyser græstæppet op i en skriggrøn farve. Der
er få minutter til, at semifinaleopgøret i Champions League
mellem Barcelona og Real Madrid skal gå i gang. 100.000 til-
skuere farver tribunerne røde, blå og gule som hyldest til Barças klubfarver og det gul- og rødstribede
catalanske flag.
Takket være en velsmurt billethaj er det lykkedes mig at få fingre i en af de eftertragtede billetter til
kampen. Og takket være samme billethajs misinformation er jeg endt blandt aftenens mest upopulære
gruppering på stadion – på et lille, lukket tribuneafsnit, allerøverst oppe bag det ene mål sammen
med omkring femtenhundrede Real Madrid-fans. Et stort, tætmasket net er spændt ud for at holde
os adskilt fra Barcelonas tilskuere. Flere hundrede Barça-fans på tribuneafsnittet ved siden af står
med ryggen til banen og råber ad os med hidsige fagter.
»Españoles hijos de puta.« Spanske ludersønner.
En tætbygget fyr foran mig tager til genmæle i en truende positur med begge arme strakt frem foran
sig. »Puta Cataluña, viva España, coño!« Forpulede Catalonien, længe leve Spanien!
Tirader af skældsord, fornærmelser og vredesudbrud fyger om ørene på mig. De to holds fangrup-
per har straks kastet sig ud i smæderåb, der iscenesætter fodboldkampen som et opgør mellem
»Catalonien« og »Spanien«, mellem separatisme og centralmagt. Det er obligatorisk indhold, når der
spilles clásico mellem de to giganter i spansk fodbold. Men der er et andet opgør, der overstiger de
politiske undertoner denne aften. Det er den fodboldmæssige styrkeprøve mellem Guardiolas FC
Barcelona og Mourinhos Real Madrid. De to hold er i særklasse i den spanske liga, men Barça lader
alligevel til hele tiden at være et skridt foran. Tre år i træk har Barça taget mesterskabspokalen, og
hvad værre er, de har gjort det med knusende overlegenhed, forførende angrebsspil og spektakulære
detaljer. Det er ikke let at være madridista denne aften på Camp Nou. Ud over den hidsige fyr foran
mig er der heller ikke mange på mit tribuneafsnit, der udstråler den store sejrsvilje. Jeg fornemmer en
mathed bag den obligatoriske tilsvining af modstanderne. Måske skyldes det den intimiderende kulisse.
Måske regnen, der har silet ned over stadion i timerne frem mod kampstart og gennemblødt os alle til
skindet. Måske den selvsikre, veltilfredse vinderattitude, der udgår fra Barças fans, og bevidstheden
36 sportsfan
Mesterskabet ser ud til at havne hos rivalerne fra Real Madrid. Hvis Guardiolas kongerige ikke skal styrte i grus, skal Champions League vindes.
sportsfan 37
om, at de har noget at have det i. Ja, selv tempererede observatører
er begyndt at tale om, at dette Barça-hold er det bedste fodboldhold
i verdenshistorien. De medrejsende Real-fans kan ikke skjule det. De
lider, og de ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv.
Måske sidder de ligesom jeg og kigger på den mand, der står nede
på sidelinjen og afventer startfløjtet. Klejn ser han ud oppe fra den
øverste tribune. Som en tændstik i et sort jakkesæt. Han går lidt frem
og tilbage, tankefuld, fokuseret. En træner som så mange andre. Og
så alligevel ikke. FC Barcelonas træner, Josep »Pep« Guardiola, er
den diskrete mastermind bag Barcelonas seneste himmelfærd. Den
uudgrundelige fyr fra landsbyen Santpedor har på tre år gjort Barça
til et tilsyneladende uovervindeligt drømmehold. Og som om det ikke
skulle være tilstrækkeligt, så er han det levendegjorte symbol på cata-
lansk selvforståelse: En elegantier, der med streng arbejdsetik og
poetisk sensibilitet forsvarer den catalanske sag over for den spanske
centralmagt.
Det var en overraskelse for alle, da Guardiola i 2008 blev udnævnt
til ny cheftræner i FC Barcelona. Han var bare 37 år gammel, og hans
eneste trænererfaring var fra en enkelt sæson med Barças reservehold
i tredje division. Nok var han en stor legende som spiller i klubben, og
at han var catalaner talte også på plussiden. Men som træner virkede
han mildest talt som en letvægter. Skeptikerne frygtede det værste.
Holdet havde brug for en stærk hånd efter en miserabel sæson, hvor
Barça endte på tredjepladsen i ligaen. Kunne man sætte en nybegynder
i spidsen for et af verdens største fodboldhold? Det kunne man tilsy-
neladende godt. Allerede i sin første sæson gjorde Guardiola rent bord
og vandt el triplete: Ligaen, Copa del Rey og Champions League. Og
det stoppede ikke der. Barça har været urørlige i den spanske liga de
sidste tre sæsoner. Sejrene er vundet med det boldbesiddende, kreative
angrebsspil, som har været varemærket i Barcelona siden Cruyffs
Dream Team i starthalvfemserne. Med Guardiola på trænerbænken
er systemet blevet perfektioneret, og FC Barcelona har opbygget en
næsten naturstridig offensiv styrke.
»Vores intention«, har Guardiola udtalt, »er, at målmanden spiller
bolden til en medspiller, som spiller den videre til en anden medspiller
og så videre. Hvis vi bliver ved med at gøre det, vil vi nødvendigvis nå
frem til målchancer. Det er en idé, vi har brugt 20 år på at perfektionere.«
Der er en næsten flabet enkelhed i Guardiolas udlægning af Barças
spil. Ideen om, at man bare skal spille bolden til hinanden, kunne stå på
taktikblokken hos en miniputtræner. Men ser man Barça spille, bliver
man klar over, at det dybest set er det, de gør. Intet andet hold i verden
da messi var barn, havde han en sygdom, så han ikke kunne vokse. lægerne mente, at han aldrig kunne blive fodboldspiller. barcelonas bestyrelse tilbød messi en kontrakt og medicinering. i dag er han verdens største fodboldspiller.
38 sportsfan
er i stand til som Barça at holde bolden i egne rækker. Det ser næsten
uvirkeligt ud, når de spiller bolden rundt i cirkler og trekanter og får
deres modstandere til at ligne børn i en tivolikarrusel. Som var der en
Barça-magnet i bolden, der forhindrede modstanderne i at få fat i den.
FC Barcelonas spillestil bliver undertiden omtalt som tiki-taka, en
latino-version og videreudvikling af den hollandske totalfodbold fra
1970’erne. Systemet går i korte træk ud på, at man skal køre modstan-
deren træt ved at holde bolden i egne rækker. Metoden indebærer korte
afleveringer, konstant bevægelse og stor tålmodighed. Og samtidig
lade de andre løbe forgæves rundt og prøve at få fat i bolden. Filo-
sofien er enkel: Så længe vi har bolden, kan de andre ikke score. Det
handler om hele tiden at have spillere i de rette positioner, altid have
muligheder, altid holde fast i bolden, indtil man finder den lille bitte
åbning i modstandernes forsvarsmur, der kan føre til en målchance.
Barças spillestil sætter teknik og spilforståelse over fysisk formåen.
De fleste Barça-spillere denne aften på Camp Nou ligner da også
snarere hobitter end moderne topatleter. Ingen af de fire offensive
esser, Xavi Hernández, Andrés Iniesta, Lionel Messi og Pedro Rodrí-
guez, når over 170 centimeter. Dani Alves på højre back er 171 cm høj,
Mascherano 174 cm, David Villa 175 cm, og nede i forsvaret troner den
tårnhøje heavyrocker, Carles Puyol, på 178 cm. Det er ikke for ingenting,
at Barças stjerner har fået tilnavnet Los bajitos, De små.
I Barças spilsystem er højde og drøjde ikke en faktor. Barça spil-
ler uden egentlige angribere, men i stedet med en stribe offensive
midtbanespillere, der roterer og flagrer og holder sig væk fra de store
centerforsvarere. Selvom Messi formelt set er frontangriber, ser man
ham ikke læne sig op ad midtstopperne og tage de fysiske slagsmål,
som den moderne forsvarsspiller er designet til. Han løber i stedet
ned i banen og bytter plads med midtbanefolkene eller søger ud på
fløjen for at skabe et overtal. Barças defensive arbejde forudsætter
heller ikke muskelstærke mænd, men baserer sig på simpelt overtal.
Når en spiller taber bolden, er han typisk omringet af medspillere, der
kan tilbageerobre den inden for få sekunder. Det hidsige genpres, når
bolden mistes, er en af Guardiolas nyskabelser til systemet. Og det har
givet bonus. Statistikker viser, at størstedelen af Barças tabte bolde
bliver generobret inden seks sekunder. Med de hurtige generobringer
får modstanderholdet sjældent lov til at spille ret meget med i kampene
mod Barça. I mange kampe har Barça bolden på egne fødder i op mod
80 procent af spilletiden. Det kan virke næsten søvndyssende at se
den uendelige kæde af korte afleveringer, og det kan virke, som om
Barça bringer deres modstandere i en nærmest hypnotisk tilstand,
hvor boldjagten mest af alt har symbolsk karakter. Og præcis når
det vedholdende pasningsspil har fået blodet til at dovne hos både
modstandere og tilskuere, sætter de ind med en skarp pasning, der flår
banen op, en eksplosion fra kanterne eller en lynhurtig boldudveksling,
der får forsvarsmuren til at krakelere.
Real Madrid får Barças fodboldmaskine at mærke denne aften under
tordenskyerne på Camp Nou. Real lægger et uvant højt pres på de
blå og granatrøde spillere, men Barça spiller sig gang på gang ud af
problemerne og når frem til en stribe gode scoringsmuligheder mod et
stadigt mere rådvildt Real-mandskab. Efter 60 minutters hård fight på
den sejlende grønsvær får Barça fundet dirken frem. Målmand Victor
Valdés triller bolden ud til Mascherano helt nede ved hjørneflaget. Real-
spillerne løber frem i en femmandsblok for at stresse Barças opspil.
Cristiano Ronaldo er helt oppe ved Mascherano, der sender bolden
tilbage til Valdés. Den hvide hærstyrke kommer bragende mod ham,
og de fleste målmænd ville i den situation hugge til læderet og sende
den langt ud af kommunen uden adresse. Men ikke Valdés. Ikke dette
Barça-hold. Som den naturligste ting i verden sender den kronragede
målmand bolden i en blød, skruet bue over de fremstormende Real-
folk, så den lander for fødderne af den brasilianske back, Dani Alves,
der er skudt af sted på højrekanten. Herfra går det hurtigt. De forre-
ste Barça-folk flytter sig som billardkugler på midten af banen. Alves
sender bolden ind til Iniesta, der drømmer et hul i Reals forsvarsblok.
Med kirurgisk præcision og med en digters forestillingsevne støder
han bolden gennem de hvide forsvarere ned i et åbent rum, hvor den
kanariske hurtigløber, Pedro Rodríguez, dukker op. En enkelt berøring
og et slangehug med venstre. 1-0 til Barça, og Camp Nou eksploderer.
Det er et mål, der indkapsler hele Barcelonas fodboldfilosofi. Et rent
ekstrakt af en kalkuleret strategi, hvor alle fra målmanden til afslut-
teren tager del i angrebsspillet. En perfekt balance mellem struktur
og bevægelse. Som et stykke ingeniørkunst.
Det er en udbredt antagelse, at FC Barcelona søger skønheden, og at
det er forklaringen på deres særlige spillestil. Sandt er det, at klubbens
fans værdsætter det æstetiske spil og med tiden er begyndt at forvente,
ja, nærmest kræve, at holdet spiller med høj lækkerhedsfaktor. Det vil
imidlertid være at forfalde til romantiske myter at tro, at Barça søger
det skønne for det skønnes skyld. Ingen, ud over romantiske digtere
på tagkamre med tællelys og skrå vægge, kan leve af store ideer alene.
Selvom Guardiola er en mand, der holder af poesi, kunst og musik,
så har han altid foretrukket at tale om resultater frem for skønhed.
»Det ville være meningsløst, hvis vi ikke vandt noget«, har han gang
på gang udtalt, når holdets spillestil er blevet lovprist.
Når Barça i dag spiller tiki-taka, er det for at vinde – ikke for at under-
holde. Når systemet udføres til perfektion, er det monumentalt som
en klassisk symfoni, ekvilibristisk som en ballet. Det kan se legende
let og ubesværet ud, som glade fodbolddrenge, der driver gæk med
dorske modspillere. Men det baserer sig på en nøje kalkuleret afvejning
af styrker og svagheder. Der ligger en videnskab bag Barcelonas spil-
lestil, og den har sejren som succesparameter. Det er på paradoksal
vis netop dyder som arbejdsomhed, kollektivitet og disciplin, der gør
det muligt for Barça at spille med den næsten kunstneriske signatur,
der kendetegner holdet på dets bedste dage.
Ikke langt fra Camp Nou ligger Barças ungdomsakademi, La Masía,
»Gården«. Et nedlagt landsted, der i 1979 blev omdannet til fodbolda-
kademi med tilhørende kostskole. Her træner børn fra 9-årsalderen
målrettet med at indarbejde Barças særlige spillestil. En spiller i FC
Barcelona skal ikke først reflektere over, hvad han skal gøre med bolden,
når han modtager den. Han skal ikke først kigge op og se, hvor hans
medspillere befinder sig. Han skal ikke tænke over afleveringernes
geometri. Det skal være printet så dybt ind i hans underbevidsthed, at
han gør det instinktivt. På La Masía får alle fra de mindste poder til de
plukmodne ungdomsspillere de samme taktiske og tekniske principper
banket ind så mange gange, at de til sidst kan dem i søvne.
At holde bolden i egne rækker er en af de vanskeligste discipliner i
moderne fodbold. På La Masía arbejder man målrettet for at fremelske
de egenskaber, der gør, at spillerne kan finde hinanden i de bitte små
rum og åbninger, der kan opstå i modstandernes presspil. Det er
eksempelvis ikke lige meget, hvilken kraft bolden bliver spillet med.
Rytmen og tempoet i kombinationerne. Hvordan man vender kroppen,
når man modtager den. Hvordan man bedst bevarer overblikket over
banen, og hvordan man sikrer sig potentielle afleveringsmuligheder.
Der er ikke plads til at tøve, varme bolden eller operere på egen hånd.
Det høje pres på modstandernes mål indebærer høje risici, og systemet
kræver modige spillere med stor mental kontrol. Det er den mangeårige
skoling og benhårde disciplinering, der gør det muligt for Barças spil-
sportsfan 39
lere at holde fast i bolden og skabe det overraskende moment under
intenst pres.
Ungdomsarbejdet i La Masía er blevet forfinet og målrettet i en sådan
grad, at Barça i dag kan stille et hold i europæisk mesterklasse næsten
uden indkøbte stjerner. På det hold, der i aften møder Real Madrid, er
der otte spillere i startopstillingen, der har trådt deres barnesko i La
Masía. Hele otte af elleve spillere er af egen avl. Det er tal, som ingen
anden europæisk topklub kommer i nærheden af. På Real Madrids
hold denne aften er det til sammenligning kun målmanden Casillas,
der kommer fra Reals ungdomsafdeling.
Tidligere var La Masía et supplement til Barças førstehold – de
store stjerner blev købt udefra. På Cruyffs Dream Team var de store
profiler udlændinge, der blev købt til klubben – Laudrup, Romario,
Stoichkov, Koemann. De blev suppleret af en håndfuld baskiske og
madrilenske støttespillere, og La Masía udgjorde kun et beskedent
supplement. I dag er det omvendt. Det er spillerne fra La Masía, der
styrer biksen, og de indkøbte spillere er komplementære. Det er en af
de store forandringer, der er sket med Barça under Guardiola. Suc-
ceshistorien antog næsten religiøse dimensioner, da Balon d’or, prisen
for årets bedste fodboldspiller i verden, skulle uddeles i 2010. De tre
kandidater til hædersbevisningen var Xavi, Iniesta og Messi. Alle tre
fra FC Barcelona. Alle tre skolet i La Masía.
Der går en lige linje fra Guardiolas egen historie og til det hold, han i
dag står i spidsen for. Han er selv et produkt af La Masía, hvor han kom
til som 13-årig. Historien går, at Johann Cruyff kort efter sin ansættelse
som træner i 1988 dukkede op for at se et af klubbens ungdomshold i
en turneringskamp. Han fæstnede sig ved den ranglede fyr på højre-
kanten og spurgte i pausen ungdomstræneren Carlos Rexach, hvem
han var. »Guardiola«, svarede Rexach, »god fyr«. »Sæt ham ind på
midten«, sagde Cruyff. Som sagt, så gjort. Guardiola blev rykket ind
på midten, hvor han med det samme fandt sig bedre til rette. Præcis
som Cruyff havde forudset.
Guardiola var en atypisk spiller, og havde det ikke været for Cruyff
og Barcelona, er det langt fra sikkert, at han ville have udviklet sig, som
han gjorde. Da han startede som teenager i La Masía, var han hverken
hurtig, driblestærk eller god i defensiven. En af hans trænere skal have
bemærket, at det eneste virkeligt opsigtsvækkende ved ham var, at han
havde et umanerligt stort hoved for sådan en tynd og splejset krop. Det
er lige præcis pointen. Det var, hvad der foregik inde i hans hoved, der
var hans store force. Johan Cruyff så trods de fysiske mangler et lys i
den unge Guardiola. Han så det udviklingspotentiale og den taktiske
intelligens, der skulle til for at blive midtbanens samlingspunkt på det
nye hold, han var i gang med at bygge op.
Guardiola var præcis den type spiller, Cruyff havde brug for til at rea-
lisere sin vision. Han ville have, at Barça skulle spille den type fodbold,
han selv havde været med til at spille i Barça under Rinus Michels i
1970’erne. Poetisk, sofistikeret angrebsspil. Cruyffs forgænger, Terry
Venables, havde op gennem 1980’erne kølnet fodboldbegejstringen i
den catalanske hovedstad med sin britiske spillestil med lange bolde
og fysisk pres. Med spillere som Steve Archibald, Mark Hughes og
Gary Lineker som de bærende profiler blev der løbet og tacklet løs på
det stadig mere mennesketomme Camp Nou. Venables’ Barça var ikke
et hold, der fik de catalanske fodboldhjerter til at banke. Med Cruyff
ændredes alting. Hans Dream Team vandt fire mesterskaber i træk
og forførte en hel verden med fantasifuldt, flydende angrebsspil med
spillere som Laudrup, Koemann, Romario og Stoichkov. Og selvfølgelig
Guardiola, der blev herre af midtercirklen med sine tynde, knoglede
ben, der både kunne tackle og sende millimeterpræcise pasninger af
sted. Guardiola satte sin egen umiskendelige signatur på Barças nye
fodboldfilosofi med sin forudseenhed og sin evne til altid at placere sig
det helt rigtige sted. Det var tankens sejr over fysikken.
Mange år senere var selvsamme Cruyff med til at overtale Barça-
præsident Joan Laporta til at træffe den overraskende og i nogles øjne
decideret dumdristige beslutning at udnævne Guardiola til cheftræner.
Det skete på et tidspunkt, hvor klubben desperat havde brug for styring.
Den afgående træner, Frank Rijkaard, havde mistet grebet om holdet,
og Ronaldinho havde på rekordtid forvandlet sig fra verdens bedste
spiller til et problembarn, der hellere ville gå på natklub med sin midt-
banekollega, Deco, end arbejde for holdet. Trods en fremstormende
Messi befandt Barça sig i en dyb spillemæssig krise. Real Madrid
havde taget mesterskabet i 2007 og 2008, og i Rijkaards sidste sæson
40 sportsfan
sluttede Barça på tredjepladsen. Guardiola overtog et hold i dyb krise,
men allerede første sæson bragte han det tilbage i førerpositionen, og
i dag står han i spidsen for verdens bedste fodboldkollektiv.
Guardiola er et mysterium. Han er uden forudgående trænererfaring
trådt direkte ind på den største scene i fodboldverdenen. Folk tæt på
klubben taler om ekstraordinære menneskelige egenskaber, og Guar-
diola lader til at nyde en tilsyneladende ubetinget tillid fra spillertruppen.
»Hvis Pep bad mig om at kaste mig selv ud fra den øverste tribune
på Camp Nou, så ville jeg tænke, at der må bestemt være noget godt
dernede«, har højrebacken Dani Alves udtalt.
På en café i Eixample-kvarteret mødes jeg nogle dage inden kampen
på Camp Nou med den tidligere Barça-spiller, Pichi Alonso, for at få
uddybet historien om Guardiola. Alonso, en sølvræv med et lunt glimt
i øjet, er personlig ven med Guardiola og følger Barça som fodbold-
kommentator på den catalanske tv-station TV3. Over en café cortado
giver han mig sit personlige bud på Barça-trænerens hemmeligheder.
»Guardiola arbejder med spillerne som mennesker«, fortæller Alonso,
»og det har skabt stærke bånd og en kolossal loyalitetsfølelse. Samtidig
har han indført en streng disciplin – men ikke den traditionelle slags.«
Alonso fortæller, hvordan Guardiola målrettet har arbejdet med grup-
pedynamikken og det sociale aspekt. Spillerne spiser frokost sammen
hver dag, til gengæld får de større frihed til at se deres familier, og de
rejser samme dag, der er kamp, for at undgå de opslidende og frem-
medgørende hotelophold. Guardiola er ikke den traditionelle autoritære
barca har et frygtindgydende hold. Cesc Fàbregas, puyolog Xavi kender alle
barcelona har haft fire danskere i klubbens historie: allan simonsen (79 – 83), michael laudrup (89 -94), ronnie ekelund (92 -94) og thomas Christiansen (92 – 94)
sportsfan 41
leder, men en slags fader- eller broderfigur, som spillerne kan relatere til
på et menneskeligt plan. Til tider meget tæt. Spillerne bliver motiveret
til at yde deres yderste, fordi de samtidig bliver vist tillid. Det har ifølge
Alonso skabt fundamentet for de resultater, Barça har vist.
»Pep har revolutioneret holdet«, vurderer han. »Frem for alt er der
kommet en vindermentalitet, som jeg ikke har set tidligere. Alle arbejder
stenhårdt for holdet, og stjernenykker bliver ikke tolereret. Han har
skabt et stærkt kollektiv, hvilket er en utrolig bedrift med så mange
individuelle stjerner.«
Ifølge Alonso er Guardiola selv en beskeden og tilbageholdende type.
En følsom, samvittighedsfuld og reflekterende mand, der bekymrer
sig og befinder sig dårligt i det ekstreme mediepres. Det er et billede,
der lever op til anekdoten om den unge Guardiola, der i sine første
år som ung spiller på Barças Dream Team kom kørende til træning i
en brugt VW Golf. Da han tre år senere var blevet en stor stjerne på
holdet, skiftede han bilen ud. Med en ny VW Golf. Guardiola har aldrig
brudt sig om at slå ud med armene. Det har smittet af på holdet. Da
klubsponsoren Audi efter Barças Champions League-triumf i 2009
præsenterede et stort udvalg af nye biler for de nykårede mestre,
valgte den hviderussiske midtbanespiller Alexander Hleb instinktivt den
største og mest flashy model. »Du kan ikke køre i den der«, skal Xavi
have belært ham. »Vores fans vil synes, vi er for pralende.«
Guardiola har gjort beskedenhed til en del af Barças image, og
Xavis reaktion var givetvis ansporet af trænerens åndelige indflydelse.
Guardiola har effektivt bygget et hold op af spillere, der synes villige til
at sætte holdet over egen stråleglans. Guardiola formår at appellere
til spillernes sans for det kollektive. Det har givet styrke, sikkerhed og
vindermentalitet. Og resultaterne er fulgt med. Alonso fremhæver Messi
som et godt eksempel på Guardiolas indflydelse. Et gudbenådet talent,
der har lært at indgå i et kollektiv.
»De første sæsoner udmærkede Messi sig især med sine individuelle
kvaliteter. Hans soloaktioner på fløjen var spektakulære, men han
indgik ikke for alvor i de større mønstre. Det mindede mig om den
rolle, Maradona havde på det hold, jeg spillede på i 1980’erne. Pep
har gjort Messi til en holdspiller – og dermed endnu mere værdifuld.«
Pichi Alonso er ikke i tvivl.
»El Pep Team er det stærkeste hold, FC Barcelona nogensinde har
fostret. Det er mere kampberedt. Mere konstant i præstationerne.
Mere sammentømret.«
For Pichi Alonso er Guardiola kulminationen på en periode på tyve
år, hvor Barça langsomt, men sikkert er begyndt at hvile i deres egen
base. Der har været svipsere og sløje perioder undervejs som under
træner Luis Van Gal og hans kontingent af farveløse, hollandske spil-
lere. Der har været katastrofale fejlindkøb, intern splid og sportslige
nedture. Men det overordnede, troen på en filosofi og den massive
investering i La Masía har været den røde tråd fra Cruyff til Guardiola.
Resultatet er til at tage og føle på. Mens FC Barcelona mellem 1960
og 1990 kun vandt to mesterskaber, har de gennem de seneste tyve
år vundet elleve ud af tyve mulige mesterskaber. Real Madrid har i
samme periode kun vundet seks.
Barcelonas fans drømmer om at vindepokalen med de store ører for femte gang
42 sportsfan
»Da jeg spillede i Barça, kiggede vi altid mod Madrid«, fortæller
Alonso. »Vi følte os underlegne og prøvede at kopiere det, de gjorde.
Når det ikke lykkedes, beskyldte vi andre for vores nederlag. I dag har
holdet fundet sin egen stil, klubben sin egen base. Vi er holdt op med
at føle os som ofre.«
Aftenens kamp på Camp Nou ender 1-1 efter en intens dyst. Barça
er videre til Champions League-finalen med samlet 3-1 efter deres
2-0-sejr på Bernabéu i den første semifinale ugen forinden. Spillerne
omfavner Guardiola og hinanden. Real Madrids spillere forlader hurtigt
banen. Deres fans på stadion ønsker også at være alle andre steder,
men ydmygelsen bliver total. Hele Real-afsnittet bliver tvunget til at
blive siddende, til alle Barça-fans har forladt stadion. Det har de ikke
travlt med. Nogen og halvfemstusinde mennesker i fællessang. »Barça,
Barça, Baaaarça …«, runger det ud i den catalanske nat. Jeg prøver
at se upåvirket ud midt i Real-flokken, men den rungende fællessang
efterlader gåsehud under det gennemblødte tøj. Vi bliver siddende i
noget, der føles som en evighed. Efter flere hyldestrunder nede på
græsset forlader Guardiola og hans spillere grønsværen, og tilskuerne
begynder langsomt at sive ud gennem portene på Camp Nou. Til
sidst sidder den lille fraktion madridistas helt alene tilbage på toppen
af den ene tribune. Det gigantiske stadion er gabende tomt. Under
politieskorte bliver vi ført ned til gadeplan ad en særlig kørselsrampe,
der fører uden om de almindelige adgangsveje. Politieskorten slutter
ved bagindgangen til Camp Nou. Real-folkene forsvinder ud i gaderne
med bøjede hoveder og indestængt frustration. Barças fans er over alle
bjerge. Et sted derude fejrer de aftenens triumf med venner, familier
eller alene i stille veltilfredshed.
Dagen efter kampen er det milde vejr vendt tilbage til Barcelona.
På en solbeskinnet plads i bydelen Gracia læser jeg hele striben af
sportsaviser. De Barcelona-venlige Sport og El Mundo Deportivo
lovpriser Barça med en inderlighed, som giver Leni Riefenstahl baghjul.
Ingen af de to beskæftiger sig med det Real-mål, der måske fejlagtigt
blev underkendt. Det underkendte mål og andre dommerfejl fylder
til gengæld størstedelen af pladsen i de Real-venlige Marca og AS.
Barça-aviserne ser ingen grund til at relativisere sejren og ødelægge den
gode stemning. Det er en festdag. Kvalifikation til Champions League-
finalen på bekostning af ærkerivalen Real Madrid. Barça har sendt den
madrilenske storklub hjem til højsletten med en ydmygende lærestreg.
En sejr over Real er ikke bare en fodboldmæssig triumf for FC Bar-
celona. Fronterne mellem FC Barcelona og Real Madrid er trukket op
med meget andet end fodboldbanens hvide kridtstreger, og ingen kamp
i Spanien rummer så stærke politiske undertoner som el clásico. Der
ligger en tung understrøm af politik, historie og regionale konflikter og
nærer rivaliseringen mellem de to giganter.
»Españoles hijos de puta«, råbte Barças tilhængere i aftes gennem
hele kampen mod Real Madrids fans. Spanske ludersønner. At blive
kaldt »spanier« er i sig selv et skældsord i Barcelona, og det kan synes
som et paradoks, når catalanerne selv er spanske statsborgere, og
området har været en del af Spanien i 500 år. Men så enkel er virkelig-
heden ikke i Catalonien. Mange catalanere vil fortælle dig, at de slet ikke
er spaniere. De vil fortælle dig, at Catalonien slet ikke hører hjemme i
Spanien, men er et land, hvis stat er blevet stjålet fra dem. For at bevise
det vil de pege på det catalanske sprog – en mellemting mellem fransk
og spansk – og de vil fortælle dig om det catalanske kongerige, der var
en stormagt i Middelhavsområdet i det 15. århundrede. Spanien, vil de
hævde, er en invasionsmagt, der har tvunget det catalonske folk ind i en
unaturlig multinational statsmodel og undertrykt den catalanske kultur.
For mange tilhængere af klubben er FC Barcelona direkte knyttet til
den catalanske kamp for kulturel og politisk frigørelse fra Spanien. Et
slags uofficielt catalansk landshold, der holdt den catalanske fane højt
under 36 års frankistisk diktatur. FC Barcelona fremstilles i klubbens
historiefortælling som en politisk og kulturel institution, der kom til at
symbolisere catalanernes sammenhold og modstand mod Franco. At
være culé, som er betegnelsen for Barças fans, er at bekende sig til
en fortælling. En fortælling, der indeholder lige dele nederlagsmyte,
fællesskabsbånd, fodboldfilosofi og nationalromantik.
»Més que un club«, lyder Barças berømte slogan. Mere end en
klub. Det er et slogan, der på subtil vis knytter FC Barcelona til den
catalanske nationalisme, men overlader indholdet til den enkelte. Man
kan alt efter temperament fortolke »mes que un club« som en politisk-
ideologisk krigserklæring eller en kulturel og social overbygning på et
lokalt fodboldfællesskab. Uanset hvad, så har sloganet haft en enorm
gennemslagskraft, siden klubpræsident Narcís de Carreras for første
gang formulerede det i sin indsættelsestale i 1968. Det var på et tids-
punkt, hvor Barça var sejlet fodboldmæssigt agterud af Real Madrid,
og den catalanske klub famlede efter et ståsted.
I de første femten år efter Francos magtovertagelse i 1939 havde FC
Barcelona været en betydelig magtfaktor i spansk fodbold. Med den
uforlignelige ungarer Kubala i spidsen spillede Barça drømmefodbold
og vandt fem mesterskaber. Men så kom Di Stefano til Real Madrid, og
magtbalancen vendte. Di Stefanos transfer indledte Madrids gyldne år,
og Real vandt fra 1954 og ti år frem otte mesterskaber og fem Europa
Cup-sejre. Barça oplevede en følelse af afmagt, og det var nærliggende
at søge efter syndebukke. Offermyten om Barça blev født: Real stjal Di
Stefano og fratvang Barça muligheden for at skabe et uovervindeligt
mandskab med Kubala og Di Stefano på toppen. Og det måtte være
Francos værk, for Franco elskede Real og hadede Catalonien. Sådan
blev teksten om ikke andet udlagt af de frustrerede catalanere.
Madrid har altid været den store skurk i den catalanske ligning. Den
spanske hovedstad er for de catalanske nationalister symbolet på den
centralmagt, der har forhindret den catalanske kultur i at komme til
sin frie og fulde udfoldelse. Det var fra Madrid, det spanske imperium
gennem århundreder udøvede sin magt, og det var herfra, Franco
regerede Spanien med en jernnæve, der slog hårdt ned på de regionale
uafhængighedsbevægelser. Når Real vandt på fodboldbanen, var det
som en smertefuld reproduktion af den politiske virkelighed, der havde
tvunget Catalonien i knæ. I barcelonesernes optik grundlagde Real
Madrid sin fodboldmæssige styrke på regimets vennetjenester. Francos
død og overgangen til demokrati fik ikke Barça til at give slip på følelsen
af at være uretfærdigt behandlet. Nu var det de nye magthavere, der
favoriserede Real Madrid. Storkapitalen. Det castilianske borgerskab.
Real forblev i barcelonesernes optik »El equipo del gobierno«, rege-
ringens hold. Real Madrid var fortsat billedet på fjenden, og et godt
fjendebillede udviskes ikke bare sådan.
Den indignerede og insisterende anklage om snyd og favorisering
er blevet en del af Barças selvforståelse. »Así, así, así gana el Madrid!«
lyder det den dag i dag fra Barças fans, når Real Madrid får tildelt et
tvivlsomt frispark eller straffespark. Sådan vinder Real Madrid. Forestil-
lingen om, at Real Madrid får en ekstra hånd fra magthaverne, er printet
med store typer på Barça-tilhængernes mentale landkort. Følelsen
af at blive snydt og undertrykt, ikke bare som fodboldklub, men som
nationalt fællesskab, er en del af baggrunden for de stærke følelser,
der udløses, når Barça og Real mødes på fodboldbanen.
Den giftige cocktail af offermyte, krigsretorik og kulturel hornblæsning
gør el clásico til noget ganske særligt i den moderne fodboldverden.
Og de spillere, der er kommet i klemme i denne konflikt, har fået den
Barcelonas fans drømmer om at vindepokalen med de store ører for femte gang
sportsfan 43
catalanske vrede, la rauxa, at mærke. Spørg bare Michael Laudrup, der
vendte tilbage til Camp Nou som Real Madrid-spiller efter fire sæsoner
i Barças rækker. Det var, som om en vredens tsunami skyllede ind over
Camp Nou, og den følsomme Laudrup rystede som en skoledreng, der
havde fået sin første eftersidning. Eller spørg Luís Figo, der spillede fem
år i Barça, kyssede Barças våbenskjold og lovede catalanerne evigt
troskab, før han som en tyv i natten listede af sted til Real Madrid. Da
han vendte tilbage til Camp Nou i den hvide trøje, blev han mødt af
kasteskyts og et publikum i bersærkergangsstemning, og han måtte
beskyttes af urobetjente, når han trak ud for at sparke hjørnespark.
Hans andet besøg blev om muligt værre end det første. Et afhugget
grisehoved landede foran fødderne på den portugisiske overløber, og
hver gang han fik bolden, blev der udløst et dommedagsbrøl fra de
100.000 tilskuere. Budskabet var ikke til at tage fejl af. Figo var en for-
ræder, og han havde ikke bare svigtet Barça, men hele det catalanske
folk. Det normalt så afventende og distancerede Barça-publikum fik
ild i blodet ved synet af den mand, de havde elsket så højt, og som
nu tørnede ud for arvefjenden.
Siden Figo er der ikke nogen højtprofileret Barça-spiller, der har
vovet at tage springet til hovedstaden. Det betyder ikke, at dramaet
udebliver. Der er altid noget at slås om. Altid en konflikt eller en pro-
vokation, der kan antænde den historiske krudttønde. Som efter det
seneste ligaopgør mellem Real og Barça på Bernabéu, hvor Barças
forsvarsspiller Gerard Piqué efter sigende skulle have hoveret over for
de tabende Real-folk i spillertunnellen efter kampen: »Så har vi vundet
jeres liga. Nu snupper vi jeres pokalfinale.« Piqué fik med ordvalget
signaleret, at han ikke betragter Catalonien som en del af Spanien, men
når de nu er tvunget til at spille sammen med Real og de andre spanske
taberhold, kan de da lige så godt vinde det hele. Piqué selv benægter,
at han skulle have sagt de kontroversielle ord, men uanset om de er
sagt eller ej, rammer de ned i den blotlagte politiske nerve, der altid
udgør understrømmen, når Barça og Real mødes på fodboldbanen.
Denne smukke majdag er der en tydelig glæde at spore i den catalan-
ske hovedstad efter gårsdagens sejr over arvefjenderne. Der er folk med
Barça-T-shirts overalt, hvor jeg kommer frem i byen. Jeg fornemmer
en usynlig opløftelse, som om Barças sejr over Real har forplantet sig
som en veltilfreds understrøm i byens blodcirkulation. Fra den hippe
landsbystemning i Gracia til Gaudís modernistiske huse i Eixample. Fra
middelalderstemningen i det gotiske kvarter til det berømte hovedstrøg
Las Ramblas med sine gadegøglere, blomstersælgere, turisthorder,
lommetyve og det overdådige marked La Boquería.
På en slidt café i Barceloneta spiser jeg botifarra med mongetes,
catalanske pølser med hvide bønner, mens skumringen falder over
byen. På tv’et vises højdepunkter fra gårsdagens kamp. Guardiola, der
omfavner sine spillere efter slutfløjtet. Som altid med den tilbageholdte
selvkontrol, som synes at være syet ind i de mørke, stramtsiddende
jakkesæt. Hans rolige, afmålte optræden på det efterfølgende pres-
semøde. Hans aura af følsom intellektuel. Det strejf af melankolsk
tankefuldhed, som han aldrig helt lader til at give slip på. Guardiola
er inkarnationen af seny, den tænksomme forstandighed, der siges
at udgøre den ene halvdel af den catalanske nationalkarakter. Den
anden halvdel, la rauxa, det opflammende sydlandske temperament,
sørger Barças fans for at udleve, når en forræder forlader klubben til
fordel for Real Madrid.
Hvis man skal stå i spidsen for Barça, skal man være både fod-
boldtræner og kulturattaché i én og samme person. Den vanskelige
balance har taget livet af mange af Barças seneste trænere. Cruyff var
tilbedt som en gud, lige indtil resultaterne begyndte at svigte, og hans
trænerdispositioner begyndte at lugte lidt for meget af nepotisme. Van
Gal misforstod, at Barças historiske bånd til Holland ikke retfærdig-
gør et helt Barça-hold af hollandske spillere. Rijkaard løftede med
Ronaldinho Barça til tinderne, men kunne i længden ikke få de store
egoer på holdet til at arbejde sammen i ét fælles projekt. Guardiola
derimod er stadig ren. Ubesmittet.
Guardiola har levet det meste af sit liv i en kilometers afstand af
Camp Nou, og han bærer klubbens farver under sin hud. Han kan
citere nationalromantisk fædrelandspoesi fra 1800-tallet, og han gør en
dyd ud af at tale catalansk på pressemøderne. Han kender historien,
myterne og de følelser, Barça er i stand til at sætte i brand. Han ved
det i dag, og han vidste det den majnat i 1992, da han som ung spiller
var med til at blive fejret på balkonen til Cataloniens lokalregering La
Generalitat foran flere hundrede tusinde mennesker efter Barças første
Europa Cup-triumf nogensinde. Guardiola løftede Europa Cup-pokalen
mod himlen og råbte de udødelige ord på catalansk: »Ciutadans de
Catalunya, ja la teniu aquí.« Borgere i Catalonien, her har I den. Det var
ord, der fik de patriotiske hjerter til at banke hårdt, for Guardiola sendte
en direkte hilsen til den catalanske præsident, Josep Tarradellas, der
vendte hjem fra eksil efter Francos død i 1975 og fra samme balkon
udtalte det udødelige »Ciutadans de Catalunya, sóc aquí«. Borgere i
Catalonien, her er jeg.
Guardiola er i dag, næsten tyve år senere, genopstået som frelser-
skikkelse i Catalonien. Han har skænket catalanerne et fodboldhold, der
spiller smuk og overlegen angrebsfodbold og giver baghjul til den gamle
arvefjende fra Madrid. Guardiola har for længst gjort sig selvskrevet
til en catalansk helgenkåring, når en sådan næste gang skal uddeles.
Som den britiske fodboldskribent Simon Kuper har bemærket, så er
Guardiola så perfekt en catalansk heltefigur, at man næsten skulle tro,
han selv var en karakter fra et 1800-tals-digt.
Drengen fra Santpedor har skabt verdens bedste fodboldhold, og
så stærk er fortællingen om Barças fodboldspil blevet, at de snart
ikke længere har brug for deres nederlagsmyte og nationalromantik at
falde tilbage på. »Més que un club« er Barças slogan, men lige nu er
klubben godt i gang med at brande sig med en helt anden fortælling.
Det er fortællingen om en fodboldrevolution, et ungdomsakademi og
en træner, der fik det til at gå op i en højere enhed. n
FaktaNavn: Fútbol Club BarcelonaGrundlagt: 1899Stadion: Camp Nou (kapacitet 98.772)Kælenavn: Barça, Blaugrana (Blå- og granatrøde)Flest ligakampe: Migueli – 391 kampe (1973-1988)Flest ligamål: César – 195 mål (1942-1955)
FC Barcelona er de seneste 20 års mest vindende klub i Spanien. Siden Johan Cruyffs Dream Team fra starten af 1990’erne har den catalanske storklub praktis-eret en offensiv og underholdende spillestil, der har vundet tilhængere over hele verden.
ResultaterSpanske mesterskaber1929/ 1945/ 1948/ 1949/ 1952/ 1953/ 1959/ 1960/ 1974/ 1985/ 1991/ 1992/ 1993/ 1994/ 1998/ 1999/ 2005/ 2006/ 2009/ 2010/ 2011Copa del Rey1910/ 1912/ 1913/ 1920/ 1922/ 1925/ 1926/ 1928/ 1942/ 1951/ 1952/ 1953/ 1957/ 1959/ 1963/ 1968/ 1971/ 1978/ 1981/ 1983/ 1988/ 1990/ 1997/ 1998/ 2009Champions League (tidligere Mesterholdenes Europacup)1992/ 2006/ 2009/ 2011Europa League (tidligere UEFA Cup)1958/ 1960/ 1966Pokalvindernes Europacup (afholdt sidste gang i 1999)1979/ 1982/ 1989/ 1997
44 sportsfan
the sportura chronograph. the measure of greatness.
SPORTURA. I mere end et århundrede har både SEIKO og FC Barcelona, på hver sit område, stræbt efter perfektion. Nu da vi er
partnere, fejrer vi vores fælles mål om at være de bedste, med den nye Sportura FCB Special edition Chronograph. SEIKO opfandt quartz
chronographen i 1983, og har været tidtager for sport i verdensklasse i 50 år. Erfaringen kommer til udtryk i den nye Sportura, der er
vandtæt til 10 bar, har safirglas og 1/5 sekund chronograph. Sportura er udvalgt af måske det største hold i fodboldens verden. seiko.dk
d e d i c a t e d t o p e r f e c t i o n
SNAE75P1
C
M
Y
CM
MY
CY
CMY
K
Sportura_SNAE75P1_Sportfan_210x275.pdf 1 01/11/11 15.08
Zlatans vilde temperament gik ikke i Barcelona. Ikke fordi han ikke scorede nok. Zlatan nettede 16 gange i 29 kampe for catalanerne.
foto: Gyldendal fra boGen jer er Zlatan
46 sportsfan
Man sagde, at han var verdens flinkeste fyr. Oguchi Onyewu lignede
en sværvægtsbokser. Han var tæt på to meter og vejede næsten
hundrede kilo. Selvom han ikke havde kvalificeret sig til en plads på
holdet, var han tidligere blevet valgt til bedste udenlandske spiller i
den belgiske liga og årets bedste amerikanske fodboldspiller. Men
han kunne ikke klare mig. Han ville have ram på mig.
»Jeg er ikke som de andre backer,« sagde han.
»Okay, fint nok!«
»Jeg lader mig ikke psyke af din snak. Af din kæft, der ikke står
stille.«
»Hvad snakker du om?«
»Jeg har set dig til kampene, du laver ikke andet end at psyke folk,«
blev han ved, og det tændte mig af.
Ikke kun fordi jeg er træt af alle de backer, der er ude på at provokere.
Jeg er heller ikke den, der bare fyrer en masse af. Jeg svarer igen på
banen. Jeg har hørt på så meget shit gennem årene, forbandede
sigøjner, ting om min mor, alt sådan noget. Det værste er: Vent til
efter kampen! Hvad fanden skal det betyde? Skal vi mødes på en
parkeringsplads eller hvad? Det er bare noget bullshit. Jeg kan huske
Giorgio Chiellini, en midterforsvarer i Juventus. Vi havde spillet sammen,
og senere, da jeg var i Inter, mødtes vi på banen, og der kørte han på
mig hele tiden: »Kom igen, det er ikke helt, som det var før, vel?« Han
prøvede at provokere, og så tacklede han mig bagfra. Det er fejt, ved
I. Du ser ikke fyren, når han kommer, og jeg blev fældet, og det gjorde
ondt. Rigtig ondt. Men jeg sagde ingenting. Det gør jeg ikke i sådan
nogle situationer. Jeg tænker: Jeg skal betale tilbage i den næste
nærkamp. Så skal jeg hamre til den fyr, så han hverken kan stå eller gå
i lang tid, så nej, jeg er ikke en, der bare snakker. Jeg tackler i stedet.
Jeg eksploderer som en bombe i nærkampene. Men i den kamp fik
jeg aldrig chancen for det, og efter at dommeren havde fløjtet af, gik
jeg hen til ham og tog fat i hans hoved og trak af sted med ham som
en ulydig hund, og der blev Chiellini bange. Jeg kunne se det på ham.
Zlatan
I Sverige er Zlatan Ibrahimovic nationalhelt.I Danmark deler den verdensberømte
fodboldspiller vandene, han er enten elsketeller hadet. Svenskeren er en fabelagtig
afslutter, oplægger og tekniker, men fandenstemperamentsfuld. Den gik ikke i Barcelona,
hvor Zlatan hurtigt faldt i unåde hos JosepGuardiola. Nu er han tilbage i italiensk
fodbold, i Milan, hvor et iltert temperamentikke er ukendt og nærmest et must. Uddrag fra
bogen 'Jeg er Zlatan'. Af David Lagercrantz
sportsfan 47
»Du ville jo slås. Så hvorfor er du så ved at skide i bukserne nu,«
snerrede jeg og gik over til omklædningsrummet.
Nej, jeg giver igen med kroppen, ikke med ord, og det sagde jeg
også til Oguchi Onyewu. Men han blev bare ved, og engang hvor jeg
råbte: »Der var ikke frispark der!« tyssede han med fingeren, sådan for
at sige: Der kan du se, du fyrer bare en masse shit af, og jeg tænkte:
Nu stopper det, nu må det være nok.
»Pas dig selv,« sagde jeg.
Han tyssede igen, og så så jeg rødt. Men jeg sagde ikke noget, ikke
en lyd. Den idiot skal vide, hvad for et sprog jeg snakker i sådan en
situation, og da han fik bolden næste gang, styrtede jeg hen mod ham
og sprang op med strakte ben og knopper, og det er den værste form
for tackling. Men han så mig. Han kastede sig til siden, og vi styrtede
i græsset begge to, og først tænkte jeg, fandens, jeg missede. Jeg
tager ham næste gang. Men da jeg rejste mig og gik derfra, fik jeg et
slag på skulderen, og det var ikke nogen god idé, Oguchi Onyewu.
Jeg nikkede ham en skalle, og vi røg i totterne på hinanden. Det
var brutalt, og vi var to fyre på over halvfems kilo, og vi rullede rundt
og stødte med knæene og sloges, og klart nok, hele holdet kom styr-
tende og forsøgte at vride os fra hinanden. Det var ikke nemt, over
hovedet ikke. Vi var afsindige og rasende, og selvfølgelig, helt sikkert,
jeg erkender det, du skal have adrenalin på banen, du skal have dine
kampe. Men det der var over grænsen. Det var liv eller død nærmest.
Alligevel skete den sygeste ting først bagefter.
Oguchi Onyewu begyndte at bede til Gud med tårer i øjnene. Han
gjorde korsets tegn, og jeg tænkte: Hvad sker der lige? Jeg flippede
endnu mere ud. Det føltes provokerende, og i den situation kom Allegri,
træneren, hen: »Fald ned, Ibra.« Det fik han ikke noget ud af. Jeg løftede
ham bare til side og løb hen mod Oguchi igen. Men så blev jeg stop-
pet af holdkammeraterne, og det var nok godt. Det kunne have endt
rigtig skidt, og bagefter kaldte Allegri os begge to ind. Vi gav hinanden
hånden og sagde undskyld. Men Oguchi var iskold, og ok med mig. Er
han kold, så er jeg også kold, ikke noget problem, og bagefter blev jeg
kørt hjem. Så ringede jeg til Galliani, bossen, og der må I lige vide, jeg
kan ikke lide at skyde skylden fra mig. Det er umandigt. Det er noget
shit, især på et hold hvor du har påtaget dig en lederrolle.
»Hør lige,« sagde jeg til Galliani. »Der er sket en kedelig ting til træning.
Det var min fejl, og jeg påtager mig ansvaret. Jeg undskylder, og du
må give mig lige den straf, du vil.«
»Ibra,« sagde han. »Det her er Milan. Sådan kører vi ikke. Du har
undskyldt. Nu ser vi fremad.«
Men det var ikke overstået, ikke endnu. Der havde været supportere
langs sidelinjen, og sagen røg ud i medierne. Ingen kendte baggrunden.
Men slagsmålet blev kendt. Der måtte ti personer til for at rive os fra
hinanden, stod der, og der var snak om uro på holdet og Ibra som bad
boy og alt det der sædvanlige. Jeg var totalt ligeglad. Skriv, hvad I vil!
Men jeg kunne mærke, shit, jeg har ondt i brystet, og vi fik det tjekket.
Jeg havde brækket et ribben i fighten, og brækkede ribben kan man
ikke gøre noget ved. Lægerne lagde bare en forbinding.
Det var ikke ligefrem det bedste, der kunne ske. Forberedelsen
til lokalopgøret mod Inter begyndte. Pato og Inzaghi var skadet, og
aviserne skrev side op og side ned, selvfølgelig, ikke mindst om duellen
mellem mig og Materazzi. Den skulle blive særlig hadefuld, stod der.
Ikke kun fordi Materazzi var en hård negl, og vi før havde haft vores
fights og spillet sammen. Materazzi havde hånet mig for det der kys på
Barcas logo på Camp Nou. Der var det ene og det andet. Det meste
var bare snak, men en ting var sikkert: Materazzi ville gå hårdt til mig,
for det var hans job. Det var vigtigt for holdet at få stoppet mig, og i
sådan en situation er der kun en ting at gøre. Du må slå lige så hårdt
igen. Ellers mister du initiativet og risikerer at blive skadet.
Ingen supportere er værre end Inters Ultras. Det er ikke fyre, som er
villige til at tilgive, tro mig, og for dem var jeg fjende nummer et. Ingen
havde glemt vores ballade fra Laziokampen, og jeg vidste selvfølgelig
godt, at der ville blive buh-råb og psyko-stress. Men fuck det,
det er sådan noget, der følger med.
Jeg var heller ikke den første Interspiller, der var gået over til Milan.
Jeg var i godt selskab. Ronaldo kom til Milan i 2007, og dengang delte
Inters fans fløjter ud for at distrahere ham. Kampene mellem Inter og
Milan, Derby della Madonnina, vækker altid følelser, og et eller andet
sted ligger der også politik og en masse shit i det. Der er en enorm
rivalitet.
Det er ligesom Real-Barca i Spanien, og jeg kan huske spillerne på
arenaen. Man kunne se det i deres ansigter. Det her var stort. Det her
var vigtigt. Vi lå øverst i ligaen på det tidspunkt, og en sejr ville betyde
meget. Milan havde ikke vundet et lokalopgør i flere år. Inter havde også
taget Champions League hjem det år. Det var Inter, der havde været
dominerende. Men hvis … hvis vi skulle gå hen og vinde, så lå der et
magtskifte i luften, og udenfor på arenaen kunne man høre larmen og
den brusende musik fra højttalerne. Der var had og folkefest i luften
på en og samme tid, og jeg var ikke direkte nervøs.
Jeg var bare tændt. Jeg sad og hoppede for at komme ind og
kæmpe. Men selvfølgelig, jeg vidste det godt, du kan sprutte af adre-
nalin. Du kan alligevel ryge helt ud af spillet og ikke få lavet noget
overhovedet. Du ved det aldrig, og jeg husker helt tydeligt kampens
start og larmen derinde på San Siro. Du vænner dig aldrig rigtig til det.
Det koger omkring dig, og næsten med det samme headede Seedorf
bolden over målet. Spillet bølgede frem og tilbage.
I det femte minut fik jeg en bold ude på højrekanten. Jeg driblede og
»jeg nikkede ham en skalle, og vi røg i totterne på hinanden. Det var brutalt, og vi var to fyre på over halvfems kilo, og vi rullede rundt og stødte med knæene og sloges, og klart nok, hele holdet kom styrtende og forsøgte at vride os fra hinanden.«
48 sportsfan
Zlatan rundede 100 mål i Serie A, da han scorede to gange for AC Milan i 4-0-hjemmesejren over midterholdet fra Chievo.
foto
: sc
an
pix
sportsfan 49
kom ind i straffesparksfeltet, og jeg havde Materazzi på mig. Materazzi
ville selvfølgelig ligesom få sagt fra start: Du får ikke lov til at komme
igennem, vent bare og se! Men han begik en fejl. Han trak mig ned, og
jeg faldt, og selvfølgelig tænkte jeg: Er der straffe?
Er der straffe?
Det burde der være. Men jeg var ikke klar over det. Der var en frygtelig
larm, og alle Inter-spillerne slog selvfølgelig ud med armene, sådan
lidt, fandeme nej. Men dommeren løb hen til straffesparkspletten, og
jeg tog en dyb indånding. Det var mig, der skulle tage det, og I kan
forestille jer det. Bag mig var mit hold, og ingen skulle være i tvivl om,
hvad de tænkte: Du må ikke brænde det her, Ibra! Please, please, du
må ikke brænde det her!
Foran mig var målet og målmanden, og bagved igen Inters Ultrafans.
De var sindssyge. De buhede og skreg. De gjorde alt for at psyke mig,
og nogle af dem havde dimser med laserlys i. Jeg fik grønt lys i hele
hovedet, og Zambrotta tændte af. Han gik hen til dommeren:
»Hvad fanden er det for noget, de forstyrrer Ibra. De blænder ham!«
Men hvad skulle man gøre? Lede alle tilskuerpladserne igennem?
Det kunne man jo ikke, og jeg var helt fokuseret. De kunne have lyst på
mig med fjernlys og projektører. Jeg ville bare frem og sparke, og den
her gang vidste jeg præcis: Bolden skulle ind i højre side, og jeg stod
stille i et par sekunder, og selvfølgelig, et eller andet sted stak det i mig:
Jeg var pisket til at sætte den i kassen. Jeg havde indledt min sæson
med at brænde et straffe. Det måtte ikke ske igen. Men jeg måtte ikke
tænke på det. Du må aldrig tænke for meget på banen. Du skal bare
spille, og jeg løb frem og skød.
Jeg skød præcis, som jeg havde tænkt, og den sad, og jeg løftede
armene i vejret og så Ultrafansene lige ind i øjnene: Jeres forbandede
tricks virker ikke. Jeg er for stærk, og helt ærligt, da hele arenaen bul-
drede løs, og jeg kiggede op på lystavlen: »Inter-Milan, 0-1, Ibrahimović«,
da havde jeg en skøn følelse. Da var jeg tilbage i Italien.
Men stadigvæk, vi var kun nogle få minutter inde i kampen, og fighten
blev hårdere. Et kvarter inde i anden halvleg fik vi Abate udvist, og det
er ingen spøg at spille ti mand mod Inter. Vi knoklede som bæster.
Materazzi hang på mig som en terrier, og i en nærkamp nogle minutter
efter styrtede jeg af sted med bolden og tørnede sammen med ham
og slog ham helt ud. Det var selvfølgelig ikke med vilje. Men han blev
liggende, og lægerne og alle Inter-spillerne kom løbende, og hadet
fra Ultrafansene blev bare værre og værre, især da Materazzi kom
ud på en båre.
De sidste tyve minutter var presset på os afsindigt, og jeg var
helt færdig. Jeg kunne kaste op af
udmattelse. Men vi klarede det. Vi
beholdt vores føring og vandt. Dagen
efter skulle jeg modtage min femte
Guldbold i Sverige. Jeg havde fået
en forhåndsmelding, og egentlig ville
jeg gå tidligt i seng, så tidligt man
nu kan, når sådan en kamp kører
rundt i hovedet. Men vi besluttede,
at vi skulle ud og feste på natklub-
ben Cavalli. Helena tog med. Vi sad
stille og roligt i et hjørne med Gat-
tuso, mens Pirlo og Ambrosini og
alle andre festede vildt igennem. Der
var sådan en lettelse overalt, en hel
sindssyg glæde, og vi kom ikke hjem
før klokken fire om morgenen.
I december købte Milan Antonio
Cassano. Cassano har noget af bad
boy-rygte ligesom mig, og han kan
godt lide at blive set og tale om sig
selv som en fantastisk spiller. Fyren
har gået meget igennem og tit haft
ballade med spillere og trænere,
blandt andet med Capello i Roma.
Capello fandt oven i købet på et udtryk – Cassanata, som betyder
noget i retning af irrationel og skør. Men Cassano har en fantastisk
kvalitet i sit spil. Jeg kunne virkelig godt lide ham, og vi blev et bedre
og bedre hold.
Men der var et problem. Følelsen kom snigende. Jeg begyndte at
føle mig udbrændt. Jeg havde givet alt i hver eneste kamp, og jeg tror
aldrig, jeg før har oplevet sådan et pres. Det lyder måske mærkeligt,
når man tænker på alt det, jeg har været igennem. Det var hårdt at
komme til Barca. Det var heller ikke let i Inter. Men her følte jeg det mere
end nogensinde, vi skulle vinde ligaen, og det var mig, der skulle lede
holdet. Jeg spillede hver kamp, som om det var en VM-finale nærmest,
og jeg betalte en pris. Jeg blev slidt ned.
Til sidst kunne jeg ikke indløse mine idéer og visioner på banen.
Kroppen kom et skridt bagefter, og jeg skulle nok have siddet over en
kamp eller to. Men Allegri var ny. Han ville også vinde for enhver pris.
»jeg skød præcis, som jeg havde tænkt, og den sad, og jeg løftede armene i vejret og så Ultrafansene lige ind i øjnene: jeres forbandede tricks virker ikke. jeg er for stærk, og helt ærligt, da hele arenaen buldrede løs, og jeg kiggede op på lystavlen: 'Inter-Milan, 0-1, Ibrahimovi', da havde jeg en skøn følelse. Da var jeg tilbage i Italien.«
Ren dynamit. Hvis Zlatan har temperament, er det intet i sammenligning med Gattuso, der kunne eksplodere når som helst og hvor som helst.
50 sportsfan
Han havde brug for sin Zlatan, og han klemte hver en dråbe ud af mig.
Ikke fordi jeg anklager ham så meget som et sekund.
Han passede bare sit job, og jeg ville spille. Jeg havde flow. Jeg
havde rytme. Jeg ville have spillet med et brækket ben, og Allegri var
god til at trigge mig. Vi havde respekt for hinanden. Men jeg betalte
en pris, og jeg var ikke helt ung længere.
Jeg var fysisk stor, ikke som i anden sæson hos Juventus, slet ikke.
Der var ikke noget med junkfood, ingen overvægt. Jeg havde fulgt en
streng diæt. Det var muskler det hele, men jeg var blevet ældre og
en anden spiller end i begyndelsen af karrieren. Jeg var ingen dribler
mere, ingen Ajax-fyr. Jeg var en tung, eksplosiv angriber, og jeg blev
tvunget til at spille mere klogt for at holde til en hel kamp, og i februar
begyndte jeg at føle mig træt.
Det skulle være en hemmelighed inden for klubben, men det kom
ud i pressen, og der blev snakket meget om det. Holder han? Kan han
klare det? Vi begyndte også at tabe luft hen mod slutningen af mange
af kampene. Vi kunne ikke holde hele vejen, og der gik for mange
unødvendige mål ind hos os, og i en hel måned scorede jeg slet ikke.
Kroppen manglede den rigtige eksplosionskraft, vi blev slået af Tot-
tenham i Champions League, og det var hårdt, selvfølgelig, vi var det
bedste hold, syntes jeg. Men selv i ligaen tabte vi initiativet, og Inter
levede igen op til deres bedste.
Skulle de gå forbi os i tabellen? Skulle vi miste det greb, vi havde
haft om ligaen? Det blev der snakket om. Der blev skrevet alt muligt,
og der var ikke noget, der blev bedre af mine udvisninger. Den første
var mod Bari, et bundhold. Vi var bagud med 1-0, og jeg stod i straf-
fesparksfeltet, og en back hold fast i mig, og jeg følte mig trængt. Jeg
reagerede instinktivt. Jeg slog til ham med håndfladen i maven, og han
sank om på græsset, helt idiotisk af mig. Jeg indrømmer det.
Men det var en refleks, intet andet, og jeg ville ønske, at jeg havde
Vincent og Maxi sammen med far, dengang Zlatan spillede for Inter.
foto: Gyldendal fra boGen jer er Zlatan
sportsfan 51
Zlatan elsker biler og motorcykler, her er han fotograferet hjemme i Malmø.
52 sportsfan
en bedre forklaring. Det har jeg ikke. Fodbold er en fight. Du angribes,
og du betaler tilbage, og nogle gange går du for langt, uden at du ved
hvorfor. Jeg har gjort det mange gange. Gennem årene har jeg lært
meget. Jeg er ikke længere ham galningen i MFF, men den der ting,
forsvinder aldrig helt. Min vindermentalitet har en bagside. Jeg flipper
ud, og dengang mod Bari fik jeg rødt kort. Et rødt kort kan gøre hvem
som helst afsindig. Men jeg forlod banen direkte uden at sige et ord.
Cassano udlignede kort efter. Det var en trøst. Men for fanden også,
jeg blev udelukket, ikke bare i næste kamp mod Palermo, men også i
det nye lokalopgør mod Inter.
Milans ledelse forsøgte at protestere. Der var et kæmpe cirkus
omkring det. Men den gik ikke, og det var for ærgerligt, selvfølgelig.
Alligevel tog jeg det ikke lige så hårdt som før i tiden. Det er sandt.
Der hjalp familien. Det dur bare ikke længere at gå helt ned. Børnene
kommer i klemme. Men den der forbandelse fortsatte. Jeg spillede igen
mod Fiorentina, og det så ud, som om jeg ville holde mig i skindet.
Vi førte, og der var kun et par minutter tilbage. Så blev jeg snydt for
indkast. Jeg blev rasende og råbte »vaffanculo«, rend mig i røven, til
linjedommeren, og selvfølgelig, det var ikke godt, især ikke, når man
tænker på, hvad der var sket mod Bari. Men kom nu? Har I prøvet at
stå der på banen? Folk siger vaffanculo og sådan noget hele tiden. De
bliver ikke vist ud af den grund. De bliver ikke udelukket fra flere kampe.
Dommerne lader det passere, i hvert fald som regel.
Der råbes hårde ord derude hele tiden. Men jeg var Ibra. Milan var
Milan. Vi førte ligaen. Der gik politik i den. Jeg blev udelukket i tre kampe.
Den idiotiske ting, så ud til at kunne koste os Scudettoen,
og klubben gjorde alt for at redde situationen. Vi fandt på et forsvar. Vi
sagde, at jeg havde bandet over mig selv. Vi var jo nødt til at fighte igen:
»Han var gal over sine fejl på banen. Han snakkede med sig selv.«
Men helt ærligt, det var bare noget snak, sorry! På den anden side
var straffen latterlig hård. Vaffanculo? Det var dumt af mig. Alligevel
var det ingenting. Som bandeord er vaffanculo ikke engang særlig
slemt. I kan roligt gå ud fra, at jeg har hørt det, der var værre. Men
det var, som det var. Jeg måtte acceptere situationen og tage imod
hån og skæld ud og en dummernik-pris fra en tv-kanal, Tapiro d'Oro,
som den hed. Sådan er gamet. Du bliver hyldet. Du bliver hevet ned.
Jeg var vant til det.
I tabellen var Napoli nu strøget op som nummer to lige før Inter,
Napoli, der havde haft sin storhedstid i firserne, da Maradona spillede
for klubben, men som i de seneste år havde haft alle mulige problemer
og først nu var tilbage i topform.
Vi lå tre point efter, men der var seks kampe tilbage, og i tre af dem
var jeg udelukket. Det var noget shit, og så alligevel; jeg fik mulighed
for at hvile og tænke over mit liv. Jeg arbejdede på den her bog. Jeg
blev tvunget til at tænke tilbage, og det slog mig, jeg har ikke været
den mest fine fyr. Jeg har ikke sagt de rigtige ting altid, og jeg tager
ansvaret på mig, selvfølgelig, for det hele. Jeg giver ingen andre skylden.
Men alligevel, der er mange ligesom mig derude, unge fyre og piger,
der får skældud, fordi de ikke er som alle andre, og nogle gange, klart
nok, så skal de have skældud. Jeg tror på disciplin. Men det, der gør
mig så gal i hovedet, er alle de trænere, der aldrig selv har kunnet
kæmpe sig op på toppen og alligevel er så sikre: Det er sådan her, vi
skal gøre og ikke på nogen anden måde! Det er så ensporet. Så dumt!
Der er tusinde veje at gå, og den, der er speciel og lidt anderledes,
er tit den bedste. Jeg hader, når dem, der skiller sig ud, bliver holdt
nede. Hvis ikke jeg havde været anderledes, ville jeg ikke have siddet
her, og det, jeg mener, er selvfølgelig ikke: Vær ligesom mig. Forsøg at
blive ligesom Zlatan! Overhovedet ikke! Jeg taler om at gå sine egne
veje, hvad det så end er, og der skal fandeme ikke skrives under på
nogen liste eller diskes op med iskolde afvisninger, bare fordi du ikke
er som de andre.
Men det er klart, det er ikke godt, hvis du saboterer den Scudetto,
du har lovet din klub, bare fordi du har et forbandet temperament.
jeg er Zlatan Ibrahimovic
Af David LagercrantzForlaget Gyldendal431 siderpris kr. 299,- ( vejl.)Udkom 14. februar 2012
Årrække
1999–2001
2001–2004
2004–2006
2006–2009
2009-2011
2010-2011
2011-
Klub
Malmö FF
ajax
Juventus
inter
FC Barcelona
aC Milan (lån)
aC Milan
Kampe
40
74
70
88
29
29
11
Mål
16
35
23
57
16
14
9
Zlatan
foto
: Gy
lde
nd
al
fra
bo
Ge
n j
er
er
Zl
ata
n
sportsfan 53
Forbunds direktør, ekslandsholdsspilleren Morten Stig Christensen – til
at betegne Rasmus Lauge som det vel nok største af en perlerække
af talenter i nyere dansk håndboldhistorie.
DEN SvæRE HjEMKoMSTAt Rasmus Lauge, der har forladt forældrenes rede i Bjerringbro for
at flytte sammen med sin jordemoderstuderende kæreste, Sabrina, i
en lejlighed i Silkeborg, ikke helt havde smidt hvalpefedtet, blev klart
for håndboldeksperterne, da han vendte hjem fra triumfen i Sverige.
For i den hjemlige liga havde Lauge nemlig usædvanlig svært ved at
leve op til de præstationer, han havde leveret i Malmø. – Han havde
svært ved at glemme oplevelsen i Sverige. Han kunne ikke rigtig finde
jordforbindelsen igen, og de mange roser fik ham til at stille for store
forventninger til sig selv i den alder, han har. Og derfor fik vi i et stykke
tid ikke den rigtige Lauge at se, fortæller Bjerringbro-Silkeborgs træner,
Carsten Albrektsen, således.
Siden oplevelsen i Sverige har Rasmus Lauge dog gennemgået en
omfattende modningsproces. Med Ulrik Wilbeks ord er han blevet
usædvanlig dygtig i både forsvar og angreb, han har et endog særdeles
veludviklet blik for spillet, og han er uhyggelig stærk i mand mod mand-
konfrontationerne. Samtidig er han blevet et naturligt midtpunkt på
klub- og landsholdet, selv om han aldrig sætter sig selv i centrum. Hans
enorme fremgang fik man i Serbien specielt eksempler på i semifinalen
mod Spanien, da han ikke blot satte sine holdkammerater i scene, men
også hamrede seks bolde i kassen. Tilbage i Danmark bliver det nu
interessant at se, hvor hurtigt Lauge genvinder jordforbindelsen, og
hvor lang tid Bjerringbro-Silkeborg får lov til at beholde deres guldfugl.
Månedens talent
gennembrudMasser af danske talenter formår gennem karrieren ikke
at indfri det potentiale, som deres talent ellers giver løfter
om. Det samme kan dog ikke siges om den 20-årige
Rasmus Lauge Schmidt, der ved EM-slutrunden
i håndbold i Serbien fik sit absolutte internationale
gennembrud. Af Svend Bertil Frandsen
Rasmus Lauge er rykket fra periferien af
Ulrik Wilbeks nykårede europamestre
til en af de absolut bærende elementer
på et hold, der holdt nationen trylle-
bundet under de afgørende kampe på
Balkan. Faktisk var det lidt af et tilfælde,
at Rasmus blev en af befolkningens
håndbold-kæledægger. For Rasmus sad
hjemme i Jylland, da Ulrik Wilbek i januar
2011 pludselig ringede og indkaldte ham
som erstatning, da Flensburg-spilleren Thomas Mogensen pludselig
gik i stykker under kampen mod Rumænien ved VM i Sverige.
I forbindelse med de sidste træningssessioner og -kampe i Danmark
op til VM i Sverige havde Rasmus Lauge imponeret landstræneren så
meget, at Wilbek indrømmede, at han overvejede at gøre den unge
bagspiller til en del af VM-truppen. Han sagde dengang følgende om,
hvorfor han var så imponeret: - Det er den måde, han går ind på. Han
var fuldstændig kold i røven, da han kom ind i træningskampen mod
Sverige. Det er mentalt imponerende. Jeg ville ikke være bange for at
sætte ham ind i nogle af kampene, lød det fra Wilbek.
Før Wilbeks flotte ord og udtagelsen til VM i Sverige havde Lauge
allerede givet store eksempler på sit enorme potentiale gennem lovende
præstationer på ungdomslandsholdene i årene forinden. Således var
han blevet europamester med U-20 landsholdet i Slovakiet i 2009, og
året efter havde han vundet sølv med U-21 landsholdet i Ægypten. På
baggrund af hans præstationer blev han kåret som ”Årets Fund i Dansk
Idræt” i 2010. Det fik eksperter – og til dem hører Dansk Håndbold
54 sportsfan
Der er ikke langt til smilet for Rasmus Lauge efter hans internationale gennembrud og EM-triumfen i Serbien
sportsfan 55
Næsten alle bilmærker har et par modeller eller tre, som er store og rummelige, og det har Peugeot naturligvis også. 3008 er netop en sådan bil, men alligevel er den i en kategori for sig selv. – Det er en crossover, hvilket vil sige en blanding af en SUV og almindelig hatchback. Umiddelbart er der kun én anden model på markedet som 3008, nemlig Nissan Qashqai. Vi besluttede os for at teste en Peugeot 3008 Premium+ 1,6 HDi 112 hk. Af Lotte Lund
peugeot 3008 – langt mere end ”praktisk, kVadratisk og god”
Jeg blev en smule nervøs for, at mit ”renommé”
ville blive ridset, da jeg hørte, at Peugeot ville have
anmeldt deres 3008. ”Er det ikke sådan en firkantet
familiebil”, tænkte jeg nervøst. Jeg er ikke så meget
for de der børnebusser, hvor der er plads til hele
nabolagets unger – Ikke lige min stil. Og har bilen
skydedøre, løber jeg nærmest skrigende væk. Men
jeg må indrømme, at jeg blev positivt overrasket,
da jeg nærmede mig bilen på parkeringspladsen
foran Peugeots hovedkontor. Og da jeg satte mig
ind, blev jeg straks ”beroliget” af interiørets stan-
dard, der var helt i top.
Det første, jeg gør, når jeg kommer hjem med en ny bil, er at parkere
den midt på gårdspladsen, hvor jeg kan skue den fra alle sider. Turen
rundt om 3008’eren afslørede en sporty bil, der signalerer en masse
livsstil. - En bil til den aktive familie. Med sin svagt nedadgående linje
bagtil og de tonede bagruder gav den ikke næring til min frygt for at
blive stemplet som en ”praktisk, kvadratisk og god”- billist.
Nu er praktisk ikke et fy-ord i min terminologi. Det kan faktisk være
ganske praktisk at have en praktisk bil, og 3008 udmærker sig ved netop
at være utrolig praktisk. Hele bagagerumsdelen er designet således,
at du kan have bagagen stablet ovenpå hinanden i 3 niveauer, uden at
det nederste bliver mast. Denne smarte rumdeling giver også lettere
adgang til netop den nederste taske, som man altid skal bruge, når først
bilen er pakket færdig! Bagklappen består af 2 dele, og den nederste
bagklap kan vippes ned, så den fungerer som en læsseplade, når der
skal lægges tunge eller svært håndterbare ting i bilen. For eftersom den
kan bære 200 kg, kan lille Peter også sidde på den uden problemer.
56 sportsfan
FAKTAMotor: 4/8 v Turbo 1.6 HDi effekt: 112 hk ved 3.600 o/minut gearkasse: 6-trins manuel gearkasseacceleration 0-100 km/t: 12,2 sek.tophastighed: 188 km/tBrændstofforbrug: 20 km/l, blandetCO2-emission: 130 g/kmtilladt totalvægt: 2.030 kgHjul: 17” Alufælge garanti: 2 års nybilsgaranti uden kilometerbegrænsning, 2 års lakgaranti,12 års rustbeskyttelsesgarantieuro nCap Crash test: 5 stjernerenergiklasse: BVejl. pris uden ekstraudstyr: 299.990 kr. Stjerner for design: zzzzzz
Stjerner for køreegenskaber: zzzzzz
Man sidder rigtig behageligt i 3008. Den høje sidelinje giver et godt
udsyn til alle i bilen, og lyset fra panoramaglastaget giver frit udsyn
til stjernerne om natten. Skinner solen for meget om dagen, kan det
naturligvis lukkes ved et enkelt tryk på en knap, men jeg havde det
konstant åbent for at få den fantastiske følelse af, at være ude i det
fri. – Lidt som at køre cabriolet, blot uden at få ødelagt frisuren!
3008 egner sig fortrinligt til det aktive liv. Den kan køre på forskellige
typer underlag uden problemer og har endda et håndtag siddende til
venstre for passagersædet, hvor din medpassager kan finde ekstra
støtte, hvis vejen bliver lidt for bumpy. Bilen kan udstyres med ”Grip
control”, der er et system, der netop tilpasser bilen til det underlag,
man kører på: sne, mudder eller sand – 3008 kommer frem overalt.
Det eneste, du skal gøre, er at vælge det rette program ud af de 5
mulige, og bilen hjælper dig til at forcere de forhindringer, du støder
på ved, at forøge bilens trækkraft på de to drivende hjul. Så hvis du
skal i skoven med din cykel eller på eventyr med dine hunde, kan du
komme frem stort set overalt.
Som sagt var jeg meget positivt overrasket over Peugeots 3008, og
den lever helt op til min ide om en familiebil; ikke for firkantet og ikke for
kedelig, men sjov at køre og med gode udstyrsmuligheder - og INGEN
skydedøre. Men skal jeg ridse lidt i lakken, så er den en smule flad-
næset, og det ville klæde den med en 20-30 cm mere allerforrest. Men
måske har Peugeots designere lyttet til mig og ændret designet, når
den nye 3008 kommer senere på året som hybrid og med 4-hjulstræk.
www.peugeot.dk
sportsfan 57
Solen kom aldrig til at skinne på kris Stadsgaard i Malaga. Nu kommer han hjem til kolde danmark for at forstærke de forsvarende mestre FCK
Superligaens dybfrosne økonomi
har fået klubberne til at smække
transfervinduet i. Spillerindkøbene
er frosset til, og det er mere end
svært at få øje på udfordrere til FCK.
Fansene må se frem til en sæson, hvor
kampen om sølv og bronze bliver højdepunktet
i en Superliga, der er truet af FCK’s dominans.
Nedrykningsspillet, som de sidste par sæso-
ner har været en gyser, ser ud til at være afgjort
inden vinterpausen. Der skal ske mirakler, hvis
Køge og Lyngby ikke rykker ned.
AaB har det åbenbart fint med at være midter-
hold og har som det eneste hold i superligaen
ikke forstærket truppen i vinterpausen.
Tilgang: Ingen
Afgang: Kjetil Wæhler til IFK Göteborg, Luis
Rodrigiez til Sunkar Qaskeleng (Kazakhstan)
AGF kan blive en alvorlig udfordrer til anden-
pladsen. AGF har et spændende hold med
en god blanding af rutine og ungdommens
vildskab.
Tilgang: Osama Akharraz fra Brøndby,
Edafe Egbedi fra Nigeria,
Morten Moldskred fra Rosenborg
Afgang: Jens Gjesing til Hobro,
Anders Nielsen til HB Køge
Brøndby har opgivet at være storhold, og
det er svært at få øje på ambitionerne i spil-
lerindkøbet af Simon Makienok fra HB Køge.
Den tidligere storklub fra vestegnen kæmper
for ikke at rykke ud af Superligaen.
Tilgang: Simon Makienok Christoffersen fra
HB Køge
Afgang: Max von Schlebrügge, kontraktudløb
Osama Akharraz til AGF
Thomas Rasmussen til Lyngby
Den gule fare, Horsens, er godt kørende og
tror på sin trup og har i vinterpausen forstærket
truppen og kan på papiret være en udfordrer
til en top 4 placering.
Tilgang: Ken Fagerberg fra FCM
Robert Veselovsky fra Viborg
Afgang: Søren Jochumsen, karrierestop
Kenneth Stenild, kontrakt ophævet
FcK, de forsvarende mestre, ser på papiret
ud til at have styrket deres trup ved købet af
Kris Stadsgaard fra Malaga. Guldet glimter
igen, igen.
Tilgang: Kris Stadsgaard fra Malaga
Mustafa Abdellaoue fra Vålerenga
Afgang: Martin Bergvold til Lyngby (leje)
Johnny Thomsen til Randers
Kenneth Zohore til Fiorentina
FcM har skilt sig af med en del spillere og kun
hentet en. Svært at se, om truppen er stærk
nok til at kæmpe med om metallet.
Tilgang: Jakob Haugaard fra AB
Afgang: Nicklas Søgaard til Skive
Kenneth Jensen til Djurgården
Ken Fagerberg til Horsens
Morten Nielsen, fritstillet
Fc NoRDSjæLLAND har overrasket alt
og alle ved at være det eneste hold, der
kunne holde trit med FCK, kun fire point efter
mestrene. Kampen om at beholde andenplad-
sen bliver hård.
Tilgang: Rune Pedersen fra Lyngby
Joe Sise fra Halmstad
Afgang: Matti Lund Nielsen til Pescara
Christian Gytkjær til AB (leje)
HB KøGE har mistet Simon Makienok til
Brøndby. Ligner et hold, der har set realismen
i øjnene og har nu en trup, der passer bedre i
næstbedste række end i superligaen.
Tilgang: Anders Nielsen fra AGF
Afgang: Simon Makienok Christoffersen til
Brøndby. Adda Djeziri, kontrakt ophævet
LyNGBy har været aktive i vinterpausen og vil
med indkøb af rutinerede spillere kæmpe for
at nå op over nedrykningsstregen. Det bliver
op ad bakke hele vejen.
Tilgang: Rajko Lekic fra New England
Thomas Rasmussen fra Brøndby
Martin Bergvold fra FCK
Afgang: Jakob Bresemann, karrierestop
Patrice Bernier til Montreal Impact
Rune Pedersen til FCN
Christian Nørgaard til Hamburger SV
oB, inden sæsonstart kåret af pressen som
en seriøs kandidat til mesterskabet, har skuffet
fælt. Med salget af Peter Utaka ser det svært
ud for OB.
Tilgang: Jesper Christiansen fra Elfsborg
Afgang: Chris Sørensen til Randers
Peter Utaka til Dalian Aerbin (Kina)
Silkeborg har hentet Nikolaj Køhlert i Glas-
gow. Det bliver spændende, hvad han kan
tilføje Silkeborg.
Tilgang: Nikolaj Køhlert fra Glasgow Rangers
Afgang: Lars Huldgaard, karrierestop
SøNDERjySKE har lagt afstand til nedryk-
ningsstregen og har ikke forstærket truppen
i vinterpausen
Tilgang: Lasse Vibe fra Vestsjælland
Afgang: Anders Hostrup til Skive (leje)
Vinterens Vigtigste superliga-transFersDet har været et utroligt stille transfervindue i Superligaen i januar. Sportsfan giver dig nedenfor det fulde overblik over de sparsomme til og afgange.
Superliga
sportsfan 59
Hvorfor rejse helt om på den anden side af Jorden for at få ømme muskler, masser af blå mærker og risikere bøjede ribben? Jo, et ophold på et japansk judoinstitut er en helt unik oplevelse – både træningsmæssigt, men især også menneskeligt. Af Peter Christiansen
Fuldstændig lydløst og med næsten 300 kilometer i timen
stryger Shinkansen-toget forbi den kegleformede vulkan,
Mount Fuji, og vi nærmer os Tokyo. Konduktøren, der er på
vej ind i den næste vogn, standser ved skydedøren, vender
sig roligt om og bukker. Det samme gør den ældre dame, der kører
rundt med en vogn og sælger smukke lakerede kasser, indeholdende
lækre fiske- og risretter.
MANGE INDTRyKUden for stationen myldrer en del af storbyens tolv millioner indbyg-
gere rundt – børn i skoleuniformer, forretningsfolk i mørke jakkesæt
og cyklister på fortovet. To unge piger kommer gående, begge klædt i
traditionel kimono. Bæltet er bundet i en sløjfe på ryggen, hvilket viser,
at de er ugifte. Imellem skyskraberne ligger endnu små gader med et
landsbyagtigt præg, i luften er der et virvar af telefonledninger, og mange
steder ser man shintohelligdommene med deres smukt klædte præster.
Lydbilledet præges af musikken fra karaokebarerne og larmen fra de
mange spillehaller, der har åbent det meste af døgnet. Jeg ankommer til
mit hotel og får udleveret en evakueringsinstruks med de forholdsregler,
der skal tages, hvis et jordskælv skulle ramme byen.
Judo, Japan og Jetlag
Kampsport
Sumo-kæmpere nyder stor anseelse i Japan. De bedste er tv-stjerner og tjener godt
foto
: pe
ter
ch
ris
tia
ns
en
60 sportsfan
GAMMEL DRøMDer er så mange indtryk at forholde sig til, at det er lige før, jeg glem-
mer mit hovedformål med besøget. Men jeg er kommet til Tokyo for
at realisere en gammel drøm.
For nogle er drømmen måske at dykke ved Great Barrier Reef, at
krydse USA på ryggen af en Harley Davidson eller at trekke i Himalaya.
Min drøm har altid været at komme til Japan og træne judo i sportens
moderland, så nu står jeg ved indgangen til den kæmpestore Kodokan-
bygning – Japans nationale træningscenter for judo.
oSER AF HISToRIEStedet oser af atmosfære, for allerede i 1880’erne blev den første
Kodokan-skole grundlagt. I sidste halvdel af 1800-tallet udviklede
japanerne judosporten ved at tage elementer fra de gamle kamp- og
selvforsvarsteknikker. I judoens ungdom trænede man ekstremt hårdt,
og selv i vinterperioden trænede man i uopvarmede lokaler fra klok-
ken fire om morgenen til klokken to om eftermiddagen. Ofte nåede
deltagerne mere end 100 kampe under den daglige træning.
Sporten, hvor man kan vinde sin kamp enten ved at kaste eller
fastholde sin modstander, kom på det olympiske program i 1964, og
globalt er judo i dag verdens 8. største sportsgren. Enhver japansk
landsholdkæmper, eller for den sags skyld europæisk eller amerikansk
elitekæmper, har været forbi Kodokan. Alle trænere har en aktiv bag-
grund, og en del af dem har vundet medaljer ved enten OL eller VM.
Den store bygning har fire etager med enorme kamp- og trænings-
arealer – det hele bygget op med fjedrende trægulv, der absorberer
en del af kastet, når de ømme kroppe lander i måtten under kaste-
træningen.
DIScIpLINI hovedtræningssalen, der ligger på 7. etage, er et hold allerede godt
i gang med undervisningen. Eleverne har lavere bæltegrader, og de
bliver styret med stor autoritet og disciplin. Ingen forlader måtten uden
tilladelse, og alle står på snorlige rækker og laver fuldstændig ens øvel-
ser i faldteknik. Foran hver række står en instruktør, der viser, hvordan
øvelsen skal udføres, men ingen siger et ord. Man hører kun braget,
når de fyrre elever lander synkront i et forlæns rullefald. Ved træningens
afslutning bukkes i siddende stilling for trænerne, og der hilses op mod
det store billede af judoens grundlægger, professor Kano.
Det er ved at være min tur, for jeg er tilmeldt det næste hold. Ved
tilmeldingen har jeg modtaget et stykke papir med anvisninger, som
nøje beskriver den adfærd, man forventer af gæster i huset; man skal
have ren, hvid dragt på, og støjende adfærd er uønsket. Der skal bukkes
ved indgangen til træningslokalet og for at vise god stil, bør man tage
trappen og ikke elevatoren op til øverste etage, hvor salen ligger.
Det er således med en vis portion ydmyghed i kroppen, at jeg bukker
og træder ind.
AFSLAppET STEMNINGMit hold består af 25 kæmpere, og vi skal lave to timers ”fri træning”.
Det betyder, at man selv tilrettelægger indholdet, og der er mulighed
for at fokusere på både kamp- og tekniktræning. Man henvender sig
blot til en af instruktørerne, en af Kodokans egne elever, eller en af
de mange udenlandske gæster. Minimumskravet for at deltage på
holdet er sort bælte, og der er en del landsholdskæmpere blandt de
udenlandske gæster, så det er ikke kun på grund af varmen, at jeg
fornemmer sveden i mine håndflader.
Helt modsat af, hvad jeg havde forestillet mig, hersker der nu pludse-
lig en uformel og afslappet stemning i salen. Instruktørerne går smilende
rundt og hjælper til, og kæmperne aftaler på kryds og tværs, om der
skal øves kamp eller trænes teknik. Trods den uformelle stemning er
høfligheden stadig fremherskende. Før en kamp sætter de to kæmpere
sig på gulvet og hilser på hinanden med et dybt buk.
De unge tager også hensyn til de ældre – og det er vist mit held,
da en ung franskmand kommer hen og udfordrer til kamp. Vi retter
begge på tøjet, strammer bæltet, sætter os på knæene og bukker let
Kendo kommer fra traditionel sværdfægtning, men i dag er man pakket godt ind og træner med bambuskæppe
foto
: pe
ter
ch
ris
tia
ns
en
sportsfan 61
FAKTA oM jApANSelve landet: Næsten 400.000 kvadratkilometer stort med en befolkning på 127 millioner, hvoraf de tolv bor i Tokyo. Man kan klare sig med engelsk, og de vigtigste oplysninger (i undergrundsbanen, store veje etc.) er skrevet på engelsk. Hverken visum eller specielle vaccinationer kræves pt. Men husk supplerende forsikring til det gule sygesikringskort
Transport: Flere flyselskaber, bl.a. SAS og Finnair har forbindelse til Japan. Regn med 7.000 – 9.000 kroner for en returbillet.Et Japan Rail Pass er en god investering, hvis man skal rundt i Japan. Det giver adgang til de lynhurtige Shinkansen-tog, og prisen er omkring 1.500 kroner for en uge.
Hoteller: Prisniveauet er ikke så skræmmende højt, som mange frygter. I både Tokyo og Kyoto fås gode, centralt beliggende hoteller til 800 kroner for et dobbeltværelse.
Kampsport: Hvis man ønsker at træne kampsport, er Japan stedet. Judo trænes på Kodokan ([email protected]), men karate og kendo kan man også dyrke. Tjek evt. www.kyokushin.co.jp for karate, eller www.kendo.or.jp
Etikette: Som europæer møder man forståelse for, at man ikke er bekendt med de japanske omgangsformer. Mange steder er det velset med et kor-rekt udført buk – se efter, hvad japanerne selv gør. På en del restauranter er det obligatorisk at sætte skoene udenfor. Man går rundt i strømpesokker og anvender ”lånesandaler”, når man skal på toilettet.
Shopping: Elektronik kan fås billigt i specielle indkøbscentre, men ellers er de fleste øvrige varer på europæisk prisniveau. Traditionelle japanske varer som kimonoer og kunsthåndværk er smukt og fristende, men sjældent billigt. På markeder prutter man sjældent om priserne.
ved at sætte håndfladerne i gulvet. I starten lurer vi hinanden lidt af og
kæmper om at få det bedste greb. Det gør min modstander tydeligvis,
for pludselig ryger jeg rundt og lander på ryggen. Lidt efter er situatio-
nen omvendt, men om jeg er heldig, eller om det er hensynsfuldhed
fra min modstanders side, finder jeg aldrig ud af. Efter fem minutters
intensiv kamp smiler vi begge, sætter os og bukker, giver hånd og
snakker lidt sammen. Han fortæller, at han på andet år bor i Tokyo,
hvor han arbejder for et fransk IT-firma.
GULvKAMpPausen bliver dog kort, for en japansk kæmper kommer og spørger, om
jeg har lyst til gulvkamp. Modsat den stående kamp, hvor det gælder
om at kaste, skal man i gulvkamp forsøge at indsætte holdegreb og
fastholde sin modstanders overkrop i måtten.
Efter at have bukket for hinanden starter vi kampen og skiftes lige
meget til at være øverst og nederst. Undervejs afslører min modstan-
der en masse sofistikerede teknikker, især når han skal ud af mine
holdegreb. Efter fem minutter afslutter vi kampen og begynder at
udveksle viden. Min makker har læst idræt på Osakas Universitet, og
han er god til at forklare sin kunnen på et formfuldendt engelsk. Det
er begrænset, hvad jeg kan lære ham af nye ting, men da vi skilles,
takker han og bukker dybt med et: ”Domo arrigato.”
I løbet af aftenen får jeg trænet med en del japanere, et par ame-
rikanere, franskmænd og australiere. Alle er positive, respekt- og
hensynsfulde, men også opsat på at kæmpe, svede og lære noget. Der
er vel næppe noget som sport, der kan bringe mennesker sammen på
tværs af etniske, religiøse eller politiske skel, så besøget på Kodokan
er en meget stor menneskelig oplevelse.
SASHIMIDe kulinariske input i Japan er meget anderledes end i Danmark, og
der er restauranter i alle prisklasser. Dyrest er restauranterne, der
serverer det berømte oksekød fra Kobe, hvor man plejer kvæget med
massage og anvender øl som foder. Dette skulle give kødet en stor
fedtprocent samt en helt unik smag, men så koster et enkelt måltid
også omkring 2.000 kroner. En anden eksklusiv oplevelse er de sær-
lige fiskerestauranter, der serverer den giftige fisk, fugu. Faktisk er
giften livsfarlig, og da det ikke er fremmende for omsætningen med
alt for mange dødsfald blandt gæsterne, skal kokken have en speciel
certificeret uddannelse for at tilberede fugu’en.
Til gengæld ligger sushirestauranterne på hvert gadehjørne, og
modsat herhjemme er rå fisk en billig spise i Japan. De fleste steder
sætter man skoene, inden man går ind, og så foregår måltidet ellers
siddende på gulvet ved små, lave borde.
Efter træningen pakkes den gennemblødte judodragt ned i tasken,
og jeg spadserer ned i Ginzadistriktet, hvor der stadig er masser af liv,
selv om klokken er mange. I en sidegade finder jeg en lille restaurant,
sætter skoene udenfor og finder en plads på den gule stråmåtte, der
dækker gulvet. Alle gæster sidder i skrædderstilling ved små, lave
borde og spiser, og der fortælles og grines overalt i lokalet.
En kimonoklædt kvinde kommer lidt efter og serverer en kold Sap-
poroøl samt en portion sashimi. På tallerkenen er der skiver af rå laks,
dybrød tun, blæksprutte og karpe – det hele garneret med forårsløg,
sesamfrø og sojasauce.
Kroppen er øm efter kampene, jetlag’en sidder der endnu, og de
næste dage venter endnu mere træning. Men allerede ved den første
bid af de rå skiver fisk er det svært at lade være med at smile. n
Ugifte kvinder binder deres bælte som en sommerfugl på ryggen
foto
: pe
ter
ch
ris
tia
ns
en
62 sportsfan
vang
ilsp
arfu
ms.
com
VAN GILS FROSTED LIGHT THE NEW FRAGRANCE FOR MEN
foto
. ja
co
b j
uu
l h
as
tru
p
” Ved hvert skridt synker jeg 15 centimeter ned i hjulsporet. Jeg har prøvet det før, men aldrig så mange kilometer i træk. Det bliver ved og ved. I et langt, lige og stigende træk, der langsomt æder mig op.”
64 sportsfan64 sportsfan ·
Ved hvert skridt synker jeg 15 centime-
ter ned i hjulsporet, og skoene bliver
fyldt med sand, der vælter ned fra
kanterne. Jeg har prøvet sand før, jeg
har prøvet læssevis af sand før, men
aldrig så mange kilometer i træk. Det
bliver ved og ved og ved. I et langt,
lige og stigende stræk, der langsomt
æder mig.
Jeg putter energi på kroppen. Men
den nægter at optage noget som
helst. Det er, som om jeg har et hul
et sted, hvor alt fosser ud. Mine måneders træning op til løbet. Mine
mange års erfaringer. Og det sukker og den gel, som jeg propper i
mig. Mit hoved og mine hænder hæver under solen, der bager med
38 grader. Kvalmen svulmer op i halsen på mig, og da jeg forsøger at
drikke vand, brækker jeg det hele op.
– Fuck, jeg er på vej ned ad slisken. Hvis det bliver ved sådan, klarer
jeg den ikke, tænker jeg.
Efter 30 kilometer tyder intet på, at plagen stopper. Jeg bliver despe-
rat og mister fuldstændig overblikket over, hvad jeg har gang i. For
første gang i mange år er jeg alvorligt bange for, at jeg har kastet mig
ud i noget, der er for voldsomt. At jeg i min jagt på udfordringer og i
mit behov for at dæmpe min rastløshed er gået et skridt for langt. Jeg
piller iPod’en frem fra rygsækken for at få tankerne sat på et andet
spor. Den vælger at spille ‘Magic’ med Tina Dickow, og det får mig til
at tænke på Sus. Gåsehuden breder sig over mine arme, alting bobler
over, og tårerne triller ned ad mine kinder. Alt er imod mig og kun mig.
Nu kan jeg ikke mere. Jeg vil samles op og køres ind i lejren. Det er
det nemmeste for alle parter, hvis jeg bare accepterer, at denne gang
går den ikke. Men før jeg tænker tanken til ende, får den et modsvar.
– Sus sidder derhjemme og passer børnene, fordi du skal det her.
Hun hænger i en klokkestreng, og Victoria og Ingrid savner deres far.
Og så overvejer du at gå ud? Hvad skal du så lave? Holde ferie!? Spænd
ekstremlØberen
Indtil for få år siden var maratondistancen den ultimative udfordring for langt de fleste motionsløbere. Sådan er det ikke i dag. De 42 km er blevet noget nær allemandseje – og de mest ambitiøse og eventyrlystne løbere har derfor skiftet til såkaldte ekstremløb. De foregår i distancer på både 160 og 560 km i nogle af de mest barske egne af verden og på alle kontinenter. Uddrag fra bogen ’EKSTREMLØBEREN’ Af Danni Travn, Gyldendal
sportsfan 65
Samtidig gav hun mig roen og rummet til at træne. Godt nok skulle
jeg lige over skuffelsen i Libyen, så der gik to uger, inden jeg rigtig
kom i gang. Ray lagde en plan, hvor jeg trappede langsomt op, til jeg
ramte 60 kilometer hver lørdag. Tre uger før løbet stoppede jeg med
de lange pas og holdt udholdenheden ved lige med små sprintture.
Vi byggede det ganske enkelt op som ekspeditionstræning, og det
betød, at da jeg tog af sted, var jeg fuldt restitueret og havde bygget en
kæmpe sult op efter lange stræk. Sideløbende kørte styrketræningen
100 procent. Jeg tog armbøjninger med Ingrid og Victoria på ryggen,
og i haven lavede jeg min egen lille eventyrbane med mit dæk, nogle
dunke og store sten, hvor jeg lavede forskellige øvelser for muskler
og kredsløb. Når jeg tonsede omkring, tumlede pigerne også tit rundt
og hyggede sig. Lagt sammen med træningen op til Libyen var det
suverænt det bedste og mest strukturerede træningsforløb for mig
nogensinde, og jeg nåede mit livs bedste form. Jeg byggede roligt 10
procent på måned for måned og havde intet, som stressede mig ved
siden af. Mine knæ blev skannet, inden jeg tog af sted, og der var ingen
slitage at se, og det sagde mig noget om, at ekstremløbene ikke er så
usunde, som mange gør dem til. Men jeg er nok bare stærkt bygget,
og jeg er ikke bare sprunget ud i de hårde løb: Jeg har lagt belastning
på i sammenlagt 25 år for at nå hertil.
Jeg vidste, at jeg ville få brug for hvert minut af mine erfaringer, for
med den løbslængde var fysikken kun en motor. Det var hovedet,
som havde kontrollen. Og udstyret havde aldrig været vigtigere, så
jeg brugte tre uger på at pakke om og passe til. Maden blev skiftet
ud igen, da jeg fandt en særlig type, der hedder Expedition Food fra
England. Der var en genial chicken korma, som de bedste indiske
huen, kammerat! Du har selv valgt det! Jeg giver mig selv en ordentlig
mental kæberasler. Selv om kroppen er stoppet med at virke, og jeg
ikke kan mærke mine ben og fødder, finder jeg en dråbe overskud i
mit hoved. Den dråbe, der får hovedet til at vinde over kroppen og mig
til at sætte det ene ben foran det andet. Jeg tvinger en ny tanke frem:
– Du har klaret 100 kilometer på tre dage, så du klarer da også de
sidste 460.
LæNGDESpRINGETTHE TRAcKAUSTRALIEN, 560 KM, 9 DAGE
Mange syntes, det var komplet vanvittigt. 560 kilometer på 10 dage,
hvor niende og sidste etape er 129 kilometer. I bjerge, vand og sand.
– Det kan jo ikke være sundt!
Det vil det heller ikke være for alle, men for mig var det det helt
rigtige. Jeg var kommet til et punkt, hvor det blev sværere og sværere
at bygge oven på de erfaringer og udfordringer, jeg havde givet mig
selv gennem de foregående år. The Track i Australien kunne give mig
den byggeklods. Og de mennesker, der betød noget, forstod det og
bakkede mig op. Thomas Rønde og Henrik Eiberg sagde:
– Du ser stærk ud.
Mens Sus dækkede hjemmefronten af. Selvfølgelig var det ikke nemt
at skulle forlade mine piger i 16 dage. Men Sus forsikrede mig, at hun
nok skulle klare det med hjælp fra vores forældre og søskende. – Men
så skylder du også, når du kommer hjem!
- Ja, ja ...
”Jeg trækker Hauke og Ana i tæt løb over 65 km.”
foto
: the
tra
ck
or
Ga
nis
ation
/jer
om
e lo
llier
66 sportsfan
Da vi kom til Darwin, manglede min og tre andres bagage, heriblandt
Céciles. I lufthavnen var personalet roligt og meddelte, at det nok bare
var flyttet direkte over i flyet til Alice Springs, selv om man normalt
skal hente sin bagage og føre den gennem tolden. Det stolede jeg på.
I Alice Springs stod jeg og stirrede på bagagebåndet, der kørte
skrabende rundt i over en halv time, uden at se skyggen af min bagage.
Jeg forsøgte at kigge gennem lugen, hvor taskerne kom ud.
Heller ingenting. Cécile og jeg gik over til en skranke, hvor damen var
noget utilnærmelig og sagde, at det nok ville komme med næste fly.
De skulle lige finde taskerne i systemet, og så kunne vi komme tilbage
fire timer senere. Cécile blev ildrød i hovedet og svinede dem til på
fransk, så jeg blev nødt til at bede hende om at slå koldt vand i blodet.
– Hvordan kan du tage det så roligt!?
– Jamen, jeg kan jo ikke gøre andet. Jeg kan ikke tage til Singapore
og hente mine ting.
Indeni var jeg nervøs, for det kunne lige passe, at jeg skulle starte
uden alt det, jeg minutiøst havde udvalgt. Mit tøj, mine sko og min
sovepose havde jeg. Men al min mad, mine elektrolytter, mine iPod’s
og alt ekstragrejet svævede rundt et eller andet sted i verden. Jeg
havde tid til at købe noget andet, men det ville ikke være det rigtige
Ikke det, som var bedst og fyldte og vejede mindst. Måske skulle jeg
så købe en større og tungere rygsæk for at kunne have det hele med.
Slet ikke min kop te. Udadtil tog jeg dog den positive hat på; også da vi
kom tilbage fire timer senere, og intet var sket. Igen måtte jeg dæmpe
Cécile ned og sige, at hun altså ikke fik noget ud af at svine dem til.
Aftalen blev, at vi skulle vende tilbage den følgende dag, så det var et
held, at vi havde en dag mere at gå på inden løbsstarten.
Lejren lå et par timers kørsel uden for byen, og derude blev vi delt
ind i de tynde tomandstelte, vi skulle bo i under hele turen.
– Ja, og telt 10: Det er Jacob og Cécile.
– Okay ...
Og Cécile sagde:
– Jeg vil ellers ikke bo sammen med andre end franskmænd.
Så var kimen ligesom lagt, men jeg gjorde grin med hende, og det
fik hende til at bløde op stille og roligt.
– Sådan en prinsesse som dig skal da have en stor, lækker mor-
genmad
med æg, bacon og en café latte. Ved du hvad? Det laver jeg sgu
til dig i morgen.
– Ej, vil du virkelig det?
– Nej! Hvor i alverden skulle jeg få det fra herude?
Det eneste, der var virkelig meget af, var mus. Det var en invasion,
og de fes rundt om anklerne på os og gnavede i alt. De var nogle brune
krabater med lange bagben.
Natlejren lå ved Ellery Creek ved foden af en rødlig bjergkæde, ned
til en flod og omgivet af blege eukalyptustræer med mørkegrønne
blade, der spredte en frisk duft. Græsset var gyldent med spredte,
grønne tuer. Der lå nogle strimlede skyer, og da solen gik ned, pres-
sede solstrålerne sig mellem skyerne og lavede riller hen over himlen.
Alt sammen smukt, rart og beroligende oven på bagagestrabadserne,
og jeg begyndte at slappe lidt af.
Om natten lukkede jeg bare ikke et øje. Jeg kunne høre musene
restauranter ikke kunne gøre bedre, en chicken masala og en fantastisk
beef stew. Derudover havde jeg min pose med druesukkertabletter,
elektrolytter, vingummier og Piratos. Jeg havde to iPods med, som
jeg fyldte ny musik på – P.J. Harvey, D.A.D., Agnes Obel. Jeg pak-
kede det hele. Tog det på. Gik rundt med det i haven for at se, om jeg
kunne nå, hvad jeg havde brug for under etaperne uden at anstrenge
mig. Mærkede efter, hvordan taskens balance og vægtfordeling var.
Pakkede ud. Pakkede om. Og testede igen. Indtil alt spillede. Endelig
var der skoene, og som sædvanlig købte jeg en håndfuld par, men
jeg var i tvivl til det sidste. Jeg endte med et par Brooks Racer ST5.
De var utrolig lette og egentlig designet til korte hurtige træningspas
og maksimalt halvmaratons, men med bjergetaper i starten ville jeg
gerne gøre brug af den lethed. Desuden udvidede de sig, hvis min
fod hævede, og sammen med Teko-uldsokkerne følte jeg mig sikker
på, at de ville holde vablerne væk. Al udstyrsnørderiet havde den lille
krølle på løbet her, at vi måtte pakke en ekstra pose, som vi ville få
udleveret efter etape fem, for de vidste godt, at vi ikke kunne slæbe
så meget mad over så mange kilometer. Den mulighed udnyttede jeg
til at smide et par Mizuno-sko med, som jeg kunne skifte til, hvis de
andre blev ædt op af bjergene. I alt brugte jeg omkring 15.000 kroner
på udstyr, og selve løbet kostede 32.000 kroner, inklusive flybilletter.
Arrangørerne var franske, hvilket, med Mauretanien i baghovedet,
var noget af et usikkerhedsmoment. Især fordi det var første gang,
de lavede The Track. Men jeg foretrækker stadig de små skævheder
ved de nyere løb, og jeg skulle få nok af dem.
Jeg satte mig i flyveren om morgenen den 6. maj, efter at have kysset
Victoria og Ingrid farvel, mens de sov. Det bliver stadig sværere og
sværere, for de vokser bare mere og mere på mig, de små bananer.
Jeg glædede mig allerede til at komme hjem og fortælle dem om
Australien. Om kænguruer, slanger og om hele det sceneri, jeg skulle
opleve fra starten ved Alice Springs til afslutningen ved Ayers Rock.
Endnu forstod de ikke helt, hvad jeg rendte og lavede. Men det gav
mit projekt en større mening, at jeg tankede oplevelser og erfaringer,
jeg kunne give videre til dem, sideløbende med at jeg rykkede mine
egne grænser.
Flyruten hed København, Paris, London, Singapore, Darwin, Alice
Springs. Jeg hyggesnakkede undervejs med Karim Mosta, som jeg
kendte helt tilbage fra junglen og Mauretanien. Han var tilmeldt som
den ældste løber og havde sagt, at han var 58, men i virkeligheden
var han 62.
– Det andet lyder bare bedre, grinede han.
Vi var et lille felt på 24 løbere, og jeg var klar over, at jeg var omgivet af
nogle af de allerbedste løbere i verden. Flere af dem, jeg respekterede
allermest, havde meldt fra til allersidst, fordi de ikke følte sig i god nok
form. Tilbage var blandt andre franske Démétrio Fernandez, der lige
havde vundet løbet 555 i Afrika – ja, 555 kilometers løb i Egypten.
Han var bygget fuldstændig som Superman og havde en tatovering
af pigtråd rundt om det ene lår. På kvindesiden var en stærk spanier,
Ana Sebastian, som jeg kendte fra andre løb.
En del var brandmænd og politimænd til daglig, og så var der den
franske journalist, Cécile Bertin, som var klædt i lyserødt fra top til tå
og brød billedet noget.
At løbe 560 kilometer krævede en dosering af energi så millimeterpræcis, at et lille sprint på det forkerte tidspunkt kunne få det hele til at falde fra hinanden. Som dagens 30 kilometer skred frem, og temperaturen ramte 35 grader, blev min rolle efterhånden at finde den rigtige vej.
sportsfan 67
fræse rundt, kure ned ad teltdugen og forsøge at gnave sig ind til os.
Skete det, ville der være panik. For de ville gå lige i kødet på remmene
på vores tasker og tøj, og det havde vi ikke råd til. For at gøre ondt værre,
lå der et telt med sydkoreanere lige ved siden af, og de snorkede, så
det lød, som om de var ved at suge en kloak ud. Endelig var det langt
koldere, end vi var blevet forberedt på. I informationerne stod der, at
nætterne ville være mellem 12 og 15 grader, men vi kom hurtigt ned
omkring frysepunktet. Det betød, at min sovepose var for tynd, og at
vi næste morgen stod og rystede foran bålet for at få varme.
Omkring middag kørte vi de cirka to timer ind til byen for at følge
op på vores tasker. De havde stadig ikke fundet dem, og det virkede,
som om de ikke havde løftet en finger for at forsøge. Da røg Cécile så
langt ud af flippen, at jeg var alvorligt bange for, at hun ville smække
damen ved skranken en på skrinet. Vi måtte ikke ringe til Darwin for
dem, og vores egne telefoner var uden signal.
Det lignede mere og mere, at det hele ville falde til jorden. I et sidste
forsøg på at nå ind til skrankedamen lykkedes det os at få lov til at
tale med en overordnet. Han greb straks telefonen, ringede til Darwin,
snakkede lidt og lagde på:
– Ja, de har fire tasker deroppe. Der går et fly derfra om 10 minutter,
og de kan lige nå at smide dem om bord. Kom tilbage klokken 16 og
se, om det er jeres. Jeg brugte ventetiden på at købe uldundertøj og
en flaske vin, vi kunne dele, hvis det var vores tasker. Og det var det.
Cécile tudede og sagde:
– Oh, mon dieu!
Og krammede mig:
– Tak, fordi du har været så rolig.
Jeg var dog ret stresset, og vi ræsede tilbage til lejren, hvor de andre
i mellemtiden havde fået alle mulige briefinger omkring løbet. Der var
kun en time til, at solen gik ned, så jeg skyndte mig at komme i gang
med at rigge min taske til. Der blev drukket lidt vin imens, og det løs-
nede stemningen op. Alle vidste, at nu var der ingen vej tilbage. Flere
af de andre kom over og kiggede til mig, mens jeg stod og pakkede.
Det gav igen en masse respekt, at jeg var så perfektionistisk omkring
mit udstyr. Til sidst måtte jeg have pandelampe på for at kunne se, hvad
jeg lavede, mens musene rumsterede rundt om fødderne på mig. Det
irriterede mig, at jeg ikke kunne gøre det ordentligt, men til sidst måtte
jeg give fortabt og få noget søvn inden første etape.
Heller ikke det lykkedes. Kulde. Mus. Snorkende koreanere. Jeg
lukkede ikke et øje. Første gang jeg var lige ved at falde i søvn, trængte
en mus ind i et af naboteltene, og det fik beboerne til at ryge op og
vælte rundt. Jeg morede mig lidt over det ... Lige indtil jeg kunne høre
en mus hos os selv. Jeg måtte op klokken fire om morgenen for at jage
kræet ud, så det ikke ødelagde vores ting.
Derfor havde jeg det ad helvede til om morgenen. Mangel på søvn
i to dage og fortsat irritation over, at jeg manglede at pakke færdig.
Jeg splittede min oppakning ad lige inden løbsstarten og forsøgte at
omarrangere det hele en sidste gang, så de blev nødt til at udsætte
løbet fem minutter, fordi jeg ikke var færdig. Min energigel blev bare
stoppet ned, og mine iPods – som jeg ellers ville have på remmene
foran på rygsækken – var pakket så langt væk, at jeg ikke fik musik
på første etape.
Så mentalt følte jeg mig uforberedt. Men ingen andre var alligevel
rigtig klar over, hvad der ventede forude, for informationerne om ter-
rænet havde været enten fraværende eller modsatrettede. Nogle troede
ikke, der var bjerge. Andre troede – blandt andet mig – at der ikke ville
være specielt meget sand. Alle tog fejl. Vi fik hver stukket et lamineret
hæfte i hånden, et roadmap, med beskrivelser af terrænet
og guide til, hvilken vej vi skule følge. Den skulle også vise sig at
have ganske lidt med virkeligheden at gøre.
Vi lagde ud med knudrede klipper, som mindede om størknet lava.
Vejen var kuperet med konstante stigninger og nedløb på omkring 75
meter. Bare op og ned, op og ned, op og ned. Og mellem klipperne
groede noget strittende græs, der stak i benene og fødderne, hvis jeg
kom for tæt på. Jeg var mør og skulle lige have liv i stængerne, men jeg
lå godt til og kunne følges med stærke fyre som Karim og Démétrio. Det
gav mig stille og roligt en god portion selvtillid, og i løbet af dagen følte
jeg mig stærkere og stærkere. Jeg fik spist og drukket rigtigt, og selv
om jeg efterhånden fik lyst til at sætte fart på, holdt jeg fast i strategien:
– Hold igen. Hold igen. Hold igen.
Mådeholdet havde aldrig været vigtigere end nu. At løbe 560 kilome-
ter krævede en dosering af energi så millimeterpræcis, at et lille sprint
på det forkerte tidspunkt kunne få det hele til at falde fra hinanden. Som
dagens 30 kilometer skred frem, og temperaturen ramte 35 grader,
blev min rolle efterhånden at finde den rigtige vej.
Vores roadmap var tit upræcist eller direkte forkert, og især Karim
blæste bare derudad i sin egen verden, mens jeg var mere rolig og
orienterede mig. Det sparede os alle sammen for en masse tid.
De sidste seks kilometer snævrede ruten ind til en fast sti med træer
på siden, hvorefter den slog op på en bjergkant med rullesten og lidt
grønt i kanten. Det konstant hårde underlag bed godt i kroppen, og
selv om jeg er god i bjergene, satte det efterhånden sine spor.
Jeg brugte en masse ekstra energi til sidst, fordi terrænet var usikkert
og teknisk krævende. Jeg kunne ikke kigge mange centimeter frem,
og derfor så jeg pludselig mig selv sætte foden ned lige ved siden af
en puff adder – en af de giftigste slanger i verden. Den var tyk som
overarmen på en mand og cirka 60 centimeter lang.
– Aaaaargh!
Jeg sprang ud til siden, og den sprang heldigvis ind i en tue ved siden
af stien. Jeg kunne høre den hvisle og hvæse derinde, da jeg kom på
benene og løb de sidste fire kilometer i mål. Godt brugt kom jeg ind
og tog en time på øjet, inden Cécile nåede ind til lejren. Hun havde haft
en voldsom dag, for hun var briefet helt forkert.
– De sagde, der ikke ville være bjerge, sukkede hun.
Jeg kogte mig en omgang nudler og sov tungt til næste morgen, selv
om kulden blev ved med at bide. Igen var jeg tidligt oppe og varmede
mig ved bålet og tørrede tøjet, som var blevet fugtigt i løbet af natten.
De andre kom søvndrukne ud, og jeg muntrede dem op.
– Hold op. Det er slet ikke så slemt. Det bliver en god dag i dag,
det ved jeg.
Jeg kunne mærke, at jeg var blevet en af de mere voksne i feltet.
Ikke den bedste, men en af dem, de andre kunne tappe humør fra,
og det passede mig godt. Jeg fik også ret i, at dagen blev god. I hvert
fald for mig. Noget af vejen lignede den dagen før med sine grå sten
under den høje blå himmel og de blege eukalyptustræer. Og mere op
og ned og op og ned i selskab med Karim og Démétrio. Men også med
"...pludselig så jeg mig selvsætte foden ned lige ved siden af en puff adder – en af de giftigste slanger i verden."
68 sportsfan
spanske Ana, som jeg indledte et rigtig godt samarbejde med. Vi holdt
fuldstændig samme tempo, og ikke mindst humøret højt.
Som mig var hun positiv og delte ud af vingummi og vand, hvis andre
manglede. Hun hverken keglede rundt eller peb, medmindre der virkelig
var noget galt, og det havde jeg stor respekt for.
Fra at være en kopi af etape et udviklede etape to sig efter de første
kilometer til at være de mest varierede 41 kilometer, jeg havde løbet
siden Gobi March i 2005. Dale med kampesten. Golde sletter. Gen-
stridigt buskads. Bjerge med løse sten. Blomstermarker. Omsluttende
grønne palmer som i en jungle. Frodige flodsenge. Farverne, duftene
og udsigterne stimulerede mig helt vildt, og det gav mig ekstra energi,
at vi nu var så langt fra civilisationen. Der var ingen by i miles omkreds.
Der var kun os løbere og naturen. Andre blev skubbet over kanten af
rutens uforudsigelighed, blandt andre
Cécile, der gik ud af løbet. Jeg derimod fulgte stadig med Karim og
Démétrio og elskede det. Det var langt fra nogen spadseretur, og med
fire kilometer igen var jeg så træt, at jeg overså en toppet sten, stødte
foden mod den og røg på langs. Jeg tog fra med hænderne, som fik
et par grimme, åbne sår. Desuden brugte vi to en halv time på at lede
efter den rigtige vej på en bjergtop, fordi vores franske roadmap ledte
os i den forkerte retning. Ana og jeg begyndte at gå
og fantasere om milkshakes og burgere. Den slags plejer at komme,
men aldrig så tidligt som anden etape, og det var et signal om, at vi var
ved at være godt brugte. Foruden bjerge, evigt udfordrende underlag og
71 kilometer i benene på to dage, skyldtes det også de overraskende
kolde nætter. Kroppen skulle ganske enkelt bruge mere krudt på at
holde sig varm, end jeg havde regnet med.
Denne aften var lejren lagt for enden af de bjerge, vi havde løbet
rundt i de to første dage, og jeg var godt brugt, da jeg nåede frem.
Men tilfreds og lykkelig over dagens indtryk og strabadser, og det
var umuligt for mig at forudsige, at tredje etape ville blive et mareridt.
Selv ikke, da vi rundede frysepunktet om natten, og jeg stod op til
synet af isslag på løbets jeeps. Jeg havde det godt nok lidt mærkeligt,
og de 60 kilometer forude virkede som lidt af en mundfuld.
Løbsarrangørerne beroligede mig med, at de første 42 kilometer var
på en god og fast grusvej. Det var ingen vej, viste det sig. Det var et hjul-
spor. Et hjulspor med dybt, gement sand. Manden havde kørt stykket i
sin jeep og havde ingen fornemmelse for, hvordan det underlag var, når
man trådte i det. Fordi det var hjulspor, skrånede siderne, og hver gang
jeg trådte, sank jeg flere centimeter ned i sandet, mens siderne gled
ned over mine fødder og ankler. Og det tog mig ikke mange hundrede
meter at finde ud af, hvorfor jeg havde det mærkeligt: Jeg havde intet
at komme med. Min energi var strøget ud i kulden om natten. Jeg løb
med Ana igen, og jeg pressede på for at følge med Karim og Démétrio
som de foregående dage. Jeg pressede på, hvor jeg skulle have slap-
pet af, og jeg gjorde det over fem kilometer. Fuldstændig irrationelt.
Jeg puttede gel og sukker på kroppen, men uden effekt. Vejen steg
langsomt, sandet blev dybere og dybere, og vegetationen blev tættere
og tættere. Temperaturen nåede 38 grader, og mine hænder begyndte
så småt at vokse, og jeg fik kvalme. Hjulsporet strakte sig uendeligt
foran mig. Jeg så de andre løbere forsvinde en efter en. Til sidst var
det bare mig og en tysk løber, Hauke König. Vi måtte konstant sætte
os og tømme skoene for sand – det nåede et niveau, hvor det var så
absurd, at vi grinede ad det.
Men smilet stivnede efter 30 kilometer med fødder, som sad fast,
Sko, fyldt med sand, og en krop, der fra morgenstunden havde været
uden overskud. Jeg forsøgte at drikke vand ved et checkpoint, men
kastede det hele op 200 meter senere. Hauke sagde:
”Ana og jeg på de første bjergetaper, som var mere kuperede, end jeg havde forventet.”
foto
: the
tra
ck
or
Ga
nis
ation
/jer
om
e lo
llier
sportsfan 69
– Hvad sker der? Hold op. Det er ikke godt.
– Nej, det er sgu ikke godt.
Jeg kastede op over to kilometer. Og det dybe sand blev ved og ved.
– Det kan bare ikke passe!
Hauke forsøgte at trække mig, men jeg var helt ude i tovene. Jeg
tænkte på Sus og begyndte at tude. Kroppen havde meldt sig ud, og
nu gav hovedet også snart slip. Mine evner til at skubbe alt til side og
slide fremad svigtede, og jeg var så miserabel, som jeg ikke havde
været siden Sahara Race 2005. Alting ramlede og blev uoverskueligt:
Der var 460 kilometer endnu! Normalt kunne jeg skære det ned i
små spiselige bidder, men her var ingen flag at løbe efter – der var bare
en vej uden ende. Jeg var sekunder fra at sætte mig ned og tænke:
– Nok er nok. Denne gang gik den ikke, makker.
Alligevel lykkedes det mig at trække mig op ved hårrødderne. Jeg
tænkte på de ofre, Sus bragte for min skyld. På at jeg skulle hjem og
fortælle mine børn om turen. Det handlede ikke længere om, at jeg
kun gjorde det for min egen skyld – jeg gjorde det også for deres.
Min erfaring viste sig og gjorde mig i stand til at fodre hjernen med
positive tanker. Det lykkedes hovedet at vende det hele og bilde mig
ind, at det slet ikke var så hårdt. Allerede fem kilometer senere gik
det bedre, og jeg fandt en indre glæde over, at jeg stadig kunne blive
presset så langt ud efter så mange år.
Men jeg var stadig følsom. For da Hauke begyndte at tale om, hvor
meget han glædede sig til at se sin datter, og hvor meget han ville
forkæle hende, så jeg Victorias ansigt for mig. Og hendes smil og grin,
når hun ved, hun har været fræk. Det fik tårerne frem igen og var lige
ved at stjæle mit fokus. Lige i det samme spillede ‘Chainsaw’ med
D.A.D. på iPod’en og gav mig den spand kul, jeg behøvede.
Med 18 kilometer igen ramte vi langt om længe en grusvej, og da vi
var pressede af tidsgrænsen på 10 timer, fandt både Hauke og jeg de
allersidste kræfter frem. Vi skulle holde et snit på ni kilometer i timen
for at nå det, og lastbilerne susede om ørerne på os, mens solen gik
ned i horisonten. Efter 9 timer og 54 minutter krydsede vi målstregen
og drog et lettelsens suk. Vi kunne se, alle havde haft en vanvittig dag,
og flere af de gode var kun kommet ind en time før os. Derfor blev
tidsgrænsen også udvidet til 12 timer for ikke at miste halvdelen af feltet.
Jeg strøg i seng med det samme og sendte kærlige tanker hjem,
inden jeg faldt i søvn.
– Tak, det var jeres skyld, jeg klarede den i dag.
Batterierne var helt tomme, så jeg sov som
en sten, og næste morgen var jeg parat. Jeg
havde balanceret på afgrunden, men havde
klaret den, og nu kunne jeg ikke se, hvordan jeg
skulle undgå at gennemføre.
Alligevel gik jeg op til løbsarrangøren.
– Sig lige, hvad der skal ske i dag. Er den lige
så latterlig som i går?
– Bare rolig, Jacob – det bliver fladt og lækkert.
Det passede selvfølgelig ikke. Efter otte kilo-
meter røg vi ud i mere sand, og det skiftede hele
tiden mellem vej, sand, klipper, rullesten og flod.
Jeg sluttede mig til Ana igen, og vi strøg af sted.
Efter omkring 20 kilometer nåede vi ind i en slags
miniudgave af Grand Canyon: rustrøde klipper,
som tårnede sig 30-40 meter op omkring os. I
stien foran os kunne vi se, at fodsporene fra de
førende løbere var friske, og det motiverede os,
så dagens 51 kilometer blev klaret på omkring
syv timer.
Natlejren lå på en sandbakke med en flod cirka
50 meter fra teltene og med en lang bjergskrå-
ning på den anden side af vandet. Vi fik en Pepsi,
da vi kom ind, fordi arrangøren godt kunne se,
at han skulle gøre noget godt for løberne. Jeg
var helt på toppen, badede i floden og fortalte
jeg kunne knapt mærke, at jeg havde løbet 430 kilometer, og det var svært at fatte. Mine knæ havde det godt, hofterne på samme måde, og jeg var klar i hovedet. fo
to: j
ac
ob
ju
ul
ha
str
up
70 sportsfan
historier fra de varme lande til de andre. Det hjalp også på humøret,
at vi var ved at være cirka halvvejs. Løbsarrangøren blev ved med at
sige, at terrænet blev godt, men det var vi efterhånden immune over
for – vi vidste, det ville blive noget møg.
Også på femte etapes 61 kilometer, hvor der var mere sand, og jeg på
ny fulgtes med Ana og Hauke. Nu var min krop og mit hoved kommet
ind i en gænge, hvor det bare var normalen:
– Jamen, jeg løb langt i går, så kan jeg også løbe langt i dag.
Da vi kom i mål, fik vi som lovet den ekstrapose, vi havde lagt til side.
Det betød nye sko til mig og en masse mad. Noget af maden var jeg
dog træt af, så jeg satte en byttebørs i gang, som alle efterlignede,
og det blev et stort marked. Jeg fik byttet mig til nogle kiks, chips, lidt
frysetørret kartoffelmos med skinke og noget beef jerky. Mine Piratos
beholdt jeg og valgte at spise halvdelen af min ration på 10 stykker.
Mit overskud voksede og voksede. På den blot 17 kilometer lange
sjette etape – i stiv modvind – var det mig, som trak det meste af
feltet, og jeg fandt endda energien til at rende og drille og snakke
mere, end jeg plejede, undervejs. Syvende og ottende etape var på
henholdsvis 63 og 61 kilometer. Antallet af kilometer, vi tilbagelagde,
mistede fuldstændig sin betydning, fordi det blev så uvirkeligt langt.
Når du løber en maraton, ved du, at 42 kilometer er en virkelig hård
distance. Men når du nærmer dig 300 kilometer, bliver det mærkeligt
nok ikke tilsvarende hårdere. Hele din fornemmelse for længde bliver
opløst, fordi det er umuligt at forholde sig til.
Det var stadig Ana, Hauke og mig, der holdt sammen, og på ottende
etape skulle vi til Mount Conner, som lurede rødt og mægtigt i hori-
sonten. De sidste 10 kilometer passerede vi saltsøer, og der var falke
og ørne over os og rundt om i terrænet. Jeg løb og kiggede efter
kænguruer, men jeg så ikke nogen.
Ruten steg langsomt, og der var, selvfølgelig, sand, så kræfterne
ebbede ud. Men det var til at håndtere, og med tre kilometer igen kom
Rage Against the Machine med ‘Bullet in the Head’ på min Ipod, ligesom
i Sahara tre år tidligere. Jeg skruede op for farten og spænede i mål
for fuld damp. Da jeg vendte mig om, så jeg, at Ana og Hauke ikke var
kommet halvt så langt. De kiggede bare, da de kom ind:
– Hvad fanden skete der?
– Hæ, undskyld, men ja, det blev jeg lige nødt til.
Jeg kunne knapt mærke, at jeg havde løbet 430 kilometer, og det var
svært at fatte. Mine knæ havde det godt, hofterne på samme måde,
og jeg var klar i hovedet. Den eneste vabel, der var dukket op, var en
lillebitte én på hælen, som skyldtes, at sandet havde skubbet min fod
for langt tilbage i skoen. Hver aften var jeg selvfølgelig godt træt – det
var jo overhovedet ikke nemt – men ikke mere træt, end hvis jeg havde
trænet derhjemme. Jeg mærkede, hvordan både krop og hoved havde
vænnet sig til den enorme belastning, jeg udsatte dem for. Det gav et
større mentalt rum, og min rolle i feltet var i stigende grad at opmuntre
andre. Hang nogen med hovedet, var jeg ovre at snakke med dem
og klappe dem på skulderen, og det gav flere ærlige snakke, end jeg
nogensinde havde haft før. Det virkede, som om vi alle sammen havde
kendt hinanden altid. Alle var skræl let helt ind til deres kerne, og selv
havde jeg intet behov for at rende og spille en fandens karl.
Alle vidste også, at sidste etape ville blive komplet sindssyg, og men-
talt var det umuligt at rumme. Jeg ryddede alt overflødigt ud i tasken,
så jeg ikke skulle slæbe ét gram for meget med mig. De bageste i feltet
blev sendt af sted allerede klokken fem. Mens vi, der lå i den forreste
halvdel, ventede til klokken ni. Helt naturligt satte jeg i gang med Ana
og Hauke. De første 10 sandede kilometer lå vi på ni kilometer i timen,
men så begyndte det at gå opad, og varmen meldte sig tidligt med
sine 38 grader. Al den tid, solen var oppe, var vi dækket med fluer,
der kravlede rundt på os – ind under solbrillerne, ind i næsen og op
i øjnene. Checkpointene dukkede op cirka hver 15. kilometer, og det
første lå ved en stor ranch med kvæg og får. Stadig ingen kænguruer.
Jeg løb og håbede, at der ville være noget andet end sand efter hvert
hjørne, men det var der ikke de første 30 kilometer. Vi var alligevel ved
godt mod, og et par kilometer efter andet checkpoint kom vi ud på en
grusvej. Vi forsøgte at give den gas, men pludselig gav Anas ene fod
en grim knasende lyd, og hun havde svært ved at støtte på den. Hun
var alvorligt bange for, at der var sket et brud og humpede af sted.
Hauke og jeg måtte overveje, hvad vi skulle, for det kunne brænde os
helt ud, hvis vi skulle trække hende resten af vejen. Ana selv sagde:
– Jacob, løb bare, jeg sinker jer.
Men det kunne vi ikke. Vi havde holdt sammen det meste af vejen,
og sådan skulle det være. Desuden lå hun til at vinde for kvinderne,
og det ville vi gerne hjælpe hende med.
– Hold nu op, Ana. Vi holder aftalen og hjælper dig ind. Du skal
vinde det her.
Så trak hun sin hætte op og gav tårerne frit løb.
Tredje checkpoint lå ved en tankstation, Curtis Springs Station,
hvor der var emuer – men ingen kænguruer. Her blev Ana tjekket, og
det viste sig at være en vabel inde i foden, som var knust. Den fik hun
behandlet og fik et elastikbind på, som skånede den. Jeg brugte tiden
på at strække ud og drikke en cola, der havde absolut ingen effekt.
Højst en smule energi i fingerspidserne. Normalt kan jeg løbe en etape
på en cola, så det sagde noget om, at kroppen var ved at løbe tør.
Det passede jo også med, at vi snart nærmede os de 60 kilometer, vi
havde vænnet os til.
Vi forlod stationen ved 16-tiden. Ana var i stand til at løbe igen, og vi
var tilbage i sædvanligt tempo frem til checkpointet ved 61 kilometer.
Mentalt var det afgørende at være halvvejs, for jeg kunne mærke, at
kroppen var på vej i forsvarsposition og begyndte at dirre.
Resten af vejen ville være asfalt mod Ayers Rock, og det hårde
underlag forplantede sig op i mine ben. Knæene blev ømme, og hælene
beklagede sig. Mørket faldt på, og Ana, Hauke og jeg tog vores pande-
lamper på. Omkring os gik trafikken af roadtrains i gang – kæmpestore
lastbiler med tre til fire anhængere. Deres projektører blændede os,
og de var komplet ligeglade med, at vi var der. De dyttede, når de kom
buldrende, og en enkelt gang måtte jeg kaste mig ud i kanten for ikke
at blive revet med. På et tidspunkt stod en stank af råd op fra vejsiden,
og da jeg bøjede mig ned og lyste, så jeg liget af en kænguru, der var
blevet kørt over.
Vi ramte sjette checkpoint efter 93 kilometer, og der lå flere af de
løbere, som var sendt af sted fire timer før os. Det var efter midnat, og
selv om vi gerne ville puste ud, vidste vi, at vi måtte videre, ellers gik vi
i stå. Vi gik mere, end vi løb, og samtalerne om mad meldte sig på ny.
Lastbilerne forsvandt, i stedet kunne vi efter 100 kilometer skimte Ayers
Rock langt ude til venstre i lyset fra fuldmånen. Vi aftalte, at vi skulle
prøve at time det, så vi løb i mål, når solen stod op bag stenen. Ellers
slog jeg tiden ihjel med at kigge efter kænguruer i vejkanten. Og langt
om længe ramte min pandelampe tre, som stod og kiggede ud på os.
– Hey, der er tre derinde, råbte jeg.
– Gu’ er der da ej, sagde Hauke.
– Jo, se, sagde jeg og sprang ud og lyste.
Det var tre grantræer.
Ikke nok med, at synerne var tilbage. Jeg hævede også op i ansigtet,
mine hænder lignede boksehandsker, og jeg løb tør for mad, fordi jeg
havde pakket for stramt. Jeg proppede druesukkertabletter i mig, men
sportsfan 71
det fes lige ud af systemet uden at efterlade noget spor. Jeg havde det,
som om jeg skulle have et drop med Nutella for at få kalorier og sukker
nok til at køre videre. Musklerne var fuldstændig udpinte, og mine hæle
var så smadrede af asfalten, at det føltes, som om jeg havde stålsøm
stikkende op i foden. Denne gang skyldtes smerten ikke, at jeg havde
begået fejl. Det var ikke, fordi det var for varmt, for koldt eller for tungt.
Det var ganske enkelt, fordi jeg havde trukket kroppen igennem 500
kilometer. For første gang var det længden, og længden alene, som
gjorde ondt – og det var jo det, jeg var kommet efter. Jeg mærkede,
at jeg stod på den grænse for min udholdenhed, jeg havde ledt efter
i årevis. Og dermed blev jeg også nervøs for, om jeg ville træde over
grænsen, men en sætning dukkede op i mit baghoved: ‘Only those who
risk going too far can possibly find out how far they can go.’
At stoppe nu var bare ikke en mulighed. Om jeg så skulle kravle
i mål og hoppe på et ben resten af livet, skulle jeg gennemføre – al
fornuft var forduftet, og hjernen manglede kræfterne til at finde den
frem. På syvende checkpoint, efter 111 kilometer, lagde jeg mig ned,
og kroppen rystede, uden jeg havde en chance for at gøre noget ved
det. Det var omkring seks grader, alligevel frøs jeg, som var jeg i en
isørken. Ana og Haukes krop reagerede på samme måde. Tilfældigvis
var Cécile ved det checkpoint. Hun havde hjulpet lidt til, efter hun var
gået ud, og hun blev min redning. Hun trak en gigantisk energibar frem,
en energibar, jeg normalt ville kunne løbe i to dage på.
– Værsgo, Jacob.
Den gav mig præcis den benzin, jeg behøvede til de sidste 18 kilo-
meter. Vi slæbte os af sted, som morgenen begyndte at gry. Kilometer
efter kilometer. Midt i løbet havde afstandene mistet deres betydning,
men nu mærkede Ana, Hauke og jeg pludselig igen hver meter, vi
bevægede os fremad. Og vi mærkede hver meter, vi havde lagt bag
os i de foregående dage. Der var ikke én muskel i min krop, som ikke
gjorde ondt, og kulden rev i mig, fordi mit forsvarssystem var slukket.
Ved sekstiden mødte vi to fyre fra løbet i en jeep. De var sendt ud
for at sikre, at vi bevægede os i den rigtige retning.
– Den vej. Tre kilometer. Så er I færdige.
De pegede ned ad en rød grussti. Vi forsøgte at løbe, men det var
umuligt. Ana gik og takkede os igen, for nu var sejren hendes.
Men det trak ud – selvfølgelig trak det ud. Selvfølgelig havde vi
fået upræcise oplysninger. Efter to en halv kilometer kunne vi ikke se
lejren. Jeg var uforstående. Efter tre kilometer kunne vi stadig intet
se. Jeg var rasende.
– Det kan fandeme ikke passe!
Fire kilometer nede ad den røde sti var jeg i panik og begyndte at
se lejren alle vegne.
– Derovre. Nej ... Dér! Næ.
Vi skulle fire en halv kilometer hen, før den dukkede op, og ved mål-
linjen stod de andre løbere, blandt andre Karim og Démétrio, og klap-
pede af os. Jeg fandt min mobiltelefon med det samme og fik fat i Sus.
– Jeg klarede det. Hvordan har børnene det?
– Vi har det godt. Vi er stolte af dig.
Da jeg lagde på, kiggede jeg op og så solen stå op bag Ayers Rock.
Jeg brugte 77 timer og 7 minutter på at komme igennem, og hele
kroppen gav slip to timer efter, det var overstået. Mit hoved blev så
tykt, at mine øjne blev presset helt smalle, og mine ankler kunne ikke
ses, fordi benene blev til lange, tykke pølser. Jeg kunne ingenting
– heller ikke sove. På den 45 timer lange hjemtur til Danmark lukkede
jeg ikke et øje. Cécile kom over til mig i flyveren og sagde:
– Jeg glemmer dig aldrig.
Aldrig havde jeg glædet mig så meget til at komme hjem til mine
piger, og velkomsten blev helt perfekt. Victoria råbte ‘far!’ og krammede
mig, så hårdt hun kunne.
– Jeg elsker dig!
Ingrid kyssede mig hele aftenen og sad ellers bare og kiggede på
mig. Sus havde holdt det hele kørende, og jeg har svært ved at fatte,
hvor heldig jeg er at have hende i mit liv. For mine høje krav til livet
bliver opfyldt: Jeg har en tilværelse, hvor der er plads til eventyr og til
at have en tæt og kærlig familie. Ingen af delene kan jeg undvære, og
jeg hviler i det og føler mig hel.
Jeg kom hurtigt til hægterne, og efter et par dages afslapning tog
jeg de første løbeture – der var intet at mærke på mig. Imens landede
der flere beskeder, hvor de andre deltagere takkede mig for at have
holdt modet og humøret oppe hos dem. Det slog mig, at jeg var startet
med at løbe på grund af et egotrip, og nu var jeg noget for andre.
Men stadigvæk også for mig selv. Jeg kender mig selv fysisk, jeg
kender mig selv psykisk. Jeg ved, hvad jeg har at bidrage med. Og
jeg ved, at andre sætter pris på det. Så jeg skal ikke bevise noget for
nogen længere. Ikke engang over for mig selv. Nu tilhører jeg den lille
gruppe af mennesker, der har løbet ekstremløb på alle kontinenter.
En sovepude? Niks. Eventyrlysten fejler ingenting, og jeg har allerede
næste mål i kikkerten: Et 1.700 kilometer langt ekspeditionsløb langs
Canadas vestkyst i 2012. n
EKSTREMLøBEREN Af Danni TravnForlaget Gyldendal - 256 sider - pris kr. 299, 95 ( vejl.)Bogen er udkommet
72 sportsfan
IMEDEEN’s prisbelønnede hudplejetabletter har hjulpet kvinder
over hele verden med at blive smukke indefra i over 20 år.
Tusinder har delt deres erfaringer med skønhed indefra
og fortalt, hvad der gør IMEDEEN til noget særligt.
Læs, hvorfor kvinder foretrækker IMEDEEN, på:
imedeen20.com
skønhed indefra Hvad betyder
for dig?
IMEDEEN Derma One™ IMEDEEN Time Perfection™ IMEDEEN Prime Renewal™
30+år
40+
50+
år
år
18+år
SUNCARE
30+år
40+
50+
år
år
18+år
SUNCARE
30+år
40+
50+
år
år
18+år
SUNCARE
Forbedrer hudens fasthed og tilgodeser hudens specielle behov efter overgangsalderen
Forbedrer hudens kvalitetOptimerer fugtbalancen og fremhæver hudens glød
Mindsker fine linjer og rynkerForbedrer hudkvaliteten og fugtbalancen
Skønhed indefra betyder, at du kan lide det, du ser i spejlet, ogs uden makeup. Det har virkelig g jort en forskel for min hud, at jeg har suppleret min daglige skønhedsrutine med IMEDEEN.Joumana, 39, Libanon – IMEDEEN-bruger i 6 år.
“ ”o
oo
enkel og maskulin hudpleje til den aktiVe mand Det skal være nemt at opnå en lækker og velplejet hud, og de daglige
plejerutiner behøver hverken være tidskrævende eller besværlige. Til
gengæld resulterer de ekstra minutter på badeværelset i en styrket
og velplejet hud. Med Vichy HOMME plejes huden mildt, og seriens
produkter både styrker og beskytter huden.
Testosteron er nøglen til forskellen mellem mænd og kvinders
hud. Fra naturens side er mænds ansigtshud både tykkere og mere
modstandsdygtig. Det resulterer bl.a. i en langsomt fremskridende
aldringsproces samt en ansigtshud, som langt op i 50’erne er både
fast og elastisk. Men uanset fordele skal huden plejes – Vichy HOMME
er den perfekte genvej til en sund hud.
I september 2011 lanceredes Vichy HOMME-serien Hydra Mag C+,
en kombineret ansigts-og øjencreme, som tilfører huden fugt i 24 timer
samtidig med, at huden styrkes og træthedstegn reduceres.
Ved daglig anvendelse af Hydra Mag C+ vil huden umiddelbart føles
stærk, modstandsdygtig og frisk. Cremen kan med fordel anvendes i
forbindelse med barbering, da den friske gelékonsistens føles behagelig
og hurtigt absorberes af huden uden at fedte.
Vind HYDRA MAG C+. Ved daglig brug styrkes huden og træt-
hedstegn reduceres. Huden boostes med C-vitamin og Magnesium,
som aktivt bekæmper de udefrakommende påvirkninger, samt Dextran
Mag, som fremmer mikro-cirkulationen og reducerer træthedstegn; fx
mørke rande og poser under øjnene. Velegnet til alle hudtyper.
Hydra Mag C+ er mildt parfumeret og uden parabener. Pris 155 kroner*
for 50 ml.
Sammen med HYDRA MAG C+ kan du også vinde SENSI-BAUME Ca AFTERSHAVE BALM, der er effektiv pleje til sensitiv hud, som føles
irriteret efter barbering. Reducerer rødme og brændende fornemmelse
i huden. Uden parfume, alkohol og parabener. Kan anvendes af alle
hudtyper, også sensitiv hud. Pris 145 kroner* for 75 ml.
oG TIL DIN SøDE KæRESTE…Til hende kan du vinde en dagcreme og en serum fra LIFTACTIV Derm
Source serien.
Efter mere end 10 års forskning har Vichy’s Laboratorier identificeret
”Derm Source”, kilden til hudens ungdom. Med det banebrydende
gennembrud lancerer Vichy fremtidens antiagepleje til kvinder +40 år:
LIFTACTIV Derm Source Technology.
I serien findes dagcreme, natcreme og serum. Serummet er seneste
skud på stammen og har en avanceret, opstrammende antirynke-effekt,
der kombineret med en umiddelbar udglattende virkning giver kvinder
alt hvad de behøver! 1 dråbe – 10 minutter… mere skal der ikke til: Vichy
har med LIFTACTIV Serum 10 skabt Vichys mest kraftfulde antirynke-
effekt nogensinde. LIFTACTIV Derm Source Dagcreme koster 225 kr.
for 50 ml, og LIFTACTIV Serum 10 koster 299 for 30 ml.
For at deltage i konkurrencen, skal du sende en mail til: kon@sportsfan.
nu. Skriv VICHY i emnelinjen og svar på følgende spørgsmål:
Hvilke hudtyper er Vichy Homme Hydra Mag C+ velegnet til?A) Kun tør hud B) Kun uren hud C) Alle hudtyper
Du kan deltage én gang, og du skal sende dit svar inden den 16.
marts 2012.
www.vichyconsult.dk
Vichy HommevæRDI820 KR
74 sportsfan
New Yorker hair stylisten John Masters er en frontløber inden for øko-
logisk pleje til hud og hår. Kodeordene er rendyrket økologi, effektivitet
og aromaterapeutisk velvære. Produkterne består udelukkende af
økologiske, fine botaniske ingredienser, hentet fra hele verden. 100%
naturlige og miljøvenlige produkter og 100% skabt med skønhed og
velvære for øje. Det danske sortiment består af 27 forskellige produkter
til pleje af ansigt og krop samt 18 hårpleje og -styling produkter.
Alle produkter lever op til John Masters strenge, personlige principper: Det betyder, at alle produkter er baseret på økologiske
ingredienser, der så vidt muligt er certificerede. Ingredienserne til John
Masters Organics skal i det omfang de findes, købes på Fair Trade
vilkår og høstes på en miljøvenlig måde. Ingredienserne skal være
beviseligt gavnlige for håret eller huden, og biologisk nedbrydelige. Alle
essentielle olier skal være dampdestillerede, og planteolier skal være
koldpressede for at bevare vitaminer og mineraler intakt. John Masters
Organics produkter indeholder ikke unødige eller potentielt skadelige
tilsætninger. Der er ikke tilsat kunstige farve-, duft- eller fyldstoffer. Og
der er ikke anvendt dyreforsøg.
Vind Nu har du muligheden for at stifte bekendtskab med nogle
af John Masters skønne produkter, og vi bortlodder 2 x 8 hudplejesæt.
Til ham bortlodder vi 8 sæt med fokus på opstrammende pleje.
Forfriskende og effektiv pleje til ansigt og øjenomgivelser, der holder
huden i topform. Hvert sæt har en
værdi af 738 kr. vejl.
Firming Eye Gel: Øjengele til de
sarte øjenomgivelser. Fugtende
og nærende. Blødgør, opstram-
mer og reducerer hævelser og
rynker. Med fugtende og beskyt-
tende olie fra roser og sheanød-
der samt havrekerneekstrakt,
der virker opstrammende og for-
friskende og samtidig beskytter
mod UVA-stråler. Ris og rugud-
træk med helende og opstram-
mende egenskaber reducerer
hævelser og rynker. Nærer huden
med vitaminer og fedtsyrer og
giver en velplejet og forfriskende
fornemmelse.
Rose & Abricot Antioxidant Day: Blødgørende dagcreme
med let konsistens. Reducerer linjer og rynker og virker opstrammende
på huden. Indeholder styrkende havalge, blødgørende æteriske olier
fra rose og abrikos, beroligende aloe vera samt bl.a. fersken, som
er en naturlig kilde til AHA syre. Modvirker tør hud og virker dejligt
forfriskende på huden.
Til hende bortlodder vi 8 sæt hudpleje med fokus på beskyttende
antioxidanter og anti-ageing effekt. Værdien pr. sæt er 738 kr.:
Pomegranate facial nourishing oil: Ansigtsolie, baseret på 14 økolo-
giske plante- og æteriske olier, der fugter og nærer den tørre hud. Fyldt
med granatæbleekstrakt, der er en af naturens bedste antioxidanter,
og beskytter effektivt mod
de fri radikaler, der ælder
huden. Olien anvendes
alene eller blandes i den
vanlige creme for ekstra
plejende og beskyttende
effekt. Perfekt til ansigtet,
men også til hænder og
tiltrængte steder på krop-
pen.
Vitamin C Anti-aging Face Serum: Serum, der
beskytter effektivt mod
miljømæssige påvirk-
ninger. Med C-vitamin i
naturlig aminosyreform,
der trænger dybt ind i
huden og reducerer fine
linjer og rynker. Havalge-
og rosenudtræk tilfører
fugt og antioxidanter
mod de frie radikaler.
C-vitamin, hudens skøn-
hedsvitamin, modvirker
hudens ældningstegn.
Bruges om dagen under dagcreme eller om natten i stedet for tunge
natcremer. Giver fantastiske resultater og passer alle hudtyper.
For at deltage i konkurrencen, skal du sende en mail til: kon@sportsfan.
nu. Skriv JOHN MASTERS i emnelinjen og svar på følgende spørgsmål:
Hvor mange produkter består det fulde sortimentet af i Danmark?
Du kan deltage én gang - sende dit svar inden den 16. marts 2012.
www.johnmasters.dk
John Masters Organics
super natural beauty– Økologisk udsØgtpleje til hud og hÅr
væRDI1.476 KR
sportsfan 75
Biotherm Homme
”Live Like A Man” er Biotherms nye slogan i 2012. - Og livet som mand
kan godt være hårdt. Du udfordres og udfordrer dig selv hele tiden.
Du arbejder hårdt og længe. Du leger hårdt – både med dine børn
og med gutterne!!! Du sover for lidt og spiser og drikker sikkert også
usundt fra tid til anden – især når du leger med gutterne. Alle disse
ting kan ses på din hud, og det ved Biotherm! Derfor har de år efter år
ligget nr. 1 inden for selektiv hudpleje til mænd - det vil sige produkter,
solgt på salgssteder, hvor der er personlig betjening – fordi Biotherm
Homme ved, hvad mænds hud har brug for. Faktisk bliver der solgt
et Biotherm Homme produkt hvert 4. sekund verden over. Hvilket er
7.884.000 produkter om året. Dertil skal du så lægge de 3.942.000
produkter, der bliver solgt af Biotherms mærke Aquasource til kvinder,
plus alle de andre produkter i Biotherms serier. Det er noget i stil med,
at der hvert eneste sekund bliver solgt et Biotherm produkt et sted i
verden – Ret imponerende.
Vind Du kan vinde en stribe produkter fra Biotherm til dig selv
og til din kæreste.
Til dig er der 2 produkter fra High Recharge serien. High Recharge
Eye Shot, som er en opfriskende øjengelé med nem rulleapplikator, der
øjeblikkelig køler og blidt masserer øjenomgivelserne. Træthedstegn
– fine linjer, mørke rande og poser mindskes, og huden får en flot, klar
udstråling. 15 ml 145 kr. High Recharge Energy Shot opfrisker og
køler din hud og giver mat og trist hud et ekstra boost af energi. Rigtig
god efter barbering. 125 ml 245 kr.
Og for at forkæle dig lidt mere, kan du
også vinde Biotherms eneste herreduft.
Force er en fantastisk duft, fuld af kraft
og energi. Den appellerer til dig, der
gerne vil udfordres, men samtidig har
fuld kontrol over din egen styrke. 100
ml 475 kr.
Thermal plankton og kildevand er og
vil altid være hjørnestenen i Biotherms
produkter, men nu er Biotherms forskere
gået dybere ned i havenes forunderlige verden og fundet nye akvatiske
organismer, der gør, at Biotherm kan levere endnu mere effektive pro-
dukter. Disse mikroorganismer har hver en speciel egenskab, der kan
bruges i hudpleje. For eksempel ”P. Antarctica”, der er en organisme,
der lever i det iskolde vand ved Antarktis. Denne organisme har en
egenskab, der gør, at lige meget hvor koldt det er, så kan vandet i
organismen ikke fryse til is. – Den holder simpelthen på fugten. Denne
egenskab er vigtig i natcremer, hvor vores hud har brug for masser af
fugt til at klare næste dag, så naturligvis er P.Antarctica en ingrediens
i Aquasources nye natcreme, Aquasource Nuit.I år fylder Biotherm 60 år, og når man har fødselsdag, skal der ske
noget nyt. Derfor lancerer Biotherm et nyt logo, som Aquasource linjen
kommer til at bære som den første. Fra Aquasource linjen kan du vinde
den nye natcreme, Aquasource Nuit, til din kæreste, sammen med en
dagcreme, også fra Aquasource serien. 50 ml 299 kr. pr. stk. Og ligesom
du skal hun også forkæles, så til hende er der en bodymist, Eau Pure, der er en sprudlende frisk og energifyldt duft. 100 ml. 360 kr. For at
deltage i konkurrencen, skal du sende en mail til: [email protected].
Skriv BIOTHERM i emnelinjen og svar på følgende spørgsmål: Hvor mange år fylder Biotherm i år? Du kan deltage én gang, og du skal
sende dit svar inden den 16. marts 2012.
www.biotherm.com
nr. 1 i Verden indenFor hudplejetil mænd
væRDI1.823 KR
76 sportsfan
Skin Doctors
væRDI1.380 KR
et alternatiVtil kirurgiskindgrebAustralske Skin Doctors Cosmeceuticals udvikler klinisk stærke, ple-
jende produkter, som tilbyder forbrugerne moderne alternativer til
kirurgi. Produkterne er baseret på højteknologiske formler, udviklet i
samarbejde med forskningsinstitutter og plastikkirurger med det formål
at være med til at ændre folks opfattelse af, at kosmetiske indgreb ikke
nødvendigvis behøver at involvere et kirurgisk indgreb.
Skin Doctors er en meget omfattende serie af cosmeceuticals-
produkter. De har et produkt til næsten alle skønhedsproblemer, som
kan hjælpe dig af med blandt andet karsprængninger, strækmærker og
mørke rande. Derved bevæger Skin Doctors sig mellem traditionel hud-
pleje og kirurgiske behandlinger. Produkterne kan anvendes hjemme,
hvilket gør, at langt flere har mulighed for at gøre noget godt for deres
udseende, uden at skulle betale dyrt for at ligge på en briks et sted.
Derudover hjælper Skin Doctors også de mange mennesker, der ikke
mener, at det at ”komme under kniven” er den rette løsning for dem.
Vind Fra Skin Doctors kan du vinde produkter, som du kan dele
med din kæreste, da de kan bruges af begge køn. Skinactive14
er den nye dag & natcreme, som indeholder et effektivt
miks af aktive ingredienser, som plejer 14 universelle ald-
ringstegnsproblemer. De første 6 punkter er de samme
for dag og nat cremen, nemlig
1. Giver intens fugt til tør og dehydreret hud
2. Forebygger dannelsen af fine linjer
3. Bekæmper dybe rynker
4. Forebygger slap & sart hud
5. Øger fastheden & elasticiteten
6. Lysner ujævn hudtone
Men i dagcremen er der naturligvis også SPF 15, så du har den vigtige
daglige beskyttelse mod UVA og UVB strålerne. Og natcremen er
stærkt nærende, så din hud kan regenerere sig i løbet af natten.
De resterende 8 punkter, som dagcremen kan afhjælpe, er:
7. Mindsker rødme & solpletter
8. Styrker sart hud
9. Fornyr mat & trist hud
10. Renser forstørrede porer
11. Forbedrer hudens glød
12. Udglatter ujævn hud
13. Genopfrisker træt og stresset hud
14. Beskytter mod alderstegn fra solskader
Og de resterende punkter i natcremen er:
7. Øger elasticiteten
8. Gør huden glat
9. Giver intens næring
10. Lindrer stresset & træt hud
11. Stimulerer det naturlige anti-age forsvar
12. Reparerer huden proaktivt
13. Afgifter for at begrænse urenheder
14. Stimulerer cellefornyelse
EyeTuck er et produkt, der virker mod poser under øjnene og hævede
øjne. Det er en effektiv løftende creme, som tilbyder et effektivt, men
billigere og mere innovativt alternativ til kirurgi. EyeTuck kan reducere
forekomsten af poser under øjnene, og kan bruges af alle hudtyper.
Du vil desuden opleve en glattere, fastere hud omkring øjnene, og
derved et friskere og yngre udseende. Tro dog ikke, det sker ”henover
natten” – du skal have lidt tålmodighed. Det kan tage op til 6-8 uger at
opnå det fulde resultat ved brug 2 gange dagligt.
Hvis du ikke er den i huset, der har tendens til poser under øjnene,
men er mere opmærksom på rynkerne omkring øjnene, er Youth Cell
Youth Activating Eye Cream det rette produkt for dig. I løbet af 30
dage vil du opleve en reduktion af kragetæer og et mere strålende og
ensartet udseende. Denne skal også bruges 2 gang dagligt.
For at vinde de fire produkter, skal du sende en mail til kon@sportsfan.
nu – skriv SKIN DOCTORS i emnelinjen – og svar på følgende spørgs-
mål: Hvilket land kommer Skin Doctors fra? Du kan deltage én gang,
og vi skal have dit svar inden den 15. marts.
www.skindoctors.com.au
sportsfan 77
z UEFA champions League: Kvartfinaler, 1. kamp 27/28.marts z Superliga: Brøndby-AGF, Brøndby Stadion, 11.marts. FC
København-FC Midtjylland, Parken, 18.marts z premier League: Liverpool-Arsenal, Anfield Road, 3. marts Manchester City-Chelsea,
City of Manchester Stadium 19. marts Chelsea-Tottenham, Stamford Bridge, London, 24. marts z Bundesliga: Schalke 04-Hamburger
SV, Veltins Arena, Gelsenkirschen, 11. marts Borussia Dortmund-Werder Bremen, Signal Iduna Park, 17. marts z Serie A: AC Milan-AS
Roma, San Siro, Milano, 25. marts Juventus-Inter, Stadio Delle Alpi, Torino, 25. marts z primera Division: Villareal-Real Madrid, El
Madrigal, 21. marts Real Madrid-Malaga, Estadio Bernabeu, 18. marts
Fodbold
tottenham-manChester united4. martsWhite Hart Lane vil uden tvivl være fyldt til bristepunktet, når Sir Alex
Fergusons tropper gæster nord-London i begyndelsen af marts. Det
kan nemlig blive en af de kampe, der afgør det engelske mesterskab.
Begge Manchester-klubber, City og United, har i skrivende stund
udskilt sig fra resten af forfølgerne i jagten på titlen, men netop Tot-
tenham har sæsonen igennem holdt skarpt antrit med favoritterne.
United har pr. tradition haft krammet på Tottenham på udebane, og
man skal såmænd helt tilbage til maj 2001 for at finde den sidste
hjemmesejr mod United. Tottenham vil dog utvivlsomt tørste efter
revanche, efter at man måtte indkassere et nederlag på 3-0 på Old
Trafford i sæsonens første kamp. Sidste års opgør endte skuffende
0-0 efter en kamp med uhyre få chancer til begge hold. De to mand-
skaber har mødt hinanden i alt 180 gange, siden de stødte sammen
for første gang i FA Cuppen i 1899. n
roma-laZio4. martsDette romerske lokalopgør har historisk set været præget af en broget skare
af hundredtusindvis af begejstrede fans, spænding, ofte vidunderlig fodbold,
men også af vold og – i de seneste årtier – med udtalt racistiske over- og
undertoner. Historisk set har Roma fået deres støtte fra den sydlige, mere
venstreorienterede del af Rom, medens Lazios støtte kommer fra de nordlige,
rigere og politisk højreorienterede distrikter i den italienske hovedstad. Lazio
blev grundlagt i middelklassekvarteret Prati og spillede oprindeligt på Rondinel-
labanen i det velhavende, nordlige Parioli-kvarter. Roma spillede oprindeligt på
Motovelodromo Appio og senere på et nyt stadion i arbejderklassekvarteret
Testaccio. Siden 1953 er alle kampe blevet spillet på det store Stadio Olimpico
i det nordlige Rom. Denne romerske nord-syd orientering mellem de to klubber
afspejler sig også i dag, hvor Lazios fans traditionelt indtager den nordlige del
(Curva Nord), og Romas fans den sydlige del (Curva Sud) på Stadio Olimpico.
Husk også at se...
HOMME by DAVID BECKHAM THE NEW FRAGRANCE78 sportsfan
HOMME by DAVID BECKHAM THE NEW FRAGRANCE
www.sportsfanplus.dk
jean paul gaultier kokoriCoSå har han gjort det igen! Jean Paul Gaultier har skabten ny parfume til mænd – Kokorico – den 6. i rækken.Den første duft 'Le Male' kom i 1995, og først 10 årefter kom unisex duften 'Gaultier2'. Derefter fulgtei 2007 'Fleur du Male', i 2008 'Monsieur Eau deMartin', i 2010 'Le Male Terrible' og iår altså 'Kokorico'.
Konkurrence
For Gaultier har der altid eksisteret flere forskellige mænd; mænd
i forskellige aldre, maskuline, feminine, lømmelagtige, nuttede,
uartige og raffinerede. Men alle har de en fællesnævner: en
stærk personlighed.
Til alle disse mænd har Jean Paul Gaultier skabt denne nye
parfume. Den har en moderne, sexet fremtoning, der er tiltænkt ham, der
ikke er bange for at gøre noget uventet; noget prangende, humoristisk eller
provokerende.
Kokorico er en meget maskulin duft, der kommer i en flakon, formet som
en tænksom herreprofil. Hvad tankerne er, må være op til dig! n
Vind denne nye,
lækre duft sammen med
Jean Paul Gaultiers pige-
duft Classique til din
kæreste. For at deltage i
konkurrencen, skal du sende
en mail til: kon@sportsfan.
nu. Skriv GAULTIER i
emnelinjen og svar på
følgende spørgsmål:
Hvor mange dufte harJean Paul Gaultier lavettil mænd? Du kan deltage
én gang, og du skal sende
dit svar inden den
16. marts 2012.
80 sportsfan
Cykling:milano-san remo17. martsCykelsæsonen sættes uofficielt for alvor i gang, når den første af de såkaldte
”monument-klassikere”, Milano-San Remo afvikles i midten af marts. Milano-
San Remo blev kørt første gang i 1907. Det er kendt som La Primavera og er
med sin 298 km lange rute et rigtigt langt løb, faktisk det længste af forårsklas-
sikerne. Milano-San Remo betegnes ofte som "Sprinternes Klassiker", eftersom
ruten er tilpas flad til, at sprinterne kan sidde med helt til slut. Derfor afgøres
løbet ofte i en massespurt, og det er oftest den sprinter, der er i den bedste
form i denne tidlige del af sæsonen, der vinder. Selvom ruten er forholdsvis
flad, ligger der dog et par stigninger undervejs. Mest frygtindgydende er Passo
del Turchino, der nogle steder har en stigningsprocent på 10. Men eftersom
Passo del Turchino ligger ca. midtvejs i løbet, er det sjældent, at løbet finder sin
afgørelse her. Stigningen Poggio kort før mål har derimod ofte været brugt som
afsæt til et afgørende angreb.
Anden sport
z Atletik: VM Indendørs, 9.-11. marts, Istanbul (TUR)
z cykling: Paris-Nice, 4.-11. marts, Gent-Vevelgem, 25. marts, Tirreno-Adriatico, 7.-13. martsz Alpin World cup: Sæsonfinale, 11.-18. marts, Schladming (AT)
z Bordtennis: VM for hold, 25. marts-1. april, Dortmund (GER)
z Tennis: Indian Wells, 5.-18. marts, Sony Ericsson Open, 18.-26.marts
Husk også at se...
badminton:all england6.-11. martsMens Peter Gade er i gang med sin sidste sæson som professionel
badmintonspiller, kan All England turneringen i Birmingham meget
vel gå hen at blive Jan Ø. Jørgensens første helt store triumf på den
internationale badmintonscene. Ved Super Serie turneringen Malaysia
Open i januar slog Jan Ø. selveste Lin Dan ud i 1/8 finalerne, og det har
givet forhåbninger om en ny dansk sejr i herresingle-rækkerne, hvor vi
ikke har haft en dansk vinder, siden Gade vandt turneringen tilbage i
1999. Så ser det til gengæld mere lyst ud i herredouble, hvor Danmark
de sidste to år har vundet titlen, først ved Jonas Rasmussen og Lars
Paaske i 2010 og sidste år ved Mathias Boe og Carsten Mogensen, som
igen stiller op som favoritter. Hos damerne kan man gøre sig forhåbnin-
ger om Tine Bauns tredje titel i den prestigefyldte turnering, men Baun
har efter en lang skadespause haft svært ved at genfinde formen. Det
er i øvrigt sidste år, at turneringen spilles i Birmingham, før den vender
tilbage til London igen næste år. n
sportsfan 81
jeg stØnner, nÅr jeg Vil!Tennisstjernen Maria Sharapova, der indledte sæsonen på fornem vis ved at spille sig i finalen ved Australian Open, har altid været i medi-
ernes fokus for sit højlydte stønneri. Så voldsomme er stønnelydene, at hvor Sharapovas grynt er blevet målt til over 105 decibel, løber støjen
fra en jetmotor normalt op på 114 decibel. Det har vakt irritation blandt mange tennisfans og affødt en regn af protester fra hendes konkurrenter
og eksperter, bl.a. den tidligere verdensetter Martina Hingis, der mener, at Sharapova er for larmende. Det har nu fået tenniskvindernes orga-
nisation, WTA, til at gå ind i sagen for at se, om man i det hele taget kan få spillerne til at stønne mindre. Specielt fokus på problemet var der
ved finalen ved Australian Open, hvor Sharapova mødte hviderusseren Victoria Azarenka, der også er kendt for sit markante grynt. Adspurgt
om sit højlydte stønneri har Sharapova altid svaret, at hun i hele sin karriere har spillet på samme måde, og at hun stønner, når hun vil - sådan
er hendes spillestil. Ingen vigtig person har endnu fortalt mig, at jeg skulle lave om på mig selv, siger Sharapova således. Det ser ud til, at den
del af publikum, som ikke kan klare Sharapovas til tider voldsomme udbrud, må lære at leve med det, og at Hingis må holde sig for ørerne.
Under alle omstændigheder bliver det interessant at se, hvad der bliver konklusionen på WTA’s undersøgelse. n
Tennis
82 sportsfan
82 one to watch Fodbold af svend bertil83 annonce amway gentegning fra Februar
Ernæringseksperterne anbefaler, at vi spiser flere farverige frugter og grøntsager hver dag. Disse fødevarer inde holder vigtige næringsstoffer. Plantenæringsstoffer danner grundlaget for mange NUTRWAY™ vita miner, mine raler og kosttilskud. Vores plantekoncentrater fremstilles af de fineste naturlige ingre dienser, der dyrkes i overensstemmelse med bære dygtige dyrkningsmetoder.
NUTRIWAY kosttilskud indeholder naturlige planteingredienser og bidrager til, at du får de nødvendige plantenæringsstoffer fra frugt og grønt, som folk med knap så sunde kostvaner ikke får gennem kosten alene.
NUTRIWAYbrandet tilbyder kosttilskud til alle i alle aldre.Læs mere på www.amway.dk eller ring på 4331 3233.
FÅ DIN DAGLIGE DOSIS FARVE
Krø
lkål
Grønne
peberfrugter
Salat
Havebrønd-karse
Squash
Broccoli
Rosenkål
Sojabønner
Grønne
bønner
Grøn te
Grø
nkål
Spinat
EG
CG L
UTEIN/ZEAXANTH
INIS
OFLAVONER
ISOTH
IOC
YA
NA
T
Løg
Peberrod
HvidekidneybønnerPastinak
Hvidløg
Blomkål
Pærer
Maj
roer
ChampignonALLICIN
QUERCETIN
Sortøjedebønner
Citr
oner
Appelsiner
Gulerødder
Cantaloupe
Abrikoser
Søde kartofler
Mandariner
Papaja
Gul Squash
Majs
Ana
nas
Passio
nsfru
gt
ALFACAROTEN BETAC
AR
OT
EN
HESPERIDIN B
ETACRYPT
OX
AN
TH
IN
Dru
er
Boysenbær
Solbær
Rødkål
Aubergine
Blå karto
fler
Sorte bønner
Rødbeder
Blommer
Brom
bær
Fign
er
Blåbæ
rRESVERATROL
ANTHOCYANIDINER
Van
dmel
on
Guava
Granatæble
Radiser
Acerola-
kirsebær
Jordbær
Tomater
Hind
bæ
r
Røde æbler
Tran
ebæ
r
Rød
grapefru
gt
ELLAGSYRE
LYCOPIN
FARVEHJULET VISER:
De forskellige frugter og
grøntsager, du kan spise, i alle farver.
Krø
lkål
Grønne
peberfrugter
Salat
Havebrønd-karse
Squash
Broccoli
Rosenkål
Sojabønner
Grønne
bønner
Grøn te
Grø
nkål
Spinat
EG
CG
LUTEIN/ZEAXANTH
INIS
OF
LAVONER IS
OTHIO
CY
AN
AT
De plante næringsstoffer, der findes i
frugter og grøntsager i de enkelte farver.
YOUR BUSINESS
B E AU T Y
HOME
NUTRIT ION
YOUR BUSINESS
B E AU T Y
HOME
NUTRIT ION
YOUR BUSINESS
HOME
B E AU T Y
NUTRIT ION
Kun hos
82 one to watch Fodbold af svend bertil83 annonce amway gentegning fra Februar
www.intersport.dk
ENERGIZEEVERY STEP
Asics Gel-Volt 33Følger din fod og styrker dermed dine naturlige bevægelser, så du får et mere effektivt løb.Damestr. 35½-42 og herrestr. 42-47.
1.000,-
16609 Sportsfan Marts 2012.indd 1 01/02/12 10.43