SPORTS

----- ~ --:.---- _~ fl-

"' '- rl l(.. ~ ( ~ ~ - -:=. ;c -I't...~"!.t~/t! - c,.--~ =---- - J -

-=- ---- ...... ~ -- \~~ FOR. DAN5KE SPOR.TSFI5KERE ~-,(\

Nr.8. 1. December 1926. 1. Aarg.

n aar Foraaret kommer med Sydvest og Regn, meG! Rusk og Byge paa Byg-e, naar Solen imellem kaster sit Straalebad mod Aaens dansende B0lger,

saa det n<esten g0r ondt i 0jnene. naar man ser paa dem, saa tror jf'g, det gaar mange, som det gaar mig, man faar Fornemmelser, man ser i Dr0mme Aaerne fulde af Lax, store tunge Drenge, der rigtig kan faa Hjerte t til at fare op i Halsen paa en, og det nytter ikke Vennen ringer og fort<eller, at der er Snepper i Skoven. Der skal noget mere til. Men det er ikke saadan at komme afsted, naar man ikke er sin egen Herre. Naa, tage afsted maa jeg, og faar det ordnet saaledes, at jeg kan faa Fredag fri, L0rdag og S0nd~g har jeg, saa den er un. Grejerne efterses, Gutten pr0ves, desv<erre kan der ihke skaffes nye Ting frem. Gutten taaler kun 4-5 Pd .s Tr<ek, og man!re af Fluerne er hjemmelavede. men med Forsigtighed gaar det nok. Fredag Morgen, l<enge f0r Togtid er jeg paa Bane· gaarden, og langt om l<enge gaar Troldtoget. Paa Vejen derud kan jeg desv<erre se, at Vejret er i Om­slag, og da jeg staar ud i Sdr. Felding. skinner Solen fra klar Himmel, og Vinden tarer st<erkt af. Men nu er jeg saa langt, og uskes skal der, og hvem ved, maaske er Diana ogsaa med dig her ved S\jernaa - saa maaskel

Straks efter at jeg har begyndt, faar jeg ogsaa en stor Fisk at se ved H011erne neden for Gr<ense­skellet mellem Felding og Borris. Den var lige oppe for at titte lidt paa Fluen og sank saa lige saa rolig tilbage mod den dybe Del af H0llen. Jeg pr0vede paa aile Maader, men intet hjalp.

Afsted med Str0mmen l<engere ned til andre gode

H011er. l\len allerede e r det langt hen paa Dagen. Det er nu helt stille, ikke en Vind r0rer sig, men dog kan man v<ere heldig. Gamle Laxeuskere plejer at sige, at naar Laxen viI bide, saa bider den paa, om det saa er en gammel Tr<esko, der bydes den, og I:dt maa der vel '[<ere om det, hvis den kun ikke faar Fiskeren at se.

Fisk saa jeg ikke mere den Dag, men hvor er det dejli{ ved Skjern Aa. Vande t fosser afsted med en Fart som i ingen anden Aa, og saa den Fred. Ja. der er ensomt derude mellem Bankerne. men den der elsker Naturen, [0ler sig alligevel a ldrig ensom, der er saa meget. der fanger hans 0je, og for J<egeren, der er bedre kendt paa andre Egne, er der ogsaa noget at se. naar han hare selv forstaar det. Naa, det n.ytter altsaa ikke at pr0ve mere. Dagen gaar ogsaa nu paa Heirl, og del' er endnu et Stykke til Borris. Medens jeg var ved at pakke Grejerne sammen, fik jeg 0je paa en Falk, der et Stykke ude kom tr<ekkende mod mig. og n<esten samtidig er der en Vibe der inde paa Engen, der har forset sig paa mig, og nu rejser og stryger ganske lavt hen over Jorden mod mig. Ret langt naaedc den ikke. Falken str0g i skraa Linie ned paa den, og med et Smeld brasede de sammen og tumlede nogle faa Alen hen langs Jorden. Jeg har f0r set Falke slaa, men aid rig synes jeg med saa­dan en Fart. Jeg var imponeret. Efterhaanden fik Falken samlet sig sammen og str0g med Viben ding­lende ned fra Fangerne ind mod Hegnene bag Engen. Jeg samlede saa mine Grejer og tog Vej efter Falken. Jeg havde en lille Anelse om, at dell sad lige bag L<eb<ellet, hvor jeg havde set den forsvinde og ganske

58 SPORTS FrSKEREN 1926

rigtig, da jeg forsigtig naar Hegnet og kigger gennem Grenenp, sidder Fyren der bag ved, ikke 10 Alen borte og ser arrig, hvresende med Nrebet fuldt af Fjer, efter mig. »Nej, du stolte Rover, mig skal du ikke frygte, jeg skal nok lade dig beholde din Aftensmad. Jeg beundrer dig din Kraft og din Hurtighed, men jeg er glad ved, at der ikke er mange af din Slags, hvor jeg har J agt, for saa kunde der g'erne blive for lid t til mig. Det var morkt, da jeg' naaede Kroen, fik min Mad og paa Hoved et i Seng.

Den Nat soy jeg godt; og da Solen stod op, var jeg paa Sohkerne. Streren ft0jtede i Tlreerne veo Stationen lige over for, og Luften var stille og klar fuld af Sol og Foraar, me~ ikke meget Udsigt til Fisk.

Da jeg sa a, efter hele Dagen forgreves at havde provet Aaen at, kom tilbage til Kroen trret og sulten og med den faste Beslutning at tage med Aftentoget hjem, ja, saa kom Skrebnen for mig paa denne Tur.

Det var Stensgaard, en bray Jreger og Lax~fisker

om en Hals. Nu er han dod, derfor .!Ere vrere hqns Minde. Han havde h0rt, jeg var paa Kroen ug kom for at se, om det havde givet noget, om jeg havde set Fisk O. S. v. Vi fik os en lille Sludder over en Kaffe og en Cigar, og jeg fortalte saa, at jeg vilde hjem samme Aften, mine Penge var smaa den Gang og jeg vilde hellere prove senere en Gang igen. Saa kom der Liv i ham.

Ikke Tale om, at jeg maatte rejse, hans Kone havde haft saadan med Gigt i Dag, og desuden kunde han selv se paa Vejret, at det blev Fiskeri i Morgen. Naa, der skal jo ikke meget til at lokke en, der gerne vi!.

Efter nogen Snakken blev vi enige om, at vi skulde folges ad nd nreste Morgen. Jeg sov daarlig den Nat paa Grund af alle de Historier om store Lax, S. havde fanget.

Men Dagen kom og Stensgaard med den. Vi fulgtes ad til Spangen ved Fattiggaal'den. S. vil­

de heIst gaa paa Nordsiden. J eg tog Vejen over Span­gen til Sydsiden.

Vejret var koligt og Vinden i Vest med Regn- og Haglbyger, men S. havde sagt, at det nok skulde gi' Fisk, og jeg troede paa ham som paa en Trolddom.

Der blev fisket grundigt den Dag, nresten udeluk­kende med Flue, og jeg naaede ned til en ny HoI, A aen ha vde dannet ved at tage noget af Brinken med

sig. D er laa nu paa temmelig dybt Vand Grrestorv­stykker og lignende, som Aaen fossede henover, og het saa jeg Fisk.

Den slog efter min Flue, men tog den ikke, og da det var vanskeligt at kaste Fluen paa det Sted. skif­tede jeg om til Spinner og satte den paa Gutten; selv­f0lgelig burde jeg have byttet den enkelte Gut med en 3-slaaet, da jeg havde set, Fisken var stor.

Straks Spipneren naaede Vandet, var Fisken der og gi,k ned med Spinneren fast.

Forst da var jeg klar over, at d~n enkelte Gut paa et saadant Sted kunde vrere farlig; naar den tilmed var gammel, maatte jeg vrel e meget forsigtig. Fisken stod nu, og bored!', og det val' heller ikke saa gode Tegn , det tyder ,paa, at Krogen sad los. saa det var om at gore at faa den afsled, saa vi hurtigt kunde faa en Ende paa Legen. Et Par Slag paa Stangknappen med en Lommekniv havde ogsaa det onskede Resultat, op rog den i to paa hinanden folgende Spring ug saa afsted op mod Str0mmen, 06' det varede noget, inden jeg fik den vendt. Havde den haft Fart paa mod Strom­men, saa skal jeg love for, at den nu skar med Strom­men. Snoren hvinede g'ennem Vandet, da den fo'r forbi mig, men ogsaa her maatte der bremses med Forsig­tighed.

Men nu vilde den for Alvor befri sig for Krogene. Den kom op i Vandkallten og slog rasende med Ha­

len ' efter Snoren. Med Stangspidsen mod Vandet fik jeg den ntd igpn, men det varede ikke lrenge, for den var der igen. Endelig, efter at den tre Gange havde vreret oppe, gik den roligere, og nu bavde jeg halvt vundel. Med fOfSigtigt Pres af Stangen fik jeg den til at gaa ind langs Brinken. og snart laa den ved Hjrelp af Fangstkrogen oppe i Engen.

Det er den storste Fisk, jeg har taget, 28 Pd., og maaske den, jeg har vreret mest bange for at miste.

Jeg bar fanget Laks og 0rred andre Steder for den Tid, men siden har jeg ingen Laks faaet i Skernaa, trods det, jeg som Viben hvert Foraar kommer igen. Der er snart ingen Storfisk, men maaske -faar vi bedre Tider, og saa kan det da hrende, man endnu en Gang kan komme hjem med en rigtig Fangst.

Stangen. Om dette vigtige Redskab har vi fra Herr Post­

mester Christensen, Varde, modtaget en lrengere Ar­tikel, som vi desvrerre paa Grund af Pladsmang-el har maattet udskyde til nreste Numer. Herr Christensen har selv i mange Aar bygget aIle sine Strenger og De viI gennem den kommende Artikel finde aile de Op­Iysninger, en Selvbygger maa have for at fabrikere sig en Stang, der passer til det bestemte Fiskeri, falder i Haanden og befrier Dem for den ofte ubrugelig Bam­busstang.

SPORTS FISKEREN 59

5jQmmQla1x:~dQ riskQg1?QjQ1? Af mgdlgm nt'. 202_

Da der ofte sp0rges efter Ieleer til Fremstilling af forskellige Fiskegrejer, og da jeg- selv fremstiller ;-dle mine Spinneforfang, Svirvler, Spinnere, GlinkE-re og Snap­dyp og kun har haft Grund til at veere tilfreds med de m i Brug, skal jeg meddele lidt o~ min Arbejdsmetode, idet jeg- dog forud bemcerker, at det n'lvillig drejer sig om Grejer til Geddespinlling, og at det efterfolgellde ikke paa nogen Maade giver sig- ud for at veere mere end det er: Amatorarbejde, som enhver nogenlunde fingernem Sportsiisker nemt kommer over -- samt at det me!'l drejer sig om kendte Modeller. Altsaa be­gynder jeg med Veerktojskassen:

Veerkt0j: Knibtang, en m eget spids Niptang, et Par File, Kniv, steerl,:: Snks, Drilbor, Loddetin, Loddevand, Loddebolt, Spritlampe og St0beske.

Loddebolten laves af et 4 -5 cm. langt, Cel. 1 cm. tykt Stykke Kobberledning, der files ftad i den ene

c--~a) I \ '

t. Z.

Spinneforfanget. Af dette har jeg to Modeller: Et af Staaltraad og

et af Fosforbroncetraad. Sta3.ltraadsforfanget: To Stykker 0,3 mm tyk Klavertraad (Fjedertraad) 40 og 80 cm. forsynes med 0jer ved at Traaden o-mb0jes og om­vikles med fin Metaltraad, den tugtes med Loddevand, hvorefter den ber0res med den varme Loddebolt med en Smule Loddetin paa. Man kan ogsaa n0jes med at dreje Traaden sammen og lodde. Det korte Stykke forsynes med en "Indheenger", der bojes af Fjedertraad 0,6 mm (Fig. 1)

Denne Indheenger befeestes til Spinneren eller Blin· keren. En lignend e Indheenger anbringes i Enden af Sn0ren, hvorved muligg0res hurtigt Forfangskifte.

Mellem de to Forfangstykker anbringes et exentrisk Blylod, der i begge Ender er forsynet med Indheenger­svirvler. (Fig. 2. )

I en Form udskaaret i Kridt eller Pibeler st0bes Blylodderne med 0jer i begge Ender; i dis"e 0jer anbringes Indhee ngersvirvden. (Om disses Fremstilling senere.)

Samme Forfangmodel fremstilles ogsaa af Traad­gimp (Fosforbronce), men da denne i Handelen -er ior dyr, anvendes Anten netraad, der bestaar af 7 Strenge,

Encle og f! ennemhores i den anden! Haandtaget laves af Jerntraad , del' snoes sammen.

Loddevand: Snltsyre, bvori er orl0st smaa Cink­stykker ti l det ik ke mere bobler. Til Fremstilling af Svirvlell sk"l bi'llges et m eget tyndt Bor, der laves af en lal1g- "I, ids Skomagersyl, der fdes tre- eller firkantet, og s" m passer i DI-ilboret.

Stobeske: En hillig Jernske til e ll Snes 0re, Spidsen hamres lidt sammen som en Tved, og Bladet b0jes til Sidt:'11 i Vinkel pH Skaftf't. Fabrikationsemner: Mes­sing-plade 0,5 mm , Fjedertraad: 0,3 mm, 0,6 mm, 0,9 mm, Antennelraad. f-.lessingknappellaale samt Trekroge (med Spids og med 0je) i forsk,·lli 6e Numre.

Dct val' nu min i'[e llin g- , at jeg i det efterf01gende vilde s0ge at forklare Fremsti ilingen af et Spinnelorfang med Svirvler, et Par Modeller Spinnere og et Par Modeller Blinkere.

der hver er dannet ved Sammensnoning af 6-7 ganske tynde Fosforbroncetraad e; disse Strenge skilles ud, og man ser da, at i den midterste er Traadene ikke snoet, denne lcegges til Side og finder Anvendelse ved Lod­ninger, idet der undertiden foruel for en saadan skal en Bevikling til, og h er egller disse tynd e Traade sig udmeerket, de andl-e Strenge snoes sammen to ag- to, og en mtr. Antennetraad (ca. 5 0re) gives da 3 mtr. Forfang- tilstreekkelig steerkt til Sportsfiskeri.

Synes man Glansen er for steerk, kan Traaden far­ves graalig ved at leegp-es i 4,5 g Blysukker aplost i 75 g.

Vand del' heeldes sammen me·j 15 g. Fixersalt i 150 g. Vand, hvorefter Veesken opvarmes ved Hj eelp af Sprit­lampen til ca. 900, heri forb!iver Metaltraaden til den har den 0n~kede Farve.

Dette sidste Farfangs-Materiale ('gner sig lige godt til Spinn ing, Dyp og life-bait Fiskeri.

Svirvelen. Denne fremstilles af Messingknappenaale ca· 3 cm.

lange, m en kan agsaa laves af Fjedertraad 0,6 mm. Hoved og Spiels knibes af Naalen, og i begge En­

der b0j es med den spidse, runde Niptang et 0je, Fig 1, men leeg Meerke til, at 0jerne b0jes til hver sin Side,

60 SPORTS FISKEREN 1926

begge 0jer b0jes derpaa som vist i Fig 2, hvorpaa Naalen bojes omtrent paa Midten, saa begge 0jer kommer ret oven paa hinanden, 0jerne fugtes ved Hjcelp af en Fjer med lidt Loddevand og ber0res lige med den varme Loddebolt med en Smule Tin paa, dette viI da straks lodde 0jerne sammen og danne en lille Tinklump, bedst er det, om Tinnet naar helt ud, saa 0jerne er fuldstcendig skjult. Nu gennembores Tin­klumpen gennem 0jerne med det tynde Bor i Drilbo­ret, idet man holder Svirvelen med Niptangen, Hullet pudses af med en Knivspids foroven og forneden. og Svirvelen er fcerdig. Den kan da bruges som alminde­lig lukket Svirvel ved, at en Knappenaal stikkes gen­nem Hullet (Fig 3) og b0jes til 0je og snoes (Fig 4). Denne Svirvel bruger jeg som Hovedsvirvel ved mine Blinkere og Spinnere, og heri fcestes Forfangsindhcen­geren. Endvidere kan den bruges som Indhcengersvir­vel (Slangesvirvelen), idet en Indhcenger, hvorpaa der ikke er snoet 0je omvikles med fin Metaltraad som et liUe Hoved (Fig 5), fugtes med Loddevand og be­r0res med Loddebolten med en Smule Tin, der viI da dannes en smuk, rund Knop, der sidder urokkelig fast (Fig 6), naar da Svirvelen krcenges op gennern Ind­hcengeren, har man den fcerdige Indhcengersvirvel (Fig 7). Disse bruger jeg navnlig ved de eksentriske Blylodder imine Spinneforfang, idet disse i begge Ender iorsy­nes med Indhcengersvirvler. Fordelen ved at have Svirv­Ierne paa Loddet i Stedet for paa Forfanget er indly-, sende, idet f. Eks. et Stykke Staaltraadsforfang er ubrugeligt, saa snart det faar det rnindste Kncek, naar jeg da ved Scesonens Begyndelse laver mig" en Del korte og lange Forfangstykker - det yarer kun et 0je­blik - kan jeg klare mig Scesonen igennem med gan­ske enkelte Lodder, disse er jo nernlig de vanskeligste at lave, idet Loddet f0rst skal st0bes, hvorefter Naale­svirvlerne skal b0jes, loddes og udbOles i hvert af Loddets 0jer og Indhcengeren krcenges ind i Svirvelen. Som Halesvirvel til at fceste Trekrogen ved bruger jeg ogsaa Naalesvirvlen, idet jeg stikker Naalen gennem det borede Hul i Blinkeren, bojer, lodder og udborer Svirvelen del'.

Skulde der rejses Tvivl om Styrken af saadanne Svirvler, kan jeg berolige med, at de - rigtig lavet -taaler et Trcek paa ca. 7 kg, og et saadant viI vel in­gen af os udscette yore Sportsllsk for, og kan for Resten heller ikke, idet en absolut f0rste Klasses Split­cane Spinnestang kun kan prcestere ca. 11/2 kg Trcek.

Blinkere. Af disse laver jeg to Modeller; den f0rste, der efter

St0rrelsen, forsynes med en eller to Trekroge, er den i Tyskland meget yndede "Dr. Heintz Model", den anden med kun een Trekrog er ogsaa god.

Messingplade 0,5 mm. klippes med en stcerk Saks

som vedf0jede Skitse, pudses i Kanten med en Fil, gennembores med Drilboret, udhules svagt med " Ham­mer i de 0verste to Trediedele og sendes saa til For­nikling; der er jo rundt i Landet .Forniklingsanstalter, der for en billig Penge udf0rer den Slags Smaaarbejder, jeg faar mine forniklet i ,,0stifternes Forniklingsanstalt", Nyk0birtg F., hvorfra der leveres godt og billigt Arbejde.

Dr. Heintz'S Model.

Vedf0jede Skitse skal efter fattig Evne forestille Dr. Heintz Model 9 cm. Hovedsvirvelen anbringes f0rst, det er en Naalesvirvel. En Knappenaal stikkes gennem Hullet i Svirvelen, bojes halvt og stikkes gennern Hul­let i Blinkeren, b0jes til 0je og snoes rundt. Derefter anbringes Halekrogen: En Knappenaal uden Hoved og Spids b0j es til 0je i den ene Ende, stikkes gennem Hullet i Blinkeren, bojes, loddes og udbores som f0r omtalt.

Paa et 2 cm. langt Stykke Fjedertraad 0,9 mm loddes en Knop; Traaden stikkes gennem Hullet i Svirvelen og fcestes til en Trekrog (spids) No. 1. med tcette Surringer af fin Metaltraad; Surringerne fugtes med Loddevand og loddes, idet Tinnet fordeles med Loddebolten, hvis det ikke selv l0ber ud, Hovedkrogen loddes paa samrne Maade til et 3 cm. langt Stykke Fjedertraad 0,9 mm; dette stikkes gennem Hullet i Blinkeren og forsynes med Hoved. I Stedet for det langagtige Hul, som jeg efter at have boret et Hul saver ud med dobbelt L0vsavblad, kan der bores eet almindeligt, noget st0rre Hul.

Ved U dhulingen har Blinkeren allerede faaet en noget buet Form; Buen kan let med Fingrene g0res stcerkere eller svagere; j 0 mere den, inden for visse Grcenser, b0jes, des livligere bliver Bevcegelsen. der ved

1926 SPORTS FISKEREN 61

langsom F0ring skal vrere svingende, ved st(l)rre Fart skal -den rotere. Husk, at Hovedkrogen anbringes ind­vendig.

Denne Blinkertype har jeg haft i Brug de sidste 6 Aar og med den taget mine st0rste Fangster - i alt muligt Vejr fra bagende Sol til Snestorm, og saavel i S0 som Mose.

Blinker No.2. Udklippes af samme Pladetykkelse, pudses og for­

nikles, men udhules strerkere. Den er kun forsynet med een T rekrog; j eg bruger til rienne St0rrelse NO.1 /0 -der anbringes i Blinkertns brede Ende sam omtalt under Blinker No. l.

I den spidse Ende anbringes en Naalesvirvel. Ved Udhulingen, del' selvfolgelig foretages f0r Forniklingen, bruger jeg som Underlag et Stykke Metal; paa denne Maade kan hvert Hammerslag skelnes, og der frem­Kommer saaledes en Slags Efterligning af Fiskens Skrel.

3

o 1

Denne Blinker kan let, idet der kun er een Tre­krog, bruges mellem endog temmelig tret Gr0de, hvis Krogskaftet forsyn es med Gr0debeskyttere, - tre korte Stykker Fjedertraad 0,6 mm som vist paa Skitsen ; de surres med Metaltraad og loddes.

Jeg har kun anvendt denne Blinkertype i Aar, men den har allerede adskilligt paa sin Samvittighed, bI. a. Gedder paa 10, 14 og 15 Pd.

Jeg har udelukkende anvendt Blinkerne til Kast fra Rullen, men jeg- ved, at de ogsaa egner sig til Brug efter Baad i storre Soer, hvor den fmere Metode paa Grund af Arealets Storrelse maaske er mindre egnet.

Spinnere. Af disse viI jeg fors0ge at forklare Fremstillingen af

" Salmo·salar" Spinneren og Chapmannspinn e l~en efter Dr. Specktenhausers Model.

"Salmo-salar". Et Stykke stiv Metaltraad, f. Eks en tynd Cykle­

ege, ca. 10 cm. lang, b0jes som Fig 1, af en lidt svrer Metaldaase udklippes Propellen, der skubbes ind i Om­b0jningen paa Cykleegen, saaledes, at 0jet er frit, og fastloddes. I 0jet anbringes en Naalesvirvel.

Salmo-salar.

Dernrest f0res et Stykke Fosforbroncetraad (3 dobbelt) to Gange gennem 0iet og paa dette fastloddes Kroge og "Spydspidser" som vist paa Skitsen; "Spydspidserne" laver jeg af almindelige, b0jelige Torskekroge, som jeg retter ud ; Spidserne maa gerne vrere i ret Vinkel mod Metaltraaden, de er loddet paa, men skal heIst vrere saa lange, at de kan naa gennem Fisken. Da det er vanskeligt at faa tilstrrekkelig strerke Enkeltkroge, skiller jeg Trekroge ad, St0rrelsen skal vrere omtrent som Tegningen.

Spinneren agnes med frisk eller bedre prrepareret Fisk ved, at Spydet stikkes gennem Fiskens Mund og de korte Spydspidser trykkes ind i dens Sider, hvor­efter Fisk og Spinner ombindes et Par Steder med Kobbertraad for at give bedre Hold, Kobbertraadens Ender snoes sammen og klippes af med en Saks.

En udmrerket Spinner, let og hurtig at arbejde m ed og meget "fangende".

Chapmannspinner. Dr. Specktenhausers Model.

T o Stykker Cykleege (lynd) pller til mindre Mo­deller - Fjedertraad 0,9 mm b0jes som vist paa Teg­nin gen, idet der endvidere forned en er boj et 0j er som ved en Naalesvirvel; to, tre S teder lregges korte Sur­ringer af tynd Metaltraad, disse loddes som sredvanlig

62 SPORTS FrSKEREN 1926

og holder saaledes Spydet sammert, om Spldsen leegges ogsaa en Surring, der Iigeledes loddes, hvorefter Spid­sen, der ikke for Styrkens Skyld maa veere for kOl t, files til. 0jerne forneden loddes og udbores, Propellen, er udklippet af sveer Blikdaase, presses ind mellem Spydets Halvdele og fastloddes og b0jes i Vingerne.

Halekrogen, en meget stor Trekrog No. 2/0 eller 3/0,

anbringes som seedvanlig.

1.

Tilbage er saa: En stor Iodheengersvirvel, som laves paa seedvanlig l\1aade af 0,9 mm Fjedertraad, to Tre­krog'e No. 1 loddet til Fosforbroncetraad eller tresnoet Fjedertraad 0,3 mm, der stikkes igennem et Par Naale­svirvler og forsynes med Knop.

N aar Spioneren skal agnes (frisk eller preepareret Fisk) drejes den ene Trekrog og Spydet ud af ·Ind­heeng'eren, Spydet stikkes i Fiskens Side saa langt til­bage, at 0j et foroven naar et lille Stykke foran Munden, hvorefter Spyd og Trekrog atter drejes ind paa Ind· heengeren. De to Trekroge kan en ten heenge 10se eller feestes til Fisken f. Eks. med de kendte smalle Gummi­baand. Et praktisk lille Fif: Stik altid Spydet vinkel­ret ind i Fisken omtrent til Rygs0jlen og drej det saa f0rst i . Retning mod Munden; Fisken holder da til mange fiere Kast!

En vaad Tr0je.

Beretningen i N r. 7 om den eneq~iske Laksefisker fra Odense, der paa Sportsstien viste en saa ukuelig Fiskerlidenskab, at han en slud fuld Oktoberdag trod­sede Vejr og Vind og de kolde B0lger og gik i den opr0rte Aa paa fiere Favne Vand for at bjerg'e sin fiotte Fangst, fortjerier at fremstilles i sin fulde Glans:

- Da Bache, hidkaldt af Fiskerens Fl0jte, endelig ankom til Aastedet og saa hans Hoved og Toppen af Rygseekken overskylles af B0lgerne derude paa det dybe, som Str0mmen havde f0rt ham ud i, raabte den geeve Fisker ikke ynkeligt om Hjeelp, men hans Stemme run­gede sejerstolt over Vandene:

»Jeg har den! Jeg har den!« Og efter at vor Fisker i Adamskostume var blevet

omsust af de kolde Vinde og medens hans T0j fra Uldtr0jen og Skjorten til Frakken var blevet vredet for det h0jst overfi0dige Vand og den sammenkrympede Fiskerdres med Vanskelighed atter bleven ham paa­trukken, fortsatte efter Opstrammeren begge Sports­meendene, omtrellt lige vaade, det afbrudte Fiskeri!

Hvem gider nu leese am Rolf Krake, del' sprang over det blussende Baal eller om Holger Drachmanns »Per«, der kastet over Bard i haard SQ!, f0rst teenkte:

»Hvor Dee'len bli'r Joll~n a« ! Nej, Nutiden har selv sine Vikinger, og vi Sports­

fiskere er stolte over at unde dem i yore Reekker ! Det sejrende Udraab: »Jeg har den! ' Jeg har den!«

b0r ikke d0, men blive Devisen paa vor Fane. Chr.

Sp0rgsmaal og Svar. Svar til Medlem Nr. 168.

Greenhart, Hichory og Lancewood samt Bambus kan faas fra de forskellige Fabriker, som laver Fiske­steenger. ViI D e opgive mig, hvilken L:eogde og Tyk­kelse, De 0nsker af de ovenncevnte Sorter, skal ieg skaffe Dem, hvad De 0nsker.

Harald Nyborg, Odense.

Foreningsmeddelelser. Da det er af Vigtighed for Bestyrelse n at erfare

fra forskellige Egoe, hvorledes Sportsiiskeriet er for· 10bet i den nu sluttede Saison, i. Eks. hvilke store Fangster. der er gjort, Fiskerens Navn og F;skens Art og St0rrelse og hvilke Ulemper, der har veeret at keempe imod for at fremme Sportsusket, interessante Oplevel­ser under Fisketure o. s. v., beder Bestyrelsen eerede Medlemmer, der har saadant Stof eller 0 plysninger,

1926 SPORTS FISKEREN 63

venligst at sende det til Foreningens Formand, Oberst-10jtnant Wegener, 0sterbrogade 74, K0benhavn.

Navn ene paa de heldige Storfangere viI, om det ikke udtrykkelig frabedes, blive offentliggjort i Sports­fiskerbladet.

I det Hele taget vilde det gavne Foreningens Virk­somhed, om d'Herrer Medlemmer af og til naar Lej­lighed gives, tilsendte Bladet Meddelelser f. Eks om forefaldne Lovovertr<edelser mod Fiskeriloven, Paatalen

og Straffen derfo r. For FOl"slag e]Jer Foresp0rgsler viI Bestyrelsen Iige­

ledes v<ere glad og im0dekomme dem saavidt muligt.

Rettelser og Tilfojelser til Medlemslisten.

Nye Medlemmer: C. Andreasen, Hadsundvej 4, Aalborg. Repr<esen tant Aksel Jensen, K0benhavn. Grosserer J ens Halki<er, K0benhavn. Overpostmester Hertz, K0benhavn. Repr<esentant Th. Nielsen , K0benhavn, Repr<eseptant Olesen, K0benhavn . Grosserer Reimert Hansen, K0benhavn. Grosserer Carl Bang, K0benhavn. Ing-eni0f Chr Richter, K0benhavn. Snedkerm. Rud. Rasmussen, K0benhavn. Direkt0r Helberg, K0benhavn. Juvelerer C. Petersen, K0benhavn. Grosserer H. P. Poulsen, K0benhavn. R epr<esentan t Victor E. Jensen, K0benhavn. Ingeni.0r A. Clorius, K0benhavn.

Fabrikant V. Thorne, K0benhavn. K0bmand H. Graversen, Tarm. Fabrikant H. Henriksen, Tarm. Postmester H. Jensen, Vejle.

Slettet af Medlemslisten: Repr<esentant Andersen, Villa »Sunshine«, Aarhus. Repr<esentant H. Poulsen, A arhus. A. M. Rasmussen, N0rregade 35, Esbjerg. Bager H. D. Jacobsen, Esbjerg. T 0mrersvend S. Jensen, Esbjerg. O. Hauch, Bredgade, Skern. Blikkenslager Ernst Christiansen, Varde. Kontorassistent I. H. Christiansen. Kabelas!"istent Rasmussen, Varde. Harald T01b011, Vejen. Barbermester Knudsen, Vejen. V ~rkf0rer Chr. Leth Jensen) Aarhus. Mekaniker R. Krog, Aalborg.

Skjern Aa.

Aaret 1926 har va:ret et meget daarligtAar her for vor Sport. I April og Maj blev her fanget en Snes blanke Laks og vel dobbelt saa mange Nedfalds, de blanke val' ret store Fisk, som vejede op til 40 Pd. Stykket.

0rreder har der na:sten ingen v<eret af, i de senere Aar er de blevet mere og mere sj<eldne, Stallingen finc!es endnu ret rigelig. Ved Sportsfiskeri paa forskellige Pladser her i Jylland og efter Oplysninger fra forskellige Egne har jeg erfaret, at Aaret har v<eret daarligt, og overalt klages der over en alt for lilIe Fiskebestand.

En GI<ede er det, at Interessen for yore Aaers Fi­skebestand er veri at vaagne i store Dele af Befolk­ningen. Lodsejernes Utilfredshed med al den Sp<erring med Ruser og Net ved Aamundingerne er stor, de siger: "De sku' forby'es, no haar vi ingen Fisk mier", og desv<erre har de Ret, nu bliver ulovligt Fiskeri ogsaa paatalt, saa der snart her og snart der, vanker en liUe Mulkt til dets Ud0ver, vor energiske Fiskeribetjent er paa sin Post.

Men skal Livet i yore herlige Aaer en Gang igen . udfolde ' sig til Gavn og GI<ede for mapge, maa der

en l<engere Fredning til og Uds<e tning af Yngel i stor Stil.

Vor Forening har store Opgaver at 10se, men der er ogsaa Villie og Kraft indenfor dens R<ekker, saa ::;elv om vi gaar frem med smaa Skridt, skal Maalet nok naaes.

Nu med det nye Aars Begyndelse har jeg et lille 0nske til hver eneste i vor Forening, vi som aile elsker Guds sk0nne, frie Natur, skaf hver et nyt Medlem til vor Forening, den fortjener det, da den jo kun har lyse og gode Idealer.

Med Fiskerfulsen og Tak /01' 1926.

H. BACHE, T ARM.

Fra Hoistebro Aa.

Holstebro Sportsfiskerforening arbejder for Tiden stadig paa at ud vide sit Fisketerr<en og allerede nu, efter e t Aars Bestaaen, lean Foreningen i velvillig For­staaelse med Lodsejerne disponere over ca. ' 2 Millangs Aaen paa begge Sider af Byen, de r staar aaben for saa­ve l Byens Lystfiskere som Tilrejsende, der 0nsker en behagelig Ferie langs den smukke Aa.

64 SPORTS FISKEREN 1926

:.111111111111111111111 UlIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIU - -- -~ Alt i Fiskeriarti kler forefindes. 5 ----- Specialitet : --= Svalehalebid. = - -CHR. OLSEN, L.LEDERHANOLER. -- -:: HOVMEDEN. RANDERS. TELEFON 465. _ - -;1111111111111111111111111111111111111111111111111111111IIIIII'IIIIIIIIIIIIIIIIII~

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Lystfiskere anbefales

Flue-. Dyppestcenger, Liner', linehjul,

Fangstkroge, Kroge, Fluer, Blink, Spin­

nere, Kunstfisk, Gut og Propper i stort

Udvalg hos

MAX PEDERSEN. CIGARHANDEL.

STORGADE 11. - VARDE.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11111111111111111111111111111111111111'11111111111111111111111111111111111111111

LAXEFISKERI Centrathotellet, Yarde.

Hotellets boende Grester har gratis Adgang til Laxefiskeri i Yarde

Aa paa Lunderup Enge ca. 4- km.

God Betjening! Bilgarage!

JErbodigst

Soren Christensen.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

•~.:~············································~i:·

y Et st0rre Parti prima, prima ., : Forretningskonvolutter • : 5000 Stk. m . Firma 32,50 Kr. • : 1000 }) m. Firma 7,00 » • • .. • • • • • • • • • • • • •

l /tO Blokregninger pro 5000 Stk. 22,00

Specialitet:

Kaffeomslag m. Firma efter 0 nske.

og Tryk

S. S0RENSENS BOGTRYKKERI,

~ ,A=::. ~ - HOLSTEBRO. - A ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

GRATIS! AIle, der straks indmelder sig i

,,~portsns~8rfor8nin~8n"

m 11111111111111111111111111111111111 I"'::

i Irru~ Dyppukrogu I faar, saalrenge Forraad haves, grati s ::

de udkomne Numre tilsendt. ~ =

Markmanns Model er den

bedste.

= Indsend Bestilling straks til Hr. §

Postmester Christensen, Varde, og

De er Medlem af vor Landsforening

og med til at stotte Danmarks fi­neste Sport.

i ~B~~B DY~~8krogB = .-

1111111111111111111111111111111111111111 -

Sportsfiskeres ~-=~--~~~~,-~ = Opmrerksomhed henledes paa mit --Lager i ;; Den leddelte Dyppekrog §

f I ~ K ERE K V I ~ ITT E R § med vViregi~pforf"ng er den § 11 11 I:: bedste, fordl den giver efter, ::

speclelt egnet for Karup Aa. § naar Gedden bider. Den sl ive § . . = Dyppekrog mrerker Gedden = FlSkestrenger udleJes. I ~ ofte og spytter ud. =

TL~~6 ~'K0~~~N~~~L~2~ ~ Harald Nyborg ~ _ Sportsforretning

HAGEBRO =_ Odense 1111111111111111111111111111111111111111 -

Missions-HoteUet, Telefon 125.

Naar man kommer til

Holstebro som

Lystfisker, saa fisker man i Store­aaen, der er rig paa

Fangster, har Vrerelse og spiser

paa

Missions-Botnlln1, saa er man sikret en god, ve llykket og billig Tur

til Holstebro.

Holstebro.

• •••••••••••••••••••• ·.111 •••• •••••••••

-:illlllllllllllllllllllllllllllllllilir.

1111111111111111111111111111111111111111

Hoistebro Turist.

Forening Lystfiskere anvises Fiskepladser for

Laks, 0rred og Stalling samt Gedder

Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort loses i Kiosken, Fmjk Fiskepark og hos Martin Schmidt­

Maaneds- og Aarskort kun hos

Martin Schmidt.

I Struer loses Fiskeko rt hos

Boghandler Magnusen.

1111111111111111111111111111111111111111

Hjul, Gut og Fluer billigst hos

Johs. Madsen, Holstebro. Cigarhandel - Skolegade.

Ansvarshavende:

Bogtrykker S. Sorensen, Hoistebro.

Trykt i Sorensens Bogtrykkeri,

Stationsvej Sa, TIL 626.

Hoistebro .