SPO ORGAN

Nr. 8. 1. Aug ust 1928. II 3. Aarg.

111 1 1 1 ,.1 1'1,111' III.' 1'1' 1".1111111111111111111 111 1'1:1 II 1.11 1 1 .1 ,. t 11I1II l I 11111,.11".1.11 11 11. II.' 11 , 11111.1 1 .1 1 l. I'.' '111 ~

MIT FRSTE MEDETj. Af: "Smaafisk og Storfisk" .

(Juhani Aha.) . 1 111111 . " ........ 1.' 1 II' II" I'" I" "' . ,." , ""'1 "" ~ "" B' I I' I I I C "" " I I ., t & I I " I'. II'" I -, I ~ . I ' ..... .. I . , I I " I I' lIli ! III . ... ..

IDet er et Vendepunkt i enhver Drengs Liv, den Dag, han har faaet sin frste Fisk, eller brer

sin frste i Snare fangede Fugl eller sin frste Hare hjem, thi da er han ikke Barn lngere, men en Mand, idetmindste synes han selv det. Det er den opvaag-nende Selvflelses store Dag, den. Dag da Skridtet Ira Legens til Virkelighedens Verden gres. Jeg har ikke den svageste Erindring om den Dag; da jeg erhver-vede den for min senere Livsstilling saa ndvendige Skrivekunst. Jeg mindes heller ikke, da jeg lrte at skrive mit frste A, heller ikke, da jeg lrte mit Fader Vor. Idet hele taget har jeg ingen klar Erindring om mine frste literre Bestrbelser og Prstationer. Men derimod staar den Dag for mig, da jeg fik mit frste Medetj og min frste Fisk med al dens Spnding

. og Sindsbevgelse saa klar, som om det var i Gaar. Barnet leger jo frst alt, hvad det siden i Virke-

ligheden oplever, det ge'nnemleger alle Livets vigtigste Hndelser, saaledes som det ser dem opleves af sine Omgivelser. Vi legede jo baade Barnedaab og Alter-gang, baade Vielse og gteskab, ja tilmed Dd og Begravelse. Vi leger jo i det Hele taget alle de voks-nes og isr ldre Drenges strre og mindre Beskf-tigelser. Vi leger jo baade Pljning og Saaning, vi

. havde jo Legetjshus og Net, Baade, Dampskibe og naturligvis ogsaa et Legemedetj. Man sad paa en tom Slde paa Gaardspladsen udenfor Brnderummet og kastede Snren ud fra Slden, eller man stod ved Arnen i Stuen og fiskede store Bunker af Hvlspaa-ner op, de forestill ede Aborrer, Skaller og Ljer, og

Medetjet var en gammel Bnnestage, Snren en Stump Sejlgarn og Krogen en lille, krum Kvist.

Saa en sknne Dag kommer Huttunens Pekka, en jvnaldrende Dreng og fal byder ri gtige Aborrer, som han har fisket ved Koljonsilta Bro. Og Legemedetjet har mistet sin Glans. Barnet har sprngt sit Puppe-hylster, det er blevet til Drengen, som vil og maa fiske rigtige Fisk fra den rigtige S med rigtige Fiskegrejer.

Men hvor skal jeg faa Grejerne fra? Hvem skal lave Stangen og Snren og frst og fremmest Kro-gen, thi selv har jeg ikke Begreb om, hvordan alt dette skal fremskaffes.

Men jeg har jo Far, den alvidende og altformaa-ende Far, og eler findes vist ikke saa mrkvrdig en Ting, at han ikke kan lave den eller gre den i Stand. Han er Snedker, Blikkenslager, Grtler, Skomager og Drejer, han kan male, polere, lime, lodde, reparere Konernes Spinderokker og Mndenes Uhre. Det er ham en Fryd at gre alt, hvad man beder ham om, men en endnu strre Fryd at berede een en Overraskelse. Far har sljdet og snedkret tilos alle vore herligste Ejendele: vore Trheste, vore Pigslder, vore Lege-kvrne og Savvrk, vore Snurretoppe, Ski er og Kl-ker, en Del af alt dette har vi bedt om, en Del har vi blot nsket os, en Del har vi hverken turdet bede om eller nske os. Og saa har de en sknne Mor-gen - en Fdsels- eller Daabsdag, ligget paa det blom-sterpyntede Bord ved Siden al Sengen. Men det mor-somste af alt var dog at staa ved Siden af og se paa,

62 'sPORTS-FISKEREN 192!;

hvorledes Far lavede noget, som man aldeles ikke vidste, hvad skulde vre. ' -

Med et hemmelighedsfuldt Smil . eller et sklmsk jekast gaar han med sin Sav, siri Hvl og sin kse til 'Folkestuen Hele Brneflokken flger ham i Hlene og slaar sig forventningsfuldt ned paa Rad ned ad den lange Bnk, ikke ulig en Flok Svaleunger paa en Tagrende. Far hvler et Brdt - man kunde tro, det bare vilde blive til en Hylde. Men da han borer et Hul i den ene Ende af Brdtet, bliver det aItsaa ikke nogen Hylde, men maaske et Spkkebrdt eller lig-nende, som skal hnges paa Vggen.

"Man kan aldrig vide, man kan aldrig vide, hvad det monne blive", nynner Far, og i betaget Kor accom-pagnerer Brnene "man kan aldrig vide, man kan al-drig vide". Han griber ksen og begynder at forme Brdtet med den. Nogle gtter paa, at det skal vre en Spade. Men da han ikke former den ens paa begge Sider, lader det heller ikke til at blive en Spade. Ef-ter at Far har hvlet en Fure i den ene Ende, hvis Nytte ingen kan forstaa, begynder han at snitte og snitte, og lige med et bliver det en - Flitsbue.

Nu gjaldt det aItsaa om at faa Far til at lave et Mede-tj til mig. Men jeg vil slet ikke rent ud bede om det, jeg antyder bare Sagen saa fint og indirekte, som det er mig muligt. Da man ved AHensmaden priser Nabodrengens store Fiskefangst: "Se bare, hvor han kan fange Fisk, saa lille han er", saa siger jeg, at an-dre kunde vel ogsaa fange Fisk med Fiskestang, hvis der bare var en, som kunde lave Grejerne. " Der fin-des vist ingen i Gaarden som er Mester for at lave en Fiskestang", siger Far med en Stemme, der forraaden at han har forstaaet Hentydningen. jeg ved, at han vil lave' den i Morgen.

Men om Morgenen ser det ikke rigtigt ud til det. Jeg vaage r over alle hans Skridt, jeg flger ham i Hlene som en Hund. Han gaar til Foderloen og tager en Sk Saasd og brer den ud paa Marken. Jeg beder om at faa Lov at bre Soldet. Far gaar langsomt Ager op og Ager ned, og foran ham gaar Drengen Matti og harver jorden op. jeg vandrer tro-ligt i Hlene paa Far, sknt Jordknoldene og Gran-kvistene fra Gdningen stikker mine bare Fdder.

Marken ligger lige ved Sen, det er en stille Mor-gen, og Fiskene slaar i Vandskorpen. Da Far staar ved Enden af Ageren og fylder Soldet, siger jeg: "Se, hvor Fiskene plasker dernede". Far gi'r mig Ret, at det gr de. Da vi atter kommer til den anden Ende af Ageren, klatrer jeg op paa Grdet og siger, idet jeg holder mig fast ved en Grdestave "se, der staar den Huttunens Pekka igen paa Broen og fisker". Far si-ger: "Brk bare ikke den Staver, saa falder du ned". "Nej, nej, jeg gr ikke", siger jeg skullet og hopper fra Grdet over Diget ned ved Siden af Far. Han

staar og snitter paa noget paa en Stump Bark eller lignende.

"Hvad er det, Pappa snitter?" "Aah, ingenting, bare for Morskab". "Er det til mig?" "Det er til dig". Det er blevet til en lille Klump saa stor som En-

den af en Tommellinger, med en Pind igennem. Da Far har faaet Marken tilsaaet, gaar vi -op 'til

Gaarden, Far stter sig paa Gaardstrappen og vil til at ryge, men kan ikke finde sine Tndstikker. jeg l-ber og henter dem og tnder Piben, hvis Hoved om'-hyggelig indsuger lIden og ?mhyggelig stder den ud igen, medens Tobaksbladene lystigt krummer sig og knit-trer. Missende med det ene je betragter Fa'r mig, men siger ingenting, Det er et godt Tegn, thi saa har han altid noget morsomt i Sinde. Men da Matti kommer krende med Pigharven lor at begive sig til Marken, siger Far: "Naar du er f rdig med at harve, saa st ikke Hesten ud, vi skal til at sko den siden ". Min Strube snredes sammen. - Far tnker altsaa ikke endnu i Dag at lave Medetjet, maaske ' husker han slet ikke mere det hele, maaske kan han ikke engang lave et Medetj.

For en Sikkerheds Skyld flger jeg elter ham ind i hans Stue. Han har sat sig ved sit Bord. Han har et Bord, i hvis ene Ende der staar en Boghylde dkket med et Forhng; i den anden Ende VrktjsskuHer. Paa Hylden staar Bibelen, det nye Testamente, hans Haandbog - elter hvilken han dber, vier og tager til Alters, og imellem hvis Blade, der altid ligger en to-delt Prstekrave - og Salmebogen og Nadverkalken, og hvad de nu hedder alle disse Ting. - jeg vover knap at llte Forhnget for dem, langt mindre rre ved dem. De verdslige Ting i SkuHerne: Hamre, Mejsler, Hovtnger, Knibtnger, Bor, Stemmejern, Knive og alle mulige Syle, Prene, Brster, Begtraad, File, Ruller af Messing- og Staaltraad; alt dette ligger ogsaa i en vidunderlig respektindgydende Orden, men er dog ikke nr saa skrmmende. Man vover endogsaa at aabne Skuffen og betragte dem, selvom man ikke tr tage dem eller rre ved dem,

Far stter sig paa sin Stol og grubler over noget. Derefter suger han med kraltige Drag den sidste Rg ud af Piben, suger, saa at Kinderne bliver ganske hule, og idet han blser Rgen ud gennem Nsen; aabner han den Skulle, hans Knibtnger ligger i. Han tager de to mindste Tnger og lgger dem frem paa Bor-det. Derefter finder han en Stum p Messing frem af d'en anden Skulle, og en ganske lille Hammer, og af KnivskuHen den aller spidseste Kniv, og af Traadskuf-fen en lille Fil, der er tynd som en Staalfjeder, og alIe disse Sager lgger han frem paa Bordet. Det er sam-me Vrktj, han bruger, naar han reparerer Vguhre.

1928 SPORTS-FISKEREN 63

Hvad har han nU' i Sinde -ai liave 'med dem? ' Saa ta-ger han en Rulle Mess'itJgtrclad, ogefte'r at have taget Briller paa, 'hv,il ket h~tnku'rl ibruger ved d~t fineste U rma-geratbejde, ' 'kniber hah ' ieon' Stump Messingtraad af med Tangen, Han lgger den ' derefter ned, og med Ham-meren slaar han den flad i den ene Ende, i hvilken han derefter med ' Knivspidsen trykker et lille Hak. Imens holder han Messingtraaden fast med Knibtan-gen og filer saa Hakket ud; skrper og afrunder Spid-sen af Traaden, Hvad i al Verden kan det blive? Men, det kan jo blive 'en Fiskekrog! Fa'r laver Fiskegrejer, det er jo netop lige, hvad han gr! Han prver Spidsen med sin Finger, lader ogsaa mig prve den - og den er vel no'k spids, naalespids,

(Fortsttes),

Halieutica.

Dr. Lottrup Andersefis interessante Artikel her i Bladet om Ovids Vrk: Halieutica (Fiskekunsten) viser, at de gamle Romere havde Forstand paa Fiskefangst, og sikkert var de ogsaa gode Sportsfiskere, Digteren Oppian beskriver i det Herrens Aar 198 en af Kejser Caracallas Fiskeudflugter i flgende blomstrende Vers, som Kejseren betalte med den , smukke Liniebetaling af en Guldareol (ca. 13 Kr.) pr. Linie. Oversttelsen fri taget efter "The modern Angler":

Hurra! Et Bid, Hurra! Den lange Line strkkes, i Bue spnder Stangen sig, mens Du og Fisken tr~kkes. Han kmper haardt for Livet og del Sport han giver, min Tro, fr ud han trttes, han ganske borte bliver. Se, hvor han svmmer opstrms, nu ned og nu paa Tvrs, nu standser han i Tanker og viser sin Revers; Og nu fra Dybets Blaanen Du tvinger ham med Magt, han stiger. springer, krummer sig og viser al sin Pragt; Se, hvor han raver, drejer, krampagtigt rykker, haler, mens som en ung Terpsichore han danser rundt og maler til ' Skum i svimle Kredse, hver Blge som sig kruser, til nr nok Du ham tager, og, medens Vandet bruser, med Jcrnhaand Fangsten griber, til sidst Du har ham fat, Du holder fast og knuger den blanke Akrobat.

Om den dle Caracalla var Orme- eller Fluefisker fremgaar desvrre ikke af Eposet, IT. en at Csar utvivl-somt var Slugdypfisker fremgaar af llgende Linier fra samme Forfatter: "Han holder labrax (en Slags Agn-lisk) og anbringer omhyggeligt under dens Hoved en aflang Blyform, paa Grund af sin Form kaldet en Delphin. Tynget af denne skyder Agnen hovedkulds gennem Dybet. Den blanke Maclcling ligner et levende Vsen, medens den g limter snart her, snart der, ind-

ti l en mrk Skikkelse skyder gennem Vandet, svlger Agnen og mder sin Skbne ".

At Fluefiskeriet ikke var ukendt i hine fjerne Tider, viser lian, der omkring A. D. 225 skriver f lgende:

"Makadonierne, der lever ved Bredden af Floden Astreus, som lber mellem Berea og Thessalonica, plejer at fange en bestemt Fisk i denne Flod ved Hjlp af en Flue, der hedder hippurus. Det er et me-get ejendommeligt Insekt, frk og besvrlig som den Slags er, af Strrelse som en Gedehams, aftegnet som en Hveps og summende som en Bi. Disse Fluer er Bytte for visse plettede : Fisk, der ikke saa snart ser dem stte sig paa Vandet, fr de glider sagte hen under dem og, fr hippufus bliver opmrksom, snap-per den og frer den under Vandet saa pludseligt, som en rn griber ' en Gaas fra en Bondegaard og brer den tilvejrs, eller en Ulv tager et Faar fra dets Fold. Sknt det er almindeligt kendt af alle,' der bor paa Egnen, at disse plettede Fisk har denne Forkrlighed for Fluerne, er der dog ingen Fisker, der prver at fange dem ved at stte det levende Insekt paa Kro-gen, da det er saa skrbeligt, at den mindste Berring vilde delgge ' dets Farve og Udseende' og gre det ubrugeligt Som Madding. Men Mestrene i Sporten har fundet paa en besnrende Indretning - 'captiosa qu-dam machinatia ~ til at ove rli ste den. Rundt om Kro-gens Skaft sn or de purpurfarvet Uld og hertil fster de to Vinger, dannede af Fjer, der vokser under Hage-lapperne paa en Hane, efter at Fjerene har faaet den rigtige Farve med Voks, saa at det bliver en njagtig Efterligning af hippurus, Stangen, de bruger, er 6 Fod lang og Linen af samme Lngde. Saa lacler Fiskeren sin Madding falde, Fisken bliver tiltrukken af dens Farve, og idet den slutter fra det sknne Udseende, at den vil faa en lkker Bid, aabner den ufortvet sin Mund, men fanges af Krogen og bedsk er i Sand-hed det Maaltid, den nyder, eftersom den blev fanget ".

lian beskriver ogsaa en ejendommelig Maade at fange Aal paa, der fremkalder Minder om ens Forsg paa at tatte Aal.

" Den snilde Aalefisker slaar sig ned ved et Sving af Strmmen paa et gunstigt Sted og slipper Faare-tarme af nogle Alens Lngde ud i Strm'men. De bliver hvirvlet rundt og krt ned ad Strmmen og straks opdagede af Aalene, og en af dem, der dristig sluger nogle Tommer af clen nederste Ende, forsger at hale det hele vk. Naar Fiskeren mrker det, tager han den anden Ende, cler er fstet til et langt, hult Rr i Stedet for en Stang, stter Rret til sin Mund og blser gennem det ind i Tarmen. Tarmen bliver jeblikkeligt pustet op, og Fisken, der faar Luften i Svlget, bliver ogsaa pustet op, er ude af Stand til at frigre sine Tnder og bliver halet op, hngende ved den udspilede Tarm ".

64 SPORTS-FISKEREN 1928

Sikkert har den sknne Fiskesport staaet i hj An-seelse hos de gamle Romere som et af Tegnene paa deres hje Kultur, og ejendommeligt er det at se, at efter Hunners, Gothers og Vandalers Indtrngen, er det hele fejet vk, og der gaar over Tusind Aar, fr vi her i Europa atter hrer noget om, at den snilde Fisk kan narres med Fluer.

Sv. Lauesgaard.

Reorganisation? Inden "Dansk Sportsfiskerforening" for godt og vel

2 Aar siden stiftedes, -havde danske Sportsfiskere i Modstning til danske Jgere ingen Organisation, der kunde varetage deres Interesser ug fremstte de-res nsker med fornden Kraft. Tanken om en Sports-fiskerorganisation maatte derfor hilses med Glde og Begejstring, og den store Tilslutning, Foreningen i dens korte Levetid har faaet, vidner da ogsaa om, at den har haft sin Mission.

Ved Foreningens Stiftelse forelaa til Lsning mange Opgaver, tildels af meget vanskelig Art, men den Op-gave, der frst og fremmest maaUe lses, var at bringe Medlemstallet op paa en saadan Hjde, at Foreningens Ledelse havde forndent Rygstd til at lse de andre Opgaver. Efter at Foreningen nu har opnaaet et Med-lemstal paa ca. 1000, maa den frste Opgave siges at vre lst, og Turen kommer derefter lorhaabentlig snart til de andre, deriblandt navnlig Revisionen af Ferskvandsfiskerilovgivningen. Men inden man tager fat paa Arbejdet, vil det formentlig vre opportunt at undersge, om Foreningens nuvrende Opbygning og Organisation ikke br ndres. Trods vort Lands ringe Strrelse er Fiskeriforholdene i de forskellige Landsdele vsensforskellige; i Jylland er Lakse- og rred!iskeriet det dominerende, medens boerne saa godt som ude-lukkende er henvist til Geddefiskeri. Landsforeningen omfatter jo hele Landet, og det er hjest sandsynligt, at det til en Begyndelse har vret rigtigst at faa alle Landsdeles Fiskere samlet i een Forening, men det stOre Sprgsmaal er, om det ikke nu vil vre rigtigst delvis at opgive Centralisationen. Som nvnt er Forholdene rundt om i Landet meget forskellige, og dertil kom-mer, at det for en Bestyrelse, hvis Medlemmer bor langt fra hinanden, er vanskeligt at faa et samlet Over-blik over Situationen og at faa et tilstrkkeligt intimt Samarbejde etableret. I Stedet for at have een Sports-fiskerforening omfattende hele Landet vilde det muligvis vre fordelagtigere at have tre for henholdsvis Jylland, Fyen og Sjlland og omliggende er med hver sin Bestyrelse men med et flles Reprsentantskab eller Overbestyrelse bestaaende !. Eks. af de tre Formnd,

Nstformnd og (eller) Kasserere. Saadanne mere lokalt begrnsede Foreninger vil sikkertogsaa mere virknings-fuldt kunne arbejde for yderligere Tilgang. For at styrke Flleskabet br Medlemsbladet vre flles, ligesom Medlemmerne i den ene Forening br have samme Retigheder, f. Fks. m. Hensyn til at lse Fiskekort, Op-naaelse af Rabat o. s. v., som de to andre Foreningers Medlemmer. At man fra Foreningens Ledelses Side har vret klar over, at det var heldigt at have nogle Foreninger med mere lokalt begrnset Omraade, sy-nes ivrigt at fremgaa af den Omstndighed, at der lige fra Foreningens Stiftelse har vret arbejdet kraftigt paa at faa oprettet Lokalforeninger med Tilslutning til Landsforeningen. Det rette 'Tidspunkt til at gre en eventuel Forandring synes ivrigt at vre inde nu. Hidtil har alle Landsdele vret reprsente.ret i Forenin-gens ~styrelse, selvom Jyderne ganske naturligt ivrigt har vret i stor Majoritet, men efter at Oberstljtnant Wegener har trukket sig tilbage og er blevet aflst af Landsretssagfrer Nrager, Aarhus, bestaar Bestyrelsen, naar undtages Herr Postmester Marckmann, Odense, af lutter Jyder. Ganske bortset fra, at det er urimeligt, at Sjllnderne og navnlig Kbenhavnerne, som leverer et betydeligt Medlemskontingent til Foreningen, er uden Talsmand i Bestyrelsen, vil denne Sagernes Stilling lette Sprgsmaalet om en Deling af Foreningen. Uden paa nogen Maade at ville kritisere Foreningens ud-mrkede Bestyrelse vil jeg ogsaa gerne paapege, at det kan vre en Fare, som ikke br overses, at en Bestyrelse lor en Landsforening er for lokalt prget.

For at undgaa enhver Misforstaaelse skal sluttelig blot for en Ordens Skyld bemrkes, at ovenstaaende Forslag ikke har til Hensigt at lgge Sprngstof under For-eningen; hvis den fremsatte Tanke ikke vinder tilstrk-kelig Tilslutning til dens Gennemfrelse, br selvflge-lig "Dansk Sportsfiskerforening" vedblive at bestaa, kun br der i saa Fald snarest drages Omsorg for, at Landsforeningens Bestyrelse kommer til at bestaa af Reprsentanter fra alle Landets Egne. Men en De-ling af Foreningen vil elter Underskriverens Mening vre det rigtigste.

Kbenhavn, Juli 1928. O. Thielsen.

~ Storfangermrket.

Kun Ros og Lovprisning har mit Forslag i April-numeret modtaget, og forsaavidt burde jeg maaske vre tilfreds, men det er jeg ikke helt, thi paa det Niveau vor Sport staar for Tiden, kan jeg ikke tro andet, end at mit Forslag har Modstandere. Mit Indlg i Sa-gen er kun fremkommet for at fremme og hjne vor

1928 SPORTS-FISKEREN 65

Sport, og da der er langt flere Punkter end de, der endnu er berrt, mener jeg, det er for tidligt at standse Discussionen, og derfor vil jeg forsge at faa den fort-sat.

Naar jeg indtil nu ingen Modstandere har jnet, maa Bestyrelsen finde sig i, at jeg overfalder den, paa Trods af, at den ingen Ting har gjort. Bestyrelsen har tilsyneladende alt for ringe sportslige Interesser, eller ogsaa ignorerer den ganske de Interesser, Medlemmerne gennem "Sportsfiskeren" saa klart har lagt for Dagen. Storfangermrket, Aarsstvnet og mange andre Inter-esser til Fremme og Hjnelse af vor Sport har Med-lemmerne discuteret, men paa Generalforsamlingen havde Bestyrelsen ikke et Ord derom, Og da der paa Slutningen af Mdet blev efterlyst Oplysninger, hen-v'iste Bestyrelsen til, at hvis man vilde drfte disse Sprgsmaal, kunde det ske bag efter - hvor det hele er uden Betydning. Med Oberstljtnant Wegeners Af-gang som Formand forlod tilsyneladende den sidste Rest af Interesse for Foreningens sportslige Side Besty-relsen, og nogen ny Tilhnger fik den ikke i det ny Bestyrelsesmedlem, H r. Dyrlge Andersen, Skander-borg, idet Hr. Andersen forud erklrede ikke at inter-essere sig for Prmiering og Sportsstvner. Ueg ser bort fra, at Hr. Andersen samtidig fremviste 2 Pr-mier, for at friste til et Fiskestvne i Skanderborg S d. 17. Juni). Jeg har hrt andre af Bestyrelsen udtale sig noget i samme Retning, saa den sportslige Side gaar tilsyneladende en krank Skbne i Mde, hvis ikke det lykkes at faa Bestyrelsen irriteret op til Daad i sportslig Retning.

Det er udmrket at Besiyrelsen skaffer os de bedst mulige Love og andre Foranstaltninger for at vrne og formere Fiskebestanden, og ligeledes arbejder for at skaffe Medlemmer og Fiskevand, dog gaar jeg ud fra, at det er for, at vi kan praktisere Sportsfiskeriet. D'Herrer Bache, Tarm og Postm. Christensen, Varde, var saa venlige at overlade Landsforeningen en ret stor Aastrkning ved Skjern Aa paa ganske fortrinlige Vilkaar, men nu bliver Sprgsmaalet, om Bestyrelsen forstaar at administrere det, saa det vil faa Interesse for de flest mulige Sportsfolk, og det maa ikke kunne faa Udseende af, at Landsforeningen betaler, og en snver Kreds i Aaens Nrhed udnytter Fiskeriet. Selv-flgelig skal der vedtages Bestemmelser for Udvelse af Sportsfiskeri i dette lejede Aalb. De frste og simpleste Grundstninger maa vre, at der kun fiskes med Stage, altsaa ikke med Sttesnre eller Ligge-stnger, endvidere at Fangsten ikke maa gres til Genstand for Salg, thi det skal ikke vre Erhverv men Sportsfiskeri, det glder. Bestyrelsen maa snarest frem-komme med Standardreglerne for vor Sports Udvelse, det har Medlemmerne Krav paa i en Sportsforening.

Enhver Sportsforening benytter Prmiering for at

opmuntre og skabe Interesse og derfor synes jeg, det Var en god Ide med Storfangermrket, langt at fore-trkke for de evindelige Pokaler og Slvtj; lad os derfor holde os til Storfangermrket, men det skal retfrdigt udsttes og der er min Inddeling: Dyp, Kunstfisk og Flue prmieret henholdsvis med Bronce, Slv og Guld den mest retfrdige, og samtidig op-muntrer det til at strbe efter det uomtvistelig hjeste inden for Sporten - Fluefiskeriet.

Til Herr Sigurd Hansen, Varde. I Deres Svar til mig i Maj Numeret skriver De, at

De i det store og hele kan slutte Dem til mit Forslag, og det har gldet mig, men naar De skriver, at De kunde tnke Dem, at Storfangermrket tildeles for 5 Laks med en Gennemsnitsvgt af mindst 25 Pd., da maa jeg protestere. Lad os ikke komme ind paa at prmiere for at fange mange Fisk, thi 'det glder dog ikke om at faa Fiskene udryddet.

Til Herr O. Thielsen, Kbenhavn. De skriver, af jeg maa vre en modig Mand, naar

jeg tr fremkomme med mit smukke og tiltalende For-slag. Jeg indser ikke, at der skal Mod til at fremkom-me med noget, som bevisligt er rigtigt og godt og synes, at De snarere udviser Mod ved at skrive, at Geddespinning godt kan komme i fineste Rangklasse. Jeg gaar nemlig ud fra, at De af Erfaring kender den Forskel, der er paa at fange og lande en 10 Punds Gedde paa Spinner og en 10 Punds Laks eller Hav-rred, saa De maa sikkert give mig Ret i, at den Pr-mieklasse i hvilken jeg har anbragt Geddespinning, nrmest er for hj.

Vi Provinsboere maa stadig finde os i, at der er mangt og meget, vi maa rejse til Kbenhavn for at opnaa, og derfor vil jeg nu bede Dem som Kben-havner se stort paa Forholdene og finde Dem i, at Laks og Havrred nu en Gang har mere Lyst til at vre i Aaerne i Jylland end i Serne ved Kbenhavn,

Elimar Schmidt. * *

*

Svar til HelT Elimar Schmidt. Da Formanden for Tiden er paa Ferie, skal jeg

fremstte et Par Bemrkninger til den Del af Deres Ar-tikel, der angaar den umulige Bestyrelse:

De skriver om Bestyrelsen, "at den ingen Ting har gjort - -, Bestyrelsen har tilsyneladende altfor ringe sportslig Interesse eller ogsaa ignorerer den ganske de Interesser, Medlemmerne gennem "Sportsfiskeren " saa klart ha r lagt for Dagen" o. s. v. - --

Med Hensyn til Resultatet af Bestyrelsens Arbejde, kan der jo altid tvistes om, hvorvidt Resultatet er godt eller daarligt. Det kan der for vrigt ogsaa om, hvor-

66 SPORTS-FISKEREN 1928

vidt de fremsatte "klare" Meninger netop er klare. Jeg synes det ikke. De mener, at Bestyrelsen mangler "sportslig Interesse". Det er da vist en Paastand, der trnger til en nrmere Paavisning fra Deres Side. Be-styrelsens Medlemmer vil sikkert mene, at Interessen for vor Sport er lige saa stor hos os, som hos de fle-ste af vore Sportsfller, selv de mest fanatiske Flue-fiskere indbefattet.

Saa er der "de klart fremsatte Meninger". Ja, her kan det vel ikke undre Dem, om vi blandt anden Daarligdom ogsaa skulde lide af en srgelig Mangel paa Fatteevne. Jeg maa da straks erklre, at jeg ikke forstaar ret meget af, hvad det er, De mener, vi skal gre, for at hjne Sporten o. s. v.

Jeg forstaar, at De vil have Sportsfiskerne inddelt i Klasser med Fluefiskeren hvet hjt over andre, og at eventuelle Prmier skal vre af forskellig "Finhed", og da srlig fin for Fluefiskeren.

Til at arbejde for dette Formaal, kan jeg naturligvis ved en Flertalsbeslutning tvinges; men godvillig gr jeg det ikke.

Jeg synes, at enhver Sportsfisker kan bruge den Agn, som hans Lyst og Anlg indbyder til, uden at han derfor behver at blive sat i denne eller hin Klasse, selv om jeg naturligvis bjer mig i rbdighed for ham "vo res allesammens Fluefisker", i Srdeleshed hvis der fiskes med Trllue, der vist af de rigtige vaskegte Fluefiskere (Englnderne) for Tiden anses for at vre det eneste der er rigtig Tip-Top.

De skriver - Storfangermrket, Aarsstvnet og mange andre Interesser tiI' Hjnelse af vor Sport - -. Den slap De let omkring ved, k re Herr Schmidt, vil De ikke forklare lidt nrmere, hvad De mener med de mange andre Interesser o. s. v. til Hjnelsen af Sporten. .

Det er jo let at benytte Udtrykket "mange andre", men maaske knap saa let at paavise, hvad der egent-lig menes hermed. Bestyrelsen vil sikkert vre Dem forbunden for klart fremsatte positive Forslag til det, De kalder Hjnelse af Sporten, udover Deres kendte Forslag til Storfangermrker i Guld, Slv og Bronce.

At de ikke har nogen Tiltro til Bestyrelsens sports-lige Interesse, er vi jo nu paa det rene med, men jeg synes rigtignok, De er lidt langt ude i Deres Mening 0111 Sportsfiskerne i al Almindelighed, naar De kan skrive om det erhvervede Fiskevand ved Skjern Aa, som De gr.

De skriver endvidere, at enhver Sportsforening bru-ger Prmiering o. s. v.; javel, men der er rigtignok den Forskel paa vor Sport og de andre Sportsgrene, at vi Sportsfiskere mange Gange faar "Prmien " med hjem i Rygskken, og burde maaske njes med denne Form for Prmiering. I hvert Fald vil den vre noget

mere retfrdig end "Storfangermrket" i mer eller mindre ldigt Metal nogen Sinde kan blive.

jrgen Rysgaard.

Odderens Udryddelse? I de sidste numre af "Sportsfiskeren " ser jeg, at liere

medlemmer sger proclameret den hellige krig mod odderen og maner alle fiskere til at sge dette "skade-dyr"s totale udryddelse gennemfrt med alle til raadig-hed staaende midler, om det saa er saxe, spidning eller skydning. Tillad mig at lgge et godt ord ind for dette smukke og sjldne dyr, der jo tilmed er vor collega!

At tilsigte den totale udryddelse af nogen dyreart af vort lands i forvejen fattige fauna, tror jeg for det frste er et meget kortsynet og ganske fejlagtigt stand-punkt at indtage. Alle sjldne dyr br beskyttes, og de fleste mennesker dmmer alHor categorisk om hvad der - efter deres mening - er "skade"dyr. Erfaringen har ofte nok vist, hvor indviklede naturens forhold er, og hvor fejlagtigt vi dmmer om aars ag og virkning.

Odderen er sikkert et sjldent dyr her i landet og selv blandt sportsfiskere, der frdes meget, hvor den holder til, er der kun faa, der har haft den oplevelse at se den - i frihed.

Dette skyldes dels, at odderen er et natdyr, der oftest sover eller holder sig i ro om dagen, dels den lydlse maade, hvorpaa den -1 modstning til de fleste andre dyr - gaar i vandet, hvorefter den hyppigst svmmer et langt stykke under vandet, inden den atter viser sig. Den er dog sikkert mere almindelig end ofte antaget, og hvis man en dag, naar der er falden ny sne, gaar en tur langs aaen eller sen, saa vil man havde den bed-ste lejlighed til at constatere dens eventuelle tilstede-vrelse; dens fod er let at kende, bl. a. paa den stribe, som halen danner ved at slbes gennem sneen.

Om natten strejfer odderen tit langt omkring, mange kilometer op og ned ad aaen, og det paastaas, at den aldrig sover to ntter det samme sted.

Paa de lIeste populre billeder af odderen - og hvor mange kender ikke dyret alene fra disse - ser man den sidde ved vandet, delikaterende sig med en stor fisk -fortrinsvis en lax.

Denne omstndighed skylder odderen vist i hj grad sit daarlige renomme som en stor fiskerver. Men sknt den utvivlsomt fanger en del fisk - vistnok mest aal - saa bestaar en stor del af dens fde dog af frer, snegle, insekter og lejlighedsvis unger og g af de forskellige vade- og svmmefugle, som den trf-fer paa sin vej langs aa og s. Ikke sjldent fanges

1928 SPORTS-FISKEREN 67

der lax, der har store, friske eller delvis lgte saar paa kroppen; men det er med urette, at odderen faar skyld for at have foraarsaget disse; det er slerne i havet, der er de skyldige; i de store floder forflger de ofte laxene helt op i mundingen, saa langt som tidevandet rkker.

Undersgelser fra engelske laxefloder viser, at den skade odderen gr paa fiskebestanden er minimal, og paa langt nr saa stor som den, der foraarsages af sler og havmaager.

Den rovfisker, der i .gydetiden drber en gydefr-dig hunlax, gr mere skade paa bestanden end alle flodens oddere i et helt aar.

Naar odderen fanges som lille, kan den blive meget tam, den lyder sit navn og er sin herre meget hengi-ven. Fanget solT). voxen kan den ogsaa tmmes, men bliver aldrig helt at stole paa.

Den vil gerne lege og kles for, kun er dens snude meget mfindtlig, der vil den ikke gerne rres. Med sine g ratise og smidige bevgelser og sin smukke pels er den en fryd for jet; den kan dresseres til at fange fisk og bringe dem uskadte til sin herre.

I fangenskab fodres den bedst med brd og mlk, af og til lidt kd, men kun sparsomt med fisk. Den br have et mrkt, trt opholdssted om dagen, da for meget lys let foraarsager jenbetndelse hos den . Den br have rigelig motion og svmmeture, men trk og fugtighed, hvor den opholder sig, maa undgaas, da den ellers let bliver forklet og faar lun-gebetndelse.

Hvis jeg med disse linier kunde bevirke, at der ikke blev faret alt for haardt frem mod vor firbenede collega, som vi desvrre saa sjldent har den ople-velse at se i marken, ja saa vil hensigten med dem vre naaet. Hvis nogen af sportsfiskerens lsere skulde kunne supplere dem med en beretning om en odder i fangenskab her i landet - det er vist meget sjldent, at det findes - saa vilde det sikkert interessere mange af vort blads lsere, ikke mindst

Deres rbdige Vejle, 5. Juli 1928. E. A. Hallas.

Lge. P. S. Direkte meddelelse til mig vil modtages med

tak!

-T-En gv Gedde.

Forleden Aften var en Kammerat og jeg ude at fiske Gedder i en stor, .gammel Mose ved Kvrkeby.

(Bgede Mose). Jeg vidste, at Trvegraverne havde taget Gedder paa over 20 Pd. i Ruse, og saa tnkte jeg, at saadan en Tamp vilde vel ogsaa tage en Karudse. ieg

." fik sat Grejerne sammen, og i det frste Kast rg Proppen under, jeg gav Modhug, og da fik jeg at mrke, at det ikke var en lille en. Den slog og fo'r gen-nem Siv og Rr som en Pil; et Held, at jeg havde ca. 50 m Snre. Endelig efter et Kvarters Tids Forlb var den saa trt, at jeg kunde faa den ind til Land, og der tog min Ven den med Gaffen. Lidt eIter slog den sit sidste Slag med en Kniv i Nakken.

Jeg fik den vejet paa Stedet; den vejede 183/ 4 Pd., men den var ualmindelig kort, 97 cm.

~ portslisk ere kber bedst og billigst

hos

Hal1al~ 8rg8~8n, Frederiksberggade 28,

K0BENHA VN K. Strste Udvalg!

Altid Nyheder! Kun Kvalitets-Varer.

Forlang illustr. Katalog. Grundlagt 1871.

Foreningens yngste Medlem H. Ibsen. (17 Aar.)

111111111111111111111111111111111111

Den rigtige

Dyppekro~ Efter mangeaarig Erfaring har det vist sig, at mine afbalan-

cerede Dyppekroge er de bedste.

JOHS. MADSEN, Skolegade 6. - Holstebro.

111111111111111111111111111111111111

Agnfisk (Elritser) leverer altid af Fiskeeksportr Holm, Nyland, Vejle. TI!. 463.

Behm-Fluen er alter paa Lager eftp.r i en Maa-ned at have vret udsolgt, da Fabriken ikke har kunnet dkke Forbruget. Martin Schmidt, Holstebro, TIL 137.

Formand: Landsretssagfrer Nrager, Aarhus. 11 'Q.'stj'orma1l d: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasurer: Postmester Christensen, Varde .

.I{olltillgeut og .ll/dmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

K01ltingent er 5 Kr. aarlig. Foreuingl!1ls Medlemsorgan Sjo1"fijiskenn" udkommer den 1. i hver

Maaned. Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til

l\ edaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg. n1l1/olleer indsendes til Bogtrykker Srensen, Holstehro.

Trykt' i S. Srensens Bogtrykkeri, Holsteb ro.

68 SPORTS-FISKEREN 1928

Stort Udvalg i: Engelske Spliteane Stnger med Agatringe. Stort Udvalg i rred-, Lakse- og Geddestnger.

Anti Back Lash~Hjul med Linefrer fra Kr. 22,00.

Silkeliner, amerikanske, engelske og tyske. Engelske StaIling~, rred~ og Laksefluer

i meget stort Udvalg. Engelske Devon 1112, 1314, 2, 21!4, 2112, 2314, 3".

Prima Hercules Gut, dobb. og enkelt. Blaa Fluegut i Stk. paa 40 cm.

Woblere, Spinnere, Krogst. rred~, Gedde~ og Laxekroge.

Svirvler, FIaad, Bly. Levende Agnfiek haves.

Udvalg i Sportsfiskeriart!kler til Tjeneste efter nske. Omgaaende Ekspedition.

Aars- og Dagskort til Varde Sportsfiskerlorenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesen udstedes.

Alle Oplysninger angaaende Fiskeriet i Vardeaa gives.

Sren Graversen, Varde. Telefon 425. Isenkramforretning. Telefon 425.

11 ' 11 11 ' 1111

F i S k e r i a r t i k l e r! Stnger - Hjul - Snrer - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Strste Udvalg i Byen. Telefon 68. Hans Fogh, Skjern. Telefon 68.

Fiskeriartikler i stort Udvalg! (Specielt engelske.)

Nyt Lager nu til Saisonen.

V. Okholm, Tarm. Lystfiskere.

Se vort mgtige Udvalg af FISKERIARTIKLER. Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland.

Amerikanske Gummistvler til smaa Priser. Telefon 256. P. J. STJERNHOLM. Teleion 256.

Adelgade - - - Skive.

Fiskegrejer til Lystfiskere! De bedste Kvaliteter til nye, nedsatte Priser.

Udvalg sendes l

Tlf. 225. A. S U m b o r g, V i b o r g, TI!. 225. (Isenkram - Porcelln I Glas)

I Elritser kan altid laas i Vejle Vildt- og I Fiske:orretning, D. E. Didriksen, Orla Lehman nsg. 2, Til. 4108. 882.

Kurto Kastostmngur til ~pinning Fineste Fleuret Staalstnger m. Agatje Kr. 30,00 og 24,00 Massiv Staalstang, let, elastisk do. - 20,00 Amk. Kastestang af Staalrr do. - 30,00 Kastestnger af Sptitcane fra - 15,00

Til Geddefiskeri : Heintz Silber Blinker i flere Strrelser fra Kr. 2,50 Svensk Reformblink - 3,00 Woblere af Tr fra - 2,00 Stor Grdeblink Kr. 2,50 og 3,00 Universal Bambusstang, 4112 m med to

svre Spidser og Slvbroringe, i Etui - 20,00 Stort Udvalg i alle anerkendte Mrker Fluer rred~, Flue- og Spinnestnger i stort Udvalg

Devon Spinnere i alle Strrelser Smaa rredspinnere m. og u. Flue Kr. 0,75, 1,00, 1,25 rred- og Geddesnapdyp - 1,65, 3,00 Ormespnner med 3 Stewarts Kroge og Slvpropel 1,25 Fangstkroge m. og u. Skruetvinge - 3,50, 4,00, 5,00 Import af alle Varer til Originalpriser fra Hardy Bros. Ordrer over Kr. 10,00 sendes portofrit, og Medlemmer

al Sportsfiskerioreningen erholder 10 pCt. Rabat. Forlang vort illustrerede Katalog for

Sportsfiskere.

Jagt= og Fiskerimagasinet AARHUS:

Snder Alle 5. Telefon 3600 .

KBENHAVN: Studiestr. 48, Tlf. 12648

Hj . af V. Boulevard.

Hotel Schaumburg. Tel!. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Vrelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Kkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Missionshotellet, Holstebro. Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125.

24 Vrelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. frste Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. ilgende Ntter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varm e Rette r hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

;; .. ; ;, .. ;, .. ;; .. ;;:. ;:;: .. ;; .. ;; .. ;; .. ;, .. ;, .. ;, .. ; .. ; .. ;;: .. ;:. ; ; .. ; ; .. ;-;-111111111111111111111111111111111111 Lystfiskere kber der"s

Fiskeredskaber ekstra billigt h JS

A. Damgaard, Holstebro.

SlInderlamlsgade 3. - Telefon 211

Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snrer,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestnger til alle Priser.

....... , ,1, ., .. -

Et godt

~8~~8- og ~tallin~fi~k81'i

anvises il 2 Kr. pr. Dag.

I Juni og Juli Maaned maa ikke fiskes.

Grnlunds Hotel, Skjern.

111111111111111111111111111111111111

S36C-615052809300S36C-615052809301S36C-615052809310S36C-615052809311S36C-615052809320S36C-615052809330S36C-615052809331S36C-615052809340.pdf