AREDAKTIONEN

CHEFREDAKTØRER/KORREKTUR Lea Outzen

Tina Vestergaard

FASTE SKRIBENTER Abbi MorenoEdris QasimiElisa Franck Erik Jessen Karina Ersted ChristensenKnud HvilstedKristian BangLasse Møller HansenLea Lykke Andersen Lea OutzenTina Vestergaard

LAYOUTKristian BangSimon Bo

PRAKTISK GRISJohanne Biltoft

KONTAKTstaten@live.dk

WWWstat1.dk

STATENEFTERÅR 2011 // LIDT BLANDET

INDHOLD:3 LEDER: LIDT BLANDET

4 KNUDS KORNER

5 LYKKETOFT: 101

6 PÅ RUSTUR MED EN PROMILLE PÅ 0,0

8 FORELÆSER BAG FACADEN

10 SØREN HVIID - EN SKEPTISK MULTIKULTURALIST

20 UDVEKSLINGSSTUDERENDE PÅ SDU

22 BILLEDER FRA OPSTARTSFESTEN

23 STATEN ANBEFALER

24 BURKAPIGEN FRA RUSTUREN

25 NY SIO-FORMAND

26 VALGAFTEN PÅ CAMPUSTORVET

12 ARABISK FORÅR ELLER KOLD TYRKER?

14 MAKROANALYSE AF MIKROEKSAMEN

18 BUDDY-ORDNINGEN - LAD VERDEN

KOMME TÆTTERE PÅ

19 INTERNATIONAL LAW - BERETNING

AINDHOLD:3 LEDER: LIDT BLANDET

4 KNUDS KORNER

5 LYKKETOFT: 101

6 PÅ RUSTUR MED EN PROMILLE PÅ 0,0

8 FORELÆSER BAG FACADEN

10 SØREN HVIID - EN SKEPTISK MULTIKULTURALIST

En almindelig torsdag aften havde undertegnede været en tur i Slikparadis. Vi havde blandet en ordentlig pose hver, der efter vores egen mening var for lækker, men efter den andens mening var direkte klam. I sjov blev et billede af poserne lagt op på Facebook for at demonstrere, hvor ulækker smag den anden havde (og hvor lækker smag man selv havde). Der blev ret hurtigt kommenteret således på poserne: “Der er jeg simpelthen nødt til at bryde ind. Begge jeres poser er lidt dårlige, da de klart mangler det vigtige element: variation!”

Og vi tror, at vores skribent og layouter Elisa Franck havde en pointe. Variation ER et vigtigt element. Ens smagsløg bliver sgu trætte, hvis de kun stifter bekendtskab med enten Jelly-beans eller salte stjerner. Og det gælder ikke kun, når man snakker om noget så ele-mentært som slik(!), men også i alle livets andre aspekter. Derfor har vi i dette nummer af STATEN taget ved lære af vores fatale slikfejl og har valgt at hylde variation. Både i ordets bogstaveligste forstand, da vi har fået samlet en gang artikler med forskellige temaer, men også i den forstand, at vi har sat fokus på multikulturalisme som begreb.

Vi har snakket med Lektor Søren Hviid for at få hans bud på, hvad multikulturalisme egen-tlig er for en størrelse, og hvad der er godt og skidt ved denne. Vi har taget spørgsmålet op om, hvorfor de danske og internationale studerende ses sammen så sjældent, og vi har belyst Buddy-ordningen, hvor man som ganske almindelig dansk studerende kan få kendskab (og venskab?) til en ganske almindelig udenlandsk studerende.

Derudover er det efterhånden kendte forløb omkring de mange mikro-eksamener blevet belyst, hvor gentagelsens kunst snarere er blevet den bærende end variationens.Sidst, men ikke mindst, er der berettet fra diverse arrangementer, både de festlige, men også dem af mere seriøs karakter. Der er blevet skudt med skarpt til årets første FUS-fest, Messerschmidt og Holger K’s debatudtalelser er blevet foreviget, og årets mest nervepir-rende aften, Valgaftenen, er ligeledes blevet tildelt spalteplads.

Vi håber, I vil nyde årets første udgave af STATEN, hvor vi byder Jer en lidt blandet om-gang – fordi variation altså er ret vigtigt!

Jeres hengivne redaktørerLea Outzen og Tina Vestergaard

LEDER: LIDT BLANDET

STAT1.DK //3

4// EFTERÅR 2011

I denne udgave af Knuds Korner, skal vi se på en ikke så ukendt ret, som med sine flotte nuancer og vulgære udtryk, binder det bedste fra det danske og internationale køkken sammen. En rigtig mul-tikulti ret. Vi har at gøre med en vaskeægte klassiker, som har over 75 år på bagen.

Det er naturligvis - Boller i Karry - som jeg vil præsentere som mit bud på en fornuftig opskrift.

Retten plukker elementer fra stort set alle konti-nenter og viser virkelig, hvor multikulturelt det danske køkken kan være, hvis det strammer sig an. Retten egner sig bedst med svinekød og kræver der-for en nogen grad af assimilering hos diverse uden-landske gæster. Men det viser vel også meget godt, hvordan den danske mentalitet smitter sig af i køk-kenet.

FremgangsmådeKødbollerne: Rør det hakkede kød med salt i ca. 1 min. Kom løg, æg, 2 tsk salt, 2 tsk karry og1 tsk cayennepeber i. Rør mælken i og derefter melet. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.Bring bouillonterningerne i kog i en stor gryde. Form imens halvdelen af farsen med en spiseske til kødboller. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Tag bollerne op og hold dem varme. Kog de-refter resten af kødbollerne. Når kødbollerne flyder oven på, er de færdige. Karrysauce: Smelt smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt karry og lad det bruse af. Svits heri porren og de grofthak-ket æbler i ca. 1 min. Tilsæt mælkesaucen og bring det hele i kog under omrøring. Smag til med salt og peber. Kom kødbollerne i saucen og server retten med KINESISKE RIS.Tilbehør: Retten serveres selvfølgelig med KINESIS-KE ris, ligesom man også gerne drysser kokosflager

fra STILLEHAVSØERNE på. Ydermere kan man også skaffe tørrede AFRIKANSKE bananer, eller stege dem selv. Server også gerne INDISK mango-frugt til retten. Serverer gerne en god AUSTRALSK rødvin, samt isvand, med isterninger importeret fra SYD- eller NORDPOLEN naturligvis.

Et tip: Er man en doven LATINO, er der også mu-lighed for at snyde sig igennem retten som enhver anden AMERIKANSK finansfyrste ville gøre. Man kan simpelthen bare købe en færdiglavet medister, og så presse kødet ud af tarmen, for herefter at forme kødet i kugler. Herefter følger man så bare opskriften som anvist. God appetit

Til retten bruges følgende multikulturelle ingredienser (4-6 personer): * 500 gram hakket DANSK svinekød * 2 NORDISKE æg * 1 finthakket DANSK porrer * 2 finthakkede TYSKE zittauerløg * 4-8 tsk INDISK madraskarry * 1 dl POLSK mælk* ½-2 tsk SYDAMERIKANSK cayennepeber * 5 spsk ITALIENSK hvedemel * 50 g DANSK smør * 2 TYSKE grønsagsbouillonterninger * 2 uskrællede HOLLANDSKE æbler * 1 liter hvid DANSK mælkesauce* 2-4 tsk HIMALAYA salt

KNUDS KORNER

STAT1.DK //5

Det er ikke hver dag man får mu-ligheden for at sidde ansigt til an-sigt med den kommende formand for Folketinget. Efter hans politi-kereksamen, arrangeret af “Sam-fundsblik”, fik STATEN lige 5 minut-ter med manden, der er den længst siddende folketingspolitiker i Dan-mark.

I de fem minutter kunne man godt mærke, at man-den er en rutineret interviewperson, der har hørt de samme spørgsmål mange gange og har svaret lige hø-fligt hver gang. Dette stoppede ikke undertegnede i at stille de(t) spørgsmål alle går og tænker på, nemlig: Hvor er skægget blevet af, Lykketoft?hmmm...

Er den ved at være gammel?Ja, den har jeg hørt nogle gange nu... Altså det var jo en løbende proces, hvor det blev kortere og kortere, og så barberede jeg det helt af. Men egentlig var det min daværende kæreste og nuværende kone, Mette, der synes det så åndssvagt ud.

Hvordan er det at være den ældste i folketinget?Interessant! Jeg har mødt flere tusinde mennesker i flere generationer i løbet af min karriere, hvoraf mange har præget mig. Det er også en af grundende til, at jeg ikke kunne nævne en specifik socialdemok-ratisk tænker til politikereksamen, for det er meget mine kollegaer, der har inspireret mig.

Hvad er det værste ved valgkamp?At man så træt hele tiden.

Hvad er det bedste så?At man får snakket med så mange mennesker, man normalt ikke når ud til.

Har du nogensinde savnet at være anonym?Nææ, jeg startede jo som skatteminister før jeg blev folketingspolitiker, og så er man jo cementeret ind i folks bevidsthed alligevel. Det er ikke noget jeg tænk-er over, nu når det er som det er.

Hvad skal vi som statskundskabere lægge vægt på i forholdet mellem politiker og embedsmand?Nu har jeg i min karriere hovedsageligt arbejdet sammen med topembedsmændene, såsom departe-mentschefer, særlige rådgivere og enkelte afdeling-schefer. Her på dette niveau er det enormt vigtigt at embedsmændene har en indlevelse i politikerens sit-uation, for at kunne yde en god rådgivning. Samtidig skal man være opmærksom på at have en distance til det politiske og ikke blive snavset ind i det.

LYKKETOFT: 101 AF // ABBI MORENO

STAT1.DK //5

“BTW jeg fik 12”

6// EFTERÅR 2011

PÅ RUSTUR MED EN PROMILLE PÅ 0,0

AF //LASSE MØLLER HANSEN & ERIK JESSEN

Årets rustur stod på kapsejlads, tovtrækning, bodybowling og natløb. Mobilen skulle pænt afle-veres til en tutor, og indtagelse af alkohol var forbudt. Umiddelbart en meget utraditionel tilgang til den berygtede og sagnomspundne rustur, som de fleste nok forbinder med kampdruk, nøgenløb og an-dre berusende aktiviteter.

Da brevet med information omkring den forekom-mende rustur blev modtaget af de netop optagne statskundskabsstuderende i midten af august, kom det sikkert som et chok for de fleste, at det ville blive en tur uden nogen form for alkohol. Flere troede, det var en joke, og at der hurtigt efter ankomsten ville blive åbnet op for kolde Albani-pilsnere og diverse læskedrikke med en alkoholprocent på den gode side af tyve.

Der var dog ikke tale om en joke. Tutorerne havde indført en nultolerancepolitik med hensyn til ind-tagelse af alkohol og satsede i stedet på kommuni-kationslege og diverse fysiske udfordringer, som

skulle være med til styrke sammenholdet på den nye årgang.

Hvad tiden indtil fredag aften mon ville byde på, blev højst sandsynligt diskuteret heftigt i de små grupper, som man mødtes med onsdag morgen. Tutorerne holdt kortene tæt ind til kroppen, hvilket egentlig gav en meget afslappet atmosfære. Der var styr på dagenes program, og det eneste, vi skulle koncentrere os om, var at lære hinanden at kende, og selvfølgelig vinde konkurrencer for det hold vi, efter en omgang morgenmad ved tutorerne, kom på. Disse hold med de flatterende navne som ”Pokémon”, ”Nu med Sweater”, ”Pony’s” og ”A-team” dannede rammen om rusturen. Sammen skulle vi kæmpe for holdets ære. Det blev et eventyr, der kostede blod, sved og tårer – og i få tilfælde opkast. Første udfordring bestod i en kapsejlads ved havnen i dragebåde. Denne konkurrence blev afgjort med skumsprøjt, kampråb og trommespil. Og selvom der nu nok var kvalitetsforskel på de to styrmænd, vi havde fået tildelt, så blev den rigtige vinder fundet.

Efter den hæsblæsende sejlads blev der dystet i dis-ciplinerne tovtrækning, ”capture the flag” og en omgang bodybowling, som styrkede holdånden og intensiverede konkurrencemomentet ved rusturen.

6// EFTERÅR 2011

STAT1.DK //7

De første dage af turen var som sagt uden alkohol, og det kan selvfølgelig diskuteres, om et par flasker vod-ka og seks rammer øl om dagen ikke ville have gjort det hele noget lettere. Jo hurtigere promillen vokser, jo hurtigere brydes isen, men hvor lang tid holder fuldemandsvenskaber? Jeg tror personligt, at jeg har fået mere ud af denne rustur, end jeg ville have fået, hvis jeg havde været festivalsstiv hver dag.

Man kunne godt have suppleret dagenes program med et par øl til aftensmaden, men med alle de aktiv-iteter, der var planlagt, tænkte man faktisk ikke over alkoholens fravær. Og at det hele så blev afsluttet med fællesspisning og fest var prikken over I’et.

Tak for en fed rustur til alle!

Med tøjet indsmurt i sæbevand fortsatte turen til en militær forhindringsbane. Denne var bemandet af en ung gut med en form, som leder tankerne hen på en afrikansk 800-meterløber, der bruger EPO som kosttilskud. Balancen og kon-ditionen var i top, og han fik det til at se irriterende let ud, da han viste, hvordan forhindringerne skulle klares. Man kan roligt sige, at elegancen ikke var i top, da vi kastede os over udfordringen. Samtidig blev situ-ationen yderligere tilspidset, da vi som hold skulle transportere en spand vand igennem banen. Til gengæld var det faktisk ret underholdende, udover at det var ekstremt hårdt.Efter en lang dag med uendelige nye indtryk blev vi indlogeret i diverse spejderhytter og telte, hvor vi skulle tilbringe natten.

Torsdag blev sparket i gang med en tur til Funky Mon-key Parken, som består af en slags forhindringsbaner på forskellige niveauer – oppe i træer. Niveauerne starter fra familievenlige baner få meter over jorden til ”The Funky Monkey”, hvor ens evne til at agere i højder for alvor bliver testet. Man er selvfølgelig spændt fast og føler sig som udgangspunkt rimelig sikker, men når man skal svinge sig ud i et reb fra en platform ti meter oppe i et træ, så ryster benene nu alligevel ret så meget under en. En oplevelse, der klart kan anbefales.

Rusturens fysiske aktiviteter blev afsluttet med ”Fangerne på Campus” sent torsdag aften. I mindre hold skulle vi rundt ude på campus og løse forskel-lige opgaver. Blev dette gjort godt, blev man belønnet med én, to eller tre nøgler, som ville gøre sig nyttige i finalen. Energiniveauet var højt i begyndelsen, men sidst på aftenen vadede de fleste rundt som zombier og ventede på at konkurrencerne var færdige, så man kunne gå til køjs.

Fredag var der arrangeret film og hygge på univer-sitetet, så den stod bare på afslapning indtil om af-tenen, hvor baren – nu med alkohol – åbnede. Her blev vi introduceret til Malurt og gik ellers bare mambo i Hawaii-tøj.

AF //LASSE MØLLER HANSEN & ERIK JESSEN

STAT1.DK //7

8// EFTERÅR 2011

Hvorfor blev det faget Almen Organisation? Almen Organisation var uden sammenligning det bedste fag, jeg havde dengang, jeg selv gik på bach-elor-uddannelsen. Der var masser af andre gode fag, men det her var bare det bedste. At jeg kom til at un-dervise i netop dette fag, startede vel egentlig lidt som en joke. Jeg sagde til min daværende institutleder: ’det der Almen, dét vil jeg ha’!’. Det var måske en lille smule frækt, tror jeg, man kan sige. Jeg er rigtig glad for at undervise i faget, men også ked af at skulle afs-lutte det. Det er nemlig sidste år, der undervises i det som et selvstændigt fag.

Har du altid været sikker på, at du ville forske? Bestemt ikke! Det var først på kandidaten, hvor jeg havde nogle gode undervisere, der fik sat de tanker i hovedet på mig, Niels Ejersbo og Kurt Klaudi. Især under mit speciale ved Kurt, fandt jeg ud af, at det kunne være en sjov, men også realistisk idé. Tidligere i mit uddannelsesforløb havde jeg en forestilling om et arbejde i det offentlige.

Har du gjort dig nogle tanker om det at være ung forelæser?Jeg er bevidst om, at der som underviser er forskel på at være 50 eller 29, som jeg vist er blevet. Det er ikke naturgivet, at jeg har den samme autoritet som en af mine ældre kolleger. Jeg forsøger at trække på nogle af de fordele, jeg har som ung forlæser. Det er ikke så lang tid siden, at jeg selv var studerende, så jeg kan bedre relatere til de studerende og deres overvejelser. Hvordan oplevede du overgangen fra at være stu-derende på SDU til nu at være en af forlæserne? Jeg synes det var lidt mærkeligt i starten. Jeg skulle lige vænne mig til, at når der i frokoststuen bliver diskuteret politik, så er det bare mine kollegaer, der udtaler sig og ikke en titel som professor, Dr. Scient. Pol. Eller Ph.d. Men folk her på stedet er gode til at tage imod nye.

Hvad laver du, når du ikke er på SDU?Det kedelige svar er, at jeg arbejder. Det her arbejde kræver en del, som en af mine gode kollegaer kalder det grænseløse arbejde. Det er et job, hvor man sidder meget ned, så når jeg endelig har fri forsøger jeg at få rørt mig. Jeg er et udpræget A-menneske, og vil gerne dyrke motion om morgenen inden arbejde, men min kæreste ikke altid er lige tilfreds når vækkeuret ringer lidt i seks. Min kæreste og jeg købte et hus sidste år, og der er altid en masse underlige projekter. Blandt andet havearbejde – seriøst, jeg hader det! Det er spild af min tid, og jeg er nok desværre mere akademiker end handy man.

Beskriv dig selv med tre ord! Åh, det er svært! Jeg forsøger at være smilende, for så er afstanden mellem mennesker mindre.. ej, nu bliver det måske også sådan lidt for filosofisk, men det er den bedste måde at virke imødekommende på. Jeg mener i øvrigt også, jeg er imødekommende, uden at det nødvendigvis behøver at være et af de tre ord. Så er jeg seriøs, jeg forsøger ikke at gøre tingene halvt. Og så ved jeg ikke, hvad det sidste skal være – kan man vælge ubeslutsom? Det tredje ord må være am-bitiøs, jeg vil noget med mig selv og med de ting, jeg gør.

FORELÆSER BAG FACADEN AF // KARINA ERSTED CHRISTENSEN &

LEA LYKKE ANDERSEN

Dan Michael NielsenForlæser i : Almen OrganisationFødt: 1982 Civilstatus: Er i et forhold Uddannelse: 2009: Cand. Scient. Pol.: Institut for Statskundskab, SDU

Ansat på SDU: 2010 -: Ph.d.-stipendiat: Institut for StatskundskabForskning: offentlig ledelse i perioden efter strukturreformen.

Har du et yndlingscitat? Jeg har faktisk tænkt at dette spørgsmål ville komme, men jeg tror ikke, jeg har noget yndlingscitat. De ci-tater mine kolleger tidligere er kommet med, synes jeg, er rigtig gode, men det ville jo være sådan lidt copy-paste.

Hvilken musik får dig til at svinge hofterne?Det musik jeg holder mest af er U2. Jeg er kæmpe fan! Men om det får mig til at svinge hofterne, er jeg lidt i tvivl om. Jeg er nok sådan lidt kedelig og mainstream. Med et godt selskab kan det meste popmusik sætte det i gang.

Har du en guilty pleasure? Jeg ser nok liiige lidt for meget Simpsons. Især når der er Simpsons marathon på tv3+ . De havde en grim tendens til at sende det hver anden weekend, da jeg skrev mit speciale, så jeg blev simpelthen nødt til at tage herud på uni. Jeg kunne ikke lade det være!

3 ting på en øde ø. På mange måder virker det med en øde ø meget tiltalende. Jeg tror, jeg ville have en kok med, en B.S. Christiansen-type, der kunne bygge en hytte til mig, og min kæreste. Det lyder sgu meget hyggeligt og af-slappende sådan at slippe lidt væk. Men jeg er jo mere akademiker end handy man, så derfor skulle jeg have nogen med til at lave det grove arbejde for mig. Har du nogle gode råd til de studerende? Ja. Ud fra min egen erfaring er det at skabe et netværk det vigtigste, selvfølgelig udover at få det bedste ud af sin uddannelse. Det er både et netværk til ens meds-tuderende, men også til ens undervisere. Bare generelt tænke i netværk når man er her, altså holde sig på god fod med folk. Men det vigtigste er, at det ikke er alt der skal være så voldsomt seriøst. Der må også godt være plads til at have det sjovt.

STAT1.DK //9

10// EFTERÅR 2011

SØREN HVIID EN SKEPTISK MULTIKULTURALISTSøren Hviid, Lektor ved Institut for Statskundskab, lægger i sin un-dervisning ikke skjul på sine hold-ninger, både i forhold til teori og samfund. STATEN mødtes med ham til en interessant snak om multikul-turalisme og udfordringerne ved dette omdiskuterede begreb.

Edris: Jeg formoder, at du tilhører den gruppe, der er imod multikulturalisme?

Søren: Tja, nej, jo altså det kommer an på, hvad du forstår ved multikulturalisme.

Elisa: Hvad forstår du ved multikulturalisme?

Søren: Jeg forstår det som enten en accept eller nor-mativ tilkendegivelse af, om man synes at det danske samfund bør være, eller er, multikulturelt i den for-stand, at der ikke findes en kerne kultur og alle de forskellige kultur, der eksister har lige meget krav på lige meget respekt. I den forstand er jeg imod multi-kulturalisme. Jeg er for multikulturalisme i den for-stand, at man anerkender, at der er en kernekultur, der er bindende eller bærende og forpligtende over for alle borgerne, men at man selvfølgelig under den paraply kan have forskellige opfattelser af det re-ligiøse osv.

Edris: Er problemet så, at der ikke eksister en kernekultur i Danmark?

Søren: Hvis man bevidst modarbejder kernekulturen eller promoverer multikulturalismens forståelse som en forkastelse af en form for kernekultur, så mener jeg, at der sker et tab af det, vi kunne kalde for en

sammenhængskraft eller den grundlæggende soli-daritet mellem befolkningen. Jeg tror, hvis man skal have et samfund, hvor man rent faktisk fordrer, at man betaler for hinanden, yder osv., så fordrer det en eller anden form for tillid og sympati for hinanden. Og hvis det er sådan, at man er ekstrem forskellige fra hinanden, så har man ikke mulighed for at iden-tificere sig med dem, man er forskellige fra, og man får svært ved at have tillid til dem og udvise sympati.

Edris: Eksisterer den ekstreme form for multikultur-alisme overhovedet nogen steder i verden? For når man kritiserer multikulturalisme, tager man udgang-spunkt i dets ekstreme form.

Søren: Den ekstreme form for multikulturalisme som man taler om kunne f. eks være Libanon i 70´erne, som fuldstændig brød sammen på grund af at den dedikerede balance, der var mellem de forskel-lige grupper i samfundet, brød sammen. Det viser f. eks at man ikke kan opretholde en fælles nation, hvis de forskellige etniske grupper ikke kan forstå hinanden. Man kan se det på USA, som også er et multikulturelt samfund, at det i hvert fald er bundet sammen med en amerikansk idé. Altså at man er self-made, og man identificerer sig med den amerikanske konstitution og forfatning. Der har du en kernekul-tur. Selvom de er meget forskellige, har de et fælles referencepunkt. Og i det øjeblik det forsvinder, så tror jeg, at man har svært ved at opretholde ganske almindelige civile relationer og institutioner. Man kan godt have et samfund, som er multikulturelt, men det vil være fundamentalt anderledes end det, vi har i dag.

Edris: Kan du give nogle eksempler?

Søren: Det er f. eks ikke tilfældet, at mange radi-kale liberalister synes, at fri indvandring bare er Guds gave, fordi de udmærket godt ved, hvis man

10// EFTERÅR 2011

STAT1.DK //11

SØREN HVIID EN SKEPTISK MULTIKULTURALIST

bare tillader fri indvandring, så ville en universel velfærdsstat som den danske bryde sammen. Man ville opleve, at folk ikke ville acceptere at betale den høje skat til nogle mennesker, som de ikke kan iden-tificere sig med og nogle gange ikke engang kan el-ler tør tale sammen med. Det lød så meget som et forsvar for velfærdstaten, det skal det så ikke være

Edris: Så multikulturalisme kan ikke være drivkraf-ten i samfundet? Der skal eksistere en eller anden form for kernekultur? Og i de multikulturelle sam-fund vi har i dag som USA, findes der en kernekultur. Hvad er det så, du er skeptisk overfor? For kernekul-turen eksisterer lige meget hvad, også i det multikul-turelle samfund. Så påstanden om, at multikultural-isme skulle være et angreb mod kernekulturen, er jo forkert.

Søren: Jeg er ikke imod multikulturalismens pace. Men jeg er imod multikulturalisme som et normativt ideal, som handler om, at alt skal være ligestillet. Så kernekulturen skal favoriseres, for den er udgang-spunktet for de politiske, kulturelle og økonomiske institutioner, som vi har i dag. Jeg har en antagelse om, at mange af de politiske institutioner som demokrati, retsstat osv. skal betragtes som noget, der har rod i nogle før-politiske, kulturelle forudsætninger. Jeg tror ikke på, at man bare kan eksportere demokra-ti, kapitalisme, privatejendomsret osv., til nationer, civilisationer og kulturer, som i en eller anden for-stand ikke betragter dem som naturlige. Derfor er jeg ganske skeptisk overfor det såkaldte Arabiske Forår, fordi det at de er demokratiske og tror på kapital-isme ikke er ensbetydende med, at de også tænker som os. Man kan være en udmærket demokrat og samtidigt ekstremt intolerant. Man kan forestille sig, at Det Arabiske Forår i Egypten rent faktisk forøger konflikten med eksempelvis Israel, fordi man blandt den brede arabiske befolkning er mere anti-israelske end den politiske elite, som holdt befolkningen nede

i Egypten. At de formelt bliver demokratiske, betyder ikke at de også tænker demokratisk.

Elisa: Nu nævnte du USA som et nogenlunde fun-gerende mulitikulturelt samfund. En dokumentar viste forleden, at selv om de fleste anden og tredje generationsindvandre er født og opvokset i Dan-mark, føler de sig ikke som en ”dansker”. Hvad tror du der er gået galt i Danmark ift. USA?

Søren: Der er to ting. Den ene er at USA altid har været et immigrationsland. Landet er bygget op af immigranter. Den anden grund af, at man i USA har et socioøkonomisk system, hvor man forlanger, at folk kan forsørge sig selv. I Danmark har vi de sidste 2-300 år været et ekstremt homogent samfund, og vi er ikke vant til at tilpasse os fremmede kulturer.

Edris: Er der overhoved noget positiv ved multikul-turalisme?

Søren: Jo, det er da i den forstand, at man hele tiden tvinges til at overveje sit eget grundlag. Men det er kun godt i den forstand, at man bliver bedre til at ar-gumentere for sin egen sag. Derudover er det en pos-itiv ting ved multikulturalisme, at man kan se andre mennesker, lære andre kultur og på det personlige plan blive mere tolerant. Men hvis multikulturalisme indebærer en undergravning af kernekulturen, så er jeg imod den. Edris: Vil du kalde dig selv for en antimultikultural-ist?

Søren: Nej det vil jeg ikke sige

Edris: Hvad er du så?

Søren: En skeptisk og bekymret multikulturalist.

AF// ELISA FRANCK & EDRIS QASIMI

STAT1.DK //11

12// EFTERÅR 2011

ARABISK FORÅR ELLER KOLD TYRKER?Det udviklede sig til en besynder-lig, men interessant, historielektion med Messerschmidt og Holger K, da IntRpol inviterede til institut- intro med temaet ”kulturmøde eller kultursammenstød”.

Der var kun gået 10 minutter inden debatten kørte af sporet. Det skete med Messerschmidts indledende ord: ”Det hele startede i 1918, hvor Osmannerriget faldt fra hinanden”. Og så var linjen lagt.

De to politikere var egentlig inviteret til at debattere problemstillingen, hvorvidt kultursammenstød er en realitet eller en myte - ud fra et politisk perspe-ktiv, men det var ikke alle i dét to mand høje debat-panel, der var enige i dette. Morten Messerschmidt (MEP, DF og jurist) leverer f.eks. et godt stykke inde i debatten denne sønderlemmende kritik af SF’er, MF og cand.mag Holger K. Nielsen: ”Hold nu op med alt den politikersnak!!!” Der var vist tale om et reelt kultursammenstød der!

Den ene kom for at tale om de store ideologiske lin-jer, mens den anden for at tale geopolitik og historie.Holger K. gav den som en idealistisk ”gammel marx-ist”, som han betegnede sig selv. Og han brugte enh-ver lejlighed til at kritisere militære interventioner og understrege vigtigheden af demokrati, samek-sistens og økonomisk støtte. Og han er ikke sådan til at få med på kultur-bølgen: ”Kultur er vigtigt, men ikke det vigtigste. Bag den ideologiske overflade ligger nogle økonomiske interesser. Den centrale akse er sta-dig de magtpolitiske interesser”.

Så det var ikke meget tilhørerne fik at høre om kul-turmøde og kultursammenstød. I stedet blev det til en spændende debat om Tyrkiet, demokratiudbre-delse, Irakkrig, FN, EU og Det Arabiske Forår. Messerschmidt var, som før nævnt, træt af alt den ”politikersnak” som SF’eren havde hevet op af skuffen i dagens anledning. Der skulle ifølge europa-parlamentarikeren andre mere realistiske og histo-risk funderede argumenter på bordet. Og her starter vi altså: i 1918 hvor Osmannerriget falder fra hinan-den. Dette er ifølge Messerschmidt helt afgørende for forståelsen af situationen i dag. Både i Europa og

AF // KRISTIAN BANG

12// EFTERÅR 2011

STAT1.DK //13

Mellemøsten. Og han tager sig god tid til at forklare det: “Tyrkiet er virkelig kamppladsen for alle de syn-spunkter, der er repræsenteret i mellemøsten” (..) ”Jo længere øst for Bosperus du kommer, jo mere spiller religion en afgørende rolle”. Og jo mere Vest, jo mere demokrati.

Messerschmidt ser tydeligvis Tyrkiet som den geo-grafiske legemliggørelse af kulturmøde og kulturs-ammenstød og premierminister Erdogan som det store håb for Mellemøsten. HK er tydeligvis overrasket over at en islamist som Erdogan er blevet det store håb for MM, men han er slet ikke uenig i Tyrkiets vigtighed. ”Det er vigtigt med Tyrkiet i EU. Det vil være en bro til den muslim-ske verden. EU skal ikke være en eksklusiv kristen klub, men en demokratisk klub”. “Man skal huske at ikke alt demokratiudvikling er sket i Vesteuropa. F.eks. var der et socialistisk demokratisk styre i Iran før shahen. Det blev desværre væltet af CIA.”Ifølge Messerschmidt har vi brug for Tyrkiet til øko-nomisk samarbejde, til at skabe stabilitet og som rollemodel for andre lande i Mellemøsten. Men et Tyrkiet i EU er urealistisk. Som han forelægger det: ”7 ud af 10 tyrkere ser det ikke som realistisk, og bare sagen om Cypern får det hele til at falde”. “Man mister fokus ved at lave forhandlinger om noget der aldrig vil ske! (...) Men EU er naive og fortsætter uanset om det er realistisk eller ej”.

Efter EU-debatten drejede diskussionen sig over på dansk udenrigspolitik og militær interventionisme, med hovedtemaet: Skal man blande sig i andre landes anliggender? Og her er logikken hos begge politikere åbenbart, at det er en balancegang mellem: Skal man pådutte andre lande vores egen logik? Nej! Men skal man præge dem i en “rigtig” demokratisk retning? Ja!

Vi skal ifølge Messerschmidt ind og være aktive og til stede for at støtte de demokratiske bevægelser i Arabien, for at undgå at de udemokratiske bevæ-gelser vinder frem. Det er hans klare opfattelse, at det er krigene i Irak og Afghanistan, der har tændt håbet og givet inspiration til det arabiske forår. Og vist at det faktisk kan lade sig gøre! Der går altså en lige linje fra Irak og Afghanistan til Libyen, Tune-sien, Egypten, Syrien osv… En lettere kontroversiel udtalelse kan man mene. Men Messerschmidt havde talt sig varm og holdt sig ikke tilbage med sine

skarpe betragtninger: “Demokrati er ikke nødvendigt for at holde islamismen nede. Det kan diktatur sagtens klare. Det er realiteterne”, “Den dag Ahmadinejad har udviklet atomvåben, er han færdig! Det skal USA og Israel nok sørge for. Og jeg vil til enhver tid støtte det”, og perlen: ”Folkeretten er ikke rigtig ret. Ikke ligesom købeloven!”.Det er noget af en underdrivelse at sige, at Holger K var lettere uenig: ”Det arabiske forår er det funda-mentalt modsatte af Irak! Man kan ikke få demokra-tiet til at blomstre med ren militær magt”. “En ting vi kan lære ved krigene i Irak og Afghanistan er, at vi skal være forsigtige med militær tilstedeværelse. Øko-nomisk støtte er bedst”. “Vi har klar sikkerhedspolitisk interesse i at give en massiv “Marshall-hjælp” til de pågældende lande i det arabiske forår”. “Den gamle orden med diktatur er ikke holdbar i længden. Stabilt demokrati er det bedste middel mod islamismen”.

De to debattører bliver dog slutteligt enig om en ting: Det er vigtigt med klogskab i udenrigspolitik! En stor åbenbaring for alle os, der var overbevist om at dumhed var den allervigtigste dyd, når det kommer til krig og diplomati.Messerschmidt slutter af med endnu en eviggyldig sandhed: ”Vi lever i en tid, hvor det ser lyst ud nogen steder, og hvor spændinger bygges op andre steder”.Og sådan blev der afrundet på en perspektivrig historietime, hvor en debat om kultursammenstød og kulturmøde blev til en debat om dansk uden-rigspolitik, tyrkiske EU-aspirationer og andre mel-lemøstlige, stridigheder, krige og revolutioner.

14// EFTERÅR 2011

studerende en omprøve samme dato, hvor der skulle holdes reeksamen. Man har dog stadig mulighed for at bevare sin karakter fra eksamen i juni. Reeksamen bliver flyttet til efteråret.

08.08.2011De forventningsfulde studerende møder op til eksa-men og opdager nogle minutter efter, at de vejle-dende eksamensbesvarelser er vedhæftet opgaven. Eksamensvagterne bliver informeret, og Mette Fogh fra instituttet sørger efterfølgende for, at de bliver indsamlet så eksamen kan fortsætte.

ET STED MELLEM D. 08 – 09.09.2011 En gruppe af studerende vælger at udarbejde en ny klage. Gruppen er ret lukket, og det er bestemt ikke alle studerende, der bliver inddraget. Nogle af argu-menterne baserer sig også på rygter, såsom at nogle skulle have beholdt den vejledende eksamensbes-varelse under hele eksamen, thi Mette Fogh havde indsamlet alle de vejledende besvarelser og talt dem efter en ekstra gang. Med et begrænset antal studer-ende bag sig, bliver den nye klage sendt af sted.

24.8.2011Prodekanen skriver til de studerende, at der har været mangler ved eksamen, men at de var blevet afhjulpet og at eksamen derfor ikke var blevet annulleret.

8.09.2011Studienævnet inviterer årgangens studerende til at deltage i studienævnsmøde tirsdag den 13.septem-ber. Her vil sagens forløb blive kortlagt og diskuteret, da man ønsker, at de studerende skal have mulighed for at få fuld indsigt i sagens efterhånden komplekse forløb. 9.09.2011Det offentliggøres på opslagstavlen, at omprøven i august bliver annulleret. Årsagen er, at der nu er fundet nye fejl vedrørende omeksamen. Der har bl.a.

Søvnløse nætter, kaffe i stride strømme og nerver siddende uden på tøjet. Eksamenstiden var i gang, og sommerglæden var lige ved at vise sit ansigt. Men hvad mange af de studerende ikke vidste, var hvilken farce der i forbindelse med mikroøkonomieksamen ventede dem forude.

”Eksamen er den flittige elevs fest” hedder et gam-melt ordsprog, og man må formode at Lektor Chris-tian Kronborg regnede med, at det vrimlede med flit-tige studerende på SDU, siden han i den grad sørgede for, at de fik nok af faget Mikroøkonomi. Nedenfor følger en kronologisk beskrivelse af hele forløbet:

01.06.2011 (DEN ORDINÆR EKSAMEN)Eleverne fra 4. semester møder op til den ordinære eksamen. Bunker af noter tages frem, og der er sør-get for ekstra batterier til lommeregnerne. De stak-kels håbefulde studerende forventede opgaver, som i nogen grad skulle minde om de opgaver, man havde arbejdet med i løbet af semesteret, men nej. Udover ukendte opgaver og spørgsmål, manglede der sim-pelthen informationer til at kunne regne besvarelser ud. Under eksamen kommer en studerende i kontakt med underviseren og bliver vejledet om, hvorledes opgaven skal besvares. Nogle studerende fra 4. semester tager sagen op i stu-dienævnet. Derefter indstiller studienævnet til, at der bliver lavet en frivillig omeksamen.

06.07.2011Lidt over en måned efter sender Det Samfundsviden-skabelige Fakultet en mail om, at man nu tilbyder de

EN MAKROANALYSE AF MIKROEKSAMEN AF // EDRIS QASIMI

STAT1.DK //15

ligget en vejledende løsning til en af opgaverne på Blackboard.I stedet vil der blive afholdt en ekstraordinær eksa-men. Man har stadig mulighed for at beholde sin karakter fra den ordinære eksamen i juni.

14.9.2011Daværende SIO formand Ida Lautrup Rasmussen tager initiativ til endnu en klage. Der klages over, at man endnu engang skal straffes for en fejl begået af underviseren. Derudover er man uenig i nogle af argumenterne for, at eksamen skulle annulleres. Ida vælger at inddrage alle sine medstuderende. Alle får tilsendt en mail og mulighed for at skrive under på klagen. Det resulterer i, at årgangen bliver delt i to lejre. Den ene gruppe som ønsker omprøven i au-gust annulleret, og har på egen hånd har klaget over forløbet, og den anden gruppe, som består af de stu-derende, der ønsker det modsatte, og som også har klaget over forløbet.

23.9.2011Fakultetet svarer ved at fastholde, at omeksamen afholdt den 8. august annulleres, og der annonceres endnu en ekstra ordinær omeksamen til november. To dage efter sender Ida en mail rundt med et ønske om at fastholde klagen og få den sendt til Universitets – og Bygningsstyrelsen.For mig har SDU altid været sjovt stof til eftertanke, for hvordan kunne man, dengang man byggede uni-versitetet, sørge for, at det bliver så grimt, som det nu er? Man får en pose penge, unik placering for et universitet og stort potentiale, og så bygger man en lang og mørk bygning med betonvægge og skjulte toiletter. På samme måde vil forløbet omkring Mi-kroøkonomi også være interessant stof til eftertanke for rigtig mange. For hvordan kunne lektoren, som blev kåret som den bedste underviser i 2008, lave så-dan et fiasko-forløb omkring sit fags eksamen?Det store spørgsmål er nu, hvordan kunne det lade sig gøre? Kan vi skyde skylden på tilfældigheder? Eller bør sagen undersøges nærmere?

Lige så snart man starter på universitetet, bliver man bombarderet med lister af forventninger og krav, som den studerende skal overholde. For nu er det den seriøse og akademiske verden, man er trådt ind i. Her er der ikke plads til dummefejl og amatørisme. På samme vis kan den studerende også forvente en høj professionalisme og seriøsitet af det akademiske personale, hvilket ikke er tilfældet her.

For at kaste mere lys over sagen, talte jeg med in-struktoren i faget. Det var meget begrænset, hvor meget hun kunne forklare omkring forløbet, men hun mente, at der under undervisningsforløbet ikke foregik nogen kommunikation mellem hende og un-derviseren, udover at han sendte de ugentlige opgave til hende på mail. Efter hun bliver gjort bekendt med problemerne om-kring eksamen, forsøger hun at kontakte Kronborg og sender en mail og beder om en redegørelse, men får intet svar. Det eneste mulighed var nu at spørge selve hoved-personen: Kronborg. Jeg ringer til ham og således lød vores samtale:

Hej, du taler med Edris fra studiebladet på statskundskab.’Ja hej’

Jeg vil tale med dig omkring Mikrøkonomieksa-men og alt det bøvl der har været omkring den. Har du tid til at snakke om det?-’Hvem er du? Jeg fik den ikke helt rigtigt?’

Jamen jeg hedder Edris og ringer på vegne af studiebladet på statskundskab.-’Studiebladet? Og hvordan staver du dit navn?’

Ja, studiebladet. E-D-R-I-S-’Nå ok, jamen hvad hedder det? Ø…… ok’

Fortsættes næste side >

“U D O V E R U K E N DT E O P G AV E R O G S P Ø R G S M Å L, M A N G L E D E D E R S I M P E LT H E N I N F O R M AT I O N E R T I L AT K U N N E R E G N E B E S VA R E L S E R U D! ”AF // EDRIS QASIMI

16// EFTERÅR 2011

Hvordan kunne det gå så galt?-’Jeg har redegjort sagen for Studielederen og Jan Guldager (Prodekan for uddannelse, red.). Så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle svare på dit spørgsmål.’

Synes du ikke, at du mangler et svar til de vrede og frustrerede studerende, som har siddet tilbage i ca. 4 måneder og stadig ved ikke, om de har afsluttet faget eller nej?-’Som sagt har jeg redegjort det her til studielederen, og der vil jo komme en reeksamen, hvor der også vil være en opsamling. Så der vil jeg møde dem. Og jeg har ikke mere at tilføje nu.’

Skuffet og mere frustreret end før, henvender jeg mig til studielederen Johannes Michaelsen som den sidste destination. Efter at have ventet udenfor hans kon-tor i halv time, får jeg lov til at komme ind. Johannes er meget glad for, at jeg har valgt at skrive om eksa-mensforløbet, for han synes, at den slags kommuni-kation skal gå igennem studiebladet, hvor alle har mulighed for at få indsigt i sagen. Han kan fortælle, at Kronborg er utrolig ked af det, der er sket, men at han ikke synes, at der er noget galt med den første

opgave tilbage i juni. Den havde Kronborg nemlig fået godkendt fra instituttet han er ansat i (Institut for Sundhedstjeneste Forskning) Til spørgsmålet om, hvilke konsekvenser forløbet har haft for Christian Kronborg, ville Johannes ikke udtale sig, men kunne bekræfte, at han ikke længere er underviser i faget Mikroøkonomi på Institut for Statskundskab. Det står stadig uklart, om han blev fyret eller selv har val-gt at trækket sig tilbage. Han er dog stadig fastansat på universitetet.

Til sidst tilføjede Johannes, at det ikke kun har været de studerendes klager, der har ført til de afgørelser, der blev truffet. Så snart han som studieleder er ble-vet opmærksom på de forskellige problemer, har han undersøgt dem og forslået dekanen, hvad der burde gøres. Sagerne har derfor været fuldt oplyst inden klagerne kom.

I dag den 29.9.2011 kl 01:40 om natten står det stadig uklart, hvad den endelige afgørelse bliver på sagen, så jeg vil slutte af med den berømte sætning: I will be back!

FORTSAT -EN MAKROANALYSE AF MIKROEKSAMEN

16// EFTERÅR 2011

STAT1.DK //17

18// EFTERÅR 2011

Hvis du ikke allerede har bemærket det, så bliver der talt rigtigt mange eksotiske sprog på gangene på Syddansk Universitet.

Ved semesterstart blev der i alt optaget over 1000 studerende fra over 60 forskellige lande. Blandt afsenderlande finder vi blandt andet Tyskland, Spanien og Frankrig, som er hovedleverandørerne af hjernekraft, men også Venezuela, Georgien og Indonesien bidrager med ivrige fremmedsprogede studerende.

Gemmer der sig en nysgerrig interesse over denne smeltedigel af blandede bolsjer, har du mulighed for at komme tættere på, end de gange hvor du står i køen til kantinen, og morer dig over deres forunder-lige sammensætninger af danske madretter.

ESN (Erasmus Student Network) giver dig nemlig mulighed for at blive mentor for en udenlandsk stu-derende, gennem deres buddy program.

Grundlæggende er det bare en ordning, hvor du får tildelt en studerende, som du så tager imod når han eller hun kommer til Danmark. Herefter hjælper du med at udlevere nogle papirer, som du har fået fra de frivillige ildsjæle i netværket. Der vil ofte medfølge nøgler, lejekontrakt, studiekort og generel informa-tion om Odense, som de studerende ofte sætter pris på, man gennemgår med dem.

Herefter hjælper du dem med at komme ud til deres bolig, som de, i de fleste tilfælde, har fået tildelt fra universitetet, hvis de ikke selv har valgt at finde en bolig.

Og længere behøves din indsats ikke at vare. Ønsker du herefter at se din buddy, kan I eventuelt aftales at

mødes efterfølgende hos dig eller din buddy til en kop kaffe, en øl, en tur i byen, en middag eller hvad der nu måtte falde jer ind.

Det er således, at den kulturelle udveksling egentligt opstår, men det kræver ofte, at du selv er aktiv i for-søget på at opbygge et kammeratskab ved at tilbyde din hjælp eller vise din buddy rundt i byen. Det gør dem ofte meget taknemmelige, og derfor opstår der et ganske naturligt tillidsforhold, hvor man over-raskende nemt kan komme ind på livet af de uden-landske studerende.

En af de sjove ting ved programmet er, at man ikke bare må nøjes med, at bestille uspecificeret smør-rebrød, medmindre man foretrækker spændingen i det. Man har også mulighed for at vælge mellem mere specifikke kriterier, som eksempelvis køn, land, alder og studieorientering. Herefter vil man få tildelt en studerende, hvis muligt, som matcher de kriterier, man stiller op.

Undertegnede har gennem denne ordning blandt andet fået en god ven i en sjov og venlig japaner, lige-som han har fået tilbud fra flere andre lande om at "couch surfe". Desuden har undertegnede også lært, at vi danske studerende kan drikke helt urimeligt meget mere end vores udenlandske studerende. Hvem der dog bare kunne blive rigeligt beruset på en halv flaske vin...

Udover det sociale, giver ordningen dig også mu-lighed for at styrke dine faglige kompetencer, blandt andet ved sprogtræning og udveksling af erfaringer og viden med studerende inden for dit eget felt.

Ønsker du at læse lidt mere om ESN, eller melde dig på vognen, kan du hoppe forbi deres hjemmeside på www.esnodense.dk

BUDDY-ORDNING – LAD VERDEN KOMME TÆTTERE PÅ AF // KNUD HVILSTED

STAT1.DK //19

INTERNATIONAL SECURITY AND LAWBERETNING FRA EN UDENLANDSK STUDERENDEHvordan er det egentlig for en udenlandsk studerende at læse i Danmark, nærmere betegnet Syddansk Univeristet? Efter den sprit-nye masteruddannelse, Inter-national Security and Law, er blevet oprettet på Institut for Statskund-skab. Vi har fået Anu fra Sri Lanka til at fortælle et par linjer om sin oplevelse af den nye uddannelse.

Hi Guys, I mean girls too...If you are reading this you have already shown in-terest for SDU and the course, International Security and Law. It is a brand new course that just started this year. I am a bit of a mixed up guy who became Brit-

ish, but I am originally from Sri Lanka and did my BA in London on International Politics. This course was my first hit for my MA. Fortunately, I was offered a place for this course, one of the best courses around todays relating to international issues, I found.

I found international wars are interesting, mostly bad guys win. So, I was searching around amid of my BA and university where I can receive compulsory understanding of the international security and law issues. I found this course offers me the best study content that will make sure I will not only have pretty good understanding of these issues, but also a good job prospect at the end of the day.

We talk about international stuff like security and law. Is state still ripening or is it rotting? What laws apply for the international bad guys; how; why and when? Could we find them in todays world? Where are they? Hopefully behind a laptop. A hacker, which laptop? Where? You know, the list goes on.

What else you can ask for when you have one of the best universities in the Denmark, if not in Europe? The SDU has competitive world ranking. To me, I found the creative space at SDU is fantastic and also the people. Now, I got my friends from everywhere else from world, to name a few, Norway, Germany, Ethiopia and Slovenia, Chile and it goes on. And also, I guarantee one thing: the diversity of your class mates here could not be better. One of my class mates is a fire pilot, few works for NATO. I think person-ally I have the best opportunity to shape my future through this course in this setting. Why would this not work for you?

You know, number of students applying for SDU has increased by 80% in the last three years – I know, it says lot. But it also says your better hurry up with your application. See you around.

AF // ANURADHA SAMPATH

20// EFTERÅR 2011

Hvor mange gange har man ikke i Odense by kigget på en gruppe unge og sagt til sig selv: “Dem der, det er enten italienere eller spani-ere”. Klyngen af udvekslingsstuder-ende er nemme at spotte på vej ned til LA Bar eller ud fra A-bar, hvor man hører dem sige: ”My God, it’s expensive”, eller ”I just låååve J-Lo”, og sidst men ikke mindst: ”What?”

Men hvorfor går de altid sammen? Og hvorfor er der ikke nogen danskere i flokken?

Hvad kunne man gøre for at blande dem lidt sam-men med danskerne (særligt så de lærer, at man ikke tager i byen på A-bar)?

Disse spørgsmål satte STATENs skribent sig for at prøve at besvare af to omgange: en gang med Inger- Marie fra SDU’s internationale kontor og en gang med Julie fra Erasmus Student Network.

Turen går først ned til Inger-Marie på Det Inter-nationale Kontor, hvor jeg får indtrykket af at de internationale studerende er ret forvirrede, når de ankommer til Danmark. De spørger om alt muligt, ja der er faktisk ingen grænser for, hvad de kommer med af spørgsmål til folkene på Det Internationale Kontor, da det jo er her deres indgang til det danske samfund er. Ingermarie forklarer mig at viljen til at lære danskere at kende ikke mangler, det er nok mere danskerne, der har travlt med job og kæreste. Der er også den naturlige sprogbarriere, mener hun.

Jeg spørger Ingermarie, hvad der kunne få de uden-landske studerende mere blandet sammen med danskerne og få danske venner. Til det svarer hun,

UDVEKSLINGSSTUDERENDE PÅ SDU AF // ABBI MORENO

20// SOMMER 2011

STAT1.DK //21

at det hovedsageligt ville være nogle flere arrange-menter. Altså ud over det “buddysystem” (som der kan læses om i artiklen ’Buddy-ordningen – Lad ver-den komme tættere på’, red.), der allerede er i gang for SDU’s studerende. En indføring i foreningslivet, der jo er ret unikt for Danmark og Norden kunne også hjælpe med til at bryde den kode, der er i vores samfund.

Ingermarie sender mig videre til Erasmus Student Network (ESN), der står for alt det sociale for udvek-slingsstuderende, heriblandt Buddysystemet.

Jeg spørger Julie Lindskov fra ESN, hvorfor udvek-slingsstuderende mest hænger ud med andre udvek-slingsstuderende? Hun forklarer, at de hovedsageligt møder hinanden i undervisningen, da de kun følger fag på engelsk og derfor selvfølgelig har undervisning med hinanden (det gælder især for ingeniørstuder-ende, som der er flest af, - de har ofte kun timer med hinanden) og dels bor de på kollegier med mange andre udvekslingsstuderende. De fester sammen på kollegierne og går ud sammen. De fleste internation-ale studerende er her 1-2 semestre (mest 1 semester).

Julie tror mange danske studerende vælger ikke at blive alt for involverede, fordi perioden de kan være sammen med de internationale studerende er rela-tivt kort. Samtidig har danske studerende allerede et netværk og har mindre "brug" for at blive involveret end de udenlandske studerende har. Når man kom-mer til et nyt land, har man ret hurtigt brug for at lære en masse mennesker at kende. Det behov har danske studerende ikke på samme måde. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, forklarer Julie, men det er klart at en del af det at opholde sig i et nyt land også involverer at møde lokale.

”Er vi danskere lukkede som folk”, spørger jeg Julie, “er det sværere at komme ind i samfundet her, end andre steder i verden?” ”Nej det tror jeg ikke”, forklarer hun, ”Reaktionen fra de studerende med buddies er tit, at de synes danskerne er både søde og åbne, men det kan være svært at lære dem at kende spontant – altså hvis de ikke havde været buddies havde det været svært at finde en lejlighed til at lære dem at kende”.

Efter at have været forbi både Ingermarie fra Det Internationale Kontor, og Julie fra Erasmus Student Network, er jeg ikke blevet meget klogere. Jeg spørg-er mig selv, hvad man kan gøre for at mikse de stu-derende mere med danskerne?

Efter noget tid (og efter at have tænkt over det Inger-marie sagde til mig) kom svaret helt af sig selv, nem-lig foreningslivet! Hvis der var en polak, der var med i min fodboldklub, i festudvalget eller med i STAT-ENs redaktion, ville man jo blive ven med personen på no-time. Det er jo den måde, man selv får venner på, når man kommer til en ny by. De ved det jo bare ikke, fordi de ikke kan sproget, eller ved hvor eller hvordan de skal lede, og fordi det er lettere at blive venner med de andre udlændinge på kollegiet.

Det er klart at naturlige barrierer som at kulturen er forskellig, og at de danske studerende ofte er eta-blerede (kæreste, lejlighed, arbejde og venner) og er et andet sted i livet end de udenlandske studerende, gør det kompliceret at knytte venskaber. Man fristes til at sige: Er det ikke bare sådan, som det skal være?

“HVAD KAN MAN GØRE FOR AT BLANDE DEM LIDT SAMMEN

MED DANSKERNE?”

“DE FESTER PÅ KOLLEGIERNE OG GÅR UD SAMMEN”

22// EFTERÅR 2011

STAT1.DK //23

arbejder i Asien, Afrika og Mellemøsten. Overskud-det går primært til arbejdet med sundhed, uddan-nelse, landbrugsrådgivning og religionsdialog. Alt arbejde i genbrugsbutikken er frivilligt og ulønnet. Her handles både med brugte møbler, tøj og him-stergimster af enhver art. Der er god mulighed for at finde nye ting til boligen og klædeskabet til SU-venlige priser samtidig med, at man støtter et rigtig godt formål. Læs mere på www.danmission.dk.

INTERNATIONALT HUSFolk fra hele verden mødes i Internationalt Hus i Farvergården 7 i hjertet af Odense. Internationalt Hus er en forening, der kombinerer integrerende ar-bejde, kulturelle events og verdensmusik. Som medlem af Internationalt Hus har du mulighed for bl.a. at arbejde med mediedesign, journalistik, fo-tografi eller, hvis man er mere til det mere praktiske, som barmedhjælper. Ønsker man at blive en del af foreningens arbejde, skal man downloade en an-søgning hjemmesiden og sende den til volunteers@inter-hus-dk.

Et medlemskab koster 120 kr. om året og med dette får man, blandt flere favorable goder, gratis entré til foreningens arrangementer – læs om de resterende på www.inter-hus.dk. Ønsker man at blive medlem af Internationalt Hus, så kan man enten gøre det via foreningens hjemmeside eller ved at kigge forbi caféen.

STATEN ANBEFALERAF // LEA OUTZENKÆRNEHUSETPå første sal i Nedergade 6 ligger en lille historisk perle. Det er nemlig Danmarks ældste vegetarklub, der blev startet i marts 1977. Ifølge stedets hjemme-side fremgår det, at Kærnehuset blev startet af en gruppe aktive miljøforkæmpere og halvflippere i en tid, hvor ”det stadigvæk var moderne at være sam-fundskritisk, spise hirse, dyrke østerlandsk filosofi og ryge sig skæv i hash”. I dag er der dog en lidt anden pragmatisk tilgang til madindtag, men idealerne er der stadig. Fokus er stadig på usprøjtede og økolo-giske råvarer. Og så det helt afgørende: al maden er et hundrede pro-cent vegetarisk.Maden tilbere-des af frivillige i Kærnehusets køkken og man får en hovedret for 40 kr., hvis man er medlem og til 60 kr., hvis ikke man er medlem – et årsmedlemskab koster 250 kr. og kan købes i lokalerne. Er man frivillig madlaver får man maden fast til 30 kr., og gratis den dag, man laver mad. Læs mere på www.kaernehuset.com.

BAZAR FYNEr du lidt træt af Nettos triste grøntafdeling og skiveskårede fabriksrugbrød, så smut i Bazaren, der ligger på Thriges Plads 3-7 lige ved Skibhus-vej tæt på Banegården. Her finder du det bed-ste fra hele verden samlet på et sted. På 7000 kvm finder du mere end 65 forskellige forretninger, og verden er bogstaveligt talt samlet under ét tag. Store grøntmarkeder, søde arabiske kager, læk-ker tørret frugt, små hyggelige herrefrisører, etni-ske tøjforretninger og autentiske restauranter med god og afslappet betjening – bazaren har det hele. Som bonus ligger der en stor Danmission lige ved siden af bazaren på Thriges Plads 1. Danmission er en folkekirkelig missions- og hjælpeorganisation, som

24// EFTERÅR 2011

EN RUSTUR UNDER BURKA AF // LASSE MØLLER HANSEN & ERIK JESSEN I slutningen af august kastede den studerende Homa fra tredje semester sig ud i en udfordrende oplevelse. Som muldvarp på årets rustur spillede hun rollen som den 20-årige, ekstremistiske og burka-klædte muslim Bonifa. En yderst konfliktsøgende person-lighed med holdninger, der ville gøre enhver talibaner stolt.

Der var altså med andre ord lagt i gryden til et min-dre ”clash of civilizations” mellem vidt forskellige kulturer. Udformningen af rusturen, hvor der var lagt meget vægt på, at fysiske aktiviteter skulle være med til at binde os sammen, gjorde ikke skellet mellem os mindre. Uden at fornærme nogen kan man vel godt slå fast, at man er mere mobil i et par shorts end i en burka. Dette er i hvert fald tilfældet, når turen går forbi steder som en militær forhindringsbane og en ”funky monkey park”. Derfor måtte Bonifa se til fra sidelinjen, mens resten af holdet deltog i turens ak-tiviteter. Det viste sig altså hurtigt at blive en ensom tilværelse for holdets muldvarp:”Jeg begyndte faktisk at føle mig lidt ensom indimel-lem, selvom alle tutorerne var der. Jeg tror, at det ville være svært for en kvinde, der bære burka at være med på sådan en tur, og hvis jeg virkeligt gik i burka til da-gligt, så tror jeg ikke, at jeg ville deltage i en rustur, for folk er meget tilbageholdene og vil ikke rigtigt snakke med én. Derudover havde vi også besluttet, at jeg ikke selv måtte starte for mange samtaler”.

Allerede om morgenen på cykelturen ned til rush-oldenes mødested oplevede hun, hvordan folk

reagerede anderledes på grund af hendes påklæd-ning. ”Jeg havde lidt problemer med at finde vej og spurgte tre personer, om de ville hjælpe mig. De ville ikke snakke med mig, men til sidst var der en ældre dame, der svarede, som så også sagde, at det var virke-ligt farligt for mig at cykle i den påklædning, og at jeg burde tage det af.”

Således, godt hjulpet på vej af folkets hjælpsomhed, fandt vores ekstremistiske muslim frem til holdet. Her opstod der flere interessante situationer, som for eksempel en bedeseance på kajen, mens resten af holdene var i færd med en rokonkurrence. Da tutor Volkan senere åbnede munden for at tage en orden-tlig bid af sin sandwich, blev det også påpeget, at det rent faktisk var ramadan!

Godt nok er Homa selv muslim, men det betyder bestemt ikke, at rollen faldt hende naturligt: ”Jeg var meget ekstrem i det, og det var nok derfor, at folk havde svært ved at forholde sig til mig. Deres holdning var ikke negativ. Jeg var bare for anderledes i forhold til dem. Jeg tror heller ikke, at det er normalt, at kvinder der bærer burka er så ekstremistiske.”

Ekstremistisk var det også, da Bonifa under en hyggelig rundkredsleg greb bolden og erklærede, at hun gik ind for sharialovgivning. Efterfølgende var der MEGET stille…I det hele taget var ”Samburka” i høj grad med til at gøre turen sjov for os andre, men der er vidst ingen tvivl om, at ultra islamisk ekstremisme og en rustur med universitetet er to ting, der passer dårligt sam-men.

24// EFTERÅR 2011

STAT1.DK //25

Indrømmet: der har de sidste par måneder været lidt udskiftning i de øverste rækker i SIO. I februar rejste daværende formand Anne de Place til Afrika, hvilket betød at Ida Lautrop-Rasmussen blev for-mand, og jeg indtrådte som næst-formand. Så blev det sommerferie og Ida ønskede at skifte kasket: fra SIO-formand til faglig vejleder. Og på forunderligvis blev navneringen sluttet: en ny Anne er formand i SIO.

Jeg har tidligere brugt meget af min tid som repræsentant i studienævnet og ser frem til nu at prøve kræfter med SIO. Arbejdet i studienævnet har givet mig et stort indblik i fagbeskrivelser, proce-durer og regler, og hvor vigtigt det end måtte være - og er, så har jeg indset, at et stærkt fagligt miljø er ingenting uden det sociale.

Derfor falder min kærlighed og tid nu på arbejdet som formand i SIO. Jeg er stolt af at være statskund-skabsstuderende i Odense – og håber alle andre også

deler denne stolthed med mig. Til trods for at vi er det mindste statskundskabsstudium i Danmark, så har vi et socialt miljø, der er stærkere og bredere end vores medstuderende i Aarhus og København kan prale af. Vi holder store konferencer, fylder Campus-torvet når der er valg, og vi skåler med hinanden, når halsen kræver en kold øl. Vores kendskaber og ven-skaber går på tværs af hold og årgange.

Hvorfor? Hvad er det der gør, at jeg – og forhåben-tlig også I, er en stolt statskundskaber? Det er alle de mange foreninger, der med deres gå-på-mod og kreativitet arrangerer det ene vellykkede arrange-ment efter det andet, det er alle de mange frivillige, der trods et presset studieprogram, altid hjælper til, og det er alle dem, der bakker op om arrangemen-terne. Med andre ord: Vi har et fantastisk studiemiljø, fordi vi, de studerende, vil det! Der skal derfor lyde en stor tak til de alle jer, der har bidraget til at gøre SIO og studiemiljøet til, hvad det er i dag. Takket være jeres indsats kan jeg med ro i sindet overtage roret fra mine forgængere.

Hvordan fremtiden ser ud er ikke blot op til mig at bestemme. SIO er en paraplyorganisation af og for de studerende. Der er ikke en fast opskrift på, hvor vi skal hen, eller hvad vi skal nå. Derfor inviterer jeg alle studerende, der måtte have lyst, til at hoppe med om bord og være med til at bestemme SIO’s fremti-dige kurs.

Mange hilsner fra jeres nye SIO formand Anne Assenholm Hansen

SIO – NY KVINDE VED RORETAF // ANNE ASSENHOLM HANSEN

STAT1.DK //25

Blå bog:• Tilflytter fra Kolding• Statskundskabsstuderende på 5. Semester• Arbejder på Det Internationale Kontor og som instruktor i Sammenlignende Stats- kundskab• Kontakt: Sio@samnet.sdu.dk

26// EFTERÅR 2011

VALGAFTEN PÅ CAMPUSTORVSTATSKUNDSKABERNES SVAR PÅ LANDSKAMPStemmeoptællingen går fra 88 til 87 man-dater til rød blok, og der kan høres en jubel, klappen og hujen, der er en håndboldhal værdig. Ikke så lang tid efter kan der endnu engang høres en jublen og klappen, denne gang fra de borde, der før sad og mumlede skældsord og tog frustrerede tåre af øllene – nu er det blå blok, der fører med 88 mandater over rød bloks 87 mandater.

Stemningen er lidt som på et stadion – okay in-drømmet, et meget lille et af slagsen, og der er da også væsentlig mere snak end råb, men konkur-renceånden er i top, og når der sker en forskydning i stemmeoptællingen, giver det sig til udtryk i til-skuernes enten skuffede og bekymrede ansigtsudtryk eller deres jublen og klappen.

Det er valgaften og Politologen og KaJO (Hvad fa’en står det for?) har arrangeret det således, at en god portion statskundskabere og journalister (samt andet godtfolk) kan samles i fællesskab for at dyrke demokratiets udfoldelse – og for i fællesskab at drikke sejrsøl eller gravøl. Der er i valgkampens navn stillet borde op rundt omkring med henholdsvis blå og røde duge, og i baren kan der købes iskolde baje med et stykke kage til. Midt på Campustorvet er der

fyret op for storskærmen, så de ivrige tilskuere kan følge med uanset hvor i lokalet, de befinder sig. Som et lille ekstra indslag har Politologen stillet en stemmeboks op, samt lagt stemmesedler, som man så skal afgive sin stemme på, for at der til sidst kunne blive talt op, hvordan valget havde set ud, hvis det havde været de tilstedeværende på Campustorvet, der skulle bestemme. Dansk Folkeparti og De Kon-servative blev de ultimativt mindste partier med bare én enkelt stemme hver, mens statsministeren ville have heddet Vestager i stedet for Thorning-Schmidt. Lidt anderledes så virkeligheden ud torsdag d. 15. september. Selvom De Radikale fik et kanon valg, og faktisk fik flere mandater end SF, blev det So-cialdemokraternes formand, der kunne iføre sig statsministerkasketten. Selvom alliancen med valgets klart største fremgangspartier, Enhedslisten og De Radikale, gjorde, at Helle Thorning-Schmidt nu kan skrive statsminister på CV’et, betød dette ikke lutter nederlag til Venstre, der for første gang gik på valg med Lars Løkke som statsministerkandidat. Vens-tre endte med at blive det største parti og fik hele 47 mandater.

Slutteligt skal der lyde en stor tak til Politologens frivillige, samt de ni usynlige (i hvert fald under oprydningen) journalister, der alle var med til at stable denne begivenhedsrige aften på benene, samt rydde op efter den!

AF // TINA VESTERGAARD

26// EFTERÅR 2011

STAT1.DK //27Vind din egen fest på festigaden.dk

SLIP FESTEN LØS!

Tag plads i den fynske fesT

fesTen er vor egenLige nu brager det løs overalt på Fyn med udendørsserveringer, strandfester, koncerter, vej fester, studentergilder, byfester, havefester, havnefester, hyggeligt-at-vi-lige-skulle-mødes-her-fester og mange andre gode anledninger.

Vis verden og alle andre fynboer, hvordan festen slippes løs på øen.Upload dine festbilleder på festigaden.dk hele sommeren. Månedens bedste billede belønnes med dit eget party hjemme hos dig selv.

LÆS DETTE BLAD SAMT ALLE ÆLDRE UDGAVER AF STATEN SIDEN 1998 PÅ

EVENTKALENDER14. OKT: FÆLLES FREDAGSBAR

16 – 21. OKT:BRUXELLES-TUR ARRANGERET AF POLITOLOGEN

3. NOV: OMEKSAMEN I MIKRO-ØKONOMI, 5. SEMESTER

4. NOV: FUS-JULEFROKOSTHusk at blive medlem af SiO. Hvis du allerede er medlem, så kan du sende en mail til sio@samnet.sdu.dk, hvis du vil modtage nyhedsmails i fremtiden.