Storbyanalyse delrapport 3 Screening Februar 2011

1

The City Regions Project

Delrapport 3

Screening af cirka 100 europæiske byer

Udarbejdet for Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark af DAMVAD

2

Indhold

1 Indledning 3

1.1 Formålet med screeningen 3

1.2 Om screeningen 4

1.3 Rapportens indhold 4

2 Om screeningen 5

2.1 Udvælgelse af syv lande 5

2.2 Udvælgelse af 95 byer 5

2.3 Udvælgelse af indikatorer 7

2.4 Indikatorer for byregionens præstation 7

2.5 Indikatorer for byernes præstation 8

2.6 Sammenligninger mellem lande 9

2.7 Bemærkning vedrørende manglende data 9

3 Landeanalyse: Danmark 10

4 Landeanalyse: Sverige 16

5 Landeanalyse: Norge 22

6 Landeanalyse: Finland 28

7 Landeanalyse: Holland 33

8 Landeanalyse: Tyskland 39

9 Landeanalyse: Storbritannien 49

Bilag 1: Detaljerede resultater af screeningen 53

3

1 Indledning

1.1 Formålet med screeningen

Denne rapport præsenterer resultaterne af et delprojekt under The City Regions Project, som gennemføres af DAMVAD for de tre vestdanske storbyer – Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune – samt for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

The City Regions Project skal belyse, hvordan byer skaber vækst og værdi. Særligt skal projektet bidrage med læring om, hvordan byer interagerer med deres opland (det vil sige med den byregion, de er ”centerby” for), og hvordan de samarbejder i nationale og internationale netværk. Samlet set skal projektet belyse relative styrkepositioner, svagheder, muligheder og udfordringer for de tre vestdanske storbyer og deres regioner og generere inspiration til fremtidige væksttiltag i byerne.

Denne delrapport er en af i alt seks rapporter fra projektet (se figur 1.1). Den præsenterer en overordnet screening af økonomisk præstation og forudsætninger for vækst i 95 europæiske byer. Screeningen bidrager til projektets samlede videngrundlag ved at

Identificere datakilder og indikatorer, som er tilgængelige og relevante for en analyse af udvalgte byers præstation og udvikling

Udvælge europæiske storbyer og gennemføre en overordnet analyse af deres økonomiske præstation og udvikling

Danne udgangspunkt for en efterfølgende udvælgelse af ni byer til dybdegående casestudier, som skal generere læring om bysamarbejder og vækstmuligheder for storbyer.

Figur 1.1. Overblik over rapporter fra The City Regions Project

Kilde: DAMVAD 2010.

Delrapport 1, Et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst

Etablerer et solidt videngrundlag for projektet gennem en analyse af resultater fra tidligere studier af byers vækst.

Delrapport 2, Projektets analyseramme

Tegner et overblik over centrale forudsætninger og drivkræfter for byers vækst, som desuden danner rygraden for de efterfølgende delanalyser i projektet.

Delrapport 3, Screening af cirka 100 europæiske byer

Præsenterer resultaterne af en analyse af 95 europæiske byers økonomiske præstation og udvikling, som også danner udgangspunkt for den efterfølgende udvælgelse af casebyer.

Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Præsenterer dybdegående kvantitative profiler af de tre vestdanske storbyer og de ni udenlandske casebyer og bidrager særligt til videngrundlaget for de ni casestudier.

Delrapport 5, Casestudier af ni europæiske storbyer: Inspiration til vækst og bysamarbejde

Præsenterer kvalitative casestudier af de ni casebyer og uddrager læringspunkter til inspiration for andre byer.

Hovedrapport, Veje til styrket vækst i storbyer – med særligt fokus på betydningen af bysamarbejde

Sammenfatter resultaterne af projektet. Hovedrapporten er udarbejdet som et inspirationskatalog, der præsenterer en række idéer til, hvordan byer kan fremme vækst.

4

1.2 Om screeningen

Rapporten præsenterer en overordnet analyse af 95 storbyer i syv lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland og Storbritannien. De sidstnævnte seks lande er udvalgt, fordi de er sammenlignelige med Danmark på en række parametre såsom kultur, politiske-administrative strukturer, geografi og klima mv.

Screeningen er baseret primært på data fra Eurostats Urban Audit på byniveau (”Core Cities”), herunder følgende indikatorer:

BNP per indbygger

Uddannelsesniveau

Befolkningsændring

Tiltrækning af udlændinge fra ressourcestærke lande

Ind- og udpendling.

Urban Audit data er suppleret med data på byregionsniveau fra Eurostat (NUTS3-regioner), herunder følgende indikatorer:

BNP per indbygger

Befolkningsændring

Arbejdsløshed

Et samlet indeks, der sammenfatter de ovenstående tre indikatorer.

1.3 Rapportens indhold

Kapitel 2 præsenterer den metode, som er anvendt i screeningen, herunder hvilke datakilder og indikatorer, der anvendes.

De efterfølgende kapitler præsenterer resultaterne af screeningen for de syv lande:

Danmark (kapitel 3)

Sverige (kapitel 4)

Norge (kapitel 5)

Finland (kapitel 6)

Holland (kapitel 7)

Tyskland (kapitel 8)

Storbritannien (kapitel 9).

For deltajerede resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

5

2 Om screeningen

2.1 Udvælgelse af syv lande

Udover Danmark omfatter screeningen seks nordeuropæiske lande, som er sammenlignelige med Danmark på en række parametre såsom kultur, politiske-administrative strukturer, geografi og klima mv.

De seks lande er:

Sverige

Norge

Finland

Holland

Tyskland

Storbritannien.

2.2 Udvælgelse af 95 byer

I disse syv lande, kan vi skelne mellem byer i tre størrelseskategorier:

Metropoler: storbyer med 500.000 indbyggere eller derover

Mellemstore byer: storbyer med mellem 100.000 og 500.000 byer

Små byer: byer med mindre end 100.000 indbyggere.

Der skelnes desuden mellem byregioner og centerbyer. Byregionen er

det udvide byområde, som eksisterer rundt om en storby. En storby

påvirker ikke kun vækst inden for centerbyens administrative grænse,

men ofte også i omkringliggende byer og områder, som f.eks. leverer

boliger til byens arbejdsstyrke, kunder til dens virksomheder, og

diverse service- og fritidstilbud til lokale borgere. Screeningen

forholder sig derfor både til byregioner og deres centerbyer.

Økonomisk præstation i de syv screeningslande

Kilde: Eurostat, Regional gross domestic product (PPS per inhabitant), by NUTS 2 regions (2007)

6

Screeningen skulle have fokus på byer, som er sammenlignelige med Aarhus, Aalborg og Odense. Derfor tog udvælgelsen af byer, som skulle indgå i screeningen, udgangspunkt i to primære overvejelser.

Screeningen skulle omfatte byer af sammenlignelig størrelse, det vil sige mellemstore byer med 100-500.000 indbyggere.

Screeningen skulle omfatte byer, som har en sammenlignelig position i det nationale byhierarki i deres land, det vil sige, at den skulle inkludere byer, som har en central rolle i deres region/land.

Udover at dække mellemstore byer skulle screeningen desuden også omfatte de metropoler, som ligger i de samme lande. Dette skyldes, som litteraturstudiet påpegede (se projektets Delrapport 1), at metropoler fungerer som naturlige magneter for arbejdskraft og virksomheder, og at de både kan have en forstærkende eller negativ indflydelse på vækst i nærliggende mellemstore byer. Metropoler har derfor en stor indflydelse på det nationale bylandskab og bør indgå i screeningen for at sikre et mere nøjagtigt billede af de mellemstore byers præstation og position i deres nationale byhierarkier. Heraf kommer den sidste overvejelse bag udvælgelse af byer til screeningen:

Screeningen skulle også omfatte metropoler, det vil sige byer med mere end 500.000 indbyggere.

På baggrund af disse overvejelser blev en liste over storbyer (det vil sige metropoler og mellemstore byer) i de syv lande udarbejdet. Dette resulterede i en bruttoliste med i alt 157 byer.

Denne liste blev sammenlignet med listen over byer, som indgår i Eurostats Urban Audit database, den primære datakilde i screeningen (se boksen til højre). I alt var der 95 byer i de syv lande, som både var med på den oprindelige bruttoliste og dækket i Urban Audit.

Disse 95 byer er omfattet af nærværende screening.

Primære datakilder i screeningen

Urban Audit er en Eurostat database, som indeholder indikatorer (f.eks. demografi, uddannelse, beskæftigelse, pendling mv.) for europæiske storbyer. Den blev valgt som den primære datakilde for projektet af tre grunde: (1) Den dækker alle syv lande omfattet af screeningen. (2) Indsamlingen af data fra hvert land er gennemført i som led i et omfattende internationalt samarbejde og med fokus på at opnå højst mulig datakvalitet og sammenlignelighed på tværs af lande. (3) I modsætning til andre mulige datakilder til denne screening, anvender Urban Audit indikatorer på byniveau snarere end på niveau af landsdele eller regioner. Urban Audit tegner derfor et mere præcist billede af byers karakteristika end andre datakilder.

Urban Audit har dog sine begrænsninger, idet mange indikatorer mangler for visse byer eller endda hele lande. Eksempelvis er BNP per indbygger kun tilgængelig for byer i fire af de lande, som er omfattet af denne screening.

Derfor anvender screeningen i mindre omfang også Eurostat data for de landsdele eller regioner (de såkaldte NUTS3-regioner), som de udvalgte byer ligger i. Data på NUTS3-niveau er også relevante for screeningen, netop fordi de tegner et billede af den landsdel eller region, som de udvalgte byer ligger i, og som således kan fungere som en proxy for den større byregion, den enkelte by er centerkommune for.

Det er dog vigtigt at bemærke, at der kan være store forskelle mellem NUTS3-regioner, herunder i centerkommunens indflydelse på regionens samlede præstation. Udgangspunktet er selvfølgeligt, at centerkommunen, f.eks. Aarhus i landsdel Østjylland, vil udgøre en betragtelig drivkraft for NUTS3-regionen. Det har dog ikke været muligt i forbindelse med screeningen at lave en præcis opgørelse af, hvor stor betydningen af den enkelte centerby for dens byregion er. Vi kan således i forhold til eksemplet med Østjylland ikke sige, hvor meget Aarhus bidrager med sammenlignet med andre større byer, som f.eks. Randers eller Silkeborg.

Datakildernes tidsmæssige dækning

De seneste Urban Audit tal, som anvendes i screeningen, dækker perioden 2003 til 2006. Data på NUTS3-niveau er fra 2007 og 2008.

7

2.3 Udvælgelse af indikatorer

Screeningen af de cirka 100 europæiske byer tager udgangspunkt i indikatorer, som dels omhandler forudsætninger for vækst samt den faktiske økonomiske vækst. Derudover skelner screeningen mellem præstation i byregionen (den region eller landsdel, som byen ligger i), og den egentlige by, som er center for sin byregion.

De indikatorer, som er omfattet af denne screening, er:

Indikatorerne præsenteres nærmere i det følgende.

2.4 Indikatorer for byregionens præstation

Som nævnt tidligere i dette kapitel, er overordnede data om byernes økonomiske præstation og udvikling ikke tilgængelige for alle byer eller lande. Screeningen anvender derfor data på økonomisk præstation i de landsdele eller regioner, som byerne ligger i, som indikator for præstationen af de byregioner, som byerne udgør centerbyer for.

Screeningen omfatter følgende indikatorer på byregionsniveau, baseret på data fra Eurostat på NUTS3-niveau:

Et samlet indeks for byregionens præstation og udvikling, som er baseret på tre indikatorer: BNP per indbygger (i 2007), befolkningsændring (fra 2007 til 2008) og arbejdsløshed (i 2008).

Forskellige byregioner klarer sig forskelligt i de enkelte indikatorer. For at give et overordnet billede af byregionernes præstation, er en række relevante indikatorer derfor konstrueret i et samlet indeks.

Princippet bag indekset er, at hver region først er sammenholdt med landsgennemsnittet, og forskellen mellem regionens placering og landsgennemsnittet er udregnet. Hver region får således en rangering alt efter dens placering, således at den region med den højeste BNP per indbygger (eller den højeste befolkningsændring eller den laveste arbejdsløshed) i forhold til landsgennemsnittet får værdien 1, regionen med den næsthøjeste får værdien 2 osv. Dette fører til tre separate rangeringer af regioner for hvert land. Disse tre rangeringer bidrager hver især med information, som derefter skal samles.

Vi har valgt at normalisere rangeringerne, inden indekset samles. Det sker ved at vægte placeringerne med den varians, der er i dataserien. Det vil sige, at hvis der er stor spredning mellem observationerne, så er det matematisk mere vanskeligt at rykke frem i placeringshierarkiet. Ulempen er, at vægtningen ikke tager hensyn til om det f.eks. ”bør” være sværere at skabe økonomisk vækst eller at reducere arbejdsløsheden.

Præsentation af screeningsresultater på byregionsniveau

Det samlede indeks for byregioner, samt de indikatorer det bygger på, præsenteres i en tabel for hvert land, som er omfattet af screeningen.

8

2.5 Indikatorer for byernes præstation

Udover BNP per indbygger omfatter screeningen følgende indikatorer på byniveau, baseret på data fra Urban Audit:

Uddannelsesniveau

Befolkningsændring

Andelen af udenlandske borgere fra ressourcestærke lande

Ind- og udpendling.

Disse indikatorer beskrives nærmere i det følgende. Derudover omfatter screeningen data om beskæftigelse i de screenede byer, fordelt på erhverv. Disse data præsenteres ikke i selve screeningsnotatet, men kan findes i bilag 1.

Uddannelsesniveau

Uddannelsesniveauet i en by er en vigtig indikator på, hvor højtuddannet og kvalificeret arbejdsstyrken er. Til denne screening har vi valgt at betragte andelen af arbejdsstyrken med en uddannelse på ISCED niveau 5 eller 6. Indikatoren omfatter bachelorer, kandidater og Ph.d.’er og muliggør dermed en opgørelse over det kvalifikations-niveau, som arbejdsstyrken besidder med hensyntagen til de længste uddannelser. Den bagvedliggende antagelse for inklusion af denne indikator er, at en højere andel borgere med længevarende uddannelser vil betyde, at byen er bedre rustet til vidensintensive erhverv, og at produktiviteten vil være højere i erhvervslivet generelt, som følge af en bedre uddannet arbejdsstyrke.

Befolkningsændring

De byer, som er erhvervsmæssige lokomotiver for deres (op)land, antages også at være præget af en høj tilflytning af indbyggere. Befolkningsændringen er derfor inddraget i screeningen, og der er taget udgangspunkt i en befolkningsændring over cirka 5 år.

Andelen af udenlandske borgere fra ressourcestærke lande

Befolkningsændringen er, som nævnt ovenfor, en indikator på byers tiltrækningskraft. Tilflyttere kommer ikke dog kun fra det land, som byen ligger i: mange byer tiltrækker også indbyggere fra andre lande. I forhold til denne screening er vi særligt interesserede i byernes evne til at tiltrække borgere fra ressourcestærke lande, og vi inkluderer derfor de følgende to indikatorer fra Urban Audit:

Borgere fra andre EU-lande

Borgere fra andre lande med et højt Human Development Index (HDI), det vil sige lande med en høj grad af udvikling f.eks. et højt niveau af uddannelse og sundhed samt gode økonomiske forhold.

Ind- og udpendling

Byernes funktionalitet i forhold til oplandet er særlig relevant i dette projekt. Ind- og udpendling er i den sammenhæng en af de afgørende faktorer. En indpendler er en person med arbejdssted i byen og bopæl udenfor byen. Omvendt er en udpendler en person med bopæl i den pågældende by og arbejdssted udenfor byen (f.eks. i oplandet i byregionen eller i en anden by). I screeningen ser vi nærmere på pendlingsmønstre i byerne for derved at indsamle viden om byernes forhold til deres opland og til andre byer.

Præsentation af screeningsresultater på byniveau

I screeningen for hvert land har fremgangsmåden for de enkelte indikatorer været at konstruere et gennemsnit på baggrund af data fra alle de byer, som indgår i screeningen. Derefter er byerne blevet markeret på landekort, alt efter om de ligger over eller under dette gennemsnit. Dette giver et hurtigt overblik over, hvordan byregionerne klarer sig overfor hinanden og i lyset af landets overordnede økonomiske præstation.

Bagvedliggende data og detaljerede resultater præsenteres i bilag 1.

9

2.6 Sammenligninger mellem lande

Der er i screeningen ikke foretaget tværnationale sammenligner af byers eller byregioners præstation. Dette skyldes, at der på tværs af lande kan være store makroøkonomiske forskelle, som gør internationale sammenligninger på baggrund af denne type screening upålidelige. Et eksempel herpå er, at Storbritannien ikke er medlem af eurosamarbejdet, hvilket bevirker, at omstændighederne for deres vækst er forskellig fra de øvrige lande omfattet af screeningen. Derudover kan der være betragtelige strukturelle forskelle eksempelvis i forhold til arbejdsløshed mellem de medtagne nordiske lande og lande som Tyskland og Storbritannien.

Forskelle på byers gennemsnitlige størrelse i eksempelvis Tyskland og Storbritannien sammenlignet med Danmark og Finland besværliggør også direkte sammenligninger mellem byer på tværs af nationale grænser. Manchester i England og Aarhus i Danmark har for eksempel begge en vigtig og central rolle i deres nationale byhierarki, selv om Manchester har tæt på 450.000 indbyggere, mens Aarhus har lige under 300.000 indbyggere.

Screeningen har derfor til formål at muliggøre sammenligninger af byer inden for det samme nationale byhierarki og ikke på tværs af lande. Selv om direkte sammenligninger af byers rangering på enkelte indikatorer frarådes på tværs af lande, så muliggør screeningen dog indirekte sammenligning af byers overordnede position og præstation, både indenfor og på tværs af nationale byhierarkier.

2.7 Bemærkning vedrørende manglende data

Som tidligere nævnt, lider Urban Audit databasen under datamangel for en række byer og lande. Eksempelvis er BNP per indbygger kun tilgængelig for fire af de syv lande, som indgår i denne analyse.

Der har især været mangler i Urban Audit data for Storbritannien, hvilket betyder, at der i screeningen af britiske byer kun indgår data på byniveau for to indikatorer: uddannelsesniveau og befolknings-ændring. I landeanalysen for Finland er uddannelsesniveauet af samme grund ikke medtaget, ligesom der mangler data på nogle indikatorer for enkelte svenske og tyske byregioner. Disse byer er derfor udeladt af screeningen for de konkrete indikatorer i de respektive landeanalyser.

Endvidere er en række britiske og tyske byregioner ikke medtaget i det samlede indeks over byregioners præstation. Dette skyldes manglende data på NUTS3-niveau.

10

3 Landeanalyse: Danmark

Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af danske byer.

Byerne, der indgår i screeningen, er:

Storbyen og hovedstaden København

En mellemstor by med 250.000 til 500.000 indbyggere: Aarhus

To mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Odense og Aalborg.

Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:

Samlet indeks over økonomisk præstation og udvikling

BNP per indbygger

Befolkningsændring

Arbejdsløshed

Følgende indikatorer på byniveau (Urban Audit ”Core Cities”) indgår:

BNP per indbygger

Uddannelsesniveau

Befolkningsændring

Andelen af EU-borgere og af borgere fra lande med højt HDI

Ind- og udpendling For uddybende resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

BYER INDBYGGERE København 501.664

Aarhus 293.510 Odense 185.206 Aalborg 163.231

11

Samlet indeks over byregioners økonomiske præstation og udvikling

Nedenstående tabel indeholder en liste over de danske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering NUTS3 regioner

BNP per capita

(2007) Befolkningsændring

(2007-2008) Arbejdsløshed (ultimo 2007)

Byer i regionen

1 Nordsjælland 35.100 0,12% 2,60%

2 Østsjælland 32.100 0,11% 2,60%

3 Københavns omegn 58.400 0,21% 3,40%

4 Sydjylland 41.300 0,43% 3,00%

5 Vestjylland 41.200 0,50% 2,60%

6 Byen København 58.700 1,19% 5,80% København

7 Vest- og Sydsjælland 31.100 0,52% 3,90%

8 Østjylland 38.700 0,93% 3,60% Aarhus

9 Fyn 35.200 0,37% 4,40% Odense

10 Nordjylland 37.700 0,32% 4,30% Aalborg

12

BNP per indbygger

Kortet sammenligner BNP per indbygger for de storbyer, som indgår i screeningen. Byer markeret med hvidt har et BNP per indbygger over gennemsnittet, mens de røde markeringer indikerer, at byerne er placeret under gennemsnittet.

København har et BNP per indbygger, der ligger markant over gennemsnittet for de fire danske storbyer.

Aarhus er den af de øvrige byer, som klarer sig bedst, men er dog stadig under gennemsnittet for de fire byer.

Odense og Aalborg har det laveste BNP per indbygger af de medtagne byer.

13

Uddannelsesniveau

Dette kort viser de danske byer på andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet for de medtagne byer, mens de røde punkter viser byer, som ligger under gennemsnittet.

København og Aarhus har en nogenlunde ens overgennemsnitlig andel af befolkningen med en videregående uddannelse.

Aalborg og Odense ligger under gennemsnittet for de fire danske storbyer for andelen af borgere med videregående uddannelse.

Befolkningsændring

Dette kort sammenligner befolkningsændringen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de fire danske storbyer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).

Aarhus har haft den markant største positive ændring i befolkningen.

København ligger lidt over gennemsnittet for de fire byer.

Aalborg og især Odense har haft en befolkningsændring, der ligger betydeligt under gennemsnittet for de fire byer.

14

EU-borgere

Figuren viser andelen af EU-borgere i byerne. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.

København har den største tiltrækning på EU-borgere, og har en andel, som ligger langt over gennemsnittet.

Aarhus har en andel, der er et pænt niveau under gennemsnittet.

Aalborg og Odense har dog en endnu lavere andel af EU-borgere

Borgere fra lande med højt HDI

Figuren viser andelen af borgere fra lande med et højt HDI. Byer markeret med hvidt har en andel over gennemsnittet, mens de røde markeringer viser byer, der ligger under gennemsnittet.

Overordnet set er det samme tendens, som gør sig gældende sammenlignet med den forrige figur.

København har en meget stor andel af borgere fra lande med højt HDI sammenlignet med de andre tre byer.

Aarhus ligger noget under gennemsnittet, mens Aalborg og Odense ligger betydeligt under gennemsnittet.

15

Ind- og udpendling

Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne danske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet for de fire danske storbyer, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet for de fire byer, hvorimod byerne mærket med hvidt viser byer, der har en overgennemsnitlig udpendling.

Både København og Odense har en overgennemsnitlig ind- og udpendling. København ligger dog længere over gennemsnittet end Odense.

Aalborg og Aarhus har begge en ind- og udpendling under gennemsnittet for de fire danske storbyer.

16

4 Landeanalyse: Sverige

Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af svenske byer.


Storbyerne Stockholm og Göteborg

En mellemstor by med 250.000 til 500.000 indbyggere: Malmø

Fire mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Jönkoping, Linköping, Örebro, Umeå og Uppsala.



BNP per indbygger

Befolkningsændring

Arbejdsløshed


Uddannelsesniveau

Befolkningsændring



BYER INDBYGGERE Stockholm 761.721 Göteborg 510.491

Malmø 267.171 Uppsala 180.669

Linköping 140 367*

Örebro 126.288

Jönköping 119.340 Umeå 107.917

*Kilde: Statistics Sweden 2007

17


Nedenstående tabel indeholder en liste over de svenske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne.

Placering NUTS3 regioner

BNP per capita (2007)

Befolkningsændring (2007-2008)

Arbejdsløshed (ultimo 2007)

Byer i regionen

1 Stockholms län 48.500 1,64% 6% Stockholm

2 Kronobergs län 33.800 0,64% 4%

3 Jönköpings län 33.700 0,62% 5% Jönköping

4 Västra Götalands län 36.000 0,59% 6% Göteborg

5 Dalarnas län 34.600 -0,03% 6%

6 Hallands län 30.500 0,88% 5%

7 Västerbottens län 31.800 0,00% 6% Umeå

8 Norrbottens län 36.200 -0,51% 8%

9 Västernorrlands län 32.700 -0,22% 7%

10 Södermanlands län 30.100 0,79% 5%

11 Uppsala län 31.000 1,05% 6% Uppsala

12 Örebro län 33.000 0,38% 7% Örebro

13 Kalmar län 30.400 0,02% 6%

14 Skåne län 32.400 1,25% 7% Malmö

15 Blekinge län 32.700 0,31% 8%

16 Jämtlands län 30.500 -0,07% 6%

17 Gävleborgs län 30.700 -0,04% 7%

18 Västmanlands län 31.800 0,28% 7%

19 Värmlands län 30.300 0,12% 6%

20 Östergötlands län 31.000 0,68% 7% Linköping

21 Gotlands län 28.800 -0,31% 7%

18

BNP per indbygger

Kortet sammenligner BNP per indbygger for de storbyer, som indgår i screeningen. Byer markeret med hvidt har et BNP per indbygger over gennemsnittet, mens de røde markeringer indikerer, at byerne er placeret under gennemsnittet.

Stockholm har det klart højeste BNP per indbygger.

Malmø er ligeledes et pænt niveau over gennemsnittet.

Jönköping, Örebro og Umea er på et niveau omkring gennemsnittet.

Uppsala har det laveste BNP per indbygger af de medtagne byer.

19

Uddannelsesniveau

Kortet viser de svenske byer i forhold til andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet, mens de røde punkter viser byer, som ligger under gennemsnittet for de medtagne byer.

Uppsala, der er geografisk nært tilknyttet Stockholm, har den højeste andel af borgere med en videregående uddannelse.

Stockholm, Umeå og Linköping har også alle en overgennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse.

Göteborg og Malmø har begge en undergennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse.

Blandt de medtagne byer har Örebro og Linköping de laveste andele af borgere med en videregående uddannelse.

Befolkningsændring

Dette kort sammenligner befolkningsændringen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de medtagne byer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).

Malmø har haft den klart største fremgang i forhold til gennemsnittet.

Umeå har ligeledes haft en positiv ændring i befolkningen, sammenlignet med de andre medtagne byer.

Stockholm og Jönköping har derimod oplevet en undergennemsnitlig udvikling.

20

EU-borgere

Figuren viser andelen af EU-borgere i de pågældende byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet. Data for Göteborg og Linköping var ikke tilgængelige.

Malmö og Stockholm har den samme, overgennemsnitlige andel af EU-borgere.

Uppsala og Umeå har en nogenlunde ens andel af EU-borgere under gennemsnittet.

Örebro og Jönköping ligger begge markant under gennemsnittet i forhold til andelen af EU-borgere.


Figuren viser andelen af borgere fra lande med et højt HDI. Byer markeret med hvidt har en andel over gennemsnittet, mens de røde markeringer viser byer, der ligger under gennemsnittet. Data for Göteborg og Linköping var ikke tilgængelige.

Stockholm har den største relative tiltrækning på borgere fra lande med et højt HDI.

Malmø ligger ligeledes et pænt niveau over gennemsnittet, hvilket også gør sig gældende for Uppsala.

Umeå, Örebro og Jönköping er alle placeret markant under gennemsnittet sammenlignet med de øvrige medtagne byer.

21

Ind- og udpendling

Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne svenske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med hvidt viser byer, der har en overgennemsnitlig udpendling.

Stockholm og Malmø har både en markant overgennemsnitlig ind- og udpendling.

Göteborg har en overgennemsnitlig indpendling, men til gengæld en undergennemsnitlig udpendling.

Uppsala, der er forholdsvis tæt placeret på Stockholm, har en overgennemsnitlig udpendling men ikke indpendling.

De øvrige mellemstore byer med op til 250.000 indbyggere har både en ind- og udpendling under gennemsnittet.

22

5 Landeanalyse: Norge

Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af norske byer.


Storbyen og hovedstaden Oslo

En mellemstor by med 250.000 til 500.000 indbyggere: Bergen

To mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Stavanger og Trondheim.



BNP per indbygger

Befolkningsændring

Arbejdsløshed


BNP per indbygger

Uddannelsesniveau

Befolkningsændring



BYER INDBYGGERE Oslo 521.886

Bergen 237.430 Stavanger 112.405

Trondheim 154.351

23


Nedenstående tabel indeholder en liste over de norske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering NUTS3 regioner

BNP per capita

(2007) Befolkningsændring

(2007-2008) Arbejdsløshed (ultimo 2007)

Byer i regionen

1 Rogaland 50.516 2,01% 1,00% Stavanger

2 Vest-Agder 43.157 1,37% 1,40%

3 Akershus 40.753 1,84% 1,10%

4 Hordaland 47.544 1,31% 1,50% Bergen

5 Oslo 87.107 2,16% 2,20% Oslo

6 Møre og Romsdal 43.102 0,57% 1,20%

7 Buskerud 38.514 1,44% 1,50%

8 Sør-Trøndelag 42.571 1,49% 1,90% Trondheim

9 Sogn og Fjordane 38.465 0,06% 0,90%

10 Telemark 38.601 0,34% 1,70%

11 Vestfold 35.068 1,17% 1,70%

12 Troms 34.599 0,33% 1,60%

13 Oppland 33.719 0,33% 1,20%

14 Østfold 34.221 1,12% 1,80%

15 Aust-Agder 33.881 1,31% 1,70%

16 Nordland 35.801 -0,19% 2,00%

17 Hedmark 32.987 0,32% 1,70%

18 Nord-Trøndelag 30.460 0,61% 2,00%

19 Finnmark 33.971 -0,37% 2,90%

24

BNP per indbygger

Dette kort viser BNP per indbygger for de storbyer, som indgår i screeningen. Byer markeret med hvidt har et BNP per indbygger over gennemsnittet, mens de røde markeringer indikerer, at byerne er placeret under gennemsnittet.

Stavanger er den eneste by med et BNP per indbygger over gennemsnittet.

Bergen og Oslo er på nogenlunde samme niveau.

Trondheim er forholdsvis markant under gennemsnittet.

25

Uddannelsesniveau

Dette kort sammenligner de norske byer på andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet for de medtagne byer, mens de røde punkter viser byer, som ligger under gennemsnittet.

Oslo har med sin status som hovedstad ikke overraskende en høj andel af personer med videregående uddannelse, og er den eneste by, der ligger over gennemsnittet for andelen af borgere med videregående uddannelse.

Trondheim har en undergennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse men har, på trods af sin geografiske placering, alligevel en højere andel af højtuddannede personer sammenlignet med Bergen og Stavanger.

Befolkningsændring


Oslo har haft den største stigning i perioden, mens Stavanger også ligger pænt over gennemsnittet.

Trondheim har ligeledes haft en fremgang, men dog på et lavere niveau end de førnævnte byer.

Til gengæld har Bergen haft en forholdsvis markant negativ udvikling sammenlignet med de øvrige byer.

26

EU-borgere

Figuren viser andelen af EU-borgere i de pågældende byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel, der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.

Oslo har den største andel af EU-borgere sammenlignet med de øvrige byer.

Stavanger har også overgennemsnitlig andel af EU-borgere.

Derimod har både Bergen og Trondheim en markant lavere andel sammenlignet med gennemsnittet.



Det er værd at bemærke, at Stavanger har en større tiltrækning på borgere fra lande med højt HDI end Oslo.

Bergen er på et niveau, der er en smule under gennemsnittet.

Trondheim har derimod en markant lavere andel sammenlignet med de tre øvrige byer.

27

Ind- og udpendling

Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne norske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med har en overgennemsnitlig udpendling.

Oslo har med sin storbystatus en naturlig tiltrækning på arbejdskraft og har også den største andel af indpendlende.

Stavanger har ligeledes en høj andel af indpendlende sammenlignet med de øvrige byer.

Trondheim har en lav andel indpendlende, og er forholdsvis langt under gennemsnittet, men dog med større andel end Bergen. Ingen af byerne har en overgennemsnitlig udpendling.

Oslo har ligeledes en udpendling under gennemsnittet. Stavanger derimod har en meget markant udpendling, og er

således eneste mellemstore by der både har en overgennemsnitlig ind- og udpendling.

28

6 Landeanalyse: Finland

Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af finske byer.


Storbyen og hovedstaden Helsinki

Tre mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Tampere, Turku og Oulu.



BNP per indbygger

Befolkningsændring

Arbejdsløshed


Befolkningsændring



BYER INDBYGGERE Helsinki 559.716

Tampere 199.823 Turku 174.618 Oulu 124.588

29


Nedenstående tabel indeholder en liste over de finske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne.





Byer i regionen

1 Uusimaa 46.600 1,12% 5,20% Helsinki

2 Pohjanmaa 32.200 0,45% 4,20%

3 Varsinais-Suomi 33.300 0,32% 6,20% Turku

4 Pirkanmaa 32.500 0,94% 6,20% Tampere

5 Satakunta 30.100 -0,41% 6,60%

6 Kanta-Häme 26.600 0,88% 6,40%

7 Etelä-Pohjanmaa 25.900 0,12% 6,10%

8 Pohjois-Pohjanmaa 30.300 0,72% 8,20% Oulu

9 Kymenlaakso 30.300 -0,37% 7,00%

10 Keski-Pohjanmaa 30.200 0,41% 7,60%

11 Päijät-Häme 26.100 0,41% 6,60%

12 Etelä-Karjala 31.200 -0,40% 8,70%

13 Pohjois-Suomi 29.500 -0,25% 8,80%

14 Keski-Suomi 28.000 0,39% 8,90%

15 Itä-Suomi 25.600 0,96% 11,00%

16 Pohjois-Savo 26.700 -0,25% 9,80%

17 Lappi 27.500 -0,29% 10,90%

18 Etelä-Savo 25.500 -1,02% 8,70%

19 Pohjois-Karjala 24.700 -0,46% 12,50%

20 Kainuu 24.200 -0,68% 15,70%

30

Befolkningsændring

Dette kort sammenligner befolkningsændringen for de storbyer, som indgår i screeningen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de medtagne byer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).

• Turku har haft den mest markante negative befolkningsændring. • Det er værd at bemærke, at hovedstaden Helsinki overraskende

også har haft en markant nedgang i forhold til gennemsnittet. • Tampere har haft en overgennemsnitlig fremgang i befolkningen.

Oulu har dog haft den markant største fremgang, hvilket er iøjnefaldende taget dens geografiske placering i forhold til de andre store byer i betragtning.

31

EU-borgere

Denne figur viser andelen af EU-borgere i de pågældende byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.

Helsinki har med sin status af storby ikke overraskende en andel af EU-borgere, der er markant over gennemsnittet.

Turku ligger under gennemsnittet, men har alligevel en markant højere andel EU-borgere end Tampere, selvom begge byer har en nogenlunde ens geografisk afstand til Helsinki.

Oulu er den af de medtagne finske byer, som er placeret længst under gennemsnittet.


Dette afsnit belyser andelen af borgere fra lande med højt HDI. Byer markeret med hvidt har en andel over gennemsnittet, mens de røde markeringer viser byer, der ligger under gennemsnittet.

Overordnet set gør de samme tendenser sig gældende sammenlignet med det foregående afsnit om EU-borgere.

Helsinki har igen en andel, som ligger væsentligt over gennemsnittet.

Turku er placeret under gennemsnittet, men har også her en højere andel end Tampere.

Oulu ligger også i denne kategori markant under gennemsnittet.

32

Ind- og udpendling

Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne finske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med hvidt har en overgennemsnitlig udpendling.

Helsinki har den markant største indpendling, mens Turku ligeledes er et pænt niveau over gennemsnittet og tiltrækker et stort antal pendlere. Begge byer har desuden også en betydelig udpendling.

Tampere ligger marginalt over gennemsnittet for både ind- og udpendling.

Oulu har både en undergennemsnitlig ind- og udpendling i forhold til gennemsnittet for alle fire byer.

33

7 Landeanalyse: Holland

Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af hollandske byer.


Storbyerne Amsterdam og Rotterdam

To mellemstore by med 250.000 til 500.000 indbyggere: Den Haag og Utrecht.

Ni mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Eindhoven, Tilburg, Groningen, Almere, Breda, Nijmegen, Apeldoorn, Enschede og Arnhem.



BNP per indbygger

Befolkningsændring

Arbejdsløshed


Uddannelsesniveau

Befolkningsændring



BYER INDBYGGERE Amsterdam 739.104 Rotterdam 598.923

Den Haag 469.059 Utrecht 270.244

Eindhoven 207.870 Tilburg 198.767

Groningen 179.185 Almere 170.704

Breda 166.035

Nijmegen 157.466

Apeldoorn 156.000 Enschede 152.989

Arnhem 141.601

34


Nedenstående tabel indeholder en liste over de hollandske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne.





Byer i regionen

1 Utrecht 40.800 0,90% 2,70% Utrecht

2 Delft en Westland 39.700 0,54% 2,50%

3 Veluwe 32.000 0,26% 2,10% Apeldoorn

4 Noordoost-Noord-Brabant 35.200 0,25% 2,20%

5 IJmond 30.800 0,42% 1,80%

6 Noord-Overijssel 33.900 0,69% 2,70%

7 West-Noord-Brabant 38.600 0,18% 2,80% Breda

8 Zuidoost-Noord-Brabant 36.000 0,24% 2,80% Eindhoven

9 Oost-Zuid-Holland 28.900 1,22% 2,20%

10 Groot-Amsterdam 52.700 0,72% 3,60% Amsterdam

11 Alkmaar en omgeving 28.000 0,22% 2,20%

12 Het Gooi en Vechtstreek 32.700 0,08% 3,00%

13 Kop van Noord-Holland 25.100 0,21% 1,80%

14 Zuidwest-Drenthe 28.500 0,41% 2,80%

15 Agglomeratie 's -Gravenhage 38.000 0,54% 3,70% Den Haag

16 Achterhoek 26.300 0,01% 2,10%

17 Agglomeratie Haarlem 26.100 0,26% 2,40%

18 Noord-Drenthe 26.700 0,66% 2,80%

19 Overig Groningen 54.300 0,29% 5,30% Groningen

20 Noord-Limburg 31.600 0,04% 3,20%

(fortsættes på næste side)

35





Byer i regionen

21 Arnhem/Nijmegen 30.200 0,37% 3,40% Arnhem, Nijmegen

22 Overig Zeeland 28.600 0,13% 2,90%

23 Agglomeratie Leiden en Bollenstreek 30.200 -0,74% 3,10%

24 Groot-Rijnmond 38.400 0,00% 4,30% Rotterdam

25 Midden-Noord-Brabant 30.000 0,30% 3,60% Tilburg

26 Zuidwest-Gelderland 29.000 0,22% 3,50%

27 Zaanstreek 26.200 0,96% 3,20%

28 Twente 28.800 0,12% 3,50% Enschede

29 Noord-Friesland 30.100 -0,01% 3,70%

30 Zuidwest-Overijssel 26.900 0,30% 3,30%

31 Midden-Limburg 30.300 -0,10% 3,90%

32 Flevoland 28.200 1,14% 4,10% Almere

33 Zuid-Limburg 31.600 -0,65% 4,30%

34 Zuidoost-Friesland 27.400 0,37% 4,00%

35 Zuidoost-Drenthe 26.900 0,10% 5,40%

36 Oost-Groningen 19.600 -0,49% 5,30%

36

Uddannelsesniveau

Dette kort sammenligner de hollandske byer, som indgår i screeningen, på andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet for de medtagne byer, mens de røde punkter viser byer under gennemsnittet.

Utrecht har den højeste andel af borgere med en videregående uddannelse.

Amsterdam ligger tæt efter Utrecht, mens det er værd at bemærke, at Rotterdam ligger markant under gennemsnittet.

Udover Utrecht ligger tre andre mellemstore byer også over gennemsnittet for andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse: Groningen, Nijmegen og Eindhoven.

Befolkningsændring


Det er værd at bemærke, at storbyerne Amsterdam og Rotterdam har oplevet den største nedgang i befolkningen i de seneste fem år i forhold til den gennemsnitlige udvikling.

Almere og Utrecht har oplevet en forholdsvis markant stigning, mens Den Haag har haft en mindre stigning.

Derudover har de mellemstore byer med mindre end 250.000 indbyggere haft en undergennemsnitlig befolkningsændring.

37

EU-borgere

Denne figur viser andelen af EU-borgere i de pågældende byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.

Storbyerne Amsterdam og Rotterdam har en overgennemsnitlig koncentration af EU-borgere

Det samme gælder for de mellemstore byer Utrecht og Den Haag samt Enschede, Nijmegen og Eindhoven.

De øvrige seks mellemstore byer, som har under 250.000 indbyggere, har derimod en undergennemsnitlig andel af EU-borgere.



Storbyerne Amsterdam og Rotterdam tiltrækker ikke overraskende flest udlændinge fra ressourcestærke lande.

Den Haag og Eindhoven formår også at tiltrække en overgennemsnitlig andel af borgere fra lande med et højt HDI.

Utrecht samt alle de mellemstore byer med mindre end 250.000 indbyggere har en undergennemsnitlig andel af borgere fra lande med et højt HDI.

38

Ind- og udpendling

Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne hollandske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med har en overgennemsnitlig udpendling.

Samlet set viser figuren, at de primære magneter for pendlere er storbyerne Amsterdam og Rotterdam, samt de mellemstore byer Utrecht, Arnhem, Nijmegen og Eindhoven.

Derudover viser kortet, at tre mellemstore byer i form af Utrecht, Arnhem og Nijmegen både har stor ind- og udpendling

Eindhoven en overgennemsnitlig indpendling, mens Almere og Breda har en overgennemsnit udpendling.

Derudover har en række mellemstore byer hverken en overgennemsnitlig ind- eller udpendling: Den Haag, Tilburg, Apeldoorn, Enschede, og den mere isolerede Groningen.

39

8 Landeanalyse: Tyskland

Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af tyske byer.


Millionbyerne Berlin, Hamburg og München, samt otte yderligere storbyer med mere end 500.00 indbyggere.

Ti mellemstore by med 250.000 til 500.000 indbyggere.

16 mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere. Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:


BNP per indbygger

Befolkningsændring

Arbejdsløshed


BNP per indbygger

Uddannelsesniveau

Befolkningsændring


Ind- og udpendling

Grundet det store antal byer omfatter bykortene i dette kapitel kun de 10 byer, som ligger højest i forhold til gennemsnittet for hver indikator for de medtagne byer, samt de 10 byer, der lægger længst under dette gennemsnit. Pga. datamangel er desuden der en række byer, som ikke er repræsenteret i alle indikatorerne.

For uddybende resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

BYER INDBYGGERE BYER INDBYGGERE Berlin 3.387.828 Mönchengladbach 261.966

Hamburg 1.734.830 Augsburg 260.407 München 1.249.176 Halle an der Saale 238.497

Köln 969.709 Kiel 233.329 Frankfurt am Main 646.889 Magdeburg 226.675

Stuttgart 590.657 Freiburg im Breisgau 213.998 Dortmund 588.680 Erfurt 202.450

Essen 588.084 Rostock 198.993 Düsseldorf 572.663 Mainz 186.061

Bremen 545.932 Saarbrucken 180.269 Hannover 515.841 Mülheim a.d.Ruhr 170.327

Leipzig 498.491 Potsdam 145.707 Nürnberg 495.302 Darmstadt 140.078

Dresden 487.421 Regensburg 128.917 Bochum 388.179 Göttingen 122.187 Bielefeld 328.012 Moers 107.930

Bonn 311.938 Koblenz 107.039 Karlsruhe 284.163 Trier 100.163

Wiesbaden 274.076

40


Nedenstående tabel indeholder en liste over de tyske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne.





Byer i regionen

1 München, Kreisfreie Stadt 56.400 1,31% 5,70% München

2 Stuttgart, Stadtkreis 60.200 0,55% 6,80% Stuttgart

3 Mainz, Kreisfreie Stadt 40.500 0,86% 6,10% Mainz

4 Karlsruhe, Stadtkreis 48.100 0,90% 7,10% Karlsruhe

5 Freiburg im Breisgau, Stadtkreis 36.900 0,87% 7,00% Freiburg

6 Bonn, Kreisfreie Stadt 41.700 0,67% 6,90% Bonn

7 Düsseldorf, Kreisfreie Stadt 68.400 0,63% 8,80% Düsseldorf

8 Darmstadt, Kreisfreie Stadt 53.000 0,66% 8,60% Darmstadt

9 Frankfurt am Main, Kreisfreie Stadt 78.000 0,98% 9,20% Frankfurt

10 Hamburg 49.000 0,94% 8,90% Hamburg

11 Wiesbaden, Kreisfreie Stadt 49.200 0,10% 8,30% Wiesbaden

12 Köln, Kreisfreie Stadt 44.600 0,57% 9,60% Köln

13 Essen, Kreisfreie Stadt 36.100 -0,18% 11,10% Essen

14 Nürnberg, Kreisfreie Stadt 45.300 0,45% 10,00% Nürnberg

15 Augsburg, Kreisfreie Stadt 43.500 0,18% 9,40% Augsburg

16 Potsdam, Kreisfreie Stadt 30.900 1,36% 9,00% Potsdam

17 Kiel, Kreisfreie Stadt 37.000 0,65% 11,60% Kiel

18 Bremen, Kreisfreie Stadt 42.200 -0,03% 10,80% Bremen

19 Mülheim an der Ruhr, Kreisfreie Stadt 32.800 -0,29% 8,20% Mülheim a.d.Ruhr

20 Dresden, Kreisfreie Stadt 30.400 0,54% 11,60% Dresden

(fortsættes på næste side)

41





Byer i regionen

21 Bielefeld, Kreisfreie Stadt 31.200 -0,29% 10,90% Bielefeld

22 Saarbrücken, Stadtverband 36.400 -0,80% 10,10% Saarbrucken

23 Erfurt, Kreisfreie Stadt 30.700 0,13% 15,20% Erfurt

24 Göttingen 26.200 -0,05% 10,10% Göttingen

25 Bochum, Kreisfreie Stadt 31.000 -0,57% 11,30% Bochum

26 Dortmund, Kreisfreie Stadt 30.400 -0,12% 14,20% Dortmund

27 Magdeburg, Kreisfreie Stadt 27.400 0,14% 15,10% Magdeburg

28 Rostock, Kreisfreie Stadt 26.900 0,27% 16,70% Rostock

29 Leipzig, Kreisfreie Stadt 26.800 0,78% 18,10% Leipzig

30 Mönchengladbach, Kreisfreie Stadt 25.900 -0,36% 11,10% Mönchengladbach

31 Berlin 24.900 0,36% 16,30% Berlin

32 Halle (Saale), Kreisfreie Stadt 23.000 -0,60% 16,00% Halle an der Saale

Følgende byer, som er omfattet af screeningen, indgår ikke i ovenstående tabel, da der manglede data for de NUTS3-regioner, som de er placeret i: Hannover, Moers, Koblenz, Trier og Hannover.

42

BNP per indbygger

Kortet viser BNP per indbygger for de byer, som indgår i screeningen. Byer markeret med hvidt har et BNP per indbygger over gennemsnittet, mens de røde markeringer indikerer, at byerne er placeret under gennemsnittet.

Berlin har et BNP per indbygger markant under gennemsnittet, men ellers klarer de fleste storbyer sig godt.

Generelt er det de sydlige tyske byer, som har et højt BNP per indbygger.

Düsseldorf har det næsthøjeste BNP per indbygger, men derudover klarer de resterende byer i Ruhr-området sig dårligt.

Byer lokaliseret geografisk tæt på Berlin skiller sig ligeledes negativt ud.

43

Uddannelsesniveau

Dette kort viser de tyske byer i forhold til andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel med videregående uddannelse over gennemsnittet, mens de røde punkter viser byer med en andel med en andel med videregående uddannelse under gennemsnittet for de medtagne byer.

Berlin har lidt overraskende en andel med videregående uddannelse, der er forholdsvis markant under gennemsnittet.

Dresden, Potsdam og Leipzig der er placeret geografisk tæt på Berlin har sammen med Darmstadt den højeste andel af befolkningen med en høj videregående uddannelse.

Alle byerne i Ruhr-området er placeret under gennemsnittet.

Bonn samt de byer der er placeret syd for har en overgennemsnitlig andel med videregående uddannelse

Undtagelsen er dog Saarbrücken, som har den laveste andel med videregående uddannelse sammenlignet med de medtagne byer.

44

Befolkningsændring


Overordnet set klarer byerne i det sydlige Tyskland sig generelt bedst.

De medtagne byer i Ruhr-området har alle haft en ændring under gennemsnittet.

Udover de pågældende byer i Ruhr-området og Hannover har de øvrige byer med mere end 250.000 indbyggere haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen.

De mellemstore byer Halle an der Saale, Magdeburg og Göttingen med mellem 100.000-250-000 indbyggere, der er alle er placeret i geografisk tæt på hinanden i det centrale Tyskland, har haft den største negative ændring sammenlignet med gennemsnittet.

45

EU-borgere

Denne figur viser andelen af EU-borgere i de tyske byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.

Overordnet set klarer byerne i de sydlige Tyskland sig generelt bedst ligesom i den forrige figur.

München og Stuttgart har den klart højeste andel EU-borgere.

Düsseldorf er den eneste by fra Ruhr-området, der skiller sig positivt ud.

Udover Mainz og Saarbrücken har de mellemstore byer med mellem 100.000 og 250.000 indbyggere en repræsentation af EU-borgere under gennemsnittet

Halle an der Saale og Magdeburg klarer sig også dårligst i denne kategori, og har således den laveste andel af EU-borgere blandt de medtagne byer.

46



Endnu en gang klarer de sydlige tyske byer sig generelt bedst.

Stuttgart og München har også her den højeste andel

Düsseldorf skiller sig igen positivt ud i forhold til byer fra Ruhr-området.

Flere mellemstore byer med mellem 100.000-250.000 indbyggere klarer sig bedre sammenlignet med den forrige figur.

Halle an der Saale og Magdeburg er endnu placeret blandt de dårligste byer, og har en lav andel af borgere fra lande med høj HDI.

47

Indpendling- og udpendling

Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne tyske byer. Figuren på denne side viser indpendling til byerne, mens figuren på den næste side viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i figuren på denne side viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i figuren på næste side viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med hvidt har en overgennemsnitlig udpendling.

Storbyerne Berlin, Hamburg og Bremen har både en ind- og udpendling under gennemsnittet.

Mellemstore byer som Leipzig og Dresden er ligeledes under gennemsnittet for henholdsvis ind- og udpendling.

Potsdam, Darmstadt og Mainz, der alle har mellem 100.000-250.000 indbyggere, har alle en overgennemsnitlig ind- og udpendling.

Alle byerne i Ruhr-området har en udpendling over gennemsnittet.

48

49

9 Landeanalyse: Storbritannien

Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af britiske byer.


Millionbyen London, samt fire yderligere storbyer med mere end 500.00 indbyggere.

12 mellemstore byer med 250.000 til 500.000 indbyggere.

14 mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere. Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:


BNP per indbygger

Befolkningsændring

Arbejdsløshed


Uddannelsesniveau

Befolkningsændring Grundet det store antal byer omfatter bykortene i dette kapitel kun de 10 byer, som ligger højest i forhold til gennemsnittet for hver indikator for de medtagne byer, samt de 10 byer, der lægger længst under dette gennemsnit. Pga. datamangel er desuden der en række byer, som ikke er repræsenteret i alle indikatorerne. For uddybende resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

BYER INDBYGGERE BYER INDBYGGERE London 7.429.200 Leicester 285.100

Birmingham 992.400 Nottingham 275.100 Leeds 719.600 Newcastle u/ Tyne 269.500

Glasgow 577.700 Belfast* 267.535 Sheffield 516.100 Kingston-upon-Hull 248.500 Bradford 481.100 Wolverhampton 239.100

Edinburgh 453.700 Stoke-on-trent 238.000 Liverpool 444.500 Aberdeen 203.500

Manchester 437.000 Portsmouth 188.500 Bristol 393.900 Wrexham 130.200 Cardiff 316.800 Cambridge 118.500 Wirral 313.100 Exeter 115.200

Coventry 304.200 *Kilde: Northern Ireland Statistics and research agency

50


Nedenstående tabel indeholder en liste over de britiske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne.





Byer i regionen

1 Cambridgeshire CC 36.900,00 1,30% 4,00% Cambridge

2 Inner London – West 169.700,00 0,94% 5,90% Inner London

3 Leeds 37.600,00 1,36% 5,30% Leeds

4 Greater Manchester South 37.800,00 0,65% 6,00% Manchester

5 Devon CC 25.600,00 0,93% 3,20% Exeter

6 Cardiff and Vale of Glamorgan 36.800,00 1,00% 6,40% Cardiff

7 Portsmouth 35.600,00 0,91% 6,30% Portsmouth

8 Inner London – East 53.000,00 0,95% 9,40% London

9 Leicester City 34.500,00 0,86% 9,20% Leicester

10 Sheffield 29.700,00 0,82% 6,40% Sheffield

11 Coventry 31.200,00 0,52% 6,90% Coventry

12 Birmingham 33.000,00 0,51% 10,20% Birmingham

13 Liverpool 32.100,00 -0,14% 9,10% Liverpool

14 Walsall and Wolverhampton 26.600,00 0,07% 7,90% Wolverhampton

15 Bradford 25.300,00 0,87% 7,40% Bradford

16 Stoke-on-Trent 24.900,00 0,09% 7,20% Stoke-on-trent

17 Wirral 18.600,00 -0,28% 6,70% Wirral

Følgende byer, som er omfattet af screeningen, indgår ikke i ovenstående tabel, da der manglede data for de NUTS3-regioner, som de er placeret i: Aberdeen, Kingston-upon-Hull, Wrexham, Bristol, Edinburgh, Newcastle upon Tyne, Nottingham, Belfast, Glasgow.

51

Uddannelsesniveau

Dette kort sammenligner de engelske byer, som indgår i screeningen, på andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet for de medtagne byer, mens de røde punkter viser byer under gennemsnittet.

Edinburgh har den markant største andel af borgere med en videregående uddannelse. Derefter følger Aberdeen, Cardiff og Bristol.

Alle storbyerne har en overgennemsnitlig andel af befolkningen med en videregående uddannelse.

Alle mellemstore engelske byer med 250.000-500.000 indbyggere – med undtagelse af Bristol – har en undergennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse.

Alle mellemstore byer med op til 250.000 indbyggere byer – med undtagelse af Portsmouth – har ligeledes en undergennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse.

52

Befolkningsændring


Manchester og Cambridge har haft den relative største fremgang set i forhold til gennemsnittet.

Storbyerne med undtagelse af London ligger under gennemsnittet.

Aberdeen har haft den største negative befolkningsændring, men de øvrige skotske byer har ligeledes en undergennemsnitlig ændring i deres indbyggertal.

Fire mellemstore byer med 250.000-500.000 indbyggere er over gennemsnittet, mens de øvrige tre byer i samme størrelsesklasser har oplevet en undergennemsnitlig befolkningsændring.

53

Bilag 1: Detaljerede resultater af screeningen

For detaljerede resultater af screeningen, herunder de anvendte data, se venligst Bilag 1 (særskilt bilag til denne rapport, i Excel-format).

Documents

Storbyanalyse delrapport 3 Screening Februar 2011