Studiegruppekatalog for skoletjenester og kulturinstitutioner / Efterår 2016

STUDIEGRUPPEKATALOG / EFTERÅR 2016

1

EFTERÅR 2016

STUDIEGRUPPEKATALOGFOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER


2

INDHOLD

Kære læser ....................................................................................................................................................... 3

Hvad er en studiegruppe?................................................................................................................................. 4

Hvem kan være med ......................................................................................................................................... 5

KØBENHAVNHistorien om Danmark ..................................................................................................................................... 6

Æstetiske og kunstneriske læreprocesser og deres dannelses- og læringspotentialer ................................ 7

Transfer ............................................................................................................................................................. 8

Juleforløb på kulturinstitutioner ...................................................................................................................... 9

Matematik i virkeligheden .............................................................................................................................. 11

Evaluering og feedback .................................................................................................................................. 10

Nyt museum – ny skoletjeneste ..................................................................................................................... 12

Skoletjenestens særlige indsats: Implementering af udviklede grundforløb ............................................... 13

SJÆLLANDInddrag it/Skoletube i din undervisning ......................................................................................................... 14

MIDTJYLLANDFør, under, efter .............................................................................................................................................. 15

Er du kommet i (Fælles) Mål? ........................................................................................................................ 16

Kontakt os ....................................................................................................................................................... 17

©Skoletjenestenetværk/Skoletjenesten

Redaktion: Marie Damsgaard Andersen (ansv.) og Dorte Villadsen

Forsidefoto: Ida Tietgen

KÆRE LÆSER

Endnu en gang har vi fornøjelsen af at kunne præsentere et katalog over studiegrupper for medarbejdere i skoletjenester og kulturinstitutioner rundt om i landet.Med studiegrupperne ønsker vi fortsat at understøtte mulighederne for netværksdannelse og videns- og erfaringsdeling på tværs af geografi. Selvom studiegrupperne afholdes med forankring i ét område, er de alle åbne for deltagere fra alle egne af landet.

I kataloget finder I studiegrupper, der faciliteres af SkoletjenesteNetværk og Skoletjenesten.

Vi håber, at I med dette katalog kan finde en eller flere studiegrupper, der er relevante og aktuelle i forhold til jeres daglige arbejde med undervisning i eksterne læringsmiljøer.

Vi glæder os til at møde jer i studiegrupperne i efteråret 2016!

Med venlig hilsen

MED VENLIG HILSENSKOLETJENESTENETVÆRK OG SKOLETJENESTEN PÅ SJÆLLAND

SKOLETJENESTENETVÆRK

Nationalt netværk af skoletjenester

Læs mere om os på: http//www.skoletjenestenetvaerk.dk

Tilmeld dig nyheder på [email protected]

Følg vores aktiviteter på Facebook

SKOLETJENESTEN PÅ SJÆLLANDLæs mere om Skoletjenesten på Sjælland på:

http//www.skoletjenesten.dk/omskoletjenesten

Følg vores aktiviteter på:

http//www.linkedin.com/company/skoletjenesten


3


4

HVAD ER EN STUDIEGRUPPE?

En studiegruppe er en arbejdsform, hvor en mindre gruppe kolleger fra forskellige skoletjenester, kulturin-stitutioner eller andre eksterne læringsmiljøer mødes og arbejder sammen om et fælles fokus – et fagligt emne, en pædagogisk metode eller lignende. Målet er, at deltagerne i studiegruppen kompetenceudvikler sig i fællesskab. Arbejdsformen i studiegrupperne er båret af deltagernes aktive bidrag, der tager afsæt i viden og erfa-ringer fra praksis. Deltagelse i en studiegruppe giver mulighed for at få ny viden, input og sparring på praksisnære og aktuelle emner, der optager en. I en studiegruppe forpligter man sig på at dele viden og erfaringer, give sparring til kolleger fra andre kulturinstitutioner og modtage sparring fra dem. Udbyttet fra en studiegruppe handler om, at man har arbejdet sammen om noget, der efterfølgende kan bruges i den daglige praksis.Studiegrupperne har enten tilknyttet en facilitator eller en tovholder. Facilitatoren understøtter proces-sen i studiegruppens forløb, hvor tovholderen udelukkende sørger for det praktiske som f.eks. at indkalde til møder. Det første møde i studiegruppen bruges i begge tilfælde til en fælles forventningsafstemning. Fælles for alle studiegrupper er, at det i meget høj grad er deltagerne, der præger både form og indhold. Mange af studiegrupperne har på forhånd fastsat mødedatoer for foråret, men der er også grupper, hvor der, inden gruppen samles første gang, skal laves aftaler. Hvis mødedatoer og studiegruppernes omfang er fastlagt på forhånd, fremgår det under beskrivelsen af de enkelte studiegrupper.

STUDIEGRUPPERNES VÆRDIGRUNDLAG Studiegruppernes form bygger på følgende grundantagelser:• At vi kan lære af hinanden ved at trække på hinandens erfaringer og viden på tværs af skoletjenester og kulturinstitutioner.• At viden deles, når man gør noget sammen med et fælles afsæt og en fælles interesse.• At ny viden bliver til læring, når det bringes i anvendelse i praksis og/eller omsættes i konkrete produkter.• At samarbejdet i studiegrupperne skaber værdifulde netværksrelationer, som man kan trække på fremadrettet.

HVAD SKER DER MED STUDIEGRUPPERNE EFTERFØLGENDE?Studiegrupperne eksisterer for et halvt år ad gangen. Typisk afsluttes processen i studiegruppen efter endt møderække. Såfremt der er interesse for at fortsætte arbejdet, kan der oprettes en ny studiegruppe med samme emne næste år. Her kan gruppen enten specialisere sig yderligere eller blot fortsætte arbejdet med afsæt i det foregående.

Det er målet, at den viden, der skabes i studiegruppen, omsættes til værdi og handling i deltagernes egen praksis. Derudover forventer vi, at erfaringerne fra studiegrupperne på sigt kan bringes i spil på tværs af regionerne, f.eks. være grundlag for udvikling af fælles projekter eller danne basis for temadage inden for emnerne – i samarbejde med netværk og foreninger.


5

HVEM KAN VÆRE MED?Alle, der arbejder med skoletjeneste/undervisning i eksterne læringsmiljøer til dagtilbud, skole og ung-domsuddannelser, er velkomne i studiegrupperne. Den vigtigste deltagerforudsætning er, at man har en praksis i et eksternt læringsmiljø og derigennem har relevante erfaringer at dele. Enkelte af studiegrupperne kan have formuleret mere snævre deltagerfor-udsætninger. Er du i tvivl om, hvorvidt du indfrier deltagerforudsætningerne, så kontakt facilitatoren af studiegruppen eller den lokale koordinator.

Alle er velkomne til at deltage i en studiegruppe på tværs af landet. Studiegrupperne er på forhånd knyttet til en bestemt landsdel, hvor de fleste møder vil blive afholdt. Da møderne typisk afholdes på deltagernes kulturinstitutioner, kan det konkrete sted variere.

TILMELDNINGTilmelding senest den 22. august 2016 til Marlene Reichel-Damtoft på mail [email protected]

MED OPLYSNING OMNavnStillingKulturinstitution/skoletjenesteMailadresseHvilken gruppe du vil tilmeldes

Hvor mange af de udbudte grupper der oprettes, afhænger af tilmeldingerne. Alle grupper kræver et minimum af antal tilmeldte. Nogle har en øvre grænse for deltagere. Vi vil forsøge at imødekomme alle ønsker, men vi forbeholder os ret til ikke at oprette grupper, hvis der er for få tilmeldinger, eller afvise deltagere, hvis der er for mange.

Du vil få svar på, om din studiegruppe er blevet oprettet, senest den 29. august 2016. Hvis din ønskede studiegruppe ikke oprettes, vil det være muligt at tilmelde sig en af deoprettede studiegrupper efterfølgende ved direkte kontakt til facilitatoren af gruppen.De oprettede studiegrupper offentliggøres på www.skoletjenestenetvaerk.dk og på www.skoletjenesten.dk i uge 36.


6

HISTORIEN OM DANMARK

Hvilke historier om Danmark kan du og din kulturinstitution være med til at formidle? Hvordan øger vi børn og unges lyst til og motivation for historiefaget? Og hvilke potentialer og mulighe-der kan vi sammen få øje på i ”Historien om Danmark”, der rammer de danske hjem i 2017? Det Nationale Videnscenter for Historie- og Kulturarvsforskning offentliggjorde i foråret 2016 en rapport, der bl.a. konkluderer, at eleverne oplever historie som et kedeligt og ubrugeligt fag. I samme rapport peger elever samtidig på, at et af de steder, hvor de oplever, at de lærer med og om historie, er, når undervisnin-gen flyttes til museer og kulturinstitutioner. I foråret 2017 rammer DR’s nye store serie ”Historien om Danmark” de danske tv-stuer. En tv-fortælling, der formidler Danmarkshistorie gennem brug af kronologi, den gode fortælling, rekonstruktion og en ind-sigt i, hvordan historisk viden etableres og udvikles løbende. Kan næste års opmærksomhed mod historie og formidling af historie bruges konstruktivt og som katalysator for at påvirke og øge elevernes motivation for historie? Og hvordan kan vi redesigne eksisterende forløb eller udvikle bæredygtige undervisningskon-cepter, der spiller ind i denne tv-fortælling og dens digitale platforme?

Alle deltagere skal medbringe en konkret

case til studiegruppens møder.

Casen skal være et undervisningsforløb

målrettet børn og/eller unge, hvor indholdet

relaterer sig til det at undervise i Danmarks-

historie eller måder at fortolke og formidle

historie på.

Målet er, at casen kan udvikles til et egentligt

forløb, der kan afvikles i løbet af 2017.

Der afholdes fire studiegruppemøder af to en

halv times varighed pr. gang, hvor indholdet

vil variere fra gang til gang alt efter deltager-

nes erfaringer, interesser og behov, og vi vil

invitere forskellige kritiske venner ind, der

kan give os benspænd og øjenåbnere i forhold

til vores cases. Det kan være i form af elever

og lærere, DR, Slots- og Kulturstyrelsen,

fagkonsulenter m.fl.

MØDEDATOER29. august kl. 13.00-15.30

21. september kl. 13.00-15.30

25. oktober kl. 13.00-15.30

14. november kl. 13.00-15.30

Alle møder holdes på Arbejdermuseet.

FACILITATORGruppen faciliteres af

Linda Nørgaard Andersen,

koordinator i Skoletjenesten.

PRAKTISKARBEJDSFORM


7

ÆSTETISKE OG KUNSTNERISKE LÆREPROCESSER OG DERES DANNELSES- OG LÆRINGSPOTENTIALE

Studiegruppen arbejder i spændingsfeltet mellem undersøgende æstetiske og kunstneriske metoder/pro-cesser og refleksion over praksis med afsæt i læst teori. Hver gang afprøves således en eller flere konkrete metoder og processer (i en faglig/flerfaglig kontekst), og der kobles til et teoretisk perspektiv. Et gennemgående fokus vil være synlig læring og tegn på læring. Til hver workshop forbereder deltagerne sig gennem læsning af en kort tekst eller gennem indsamling eller produktion af visuelle eller genstandsbaserede udsagn, som medbringes og anvendes i studiegrup-pens arbejde på dagen. Formålet med studiegruppen er at skabe et erfaringsbaseret refleksionsrum, som kan understøtte den enkeltes udviklingsarbejde.

UDBYTTE • Fælles erfaringer med og undersøgelse af, hvordan konkrete kreative og æstetiske metoder kan bidrage til fordybelse og tværfaglig undersøgelse af et tema/spørgsmål/sted/værk/genstand.• Fælles terminologi og udvikling af et sprog for de læringsmål, som disse processer og erfaringer kan oversættes til.

Studiegruppen er en fortsættelse af forårets

studiegruppe med samme navn og indhold.

I efteråret planlægges igen to daglan¬ge

workshops med fælles frokost. Studiegrup-

pen ønsker som del af sit arbejde også at

komme med bud på nye videndelingsformer

og planlægger i den forbindelse at invitere

kolleger og samarbejdspartnere i Skoletje-

nesten til et pop-up-arrangement i løbet af

efteråret.

MØDEDATOERDatoer aftales med deltagerne via doodle.

FACILITATORStudiegruppen faciliteres af Jane Bendix,

undervisnings- og udviklingsansvarlig

på ARKEN, og Hilde Østergaard,

undervisnings- og udviklingsansvarlig

i Nikolaj Kunsthal.

ARBEJDSFORM PRAKTISK


8

TRANSFER

Hvad vil det sige at arbejde med transfer mellem kulturinstitution og skole? Og hvordan og hvornår er det overhovedet muligt?

I denne studiegruppe skal vi indledningsvis undersøge og diskutere begrebet transfer mellem kulturinsti-tution og skole for herefter at undersøge/analysere forskellige muligheder i konkrete undervisningstilbud, som deltagerne medbringer. I analysen af muligheder for transfer kommer vi tæt på det enkelte undervis-ningstilbud både før, under og efter med henblik på at afklare og udvikle idéer til konkrete midler, der kan fremme transfer. Det kan både være læremidler, lærervejledninger og andre former for materialer/kommu-nikation, der både inddrager elever og lærere.

UDBYTTE• Viden om transfer• Diskussion og refleksion over begrænsninger og muligheder i arbejdet med transfer i egne og andres undervisningstilbud• Idéer til, hvordan der kan arbejdes med transfer i undervisningstilbud på egen institution• Kategorisering af forskellige typer af transfer• Metoder til idégenerering

MØDEDATOER15. september kl. 14.00-16.30

11. oktober kl. 14.00-16.30

2. november kl. 14.00-16.30

Møderne afholdes i Københavnsområdet.

FACILITATORArbejdet i gruppen faciliteres af

undervisnings- og udviklingsansvarlig på

Arbejdermuseet Ane Riis Svendsen og

Dorte Villadsen, pædagogisk

udviklingskoordinator i Skoletjenesten.

Arbejdet i studiegruppen tager afsæt i en

overordnet afklaring og diskussion af begre-

bet transfer i forbindelse med undervisnings-

tilbud i eksterne læringsmiljøer. Indholdet

på møderne vil veksle mellem mindre oplæg,

diskussioner, videndeling og praktisk arbejde

med udvikling af konkrete idéer til arbejdet

med transfer i forbindelse med undervis-

ningstilbud på egen institution.

Alle, der har interesse i og eventuelt erfarin-

ger med transfer, er velkomne.



9

JULEFORLØB PÅ KULTURINSTITUTIONER

Mange kulturinstitutioner udbyder hvert år særlige undervisningstilbud til jul. Det at udbyde forløb i begrænsede perioder stiller store krav til undervisningsdesignet i forhold til kvalitetssikring og oplæring af undervisere. Herudover kræver juleforløb også særlige didaktiske refleksioner i forhold til at inkludere elever, der ikke har personlige erfaringer med eller afholder jul.

I denne studiegruppe får du mulighed for at få sparring på og drøfte didaktiske og pædagogiske tanker, udfordringer og problemstillinger, der knytter sig til et juleforløb på din kulturinstitution. Sammen gennemgår gruppens medlemmer de enkelte medlemmers juleforløb og giver hinanden konkret sparring og idéer til forløbets indhold, design, logistik m.m.

UDBYTTE• Arbejdsmøder, hvor du går derfra med konkrete idéer og input til juleforløbet • Mulighed for at få et eksternt blik på eventuelle udfordringer • Viden om, hvordan man på andre institutioner arbejder med forløb, der har en tidsbegrænset udbudsperiode

MØDEDATOERFørste møde afholdes den 1. september kl.

13.00-15.30 på Arbejdermuseet. På dette

møde fastlægges øvrige mødedatoer for

efteråret.

FACILITATORLinda Nørgaard Andersen er tovholder og

sørger for at indkalde gruppen til det første

møde. Herefter er det op til gruppen selv

at planlægge sted og tid for de kommende

møder.

Alt efter hvor mange deltagere der melder

sig til gruppen, fastlægges der enten to eller

tre møder fra september til november 2016.

Møderne placeres på eftermiddage

kl. 13.00-15.30.

Alle deltagere medbringer et konkret forløb

og skal forberede en præsentation af forløbet

og formulere udfordringer, spørgsmål eller

problemstillinger, som deltagerne diskuterer

og giver input på.

Alle, der vil arbejde med udvikling af julefor-

løb på deres kulturinstitution, er velkomne!



10

EVALUERING OG FEEDBACK

Inddragelse af evaluering og feedback i udviklingen af nye undervisningstiltag og i den daglige undervis-ningspraksis kan både fremme kvaliteten i den konkrete undervisningssituation og mere generelt i forhold til videreudvikling af undervisningstilbud på kulturinstitutionen.Derfor vil vi i denne studiegruppe dykke ned i disse to begreber/tiltag og undersøge, hvordan vi allerede bruger dem, og hvordan en målrettet og mere systematiseret brug kan styrke kvaliteten i vores undervis-ning og dermed elevernes læringsudbytte.Vi vil i studiegruppen således både bevæge os på det overordnede udviklingsniveau og på det mere kon-krete daglige undervisningsniveau, når vi taler om evaluering og feedback.

Evaluering og feedback til eleverne kan være en udfordring i den daglige undervisning på kulturinstitutio-ner, da eleverne typisk er på museet i et kort tidsrum.I studiegruppen skal vi bl.a. diskutere og undersøge følgende spørgsmål: Hvorfor give eleverne feedback, når de kommer til undervisning hos os? Hvilke redskaber kan man bruge? Hvornår og hvordan i et udvik-lingsarbejde eller i et konkret forløb er en evaluering mest meningsgivende?

UDBYTTE• Kendskab og viden om brugen af evaluering og feedback i egen og andres praksis• Indkredsning af begreberne og brugen af dem på forskellige niveauer• Konkrete idéer og redskaber til evaluering og feedback i egen praksis

Der vil i gruppen blive lagt vægt på vidende-

ling og diskussion, og det er målet, at grup-

pens medlemmer vil få konkrete værktøjer til

egen praksis.

Alle deltagerne skal medbringe eksempler

på, hvordan de arbejder med evaluering og

feedback .


27. oktober kl. 14.00-16.30

29. november kl. 14.00-16.30

Møderne afholdes i Københavnsområdet.

FACILITATORStudiegruppe faciliteres af Dorte Villadsen

og Ane Riis Svendsen, med input fra ekstern

oplægsholder til belysning af feedback-

begrebet.



11

MATEMATIK I VERKLIGHETEN

Kan externa lärmiljöer stimulera och stödja elevers lärande i matematik? Kan vi involvera matematik i vår undervisning?

Både på svensk och dansk sida är det stort fokus på att förbättra elevers kunskaper i matematik, och man söker nya vägar för detta. Externa lärmiljöer borde ha en god potential till att skapa verklighetsnära mate-matiska problem och få elever att upptäcka mönster och samband. En del av oss har redan arbetat med det och andra funderar på att utveckla något.

Exempel som redan finns:http://www.skoletjenesten.dk/Grundskolen-EastI Skåne har Fredriksdals museer och trädgårdar utformat lärarhandledningar kring matematik och historia.

UDBYTTE• Erfarenhets- och kompetensutbyte• Idéer till nya aktiviteter • Möjligheter till feedback på och utveckling av redan existerande aktiviteter • Nätverk med kollegor från båda sidor av Öresund

MØDEDATOER

Heldagsmødet afholdes

den 6. oktober kl. 9.00-15.00.

Plats meddelas senare – förmodligen

museum i København eller Malmö.

FACILITATORGruppen har en praktisk facilitator, Mari-

anne Bomgren, men innehållet bestäms av

deltagarna.

Deltagarna bör vara insatta i vad läroplanen

säger om matematik i grundskolan (Fælles

Mål på dansk sida, Lgr11 på svensk sida)

Studiegruppen träffas en heldag, och finns

behov och intresse för att träffas en gång

till, så beslutas detta då.Kontakta Marianne

Bomgren om du har idéer till dagens inne-

håll.



12

NYT MUSEUM – NY SKOLETJENESTE

I denne studiegruppe er emnet opbygning og/eller gentænkning af en skoletjeneste på et museum. De overordnede arbejdsspørgsmål er: Hvad er vigtigt at medtænke, når en ny skoletjeneste skal udvikles/gentænkes? Og hvordan samarbejder vi som ansvarlige for undervisning og læring med de andre faggrup-per på museet?I gruppen diskuteres og sparres gensidigt på deltagernes aktuelle temaer i forbindelse med deres arbejde med opbygning og udvikling af en ny skoletjeneste. Det kan være en skoletjeneste, der skal gentænkes som led i en ny struktur på museet, sammenlægning, flytning, nyåbning m.m. I gruppen tager vi afsæt i spørgsmål som:Hvordan gentænke pædagogisk praksis i nye rammer?Hvordan arbejde med brugerinvolvering i udviklingsfasen?Hvordan skabe gode rammer for, at udstillingsarbejde og skoletjenestearbejde samarbejder/samtænkes på museet?Hvordan får man skabt interesse, opbakning og prioritering af undervisningen på museet (hvad er vigtigt i min rolle som undervisningsansvarlig)? UDBYTTE• Erfaringsudveksling og videndeling på udfordringer og muligheder i opbygning og udvikling af en ny skoletjeneste• Evt. etablering af netværk af undervisningsansvarlige eller undervisningsmedarbejdere i nye eller gentænkte skoletjenester, så vi fortsat kan bruge hinanden som sparringspartnere efter studiegruppens ophør

MØDEDATOERDet første møde afholdes i september.

Sidsel Kirk, undervisnings- og udviklingsan-

svarlig på Københavns Museum indkalder til

det første møde. Herefter lægger vi møderne

hos hinandens institutioner og supplerer evt.

med Skype-møder, hvis nødvendigt.

FACILITATORMøderne faciliteres af gruppedeltagerne selv

og bygger på erfaringsudveksling og ærlige

indblik i, hvor vi er i processen.

Studiegruppen prioriteres afholdt på forskel-

lige kulturinstitutioner, som er forskellige

steder i processen med udvikling af en ny

skoletjeneste i nye rammer (fysisk eller orga-

nisatorisk).

Vi fastsætter datoer og aftaler antal møder,

når vi har afklaret deltagernes interesser på

det første møde.

Det er et krav for deltagelse i studiegruppen,

at man sidder med en skoletjeneste eller en

undervisningsafdeling, som er i en foran-

dringsproces, og hvor man arbejder med at

opbygge nyt eller gentænke sin afdeling.



13

SKOLETJENESTENS SÆRLIGE INDSATS: IMPLEMENTERING AF UDVIKLEDE GRUNDFORLØB Skoletjenestens særlige indsats med folkeskolereformen og udviklingen af grundforløb går i efteråret 2016 ind i en implementeringsfase. For at understøtte arbejdet med dette tilbydes en studiegruppe, der sætter fokus på praksisomsætning af de udviklede grundforløb.

Studiegruppen skal give undervisnings- og udviklingsansvarlige i Skoletjenesten mulighed for at sparre med hinanden. Sparringens formål er at omsætte de i foråret udviklede undervisningsforløb til konkret praksis. Yderligere vil studiegruppen også være en mulighed for at få kollegaers input på konkrete pæda-gogisk-faglige udfordringer med henblik på justering af det enkelte undervisningsforløb.

Igennem systematiske og fokuserede samtaler vil studiegruppen skabe fælles refleksion mellem deltager-ne, med henblik på at understøtte den enkelte deltagers behov i forhold til realisering af de i den særlige indsats beskrevne fem kriterier for grundforløbsudviklingen.

UDBYTTE• Input og idéer til egne didaktiske problemstillinger med grundforløb• Indblik i forskellige grundforløb i Skoletjenestens særlige indsats• Erfaring med systematiske og fokuserede dialogformer• Deltagelse i fokuserede samtaler om faglige og pædagogiske temaer • Nye handlemuligheder i forhold til implementering og justering af undervisningsforløb• Metoder til idégenerering

MØDEDATOER22. september kl. 14-16.30

27. oktober kl. 14.00-16.30

30. november kl. 14.00-16.30

Mødested: HNG, Gyldenløvesgade 15, 3. sal,

1600 København V

FACILITATORMøderækken faciliteres af Henrik Guldager

Johnsen, pædagogisk udviklingsmedarbejder

i Skoletjenesten.

Studiegruppemøderne afvikles med afsæt

i deltagernes konkrete udfordringer med

realisering af kriterierne for grundforløbsud-

viklingen i den særlige indsats. Videndeling

og -udvikling vil være rammesat med fokus

på, at den enkelte deltager får nye handle-

muligheder og nemt kan overføre indhold af

samtaler til egen praksis. Forberedelse forud

for møder kan forekomme og aftales mellem

mødefacilitator og studiegruppens deltagere.

En forudsætning for meningsfyldt deltagelse

i studiegruppen er forudgående deltagelse

i udvikling af grundforløb i Skoletjenestens

særlige indsats med folkeskolereformen



14

INDDRAG IT/SKOLETUBE I DIT SKOLETJENESTETILBUD It og medier indgår som et ud af fire tværgående temaer i Fælles Mål i folkeskolen. It og medier er afsættet for denne studiegruppe, hvor vi kaster os ud i at lære om og gøre os erfaringer med brug af Skoletube. Sko-letube er kort fortalt en digital platform, hvor elever og lærere (og skoletjenestemedarbejdere) via et UNI-login kan uploade og dele deres video- og medieproduktioner i beskyttede mediekanaler. Konkret indehol-der Skoletube 15 online medieværktøjer, som elever og lærere kan bruge i undervisningen, og potentielt også i skoletjenestetilbud – fra lydværksted, videoanimation og tegnefilm til mindmapping, stamtræer, tidslinjer m.m. Skoletube har i dag ca. 550.000 brugere fordelt på omkring 85% af de danske folkeskoler.For skoletjenester er der flere oplagte måder at integrere Skoletube i arbejdet med undervisningsforløb på. Man kan f.eks. levere fagligt materiale til skolerne, så elever og lærere får fri adgang til skoletjenesternes viden og mulighed for at arbejde med det i undervisningen. Skoletube kan også tænkes ind i forbindelse med klassers besøg, forberedelse før besøget, opfølgning og opgaver under besøget og viderebearbejdning efter besøget. Det er uforpligtende og gratis for skoletjenestetilbuddet at bruge og dele viden via Skoletu-be. Se evt. mere her http://www.laerit.dk/

UDBYTTE• Basisviden om Skoletube• Hjælp til videreudvikling af et færdigt forløb og materiale med brug af it• Tips og tricks til implementering• Sparring med kolleger om brugen af it i skoletjenestetilbud• Afprøvning i egen praksis

1. møde. Peter Leth fra LærIt vil give en overordnet

introduktion til Skoletube, præsentere de mange

værktøjer og give et indblik i skolernes arbejdsgange

og metoder. Derudover vil der være eksempler på,

hvordan Skoletube bliver brugt i museumsverdenen.

Sidst, men ikke mindst vil der være en workshop, hvor

vi går i dybden med nogle af værktøjerne og arbejder

med konkrete cases og udvikler undervisningsforløb.

Hjemmearbejde: Afprøvning – erfaringsindsamling i

hverdagen.

2. møde. Opfølgning på sidste gang og de erfarin-

ger, der er gjort i mellemtiden. Erfaringsudveksling

mellem deltagerne og evt. nyt input. Hjemmearbejde:

Afprøvning – erfaringsindsamling i hverdagen.

3. møde. Opfølgning på sidste gang og de erfarin-

ger, der er gjort i mellemtiden. Erfaringsudveksling

mellem deltagerne og evt. nyt input og nye samar-

bejdsmuligheder. Afrunding.

Alle er velkomne til at deltage, men skal have en un-

dervisningspraksis, som it kan inddrages i.

MØDEDATOER22. september kl. 10-14.30

27. oktober kl. 10.00-12.00

29. november kl. 10.00-12.00

Møderne afholdes i Vordingborg.

Minimum 4 deltagere.

FACILITATORKoordinator Kirsten Hegner.

PRAKTISKARBEJDSFORM


15

FØR, UNDER, EFTER Hvordan sikrer man, at et spændende, aktiverende og udfordrende læringsforløb på en kulturinstitution ikke bare bliver en sjov dag, men bidrager til reel læring for eleverne? Det svage led er ofte koblingen mel-lem aktiviteterne på kulturinstitutionen og aktiviteterne på skolen. I denne studiegruppe vil vi arbejde med før, under, efter i en didaktisk model. Det har vist sig, at lærings-udbyttet bliver markant større, når eleverne er forberedte før et besøg, føler sig inddraget og involveret under besøget og får mulighed for at bearbejde oplevelsen på kulturinstitutionen efterfølgende på forskel-lig måde. Hvad er det, eleverne med fordel kan forberede sig på inden et besøg, hvordan kan vi inddrage elevernes forforståelse og deres hverdagsopfattelser både før og under et besøg, og hvordan muliggør vi, at oplevelsen bliver til læring, hvor eleverne overfører viden fra skoletjenestebesøget til klasseloka-let? Vi vil med afsæt i jeres konkrete tilbud arbejde med de tre niveauer i den didaktiske struktur før, under, efter med mulighed for at vægte de tre områder efter deltagernes behov.

UDBYTTE • Indblik i forskellige syn på læring • Erfaring med, hvordan man konkret kan tilrettelægge undervisning ud fra didaktisk model• Udvikling af konkrete før- og efter-materialer til et eksisterende skoletjenestetilbud • Afprøve og få sparring på elementer af jeres forløb • Videndeling og erfaringsudveksling med kolleger fra andre kulturinstitutioner • Inspiration til implementering af før, under og efter til andre læringstilbud

1. møde. Introduktion, hvor gruppen mødes og

forløbet rammesættes.

Oplæg om syn på elevers læring, det konstruktivisti-

ske læringssyn, læringsstile m.m. Vi ser på et konkret

eksempel, så teori og praksis kobles med den didakti-

ske model før, under og efter. Vi vil afprøve et skole-

tjenestetilbud og sammen give sparring og forslag til,

hvordan der kan arbejdes før og efter.

2. møde. Alle har et skoletjenestetilbud med og

arbejder med at kvalificere det med før- og efter-for-

løb gennem sparring og feedback fra de andre i grup-

pen. Hjemmearbejdet til denne gang er at forberede

idéer til sit før- og efter-forløb.

3. møde. Vi mødes på en af deltagernes institutioner

og arbejder med før-forløbet, prøver selve læringstil-

buddet og efterforløbet. Der bliver givet feedback. De

andre i studiegruppen præsenterer deres materiale til

før- og efter-forløb, og der gives sparring og feedback.

Deltagerne medbringer egne skoletjenestetilbud, der

kan arbejdes med i studiegruppen.


6. oktober kl. 12.30-15.30

14. november kl. 12.00-16.00

Møderne afholdes i Midtjylland.


FACILITATORKoordinator Ulla Kjær Kaspersen.

PRAKTISKARBEJDSFORM


16

ER DU KOMMET I (FÆLLES) MÅL?

Læringsmål, kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål osv. Hvordan hænger Fælles Mål sammen, og hvordan er det relevant i forhold til planlægning af undervisningstilbud på min kulturinstitution? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for denne studiegruppe, hvor vi tager udgangspunkt i Fælles Mål. Vi ser på deres opbygning, ligesom der bliver mulighed for at zoome ind på enkelte fag og områder. Endvidere får man i studiegruppen sparing på gamle og nye undervisningsforløb i forhold til, hvordan vi endnu bedre rammer de Fælles Mål.

UDBYTTE: • Viden om opbygningen af Fælles Mål • Mulighed for at fordybe sig i enkelte fags mål og indhold • Mulighed for at justere og udvikle egne læringstilbud • Videndeling og erfaringsudveksling

MØDEDATOER

Mandag d. 19. september

Mandag d. 3. oktober.

Møderne afholdes i Viborg.


FACILITATORKoordinator Lars Allan Haakonsen

1. møde. Introduktion. Gruppen mødes, og forløbet

rammesættes. De kommende mødesteder og andet

praktisk aftales.

Herefter oplæg omkring Fælles Mål, og hvordan kul-

turinstitutionerne opstiller mål for elevernes læring.

Efterfølgende er der mulighed for sparring i forhold

til egne undervisningsforløb, ligesom vi kigger på

relevante fags mål og indhold. Der udarbejdes skitser

af egne læringstilbud. Disse præsenteres næste

gang.

2. møde. Hver kulturinstitution præsenterer de

justerede forløb, og respons gives. Ellers ser vi

nærmere på, hvordan tilsvarende kulturinstitutioner

rundt omkring i landet griber arbejdet med Fælles

Mål an. Afrunding og eventuelle nye aftaler om videre

samarbejde.

Deltagerne medbringer egne skoletjenestetilbud, der

kan arbejdes med i studiegruppen.



17

SKOLETJENESTENETVÆRK

www.skoletjenestenetvaerk.dk [email protected]

KOORDINATOR FOR NORDJYLLAND Lars Allan Haakonsen

lah@skoletjenestenetværk.dk29 29 61 75

KOORDINATOR FOR FYN OG SYD-ØSTJYLLAND Ulla Kjær Kaspersen

[email protected] 55 73 46

KOORDINATOR FOR SJÆLLANDKirsten Hegner

[email protected] 69 32 14

SKOLETJENESTEN PÅ SJÆLLAND

www.skoletjenesten.dk Pædagogisk udviklingskoordinatorDorte Villadsen [email protected] 90 13 67

Ane Riis Svendsen

Koordinator i [email protected] 92 36 71 Linda Nørgaard Andersen

Koordinator i [email protected] 48 03 29

Henrik Guldager Johnsen

Pædagogisk udviklingsmedarbejder i [email protected] 13 93 26

Jane Bendix

Undervisnings- og udviklingsansvarlig [email protected] 83 66 66

Hilde Østergaard

Undervisnings- og udviklingsansvarlig Nikolaj [email protected] 18 17 86

Marianne Bomgren

Undervisnings- og udviklingsansvarlig Skoletjenesten Ö[email protected] 22 87 19

Sidsel Kirk

Undervisnings- og udviklingsansvarligKøbenhavns [email protected] 47 48 14

KONTAKT OS

Documents

Studiegruppekatalog for skoletjenester og kulturinstitutioner / Efterår 2016