Dansk virke i grænselandet

Sydslesvigsk Årbog 2009

Sydslesvigsk Forening

e-@vis- avis på en ny måde

...nu på www.flensborg-avis.de

@ktuel - fra kl. 1.00 på udgivelsesdagen

@dgang - via internettet overalt i verden

@rkivfunktion tilgængelig

SYD S LE SVIG S K ÅRBOG 2009DANSK VIRKE I GRÆ N SELANDET

UDGIVET AF SYDSLESVIGSK FORENING - SSFNR. 49 - NOVEMBER 2009

www.syfo.deinfo@syfo.de

Sydslesvigsk Forening

Billedtekster:

FORSIDEN:En glædens dag: Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary besøgte Flensborg og det dan-ske mindretal den 6. maj. Programmet omfattede modtagelse på Flensborg Rådhus, besøgpå Skovgade Børnehave, Duborg-Skolen, Flensborghus, Dansk Generalkonsulat og i Hellig-åndskirken - og overalt var der glade, vinkende børn og storsmilende voksne, et kæmpe føl-ge med alskens honoratiores og to busser fyldt med pressefolk. Og ind imellem var der og-så lejlighed til en kort smalltalk. (Fotos: Karsten Sörensen og Morten Jochimsen)

BAGSIDEN:Mindretalsrådet gæstede forbundspræsident Horst Köhler i november 2008. F.v.: Anke Spo-orendonk, SSW, dr. Madlena Norberg, Domowina (sorberne), Erk Hassold, Friserrådet Nord,Anita Awosusi, sinti & roma, Thede Boysen, Friserrådet og mindretalssekretær, Dieter PaulKüssner, SSF-formand og daværende formand for mindretalsrådet, forbundspræsidentHorst Köhler, Bernhard Ziesch, forretningsfører Domowina (sorberne), Romani Rose, for-mand for tyske sinti & romas centralråd, Jens A. Christiansen, SSF-generalsekretær, og JanNuck, formand Domowina (sorberne). (Foto: Bundesbildstelle/Presseamt)

De nationale mindretal i Tyskland samt tyske mindretal i udlandet hos forbundskansler An-gela Merkel i forbundskanslerkontoret i Berlin i marts 2009. Blandt deltagerne: SSF-formandDieter Paul Küssner (2.f.h.), SSW-formand Flemming Meyer (bagest t.v.), FUEF-præsidentHans Heinrich Hansen (bagest bag kansleren), mindretalssekretær Thede Boysen, Friserrå-det (bagest nr. 2 f.h.), statssekretær dr. Christoph Bergner (t.v. for kansleren) og BDN-for-mand Hinrich Jürgensen (3.f.v.) (Foto: Bundesbildstelle/Presseamt)

Danevirke Museum gæstes af forbundsdagspræsident Norbert Lammert (t.v.) i juni sammenmed forbundsdagsmedlem Wolfgang Börnsen (t.h.) og bydes velkommen af museumsin-spektør Nis Hardt (2.f.v.), generalkonsul dr. Henrik Becker-Christensen (i m.), SSFs formandDieter Paul Küssner (3. f.h.) og SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen (2.f.h.). (Foto:Povl Klavsen)

Sveriges ambassadør i Danmark, Lars Grundberg og fru Gunnel (i m.) gæstede sammenmed den svenske konsul i Aabenraa, Jesper Fink (t.v.) og fru Anne (2.f.h.) Sydslesvigsk For-ening på Flensborghus sidst i juli. I mødet på Dansk Generalsekretariat med SSFs general-sekretær Jens A. Christiansen (t.h.) deltog også den danske generalkonsul i Flensborg, Hen-rik Becker-Christensen (t.v.). (Foto: SPT)

Viceministeren for kultur og medier (Staatsminister für Kultur und Medien) i Angela Merkelsforbundskanslerkontor i Berlin, Bernd Neumann (4.f.v.) benyttede sit valgkampsbesøg tilfordel for forbundsdagsmedlem Wolfgang Börnsen (3.f.h.) til bl.a. at aflægge et besøg hosdet danske mindretal i Flensbog. På Flensborghus mødte han f.v.: SSF-/SdU-konsulent Si-mon Faber, SdU-formand Inger Marie Christensen, skoleforeningens næstformand Udo Jes-sen, SSW-landdagsgruppens formand Anke Spoorendonk, mindretalssekretariatets lederThede Boysen, erhvervsforeningens formand Gerd Pickardt samt SSFs generalsekretærJens A. Christiansen. (Foto: Karsten Sörensen)

Redaktion: Jette Hanisch og Bernd Engelbrecht,Sydslesvigsk Pressetjeneste - Dansk Generalsekretariat Flensborgtlf. +49 461 14408-120 · fax +49 461 14408-131 · spt@syfo.deRedaktionsslut 15. oktober 2009Sats, layout og tryk: Flensborg Avis A/S · ISNB 923 088

2

Af Sydslesvigsk Forenings formand Dieter Paul Küssner

For mange i det danske mindretal erforbindelsen til det danske kongehusen væsentlig markør for samhørig-hedsfølelsen med det danske folk. Net-op derfor blev kronprinsparrets besøghos os i maj måned en venlig og hjer-telig bekræftelse af de stærke båndhenover grænsen; her synliggjort vedkronprinsparrets opmærksomme ogengagerede besøg i mindretalletsmange institutioner.

INTERESSEMODSÆTNINGER

I det daglige er der også i mindretalletutallige interessemodsætninger, dags-ordener og nødvendige opgør. Et le-vende og livsdueligt mindretal kan ikkeundvære diskursen om vejen og målet;men trods hverdagens større eller min-dre uenigheder, er det alligevel af be-tydning, at mindretallet har stjerne-stunder, der forener og gør os til ufor-beholdende danske mindretalsmen-nesker. En sådan stjernestund i 2009var mødet med kronprinsparret. SSFmødte Kronprins Frederik og Kronprin-sesse Mary på Flensborghus. Forman-den havde ordet og kunne fortælle De-res Kongelige Højheder, at de besøgteet elsket land: Sydslesvig. Her følgertalen i dagens anledning:

”Deres Kongelige Højhed KronprinsFrederik og Deres Kongelige HøjhedKronprinsesse Mary.

Foråret er kommet til grænselandet.By og land har klædt sig til fest og i far-ver – for i dag er en glædens dag; enlykkens dag for mindretallet og detdansk tyske grænseland. Som lovetved Kronprinsparrets seneste officiellebesøg i Slesvig-Holsten i 2006, er De

vendt tilbage til grænselandet for atbesøge det danske mindretal i Sydsles-vig; og dermed med forlov at sige –Deres mindretal.

Det seneste møde fandt sted ved Da-nevirke – grænsemuren rejst af Deresforfædre til rigets værn. I dag mødes vipå Flensborghus i vennelag: frisere,tyske som danske for at vise Dem, atgrænselandets mennesker har formåetat overvinde muren i grænselandetmellem dansk og tysk og omformetmuren til en bro – broen mellem de be-slægtede folk i grænselandet, der efteret århundredes modsætninger har er-kendt, at et grænseland med flere na-tionaliteter og kulturer kræver vilje tilfred og god forståelse og især aner-kendelse af kulturernes ligeværd.

ANERKENDELSE AF LIGEVÆRD

Anerkendelse af kulturernes ligeværd ivort grænseland er nøglen til varig fredog forståelse mellem Danmark og

3

FORMANDEN HAR ORDET:

Et elsket land

Tyskland. Derfor er Deres besøg senesthos det tyske mindretal i Danmark og idag hos det danske og frisiske mindre-tal i Sydslesvig så betydningsfuldt;Kronprinsparrets besøg i grænselan-det styrker vores hengivenhed for denkongelige familie, og besøget sikrerden anerkendelse af kulturernes lige-værd, der gør dette grænseland til detsærlige levested – et elsket land.

Vi ved, at Sønderjylland-Slesvig og-så for Deres Kongelige Højhed og forDeres Kongelige Højhed KronprinsesseMary er noget særligt. Somrene påGråsten Slot og opholdet på Sergent-skolen i Sønderborg har fæstnet særli-ge bånd til egnen omkring Flensborgfjord. Derfor er vor glæde ved at viseDem det danske mindretals mange vir-kesteder også præget af en smulestolthed, fordi også landet Slesvig-Hol-sten og byen Flensborg anerkender be-søgets betydning som pant på varigfred og god forståelse mellem grænse-landets mennesker.

Det dansk-tyske grænseland har setover et årtusind i den længste tid leveti en frugtbar symbiose mellem frisisk,tysk og dansk. Inspireret af kulturmø-det mellem grænselandets tre folke-slag har vi før de nationale modsæt-ningers afgrænsning og siden dendansk-tyske forståelse for mindretals-sikringen efter 1955 her i grænselan-det genfundet inspirationen, der for-binder det bedste fra regionens for-skellige kulturer.

SAMARBEJDE KRÆVER RESPEKT

Og vi har lært, at det nødvendige sam-arbejde, der sikrer grænselandet godelivsvilkår, samtidig kræver respekt forforskelligheden. At sætte grænser ogovervinde grænser er den daglige ud-fordring når kulturer skal leve sammeni fred og frihed. Grænselandet er såle-des et mellemfolkeligt anliggende,hvor frisind og ligeværd er afgørendestrenge, der til syvende og sidst be-stemmer musikken.

Allerede digteren H.C. Andersen, dervar kongelig gæst hos kong ChristianVIII og dronning Caroline Amalie på fe-rieøen Før i Sydslesvig i 1844, formule-rede grænselandets særlige melodi, dahan efter badeferien tog ophold på Au-gustenborg slot. At leve i et grænse-land kræver respekt for det andetstandpunkt, men det hindrer os ikke iat holde særligt af vort eget. Eller somdigteren siger det:

”Hver elsker sin farve på tid og sted.Jeg alle disse kan lide!

Men mest har jeg lært fra barndoms-tid, at elske det røde og hvide.”

Denne forkærlighed for det røde oghvide, denne forbundethed med detdanske og dermed den kongelige fami-lie, har vore elever på Duborg-Skolen,børnene i Skovgade Børnehave, voregæster ved denne middag og senerekirkegængerne i Helligåndskirken søgtat formidle til vore kongelige gæster idag.

DYBT TAKNEMMELIGE

Vi er dybt taknemmelige for Deres be-søg – for dette håndslag henovergrænsen – hvor vi endnu engang harfået lov til at bevidne, at vi holder fast iDanmark, netop fordi vi siden barn-domstiden i vore hjem, vore børneha-ver og skoler har lært at holde fast i ogelske det danske uden modvilje moddet rige og nødvendige kulturmøde,der kendetegner et grænseland.

Deres besøg giver os mod på at løfteen opgave mindretallet også gør tilgavn for Danmark: at ville de andreuden at opgive sig selv.

Deres Kongelige Højhed KronprinsFrederik og Deres Kongelige HøjhedKronprinsesse Mary. Som pant på be-søget hos det danske mindretal i Syd-slesvig skal jeg herved overrække Demen beskeden, men særlig gave. Karto-grafen og kgl. matematicus underChristian IV. Johannes Mejers kobber-stik over byen Flensborg og omegn.Lad mig ledsage gaven med den syd-

4

slesvigske digter Willy-August Linnemanns ord om Flensborg:

”Vi elsker vor by,vi værdsætter livet.Vi elsker vor fjord,hvad enten det blæserfra øst eller vest,fra syd eller nord.

Vi elsker at syngei solskin, i regnvejr,i magsvejr, i stormvejr.Vi elsker at synge omFlensborg,den herlige stad!”

5

TEMAARTIKEL I:

Ernst Vollertsen. Et levet dansk liv.Erindringsglimt Af Nils Vollertsen

Nils Vollertsen, født i 1956,lic.phil. i historie, i 1999-2001 forskningslektor vedHistorisk Institut, ÅrhusUniversitet og 2001-03 vedForskningsministeriet, Kbh.

Ernst Vollertsen, født i1931, i 1958-60 næstfor-mand i SdU's hovedkreds iEjdersted, 1960-70 for-mand for SdU's hoved-kreds i Gottorp amt, 1971-77 SSF's næstformand,1977-87 SSF's formand,indtil 1996 formand for SSF's organisa-tionsudvalg, 1981-86 NDR-radioråds-medlem, 1974-96 DR-amtsprogram-rådsmedlem i Sønderjyllands amt,1988-95 medlem af Unabhängige Lan-desrundfunkanstalt für Schleswig-Hol-steins anstaltsforsamling, i 1980'ernenæstformand for Det sydslesvigskeSamråd og 1971-92 sekretær for dendanske voksenundervisning i Sydsles-vig

ERINDRINGSGLIMT

Min far Ernst Vollertsen, født den5.12.1931 i Slesvig og død den 2.1.2008

i Vejle, skrev ikke sine erindringer, detville han ikke; men i en lang række afde foredrag, taler og laudatioer m.m.,han holdt, er der erindringsglimt, menkun, når emnet lagde op til det.

Det har derudover været muligt pågrundlag af dette materiale at analyse-re hans tyske kultur-, social-, sam-funds-, politik- og demokrati-kritik, somhan satte en dansk kultur-, social-,samfunds-, politik- og demokrati-for-ståelse op imod; og hvor han lagdevægten på det kulturelt samlende,mens Karl Otto Meyers vægt jo sombekendt lå på det politisk agiterendeog udfarende.

Ernst Vollertsen. (Foto: Flensborg Avis)

Nils Vollertsen (Foto: Povl Klavsen)

Det er imidlertid ikke emnet her. Deter hans erindringsglimt.

Han var født i Slesvig nogle få må-neder efter, at hans far Johannes Vol-lertsen blev pedel på byens tekniskeskole, Berufsschule, i 1931; en stilling,faderen dog afskedigedes fra efter dennazistiske magtovertagelse i 1933, for-di Johannes Vollertsen, som da varSPD-byrådsmedlem, ikke var nazist.

"Det betød arbejdsløshed og nødindtil 1935", da Johannes Vollertsen fikarbejde ved byggeriet af kasernen DieFreiheit i Slesvig.

I 1934 flyttede familien derfor ned tilfiskerlejet Holmen i Slesvig, hvor Jo-hannes Vollertsens kone Ella, fødtNanz, kom fra, for at passe hendes farfiskeren Heinrich Nanz, der i en alder af74 var oldermand for fiskerlejets be-gravelsesgilde i 1935, og som døde i1936. De boede hos hendes far.1

I alt fald de tre drenge Heinrich,Hans og også han selv faldt godt til påHolmen i Slesvig, jf., at de alle tre fikøgenavne: Gandhi, Spitzi og Schachi.Han kaldtes Schachi "efter min fars ar-bejde i den tyske rustningsindustri",hvor Johannes Vollertsen var arbejds-leder ved jordarbejde, på tysk:Schachtmeister.

Hans, Ernst Vollertsens, morfar Hein-rich Nanz havde ham tit siddende påsit knæ i skumringen og sang fisker-sange for ham og fortalte ham så løstog fast om Slien, fiskerne, mågerne ogsagnene, der knyttede sig til dem, omindsamlingen af mågeæg, der "medsalt og peber på og en god snaps til"smagte godt.2

LIVET PÅ FISKERLEJET

Det er påfaldende, så lidt ganske al-mindelige barndomserindringer fraårene på Holmen, hvor de trods alt bo-ede i 1934-45, fylder i disse erindrings-glimt (her er der kun bager Trubergshestetrukne brødkassevogn fra Danne-virke, "som kom hver fredag til os påHolmen og bragte ugens brødforbrug",

læggekartoflerne, som man hvert år iseptember fik 3 centner af fra GeorgErichsen i Kurborg, og et barndoms-er-indringsbillede fra 1935, da hans mor-far var begravelsesgildets oldermand),medmindre man da betragter hansHolm-manuskript, som han skrev i be-gyndelsen af eller midt i 1950'erne, ogsom han fik trykt i Sønderjysk Måneds-skrift i 1978, fordi redaktøren IngerBjørn Svensson bad om det, som etstort erindringsbillede, der fastholdt li-vet på fiskerlejet, som det var i 1930'er-ne og 40'erne ganske sagligt og udenden germansk romantiserende nazis-tisk-ideologiske overbygning, der gårsom en understrøm igennem HeinrichPhilippsens og Ernst Petersens bogDer Holm und die Holmer fra 1935.3

Hans bror Heinrich Vollertsen, født1920, "var i" anden halvdel af "1920'er-ne med i Rote Falken og Arbeiter Turn-und Sportverein" i Slesvig. I 1934 send-te skolen arbejderbørn og fattigfolksbørn fire uger ud på landet i sommer-ferien, så de fik noget at spise, komHeinrich Vollertsen til "Lied i Ditmar-sken hos en bonde for at lære nogetom "Reichsnährstand und die Verbun-denheit des deutschen Volkes mit demLandvolk! Blut und Boden!"4

I 1936 fik hans far Johannes Vollert-sen så arbejde som sjakbejs og ar-bejdsleder ved jordarbejdet ved bygge-firmaet Lenz & Co i Hørnum, hvor hanvar med til at bygge kaserner, Cuxha-ven og Schwanewede, Vegesack ogBremenfarge ved Bremen "for at byggeu-båds-bunkere ind i Weser-skråning-en", "tjente en del penge her" og "komkun hjem hver 6.-8. uge", så "børneop-dragelsen" og "især opdragelsen afmig, efternøleren", "var helt og holdentoverladt til min mor".5

FREMMED FOR SIN EGEN FAR

Han blev fremmed for sin egen far iden tid, sagde en dag (på plattysk) tilmoderen, da faderen var på besøg:"Den gamle mand der, hvornår tager

6

han endelig afsted igen?!" ("De dordeole Mann,…")6

"I Schwanewede arbejdede 5.000mand: 2.000 krigsfanger, 2.500 kz-fang-er fra koncentrationslejren Neuengam-me og kun 500 almindelige folk. Hvisikke de ville arbejde, blev de bareskudt. Så blev arbejderne samlet for atse dem hænge. Ligene hang til af-skrækkelse i 24 timer, før de toges nedog blev begravet", fortalte hans farham mange år senere, men under na-zismen, når faderen kom hjem, "fortal-te han intet til mig", og heller ikke bør-nebørnene mange år senere "fik det athøre".7

I de år, i 1935-36, og da JohannesVollertsen i 1936-45 arbejdede for Lenz& Co som sjakbejs og arbejdsleder iden tyske rustningsindustri og her tjen-te godt, levede familien af de penge,Johannes Vollertsen tjente, og i ca.1941-45 af den mad, hans, Ernst Vol-lertsens, bror Heinrich sendte hjem fradet tysk-besatte Danmark hver 14. dag,hvor Heinrich Vollertsen var soldat,samarit, sygepasser, ved marinen,"mest med liggeplads i Århus på enminestryger, efter først at have væretved Reichsarbeitsdienst i Meggerkoog,hvor denne arbejdede i en mose.

"Vi har fået mangen en god pakkefra Butterland Dänemark, wo Milchund Honig in Strömen fließt. Når hankom på orlov, var køjesækken fyldtmed gode ting." "Jeg husker ganskeklart, når vi fik den store køjesæk til-sendt fra slaraffenlandet Danmark,fyldt med gode ting som smør, kød o.l.De flotte blikdåser fra Dansk-EngelskBisquit har pyntet i min fars og morshjem i mange år." Heinrich Vollertsenvar, før han kom til Danmark som tysksoldat, i Bologne i Frankrig som soldat,var soldat i 1940-45.

"Min bror Hans blev indkaldt som17-årig og uddannet som pioner i Har-burg. Han var med i Rusland fra be-gyndelsen, og han skrev hjem: "Nunsind wir bald in Moskau!" Den18.10.1941 faldt han ved Kaliningrad 80

km nord for Moskva, mens de var vedat bygge en bro over Volga. Kompagni-ets Feldwebel skrev til os: " Er hat denHeldentod gefunden und sein Lebenfür Führer, Volk und Vaterland gege-ben." Han døde i hvert fald for noget,som ingen af os ønskede."7

"Min brors død…tog meget hårdt påvor familie"9, "men livet gik videre".7

DET FORTÆLLER JEG INTET OM

"Min far, der i dag er 89, var selv medude på vestfronten i 1914-18 ved Ver-dun, blev hårdt såret og har stadig en7-8 granatsplinter siddende i kroppen.Mine brødre var med i 2. krig, og denene ligger ude i Rusland 80 km fraMoskva, og havde krigen varet et parmåneder endnu, havde jeg som 14-årigdreng nok også været nødt til at trækkei trøjen."

"Som stor dreng var jeg meget inter-esseret i at høre om, hvad mine brødrehavde oplevet, når de kom hjem på or-lov. Men kun meget sjældent fortaltede noget! Jeg kunne tigge og bedemin far om at fortælle noget om 1914-

7

Ella Vollertsen og sønnen Ernst i 1945.(Foto: privat)

18, men svaret var altid: "Det har væretså slemt, så det fortæller jeg intet om."Også i dag, når mine børn vil havenogle oplevelser fra deres farfar, så ertiden 1914-18 som slettet ud af hukom-melsen. Det samme gælder for minbror!" "Af og til kommer der enkeltesjove historier, men intet andet.

Krigen med dens rædsler må havegjort så dybe indtryk, at man ikke kanfrigøre sig fra dem. Det er jo også me-get karakteristisk, at vi først i disse år,35-40 år efter 1945, får enkelte krigsfor-tællinger frem: Helmut Leckband, NielsBøgh Andersen…disse oplevelser, den-ne vanskelige tid, den skal for mangeslettes af hukommelsen…tror" jeg.10

INDSKOLING

"Indskolet i 1938 i Bischof-Schule iSlesvig, senere Gallberg-Schule, i 1942fik min mor besøg: Jeg skulle på NA-POLI i Plön, Nationalpolitische Erzie-hungsanstalt - for de godt begavede, ihele skoleforløbet kun haft lærerindereller gamle lærere!, fra 4. kl. en timeom ugen "staatspolitische Erziehung",hver morgen Heil Hitler-velkomsthil-sen, ingen god morgen!", læs: ingenhilste med et venligt god morgen, "udaf bænkene, hænderne op" til Hitler-hil-sen "og slå hælene sammen!, i hverklasse et Hitler-billede."11

"Jeg kom i skole i 1938 i Bischofs-hof", der lå "imellem domkirken ogPlessenhof" i Slesvig. "Her gik jeg kun inogle få uger, for en del af skolen skul-le rives ned": de bygninger, der lå"imellem Norder- og Süderdomstraßeder, hvor nu anlægget er. Vi var 36 ele-ver i klassen, skrev med griffel på tavleog måtte gevaldigt passe på, at tavlenikke smadredes, når vi smed rundtmed vore sager.

I august 1938 flyttede vi til den ny-byggede Gallbergschule…Nu havde vistole og borde at sidde ved, men grif-felen og tavlen og vor lærer Simonsenfulgte med. Han var meget streng. Nårder skulle uddeles slag, skete det med

griffelkassens låg på fingerspidserne."Hände vorhalten!" og så smæk. Eller:"Vorbeugen!", og så kom spanskrøretfrem af skabet. Der gik rygter om, atnogle af de frækkeste børn alleredehjemmefra havde forsynet bagdelenmed nogle stykker papir, for at det ikkeskulle gøre ondt", når de fik bank. "Menselvfølgelig havde manden også men-neskelige sider."

"Nogle af vore lærere mødte op tilundervisningen i SA-uniform, og dennazistiske indstilling prægede da ogsåundervisningen."12

LUFTALARM

"I krigsårene skete det tit, at sirenernebegyndte at hyle ved 11-12-tiden: "Flie-geralarm!", og så skulle hele skolenned i skolens kældre, indtil sirenerneblæste: "Entwarnung!"

Alarm var der, når forholdsvis lavtflyvende bombere og jageren - Spitfiredrog ind over byen på vej til Egernfør-de, men især til Kiel." "Kiel blev for detmeste angrebet om natten."

"Tit skete det også, at vi i en højdepå 8.000-10.000 m så en 300-400 engel-ske og amerikanske bombere højt påhimlen på vej til Stettin, Stralsund ogBerlin. Når de fløj så højt, var der ingenalarm."

Når der var alarm, "drog min mor ogjeg med nogle af vore kufferter underarmen til vor Luftschutzbunker i Skt.Johannes-klosteret på Holmen, somvar vort sikringsrum. Nogle minutterefter alarmen begyndte de store tyskekanoner fra Barkelsby, Fartorp og Mol-dened at runge igennem natten, og viså lysglimt på himlen.

Slesvig blev gud ske lov forskånetfor bomber. Et par gange skete det, atet anskudt fly måtte gøre "nødafkast"af sin last, og de", bomberne, "faldtned i Slesvig og dens nærmere om-egn. Det skete også, at der faldt et flytned i Moldened og Skovby."

"I krigens dage blev en del af grå-brødreklosteret ombygget til beskyttel-

8

sesrum, "Luftschutzbunker", hvor be-boerne fra Rathausmarkt og omliggen-de gader skulle søge tilflugt, når dervar luftalarm.

På torvet havde man" i 1901 "rejst enstor Bismarck-statue for den tyske rigs-kansler", "jernkansleren" von Bismarck,…men han blev taget ned i 1942 ogomstøbt til kanonkugler."12

I 1947, må jeg her anmærke, brødman soklen ned.13

NÆSTEN HVER DAG

"1944 gik - luftalarm næsten hver dag -Luftschutzkeller på Gallberg-Schule,hver anden nat luftalarm - Rathaus-markt, det gamle apotek og Skt. Johan-nes-klosteret, kufferten stod klar!, hverdag fløj de tunge bombemaskiner henover Slesvig, ca. 300-400 styk, kon-densstriberne, uanfægtet ingen bom-ber i Slesvig!, kun nedsmidning i nød!,luftværnsskyts på alléen", Michaelisal-lee?, "ved læderfabrikken" Firjahn, "iFartorp og så de tunge i Barkelsby, ra-tioneringskort, organisere madvarer(Holm, fiskerøgning, mågeæg, arbejdeved gartner og bonden), skolerne lavetom til lazaretter (Wilhelminenschule,Bugenhagenschule m.m.), sidst i skolepå "Café Hass-Gymnasium" og Be-rufsschule, i begyndelsen af 1945 dogSpitfire-angreb på Jagel, Klosterkrugog Freiheit, skolegang indskrænket,Volkssturm - fra 14-15 år og op til 70 år,min mor ventede min indkaldelse, fradet fyldte 10. år i DJ, Deutsches Jung-volk, fløjlsbukser, brun skjorte, sortslips mit Knoten, hver onsdag og lør-dag eftermiddag "Geländeübungen",krigsøvelser, i april 1945 begyndte manat indkalde de 14-årige, flygtninge-strøm, store flokke "Trecks" med heste-vogn og oppakning o.l. igennem ga-derne" i Slesvig, "sidst i april" 1945"vendte billedet så: store skibe ind i Sli-en, flere og flere soldater, flere luftan-greb på Kiel hen over Slesvig, ingenforsyninger, alle stjal fra alle!, mangekrigsfanger - arbejdede alle steder, den

2.5.-3.5. fortættes alt - Spitfire - angrebpå angreb - Slien næsten fyldt med ski-be, den 4.5. om morgenen kapitulatio-nen, vi vidste det ikke - ingen strøm iSlesvig - vor "Volksempfänger" kunneellers godt modtage BBC - tre korte, trelange dunk!, den 5.5. om morgenenrygtes det så!, alt ét virvar!, de førsteengelske (!!) soldater rykker ind i Sles-vig, ingen stor modtagelse, men allefølte sig lettede. I tusindvis af krigs-fanger, alle havde smidt deres unifor-mer og geværer og ammunition over-alt - livsfarligt, alt overbord i Slien -ved lavvande kan alt findes!!, krigs-fangerne begyndte at plyndre, menMP, Military Police", det britiske mili-tærpoliti, "fik hurtigt sat det hele påplads, blev lavet "Notaufnahmelager",men stadig flere strømmede til, ingenskole ca. 15.4.-1.6.1945."11

HITLERJUGEND

"Jeg har også været til stede i dennegård", Gottorp slotsgård, "og i dyreha-ven her mod nord tidligere under an-dre forhold. Det var bare for 35 år si-den, i en brun uniform. I nazi-tiden varalle drenge og piger fra de var 10 til 18år pligtige til at være i Hitlerjugendhhv. Bund deutscher Mädel. Vi mødteshver onsdag og lørdag eftermiddag ogsøndag formiddag og lærte at graveskyttegrave og at omgås geværer, altsammen for at bekæmpe englændere,amerikanere og russere." Jeg var her"af tvang".14

"Fra mit fyldte 10. år", fra 1941, "blevjeg tvangsindskrevet i Hitlerjugend,som man var med i til det 18. år." "…til"Dienst". Iklædt DJ-uniform mødtes al-le unge 10-14-årige som "Pimpfe", ogvi blev undervist i Hitlers Mein Kampf,i krigslege og i krigstaktik. Om somme-ren lå vi i store teltlejre ved Vedel-spang og andre steder." "…var dettetvang, og ens forældre blev idømt hår-de straffe, hvis ikke man mødte op. Altvar alvor, og den store krig stod bagalt."12

9

HENTEDE SPD´ERE

Han fortæller om følgerne af attentatetmod Adolf Hitler den 20.7.1944, daGestapo over hele Tyskland fængsledemasser af socialdemokrater, også iSlesvig, hvor Gestapo hentede før-1933-SPD-ledere som Hermann Clau-sen, Hans Flatterich, Andreas Paysenog Ernst Montag og også "kom ned tilos på Holmen for at hente min far" Jo-hannes Vollertsen. "Det var en tidligmorgen, at to Gestapo-folk dundredepå døren. Min mor troede først, at manville fortælle, at min ældste bror nu og-så var faldet - nej, de ville vide, hvormin far var. De fik adressen, og en timesenere var de ved Lenz & Co, men hanvar "unanbkömmlich"", uundværlig,som sjakbejs og arbejdsleder her vedjordarbejdet ved byggeriet af u-båds-bunkerne ind i Weser-skråningen iSchwanewede og Bremenfarge vedBremen. Havde Gestapo, betonedeErnst Vollertsen, fængslet hans far ogalle de andre sjakbejser og arbejdsle-dere på arbejdspladsen, havde maningen haft til at lede u-båds-bunker-byggeriet.7 Johannes Vollertsen "måt-te" imidlertid "jævnligt melde sig hosdet stedlige kriminalpoliti".12

Da hans far Johannes Vollertsen,fortæller han, havde en "Unabdinglich-keitsbesheinigung", et papir på, at hanvar uundværlig ved byggeriet, fra Lenz& Co og højere instanser, slap faderenfor at komme i kz-lejren Neuengam-me.9

Han "husker klart, da Gestapo-man-den kom for at hente min far, somnæsten samtidig var på banegår-den."11

I notatform: "Den 20.7.1944 attentatpå Hitler - mislykket, min far kom hjemtil Slesvig - på banegården" sagde enpolitimand, der kendte ham, til ham:"Se bloß too, dat du umkehrst, de Ge-stapo is bi di to Hus!, vendte om meddet samme - og slap", var "unbab-kömmlich für die Verteidigung Groß-deutschlands".11

Min farmor Ella Vollertsen, Johan-nes Vollertsens kone, har fortalt mig, atmin far engang under nazismen spurg-te hende (på plattysk): "Far, han er daikke kommunist, vel?", hvilket hun dogikke svarede på.

Jeg ved imidlertid ikke, om det var i1944 eller før; men mon ikke det godtkunne have været i 1944?

ARIERATTEST

I 1938, 1941 eller 1942, Ernst Vollertsendaterer det forskelligt, men det er ikkeså vigtigt i denne sammenhæng, vig-tigt er den rolle, attesten spiller i hansskildring af familiens vej til det danske,"skulle vor familie skaffe en "Arierat-test", som var et bevis på, at der ikkefandtes jøder i vor familie, men at vivar "renblodede", som nazisterne kald-te det. Dertil skulle der indhentes for-skellige attester på mine forældres fø-desteder, om mine bedsteforældre, omvore olde- og tipoldeforældre. Da minfar kom til giftefogeden i Tumby i An-gel, hvor han var født, og hvor hansdel af familien havde boet altid, sagdefogeden: "Wenn Sie mehr über Ihre Fa-milie wissen wollen, müssen Sie sichan diese Adresse in Kopenhagen wen-

10

Johannes Vollertsen ca. 1985. (Foto: privat)

den." Alle kirkebøger fra før 1864 liggerden dag i dag i København. Midt i kri-gens dage og midt i nazi-tiden blevmin far og mor gjort opmærksom på,at der fandtes en dansk fortid, og der-med var egentlig spiren til vor familiesnationale omvendelse lagt."12

"…her dukker så spørgsmålet omSydslesvigs danske fortid op."11

"Denne oplysning", at han, JohannesVollertsen, måtte til arkivet i Køben-havn, hvis han ville vide mere om fa-milien i tiden før 1864, "var ny forham"9, han studsede over den15, "oghan har senere fortalt, at den netop ikrigens svære tid satte tanker i bevæ-gelse hos ham, som var indledningentil et sindelagsskifte."9

EGENTLIG IKKE TYSKE

"Midt i krigen blev de", mine forældreJohannes og Ella Vollertsen, "klareover, at de egentlig ikke var tyske."16

Det indgik i, peger Ernst Vollertsenpå, deres tanker, da de i 1946 beslutte-de sig for at slutte sig til det danske; el-ler, som han noget stærkt forenklet for-mulerede det i 1960-61: "og derfor be-sluttede han", "min far", "i 1946 at ladesin yngste søn opdrage på en danskskole" (den ældste, Heinrich, var ikkeskolesøgende mere, og Hans døde i1941), og i 1995: "Mine forældre blevdanske pga., at de var socialdemokra-ter og ikke-nazister."17

I alt fald var det socialdemokratiske,ikke-nazistiske, dette, at Johannes Vol-lertsen i 1944 nær var endt i kz og sådet, at de under arbejdet med arierat-testerne blev opmærksomme på, atder var noget andet end det tyske ilandsdelen, nemlig det danske, om ik-ke andet, så dog fra før 1864, fire ele-menter, der sammen med det tyskesammenbrud i 1945, men først ogfremmest sat i gang af Kurt Schuma-chers Husum-tale den 7.7.1946, hvorihan kaldte de sydslesvigske socialde-mokrater, der ville en national neutrallinje, for fædrelandsforræddere, det

sidste skub til skiftet fra tysk til dansk i1946.

Det var alt sammen vel at mærkeelementer, der var lige så vigtige forham, Ernst Vollertsen, som for foræl-drene Johannes og Ella Vollertsen, dade jo også fik følger for ham: bidrog til,at han kom i dansk skole og således til,at også han tog skiftet til det danskefuldt ud, han så blot folkeligt og kultu-relt dansk især i et kulturelt engage-ment i mindretallet for dansk kultur,sprog og folkelighed især i (SdU og)SSF indtil 1996 og Johannes Vollertseni et politisk især i SSV indtil 1962.

"Da nazi-regimet brød sammen, cyk-lede han", Johannes Vollertsen, "fraBremen hjem til Slesvig."9

GENANSAT

"Få uger efter, at min far var kommethjem i april 1945, tog han op til denengelske town-major i Slesvig for atspørge efter arbejde og sin gamle stil-ling, og i august 1945"7, et andet stedsiger han juni og et tredje juli18, "blevhan genansat" som pedel ved byenstekniske skole, Berufsschule. Den selv-samme" nazistiske "pedel fra 1933 måt-te nu aflevere nøglerne til min far."7

"Skolen husede over 100 flygtninge,og først i juni 1946 begyndte skolenigen."9 "I de sidste krigsår 1943-45 hav-de huset været krigslazaret, og fra maj1945 holdt østtyske flygtninge til i hu-set."12

"I maj 1945 gik min far med det sam-me sammen med kredsen af tidligereSPD-folk Hermann Clausen, AndreasPaysen o.a. i Slesvig og dannede SPD-Ortsverein Schleswig, Gewerkschaft ogKonsum-Genossenschaft. De tog fatder, hvor de slap i 1933."7

Og lidt mere udfoldet:"Min far blev selvfølgelig omgående

politisk aktiv som socialdemokrat" i1945, "men det kom hurtigt til skarpemodsætninger i det nystiftede social-demokratiske parti i Slesvig imellemde hjemmehørende socialdemokrater

11

med danske sympatier og så de tilvan-drede. Fronterne blev meget skarpttrukkede op. De slesvigske og flens-borgske socialdemokrater havde fun-det sammen og samarbejdede en heldel.

FØRSTE BEKENDTSKAB MED SSF

Den 7.7.1946" "talte SPD's store, nyemand" "Kurt Schumacher i HensensGarten i Husum. Fra hele Sydslesvigvar socialdemokrater taget til Husumfor at høre Schumacher"9, der langedeud efter de SPD'ere, der som SPD iSlesvig og og i Flensborg forholdt signationalt neutrale i det sydslesvigskegrænsespørgsmål, og kaldte dem for"Speckdänen" og "Vaterlandsverräter,die das sinkende Schiff verließen","hvormed han mente de SPD'ere, somhavde danske sympatier. Efter at værekommet hjem om natten, talte min farmed min mor, og derefter blev jegvækket, og han sagde: "Von mor'n ankömmst du in de dänsche School!" Detblev godt nok ikke med det samme,men først et par dage efter, at han hav-de talt med Ansgar-Skolens lederSvend Johannsen" her i Slesvig.19

"Kurt Schumachers tale var den di-rekte anledning til dannelsen af detdanskorienterede flensborgske social-demokrati SPF, "og næsten alle dansk-sindede socialdemokrater meldte sigud af SPD og ind i SSF.

Dette er mit første bekendtskab medSSF, "mit de Dänenverein", som den"fra tysk side" noget nedsættende kald-tes…

I den kommende tid stod jeg så i køved mælkeuddelingen i Slesvighus el-ler efter kartofler i Lollfod 69" i Slesvig,"hvor Sydslesvig-hjælpen med JakobMeyer som afdelingsleder havde hjem-me."9

En af de, der arbejdede på forde-lingsstedet, var den unge GerhardLempert, som i februar 1946 var kom-met hjem fra krigsfangenskab."Kørselstjenestens biler havde bragtstore mælkejunger til Slesvighus-salenmed de nordiske svaner under loftet.Midt i salen øste han sammen med Ja-kob Meyer mælk op i vores medbragteKochgeschirre, mælkespande og om-formede gasmaskebeholdere, en en-kelt havde haft stålhjelmen under be-handling og fik mælk op i den. Vi stod ikø til langt ud i gården og ud i Lollfuß.En del af uddelingen foregik sidenhen iLollfuß, i Kösters gamle møbelforret-ning…".20

DET FØRSTE ÅRSMØDE

Den 23.6. afholdtes det første danskeårsmøde, friluftsmøde, på Schützen-koppel i Slesvig, og han, broderen ogforældrene deltog. "Jeg husker så godtsom noget årsmødet i Slesvig i 1946med stenkast mod deltagerne i opto-get, med smæderåb, med spytten på.Oppe ved Chemnitz-Bellmann-mindes-mærket stod hundreder og råbte nedmod os tusinder på Schützenkoppel:"Speckdänen raus!" og sang Schles-wig-Holstein meerumschlungen. I så-danne øjeblikke føltes tilstedeværelsensom en bekendelse til danskheden."Den var "en klar stillingtagen imod dettyske, imod undertrykkelsen, imodknægtelsen."21

"Flere tusinde mennesker var stæv-nede til Slesvig med kredsbane-særtogog også Sli-bådene Blaue Dampferliniehavde indsat ekstrabåde for at bringe

12

Pensionisten Ernst Vollertsen.(Foto: Flensborg Avis)

folk langs hele Slien til Slesvig. Opto-get gik fra Skibbroen igennem byensgader til Schützenkoppel, hvor Her-mann Clausen holdt en af sine store ta-ler. Mens vi, der knap havde lærtdansk, af fuld hals sang Jeg elsker degrønne lunde, genlød det med Schles-wig-Holstein meerumschlungen fra enstor moddemonstration oppe på PeterSchneckenberg", som folkeviddet kald-te Chemnitz-Bellmann-mindesmærket,der stod oppe på toppen af bjerget påden store mark: Schützenkoppel. "Deførste sten blev kastet fra begge sider,og politiet måtte lægge sig imellem."Speckdänen! Speckdänen!", lød råbe-ne, mens vi gengældte med: "Schles-wig-Holstein meerumschlungen, han-delt nur mit Ossentungen!""22

Den 7.7.1946, som nævnt direkte for-anlediget af Kurt Schumachers langenud imod de danskorienterede socialde-mokrater, besluttede hans forældre Jo-hannes og Ella Vollertsen, at han skulleud af tysk skole og ind i dansk.19

"I en alder af 15 år blev jeg så i au-gust 1946 omskolet" fra tysk skole "tilAnsgar-Skolen i Bismarckstraße medSvend Johannsen som leder. En kolos-sal omstilling - uden at kunne ét orddansk. De første danske ord lærte jegover det engelsk, jeg kunne"9, jeg hav-de jo gået i tysk Mittelschule, mellem-skole, i Slesvig7. "Engelske gloser stodjo forklaret på dansk, så det var ind-gangen til det danske sprog."9

"Indtil 1946 har jeg besøgt tysk sko-le" i Slesvig by "og har derefter tagetmellemskoleeksamen fra Ansgar-Sko-len i Slesvig." "For mig var dette springfra en udpræget prøjsisk skole med enmilitærånd til en skole, hvor værdsæt-telsen af det enkelte menneske var ihøjsædet, kolossalt stort."15

- også, selv om "Svend Johannsen" idenne danske skole "brugte håndkraftfor at indprente os, at vi skulle taledansk."23

"I september 1946 blev min far til-kaldt af Berufsschuldirektor Dethleff-sen og gjort opmærksom på det for-

mastelige i, at han som pedel ved entysk skole havde sendt sit yngste barn idansk skole, og han blev opfordret tilat gøre det hele "rückgängig"! Mineforældre holdt fast ved deres afgø-relse, og der blev endda truet med"fristlose Entlassung" og "Gericht"."7

VALGT IND

I oktober 1946 valgtes Johannes Vol-lertsen direkte ind i Slesvig kredsdagog sønnen Heinrich Vollertsen direkteind i byrådet ligesom 23 andre uaf-hængige danskorienterede kandidater iSlesvig by, mens kun de 6 tillægsman-dater gik til CDU og SPD. HermannClausen, "han var dansk, men også so-cialdemokrat ligesom en stor del afvælgerne", blev nu borgmester i Sles-vig.18

Heinrich Vollertsen var i 1945-46med til at genstarte SPD i Slesvig, og iden første bestyrelse blev han proto-kolfører. "Han var jo vant til at skrive!"som regnskabsfører for kulfirmaet H.C. Horn i Slesvig. I 1947 var han med tilat danne SIF, Slesvig Idrætsforening,og blev dens kasserer i 1947-60 og for-mand i 1960-64, sad, kan jeg tilføje, i

13

Ida og Hein Vollertsen omkring år 2000.(Foto: privat)

øvrigt også i mange år i Kreisfußball-verband Schleswigs bestyrelse. "SIF'ssportsplads- og klubhusbyggeri optogmeget af tiden", og han var aktiv i SAF,Sønderjysk Arbejderforening, lokalt iSlesvig by, ligesom også faderen Jo-hannes Vollertsen var det.

Ida Vollertsen, Heinrich Vollertsenskone, kom tidligt ind i bestyrelsen forSlesvig Husmoderforening og var densformand24 i 1966-77.25

Heinrich og Ida Vollertsen gik i 1947-48 begge til danskundervisning hos læ-rer Hans Lassen-Jørgensen i Slesvig, iøvrigt, kan jeg tilføje, sammen medWilhelm Schütt, som Heinrich Vollert-sen sad i bestyrelse sammen med i SIFog i SSV i byen, og konen Dora Schütt,som Ida Vollertsen sad i bestyrelsesammen med i Slesvig Husmoderfor-ening. "Hun", Ida Vollertsen, "deltog igymnastik og var med på Sydslesvig-hold i Vingsted og boede her hos fami-lien Christensen i Balle."24

Da Heinrich Vollertsen giftede sigmed Ida, født Jürgensen, fik de et parværelser ovenpå den lejlighed i Domzi-egelhof 19 i Slesvig, som hans foræl-dre boede i, og hans, Heinrich Vollert-sens, forældre måtte igennem hans ogkonens stue for at komme ind til deres,forældrenes, soveværelse, fordi foræl-drenes store skab ikke kunne stå andresteder end foran den egentlige ind-gang.

De fire havde fælles husholdning idet store køkken med det åbne komfurnedenunder. Ida lærte her at lave mad"af min mor", fortæller Ernst Vollert-sen. "Om middagen sov både Heinerog min far med ryggen vendt mod da-merne, der vaskede op." "Det storekøkken havde oprindeligt været to væ-relser, og der var derfor en ca. 10 cmhøj skråning midt igennem."24

HÅRD VINTER

Han fortæller om den meget hårde vin-ter 1946-47: "Vi frøs. Vi havde intet tilkroppen, intet til maven, intet til kakkel-

ovnen, ingen plads i vore huse, overaltvar flygtningene fra østområderne ind-kvarterede, mange af os ventede pålivstegn fra vore fædre, brødre og søn-ner, hvis skæbne lå i det uvisse et ellerandet sted i Rusland eller Sibirien, ogvi havde intet til sjælen. Værst var voretomme maver, Heißgetränk, store fla-de, tunge majsbrød og store mængderkartofler var næsten vor eneste føde.Brændsel til vore store jernovne ellertil det brændefyrede komfur fik vi fratræstubbene, som vi gravede op af denfrosne jord eller af det kvas, vi havdefået lov til at sanke i skovene, vi havdeen "Holzsammelschein", eller vi gik inattens mulm og mørke ud i de leven-de hegn og stjal os frem til vort brænd-sel. Nogle kravlede op på kulvognenepå banegården og smed det brændselned derfra, som vi havde brug for,mens andre gik en tur langs banelege-met for at samle de stenkul op, somvar faldet af togene. Eller også gik vi"hamstern" ude på landet eller gik pådet sorte marked eller i byttecentralen iStadtweg" i Slesvig. En trist tid, "hvorvi med 1.000 kalorier om dagen skulleopretholde livet."26

LANDDAGSVALGET 1947

Også landdagsvalgkampen i 1947, somhan var med til at sætte plakater op i,var hård, "der blev ydet en stor indsatsfra alle sider, og sammenstødene imel-lem dansk og tysk var daglig kost. I"SSF's amtssekretær i Slesvig amt"Hans Ronald Jørgensens gamle DKWmed" kontoristen på amtssekretariatet iSlesvig "Magnus Bichel ved rattet gikdet ved 21.00-tiden ud ad de sydsles-vigske landeveje over Jagel, Erfde,Börm, Ellingsted og Skovby for at sæt-te plakater op. "Hände weg von Süd-schleswig!", var teksten. Lim havde viintet af, søm havde man skaffet overSydslesvig-hjælpen, og med en trap-pestige blev plakaterne sat så højt oppå landevejstræerne, at ingen kunnenå dem. Undervejs mødte vi en anden

14

klæberkolonne fra BHE, Bund der Hei-matvertriebenen und Entrechteten(flygtningepartiet), og der blev udveks-let nogle hårde trusler om bank, hvisde rørte vore plakater. Ved 2.00-3.00-ti-den var vi hjemme igen efter to punk-teringer, men også det klarede MagnusBichel."27

"Jeg husker så tydeligt som nogeten episode fra årsmødeoptoget i 1947 iSlesvig. Ingen flag var tilladt, menpludselig udfoldede seks unge men-nesker et stort Dannebrog imellem sigi optoget. Det varede nogen tid, før po-litiet opdagede det, men ved razziaenkunne det intet finde!"28

"Sommeren 1947 kom jeg otte ugerpå sommerferie i Himmerland" som fe-riebarn. "De talte i hvert fald et sprog,som jeg intet forstod af, og det resulte-rede da i, at jeg efter de otte uger næs-ten ikke kunne tale tysk eller plattyskmere."7

KULTURELT EFTERSLÆB

I de første efterkrigsår, "efter de ondenazi-år", mindes Ernst Vollertsen, varder et stort kulturelt efterslæb i Syd-slesvig, og man arrangerede fra danskside et utal af møder; "men grænsen tilDanmark var lukket, intet kunne hentesderoppefra." "Her kom" kontorist påSSF's amtssekretariat i Slesvig "Mag-nus Bichels mangfoldige talenter ind ibilledet. Han samlede 14 musikereunder ledelse af hr. Teebcken i SlesvigOrkester med dansk og nordisk musik.Et femmands-danseorkester Frohsinnblev senere til De slesvigske Spille-mænd. En plattysk teatergruppe, envarietégruppe og Slesvigs blandedekor blev skabt… Disse grupper optråd-te ved de tre årsmødeaftener i Slesvigby: i Slesvighus, Prinsenspalæ og Ho-henzollern, ved det store friluftsmødepå Schützenkoppel…og rundt omkringi Gottorp amt."27

"I 1947 blev jeg som ung elev påAnsgar-Skolen i Slesvig kasserer i Sles-vig Ungdomsforening." "Opbruddet ef-

ter krigen og de omvæltninger, detmedførte, var vort daglige arbejde, ogdet opslugte os fuldt og helt. Vi var såsmåt startet på foredragsarbejdet, oghåndbolden og fodbolden var begyndtat rulle i SUF's regi. De første gymna-stikhold gav under lærer Peder Mor-tensen opvisning til årsmødet oppe påSchützenkoppel…"29

Han sad i ungdomsforeningens be-styrelse i 1947-49.

Til fester "nøjedes" man "med Heiß-getränk" og kunne måske ved sportsar-rangementer o.l. risikere at få et glaslevertran i pedel Christiansens de storeglas.

"Aktiviteter i 1947-49 var enkelteforedrag, fodture i Slesvig og omegn,højskoledage i Sdr. Brarup og Bøl også sporten… opstod og udskiltes josnart SIF, Slesvig Idrætsforening, afSUF, Slesvig Ungdomsforening, mender blev da gymnastik og badmintontilbage i SUF.

Badminton spillede vi vinteren1947-48 i Wilhelminenschules gymna-stiksal. Flygtningene havde lige røm-met salen og skolen, og ungdomsar-bejdet flyttede sådan ind, som salenvar. Flere vinduer var i stykker, og gul-vet var smurt over med den bedste"Stauböl", som fandtes. Der var helleringen støv, men det var ikke så rart atse ens bare tæer bagefter - og varmtbrusebad fandtes ikke, idet gymnastik-salen ikke kunne fyres op. Den blev forøvrigt fejet med en stiv gadekost for atfå det sidste skidt med.

SANKTHANS 1949

Det arrangement, som jeg husker medden største tydelighed, var Skt. Hans-festen i Haddeby i 1949."30

"Et par uger før havde vi erfaret, atHedeby kro31 var blevet tømt for flygt-ninge. I hvert fald var salen tom, ogved en rask beslutning blev stedet "He-deby". På et hastigt indkaldt bestyrel-sesmøde fik jeg til opgave at stå forSkt. Hans-bålet. Palle Christensen, som

15

var SUF's formand, havde vist ikketænkt på, hvor vanskeligt det ville væreat fremskaffe noget brændbart materi-ale."30

"…alt brændbart var vandret ikakkelovnene og "Kanonenöfen" forlænge siden. Nu var gode råd dyre. Entilladelse til at brænde bål skulle vi og-så have, og den fik vi i Amt Haddebygegen Zahlung von 5 DM - en frygteligmasse penge lige efter pengerefor-men. 3 fra brandværnet var til stede.Men brændet? Jo, min far, som selv fy-rede op i 21 kakkelovne hver morgen,fik ideen. "Dreng, du kan hente dig etlæs tjære ude på gasværket. Jeg ken-der nogle derude, den ordner vi."29

"Vi havde en ven i Oskar Philipp-sen, som arbejdede på Slesvigs gas-værk. Jeg lånte min fars gamle krigscy-kel"29, "en førkrigsmodel, blev spændtfor blokvognen, en slags trækvognmed stjært og fire hjul"30 "fra 1. krig"29 -og ned gik det ad Schleistraße og udpå Frederiksberg. Ind til gasværket,fyldt vognen op med gode tjæreklum-per og afsted forbi Prinsenspalæet."30

"Jeg ville lige svinge ved sildesalat-skolen (Bugenhagen-Schule) og ned påvandrestien omme bag Marienbad, dajeg blev standset af en politipatrulje."29

Jeg fik en "trafikbøde på 3 DM"30, etandet sted siger han "20 RM" i "papir-mark"29, "für verkehrswidriges Verhal-ten", idet betjenten med hjelm og dethele fortalte mig, at jeg ikke måtte køremed trækvognen bundet bag på cy-klen. Det var en katastrofe - penge hav-de jeg ikke på mig, men mit Personal-ausweis blev inddraget, det kunne jeghente mod at betale de 3 DM. Det varen noget slukøret kasserer i SUF, dertrak ud ad Haddebyer Strandweg nedved sildesalat-skolen og ud tilThams."32

"Efter nogen diskussion fik jeg så affrøkenerne Thams lov til at bygge "bå-let" op helt ude på spidsen af Jochim-sens bådebro."29 "Jeg fik samlet siv oggammelt græs sammen, slog tjære-klumperne i stykker med en sten og

lagde det hele til rette. Det var et fan-tastisk bål, vi havde ved vor første Skt.Hans-fest ved Sliens bred - syntes jegda. Det oste jo noget, men I kan stolepå, det brændte. Svend Johannsenholdt båltalen, og han talte om detsymbolske ved bålet, der spejlede sig iSlien og forbandt det med Ansgar ogHedeby og hjemstavnens historie. No-get, som vi alle dengang følte osstærkt draget af.

Da festen var overstået, og vi gjordekassen op, havde vi et mindre over-skud, men jeg havde ikke noget Perso-nalausweis. Da jeg så fortalte SUF'sformand Palle Christensen historien,sagde han: "Det skal SUF selvfølgeligbetale." "Jeg fik mine 3 DM"30, "på næs-te bestyrelsesmøde bragte Palle Chris-tensen"29, lærer på Ansgar-Skolen iSlesvig33, "så min bøde på tale", og"SUF erstattede mig min bøde på 20RM"29, "og jeg kunne næste dag hentemit Ausweis, som jeg stadig har."30

TEATER

Hans, Ernst Vollertsens, ungdomsvenPeter Brinkmann var også aktiv i Sles-vig Ungdomsforening. "Peter blev le-der af teater- og revygruppen." "Til Skt.Hans-festen i 1949 på Hedeby kro op-førte teatergruppen flere sketches" ogsang en række viser, bl.a. en om for-bundsdagsmedlemmet Theodor Blank,CDU34, forbundskansler Konrad Ade-nauers, CDU, i 1949 udnævnte befuld-mægtigede i spørgsmål om de alliere-de besættelsestropper og i sikkerheds-spørgsmål35, fremsagt "af en række sol-dater, marcherende rundt med træge-værer syngende på omkvædet: "Mitblank, mit blank, mit blankgeputztenSchuhen." En fantastisk revy med ironiog underfundighed."34

Til vores sjak "hørte også HaraldReincke. Sommeren 1949 skiltes voreveje. Til julen 1949 var vi alle samlede iSlesvig igen, og vi havde meget storekvaler med at finde ud af, hvad vi skul-le lave til nytåret 1949-50. Det var mo-

16

derne at gå med blød hat og lang vin-terfrakke. Vi spadserede op og ned adStadtweg i denne mundering, og dettilbagevendende spørgsmål var: hvadmht. nytårsaften? Vort omgangssprogvar da blevet dansk, noget, der den-gang var uhørt blandt os unge men-nesker…"34

VIGTIGT ELEMENT

Dette at tale dansk, at have det somdagligt omgangssprog, som han ud-trykkeligt betoner det her, var et vigtigtelement i hans syn på dette at væredansk; i det hele taget også dette atvære så meget i det danske også, selvom man ikke nødvendigvis kunnedansk eller talte et sydslesvigsk dansk,at folk som noget helt naturligt opfatte-de en som dansk, jf. hans egne foræl-dre Johannes og Ella Vollertsen, som,da de i 1946 sluttede sig til danskhe-den, kun kunne tysk, "men min far",som han sagde i 1980 og igen i 1995,"talte et typisk slesvigsk dansk efter endel år." Min mor talte kun plattysk (ogtysk), men "jeg vil påstå, at de, der

kendte mine forældre, sagde: "De erdanske!""36

Ernst Vollertsen var markeret dansk.Han sagde således i 1980, henvendt tilpastor Hans Parmann, Slesvig, en afFront og Bro-kredsens ideologer i1950'erne: De idealer, det idégrundlag,som vi havde og kæmpede for somunge, er gået i opfyldelse… Front- ogbro-arbejdet er i dag en realitet, linealkan vi stadig ikke bruge i vort danskearbejde, og kun et målbevidst folkeligtarbejde", der klart tager stilling til ogfor det danske, markerer det danske ty-deligt, "kan bringe fred til huse i VillaPax" i forhold til tyskerne og samlemindretallet om det danske.

En ren slesvigsk indstilling derimod,mente han, veg uden om en klar stil-lingtagen for det danske eller tyske ogskabte derfor heller ikke fred i forhol-det dansk-tysk ved grænsen og samle-de heller ikke mindretallet kultureltdansk. Det var også, hvad Troels Finkgav udtryk for på FSS' sommermøde i1950.37

Hans markerethed i det danske varvel affødt af, at man som dansk i Syd-slesvig endnu i begyndelsen af og midti 1950'erne så langtfra altid havde debedste erfaringer med det tyske?; også var den vel også affødt af, at hellerikke hans forældre arbejderne Johan-nes og Ella Vollertsen fandt sig i hvadsom helst?!

NÆGTEDE BØRNEPENGE

I alt fald, i den tid, han læste til lærer, i1951-55, nægtede man fra tysk side atgive hans forældre børnepenge forham: "Man kunne ikke ramme dem,men man prøvede alligevel ved atnægte børnepenge til mig under minuddannelse i Danmark. I den gamle Be-amtengesetz fra nazi-tiden stod der:"Wenn die deutsche Erziehung nichtgewährleistet ist, wird das Kindergeldentzogen!" Denne passus anvendteman og udbetalte ikke de 50 DM ommåneden, som man skulle. Mine foræl-

17

Foreningsmennesket Ernst Vollertsen. (Foto:Flensbog Avis)

dre anlagde sag sammen med en delandre sydslesvigere, og SSF/SSV førtesagen for dem. Efter, at mindretalletskontaktudvalg til den tyske regeringblev dannet, gik sagen så i orden. Vi fikefterbetalt over 5.000 DM i 1956 medrenter og renters renter. Det var mangepenge!"7

RØDDING

Det folkelige danske mødte han i vinte-ren 1949-50 som elev på Rødding Høj-skole, "hvor jeg fik et udmærket indbliki denne form for udøvelsen af et demo-krati: ikke kollektiv, men individuelundervisning."15

Jeg "lærte der den danske folkehøj-skole og højskoleforstander Hans Lundat kende. Efter at være omskolet fratysk til dansk skole i 1946 i en alder af15 år, var højskole ikke et begreb medindhold for mig, og der måtte et studi-um af Danmarks-kortet til for at se,hvor Rødding lå. Den danske skolefor-ening i Sydslesvig med skoledirektørBernhard Hansen" i spidsen "havde ideres visdom indrettet det således, atalle danske sydslesvigere, der ønskedeat blive lærere, først skulle på et femmåneders højskoleophold i Danmark,og jeg fik af Bernhard Hansen tildeltRødding, for som Bernhard Hansensagde til mig: "De er jo historisk inter-esseret, så De skal til Rødding til HansLund.""

"Så oprandt november, og jeg togbussen til Rødding over Åbenrå. Detførste, som jeg mødte i skolens gård,var nærmest en bunke kufferter og flet-tede kurve, og først efterhånden gikdet op for mig, at det var elevernesflyttegods, der var ankommet før dem.Over gårdspladsen skred så en ikkesærlig høj mand, og han præsenteredesig som Hans Lund."

OPLEVELSE FOR LIVET

"For mig som dansk sydslesviger udenvidere kendskab til det danske, den

danske kultur og den danske folkelig-hed blev denne vinter 1949-50 en ople-velse for livet. Hans Lund og Arne FogPedersen blev idealer for mig.

Som lærebog i Hans Lunds timer fikvi udleveret Statistisk Årbog 1948, ogden skulle bruges hver dag fra 11.00 til12.00 i forstanderens time. StatistiskÅrbog og dansk folkelighed, det rimerda ikke, var min første tanke. Men den-ne anakronisme blev hurtigt gjort tilskamme." "Hans Lund var en gudbenå-det pædagog, og vi kom alle til at hol-de af ham."

GRÆNSEFLYTNING

"Som ung dansk sydslesviger lige efter1945 havde man håbet om en grænse-flytning i sindet." "Når der taltes Nord-og Sydslesvig, slog Hans Lund detklart og tydeligt fast: "Grænsen liggerfast. Den har stået sin prøve i 1939-40,og den ligger godt der, hvor den lig-ger!" Dette synspunkt havde elevernesvært ved at acceptere og jeg i særde-leshed, for af Jørgen Jessen, Flens-borg (i 1950-54 forstander på Jarup-lund Højskole og siden på VallekildeHøjskole) havde vi lært at synge: "I vorarbejdsdragt, frejdigt uforsagt vil vistride landet hjem til Danmark!" Detblev til drabelige diskussioner, for vihavde svært ved at forstå Hans Lundstankegang. Vel vidste vi noget omÅbenrå- og Flensborg-folk, og HansLund var Åbenrå-mand: "Sydslesvighavde chancen i 1920 og udnyttededen ikke. Nu skal vi ikke udnytte Tysk-lands nederlag", var essensen af HansLunds tankegang, "men vi skal få syd-slesvigerne til at blive så danske, somvi kan", føjede han fyndigt til."

"Og dette var baggrunden for HansLunds indsats for rejsningen af Jarup-lund Højskole" "sammen med J. Th.Arnfred, Askov, og Johannes DonsChristensen, Ladelund" i 1950.38

I fem måneder "havde jeg dig", ArneFog Pedersen, "som dansklærer og tilreligion. Jeg husker, at du var impone-

18

ret over de gode danskkundskaber, vidanske sydslesvigere havde trods det,at de fleste af os først havde lært dansken 2-3 år før. Men du var ikke impone-ret over de kundskaber, vi havde i reli-gion. Faget havde vi aldrig haft i vorlange tyske skoletid, og heller ikke i de2-3 år i dansk skole blev der taget hen-syn til dette fag", undervist i det. "Menvi måtte kæmpe os igennem Hertz' bi-belhistorie for at kunne klare præpa-randklassen."

"Jeg huslker tydeligt, at vi godt 100elever havde rigsdagsvalg på højsko-len. Jeg optrådte som kandidat forkommunisterne med hammer og segl ihånden, og vi fik os en god diskus-sion."

"Du" har været "leder af radioensforedragsafdeling,… kirkeminister, for-stander for Rødding Højskole, som duovertog efter Hans Lunds fratræden i1953, medlem af fire-, fem- eller seks-mandsudvalget i mere end to årtier,…formand for Grænseforeningen i nogleår og… for Liberalt Oplysningsforbundi en årrække. Der var også optræk tilposten som radiorådsformand under-vejs, men så vidt jeg husker, blev detKnud Heinesen." I 1976-81 var du gene-ralkonsul i Flensborg.

Eller sagt på en anden måde: I ArneFog Pedersen mødte Ernst Vollertsenhøjskolen, folkeligheden, folkeoplys-ningen og grænselandsinteressen fradansk politisk hold i højskole-Venstre.39

SYDSLESVIGSKE STUDERENDE

I sommeren 1950 var Ernst Vollertsensammen med sin ungdomsven PeterBrinkmann, der begge var medlemmeraf FSS, Foreningen af SydslesvigskeStuderende, til FSS' foreningsuge påMagleås Højskole og i 1951 på Vester-dal Højskole på Fyn34, og på VesterdalHøjskole traf han den unge FSS-ideo-log Hans Parmann37; og alle tre fik de iSSF og SSV nær berøring med hinan-den i alt fald op igennem 1970'erne og80'erne; og alle tre var de prægede af

Front og Bro-kredsens danske folkelig-heds- og kulturbegreb fra 1950'erne.

JARUPLUND

"Jeg lærte dig", Harald Jedzini, at ken-de den 1.10.1950. En flok præparander,9 i alt, ankom til Jaruplund Højskole.""Vi, som havde de gode papkufferterfra krigens dage med, ankom til en ba-rakskole med et dejligt pløre uden om.Jørgen Jessen og Åge Rasmussen togimod os. Nogle af os kendte hinandenfra tidligere, men der gik et stykke tid,før vi lærte dig at kende. Du sagde ikkemange ord, havde svært ved at taledansk, og din krop var præget af kri-gens svære oplevelser. Du havde me-get svært ved at le en hjertelig latter",men efterhånden tøede du op og for-talte lidt om, hvad du havde oplevetunder krigen, og vi forstod, hvorfor duvar stille.

"Vi fik jo ingen rigtig undervisningpå Jaruplund Højskole", skoledirektør"Bernard Hansens" og højskoleforstan-der "Jørgen Jessens mening var nokden at have os i flok for at se, hvad vivar for en broget flok. Bibelhistorie varjo ikke vores store nummer. Ingen hav-de haft religion i skolen, og Hertz' bi-belhistorie var en stor mundfuld for os.Til fods gik det så et par gange omugen til Flensborg Sporskifte for at ta-ge bussen til Flensborg, hvor vi hosDybkjær i den gamle Tivoli-skole fikundervisning i dansk grammatik oganalyse. Inden det gik hjemad, var viså lige nede ved din mor og far på Ha-fendamm og fik et dejligt stykke hjem-mebag og kaffe.

Regning og matematik var nu ikkerigtig dit store nummer dengang, ognogle af mine første pædagogiskekræfter har jeg prøvet på dig i vort fæl-les læseværelse oppe i den nordligebarak.

Så kom vi alle den 1.4.1951 til for-skellige danske seminarier. Du tog tilSilkeborg. Når vi snakkede optagelses-chancer, så var du altid selv meget ne-

19

gativt indstillet, men det lykkedes fordig takket være en stor personlig ind-sats."40

Harald Jedzini blev i 1955 lærer påden danske skole i Vesterland og fra1963 på Hiort Lorenzen-Skolen i Sles-vig, hvor han var intil 198341; mensErnst Vollertsen selv i 1955-60 blev læ-rer på skolen i Husum, i 1960 var skole-leder i Mårkær og i 1961-70 i Sdr. Bra-rup og i 1971-90 var lærer på Hiort Lo-renzen-Skolen i Slesvig.

RIBE STATSSEMINARIUM

Han selv læste til lærer på Ribe Stats-seminarium i 1951-55. Her traf hanGunnar Sigaard Madsen, som blevskoleleder i Stenfelt: "Gunnar så jegførste gang, da jeg var på jagt efter enbrugt violin. Jeg spurgte flere stederog fik til sidst at vide, at der ude i detyderste sydlige Ribe boede en semina-rist, som handlede med violiner. Jegtog derud, og allerede langt fra kunnejeg høre toner fra et strengeinstru-ment. Jeg fik købt en violin for 40 kr,men den havde nok haft bedre af at bli-ve i Gunnars varetægt. SeminarielærerRaskmark kunne i hvert fald ikke forstå,at man kunne mishandle en violin så-dan, som den blev i de kommende år.Men vi havde jo fået at vide af Bern-hard Hansen, at der hørte enten violineller klaverspil med til en ansættelseved Skoleforeningen. Nå, violinen end-te sine dage i Sdr. Brarup Skoles fysik-samling."42

SKOLELEDER

Han sagde i 1986 om tiden som skole-leder i Sdr. Brarup i 1961-70, at "vi måt-te opleve den sorg, at en del af demange elever, der i de første efterkrigs-år gik igennem den danske skole,vendte denne skole ryggen og ikke føl-te nogen forpligtelse til at holde fast ideres danskhed. Men desto større skaltakken være til de forældre, der i desvære år i 1960'erne holdt ud og følte

en forpligtelse over for denne skole ogden holdning, den var udtryk for."43

- og i 1961: "Hvis vi nu tager de sær-lige Sdr. Brarup-forhold på dette områ-de, så havde vi i 1960 - 2, 1961 - 7, 1962- efter al sandsynlighed 10 nybegynde-re. Konfirmandernes antal er jo i de se-nere år også faldende, så at vi til påskenok kan melde om en lille fremgang.Elevtallet er f.t. 56, sidste påske var det54.

Børnehaven, der jo blev rejst vha.Deres forening Midtsjællands Fadder-skab, kan f.t. melde udsolgt. Dengang,den blev rejst i 1957, var den beregnettil 20 børn, men besøges nu af 30 smårollinger, som her nyder godt af en til-værelse, som letter overgangen til dendanske skole ganske betydeligt.

Vi har for en måneds tid siden ind-sendt ansøgning for at få tilladelse tilat udbygge børnehaven, og vi har fåetat vide, at denne ansøgning er blevetvelvilligt behandlet, så vi til sommerkan inddrage entréen til legestue. Til atbegynde med var det vor mening atsøge tilladelse til at udbygge ovenpåogså, så at der kunne blive en størrelejlighed til et gift lærerpar i stedet fordet lille kammer, som er der nu. Men

20

Karen og Ernst Vollertsen på Ejer Bavnehøjca. 1980. (Foto: privat)

så kom forslaget om, at der skulle byg-ges et lærerhus med lejlighed til en giftlærer og evt. til børnehavelærerinden.Det ser nu ud til, at denne plan medstor sandsynlighed vil blive virkelig-gjort til sommer 1963."

TYSK ANERKENDT EKSAMEN

"Den tysk anerkendte eksamen, somman nu efter mange svære forhand-linger med de tyske skolemynbdighe-der også kan tage ved den danske sko-le, er nu ved at blive indarbejdet. Vorebørn, som med få undtagelser nær alleer tyske statsborgere, skal leve deresliv i den tyske herbergsstat og må der-for også have adgang til anerkendteeksaminer på lige fod med tyskerne.

Vel vil man kunne sige, hvordan kanI i den danske skole undervise børneneefter en skoleplan, som delvis er udar-bejdet efter tysk mønster? Dertil vil jegsom lærer dog sige, det er da fuld-stændig lige fedt med planen, bareskolens ånd - den, som vi er med til atskabe - er dansk, så kommer den dan-ske opdragelse med respekten formedmennesket helt af sig selv."

"Vi havde den 23.9.1961 den storeglæde at indvie vort ungdomslokale iskolen i Sdr. Brarup. Ved en storstilethjælp fra Midtsjællands Fadderskablykkedes det os i den tidligere sløjdsalat indrette et lokale, som er fuldt påhøjde med lignende klublokaler her-hjemme. De unge fra ungdomsfor-eningen deltog aktivt i arbejdet medindretning og alt, hvad dertil hører, såvi i dag med stor glæde kan vise vortnye "hjem" frem. Det er i de sidste må-neder blevet rigt udnyttet. Vi har haftet gennemsnitligt besøgstal på over 10pr. aften, og det synes vi, er godt…

Sønder Brarup Ungdomsforening ta-ger sig af det traditionelle foredragsar-bejde, badminton, bordtennis, gym-nastik, hobbyarbejde o.m.a. Medlem-stallet er konstant og ligger på 50-60."44

Dette, at leve et levet dansk liv i Syd-slesvig i dansk kultur og på dansk osv.

var jo netop noget, ses det, som byg-gede på, at man som danske i Sydsles-vig havde nøjagtig de samme mulighe-der for at udfolde sig i dansk kultursom i Danmark, jf. hans bemærkningom, at klublokalet, som man fik indret-tet på skolen i 1961, var "fuldt på højdemed lignende klublokaler herhjemme".

"I 1970: "Vi ryster på hovedet overhårkaskader, mest hos drengene, menefterhånden har også vi lærere vænnetos til blonder i drengebukserne." "Dajeg gik i skole, diskuteredes det, om pi-gerne kunne gå i skole i skibukser. Idag ser vi knap deres jeans og stretch-bukser."45

DA SSF OPLØSTE SIG SELV SOMTAGORGANISATION

"Jeg har deltaget i det berømmeligeSSF-hovedstyrelsesmøde på Jarup-lund Højskole, da SSF opløste sig selvsom tagorganisation for alt dansk iSydslesvig. Med et knapt flertal opløs-tes hovedstyrelsen. I realiteten havdeSSF kun dette som tagorganisationsom falsk varebetegnelse. Skolefor-eningen, SdU, Kirken, Biblioteket o.a.havde allerede i længere tid kørt uaf-hængige af SSF, men nu blev adskil-lelsen en realitet."

I 1971 "dannedes så Det sydslesvig-ske Samråd, som skulle overtagehovedstyrelsens funktioner. Samrådethar dog aldrig indtil i dag fået den be-tydning, som nogle af dets fædre hav-de regnet med. Man taler sammen omforskellige ting, orienterer hinanden,men en langfristet planlægning for fæl-les tiltag i det danske virke er der ikketale om."9

KARRIERE I SSF

I 1971 blev han SSF's næstformand ef-ter i 1960-70 at have været formand forSdU's hovedkreds i Gottorp amt. "ISdU-dagene var der en kreds af aktivehovedkredsformænd: Georg Lesch,Nykirke, Sigfred Andresen, Bredsted

21

o.a., som også kom til at arbejde sam-men i SSF-sammenhænge.

I 1971 var nogle af os opstillede somkandidater til SSV's landsstyrelse, meningen af os blev valgt - Flensborg-fol-kene var for stærke, syntes os at væreårsagen!

Et par uger senere havde SSF sin ge-neralforsamling, dengang i hovedsty-relsen. Vi samlede en kreds og blevprompte valgte: Georg Lesch, Nykirke,Sigfred Andresen, Bredsted, ManfredKühl, Rendsborg, Erwin Hübner, Flens-borg, som hørte til de oprørske flens-borgere, og jeg. Af 7 forretningsud-valgsmedlemmer var 5 nye!! Dettekom som en bombe, som et oprør!"

Og i 1977 blev han SSF's formand,valgt uden modkandidat på forenin-gens landsmøde.9

DRONNINGEBESØGET

Hans største oplevelse, gav han udtrykfor ved flere lejligheder, i hans tid somSSF's formand i 1977-87 var dron-ningebesøget i 1978:

"Allerede i længere tid havde derforeligget en indbydelse til dronningentil et besøg ved den danske folkedel iSydslesvig, men…ikke udført. Men nuskulle motorvejen indvies og beggelandes statsoverhoveder besøge græn-selandet."46

For generalkonsul Arne Fog Peder-sen var der aldrig nogen tvivl om, atdronning Margrethes og prins Henriksbesøg i 1978 "gjaldt denne landsdel ogdens befolkning", som Ernst Vollertsenudtrykkeligt betonede det i 1981. "Be-søget skulle ikke ses som et diploma-tisk anliggende, der skulle ordnes fraskrivebordet. På et meget tidligt tids-punkt blev vi underrettet om det fore-stående, og du var den drivende kraftbag dannelsen af et dronningeud-valg"39, som formanden for Det syd-slesvigske Samråd Wilhelm Klüver,SSV's formand Gerhard Wehlitz ogSSF's formand Ernst Vollertsen fik sæ-de i, med deltagelse fra officiel danskog tysk side, og sammen med ArneFog Pedersen planlagde de så besøget,herunder at tage hensyn til den stiveprotokol på den ene side og besøgethos mindretallet på den anden.46

"Jeg husker så tydeligt, at du en dagringede og sagde: "Hvad skal vi gøre?,man planlægger fra tysk side en "gro-ßer Zapfenstreich", det kan da velegentlig ikke være meningen?""39

Fra tysk side foreslog man såledesen stor tappenstreg fra Heeresmusik-korps I, når kongeskibet Dannebroglagde fra kaj i Flensborg; og det, varman enige om fra mindretalsside idronningeudvalget, ville man ikke. Detmåtte ikke ske, som Ernst Vollertsensagde det.9 Det gav stødet til fakkelto-get som afsked, som var SSF's gene-ralsekretær Hans Ronald Jørgensensidé. Turde vi binde an med det? Vi vak-lede noget, men dét blev vort for-slag."7

"Efter den officielle del: motor-vejsindvielsen og besøget på Flens-borg rådhus begyndte besøget hos osmed Idrætshallen, Borgerforeningen,biblioteket, gåturen i Nørregade ogFlensborghus. Om aftenen var der stormiddag hos generalkonsulen, inden re-gentparret forlod selskabet for at begi-ve sig ned til Dannebrog, som imellemtiden havde fortøjet i Flensborghavn.

22

Tusinde danske sydslesvigere - og tyskere -til fakkeloptog på Flensborg havn, da Dan-nebrog forlader Flensborg igen efter et for-nemt besøg i 1978. (Foto: privat)

Næste dag begyndte med tur vestpåtil Husum, derefter Dannevirke og He-deby, Gottorp Slot og modtagelse iAnsgar-salen i Slesvig. Flere hundrededanske skolebørn havde med flag ihænderne taget opstilling på slotsplad-sen og var ved at tage pippet fra minis-terpræsident Gerhard Stoltenberg. Hanvar sur, og det gav han også udtryk for.

Om aftenen var der modtagelse" forindbudte gæster "på Dannebrog", somlå for kaj i Flensborg, "med et hav afhonoratiores nord og syd fra" forud forfakkeltoget. "Da Stoltenberg ankom,lød der uoverhørlige buh-råb framængden."9 "…flere gange sneg vi osfra salonerne op ad trappen. Vi så etmenneskemylder nærme sig, og vi varlettede." "Med egne orkestre drog tu-sinder af mennesker med fakler rundtom havnebuen over ZOB til skibet."7

"En lang Skt. Hans-orm bevægede sigfra ZOB henimod Dannebrog. Et beta-gende syn!" "Regentparret var impone-ret: "Det kan vi ikke længere klare iDanmark!", var bl.a. dronningens kom-mentar."9

BETAGENDE

"Mit livs indtil nu vanskeligste taleholdt jeg fra kajen som afskedstale forregentparret, og tusinder af menneskersang kongesangen Der er et yndigtland og Jeg elsker de grønne lunde. Enbetagende oplevelse og afslutning."7

"Da Dannebrog lagde fra, sang dentusindtallige forsamling Danmark, nublunder den lyse nat. En national ogfolkelig bekendelse… Selv mange del-tagende tyskere var imponerede overden omsiggribende rolige og beher-skede begejstrede stemning.

Det var godt, at det ikke var en gro-ßer Zapfenstreich, der satte punktumfor denne århundredbegivenhed.

Et par måneder senere var dron-ningekomitéen inviteret til Amalien-borg for at vise Dronningefilmen, somSSF havde ladet optage. Også en dejligoplevelse."9 Ved denne audiens gav re-

gentparret udtryk for glæde over besø-get hos mindretallet.7

DRONNING INGRIDS BESØG

Også dronning Ingrids besøg hos min-dretallet i 1979, hvor han bl.a. vistehende rundt på Dannevirke, ved Valde-marsmuren, var en stor oplevelse forham9; og også her var der ingen tvivlom for generalkonsul Arne Fog Peder-sen, at besøget gjaldt "denne landsdelog dens befolkning".39

LOBBYISTISK POLITIK

SSF arbejdede lobbyistisk i forhold tildansk politik i Ernst Vollertsens SSF-formandstid: "Vi har hernede mangetilfælde, hvor den ene part er dansk ogden anden tysk statsborger. I tiden førden 29.3.1978 fulgte børnene i et ægte-skab faderens statsborgerskab, menved den danske Lov om ændring af lovom dansk indfødsret af 29.3.1978 blevder åbnet for muligheden, at dissebørn også kunne blive danske statsbor-gere.

Denne mulighed fik vor yngste sønJes. Efter mange samtaler med sags-behandleren på generalkonsulatet iFlensborg, konsul Knudsen blev denødvendige andragender stillet og denødvendige papirer fremskaffet.

Allerede meget tidligt gjorde Knud-sen os opmærksom på nogle vanske-ligheder bl.a. vedr. militærtjenesten:"Som eksempel på sådanne ulemperskal fremhæves, at unge mænd kan ri-sikere at blive indkaldt til aftjening afværnepligt i begge lande, hvori de harstatsborgerret. Danmark har dog slut-tet overenskomst med flere fremmedelande, hvorefter det er relativt sjæl-dent, at en ung dansk mand, der haraftjent værnepligt i Danmark, vil bliveindkaldt til aftjening af værnepligt i etandet land, hvori han er statsborger,og det vil navnlig være sjældent, atunge mænd, der har aftjent værnepligti et andet land, vil blive indkaldt til af-tjening af deres danske værnepligt."

23

Da vor søn næsten samtidig med sitindfødsretsbevis modtog sin Muste-rungsbescheid, blev ordene "på sådan-ne ulemper" omgående virkelighed.Med en ukuelig energi gik konsulKnudsen i gang med sagen, idet deforkellige juridiske muligheder blevundersøgt, og de danske og tyskesynspunkter i problemstillingen blevudkrystalliseret.

I høj grad kommer den europæiskekonvention af 6.5.1963 om valgmulig-heden for dobbelte statsborgere medind i billedet. Men - den udlægges for-skelligt i København og Bonn. KonsulKnudsen opfordrer os til øjeblikkelighandling:

Den 26.12.1979 beder Jes om at bli-ve registreret som dansk værnepligtig i7. udskrivningskreds i Sønderborg.Den 9.1.1980 indkaldes Jes til Muste-rung i Slesvig. Her stiller han andra-gende om slettelse i Musterungsrolleunder henvisning til den internationalekonvention. Men fortolkningen kom-mer til at præge billedet. Efter den tys-ke udlægning skal værnepligten værepåbegyndt inden det fyldte 19. år,mens den danske tolkning siger, atman kan vælge inden det fyldte 19. år,hvor man vil aftjene sin værnepligt se-nere. Sagen kommer mere og mere ihårdknude og nævnes også på et kon-taktudvalgsmøde i Bonn.

En "Beurlaubung" fra G 12 tagesunder overvejelse for at kunne påbe-gynde tjenesten inden det fyldte 19. år- alt sammen efter indgående drøf-telser med konsul Knudsen. Forsvars-kommandoen i Vedbæk bliver involve-ret, og overalt møder vi forståelse. Dethele ender med, at Jes aftjener sin nimåneders værnepligt ved Prinsens Liv-regiment i Viborg og seks månederstjeneste ligeledes i Viborg.

I det hele taget var forudsætningenfor valgmuligheden, at den danske tje-nestetid skulle være lige så lang somden tyske Wehrpflicht (9 måneder iDanmark, 15 i Forbundsrepublikken).Den store overraskelse kom imidlertid,

da Jes ved sessionen i Sønderborgtrak frinummer. Tyskerne anerkendteimidlertid ikke frinummeret og forlang-te omgående tiltrædelse.

Den 15.8.1981 afsluttedes Jes' mili-tære løbebane med afgangsseddel fraPrinsens Livregiment i Viborg."

"Militærtjeneste med valgmulighe-den dansk-tysk er for de, der har dob-belt statsborgerskab" i mindretallet "idag ikke noget problem mere."47

INTERESSEVARETAGELSE

Det var blot et af de overordnede dan-ske mindretalsinteresse-varetagendeområder, han agerede på i sin SSF-for-mandstid. Han agerede også overord-net dansk mindretalsinteressevareta-gende på andre områder.

Han holdt således på vegne af min-dretallet en af talerne ved åbningen afudstillingen om København-Bonn-min-dretalserklæringerne fra 1955 på Fre-deriksberg rådhus i 1985, hvor ogsåborgmesteren John Winther, statsmi-nisteren Poul Schlüter og formandenfor det tyske mindretals hovedforeningBdN Jes Schmidt talte.

Han tog del i den europæiske min-dretalsunions FUEV's arbejde, såledesi 1985 i kongressen i Eupen i Belgien;og han havde en samtale på general-sekretariatet i Flensborg med SSV omdet europæiske bureau for mindre talteog brugte sprog, hvor SSF's generalse-kretær Karl Kring fra mindretalssidevar en drivende kraft, "en irer formand,EF understøtter med 250.000 ECU, dan-nelse af nationale komitéer i hvertmedlemsland, tysk komité: danske, fri-sere, polakker, sinti og roma, finde vo-re egne ben at stå på, friserne økono-misk interesseret."

SSF agerede også sydslesvigsk er-hvervsøkonomisk via Sydslesvigsk Er-hvervsfond, som A.P. Møller-Fondenhavde en kapital på 850.000 DM i, somfonden overdrog SSF i 1985.

Han sad i bestyrelsen for ArveprinsKnuds Kollegium på Frederiksberg, i

24

bestyrelsen for TV Syds støtteforening,i NDR's radioråd og i DR's amtspro-gramråd i Sønderjyllands amt, en stil-ling med et mediemæssigt ben i hverside, dansk som tysk, ved grænsen,som gjorde, at danske medier i alt faldi første halvdel af 1980'erne interesse-rede sig for hans vurderinger påmedieområdet dansk-tysk.

Han blev også fra tysk side regnetfor en offentlig person og deltog såle-des da også i 1985 i indvielsen af He-deby-museet og overværede i densammenhæng ministerpræsident UweBarschels, CDU, tale i Nydam-hallen påGottorp Slot i Slesvig.

Han sad i bestyrelsen for de danskepensionistboliger i Slesvig, var næst-formand i Det sydslesvigske Samråd,som han i 1985 foresloges som for-mand til, men afslog, var sekretær forden danske voksenundervisning i Syd-slesvig, som han opbyggede i et fintparløb med Duborg-Skolens rektorKnud Fanø, Flensborg, og lægdommerved overforvaltningsretten for Slesvig-Holsten og Nedersachsen i Lüneburg,sad i SSF's finansudvalg og tog del idet stiftende møde i Sydslesvigs Mu-seumsforening i 1985, hvis oprettelsehan havde støttet, han tog i 1985 i sinegenskab af formand for SSF's organi-sationsudvalg tiltag til, at alle SSF'smedlemmer fik taleret på SSF's lands-møde, hvilket SSF's styrelse støttede,men SSF's landsmøde i 1985 sagde nejtil, "telefoninterview med tysk radio(NDR), båndinterview Radio Syd, guleærter, én snaps", var medlem af kon-taktudvalget i Bonn og af kommunerå-det i Lyrskov, havde været det siden1974, og nu, i 1985, skulle valgfælles-skabet enes om placeringen på listentil valget i 1986, og spørgsmålet var,om han blev borgmesterkandidat,"kommunerådsmøde", 30.10.1985,dagsorden bl.a. "tilskud til nystartettysk børnehave, drevet af kirken, 8børn = 2.600 DM" i tilskud fra kommu-nen, "ansøgning Dansk Skoleforening"for Sydslesvig "om 1 barn, jeg androg

hertil om 300 DM, bevilliget 150 DM.Jeg var sur!, men afreagerede ikke!";og indimellem gik han også i teater iSlesvig, den 24.11.1985: "Det danskeTeater med Buster Larsen, Kys det helefra mig!, revykomedie af Ernst BruunOlsen"."48

KRITIK GØR ONDT

"Når man står i forreste række" somSSF's formand "i en årrække, er manogså udsat for kritik", hvoraf "den ube-rettigede kritik" "gør ondt helt ned ineglerødderne…

Den kritik, der har gort mest ondt, erden evindelige snak om et modsæt-ningsforhold imellem SSF og SSV.Nogle har ligefrem gjort en dyd af atkonstruere et sådant modsætningsfor-hold gående ud på et dybt svælg imel-lem det kulturelle og politiske virke. In-tet er mere forkert end det. Der kan ik-ke drives et kulturelt arbejde uden enpolitisk baggrund, og der kan ikke dri-ves dansk politik i Sydslesvig udenrødder i det kulturelle, så enkelt erdet!!

Transparenter til årsmøderne ogmanglende opbakning af SSV skullevære nogle af årsagerne! Det renepjat! Langt de fleste SSF-folk er dybtengagerede i det politiske og også om-vendt. Men denne beskyldning har så-ret mig!"9

Det var Karl Otto Meyers stadige po-litisering af mindretallet, der var hamså inderligt imod.

Han var selv politisk engageret iSSV, men ikke på landsplan, men lokalti kommunerådet i Lyrskov, som hansad i siden 1974, valgt på en kommu-nal vælgerliste.

"I 1986 gik" så "vores borgmester iLyrskov, og jeg var egentlig tænkt somefterfølger, og jeg fik da også det stør-ste antal personlige stemmer ved val-get. Da så det konstituerende møde ikommunerådet skulle være, kom nogleaf mine kollegaer et par dage før for atsnakke tingene igennem. Man drøftede

25

også åbent min person og mine hold-ninger, min danskhed accepteredes,for jeg gjorde mig jo "verdient um dasGanze", men vi havde jo en flagstang ivor have med en vimpel og af og tilved familiefester med Dannebrog på.Man stillede så spørgsmålet: "Wirst Dudie blau-weiß-rote Fahne auf demMast hissen und nicht den Dannebrog,wenn Du Bürgermeister wirst?" Dertilsvarede jeg så: "Den stang tilhører minkone og mig, det er vores ejendom,der kommer intet andet flag på denstang" end det danske, "men jeg er vil-lig til at hejse Landes- og Bundesfahneved Gemeindehaus og i Dorfstraße -kein Problem." Jeg var intolerant, varnogles svar. Og ved afstemningen" ikommunerådet "fik jeg 4 stemmer ogmin modkandidat, som var uerfaren, 7.- skæbne!" I stedet blev Ernst Vollert-sen så 1. viceborgmester.7

SKUFFENDE

"Ja, så hører det også til skuffelserne,at man ikke længere anser et medlem-skab af SSF som en selvfølge. Tidligerevar man ganske selvfølgeligt medlemaf den danske organisation, af SSF,men det er ikke længere tilfældet. Maner medlem af en interessegruppe: af enungdomsforening, af skolekredsen iden stedlige skole eller børnehave,men SSF behøver man ikke mere væremedlem af." Det er holdningen blandtfolk. "Her kunne jeg ønske mig en stør-re solidarisering med danskheden kul-turelt… Lige så selvfølgeligt det er atstemme på SSV, lige så selvfølgeligtburde det være at være medlem afSSF."9

Han var imidlertid ikke på nogen må-de uden anerkendelse, var således Rid-der af Dannebrog og havde fået dettyske forbundsfortjenstkors og SSF'sguldnål; og han havde så meget tyng-de som fremtrædende kulturel danskmindretalsleder i 1980'erne, at hanmagtede at stå Karl Otto Meyer politiskimod, men det tog hårdt på ham.

KILDER

Ernst Vollertsens (EV) papirer, i privat-eje, nu i Arkivet ved Dansk Centralbib-liotek for Sydslesvig, Flensborg, P 411:

3 ringbind med foredrag, 1959-97

NOTER

1. EV: foredrag, SSF i Tønning, 1994.Jf. også EV: foredrag, SSF-general-forsamling Harreslev, 4.2.1988, EV:manuskript, tiden omkring 1945,udat. (1985?) og EV: tale, PeterHiort Lorenzens fødselsdag, HiortLorenzen-Skolen, Slesvig, 24. 1.1992

2. EV: tale ved Heinrich og Ida Vollert-sens guldbryllup, 20.9.1997. EV:konge og valgtale 11.3.1966 i Gol-toft

3. EV: festtale, SSF Dannevirke 40 år,23.1.1987. Ernst Vollertsen, "Hol-men - et fiskerleje", SønderjyskMånedsskrift 1978, s. 100-105 og142-145, erindringsglimtet fra 1935står på s. 135.

4. EV: tale ved Heinrich og Ida Vollert-sens guldbryllup, 20.9.1997. NV:oplyst telefonisk af Ida Vollertsen,16.2.2009 (om baggrunden for op-holdet i Lied i Ditmarsken i 1934)

5. EV: foredrag, SSF i Tønning, 1994.EV: foredrag, SSF-generalforsam-ling Harreslev, 14.2.1988 EV: manu-skript, tiden omkring 1945, udat.(1985). EV: tale, Peter Hiort Loren-zens fødselsdag, Hiort Lorenzen-Skolen, Slesvig, 24.1.1992

6. Oplyst af min mor Karen Mar-grethe Vollertsen, 31.1.2009

7. EV: foredrag, SSF i Tønning, 19948. EV: foredrag, SSF i Tønning, 1994.

EV: tale ved Ida og Heinrich Vollert-sens guldbryllup, 20.9.1997. EV:manuskript, tiden omkring 1945,udat. (1985?). Oplysningen om, atdet var i Bologne i Frankrig, atHeinrich Vollertsen var tysk soldat,er givet telefonisk af hans kone Ida Vollertsen, 25.2.2009.

26

9. EV: foredrag, SSF-generalforsam-ling Harreslev, 4.2.1988

10. EV: tale, DSK's, Danske sønderjys-ke Krigsdeltageres, generalforsam-ling, 1.3.1980

11. EV: manuskript, tiden omkring1945, udat. (1985?)

12. EV: tale, Peter Hiort Lorenzens fød-selsdag, Hiort Lorenzen-Skolen,Slesvig, 24.1.1992

13. Theo Christiansen: Schleswig1836-1945, Schleswig 1973, s. 144

14. EV: tale, spejdernes nytårsparade,Gottorp Slots gård, Slesvig, udat.

15. EV: foredrag, Assens, 15.6.1960,Ringsted, 3.3.1961 og Mors,3.10.1961

16. EV: tale, årsmøde Vanderup, 199517. EV: foredrag, Assens, 15.6.1960,

Ringsted, 3.3.1961 og Mors,3.10.1961. EV: tale, årsmøde Van-derup, 1995

18. EV: foredrag, SSF-generalforsam-ling Harreslev, 4.2.1988. EV: tale,Peter Hiort Lorenzens fødselsdag,Hiort Lorenzen-Skolen, Slesvig,24.1.1992

19. EV: foredrag, SSF i Tønning, 1994.Jf. også EV: tale, Peter Hiort Loren-zens fødselsdag, Hiort Lorenzen-Skolen, Slesvig, 24.1.1992

20. EV: tale, Gerhard Lempert 60 år,16.3.1986, Slesvighus

21. EV: årsmødetale i Rendsborg ogHusum, 1978

22. EV: årsmødetale i Slesvig, 1.6.1986.Han tidsfæster her det store fri-luftsmøde på Schützenkoppel iSlesvig til 1947, men det må væreen erindringsforskydning, da Hol-ger Rüdel i sin bog Schleswig1945-1968, Husum 1989, billede 9-10 sætter det til den 23.6.1946, jf.Rüdels bemærkning om, at "flerehundrede tysksindede moddemon-stranter forsøgte at forstyrre kund-gørelsen med talekor og afsyn-gelsen af Slesvig-Holsten-sangen".

23. EV: foredrag, faren ved vor identi-tet i et europæisk samarbejde,udat. (i alt fald 1986)

24. EV: tale ved Heinrich og Ida Vollert-sens guldbryllup, 20.9.1997

25. Oplyst telefonisk af Ida Vollertsen,23.2.2009

26. EV: festtale, SSF Dannevirke 40 år,23.1.1987

27. EV: tale ved Magnus Bichels begra-velse, 16.10.1983

28. EV: foredrag, Nibøl SSF, 18.11.197829. EV: tale, Slesvig Ungdomsforening

60 år, 18.12.198230. EV: tale, Slesvig Ungdomsfore-

nings 50 års fødselsdag, 197231. Kroen i Haddeby, blandt danske

(fejlagtigt) kaldt Hedeby kro. Had-deby betyder Haddes bo, men He-deby byen på heden.

32. EV: tale, Slesvig Ungdomsfore-nings 50 års fødselsdag, 1972. Jf.også EV: tale, Skt. Hans, 24.6.1959 iHedeby

33. Beretning om Dansk SkoleforeningFlensborgs virksomhed i Sydsles-vig 1948-49, s. 37

34. EV: tale, Peter Brinkmann 60 år,18.1.1991, Waldschlößchen, Sles-vig

35. Brockhaus Enzyklopädie, 19. udg.,opslag: Theodor Blank

36. EV: tale, årsmøde Vanderup, 1995.Kronik, Ernst Vollertsen, FlensborgAvis, 20.2.1980; sm. som EV: fore-drag, faren ved vor identitet i eteuropæisk samarbejde, udat.(1980)

37. EV: tale ved Hans og Gertrud Par-manns sølvbryllup, 1980

38. EV: tale, billedafsløring, HansLund, Folkehjem, Åbenrå,10.12.1985

39. EV: tale ved Arne Fog Pedersens 70års-dag og afsked fra embedetsom generalkonsul i Flensborg,24.8.1981

40. EV: tale ved Eli og Harald Jedzinissølvbryllup i Slesvig, udat. (1983)

41. Beretning om Dansk SkoleforeningFlensborgs virksomhed i Sydsles-vig 1955-1956, s. 45. Dansk Skole-forening for Sydslesvig. Beretning

27

1963-1964, s. 37 og 1982-1983, s.40

42. EV: tale ved Edith og Gunnar Si-gaard Madsens fødselsdagsfest,26.7.1987

43. EV: tale, Sdr. Brarup Skoles 40 års-jubilæum, 29.8.1986

44. EV: foredrag, Midtsjællands Fad-derskab, 1961

45. EV: tale, afslutning, Slesvig,5.7.1970

46. EV: foredrag, SSF-generalforsam-ling Harreslev, 4.2.1988. Jf. ogsåEV: foredrag, SSF i Tønning, 1994

47. EV: tale, afsked konsul Knudsen,Tønnsen-huset, Flensborg, 10. 4.1989

48. EV: foredrag, formand i arbejdstøj-et, amtscentralledere, Okslev,25.11.1985

28

TEMAARTIKEL 2:

Om det nære og det visionære

Af Niels Ole Krogh, erhvervsjournalist,Master i Professionel Kommunikation

Europa har rigtig mange mindretal –verden har mange mindretal. Etniskesåvel som nationale. Vi frister en vidtforskellig tilværelse rundt omkring. No-gen lever i grusom undertrykkelse, an-dre er faktisk i flertal i deres hjørne afen nationalstat og nyder udstrakt fri-hed – og har måske endda trang til atundertrykke det mindretal af flertalsbe-folkningen, der bor i deres hjørne.Måske går de med revisionistiske tan-ker og vil, når chancen byder sig, haveflyttet grænsen. Kan ske, de føler siguretfærdigt behandlet og har folk i de-res midte – ekstremister – der menersig i deres gode ret til at bruge vold ogterror for at opnå deres mål.

Atter andre frister et liv i en afsideskrog af et stort rige – så tilpas afsidesog uden værdifulde naturressourcer, atvi andre ikke ved, at de eksisterer. Så-danne mindretal kan leve i undertryk-kelse i årtier eller århundreder.

TRE MINDRETAL

Her, hvor vi bor, er vi ikke bare ét, mentre mindretal. Og jeg skal love for, at viogså har vort at slæbe på rent histo-risk. Når vi tænker på etniske mindretalude omkring i verden, så er det oftemed et suk og en bemærkning om, atgodt det ikke er os, der lever under såstrenge forhold. Men Sydslesvig liggerplaceret som en bro mellem Nordenog Centraleuropa, så vi har også fåetvor part af ufreden. Det må vi aldrigglemme, for vi mennesker er af enskrøbelig og lidt utilregnelig art, somhar det med at spænde ben for os selvog skabe kaos, hvor der burde være or-den – og gøre det så godt og grundigt,at det lammer generationer ud i fremti-den. Det viser historien igen og igen.

Jeg tænker ikke kun på det forban-dede naziregime, men jeg tænker ogsåpå århundredet forud, hvor ufrie men-nesker på vore kanter igen og igenblev sendt af sted som kanonføde i kri-

Niels OleKrogh. (Foto: Lars Salomonsen)

ge, de hverken havde lod eller del i.Vore forfædre led, fordi de havdehjemme her i det smalle strædemellem Centraleuropa med sine stor-magter og de ligeledes magtbegærligefyrster i Sverige og Danmark. Ikke foringenting hed Oksevejen også Hærve-jen, både den østlige og den vestlige,og det fik folk at føle på tragiske vis.

Men nu har vi det jo faktisk godt –nu lever folkene respektfuldt sammen.Vi nærmer os ligestilling – nu kan vitænke og handle mere frit, end vi kun-ne før, hvor vi var indsvøbt i en histo-rie, der nærede tyskerhad og dansker-had, og som gjorde os ufrie og slaveraf fordomme.

PRIVILEGEREDE

Nu er det fredstid – og så er det med atforsvare freden – træne os selv i demo-krati, så vi er bedre rustede, når ufre-den indtræffer igen. Det gør den medsikkerhed, vi ved bare ikke hvornår og ihvilken skikkelse. Det skal vi gøre forvor egen skyld, og så gør det ikke no-get, at andre mindretal og flertal i Eur-opa kan skele til os og sige, ok, når dekan, så kan vi også.

Vi er privilegerede i den sammen-hæng. For vi er danskere, og I Dan-mark er der et højt udviklet demokrati.Prøv bare at spørge din nabo, derpendler mellem bopælen her i Sydsles-vig og en arbejdsplads i Danmark. Enundersøgelse har for nylig vist, at net-op disse folk, der kender både det dan-ske og det tyske arbejdsmarked, heltklart foretrækker det danske. Hvorfor?Fordi hierarkiet er fladet ud – til delsnæsten usynligt. Der er åbenhed i be-slutningsprocesserne. Det forventes, atmedarbejderen tager et medansvar for,at virksomheden, som den organismeden er, fungerer optimalt. Dansk demo-krati er ikke kommet dumpende ned frahimlen – det er trimmet demokrati imange årtier, der smitter af overalt isamfundet.

I f.eks. Bredsted har de vist, at de vil

noget med deres mindretalsliv. Her ermennesker, der gør en indsats, der gårud over, det der gives løn for. Og sådaner det da heldigvis mange steder ilandsdelen.

DYNAMISK KRYDSFELT

Resultatet er bl.a., at deres unge op-vokser i et dynamisk krydsfelt, der sen-der dem godt i vej. I Bredsted har depå et tidspunkt, da andre bare gjorde,som de plejer, tilpasset deres skole-form efter dansk model, så deres børnog unge har fået et bedre liv. Det erstort. Det skal de være stolte af. Det eret eksempel til efterfølgelse.

Det er klart, at den stadige, dagligeudfordring for et dansk mindretal om-givet af en stærk kultur som den tyske,er at bevare sin danskhed. Det tyske erjo til stede overalt og hele tiden. I tv, isproget, på arbejdspladsen, i skolen,mens det danske skal tilkæmpes. Øn-sker vi at blive ved med at være dan-ske sydslesvigere – ikke sydslesvigere,ikke tyskere – så kræver det, at vi opsø-ger det danske. Det kommer ikke til os– vi må gå hen til det. Og vi gør klogt idet, for der ligger stor frihed og lighedi danskheden, som jeg ser den.

MIN POINTE

Det er min pointe til jer, der læser medi dag – og når det er det, så er det for-di, at vi desværre bevæger os væk fradet danske.

Vi savner simpelthen en dagsordenfor, hvad det er, vi vil. Planer for hvor-dan det nære og det visionære skal ud-vikle sig hos os nu, om to år, fem år ogti år.

Det er enormt træls at skulle læggeøre til alt det fnidder fnadder, der ud-spinder sig i vore øverste ledelser. Deruddeles mundkurve, gnattes rundt iparagraffer, gode råd fra Danmarkoverhøres eller går til i skænderier –hvad blev der af tænketanken?

Eller hvad der næsten er værre –

29

man læner sig tilbage, ryster på hove-det over de andre, men gør ikke nogetselv for at få rettet skuden op.

Den kritik har adresse til vore le-delser, men da de er valgt af vor midte,så falder det tilbage på os selv. Vi erfor dårlige til at stille krav, vi er uvilligetil selv at påtage os hvervene. Intellek-tuel dovenskab avler dårlige og halv-hjertede beslutninger.

Der er ikke altid kun to sider af ensag, men mange. Når List Danske Sko-le blev lukket, så er det ikke kun etspørgsmål om, at der sidder nogle for-stokkede hoveder i Flensborg. Og nårder er problemer på Ejdersted, er detikke nødvendigvis de andres skyld. An-svaret er først og fremmest lokalt. Deter mange års forsømmelser og mangelpå langsigtede løsninger for helheden.

ÅRSAGEN TIL MANGLEN PÅ DYNAMIK

Hvad er årsagen til denne mangel pådynamik i mindretallet? Det er der sik-kert mange meninger om, men skal virække ud efter et mere vitalt mindretal,så må vi hen og kigge på det funda-ment, vort foreningsmindretal står på. Et nærmere eftersyn vil vise, at demo-kratiet har det dårligt. At beslutninger-ne i høj grad træffes i lukkede fora iforeninger og institutioner, der agerer,som om de er Palle alene i verden –der tænkes ikke i helheder. Hver kører ifor høj grad sit eget løb.

Vi mennesker her i Sydslesvig er ik-ke hverken bedre eller ringere end an-dre mennesker rundt omkring. Det erstivnede strukturer, der bremser vorudvikling og efterlader os i strid - udeaf stand til at løse vore problemer ef-fektivt.

VI SKAL HAVE ET SYDSLESVIGSK PARLAMENT

Vi kan passende overtage Grænsefor-eningens slogan: For en åben dansk-hed.

Vi skal have åbenhed omkring be-slutningerne. Vi skal i klart dagslyskunne se, hvad det enkelte menneskestår for, så vi kan vælge og fravælgeham og hende.

Hvad vil vi med denne lukkethed ivore foreninger? Hvad er det, vi erbange for? En folkevalgt, der ikke tørskilte med sine værdier og sine hold-ninger, er ikke sin opgave voksen.

Et sydslesvigsk parlament vil kunnetræffe beslutninger, der tager højde forhelheden. Der vil med sikkerhed blivebegået fejl, men der vil være luft om-kring dem – vi ville kunne se dem oglære af dem. Et parlament vil nydelangt større bevågenhed end diversehovedstyrelser og forretningsudvalg.Medierne vil være til stede. Der vil væ-re synlighed. Ikke kun for os selv, menfor vore tyske og frisiske naboer og deandre etniske mindretal, der også borher i Sydslesvig.

Og for dem, der finansierer vort min-dretalsliv. Fra dem vil der komme aner-kendelse, hvis vi viser, at vi er parate tilat udvikle vort demokrati. Det heddersig jo igen og igen, at der er brug forpositive historier at fortælle om min-dretallet.

Omvendt høster vi lige nu bebrej-delser og frustration, fordi vi forholderos passive.

I Bredsted har de på ét område vist,at de sydslesvigske græsrødder er istand til at vise vejen. De har lidt smånederlag undervejs, men de har i denstore sammenhæng vist vejen. Det gi-ver håb.

Så lad os komme i gang – det kankun gå for langsomt. Lad os starte medtænketanken og få nogle gennemtænk-te bud på, hvordan fremtiden skal seud for mindretallet.

Hvem ved, måske kan vi udvikle ostil et mindretal, der er så god til atpraktisere demokrati, at vi kan blive etbrugbart forbillede for de mange min-dretal, der er langt mindre privilegere-de end vi.

30

31

SYDSLESVIGSK FORENING (SSF):

Nerven i det danske kulturarbejde erdeltagelse

Af SSF-formand Dieter Paul Küssner

Sydslesvigsk Forening har ifølge sinevedtægter en klar decentral opbyg-ning, hvor distrikterne og de tilsluttedeforeninger er banen, hvor foreningensformål realiseres. For at lette dis-triktsarbejdet og for at koordinere dis-triktssamarbejdet omkring større kul-turarrangementer har vi vore amtermed amtsstyrelse, amtssekretariat ogamtskonsulent samt medarbejderesom garant for et omfattende kulturtil-bud.

Overordnet og for at binde kulturvir-kets mangfoldighed sammen til gavnfor hele Sydslesvig har vi en hovedsty-relse, der er ansvarlig for foreningensformålsbestemte arbejde mellemlandsmøderne. Den daglige drift og de

repræsentative opgaverløses af generalsekretaria-tet og forretningsudvalgeti overensstemmelse medlandsmødets og hoved-styrelsens beslutninger.

Den klare arbejdsdelingog ansvarsfordeling sik-rer, at det danske kulturar-bejde i Sydslesvig ermedlemsorienteret. Noker der tilskuertilbud, mennerven er deltagelse; ellersom vedtægterne formu-lerer det: at styrkesammenholdet blandtmedlemmerne – og for-eningens størrelse taget ibetragtning, bidrager visåledes også til sammen-holdet i det danske min-dretal.Landsmødet - her 2008 - er SSFs øverste beslutningsor-

gan. (Foto: SPT)

En gang om året holder SSFs Hovedstyrelseet klausurmøde - uden referat og rutine-dagsorden - her i februar 2008 på JaruplundHøjskole. (Foto: SPT)

SAMMENHOLD OMKRINGFORENINGENS FORMÅL

Sammenhold sikres bedst, hvis der eret interesse- og værdifællesskab. I SSFer det grundlæggende at udbrede ogpleje det danske sprog, værne og frem-me dansk og nordisk kultur og drivefolkeligt dansk virke i Sydslesvig.Desuden skal foreningen øge forstå-elsen for den sydslesvigske hjemstavnog dens særpræg. Igen – klare udsagntil virkeliggørelse i hverdagen.

SPROG OG SINDELAG

Lad os begynde med sproget.I et grænseland, hvor tre hoved-

sprog og flere dialekter hører til, ersproglig entydighed fraværende. Isærmindretallene i grænselandet satsernødvendigvis på flersprogethed og an-ser det som en styrke – en merværdi – idagligdagen. I vor verden satser vortskolevæsen da også på moders-målsundervisning i både dansk ogtysk: mindretallets hjertesprog danskog tysk som omgangssproget med

flertalsbefolkningen. For de med ossamarbejdende frisere er førstesprogetfrisisk med dansk og tysk som nødven-dige omgangssprog.

Denne sproglige mangfoldighed i etgrænseland kan blandt vore monokul-turelle venner virke forvirrende, fordisproget hos dem er bærer af den natio-nale identitet. Til dem må vi sige, at detdanske sprog hos os er en hjertesag,men det sydslesvigske særpræg tilla-der andre indgange til netop et folke-ligt fællesskab i mindretallet.

Sindelaget og følelsen af forkærlig-hed for den danske verden hører til detkit, der skaber sammenhold i mindre-tallets univers.

For SSF er der ingen tvivl om, at va-retagelsen af dansk sprog og kultur imindretallets verden er et grundvilkår.Uden en målrettet indsats for fremmeaf dansk sprog og kultur i Sydslesvig –intet DANSK mindretal.

Til varetagelse af denne opgave harlandsmødet valgt to hovedudvalg. Kul-turudvalget og udvalget for teater- ogkoncertarrangementer. Begge udvalgservicerer vore distrikter og amter,

32

I december 2008 rundede SSFs fhv. formand Heinrich Schultz (i m.), Tating, de 70. Ved denlejlighed fik han overrakt SSFs guldnål, en udmærkelse af de sjældne, af SSFs formand Die-ter Paul Küssner (t.v.). T.h.: Wibke Schultz, Heinrichs »bedre halvdel«. (Foto: SPT)

men er også aktive, når det gælder kul-turarrangementer i de tilsluttede for-eninger, samarbejdsprojekter med bør-nehaver og skoler foruden med SdUog bibliotekerne. Sammenholdet ogsamarbejdet omkring udbredelsen afdansk sprog og kultur er her entydigt,energisk og ofte succesrigt.

DET KULTURELLE SAMVIRKE

Men vi er også enige om, at der er ud-viklingspotentiale og nye og andre sti-er at betræde, når det gælder danskkulturformidling i mindretallet. Til etmindretal, der ikke kun vil træde adgengroede stier, hører nødvendigvisforandringsparathed.

Det gælder ikke kun på det organisa-toriske plan, men netop også i formid-lingen af de aktuelle Danmarks-bille-der, vi føler os forpligtet overfor og in-spireret af. Mindretal, der lever uden-for de daglige nationale rammer, somde føler sig knyttet til - for os Danmark

- har en tendens både til særudviklin-ger og tilbøjelighed til en lettere forste-net fastholden i kulturtræk, der harskiftet både indhold og form i moder-landet.

Vor indimellem åbenbare kultur-træghed set i forhold til det aktuelleDanmark er en udfordring, som bådeteater- og kulturudvalget kan tale medom – eller for den sags skyld vore til-hørere og tilskuere til foreningens kul-turarrangementer. Både indhold, formog sprog kan til tider virke udfordren-de, være vanskelig at forstå og følgefor et publikum, der i det daglige leveri en tysk kontekst og fjernt fra daglig-Danmark.

Her er vi som mindretal udfordret.Formidlingen af det aktuelle Danmark,som vi er knyttet til, må have høj prio-ritet i kulturformidlingen. Vi løser detbl.a. ved at have et stort kontingent afdanske statsborgere i vore børnehaverog skoler, i kirkelige sammenhænge ogpå avisen. En uomgængelig og nød-vendig personalegruppe, der ajourfø-rer og opdaterer mindretallet i nutidigedanske sammenhænge.

Samtidig er mindretallet selv udford-ret til at søge nærheden med den kul-tur og det sprog, som er grundlaget foranerkendelsen som nationalt mindre-tal; og som er grundlaget for den ene-stående støtte kulturelt og økonomisk,som Danmark yder os.

For vore medlemmer er øvelsenoverkommelig. Kultursproget i for-eningen er dansk; foredrag, teaterfore-stillinger og kulturarrangementer hen-tes fortrinsvis i Danmark.

Men også vi kunne gøre mere for demange, der er i midlertidig kontaktmed mindretallet; mennesker der er påvej, som vi så smukt formulerer det.Her ser jeg en udfordring for SSF isamarbejde med både SSW og DanskSkoleforening, idet mennesker på vejind i mindretallet dels søger mindre-talspartiet, men især vælger børneha-ve- og skoletilbuddet som berøringsfla-de med det organiserede mindretal.

33

I sommeren 2008 havde - også - de danskepå øen Før glæden af at hilse på DronningMargrethe, der fra Gråsten Slot var dragetud på vadehavsøen for at opleve indvielsenaf et flot, nyt kunstmuseum i Alkersum.(Foto: Povl Klavsen)

MENNESKER PÅ VEJ IND IMINDRETALLET

Derfor har SSF i god overensstem-melse med Seksmandsudvalget anbe-falet en solid indsats for, at forældremed børn i de danske børnehaver ogskoler naturligt søger medleven idansk sprog og kultur via SSF.

Ikke for at kapre medlemmer, menfor at styrke sammenhængskraften ogsamvirket i det nationale fællesskab,mindretallet søger med det danske.Forsøget er gjort med en intensiveretmedlemshvervning ved hjælp af bør-nehave- og skolemøder. Der hvor pæ-dagoger og lærere ser det som en selv-følgelig forudsætning for en vellykketintegration i mindretals-sammen-hænge for forældre og børn, der ’er påvej’, at familien også udover skolehver-dagen nærmer sig dansk sprog og kul-tur bl.a. gennem medlemskab i kultur-foreningen, dér arbejder vi sammenfor et solidarisk mindretal.

Jeg kan nævne en del børnehave-pædagoger og lærere, der aktivt arbej-

der for denne samhørighed i mindre-tallet. Til gavn for den danske kulturfor-midling, vi har valgt som vort grundvil-kår. Men jeg vil ikke nægte, at vi sam-men - SSF og Skoleforeningen - kunneøge tilknytningen til det danske kultur-grundlag. Som sagt, ikke for at kapremedlemmer, men for at sikre det dan-ske mindretals varige tilknytning tildansk sprog og kultur. Det kræver mål-rettede og naturlige berøringsfladermed børnefamilierne. Kulturtilbud påøjenhøjde med relevante emner fraskole og samfund samt en åbning afporten til mindretallet og Danmark.

DANSK FJERNSYN OGMINDRETALLET

Porten til Danmark, der sikrer medle-ven og orienteringsmuligheder i dendanske samfundsudvikling forudenkulturliv og sprog, udgøres også afmuligheden for at modtage og viljen tilat se dansk fjernsyn og høre dansk ra-dio.

At kunne følge med i moderlandetsmedietilbud er en mindretalsret, der al-lerede er sikret i Bonn-erklæringen. I1955 var det især radiomodtagelsen,man tænkte på. I dag er det TV-mediet,der har den store berøringsflade. Der-for har mindretallet også været stærktforuroliget over, at der med en digitali-sering af de danske TV-signaler let kun-ne blive sort skærm for sydslesvigerne,når det gælder modtagelse af dansk TVpr. kabel i Sydslesvig.

SSW har i denne sag lagt betydeligtpolitisk pres på landsregeringen i Kiel,der da også aktivt har støttet bestræ-belserne for en aftale om fortsat danskTV-modtagelse på trods af digitalise-ringen. Ligeledes har SSF via general-sekretariatet og i samarbejde med ge-neralkonsulatet bevæget det politiskeDanmark foruden DR til at søge kon-struktive løsninger for det danske min-dretals TV-modtagelse.

I skrivende stund ser det ud til, atdækningen af både DR og TV2 er sikret

34

En overgang frygtede seere af dansk tv iSydslesvig sort skærm fra 1. november2009. Men nu skulle Danmarks Radio og Ka-bel Deutschland have en aftale på plads, dersikrer DR1 og TV2 i det analoge sydslesvig-ske kabelnet også fremover. Seere med an-tenne-modtagelse skal investere i en boks,der omsætter de nye digitale danske tv-sig-naler til analoge, med mindre de har et mo-derne tv-apparat, der allerede kan forarbej-de digtale signaler. Hvis ikke de allerede hargjort det for at kunne modtage de tyske pro-grammer. En udendørs antenne i 10 metershøjde hjælper på modtagelsen. (Foto: pri-vat)

gennem aftaler med Kabel Deutsch-land.

Sydslesvigske seere med antenne-modtagelse må satse på en digitalmodtageboks. Der foreligger garantierfor, at TV-modtagelsen via antennefortsat vil have samme dækningsgradsom de nuværende analoge signaler.Det vil sige, at der fortsat vil være sortehuller for dansk TV-modtagelse i Syd-slesvig. SSF vil bestræbe sig på atpresse på yderligere, så alle, der øn-sker det, kan se public-service kanaler-ne DR og TV2.

EN NY START -VEDTÆGTSÆNDRINGER - FUEF -SAMRÅDETS SAMARBEJDSAFTALE

Efter flere års puniske krige mellemisær Dansk Skoleforening og SSF om-kring Samrådet og mindretalsrepræ-sentationen i FUEF, har vi valgt at mø-des i dialog.

Mistænksomhed og forudfattedemeninger om andres hensigter, når detgælder varetagelsen af overordnedemindretalsinteresser, trives bedst i luk-kede kredsløb.

SSF har oplevet det i ønsket om enaktualisering af sine vedtægter, så de ihøjere grad afspejler de opgaver formindretallet, som foreningen har vare-taget siden foreningens grundlæg-gelse; en aktualisering af vedtægterne,der også er nødvendiggjort af den dan-ske rigsrevisions påpegning af, at brugaf de danske statsbevillinger skal frem-gå af foreningernes formålsbeskri-velse.

Ingen kan være i tvivl om, at SSFsønske om tydeliggørelse af forenin-gens arbejdsområde har affødt stærkereaktioner – dels på vort sidste lands-møde, hvor et modificeret forslag blevafvist med et spinkelt flertal; men isærved vedholdende modstand fra SSW,Skoleforeningen og kirken. Det villevære både dumt og uforsvarligt ikke atlytte til landsmødets kritiske stemmer,og det vil for sammenholdet i Sydsles-

vig være uansvarligt ikke at finde envedtægtsformulering, der imødekom-mer de andre organisationers forbe-hold.

Internt i foreningen har vi derforendnu engang gennemgået og revide-ret vort endelige forslag til formålsrevi-sionen til landsmødet 2009. De nu fore-liggende præciseringer af foreningensformål er afstemt efter samtaler medSSW. SSW har tilkendegivet, at man’kan leve med’ vort vedtægtsforslag.

Under en første samtale med Skole-foreningen var formanden Per Gild-berg derimod fortsat kritisk overforvedtægtsforslaget af frygt for, at SSFville bruge vedtægtsformuleringensom løftestang for en overordnet posi-tion i mindretallet. Skoleforeningengjorde det klart, at den som suverænforening ikke kunne eller ville lade an-dre varetage Skoleforeningens interes-ser. Som et helt aktuelt eksempel komvi i samtalens forløb ind på Skolefor-eningens ansøgning om optagelse iFUEF som associeret medlem.

60 ÅR MED FUEF

Den Føderalistiske Union af Europæis-ke Folkegrupper (FUEF), der i år fejrersin 60 års fødselsdag, er de europæis-ke autoktone mindretals sammenslut-ning. FUEF har udviklet sig til en bety-delig NGO, der på europæisk plan mål-rettet forfølger mindretallenes rettighe-der. Siden organisationens spæde be-gyndelse har SSF og det tyske mindre-tals hovedorganisation BDN været af-gørende støttemedlemmer.

Organisatorisk afspejler det sig bl.a.ved, at organisationens administrativecenter er placeret i Flensborg på Flens-borghus. SSF har gennem årene afgø-rende bidraget til arbejdet i FUEF ogstillet mandskab til rådighed, når detvar ønsket.

For tiden er vor fhv. generalsekretærGert Wiencke sammen med friserenLars Harms revisorer i organisationen.Vor fhv. landsformand Heinrich Schultz

35

er vicepræsident, mens formanden forSSF er medlem af det nyoprettede dia-logforum for samarbejde med EU-par-lamentet.

SdU er desuden aktiv i ungdomsor-ganisationen Europæiske Folkegrup-pers Ungdom (JEV/YEN), der sammenmed FUEF bidrog fornemt ved voreårsmøder i år.

Omkring FUEF-arbejdet taler vi såle-des om et velafprøvet og velfungeren-de engagement, som SSF yder formindretallet. Vi har altid i min for-mandstid været åbne for deltagelse fraandre organisationer i mindretallet; ognår fokus var på særlige mindretals-spørgsmål som f.eks. skolespørgsmål,har vi naturligvis stillet vore delegere-de-pladser til rådighed for Skolefor-eningen.

Det kom derfor noget overraskende,at Skoleforeningen søgte eget associe-ret medlemskab. Jeg tror gerne, atSkoleforeningen derved kun ønskedeen uafhængig varetagelse af sine sko-le- og sprogpolitiske interesser i FUEF-

sammenhæng, men de mindretalspoli-tiske konsekvenser for andre mindre-tals repræsentation i FUEF gjorde initi-ativet uspiseligt for andre mindretal.

På opfordring om en forhandling omdet danske mindretals delegerede vedFUEF-kongresserne enedes vi efter for-handlinger mellem Skoleforeningensstyrelse og vort forretningsudvalg omen ordning, SSF fra starten havde til-budt; en aftale, der sikrer Skolefor-eningen to faste delegerede-pladser iFUEF.

FUEFS JUBILÆUMSKONGRES

Med den fornuftige løsning på en forde europæiske mindretals farlige kursmed splittelse i mindretallenes repræ-sentation kunne vi herefter igen sam-drægtigt drage til jubilæumskongres-sen for FUEF i Bruxelles. Som gæsthos det tysk-belgiske mindretal holdteskongressen i EU-parlamentet og Regio-nernes Hus. Her drøftedes mindretalle-nes politiske participation, eller hvor-

36

EU er en permanent mindretalspolitisk satsning for SSF og SSW sammen med DialogFo-rumNorden og FUEF samt naturligvis de EU-parlamentarikere og -medarbejdere, der harskrevet de nationale mindretal på deres banner. (Foto: privat)

dan gør mindretal sig ligeværdigt gæl-dende i flertalssamfundene?

Den endelige tekst, der skal indgå iFUEFs charta for mindretalsrettighe-der, vil blive vedtaget på kongressennæste år. Kongressens hovedanliggen-de var at sensibilisere EU for mindre-talsbeskyttelse i alle EU-medlemslan-de, og at sikre mindretalsrettighederneved udnævnelse af en kommissær formindretalsanliggender.

SAMRÅDETS BESTRÆBELSER FOR ENNY SAMARBEJDSAFTALE

SSFs bestræbelser for en objektiv be-skrivelse af sine arbejdsopgaver og ar-bejdsområder og diskussionen om re-præsentationen i overordnede organi-sationer, rådgivende udvalg og min-dretalsrelaterede fora har også væretmed til at fremme overvejelser for enrevideret samarbejdsaftale for Det Syd-slesvigske Samråd. Andre grunde varden uhensigtsmæssige rollefordelingmellem formandskab og Samråd.Samrådet anbefalede nedsættelsen afet udvalg, der skulle evaluere den be-stående aftale.

Udvalget er nået til enighed om atanbefale de i Samrådet repræsentere-de foreninger/organisationer en nysamarbejdsaftale, der i hovedsagenindebærer følgende ændringer:• Som medlem af Samrådet kan kun

udpeges en person, der ikke samtidigrepræsenterer sin forening hhv. insti-tution i en anden forening hhv. insti-tution med sæde i Samrådet.

• Formandskabet varetages på skift afen formand og næstformand fra demedlemsbårne foreninger for to år adgangen.

• Varetagelse af det danske mindretalsinteresser i overordnede mindretals-spørgsmål, herunder repræsentation:MINDRETALSRÅDET: SSF og SSW

varetager det danske mindretals inter-esser.

KONTAKTUDVALGET: SSW og SSFvaretager det danske mindretals inter-esser.

DIALOGFORUMNORDEN: SSF ogSSW varetager det danske mindretalsinteresser.

FUEF: SSF repræsenterer det danskemindretal i FUEV som ordinært med-lem. SSF stiller delegerede-pladser tilrådighed for andre foreninger, der øn-sker at varetage specielle interesser.Der stilles to permanente delegerede-pladser til rådighed for Skoleforenin-gen jf. en samarbejdsaftale. Det tilstræ-bes, at Samrådet orienteres forlods ommindretallets stillingtagen i fælles an-liggender.

EFA: SSW varetager det danske min-dretals interesser i det europæiskesamarbejde mellem andre mindretals-og regionalpartier. Det tilstræbes, atSamrådet orienteres forlods om min-dretallets stillingtagen i fælles anlig-gender.

EUROPARÅDETS RAMMEKONVEN-TION for nationale mindretal: En ar-

37

Der hersker hvert år et mylder af menneskerpå Christiansborg, når der er åbent hus ogkulturnat. En del af disse tusinder af men-nesker stiftede ved Kulturnatten i oktober2009 også bekendtskab med det danskemindretal i Sydslesvig, der med aktuel poli-tik, historie og musik var placeret i og uden-for Det Sønderjyske Værelse. (Foto: JonNordstrøm)

bejdsgruppe bestående af repræsen-tanter for SSW, SSF og Skoleforenin-gen udarbejder mindretallets stillingta-gen. Andre organisationer inddrages iforhold, der vedrører deres arbejdsom-råder. Det tilstræbes, at Samrådet ori-enteres om mindretallets stillingtagen,før den sendes til BMI i Berlin.

EUROPARÅDETS SPROGCHARTA:En arbejdsgruppe bestående af repræ-sentanter for SSW, SSF og Skolefor-eningen udarbejder mindretallets stil-lingtagen. Andre organisationer ind-drages i forhold, der vedrører deres ar-bejdsområder. Det tilstræbes, at Sam-rådet orienteres om mindretallets stil-lingtagen, før den sendes til BMI i Ber-lin.

SAMRÅDETs post-/ mail- og internet-adresse er Flensborghus.

SAMARBEJDSAFTALEN OG VOREVEDTÆGTER

Som det fremgår af forslaget til en nysamarbejdsaftale for Samrådet, har vilagt vægt på at få præciseret, hvem derrepræsenterer mindretallet i overord-nede mindretalsspørgsmål.

Den ovennævnte opgavefordelingvil derfor også kunne genfindes i vortreviderede forslag til en præcisering afvor formålsparagraf. Vi har valgt enformulering, der både tager hensyn tilden kritik, der har været mod vor tidli-gere formulering; samtidig genspejlervort ændringsforslag det nye aftale-grundlag, der er foreslået for Samrå-det.

Varetagelsen og repræsentationen afdet danske mindretals overordnedeinteresser er nu klart defineret i sam-rådsaftalen. Herefter kan vi i vore ved-tægter stryge det omdiskuterede ’vare-tagelse af det danske mindretals inter-esser i mindretalsspørgsmål’, og i ste-det konstatere, at til SSFs arbejdsopga-ver hører »kontaktarbejde på Christi-ansborg, i Mindretalsrådet i Berlin, i Di-alogForumNorden i Slesvig-Holsten ogi FUEF«.

KONTAKTARBEJDET - DE DANSKESTATSBEVILLINGER OGSEKSMANDSUDVALGET

Til dialogen med politikerne på Christi-ansborg, der afgør statsbevillingen tilSydslesvig, hører en tæt kontakt tilSeksmandsudvalget. Indtil nu harSamrådet haft et årligt ’klausurmøde’med udvalget foruden en besigtigel-sestur til udvalgte steder og virkefelteri Sydslesvig samt den årlige budgetfor-handling.

Det er min overbevisning, at der eret solidarisk og tillidsfuldt samarbejdemellem udvalget og de sydslesvigskeforeninger og organisationer. På’klausurmøderne’ drøftes overordnedemindretalstemaer fordomsfrit og uden-for referat.

Besigtigelsesturene omfatter besøgpå institutioner og forsamlingssteder,hvor det danske mindretalsliv udfoldersig og trives. Årets besigtigelse hosSSF og de tilsluttede foreninger varhenlagt til Det Danske Hus i Sporskifte.Udvalget fik et reelt og hyggeligt ind-blik i det forenings- og skole-/kirke-samarbejdende Sporskifte. Og for ud-valget, der har ansvar for de danske til-skud til mindretallet, var det glædeligt,at Det Danske Hus var rejst for midlergivet af en dansk privatperson forudenet betydeligt tilskud fra Forbundsrepu-blikken.

Her kunne vi også oplyse, at For-bundsrepublikken fortsat vil yde kultur-støtte til mindretallet. Et kommendetysk støttet forsamlingshusprojekt erplanlagt og godkendt for 2010/2012.Projektet omfatter en moderniseringog udbygning af Bydelsdorf Forsam-lingshus til erstatning for Amtmands-gården i Rendsborg, der med tiden vilblive opgivet som mødested.

Med hensyn til budgetforhandlinger-ne har vi haft dem her i efteråret, hverorganisation for sig. Det er muligt, atdenne del af kontakten til det politiskeDanmark vil blive ændret i det kom-mende år.

38

RIGSREVISIONEN OGSYDSLESVIGLOVEN

Den danske rigsrevision har kulegravet

bevillingspraksis og forbrug af de dan-ske statstilskud til Sydslesvig. Resulta-tet af rigsrevisionens undersøgelseblev enkelte påtaler til tilskudsmodta-

39

Når SSF tager på Folketings-tur til København - altid sammen med de andre organisationer iSydslesvig - er en afstikker til Grænseforeningens kontor i Peder Skrams Gade et naturligtprogrampunkt. Her fra sidste års Folketings-tur med Grænseforeningens formand FinnSlumstrup stående t.h. (Foto: SPT)

Et besøg hos Sønderjydske Allgemeine - en sammenslutning af politikere, tjenestemænd ogjournalister på Christiansborg med rødder i det sønderjyske - her i Det Sønderjydske Væ-relse på »Borgen« - er et lige så naturligt programpunkt på den årlige Folketings-tur. (Foto:Grænseforeningen)

gerne, herunder SSF, der ifølge tyskoverenskomst har ydet enkelte rente-frie personalelån til sine ansatte. Alle-rede inden revisionspåtalen var dennepraksis stoppet.

Rigsrevisionen foreslog mere gene-relt, at bevillingerne til Sydslesvig bur-de lovfæstes, og at Seksmandsudval-gets rolle skulle nydefineres.

Revisionsrapporten vakte en del op-sigt i de danske medier. Sydslesvigbe-villingen var i fokus med bevillings-modtagerne, Undervisningsministerietog Seksmandsudvalget i orkanens øje.Samrådet reagerede på tiltalen ved påalle statstilskudsmodtageres vegne attilsikre overholdelse af alle regler fortilskudsmodtagelse. Med hensyn til an-befalingen af en lovsikring af de dan-ske tilskud var der fuld opbakning tilrevisionens og undervisningsministerBertel Harders udmeldinger desangå-ende.

Med hensyn til Seksmandsudvalgetsvitale rolle som forbindelsesled til detdanske folketing var vi ligeledes enigemed ministeren om, at en politisk styr-kelse af udvalget er af afgørende be-tydning for mindretallet. Undervis-

ningsministeren, der deltog i vort års-møde, og som er en vidende og kom-petent mindretalskender, har på allemåder støttet Sydslesvig for en bære-dygtig og fremadrettet Sydslesvig-lov.

Blandt lovens nye tiltag hører, at of-fentlighedsarbejdet i Danmark omkringdet danske mindretal fremover skalkunne støttes via Sydslesvig-loven.Blandt de store spillere i det målrette-de arbejde for oplysning om vort min-dretal hører Grænseforeningen, der idisse år søger nye veje for denne for-midling. SSF og Samrådet erkender, atder er brug for en målrettet og moder-ne oplysning. Samtidig gør vi opmærk-som på, at øvelsen indebærer en fast-holden af, at det danske mindretal reg-ner sig som en del af det danske folk.

FRA MUR TIL BRO

Europarådets generalsekretær skrevunder et besøg i grænselandet i gæste-bogen på Danevirke Museum, at min-dretallet havde formået at ”gøre enmur til en bro”. Så kort og præcist kanmindretallenes nye selvforståelse be-skrives.

Vejen hertil har krævet en tillidsfuld

40

Men højdepunktet for Folketingsturen hvert år er modtagelsen ved Folketingets præsidiumpå Christiansborg med frokost. Her ses Folketingets formand Thor Pedersen byde velkom-men i 2008. (Foto: SPT)

tilnærmelse mellem flertal og mindre-tal, og den har som forudsætning aner-kendelse og ligestilling mellem græn-selandets folkeslag. I den sag har bådeTyskland og Danmark ydet deres bety-delige bidrag ved at skabe rammebe-tingelser for mindretalslivet, der i euro-pæisk sammenhæng har fået modelka-rakter.

Ligestilling mellem borgere i sam-fundet og respekt for det personligevalg af tilhørsforhold er det grundvilkårbrofunktionen i grænselandet byggerpå. Vi er samfundsborgere med et per-sonligt valg af sindelag og nationalidentitet; men vi er også medborgere iet fælles projekt, der vil sikre grænse-landet optimale levevilkår for alle.

PÅ BESØG HOSFORBUNDSPRÆSIDENT OGFORBUNDSKANSLER

Derfor var det også helt naturligt, atdet danske mindretal sammen med re-gionens andre mindretal var inviterettil møder med både forbundspræsi-dent Horst Köhler og forbundskansler

Angela Merkel. Vi stillede op som bor-gere med forskellige kulturelle og na-tionale tilhørsforhold, der er optaget afat skabe sikkerhed og fred til fællesbedste.

Besøgene var ikke kun en formelanerkendelse af mindretallene sommedborgere, men bekræftede dennødvendige dialog mellem flertal ogmindretal, der skaber afspænding ogtryghed. Vort anliggende var bl.a. atgøre opmærksom på de vanskelighe-der, mindretallene har med Forbunds-republikkens føderale struktur, der pla-cerer mindretalspolitikken hos de en-kelte delstater, mens Forbundsrepu-blikken indgår de internationale for-pligtelser. Vi så gerne, at forbundet på-tager sig en overordnet forpligtelse forsine mindretal, og at forpligtelsen ned-fældes i grundloven.

Samtidig kunne vi tilbyde Forbunds-republikken og dermed også Danmarken enestående mulighed for at brugeden dansk-tyske grænselandsmodelsom inspiration for en europæisk min-dretalspolitik.

41

Til sammenkomsten med Europarådets generalsekretær Terry Davis (5. f.h.) havde mindre-tallene i det dansk-tyske gænseland og politikere fra nær og fjern indfundet sig en septem-berdag 2008 på Flensborghus. (Foto: SPT)

DEMOKRATIPROJEKTET

Sammen med SSW og grænselandetsøvrige mindretalsaktører har vi i Dia-logForumNorden søgt at omsætte etenkelt af Landdagens kompetenceana-lyses forslag til udnyttelse af grænse-landets særlige merværdi. Et fyrtårns-projekt, der under betegnelsen ’levetdemokrati’ sammen med FUEF og min-dretals-forskningscentret ECMI i Flens-borg vil invitere mennesker fra europ-æiske kriseregioner, hvor flertal ogmindretal lever i konflikt, til ophold igrænselandet for inspiration til selv atfinde vejen, der kan afløse muremellem forskellige folk til broer af gen-sidig respekt og forståelse.

Her ser jeg det danske mindretalsom en vigtig medspiller; vi kan væremed til at sætte en væsentlig dagsor-den for en fremtidig fredelig udviklingaf mangfoldighedens Europa, samtidigmed, at vi dermed lukker vinduer opmod verden. At vi ikke er os selv nok,men vil de andre!

DEN BEDSTE GRÆNSEREGION IEUROPA

Jørgen Mads Clausen, Danfoss, har iden sammenhæng udtalt, at ”det dan-ske mindretal kan blive dem, der lukkerdet tyske samfund op for os danskere.Det er jo det, de kan, og det kan gøredem uundværlige, hvis de udnytterdenne kompetence”.

Også regionsformand Carl Holst sermindretallenes nutidige potentiale, nårhan siger, at ”det danske mindretalskal spille sig selv på banen i det græn-seoverskridende arbejde og i den inter-nationale udvikling.” Sagt i al beske-denhed, så er især SSW, men også deøvrige mindretalsaktører og SSF parattil denne opgave, at gøre vor landsdeltil den bedste grænseregion i Europa.

MED DANMARK I RYGGEN

Men mindretallet formår kun at løfteopgaven, hvis det samtidig fastholder

sin selvforståelse som et nationalt bun-det mindretal. Uden forankring i detforetrukne valg af sprog og kultur ogsindelag mister vi muligheden for at si-kre grænselandets særlige kvalitet,symbiosen mellem mangfoldighedenaf nationale og kulturelle tilhørsfor-hold.

Som dansk mindretal har vi valgt atsøge fællesskabet med det danske folk.Det er denne forbindelse, der er vorteksistentielle grundlag som nationaltmindretal. Og det er ikke en ensidigforbindelse. Også Danmark holder fasti os, ikke kun af historiske grunde, mennetop fordi vi levende og nutidigt erbærere af dansk kultur og sprog igrænselandet syd for den danske stats-grænse.

At vedligeholde forbindelsen er me-re end nogensinde en udfordring ogsåfor mindretallet. ”Det bliver en kamp atsørge for, at danske borgere og en nygeneration – også af folketingsmed-lemmer – ved noget om og forstår detdanske arbejde i Sydslesvig”, sigerden danske undervisningsminister Ber-tel Haarder. Så er det sagt, og vi måmelde os ind i kampen!

KRONPRINSPARRETS BESØG

For de danske sydslesvigere var detderfor en bekræftelse af livlinen til detdanske folk, at Kronprinsparret besøg-te mindretallet i maj måned. Alleredeved modtagelsen på Flensborg Rådhusfornemmede vi også flertalsbe-folkningens glæde ved at byde velkom-men i den bedste grænseregion i Eur-opa.

For mindretallet var det desuden envarm og hjertelig synliggørelse af sam-hørigheden mellem Danmark og Syd-slesvig.

Børn, unge og ældre fejrede sam-drægtigt Kronprinsparrets besøg, oggjorde deres bedste for at fremvise detlevende og dagsaktuelle mindretalslivfor Kronprins Frederik og Kronprinses-se Mary. Formandens tale til Kron-

42

prinsparret på Flensborghus - gengivetfra side 3 i denne årbog - udtrykker denubetingede glæde, det danske Sydsles-vig oplevede under besøget.

VOR EGEN VERDEN

Besøget var det festlige indblik i voregen verden. I hverdagene kræver detbåde optimisme, slid og knofedt at fåforenings-Sydslesvig til at fungere tilgavn for helheden.

Som kulturforening har vi mangeflittige ansatte og et vældigt netværk affolkevalgte, der har kulturformidlingensom hjertesag.

Vi arbejder både med afprøvede ogkendte koncepter, mens ildsjæle samti-dig finder på nye veje i kulturformid-lingen. Foredrag og koncerter, hygge-aftener og bankospil går hånd i håndmed store teateroplevelser og de nyekulturcaféer. Over hele Sydslesvig - fra

Klitskolen i Skt. Peter-Ording i vest tilHoltenå Forsamlingshus i syd, fra Gel-ting Forsamlingshus i øst til List i nord- står distriktstbestyrelser, amtsbesty-relser og amtskonsulenter i arbejdstøj-et for at give medlemmerne både kul-turelle oplevelser og socialt samvær.

Godt støttet af vore udvalg bydesder dagligt over hele Sydslesvig gedig-ne danske kulturtilbud.

I den daglige omgang med hinan-den, i mødet med de nye i mindretalletog i mødet med naboerne finder visamtidig egne melodier for samvær,der er udtryk for det særpræg, vorhjemstavn også byder på.

At styrke sammenholdet mellem for-eningens medlemmer og give dem kul-turelle og humanitære vitaminer ihverdagen er fortsat foreningenshovedformål.

Arbejdsindsatsen siden sidste lands-møde skulle gerne bære præg deraf.

43

SSFs personaleudflugt 2009 gik til vesterhavsøen Amrom med afsluttende grill ved NibølForsamlingshus, tilrettelagt af amtskonsulenterne Lars Petersen og Manfred Nissen. Tradi-tionen tro havde SSF inviteret alle organisationers medarbejdere på Flensborghus med.(Foto: Viggo Petersen)

44

GENERALSEKRETÆREN:

Sydslesvigsk Forenings virke

Egentlig véd alle med kendskab til detdanske mindretal, hvad SydslesvigskForening står for. Og dog, SSFs ar-bejdsfelt spænder vidt. Fra folkelige ogkulturelle aktiviteter over teater- ogkoncertarrangementer til varetagelseaf mindretalsinteresser i mange for-skellige sammenhænge. Et aktueltoverblik over foreningens virke og rollei Sydslesvig er derfor måske ikke afvejen. Med afsæt i et kort historisktilbageblik indkredses nedenfor SSFsfolkelige, kulturelle og overordnedeopgaver i og for det danske mindretal.

SSF SET I ET HISTORISK PERSPEKTIV

Såvel offentlige som private samar-bejdspartnere uden for mindretallethar traditionelt altid set SSF som min-dretallets talerør og repræsentant. Fra1920 og frem til 2. Verdenskrigs slut-ning var det danske mindretals over-ordnede mindretalspolitiske ledelseprimært knyttet til Slesvigsk Forening.

Siden 1948 har dette arbejde væretforankret i et fælles ansvar mellem SSFog SSW som mindretallets parti. Ogsåset i lyset af SSWs selvstændighedsfa-se efter 1960 og øgede prioritering afet bredere regionalpolitisk engage-ment. Sideløbende har der naturligvisfundet et samarbejde sted på tværs afdet sydslesvigske foreningslandskab.

I mellemkrigstiden var det SlesvigskForening som mindretallets samlendehovedforening, der varetog det kultu-relle arbejde samtidig med, at hoved-foreningen var mindretallets politisketalerør. Lige efter 2. Verdenskrig var detindlysende, at SSF forsøgte at videre-føre dette arbejde, og den britiske be-sættelsesadministration var på sæt og

vis indstillet på at godkende, at SSFstillede med kandidatlister i forbin-delse med valg til de første demokra-tiske politiske organer, selv om man ik-ke var villig til at anerkende den folkeli-ge forening som et politisk parti. Detendte som bekendt med at kredsenomkring SSF måtte sande, at den enes-te farbare vej til direkte politisk indfly-delse var etablering af et egentligt par-ti, SSW (1948).

Udadtil var kultur og politik hermedadskilt, men indadtil var der tale om ettæt parløb mellem SSF og SSW, idetmindretallets kulturelle virke og politis-ke rammebetingelser var og fortsat erto sider af samme sag. I en årrække var

Generalsekretær Jens A. Christiansen

Af generalsekretær Jens A. Christiansen

SSFs formand næstformand i SSW ogomvendt, og der var et fælles forret-ningsudvalg. Administrativt/ organisa-torisk var SSW som nu anvist på enservicering gennem SSFs sekretariater.

Der var ikke ændret noget ved SSFsrolle som mindretallets kultur- og min-dretalspolitiske samlingspunkt. Væ-sentlige forhandlinger om mindretal-lets politiske og folkeretlige rammebe-tingelser blev ført af en fælles delega-tion bestående af SSFs og SSWs le-delser med bistand fra generalsekreta-riatet.

Nævnes kan fx følgende politiske re-sultater: Kiel-erklæringen (1949), Bonn-erklæringen (1955), etablering af enkorrespondentstilling som kontaktfunk-tion i Bonn (1960-63) og etablering afkontaktudvalget ved Forbundsinden-rigsministeriet (1965). Fra nyere tid kannævnes oprettelsen af de fire aner-kendte mindretals uformelle mindre-talsråd (2003) og indretning af et selv-stændigt mindretalssekretariat i tilknyt-ning til Forbundsindenrigsministeriet(2005).

Med dannelsen af SSW tog mindre-tallet som nævnt fat på at sikre den di-rekte politiske indflydelse i de nye poli-

tiske råd og forsamlinger. Det gjaldtom at kende sin besøgelsestid for ak-tivt at kunne håndhæve mindretalletseksistensberettigelse som en ligestilletfolkedel i Sydslesvig. Det målrettedepolitiske arbejde fra den gang blevgrundlaget for det stabile mindretal, vikender i dag.

FÆLLESNÆVNEREN

Mindretallets styrke lå i, at SSF ogSSW i fællesskab på mindretallets veg-ne satte den mindretalspolitiskedagsorden. Fællesnævneren var min-dretalspolitik, for det var grundlagetfor anerkendelse og ligeberettigederammebetingelser til gavn for alle om-råder inden for mindretallet.

Denne fællesnævner er fortsat bag-grund for SSFs engagement og kerne-opgaver. Det danske kulturelle arbejdei Sydslesvig i form af forskellige aktivi-teter danner rammen om vort sprogli-ge og kulturelle mindretalsliv. Set i ennational mindretalssammenhæng be-tyder det kulturelle dog andet og mereend blot arrangementer og samvær.

Det kulturelle arbejde skal forståssom mindretallets aktive manifestation

45

Organisationsudvalget - f.v.: Manfred Kühl, Jens A. Christiansen, Steen Schröder, PrebenVognsen og Lass Erhardsen har stor andel i fodarbejdet med en præcisering af SSFs virke.(Foto: SPT)

af dets status som et nationalt mindre-tal med ret til sin hjemstavn. Der er ta-le om et grundlæggende mindretalspo-litisk og folkeretligt forhold, der er af-gørende for mindretallets selvforstå-else. Den mindretalspolitiske udfor-dring er således at fastholde, at detdanske mindretal ikke er et fænomen,der bare kan rubriceres under kategori-en: kulturel mangfoldighed. Det hand-ler ret beset ikke om kulturel anerken-delse, men det drejer sig om at sikreanerkendelsen af mindretallet som endansk, national folkegruppe beståendeaf ligeberettigede tyske statsborgeremed samme rettigheder og pligter somflertallet.

Det er inden for denne eksistentiellekultur- og mindretalspolitiske forståel-sesramme, SSF ser det som sin opga-ve at varetage og forholde sig til min-dretalsspørgsmål.

SSFS KERNEOPGAVER

Med udgangspunkt i SSFs formålspa-ragraf kan foreningens hovedaktivite-ter deles op i tre søjler:❍ Kulturpleje og -formidling.❍ Humanitært og socialt arbejde.❍ Varetagelse af Sydslesvigs interes-

ser i mindretalsspørgsmål.

KULTURPLEJE OG -FORMIDLING

Kulturpleje og -formidling finder pri-mært sted inden for amts- og dis-triktsarbejdet og med udgangspunkt iSSFs tre faste udvalg: Teater- og kon-certudvalget, Kulturudvalget og Års-mødeudvalget. SSF indgår dernæst idet grænseoverskridende kultursamar-bejde ved fx at deltage i folkBaltica,den dansk-tyske børneteaterfestival ogklassiske koncertarrangementer.

DET HUMANITÆRE OG SOCIALE

Det humanitære og sociale arbejde er idag en del af SSFs almindelige kultur-arbejde, især rettet mod mindretallets

ældre medlemmer. Aktiviteterne beståraf udflugter til Danmark, foredrag ogfolkelige sammenkomster arrangeretaf det humanitære udvalg.

Sammenfattende står SSF som Syd-slesvigs kulturelle hovedorganisation,ofte i samarbejde med andre institutio-ner og foreninger, for et omfangsrigtkulturarbejde, der er en forudsætningfor en tilnærmelsesvis dansk hverdag iSydslesvig.

MINDRETALSSPØRGSMÅL

Mindretalsspørgsmål varetager SSF oggeneralsekretariatet gennem et bredtnetværks- og kontaktarbejde, delvist iet naturligt samarbejde med SSW. Detoverordnede mål er gennem kultur- ogmindretalspolitisk indflydelse at opnåde bedste rammebetingelser for detdanske mindretal.

I SLESVIG-HOLSTEN

I Slesvig-Holsten er SSF, i samarbejdemed SSW, en aktiv aktør på den min-dretals- og grænselandspolitiske sce-ne. Foreningen er samtale- og samar-bejdspartner for tyske politikere og be-slutningstagere i kredsene, landdagen,landsregeringen og relevante forvalt-ningsenheder.

Foreningen sidder i koordina-tionsudvalget DialogForumNorden(DFN), hvor også SSW er repræsente-ret. Koordinering af det mellemfolkeli-ge samvirke mellem mindretal og fler-tal i Slesvig-Holsten er et vigtigt ind-satsområde.

DFN har været tovholder på projek-tet om mindretallenes samfundspolitis-ke og -økonomiske betydning for detdansk-tyske grænseland - mindretalle-nes merværdi.

Marts 2008 offentliggjordes en pro-jektrapport, der dannede baggrund foren mindretalspolitisk konference i for-bundsdagen under SSFs ledelse. Forførste gang gennemførtes i det tyskeparlament en konference om mindre-

46

tallene i det dansk-tyske grænseland.Forbundsdagspræsidenten og Folke-tingets formand deltog som hovedtale-re.

Senere arrangeredes en lignendekonference på Christiansborg underdet tyske mindretals ledelse. Projektetvil de kommende år videreføres i formaf konkrete tiltag i samarbejde medlandsregeringen i Kiel, regionsrådet iVejle og den grænsenære regionalfor-samling.

Det regionale samarbejde i regi afDFN indebærer interessante mulighe-der inden for højere uddannelse ogforskning. SSF, BDN, FUEV, ECMI,Flensborg Universitet, Syddansk Uni-versitet og Institut for Grænseregions-forskning har fokus på mulighedernefor en fælles lærestol for nationalemindretal.

PÅ CHRISTIANSBORG

På Christiansborg plejes og udvikleskontakten og netværket til danske fol-ketingspolitikere og andre beslutnings-tagere, bl.a. i ministerierne.

Et af hovedtemaerne de senere århar været hele problemstillingen om-kring tv og digitalisering, men generelter der tale om alment informationsar-bejde om Sydslesvig og ikke vareta-gelse af de enkelte foreningers og in-stitutioners særlige interesser.

SSF assisterer og formidler selvføl-gelig gerne, hvis det ønskes. Mindre-tallets tilstedeværelse på Christians-borg er med til at fastholde en tæt ogaktuel forbindelse til Folketinget tilgavn for samhørigheden mellem Syd-slesvig og Danmark.

PÅ FORBUNDSPLAN

På forbundsplan repræsenterer SSWog SSF det danske mindretal i for-bundsregeringens kontaktudvalg, hvorman som regel en gang om året drøf-ter aktuelle politiske og lovgivnings-mæssige spørgsmål, der har betydning

for mindretallets reelle ligestilling ogrettigheder i det tyske samfund.

MINDRETALSRÅDET

SSF og SSW varetager mindretalletsinteresser i de fire anerkendte nationa-le mindretals mindretalsråd, der side-løbende med de enkelte mindretals eg-ne kontaktudvalg er talerør for fællesanliggender såsom kulturel, politisk ogøkonomisk ligestilling samt spørgsmåli forbindelse med forbundsrepublik-kens føderale ansvars- og kompetence-fordeling.

Der er etableret en parlamentarisksamtalekreds under forbundsdagensindenrigsudvalg, hvor de nævnte te-maer drøftes.

I november 2008 var mindretalsrådetinviteret til et møde med forbundspræ-sidenten, og den 4. marts 2009 gen-nemførtes et møde med forbundskans-leren.

I 2005 lykkedes det som tidligerenævnt at få etableret et fælles mindre-talssekretariat finansieret af For-bundsindenrigsministeriet. Der er taleom en halvtidsstilling, som gerne skul-le opnormeres de kommende år.

VÆSENTLIGT GRUNDLAG

Et væsentligt grundlag for det danskemindretals kontaktarbejde i Berlin erdels Bonn-København erklæringernefra 1955, og dels Europarådets ramme-konvention til beskyttelse af nationalemindretal samt sprogcharter, somTyskland har ratificeret. Med regel-mæssige mellemrum gennemføres enomfattende evaluering af disse doku-menter, som SSF i samarbejde medSSW og Skoleforeningen koordinererpå det danske mindretals vegne efteren høringsrunde internt i mindretallet.Evalueringsprocessen, der kræver enomfattende koordinering med stats-kancelliet i Kiel og ministeriet i Berlinsamt udarbejdelse af et høringssvar,overvåges af Europarådet og dets kon-sulteringsmekanisme.

47

Kontaktarbejdet i Berlin er af stor be-tydning for de fire anerkendte nationa-le mindretal i Tyskland. Det er nemligpå forbundsniveau, den reelle forplig-telse over for mindretallene skal tyde-liggøres med krav om ligestilling i rela-tion til Bonn-København erklæringerneog Europarådets dokumenter.

I EUROPÆISK SAMMENHÆNG

I europæisk sammenhæng spiller SSFen aktiv rolle inden for FUEV, den euro-pæiske sammenslutning af nationalemindretal. Hovedindsatsen p.t. er kon-centreret om at få det nyetablerededialogforum for europæiske mindre-talsspørgsmål i Europa-Parlamentet tilat fungere optimalt.

INTEGRATION OG HELHEDEN

Forestillede man sig, at SSF og gene-ralsekretariatet ikke løftede de oven-nævnte hovedopgaver, ville der i min-dretallets kontakt til omverdenen opstået stort hul. Såvel i et historisk som ju-ridisk perspektiv, men også fordi SSF

er mindretallets samlende, folkeligesindelagsforening, er det velbegrundetog naturligt, at SSF i samarbejde medmindretallets øvrige foreninger ogSamrådet varetager disse overordnedemindretalsanliggender for det danskemindretal.

Vor differentierede foreningsstrukturi Sydslesvig har gennem årene sikretet bredt, folkeligt engagement. Mendet er ligeså indlysende, at uden for-ening i et folkeligt identitetsfællesskabville det danske mindretal ikke være istand til at fremstå som en samletdansk, national folkegruppe med kravpå folkeretlig anerkendelse og særligbeskyttelse.

Jo mere verdenen er præget af englobaliseret mainstream med flydendekultur- og identitetsgrænser, der ogsåindvirker på mindretallet, er vi som etbevidst sprog- og identitetsfællesskabdesto mere afhængig af en integrationaf det danske arbejde frem for en diffe-rentiering endsige fragmentering udenforpligtelse over for det danske min-dretal som helhed.

48

SSFs landsmøde 2008 beskæftigede sig intensivt med en definition af SSFs virke, Her: for-retningsudvalget og dirigent Martin Lorenzen. (Foto: SPT)

49

OBERST H. PARKOVS SYDSLESVIG-PRIS 2008:

Monika Martens en glad modtager

Oberst H. Parkovs Sydslesvig-Pris 2008blev i 2008 på SSFs landsmøde 8. no-vember i Husum efter indstilling fraSydslesvigsk Forening for Ejderstedamt tildelt Monika Martens (66) i Tøn-ning, en af de stille slidere, som detdanske mindretal i Sydslesvig heldig-vis har mange af endnu.

Monika Martens, født den 31. okto-ber 1942 i Brunsbüttel men opvokset iHusum, kom først ind i det danskemindretal og lærte sig dansk gennemgiftermålet med Peter Martens, der dø-de i 2002.

I 1981 fik Monika Martens, der ermor til fire, job som rengøringsassis-

tent i Tønning Børnehave, hvor hun ar-bejdede til sin pensionering i 2005.

Siden 1982 har hun været aktiv i be-styrelsen for SSF-distriktet Tønning. I1986 blev hun medlem af kvindefor-eningen, og året efter valgtes hun tilkredsformand.

I menighedsplejen er Monika Mar-tens med siden 1988, og i SSF-amts-styrelsen i Ejdersted siden 1990. Igen-nem flere år virkede hun også somnæstformand i amtet.

To år repræsenterede hun amtet isundhedsrådet.

I 2000 fik Monika Martens tildeltSSFs sølvnål.

En beskeden men stolt og glad Monika Martens, Tønning, hyldes på SSFs landsmøde i2008. Ved hendes side t.v. formanden for Oberst H. Parkovs Mindefond, Wilhelm Klüver,Flensborg, og fondens sekretær Niels Henriksen, Sorø, t.h. SSFs formand Dieter Paul Küss-ner og (bag Monika Martens) SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen, (Foto: SPT)

50

I sin fritid elsker hun at arbejde medtræ - og resultaterne præsenteres ogsælges på julemarkedet.

Monika Martens kunne slet ikke for-stå, at det er hende, der fik prisen over-rakt: ”Der er så mange andre, der gøren stor indsats i vort danske mindre-tal«, siger hun - strålende af glædeover denne sjældne udmærkelse oganerkendelse.

Tildelingen af prisen blev ledsaget afen check, der blev overrakt af forman-den for fonden, Wilhelm Klüver, Flens-borg.

TIDLIGERE MODTAGERE:

1983: Otto Witt, Tønning/ Ejdersted,1984: Carl Christiansen, Frederiksstad/

Husum amt,1985: Annemarie Stollberg, Bredsted/

Husum amt, 1986: Mary Johannsen, Flensborg,1987: Wilhelm Hansen, Ylsbyskov/

Gottorp,1988: Elsa Koch, Vanderup/ Flensborg

amt,1989: Henriette Westland, Flensborg,1990: Hans Detlef Andresen, Agtrup/

Sydtønder,

1991: Marie Giessel, Schinkel/ Rends-borg-Egernførde,

1992: P.J. Alberts, Østerhever/ Ejder-sted,

1993: Anne og Gerhard Clausen, Mol-dened/ Gottorp,

1994: Margit Andresen, Veding/ Flens-borg amt,

1995: Irma Baumann, Drage/ Husumamt,

1996: Andreas Blöcker, Flensborg,1997: Johann Mikkelsen, Læk/ Sydtøn-

der,1998: Hildegard Srogosz, Skovby/ Got-

torp,1999: Hans Jørg Petersen, Egernførde/

Rendsborg-Egernførde amt,2000: Erika Bruhn, Garding/ Ejdersted,2001: Elfriede Plichta, Kobbermølle/

Flensborg amt,2002: Elfriede Geipel, Husum/ Husum

amt,2003: Heinrich Hein, Flensborg,2004: Elke Müller, Vesterland/ Sydtøn-

der amt,2005: Birte Lütt, Slesvig/ Gottorp amt,2006: Christel og Otto Prühs, Rikkert,

Rendsborg-Egernførde amt,2007: Alwine Bracke, Hørup, Flens-

borg amt.

MINDRETALSSEKRETARIATET I BERLIN:

Aktivt involveretAf sekretariatsleder Thede Boysen

Mindretalssekretariatet blev oprettet i2005 efter ønske af de fire anerkendtenationale mindretal i Tyskland, der harsluttet sig sammen i mindretalsrådet(Minderheitenrat).

Sekretariatet holder løbende kontak-ten mellen mindretalsorgansiatrioner-ne – især mindretalsrådet - på den eneside og forbundsdagen (Bundestag) og

forbundsregeringen på den anden si-de.

Driften bliver betalt af projektmidlerfra forbundsindenrigsministeriet, menprojektansvaret ligger på mindretalsrå-det vegne hos Sydslesvigsk Forening.Dermed sikres sekretariatets uafhæng-ighed overfor myndighederne. Stilling-en som mindretalsekretær er besatmed undertegnede, national-friserenThede Boysen. Formandskabet for

51

mindretalsrådet skifter årligt mellemmindretallene. Formand i 2008 varSSFs formand Dieter Paul Küssner.

IMPLEMENTERING

I det forgangene år var mindretalsse-kretariatet bl.a. aktivt indvolveret iindenrigsministeriets årlige implemen-teringskonference i november i Berlin,hvor mindretallenen og embedsmændfra forbundsministerierne og delstats-ministerierne drøftede den aktuelle sta-tus mht. den Europæiske Sprogpakt ogEuroparådets rammekonvention forbeskyttelse af nationale mindretal.

Den 28. november 2008 mødtes re-præsentanter fra mindretalsrådet medforbundspræsident Horst Köhler påBellevue slot i Berlin. Her kunne de firemindretal orientere et interessertstatsoverhoved om deres situation ogaktuelle anliggender.

PARLAMENTARISK ARBEJDSKREDS

Den parlamentariske arbejdskreds formindretalsspørgsmål, der er tilknyttetforbundsdagens indenrigsudvalget,mødtes to gange i 2008. Der blev bl.a.drøftet den fremtidige finansiering afstiftelsen for det sorbiske folk (Stiftungfür das sorbische Volk), bekæmpelse afracisme og hetz mod sinti og roma iinternettet samt problemstillingen om-kring kompetencefordelingen mellemforbundet og deltstaterne i mindretals-politiken (ansvar og finansiering). Vedr.det sidstnævnte emne fik mindretalsrå-det prof. Stefan Oeter fra universitet iHamborg til at udfærdige en lille rap-port, der belyser problemstillingenisær med henblik på de internationaleforpligtelser, Tyskland er indgået over-for sine nationale mindretal.

HOS KANSLEREN

Den 4. marts 2009 blev de na-tionale mindretal samt repræ-sentanter for de tyske mindre-tal i udlandet inviteret af for-bundskansler Angela Merkelfor at drøfte mindretalpolitikog mindretallenes forskelligeerfaringer omkring lige- oguligestilling. Merkel opfordre-de mindretalsorganisationer-ne til at deltage i festligheder-ne i anledning af den tyskegrundlovs 60 års fødseldagden 23. maj i Berlin og infor-mere om mindretallene. Dettetilbud tog mindretalsrådetgerne imod. 23. maj mødte desåledes bl.a. forbundsinden-rigsminister Wolfgang Schäub-le.

I august i år viste de fire na-tionale mindretal i Tysklandflag for et mangetal af interes-serede ved et åbent hus-arran-gement i forbundsindenrigs-ministeriet i Berlin.

Indenrigsminister dr. Wolfgang Schäuble informeresaf dr. Madlena Norberg (rådet for sorbiske anliggen-der) og mindretalssekretær Thede Boysen om de na-tionale mindretal på forbundesindnrigsministerietsåbent hus-arrangement i Berlin i august 2009. (Foto:privat)

52

Ved borgerfesten i anledning af forbundsrepublikkens grundlovs 60 års jubilæum 23. maj iBerlin var der fremtrædende besøg i de nationale mindretals informationstelt på festmilenfra Brandenburger Tor til sejrssøjlen: Forbundsindenrigsminiser dr. Wolfgang Schäuble isamtale med mindretalsrådets sekretær Thede Boysen og friserrådets Ilse Johanna Christi-ansen - omgivet af f.v.: Jurij Wuschansky, sorberne, mindretalskommitteret dr. ChristophBergner, SSWs Anke Spoorendonk, Beate Müller, sorberne, SSFs formand Dieter Paul Küss-ner og Karl Peter Schramm, saterfriserne. (Foto: BMI)

EUROPEAN BUREAU OF LESSER USED LANGUAGES (EBLUL):

Oplyser om og fremmer mindretals- ogregionalsprog

Af Simon Faber, næstformand for Tysklands-komiteen og medlem af deneuropæiske bestyrelse

Den europæiske organisation for min-dretals- og regionalsprog EBLUL (Euro-pean Bureau of Lesser Used Langua-ges), der blev grundlagt i 1982, harsom formål at oplyse om og at fremmedisse sprog, der tales af anslået 46 mil-lioner EU-borgere. EBLUL (www.eblul.org) fungerer som dokumentations- ogvidensbase for EUs institutioner ogbærer omvendt informationer om

Simon Faber.(Foto: Lars

Salomonsen)

53

sprogrelateret europæisk lovgivningog initiativer ud til de enkelte sprog-grupper. En tilbagevendende aktiviteter den årlige konference ”Partnershipfor Diversity”, hvor erfaringer omkringde små sprogs bevaring, udvikling oganvendelse udveksles på europæiskplan. EBLULs hovedkontor ligger iDublin.

EBLUL er baseret på et netværk afkomiteer fra de enkelte medlemsstater.Komiteerne sammensættes af repræ-sentanter for de relevante sproggrup-per i det pågældende land. I den tyskekomité indgår således repræsentanterfor sorberne, nordfriserne, saterfriser-ne, sinti og roma, den nedertyskesproggruppe og det danske mindretal,repræsenteret ved Sydslesvigsk For-ening. Seneste nye medlem på euro-pæisk niveau er den estiske komité.

EBLULs tyske komité har i år medvir-ket i to større arrangementer. I maj2009 deltog komiteen i en nedertyskkongres i Schwerin, som evaluerede si-tuationen 10 år efter Sprogpagten. Her

bidrog EBLUL med foredrag om de øv-rige sprogs situation. I september bi-drog EBLUL til en stort anlagt sprog-festival i Bremen med en minikonfe-rence under titlen ”Nebendeutsch”. Deenkelte sproggruppers bidrag er udgi-vet på universitetsforlaget.

Organisationen EBLUL har sammenmed en række statslige ”language bo-ards” fra bl.a. Wales grundlagt NPLD,Network for the Promotion of Linguis-tic Diversity (www.npld.eu) Dette nyenetværk modtager støtte fra EU-kom-missionen og iværksætter forskelligeforskningsprojekter indenfor flersprog-lighed. EBLUL ser det som sin opgaveat sikre, at forskningen også tager høj-de for de små sproggrupper.

PfD-konferencen i 2009 fandt stedhos vestfriserne i Ljouwert/Leeuwar-den i oktober. Konferencens deltagere,herunder eksperter og politikere, skullebl.a. forholde sig til, hvorvidt de over-ordnede kulturelle og sproglige rettig-heder faktisk kan sikre de små sprogsfremtid.

SYDSLESVIGSK FORENINGS TEATER- OG KONCERTUDVALG:

Og så er der dem, der er til det hele

Af formand Karin Goos

Nogle er til ballet og skuespil. Andre ertil opera og klassiske koncerter.

Og så er der dem, der er til det hele.

Sådan står der i Det Kongelige Tea-ters reklame for deres forestillinger, ogde ord syntes jeg godt, jeg kunne låne,når vi nu har det til fælles, at vi ca. fårdet samme i statstilskud. Altså heleSydslesvig og Det Kongelige.

Folketeatrets musical for hele familien,»Skatteøen« i Flensborg i oktober 2009 bleven kæmpe oplevelse for alle, der havde ind-fundet sig i Tyske Hus. Ethvert barn mellem6 og 100 år kender jo historien om drengenJim Hawkins og hans hæsblæsende eventyrpå de store have. Og Sebastians musik tryl-lebandt alle. (Foto: Brita Fogsgaard)

54

KAN FÅ DET HELE

Her i Sydslesvig kan man faktisk få dethele, og rigtig mange har i den sæson,vi har lagt bag os, valgt at besøge dis-se talrige kulturtilbud, SydslesvigskForening præsenterer publikum forrundt omkring i hele landsdelen.

Det så ellers ikke så lyst ud ved star-ten af sæsonen.

Meget uheldigt begyndte det helemed en aflysning. ”folketeatret.dk”skulle spille ”Sommer i Tyrol” i Nord-frieslandhalle i Læk som en festlig ind-ledning på sæsonen, men fejl i hallenstagkonstruktion var årsag til, at myn-dighederne lukkede hallen få dage førspilledatoen. Det var helt umuligt atfinde et erstatningsspillested med såkort varsel, og vi måtte vinke farvel tilforestillingen og alligevel pænt betalefor den. Jeg kan forsikre for, at alt blevforsøgt mht. at få erstattet det beløb, vimåtte betale, men alt var forgæves.

FLYTNING NUMMER TO

Nordfrieslandhalle i Læk fortsatte medat drille os længere henne i sæsonen,idet vi også skulle flytte en familiefore-stilling til et andet spillested. Heller ik-ke den kunne vi få ind på et egnet sted,alt var optaget, men heldigvis tog Du-borg-Skolen imod os, og familiefore-stillingen”Odysseus` eventyrlige rejse”kunne spilles i skolens boldspilhal. Vihar dog senere måttet love aldrig atanbringe så stor en forestilling derigen.

Teatret og vore hjælpere måtte nær-mest trylle for at få kulisser og sceneind i hallen. Det var vist nok noget medhen over et tag. Så det lykkedes kuntakket være rigtig god vilje fra opstiller-ne. Forestillingen var dog aldeles frem-ragende, og publikum mærkede hel-digvis ikke noget til de mange proble-mer, der lå forud. Misforståelser førteydermere til, at et reklamefremstød i

Folketeatrets familieforestillingen Odysseus´ Eventyrlige Rejse med spænding, action, hu-mor, musik og sang for alle fra 8 og opefter måtte grundet byggearbejder i Læk flyttes tilDuborg-Skolens boldspilhal i Flensborg, hvilket affødte en række tekniske vanskeligheder,der dog alle blev løst takket være teatrets og skolens medarbejdere. SSF tilbød at betale forfælleskørsel, så distrikter og skoler ude vestpå ikke behøvede at gå glip af oplevelsen. (Foto:Thomas Petri)

55

skolerne i Flensborg ikke kom ud, såder kom kun godt 200 til forestillingen.

ANDRE FORESTILLINGER

Sæsonens anden familieforestilling omRobin Hood, der fandt sted i SlesvigTeater, kunne heldigvis melde udsolgtog var en spændende forestilling.

I Flensborg blev den første abonne-mentsforestilling ”En sælgers død” setaf 311 publikummer. Landsteatret med”Lærenemmme Rita” blev set af 296på Waldorfskolen i Flensborg, og det,der skulle vise sig at være et af sæso-nens særlige oplevelser, nemlig fore-stillingen ”Blodbadets Gud” blev set af329 tilskuere.

Den Jyske Opera sluttede førstehalvdel af sæsonen inden jul 2008 med”Tryllefløjten” i en helt udsolgt idræts-hal. Det var i forbindelse med den fore-stilling, at vi afprøvede en ny publi-kumsopstilling i idrætshallen. I stedetfor at benytte de for mange ubekvem-me indbyggede sæder, blev der stilletpodier med stole op på gulvet i flereniveauer, og operaen stillede scenenop på den korte led i hallen tæt på dedøre, de medvirkende går ind og ud af.

Vi har fået mange positive tilbage-meldinger på opstillingen, som vi gen-tog til forårets opera, men der er dogstadig tilskuere, der efter pausen sæt-ter sig på de indbyggede sæder for atkunne se bedre. Vi arbejder videre medplanen og forsøger at gøre tilskuer-rummet endnu bedre til næste sæson.

Som optakt til operaerne tilbyder ud-valgsmedlem Rejner Bogdan ved hverforestilling en introduktion. Disse intro-duktioner er populære med store besø-gertal og fortsætter også.

AFLYSNING OG STOR OPLEVELSE

Efter jul 2008 så det rigtig godt ud medflere udsolgte forestillinger i Flens-borgs abonnementsrække. Men såkom den næste nedtur.

Nyt Dansk Musikteater meddelte, atde var konkurs og ikke kunne levereforestillingen ”Stjernernes Nat”, der al-lerede var næsten udsolgt. En aflys-ning mere i én sæson ville være en ka-tastrofe, så der skulle findes en erstat-ningsforestilling.

Udvalget havde længe været op-mærksom på den store succes, ”Ko-penhagen Kabarett” opnåede rundtom på de danske scener, men vi varlidt tilbageholdende, fordi kabarettennæsten udelukkende består af tyskesange, som vi jo egentlig ikke er sat tilat formidle.

Men ensemblet er dansk. Og netopdette danske ensemble har en særligfornemmelse for den specielle atmo-sfære og musikalitet, der ledsagede1920ernes Kleinkunst i Berlin. Mangeaf vore teatergæster har et stort kend-skab til netop den tids musik, så selv-følgelig skulle vort publikum have mu-lighed for at opleve ”Kopenhagen Ka-barett”.

Og nu var muligheden der. Ensem-blet kunne komme på aflysningsdagen,og alle vi, der var i teatret den aften, fiken stor oplevelse. Kun få valgte at gørebrug af muligheden for at returnere de-res købte billetter før forestillingen.

Kopenhagen Kabarett i Flensborg - tenorer-ne Mads Elung-Jensen og Kasper Højby Ni-elsen, baryton Niels Bo Emgren og bas Jür-gen Schoop samt Helene Gjerris og pianis-ten Henrik Metz. (Foto: Kopenhagen Kaba-rett)

56

STÆRK OPLEVELSE OG UDSOLGT

Den græske tragedie ”Ifegenia” var enstærk oplevelse, og operaen ”Elskovs-drikken” i idrætshallen var igen næs-ten udsolgt. En elskovsdrik i pausen tilalle vakte morskab og gjorde lykke. Vihar desværre ikke modtaget tilbage-meldinger om virkningen.

Den sidste abonnementsforestilling iFlensborg havde den røde lygte ude.Peter Schaufuss Balletten med ”TheKing” var atter en stor succes. NetopSchaufuss-Balletten befandt sig påmdet tidspunkt i den situation, at hjem-stedet Holstebro havde opsagt deresstøtte til balletten, og Peter Schaufussledte med lys og lygte efter en by, dervil være nyt hjemsted.

HUSUM OG SLESVIG

Husum og Slesvig havde for beggespillesteders vedkommende flere min-dre forestillinger på små spillestedermed i deres abonnement, og det tagerpublikum godt imod.

Samtidig har det så vist sig, at publi-kum nu også kommer, når der er enenkelt større forestilling på program-met, som i Slesvig, hvor ”Trold Tæm-

mes” blev vist på byens teater. Næsten200 mødte op, og ca. 60 tog imod invi-tation til natmad sammen med skue-spillerne. En rigtig vellykket aften.

FORSAMLINGSHUSTEATER

Forsamlingshusforestillingerne i bådeNibøl, Harreslev og på Flensborghussamler fulde huse, og i indeværendesæson vil der også være forsamlings-husteater at gå til på Sild og serve-ringsteater, der kan nydes i Rensborg.

»Elskovsdrikken« ved Den Jyske Opera imarts i Idrætshallen i Flensborg var en her-lig løssluppen og ægte italiensk komedieom ung kærlighed fra mesteren GaetanoDonizetti. Forestillingen var lagt i hændernepå et rent italiensk hold af kunstneriskhovedansvarlige med chefdirigent ved Aar-hus Symfoniorkester Giancarlo Andretta, in-struktør Andrea de Rosa og scenograf Ales-sandro Ciammarughi i spidsen. Endvideremedvirkede Den Jyske Operas Kor og Søn-derjyllands Symfoniorkester. Librettist varFelice Romani. Medvirkende ved forestil-lingen i Flensborg bl.a.: David Danholt, Mi-chael Lindberg, Andrea Patucelli (foto) ogSine Bundgaard. Marcello Mottadelli dirige-rede sangerne og Sønderjyllands Symfo-niorkesters. (Foto: Anders Bach)

En fremragendekoncert med denarmenskeviolinist HrachyaAvanesyan (foto)og den 21-årigeamerikanskeMalko-vinder2009, dirigentenJoshuaWeilersteinindledtekoncertsæsonen i Sydslesvig iseptember 2009. (Foto: Sønderkjyllands Symfoniorkester)

57

FREMGANG

Statistisk set har vi i afvigte sæsonigen haft fremgang i tilskuertallet, idetvi solgte 4748 billetter imod 4705 billet-ter året før. Og det trods aflysningen af”Sommer i Tyrol”.

SØNDERJYDERNE

Sønderjyllands Symfoniorkester harværet inde i en vanskelig periode præ-get af sygemeldte musikere og en an-strengt økonomi. Trods svære tider harkoncertrækken her i Sydslesvig inde-holdt mange fine koncerter.

Vi kan se tilbage på adskillige storeoplevelser, og tilskuertallet nåede sam-let op på 2100. Lidt færre solgte billet-ter end i sidste sæson. Alsion trækkermange koncertgængere også herfra,og programmet for koncerterne i efter-året i Nibøl og Rendsborg tiltalte ikkeret mange tilskuere. Overskriften”workshop” holdt simpelthen folk væk.

NYT

I Flensborg tilbød symfoniorkesteretsvennekreds introduktioner forud for toaf koncerterne. Der kom under ti inter-esserede begge gange, så det blev in-gen sucses.

Orkesteret har skrevet kontrakt meden ny chefdirigent i tiden 2010-2013.Det er David Porcelijn, der afløser Vla-dimir Ziva.

Også på musikernes pladser er deren del udskiftninger for tiden, idet etnaturligt generationsskifte og desvær-re også sygdom kræver både nyansæt-telser og mange assistenter. Assisten-ter er dyre i drift for orkesteret og er enmedvirkende grund til at økonomiendesværre er helt i bund.

Gruppekoncerterne for skolernes4./5. klasser, fælleskoncerterne og denafsluttende familiekoncert har fundetsted.

Orkesteret lægger mange timer oget stort arbejde i disse mange koncer-

ter for børn, og vi håber, det er et ar-bejde, der vil fortsætte fremover trodskommende hårde sparetider.

SAMARBEJDER

På koncertområdet samarbejder udval-get både grænseoverskridende og lo-kalt omkring kammerkoncerter.

SSF er en del af Det Dansk-TyskeKammermusikselskab af 1998, og iårets løb har vi haft både 10-års jubilæ-umskoncert, en koncert på Flensborg-hus samt en koncert med musikskolee-lever fra begge sider af grænsen ogFrederiksstad Orkester.

I Husum samarbejder SSF fortsatmed Kreis Nordfriesland om en kon-certrække under navnet: Konzerte imSchloss. Også her er det unge talenter,der præsenteres, og SSF bidrager ommuligt hvert år med en koncert.

BØRNETEATER

I den forgangne sæson spillede vi 60børneteaterforestillinger rundt om ilandsdelen for ialt 4268 børn og unge.

Børneteater fascinerer børn hver gang. Defår en oplevelse, som de - og deres forældre- måske ikke selv troede var mulig i en tidmed alskens elektronisk overfodring. (Foto:Flensborg Avis)

58

Udvalget kan atter engang konstate-re at vore skoler og børnehaver senderbegejstrede udsagn tilbage til udval-get. Mange af evalueringsskemaerneslutter med ordene: Mere af den slags.

Og det kommer der. Aftalerne forindeværende sæson er indgået med debørneteatre, vi vurderer hører med tileliten af Danmarks så berømte børne-teater-tradition. Udvalget har været påbørneteaterfestival - denne gang i firedage i træk - for at vælge forestillinger.

ØGET MØDEAKTIVITET

På folketeatret.dk i København, hvorjeg er en del af bestyrelsen, har derværet øget mødeaktivitet i nogle må-neder. Heldigvis blev nogle af møderneholdt som telefonkonferencer. En afgrundene var, at tiden var inde til atopslå stillingen som teaterdirektør medansættelse fra 1. juli 2010. Der var endel kvalifecerede ansøgere. Ansat blevKasper Wilton, der i en årrække harværet ansat som direktør på OdenseTeater. Formanden Malene Schwartzvalgte samtidig at trække sig ud af be-styrelsen og ulykkelig vis mistede be-styrelsen også næstformanden EbbeLundgård, der døde sidst i marts.

Også folketeatret.dk er desværreramt af en trængt økonomi, og ogsåher gøres der store anstrengelser for atspare.

BILLET-NET

Men tilbage til vort eget udvalg:Det var ikke uden visse betænkelig-

heder, at udvalget og SSF før sidstesæson kastede sig ud i opgaven medat indføre et elektronisk billetnet. Hel-digvis holdt tidsplanen, og ssf-billet-net.de var klar til at kunne tages i brug,samtidig med at teater- og koncertbro-churen udkom.

Alle sekretariaternes ansatte harydet en stor indsats for at give billet-nettet en så god start som muligt, ogselv om der har været visse små-ska-

vanker i systemet, er det blevet godtmodtaget af mange af brugerne.

Så godt som alle arrangementer iSSFs regi er at finde på ssf-billetnet.de,så man til enhver tid kan købe billetter.Der arbejdes permanent videre på atoptimere systemet og løse de proble-mer, der måtte opstå.

En stor tak til alle, der har ydet enekstra indsats for billetnettet. Tak tilGeorg Thomsen for den suveræne le-delse.

UDVALGSMØDERNE

Udvalget plejer at mødes en gang ommåneden, men da opgaverne tager til,tilbuddene øges, og meget skal be-handles, har vi besluttet at mødes lidtoftere fremover, for ikke at få for langedagsordener.

At finde den rigtige form og balancei PR-arbejdet er noget, vi beskæftigeros en del med.

De store annoncer med månedenskulturtilbud fra SSF og samarbejd-spartnere er vigtige, men samtidig trorvi, at der er behov for en reminder kortfør hvert arrangement.

Så vi er begyndt at følge op medsmå annoncer igen, og det tyder på enstørre synlighed allerede. I disse tiderer der mange, der spontant besluttersig for en tur i teatret eller til koncert,og så skal tilbuddet være i frisk erin-dring.

I samarbejde med SSFs egen layout-afdeling har vi været på banen vedmange af vore møder med løbesedlerom arrangementer, og også det har sinvirkning.

KORTE UDSTILLINGER OG PRISER

Helt nyt er et samarbejde med bibliote-ket omkring korte udstillinger påbiblioteket med relation til de teaterfor-estillinger, vi viser. Et samarbejde, vi erglade for.

I forbindelse med indførelsen af bil-letnettet blev det tydeligt, at nogle af

59

billetpriserne havde for besværlige”skæve” tal. Der var samtidig formange forskellige priser, og det er dernu rettet op på.

Priserne følger forøvrigt nøje Lan-destheaters billetpriser og reguleres itakt med Landestheaters ændringer.Andet ville være urimeligt her syd forgrænsen, selv om billetprisen i Dan-mark ligger en del over vort prisnive-au.

SVÆRT AT FÅ SPILLESTED

Efterhånden må vi erkende, at det erblevet et for stort problem for SSF atkomme ind på teatrene i Slesvig ogFlensborg med vore forestillinger.Landestheater er i den grad pressetmed produktioner, at det er svært at

finde plads til de danske gæstespil. Vikan få datoer i ferietiderne, men derkan og vil vi ikke spille. Vi har jo ikkevort faste publikum i ferierne.

Sidst gik det galt med en for længstindgået aftale med Landestheater forden indeværende sæson. En aftale, vitroede, var helt sikker. Vi havdekontrakt med producenten i Danmarkog skulle finde et spillested, og det lyk-kedes da også i sidste ende.

Det er en helt uholdbar situation,som der helt sikkert bør rettes op påsnarest af hensyn til SSFs videre tea-terarbejde.

TAK

I den sidste lange tid har udvalget pålige fod med de andre faste udvalg og

mange andre måttetundvære MarianneWullf, der er ramt afsygdom. Det har væretet stort savn, og på ud-valgets vegne vil jeggerne sende Mariannemange kærlige hilse-ner og alle vore bedsteønsker om god be-dring.

Heldigvis havde viKatrin Koch, der vartrådt i Mariannes sted.På fornem vis har Ka-trin påtaget sig mangenye opgaver og for Te-ater- og koncertudval-gets vedkommendeydet et stort arbejde iforbindelse med inde-værende sæson.

Tak Katrin.Tak til udvalget.Tak til amtsrepræ-

sentanterne for det finesamarbejde - og tak tildet store trofaste publi-kum, der tager imodSSFs enestående kul-turtilbud.

Fremragende og udsolgt: Den Jyske Opera Tryllefløjte, Mo-zarts populære opera, i november 2008 i Idrætshallen i Flens-borg. Forud for forestillingen introducerede på vanligt bedstevis udvalgsmedlem Rejner Bogdan operaen for interesserede.Sønderjyllands Symfoniorkester, Den Jyske Operas Kor samtsolister fra Herning Kirkes Drengekor medvirkede. Billedet vi-ser Vibeke Kristensen (Papagena) og Jens Søndergaard (Pa-pageno). (Foto: Anders Bach)

Af formand Jytte Christoffersen

Når jeg kigger tilbage på det forgangneår i SSF, synes jeg, det har været et årmed grøde – der er virkelig sket noget,især når man tager de samlede kultu-relle tiltag med – altså ikke bare fraKulturudvalgets og Teater- og koncert-udvalgets side, men også i HumanitærtUdvalg og Årsmødeudvalget.

SLESVIG OG VESTKYSTEN

Her er det selvfølgelig især det kultu-relle fremstød i 2008 i Slesvig, der gørsig gældende, men der har været mas-ser af aktiviteter over hele Sydslesvig.Især, synes jeg, der har været grøde idet kulturelle arbejde på vestkysten i

Husum/Ejdersted med deres fælles ca-féaftener, i Husum har der været enkulturuge, man har deltaget i kulturnat-ten i Husum i sommeren 2009, og somdet sidste nye har man startet et kor –Ejderstedkoret.

FEMGRENET ARBEJDE

Nå, det er jo vort udvalgs arbejde, jegskal beskæftige mig med. Vort arbejdeer femgrenet.

1. gren består af tilbud. Jeg synes,computeren ideligt spyr kataloger medtilbud ud, ligesom der kommer tilbudmed posten. Det er mest de personligetilbud, vi beskæftiger os med, altsådem, der er stilet direkte. Vi drøfter dis-se tilbud, om de kan bruges til noget afdet, der er på beddingen, om de er så

60

SYDSLESVIGSK FORENINGS KULTURUDVALG:

Et år med grøde

Jazz på Flensborghus - en serie i foråret og en i efteråret, som SSF og SdU går sammen om- er utroligt populær hos danske som tyske jazzvenner i Flensborg og opland. Sidst var derekstrakoncert med de 20 musikere fra LandesJugendJazzOrchester og deres program »Blues & Roots: The Music of Charles Mingus«. Bigbandet ledes af komponisten og arran-gøren dr. Jens Köhler, Kiel. (Foto: LJJO)

interessante, at vi er nødt til at arran-gere noget, eller vi beslutter at sendedem til amterne og konsulenterne, el-ler vi takker nej.

Jeg synes især, vi får mange tilbudfra diverse kor, men korkoncerter ersvære at afsætte.

2. gren er ansøgningerne fra for-eninger eller amter; dem behandler vialtid seriøst og velvilligt, hvad entendet er økonomisk støtte eller hjælp tilat finde musik, underholdning ellermåske foredrag. Hvis vi betaler for helearrangementet, beder vi om at få ent-reen sendt til os. Der kan jo tjenespenge lokalt på salg af drikkevarer ellerlignende. Vi fastsætter også en entré-pris, hvis vi støtter et arrangement,selvom der jo er – især udendørs ar-rangementer med fri entré.

3. gren er samarbejde. Vi samarbej-der til højre og venstre. SdU er en fastsamarbejdspartner til de fleste arran-gementer, men vi får ansøgninger bå-de fra tilsluttede og ikke tilsluttede for-eninger og organisationer. Jeg nævneri flæng: Kvindeforeningerne, bibliote-ket, Nordisk Informationskontor, Folke-universitetet, sprogforeningen. menig-hederne, skoler og børnehaver, journa-listforeningen, kirkehøjskolen og sidsteskud på stammen er et historisk/pæda-gogisk foredrag i samarbejde med Du-borg-Skolen.

Og så er der det ”udenbys” samar-bejde med tyske institutioner så somSchleswiger Jazzherbst, Hofkultur ogfolkBaltica.

Der har også været andre tiltag påden tyske front.

4. gren er vore egne koncerter – førstog fremmest jazzkoncerterne på Flens-borghus – tre om efteråret og tre omforåret. Af og til har vi også arrangeretandre koncerter.

5. gren er decideret foreningsarbej-de af forskellig slags. Vi har et fast år-ligt møde med forretningsudvalget oget fast årligt møde med konsulenterne,ligesom vi også har haft møde med an-dre gremier.

Desuden drøfter vi af og til for-eningsorganisatoriske emner og tiltagsamt de ting, der rører sig i for-eningsarbejdet.

BROGET BILLEDE

Når vi ser tilbage rent konkret på denforgangne sæsons arrangementer, vihar støttet, er det et broget billede:

Muddi og Salamidrengene og ÅrhusUniversitetskor (maj 08). Lars MøllersKvartet, riverboatshuffle, Big BonnSpecial, Jensens Jasskapel, Phønix,Vestre Jazzværk, Katrine MadsensKvartet, Nis Boesdal, Fra Grundtvig tilGnags, Helene Blum Quartet, AnneDorthe Michelsen, Jacob Fischers jazz-juleshow – dertil kommer diverse fore-drag og film plus underholdning til ju-le- og adventsfester.

I 2009 har der så indtil videre væretLauseniana, The New Jungle Orches-tra, Sebastian og Duo Ama Deus, jazzpå Flensborghus og jazz i Medborger-huset i Egernførde, musikcafé i Bred-sted og andetsteds - og et Brorson-foredrag samt Jan Gintberg.

61

I september 2009 gæstede den danske co-medymester Jan Gintberg Flensborg medsit nye show »Jan Gintberg - Fremtid nu«,et brag af en forestilling.

Jeg vil slutte med at takke minemedarbejdere i Kulturudvalget for de-res arbejde; ligeledes vil jeg takke deansatte på sekretariatet, som jo gør detstørste arbejde, og så vil jeg takke alle

dem, der i øvrigt har gjort et stykke ar-bejde for det kulturelle arbejde rundtom i Sydslesvig til vor alle sammensbedste.

62

Men det er langtfra kun i Flensborg, det foregår: Således inviterede SSF og SdU til offentli-ge koncerter med folk- og countrysange ved M.C. Hansen og band bestående af Uffe Steen,Morten Brauner og Jacob Chano i september 2009 i Sønder Brarup og Vesterland DanskeSkoler. (Foto: Povl Klavsen)

På Sild er koncerterne på Vesterland Danske Skole populære og velbesøgte. Derfor bad SSFog SdU i november 2008 folkbandet Phønix om at tage turen til Vesterhavs-øen. Det blev enskøn aften. (Foto: Phønix)

63

SYDSLESVIGSK FORENINGS ÅRSMØDEUDVALG:

Varmen kom helt af sig selv

Af formand Gitte Hougaard-Werner

Meterologerne sagde, at det var denkoldeste weekend i juni i de sidste 30år. Det kunne vi specielt mærke omsøndagen, men i fællesskabet tegn og imødet med fællessang, varme ord oghilsner og de rød/hvide farver kom var-men helt af sig selv, da vi for 85. gangmødtes i hele Sydslesvig ved de dan-ske årsmøder.

I weekenden fra 5.-7. juni 2009 feste-de vi igen sammen med det officielleDanmark, tyske politikere, danske ven-ner, tyske naboer og som noget særligti år også med repræsentanter fra andremindretal i Europa idet mottoet lød”Nationale mindretal i Europa”.

44 MØDER

Der afvikledes i alt 44 møder i landsde-len og i løbet af weekenden samledestusindvis af mennesker. Der blev af-holdt 15 møder om fredagen, 24 omlørdagen og udover de tre friluftsmø-der, et møde om søndagen. Det er to

møder mere end sidste år, hvilket skyl-des, at både Gelting-Gulde-Runtoft ogHusum og omegn afholdte møde igen iår.

UGEN OP TIL ÅRSMØDERNE

I ugen op til årsmøderne genspejle-des årets motto ved flere forskellige ar-rangementer. Her skal blot nævnes enviseaften med europæisk mindretals-musik, to filmaftner med en frisisk ogen bastisk film, Dockyard Festival iFlensborg med SdU som arrangør ogdebatmødet på Flensborghus medeuropæiske fokuspunkter.

Derudover arrangerede billedsam-lingsudvalget en udstilling med årsmø-deplakater op gennem tiden, og dervar fernisering fredag 5. juni kl 15 påFlensborghus.

Det var en begivenhedsrig uge, dermundede ud i festlige og traditionelleårsmøder, hvor især friluftsmødernevar præget af en kold vind, og det be-rømte ”Dänenwetter” med masser afsolskin udeblev. Til gengæld var freda-

Gensyn med gamle venner - det er også en del af årsmøderne. (Fotos: Viggo Petersen)

gens aften- og lørdagsmøderne solrigeog rigtig godt besøgte.

FORVENTNINGSFULD STEMNING

Udvalgsarbejdet har været spændendeog præget af en god og forventnings-fuld stemning. Her skal fremhæves, atvi har haft et særligt samarbejde medSdU i år, hvilket jeg vil komme nærme-re ind på senere.

Det fælles motto har været stort ogprocessen lang. Derfor skal der lyde enstor tak til alle, der har været med idenne proces. Jeg er glad for og stoltaf at være med til, at det igen er lykke-des at skabe gode rammer og forud-sætninger for, at så mange kan mødesunder et fælles motto.

Og så til et par ord om selve proces-sen.

MOTTOET 2009

Tankerne bag og anledningen til åretsmotto blev allerede nævnt tidligt.

Anledningen var mindretalsunionenFUEFs 60-års jubilæum og ungdomsor-ganisationen JEVs 25-års jubilæum.

Det var vort udgangspunkt allerede2008, da vi udfra en sydslesvig-danskvinkel satte fokus på ”sprog og kultur”,fundamentet, der bærer og præger osog udgør vort mindretal.

I 2009 skulle blikket så vendes udad,

og vi satte fokus på mindretalsspørgs-mål som sproglig og kulturel ligestil-ling, finansielle rammebetingelser ogville belyse dette udfra en europæiskmindretalspolitisk vinkel. Vi ville frem-hæve ligheder og forskelle i mindretal-lene, gøre opmærksom på andre min-dretal og deres daglige betingelser, de-res fundament.

De traditionelle rammer ændrede viikke, men udover mange gæster fraDanmark, inviterede vi gæster, talereog underholdning fra flere europæiskemindretal.

Der var ikke fokus på Europa, selv-om der var Europavalg om søndagenog det derfor ikke helt kunne undgås,men det var mindretallene i Europablikket gjalt, selvfølgelig uden at glem-me vor samhørighed med Danmark ogdet dansk-tyske grænseland, vi selv le-ver i til dagligt. Det er jo ”de DANSKEårsmøder i Sydslesvig” vi fejrer.

Det har været interessant og sundtat kigge ud over egne hylder og opleveandre mindretal og deres ”sprog ogkultur”. Der har været stor opbakningomkring emnet, og såvel underhold-ning som talere har båret præg af den-ne europæiske mindretalsvinkel.

PLAKATEN

Alle de ovenstående tanker og overvej-elser ville vi så gerne have udtrykt i en

64

Fuldt hus eksempelvis også i Drage, hvor der bl.a. var underholdning ved friske børnehave-børn. (Foto: SPT)

plakat, der samtidig skulle kalde til års-møderne på traditionel vis.

Udvalget blev enige om, at tidenigen var inde til en konkurrence omplakatens design. Desuden besluttedevi, at billedsamlingsudvalget skulle in-viteres med i beslutningsprocessen ogafgørelsen af den endelige plakat-vinder.

Fristen for konkurrencen måtte imid-lertid forlænges, idet vi vurderede, atder ikke var indsendt nok forslag til enfornuftig afgørelse. Udvalget valgte atpræcisere vore tanker bag mottoet. Viønskede en plakat med rene linier, etklart udsagn og lidt dynamik. Den skul-le kunne ses og forstås – også når manbare passerer den.

Da fristen var udløbet, var antallet afindsendte forslag steget betydeligt, ogder kunne nu træffes en reel afgørelsepå baggrund af de mange forslag.

Både billedsamlingsudvalget og års-mødeudvalget var overbevist om, atfarverne, detaljerne og helheden veddette års plakat ramte plet. Den fanger,når man ser den langt fra, men der ermange interessante detaljer at opdage,når man kommer tæt på.

Chokoladen til fødselaren, æskenmed de europæiske lande som choko-ladestykkerne og fyldet, som det, derudgør det enkelte lands speciellesmag, er netop landets mindretal. Vivar sikre på, at den både kunne være tilinspiration til talere og en fin oversigttil alle andre.

Vinderen af årets plakat var CasperSchack, som vi valgte at invitere tilhovedstyrelsesmødet den 10. marts,hvor vi så afslørede plakaten og over-rakte en pengegave til Casper som takfor indsatsen.

Vi har været glade for vor beslutningog stolte af et flot resultat, og vi har daogså fået mange positive tilbagemel-dinger.

Tak til billedsamlingsudvalget forgodt samarbejde og gode synspunkteri forbindelse med beslutningen og foren fin udstilling af årsmødeplakaternefra 1952-2009 i forbindelse med årsmø-derne i år.

T-SHIRTS OG CHOKOLADE

Udvalget gik derefter igang med at ind-hente tilbud til årets T-shirt. Det vistesig desværre, at årets plakat ikke egne-de sig til at blive trykt på en T-shirt, dervar for meget farvespil og for mangesmå detaljer.

Efter flere prøvetryk valgte udvalgetat se bort fra at få lavet T-shirt i år. Altfor sent blev vi opmærksomme på mu-ligheden for ”kun” at trykke en del afplakaten, eksempelvis chokoladestyk-ket Tyskland/ det danske mindretal,som alternativ til hele plakaten. Men vimåtte erkende, at løbet var kørt og be-stillingstiden ville blive for kort. Vi op-fordrede derfor folk til at tage sidsteårs T-shirt på, da ”sprog og kultur” jovedrører alle mindretal.

65

Årsmødeplakaten 2009 var lavetaf IT-kunstneren Casper Schack.Udvalget og han præsenteredeudkastet for Hovedstyrelsen tid-ligt i 2009. (Foto: Povl Klavsen)

Selvom salget de sidste år ikke harværet overvældende, var der dogmange, der savnede T-shirten i år. Der-for skal vi selvfølgelig gøre alt for, atder kommer en udgave til næste år. Vihåber så, at I alle vil bakke op omkringdet og bestille ”årets T-shirt”.

En anden tanke, udvalget arbejdedemed, oplagt i forhold til årets plakat,var at få et firma til at producere enæske chokolade, sådan som plakatenviser den. Vi indhentede flere tilbud,og det kunne realiseres, men det betød12 stykker chokolade til 13 euro, og viskulle mindst aftage 100 æsker.

Her måtte vi så erkende, at vort bud-get ikke kunne bære en sådan udgift,og der var jo ingen garanti for, at vi vil-le få solgt chokoladen, så fornuften sej-rede, og vi så bort fra gaveæsken.

Det var alt i alt en lidt tam fornem-melse, at vi ikke kunne få T-shirt ogchokolade, men der var heldigvismange andre ting, der lykkedes, så dethjalp på stemning igen.

VOICES OF EUROPA OG DENEUROPÆISKE LANDSBY

JEV afholder hvert år korstævnet Voi-ces of Europa, hvor unge fra forskelligemindretal mødes og indøver mindre-tallenes sange med en professionel di-rigent. Årsmødernes motto blev anled-

ning til at hente arrangementet til Syd-slesvig.

SdU stod for ugen på Jaruplund,hvor 25 unge korsangere fra otte eur-opæiske mindretal øvede under le-delse af Peter Shannon, der til dagligtleder det philharmoniske kor og orkes-ter i Savannah, Georgia/ USA. I stedetfor en afsluttende koncert som ellers,blev koret i år indbundet i weekendensårsmøder, hvilket var en kæmpe ople-velse, også for kordeltagerne selv.

Således sang de i Egernførde og påA.P. Møller Skolen om lørdagen og påfriluftsmødepladsen i Flensborg omsøndagen. Det var ikke kun sang, menogså præsentation af de forskelligemindretal, der prægede det 30 minut-ters fine program.

Koret var med til at understregeårets motto og udvalget skylder Tinne,Fabian og hele deres ”orga-team” fraSdU en kæmpe TAK for et fantastiskstykke arbejde, som vi kunne nydegodt af og har sat stor pris på.

Udover korarrangementet var re-præsentanter fra 16 mindretalsorgani-sationer under JEV med til at præsen-tere sig selv i Den Europæiske Landsbypå friluftsmødepladsen i Flensborg, ogdet har virkelig været med til at gen-spejle årets motto. Der var mulighedfor information, mødet med sprog ogkultur fra de enkelte mindretal. Her før-

66

Blandt de officielle gæs-ter var udenrigsministerPer Stig Møller, dendanske ambassadør iBerlin Carsten Sønder-gaard, arbejds- og euro-paminister Uwe Döhringog mindretalskommitte-ret Caroline Schwarz.(Foto: SPT)

te JEVs præsident Hester Knol fra Vest-frisland delegationen an, men også hervar SdU uundværlig som samarbejds-partner for udvalget.

SKEMAER OG BUDGET

Som hvert år har vi udsendt årsmøder-skemaerne til distriktsbestyrelserne,hvor disse udfyldes med ønsker om ta-lere, underholdning og musik. Sekreta-riatet prøver så at koordinere og tilgo-dese så mange ønsker som muligt. Johurtigere skemaet returneres, jo størreer chancen for at aftalerne kan træffes.Det letter arbejdet i Flensborg.

Udvalget havde fået bevilliget 5000euro mere i år, så budgettet holdt. Menfor at kunne budgettere bedst muligt,beder vi distrikterne og amterne om atforelægge refusionsønsker senest tomåneder før årsmøderne. Refusions-ønsker, der først kommer efter årsmø-derne, vil normalt ikke kunne opfyldes.

Men udvalget fastholder stadig, at vihar fået meget og mange dejlige mø-der for pengene.

TALERNE

Årsmøderne er vor store fælles fest,men samtidigt et kulturpolitisk state-

ment, vore ”grundlovsmøde” med ta-lere, fællessang og underholdning. Til-med lå vi i forlængelse af de danskegrundlovsmøder om fredagen. Vi be-klager selvfølgelig dette sammenfald,men datoen kunne ikke lægges ander-ledes på grund af Kristi Himmelfart ogpinsen. Det politiske Danmark var daogså som sædvanligt flot repræsente-ret til vore møder rundt omkring ilandsdelen. Fra politisk side har derværet stor interesse for at komme tilvore møder, og det er glædeligt.

Her skal nævnes Folketingets for-mand Thor Pedersen (V), udenrigsmi-nister Per Stig Møller (K), undervis-ningsminister og minister for nordisksamarbejde Bertel Haarder (V), lag-tingsformanden Hergeir Nielsen ogpartiformændene Villy Søvndal (SF) ogMargrethe Vestager (RV) samt forman-den for Region Sønderjylland-Schles-wig Jens Andresen

Derudover medlemmerne af Fem-mandsudvalget med formanden KimAndersen (V), Lise von Seelen (S), Sø-ren Krarup (DF), Jørn Ulrik Larsen (SF),Bente Dahl (RV) og fhv. minister Tor-ben Rechendorff (KF).

Yderligere kunne vi byde velkom-men til folketingsmedlemmerne HolgerK. Nielsen (SF), Henrik Dam Kristensen

67

Fremmødet var flot også i år, men kulden gjorde sit til, at mange blev hjemme ved frilufts-møderne. (Foto: SPT)

(S), Pernille Frahm (SF), FlemmingDamgaard Larsen (V), Benny Engel-brecht (S) og Liselotte Brixt (DF).

Det er altid rart at hilse på så mangeministre og medlemmer af Folketinget.

Og nu håber jeg ikke, jeg har glemtnogen i år, men skulle det være tilfæl-det undskylder jeg.

AFBUD

Kulturminister Carina Christensenmeldte afbud med kort varsel, idet hunmåtte prioritere europavalget højere,men heldigvis tog Kim Andersen gerneimod en invitation med kun en timesvarsel og sørgede for, at der også komen hilsen fra det politiske Danmark tilEgernførde. Der skal lyde en speciel taktil Kim for dette spontane tilsagn, detblev værdsat højt i Egernførde ogsåblandt de tyske politiske gæster.

Jeg vil da benytte lejligheden til attakke værterne for at have taget godtimod repræsentanterne fra det politis-ke Danmark. De har følt sig velkomneog har fået mange gode oplevelser ogindtryk med hjem.

ANDRE GÆSTER

Ligeledes har vi glædet os over hilsnerog taler fra justits- og europaministerUwe Döring, Johannes Lebech, med-lem af Europaparlamentet (RV), FUEFspræsident Hans Heinrich Hansen og vi-cepræsident Heinrich Schultz, JEVs

præsident Hesta Knoll, generalkonsulHenrik Becker-Christensen, BDNs kom-munikationschef Harro Hallmann ogderes fhv. generalsekretær Peter IverJohannsen samt repræsentanter fraGrænseforeningen, Nordisk Råd, Sles-vig-ligaen, Danmarkssamfundet, Friiskforening og mange flere.

Blandt de tyske gæster til friluftsmø-derne skal mindretalskommitteret Ca-roline Schwarz og Flensborgs bypræsi-dent Christian Dewanger nævnes.

Ved flere møder kom repræsentanterfra byen, og mange tyske gæster impo-nerede ved at holde deres hilsen pådansk.

TALERSTOLEN ER DIN

"Talerstolen er din" er blevet en fasttradition, og det lykkedes igen at findenogle unge rundt på skolerne, der hav-de lyst til at forholde sig til årets motto”Nationale mindretal i Europa”. Det erutrolig positivt og imponerende at mø-de de unge og deres meninger. Derforer det vigtigt, at vi fortsætter, og atskolerne bakker op omkring projektet.Jeg vil benytte denne lejlighed til påudvalgets vegne at sige tak til de ungefor deres indsats og flotte taler.

DEBATMØDET

I forbindelse med årsmøderne afholdteSSF som sædvanligt et åbent debat-møde lørdag formiddag på Flensborg-

68

Nogle af deltagerne i årsmødeudvalgets evalueringsmøde i Hærvejshuset i Skovby. I bag-grunden Gitte Hourgaard-Werner og Erik Jensen fra udvalget. (Foto: SPT)

hus. Mottoet for debatten var ”Natio-nale mindretal i Europa – folkeretsligt,politisk og økonomisk”, og oplæghol-derne var FUEFs præsident Hans Hein-rich Hansen, Danmarks ambassadørved Europarådet Christian Oldenburg,SSWs landdagsmedlem og medlem afFriisk Foriining Lars Harms, der togimod en sen invitation i stedet for SasaMilosevic, direktør i Serb Council, dermåtte melde afbud, og SSFs formandDieter Paul Küssner. GeneralsekretærJens A. Christiansen fungerede somordstyrer.

Efter oplæggene var der mulighedfor spørgsmål fra publikum, og der op-stod en livlig diskussion omkring min-dretallene i Europa og deres vilkår. Mø-det var godt besøgt og afsluttedes meden let frokost inden eftermiddagsmø-derne.

PRESSEN

Vi kan igen glæde os over en god me-diedækning op til og ved møderne, bå-de i form af artikler, TV- og radioind-slag.

Flensborg Avis bød på en årsmøde-avis til søndagens friluftsmøder og etstort indlæg i mandagsavisen.

KONTAKT informerede op til årsmø-derne og ved hjælp af mange faktabok-se og gode artikler skabtes der kend-skab til de mange gæstende mindretal.

EVALUERINGSMØDET

Årsmødeudvalget havde traditionentro inviteret til et evalueringsmøde iHærvejshuset i Skovby. Vi fik mangegode tilbagemeldinger og konstruktivetilskyndelser, som vil præge udvalgetsfremtidige arbejde.

Et af dagsordenens punkter var selv-følgelig mottoet for årsmøderne 2010. Iudvalget ville vi oprindeligt gerne mar-kere både SSFs og skoleforeningens 90års fødselsdage i 2010, men det var deren rælle deltagere, der ikke syntes om:90 år er ikke noget, man fejrer, hed detsig.

Så udvalget gik i tænkeboks igen. Det endelige motto vil først blive be-

kendtgjort på landsmødet i november2009.

69

Pladsen er tom endnu da-gen før friluftsmødet, menflittige hjælpere er klar tilat tage fat. (Foto: ViggoPetersen)

TAK

Tak til alle, der har været med til at gø-re årsmøderne til en fantastisk wee-kend, med gode og festlige oplevelsermed gæster, venner og familie.

Tak til hele embedsværket, der hargjort et kæmpe stykke arbejde bådefør, i selve weekenden og efter årsmø-dernes afslutning. Og en kæmpe hilsentil sygemeldte Marianne Wullf. Vi har

savnet dig og dine meniger/ kommen-tarer til møderne. God bedring!

Og min helt personlige tak skal selv-følgelig gælde til resten af udvalget,nye som gamle medlemmer. Ligeledesen kæmpe tak til SdU, specielt Tinneog Fabian.

Det har været et godt og udbytterigtsamarbejde. Vore udvalgsmøder harværet præget af konstruktivitet, masseraf ideer, humoristiske indslag og kom-mentarer.

70

Punktum for årsmødet hvert år er den afsluttende fælleskoncert med samtlige deltagendeFDF-orkestre på Søndertorv i Flensborg. (Foto: Viggo Petersen)

Spejderne er uund-værlige hjælpere og-så - her med det sto-re Dannebrog forudfor morgenandagtenpå friluftsmødeplad-sen i Flensborg lidt ikl. 8. (Foto: Viggo Pe-tersen)

71

SYDSLESVIGSK FORENINGs HUMANITÆRE UDVALG:

Klubarbejdet er basisarbejdet

Af formand Leif Volck Madsen

I det omfang, vi i det humanitære ud-valg overhovedet har noget, man kankalde vort basisarbejde, må det væredet klubarbejde, der foregår overalt ilandsdelen, men som udvalget i virke-ligheden ikke har så forfærdelig megetat gøre med til daglig, når alt går vel.

Så passer klubberne nemlig sig selv,ledet af lokale energiske og dygtige le-dere og deres medhjælpere.

Der er p.t. 47 af sådanne klubber iSydslesvig – i Flensborg by 14, i Flens-borg amt 11, i Sydtønder amt 11, i Got-torp amt 8 og i Rendsborg-Egernførdeamt 3.

De er meget forskellige, både hvadstørrelse og programtilbud angår. Derer store klubber, der mødes en gangom ugen omkring foredrag og under-holdning, diverse spil og undervisningi husflid m.m.

Der er klubber, der mødes hver 14.dag eller én gang om måneden til kaffeog Klönschnack, lidt kortspil eller ban-ko, hvis de er mange nok til det, og detkan være i vore forsamlingshuse, i kir-kernes menighedslokaler eller i privatehjem.

De fleste klubber har også en årligudflugt på programmet, enten alene el-ler sammen med en eller flere nabo-klubber, og arbejdet finansierer de i højgrad selv med lidt brugerbetaling i va-rierende størrelse. Såfremt de fører enslags dagbog over deres mødeaktivitet,hvad vi opfordrer dem til, og indsenderden halvårligt til Bysekretariatet i Flens-borg, der også fungerer som sekretari-at for udvalget, så har de mulighed forat få et beskedent tilskud pr. mødedel-tager fra SSF, og så får de også del idet beløb, som udvalget har mulighedfor at tildele klubberne ved juletid.

SKRUMP

Da disse penge imidlertid fortrinsvisstammer fra afkastet af små legaterunder Grænseforeningen, har dennesum de sidste par år lidt alvorligt afskrump. Renteniveauet har bevirket, atder blev mindre og mindre at gøregodt med; alligevel har klubberne væ-ret glade for at modtage denne jule-check, og mange har meldt tilbage, atden i høj grad har været med til at be-tale for udflugten.

I udvalget prøver vi på hele tiden atholde så god kontakt med de enkelteklubber, at de altid er klar over, at dekan henvende sig til udvalget, hvis deskal have hjælp til løsningen af særligeproblemer. Men vi gør også opmærk-som på, at de samtidig er en del af detlokale SSF-arbejde, så de lokale distrik-ter må også have et medansvar fordette arbejde.

Det er bestemt mit indtryk, at detfungerer gnidningsløst overalt.

UDFLUGT SOM TAK

Alle disse udmærkede mennesker, derude i klubberne gør et stort arbejde forat holde sammen på et fællesskab oggive det et meningsfyldt indhold, gørdet jo aldeles frivilligt og ulønnet.

I det humanitære udvalg siger videm tak for deres indsats ved en gangom året at invitere dem på en fin ud-flugt.

Den 17. september 2008 var der enbusfuld + et par privatbiler, der kørteud til Tydal, hvor vi fik en rundvisningpå området og i spejdermuseet vedTorben Kvist og Roland von Oettingen,og Helmuth Wehrt havde stillet et fintkaffebord på benene for os.

Derefter kørte vi til Dansk Seniorcen-

ter i Tarp, hvor vi blev modtaget af Hel-mut Lother, som fortalte om institutio-nen, og der var mulighed for at se enenkelt af de smukke lejligheder og nog-le af de fælles faciliteter. Til slut spistevi en god middag i husets restaurant.En dejlig dag – som en tak til de mangeklubledere og deres medhjælpere.

UMAGEN VÆRD?

Flensborg bys senioruge fra den 27.oktober til den 2. november 2008 hav-de igen lagt sine infodage til TyskeHus. Udvalget var repræsenteret medfotos og noget infomateriale på et parplancher. Anette Sørensen fra udvalgetvar tovholder, godt assisteret af nogleaf de aktive pensionister.

Men spørgsmålet er, om det hele er

umagen værd, når infodagen ikke kanvære den samme dag som basarda-gen, for det er den dag, der kommerfolk. Jeg var dernede på infodagen, ogder var i sandhed langt mellem gæs-terne foran boderne. Desværre harTyske Hus ikke plads til begge dele påsamme dag, men der var rimelig storutilfredshed med arrangementet, så vimå se, hvad byen finder på.

AMTSFESTERNE

Seniorernes amtsfester blev atter afvik-let tre forskellige steder i løbet af okto-ber 2008, og alle tre steder havde se-kretariaternes folk lagt et stort arbejde iat give vore ældre medlemmer en fest-lig eftermiddag.

De elsker musik, de gamle – det er

72

I februar kom Den Danske Skueplads med den musik-dramatiske forsamlingshus-teaterfore-stilling »PH - En på lampen« til Flensborghus. De medvirkende: Jette Sophie Sievertsen,Morten Thunbo og Christian Steffensen. (Foto: DDS)

der slet ingen tvivl om, men hvis det ermeningen, at gæsterne skal kunnesynge med, hvad de også gerne vil, sådur det bare ikke med et stort udvalg afdanske slagere fra 50erne, kendt fra Gi-ro 413, i hvert fald ikke i det sydligeSydslesvig, for de kender dem ikke.Her er det så bedre med noget munterinstrumentalmusik.

Udvalgets ’gule folder’, som sagtenskan være både hvid og grøn, er frem-for noget udvalgets ansigt udadtil. Deto udgaver – efterårs- og forårsudga-ven – rummer stort set udvalgets sam-lede tilbud.

PROGRAMMET 2008/09

Udflugt langs den gamle grænse meden fhv. tolder som guide; bestemt ikkekedeligt.

Alfred Mejenborg om sin opvækst iFlensborg og dagliglivet i mindretallet.

Sangeftermiddag med Johann He-rold.

Dieter Joern fra Egernførde (gammelflensborgdreng) tog os med til ishavetombord på en russisk isbryder.

Forfatteren Runa Kähler fortalte bl.a.om sin barndoms jul på Fyn og andet –til både smil og eftertanke.

Et festfyrværkeri om medicinsk hu-mor ved fhv. overlæge Ole Helmig; ik-ke for sarte sjæle (især ikke hvis manstod lige over for at skulle indlægges),men morsomt var det.

Forsamlingshus-teatret gav os ’Enpå lampen’ – en forestilling om PH.Fin-fin.

W.L.Christiansen om sin og sin fami-lies spændende historie mellem to kul-turer i grænselandet.

Vi så Sct Georg og ikke mindst dra-gen på tusind måder i danske kirkersammen med Kirsten Gammelgaard.

Bodil og Wolfgang Dibbern førte osmed billeder og sang gennem lidt afvort lands vemodige historie.

Finn Slumstrup kom humpende påsit læderede ben efter årsmødefaldetog aflagde ’et mediemenneskes beken-

delser’ – om et liv i mediernes tjeneste.Vi synes selv, at vi har kunnet tilbyde

et godt og varieret program, og der harda også alle eftermiddage været godog tilfredsstillende tilslutning. Normaltbliver møderne afviklet i Flensborghus,men skulle der en enkelt gang væreoptaget i den store sal, så har vi hel-digvis centralbiblioteket i baghånden,som gæstfrit tager imod os.

HØJSKOLEOPHOLD

I april 2009 var der ikke noget foredrag,men det skyldtes, at vi var på en ugeshøjskoleophold i Nr. Nissum.

’Livet er en morgengave’ var temaet,og vi hørte gode og muntre og læreri-ge foredrag, garneret af sang og musikikke mindst ved skolens forstander ErikSommer, der jo selv har skrevet adskil-lige nye melodier til både sange og sal-mer.

Det var en fin uge - med udflugter tilNr. Vosborg og Venø, og der var 47 del-tagere med fra Sydslesvig.

Det var selvfølgelig en dyr tur, og vihavde fået tilsagn fra SSF om et klæk-keligt tilskud pr. person, men Orla Møl-ler og Jørgen Pejtersen fra udvalgetfandt frem til og ansøgte omkring 40fonde i Danmark og hernede, og vi fikfaktisk så mange positive tilbagemel-dinger, at vi kunne klare turen uden atgøre brug af SSFs tilbud.

Og vi har faktisk en pæn sum tilbageat gøre godt med, når vi til næste år vilpå højskole igen.

Men skulle vore egne midler ikke slåtil denne gang, så håber vi selvfølgeligpå SSFs velvilje.

VÆRESTEDET

Værestedet på Flensborghus dannerfortsat rammen om hyggeligt samværhver tirsdag eftermiddag i ca. tre timer.Et sted mellem 15 og 20 menneskermødes til en snak og spil af alskens art.Anette Sørensen har opsyn med dethele, men brugerne er efterhånden ble-

73

vet gode til at klare det meste selv. Deto gode billardborde, der står til rådig-hed for værestedets gæster, kunne doggodt blive brugt mere.

Økonomisk hviler værestedet i sigselv ved hjælp af brugerbetalingen, derer ganske beskeden, og i 2009 blev derendda råd til en tur til Sønderborg medbesøg i Alsion, en fin tur.

GYMNASTIKKEN

Pensionistgymnastikken måtte i foråret2009 indskrænkes til kun ét hold, daden ene af de to instruktører eftermange års prisværdig indsats ønskedeat stoppe, og det lykkedes ikke at findeerstatning.

Men Edel Linke fortsatte med sitonsdagshold i Engelsby-Centret, ogder er rigtig god tilslutning. Men hvispensionister skal nå alt det, de gernevil nu om stunder, så er de sandeligogså nødt til at sørge for at være iform.

SENIORDANS

Motion får danserne ved seniordansensandelig også. Det ligner livsglædepur, når de under Signe Andersens le-delse kaster sig ud i dansens strabad-ser og fornøjelser en 6-8 gange i løbetaf en sæson.

Blot er de ikke så glade for at blive’forvist’ til centralbibliotekets sal; derer simpelthen for lavloftet.

TRAVETURENE

Og mens vi er ved motionen: Travetu-rene i grænselandet under TorbenKvists ledelse er også blevet gennem-ført forskellige steder i vor slesvigskehjemstavn. Det er traveture på en 5-10kilometers længde i et adstadigt tempoog i smukke omgivelser og altid meden grundig orientering om landskabs-type og vegetation.

Desværre døjer Torben Kvist med endårlig ryg, så vi har måttet gå turene

uden ham de sidste par gange. Han hå-ber dog stadig, at han kan være medigen; de ture vil vi nødigt undvære.Indtil nu har det været gratis at delta-ge, men fra og med indeværende sæ-son har vi indført en beskeden bruger-betaling, og det er der ingen, der harbrokket sig over.

RUSSISK-UNDERVISNING

Men det er som bekendt ikke kun krop-pen, der skal holdes igang; det skalhovedet også, og ifølge Kirsten Jensener der ikke noget, der er så godt for deslidte små grå celler som at gå i gangmed at lære et nyt sprog.

Så derfor tilbød hun russiskunder-visning. Der meldte sig 16 deltagere,der altså skulle lære både nye bogsta-ver og nye lyde, og holdet voksede iforåret til 18 og blev så kaldt begynder-hold 2.

Deltagernes entusiasme tæller gan-ske tydeligt mere for vor udmærkedelærer end holdets sproglige resultater,men efter to sæsoners undervisning erså godt som alle på holdet i stand til pårussisk at sige: Putin er en kommunist– en nyttig sætning at kunne.

Kirsten Jensen fortsætter med tohold: et for absolutte begyndere og etfor begyndere 3.

AKTIVE PENSIONISTER

De aktive pensionister mødes stadig ide to hold – Karen Hansen leder ons-dagsholdet og undertegnede torsdags-holdet.

Vi mødes om kursusrækker på hhv.20 og 30 timer, der indeholder fore-drag, diskussioner, ekskursioner og in-stitutions- og virksomhedsbesøg.

Disse kurser sorterer under Voksen-undervisningen, og kursisterne betalerden til enhver tid gældende timetakst.

Torsdagsholdet slutter altid året afmed en flere-dages-ekskursion til etspændende område nord eller syd forgrænsen. I år gik turen til Wismar, hvor

74

vi især beskæftigede os med den nord-tyske ’Backsteingotik’, der er så for-nemt repræsenteret i den nu smuktrestaurerede by.

Også til denne tur kunne det huma-nitære udvalg yde et beskedent tilskyd.

STØTTEKREDSEN

Støttekredsen – dvs. de ca 35 mennes-ker, der har påtaget sig det vigtige ar-bejde både at assistere personalet ogløse ganske bestemte opgaver i hver-dagen for beboerne på det, der indtilfor ganske nylig hed Dansk Alder-domshjem, men som nu, efter om- ogudbygningen hedder Dansk Ældrecen-ter – yder stadig en stor og i høj gradpåskønnet indsats til glæde for bådebeboere og personale, der derved bli-vet frigjort til at tage sig af de fagligttungere opgaver.

Det er Kæthe Kühl, der sammenmed centerlederen, tilrettelægger dettearbejde.

UDVALGET

Det skal nævnes, at sundhedstjenes-tens nye repræsentant i det humanitæ-re udvalg er Kerstin Reich, således atudvalget i dag består af følgende nipersoner: Annkatrin Bracke, Lyksborg,Kæthe Kühl, Harreslev, Orla Møller,Harreslev, Elva Thorup Nielsen, Flens-borg, Roland von Oettingen, Husby,Jørgen Pejtersen, Flensborg, KerstinReich, Flensborg, Anette Sørensen,Flensborg, og undertegnede, Leif VolckMadsen, Harreslev.

Vi har et godt og muntert samarbej-de i udvalget, og der skal lyde en stortak for det, og ikke mindst en stor taktil ’vor’ sekretær Helga Dietrich i Byse-kretariatet. Hun er hjælpsomheden ogtjenstvilligheden selv - og så huskerhun alt det, vi andre glemmer.

VærestedetAf leder Anette Sørensen

Deltagerne i ”Værestedet” mødes tirs-dag eftermiddag kl. 14 på Flensborg-hus i Flensborg. Indtil kl. 16.30 er dermulighed for at spille forskellige spil.Der bliver spillet canasta, bridge, rom-mycup og skat omkring bordene, mendet er selvfølgelig også muligt bare atsidde og snakke sammen. I kælderener der to billardborde.

Der kommer typisk 20–25 deltagere,men der er plads til nye.

Kl. 15 samles vi omkring kaffen, somdeltagerne laver på skift. Der betalesen euro, så der også kan købes kringle.

Efterårssemesteret begynder om-kring 1. september og sluttes af meden julefrokost i december.

Forårssemesteret går fra midt i janu-ar til omkring 1. juli.

Sidst på sæsonen plejer vi at lave eneftermiddagsudflugt. Den gik i 2009 tilSlesvig med bl.a. besøg på A.P. MøllerSkolen.

Hvis man har lyst til at være med iVærestedet, skal man bare møde op entirsdag eftermiddag.

75

76

SYDSLESVIGSK FORENINGS BILLEDSAMLINGSUDVALG::

Vil inddrages aktivt

Af formand Erik Fredens

Billedsamlingsudvalget består af tremedlemmer samt en sekretær. Ved Lis-beth Kochanskis overtagelse af jobbet icopy- og layout-afdelingen har vi auto-matisk skiftet sekretær. Vi er glade forsamarbejdet med Lisbeth, ligesom vier glade for, at Roald Christesen fortsathar haft lyst til at være med, nu sområdgivende kunstnerisk medarbejderpå samme måde, som også KatrineHoop er knyttet til udvalget. Vi er enstor gruppe på seks personer, men detfungerer fint, og selvom vi ikke altidkan finde fælles mødedatoer, kommu-nikerer vi i rigt mål på internettet.

HORSENS OG ÅRSMØDET

For længe siden kontaktede Grænse-foreningen i Horsens udvalget, idetman ønskede at tilbyde en udstillingmed Sophie B. Jensens billeder. Dennefik vi arrangeret, og den blev åbnet den12. september 2008 på biblioteket iHorsens. Undertegnede foretog åb-ningen, hvor jeg fortalte om kunstne-rens liv og virke. Den varede frem til

den 25. oktober og blev besøgt afmange interesserede. Vi havde udvalgt16 værker, der gav et retrospektivt vueover Sophies liv som kunstner.

Vi blev involveret i Årsmødeudval-gets plakatkonkurrence, da man i janu-ar 2008 inviterede os til at deltage i ud-vælgelsen af årets årsmødeplakat. Vivar heldigvis enige med udvalget omplakatvalget. Vi var glade for at væremed og takker for indbydelsen og detgode samarbejde med årsmødeudval-get.

BILLEDUDLÅN

I det sene efterår 2008 blev udvalgetkonfronteret med spørgsmålet om,hvor et ganske bestemt maleri befandtsig. Det drejede sig om Agnes Slott-Møllers »Der sad to fruer og virkedeguld«. Et kæmpe billede, der måler1,60 x 2,10 med udskåret træramme.Normalt hænger billedet i Paludanus-huset i Frederiksstad.

Men, fik vi at vide, ”det hænger derikke” nu. Jeg kontaktede derfor præs-ten på stedet, som oplyste, at manhavde udlånt maleriet til en større ud-stilling med kunstneren på Stiftsmuse-et i Viborg. En udstilling, der efterføl-gende skulle cirkulere på flere andredanske museer helt frem til januar2010.

Jeg foreholdt ham, at vi i udvalgetslet ikke var blevet inddraget i denneaftale, ligesom jeg også beklagede det-te. I Paludanushuset mente man, atman der ejede maleriet og følgelig fritkunne disponere over det – uagtet Pa-ludanushuset hører under SSF, hvorformaleriet logisk nok må stå under Bil-ledsamlingsudvalgets opsyn.

Jeg har forklaret sagen for DanskGeneralsekretariat, hvor man har lovet

Aka Høegh: Dyret i isen. (Foto: Roald Chris-tesen)

at gå videre med den, således at udval-get fremover inddrages aktivt, hvis lig-nende situationer skulle genopstå.

Jeg kan tilføje, at maleriet figurerer iforeningens registrant over eksisteren-de kunstværker.

KØB AF GRØNLANDSK KUNST

Billedsamlingsudvalget har fraQuadrofoni-udstillingsarrangementet iSlesvig i 2008 erhvervet to nye kunst-værker. Det drejer sig om billeder af degrønlandske kunstnere Aka Høegh ogBoletta Silis-Høegh. Værkerne har væ-ret vist på udstillingen Quadrofoni påVolkskunde-museet i Slesvig, hvor i altfire grønlandske kunstnere deltog. Enudstilling, der var arrangeret af SSF ogSydslesvigs danske Kunstforening ifællesskab.

Det drejer sig om mor og datter. Så-ledes må den 60-årige Aka Høegh i dagbetegnes som Grønlands mest berøm-te kunstner med en lang udstillingskar-riere bag sig, samt repræsenteret påde større museer i Norden.

Datteren Boletta er 27 år og går sineegne veje i forhold til moderens motiv-verden. Hun har ligeledes deltaget i enrække udstillinger. Aka er dybt forank-ret i natur, tradition og myte, mens dat-teren ser på moderniseringen af Grøn-land med de muligheder og problemer,det fører med sig.

Desuden har udvalget købt af to syd-slesvigske kunstnere, der har været ud-stillingsaktuelle på kunstforeningens

udstilling på centralbiblioteket i Flens-borg. Det drejer sig om en serie på fireoliemalerier med titlen »Sommerfugle-dalen« udført af Viggo Børnsen. En ab-strakt billedserie som tager sig godt udi sin helhed, og vi håber derfor at kun-ne finde en velegnet væg, der kan havedem alle, så de kan forblive samlet.

Desuden har vi købt to større bille-der af Gunnar Børnsen, der ligesom deforegående, vil kunne hænge godtsammen. Motivet er her får tegnet påskifersort baggrund med en stærk gra-fisk helhedsvirkning.

HUSUMHUS

Til Husumhus har vi udlånt seks gou-acher af Sophie B. Jensen. De stam-mer fra den gave, vi forrige år modtogefter hende. De er blevet indrammet,og er blevet ophængt i forhallen, hvorde fæstnes med sikkerhedsskruer, såde ikke kan fjernes uden specialværk-tøj. De blev præsenteret ved kulturnat-arrangementet i Husum lørdag den 11.juli 2009.

ÅRSMØDEUDSTILLING

Vi havde fernisering fredag den 5. juni2009 på en udstilling med årsmødepla-kater. Roald Christesen og Uwe Oldaghavde forinden affotograferet hele arki-vets samling af plakater gennem alleårene fra den første i 1952 til i dag. Dis-se er nu samlet på en CD. En del origi-nale eksemplarer fandtes i SSFs egen

77

Boletta Silis-Høegh:Sprigvandet i Qaqortoq.(Foto: Roald Christesen)

samling, desuden supplerede vi udstil-lingen med tryk af de øvrige plakater,som blev foretaget af Lisbeth Kochan-ski i copy- og layoutafdelingen. Vi køb-te 30 nye skifterammer til arrangemen-tet, og det er nu planen, at billedernebliver hængende frem til vinter på ge-neralsekretariatet, og at de efterfølgen-de skal udstilles i de øvrige årsmøde-byer.

JULEMÆRKET 2008

Julemærket 2008 var tegnet af BettinaGerckens fra Husum. Hun er i dagunder uddannelse og bosiddende i År-hus. Om julemærket siger kunstneren:»Jeg har ladet mig inspirere af barn-dommens jule- og vinterminder. Det erogså derfor, jeg har valgt den lidt 'nai-ve' tegnestil. Arket hænger sammenved hjælp af det lange gavebånd (denlange forventningsfulde tid), der kørerigennem alle mærkerne. Motiverne påde enkelte mærker står dog sagtenshver for sig. Baggrundsfarven er endyb grøn og gavebåndet er rødt, hvil-ket er de traditionelle julefarver. Jeghar dog også brugt en masse andrefestlige farver som lilla og gul, for atpeppe det hele lidt op.«

Mærket er traditionelt, som kunstne-ren også selv beskriver det. Vi var til-fredse med det, og ved, at det blev velmodtaget. Vi er ved at udforme den

kommende juls mær-ke.

KUNSTNERKORTET

Vi valgte i 2008 atmindes kunstnerenMartin Quist, der dø-de i vinteren i 2008.Han var engageret iden sydslesvigskelandsdel, hvor hanhar deltaget i flereudstillinger og bådeforetog udsmykning-er og tegneundervis-ning.

Han stammer fra Egernsund, hvorhan opvoksede i et religiøst hjem. Fa-derens strenge forhold til religionenstammede fra indtrykkene under 1.Verdenskrig, hvor han som sønderjydedeltog på tysk side. Martin Quist brødsenere med forældrene og valgte et ek-sistentielt livssyn, hvilket gav ham bå-de fred i sindet og personlig frihed.Men bruddet var også en smertefuldproces, og for Martin blev vejen til per-sonlig frihed således brolagt medangst og smerte. Denne dobbelthedkan spores i kunstnerens værker.

Korsfæstelsen er det ene, og midter-ste, af i alt tre billeder, der hænger iHarreslev danske Kirke. Vi valgte dettetil kunstnerkortet. De to øvrige, deromkranser det, er: Forræderiet ogSalvningen. De er oprindelig malet tilen udstilling i 1988, der havde altertav-ler og -billeder som tema. Det var fradenne udstilling, at menighedsrådet ikirken valgte at købe billederne.

Martin Quist er uddannet på DetKongelige Danske Kunstakademi i Kø-benhavn under professorerne AkselJørgensen og Elof Rieseby. Han varførst bosiddende i en længere årrækkei Sverige og derefter 30 år i barndoms-hjemmet ved Flensborg Fjord i Egern-sund.

Roald Christesen foretog affotogra-feringen i kirken.

78

Uvalgets formand Erik Fredens åbner årsmødeudstillingen medårsmødeplakater gennem tiderne på Dansk Generalsekretariat/Flensborghus. (Foto: Martina Metzger)

UDLÅNSVIRKSOMHED

Udvalget rettede henvendelse til gene-ralsekretæren med en forespørgselom, hvorvidt vi kunne udvide vor ud-stillingsvirksomhed til også at gældelokaler, som ikke var snævert bundet tilSSF. Denne henvendelse fik vi et posi-tivt svar på, og der er dermed givet

grønt lys for, at udvalget kan formidleudlån til ”skoler og andre institutionerud over SSFs forsamlingshuse”. Der erdog det forbehold, at forsamlingshuse-ne først og fremmest skal tilgodeses.

Vi glæder os over tilladelsen, da detgiver os større mulighed for fremoverat få kunst ud i hele landsdelen.

79

Julemærkerne 2008 blev skabt af den 25-årige kunstner BettinaGerckens fra Århus, født og opvokset Husum hhv. Hatsted. Ef-ter realeksamen fra Husum Danske Skole i 1999 tog hun påUngdomshøjskole ved Ribe, hvor hun engagerede sig inden forbilledkunst og design. På Tønder Gymnasiums sproglig linietog hun studentereksamen i 2003, besøgte Tekstilseminariet iSkals/Viborg, blev uddannet til professionsbachelor i tekstilefag og tekstilformidler med speciale i beklædning, strik ogundervisning, arbejdede i et par år som vejleder i tekstilværk-stedet i ”Huset” i Århus og får p.t. en design-teknologuddan-nelse i beklædningsdesign i Herning. (Foto: privat)

80

SYDSLESVIGSK FORENINGS DANEVIRKE MUSEUM:

Spændende arbejdsopgaver oginteresserede besøgende

Af museumsinspektør Nis Hardt

Fra Danevirke Museums gæstebog:

Imponerende med alle de oplysningerog billeder, I har.Det morede selv min lillesøster og mig,at være her.Man bliver meget klog af informatio-nerne.Tak for kigget.Kathrine

Set i bakspejlet har det været et godtår for Danevirke Museum med spæn-dende arbejdsopgaver og mange inter-esserede besøgende i både museetsudstillinger og langs med Danevirkesvolde. Og der er lagt op til mange nyeopgaver og udfordringer i det kom-mende år.

For længst er SSFs museum bleveten institution, der ikke er til at tænkevæk i grænselandets brogede mu-seumsverden, der med sit formidlings-tilbud trækker stadigt nye besøgendetil fra både nord og syd.

Museumsforeninger, danske og tys-ke militærenheder, grænseoverskriden-de politikorps, kulturhistoriske for-eninger, grænseforeninger, højskoler,husmødre og Landfrauen, lige somuniversiteter og skoler med historie pålæseplanen, bare for at nævne nogle afde besøgendes baggrund, møder op tilen rundvisning, hører på foredrag ellertager på ekskursioner med inspektørenlangs med Danevirkes gamle volde.

ALSIDIG FORMIDLING

Der stilles krav om en alsidig formid-ling, og museets personale tager gla-

delig udfordringerne op, og som detfremgår af de mange bemærkninger igæstebøgerne, lever museet op til pu-blikums forventninger.

Historie er identitetsskabende og tilmuseets vigtige virkeområder hørerformidlingen af det danske mindretalshistoriske baggrund. Her formidlesdansk historie med tophistoriske em-ner, det mytiske grænseværn og Valde-marsmuren; men også besøgendemed slesvig-holstensk/ tysk baggrundkan følge museets formidling.

Ligesom det er også er blevet heltnaturligt, at museet i flere år foruden ettæt samarbejde med institutioner nordfor grænsen har opbygget et netværk-arbejde med især de slesvig-holsten-ske fredningsmyndigheder og lands-museernes afdeling vikingemuseet He-deby, amtet og kommunen Dannevir-ke, ikke mindst i de fælles bestræbelserpå, at få Danevirke og Hedeby med påUNESCOs liste over verdenskulturarv.

Mindretallets museums arbejde er tilat få øje på. Derfor er det med glæde,at museet i slutningen af år 2008 fik be-sked om, at landsregeringen i Kiel, iøvrigt godt hjulpet på vej af SSWs An-ke Spoorendonk, for første gang i mu-seets historie har bevilliget et klække-ligt tilskud til museets drift og arbejde.

SÅ ER DER FRIT UDSYN

Museets vigtigste udstillingsstykke lig-ger så at sige lige udenfor døren.

Her har museet begivet sig ud i ter-rænet med en formidlingsform, somvar påtrængt og nødvendigt. I samar-bejde med de ansvarlige myndighederer betydelige voldafsnit til begge sideraf Hærvejen fra 2000 til i dag blevet sat

i stand og gjort tilgængeligt for publi-kum.

Skanse 14 fra 1864 er blevet genop-ført af tyske og danske ingeniørafde-linger, Hovedvolden er stort set rensetfor uønsket bevoksning, Valdemarsmu-ren er restaureret, så publikum kan ta-ge omkring 85 meter af den betydeligeruin i øjesyn, og på holmen i den tør-lagte Danevirke Sø kan man besøgedet sagnomspundne voldsted Thyra-borg.

I fjor blev et nyt afsnit af volden syn-liggjort. Takket være A.P. Møller-Fon-den var det lykkedes at erhverve nabo-grunden Truberg. El-selskabet E.On-Hanse sørgede for nedrivningen af denærmest faldefærdige bygninger. Ned-rivningen blev gennemført i oktober2008 med henblik på at frilægge kam-pestensmuren fra omkring 737 e.Kr.som bygningerne på Trubergs grund itidens løb have beskadiget. En prøve-gravning viste, at kampestensmurenmod forventning alligevel stod usæd-vanlig velbevaret. Faktisk i sin oprinde-lige fulde højde på omkring 2,5 meter.Også murens karakteristiske ”silde-bensmønster” kunne iagttages fleresteder.

Fredningsmyndighederne overvejerat gøre et betydeligt stykke af den ual-mindeligt gamle stenmur med den for-anliggende voldgrav synlig for publi-kum. Hermed vil endnu et af Hovedvol-dens vigtigste bygningsafsnit kunneføjes til formidlingen i den arkæologis-ke park. Desuden håber arkæologernepå at kunne lokalisere voldporten ”Øs-tre Karlegat” og finde begyndelsen afValdemarsmuren under de planlagteudgravninger.

NORDENS STØRSTE FORTIDSMINDE

Tyske og danske myndigheder og insti-tutioner, herunder SSFs museum er forfå år siden gået sammen om et projekt,der skal resultere i at Nordens størstefortidsminde Danevirke og Hedeby-området anerkendes som en del afUNESCOs liste over verdenskulturarv.Projektet ”Phenomenta and Monu-ments of Viking Cultur” blev præsente-ret i Landeshaus den 4. februar 2008.

Undertegnede har fra begyndelsenværet involveret i planlægningsarbej-det, der bl.a. indeholder en omfattendebeskrivelse af de enkelte voldafsnit,forskningshistorie, fremtidig frednings-

81

Undersøgelserne af det voldanlæg, der efter nedrivningen af Truberg-bygningerne er frit til-gængeligt, er i fuld gang. Det vidner arkæologernes telt om. Takket være A.P. Møller-Fondener grunden nu SSFs. (Foto: SPT)

plan, koordinering med naturfredning-en og formidlingsarbejdet, ligesomundertegnede har plads i arbejdsgrup-pen, der formulerer ansøgningen tilUNESCO-kommissionen.

På nuværende tidspunkt deltager Is-land, Sverige, Danmark, forbundsrepu-blikken Tyskland og landet Slesvig-Hol-sten i projektet. Som noget afgørendenyt har Norge meddelt at ville opstillepå den internationale ansøgning medUrnes stavkirke. Canada deltager isamtalerne, og både England og Irlandsignalerer interesse for projektet. Enfælles international ansøgning er om-fattende, og det er derfor afgjort, atden endelige ansøgning først skal afle-veres i februar 1011. Her ligger en heldel arbejde, der venter.

FORBUNDSDAGSPRÆSIDENTEN KOMFORBI

Et projekt, der bliver til i samarbejdemellem flere lande er noget ganskesærligt. Præsidenten for den tyske For-bundsdag, Norbert Lammert var syn-ligt imponeret, da han den 11. juni påinvitation af forbundsdagsmedlemWolfgang Börnsen (CDU) aflagdelandsdelen et besøg. Politikerne blev

vist rundt af Claus von Carnap-Born-heim og undertegnede og orienteretom de videre planer for UNESCO-pro-jektet Danevirke og Hedeby.

Ved den lejlighed fik de overrakt denseneste udgave af den danske ambas-sades tidsskrift ”Kennzeichen DK”. Etsærnummer, der netop omhandler pro-jektet og det danske mindretal. Efterbesigtigelsen af voldanlægget og mu-seet fik Norbert Lammert mulighed forat mødes med repræsentanter for min-dretallet. SSFs formand Dieter Küss-ner, organisationens generalsekretærJens A. Christiansen og generalkonsulHenrik Becker-Christensen deltog i mø-det.

FLERE BESØG

Europa-parlamentariker Ulrike Rodust(SPD) besøgte museet i maj og set påudgravningen af den imponerendekampestensmur på den tidligere Tru-berg-grund. Hun tilbød at sørge for, atder kommer en udstilling om Danevir-ke og Hedeby op at hænge på gangenei en af EU-bygningerne i Bruxelles. Ide-en faldt i god jord hos det arkæologis-ke landskontors projektmedarbejder M.Maluck og landsmuseets inspektør.

Selvsagt var Da-nevirke og kultur-arvsprojektet ogsået af hovedemnernei samtalen i SanktHans-Klostret i Sles-vig, som Börnsenhavde inviteret enrække museums-folk, teatermennes-ker og turistchefer-ne fra amtet og by-en Slesvig til i for-bindelse med vice-minister for kulturog medier, BerndNeumanns besøgden 5. september2009 forud for etmøde med repræ-

82

Venlighed og store smil møder én, når man kommer på DanevirkeMuseum. Det sørger bl.a. Kirsten Matzen t.h. og hendes to hjæl-pere Celine Kuhnt og Lena Brix for. (Foto: SPT)

sentanter for mindretalsorganisationeri Flensborg.

Hele Sli-regionen bakker op om kul-turarvs-projektet, og politikerne fik vedlejligheden indblik det bestående næt-værk og tiltagene i samarbejdet om atlokke flere turister til Slesvig-området.

Selvfølgelig også med henblik på atøge besøgstallene i Danevirke og He-deby

MINDRETALSLIV

Takket være en bevilling fra INTERREGIVa er der fra august 2009 igen kommetfart i opbygningen af udstillingen omdet danske mindretals historie. RenéRasmussen er tiltrådt den 10. augustog er straks gået i gang med at desig-ne udstillingsmontrer og har påbe-gyndt et større indsamlingsprojekt.

René Rasmussen har skrevet fire ka-pitler i sydslesvigernes egen historie-

bog, der lige er udsendt (se længerenede), og hans forfatterskab omfatterderudover artikler om det danske min-dretals historie i Sønderjysk Måneds-skrift og Grenzfriedenshefte i anled-ning af Flensborgs byjubilæum ogmed en artikel om en dansk sydslesvi-gers og attentatet på Hitler i 1944 i”Sønderjysk Almanak”.

Udstillingen om mindretallets histo-rie skal fortælle det danske mindretalshistorie fra 1920 til i dag. Den skal for-midle en sammenhængende fortællingom det danske mindretal i Sydslesvig.Den vil på det overordnede plan kon-centrere sig om nationalitetskampenog dens udvikling og afvikling. Udstil-lingens nøgleord om samlivet mellemflertals- og mindretalsbefolkning er:Fra »mod hinanden« og »ved siden afhinanden« til »med hinanden« og »forhinanden«.

Kronologisk afgrænser udstillingensig til 1920-2009, men der vil dog kortblive knyttet an til den forudgående na-tionalitetskamp 1864-1920 og de poli-tiske og militære begivenheder i for-

83

Fra en af montrerne på Danevirke Museum:Mindretalsliv - danske vandrelærere i Syd-slesvig efter 1945. (Foto: SPT)

Fra mindretalsmuseet på Danevirke Mu-seum: En sydslesvigsk bagklap fra en skrot-tet bil og en sydslesvigsk åre. (Foto: SPT)

bindelse med de slesvigske krige 1848-1850 og 1864. Derved knyttes forbin-delsen naturligt til museets allerede ek-sisterende formidling af Danevirkeshistorie.

Men uden genstande, ingen udstil-ling. I de senere år har flere sydslesvi-gere været på visit på museet med kle-nodier fra familiegemmerne eller harryddet pulterkammeret for ting og sa-ger, der kan være med til at illustrere,hvordan det danske mindretal har levetsit liv igennem de seneste 100 år. Deter vi glade for.

SYSTEMATISK INDSAMLING

Men en mere systematisk indsamlings-kampagne bliver sat i værk fra septem-ber 2009, hvor Danevirke Museum vilkontakte mindretallets foreninger oginstitutioner med henblik på at samlegenstande ind til udstillingsbrug, lige-som også private vil blive opfordret tilat bidrage til udstillingen. Hvis udstil-lingen skal blive interessant og fyldest-gørende, så kræver det interessantegenstande, der kan aflokkes gode ogvedkommende historier, fra alle sideraf mindretallets liv.

Det er en stor udfordring at fortællemindretallets historie ved hjælp af gen-stande. Det kræver ikke mindst medvir-ken fra mindretallet selv. Derfor skalder lyde endnu en opfordring til allesydslesvigere om at kigge en ekstragang i pulterkammeret, om ikke derskulle ligge en spændende ting ogsamle støv. Næsten alle genstande vilblive modtaget med taknemmelighed.

Indsamlingen er et led i ”ProjektMindretalsliv” – et større samarbejdeunder deltagelse af Museum Sønder-jylland og det tyske mindretals museernord for grænsen, foruden SSF, BDN,samt Studieafdelingen og Arkivet vedDansk Centralbibliotek for Sydslesvigog Archiv und historische Forschung-stelle der deutschen Minderheit i Aa-benraa. Hensigten er at dokumentereog formidle begge nationale mindre-

tals liv og virke, navnlig i tiden efter1945.

Projektet blev præsenteret den 17.september på Dansk Centralbibliotekmed både gætteleg om genstande ogbilleder, filmklip med fortællere fra detdanske og tyske mindretal. Program-met afsluttedes med to mindretalsfolk iilden: interviews med StephanKleinschmidt fra Sønderborg og Eber-hard von Oettingen fra Flensborg.

Når indsamlingsprojektet er afsluttetog udstillingen færdig, vil det danskemindretal have et museum, der ikkeblot er en turistattraktion, men ogsåkan bidrage til dets egen selvforstå-else.

SYDSLESVIGERNES EGENHISTORIEBOG

Den 15. september udsendte Studieaf-delingen ved Dansk Centralbibliotekfor Sydslesvig sydslesvigernes egenhistoriebo, »Sydslesvigs danske histo-rie«. Bogen er redigeret af arkivar oghistoriker Lars N. Henningsen, der harskrevet kapitlerne om tiden indtil 1864.

René Rasmussen har bidraget medfire kapitler om tidsrummet 1864-1945(i alt 130 sider).

Den rummer desuden bidrag af Mar-tin Klatt (1945-1955) og Jørgen Kühl(1955-2009).

Bogen er på 356 sider og indeholder254 illustrationer.

SOMMERSJOV OG ALVORS LEG

Danevirke Museum har også i dennesæson nydt godt af mediernes bevå-genhed, der har fulgt godt med i det,der skete omkring museet.

Som noget særligt fik undertegnedelov til at deltage i en holdfuld radiopro-grammer, som Radio Syd udsendte tid-ligt om morgenen i løbet af sommeren.Programmerne omhandlede DanevirkeMuseums udstillinger, Danevirke ogHedeby, vestkystens stormfloder.

En anden historie, lytterne fik, om-

84

85

Hver sommer er der stort vikingemarked ved vikingeforeningen Opinn Skjold og DanevirkeMuseum på Danevirke. Her kan interesserede følge vikinge-håndværkerne, se på vikinge-kunst, møde museumsinspektør Nis Hardt (2. foto f.o. - stående t.h.), spise og drikke samtnyde aftenkoncerten. (Fotos: SPT)

handlede Danevirkes kanoner: DenSlesvigske Vognsamling i Haderslev ogDybbølcentret, der begge er del af Mu-seum Sønderjylland, er gået sammenmed Dannevirke Museum om at fåbygget en kanonlavet med tilhøredeforstilling. Forstillingen deles Dybbølog Danevirke om.

Tøjhusmuseet har lovet et kanonrørtil lavetten, som siden kommer til atstå på den gamle danske Skanse 14.De tre slesvigske museumsledere for-talte i fællesskab om projektet, mensvognsamlingens frivillige arbejdsholdaf stelmagere, tømrere og smede gik tilsagen med hård hals.

AFTJENER SIN VÆRNEPLIGT

Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Søn-derjylland og den tilsvarende tyskeVerteidigungsbezirkskommando sydfor grænsen er indgået partnerskabs-aftaler, og i den forbindelse blev vi påDanevirke Museum indbudt til at holdeindlæg om kong Valdemar, Danevirkeog Sprogø. Ved den lejlighed fik under-tegnede i sommers lov til at overnattepå marinehjemmeværnsskolen i Slips-havn. De to forsvarskommandoer fiken aftale om at se Danevirke på et be-søg i oktober.

Også de tyske, østrigske og danskesoldater, der står for at sætte krigergra-ve fra de slesvigske krige i stand, harbesøgt Danevirke og fået en rundvis-ning.

VIKINGEMARKED

Den første weekend i juli havde denslesvigske vikingeforening ”OpinnSkjold” og museet igen indbudt til vi-kingemarked. De slesvigske vikingerhavde kantet vejen op til Valdemars-muren med telte og boder.

Håndværkerne havde travlt, såvelbensmede som træskærere. Drejebæn-ken snurrede, og det boblede i sejdgry-derne. Sejden viste sig senere skullebruges til at farve garn i. Publikum fik

som sædvanlig lov til at være med:»Du der! Rør lige suppen eller bag etbrød, eller kunne du tænke dig selv atlave en glasperle«.

Her var tilbud til såvel store somsmå. Vejret var med os, og godt 2000besøgende gæstede det populære ar-rangement. Som sædvanligt var derkoncert på græsplænen foran volden.

STAFETLØB PÅ TVÆRS

Heller ikke stafetløbet på tværs af Syd-slesvig, Lauf zwischen den Meeren,den 6. juni, gik stille for sig. 700 løberebyttede stafet ved museet. Et par hun-drede tilskuere havde taget opstillinglangs med indhegningerne, der kante-de løbebanen, og heppede på løbernepå deres favorithold.

Arrangørerne havde sørget for bo-der og telte med serviceindretningerfor idrætsfolkene. Hele Dannevirke bysyntes at være på banen den formid-dag, og mange fik både tid til at nydeen grillpølse og et kig ind på museet.Få timer senere var det hele forbi - altpakket sammen. Arrangement lå i Dan-nevirke kommunes regi, og vi håber atkunne fortsætte succesen igen ved lø-bet, der skal finde sted til næste årigen.

Også vore ferieafløsere Lena og Celi-ne, der efterhånden i nogle år har pas-set receptionen, når Kirsten Matzen harfri, fik Flensborg Avis` udelte opmærk-somhed. De to Sydslesvig-piger fik lej-lighed til at fortælle om sig selv menogså om arbejdsforholdene på museet.Det er hyggeligt at arbejde her i ferien,fortalte de, og man møder mangespændende mennesker.

TAK

Tak til alle, der med til at gøre museettil en spændende og alsidig arbejds-plads. De besøgende, alle der har ydetfinansiel støtte, øget museets samling-er eller der, som vore frivillige medar-bejdere, aldrig er blege for at hjælpemed råd og dåd.

86

87

SYDSLESVIGSK FORENING FOR FLENSBORG BY:

Mangfoldige og velbesøgte kulturelletiltag

Af fhv. byformand Maren Schultz

Denne årsberetning er min sidste sombyformand.

Vore kulturelle tiltag i Flensborg harigen været mangfoldige og velbesøgte.

Nytårskoncerten med MarimbaSteelband under ledelsen af HolgerSchreiber fandt sted i Ansgar Kirke i ja-nuar 2009.

Sammen med SSW inviterede vi til»kaffemøde« i maj 2008 og i februar2009 med hhv. plejepolitik og aktiv al-derdom som emne. Især det sidste harværet et sandt tilløbsstykke. DanskSundhedstjeneste præsenterede et nytinitiativ med forebyggende hjemmebe-søg. Jeg mener, det er et prisværdigttiltag, som vi vil formidle til distrikter-ne.

Et tilbud for familier med børn varCircus Luft. Klaus og hans kompagnonlærte fra sig, hvad de ved om trylle- ogjonglérkunst, og der er ikke småting.Dette søndag-eftermiddags-arrange-ment i september 08 i salen på Flens-borghus havde dog fortjent flere delta-gere. Vi serverede frisk frugt. Alle del-tagerne var tilfredse.

FILM

Traditionen med at vise danske film iFlensborg har vi bibeholdt, skønt derer for få biografgængere til at leje enægte biografsal. Da vi i salen på Flens-borghus råder over professionelt film-udstyr, valgte vi at vise børne- og ung-domsfilm ved en søndagsmatiné. Alleandre filmglade har mulighed for at seaktuelle dansk/nordiske film i regi afFlensborg Filmklub i Flensborghus´biografsal en gang om måneden. Vi

valgte at vise ”Frode og de andre rød-der”, en rigtig familiefilm, ved søndagformiddag-filmmatineen i november08.

Vi vil fortsætte med at tilbyde bed-steforældre, forældre og børn en fæl-les filmoplevelse. Forslaget er fremmeom at tilbyde endda to filmmatineer.Den første på en almindelig skoledag,for at tilbyde skole- og børnehavebørndansk filmkultur, den anden som fami-liefilm om søndagen.

I december 08 inviterede FlensborgBibliotek til juletræsfest med fokus påde helt unge i mindretallet.

Tilbage til de lidt ældre: Vi inviterede

Film for hele familien ved en filmmatiné inovember 2008 i biografsalen på Flensborg-hus: »Frode - og alle de andre rødder« varinstrueret af selveste Bubber.

til efterårsfest og adventsfest for med-lemmer over 60 år i oktober hhv. de-cember 08.

KONCERTER MED KENDTE

I bystyrelsens regi var der arrangerettre koncerter med kendte danske mu-

sikstjerner. En aftenkoncert med AnneDorthe Michelsen på Flensborghus, engod oplevelse med mange tilhørere.En fremragende oplevelse med HeleneBlum i en propfyldt Ansgar Kirke. Ogen udsolgt koncert med Sebastian påFlensborghus. Han var forkølet, havdefaktisk ingen sangstemme, men publi-kum tog det pænt. Men det gjordepressen ikke. Kritikken i Flensborg Avisefter koncerten var nedslående, og dethavde Sebastian ikke fortjent. Jeg føltemig tvunget til at skrive et læserbrevfor at redde noget af hans ære.

Ved næsten alle vore arrangementersamarbejder vi med andre danske or-

88

Anne Dorte Michelsen og band gav en lækker koncert i december 2008 i en udsolgt sal påFlensborghus. (Foto: SPT)

I februar 2009 gav Sebastian "TrubadurensAften"-koncert i en udsolgt sal på Flens-borghus - trods forkølelse. (Foto: Sebastian)

ganisationer. Hvad den ene part ikkemagter, er den anden måske bedre til.Vi retter en stor tak til SdU, biblioteket,Foreningen Norden, SSW, Aktivitetshu-set, Kirkehøjskolen og andre for godtsamspil.

Vor fælles kulturfolder vidner om demange gode fælles tilbud.

MEDLEMSTALLET

I 2008 steg medlemstallet med 12 med-lemmer fra 4.109 til 4.121 medlemmer.Det er ganske vist en beskeden til-vækst, men vi er dog glade for en posi-tiv udvikling. Nyoptaget blev 207, til-flyttet var 128, så tilgangen blev i alt335.

73 medlemmer døde, slettet blev118, 132 fraflyttede, så afgangen blev323 i alt.

Blandt de 73 dødsfald var mangepersonlige venner. Det er mig en sør-gelig pligt at nævne blot tre af dem:Sven Lekkat, Jørgen Glüsing og HeinzGünther Hergesell. De har alle tre væ-ret personligheder, som svært kan er-stattes. Deres flid og arbejdsindsatshar været umådelig stor til gavn forvor forening. Med stor taknemmelig-hed mindes vi dem og sender derespårørende en venlig tanke.

Alle vore afdøde medlemmer skyl-der vi stor respekt. Mange af dem harværet aktive medlemmer i distrikterneog har trofast besøgt vore arrange-menter. De har, hver på sin måde, me-re eller mindre aktiv, præget vor for-ening. Vi takker dem for trofast med-lemskab igennem årene.

BYSTYRELSEN

Generalforsamlingen 2008 holdt vi den16. april - med champagne til ære fordronningen.

Følgende personer blev valgt til be-styrelsen: Næstformand: Preben K.Mogensen, bisidder: Lene Christiansenog Claudia Jans. Christian Dirschauerblev valgt som suppleant.

Diskussionslysten var stor på dengeneralforsamling. Der var kritiske me-ninger og positive holdninger til vortarbejde.

DISTRIKTSUDVIKLINGEN

Fra 1. januar og frem til 31. december2008 har der været følgende medlems-udvikling i de ni flensborgske distrikter:1. distikt: 430-434 (+4),2./3. distrikt: 267-270 (+3),Centrum-Duborg-Vest: 720-694 (-26)Friserbjerg/Rude: 504-497 (-7)Skt.Hans: 295-296 (+1)Engelsby: 256-259 (+3)Sporskifte 336-348 (+12)Skt.Jørgen/Mørvig: 839-846 (+7)Tarup: 250-256 (+6)udenbys: 212-221 (+9).

89

Jørgen Glüsing, Sporskifte, en af danshe-dens grand old men i Flensborg, fyldte 80 åri december 2008 og blev hyldet af familien,venner og hele bydelen, men døde kort tidefter. (Foto: SPT)

Også i 2009 har alle distrikter afholdtgeneralforsamling med bestyrelses-valg. I Flensborg Nord blev der dannetet nyt distrikt, idet 1. og 2./3. distriktsluttede sig sammen i SSF-distriktFlensborg Nord.

2/3. distrikt, som med succes og sta-bilt antal deltagere holder til i ”Spætte-klubben”, fik i juni 08 besked på, atSSF-huset i Harreslevgade blev solgt.

Der er dog søget for, at det danske ar-bejde i huset er sikret gennem salgs-kontrakten også de næste 10 år.

Tak til alle medlemmer i disse dis-trikter for fælles samarbejdsvilje og taktil den nye bestyrelse. Vi ønsker jerheld med udviklingen i FlensborgNord.

Efter denne seneste fusion har vi nu8 distrikter i Flensborg.

TRUSLEN BETYDER OGSÅMULIGHEDER

Sidste års diskussion om distriktsud-viklingen i Flensborg førte ikke til enkonkret handlingsplan. Det er distrikts-bestyrelserne selv, der bør tage initiati-vet til forandring. Bystyrelsen kan ogvil ikke fremskynde en proces, som kanføre til yderligere sammenlægninger.

De distrikter, som fusionerer, gørdet, fordi der mangler frivillige til atovertage et forpligtende bestyrelsesar-bejde. Det er ingen trøst, at det sker ialle andre foreninger - uanset om deter i Danmark, Tyskland eller andre lan-de i Europa.

Vi har opnået en høj standart af vel-færd. Vi føler os ikke længere forpligte-de til selv at bruge kræfter, for at sam-fundet kan fungere. Men tiderne erunder forandring. Pengestrømmen tilat opfylde alle vor ønsker er ved at tør-re ud, tilskudskrisen truer os alle.

Her ser jeg vor store chance for igenat tage et medansvar for hinanden. Det

90

Advent 2008 i SSF-distrikt Friserberg/Rude på Christian Paulsen-Skolen med bør-nehave-nissebørn, der sang og optrådte,skolens piger i lucia-optog, julemand medgode slikposer og en festlig præst, der holdttale, en dygtig pianist spillede til udvalgtesange, og hele SSF-distriktsbestyrelsen hav-de bagt kager og pyntet op med gran ogtegnegrej til børnene. Og ikke mindst varder en masse, der havde lyst til at bruge etpar timer sammen på en travl jule-lørdag.(Fotos: Peter Axelsen og Gertrud Terman-sen)

gælder om at rykke tættere sammen.Når den globale verden er i krise, kanvi i vore foreninger være til for hinan-den. Lad os gribe denne udfordring.

Det betyder ubetinget samarbejds-vilje i alle danske organisationer i Syd-slesvig. Det betyder, at alle, der benyt-ter sig af mindretallets institutioner en-ten som bruger eller som ansat, tagerderes del af ansvaret ved at tegne etaktiv medlemsskab. Tilbuddet i voredistrikter er der.

MEDLEMSPLEJEN

Med 2008 har SSFs centralkartotekovertaget al kontingent-kassering i dis-trikterne. Det betød for distrikterne, atde første distriktsandele af årskonting-entet først er på distrikternes konti i ju-ni. De distrikter, som havde penge påbankbogen blev nødt til at mellemfi-nansiere ved at bruge af deres opspa-ringer det første halve år. Men når ren-terne er så lave, som de er for tiden,betød det ikke meget. Såvidt jeg ved,er der stadig gode kassebeholdninger idistrikterne.

Vi håber, at kontakten til medlem-merne bliver intensiveret, når nu be-styrelserne ikke længere selv skal op-kræve pengene.

Medlemsplejen er af stor betydningfor vor forening og kan ikke erstattes afen bankopkrævning. Kommer medlem-mer ikke til vore arrangementer, må viholde forbindelsen gennem personligebesøg.

Også 2008 udsendte vi vor SSF-/SSW-kalender til alle medlemmer. Dis-trikterne fik tilbuddet om at postomde-le den. Det sikrer, at virkelig alle får ka-lenderen, men omkostninger er ikkeubetydelige. Der bør indhentes tilbudom uddeling med privat uddeler ellervia Flensborg Avis´ KONTAKTudgaveom torsdagen.

Bystyrelsen takker distriktsbesty-relser for deres ihærdige indsats og fri-villige engagment til fordel for deresmedlemmer i Sydslesvigsk Forening.

OFFENTLIGT VIRKE

Et stående punkt på bystyrelsensdagsorden er SSFs præsentation i detoffentlige bybillede. Det er vigtigt forSSF at være synlig ved bl.a. byens ar-rangementer. Vi var med ved Flens-borg Bys nytårsreception i Tyske Husmed en infobod. Mindretallets kulturel-le begivenheder skaber respekt oganerkendelse, men synliggørelsen kræ-ver vort daglige engagement.

Vi var impliceret i gennemførelsen afmindretals-maratonen. Denne sportsli-ge begivenhed og det kulturlle ramme-program samlede løbere fra mindretalog flertal fra hele Europa. Sidste gang i2008 var der endda besøg fra Europa-rådets generalsekretær. Det krævedestort organisationtalent at stable et så-dant stævne på benene, i ordets besteforstand. Men nu er det forbi, der lødingen startskud i år. Den utrættelige or-ganisator Ulrich Scholl ønskede ikke atfortsætte. Vi beklager hans beslutningog takker ham for ihærdig indsats.

2009 er et jubilæumsår for FlensborgBy. Det er 725 år siden, byen fik sin by-ret. Mange af os husker jubilæumsop-toget for 25 år siden. Det var et enestå-ende arrangement på tværs af alle for-eninger i både flertal- og mindretalsbe-folkningen. Den store succes fra deng-ang kan næppe gentages, og skulle detske, skal vi nok vente 25 år mere og fej-re 750-året.

Men der var dog planlagt andre fest-dage i år. En rockkoncert den 5. juni påhavnen og i dagene 14.-16. august enfestmil rundt om Flensborg havn.

Søfartsmuseet holdt åbent hus den3. maj. Den dag fik vi atter brug for dis-trikternes medvirken, idet SSF stod forsalg af hjemmebag.

Bystyrelsen baksede derudover meden idé m.h.t. en gave til byen: Et fælleslanterneløb fra alle distrikter som stjer-neløb til havnespidsen med pølsespis-ning i begyndelsen af november.

Flertallets og mindretallets kulturin-stitutioner havde i fællesskabet arran-

91

geret »den hvide nats kultur« i Flens-borg i juni 08. Vi holdt åbent hus påFlensborghus, biblioteket, Aktivitetshu-set og Helligåndskirken. Der var godtilslutning af alle dele af befolkningen.

HÆDER

Flensborg hædrer hvert år personer forderes frivillige, ulønnede indsats til for-del for andre mennesker. Vi glædedeos over, at Ingrid Lekkat sidste år varblandt dem, der modtog Flensborgshæderspris. Også det flensborgske fir-ma Queisser prisbelønner hvert år trepersoner for deres frivillige, ulønnedeindsats. Vi havde foreslået Elva ThorupNielsen og kunne ønske hende tillykkemed en velfortjent modtagelse af den-ne hæderspris.

Når vi indstiller personer til denneform for hæder, gør vi det velvidende,at der er mange andre, som havde for-tjent en belønning for deres daglige fri-villige indsats for SSF og mindretallet.

MED TIL INFO-MØDERNE

Når de danske skoler og børnehaver iFlensborg holder deres informations-møder, er vi naturligvis til stede for atfortælle, hvor vigtigt det er at tegne etmedlemskab i SSF, når man sender si-ne børn i mindretallets pædagogiskeinstitutioner. Det er en sej kamp atoverbevise forældrene, og det lykkesheller ikke altid.

Alle nyindskolede børn fik i 2008 enmalebog som indskolingsgave, desig-net af Günter Strempel. Der følger op-lysninger om SSFs arbejde og tilbud-dene samt indmeldelseskort med.Medlemskabet er gratis i indmeldings-året.

HJEMMESIDEN

Sidste år kommenterede jeg SSFshjemmeside. Jeg udtrykte håb om, atvor internetportal vil fremstå mere le-vende. Desværre er mit suk ikke blevet

hørt. Der er ikke nogen fotokavalkadeom det, SSF arrangerer.

Vi efterlyser gerne de unges interes-ser. Den vækkes bestemt ikke med vortkedelige talmateriale. Her skal vises, atdet er så spændende at være medlemaf vor forening, at de får lyst til at væremed.

VEDTÆGTSÆNDRINGERNE

Udkastet til vedtægtændringernesm.h.t. fordelingen af antallet af delege-rede til amts- og landsmøde har vi pro-testeret imod, fordi vor stemmeandelville blive væsentligt formindsket. For-retningsudvalget og Hovedstyrelsenreagerede på vor protest. Denne pas-sus blev trukket tilbage, og organisa-tionsudvalget fandt en mere ligelig for-deling.

Tilbage var den passus om præcise-ringen af SSFs opgaver. Umiddelbartfør landsmødet 2008 begyndte en hef-tig diskussionsrunde i de andre min-dretalsorganisationer om det betimeli-ge i formuleringen. Mange var og sta-dig er af den mening, at SSF vil ragekompetencer til sig, som man menerikke tilkommer os. Det blev til en delvisufin debat, som vakte interesse i dedanske medier også nord for grænsen.

Påstande om, at SSF lægger op til atudvide sit virkefelt, om at ville fratageandre foreninger deres kerneopgaverog om manglende samarbejdsvilje varnogle holdninger, som der blev kastetrundt med.

Denne diskussion har også i vorerækker skabt uro og mangel på forstå-else. På vort forberedende delegeret-møde det år kunne der ikke findes enfælles anbefaling. Også i bystyrelsenvar vi skeptiske, om ændringsforslagetville komme igennem, og om det pådaværende tidspunkt ikke havde væretklogt at lægge forslaget til side til gavnfor et godt samarbejde mellem organi-sationerne i Sydslesvig.

Resultatet på landsmødet i fjor blevderefter: ja til redaktionelle justeringer,

92

nej til formålsparagraffens formule-ring.

NY FORMULERING

Organisationsudvalget måtte trække iarbejdstøjet igen for at finde en ny for-mulering for SSFs opgaver.

Helt aktuel blev nødvendigheden afat præcisere formålsparagraffen efterRigsrevisionens seneste beretning. Dedanske bevillinger er formålsbestemm-te, og der skal dokumenteres, at til-skuddene er anvendt til de formål, somde er bevilget til.

Præciseringen af formålsparagraffensikrer derfor SSFs arbejde til gavn foros alle.

Den ny formulering er aftalt medSSWs landsstyrelse, og Samrådet erblevet orienteret.

Det er forunderligt, at vi skal brugeså megen tid på et stykke papir, hvor vihar så mange andre opgaver, dertrænger sig på i foreningen. Endnumere uforståeligt er det, at mindretal-lets ledere bruger så megen energi påen enkel formulering, fremfor at viseenighed overfor omverdenen omkringvor målsætning.

Vi ønsker et velfungerende arbejdemed de dertil nødvendige midler påtværs af foreninger og organisationertil gavn for hele mindretallet. Lad osderfor holde sammen og vise samhø-righed udadtil.

ET TILBAGEBLIK

I ved, at jeg ikke ønskede genvalg tilformandsposten.

Tillad mig derfor mit eget tilbageblikpå de sidste 10 år.

På generalforsamlingen den 29. april1999 blev jeg valgt til byformand. I harvist mig tillid. Jeg havde ikke væretmed i bystyrelsen på det tidspunkt. Jegafløste Kai Gram Nielsen.

Flensborg by var inddelt i 15 distrik-ter med ialt 5.550 medlemmer.

Bystyrelsens hovedopgave, mentejeg, var at holde kontakt til distrikterne.

Flensborghus skulle bygges om tilen levende bygning med tilgang for al-le, også handicappede.

Værestedet blev indrettet, en styre-gruppe blev organiseret sammen medhumanitært udvalg.

På Bysekretariatet afløste Helga Ditt-rich Ebba Hede.

Efter distrikters ønske tilbød sekreta-riatet flere serviceydelser, f.eks. hjælpmed administration, kontoføring, ind-kassering, nye medlemskort.

Sydslesvig-kalenderen blev en reali-tet.

Vi beskæftigede os med strukturæn-dringer, omlægninger af distriktsgræn-ser, modvirke nedgangen i medlems-tallet.

Målsætning kaldte vi vor indsats ihvervekampagnen. Vi ydede en aktivindsats med kontakten til de danskebørnehaver og skoler her i byen.

Vi indførte indskolingsgaver. Vi fiken speciel hvervefolder for Flensborg.

Der blev fremstillet t-shirts med nytlogo, og vort rullegardin præsenteredeSSF ved alle arrangementer.

Vi drøftede SSFs fremtid, vedtægts-ændringer, kontingentforhøjelse.

Vi organiserede en gårdfest og ind-førte vor tradition med årlige byfester.

Den første danske kulturnat blev ini-tieret og siden da fortsat hvert andetår.

Vi startede med årsmødedisco ogindviterede til anderledes årsmødeaf-ten på Flensborghus under mottoet:mød gamle og nye venner. Desværrelykkedes det ikke at lokke de unge stu-derende fra Danmark til.

Alle distriktsbestyrelser fik bystyrel-sens referater.

Distrikternes samarbejde intensive-redes. De blev opfindsomme, aktive ogbeundringsværdige.

Der er et højt aktivitetsniveau, præ-get af en god gejst.

Tarup fik sit forsamlingshus.Sporskifte fik sit Danske Hus.Martinsberg blev ikke længere brugt,

og „Tante Andante“ flyttede ind.

93

På vort initiativ fik vi kulturfolderen.Vi var aktive i mindretals-maratho-

nen.Vi hentede store navne til Flens-

borg(hus): The Bootles, Benny Ander-sen, Danmarks Radios pigekor, ÅrhusUniversitetskor, Anne Linnet, JohannesMøllehave, Mozart, Erik Grip, LoneHertz, Michael Falch, Frøja Gildberg,Sebastian, Anne Dorthe Michelsen, He-lene Blum, Tine Bruhn og mange flere.

ØNSKER

Ved min fratræden havde jeg selvføl-gelig nogle ønsker.

Jeg ønsker den nye byformand Pre-ben K. Mogensen og hele bystyrelsenen god start og et godt samarbejde.

Jeg ønsker en konstruktiv debat omvor distriktsstruktur, hvor vi har helhe-den i fokus og ikke den enkeltes status.

Jeg ønsker et samråd, som afgivermagten til et fælles råd, hvor alle talermed én stemme til fordel for hele min-dretallet.

Jeg ønsker et fælleskontingent forhele mindretallet, forbundet med denøkonomiske transparence, der giver fri-hed til alle organisationer.

TAK

Tak til alle. Tak, fordi jeg i 10 år måttevære „mand“, byformand.

Tak til alle vore medlemmer.Tak til alle mine kollegaer i bysty-

relsen, de forhenværende og de nuvæ-rende. Vi har altid kunnet samarbejde ivenskabelighed. I har bidraget med je-res kreativitet og humør, som gjordearbejdet til en fornøjelse. Foreningensudvikling er vor alles formål. Tak tildem, der stiller op, når man selv vilstoppe.

En særlig tak personligt til Maike Al-bertsen Zwoch. Maike har jeg lært atværdsætte på en helt speciel måde.Hun ringede til mig for mange år si-den, mens jeg var formand for 12. dis-trikt, og tilbød sin hjælp. Disse tilbud er

sjældne. Jeg var da også taknemmelig,dog var der på det tidspunkt ingen le-dig post. Inden næste valg ringede jegtil Maike og tilbød en bisidderpost i 12.distrikt. Det tog hun gerne imod.

Da jeg få år senere efterlyste en aflø-ser for mig i årsmødeudvalget, var detigen Maike, der sagde ja tak. Og for ot-te år siden bad jeg Maike kandidere tilSSFs bystyrelse. Denne post har hunudfyldt med stor arbejdsindsats og kre-ativitet. Hun har senere indrømmet, athun i starten kun havde haft kulturud-valget i søgelyset, men det endte altsåmed de nævnte poster. Den nye bysty-relse kan jeg anbefale: søger I en kan-didat til kulturudvalget, spørg Maike.

FLERE TAK

Tak Helga, Birthe og Viggo på Bysekre-tariatet. Jeg ved, at det ikke altid harværet nemt at omgås mig. Jeg stillerstore krav, ikke mindst til mig selv. I

94

SSF-/SSW-kalenderen er kommet for at bli-ve. 2009-udgaven bød på gamle billeder fradet flensborgske handels- og forretningsliv.

ved, jeg altid kun har haft foreningensinteresser for øje..

Tak til samarbejdet med de andre or-ganisationer i mindretallet.

Tak til presseafdelingen for KON-TAKTsiderne og årbogen.

Tak til Flensborg Avis. Tak for alle depositive overskrifter, jeg har fået. Tak,fordi journalisterne så tit har spurgtom min mening. Der er så meget far-verigt mindretalsliv i vor forening. Tak,fordi I sørger for, at vi præsenteres ud-adtil.

LAD OS

Lad os gøre vort daglige arbejde i dis-trikterne med glæde og ud fra overbe-visningen om, at vi er en vigtig del afdet flensborgske social- og kulturarbej-de.

Lad os i fælleskab leve op til vor for-målsparagraf om at udbrede og plejedet danske sprog, at værne om ogfremme dansk og nordisk kultur iFlensborg, og at øge forståelsen forden særprægede sydslesvigske hjem-stavn.

Lad os styrke sammenholdet blandtmedlemmerne i distrikterne og overalt,hvor vi færdes.

VI BRÆNDER FOR SSF.

95

SYDSLESVIGSK FORENING FOR FLENSBORG AMT:

Mange store og små begivenhederAf amtsformand Peter Kreutzer

Et år med mange store og små begi-venheder er ved at være slut, og der ertid til et kort resumé over det, der ersket.

Også i 2008/09 har der i vort amt væ-ret travlhed med mange gode arrange-

menter i distrikterne. Som amtsfor-mand er jeg stolt over, at det igen erlykkedes at få bestyrelser valgt rundtomkring, selvom det tit viser sig at væ-re svært. Der er da også problemer i etaf vore distrikter, hvor formanden ertrådt tilbage midt i valgperioden. Daresten af bestyrelsen gerne vil fortsæt-

Med fire busser til København: Tivoli – ogmylder i kaffepausen. (Fotos: Tine Andre-sen)

te med arbejdet, håber vi i amtssty-relsen, at det lykkes at finde en ny for-mand.

En fusion med et andet distrikt er ef-ter min mening den sidste løsning, fornår et distrikt nedlægges og sammen-lægges med et andet, tager det lokalefællesskab skade, og det vil så igen fø-re ti at medlemstallet daler.

ARRANGEMENTER SIDEN SIDST

Det arrangement, som har været mesteftertragtet, var vor tur til Tivoli i de-cember 2008.

Der var ingen af os, der havde reg-

net med den overvældende opbakningtil denne tur. Bus nr. 1 var hurtigt ud-solgt, så vi bestilte bus nr. 2 og håbe-de, at vi også kunne få den fyldt op, såde eventuelt tomme pladser ikke skulleføre til en ekstraudgift for amtet. Hel-digvis var vore bekymringer ubegrun-dede. Ja, vi bestilte endda to bussermere, og der var stadig folk på vente-liste, som ikke kunne komme med, davi med fire fyldte busser mente, at numåtte det være nok. Det endte derformed, at små 200 personer havde endejlig dag i København – på Strøget ogi et festligt og julepyntet Tivoli.

Vor forårsfest i marts 09 samt fami-

96

Fuldt hus til familiebrunchen i april - og der var ansigtsmaling tilbørnene. (Fotos: Tine Andresen)

På kvindedagen var der godsbesøg med shopping-mulighed. (Fotos: Tine Andresen)

liebrunchen i april 09 havde samletknap så mange deltagere som sidsteår, men de, der deltog, var tilfredse oghavde en dejlig oplevelse.

På kvindedagen i maj, hvor turen giktil ”Gut Freienwillen” i Sigum vedLangballe, var 60 kvinder med, der nødat kunne shoppe i en helt speciel atmo-sfære.

På sommerudflugten til RandersRegnskov i juni havde vi samlet enbusfuld, som havde en god tid inde iregnskovsområdet, og som efterføl-gende havde mulighed for at kommemed på en guidet tur gennem Randers.Der skal også herfra lyde en stor tak tilvor engagerede guide Jens Jacob Øs-ter, som er næstformand i RandersGrænseforening.

Efterårsfesten 60+ i november 2008blev som altid et tilløbsstykke, hvor vo-re ældre medlemmer kom og nød etfint kaffebord samt operettemusik ogen afsluttende tombola med fine ge-vinster.

Efterårsfesten 60+ og vor juletur tilDen Gamle By i Århus håber vi i skri-vende stund bliver lige så vellykkedeog velbesøgte som alle andre arrange-menter i 2009

MEDLEMSTAL

Det er glædeligt, at vi har formået atholde vort medlemstal stabilt, og at viender på et lille plus i forhold til sidsteår, men vi er stadig et stykke fra de3.500 medlemmer, som jeg har sommål i den nærmeste fremtid.

JULEHÆFTET

Traditionen tro fortsætter vi med at ud-sende det flotte julehæfte, som Flens-borg Amt har fået stor anerkendelsefor.

Vor nye amtskonsulent Tine Andre-sen har allerede sidste år lavet layouttil et fint hæfte, som blev modtagetmed stor glæde. Jeg ved, at der også iår vil blive udgivet et julehæfte – det erblevet vedtaget på amtsgeneralforsam-lingen med et stort flertal.

ET GODT ÅR...

… blev det da også, da SSW ved detutidige valg til en ny landdag i Kiel iseptember i år fik stemmer nok til firemandater.

97

Efter besøget i Randers Regnskov var der guidet rundtur gennem Randers med den lokaleGF-næstformand Jens Jacob Øster. (Foto: Tine Andresen)

98

SYDSLESVIGSK FORENING FOR SYDTØNDER AMT

Et år med godt og ondt, stort og småt

Af amtsformand Inger Merete Hansen

Igen er et år gået med godt og ondt,med stort og småt. Man tænker tilba-ge, når der skal skrives beretning omårets gang. Hvad var det for et år? Ogjeg synes ikke ligefrem, at lykken altidhar været med os.

Det første år med vort nye amtsbladeller Dansk Nyt for Sydtønder amt ervel overstået. Selvfølgelig har der væ-ret vanskeligheder her og der, menhvis distrikterne og andre bare kom-mer med deres ting i god tid, så vil bla-det også udkomme til tiden. Bladetsendes ud som infopost, så vi kan ikkehelt bestemme datoen, men det er bil-ligere, og penge skal vi tænke på, for vifår samme driftstilskud som for to årsiden og skal selv betale husleje. Der-for har vi nogle problemer med at fåpengene til at slå til. Der er lovet os enforhøjelse, men ikke hvornår.

Det gode ved Dansk Nyt er, at flereogså kigger med hos nabodistriktet, ogdet var jo lige det, vi gerne ville. Jeghar oplevet glædelige eksempler.

FLOT KALENDER

En anden nytækning var at slå kalen-der og julehefte sammen. Jeg synes,vort kalenderudvalg med Jørgen Holm,Elsbeth Ketelsen og Bjørn Egeskjoldhar gjort et godt arbejde på rekordtid.De havde mange fine fotos fra ErikJensen i Ladelund at vælge imellem.Og selvfølgelig var amtskonsulentenLars Petersen også med.

AKTIVITETER, VI (IKKE) HAR HAFT

Årsmøderne rundt omkring er en dejligtradition, og altid møder man gamlebekendte eller ser nye ansigter. Å deter jo glant.

Lørdagen eftervar vi sammen medTønder Amts Græn-seforening på envellykket dagstur tilFanø, som vi sigertak for. Det er dej-ligt, at vi har så godkontakt med jer.

En stor koncertmed U2 på Sild,som vi havde sethen til med glæde isommeren 2008,blev aflyst nogle fåtimer inden. Der varting i lokalet, der ik-ke var i orden, mendet lærer man jo af,en dyr lærestreg.

Så kom sommer-ferien 2008. Det er

2009-kalenderen med arrangementsoversigten understregedemed al tydelighed, at kalendere i amtsregi er kommet for at blive.2009-udgaven viste flotte billeder ved Erik Jensen, Ladelund.(Foto: SPT)

normalt en rolig tid rent forenings-mæssigt. Ferien var ikke helt slut, såblev der skreven, at Nordfriesland-hal-len var blevet lukket af bygningsteknis-ke grunde. Og hvad så nu? Vi skulle dahave operette ”Sommer i Tyrol”. Jeghavde glædet mig meget, men derkunne ikke findes et passende spille-sted, så også det gik vi glip af.

KULTURUGEN 2008

Den dansk-nordiske kulturuge 2008blev afholdt i Slesvig med mange finetiltag, men man kunne godt have øn-sket sig det lidt mere fordelt over heleSydslesvig. På den anden side sker detjo ikke hvert år, at en ny og flot skolebliver indviet. Rammerne var jo perfek-te.

KONCERT OG FEST

Der er blevet afholdt flere gode og vel-besøgte koncerter i Nibøl Kristkirke ogfamiliejulekoncert i Stadthalle. Her var

99

I marts indbød SSF og Danske Filmperler til teaterkoncerten »Der var engang« på NibølDanske Skole. Den aften oplevede et talstærkt publikum en perlerække af sange, da OleLyngdal Løhde, Louise Davidsen, Bettie Uldal og Thomas Høj gik på scenen med sange somMød mig på Cassiopeia, Sommer i Tyrol, Forelsket i København, Vagabonderne fra Bakke-gården, Alle går rundt og forelsker sig, Landmandsliv og Far til fire. (Foto: Danske Filmper-ler)

Solist ved SSFs og Sønderjyllands Symfo-niorkesters koncerter i kirker i Nibøl og Hu-sum i januar med musik af Lidholm, Mozartog Haydn var Agnete Munk Rasmussen, so-pran; dirigent Niklas Willén. (Foto: Sønder-jyllands Symfoniorkester)

plads til flere, men det er jobare det: de ved ikke, hvadde går glip af.

Amtets adventsfest 2008i Agtrup gik opså godt. Finunderholdning. Adventsfes-ten er for øvrigt ikke bareen adventsfest for gamle.Festen er for alle i amtet.

MARCH OG GRØNKÅL

2009 startede med nytårs-march i Læk, efterfulgt afamtstillidsmandsmødetmed grønkål i Ladelund. Vihavde ingen underholdningdenne gang, men vi fik engod aften på Ladelund kro.

TEATER

Familieteatret, som vi ogsåskulle have haft i den stadigikke reparerede Nordfries-land-halle, blev lagt tilFlensborg. Fremmødet vardog ikke nær så god somde gange, vi har haft dether.

Forsamlingshusteatret iNibøl Skole blev en fornøje-lig og vellykket aften. ”Detvar en gang”, hed stykket,og jeg håber, den slags forestillinger erkommet for at blive. En virkelig glantavten, som avis skrev.

HJERTESUK FRA SILD

Et ømt punkt er, List Skole er blevetlukket. Vi håber, at distrikterne på Sildog amtet bliver taget med på råd om-kring vore danske bygningers fremtid.For SSF m.fl. skal gerne kunne fortsæt-te brugen af bygningerne, selv om deikke mere skal bruges som skole. Detskulle ikke gerne gå som i Hørnum.Først sælge, og så er det ikke muligt atfå noget andet.

Det er et stort hjertesuk fra øen.

DISTRIKTERNE

Der har været holdt generalforsamling-er rundt omkring i distrikterne. De fles-te var godt besøgt, og vi siger tak til al-le, der lod sig vælge for at gøre et ar-bejde i SSF.

Desuden har vi haft en del amtssty-relsesmøder plus amtstillidsmandsmø-der, hvor der var megen snak om ved-tægtsændringer. Det blev ingen heldi-ge aftener.

Distrikterne bedes også huske, nårde planlægger deres aktiviteter, at dekan tilbyde deres medlemmer delta-gelse i teateraftener og koncerter an-dre steder i Sydslesvig på favorablebetingelser.

100

Ved årsmødet i Læk modtog Erika Hansen (t.h.) SSFssølvnål og blomster af SSF-distriktets næstformand LivMarit Tjelle Holm. Som få andre er Erika i stand til at fav-ne alt dansk arbejde i Læk, hvor man påskønner hendesdybtfølte engagement og uegennyttige arbejdsindsats,hendes gode humør og smil. Hun har det danske sinde-lag med hjemmefra og har formået at videregive det tilbørn og børnebørn. Erika er aktiv i SSF, kvindeforening-en, kirken og ikke mindst ældreklubben og Steensen-stif-telsen. (Foto: Lars Petersen)

MEDLEMMER

Ved årets udgang 2008 havde vi 1127medlemmer. Det er 32 færre end åretfør, men en del skyldes, at der via dencentrale opkrævning er blevet ryddetop blandt de såkaldte kartotekslig. Ogdet er jo udmærket, for det skal jo væ-re sådan, at kun dem, der betaler, ermedlemmer og kan nyde godt af demange tilbud rundt omkring.

Desværre har vi også mistet en delaf vore trofaste medlemmer ved døds-fald. Vi vil savne dem alle og ære deresminde.

TAK

Til slut vil jeg gerne sige tak til distrik-terne for god hjælp, når vi kalder.

Tak til amtsstyrelsen og Lars.Tak til alle de frivillige, der giver et

nap med ved møder og i forsamlings-huse.

Tak til alle for godt samarbejde.

101

Blandt de døde i amtet i 2009 var fhv. SSF-amtskonsulent Uwe Petersen, Nibøl. Han ogalle de andre døde vil blive savnet. (Foto:Lars Salomonsen)

Sommerturen sammen med Tønder Amts Grænseforening i år gik til Slesvig-egnen. Her be-søgtes A.P. Møller Skolen (foto), og der blev sejlet på Slien. (Foto: Lars Petersen)

102

SYDSLESVIGSK FORENING FOR HUSUM AMT:

Caféerne øger samarbejdet mellemforeningerne

Af amtsformand Lars Sørensen

De ugentlige café-møder rundt om iamtets regioner kører fint, og det ermit indtryk, at disse faste café-dage,hvor sekretariatet »flytter ud« til med-lemmerne, er med til at øge samarbej-det mellem de forskellige danske for-eninger og institutioner i amtet. Allemedlemmer og også andre foreningerkan få ordnet forskellige ting med kon-sulenten. Det være sig svar på med-lemskabs-spørgsmål, problemer om-kring et distriktsarrangement, eller derkan snakkes uformelt om andre proble-mer, der måtte opstå. Alt dette uden atskulle den lange vej til Husum. Det erselvfølgelig tidskrævende for sekretari-atet, men nok den eneste rigtige vejfremover.

Husum amts cafeer drog i år på fælles som-merudflugt til Flensborg Fjord. Her tages enlille hvil i Gråsten Slotspark. (Foto: Ketel Lo-renzen)

Musikcafeerne rundt omkring i Huum og Ej-dersted amter er tilløbsstykker - også denmed Gallywampus på Husum Danske Skolei sensommeren 2009. Publikum fik under-holdning for alle pengene, da Gallywam-pus, et fynsk folk-orkester, gav koncert forfuld skrue og i tre timer sørgede for højstemning. Orkestret spillede irsk og ameri-kansk folkemusik, der mest handlede omskibe der kæntrer, whiskey, uartige pigerosv. De godt 80 fremmødte tog godt imodunderholdningen og var fra start til slutsmittet af det gode humør, som de velop-lagte musikere spredte på deres egen må-de. (Fotos: Karl-Heinz Blumenau)

ÅRSMØDERNE

Årsmøderne i amtet forløb fint, ogsåhvad antallet af deltagere i de forskelli-ge møder viser. Efter en del år, hvorman var nødt til at holde friluftsmødet iHatsted ved Mikkelberg, har det nuigen været muligt at benytte sig af Hu-sum Danske Skoles udendørs områder.Ikke fordi pladsen ved Mikkelberg ikkeer egnet, men Husum Amts friluftsmø-de bør nu engang holdes i Husum, ikkealene for traditionens skyld. Også herlader det til, at et samarbejde mellemskolen og de øvrige danske foreningerer ved at virke igen.

5 DISTRIKTER

I løbet af 2008 er vi i amtet nået ned påkun fem distrikter, da man ved dis-trikts-generalforsamlingerne i Svav-sted og Drage enedes om en sammen-lægning af de to distrikter. Det nye Dra-ge/Svavsted distrikt samarbejder medFrederikstad i café-sammenhænge. Såogså her er der tale om samarbejdehen over distriktsgrænser for at tilgo-dese det enkelte medlems ønsker

bedst muligt. Sekretariatets kontortiderafholdes i Drage.

HUSUMHUS

Husumhus er blevet sat i stand, så detigen lever op til myndighedernes krav.Arbejdet i forbindelse med brandsik-

103

West Coast Orchestras garvede jazzmusikere fra det nordlige Slesvig-Holsten under ledelseaf Rainer Kleinlosen gav den hele armen i musikcaféen på Husumhus i april med jazz ogswing. Fra Hamborg blev bandet suppleret med sangerne Katja Kursawe og Sam Jones.(Foto: WCO)

Som synligt udtryk for, at Husumhus´brandsikring og udluftning nu er up to date,er der anbragt en skillevæg af glas og træmellem den nederste og den øverste del affoyeren. Nu kan der holdes møder i beggeafdelinger, uden at man forstyrrer hinan-den. I forgrunden SSFs tilsynsførende medSSFs bygninger Michael Oetzmann. (Foto:SPT)

ringen er afsluttet, og udluftningsan-lægget er blevet fornyet. I den forbin-delse er der blevet sat en skillevæg afglas op ved trappen i foyeren, så dennederste og den øverste del kan benyt-tes hver for sig.

Da Husumhus fra 1. januar er for-samlingshus, som alle foreninger kanbenytte, er denne ombygning også på-krævet.

KULTURUGEN

I uge 16 var der kulturuge i Husum ogHatsted med arrangementer på skolen,i Hatsted Forsamlingshus, i kirken ogpå Husumhus. Det store forberedendearbejde havde et kulturuge-udvalg på-taget sig - her skal især Signe og An-ders Andersens indsats nævnes - menfremmødet svarede ikke helt til for-ventningen. Dette skal dog ikke afholdenogen fra at prøve igen en andengang.

CAFETEATER

De fire teater- og koncertforestillinger iHusum i 2008 var heller ikke nogen pu-blikumsmagnet. Der er dog blevet ar-bejdet på problemet, og det lader til, atdet ny tiltag med café-teater er noget,som publikum tager godt imod. Detviste deltagerantallet ved operaen ”Ri-ta”.

104

Det danske bidrag til kulturnatten i Husum11. juli var et åbent Husumhus og et åbentHusum Bibliotek. I foyeren stod HusumSSW og Flensborg Avis med hver sin info-bod. I lobbyen og foyeren vistes en ny per-manent udstilling med seks billeder af densydslesvigske kunstner Sophie B. Jensen(1912-2007). Salen dannede rammen om enjazzkoncert med sydslesvigske Nicolai Len-gefeldt og en koncert ved fynske ”Tumult”(foto) med folk, roots & rock - folkrock Danish style. (Foto: Tumult)

Årets Dan-ske BluesNavn 2008,Tim Lothargav kon-cert i Hu-sum og Ej-derstedamtersfælles mu-sikcafé iBredsted imarts.(Foto: TimLothar)

SSFs amtskonsulent i Husum amt Peter Jo-hannsen - her sammen med barnebarnetEmma ved afskedsreceptionen på Husum-hus sidst i september - sagde farvel til sit ar-bejde i SSF igennem 34 år med et græden-de og et leende øje. (Foto: SPT)

JULEHEFTET

Amtets julehefte blevdesværre ikke noget i2008. Der mangledesimpelthen indlæg framange foreninger/in-stitutioner. Her skalder så alligevel lyde entak til julehefteudval-get, der består af LassErhardsen, Uwe Ol-dag, Henry Bohm ogPeter Johannsen, derihærdigt havde prøvetpå at stable et hefte påbenene. Udvalget erblevet enige om atprøve igen, så vi håberpå, at en sådan publikation, der jo ogsåskal ses som en slags årbog for detdanske arbejde i amtet, kan udgivesigen.

Mens de sidste tre ting, jeg nævnerher i beretningen, egentlig ikke var bå-ret af succes, skal de dog alligevelnævnes. Og da de allerfleste af alle de

arrangementer, jeg ikke har nævnt her,i allerhøjeste grad tiltrak deltagere, sy-nes jeg ikke, der er noget at være kedaf.

Kulturugen var et førstegangs-pro-jekt, der kan forsøges gentaget medsmå ændringer.

Koncerterne og teaterforestillingernehar længe haft svært ved at lokke etpublikum.

Og juleheftet, der ikke blev til noget i2008, bliver måske til noget i år, måskeanderledes og mere tidssvarende.

STATISTIK

I løbet af 2008 måtte vi i Husum amtnotere et lille fald i medlemstallet - ogvi har måttet tage afsked med 12 med-lemmer. Flere har været medlemmerlænge og derigennem været med til atstyrke det danske og frisiske arbejdeherude vestpå.

EJDERSTED

Trods den lille tilbagegang i medlems-tallet havde vi et år med et mangetal afarrangementer og møder, der trak godtmed deltagere.

Især positivt var - og er - samarbej-det mellem Ejdersted og Husum amter

105

»Musical« med Morten Lützhøft, Hanne He-delund, Troels Thorsen og Signe EgholmOlsen blev opført af Det kgl. Teater i Husumi november 2008. (Foto: Per Morten Abra-hamsen)

De danske i Frederiksstad var også i år med i byens dragebåd-race og viste dermed de danske farver. (Foto: Lars & Thore)

omkring større musikarrangementerf.eks. ved musikcafeerne.

Starten var i Garding i november2008 med et overordentligt pænt delta-gerantal. Disse musikarrangementerkan især få medlemmerne i denmellemste aldersgruppe på banen,dem, man i mange år har været bangefor skulle blive glemt. Dette musikcafé-

samarbejde mellem distrikter og amterer noget, der er kommet for at blive ogvil blive intensiveret. På fælles amtsty-relsesmøder for Ejdersted og Husumvil vi tage højde for også dette.

Til slut vil jeg gerne takke Lass Er-hardsen for det store arbejde, han hargjort som amtsformand i snart mangeår. Ved valget i 2007 gjorde Lass allere-de opmærksom på, at det var sidsteperiode for ham som amtsformand.Der skulle nye kræfter til.

At så alvorlig sygdom gjorde, at hanmåtte trække sig før tiden og ikke kun-ne holde sin afskedsberetning er sør-geligt. Vi håber, at Lass vil blive raskigen hurtigst muligt og ønsker ham ogfamilien alt godt.

Fra teater- ogkoncertarbejdetAf amtsrepræsentant i Teater- og koncertudvalget, Elly Kristensen

Igen og igen drøfter Teater- og koncert-udvalget, hvordan vi får flere mennes-

ker til at gå i tea-ter. Især er detsvært at lokke folktil Husumhus.

Vi har prøvetmed forskelligeslags forestilling-er - f. eks. ander-ledes opera. Pu-blikum sad vedborde og var medi stykket, fordiskuespillerne elleroperasangernegik rundt blandtfolk. Personligtsynes jeg, det varen succes og enspændende, an-derledes forestil-ling.

At gå i teaterskal være en slagsevent. Det forsø-

ges kombineret med at gå ud at spiseførst - eller spise sammen med skue-spillerne efter forestillingen. Man sid-der ved små borde og spiser et stykketeaterchokolade og drikker et glas vineller lignende.

Igennem sekretariatet kan distrikter-ne få tilbud på enkelte stykker. Der kanaftales f.eks. en god rabat og fællestransport.

En anden side af teater- og koncert-udvalgets arbejde består i at udvælgeteater til børn. Som en gylden regelsatses der på, at hvert barn skal tilby-des mindst én teater-/musikforestillinghvert år. Det synes jeg er flot. Det ergenerelt fine oplevelser, som børnenefår.

106

Ejdercafeen har succes med sine familiefilm-eftermiddage i Paluda-nushuset i Frederiksstad, hvor børnehaven ligger inde med en deldanske film. Filmene bliver selvfølgelig vist med dansk tale, og dethar børnehaveleder Jette Rasmussen gjort gode erfaringer med:”Disse film er pædagogisk værdifulde. Vore børn kan godt følge medi sproget, især de danske vendinger er vigtige at lytte til. Det er vig-tigt for dem at opdage, at sproget ikke kun kommer fra personaletmen også andetsteds fra”, siger hun. På billedet ses SSF-distriktsfor-mand Elly Kristensen og kiosken i baggrunden, og teknikmand Chris-tian Rasmussen med ryggen til. (Foto: Sigrid Gerckens)

Afsluttende vil jeg gøre opmærksompå SSFs hjemmeside www.syfo.de ogmuligheden for bestilling af billetter tilteater og musik på ssf-billetnet.de. Denbliver løbende justeret og fungerer fint.

Beretning fraSundhedsrådetAf rådsmedlem Bente Möller

Nybygningen på Dansk Alderdoms- ogPlejehjem i Flensborg er taget i brug.Takket være A.P. Møller og HustruChastine McKinney Møllers Fond til Al-mene Formål, er det muligt at ny- ogombygge dele samt renovere pleje-hjemmet. Det samlede projekt regnesmed at være færdig i 2010.

En af årets større begivenheder ergenindvielsen af det nyrenoveredekystsanatorium Hjerting. Kystsanatori-et fremstår nu som en tidssvarende ogmoderne institution, hvor der bl.a. ertaget højde for flere toilet- og bademu-ligheder samt for eneværelser.

Hvis der skulle være foreninger i je-res distrikter, der skulle ønske at tagepå en udflugt til hjemmet, tror jeg ger-ne de tager imod besøg. De er stolteover at kunne vise det frem til deresbruger-opland.

Plejeforsikringens stegne ydelser hargivet en vis positiv udvikling på voreindtægter på hjemmepleje-området;men samtidig har sygekassernes be-stræbelser på at sparepenge medført, at pa-tienter undlader at til-kalde faglig hjælp. Deprøver på at findehjælp hos naboer ogfamilien i stedet forhos den ambulanteplejetjeneste. En ud-vikling, der bekymreros.

For vore ældre erBennetgård det sted,hvor man gerne tagerpå rekreation, og be-

lægningen har været god i det forløb-ne år. Den økonomiske situation erimidlertid stadig anstrengt.

Det nye afregningssystem kræverp.t. en masse af sygeplejerskernes tid.Der indgives data på alle klienter, ogdet vil gøre hverdagen nemmere pålængere sigt. Det bliver hurtigere at af-regne med plejeforsikringen, ogmange tekniske arbejdsgange kan deenkelte sygeplejersker ordne ude påmødestederne.

Noget nyt her i Sydslesvig er deforebyggende hjemmebesøg hos æl-dre over 75 år, som lige så stille erstartet i foråret. Man vil gøre hverda-gen nemmere og sikrere for de ældre.Disse hjemmebesøg er et anmeldt oggratis besøg i eget hjem. Formålet er atdrøfte den ældre borgers aktuelle livs-situation.

Personalemæssige ændringer:Jochen Arndt er ikke ansat på Sund-

hedstjenesten mere. Kerstin Reich erny ledende sygeplejerske.

I Team Ejdersted er Hanne Schaedlalangtids sygemeldt og går derefter på”Altersteilzeit”. Andrea Leonhardt erny distriktssygeplejerske i Tønning ogSandra Fischer i Frederikstad. ConnyRasmussen er ansat som medhjælperefter at Marlies Zips er stoppet.

På tandpleje-området er ImgardGriemert ansat som efterfølger for Hel-le Grantzau.

107

Drage/Svavsted SSF-distrikt har succes med sine cykelture hversommer. Her er store og små med. Der holdes pauser ved lege-pladser, og der grilles. (Foto: Christian Rasmussen)

108

SYDSLESVIGSK FORENING FOR EJDERSTED:

Lige så dansk som andre steder

Af amtsformand Kristian Buhrkal

Amts- og distriktsarbejdet fungerergodt her på Ejdersted.

Lad os bare slå det fast med syvtom-mersøm.

Og det er lige så dansk som alle an-dre steder i Sydslesvig.

Hvis man læser Ejdersted Nyt, KON-TAKT og Flensborg Avis, vil man be-mærke, at der foregår mange spæn-dende aktiviteter på amtsplan og i dis-trikterne.

OMTUMLET ÅR

Det har været et omtumlet år for os ide danske foreninger og institutionerpå Ejdersted. Ikke mindre end to gangehar vi haft besøg af Skoleforeningensstyrelse og andre repræsentanter framindretallet for at se, om vi er aktivenok, og om vi samarbejder nok medhinanden.

Desværre endte det første besøgmed, at Vestejdersted Danske Skole iGarding blev sammenlagt med Uffe-Skolen i Tønning. Men vi fik dog af-værget, at børnehaven i Garding blevlukket.

Ved det andet besøg ville man havelukket børnehaven i Garding, solgt Klit-skolen i Sct. Peter og Digeskolen i Fol-lervig. Det lykkedes heldigvis at over-bevise om det skæbnesvangre for detdanske arbejde på Ejdersted ved eteventuelt salg.

Det efterlod os, der var med til atmodtage de kontrolbesøgende, meden lidt mærkelig følelse. At skulle for-svare og retfærdiggøre vort arbejde ogbrugen af bygningerne for en styrelse,der er valgt af forældre på skoler rundtom i Sydslesvig... At de, med mere el-ler mindre indsigt i forholdene for hele

det danske mindretal i Sydslesvig og iforholdene på Ejdersted, kunne be-stemme over fremtiden her. Uden atde behøver at vide, hvor Ejdersted lig-ger eller har kendskab til, hvor mangegange vi holder årsmøde om året. Sid-ste var et af spørgsmålene fra grup-pen.

At det så bagefter, gennem artikler iFlensborg Avis, viste sig, at formandenfor Skoleforeningen mente at skulle af-gøre, om vi var danske nok, viser blotlidt om den misforståede magt, derefterhånden er tilsneget Styrelsen.

BAKKER OP OM FORSLAG

Derfor kan vi i Ejdersted amt kun bakkeop om forslaget fra Sild, hvor man vilhave nedsat et udvalg med repræsen-tanter for de forskellige foreninger til atafgøre lukninger og salg af bygninger.Og, at der skal gå længere tid fra for-slag til beslutning om lukninger. Jeghåber, alle efterhånden vil indse detfornuftige i et sådant forslag.

GODT DER RUSKES OP

Lidt godt er der jo altid ved alt. Derblev rusket lidt op i alle foreningerne,og vi er godt i gang med forskelligeformer for samarbejde på tværs af dis-triktsgrænserne. Det er også nødven-digt, hvis vi også i fremtiden vil havede faciliteter, vi har nu.

Det er ikke godt nok, når vi hver isærkun laver noget for os selv. Vi skal alleud til et større område med en bredvifte af arrangementer, så der blivernoget for alle.

Et arrangement, der ikke kan skaffenok deltagere i distriktet, kan måske til-trække nogen fra nabodistrikterne.

Desuden skal vi ikke altid kun kigge

på, hvor mange deltagere der er. Derskal også være plads til mindre arran-gementer, der måske kun tiltrækker 10deltagere. Det kan være læsekredse,filmklubber, træarbejde osv. Hvis no-gen har en idé eller et talent for et ellerandet, skal de bare henvende sig, såskal vi nok prøve at hjælpe i gang.

SAMARBEJDE MED HUSUMAMT

Vi har i afvigte sæson indgået etsamarbejde med Husum amtomkring vestkystkultur, hvor vihar gennemført flere koncerter ide to amter som fælles musikca-feer.

Vi startede med en jazzkoncertmed ”Hr. Jensens Jasskapel” iGarding den 1. november 2008med ca. 65 deltagere.

Desværre måtte vi på grund afsygdom aflyse koncerten i Frede-riksstad, men derudover har derværet koncerter i både Bredstedog Husum, alle gode koncertermed mange deltagere.

En næste koncert var med”Max Wolff Trio” på Uffe-Skoleni maj.

Vi prøver ved valg af musik at findeorkestre, der passer til den aldersmæs-sige midtergruppe mellem 30 og 70 årog det er vort håb, at mange flere vilkøre til de forskellige koncertsteder,selv om det er lidt længere væk fra so-fagruppen derhjemme, når vi skalrundt i begge amter.

Derudover holder SSF Husum og Ej-

109

Hr. Jensens Jasskapel gav koncert for over 50 fremmødte i Garding i november 2008. (Foto:HJJ)

Lopper i mangetal og et overdådigt kagebord - op-skriften på et velbesøgt loppemarked ved GardingDanske Børnehave var hjemme i juni. (Foto: KerstinMeinert)

dersteds amtsstyrelser mindst to årligemøder sammen, hvor vi ser på, hvorder kan være gavnligt at samarbejdeom.

CAFEEFTERMIDDAGE

De månedlige café-eftermiddage påUffe-Skolen, hvor også biblioteketsbogbus er til stede, har rigtig god til-slutning. Der er 40-50 voksne med hvergang. Ideen med hver gang at have etprogram for børn, fungerer rigtig godt.Og nu er vi kommet derhen, hvor alleforeninger arrangerer en café-eftermid-dag. Jeg kan kun opfordre endnu flere,også dem der bor lidt længere fra sko-len, til at komme. Vi får en hyggeligsnak og et veldækket og lækkert kage-bord, og der er folk i alle aldre, lige fraforældre til børnehavebørn og til pen-sionister.

Tusind tak til Kirsten og Jette og je-res mænd for det store arbejde, I gør.

ANDRE ARRANGEMENTER

Der har i året været arrangeret tre well-ness-weekender for piger i 2008/09. Vi,mændene, har hørt rigtig meget om,hvor sjovt og dejligt de har haft det.Men desværre er vi afskåret fra at del-tage, da det kun er for kvinder.

Amtsudflugten til landshaveudstil-lingen (Landesgartenschau) i Slesvig iseptember 2008 med bl.a. guidet rund-tur i barokhaven var også en god ople-velse for de 29 deltagere, der var med.

Amtsfesten med grønkålsspisningvar igen en stor succes. Der var 81 del-tagere mod sidste års 50.

Vi blev underholdt af vort nye Ejder-stedkor, som sang et både vittigt og fø-lelsesladet udvalg af sange. Det er flot,så godt koret allerede kan synge efter

110

Seje piger gennemførte Tønning SSFs step-holds »survivaltrip« en lørdag i juni uden atmukke. En flok friske, glade og forvent-ningsfulde piger mødtes på Uffe-Skolen, al-le iklædt et mere eller mindre originalt»jungle-outfit«, for at udfordre den »farligeog forræderiske vej« gennem Ejdersted,hvor »kun få vender tilbage med livet i be-hold«. Rejsens mål var »junglecampen«(Kongenshus), og den lange vej blevtilbagelagt med cykel over stok, grøfter,sumpe og sten. Hele gruppen beviste, imodalle odds, at de var i absolut topform ved atgennemføre dette »inferno af livstruende si-tuationer«. (Foto: privat)

Det nye Ejderstedkor på 23 medlemmerunder ledelse af Bente Stenger fik sin impo-nerende, flotte premiere ved amtsfesten iTønning i februar. (Foto: Sigrid Gerckens)

så kort tid. En stor tak til alle 23 med-lemmerne og korets leder Bente Steng-er. Det er et tiltag, som ikke bare vi herpå Ejdersted, men også rundt omkringi Sydslesvig vil få mange gode ople-velser med i fremtiden.

Den 5. juni var der årsmøde i Foller-vig på Digeskolen. 6. juni var der års-mødebal i musikcafeen på BredstedDanske Skole.

Søndag den 7. juni havde vi det sto-re friluftsårsmøde, som vi i fællesskabhavde besluttet at holde i Garding. Dervar rigtig mange deltagere, og pladsenblev da også lidt trang. Men så fik vi enbedre mulighed for at ”komme hinan-den ved”.

Den 4. juli afholdt musikcafeen en lil-le minifestival på plænen ved Uffe-Skolen. Der kom forskellige orkestremed pop, rock, irsk folkemusik og jazz.

11. juli var der igen fest på Uffe-Sko-len, der sammen med IF om dagenhavde forskellige aktiviteter for børne-ne og sluttede dagen af med ”asfalt-party” om aftenen.

Endelig blev der en amtsudflugt tilTrapholt kunstmuseum i Kolding - og imaj 2010 bliver der en tur til Bornholm.

JULEHÆFTET

Igen i 2008 udgav amtet et julehæftemed mange gode artikler om Ejderstedog hilsner fra foreninger og institutio-ner. Vi, amtet og Uffe-Skolen sender eteksemplar til mange af de, der førhenhar haft deres dagligdag her, og vi fårmange tilbagemeldinger, der viser atde ikke kan eller vil glemme det godetilhørsforhold, de har haft til egnen.

Vi sendte et gratis eksemplar ud tilalle vore medlemmer, og jeg håber, dealle har nydt læsningen. Vi har kun fåetgode tilbagemeldinger om tiltaget.

Tusind tak til Kirsten Schlickert ogsekretariatet for den store indsats medat lave og redigere hæftet.

TAK

Tilbage er der kun at sige en stor tak tilalle, der har gjort et stykke arbejde fordet danske på Ejdersted. Det være sig ide forskellige bestyrelser, som arran-gører eller som deltager i vore arran-gementer.

111

Mens årets første foredrag i Velt/Follervig Forsamlingshus Digeskolen holdt sig til det hjem-lige, idet de14 deltagere fik et rids af Ejdersteds historie, tog det næste arrangement et stortspring: Mariel Starkgraff (foto) tog de 29 fremmødte med på en spændende og fascinerendetur til Thailand. (Foto: privat)

112

SYDSLESVIGSK FORENING FOR RENDSBORG-EGERNFØRDE AMT:

Tilgang på 129 medlemmer

Ved udgangen af 2008 havde vi etmedlemstal på 1350. Det er en tilgangpå 129 i forhold til udgangen af 2007.Det er en pæn fremgang, som vi be-stemt kan være tilfredse med.

Disse 1350 medlemmer er fordelt påotte distrikter, som hver især har deresmålgruppe af medlemmer, som de ser-vicerer.

SAMARBEJDE

Ønsket om mere sam-arbejde over distrikts-grænserne er stadig etvarmt emne her i densydlige landsdel.

Vi har talt om det påtillidsmandsmøder, ogdet ville være godt,hvis der kunne ske me-re i denne retning. Deter altid godt at mødeandre og få nye ideer.Samtidig kan man væ-re med til at støtte oghjælpe hinanden.

SSF-distrikterne ervor livsnerve. Det erher, at tingene skalblomstre; det er her, atgrundlaget for mindre-

tallet bliver støbt.Derfor er det utrolig vigtigt, at arbej-

det fungerer, og vi kan konstatere, atalle distrikters bestyrelser er besat.

Dette er ikke nogen selvfølge.Mange har ikke tid. Der er arbejde ogfamilie, som skal passes.

Medborgerhuset i Egernførde med dets mødefaciliteter ogsekretariat er et stort aktiv for foreningslivet i byen. (Foto: Na-dine Schmidt)

Det store årsmøde-friluftsmøde i Egernførde samarbejder man gerne om i byen og amtet.(Foto: Nadine Schmdt)

Af amtsformand Anne Mette Jensen

MINDRETALLETS JUL

Jeg vil kalde vore årsmøder for min-dretallets jul. Det er noget, vi alle glæ-der os til. Der møder vi nye og gamlebekendte. Der viser vi, at vi er mange,og der har vi mulighed for at møde po-litikere og meningmand fra Danmark.Det er en rigtig folkefest, som er en tra-tion og en del af det at være det dan-ske mindretal.

Jeg fornemmer hvert år, at vi er for-skellige fra distrikt til distrikt, og det erdet, der gør mindretallet interessant.

FORSKELLIGE MEN ENIGE

Selv om vi er forskellige, så kan vi al-ligvel være sammen om en fælles ting,nemlig det danske.

Det er skønt at være en del af, og jegkan næsten få ondt af dem, som ikkefår muligheden for denne oplevelse.

ARRANGEMENTER

Vi har i amtsbestyrelsen prøvet at tilby-de forskellige arrangmanter på amts-plan.

I efteråret 2008 havde vi vor amtsud-flugt til Dybbøl, hvor vi fik rundvisningi museet, en interessant tur, og jeg for-nemmer, at det er godt at friske histori-en op ind imellem.

113

Når vejret er godt - og det plejer det at være - indtages årsmødekaffen eller læskedrikken idet fri. (Foto: Nadine Schmidt)

Finn Slumstrup, formand for Grænsefor-eningen, er altid inspirerende som årsmø-detaler. I Egernførde slap han - modsat iNibøl - uskadt fra mødet. (Foto: NadineSchmidt)

I december prøvede vi med et åbenthus-arrangement. En hyggelig efter-middag, hvor vi nød en kop kaffe oggløgg samt æbleskiver, en dejlig mådeat sige favel til det gamle år på, det ernoget, som vi igen i år vil gentage.

Egernførde har nu taget ideen op.De forsøger nu en gang om månedenmed et åbent hus-arrangement.

Medborgerhuset er åbnet fra kl. 13fredag eftermiddag, og så er alle vel-kommen til at komme og enten få enhyggesnak eller spille spil eller baresnakke over en kop kaffe.

KONCERT OG FOREDRAG

Vi har som sædvanlig haft besøg afSønderjyllands Symfoniorkester.

To gange i 2008 var de i Rendsborg, imarts i Waldorfschule og i oktober iChristkirche.

Vor foredragsrække har været medtil at fylde Medborgerhuset med men-nesker.

Det er blevet en god tration, som vier glad for, og rækken 2009/2010 er al-lerede i gang.

BESØG OG FORSAMLINGSHUS

I september 2008 var Seksmandsudval-get på besøg i Rendsborg.

Sådanne besøg er vi altid glade for.Det er dejligt at kunne vise og fortælleom vort arbejde, så vi der igennem ermed til at gøre forståelsen for mindre-tallet mere synligt, både nord og sydfor grænsen.

Rendsborg distrikt har i lang tid øn-sket sig et tidssvarende forsamlings-hus. Et sted, hvor kulturliv kan trives,og hvor man gerne mødes. Dette øn-ske er bleven positiv modtaget.

Vi håber, at dette byggeri kan påbe-gyndes snarest muligt, men vi ved jo,at pengene skal være på plads, før vistarter et så stort projekt.

Alt i alt kan jeg være godt tilfredsmed at repræsentere et amt, som fun-gerer, og som bidrager til, at det ermuligt at leve en dansk hverdag pågodt og ondt.

114

Amtmandsgården i Rendsborg vil amtet ogdistriktet gerne af med. Den er ikke længeretidssvarende. Til gengæld ønsker man etnyt forsamlingshus f. eks. i Bydelsdorf.(Foto: Nadine Schmidt)

På talerstolen i Amtmandsgården ved års-mødet 2009: SeksmandsudvalgsmedlemSøren Krarup. (Foto: Nadine Schmidt)

115

SYDSLESVIGSK FORENING FOR GOTTORP AMT:

Året i billeder

Elke Svendsenfra SSF bød velkommen til Schleswiger Musikclubs og SSFs riverboatshuffle ombord påWappen von Schleswig en sommerdag. Vejret var godt nok trist og gråt, men da "Frk. Jen-sens Jasskapel" begyndte at spille, blev der lyst blandt de 70 gæster. Det blev en fornøjeligaften med medrivende, festlig og traditionel jazz i den gode gamle stil. Desværre var derkun en håndfuld af "vore egne". (Foto: Elke Lüdtke)

I sommer var der velykket hyggeeftermid-dag med cykeltur og kaffesnak ved AnsgarBørnehave samt grill for unge og ældre, ar-rangeret af det nyligt fusionerede Cen-trum/Nord SSF-distrikt i Slesvig. Og der varbestyrelsesaften med medbragt brød og sa-lat, info og hyggesnak langt ud på aftenen iKirstens og Kai-Michaels smukke hus vedskov-og-mark-idyllen ved "Waldschlöss-chen". Sådanne aftener giver sammenholdog nye ideer. (Foto: Bernd Bossemeier)

Lillian Boutté & Burich-L´Etienne New Orle-ans Ensemble gav en velbesøgt, offentligkoncert i Dreifaltigkeitskirche i Slesvig i fe-bruar. Det er 14. gang, Finn Burich præsen-terer Lillian Boutté på vinterturné i Danmarkog Sydslesvig. »Lillian Boutté & Burich-L´Etienne New Orleans Ensemble« er etinternationalt sammensat band, som spillerjazz, gospel og blues med »New Orleans-sound«. (Foto: Tor André Johannessen)

116

SSF og SdU havde inviteretalle interesserede til høst-fest på Sønder Brarup Dan-ske Skole en lørdag i sep-tember. Der var rundvisningpå skolen, fællesspisning ogkoncert med den danskefolkmusiker MC Hansen ogband. (Foto: MCH)

Inge Lindahl-Koitzsch, dansk sydslesviger fraSkovby, regerede som skyttedronning overSlesvig-Holstens skytter i 2009. Resultatet afkvalifikationsskydningerne hele 2008 igen-nem forblev hemmeligt til sidst i november2008. Kvalifikationen indledtes i begyn-delsen af 2008, da Inge Lindahl-Koitzsch togden ene kvalifikationsskive efter den andenhjemme hos sportsskytterne i Fartorp/Fahr-dorf, hvor hun har været medlem i de senes-te 10 år. Hun havde en rolig hånd - og et hel-digt øje: Med en tier kvalificerede hun sig tilfinalen i sportscentret i Kellinghusen, hvorder blev afgivet 10 skud på det nye elektro-niske skydeanlæg. Med en »superdeler« på2,2 besejrede hun 241 konkurrenter. Forkla-ring: Tieren på en skydeskive deles op itusindedele, hvor »deleren« 1.000 er dendårligste tier. Jo mindre »deleren« bliver, jotættere er tieren på midten. 2,2 er altså enoverordentlig nydelig tier. (Foto: privat)

Sydslesvigsk Forening og Folketeatret inviterede til »Troldtæmmes«, Shakespeares klassiske komedie i en ny udgavebl.a. med musik af rockgruppen Baal i april på Slesvig Tea-ter. Interesserede teatergængere fra hele Sydslesvig mødteop. Efter forestillingen var der samvær med skuespillerneog lidt mundgodt for tilmeldte. På billedet ses Maibritt Sae-rens som den temperamentsfulde Katharina og Tom Jenseni rollen som Petruchio. (Foto: Gudmund Thai)

117

40 mennesker til koncert med Zweiklang iJydbæk Forsamlingshus. Det var ikke såringe endda, som det arrangerende SSF-distrikt bemærkede. (Foto: Nadine Schmidt)

En usædvanlig fri Rossini blev publikum præsenteret for, da Hans Dueholm og Jakob Næs-lund Madsen fra Danmarks mindste opera »Figaros« i en hæsblæsende udgave af Barbereni Sevilla - her: »Nybarberet i Sevilla« spillede og sang alle roller - også folkemasserne - i detpopulære og velegnede spillested Schlei-Klinikum Schleswig, Kasino Stadtfeld i november2008. Med var også Figaros imponerende mandskor: Allan Dahl Hansen er kapelmester fordet til lejligheden stort udstyrede 'One Big Man Symphony Orchestra'. (Foto: Figaros)

118

SYDSLESVIGSK VÆLGERFORENING - LANDSFORBUNDET:

Flot valg: 69.438 stemmer og firelanddagsmandater

Af landsformand Flemming Meyer

SSW fik et fantatisk valgresultat vedlanddagsvalget den 27. september:SSW kom ind i landdagen med firelanddagsmedlemmer på baggrund af69.438 anden-stemmer. Det er en frem-gang på 0,7% og 17.518 stemmer i for-hold til 2005.

Ved optællingen vidste det sig, atSSW i Holsten ikke havde den sammefremgang som i Sydslesvig og ”kun”holdt skansen i forhold til 2005. 4,3% erdet bedste valgresultat siden 1950, ogfor første gang siden 1950 har vi igenfire landdagsmandater og dermed for-mel fraktionsstatus i landdagen.

I vore traditionelle valgkredse i Syd-slesvig med Pinneberg/Helgoland ogKiel Nord har SSW fået 44.390 første-stemmer og 46.025 anden-stemmer oger dermed klart det tredjestørste poli-tiske kraft i regionen efter CDU og SPD.

TAK

På vegne af SSW vil jeg gerne sige taktil hele mindretallet for den store op-bakning og hjælp i valgkampen. Udendette fællesskab ville det ikke have væ-ret muligt for SSW at opnå et så frem-ragende resultat. En særlig tak går tilSydslesvigsk Forening og Skolefor-eningen, som begge aktivt opfordrede

SSW-gruppen efter 27. september: f.v. parlamentarisk forretningsfører Lars Harms, gruppe-næstformand Silke Hinrichsen, gruppeformand Anke Spoorendonk og for første gang land-dagsmedlem: Flemming Meyer. (Foto: Lars Salomonsen)

119

deres medlemmer til at sætte dereskryds ved SSW.

Derudover vil jeg også gerne takkede mange ildsjæle i partiet, som desidste seks uger siden vort ekstraordi-nært landsmøde har knoklet for SSWog stået på gaden for at fordele bro-churer, blomster, SSW-legetøj m.m.,klistret plakater eller støttet SSWslanddagskandidater ved paneldiskus-sioner. Uden disse aktive SSW-med-lemmer ville det ikke have været mu-ligt for partiet at føre en så engageretvalgkamp, som vi gjorde.

Tak også til Harald Clausen og Lyks-borggades Fritidshjem i Flensborg, derstillede deres bus til rådighed i valg-kampen.

Sidst men ikke mindst går takken tilde mange vælgere, der stolede påSSW og stemte på os. Vi vil gøre alt ide næste fem år for at vise os deres til-lid værdig.

BAKSPEJLET

Set i bakspejlet har SSWs arbejdsår2008-2009 især været præget af, at denstore koalition i Kiel brød sammen i juli2009, og at der derfor blev udskrevetlanddagsvalg sammen med forbunds-dagsvalget, som blev afholdt søndagden 27. september 2009. Det er ogsågrunden til, at SSWs ordinære lands-møde fra september er blevet flyttet tilslutningen af oktober.

Indtil udskrivning af landdagsvalgetvar året 2008-2009 et normalt arbejdsårfor SSW, hvor landsstyrelsen satte fo-kus på en forbedring af partiets organi-sation med vedtagelsen af en ”kom-munal handlingsplan for 2008-2013” .

I foråret 2009 havde et klart flertal afSSWs delegerede på vort ekstraordi-nære landsmøde den 7. marts 2009 af-vist, at partiet skulle deltage i for-bundsdagsvalget. Denne afgørelseblev truffet, uden at nogen kunne vide,hvordan den politiske udvikling i Sles-vig-Holsten ville forløbe.

Derudover beskæftigede SSW sig

blandt andet med en kampagne moddet planlagte CO2-lager på gesten iSydslesvig og kom med et udspil til enny og aktiv sprogpolitik for det danskei Slesvig-Holsten.

LANDDAGSVALGET 2009

Selv om den store koalition i Kiel haroplevet flere kriser og stridighedermellem SPD og CDU, kom det alligevelsom en overraskelse, da regeringen ijuli 2009 brød sammen, og minister-præsident Peter Harry Carstensen ud-skrev landdagsvalg til den 27. septem-ber 2009 sammen med forbundsdag-svalget. CDUs regeringspartner SPDhavde netop i landdagen støttet et til-lægsbudget for finansloven 2010, daPeter Harry Carstensen benyttede nog-le udtalelser fra parti- og gruppefor-mand Ralf Stegner til at afslutte samar-bejdet.

Det viste sig hurtigt, at CDU medvalget den 27.9. satsede på en valgsejri ly af forbundsdagsvalget samme dag.SSW har allerede i over to år både ilanddagen og på partidage krævet ny-valg i Slesvig-Holsten. Efter vor vurde-ring var den store koalition den dårlig-ste regering i Slesvig-Holsten siden1947. I de fire år af dens levetid harCDU og SPD uafbrudt haft offentligestridigheder og kunne ikke blive enigeom særlig meget. Ingen af regeringensmål blev nået, og facit af de fire år medden store koalition er, at landet ståroverfor en katastrofal økonomi medstigende arbejdsløshed samt manglen-de reformer på mange områder.

VALGKAMPEN

Derfor har SSW hilst udskrivning afvalget velkommen og var straks gåetigang med valgkampen. SSWs lands-styrelse var forberedt, da vi på et klau-surmøde om landdagsvalget allerede imarts 2009 havde fastlagt en køreplanB, hvis regeringen ikke holdt tiden udtil maj 2010, hvor det ordinære land-

120

dagsvalg skulle afholdes. Allerede imaj og juni 2009 havde SSWs amterudpeget deres valgkredskandidater tillanddagsvalget. Så da valget blev ud-skrevet, var SSW klar med alle kandi-dater.

Den 15. august holdt SSW i Tarp etekstraordinært landsmøde for at be-slutte vor landsliste og valgprogram-met. Til trods for sommerferien var derstort fremmøde, da over 150 personerkom for at støtte vore SSW-kandidater.Som spidskandidat blev for fjerdegang valgt landdagsgruppens formandAnke Spoorendonk, mens Lars Harmsog Silke Hinrichsen er nr. 2 og 3 påSSWs landsliste.

ØKONOMIEN

Landsstyrelsen, kandidaterne og med-arbejderne holdt enten slet ikke ferieeller forkortede deres ferie for at gå igang med valgkampagnen. På fleremøder i SSWs valgtekniske udvalgblev hele valgkampagnen drøftet og

besluttet. SSW har i forhold til de an-dre partier i Landdagen et beskedentvalgbudget, som skal finansiere an-noncer, plakater, profilskabende artik-ler, boder, valgspots, internetsider, ar-rangementer og mere.

Men i forbindelse med landdagsval-get den 27.9. havde partiet en særligudfordring. SSW plejer at spare pengeop i de år, hvor der ikke er valgkampe.Da landdagsvalget blev udskrevet et årtidligere end planlagt, manglede SSWslandsforbund ca. 60.000 euro til at førevalgkampen med. Men disse manglerkompenserede vi med en stor kamp-gejst og vedholdende indsats i helevalgkampen.

OPBAKNINGEN

Den 29. august holdt SSW sin valg-kampoptakt med en familiefest i ogudenfor ”Phänomenta” i Flensborg.Trods dårligt vejr kom der næsten 150personer for at fejre sammen medSSWs kandidater.

I valgkampen var der også tid til mediepopulære happenings som SSWs her i Kiel, hvor Anke Spoorendonk gav tre kanslere en opsang ved en af SSFs brede parasoller. Bag maskerne gemte sig tre SSWere: Antje Danker (Angela Merkel), Gerd Voß (Helmut Kohl) ogGerhard Jessen (Gerhard Schröder). (Foto: Carsten Rehder, dpa)

121

Begge arrangementer blev ogsådækket af medierne, og ved de senestemeningsmålinger lå SSW stabilt ved4%. Det var SSWs mål at få mindst tremandater i Landdagen og dermed styr-ke landdagsgruppen. Det tredje man-dat lå inden for rækkevidde, og også etfjerde mandat var ikke helt umuligt.

SSW gik derfor ind i valgkampenmed optimisme og en god portionselvtillid. På trods af det uheldigesammenfald mellem landdags- og for-bundsdagsvalget troede SSWs ledelsepå et godt valg den 27.9. Partiet blevstøttet af alle sydslesvigske organisa-tioner. Både SSF og Skoleforeningenhavde indvilget i at udsende støtteer-klæringer til deres medlemmer. Netopsammenholdet i det danske mindretalvar en vigtig faktor for SSW for at opnåen lignende succes som til kommunal-valget i 2008.

Det blev en spændende valgaftensøndag den 27.9., hvor SSWs kandida-ter, medlemmer og vælgere måtte ven-te til midnat, inden landdagsvalgetsendelige resultater blev kendt, idet for-bundsdagsvalget blev talt op først.

Hvis vælgerne ellers bedømte parti-ets og især landdagsgruppens særde-les gode arbejde i de seneste fire år iKiel positivt, var jeg ikke på noget tids-punkt i tvivl om, at vi om aftenen den27.9. kunne fejre et flot valgresultat.

KOMMUNALPOLITISKHANDLINGSPLAN

SSWs gode valg i maj 2008 førte tilmange nye kommunale mandaterrundt omkring i Sydslesvig. SSWslandsstyrelse så det som en vigtig for-pligtelse, at SSWs kommunalpolitikereog de respektive SSW-organisations-folk bliver serviceret optimalt af lands-forbundet under hensyntagen til parti-ets ressourcer. Landsstyrelsen var afden opfattelse, at især skolings- og in-formationsarbejdet samt den interneerfaringsudvekslingen burde oppriori-teres. Derfor udarbejdede landssty-relsen i efteråret 2008 en konkret”kommunalpolitisk handlingsplan” forudviklingen af partiets kommunale ar-bejde i de næste fem år. SSWs kom-munalpolitiske handlingsplan 2008-

SSW er forlængst gået i gang med at skole sine mandatsbærere. Her fra et kommunalpoli-tisk kursus med SSWs kommunalpolitiske sekretær Gerhard Jessen på Christianslyst. (Foto:Povl Klavsen)

122

2013 blev besluttet på et hovedud-valgsmøde i december 2008 og inde-holder bl.a. følgende elementer:

VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE

Partiets videre- og efteruddannelse afSSWs kommunalpolitikere skal sættesi system og blive omsat med en lang-sigtet planlægning. Kursustilbuddeneskal tage hensyn til, at kommunernehar forskellige niveauer vedr. lovmæs-sige opgaver og kompetencer.

SSWs kurser er et supplement til deoffentlige tilbud. Det tilstræbes at tilby-de mindst fire kommunalpolitiske ar-rangementer per år. Der udgives hvertår et SSW-kursus- og servicehefte,som sendes ud til alle kommunalpoliti-kere, amter og distrikter, således atpartiets tilbud og service bliver synlig-gjort. I kursusheftet bliver der henvisttil offentlige internettilbud for videre-uddannelse. Tilbuddene i kursusheftetbliver hvert år evalueret.

MEDLEMS- OGMEDLEMSPLEJEKURSER

Partiet vil fremover i samarbejde medamter og distrikter organisere vel-komstarrangementer for nye SSW-medlemmer, således at de på en hyg-gelig måde får mulighed for at infor-mere sig om partiets arbejde, fortælleom deres forventninger til SSW.

Derudover vil der fremover blive til-budt medlemspleje- og hvervekursersamt kurser for, hvordan man arbejderi en SSW- bestyrelse.

NETVÆRKER

Det såkaldte ”networking” eller net-værker blandt SSWs kommunalpoliti-kere bliver fremover en vigtig del afpartiets strategi for at udvikle SSWspolitik samt at sørge for en bedre infor-mationsudveksling på kommunaltplan. Det er vigtigt, at SSWs kommu-nalpolitikere hele tiden bliver informe-

ret om, hvad der sker i andre kommu-ner og på landsplan, således at mankan inspirere hinanden og lære fra hin-anden i det daglige arbejde. Partiet kandog kun skabe rammerne, som kom-munalpolitikerne selv må udfylde.

ARBEJDSGRUPPER, -KREDSE OGUDVALG

For at forbedre koordineringen afSSWs politik indsættes der arbejds-kredse, arbejdsgrupper og udvalg. Føl-gende tiltag er p.t. sat igang:

Arbejdsgruppe ”Grænseoverskri-dende samarbejde” Udvalg af gruppeformænd i dekredsfrie byer og kredsdageArbejdskreds ”Socialpolitik i kom-munerne” Alt efter behov vil der derudover lø-

bende på landsplan blive nedsat ud-valg, arbejdsgrupper og arbejdskredse,hvis det skønnes nødvendigt i forbin-delse med udviklingen af partiets poli-tik på kommunalt plan. Landsstyrelsenanbefaler, at partiets amter også ned-sætter udvalg, arbejdsgrupper eller ar-bejdskredse i det omfang det skønnesnødvendigt.

INFORMATIONSUDVEKSLING

Mange kommunalpolitikere har tilken-degivet, at de gerne ser, at landsfor-bundet til informationsudveksling ud-giver et elektronisk nyhedsbrev tilSSWs kommunalpolitikere og andreinteresserede. Landsforbundet harnedsat en arbejdsgruppe, der skal ud-vikle et koncept til et elektronisk ny-hedsbrev, som tilsigtes at udgives fleregange om året med relevante kommu-nalpolitiske emner. På grund af land-dagsvalget udkommer det elektroniskenyhedsbrev først i starten af 2010.

UDVIKLE ORGANISATIONEN

Af hensyn til en forbedret organisationog styrkelse af det politiske arbejde lo-

123

kalt anbefaler SSWs landsstyrelse, atSSWs amter og distrikter i deres lokalearbejde tager hensyn til de kommunalegrænser i kredsene, amterne og kom-munerne. Det understreges dog, at detselvfølgelig er distrikternes og amter-nes eget ansvar, om de vil gennemføresammenlægninger eller organisere an-dre former for samarbejde.

SSWs landsstyrelse anbefalede, atSSW Gottorp amt og SSW Flensborgamt lægges sammen for at styrkekredsdagsgruppens arbejde og for atgive kredsdagsgruppen en organisato-risk med- og modspiller i det dagligearbejde. I maj 2009 blev det nye SSW-amt Slesvig-Flensborg grundlagt.SSWs landsforbund støtter det nyeamt, ved at SSWs kommunalsekretærGerhard Jessen er udpeget som SSW-sekretær for den nye amtsstyrelse iSSW Slesvig-Flensborg.

DELTAGELSE IFORBUNDSDAGSVALGET

På et klausurmøde i november 2008drøftede SSWs landsstyrelse, hvordanpartiets eventuelle deltagelse i for-bunddagsvalget skulle håndteres.Landsstyrelsen blev enig om, at derskulle føres en bred debat om detteemne. Udover SSWs medlemmer blevogså de andre sydslesvigske organisa-tioner spurgt. Landsstyrelsen var afden opfattelse, at kun med en markantopbakning fra hele det danske mindre-tal ville SSW kunne føre en forbunds-dagsvalgkamp.

FORUDSÆTNINGER

Grundlaget for debatten om partietsdeltagelse var analysen ”Overvejelserog forudsætninger for SSWs delta-

Også i oktober 2008 drog SSW på den traditionelle studierejse til det politiske Berlin. MedSSWs landsstyrelsesmedlem Silke Hinrichsen som rejseleder, SSWs kommunalpolitiske se-kretær Gerhard Jessen som organisator og den lokale rejseleder ”Hans” i spidsen blev deca. 50 deltagere - heriblandt en del kommunalpolitikere – budt på et omfattende program.Den ”kolde krig” og Berlin-muren var det centrale emne. Bl.a. besøgte SSWerne det tidlige-re Stasi-fængsel i Potsdam og blev vist rundt på historiske steder langs den mur, der delteVest- og Øst-Berlin. Gruppen besøgte trafikministeriet, hvor man fik travlt med at besvarekritiske spørgsmål fra SSWerne bl.a. omkring Femerbelt-broen og de manglende trafikinves-teringer i Sydslesvig. Traditionelt bød programmet også på et besøg hos den danske am-bassade og Slesvig-Holstens ”Landesvertretung”. Den sidste dag besøgte gruppen inden-rigsministeriet, hvor afdelingsleder dr. Rein fortalte om de nationale mindretal i Tyskland ogEuropa. Også her havde SSWerne spørgsmål bl.a. omkring elevbefordringen og andre rele-vante forhold for det danske mindretal i Sydslesvig. Selvfølgelig kom hyggen og samtalerneikke for kort, så også denne Berlin-rejse blev en succes. Da der dog forud var en del kritiksamt nogle uklarheder og misforståelser for deltagelsen i rejsen, har SSWs landsstyrelsestrammet op for reglerne omkrting de kommende Berlin-ture. (Foto: SSW)

124

gelse i forbundsdagsvalget” af SSW-landssekretær Martin Lorenzen. I ana-lysen opstillede han seks afgørendeforudsætninger for, at SSW opstiller tilforbundsdagsvalget. Analysen blev ijanuar 2009 sendt ud til alle amts- ogdistritksformænd samt alle kommunal-politikere med en bøn om at drøfte det-te vigtige emne med partiets basis. Og-så det Sydslesvigske Samråd blevspurgt til råds af SSWs landsstyrelse.Dermed havde alle medlemmer af detdanske mindretal mulighed for at blan-de sig i debatten.

Mens de lovlige, tekniske og organi-satoriske forudsætninger for en delta-gelse efter de flestes opfattelse er påplads, var der stor uenighed om øko-nomien, kandidatspørgmålet og etSSWs forbundsdagsmandats politiskemuligheder i Berlin. I det følgende gen-gives hovedindholdet af argumenternei debatten.

FINANSERNE

SSW har i sit budget ikke afsat en eurotil en forbundsdagsvalgkamp. HvisSSW opstillede til forbundsdagsvalgeti 2009, skulle vi låne penge hos bankereller andre kreditinstituter. For at opnået godt resultat til et forbundsdags-valg, skulle budgettet være på niveaumed landdagsvalget. Det sidste land-dagsvalg kostede SSW ca. 150.000 eu-ro. Det er altså dette beløb, som partietskulle låne med renteomkostninger tilfølge.

SSW ville dog kunne få et tilskud fraforbundet per stemme på 0,70 euro perår (Parteiengesetz §18), hvis vi opnåe-de mere end 1% af stemmerne i heleSlesvig-Holsten, hvilket er realitisk.Dvs. hvis vi over fire år skulle refinan-sere vore formodede valgkampom-kostninger (inkl. renteomkostninger ca.175.000 euro) skulle SSW opnå mindstca. 62.500 stemmer og helst mere forat det økonomisk løber rundt. At opnådette stemmeantal til et forbundsdags-valg var under de nuværende politiske

konstellationer ikke umuligt. Men dervar dog en relativ stor risiko for, atSSW fik et mere eller mindre stortunderskud, hvis stemmeantallet blevmindre.

KANDIDATSPØRGSMÅLET

Partiets spidskandidat til forbunds-dagsvalget ville være i en nøglerolle,da han eller hun under valgkampen ogefter et muligt valg ville være i medier-nes og mindretallets søgelys. Et muligtforbundsdagsmandat for SSW skulle ihøj grad håndteres professionelt i tætsamspil med landdagsgruppen oglandsforbundet. SSWs spidskandidatburde derfor være en person, der harden fornødne politiske og menneskeli-ge erfaring. I analysen anbefales detderfor, at en af SSWs politiske svær-vægtere blev spidskandidat. I debattenviste sig dog hurtigt, at partiets leden-de personligheder p.t. ikke var villige tilat stille op til forbundsdagen.

POLITISKE MULIGHEDER

Hvis et SSW-forbundsdagsmedlem ik-ke tilslutter sig en anden fraktion i for-bundsdagen, så vil der være ikke mu-lighed for at opnå en udvalgsplads el-ler fraktionstatus m.m. I sådanne tilfæl-de ville et SSW-forbundsdagsmedlemkun have mulighed for at deltage inogle forbundsdagsdebatter, hvorvedder ifølge forbundsdagens regler kungives begrænset taletid. Et fraktions-løst forbundsdagsmedlem vil heller ik-ke kunne stille lovforslag og andragen-der. Vedkommende kan dog stille æn-dringsforslag til lovforslag (dog kunved 2. behandlingen af et lovforslag)samt i et begrænset omfang stilleskriftlige og mundtlige spørgsmål tilregeringen.

Modstanderne af en deltagelse i for-bundsdagsvalget konkluderede derfor,at et SSW-forbundsdagsmedlem villehave mindre rettigheder end et SSW-landdagsmedlem og dermed mindre

125

politiske muligheder for at opnå kon-krete resultater i forbundsdagen. Til-hængerne af en opstilling til forbunds-dagsvalget var til gengæld overbevisteom en positiv synenergieffekt, hvis etSSW-forbundsdagsmedlem i det dagli-ge kunne koordinere sin politik medlanddagsgruppen og dermed synliggø-re partiets politik endnu bedre.

SAMMENHOLDET I MINDRETALLET

De seneste landsmøder om partietsopstilling til et forbundsdagsvalg harvist, hvor splittet SSW stod i dettespørgsmål. Selv om opbakningen til endeltagelse i de senere år var blevet lidtstørre, så var der stadig mange i detdanske mindretal, der ikke syntes, detvar en god ide at SSW opstiller til etforbundsdagsvalg.

Årsagen har meget med selvforstå-elsen af det danske mindretal og SSWsudprægede identitet som regional- ogmindretalsparti at gøre. For mange imindretallet overskrides med en delta-gelse i forbundsdagsvalget en grænse,for så skal SSW pludselig også tagestilling til den ”store politik”, f.eks.hvem der skal være forbundskansler.Selv om man med rette kan sige, atSSW jo allerede i den Slesvig-Holsten-ske Landdag tager stilling til mangeforbundspolitiske emner, og at bådeAnke Spoorendonk og Karl Otto Meyerf.eks. har været med til at vælge for-bundspræsidenter, så må man gå udfra, at SSWs deltagelse i forbunds-dagsvalget indenfor mindretallet sta-dig vil være omstridt. I analysen blevdet derfor konkluderet, at det uden enklar opbakning fra hele det danskemindretal ville være svært for SSW atfå succes til et forbundsdagsvalg.

At netop denne forudsætning ikkevar opfyldt, viste de mange møder,SSW holdt på amts- og distriktsplanom en deltagelse i forbundsdagsval-get. Et klart flertal både i partietshovedudvalg, i det Sydslesvigske Sam-råd og til SSWs ekstraordinære lands-

møde i marts 2009 afviste en delta-gelse i forbundsdagsvalget i år.

TIDEN IKKE MODEN

Tiden er derfor endnu ikke moden tilsådan et vidtgående skridt for partiet.Heller ikke da landdagsvalget blev ud-skrevet sammen med forbundsdags-valget den 27.9.2009 overvejede lands-styrelsen at ændre sin beslutning. Delsvar tidsfristerne for korte, og dels hav-de vi netop i foråret 2009 haft en grun-dig debat om dette emne. Selv om detbåde økonomisk og mediemæssigtmåske kunne have været en fordel atstille op til forbundsdagsvalget sam-men med landdagsvalget, blev flertal-lets afgørelse respekteret.

Det afhænger ikke mindst af resulta-tet til landdagsvalget, om og hvornårSSW skal fortsætte debatten om enmulig opstilling til forbundsdagsvalget.

KAMPAGNEN MOD CO2-LAGER

Da det i foråret 2009 blev kendt, atenergikoncernen RWE havde planerom CO2-lagring på gesten mellemSkovlund og Læk, besluttede landssty-relsen at igangsætte en kampagnemod et CO2-lager i vor region. Set udfra en energi- og klimapolitisk synsvin-kel er hele idégrundlaget for at lagreCO2 i jorden fuldstændig vanvittigt, ogfarerne ved dette er slet ikke undersøgttil bunds. Med SSWs klare politiskeholdning - en kraftig udbygning af ved-varende energiformer og mod atom-kraftenergien - er det logisk, at partietogså er imod disse planer, der bindermange investeringer for at forlænge le-vetiden af en forældet energiteknologi;nemlig kulkraftværker.

SSW producerede buttons og klister-mærker samt plakater mod CO2-lage-ret, og de blev fordelt til vore distrikteri hele området. Tegneren Peter Buti-kow lavede et flot logo til SSWs kam-pagne, som blev modtaget godt blandtvore egne. Især SSWs plakater blev

126

flittigt brugt af de lokale SSWere ogvar synlige i hele området. SSWs land-dagsgruppe var den første, som iLanddagen kom med kravet om atstoppe dette lager, og vore SSW-folk iregionen var dygtige til at være med iforskellige møder om emnet.

Modstanden i befolkningen mod etCO2-lager er stor, og der blev hurtigt

dannet et borgerinitiativ, som SSWbakkede op om. Borgerinitiativet harfået over 60.000 underskrifter mod pla-nerne og er stadig aktiv.

Efter nogen vaklen i starten - især fraCDUs side - har nu alle andre land-dagspartier erklæret, at de er modstan-dere af et CO2-lager i Slesvig-Holsten.SSW fortsætter sammen med borger-

En aktiv sprogpolitik lagde SSW op til i marts 2009. Og dermed en bred debat i mindretalletom, hvorvidt vi bør kræve, at det danske sprog er mere synligt i hverdagen i Sydslesvig.SSW mener, at tiden er inde til bl.a. at kræve, at man kan aflevere dokumenter på dansk hosmyndighederne, at museerne i regionen er tosprogede og at kommunerne fremmer densproglige mangfoldighed. For andre mindretal i Europa er dette normalt og også friserne påvestkysten har forlængst stillet sådanne krav. Men for det danske mindretal ville det være ethelt nyt skridt i mindretalspolitikken.

127

initiativet modstanden, da der både iSPD og CDU på forbundsplan ermange politikere, som går ind for CO2-lagring, fordi man dermed kan for-længe kulkraftværkernes levetid i Tysk-land. Kun når hele regionen står sam-men, kan et sådant lager forhindres -efter forbundsdagsvalget.

Det siger sig selv, at SSWs mod-stand var en central del af vore kerne-krav til landdagsvalget 2009.

AKTIV SPROGPOLITIK

I de sidste årtier har mindretalspolitik-ken for den danske befolkningsdel iSydslesvig været stærkt præget af be-stræbelserne for at opnå økonomiskligestilling. Dette er kun naturligt, damindretallets kulturelle og sociale ar-bejde ikke kan sikres uden et stabilt ogretfærdigt økonomisk fundament. Min-dretalspolitik er dog mere. Ikke mindstden europæiske sprogpagt fra 1998 harvakt bevidstheden om, at sproget ergrundlag for mindretalsidentitet ogden fremmeste kulturbærer, samt atbrugen af eget sprog svarer til en men-neskeret.

En reel flersprogethed forudsætter,at den danske befolkningsdel i Syd-slesvig har krav på, at dens sprog er til-stede og anvendeligt i hverdagen. Hvisman ser på andre mindretal i Tysklandog Europa, er det dog tydeligt, at Sles-vig-Holsten i denne henseende er langtfra en førende position.

Det frisiske mindretal har i længeretid haft en klar defineret holdning tilsprogpolitikken og har allerede tagetde første skridt til en omsætning af dis-se målsætninger. Ved at nedfældesprogpolitiske krav i „Modell Nord-friesland/ Modäl Nordfriislon“ har min-dretallet selv defineret mål, der er ble-vet taget op af mindretallene i „AktionSprachenland Nordfriesland“ og påSSWs initiativ er blevet lovfæstet i del-staten Slesvig-Holstens ”frisisk-lov”(Friesischgesetz/Friisk-Gesäts).

FINDES IKKE

Tilsvarende klart definerede sprogpoli-tiske krav for den danske befolknings-del findes ikke. Mindretallet har hidtilikke krævet en sådan omfattendesprogpolitik. Dette kan blandt andetskyldes, at det danske mindretal i mod-sætning til friserne har et „moderland“og således ikke på samme måde erhenvist til sig selv eller til delstatens ogkommunernes støtte for at kunne plejesproget.

En anden forklaring er, at det danskemindretal hidtil har givet afkald på så-danne krav om flersprogethed af hen-syn til den historisk betingede sensibi-litet overfor dette spørgsmål i detdansk-tyske grænseland. Tilsvarendekrav fra det tyske mindretal i Sønder-jylland er hidtil delvis blevet mødt medstærke forbehold i den danske be-folkning.

TIDEN INDE

SSW mener dog, at tiden nu er inde tilat tage skridtet fuldt ud og kræve aktivstøtte fra delstaten til at fremme detdanske sprog. Dette er ikke kun en føl-ge af den brogede status over de førsteti år med den europæiske sprogpagt,der peger på store laguner i den sprog-lige ligestilling.

Det er også et helt naturligt skridt ien tid, hvor den fremadskridende glo-balisering forstærker bevidstheden omindividdets regionale og kulturelle rød-der. Af disse grunde er det på tide, atSlesvig-Holsten aktivt bekender sig tilflersprogetheden, der ikke kun er enkulturel men også en økonomisk beri-gelse, og at delstaten gør en målrettetindsats.

Derfor tog SSW i maj 2009 initiativtil at drøfte forslag til en aktiv sprogpo-litik for det danske i Slesvig-Holstenbåde med det Sydslesvigske Samrådog med partiets basis. På flere mødermed Samrådet og på et SSW-hovedud-valgsmøde i maj var der en klar op-

128

bakning til partiets udspil. I det følgen-de præsenteres hovedpunkterne i for-slaget, som blev endeligt vedtaget påSSWs ordinære landsmøde den 31. ok-tober 2009 i Husum.

DELSTATENS SPROGPOLITIK

En aktiv sprogpolitik forudsætter etparadigmeskifte i det hidtidige syn påflersprogetheden. Mens delstatens ogkommunernes hidtidige dansksproge-de tilbud overvejende henvender sig tildanske i Danmark og tjener erhvervs-,turisme- og arbejdsmarkedspolitiskeformål, nemlig at øge attraktiviteten fordanske virksomheder og turister samtat give arbejdstagere fra Slesvig-Hol-sten nye jobmuligheder i Danmark, mådelstatens flersprogethed udvides medhenblik på de mindretalspolitiske mål-sætninger der også kommer til udtryk iSprogpagten.

Derfor må delstatsregeringen ogLanddagen udvikle og implementereen egen eksplicit sprogpolitik for Sles-vig-Holsten, der fastslår regional- ogmindretalssprogenes ligeværd. Pågrundlag af klart formulerede princip-per må der udvikles en handlingsplan,der benævner konkrete mål og tiltagder skal realiseres indenfor en klar de-fineret tidsramme. Vigtige emner erher bl.a.:

Flersprogethed i forvaltningen Flersproget skiltning på og i forvalt-ningsbygninger Anerkendelse af dokumenter pådansk Flersprogede hjemmesider Flere sprogkurser Dansk på universiteterne Flersprogethed i kulturinstitutioner

KOMMUNERNES SPROGPOLITIK

Kommunerne er stedet, hvor det dagli-ge samvær mellem flertal og mindretalfinder sted. De er det ”offentlige rum”,hvor mindretallet bliver synligt som enfast del af hverdagen i Sydslesvig, derhvor det danske sprog er tilstede.

Ikke desto mindre har ingen kommu-ne hidtil udviklet en eksplicit politik forden sproglige mangfoldighed og min-dretallene. I modsætning til delstatenhar de fleste kommuner heller ikke res-surserne til at udvikle en egen sprog-politik. Men gennem et mere bevidstforhold til den lokale sproglige og kul-turelle mangfoldighed kan de yde etvægtigt bidrag til at omsætte en sprog-politik på delstatsplan. Elementerne ien sprogpolitik for det danske bør påkommunalt plan blandt andet være:

Mindretalspolitikken skal forankres ikommunalforfatningenMindretalsrapporter i kommunerneFlersprogethed i forvaltningenFlersprogede hjemmesider Tosprogede byskilteVejvisere til danske institutionerGadenavne på dansk

DANSK I MEDIERNE

På trods af klare målsætninger i deneuropæiske sprogpagt er det danskesprogs manglende tilstedeværelse imedierne fortsat et problem. Det er ik-ke tilstrækkeligt at henvise til, at detdanske mindretal kan gøre brug af etbredt spektrum af medier fra Danmark.Mindretallet stiller netop ikke kun kravom nyheder fra og om Danmark pådansk, men forventer rapportering omaktuelle emner i Slesvig-Holsten pådansk. Delstaten må gøre en aktiv ind-sats for, at denne mangel i mindretals-politikken endelig overvindes. Følgen-de tiltag skønnes blandt andet at værevelegnet til at fremme dette formål:

Dansk i NDRs programmerSæde i NDRs repræsentantskab(Rundfunkrat) Sikre modtagelsen af danske radio-og tv-programmerStøtte til medieprojekter.

129

SYDSLESVIGSK VÆLGERFORENING - LANDDAGSGRUPPEN:

Et flot valg for SSW

Anke Spoorendonk, nu formand for enrigtig landdagsgruppe (»fraktion«).

Lars Harms, nu parlamentarisk forret-ningsfører for gruppen.

Silke Hinrichsen, atter i landdagen, nusom gruppens næstformand.

Flemming Meyer, for første gang i land-dagen som valgt medlem.

Af gruppeformand Anke Spoorendonk

(Alle

fo

tos:

SS

W)

130

Landdagsvalget den 27. septemberblev et flot valg for SSW: Landdags-gruppen fordobledes fra to til fire med-lemmer, så det danske mindretals ogde nationale friseres parti SSW ud overundertegede og Lars Harms har fåetSilke Hinrichsen og Flemming Meyermed i båden. Dermed er vi flere om atdele det politiske arbejde på landsplan.

SSW fik 69.438 stemmer, det bedsteresultat i mands - og kvindes minde.

ET I SITUATIONEN OVERRASKENDESKRIDT

Den 15. juli meddelte ministerpræsi-dent Peter Harry Carstensen den sles-vig-holstenske offentlighed, at CDU op-sagde regeringssamarbejdet med SPDog agtede at udskrive landdagsvalg tilden 27.september – altså samme dag,som der er valg til forbundsdagen. I si-tuationen var der tale om et overras-kende skridt i og med, at den store ko-alition samme dag i landdagen havdevedtaget en tillægsfinanslov for 2009og 2010, som udover konkrete æn-dringer af finansloven indeholdt enrække hensigtserklæringer om bespa-relser.

Modsat var det i de sidste to år ble-vet stadig tydeligere, at den store koa-lition var kørt træt. Derfor havde SSWallerede på sit landsmøde i 2007 vedta-get en resolution om, at regeringenburde træde tilbage og bane vejen fornyvalg. For allerede i sommeren 2007fik vi en forsmag på, at kemien mellemPeter Harry Carstensen og SPDs for-mand Ralf Stegner ikke passede sam-men. Koalitionskrisen i 2007 resultere-de i en politisk rokade, som gjordeSPDs daværende gruppeformand Lo-thar Hay til ny indernrigsminister ogRalf Stegner til SPDs gruppeformand.Denne løsning skabte fred på rege-ringstaburetterne; Stegners strategiom at profilere SPD på koalitionens be-kostning – at være opposition og rege-ring samtidig – gik i sidste ende dog ik-ke op. For netop Stegners retorik blev

for hardlinerne i CDU den ”bold til høj-rebenet”, som på landdagsmødet i juliførte til, at der blev valg i Slesvig-Hol-sten den 27. september.

DEN DÅRLIGSTE REGERING

Taget i betragtning, at netop SSW efterlanddagsvalget i 2005 måtte høre for,at der var brug for en stor koalition,fordi kun en stærk flertalsregering villevære i stand til at løse landets proble-mer, så har regeringskoalitionenmellem CDU og SPD brugt så megentid på intern uenighed, at den med ret-te er blevet kaldt den dårligste regeringsiden delstatens oprettelse i 1947.

Den store koalition er med andre ordgået i stykker på, at den til sidst ikkeengang kunne blive enig om, hvad derkan ligge på en lillefingernegl.

Næsten symbolsk betydning fik påden baggrund, at regeringen i efteråret2008 besluttede at skrinlægge alle pla-ner om en kommunal- og forvaltnings-strukturreform. Mens SPD stod forsammenlægningen af amter for at ska-be større forvaltningsenheder, villeCDU kun gå med til frivillige sammen-lægninger.

Og enden på det hele blev somnævnt, at intet blev ændret. Set medSSW-øjne gjorde det heller ikke så me-get, fordi en halvhjertet forvaltnings-strukturreform efter vor mening snare-re ville føre til, at kommuneren frem-over ville blokere for al nytænkning, ogdet ville være et dårligt udgangspunktfor fremtidige tiltag.

For SSW handler det i den forbin-delse om, at vi i Slesvig-Holsten ikkehar for små amter, men for små kom-muner. Vi holder derfor fast i vor mål-sætning om, at vi i Slesvig-Holsten harbrug for en ægte kommunalreform ogingen lappeløsninger.

FINANSKRISEN

Regeringens interne kommunikations-problemer blev til at føle på, da finans-

131

krisen sidste efterår slog ned i Slesvig-Holsten – ikke som et lyn fra en klarhimmel, men alligevel på en sådanmåde, at landsregerigens handlings-lammelse blev tydelig for enhver. Deter muligt, at også et andet regerings-flertal ville have problemer med attackle ”HSH Nordbank”-krisen, mendet er en kendsgerning, at bankens in-vestment-forretninger ikke blev brem-set i tide, og at ministerpræsidentenhar været nærmest usynlig i dennesag.

Hvor alvorlig situationen er, kan il-lustreres ved, at SSW sammen medFDP og de Grønne i maj i år tog initia-tiv til at få nedsat et parlamentariskundersøgelsesudvalg, som bl.a. skaludrede, om landsregeringen har levetop til sit ansvar i bankens tilsynsråd. Atbankkrisen langtfra er overstået, frem-går om ikke andet af, at alle partier ilanddagen er enige om, at undersøgel-sesudvalgets arbejde genoptages efterlanddagsvalget. Lars Harms er SSWsrepræsentant i udvalget – at arbejdeter både tidskrævende og sejgt, skal herkun nævnes i en parentes.

MINDRETRALSPOLITISK

Mindretalspolitisk set har det forgang-ne år dog også været præget af lys-punkter, hvilket for os i SSWs land-dagsgruppe er en bekræftelse af, at vimed vor politiske linje også som oppo-sitionsparti er i stand til at øve indfly-delse på flertallets beslutninger.

Ved finanslovsforhandlingerne for fi-nanslovsperioden 2009-2010 blev detsåledes klart, at den store koalition varvillig til at bevæge sig i spørgsmåletom elevbefordringen til de danske sko-ler. SSW havde allerede i forbindelsemed vedtagelsen af den nye slesvig-holstenske skolelov i januar 2007 for-muleret et ændringsforslag til skolelo-ven, der indeholdt et krav om, at elev-befordringen – i lighed med, hvad dergælder for den offentlige skole – skullevære en lovpligtig opgave for det of-fentlige i Slesvig-Holsten.

Det ville føre for vidt i dennesammenhæng at komme ind på alledetaljer i denne sag. På den anden sideer der heller ingen tvivl om, at SSWslovforslag og vore forhandlinger medSPD og de Grønne efter landdagsval-

W.L. Christiansen (i m.), en af SSWs grand old men, var med til at repræsentere mindretalletog SSW, da forbundsdagen fejrede sit 60 års jubilæum i Bonn, 60 års jubilæet for grundlo-ven og forbundsrepublikken - her sammen med forbundspræsident Horst Köhler (t.v.) ogFlensborg-områdets CDU-forbundsdagsmedlem Wolfgang Börnsen (t.h.). På det andet fotoses W.L. (t.v.) sammen med Börnsen (i m.) og forbundsdagspræsident Norbert Lammert(t.h.). (Fotos: Karsten Sörensen)

132

get i 2005 tvang SPD – og indirekte og-så CDU – til at handle.

Kompromisforslaget betyder, atDansk Skoleforening for Sydslesvig tilog med 2010 har sikkerhed for at få detsamme kørselstilskud per elev, somder ydes til eleverne i den offentligeskole.

Da amterne har ansvaret for elevbe-fordringen, består det politiske kom-promis i, at delstaten i indeværende fi-nanslovsperiode giver de berørte am-ter - Nordfrisland, Slesvig-Flensborgog Rendsborg-Egernførde - et tilskudpå højst 550.000 euro til finansieringenaf ligestillingen mellem mindretal ogflertal på kørselsområdet.

Sagt på en anden måde: Vi har sta-dig ikke fået defineret elevbefordringentil de danske skoler i Sydslesvig somen lovpligtig opgave, men vi har opnå-et, at der er blevet sat en stopper forden udvikling, der truede med at gøreSkoleforeningen til taber i amternesforsøg på at føre sparepolitik på dedanske skolebørns bekostning. Det be-tyder samtidig, at SSW også i den nyevalgperiode har emnet stående på sinpolitiske dagsorden.

Finanslovsforhandlingerne resultere-de endvidere i, at Sydslesvigsk For-ening fik forhøjet sit tilskud med 30.000euro - øremærket til Danevirke Mu-seum; at Nordfriisk Instituut fik regule-

Også et grænseoverskridendeemne: Nordisk Ministerråds In-formationskontor i Sønderjyl-land/Sydslesvig og SSWs lands-forbund inviterede i samarbejdemed Sydslesvigsk Oplysnings-forbund og Flensborg Bys kvin-dekontor til en grænseoverskri-dende debataften om emnet»Grænseoverskridende kvinde-handel« i april på Dansk Cen-tralbibliotek i Flensborg. Sidenjerntæppets fald for 20 år sidenhar tvangsprostitution og kvin-dehandel været tiltagende iVesteuropa. Dette finder des-værre også sted i det dansk-tys-ke grænseland. Sammen medoplægsholderne drøftede infor-mationskontoret og SSW, hvor-dan den aktuelle situation indenfor såkaldt trafficking og tvangs-prostitution er i Norden ogNordtyskland, samt hvad rege-ringerne gør og bør gøre for athjælpe ofrene og stoppe bag-mændene. Paneldeltagerne var:Carita Peltonen, Nordisk Minis-terråd, seniorrådgiver for lige-stilling, lovgivning og kultur -Claudia Franke, leder af CON-TRA, center mod kvindehandel iSlesvig-Holsten - Vibeke N. Niel-sen, projektleder for Pro Vest iFredericia, et anonymt rådgivnings- og sundhedstilbud til udenlandske kvinder med prosti-tutionserfaringer - og Anke Spoorendonk, SSW-gruppeformand i landdagen.

133

ret sit tilskud til lønudgifter, og at detendnu engang lykkedes SSW at holdeFælleslandboforeningen oven vande.

SPROGPOLITIK

Sammenfattende sagt har mindretals-og regionalpolitikken også i det for-gangne år spillet en central rolle i land-dagsgruppens politiske arbejde. Dertilhører bl.a. at SSW i foråret 2009 for-mulerede et debatoplæg til en sprog-politik for mere dansk i offentligheden.Oplægget blev drøftet på SSWs ordi-nære landsmøde i efteråret, hvorveddet står klart, at indholdet ikke er en bi-bel, der skal omsættes fra a til z på éngang.

Vil vi styrke dansk som mindretals-sprog, kan det kun ske sammen medflertalsbefolkningen. Derfor handlerSSWs sprogpolitik i sidste ende ogsåom mindretallenes særlige sprogligeog kulturelle kompetencer - altså altdet, som den i mange andre sammen-hænge omtalte kompetenceanalysehandler om.

Lad mig dog for en sikkerheds skyldminde om, at den nævnte analyse komi stand, fordi landdagspræsident Mar-tin Kayenburg så at sige på parlamen-tets vegne foranledigede, at den blevlavet. Men problemet er, at analysenstadig i alt for høj grad betragtes sommindretallenes projekt og ikke som etprojekt, flertal og mindretal er fællesom. Hvis SSWs sprogpolitik kan bidra-ge til en sådan holdningsændring, er vikommet langt.

GRÆNSEOVERSKRIDENDESAMARBEJDE

Det grænseoverskridende samarbejdemellem Danmark og Slesvig-Holsten erfor SSW fortsat af afgørende strategiskbetydning for udviklingen i vor region.På den baggrund formulerede land-dagsgruppen i december 2008 et an-dragende om, at landsregeringen skul-le tage initiativ til at få nedsat en

dansk-tysk infrastruktur-kommission.Dermed tog vi et anliggende op,

som både regionalforsamlingen for Re-gionen Sønderjylland/Schleswig og endansk-tysk trafik-konference i Flens-borg var kommet med. Forslaget måikke mindst ses i sammenhæng med,at en fremtidig bro over Femer Bælt ef-ter alle fagfolks mening ikke vil kunneopfange den stigende trafik ned overden såkaldte Jyllandsrute.

Dertil kommer, at man i Danmarknetop har afsluttet arbejdet i regering-ens infrastruktur-kommission, og dentyske ”Bundesverkehrswegeplan” skalaktualiseres i 2015. Set med SSW-øjnehandlede vort andragende altså om atvise ”rettidig omhu”.

Regionens argumenter vejede dogikke tungt nok. Derfor kunne SSW ilanddagen kun få flertal for, at landsre-geringen som hidtil ville være åben forsamtaler med de danske myndigheder,hvis og når det ønskes. Og redeligvismå tilføjes, at heller ikke den dansketrafikminister tilsyneladende havde enovervældende interesse i at få fomali-seret dette samarbejde. Men om ikkeandet viser dette eksempel, hvor vig-tigt det er, at vi i regionen står sammenom varetagelsen af vore fælles – græn-seoverskridende - interesser.

UDFARENDE

Landdagsgruppens politiske arbejdehar i det forgangne år både været ud-farende og reagerende, idet vi selvsagtogså er nødt til at forholde os til de po-litiske udspil, andre kommer med.

Kernen i vort arbejde er dog fortsatat skabe lige muligheder for det dan-ske og det frisiske mindretal, så alle -både flertal og mindretal - kan leve friti deres hjemstavn. Afslutningsvis skalder derfor lyde en hjertlig tak for godtsamarbejde til alle i SSW – til land-dagsgruppens medarbejdere og tillandssekretariatet, men også til voremindretalsorganisationer og til Samrå-det.

134

SYDSLESVIGSK VÆLGERFORENINGS UNGDOM (SSW-U):

Repræsenterer de unges politiskeholdninger i mindretallet

Af bestyrelsen

Det sidste år har været et spændendeår for SSW-Ungdom, der repræsente-rer de unges politiske holdninger imindretallet.

SSW-U har nyformeret sig og er i desidste par måneder vokset til en stør-relse af ca. 30 medlemmer.

SSW-U har været med til panelde-batter, har lavet pressearbejde, organi-seret en tur sammen med ”Junge SPit-zen”, der repræsenter ungdommen idet tyske mindretals politiske parti iDanmark, og har været med til en mas-se andre spændende arrangementer.

Højdepunktet for SSW-Ungdom i årvar valgkampen, vi førte sammen medSSW. Især pga. det fremragende valg-resultat er det en tid, hele SSW-Ung-dom med glæde ser tilbage på.

Som SSW-Ungdom er det vor opga-

ve at begejstre unge for politik og mo-tivere dem for at engagere sig. Det ervor opgave at få unge til at interesseresig for SSW, og vor allervigtigste opga-ve er at virke som politisk talerør for deunge i mindretallet - overfor andre or-ganisationer og offentligheden.

SSW-U har allerede bestået i lang tidog har gennem årene været varierendeaktiv. Den største fare for SSW-U er, atarbejdet gøres af en lille gruppe ildsjæ-le, der efter at være færdige med sko-legangen i Flensborg, tager til Dan-mark eller ikke længere har tid til parti-politiske engagement.

Derfor prøver vi hele tiden at få nyeunge med, der har lyst til at bære detpolitiske ungdomsarbejde videre overde næste mange år.

Vi ser frem til den kommende tid ogglæder os især til at arbejde sammenmed en masse engagerede unge.

SYDSLESVIGSK VÆLGERFORENING FOR FLENSBORG BY:

Flot og velfortjent

Af fhv. byformand Birgit Seidler

Landdagsvalget resulterede i, at vi iFlensborg SSW med Silke Hinrichsensom den tredje af fire SSWere - somindtil for fem år siden - atter er repræ-senteret i landdagen. Et flot og velfor-tjent resultat.

KOMMUNALVALGET

2008 var det ellers især kommunalval-get, der stod i centrum for bystyrelsens

arbejde. Det var en lang valgkamp iforåret det år, men vi i Flensborg var joså heldige, at vi i samarbejde medlandsforbundet kunne leje et lokale igågaden og indrette en SSW-café.SSWs café var en stor succes og varbemandet hver dag under hele valg-kampen. Her mødte vore kandidatermange mennesker, og SSW var der-med i bogstaveligste forstand ”tætterepå”, som partiets overordnede sloganfor kommunalvalget lød.

Jeg vil gerne sige tak til alle kandida-

ter og deres hjælpere, som har sliddetog slæbt for partiet i valgkampen - bå-de ved kommunalvalget i fjor og land-dagsvalget i år. Kommunalvalgresulta-tet i Flensborg var et jordskredsvalg,hvor borgersammenslutningen WiFblev den største fraktion og både CDUog SPD tabte mange stemmer og man-dater. SSW holdt som det eneste af destore partiet i byen skinnet på næsen.Vi nåede vort valgmål med at blivenæststørste gruppe/fraktion og har nuni mandater i byrådet. Selvfølgelig erdet ærgerligt, at vi kun manglede 70stemmer i at blive byens største frak-tion. Men jeg mener, at vi med 22% iFlensborg by kan være tilfredse medresultatet – især fordi SSW helt uhørtvandt 9 valgkredse.

SPRÆNGT LISTE

Dette er jo aldrig sket før for SSW, ogdet førte til, at vor partiliste blevsprængt, og nye kræfter kom i byråds-gruppen bl.a. mig selv. Men jeg vil ger-ne slå fast: Det var ufortjent og måskeogså lidt tilfældigt, at erfarne byråds-politiker som Susanne Schäfer-Quäck,Thomas Behrens og også TorstenKjærsgaard ikke kom ind i byrådet, selvom de havde en fremtrædende pladspå SSWs liste. De røg ud af byrådet ik-ke pga en dårlig indsats, men pga dennye politiske situation i Flensborg.

For SSW betyder det, at vi til næstekommunalvalg i 2013 skal tænke osom og nøje se på, hvilke kandidaterder får hvilke valgkredse. Fremover erdet ikke kun listepladsen, der er afgø-rende for et valg, men også valgkred-sene.

Som jeg allerede meddelte sidste år,så er jeg stoppet som SSWs byfor-mand. Jeg har været formand i otte årog føler, at det er tid til at andre tagerover. Jeg er kommet ind i byrådet, ogdet har givet mig nye arbejdsopgaver.Samtidig er jeg også blevet farmor ogblev det igen i august og vil derfor bru-ge mere tid på mig selv og prioritere

mit privatliv. Jeg er ikke typen, der bry-der sig om at have for mange jern i il-den. Jeg vil koncentrere mig om mitbyrådsarbejde og mit formandsskabfor SSW Sporskifte og har derfor givetstafetten i bystyrelsen videre til andre.

TAK

Jeg siger tak til alle bystyrelsesmed-lemmer, jeg har haft et tæt og fortroligtsamarbejde med i de sidste otte år ogvil ønske mine efterfølgere held og lyk-ke. Det har været spændende og udvik-lende år, og jeg synes, at vi har fået no-get fra hånden i bystyrelsen. Jeg me-ner, at jeg efterlader et stærkt parti iFlensborg. Vi er stadig medlemsmæs-sigt det største parti i Flensborg og haret godt udgangspunkt som næststørstefraktion i byrådet. Vælgerne kan stolepå os, og jeg kunne med sindsro over-lade formandsskabet til min efterfølgerSusanne Schäfer Quäck.

LILLE MEDLEMSFREMGANG

Pr. 31.12.2008 havde SSW Flensborgby 1.014 medlemmer. Det er en frem-gang på tre medlemmer i forhold tilåret før. Det er en positiv udvikling,som dækker over mange indmeldelser,flytninger, en del udmeldelser og des-værre også nogle dødsfald i det forløb-ne år.

Blandt de døde er SSWs tidligere by-rådsmedlem Heinz-Günter Hergesell.Vi vil mindes Heinz-Günter og alle deandre SSW-medlemmer, der døde sid-ste år med ærbødighed.

135

136

SYDSLESVIGS DANSKE UNGDOMSFORENINGER:

Nemmere og smidigere kommunikationpåkrævet Af formand Inger Marie Christensen

Forud for årsmøderne med repræsentanter for nationale mindretal fra hele Europa var derkoncert med estische Pittkunings, og hans talstærke unge publikum var blandt de mest lyd-høre. (Fotos: SdU)

SdU og SdUs tilsluttede foreninger byder på idræt for enhver smag i alle aldre. (Fotos: SdU)

I en organisation som SdU, der erparaplyorganisation for ca. 65 selv-stændige foreninger og grupper, erkommunikation vigtig. Her tænkes bå-de kommunikationen fra SdU til for-eningerne og fra foreningerne til SdU.Det er derfor et emne, der med jævnemellemrum tages op til drøftelse iSdUs styrelse.

Hvordan kan vi forbedre kontaktentil foreningerne? Og hvordan kan vi gø-re kommunikationen med dem nem-mere og smidigere?

MAIL OG NYHEDSBREV

For godt et år siden ned-satte vi et arbejdsudvalg,som skulle finde frem tilnogle forslag til løsningerpå ovennævnte spørgs-mål. Vor hjemmesidewww.sdu.de blev gen-nemarbejdet og gjort me-re brugervenlig. Vi gikmere over til, hvor detvar muligt, at sende in-formationer ud via mail,også foreningsposten bli-

ver så vidt muligt sendt ud via mail. Et andet tiltag er et elektronisk ny-

hedsbrev i stedet for vores SdU-Nyt,som i en papirudgave udkom som ind-stik i Flensborg Avis.

FORENINGSKONTAKT

Da vi tror på, at den personlige kontakttil foreningerne er vigtig, er vi i Sty-relsen gået sammen i fire teams. Hvertteam har fået tildelt et område med de

137

Dockyard festivalen - SdUs og de unges årsmødeoptakt 2009, blev et succesrigt forsøg: »Po-wer Solo« var blandt de optrædende grupper, og publikum lod heller ikke vente på sig.(Foto: SdU)

Muddy & Salamidrengene gav en koncert på SdUs og SSFsfamiliedag i Tarup i sommeren, hvor kondi og hygge udgjor-de fællesnævneren. (Foto: SdU)

tilhørende foreninger. Teamet skal hol-de kontakt til foreningerne og værebindeled mellem Styrelsen og for-eningerne.

Vi ser fordelen, at foreningerne ved,hvem de kan kontakte. For Styrelsen erdet en rigtig god mulighed for at fåmere indsigt i det store og gode arbej-de, som vore foreninger laver.

STRATEGI MOD 2012

DGI, som SdU jo er en landsdelsfor-ening i, har besluttet en Strategi fremmod 2012. Et af indsatsområderne herer foreningsudvikling. Dette er selvføl-gelig også aktuelt her hos os i SdU.Der sker så mange ændringer i sam-fundet i forhold til folks måde at dyrkeidræt og at deltage i foreningslivet på,at det kun er muligt at overleve, hvisder løbende sker en udvikling i for-eningen. Dette er bare et af de emner,hvor foreningskontakten kan være medtil at skabe dialog og udvikling.

I SdU må vi også i børne- og ung-domsarbejdet hele tiden være up todate med hensyn til, hvad der er in fortiden, så vi kan følge den trend, sominteresserer de unge. Derfor må vi og-så i SdU overordnet hele tiden tænke

på udvikling. Det er for os som mindre-talsorganisation måske endnu merevigtigt, hvis vi vil beholde de unge i dedanske foreninger.

BRANDING

Et andet indsatsområde er kendskab tilog deltagelse i vort arbejde.

I arbejdet med at finde mulighedenfor at “brande” SdU, som det jo medet moderne ord hedder, er vi i Sty-relsen i gang med at formulere SdUsværdier. Vi har selvfølgelig alle en me-ning om, hvad vore værdier er, og vikunne i Styrelsen hurtigt finde vorefællesværdier. Men det at få værdierneskrevet ned, så alle forstår det sammeog kan identificere sig med dem, hargivet nogle gode og givtige diskussio-ner.

Vi har nu haft drøftelserne først iStyrelsen, derefter sammen med leder-gruppen og konsulenterne. For at fåforeningssiden med bliver det vort dis-kussionsemne til café-drøftelserne påhovedsendemandsmødet 2009.

Formålet med “branding” er også atskabe genkendelighed og at et arran-gement i SdU er garant for kvalitet oggode oplevelser.

138

Ved landsstævnet 2009 deltog naturligvis også SdU med et stort hold. (Foto: SdU)

NYT LOGO OG DESIGNLINJE

Som et led i den udvikling, vi ser somnødvendig, vedtog Styrelsen i foråretet nyt logo for SdU. Det ny logo er enstiliseret udgave af organisationensbogstaver. Med friske farver og denutraditionelle opstilling af bogstaverneskal logoet signalisere glæde,vækst og ungdom, og på denmåde sætte de unge i cen-trum.

Sammen med logoet blevden nye designlinie for invita-tioner og plakater til overord-nede SdU-arrangementer også vedta-

get. Her er det netop genkendelighe-den, der er i focus, idet alle invitationerhar det samme design, og alle udvalghar deres egen farve, som altid bruges.Vi tror, det har givet en forbedring påden måde, at man straks ser, at her eret godt tilbud fra SdU.

Et nyt logo vil altid give grundlag fordiskussioner og meningstilken-degivelser. Er det pænt? Hvor-for ser det sådan ud? Er det derette farver? Vi i SdUs styrelseer heller ikke blevet sparet forkritiske spørgsmål, men vi harogså fået mange positive til-

kendegivelser i forhold til det nye logo.

139

BB-lejren, SdUs børnebørn- og bedsteforældrelejr på Christianslyst i efterårsferien er altid ettilløbsstykke. Aktiviteterne er målrettede og overkommelige. (Foto: SdU)

Voices of Europe-koret gjorde lykke alle vegne, hvor det optrådte før og under årsmøderne2009. (Foto: SdU)

140

AKTIVITETSHUSET:

Et år med fart over felten

Af leder Katrine Hoop

Aktiviteterne i 2008 er traditionen troblevet afsluttet med julerock i Volksbadden 19. december. Arrangementet erså fast etableret i byens kulturliv, at viigen har kunnet glæde os over fuldthus med næsten 300 gæster. Efter endejlig fest med tilfredse bands og etbegejstret publikum udnyttede vi jule-ferien til at samle kræfter til et nyt årmed fart over felten.

INTERNET-TV

Til premieren på pilotudsendelsen forSydslesvigs Radio den 6. februar 2009hentede vi den røde løber frem. Sam-

men med brugere, venner og gæsternød vi resultatet af ét års intensivt ar-bejde med at udvikle et egnet sende-format for en dansk internet-TV-kanal igrænselandet. Tre kvarters underhold-ning og informationer om kulturlivet imindretallet pakket ind i et flot og tids-svarende rammeprogram med studie-vært og smart animationsgrafik har få-et rigtig megen positiv respons. Viglæder os derfor over at have fået til-sagn til at kunne fortsætte med projek-tet og ser frem til at gå i gang mednæste udsendelse.

SKRÆDDERSYEDE TYSKKURSER

Vi er imødekommet de mange dansketilflytteres efterspørgsel af tyskkurserved at tilbyde et skræddersyet tyskkur-sus for danskere. Det kører siden forå-ret og er blevet vel modtaget. For atkomme tættere ind på vore brugeresønsker og behov samt delagtiggøredem i processer i huset, havde vi i aprilindbudt til brugermøde i huset. Vi varglade for det store fremmøde og vilfremover indkalde til brugermøderhvert halvår og åbne op for konstruktivkritik og ideer til nye tiltag.

AKTIV MEDSPILLER

Regionens store folkemusik-festival»folkBALTICA« havde denne gang Dan-mark i fokus. Fra 24. til 26. april fikFlensborg og opland besøg af det yp-perste indenfor dansk folkemusik. Akti-vitetshuset var aktiv medspiller og stil-lede lokaler til rådighed som festival-kontor og cateringområde. Det var enstor begivenhed med et hus fyldt medsummende liv og musik til midt på nat-ten og spontant samspil på tværs afsprog og kultur.

Premiere på interet-tv på »Akti«.

PLEJER KONTAKTEN

På et stort møde for alle danske kultur-huse, der arrangeres af paraplyorgani-sationen »Huse i Danmark« og dette årgæstede Odense, plejede vi kontakter-ne til kollegaer og hentede vi inspira-tion til vore egne aktiviteter. Det er vig-tigt for os at bevare og udbygge kon-takten til andre danske kulturhuse, føl-ge med i udviklingen og videreudviklevore egne tilbud tilsvarende.

FINT SAMARBEJDE I DET NÆRE

Men samarbejdet fungerer også fint idet nære. Aktivitetshuset var medar-rangører af et loppemarked i Nørrega-

de i Flensborg den 16. maj og fungere-de som hyggecafé. I slutningen af sam-me måned var vi sammen med Sorte-vejs og Lyksborggades Fritidshjemsamt Nystadens Børne- og Ungdoms-hus fælles om en særdeles velbesøgtaktivitetsbod på byfesten »72,5 hours«i anledning af byens 725 år jubilæum.

MINDRETALSFILM

I samarbejde med Friisk Foriining, SSFog SdU var vi ved årsmøderne 2009med til at arrangere to filmaftener medmindretalsfilm i Egernførde og Flens-borg. Med støtte fra Danfoss Universekunne vi på friluftsmødet i Flensborgdesuden gennemføre en konkurrence

141

Fredag den 9. oktober 2009 præsenterede projektgruppen »Spillestedet« i samarbejde medSydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Flensborgs Danske Jour-nalistforening og Aktivitetshuset det danske reggae-band »BliGlad« i Kühlhaus i Flensborg.»Spillestedet« er en flensborgsk projektgruppe, som henter dansk og nordisk rock og pop ialle stilarter til Sydslesvig. Projektet tager udgangspunkt i behovet for et etableret spillestedmed tidens rytmiske musik, analog til de mange typiske spillesteder i danske byer. Spilleste-det er ikke fastlagt til et bestemt hus, men vælger sted og samarbejdspartnere, der passer tilde enkelte arrangementer. BliGlad er dansk reggae i topklasse. BliGlad dominerede sidste årde danske radiostationer og landets store og små scener. Stilen er en blanding af up-tempodancehall og traditionel jamaicansk reggaelyd, som den blev spillet i 1970erne, tilsat enrække skæve musikalske indfald, humor og en ganske særegen dialekt. Det århusianskeband består af Christopher Mclaughlin, Kristian Nordentoft, Benjamin Lesak, Baba Samuel,Kasper Brinck – og Max Buthke fra Flensborg. (Foto: BliGlad)

omkring emnet »Nationale mindretal iEuropa«.

BESØG I HUSET

Og den vide verden kom på besøg ihuset. »Cross Cultural Cooking andCommunication« er et projekt i samar-bejde med »EUM/SESAM Studiengangam Internationalen Institut für Manage-ment der Universität Flensburg«, hvorstuderende fra Ghana, Venezuela, Viet-nam, Etiopien, Nepal, Colombia, Ind-onesien, Peru, Bangladesh, Bhutan ogIran på skift præsenterer dem selv ogderes kultur ved en række hyggeafte-ner, hvor vi i fællesskab laver landsty-pisk mad og oplever andre kulturermed alle sanser.

KULTURMØDE

Kulturmøde var også emnet i border-land-sommer-kunst-projektet »Zeit-raum – Zeitsprung« fra 30. juli til 10.august i polske Szcecin (Stettin). Pro-jektet er opstået i et samarbejde medDeutscher Jugendverband für Nord-schleswig, Deutscher Schul- undSprachverein für Nordschleswig ogEuropaclub i Zespol/Polen og gav 30

unge fra Danmark, Tyskland og Polenmulighed for at udfolde deres kreativi-tet i forskellige kunstneriske værkste-der.

NU OGSÅ MED I HOFKULTUR

Som noget helt nyt var Aktivitetshusetmed i årets »Flensburger Hofkultur«.Den 8. august kunne 97 gæster nydeden formidable duo Melrose & Leuch-ter i husets lille men fine baggård.

BYGGEARBEJDER

Ellers har sommerperioden stået i byg-gearbejdets tegn, da vort største mø-delokale, Mødestedet fik en kærlighånd. Takket være et stort tilskud fraFlensborg by kunne vi gennemføre denstærkt tiltrængte renovering. Legaterfra Rislum Fonden, GrænseforeningenSønderjysk Forening i Århus, Grænse-foreningen Høng, Ejderlandets Sam-fund og Gårdejer Christian LassensMindefond gav os mulighed for at ud-skifte en del af inventaret. Og nu glæ-der vi os over, at Mødestedet stråler iny glans med trægulv og smart køk-ken.

142

Fyldt gård bag Aktivitetshuset til Hofkultur 2009. (Foto: Aktivitetshuset)

KURSER

Efterårets kursusprogram omfattedeen helt ny type kurser. De klassiske vej-ledningstider blev afløst af fleksiblevejledningsaftaler samt en række gratisintroduktionsaftener, der gav brugernefunderet indblik i husets faciliteter.

Vi inviterer regelmæssigt til åbendansk café i huset, hvor danskkursisterkan afprøve det lærte og dygtiggøresig i brugen af det danske sprog veduhøjtidelige og afslappende hyggeafte-ner.

OPERA FOR BØRN

I samarbejde med Nygadehuset i Aa-benraa, kulturhuset Volksbad i Flens-borg, centralbiblioteket og SdU invite-rede vi børn til gratis opera den 6. sep-tember i år i Volksbad. De små publi-kummer kunne i dagene forinden star-te teaterturen med at klippe scene-de-korationen og høre fortællingen om»Tryllefløjten« på Flensborg og HusumBibliotek.

OG FOR ET LIDT ÆLDRE PUBLIKUM

Et lidt ældre publikum var til caribiskbuffet og reggae på dansk i kulturhusetKühlhaus den 9. oktober. »Spilleste-det« kalder en ny koncertgruppe sig,der til dagligt har til huse i Aktivitets-huset, og som satser på i samarbejdemed SSF at hente populær dansk mu-sik til Sydslesvig.

Den første koncert i »Spillestedets«regi med det danske reggaeband Bli-Glad fra Århus-egnen fandt sted i an-ledning af Flensborg Danske Journa-listforenings 60 års fødselsdag. Aktivi-tetshuset vil også fremover fungeresom projektbase og salgssted for»Spillestedet«.

IT-LOKALET

IT-lokalet har med støtte fra Oberst Par-kovs Mindefond fået et løft og er blevetmoderniseret med mere tidssvarendeudstyr. Vi ønsker at motivere vore ungebrugere til en mere kreativ udnyttelseaf mulighederne og tilbød i efterårsfe-

143

IT-lokalet er meget frekventeret og slides hurtigt. Takket være støtte er det nu moderniseretmed tidssvarende udstyr. (Foto: Aktivitetshuset)

rien i samarbejde med FachhochschuleFlensburg et kursus i udvikling af egnecomputerspil.

DAGLIGDAGEN

Ved siden af disse højdepunkter funge-rer huset i dagligdagen upåklageligtsom værkstedscenter, forsamlingshusog kursussted. Vi tager os i fællesskabaf servicejobs og administrative opga-ver og arbejder gennemgående på atvedligeholde vor smukke men desvær-re skrøbelige bygning.

JUL

Inden årets aktiviteter atter afsluttesmed julerock, inviterer Aktivitetshusetsammen med de andre institutioner ogforretninger i Nørregade til julemarkedog julehygge. Efter en kort vinterpauseglæder vi os så til at tage fat på et nytår sammen med vore dejlige brugereog samarbejdspartnere.

Vi siger mange tak til alle - og ønskerjer et inspirerende og lykkeligt nyt år.

144

DET LILLE TEATER FLENSBORG:

En lidt anderledes sæson

Af formand Alexander von Oettingen

Sæson 2008/ 2009 har været en lidt an-derledes sæson for teateret. Vi var såheldige, at A.P. Møller-Fonden bevilli-gede penge til en tiltrængt renoveringaf ”Hjemmet”, hvor teateret har hjem-me.

Det betød at vi ikke kunne spille påvor scene, og at vi derfor måtte ud påandre lokaliteter. At være på turnérundt i Sydslesvig var på mange mådeen interessant oplevelse. Vi mødte nyeomgivelser men fik også et nyt publi-kum. Vi spillede på Jaruplund Højskoleog mødte højskoleelever og nyansattelærere ved skoleforeningen. Og vi spil-lede på A.P. Møller Skolen, hvor publi-kum også kunne få en rundvisning pådet nye og flotte gymnasium. Vor rejserundt i landsdelen gav en oplevelse af,at Sydslesvig er en kulturel og brogetmangfoldighed, og at vi har mange go-de faciliteter.

Men turnévirksomhed har også sinebegrænsninger og kan til tider væreslidsomt og hårdt. Især når man sentom aftenen skal pakke sammen og kø-

re hjem. Lykkeligvis råder teateret overgode teknikere, der forstår at tage fat.

HJEMME IGEN

Med start på sæson 2009/2010 er vi såendelig hjemme igen og kan byde vel-kommen til rigtig mange gode forestil-linger. I det ”nye” teater er indretning-en ikke helt anderledes men alligevelny. Udover at toiletterne og blevet re-noveret, og alt er malet, har vi også få-et lidt mere plads til kaffeserveringen i

145

pauserne og borde og stole til at siddepå. Udluftningen er topmoderne, og vihar endelig fået et handicaptoilet. Arki-tekterne og SdU har gjort et stort ogflot stykke arbejde.

NYT NAVN

Men udover disse flotte nye rammerhar vi også fået et nyt logo. Fremoverhedder teatret ikke bare Det lille Teatermen Det Lille Teater Flensborg. Der-med pointeres, at vi er et teater ikke eteller andet sted men et amatørteater iFlensborg og dermed i mindretallet.Ved at bruge Flensborg i logoet signali-seres, at her er et særligt dansk tilbud imindretallet, som ikke blot ser det somsin opgave at formidle dansk teater-

kunst men også at bidrage til en kultu-rel formidling i den dansk-tyske græn-seregion.

Vi fra Det Lille Teater Flensborg hå-ber, at vi også i år kan møde mangegæster nord og syd fra grænsen.

ET BRAG AF EN ÅBNING

Med et festligt program fejrede Sydsle-svigs danske Ungdomsforeninger(SdU) sammen med Det lille TeaterFlensborg genåbning af Hjemmet i Ma-riegade 20 fredag den 18. september.

Et fuldt hus med inviterede gæsterfra Danmark og Sydslesvig fik et godtindtryk af de nyrenoverede omgivelser,som bl.a. Det Lille Teater Flensborgfremover igen vil nyde godt af.

Flotte nye lokaler og en tilfreds formand. (Foto: Flensborg Avis)

Aftenen bød på underholdning afDet Lille Teater Flensborgs kabaret-gruppe, fremvisning af billeder fra om-bygningsfasen ved arkitekt Glenn Dier-king og introduktion af Det Lille TeaterFlensborgs nye logo ved Hugo Heil-mann.

Lækker mad og levende musik run-dede det hele af, hvor de sidste gæstergik klokken to.

Siden 2. oktober tilbydes atter regu-lære forestillinger i Hjemmet.

www.detlilleteater.de

146

Formanden for Det Lille Teater Flensborg Alexander von Oettingen overrækker en t-shirtmed det nye logo til arkitekterne, SdUs formand og forretningsfører samt logoets designer.(Foto: Anja von Oettingen)

147

FDF SYDSLESVIG:

Aktiviteter hele året

Af distriktsleder Sten Andersen

FDF-kredsene har i årets løb afholdtFDF-møder på deres egen måde alt ef-ter antallet af ledere og antallet af børnog unge.

Der har løbende været forskellige til-bud organiseret af FDF Sydslesvig Dis-trikt eller FDF Landsdel 5, der forudenSydslesvig også dækker Syd- og Søn-derjylland.

NY FLAGSTANG

Efter en regnfuld weekend 4.-5. okto-ber 2008 viste vejret sig fra den pænes-te side mandag den 6. oktober, da FDFFlensborg 1. kreds i tørvejr og med sol-skin kunne indvie flagstangen ved FDF-huset Uglereden.

Da alle FDFerne var samlede, blevbålstedet tændt, men inden glødernevar klare til at FDFerne kunne lave sno-brød, gik alle FDFerne sammen medderes ledere og forældre, søskende og

gæster ned til Trenen, hvor de størreFDF-drenge havde bygget en vandmøl-le, som rigtigt kunne køre rundt medalt det vand, der var kommet i Trenenefter weekendens regn.

Kl. 17 blev der for første gang hejstDannebrog ved Uglereden i Tarp.Kredsleder Marie Andersen kunnesammen med væbner Fabian Möllerudføre denne handling. Derefter varder mulighed for at bage snobrød,poppe popcorn og få en sodavand,hvilket alle FDFerne benyttede sig af.For forældre og gæster var der en ka-gebuffet med forældre-bagte kagersamt kaffe og te. Ved den lejlighedholdt FDF-kredsens formand, pastorJacob Ørsted en tale, hvor han bl.a.takkede de tre Y’s Men´s Clubs, der harstøttet FDF Flensborg 1. kreds økono-misk med at få en flagstang.

55° NORD

Igen i 2008 lykkedes det for FDF at få

Ny flagstang, så skal der også bages pandekager. (Foto: privat)

butikslastbilen fra 55° Nord (FDF- ogspejderbutik) til Flensborg i ChristianPaulsen-Skolens gård en dag i novem-ber 2008, så FDFere, spejdere, deresforældre og søskende kunne købe allede spændende ting, som en FDFer harbrug for. Der blev solgt lodsedler, hvorgevinsten var gavekort til 55° Nord-bu-tikken. I „Den gule Tivolibygning“ solg-te Flensborg Y´s Men´s Club te, kaffe,sodavand og vafler.

FDF´S KONCERTSTÆVNE

For sjette gang havde FDF i Danmarkindbudt til koncertstævne. Denne gangvar det fredag den 27. og lørdag den28. marts på Duborg-Skolen i Flens-borg. Det var et fællesarrangement, ar-rangeret af Flensborg FDF-orkester ogFDF Gladsaxe Brass Band.

Der var tilmeldt 11 orkestre fra Brøn-derslev, Flensborg, Frederikshavn,Gladsaxe, Grenå, Hjallerup, Tønder,Vejle og Århus.

Stævnet finder sted hvert andet årog er et tilbud til alle landets FDF-or-kestre, uanset størrelse, niveau og be-sætning. Formålet med koncertstævnet

er at øge interessen for og styrke or-kestermusikken i FDF ved samtidig atgive orkestrenes medlemmer mulig-hed for at mødes og opleve hinandensmusik. Det sker ved, at hvert orkestergives råderet over scenen i 30 minutterog dér skal fremføre et program, derstår mål med orkestrets niveau og stør-relse.

Alle orkestre får en skriftlig udtalelsemed hjem, som er udarbejdet af tre be-dømmere på baggrund af den fremfør-te musik, programmets sammensæt-ning og orkesterets udstråling. Orkes-trene kan på forhånd vælge at tilmeldesig en point-konkurrence. Den enemedarrangør, FDF Gladsaxe BrassBand, havde tilmeldt sig point-konkur-rencen og havde valgt at programsæt-te sin del som en mini-nytårskoncert;med alt hvad den kunne trække af kon-fetti, knald og champagne.

Arrangementet startede kl. 10 medvelkomst af Morten Meng, der både erfar til en af orkestermedlemmer iFlensborg-orkesteret, og medlem afSydslesvigs danske Ungdomsforenin-gers styrelse. Herefter optrådte et nytorkester ca. hver halve time.

148

Stor interesse for de mange interessante ting i butikslastbilen. (Foto: privat)

Der deltog 200 orkesterfolk – detgled flot og uden vanskeligheder, pe-dellen på Duborg-Skolen, Jørg Braunvar en stor hjælp foruden mange for-ældre blandt orkester-børnene i Flens-borg, der aktivt deltog i hele arrange-mentet med alt praktisk.

Inden en afsluttende aftenandagtved Flensborg FDF-kreds´ formand,pastor Jacob Ørsted fra Helligåndskir-ken uddeltes der priser i tre kategorier:Publikums pris, hvortil hørte FDFs Or-kesterudvalgs vandrepokal, og Bedøm-mernes pris, som tildeltes et af orkes-trene uden for point-konkurrencen.Hermed fulgte et gavekort til indkøb afnoder. Og endelig blev det afsløret,hvem vinderen af point-konkurrencenvar, og dermed fulgte en pokal ogæren.

FDF Gladsaxe Brass Band tog publi-kumsprisen med hjem. De havde "nyt-årskoncert" som emne, og det gik rig-tig godt for dem. Ved publikumsprisenvar det tilhørerne, inklusive deltagere,der ikke var på scenen, som stemte oggav prisen til det af de orkestre, desyntes har været mest underholdendeog bedst.

Bedømmernes pris blev vundet afFrederikshavn FDF Junior Orkestermed dirigent Ellen Ræbild. Prisen til-deltes et orkester blandt dem, der ikkestillede op i pointkonkurrencen, mensom har markeret sig specielt positivtf.eks. med hensyn til aldersfordelingog ensemblespil.

Pointkonkurrencen blev med 87point vundet af Frederikshavn FDF 1.kreds Brass Band. FDF Gladsaxe BrassBand blev nummer to med 78 point,mens de følgende pladser gik til FDFÅrhus Musikkreds` Brassband (70,5),FDF Vejle 1 Brass Band (65,5), Brøn-derslev FDF Orkester (61) og FDF Gre-nå Brass Band (53,5).

DE DANSKE ÅRSMØDER 5.-7. JUNI

De forskellige FDF-kredse er på hversin måde aktive i deres lokalområde iløbet af denne årsmødeweekend. Nog-le år er Trenehytten udlejet til et FDF-orkester, når det har knebet med over-natningsmuligheder. For både de syd-slesvigske ledere og unge FDFere erdet altid en glæde og fornøjelse at gen-se FDF-venner fra Danmark i løbet afden weekend.

149

Naturligvis var FDF også med på årsmødpladsen i Flensborg. Her ses kredsleder Sten An-dersen vente på de andre. (Foto: SPT)

Om søndagen havde FDF-kredsen iFlensborg igen i år en info- og aktivi-tetsbod på årsmødepladsen i Flens-borg. Desværre var Støttekredsen forFDF i Sydslesvig i år forhindret i at væ-re med i boden. Aktiviteten var sno-brødsbagning, hvilket gik som varmtbrød, da det søndag eftermiddag varoverskyet.

BØF 13. JUNI

Bag begrebet BØF gemmer sig Børne-og UngdomsFestival, som FDF-kredse-ne langs med grænsen har arrangeretigen – forrige gang i 2007. Igen i 2009det lykkedes med et grænseoverskri-dende FDF-arrangement kl. 11.00-14.30.

Ideen bag BØF er et fælles regionaltFDF-arrangement, som nu har været

afprøvet flere stederrundt omkring i Dan-mark. Alle de deltagendeFDFerne kan bare gå fritrundt i mellem de aktivi-teter, der tilbydes og skalikke følges rundt af lede-re. Der var mange for-skellige aktiviteter, så-som hoppeborg, karru-sel, klatretårn, snobrød,pandekager. Der blevserveret sluceice, pop-korn, hotdogs og kage.

Til BØF-arrangementeti Tinglev var Sydslesvigrepræsenteret af Tensing-orkesteret fra Flens-borg. For at så mangekunne få glæde af arran-gementet og se, hvadFDF kan tilbyde børn ogunge, blev både foræl-dre og søskende invite-ret til at komme med.Som en ekstra servicetilbød FDF Flensborgbustransport fra og hjemtil Flensborg, så alle kankomme med.

Selve bustransportenvar gratis, men det kos-

tede 5 euro for at kunne deltage og fålov til at prøve alle de forskellige tilbudden dag. Heldigvis var der rigtigtmange, som tog imod dette tilbud, såder kom en busfuld glade og forvent-ningsfulde FDFere med forældre ogsøskende op til Tinglev den lørdag.Som et ekstra tilbud var FDFs rullendebutik, ”55 grader Nord-bussen” ogsåtil stede, som FDFerne jo kendte fra de-res besøg om efteråret i Flensborg påChristian Paulsen-Skolen.

MUSIK 2009

Landsforbundet FDF havde planlagt atafvikle FDFs musiklejr, Musik 2009, itidsrummet 4.-11. juli i Silkeborg. Deter en tilbagevende tradition i FDF, at

150

Forældrene er et godt aktiv i FDF. De er med hver gang derbliver kaldt. (Foto: privat)

der hver femte år afholdes en stor mu-siklejr for al slags musik. Sidste gangvar 2004 i Ålborg, hvor FDF Flensborgdeltog med omkring 30 FDFere. I 2009valgte FDF så at aflyse musikstævnetp.g.a. et lavt antal deltagere, 75 til-meldte, hvor der i 2004 var omkring1000 deltagere.

FDF Flensborg havde planer om atdeltage, men da selve deltagerprisenblev omkring 200 euro, og FDF-kredse-ne selv skulle sørge for transporten tilog fra Silkeborg samt betale for trans-porten, gjorde, at der var lille interessei FDF-kredsen i Flensborg.

Det var beklageligt, at en god tradi-tion måtte aflyses.

KongenshusVed Kirsten Schlickert

Ude i Ejdersteds marsk lænet op ad detgamle Rehmstacker dige ligger FDF-hytten Kongenshus, som takket væreet kæmpe beløb fra FDs støttekreds ogmilde gaver fra Slesvigsk Samfundkunne genåbne sine døre i september2008. Der er nu 14 sengepladser i hyt-ten.

Først og fremmest har TønningsFDFere boltret sig derude, men et blik ikalenderen viser, at ud over dem harder til og med august 2009 har været27 overnatninger fordelt på 12 brugere.Det har været børnehaver, skoleklasser,familier og foreninger. Desuden harhytten syv gange været brugt til en-dagsbesøg. Det har f.eks. været folk,der har spist deres medbragte mad påen ejderstedtur.

Græsset bliver slået, og edderkop-perne inde i hytten bliver forskrækketaf Nomi, som er døbt Klaus Dieter. For-uden ham har hytten mange velynde-re.

Der er kommet en flot bålskål, 32tons ”Fräsgut” til parkeringspladsen,udendørs træbord med bænke, en storgrill, ekstra stole indendørs og plastik-borde og -stole udendørs, og der erblevet gravet godt 40 m regnvandsled-ninger. En stor tak.

Skulle læserne være interesserede iat leje Kongenshus eller kende nogen,der er det, så henvend jer til KirstenSchlickert, Osterstr.24 D-25832 Tøn-ning, tlf. 0(049)4861 5442 eller send enmail til kongenshus@FDF.dk eller tilkongenshus@web.de.

151

Kongenshus - atter et herligt sted. (Foto: privat)

152

DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG:

Mindretalstilværelse – en sproglig ogkulturel udfordring

Af direktør Anders Molt Ipsen

Skoleforeningen kan kun realisere sinmålsætning ved hjælp af medarbejde-re, der er afklarede med det at væresprog og kulturbærere i forhold til demange børn og unge, der er omdrej-ningspunktet i det pædagogiske arbej-de, vi udfører.

For Dansk Skoleforening er mindre-talssynsvinklen essentiel. Den kan ikketænkes bort – den er det grundlag vibåde aktuelt og historisk udøver vorvirksomhed ud fra.

Det at tilhøre et nationalt mindretaler ikke noget særligt specielt. Men, viforbeholder os retten til at leve med etsprog og en kultur, der udskiller sig fraflertallet – ikke som nogen modsæt-ning, men som en anden kultur, der al-

tid har været her i området, og som adpolitisk vej har fået tilkendt retten til atudfolde sig.

CENTER FORMINDRETALSPÆDAGOGIK

På den baggrund var det naturligt forDansk Skoleforening at indgå i et sam-arbejde med University College Syd(UC Syd) i Haderslev og DeutscherSchul- und Sprachverein i Nordslesvigfor at danne „Center For Mindretals-pædagogik“.

Formålet med centeret er at udvikleog formidle faglig og pædagogiskkompetence i forhold til arbejdet medbørn, der vokser op i et mindretal. Ka-rakteristisk for børn og unge i et natio-nalt mindretal er, at de vokser op medflere sprog og kulturer. De lever undersærlige historiske forhold, og der kan

På Bredsted Danske Skole blev overskuddetfra loppemarkedet i februar brugt til et nytklatrestativ i skolegården. (Foto: Sigid Ger-ckens)

Skoleforeningens styrelse opfordrede vel-oplagt og optimistisk alle medlemmerne tilat stemme på SSW ved landdagsvalget.(Foto: Fokus)

være forskel på den nationale tilknyt-ning og statsborgerskabet.

Center for Mindretalspædagogik serdet som sin en af sine opgaver at styr-ke og udvikle de potentialer, en sådanopvækst giver. Det skal ske ved at ud-vikle lærings- og undervisningsmiljøer,der kan bidrage til børns sproglige,faglige, kulturelle og demokratiskedannelse.

Center for Mindretalspædagogik vilarbejde med:

• faglig og pædagogisk udvikling i for-hold til mindretallenes pædagogiskeinstitutioner,

• belysning og formidling af de særli-ge sproglige, kulturelle og historiskevilkår, der gør sig gældende forbørns opvækst, lærings- og dannel-sesprocesser inden for nationalemindretal, og

• forskning i, udvikling og formidlingaf viden om mindretalspædagogiskeopgaver og udfordringer.

DEN DANSKE SKOLE I SYDSLESVIGER UNDER FORANDRING

Mindretallets skolevæsen har siden år-tusindskiftet været igennem en omfat-tende strukturændring, der grundlæg-gende har forandret det sydslesvigskeskolelandskab og nedbragt mange ele-vers transporttid betragteligt. Der er ta-le om en langsigtet strategi, hvor Sko-leforeningens øverste forældrevalgtemyndighed, Fællesrådet, efter over-vældende opbakning fra regionerne,har truffet en principbeslutning om atoprette fællesskoler, i alt 9 centralt pla-cerede overbygningsskoler, heraf tomed gymnasieoverbygning.

Indførelsen af en ny skolestruktur ersket såvel af mindretalspolitiske hen-syn som ud fra ønsket om at realiseredanske pædagogiske grundprincipperinden for den tyske skolelovgivningsrammer.

153

Vesterled på Holmslands Klit er ikke kun lejrskole for danske skoleelever fra Sydslesvig. Ves-terled er også sommerlejr for nogle af de børn, der ikke har fået ferieplads i sommerferienhos private i Danmark. I år stod et helt nyt team for sommerlejren, f.v. Jon Pers, Arko Høj-holt Hansen, Mikka Højholt Pers, Brigitta Seidel (leder), Jana Thomsen, Karina Jörgensen(leder), Tim Steffensen og Björn Möller. (Foto: Georg Buhl)

LUKNING AF VESTEJDERSTEDSDANSKE OG LIST DANSKE SKOLER

To af de mindste skoler, VestejderstedsDanske Skole og List Danske Skole, erinden for det sidste års tid blevet luk-ket. Det skyldes, at elevtallene på de toskoler over en årrække er dalet så me-get, at det ikke længere var muligt atopretholde dem som selvstændige en-heder.

Eleverne fra Vestejdersteds DanskeSkole blev ved sidste skoleårs begyn-delse flyttet til Uffe-Skolen i Tønning,og ved dette skoleårs start er elevernefra List Danske Skole flyttet til Vester-land-Kejtum Danske Skole.

GYMNASIEOMRÅDET

Siden den 1. september 2008 er det numuligt for vore elever at tage en stu-dentereksamen ved to skoler i Sydsles-vig. De fornemme rammer på A.P. Møl-ler Skolen giver ikke kun mulighed foren tidssvarende undervisning dér, menskaber også plads til fornyelse på Du-borg-Skolen, der i flere år har værethårdt presset på grund af overbelæg-ning. En modernisering af Duborg-Sko-len vil være en af de kommende storeøkonomiske udfordringer.

Skoleåret 2008-2009 var det første

skoleår med den nye slesvig-holsten-ske gymnasiereform, profilgymnasiet,hvor eleverne skal vælge sig ind på enfaglig profil, der har forskellige profil-fag. I den sproglige profil er ”dansk”profilfag, i den samfundsfaglige profiler det ”historie”, i den naturvidenska-belige ”fysik”, i den æstetiske ”musik”og i idrætsprofilen ”sport”. Kernefage-ne tysk, matematik, engelsk (og dansk)er ens for alle profiler. Den øvrige fag-række varierer kun lidt mellem de femprofiler.

Oprettelsen af den nye gymnasialeoverbygning og indførelsen af en nygymnasieordning har stillet Skolefor-eningen over for nye udfordringer i an-sættelsesprocessen. Tilstrømningen afelever til den gymnasiale overbygninger fortsat stigende og overstiger voreforventninger.

154

Børnene i Garding Danske Børnehave glæ-dede sig i marts til at tage imod barn nr. 9.(Foto: privat)

De nyudklækkede Duborg-studenter togNørretorv og Neptun-brønden i Flensborg ibesiddelse i et par timer. Hvad mon de ny-bagte A.P. Møller-studenter finder på, når deer så vidt? (Foto: Povl Klavsen)

MÅL OG HANDLEPLAN FOR BØRN OGELEVER MED ADFÆRDSPROBLEMER

Skoleforeningen har i foråret 2009 ud-sendt ”Mål og handleplan for børn ogelever med adfærdsproblemer”. Målog handleplanen blev til på baggrundaf et solidt udvalgsarbejde, der straktesig over flere år. Arbejdet blev sat igang for at give børnehaverne og sko-lerne nogle bedre redskaber til athåndtere børn og elever med adfærds-problemer.

Materialet fokuserer dels på det fore-byggende arbejde, der iværksættesmellem børnehavens og skolens aktø-rer og hjemmene. Der præsenteres enmodel for, hvordan man i børnehaver-ne og skolerne skal håndtere opståedeproblemer. I det videre forløb har ud-valget beskrevet, hvordan PædagogiskPsykologisk Rådgivning bedre kan ind-drages med henblik på rådgivning ogvejledning.

Derudover er det klarlagt, hvilke op-gaver PPR hjælper med at løse over forelever, der har massive adfærdsproble-mer.

STIGENDE BØRNETAL IBØRNEHAVERNE

Børnehaveåret sluttede med 2096 børni børnehaverne. Det er ca. 150 børn

mere end forventet ud fra indskriv-ningslisten. Det er en uventet, menglædelig udvikling, der dog har ført til,at flere børnehaver nu har ventelister.

Det stigende børnetal har også bety-det, at færre børnehavepladser kunneomdannes til vuggestuepladser.

TILBUD TIL BØRN UNDER 3 ÅR

På grund af det høje børnetal har detikke været muligt at omstrukturere fle-re børnehavepladser til vuggestueplad-ser. Skoleforeningen kan i dag tilbyde50 vuggestuepladser i forskellige bør-nehaver i Sydslesvig. Her er det lykke-des at få tilskud fra det offentlige.

I år har vi fået bevilget et tilskud påknap 150.000 euro til ombygningen afden tidligere børnehave i Nystaden tilen vuggestue med 30 pladser. Vi for-venter, at ombygningen bliver færdig islutningen af indeværende år.

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV

Den slesvig-holstenske lovgivningindeholder en række muligheder for atstøtte børn med en ikke-alderssvaren-de udvikling. Indimellem oplever vidog, at det offentlige prøver at sparepå de nødvendige tilskud til de børn,der er truet i deres udvikling. Gennemintensive drøftelser med de bevilgende

155

Fra julefesten på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad. (Foto: Sigrid Gerckens)

myndigheder i amterne har det dogværet muligt at nå frem til en indsigtom, at det er uheldigt at skære ned pådette område. I sommer indgik vi ensærlig aftale med Flensborg by, dersikrer de ekstra tilskud, børnehaverneskal bruge for at kunne løse opgaven.

I dag får 86 børn særlig støtte.

BIDRAGSFRIE BØRNEHAVEÅR

Landsregeringen i Slesvig-Holsten harbesluttet, at det sidste børnehaveårskal være bidragsfrit. Denne ordningskulle gælde fra den 1. august 2009 forde børn, der skal starte i skole til au-gust 2010.

Finansieringen af denne ordningskal evalueres i 2010. Her skal det ogsådrøftes, om der skal indføres et andetog et tredje bidragsfrit børnehaveår ihenholdsvis 2011 og 2013.

SKOLEFRITIDSORDNINGER

For mange forældre er skolefritidsord-ningerne et nødvendigt tilbud til ele-verne i de første klasser, da forældreneer anvist på et pasningstilbud til deres

børn efter skoletid. Pr. 1. september2009 var 663 børn tilmeldt Skolefor-eningens 27 skolefritidsordninger, hvor8 pædagoger og 59 pædagogmedhjæl-pere er ansat.

GRØNT REGNSKAB

Alle børnehaver og skoler har i foråret2009 modtaget et grønt regnskab for2008. Regnskabet indeholder oplys-ninger om den enkelte institutions for-brug af varme, vand og elektricitet i2008. De enkelte institutioner får der-ved et grundlag for at vurdere deresforbrug på disse områder.

ENERGIFESTIVAL

Et nedsat festivaludvalg bestående afmedlemmer fra Skoleforeningensenergi- og miljøudvalg er påbegyndten planlægning af en energifestival,der skal finde sted på SpejdergårdenTydal den 19. maj 2010 i anledning afSkoleforeningens 90 års fødselsdag.De deltagende børnehaver og skolerskal her fremlægge medbragte projek-ter sammen med andre centralt plan-lagte indslag.

156

Fuld af gåpåmod deltog et hold fra Duborg-Skolen i Ekstra Bladets skolefodboldturneringmen måtte siden se sig slået. (Foto: Flensborg Avis)

157

STATISTISKE OPLYSNINGER

Skolernes elevtal:Ved det nye skoleårs begyndelse i september 2009 var 5.565 elever indskrevet i de47 danske skoler i Sydslesvig mod 5.670 elever ved sidste skoleårs begyndelse.

Børnehaverne:Den 1. juni 2009 var 2.085 børn optaget i de 55 danske børnehaver i Sydslesvigmod 2.000 børn sidste år.

Børnetal i børnehaverne:Opstillingen nedenfor viser, hvordan børnehavernes børnetal har udviklet siggennem de seneste 10 år.Tallene tager udgangspunkt i situationen umiddelbart før sommerferien:

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20091.816 1.826 1.870 1.881 1.909 1.932 1.882 1.953 2.000 2.085

Indskolingstal:Ved begyndelsen af skoleåret 2009-2010 blev 502 børn indskolet i de danske sko-ler i Sydslesvig.Efterfølgende tabel viser tilgangen af begyndere på 1. klassetrin de seneste 10 år:

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009523 534 521 541 520 578 526 566 559 502

Nybegynderne og deres klasselærere på HanvedDanske Skole hhv. Vyk Danske Skole. (Fotos:Flensborg Avis og privat)

Det samlede elevtal:Det samlede elevtal i skolerne har i perioden 2000-2009 udviklet sig på følgendemåde (opgjort pr. 1. september):

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20095.810 5.833 5.749 5.731 5.772 5.756 5.714 5.636 5.670 5.565

Det samlede elevtal pr. 1. september 2009 er faldet i forhold til elevtallet pr. 1.september 2008. Det gennemsnitlige elevtal var i kalenderåret 2008 på 5.596, ogvi forventer et gennemsnitligt elevtal i kalenderåret 2009 på 5.589. For kalenderåret 2010 siger vor prognose, at det gennemsnitlige elevtal vil være5.625. Indskolingstallet for 2010-2011 vil være lidt højere. Skoledirektionen betrag-ter derfor elevtallet som stabilt.

Børnetal i skolefritidsordningerne:I perioden 2002-2009 har antallet af skolefritidsordninger ved skolerne og af børn,der gør brug af ordningerne, udviklet sig på følgende måde (opgjort per 1. sep-tember 2009)

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009skolefritids-ord-ninger: 13 18 18 19 20 23 27 27børn: 167 254 285 344 406 520 602 663

158

Når der er fest på Harreslev Danske Skole, skal der være fest. Og så er også lærer-ne med på det værste. (Foto: Flensborg Avis)

Af sekretær Signe Andersen

Voksenundervisningens øverste organer et repræsentantskab, som består afrepræsentanter for danske organisatio-ner og institutioner i Sydslesvig samtfor de med disse samarbejdende frise-re. Dette bredt sammensatte repræsen-tantskab holder normalt et årligt mødei maj-juni, hvor der gives tilskyndelserog afstikkes retningslinjer for arbejdet.

I 2009 afholdtes repræsentantskabs-mødet forsøgsvis i februar, således atde enkelte repræsentanter fik en aktuelberetning om voksenundervisningensvilkår som oplæg for deres beretningertil deres bagland på forårets general-forsamlinger.

Flytningen af repræsentantskabsmø-det fra midsommer til februar blev sågodt modtaget, at repræsentantskabs-

mødet i 2010 er aftalt til den 25. febru-ar i Skovlund Forsamlingshus.

VOKSENUNDERVISNINGSNÆVNET

Repræsentantskabet vælger af sin mid-te et nævn på syv medlemmer, somvælges for et år ad gangen. Nævnetkonstituerer sig selv og fungerer somforretningsudvalg for repræsentantska-bet.

Nævnets formand er Erik Jensen(SSFs repræsentant), næstformandErik Andresen (DLS), yderligerenævnsmedlemmer: Charlotte Bassler(SSF for Flensborg Amt), Blide Borg(Den Slesvigske Kvindeforening), An-na-Louise Holste (SSF for SydtønderAmt), Anette Sørensen (DSH - For-eningen af Aktive Kvinder) og Jørn Aa-gesen (DCB).

159

DANSK VOKSENUNDERVISNING I SYDSLESVIG

Bredt sammensat repræsentantskab

15 kvinder sled ved symaskinerne gentagne gange ved et flere dages weekendkursus ipatchwork-syning i Moldened Forsamlingshus under ledelse af eksperten Bettina Andersen.Det kom der udelukkende smukke resultater ud af. (Foto: privat)

ANNONCERING

I september 2008 blev der annonceretvia Flensborg Avis og med henvisning-er til Voksenundervisningens hjemme-side www.voksenundervisning.de

Det har bevirket færre udgifter oghar endda, så vidt det kan skønnes,været lige så effektivt som tidligere årsstore annoncesider. Det var alligevel ik-ke dem, der rekrutterede kursisterne.Kursusoversigten på hjemmesiden aj-ourføres løbende og er således et godtsted at finde aktuelle oplysninger.

PÆDAGOGISK KURSUSDAG FORUNDERVISERE

Voksenundervisningen har atter medsucces afholdt en pædagogisk dag påFlensborg Bibliotek. Den 17. januar2009 optrådte lektor Ole Lauridsen fraHandelshøjskolen i Århus med sit budpå læringen og de forskellige lærings-stile. De tre timer fløj af sted, og alledeltagere udtrykte stor tilfredshed bå-de med hensyn til udbytte og inspira-tion.

AFSLUTNINGSARRANGEMENTET

Sæsonafslutningen fandt sted i Slesvigden 18. juni 2009 og kunne samle hele59 deltagere, både repræsentantskabs-medlemmer, kursister og undervisere.

Lektor Jesper Bolund Nielsen visterundt i området På Friheden (Auf derFreiheit) inden spisningen i A.P. MøllerSkolens kantine. Derefter optrådte A.P.Møller Skolens Kor i festsalen under le-delse af lektor Meike Nielsky. Efter enkort rundvisning på skolen fulgte selvemødet med fremlæggelse af voksen-undervisningens årsberetninger vedformanden og sekretæren med gen-nemgang af talmaterialet for kursuså-ret 2008-2009.

KURSUSÅRETS RESULTAT:

442 gennemførte kurser mod 475 åretfør, 5227 kursister mod 5637 sidste år.På trods af en nedgang fortæller talle-ne også, at der fortsat er stor interessefor vore kurser. I gennemsnit har derværet 11,8 deltagere pr. kursus.

Af de i alt 442 kurser har 320 væretdanskkurser, d.v.s. sprogundervisning idansk er det, der fylder mest og udgørnæsten 73% af vort kursusudbud. Derhar været færre kurser i dansk for be-gyndere, til gengæld er antallet afdanskkurser på fortsætterniveau ufor-andret, og det er jo dejligt at opleve, atdeltagerne holder ved.

I kalenderåret 2008 er der i alt blevetudbetalt løn for 9.939,74 (8.712,38)undervisningstimer - det er en ret storstigning, men det skyldes, at der var etefterslæb på lønudbetalinger fra 2007udover ekstraordinær mulighed for be-taling for mange af årets kurser. Skole-foreningen har således ved forhøjedetilskud løst det akutte økonomiske pro-blem.

I dette kursusår afregnes der 8387,7(9172,8) løntimer; det er det tal, dermest præcist fortæller om voksen-undervisningens aktivitetsniveau.

Af offentlige tilskud er der i 2008modtaget 84.317,64 euro, en meget lil-le stigning på 52,29 euro. Med optimis-me ses frem til slutopgørelsen for2009, idet Rendsborg efter nogle årspause igen har besluttet at støtte vok-senundervisningens arbejde med 700euro. Ligeledes i Kiel er der sket enskelsættende forandring. I rigtigmange år er der kommet afslag på vo-re ansøgninger om tilskud, men her i2009 har vi efter en ihærdig indsats frade lokale SSW-kommunalpolitikeremodtaget hele 2000 euro.

Der er således god grund til at sefremtiden i møde med fortrøstning,med sund optimisme og glæde over, atet fortsat behov for Dansk Voksen-undervisning i Sydslesvig med rimelig-hed kan tilgodeses.

160

161

Af forstander Dieter Paul Küssner

For et par år siden udgav landdagen iKiel en kompetenceanalyse om græn-selandets skjulte resurser: mindretalle-ne – der i et med hinanden for hinan-den længe har søgt at intensivere sym-biosen mellem flertal og mindretal tilgavn for regionen.

Blandt de enestående muligheder,mindretal og flertal i grænselandet rå-der over, hører formidlingen af de tre iregionen levende nationalitetersmøjsommeligt tilkæmpede vilje til atleve med hinanden og for hinanden.

Blandt anbefalingerne i analysen fin-des en opfordring til at bruge grænse-landet som vejviser for løsningen afeuropæiske mindretalsforhold. Imange europæiske lande lever flertal

og mindretal fortsat i et mod hinanden,der minder om de hundrede års ufor-sonlighed mellem dansk og tysk, vi hargennemlevet i regionen.

TAGET TIL EFTERRETNING

Opfordringen er taget til efterretning afdet grænselandsorienterede DialogFo-rumNorden, som Jaruplund Højskoleer en del af. Her ønsker man at imøde-komme analysens anbefaling gennemetableringen af et projekt ’levet demo-krati’, der vil tilskynde både beslut-ningstagere og unge fra nationale kri-seområder til studieophold i grænse-landet.

For ungdommens vedkommende vilman fortsætte initiativerne fra Højsko-len Østersøen, der i sin tid startedeprojektet Cultures in Dialog. Kulturer idialog er senest gennemført i samar-bejde med de tyske nordslesvigere, fri-serne og det danske mindretal. Et afmødestederne var Jaruplund Højskole.

IKKE NY

Denne dialog mellem nationaliteter erikke ny for Jaruplund Højskole. Vor vin-terskole for unge højskoleelever har desidste 10 år formet sig som en vedva-rende og intensiv dialog mellem for-skellige nationaliteter og kulturer. Ele-ver fra Danmark, Grønland, Baltikum,Polen og østeuropæiske kriseregionerhar i 16 til 20 uger lært om og oplevetgrænselandets historiske og aktuelleerfaringer med den nationale og kultu-relle dialog: fra et mod hinanden til etmed hinanden.

Mange af vore vinterelever har påhøjskolen erfaret nytten af dialogen

JARUPLUND HØJSKOLE:

Kulturer og nationaliteter i dialog påneutral grund

På operadagen i juni åbnede Jaruplund Høj-skole dørene for musik- og operainteresse-rede med foredraget ”Don Juan på scate-board” ved kgl. operadramaturg og forfatterHenrik Engelbrecht om operaopsætningerog med en koncert med sopranen FrøyaGildberg, der blev akkompagneret af denfranske pianist Aurélie Namont (foto). (Foto: privat)

162

modsat konfrontationen. Især de øst-europæiske elever, der også ofte haromfattet danskstuderende fra universi-tetet i Skt. Petersborg, opdagede påhøjskolen muligheden for overvin-delsen af fordomme, når det gjaldt mø-det med unge fra den tidligere sovjet-magt.

Kulturer og nationaliteter i dialog påneutral grund; et eksperiment, der påbaggrund af formidlingen af vortgrænselands modsætningsfyldte histo-rie og nutidige vilje til forsoning, gavde unge indsigt og vilje til selv at væl-ge vejen til et med hinanden og for hi-anden.

ET AF MANGE VIRKEFELTER

Ovennævnte dialogmøder er naturlig-vis kun ét af højskolens mange virke-felter – om end den ungdomspolitiskhører til mindretallets væsentlige inter-nationale kontaktarbejde. For gennem-

førelsen skylder vi stor tak til TraugottMøller-Fonden, der støtter projektet forat give europæisk ungdom indsigt igrænselandets særlige forudsætningerfor et fredeligt samliv mellem forskelli-ge nationaliteter.

FORPLIGTELSE SOM GRUNDLAG

Forpligtelsen over for mindretallet ergrundlaget for højskolens samlede vir-ke. Formidlingen af det danske mindre-tals historiske og aktuelle virke gårsom en rød tråd gennem alle kursustil-bud.

For danske sydslesvigere, der endnuikke magter det danske sprog, har viårligt en halv snes intensive danskkur-ser, der også omfatter en solid indfø-ring i dansk kultur.

Som noget nyt, tilbød højskolen iefterårsferien et familiekursus til syd-slesvigske familier med børn i de dan-ske skoler. Vi kaldte det Goddag Syd-slesvig, idet kurset især henvendte sigtil forældre, der er på vej ind i mindre-talsverdenen. Kurset gav både dansksprogtræning, formidlede danske vær-dier og gav oplysning om mindretal-lets mange foreningstilbud. Kurset af-vikledes naturligvis i samarbejde medskoleforeningen, ungdomsforeningenog kulturforeningen.

FASTHOLDER LIVSVIGTIGFORBINDELSE

Og så fastholder højskolen naturligvisden livsvigtige forbindelse til det dan-ske folk. Et flertal af vore kurser hen-vender sig til danske mennesker, derved selvsyn kan opleve et sprælleven-de dansk mindretal, der holder fast idansk sprog og kultur og holder fast iDanmark uden at tage afstand fragrænselandets andre nationale naboer.Også mødet med vore danske kursisterer for Sydslesvig og Danmark et medhinanden og for hinanden. Lykkes mø-det, har højskolen og dens medarbej-dere løst opgaven.

Forfatteren Karin Johannsen-Bojsen præ-senterede sit andet erindringsbind “Syd-slesvigkvinde” den 1. november 2008 på Ja-ruplund Højskole. Hun har arbejdet på bo-gen, lige siden hun i 2004 udgav den nu sågodt som udsolgte forløber “Sydslesvigpi-ge”. Det halve århundrede, den nye bogstrækker sig over, giver dybe indblikke imange forskellige områder fra 1954 til 2004.

163

DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG:

Ved en korsvej - Biblioteket på vej modfremtiden med udgangspunkt i fortiden

Af bibliotekschef Alice Feddersen

2009 bliver et år, hvor biblioteket vil sefremad som følge af visionen om atændre❍ det fysiske bibliotek❍ det virtuelle tilbud og❍ oplevelsesbiblioteket.

Med udgangspunkt i strategien fraBibliotek og Medier i Kulturministerietsamt Danmarks Biblioteksforeningsmålsætning læner Dansk Centralbiblio-tek i Sydslesvig op ad disse partneresbåde kort- og langsigtede mål.

Bibliotekerne står over for vold-somme udfordringer: Google, Twitter,Y-Tube, Facebook – ikke bare én, menstribevis af nye tjenester på internettet,ingen end havde hørt om for 10 år si-den, er i rasende vækst. Biblioteker kanikke bare sejle videre, skroget skal sik-res og måske skal sejlruten ændres?

Bibliotek som et fysisk sted kender

de fleste vist, reoler, bøger, udlån, afle-vering. Ved siden af det vokser i disseår det digitale bibliotek frem. De to er itæt dialog med hinanden: Allerede nubestilles 25% af lånene via hjemmesi-den. Oven i har vi så oplevelsesbiblio-teket, biblioteket uden bøger og inter-net, fortællingens bibliotek med histo-rier fra bøgerne ude i det frie: foredrag,præsentationer, årstidernes fester,undervisning i et bruge det nye og i atfinde det gamle.

Bibliotekerne har brug for en masseOle Opfinder-typer: kreative sjæle, somud af stumper, smådele og utraditio-nelle ingredienser opfinder noget hidtiluset. Inspiration skal der til, idéer imassevis, men så sandelig også meto-de. Centralbiblioteket er med i flere afde netværk, Statsbiblioteket i Århusdriver: Her har man blikket stift rettetmod fremtiden og bibliotekernes nymuligheder, og lige så stift rettet side-

Ind imellem fyldes bogsalgshylderne opigen. Så har biblioteket ryddet op i kældreog på udlånshylder. De kasserede og ud-tjente bøger venter på et ”nyt liv” hjemmehos køberne. (Foto: DCB)

Dola er ikke ansat på biblioteket længere.Hun er pensionist. Men netop derfor harhun god tid til at beskæftige sig med sinhobby, dukketeatret. Og derfor tager hunud med Dolas Dukketeater alle de stederhen, hvor der er bud efter hende. (Foto:DCB)

læns mod metoder som designere ogudviklere benytter sig af inden for allemulige andre områder end lige netopbiblioteksområdet.

NYT, MEN MED DET GAMLE IBAGAGEN

Midt i juni startede en proces i central-biblioteket. Helt fra grunden indleder vimed at afdække, hvad kærnen i etbibliotek er – inderst inde: hvad er viher for, hvem er vi her for , hvordangør vi helt konkret? En »sokratisk dia-log« kaldes det. Det er nemlig nødt tilat stå lysende klart hvad vi vil – ellersved vi jo ikke, hvad retning, vi skal, el-ler endnu værre: vi risikerer at vi styreri hver sin. Godt nok følger centralbi-blioteket, så tæt som muligt, den dan-ske bibliotekslov, og godt nok har vi enudmærket formålsparagraf i vore ved-

tægter (”fremme dansk og nordisksprog og kultur”), men hvordan er detlige, vi gør det?

Næste skridt i processen bliver, at vinedsætter en buket af små opfinder-grupper blandt de ansatte, hvor vi fåralle de vildeste idéer på bordet. De erder i forvejen, og de repræsenterer ligenetop den energi, det brændstof somudvikling drives fremad af.

Tredje skridt bliver at invitere benyt-tere så vel som ikke-benyttere til sam-taler i nogle fokusgrupper, hvor de bli-ver taget med på råd. Fokusgrupper afbørnefamilier og pædagoger, af unge,studerende, danskkursister, lokalhisto-risk interesserede. Mulighederne ermange og hænger nøje sammen med,hvordan biblioteket vælger at se benyt-terne. Det giver nemlig ikke mening forden enkelte at blive set som én ud afen anonym grå masse – hvert mennes-ke repræsenterer en unik personlighedog vil ses sådan.

Først til sidst bliver der formuleret etkonkret projekt, hvor alle de bedsteidéer løber sammen og bliver til et nytFlensborg Bibliotek. Alt det gamle bli-ver ikke smidt overbord, der bliver taleom et «bibliotek til en ny tid, men meddet gamle i bagagen«.

PROFESSIONALISME

Bibliotekarer er bibliotekarer og kan ik-ke alt (vi er dog ret gode til at vide,hvad alting »hedder« og hvor manfinder det). Derfor bliver en række ek-sperter inviteret indenfor. Til en startBente Buchhave, Thisted, som i sinlange karriere har ”møbleret” rigtigtmeget rundt i det danske biblioteks- ogkulturlandskab. Innovation Lab i Århuskommer på banen, her holder man øjemed fremtidens teknologiske udvik-ling, og vi på vor side holder øje medderes fornøjelige hjemmeside innova-tionlab.dk. Samtalerne i fokusgrupper-ne får vi hjælp til, og gennemførelsenaf selve ombygningen sker også vedfagligt kompetente menneskers hjælp.

164

Dansk Centralbiblioteks fotoårbog 2008:Masser af stemningsfulde billeder fra biblio-tekets liv i 2008, taget af fotograf GertrudSabroe Termansen, Flensborg. Jul, hallo-ween, påske, fastelavn, ombygning, bog-bus, arkiv og meget mere. Her vises Syd-slesvig fra nord til syd, fra øst til vest ud frabibliotekets synsvinkel: Skønne billeder frabibliotek og bogbus. En fotoårbog - og ikkeet ord for meget... (Foto: SPT)

URO I GELEDDERNE

Der er nok en del af de nuværende be-nyttere af biblioteket, som frygter bø-gernes forsvinden og for deres indreblik ser hærskarer af hærgende com-putere og højlydt markedsglam. Tildem er der kun at sige, at sådan bliverdet ikke. Der er værdier, som bibliote-ket ikke giver køb på. En af dem er for-bindelsen til fortiden. Samtidig skal detsiges, og siges klart, at fremtiden ikkealene tilhører de nuværende brugere,

den tilhører også de mulige brugere,dem som ikke har opdaget biblioteket,og dem som biblioteket ikke har opda-get. www.tinebruhn.com

DET KOSTER DA DYRT?

Naturligvis koster det, intet er gratis,men der er ikke noget alternativ. Detmeste vil blive betalt af de nuværendebevillinger: det interne arbejde i etbibliotek undergår så store ændringer idisse år, at det er muligt at foretageomprioriteringer.

165

Hvor bliver vore unge af? De drager ud i verden og er væk fra mindretallet. Biblioteket hav-de fundet nogle af dem. De kom tilbage en dag i november 2008 for at fortælle, hvad de haropnået, og hvor de vil hen. Hvad betyder deres flerkulturelle baggrund? Giver det bedre mu-ligheder eller er det en forhindring? Efter en kort præsentation debatterede tre unge underledelse af rektor Jørgen Kühl (t.v.) om identitet, muligheder og udfordringer: Arne Johann-sen (2.f.h.), Sild, student fra Duborg-Skolen 1993, læste teatervidenskab og er nu kulturkon-sulent i Høje Tåstrup; Tine Bay Lührssen (2.f.v.), Husby, student fra Duborg-Skolen 1993,kunstakademiet i Hamborg, nu Düsseldorf; Kerrin Linde (t.h.), Sønder Brarup og Flensborg,student fra Duborg-Skolen 1990, kunderedaktør ved Ritzau i København. Medarrangører varSdU, SSF, SOF. (Foto: SPT)

Med tre musikere i bagagen fra New York gikjazzsangerinden Tine Bruhn, New York, tidl.Flensborg, på scenen i Blå Sal på FlensborgBibliotek den 2. april: Daniela Schaechter, kla-ver, Marco Panascia, bas, og Jerome Jen-nings, trommer. Kvartetten spillede på allejazztangenter, med inspiration fra bl.a.rhythm & blues, swing og brasilianske ryt-mer. 30-årige Tine Bruhn er født og opvokset iFlensborg og har studentereksamen fra Du-borg-skolen. Mange sydslesvigere huskerhende og de tre ligeså musikalske venner i acapella-gruppen ”Kvart i fire”, som opnåede”verdensberømmelse” i Sydslesvig. Efter studentereksamen rejste hun til det anerkendteBerklee College of Music i Boston, hvor hun senere tog en bachelorgrad. (Foto: GiovannaBiondi)

DER ER INGEN VEJ TILBAGE

Hvem vil hellere age med stude, selvom de som bekendt også kom frem:Benzinmotoren er jo opfundet. Detsamme gør sig gældende i et bibliotek:Noget vil forsvinde, noget vil flytteplads, noget vil genopstå i en ny form.Behovet for at kunne hente enhver øn-sket bog på en hylde lige i nærhedener for længst afløst af det fantastiskedanske lånesamarbejde, der fungerergnidningsløst. Biblioteket er vokset tilat omfatte alle danske bibliotekers bø-ger under ét.

Bøger, især videnstunge bøger, stårog forældes i takt med at støvet daler.Her er vidensbaser på internettet nuti-dens svar på fortidens opslagsværker.Læsesalen, derimod, forsvinder ikke, etrum til fordybelse er der altid brug for.Det kan godt være, bibliotekaren ikkesvinger stemplet længere, og at udlånog aflevering sker ved lånerens egenindsats, men samtalen, udveksling afidéer og viden, sparring og udviklinger der fortsat behov for – mere end no-gensinde.

NORDISK INFORMATIONSKONTOR INYE RAMMER

2009 blev også det år, hvor Nordisk In-formationskontor flyttede ind på biblio-

teket. Sammenfal-det af interesser,målgrupper og akti-viteter styrker beggeparters stilling i kul-turudbuddet i Syd-slesvig og i detgrænseoverskriden-de samarbejde pådet kulturelle områ-de vedr. litteratur,formidling, samar-bejder med andreparter som f. eks.medarbejdere påkulturscenen nordfor grænsen.

I løbet af kort tidviste det sig muligt at kreere et utal afidéer omkring det fremtidige samarbej-de. Her indgår Sydslesvigs danskeKunstforening også som part.

Forestillingen om at samle energier-ne bekræfter, at det er muligt at opkva-lificere og udvide til en vis grænseinden for de eksisterende økonomiskemuligheder. Målene på lang sigt er dogsat højere end den nuværende økono-mi rækker til: Hvad om vi fik et Nor-dens Hus i Sydslesvig, gerne sammenmed biblioteket?

50-ÅRS JUBILÆUM PÅ NØRREGADE 59

19. september 2009 var det 50 år siden,Dansk Centralbibliotek for Sydslesvigblev indviet på adressen Nørregade 59.Det fejrede biblioteket med en ”festu-ge”, der stod i sprogets tegn for børne-ne, idet prof. dr. ABC var hyret til at gåpå bogstavjagt med børnene. ”Pro-fessoren” tog rundt i hele landsdelen,og tilbagemeldingerne siger, at børne-ne har hygget sig med at deltage i bog-stavjagten, som alle vegne endte meden belønning: is.

I et godt samarbejde med FlensborgAvis fik biblioteket i ugen op til jubilæ-et offentliggjort en kronik, der beskrevfire generationers børnebiblioteksar-

166

20. februar var der officiel indvielse af det ny Nordiske Informa-tionskontor på Dansk Centralbibliotek i Flensborg. (Grafik: NI)

bejde og en dobbeltside med historis-ke billeder på selve dagen for jubilæet.

I Flensborg Bibliotek havde medar-bejderne samlet gamle møbler, somfor en dels vedkommende stadig er ibrug, sammen til en udstilling. Der varfundet gamle møbler til udstilling af etgammelt biblioteksrum, hvor bøger fra1959 er udstillet.

I børnebiblioteket kom en gammelreol til at være rammen om en udstil-ling af den tids børnebøger, bøger medet helt andet syn på børn, end det vikender i dag, og det greb vor børne- ogkulturkonsulent Lars Aagaard som en

god lejlighed til at invitere skoleklasserind for at møde den tids bibliotekar.

Sidst men ikke mindst fejrede vi såjubilæet med en fest for medarbejdere,politikere og samarbejdspartnere – enfest, hvor én af bibliotekets venner,Torben Rechendorff holdt en festtale,der vil blive husket som et udtryk forhans store respekt for biblioteker.

Lars Henningsen, bibliotekets hu-kommelse, havde gravet i arkiverne ogfundet en masse sjove eksempler på li-vet i biblioteket dengang: og det erganske vist: det er anderledes end nu –og fremtiden vil også være forandret.

167

STUDIEAFDELINGEN OG ARKIVET VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG:

Lyd, bøger og filmAf lederen Lars N. Henningsen

Nye veje er det nødvendigt at betræde,ikke mindst i en tid med stadig nyemuligheder i informationsformidling-en, og samtidig bør de gamle veje ikkegro til. Denne forening af nyt og gam-melt har været ambitionen i Studieaf-delingen og Arkivet i det forløbne år.

2009-årets første publikation varGerret Schlabers bog »Fra opland tilbydele. Flensborgs bymark og de ind-lemmede landsbyer i foto og tekst«.Bogen er tosproget og fortæller i tekstog billeder om en overset side af by-historien: de landsbyer som blev ind-lemmet i byområdet fra 1874 til 1974.Det blev et scoop; første oplag på 500eksemplarer blev solgt på tre uger, oget nyt oplag måtte straks sættes i værk.

Noget lignende kan siges om næstebog: Martin Bo Nørregårds »Danskesydslesvigere i tysk krigstjeneste 1939-45«, som blev præsenteret på befriel-sesdagen 5. maj. På grundlag af flere

tusind soldaterbreve indsamlet til arki-vet fortæller bogen om de henimod1.000 unge mænd fra mindretallet,som måtte gøre tjeneste i krigen ved

Duborggade i Flensborg ca. 1900.

alle fronter. Omkring 250 vendte aldrighjem.

Det er den første samlede og vel-underbyggede beretning om dette vig-tige emne i mindretallets historie, ogbogen fik straks flotte anmeldelser:

»En solid og velskrevet, kritisk-histo-risk beskrivelse«, mente professor BentJensen i Jyllands Posten og gav bogen5 af 6 mulige stjerner. «Grundig, velaf-balanceret, god«, er vurderingen i Poli-tiken, og JydskeVestkysten benyttede 4af 6 stjerner og ordene »velskrevet,grundig og værdifuld«.

Ganske fortjent blev bogen indkøbtaf bibliotekerne i Danmark i et langtstørre antal end Studieafdelingens bø-ger ellers.

SYDSLESVIGS DANSKE HISTORIE

Årets sidste bog var »Sydslesvigs dan-ske historie«, som blev præsenteret 15.september. Den rager op blandt de i alt77 titler, som hidtil er udgivet. Mereend tre års forarbejde ligger bag. De

356 sider er en sammen-fattende fremstilling afmindretallets historie fraden første begyndelse tili dag.

Vægten er lagt påspørgsmålet om mindre-tallets identitet gennemtiden og de stadige æn-dringer, som har fundetsted. Der er 254 illustra-tioner, alle med fyldigebilledtekster, figurer ogfaktabokse, bilag, littera-turlister og register. Kortsagt en omfattende hånd-bog.

Det er håbet hos Studi-eafdelingen og de fireforfattere - Lars N. Hen-ningsen, René Rasmus-sen, Martin Klatt og Jør-gen Kühl - at værket enårrække vil blive BOGENom mindretallets historie,

en læsebog og håndbog, som gør læ-seren klog på mindretallets gradviseopståen, udvikling og ændring fremmod i dag.

NÅEDE I MÅL

Samtidig nåede afdelingens ph.d.-stu-derende Mikkel Leth Jespersen i målmed sit treårige forskningsprojekt. 1.september afleverede han sin store af-handling »Fyrste og folk. Politisk kulturi hertug Hans den Ældres slesvig-hol-stenske fyrstestat (1544-1580)« til be-dømmelse på Aarhus Universitet. Her-efter forestår bearbejdelse til en bog,som vil udkomme i foråret 2010.

DET DAGLIGE ARKIVARBEJDE

Ved siden af al denne udgiver- og stu-dievirksomhed foregik det daglige arki-varbejde. Papirarkivet modtog 38 afle-veringer eller en tilvækst på 19 løben-de meter, nemlig personarkiver 7 m,foreningsarkiver 5 m, institutions- ogkirkearkiver 7 m.

168

I september 2009 udgav Studieafdelingen sydslesvigernesegen historiebog - ikke kun for sydslesvigere. De fire histori-kere, der står bag »Sydslesvigs danske historie« er f.v. Jør-gen Kühl, Martin Klatt, René Rasmussen og Lars N. Hen-ningsen. (Foto: Povl Klavsen)

Der var bl.a. afleve-ringer fra Slesvig Li-gaen, hvis arkiv nuudgør en velbevaretog omfattende hel-hed. Hertil kom per-sonarkiverne for ArneRyge Petersen, Hein-rich Vollertsen og pas-tor Ove Buur m.fl., nyttil en række SSF- ogSSW-distrikter ogSSF-sekretariatersamt betydelige me-nighedsråds- ogpræstearkiver.

Desuden kom derafleveringer af felt-post og fotos frakrigsårene 1939-45.

Ordningen af Flens-borg Avis´ omfangsrige og mangfoldi-ge arkiv blev afsluttet af Gerret Schla-ber med en stor samlet arkivforteg-nelse over avis- og redaktørarkiver,som blev præsenteret i forbindelsemed avisens 150 års jubilæum.

BILLEDSAMLINGEN

Tilvæksten til billedsamlingen var mar-kant. Der kom betydelige samlinger affotos og dias fra boerne efter journalis-ten og filmmageren Henri Prien og fraMax Tychsen, Flensborg, i alt næsten3000 stk. Hertil kom flere værdifuldefilm. EDB-arkibasregistreringen fortsat-te i fast tempo, og der blev konstatereten stigende interesse for levering afbilledkopier i digital form.

FILM OG LYD SIKRES DIGITALT

I forstærket omfang tog vi fat på arki-vets filmsamling, som for nylig er sik-ret for fremtiden ved omlægning tildvd. På såkaldte »værkstedsaftener«blev vist eksempler på de gamle film,og der var flere fotoaftener.

Det var hver gang en succes med fi-ne deltagertal.

Næste fremstød gjaldt arkivets sam-ling af lydoptagelser. På lakplader, påspole- og kassettebånd foreligger hun-dredvis af lydoptagelser af begivenhe-der og personer i mindretallet fra1930erne frem mod i dag.

Det er et værdifuldt materiale, somgør det muligt at komme tæt på begi-venheder, sprog og personer. Men op-tagelserne er under hastig nedbryd-ning, og det er sidste øjeblik, hvis deskal reddes for eftertiden.

Derfor blev Martin Bo Nørregård fra1. august projektansat for at gennem-føre en tidssvarende registrering ogsikring af samlingen. Projektet vil ogsåomfatte initiativer til sikring af de digi-tale kilder, som i dag mere og mere erkilden til mindretallets historie: hjem-mesider, mailkorrespondance, og data-baser. Her ligger en stor udfordring,som må tages op, hvis ikke vore dageshistorie skal gå tabt.

ANDEN AKTVITET

Vi tog således fat på fortiden og nuti-den og de nye medier. Samtidig blevder skrevet kronikker, holdt rigtigmange foredrag, og leveret bidrag til

169

Med Gerret Schlaber tog f.eks. Sct. Hans Menighed og SSF-dis-trikt på byvandring i Flensborg. Her ses han fortælle om Marga-rethenhof, et af bydelens få bevarede industriminder. (Foto:Erik Johansen)

publikationer uden for Studieafdeling-ens eget forlag. I Historisk Samfundsnye storværk »Sønderjyllands histo-rie«, i tidsskrifter som »Sønderjysk Må-nedsskrift«, »Sønderjyske Årbøger«,»Grenzfriedenshefte« og »Zeitschriftder Gesellschaft für Schleswig-Holstei-nische Geschichte« var der ganskemange bidrag fra Studieafdelingensfolk.

NETVÆRK

Meget foregik i samarbejde og netværkmed kolleger.

Flensborg bys 725 års jubilæum blevanledning til øget samarbejde med tys-

ke kolleger. For første gang deltog vi ibyens nytårsreception (Neujahrsemp-fang), og de historiske aktiviteter i jubi-læumsåret foregik i samarbejde medStadtarchiv Flensburg og Gesellschaftfür Flensburger Stadtgeschichte. Detkom til udtryk ved en fælles dansk-tyskpræsentation af Gerret Schlabers bog,ved en koordineret åbent arkiv-dag«16. maj, og ved et tysksproget foredragaf Mikkel Leth Jespersen 3. septembersom del af jubilæumsprogrammet.

Også Studieafdelingens tosprogedejubilæumsbidrag om Flensborg by tilsærnumre af Sønderjysk Månedsskriftog Grenzfriedenshefte var udtryk fordette gode dansk-tyske samarbejde.

170

FOLKEUNIVERSITETET I SYDSLESVIG:

Formidling af forskningsresultater

Af Alice Feddersen

Formidling af forskningsresultater, spe-cielt vedrørende grænselandet og nor-diske forhold, trives i bedste velgåendeblandt tilhørerne i det danske mindre-tal i Sydslesvig.

Sprogforeningen, Borgerforeningen,Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsdanske Ungdomsforening, Kirkehøj-skolen, Historisk Samfund, SydslesvigsMuseumsforening, Sydslesvigsk Op-lysningsforbund, Flensborg DanskeJournalistforening, Aktive Kvinder, me-nigheder og biblioteker er enten aleneeller flere sammen arrangører af fore-læsninger.

Over halvdelen af forelæsningernehandler om historien i grænselandet,enten mindretallets egen eller historienset som en del af rigshistorien. Derud-over spænder forelæsningerne over lit-teratur, filosofi, salmesang og kirkehis-

torie, design, arkitektur og rockmusik.Antallet af tilhørere har til og med

september været på godt 30 pr. fore-læsning – en stigning i forhold til tidli-gere år.

Som et nyt tiltag er der i 2009 tilbudten forelæsningsrække, som ved samlettilmelding til tre forelæsninger giverrabat. Dette initiativ kan ikke kaldes ensucces, men det vil blive forsøgt igen ien lidt anden form og med forelæs-ninger inden for samme emne i stedetfor på tværs.

Der er 31 foreninger tilsluttet detsydslesvigske Folkeuniversitet, hvorafknap halvdelen er aktiv omkring udbudaf forelæsninger i dette regi.

Da antallet af forelæsninger og an-tallet af fremmødte dertil er tiltagende,ses der med fortrøstning på fremtidensaktivitetsniveau inden for Folkeuniver-sitetet i Sydslesvig som én del af detfolkeoplysende arbejde i samfundet.

171

DANSK SUNDHEDSTJENESTE FOR SYDSLESVIG:

Nybygning og renovering på DanskAlderdomshjem fortsat i højsæde

Af formand Hans Erik Hansen

Vi er altid glade for besøg, men speci-elt glade var vi for besøget fra Seks-mandsudvalgets medlemmer på DanskAlderdomshjem den 15. juni 2009.

Gennem sådanne besøg, gennemoplysning - også gennem årsberet-ningen for Dansk Sundhedstjeneste forSydslesvig viser vi omverdenen, støt-ter, venner og brugere af vor organisa-tion, hvad det forløbne år er gået medpå de forskellige områder. Det er vig-tigt, at vi, udover den gode mund tilmund-omtale som vi nyder blandt vorebrugere og deres pårørende, også mel-der skriftligt ud med de mange aktivite-ter, som året har budt på.

Alt er som i de senere år udgået frahuset i Skovgade i Flensborg, som, udover at være en dejlig arbejdsplads ogudgangspunkt for medarbejderne, og-så i det afvigte år havde mange besø-

gende – både brugere og interesserede– og som atter dannede udgangspunktfor foreningsudflugter og for afrejser tilvore rekreationshjem i Danmark.

BØRN OG UNGE

Sundhedsarbejdet med børn og ungeudgår fra Skovgade, hvor det begyndermed spædbørns- og mødrerådgivningfor unge familier og indskolingsunder-søgelser til børnehaver og skoler.Sidstnævnte foregår dog også ude påinstitutionerne, der mange steder harindrettet lokaler til vore medarbejderesundersøgelser og rådgivning.

På den nye A.P. Møller Skole i Sles-vig indgik et sundhedslokale til voreundersøgelser således som et naturligtled i nybyggeriet. Skoletandplejen sæt-ter ind på profylaksen blandt børnene,og på socialrådgivningens område kannu også opfyldes et behov for rådgiv-

Seksmandsudvalget m.fl. gæstede alderdomshjemmet i juni, hvor de blev orienteret af bl.a.centerleder Bodil Bjerregaard Brocks. (Foto: privat)

ning blandt unge skolepiger, efter atden tredje rådgiver, der ansattes, blevkvindelig.

En vigtig brik i omsorgen for sund-heden blandt vore børn er Kystsanato-riet i Hjerting, hvor vi i foråret kunneindvie hjemmet igen efter en totalreno-vering.

HJEMMEPLEJEN

Hjemmeplejen har i årets løb fået nyeregler for tilskudsbetalingen fra det of-fentlige/sygekasserne. Det betyderøget betaling for ydelserne, som vi ud-fører. Men når det er sagt, må der sam-tidig tilføjes, at sygekassernes bestræ-belser på at spare penge har udbredtsig til, at de hjemsøger patienter for atundersøge, om de har muligheder forbedre at hjælpe sig selv – evt. vedundervisning omkring dagligdagen –eller om der i patientens nærmestekredse kunne findes frivillige hjælpere,der kunne træde ind uden betaling.

ANDRE SPAREBESTRÆBELSER

Andre sparebestræbelser er indføringgennem et centralt edb-afregningssy-

stem, som vi har haft i oparbejdning iløbet af 2008, og som fungerer sidenden første afregning i januar 2009. Per-sonaleændringer og omrokeringer par-ret med høj sygdomsrate har givet eks-tra belastninger, samtidig med at enhel del kursusvirksomhed har fundetsted.

SOCIALRÅDGIVNING

I socialrådgivningen fungerer samar-bejdet med de øvrige sydslesvigske or-ganisationer godt, og vort tilbud til for-eningsmedlemmerne øges stadig; se-nest med virksomhed som medierådgi-ver for forældre omkring børn og ung-es tilrådelige anvendelse af tid foranTV og PC m.m.

SUPERVISION

På personaleområdet generelt er der iårets løb indført supervision af medar-bejderne til gavn for deres daglige ar-bejdsindsats, og der er taget tiltag til etstørre udviklingsarbejde på hele områ-det, der skal udmunde i skabelsen afen rigtig god arbejdsplads i Sydsles-vig.

172

Sundhedstjenesten synliggøres ikke mindst gennem engagerede medarbejdere, der ulønnetog frivilligt deltager i motiverende sundhedsarrangementer som dette års bredt favnende»kræftløb« i Flensborg med dets valgfri maraton, foredrag, motion og musikalsk underhold-ning. (Foto: SPT)

Med de mange bygningsmæssigefornyelser, der har fundet og findersted i disse år, er det nødvendigt, atder også sker vigtige tiltag på det men-neskelige plan.

ALDERDOMSHJEMMET

I forsommeren 2008 startede nedriv-ningen af den gamle fløj af alderdoms-hjemmet; siden er det gået slag i slag,og den nye bygning nåede at kommeunder tag inden nytår. Beboere ogmedarbejdere tager situationen medgodt mod, selvom der er mange be-sværligheder i det daglige liv. Men dekan alle følge med i, hvordan det gårfremad. I forbindelse med ombygning-en er værelsesantallet skrumpet ind tilomkring de 50.

BELÆGNINGEN

Belægningen har imidlertid gennem-gående været god – til tider med ven-teliste, men alligevel bliver det svært atskabe balance i regnskabet.

Alderdomshjemsudvalget har hafttravlt med at indsamle midler til dennye møblering af hjemmet efter til- ogombygningen, men det går godt frem-ad, og vi konstaterer en stadig villig-hed til at donere midler til vore aktivi-teter for gamle og syge i mindretallet.Derfor skal der også i år lyde en hjerte-lig tak for alle de bidrag, der tilflød os idet forløbne år.

TAK FOR HJÆLPEN

Forretningsføreren har løbende holdtforretningsudvalget orienteret omregnskabet og den økonomiske udvik-ling i årets løb.

En række kommuner og amter harogså i 2008 givet tilskud til os. Det er viglade for og siger tak for hjælpen.

Vi siger tillykke med et godt valg tilvort politiske parti SSW ved landdag-svalget - og også ved kommunalvalgetsidste år har partiet kunnet indtage enrække nye pladser rundt om i kommu-ner og amter, som vil kunne støtte os i

173

Socialrådgiver Anders Kring orienterede eksempelvis en halv snes interesserede i Ejdercafé-en i Frederiksstad i et foredrag om ”Børn og elektroniske medier”. Han kommer i sit fore-drag vidt omkring i mobiltelefonernes og computerspillenes verden, og det er specielt defarlige aspekter, der bliver belyst. Kring præsenterede action-spil, strategi-spil, online-rolle-spil helt ned fra 3 år og opefter samt forbudte spil og killerspil. Filmudsnit, som børn har påderes mobiler, blev vist, og der blev diskuteret cyber-mobning, happy slapping, online trus-ler og chikaner samt seksuelle krænkelser via elektroniske medier. Kring er videreuddannettil ”Elternmedienlotse”, og er man interesseret i at engagere ham, kan han bookes mod etgebyr på 50 euro som gave til fonden ”Familier i nød”, der admininstreres af sundhedstje-nesten. (Foto: Sigrid Gerckens)

vore løbende bestræbelser på at fåmest mulig offentligt tilskud til vort ar-bejde blandt børnene i de danske sko-ler, i kommunerne og blandt kommu-nernes svage og ældre borgere fra vortmindretal.

Som i alle foregående år har vi fraDanmark fået den største og vigtigstestøtte til vort arbejde, og vi skylder envarm og hjertelig tak til både regeringog folketing for denne store hjælp.

TAK FOR INTERESSEN

Også i det forgangne år har vore politi-kere, tillidsfolk og foreningsmedlem-mer sluttet godt op omkring vore akti-viteter i hele landsdelen, og vi siger takfor den aldrig svigtende interesse forvort arbejde.

Vi bestræber os på til stadighed atyde den bedst mulige sociale og sund-hedsmæssige service for mindretalletsmedlemmer på alle alderstrin.

REJSEGILDE OG TAK

Den 16. januar 2009 kunne vi holde rej-segildet for den nye bygning på DanskAlderdomshjem. Det var et festligt ar-rangement, og vi ser frem til en storindvielsesfest i midten af 2010.

Alle kollegaer i forretningsudvalget,byggeudvalget og i sundhedsrådetskylder jeg en varm tak for et godt ogkonstruktivt samarbejde i året, dergik,og det samme gælder for alle voremedarbejdere og frivillige hjælpere.

Til vore samarbejdspartnere i Dan-mark på Bennetgaard og Kystsanatori-et i Hjerting skal der lyde stor tak forarbejdet i 2008 og 2009.

Til sidst men ikke mindst en stor taktil Seksmandsudvalget og til Sund-hedsministeriet for den store støtteigennem de sidste mange år.

174

Fra rejsegildet på Dansk Alderdoms- ogPlejehjem den 16. januar 2009 - formandenpå talerstolen og mange fremmødte. (Fotos:privat)

175

DANSK KIRKE I SYDSLESVIG (DKS):

Vi skal vise, at vi holder fast i det danske

Af provst Viggo Jacobsen

Det samlede medlemstal for de 35 dan-ske menigheder i Sydslesvig er for2008 på 6.431 medlemmer mod 6.591 i2007. En tilbagegang på 160 medlem-mer. Tilbagegangen er fordelt på 14 afde 22 præstedistrikter. De øvrige kanmelde samme medlemstal som åretfør eller en lille stigning.

Nedgangen i antallet af medlemmeri menighederne er bekymrende. Tilsammenligning: I 1995 havde menig-hederne 6978 medlemmer.

Håbet om at runde de 7.000 med-lemmer synes langt fra indfrielse.

Det kan godt være, at det på papireter DSUKs bestyrelse, der engang måtræffe den tunge beslutning at nedlæg-ge en præstestilling, ligesom det påpapiret er fællesrådet for Dansk Skole-forening, der nedlægger en skole, ellerSeksmandsudvalget der engang træf-fer beslutning omat stoppe med atyde tilskud tilFlensborg Avis,hvilket givetvis vilmedføre lukning.

Men ret beset erdet sydslesvigerneselv, der nedlæggeren skole, et embe-de eller avisen, for-di der ikke er børnnok, fordi der ikkeer folk lokalt, der vilvære dansk evan-gelisk-luthersk kir-ke, eller fordi derikke er abonnenternok.

Så direkte mådet siges. Så storter det lokale an-

Helligåndskirkens Kor gav sin traditionelle adventskoncert den 8.december 2008 med kendte og mindre kendte danske julesalmersamt engelske julesange. Den kendte julesang "Maria gennem tor-ne går" havde korets leder, organist Stephan Krueger selv arrange-ret i en udgave for tre sangstemmer og orgel. Som sædvanligt varder også fallessange og små orgelstykker. Helligåndskirkens Korblev oprettet i 1986 af daværende organist Hans Chr. Hein. Koretbestår af 20 sangere. I november 2008 havde koret succes med enopførelse af Schuberts Messe i G-dur i Flensborg og i Bylderup.(Foto fra Bylderup: privat)

Den stemningsfulde, festlige adventskon-cert i Pauluskirken op til jul er stort set alledanske foreninger og institutioner i Slesvigfælles om, men det et spejderne, spejderor-kestret, korene og SSF, der er tovholdere.(Foto: Lars Salomonsen)

svar. Vi skal virkelig vise, at vi vil holdefast i det danske, ellers kan vi ikke medrimelighed forvente fortsat opbakningnordfra.

FÆLLES RETNINGSLINJER FOROPKRÆVNING AF MEDLEMSBIDRAG

På Kirkedagen i 2009 traf de delegere-de beslutning om fælles retningslinjerfor opkrævning af medlemsbidrag -også med henblik på medlemmer medarbejde i Danmark.

Ifølge retningslinjerne betaler med-lemmer med arbejde i Danmark 1% afderes skattepligtige indkomst, hvilketligger tæt på den gennemsnitlige beta-ling for medlemmer af Folkekirken. Kir-keskatteprocenten i Danmark svingerfra ca. 0,8 til 1,4% af den skattepligtige

indtægt. Vore medlemmer skal så sikresig, at de ikke oven i fradrages kirke-skat til Folkekirken.

Der ændres ikke ved, at folk medindtægt syd for grænsen fortsat skalbidrage med 5% af indkomstskatten.

FORHOLDET TIL DANSKE SØMANDS-OG UDLANDSKIRKER (DSUK)

På lands- og repræsentantskabsmødethar DSUKs delegerede den 25. augustændret DSUKs vedtægter. Vedtægts-ændringerne var af stor betydning forDKS, fordi en overgangsbestemmelseskulle udløbe med udgangen af valg-perioden i 2010, ifølge hvilken DKShavde ret til at stille et medlem tilDSUKs bestyrelse. De delegerede ved-tog at tildele DKS en fast plads iDSUKs bestyrelse. Bestyrelsesmed-lemmet udpeges af de delgerede påDKS’ Kirkedag.

Vi ved alle, at DSUK befinder sig i enalvorlig økonomisk situation. Fusions-processen har været vanskelig og dyr.Der skal ikke megen fantasi til at fore-stille sig, at den aktuelle finanskrise fården effekt, at det bliver endnu vanskeli-gere at finde fondsmidler.

DEN ØKONOMISKE SITUATION

Det vil være velkendt, at menigheder-nes egne indtægter ikke rækker til løn-ninger og drift.

Den danske finanslov for 2008 og2009 har heldigvis dokumenteret, atDKS ikke kom hhv. kommer til at sakkeagterud i forhold til løn- og prisudvik-lingen, som så mange gange før.

Overenskomstmæssige lønstigning-er m.m. medførte dog, at beløbet tilvedligeholdelse kun kom til at stige imoderat omfang. Noget lignende gørsig gældende for 2009.

BYGGE- OG EJENDOMSSAGER

Vi kan ikke ændre på, at vore boliger erved at være gamle og kræver meget

176

En højmesse i Haderslev Domkirke er trodsalt en anderledes oplevelse end den vantekirkegang i de hjemlige kirkesale. Katedra-len var første stop på de flensborgske Sct.Hans og Sct. Jørgen-Mørvig Menighedersfælles sommerudflugt. Efter gudstjenestenfortalte sognepræst Christian de Fine Licht(foto) om kirkens bygningshistorie, forvalt-ningen og de daglige opgaver. Og eftermiddagen på Harmonien gik turen videre tildet frodige og rige Løjtland, hvor deltager-ne kunne nyde det smukke kuperede land-skab gennem bussens ruder samt i pauser-ne beværtningers kulinariske glæder. (Foto:Erik Johansen)

vedrørende den løbende vedligehol-delse. Dertil skal lægges, at flere erutidssvarende, både hvad indretningog varmeforbrug angår. Vi er ganskeenkelt nødt til at satse på at have engod standard i vore præsteboliger, bå-de af hensyn til miljøet og hvis vi ogsåfremover – i en tid med præstemangel– vil kunne tiltrække gode kandidater tilstillingerne. DKS står over for en kæm-pestor udfordring.

Det har været kendt et stykke tid, attaget på provsteboligen/Kirkekontoret iWrangelsgade i Flensborg skal skiftes.Ved samme lejlighed monteres tids-svarende isolering.

Vedrørende huset i Stuhrsallé 17 iFlensborg er problemet med utæthederog fugt i tagkonstruktionen det samme.Et nyt tag bør suppleres med efterisole-ring af ydervæggene, da der kan kon-stateres større revner mange steder ibygningen. Huset rummer ud overpræstebolig også en lejlighed, der lejesud, samt Helligånds Sogns menigheds-lokaler, ligesom FDF har lokaler i huset.

På præsteboligen i Frederiksdal iFlensborg trænger taget ligeledes til atskiftes ud hurtigst muligt.

På Sild mangler præstegårdens ind-vendige sanering at blive fuligt op meden sanering af det udvendige mur-værk.

Det finske træhus opført i 1948, somtjener som præstebolig i Sønder Bra-rup, er angrebet af hvid tømmer-svamp, der stille og roligt, men effek-tivt nedbryder træværket. Heldigvis ersvampen ikke sundhedsskadelig forbeboerne; men huset står ikke til atredde på sigt.

Konstruktionen er blevet stabiliseret,og der er anbragt nye plader uden påbygningen. Bygningen vurderes til atholde 5-10 år endnu.

I Tønning har der været utæthederpå et varmerør i præstegårdens stue.Efter at en del af trægulvet var blevettaget op, konstateredes det, at der ikkeeksisterer et fornuftigt fundamentunder en del af bygningen. Bygningenburde derfor gennemgå samme sane-ring, som tilfældet var i Vesterland.

EMBEDSSAGER

Søndag den 4. januar blev pastor FinnJohannes Lyngholm Rønnow indsat

177

Husum danske kirke var søndag den 13. september rammen om en koncert ved Husum dan-ske menighed med den dansk-tyske gospelgruppe GospelFire fra Flensborg. (Foto: Gospel-Fire)

ved en fælles gudstjeneste i Valsbøl-hus for de fire danske menigheder iStore Vi, Skovlund, Medelby og Vals-bøl. Her efterfølger han pastor Marian-ne Gyldenkærne, der har været danskpræst i Paris siden midsommer 2008.

Den 1. februar blev pastor Anita TorpEsbjørn indsat som præst for Midtan-gels danske menighed ved en gudstje-neste i Freienwill. Hun efterfølger pas-tor Henning Vilslev-Petersen, der gikpå pension pr. 1. september.

Vedrørende embedet for menighe-derne i Frederiksstad og Bredsted vilder fra nytår 2010 og 8 måneder fremvære brug for en afløser for pastor Vic-tor Madsen Greve, idet han skal udsen-des som feltpræst til Afghanistan.

DET SYDSLESVIGSKE SAMRÅD

Peter Lynggaard Jacobsen, der havdefulgt Kirkerådets opfordring til at over-tage formandsposten i Samrådet i2008, gav på mødet i december følgen-

de tilbageblik, idet han pointeredesammenhold og fællesskab i mindre-tallet udtrykt gennem de velforberedtebudgetforhandlinger, SSWs flotte valg-resultat ved kommunalvalget, den fest-lige indvielse af A.P. Møller Skolen iSlesvig og mindretallets kulturuge islutningen af september.

Vedr. ansvarligheden for koordine-ringen af mindretalspolitiske spørgs-mål understregede Peter LynggaardJacobsen, at ”Det har vist sig, at hvisvi bare er gode nok til at informere hin-anden, og vi alle føler, at vi er en del afdet sydslesvigske fællesskab, så er dermeget, vi kan finde ud af at blive enigeom og tilmed indgå bindende aftalerom”.

Ingen engagerede sydslesvigere varuberørte af sensommerens heftige de-bat vedrørende ændringen af SSFsvedtægter. Modstanden gik på formu-leringen ”Varetagelse og koordineringaf det danske mindretals almene min-dretals- og kulturpolitiske interesser”.

178

Fra pastor Finn Rønnows indsættelse den 4. januar i Valsbøl Pastorat. I Valsbølhus´ kirkesalses f.v.: Jørgen Holm, Sten Haarløv, Niels Ebbe Huus, Finn Rønnow, Martin Bjerringgaard,Gretha Friedrichsen, Peter Jacobsen, Viggo Jacobsen, Viggo Bjerringgaard og Ib Neder-gaard Christensen. Gennem denne smukke højtidelighed blev der taget godt imod den nyepræst. Efter indsættelsesgudstjenesten var der sønderjysk kaffebord. Den nyindsatte præstmente, at nogle af hans familiemedlemmer ekstra var kommet på grund af løftet om netopsidstnævnte. (Foto: privat)

SSFs vedtægter er selvfølgelig ikkebindende for DKS. Alligevel har Kirke-rådet opfordret SSFs ledelse til at tageforslaget af bordet hhv. opfordret dedelegerede til at stemme imod, fordiKirkerådet fandt det nødvendigt offent-ligt at give udtryk for, at vedtægtsæn-dringsforslaget ville være ødelæggen-de for det fortsatte samarbejde i Sam-rådet.

CHRISTIANSLYSTMØDET 27.-28.MARTS 2009

Denne gang blev der sat fokus på nog-le af de andre nordiske kirker. Deltager-ne fik både inblik i kirke, kultur og fol-ketro på Grønland, blev orienteredeom, hvilke konsekvenser adskillelsen

mellem stat og kirke har haft for densvenske kirke og orienteret om Kingo-salmesang på Færøerne.

KUNST, KRISTENDOM, KULTUR:”ALLE VEJE FØRER TIL ROM”

En foredragsrække med et toårigt for-løb holdes lørdage på Valsbølhus medca. 50 deltagere pr. gang. Det er tyde-ligt, at der har været et behov for ensådan undervisningsrække med ”teo-logi for alle”.

MENIGHEDERNES BØRNE- OGUNGDOMSARBEJDE (MBU)

MBU har en styrelse. For tiden bestården udelukkende af præster. Da det

179

Den første danske spillemandsmesse i Flensborg fandt sted søndag den 27. september iAnsgar Kirke i Flensborg for alle danske menigheder i byen. Spillemandsmessen er engudstjeneste med fællessalmer, bøn, evangelielæsning, prædiken, altergang og velsignelse– arrangeret for dansk spillemandsmusik. De første spillemandsmesser stammer fra udlan-det. I Argentina udkom i 1964 en messe med argentinsk folkemusik, Missa Creola, og i Sve-rige skabtes i årene efter en spillemandsmesse, som trækker på den rige svenske spille-mandstradition. Ved gudstjenesten i Ansgar Kirke medvirkede Helligåndskirkens Kor, Kob-bermølle Skoles Børnekor og spillemandsgruppen ”Jydsk på Næsen” (foto), som består afVibeke Kristensen (harmonika), Michael Sommer (violin og bratch), Poul Erik Skakke(kontrabas) og Ivan Bjerre Damgaard (violin, guitar). Charlotte Bassler var solist. (Foto: JpN)

kan være befordrende for inspirationog planlægning, at der er en god vek-selvirkning mellem præster og lægfolki styrelsen, opfordres lægfolk medinteresse for kirkeligt børne- og ung-domsarbejde til at bidrage i styrel-sesarbejdet.

Cirka halvdelen af et årets danskekonfirmander i Sydslesvig deltog i denfælles konfirmandlejr på Christianslyst,der ledes af vor MBU-konsulent Tho-mas Hougesen.

17 danske skoler i Sydslesvig deltogi skole-kirkeprojektet: ”Kors for enhammer”. I samarbejde med den loka-le præst og skole blev der atter arran-geret julevandringer, som ca. 750 bør-nehave- og skolebørn deltog i.

For 2009 kan nævnes et spændendeprojekt om ”De syv dødssynder”, somkonsulenten gennemfører i samarbej-de med Duborg-Skolen, Cornelius Han-sen-Skolen og Gustav Johannsen-Sko-len i Flensborg. Formålet med projek-tet er at få de unge til at overveje, omde syv dødssynder er blevet til dyder ivor tid, og om det giver mening at dis-kutere begrebet synd i dag.

KFUM & K I SYDSLESVIG.

På to generalforsamlinger i 2008 er detblevet besluttet at nedlægge KFUM &K i Sydslesvig som selvstændig lands-delsorganisation og omdanne den tilen ”støtteforening for kirkeligt og kris-teligt, dansk ungdomsarbejde i Syd-slesvig”, som det hedder i formålsfor-muleringen.

FORHOLDET TIL DEN NORDELBISKEKIRKE (NEK)

2008 har været præget af afsked medbiskop H.C. Knuth samt bispevalg ogbispevielse, da biskop Gerhard Ulrich inovember 2008 påbegyndte sin nyegerning. Til forskel fra sin forgænger erbiskop Ulrich ikke kun biskop overSlesvig og for de tyske menighederunder Nordschleswigsche Gemeinde.Han er også biskop over Holsten.

NEK er godt i gang med større struk-turændringer og dertil hørende om-lægninger vedrørende forvaltningsen-heder. De nuværende 27 ”Kirchen-kreise” skal reduceres til 11. Fusionenmed landskirkerne i Mecklenburg ogVorpommern får virkning fra 2012.

75-års jubilæet for fejringen af dan-ske gudstjenester i Adelby Kirke iFlensborg blev markeret med en festligsalmesangsgudstjeneste den 7. de-cember 2008.

På ”Landesgartenschau” i Slesvigblev der den 22. juni 2008 holdt en fæl-les tysk-dansk dag med gudstjeneste,andagt, koncerter, fortælling og drøf-telse af kirkelige emner. Grænselan-dets tre biskopper medvirkede.

FRA PRÆSTERNES BERETNINGER

Ligesom der er stor forskel på præster-ne, er der stor variation vedrørende deemner, der tages op i deres årlige be-retning til DSUK.

Medlemstallene får kommentarerundervejs i beretningerne, især hvadangår emnet ”gennemtræk”, idetpræster, ligesom menighedsrådsmed-lemmer og kasserere frustreres overvisse medlemmers, eller rettere eks-medlemmers manglende solidaritet,fornemmelse for medejerskab eller lo-yalitet over for deres kirke og menig-hed.

Eller som en af præsterne har skre-vet: ”I menighedsrådet tror vi ikke, atde nye i distriktet er ligeglade med, omder findes dansk menighed på stedeteller ej. Vi tror, at de vil beklage det,hvis den forsvinder, men de savner for-ståelse for, at det også er deres ansvar– både at den er her og at den kan syg-ne hen af mangel på opbakning og so-lidaritet”.

RIGSREVISIONENS BERETNING

DKS er nævnt i Rigsrevisionens beret-ning til Statsrevisorerne om Undervis-ningsministeriets forvaltning af tilskud-

180

det til Sydslesvig. Heri står:”Rigsrevisionen har revideret detilskud til Sydslesvig, der ydes afMinisteriet for Sundhed og Fore-byggelse og Kirkeministeriet,parallelt med denne undersø-gelse. Der har ikke vist sig væ-sentlige problemer i ministerier-nes forvaltning af tilskuddene.”

Efter aftale med DSUK harprovsten kontaktet Kirkeministe-riet for at spørge, hvilke mindrevæsentlige problemer, der i såfald havde vist sig, og fået at vi-de, at Rigsrevisionen havde op-fordret Kirkeministeriet til at ud-arbejde en fast rykkerprocedure itilfælde af, at DSUK aflevererregnskabet for sent.

FORMÅL – DELMÅL -MÅLOPNÅELSE

I forhold til hvad? vil mangespørge ved konfrontationen meddenne overskrift. En tilskuds-modtager skal dog forholde sigtil disse begreber. EftersomRigsrevisionens beretning haroptaget medierne så meget,kunne det være oplagt at dykkened i formuleringer herfra.

I indledningen henvises til dendanske statsminister Niels Neer-gaards ord, men der står også:”I europæisk regi har Danmarkforpligtet sig til at sikre mindre-talsrettigheder på dansk jord. Dadet tyske mindretal i Sønderjylland erdet eneste anerkendte nationale min-dretal i Danmark, betyder det, at Dan-mark alene er forpligtet til at sikre ret-tighederne for dette mindretal”.

Vi må håbe, at udviklingen ikke med-fører en prioritering udelukkende afdet, man i ”europæisk regi” er forplig-tet på; men at ånden fra 1920 og Kø-benhavn-Bonn erklæringerne måvidereføres.

Den folkelige glemsomhed er farligfor os.

Den til enhver tid siddende regering,ja hele det danske folk må da have etformål med at støtte det danske min-dretal i Sydslesvig. Set herfra giver for-målet sig selv. Set nordfra er svaret og-så ganske enkelt, fordi der er tale omet dansk mindretal, en dansk folkedel,som vil samhørigheden.

181

Sct. Hans og Adelby danske Menighed i Flens-borg kunne i december 2008 fejre menighedens60 års fødselsdag og 75 året for åbningen afAdelby Kirke for danske gudstjenester i AdelbyKirke med en dansk-tysk musikgudstjeneste. Denvar sat sammen af korte læsninger fra Bibelen,afbrudt af musikstykker og fællessalmer. Sanger-ne Jeppe Friis og Jørgen Kristensen medvirkedesammen med Jan Wittrup på trompet og orga-nist ved Haderslev Domkirke Ole Brinth. Blandtlæserne var domprovst Kim Eriksen, Haderslev,og provsterne Carmen Rahlf og Viggo Jacobsen.Før og efter gudstjenesten spillede klokkenist ogkirkemusikskoleleder Peter Langberg en lille kon-cert uden for kirken på et 2,9 tons tungt, trans-portabelt klokkespil (foto) med 51 klokker påmellem 4,5 og 256 kg fra Løgumkloster Kirkemu-sikskole - Den Skandinaviske Klokkenistskole. Bagefter inviterede menighedsrådet til kaffebordpå Jørgensby-Skolen. (Foto: Løgumkloster Mu-sikskole)

182

MENIGHEDERNES BØRNE- OG UNGDOMSARBEJDE:

Gode og talrige aktiviteter 2008/2009

Af MBU-konsulent Thomas Hougesen

Elever fra Sørup Danske Skole og frade danske skoler i Tarp, Jaruplund ogVanderup arbejdede med et høstpro-jekt, hvor de beskæftigede sig med sal-mer af Grundtvig og Jeppe Aakær, ma-lede billeder, studerede diverse sangeog indøvede musikalske numre.

Høstprojektet blev afsluttet i Tarpdanske Kirke med elever fra Tarp,Vanderup, Jaruplund og Sørup danskeskoler, hvor også børnehaven deltog.

DE LEDTE EFTER GUDS SØN

Årets julevandringer startede den 28.november og sluttede den 19. decem-ber 2008 i Tønning. Der deltog 750børn og unge.

FÆLLES KONFIRMANDLEJR

Umiddelbart bemærkede man ikke, atover 100 konfirmander var med på dentraditionelle MBU-konfirmandweekendpå Christianslyst. De unge var spredt

over hele kursuscentret og i fuld gangmed de forskellige workshops, som deinden weekenden havde valgt sig indpå: Kor, dans, journalistik, band/kor,drama og ikoner.

På Rendbjerg har der været afholdtkonfirmandlejre med konfirmander fraRendsborg/Odense samt Egernførde/Aventoft/Læk.

PÅSKEVANDRING

Torsdag den 2. april 2009 afprøvedeJernved Danske Skole noget nyt meden påskevandring, hvor eleverne ople-vede påsken med alle sanser. Påske-vandringen foregik i Egernførde dan-ske Kirke.

I ugerne op til påske havde klassernearbejdet med temaet påske i religion,musik og dans.

I en kirke godt fyldt med forældre ogførskolebørn som tilskuere viste ele-verne, at de var fortrolige med påskeri-tualet.

Efter præstens velkomst drog Jesusmed sine disciple og tiljublet af palme-

svingende folk ind i Jerusalem,skolens kor sang "Vi venter påJesus". Derefter oplevede allenadveren, Jesus forrådelse ogkorsfæstelse, alt udført levendeaf eleverne. Skolens kor sangunder forløbet flere påskesal-mer med solister.

MINIKONFIRMANDER

Minikonfirmanderne i Tønning,Rendsborg, Flensborg Sct. Jør-gen arbejdede med den kendtehistorie om Jonas, der nægterat tage til byen Nineve for atfortælle byens indbyggere, atGud havde opdaget deres ond-

Nadveren skærtorsdag - udført levende af skoleele-ver fra Jernved. (Foto: Thomas Hougesen)

skab, og at byen derfor vil bli-ve udslettet. så galt gik detheldigvis ikke, og historienendte godt også for minikon-firmanderne.

KIRKE OG UNGE

Unge brød grænser ned i kir-ken, da MBU den 29. januarvar på besøg i Grenå, hvorTen Sing fra Flensborg ogThe Belivers fra Rendsborgbesøgte Grenå kirke. Vi arbej-dede med kirkens konfirman-der i forskellige workshops -dans, band/kor, drama ogkunst - og sluttede af med enrockgudstjeneste.

De unge var ude på to skoler i Grenåfor at fortælle om "det at være unge iSydslesvig".

Udover rockgudstjenesten deltog deunge også i højmessen om søndagen.

I Feldballe Kirke lavede de unge enrockkoncert men på grund af en fod-boldkamp, hvor Danmark var den enedeltager, var der desværre ikke mangetilhørere, men dem, der kom, fik engod koncert.

Unge sydslesvigere drog til Allingå-bro den 16. april. Med MBU og Ten

Sing var de på besøg i Allingåbro, hvorde arbejdede med samme konceptsom i Grenå. Modsat rockkoncerten iFeldballe var Vejlby Kirke fuld af tilhø-rere, da Ten Sing gav koncert.

Her arbejdede vi også med konfir-mander og sluttede af med en rock-gudstjeneste.

De unge var på Allingåbro skole forat fortælle om Sydslesvig, og om søn-dagen deltog de en udvidet højmesse iVivild Kirke.

TEN SING

Ten Sing har lavet ungdoms-gudstjenester med konfir-mander fra Rendsborg ogHarreslev danske kirker -samt deltaget i FDFs børne-festival i Tinglev og ved torockkoncerter og en julekon-cert.

DE SYV DØDSSYNDER

Skole-kirke-projektet med år-gangene 7, 10, 12 og 13 påDuborg-Skolen - i alt 70 ele-ver - arbejdede på tværs afalders- og niveauforskellemed samme emne, "De syv

183

Udover påskevandring i Egernførde var der også van-dring i Tønning (foto) med Uffe-Skolens elever. (Foto:Thomas Hougesen)

Fra ungdomsgudstjenesten i Vejlby Kirke. (Foto: Tho-mas Hougesen)

dødssynder".Undervisningsmaterialet var produ-

ceret af Nationalmuseet og gav anled-ning til gode diskussioner. Det, der isin tid var dødssynder: Hovmod, grisk-hed, utugt, vrede, frådseri, misundelseog dovenskab, er i vor tid blevet til dy-der.

Projektet blev startet ved et fællesar-

rangement for de deltagende klasserog hold.

Vibeke Mader fra Nationalmuseet in-troducerede emnet "de syv dødssyn-der"; og derefter foregik arbejdet i deenkelte klasser og hold.

12. årgang 2KUN1 med Helle Warne-ke og desing-firmaet Threads fra Kø-benhavn lavede syv multimedia-bille-der.

13. årgang 3KUN1 med BirgitteDohm og kunstneren Siegfried Fuhr-mann producerede syv skulpturer afgammelt jern m.m. fra Nordschrott iFlensborg.

10. årgang G10C med Kim Olesenstod for en kortfilm på 12 minutter inkl.klipning i Aktivitetshuset.

7. årgang F7A med Anne SophieSchink dramatiserede de syv dødssyn-der

Projektet blev afsluttet med en film-gudstjeneste i Ansgar Kirke i Flens-borg, hvor børne-og ungekorene fraCornelius Hansen- og Gustav Johann-sen-skolerne og Ten Sing-gruppen Flat-T medvirkede; og i kirken kunne manbetragte resultatet af kunstprojektet .

Værkerne blev efterfølgende udstil-let på Duborg-Skolen og på Dansk Cen-tralbibliotet, hvor der blev afholdt enauktion over de syv billeder og de syvskulpturer.

NOAS ARK

I forbindelse med børnehave-kirke-projektet Noas Ark havdeMBU en afslutning med Flens-borg-børnehaverne Duborg,Skovgade, Vesterallé og Ingrid-Hjemmet samt Kobbermøllepå Dansk Centralbibilotek iFlensborg med ialt 200 delta-gere.

KORT NYT

Dansk Kirke i Sydslesvigsårsmødetelt var igen rammenom MBUs udstilling og kirkens

184

Koncerten i Lyksborg blev et tilløbsstykke.

Fra koncerten op imod jul i Ansgar Kirke i Flensborg.(Foto: Thomas Hougesen)

Kazoo Quiz. 275 børn og unge besøgtekirkens telt i løbet af eftermiddagen, ogde fleste af dem deltog i kirkens quiz.

Materialesamlingen på Dansk Cen-tralbibilotek har haft 450 udlån.

MBU har 22 klubber (børne-, mini-

konfirmand-, mor/barn-, salmesang-),hvoraf tre p.t. er hvilende. Klubberneer fordelt over hele Sydslesvig og har250 medlemmer.

MBUs bestyrelse fik ny formand foret år i pastor Lotte Heftye, Lyksborg.

185

Duborg-elever samler materialer til skole-kirke-projektet på en skrotplads i Flensborg. (Foto:Thomas Hougesen)

MBU-konsulent Thomas Hougesen gør Dansk Kirke i Sydslesvigs og MBUs telt og quiz klarpå årsmødepladsen i Flensborg. (Foto: SPT)

186

FLENSBORG KIRKEHØJSKOLE:

En af de ældste danske kirkehøjskoler

Af udvalgsmedlem Sten Haarløv

Flensborg Kirkehøjskole blev grundlagti 1957. Dermed er den en af de ældstedanske kirkehøjskoler.

De mange kirkehøjskoler, der sidener skudt op overalt i Danmark, har allespændende emner og foredragsholde-re på dagsordenen. Det gælder selvføl-gelig også for Flensborg Kirkehøjskole.Lige fra starten så initiativtageren Mar-tin Nørgaard det som noget afgørende,at kirkehøjskolen er funderet så bredtsom muligt.

Dette har også været tilfældet i detforløbne år, hvor både Dansk Centralbi-bliotek, Aktive Kvinder, Folkeuniversi-tetet, Sydslesvigsk Forening og Denslesvigske Kvindeforening har ståetsom medarrangør – foruden de flens-borgske danske menigheder, som ergrundstammen i kirkehøjskolen.

OPLYSENDE OG DEBATSKABENDE

Også i 2009 har der været oplysendeog debatskabende foredragsarrange-menter med god tilslutning: Symbolik ikirkekunst v. cand. theol. Herdis Halv-as-Nielsen, Flensborg; Sydslesvigs kir-keliv i gamle filmklip v. arkivleder, dr.phil. Lars Henningsen, Flensborg; Bror-son i grænselandet mellem dansk ogtysk v. sognepræst og leder af Taarn-borg, Torben Bramming, Ribe; Ateis-men – en udfordring til kirken v. uni-versitetslektor Hans Hauge, Århus.

I slutningen af september havde vibesøg af højskoleforstander JørgenCarlsen fra Testrup Højskole, hans em-ne var Forundringsparathed – et svarpå ligegyldigheden.

I slutningen af oktober kom den dan-ske teolog Ole Jensen til Flensborg-menighedernes efterårsmøde, hvorhan fortalte om den berømte danske fi-losof K.E. Løgstrups tænkning underoverskriften Angst eller glæde, hvad er

Gudstjeneste foran en kirkevæg i en dansk institution i 40ernes Sydslesvig. Filmsamlingen iArkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig rummer gamle optagelser, som gør detmuligt at opleve historien om Dansk Kirke i Sydslesvig på en helt anden måde end gennembøger og artikler. Her er film fra de danske menigheder i 1930erne, i byen Flensborg og ilandmenigheder som Kobbermølle og Adelby. Filmene tager seerne med til barnedåb oggudstjeneste i Slesvighus i Slesvig i 1932, og de viser kirkens sociale arbejde blandt børn,

mødre og gamle. En stor film fra 1947 viserkirkearbejdets vækst ud over hele landsde-len. Den fortæller om gudstjenester i barak-ker og teatre, kroer og skoler – flygtninge ogsocialt arbejde. Filmene gør mellemkrigsti-den og efterkrigstiden levende. På en histo-risk filmsaften ved Flensborg Kirkehøjskoleog Studieafdelingen på Flensborg Bibliotekviste afdelingens leder Lars N. Henningsenfilmene og satte dem ind i den historiskeramme: saglig information eller propagan-da, oplysende eller vildledende?

et menneske? Ole Jensen har igen-nem mange år været en markant skik-kelse i både den danske kirke- og høj-skoleverden, og han er desuden kendtsom en engageret og levende fore-dragsholder.

Efterårsmødet den 25. oktober blevindledt af en gudstjeneste i Helligånds-kirken med Ole Jensen som præst ogprædikant, hvorefter mødet fortsatte iStuhrs Allé 17.

PROGRAM 2010

Kirkehøjskolens program for 2010 erunder forberedelse. Når folderen erklar, kan den fås i receptionen påFlensborghus og centralbiblioteket,ligesom der vil være forhåndsomtaleraf foredragene i pressen.

Kom forbi til spændende aftener iKirkehøjskolen. Foredragene har budtil alle!

187

FLENSBORG FILMKLUB - BIFFEN:

Flensborg som grænselandets kulturellehovedby på filmfronten

Af arbejdsgruppens kontaktperson Michael Juul Olsen

Flensborg har et stort udbud af danskog nordisk kultur.

Og sammen med hele den tyske pa-let af kulturelle arrangementer gør detFlensborg til en kulturel hovedby igrænseregionen.

Det gælder også på filmfronten. Herer f.eks. byens store biograf Kinoplexog 51 Stufen. Og så er der FlensborgFilmklub, i daglig tale kaldet “Biffen”,som løbende viser de nyeste danskeog nordiske film, naturligvis på origi-nalsproget, enkelte også undertekstet.

En undersøgelse for nylig blandt 17europæiske lande har vist, at biograf-besøget i Danmark i de seneste år harhaft en markant fremgang, kun overgå-et af Norge. Helt i top ligger irerne,som er de flittigste biografgængere iforhold til landets indbyggertal. En afforklaringerne på , om biografbesøge-ne går op eller ned, angives at være,om repertoiret har budt på stærke filmfra biografgængernes eget land ogsprogområde.

Det er lige præcis sådanne princip-

per, “Biffen” udvælger sine film efter,når sæsonens program fastlægges.

Det er i det forløbne år blevet til dennordiske samproduktion “Arn II – Rigetved vejens ende” (2008, instr. PeterFlinth), den danske “Det som ingen

ved” (2008, instr.: Søren Kragh-Jacob-sen), spændingsfilmen “Kandidaten”(2008, instr.: Kasper Barfoed) og forå-

rets sidste filmaften med “Frygteliglykkelig” (2008, instr.: Henrik RubenGenz).

Efterårets filmpræsentationer omfat-tede filmatiseringen af Stieg Larssonsroman “Mænd der hader kvinder”(2009, instr.: Niels Arden Oplev), dennorske komedie “Kunsten at tænke ne-gativt” (2008, instr.: Bård Breien), dendanske “Lille soldat” (2008, instr. An-nette K. Olesen) og “Gaven” (2008,instr.: Niels Gråbøl) med bl.a. HenningJensen i hovedrollen.

Alle filmene vises gratis på Flens-borghus i salen og indledes med etkort oplæg om aftenens film, og derbydes på ostebord og rødvin for 5 eu-ro.

Programfoldere er lagt frem i Nørre-gade på Dansk Centralbibliotek og påFlensborghus.

Arbejdsgruppens kontaktperson:Michael Juul Olsen,Dansk Centralbibliotek i Flensborg,tlf. 0461-86970

188

BORGERFORENINGEN - tilsluttet SSF:

Spændende og alsidige arrangementer

Af formand Preben Vognsen

17.-21. oktober 2008 var den selskabeli-ge forening Borgerforeningen på tur tilBruxelles. Det blev en spændende turmed mange oplevelser. Bl.a. blev detmuligt med få dages varsel at besøgeEuroparlamentet, idet parlamentariker-ne var til møde i Strasbourg. Også etkort besøg i Waterloo, hvor Napoleon i1815 led sit berømte nederlag, var pro-gramsat.

Hovedgeneralforsamling den 28. ok-tober 2008 samlede 52 deltagere. Efterafviklingen af regularierne holdt borg-mester Tove Larsen, Aabenraa, fore-

drag om det at være borgmester i denene af de fire storkommuner i Sønder-jylland og om det gode samarbejdeSønderborg og Flensborg imellem.Rent sprogligt havde hun bemærketsig, at de nord for grænsen er bedre tiltysk, end de tyske kolleger er til dansk.

RIS OG ROS TIL MINDRETALLET

Det nye år indleder foreningen traditio-nen tro med et nytårsmøde - i år den 2.januar, hvor generalkonsul Henrik Becker-Christensen plejer at holde nyt-årstalen, der indeholder såvel ris somros til mindretallets håndtering af

spørgsmål og problemer, f.eks. de lø-bende debatter om danskhed og iden-titet. Tidligere Duborg-elev og numu-sikstuderende i Esbjerg, Ann KirstinMuerköster stod for det fornemme mu-sikalske indslag. Nytårsmødet havdesamlet henved 70 deltagere.

NORDEN OG ECMI

Den selskabelige Borgerforening hav-de sat sig for på vinterens månedsmø-der at informere om bl.a. ForeningenNorden med et foredrag ved lederen afNordisk Informantionskontor i Flens-borg, Anette Jensen. Vicedirektør EwaChilinski orienterede om arbejdet i DetEuropæiske Center for Mindretals-spørgsmål (ECMI).

DRONNINGENS FØDSELSDAG

For niende gang var Dronningens Eg iDansk Alderdomshjems have i Flens-borg mødestedet for markeringen afDronningens fødselsdag den 16. april.Foreningens medlemmer og beboernepå hjemmet fejrede i fællesskab også iår monarkens fødselsdag med kaffe ogdansk wienerbrød. Fødselsdagstalenholdt tidligere minister J.K. Hansen,Sønderborg, der fortalte om egne ople-velser med dronningen og kongehuset.Et arrangement med god stemning ogbred deltagelse, idet omkring 100 per-soner var mødt op.

AFTENVANDRING

En herlig forårsaften i maj mødtesmedlemmerme og deres gæster til af-tenvandring i ”Arnkiel Park” nær San-kelmark med Torben Kvist, der guidedeos igennem den arkæologiske, histo-riske park. Afsluttende var der spisningi restaurant ”Kiek In”.

VENSKABSFORBINDELSER

Vi har igennem mange år haft en solidvenskabsforbindelse med Frederiks-

klubben i Aabenraa, hvor vi på skift in-viterer hinanden. I år stod Frederiks-klubben for arrangementet, der gik tilGråsten Slotshave og -kirke med af-sluttende fællesspisning. Næste ganger det så Borgerforningens tur.

SAMARBEJDE MED ANDRE

Den selskabelige forening Borgerfor-eninger er tilsluttet Sydslesvigsk For-ening og dermed en del af netværketomking de »tilsluttede foreninger«. Derholdes to fælles delegeretmøder omåret i disse tilsluttede foreninger, hvorde af os valgte repræsentanter i Syd-slesvisk Forenings Hovedstyrelse ogdet Sydslesvigske Samråd aflæggerberetning, og hvor der foretages valgaf netop disse repræsentanter.

De tilsluttede foreninger bekræftergennem medleven og repræsentationderes samhørighed med den store kul-turelle forening Sydslesvigsk Forening.

En del af de tilsluttede foreninger erpå SSFs budget. Til den kreds hørerden selskabelige forening Borgerfor-eningen ikke.

189

190

GAARDEJER CHRISTIAN LASSENS MINDEFOND:

Tilgodeser et bredt spekter af aktiviteter

Af forretningsfører Walter Jensen

Den 8. juli i år mødtes bestyrelsen ogtilsynsrådet i Gaardejer Christian Las-sens Mindefond i Jarlund til det årligefællesmøde. Mødes afholdtes traditio-nen tro på Christian Lassens fødsels-dag, og man startede på Medelby kir-kegård med at mindes Christian Las-sen og afdøde tilsynsrådsmedlemErnst Meyer.

Selve mødet blev afholdt i land-brugsmuseet i Jarlund i gårdens gamledagligstue. Formanden for tilsynsrå-det, Søren Andresen, havde meldt af-bud på grund af sygdom, så mødetblev gennemført under ledelse afnæstformand Hans Uwe Axen. De fore-liggende ansøgninger samt de af be-styrelsen besluttede bevillinger blevforelagt og fandt tilsynsrådets samtyk-ke.

Herefter fordeles årets midler med:69% til kulturelt arbejde,

21% til børn og ungdom og10% til voksne og ældre.Regnskab og drift blev forelagt be-

styrelse og tilsynsråd og bekræftet.Tilsynsrådets femårige valgperiode

udløb i år, hvorfor der skulle foretagesny- hhv. genvalg. Efter at Søren Andre-sen af helbredsmæssige grunde ikkeønskede genvalg, valgtes som nytmedlem af tilsynsrådet Viggo Bjerring-gaard. De herrer Hans Uwe Axen ogSøren Lund blev genvalgt.

Ansøgninger om midler bedes somogså i de sidste år sendt via hovedor-ganisationerne eller direkte til stif-telsen inden 31. maj i det pågældendeår. Ydelserne vil så blive udbetalt i julisamme år.

Adressen lyder uforandret:Gdr. Christian Lassens Mindefondatt. forretningsfører Walter Jensenc/o Union-Bank AGGroße Str. 2 · D-24937 Flensborg

Fint besøg på den gård i Jar(de)lund, der nu er museum og bærer gårdejer Christian Las-sens navn, og som dannede grundlaget for mindefonden: F.v. forstander i Skovlund amts-distrikt Jürgen Schrum, Manfred Lemke, Sven Nicolaisen, Gudrun Lemke, tilsynsførendeNis Hansen, borgmester Peter Clausen, formanden for Fælleslandboforeningen Bo Hallberg,Margarethe Lemke, landbrugskonsulent Joachim Spitz og forbundsdagsmedlem WolfgangBörnsen (CDU). (Foto: Karsten Sörensen)

191

DANSK ERHVERVSFORENING FOR SYDSLESVIG - tilsluttet SSF:

Den største finanskrise siden 1929

Ved formand Gerd Pickardt

Sidste år kunne jeg berette om en sta-bil og positiv udvikling indenfor handelog håndværk i det første kvartal 2008.Byggebranchen berettede om et lilleopsving, detailbranchen kommentere-de let stigende priser på dagligdagsva-rer, og kreditbranchen berettede om enpositiv udvikling i regionen. Finanskri-sen, som jo begyndte med, at de tostore hypotekbanker i USA, FannieMae og Freddie Mac, var kommetunder statslig kontrol, havde på davæ-rende tidspunkt endnu ikke haft indfly-delse på finanssektoren i Europa ellerher i regionen.

Hvad der siden er sket, kan med ret-te betegnes som den største finanskri-se siden 1929. Lehmann Brothers, for-

sikringsselskabet AIG, Spar- og Kredit-banken Mutual går konkurs resp. fårmange milliarder dollars fra staten forat overleve. 25 banker i USA går kon-kurs i 2008.

Dominoeffekten kom hurtig til Eu-ropa.

STYRTDYK

Lloyds, Royal Bank of Scotland, HypoReal Estate og mange andre storban-ker står foran et finansielt sammen-brud. Island som helhed er næstenbankerot. I oktober 2008 styrtdykker ak-tierne, som man ikke har oplevet det ide sidste 20 år. De første redningspak-ker til banker bliver stillet til rådighed –for tyske banker 480 milliarder euro.

Bilfabrikker lukker eller fusionerer –overtagelsen af Opel vil koste arbejds-pladser, de bemærkelsesværdige fusio-ner VW/Porsche og Scheffler/Continen-tal er en realitet.

Woolworth og Hertie er erklæretkonkurs og kan ikke reddes, Arcandor-gruppen med Karstadt og Quelle erligeså insolvent, og dette vil også fåindflydelse på arbejdspladser i Flens-borg. Lukningen af Danfoss i Flensborgtil februar 2010, hvad produktionen afkompressorer angår, er en realitet.

STATENS OPSYN

Ratingagenturer kommer under opsynaf staten, så det fremover ikke merekommer til de store fejlvurderinger vedoplysning om kreditrisici. I en bad bankfår bankerne mulighed for at deponerederes dårlige værdipapierer – mod etlån, som skal tilbagebetales over 20 år.

I London giver G20-landene i aprilgrønt lys for den største konjunktur-pakke nogensinde. 1,1 billioner dollar

Gerd Pickardt, erhversmand, formand forDansk Erhvervsforening og udnævnt til Rid-der af Dannebrog for sin indsats for beva-ring af Kobbermølle-museerne. (Foto: LarsSalomonsen)

bliver stillet til rådighed for at sikrebankernes indbyrdes handel og mulig-hed for at støtte verdensøkonomien ogopstart til konjukturen. På samme mø-de beslutter man at indføre en sort lis-te over alle skatteoaser - worldwide,samtidig med at man beslutter, at hed-gefonds skal underlægges streng kon-trol.

ANBEFALINGER

Eksperter - førende økonomer - anbefa-ler, at regeringen fremover undlader atkomme med prognoser. I dennesammenhæng forventer de samme fø-rende økonomer et minus i væksten påmere end 6 procent for 2009. Endnu inovember 2008 forventede DIHK envækst på 0,5% for 2009, også undervanskelige forhold var et minus ude-lukket.

I VOR REGION

Hvordan det ser ud i dag, kan vi til en-hver tid spore - også her i vor region.Vi har ikke de helt store industrivirk-somheder nord for kanalen. Men iFlensborg står bygningerne fra Moto-rola stadig tomme, ingen investorer erat spore. Med at produktionen hosDanfoss lukkes ned og mindst 450 ar-bejdplader går tabt, vil det også haveindflydelse for de firmaer, som direkteeller indirekte arbejder for Danfoss-koncernen. Speditioner kører i tom-gang, de første lukninger er en realitet- i Padborg står flere tusinde trailere ogventer på igen at blive taget i brug.

I Tyskland forventer man i indevæ-rende år ca. 1 mio flere uden job, ogprognoser tyder på, at der ved udgang-en af 2010 forventes over 5 mio ar-bejdsløse.

Så det er naturligt, at man henviserresp. advarer mod social uro, der kun-ne opstå i denne sammenhæng - ret-færdighedsspørgsmål, angst for jobtabog opbygget social velfærd beskæfti-ger en hel del mennesker.

OMVENDT

Omvendt kan man pege på, at progno-sen for GfK tegner et positivt billede.Til trods for så mange negative udsig-ter stiger efterspørgslen på daligdags-varer, og også de aktuelle IFO-tal tyderpå et lidt bedre billede. ”Abwrack"-præmien holdt bilsalget i gang - i detmindste hvad de mindre biler angik.Samtidig kommer tilsvarende tilbud fraandre brancher. Rentesatsen er fra deneuropæiske centralbank sænket til etabsolut minimum.

Med de før nævnte mange milliarderhar mange ansvarsfulde arbejdsgivereog erhvervsdrivende sammen med de-res medarbejdere i samarbejde medstaten, der hjælper, hvad ”korttidsar-bejde” angår, indtil videre sørget for, atarbejdspladser holdes - så vidt detoverhovedet er muligt. Aktiekurserne iTyskland er i år steget med mere end30% - og det til trods for, at mangebørsnoterede firmaer melder om nega-tive tal. Så en korrektur nedad kan skepå hvad tidspunkt det end skulle være.

HOLDER PROGNOSERNE?

Men holder alle forhåbninger og prog-noser? Creditreform forventer i inde-værende år en stigning på mere end20% til 35.000 insolvenser.

Fra Danmark kommer der meldingerom, at hver 5. virksomhed - baseret påaktie- eller anpartselskaber - erlukningstruet. På landsplan taler manom 18,2%, der er truet af konkurs -værst er det i Storkøbenhavn-området.

Skibsværfterne har det heller ikkegodt. Afleveringen af nybyggede skibebliver udskudt, og man forventer, atmere end 10% af alle worldwide bestil-te skibe storneres. Fragtraterne er helt ibund - en stigning forventes ikke føråret 2011.

IHK-TAL

Tallene fra IHK for 1. kvartal 2009 iSlesvig-Holsten bekræfter den omtalte

192

negative udvikling og lyder som følger:Kun 14% af de adspurgte betragter

udviklingen som god - mod 28% i sid-ste kvartal,

35% som tilfredsstillende - mod 43%sidst,

51% som dårligt - mod 29% sidst.Byggebranchen kan tydeligt spore

en nedgang i den private og offentligeordretilgang. Projekter som finanseresvia konjunkturpakken II er endnu ikkerealiseret.

14% betragter udviklingen som god -mod 23% i sidste kvartal,

39 % som tilfredsstillende - mod44% sidst,

og 47% som dårligt - mod 33% sidst.Byggebranchen forventer en ned-

gang i antallet af beskæftigede og ikonsekvens heraf også af investeringerindenfor branchen.

DETAILBRANCHEN

Udviklingen i detailbranchen er somomtalt ikke berørt af krisen i sammeomfang som f.eks. bilbranchen og ma-skinindustrien. Tilbagebetalingen af"Pendlerpauschale" og øgede indtæg-ter hos en del af befolkningen styrkerkøbelysten.

18% betragter udviklingen som god -mod 23% i sidste kvartal,

51% som tilffredsstillende - mod45% sidst,

og 31% som dårlig - mod 32% sidst.Servicebranchen og sundhedssekto-

ren har det stadig bedst - sammenlig-net med andre brancher.

28% betragter udviklingen som god -mod 28% i sidste kvartal,

63% som tilfredsstillende - mod 59%sidst,

og kun 9% som dårlig - mod 13%sidst.

PESSIMISME

Fremtidsperspektiverne betragtes medlidt pessimisme. Dog vil en del af deadspurgte gerne udnytte de gunstige

rentesatser til investeringer. Fagligt be-dre uddannet personale efterlyses sta-dig.

Kreditbranchen melder kun om enlille nedgang i de positive tal, der i densenere tid har præget denne branche.Antallet af lån til privatkunder viser enpositiv tendens, mens lån til virksom-heder er lidt nedadgående. Inden forbankverdenen spores en positiv ten-dens, hvad investeringer angår.

14% betragter udviklingen som god -mod 21% i sidste kvartal,

77% som tilfredsstillende - mod 79%sidst,

og 9% som dårligere - mod 0% sidst.

Den fremtidige udvikling i kredit-branchen synes positiv.

IKKE BANGE

En opinionsundersøgelse foretaget afAllensbach tyder på, at borgerne her ilandet ikke er bange for en krise, ej hel-ler ønsker man andre styringssyste-mer, hvad økonomien angår. Kun 13procent troede i begyndelsen af åretpå, at aktiekurserne var i bund. Sammegruppe mente ikke, at deres økonomis-ke situation ville blive dårligere i løbetaf de næste 12 måneder.

Men samtidig er man realistisk: 2/3af de adspurgte forventer en nedgang -men ikke at det går helt galt, 4/5 tror påflere uden job i de næste måneder,men mener også, at deres egne opspa-ringer ikke bliver berørt af krisen. Kun27 procent af alle beskæftigede erbange for at skulle miste eller skifte de-res job.

Man forventer også generelt, at denye overenskomster/lønaftaler og pen-sionsforhøjelsen fra juli øger købekraf-ten og dermed styrker indlandsforbru-get - og dermed også modvirker destore tab på eksportmarkedet – som joer en realitet.

193

VOR FORENING

Men for at komme tilbage til vor egenlille forening vil jeg starte med den dis-kussion, vi havde sidste år, hvad al-dersstrukturen i foreningen og besty-relsen angår. Vi var enige om, at et-hvert medlem skulle skeffe et nyt med-lem. Hvor er de henne?

AKTIVITETER OG UNGE MEDLEMMER

Også igen i 2008 har der været en heldel aktiviteter. Bestyrelsen har holdtfem møder, ved det konstituerendemøde blev både formand, næstfor-mand og kasserer genvalgt. Vi har be-skæftigt os med aktuelle emner, forbe-redt virksomhedsbesøg, repræsenteretforeningen ved SSFs og SSWs lands-møder, har været til arrangementersammen med landsregeringen i Kielog IHK her i Flensborg.

Vi har igen prøvet på at få fat flerenye, unge medlemmer – men her gæl-der, at en del af de unge af forskelligeårsager ikke mener at kunne afse tid tilforeningmøder og -arbejde. Måskesælger vi os selv for dårligt. Vi må er-kende, at vi ikke kan se så mange nyehandels- og håndværkervirksomhederindenfor mindretallet.

I hvert fald skal min opfordring til jeralle endnu engang lyde: Hjælp med atfå nye medlemmer – ellers bliver er-hvervsforeningen en skønne dage enpensionistforening - og det ville værebeklageligt.

BESØG

Foreningen har været på besøg hosflere virksomheder og institutioner i lø-bet af året. Den 2. september 2008 be-søgte vi rensningsanlægget i Flens-borg. Et informativt besøg, som giklangt ud over det, jeg selv havde for-ventet. Der var 30 deltagere.

Den 7. oktober besøgte vi Bov Mejeri– et selskab under Arla Foods – i Kruså.Dette besøg blev allerede planlagt foren tid siden, så nu var vi glade for, at

byggerodet næsten var overstået. Påmejeriet i Kruså har man i den seneretid investeret mere end 350 mio dkr. oghar fået det nyeste og mest moderneanlæg i Danmark. Her bliver der kunproduceret fetaost. Om sommeren harman ansat 250 medarbejdere, p.t. varder 185 beskæftigede. Også her var vi30 deltagere (max. antal for besøgs-grupper på mejeriet).

Den 24. marts i år var vi på besøghos Johannsen Rum i Mariegade ogefterfølgende til et arrangement i Uni-on-Banks lokaler. Her holdt Lars N.Henningsen et foredrag over emnet”Rom, rødvin eller støbegods - hvaddrev Flensborg fremad?” En dejlig af-ten med en bid mad og et glas til. Taktil Union-Bank for husly m.m. Vi var 46deltagere.

Den 28. april drog vi mod vestkys-ten. I Esbjerg fik vi hos Jutlandia - etdatterselskab til J. Lauritzens Eftf. - etudmærket indtryk af, hvad der skal til iforbindelse med olie- og gasproduk-tionsfelterne i Nordsøen. Hvor store devindmøller er, der bliver udskibet i Es-bjerg via Jutlandia - det havde mangeaf deltagerne sikkert ingen idè om. Nuved vi også det.

Efter en lille forfriskning tog vi tilPoint Nybro. Dong er ejer af denne sto-re pumpstation, hvor alt gas fra heleden danske del af Nordsøen samles,bearbejdes og sendes videre ud i dis-tributionssystemet. Gasmængden gen-nem Nybro er ca. 7.000 mio m3 per år.Hertil hører også 18.500 km pipelines,som styres centralt fra Nybro. Eninterssant og informativ dag. Desværremødte tre tilmeldte ikke op. Det var lidtærgerligt, da besøgsgruppen kun måt-te være på 30 personer, og flere stodpå venteliste.

TILSLUTTET SSF

Dansk Erhvervsforening er en tilsluttetforening under SSF.

På landsmødet den 8. november2008 var det hensigten at ændre for-

194

målsparagraffen derhen, at den svarertil de opgaver, foreningen reelt allere-de har taget sig af i de sidste mange år.Men kirken og skoleforeningen varimod, og ydermere benyttede Karl OttoMeyer sig af sin taleret - og hans popu-listiske tale skabte i hvert fald uro ogdermed usikkerhed hos nogen af dedelegerede, som jo ganske ofte har fle-re hatte på. Der skulle et 2/3 flertal til -men der manglede 6 stemmer.

I denne sammenhæng kan man medrette spørge sig om det rigtige i, at kir-ken og skoleforeningen blander sig iSSFs anliggender - jeg personligt me-ner nej - men da SSF som kulturorga-nisation gerne skal have hele sit bag-land i orden, startede man på en nyrunde meningsdannelse.

ÆNDRINGSFORSLAGET

Det nu foreliggende ændringsforslaglyder således: »Formålet realiseresisær ved... varetagelse af det danskemindretals interesser i mindretals-spørgsmål, der vedrører kontaktarbej-det på Christiansborg, Mindretalsrådet

i Berlin, DialogForumNorden i Slesvig-Holsten og FUEF – i samarbejde medrelevante foreninger og mindretalletsparti.«

Denne formulering er afstemt medSSW, og også Samrådet er blevet ori-enteret.

Denne formulering er blevet drøftetbredt i foreningen og i de tilsluttedeforeninger. Det skal også nævnes, atRigsrevisionens bemærkninger om deformålsbestemte bevillinger fra Dan-mark bliver tilgodeset med denne nyeformulering.

SAMRÅDET

Jeg vil også ganske kort komme ind påarbejdet i samrådet. Jeg har sidste årkritiseret den manglende samarbejds-vilje, der delvis var præget af mistillid.Nu er vi ved at få tingene på plads.Man er enig om, at samarbejdsaftalenskal reformeres. Der er nedsat et evalu-eringsudvalg - jeg er med i den gruppe- og jeg fornemmer, at vi vil opnå kon-sens til en fornuftig og fremtidsoriente-ret ændring af samarbejdsaftalen.

195

DSH – FORENINGEN AF AKTIVE KVINDER I SYDLESVIG - tilsluttet SSF:

Ikke bange for barske emner

Af formand Inge Lise Møller

DSH - Foreningen af Aktive Kvinder iSydslesvig, tidligere: De SydslesvigskeHusmoderforeninger, startede året2009 med ca. 700 medlemmer fordeltpå 11 foreninger – fra Holtenå i syd tilFlensborg i nord. Desuden Nibøl, Fre-deriksstad, Bredsted, Vyk, Kejtum ogVesterland på vestkysten samt Slesvig,

Rendsborg og Egernførde. Medlem-stallet lokalt er fra 9 til 200 medlem-mer.

Året starter som sædvanligt med demange generalforsamlinger. Hvis deter muligt, tager jeg til alle generalfor-samlinger, også på øerne. Det ersomme tider nogle lange dage. Menjeg føler, at det er af stor betydning, atjeg får den direkte kontakt til både be-

styrelserne og deres medlemmer.Samtidigt er det også spændende athøre om deres arbejde og ideer.

75 KR. FOR ET KNALD

Vort første kredsarrangement er altidweekendstævnet på Jaruplund Højsko-le, som i år havde emnet: ”Kvindehan-del”, et utroligt barsk emne. Man an-slår, at der årligt handles omkring firemillioner mennesker, heraf 80% hun-køn (30% voksne og 50% piger (børn).800.000 handles internationalt og igen80% af disse som sexslaver. De skalhver nat betjene mellem 30 og 40mænd for at kunne betale bagmanden2000 kr. dagligt. I Danmark kan man fået ”knald” uden kondom for 75 kr.

På landsmødet for Aktive Kvinder iDanmark traf Tove Hinriksen og jegChristian Stadager, som er direktør for”Safe and alive”, som bliver støttet afAktive Kvinder rent økonomisk. Det togos ikke lang tid at finde ud af, at detemne måtte vi gøre mere ved.

Vi fik Christian Stadager og Christianfra ”Christians venner” til at kommeherned for at holde foredrag og orien-tere om deres arbejde. Det var en utro-lig oplevelse. Vi har siden læst doku-mentarromanen ”Solgt til sex”, og dervar vist ikke nogen af os, der kunne fat-te noget af det, og især ikke at mændkan købe sig til den slags så billigt.

Pigerne bliver brændemærket, for atenhver bagmand kan kende sine piger.En enkelt pige havde syv forskelligebrændemærker.

HUSMODERDAGEN

Husmoderdagen var i år tilrettelagt afDSH – Foreningen af Aktive KvinderBredsted. Alle mødtes til en gudstje-neste i Nibøl kirke. Derefter var der by-tur og middag på Noldemuseet samtbesigtigelse af museet.

Selve mødet blev holdt på BredstedDanske Skole med Flemming Nielsen(tidl. Radio Syd) som foredragsholder

med emnet ”Sønderjydske skæbner”.En rigtig god dag.

SAMARBEJDE

Foreningen af Aktive Kvinder i Sydsles-vig samarbejder med Den SlesvigskeKvindeforening og har kontakt til DenNordslesvigske Kvindeforening i Dan-mark. Tove Hinriksen, Birthe Hansenog jeg sidder i Folkevirkes repræsen-tantskab i København. Tove er ogsåvalgt ind i forretningsudvalget sammested.

Vi samarbejder også med AktiveKvinder i Danmark, hvilket vi er gladefor.

Vi har to repræsentanter i Voksen-undervisningsnævnet, Anette Søren-sen og Birthe Hansen. Så har vi tre iSundhedsrådet, Ruth Fink, Anette Sø-rensen og Karen Scheew. Karen sidderogså i Dansk Sundhedstjenestes forret-ningsudvalg.

I Humanitært Udvalg sidder AnetteSørensen som vor repræsentant.

Desuden samarbejder vi med Syd-slesvigsk Forening, Dansk Centralbi-bliotek, Den Slesvigske Kvindeforeningog Kirkehøjskolen om forskellige fore-drag, som er med til at gøre de enkelteforedrag billigere for os alle og samti-dig kommer de ud til mange flere.

Et første fællesarrangement fandtsted den 3. oktober.

Og vor informationstur i år gik tilØkolariet i Vejle.

196

197

DEN SLESVIGSKE KVINDEFORENING - tilsluttet SSF:

Årets gang i foreningen 1.9.08-1.9.09

Af formand Annemarie Erichsen

For os startede beretnings-periodenmed noget, der var lidt, nej, egentligmeget, ud over det sædvanlige.

Kvindeforeningen var blevet bedtom i samarbejde med de tyske Land-frauen at stå for Sønderjydsk Kaffe-bord ved et arrangement som led i dendansk-nordiske kulturuge i Slesvig.

EN OPLEVELSE FOR ALLE

Jeg havde været med i planlægningenaf dette event fra starten af, og en ikkeringe del af sommerferien gik medsammen med Marianne Wullf fra

Dansk Generalsekretariat at skrive,oversætte og redigere opskrifterne i etlille hefte om kaffebordstraditionen.Samtidig gjaldt det om at få kontakt tilden rette kreds af Landfrauen, mobili-sere egne medlemmer og forklare alle,hvad og hvor me-get der skulle bagesaf alle de mangeopskrifter, som IngeAdiansen fra Søn-derborg Slot havdefundet frem til for-målet, for alt skullevære historisk kor-rekt, selv bord-dækningen.

Sønderjysk kaffebord på Gottorp-Skolen ved Kulturugen 2008: Stuvende fuldt hus - Kagepa-raden - Holdet bag. (Fotos: privat)

Og det hele fungerede perfekt - ogsåsamarbejdet med Landfrauen Schles-wig und Umgebung og deres Service-börse Eider-Treene-Sorge, der bagte enstor del af lagkagerne, fordi de havdeet af myndighederne godkendt køkkentil det.

160 forventningsfulde gæster lyttedespændt til Inge Adriansen, der pådansk fortalte om kaffebordets betyd-ning – oversættelsen lå fremme i de føromtalte hefter – og blev derefter budtpå ikke færre end 21 forskellige slagskager. En hærskare af Landfrauen ogkvindeforeningsfolk skænkede kaffe ogbød kagefade rundt med mig som diri-gent, så alle vidste, hvad der blev ser-veret.

Ind imellem var der et lille pusterum,hvor Michael Grosse læste SiegfriedLenz ”Jütländische Kaffeetafeln” – enfantastisk oplevelse for alle implicere-de og vel sagtens også for publikum,for det endte i lang standing ovationsfor os ”aktive” kvinder.

ELLERS SOM DET PLEJER

Ellers har året stort set formet sig, somdet plejer.

Pr. 31.12.08 havde Den slesvigske

Kvindeforening 762 medlemmer for-delt på 22 kredse.

I løbet af 2008 er der rundt om ble-vet holdt 283 kredsmøder med 3.530deltagere. Distriktsmøder har samletyderligere 68, og de 6 møder på lands-plan har samlet 323.

Antallet af ældreklubmøder i Kvinde-foreningens regi var oppe på 146 med2.200 deltagere. Dertil kommer 36 ar-rangementer, hvor Kvindeforeningenhar samarbejdet med SSF og/eller me-nigheder, skoler o.s.v. så som årsmø-der, sankthans- eller adventfester samten lang række fællesplanlægningsmø-der til koordinering af de forskellige ak-tiviteter på lokal plan.

Kvindeforenings-kredsene har gen-nemført møder med fokus på emner sominkontinens, naturmedicin og -kosmetika,”vær god ved dine fødder”, wellnes (påSkipperhuset), Leif Dahl, ”fra Grundtvigtil Gnags”, rejseberetninger, litteratur,madlavning, husflid, lotto, sang, spil, hø-keraften, tøseaften, forskellige teaterbe-søg inkl. musicaltur til Hamborg, cykeltu-re, havebesøg, byvandring, virksomheds-besøg og ture til udstillingen om Mar-grethe Erichsen, til vadehavet, Kobber-møllen, Danfoss Universe, og mange harbesøgt Landesgartenschau.

198

Fra efterårsstævnet på Valsbølhus. (Foto: privat)

BREDER SIG

Desuden er der blevet holdt de obliga-toriske generalforsamlinger, mangehyggemøder, hvor man bare sludrerover en kop kaffe, adventsmøder og ar-rangementer for ældre fra egne rækkereller det lokale SSF-disktrikt. St. Vi hol-der kaffe på kanden til alle, der kom-mer til bogbussen, når den er på sko-len, og jeg mener at have hørt, at ideenhar bredt sig til andre kredse.

MØDER OG STÆVNER

Hovedstyrelsen inviterede til aktivitets-dag på Valsbølhus, husflidsemnernevar glassmykker, lampeskærmsfold-ning og patchwork.

Efterårsstævnet blev holdt den 25.oktober 2008 sammesteds, og det blevtil en fin dag med Ole Therkildsen, derom formiddagen talte om ”Kvinder i

dansk litteratur”, og da det jo var sang-ens år, havde vi bedt Rigmor Ejbye omat synge med os om eftermiddagen.Hele dagen kunne man se en udstillingaf håndarbejder, som kredsenes med-lemmer for tiden syslede med.

Middagen ind imellem var også fin,så alt havde stået til det bedste, hvis ik-ke fyringsanlægget i gymnastiksalengik i stykker, så det blev en lovlig koldaffære.

Højskoleweekenden blev afviklet den20.-22. februar 2009 på RønshovedHøjskole under mottoen ”Langs Flens-borg Fjord”, et emne, der blev belystmed foredragene ”Kongeturisme, stor-skibsfart og fjordsejlads” ved LarsHenningsen, ”Grænseoverskridendesamarbejde, hvordan det begyndte, oghvor vidt vi er nået” ved Martin Klattog en tur til Sønderborg med rundvis-ning på Alsion; søndag morgen hygge-de vi os med blomsterbinding, instrue-

199

Fra sommerudflugten til Altes Land nær Hamborg: Velbevaret smuk gavl (næste side) - ogden søde guide i folkedragt. (Fotos: privat og Aage Bracke)

ret af Karen Jensen. De 30, der deltog,havde en interessant og fornøjelig we-ekend sammen.

Generalforsamlingen holdtes den13.3. som sædvanlig på Jaruplund Høj-skole, og efter at den officielle del varoverstået, hørte vi Henning Jepsen for-tælle om sine helt personlige ople-velser i Ghana og så lysbilleder til.Foredraget var gribende, men dagensoplevelse var måske Antje Mohr, derpå pæneste dansk bragte en oven i kø-bet længere hilsen fra LandesFrauen-Rat, Kiel.

Og i begyndelsen af sommerferienvar vi på to ens udflugter til Altes Landmed en guidet tur gennem området oget besøg på en frugtplantage med ind-

gående forklaring omfrugtavl og afsluttendebesøg på friluftsmuseetKiekeberg. Begge dagevar busserne fyldt med58, så jeg måtte nøjesmed plads på gulvet,medens guiden var ombord, og stadig var deret par på venteliste, derdesværre ikke kom med,typisk for det fremmødeog det sammenhold, derkendetegner ”min” for-ening.

REPRÆSENTATION

Kvindeforeningen delta-ger i arbejdet omkringSundhedstjenesten ogdens plejehjem og æl-dreboliger, har sæde ivoksenundervisnings-nævnet, i det humanitæ-re udvalg og deltager iarbejdet de tilsluttedeforeninger imellem,desuden er vi aktive i ar-bejdet i LandesFrauen-Rat, Kiel.

STØTTE TIL UNGE PÅ EFTERSKOLE

Vi siger tak for de penge, vi har fået tilvort arbejde. I år har vi ud over desædvanlige beløb fået kapitalen afThora og Emil Brodersen Legat, der erblevet opløst. Det drejer sig om godt10.000 euro, og vi har besluttet meddisse penge at støtte trængende unge,der søger på efterskole i Danmark. Deførste fire har fået hver 500 euro, og vihar tænkt os at bruge tilsvarende dekommende år, indtil pengene er slup-pet op, så hvis der er behov, søg.

Annemarie ErichsenUlstrupfeld 5D-24999 Weestlf. 04631/1478

200

201

FLENSBORG AVIS A/S:

Lille stigning i abonnementstallet

Af adm. direktør og chefredaktør Bjarne Lønborg

Aktieselskabet Flensborg Avis sluttederegnskabsåret 2008 med et tilfredsstil-lende resultat. Budgettet blev opfyldt,og et lille overskud på knap 2000 euroblev overført til mellemregningskonto-en mellem selskabet og den danskestat.

Vigtigt for årsresultatet er udvikling-en i abonnementstallet, der med en lil-le stigning på en procent for sjette år itræk blev holdt stabilt. Flensborg Aviser blandt de kun tre danske aviser, somhar kunnet fastholde oplagstallet i detforløbne år.

PORTOSTØTTEN

Omlægningen afden danske por-tostøtte ramteFlensborg Avismed et tab på80.000 euro på års-basis, fordi Biblio-teksstyrelsen, derer fordelingsmyn-dighed, ikke villeanerkende Flens-borg Avis sommindretalsavis,mens den tyskemindretalsavis iSønderjylland blevanerkendt sommindretalsavis ogderfor var beretti-get til ekstra por-tostøtte fra supple-mentspuljen tilbl.a. mindre-talsaviser.

Det lykkedes os

dog at få en lille andel af en ekstra støt-tepulje på 30 mio. kroner. Men der erstadig en betydelig negativ forskel påvor andel i portostøtten i dag inklusiveekstrastøtten og på den billige avispor-to, som alle danske dagblade modtogunder den gamle ordning.

E-AVISEN

Derfor har vi fremskyndet implemente-ringen af avisens e-avis-udgave, såden samlede avis inklusive arkivsøge-funktioner nu kan købes af abonnentermed adgang til internettet. E-avis-ver-sionen er blevet godt modtaget, fordidet er muligt at bladre i avisen på com-puteren, som om man sidder med pa-pirsiderne i hænderne. E-avisen er isæren fordel for abonnenter, der hidtil har

Gustav Johannsen og Jens Jessen havde også deres problemer atslås med, da de forestod Flensborg Avis i sin tid. Nu er de at findepå Mindretalsmuseet på Danevirke Museum. (Foto: SPT)

modtaget avisen med post langt henpå dagen. Den elektroniske avis kannemlig læses allerede før, de allerflesteaf os har tænkt på at stå op om morge-nen – uanset hvor man befinder sig iverden.

Derfor kan abonnenter på papiravi-sen få e-avisen som supplement til pa-piravisen for et meget beskedent eks-tragebyr, så avisen også er aktuel til rå-dighed på ferie, forretningsrejser m.v.

LANGSIGTET UDVIKLING

Sideløbende med udviklingen af e-avi-sen har en udviklingsgruppe på tværsaf avisens afdelinger og med bistandfra eksterne fagfolk arbejdet målrettetmed den langsigtede udvikling af avi-sen som både papiravis og elektroniskavis med opdatering 24 timer i døgnet.

De første resultater kan ses i form affarver på samtlige sider, to daglige sek-tioner og et livsstilstillæg i weekenden.

FLENSBORG BYKONTOR

Som et led i tilpasningen af avisen tilmediemarkedets ændrede vilkår og læ-sernes ønsker åbnede vi i begyndelsenaf december 2008 det ny bykontor medredaktion, ekspedition og salgsafdelingi Flensborgs centrum. Vi ville gernetættere på begivenhederne i udgivel-sesområdets største by. Alle vore øn-sker og håb er i den forbindelse blevetopfyldt. Bykontoret på Willi Brandt-Pladsen er en succes, og vi har derforflyttet hele Flensborg-redaktionen her-ned.

Det har været et længe næret ønskeigen at få fodfæste i Flensborgs cen-trum, og da vi fik et godt tilbud vedhavnefronten, slog vi til. Placeringen erideel, fordi vi nu også har mulighed forat være både redaktionel og markeds-føringsmæssig aktiv netop der, hvorder er mange mennesker under by- oghavnefester m.m.

202

Sidst i 2008 åbnede Flensborg Avis sit citykontor på Skibbroplads/Willy Brandt-Plads i Flens-borg. (Foto: SPT)

SNÆVRE PLADSFORHOLD

I hovedsædet på Wittenbergvej harpladsforholdene i nogen tid været forsnævre i den tekniske produktionsafde-ling. Vi søgte derfor en særbevillinghos den danske stat for at kunne ud-bygge produktionshallen og fik bevil-get 75.000 euro. Tilbygningen er nufærdig.

Desuden står vi overfor i år at reno-vere bladhuset fra 1986, hvor det ermest tiltrængt. Til formålet har vi i før-ste omgang fået bevilget 25.000 øre-mærkede euro. I fjerde kvartal i år ud-skiftes de mest medtagne vinduespar-tier, så medarbejderne ikke længereskal sidde i træk og kulde på dereskontorer i især bladhusets østfløj.

ANNONCESALGET

Tilbage til omsætning og indtjening idet forløbne år: Annoncesalget blevbedre end ventet og budgetteret på

trods af finanskrisen, som vi fik atmærke i fjerde kvartal.

TRYKKERIET

I det eksterne trykkerisalg blev over-skuddet næsten fordoblet til netto godt155.000 euro i forhold til året før. Sam-tidig steg omsætningen i bogtrykkerietbetydeligt i fjor med godt 34 procent.

Vi har imidlertid stadig en ambitionom at gøre især vores bog- og arktryk-keri til mindretalsorganisationernestrykkeri i langt større udstrækning, enddet hidtil har været tilfældet - når vi erkonkurrencedygtige i forhold til andrekommercielle trykkerier.

En betingelse for, at det kan lykkes,er naturligvis, at vi får mulighed for atbyde på trykopgaver i mindretalsorga-nisationerne. Og det kniber det des-værre med. I den forbindelse taler jegikke alene for avisens omsætning ogøkonomi – men for hele mindretalletsøkonomi.

203

En flok friske medarbejdere foran avisens informationstelt på årsmødepladsen i Flensborg.(Foto: SPT)

For det er indlysende, at mindre-talsorganisationernes placering af try-kordrer i vort trykkeri økonomisk kom-mer hele mindretallet til gode i det øje-blik, at avisens trykkeriindtjening kanbidrage til at nedbringe vor andel afdet samlede danske statstilskud.

BLANDT NABOER

Det grænseoverskridende samarbejd-sprojekt, Blandt Naboer, tærede hårdtpå de redaktionelle ressourcer. Detkunne ganske enkelt ikke være gen-nemført, hvis ikke redaktionen havdeydet en betydelig ekstraordinær ind-sats.

Dette projekt, der bidrager til at ska-be gensidig tillid og øge tyskeres ogdanskeres kendskab til hinanden, ogsom er blevet mødt med stor tilfreds-hed og interesse blandt både vore ogde øvrige medvirkende avisers læsere,er i 2009 blevet genoptaget i en ny ogudvidet form.

De tre hidtidige deltagende aviser,Der Nordschleswiger, Schleswig-Hol-steinischer Zeitungsverlag og Flens-borg Avis er blevet suppleret med Jyd-skeVestkysten nord for grænsen. Vi hari en foreløbig to-årig periode fået pro-jektet medfinansieret af støtte på godten halv million euro fra EUs Interreg-pulje.

Alle fire deltagende dagblade ventersig meget af projektet, som er en kom-bination af avisreportager og aktivitets-kalender hver lørdag og en fælleshjemmeside på internettet med bådeartikler, debatforum og udvidede over-sigter over begivenheder af vidt for-skellig art i Syddanmark og Slesvig-Holsten.

MIDAS

Flensborg Avis’ samarbejde med andremedier rækker endnu videre – til storedele af Europa i udgiverorganisatio-nen, Minority Dailies Association (MI-DAS), som har godt 30 medlemsaviser.

Den tekniske, økonomiske og redaktio-nelle erfaringsudveksling, fælles efter-uddannelse og gensidige hjælp, derpraktiseres aviserne imellem, er værdi-fuld. Desuden har mindretalsdagblade-ne i organisationen realistiske mulig-heder for i fællesskab at påvirke denpolitiske beslutningsproces omkringmedieforhold i EU.

Med i alt fire millioner læsere kanaviserne i udgiverorganisationen talemed betydelig større vægt, end hvisdet var overladt til de enkelte aviserindividuelt at skabe politisk opinion iEuropa.

Det gælder bl.a. på det centrale om-råde, statstilskud til mindretalsaviser.Det var et af hovedtemaerne på denseneste generalforsamling i MIDAS iBarcelona. EU-Kommissionen har gjortsig overvejelser om, hvorvidt støtte tilmindretalsaviser kunne være i stridmed EUs kommercielle, grænseover-skridende konkurrenceregler.

Men både vore egne undersøgelser iMIDAS’ præsidium og en videnskabe-lig analyse fra et spansk universitetgodtgør, at netop statsstøtte til mindre-talsaviser falder uden for den kommer-cielle konkurrenceforvridning, fordi derher er tale om kultur- og sprogstøtte,som er i overensstemmelse med EUsegne mindretalspolitiske grundprincip-per.

Vi har desuden i MIDAS koblet ensærlig sagkyndig sydtyrolsk mediepro-fessor og et medlem af Europa-Parla-mentet på sagen. De er nået til sammekonklusion om, at statsstøtten til min-dretalsaviser ikke strider mod EUs kon-kurrenceregler. Det bekræftes af, at EU-Kommissionen tidligere har accepteretoffentlig støtte til svensksprogede min-dretalsaviser i Finland.

MEDIESTRATEGI

Tvivlen om retmæssigheden af stats-tilskuddet til specielt Flensborg Avisblev kort berørt i den danske rigsrevi-sions rapport om de danske mindre-

204

talsskud. Rapporten afstedkom sombekendt et nyt usagligt angreb på detdanske mindretal i visse danske medi-er med public service-kanalen Dan-marks Radios tv i spidsen.

Det har givet anledning til nye over-vejelser i mindretallets organisationerom den nordvendte mediestrategi.Derfor har Det sydslesvigske Samrådnedsat et hurtigtarbejdende ad hoc-ud-valg, der skal søge at finde frem tilnogle overordnede retningslinjer formindretallets mediestrategi. Vi er i avi-sens ledelse glad for at kunne deltagesom konsulent med vor faglige eksper-tise i det langsigtede strategiarbejde.

SUPPLERENDE ONLINE-AVIS

Teknisk har vi i det forløbne år skabtgrundlaget for den supplerende online-avis ved at udskifte størstedelen af deredaktionelle medarbejderes stationæ-re computere med bærbart skrive-,foto-, video- og telefonudstyr samt da-taforbindelser for alle journalister tilproduktionscentret på hovedredaktio-nen i Flensborg.

Med entydig tilslutning fra voremedarbejdere og driftsrådet har vi imodsætning til de fleste andre aviservalgt en redaktionel kombinationsmo-del, der går ud på, at journalisterne viaderes mobile udstyr forsyner både on-line-avisen og papiravisen med denødvendige informationer. Det skalimødegå, at der opstår et nyhedsmæs-sigt vakuum fra papiravisens deadlinefrem til næste udgivelse. Online-avisenvil således i kombination med papiravi-sen forsyne læsere med net-adgangmed en løbende nyhedsopdatering iultrakort form, mens den efterfølgendeudgave af papiravisen supplerer, uddy-ber og baggrundsorienterer.

FREMTIDENS AVIS

Der er i dag mange forskellige teorier imedieverdenen om, hvordan avisernevil udvikle sig i de nærmest kommende

år. Siden begyndelsen af 1990erne erpapiraviserne med jævne mellemrumdømt ud af mediebilledet i løbet af fåår. Alligevel har de overlevet, selv omdet for de allerflestes vedkommende ermed betydeligt lavere oplagstal endtidligere, da nyhedsformidlingen alenebestod af papiraviser, radio og tv.

Vi tror imidlertid på, at fremtidensmediebillede bliver en kombination afhurtig nyhedsformidling via online-me-dier, og papiraviser, der vil ændre ka-rakter til at være mere dybdegående,baggrundsorienterende og underhol-dende med bl.a. livsstilsstof.

Derfor er det centralt at have klarelangtidsstrategier, og at disse strategi-er ikke blot ligger i skuffen, men reali-seres i det omfang, det er økonomiskmuligt og forsvarligt. Desuden er vioverbevist om, at det er nødvendigt athave en dobbeltstrategi med solidtfodfæste og erfaring med både papir-avis og online-avis, hvis udviklingen pået tidspunkt skulle ændre sig mere ra-dikalt til fordel for en af produktkatego-rierne.

Kombinationen af papiravis og onli-ne-avis giver også mulighed for at for-syne mange andre end papiravisenslæsere med væsentlige og nuanceredeoplysninger om Sydslesvig og det dan-ske mindretal, fordi tilgangen til onli-ne-avisen er globalt ubegrænset påinternettet.

LÆSERNES FRIE MULIGHED

Et af Flensborg Avis’ karakteristika gen-nem bladets 140 årige historie er læ-sernes fri mulighed for at komme til or-de inden for lovens og etikkens viderammer. Den tradition vil vi også over-føre til den elektroniske del af avisenved inden for en overskuelig fremtid atindrette debatfora og blogs på Flens-borg Avis online, hvor der åbnes for re-gulære debatindlæg samt små og sto-re diskussioner om det, læserne bræn-der for eller har på hjerte. Her håber vinaturligvis også at kunne hente yderli-

205

gere inspiration til videreudvikling afavisen.

SMS-TJENESTE

I den elektroniske nyhedsformidling ar-bejder vi desuden med en løbendeSMS-tjeneste, der kan forsyne interes-serede med døgnets vigtigste nyhederi kort form på mobiltelefon. Vi har medheld testet systemet på sportsområdet.Vi overvejer nu, hvordan erfaringernekan omsættes i formidling af en gene-rel nyhedstjeneste.

SAMARBEJDET I MINDRETALLET

I bestræbelserne på at forbedre for-skellige platforme for nyhedsformid-ling både internt i vore primære læser-områder og eksternt er avisens samar-bejde med de øvrige mindretalsorgani-sationer i Sydslesvig vigtig. Det gælderprimært Sydslesvigsk Forening ogDansk Skoleforening for Sydslesvig,

som vi har et tæt samarbejde med omKONTAKT-avisen og Fokus-avisen.

Desuden informerer Dansk Kirke iSydslesvig, Sprogforeningens Sydsles-vig-afdeling og Dansk Centralbiblioteklæserne via Flensborg Avis.

Vi mener i avisens ledelse, at denomtalte nordvendte mediestrategi imindretallet bør have en parallel pådet mere interne informationsområde.Derfor ser vi realistiske muligheder i etudvidet samarbejde mellem mindre-talsorganisationerne og avisen om in-formationsvirksomhed med grundlag ide eksisterende samarbejdsprojekter.

Hvis Grænseforeningen også kunneblive en del af et udvidet projekt i eneller anden form, ville det naturligvisgive yderligere styrke.

BESPARELSER

Udviklingen af dagbladet FlensborgAvis til mediehuset Flensborg Avis erbåde kompliceret, komplekst og ledsa-

206

Tilsynsrådsformand Volker Andersen på talerstolen ved avisens aktionærs-generalforsam-ling i Kobbermølle i sommeren 2009. I baggrunden: Chefredaktion, direktion og andre be-styrelsesmedlemmer. (Foto: Martina Metzger)

get af mangeartede problemer. Her gi-ver den økonomiske krise, som har satsine umiskendelige spor siden fjerdekvartal i 2008, selvfølgelig vanskelighe-der.

De største problemer som følge af fi-nanskrisen skal ses i, at et fald i annon-cesalget, som også har ramt os – omend i mindre omfang end de fleste an-dre danske og tyske aviser – betyderen nettonedgang i indtjeningen. Det erogså tilfældet, når oplaget falder somfølge af krisen, fordi indtægtsfaldet ik-ke umiddelbart kan modsvares af lave-re lønomkostninger.

Derfor har vi udarbejdet detaljeredeøkonomiske planer, der så vidt muligtskal imødegå krisens konsekvenser iforeløbig 2009, da ingen jo hidtil harkunne give et kvalificeret og troværdigtbud på, hvor længe den internationaleøkonomiske krise vil vare.

Det vil i et vist omfang berøre avi-sens kvalitet i en overgangsperiode.Men vi er i ledelsen sikker på, at den

sekscifrede besparelsesplan i 2009 vilbidrage til at sikre virksomhedenslangsigtede bæredygtighed.

Det er imidlertid vigtigt, at de nød-vendige besparelser sættes ind på derigtige steder, så den afgørende udvik-ling af medievirksomheden kan fort-sætte netop i retning af den langsigte-de bæredygtighed.

207

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen og chefredaktør/direktør Bjarne Lønborg ontour som cyklister privat et sted i Sydslesvig. (Foto: Thomas Wiltrup)

208

FLENSBORG DANSKE JOURNALISTFORENING - tilsluttet SSF:

En gammel dreng

Af formand Hans Christian Davidsen

Hvis Flensborg Danske Journalistfor-ening var en person, ville den være tætpå pensionsalderen. Foreningen fyldte60 år i 2009 – den 1. oktober for at væ-re helt nøjagtig.

En lille hård kerne kæmper for atholde foreningen i levende live, og vihar ikke tænkt os, at foreningen skalhave grå hår før tid.

Foreningen blev grundlagt i 1949 afblandt andre Carl Hagens, senere chef-redaktør for Südsleswigsche Heimat-zeitung (SHZ). I begyndelsen havdeforeningen i højere grad karakter af enfagforening, der blandt andet forhand-lede løn med arbejdsgiverne i efter-krigstidens Tyskland, hvor det fagligesystem var ringe udviklet. Senere harforeningen dog fået mere social ogjournalistisk faglig karakter.

FINE JUBILÆUMSAKTIVITETER

De fleste af jubilæumsaktiviteterne harfundet sted. Den 3. oktober har vi såle-

des haft besøg af to sydslesvigere, derhar gjort karriere i den danske medi-everden. Det var kunderedaktør KerrinLinde fra Ritzau og chefredaktør LeifJonasson fra Bonnier Publications, dervar inviteret til et åbent lørdagsarrang-ement på Flensborg Avis for at give de-res syn på den medieblæst, der harværet om Sydslesvig i den danskepresse – samt deres syn på FlensborgAvis set lidt på afstand.

Den 9. oktober havde vi et jubilæ-umsarrangement for en lidt yngre mål-gruppe: En koncert med det danskereggae-band BliGlad. Koncerten fandtsted i kulturværkstedet Kühlhaus iFlensborg og blev arrangeret i samar-bejde med Aktivitetshuset og Sydsles-vigsk Forening.

Derudover blev 60-året markeretmed to foredragsaftener, som vi arran-gerede i samarbejde med HistoriskSamfund for Sønderjylland (Sydsles-vig-afdelingen) og Museumsforenin-gen i Sydslesvig.

Det første var i maj, da vi havde be-søg af historikeren René Rasmussen

Kerrin Linde, Ritzau. Leif Jonasson, Bonnier. (Fotos: privat)

fra Tønder. Han fortalte den spænden-de historie om Flensborg Avis fra 1869til Anden Verdenskrigs afslutning. Detvar en tid, da avisredaktører gik mindrehøjt op i løn og statussymboler og me-re i journalistiske principper og avisensoverlevelse – ak ja!

Den 28. oktober tog historikeren NilsVollertsen fra Slesvig tråden op ogfortsatte med Flensborg Avis’ historieefter 1945.

Vi er i gang med at forberede vortraditionelle julefrokost,som også nødigt skullegå i sig selv.

I efteråret kunne vi isamarbejde med Kol-ding Journalistklub tilby-de vore medlemmer etweekendophold i Ham-borg.

I begyndelsen af 2009kunne vi præsentere voregen hjemmeside påwww.flensborg.minisi-te.dk. Her ligger billederog referater fra vore ar-rangementer gennem deseneste ti år.

HÆDER

Flensborg Danske Journalistforeningstår som uddeler af William RentonsMindelegat, og det gik i år til journalistAnnelise Mølvig med henblik på efter-uddannelse på Ålandsøerne.

Foreningens arkiv på Dansk Central-bibliotek for Sydslesvig modtog i som-mer protokoller fra oprettelsen i 1949og fremefter. Protokollerne stammedefra et tidligere medlem, der havde haftdem i sin varetægt.

Foreningen uddeler hvert år FDJ-medaljen – en medalje fra DDRs gamleungdomsorganisation Freie DeutscheJugend, der efter sigende lever i bed-ste velgående. Den går i år til pressefo-tograf Povl Klavsen for at være trend-setter inden for hattemoden i Sydsles-vig.

Endelig sørgede vi også for at ud-nævne den tidligere chefredaktør forSüdschleswigsche Heimatzeitung CarlHagens som æresmedlem i forenin-gen. Carl Hagens, der var med til atgrundlægge journalistforeningen, er idag 92 år, men laver vandgymnastikmed folk på 30 år. Og så udtalte han iøvrigt i sit 90-års fødselsdagsinterviewi Flensborg Avis, at han regnede medat blive 120 år. Gad vide, om FlensborgDanske Journalistforening holder sålænge?

209

Carl Hagens fik i august overrakt det synlige bevis på, at haner æresmedlem i Flensborg Danske Journalistforening. Herses han sammen med foreningens formand Hans ChristianDavidsen. (Foto: Klaus Nielsen)

Et jubilæumsarrangement 9. oktober til denlidt yngre målgruppe. (Logo: BliGlad)

210

SLESVIG FOLKEKOR - tilsluttet SSF:

»Snedroningen« den største kormæssige oplevelseAf formand Leif Volck Madsen

Den største kormæssige oplevelse iåret, der gik, blev uden tvivl koretsmedvirken i den af skoleforeningensponsorerede opførelse af musicalen’Snedronningen’ i anledning af A.P.Møller Skolens indvielse den 1. sep-tember og den danske kulturuge i Sles-vig i slutningen af september 2008.

Allerede i forsommeren 2008 var ko-ret tilsagt et par weekender sammenmed Torsdagskoret i Flensborg.

Og i slutningen af august gik det såløs med prøver næsten i døgndriftsammen med de mange små skuespil-lere og det imponerende dygtige ama-tørorkester under Bente Stengers le-delse.

Endnu nogle få dage før det heleskulle være færdigt, virkede det ret ka-otisk, men de professionelle teater- ogmusikfolk var hele tiden fulde af for-trøstning og forstod at kalde det bed-ste frem i både store og små, så træt-heden forsvandt, og man kløede påigen og igen.

Og da forestillingen så gik over sce-nen i slutningen af september, så trorjeg nok, at de fleste af de mange med-virkende var helt ’høje’ i dagevis.

De forenede kor var helt klædt i sortog stod på en sort baggrund ved sidenaf scenen. Tanken var vel, at vi skullevære så usynlige som muligt, og vihavde derfor også strenge påbud omat sidde stille og se lige ud, altså ikkenoget med at vende os om mod sce-nen for at se, hvad der foregik dèr.

Det var nu ikke helt nemt at overhol-de, men derfor var vi nu alligevel gladefor at modtage en DVD med hele fore-stillingen bagefter.

En stor og spændende oplevelse vardet at få lov til at medvirke.

STILFÆRDIGT ÅR

Derudover har det været et stilfærdigtår.

’Snedronningen’ tog så megen tidog så mange kræfter, at der ikke blevtid til så meget andet.

Vi sang ved vore traditionelle jule-koncerter i Slesvig og i Egernførde, ogvi havde i maj et fornøjeligt besøg afmandskoret Djursland fra Ebeltoft. Detblev til en fælles sommerkoncert i Ans-gar Kirken i Slesvig og en overordent-lig fornøjelig aften med både dans ogmusik på Christianslyst bagefter.Chaufføren havde sine problemer medat finde rundt i både Slesvig by og iAngel, men til sidst kom de dog frem.

NYE SANGERE VELKOMNE

Desværre lider koret stadig af en alvor-lig mangel på herrestemmer, især bas-stemmer. De, men også nye sangerepå alle stemmer vil blive modtagetmed åbne arme.

Skulle nogen have lyst til at væremed, kan man henvende sig enten tildirigenten, tlf 04621-305747, eller til ko-rets formand Leif Volck Madsen, tlf.0461-3183994.

Koret mødes hver mandag aften iLollfodsalen i Slesvig ved SSFs sekre-tariat kl. 19.45 til 21.30.

Her synger vi og har det hyggeligtunder Ole Volder Nielskys ledelse.

Fra en øveaften. (Foto: privat)

211

FORENINGEN NORDEN I SYDSLESVIG - tilsluttet SSF:

Eftertanke

Af formand Lars Aagaard

Sydslesvig er på alle måder et udkant-område – i Norden så vel som i for-bundsrepublikken. En grænseregion,en overgang. Det har hele tiden væretvilkåret for en forening som NORDEN iSydslesvig: at være midt imellem ogsamtidig på kanten. Det forhold liggervel også til grund for, at Nordisk Minis-terråd valgte netop Sønderjylland somhjemsted for en udkant-indsats, et nor-disk informationskontor.

At repræsentere en nordisk idé, ennordisk interesse, en orientering modNorden har hele tiden været forening-ens funktion. En gang om året under-kaster bestyrelsen dette udgangspunktet ”serviceeftersyn” og vier en aften tilen dybtgående debat om et udvalgt as-pekt. I sommerens sammenkomst varemnet: hvordan udvikler foreningsbe-grebet sig i disse år, og hvordan navi-gerer en forening for at vedblive medat fasthold sit overordnede mål – menmåske med andre midler?

Et faktum er, at yngre generationerend dem i 60erne og opefter har andremåder at udtrykke et engagement på.Rejser er intet problem, tog, bil ellercykel holder lige for døren, be-tænkningstiden er kort, vejen er kort.Medierne bringer os tæt på hinanden,kommunikationsteknologien gør detenkelt at udveksle tanker over lange af-stande, internettet fylder op med infor-mationer. Hvordan udvikler en grænse-regionsforening sig under de vilkår?

En ting ligger fast: medlemstallet da-ler. Vi tror ikke, interessen for Norden

som region og som idé daler, kuninteressen for en traditionel forening.Noget af det, der kan få en gnist til atspringe, er mødet mellem mennesker.Netværk, udveksling af tanker og idéergår ikke af mode, det viser den stadigeopbakning omkring venskabsbyarbej-det. Det er stadig muligt at stille opmed organisering af besøg nordfra,der er en stærk vilje til at videreudviklekonceptet: møder mellem mennesker iNorden.

Tankevækkende!

"Nordisk litteratur" i november 2009 var etsamarbejde mellem flere biblioteker og in-stitutioner i grænselandet. F.v. er det lede-ren af StadtBibliothek i Flensborg, StefanieOeding, Torge Korff fra Kulturbüro Flens-burg, Anette Jensen fra Nordisk Informa-tionskontor og forrest i skrædderstillingFenna Oldendörp, der er tilknyttet Kulturbü-ro som "Freiwilliges Soiales Jahr Kultur".(Foto: Flensborg Avis)

212

FRIISK FORIINING:

Iirsberucht 2008/09

Foon formoon Jörgen Jensen Hahn

Dåt er en bärj schänj as bai e FriiskForiining, deerfoon tjööget jüheerapstaling:

Di 14. moi 2008 häi üüsen ålereklubsan uursütfluch eefter Oowentoft änSöödweestjarn.

Foon e 30. moi bit tu e 7. juuni wusüüsen jöögedkonsulänt ma en floosejunge wüste tu e Europeada önjGraubünden/Schweiz, e jarstfötjbåleuropamäisterschap formanerhäide. Deer jeeft et en gouendokumntaarfilm ouer foon ClaasRiecken.

Anke Joldrichsen än e formoon sanfoon e 22. bit 24. moi mawään tu e 53.FUEV-natsjonalitäätenkongräs önjPécs/Ungarn.

Foon e 23. bit 25. juuni wjarnChristiane än Meta Bodenhagen änüüsen geschäftsfäärer ma 15fraschschoulere üt Bräist aw en fraschfiiljtuur eefter Taning.

Et waagiinje 5. än 6. juuli wus önjStääsönj en interfriisk madelålerloogerbai üüs waane foon Frisia Historica.

Di 25. juuli wörd e Europeadafilm”Wat san we? Frasche!” önjt Rio-Reiser-hüs präsentiird – önj ferbiningma en frünschapspaal foon üüsfoomne iinj en Reiserhüs-ütwool.

Foon e 14. bit 21. august 2008 wjarn22 friiske ma üüsen goue waaneAlastair Walker önj e spase aw”interfriisk” spräkeräis bai e bretooneönj Brest. Deer wus swåårhaanekaamen, ouers et heet bai enwörklik inträsant program was niimensfertrin, dåt’r ma wus.

Foon e 15. bit 17. august wjarn üüsfötjbålwüste tu en fründschapspaleefter e Lausitz, önj ferbining ma ensorbisch jöögedfestival.

Di 22. än 23. august wjarn we aktiifbediilid bait samerfäst önjt Rio-Reiser-hüs önj Fresenhagen. We köön wi efriisk rockband Lembek präsentiire.

Di 6. septämber 2008 måågeden wema en latjen floose foon 20 wåksne änfiiw bjarne üüsen samerütfluch eefterFäär, am et nai museum ”Kunst derWestküste” önj Aalkersemkånentuliiren.

Ån däi lääser häi e Friisk Foriiningfjouer moon malded tu en huulew-marathon bai e ”European MinorityMarathon” önj Flansborj.

Di 8. oktoober wjarn üüs ålerelasmoote aw harfstütfluch eefter Bräisttut oldtimer-museum önj e BredstedterSool.

Üüs Friisk Harfsthuuchschölj än eFamiilideege gängen foon e 10. bit 14.oktoober 2008 önjt evangeelischjöögedtoorp önj St. Peter for ham. Ukwan St. Peter üs was ai sü gauwischucht, wus et en harmoonisch äntemaatisch intresant harfsthuuchschölj.

Tredjeklasses elever kappedes om at læsehøjt på frisisk for børnehavebørn - et af flereinnovative projekter fra den dansk-frisiskeRisem Schölj i Risum. (Foto: privat)

Di 25. oktoober wus et eefterdrååwenfoon e spräkeräis önj Risem, weerTemmo Bosse en smuken bile-filmwised heet.

Di 12. nowämber 2008 wörden da

biise autoboonschildebai e A7 apstald. Fordåt projäkt foon eForiining jäif et dan enekstra tunkschriwenfoon e loonrädj.

Foon e 13. bit 15.nowämber heet eFriisk Foriining ettweed ”EuropeanMinority Film Festival”önj Hüsem tuhuupemat kiino-centerütruchted. Di saneenewus en grut filmgalaönj fritidshüs foontTSBW.

Di 10. önj ejülmoune füng üüsenålere-floose wi besäkfoon Christiane ma enlatjen flooseschöljbjarne tu enfiirliken adwänts-eeftermadi.

Di 20.12. häi üüsen jöögedkonsuläntwi en floose junge manschne tu enjüldrååwen lååsid, dåt tooch ferbünenma en ütfluch eefter Ungeln.

Di 17. januar 2009 måågeden we en

213

Frisiskstuderende fra Flensborg Universitet tager gerne tilBredsted og Risum på informationsture - her på Risum Skolemed prof. dr. Thomas Steensen (t.v.) fra Flensborg Universitetog Nordfriisk Instituut. (Foto: privat)

Også blandt historielærere på de danske skoler i Sydslesvig har det frisiske interesse. Detdokumenteredes ved en informationstur bl.a. til Nordfriisk Instituut tidligere på året. T.v.konsulent Kirsten la Cour und institutionsleder prof. dr. Thomas Steensen. (Foto: GondrunVerch, Nordfriisk Instituut)

klausuurdrååwen foon üüs stjörtuhuupe ma geschäftsfäärer änjöögedkonsulänt än e formoon foon eRökefloose. Berta Marie Markussenheet üs önj årbe füngen, än deer sanmååst 100 idée tu papiirs broochtwörden, weer et nai stjör ham nü mabefoote wårt.

Üüs wunterfäst ma gräinküüljääsenfiirden we di 6. februar önj Ingwersenskrouf önj e Hoorne. Dolores, eteooterfloose for junge manschne,spaald deertu ma ”E tukamst as diling”en nai frasch kameedistuk.

Tut biikebrånen, di 21. februar, häinda frasche feriine jarling eefter Risemönjt ”Fraschlönj” lååsid. Ouerdåt et ensaneene wus, häin e Wattwöhler än DJDirk Bork åltens en fulen doonssool.Gerd Vahder hül e biikenreede, än SvenStümer sörid for ääsen än drainken.

Di läädere däi gäng et dan nucheefter Aalkersem, weer üüsen tweedeformoon, Ingwer Nommensen, sanbuntje as formoon foon e Frasche Rädjoufdänj heet. Hi as eefter Norwegenfleeted, än uk wan’r diling ai heer

weese koon, schal ham foon e FriiskForiining tunk säid wårde for dåt, wat’rönj üüsen san åles dänj heet.

Foon e 27. februar bit 1. märts häi eForiining tu en feriinsouergripenteooterseminaar aw e Knivsberg lååsid,weer 14 manschne diiljnümen hääwe.

Sunt märts san we gåns aktuälinsteegen bai en nai webradio, RadioMagic Music, weer et nü fiiw tooche ewaag möre tooche e däi tisinge awfrasch jeeft.

Önj üüs fersoomlingshüs önjStääsönj drååwed ham di 16. april 2009fort jarst tooch e friiske kiinoklub. Deerwårde we önj e tukamst nuch ooftingerfoon hiire.

Üüsen ålereklub drååwet hamwiderhaane iinjtooch önj e moune önjLunham önjt Galerie-Café tu enmeekliken eeftermadi ma forleesen,koordespaalen än snååk.

E Foriining heet et bjarnetünsårbeönj Lunham wi ma 300 euro stiped, änwe hääwe e bjarnetün bait schölj önjRisem döör innoome foon twäär loto-eene hülpen.

Bai Ute Jessen (Risem Schölj), GaryFunck (Stääsönj fersoomlingshüs) änbai Marie Tångeberg (Äfkebel) hääwewi en ra manschne üüs fraschkursebeseecht. Di 7. septämber 2009 häi ween naien fraschkurs ma Ute Jessen önjRisem.

Sam foon üs san mawään tu e FriiskeKongräs önj Leer (12.-14. juuni),”Feeriefor frasche bjarne” önj Risem (20.-24.juuli) lää jarling wi önj üüs hönje änGary Funck wus ma 15 jungemanschne än en påår heelpere awjöögedspräkeräis eefter Wales (10.-17.august).

Et stjör heet ham önjt fergängenårbesiir oocht tooche drååwed. Et as ennaien aplååge foon üüs ”Jeew-åcht-schild” önj bääder kwalitäät bestaldwörden, wat huum bai üs kuupe koon.Üüsen geschäftsfäärer heet mahülpenbait tuståndekaamen foon en interfriiskEuropa-Spal, wat uk tu kuupen as.

214

I anledning af Husum-Filmdagene 2009 varder premiere på den frisisk-plattyske film»Gåns natörlik« ved Medienbüro Rieken ioktober 2009. I filmen, der er på 30 minutterog kunne følges med tyske undertekster,præsenteredes frisisk og plattysk somfamiliesprog. (Foto: Medienbüro Rieken)

215

FÆLLESLANDBOFORENINGEN FOR SYDSLESVIG – tilsluttet SSF:

Turbulente tider

Af konsulent Joachim Spitz

De seneste år har været turbulente år,både set med samfundets og medlandbrugets øjne. Til midten af 2008var der økonomisk opsving i Tyskland.Det var især den tyske eksport, somsørgede for en lille fremgang af brutto-nationalproduktet.

2008 kunne også indlandsforbrugetfor første gang bidrage til øget vækst.

I løbet af sommeren 2008 tegnededen globale finanskrise sig i horison-ten.

Efteråret 2008 kom så med den vold-somste finanskrise siden 2. verdens-krig.

Fra en dag til den næste gik helesamhandlen mellem bankerne i stå.

En bank efter den anden meldte kon-kurs, flere forsikringer gik fallit.

I USA gik den største financier afhuslån, Lehman Brothers, konkurs.

Denne konkurs førte til massive fi-nansproblemer verden over.

Banker har ikke længere tiltro til hin-anden. Forsyning af firmaer medpenge gik på et tidspunkt næsten i stå.

Regeringerne verden over var nødttil at skride ind for at undgå kollapserpå finansmarkederne.

I øjeblikket råber alle banker og virk-somheder efter staten. Staten er tilsy-neladende den eneste garant for nogetstabilitet.

LANDBRUGETS AKTUELLESITUATION

Indenfor landbruget har vi også kunnetmærke denne op- og nedgang. I som-meren 2007 steg priserne på markaf-grøder og på mælk for et kort øjeblikmarkant - efter mange års nedtur.

Samtidig steg dog også produk-

tionsmidlerne kraftigt, f.eks. steg gød-ningspriserne med mere end 100%.

Efter en kort periode med opsvingdalede korn- og mælkepriserne. Fra enpris på 0,35 euro/ltr mælk raslede pri-serne ned til aktuel mellem 0,18-0,21euro/ltr mælk.

Det samme kunne planteavlernemærke. Prisen på hvede steg en over-gang fra 10-12 euro/hkg til 24 euro/hkg.Denne stigning varede dog kort. Idagligger prisen igen på et niveau på om-kring 10 euro/hkg hvede.

ANSPÆNDT SITUATION

Så selv om vejrbetingelserne i 2009har været gode for planteavlere, ogselv om høsten ligger over gennem-snit, kan udbyttet knap nok dække om-kostningerne, fordi priserne for afgrø-der er faldet så drastisk, samtidig medat omkostningerne er steget markant.

Situationen for landbruget er der-med for de fleste landmænd an-spændt.

Mange landmænd har de senere årinvesteret i større stalde og større ma-skiner i håb om bedre priser og for atvære rustet til fremtiden.

Den nuværende situation med histo-risk lave mælkepriser og ekstremt lavekornpriser, samtidig med at bankerneer restriktive i deres lånepolitik, gør atmange landmænd ikke vil kunne klaredenne krise.

POLITIKKEN

Situationen bliver yderligere forværretaf, at man fra politisk side løbendekommer med nye love og fordringer,uden at man samtidig giver land-brugserhvervet bedre rammevilkår påandre områder.

Man få indtryk af, at politikerne mis-bruger landbruget til at pudse deresegen grønne glorie.

EU-agrarreformen har haft storekonsekvenser for landbruget.

De oprindelig udligningsbeløb bliverløbende kortet, ingen ved, hvor belø-bene vil ende.

Modulation i landbrug er lige blivetsat op fra 5% til 7% i indeværende år,og den skal yderligere forhøjes til 10%til næste år.

Støtten til landbruget bliver perma-nent nedsat for at kunne omfordelemidlerne til andre formål, fra 1. søjle til2. søjle, eller for at få den hel fjernet fralandbruget.

GIVER OP

Alle disse nævnte punkter øger pressetpå landbrugsstrukturen voldsomt. Vimærker, at flere og flere landmænd gi-ver op.

Det bliver forstærket igennem devoldsomme turbulenser på forskelligemarkeder for mælk og korn.

Vi mærker også pres på tilpasning afstrukturen i forædlings-virksomheder,som mejerier og slagterier.

BIO-ENERGI

En ny gren i landbruget er produktionaf bioenergi. Et stadigt større forbrugaf energi, afbrænding af fossil brænd-stof med udslip af CO2 i atmosfærenog den deraf følgende klimaforandring,stigende politisk instabilitet i verden,seneste eksempel på dette er Ruslandmed dens leveringsboykot af gas ogdermed faldende forsyningssikkerhedsamt stigende priser på energi, har fåetpolitikere til at reagere.

Alternative energier er efterspurgte.I vor landsdel er det især vind-, sol- ogbioenergi. Bioenergi især i form af bio-gasanlæg til produktion af strøm ogvarme.

Der er planlagt langt over 130 an-læg, alene i vor landsdel, både mindre

og større anlæg. Hvert anlæg har brugfor min. 60-200 ha majs.

Ca. 20.000 ha majs skal anvendessom bioenergi i disse anlæg, det vilændre vort kulturlandskab, samt læggepres på jord- og pagtpriser. En dellandmænd bliver nu energiproducen-ter og ikke længere fødevareproducen-ter.

RÅDGIVNING

Som konsulenter hjælper vi landmændat komme igennem disse vanskelige ti-der. Opgaverne er forskellige, entendet er bedriftsplanlægning, hjælp vedmiljølovgivning eller social- og økono-mirådgivning.

Vi har også i år haft mange grupperog foreninger, som vi guider igennemvor landsdel.

LASSENS MINDEMUSEUM

Pasning af Christian Lassens Minde-Museum og rundvisning af utalligegrupper på museet er også en væsent-lig arbejdsopgave for fælleslandbofor-eningen.

Samtidig gør fælleslandboforenin-gen alt for at udvide og vedligeholdemuseet.

Også i 2009 har museet registreretflere tusinde besøgende.

216

217

HARRESLEV AMATØRSCENE - tilsluttet SSF:

Fire forestillinger med 250 tilskuere

Af formand Tom Knutzen

Efter sidste års remake af ”Min konespøger” har vi år spillet komedien ”Visom går teatervejen” af Henning Lind-berg.

Fra oktober 2008 har vi haft øveafte-ner hver mandag, og traditionen trohar vi brugt weekender i februar til atfinpudse. Det blev et stort stykke arbej-de, men det blev udført med glæde ogbegejstring for teater, så det blev tilnogle fornøjelige og hyggelige aftener.

Premieren fandt sted den 6. marts2009 og blev holdti den Blå Sal påHarreslev DanskeSkole. Det blev envellykket aften forca. 75 tilskuer.

Den anden ogtredje forestilling,13. og 20. marts,holdt vi som i desidste år som tea-tersnitte-aften,hvor publikum fiksmørrebrød efterforestillingen.Forestillingernevar hurtigt ud-solgt, og det blevnogle hyggeligeaftener for såvelskuespillere sompublikum.

Lørdag den 21.marts spillede viså for et veloplagtpublikum fra dedanske ældreklub-ber i kommunen.Tak for kage, kaffeog skillinger.

Sammenlagt

kan vi se tilbage på fire fine forestil-linger med ca. 250 tilskuere.

Mandag den 23. marts havde vi ge-neralforsamling, hvor vi sagde farvel tilJeanette som næstformand. Hun skalhave en stor tak for indsats.

Og vi sagde velkommen til Paul.Jeg vil gerne benytte lejligheden til

at sige tak til alle, der har været medtil, at forestillingerne blev en successog har bidraget til, at de blev en dejligoplevelse. TAK!

Vi er klar igen med nyt teater i marts2010.

De unge aktører - plus enkelte granvoksne medspillere - under in-struktør Tina Hoffmeisters kyndige og varme ledelse bød på flot te-ater med masser af gags og sprudlende dialoger. Det var førstegang, Tina forestod instruktionen alene efter i et par år at havegjort det sammen med legendariske Holger Geipel. Tre sofistikere-de divaer blev spillet af Sonja Kellner, Vibeke Harck og May-BrittSeidler. Tom Knutzen agerede teaterpoducent, Helge Stumm enung dramatiker. Irmi Rerup spillede godsets husbestyrerinde, JuliaPrigge var den ene divas påklæderske og Anna Freistein stuepigenpå godset. Paul Schulze trak i rollen som godsets butler. RasmusHoffmeister sås ikke men kunne høres som speaker i TV-avisen.Andre medvirkende, der ikke kunne ses på scenen, var sufflør LoneKnutzen, kulissemanden Klaus Knutzen og lys-/teknikeren TimKnutzen. (Foto: SPT)

218

HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND, SYDSLESVIGAMTSKREDS - tilsluttet SSF:

Livlig og aktuel foredragsaktivitetAf formand Nils Vollertsen

Den 11.3.2009 holdt forskningschef,dr.phil. Hans Schultz Hansen, Aaben-raa, et foredrag på biblioteket i Flens-borg om slesvigerne, da de i 1814-1918blev danskere eller tyskere. Foredragetvar affødt af den nye Sønderjyllands-historie, som Historisk Samfund forSønderjylland er ved at udgive i tobind. Der deltog ca. 15.

Den 6.5. holdt cand.mag. René Ras-mussen på Flensborg Avis et foredragom Flensborg Avis i tiden 1869-1945.Foredraget havde titlen "Overleveren",da Flensborg Avis imod alle odds over-levede i de år. 32 deltog.

Den 9.7. viste tidligere landsarkivar iSlesvig, professor dr. Reimer Witt kyn-digt rundt i det gamle Frederiksberg.En notits i Schleswiger Nachrichten rø-bede, at 3 af de 14 deltagere kom fratysk side. En god aften.

Den 16.9. holder generalkonsul, ad-jungeret professor dr.phil. Henrik Bec-

ker-Christensen foredrag på biblioteketi Flensborg om Sønderjylland og Syd-slesvig i 1918-2008, også affødt af dennye Sønderjyllands-historie.

Den 28.10. holdt lic.phil. Nils Vollert-sen foredrag på i Flensborg Avis' blad-hus om Flensborg Avis fra 1945/4 ogfrem til i alt fald midt i 1980erne.

I november tog vi emnet FlensborgAvis aktuelt op, også i Flensborg Avis'bladhus.

Alle foredrag arrangeres i et samar-bejde med Sydslesvigs Museumsfor-ening, Folkeuniversitetet og de stedligebiblioteker.

Foredragene om Flensborg Avis ogdebataftenen om bladet blev tilbudt isamarbejde med Flensborg danskeJournalistforening. Disse FlensborgAvis-aftener var affødt dels fra vor sideaf et ønske om at markere FlensborgAvis' 140 års jubilæum, dels fra journa-listforeningen for at markere dens 60års jubilæum; og så enedes vi om at gåsammen, hvilket vi ikke har fortrudt.

DANSK HUSFLIDSKREDS SYDSLESVIG:

Mange aktiviteterAf formand Walter Schneider

Den 5. december 2008 kunne vor da-værende formand Jørgen Glüsing fejresin 80 års fødselsdag. Festen blevholdt den 6. december i Det DanskeHus i Sporskifte og blev en dejlig dagfor Jørgen og de mange fremmødte,som gerne ville ønske til lykke.

Jørgens helbred havde ikke væretstabil i længere tid, og den 26. decem-ber døde han.

Som hvert år var Dansk Husflid Sydslesvigogså synlig på årsmødepladsen i Flensborgi år. (Foto: SPT)

Vi vil savne Jørgen for hans ihærdi-ge indsats for alt dansk virke i Sydsles-vig og her især for alt det, som havdemed Dansk Husflid at gøre. Vi vil beva-re mindet om Jørgen med dyb respektog taknemmelighed.

NY FORMAND

På generalforsamlingen den 17. marts2009 blev undertegnede valgt som nyformand.

Den nye bestyrelse er i gang med atsynliggøre Dansk Husflid mere ude ilandskabet.

Det sker bl.a. ved, at vi har fået frem-stillet en ny folder med alle relevanteoplysninger om foreningen.

SYNLIGGØRELSE

Også i 2009 var vi repræsenteret meden pæn stand på friluftsmødepladsen iFlensborg. Mange interesserede kigge-de forbi og fik en god snak om DanskHusflid.

Den 9. maj 2009 afholdt ”Bundes-wehr Sozialwerk” en forårsbasar påmarineskolen i Mørvig, hvor vi ogsåblev inviteret til at være med. Her hav-de vi en stand med infomateriale ognogle af de ting, som vi fremstiller. Dervar stor interesse, og snakken med demange besøgende var livlig hele da-gen.

Cathrinesminde Teglværksmuseum,Broager, havde igen indbudt os til atdeltage med en stand – og her kommerder altid mange besøgende både nord-og sydfra. Der deltager hvert år ca. 40udstillere - alle fra Sønderjylland, så visynes, at det er flot at vi fra Sydslesvigmå være med.

DET DAGLIGE

Så er der selvfølgelig det helt normaledaglige - nemlig at dem, som har tidog lyst, samles hver 1. og 3. tirsdag imåneden i vort værksted på Okseve-jens Skole i Flensborg-Sporskifte for atlave alt det, som hver især lige har lystat gå i gang med.

Men kig indenfor – få en kop kaffeog en snak – og se, hvad vi laver oghvordan vi er indrettet!

Nærmere oplysninger hos vor for-mand Walter Schneider på tlf. 0461 –32074 eller på www.sydslesvig.hus-flid.dk

219

Bastian drejer en flot lysestage til sin kone.(Fotos: privat)

Helmut bygger et fuglehus.

Eske forbereder større ting på rundsaven.

220

HUSUM CRICKET CLUB:

Cricket-Forbundets fairplay-pokal foranden gang

Af Henry Buhl

I 2009 fik Husum Cricket Club atterDansk Cricket-Forbunds fairplay-pokal.Første gang var i 2005 og så nu igenher i 2009.

Pokalen bliver tildelt den klub, dergennem fin cricket og god opførelse påog uden for cricketbanen højner ogfremmer cricketspillets egenskab ogånd i dansk cricket.

Husum Cricket Club er repræsente-ret i Dansk Cricket-Forbunds turnerin-ger med fire hold: seniorholdet spiller ieliteturneringen, og derudover er klub-ben repræsenteret i ungdomsrækkernemed tre hold.

Husum Cricket Club havde også spil-lere på de danske ungdomslandshold i2009. Således spillede Jannik Wiese pådet danske drengelandshold ved enstor international turnering i England i2009.

Og Lars Flemming Boldt var med pådet danske U19-landshold på øen Gu-

ernsey, hvor derblev spilletlandskampemod Irland,Skotland, Hol-land og Jersey.

Ved modta-gelsen af DanskCricket-Forbundsfairplay-pokal ogmed de unge pådanske lands-hold, kan manda også godtkalde cricketspil-lerne for godeSydslesvig-am-bassadører.

Fra pokalmodtagelsen2005. (Fotos: privat)

Lars Flemming Boldt.

Jannik Wiese

Fra overrækkelsen i 2009. Dansk Cricket-For-bunds formand Thomas Kentorp overræk-ker pokalen til Husum Cricket Clubs for-mand Jörg Krüger.

221

J.C. MØLLER-FONDEN:

Udbetalte 70.000 euro i 2008

Af formand Henrik Geipel

J.C.Møller-Fonden blev grundlagt i1976 til minde om Flensborg bys tidli-gere overborgmester og senere by-præsident, grosserer J.C. Møller.

Fondens formål er at hjælpe men-nesker til at hjælpe andre ved at givestøtte til lindring af nød, modgang ogsygdom samt at sprede glæde i dehjem, der trænger til lidt opmuntring.

Legatportioner udbetales kun til per-soner med fast bopæl i Sydslesvig.

Kun en anbefaler kan sende en an-søgning for en trængende person/fa-milie. Man kan ikke søge om penge tilsig selv eller sin familie.

HUSK: altid at udfylde ansøgningenkorrekt og tydeligt skrevet, helst i ma-skinskrift.

I 2008 har Fonden udbetalt i altca.70.000 euro mod 84.000 euro i 2007.

Den store forskel ligger i, at en del an-søgninger kom så sent, at vi ikke kunnenå at få dem med i 2008. De blev såudbetalt i 2009.

Vi har i 2008 godkendt i alt 951 an-søgninger, fordelt over hele Sydsles-vig:

Flensborg by 466, Flensborg amt165, Gottorp amt 127, Rendsborg/Egernførde amt 16, Husum amt 119,Sydtønder amt 90, Ejdersted amt 18.

2006: 998 ansøgninger.2007: 1.120 ansøgninger.2008: 951 ansøgninger.

Adresse:I.C. Møller-FondenKomiteens SekretariatOsterlükken 13aD-24955 Harrislee

SLESVIGSK KREDITFORENING eG – tilsluttet SSF:

Sydslesvigernes lånefond for erhverv,landbrug og byggeri

Af forretningsfører Dirk von Heyer

På generalforsamlingen den 28. maj 2009trak H.G. Hansen sig fra sin post som be-styrelsesmedlem.

Fonden takker H.G. Hansen for stor ind-sats for Slesvigsk Kreditforening i over 28år både som tilsynsråds- og siden 1994som bestyrelsesmedlem.

Ved den lejlighed bød vi velkommen tilvort nye bestyrelsesmedlem Kai Schmidt.H.G. Hansen Kai Schmidt

222

Generelle oplysninger om udlånsbetingelser (august 2009):

Der ydes lån til : landbrugsformål op til 125.000,- EURerhvervsformål op til 125.000,- EURprivate formål op til 50.000,- EUR

Låntagere skal være/blive medlem i andelsselskabet („Genossenschaft“).

Konditioner: fra 5,50% p.a. fast aftalt for lånets løbetid, plus et oprettelsesgebyrpå 1% af lånebeløbet, dog mindst 50 €. Lånet afdrages månedligt med mindst1% af lånebeløbet inkl. indregnede renter. Herved fremkommer en løbetid påca. 11 år. Ekstraordinære afdrag er altid muligt uden yderligere omkostninger.(Eff. rente 5,57% p.a.)

De forestående oplysninger er af generel art og er ikke bindende for selskabet.Over for låntagere gælder ene og alene indholdet af den individuelle lånekon-trakt.

STATUS PR. 31. DECEMBER 2008

AKTIVER 2008 2007€ t€

Tilgodehavender hos "Deutsche Bundesbank" 5.552,86 3Fordringer på kreditinstitutter 30.559,32 135Fordringer på kunder (udlån) 3.218.067,14 3.145Aktier m.v.heraf andele i kreditinstitutter 2.904,14 3.681,30 4Immaterielle aktiver 5.164,64 0Materielle aktiver 17.681,01 6Andre aktiver 12.292,22 17Periodeafgrænsningsposter 0,00 0Balancesum 3.292.998,49 3.310

PASSIVER 2008 2007€ t€

Indlån 2.022.174,61 2.016Andre passiver 120.363,19 119Henlæggelser til forpligtelser 11.563,00 23Efterstillede kapitalindskud 454.851,19 455Andelshavernes tilgodehavende 399.650,00 417Reserver 268.000,00 260Overskud 16.396,50 20Balancesum 3.292.998,49 3.310

I. Forretningsforløb

Samfunds- og brancheøkonomiI 2008 har belastningerne for tysk øko-nomi taget tydeligt til. Især den negati-ve udvikling i eksporten har betydet entilbagegang i økonomisk vækst. Tysk-lands økonomi voksede reelt kun med1,3% i 2008 og lå dermed tydeligtunder de to forudgående år.Hvis man ser bort fra, at der i 2008stod 2,7 arbejdsdage mere til rådighed,har væksten endda kun været 1,0%.Selve væksten blev båret, modsat desidste år, af indlandsefterspørgslen.Det var bruttoinvesteringerne, der med1,1% ydede det største bidrag til denøkonomiske udvikling.På grund af en faldende ordreindgang iløbet af 2008, især i årets sidste kvar-tal, udeblev virksomhedernes investe-ringslyst. Byggebranchen havde eftermange svage år en vækst på 3,0%. Pri-mus motor i denne vækst var især deoffentlige byggeaktiviteter. Sammenmed de erhvervsdrivende blev investe-ringerne øget med 5,9 %.Udenlandsinvesteringerne, der i de for-løbne år har været en vigtig konjunk-turmotor, udviste i 2008 en negativ

vækst og dæmpede den samlede øko-nomiske udvikling med 0,3%. Arbejds-markedet har i 2008 udviklet sig posi-tivt. Arbejdsløsheds-/ledighedstallet re-duceredes med 506.000 personer. Ar-bejdsløsheds-/ledighedsprocenten blevreduceret med 1,2% i forhold til 2007.Forbruget i den private sektor stagne-rede på samme niveau som i 2007. Ud-slagsgivende for tilbageholdenhedenvar tydelige prisstigninger på fødeva-rer og energi i de første ni måneder,som dæmpede den reelle købekraft, dalønudviklingen ikke kunne holde tritmed prisstigningerne. Den EuropæiskeCentralbank (EZB) forhøjede reference-renten i juli 2008 med 25 points til4,25%.Sammenbrudet af den amerikanske in-vestmentbank Lehmann Brothers den15. september 2008 førte til, at US-sub-prime-krisen udviklede sig til en globalfinanskrise, der førte til en grundlæg-gende kursændring i EZB. Den Europ-æiske Centralbank skiftede til en eks-pansiv finanspolitik og reducerede re-ference-renten i tre skridt med ialt1,75% til 2,5%.

223

Resultatopgørelse for regnskabsåret 2008 2008 2007

€ t€Renteindtægter 172.903,16 170Renteudgifter 20.691,16 20Netto renteindtægter 152.212,00 150Udbytte af aktier 580,00 1Andre ordinære indtægter 1.802,95 3Udgifter til personale og administrationPersonaleudgifter: Lønninger 66.974,98 71Udgifter til social sikring 12.343,87 16Administrationsudgifter 35.863,44 37Afskrivninger på materielle aktiver 4.109.74 4Andre ordinære udgifter 3.669,84 0Tab og hensættelser på debitorer 8.526,90Indtægter på opløsning af hensættelser 0,00 19Ordinært resultat før skat 23.106,18 45Skat 6.709,68 25Årets overskud 16.396,50 20

A. SITUATIONSBERETNING FOR FORRETNINGSÅRET 2008

224

SLESVIGSK KREDITFORENINGS UDVIKLING:

Forretningsforløbet I 2008 var tilfredsstillende. Balancesummen var næsten ufor-andret.

2008 t€ 2007 t€ ForandringBalancesum 3.293 3.310 -17 -0,5%

Grundet vort andelsselskabs særlige forretningsstruktur - vi driver udlånsforret-ning ud fra en relativ fast beholdning af indskud - kan den kun i begrænset om-fang sammenlignes med andre andelsbanker.

Aktiver 2008 t€ 2007 t€ Forandring Likvide midler 36 138 -102 -73,9%Fordringer mod kunder 3.218 3.145 73 2,3%

Fordringer mod kunder forhøjedes med 2,3% til 3.218 t€. Årsagen hertil var enstigende efterspørgsel efter lån. Udviklingen var meget tilfredsstillende.

Passiver 2008 t€ 2007 t€ ForandringTerminsindskud 2.022 2.016 6 0,3%

Indskuddene forhøjedes minimalt med 0,3%.

Investeringer:De materielle og immaterielle aktiver forhøjes på grund af investeringer i kontor-udstyr, hard- og software med 17 t op til 23 t€.

II. Formueforhold:

Egenkapital og kapitaldækning har udviklet sig som følger:

Egenkapital, solvens 2008 t€ 2007 t€ ForandringAndelshavernes tilgodehavende 400 417 -17 -4,1%Reserver 268 260 8 3,1%Efterstillede indskud 455 455 0 0,0%

Andelshavernes tilgodehavende er på grund af opsigelser og tilbagebetaling afandele reduceret med 4,1%.

VÆSENTLIGE AKTIV- OGPASSIVSTRUKTURER:

Såvel den branche- som også den stør-relsesmæssige struktur af udlån tilkunder anses for at være afbalanceret.Afsikringen af udlånene er tilfredsstil-lende.

Den af generalforsamlingen fastlag-te grænse for enkelte lån, finanstilsy-nets kreditbestemmelser og de interne

kreditgrænser blev i 2008 til enhver tidoverholdt.

I det forløbne år kunne alle forsvarli-ge og legitime kreditønsker tilgodeses.Ialt er der bevilget 51 lån til et samletbeløb på 782 t€. I forhold til i fjor er deten stigning på 32,0%.

De til finansiering af udlånet anvend-te midler er stillet langfristet til rådig-hed og forventes prolongeret til desamme lignende gode betingelser.

RISIKOSITUATION OG –DÆKNING:

Som væsentlige risici for fonden ansestab på fordringer og renterisikoen udfra ændrede markedsrenter. Begge risi-ci overvåges løbende.

Fordringer mod kunder er vurderetmed omhu. Bestående hæftelseserklæ-ringer af vore indskydere danner en til-strækkelig dækning af de bestående lå-nericisi.

I forretningsåret 2008 bevilgedesnye lån udelukkende til faste konditio-ner. På grund af den lave forrentning afindskuddene, som også forventes sik-ret for fremtiden, opstår der dervedingen væsentlig renterisiko. For forret-

ningsåret 2009 forventes et tilsvarendelavt renteniveau.

Vor fond er siden den 1.1.2007 ikkelængere tilsluttet ”Sicherungseinrich-tung des Bundesverbandes der Deut-schen Volksbanken und Raiffeisenban-ken e.V. (BVR)“. Da vi på grund af vorfritagelse efter §2 Abs.4 KWG ikkelængere driver indlånsforretning, kun-ne vi opsige medlemskabet.

III. Likviditet:

I 2008 var der tilstrækkelig likviditet. Vikunne efterkomme alle vore betalings-forpligtelser. Vi forventer ingen væ-sentlige forandringer i de kommendeår.

225

IV. Driftsresultat:

Poster i driftsregnskabet 2008 t€ 2007 t€ ForandringRenteoverskud 152 150 2 1,3%Personaleudgifter 79 87 -8 -9,2%Andre administrationsudgifter 36 37 -1 -2,7%Tab og hensættelser (netto) 9 19 -10 -52,6%Ordinært resultat før skat 23 45 -22 -48,9%Skat 7 25 -18 72,0%Årets resultat 16 20 -4 -20,0%

På grund af en forhøjelse af kundefor-dringer steg renteoverskuddet med 2t€ . Der skal tages højde for, at en dellån først blevet etableret i andet halvår.Planmæssige afdrag og særafdrag pålån med højere rentesats kan kun kom-penseres med flere udbetalinger.Personaleudgifterne reduceredes med9,2% grundet en medarbejders længer-varende sygdomsperiode. Årets overskud blev i forhold til 2007reduceret med 20%, dog har vi forud-set at udbetale en uforandret dividen-de på 3% til vore medlemmer.

V. Chancer og risici for den fremtidige

udvikling:

Grundet et højere samlet udlån regnervi med, at renteoverskuddet vil liggepå et højere niveau i 2009. Personale-

omkostningerne vil i 2009 stige, da enny medarbejder skal indarbejdes. Re-sultatet før skat vil efter vore forvent-ninger ikke opnå resultatet for året2008.

Sammenfattet bedømmelse af situa-

tionen:

Den økonomiske situation er præget afen god egenkapital. Finans- og likvidi-tetsforholdene opfylder de rent drifts-mæssige krav. Overskuddet i beret-ningsåret var tilfredsstillende. Pågrund af vor solide og risikobevidstepolitik bevæger vi os indenfor oversku-elige rammer.

VI. Forventninger:

Fondens sammenfattede situation er

efter vor opfattelse tilfredsstillende. Pågrund af den særlige måde, vi er finan-sieret på og den dermed manglendemulighed for at udvide forretningsom-fanget kan resultatet kun forbedresgennem en højere gennemsnitsforrent-ning af udlån eller gennem yderligerebesparelser.

VII. Hændelser af særlig betydning ef-

ter forretningsårets afslutning:

Der er ikke indtrådt hændelser af væ-sentlig betydning.

B. Forslag til overskudsfordeling:

Bestyrelsen foreslår med tilsynsrådetssamtykke at fordele overskuddet somfølger:

€

3,0% dividende 11.896,50tilførsel til reservernea) lovpligtige reserver 3.000,00b) andre reserver 1.500,00Årets overskud 16.396,50

226

SYDSLESVIGS DANSKE KUNSTFORENING – tilsluttet SSF:

Årsberetning 1.9.2008 - 1.9.2009

Af formand Hans Jessen

I det følgende skal der berettes omårets arbejde i Sydslesvigs danskeKunstforening. Det har igen været et årmed mange aktiviteter, hvoraf noglehar været tæt på at bringe foreningen iøkonomisk uføre. Men mere om detsenere.

UDSTILLINGER

Den 4. september 2009 kunne vi åbneudstillingen ”Quadrofoni” på Volks-kunde Museum i Slesvig. Her blev dervist værker af den grønlandske kunst-nerfamilie Silis-Høgh: maleren og gra-fikeren Aka Høgh, fotografen Ivars Si-lis, projektmageren Inuk Silis Høgh ogmaleren Bolatta Silis-Høgh. (Se bille-derne på side 76 og 77)

Udstillingsåbningen var optakten tilden stort anlagte kulturuge i slutning-en af september. Formålet med kultur-ugen var at vise det bedste af dansk ognordisk kultur i det nordtyske område iforbindelse med åbningen af A.P. Møl-ler Skolen i Slesvig, og målgruppenvar specielt vore tyske medborgere.

Knap 100 mennesker var dukket optil åbningen, hvori bl.a. landdagens vi-cepræsident Ingrid Franzen og forman-den for det grønlandske LandstingRuth Heilmann deltog, også aktivt medtaler. Ved åbningen fortalte direktørenfor Volkskundemuseum dr. CarstenFleischhauer på glimrende vis om defire grønlandske kunstneres arbejde,og det grønlandske ULO-kor under-holdt.

Den stort anlagte og afvekslende ud-stilling blev en publikumsmagnet, i alt12.000 mennesker nåede at se udstil-lingen gennem de seks uger, udstilling-en holdt åben. Det er vist nok rekord ikunstforeningens historie.

ALT LYKKEDES

Selv om arbejdet med udstillingen varomfangsrig, lykkedes alt som det plejeralligevel. Der skal herfra rettes en stortak til direktion og medarbejdere påVolkskunde Museum for det særdelesgode samarbejde. Vi er enige om, at viogså i fremtiden vil kunne foreslå ud-stillinger i de gode udstillingsrum påmuseet.

Der skal også lydeen tak til konsulent Si-mon Faber og dermedSSF for et godt og ef-fektivt samarbejde omudstillingen, dette gæl-der også i økonomiskhenseende. Heldigvisfor kunstforeningenindgik udstillingen ikulturugens budget, ogvi havde derfor ikkeumiddelbart udgifterhertil. Der blev solgtpænt, så vi kunne oveni købet notere indtæg-ter.

GRÆNSELAND

Den sidste udstilling i2008 blev kaldt”Grænseland” og visteværker af i alt 14 yngre

danske kunstnere, de fleste frahovedstadsområdet.

Den efterhånden anerkendte Ka-thrine Ærtebjerg var primus motor iudstillingen, der mod forventningikke fyldte meget i udstillingssalene,men indholdsmæssigt efter min op-fattelse havde stor kvalitet. Allekunstnerne havde fået til opgave atinddrage begrebet ”Grænseland” ideres værker, og resultatet kunneopleves udfra mange forskelligeidéer og tilgange udført i maleri,grafik, tegning, video og foto.

Ved åbningen den 6. november2008 var tre af kunstnerne tilstede,desværre lidt mundlamme. Til gen-gæld spillede gruppen JuMA Soulså godt, at de nok bliver inviteretigen, og i alt 650 besøgende var dertil udstillingen.

GABRIEL-BØRSTING

Efter generalforsamlingen den 5. fe-bruar 2009 åbnede vi udstillingen”Adam Gabriel og Sten Børsting”.

227

Det var maleren Adam Gabriel - op-rindeligt uddannet på Roms kunstaka-demi – nu bosiddende i Tønder, derviste sine store farvetunge maleriermed ansigtet som motiv, og på gulv ogpodier så vi keramikeren Sten Børstingfra Ribe udstille alt fra små æsker, kal-det ”tæske-æsker” til tårne indehol-dende mange finurligheder til overvej-else.

De to kunstnere klædte hinandengodt, og Sten Børsting introduceredeudstillingen under ferniseringen, hvor-til der var mødt mange gæster. Kunst-foreningen trakterede med lidt godt,og jazzorkestret Alexandras Dampfka-pelle spillede til, så humøret var højthos de fremmødte. I alt 739 besøgendeblev det til i løbet af udstillingsperio-den, og der blev solgt godt specielt afde keramiske arbejder.

ÅRSMØDEUDSTILLINGEN

Årsmødeudstillingen 2009 åbnedes igod tid inden årsmødet, allerede den14. maj 2009, hvorved udstillingen kun-ne få lov til at hænge i seks uger, indensommerferien lukkede interessen.

Dette års udstilling kaldte vi ”3 xBøhrnsen”, og det var Viggo Böhrn-sen-Jensen fra Flensborg, hans broderGunnar Bøhrnsen-Jensen fra Sønder-borg og dennes søn Rasmus Bøhrn-sen-Okholm, der havde fået til opgaveat indtage udstillingssalene på Flens-

borg Bibliotek. Det blev en alsidig ud-stilling, fra de ældres mere etableredekunst, hvor maleriet og grafikken ind-tog en vægtig plads, til den unge Ras-mus, der jonglerede med graffitilignen-de udtryk.

Kunsthistorikeren Elisabeth Hertzumfra Aabenraa åbnede på fornem vis ud-stillingen, og den unge gymnasieelevJonas Reigardt fra Duborg-Skolen sør-gede for den musikalske baggrund påklaveret. Op mod 170 mennesker del-tog i åbningen, hvilket nærmest er re-kord, og i alt var der 995 besøgende iløbet af den udvidede åbningstid på ialt seks uger.

FIRE EGNE

Vi nåede igen i det forløbne år op på fi-re af vore egne udstillinger. Vi må dogkonstatere, at vi økonomisk har endogmeget svært ved at fortsætte med det-te aktivitetsniveau. I alt 14.384 mennes-ker så de fire udstillinger, og det er enmarkant fremgang i forhold til sidsteår, men jo begrundet i Quadrofoni-ud-stillingen. Det kan vi slet ikke klageover.

Samlet giver det er gennemsnit på3596 besøgende pr. udstilling, hvorgennemsnittet normalt er ca. 650.

ØKONOMI

Økonomien har i år været opmærk-

228

Viggo Böhrnsen-Jensen: Egne malerier.(Foto: privat)

somhedskrævende. Kunstforeningener i ret store økonomiske vanskelighe-der begrundet i høje transportomkost-ninger. Som modvægt har Kunstfor-eningen været heldig gennem ansøg-ning at få tildelt et pænt beløb af SSFspuljemidler for de tilsluttede organisa-tioner, som der hermed udtrykkes takfor.

Og heldigvis har der været indtæg-ter gennem provision ved salg af kunstpå foreningens udstillinger, ligesommedlemskontingentet er et godt bidragtil foreningens aktiviteter. Men det be-tød, at en enig bestyrelse nu foreslogog fik vedtaget et højere medlemskon-tingent på generalforsamlingen. Detgøres ugerne, men på den anden sideskal Kunstforeningen også på længeresigt overleve.

ANDRE AKTIVITETER:

Ved generalforsamlingen den 5. febru-ar 2009 mødte omkring 45 medlemmeraf foreningen op, et godt fremmøde,som viser, at medlemmerne af kunst-foreningen er interesserede i forening-ens virke.

Både formandens og kassererensberetning blev godkendt, og konting-entet blev hævet til 30 euro for par og20 euro for enlige, begrundet i denøkonomiske situation. Der var ingenindkomne forslag fra medlemmerne,dog kom der flere gode idéer fra med-lemmerne under punktet eventuelt omkommende udstillinger.

Bestyrelsens sammensætning blevefter valg Anni Søndergaard Boisen,Stefan Hesse, Hans Jessen, Povl Leck-band, Anette Nielsen, Eva Schrøder ogNils Vollertsen. Som suppleanter valg-tes Pernille Engberg, Mette Karstoft ogHelle Warnecke. De to revisorer ElsaReich og Grethe Kreutzer tog beggeimod genvalg. Formanden takkede deafgående medlemmer af bestyrelsenInge Suppras og Erik Fredens for etstort og uselvisk arbejde i kunstfor-eningens tjeneste.

Jørgen Vestergaard dirigerede gene-ralforsamlingen på vanlig myndig vis.

Antallet af medlemmer i foreningener p.t. 257, hvor der sidste år var 238.Det er en fremgang på 18 medlemmer,og det er en markant fremgang. Måleter fortsat 300 medlemmer, og dette serud til at være muligt ved en fælles ind-sats.

TILSLUTTET

Kunstforeningen er en af 26 tilsluttedeforeninger under Sydslesvigsk For-ening, og vi har derfor med repræsen-tanter deltaget i to møder desangåen-de. Ved valgmødet i oktober 2008 blevder valgt repræsentanter til hovedsty-relse og Samråd.

Det andet møde fandt sted i april2009, - det var det halvårlige midtvejs-møde, hvor vi bl.a. blev orienteret omarbejdet i SSFs hovedstyrelse og Sam-rådet. Vort bestyrelsesmedlem PovlLeckband er med i arbejdet i hovedsty-relsen, og det er vi selvsagt tilfredsemed, da vi på den måde har indfly-delse på det, der foregår der. Ved halv-årsmødet blev SSFs efterhånden be-rømte vedtægtsændring omtalt og dis-kuteret.

Bestyrelsen har igen holdt fem mø-der i årets løb, og sammen med det atarrangere udstillinger og de øvrige ak-tiviteter i foreningen er der meget attage sig af, når man er medlem af be-styrelsen. Men det fungerer heldigvispå en selvfølgelig indforstået måde,hvor enhver i bestyrelsen gør det, derskal gøres.

Til slut vil jeg gerne på kunstfor-eningens vegne rette en tak til Sydsle-svigsk Forening for et godt samarbej-de, også i økonomisk henseende, dettegælder også for SdU´s trykkeri påFlensborghus. Og endelig vil jeg gernerette en stor tak til Flensborg Bibliotekfor god hjælp og husly, - uden de godefaciliteter, som biblioteket råder over,ville vi næppe kunne tiltrække kunstne-re af den kvalitet, som vi er i stand til.

229

230

KVINDEGRUPPEN:

30 år med aktiviteter

Af Maike Lohse og Kirsten Kolb-Wiegand

Kvindegruppen kan se tilbage på over30 års aktiviteter. Til møderne diskute-res og behandles især emner om kvin-ders rolle og liv i nutidens samfund ogudviklingen derhen.

VANSKELIG VEJ

I hundredåret for kvinders valgret iDanmark var det nærliggende at se på,hvilken vanskelig vej, der førte frakvindernes undertrykte og fortvivlendestilling til almindelige menneske- ogborgerrettigheder. Gang på gang blevlovforslag om valgret afvist med be-grundelsen, at den stred imod bådegrundloven og demokratiet, samfun-dets og kvindernes egne interesser.

100 år efter er kvinder helt sikkertkommet langt. Det er dog stadig 72,6procent af de danske byrådsstole, derer optaget af mænd, og der er kun 7kvindelige borgmestre overfor 91mandlige. Til gengæld er det kvinder-ne, der udfører hovedparten af detpraktiske arbejde. Dvs. de har fået lovtil at være med, men de er underre-præsenteret i toppen, og det gælderfor hele samfundet. Kun Cyperns ogMaltas kvinder er ringere repræsente-ret i toppen i Europa. De samme for-hold gør sig gældende for byen Flens-borg. Det kunne læses i FlensborgAvis, at byen står på en plads 120 af439 ifølge en gender-indeks.

Emnet ligeløn for mand og kvindevar et andet af de punkter, gruppen harhaft på dagsordenen. Det viser sig, atforskellen mellem mænds og kvindersindkomst i Danmark bliver stadig stør-re. Ifølge de officielle tal er den voksetfra 15 til 18 procent fra 2001 til 2007.

En anden opgørelse, som Danske

Bank lavede i december 2007, viser, atdet ser endnu værre ud, nemlig meden lønforskel på 37,2 procent. I de aktu-elle krisetider kommer et andet pro-blem oveni. Det er oftest de medarbej-dere, der har flest sygedage, der bliverafskediget først. Idet det tit er kvinder-ne, der tager et barns første sygedag,er det også dem, der ryger ud først.

SAMARBEJDE

Gruppen deltager regelmæssigt i dearrangementer, der udgår fra Flensbur-ger Frauenforum, hvor gruppen ogsåer repræsenteret. I forbindelse medden internationale kvindedag den 8.marts blev det bl.a. til kvindefilm.

Et væsentligt arrangement, som og-så SSW, Nordisk Informationskontorog SOF var med i, drejede sig om men-neskehandel i grænselandet, hvormennesker, der forsøger at hjælpe, for-talte om deres arbejde og vanskelighe-der. Problemet ligger i, at der overho-vedet er et marked, hvor mænd kan kø-be kvinder, hvor de så kan udøve denmagt, de evt. ikke har i samfundet.

Den svenske model med, at det erde mænd, der går til prostituerede, derkriminaliseres, og ikke de kvinder, derlider under denne himmelråbende bru-talitet, kunne være en vej frem. Det erkendt, at selv på de mest fredelige ste-der i Sydslesvig og i ganske almindeli-ge lejligheder i byerne holdes kvinderfanget og bliver udnyttet, hyppigt påbestialsk vis.

UDFLUGTER

Gruppen har foretaget to udflugter: engang en flerdages tur til øen Hven,hvor Tyge Brahes værk kunne beun-dres. Der blev dog også lagt vægt på at

belyse mænds og kvinders levevilkårpå hans tid. På Frederiksborg Slot kun-ne gruppen nyde godt af en formidabelrundvisning ved sydslesvigeren MikaelBøgh Rasmussen.

Den anden udflugt gik til Als medkunst og historie som emner.

STADIG KAMP

Man kunne diskutere, hvorvidt kønspo-litiske problemer er et emne i vore da-ge, og om det virker lidt „støvet“, isærfor yngre kvinder, men som man kanse, er der mange områder, hvor lige-stillingen kommer til kort hhv. har væ-ret udsat for tilbageslag, så man stadig

eller igen må kæmpe for at få kvinde-anliggender på dagsordenen i politikog i arbejdsverdenen.

Kvindegruppen er altid åben for nyemedlemmer.

Henvendelse kan ske til

Maike Lohse Am Burgfried 6D-24939 Flensborgtlf. 0461-27736

ellerKirsten Kolb-WiegandSüderfischerstr. 8D-24937 Flensborgtlf. 0461-25524

231

SYDSLESVIGS MUSEUMSFORENING - tilsluttet SSF:

Bred opbakning til overdragelses-initiativ

Af formand Carsten Reyhé

For tre år siden blev museumsfor-eningens historiske genstandssamlingoverdraget til Danevirke Museum medhenblik på at etablere en permanentudstilling om mindretallets historie.

Initiativet fik bred opbakning - ikkemindst fra Grænseforeningen, der mu-liggjorde en midlertidig ansættelse afen historiker fra vore egne rækker, Re-né Rasmussen. René udarbejdede etkoncept for udstillingen, og de førstemontrer blev indrettet under hans vej-ledning.

Dette initiativ danner grundlag fordet store grænseoverskridende projekt"Mindretalsliv - når historien bliverkonkret.

Udgangspunktet for en udstilling ommindretallets historie, er det omsiggri-

bende tab af historisk bevidsthed, sompræger store dele af de unge - og ogsåde ikke helt så unge - generationer.

Dannelsestabet er så alvorligt påbegge sider af grænsen, at de mest uri-melige debatter med tilhørende mis-forståelser tvinger os til at fokusere påhistoriske sammenhænge, samt ikkemindst, at kaste klart og umisforståe-ligt lys på disse sammenhænge. Gøredem synlige for en bredere offentlig-hed. Vinde hukommelsen tilbage.

Det ligger i sagens natur, at et mu-seum hovedsageligt formidler det, derer sket, men målsætningen med udstil-lingen er, at den forhåbentlig kan værevejvisende fremadrettet i kommendedebatter, både for mindretallets egneog for udefrakommende interesserededebattører.

232

NORDISK INFORMATIONSKONTOR:

Ny placering en ubetinget succes

Af leder Anette Jensen

Fra dette års begyndelse er Nordisk In-formationskontor blevet en del afbibliotekets informationsindgang iNørregade i Flensborg. Den nye place-ring er en ubetinget succes. Biblioteketog kontoret har mange fælles projek-ter, og mange nye planer venter på atblive realiserede. Flytningen har ogsåbevirket, at kontoret er blevet meresynligt med mange besøgende og ud-stillingsvinduer lige til gaden.

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

Samarbejdet med biblioteket indebæ-rer bl.a. intensiv forberedelse af ennordisk litteraturfestival i 2010 i helegrænselandet. Nordiske forfattere hargennem adskillige år besøgt vort om-råde, og mange læsekredse er aktivemed at læse nordisk litteratur. Det eroplagt nu at videreudvikle disse arran-gementer.

Informationskontoret samarbejdermed en lang række biblioteker på beg-ge sider af grænsen for at etablere fes-tivalen fra næste år. Den vil være en lit-

terær pendant til folkBaltica, den nor-diske musikfestival, som finder stedmed stor succes i grænselandet hvertforår. En litteraturfestival af høj kvalitetvil styrke vort område, den vil sætte fo-kus på det nordiske, på mindretallet ogpå det grænseoverskridende samarbej-de, som er så vigtigt i disse år. Kulturtrækker folk, og der læses bøger somaldrig før, så en litteraturfestival vilubetinget have et stort publikum. Nuhåber vi, at politikere og sponsorer vilstøtte vor idé.

FORFATTERTURNE OG KONCERT

I starten af november 2009 var der enrække arrangementer, som pegedefrem mod festivalen i 2010. Fire dygti-ge nordiske kvindelige forfattere gæs-tede grænselandet: Steinunn Sigurdar-dóttir fra Island, Anne B. Ragde fraNorge, danske Henriette E. Møller ogfinlandssvenske Monika Fagerholm. Delæste sammen og hver for sig på enrække biblioteker: i Sønderjylland iTønder, Haderslev, Aabenraa og Søn-derborg. Syd for grænsen i Flensborg,Kiel, Kappel og Nibøl. Læsekredsene

Fire dygtige nordiske kvindelige forfattere gæstede grænselandet: f.v. Steinunn Sigurdar-dóttir fra Island, Anne B. Ragde fra Norge, danske Henriette E. Møller og finlandssvenskeMonika Fagerholm. (Fotos: privat)

havde forberedt sig på forfatternes be-søg, og vi satsede på velbesøgte arran-gementer med livlig debat.

Som afslutning på forfatterturnéenvar der koncert i Helligåndskirken meddet velsyngende kor Mpiri fra Færøer-ne.

FOTOUDSTILLINGER

Samarbejdet mellem biblioteket og in-formationskontoret har også bevirketen udvidelse af bibliotekets og Sydsle-svigs danske Kunstforenings udstilling-er. September bød på fotoudstilling –fotografier fra bogen om fotografenViggo Rivad. Fotografen Carlo Peder-sen stod bag udstillingen og åbnedemed billedforedrag.

I november 2009 var der en udstil-ling med fotografen Henrik Saxgrensværker. Der er tale om en flot billedse-rie fra hans bog ”Krig og kærlighed” –som via fotomontager skildrer flygt-ninge og indvandreres levevis og inte-gration i Norden. Gennem interessantefotos skildres deres nye liv i de nordis-ke lande lige fra en indianer, som harbosat sig i København over bosniere,

tyrkere og afrikanere,som har slået sig ned ibl.a. Grønland og på Fæ-røerne.

TRAFFICKING

Når talen er om indvand-reres liv og skæbne i vordel af verden, må manogså rette blikket mod il-legale indvandrere, bl.a.kvinder som er blevetlokket hertil med guld oggrønne skove for så atende i en modbydeligprostitution, de ikke kankomme ud af. Traffickinger fagudtrykket for detteuhyggelige fænomen,som har bredt sig udover hele Norden.

Det er kriminelle bagmænd, som tje-ner på det, og de udsætter kvindernefor slavelignende forhold. Sammenmed SSW satte informationskontoretfokus på emnet en forårsaften i april. Ipanelet sad Anke Spoorendonk og fin-landssvenske Carita Peltonen fra Nor-disk Ministerråd sammen med ClaudiaFranke fra Kiel og Vibeke N. Nielsen fraFredericia. De to sidstnævnte repræ-

233

Forfatterturneen afsluttedes med koncert ved det færøskekor Mpiri i Helligåndskirken i Flensborg. (Foto: Mpiri)

(Foto: Henrik Saxgren)

senterer institutioner på begge sider afgrænsen, der forsøger at hjælpe dekvinder, som er fastholdt i prostitutionher i vesten.

Der var simultantolkning til tysk, af-tenen blev interessant med fint frem-møde og en livlig debat i biblioteketsBlå Sal.

FOLKBALTICA

folkBALTICA – den nordiske musikfesti-val - er blevet en stor succes og erkommet for at blive. Hvert år er der fo-kus på et nordisk land, og hvert år erpublikumstallet steget. I år var det ca.5.000 entusiastiske deltagere, som nødgodt af en stribe dygtige og inspireren-de musikere, der lagde liv og sjæl idenne festival, som gavner hele græn-selandet og er med til at sætte os påverdenskortet.

Danmark var hovedtemaet her i 5års jubilæumsåret, og herfra komhovedparten af musikerne. Men ogsådet øvrige Norden var velrepræsente-ret. Det er et kæmpe arbejde for arran-gørerne at tilrettelægge en sådan festi-val, det tænker et begejstret publikumikke altid på.

Festivalen drives med stor dygtig-hed af den kunstneriske leder Jens-Pe-ter Müller og en række samarbejd-spartnere, og hver gang viser det sig atvære alle anstrengelserne værd. Detbringer folk fra Norden sammen, detinspirerer og bringer glæde både til deudøvende og til deltagerne, og det erden slags, vi skal satse mere på i Syd-slesvig.

ØVRIGE AKTIVITETER OGPENGESKAFFER

Informationskontoret gør sig fortsatgældende i arbejdsgruppen Biffen,hvor der vises danske og nordiske film.Der er stor interesse for disse filmafte-ner, som er på otte om året. I snit mø-der der 60 deltagere pr. film, også demindre kendte nordiske film er derpæn søgning til. Hemmeligheden bag

denne succes er foruden valget af kva-litetsfilm formentlig, at man her kan sedanske og nordiske film på original-sprogene og slipper for synkronise-ring. Dertil kommer, at arbejdsgruppenhar gode erfaringer med at give en kortintroduktion forud for filmvisningen –ligesom oste- og vinbuffeten er popu-lær.

Det efterhånden omfattende nordis-ke projekt Norden i bio fortsætter nupå femte år med deltagelse fra allenordiske lande. Ca. 20.000 nordiskeskoleelever benytter dette projekt, somskal styrke nabosprogsforståelsen. Derer desværre en tendens til, at unge iNorden taler engelsk indbyrdes.

Gennem filmmaterialet Norden i biotilbydes børn og unge et spændendeværktøj til at blive bedre til nabolande-nes sprog. Hvert år produceres nyt ma-teriale, og der arrangeres lærersemi-nar. Hos os i Sønderjylland / Sydsles-vig foregår lærerseminaret på Centerfor Undervisningsmidler i Aabenraa.Lærerne introduceres til det nye film-materiale, inden de vender tilbage ogbruger det i klasselokalet i dansk- ogsprogundervisningen. Også lærere fraSydslesvig er aktive i projektet.

På forskellig vis driver informations-kontoret grænseoverskridende samar-bejde. F.eks. arbejder informationskon-toret sammen med kommunerne iSønderjylland og tilbyder et årligt kur-sus i fundraising. Der er altid mægtigsøgning til de kurser, flere og flere måselv ud og skaffe penge til projekter.Og så har man oven i købet fundet etdanskklingende navn til en fundraiser.Poetisk er det ikke – det hedder peng-eskaffer.

Kort og godt kan det siges, at denordiske aktiviteter møder interesse ogstor opbakning på begge sider afgrænsen. Biblioteket og informations-kontoret udvikler hele tiden nye idéer,som venter på at blive realiserede,foreløbig er det store mål som sagt ennordisk litteraturfestival for hele græn-selandet.

234

235

SØNDERJYSK ARBEJDERFORENING - LANDSFORBUNDET - tilsluttet SSF:

Stabilitet i medlemstal ogaktivitetsniveau

Af formand Rüdiger Schulze

I 2008 døde en af de trofaste: HeinrichVollertsen, Slesvig. Vi i SAF har grundtil at sige tak til Heinrich. For HeinrichVollertsen var det, ligesom mange an-dre i tiden efter krigen, da det danskeforeningsliv blomstrede op, en selvføl-ge at være med, engagere sig i og ydeen indsats for foreningerne. Han varaktiv i SSF og SSW, i idrætsforeningen- og lige fra starten i SAF Slesvig. Imange år kunne SAF nyde godt afHeinrich Vollertsens viden og kompe-tence, Det, sammen med hans roligefacon og fine sans for humor formåedeat skabe det sammenhold, SAF Slesvigvar kendt for.

Heinrich og Ida Vollertsen holdt ogsåliv i de tætte bånd til SAFs venskabs-forbindelse i Danmark, HovedstadensGrænseforening. Den forbindelse star-tede allerede i halvtredserne og holderden dag i dag.

SAF er dybt taknemmelig for Hein-rich Vollertsens trofasthed i mere end50 år.

LOKALAFDELINGERNE

SAFs lokalafdelinger in Rendsborg/By-delstorp og Holtenå har det godt: Sta-bile medlemstal og et flot aktivitetsni-veau.

Rendsborg tilbyder det traditonelleog familievenlige program med bingo-aftener, ture ud i det blå og foredrag.

Holtenå tager gerne ud med toget,når de skal på udflugt. Sidste år gjaldtdet “Auswanderermuseum Ballin-stadt” i Hamborg. Så var der også detraditionelle arrangementer i Holtenå

sammen med SSF og SSW som f.eks.adventsfesten.

Under SAFs landforbundets regihavde vi i 2008 en god og ret velbesøgttur til Danfoss Universe i september.

Mange oplevelser især for de yngre,men også de andre, som har væretmed, nød det.

SAMARBEJDE

SAF er med i SSFs midtvejsmødersammen med de andre tilsluttede for-eninger, hvor vi bliver orienteret omdet, det sker i og omkring SSF.

Jeg er desuden med i den gruppe aftilsluttede forneninger, som tager sigaf fordelingen af de såkaldte puljemid-ler, altså de til rådighed stående midlerfor et særligt behov hos de tilsluttedeforeninger.

SAF er derudover med i Voksen-undervisningens repræsentantskab.

Sidst men ikke mindst: kontakten tilHovedstadens Grænseforening, SAFsfadderskabs-forbindelse, er stadig fin.Takket været Lise Estrup og andre sesvi jævnligt ved årsmøder og ved deresSydslesvig-tur. Og så kommer de ogsågerne i december, når de medbringerderes julehilsner til trængende børne-familier. En tradition, som giver glædehos mange hernede.

I september 2009 tilbød landsforbun-det medlemmerne i Rendsborg og Hol-tenå en fællestur til Egeskov slot.

ROYAL HILSEN

Til sidst en royalt hilsen, som jeg ikkevil forsømme at give videre: På dagenfor SAF-generalforsamlingen 2009 kun-

ne jeg se kongeskibet Dannebrog i Ki-el-kanalen ved Holtenå-sluserne. Jegved ikke, om oplevelsen skulle ses som

en kongelig hilsen til SAFs generalfor-samling, eller om kongeskibet har haftandre gørenmål i kanalen. Men i det

mindste jeg så det som etgodt varsel for vort mø-de.

BESTYRELSEN

Formanden blev på gene-ralforsamlingen 2009genvalgt - og det blevnæstformand Klaus-Mi-chael Kolls (Rendsborg),kasserer Holger Balbier-ski (Holtenå) og bisidder-ne Marlies Steffen-Schul-ze og Kalle Johannsenogså.

236

Danfoss Universe bød bl.a. på tohjulet underholdning og en formands forsøg med en lillegravko. (Fotos: privat)

237

SCT GEORGS GILDET - FLENSBORGGILDET - tilsluttet SSF:

Med til at fejre spejderkorpsets 90 årsjubilæum

Af gildekansler Jytte Vester

For Flensborggildet startede 2009 sam-men med Dansk Spejderkorps Sydsles-vig ved nytårsparaden i Slesvig. Nyt-årsparaden var optakten til korpsets 90års jubilæum.

Efter en festlig gudstjeneste i dom-kirken blev vi ført gennem en tidsmas-kine ud til et jubilæumsløb. Løbet varbygget op på den måde, at hver postmarkerede noget tidstypisk fra opret-telsen i 1919 og til i dag med et intervalpå ca 10 år. Her var gildebrødre medsom poster og fik en lærerig og goddag i Slesvig.

Kontakten og støtten til korpset haraltid haft høj prioritet i Flensborggildet.

Derfor var det også ganske naturligtigen, at gildebrødre deltog i årets Lø-vebrøl og medvirkede på forskellig vis ijubilæumslejren på Tydal i kristihim-melfartsferien. Igen en stor oplevelseat se og mærke den iver og entusias-me, spejdere i alle aldre lægger for da-gen, når de mødes om forskellige ar-rangementer.

GOD DELTAGELSE

Ud over at deltage i korpsets arrange-menter har Flensborggildet kunnetgennemføre det planlagte årsprogrammed god deltagelse. Vi har gennemførtgildehaller og gildemøder men spæn-dende emner. Her skal nævnes f.eks.”Rejsen til Grønland”, hvor TorbenKvist gennem et lysbilledforedrag gavos indblik i et spændende område –nemlig verdens største ø

Ved Sct. Georgsgildehallen på Tydalfortalte pastor Elsebeth Willadsen,Sporskifte, om ”Pilgrimsvandring” – ik-

ke bare om den nutidige vandring menom vandringen, der altid har fundetsted.

I juni var Flensborggildet medar-rangør af en jubilæumskoncert i Egge-bæk kirke. Koncerten var en gave fraForeningen Norden i Grimstad, Norge,til Dansk Spejderkorps i Sydslesvig ianledning af jubilæet. Et flot arrange-ment i et smukt kirkerum.

GOD KONTAKT

Indenfor de seneste år har Flensborg-gildet fået en god kontakt med Y´sMen´s Klubben. Dette giver sig udslagi gensidige årlige besøg. I år havde gil-det besøg i januar på Tydal. DieterMatthiesen fortalte levende og mor-somt om det at være ”fritidsdansker”.Emnet dækkede over at være dansksin-det i et tysk embedsliv, og hvilke pud-sigheder det kan medføre.

Kontakten til distrikter og gilder nordfor grænsen er en vigtig del af gildeli-vet, og Flensborggildet er for tiden re-præsenteret i distriktsledelsen i Søn-derjyllands Distrikt, som vi hørerunder.

ZAMBIA

Flensborggildet har i indeværende årkunnet sende en 40 fods container afsted til Zambia. Sammen med gilde-brødre, spejdere og andre interessere-de lykkedes det at indsamle 300 skole-borde og stole, brugte computere, cyk-ler, madrasser, køkkengrej, undervis-ningsmateriale på engelsk og megetmeget mere. Alt sammen ting, somkan lette vore gildebrødre i Lusaka ideres undervisnings- og kursusvirk-

somhed for børn og voksne. Det er etstort arbejde, men kontakten med gil-debrødrene i Lusaka er utroligt given-de – man får øjnene op for, at mangeaf de ting, som her hos os er selvfølge-lige, er ting de skal slide og kæmpe for– en udvikling, der ikke klares fra i dagtil i morgen men er en lang proces.

ROMASPEJDERNE

Et andet projekt, Flensborggildet hararbejdet med nogle år – støtten til Ro-maspejderne i Slovakiet – er ved at bli-ve formaliseret på den måde, at det erblevet en del af ”Østeuropaprojektet”.Østeuropaprojektet er et tværkorpsligt/

gildemæssigt projekt, som støtter spej-derarbejdet i de østeuropæiske lande.Vi har en god kontakt til det slovakiskespejderkorps og målet er at kunnehjælpe dem med materialer til leder-træning og uddannelse.

”Fredslyset” fra Bethlehem vil ogsåigen i år kunne fordeles i Sydslesvig.Det er en tradition, som gildet håber, atmange vil være med til at holde ihævd.

Flensborggildet har i indeværendeår desværre måttet tage afsked medaktive og trofaste gildebrødre. Gilde-brødre som har været med i gildet imange år, og som vi mindes med re-spekt og ære.

238

SKAKKLUBBEN FRIBONDE FLENSBORG:

Spiller i mesterrækken i 4. DSU-hovedkredsAf formand Gerhard Kühnen

Skakklubben Fribonde Flensborg blevgrundlagt den 4. maj 1995 for at givedansksindede mulighed for at spilleskak sammen samt for at bidrage tiludbredelsen af skakspillet.

Foreningen har udelukkende almen-nyttige og kulturelle formål.

Alle dansksindede, der kan tilsluttesig formålsparagraffen, kan blive med-lemmer. Klubbens medlemmer kan og-så være medlemmer i andre skakfor-eninger.

Klubben er medlem af Dansk SkakUnion og spiller p.t. med et hold i mes-terrækken i 4. hovedkreds-holdturne-ringen.

Foreningslokalet befinder sig på Kie-fernweg 118 i Flensborg.

Der spilles her fredag fra kl. 19, oggæster er altid velkomne.

Hver 1. fredag i måneden er der hur-tigskakturnering, hver 3. fredag lyntur-

nering. Foreningsmesteren kåres hvertår.

I anledning af 10 års jubilæet blevder arrangeret en simultanturneringmed den danske stormester Curt Han-sen. Der blev spillet 28 partier, hvorafde tre endte uafgjort. Et parti tabtestormesteren.

På skift med Flensburger Schachklubaf 1876 arrangerer Fribonde hvert an-det år de åbne flensborgske bymester-skaber.

Fribonde Flensborgv/ Gerhard KühnenKiefernweg 11824944 Flensborgtlf. 0461 6799 067

Koncentration, når der spilles. (Foto: privat)

239

SPROGFORENINGENS SYDSLESVIG-AFDELING - tilsluttet SSF:

Det danske sprog ikke kun til pynt – detskal bruges

Af formand Lisbet Mikkelsen Buhl

En sprogmatros lægger op. Sådan lødoverskriften i Flensborg Avis den 22.januar 2009. Og det var ganske vist, atSprogforeningens formand gennem deseneste 16 år, Signe Andersen havdevalgt at nedlægge sit hverv som for-mand. Den øvrige bestyrelse havdemodstræbende taget det til efterret-ning. Og det var så udgangspunktet formedlemsmødet i Medelby den 18. fe-bruar 2009.

Her bekræftede Signe Andersen sinbeslutning og holdt sin sidste årsberet-ning (se forneden) som formand, forderefter at overlade roret til nye kræf-ter.

NYVALG TIL BESTYRELSEN

Foreningen er så privilegeret, at dervar flere, der ønskede at stille op til enplads i bestyrelsen. Og da alle kræfterkan bruges i Sprogforeningen, valgteforsamlingen Jens Erik Salomonsensom protokolfører og Bettina Andresensom suppleant. Undertegnede, LisbetMikkelsen Buhl blev valgt til formandfor Sprogforeningen.

Bestyrelsen består herefter af LisbetMikkelse Buhl – formand, Volker Bock –kasserer, Jens Erik Salomonsen – pro-tokolfører, og Bettina Andresen – sup-pleant.

Signe Andersen med Sprogforeningens informationsbod var at finde alle steder, hvor derforegik noget i Sydslesvig. (Foto: Flensborg Avis)

NYE OPGAVER

Den nye bestyrelse fik til opgave at ar-bejde med foreningens vedtægter. Op-gaven lyder på, indtil næste medlems-møde i februar 2010 at udarbejde etvedtægtsforslag, der muliggør en udvi-delse af antallet af ordinære medlem-mer i bestyrelsen.

Denne opgave har bestyrelsen tagetpå sig, sammen med de øvrige opga-ver der er i Sprogforeningen.

SPROGFORENINGENS SKOLESKEMA

En af disse opgaver var at få udgivetSprogforeningens skoleskema, derhvert år sendes ud til samtlige skole-elever i Sydslesvig. Igen i år var det læ-rer ved A.P. Møller Skolen, Dirk Jæger,der havde illustreret skemaet og sloga-net var ”Sig det på dansk.”

Bestyrelsen har søgt fonde, så derkan trykkes og udgives publikationer. Idette arbejdsår er det blevet til et gen-optryk af den populære røde julesang-bog.

MARIEHØNE-LOGO

Sprogforeningen har haft et godt sam-arbejde med lærer ved Christian Paul-sen-Skolen, Eva Løssing, der har bidra-get med en række kreative ideer. Bl.a.har hun taget Sprogforeningens marie-hønemotiv under kærlig behandling.Det er der kommet et nyt logoforslagud af, der er blevet præsenteret iSproghjørnet nr. 3 i 2009 i FlensborgAvis. Bestyrelsen har været glad forsamarbejdet.

Den 28. september 2009 arrangeredeSprogforeningen i samarbejde medSSF Tarp et foredrag med journalistFlemming Nielsen i Seniorcenter Tarp.Flemming Nielsen er født i Sønderjyl-land og var indtil 2008 ansat ved RadioSyd i Aabenraa. Han fortalte om sit ar-bejde og sine møder med mange kend-te og ukendte personligheder fra heleverden.

Sprogforeningen i Sydslesvig er enafdeling af Sprogforeningen af 1880,der har til huse i Folkhjem i Åbenrå.Den gode og tætte forbindelse blevunderstreget, da Jens Erik Salomonsenafløste Signe Andersen som næstfor-mand i Sprogforeningen af 1880.

SPROGPOLITIK

Bestyrelsen har diskuteret SSWs for-slag til en sprogpolitik i Slesvig-Hol-sten, og er glad for SSWs initiativ.Sprogpolitikken vil, hvis den gennem-føres, skabe en større bevidsthed omdet danske sprog i Sydslesvig.

Helt konkret og synligt i form af to-sproget skiltning – og hørligt og hold-ningsmæssigt når det kommer i brug iforhold til offentlige forvaltninger.

For Sprogforeningen er det indly-sende, at sprogpolitkken vil styrkesproget. Den er med til at sende et sig-nal, ikke kun til flertalsbefolkningen,men også til os selv om, at det danskesprog ikke kun er pænt og til pynt – detkan og skal også helt reelt bruges.

Det skal bruges i samtaler med hin-anden, og fremover også som et aner-kendt kommunikationsmiddel i forholdtil offentlige forvaltninger. Det er enstyrke for os, for kun et sprog der kanbruges – og som bliver brugt - er et le-vende sprog.

Sprogforeningen i 2008Af daværende formand Signe Andersen

I 2008 inviterede Sprogforeningen iSydslesvig til tre møder med et flotfremmøde på 163 deltagere.

På medlemsmødet i Flensborg blevLisbet Mikkelsen Buhl og Volker Bockgenvalgt til bestyrelsen, og Duborg-ko-ret sang under ledelse af Meike Niel-sky. I Harreslev fortalte forfatter og stu-dievært Nis Boesdal historier under

240

overskriften ”Jul på landevejskroen”.Museumsinspektør Peter Dragsbo hav-de valgt den provokerende titel ”Glemalt om Claus Eskildsen og dansk Græn-selære” for sit foredrag i Tarp om kul-turmøde og kulturgrænser i det sle-svigske grænseland.

I Husum var vi med i samarbejdetom en dansk kulturruge i april 2009med foredrag, koncerter, teater, sangog samvær på dansk for både børn ogvoksne. Desuden deltog medlemmerfra Sydslesvig i afstemningsfesten den10. februar, i Sprogforeningens gene-ralforsamling i maj og i efterårsmødet inovember 2008, alle gange på Folke-hjem i Aabenraa.

Nye medlemmer får vi ved at væretil stede der, hvor mennesker mødes.Vi har haft en bod, henholdsvis en lilleudstilling af vore brochurer og bøgerhele 15 gange. Sproghjørnet i KON-TAKT i Flensborg Avis i en torsdagsud-gave er en anden mulighed for synlig-gørelse. Lisbet tog over som ansvarligfor Sproghjørnet, og det er lykkedes atudkomme med fire sprogsider i 2008.

Sprogforeningens navn er igen duk-ket op i forbindelse med udgivelser.Oberst Parkovs Mindefond har atterengang gjort det muligt at få trykt etskoleskema, denne gang med overlæ-rer Dirk Jägers billede af elevers fri-tidsinteresser: Sig det på dansk : ))

MIT DEJLIGSTE DANSKE ORD

Den store opgave i 2008 har været pro-jektet ”Mit dejligste danske ord”. I no-vember 2007 startedes indsamlingenaf ord, som fortsatte indtil SSFs årsmø-de med mottoet ”Sprog og kultur” i ju-ni 2008.

I den forbindelse blev der fra boderbåde i Egernførde, Husum og Flens-borg en sidste gang gjort opmærksompå opgaven. Aktivitetshuset lagde vin-due til en udstilling af ord, som blevfulgt op af artikel i Flensborg Avis ogomtale i NDR. Resultatet, en lille bogmed ord og begrundelser blev sendt til

alle Sprogforeningens medlemmer iSydslesvig som en julehilsen.

Kaja Jill Schäfer, elev i 10. klasse påDuborg-Skolen, har illustreret 25 af or-dene, og lektor Knud Engsnap har medvid og bid givet ordene en kærlig-kri-tisk indledning. Opgaven blev til enkærlighedserklæring fra Sydslesvig tildet danske sprog fra ikke mindre end190 medlemmer, venner og andresproginteresserede.

Det er igen lykkedes at forøge med-lemstallet af Sprogforeningen i Syd-slesvig, nu til 658 medlemmer, med-delt på medlemsmødet i februar 2009,hvor undertegnede afløstes af LisbetMikkelsen Buhl som formand for Syd-slesvig-afdelingen, hvor Jens Erik Sa-lomonsen nyvalgtes som sekretær ogBettina Andresen som suppleant.

Foreningen ønskes god vind frem-over! Arbejdet for at skabe øget inter-esse for brugen af vort danske sprog erfortsat en indsats værd.

241

242

SYDSLESVIGSK SELVHJÆLP - tilsluttet SSF:

40 år i år

Af formand Georg Buhl

Foreningen, der ikke bestiller stort an-det end at samle penge ind for så igenat dele dem ud, er blevet 40 år i år.

Hvert år, siden den blev grundlagtpå baggrund af ildsjælen Jens Svend-sens ideer, har den gjort det. I år eringen undtagelse.

I år delte SSH 8700 euro ud til perso-ner og projekter i Sydslesvig.

Gennem de 40 år, foreningen har ek-sisteret, er det blevet til ikke færre end324.875 euro.

DE HAR STØRST CHANCER

SSH støtter hovedsageligt projekter ogpersoner, der ikke i forvejen har et bud-get til drift og investeringer.

SSH vil også gerne hjælpe de perso-ner og grupper, der arbejder med no-get ekstraordinært, der ikke er tagethøjde for i en forening eller en organi-sation.

Sådan står det ikke direkte i for-eningens formål, men gennem de 40år, foreningen har eksisteret, er det

hovedsageligt de projekter, bestyrelsenpeger på, når pengene bliver fordelt.

Bestyrelsen opfordrer dog alle til atsøge.

GENERALFORSAMLINGEN

Det var en stor og munter dag, da ge-neralforsamlingen i år fejrede SSHs 40års jubilæum på A.P. Møller Skolen iSlesvig.

Foreningen støttede 12 projekter.Generalforsamlingen i år begyndtemed en kædedans og fællessang. Påvejen rundt skænkede to bestyrelses-medlemmer én snaps til hver deltager.

Jens Svendsens sang ”SSH fejrerfødselsdag” blev sunget.

Festtaler Svend Erik Thomassennævnte, at SSH står for: S = solidaritet- S = selvværd - H = humor”.

Og der blev sunget en festsang afErik Jensen.

Formanden causerede i sin beret-ning over 18. april - fra Martin Luthervia datterens konfirmation til stiftelses-datoen for SSH.

Foreningentakkede med-lem og kasse-rer HermannKaps for 20 årstrofast tjenes-te. Og Her-mann Kapstakkede ogsåog tilføjede or-dene: Det harværet dejligtat være kasse-rer i en for-ening, hvorder er traditionfor, at intet kangå galt.

Generalforsamlingen fejrede SSHs 40 års dag på A.P. Møller Skolen iSlesvig. (Foto: privat)

Anne Kathrine Terp valgte at trækkesig som formand men stillede op tilnæstformandsposten.

Generalforsamlingen mindedesSSHs protokolfører gennem 18 år,Christian Paulsen og ærede hansminde.

NÆSTE FEST

SSHs medlemmer mødes to gange omåret. Første gang til generalforsamling-en i april. Den anden gang til en fest,foreningen har valgt at kalde ”høstgil-det”

Høstgildet er en sammenkomst medgod mad og et kulturelt indslag. Typisker der et lille foredrag om det sted, fes-ten bliver afholdt, og så er der musik-alsk underholdning. I år fandt gildetsted i Oksbøl Forsamlingshus den 30.oktober. Menuen bestod af traditioneltdansk smørrebrød med tilbehør, ogunderholdningen stod skoleleder BjørnEgeskjold fra Ladelund for.

For en god ordens skyld: Alle med-lemmer betaler alt selv for mand, drik-kevarer og kørsel. SSH har ingen udgif-ter til drift, fortæring, rejser eller for-valtning. Foreningens eneste udgifts-post er de penge, generalforsamlingendeler ud til ildsjæle og gode ideer.

BESTYRELSEN

Følgende personer blev valgt til at pas-se foreningen frem til næste general-forsamling:

Anne Kathrine Terp, Slesvig, næst-formand - Anders Schaltz Andersen,Hatsted, næstformand - Susanne Ip-sen, Flensborg, protokolfører - LorenzThomsen, Flensborg, kasserer - GeorgBuhl, Flensborg, formand.

HER KAN DU STØTTE FORENINGEN

Union Bank (BLZ: 215 201 00), konto:17 280, bidrag: 100 euro, og du fårfluks en Spendenbescheinigung.

HER KAN DU KONTAKTEFORENINGEN

Georg Buhl, Süderfischerstr 10, D-24937 Flensborg, tlf: 0(049) 461 5045117, e-mail: georg_buhl@dsfs.dk

ANVENDELSE AFKASSEBEHOLDNINGEN I 2009:

Cornelius-Hansen Skolens Skolekor -30 polo t-shirt 470 euro, Imagine Dre-ams´ musical Jungle Kid - kostumer650, Musikgruppen Ten Sing - nyt key-board 680, Aktivitetshuset - tilskud til60 unges kursusgebyr 640, Sørup Bør-nehave - legeplads 1090, Redaktions-gruppen Sandpapir - ekskursion tilbladhuse 570, Sommerhøjskolen Syd-slesvig - tilskud til drift 1060, Jernalder-landsbyen - jernalderbestik 500, Jern-ved Danske Skole - højttaleranlæg 920Bustrupdam Børnehave - legeplads770, Hatsted Forsamlingshus - nye sto-le 720, Samtalekredsen i Skovlund -ekskursion 630 euro.I alt 8700 euro.

243

Formand Georg Buhl har styr på mødeklok-ken og foreningen. (Foto: privat)

244

SANKT KNUDSGILDET - tilsluttet SSF:

Stjernestunder i Skt. Knudsgildet

Af sekretær Erik Jensen

Gildeåret 2009 er for længst historie.Sankt Knudsgildets sæson går fra apriltil 6. oktober, hvortil kommer Det Or-dentlige Adelgilde den 7. januar ogKnud Lavards fødselsdag 12. marts.

Det forgangne år føjer sig smukt tiltidligere år. Traditionerne er blevetholdt i hævd, og det gode samvær påSkt. Knudsborg har styrket broderskab-stanken og sammenholdet brødreneimellem. Og der er grund til at glædesig over trofastheden over for Knuds-gildet i en tid, hvor flygtighed og over-fladiskhed præger manges tilværelse.

PRINSGEMALENS FØDSELSDAG

Også i dette gildeår har der væretekstraordinære begivenheder, som for-tjener omtale her og dermed fasthol-delse for en eftertid.

Begge begivenheder knytter sig na-turligt til Skt. Knudsgildets gamle vær-dier og erklærede ståsted.

Den 11. juni markerede Skt. Knuds-gildet ved et værdigt og vellykket ar-rangement H.K.H. Prinsgemalens 75årsfødselsdag. Hen ved 65 personer del-tog. Deltagerne var brødre samt enkel-te søstre samt en indbudt kreds af re-præsentanter for danske organisatio-ner og institutioner.

Generalkonsul Henrik Becker-Chris-tensen talte varmt og kyndigt omPrinsgemalens liv og gerning. Han hyl-dede fortjent Prins Henrik, der igen-nem sit virke har gjort meget for danskerhvervsliv. Generalkonsulen beskrevlevende dette musisk og kunstneriskbegavede menneskes mangesidedevirke med bl.a. kunstværker og bøger.Og han opregnede en del af de utalligeorganisationer, som Prinsgemalen harlagt sit arbejde i. Også den enormestøtte, han er for Dronningen, blev be-tonet, ja, generalkonsulen talte om de-res teamwork.

Generalkonsul Henrik Becker-Christensentalte varmt og kyndigt om Prinsgemalens livog gerning - på sidstnævntes 75 års fødsels-dag 11. juni. (Foto: privat)

Æresknudsbroder Prins Henriks våbenskjoldaf kunstneren Siegfried Fuhrmann. (Foto:privat)

Talen høstede stort bifald, og for-samlingen udbragte et leve for fødsela-ren.

TO VÅBENSKJOLDE

Herpå afsløredes to våbenskjolde forhenholdsvis Frederik VII og Prins Hen-rik. Oldermand Heinz Rudebeck præ-senterede kunstneren bag værkerne Siegfried Fuhrmann og fortalte omdennes kunstneriske virke, der har satsig mange spor ikke bare i Sydslesvig.

Siegfried Fuhrmann, der også erbroder i Skt. Knudsgildet, høstede for-tjent bifald for de smukke skjolde.

Søren Andresen, Hylderup, der gen-nem Gårdejer Chr. Larsen og HustrusFond har ydet støtte til skjoldene og tilspydspidsen med Prinsgemalens nav-netræk på fanen fra 1959, glædede sigover det smukke resultat og over gil-dets loyalitet og trofasthed over forkongehuset og for dets værn om detdanske sprog.

Generalsekretær Jens A. Christian-sen ønskede tillykke og understregededet nordiske perspektiv i Skt. Knudsgil-dets samarbejde med danske og sven-ske venskabsgilder.

Skt Knudsgildet var værtved en udmærket buffetog alle nød rød eller hvidCahors-vin fra Prinsgema-lens slot Chateau de Caïx.

Undervejs underholdtAase Abild ved klaveret ogledsagede os ved fælles-sangen.

Arrangementet var enmindeværdig stjernestund,som gildet kan leve længepå.

BYJUBILÆET

Den anden ekstraordinærebegivenhed fandt sted den14. august, hvor Skt.Knudsgildet gik i optog fraFlensborghus´ gård til hav-

nespidsen og tilbage igen. Det skete iforbindelse med Flensborg bys 725 årsjubilæum som en optakt til de festligedage, der markerede jubilæet. Omkring40 brødre mødte op i kjole og hvidt,høj hat og handsker på trods af ferie-tid.

I spidsen for optoget var den søn-derjyske garde, der i øvrigt er blevetkåret som dansk mester på dette felt.

Borgmester Jochen Barckmannholdt en hyldest- og takketale ogunderstregede Skt. Knudsgildets histo-riske betydning for byen og samhørig-heden mellem byen og det gamle ær-værdige gilde. Gerd Pickardt kvitteredemed en beretning om de gamle dage,hvor det var gildet, der vidtgående be-stemte, hvem der skulle have sæde ibyens råd, men betonede også værdi-en af den fortsatte nære og gode for-bindelse mellem gildet og Flensborgby.

Brødrene udbragte et trefoldigt levefor byen og høstede stort bifald fra desommerklædte tilskuere, der gjordestore øjne ved at se det flotte opbud afkjoleklædte herrer.

Jo, det var ret en stjernestund for al-le.

245

Gildebrødre klar til optog. (Foto: privat)

DET STORE ADELGILDE

Indimellem de to omtalte begivenhe-der fandt det traditionsrige Store Adel-gilde sted den 25. juni.

Forud var gået en fin udflugt den 24.juni fra ZOB til A.P. Møller Skolen iSlesvig, hvor brødre og søstre og ikkemindst indbudte gæster fra Danmarkog Sverige fik en fin præsentation afdette smukke nye gymnasium ved vi-cerektor Flemming Rasmussen. Vi nødfortræffelig mad og det udmærkededrikkevand.

Den 25. juni begyndte i Borgerfor-eningens gård, og en strålende solskinnede på det flotte optog, der mod-toges på rådhuset af vicebypræsidentErich Seifen, der fulgte med optoget tilSkt. Knudsborg.

Oldermanden kunne med tilfredshedfastslå, at alle stolbroderembeder varbesat med Siegfried Fuhrmann somskaffer, Hans Jürgen Holm som dom-mer efter afdøde dommer Herbert Ni-elsen, og Henrik Faarvang som fæn-drik.

Der var en takkeskrivelse fra hoffetfor gildets markering af dets kongeligeæresbroder Prinsgemalens fødselsdagden 11. juni.

Undervejs modtog gildet to smukkekobberstik fra ca. 1750 af dommerUwe-Jens Ramm.

Også i år var der et antal jubilarer. To40 års jubilarer og tre 25 års jubilarer.Hans Jürgen Jürgensen og PrebenBusck-Nielsen optoges i 1969. DommerHans Jürgen Holm, Christian Jacobsenog Hardy Granhøj Jørgensen kunnemodtage hæderstegn for 25 års delta-gelse i Skt. Knudsgildet.

Gildets kansler Uwe Harck gav hveraf de fem jubilarer et laudatio med påvejen, og de tilstedeværende hyldededem behørigt.

TALERNE

Ved frokosten, hvortil også formænde-ne for SSF og SSW var indbudt, og

hvor generalkonsul Henrik Becker-Christensen var med, talte olderman-den for gildet, og han betonede gildetskongetroskab og henviste til arrange-mentet den 11. juni. Han omtalte æres-oldermand Kruse, der ikke selv taltedansk, men alligevel havde drømmenom et skolevæsen, der var bindeledmellem tysk og dansk, idet identitetenvar kongetroskaben. Oldermandennævnte Borgerforeningen, der støttedeSkt. Knudsgildet så tidligt som i 1835og reddede gildet omkring 1900, ogsom gildet samarbejder med.

Oldermanden nævnte også, at manfor 40 år siden for første gang havdevist Dannebrog. Som han sagde: For-andring er livets grundlæggende lov.

Generalkonsulen bragte det officielleDanmarks hilsen, og festtalen blevholdt af pastor Preben Kortnum Mo-gensen, Ansgar Kirke. Kærnen var, attraditioner forandrer sig, men også atder er noget, der er større end en selv.Det gælder relationerne til kongehuset,og det gælder flaget, der har væretvort siden 15. juni 1219. Han talte omløven, der dels er et krigerisk symbol,dels et symbol på sorg. Symbolet erflertydigt. Løven er stærk og levendenok til at holde fast, gøre modstand, ogFlensborg og Danmark skal deles ogværne herom.

HILSNER

Bypræsident dr. Christian Dewanger sået perspektiv i den fælles historie ogfandt det centralt, at gildet definerersin identitet i et fællesskab med byen,dermed kan man klare problemer, hvorde måtte dukke op, i fælles netværk.

Stefan Lamme, oldermand i Tuma-thorp, Sverige, talte på vegne af desvenske gilder. Her skal blot fremhæ-ves hans beundring for det nye gym-nasium.

Hans Lund, æresmedlem i ÅrhusBorgerlige Skydeselskab, talte for dedanske venskabsgilder og påpegededet værdifulde stykke kulturhistorie,

246

som gilderne og deres gildeliv rum-mer.

Der var en hilsen fra Det Kgl. Kjø-benhavnske Skydeselskab og DanskeBroderskab og endelig en hilsen fra detyske Schützengilden ved ÄltermannKai Roland Suck, Skt. Johannesgilde,der glædede sig over fællesskabet ogden gensidige hjælpsomhed.

Fra den ene 40 års jubilar PrebenBusck-Nielsen modtog gildet en terrin,der havde tilhørt guldsmed Nielsen,der var gildets majestæt i 1850erne.

NY MAJESTÆT

Men dagen består ikke blot af taler. Derskal også skydes, så gildet kan finde enafløser for den majestæt, hvis rege-ringstid ufravigeligt udløber 25. juni.

Dagen fløj af sted, og alle deltagernenød samværet indeog ikke mindst ude idet utroligt flottevejr.

Om aftenen sam-ledes brødre og søs-tre til et festmåltid,hvor lækre aspargesog skinke efterhån-den er ved at blivetradition.

Den gamle majes-tæt detroniseresmed ordene sictransit gloria mundi,og den nye majestætindtager den finestol. Den nye og syn-ligt stolte majestæter Cai Clausen, Har-reslev.

Kronprins blevJens Peter Hovgaardog prins HaikoSchmidt; thi sådanbetegnes de skytter,der bliver nummerto og tre på den sto-re dag.

247

Kostbare klenodier fra Skt. Knudsgildet i Mindretalsmuseet på Da-nevirke Museum. (Foto: SPT)

En eftertænksom majestæt frem til 25. juni2009: Bjarne Lønborg. (Foto: privat)

248

TORSDAGSKORET - tilsluttet SSF:

Nye og unge blandt de 45 medlemmer

Af formand Kirsten Anthonisen

Torsdagskoret har stadig 45 aktivemedlemmer på medlemslisten. Der harfundet en lille udskiftning sted i besæt-ningen – nogle har valgt at stoppe medat synge i koret, andre er kommet til. Vihåber, at de ”nye og unge” vil faldegodt til i koret, og at de må få en godtid her hos os.

JUBILÆER

På reformationsdagen den 31. oktober2008 kunne organist ved Ansgar Kirke iFlensborg, Wolfgang Joern, fejre sit 40års jubilæum. Da Torsdagskoret ogWolfgang har samarbejdet i næsten al-

le årene, sagde koret selvfølgelig ja tilat medvirke ved en kirkemusikaften,hvor han selv havde sammensat etprogram og selv sad ved orglet.

Det blev en god aften for Wolfgang.Vi har sjældent set ham så glad, smig-ret og taknemmelig over de pæne ord,der blev sagt til ham i den anledning.

Og så havde koret sit eget 40 års ju-bilæum. Allerede i det tidlige forår2008 var der blevet sendt breve ud til125 tidligere kormedlemmer og invite-ret til fest og korprøve. Det endte med,at 35 tidligere korsangere var med tilen korprøve lørdag den 29. novemberog yderligere 12 til efterfølgende festpå Flensborghus.

Det blev en rigtig god dag lige fra

Torsdagskoret gav koncert ved årsmødet på Duborg-Skolen i sommeren 2009. (Foto: LarsSalomonsen)

begyndelsen. Alle mødte glade og for-ventningsfulde, og der blev sunget,snakket og grint. Selve aftenfesten varligeledes en succes. Hvor havde fest-udvalget lagt sig i selen og arrangeretet brag af en fest. Alt klappede, somman siger på sydslesvigsk: smukt dæk-kede borde, dejlig mad, fine taler ogsange og ikke mindst en super under-holdning. TAK.

Koncerterne dagen derpå var igengodt besøgt, og koret kunne gå på jule-ferie efter et år fuld af gode musikalskeoplevelser.

FØDSELSDAGSGAVE

I anledning af St. Petri Kirkens 100 årsfødselsdag havde nabokirken, AnsgarKirke udtænkt en fødselsdagsgave tilden tyske kollega. Gaven var en lillekoncert med Torsdagskoret på selve ju-bilæumssøndagen efter festgudstje-nesten den 8. marts 2009.

ÅRSMØDEKONCERTEN

Traditionen tro gik vi sammen medHelligåndskirkens Kor om årsmøde-koncerten på Duborg-Skolen. I år hav-de vi valgt Peter Heises ”Forår og som-mer”, som består af 4 satser: ”I forå-ret” med tekst af L. Bødtcher, ”Den vil-de rosenbusk”, ”Sommervise” beggemed tekster af Chr. Richardt og ”Som-merlyst” med tekst af Chr. Winther.Ved klaveret sad traditionen tro HanneHokkerup.

Begge kor havde desuden valgt enlille afdeling med danske sange. Detvar i år Helligåndskirkens Kors dirigent,Stephan Krüger, der havde valgt detfælles program, og det var også ham,der stod for direktionen.

EFTER SOMMERPAUSEN 2009

Efter sommerferien gik koret i gangmed planlægningen og indstuderingenaf programmet til årets adventskoncer-ter, der traditionen tro afholdes om-

kring første søndag i advent både iAnsgar Kirke og Medelby Kirke.

TILSLUTTET

To gange om året mødes alle tilslutte-de foreninger under SSF for at bliveorienteret om arbejdet i hhv. SSFsHovedstyrelse og Det SydslesvigskeSamråd. På disse møder præsentererto foreninger sig og beretter kort omderes virke. I efteråret fik jeg mulighedfor at præsentere Torsdagskoret, ogmed udgangspunkt i vor formålspara-graf fortalte jeg om vore aktiviteter -både på det musikalske og på det soci-ale plan.

Det er dejligt, at koret har så stabilen medlemsskare og stadig kan tiltræk-ke nye kræfter. Koret kan kun løse destillede opgaver og udfordringer ved atstå sammen og bakke op om koret ogdirigenten.

Og det er Torsdagskorets sangererigtig gode til.

249

250

FLENSBORG Y’S MEN’S CLUB - tilsluttet:

Bangla Shop – 25 år i Flensborg

Af skatmester Povl Verner Hansen

Bangla Shop – en dansk genbrugsbutiki Flensborg - så dagens lys den 9.marts1984.

Initiativtagerne var Hedi og WalterLorenzen, som så det som deres opga-ve at samle penge til hjælp for børnssundhed og skolegang i Bangladesh.

Gennem årene havde butikken til hu-se i flere mindre butikslokaler i Nørre-gade; og det blev til mange gode til-skud til arbejdet i Bangladesh.

Hedi Lorenzen var leder af BanglaShop i de første 18 år – godt bistået afsin mand Walter Lorenzen, hvis hel-bred begyndte at svigte. Han døde forkort tid siden.

Også Hedi følte, at kræfterne ikkelængere helt slog til som leder afBangla Shop. Og i 2002 fik FlensborgY’s Men’s Club en henvendelse fra He-di Lorenzen, om klubben ville overtagedriften af butikken.

På en ekstraordinær generalforsam-ling den 6.februar 2002 blev det en-

stemmigt vedtaget, at Flensborg Y’sMen’s Club overtog driften af BanglaShop med det formål fortsat at støttedet værdifulde arbejde for børn ogunge i Bangladesh.

Og Hedi var fortsat at finde som denerfarne medarbejder i butikken – dogaflastet for ledelsesjobbet, - og ogsåsom medlem af Y’s Men’s klubben.

Ved åbningen i marts 2007 af dennuværende flotte butik Nørregade 33var det stifteren af Bangla Shop, somklippede den første røde snor til butik-ken, mens klubbens daværende præsi-dent Povl Verner Hansen så til.

Bangla Shops 25 års jubilæum blevmarkeret 9.marts med en reception ibutikken med mange gæster fra nærog fjern.

Klubbens ledes i år af:Præsident Bent LaursenVicepræsident Peter BangSekretær Inger LaursenSkatmester Povl Verner HansenPast president Natascha Jensen

Altid aktiv - også på årsmødepladsen i Flensborg. (Foto: SPT)

251

Hedi Lorenzen klippede snoren over i den nye butik. (Foto: privat)

Y’s Men’s klubbens repræsentant i Bangla-Shop´en, past president Preben K. Mogensen t.h.holdt tale. Butiksleder Hanne Görns (i m .t.v.). (Foto: privat)

252

GRÆNSEFORENINGENS SOMMERHUS GENNERHUS:

Kan lejes af alle i mindretallet

Af tilsynsførende Ulla Geipel

Grænseforeningens sommerhus Gen-nerhus ligger mellem Aabenraa og Ha-derslev i naturskønne omgivelser ud tilGennerbugt med en herlig udsigt tilKalvø.

Gennerhus er et fint udgangspunktfor mange udflugtsmål. I området modvest, det flade land med høj himmel,diger og marsk, kan nævnes Tønder,Møgeltønder – med SchackenborgSlot, Højer Sluse og Sommerland Syd.Mod øst kan der nævnes GraastenSlot, Dybbøl Historiecenter og Als medSønderborg by og Slot.

Gennerhus kan lejes af alle der er til-knyttet det danske mindretal. Udlej-ningstiden er sommertiden. Det er etdejligt sted at besøge i kortere ellerlængere tid. Der er sengeplads til 6personer.

I 2009 har sommerhuset været udlej-et i næsten hele sommertiden. Ca. 90personer, børn og voksne, har besøgtsommerhuset.

Har du lyst til at leje Gennerhus i2010, så ring til Ulla Geipel i Harreslevstraks efter nytår og hør nærmere ompris og ledige perioder.

Ulla GeipelOsterlükken 13 A24955 Harrisleetlf. 0461 71969

Gennerhus udlejes hver sommer. (Foto: privat)

253

MINDREORD

H. Hellmuth AndersenHelt uforberedt kom meddelelsen om,at H. Hellmuth Andersen er død efterkort tids sygdom. Andersens navn eruløseligt forbundet med Danevirkevoldanlæg og Danevirke Museum.

For os var han en uvurderlig hjælp idet lille udvalg, Inge Adriansen, StineWiell og Thorkil Ebert, der sammenmed ham stod for Danevirke Museetsbyggeri og udstilling.

Mange har og vil kunne nyde godt afhans udgivelser om virket - for eksem-pel de mere folkelige "Jyllands vold"og "Til hele rigets værn". Som hanshovedværk vil "Danevirke og Kovirke"udgivet af i 1998 af Jysk ArkæologiskSelskab blive stående som et standard-værk om de arkæologiske undersø-gelser af Danevirke i tiden 1861-1993.

Tankerne går til Helle, der ikke bare ifelten, men også gennem den fremra-gende oversættelse af sidstnævnteværk til tysk, var ham en uvurderligstøtte.

For mig vil de fire somre, jeg måttefølge Hellmuth og Helle med kameraetved Danevirke, stå som en uforglem-melig læretid om den vold, der rejstestil hele rigets værn.

Æret være H. Hellmuth Andersensminde.

Karl Kring,Flensborg

✰ ✰ ✰

Hans Bauer9.3.1944 - 5.1.2009

Efter længere tids sygdom døde HansBauer, fhv. kommunerådsmedlem ogfhv. formand for SSW i Satrup, 64 år.

Hans Bauer gik som ung ind i dentyske flåde. Det førte ham til NATOs

hovedkvarter i Karup, hvor han mødtesin senere hustru Kirstine. Tilbage iTyskland ved marinens flyvevåben iEggebæk og senere ved flådehoved-kvarteret i Mørvig gik han ind i detdanske mindretals foreningsliv.

Mens parrets børn var yngre, varhan aktiv i ungdomsarbejdet, hvor isærbordtennis havde hans store interessebåde som spiller og instruktør.

I 1985 gik han ind i SSW, som hanfra 1994 til 2001 repræsenterede i kom-munerådet i Satrup. Efter en "internpartistrid", som han kaldte det, trådtehan tilbage som formand for distriktetog meldte sig ud af SSW. Han blev dogi kommunerådet valgperioden ud somløsgænger og arbejdede fortsat ufor-mindsket styrke mindretallets sag.

Det politiske arbejde havde hans sto-re interesse, og han var altid forberedthelt ned i den mindste detalje til mø-derne.

Anker Simonsen

✰ ✰ ✰

Heinz Beckmann, dr. jur.24.3.1926 - 29.6.2009

Nok havde Heinz Beckmann på det se-neste været svag og dårligt til bens. Al-ligevel kom hans død bag på familienog de nærmeste venner. Døden kompludselig, men den var nådig. Denkendte advokat og engagerede dansk-sindede sydslesviger fra Flensborg varåndsfrisk til det sidste. Han blev 83 år.

Født i Flensborg kom han i 1930ernei tysk skole. Som så mange andre ungeblev Beckmann henimod slutningen afkrigen indkaldt til krigstjeneste i dentyske værnemagt. Den 17-årige nåedeat være med i få uger, og han mistedeen arm i den meningsløse krig.

Efter fuldført skolegang læste Beck-

mann jura. I 1956 etablerede han egetadvokatfirma i hjembyen, og han fikhurtigt oparbejdet et godt ry. I 2001 gikkancelliet - nu uden pensionisten -sammen med det kendte kancelli Haef-ner og Renken. Beckmanns gode navntegner fortsat firmaet i Storegade medsine fem advokater, hvoraf flere erdansktalende.

Uden for firmaet havde Beckmannogså mange jern i ilden. Han engage-rede sig bredt i samfundet, men især idet danske mindretal. Han var bl.a. ibestyrelsen for Union-Bank. Desudenvar han aktiv i den selskabelige for-ening Borgerforeningen, hvor han ger-ne var ordstyrer på generalforsamling-erne.

I 2001 blev Heinz Beckmann efter 40års aktivt medlemskab udnævnt tilæresmedlem, noget som det kun erganske få forundt at kalde sig.

Heinz Beckmann var ikke kun et sel-skabeligt og venligt menneske, der nødsamværet med vennerne og som varafholdt hos mange. Han var også etudpræget familiemenneske. Hans storehobby var at gå på jagt, og i mange årejede han en skov i Frøslev.

Beckmann elskede at se andre lande,og rejserne gik oftest til de nordiskelande. I de seneste fire år nåede hansammen med hustruen hvert år at be-søge datteren Marit på Island.

Da han sammen med hustruen flyt-tede til et mindre hus, forærede han si-ne mange jagt-trofæer til Trenehytten.Men sommerhuset på Rømø blev fort-sat brugt flittigt.

Beckmann efterlader hustruen Chris-tel, to voksne døtre og et barnebarn.

Raning Krueger

I 1973 trådte dr. Heinz Beckmann ind iejerselskabet Borgerforeningen GmbHligesom vi øvrige fire andelshavere -med det æreshverv at forvalte og be-vare ejendommen Holm 17 bedst mu-lig for eftertiden til gavn for den selska-belige forening Borgerforeningen, og

for den dansksindede befolkningsdel iFlensborg.

Helt naturligt stod Beckmann for he-le den juridiske del af dette arbejde.Der forestod store arbejder med atbringe selskabet på økonomisk forsvar-lig grund og ændre og renovere helekomplekset. Der blev god brug for enjurist i forbindelse med de mange til-tag bl.a. etablering af lægehuset modSøndergårdender og ændring af sel-skabets status til et almennyttigt sel-skab til opretholdelse af den frededeog bevaringsværdige gamle ejendomHolm 17.

Mange juridiske forhandlinger ogkontrakter skulle fortages og udfærdi-ges, og det var Beckmann ekspert i, dahan i stor udstrækning varetog lignen-de opgaver for de fleste danske organi-sationer og foreninger igennem alleårene.

Dr. Heinz Beckmann havde overtagettraditionerne fra det gamle ærværdigeadvokatfirma, Ravn og Johannsen, deri generationer forinden løste opgaver-ne for mindretallet; så erfaringerne ogrutinerne lå lige for og kunne med storsucces videreføres til gavn også forvort selskab. Vi er ham stor tak skyldigfor det store uegennyttige arbejde, hanlagde i vor kreds, og vi vil savne hammeget i vor midte.

Æret være dr. Heinz Beckmannsminde.

Borgerforeningen GmbHHans Erik Hansen

✰ ✰ ✰

Anne-Marie Bønnerup† 28.11.2008

Fhv. lærerinde på Duborg-Skolen ogbestyrelsesmedlem i Grænseforening-en, Anne-Marie Bønnerup, er død. Hunblev 85 år.

"Kan jeg gøre nogle unge mennes-ker fra Sydslesvig glade for minepenge, bliver jeg også glad."

254

Sådan sagde Anne-Marie Bønnerupfor to år siden til Grænseforeningen,da hun valgte at oprette Anne-Marieog Viggo Bønnerups Fond til fordel forunge sydslesvigeres ophold på høj- ogefterskoler i Danmark.

Anne-Marie Bønnerup var født af endansk mor med rødder i Aabenraa, oghendes fars slægt stammede fra Fris-land. Hendes barnedrøm om at blivelærer begyndte med en grunduddan-nelse i Frankfurt, og siden fik hun ar-bejde på den tyske skole i Adelby.

Men sommeren 1946 ændrede An-ne-Marie Bønnerups liv. Hun mødtenogle danske skolebørn, som en må-ned tidligere havde gået i hendes klas-se, men som nu var skiftet til den dan-ske skole. Og hun sagde til sig selv:"Du er jo dansker ligesom skolebørne-ne!"

Samme dag meldte Anne-MarieBønnerup sig ind i Sydslesvigsk For-ening, og hun fulgte op med at bliveelev på Køng Højskole og uddannedesig til dansk lærer på Tønder Seminari-um 1948-52, samtidig med at hun blevengageret som lærer på Duborg-Sko-len i Flensborg.

Mødet med kærligheden betød doget farvel til Flensborg. Hendes mandViggo Bønnerup, som hun nåede at fej-re guldbryllup med, var ingeniør ogkom fra Haslev, og der flyttede Anne-Marie Bønnerup til i 1953.

Det blev starten på 50 års arbejde forGrænseforeningen. Først som bestyrel-sesmedlem i Haslev og til sidst sombestyrelsesmedlem i Grenaa, hvor An-ne-Marie Bønnerup og familien købteen gård i 1988.

Og det var netop i forbindelse medsalget af gården, at hun kontaktedeGrænseforeningen:

"Jeg har mødt så megen glæde iGrænseforeningen og vil nu gerne givenoget tilbage. Det er mit ønske - sam-men med Grænseforeningen og minadvokat - at finde den måde at brugepengene på, som bedst gavner deunge og det danske sprog."

Anne-Marie Bønnerup blev født i1923 i Flensborg og døde den 28. no-vember 2008 på Nørrevang Plejehjem iRimsø ved Grenaa.

Mette Kragh Faurholdt, informationschef i Grænseforeningen

✰ ✰ ✰

Harold Bossen11.8.1935 - 3.8.2009

Så ville hjertet ikke mere.Med dyb sorg modtog vi medde-

lelsen om Harolds død.I hele sit liv har Harold arbejdet for

det danske mindretal i Sydslesvig.Han var kasserer i SSF og SSW Læk

over 30 år.I distriktet og på amtsplan har man

altid lyttet en ekstra gang, når der komnogle gode, kritiske bemærkninger fraHarold.

Selv om han ikke kunne dyrke sport,siden han var en ung mand, har hanmed stor begejstring fulgt med i alt,hvad der hed boldspil og mere. Børne-ne i Læk UF var glade, når de kunnekomme op og køre med "Onkel Ha-rold", når de skulle spille deres kampe.

Han lærte Danmark og Danmark Ha-rold at kende ved at rejse rundt med ÆAmatøer.

Sammen med holdet spillede hanover hele Danmark.

Bygge scene med Johann og trækkeet stort læs på scenen som en amatør,det var det, Harold gik op i.

Det var hans sygdom, der satte enbrat stopper for hans aktiviteter.

Vi kommer til at savne Harold.De danske foreninger i Læk og Æ

Amatøer siger tak for alt, Harold.Æret være hans minde.

Ralf Hansen,Æ Amatøer og SSF Læk

✰ ✰ ✰

255

Ingvard Bro25.5.1925 - 9.1.2009

Med sorg modtog vi meddelelsen omIngvard Bros død.

Egernførde har mistet en stor ven afdet danske mindretal i Egernførde. I1990erne har han sammen med dendaværende SSF-bestyrelse sørget foren foryngelskur i bestyrelsen. En af deyngre, der dengang i 1990erne overtogSSF Egernførde, var mig.

Generationsskiftet førte til, at SSFEgernførde blev et stort, stærkt og fa-milievenligt SSF-distrikt.

Bro, som vi kaldte ham, var en af destore kæmper for, at vi kunne byggevort medborgerhus i Egenførde.

Selv om han flyttede tilbage til Dan-mark, holdt han altid kontakten til sitEgernførde.

Ingvard Bro har aldrig taget tingene,som de skulle være, men har altid lavetdem, så de passede til Egernførdes be-hov.

SSF og alle, som kendte ham iEgernførde og omegn, vil aldrig glem-me hans store indsats for vort mindre-tal i Egernførde

Fred Witt,formand for SSF Egernførde

Med sorg i sindet modtog vi med-delsen om fhv. skoleinspektør IngvardBros død.

Endnu sidst til jul skrev Grethe, at dekunne holde jul hjemme med børnene,men nu ved vi, at det var sidste gang,han kunne opleve årets fest i sit hjemsammen med familien.

Mindretallet i Egernførde har i over20 år kunnet glæde sig over hans ihær-dige indsats for Jes Kruse-Skolen ogde danske foreninger og institutioner ibyen. Han hørte til de pædagoger, derkom nordfra bevidst, fra det vestjysketil det sønderjyske, til Sydslesvig for atøve en gerning, som varede til pensio-neringen og derudover, indtil familienflyttede i eget hus til Silkeborg i1995.

Hans interesse for det sønderjyskeblev tidligt vakt på gården hjemme iDejbjerg. Faderen var formand for denlokale sønderjyske forening. Drengencyklede rundt i sognet og solgte Dyb-bølmærker.

I 1951, efter lærereksamen, kom hanførste gang herned til Friserbjergsko-len i Flensborg. I 1962 fulgte ansæt-telsen på Ansgar-Skolen i Slesvig.

I 1970 overtog han ledelsen afEgernførdes Jes Kruse-Skole - dennegang som skoleinspektør og frem tilsin førtidspensionering i 1988.

Han var en engageret og slidsom delaf mindretallet i mange forskelligesammenhænge.

Han var frontmand, og møderne varpræget af hans fremsynende og mål-bevidste sigte for forenings- og skole-arbejde. Ikke altid lige let og ganskeuden små knubs. Han havde sine egnemeninger - men målet var klart oguden alt for mange kompromisser.

Han var os en god støtte i den åre-lange kamp for etableringen af af Med-borgerhuset i Egernførde.

Selv efter flytningen til Silkeborg i1995 var han en aktiv medstrider. Hanblev endda formand for Slesvig-Ligaenåret efter og kunne således medvirkeved støtten fra Ligaen til de sydlige eg-ne i landsdele.

Han har efterladt sine spor i Sydsles-vig.

Æret være Ingvard Bros minde.Hans Jørg Petersen

Med stor sorg modtog vi meddelelsenom, at fhv. skoleinspektør Ingvard Broer død.

Første gang, vi traf Ingvard, var enefterårsdag i 1972, da vi besøgte sko-len i Egernførde. Dette møde blev af af-gørende betydning for vort videre livs-forløb.

Vi mødte her en person med mar-kante synspunkter om arbejdet for detdanske mindretal, og hans energi ogvirkelyst var inspirerende.

Det blev til lange samtaler, hvor vi

256

udvekslede tanker og ideer. Vi havdeikke samme syn på alt, men vi var enigom de grundlæggende mål for bl.a.skolearbejdet, og netop dette fællessyn på det væsentlige resulterede i enansættelse ved skolen.

Det blev til 15 års samarbejde, indtilIngvard Bro i 1988 valgte at gå på pen-sion. Det blev en ansættelse, som jegaldrig fortrød. Med stor energi og lystformåede Ingvard at føre ideer og tan-ker ud i livet. Der blev krydset mangepædagogiske klinger mellem os, mender var aldrig en taber i disse dyster,nærmere to vindere, der fik deres ideerog tanker kædet sammen, så de passe-de ind i vort fælles, overordnede mål.

I disse år lærte vi også Ingvard atkende som særdeles hjælpsom ogsåpå det private område, og vi nød storgavn og glæde af Grethe og Ingvardsstore gæstfrihed.

Ingvard Bro har betydet umådeligmeget for udviklingen af Jes Kruse-Skolen. Men også på andre områderkunne det danske mindretal i Egernfør-de glæde sig over hans aktive indsats.

Hans tanker og ideer om skolens ud-vikling, om kirkebyggeri, sammenlæg-ning af SSF-distrikter, medborgerhusosv. var ofte fremsynede. Mange tviv-lede til tider på det realistiske i demange projekter, men Ingvard troedepå tingene, og de fleste af ideerne blevtil virkelighed.

I næsten tre årtier kom Ingvard Brosåledes til på afgørende og positiv visat præge det danske arbejde i det syd-østlige hjørne af Sydslesvig, og vi vil itaknemmelighed og respekt ære Ing-vard Bros minde.

Lizzi og Willi Hansen

På Jes Kruse-Skolen i Egernførde giktiden i stå et øjeblik den formiddag, dadet blev kendt, at skolens mangeårigeleder, Ingvard Bro døde.

Det er nu over 20 år siden, at han gikpå pension, og han er ganske vist ikkelængere kendt personligt af så mangeomkring skolen; men hans navn og

hans engagement er alligevel levende ihuset, så alle vidste godt, at det er JesKruse-Skolens tidligere inspektør, dernu ikke er mere.

Ingvard Bro kom til Egernførde i1970 som den ny skoleinspektør, derefterfulgte skolens første leder ElseMunk Pedersen.

Hun havde stået i spidsen for skolensiden dens grundlæggelse i 1949, oghavde derfor helt tydeligt sat sit prægpå Jes Kruse-Skolen. Ingvard Bro over-tog roret og blev hurtigt kendt for athave sine egne ideer og visioner. Hanønskede udvikling på det pædagogiskeområde og havde mange planer, somogså havde rod i den danske folkeskolenord for grænsen.

En skole er imidlertid ofte som ensupertanker, der i kraft af sin størrelsehar brug for lang tid til at ændre kurs.Det kræver, at igangsætteren må udvi-se tålmodighed, og det kan til tider væ-re svært, når man har så mange godeideer. Bro besad imidlertid også denegenskab, at han var vedholdende oghavde en tro på, at det skulle lykkes -for ideen var jo god nok, og med tidensatte han også sine tydelige mærker.

Han var energisk og ikke bange forselv at kaste sig i spil, hvis det var det,der skulle til. Så sent som i 1988, hvorhan blev pensioneret, holdt han sigf.eks. ikke tilbage for at deltage i enlejrskole på Langeland og Sydfyn, ogdet var en cykel-lejrskole.

For Ingvard Bro har det danske stå-sted været en mærkesag. Han så sko-len som en naturlig del af mindretallet,og han benyttede enhver lejlighed til atfastholde medlemskabet af mindretal-let som en vigtig forudsætning for for-ældre og brugere af skolen.

Kun ved at være medlem var manmed. Et standpunkt, som stadig er vig-tigt også 20 år senere. Skole og min-dretal hang altså sammen for Bro, oghan gik selv foran og var aktiv i såvelkirke, SSF og SSW. Også der gav hangode ideer videre, og han var også pa-rat til at påtage sig ansvar og opgaver.

257

Der var en dynamik omkring ham, somnæsten kunne tage pusten fra andre;men han var med til at nå resultater:Skolens idrætshal som en bygning forhele mindretallet og ikke mindst Med-borgerhuset. Utrætteligt blev han vedat bruge energi på at overbevise os al-le om, hvilke store muligheder dissebygninger ville give os i vort danskearbejde. Måske var han nogen gangelidt tidligt ude og mødte uventet mod-stand; men så brændte drømmen igen-nem, og projekterne lykkedes - takketvære blandt andet Bros fremsynethed.

Dette levende menneske er ikke me-re, og hvis skolens mure kunne tale,ville de fortælle mange historier om In-gvard Bro. Gamle elever vender oftetilbage for at se deres gamle skole, ogdet er ikke sjældent, at vi møder en,som har været elev i Bros tid - og de-res historier kunne krydres med mure-nes tale.

Erindringer, som vi netop i 2009 ger-ne ville have hørt i forbindelse med, atJes Kruse-Skolen i december kan fejresit 60 års jubilæum. De gamle eleverkan bl.a. fortælle om skolens morgen-sang, som i de sidste år af Bros tidforegik på de lange gange. Morgen-sang er også kulturpåvirkning, og tra-ditionen eksisterer stadig i skolen.

Skulle Bro vælge en sang, kunne jegforestille mig, at vi skulle synge: Jegelsker den brogede verden, hvor versfem lyder:

Kamp må der til,skal livet gro.Ej kamp for dagligt brød.Men kamp for frihedi liv og tro -thi evig stilstand er død.Ingvard Bro var leder af Jes Kruse-

Skolen i 18 år. Og vi vil i taknemmelig-hed værne om den indsats, som hangjorde omkring Hans Christian Ander-sensvej i de år.

Tak for alt, Bro.P.v.a. Jes Kruse-Skolen

Peter Olesen Müller,skoleinspektør

Ingvard Bro er død.Han havde fejret jul i familiens kreds

og havde sikkert glædet sig over sam-været med sine kære.

Men så var kræfterne altså ogsåsluppet op.

Da han og Grethe i 1995 flyttede fraFlækkeby og dermed også fra Egern-førde, mistede vi et par aktive og ener-giske mennesker i det danske fælles-skab på stedet. Ingvard Bro var jo etsprudlende energibundt. I mange århavde han brugt så godt som alle sinekræfter på Jes Kruse-Skolen.

Men da han i 1988 gik på pension frajobbet som skoleleder, var det på ing-en måde for at ligge på sofaen.

Nu var der kræfter til overs, ikkebare til brug i SSF, men så sandelig og-så til en indsats til fordel for den dan-ske menighed, som han sammen medGrethe gennem alle årene havde væreten levende del af.

Nu påtog han sig den i menigheds-rådet arbejdskrævende og ansvarsful-de post som kasserer, og sammen medGrethe, der på dette tidspunkt var for-mand, blev han i årene fremover endygtig og inspirerende del af det på al-le måder velfungerende menigheds-råd.

Trods al virkelyst og energi var In-gvard Bro aldrig i tvivl om, hvad dervar kirkens og præstens primære op-gave, nemlig at forkynde evangeliet.

Derfor var han heller aldrig i tvivl omsin og menighedsrådets opgave, nem-lig at tilvejebringe de bedst mulige be-tingelser herfor.

Det forsøgte han utrætteligt på, og imenigheden og i menighedsrådet min-des vi Ingvard Bro med stor taknemlig-hed.

Leif Volck Madsen,fhv. præst i Egernførde

Ved Ingvard Bros død, der ikke komuventet efter lang tids sygdom, går vo-re tanker først til Grethe og familien,for derefter at mindes mange gode op-levelser sammen med Ingvard.

258

I hele sit aktive liv gjorde han en storindsats for danskheden i Sydslesvig,først og fremmest som lærer og skole-inspektør i Egernførde, da vi i 1980 lær-te Ingvard at kende, da vor søn kom iden danske skole og senere vore to pi-ger.

Det blev til gode år for vore børn ogogså for os som forældre, idet vi hur-tigt blev involveret i forældrearbejdetog i forældrerådet og lærte at værd-sætte Ingvard for hans omsorg for sko-lebørnene og skolens arbejde.

Man kunne altid komme til Ingvardfor at drøfte ting og sager, der lå én påsinde. Engang, da jeg ville snakke medIngvard, fandt jeg ham i sløjdsalen,hvor han var ved at rette op på et jule-træ, som en klasse havde fået foræret.

Det var ikke vokset helt regelmæs-sigt, så der blev klippet en gren af herog der, boret et par huller og grene sati, så det blev til et flot juletræ, somklassen kunne glæde sig over i hele ad-ventstiden.

At en skoleleder også tog sig tid tilden slags opgaver fortæller, at hjertetsad på rette sted. Kort før pensione-ringen i 1988 blev Ingvard klasselærerfor vor yngste datters 8. klasse og varikke bleg for at tage på en uges cykel-tur på Sydfyn, en tur med mange godeoplevelser, som både elever og vi del-tagende forældre mindes med glæde.

Ingvard nøjedes ikke med skolear-bejdet, men engagerede sig i alt detdanske arbejde i Egernførde, og detgjaldt også den danske kirke, hvor detigen blev til et godt samarbejde medbåde Grethe og Ingvard i menigheds-rådet.

Begge gjorde et stort arbejde formenighedslivet - Ingvard i mange årsom kasserer, et arbejde der først op-hørte, da Grethe og Ingvard flyttede tilDanmark.

Dermed slap de dog ikke forbin-delsen til Egernførde. De fulgte leven-de med i, hvad der foregik hernede

Deres hjem stod altid åbent, nårman kom forbi, og så gik snakken el-

lers. Med ægte interesse spurgte de tilalt i Egernførde og glædede sig over,at danskheden stadig trives, og denæste generationer kan nyde frugtenaf det arbejde, Ingvard med sin ukueli-ge energi udførte

Det er med taknemlighed, vi ser til-bage på Ingvards virksomme liv iEgernførde og på mange gode stunderog givtige samtaler med både Gretheog Ingvard

Æret være Ingvard Bros minde.Rigmor og Gert Juhl

Gettorp

Kære Ingvard! Vore tanker går tilbagetil dig, os og de mange møder, vi holdtsammen med dig som daværende be-styrelsesmedlemmer i Slesvig-Ligaen.

Du var en ægte forkæmper for detdanske på alle plan i vor dejlige hjem-stavn Sydslesvig, men du var det på enbehagelig og stilfærdig måde. Du varet beskedent menneske, men du varuforknyt og stædig på en positiv facon,for du blev ved med at arbejde for ensag, du troede på, indtil du havde nåetdit mål. For dig var det danske i Syd-slesvig hele "pakken", både det kultu-relle i videste betydning, det kirkeligeog det politiske.

Det var en hjertesag for dig, atdanskheden havde både ret og pligt tilat markere sig optimalt alle steder iSydslesvig, og du kæmpede indædt fordet.

Der var perspektiv i dit arbejde fordet danske mindretal. Du søgte målret-tet efter at oprette danske øer, danskeoaser overalt. Her kan vi specieltbl.m.a. projekter nævne Medborgerhu-set i Egernførde. Du spillede ligeledesen afgørende rolle m.h.p. oprettelsenaf Det Danske Hus i Sporskifte. Amt-mandsgården i Rendsborg havde dinstore interesse, og du gjorde en ind-sats for at bevare den.

Dansk Spejderkorps Sydslesvig stodogså dit hjerte nær, og vi husker medtaknemmelighed den mentale op-bakning, korpset altid fik af dig.

259

Der var vidsyn i dine overvejelserm.h.p. Sydslesvigs situation og frem-tid, og det var så tydeligt for os alle, atdet betød så umådeligt meget for dig,at danskheden i Sydslesvig måtte styr-kes på alle måder, ikke kun pengemæs-sigt, men også ideelt.

Du kunne godt have nogle skarpekanter en gang imellem, men vi blevikke uvenner, for du respekterede an-dres holdninger, og vi holdt særdelesmeget af dig og havde glæde i at arbej-de sammen med dig for en fælles sag.Via din egen personlige indsats var duså absolut troværdig med henblik pådit arbejde for det danske her hos os.

Du var en af Sydslesvigs betyd-ningsfulde mænd, der har bevirket enhel masse både usynlige og synligeting. De synlige kan vi se. De usynligevar din oprigtighed, som stadig påvir-ker.

Det sidste vers i Jeppe Aakjerssmukke sang "Som dybest brønd giveraltid klarest vand" sætter et malendeminde om den uforknytte, ydmyge,men slidende ånd, der var drivkraftenfor dit virke i vort elskede Sydslesvig:

Lad mig kun flagre hen som blad ihøst,når du, mit land, min stamme, fritmå leve.Og skønne sange på den danske røstmå frie, stærke sjæle gennembæve.Da står en ny tids bonde på sin toftog lytter ud mod andre lærkesange,mens himlen maler blåt sit sommer-loft,og rugen gulnes tæt om vig ogvange.Vi vil savne dig, men vi håber og tror

på, at du er et godt sted.Æret være dit minde.

Anne-Margrete Jessen,Helmut Werth

Gennem mange år var Ingvard Bro ettrofast medlem af Slesvig-Ligaen.

De første mange år fra indmeldelseni 1962 og til 1990, da han blev indvalgti bestyrelsen, blev brugt sammen med

hans grå eminence - hans elskedeGrethe - til stærkere og stærkere at en-gagere sig i det folkelige arbejde.

Ingvard Bros indfaldsvinkel for ar-bejdet i Slesvig-Ligaen var de mangeår, da han som lærer i Sydslesvig ogsenere først som viceskoleinspektør ogsenere som skoleinspektør på Jes Kru-se-Skolen i Egernførde virkede for detstadigt stigende og engagerede danskemindretals børn i det, vi med rette kankalde Slesvig-Ligaens oprindelige ar-bejdsområde.

Hans personligt aktive og uegennyt-tige indsats i specielt Egernførde-om-rådet i skolearbejdet, i forenings- ogmenighedsarbejdet resulterede deng-ang i endnu en skoleudvidelse af JesKruse-Skolen, at der blev bygget etmedborgerhus, en foreningshytteo.m.a.

At der er grøde og vækst i Egenfør-de-området i dag skyldes for en stordel denne indsats, der gav mindretalletmulighed for at udvikle sig yderligere.

Ingvard Bro var stærkt engageret i li-gaens arbejde i såvel gode som min-dre gode tider. Det er derfor med rette,at han er blevet betegnet som en tro-fast slider med et brændende hjerte forarbejdet i Sydslesvig.

Ingvard Bro blev medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse i 1990 - blev i 1992næstformand under Jørgen Gjedsted -for så i 1996 at overtage formandspos-ten ved dennes fratræden. Denne postblev forvaltet til september 2000, dahan valgte at fratræde og overdrageposten til en efterfølger.

Den store og uegennyttige indsatsfor Slesvig-Ligaens arbejde i hele Syd-slesvig har i de mange år - såvel udenfor som inden for bestyrelsens rammer- bidraget til, at ligaens midler siden1970erne er blevet brugt der, hvor devirkelig gjorde gavn.

Mange tiltag skyldes hans aktive ind-griben. Hans stædighed og vedvaren-de arbejdsindsats var i mange tilfældeen medvirkende årsag til, at opgaverblev bragt til udførelse og afslutning.

260

Hans store ukuelighed har betydetmeget for Sydslesvig - og for Slesvig-Ligaen - og selv om Ingvard fratrådtesom formand, brændte hans hjerte sta-dig for vor tabte landsdel.

I det ene år, som det blev mig for-undt som bestyrelsesmedlem at sam-arbejde med Ingvard Bro, inden hanudtrådte af ligaens bestyrelse, lærtejeg ham at kende som et retskaffentmenneske, som utrolig mange respek-terede og satte pris på.

Det var således også fuldt fortjent, athan efter sin udtræden af bestyrelsenmodtog Slesvig-Ligaens hæderstegnfor sit store og engagerede arbejde iLigaens tjeneste.

Sydslesvig, det danske mindretal ogikke mindst Slesvig-Ligaen har med In-gvard Bros bortgang mistet en trofastog afholdt ven.

Vi mindes med respekt og taknem-melighed hans store gerning og udta-ler et æret være hans minde.

Flemming Radsted Madsen,formand for Slesvig-Ligaen

✰ ✰ ✰

Børge Buch14.7.1916 - 2.12.2008I en alder af 92 år døde Børge Buch,Vesterholt, efter længere tids svagelig-hed.

I mange år var den afdøde medlemaf vort menighedsråd. Børge og hanshustru Erika, datter af den navnkundi-ge David Petersen, deltog næsten altidi menighedens gudstjenester og øvrigearrangementer.

Tit åbnede de deres gæstfrie hjemfor besøgende nordfra, bl.a. for med-lemmer af venskabskredsene i Sunds,Aars og Ballerup.

Det glædede os, at ægteparret Buchkunne nå at deltage i menighedens ud-flugt i sensommeren 2008, hvor vi varpå en dejlig sejltur på Slien.

Vore tanker går til Erika og sønnenJørgen. P.v.a. den danske menighed

for Treja og omegn Karin Post

✰ ✰ ✰

Thea Büchert6.1.1923 - 19.1.2009

Endnu én af vore kære gildemedlem-mer er gået hjem.

Vi husker Thea Büchert som det kær-lige og retlinede menneske, hun var.

Thea Büchert blev medlem af Flens-borggildet allerede i 1946, og hun varsåledes et af de første gildemedlem-mer.

Hun gik ligeledes særdeles aktivt indi pigespejderarbejdet under daværen-de korpschef for Dansk Pigespejder-korps Sydslesvig, Grethe Bierings le-delse. Rigtig mange af de daværendemedlemmer husker hendes beskedne,energiske, dygtige og trofaste indsatsfor sine kære pigespejdere.

Hun betød rigtig meget for pigerne,som hun ledte kærligt og myndigt medsit milde, varme og væsen, der varpræget af retsindighed.

Thea mødte særdeles flittigt op tilmøderne i Flensborggildets arrange-menter, og hun var endnu med til gil-dets julestue i december 2008, hvor vihyggede os sammen og nød de dybt-gående, nærmest filosofiske samtalermed hende.

Hun var en klarttænkende realist, derydede sit stærke bidrag til det sydsle-svigske fællesskab indtil det sidste.Hun havde hjertet på rette sted og stodsom et forbillede for os alle på grundaf sin kærlige måde at være på.

Hun var en af Sydslesvigs helt storepersonligheder, som har sat sine spor iSydslesvig.

Vi holdt af hende, og vi vil komme tilat savne hende i vor kreds.

Æret være hendes minde.Helmut Werth,

i kærlig erindringpå Flensborggildets vegne

Dorothea Büchert - eller blot Thea,som vi alle kaldte hende, blev uddan-net fra Tønder Seminarium i 1944 og

261

blev ansat på den danske kommune-skole i Duborggade samme år. Der var165 elever. Der var luftalarm både dagog nat, og tit sad hun sammen medeleverne i skolens kælder.

I 1946 blev skolen til "Skolen vedNørreport" og den fik en masse nyeelever. Thea blev klasselærer i 1.-4.klasse med i alt 208 elever.

I 1952 flyttede Thea Büchert sam-men med eleverne til den ny GustavJohannsen-Skole i Eckenersgade. Herfik hun 30 gode år.

Efter pensioneringen deltog hun tro-fast i den månedlige "onsdagskaffe forpensionister", og hun var altid interes-seret i at lære de nyankomne lærere atkende og vedligeholde kontakten tiltidligere kolleger.

Hendes interesse og trofasthed over-for kolleger kom skolen til gode fleregange i tilfælde, når der har været be-hov for at komme i kontakt med tidli-gere lærere.

Thea deltog altid i skolens arrange-menter, især havde hun et stort hjertefor de nye, små elever, der skulle startei 1. klasse. Thea har altid sat eleverne ihøjsædet og har bevaret kontaktenmed mange tidligere elever, som oftehar besøgt hende i hendes pensionist-tilværelse. Thea har altid haft en fan-tastisk hukommelse, hvad angik bille-der og navne - hun var i stand til athuske alle navne på elever, tidligerekolleger, familierelationer m.m. En ev-ne hun bevarede lige til det sidste sam-men med sin vidunderlige humoristis-ke sans.

Thea tog altid hensyn til sine omgi-velser og var i de sidste år besøgsvenpå alderdomshjemmet.

Thea var udadvendt og havdemange interesser. Hun var bl.a. piges-pejder og gildesøster. Hun havde etstort kendskab til Sydslesvigs historieog interesserede sig for alt, hvad derrørte sig i Sydslesvig.

Gustav Johannsen-Skolen vil min-des Thea med respekt og taknemme-lighed.

Æret være Thea Bücherts minde.På skolens og lærerkollegiets vegne

Ole J. Uth,skoleinspektør

Thea Büchert - moster - en af de sidstepionerer i opbygningen af det danskeskolevæsen her i Sydslesvig, døde i fa-miliens skød på Franziskus-hospitaletfå dage efter sin 86 års fødselsdag.

Som den afholdte lærerinde, hunvar, har det nok gippet i generationeraf gamle elever fra især Gustav-Jo-hannsen-Skolen ved meddelelsen omhendes død.

Og afholdt var hun. Beviserne pådenne hengivenhed fra tidligere eleverses på den kurvfuld af julehilsener, derhvert år dumpede ned i brevkassensamt de mange breve og telefonsamta-ler, hun året rundt havde med "sinedrenge og piger", faktisk over helejordkloden.

For moster havde lærergerningenværet noget af et kald, hun kunne sim-pelthen ikke være blevet noget andet.Hendes karakterfasthed og retskaffen-hed føltes af alle, der kom under hen-des varetægt i dansk-, historie- ellerbiologiundervisningen samt den uvur-derlige kontakt til forældre og hjemme-ne, som hun satte stor pris på at opret-holde så intenst som muligt.

Ikke blot gennem det daglige skole-arbejde knyttede hun eleverne til sig,også uden for skoletiden var hun enlyttende ven og hjælper i mange pro-blemstillinger.

Energisk og samvittighedsfuld varhun, og ved sit eget eksempel forstodhun at holde selv de mest puberteren-de elevers opmærksomhed rettet påundervisningen og dermed formidlegode kundskaber til lærestoffet. Sidst-nævnte er først gået op for mig mangeår efter endt skolegang, for som elevunder mosters vinger har jeg dengangofte følt det som en svøbe og ret irrite-rende for en ung mand med begyn-dende hårvækst på brystet at have sinmoster som lærerinde.

262

Mosters hukommelse angåendenavne, tal og begivenheder var nær-mest legendarisk og ikke kun for mighar denne "klæbehjerne" været en da-tabase, man til enhver tid kunne tappefor informationer vedrørende Danmarkog specielt Sydslesvig.

Thea Büchert var ikke meget for atstå i rampelyset eller gå ind i de storekonfrontationer, hun holdt sig derimodhellere beskedent i baggrunden. Menspurgt efter hendes mening kunneman være sikker på at få et detaljeret,logisk og engageret syn på sagen.

I hende har vi mistet en stille, menogså en stor personlighed, som vi kanvære glade for at have kendt.

Æret være hendes minde.Svend Erik Jessen,

nevø

En tidlig morgen fik vi meddelelsenom, at Thea var sovet ind. Vi vidste allei Dansk Alderdomhjems Støttekreds, athun var alvorligt syg, men håbede alli-gevel, at hun havde kræfter til at over-vinde sygdommen.

Thea har været med i støttekredsensarbejde lige fra starten, hun hjalp medi mange af kredsens arrangementer oghavde også, som de fleste af os, enfast ugentlig opgave. Hendes var -sammen med fire andre - at hjælpeved en sangtime hver tirsdag formid-dag fra kl. 9 til 11.

Beboerne er glade for at synge, menskal hjælpes med at finde frem til num-rene i sangbogen, så de kan syngemed, de skal også flere gange have lidtat drikke, og timen slutter med formid-dagskaffe. Thea kendte ofte nogle afbeboerne og evnede på sin rolige må-de af og til at få en lille samtale i gang.

At snakke med Thea var ofte en storoplevelse. Hun havde en fantastisk hu-kommelse og ville gerne fortælle omsine år på Duborg-Skolen, og om degamle skolekammerater. Hun huskedestadig, hvad de hed, og vidste, hvor devar henne i verden. De gamle lærerehavde hun også navn på og kunne

genkende dem på billederne fra dentid.

"Vi gik til skole fra Jaruplund til Du-borg og hjem igen hver dag", fortaltehun, "det var vor eneste mulighed, nårvi ønskede en afsluttet eksamen i endansk skole."

Thea fik en lærereksamen og under-viste i mange år på Gustav Johannsen-Skolen. Mange af os har lært hende atkende som klasselærer for vore børn.Dem huskede hun selvfølgelig også ogspurgte ofte til dem, og vi mindes hen-de som en dygtig lærer, der bekymre-de sig om hver eneste elev, hun havdeansvar for.

Vi vil savne hende i støttekredsen,og er taknemmelig for de mange år,hvor hun har lagt kræfter og energi i athjælpe os med at være til glæde forvore ældre beboere på Dansk Alder-doms- og Plejehjem.

I kærlig erindring på støttekredsensvegne

Elva Thorup Nielsen

✰ ✰ ✰

Else Diekmann27.3.1922 - 10.1.2009

Else Diekmann var i en lang årrækkeildsjælen bag dansk lejrskolevirksom-hed i Tønning. Hun blev 86 år gammel.Hendes fødenavn var Gericke, og hunhørte til en af de gamle dansksindedetønningfamilier.

Sidst i 1950erne begyndte Else Diek-mann at passe lejrskolehjemmet i degamle barakker på Yurian Ovensgadebeliggende øst for den gamle Uffe-Skole. Familien flyttede ind i den enedel af barakken, kun adskilt fra lejrsko-len af en tynd trævæg.

Else Diekmann fortalte med glædeom sin tid som madmor i lejrskole-hjemmet. Alt var primitivt uden køle-skab og opvaskemaskine, og middags-maden til lejrskoleholdene på 35-40børn plus ledsagende lærere blev tilbe-redt over tre små gasblus. Når madenskulle opbevares til næste dag, sendte

263

hun sine to drenge efter is hos en afbyens slagtere, hvorefter maden blevopbevaret i en balje i køkkenet. På denmåde kunne hun også klare bespis-ningen af 120 personer til de store års-møder. Problemet var blot, at lejrsko-len kun ejede 50 tallerkener, derformåtte gæsterne spise i hold, og perso-nalet måtte skynde sig at vaske op indimellem.

Når skolerne dengang tog på ekskur-sion til Hamborg, var der ingen broover Ejderen eller motorvej fra Heide.På sådan en dag var der morgenmadkvart over fem, og alle børnene skullehave to madpakker med. Når de såtrætte kom hjem til Yurian Ovensgadehenad elleve-halvtolv-tiden, stod mad-mor Else Diekmann parat med varmkakao og franskbrød med smør. Selvom der ikke var råd til overdådige por-tioner, sørgede hun som regel for atservere en rejemad til holdet, når denu var på ophold i rejebyen Tønning.

I 1965 købte Sydslesvigsk ForeningSkipperhuset ved havnen i Tønning.Else Diekmanns ægtefælle Artur ogden daværende amtssekretær byggedeom, og Else Diekmann mugede ud iskidtet, der med hendes egne ord såud til at være groet helt fra dengang,general Steenbock havde hovedkvarteri huset under Store Nordiske Krig. Pådette tidspunkt var Else Diekmann forlængst blevet fast ansat som økonomamed ansvar for lejrskolen. Dette fort-satte hun med også under nybygning-en af værelsesfløjen indviet i 1972.

Der er blevet fremtryllet betragteligemængder mad under hendes kyndigehænder, indtil hun holdt op på Skipper-huset i 1974.

Else Diekmann boede i eget husbygget på grunden, hvor den første ba-raklejrskole i Yurian Ovensgade i sintid lå. De sidste fem-seks år som enke.De sidste måneder slap kræfterne op,og hun kom på plejehjemmet Paul Ger-hard Haus.

Hun efterlader sig to sønner med de-res ægtefæller, fem børnebørn og treoldebørn.

Æret være Else Diekmanns minde.Jette Jochimsen,

Skipperhuset

✰ ✰ ✰

Gerhard Ernst12.4.1931 - 18.11.2008

I en alder af 77 år er den tidligeremangeårige næstformand for Sydsles-vigsk Forening, Gerhard Ernst, død ef-ter længere tids svær sygdom.

Gerhard Ernst var født og opvokset iFlensborg og kom i den daværendedanske skole ved Nørreport, inden hanfortsatte på Duborg-Skolen, hvor hantog, hvad der i dag ville svare til en re-aleksamen.

Efter afsluttet læreruddannelse påTh. Langs Seminarium i Silkeborgvendte han 1953 tilbage til Sydslesvigog fik ansættelse ved den danske skolei Sørup, hvor han blev i to år.

Herefter fulgte 14 år ved Ejderskoleni Rendsborg, hvor Gerhard Ernst ikkekunne undgå at blive inddraget i denbitre strid mellem Ejdersamfundet ogDansk Skoleforening.

Fra 1969 og frem til pensioneringen i1991 var han skoleleder på Husby Dan-ske Skole.

Gerhard Ernst var aktiv i en langrække danske foreninger i Sydslesvig,men gjorde sig frem for alt bemærket iSSF. Fra 1975 til 1986 var han først an-den og så første næstformand for denkulturelle organisation, ligesom hanogså i anden halvdel af 80erne varetoghvervet som formand for SSF Flens-borg By.

Afdøde var i mange år en flittig de-battør og blandede sig med stort enga-gement i mindretallets diskussioner,men siden 1996, da han blev ramt afen blodprop, fulgte han kun mindretal-let fra sidelinien, som han selv udtryktedet.

264

Gerhard Ernst efterlader sig hustru-en Kunigunde og en voksen datter, svi-gersønnen og tre børnebørn.

Mads Bruhn

Der kan være mange årsager til, atman ikke ser meget til og hører megetom et menneske i en årrække - eksem-pelvis sygdom. Det var også tilfældetmed Gerhard Ernst, der blev 77 årgammel. Men det er langtfra ensbety-dende med, at mennesket og person-ligheden Gerhard Ernst var glemt.

Så sent som på dødsdagen mødtesSSFs generalsekretær og fhv. rektorErik Jensen for at drøfte udgivelsen afen lille bog med nogle af GerhardErnsts digte, hvor Jensen var betroetmed det rent praktiske. Det skulle ger-ne gå stærkt, så han kunne nå at ople-ve udgivelsen.

Sådan skulle det desværre ikke gå.Flensborg-drengen Gerhard Ernst

var en seriøs kulturpersonlighed, endygtig og anerkendt dansk- og tyskskri-vende lyriker og forfatter, der debute-rede med "Hvedekorn" i 1955 og digt-samlingen "Genskær af det tabte" sam-me år.

Som inspiration til sine første digtenævnte han kredsen omkring tidsskrif-tet "Heretica" og forfattere som FrankJæger, Ole Wivel, Halfdan Rasmussen,Thorkild Bjørnvig og Paul la Cour.

Han var en debatlysten sydslesviger,der forstod at lytte for derpå at reageremed nogle kloge og gerne pointerendesynspunkter.

Han var også konsekvent, når han ik-ke længere mente, det var formåls-tjenstligt at bruge sin tid på noget, hanegentlig havde set som en satsning frahans side.

Gerhard Ernst havde ordet i sinmagt, men han var ikke den, der råbtehøjt og brugte store ord i forsamlinger-ne.

Stille og roligt - og ofte mellem lin-jerne fremsatte han sin kritik, når dervar behov for at fremsætte den, gerne

igennem sine digte, noveller, artiklerog indlæg i pressen.

Barn- og ungdommen var præget afdansk ungdoms- og spejderarbejde -beskrevet i artiklen "Drengen fra Nørre-gade" i bogen "Barn og ung i Sydsles-vig 1900-1982" fra 1986 - og dansk sko-legang i Skolen ved Nørreport og Du-borg-Skolen.

Læreruddannelsen fik han på Th.Langs Seminarium.

Gerhard Ernst var lærer af passion,og efter nogle år på forskellige danskeskoler i det sydslesvigske - ikke mindstde urolige år i Rendsborg - blev det fra1969 og frem til pensioneringen i 1991Husby, der kom til at være den tryggeramme om hans, hustruen Kunigundesog datteren Bodils og hendes familiesmen også skoleelevernes og venner-nes samvær og trivsel.

Foreningerne de forskellige stedernød ligeledes godt af Gerhard Ernstsengagement. Han var med i det lokaleSSF-distrikt, SSW-distrikt, ungdoms-foreningen, blev hovedstyrelsesmed-lem i SdU i en årrække, engagerede sigfra 1975 som 2. næstformand i SSF ogsom 1. næstformand fra 1977 og fremtil 1986, da han gik af i utide.

Også SSWs landsstyrelse var hanmedlem af i en periode, dengang daSSF og SSW så at sige udvekslede for-retningsudvalgsmedlemmer og lands-styrelsesmedlemmer med hinanden.

I en årrække var Gerhard Ernst en til-forladelig formand for SSF og SSW iFlensborg Amt, og efter flytningen tilFlensborg blev han også overtalt til atlade sig vælge til formand for SSFFlensborg By i nogle få år i sidste halv-del af 80erne.

Kunigunde og Bodil samt de nær-meste pårørende skal vide, at vi vil æreGerhard Ernsts minde.

Dieter Paul Küssner,formand for Sydslesvigsk Forening,

Jens A. Christiansen,generalsekretær i Sydslesvigsk

Forening

265

Vi har ikke kendt Gerhard Ernst førhans pensionering, men kun i de sene-re år. Vi har set, hvordan han tappertog viljestærkt kæmpede sig tilbage tilfuld førlighed efter sit slagtilfælde, oghar lært ham at kende som en følsomog diskret person.

Gerhard var redeligheden selv. Hanvar kærlig og omsorgsfuld over for fa-milie og omgangskreds. Han var et no-belt menneske, og man kunne stole påhans ord. Han forstilte sig aldrig. Hanvar i besiddelse af lune og humor, menlod det aldrig gå ud over andre.

Af væsen var han reflekterende ogbekymret, ikke mindst over for Syd-slesvig og udviklingen her. Lige til detsidste fulgte han levende med og blevked af det, hver gang der igen var op-træk til stridigheder inden for mindre-tallet.

Gerhard læste meget, og havde der-igennem skaffet sig en stor viden ogindsigt. Hans danske sprog var form-fuldendt og med en stor ordrigdom, ja,han var ofte egentlig sprogskabende isine formuleringer.

Som ung var han dristigere til at fåudgivet sine digte. Allerede da han var24, udkom hans første digte i det aner-kendte tidsskrift "Hvedekorn", og sam-me året udkom hans første selvstændi-ge digtsamling. I 1961 fulgte det næstedigtbind - endda på Gyldendals forlag.Sidst i 80erne trykte Flensborg Avis enhalv snes af hans digte, og i 1989 ud-gav han en bog med prosastykker ogdigte. Sidenhen holdt han sig - alt forselvkritisk - tilbage, og digtene blev iskrivebordsskuffen. Først til sidst be-sluttede han sig til at udgive en sam-ling, men han nåede ikke at se den fær-dig, Nu er den imidlertid på vej og kanvære med til at vise Gerhard Ernstsformat.

Vi satte pris på ham og nød de godesamtaler med ham i hans og Kunigun-des hyggelige og smukke hjem.

Æret være Gerhard Ernsts minde.Kirsten og Erik Jensen,

Flensborg

Da jeg blev ansat ved Husby DanskeSkole i 1984, hvor Gerhard Ernst varskoleleder, blev vi kolleger, indtil han i1991 gik på pension.

I disse år lærte jeg Gerhard at kendesom en god og retskaffen "skolemes-ter", der tog vare om, at de gamle dy-der og traditioner blev holdt i hævd. Påden anden side gav han dog mig somrelativt nyuddannet lærer luft til ogsåat prøve nye veje og metoder; han hav-de tillid til sine kolleger og var parat tilat agere sikkerhedsnet, ifald noget så-dant måtte være nødvendigt.

Ville jeg spørge tidligere elever om,hvad de forbinder med hr. Ernst og de-res skoletid, er jeg temmelig sikker på,at i hvert fald to ting ville blive nævnt:de historier, han fortalte eleverne, somfortsatte i det uendelige og aldrig fik enslutning.

En stadig tilbagevendende historiedrejede sig, så vidt jeg erindrer, om no-get med en boksehandske; om Ger-hard nogensinde selv havde bokset el-ler var i besiddelse af en boksehand-ske, forblev i det uvisse. Og jeg erind-rer svagt historien om, at han vistnokselv skrev julekomedierne, og det sid-ste kapitel nåede lige at blive færdigt,umiddelbart før julefesten skulle findested.

Som kollega var han et varmt men-neske med en underfundig humor ogtit et lunt blink i øjet. Jeg kunne godt li-de, når vi der blev mulighed for et lillepusterum, og han slappede af og for-talte om sine erfaringer; skolemæssigtvar det rigtig svært at få noget lokketud af ham, men han havde nogle godehistorier på lager om organisationsli-vet i Sydslesvig, som jeg morede migmeget over at lytte til.

I de følgende to år efter Gerhardspensionering havde vi på lærerværel-set en kop stående, med et lille foto afGerhard sat fast på koppens kant meden tøjklemme. Det skulle være et sym-bol på, at han til enhver tid var velkom-men til at kigge ind og få en lille snak.

Desværre benyttede han sig - med

266

en enkelt undtagelse eller to - ikke afdette tilbud, for han ville ikke ligge ostil last og forstyrre os i tide og utide,som han sagde. Der var han dog galtafmarcheret, for vi havde set frem til atkunne mødes i ny og næ og glædedeos det par gange, han kiggede ind påsin gamle skole. Og til sidst blev kop-pen så støvet, at vi blev nødt til at sæt-te den tilbage i køkkenskabet.

I dyb respekt for Gerhard, både somkollega og personlighed, går vore tan-ker til Kunigunde, Bodil og den øvrigefamilie.

Anne Kämperp.v.a. Husby Danske Skole

Jeg mindes en stærk personlighed ogen særdeles dygtig og retfærdig skole-leder. I taknemmelig erindring om go-de, fælles år på Ejderskolen i 1966 1969går mine varmeste hilsner og min dy-be medfølelse til Kuni og familien.

Æret være Gerhard Ernsts minde.Dagny Geppert

✰ ✰ ✰

Lisa Falkenberg12.3.1926 - 20.9.2009

Ved budskabet om Lisa Falkenbergsdød går tankerne uvægerligt tilbage til1975, da jeg startede som ung, nyud-dannet lærer på Christian Paulsen-Sko-len i Flensborg.

Et par år forinden, nemlig i august1972, var Lisa kommet til CP fra Uffe-Skolen i Tønning, hvor hun havde væ-ret ansat siden 1957. Men hun startedesin lærergerning ved Jaruplund Dan-ske Skole i juni 1951, så hun havde væ-ret rundt i Sydslesvig og lært om detdanske mindretal og vilkårene på enskole uden for Flensborg.

Så da vi mødtes på Christian Paul-sen-Skolen, kunne hun give en nybe-gynder som mig et par gode råd medpå vejen, hvilket hun glad og gernegjorde. Det var trygt og godt at erfare,selv om Lisa ikke var meget for at ståfrem i rampelyset og gøre væsen af

sig, men på tomandshånd blev det tilgode samtaler, ikke mindst om fagetmusik, som vi begge underviste i, mensom hun alene havde stor erfaring i.

Lisa spillede til morgensang iumindelige tider, og det var en fryd athøre hendes klaverspil, som hun udfør-te med stor akkuratesse. Alt hvad Lisatog sig for, skulle være helt i orden, el-lers var hun ikke tilfreds.

De 18 år Lisa virkede på ChristianPaulsen-Skolen frem til pensionering-en i august 1989, var hun altid klasse-lærer for en klasse i folkeskolen fra 1.til 6. årgang, hvorefter hun startedeforfra med en ny 1. klasse. Lisa under-viste altid i dansk i sin egen klasse og itysk i en af de øvrige folkeskoleklasser.Samtidig var hun en dygtig gymnast,og idrætsundervisningen stod hendeshjerte nært, og hun virkede på dettefelt med stor iver og glæde helt frem tilpensioneringen.

Sidste gang jeg så og talte med Lisafor et par år siden, var hun stadig i fuldvigør, således som jeg huskede hendefra vor tid sammen på skolen.

Lisa blev 83 år gammel og fik såle-des en lang årrække efter endt pensio-nering, hvor hun fortsat kunne være ifuld gang og røre sig, sådan som hunaltid havde gjort i hendes aktive tidsom lærer.

Her på Christian Paulsen-Skolen vilvi ære mindet om Lisa Falkenberg i re-spekt overfor det gode virke, hun lodadskillige klasser blive til del, og voretanker går i denne stund til hele famili-en.

Jens Erik Salomonsen,skoleinspektør

✰ ✰ ✰

Anni Fillmer11.12.1956 - 22.10.2008

Anni Fillmer sov stille ind, og JesKruse-Skolen mistede sin mangeårigepedelmedhjælper og buschauffør.

Anni har haft sin færden på HansChristian Andersensvej her i Egernfør-

267

de, i byens danske hjørne, i mange år -og sådan lærte jeg hende at kende. Enstille pige, som uden at gøre megetvæsen af sig selv, dukkede op vedmange lejligheder, når der var gang iet eller andet i mindretallet.

Hun vidste at fylde en plads, når dervar brug for det, men ønskede ikke, atder blev gjort et stort nummer ud afdet. Hun var altid god for en kvik be-mærkning. Hendes hjælpsomhed oglune gjorde, at hun blev kendt og af-holdt af mange.

Senere begyndte hun at køre skole-bus. Nu fik hun et dagligt samvær medeleverne om det at komme i skole oghjem igen. Anni følte, at det var et an-svarsfuldt job, fordi det var en vigtiglast, som hun transporterede rundt ilandskabet. Hun var dog ikke glad, nårVoldborg i vejrudsigten lovede sne ogfrost, for så blev det en belastning.

På et tidspunkt fik hun en anden bus,og det skulle fejres. Hele skolegårdenvar fyldt med elever, da hun kørte ind.Hun måtte sprænge et bånd, og hunog bussen fik gaver blandt andet etskilt, hvorpå der stod "Annis bus". Anniglædede sig; men ønskede alligevel ik-ke al den virak, og netop fordi hun ikkegjorde noget væsen ud af sig selv, øn-skede vi at vise, at vi påskønnede denindsats, som hun hver dag ydede fordet danske fællesskab.

Jeg fik mere indsigt i Annis tilstede-værelse, da jeg i 2000 blev viceskolein-spektør med bl.a. bygningerne som ar-bejdsområde. Nu holdt vi ugentlige pe-delmøder i Hans Werner Martens´ lillelukaf nede ved gymnastiksalen. Efterendt bustur kom Anni med wiener-brød, og Hans Werner havde lavet kaf-fe. Vi prøvede i fællesskab at få etoverblik over alt det arbejde, der skullelaves for at holde skolens bygninger igod stand; men måtte hurtigt sande, atdet er en umulig opgave. Der er altid eteller andet, som ikke kan nås, eller somoverraskende går i stykker

Hun holdt op med at køre bus og fikså en dag i hver af børnehaverne, og

her blev hun snart kendt hos de små.Hendes venlige væsen og åbne tilgangtil eleverne vandt børnenes hjerter -om de var i børnehavealderen eller ifællesskolens afgangsklasse. Hun kun-ne tåle en spøjs kommentar, og hunkunne selv give igen til høj og lav. JesKruse-Skolen havde i de år glæden afen vaks kvindelig pedel, som vidste,hvordan der skulle pyntes op, når derkom gæster.

Anni var flyttet fra Nørregade, mendet var ikke så meget, vi fik indblik ihendes private liv uden for skolen. Detskyldte hun os heller ikke, og vi kunnemærke, at hun havde det godt med atadskille disse ting.

Anni kunne somme tider blive svim-mel, og hvorfor og hvordan kunne læ-gerne ikke rigtigt finde ud af. Hun måt-te af og til sygemelde sig; men kæm-pede sig alligevel tilbage på banen. Dettog på hendes humør; men de lunekommentarer fornægtede sig ikke.

I disse år skete der store personale-mæssige forandringer på skolen.Mange nye blev ansat og nogle af degamle blev pensioneret. Hans Wernergik på pension, men Monika var fortsatden stabile faktor på kontoret.

Den sommer, hvor jeg rejste, havdevi haft en emneuge om H.C. Andersen.Jeg husker, at nogle lærere sammenmed deres klasser havde lavet de fireflotte malerier, der i dag hænger pågavlen ud mod Hans Christian Ander-sensvej. De fire kom jo ikke derop afsig selv, så vor ny pedel, Ingwer, måtteskaffe en kurv, så malerierne kunnefastgøres deroppe i højden. Både Anniog jeg kiggede interesseret på detteforehavende. Jeg syntes, at kurven rys-tede og gyngede noget. Vi drøftede,om vi turde tage med op. Enden blev,at vi væddede. Den, der turde tagemed helt op, skulle have en is af denanden. Anni turde, og højdeskræk ellerej - hun klarede det, så en dejlig som-merdag i ferien sad Anni, Monika ogjeg i Kielgade og spiste is - og jeg måt-te betale. Jo, hun var sej.

268

Men nu begyndte Annis helbred alli-gevel for alvor at skrante, og da jegkom tilbage i november 2007, var Annisygemeldt.

Hun havde ikke haft det godt de sid-ste år, og det havde været hårdt vedhende. I de samtaler, som vi havdemed hinanden, var det tydeligt, at hunså gerne ville være rask, og vi sagdeflere gange til hinanden, at bare detkunne blive så meget, at hun kunnekomme på skolen i nogle timer omugen. Det blev ikke til noget.

Anni blev begravet fra kirkegårdska-pellet i Egernførde. Vi tog afsked medhende, og som jeg har gjort det, vilmange andre kunne fortælle hver de-res historie om Anni, Og Anni harmødt mange mennesker. Med sit gladesmil og gode lune har hun gjort en for-skel.

Hun har betydet noget for hver isæraf os, og hun har levet, som var det ef-ter Jes Kruse-Skolens motto: Kærnenikke skallen. Det har ikke været vigtigtfor Anni, hvordan facaden så ud; menat være menneske var vigtigt. Det harhun været. Det kunne vi mærke, ogderfor siger vi farvel i taknemmelig-hed.

Det skal være en trøst for familien, atden Anni, som de har del i, har vi ogsåfået lov at få del i, fordi hun gerne villedet. Det ved vi at skønne på, og det vilvi aldrig glemme på Hans Christian An-dersensvej.

Tak for alt, Anni.

P.v.a. Jes Kruse-SkolenPeter Olesen Müller,

skoleinspektør

✰ ✰ ✰

Jørgen Glüsing5.12.1928 - 26.12.2008

"Det er svært at forestille sig, at dennetrofaste og ihærdige slider ikke er me-re". Sådan sagde et medlem af Voksen-undervisningsnævnet ved medde-lelsen om Jørgen Glüsings død.

Og det er svært at forestille sig, selvom vi vidste, at han var alvorligt syg,og selv om alle kunne se det ved denstore reception i anledning af 80 årsdagen i begyndelsen af december.

Det er godt, at vi kunne være med tilat markere den runde dag og fik fortaltham, hvor uvurderlig hans utrætteligeindsats for Dansk Voksenundervisningvar. Igennem rigtigt mange år var hanen forkæmper for voksenundervisning-en og forsvarede ikke mindst håndensarbejde og værnede om respekten fordette arbejde, noget, der måske ikke al-tid lige er i tidens tegn.

Jørgen Glüsing var ikke de storeords mand, men sejt og stille argu-menterede han for vigtigheden af atgøre noget for de mange sydslesvige-re, der år ud og år ind samledes for atvirke med deres hænder.

Han var udvalget en god mand ogloyal over for arbejdet. Det er ikkemindst hans fortjeneste, at først Okse-vejens Skole og nu Det Danske Hus iSporskifte er mødested for nævnet forDansk Voksenundervisning, for det varstedse ham, der sørgede for, at alt varklappet og klart, når vi mødtes.

Vi ved, at mange andre har meget attakke Jørgen Glüsing for. Vi fremdra-ger her alene indsatsen for aftenskole-arbejdet, men vi er til fulde klar over, athan også i mange andre sammen-hænge ydede en kæmpeindsats.

Han var en fornem repræsentant forSydslesvig og for den danske folkedel,en af dem, der viser, at det stille, sejearbejde bærer frugt. Mindretallet kanvære taknemmelig over sådanne re-præsentanter.

Inden for Dansk Voksenundervisningvil vi bevare mindet om Jørgen Glü-sing med dyb respekt.

Signe Andersen,Erik Jensen

Jørgen Glüsings 80 års fødselsdag,som vi fejrede på behørig vis i DetDanske Hus i Flensborg-Sporskifte den

269

6. december 2008, står stadig som enlys og glad erindring for os, fordi vi,udover at nyde samværet med ham,nåede at takke ham for hans indsatsfor Sporskifte og for Sydslesvig i dethele taget.

Da var han midtpunktet for os alle,men han har i sandhed også været enslags omdrejningsakse for alt dansk ar-bejde i Sporskifte i en så lang årrække.

Mit bekendtskab/venskab med hamrækker helt tilbage til 1963, da jeg boe-de i Sporskifre, der er min barndomsbydel.

Jeg husker tydeligt, at jeg startedenoget spejderarbejde på skolen i 1965,og at han var mig behjælpelig med enhelt masse praktiske ting.

Da jeg så vendte tilbage til Oksevej-ens Skole som lærer i 1980, var ven-skabet jo allerede knyttet, og lige sidenkunne jeg følge med i hans arbejde forhans hjertesag, det danske arbejde iSydslesvig, som jeg ved, fyldte hamhelt, og som motiverede ham til allehans værdifulde tiltag for Sydslesvigsdanskhed.

Som daværende pedel for Okseve-jens Skole betød han rigtig meget foralle de ansatte, for foreningslivet og ik-ke mindst for børnene, for hvem hanvar en oprigtig og god ven.

Jeg vil gerne af hjertet sige ham takfor den støtte, han var for mig, bådesom lærer og som skoleinspektør. Hanvar en hjertevarm stridsmand for detdanske i Sporskifte, men også for heleSydslesvig.

Hvor ofte sagde han ikke til mig, athan savnede, at den kraftfulde sang,"Vi er Sønderjyllands ungdom" ikkemere så ofte blev sunget til de danskearrangementer. Det kendte omkvæd "Ivor arbejdsdragt, frejdigt uforsagt, vilvi stride landet hjem igen til Danmark"var hans motivation.

Jeg er sikker på, at han her mente atville "kæmpe" for den folkelige genfor-ening, på den måde, at han syntes, atdet danske mindretal skulle knytte bån-dene til Danmark tættere og tættere,

og det mål levede han helt og fuldt optil.

Det var hans hjertesag, og han varaltid i arbejdstøjet for den sag. Jeg eroverbevist om, ja, jeg ved, at hans sto-re engagement for blandt så mangeandre hjertesager, her kan jeg nævneHusflidsselskabet og Det Jyske Have-selskab, hovedsagligt havde det formålfor ham, at han personligt kunne bindestærke bånd tværs over grænsen.

Det engagement skal han have dendybeste tak for.

Jeg husker med glæde vore rock-koncerter for de unge på skolen i 1990og 1991. Yderligere erindrer jeg vorediskussioner om Sydslesvigs fremtid.

På det sydslesvigske landkort varJørgen Glüsing et ikon, en guru for osalle, med henblik på holdninger, derskulle til for at få danskheden i Syd-slesvig til at blomstre.

Først og fremmest var han et men-neske, et godt menneske. Han var ikkekirkelig, men for mig stod han som ettroende menneske, der ville gøre altfor det, som han havde kært, og detvar for ham alt, der havde med men-nesker og med det danske arbejde atgøre.

I realiteten var han rigtig multikultu-rel med henblik på det danske arbejde.Han omfattede det hele.

At han var den første, der på sin 80års fødselsdag fik distriktets nystiftedehædersnål med henblik på sit folkeligearbejde, var oplagt og naturligt.

Han havde sammen med en rækkeandre været en af initiativtagerne tiloprettelsen af Det Danske Hus i Spor-skifte, idet han allerede rent praktiskhavde været med til at fylde det medindhold og liv lige siden han startedesit virke på Oksevejens Skole i 1963,men han havde også aktivt bidraget til,at vort Danske Hus nu også rent byg-ningsmæssigt står som en levende ogsmuk realitet.

Jørgen var en hædersmand medhjertet på rette sted. Vi vil savne ham ivort danske arbejde i Sporskifte og i

270

Sydslesvig, et arbejde, han var enga-geret med i lige til det sidste.

Nu er han ikke mere, og vi håber, athan nu må være hos sin elskede Han-ne, som han savnede så meget oglængtes efter.

Æret være Jørgen Glüsings minde.Anne-Margrete Jessen,

skoleinspektør,Oksevejens Skole

En stor skare af familien, medlemmer,venner og tidligere kollegaer mødtesfor at hylde Jørgen på hans 80 års fød-selsdag, som blev fejret i Det DanskeHus. De kunne ikke undgå at læggemærke til, at Jørgen faktisk havde detret så skidt. Helbredet svigtede.

Hvor dårligt det stod til, vidste hanselv, dog ville han ikke vise det udadtil.Han levede frem til og for denne storedag. Det var det, der holdt ham i live.Som så mange gange før i sit liv havdehan kæmpet sig frem til denne begi-venhed. Det var hans faste vilje at fejredenne fest, selv om han vidste, at ethospitalsophold ventede ham.

Det var en ulige kamp, en kamp somJørgen tabte. Kræften var stærkere.

Nu, da han er død, sander vi for al-vor, hvor stort tabet er.

For familien: faderen, bedste- og ol-defaderen. For os andre: en ven, enbrav kæmper for den danske sag iSporskifte, ja i hele Sydslesvig.

Livet var ikke lige nemt for ham.Vokset op i små kår, har han altid måt-tet kæmpe for at komme videre medsit og familiens liv. Den sidste tid brag-te mange besværligheder og var præ-get af sygdommen.

I det sidste år havde han gennemlevettunge timer som måske aldrig før. Efterat hans kære Hanne var gået bort, slapkræfterne.Vi var næsten bange for, athan ikke ville opleve sin 80 års dag. Menhan holdt ud. Nogen kalder det måske"stædig", men der var altid en stærk vil-je i ham, der ikke lod sig kue eller slå ud.Gennem hele sit liv har Jørgen været in-itiativtager til mangt og meget.

Således ser vi tilbage på et langt livsom aktivt led i det danske arbejde.Håndværker, pedel, men også for-mand, kursusleder og igangsætter.Rodfæstet i vor gamle danske hjem-stavn, med Oksevejens Skole som om-drejningspunkt, satte han gang i for-eningslivet i alle former. Om det varhusmoderforeningen, SSF, SSW, ung-domsforeningen, forældrerådet ellerhusflidsselskabet. Også blandt kollega-erne indenfor skoleforeningen var hanafholdt og aktiv som mangeårig for-mand for pedelforeningen, en slags"mini"-driftsråd for det tekniske perso-nale på skolerne. Han var ikke bleg forat gå til chefen, når han eller en af pe-dellerne havde noget på hjertet. Jør-gen sad ikke bare på en post, men fyld-te den med liv.

Mange aktiviteter er gennem hamblevet født, og der fortælles stadig enhel del historier om hans opfindsom-hed og de arrangementer, han sattegang i. Et speciale var hans kærlighedfor håndværket og naturen.

Klart, som pedel skal hænderne væ-re skruet rigtigt på. Men der kom lidtkunsthåndværk til, og Jørgen knyttedekontakter til alle mulige folk, som kun-ne vise teknikker i at bearbejde alver-dens materialer, så de blev til nogetsmukt og blivende. Stenslibning, hornog ben, julebukke, porcelænsmaling,fotografi. Der var ingen grænser. Oghvad der blev tilbudt, blev rigtigt gen-nemført.

Han trak ikke kun ting op af hatten.Det var organiseret og gennemtænkt.Folk skulle tage noget "med", når devendte hjem fra et kursus, han havdelagt tilrette. Det havde en kvalitet, somførte til succes.

En gevaldig støtte havde han i sinkone Hanne, som hjalp, hvor hun kun-ne og havde del i alt det, der foregik.Uden opbakning hjemmefra kan et såhøjt aktivitetsniveau ikke holdes.

Derfor bygger vi i dag på det grund-lag, Jørgen har været med til at skabefor os danske i Sporskifte. Mange er

271

gennem ham blevet aktive inden forvore rækker og er det stadig. Forening-erne har meget at takke ham for. OgsåDet Danske Hus, som i dag står fremsom et synonym for frivilligt for-eningsarbejde, har Jørgen været medtil at få rejst. "Det skal vi simpelthenha´ og intet mindre", sagde han en-gang på et møde i starten for initiativetfor et forsamlingshus. Måske detsmukkeste, synlige resultat i forbin-delse også med ham. Selv, da hans eg-ne kræfter svigtede, var han stadig ak-tiv så vidt muligt.

Han deltog i møder, organiseredeviderehen ældreklubben, blandede sigpositivt i distriktets vilkår, og hans rådog erfaring var højt værdsat hos os an-dre. Vi vil savne denne røst, som kun-ne lyde kontant for eksempel på et mø-de, når han ikke var enig. Ja, engangimellem var Jørgen ikke nem at dansemed. Man kunne nemt nå at blive ue-nig med ham. Men han kunne ogsåsande, når han lå forkert.

I alle de år har jeg ofte talt med Jør-gen om alverdens ting, privat men og-så relateret til foreningsarbejdet. Aldrighar vi snakket om f.eks. sprogdebat el-ler identitet. Det behøvede vi ikke, forJørgen og Hanne var bare danske. Ibund og grund danske. Ikke mere ogikke mindre. Hvad skulle der diskute-res?

Denne kendsgerning var så soleklar,at de begge ikke behøvede at forklareeller skilte med deres nationale tilhørs-forhold. Udover det danske sprog hav-de Jørgen og Hanne dog et hjerte-sprog nummer to, nemlig plattysk. Ognår Jørgen og jeg fandt sammen omen sludder, var det ofte en charmeren-de blanding af dansk og platt. Jeg vilsavne disse gode samtaler med minforgænger.

Tak, Jørgen, for en livslang indsatsfor Sydslesvig og for Sporskifte. Vi vilhuske dig som rank dansk forenings-mand.

Æret være dit minde.Kay von Eitzen

formand forSporskifte SSF-distrikt

✰ ✰ ✰

Karl-August Greffrath25.1.1936 - 25.1.2009

Karl-August og Inge Greffraths mangevenner og bekendte vidste, at han varsvækket siden et slagtilfælde for overto år siden. Alligevel kom det overras-kende, at Kalli, som alle kaldte ham,sov stille ind om morgenen på sin 73års fødselsdag. Hjertet ville ikke mere.

For et år siden kunne parret fejreguldbryllup. Her var der virkelig to, derhavde fundet hinanden for livet. Op-bakningen fra Inge gjorde det muligt,at Kalli blev en af de mest kendte ogafholdte SSW-politikere i Sydslesvig.

Og Inge har plejet ham kærligt døg-net rundt i de seneste år, godt hjulpetaf børn og børnebørn, der bor lige vedsiden af i Markerup.

Det var som tømrerlærling i 1955 iKalundborg, at angelboen Kalli mødtesin hustru og fik lokket hende med tilSydslesvig, hvor hun hurtigt faldt til.

Kalli har altid brugt megen tid på sitjob og på sit politiske arbejde. Det villesprænge rammerne at opremse allehans tillidshverv. Som ansat i det pro-fessionelle brandværn i Flensborg blevhan senere fritstillet som driftsrådsfor-mand for byens ansatte.

Samtidig var han aktiv i fagforenin-gen ÖTV, nu Ver.di, hvor han både blevvalgt ind i ledelsen på delstats- og påforbundsplan.

Selv 17 år efter førtidspensionerin-gen er der mange, der kender og hol-der af Kalli Greffrath blandt de ansattei fjordbyen. Samtidig har den dansk-sindede angelbo altid været på god ta-lefod med håndværkere og bønder ilandområderne.

Mange mennesker har i årtiernes løbnydt godt af Kallis lune og samtidigmarkante personlighed samt hans ud-

272

prægede sans for social retfærdighed.Når SSW i dag har tre mandater i

kommunerådet i Husby, og når partietstår stærkt i kredsdagen i Slesvig-Flensborg Amt, skyldes det ikke mindstde 34 års indsats, som Kalli Greffrathhar ydet i kommunerådet og otte år ikredsdagen.

Kalli havde også overskud til en pe-riode i SSWs landsstyrelse, hvor hanpå mange måder bidrog til at skærpeSSWs profil med sit indgående kend-skab til arbejds- og erhvervslivet.

Kalli Greffraths ord havde vægt. Li-vet havde gjort ham klog, men hanhørte ikke til "klugschnackerne". Hanvar en folkevalgt og en tillidsmand i or-dets egentlige betydning - én, alle kun-ne stole på. Han var en mand fra livet,og han levede livet.

I 1992 blev hans indsats for medbor-gerne kvitteret med den tyske fortjenst-medalje. I 1999 trak han sig fra al poli-tisk aktivitet på grund af svigtende hel-bred. I den anledning sagde bl.a. parti-fællen og landdagsmedlem Anke Spo-orendonk, der efterfulgte ham i amts-rådet, at Kalli havde bidraget til atskærpe hendes blik for social uretfær-dighed og forkerte privatiseringsideer.

Kalli og Inge Greffrath solgte dereslystbåd til fordel for en del rejser iautocamper, indtil det sidste slagtilfæl-de stort set lænkede ham til rullesto-len.

Kalli var åndsfrisk til det sidste, mendet plagede ham, at ordene ikke læng-ere flød, som han og alle andre varvant til. Han opgav dog ikke og gjordeendda små fremskridt. Men så svigte-de hjertet. Han sov stille ind og fik der-med den nådige afslutning, som hanhavde ønsket sig.

Karl-August Greffrath har sat sigspor i mange menneskers hjerter oghukommelse. Han vil aldrig bliveglemt. Raning Krueger

Det er med stor sorg, vi i SSW modtogmeddelsen om Kalli Greffraths bort-gang.

Vi vidste godt, at han var alvorligtsyg, og at han havde været det i flereår. Men ved hans guldbryllup sidste årvar Kalli ved godt mod og fortrøst-ningsfuld. Desværre kunne hans hjerteikke klare mere.

SSW og det danske mindretal harmeget at takke Kalli for. Han havdemange tillidshverv i partiet.

I mere end 30 år var han SSWs kom-munerådsmedlem, 1966-1970 i Marke-rup kommune, fra 1970 til slutningenaf 1999 i Husby, hvor han i de fleste årvar enekæmper for partiet.

Kalli har derudover også i en årræk-ke været SSW-formand i FlensborgAmt og været medlem i SSWs lands-styrelse fra 1989 til 1995 samt væretsærdeles aktiv i sit lokale distrikt.

Men den tætteste kontakt til Kalli fikjeg, da han blev SSW-medlem afkredsdagen i Slesvig-Flensborg.

Her var han en af SSWs mest mar-kante personligheder i mange politiskeslag. Kalli har med sin sociale indstil-ling og praktiske tilgang til politiskeløsninger arbejdet til stor gavn for par-tiet, for det danske mindretal og forflertalsbefolkningen.

Han var en venlig og flink kollega,der ofte kom med gode råd til os yngremedlemmer, men han var sandeligtheller ikke bange for at tale med storebogstaver, når det var påkrævet.

Gennem det gode sammenhold igruppen fik vi også lov til at opleve pri-vatmennesket Kalli, spændende, festligog underholdende. Jeg glemmer al-drig, da han til en fødselsdag tog sinharmonika frem og underholdt medsang og musik, eller da jeg engang veden havnefest i Flensborg opdagede, atKalli var en af sangerne i et sømand-skor.

Vi i SSW vil aldrig glemme Kalli. Ære været hans minde.

Flemming Meyer,SSW-landsformand,

formand for kredsdagsgruppen

273

Vi blev dybt rystet over meddelelsenom Kallis død. Det var meningen, at viville ønske ham til lykke med fødsels-dagen, men vi kom for sent.

Vi havde alle haft på fornemmelsen,at det gik en lille smule fremad medkræfterne og helbredet, men hjertet vil-le ikke mere.

Vi alle i Husby og omegn er taknem-melige for den tid, vi kendte ham oghans familie.

Kalli var byens mand i den bedsteforstand. Han deltog aktivt og inspire-rende i byens og alverdens kulturelleog politiske liv.

Vi oplevede ham som spillemand tilmange fester, hvor han fik os til atsynge.

I mange år prægede han også byenskommunalpolitik; altid parat til at findede bedste løsninger for både flertalletog mindretallet. For os, der afløsteham i kommunerådsarbejdet, står hansom et godt forbillede.

Vore tanker går til Inge og familien.Trods alle gøremål var hans familie detfaste ståsted i livet.

Vi, der krydsede hans livsvej og fulg-te ham og Inge, er fyldt med en stortaknemmelighed.

Æret være hans minde.P.v.a. de danske i Husby og omegn,

Roland von Oettingen

✰ ✰ ✰

Georg Haase† 18.1.2009

Købmand Georg Haase døde af lunge-betændelse, 82 år gammel. Georg varden yngste af borgmester Karl Haasestre sønner og fulgte familietraditionenind i handelstanden.

Efter krigens afslutning og køb-mandslære i Flensborg tog han enhandelsuddannelse i København, hvor-efter han arbejdede i London i længeretid. Her mødte han sin fremtidige kone,Ann.

De blev gift i 1952 og fik to børn.Sammen opbyggede de forretning-

en "Haase-Leuchten", først med fabri-kation og import af danske lamper, si-denhen detailhandel og specialfrem-stilling efter kundens ønsker. Forret-ningen havde i 35 år til huse i dengamle tobaksfabrik ved Søndergården-der i Flensborg. Bygningen måtte vigefor det nye indkøbscenter, og en trofastkundekreds fulgte med til Angelboga-de.

Desværre fandt forretningen ingenefterfølger, da Georg Haase blev nødttil at holde op på grund af et sværtslagtilfælde i 2006.

I det hjem, Ann og Georg skabte,blev der talt dansk, tysk og engelsk.Georg følte sig desuden stærkt forbun-det med plattysk.

Hele sit voksenliv engagerede GeorgHaase sig i mindretalsspørgsmål, detsfinansiering og politiske udvikling.

Selv efter sit slagtilfælde var han op-taget af ideer om, hvordan man kunnestøtte udbredelsen af dansk som taltsprog i Sydslesvig og udnyttede selvenhver lejlighed til at tale dansk.

Han nærede dyb kærlighed til musikog kunst og beskæftigede sig med his-torie, især som en måde at forstå ogbearbejde nazi-tiden på. Hans familieviste i denne frygtelige tid civilcourageog havde mistet deres ældste søn i kri-gens første måneder.

I 1944 blev Georg som syttenårigindkaldt til marinen, hvor han havdedet held at komme på et skole-sejlskib.

Efter at skibet løb på en mine, blevhan tildelt en specialenhed i infanteri-et, der skulle sabotere bag de russiskelinjer.

I strid med Geneve-konventionenblev soldaterne iklædt konfiskerededanske uniformer, der i farve lignedede russiske, med den følge, at de blevbeskudt fra begge sider. I krigens sid-ste kaotiske måneder besluttede hansig til at desertere.

Han gik hjem fra et sted øst for Ber-lin og nåede frem til Slien i maj må-ned, en oplevelse der prægede hamresten af livet.

274

Hans store kærlighed var sejlsport,hans båd Antuka og det flensborgskefjordlandskab, som han kendte ud ogind.

I 70 år var det at sejle hans måde atnære sin sjæl på. Sejlsporten havdeogså holdt ham ud af Hitler-Jugend, daFlensburger Segel Club på mirakuløsmåde formåede at undgå tvangsind-lemmelse.

I slutningen af sit liv var han vidne tilsin kones lange lidelse som følge af enrække svære slagtilfælde, hvilke frarø-vede hende taleevnen og førligheden.Han plejede hende med beundrings-værdig tålmodighed og kærlighed.Ann døde i 2005.

Selv fik han et svært slagtilfælde i2006 og måtte sælge sin elskede bådAntuka. De to tab kom han sig aldrigover. Men til trods for det beklagedehan sig sjældent og udviste jernvilje tilat genoptræne sin førlighed og til at fånoget ud af livet.

Sine sidste år tilbragte Georg Haasepå Seniorenresidenz Am Schloßsee iLyksborg, hvor han blev plejet medstor omsorg, menneskelighed og med-følelse. Hans sidste år blev formildet afhans tætte venskab med Gerhild.

Georg Haase efterleves af sine tobørn og sin ældre bror. FLA

✰ ✰ ✰

Felicitas Hagens2.4.1924 - 21.11.2008En af efterkrigstidens kendteste journa-lister i det dansk-tyske grænseland, Fe-licitas Hagens, er efter længere tidssygdom afgået ved døden i en alder af84 år.

Feli, som familie, venner og kollegerkaldte hende, stammede fra Wien oglærte sin mand, den senere mangeåri-ge chefredaktør for SüdschleswigscheHeimatzeitung (SHZ), Carl Hagens, atkende under krigen. Umiddelbart efterkrigen kom hun sammen med parretslille søn til Danmark, hvor ægteman-den har familiære rødder, og hun lærteat tale og skrive dansk.

Ved juletid 1946 gik rejsen til Flens-borg, hvor det unge par endelig blevgenforenet, og Felicitas Hagens harselv betegnet det som en ren tilfældig-hed, at hun endte i journalistikkensverden.

Under årsmødet 1947 mødte hunden daværende chefredaktør for Ber-lingske Tidende, Tage Mortensen. Hanmanglede en Sydslesvig-korrespodent,og Felicitas Hagens slog til uden læng-ere betænkningstid.

Det var dog i de mange efterfølgen-de år på SHZ og senere FlensborgAvis, at hun for alvor slog sit navn fastsom journalist. Her fik hun efter enrække forskellige opgavefelter ogsåmulighed for at hellige sig sin helt sto-re interesse, kulturjournalistikken.

Det blev til utallige interviews medmindre kendte navne, men også medde helt store, og det blev til mangehjertelige møder. Selv nævnte Feli bl.a.berømtheder inden for musikkens ver-den som "Slawa" Rostropowitsch, SirMenuhin, Leonard Bernstein og JustusFranz.

Felicitas Hagens blev en naturlig delaf det danske mindretal og fungeredebl.a. som pressemedarbejder for SSW,Foreningen Norden og Flensborg Hus-moderforening. Desuden optrådte hunsom sanger ved mange lejlighederrundt omkring i SSF-distrikter i byenog amtet.

I de senere år gik det nedad bakkemed helbredet, men Felicitas Hagensbevarede til det sidste de egenskaber,der i alle årene gjorde hende til en højtværdsat journalist og en populær kol-lega: et impulsivt temperament parretmed en smittende glæde og energi.

Mads Bruhn

Vi i Dansk Gymnastikforening Flens-borg (DGF) fyldtes med sorg ved bud-skabet om, at Felicitas Hagens efterlængere tids svagelighed var afgåetved døden.

Det er selvfølgelig DGFs æresfor-mand Carl Hagens, der altid har stået

275

os nærmest - i årtier og stadig i dag.Men vi i DGF har altid følt, at Felicitashørte med, når vi var sammen medCarl Hagens, og når ægteparret fejredederes fødselsdage i DGFs klubhus vedFrueskoven. Altid mødte vi Felicitassmilende, glad og fyldt med optismis-me, selv om hun selvfølgelig altid sag-de det, som hun kunne og ville sige, ogsom hun havde en mening om. DGFFlensborg, som Carl har givet så megetaf tid og utrolig engagement, var ogsåen del af Felicitas, og vi kunne fornem-me, at hun talte og levede med os gen-nem Carl Hagens.

Vore hjerter er derfor fyldt med enstor og hjertelig tak i denne afskedensstund for det, som Felicitas stod forgennem Carl Hagens, og vi føler os be-æret over, at DGF-ungdommen, somaltid har været ægteparrets hjertebarnaf mange grunde, skal være modtageraf de bidrag, som måtte komme i ste-det for kranse og blomster.

Vore tanker og også vor dybetaknemmelighed går til Carl, børn ogbørnebørn.

Vi vil mindes Felicitas Hagens i ær-bødighed.

P.v.a. DGFDieter Lenz

✰ ✰ ✰

Christa Hansen3.3.1934 - 22.8.2009

Med dyb sorg har vi her i DamholmSSF-/SSW-distrikt modtaget medde-lelsen om, at Christa Hansen er afgåetved døden i en alder af 75 år.

Christa Hansen var for os i distriktetden gode fe, der altid stod til rådighed,når der skulle laves noget. l mere end50 år var Christa Hansen en del af be-styrelsen, de fleste år som kasserer, ja,kasserer på den opsøgende måde. I be-gyndelsen af 1950erne foregik det påcykel en gang om måneden og ud tilalle medlemmer.

Christa Hansen har indtil de sidstedage været aktiv inden for ældrearbej-

de, som hun organiserede i Damholmdistrikt. Hendes sociale engagementbåde for vort distrikt og for mange æl-dre her i området vil ikke blive glemt.

Christa Hansen mistede sin andenmand for 12 år siden, og desværrehavde hun ingen børn, som hun såinderligt havde ønsket sig.

Vi vil savne Christa Hansen her i dis-triktet og takker hende for de mangegode år, vi i fællesskab har haft sam-men. Hendes milde væsen og hendesstore indsats for danskheden i Dam-holm vil vi aldrig glemme.

Æret være hendes minde.På distriktets og

bestyrelsens vegne,Andreas Lorenzen

✰ ✰ ✰

Gudrun Hansen† 6.12.2008

Lige før jul har venner ved BredstedDanske Skole måttet tage afsked meden af skolens foregangskvinder, hustrutil skolens første skoleinspektør SkjoldHansen, Gudrun Hansen, 90 år.

Gudrun Hansen opbyggede sammenmed sin mand, fhv. seminarielektorSkjold Hansen fra Ranum, det danskeskole- og foreningsarbejde på og om-kring Bredsted Danske Skole.

Skjold havde taget orlov fra RanumSeminarium og kom til Bredsted i april1948. Han var netop blevet udnævnt tilBredsted Danske Skoles første inspek-tør, og historien fortæller, at han havdeen hel lastbil fyldt med undervisnings-materialer til den netop opførte skole-barak. Gudrun kom dog først året efteri 1949, efter at de var blevet gift og flyt-tede ind i skolebarakkens inspektørbo-lig.

Selv om Gudrun kun har været iBredsted et år, en kort tid set i bakspej-let, har denne tid været fuld af begi-venheder, der forlangte en hel del afdem begge to. For at forstå den udfor-dring, de begge to stod overfor, måman vide, at dagliglivet i store dele af

276

Sydslesvig også fire år efter krigens af-slutning var præget af fattigdom, ar-bejdsløshed og søgen efter savnede fa-miliemedlemmer efter krigens rædsler.

Så der blev stillet store krav til deresorganisationstalent for at opbygge etdansk foreningsliv i Bredsted, og ar-bejdsdagen havde egentlig ikke timernok til at klare opgaverne.

På det tidspunkt foregik alt dansk ar-bejde rundt omkring skolebarakken framorgen til aften. Lige fra starten varGudrun Hansen med i det danske ar-bejde. Man mindes hendes gymnastik-undervisning og arbejdet i husmoder-foreningen, hvor tilløbet var stort, dadet på det tidspunkt var en kunst at sytøj om og lave flot påklædning til fami-lien af næsten ikke tilstedeværendematerialer. Om formiddagen var hunmed i undervisningen, hvor hun bl.a.spillede på harmonium og dermed ud-bredte den danske sangskat. Det stær-ke mindretalsliv på skolen, som Gu-drun og Skjold stod for, medførte, atder blev undervist 150 elever i foråret1950, det år Gudrun og Skjold forlodBredsted, da orloven fra Ranum Semi-narium ikke kunne forlænges.

Det fantastiske er, at selv om de kunhar virket i Bredsted i henholdsvis etog to år, har mødet med det danskemindretal i Bredsted været en så opli-vende erfaring, at de har vedligeholdtkontakten til os i alle år.

Det blev til regelmæssige besøg ogregelmæssig kontakter til venner iBredsted. Til skolens 60 års fødselsdagi maj 2008 deltog Gudrun ikke, fordikræfterne allerede på det tidspunkt ik-ke var til det.

De sidste år har Gudrun været påRøde Kors-Hjemmet i Løgstør, hvorhun elskede daglige ture i områdetomkring hjemmet på grund af de godestier, udsigtspunkter og fine haver,hvor årets gang kunne følges. Hun nødat bevæge sig og få pulsen lidt op.

At kunne bidrage til fællesskabet be-tød meget for Gudrun. Til det sidstedeltog hun så meget som muligt i det

daglige arbejde i hjemmets fællesrum,specielt før og efter måltiderne.

Gudrun blev bisat i familiegravste-det i Vrå, lige ved siden af højskolenshave, hos sin mand Skjold, BredstedDanske Skoles første skoleinspektør,som vi måtte tage afsked med i okto-ber 2007.

De danske i Bredsted skylder Gu-drun stor tak for hendes arbejde i sko-lens startfase efter krigen og for hen-des personlige engagement og ven-skab alle årene igennem.

Æret være hendes minde.Elke Lorenzen,

fhv. leder, Bredsted Børnehave,Henry Bohm,

lærer, Bredsted Danske Skole,Karen Mette Hansen,

Risskov,Helge Hansen,

Tranbjerg

✰ ✰ ✰

Erik Haunstrup Clemmensen19.9.1920 - 22.2.2009

Stilhed, sorg, men især stor respekt ogoprigtig taknemmelighed for hans om-fattende virke i Danmark og for Syd-slesvig: Det var reaktionen overalt, dabudskabet om Erik Haunstrup Clem-mensens død bredte sig. Han blev 88år.

Erik Haunstrup Clemmensen blevfødt i København i 1920. Han blevcand. polit i 1947 og samme år ansatved Carlsberg Bryggerierne, underdi-rektør i 1956 og vicedirektør i 1960.

I 1964 skiftede Haunstrup Clemmen-sen til medicinkoncernen Novo, hvorhan var direktør indtil 1970. Fra 1971 tilpensioneringen i 1988 var han denmagtfulde formand for direktionen iførst Østifterne og siden Kreditfor-eningen Danmark.

Haunstrup Clemmensen har væretmedlem af Det Konservative Folkepar-tis hovedstyrelse i perioderne 1945-48og 1952-1990, fra 1972 til 1974 som for-mand. Han var folketingsmedlem i pe-

277

rioderne 1960-71 og 1973-77. Desudenvar han medlem af Grænseforeningenshovedbestyrelse fra 1961 til 1994 ogformand 1966-71 samt medlem afFemmandsudvalget indtil 1994.

Fra sine ungdomsår havde ErikHaunstrup Clemmensen stor interessei grænselandet, i den sønderjyske his-torie og i Sydslesvig. Det skyldes bl.a.mange ture med moderen og gode op-levelser i det sønderjyske og sydsle-svigske og gennem medlemskab afSønderjysk Ungdomsforening af 18.april.

For Erik Haunstrup Clemmensenblev forholdet til Sydslesvig og demange venskaber med fremtrædendegrænselandsfolk en hjertesag.

Erik Haunstrup Clemmensen var enkonservativ toppolitiker og en ildsjæl idet danske nationale arbejde. Han for-måede at forene fortiden, nutiden ogfremtiden i et helhedsperspektiv, ogdet både som privatperson og som en-gageret borger på fremtrædende pos-ter i samfundet.

- Det var en spændende tid, og jeger glad for at jeg har levet i en periode,hvor jeg har kunnet opleve brydnings-tider i grænselandet på godt og ondt.Meget havde jeg gerne set anderledes.Jeg var ikke enig med Christmas Møl-lers opfattelse i forbindelse med græn-sedragningsspørgsmålet efter krigen,sagde Haunstrup Clemmensen i anled-ning af hans 80 års fødselsdag i 2000.

Ønsket eller drømmen om Sydsles-vigs genforening med Danmark vardog ikke noget, der fik ham til at lukkeøjnene for udviklingen, stille urimeligekrav til de dansksindede syd for græn-sen eller til at leve i fortiden. Erik Haun-strup Clemmensen havde et afklaretforhold til det nationale, og han varsamtidig åben for andre holdninger ogfor nytænkning.

- For mig handler det om at respek-tere fortiden, gøre noget i nutiden ogtænke på fremtiden. For det nationalearbejde og for danskerne på begge si-der af grænsen gælder det i hver hen-

seende om at være sig selv, men ikkesig selv nok. Holder man sig det forøje, er meget nået, sagde Erik Haun-strup Clemmensen.

Han har om nogen ydet en kolossalindsats for det danske mindretal i Syd-slesvig. Det skete som konservativ po-litiker, i Femmandsudvalget og i Græn-seforeningen.

Den væsentlige del af HaunstrupClemmensens liv har været det politis-ke virke i Det Konservative Folkeparti,hvor det til tider opslidende arbejdesom politiker også længe blev prægetaf en bitter magtkamp inden for partietmellem Erik Ninn Hansen og den midt-søgende Clemmensen, som trods altaldrig fortrød årene i Folketinget.

"Clemme", som hans nære vennerfik lov til at kalde ham, fulgte med igrænselandets og i mindretallets ud-vikling til det sidste, og han deltog fort-sat i møder i Sydslesvig. Alle, der i lø-bet af årtierne har fået lov til at mødeErik Haunstrup Clemmensen, har fåetet klart indtryk af, at han var en storpersonlighed og en hædersmand. Ennational bevidst, men samtidig moder-ne konservativ, og en mand, der altidhar været ungdommelig af krop ogsjæl.

For ham var der ikke tvivl om, atDanmark fortsat bør støtte mindretal-let.

- Så længe den slesvig-holstenskeregering ikke lever op til sine egnehensigter om at støtte mindretallet,men i stedet stiller både det danske ogdet frisiske mindretal dårligere, er derfor mig at se ikke tale om ligestilling,lød det klare budskab fra Erik Haun-strup Clemmensen.

Privat var han gift med Bodil Romar,der døde i 1980. De boede i Hellerupog på Brydegaard på Sydfyn. Parretefterlader to børn og flere børne- og ol-debørn.

Raning Krueger

Ved Erik Haunstrup Clemmensens dødhar det danske mindretal mistet en af

278

sine meste engagerede og trofastevenner i Danmark. Clemme, som hanblev kaldt blandt venner, fulgte nøjemed i, hvad der rørte sig i mindretallet.

Fra barns ben interesserede han sigfor det danske mindretal og grænse-landet. I årtier var han aktiv inden fordet mindretalspolitiske arbejde somkonservativt folketingsmedlem ogmangeårig kreditforeningsdirektør.Clemme var direkte involveret i min-dretallets ve og vel som formand forGrænseforeningen og - i samfulde 34år - medlem af Udvalget vedrørendedanske kulturelle anliggender i Syd-slesvig.

Hans indsigt og store indlevelsesev-ne gjorde, at han havde en dybtgåendeforståelse af mindretallets ganske sær-lige vilkår.

Det var ikke kun via officielle kanaler,Clemme fik sine informationer. Et lillemen aktivt engageret netværk af godevenner rundt omkring i det sønderjys-ke og i Sydslesvig diskuterede gernemed denne dialogelskende, åbne, ven-lige og liberale personlighed. Disse in-tensive kontakter fortsatte også efter,at Clemme var gået på pension som fi-nansmand og politiker. Både i Hellerupog på Brydegård på Fyn stod døren tilenhver tid åben.

I Sydslesvig var Clemme altid vel-kommen for at få en god snak om ud-fordringerne i det danske arbejde.Hans tætte relationer til Sydslesvig yn-dede han altid at illustrere med sæt-ningen: Jeg har kendt alle formænd oggeneralsekretærer siden 1920. Det gavsamtalen et helt specielt historiskvingesus. Sidst vi mødte denne char-merende og aktive gentleman var vedSydslesvigsk Forenings landsmøde no-vember 2008. Han nød gensynets glæ-de med vennerne syd for grænsen.

Vi i Sydslesvig har meget at takkeErik Haunstrup Clemmensen for, og vivil savne ham i vor kreds, ikke mindstnår vi mødes til årsmøderne. Det dan-ske mindretal har mistet en trofast ogretlinet ven.

Æret være Erik Haunstrup Clemmen-sens minde.

Dieter Paul Küssner, formand for SSF

Jens A. Christiansen,generalsekretær i SSF

Sydslesvigs danskhed og de med ossamarbejdende frisere har mistet engod og trofast ven: Erik HaunstrupClemmensen er død, og med ham mis-tede Marie og jeg ligeledes en nærven, der i årtier hørte til vor nærmestevennekreds.

Jeg mødte Erik, som vi også kaldte"Clemme", første gang i året 1946, davi samlede underskrifter ind for Syd-slesvig. Samme år havde vi også denlidenskabelige debat i Danmark omenglændernes "septembernote" og detdanske svar med "oktobernoten". Detvar et år med en hård debat. Både Erikog jeg var meget ude som talere i detår. Erik var en benådet taler, han kunfænge enhver forsamling, og han sam-lede dengang altid fulde sale.

Han var ledende medlem af Det kon-servative Folkeparti og sad for det iFolketinget i 1960-1971 og så igen1973-77. I mange år sad han også iFem- og henholdsvis Seksmands-ud-valget. Han fulgte derigennem megetnøje med udviklingen i vor hjemstavnog var os til enhver tid en god støtte.

Det siger sig selv, at jeg fik et tætsamarbejde med ham, men det var ik-ke kun et formelt samarbejde. Det blevtil et nært venskab, der også omfattedeMarie og vor efterhånden store familie.Marie og jeg har ofte besøgt Erik ogBodil i deres fælles hjem på GammelVartovvej 19 i Hellerup eller på Bryde-gård på Fyn. Tit diskuterede vi til langtud på natten til børnenes, Hannes ogJens´ store forundring.

På Grænseforeningens sendemands-møder sad vi tit ved siden af Erik. Detsamme var tilfældet på "Rolighedsmø-derne". Vore to familier delte sorger ogglæder med hinanden og var sammenved de forskellige familiære festdage.

279

Vi glemmer ej heller Flensborg Avis´100 års dag i 1969, da Erik var til stedeog fik en lang samtale med mine foræl-dre, der på daværende tidspunkt varlidt bekymret med hensyn til fremti-den.

Helt glemmer vi heller ikke 1990, 70året for 1920. Grænseforeningen holdten stor jubilæumsfest den 2. novem-ber. Jeg skulle holde talen om freda-gen. Lørdag aften var så de sydslesvig-ske deltagere indbudt i anledning af Eriks 70 års fødselsdag den 17. sep-tember. Jeg skulle imidlertid lørdagformiddag møde Oskar Lafontaine i Kiel, så jeg kunne ikke deltage. Jeg togtidligt om morgenen over Puttgarten tilKiel, forhandlede i toget fra Kiel tilFlensborg med Lafontaine, og talte såsammen med ham på Nørretorv iFlensborg. Samme aften ringede jeg såtil Erik, fik ham ud fra spisningen ogberettede ham om dagens begivenhe-der. Han fortalte så gæsterne om sam-talen, så de ledende sydslesvigere fiken orientering om det, der var sket.Forbindelsesledet var - som så tit - ErikHaunstrup Clemmensen.

I flere år har Erik, Dagmar og J.K.Hansen fra Sønderborg sammen medMarie og jeg regelmæssigt været sam-men på skift i vore hjem for at drøftesydslesvigske og kongerigske proble-mer. Disse meningsudvekslinger medca. fire måneders mellemrum har væ-ret udbytterig for os alle. Det talte ordog argumenter var altid det afgørende.Vi kunne være uenig om det ene ellerdet andet. Uenigheden påvirkede al-drig venskabet og fællesskabet. Sådaner det nu engang i det sande venskab.Gennem udveksling af meninger får al-le mulighed for at overveje egne syns-punkter og også for eventuelt at revi-dere dem, hvis man var blevet overbe-vist. Vi tænker med glæde på dissesammenkomster og vil savne dem.

Vi føler, at vi har lidt et stort tab vedEriks død, men vi ved, at vi har modta-get meget mere af ham gennem tider-ne, så taknemligheden overvinder sor-

gen. Vi vil bevare hans minde i ære ogi taknemlighed i al fremtid.

Marie og Karl Otto Meyer,Skovlund

Der var med sorg, at vi i Sydslesvig ogSSW modtog meddelsen om ErikHaustrup Clemmensens død.

Med hans bortgang mister vi ensand ven af Sydslesvig, der gennemårtier har haft en tæt forbindelse til si-ne danske landsmænd syd for græn-sen. Haunstrup Clemmensen var alle-rede som yngre folketingspolitiker fordet Konservative Folkeparti i 60erne enhyppig gæst ved de sydslesvigske års-møder.

Her knyttede han mange kontakterog venskaber, som holdt livet ud, bl.a.mws min far Karl Otto Meyer.

I alle sine politiske og folkeligehverv, for eksempel som mangeårigtmedlem af Femmandsudvalget, for-mand for Det Konservative Folkepartiog Grænseforeningens formand, for-blev han en trofast støtte for os danskesydslesvigere og talte ofte for Sydsles-vigs sag på Christiansborg samt i hansegen parti.

Vi vil mindes hans venlige, engage-rede personlighed og er glade for, athan endnu engang nåede at komme tilSSWs landsmøde i september 2008 forsidste gang.

Æret været hans minde.Flemming Meyer,

SSWs landsformand

Med dyb vemod modtog min hustruog jeg meddelelsen om, at vor godeven gennem mange år, Erik HaunstrupClemmesen er død på hans elskedeBrydegård på Fyn.

Vort venskab med Clemme, som hanaltid blev kaldt, stammer helt fra tiden iFolketinget og endnu mere fra samar-bejdet i Femmandsudvalget i Sydsles-vig. Der er næppe mange, som ved, atvi også var et trekløver, Clemme, KarlOtto Meyer og jeg. Og vi mødtes oftefor at drøfte hele verdenssituationen.

280

Trods vore politiske forskellighederbevarede vi vort bedste venskab. Efter-hånden blev det en tradition, at vimødtes tre gange om året. Midt påsommeren hos Clemme på Brydegårdpå Fyn, i efteråret hos Karl Otto og Ma-rie i Skovlund og i foråret hos os i Søn-derborg.

Clemmes hjerte var hos det danskemindretal i Sydslesvig. Lige fra sineunge år var han stærkt engageret i detdanske arbejde i Sydslesvig, og hanskabte sig dér venner gennem hele li-vet.

I mere end 35 år havde Clemme sæ-de i Femmandsudvalget og ydede her,tiligemed i Grænseforeningen, et stortarbejde. Clemme færdedes meget iSydslesvig, og talrige gange kunne vimødes her.

Clemme vil blive savnet af alle sinevenner både i syd og nord. Savnet vilnaturligvis være størst hos den nærefamilie og pårørende, som vi følermed.

Min hustru, Dagmar, og jeg, vil sav-ne Clemme, og vi vil mindes ham somdet noble og dejlige menneske, hanvar.

Æret være Erik Haunstrup Clemme-sens minde.

Dagmar og J.K. Hansen,Sønderborg,

fhv. minister og folketingsmedlem

Der gik en rød-hvid tråd gennem ErikHaunstrup Clemmensens lange liv. Detvar interessen for og kærligheden tilgrænselandet.

Interessen blev skabt, da han somdreng i 1936 var på tur i Sønderjyllandmed sine forældre og besøgte Dybbøl.Den blev fundamenteret under græn-sestriden efter 1945, og den varede li-vet ud.

Han kendte både Nord- og Sydsles-vigs natur og historie fra utallige rejsertil det "elskede, omstridte land." Manskulle se ham ved de danske årsmøderi Flensborg, høj, elegant og smilendevandre på årsmødepladsen og hilse på

de mange, der kendte og respekteredeham fra hans mange besøg.

Utallige er de gange, han indtil for fåår siden havde bragt hilsener nord fra,eller rundt om i Grænseforeningensmange lokalforeninger i Danmark hav-de talt om mindretallet.

"Clemme", som han altid kaldtes, varikke en hardliner, når det gjaldt danskgrænsepolitik. Han var klart modstan-der af Christmas Møllers linje, og i åre-ne efter 1945 aktivist, men med åreneforstående over for det europæiske ti-dehvervs betydning - han var en varmtilhænger af EU - også for det dansk-tyske forhold. Som han sagde: "Formig handler det om at respektere forti-den, gøre noget i nutiden og tænke påfremtiden".

Det var i den københavnske studen-terforening "To Løver", der samledeunge akademikere med interesse forgrænselandet, at Haunstrup Clemmen-sen meldte sig under grænsearbejdetsorganisatoriske faner. Siden fortsattehan i det sønderjyske foreningsarbejdei København, og i 1961 blev han med-lem af Grænseforeningens hovedsty-relse. I 1966-72 var han foreningensformand, og i ikke mindre end 34 årsad han som medlem af Undervis-ningsministeriets udvalg til støtte afdansk kulturarbejde i Sydslesvig.

Det er således en veteran i danskgrænselandsarbejde, der er segnet, ogdet danske mindretal og dets mangevenner i Danmark gør med god grundhonnør.

Bent A. Koch,fhv. formand for Grænseforeningen

✰ ✰ ✰

Heinz-Günter Hergesell20.11.1943 - 3.3.2009

I en alder af 65 år døde mangeårigtSSW-byrådsmedlem i Flensborg,Heinz-Günter Hergesell, efter længeretids alvorlig sygdom.

Hergesell var født og opvokset iFlensborg og gik i dansk skole. Som

281

ung flyttede han til Danmark for at ar-bejde i nogle år, men han valgte atvende tilbage til hjembyen, hvor han imange år arbejdede i en mellemleder-stilling i virksomheden Jacob Cementog havde mange opgaver nord forgrænsen.

I alle årene var han aktiv inden formindretallet, idet han som begejstretbadmintonspiller var en fremtrædendeaktør i en række sammenhænge i Syd-slesvigs danske Ungdomsforeninger(SdU), hvis næstformand han var i enlængere årrække.

I slutningen af 1980erne følte han, atdet var på tide at kvitte ungdomsarbej-det, og han kastede sig i stedet ud i detkommunalpolitiske liv. 1990 blev hansåkaldt »borgerligt udvalgsmedlem«for SSWs byrådsgruppe, og fire år se-nere blev han valgt ind i byrådet.

Heinz Günter-Hergesell repræsente-rede SSW i Flensborg byråd frem tilvalget i 2008, da han ikke opnåedegenvalg, fordi partilisten blev sprængtsom følge af mange direkte vundneSSW-mandater. Inden da havde hanisær lagt mange kræfter i byrådets mil-jø- og planlægningsudvalg, det tidlige-re byggeudvalg.

FlA

En trofast SSWer er gået bortDet var trist at få meddelsen om

Heinz-Günter Hergesells alt for tidligedød.

Heinz-Günter Hergesell var en af deSSWere, som i årtier har arbejdet fordet danske mindretals parti. Det er per-soner som Heinz-Günter, der i høj gradbærer vort parti og det danske mindre-tal.

Han har både været distriktsformandog byrådsmedlem i Flensborg for SSWsamt været med i mange andre min-dretals sammenhæng.

Jeg lærte Heinz-Günter nærmere atkende, da han blev medlem af SSWslandsstyrelse. I efteråret 2000 trådtehan ind i landsstyrelsen som suppleantfor Sven Engel og var herefter 2. bisid-

der indtil 2005. Til landsmødet 2005blev Heinz-Günter Hergesell 2. næst-formand for SSW, og denne post hav-de han indtil sin død.

Han var en pligtopfyldende person,og man kunne altid stole på ham, nårhan havde sagt ja til en opgave. Hanvar bl.a. altid villig til at tage en ekstratørn, når landsstyrelsen skulle repræ-senteres et sted.

Selv om han i det seneste år var syg,deltog Heinz-Günter Hergesell så oftehan kunne i vores landsstyrelsesmø-der.

Vi vil mindes Heinz-Günter som entrofast partisoldat, der altid var parat tilat hjælpe partiet og landsstyrelsen, nårder var brug for ham.

Flemming Meyer,SSWs landsformand

Heinz-Günter Hergesell er død: Mindre-tallet og Sydslesvigsk Vælgerforening(SSW) var hans liv.

Selv om vi alle vidste, at Heinz-Gün-ter Hergesell i de senere år var alvor-ligt syg, er vi alligevel chokeret over, athan døde i en relativ tidlig alder af 65år.

Heinz-Günter har i høj grad tjentSSW Flensborg, idet han har haft utro-lig mange tillidsposter i vort parti. Hanhar bl.a. i mange år været formand forSSW-distriktet Skt.Jørgen-Mørvig ogvar revisor for bystyrelsen.

Heinz-Günter Hergesell begyndte sitpolitiske hverv som »borgerligt med-lem« for byrådsgruppen i 1990. Fra1994 til 2008 var han byrådsmedlemfor SSW i Flensborg. Her udmærkedehan sig som et yderst flittigt medlem afbyrådsgruppen og var de seneste årogså medlem af fraktionens ledelse.Han har siddet i hovedudvalget, byg-ge- og planlægningsudvalget, udvalgetfor sikkerhed og orden samt andre ud-valg.

Heinz-Günter var en rigtig slider, deraldrig sagde nej til en opgave. Blandtandet sad han i tilsynsrådet for Lan-destheater og Wireg samt var i en år-

282

række formand for tilsynsrådet for Wo-bau Flensburg. Det var under hans le-delse, at den vellykkede fusion medandelsboligselskabet SBV blev gen-nemført, og også her sad han i tilsyns-rådet.

Selv om Heinz-Günter Hergesell stodpå en femteplads på listen til kommu-nalvalget 2008, kom han ikke ind i by-rådet igen, da SSW vandt så mangevalgkredse direkte, at listen dermedblev sprængt. Det havde han det ikkesærlig godt med.

For Heinz-Günter var det danskemindretal og SSW hele hans liv. Hanvar bl.a. også engageret i SdU, hvorhan i mange år var næstformand. Dettog derfor hårdt på ham, at han pågrund af sin sygdom var nødt til at ind-skrænke sine aktiviteter.

SSW i Flensborg by har meget attakke Heinz-Günter for, og vi vil savneham.

Æret være hans minde.

Gerhard Bethge,formand for SSWs byrådsgruppe

Birgit Seidler,formand for SSW Flensborg

Meddelelsen om Heinz-Günters dødkom overraskende, velvidende at han ide senere år var alvorligt syg.

Heinz-Günter har i en lang periodeydet en stor indsats indenfor Sydsle-svigs danske Ungdomsforeningersmangfoldige arbejde. Han har således iperioden fra 1992 til 1997 fungeret somnæstformand.

Vi kender Heinz-Günter som en en-gageret og pligtopfyldende person,som vi altid kunne stole på, når hanhavde sagt ja til en opgave.

Hans store interesse og engagementi de senere år gjaldt arbejdet i SSW,uden at han mistede kontakten til SdU.

SdU har meget at takke Heinz-Gün-ter for.

Æret være hans minde.Inger Marie Christensen,

SdU-formand,Horst Schneider,

SdU-forretningsfører

✰ ✰ ✰

Børge Herlin Jensen17.7.1927 - 1.1.2009

Min nabo er død.Den 20. november faldt Børge så

uheldigt på kældertrappen i sit hjem,Molsenkoppel 11 i Flensborg, at hanpådrog sig svære kvæstelser i hovedet.De følgende seks uger blev for Børge,Ruth og den øvrige familie en vanske-lig tid. Hjemme hos os dvælede vi idisse dage gentagne gange ved Mathi-as Claudius´ verselinjer: "Koldt nattensvinde sukke, mit øje vil sig lukke, givmig, o Gud, din fred! Se nådig til minslummer, og trøst mig i min kummer,og trøst min syge nabo med." MenBørges kræfter ebbede ud. Tidligt nyt-årsmorgen døde han med Ruth ved sinside.

Børge Herlin Jensen blev født den17. juli 1927 i Horsens og tog lærerek-samen ved Gjedved Seminarium i1949. Samme år, den 1. juli, blev hanansat som lærer ved Skolen ved Friser-bjerget i Flensborg, hvor han virkede inæsten otte år. Fra 1. maj 1957 og fremtil sin pensionering den 31. juli 1991var han ansat som gymnasielærer vedDuborg-Skolen, hvor han især under-viste i fagene matematik, fysik ogsløjd.

I 1973 fik han derudover overdragethvervet som faglig medhjælper forskoleforeningen i fagene fysik og sløjdog varetog i denne funktion - sidelø-bende med arbejdet på Duborg-Skolen- rådgivende virksomhed til gavn forde danske skoler i Sydslesvig og forskoledirektionen.

Børge Herlin Jensen var en dygtigog anerkendt pædagog. Med sin fagli-ge indsigt og med sine tekniske fær-digheder og sin praktiske sans har hanmedvirket til at videreudvikle fagenes

283

indhold, til at etablere hensigtsmæssi-ge faglokaler og til at fremskaffe gode,tidssvarende tekniske hjælpemidler ogundervisningsmidler.

Børge var en god kollega. At vi sene-re også blev naboer, sørgede skæbnenfor, og det blev til et godt naboskab.Med Ruth og Børge fik vi de mest om-sorgsfulde og hjælpsomme naboer,man kan tænke sig. Børge var et multi-talent, bl.a. indenfor alt, der vedrørtehus og have, og som umiddelbare na-boer kunne vi til hver en tid (og noglegange i utide) øse af hans omfattendeekspertise.

I vore yngre år kappedes vi om,hvem der var i stand til at fremavle desmukkeste sommerblomster, og visendte hinanden mange smædeversom dette tema. At Børge ikke kun i dis-se sammenhænge viste sine gode ev-ner og færdigheder som rimsmed, be-kræftes af en hel serie af dejlige lejlig-hedssange, som blev tilegnet familie-medlemmer, kolleger eller venner, ogsom var med til at sætte ekstra kulørpå mangen en fest. I det hele tagetfandtes der ingen grænser for, hvadRuth og Børge var parat til at investereaf tid og kræfter til at opbygge og op-retholde fællesskabet og fællesskaberinden for familien og den store om-gangskreds.

I de senere år måtte Børge slås medParkinsons syge, og det gik ud over be-vægeligheden. Han kunne især blive ir-riteret over, at fingerfærdigheden blevpåvirket; men han mistede aldrig hu-møret. Livskvaliteten skulle så vidt mu-ligt bevares. Også derfor gjorde Ruthog Børge alt for at opretholde kontak-ten med venner og bekendte.

Børges død den 1. januar 2009 vaktesorg og vemod hos mange. Det ersvært at forstå, at Børge ikke mere eriblandt os.

Vore tanker går til Ruth, Troels, Tho-mas, svigerdøtrene og børnebørnene.

Vi vil bevare mindet om Børge itaknemmelighed.

Hans Andresen

Stående ved din båre afsluttedes mereend 55 års venskab og følgeskab. Vi si-ger tak for meget, tak for mange tusindtimers samvær fyldt med gode, alvorli-ge samtaler, men oftest med lune ogdrillerier. Det kunne være i sommerhu-set eller på rejser, det kunne være tilhverdag eller til fest.

Kære Børge, du satte kulør påmange sammenkomster med taler ogoptræden. Dine sange var mere end al-mindelige lejlighedssange, de huskesog synges igen.

Du var altid parat til at hjælpe, isærnår der var brug for, fordi du var dygtigi mangt og meget. Det var godt at gæs-te dig og Ruth, man følte sig altid vel-kommen.

Også vore børn fulgte med i vor fæl-les færden. Til Dirk havde du en særligtilknytning- ikke kun at I kiggede ind isommerhuset de senere år, når I kørteen tur på klitten, du var også hans før-ste patient på tandlægeklinikken.

Din omsorg for familien og venner,for kolleger og foreninger var enestå-ende.Vi samles om Ruth, Troels ogThomas og børnebørnene. Det bliveren svær tid at bearbejde savnet, menmindet og de glade timer med dig viloverleve.

Gila og Bodo Daetz

✰ ✰ ✰

Frants Jens Peter Holm3.11.1919 - 22.2.2009

Et liv er afsluttet. Et langt og virksomtliv er forbi. Kræfterne var brugt op.

Frants kom til Sydslesvig i en modenalder. Han havde først arbejdet i land-bruget, opvokset som han var på enbornholmsk bondegård. Derfor villehan netop læse til landbrugskandidat.

Men sygdom tvang ham til at skifteuddannelse.

Da han også var boglig interesseret,tog han lærereksamen og var en korttid lærer i en skole i Nordjylland.

Men Frants havde lyst til at komme

284

til Sydslesvig som lærer. I begyndelsenaf 1950erne var der stor mangel på læ-rere til de mange nybyggede danskeskoler i Sydslesvig.

Via skoleforeningen fik han efter øn-ske lærerstilling ved den lille, ny skole iNy Bjernt. Den blev senere nedlagt, ogFrants flyttede til Frørup, hvor han blevskoleleder. Her ydede han en prisvær-dig indsats, indtil sin pensionering i1987. Han var glad for sin gerning iden lille skole.

Hans store interesse var historien -især danmarkshistorien. Det betød me-get for Frants at give så meget sommuligt videre til næste generation.

Frants havde en lille oase i sin vel-passede have, her fandt han ro, isærnår livet kunne blive svært, men forFrants skulle alle problemer helst lø-ses.

Alting har en årsag, og Frants havdeden gode egenskab at kunne tilgive etmenneske, som havde såret ham. Hanbar aldrig nag til nogen. For Frants varHelga det vigtigste menneske i verden.Uden fællesskabet med hende villehan sikkert ikke have levet et så lykke-ligt liv.

De to skabte et godt og trygt hjemfor deres fire børn. De byggede detstore dejlige hus på Rodelbarg, som fiknavnet Rosenholm. Gæstfriheden varstor hos dem, og alle følte sig velkom-men til hver en tid.

Flid og sparsommelighed var en delaf indholdet i livet for dem begge. Nuer Frants ikke mere. Han vil blive sav-net - ikke mindst i sin familie.

Frants havde rod i den bornholmskeklippegrund - føde-øen, som han holdtaf. Men han levede sit liv i Sydslesvigog ønskede at blive stedt til hvile her.

Æret være hans minde.

Gertrud Schumacher,Gusta Hansen,Clara Petersen

Med sorg modtog vi budskabet omfhv. skoleleder Frants Holms død.

Som ung lærer kom Frants Holm tilNy Bjernt i Sydslesvig, hvor han varlærer, indtil skoleforeningen tilbødham stillingen som skoleleder ved Frø-rup Skole.

I august 1958 flyttede han med sinfamilie ind på skolen dér, og her for-blev han skolens leder indtil sin pen-sionering i juli 1987.

Gennem de mange år som skolensleder udførte han et utrætteligt, særde-les engageret og dygtigt arbejde til for-del for sine elever og for hele det dan-ske arbejde i Frørup/Oversø og omegn.

Det var vigtigt for Holm, at skolensdøre altid stod åbne for det danske ar-bejde, og at den blev til et lille danskkulturcenter. Han gik aktivt ind i dettearbejde, således var han i mange årdegn i den lille kirke, som et klassevæ-relse blev omdannet til, ved kirkeligehandlinger.

Holm var en flittig skoleleder, ikkekun på det faglige, pædagogiske områ-de, men også skolens bygninger ogområdet udenom skolen blev passetmed meget stor omhu.

Det var vigtigt for ham at opretholdeden gode kontakt til fadderskabet iBjerre Hatting Herreds Grænseforening- en kontakt, der stadig eksisterer.

Frants Holm var i hele sin færd medsin varme livsholdning og sit engage-ment i skolen et forbillede både forunge og for gamle.

Selv efter sin pensionering fulgteFrants Holm nøje med i skolens arbej-de og deltog i alle skolens arrange-menter.

Vi vil savne Frants Holm og vil min-des ham med dyb respekt.

Æret være hans minde.

P.v.a. Trene-SkolenInger Pfingsten,

skoleinspektør

✰ ✰ ✰

285

Hanno Jensen10.11.1941 - 15.4.2009

Vi var mange, der mødtes i den lilledanske kirke i Sønder Brarup og sidenhos Hamester for at mindes Hanno ogtage afsked med ham. I vore barne- ogungdomsår var Hanno formand forSønder Brarup UF. Han var en af dem,der sørgede for bustransport til og fraungdomsklubben. På den måde kunnevi være med, selv om vi boede i Sten-felt eller helt ude i Vagersrød. Sikke enluksus - vi var ikke henvist til forældreskørsel, og vi kunne være med.

Senere var han en af de aktive i ung-domsforeningens bestyrelse, der fikinddraget os unge i bestyrelsesarbej-det. Vi fik et ansvar og blev hørt, selvom vi endnu ikke var 18, og han tog osalvorlig. Han prøvede at involvere osså meget som muligt og sørgede for atfå os på DGIs kurser. Hanno har truk-ket/skubbet os ind i bestyrelsesarbej-det.

Hans tro på "de unge" gav os mod tilat ytre meninger og tage konsekven-ser. Hannos skæve smil og varmeglimt har fulgt os også senere i livet ogpå en større afstand. Hanno havde enevne til at gi´ sin kærlighed til det frivil-lige arbejdet videre til de unge.

Her til sidst passede Hanno for-mandsposten for SSF med liv og sjæl.Ja, Hanno mistede aldrig modet, hankæmpede for det, han havde kært. Hanvar en af de mange stridere for min-dretallet.

Vi har mistet en, vi holdt af.Æret være Hannos minde.

Karen Dierks-Andresen, BrebelBirthe Marxen-Düring, Nybjernt

Sønder Brarup SSF har mistet sinformand.

Det var et stort chok, da vi fik med-delelse om, at Hanno Jensen pludseligvar død, kun 67 år gammel.

Hanno Jensen havde en enorm be-tydning for det danske mindretal i Søn-der Brarup.

I sine yngre dage var han engagereti ungdomsforeningen og i sine børnsskole. Senere hen blev det hans kolle-ger i IG Metall, der fik glæde af hansarbejdsindsats og kampiver. Han vartillidsmand og med i fagforeningensledelse. At gøre en indsats for fælles-skabet var altid vigtigt for Hanno.

Da han for nogle år siden gik på pen-sion, var det SSF, der kunne gøre brugaf Hannos talenter. Vi stod og mangle-de en ny formand. Hanno påtog sig op-gaven i 2005, og når han gjorde noget,blev det godt.

Han var med sit varme og stilfærdi-ge væsen den samlende skikkelse. Hanvar tænksom, underfundig og lun. Der-for var han en god samtalepartner, engod ven, man nød at være sammenmed. Han var også en mødeleder, derforstod at skabe fællesskab og samhø-righed.

Når han holdt tale, lyttede man, fordiman kunne mærke, at han havde bådehjerne og hjerte med i det, han talteom og for. Det opsøgende arbejde dyr-kede han flittigt, kom på skolen og ibørnehaven for at gøre forældrene op-mærksom på, hvor vigtigt det var atslutte op om fællesskabet i SSF.

Vi spøgte med, at selv vejret var ble-vet bedre, efter at Hanno var blevetformand; i hvert fald skinnede solenhvert år til vort årsmøde.

Vi vil savne Hanno som en dygtig le-der og en nær ven. Vi føler en dybsorg. Men vi ved også, at sorgen måvære nærmest grænseløs for hans fa-milie, som han nærede så stor kærlig-hed til.

Karin Hahn-Wullf,Søren Agersnap,

p.v.a. Sønder Brarup SSF

✰ ✰ ✰

Rita Jensen

Vor mor Rita Jensen er stille sovet ind.Rita Jensen udlevede i sine aktive år

et stort forretningstalent, og sammenmed sin mand Poul Henning Jensen

286

kom hun til at sætte sit præg på forret-ningslivet i mange sønderjyske byer.

Med afsæt i grænsehandelen i Krusåudviklede de Rita-supermarkederne,hvoraf to kom til at ligge i fødebyenHaderslev sammen med SønderjyskFødevarefabrik. Med sin store passionfor forretningslivet faldt Rita Jensen al-drig til ro som pensionist, og det varsvært for hende at rive sig løs fra det,som hun kaldte for sit "hjertebarn" -forretningen på Flensborgvej 22 i Kru-så.

Den forretning, som var blomstret såstærkt i kraft af hendes engagement ogstore livsenergi, og som havde skabt etafsæt for hele Rita-kæden, kom til atende som den største sorg for hende,efter at den kom til at stå tom og ube-nyttet.

Med en stor tilknytning fra sine ungeår til Den Gamle Gendarmbygning iKruså vedblev Rita Jensen med at bopå 1. sal i den tomme forretningsbyg-ning i håb om at komme til at oplevehjertebarnet begynde at leve igen. Så-dan gik det desværre ikke, og det lyk-kedes heller ikke at komme rigtigt tilkræfter igen efter hendes flytning tilHaderslev.

Efter lange og seje tovtrækkeriermed Haderslev Kommune om en flyt-ning til Sjælland lykkedes det for fami-lien at skabe varme og respektfulderammer omkring den allersidste tid.

Hjulpet af mange professionelle ogkærlige mennesker fik familien de hyg-geligste sidste stunder med den mor,mormor, oldemor og svigermor, somRita Jensen også var, og hun nåede isine allersidste måneder at blomstreog blive sig selv igen så meget, at hunkunne give slip på livet med glæde ihjertet.

Alle, som var omkring hende tilsidst, kan glæde sig over at huske hen-de for hendes humor og interesse i så-vel politiske begivenheder som nærepersonlige relationer.

Birte Klindt, Århus,Henny Klindt, København

✰ ✰ ✰

Bent Jöns2.3.1947 - 12.12.2008

Det var med stor sorg, at vi ved DanskSkoleforenings centraladministration,Indkøbskontoret og Center for Under-visningsmidler modtog meddelelsenom Bent Jöns´ død.

Bent Jöns varetog opgaver i forbin-delse med indkøb, kopiering, adminis-tration af edb-programmer, logistiskeopgaver, tekniske reparationer, TV ogfilm-opgaver samt redigering af hjem-mesider.

Som det fremgår af opgaverne, varBent en alsidig medarbejder, som ud-førte arbejde for mange forskellige af-delinger.

Bent udførte alle opgaver med enomhyggelighed og akkuratesse, somvar kendt og værdsat blandt alle. NårBent påtog sig en opgave, så blev denikke bare løst, den blev løst 150 pro-cent, d.v.s. alle detaljer blev taget i be-tragtning og udført med stor omhyg-gelighed.

Bent har altid udvist stor fleksibilitetmht. opgaver, der gerne skulle løsesher og nu.

Bent har hjulpet os alle, når detkneb.

Det var altid hyggeligt og rart atkomme ind på Bents kontor og få ensnak om de ting, han lige nu var i gangmed. I de sidste år var det specielt demange it-opgaver, der optog Bent. Detvar imponerende at se, hvordan Bentpå egen hånd satte sig ind i at lavehjemmeside for skoleforeningen, op-rette og føre databaser, m.m. Alt sam-men med den velkendte ordentlighedog gennemførte akkuratesse.

I det daglige arbejde på indkøbskon-toret var Bent en pålidelig og hjælp-som medarbejder, der satte en storære i at alt blev gjort ordentligt og tilalles tilfredshed.

Der vil være mange børnehavepæ-dagoger og lærere, der vil komme til at

287

savne Bents venlige og imødekom-mende service mht. kopiering af diver-se materialer. Det er ikke få, der i åre-nes løb har fundet vej til Bents kontorbagest i indkøbskontorets bygning ogder har fået venlig betjening og hjælpmed at klare opgaver, der helst skulleklares her og nu.

Vi vil alle huske Bent som en godkollega, som det er svært at forstillesig, at vi ikke længere bare lige kanringe til og bede om at hjælpe os meden teknisk eller logistisk opgave.

Vi vil mindes Bent Jöns med stortaknemmelighed for hans indsats forskoleforeningen og for os.

Æret være Bents minde.

Claus Fischer

✰ ✰ ✰

Laurtis Kjær Nielsen16.5.1935 - 6.3.2009

Det var med stor sorg, at vi på Højsko-len Østersøen modtog budskabet omLaurits Kjær Nielsens tragiske død veden bilulykke.

Laurits Kjær Nielsen blev født den16. maj 1935 i Vejerslev på Mors. Hanblev student i 1954 - samme år, somhan tog på Askov Højskole, hvor hanmødte sin senere kone Marianne Wes-ty Nielsen, født Stephensen.

Efter at have uddannet sig til lærerpå Emdrupborg Seminarium blev hanog hans kone ansat som lærere påStøvring Højskole. Her arbejdede deindtil 1961. Fra 1961 til 1962 undervisteLaurits og Marianne i Norge på Tors-hus Folkehøjskole, hvorefter de beggeblev ansat som lærere på Snoghøj Høj-skole indtil 1966. I 1966 kom parret tilSkørbæk-Ejdrup Friskole, hvor de varansat indtil 1978.

Indtil 1977 var han formand for DanskFriskoleforening. I 1978 blev Laurits le-der af Bordings Friskole i København,hvor han var indtil 1987. I 1987 blev Lau-rits og Marianne ansat som forstander-

par på Rønshoved Højskole, og her lag-de de alle deres kræfter indtil 1996.

Fra 1996 førte Laurits en aktiv pen-sionisttilværelse fra Himmerland. Hanvar formand for Kulturelt Samråd i Ni-be og modtog i 2006 Nibe Kommuneskulturpris. Han var involveret i fri- oghøjskolelivet på alle niveauer, såledesogså som bestyrelsesformand for Høj-skolen Østersøen. Laurits havde be-sluttet sig for at træde tilbage som for-mand og skulle have aflagt sin sidsteårsberetning for Højskolen Østersøensskolekreds den 16. april i år.

Den 6. marts var Laurits på vej i sinbil til et møde i højskoleforeningen påNørgaards Højskole i Bjerringbro. Somvanligt var han aktiv i skolelivet. Hanblev dræbt ved Brædstrup.

Laurits var indtil det sidste en storog afgørende støtte for Højskolen Øs-tersøen. Hans viden og erfaring fraskoleverdenen og det brede kulturliv eruerstattelig. Laurits havde en sjældenevne til at få andre til at fremstå i et po-sitivt lys. Selv var han en mand af pligtog dannet beskedenhed.

Som bestyrelsesformand for Højsko-len Østersøen formåede han altid at fåtingene til at fungere, også når bølger-ne gik højt. Hans altid åbne sind, hansdygtighed og forstand, hans imøde-kommenhed, ja hans hele væsen vilblive savnet.

Æret være hans minde.Peter Buhrmann,

forstander påHøjskolen Østersøen

Meddelelsen om, at Rønshoved Høj-skoles fhv. forstander Laurits Kjær Ni-elsen var omkommet ved en trafikulyk-ke, kun 73 år gammel, berørte os dybtog gav - som hver gang - følelsen af af-magt og urimelighed.

Laurits var stadig aktiv og ungdom-melig, og efter de oplysninger, vi har,var han ved sin død i gang med sit ar-bejde for de danske højskoler, idet hanvar på vej til højskolebestyrelsernesårsmøde i Midtjylland.

288

Marianne og Laurits Kjær Nielsenvar forstanderpar på Rønshoved Høj-skole i perioden 1987 til 1996.

De tiltrådte i en tid, da Haarder-fami-lien havde ledet skolen fra 1941 til1987. Først Hans Haarder og senereOscar Haarder.

Marianne og Laurits var gamle ele-ver fra Askov Højskole, og traf hinan-den der i deres yngre år.

De har haft utallige gøremål indenfor de danske højskoler og de frie sko-ler. Da de tiltrådte på Rønshoved, hav-de de været ansat i friskoler i ca. 20 årsom skoleledere. Senest i Ejdrup vedNibe og i København.

I deres forstandertid på Rønshovedskete der meget både bygningsmæs-sigt og med elever, både på de langeog korte kurser. Bl.a. blev Havehusetfjernet, og i stedet blev der bygget enhal. En hal, som der den dag i dag erglæde over. Elevtallet var stort, idetunge langtidsledige kunne komme påhøjskole, hvilket har udviklet disseunge.

En tid, der i dag tænkes tilbage påmed glæde. Det må erkendes, at desom forstanderpar kunne løfte arvenog videreføre skolen i den ånd, i hvil-ken skolen hidtil var blevet drevet. Hertænkes der på skolens bagland, menogså Sydslesvig, hvilket skolen hellerikke senere har svigtet.

I 1996 meddelte de, at de ville træk-ke sig tilbage og nyde deres otium. Debosatte sig derfor i Ejdrup ved Nibe,hvor de havde et hus fra dengang, devar friskoleledere. Omkring årsskiftet2008/09 solgte de huset i Ejdrup, ogvar for kort tid siden flyttet til Enø påSjælland, hvor de også har et hus.

Efter forstanderperioden fortsatte demed et aktivt liv med oplæsninger,sangaftener og foreningsarbejde. Lau-rits blev medlem af Højskolen Østersø-ens bestyrelse. Denne bestyrelse varhan formand for ved sin død, hvorforhan også der efterlod et stort tomrum.

Laurits efterlader sin kone Marianne,tre børn og et antal børnebørn, der

næsten alle er bosiddende på Sjæl-land.

På Rønshoved Højskoles vegne viljeg gerne udtale et: Æret være LauritsKjær Nielsens minde.

Aage Jeggesen, fhv. formandfor elevforeningen og bestyrelsen

✰ ✰ ✰

Sven Lekkat22. 4. 1934 - 7. 2. 2009

I en alder af 74 år er Sydslesvigsk Fore-nings fhv. amtssekretær i Ejdersted ogbestyrer af Skipperhuset i Tønning,flensborgeren Sven Lekkat, efter læng-ere tids sygdom afgået ved døden.

Sven Lekkat var født op opvokset iAabenraagade i det nordlige Flens-borg, og familien med en søskendeflokpå 12 lagde aldrig skjul på sit danskesindelag.

Det var ikke altid let i nazi-tiden, mensom Sven Lekkat selv ofte understre-gede, havde det den store fordel, athan som dansk spejder ikke behøvedeat være med i Hitler-Jugend.

I 1949 tog Sven Lekkat det, der deng-ang hed mellemskoleeksamen fra Du-borg-Skolen, og da han ikke på grundaf den store arbejdsløshed efter krigenherefter kunne finde en læreplads iFlensborg-området, valgte han et op-hold på efterskole ved Nordborg.

Året efter lykkedes det at finde enlæreplads i Danmark. Det blev sommurer på Stevns, så langt fra Flens-borg som næsten muligt, som han en-gang konstaterede.

En arbejdsulykke tvang ham til atstoppe, og han besluttede derfor at ta-ge på Diakonhøjskolen i Århus, hvoref-ter han blev ansat ved Kirkens Korshæri Aalborg.

Sven Lekkat valgte at vende tilbagetil Sydslesvig, da han fik tilbudt stilling-en som bestyrer i forsamlingshuset oglejrskolehjemmet Skipperhuset i Tøn-ning sammen med hustruen. Desudenblev han SSFs amtssekretær for Ejder-sted.

289

Efter pensioneringen vendte SvenLekkat hjem til Flensborg, hvor hanisær gjorde sig bemærket inden forGamles Værn og det flensborgske æl-dreråd.

Desuden var han i mange år en en-gageret kordegn i Ansgar Menighed.

Få måneder før sin død blev SvenLekkat af ministerpræsident Peter Har-ry Carstensen hædret med den slesvig-holstenske æresnål for sine mangeulønnede tillidshverv.

Mads Bruhn

Sven Lekkat, Flensborg, tidligere Tøn-ning, døde 74 år gammel efter længeretids svigtende helbred.

Sven voksede op i Flensborg somden yngste i en søskendeflok på 12.Moderen bibragte flokken mod og kon-sekvens, og de to begreber kom til atpræge Sven hele livet igennem.

Han var stolt af sin længst afdødemor, og han krydrede gerne sine erin-dringer med andre minder, hun var endel af. Hendes foragt for de såkaldteflæskedanskere efter krigen skinnedetydeligt igennem i nogle af de erin-dringsbilleder, der blev gravet frem afhukommelsen.

Sven fik dansk skolegang, en kortperiode i 1940 på Skolen ved Nørre-port, men den blev lukket af værne-magten, og siden på Duborg-Skolenfrem til 1949, hvor han tog en realeksa-men.

Han blev spejder umiddelbart førverdenskrigen og var det under og ef-ter krigen, der kostede familien Lekkaten søn og broder. Spejderslagsmålmed Hitler-Jugend var hverdagskost,har Sven fortalt.

Og han huskede også tiden efter1945, da mange pludselig blev så dan-ske, så danske: »Vi blev overrendt aftyskere, der med ét ville være danskemen aldrig blev det. Mange følte sigdog kaldet til at blive det og vedblev,men heldigvis slap vi af med de fles-te«.

Såvel under som efter krigen var det

strenge tider for den store familie. Fa-deren undgik krigstjeneste i den førsteverdenskrig. Der var også brug for folkpå hjemmefronten, og som klejnsmedpå forskellige arbejdspladser i Flens-borg - bl.a. på skibsværftet ernæredehan sin familie.

Tiden efter 1945 var præget af storknaphed og arbejdsløshed. Sven, derlige var gået ud af skolen, kunne ikke fåen læreplads. For at skabe sig et puste-rum tog han på Nordborg Slots Efter-skole med særlig tilladelse fra de eng-elske myndigheder.

»De engelske myndigheder var stiv-stikkere ud over alle grænser. At derkunne være et dansk mindretal i Syd-slesvig, fattede de ikke en brik af. De-res urimeligheder var til tider groteske.Under årsmødeoptoget måtte vi spej-dere ikke marchere iført uniformer, ogder måtte ikke bæres Dannebrog. Fa-ner måtte vi godt have med, men fla-get måtte ikke foldes ud«, har SvenLekkat fortalt. Endvidere mindedeshan: »Det var lige så tosset under valg-kampe. Her var det ikke kun englæn-derne, der lagde os unge i Sydsles-vigsk Vælgerforening hindringer i vej-en. De tyske myndigheder og politietvar lige så nidkære. Ren chikane.«

Men ikke alle var som englænderneog tyskerne. Hos de norske soldater,der var i kvarter på grænselandskaser-nen, kom de ofte som spejdere og gavkoncerter med deres orkester. »Det varlidt af et lyspunkt for os«, fortalte Sven.

I 1950 lykkes det for ham at få en læ-replads - ikke som tømrer, som hanhavde ønsket sig ligesom sin broder,som faldt, men som murer.

Det blev på Stevns. Her var masseraf arbejde. Forsvarets store projekt,Stevnsfortet, var Lekkat med til at op-føre. Men tiden som murer blev relativkort, da Sven var ud for en ar-bejdsulykke, der holdt ham sygemeldt ilang tid. Så skulle han finde på nogetandet. Det blev til et ophold på Diakon-højskolen i Århus og et senere arbejdeved Kirkens Korshær i Aalborg.

290

Det blev imidlertid som SydslesvigskForenings amtssekretær i Ejdersted ogbestyrer af lejrskolen og forsamlings-huset Skipperhuset i Tønning, Svengjorde sig kendt for alvor i det sydsles-vigske rum.

»Det var en spændende, men ar-bejdsmæssig hård tid gennem de 19år, jeg var amtssekretær og sammenmed min kone var bestyrerpar på lejr-skolehjemmet i Tønning. Det hele skul-le passes, og talrige foredrag skulleholdes i Danmark. Oven i det komkommunalt arbejde og turistarbejdet«,fortalte Sven gerne.

Der var mange gode minder fra ti-den i Tønning. »Især byens 400 års ju-bilæum, hvor det lykkedes mig at for-må Folketingets daværende formandH.P. Clausen og forbundsdagspræsi-dent Rita Süssmuth til at deltage i jubi-læet. Det var lidt af en bedrift«, fortaltehan gerne med stolthed i stemmen.

I 1993 forlod Sven og Ingrid Tønningog flyttede til Flensborg, hvor de fort-sat havde en hel del om ørene. Han varmed i seniorrådet og formand forGamles Værn. Han var tillidsmand forbeboerne på et alderdomshjem i Har-reslev. Han var aktiv sanger og leder afSlesvig Folkekor. Han var aktiv i Sct.Georgsgildet i Flensborg, samt enga-geret forsanger og degn ved AnsgarKirke i Flensborg.

Og han fik priser for sit engagement:I 2001 fik Sven en pris for sit engage-ment på ældreområdet og her til aller-sidst landet Slesvig-Holstens nyindstif-tede æresmedalje.

Igennem de seneste år svigtede hel-bredet ham så meget, at livsmodet indimellem forlod ham.

Intet kunne dog forhindre ham i atfølge med i, hvad der rørte sig indenfor det danske mindretal i Sydslesvig.Han havde sine klare meniger om alt,og dem gav han umisforståeligt udtrykfor.

Ofte kiggede Sven forbi hos under-tegnede for at få en sludder om min-dretallets ve og vel. I disse samtaler

blev det altid tydeligt, at han stod forklare værdier, når det gjaldt om at fast-holde og pleje dansk sprog og kultur iSydslesvig. Her var ingen pardon. Li-geledes stod han vagt om sammenhol-det i mindretallet og den enkeltes for-pligtelse. Han brød sig ikke om gratis-ter.

Vi alle ved, at Sven ikke ligefrem sat-te sit lys under en skæppe. Det var derheller ingen grund til, fordi hans mar-kante måde at være på udsprang af etstort og aktivt engagement, der var bå-ret af kærlighed til sin hjemstavn og si-ne landsmænd. Hans grundindstillingvar: Kæmp for alt, hvad du har kært!

Vi vil savne denne stoute »HolgerDanske« i Sydslesvig. Sammen medsin Ingrid ydede han en beundrings-værdig indsats inden for det folkeligedanske arbejde i Sydslesvig.

Æret være Sven Lekkats minde.Jens A. Christiansen,

generalsekretær i SSF

Ved Sven Lekkats død har jeg og minemistet en god ven og trofast støtte.

Hans død kunne ikke være overras-kende, for hans helbred havde længeværet dårligt, men alligevel var detuventet.

Sven var nemlig aktiv til det sidste,rigtignok i de senere år med afbry-delser, men så vendte han altid tilbageog indtog igen sin plads. Vi havde ligevænnet os til, at det ikke ville kunneske igen, men tanken om en ikke-aktivSven er vel også ret beset så utænke-lig, at vi nu må takke for, at han til rettetid fik en god og fredfyldt hjemlov.

Alle de organisatoriske og repræsen-tative tillids- og bestyrelsesposter, somSven i årenes løb havde, og den ind-sats, han gjorde i mindretallet, somhan var barnefødt ind i FlensborgNord, kan ikke anerkendes nok.

Da jeg kom som præst til Tønning,havde Sven og Ingrid allerede været i13 år på Skipperhuset, Sven jo ogsåsom "halv sekretær" i Ejdersted Amt.Sven kendte så godt som alle i for-

291

eningen og flere til. Og endnu flerekendte Sven.

Ved ægteparret Lekkats første besøghos mig i august 1987 havde Sven, så-dan som meningen jo også var, en listemed 200 navne på folk, hvor den nyepræst burde tage på tiltrædelsesvisit.

Ved Ansgar i Aabenraagade varSven den allerførste gæst, og indimel-lem de to gange og siden modtog vi såmange tegn på hjælpsomhed og op-mærksomhed, at de hverken kan ellerskal tælles.

Nogle mennesker holder vi af udenat tænke over deres fejl, andre på trodsaf deres fejl, men Sven holdt jeg ogsåaf for hans fejl. Ansgar Kirke var såle-des HANS kirke, Sven var ikke kun kor-degn nu og med ved begyndelsen ogfør kirken blev bygget med mere.

Han var også besiddende, så at hanikke mente, at der var noget her, somvar ham uvedkommende. Det er natur-ligvis en fejl. Men bagved bankede deret varmt hjerte for denne kirke, og fak-tisk overalt, hvor han engagerede sig.

Vi, der fik lov til at se det, har megetat være taknemmelige for og vil aldrigkunne glemme ham.

Vore tanker er hos Ingrid og børneneog således ærer vi også Sven Lekkatsminde bedst.

Preben K. Mogensen

Med sorg modtog vi i Slesvig Folkekormeddelelsen om Sven Lekkats død.

Han var gennem adskillige år koretsformand og gennem endnu flere ården, der med sin store og velklingendebasstemme sørgede for, at korets an-dre stemmer altid havde fast grundunder fødderne.

Han var et trofast og pligtopfyldendekormedlem med forståelse for, at ko-rets ugentlige øveaftener var noget,der skulle tages alvorligt, og som kræ-vede hans tilstedeværelse; det varyderst sjældent, at Sven svigtede.

Og samtidig var han et muntert ogfestglad menneske. I sine velmagtsda-ge glædede han sig over enhver anled-

ning til, at koret kunne mødes til etfestligt lag, og han påtog sig gernestørsteparten af arbejdet med arrange-mentet.

Sådan brugte Sven i høj grad sigselv og var vel ikke særlig god til at lyt-te til sin egen krops signaler. Længereend måske godt var skulle livet levesefter devisen: Nu skal vi have det godtsammen - og så en dag var kræfternealtså brugt, og han var slidt op.

Vi, der fik lov til at følges med Svenet stykke af vejen, siger ham tak forgodt og muntert følgeskab - og voretanker er hos Ingrid og den nærmestefamilie.

Leif Volck Madsen

Sven Lekkat var hele livet nært knyttettil menigheden i Flensborg Nord.

Han sad i menighedsrådet 1960-74,og da han vendte tilbage fra Tønning i1993, blev han kirkesanger og fra 2003kordegn. Sven var kordegn med stortK. Det var en hjertesag for ham at ydesit bidrag til, at gudstjenesten fik detrette forløb, og det var en sorg, da øj-nene svigtede, så han måtte finde an-dre til at læse ind- og udgangsbøn. Tilsidst måtte han også overlade de prak-tiske forberedelser til sin trofaste In-grid, men indtil få uger før sin død kun-ne man være sikker på, at han hversøndag sad i den kirke, der var hans.

Det er med sorg, vi tager afsked medet menneske, der altid stod fast på sitog kæmpede for alt, hvad han havdekært. Det var ikke alle, der var enigemed Sven i alt, men vi vidste altid,hvor vi havde ham, fordi han aldriggjorde gode miner til, hvad han fandtvar slet spil.

Vi vil have ham i taknemmelig erin-dring for hans meningers mod og kon-sekvens.

Sven var en mand, der skulle stå, tilhan faldt, og på det sidste kunne bene-ne ikke bære ham mere. Han ville ikkehave egnet sig til at sidde og være af-hængig, og det var godt, at han ikkekom til at opleve en længere nedtur.

292

Æret være Sven Lekkats minde.

P.v.a. menighedsrådetHelle Skadhauge

Sct Georgs Gildet i Flensborg tager af-sked med sin mangeårige, markanteog trofaste gildebror Sven Lekkat.

Sven begyndte som spejder i Skjold-unge Trop i Flensborg og fortsatte iSct. Knuds Trop, som han senere blevtropfører for.

Sven spillede også i en periode iSpejderorkestret Hejmdal. Det blevgrundlæggende for Sven at gøre sitbedste for at holde spejderloven og le-ve efter spejderløftet: Vær beredt!

I årene efter 2. Verdenskrig var detvanskeligt at få en læreplads i Sydsles-vig, og Sven tog derfor til Danmark.Han fik en læreplads som murer påStevns, og som det mest naturligefandt Sven en spejdertrop dér og gikaktivt ind i arbejdet.

Det samme var tilfældet i Århus nog-le år senere, da Sven blev uddannetsom diakon - Sven fandt en trop og vari gang med spejderarbejdet.

I 1976 blev Sven optaget som gilde-bror i Sct. Georgs Gildet i Flensborg.Gildelov og gildeløfte blev, ligesomspejderlov og spejderløfte, nogetgrundlæggende for Sven. Han deltogaktivt i gildelivet, og det lå ham især påsinde at kontakten til Dansk Spejder-korps Sydslesvig blev plejet og styrket.

Det skete bl.a. gennem medvirken iadskillige løb og lejre. Her kan nævnesf.eks. jubilæumsløb, korpsturneringer,løvebrøl og jamboretter.

Sven påtog sig, som noget helt na-turligt, tillidsposter i gildet og var i enperiode gildets kansler og internationa-le medarbejder.

Vi havde i Sven en god og loyalkammerat og gildebror. Vi vil bevaremindet om ham med ærbødighed,kærlighed og stor respekt - én gangspejder, altid spejder.

Sct Georgs Gildet FlensborgJytte Vester, gildekansler

Med sorg har modtog vi meddelelsenom, at Sven Lekkat ikke er mere. Svensatte i 19 år sit præg på livet i Tønningog ude over hele Ejdersted. Han varansat som bestyrer på Skipperhuset, etarbejde han bestred med fast hånd.Desuden var han SSFs amtssekretær iEjdersted. Han sørgede for, at der varen tæt forbindelse mellem ejdersteder-ne og medlemmerne af Grænsefor-eningen i Vendsyssel, og at Torden-skjoldgarden fra Frederikshavn blev etfast indslag i årsmøderne. Da Tønningi 1990 fejrede 400 års købstadsjubilæ-um, sørgede Sven for, at det danske is-læt blev flot repræsenteret.

Sven Lekkat var en person, der bog-staveligt men endnu mere i overførtbetydning fyldte meget. Han fik opret-tet SSFs ældreklub, der holdt møde påSkipperhuset hver onsdag med hustru-en Ingrids dejlige hjemmebag ogSvens hygge og omsorg både i form afen god snak og et slag kort.

Vi nød overalt godt af hans flottesangstemme, som nok kunne fyldehver en forsamling stor eller lille.

De kreative evner kom klart til ud-tryk, når Sven foldede sig ud på deskrå brædder både på Uffe-Skolensscene og som deltager i byen Tøn-nings plattyske amatørteater. Vi min-des med smil på læben, hvordan hanofte tog sig til panden og med kraftigrøst udbrød: ”Jeg må tænke”, for atsuffløren kunne få lejlighed til at hviskeham de fornødne replikker.

Æret være Sven Lekkats minde.

Kirsten Schlickert,Jette Jochimsen,

Skipperhuset

✰ ✰ ✰

Benny Lorenzen4.4.1960 - 25.8.2009

For fem år siden kom lærer Benny Lo-renzen til Jes Kruse-Skolen i Egernfør-de. I godt to år fik vi lov til at arbejde

293

sammen med ham. Så blev han ramtaf sygdom, og nu er han død.

Meddelelsen kom til at præge kolle-gaernes samtaler på skolen i de sidstedage af sommerferien. Vi vidste, at detstod slemt til med Benny, men allige-vel kom det som et chok.

Tankerne gik tilbage til 2004, da vimødte Benny og hans familie for førstegang.

Skolen i Egernførde søgte på dettidspunkt forgæves efter en barselsvi-kar, og vi havde lidt svært ved at få bid;men pludselig dukkede Benny op påHans Christian Andersensvej med denforespørgsel, om det var muligt, at hankunne få jobbet.

Vi var overraskede og glade. En fuld-befaren lærer med flere års erfaringerog gode papirer og med en udstråling,som tydede på, at han vidste, hvordanman omgås skoleelever. Familien hav-de rykket teltpælene op fra Århus-kan-ten for at prøve kræfter med livet i etandet land, og Sydslesvig var vel ikkehelt så fremmed endda.

Vi slog til, og familien måtte findebolig og mange andre ting på kort tid.Benny viste sig snart at være den fuld-blods lærer, som vi fra starten havefornemmet. Han gik til opgaven meduforknyt mine og sammen med famili-en indstillede han sig på de sydslesvig-ske forhold.

Der var ting, som han undrede sigover, og han deltog gerne i kollegialesamtaler om dette og hint; men det varundervisningen og samværet med ele-verne, der rykkede i ham. Og han ryk-kede hos dem.

Benny gjorde en forskel. Han gik indpå livet af teenage-eleverne og for-holdt sig til deres skolemæssige situa-tion. I autentiske samtaler opfordredehan dem til at tage deres uddannelsealvorlig og gøre deres bedste, og demærkede, at han var på og ville nogetpå deres vegne. Året efter blev Bennyfastansat og kunne indgå i den al-mindelige fordeling af arbejdet på sko-len.

Med de nævnte egenskaber blev hansnart klasselærer og sammen med tokolleger blev han årgangsansvarlig fortre 8. klasser på skolen. Det gik rigtiggodt, og eleverne voksede i hans hæn-der.

I sommerferien 2006 fik Benny kon-stateret en livstruende sygdom, og detblev først vanskeligt og senere umuligtfor ham at vende tilbage til jobbet. Ele-verne og skolen fyldte meget i hansbevidsthed og gjorde ikke livet medsygdommen nemmere; men han fikbrug for alle kræfter for at holde fastved livet.

I Egernførde håbede eleverne og kol-legaerne på, at han ville vinde kampen,og de satsede sammen med ham på,at han kunne vende tilbage. Det gik ik-ke, og i efteråret 2008 blev han pensio-neret.

Hans gamle årgang blev med tiden10. kl. og i sommer gik de så ud af sko-len. Han vidste, at det var deres ønskeat dele dimissionen med ham, og glæ-den var stor, da han dukkede op. Allevidste, at det tærede på hans energi;men det var vigtigt for ham at vise ele-verne, at de stadig var i hans erindring.

Nu ved vi, at han ikke vandt kampen;men vi tror, at han gjorde sit bedste,for sådan lærte vi ham at kende. Sko-len har mistet en usædvanlig stærk læ-rer, som kunne så meget.

I savnet er vi dybt taknemmeligeover, at vi fik lov at få del i det han kun-ne, og vi vil værne om de spor, somhan efterlod. Alt dette er dog ikke fornoget at regne i forhold til det savn,som familien føler, så vore tanker gårtil Anette og pigerne. De skal vide, atfamilien ikke kom forgæves til Egern-førde.

Æret være Bennys minde.

Peter Olesen Müllerskoleinspektør

✰ ✰ ✰

294

Walter Christian Lorenzen21.2.1915 - 20.6.2009

I en alder af 94 år døde Walter Chris-tian Lorenzen, Bov, tidl. Harreslev.

Sammen med sin kone Hedwig (He-di) var han i Sydslesvig især kendt forsit sociale engagement. Udover at haveværet lærer i Padborg, Tønning, Kappel,Rendsborg og herefter på både Chris-tian-Paulsen-Skolen og Gustav-Johann-sen-Skolen i Flensborg havde han tidog hjerte tilovers til de fattige i verden.

I anledning af FNs børneår i 1979 be-sluttede Walter Lorenzen, der er født iLøgumkloster, at gøre en særlig ind-sats.

- Vi gennemførte en række aktiviteterog stod til sidst med 9.000 mark til enkostskole i Bangladesh. Det var igen-nem dette arbejde, at jeg fik kontakt tilSantal-Missionen, som skulle forandreså meget i min og Hedis pensionisttil-værelse, sagde Walter Lorenzen tilFlensborg Avis i februar 1995.

I 1981 var parret nemlig i Bangla-desh en hel måned, for at se alle deprojekter, som Santal-Missionen havdei landet. Da parret kom hjem startededet på genbrugsbutikken Banglashop iFlensborg og to yderligere initiativer.Det ene var at formidle fadderskaber tilbørn i Bangladesh, som giver børnenemulighed for at gå i skole og at få nød-vendig medicinhjælp.

Det andet initiativ muliggør kostsko-leophold for børn. Dansk Santalmis-sions Initiativgruppe i Sydslesvig oggenbrugsbutikken Banglashop i Nørre-gade har begge lige kunnet fejre 25 årsjubilæumsfest i 2009.

I sin fritid elskede Walter Lorenzenisær at arbejde med sine hænder -sløjd, tin- og lidt sølvsmedearbejde.

Ægteparret Lorenzen har boetmange år i Harreslev, hvor de i 2002blev hædret på rådhuset for deres fri-villige arbejde. For nogle år siden fandtægteparret drømmehuset i Padborg ogflyttede nord for grænsen.

Marc Reese

Dansk Santalmissions Initiativgruppe iSydslesvig har fortsat Hedwig Loren-zen som formand, og genbrugsbutik-ken Banglashop i Nørregade føres nuvidere af Flensborg Ys Mens Club. Dabegge fejrede 25-året i marts og sidenigen med en fest i maj, kunne WalterLorenzen ikke deltage.

Som stifter eller initiativtager tilBanglashop og Initiativgruppen sam-men med hustruen, Hedwig m.fl. villehan selvfølgelig have været mere endselvskrevet, men Lorenzens høje alderhindrede det. Nu har han med et gam-melt udtryk, som han selv kendte denfulde dybde af, fået "hjemlov".

Gamle venner og lærerkolleger helttilbage til Tønning-årene fra 1946 talerom den respekt, han nød for sin fagligedygtighed og personlige beskedenhed,og tillige om den åndelige ballast, somhan ikke kunne gå på akkord med. Der-til hørte ganske selvfølgelig, at han toget kristent FDF-arbejde op i Tønning,men også at en rejse til Bangladesh,hvor han og Hedwig så nøden og be-hovet for hjælp, var bevæggrund tiloprettelse af Initiativgruppen med for-midling af fadderskaber for børns sko-legang i Bangladesh og af genbrugs-butikken.

I dette som i andre ting gik Lorenzeni "ædle fædres spor", og det er nu op tilos andre at gå i hans. Man må gernespekulere over, hvor tit han som dygtigkorleder og musiklærer har sunget "Etjævnt og muntert liv", hvorfra ordeneom "fædres spor" selvfølgelig stam-mer.

Denne dybt kristelige sang passer iganske usædvanlig grad på Walter Lo-renzen, hvis bestræbelse det jo altså ik-ke var at sætte "fingeraftryk" og gøresig bemærket, men at være til "folke-gavn".Æret være Walter Lorenzens minde.

Preben K. Mogensen,næstformand i initiativgruppen,

PP i Flensborg YMC

295

Med sorg modtog vi budskabet om, atFDFs stifter i Sydslesvig, Walter Loren-zen, er afgået ved døden i en alder af94 år.

I bogen, "Nye veje", af J.D. Bitsch-Larsen fortælles der, at 5. juli 1946 komden unge lærer, Walter Lorenzen, fraFDF-kredsen i Padborg for at tiltrædesit nye embede ved Uffe-Skolen i Tøn-ning. Inden længe havde den unge læ-rer fra Danmark fået samlet nogledrenge til de første møder, og dermedvar FDF-arbejdet i Tønning en kends-gerning.

Efter nogle år rejste Walter Lorenzentil Kappel, hvor han også startede enFDF-kreds. Senere gik det til Rends-borg, hvor Walter Lorenzen gik ind iFDF-kredsen på Ejderskolen. Senereflyttede Walter Lorenzen til Flensborg,men så var der andre ting, som optoghans interesser.

Det er igen en af de mange lærere,som kom ned til Sydslesvig, og gjordenoget mere end blot at være folkesko-lelærere, som vi skal tage afsked med.

Walter Lorenzens store indsats iTønning for nu over 60 års siden var ik-ke forgæves.

For det første er stadig mange af dedrenge fra dengang, der med glædekan huske tilbage til den gode og dyg-tige FDF-leder, som Walter Lorenzenvar. For det andet eksisterer FDF-kred-sen på Uffe-Skolen i Tønning stadig,og FDF-arbejdet er blevet en naturligdel af denne danske skole og det dan-ske mindretal i Tønning og i Ejdersted.

Æret være hans minde.Sten Andersen,

distriktsleder, FDF Sydslesvig

Her på Gustav Johannsen-Skolen varvi så heldige, at Walter var lærer hosos i årene 1965-1980, hvor han under-viste i fagene kemi, fysik, matematikog senere også sløjd.

Walter Lorenzen var en engageretlærer, der tog sine opgaver alvorligt.

Han var en ihærdig idrætsmand - al-tid i god form - vi husker især en klas-

serejse til Bornholm, da han imponere-de eleverne ved altid at være langt for-an - de havde svært ved at følge hanstempo.

Walter var en afholdt lærer, hvilketviser sig ved, at han til det sidste hav-de kontakt med tidligere elever, ikkekun fra Gustav Johannsen-Skolen,men også fra sin tid som lærer påChristian Paulsen-Skolen og i Tønning.

Ud over at være lærer var Waltergennem flere år formand for gymna-stikforeningen DAN, hvor medlemmer-ne nød godt af hans store engage-ment. Derudover var Walter også med-lem af FDF i alle de byer, hvor han varlærer.

I vort tilbageblik husker vi, at en rej-se til Bangladesh gjorde så stort et ind-tryk på Hedi og Walter, at de besluttedesig til at støtte og hjælpe børn i dettefattige land.

Her ligesom i skolen stod børnenestarv altid i højsædet for Walter.

Vi vil huske Walter som en god oghjælpsom kollega, som vi alle sattestor pris på og vi vil mindes ham i stortaknemlighed.

Æret være hans mindeOle J. Uth,

skoleinspektør,p.v.a. lærerkollegiet

✰ ✰ ✰

Uffe Mayland3.6.1942 - 19.9.209

I en alder af 67 år døde den mangeåri-ge direktør på Flensborg Avis, Uffe Ma-yland efter længere tids sygdom.

Mayland stammede fra Fyn, hvorhan også gjorde erhvervsmæssig karri-ere, bl.a. som virksomhedsleder påden store gartnerivirksomhed GASA.Fra denne stilling kom han den 1. janu-ar 1984 til Flensborg Avis som direktør.

Her satte han sig hurtigt sine tydeli-ge spor, idet han formåede at skaffe enrække store, overskudsgivende try-kordrer til bladet. Det kunne dog kunlade sig gøre efter med stor ildhu at

296

have organiseret avisens udflytning fraNørretorv i det indre Flensborg til dennuværende adresse på Wittenbergvej.

Uffe Mayland var om nogen mandenbag anskaffelsen af den ny rotation,der i hans tid som direktør blev udvidetfra oprindeligt tre til fem trykværker.Samtidig lykkedes det ham at få avi-sens historiske rotation fra 1914 an-bragt på Grafisk Museum i Odense,hvor den stadig er i funktion.

Mayland var kendt for sine konse-kvente meninger, og han var ikke blegfor at fremføre dem i en større offent-lighed. Det kom ikke altid til at gå stilleaf.

Han skabte en del diskussion i min-dretallet, da han kritiserede især SSFog SdU for at investere store beløb ieget trykkeri frem for at give trykor-drerne til Flensborg Avis, der som mo-derne bladhus efter hans opfattelse ik-ke mindst af økonomiske hensyn varden mest oplagte til at varetage disseopgaver for hele mindretallet.

Den sag tabte han, og det sammevar tilfældet, da han efter et voldsomtopgør med et flertal i bladets tilsynsrådforlod direktørposten på FlensborgAvis i 2001.

Efter sin fratræden flyttede familienførst til Kollund og for nylig til Holbøl.

Uffe Mayland fungerede som konsu-lent for en række institutioner og virk-somheder, og den øgede fritid udnytte-de den habile bridgespiller bl.a. til atgøre sig endnu bedre ved kortbordet.

Uffe Mayland efterlader hustru ogtre voksne børn.

Mads Bruhn

Da meddelelsen om Uffe Maylandsdød nåede os i Bov Lokalkomite, blevvi alle dybt berørt.

Vi lærte Uffe og Kirsten at kende foret par siden. Det var i forbindelse medstavgang i Frøslev Plantage, og snartstod det klart for os, at Uffe ville væreet fund for komiteen.

Uffe blev ved årsmødet i marts 2009valgt til suppleant i Ældre Sagen i Bov.

Det viste sig at være usædvanligtgodt for komiteen at få Uffe med i ar-bejdet. Hans store viden og engage-ment inden for IT-verdenen var et stortplus for os. Uffe påtog sig hurtigt atundervise i IT, hvilket han gjorde på enyderst kompetent og engageret måde,og mange har udtrykt deres tilfredshedmed måden, han underviste på.

Så sent som i maj i år tog han sam-men med sin kone Kirsten instruktør-uddannelse i stavgang,

Hans stilfærdige og værdige optræ-den gjorde ham til en skattet medar-bejder i lokalkomiteen.

Ældre Sagen i Bov er ham stor takskyldig

Vore tanker går til Kirsten og restenaf familien.

Æret være Uffe Maylands minde.Ældre Sagen,

lokalkomiteen i Bov,Else Lund Jessen,

formand

Man kunne næsten skrive en romanom de dybtgående forandringer, UffeMayland satte i værk på Flensborg AvisA/S.

"Hvad skal vi dog uden for byen?"spurgte de mangeårige medarbejdere,da bladhuset blev bygget på Witten-bergvej, som dengang nærmest var in-dustrielt ingenmandsland.

Væk fra Nørretorv? Væk fra dettehistoriske og idylliske sted? Utænke-ligt! Og dog.

Det var tidens tegn. Der var trans-portproblemer gennem gågaden. Dervar ubehagelig politikontrol.

En gang om måneden fra 1972 til1987 stod Flensborg Avis f.eks. for ud-givelsen af 20.000 SL-Kurier, den da-værende slesvigske cityavis, et stykkepionerarbejde ud over det daglige ar-bejde. Månedsbladet krævede ekstraindsats, som Gerd og "de gamle" vilhuske.

Det var, inden ugeblade i massevishærgede markedet.

Det krævede en hård hånd og over-

297

bevisningskraft at flytte forlaget uden-for byen. Det havde Uffe Mayland. Oghan kunne gennemskue sine medmen-nesker, en psykolog i hverdagen.

Mayland kunne være hård i gennem-førelsen af mål og beslutninger. Menhan var samtidig en humorfyldt, lidtspydig mand. Alt med et glimt i øjet.Og han var med på det værste vedfestlige samvær. Som da han som nydirektør blev befriet fra gabestokkenved en middelalderlig firmafest nærgrænsen.

Sidste gang jeg så ham efter hanspludselige afsked på Flensborg Avisvar ved en koncert i Harreslev med"Swinging sisters". Han holdt af swing.

For mig var Uffe Mayland en miles-ten i mine over 60 års avisarbejde iSlesvig på forskellige områder. Herne-de i Slesvig var vi altid i en vanskeligposition. Han forstod.

Tak, hr. Mayland - vi sagde nemligaltid DE til hinanden - og en lille hilsenfra det fjerne, et udtryk for sympati ogrespekt.

Og nu, da avisen igen har fået et an-sigt i Flensborgs centrum, og bladhu-set fungerer godt ude i periferien, erbilledet afrundet.

Ingrid Thomsen,Slesvig

✰ ✰ ✰

Bent Meng9.7.1938 - 2.9.2009

Efter kort tids sygdom er tidligere gym-nasieoverlærer Bent Meng, Flensborg,afgået ved døden.

Bent Meng var født og opvokset iFlensborg og læste til lærer i Århus.Her blev han især kendt som en ydersttalentfuld håndboldspiller, der vandtflere danske mesterskaber med AGF.

Han fik tilbud om at trække i bådeden danske og den tyske landshold-strøje, men det blev et nej til beggemuligheder. Som dansk sydslesvigerville han ikke skifte sit tyske pas udmed et dansk, og det tyske landsholdkom slet ikke på tale.

I slutningen af 1960erne vendte BentMeng tilbage til Flensborg, da han fikansættelse som lærer på Duborg-Sko-len. Da han på grund af skader ikkekunne fortsætte som aktiv idrætsudø-ver, valgte han en politisk indsats iSSW. I flere perioder repræsenteredehan partiet i byrådet, og han blev ogsåformand for SSW i Flensborg.

Bent Meng efterlader hustru, en dat-ter og to sønner samt seks børnebørn.

FlA

Ved Bent Mengs død mister SSW enpersonlighed, som i 1970erne og1980erne var med til at præge partietspolitik både i Flensborg by og pålandsplan.

Bent Meng var ikke kun kendt somlærer på Duborg- Skolen eller i sineunge år som god håndspiller, han harogså i mange år været særdeles aktiv idet danske mindretalspartis højborg iFlensborg.

Således var Bent Meng medlem afFlensborg byråd for SSW fra 1974 til1990 og partiets byformand i 13 år fra1975 til 1988.

Også på landsplan ydede Bent Mengen stor indsats for det danske mindre-tal og SSW.

Bent Meng var suppleant for SSWslandsstyrelse fra 1975 til 1981 og deref-ter landsstyrelsesmedlem fra 1981 til1989.

En overgang var Bent Meng enddapå tale som efterfølger for Karl OttoMeyer. Sygdom gjorde dog, at han ibegyndelsen af 1990erne trak sig fra al-le politiske poster.

SSW vil ære hans minde og voretanker går til Bent Mengs familie.

Flemming Meyer,SSW-landsformand

Susanne Schäfer-Quäck,SSW-byformand i Flensborg

✰ ✰ ✰

298

Johannes-Heinrich Mikkelsen

Nu er han gået fra os.I over 30 år har han været vor første-

elsker ved Æ Amatøer. At fremme detsønderjyske sprog var en af hans storeopgaver.

Hannes var nok den amatør, der harkørt flest kilometer i de 30 år, vi har ek-sisteret.

Som skuespiller var Hannes enestå-ende. Tekstsikker, ikke at forglemmehans mimik - og så den store udstrå-ling på scenen. Det var det, vi andrelærte af ved Hannes.

Jeg kunne skrive en hel bog medsmå anekdoter om Hannes og Æ Ama-tøer, når de var långs.

Vi har mistet en god ven.Vore tanker går til Kirsten og børne-

ne samt hans far, Dres.Æ Amatøer siger tak for oldt, Han-

nes.Æret være hans minde.

Æ Amatøer,Ralf Hansen

✰ ✰ ✰

Christine »Dine« Nielsen28.7.1926 - 7.1.2009

Da jeg i begyndelsen af 1980erne flyt-tede til Ladelund og begyndte at kom-me i foreningerne, var der en flot, sta-telig kvinde, der kom hen til mig ogsnakkede.

Det var Dine. Ikke af nysgerrighed,men for at få mig til at føle mig hjem-me. Dine og Nicolai var nogle af hjør-nestenene i det danske arbejde i Lade-lund.

Da vi gennem nogle år spillede ama-tørteater, sørgede Dine for, at mindsten af hendes voksne sønner deltog.

Og til festen efter opførelsen kom Di-ne altid elegant klædt og deltog medliv i festen - også på dansegulvet. Et århavde jeg taget min rejseven med, også kom Dine og skulle lige vide, hvadhan var for en - ikke af nyfigenhed,men af ægte interesse.

I mine år som formand for SSF i La-delund distrikt, kunne jeg altid væresikker på, at Dine og Nicolai kom.

Dine og Nicolai havde kendt hinan-den siden de helt unge år, men årenefør, under og efter krigen var ikke lettefor dem.

De fik dog hinanden, og årene somlandmandskone og mor til efterhåndenfem børn må have været slidsomme,men også gode år.

Tiden gik, børnene kom i vej. På ettidspunkt overdrog de gården til deresældste søn og slog sig ned i en dejlignybygget aftægtsvilla nær gården. Ognu fik de nogle gode år. Nicolai havdeproblemer med hjertet nogle år, og Di-ne støttede ham.

Da Nicolai endelig fik en operation,der kurerede ham, blev Dine kort eftersyg.

De første år fortsatte hun trofastmed at komme i foreningerne, så vidthelbredet tillod det, men det ebbedemere og mere ud, og til slut blev hunbundet til hjemmet.

Hun ville dog fejre sin 80 års fødsels-dag, og familie, venner og naboer varinviteret til middag i Vestre Skovkro.Det blev en fin aften, og Dine holdt sigpå benene hele aftenen.

Da en af deres gode venner, ErnstNicolai Müller, skulle have SSFs sølv-nål, var Dine indlagt til aflastning påplejehjem, men hun formåede dog atdeltage i arrangementet.

De sidste år har været svære, og nuhar Dine endelig fået fred.

Dine var en af de sten, vort mindre-talsarbejde bygger på.

Jeg vil altid mindes Dine for hendesdanskhed, hendes trofasthed, hendeshjertelighed og åbenhed - og for hen-des strålende smil.

Jytte Christoffersen

✰ ✰ ✰

299

Henning Nielsen

† Februar 2009

I en alder af 84 år er fhv. skoleinpektør iVestervig i Thy, Henning Nielsen, afgå-et ved døden efter længere tids syg-dom.

Henning Nielsen er syd for grænsenisær kendt som den unge lærer, derkort efter Anden Verdenskrig sammenmed fem drenge oprettede den førsteFDF-kreds syd for grænsen, FDF Flens-borg 1. kreds, og han er siden ofte ble-vet betegnet som "alle sydslesvigskeFDFeres far".

Henning Nielsen var også drivkraf-ten bag oprettelsen af FDF-orkestret iFlensborg, der op gennem 50erne ogisær 60erne nåede et højt og værdsatmusikalsk niveau.

Kærligheden til såvel FDF som mu-sikken opstod i de helt unge år. Hen-ning Nielsen var født og voksede op iet arbejderhjem i Silkeborg, hvor hanefter realeksamen også kom på semi-nariet.

Som ung var han sammen med flereandre af sine FDF-kammerater aktiv imodstandsbevægelsen under krigen,og helst ville han straks efter krigensafslutning være taget til Sydslesvig forat virke som lærer i mindretallet.

Det måtte dog vente, til værneplig-ten var overstået, og derfor ankomHenning Nielsen og hustruen først tilFlensborg i foråret 1946.

Her blev det til ansættelse ved førstTivoliskolen, senere ved den daværen-de danske kommuneskole ved Heste-vandet og endelig ved den nyopførteChristian Paulsen-Skole, der dengangvar mellemskole.

1971 besluttede ægteparret at vendetilbage til Danmark, og Henning Niel-sen fik stillingen som skoleinspektør iVestervig i Nordvestjylland.

Her virkede han frem til pensione-ringen, da han sammen med hustruenflyttede til Ydby.

Mads Bruhn

Med sorg modtog vi meddelelsen omFDF Flensborg 1. kreds´ stifter, HenningNielsens død.

Henning Nielsen kom til Flensborgsom lærer lige efter Anden Verdenskrigog kunne i efteråret 1947 starte en FDF-kreds for drenge i Flensborg. HenningNielsen var en af de mange lærere,som tog det at være FDF-leder som ennaturlig del af det at være lærer i Syd-slesvig. Henning Nielsen kunne nogleår efter også tilbyde de flensborgskedrenge orkesteroplæring for at kommetil at spille i det nystartede kredsorkes-ter i Flensborg. Orkesteret blev så dyg-tigt under Henning Nielsens virke, atdet også indspillede grammofonpla-der.

FDF Flensborg 1. kreds var HenningNielsens et og alt, hvilket alle hansdrenge vidste, og ingen kom forgævestil deres FDF-leder for at få hjælp, støt-te eller vejledning. Drengene fra dentid mindes med stor glæde og ærefrygtdet, som Henning Nielsen gav dem iFDF Flensborg 1. kreds. I begyndelsenaf 1970erne søgte Henning Nielsen nyeudfordringer inden for lærerjobbet ogforlod både Flensborg og FDF Flens-borg 1. kreds. Drengene, der har haftHenning Nielsen, har aldrig i deresvoksenliv glemt den dygtige FDF-leder,som han var.

Æret være hans minde.Sten Andersen,

distriktsleder, FDF Sydslesvig

Henning Nielsen flyttede i 1965 fraChristian Paulsen-Skolen til Gustav Jo-hannsen-Skolen, hvor han blev vice-skoleinspektør efter Helene Matzenspensionering.

Som viceskoleinspektør ydede Hen-ning et stort og godt arbejde på skolen.Han var et ordensmenneske, som snartfik sat skik på de ting, han mente burdeændres. Men vi husker ham også somen god kollega. Han var venlig, hjælp-som, ligevægtig og kompetent, så vikunne trygt henvende os til ham, når vitrængte til et godt råd, havde proble-

300

mer med undervisningen, med elevereller forældre, eller når vi skulle an-skaffe nye bøger og andet materiale.Henning stod nemlig også for bogde-potet og for bestilling af bøger og hæf-ter. De nyuddannede kolleger drog hansærlig omsorg for, således at de hur-tigt fandt sig til rette i skolehverdagen.

Man kunne også altid regne medHennings støtte til de kreative fag. Hanvar selv musikkyndig og medvirkedesåledes ved flere lejligheder i skolensmusikarrangementer.

Ved en forårskoncert imponeredehan engang de små fra børnekoret vedat komme med sin store tuba og ak-kompagnere dem i en børnesang.

Uden for skoletid plejede han kon-takt med børn og unge i FDF, og derstår stadig ry og stor respekt om hansindsats som leder af FDF-orkestret, deri hans tid nåede et højt niveau og fikindspillet flere plader. Foruden de tids-krævende øve- og koncertaftener medorkestret deltog Henning og hans koneVibeke, kaldet "Vibs", også i andet min-dretalsarbejde.

I november 1971 sagde de farvel tilGustav Johannsen-Skolen for at tagenordpå til Vestervig, Thy, hvor Henninghavde fået en stilling som skoleinspek-tør. Også her blev han en afholdt og re-spekteret mand, der satte gang imange aktiviteter i lokalsamfundet.

Vi vil mindes Henning med glædeog taknemmelighed.

Æret være Henning Nielsens minde.Ole J. Uth,

skoleinspektørp.v.a. skolen, lærerkollegiet

og tidligere kolleger

✰ ✰ ✰

Herbert Nielsen1.10.1938-14.5.2009

Sorg, stilhed, men især stor respekt.Sådan var reaktionerne, da Herbert

Nielsen døde i en alder af 70 år.- Jeg kigger altid efter nye udfor-

dringer og har øjne og ører åbne. Lys-ten til at arbejde er det vigtigste, og sålænge det er sjovt, fortsætter jeg, sag-de Herbert Nielsen så sent som i efter-året 2008 i anledning af sin 70 års fød-selsdag.

"Arbeite und strebe, aber lebe". Detvar disse ord, Herbert Nielsen fik til sinkonfirmation, og de fulgte ham hele li-vet.

Efter skolegangen på Jens Jessen-Skolen fik Herbert Nielsen en lærekon-trakt ved Hauptgenossenschaft og lær-te indgående korn- og foderstofbran-chen at kende. Og her mødte han ogsåGerd Pickardt, som havde en lærepladslige ved siden af.

- Herbert har altid været på plads,når nogen havde brug for hjælp. Og såvar han optimist udover det normale.Men primært var han et familiemen-neske. Han elskede at være sammenmed sine børn, og når turen gik tilMiddelhavet, skulle helst alle børne-børn med. Og Herbert arrangerede det,siger Gerd Pickardt, en nær ven, derhar kendt Herbert Nielsen i 50 år.

Herbert Nielsen beskrives som etåbent menneske. En, der var hjælpsomog til at stole på.

- Han var en livsglad og naturligmand, der aldrig glemte sin familie ogvenner, siger Gerd Pickardt.

Herbert Nielsen blev gift med sin ko-ne Winnifrid i 1963. Parret, der flyttedetil Rabenslykke i 1972, har tre døtre,Anja, Jenny og Sandra. Derudover erder 11 børnebørn.

Herbert Nielsen havde stor successom forretningsmand uden dog at lavestore bedrifter ud af det. Firmaet W. Nielsen "Thor" Holding blev i 1970ernestor på gødning fra Østeuropa, har av-let millioner af kyllinger i Nr. Snede,opkøbt et af det gamle DDRs store så-sædsvirksomheder og solgt det videre.

Herbert Nielsen har bygget og ejetmarkedspladsen i Harreslev. Alleredesom lærling handlede han med grønt-piller og kalk til Danmark, og var "deneneste, der talte dansk", som Herbert

301

Nielsen tidligere sagde til FlensborgAvis.

Sammen med andre investorer varhan også klar med den rette pris, daFriheden i Slesvig blev udbudt til salg.Herbert Nielsen solgte et stykke videretil A.P. Møllerfonden.

Men der var tid og plads til mere.Nielsen sad bl.a. i tilsynsrådet i Union-Bank og Team AG og han var aktiv i St.Knudsgildet, hvor han i årevis havdetitlen Dommer.

Han elskede at danse med Winni, også har han set næsten hele verden, dahan tog på rigtigt mange rejser.

Marc Reese

Det var med stor sorg, vi modtog med-delelsen om, at vort mangeårige til-synsrådsmedlem Herbert Nielsen varafgået ved døden.

Herbert Nielsen har siddet i Union-Banks tilsynsråd siden 1977, og i de se-nere år varetog han posten som næst-formand.

Igennem mange årtier var han kendtfor at være en utrolig dygtig og reelhandelsmand, hvor han har været medtil at føre sit eget firma frem i en re-spekteret position, men samtidig ogsåhar haft overskud til at være igangsæt-ter på mange andre områder indenforerhvervslivet.

Hans store engagement sås tydeligtved de tillidsposter samt hans evigeønske om at virke for andre og bar ty-deligt præg i hans hverdag og hold-ninger.

Ligeledes hans investeringsinteressefor Harreslev og andre områder harværet med til at sætte sit tydelige prægpå udviklingen mange steder.

Ved siden af sit store forretnings-mæssige engagementer var HerbertNielsen altid en utrolig god ven, somman kunne hente inspiration hos samtaltid få en hyggelig og fornuftig samta-le med.

Hans store erhvervsmæssige videnog interesse har også Union-Bank AGnydt rigtig stor glæde af i de mange år,

Herbert Nielsen virkede i tilsynsrådet.Vi vil komme til at savne Herbert

Nielsen i alle disse sammenhænge, ogvore tanker er hos hans kone Winniesamt hele familien, der også har misteten stolt mand, far, svigerfar og morfar,som alle med tiden vil glæde sig overat have haft som midtpunkt i familieli-vet.

Æret være Herbert Nielsens minde.Mogens Therkelsen,

formand for tilsynsrådeti Union-Bank AG

St. Knuds brødrene har med sorg erfa-ret, at vor broder dommer HerbertNielsen ikke længere er i blandt os. Vividste, at vor broder havde fået konsta-teret en alvorlig sygdom, og vi vidste,at han var påbegyndt en svær behand-ling af denne sygdom, men alligevelkom meddelelsen om hans død som etchok for os alle.

For kun godt et halvt år siden fejredevi hans 70 års fødselsdag ved et af St.Knudsgildets sammenkomster, hvorbroder Herbert Nielsen var vært for al-le søstre og brødre i denne anledning.

Herbert Nielsen blev optaget i gildet i1979, og 12 år senere i 1991 udnævnteshan som stolebroder og blev en af St.Knudsgildets dommere. Vor broder varfødt den 1. oktober 1938 i Flensborg oghavde sin skolegang i den danske JensJessen-Skole i Mørvig og blev senereudlært hos Hauptgenossenschaft iFlensborg. Han startede sin egen virk-somhed med handel af korn, foder oggødningsmidler i en ung alder i Flens-borg, og hans virke område var ikkekun i sin fødeby, men i hele Europa.

Vor broder var en dygtig handels-mand med stor pli for forretninger, ogda hans virke område blev udvidet istor udstrækning, betød dette, at hangennem årene indtog flere bestyrelsesposter i forskellige firmaer og forenin-ger.

St. Knudsgildet var en af disse, somhar nydt godt af Herbert Nielsen delta-gelse og erfaringer.

302

Vor broder havde et positivt livssynog var optimistisk indstillet, han var enbehagelig samtalepartner, og det varmorsomt at høre ham berette om nog-le af sine forretningssager.

Herbert var en ivrig deltager vedskatbordet, og det var tydeligt her, athan gennem sit arbejde havde lært, atuden at vove noget vinder man hellerikke noget. Ligeså ivrig han kunne væ-re ved kortspil, ligeså korrekt var han iudøvelsen af sit virke som en af gildetsdommere ved afgørelser af uenighederblandt brødre og gilde imellem. St.Knudsgildet har nydt stor gavn og glæ-de af den gavmildhed, som vor broderhar vist gildet, gennem alle de år hanhar færdes i vor kreds.

Desværre opnåede broder HerbertNielsen ikke at blive gildets majestæt,hvilket var hans store ønske, og det si-ges blandt brødre, at man skal have sitmajestæts skjold op at hænge, såfremtvil man huskes af brødrene. Dette varikke nødvendigt for vor broder dom-mer Nielsen, han vil blive husket forsin fine væremåde og som en værdigSt. Knudsbroder.

Vore tanker er hos Winni og famili-en, som har mistet deres kære.

St. Knudsgildet Flensborg,Heinz Rudebeck,

oldermand✰ ✰ ✰

Helge Noe-Nygaard31.8.1914 - 11.11.2008

Helge Noe-Nygaard blev begravet fraFrimenighedens kirke i Trængstrup.

Fra Sydslesvig deltog Aage og Alwi-ne Bracke fra Hørup og Marie og KarlOtto Meyer fra Skovlund i begravelsen.

Ved den efterfølgende mindehøjtide-lighed i Aarestrups Forsamlingshusoverbragte de hilsener fra den tidligereskolekreds i Hørup og fra menighedeni Skovlund-Hørup.

Familie Noe-Nygaard har sat detspræg på arbejdet i det nævnte område.Der blev erindret om den gamle "nabo-

vækkerkreds", der for en stor del be-stod af familier fra Valsbøl Pastorat,der omfattede menighederne i Valsbøl,Store Vi, Medelby og Skovlund-Hørup,men der kom også nogle fra Sydtønderamt.

Sydslesvigerne udtalte deres storetak for familie Noe-Nygaards fælles-skab med Sydslesvigs danskhed og forindsatsen i området Skovlund-Hørup.

Helge Noe-Nygaard var uddannetsom cand. mag. og kom den 1. oktober1945 til Sydslesvig. Her underviste handet første år på Duborg Skolen og komså den 1.10.1946 til den danske skole iHørup.

Her blev han, hans hustru Ingeborgsamt børn til sommeren 1953, da fami-lien flyttede til Trængstrup i Himmer-land.

Her blev Helge Noe-Nygaard frime-nighedspræst. Dette embede varetoghan til sin pensionering. Sydslesvigglemte familien imidlertid aldrig.

Den fulgte med i alt, hvad der skete,og Flensborg Avis havde trofaste læse-re i dette hjem.

Møderne dengang gik på skift i deforskellige hjem, og samtlige dansk-sydslesvigske problemer blev i 1950er-ne og det meste af 1960erne gennem-drøftet til langt ud på natten. Der blevtalt åbent og bramfrit ud om alle pro-blemer, men der blev ikke kun talt, og-så handlet.

Således fik kreditforeningen og er-hvervsforeningen en del aktionærer idenne kreds, og vor avis fik adskilligeholdere.

Helge Noe-Nygard hørte ikke tildem, der talte meget, men når hansagde noget, så havde det sagte vægtog manede os alle til eftertanke.

Kredsen sluttede for det mestesammenkomsten med det, den kaldte"vor slagsang". Det var sangen af MadsHansen: "Vi har et håb, der ej er bygtpå høje tal og store løgne". Den sluttermed linierne: "Og håbet er, at Dan-marks lande til tungemålets skel skalstande som grænse for et enigt Nord".

303

Det var så absolut i Helge Noe-Ny-gaards ånd, at der blev talt om "etenigt Nord". Der var ikke tale om et for-enet Nord. Nej samarbejdet, det europ-æiske som det internationale skulle op-bygges af selvstændige nationer ogsuveræne folk.

Det må også være grundlaget forfremtidens samarbejde.

Karl Otto Meyer,Skovlund

✰ ✰ ✰

Christian Paulsen18.1.1936 - 19.11.2008

Kære Chris!Din dag er endt.Vi kunne slet ikke fatte det.Lige aftenen før havde vi alle i fæl-

lesskab sendt dig vore varmeste tankerunder et minuts stilhed under vor gil-dehal i forhåbning om, at de måtte nådig.

Vi vidste, at du var syg, men vi fatte-de ikke, at vore tanker til dig skulle bli-ve et kærligt farvel og en dybfølt tak tildig.

Det bevæger os at vide, at du var ivore tanker på dit dødsleje.

Du var, men du forbliver stadig vorgode gildebror. Når vi tænker på dig,står du i vort minde om dig som en afde helt store spejdere og gildebrødrebåde i vort korps Dansk SpejderkorpsSydslesvig og i vort Sct. Georgsgilde,Flensborggildet.

Din retlinethed og stovthed gjorde,at vi må sande, at du levede fuldt op tilbåde spejder- og gildeidealerne, og atdu altid gjorde din pligt frem for atkræve din ret.

Vi husker dig blandt så meget andetsom en fremsynet udvikler af Spejder-gården Tydal med etablering af patrul-jehytter, BP-hytten, tilkøb af jordejen-dom, plantning af skov som stor fællesaktion.

Du var vor absolutte ekspert hvadangår jordbrug, planter og træer. Duvar ligeledes en af de absolut fremad-

drivende kræfter med henblik på korp-sets internationale anerkendelse i1992, da du var vor så dygtige korps-rådsformand.

Du var i din formandsperiode en bå-de flittig, betænksom og omsorgsfuldkorpsbestyrelsesformand, og du var al-drig bange for at give et ekstra napmed, når det for eksempel gjaldt om atvære post på seniorspejdernes løb, Lø-vebrølet. Du havde altid store, frem-adrettede, men realistiske visioner iforbindelse med korpsets arbejde, ogdisse visioner havde altid et fortegn,der både skulle tjene spejderen, menogså Sydslesvig som et hele.

Men du havde også et internationaltvidsyn, der gav vort korps en indsigt i,at også vi i Sydslesvig har en andel idet store verdensomspændende spej-derarbejde.

I gildet var du en aktiv gildebror,som vi så frem til at samtale med, nårvi holdt vore møder, idet din viden ommange, både nationale og internatio-nale, forhold betød en stor berigelsefor os.

Vi vil savne dig i vore kreds, og visørger oprigtigt over tabet af dig.

Æret være dit minde.Helmut Werth,

gildemester,Flensborggildet,

Tim Riediger,korpschef DSS,

Dieter Matthiesen,korpsrådsformand DSS,Anne-Margrete Jessen,

fhv. korpschef DSS

Med sorg har vi modtaget budskabetom Christian Paulsens død. Med hammister vi i Lyrskov en rigtig god naboog ven og SSF et engageret medlem,hvis hjertesag det var at styrke fælles-skabet.

Han var et beskedent, ærligt oghjælpsomt menneske, der altid stod tilrådighed i en nødsituation.

I mange år var han i bestyrelsen iSSF, de seneste år som formand, hvor

304

vi vil savne ham som primus motor.Æret være hans minde.

Waltraud Andresen,p.v.a. SSF og naboerne i Lyrskov

Ubarmhjertigt har skæbnen slået tiligen. Ikke uventet ganske vist, mendog i utide - vi var ikke beredt. Dødenvar varslet og kom dog ubelejligt.

Minderne går tilbage til glade barn-domsår i Musbæk. Opvakte forældreskabte et levende og engageret miljøfor den børneflok på seks, hvorafChristian var den ældste.

Han blev født ind i det univers, somen gård var på den tid, oven i købet i etsamfund der var i en hurtig forvand-ling fra landsby til by, og i en ufatteligeksplosiv tid fra 1940erne og frem. Hanarvede forældrenes dristighed til at ta-ge imod stadig nye udfordringer.

Efter endt skolegang i Harreslev ogpå Christian Paulsen-Skolen i Flens-borg gjaldt det landbruget. Hans farvar en succesrig, autodidakt konsulent.

Det blev også vejen for ham, nu medden obligate uddannelse som grund-lag. Praktikårene på Buskmose og påSjælland blev suppleret med et højsko-le- og et landbrugsskoleophold i Lade-lund. Desforuden var der tid til et år iCanada og Alaska, hvor det gjaldt mi-nedrift og landbrug.

Efter årene på landbohøjskolen fulg-te en lærer- og konsulentstilling påFyn.

Sin livsgerning lagde Chris som råd-giver for de sydslesvigske landbofor-eningers medlemmer i Slesvig. Herkunne han videreføre den gerning,som hans far havde lagt grunden til enmenneskealder tidligere. Om Christiankan siges, som det er skrevet i et erin-dringsskrift om hans far: "Han var af-holdt for sin redelighed, sin flid og sinpålidelighed".

Christians påfaldende faglige integri-tet, parret med hans dybe fortrolighedmed sine omgivelser, hans indgroedeforbundethed med grænselandet, medslægten, med stavnens historie og

med tidens krav, gav ham ballast ogsærværd i sit virke i landboforeningen.

Efter konsulentgerningens ophørkom nye udfordringer til ham. Det poli-tiske systems sammenbrud i Østeu-ropa åbnede uventede opgaver tilham, så han optog en gerning i Est-land, i Smolensk og i St. Petersborg.

I Slesvig stiftede han familie sam-men med Eike. De byggede hus i Lyr-skov, hvor deres to drenge voksede op.En ubeskrivelig sorg ramte familien, dade mistede den ene af drengene veden sportsulykke.

Vi deler sorgen over Christians bort-gang med Eike, med Kim og Lone ogmed Jonathan, Linus og Ronja.

Søren Andresen

Det kom ikke uventet for os, da vi hør-te, at Chris var død, for vi har fulgthans sygdomsperiode og har vidst,hvor det bar hen. Trods alt er det ogsåfor os godt at vide, at han fik lov til atsove stille ind i de trygge omgivelser,som han selv ønskede at være i.

Vore tanker går nu tilbage til alle degode minder og oplevelser, vi har haftsammen med Chris.

I 1984 afløste han Franz Wingendersom korpsrådsformand. Det var be-stemt ingen let opgave efter en så mar-kant person, men Chris klarede opga-ven på en stille og beskeden måde.

Nogle år senere stødte endnu ensvær opgave til, idet den mangeårigekorpschef døde, og der skulle pludseligtænkes i helt nye baner. Chris stod al-tid parat med råd og vejledning og gavsig god tid til at høre på de problemer,vi havde lyst til at drøfte med ham.Han var altid positiv over for vore ideerog hjalp gerne med til af få dem gen-nemført.

En særlig stor oplevelse var det forChris, da han fik meddelelsen om, atspejderkorpset havde fået tildelt enstor arv. Sjældent havde vi oplevetham så glad og samtidig tilbagehol-dende med oplysninger. Han sørgedefor, at pengene blev anbragt på en sik-

305

ker måde, så spejderkorpset i mangeår kunne nyde godt af renterne.

For korpsledelsen var det en stor op-gave at forbedre vilkårene for de for-skellige spejdergrupper. Her var Chrisen stor forkæmper for at forbedre for-holdene for især Slesvig spejdergrup-pe og en stor hjælp, da det blev en rea-litet, at vi kunne bygge en ny hytte bagFDF-hytten på Husumgade. Han for-handlede med byggemyndighederneog hjalp med at skaffe penge til bygge-riet, hvilket han fulgte aktivt med i.

En af de store spejderoplevelser forChris var Løvebrølet, som bliver holdthvert år i den kolde tid for de ældstespejdere. Her var Chris i en årrækkeengageret post-dommer i wood-craft,hvor han opfandt de mest utrolige op-gaver til de unge mennesker, og hanvar en streng og retfærdig dommer.

Da Chris i 1996 engagerede sig i enhelt ny arbejdsopgave, blev han nødttil at stoppe som korpsrådsformand. Vier taknemmelige for den tid, vi harkendt Chris og for det gode venskab, vifik opbygget og ser tilbage på demange oplevelser og timer, vi har haftsammen med ham.

Vi er overbevist om, at Chris har væ-ret med til at gøre verden en smule be-dre.

Æret være hans minde.Helga Hansen,

Roland von Oettingen

Ufatteligt. Budskabet om, at vor man-geårige formand i Slesvigsk Kreditfor-ening ikke mere er iblandt os, komuventet, selv om vi kendte til ChristianPaulsens alvorlige sygdom, men vi,der arbejdede sammen med ham, varsikker på, at han ville vinde kampen.

Den stærke og stovte Christian Paul-sen måtte dog bukke under. Sygdom-men var stærkere.

Kreditforeningen var en hjertesagfor Christian Paulsen. I næsten tre årti-er har du ydet en indsats for kreditfor-eningen, ja du har præget kreditfor-eningen og sat dine spor på alle felter,

i tilsynsrådet, i bestyrelsen og til sidst,fra 1994 til 2007 som formand for til-synsrådet.

Kreditforenigen har nydt godt afChristian Paulsens enorme kendskab tillandbruget og til de mennesker, derhar med landbruget at gøre. Og i densammenhæng tænker jeg i særdeles-hed på de mange landmænd, der hørertil mindretallet.

Når vi i bestyrelsen havde kreditan-søgninger fra landbruget på bordet,kendte du næsten altid vedkommende,og du kom altid med funderede ogkompetente fagligt prægede udsagn.Du var ikke den, der råbte højest, mendu ordnede tingene på en stilfærdig ogkontant måde. I kraft af din store livser-faring og ikke mindst i kraft af din vi-den på landbrugsområdet stod der al-tid respekt om din person.

Du havde den evne, at kunne formu-lere kort og klart og komme til det væ-sentlige i en sag. Du skal have tak foralt det, du har gjort for Slesvigsk Kre-ditforening, og du kan være sikker på,at din indsats og dit arbejde har gavnethele Sydslesvig og hele det danskemindretal.

Uforglemmelige var også destunder, hvor du fortalte om din konsu-lentvirksomhed i Rusland, hvor du hav-de påtaget dig opgaven med at videre-bringe din store viden om landbrugetog dine enorme erfaringer med at dri-ve et moderne landbrug. Også her hardu sat din spor.

Vi vil savne dig. Vi vil huske dig somet retlinet menneske med et dansk sin-delag som er eksemplarisk.

Æret være Christian Paulsens minde.

Hans Uwe Harck,formand for tilsynsrådet,Slesvigsk Kreditforening

✰ ✰ ✰

306

Herbert Petersen29.3.1925 - 9.1.2009

Han gik så stille. Det er længe siden, visidst hørte fra et af vore ældste med-lemmer i SSF-distrikt Centrum i Sles-vig.

Vi mødte ham sidst i nærheden afhans elskede hus. Han virkede, somom han gik i dybe tanker, lidt fjernt frahverdagen.

Centrums trofaste mand husker vigerne fra mange livlige sammenkom-ster og udflugter, som Ilse og Herbertivrigt deltog i gennem flere årtier. Deto var altid med.

Så mange gode danske sydslesvige-re har måttet forlade os i tidens løb. Vimindes Dora og Wilhelm Schütt, Hein-rich Vollertsen, Heinrich og Hans Hin-richsen, Alex Herz og mange flere, somvi savner.

De var med til at opbygge og bevareden slesvigske danskhed på deres spe-cielle, hjertevarme måde. Der er ikke såmange tilbage af "de gamle", og for degamle, som faldt, er der ikke altid nyeoveralt.

Herbert var stolt af sine børn og sitfamilieliv. Det var sønnen Holger, dergav faderen en smuk trompetsolo "Oh,mein Papa" som afskedsgave ved be-gravelsen. Herbert var også en storven af Centrum, som nu er fusioneretmed Nord. Herbert holdt af distriktetssærpræg og nød fællesskabet samt detmangeårige sammenhold med naboer-ne fra Holm/Skt. Jørgen. Og han kæm-pede på sin måde for Slesvighus´ frem-tid.

Herbert Petersen var altid velinfor-meret og gjorde en personlig indsatstil fordel for foreningen og partiet. Hanholdt af Flensborg Avis. Og Gud nådeden, når avisen en sjælden gang ude-blev. Det kunne hele huset i Lolfod 69lytte til.

Han kunne godt være kritisk ogkradsbørstig, men ingen tog det ildeop. "Sådan er Herbert", og det blev ta-get med godt humør.

Ilse og han var de første, der kom tilmøder og de sidste, der gik, og debragte også ældre medlemmer hjem ideres bil.

På flere interessante rejser med"Venner ser på Danmarks kort" var Her-bert Petersen altid med som en livligdeltager. Han gik gerne egne veje - sty-ret af egensind og nysgerrighed. Så-dan så vi ham en gang på Frederiks-borg Slot i Hillerød efter længere tidssøgen, da han optrådte som perfektrejseleder for en større gruppe af turis-ter.

Mange muntre og gode minder hus-ker vi ved hans bortgang.

Æret være hans minde.Ingrid Thomsen,

fhv. SSF-distrikt Centrum

✰ ✰ ✰

Uwe Petersen17.12.1940 - 5.1.2009

68 år gammel døde Sydslesvigsk Fore-nings fhv. amtskonsulent i SydtønderAmt, Uwe Petersen, Nibøl, efter langtids sygdom.

Uwe Petersen blev ansat som amts-sekretær den 1. januar 1990 og gik påpension som amtskonsulent med ud-gangen af 2005.

Han skrev selv i sin opsigelse, at detvar ham en stor glæde at arbejde forSydslesvigsk Forening, og at det varmed vemod, han måtte skrive opsi-gelsen. Men at han også glædede sigtil pensioneringen, fordi hans helbredhavde svigtet ham noget igennem deseneste år.

Uwe Petersen lagde ikke skjul på, atde knap 16 år, han var ansat i Sydsle-svigsk Forening, havde været spæn-dende år hos en meget god arbejdsgi-ver. Det takkede han udtrykkeligt for,og han ønskede foreningen alt godtfremover.

Uwe Petersen havde været selv-stændig erhvervsdrivende, inden hanblev ansat i SSF. Han var vant til at om-

307

gås mennesker, og han lyttede altid in-tenst til, hvad de havde at sige.

Selv var han ikke de store ordsmand. Han var en handlingens mand.Men når der var noget, der gik ham -og foreningen og det danske - imod,kunne han slå i bordet i bogstavelig ogoverført betydning.

Uwe var dog normalt elskelighedenselv. Han var både som person ogamtskonsulent et loyalt og trofast men-neske, der levede og åndede for detdanske mindretal. Med sit store enga-gement i SSFs foreningsarbejde i Syd-tønder Amt bidrog han til, at dansksprog og kultur var en aktiv og synligdel af hverdagen.

Som organisatorisk midtpunkt ogstøtte var Uwe en slider, der altid stodtil rådighed i sagens tjeneste - uselviskog beskeden, som han var.

Ledestjernen i Uwes konsulentvirkevar dels den klare danske bekendelse,dels det folkelige fællesskab på tværsaf det sydslesvigske foreningsland-skab.

Kun når sygdommen meldte sig,svandt kræfterne. Og ubønhørligtvendte den tilbage igen og igen.

Men Uwe mistede ikke modet og sinsønderjyske humor af den grund. Medukuelig optimisme gik han ind i arbej-det - først som folkevalgt, siden somansat og så igen som folkevalgt. Amtetsatte så megen pris på ægtefællernePetersens indsats, at parret blev fore-slået som modtagere af SSFs sølvnål,og tildelingen blev modtaget med denfor dem karakteristiske ydmyge glæde.

Sammen med ægtefællen overtoghan den lokale danske ældreklub, somRuth nu må videreføre alene.

I Sydslesvigsk Forening vil vi mindesUwe Petersen som en kær, pligtopfyl-dende og kompetent kollega, som vihavde undt et længere otium sammenmed sine kære, hustruen Ruth, børn,svigerbørn og børnebørn samt allevennerne syd og nord for grænsen.

Æret være Uwe Petersens minde.

Dieter Paul Küssner,formand for SSF

Jens A. Christiansen,generalsekretær i SSF

Sydslesvigsk Forenings fhv. amtskon-sulent, Uwe Petersen, 68 år, døde efterlængere tids sygdom.

- Det var en trist begyndelse på detny år for os allesammen, siger hanssøn Lars Petersen, der efterfulgte sinfar på posten som amtskonsulent istarten af 2006.

Uwe Petersen blev SSFs amtssekre-tær, som stillingen hed i 1990. Amts-formand Inger Merete Hansen rosteham som en pligtopfyldende, korrektog hjælpsom amtssekretær, der harstøttet og hjulpet det danske arbejde iSydtønder på vej på mange måder.

Han var bl.a. SSFs byformand i sinfødeby Nibøl i mange år, derudovermed i SSFs amtsstyrelse og hovedsty-relsen. Uwe Petersen var aktiv i Syd-slesvisk Vælgerforening og blev valgtind i partiets bestyrelse i Nibøl.

Hele sit liv har Uwe Petersen boet isit fødehjem i Lorenz Jannsensgade 1,som stadig er adressen på amtssekre-tariatet.

Han er uddannet malermester, oghan arbejdede som selvstændig indtil1990.

- Det kan godt være, at de 40 års ar-bejde med maling har været med til atgøre hans lunger syge, siger sønnenLars Petersen.

Uwe Petersen, der i længere tid hav-de haft svært ved at få vejret, var ble-vet indlagt på amtssygehuset i Nibøl,hvor han døde to dage senere.

Han efterlader sig hustruen Ruth,som han giftede sig med i 1962. Parretfik fem børn og en række børnebørn.

Holger Johannsen

Vi, som kendte Uwe, vidste, at hanlænge havde været sløj. Alligevel kombeskeden om Uwes død uventet for os.

308

Det er ikke så ligetil at vænne sig tiltanken om en dagligdag uden Uwe.

Da jeg lærte Uwe at kende, var hanformand for SSF i Nibøl. Senere sad visammen, dels i SSFs amtsstyrelse,dels i SSFs hovedstyrelse.

Uwe var altid velorienteret og godtforberedt til møderne. Disse egenska-ber kom os alle i Sydtønder Amt yderli-gere til gode, da Uwe i 1991 blev vorSSF-amtssekretær. Uwe var en pligtop-fyldende, korrekt og hjælpsom amtsse-kretær. Han var en dygtig mødeleder,som forstod at styre og vejlede, nårder skulle holdes generalforsamlingerog andre møder i distriktet. Vi gik al-drig forgæves, når vi bad Uwe omhjælp, og alle havde stor gavn af hansarbejdsindsats. Vi mindes medtaknemmelighed Uwes betydning forhele det danske arbejde her i Sydtøn-der Amt.

Uwe Petersen gik på pension medudgangen af 2005, men det betød ikke,at han holdt op med at engagere sig idet danske arbejde i Sydtønder. Uwetog del i det danske foreningsliv, sålangt kræfterne rakte. Vi kunne fortsatspørge ham til råds, for Uwe delte ger-ne ud af sine erfaringer fra et langt livsom medlem af det danske mindretal.

Uwe holdt af hjemmet i Nibøl og afsommerhuset i Danmark. Vi synes, dentid, han og Ruth fik sammen som pen-sionister, var alt for kort. Vi havde ger-ne undt Uwe nogle flere gode år sam-men med Ruth og med børn, sviger-børn og børnebørn.

Vore tanker går til Ruth og familien.Æret være Uwe Petersens minde.

Inger Merete HansenSSF-amtsformand,

Sydtønder amt

De danske foreninger i Nibel har misteten støttepille - Uwe Petersen. Han varfødt i Nibøl og vokset op i barndoms-hjemmet, det hus han nu har forladt -69 år gammel.

Uwe kendte sin barndomsby, somnok kun få gør det, gennem dansk sko-

legang, gennem læretiden hos en ma-ler, gennem selvstændigheden sommalermester og gennem de mange årsvirke som slider for danskheden i byen.

Allerede tidligt - i 1969 - blev hanvalgt ind i SSFs styrelse som næstfor-mand, indtil han i midten af 1970erneovertog formandsposten i SSF. Dennetillidspost havde han indtil 1990, dablev han ansat som sekretær for SSF iSydtønder.

I 1969 blev Uwe også valgt ind iSSWs styrelse i Nibøl og stod til rådig-hed som kandidat flere gange - såledesogså i 1978. Dengang lykkedes det forSSW at opnå et mandat til byrådetigen. Uwe Petersen sagde ja til at gåmed ind i Nibøls værkudvalg - gas- ogstrømforsyningsværket - som »borger-ligt medlem«.

Det arbejde gjorde han godt, menhan var utilfreds med, at der var såmegen kiv og strid i udvalget, så hanvalgte SSW-arbejdet fra efter denneperiode. Alligevel var Uwe altid påpletten med råd og dåd under valg-kampen. For Uwe havde SSF prioritet,her brugte han mange af sine fritimer -og nok mere end dem.

Uwe Petersen var konsekvent medsine holdninger, han fremlagde syns-punkter klart og tydeligt, der var ingenveghed. Man vidste, hvad der skulle ta-ges stilling til i debatten, når han hav-de sagt sin mening.

I vennekredsen i Nibøl blev der til ti-der også kraftigt debatteret - danskeholdninger, vor lille andedam. Det vargode stunder, når en del fandt sam-men - både til hygge og alvor. Uwekom tit med replikker, hvor så debattentog en hel anden vending. Vi var jo ik-ke altid enig med Uwe.

Vi alle, de danske foreninger i byen,har nydt godt af Uwes virke her. Mangik ikke forgæves til ham, hvis der varbehov for hjælp. Ruth stod ved hans si-de og var ham en god støtte. Tak erkun et lille ord her - men tak.

Det var så trist for Uwe og hans næ-re, at han måtte gå denne lidevej i de

309

senere år, da han egentlig skulle nydesit otium sammen med Ruth. Vi andreså mindre og mindre til Uwe, han føltesig bedst tilpas vel i hjemmet . Vi følermed Ruth og hele familien her i sor-gens stund. Vi vil alle savne ham.

Og lad mig sige med filosoffen J.J.Rousseu: "For at være noget og for atvære sig selv og altid den samme måman handle, således som man taler".Det gjorde Uwe Petersen.

P.v.a. de danske foreninger i NibølHelene von Guinnneau

✰ ✰ ✰

Michael Quäck6.12.1956 - 15.8.2009

I en alder af blot 52 år er MichaelQuäck død efter et styrt med en racer-cykel.

Det var kun et par uger siden, at hantog hul på sin ny hobby, cyklen, og detvar lige noget for ham. Men ved etstyrt blev han så alvorligt kvæstet, athans liv ikke stod til at redde.

Michael Quäck var flensborger, ogdet var ægteskabet med SusanneSchäfer-Quäck, der fik ham ind i detdanske mindretal.

Hans store lidenskab var håndbold,og utallige søndage trak han i det sortedommertøj og tog ud for at dømmekampe. Ofte også sammen med døtre-ne Jasmina og Sarina, som deler hansbegejstring for sporten.

Michael Quäck arbejdede som mon-tør ved Telekom, hvor han sluttedekunderne til internettet, og han kendtebyen som sin egen lomme.

Han var en dygtig håndværker, ogingen ringede forgæves til familien iMørvig for at bede om hjælp, når no-get krævede hans ekspertise. Hansmed, hvad han havde i hænderne, ogkørte af sted for at give en hånd med.

Michael Quäck var et rigtigt hjem-memennske, så når hans hustru tog udi sine mange politiske ærinder og gøre-mål, var han den faste klippe derhjem-me.

Han klarede alt og kunne det hele, si-ger hun.

FlA

✰ ✰ ✰

Solvejg Dorthea Refslund3.7.1909 - 3.12.2008

Vandrelærerinde Solvejg Refslund tilminde.

Det er kun få uger siden, at der kombrev fra Solvejg Refslund. Hun var 99år og på plejehjem i Agerskov, og hunskrev: "Tænk at man bliver så gam-mel". Så kredsede ens tanker så småtom, om hun kunne nå at blive 100 årnæste år, men sådan blev det ikke.

Vi var kolleger igennem 18 år. Sol-vejg var startet som vandrelærer i 1953og havde sit virke i og omkring OksbølForsamlingshus.

I 1982 havde hun i en fjernsynsud-sendelse om vandrelærerarbejdet iSydslesvig lejlighed til at fortælle ud-førligt om sit arbejde, og også om Ni-els Kjems, Niels Bøgh Andersen ogKarl Andresen deltog i udsendelsen.

I 1981 deltog Solvejg i en sommerturtil Finland, arrangeret af provst C.B.Karstoft og Foreningen Norden, og ihendes virkeår havde hun også tid tilat tage nogle herlige rya-aftener i slieg-nens vandrelærerkredse, som blevhusket længe.

Ved Solvejgs pensionering holdthendes kolleger et afskedssamvær,men de besøgte siden også Solvejg ihendes hus i Hovlund, især til hendesrunde fødselsdage.

Og Solvejg var på pletten, når kolle-gerne inviterede.

Solvejg var en god kollega, som vilblive husket med taknemmelighed.

Hans Keil,Rendsborg

Da Solvejg Refslund i sommer fyldte99 år, overvejede jeg at sende hendeen hilsen i Flensborg Avis. Men så komtanken: Hvorfor ikke vente til hun fyl-

310

der 100 år? Det skulle jeg ikke havegjort.

Solvejg Refslund blev håndplukketaf Niels Kjems til arbejdet som vandre-lærer i det nordlige Angel. Det blev og-så til stor gavn for Den slesvigske Kvin-deforening. Et af foreningens vigtigearbejdsområder var udbredelsen afdanske håndarbejder, og dér gjordeSolvejg i mange år et værdifuldt arbej-de.

Den flensborgske kunstner Sophie B.Jensen tegnede et bomærke ud fraKvindeforeningens formålsparagraf.Dette omsatte Solvejg Refslund til etkorsstingsbroderi - vel ca. 40 x 40 cm.Det pynter altid talerstolen ved foråretsgeneralforsamling og var også i brugved dette års efterårsstævne i St. Vi.

I 1973-74 forlod Solvejg Refslundden sydslesvigske arbejdsmark og flyt-tede tilbage til Bovlund, hvor hun varfødt, og vor familie flyttede fra Tarup tilBov. De små 50 km fra Bov til Bovlundspillede ingen rolle, så længe vi bådehavde bil og kørekort, men efterhån-den blev telefonen vor vigtigste livli-nie.

Solvejg Refslund blev stedt til hvilepå kirkegården ved Bovlund frimenig-heds kirke. Da tog vi afsked med etmenneske, der havde gjort livet rigerefor dem, der mødte hende.

Tak, Solvejg.Esther Lange

Lige vendt hjem fra børn og børnebørngår mine tanker tilbage til dengang, dajeg lærte Solvejg Refslund at kende.

I sommeren 1970 flyttede vor lille fa-milie til Oksbøl. Da jeg på det tidspunktvar kasserer for ungdomsforeningen,nu HKUF i Harreslev, kom jeg også herhurtigt ind i foreningslivet og dermed iforsamlingshuset. Solvejg var vandre-lærerinde og bestyrer af huset og denca. 3600 m2 store grund. Der var nok atse til. I haven var der plantet mangebuske, og der blomstrede mange flotteblomster. Da Solvejg kom til Sydsles-vig, var Oksbøl Forsamlingshus ikke

bygget, så hun har set forsamlingshu-set "vokse", og hun har været med tilat opbygge Munkbrarup SSF-distrikt.

Solvejg skrev dagbøger om at værevandrelærerinde i Sydslesvig. Bøgerneligger i arkivet på centralbiblioteket.

Man kunne mærke, at Solvejg varvokset op på landet, i Bovlund. Hun såog nød naturen. Tit sagde hun: "Nej, seden smukke solnedgang" eller lignen-de. Grene og blomster fra haven blevogså brugt til bordpynt, både når dervar ældreklub hver 14. dag, hvor nabo-en og veninden, Anne Schunemann,var til stor hjælp for Solvejg.

Den sidste søndag i hver månedblev der holdt gudstjeneste i forsam-lingshuset. Solvejg havde selv vævetog syet en smuk alterdug, og også hervar der flotte buketter fra haven på alt-eret. Det, Solvejg fremstillede af hånd-arbejde, var bare 100 procent i orden.Kvindeforeningens logo, tegnet af Sop-hie B. Jensen, blev broderet af Solvejg.Det passer stadig fint til nutiden.

Der var også mange børne- og ung-domsklubber i forsamlingshuset. Deter sjovt at høre folk fortælle om, at dehar spillet bordtennis, fodbold ellersamlet sten og hjulpet til, da grundenblev anlagt. Det foregik mest ved hånd-kraft. Mange ægtepar fandt sammen iforsamlingshuset. Og utrolig mangebørn kom for at "bastle".

Kvindeforeningen havde mangemedlemmer. Vi mødtes hver onsdag,og Solvejg havde altid nogle nye oggode ideer. Også hendes familie blevinddraget, når de var på besøg, hendessøster lærte os stoftryk.

Når der var lottoaften i forsamlings-huset, stod bageren fra Munkbrarup iSolvejgs køkken og solgte kager igen-nem en lille lem i pausen. Alt foregik iSolvejgs køkken, lave kaffe, vaske opog så videre. Senere fik vi en tilbyg-ning til forsamlingshuset med køkkenog så videre.

2006 holdt vi 50 års jubilæum i for-samlingshuset, men desværre orkedeSolvejg ikke at deltage. Der var ellers

311

kommet en del elever, der gerne villehave hilst på hende.

Solvejg holdt Flensborg Avis, så hunkunne følge med i, hvad der skete iSydslesvig.

Vort forsamlingshus er stadig et dej-ligt og varmt sted og bliver brugt rettit. Det ville have glædet Solvejg at hø-re.

Mange tak, Solvejg, for din storeindsats i Oksbøl.

Hvil i fred.Marianne Huy,

Oksbøl

✰ ✰ ✰

Gunnar Ryge Petersen25.1.1914 - 4.1.2009

Et virksomt liv er endt.Få uger før sin 95 års fødselsdag dø-

de fhv. lærer ved den danske skole iAgtrup, Gunnar Ryge Petersen.

Efter endt lærergerning flyttede æg-teparret til Laven ved Silkeborg ogkunne nyde sit otium sammen i deresdejlige hus, hvor de specielt nød havenog den enestående udsigt, de havdefra deres grund.

Efter at hans kone Anne, født Bjer-ringgaard, døde i 1998, levede han enårrække alene i Laven og flyttede sene-re til Ry. Han kunne glæde sig over etgodt helbred og en særlig åndsfrisk-hed, så han kunne nyde sine fire børnsog børnebørnenes virke. Ofte var deude at rejse sammen. Gerne kom hansammen med dem til Agtrup - sidst li-ge før jul 2008. Han tog gerne imodindbydelser til familiefester i Agtrup ide kredse, han kendte fra sine virkeår.

Da der i 1946 skulle grundlægges endansk skole i Agtrup, blev det det ungelærerpar Anne og Gunnar Ryge Peter-sen, der fik den opgave. Det blev underbeskedne kår, med en loftslejlighed påen gård og lejede lokaler i den tyskeskole. Her foregik undervisningen istarten. Sønnen Søren var på det tids-punkt et år.

I 1948 kunne lærerparret så flytte ind

i den barakbygning, der blev Agtrupsny danske skole. Her levede og arbej-dede Gunnar Ryge Petersen med liv ogsjæl. Dagligstuen blev ind imellembrugt som undervisningslokale, og defleste elever havde deres daglige gangi lærerens private bolig. Oplevelsesrigefrikvarterer hørte også til dagligdagen,og mange elever kunne være i lære-rens private bil, når man skulle påskovtur eller lignende udflugter.

Gunnar Ryge Petersen kendte tilSydslesvig, inden han blev lærer, dahan som ung landbrugsmedhjælperhavde haft plads hos Jens Lund i Skov-lundmark. Derved fandt han ind i dendanske kreds i Valsbølhus, hvor hanoplevede, hvad det ville sige at væredansk i Sydslesvig.

Efter læreruddannelsen på Silkeborgseminar og ophold på Askov højskole,hvor han traf Anne, og en kort lærer-gerning i det sønderjyske kom dagen iapril 1946, da den danske skole og der-med Ryges virke i Sydslesvig begynd-te.

Flensborg Avis skrev om en glædensdag, og Gunnar Ryge Petersen sagde isin tale: "Vi vil tjene og samarbejde.Vort mål skal være, at børnene blivergode og dygtige mennesker. Vi går udfra at tage ethvert barn, som det er. Vibegynder denne gerning med tak ihjertet."

Det blev til en alsidig gerning imange år.

Ved siden af at være lærer og lærer-kone og forældre til deres fire børn,havde de også energi til at få sangkor,folkedans, håndbold og teaterspil sat igang i Agtrup.

Ryge var medlem af menighedsrå-det og deltog i mange møder i de dan-ske foreninger. Han arbejdede aktivt ialle henseender og var en drivendekraft i arbejdet med faderskabskredsenfra Vinderup.

Anne og Gunnar Ryge Petersen blevkendt over hele Sydslesvig. Mange afde gamle elever har gennem årene op-søgt deres gamle lærer i Laven og her

312

fået mange hyggelige og givtige sam-taler.

Med en hjertelig tak for tro tjenestefor vor sag ærer vi deres minde.

Hans Detlev Andresen,Elsbeth Ketelsen,

Agtrup

✰ ✰ ✰

Mary Tranekjær Andresen14.3.1926 - 25.6.2009

Atter har venner ved Bredsted DanskeSkole måttet tage afsked med en afskolens foregangskvinder, Mary Trane-kjær Andresen, 83 år.

Mary har levet et langt og spænden-de liv. Meget af det, der skete, stod ikkei kortene, da hun blev født på Lykkebo iØlgod som den mellemste af syv børn.

Efter at have arbejdet som bage-rjomfru og været på højskole i Ry komhun i køkkenet på Danebod Højskole i1947 og her mødte hun Sigfred Andre-sen fra Sydslesvig, Bredsted DanskeSkoles skoleinspektør i årene 1959 til1988. Mødet mellem de to betød ikkekun, at de blev kærester, forlovede ogsenere gift. Det betød også at Maryfulgte med Sigfred til Sydslesvig i1952, hvor han kastede sig over lærer-gerningen og arbejdet for danskhedeni Sydslesvig med en aldrig svigtendeiver og entusiasme.

Fra 1952 og de næste godt 40 år bo-ede Mary i Sydslesvig og tog som enselvfølge del i det danske mindretalsarbejde. Der er ingen tvivl om, at pro-jektet fra begyndelsen var Sigfreds,men hun stillede aldrig spørgsmål veddet og bidrog i kulissen med en kæm-pe indsats.

På papiret var Mary hjemmegående,men man må hellere bruge en andenbetegnelse om hendes rolle. En beteg-nelse, der stammer fra erhvervslivet.

Hun fungerede som en medarbej-dende ægtefælle for Sigfred, der bak-kede op om det danske arbejde i lokal-samfundet og støttede ham i stort og

småt. Hun var altid den drivende kraft,når der skulle laves kaffe og servereskager til de store fester på skolen. La-vede utallige dekorationer til bordeneog pyntede op i gymnastiksalen. Hunsørgede for blomster, når der hver 14.dag var kirke i skolens kirkesal.

Hun sørgede for at ministre og andetgodtfolk fra Danmark blev beværtetgodt hjemme hos familien, når de varpå besøg på skolen. Og hun holdt i me-re end 30 år håndarbejdseftermiddage,hvor en god snes trofaste kvindermødtes hjemme hos dem. Til en vis ir-ritation for sønnerne, fordi huset medstor præcision blev overtaget af denneflok strikkende, kagespisende kvinderhver eneste onsdag og de dermed varforvist fra dagligstuen.

Da Sigfred døde i 1993 besluttedeMary sig uden tøven for at flytte tilba-ge til Danmark. Hun tog til Rødekro,hvor hendes næstældste søn Kay ogkonen Martha i forvejen boede, kigge-de på et nybygget hus i Søparken, hvorhun har boet de sidste 16 år. Rødekrovar en perfekt midtvejs løsning forhende. Hun var stadig tæt på Sydsles-vig og de gamle venner der, og hunvar næsten lige så tæt på sine mangesøskende og deres mænd og koner iØlgod.

Mary tog fat på sit nye liv med storvilje og mod. Hun viste, at man godtkan skabe et nyt liv et nyt sted, selv omman er oppe i årene. Hun opbyggedenye venskaber og bekendtskaber. Del-tog i dans og gymnastik. Gik til fore-dragsrækker og forsømte heller ikkeden årlige generalforsamling med spis-ning i Brugsen.

En vigtig tilbagevendende begiven-hed var også den årlige efterårstur påældrehøjskole, hvor det især var RudeHøjskole og samværet der, som trak. Iårene i Rødekro blev Mary også en be-rejst dame: Hun tog på ture sammenmed Ældre på Højskole i Udlandet tilFrankrig, Holland, Østrig, Skotland,England, Sverige, Tjekkiet og Tyskland.

Afluttende et vers af St. St. Blicher.

313

Den gamle jyske digters ord passergodt på Mary og den måde hun forloddenne verden på:

Sig nærmer tiden, da jeg må væk,jeg hører vinterens stemme;thi også jeg er kun her på trækog haver andetsteds hjemme.

De danske i Bredsted skylder Mary stortak for hendes arbejde og for hendespersonlige engagement og venskab al-le årene igennem.

Æret være hendes minde.P.v.a. Bredsted Danske Skole,

Lis Andersen,Henry Bohm

✰ ✰ ✰

Bent Winston Rasmussen

En stor personlighed og nær ven afMikkelberg er ikke mere.

Traugott Møllers interesse og enga-gement i ideen med Mikkelberg i1980erne blev skabt og støttet af Møl-lers nære medarbejder Bent WinstonRasmussen, og lige siden har et per-sonligt og nært venskab med WinstonRasmussen beriget Mikkelbergs dag-ligdag.

På Mikkelberg har Winston - somhan i det daglige blev kaldt - sat dybespor.

I Bjørnsons sang: "Jeg kører fremgennem strålefryd" står der i et vers:"Se, deri er jeg af sneglearten, at husettager jeg med på farten".

Og med det siger han jo, overalthvor vi færdes, tager vi altid en del afvort hus, vor personlighed med på far-ten, med ud på livets vej og sætter per-sonlige spor.

Winston har sat dybe spor på Mik-kelberg. Et smukt "hus" blev det til pålivets vej.

I hengivenhed og taknemlighed påMikkelbergs vegne

Henry Buhl

✰ ✰ ✰

Heinz Wullf13.3.1939 - 8.12.2008

Vi har måttet tage afsked med HeinzWullf. En lille evighed har han væretmedlem af SSW Nibøl og sat sine spor.

Heinz ønskede aldrig at stå i førsterække, men hans interesse for partietog hans viden har vi nydt godt af -mange gange.

I 1994, da SSW Nibøl fik tilbudt flereudvalgspladser i byrådet, blev han vortmedlem i socialudvalget. Med den vi-den, som han havde gennem sit er-hvervsliv på sygekassen, var han denrette på denne plads.

Fra 1998 varetog han en udvalgs-plads for os i udvalget for skole, sport,kultur og uddannelse. Også her sattehan sine spor. Siden 1998 har han ogsåværet revisor for SSW Nibøl.

Heinz deltog i den politiske debathos os gennem årene, han var altid fairog lydhør over for andres meninger.

Et ønske delte han med flere af os iSSW Nibøl - at deltage i forbundsdag-svalg og kunne stemme på SSW. Detønske fik han ikke opfyldt i den tid, dervar ham forundt.

Hans lange sygdom satte grænserfor hans virke. Vi kommer til at savneham.

Vore tanker går til Rita og familien.Heinz Wullf vil vi ikke glemme.Æret være hans minde.

For SSW NibølHelene von Guionneau

314

OKTOBER 2008

18.NINA Voigt og Jan Hansen får deresRasmus.

20.HELGA Weise, Flensborg, dør 68 årgammel.

21.VOR avis skriver, at Grænseforening-ens formand Finn Slumstrup på detforestående sendemandsmøde vil kræ-ve ligestilling af mindretallet - ikkemindst på elevkørsels-området.OBERST H. Parkovs Mindefond vedformand Wilhelm Klüver overrækkeren check på 30.000 kr. til hvilemøbler tilDansk Alderdsomhjem til formandenfor alderdomshjemsudvalget KætheKühl.

22.MINDRETALsunionen FUEF omstruktu-rerer sin forvaltning: tyske Jan Die-drichsen udnævnes til direktør, sorbis-ke Sysann Schenk bliver sekretariatsle-der og tyske Frank Nickelsen, hidtil FU-EF-forretningsfører på FUEF-generalse-kretariatet i Flensborg, fortsætter somadministrator og it-mand.TV SYD fylder 25 år. Det daglige seertaler på 300.000 inkl. Sydslesvig.ANNI Fillmer, Egernførde, dør.

23.VIA SSFs medlemsblad KONTAKTefterlyser Siegfried Fuhrmann, Flens-borg, et forlag, der vil udgive hans fire-sprogede børnebog »Hinnak« pådansk, tysk, frisisk og plattysk.

24.SLESVIG-Liagen deler: 73.500 kr. til

fem danske institutioner i Sydslesvig.Formanden Flemming Radsted Mad-sen står selv for overrækkelsen.DER begås hærværk mod og indbrud iSlesvig Roklubs klubhus.

25.MED ganske enkelte undtagelser er derbred opbakning på sendemandsmødeti Vingsted til Grænseforeningens nyekurs med den »åbne danskhed« og en-gagementet også til fordel for andrenationale mindretal i Europa. Ændring-en af foreningens struktur m.h.t. lokal-foreningerne og hovedstyrelsenssammensætning er i støbeskeen. De fi-re Duborg-lærere Jens Overgaard,Christian Skov, Susanne Pedersen ogKristian Arentzen får en check somanerkendelse for deres indsats medDuborg-ambassadørerne - i stedet forforeningens kulturpris. Slumstrup gen-vælges som formand, og hovedsty-relsen udpeger Ejner Børsting til forret-ningsudvalget.14 unge fra Grænseforeningens Ung-dom diskuterer parallelt med Grænse-foreningens sendemandsmøde, hvor-dan foreningens fremtid ser ud.VOR avis skriver, at ombygningen afdet svampramte Hjemmet i Mariegadei Flensborg snart kan gå igang. I demellemliggende måneder spiller Detlille Teater forskellige i og udenfor by-en.TRUBERG-bygningerne - naboen tilDanevirke Museum - er næsten jævnetmed jorden. Grunden - nu i SSFs eje -skal bruges til en videreudvikling afDanevirke Museum. Nedrivningensponsoreres af energiselskabet E.ON.Nu kan man også se den gamle kam-pestensvold, der er endnu ældre endValdemarsmuren. DEN slesvigske Kvindeforenings efter-

315

SYDSLESVIG-DAGBOGEN 2008-2009

årsstævne på Valsbølhus i Valsbøl bli-ver en informativ og hyggelig men og-så kold fornøjelse. Varmen virker ikke,som den skulle, men Ole Therkildsen,Broager, taler sig varm om kvindeskik-kelser i dansk litteratur f. eks. Tove Dit-levsen og Karen Blixen.I SLESVIG åbner Schleswiger Jazz-herbst op for en koncertrække helt tildecember. Bag koncerterne står den lo-kale musikklub i samarabejde medSSF.

26.DET lille SSF-distrikt Isted/Jydbæk ar-rangerer kæmpe efterårs-/julebasarsamt koncert md tomandskabaretenZweiklang. Næsten 600 menneskermøder op i Jydbæk Forsamlingshus.

27.SSFs mangeårige formand for Huma-nitært Udvalg, skaberen af Værestedetpå Flensborghus og aktiv medarbejderi Dansk Alderdomshjems støttekreds,Elva Thorup Nielsen, Flensborg, tidl.Kobbermølle, hædres for sit årtierlangtulønnede engagement til fordel formindretallets ældre med Queisser-Pri-sen på Flensborg Rådhus. Prisen tilde-les efter indstilling fra organisationerog institutioner af Queisser-koncerneni Flensborg. Günter Friedrichsens ind-sats for de handicappede hædres vedsamme lejlighed.SYDSLESVIGSK Oplysningsforbund fårny formand i fhv. SSW-landssekretærDieter Lenz. Han er efterfølger for Wil-helm Klüver, der ikke tager imod gen-valg. Lenz var indtil for nylig SOFs for-retningsfører. SSFs 2. næstformandFranz Dittrich genvælges som SOF-næstformand. SSW-næstformand Rü-diger Schulze afløser Heinz-GünterHergesell.

28.VOR avis skriver, at Dansk Skolefor-ening efter grundigt forarbejde i en ar-bejdsgruppe nu er klar med en hand-

lingsplan på institutioner for børn ogunge med adfærdsvanskeligheder.DEN flensborgske ældreuges kreativehøjdepunkt er basaren i Tyske Hus. Og-så i år masser af udstillinger, infoboderog håndarbejder. Og de danske for-eninger er med som sædvanligt.DEN selskabelige forening Borgerfor-eningen har rundet de 200 medlem-mer, fremgår af formand Preben Vogn-sens årsberetning. Også kassebehold-ningen er fin, oplyses på hovedgene-ralforsamlingen. Aabenraas borgmes-ter Tove Larsen, festtaleren, er tilfredsmed det grænseoverskridende samar-bejde.

29.VOR avis skriver, at fra 1. januar af kanelever på A.P. Møller Skolen også fådansk SU. En lovændring er på vej.VOR avis skriver endvidere, at forfatte-ren Carsten Jensen med sine nye bogVi, De Druknede - på tysk - er på vejSydslesvig rundt. Han holder på, at kri-gen 1848-50 ikke var en dansk-tysk krigmen en borgerkrig.GENERALSEKRETÆR Kurt Johansen,Christiansfeld, holder foredrag omSAT-7, den kristne tv-station i den mus-limske verden, på et åbent møde vedY´s Men´s Club i Ansgar i Flensborg.SAMME aften taler Haderslev dom-provst Kim J. Eriksen i Aventoft Menig-hedshus om »At leve med sine særhe-der«.VOR avis skriver, at skoleforeningenogså i år er med blandt vinderne i densåkaldte Energiolympiade i Slesvig-Holsten.PÅ sundhedsrådsmødet meddeler for-manden Hans Erik Hansen og forret-ningsføreren Georg Hanke, DanskSundhedstjeneste, at budgettet holdestrods problemer. Byggearbejderne påden nye tilbygning til Dansk Alder-domshjem er en anelse forsinket.130 ældre hygger sig et par timer vedSSF Flensborg Amts efterårsfest påFlensborghus, som amtsorganisatio-nen og Humanitært Udvalg har invite-

316

ret til - med kaffe, kager og god under-holdning ved Beata Zuffert og FiolitaRichter.ARTHUR Christiansen, borgmester iHanved, diskuterer sin doktordisputatsom mindretallets - ikke mindst SSWs -udvikling med en række danske syd-slesvigere på Jaruplund Højskole.SSW drager på en tre dages informa-tionstur til det politiske og historiskeBerlin med en busfuld medlemmer,bl.a. en lang række kommunalpolitike-re.

30.SKOLEFORENINGENs næstformandPer Gildberg, Flensborg, vælges til nyformand på foreningens ordinære fæl-lesrådsmøde og dermed til LoneSchuldts afløser efter 11 år. Ny næst-formand bliver Udo Jessen, Treja.SSF Rendsborg-Egrnførde starter påen ny historisk fordragsrække i Egern-førde. Den første aften om Otte-dynas-tiet ved Lars Henningsen møder 70danske og tyske interesserede.

31.EKSTRA jazz på Flensborghus med BigBonn Special på otte mand/kvinde.SSF og SdU inviterer.ANSGAR Kirke i Flensborg og organistWolfgang Joern fejrer 40 års jubilæumbl.a. med en koncert.OMKRING 500 store og små fra Egern-førde og opland deltager i det danskemindretals store lanterneløb, arrange-ret af SSFs byforening.LIS Schmidt, Ingrid-Hjemmets Børne-have i Flensborg, går på pension.

NOVEMBER 2008

1.I DET tyske mindretals Deutscher Tag iTinglev deltager SSFs formand DieterPaul Küssner og SSFs generalsekretærJens A. Christiansen som indbudtegæster også i år.VOR avis skriver, at Finn LyngholmRønnow tiltræder præsteembedet iValsbøl den 1. januar 2009.

FRA at være konstitueret leder tiltræ-der Torge Petersen som leder af DrageDanske Børnehave.SSF Husum og Ejdersted amter gårsammen om den første fælles musik-café på den nedlagte Garding DanskeSkole. Hr Jensens Jasskapel spiller tra-ditionel jazz for over 50 mennesker.PÅ trods af kun fire skuespillere og etnødtørftigt scenebillede får Det lille Te-ater et attraktivt stykke ud af HolbergsErasmus Montanus, skriver vor avis ien anmeldelse.I SAMME avis skrives »Vi er danskenok«, siger nogle af de 22 forældre ogbørn, der var med på det første familie-kursus om Sydslesvig på JaruplundHøjskole.FORFATTEREN Karin Johannsen-Boj-sen præsenterer sin nye bog Sydsle-svigkvinde på Jaruplund Højskole - ogdagen efter igen samme sted med etforedrag om bogen og forgængerenSydslesvigpige.JOACHIM Pingel, Union-Banks filial iSlesviggade i Flensborg, fejrer 25 årsjubilæum.

2.SSF Flensborg By inviterer til familie-filmatiné med Bubbers »Frode - og allede andre rødder« i biografsalen påFlensborghus.

3.VOR avis skriver, at SSF, SdU og DCBgår sammen om et fælles lønboghol-deri. Flere kan hoppe på vognen, hvisde ønsker det, siger SdUs forretnings-fører Horst Schneider.DEN flensborgske ældreuge blev atteren succes, skriver vor avis. På scenen iTyske Hus optrådte sangerinden AaseAbild og pianisten Astrid Westergaardsom et dansk indslag, og IF Stjernensgymnaster viste deres kunnen.FRISERBJERG/Rude SSF-distrikts lan-ternefest i Flensborg bliver en succes:200 børn og voksne deltager.OGSÅ ved de danske foreningers oginstitutioners lanterneoptog i Nibøl erder 200 deltagere.

317

JOURNALIST Bernd Philipsen præsen-terer sin bog »Jägerslust« om den afnazisterne forfulgte og udslettede jø-diske familie Wolff og godset Jägers-lust, der for længst er jævnt med jor-den i Skæferhus-området, på Flens-borg rådhus.THOMAS Heyer tiltræder som leder afTeknisk Afdeling ved Dansk Skolefor-ening.

4.PÅ et ekstraordinært møde i SSFshovedstyrelse fastholdes enstemmigtat gå til landsmødet den 8. novembermed den oprindelige nyformulering afformålsparagraffen m.h.t. »varetagelseaf de almene kultur- og mindretalspoli-tiske interesse for mindretallet«.ANDERS Bircow og Vicki Berlin gæsterWaldorfschule i Flensborg med Land-sTeatrets opsætning af Lærenemme Ri-ta - inviteret af SSF.VOR avis skiver, at psykologer og lære-re er gået sammen om et nyt projektpå Jes Kruse-Skolen i Egernførde, derskal gavne de højt begavede elever.VIDERE skriver vor avis, at Ilka Börner(39) 1. maj tiltræder som skolefor-eningens nye økonomichef

5.HISTORIKEREN Axel Johnsen udnæv-nes til museumsinspektør på Kolding-hus med ansvar for særudstillingerne.

6.SAMRÅDET søger en vej ud af krisen.På baggrund af et SSW-forslag skal rå-det videreudvikles. Der skal sættes fo-kus på koordineringen af mindretalletsfælles interesser. Et samarbejde om-kring forsikringer ved alle danske orga-nisationer i Sydslesvig har givet denpæne samdriftsfordel på 34.000 euro,oplyser SSFs bogholder Jens SørenJess.JENS Andresen, Tønder, genvælgesfor et år til formand for Regionalfor-samlingen Sønderjylland-Schleswig

med Klaus Tscheuschner, Flensborg,som næstformand.SSFs medlemsblad KONTAKT præsen-terer årets julemærker, designet afSydslesvig-kunstneren Bettina Ger-ckens, Århus.VOR avis skriver, at kursfaldet på aktierog obligationer i kølvandet på den intr-nationale finanskrise har kostet Græn-seforeningen næsten 2 mill. kr.ENDVIDERE skriver vor avis, at folkBal-tica får Duborg-Skolen som omdrej-ningspunkt 22.-26. april, idet Alte Postsom centralt sted formentlig ikke stårtil rådighed mere. Danmark er folkBal-tica-temaet denn gang, så det passer jofint med at integrere en dansk skole, si-ger arrangørerne, som SSF er iblandt.KATRINE Madsen Kvartet giver den he-le armen med jazz på Flensborghus, in-viteret af SSF og SdU.ALLE over 13 år er velkommen til Detkgl. Teaters musical »Musical« på Hu-sumhus - og mange benytter sig af lej-ligheden til at se, hvordan teatret tack-ler problemløsninger i puberteten. SSFinviterer.SYDSLESVIGs danske Kunstforningåbner op for udstillingen »Grænse-land« med kunstnerne Lise BlombergAndersen, Rikke Benborg, Vibe Bred-ahl, Linda Bjørnskov, Johanna Domke,Gudrun Hasle, Sian Kristoffersen, As-trid Kruse Jensen, Mie Mørkeberg, Jul-ie Nord, Fie Norsker, Larissa Sansour,Marika Seidler og Kathrine Ærtebjerg.Udstillingsperioden er 7.-29. novem-ber.DANSK Skoleforening annoncerer tofhv. medarbejdere Erika Petersens,Læk, og Annemarie Wickes, Store Vi,død.

7.DET bliver en bragende afsked medskoleforeningens mangeårige formandLone Schuldt. Til afskedsreceptionenpå Duborg-Skolen møder alt, hvad derbimler og bamler i Sydslesvig samtvenner udefra.SØNDERJYLLANDs Symfoniorkesters

318

solobasunist Don Immel er aftenensmand ved koncerten i Flensborg, derdirigeres af Matthias Aeschbacher. Arr.:SSF.VOR avis skriver, at seks unge FDFerefra Bredsted er så glade for musik, atde brugte deres efterårsferie på atvidereuddanne sig på et FDF-orkster-kursus i Tilst ved Århus.VOR avis skriver endvidere, at 160 del-tog i den traditionelle danske lanterne-fest i Kappel, hvor der blev sunget forbeboerne på plejehjem i byen.TINNE og Ernst Nicolai Müller, Sønder-løgum, fejrer guldbryllup.

8.PÅ SSFs landsmøde i Husum opnårhovedstyrelsen ikke flertal for sit æn-dringsforslag til vedtægter om SSFs rol-le som den, der »varetager mindretal-lets kultur- og mindretalspolitiske inter-esser«. Afstemningen står 69:69. Etmæglingsforslag ved forretningsudval-get med tilføjelsen »... i samarbejdemed de relevante organisationer ogmindretallets partipolitiske repræsenta-tion« opnår 88 ja-stemmer mod 49 nej-.Til 2/3-flertal den dag lræves 94 ja-stem-mer. 1. næstformand Jon Hardon Han-sen genvælges, 1. bisidder Tove Hinrik-sen trækker sig efter 10 år i forret-ningsudvalget, hvorfor Anne Mette Jen-sen vælges ind i hendes sted. I sin for-mandsberetning kræver SSFs formandDieter Paul Küssner ligestilling nu: Bådem.h.t. delstatstilskud til Danevirke Mu-seum, faste tilskud fra kommuner ogkredse til kulturarbejdet i distrikternesamt til dansk elevtransport. Oberst H.Parkovs Sydslesvigpris tildeles MonikaMartens fra Tønning, og SydslesvigskÅrbog 2008 præsenteres. Både general-konsul Henrik Becker-Christensen ogseksmandsudvalgets formand Kim An-dersen opfordrer mindretallet til atblande sig i debatten i Danmark - og idet mindste at reagere, når mindretalletkommenteres i medierne.I SKOLEFORENINGENs medlemsbladFokus understreger afgående formand

Lone Schuldt, at skoleforeningen ingenforståelse har for SSFs planer om envedtægtsændring - fremsat på fælles-rådsmødet 30. oktober.FOKUS skriver endvidere, at fem Du-borg-elever fra 8b har kvalificeret sig tilSydslesvig-finalen i »Smart-parat-svar« og dermed går til landsfinalen28. november i København.DET Ny Familie Teater og SSF tilbyderfamilieforestilling for alle over 5 år påSlsvig Teater med Robin Hood. Et til-løbsstykke.

10.NORDISK Informationskontor m.fl. in-viterer til Nordisk bibliotksuge - skum-ringstime »Færøerne i litteratur og mu-sik« på centralbiblioteket med forfatte-ren Lisbeth Neblong og sangerindenJensina Olsen.SDUs styrelse mener, at mindretalsma-ratonen YOU!MM er blevet for elite- ogpengepræget, så derfor deltager SdUikke med løbere i 2009.

11.VOR avis skriver, at SdU grundet etskattesmæk må melde om et pressetregnskab 2007. Hovedparten af under-skuddet på 120.000 euro skyldes, atSdU-ansatte tidligere har boet i for bil-lige SdU-lejligheder, og det frynsegodeer skattepligtigt.KARL Günther Jensen, Damp, tidligereKarlum, runder de 70

12.FHV. SSF- og SdU-formand, fhv. sam-rådsformand, nuværende FUEF-vice-præsident Heinrich Schultz, Tating, tidl.Garding, runder de 70. I dagens anled-ning får han som den 18. personlighedigennem 40 år overrakt SSFs guldnål.VOR avis skriver, at mindretalsunionenfår en halv mill. euro til sit sprognet-værk over en tre års periode af EU-kommissionen.SSWs Andreas Lorenzen, Damholm,udnævnes til æresborger i Havetoftkommune efter 14 år som borgmester.

319

TO motorvejsskilte med teksten Nord-friesland / Nordfriislon bliver sat opved motorvejen A7.

13.FLERTAL og mindretal, politik og kulturmarkerer 20 års jubilæet for etablering-en af institutionen »den slesvig-hol-stenske mindretalskommitterede« medsammenkomst og taler i landdagen iKiel.FRIISK Foriining arrangerer den 2. min-dretals-filmfestival i Husum. På tre da-ge vises seks film fra mindretal i Eur-opa, og der er også en prisuddeling - iår til en baskisk film.SLESVIG Spejderorkester og Det Kgl.Vajsenhus´ Skoleorkester fortsæltter en15 års tradition og giver koncert påGottorp-Skolen i Slesvig efter sammenat have været på øvelejr på Christians-lyst.SSFs medlemsblad KONTAKT skriver,at malerinden Bente Krag Reidel ogfotograf Lisbeth Jöhnk udstiller på Ak-tivitetshuset i Flensborgr frem til 5. ja-nuar.

13.-15.29 REPRÆSENTANTER for det danskemindretal med SSF som ankermanddrager på den traditionelle »folketings-tur« til København, inviteret af Græn-seforeningen, i hvis lokaler der også erreception. På Christiansborg er delega-tionen Folketingets præsidiums ogSønderjyske Allgemeines gæster. IMalmö orrienteres de om Øresund-re-gionen, og på det nye skuespilshus op-lever de den flot-ungdommelige mu-sikforestilling »Mirakel«.

14.VOR avis skriver, at forbundsindenrigs-ministeriet i Berlin har genudgivet sinbrochure om de fire anerkendte natio-nale mindretal og på de fem anerkend-te regionalsprog i Tyskland.8C FRA Duborg-Skjolen får besked om,at de sammen med 37 andre klasserfra hele Danmark er med i finalen om

danmarksmesterskabet i avisfremstil-ling for skoleleever.VESTRE Jazzværk giver en drønendegod og velbesøgt koncert i Medborger-huset i Egernførde. Arr.: SSF.DANSKE Pilgrimsz giver koncert iVolksbad i Flensborg, inviteret af bl.a.Borderline under SdU.JOHANNES Kohrt runder de 95.

15.PÅ Oksevejens Danske Skole i Flens-borg indvies den nye legeplads Stjer-neborgen.LUISE Trinks, Flensborg, dør 94 årgammel.KARL Peter Hoops, Flensborg, tidl. Sø-rup, dør 85 år gammel.ERNST Drauschke, Kobbermølle, dør67 år gammel.

16.SSF inviterer og Folketeatret opførerBlodbadets Gud af Yasmina Reza påFlensborg Teater.MARTIN Lorenzen, Flensborg, dør 86år gammel.

17.FOLKETINGETs præsidium og det tys-ke mindretal indbyder til konference påChristiansborg om de nationale min-dretals kompetencer og den kompeten-ceanalyse, den slesvig-holstenskelanddag har ladet udarbejde. Forudenbl.a. landdagspræsident Martin Kayen-borg deltager også repræsentanter fordet danske mindretal i Sydslesvig. Poli-tikere og eksperter betegner mindretal-lene som tosprogede og brobyggere,men mindretallene mener, der er brugfor flere penge bl.a. til projektledere.Mindretal og politikere beklager, at me-dierne ikke tilgodeser mindretallenesstore arrangementer i tilstrækkeligtomfang.HELGA Hüpfel, Flensborg, dør 68 årgammel.HELGE Noe-Nygaard, Trængstrup, tidli-gere Flensborg og Hørup, begraves.

320

18.DANMARKs mindste opera »Figaros«og SSF inviterer til hæsblæsende op-era »Nybarberet i Sevilla« i Slesvig.Hans Dueholm og Jakob NæslundMadsen spiller alle roller, og kapelmes-ter Allan Dahl Hansen dirigerer et-mands-orkestret.SLESVIG-Flensborg amts forvaltningsforslag om 400.000 euro til skolefor-eningen i tilskud til elevkørsel falder påstemmelighed i hovedudvalget. Menudvalgsformanden får drejet afgø-relsen, så den udsættes til kredsdags-mødet 10. december. Amtet forventeret udspil fra landsregeringen om danskelevkørsel senest den 9. december.GERHARD Ernst, Flensborg, tidl. Hus-by, dør 77 år gammel.

19.DANSK Skoleforening og de medinvi-terede andre mindretalsorganisationerreagerer udpræget utilfredse på udspil-let fra Slesvig, indkalder til pressemø-de og bebuder en fælles demonstra-tion foran kredshuset i Slesvig den 10.december.CHRISTIAN »Chris« Paulsen, Lyrskov,dør 72 år gammel.

20.DANSKE Phønix giver en spændendeog velbesøgt folkkoncert på VesterlandDanske Skole, arr. af SSF og SdU.EN gruppe sønderjyske historikerepræsenterer en ny Sønderjyllands-his-toriebog - blandt dem dr. phil. Lars N.Henningsen.EN flok studerende med anden etniskbaggrund fra Flensborg Universitet be-søger og får øjnene op for det danskemindretal i Flensborg Nord bl.a. Sorte-vejs Fritidshjem - inviteret af en social-pædagog med tyrkisk baggrund.

21.FELICITAS »Feli« Hagens, Flensborg,dør 84 år gammel.

22.EFTER 15 år går Anne Kämper somSdUs formand. 1. næstformand IngerMarie Christensen vælges som hendesefterfølger på hovedsendemandsmø-det, hvor man også undrende tager tilefterretning, at ungdomsforeningernesinstruktører i Læk og SønderbrarupDanske Skolers heldagsskoletilbud be-tales af ungdomsforeningerne og ikkeaf skoleforeningen. 2. næstformandFlemming Birkemose vælges til ny 1.næstformand. Birtge Marxen-Düringbliver ny 2. næstformand. Styrelsennybesættes med 10 personer. Plads nr.11 forbliver tom. H.A.I. Pedersensvandrepokal går til Walter Johannsenfra Rendsborg-Büdelsdorf UF, der yderen stor sportslig indsats dér. Musik-manden Sven-Ulf Jansen, Jaruplund,får SdUs kulturpris.STUDIEAFDELINGEN ved Dansk Cen-tralbibliotek sælger ud af lagerbehold-ningen: Bøger kan købes med 75 pct.rabat og mere.ET fortsat tæt samarbejde mellem sy-gehusene i Region Syddanmark ogSlesvig-Holsten sikres gennem en nytreårs-aftale. Forskningen skal intenive-res.KERSTIN Schiller og Ludwig Pülschenfår lille Rieke Sofie.RITA Linnemann Bartelsen, Flensborg,dør 73 år gammel.

24.CDU og SPD i landdagen beuder at vil-le stille 510.000 euro til rådighed i 2009og i 2010 til dansk elevkørsel, hvis am-terne erklærer sig villige til at betale li-ge så meget pr. dansk buselev som debetaler til buselever i de offentlige sko-ler.INVESTORGRUPPEN Buss fra Ham-borg, der ville bygge for 150 mill. europå Friheden i Slesvig, trækker sig - an-giveligt fordi A.P. Møller-Fonden ikkevil give dem lov til at bygge husbådepå Slien ud for A.P. Møller Skolen.DE tre fhv. Duborg-elever, kunstnerenTine Bay Lührssen, kulturkonsulenten

321

Arne Johannsen og journalisten KerrinLinde fortæller med rektor Jørgen Kühlsom ordstyrer om deres vej ud i livetog hvad deres udgangspunkt i mindre-tallet har betydet hhv. betyder for dempå et offentligt møde på Dansk Central-bibliotek, arangeret af DCB, SOF, SdUog SSF.FORFATTER og studievært Nis Boesdalfortæller om og læser op af »Jul påLandevejskroen« i Harreslev. Sprogfor-eningen og SSF er arrangører. Der mø-der over 100 mennesker.INGE Lise Porsborg dør.

25.PÅ SSFs hovedstyrelsesmøde i Frede-riksstad bebuder formanden DieterPaul Küssner, at SSF nu vil tage ud iamterne for at lodde stemningen om-kring den planlagte vedtægtsændring.Som han sagde lidt spidst: »Vi skalfinde ud af, om vi skal lukke vore se-kretariater for udelukkende at koncen-trere os om teater og musik«.VOR avis skriver, at SSW arver 25.000kr. efter et nordjysk ægtepar, Erna ogLars Laden Nielsen, Vestbjerg ved Aal-borg.AVISEN skriver endvidere, at SdUerenClaudia Jensen skriver historie vedsom første SdUer nogensinde at væreblevet valgt til formand for et DGI-ud-valg, bordtennis.ENDELIG skriver vor avis, at SSW iFlækkeby kommune har fået overbe-vist hele kommunerådet om, at et fasttilskud til Dansk Sundhedstjeneste ogDansk Centralbibliotek fra 2009 er påsin plads. Modsat tidligere valg fikSSW over 14 pct. af stemmerne ved k-valget i maj 2008 og dermed attermandater i kommunerådet.

26.EFTER den seneste udmelding fra Kielovervejer skoleforeningens styrelse,om der skal demonstreres foran amts-huset i Slesvig den 10. december ellerej.DEN Jyske Opera og Sønderjyllands

Symfoniorkester gæster Flensborg, in-viteret af SSF, med Mozarts opera Tryl-lefløjten. Der er udsolgt i Idrætshallen.SCT. Georgsgildet i Flensborg modta-ger fredslyset fra Betlehem og »distri-buerer« det videre ud i det sydslesvig-ske til alle, der ønsker at have det.

27.DANSK Alderdomshjems Støttekredsfår ny formand i Kæthe Kühl, idet ElvaThorup Nielsen efter over 20 år på pos-ten vælger at stoppe.VOR avis skriver, at Nystadens Børne-og Ungdomshus nu også kan tilbydebørnepasning for dem fra Kruså og op-land.RITA Jessen, Harreslev, dør 68 år gam-mel.

28.MINDRETALSRÅDET i Tyskland, somSSF og SSW er medlemmer af, møderforbundspræsident Horst Köhler hjem-me på Bellevue i Berlin til en næsten totimers informationssamtale. Köhler er-kender, at mindretallene udgør en skat,man i Tyskland endnu ikke har begre-bet helt.FLENSBORG Roklubs planer om et nytklubhus til 2,4 mill. euro er foreløbigtstoppet grundet finansieringsproble-mer, skriver vor avis. Roklubben reage-rer og understreger, at planerne langt-fra er stoppet: Man arbejder på livetløs for at få finansieringen op at stå.DANSKE Elke Riemer, cafeteria-besty-rer på Goethe-Schule i Flensborg, fårde kommunale værkers børnevenlig-heds-pris.W.L. Christiansen, Flensborg, runderde 88 og ønskes tillykke også af DGFsveteranhold.ANNE-Marie Bønnerup, Rimsø/Grenå,dør 85 år gammel.

29.GRÆNSEFORENINGN vil gerne fortsatformidle statstilskuddet til Sydslesvig,et kulturhistorisk bindeled, som sikrerkontakten til politikere, ministerier og

322

mindretalsfolk - uden at staten misterpenge på det p.g.a. en dårligere veksel-kurs. FORMANDEN for Statsrevisorer-ne Peder Larsen siger i vor avis, atmidlerne ekempelvis kunne sendes tilGrænseforeningens eurokonto i Flens-borg.VOR avis skriver, at det lykkedes forSSW-kredsdagsgruppen at få en en-stemmig kredsdagsbeslutning i Nord-frisland om at øge tilskuddet til DanskCentralbibliotek med 15 pct. fra 39.000til 45.00 euro årligt frem til2014.TRADITIONEN tro bliver Dansk Alder-domshjems julebasar et tilløbsstykkeuden lige.

30.Torsdagskoret markerer sit 40 års jubi-læum med to adventskoncerter - en iAnsgar Kirke i Flensborg og én sammedags aften i Medelby sognekirke.130 til adventsfest i Mårkær, som bør-nehaven og SSF-distriktet var gåetsammen om. Festen er én ud af utalli-ge i dene tid, og alle melder om særde-les godt fremmøde.

DECEMBER 2008

1.GRÆNSEFORENINGEN ansætterantropolg Helene Ilkjær (28) - som led iomstillingen fra indsamlingsorganisa-tion til folkeoplysende forening - i enmidlertidig stilling, der finansieres afDansk Folkeoplysnings Samråd. Ilkjærer ekspert i minoriteter og migrationsamt mindretalsmedier.SSW kritiserer CDU-forbundspartida-gens beslutning om at ville forankretysk som »Tysklands sprog« i grundlo-ven. Beslutningen er anakronistisk, si-ger SSW-landdagsgruppens formandAnke Spoorendonk. Her glemmer detotalt alle de borgere, der taler et aner-kendt andet sprog i Tyskland, sigerhun.ANNE Dorte Michelsen og band giveren fremragende og udsolgt koncert påFlensborghus. Arr.: SSF.

FLENSBORG Avis åbner et citykontorpå Skibbroen i Flensborg for at kommetættere på læserne, annoncørerne ogabonnenterne, som chefredaktør ogadm. direktør Bjarne Lønborg siger.BOGBUSSERNEs teamleder Karl Fis-cher fejrer 25 års ansættelse ved DanskCentralbibliotek for Sydslesvig.DER Nordschleswigers chefredaktør Si-egfried Matlok får Den Danske Publi-cistklubs Jubilæumslegat, den såkaldte»lille publicistpris« for værdifuld og lø-dig publicistvirkomhed.

2.SSWs hovedudvalg vedtager en kom-munalpolitisk handlingsplan for denæste fem år.GRÆSEFORENINGEN udgiver en CDmed Det Ny Tonefilmsorkester som ga-ve til medlemmerne. Efter Solæg medtrompetisten Valdemar Rasmussen i2004 og Godmorgen, Lille Land medkomponisten og pianisten Ole KockHansen i 2006 bliver det i år under-holdnigsmusik, der vækker nostalgiskeminder med mindre kendte hhv. glem-te melodier fra tonefilmens verden.OVER 200 mennesker møder op tilFlensborg-Biffens filmsforevisningFlammen Og Citronen i Flensborghus´biografsal.BØRGE Buch, Vesterholt, dør 92 årgammel.

3.DANSK Skoleforening oplyser i voravis, at den planlagte demonstrationforan amtshuset i Slesvig den 10. de-cember er aflyst. Grundet signalernefra Kiel om delstatens støtte til danskelevkørsel, hvis amterne overtager de-res andel af finansieringen, skal amter-ne have mulighed for at sunde sig, me-ner foreningen og SSW.I ET læserbrev i vor avis gør Henrik E.Kock, Padborg, opærksom på, at syd-slesvigerne kan følge bl.a. dansk tv vianettet på adressen www.aelling-online-tv.dkSOLVEJG Dorthea Refslund, Agerskov,dør 99 år gammel.

323

4.SSF Flensborg By indbyder de ældre tilhyggelig advent med bl.a. Duborg-Sko-lens luciapiger på Flensborghus.SSFs medlemsblad KONTAKT oplyser,at SF/SSW Flensborg Bys 2009-kalen-der er på gaden med gamle fotografieraf flensborgske købmands- og han-delshuse.

5.VOR avis melder om en etapesejr iRendsborg-Egernførde amt: Skole- ogkulturudvalget anbefaler, at amtet yder127.000 euro til dansk elevkørsel. Ud-spillet skal behandles i amtets hoved-udvalg endnu, men der regnes ikkemed indsigelser. Hidtil har amtet kunbetalt 30.000 euro årligt. Udvalgetvalgte dermed at følge henstillingenfra delstatsregeringen i Kiel. Nordfris-lands amt har allerede inden k-valget imaj vedtaget en ligestilling, så nu ven-ter alle spændt på udspillet fra Slesvig-Flensborg amt.FORENINGEN Nordfriisk Instituut fejrer60 års jubilæum med manér.JULEJAZZ på Flensborghus med Ja-cob Fischer og band - alle tiders aften.JØRGEN Glüsing, Veding/Sporskifte,runder de 80. På receptionen dagen ef-ter får han den nyindstiftede Det Dan-ske Hus´ Hædersnål.

6.VOR avis skriver, at det takket væreSSWs indsats er lykkedes at få 30.000euro mere til Danevirke Museum pådelstatens finanslov 2009/10. SSF fårdermed 456.000 euro hvert år i de toår. Dog er halvdelen såkaldte gennem-løbende poster, der bl.a. kommer an-dre danske foreningers voksenuddan-nelse til gode.VOR avis skrivere videre, at Anita TorpEsbjørn (56) bliver ny dansk præst iMidtangel fra 1. februar.GUDRUN Hansen, Vrå, tidligere Bred-sted, dør 90 år gammel.

7.SCT. Hans og Adelby danske menighedfejrer, at det er 75 år siden, at der forførste gang efter grænsedragningen i1920 blev prædiket dansk i Adelby Kir-ke.

8.MINISTERPRÆSIDENT Peter HarryCarstensen og regionsformand CarlHolst tager hul på fire af 11 aftalte em-ner omkring udvikling af det dansk-tys-ke grænsesamarbejde: Klima, arbejds-marked, sundhed og trafik. Det sker påen grænselandskonference med 350deltagere i Kiel.KONTAKTUDVALGET under For-bundsindenrigsministeriet mødes medSSW-/SSF-repræsentanter i Kiel. Påmødet konkluderes, at udvalget gernemå og vil tage stilling til mere konkretemindretals-problemer.DET sydslesvigske Samråd arbejder påat nedsætte et udvalg, der skal udar-bejde en samarbejdspolitik. Belutning-en udskydes, fordi forslaget ikke harværet oppe at vende i alle organisatio-nerne.DANMARKs nattergal Helene Blum,Harald Haugard og band giver en for-midabel julekoncert i en udsolgt Ans-gar Kirke i Flensborg. Arr.: SSF.HELLIGÅNDSKIRKENs Kor giver endejlig koncert i Helligåndskirken, ledsa-get af Stephan Krueger ved orglet.HEINZ Wullf, Nibøl, dør 69 år gammel.

9.VOR avis skriver, at CDU-FDP-flertallet iSlesvig-Flensborg kredsdag vil stem-me for at betale 550.000 euro årligt tildansk elevkørsel i 2009 og 2010. SSWog SPD vil gerne gå et skridt videre ogkræve tilskud efter ligestillingsprincip-pet inkl. nøje afregning efter statistiskegennemsnits-omkostninger. Det villebetyde 650.000 euro årligt.AVISEN skriver endvidere, at UlrichScholl, ankermanden bag de fem min-dretalsmaratoner YOU!MM i Flens-borg, har opgivet. Sponsorer, aktive lø-

324

bere og midretallene har svigtet, sigerhan. Det sidste afvises af bl.a. SSF ogSdU, der mener, at det danske mindre-tal både med løbere og rammepro-gram har gjort, hvad det kunne.

10.FLERE af mindretallets ønsker bliveropfyldt, da Landdagen i Kiel vedtagerfinansloven for 2009/2010. Halvdelen afskoleforeningens udgifter til elevkør-sel, 30.000 euro ekstra til SSFs Dane-virke Museum, kun 92.000 euro tilDansk Centralbibliotek og uændret85.100 til Jaruplund Højskole og 16.300til Sydslesvigsk Olysningsforbundsamt fortsat 30.000 euro til Fællesland-boforeningen. Friserne får også en godportion midler ekstra, mens sinti & ro-ma får et uændret tilskud. SSWs ind-sats gav bonus.FLENSBORG By hædrer 16 flensborge-re for deres ulønnede humanitære ind-sats, blandt dem Ingrid Lekkat fraGamles Værn og SSFs ældreklub i To-osbüygade.SLESVIG Spejderorkster, Slesvig Folke-kor, SSF Slesvig By og byens tre dan-ske skolers kor inviterer til stor julekon-cert i Pauluskirken. Der er traditionentro fuldt hus.SLESVIG-Ligaen har traditionen tro encheck med til Humanitært Udvalg, daden sammen med 70 ældre holer ad-ventsfest på Flensborghus.

11.SSF og Sønderjyllands Symfoniorkes-ter inviterer til Børnenes Jul med »ver-dens tungeste balletdanser« Ole Kibs-gaard i Læk, og store og små strøm-mer til fra hele Sydslesvig.SSFs medlemsblad KONTAKT skriver,at SSW-distriktsformand, fhv. SSF-dis-triktsformand Inge Lindahl Koitzsch,Skovby, som Nordtysklands bedsteskytte er udnævnt til landsskyttedron-ning for en et års periode.CARSTEN Carstens fra Sydbank Krusåoverrækker en check på 10.000 dkr. tilforstander Bodil Bjerregaard-Brocks og

formand Kæthe Kühl, Dansk Alder-domshjem i Flensborg.MAJA Meng, Oversø, vinder SdUs bør-nekonkurrence om årets SdU-julekort.LISE Rosengaard Paulsen, Gråsten/Flensborg, runder de 60.

12.EFTER 36 år i udenrigstjenesten og påDansk Generalkonsul i Flensborg gåren glad men også lidt vemodig konsulHanne Eder på pension. Ved afskedsre-ceptionen får hun velvalgte ord medpå vejen af generalkonsul HenrikBecker-Christensen, skoleforeningensformand Per Gildberg og SSFs gene-ralsekretær Jens A. Christiansen. Hen-des efterfølger pr. 1. januar er HenrikHansen, der allerede har haft sit virkepå konsulatet i 15 år.GRÆNSEFORENINGEN sender en ga-ve til alle medlemmer: En CD med DetNy Tonefilmsorkester. Det er tredjegang, foreningen udgiver en CD meddanske sange.TEN Sing og Menighedernes Børne- ogUngdomsarbejde (MBU) inviterer tilgratis koncert i Ansgar Kirke i Flens-borg med hele fire bands: NauticalDawn fra Aarhus, Desert Plant fraFlensborg, Sleeping Beat fra Køben-havn og Ten Sings egen FatT.IRMI Rerup holder på Harreslev Fritids-hjem efter 22 år. Hun går på pension.BENT Jöns, Flensborg, dør 61 år gam-mel.

15.75 ÅRs dagen for indgåelse af dendansk-tyske samarbejdsaftale om de-ling af arkiver om Slesvig-Holsten mar-keres behørigt i Slesvig.VOR avis beretter om elevernes jule-fest på Ejder-Skolen i Rendsborg, hvor400 stole ikke var nok til at huse frem-mødet. På Jes Kruse-Skolen i Egernfør-de møder 650 mennesker.PÅ A.P. Møller Skolen i Slesvig begyn-der dagen ret overraskende: medarbej-dere agerer luciapiger og bærer lysetind.

325

PÅ en erhvervskonference på industri-og handelskamret i Flensborg lufterdanske og tyske trafikeksperter tankenom en fælleskommission til sikring affælles gode trafikforhold hen over dendansk-tyske grænse. Blandt deltager-ne: trafikminister Lars Barfoed ogstatskancelliets chef Heinz Maurus, Kiel.HILDEGARD Hinz, Flensborg, dør 88 årgammel.

16.VOR avis skriver, at SdU har vedtagetat tilbyde et alternativ til den aflystemindretalsmaraton YOU!MM for mo-tionister i grænselandet ved sammenmed SSF at tilbyde familiedag medmotionsløb som højdepunkt i Tarupden 27. juni.

17.DE to danske Monika Martens, Tøn-ning, og Sven Lekkat, Flensborg, erblandt de 31 slesvig-holstenere, der afministerpræsident Peter Harry Carsten-sen og andre regeringsmedlemmer fåroverrakt den første slesvig-holstenskeæresnål for deres ulønnede frivilligeengagement igennem årtier.PÅ Trene-Skolen i Tarp samles 200børn og forældre til julefest.

18.SSFs medlemsblad KONTAKT skriver,at Helga og Holger Balbierski, HoltenåForsamlingshus, nu har været besty-rerpar dér i 30 år.INTERESSEN og deltagelsen i Gottorp-Skolens julefest er så enorm, at festendeles op på tre for børn og forældre,skriver vor avis.

19.PRESSEN skriver, at Karl Otto Meyerhar afvist at ville lade sig udnævne tilæresborger i Slesvig-Holsten efter Hel-mut Schmidt, Gerhard Stoltenberg,Uwe Ronneburger og Siegfried Lenz.Det havde SPD, FDP og De Grønne el-lers taget initiativet til på foranledning

af SPD-formand Ralf Stegner. Meyersmotivation har altid været det danskemindretal men ikke Tyskland og hellerikke Slesvig-Holsten; derfor har jeg ik-ke fortjent udmærkelsen, citeres hanfor. Men også den manglende ligestil-ling og udtalelser efter 2005-landdags-valget om SSW-mandaternes (mang-lende) fuldgyldighed mindedes han.DEN nyvalgte formand for Sydsles-vigsk Oplysningsforbund SOF, DieterLenz, bekendtgør via vor avis, at SOF i2008 har støttet 21 projekter med16.300 euro. Planen for 2009 er at fåSOF synliggjort mere og få flere an-søgninger ind om grænseoverskriden-de og samfundsrelaterede arrange-menter.VOR avis skriver, at vælgersammen-slutningen WiF i Flensborg syv måne-der efter sin sensationelle valgsejr vedk-valget i Flensborg står dybt splittet.Strid mellem den borgerlige og denmere venstreorineterede fløj førte til, atbestyrelsen samlet er trådt tilbage.ÅRETs traditonelle, populære begiven-hed for unge i Flensborg og opland:Julerock i Volksbad med syv bands:Secret Tunes, Joe´s Garage, Stöpsel-kinder, Whiskey Outpost, SwingingQuartett, Lux og Boneman giver denhele armen i det udsolgte hus. Koncer-ten arrangeres af Aktivitethusets mu-sikværksted.TRADITIONEN tro samles børnehave-børn og skoleelever fra de danske insti-tutioner i Slesvig til julegudstjeneste – iår forestået af pastor Chr. Ulrich Terp,Slesvig-Frederiksberg - i Slesvig dom-kirke på den sidste skoledag inden jule-ferien.KNAP 400 elever fra områets danskeskoler samles til julegudstjeneste i Ni-kolajkirke i Egernførde.

20.VOR avis skriver, at Duborg-Skolenshovedbygning nu bades i projektørlysom natten side om side med andre forbybilledet karakteristiske bygninger.Fhv. lektor Maike Lohse havde i årevis

326

samlet penge sammen hos fonde oglegater for at finansiere projektet.SKOLEFORENINGENs medlemsbladFokus beretter om Lord Of The Dings´(Jens Chr. Schwarz Sørensen, LarsHeidtmann, Jonathan Mirpourian, KimThor Nommensen og Pia Christiansenfra 8a på Duborg-Skolen og deres) del-tagelse i den landsdækkende quizsmart-parat-svar, hvor de i den endeli-ge finale opnåede en todelt tredje-plads.

22.STEFFI Behncke og Mario Klein, Flens-borg, bliver gift på Flensborg rådhus.

26.JØRGEN Glüsing, Flensborg-Sporskif-te/ Jaruplund-Veding, dør 80 år gam-mel.

27.VOR avis skriver, at justitsminister UweDöring i et svar til landdagsmedlemLars Harms skriver, at det principielt ermuligt at bruge frisisk ved domstolene.Blot kræver det en lovændring, somhan vil bede mindretalskommitteretCaroline Schwarz om at forelægge iBerlin.VOR avis skriver videre, at SSW somny tunge på vægtskålen i Kiel byrådhar sat præg på budgettet 2009, idetvoksenundervisningen nu får et tilskudpå 2.400 euro.

28.100 STORE som små møder op tilEgernførde SSFs og kirkens traditionel-le, fælles juletræsfest i Medborgerhu-set. Duoen Frehr & Nissen underholderpå bedste vis.

30.VOR avis har talt efter: Hvilke 30 perso-ner optrådte hyppigst i avisens spalterhhv. de 30.000 artikler, avisen skrev i2008? Listen føres an af ministerpræsi-dent Peter Harry Carstensen på en su-veræn førsteplads. Danske sydslesvi-

gere har fået følgende placering: AnkeSpoorendonk (2.), Lars Harms (4.),Flemming Meyer (7.), Dieter Paul Küss-ner og Karl Otto Meyer (9.), GerhardBethge (13.), Jens A. Christiansen (14.),Anders Molt Ipsen (15.), Lone Schuldt(23.). Barack Obama er nummer 30.

31.DRONNINGENs tv-nytårstale rummerogså i år den traditionelle hilsen til dedanske sydslesvigere forbundet med etglædeligt minde om deltagelsen i ind-vielsen af A.P. Møller Skolen i Slesvig.DE danske sydslesvigeres nytårshilsentil Danmark og danskerne i DanmarksRadio holdes af SdUs nyvalgte for-mand Inger Marie Larsen.

JANUAR 2009

1.NORDISK Informationskontor er offici-elt flyttet fra Flensborghus til DanskCentralbibliotek.EDMUND Srogosz, Skovby, runder de91.BØRGE Herlin Jensen, Flensborg, dør81 år gammel.

2.PÅ Borgerforeningens traditionelle nyt-årsmøde giver generalkonsul HenrikBecker-Christensen et personligttilbageblik over året, der svandt, oghans forventninger til det nye år, bl.a.at mindretallet blander sig lidt mere iavisdebatten i Danmark - især når min-dretallet omtales (negativt).

3.IVER Kristensen, Slesvig, runder de 80.

4.PASTOR Finn J.L. Rønnow indsættes isit nye embede i Valsbøl Pastorat.ELLEN Jakobsen, Hjørring, dør.GUNNAR Ryge Petersen, Ry, dør 94 årgammel.

327

5.VOR avis skriver, at der atter er blevetbegået et grafitti-attentat mod DanskGeneralkonsulat i Flensborg. Nu over-vejer Udenrigsministeriet videoover-vågning.UWE Petersen, Nibøl, dør 68 år gam-mel.HANS Bauer, Satrup, dør 64 år gam-mel.BIRGIT Jensen, Flensborg, dør 61 årgammel.

6.MENIGHEDERNE i Flensborg og om-egn afholder fælles helligtrekongers-møde i Sct. Hans Kirke i Flensborg,hvor flensborgpigen cand. theol. Her-dis Halvas-Nielsen fortæller om kristnedyder i billedforedraget „Symbolik ikirkekunst“.GRETCHEN Gutafson, Dannevirke, dør77 år gammel.

7.VOR avis kan meddele, at SSW-byråds-og kredsdagsmedlem Michael Ramm,Egernførde, flytter til Slesvig, hvor haner bopælspligtig pedel ved A.P. MøllerSkolen. Hans efterfølger i byrådet bli-ver Karl Uwe Petersen. I amtsrådetefterfølges han af Susanne Storch.RUDOLF Johannsen, Oversø, dør 73 årgammel.CHRISTINE (Dine) Nielsen, Vestre, dør82 år gammel.

8.SSFs medlemsblad KONTAKT oplyser,at dette års sydslesvigske Dybbøl-dagsindsamling har en istandsættelseaf Damholm Forsamlingshus som for-mål.VED Harreslev kommunes nytårsrecep-tion blev der fra flere sider påpeget, atdet danske mindretal er meget synligt ikommunen. SSW stiller borgerforstan-deren (formanden for byrådet) medHeinz Petersen.INGE Serges, Flensborg, dør 67 årgammel.

9.ARBEJDSGRUPPEN bag den danskekulturuge i Slesvig evaluerer og ergodt tilfreds: 40.000 gæster ved 25 ar-rangementer. Måske succesen genta-ges senere.MINDRETALSUNIONEN FUEF bakkerop om et nyt sprogligt netværk, der fårDet europæiske Akademi i Bozen/Bol-zano som koordinator.VOR avis skriver, at SSW-amtsorgani-sationerne Flensborg og Gottorp amterovervejer at fusionere af praktisk-poli-tiske grunde.VOR avis skriver endvidere, at WalterTimm fortsætter som formand for SSWi Arnæs. Sønnen Ralf Timm, formandfor den tre mand store byrådsgruppe,blev næstformand efter Lieselotte Wie-se, der genvalgtes som SSF-distriktetsformand.INGVARD Bro, Århus, tidl. Slesvig ogEgernførde, dør 83 år gammel.HERBERT Petersen, Slesvig, dør 83 årgammel.

10.VOR avis skriver, at Grænseforeningenstopper Det sønderjyske Lotteri, fordidet ikke giver afkast længere.MARTIN og Karin Lorenzen, Harreslev,fejrer guldbyllup.

11.DANSK Spejderkorps Sydslesvig fylder90 år i år og markerer begivenhedenindledningsvis med gudstjeneste iSlesvig domkirke og stort spejderløbfor spejdere og forældre.JOHANNES Kohrt dør 95 år gammel.WOLFGANG Christoffer Grass, Langa-ger/Fartorp, dør.

12.VOR avis skriver, at den netop indgåe-de medieaftale i Danmark sikrer dansktv i sydslesvigske kabler også efter om-stillingen til (udelukkende) digitale sig-naler den 1. november. SSFs formandDieter Paul Küssner er ikke ene om atglæde sig og være tilfreds med års ind-

328

sats fra SSFs, SSWs, folketingsmed-lemmers og ministeriers side.SEKSMANDSUDVALGSMEDLEM Sø-ren Krarup og Jesper Langballe, beggefolketingsmedlemmer for Dansk Folke-parti, meddeler, at de ikke genopstillerved næste valg.1. OG 2./3. SSF-distrikt i Flensborg fu-sionerer til ét distrikt, Flensborg Nord,med over 700 medlemmer. FormandGerhard Maas fratræder efter mangeårs indsats, formand Ingrid Nielsenfortsætter i den nye bestyrelse. Ny for-mand bliver Preben Kortnum Mogen-sen.

13.VOR avis skriver, at SdUs »Hjemmet« iMariegade i Flensborg er så pilrådden,at istandsættelsen må deles op i to af-snit og bliver ret så meget dyrere endventet.VOR avis skriver endvidere, at SSF iDrage/Svavsted har genvalgt NadineBaumann Petersen til formand. SSW-distriktets generalforsamling afvikles,når en kandidat til formandsposten ef-ter Jens Baumann er fundet.

14.VOR avis skriver på baggrund af ensamtale med formand Finn Slumstrup,at Grænseforeningen er i en økono-misk krise. Arv udebliver og renteind-tægter daler. En medarbejder er fyret,og en anden går. Kontingentet tilhovedforeningen sttes op.VOR avis skriver videre, at en 71-årigstuderende har fundet ud af, at Dane-virke var 1,6 km længere ved Hollings-ted end hidtil antaget.ENDELIG skriver vor avis, at Friserrå-det mister sin formand i Ingwer Nom-mensen, idet denne flytter til Oslo,hvor han overtager den tyske skole.

15.SSFs informationsblad KONTAKT skri-ver, at SSFs billedsamlingsudvalg harkøbt to billeder af de grønlandskekunstnere Aka Høegh og Boletta Silis-

Høegh på Quadrofoni-udstillingen vedden danske kulturuge i Slesvig i sen-sommeren. Billederne skal nu ud athænge, skriver udvalgsformand ErikFredens.VOR avis skriver, at Flensborg danskeJournalistforening fylder 60 år i år. Detmarkeres med historiske foredrag ogen fest senere på året.AVISEN skriver endvidere fra general-forsamlingen i SSF-distrikt Frederiks-berg i Slesvig, at formand Dorte Dau-tenheimer på baggrund af menings-dannelsen i distriktet udelukker en fu-sion med andre distrikter i byen. Føl-gende skole- og kirkedistrikt er det sna-rere Skovby og/eller Dannevirke, manvil fusionere med. Formand m.fl. gen-vælges.EGERNFØRDE SSW melder om rigeligaktivitet i og udenfor byrådssalen.6.000 euro til de mindste elevers lege-plads på Jes Kruse-Skolen er i hus, ogbyens tilskud til fritidshjemmet - glemti 2008 - vil blive hentet hjem i år. JetteWaldinger-Thiering genvælges somformand. Ny næstformand er Carl-UwePetersen, der afløser Thomas Kunkow-ski.DET lille Teaters ungdomsafdeling medJaqueline Schröter i spidsen (efterføl-gere for Leif Mikkelsen) har premierepå deres første stykke, »Stol på Alice«på Flensborghus.16.SSW inviterer til nytårsreception i Har-reslev med fhv. mindretalskommitte-ret, mindretalsvennen Renate Schnacksom festtaler. Over 200 møder op til al-vorsord ved formand Flemming Meyerog landdagsmedlem Anke Spooren-donk, hygge, roemos og underhold-ning ved Latin & Groove.MUSIKCAFEEN for Husum og Ejder-sted SSF i Frederiksstad med Fool´sParadise må aflyses grundet sygdomblandt musikerne.VOR avis skriver, at Rigsrevisionensnart er færdig med at kulegrave til-skuddene til det danske mindretal iSydslesvig. En rapport offentliggøres18. februar.

329

DANSK Sundhedstjeneste holder rejse-gilde på den nye tilbygning ved DanskAlderdomshjem i Flensborg. Der bliverindflytning i løbet af foråret.VOR avis skriver endvidere, at det nyeSSW-distrikt Sild mødtes til generalfor-samling for første gang, at SSF-distriktNord i Slesvig ikke valgte ny bestyrelsemen lader den gamle med Birgit Klenki spidsen fortsætte, indtil fusionen medandre Slesvig-distrikter er en realitet,at SSF-distrikt Jydbæk/Isted fik ny for-mand i Nadine Schmidt efter Karin Ur-ban, og at SSF-distriktet Gettorp/Schin-kel skifter navn til SSF-distrikt Gettorp,fordi man ingen medlemmer har merei Schinkel. Der er uændret 49 medlem-mer, og Maren Ibrom fortsætter somformand.

16./17.MF Søren Krarup kritiserer, at årsmø-derne i år allerede begynder 5. juni, pågrundlovsdagen, og at der er valg tilEU-parlamentet den 7. juni. Det vil for-hindre en del politikere i at være med.Fra SSFs side beklages sammenfaldet,men weekenden inden er der pinse, ogweekenden efter er mange politikerepå sommerferie - og de fleste årsmø-der finder fortsat sted om lørdagenden 6. juni, og da kan politkerne væremed, lyder det fra SSF.RAVNKÆR SSF-distrikt ønsker meresamarbejde med nabodistrikterne, ogdet skal sættes i gang af amtskonsu-lenten og amtsstyrelsen. Forsamlings-huset ønskes sat i stand, skriver voravis. Formand Marlies Brix genvælges.

17.SSW Slesvig og byrådsgruppen medPeter Brinkmann som idé- og anker-mand gennemfører sin traditionelle»nytårskaffe« med politisk revy og ka-baret i en stopfyldt sal i Slesvig. De nårhele verden rundt, men også mindre-tallet - og især SSFs udkast til nye ved-tægter - går ikke ram forbi.

18.SSF Flensborg By og slagtøjsskolenSchreiber inviterer til fælles nytårskon-cert i Ansgar Kirke i Flensborg.GEORG Haase, Flensborg, dør 82 årgammel.

19.VOR avis skriver, at Slesvig-Ligaensformand Flemming Radsted Madsenser mørkt på foreningens fremtid.Medlemsgrundlaget svinder og ind-tægtere ligeså. Skulle foreningen oplø-ses om tre eller måske seks år, dannesen fond, der med samme navn fortsæt-ter så godt, det nu går, hvor foreningenmåtte slippe. Nogle dage senere imø-degås formandens skepsis i vor avis afde mangeårige styrelsesmedlemmerAnne-Margrete Jessen og HelmutWerth, der opfordrer til at se mere po-sitivt på fremtiden.MONIKA Grüttner, Kappel, runder de60.THEA Büchert, Flensborg, dør 86 årgammel.ERNA Krogh, Flensborg, dør 95 årgammel.

20.SSFs Hovedstyrelse har ingenlundeopgivet at forny SSFs vedtægter, tyde-liggøres på mødet på Flensboghus. Nuskal SSFs mindretal- og kulturpolitiskerolle atter drøftes grundigt i distrikterog amter.MED Katja Hagenau får Husum SSF-distrikt ny formand og en efterfølgerfor Lars Sørensen. I distriktet glæderman sig over et intensiveret samarbej-de de danske foreninger og institutio-ner imellem i byen, selv om det kanforbedres endnu mere.VOR avis skriver, at Dansk Skolefor-ening har sendt tilskudsønsker på 196mill. euro til istandsættelser af børne-haver og skoler til uddanelsesministe-riet i Kiel for at få del i den pulje, for-bundsregeringen har udlovet for at fåbyggebranchen igang igen.VOR avis præsenterer Judith Walde,

330

der for en tre års periode er ansat til atholde styr på mindretallenes netværkmed udgangspunkt i FUEF-sekretaria-tet på Flensborghus. EU støtter projek-tet med 500.000 euro, regeringen iSydtyrol/Trentino med 50.000 euro år-ligt.SSW udsender en analyse til mandats-bærerne i partiet om en eventuel delta-gelse i forbundsdagsvalget i septem-ber. Meningsdannelsen skal finde stedpå basios, og så skal hovedudvalget ta-ge stilling den 24. februar. En valg-kamp ville kræve personelle og økono-miske ressourcer, evtl. et større lån. Enforudsætning for deltagelse er 100pct.s opbakning i partiet og i de andremindretalsorganisationer.

21.VOR avis skriver, at den bl.a. af min-dretalsunionen FUEF kritiserede direk-tør Marc Weller, European Centre forMinority Issues i Flensborg, ikke fårforlænget sin kontrakt, der udløber tilsommer. Han har været direktør i toperioder, og nu skal der en nyforskningsekspert til, siger formandenfor ECMIs bestyrelse, Knud Larsen.VOR avis skriver endvidere, at der errigtigt mange besøgsgrupper på A.P.Møller Skolen i Slesvig. Sidste år varder 40, i år bliver det nok 100. De varie-rer i størrelse mellem 15 og 80 deltage-re. Rudnvisningerne foregår som regelefter skoletid.PÅ mødet i Det sydslesvigske Samrådoplyser direktør Anders Molt Ipsen,skoleforeningen, at skolen/børnehaveni List og børnehaven i Garding er i fare-zonen p.g.a. alt for få børnetal.BREDSTED SSW får ny formand i Ma-rion Menzdorf som afløser for MartinMorzek, der også er SSW-byrådsmed-lem, og som kortfristet takkede nejmen fortsætter som næstformand. Hangør sig for øvrigt bemærket på mødetved at postulere, at »SSWs evindeligekrav om ligestilling hæmmer det ellersvelfungerende samarbejde med de øv-rige partier«, skriver vor avis. Be-

mærkningen afføder en prompte reak-tion fra mere erfarne medlemmers si-de. Senere oplyser han overfor SSWslandsstyrelse, at han er blevet misfor-stået.BREDSTED SSF får ny formand i Jean-ette Huy som afløser for Jens Ravn-skjær, der ikke ønskede genvalg. 80medlemmer møder op til generalfor-samlingen og påskønner bestyrelsensindsats i det forgangne år samt det nyevestkyst-kultursamarbejde med Ejder-sted.

22.HORNISTEN Jeppe Skovgaard Ras-mussen er solist ved SSFs og Sønder-jyllands Symfoniorkesters koncert iTyske Hus i Flensborg. Vor avis skriver,at der blev leveret russisk musik medgnist og energi.VOR avis skriver, at en gruppe 17-19-årige kollegianernes sexovergreb moden 17-årig kollegianer i december påUngdomskollegiet i Flensborg pr.automtik nu er blevet en politisag. Ef-ter 14 dages bortvisning fra kollegietog Duborg-Skolen og samtaler med al-le berørte havde sagen ellers væretskrinlagt.VOR avis skriver videre, at 23 guldkon-firmander fra Flensborg Nord efterly-ser 143 konfirmander fra årgangen1958-59. Der blev konfirmeret 290 ungedengang; en stor del af disse har manfundet frem til. 27. september er derguldkonfirmation i Ansgar Kirke.BORGERFORENINGEN og Aase Abildmeddeler, at de nu gennemfører en al-sang-/fællessang-aften i Borgerfor-eningen hver måned i 2009.SSFs medlemsblad KONTAKT oplyser,at det sydslesvigske bidrag til en rækkeAgnes Slott-Møller-udstillinger i Dan-mark er et maleri »Der sad to fruer ogvirkede guld« fra Paludanushuset i Fre-deriksstad.SSF-distrikt Hatsted melder om 99medlemmer, et forsamlingshus, derbliver brugt næsten hver dag, en rækkekvalitetsarrangementer og et genvalg

331

af formand Anders Schaltz Andersenog den del af bestyrelsen, der stod tilvalg.HATSTED SSW-distrikt står uden for-mand efter Klaus-Dieter Ries. Næstfor-mand Michael Drechsler overtager ind-til en kommende ekstraordinær gene-ralforsamling. Amtsformand LarsHarms og de 20 tilstedeværende med-lemmer udtrykker deres skepsis over-for en SSW-deltagelse i forbundsdag-svalget.PÅ generalforsamlingen i EgernførdeSSF meldes om et væld af fine arran-gementer, der samlede mange men-nesker i alle aldre samt et forbilledligtsamarbejde de danske foreninger oginstitutioner i byen og oplandet imel-lem. Formand Fred Witt genvælges.DET lille Teater har premiere på kaba-reten I Krig Og Kærlighed på Flens-borghus, og vor avis anmelder, at derer kommet andre boller på suppen. Detvelkomne vovestykke, som avisen skri-ver, er mere fræk og frivol. I Det lilleTeater er man for øvrigt glad for at spil-le på Flensborghus: Fine faciliterer oggodt med p-pladser, siger teatrets for-mand Alexander von Oettingen.I KONTAKT mindes afdøde Else Diek-mann (86), Tønning, der i 50erne ogfrem til 70erne først var madmor i lejr-skolebarakkerne i Tønning og sidenøkonoma på lejrskolehjemmet Skipper-huset.GUNTRAMIS Stoehr, Flensborg, dør 81år gammel.

23.VOR avis skriver, at ikke en eneste ungdansk sydslesviger har tilmeldt sig»Porten til Danmark«-kurset på Røns-hoved Højskole, initieret af Grænefor-eningen. Kurset skulle give 17_-25-åri-ge uden videregående skoleuddan-nelse faglige og personlige forudsæt-ninger for at søge ind på det danskeuddannelses- og arbejdsmarked.SSF og Comedieteatret giver den helearmen med »Sceneskræk« ved forestil-lingen i Slesvig.

FULDT hus ved SSFs og SdUs »jazz påFlensborghus« med Pierre Dørge ogNew Jungle Orchestra.

24.VOR avis skriver, at den skolemæssigeligestilling i Oversø amtsdistrikt kan fø-re til, at andre grene af mindretalsar-bejdet får reduceret deres tilskud.Kommunerne har ganske enkelt ikkeflere penge, siger Stefam Ploog, lederaf amtsdistriktsforvaltningen.PÅ Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvigmarkerer man Peder Hiort Lorenzens218 års fødselsdag med en fest. I ste-det for at uddele legater m.m. i år harman valgt at bruge de 10.000 kr. til for-del for nye legeredskaber og legetøj.

25.LAUSENIANA-koncerten i Harreslev erudsolgt allerede uger forinden. Også iår igen er koncerten med »slyngelor-kestret« alle tiders oplevelse for deover 700 fremmødte. Solisten NinaPavlovski, sopran, tager folk medstorm.I SCT. Jørgen danske Kirke i Flensborger der en velbesøgt koncert med KåreGade & Gry med nye danske salmer.KARL-August »Kalli« Greffrath, Husby,dør på sin 73 års fødselsdag.DOROTHEA Christensen, Flensborg,dør 98 år gammel.

26.INGEBORG Thomsen, Kobbermølle,dør 74 år gammel.HANS Jørgen Jepsen dør 85 år gam-mel.

27.VOR avis skriver, at flere danske syd-slesvigere, der har søgt dansk indføds-ret, skulle bestå indfødsretsprøven,selv om de ifølge integrationsministerBirte Rønn Hornbech og hendes rund-skrivelse desangående til politimestre-ne i Danmark er fritaget for det. I cirku-læret om prøven står der ikke nogetom fritagelsen.

332

VOR avis præsenterer det nye solarvar-meanlæg på Christianslyst og betegnerdet som forbilledligt for andre SdU-in-stitutioner og mindretalsinstitutionergenerelt.VED Harreslev banegård mindes 150mennesker ofrene for naziherredøm-met i Tyskland - som i hele Tyskland.Blandt de 150 er landdagsmedlem An-ke Spoorendonk og borgerforstanderHeinz Petersen.LYKSBORG SSF-distrikt får ny formandi Lis Bewernick, der afløser Anja Dür-kop i det 239 medlemmer store distrikt.LYKSBORG SSW-distrikt med sine 62medlemmer kan for tredje år i træk ikkefinde en formand. Nu overvejes en fu-sion med nabostristriktet Munkbrarup.LARS N. Henningsen fra Arkivet/ Studi-eafdelingen på Dansk Centralbibliotek,og Broder Schwensen, FlensburgerStadtgeschichte, præsenterer deresfælles program for Flensborg Bys 725års jubilæum i år. Der er planlagt ar-rangementer og udgivelser og en inter-netportal.

28.VOR avis opsummerer SSW-basis´holdning til en deltagelse i forbunds-dagsvalget: Nej tak lyder fra Tønningog Slesvig, og også landdagsmedlemLars Harms er nu imod - ikke mindstp.g.a. den finansielle side af sagen.VOR avis melder om flotte aktiviteter iHoltenå SSF-distrikt og nu over 100medlemmer. Formand Helga Balbierskigenvælges.VOR avis melder også om levende de-bat på Sdr. Brarup SSWs generalfor-samling om SSWs deltaglse i for-bundsdagsvalget. Der er nu to i kom-munerådet, og formand Karen Rettigblev genvalgt.ENDELIG melder vor avis, at VanderupSSF og SSW har genvalgt Peter Sind-berg som SSF-distriktets formand ogBodil Meyer som lokal SSW-formand.Hun går ind for, at SSW bør tage chan-cen for at få et mandat i forbundsda-gen ved valget i sptember.

KARIN Necker efterfølger Tove Hinrik-sen som formand for DSH AktiveKvinder i Slesvig.ESTRID Laura Marie Ried, Skander-borg, dør.

29.VOR avis skriver fra generalforsamling-en i Vidingherred SSF, at distriktet vilvidereudvikle sit gode samarbejdemed UF. Annelise Dumstrei genvalgtestil formand. Medlemstallet er stegetmed seks til 92.VOR avis skriver endvidere fra general-forsamlingen i Tønning SSF, at for-manden Manfred Conrath var gået iutilfredshed, så man valgte ny for-mand i Hanne Andersen.I TØNNING SSW har Kristian Buhrkalovertaget formandsposten efter Ernst-Uwe Baum, der fortsætter som grup-peformand for SSW i byrådet, skrivervor avis.OGSÅ fra generalforsamlingen i Dan-nevirke SSW beretter vor avis. Her varformand Jürgen Jessen ikke mødt op,så man fik valgt en efterfølger i JörgGustafson, der fik en næsten helt nybestyrelse at samarbejde med. Her er25 medlemmer; nye ansigter efterly-ses. Distriktet går ind for en fusion afSSW Flensborg Amt og Gottorp Amt.IFØLGE vor avis blev der berettet omet aktivt år på Rendsborg SSF-distriktsgeneralforsamling, hvor formand JensKruse blev genvalgt. Medlemsfrem-gangen er på 10, så man nu er 268medlemmer. Fyldigere materiale op tilf.eks. jazzkoncerter efterlystes.SSFs informationsblad KONTAKT skri-ver, at SSF-distrikt Munkbrarup forførst gang og md succes gennemførteen nytårsbrunch i Oksbøl Forsamlings-hus. 20 medlemmer hyggede sig sam-men med 22 venner fra venskabsfor-bindelsen i Alinde/Viuf i nogle timer. SSF-bladet skriver endvidere, at Flens-borg danske Journalistforening har få-et egen hjemmeside på www.flens-borg.minisite.dkFRANZ Dittrich, Skovby, runder de 60.

333

29./30.SSF inviterer til koncert med Sønder-jyllands Symfoniorkester, fhv. chefdiri-gent Niklas Willén og sopranen AgneteMunk Rasmussen i Nibøl Kristkirke ogHusumhus.

29./1.EN gruppe unge MBUere, TenSingeredrager til Grenå-egnen for at fortællejævnaldrende om Sydslesvig, syngeog lave musik. Det bliver eb festlig we-ekend.

30.VOR avis skriver, at mindretalsunionenFUEF markerer sit 60 års jubilæummed en kongres i Bruxelles i septem-ber. Præsident Hans Heinrich Hansenanser det for FUEFs væsentligste arbej-de, at de forskellige sprog i Europa be-vares.VOR avis skriver også fra LyksborgSSWs generalforsamling, at SSW or-ganisatorisk ligger i ruiner i byen, menat de tre SSWere i byrådet er særdelesaktive, selv om de sammen med SPDog en vælgerliste ikke kan hamle opimod CDUs absolutte flertal på 10 af 19mandater.I VOR avis præsenterer Babsy Jørgen-sen, Husum, sin dansk-tyske børnebog»Du, Gud, der er noget, jeg gerne vilspørge dig om«. Den er udsendt på Ih-ler Verlag Husum.HERBERT Gregersen, Flensborg, dør 90år gammel.

31.VOR avis melder om, at DannevirkeSSF har pladsproblemer på Danevirke-gården: Museet har brug for så megenplads, at der ikke rigtig er plads for dis-triktets 60 medlemmer inkl. medlem-merne fra Krop, når de mødes. Ad-gangsforholdene på første sal gør detvanskeligt for de ældre at møde op.Formanden Silke Gustafson genvalg-tes.OVER 400 mennesker hædrer general-sekretær Peter Iver Johannsen, Bund

deutscher Nordschleswiger, ved den-nes afskedsreception i Aabenraa.

FEBRUAR 2009

1.PASTOR Anita T. Esbjørn indsættes i sitnye embede i Midtangel danske Me-nighed ved en gudstjeneste i Freienwillmed efterfølgende samvær i SatrupDanske Skole.SKOLEORENINGENs medlemsblad Fo-kus får ny medarbejder i Thomas Wil-trup, lærer ved Jes Kruse-Skolen iEgernførde. Journalist Klaus Nielsenfortsætter som redaktør og intensive-rer arbejdet med foreningens nyheds-tjeneste og hjemmeside.A.P. MØLLER Skolen i Slesvig bestårsin badmintonprøve, idet SdU afviklersit pladskrævende seniorstævne dér tilalle involveredes tilfredshed.

2.VOR avis skriver, at Grænseforeningenmodsat tidligere forlydender fortsat le-der statspengene til Sydslesvig - dog ieuro, idet staten selv veksler fra kronertil euro og derved p.g.a. en bedre vek-selkurs sparer 160.000 kr. Om ordning-en fortsætter, vides ikke endnu.LILLIAN Boutté og Burich-L´Etinne NewOrlans Ensemble giver en offentligkoncert i Trefoldighedskirken i Slesvig,tilrettelagt af SSF.VOR avis skriver, at SdUs styrelse ikkebakker op om SSWs eventuelle stillenop til forbundsdagsvalget.DANSK Sundhedstjeneste annoncererefter en ny overlæge pr. 1. juni, idetGunhild Cordesen går på pension efterknap 20 års virke dér.BARRY Rose, Vesterland, dør.

3.FLENSBORG-Biffen åbner en ny sæsonmed Peter Flinths korsridder-film »ArnII - Riget ved vejs ende« i (biograf)sa-len på Flenborgus.VOR avis melder fra Store Solt, at SSF-

334

distriktet har fået ny formand i MonikaJansen som afløser for Gertrud Schrö-ter, og at SSW har fået ny formand iGisela Schmidt efter Bruno Wöhlk. Deto afgåede plus fhv. kasserer TheodorStöcks samt fhv. bisidder Heike Wöhlkfik SSFs sølvnål.I ANLEDNING af 10 års dagen for for-bundsrepublikkens tiltrædelse til Eur-oparådets sprogcharta siger SPD-land-dagsmedlem Rolf Fischer, at støtten tilmindretalssprog er af eksistentiel be-tydning for mindretallene. SSW-land-dagsmedlem Anke Spoorendonkunderstreger, at der påhviler publicservice-medierne i Tyskland et stort an-svar ved ikke at servicere mindretalle-ne på bl.a. dansk og frisisk.ALFRED Diederichsen, Sdr. Løgum, dør76 år gammel.

4.LÆRERE fra Danmark og Sydslesvigmødtes på Christianslyst på foranled-ning af Grænseforeningen, skriver voravis. I denne omgang gjaldt det afkod-ningen af matematiske trekster, sombørn fra 5./6. klasse ofte har svært vedat forstå - uanset om de er almindeligeelever i skolerne i Danmark, indvan-drerbørn eller danske sydslesvigere.DANSK Skoleforening for Sydslesvigpræsenterer det undervisningsmateria-le »Vi bor i Sydslesvig«, som KarenMargrethe Pedersen fra Institut forGrænseregionsforskning ved Syd-dansk Universitet igenem otte år harproduceret sammen med en række læ-rere. Det skal primært bruges af lærereog elever i 5.-6. klasserne på de danskeskoler i Sydslesvig.DEN Danske Skueplads prøver kræftermed PHs provokationer og kritik veden yderst velbesøgt forestilling påFlensborghus, inviteret af SSF.VOR avis skriver, at det østfrisiske min-dretalsparti »Die Friesen« i Nedersak-sen gør krav på fritagelse fra 5 pct.spærreklausulen - uden at det vækkerden store sympati hos landdagspartier-ne i Hannover. Ved landdagsvalget

2008 fik »Die Friesen« 10.000 stemmer,hvilket i givet fald ville have givet demet mandat. 23.000 stemmer svarer nor-malt til 5 pct. Partiet henviser i sin ar-gumentation til SSWs fritagelse, ogogså forbundsregeringens mindretals-kommitterede har sagt god for deresfritagelse som et nationalt mindretalsparti. Får »Die Friesen« et nej til envalglovsændring i Nedersaksen, vil degå rettens vej.GITTE Gajo dør 44 år gammel.

5.PÅ SSF-distriktet Skt. Peter-Ordings ge-neralforsamling genvalgtes formandAngelika Hesselbarth og næstformandDirk Hansen, skriver vor avis.PÅ SSF-distrikt Askfelts generalforsam-ling genvalgtes formand Gisela Engel,skriver vor avis. Folkfestivalens succesfra sidste år med lokale danske somtyske bands søges gentaget i år. Denlokale SSW-formand Jan-ChristianSchlüter roste den fantastiske valg-kamp, distriktet havde ført men bekla-gede, at der kun er 9 SSW-medlemmermod 148 i SSF. SSF og skoleforeningensøges om et nyt gulv til gymnastiksa-len.PÅ Læk SSF-distrikts generalforsam-ling kritiseredes de tavse medlemmerfor ikke at møde op til debatmøder ogf. eks. for ikke at tage stilling til SSFsforeslåede vedtægtsændringer. Aflys-ning af nogle gode arrangementer be-klages; og formand Ralf Hansen gen-vælges.FORMANDEN for SSF i Tarp, MorlynAlbert genvælges til formand på gene-ralforsamlingen. Der meldes om et ak-tivt år med mange gode arrangemen-ter - især også for børnefamilier, fintsamarbejde med de andre foreningerog en lille medlemsfremgang. Ogsåden ihærdige og aktive SSW-distrikts-og -gruppeformand Franz Pahrmanngenvælges. SSF-landsformand Flem-ming Meyer slår et slag for opstilling tilforbundsdagsvalget - hvis mindretalletstår sammen om det.

335

EFTER generalforsamlingen i Sydsle-svigs danske Kunstforening på Flens-borg Bibliotek, som Dansk Centralbi-blioteks lokalafdeling i Flensborg nuhedder, åbnes udstillingen med værkeraf Sten Børsting (keramik) og AdamGabriel (maleri).16-ÅRIGE Nadja Vanessa Nomi-Golzar,Jes Kruse-Skolen i Egernførde, får det-te års Jens Jessen-medalje for sin ev-ne til at lytte til og hjælpe sine kamme-rater. Medaljen overrækkes af næstfor-mand Svend Aage Clausen, Sønder-borg Grænseforening.JULIANE Reiser-Detert, Follervig, dør85 år gammel.

6.OVERSØ-slaget mindes for 145. gang -denne gang med en stor delegationøstrigere. »Marchen« arrangeres afstamkomiteen af 1864 i samvirke medSSF.AKTIVITETSHUSET præsenterer »syd-slesvigs radio«, sydslesvigsk tv påinternettet, i samarbejde med SdU ogSSF samt Offener Kanal Flensborg.SSF Gottorp Amt afvikler sit traditio-nelle nytårsstævne med hygge, godmad, fin underholdning og dans iGammellund kro.KONGELIG underholdning på Flens-borg teater: SSF og Det kgl. Teater invi-terer til det 2400 år gamle stykke Ifige-nia i Aulis - og det er fortsat aktuelt.150 er med til Friisk Foriinings vinter-fest i Langhorn.

7.SKOLEFORENINGENs medlemsbladFokus skriver, at List Danske Skole ogGarding Danske Børnehave erlukningstruede p.g.a. for lavt børnetalog dystre fremtidsudsigter.FOKUS præsenterer endvidere nytunderviningsmateriale om Sydslesvigtil brug i fagene dansk og historie samttil tværfaglig undervisning, så elevernefå mere viden om mindretallets histo-rie, kultur, sprog og identitet. Bag udar-bejdelsen står Karen Margrethe Peder-

sen fra Institut for Grænseregions-forskning ved Syddansk Universitet isamarbejde med skoleforeningen.50 fra hele Sydslesvig følger interesse-ret forelæsningerne på Valsbølhus,Højskoledagene, arrangeret af DanskKirke i Sydslesvig.SVEN Lekkat, Flensborg, dør 74 årgammel.

8.GERHARD Wilhelm Müller, Flensborg,dør 82 år gammel.

9.EN ÆRA slutter, da SSF-distrikt Over-sø-Frørups formand gennem 37 år,Willi Hansen, trækker sig. Han efterføl-ges af Christina Strunz-Ewel. Medlems-tallet på 110 er stabilt.PÅ SSW-distrikt Oversø-Frørups gene-ralforsamling samme aften vælgesThorkild Lorenzen til ny formand ogefterfølger for Hans Heinrich Johann-sen, der fraflytter kommunen.MARATON på en ny måde oplevede 65børn fra 4.-7. kl. fra hele Sydslesvig påHiort Lorenzen-Skolen i Slesvig, daSdU indbød til oplevelsesrig og spæn-dende maratonnat, skriver vor avis.DANSKE film i Sydslesvig til overkom-melige priser og højaktuelle; vor avisfokuserer på den perlerække af danskefilmklubber, der har etaleret sig rundtomkring i det sydslesvigske.HARRY Freundlich, Harreslev, runderde 60.

10.VOR avis skriver fra Sydslesvigs dan-ske Kunstforeninges generalforsam-ling, at kontingentet sættes kraftigt op,så foreningen får lidt mere råd. For-mand Hans Jessen oplyste, at det re-kordstore tal på 12.000 mennesker såGrønlands-udstillingen i Slesvig til dendanske kulturuge. Inge Suppras og ErikFredens genopstillede ikke til besty-relsen, der fortsat har Hans Jessensom formand.SLESVIG Filmklub viser »Oh Happy Da-

336

ys« på A.P. Møller Skolen. Bag klubbenstår SSF og de danske menigheder ibyen.

11.DANSK Skoleforening modtager be-sked fra Kiel om, at den får bevilget 2,1mill. euro fra konjunkturprogrammet.DANMARKs trubadur Sebastian giverkoncert på Flensborghus, trods svig-tende stemme p.g.a. en forkølelse, in-viteret af SSF Flensborg By.FRA Skovlund-Valsbøl SSW-distrikt ly-der et rungende ja til SSWs opstillingtil forbundsdagsvalget, skriver voravis.SSW i Strukstrup anbefaler at brugekræfterne lokalt, skriver vor avis.PÅ Strukstrup SSF/SSWs generalfor-samling understregede formanden Ni-els Møller, der blev genvalgt beggesteder, det fine samarbejde med alleforeningerne samt nabodistriktereMårkær og Bøglund, skriver vor avis.ANNI Wehlitz, Kappel, fylder 85.VOR avis skriver, at Henning Nielsen,Ydby/Vestervig, tidl. Flensborg, er død84 år gammel.

12.KEJTUM SSF-distrikt ønsker ikkesammenlægning med andre distrikterpå Sild, men bestyrelsesmedlem PeterPetersen vil forsøge at starte en grup-pe aktive pensionister hen over dis-triktsgrænserne. Inge Bennör blev gen-valgt som formand.OGSÅ Kejtum Husmoderforenings for-mand Erika Henningsen genvalgtes. HERBERT Braun runder de 80.

13.PÅ SSF-distrikt Satrup/Havetofts gene-ralforsamling kritiseres SSFs top for atville tvinge vedtægtsændringen igen-nem. Fomand Guido Petersen genvæl-ges.65 deltager i Rendsborg SSFs vinter-fest i Borgsted.DRAGE-Svavsted afvikler alle tiders»grønne fest« med utrolig flot danse-opvisning ved kvinder fra regionen.

60 unge finder vejen til Læk DanskeSkole, hvor SdU arrangerer valentins-disko for eleverne fra 7.-9. kl.WILHELM Klüver, Flensborg, runder de80.

14.SIDSTE års spejderhjælp gav 2.000 eu-ro til børn i Kenya, oplyser en af initia-tivtagerne fra spejderne i Bredsted,Karl-Ole Steenild til vor avis.

15.SSF må flytte Folketeatrets friske ogfornøjelige familieforestilling»Odysseus´ Eventyrlige Rejse« fra Læktil Duborg-Skolen i Flensborg p.g.a.byggearbejder på hallen vestpå.NADINE Hansen (32) tiltræder officieltsom leder af Skovlund Danske Børne-have, hvor hun afløser Dagmar Arendt,der efter 30 år går på pension.GERDA Schmall runder de 75.EMILIE Buur, Flensborg, tidl. Sønder-brarup, dør 87 år gammel.

16.SdU og Dansk Centralbibliotek støttesmed midler fra INTERREG-puljen »Kul-turbroen«. SdU får penge til rockfesti-valen Dockyard i Flensborg, bibliotekettil en nordisk forfatterturné sammenmed Nordisk Informationskontor ogKulturbüro Flensburg.TO SSW-amter siger nej til at tage tilBerlin: Amtsstyrelsen i NordfrislandSSW og SSW-medlemsmødet i Rends-borg-Egernførde ønsker ikke, at SSWopstiller til forbundsdagsvalget.NIBØL SSF-distrikt genvælger bl.a. sinformand Kirsten Tychsen Hansen ogglæder sig over god foreningsaktivitet.HANS Jørgen Henningsen, Tønder,tidl. Aventoft, fylder 80 år.

17.VOR avis skriver, at akademiingeniørog lektor Jes Vollertsen, tidl. Lyrskov,er udnævnt til professor i miljøteknolo-gi ved Aalborg Universitet.JOHANNES Bischoff, Velt/Follervig, fyl-der 70.WERNER Görns, Langsted, fylder 65 år.

337

18.RIGSREVISIONEN offentliggør sin rap-port om tilskuddet til det danske min-dretal og kritisrer bl.a. Undervisnings-ministeriet for at have for lidt styr på,hvad bevillingen går til. Revisorerneanbefaler, at Sydslesvig-bevillingenlovfæstes. Fra sydslesvigsk side frem-hæves, at man gerne ser, at Fem-/Seks-mandsudvalget fortsætter, så bevilling-en ikke blot administreres af ministeri-elle embedsmænd. Statsrevisor Mo-gens Lykketoft mener på baggrund afRigsrevisionens rapport, at Grænsefor-eningens pengeformidlings-rolle er ud-spillet.EFTER 22 år i bestyrelsen stopper for-manden for Sprogforeningen i Syd-slesvigs formand Signe Andersen. Lis-bet Mikkelsen Buhl tager over.PÅ et informationsmøde ved RegionSønderjylland-Schleswig præsenterestilskudsmuligheder til grænseoverskri-dende kulturarrangementer - også ar-rangeret af det danske mindretal i Syd-slesvig.SSF og SSW Flensborg By kalder 60+generationen til »kaffemøde« på Flens-borghus for med faglig bistand at in-formere om det at holde sig sund.WILLY Egmose Trio giver jazzkoncertpå Amtmandsgården i Rendsborg, ar-rangeret af SSF.FORMAND Pia Persson tager endnu entørn i SSF-distrikt Friserbjerg-Rude ef-ter generalforsamlingen. Distriktet vilfortsætte alene, men satser derudoverpå et bredt samarbejde over distrikts-grænserne. Efter 30 års medarbejdetakkede Mucki Kvist nej til genvalg tilbestyrelsen.

19.UNION-Bank i Flensborg melder om etoverskud på 725.000 euro efter skat i2008. En forsigtig udlånspolitik koncen-treret på lokalområdet og undgåelse afinternationale risici har givet bonus forandet år i træk. Ordførende direktørVolker Andersen er yderst tilfreds.INVITERET af SSF spiller Folketeatret

»The Playboy of The Western World«på HusumhusSSFs medlemsblad KONTAKT præsen-terer SSFs og Grænseforeningens fæl-leskursus på Højskolen Østersøen i Aa-benraa 13.-14. marts med GFs kreds-foreninger og SSFs amter/distriktersom målgruppe. Emnet er samarbejde.KONTAKT præsenterer også det nyemusiktiltag i det sydslesvigske sydvest-hjørne: Ejderstedkoret, der får premie-re ved Ejdersted SSFs grønkålsfest da-gen efter.KAPPEL SSF starter på en frisk efter toår uden bestyrelse. Sanne Wiese væl-ges til formand, og hun fokuserer på etbredt samarbejde i og udenfor Kappel.PRIS-Klaustorp SSF melder om regel-mæssig og solid mødeaktivitet og gen-valgte Hauke Paulsen som formand,skriver SSF-bladet KONTAKT.SSW i Harreslev siger nej til, at SSWopstiller til forbundsdagsvalget.PETRA og Hermann Tychsens Mindele-gat blev overrakt Ann-Katrin Stein i 11.årgang på A.P. Møller-Skolen i Slesvigfor trofasthed overfor sine ferieværter,skriver vor avis.VOR avis portrætterer 75-årige PeterPetersen fra Jaruplund. Han har i 46 årpasset bl.a. det danske Sankelmark-mindesmærke og vil gøre det i fire årendnu. Han har taget over efter bedste-faderen, og regner med, at en af søn-nerne vil tage over efter ham, hvis el-lers Forsvarskommandoen ønsker det.

20.DANSK Centralbibliotek indvier sit nyeindgangsparti og Nordisk Informa-tionskontors indflytning officielt.SSF inviterer til flot koncert med Søn-derjyllands Symfoniorkester i Flens-borg. Solist er klarinettist Troels Tor-stein, dirigent Vladimir Ziva.ET flertal i SSF-distrikt Centrum i Sles-vig indvilger i at fusionere med SlesvigNord.SCT. Jørgen-Mørvig SSF-distrikt gen-vælger sin formand Lars Nielsen. Nog-le medlemmer giver udtryk for, at SSFs

338

landsmøde bør boykottes, fordi SSFstop vil genfremsætte en strandet ved-tægtsændring. Resultatet er, at detnødvendige antal delegerede ikke kannavngives.PÅ SSW-distriktets generalforsamlinggenvælges Christian Dirschauer somformand. Mens han gerne vil forsøgevejen til Berlin, viste medlemmerne sigat være imod.TARUP SSF og SSW genvælger sineformænd i Jörg Braun og Thore Jen-sen, der begge beretter om livlig og al-sidig aktivitet. SSWerne er imod, atSSW opstiller til Berlin; og Uwe Jacob-sen, der takker nej til at fortsætte, fårtak for utallige års indsats.

21.PÅ SSW-distrikt Flensborg Nords ge-neralforsamling genvalgtes Erich Sei-fen som formand, skriver vor avis. Dis-triktet er modstander af en opstilling tilforbundsdagsvalget. SSW Nord vilfremover holde generalforsamlingsammen med det nyskabte SSF-distriktFlensborg Nord.FRISERNE fejrer deres store vinter-far-vel-fest, biike-afbrændingen med efter-følgende fest.SEBASTIAN Hackert, Flensborg, dør 32år gammel.

22.ERIK Haunstrup Clemmensen, Bryde-gård på Fyn, dør 88 år gammel.FRANTS Holm, Frørup, dør 89 år gam-mel.

23.RENDSBORG-Bydelsdorf SSW får nyformand i Inga Knudsen Lausen efterTina Wohlgehagen. SSW-arbejdet i by-en roses; og der er to SSWere i byrå-det.HANNE Eder, Flensborg, slås til Ridderaf Dannebrog af generalkonsul HenrikBecker-Christensen på majestætensvegne på Dansk Generalkonsulat iFlensborg.

HORST Schoop, Kolding, tidl. Flens-borg, fylder 75 år.

24.SSWs Hovedudvalg siger nej til Berlinefter to timers ihærdig debat: 16 stem-mer nej, 6 stemmer ja.DET altoverskyggende emne på Fæl-leslandboforeninen for Sydslesvigs ge-neralforsamling er den verdensom-spændende finanskrise, der også ram-mer landbruget. Kun store bedrifter viloverleve, siger formand Bo Hallberg.SSW-landdagsmand Lars Harms efter-lyser på mødet foreningens konstrukti-ve forslag, så SSW kan hjælpe.KLAUS-Erik Ramm, Flensborg, runderde 70.

25.IFØLGE vor avis har SdUs folkevalgterevisorer i årevis blot kunnet følge revi-sionen fra sidelinjen - uden indblik i re-levate informationer. Revisionsfirmaetønskede ikke indblandingen.ANKE Spoorendonk er blandt dem, derskal vælge forbundspræsident i Berlinden 23. maj. Hun er nomineret af SPDog valgt af landdagen i Kiel. Hun harmeddelt, at hun vil stemme på GesineSchwan, modkandidat til siddendepræsident Horst Köhler.HATLUND SSF-distrikt har fået ny for-mand i Michael Martensen. Hidtidigeformand Jens-Peter Johannsen fort-sætter som næstformand, skriver voravis. Vågeblus-tiderne i distriktet erforbi. Nye aktiviteter og samarbejdetmed børnehave og skole intensiveres.Udo Ehlert fortsætter som formand forSSW-distriktet.PÅ mødet i Det Sydslesvigske Samrådoplyser skoleforeningen, at den vil sø-ge optagelse i mindretalsunionen FU-EF.

26.FLENSBORG Yacht Club havde et godtår 2008, skriver vor avis fra FYC-gene-ralforsamlingen. Takket være tilskud erøkonomien fin, oplyste kasserer Volker

339

Andersen; og takket være et stigendeantal medlemmer, er der behov for enny bådebro, sagde formand Erich Me-erbach.KULTURPROJEKTET Mindretalsliv får430.000 euro fra Interreg, skriver voravis. Der er tale om et enestående do-kumentationsprojekt om livet i grænse-landet efter 1945. Projektet udføres i etsamarbejde mellem mindretal og fler-tal i grænseregionen.FLERE medlemmer af skoleforening-ens fællesråd mener på det ordinæremøde, det er forkert, der afsættes80.000 euro til foreningens 90 års fød-selsdagsfest, mens List Danske Skolep.g.a. vigende børnetal og 150.000 eu-ro driftsomkostninger årligt beslutteslukket af et flertal i rådet.LANDDAGEN i Kiel drøfter delstatenskulturelle profil på baggrud af en rap-port på 325 sider. SSWs Anke Spoo-rendonk bemærkede bl.a., at SSF fyl-der godt i landskabet med sine 2.700kulturelle møder og 20.000 besøgendepå Danevirke Museum hvert år; og atDansk Centralbibliotek har 650.000 ud-lån årligt.DIETER Matthiesen takker nej til at bli-ve genvalgt som SSF- og SSW-dis-triktsformand i Engelsby efter 40 årsengagement i bestyrelsesarbejdet. LarsErik Bethge bliver ny SSF-formand iFlensborg-bydelen, og Jens SørenJess ny lokal SSW-formand.LYRSKOV SSF lægger op til en fusionmed Slesvig-Frederiksberg og genvæl-ger på generalforsamlingen WaltrautAndresen som formand. SSW-distrik-tets formand Edgar Lork genvælges li-geledes. Også fra SSWs side læggesop til en fusion.HILDEGARD Srogosz, Skovby, runderde 80.RANING Krueger, Flensborg, fylder 50år.

27.SSF-distrikt Frederiksberg og Frede-riksberg danske Menighed i Slesvigindbyder til fest for de unge for at præ-

sentere sig selv og gøre de unge inter-esseret i at være med.HANNA Stahlberg-Hansen fylder 70 år.

28.DER skrives europæisk museumshisto-rie, da Museum Sønderjylland og Trä-gerverein Deutsche Museen i Sønder-jylland ingår en formaliseret samar-bejdsaftale.LANDDAGSDIREKTØR Jürgen Schö-ning går på pension og efterfølges afUtz Schliesky (42), finansministeriet.VOR avis skriver, at de 86 medlemmeraf SSF i Gelting-Runtoft-Gulde er til-fredse med arbejdet i distriktet. På ge-neralforsamlingen genvalgtes Heinz-Peter Witt til formand for det lokaleSSF. Thomas Voss fortsætter som for-mand for SSW i Gelting-Runtoft, Hol-ger Sothmann som formand for SSW iGulde.Per-Arne Hoeg, formand for SSF-dis-trikt Skt. Hans i Flensborg melder pågeneralforsamlingen om gode, tradi-tionelle tilbud til medlemmerne - isærogså efter fusionen sidste år med 15.distrikt. SSW-distriktsarbejdet er derfortsat ingen interesse for.18 PERSONER deltager i SdUs kursus icoaching på Flensborghus.

MARTS 2009

1.DUO Ama Deus giver kirkekoncert iVanderup, inviteret af SSF og SdU.

2.VOR avis skriver, at Rødding Højskoledropper forårskurset »Porten til Da-mark« for unge sydslesvigere, idet derikke har meldt sig en eneste til det.Kurset, der forbereder unge sydslesvi-gere på det danske uddannelses- ogarbejdsmarked, er initieret af Grænse-foreningen og støttet af Undervis-ningsministeriet.SØRUP SSF-distrikt melder om en ny,pæn medlemsfremgang, så man nu er96 medlemmer. Distriktsformand Maj-

340

brit Molter melder om gode aktiviteteri et fremragende samarbejde med bør-nehave og skole. Formanden m.fl. gen-vælges. Peter Kaczmierek er ny lokalSSW-formand efter Rolf Meyer, derkoncentrerer sig om kommunerådsar-bejdet. Tæt op ad SSF-distriktet samar-bejdes ligeledes med børnehave ogskole omkring familiearrangementer.THUMBY SSF-/SSW-distrikt melder pågeneralforsamlingen om gode arran-gementer og pæn opbakning fra med-lemmernes side, skriver vor avis. For-mand Volker Bock kritiserede, at SSFsledelse genfremsætter vedtægtsæn-dringerne på landsmødet 2009. Hanm.fl. blev genvalgt.LANDBRUGSRÅDETs præsident PeterGemælke besøger danske landmænd iSydslesvig og bliver overbevist om, atproduktionen af biogas er fremtidensløsen også for landbrug i Danmark.

2./3.DET LILLE Turnéteater giver en rækkedukketeaterforestillinger for sydsle-svigske skolebørn i 3.-6. klasse påFlensborghus med en friskudgave af»Romeo og Julie«, inviteret af SSF.

3.SSF og SSW er blevet enige om envedtægtsformulering, der kan bære,når SSFs landsmøde 2009 skal stemmeom en ændring af SSFs formålspara-graf, skriver vor avis.SSF har inviteret Den Rullende Operatil Husum, hvor Donizettis anmelder-roste forestilling Rita spilles for fuldudblæsning.SØREN Kragh-Jacobsen-gyseren DetSom Ingen Ved vises i Flensborg-Biffeni biografsalen på Flensborghus.HEINZ-GÜNTER Hergesell, Flensborg,dør 65 år gammel. Hans efterfølger iSSWs landsstyrelse bliver MogensLesch, Nibøl.

4.MINDRETALSRÅDET i Tyskland medDieter Paul Küssner fra SSF og Flem-

ming Meyer fra SSW samt mindretal-sunionen FUEFs præsident Hans Hein-rich Hansen møder forbundskanslerAngela Merkel i Berlin. De præsenterermindretallene for hende, orienterer omderes aktuelle situation og drøfter bl.a.føderalisme-strukturens problematiskeindflydelse på mindretalspolitikken iTyskland.270 UNGE fra 15 skolekor i Sydslesvigmed børn og unge i alderen fra 4. klas-se og opefter mødes til stort børnekor-stævne under Danmarks Børne- ogUngdomskor på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg.VOR AVIS skriver fra et kursus for 30medlemmer af Hovedstadens Grænse-forening på Christianslyst, hvor delta-gerne ikke kun drøftede mindretallet i2009 med fremtrædende danske syd-slesvigere men også havde et omfat-tende besøgs- og underholdningspro-gram.EFTER to år med underskud er bøttenvendt, og SdU kan på styrelsesmødetpræsentere et 2008-regnskab med etlille overskud.

5.INTERREG IV har netop givet tilsagnom 430.000 euro til projektet Mindre-talsliv, som en lang række aktører frabegge sider af grænsen samarbejderom for at dokumentere og vise livet igrænselandet efter 1945.DE 70 SSW-medlemmer i Hamborg ogHolsten inviteres til generalforsamlingi Hamborg for at vælge en bestyrelsefor deres arbejdsgruppe. Også SSF-medlemmerne fra dette ikke-sydsle-svigske område er inviteret med, såman kan stå sammen. Det havde UweBruhns og Malte de Grahl fra SSW-ar-bejdsgruppen Hamborg/Holsten ogsågjort ved en paneldebat om Femer-bro-en for en måneds tid siden, arrangeretaf Europa-Unionen og handelskamret iHamborg, hvor de advarede imod, athvad der er godt for København-Mal-mö- og Hamborg-Lybæk-området ikkeautomatisk er godt for Sydslesvig og

341

grænseregionen. Gruppen mener,SSW kan få 20.000 stemmer i Hamborgog Holsten, hvis det stiller op til for-bundsdagsvalg.SAMARBEJDSRÅDET ved OksevejensSkole i Flensborg efterlyser en åbent-hedspolitik i Dansk Skoleforening i enskrivelse til styrelsen.SSF inviterer sammen med Den JyskeOpera til Donizettis Elskovsdrik iIdrætshallen i Flensborg.SSF-distrikt Centrum-Duborg-Vest fikny formand i Maureen Hölzl, skrivervor avis. Hun efterfølger Ursula Knorr.Distriktet har 694 medlemmer. Udkas-tet til nye vedtægter fik en hård med-fart.EGGEBÆK/Langsted SSF-distrikt over-vejer en fusion med distriktet Tarp hhv.distrikterne Tarp og Oversø/Frørup forat få mere gang i aktiviteterne. Der er51 medlemmer. Formand WernerGörns genvælges.KRISTIAN Buhrkal, Tønning, runder de50.GERDA Döring, Flensbog, dør 82 år.MARIE Luise Köster, Flensborg, dør 90år.URSULA Ernst dør 71 år.

6.PÅ SSF-distrikts Harreslevs generalfor-samling udtrykte de tilstedeværendeundren over, at skoleforeningen lukkerList Danske Skole efter 10 minutteresdiskussion på fællesrådsmødet og vilbruge 80.000 euro på 90 års jubilæetnæste år, skriver vor avis. Distriktet har743 medlemmer, og Manfred Kühl, derfortsætter som formand, anbefalede attage godt imod de nye vedtægter.SILD SSW satser på fire mandater iden fusionerede nye Sild kommune,hedder det sig på Nordfrisland SSWsamtsgeneralforsamling i Vesterland.Der er 771 medlemmer. Lars Harmsgenvælges som amtsformand.HARRESLEV Amatørscenes unge ama-tører har hylemorsom premiere på de-res nye stykke »Vi som går teatervej-en« på Harreslev Danske Skole.

KIRSA Schneider og Maik Wings blivergift.Laurits Kjær Nielsen, Himmerland, dør73 år gammel.

6.-8.MOLDENED SSF og Voksenundervis-ningen inviterer til patchworkkursusmed Bettina Andersen i forsamlingshu-set, og 15 syglade kvinder deltagermed højt humør og lærevillighed.

6.-9.OVER 100 konfirmander hygger sigomkring samvær og aktiviteter på Me-nighedernes Børne- og Ungdomsarbej-des konfirmandlejr på Christianslyst.

7.PÅ SSWs ekstraordinære landsmødestemmer de delegerede imod at prøvekræfter med et forbundsdagsvalg. Etknebent flertal vedtager, at debattenom ja eller nej til Berlin ikke automatiskskal køres hvert fjerde år.SKOLEFORENINGENs formand PerGildberg betegner det i vor avis somurimelig og uheldig, at skoleforening-ens jubilæum og List Danske Skoleslukning kædes sammen. Børn i de dan-ske børnehaver og skoler har krav påpædagogiske og sociale tilbud og ud-fordringer, og de 80.000 skal bruges påmusicalen Peder Pan, der som succe-sen Snedronningen involverer mangeelever fra forskellige skoler i henved etår.VOR AVIS skriver, at SSW mister et aftre mandater i Agtrup kommuneråd,fordi ingen vil tage over efter Arne An-dresen, der overraskende meldte fra.HOLTENÅ SSW-distrikt melder om til-skud til de danske foreninger, efter atSSW med Antje Danker nu er repræ-senteret i Kiel byråd. Rüdiger Schulzevælges til ny formand efter Ulf Balbier-ski, der flytter til USA og fyrer en bred-side af mod SSF i Rendsborg-Egernfør-de Amt, hvor han i amtsstyrelsen har»brugt masser af energi«, som han si-ger, men hvor nye ideer prellede af på

342

»amtsstyrelsen, der er en selvherligklub, hvor Rendsborgs og Egernførdesrepræsentanter blokerer for ny-tænkning«. Nogle dage senere bekla-ger en undrende amtsformand AnneMette Jensen udfaldet af den ikke-til-amtsstyrelsen-genvalgte, der kun spo-radisk deltog i møderne.FORENINGEN Norden i Sydslesvig hol-der generalforsamling med foredragom Slesvigs hemmeligheder ved C.B.Karstoft og det grønlandske kor Ulo.Lars Aagaard og hele bestyrelsen fort-sætter.

8.JAN Christensen, Flensborg, runder de50.

9.BENTE LÜCK gengvalgtes som for-mand for Nibøl SSW, skriver vor avis.BANGLA Shop i Flensborg markerer 25års jubilæet med en lille reception overet glas.

10.PÅ mødet i SSFs hovedstyrelse præ-senterer årsmødeudvalgets formandGitte Hougaard Werner og mandenbag årsmødeplakaten 2009, bibliotekarog IT-mand Casper Schack selvsammeog får udelukkende positive reaktioner.SSFs formand Dieter Paul Küssner be-retter om, at SSF og SSW er blevet eni-ge om en nyformulering af udkastet tilny vedtægter for SSF.PÅ Sporskifte SSFs generalforsamlingfortæller genvalgte distriktsformandKay von Eitzen, at Det Danske Hus idets første år er blevet brugt af 3.150personer ved mange forskellige aktivi-teter. SSW-distriktets formand BirgitSeidler genvælges.I MEDELBY SSF-distrikt genvælges Gu-drun Lemke som formand, mens SSW-distriktet står uden formand, idet KajHenken af private grunde ikke ønskedegenopstilling.VOR avis skriver om SSFs børneteater»Om Jonas« ved Teatret Skægspire fra

Odense, der hele ugen turnerer rundttil danske skoler i Sydslesvig. Stykkethandler om en teenager og hans for-hold til døden.

11.MODERNE jazz står på programmet, daSSF og SdU inviterer til »jazz på Flens-borghus« med Jazz Nord Ensemble.

12.SSWs landdagsgruppe tager initiativettil en sprogpolitik i Slesvig-Holsten. Deandre organisationer i mindretalletpræsenteres for et debatoplæg, somman i fællesskab vil tage stilling til,skrives i vor avis.VOR avis kan berette om, at en nySSW-Ungdomsgruppe er på vej iFlensborg.SSF i Munkbrarup melder på general-forsamlingen om 46 møder med 2.058deltagere og nu 138 i stedet for 131medlemmer. Formand Niels Wolfsdorf,der også bestyrer Oksbøl Forsamlings-hus, genvælges. SSW-distriktet Ves-Munkbrarups formand Gerd Voß gen-vælges. Her er 30 medlemmer. Marian-ne Huy rykker ind i kommunerådet ef-ter fraflyttede Irene Ionxis.SSF-distrikterne Centrum og Slesvig-Nord i Slesvig fusionerer til et distriktmed Kaj-Michael Nielsen som for-mand.CHRISTIAN Jacobsen, Jaruplund,runder de 70.

13.DE DANSKE på vestkysten møder tal-stærkt op til musikcafé med Tim LotharPetersen og delta blues i Bredsted.MÅRKÆR SSF-distrikt genvalgte for-mand Inge Marie Christen for en ny pe-riode, skriver vor avis. Hun kunne be-rette om mange målrettede aktiviteterog godt fremmøde.

14.

SSFs og Grænseforeningens fælleskursus i Aabenraa med bl.a. journalist

343

Flemming Nielsen og museumslederAxel Johnsen beskæftiger sig medsamhørigheden og kommunikationinternt og ortganisationerne imellem.VOR avis skriver, at Kirsten la Cour ervalgt til ny formand for Skovlund-Vals-bøl SSF-distrikt efter Gudrun Prills fra-trådte i utide. SSFs generalsekretærkunne til en vis grad berolige nogle afskeptikerne m.h.t. SSFs udkast til nyevedtægter.

14./15.DSH Aktive Kvinder har bl.a. trafficking(sexslaveri) på dagsordenen, da demødes til weekendstævne på Jaru-plund Højskole. Emnet var så nærvæ-rende og hårdt, at nogle af deltagernemåtte fælde en tåre. Formanden Anne-marie Erichsen kunne oplyse, at for-eningen af de fondsmidler, der er tilfal-det den, støtter unge sydslesvigere,der vil på efterskole i Danmark.

15.LARS Jess (37) tiltræder som leder afBustrupdam Børnehave i Slesvig-Fre-deriksberg.ILSE Kürstein, Aabenraa, tidl. Slesvigog Flensborg, runder de 80.

16.SSF og Sønderjyllands Symfoniorkes-ter inviterer til gymnasiekorkoncert iTyske Hus i Flensborg. Aftenen bliveret tilløbsstykke.LENA og Mogens Amstrup Jacobsen iNordsverige får deres førstefødte.

17.GRÆNSEforeningens generalsekretærKnud Erik Therkelsen og historikerneRene Rasmussen og Axel Johnsen fej-der i vor avis om foreningens rolle ogsyn på unge sydslesvigeres menings-tilkendegivelser i kronikker f. eks. i Poli-tiken. Er vi på vej fra sindelagt til væ-gelsind? Og støttes de unge sydslesvi-gere deri af Grænseforeningen? spør-ger de to. Debatten går igen igennemlængere tid.

VOR avis skriver, at Historisk Samfundfor Sønderjylland - Sydslesvigs amts-kreds på sin generalforsamling spon-tant gav 1.000 euro til opbygning afmindretalsmuseet på Danevirke Mu-seum.SSF i Husby vil bevare de arrangemen-ter, folk er glade for, men ellers gå nyeveje, bebuder formand Anja von Oet-tingen på generalforsamlingen. Distrik-tet har 80 medlemmer.WALTER Schneider vælges til ny for-mand for Dansk Husflidskreds Sydsles-vig. Han efterfølger afdøde Jørgen Glü-sing. Kredsen har 42 medlemmer.

18.I BRUXELLES konstituerer Det Europæ-iske Dialog Forum sig med bl.a. EU-parlamentarikere og mindretalsunio-nen FUEF som partnere.VOR avis skriver, at universitetsprojek-tet Collegium Mare Balticum, samar-bejdsprojektet mellem Syddansk Uni-versitet og Flensborg Universitet erdroppet. Fyrtårnsprojektet var aviseretaf ministerpræsidenten i 2006 og 2007i København men blev droppet af Inter-reg. Ministerpræsidenten ser ikke an-dre finansieringsmuligheder. SSW eryderst utilfreds med ministerpræsiden-tens holdning i denne vigtige dansk-tyske grænseoverskridende uddan-nelse.Region Sønderjylland-Schleswig præ-senterer en p-skive, der tilgodeser bå-de de danske og de tyske bestem-melser.DANSK Lærerforening i Sydslesvig erutilfreds med, at samarbejdsråd vedskolerne iværksætter undersøgelser af(u)tilfredshed med lærerne. FormandNiels A. Nielsen understreger på gene-ralforsamlingen, at når forældre er util-fredse, skal de henvende sig til skolein-spektøren.VED centralbibliotekets oplæsning ibogcaféen er pastor Jacob Ørsted op-læser.

344

19.250 gymnasieelever fra grænselandetmedvirker ved SSFs og SønderjyllandsSymfoniorkesters Puccini-aften i TyskeHus i Flensborg.SSF-formand Susanne Jansen i Jarup-lund-Veding/Sankelmark meddeler pågeneralforsamlingen, at hun kun ladersig genvælge denne ene gang mere.SSW-distriktets formand Hans-Chris-tian Böwes genvælges.

20.VOR avis skriver, at undervisningsmi-nister Bertel Haarder i et svar til Stats-revisorerne skriver, at håndteringen aftilskuddet til det danske mindretal iSydslesvig skal strammes op forvalt-ningsmæssigt og med en lov.KAREN Vollertsen, Vejle, tidl. Lyrskov,runder de 80.

21.DEN lukningstruede Garding DanskeBørnehave får lov til at fortsætte. Denfår en ny chance, oplyser skolefor-eningens formand Per Gildberg på detekstraordinære fællesrådsmøde på Ja-ruplund Højskole - til trods for, at sty-relsen efter eget udsagn ikke »fandt retmeget dansk tilbage« i Ejdersted. SSF-distriktsformand Angelika Hesselbarth,Skt. Peter-Ording, pointerer i avisendagen efter, at man i Ejdersted ikke ermindre danske end andre steder i Syd-slesvig. Gildberg siger videre på fæl-lesrådsmødet, at foreningen har travltmed at etablere vuggestuepladser. P.t.er der 65, men snart skulle der gernevære 265.JØRGEN Svarre og trio giver en frem-ragende jazzkoncert i Medborgerhuseti Egernførde, inviteret af SSF.FULDT hus til SSF/SSW FlensborgAmts forårsfest i Kobbermølle.FULDT hus også ved gymnastikfor-eningen DANs imponerende forårsop-visning med store og små i Idrætshal-len i Flensborg.SKT. Hans SSF-distrikts ældre er tradi-tionen inviteret til hyggemøde med

kaffe og kage på Skt. Knudsborg afknudsbrødrene.SDU får nyt logo og høster kritik menogså ros.40 FESTSTEMTE mennesker nyder enfire retters gallamiddag i Tinnum ogspenderer 3.000 euro til den planlagtemultifunktions-tilbygning til List Dan-ske Skole. Der er allerede 110.000 europå kontoen, oplyser en af ankermæn-dene, pastor Jon Hardon Hansen, Ves-terland.

23.SLESVIG SSW-distrikt med formandHarry Heide i spidsen savner byensdanske foreningers opbakning omSSWs arrangementer. Det er ikke nokblot at stemme på os ved valgene, si-ger han på generalforsamlingen.STERUP SSF-/SSW-distrikt med for-mand Brodine Hansen melder - ogsåpå 30. år - om trofast aktivitet blandt de21 SSF- og de 5 SSW-medlemmerEN AFTEN i Nibøl med evergreens ogdanske filmperler ved teatergruppen afsamme navn, arrangeret af SSF, bleben helt vejjen igennem fuld succes.DAGNY Dumanski, Flensborg, runderde 90.

24.SSW på Sild ønsker en køreplan forbørnehave- og skolelukninger, så alleinvolverede organisationer høres,inden der lukkes hhv.sælges fra.SSW i Hanved har ingen planer om atfusionere med SSW i Jaruplund. De tokommuner har gjort det, og de andrepolitiske partier også - men sidstnævn-te har ikke ubetinget været en succes,siger formand Kaj Clausen.MEGET godt fremmøde til Dansk Cen-tralbiblioteks forfatteraften med Thor-stein Thomsen og hans roman »Sne påhendes ansigt«.ECMI-direktør Eva Chylinski taler omeuropæiske mindretal på et møde i denselskabelige forening Borgerforening-en.HARALD Piepgras, Slesvig, fylder 60.

345

LISE Poulsen, født Keuchel, Århus, tidl.Ves, dør 48 år gammel.

25.VOR avis skriver, at Seksmandsud-valgs-medlemmerne, MFerne BenteDahl (RV), Lise von Seelen (S) og Sø-ren Krarup (DF) ikke lader sig genpstil-le ved næste folketingsvalg, men at degerne vil gøre en fortsat indsats forSydslesvig f. eks. ved fortsat medlem-skab af udvalget.SSF Kobbermølles formand WernerMatlok kritiserer hovedforeningen forat ville for meget med udkastet til nyevedtægter. Distriktet har 213 medlem-mer og genvælger Matlok til formand.MARIANN Bille Petersen, Sønder Bra-rup, runder de 60.

26.JYTTE Vester, formand for Skovlund-Valsbøl SSW-distrikts 84 medlemmer,efterlyser på generalforsamlingen flereyngre aktive, og det ønske får hun op-fyldt: 19-årige Finn Dahmke vælges indi bestyrelsen.TRAUTE Clausen, klubpædagog påHarreslev Fritidshjem, går på pensionmed grillmad i snevejr.

27.SSF og fhv. rektor Erik Jensen præsen-terer posthumt Gerhard Ernsts sidsteog tankevækkende digtsamling »Livs-splinter« på Flensborghus.GerhardErnst døde, mens han og Erik Jensenlagde sidste hånd på værket, men en-ken Kunigunde og en stor skare vennerer mødt op i dagens anledning.ELKE Christesen, Flensborg, overtagerdet nordiske venskabsbyarbejde i denstærke Foreningen Norden-afdeling iHusby efter Svend Kohrt, skriver voravis.STOR påskebasar på Dansk Alder-domshjem i Flensborg.I ET læserindlæg i vor avis svarer Syd-slesvigsk Selvhjælps formand GeorgBuhl på et læserspørgsmål vedr. SSH.Foreningen har fordelt medlemmernes

kontingent til almennyttige formål iSydslesvig. Det drejer sig om 300.000euro på 40 år.SDUs tidligere næstkommanderendeHans-Jørgen Kellner, Harreslev, nuRens, melder sig efter års pause tilba-ge på trænerbænken ved at tiltrædesom træner for BOV IFs første dame-hold, skriver vor avis.

27./28.SSF og SSW Flensborg By arrangererstor forårsfest med mad, musik ogunderholdning på Flensborghus.DANSK Kirke i Sydslesvig inviterer at-ter til Christianslystmøde med fokusbl.a. på de andre nordiske kirker - isærden grønlandske og færøske.HILDE Andsager dør, 86 år gammel.

28.DSH - Aktive Kvinder genvælger IngeLise Møller som deres formand på ge-neralforsamlingen i Slesvig - for enallersidste gang, som hun understre-ger. Formanden beretter i sin arbejds-beretning om livlig aktivitet og et bredtspektrum af emner.11 FDF-orkestre fra hele Danmark ogFlensborg mødes til koncertstævne påDuborg-Skolen.KÆR Herred UFs gymnastikopvisningmed aktører i alle aldre går op i en høj-ere enhed.IRMGARD Døssing, Kobbermølle, dør77 år gammel.

29.VED kommunalvalget på Sild vælgesPetra Reiber til borgmester for den fu-sionerede nye storkommune. SSW ertilfreds.

30.GRÆNSEFORENINGEN inviterer hele13. årgang fra Duborg-Skolen til Kø-benhavn i næste uge, skriver vor avis.De unge præsenterer sig som kompe-tent arbejdskraft og solide sprogkund-skaber men modtager også gode studi-eråd.

346

RITA Annelise Erichsen, Flensborg, dør.

31.UNDERVISNINGSminister Bertel Haar-der erkender i et åbent samråd i Folke-tinget, at regnskabsgennemgangenmed Sydslesvig-bevillingen skal væregrundigere. Han understreger dog, athele bevillingen er og altid har væretgodkendt af Folketinget. Nu vil han for-berede en Sydslesvig-lov, der skal gæl-de fra 1. januar 2010.VOR avis skriver, at to konsulenter for-lader SdU: Børne- og ungdomskonsu-lent Heide Nielsen går på pension i maj2010, fritidshjemskonsulent Rolf Küss-ner søger nye udfordringer pr. 1. sep-tember som underviser ved UniversityCollege Syd i Haderslev.

APRIL 2009

1.NORDISK Informationskontor og SSW,Sydslesvigsk Oplysningsforbund ogFlensborg Bys kvindekontor arrangerernordisk-tysk konference om den græn-seoverskridende kvindehandel. Der in-formeres om chokerende tilstande tætpå vort daglige liv.FLENSBORG Amt SSF har stabilt med-lemstal på 3.279 og sund økonomi.Amtsformand Peter Kreutzer efterlyserpå amtsgeneralforsamlingen mere op-lysning om Sydslesvig i Danmark.SSF og Folketeatret inviterer til »Troldtæmmes« af Shakespeare og musikved rockgruppen Baal på Slesvig Tea-ter, og publikum kommer - også detunge.UFFE Iwersen (28) tiltræder som BundDeutscher Nordschleswigers nye kul-turkonsulent.JOURNALIST Otmar Petersen, Slesvig,har været ansat på Flensborg Avis i 40år.

2.SSF Flensborg By får ny formand i Pre-ben K. Mogensen. Maren Schultz træk-ker sig efter 10 år på posten. Bygene-

ralforsamlingen drøfter udkastet til nyevedtægter.TINE Bruhn, New York, tidl. Flensborg,og hendes amerikanske kvartet giveralle tiders skønne jazzkoncert på DanskCentralbibliotek.PÅ amtsgeneralforsamlingen i Sydtøn-der SSF understreger SSFs formandDieter Paul Küssner, at frasalg af dan-ske bygninger - her: skoler - angår alledanske organisationer i Sydslesvig. Dedelegerede drøfter også udkastet tilnye vedtægter, og nogle af dem er sta-dig ikke tilfredse.I 90-ÅRET for sydslesvigske børns feri-erejser lancerer Grænseforeningen etpilotprojekt på Fyn, hvor man fremovervil forsøge sig med en uges ophold.Derved, håber man, finder man nyeværtsfamilier. Projektets kritikere me-ner, en uge ikke er nok for børnene tilat kunne indleve sig i dansk sprog ogværemåde.VOR avis beretter om SSWs deltagelsesom observatører i European Free Ali-ance EFAs generalforsamling i Barcelo-na, hvor unge SSWere var af sted sam-men med landsformand Flemming Me-yer.VOR avis beretter endvidere om, atundervisningsminister Bertel Haardervil have en løsning på tv-problematik-ken i Sydslesvig, når de analoge dan-ske signaler lukkes ned med udgangenaf oktober. Også hans kollega, kultur-minister Carina Christensen skal senærere på sagen.

3.GRÆNSEoverskridende trafikplanlæg-ning og og den fremtidige modtagelseaf dansk tv i Sydslesvig stod pådagsordenen, da ministerpræsidentPeter Harry Carsten var på officielt be-søg i København, noterer vor avis. Og-så SSWs Anke Spoorendonk var med.

4.LÆRERE ved Dansk Skoleforening fårafslag på børnepenge fra »Familien-kasse« i Flensborg, fordi de har en

347

»pensionsordning med den danskestat«. Dansk Skoleforening pointerer,at danske lærere i Sydslesvig ikke ertjenestemandsansatte. Sagen ligger nuhos »Bundesagentur für Arbeit« iNürnberg.I EN NY bekendtgørelse åbner delstats-regeringen op for dobbeltsproget bys-kiltning i Slesvig-Holsten. Bredsted/Bräist skilter allerede med tysk-frisisk,Flensborg følger efter med Flensburg-Flensborg.

5.ERIKA Buch, Vesterholt, Vester Ørsted,runder de 90.

8.LANGFREDAG opføres Poul Sørensens»Otte monologer fra et besat land« iRolf Lehfeldts oversættelse til tysk iOversø kirke.

9.I SSFs foreningsblad KONTAKT under-streger amtsstyrelserne for Husum ogEjdersted amters SSF, at de fuldt oghelt bakker Sild SSWs krav om et nytorgan, hvor mindretallet som helhedafgør lukninger og salg af institutioner.EFTER at Dansk Sundhedstjenestesmangeårige sygeplejerske HanneSchaedla, Ejdersted, er gået på pen-sion, tager Andrea Leonhardt sig afTønning-egnen og Sandra Fischer afFrederiksstad-egnen, assisteret af Son-ja Wulff begge steder.

11.VOR avis skriver, at den flensborgskesommer-kulturfestival Hofkultur får nyformand i Silke Hinrichsen.

12.ERNST-Alfred Sibbersen, Flensborg,dør 54 år gammel.KLAUS Svensson, Flensborg, dør 51 årgammel.

15.EBBA Strange, Tranbjerg, runder de 80.

HANNO Jensen, Sønderbrarup, dør 67år gammel.

16.DEN selskabelige forening Borgerfor-eningen og Dansk Alderdomshjemmarkerer sammen Dronningens fød-selsdag med en sammenkomst vedDronningens Eg i institutionens have,kaffe og festtale ved fhv. minister J.K.Hansen.I EN kronik i vor avis skriver DF-folke-tingsmedlem Jesper Langballe: »Syd-slesvigsk danskhed i de organisatoris-ke ledende lag er blevet et sæt ideolo-giske synspunkter i stedet for troskabmod en fælles histore«. Han sætterdermed spørgsmålstegn ved det me-ningsfyldte i at sende danske skatte-penge til Sydslesvig.I VOR avis opfordrer SSW-politikerenKaj Clausen, Hanved, mindretallet til atfokusere mere på ældreplejen og be-dre arbejdsbetingelser for Dansk Sund-hedstjeneste.DE europæiske mindretals ungdomsor-ganisation JEV / YEN fejrer 25 års jubi-læet ved påskeseminaret i Slovakiet.

17.NOSPA-sparekassen uddeler 75.000euro til ædle formål - deriblandt ogsådanske: SdU får penge til en kommen-de dansk-tysk børneteaterfestival, ogSortevej Fritidshjem, Flensborg Roklubog Nystadens Børne- og Ungdomshuser blandt modtagerne.MED et sidste spadestik afslutter politi-kere og mindretal samt sponsorer sinti& roma-projektet Maro Tamm i Kiel - etselvbyggerprojekt, der skal bidrage tildette mindretals integration i samfun-det.

18.GYMNASTEN Astrid Hedtkamp, Tøn-ning UF, får 18. April Fondens ung-domslederpris 2009. Hun er aktiv lederog engageret i SdUs arbejde.PROF. Per Øhrgaard er udpeget som nyformand for Højskolen Østersøen i Aa-benraa.

348

MARGRIT og Uwe-Jens Ramm, Flens-borg, fejrer guldbryllup.

20./21.FUEF-repræsentanter mødes i Bolza-no/Sydtyrol for at realisere netværketfor flersprogethed og sproglig mang-foldighed sammen med Det Europæis-ke Akademie samme sted. EU støtterprojektet med 500.000 euro.

21.SDUs styrelse vil fortsat støtte ungesydslesvigeres højskoleophold i Dan-mark, selv om DGI har nedlagt ord-ningen, oplyses på styrelsesmødet.Også de folkevalgte revisorers rolledrøftes: De skal fortsat være ulønnede.SSW-ledelsen vender tilbage fra et in-formationsmøde i København, hvorman besøgte Folketingets præsidiumog Grænseforeningen og drøftede kon-sekvenserne af Rigsrevisionens kritiskrapport om Sydslesvig-bevillingen ogdansk fjernsyns fremtid i Sydslesvig.

22.DANSK Sundhedstjeneste har etunderskud på budgettet 2009 på454.000 euro og i 2010 på 143.000 eurogrundet færre beboere under ombyg-ningen af Dansk Alderdomshjem, kon-stateredes på generalforsamlingen.PÆDAGOGIK uden grænser, et dansk-tysk grænseoverskridende samarbejd-sprojekt omking handicappedes situa-tion og hverdag, lanceres på teatersko-len i Flensborg.GOTTORP amt SSWs delegerede sigerja til en sammenlægning af amtsorga-nisationen med Flensborg Amt SSW.Den 28. siger også Flensborg AmtSSWs delegerede ja til fusionen. På enfælles amtsgeneralforsamling vælgesJan Hundsdörfer til amtsformand.

23.SSW Flensborg By vælger ny formandog efterfølger for Birgit Seidler medSusanne Schäfer-Quäck og opstillerkandidat til landdagsvalget Med Silke

Hinrichsen. SSW har 1.012 medlem-mer i Flensborg.PÆDAGOGISK medarbejder ved Natio-nalmuseet Vibeke Mader fyrer opunder de unge på Duborg-Skolen, derdeltager i skolens og MenighedernesBørne- og Ungdomsarbejde - MBUskunstprojekt om de syv dødssynder.FRIISK Foriining får ny næstformand iIlse Johanna Christiansen, Bredsted.Hun efterfølger Ingwer Nommensen,der er fraflyttet området. Jörgen Jen-sen Hahn aflægger arbejdsberetningenog genvælges som formand.ANNI Bruhn, Flensborg, tidligere Lækog Egernførde, runder de 80.

23.-26.DEN grænseoverskridende folkBaltica-festival afvikles i Flensborg og det ud-videde opland i syd og nord med om-kring 100 koncerter og Akrivitetshuset iFlensborg som central. Medlem af støt-teforeningen er SSF.

24.VOR avis skriver fra generalforsamling-en i TV Syds Støtteforening, at for-mand Heinrich Schultz glæder sig over,at der nu er 22.500 medlemmer. I 2000var der kun 13.000. Schultz efterlyserdog flere sydslesvigske medlemmer.WEST Coast Orchestra giver afskeds-koncert på Husumhus, inviteret af om-rådets danske foreninger og institutio-ner. Orkestret nystartes i Flensborgsom Jazzcoast Orchestra senere pååret.MATILDE Dose, Flensborg, fejrer 103års fødselsdag.

25.STOR tilslutning til SSF FlensborgAmts traditionelle familiebrunch i Kob-bermølle.HANS Meng-Skolen i Vesterland mar-kerer sin 60 års dag med åbent hus.FORMANDEN for Historisk Samfundfor Sønderjylland Hans Schultz Hansenglæder sig på generalforsamlingen påA.P. Møller Skolen i Slesvig over 500nye medlemmer på et år.

349

61 danske guldkonfirmander fra kon-firmandårgangene 1956-60 på Sild mø-des for at åbne op for gamle minder oggense hinanden.

26.PÅ Dansk Kirke i Sydslesvigs kirkedag iSlesvig oplyser provst Viggo Jacob-sen, at Sønderbrarup Præstegårds fin-ske træbygning ædes op af svamp ogpå sigt skal erstattes med et nybyggeri.Medlemstallet i 14 af DKS´ 22 præste-distrikter er i 2008 faldet med 160, såmedlemstallet samlet nu er på 6.431.Men indtægterne er til gengæld stigen-de. I kirkedagen deltager biskopperneNiels Henrik Arendt og Gerhard Ulrichsamt kirkeminister Birthe Rønn Horn-bech.THYRA Lühr og Sven Wamser får de-res Emil Tjalfe.

27.SDU melder gennem vor avis om enaktiv og fuldtegnet familieweekend påChristianslyst.DET historiske værksted i Lyksborghavde et ligeledes aktivt og velbesøgtweekendkursus i praktisk ler- og træar-bejde.PÅ Rendsborg-Egernførde SSFs amts-generalforsamling får Joachim MartinSSFs sølvnål. Amtsformand Anne Met-te Jensen oplyser, at man har fået 129nye medlemmer på et år. Vedtægtsud-kastet fik også en række bemærkningermed på vej.

28.DER blev taget ordentlig afsked medsygemeldte amtsformand Lass Erhard-sen på Husum Amt SSFs amtsgeneral-forsamling. Den nye amtsformand erLars Sørensen. Af beretningen frem-går, at cafeerne er kommet for at blive.De er bare en succes.

29.VOR avis skriver, at de danske præsteri Sydslesvig nu har fået deres egen for-ening, Sydslesvigs Præsteforening.

Første formand er Søren Agersnap,Sønderbrarup.JAZZ på Flensborghus med ChristinaDahl Trio. Fuldt hus igen, glæder SSFog SdU sig.SYDSLESVIGS Selvhjælp SSH fejrer 40års fødselsdag ved generalforsamling-en på A.P. Møller Skolen. 300.000 eurohar selvhjælpsforeningen kunnet udde-le til nyttige formål i Sydslesvig i løbetaf disse fire årtier. Formand er GeorgBuhl, Flensborg.GOTTORP Amt SSF genvælger amts-formand Franz Dittrich for en to års pe-riode - hans sidste, som han selv siger.I sin beretning advarer han imod, atSSFs arrangementer bliver for elitære.ANNA Marie Holdt, Falster, dør 102 årgammel.

MAJ 2009

2.60 unge på en vel tilrettelagt SdU-ung-domscamp på Christianslyst deltager idet brede spekter af - også utraditio-nelle - aktiviteter som qigong, fastfoodog stagefight.SSW-afdelingen i Vestermølle er red-det. Inken Flöge er ny formand, skrivervor avis.SYDSLESVIGSK Udvalg af 5. Maj 1945holder generalforsamling på A.P. Møl-ler Skolen. Formand Helge Moosmannoplyser, at udvalget i fjor har uddelt180.000 kr. til velgørende formål. Efteren mindre medlemsfremgang er dernu 200 medlemmer.JENS Boddum, lærer med en aktiv for-tid i Sydslesvig, er udpeget til ny for-stander for Frøslevlejrens Efterskole ef-ter en række år længere oppe i Dan-mark, noterer vor avis.I VOR avis oplyses, at Agnes Clausen,Husby, er død.

4.LYKØNSKNINGER også fra Sydslesvigtil Prins Joachim og Prinsesse Marie ianledning af deres førstefødtes an-komst.

350

DET sydslesvigske Samråd nedsætteret udvalg, der skal udarbejde en kom-munikations-strategi, skriver vor avis,så den danske offentlighed får et merenuanceret billede af det danske min-dretal.GENERALKONSUL Henik Becker-Chris-tensen og ministerpræsident PeterHarry Carstensen er festtalere ved deteuropæiske akademi Sankelmarks 10års fødselsdagsfest.

5.I HUSUM Amt satser de danske for-eninger og institutioner på samarbejde- også hen over distrikts- og amts-grænser - og caféaktiviteter, understre-gede SSFs amtsformand Lars Søren-sen på amtets generalforsamling, skri-ver vor avis.HISTORIKER Martin Bo Nørregaardpæsenterer sin bog om »Danske syd-slesvigere i tysk krigstjeneste 1939-1945«. Udgiver er Studieafdelingen.

6.KRONPRINS Frederik og KronprisesseMary gæster det danske mindretal ogFlensborg by ved et fem timers storslå-et besøg på rådhuset, Duborg-Skolen,Skovgade Børnehave, Flensborghus,generalkonsulatet og Helligåndskirken.Kronprinsen udtrykker stor respekt fordet danske mindretal.FLENSBORG danske Journalistfor-eningens 60 års jubilæumsprogramindledes med foredrag om FlensborgAvis («Overleveren«) frem til 1945 vedRene Rasmussen.ET OMTUMLET år. Således siger SSFsamtsformand i Ejdersted, KristianBuhrkal på amtsgeneralforsamlingenom afvigte år. Men skoleforeningensluknings- og salgsplaner har også svej-set de danske på halvøen sammen.

7.DUBORG-Skolen får ny folkebåd af A.P.Møller-Fonden. Den døbes »Danmark«og afløser den gamle »Danmark«, for-gængeren, der efter 20 års brug er slidtop.

8.STOR basar i marineskolen i Flens-borg, arrangeret af Bundeswehrsozial-werk. Generalkonsulen er inviteretmed, og også fra det danske mindretalopstilles infoboder.ERIKA Brandt, Fanø, runder de 70.HELLMUTH Gosch, Harreslev, dør 76 årgammel.

9.A.P. MØLLER Skolen i Slesvig har sidenåbningen 1. september 2008 modtagetover 20.000 gæster, skriver vor avis.IRMGARD og Eske Kjems, Harreslev,fejrer guldbryllup.

11.VOR avis skriver om skærmydslermellem bestyrelsen og førsteholdet iDansk Håndbold Klub Flensborg (DHK).Bestyrelsen får ikke indsigt i holdetsregnskaber, fordi det er et selvstændigtanpartselskab (GmbH). Bestyrelsenmed formand Rita Möller truede medat trække holdet fra Regionalligaen,hvorpå formanden og hendes familieblev så kraftigt truet, at hun trak sig.Fungerende formand Lars Thordsenprøver at dæmpe gemytterne, indkal-der til ny generalforsamling og giverførsteholdet lov til at fortsætte i ligaen.MIKKELBERG åbner majudstillingenmed værker af Helga Kristmundsdottir,Island.LOUISE Schüttrumpf, Flensborg, dør88 år gammel.

12.GRÆNSEforeningens opfordring til atforsvare det danske sprog ved EUs in-stitutioner - sendt til spidskandidaterneved valget i Danmark til EU-parlamen-tet - fik en lunken modtagelse hos dis-se, skriver vor avis.KALUNDBORG Musikskoles kor B er pået flere dages besøg i Ejdersted.

14.VOR avis skriver, at der er optræk tilkonflikt i mindretallet, idet skolefor-

351

eningen vil sælge Klitskolen i Skt. Pe-ter-Ording og Follervig-skolen, menSSF, der har en brugeraftale om disseejendomme, er imod, fordi de akgivtbenyttes som forsamlingshuse.FORMANDEN for skoleforeningen, PerGildberg, beskylder i et læserbrev i voravis SSFs amtsformand i Ejdersted,Kristian Buhrkal for at være illoyaloverfor sin arbejdsgiver, skoleforening-en, når han som SSF-amtsformand kri-tiserer dens styrelse. Holdningen udlø-ser en del modreaktioner i dagene ef-ter.SSWs arbejdsgruppe Holsten-Ham-borg gæstes af generalkonsul HenrikBecker-Christensen i sømandskirken iHamborg.PÅ SSWs amtsgeneralforsamling iRendsborg-Egernførde roser SSW-landssekretær Martin Lorenzen den lil-le men kampberedte skare for derespolitiske engagement i amtet. JetteWaldinger-Thiering genvælges somamtsformand, og kandidatlisten opstil-les.HERBERT Nielsen, Flensborg, dør 70 årgammel.

15.SSFs teater- og koncertudvalg inviterertil sæsonafslutning med Vanart påFlensborghus.SSF Husum og Ejdersted amter invite-rer til fælles musikcafé med Max Wolff-trio i Tønning.ASTRID Nissen, Flensborg, dør 86 årgammel.

15./16.BÅDE Arkivet ved Dansk Centralbiblio-tek og Stadtarchiv Flensburg holderåbent hus som en del af Flensborg Bys725 års jubilæumsprogram.

16.DANSK Sundhedstjeneste arrangereren sundhedsdag for alle i Flensborg.SSF Flensborg Amt arrangerer mode-og shoppingdag kun for kvinder pågodset Freienwillen.

SAF genvælger landsformand RüdigerSchulze på generalforsamlingen i Hol-tenå.

19.PÅ SSWs hovedudvalgsmøde opfor-dres de danske organisationer i Syd-slesvig og enkeltpersoner til at give de-res besyv med om SSWs debatoplægom en aktiv sprogpolitik i delstaten.

20.DUBORG-elever og MBU afslutter de-res kunstprojekt om de syv dødssyndermed rockgudstjeneste i Ansgar Kirke iFlensborg.HUSUM Danske Børnehave siger farveltil pædagog Hilde Ivers efter 40 år.PÅ JES Kruse-Skolen i Egernførde gen-nemføres en atletikdag med de gode,gamle discipliner.

21.MINDRETALS-forskningscentret ECMI iFlensborg får til efteråret ny direktør idanske Tove Hansen Malloy, p.t. deteuropæiske akademi i Bolzano/Bozen.Hun afløser Marc Weller, hvis kontraktikke blev forlænget. Tove Malloy bebu-der en mere direkte dialog med min-dretallene i grænselandet, som ønsketfra politisk side.

22.-24.250 spejdere fra Dansk SpejderkorpsSydslesvig og 100 vennespejdere fraDanmark fejrer det sydslesvigskekorps´ 90 års fødselsdag med stor akti-vitets-weekend på Tydal.

23.DE FIRE hjemmehørende nationalemindretal i Tyskland deltager i borger-festen i Berlin i anledning af forbunds-republikkens 60 års fødselsdag. FraSydslesvig deltager SSF, SSW og fri-serne.SSW-landdagsmedlem Anke Spooren-donk deltager i valget af ny forbunds-præsident i Berlin med et ubundetmandat, stillet til rådighed af SPD iSlesvig-Holsten.

352

24.DEN første barnedåb foretages i Skt.Georgs-Kirken, den lille stavkirke påTydal: Sandra og Jan-Erik Werth fårdøbt deres børn Ida Sophie og CeciliaAlina af pastir Ib Nedergaard Christen-sen, Tarp.AARHUS Kammerkor er på Sydslesvig-turné - bl.a. i Aventoft.

25.ELVA Thorup Nielsen, Flensborg,runder de 85.

27.SLESVIGSK Kreditforening havde etgodt år 2008 med et overskud på over16.000 euro, noteres på generalforsam-lingen. H.G. Hansen forlader besty-relsen efter 28 år og erstattes af KaiSchmidt. Bestyrelsesformand er HansUwe Harck, forretningsfører Dirk vonHeyer.STILLE slidere hædres af Hanved Kom-mune ved borgmester Arthur Christi-ansen. Blandt disse danske Søren An-dresen, Hyllerup, og Peter von derWehl, Gotrupel.FØRSTE og tredje onsdag hver månedmødes de ældre på Sild i deres nyedanske Aktiv Café i Kejtum.HELENE Lassen, Strukstrup, dør 92 årgammel.JOHANNES Heinrich Mikkelsen, Brø-rup, dør.

28.DANSK Erhvervsforening for Sydsles-vig genvælger Gerd Pickardt som for-mand, og foreningens bestyrelse efter-lyser fortsat yngre medlemmer. Lidtsker der i den retning: RamonaSchwarz, Union-Bank vælges ind i be-styrelsen.SSW i den fusionerede amtsforeningSlesvig-Flensborg vælger Jan Hunds-dörfer til ny formand og Gerd Voß til 1.næstformand. Med 1.525 medlemmerer amtsorganisationen SSWs største.FORFATTEREN Kenneth Bøgh Ander-sen kommer til Sydslesvig og er i dia-

log med eleverne på A.P. Møller Skolenog Læk Danske Skole.ELKE Svendsen, Slesvig, »nuller«.

29.ANTONINA »Toni« Schibsdat, pæda-gogmedhjælper i Ingridhjemmet gårpå pension efter tre års nsættelse dérog 33 års ansættelse i Batterigade Bør-nehave, der er lukket.

30.DEN danske regering og Flensborg by-råd er enige om, at Istedløven flyttestilbage til Flensborg.CHRISTEL Clausen, Flensborg, dør 82år gammel.

JUNI 2009

1.HORST Gronwald tiltræder som ny in-spektør på Husum Danske Skole.

3./4.TO mindretals-filmsaftener er planlagtop til årsmøderne - en i Egernførde ogen i Flensborg. Der vises en frisisk ogen baskisk film.

4.KULTURMINISTER Carina Christensenpræsenterer medieaftalen med en ræk-ke initiativer, der skal sikre modtagelseaf dansk tv i Sydslesvig også efterslukningen af de analoge tv-signaler iDanmark den 31. oktober, for ordfører-ne fra partierne bag medieaftalen ogfår deres opbakning. Ministeren kon-takter også ministerpræsident PeterHarry Carstensen desangående. Sidst-nævnte er glad for dette danske initia-tiv.VOR avis har været på Jaruplund Høj-skole og skriver om de 25 unge fra ottemindretal i Europa, der opholder sigdér og under ledelse af Peter Shannondanner koret Voices of Europe. De øverintensivt og optræder ved årsmødernei weekenden en række steder - medstor succes.

353

OGSÅ koncerter med den sorbiskesanger Bernd Pittkunings en række ste-der i Sydslesvig finder sted i denneuge, skriver vor avis.SLESVIG-Ligaen overrækker pengega-ver på 95.000 kr. til seks institutioner iSydslesvig: Jes Kruse-Skolen (lands-indsamlingen), Ørsted Børnehave, Hat-lund-Langballe Danske Skole, Kobber-mølle Børnehave, SdUs dockyard-festi-val og Askfelt Danske Skole.OPERADAG på Jaruplund Højskolemed fordrag ved operadramaturg Hen-rik Engelbrecht og koncert med sopranFrøya Gildberg og pianisten AurélieNamont.DET tyske mindretal i Nordslesvigmangler alene i år 2,4 mill. kr. på grundaf lønstigninger i Danmark. Budgettetnæste år ser ikke bedre ud. Problemeter til drøftelse i landdagens mindre-talsudvalg sammen med BDN.

5.SDU arrangerer en årsmødeoptakt-rockkoncert på Havnespidsen i Flens-borg - dockyard-festivalen med lokale,danske og tyske bands: Lazy Rose, Fro-Tee Slips, The Other, Powersolo ogJennifer Rostock.

5.-7.DE danske årsmøder afvikles i Sydsles-vig under mottoet »Nationale mindre-tal i Europa« ved langt over 40 efter-middags-, aften og friluftsmøder.Udenrigsminister Per Stig Møller ogundervisningsminister Bertel Haarderrepræsenterer regeringen i Køben-havn, og en lang række folketingsmed-lemmer med Folketingets formandThor Petersen i spidsen og repræsen-tanter for andre samfundsrelevante or-ganisationer i Danmark deltager somtalere. Unge fra mindretal i hele Eur-opa medvirker - ikke mindst takket væ-re SdUs indsats. FDF-orkestre spiller,kunstnere underholder, egne kræftermedvirker fra talerstole og på under-holdningssiden. Og debatmødet påFlensborghus lørdag formiddag samleratter fuldt hus.

6.GENNEM vor avis meddeler DanskSundhedstjeneste for Sydslesvigs for-mand Hans Erik Hansen, at tjenestensnye ledergruppe består af - som hidtil -forretningsfører Georg Hanke og cen-terleder Bodil Bjerregaard-Brocks,Dansk Ældrecenter (tidl. Dansk Alder-domshjem) samt den nyansatte over-læge Karen Fink, ledende hjemmesy-geplejerske Kerstin Reich og den nypersonalechef Kjestine Dössing.

7.VALGET til EU-parlamentet foregåruden temperament og tilsyneladendeogså uden folks store interesse.FOLKEAFSTEMNINGEN om prinsersog prinsessers ligestilling i det danskekongehus, når det gælder arvefølgen,vedtages med 85 pct.s flertal.

8.KULTURministeriet og Flensborg Byskal aftale nærmere, hvornår Istedlø-ven kan flyttes tilbage til Flensborg,skriver vor avis. Måske allerede i 2012.MARGOT Schubert, Vitsvort, dør.

10.DANSK Sundhedstjeneste har placeretsyv hjertestartere rundt omkring i Syd-slesvig: På Duborg-Skolen, A.P. MøllerSkolen, Husum Danske Skole, Jes Kru-se-Skolen i Egernførde, SIF-pladsen iSlesvig, Idrætshallen i Flensborg og påFlensborghus, skriver vor avis. To hartjenesten selv finansieret, fem er blevetanskaffet med midler fra den opløsteSønderjysk Fonds Legat.FREDERIKSKLUBBEN i Aabenraa invi-terer den selskabelige forening Borger-foreningen i Flensborg på tur til Grå-sten slotshave og -kirke.NORBERT Lammert, forbundsdag-spræsident, gæster Sydslesvig på valg-kampsturné og ser bl.a. på DanevirkeMuseum og voldanlæg.A.P. Møller Skolens sommercafé stårhelt i kunstens tegn. 400 møder op forat nyde elevernes kreative evner, når

354

det gælder musik, kunst og oplæsningaf digte.

11.KNUDSGILDET i Flensborg hædreræresbroder Prins Henrik på dennes 75års fødselsdag med bl.a. afsløring afhans nye våbenskjold, designet afknudbroderen og kunstneren SiegfriedFuhrmann.

12.I VOR avis lufter Anette Jensen fraNordisk Informationskontor planerneom en nordisk litteraurfestival i græn-selandet i 2010. En forsmag får folk al-lerede i november 2009 ved et nordiskforfatterstævne med fire kvindeligenordiske forfattere og det færøske korMpiri.UNION-Bank i Flensborg afvikler singeneralforsamling med synlig tilfreds-hed. Man klarede sig selv i 2009, haren likviditet langt ud over lovens kravog en fin kundeudvikling. Tilsynsrådetsformand er Mogens Therkelsen, Pad-borg, ordførende direktør Volker An-dersen.65 UNGE fra Læk og omegn deltager iSdUs sommerparty i Læk med alskensunderholdning og fed musik.

13.VOR avis skriver, at SdU er klar medover 100 deltagere i årets fire dageslandsstævne i Holbæk i begyndelsen afjuli.VANDERUP Danske Skole fylder 60, ogder er stor fødselsdagsfest for børneneog snakke-komsammener for de voks-ne.

14.PÅ Arkitekturens Dag i Slesvig-Holstenpræsenteres 38 projekter for offentlig-heden - blandt disse A.P. Møller Skoleni Slesvig.KLAUS Locher dør, 74 år gammel.

15.ELSE Christansen, Slesvig, fylder 75 år.

15./16.SEKSMANDSUDVALGET er på besigti-gelsestur i Sydslesvig - i år centreretom organisationer og institutioner iFlensborg.

16.PROVST Viggo Jacobsen, Dansk Kirke iSydslesvig, er i år den sydslesvigskepræst, der har fået bevilget studieorlovfrem til 1. oktober, skriver vor avis.Hans stedfortræder i perioden er pas-tor Jacobd Østed, Flensborg.EN skoleklasse fra Jes Kruse-Skolen iEgernførde på lejrskole i Holland komud for lidt dramatik, da deres skib væ-drede en bro, men ingen meneskerkom til skade ved uheldet.AUGUSTE Meggers, Slesvig, dør 78 årgammel.

17.PÅ Bredsted Danske Skole tager 165små og større vikinger på cykel- ogvandretur til Tydal. Vikinge-projektet»Kord for en hammer« er i gang.TO studievejledere på charmetur fraAarhus Universitet orienterer A.P. Møl-ler Skolens ældste elever om studie-mulighederne.MUSIKTALENTET Ann Kristin Muer-köster fra Syslesvig studerer ved Vest-jysk Musikkonservatorium og fik hjælpfra Oksevejens Skoles elever i Flens-borg, da hun fik topkarakter til sin mas-tereksamen. De 19 elever komponere-de og improviserede musik til Johan-nes Kirkegaards digt »Juni-akvarel«,skriver vor avis.

18.FORMANDEN for Seksmandsudvalget,Kim Andersen, går ind for, at mindre-tallet får lov til at komme med inputs,inden Sydslesvig-loven vedtages, skri-ver vor avis.SSW indleder en kampagne mod pla-nerne om et underjordisk CO2-lager iSydslesvig, skriver vor avis. Der er storfolkelig modstand mod projektet, ogsålige så stille fra andre politiske partier.

355

EN ENIG landdag i Kiel drøfter påSSWs foranledning tilskud til mindre-talsunionen FUEF. Ministerpræsiden-ten opfordres til at presse på i Berlin,så også forbundet yder støtte. Slesvig-Holsten støtter FUEF med 20.000 euroårligt - snart med 25.000 euro.

19.2008 var et godt år, men nu rammerkrisen, oplyser Flensborg Avis A/S´chefredaktør og adm. direktør BjarneLønborg på aktionær-generalforsam-lingen. Abonnement-tallet er ganskelet stigende. Bykontoret i Flensborg eretableret. Trykkeri- og annonceomsæt-ningen er god. E-avisen er lanceret, ogavisen går online med løbende aktuali-sering senere på året. Og der skal spa-res. Friserne efterlyser tekster på min-dretalssproget frisisk i avisen, mendem ønsker chefredaktøren ikke, fordihverken han eller de fleste andre læse-re kan forstå dem.DUBORG-studenterne årgang 2009springer ud, får hue, besøger general-konsulatet og danser på Neptun-brøn-den på Nørretorv i Flensborg. Der er213 af dem.

20.SDU inviterer sammen med de tyskenordslesvigere og sorberne samt etFlensborg by-hold til finalekamp i deneuropæiske mindretalsungdoms »mi-ni-EM« i fodbold i Flensborg. Frisernespigehold var blevet udelukket på for-hånd, fordi der ud over dem kun var til-meldt mænd. Byholdet bliver nr. 1,SdU nr. 2, sorberne nr. 3 og de tyskenordslesvigere nr. 4.RENDSBORG-Egernførde SSF tager tilRanders for at besøge regnskovensamt får rundvisning i byen af det gæ-ve Grænseforenings-medlem Jens Ja-cob Øster med modtagelse på rådhu-set ved borgmester Henning Jensen-Nyhuus.KRÆFTFORENINGEN og sportsklub-ben TSB arrangerer et 24 timerssports- og underholdningsstævne til

fordel for førstnævnte. Fra dansk sideer medarbejdere fra Dansk Sundheds-tjeneste med.LEJRSKOLEHJMMET Vesterled påHolmslands Klit holder årsmøde. Ny-byggeriet er udsat, idet der manglersonsorer, oplyser formanden for for-eningen bag, Carsten Dalgaard. MFBenny Engelbrecht (S) talte om beting-elserne for mindretal i Europa og Rigs-revisonens rapport om Undervisnings-ministeriets håndhævelse af tilskud tilSydslesvig.WALTER Christian Lorenzen, Bov, tidl.Harreslev, dør 94 år gammel.

21.UDSIGTEN er i top, da den traditionelledansk-tyske midsommergudstjenesteholdes i Østersøbadet i Flensborg medpræsterne Christoph Touché, St. Petri,og Sten Haarløv, Ansgar.INGRID Thomsen, Slesvig, runder de80.

22.DIABETIKERKLUBBEN i Flensborg-Nord siger farvel til formand WilhelmThygesen med manér. Han har rundetde 80 og trækker sig. Hans afløsere erformand Renate Grigoleit, Helga Der-da, Sabine Peters og Klaus Bieder-mann.

23.SANKTHANS rundt omkring også iSydslesvig. På Christianlyst invitererSSF Gottorp amt og Muddi & Salami-drengene til oplevelser for små og sto-re.

25.SANKT Knudsgildet fejrer sin skytspa-tron Knud Lavard med stort optog gen-nem Flensborg, skydning og fest. CaiClausen fra Harreslev skyder sig tilmajestæt-titlen og afløser dermed Bjar-ne Lønborg fra Flensborg.MARY Tranekjær Andresen, Rødekro,tidl. Bredsted, dør 83 år gammel.

356

27.SDU og SSF arrangerer familieaktivi-tetsdag i Tarup med sjov, idræt og mu-sik ved Muddi & Salamidrengene - enstor succes.SAMME dag arrangerer ADS-Grenzfri-edensbund mindretalsfest i Solitude iFlensborg, hvor også SdUs fritidshjemer med.SYDTØNDER SSF og Tønder AmtsGrænseforening tager sammen påsommertur bl.a. til A.P. Møller Skolen iSlesvig.JANINA Srogosz, Ringsberg, dør 52 årgammel.

28.TORBEN Runz, Sønder Brarup, dør 49år gammel.EDITH Baumgart, Tastrup, dør 69 årgammel.

29.HEINZ Beckmann, Flensborg, dør 83 årgammel.

30.TEATERGRUPPEN »Teutonernes rejse«fra Thy giver forestillinger i tre dage på»Kuhgräsung« i Rødemis ved Husummed stykket »Stærke viljer - studedriftmellem Thy og Sydslesvig«. Ved fore-stillingerne uddeles en sammenfatningpå tysk.HANNE Mauter, Flensborg, dør 88 årgammel.

JULI 2009

1.TO ELEVER fra Duborg-Skolen, JonEgeris Karstoft og Lennart Beecks,undersøger muligheden for et fællessydslesvigsk elevråd. På A.P. MøllerSkolen er de med på ideen, skriver voravis.

2.DER aftegner sig enighed om ændring-er i Samrådet, oplyser vor avis efter athave overværet et møde i SSFs hoved-

styrelse. Formandens valgperiode bli-ver på to år, og sekretariatsfunktionenønsker et flertal i Samrådet henlagt tilFlensborghus.SSFs årsmødeudvalg evaluerer årsmø-derne på et åbent møde i Skovby ogtakker alle for indsats, ikke mindstSdU. Planen om at markere SSFs ogskoleforeningens 90 års fødselsdags2010 ved årsmøderne samme år, revi-deres.I DISSE dage dimitteres en realisternefra de danske realskoler i Sydslesvig.

2.-5.ET HOLD unge sydslesvigere er blandtde 125 unge, der passer pantboden på- og nyder - Roskilde Festivalen. At deer med, er et initiativ fra Grænsefor-eningen.

4.HUSUMs og Ejdersteds danske for-eninger og institutioner inviterer tilfælles musikcafé i Tønning med duoenHelene & Sissel, bandet Trad Lads ogden lærerdominerede Ladelund Pop-gruppe.MIKKELBERG i Hatsted viser dendansk-tysk-nordjyske udstilling medværker af Torben Christensen, Vittrup,Lone Boe Nielsen, Rødding, Jane Jen-sen, Hjørring, og Helmut Liley Skov-bøl/Husum.

4./5.DANEVIRKE Museum og vikingefor-eningen Opinn Skjold arrangerer stortvikingemarked på Danevirke og aften-koncert om lørdagen. 2000 menneskerkommer på beøg i løbet af weekenden.

6.DANMARKS ambassadør i Berlin, Car-sten Søndergaard aflægger besøg påvor avis og hos IHK i Flensborg.DEN ekstraordinære generalforsamlingi Dansk Håndbold Klub Flensburg får etdramatisk forøb. Striden mellem besty-relsen og DHK-GmbH´et (Regionalliga-holdet) er ikke løst, og den nyvalgte

357

formand Erwin Bergemann lover, atklubben atter bliver dansk, og så er detud af Regionalligaen.CHRISTIAN Clausen, Flensborg, dør 83år gammel.

7.VOR avis skriver, at Flensborg SSWforeslår Silke Hinrichsen som ny 2.næstformand efter afdøde Günter Her-gesell på SSWs landsmøde i efteråret.

8.SSW og SSF gør det klart for landda-gens indenrigs- og retsudvalg, atdansk og tysk politik sammen bør sør-ge for, at det også efter den danske di-gitalisering af tv-signalerne efter 31.oktober er muligt at modtage dansk tvi Sydslesvig pr. kabel, satellit, antenneog internet.FLENSBORG Bys ungdomsudvalg ved-tager, at de danske børneinstitutioner ibyen skal afregnes efter samme modelsom de tyske - og altså ikke mere efteren særordning.GEORG Buhl, Flensborg, runder de 60.

9.DET første hold dimittender fra A.P.Møller Skolen ser dagens lys: 54 realis-ter og 17 hovedskole-afgængere. Deførste studenter udklækkes i 2011.KNUD-Erik Therkelsen, Grænsefor-eningens generalsekretær, er blevetmedlem af repræsentantskabet forDansk Spognævn for periode 2009-2012, oplyser vor avis.DE første 245 sydslesvigske feriebørntager afsted fra Padborg station på etto eller fire ugers ferieophold i privatehjem i Danmark.

11.DE DANSKE i Husum er med i kultur-natten i byen for første gang. De byderpå udstilling af seks billeder af SophieB. Jensen, infoboder og koncert på Hu-sumhus, bl.a. med bandet Tumult fraFyn.FOKUS, skoleforeningens månedsblad,

skriver, at ni gæve løbere fra forening-ens tekniske afdeling har deltaget i sta-fetløbet »Lauf zwischen den Meeren«fra Husum til Damp - med stop bl.a. påDanevirke.INGEBORG og Christian Hansen, Bred-sted, fejrer guldbryllup.

12.SSF og Schleswiger Musikclub arran-gerer riverboat-shuffle på Slien medFrøken Jensens Jasskapel.

14.VOR avis skriver, at SdU-konsulent RolfKüssner efter 21 år ved SdU i sensom-meren forlader organisationen for atblive underviser i ledelse på UniversityCollege Syd, efter at han fik sin masteri 2008.KURT Schmidt, Harreslev, dør 75 årgammel.

16.PÅ EN ekstraordinær generalforsam-ling opløses Støtteforeningen Arkæo-logisk Park Danevirke. Foreningensmål er overhalet indenom af bestræ-belserne på at få Danevirke anerkendtsom verdenskulturarv. En følgefor-ening uden snævre regularier er enmulighed.

17.LANDDAGEN i Kiel diskuterer nyvalg iutide. Den store koalition CDU-SPD haroverlevet sig selv. Landdagsvalget kun-ne finde sted samme dag som for-bundsdagsvalget - den 27. september.DEN 15. gårdkultur »Hofkultur« i Flens-borg er i gang med koncerter, børne-program m.m. i de flensborgske gårdefrem til sidst i august. I de 14 år har30.000 mennesker besøgt de 210 kon-certer i Flensborg.SIDSTE skoledag før sommerferien -også på Harreslev Danske Skole. Ogsidste skoledag for lærer Jørgen Kors-gaard. Han går på pension.

358

18.VOR avis skriver, at De Rytmiske Orkes-tre fra Hvidovre Musikskole gjordeholdt i Slesvig for at give koncerter påbyens danske skoler - på vej til Berlinog Bonn.

18.-25.SOMMERHØJskolen i Sydslesvig gen-nemføres for 25. gang. I år på Sønder-brarup Danske Skole. Bag sommerhøj-skolen står en sydslesvigsk initiativ-gruppe.

19.TEAM Rynkebys cykeltur til Paris førerogså gennem Sydslesvig og Holsten.Mens fødevareminister Eva Kjer Han-sen brækker en skulder ved et styrtnær Itzehoe, slipper statsminister LarsLøkke Rasmussen, udviklingsministerUlla Tørnæs og bl.a. chefredaktør Bjar-ne Lønborg helskindet fra turen.

20.MINISTERPRÆSIDENT Peter HarryCarstensen fyrer landsregeringens firesocialdemokratiske ministre.I EN reportage fra spejdernes Blå Som-mer-lejr nær Kliplev skriver vor avis, atder er international deltagelse, 19.000spejdere, og at også de deltagendesydslesvigske spejdere er aktive, vel-oplagte og har det fint.

21.11 unge fra SdU tager til Nordisk Ung-domsuge i Norge for at møde og væresammen med andre nordiske unge i al-deren15-25 år, skriver vor avis.

22.DEN sydslesvigske sommerhøjskole påSønderbrarup Danske Skole portrætte-res i vor avis. Gengangere og nye ny-der samvær og aktiviteter for de 130store og små.OGSÅ Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvighar avisen aflagt et besøg på. Her erder 31 nye i 3. klasse, så nogle børnskal gå i Gottorp-Skolen, fordi der ikke

er råd til to 3. klasser. SkoleinspektørHarald Piepgras beskriver det første årmed A.P. Møller Skolen som forrygen-de: Elevtallet er reduceret med 230 - destore årgange, lærertallet er reduceretfra 27 til 10, og 6. klasses eleverne kla-rede fint at blive »de store«. Tre børne-havers førskolegrupper er flyttet ind påskolen. Piepgras savner de ældre ele-ver, men der er nu mere tid og plads tilandre spændenden ting og opgaver.

23.MINISTERPRÆSIDENT Peter HarryCarstens taber bevidst sin tillidsaf-stemning i landdagen og udskriver ny-valg den 27. september.SSFs og SdUs it-medarbejder GeorgThomsen forlader skuden efter 10 årfor at blive lærer.HUSUM Amts cafeer er på sommerud-flugt til Gråsten slotshave og papirmu-seum, skriver SSFs medlemsblad KON-TAKT.KONTAKT kan endvidere berette omalle tiders sommerfest på Dansk Alder-domshjem i Flensborg.

25.ISTED-slaget for 149 siden mindes iIsted, Slesvig og Flensborg.OTMAR Petersen, Slesvig, runder de60.

25.-31.DER ER god søgning ved den pilgrims-vandring, pastor Sten Haarløv fraFlensborg er med til at arrangere, adHærvejen fra Slesvig til Løgumklostermed primitiv overnatning og kirkebe-søg undervejs.

26.PRINS Joachim og prinsesse Mariessøn døbes og får navnet Henrik CarlJoachim Alain.

27VOR avis beretter fra SdUs sommer-lejr, hvor 108 10-14 års unge havde alletiders aktivitetsuge på Christianslyst.

359

28.DANSK Skoleforenings bestræbelserpå at få egen repræsentation i mindre-talsunionen FUEF får SSFs 1. næstfor-mand Jon Hardon Hansen til at skriveet læserbrev, hvor han kalder mindre-tallets eventulle dobbeltrepræsentationpinlig og uanstændig. Skoleforeningenafstår siden fra at søge eget medlem-skab i FUEF mod, at SSF tilsikrer for-eningen permanent to faste pladser idelegationen til kongressen hhv. dele-geretmødet.

29.SVERIGES ambassadør i Danmark,Lars Grundberg og fru Gunnel og detsvenske konsulpar Jesper og AnneFink, Aabenra, gæster Flensborghus,hvor de informeres om mindretallet oggrænselandet af generalkonsul HenrikBecker-Christensen og SSFs generalse-kretær Jens A. Christiansen.A.P. MØLLER Skolen får en flot premie-re som koncertsted for Schleswig-Hol-stein Musikfestival med en koncertmed Gewandhaus Quartett og ArtevioQuartett.

30.VOR avis skriver, at Dansk Skolefor-ening noterer et stigende børnetal i dedanske børnehaver i Sydslesvig de se-neste to år. Der er 160 flere alene i2009, så status p.t. er 2.100 børn. Des-værre er der dermed også ventelister.30 unge fra Danmark, Tyskland og Po-len mødes i Szcecin i Polen til et kunst-projekt, der varer til 10. august: »Zei-traum - Zeitsprung«, og Aktivitetshuseti Flensborg er med.KONTAKT, SSFs medlemsblad noterer,at de danske i Frederiksstad i år attervar til dragebåds-race på byens kana-ler. De var ikke topplaceret men havdedet hyleskægt - og tonede flag.

31.DRONNING Margrethe gæster - ogdronning Ashi Kesang Choden Wang-chuck fra Bhutan - det nyåbnede, fan-

tastiske kunst-»Museum der Westküs-te« i Alkersum på Før. De danske påøen tager imod Margrethe med flag oghurraråb.

AUGUST 2009

1.ANDERS Fogh Rasmussen, fhv. stats-minister og ny Nato-generalsekretær,tiltræder sin post i Bruxelles.DER ER seks 40 års jubilarer i skolefor-eningen i dag: Walter Johannsen, JetteGabler, Gerda Eichhorn, AntoninaSchibsdat, Lydia Tabbert og AnneChristiansen.OVERLÆRER Marlies Hatwig, Egern-førde, går på pension efter 48 år på JesKruse-Skolen.HILDEGARD Ewert, Flensborg, er død73 år gammel, skriver vor avis.

3.HAROLD Bossen, Læk, dør 73 år gam-mel.

4.VOR avis skriver, at der er udskrevet eninternational konkurrence om den bed-ste markedførings-strategi af Danevir-ke og Hedeby som kandidat til Unes-cos verdenskulturarv.

4.-8.EN GRUPPE danske sydslesvigere fraSdU er med på Nordisk Ungdomsuge inorske Besseggen-Arendal, nyder akti-viteterne og samværet med de nyevenner.

6.VOR avis skriver om de 58 børn, der erkommet til Danmark i ferien, selv omde ingen ferieværter fik. De er nemligpå lejrskolehjemmet Vesterled i enuges tid, nyder action og fællesskab.Kort sagt en oplevelse for dem alle. Alti alt er 650 børn sendt på ferie i Dan-mark.

360

7.DET ungarske mindretal i Slovakiet,den ungarske regering og mindretalsu-nionen FUEF råber vagt i gevær i voravis: Den 1. september ventes det slo-vakiske parlament at vedtage en sprog-lov, der truer med bøder til folk, der ta-ler et andet sprog end slovakisk i of-fentligheden.MINISTERPRÆSIDENT Peter HarryCarsten ønsker, at EU udnævner enmindretalskommissær.PÅ SLESVIG Bymuseum er der åbnetet mediecenter, skriver vor avis. 32interviews med otte tidsvidner fra ti-den omkring 1945 kan ses på skærmeog høres pr. tråløse øretelefoner. Meder to danske sydslesvigere: IngridThomsen og Ilse Kurstein.SVANTJE Lorenzen og Nicklas SkovLarsen bliver gift på Bornholm.

8.ANKE og Richard Petersen fejrer guld-bryllup.GISELA Zeuch, Flensborg, runder de70.

11.SØREN Krarup MF (DF) vil via vor avissætte en stopper for debatten omIstedløvens placering i Flensborg. Denskal selvfølgelig placeres på Den gam-le Kirkegård, mener han.

13.HUGO Lessow, Flensborg, runder de60.THYRA Marie Pontoppidan Feil, Flens-borg, dør 89 år gammel.

14.DINE og Toni Hansen, Sterup, har guld-bryllup.

14.-16.FLENSBORG by fejrer sit 725 års jubi-læum med kæmpe byfest.

15.EKSTRAORDINÆRT SSW-landmøde:

Landsvalgprogrammet og landslistenvedtages. Sidstnævnte topper med An-ke Spoorendonk, Lars Harms, SilkeHinrichsen og Flemming Meyer. SSWer villig til at indgå i en regering, hvisdet bliver nødvendigt. Klart nej til CO2-lagring i Sydslesvig - og andetsteds.LONE Geppert, Slesvig, tiltræder somleder af Egernførde Børnehave.MICHAEL Quäck, Flensborg, dør 52 årgammel.

19.PORTEN til Danmark er lukket, skrivervor avis. Rødding Højskole aflyser sitog Grænseforeningens introduktions-kusus i danske erhvervs- og arbejdsfor-hold for unge sydslesvigere uden ud-dannelse. Kun to havde meldt sig, ogdet er ikke nok. Det første kursus bleven succes, nr. to var knap så succes-fuldt, og nr. tre er altså afslyst.

22.CHRISTA og Hans-J. Johannsen, Kol-lund, fejrer guldbryllup.CHRISTA Hansen, Havetoft, dør 75 årgammel.

22./23.VED ÅBENThus-arrangementet i for-bundsindenrigsministeriet i Berlin præ-senterer også de fire nationale mindre-tal i Tyskland sig selv - for første gang.Og får besøg af bl.a. indenrigsministerWolfgang Schäuble.

25.VOR avis skriver, at toppen er taget afinteressen for danskkurserne på cen-tralbiblioteket. Mens der sidste år påsamme tid var 300 tilmeldinger, er dernu kun knap 200 tilmeldte til de 23 sæ-son- og 15 intensivkurser, der begyn-der om to uger.BENNY Lorenzen, Flensborg, dør 49 årgammel.

26.FLENSBORG Danske Journalistfor-ening udnævner fhv. SHZ-chefredaktør

361

Carl Hagens til æresmedlem, skrivervor avis. Han var med til at starte FDJ i1949.

27.SPROGHJØRNET ved Sprogforeningeni vor avis meddeler, at foreningens nyelogo, mariehønen er tegnet af medlemEva Løssing, lærer på Christian Paul-sen-Skolen. Foreningens skoleskema,der sendes til alle nybegyndere på dedanske skoler, er i år tegnet af lærerDirk Jäger, A.P. Møller Skolen.

28.BRITT Melissa Beyer og Sven Mi-chelsen får deres guldklump LevinMaxim.

29.STORT dragebådrace i Flensborg havn.Blandt deltagerne er et hold fra voravis.SOLDATER fra tre nationer - Danmark,Tyskland og Østrig - sætter krigergravei stand i Rendsborg- og Husumområ-det i en to ugers periode, skriver voravis.LISBET Mikkelsen Buhl, Flensborg,runder de 50.

30.UNDERVISNINGSMINISTER BertelHaarder og SSWs Anke Spoorendonker hovedtalere ved Folkemødet på EjerBavnehøj ved Skanderborg.

31.A.P. MØLLER Skolen i Slesvig åbnerigen efter sommerferien med 430 ele-ver i 7.-12. årgang: 250 i fællesskolen7.-10. årgang, i gymnasiet 180 elever.Den ny 11. årgangs 100 elever er for-delt på fem klasser, mens 12. ågangs80 elever ligeledes er fordelt på femklasser. Dermed har skolen 22 klasserog nu 50 undervisere.GERHARD Höllmer, Flensborg, dør 67år gammel.

SEPTEMBER 2009

1.KAREN Jansen fylder 70.

2.VED en paneldebat, SSW også havdeinviteret kandidater fra andre partier tilpå Flensborghus, er det ofte sidebe-mærkningerne, der gør forskellen. Så-ledes distancerer CDUs WolfgangBörnsen sig fra sine egne udtalelserom SSW-mandaternes fuldgyldighedefter landdagsvalget i 2005.HUMANITÆRT Udvalg inviterer kluble-derne og -medarbejderne fra ældre-klubberne i Sydslesvig på udflugt tilden tyske menighed i Løgumkloster ogLøgumkloster Refugium.UWE Svane stopper som formand forskoleforeningens driftsråd. Han afløsesaf næstformand Rolf-Dieter Lippert.Rådet består af 15 medlemmer, der re-præsenterer 1300 af de 1400 ansatte iforeningen. Syv er fra lærergruppen, tofra pædagogerne og seks fra detteknisk-administrative område og bør-nehavemedhjælperne. Magistrene påde to danske gymnasier har deres egettillidsmandsapparat.BENT Meng, Flensborg, dør 71 årgammel.

3.VOR avis skriver, at skoleforeningenhar købt nabogrunden ved Gustav Jo-hannsen-Skolen, hvor der skal opføresnye klasse- og faglokaler.

4.CHEFEN for forbundskanslerkontoretsafdeling kultur & medier, Bernd Neu-mann støtter CDUs Flensborg-kandidattil forbundsdagsvalget og begiver sigpå turné i Sydslesvig. På Flensborghusmøder han repræsentanter for SSF,SSW, SdU, skoleforeningen, erhvervs-foreningen og friserne.OVERLÆGE Gunhild Cordes, DanskSundhedstjeneste, siger farvel og gårpå pension. Hendes efterfølger er Ka-ren Fink.

362

SVEND Auken, Købenavn, dør 66 årgammel.

5.SSF Egernførde har alle tiders som-mertur til Tivoli i København.

6.OPERA for de yngste. Det er, hvadVolksbad, Aktivitetshuset, Dansk Cen-tralbibliotek og SdU i Flensborg samtNygadehuset i Aaabenraa tilbyder veden eftermiddagsforestilling i Volksbad iFlensborg. En børnevenlig udgave afTryllefløjten, Den Magiske Fløjte bliveren stor succes. Udsolgt på kort tid.55 danske konfirmander fra årgangene1958-59 møder op til guldkonfirmationi Gottorp slotskirke.

7.FORBUNDSDAGEN markerer sit 60 årsjubilæum i Bonn, og fra SSW og Syd-slesvig er veteranen W.L. Christianseninviteret.

8.STORT vælgermøde om energipolitik-ken i delstaten i Nibøl. Fem partiers re-præsentanter mødes med en næstenoverfyldt Stadthalle.KRISEMØDE i Slesvig IF. Et af dereshold var kommet i slagsmål med mod-standerne ved en fodboldkamp, hvor-ved ni personer kom til skade. Eksklu-sion truer. Holdet tages ud af den lø-bende turnering.

9.VIGGO Rivad portrætteres med fotosaf fotografen Carlo Pedersen, og degotos udstilles på Dansk Centralbiblio-tek frem til månedens slutning.

10.DET 8. dansk-tyske skoleidrætsstævnefor børn i 6. klasserne i grænselandetafvikles i Flensborg. 900 børn er medved Region Sønderjylland-Schleswigsstævne.VOR avis har besøgt skoleforeningens

»kyllingekursus«, et introduktionsku-sus om sydslesvigske forhold, for de50 nyansatte lærere og pædagoger.

11.JAN Gintberg præsenterer sit nye co-medy-show »Fremtid nu« i Idrætshal-len i Flensborg for et talstærkt publi-kum, inviteret af SSF.HENRY Buhl, Mikkelberg, Hatsted,runder de 85.

12.MODTAGER af Slesvig Ligaens Legat iår er Kristian Buhrkal, Tønning, fordihan er aktiv på flere områder og ikkeviger tilbage fra at tage til orde, som li-gaens formand Flemming RadstedMadsen siger på generalforsamlingen iMiddelfart.SKOVLUND Danske Børnehave fejrer40 års fødselsdag.ASKFELT Danske Skole fejrer 60 års ju-bilæum.GUDRUN Lemke, Jar(de)lund, runderde 60.WILLFRIED Feddersen, Flensborg, erdød 81 år, meddeles i vor avis.

12./13.FLENSBORG Roklubs kajakpolo-holdkæmper sig til danmarksmesterskabet iStege.

14.BAGGÅRDTEATRET fra København gi-ver eleverne på A.P. Møller Skolen en»Opsang« med en teenage-musical, in-viteret af SSF.

15.STUDIEAFDELINGEN udgiver »Sydsle-svigs danske historie«, skrevet af LarsN. Henningsen, René Rasmussen, Mar-tin Klatt og Jørgen Kühl.

16.HORST Bethge, Flensborg, dør 71 årgammel.

363

17.MINDRETLSLIV præsenteres på DanskCentralbibliotek. Projektet går ud på, atder indsamles, udstilles og formidlesom grænselandets nyeste historie, do-kumenter og erindringer samt livet idet danske og det tyske mindretal ibredste forstand. Museer, arkiver ogSSF samt BDN står bag projektet.SPD og SSW kritiserer i vor avis,atmindretallene ikke indgår i den nyesamarbejdsaftale, Region Syddanmarkog landet Slesvig-Holsten er indgået.SSF Rendsborg-Egernførde indledersin foredragsrække om historiske em-ner i vinterhalvåret med et foredragved Jørgen Hoppmann fra Slesvig omBissen. Bag denne dansk- og tysk spro-gede foredragsrække står Hans JørgPetersen, Egerførde.MALKO-vinderen, dirigenten JoshuaWeilerstein og den armenske violinistHrachya Avanesyan er stjernerne veden koncert med Sønderjyllands Symfo-niorkester i Flensborg. Arr.: SSF.JAZZ på Flensborghus ved SSF ogSdU med bigbandet LandesJugendJazzOrchester.I ET festligt tillæg portrætterer vor avis´fotografer samtlige 502 nybegyndere ide danske skoler i Sydslesvig.SDUS styrelse vedtager at anskaffe in-tranet, så kommunikationen i SdU for-bedres.

18.DET kongelige Kapel turnerer for førstegang og giver koncert bl.a. i Alsion iSønderborg. SSF-medlemer får 50 kr.rabat til koncerten.JESPER Falch fra Phönix underviser enkreds af deltagere i Medborgerhuset i»stomp«, musik lavet på skraldespan-de, murerbaljer, stokke, vandflasker ogplastposer. Arr.: SSF Egernførde.NIELS H.P. giver soulkoncert i den fhv.synagoge i Frederiksstad. Arr.: SSF,SdU og den fhv. synagoge.VOR avis har besøgt en lejrskole med14-17-årige elever fra EisbjerghusEfterskole på Fyn. De har det fint i Syd-

slesvig, tager på kanotur og rundt ilandsdelen, køber billig sodavand hosAldi og har endog været på Danevirke.De bor på vandrerhjem i Borgvedel.I VOR avis skrives om Teatret Meridia-no, der inviteret af SSF p.t. er rundtblandt danske elever i Husum, Nibølsamt Slesvig med stykket Robinson &Crusoe om fjendebilleder.

19.DANSK Spejderkorps Sydslesvig mar-kerer 50-året for spejderhjælpen medet arrangement ved Østersøbadet iFlensborg.

20.LISA Falkenberg dør.

21.DANSK Centralbibliotek markerer sit50 års jubilæum med åben reception.EN ekspertgruppe i forbundsindenrigs-ministeriet fastslår i et udkast til sta-tens fjerde rapport om sprogcharteret,at mindretalssprog har trange kår iTyskland, skriver vor avis. Ingen loveomkring mindretals- hhv. sprogsikringer vedtaget. Rapporten er p.t. til høringhos mindretallene og udkommer i2010.

22.DET slesvigske Babylon er titlen på ensprogkonference om Sydslesvig på Al-sion ved Institut for Grænseregions-forskning/ Syddansk Universitet.VOR avis skriver, at forlagets fhv. direk-tør Uffe Mayland, Holbøl, er død 67 år.INGRID Hinrichsen, Flensborg, dør 80år gammel.

23.UNIVERSITY Syd/UC Syd i Haderslev,Dansk Skoleforening for Sydslesvig ogDeutscher Schul- und Sprachvereinetablerer et nyt center for mindretal-spædagogik med udviklingschef Alex-ander von Oettingen i spidsen. Samar-bejdet med lærere og pædagoger iNord- og Sydslesvig har altid eksiste-

364

ret, men nu formaliseres ekspertisen igrænselandet, siger rektor Søren VangRasmussen.KARL-Heinz Fischer, Flensborg, dør 79år gammel.

24.AFSKEDSRECEPTION for amtskonsu-lent Peter Johannsen, Husum Amt. Ef-ter 34 år hos SSF og tre forudgåendeår hos SdU går han på pension.DEN karismatiske kok Nikolaj Kirkshowcooker på Flensborghus, inviteretaf SSF Flensborg By.

25.FIRE danske kunstnere udstiller i Kropindbudt af arbejdsfællesskabet Okseveji Slesvig. Det er brdørene Viggo ogGunnar Böhrnsen-Jensen, Leif Dahl ogSøren Møller.GALLYWAMPUS giver koncert på Hu-sum Danske Skole, inviteret af de dan-ske foreninger og institutioner i Husumog Ejdersted amter.KAPPEL Danske Fritidshjem fejrer 25års jubilæum.

26.91 er tilmeldt guldkonfirmationen iAnsgar Kirke i Flensborg fra konfirm-andårgangene 1958-59. Dengang varder 295 af dem.

26./27.UDVÆLGELSEN af de 23 bærende rol-ler i skoleforeningens jubilæumsstykkePeter Pan er i fuld gang. 94 havdemeldt sig til optagelsesprøve og skullesynge for.

27.VED forbundsdagsvalget får CDU/CSUog FDP flertal og vil danne regering.VED landdagsvalget får CDU og FDP,der vil danne regering, flere mandaterend de har fået stemmer til - ifølgelandsvalglederens beregningsmodus.Der vanker en række tillægsmandatertil partierne, og SSW får på baggrundaf over 69.000 stemmer fire mandater i

landdagen. Flere partier vil have valg-loven ændret. Nogle - også SSW - gårklagevejen.SPILLEMANDSMESSE i Ansgar Kirke iFlensborg med spillemandsgruppen»Jydsk på Næsen«.

27./28.I ANLEDNING af Dansk Skoleforenings90 års fødselsdag skal musicalen »Pe-ter Pan« af Ole Dahl, Kit Eichler ogBente Stenger opføres med 250 med-virkende (solister, grupper, kor, orkes-ter) på A.P. Møller Skolen 3.-7. maj2010, og for at finde de rette unge,sangere og skuespillere holdes der au-dition, der fortsættes 3.-4. oktober.

28.JENS Bak, Børkop, dør 84 år gammel.

28.-30.SEKSMANDSUDVALGET er i Sydsles-vig til budgetforhandlinger med desydslesvigske organisationer og insti-tutioner. Sydslesvigerne er blevet be-dre til at udarbejde budgetter, regnska-ber og ansøgninger, siger formandKim Andersen, men der vil ikke værepenge til at opfylde alle fremsatte øn-sker for 2010. Den endelige beskedkommer sidst på måneden.

29.MINDRETALSUNIONEN FUEF afviklersin 60 års jubilæumskongres i Bruxel-les med deltagelse af nationale min-dretal fra hele Europa. Den varer til 2.oktober. Temaet i år er »retten til poli-tisk medbestemmelse«.

30.STUDIEKREDSEN i dansk og nordisklitteratur - over seks aftener - indledes imenighedshuset i Stuhrs Allé i Flens-borg.DET store ståhej om Knud Romers bog»Den der blinker er bange for døden«og dennes oplæsning ved FlensborgBys officielle litteraturaktion ebber ud:Manden læser selv op af bogen ved et

365

offentligt arrangement på Flensborg-hus.HYGGELIG sammenkomst på Jes Kru-se-Skolen i Egernførde i anledning afMarlies Hatwigs og Anne Oesterles pe-nionering.

OKTOBER 2009

1.DET lille Teater Flensborg er flyttet til-bage til Hjemmet i Mariegade og åbnersæsonen i flotte, nyrenoverede lokaler.MARTIN Wind Quartet giver en forry-gende jazzkoncert på Flensborghus, ar-rangeret af SSF og SdU.FAMILIEMUSICALEN Skatteøen vises iTyske Hus i Flensborg. Folketeatret erinviteret af SSF.LARS N. Henningsen lufter skatte fravor 140 år gamle avis´ arkiv på et of-fentligt møde på Flensborg Avis.INGE-Lise Møller har arbejdet som te-rapeut på Dansk Alderdomshjem i 25år.

1./2.TREJA danske Skole og Ørsted DanskeBørnehave fejrer »100 års fødselsdag«sammen.

1.-4.SSF Egernførde trodser stormen ogdrager til Bornholm på en dejlig tur.

2.SVALEGANGEN OG SSF præsentererPopulærmusik fra Vittula på Slesvig Te-ater.STORE Vi-Vanderup Danske Børnehavefejrer 40 års jubilæum.

3.KERRIN Linde, Ritzau, og Leif Jonas-son, Bonnier, giver deres syn på min-dretallet og medierne på et møde vedFlensborg Danske Journalistforening ianldning af foreningens 60 års fødsels-dag.27 fra konfirmandårgangene 1957-59mødes til guldkonfirmation i Harreslev.

5.ET konsulentfirma i Danmark læggerop til, at støtten til vor avis bedre kantjene sit formål, hvis avisen udkommersom fådagsavis gratis til alle mindre-talshusstande i grænselandet, skrivervor avis. Rapporten får en blandt mod-tagelse i Sydslesvig og blandt fagfolk.ERNA Møller, Agtrup, dør 74 år gam-mel.

6.TRE parter står bag nyt GmbH, der skalsikre og administrere museerne i Kob-bermølle: Bodo og Gisela Daetz-Stif-telsen, der ejer Kobbermølle Museum,Industrimuseets Støtteforening og Har-reslev Kommune. Ny ulønnet forret-ningsfører er Svend Lykke Schmidt frakommunen.VOR avis skriver, at Duborg-Skolensdrengehold i fjerde runde røg ud afEkstra Bladets fodbold-turnering.

7.SPD og SSW i Flensborg slår et slagfor et fælles dansk-tysk kantine- og hal-byggeri for naboskolerne Jørgensby-Skolen og Hohlweg-Schule.TOVE Hansen Malloy præsenterer sigsom ny ECMI-chef ved en reception iFlensborg.

8.ALLE tiders La Traviata med Den JyskeOpera og Sønderjyllands Symfonior-kester i Flensborg. SSF er meget til-freds med søgningen.PÅ SdUs styrelsesmøde oplyses, at 5af de 11 styrelsesmedlemmer ikke vilgenopstilles på hovedsendemandsmø-det 21. november. Der bliver ikke efter-følgere for dem alle.MARIE Tångeberg, Efkebøl, runder de85.

9.OGSÅ i denne kulturnat på Christians-borg er det danske mindretal synligtmed politik - på baggrund af SSWsvalgresultat, kultur - med sang ved Frø-

366

ya Gildberg - og historie - med den nysudgivne sydslesvigske historiebog.FLENSBORG Danske Journalistfor-ening markerer sit 60 års jubilæumbl.a. med koncert med BliGlad fra År-hus i Kühlhaus i Flensborg. Udsolgthus og lutter veloplagthed.BUPL i Sydslesvig, pædagogernes fag-foreningmed formand Ingelise Thiel ispidsen er træt af de langvarige for-handlinger mellem skoleforeningen oggymnasielærerne. De sinker BUPLs eg-ne forhandlinger. Også Sydslesvig-til-lægget kom på bordet ad bagdøren.RENATE og Kurt Asmussen, Fartorp,har guldbryllup.INGEBORG Jensen-Fangel, Harreslev,dør 93 år gammel.

10.AUGUST Clausen, Skovby, dør 86 årgammel.

11.-14.BEDSTEFORÆLDRE- og børnebørn-lej-ren ved SdU afvikles veloplagt og medflot program på Christianslyst.

12.SDUs efterårslejr er den 20. og den sid-ste, hvis ikke man finder en afløser forPeter Jørgensen, der vil stoppe. 58 10-14-årige nyder lejrprogrammet i Lade-lund, og 30 stod på venteliste.

12.-16.LIGESÅ flot og veloplagt afvikles enanden BB-lejr, som Sammenslutningenaf Generationslejre gennemfører påTydal. Den er en ud af ni lejre. De an-dre finder sted rundt omking i Dan-mark.

13.VOR avis beretter fra den frisiske efter-årshøjskole på Jaruplund Højskole,hvor ung og ældre mødes til alskensaktiviteter og det frisiske sprogs pleje.

14.I EN reportage fra SdUs bedsteforæl-

dre- og børnebørn-lejr på Christians-lyst skriver vor avis om fornøjelige ak-tiviteter og skønt samvær de 75 men-nesker imellem.

15.SSFs medlemsblad KONTAKT skriverom 18 tilfredse deltagere fra EjderstedSSF på informationstur til Trapholt iKolding.KONTAKT skriver endvidere om de æl-dres Aktiv Café i Kejtum på Sild, der nuvil til at spille petanque lidt mere.VOR avis skriver om børneteatret FairPlay, der med Et Ord er Et Ord spiller tigange på Valsbølhus i disse dage. Ar-rangør er SSF.

17.OGSÅ i år bidrager SSF med en kon-cert til Schlesiger Jazzherbst, der ar-rangeres af Schleswiger Musikclub.Det er med Trio Terno-koncerten vedHerbstens åbning på Slesvig rådhus.DE DANSKE i Store Solt SSF genindvi-er Møllebro Forsamlingshus med fest.Huset er blevet sat i stand, så det nu ertidssvarende igen. Ikke kun formandenMonika Jansen er glad.

18.OTTO Joh. Henningsen, Harreslev, dør67 år gammel.ERIKA Buch, Vesterholt, dør 90 år gam-mel.

19.JARUPLUND Højskole gennemfører etbredt favnenden kultur-introduktions-kursus »Sydslesvig goddag« for syd-slesvigske familier, der vil vide mereom landsdelen og mindretallet.

20.RYGTER om Dronning Margrethes ab-dicering, når hun fylder 70 år i 2010, af-vises af hoffet.ANDET bind af storværket om Sønder-jyllands Historie igennem de seneste200 år er på gaden.

367

21.FORHANDLINGERNE om dansk tv iSydslesvig foregår fortsat mellem Dan-marks Radio og Kabel Deutschland.Sidste er, at KD lover, at der også erdansk tv på det analoge kabelnet efter31. oktober, når de analoge signalerlukkes ned i Danmark.

23.VOR avis skriver, at Slesvighus skal re-noveres for 2 mill. euro. SSF har endnuikke nogen forestilling om, fra hvornårdet skal ske.BRUNO Uldall, Kollund, tidl. Flensborg,er død 101 år, skriver vor avis.

24.AAGE og Alwine Bracke, Hørup, fejrerguldbryllup.

28.NILS Vollertsen fortæller om vor avis´historie efter 1945 på et 60 års jubilæ-umsarrangement ved Flensborg Dan-ske Journalistforening.

31.SSW afvikler sit ordinære landsmøde ivalg-tilfredshedens tegn men ogsåmed kritiske anmærkninger om denpolitiske situation i Slesvig-Holsten ogTyskland.

NOVEMBER 2009

1.DER bliver ingen sort skærm m.h.t.dansk tv i Sydslesvig efter slukningenaf de analoge danske signaler. På kabelskulle alt være, som det plejer, menmodtager man tv pr.antenne, skal manhave købt en DVB-T-boks for at kunnemodtage de digitale signaler, nu medseks DR-kanaler og TV2/Syd.

3.-7.NORDISK Informationskontor, Flens-borg By og en række biblioteker påbegge sider af grænsen samarbejderom en nordisk forfatterturné med fire

kvindelige, nordiske forfattere. Dersluttes af med en koncert med færøskeMpiri i Flensborg.

14.SSF afvikler sit ordinære landsmødepå Husumhus.

368

370

AKTIVITETSHUSET: ...................................................................................................140

BORGERFORENINGEN: .............................................................................................188

DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG: ...................................................163

DANSK ERHVERVSFORENING FOR SYDSLESVIG:.................................................191

DANSK HUSFLIDSKREDS SYDSLESVIG:.................................................................218

DANSK KIRKE I SYDSLESVIG (DKS): .......................................................................175

DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG:........................................................152

DANSK SUNDHEDSTJENESTE FOR SYDSLESVIG:................................................171

DANSK VOKSENUNDERVISNING I SYDSLESVIG ..................................................159

DEN SLESVIGSKE KVINDEFORENING: ....................................................................197

DET LILLE TEATER FLENSBORG: .............................................................................144

DSH – FORENINGEN AF AKTIVE KVINDER I SYDLESVIG: .....................................195

EUROPEAN BUREAU OF LESSER USED LANGUAGES (EBLUL):.......................... 52

FDF SYDSLESVIG:......................................................................................................147

FLENSBORG AVIS A/S: ..............................................................................................201

FLENSBORG DANSKE JOURNALISTFORENING: ...................................................208

FLENSBORG FILMKLUB - BIFFEN:............................................................................187

FLENSBORG KIRKEHØJSKOLE:................................................................................186

FLENSBORG Y’S MEN’S CLUB: ................................................................................250

FOLKEUNIVERSITETET I SYDSLESVIG: ...................................................................170

FORENINGEN NORDEN I SYDSLESVIG: ..................................................................211

FRIISK FORIINING: .....................................................................................................212

FÆLLESLANDBOFORENINGEN FOR SYDSLESVIG: ...............................................215

GAARDEJER CHRISTIAN LASSENS MINDEFOND:.................................................190

GRÆNSEFORENINGENS SOMMERHUS GENNERHUS: ........................................252

HARRESLEV AMATØRSCENE: ..................................................................................217

HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND, SYDSLESVIG AMTSKREDS: ....218

HUSUM CRICKET CLUB: ...........................................................................................220

JARUPLUND HØJSKOLE:..........................................................................................161

J.C. MØLLER-FONDEN: .............................................................................................221

KVINDEGRUPPEN: .....................................................................................................230

MENIGHEDERNES BØRNE- OG UNGDOMSARBEJDE: ..........................................182

MINDREORD...............................................................................................................253

MINDRETALSSEKRETARIATET I BERLIN: ................................................................ 50

NORDISK INFORMATIONSKONTOR: .......................................................................232

SYDSLESVIGSK ÅRBOG 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE

371

OBERST H. PARKOVS SYDSLESVIG-PRIS 2008: ..................................................... 49

SANKT KNUDSGILDET: .............................................................................................244

SCT GEORGS GILDET - FLENSBORGGILDET: .........................................................237

SKAKKLUBBEN FRIBONDE FLENSBORG: ...............................................................238

SLESVIG FOLKEKOR:.................................................................................................210

SLESVIGSK KREDITFORENING eG:..........................................................................221

SPROGFORENINGENS SYDSLESVIG-AFDELING: ..................................................239

STUDIEAFDELINGEN OG ARKIVET

VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG: ...........................................167

SYDSLESVIG-DAGBOGEN: .......................................................................................315

SYDSLESVIGS DANSKE KUNSTFORENING:...........................................................226

SYDSLESVIGS DANSKE UNGDOMSFORENINGER: ...............................................136

SYDSLESVIGS MUSEUMSFORENING:....................................................................231

SYDSLESVIGSK FORENING:..................................................................................... 31

SYDSLESVIGSK FORENING FOR EJDERSTED:.......................................................108

SYDSLESVIGSK FORENING FOR FLENSBORG AMT:............................................. 95

SYDSLESVIGSK FORENING FOR FLENSBORG BY: ................................................ 87

SYDSLESVIGSK FORENING FOR GOTTORP AMT: .................................................115

SYDSLESVIGSK FORENING FOR HUSUM AMT:.....................................................102

SYDSLESVIGSK FORENING FOR RENDSBORG-EGERNFØRDE AMT: ..................112

SYDSLESVIGSK FORENING FOR SYDTØNDER AMT............................................. 98

SYDSLESVIGSK FORENINGS BILLEDSAMLINGSUDVALG:................................... 76

SYDSLESVIGSK FORENINGS DANEVIRKE MUSEUM:........................................... 80

SYDSLESVIGSK FORENINGS FORMAND HAR ORDET: ......................................... 3

SYDSLESVIGSK FORENINGS GENERALSEKRETÆR:............................................. 44

SYDSLESVIGSK FORENINGS HUMANITÆRE UDVALG:........................................ 71

SYDSLESVIGSK FORENINGS KULTURUDVALG: .................................................... 60

SYDSLESVIGSK FORENINGS TEATER- OG KONCERTUDVALG: .............................53

SYDSLESVIGSK FORENINGS ÅRSMØDEUDVALG: ................................................ 63

SYDSLESVIGSK SELVHJÆLP: ..................................................................................242

SYDSLESVIGSK VÆLGERFORENING FOR FLENSBORG BY:.................................134

SYDSLESVIGSK VÆLGERFORENING - LANDDAGSGRUPPEN: ............................129

SYDSLESVIGSK VÆLGERFORENING - LANDSFORBUNDET:................................118

SYDSLESVIGSK VÆLGERFORENINGS UNGDOM (SSW-U): .................................134

SØNDERJYSK ARBEJDERFORENING - LANDSFORBUNDET: ...............................235

TEMAARTIKEL I: ......................................................................................................... 5

TEMAARTIKEL 2:........................................................................................................ 28

TORSDAGSKORET: ....................................................................................................248

www.wentzien-bodenbelaege.de

24941 Flensburg · Lilienthalstr. 24 · Tel. 0461/51001

Gm

bH

bodenbelägeparkett laminatgulvbelægningparket laminat

Dokument: 2638779_wentzien.eps;Seite: 1;Format: (91.02 x 30.34 mm);Auszug: Vollfarbe;Datum: 07.Sep 2007 09:00:41

Vom Rund-um-Schutz bis zur Spezialversicherungbei uns bekommen Sie alles aus einer Hand. Sie genießen individuellen Schutz nach Ihren ganz speziellen Bedürfnissen. Zu fairen Tarifen und mit persönlichem Service versprochen!

Dafür haben wir uns freiwillig vom TÜV zertifizieren lassen. Mit Sicherheit ein gutes Gefühl.

–

–

Flensburger Straße 5, 24376 KappelnFon 04642-91 47 0, Fax 04642-91 47 77

Email info@oab.de www.ostangler.de

Wir in Angeln. Für Sie vor Ort.

Wohngebäudeversicherung Glas- und Hausratversicherung

Haftpflichtversicherung Kranken- und Unfallversicherung

KFZ- und Rechtsschutzversicherung Altersvorsorge und Berufsunfähigkeit

landwirtschaftliche Spezialversicherungen