Sygeplejersken nr. 4, 2015

SY

GE

PL

EJ

ER

SK

EN

NR

. 4 • 2

3. M

AR

TS

20

15 • 115

. ÅR

GA

NG

S T R E S SD E T S V Æ R EC O M E B A C K

SYGEPLEJERSKENDANISH JOURNAL OF NURSING NR. 4 • 23. MARTS 2015 • 115. ÅRGANG

Sikre nåle giverfærre stikskader

Familieliv med etmenneske med ALS

PraktikØjensygepleje i London

Ekstraordinær kongresAnbefaler et ja til OK15

Jeanette OttesenVerdensmester i svømning

Alle har brug for den naturlige styrke, og den pakke af næringsstoffer, som daglig mælk giver. Også en verdensmester som Jeanette Ottesen.

Tror du at dine patienter ved …

... at kroppen har brug for protein, som mælken er en god kilde til? Protein bidrager til at opbygge og vedligeholde muskelmassen.

... at protein, sammen med calcium, er med til at styrke og vedligeholde vores knogler?

... at mælk og mejeriprodukter også indeholder mange andre mineraler og vitaminer, fx fosfor, kalium, jod, ribofl avin og vitamin B12, som er vigtige – både for de voksende og for de voksne.

... at Fødevarestyrelsen anbefaler de magre mejeriprodukter som en del af de 10 kostråd? ¼ - ½ liter mælkeprodukt er passende i forhold til danske mad-vaner, som en del af en varieret kost og en sund livsstil.

Læs mere om mælkens gavnlige næringsstoffer på milkaforceofnature.dk

Mælk. Naturlig styrke.

Bestil patientværktøjet ”Når hjertet flimrer”- gratis.”Når hjertet flimrer” er et praktisk værktøj til patienter med atrieflimren. Folderen giver patienterne overblik og viden om deres sygdom, og indeholder en række enkle redskaber, der kan bruges aktivt i hverdagen og i mødet med sundhedsvæsenet.

Du kan bestille værktøjet gratis til dine patienter på t2c.dk/hjerteflimmer

”Når hjertet flimrer” er udarbejdet af SIG-atrieflimren 2014, en interessegruppe for sygeplejersker under Fagligt Selskab for Kardiologiske, Karkirurgiske og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker under Dansk Sygepleje Råd. Folderen er udgivet af Boehringer Ingelheim Danmark A/S.

Boehringer Ingelheim Danmark A/S • Strødamvej 52 • 2100 København Ø • www.boehringer-ingelheim.dk • www.touchtoconnect.dk

PR

A-15-01-02 F

EB

15

Til dine patienter med atrieflimren

11290_SIG_folder_annonce_210x280.indd 1 25/02/15 15.08

4 SYGEPLEJERSKEN 4.2015

4 INDHOLD

44

78

KORT

10 Tysk sygeplejerske fik livsvarigt fængsel for dobbeltmordNyt britisk kriminologisk studie over sygeplejersker som ”død-sengle” oplister fem indikatorer, som kan gøre omgivelserne opmærksom på, at noget kan være helt galt med kollegaen.

TEMA OM TILBAGEKOMST TIL ARBEJDET EFTER STRESS

22 En forhastet tilbagevenden er en dårlig forretningProfessor advarer mod, at ledelserne ude på arbejdsplad-serne laver forhastede opstartsforløb med langtidssyge. Hvis den sygemeldte går ned igen, kan det blive meget dyrt.

28 Arbejdede som en Duracell-kaninTre sygeplejersker fortæller deres historie om stress. Blandt dem Marianne, som startede for hurtigt på arbejde og efter-følgende blev fyret. Det var meget lettere, da hun fik en di-skusprolaps, for så var det mere tydeligt, at hun var syg.

OK15 EKSTRAORDINÆR KONGRES

32 »Vi har sat vores fingeraftryk«Det blev et klart ja til overenskomstresultatet fra Dansk Sy-geplejeråds kongres, der var ekstraordinært indkaldt til møde i København i starten af marts.

33 Kongressen anbefaler et ja til OK15-forlig34 Aftalerne i korte træk36 »Fællesskabet har bestået sin prøve«38 Det er lykkedes at sikre reallønnen40 Tid til urafstemning

BAGGRUND

44 Systematisk indsats giver færre stikskaderRegionhospitalet Horsens har i mange år arbejdet systematisk med at forebygge stik- og skæreskader. Seneste skud på forebyg-gelsesstammen er en app, men forebyggelsesarbejdet vægter stadig højt i form af sikre produkter samt oplæring af personale.

48 PÅ JOB: Ingen smitterisiko fra venflon og insulinnålePå Regionshospitalet Horsens er antallet af stikskader blevet stærkt begrænset med en forebyggelse, der både omfatter sikkerhedsprodukter og sikre procedurer.

NYT FRA DSR – DIN ORGANISATION

62 Sygeplejersker får forbudte spørgsmål ved jobsamtalerSelvom det er en overtrædelse af ligebehandlingsloven, spørger arbejdsgiverne under jobsamtaler om sygeplejer-skernes planer om at få børn. Spørgsmålene rammer også allerede ansatte.

64 Høj faglighed giver værdig ældreplejeSct. Jørgensbjerg Plejecenter i Roskilde har fokus på at sikre beboerne en værdig pleje. Næstformand for Dansk Sygeple-jeråd Dorte Steenberg og socialordfører Lotte Rod (R) be-søgte centret.

22

NÆSTE NUMMER UDKOMMER 20. APRILLæs bl.a.:

• Tema om brugerstøtte i psykiatrien• På job: Skærpede rutiner i medicindoseringen• Fag: Mundpleje til indlagte patienter

FAGLIG INFORMATION

72 Sygeplejestuderendes oplevelser af vejledning75 Kirsten Stallknecht Prisen 201576 Mennesker med Alzheimers sygdom kan sagtens træne77 Konsekvenser af søvndeprivation hos intensivpatienter

FAG

78 Pårørendes oplevelse af livsforlængende behandling til mennesker med ALSEn undersøgelse af pårørendes oplevelser og reaktioner på at bo sammen med en person i respiratorbehandling viser, hvordan behandlingen influerer på livskvalitet og plejebyrde.

86 Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienterSygeplejersken og ergoterapeuten samarbejder om aktivite-ter med fokus på patientens dagligdag, og det giver bedre ressourceudnyttelse.

89 Resuméer af international forskning

90 Forældres holdning til hørescreening af nyfødte15 forældre blev spurgt om information og tanker om tilbud-det om hørescreening af deres nyfødte barn, inden de gik ind til undersøgelse.

94 Et praktikophold på et øjenhospital i LondonDansk øjensygepleje er i top, men det er også meget givende at besøge et andet land og observere sygeplejen der.

I HVERT NUMMER

7 Diagnosen8 Studerende i praksis10 Kulturjournalen15 Dilemma18 Historisk42 Parentes50 Boganmeldelser56 5 faglige minutter66 Debat/Navne/Mindeord70 Facebook72 Fagtanker74 Fra forsker til fag100 Stillingsannoncer103 Kurser/møder/meddelelser107 Kontakt

Forsidefoto Søren Svendsen

Vi har styrket dendanske modelEfter et par mørke måneder er det endelig blevet forår. Det er ikke meget, vi i forhandlingsdelegationen har set solen de sene-ste par måneder. De har stået i overenskomstfornyelsens tegn. Forhandlingerne har været hårde og spændende. Hektiske og trættende. Flere af runderne har strakt sig over dage og nætter. Men nu har vi aftalerne på plads.

Jeg synes, at det er nogle solide aftaler. Vi har hævet erfa-ringstillægget til de specialuddannede sygeplejersker og sikret de sygeplejefaglige kandidater en række forbedringer. Vi me-ner, at uddannelse skal kunne betale sig. Derfor er vi gået efter forbedringer til de grupper. Og det er lykkedes.

Det er også lykkedes at sikre købekraften, fordi lønstig-ningerne ligger over prognoserne for inflationen. Netop re-allønssikringen var en klar politisk målsætning for os, da vi tog hul på forhandlingerne. Det samme var et løft af pensi-onssatserne, så vi kommer tættere på målsætningen om 18 pct., samt en styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø, som halter mange steder i sundhedsvæsenet. Begge dele kom vi i mål med.

OK15 var også den første overenskomstfornyelse for det nye forhandlingsfællesskab. Jeg synes, at fællesskabet har mere end bestået sin prøve. Vi var aldrig kommet så langt med ar-bejdsgiverne, som vi faktisk er, hvis det ikke var, fordi vi op-trådte i samlet flok. Dannelsen af Forhandlingsfællesskabet er for mig at se en styrkelse af den danske model, fordi vi er me-get mere jævnbyrdige med arbejdsgiverne, når vi i de faglige organisationer står skulder ved skulder ved forhandlingerne.

Personligt er jeg ikke i tvivl. Jeg anbefaler et ja til overens-komstresultaterne. Det samme gør ho-

vedbestyrelsen og kongressen.

Rigtig godt forår!

Grete Christensen, formand


Konst. chefredaktør, ansv.efter medieansvarslovenAnne [email protected]. 4695 4004

RedaktionssekretærLotte Havemann [email protected].: 4695 4179

JournalistSusanne Bloch Kjeldsen [email protected].: 4695 4178

JournalistMille Dreyer-Kramshø[email protected].: 4695 4125På barsel

JournalistChristina [email protected]. 4695 4264

JournalistMikkel Søren Bødker [email protected].: 4695 4119

RedaktionssekretærHenrik [email protected].: 4695 4189Mobil: 2121 8770

JournalistVinni Yang Søgaard [email protected].: 4695 4180

FagredaktørJette [email protected].: 4695 4187

LayouterMathias [email protected].: 4695 4280

SekretærKurser, møder, meddelelserBirgit [email protected].: 4695 4186

OphavsretEnhver anvendelse af hele eller dele af artikler og/eller fotos og illustrationer fra tidsskriftet Sygeplejersken, så-vel papirudgaven som den elektroniske udgave, er kun tilladt med skriftligt samtykke fra redaktionen eller for-fatteren/fotografen/illustratoren jf. lov om ophavsret.

AnsvarDansk Sygeplejeråd har intet ansvar for indholdet/kvaliteten af produkter og/eller ydelser, som bringes i tidsskriftet Sygeplejersken på kommercielle vilkår i form af enten trykte annoncer eller indstik.

Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet.Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret.

Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre ind-læg, udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter.

Chefredaktøren er ansvarlig for bladets indhold.

Distribueret oplag1. januar – 30. juni 2014: 74.822 ekspl.Medlem af DanskFagpresse

Årsabonnement(pr. januar 2015)875,00 kr. + moms

Løssalg65,00 kr. + momsKontakt DanskMediaforsyning på[email protected]

Ændring afmedlemsoplysningerKontakt MedlemsregisteretTlf. 3315 [email protected]

UdgiverDansk SygeplejerådSankt Annæ Plads 301250 København KTlf. 3315 [email protected] www.sygeplejersken.dkISSN 0106-8350

TrykColorPrint

AnnoncerDansk MediaforsyningElkjærvej 19, st. - 8230 ÅbyhøjTlf. 7022 4088Fax 7022 [email protected]

[email protected]

[email protected]

Manuskriptvejledning, udgivelsesplan m.m.www.sygeplejersken.dk

Hvis Sygeplejersken udebliver, kan dusende en mail til:[email protected] Oplys medlemsnummer.

SYGEPLEJERSKEN

Stik- og skæreskaderNy app sikrer hurtig indsats På Regionshospitalet Horsens gør en ny app det nemt at registrere stik- og skæreskader. Appen giver øjeblikkeligt overblik over skaden, hvilket igen sikrer hurtig indsats overfor uhensigtsmæssige arbejdsgange og vaner.

På Regionshospitalet Horsens har man med succes ladet en app afløse papir-skemaer, når uheldige medarbejdere skal registrere en stik- eller skæreska-de. Appen er installeret på en iPad, som personalet i akutafdelingen udleverer til den tilskadekomne, når hun alligevel sidder og venter på at få taget blodprø-ver m.m. Det fortæller hospitalets ar-bejdsmiljøkoordinator Henning Ras-mussen.

”Før fik man et stykke papir, nu får man iPad’en. Og det er både brugerne og per-sonalet tilfredse med,” siger Henning Ras-mussen.

Sygeplejerske på akutafdelingen Anne Mette Lindegren uddyber:

”iPad’en er nem at håndtere, og man er fri for at have papirer liggende. Folk synes faktisk, det er lidt spændende, at registre-ringen foregår på iPad,” siger hun.

Hurtig tilbagemeldingSpørgsmålene i appen er inspireret af det internationalt anerkendte registre-ringssystem Epinet. Den skaderamte skal bl.a. svare på, hvordan de fysiske ram-mer og arbejdspresset var, da skaden skete, og der er også plads til fritekst. Så snart medarbejderen trykker ”gem”, får Henning Rasmussen automatisk besked om, at der har været et uheld. Han kan herefter kommentere på indberetningen, før han sender information og evt. egne overvejelser videre til den pågældende afdelingsledelse og lokale arbejdsmiljø-gruppe.

”Appen giver mig hurtigt viden om, hvad der er sket. Det sikrer igen, at man også lokalt ved, at der har været en stik-

eller skæreskade, og den hurtige tilbage-melding gør, at man kan ændre evt. uhen-sigtsmæssige arbejdsgange eller defekt udstyr med det samme,” siger Henning Rasmussen.

Overskuelig og logiskEn af de sygeplejersker, der har brugt appen, er Johnny Maaløe. I september 2014 stak han sig på en brugt kanyle, der uheldigvis stak op af kanyleboksen, da han selv skulle smide en anden ka-nyle væk.

”Appen er overskuelig og logisk at bruge, man bliver guidet godt igennem hele processen, f.eks. bliver spørgsmåle-ne grønne, når man har svaret på dem,” fortæller Johnny Maaløe og roser også den gode opfølgning.

”Bl.a. fik jeg efter en uges tid mail fra arbejdsmiljøkoordinatoren om, at jeg var velkommen til at kontakte ham, hvis jeg havde yderligere spørgsmål til skaden og evt. erstatning. Jeg slap heldigvis med skrækken. Alle mine prøver var helt nor-male,” siger Johnny Maaløe.

Appen er blevet udviklet i samarbejde med et lille lokalt firma. Henning Rasmus-sen håber, at den med tiden vil blive ind-ført på andre hospitaler. Og ikke mindst at den kommer til at tale sammen med EASY, som er Arbejdsskadestyrelsens indberet-ningssystem.

”I dag skal jeg taste alle vores data ma-nuelt ind i EASY, og det er jo lidt skørt, da jeg nu allerede har det hele digitalt,” siger Henning Rasmussen.

Læs også artiklen ” Systematisk indsats giver færre stikskader” side 44.

Tekst Christina Sommer

SYGEPLEJERSKEN 4.2015 7

DIAGNOSEN

Det er ikke altid, at stressramte sygeplejsker oplever opbakning og forståelse fra kolleger og ledelse, når de starter op igen efter et sygdomsforløb. Læs tema om den svære tilbagevenden til jobbet på side 20.

Illus

trat

ion

Git

te S

kov

Ballerup, Furesø og Herlev Kommuner har sammen med Medicinsk Afdeling på Her-lev Hospital oprettet et specialiseret syge-plejeteam, som kan overtage særligt kræ-vende opgaver fra hjemmeplejen.

En ny model for specialiseret sygepleje på tværs af kommunegrænser og på tværs af hjemmepleje og hospital bliver i en pro-jektperiode afprøvet i Ballerup, Furesø og Herlev Kommuner.

Ifølge sygeplejerske og projektleder på Herlev Hospital, Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, er det teamets opgave at træde til, hvis hjemmesygeplejen ikke har et tilbud.

”Hvis borgeren gerne vil være hjemme, men hjemmeplejen mangler kompetencer til at kunne pleje borgeren i hjemmet, så

har vi nogle specialiserede redskaber, vi kan tage i brug. Vi kan f.eks. tage blodprø-ver, køre ind på hospitalet, få dem analy-seret og have svar inden for tre timer. Og så kan vi samtidig lave en sygeplejevurde-ring af, hvor dårlig borgeren er og f.eks. lave en respirationsmåling og se på, om borgeren får brugt sin spacer rigtigt,” si-ger Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk.

Tid og tilgængelighedTilgængelighed og tid er to vigtige nøgle-ord for sygeplejeteamet.

”Hjemmesygeplejersken har måske 27 borgere på kørelisten i en aftenvagt og kan ikke smide alt, hvad hun har i hæn-derne, hvis en borger bliver dårlig. Her er det en stor fordel at kunne ringe til en kol-lega, som kan tage over. Vi kan tage ud til

borgeren og vurdere, om borgeren skal indlægges eller ej. Vi kan ringe til egen læge eller til hospitalet, og vores sygeple-jersker er rutinerede i f.eks. at lægge PVK og give i.v.-væske,” fortæller Anne-Marie Bergstrøm.

Inden sommerferien er det meningen, at teamet skal dække både dag- og aften-vagter alle ugens syv dage. Teamet er in-spireret af Akutteamet i Viborg, som har fungeret i fire år. Men forskellen er, at det specialiserede sygeplejeteam i Ballerup, Furesø og Herlev Kommuner arbejder på tværs af kommunegrænserne.

Det specialiserede sygeplejeteam er et toårigt projekt, som er forankret i Medi-cinsk Afdeling på Herlev Hospital i Enhed for tværsektorielt samarbejde – forskning og udvikling.

Tre kommuner går sammen om specialiseret sygepleje i hjemmetTekst Susanne Bloch Kjeldsen


En studerende finder under et ophold i Israel ud af, at et snæ-vert fokus på teorier kan skygge for det væsentligste.

I sommer besøgte jeg dialyseafdelingen på Nahariya Hospital i det nordlige Israel.

Jeg ville gerne have et indblik i, hvilke teorier de israelske sygeplejersker anvender i plejen af patienter med en kronisk sygdom. Den beslutning var baseret på den måde, vi i Danmark bliver flasket op med teorier i løbet af uddannelsen.

Jeg havde før turen lavet en aftale med to danske sygeple-jersker, Lis og Jeanette. De er begge uddannet i Danmark, men i dag bosat i Israel, hvor de arbejder på Dialyseafdelingen i Nahariya.

Jeanette tog imod mig. Hospitalet virker kæmpe stort, og på vej op til afdelingen fortæller hun, at Nahariya Hospital dækker et optageområde på 600.000 borgere og har 650 sengeplad-ser, deres dialyseafdeling har 240 patienter i behandling og 38 sygeplejersker ansat.

På afdelingen virker der utroligt hjemligt, og indretningen og fornemmelsen af gensidig tillid mellem personale og patienter forstærker det indtryk. Jeanette fortæller, at man efter så lang tid kommer til at kende sine patienter, og til en vis grad gælder det også den anden vej rundt.

Afdelingen har flere forskellige nationaliteter og kulturer, og der tales også et par forskellige sprog blandt patienter og per-sonale.

Dette miks af kulturer og nationaliteter gør, at der på hospi-talet er nogle specielle regler.

En af reglerne er, at der på hver vagt skal være sygeplejer-sker, som kan tale de tre mest udbredte sprog i Israel: hebraisk, arabisk og russisk.

Selv taler Jeanette hebraisk og en smule arabisk. Hebraisk har hun lært på et obligatorisk sprogkursus, som hun fik, da hun begyndte at arbejde i landet.

Desuden er det obligatorisk for udenlandske sygeplejersker at tage et specialkursus for at sikre, at de har kompetencer, som svarer til den autorisation, de har med sig.

Efter mit minimale, men alligevel overvældende indblik i en hverdag med så mange forskellige kulturer og nationaliteter kan jeg pludselig se, at det måske ikke er helt nemt at finde én teori, som kan puttes ned over plejen.

Den sidste dag skal jeg mødes med Lis. Hun har tonsvis af erfaring som dansk sygeplejerske i Israel og fortæller bl.a., at de problematikker, man møder her, ikke kan sammenlignes med dem i Danmark.

Jeg kommer pludselig i konflikt med mig selv. For selv om det står klart, at der er tale om en hverdag med forskellige kultu-relle og religiøse elementer, som kan give kontroverser, så ople-vede jeg det ikke under mit besøg på afdelingen. Tværtimod

overværede jeg nogle af patienterne le og joke med hinanden indbyrdes, trods kulturelle forskelle.

Den observation førte til mit sidste spørgsmål til Lis: ”Hvad gør man som sygeplejerske for at få den bedste forståelse af så mange forskellige kulturer og nationaliteter i den samme pa-tientgruppe?”

Efter lidt tid svarede hun overraskende enkelt: ”Det helt grundlæggende i sygeplejen; at være til stede, lytte og være klar over den enkelte patients behov. Det er det værktøj, som virker bedst i en hverdag med så mange forskellige mentalite-ter og kulturer. At tage én specifik teori og putte ind i hverda-gen ville være meget vanskeligt.”

Selv om turen kun har givet mig et lille indblik i, hvordan en hverdag med mange kulturer fungerer, vil jeg tage det råd med mig i min kommende tid som sygeplejerske.

Lyt til den enkelte patients behov

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til [email protected] Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Arkivfoto iS

tock

Mia Pedersen, sygeplejestuderende på modul 13, Professionshøjskolen Metropol

”Det helt grundlæggende i sygeplejen er at være til stede, lytte og være klar over den enkelte patients behov.”


(sitagliptin/metformin, MSD)

TIL BEHANDLING AF PATIENTER MED TYPE 2-DIABETESD

IAB

-11

238

42

-00

00

MA

RTS

20

15 JANUMET

(SITAGLIPTIN/METFORMIN) har i et klinisk studie vist vægttab og færre tilfælde af hypoglykæmi vs metformin + SU2*.

Se venligst EMAs godkendte produktresumé inden receptudskrivelse.

MSD, Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup

JANUMET®

(SITAGLIPTIN/METFORMIN)

MARKANT REDUKTION AF HbA1c1

NÅR DU IKKE KOMMER I MÅL MED METFORMIN ALENE

Ann Janumet 177x250 marts15.indd 1 10/03/15 12.16

Produktresume f indes på side 12 .


Teater

14.-24. aprilManden der ville huskeDramaEn mand vågner op i en hospitalsseng. Han aner ikke, hvorfor eller hvordan han er havnet der. Han får et spejl stuk-ket i hånden og ser, at han har et gigan-tisk ar over panden, der strækker sig fra øre til øre. Han får at vide, at han har skudt sig selv i hovedet, men han husker intet. Senere samme år starter han afsoningen af 14 års fængsel for drabet på sin ekskone, som han angive-ligt skulle have myrdet den aften, han forsøgte at begå selvmord. Stædigt begynder han en lang kamp for at prøve at genvinde sin hukommelse og finde sig selv. Teaterstykket er baseret på en sand historie fra Aarhus.Teatret Svalegangen, Rosenkrantz-gade 21, Aarhus CLæs mere på www.svalegangen.dk

9. april – 5. majMit mørkeTragedieUnder Anden Verdenskrig bliver en 16-årig jysk pige, Ebba, medlem af det danske nazistparti. Hun melder sig som frivillig i Tysk Røde Kors og oplever kri-gen fra den anden side af grænsen. Få hundrede meter fra Førerbunkeren ple-jer hun sårede tyske soldater til den bitre ende. Da krigen er slut, vender Ebba hjem til Danmark. Hun fortæller ikke om sin fortid til nogen. Ikke før nu – hvor hun tager os med ned i de for-trængte og dystre minder. Ind i mørket.PLAY, Strandlodsvej 7, København SLæs mere på www.play-cph.dk

Læs flere informationer og se andre arrange-menter på www.dsr.dk/Sygeplejersken/Kultur-journalen. Kalenderen bringes i samarbejde med Kultunaut.dk. Sygeplejersken tager forbe-hold for datoændringer, aflysninger mv.

KULTURJOURNALEN

Foto Morten Fauerby

Hvorfor skød han sin kone og sig selv?

En 38-årig tysk sygeplejerske er af ret-ten i den nordtyske by Oldenburg blevet idømt livsvarigt fængsel for mord på to patienter og mordforsøg på yderligere to. Pga. sagens alvorlige omstændighe-der fastslog dommeren, at den dømte aldrig vil kunne prøveløslades. Fornyet efterforskning i en række endnu uopkla-rede mystiske dødsfald blandt patienter betyder, at manden igen kan blive stillet for retten for yderligere tiltaler for mord og mordforsøg.

Injicerede overdosisSygeplejersken injicerede patienterne med en overdosis hjertemedicin og for-søgte efterfølgende at genoplive patien-terne. I retten gav han som forklaring, at han dels kedede sig i sit arbejde, dels ville vise sine kolleger, at han var dygtig til gen-oplivning – hvilket han altså ikke var i alle tilfælde.

Før retssagen blev den 38-årige mental-undersøgt, og ifølge flere tyske medier har den nu dømte mand her tilstået op imod 30 mordforsøg. Politiet har i forbindelse med retssagen fordybet sig i sygeplejerskens åbenbart langvarige synderegister og ef-terforsker nu omkring 200 mistænkelige dødsfald. Bl.a. skal en række lig graves op og tjekkes for mulige rester af medicin.

I søgelyset for 15 år sidenI årene 1999-2001 kom sygeplejersken før-ste gang i politiets søgelys pga. nogle mis-tænkelige dødsfald på hospitalet, hvor han arbejdede. Sagerne blev imidlertid opgi-vet af politiet.

I 2008 blev den 38-årige idømt syv og et halvt års fængsel for mordforsøg i forbindel-se med en anden ansættelse indenfor sund-hedsvæsenet og fik forbud mod nogensinde at arbejde som sygeplejerske. Det var, mens han afsonede denne dom, at anklagemyndig-

I Tyskland er det i modsætning til i Danmark tilladt for pressen at fotografere i forbindelse med en retssag. Men den tiltalte, her den morddømte 38-årige sygeplejerske, har dog ret til at skjule an-sigtet for omverdenens nysgerrige blikke.

Tysk sygeplejerske fiklivsvarigt fængsel fordobbeltmordNyt britisk kriminologisk studie over sygeplejersker som ”døds-engle” oplister fem indikatorer, som kan gøre omgivelserne opmærksom på, at noget kan være helt galt med kollegaen.

Tekst Henrik Boesen

Foto

: Sca

npix

/DPA


USA: Ebolasmittetsygeplejerske sagsøger hospitalNina Pham var sygeplejerske på Texas Health Presbyterian Hospi-tal i Dallas, da hun blev smittet med ebola sidste efterår. Pham behandlede Thomas Eric Duncan, der begyndte at vise symptomer på ebola, da han ankom til Dallas fra Liberia. Den 2. marts sagsøg-te hun moderselskabet Texas He-alth Resources, der ejer hospita-let. Ifølge Pham undlod hospita-let at uddanne personalet or-dentligt til at håndtere ebola, og det nødvendige udstyr var heller ikke tilgængeligt for personalet, skriver CNN.

Studietur til bæltefrit EnglandEn delegation af danske læger og sygeplejersker har været på studi-etur til en psykiatrisk afdeling i England for at se, hvordan englæn-derne undgår brug af bæltefikse-ring. Sygeplejerske Marie Lund fra den psykiatriske afdeling i Viborg fortæller i en video om turen. Hun mener, at patienterne mangler menneskelig kontakt, når der bru-ges isolationsrum. Se videoen på www.bit.ly/tvangengland

Hudprøve kan afsløredemenssygdomMængden af bestemte proteiner i huden kan være et tegn på Par-kinsons eller Alzheimers sygdom. På the American Academy of Neurologys årsmøde i Washingt-on i februar blev et mexicansk forskningsprojekt præsenteret, som viser, at patienter med Par-kinsons sygdom har et højt ind-hold af alfa-synuklein i huden. Forskergruppen håber, at hudprø-ver kan blive en biologisk markør. Studiet kan læses i fagtidsskriftet ”Annals of Clinical and Transitio-nal Neurology”.

Kilde: Nationalt Videncenter for Demens i deres forskningsnyheder fra februar.

VERDEN RUNDT

heden begyndte at undersøge den seneste række af mistænkelige dødsfald, som også kunne sættes i forbindelse med manden.

Røde ørerRetssagen efterlader tysk politi og ankla-gemyndighed med røde ører, idet pårø-rende til de mange døde har anklaget de to instanser for ikke at gøre deres arbejde godt nok – og dermed tidligere kunne have stoppet manden. Desuden ville et veldre-vet register over dødsfald samt over brug af visse typer medicin måske kunne have afsløret manden tidligere.

Hold øje med disse fem indikatorerEt britisk kriminologisk studie offentlig-gjort i november sidste år sætter fokus på sygeplejersker som ”dødens engle”. Forskerne bag studiet har undersøgt omstændighederne ved 16 morddømte mandlige og kvindelige sygeplejerskers serielle ugerninger mod i alt over 120 patienter.

I bestræbelserne på at se fremad og for-hindre sygeplejersker i at blive nye død-sengle oplister forskerne fem forhold – røde flag-indikatorer – som ledelse og kol-leger bør være opmærksom på: 1. vurdering af antallet af dødsfald under

en sygeplejerskes vagter sammenlig-net med kollegers,

2. forekomst af f.eks. depression hos en sygeplejerske,

3. kollegers eventuelle mistanker skal ta-ges alvorligt,

4. sygeplejerskens omgang med ikke-re-ceptpligtig medicin og

5. mistanke om personlighedsforstyrrelser.

Forskerne lægger dog kraftigt vægt på, at en lang række af ovenstående indikatorer skal være til stede samtidig og i tilstræk-kelig grad i forhold til en konkret sygeple-jerske for at undgå stigmatisering og der-med ubegrundet frygt.

Kilde: Neue Osnabrücker Zeitung (www.noz.de), www.radiobremen.de og Yardley E, Wilson D. ”In Search of the ”Angels of Death”: Conceptualising the Contem-porary Nurse Healthcare Serial Killer. Journal of Inve-stigative Psychology and Offender Profiling 11/2014;DOI: 10.1002/jip.1434 (Kræver login).

Læs også Mille Dreyer-Kramshøjs artikel ”Seriemord i sygepleje” fra Sygeplejer-sken nr. 7/2010, som findes i artikelarkivet på Sygeplejersken.dk

ONDT I RYG ELLER

NAKKE?

KOM HURTIGERE

PÅ HØJKANT MED

BEVÆGELSE

Hvis du har ondt i ryg eller nakke, har du måske mest lyst til at ligge ned. Men du kommer hurtigere på højkant, når du holder kroppen i gang. For muskler og led har bedst af at bevæge sig. Og du kan faktisk godt gå på job, bare du af-taler med leder og kolleger, hvor-dan I sammen tilpasser arbejdet. Se hvordan på jobogkrop.dk


Sammenligningsskemaet er ikke udtømmende og der henvises til at yderligere oplysninger kan søges i de fulde godkendte produktresumeer. Der henvises til dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Baseret på EMAs/Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumeer for de nævnte produkter.*SU = sulfonylurea; glipizid

JANUMET® (SITAGLIPTIN OG METFORMIN, MSD)() INDIKATIONER: Til voksne patienter med type 2-diabetes mellitus. JANUMET er indiceret som supplement til diæt og motion til forbedring af den glykæmiske kontrol hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på den max. tolererede dosis metformin alene eller hos de patienter, som allerede er i behandling med kombinationen af sitagliptin og metformin. JANUMET er indiceret som supplement til diæt og motion i kombination med et sulfonylurinstof (dvs. tripel kombina tionsbehandling) hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på den max. tolererede dosis metformin og sulfonylurinstof. JANUMET er indiceret som tripel kombinations behandling sammen med en PPARγ-agonist (dvs. et glitazon) som supplement til diæt og motion hos patienter, der ikke er tilstræk-keligt kontrolleret på den max. tolererede dosis metformin og PPARγ-agonist. JANUMET er også indiceret som tillægsbehandling til insulin (dvs. tripel kombi-nationsbehandling) som supplement til diæt og motion til forbedring af den glykæmiske kontrol hos patienter, når stabil dosering af insulin og metformin alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.

() LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Filmovertrukne tabletter. Doseringen er individuel. Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på max. tolereret dosis af metformin-monoterapi, bør den normale startdosis for JANUMET doseres som 50 mg sitagliptin to gange dagligt plus den dosis metformin, som allerede tages. Til patienter, der skifter fra samtidig administration af sitagliptin og metformin, bør JANUMET initieres med den dosis af sitagliptin og metformin, som allerede tages. Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på dual kombinationsbehandling med den max. tolererede dosis af metformin og et sulfonylurinstof, bør JANUMET doseres som sitagliptin 50 mg to gange dagligt, og metformin bør gives i en dosis svarende til den, som allerede tages. Når JANUMET anvendes sammen med sulfonylurinstoffer er der risiko for hypoglykæmi. Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på dual kombinationsbehandling med den max. tolererede dosis af metformin og en PPARγ-agonist, bør JANUMET doseres som sitagliptin 50 mg to gange dagligt, og metformin bør gives i en dosis svarende til den, som allerede tages. Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på dual kombinationsbehandling med insulin og den max. tolererede dosis af metformin, bør JANUMET doseres som sitagliptin 50 mg to gange dagligt, og metformin bør gives i en dosis svarende til den, som allerede tages. Når JANU-MET anvendes sammen med insulin er der risiko for hypoglykæmi. Bør tages sammen med et måltid.

() KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne; diabetisk ketoacidose; diabetisk prækoma; moderat eller svær nyreinsufficiens (kreatin inclearance <60 ml/min); akutte tilstande med risiko for ændring af den renale funktion; akut eller kronisk sygdom, som kan med-føre vævshypoxi; leverinsufficiens; akut alkoholforgiftning; alkoholisme.

() INTERAKTION: I.v. administration af jodholdige kontraststoffer kan føre til nyresvigt. JANUMET bør seponeres før testen og tidligst genoptages 48 timer efter, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Patienter, med risiko for digoxinforgiftning, bør monitoreres.

() GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes.

() BIVIRKNINGER: Sitagliptin og metformin kombinationsbehandling: Almindelig (≥1/100, <1/10): Hypoglyklæmi, kvalme, flatulens, opkastning. Ikke almindelig (≥1/1.000, <1/100): Døsighed, diarré, obstipation, øvre abdominalsmerter, fald i blod glucose. Kombinationsbehandling med metformin og et sulfonylurinstof: Meget almindelig (≥1/10): Hypoglykæmi. Almindelig (≥1/100, <1/10): Obstipation. Kombinationsbehandling med metformin og en PPARγ-agonist (pioglitazon): Almindelig (≥1/100, <1/10): Hypoglykæmi, perifere ødemer. Kombinationsbehandling med metformin og insulin: Meget almindelig (≥1/10): Hypoglykæmi. Ikke almindelig (≥1/1.000, <1/100): Hovedpine, tør mund. Sitagliptin: Hovedpine, hypoglykæmi, infektion i øvre luftveje, nasopharyngitis, osteoartritis, ekstremitets-smerter, obstipation, svimmelhed. Metformin: Meget almindelig (≥1/10): Symptomer fra mave-tarmkanalen. Almindelig (≥1/100, <1/10): Metallisk smag i mun-den. Meget sjælden (<1/10.000): Urticaria, erythema, pruritus, lakta tacidose, B12–vitaminmangel, leverinsufficiens, hepatitis. Efter markedsføring: Hyppighed ukendt: Overfølsomhedsreaktioner, inklusive anafylaksi, interstitiel lungesygdom, opkastning, akut pankreatitis, letal og ikke-letal hæmoragisk og nekrotiserende pankreatitis, angioødem, udslæt, urticaria, kutan vaskulitis, eksfoliative hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom, artralgi, myalgi, ekstremitetssmerter, rygsmerter, nedsat nyrefunktion, akut nyresvigt.

PAKNINGER OG PRISER: Der henvises til dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. For pakningsstørrelser, se venligst nedenstående skema.UDLEVERING: B. TILSKUD: Generelt tilskud.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Merck Sharp & Dohme. Repræsentant: MSD Danmark ApS, Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup ([email protected], tlf. 44 82 40 00).

Baseret på produktresumé dateret: 25.09.2014.

REFERENCER: 1. Goldstein et al. Diabetes Care 2007:30; 1979-1987. 2. Nauck MA, Meininger G, Sheng D, et al; for Sitagliptin Study Group 024. Efficacy and safety of the dipeptidyl peptidase-4 inhibitor, sitagliptin, compared to the sulfonylurea, glipizide, in patients with type 2 diabetes inadequately controlled on metformin alone: a randomized, double-blind, non-inferiority trial. Diabetes Obes Metab. 2007;9: 194–205.

Se venligst EMAs godkendte produktresumé inden receptudskrivelse.© 2015 MSD Danmark ApS. All rights reserved.

() Afsnit omskrevne og/eller forkortede i forhold til EMAs godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra MSD.

DIA

B-1

12

38

42

-00

00

MA

RTS

20

15

Præparat Lægemiddel-gruppe

Pakningsstørrelse/pris (AUP/marts 2015)

Pris pr. døgn Indikationer Kontraindikationer Dosering Bivirkninger

METFORMIN Biguanid Vnr. 198303, 500 mg, 120 stk, kr. 36,70; Vnr. 073196, 850 mg, 100 stk, kr. 38,75; Vnr. 093687, 1000 mg, 100 stk, kr. 49,25.

Fra 0,61 - 2,46 kr. Til behandling af type 2-diabe-tes mellitus, især hos overvæg-tige patienter, når diætkontrol og motion ikke resulterer i tlstrækkelig glykæmisk kontrol. Kan anvendes som monoterapi eller i kombination med andre orale antidiabetika eller insulin.

Overfølsomhed over for metformin eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Diabetisk ketoacidose, diabetisk prækoma. Nyresvigt eller nyreinsufficiens (kreatinin-clearance <60 ml/min). Akutte tilstande med risiko for ændring af den renale funktion, fx: dehydrering, svær infektion, shock. Intravaskulær administration af jodholdige kontraststoffer. Akut eller kronisk sygdom, som kan medføre vævshypoxi fx: hjerte- eller respira-tionssvigt, nyligt myokardieinfarkt, shock. Leverinsufficiens. Akut alkoholforgiftning, alkoholisme. Amning.

Den sædvanlige start-dosis er 500 el. 850 mg metformin 2-3 gange dagligt, under eller efter et måltid; herefter indiv-iduel titrering. Maksimal anbefalet dosis er 3 gram dagligt.

Metformin kan forårsage laktata- cidose. Almindelige bivirkninger: Kvalme, opkastning, diarré, abdominalsmerter, appetitløshed, smagsforstyrrelser.

JANUMET (SITAGLIPTIN/METFORMIN)

DPP-4- hæmmer

Vnr. 054402, 50 mg/850mg, 56 stk. kr. 428,00; Vnr. 381413, 50 mg/850mg, 196 stk. (2x98) kr. 1.411,00; Vnr. 574264, 50mg/1.000mg, 56 stk. kr. 409,00; Vnr. 563003, 50mg/1.000mg, 196 stk. (2x98) kr. 1.400,00.

50 mg/850mg,Fra 14,38 kr.

50 mg/1.000 mgFra 14,25 kr.

Til behandling af type 2-diabe-tes mellitus: Når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke kan opnås med metformin alene. I kombination med sulfony-lurinstof eller PPARγ-agonist (glitazon) (tripel kombinations-behandling). Janumet er også indiceret som tillægsbehan-dling til insulin.

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Diabetisk ketoacidose, diabetisk prækoma. Moderat eller svær nyreinsufficiens (kreatinin-clearance <60 ml/min). Akutte tilstande med risiko for ændring af den renale funktion, fx: dehydrering, svær infektion, shock. Intravaskulær administration af jodholdige kontraststoffer. Akut eller kronisk sygdom, som kan medføre vævshypoxi fx: hjerte- eller respira-tionssvigt, nyligt myokardieinfarkt, shock. Leverinsufficiens. Akut alkoholforgiftning, alkoholisme. Amning.

Individuel dosering på basis af patientens aktuelle regime; maksimal daglig dosis 100 mg sitagliptin. Bør ikke anvendes ved moderat til svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance <60 ml(min). Bør ikke anvendes ved nedsat leverfunktion. Begrænsede data for patienter >75 år.

Almindelige bivirkninger: Hypoglykæmi, kvalme, flatulens, obstipation, opkastning, perifere ødemer, smagsforstyrrelser.

AMARYL (GLIMEPIRID)

Sulfonyl- urinstof

Vnr. 091751, 1 mg, 90 stk. kr. 194,35;Vnr. 091769, 2 mg, 90 stk. kr. 310,85. Vnr. 097881, 3 mg, 90 stk. kr. 445,85; Vnr. 004586, 4 mg, 90 stk. kr. 435,90.

Fra 2,15 - 9,88 kr. Type 2-diabetes mellitus hvor kostregulering ikke er tilstrækkelig

Overfølsomhed over for glimepirid, andre sulfonylurinstoffer eller sulfonamider eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Insulinkrævende diabetes. Dia-betisk koma. Ketoacidose. Svære nyre- eller leversygdomme.

Individuel dosering. Initial dosis er 1 mg dagligt. Justeres med 1-2 ugers interval til 2, 3 eller 4 mg. Max. anbefalet dosis er 6 mg dagligt.

Hypoglykæmi af-hænger af individuelle faktorer som kostvaner og dosering.

Ann 177x250 Pligttekst mar15.indd 1 10/03/15 12.16

P rod ukt res umé for annonce side 9


Sygeplejerskens blogger Lotte Evron skrev i begyndelsen af marts et blogind-læg, som du her kan læse et uddrag af:

”På afdelingen havde de kendt Ole gennem flere år. Han havde en lang historie som alkoholmisbruger, skrum-pelever med tilbagevendende (koma)indlæggelser, han røg og drak og hav-de i det hele taget vanskeligt ved at opføre sig efter de regler, som sund-hedsvæsenet arbejder efter. Med an-dre ord: Ole havde lav compliance, manglede sygdomsindsigt, og han var ikke selv i stand til at tage ansvar for sin sundhed.

Nu var han, efter eget ønske, kom-met ”hjem” for at dø. I sundhedssyste-met havde man gennem længere tid forsøgt at overtale Ole til at samarbej-de ved at holde op med at ryge og drikke og indordne sig efter de sund-

hedsprofessionelles råd og vejlednin-ger. Det var også flere gange blevet gjort klart for ham, at han blev nødt til at samarbejde med sundhedsvæsenet for at få tilkendt sundhedsydelser og få behandling.

Desværre var det ikke gået så godt, og Oles deroute var fortsat – med spar-som kontakt til sundhedsvæsenet. Han mistede sin lejlighed og måtte bo på gaden og herberger, eller hvor han el-lers kunne finde et sted at sove.

På systemets præmisserOles uansvarlighed gjorde det umu-ligt i den sidste tid at finde et sted i sundhedssystemet, der kunne rumme ham, som han var – uden motivation og vilje til selv at tage ansvar for sin sundhed. Han var for kognitiv dårlig til hospiceophold, plejehjemmene

kunne ikke rumme ham, hjemmeple-jen havde han ikke villet samarbejde med, og han var nu så syg, at han ikke længere var kandidat til herberger el-ler Sundholm.

Når man som patient ikke vil gøre, som sundhedsvæsenet råder og vejle-der en til, er der tilsyneladende ikke så mange muligheder for behandling og omsorg i den sidste tid i dag. Selv om der lægges op til et samarbejde mellem patient og system, så foregår behand-lingen og den professionelle omsorg til-syneladende alligevel kun på systemets præmisser.

Der er en tendens til, at skæve eksi-stenser med sundhedsproblematikker udscreenes i sundhedsvæsenet.”

Læs Lotte Evrons og andre blogs på Sy-geplejersken.dk > Blogs

HJEM FOR AT

DØ

LAVCOMPLIANCE

SKRUMPE-LEVER

SKÆVEEKSISTENSER

Har vi plads til deumotiverede patienter?På Sygeplejersken.dk kan du læse blogs skrevet af sygeplejersker om så forskellige emner som skriveeksil, ebolapatienter og hverdagslivet på et apopleksiafsnit. Lotte Evron, som er adjunkt på Professionshøjskolen Metropol, har skrevet om en tendens til, at de skæve eksistenser udscreenes i sundhedsvæsenet.


Det kan være en belastning for hjemmeboende børn og ægtefæl-ler, når mennesker med ALS, amyotrofisk lateral sklerose, vælger at forlænge livet med respiratorbehandling i hjemmet. De skal bl.a. forholde sig til, at en masse fremmede mennesker, hjælper-ne, opholder sig i skiftende vagter i hjemmet døgnet rundt, og at forholdet mellem den syge og familiemedlemmerne ændrer ka-rakter. Det kan opleves som en belastning af mange pårørende.

Konsulenterne fra Rehabiliteringscenter for Muskelsvind mø-der ALS-patienterne landet over i deres hjem. Hvis de i den for-bindelse støder på familier, som giver udtryk for, at de gerne vil i kontakt med ligestillede, så bringer konsulenten ønsket videre til medarbejdere i Muskelsvindfonden, som herefter organiserer f.eks. en temaaften med deltagele af den faglige konsulent:

”Vi medvirker i temaaftener, hvor vi bl.a. sætter fokus på for-holdet for ægtefæller/samlevende og voksne børn,” fortæller Merete Vægter, ALS-konsulent i Rehabiliteringscenter for Mu-skelsvind.

Hun beskriver, hvordan deltagerne efterfølgende hjælpes til at danne pårørendegrupper, hvor deltagerne kan udveksle erfarin-ger mv., hvis de fremkommer med ønsker om, at de gerne vil deltage i sådanne grupper.

Men da ALS i sammenligning med andre sygdomme som f.eks. cancer rammer relativt få mennesker om året, så kan det være forbundet med store vanskeligheder at samle grupperne pga. geografiske afstande:

”Det er svært fysisk at samle pårørende fra Grindsted, Aarhus og Brønderslev i en enkelt gruppe, når det samtidig er forbundet med store vanskeligheder for den pårørende at forlade hjem-met,” forklarer Merete Vægter.

De store geografiske afstande mellem de få patienter over hele landet er en af årsagerne til, at det er svært at gøre no-get for de helt små børn, hvis ene forælder er ramt af syg-dommen:

”De helt små børn kan jo ikke rejse selv over store afstande, så her har vi en udfordring,” forklarer Merete Vægter. Hun oplyser, at der aktuelt arbejdes på at få lavet et konkret tilbud til børn under 18 år, men at det er for tidligt at melde noget konkret ud på nuværende tidspunkt.

Læs artiklen ”Pårørendes oplevelse af livsforlængende behand-ling til mennesker med ALS” i dette nummer af Sygeplejersken side 78.

Muskelsvindfonden samler pårørendei grupperStore geografiske afstande er en udfordring i bestræbelserne på at hjælpe pårørende til mennesker med ALS.

Tekst Henrik Boesen

KD-FINE– Enkelt klik forhindrer stik

• Sortiment tilpasset Nordiske lande – 50 mm længde.

• Distinkt klik-lyd, når kanylen sikres.

• Sikker lås – ingen genbrug mulig efter sikkerhedslåsning.

• Markedets største sortiment

For yderligere information, venligst kontakt: [email protected]

KD-FINE er et unikt udvalg af sikkerhedskanyler.

Skarpslebne til minimering af penetrationssmerten, bedst mulige kanyle for hver situation og patient.

OneMed A/STlf.: 86 109 109www.onemed.dk

KDM_Denmark.indd 1 11.3.2015 15.27

I artiklen ”Sygeplejersker skal lære at tale om fejl” i Syge-plejersken nr. 2/2015, skulle Camilla Ahrensbach have væ-ret krediteret for den kommunikationsmodel fra Center for Konfliktløsning, som er omtalt på side 19.Redaktionen beklager fejlen.

Rettelse


Abir er fra Eritrea og ved at uddanne sig til social- og sundheds-hjælper. Planen er at gå videre med uddannelsen til assistent, men først skal hjælperuddannelsen i hus. Praktikuddannelsen i hjemmeplejen er dog noget af en udfordring for Abir. Først skal hun lære at cykle. Da hun er blevet en habil cyklist og kører rundt på villavejene i den lille by, hvor hun er i praktik, oplever hun for første gang under sit ophold i Danmark, at nogen råber ”skrid” efter hende.

Hun kender ikke ordet og tror, der bliver sagt ”skid”, hvilket forvirrer hende endnu mere. Hos en ældre gnaven mand lyder ordren ”gå ud og vask dig,” hvilket Abir ikke kan få til at harmo-nere med, at hun faktisk er kommet for at hjælpe den ældre mand med at blive vasket.

Hun spørger, hvad han mener ... ”Jeg skal ikke vaskes af sorte,” lyder svaret. Abir prøver at forklare ham, at hun vasker lige så godt som hvide, brune eller gule mennesker, men det hjælper ik-ke. Abir cykler tilbage til hjemmeplejen og fortæller sin vejleder om oplevelsen.

Vejlederen sender en garvet, hvid hjælper ud til manden, som så får det, som han vil have det. • Hvad tænker du om problemstillingen?• Hvordan kunne vejlederen have håndteret situationen ander-

ledes?• Hvad kan kollegerne gøre for at støtte Abir?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.

Svar 1. Det er fint at få ro på situationen. At det så koster i forhold til overordnede, internationalt anerkendte menneske-rettigheder, må vejlederen og kollegerne kunne tale med Abir om. Ikke alle mennesker har holdninger, der harmonerer med den generelle forståelse af god moral, og de mennesker har i Danmark også ret til behandling og omsorg. Det er bl.a. i så-danne situationer, vi viser professionens etik som moralsk adfærd. Vi skal kunne se ud over sådanne holdninger, der hel-digvis er få af, og også for sådanne mennesker have den barmhjertige samaritaner som forbillede. At Abir ikke skal forulempes på grund af andre menneskers holdning, står ikke til diskussion, og selvfølgelig kan det diskuteres, hvorvidt det beskrevne er krænkende. Dog, når ærindet er professionelt, er det den professionelle, der bør have det etiske overskud, uanset at det er hudfarven, der fokuseres på. Professionelle kan komme ud for uetisk adfærd, der ikke kun relaterer til hudfarven. I alle sammenhænge er det den professionelle, der bør have det moralske overskud. Hvor grænsen går, vil til sta-dighed udgøre et dilemma.

Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvali-tetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aal-

borg Universitetshospital.

Svar 2. Abir bliver selvfølgelig ramt personligt af mandens kom-mentar om hendes hudfarve, men hun formår at forholde sig professionelt til manden og respekterer hans ret til selvbestem-melse at vælge ikke at få hjælp fra hende.

Abir er blevet devalueret som menneske af en racistisk kom-mentar, og dette må vejleder, kollegaer og lederen forholde sig til på en ordentlig og ansvarlig måde. De har ansvar for at reagere i de etiske situationer, som plejepersonalet kommer ud for i forbin-delse med plejen af en borger. Samtidig må de opføre sig profes-sionelt og respektfuldt overfor borgeren.

Vejlederen burde have reflekteret mere over denne situation både sammen med Abir og Abirs kollegaer, som også kommer hos borgeren. En mulig løsning er, at Abir besøger borgeren sam-men med vejlederen, der kan støtte Abir ved eventuelle kommen-tarer fra borgeren. Andre kollegaer må opfordres til at italesætte det uacceptable i borgerens udtalelser, hvis det sker i deres på-hør. Samtidig kræves der kollegial støtte og omsorg for Abir i denne vanskelige situation.

Af Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske, Reumatologisk afdeling C, OUH, medlem af Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

DILEMMARedaktion: Jette Bagh • Illustration: Pia Olsen

Vask dig!

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på [email protected] Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlems-nummer på din mail.

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør


På Hvidovre Hospital arbejder en af hospi-talets tre lukkede afdelinger intensivt på at afskaffe bæltefikseringer de kommende tre år. I 2015 er ambitionen at have højst 12 bæltefikseringer. I 2016 er målet seks, mens tallet i 2017 er et rundt nul.

”Det er ikke realistisk, at vi skulle lægge ud med nul fikseringer i indeværende år,” siger Lars Peter Ladefoged Jensen. Han og Katarina Nenadovic er projektsygeplejer-sker i afdelingen. De er klar over, det er et ambitiøst projekt. F.eks. modtog afdelingen få dage tidligere en patient – afleveret af politiet – der var meget vred og udadreage-rende. Han endte med at komme i bælte.

Filosofien er at få patienterne til at væ-re roligere, tryggere og mindre stressede på flere måder. Psykiatrisk Center Hvid-

ovre har været undervejs i flere år. Fra 1. januar 2015 er afdelingen officielt en del af Sundhedsstyrelsens forsøg med bælte-fri afdelinger. Projektet løber tre år og har fået penge fra en af Sundhedsstyrelsens satspuljer. I hver region deltager mindst en afdeling i forsøget. På Hvidovre har man døbt projektet Nye Veje, så fokus ikke kun er på bælter, men mod alt, der retter sig mod handlinger, der skal forhindre bru-gen af bælte. Det ligger i Sundhedsstyrel-sens projektbeskrivelse, at afskaffelsen af bælter ikke skal føre til højere medicinfor-brug.

Patienter må også vænne sigDen bæltefri ambition kræver en kultur-forandring for både personale og patien-

ter. En mand i 20’erne ønskede f.eks. selv at komme i bælte, fortæller Katarina Ne-nadovic.

”Han oplevede selv at have det så enormt dårligt, at han mente, det var den bedste løsning for ham.”

Som sygeplejersker anerkendte de, at bæltefiksering tidligere havde virket for patienten. Men fik ham til at acceptere en anden løsning, der kunne give ham følel-sen af kontrol over sig selv og sin krop.

”For det første tilbød vi, at der var per-sonale ved ham hele tiden. Vi tilbød ham kugledyne. Vi tilbød ham at lytte til noget musik. Vi tilbød også, at vi gik væk og trak os, når han bad os om det, så han kunne få lov til at være alene, når han havde mest brug for det. Han var bange for at miste selvkontrol. Vi talte med ham om, at vi godt kunne passe på ham og tage vare på ham, selv om han ikke var i bælte. Han be-høvede ikke være spændt fast, for at der kunne være ro omkring ham,” forklarer Katarina Nenadovic.

Situationer med risikoNogle situationer er mere kritiske i for-hold til udadreagerende adfærd, f.eks. ankomsten til afsnittet, der somme tider sker mod patientens vilje. Derfor har per-sonalet særligt fokus på at få patienten til at føle sig godt tilpas med det samme. Patienten bliver budt velkommen, vist rundt og talt med i en time og et kvarter lige efter ankomst. Personalet og patien-ten laver sammen en angst- og aggressi-onsplan.

Tidspunktet omkring vagtskifte kan og-så føre til uro, der forplanter sig til patien-

Slut med bæltefikseringerpå Hvidovre i 201734 afdelinger landet over har arbejdet målrettet med at nedbringe brugen af tvang. I perioden er antallet af bæltefikseringer og tvangsepisoder med remme faldet med henholdsvis 26 og 27 pct., viser en ny rapport. Sygeplejersken har besøgt én af afdelingerne.

Tekst og foto Kristian Fristed Eskildsen

Statistik for PCH’s brug af bæltefikseringer for de sidste fire år.

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 26 28 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51

50

100

150

200

2502012

2013

2014

2015

U G E

EP

IS

OD

ER


Slut med bæltefikseringerpå Hvidovre i 2017

terne. Derfor sørger man for, at der er ak-tiviteter, der kører hen over vagtskifte.

Nyrenoveret afdeling hjælperI øjeblikket er et nyt område af hospitalet ved at blive renoveret, og afdelingen flyt-ter ind i slutningen af april. Her får patien-terne en stor gård og have med boldbane til rådighed. I dag må patienterne stå tæt sammen på få indhegnede kvadratmeter, når de skal ryge. Det kan give spændinger og føre til voldelig adfærd. I den nye gård er det nemmere at gå for sig selv. Perso-nalets opholdsrum har en glasvæg ud mod gangen, så det bliver lettere for patien-terne at kontakte personalet.

Den nye store ting er et sanserum, hvor en patient i samarbejde med personalet kan indstille lys, lyd og billedet på en stor-

skærm. Patienten kan have sin egen musik med, hvis han eller hun vil det. Afdelingen har allerede i dag skruet meget op for ak-tiviteter, så der foregår noget hver dag fra 9.30 til 17.30. På den nye afdeling bliver der generelt flere og smukkere kvadrat-meter.

Alle får enestuer med tv. Patienten får et skab, han eller hun kan låse med sin nøglechip. Det styrker også patienten at kunne have sine private ting som f.eks. ci-garetter på værelset frem for at få dem opbevaret hos personalet.

Sundhedsstyrelsen udkommer snart med en national strategi for forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Et af fokuspunkterne i strategien er tvang i psy-kiatrien.

Sygeplejerske Katarina Nenadovic pak-ker sin kollega Lars Peter Ladefoged Jensen ind i en kuglestol, der hjælper mange patienter med at falde til ro.

Pulje førte til færre bæltefikseringer

En satspuljebevilling administreret af Sundhedsstyrelsen afsatte 15 mio. kr. til at ned-bringe tvang i psykiatrien på 34 afsnit jævnt fordelt i hele landet. De grundlæggende idéer byggede videre på en række nationale gennembrudsprojekter, som var ledet af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

De seneste tre år har de 34 afdelinger så arbejdet målrettet med at nedbringe an-vendelse af tvang i psykiatrien. Det har bl.a. ført til, at antallet af bæltefikseringer og tvangsepisoder med remme er faldet med henholdsvis 26 og 27 pct., viser en rapport fra CFK.

Rapporten konkluderer, at der er ”skabt engagement og ændret tilgang til patienterne og kulturen på afsnittene”.

Men rapporten afslører også, at der stadig er plads til forbedringer.For selv om antallet af remme- og bæltefikseringerne er reduceret, så er former for

tvang som tilbageholdelser og fastholdelser i projektperioden steget med 7 pct. Og de færre bæltefikseringer ser ikke ud til at have ændret ved patienttilfredsheden på de voksenpsykiatriske afsnit over de sidste tre år.

Kilde: CFK.


HISTORISK

DengangAbasi, abdomen, abdominalis … ”Medicinske Fagudtryk – en klinisk ord-bog med kommentarer” udkom første gang i 1911 i en tynd brun bog på 50 sider, som nemt kunne ligge i lommen. Bogen blev udgivet af Dansk Sygeplejeråd, og prisen var nogle få kroner.

Senere blev bogen udvidet med en fortegnelse over de instrumenter, som bruges ved de almindeligst forekommende operationer, foruden en huskeseddel over de forbindsstoffer, skåle, reagenser og instrumenter, der anvendes ved diagnostiske indgreb på kirurgiske og medicinske af-delinger. En del af lommebogens sider var holdt ”in blanco” så man selv kunne komme med tilføjelser og rettelser, og i bogens forord var der en opfordring til, at tilføjelserne skulle foretages ”med Blæk, fin Pen og ikke for store Bogstaver”.

I forordet står: ”Forhaabentlig kan denne Instrumentfortegnelse tjene som en Støtte for Hukommelsen – ikke for erfarne Operationssygeplejer-sker, som næppe vil have den nødig – men for yngre og mindre øvede Assistenter og Elever.”

De medicinske fagudtryk blev flere og flere, og instrumentfortegnelser og forbindsstoffer blev i senere udgaver redigeret ud igen. Dansk Sygeple-jeråd indgik et samarbejde med Nyt Nordisk Forlag om udgivelse af bogen.

Vær beredtMed eller uden en mursten i lommen Lommebogen Medicinske Fagudtryk har ligget i sygeplejestuderendes uniformslommer i over hundrede år, og gennem årene har der været brug for større og større lommer i takt med, at bogen er vokset fra 50 til 850 sider. Nu fås den også elektronisk til telefonen.

Tekst Susanne Bloch Kjeldsen

NuLommebogen er i den nye 2015-udgave stadig designet til at kunne være i en uniformslomme, men med sine 750 gram og et format på 12 x 18 cm fylder den lommen godt op. Den nye udgave er for første gang både en traditionel bog af papir og et elektronisk opslagsværk, hvor man kan slå ord op på sin smartphone, tablet og computer.

”Den elektroniske udgave har den fordel, at hvis man staver forkert, får man vist nogle forslag. Når der i tek-sten bliver nævnt andre medicinske fagudtryk, vil der være henvisninger, som man kan trykke på. Søger man på et ord, som ikke findes i bogen, kan man foreslå ordet, og vi kan så tage det med, når vi løbende udvider bogen, hvis det vurderes at være relevant,” fortæller fagredaktør på Nyt Nordisk Forlag An-Magritt Erdal.

Fremover er det altså ikke nødvendigt at have en mursten i lommen, når man vil være beredt med forkla-ringen på medicinske fagudtryk. Det er muligt at købe årsabonnement til onlineudgaven ved kontakt til Nyt Nordisk Forlag.

Bøgerne stammer fra hhv. 1926, 1975 og 2015. En uundvær-lig følgesvend for mange sygeplejestuderende, som ikke lige har ord som disakkaridmalabsorption og pneumomycosis på tungen. Med online-versionen fra 2015 er det endnu nem-mere at slå ordene op.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER www.natur-drogeriet.dk

TIL DIN TRAVLE HVERDAG

I dagligdagen er der meget, der belaster vores nervesystem og det kan være svært at give slip... Super B-Complex indeholder B-vitaminer, der beskytter og normaliserer nervesystemet. Derfor er Super B-Complex et godt supplement til din travle hverdag. Unik blanding af B-vitaminer og adaptogene urter.

Super B-Complex er en unik blanding af B-vitaminer og urterne astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod, der alle er adaptogene. Adaptogene urter indeholder plantestoffer, der er i stand til både at stimulere og hæm-me de samme funktioner i kroppen, alt afhængigt af det aktuelle behov.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Ann_SuperB_210x280.indd 1 05/03/15 14.13


STRESS

Tekst Torben Svane ChristensenFoto Søren Svendsen

D E T S V Æ R EC O M E B A C K

E F T E RS T R E S S

Presset ude på arbejdsplads-erne vokser i takt med krav fra kommuner og regioner om at overholde stramme

økonomier, siger professor. Mød tre sygeplejersker, der fortæller

hver deres stresshistorie om en udfordrende tilbagekomst

til arbejdet. Få gode råd til, hvordan den sygemeldte, ledelse

og kolleger skaber den bedste tilbagekomst efter stress.


STRESS


STRESS

E N F O R H A S T E TT I L B A G E V E N D E N E R E N

D Å R L I G F O R R E T N I N G


STRESS

”Det er blevet et strammere arbejdsmarked, hvor risikoen for at blive fyret er højere, og hvor forventningerne til, at en langtidssy-gemeldt kommer hurtigt tilbage til arbejds-pladsen på fuld tid, er vokset,” siger Bent Greve, professor på Roskilde Universitet.

Han nævner manglende vikardækning og en lønrefusion for en syg medarbejder, som langtfra dækker de reelle udgifter, som nogle af de faktorer, der gør, at arbejdsplad-serne vil have en hurtigere tilbagekomst.

”Det er selvfølgelig rigtigt set fra et le-delsesperspektiv, hvis man kigger på det på den korte bane. Drift og økonomi skal hænge sammen. Men på længere sigt kan det være en dårlig investering, hvis en stressramt starter for hurtigt op for så at gå ned igen,” siger han.

Bent Greve mener også, at ledelsen ikke alene kan hjælpe en sygemeldt medarbej-der tilbage.

”Kollegerne spiller en stor rolle. De skal være med til at hjælpe den tilbagevendte med de små ting i arbejdsdagen, det kan f.eks. være meget svært for en stressramt, hvis hukommelsen er nedsat,” siger Bent Greve.

Flere stressede søger rådgivningI to år har Jette Wied Hatting, arbejdsmiljø-konsulent i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midt-jylland, sammen med en kollega hjulpet sygeplejersker med stressproblematikker. I den tid har hun oplevet en stigning i henven-delser, der handler om stress-sygemeldinger.

Som en konsekvens bliver selvhjælps-grupper i kredsen lavet om til stresshånd-teringsforløb for både sygemeldte og raske sygeplejersker, fordi der er brug for,

at alle sygeplejersker får viden om stress, så de undgår at blive syge selv og bedre kan passe på deres syge kollega. Sygeple-jerskerne får rådgivning i forståelsen af stress, håndtering af stress, samt hvordan de bedst vender tilbage til arbejdspladsen efter sygemeldingen. Planen for sygeple-jerskens tilbagevenden skal være indarbej-det i arbejdsplanen på arbejdspladsen og tager typisk ca. 12 uger.

Professor advarer mod, at ledelserne ude på arbejdspladserne laver forhastede opstartsforløb med langtidssyge. Hvis den sygemeldte går ned

med stress igen, kan det blive meget dyrt. I flere kredse oplever man en stigning i antallet af sygeplejersker, der henvender sig for at få hjælp til at vende tilbage til arbejdet efter stress. De vil gerne være perfekte til deres job på arbejdspladser, der i højere grad skal levere økonomiske resultater.

Tekst Torben Svane Christensen • Foto Søren Svendsen

Hver tredje sygeplejerske er stresset

Dansk Sygeplejeråd har siden 2002 med fem års mellemrum gennemført store landsdækkende undersøgelser af syge-plejerskernes psykiske arbejdsmiljø. De har vist, at hver tredje sygeplejerske op-lever, at kvaliteten i sygeplejen er under pres pga. faktorer i deres arbejdsmiljø. I de medicinske afdelinger og på skade-stuerne drejer det sig om over halvdelen.

På fem områder er sygeplejerskernes stress og udbrændthed særlig udtalt, nemlig på medicinske, kirurgiske og psyki-atriske afdelinger samt på skadestuer og i uddannelsessektoren. Det laveste niveau af stress og udbrændthed opleves af syge-plejersker i den private sektor, i almen sek-tor og inden for anæstesi.

Den seneste undersøgelse fra 2012 viste, at hver sygeplejerske i gennem-snit har været udsat for mere end to større forandringer på det seneste år.

Dansk Sygeplejeråd har samlet fakta om stress, gode råd til stressramte, regler om sygefravær og meget mere på dsr.dk (under ”Din situation”) > Jeg er stresset


STRESS

”Vi oplever, at det giver den sygemeldte en ro, når det er fastlagt, hvornår og hvordan de skal starte op. Så kan de lettere få fokus på at få det bedre,” siger Jette Wied Hatting.

De to arbejdsmiljøkonsulenter har ud-viklet et skema for samtaler om tilbageven-den efter stress.

Før opstart skal den sygemeldte gen-nemføre en stresstest. Scoren skal helst være under 40. Det er vigtigt, at der bliver aftalt timetal, timeoptrapning, opgaver, opgaveoptrapning og eventuelt længereva-rende skånebehov.

Jette Wied Hatting oplever, at den stress-ramte er utålmodig efter at komme i gang:

”Jeg plejer at sige til dem, at de skal have følelsen af, at de godt kan lidt mere end det, de gør. Det kan være træls, men så yder de ikke mere, end de kan klare. I begyndel-sen er den tilbagevendte altid tidsoptimist. Hun vil nå meget mere, end der er tid til i opstarten.”

Konsulenten har et stjernesystem, som hun opfordrer de tilbagevendte til at bruge.

”De skal score deres dage med stjerner, alt efter hvor god den har været. På den måde kan de se sammenhængen i, at da-gene går bedre, jo bedre de er til at passe på sig selv.”

Hun fortæller, at tilbuddene om hjælp til stress og arbejdsmiljø er ved at være så kendte nu ude på arbejdspladserne, at med-lemmer henvender sig selv, eller de bliver stillet videre til konsulenterne, når de kon-takter kredsen med stressproblemer.

”Formålet med vores arbejde er jo, at vi skal gøre os selv arbejdsløse, når TR, AMIR og ledelserne går sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø. Det håber vi, at vi hjæl-per med at klæde dem på til,” siger Jette Wied Hatting.

Drift presser rummelighedEn af arbejdspladserne i kredsen er Aarhus Universitetshospital, hvor Dorte Sølvkær er suppleant for fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne. Hun ser en tendens til flere afskedigelser og flere stressramte sygeplejersker. Hun kan også se, at det er svært for en sygemeldt at få fodfæste på arbejdspladsen igen.

”Arbejdspladserne er presset på driften og er ikke så rummelige som før. Kolleger-ne er også pressede. Derfor er det vigtigt at få meldt ud, hvilken plan der er lagt, når en sygemeldt kollega kommer tilbage,” siger Dorte Sølvkær.

På hospitalet har man udarbejdet en sygefraværspolitik, hvor formålet er at forbygge og hjælpe den stressramte tilbage i arbejde i et i tæt samarbejde med den ansatte og den ansattes leder, fraværskonsulenter på hospitalet, kom-munen, tillidsrepræsentant og kolleger på arbejdspladsen.

”Efter den nye dagpengereform deltager kommunen hurtigere i samarbejdet om til-bagevenden, dog er der en tendens til, at det er sværere at få bevilliget en virksom-hedspraktik, siger hun.

Ofte kan det gøre en forskel, at den stressramte vender hurtigt tilbage i arbej-de. Her kan en virksomhedspraktik være en mulighed. Med den kan man koncen-trere sig udelukkende om at vende tilbage på arbejde uden at være en del af norme-ringen.

Mørketal gemmer stressOgså i Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland ser man en klar stigning i sager, der hand-ler om ”svært belastet arbejdsmiljø”.

Jacob Fage Sørensen, faglig konsulent i Kreds Sjælland, fortæller, at en subjektiv vurdering indikerer, at forholdsmæssigt mange telefoniske henvendelser omhand-ler brug for hjælp og sparring til håndte-ring af overbelastning og stress, der skyl-des arbejde.

Hvad gør man i tilfælde af stress?

Gode råd til den ansatte• Kend dine egne grænser, der skal respekteres og accepteres.• Hvis du er i tvivl om, hvad kolleger og ledelse tænker om dig, så spørg. • Vær realistisk i forhold til, hvad du kan klare. Brug en nær kollega eller din leder til at

hjælpe og give dig feedback i forhold til hverdagssituationer.• Arbejd afhængigt af, hvor du er i dit liv, og hvor mange ressourcer du har. • Få passende udfordringer og respektér, når det er for meget.

Gode råd til kollegaen• Spørg kollegaen, hvis du er usikker på, hvordan du skal forholde dig.• Husk også at passe på dig selv. • Bed din leder om, at I sammen i personalegruppen kigger på opgavefordeling, så I kan

løfte i fællesskab, og så I oplever et fælles ansvar, uanset om der kommer en vikar eller ej.

Gode råd til ledelsen• Del indholdet af den aftale, der bliver indgået mellem leder og den tilbagevendte, med

hele personalegruppen.• På et personalemøde kan lederen give en udmelding om aftalerne og også gerne de

ønsker, den ansatte har til kontakt, hjælp, åbenhed for spørgsmål og snak om sygdom-men.

• Vær opmærksom på både den ansatte og kollegerne – det er en svær balance.• Sørg for langsom optrapning, men afdæk årsagen og de stressfaktorer, der har været

i arbejdet.• Lav en individuelt tilpasset plan og følg op en gang om ugen i starten.• Undersøg de muligheder, som jobcentret har for at hjælpe/støtte processen.• Sørg for, at du selv oplever en opbakning i forhold til din ledelse og har nogen at vende

problemerne/dilemmaerne med.

Kilde: Johanne Andersen, arbejds- og organisationspsykolog.


STRESS

Han understreger, at det ikke er altid, at overbelastninger får stemplet stress. Sager, som reelt handler om stress eller symptomer på stress, kan være opstået som sager om f.eks. dårligt arbejdsmiljø. Det betyder, at der sagtens kan være flere sager om stress, end der kan ses umiddelbart.

Han slår også fast, at det ikke er alle de medlemmer, der rammes af stress eller har stress-symptomer, som har kontakt til kredskontoret.

”Vi har indtryk af, at en del medlemmer vælger at opsige deres stilling eller modta-ger hjælp fra arbejdsmiljørepræsentanten og/eller tillidsrepræsentanten, uden at kredskontoret har kendskab til det.”

Hos Kreds Sjælland har man gennemgå-et data fra 2013 og 2014. Datamaterialet fra 2013 er ikke 100 pct. validt, idet man i 2013 ikke havde en fuldt implementeret sagsprocedure. En bred søgning viser, at man har haft 10 sager om sygeplejersker ramt af stress i 2013. Det tal er steget til 25 personsager med sygeplejersker ramt af stress i 2014.

”Vi kan se, at det er lige ”skidt”, om man arbejder på sygehus, privat eller i kom-mune. Der er en forholdsmæssig overre-præsentation af stress for privatansatte i licitation, men omvendt også et statistisk usikkert grundlag, idet der kun er få udli-citerede sygeplejersker,” siger Jacob Fage Sørensen.

Målt på et tilfældigt udpluk af 348 te-lefonopkald i perioden 2013-14 er der blandt disse fire gange så mange henven-delser om belastet, stressende arbejdsmiljø i 2014 i forhold til 2013. Hertil kommer henvendelser om psykologiske og sociale belastninger som f.eks. manglende eller ændret vagtplanlægning, forstyrrelser i fritiden, ansvarsfordeling.

Kontakt og lydhørhedJohanne Andersen, cand.psych., arbejds- og organisationspsykolog, har i mange år været ansat på Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus, hvor hun har hjulpet folk med arbejdsrelaterede psy-kiske reaktioner.

Hun peger på, at en god tilbagekomst lykkes bedst, hvis der er et godt forhold mellem leder og den ansatte, og hvis nær-meste leder eller afdelingssygeplejersken også selv har haft opbakning til de tiltag, der er lavet.

”Det er også der, hvor der har været en god kontakt under sygemeldingen. Et indi-viduelt tilrettelagt kontaktmønster,” siger Johanne Andersen.

Hun har oplevet flere succeshistorier, hvor sygeplejersker er kommet tilbage på samme afdeling eller arbejdssted igen efter et nøje tilrettelagt forløb, men også flere vellykkede forløb, hvor afdelinger på sygehuset har haft et godt samarbejde og har formået at flytte en ansat fra én afde-ling til en anden.

Der er også eksempler, hvor folk er flyt-tet fra primærsektoren til hjemmeplejen eller andet. Her er det vigtigt at være reali-stisk og også at have undersøgt årsagen til reaktionen.

”Når jeg har været med til at tilrettelæg-ge en tilbagekomst, har lederne generelt været meget lydhøre. Det betyder meget for den ansatte at blive taget alvorligt, ikke at føle sig presset og samtidig at blive tilpas udfordret, så man ikke føler, at man bli-ver fastholdt i sygerollen. Det er en hårfin balance, og det kræver, at begge parter er åbne og har tillid til hinanden,” siger hun.

Sørg for god afslutningJohanne Andersen har også haft samtaler med sygemeldte, som har haft det svært, fordi de har følt sig presset til at trappe op for hurtigt og for tidligt. Eller har følt, at de er blevet kontrolleret for meget af ledelse eller jobcenter.

”For meget kontakt uden at føle, at den har været præget af omsorg, er ikke gavn-ligt. Hvis et sygdomsforløb ender med en opsigelse, så er det vigtigt, at det bliver afsluttet på en ordentlig måde, så alle kan komme videre,” siger hun og tilføjer:

”Nogle prøver at vende tilbage, men må give op. Den syge kan stå tilbage med følel-sen af at være blevet svigtet af kolleger eller ledelse, hvis der ikke bliver afsluttet på en god måde.”


STRESS

For fire år siden fik Trine en stressrelateret depression. Hun var ung sygeplejerske i en personalegruppe med erfarne kolleger, der kørte deres eget løb. Stressen kom sni-gende. Hun bad kollegerne sige til, hvis de oplevede, at hun lavede fejl.

”Svaret var: ”Vi kan jo ikke også passe dit job.” De var jo også pressede. Men jeg undre-de mig over, at vi, som er oplært til at drage omsorg, ikke kan vise den omsorg overfor kolleger, der ikke har det godt,” siger hun.

Men der var ikke tid. Hun oplevede kol-leger på arbejdet, der sled sig op for at be-vare deres job.

”Jeg gjorde det også. Jeg tog ekstravag-ter og tog over, når en kollega var syg.”

Samtidig opstod der flere tilfælde af syg-dom i Trines nærmeste familie.

”Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Min leder sagde, at jeg bare skulle passe mit arbejde. Jeg sagde til min leder, at jeg gerne ville undgå at pleje døende patienter i den periode pga. det, der skete i min familie.”

Det kunne ikke lade sig gøre, og kolle-gerne spurgte ikke til, hvordan det gik med hende i den svære tid. Hun oplevede også, at der blev snakket om fraværende kolleger.

”Jeg kan huske, at jeg sad og var ked af det på en aftenvagt. Min kæreste og jeg var gået fra hinanden. Jeg snøftede. ”Nå, er du ved at blive forkølet?” spurgte en kollega. Jeg forklarede, at jeg var ked af det. Ingen af mine kolleger spurgte nærmere ind til det.”

En halvvissen buketTil sidst blev stressen for meget, og hun blev sygemeldt i et halvt år. Ingen af kollegerne fra arbejdspladsen tog kontakt.

”De kunne godt have sendt en sms eller være kommet på besøg, så jeg stadig følte mig som en del af arbejdspladsen. I stedet

kunne jeg ligge derhjemme med dårlig samvittighed over, at de skulle klare mine opgaver. Jo, min leder sendte en halvvissen buket fra tanken, men så måtte hun egent-lig hellere have ladet være.”

Da Trine kom tilbage på arbejdet, var det ikke til åbne arme og omsorg.

”Der var ingen reaktion, hverken fra kolle-ger eller ledelsen. Vi havde ellers en god dia-log, når det handlede om det faglige, men ikke når det kom til personlige problemer.”

Trine har altid været åben om sin stress. Det kunne både være en fordel og en ulempe.

”Hvis jeg har talt for meget om det, så har kollegerne trukket sig.”

Ryggen begyndte så at give hende pro-blemer. Hun havde det skidt med at skulle sygemeldes igen.

”Det blev mødt med et ”det var da træls, hvornår kommer du så igen” fra lederen. Så kunne jeg gå med dårlig sam-vittighed i 14 dage over, at jeg var væk fra mit arbejde. Men det var nemmere med en fysisk skade. Det kunne man jo se og forholde sig til.”

Til en sygefraværssamtale blev hun spurgt, om hun var klar til at arbejde igen.

”Jeg hørte mig selv sige ”ja, nu går det fint”, men det gjorde det jo slet ikke.”

Ny ledelse giver håbTrine har overvejet at vinke farvel til faget og lave noget helt andet.

”Et job, hvor jeg ikke skal have med mennesker at gøre. Måske noget kreativt, blive selvstændig. Men jeg tror ikke, jeg egner mig til det. Min mormor og mor var sygeplejersker. Det lå i kortene. Jeg har heller ikke fortrudt det. Det har givet mig en masse.”

Hun kunne godt have tænkt sig en mere synlig ledelse. En ledelse, der havde forståelse for at tale med et menneske, der ligger ned.

”Ikke det der med ”jeg hører, hvad du siger”. Det er til at kaste op over.”

Nu er der en ny leder på vej, som hun al-lerede har mødt.

”Jeg tror, at hun vil gribe tingene ander-ledes an. Til et personalemøde mødte jeg op syg og snottet, hun kiggede på mig, som hun tænkte, ”hvorfor kommer du på arbej-de, du burde ligge hjemme i din seng”. Hun vil også holde forventningssamtaler med os alle sammen.”

Depression og stressen popper stadig frem, og hun får stadig medicin. Når hun arbejder om natten, prøver hun at køre en fast rutine om dagen, så hun belaster sin krop og psyke mindst muligt.

Trine oplevede ingen opbakning fra kolleger og ledelse, hverken før eller efter hun fik en stressrelateret depression. Hun har overvejet at skifte branche, men hun håber, at en ny-

tilkommen leder kan være med til at give hende lysten til faget tilbage.

Mange vil fortælle – anonymt

Da Sygeplejersken søgte medlemmer, der ville fortælle deres historie om stress, kom der mange henvendelser. Fælles for dem var, at de gerne ville være anonyme af frygt for, hvad det kunne betyde for deres fremtid i faget, hvis de stod frem.

Stressrelateret sygefravær er ikke ual-mindeligt. Men det er stadig et tabubelagt emne, fortæller de sygeplejersker, der har prøvet turen. Det er paradoksalt, at det falder så svært for en faggruppe, der yder omsorg for patienterne, at yde den samme omsorg for en kollega, som vender tilbage efter sygdom. Det handler om manglende tid, og at kollegerne selv er pressede.

Vi har valgt, at to af de tre sygeplejer-sker, der ikke ønskede deres navn offen-tliggjort, kunne være anonyme.

De to sygeplejerskers navne er redak-tionen bekendt.

» V I K A N J O I K K E O G S Å P A S S E D I T J O B «



STRESS

Der var ingen reaktion, hverken fra

kolleger eller ledel-sen. Vi havde ellers

en god dialog, når det handlede om det faglige, men ikke når

det kom til person-lige problemer.


STRESS

Sygeplejerske Marianne oplevede et stort knæk på psyke og faglighed. Hun husker ty-deligt et bestemt personalemøde en fredag.

”Vi diskuterede trivslen på arbejdsplad-sen. Jeg sagde, at jeg oplevede, at vi var pressede og havde travlt. Ingen lyttede eller kommenterede det. Jeg følte, at jeg havde blottet mig, og på vejen hjem tænkte jeg, ”det skulle jeg aldrig have sagt”.

Hun tog hjem og holdt weekend, og om mandagen sad hun ved skrivebordet på sit arbejde. Den var lidt i otte.

”En kollega spurgte, ”hvordan har din weekend været?” Jeg brød sammen og græd. Jeg kan huske, at min kollega tog mig med ind i et andet rum, og jeg var be-kymret for, om der kom patienter.”

Forløbet op til sammenbruddet den man-dag var præget af en stor grad af pligtfølelse.

”Jeg tog telefonnumre med hjem på pa-tienter, der skulle have en besked, når jeg ikke havde nået det i arbejdstiden. Jeg po-stede også breve med beskeder til patienter i min fritid. Jeg droppede pauser for ikke at svigte en patient.”

Marianne fik betalt psykolog via arbejds-pladsen samt yderligere 12 gange henvist af egen læge.

”Det hjalp mig meget, og bagefter betalte jeg selv for at blive ved med at gå hos psy-kologen,” fortæller hun.

Men mens hun var sygemeldt, var hun tynget af skyld.

”Jeg havde ikke lyst til, at mine kolleger skulle se mig. Jeg var ikke hel mere, der var gået noget i stykker.”

Opsagt pr. anbefalet brevDa hun havde fået det bedre, var hun til et møde, hvor tillidsrepræsentanten, afde-lingssygeplejersken og oversygeplejersken

var med. Det blev besluttet, at hun skulle starte op med fire timer om dagen.

”Jeg arbejdede løs som en lille Duracell-kanin. Men når jeg kom hjem, begyndte jeg at kampsvede, og jeg var nødt til at sove. Jeg var helt udkørt.”

Efter tilbagekomsten blev hun sat til at ordne papirarbejde. Ingen patientkontakt. Hun holdt korte møder med afdelingssyge-plejersken.

””Det går jo fint!” sagde min leder. Men jeg kunne slet ikke fornemme mig selv. Hoved og krop var adskilt. Jeg arbejdede bare løs.”

Op til påske kunne hun ikke mere. Hun sygemeldte sig. Afdelingssygeplejersken sagde, at de måtte tale sammen efter påske.

”Jeg hørte ikke noget, før jeg stod en dag og forberedte min datters fødselsdag. Der kom et anbefalet brev, hvor jeg blev opsagt. Det var underskrevet af oversygeplejersken.

Hun gjorde indsigelse mod opsigelsen og blev fritstillet i tre måneder hen over sommeren.

”Jeg fik hverken talt med afdelingssyge-plejersken eller oversygeplejersken. Det tog lang tid for mig at gå hen og tømme mit skab. Ingen af mine kolleger kontak-tede mig. Jo én, men hun var tro mod ar-bejdspladsen, og det fadede ud. Jeg mødte afdelingssygeplejersken senere, hvor hun lagde en hånd på min arm og sagde hej. Jeg havde slet ikke lyst til at tale med hende.”

Når hun tænker tilbage på sit sygdoms-forløb og fyring, ville hun godt have taget ordentlig afsked med kollegerne.

Som en mindre hjerneskadeMarianne gjorde op med sig selv, at hun var nødt til at vælge en dimension af sit fag fra.

”Det var patientkontakten, der var hård, så jeg valgte at søge et job på en operati-

onsgang. Jeg var stadig skamfuld over min stressreaktion, og jeg sagde ikke noget til jobsamtalen.”

Jobbet blev hendes, men det var svært, fordi hun skulle lære et helt nyt speciale.

”Jeg skulle jo stadig passe på mig selv. Det føltes, som om jeg havde en mindre hjerneskade. Jeg skulle overholde mine sengetider. Før jeg blev syg, lavede jeg en masse på mine fridage. Nu var de nødven-dige, for at jeg kunne slappe helt af. Hvis jeg bliver presset, bliver jeg syg med feber. Det er min krops måde at sige stop på,” for-tæller hun.

Hun begyndte også at få mere og mere ondt i ryggen. Det viste sig at være en di-skusprolaps. Denne gang var reaktionen fra kolleger og ledelsen helt anderledes end med stressen. Kolleger kom på syge-besøg. Der var løbende kontakt med afde-lingssygeplejersken. Sms’er fra kolleger. Hilsner på Facebook.

”Jeg var med til juleafslutningen, selv om jeg måtte ligge på en sofa det meste af tiden. Det var meget nemmere at være sygemeldt med en diskusprolaps, end det var med stress.”

Hun fulgte den plan for tilbagevenden, der var blevet lagt, og nu er hun tilbage på samme timeantal som før.

”Jeg kan godt mærke min ryg, og jeg træner fortsat to dage om ugen. Men det var dejligt at kunne være fuldstændig åben om mine rygproblemer,” siger hun og ville ønske, at hun også kunne være åben om sin stress:

”Min ugentlige fridag er nødvendig for, at jeg ikke brænder sammen i hovedet igen. Der er meget skyld og skam forbundet med det. En illusion om at være perfekt. Jeg er bare ikke klar til at være åben om det endnu.”

Marianne startede for hurtigt op efter stress og blev efterfølgende fyret. Det var meget lettere, da hun fik en diskusprolaps, for så er

det mere tydeligt, at man er syg.

A R B E J D E D E S O M E N D U R A C E L L - K A N I N



STRESS

Det går jo fint!« sagde min leder. Men jeg kunne slet ikke fornemme mig selv.


STRESS

Sygeplejerske Marlene Lehmann gik ned med stress to gange, nu læser hun til anlægsgartner, men hun har ikke opgivet at komme tilbage til

faget, hvis det rigtige job viser sig.

Marlene Lehmann var glad for jobbet, da hun for to år siden blev ansat i et vikariat på et sygehus. Men hun begyndte at tabe sig, blev oftere forkølet, og ting begyndte at smage bittert. Det var en onsdag, da stressen slog hende omkuld. Hun var på ar-bejde. Normalt var de to om otte patienter, men kollegaen var på kursus.

”Jeg stod med ansvaret for alle otte. To skulle udskrives. En pårørende henvendte sig og sagde, at hendes far lå i sin egen affø-ring. Da jeg havde fri, tog jeg hjem og græd.”

Hun sygemeldte sig på moderens opfordring, men hun tog på arbejde igen om mandagen.

”Det var en kamp. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Jeg følte mig presset til at tage ekstravagter. Når jeg afslog, skulle jeg forsvare min beslutning,” siger hun.

Hun blev sygemeldt. Denne gang varede sygemeldingen i et år og fire måneder.

Efter en ventetid på to måneder kom hun til psykolog. Arbejdspladsen fyrede hende, da de kunne se, at hun ikke ville komme tilbage, inden vikariatet udløb. Hun flyttede og kom i arbejdsprøvning som gartner på en kirkegård, og hun bad den nye kommune om hjælp til at komme tilbage i jobbet som sygeplejerske.

”Det ville de ikke investere i. Så jeg rask-meldte mig og søgte job indenfor mit fag.”

Hun fik nogle nattevagter på et sygehus. Hun kom også til samtale til et vikariat på fem måneder.

”Jeg kunne jo godt have digtet et eller andet om hullet i mit CV, men jeg valgte at fortælle om grunden. Det tog de fint, og jeg blev ansat.”

Hak i selvtillidenHun fik et par ugers ekstra oplæring, men der gik ikke længe, før hun fik stikpiller fra kolleger om, at hun var for langsom.

Det var en afdeling, hvor der var tilknyt-tet en trivselsgruppe og en psykolog, som hun kom til.

Psykologen mente, at specialet var for stort, når hun ikke havde mere erfaring i faget og havde været syg med stress.

”Jeg fortsatte i jobbet. Men jeg be-gyndte at tvivle på mig selv. Jeg fik svært ved at koncentrere mig. Begyndte at blive bange for at lave fejl. Vikariatet sluttede, og min leder sygemeldte mig de sidste to dage. De ville bare af med mig.”

Når hun var ked af det, ringede hun til fagforeningen.

”De var søde at snakke med. Jeg søgte nye stillinger. Jeg blev indkaldt til samtale to steder, men de sagde, at de ville indhen-te referencer, og så vidste jeg godt, at jeg ikke ville få jobbet.”

Marlene Lehmanns selvtillid var meget lille, men hun kom i virksomhedspraktik på en afdeling med 12 patienter.

”Jeg fik at vide, at jeg gjorde det godt, men alligevel sagde jeg, at de endelig måtte sige til, hvis jeg gjorde noget for-kert.”

Hun blev ansat i en 32-timers stilling, men hun arbejdede i praksis op til 45 timer om ugen i dag-, aften- og nattevagter.

Denne gang gjorde familie og venner hende opmærksom på, at hun var ved at blive syg igen.

”En kollega sagde til mig: ”Det skal du ikke være ked af, der er mange, der går ned med stress.” Jeg sagde til min leder, at jeg ikke kunne klare mere. Jeg har før været under pres, men når det stod på dag og nat, uden at man kunne komme til kræfter igen, så blev det for meget.

Afdelingen blev efterfølgende lukket ned i en sparerunde.

Hun kunne godt tænke sig, at der var kurser, så sygeplejersker f.eks. kunne om-skole sig til at arbejde på et hospice.

Manglede årvågen kollegaI dag læser Marlene Lehmann til anlægs-gartner, men hun har ikke opgivet at kom-me tilbage til faget. Når hun kigger tilbage på sit forløb, så kunne ting have været an-derledes.

”Jeg manglede en kollega, der tog fat i mig og gjorde mig opmærksom på, at det her går ikke. Men alle havde travlt med de-res eget. Jeg havde en erfaren kollega, der på et tidspunkt viste mig en hårløs plet på størrelse med en femkrone på sit hoved. På grund af stress. Det kan ske for alle,” un-derstreger den 31-årige sygeplejerske.

Hun har valgt at stå frem med sin histo-rie, fordi hun håber, at arbejdsvilkårene for sygeplejersker bliver bedre i fremtiden, og at der kommer noget mere fokus på stress.

Hun siger:”Det piner mig, at vi bliver tvunget til

at yde en så dårlig omsorg overfor patien-terne og dermed kommer længere og læn-gere væk fra sygeplejerskers værdigrund-lag. Jeg tænker tit på alle de patienter, jeg gang på gang har måttet ”svigte”, fordi der ikke var tid. Det kan min samvittighed ikke bære.”

A L L E H A V D E T R A V L TM E D D E R E S E G E T



STRESS

Jeg manglede en kollega, der tog fat i mig og gjorde mig opmærksom på, at det her går ikke.


Ekstraordinær kongres

»Vi har sat voresfingeraftryk«Højere erfaringstillæg til specialuddannede sygeplejersker, en stribe forbedringer til sygeplejefaglige kandidater, pensionsforbedringer, sik-ring af købekraften, styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø og en uges øremærket barsel til fædre. Det er hovedresultaterne i OK15-forligene på det regionale og kommunale område. Det blev et klart ja fra Dansk Sygeplejeråds kongres, der var ekstraordinært indkaldt til møde i Kø-benhavn i starten af marts.

Læs mere om OK15 og aftalerne på de følgende sider.

Reportagen fra den ekstraordinære kongres om OK15 er skrevet af Mads Krøll Christensen, Rikke Brams og Camilla Bech Madsen

Foto Simon Klein-Knudsen


Fredag den 6. marts var Dansk Sygeple-jeråds kongres ekstraordinært samlet for at tage stilling til overenskomstre-sultaterne på det regionale og kommu-nale område. Efter små tre timers debat skred forsamlingen til afstemning, hvor et klart flertal af de 141 fremmødte de-legerede stemte ja til overenskomstre-sultaterne på det regionale og kommu-nale område.

”Vi har haft en solid og nuanceret de-bat på kongressen om forhandlingsre-sultaterne. Og jeg er glad for kongres-sens anbefaling,” sagde Dansk Sygeple-jeråds formand, Grete Christensen, ef-terfølgende.

Kongressen startede med, at Grete Christensen fremlagde sit syn på for-handlingsresultaterne og forhandlings-processen for de delegerede.

”Der var mange faldgruber og snuble-tråde på vejen frem mod dette års resul-tat, men jeg synes, det er lykkedes at la-ve et balanceret forlig, hvor uddannelse kan betale sig, og pensionen er blevet hævet. Vi har afværget en række af ar-bejdsgivernes krav og sat vores fingeraf-tryk,” sagde Grete Christensen, der i sin tale også fremhævede, at det for første gang i en årrække er lykkedes at sikre reallønnen.

”Det har knebet de seneste to runder, men denne gang er skønnet over, hvor meget priserne vil stige, af en størrelses-orden, så det er ret sikkert, at vores løn-stigninger ligger over. Dermed vil med-

lemmernes købekraft blive større,” sag-de Grete Christensen.

Men det er ikke de eneste forbedringer.”Vi har hævet pensionen for rigtig

mange af vores medlemmer, så vi er kommet et skridt nærmere vores mål om 18 pct. Vi har fastholdt, at uddan-nelse skal kunne betale sig, og derfor har vi for det første forbedret lønnen for de specialuddannede sygeplejersker og for det andet aftalt løn- og pensionsvil-kår for vores kandidater, der matcher AC’s kandidater. Og så tager vi sammen med arbejdsgiverne en række initiati-ver, der skal forbedre det psykiske ar-bejdsmiljø.”

Efter formandens tale var der livlig debat i salen på Hotel SAS Radisson Blu på Amager i København, hvor kongres-sen blev holdt. Debatten kredsede især om arbejdsmiljø, privatlønsværn og li-geløn. Der var også ros til forhandlings-delegationen fra salen.

”Det kunne være gået meget værre,” lød flere røster.

”Vi har knækket kurven for vores spe-cialuddannede og kandidatuddannede sygeplejersker. Det er en milepæl, som vi skal være stolte af. Nu bliver de hos os frem for at søge over i andre forbund for at opnå bedre vilkår,” lød det fra en dele-geret på talerstolen, inden forsamlin-gen stemte klart ja til resultaterne.

Alle stemmeberettigede medlemmer har modtaget et brev forud for urafstem-ningen. Læs mere på www.dsr.dk/OK15

Kongressen anbefaler et ja til OK15-forligEt klart flertal af de delegerede ved Dansk Sygeplejeråds ekstraordinære kongres den 6. marts i København stemte ja til det samlede overenskomstresultat OK15.



Aftalerne i korte trækI det følgende ser du en oversigt over nogle af de punkter, som der er indgået aftale om, og som du skal tage stilling til ved den kommende urafstemning. På www.dsr.dk/OK15 kan du se aftalerne i deres fulde længde.

LønVi har aftalt, at gennem de næste tre år skal lønnen stige med knap 5,5 pct. for alle. I samme periode forventes priserne at stige med 4,8 pct., hvilket betyder, at din købekraft dermed er sikret.

I nedenstående tabel kan du se, hvor-når du får hvilke lønstigninger.

Lønnen stiger med knap 5,5 pct. for alle

Lønstigninger Regioner Kommuner

1. april 2015 0,96 pct. 0,96 pct.

1. oktober 2015* 0,59 pct. 0,64 pct.

1. januar 2016 0,50 pct. 0,50 pct.

1. oktober 2016 1,00 pct. 1,00 pct.

1. januar 2017 1,20 pct. 1,20 pct.

1. oktober 2017* 1,14 pct. 1,12 pct.

Lønstigninger i alt 5,39 pct. 5,42 pct.

* Inkl. skøn for reguleringsordningen.

RegionerneFor en nyuddannet sygeplejerske stiger lønnen med 1.240-1.300 kr. pr. md. i perio-den, afhængigt af hvilket område arbejds-stedet ligger i. For en sygeplejerske på trin 6 med 10 års erfaring stiger lønnen med ca. 1.500 kr. pr. md. For en specialuddan-net sygeplejerske på trin 7 med 10 års er-faring stiger lønnen med over 2.100 kr. pr. md., mens lønnen for en leder på L7 stiger med mere end 1.700 kr. pr. md.

KommunerneFor en nyuddannet sygeplejerske stiger lønnen med 1.270-1.330 kr. pr. md. i perio-den, afhængigt af hvilket område arbejds-stedet ligger i. For en sygeplejerske på trin 7 stiger lønnen med ca. 1.500 kr. pr. md. For en sundhedsplejerske på trin 8 stiger

lønnen med knap 2.200 kr. pr. md., og for en leder på L10 stiger lønnen med 1.850 kr. pr. md.

Øvrige tillæg reguleres tilsvarende. Pen-sion og særlig feriegodtgørelse stiger som følge af generelle lønstigninger. Værdien af tillæg for at arbejde i aften-, natte- og week-endvagt mv. stiger også, når lønnen stiger.

Kandidaterne Vi har sikret, at de sundhedsfaglige kandi-dater har samme vilkår som de øvrige AC-kandidater i kommuner og regioner. Vi har nu samme lønskala både i regioner og kommuner og har fået harmoniseret pen-sionsprocenten. Sundhedsprofessionelle med en akademisk overbygning, der ar-bejder i en stilling, hvor faget har betyd-ning for beskæftigelsen, får dermed sam-me vilkår som øvrige akademikere.

SpecialuddannedeUddannelse skal kunne betale sig, og der-for har vi aftalt et erfaringstillæg til spe-cialuddannede sygeplejersker. Sygeplejer-sker i regionerne med mindst 10 års erfa-ring får i dag tillæg på lidt over 1.100 kr. om måneden, og det er aftalt, at for spe-cialuddannede sygeplejersker forhøjes tillægget med ca. 550 kr. om måneden. Tillægget er uændret for sygeplejersker uden specialuddannelse.

I kommunerne er det aftalt, at sygeple-jersker med en relevant specialuddannelse skal aflønnes som sundhedsplejersker, og at der ydes et tillæg på godt og vel 550 kr. om måneden til sundhedsplejersker og sy-geplejersker med relevant specialuddan-nelse, som har fire års erfaring eller mere.

ReguleringsordningenReguleringsordningen vil fortsat sikre en parallel lønudvikling mellem den offent-

lige og private sektor. Men der sker samti-dig stramninger af ordningen. Det sker via det såkaldte privatlønsværn, der er en mekanisme, som sikrer en automatisk re-gulering af de offentligt ansattes lønstig-ninger, når lønudviklingen på det offentli-ge arbejdsmarked overhaler lønudviklin-gen på det private arbejdsmarked.

PensionIkke-ledereFor en sygeplejerske ansat på et sygehus stiger pensionen fra 13,37 pct. til 13,51 pct. En sygeplejerske ansat i en kommune med en pensionsprocent på 13,48 stiger til 13,60 pct.

LedereI dag er der to forskellige pensionssatser for de sygeplejefaglige ledere. For grup-pen med den laveste pensionssats er ni-veauet blevet hævet. Det betyder, at ledere på sygehusene med den lave pensions-procent på 13,39 stiger til 15,04 pct., mens ledere i kommunerne stiger fra 13,53 pct. til 15,18 pct. Målet er ens pensionssats for alle ledere.

ATP-pensionIndbetalingen til ATP-pensionen forhøjes med 168 kr. årligt den 1. januar 2016 og forhøjes med yderligere 389 kr. årligt den 1. april 2016.

ArbejdslivGodt psykisk arbejdsmiljøVi er enige med arbejdsgiverne om, at et godt psykisk arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for produktivitet og kvali-tet. Derfor etablerer vi et fælles rejse-hold i kommunerne og ekspertbistand i regionerne, som skal hjælpe, rådgive og inspirere arbejdspladserne til at gøre en


ekstra indsats for et bedre psykisk ar-bejdsmiljø.

Arbejdstid i kommunernePå det kommunale område har vi sam-men med FOA, SL og 3F imødekommet KL’s krav om ensartede regler på døgnom-rådet i kommunerne. Samtidig har vi af-værget de værste forringelseskrav fra KL’s side, og den nye døgnarbejdstidsaftale betyder, at bl.a. lørdagstillægget på 28 pct. udbetales allerede fra kl. 8.00 mod tidli-gere kl. 11.00, at aftentillægget på 27 pct. udbetales fra kl. 17.00 i stedet for kl. 18.00, og der indbetales 3 pct. pension af de of-test forekommende særydelser, såsom af-ten- og nattillæg.

Samtidig omlægges de særlige fridage, som er 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Med disse ændringer bidrager vi til at forenkle arbejdstidsplanlægningen og ser frem til, at det vil frigøre ledelsesmæssige ressourcer til at fokusere på det, der er vig-tigt, nemlig fagligheden, kvaliteten og det gode arbejdsmiljø på de offentlige ar-bejdspladser.

Arbejdstid i regionerneSammen med regionerne har vi aftalt at indsamle erfaringer og eksempler på, hvordan vores arbejdstidsregler vir-ker i praksis. Vi vil også i fællesskab af-prøve nye måder at tilrettelægge ar-bejdstiden på.

TryghedspuljenSundhedskartellet indgår nu som part i Tryghedspuljen i kommunerne. Puljen gi-ver mulighed for, at medarbejdere, der af-skediges pga. f.eks. personalereduktioner, budgetbesparelser og organisationsned-læggelser, kan søge 10.000 kr. til bl.a. kom-

petenceudvikling, karrieresparring, vej-ledning og individuel rådgivning.

Faglig udviklingDer lægges nye 14 mio. kr. i Forsknings- og udviklingspuljen på det regionale områ-de. Pengene kan søges af alle Sundheds-kartellets grupper, der ønsker at udvikle ny viden inden for professionerne. På samme måde sætter vi på det kommunale område fokus på rehabilitering og de-mens.

LigestillingMere barsel til farOffentligt ansatte fædre har fået en uges ekstra barsel med løn. Hvis faderen væl-ger ikke at afholde sin uges ekstra barsel, har moderen fortsat mulighed for at af-holde den på barselsdagpenge. Ordnin-gen gælder også for medmødre.

Ligestilling og lokal lønSammen med arbejdsgiverne udgiver vi en vejledning om ligestilling, ligeløn og lokal løndannelse. Vejledningen vil hand-le om, hvordan lønforskelle mellem mænd og kvinder kan undgås.

VideoDerforanbefaler viat stemme ja

Formanden for Dansk Sygeple-jeråd og fem tillidsvalgte syge-plejersker fortæller i korte vide-oer, hvorfor de anbefaler med-lemmerne at stemme ja til OK15. Se videoerne på dsr.dk

Overenskomstresultaterne på det kommunale og regionale område er nu til urafstemning hos medlemmerne. Se video med Dansk Sygeplejeråds for-mand, Grete Christensen, og fem tillidsvalgte sygeplejersker på dsr.dk og hør, hvorfor de an-befaler medlemmerne at stem-me ja til resultaterne.

I løbet af marts holder alle fem kredse medlemsmøder, hvor du kan komme og høre, hvad overenskomstresultater-ne betyder for dig.

Læs mere om medlemsmø-derne og se videoerne på dsr.dk/OK15. Her kan du også læse nyheder og følge med i OK15 på det statslige, regionale og kom-munale område.



I starten af marts afholdt Sundhedskartel-let stormøde for kartellets tillidsvalgte om overenskomstresultaterne. Stormødet lig-ger traditionen tro i perioden efter, at OK-forhandlingerne med Danske Regioner og KL er afsluttet, men inden selve urafstem-ningerne om resultaterne sættes i gang blandt medlemmerne. Derfor var tæt på 1.000 tillidsvalgte fra Sundhedskartellet samlet til stormøde på Tivoli Hotel & Con-gress Center i København.

Dagen startede med, at formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartel-

let, Grete Christensen, holdt tale for til-lidsrepræsentanterne. I sin tale kom hun bl.a. ind på betydningen af, at Sundhedskartellet har forhandlet sine generelle krav i regi af Forhandlingsfæl-lesskabet:

”OK15 var den første overenskomst-fornyelse for det nye forhandlingsfæl-lesskab. Og lad mig sige det med det samme, jeg synes, at det har været hårdt. Vi har haft mange nætter, hvor vi har ventet og ventet. Men jeg synes også, at fællesskabet har bestået sin prøve. Jeg

er sikker på, at vi aldrig var kommet så langt med arbejdsgiverne, som vi faktisk er, hvis det ikke var, fordi vi optrådte i samlet flok.”

Efter talen gennemgik Grete Christen-sen og forhandlingschef i Sundhedskar-tellet Helle Warming forhandlingsresulta-terne mere detaljeret for forsamlingen, som livligt stillede opklarende spørgsmål. Senere på dagen mødtes Sundhedskartel-lets organisationer enkeltvis for at gen-nemgå resultatet for lige netop deres medlemsgrupper.

»Fællesskabet har bestået sin prøve«Op mod 1.000 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellet var den 9. marts samlet til stormøde i Ti-voli Hotel & Congress Center i København for at høre om overenskomstresultaterne på det regiona-le og kommunale område.

Ca. 1.000 tillidsvalgte fra hele Sundhedskartellet var samlet i til stormøde om OK15, hvor Grete Christensen gennemgik resultaterne. Tv. Gunner Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen.

Anni Pilgaard, næstformand for Dansk Sygeple-jeråd, besvarede spørgsmål fra salen om OK15.


Du kan være med til at afgøre, om det bliver et ja eller nej til den nye over-enskomst. Ifølge Dansk Sygeplejeråds love falder afgørelsen af afstemningen ved ”simpel stemmeflerhed.” Det bety-der, at overenskomstresultatet er god-kendt, såfremt der er afgivet flere ja- end nejstemmer, og omvendt, at det er

forkastet, hvis der er afgivet flere nej- end jastemmer.

Dansk Sygeplejeråd har fælles uraf-stemning med Sundhedskartellet. Stemmer Forhandlingsfællesskabet og Sundhedskartellet ja til overenskomst-resultatet, træder aftalerne i kraft den 1. april 2015 og gælder de næste tre år,

da der i år er aftalt en treårig overens-komstperiode.

Kun et flertal af nejstemmer fra Sund-hedskartellets medlemmer kan udløse konflikt.

Yderligere vejledning vil fremgå af det materiale, der er udsendt i forbin-delse med urafstemningen.

Konsekvens af ja og nej

Anders Mikkelsen,ældreplejen i Holste-bro Kommune”Jeg anbefaler et ja. Dels er mine medlemmer ik-ke parat til at strejke lige nu, og så mener jeg, at der er gode ting i dette forlig. Dansk Industri har været ude efter vo-res betalte frokostpau-se. Jeg er glad for, at den er bibeholdt, da det ville presse arbejdsmiljøet yderligere, hvis vi skulle give afkald på den. Som det er nu, kan vi holde den, når arbejdet tilla-der det – hvilket det i øvrigt dårligt nok gør.”

Janne Horsted Grevsen, intensivsygeplejerske på Vejle Sygehus”Jeg anbefaler at stem-me ja. Dels er realløn-nen sikret med denne aftale og formentlig også sikret et lille løft. Desuden er jeg rigtig glad for, at de special-uddannede er blevet sikret. Vi har kæmpet længe for, at uddan-nelse skal kunne beta-le sig. Sidst, men ikke mindst er mange ting blevet afværget i for-handlingerne, og vi har fået mere ud af det end forventet.”

Gitte Grønlund,røntgensygeplejerske på Sygehus Thy-Mors”Jeg anbefaler at stem-me ja, fordi jeg mener, at vi har fået det bedst mulige resultat. Det er vigtigt, at alle faggrup-per kan se sig selv i resultatet, og det sy-nes jeg, vi kan i dette. Jeg har tillid til, at Grete Christensen gør det bedste for sygeple-jerskerne.”

Marianne Rasch,FTR, Københavns Kommune”Jeg anbefaler at stem-me ja. Jeg har været med siden 1994, og i det perspektiv mener jeg, at vi har fået de penge ud af overens-komstforhandlinger-ne, vi kan. Jeg er sær-ligt glad for, at realløn-nen er bevaret, og at arbejdstidsregelsættet og tillæg er blevet me-re ensartet.”

Søren Petersen,anæstesisygeplejerske på Køge Sygehus”Jeg anbefaler at stem-me ja, fordi den her overenskomst giver mu-lighed for at arbejde for et bedre arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø i klinikken. Med den her aftale har vi sikret real-lønnen, men vi er stadig bagud. Vi skal bruge de næste tre år til at udvide rammen for kommende overenskomster. Der er økonomi i Danmark til et ligeløns- og ligestil-lingsprojekt.”

Ja fra de delegeredeSygeplejersken talte med fem delegerede fra forskellige steder i landet på den ekstraordinære kon-gres. Her begrunder de deres ja til OK15.



John Christiansen, kredsformand Kreds Syddanmark”Jeg vil anbefale et ja, for-di det er lykkedes at sikre reallønnen og forbedre købekraften. Desuden sender forliget et signal til arbejdsgiverne om, at de skal spille med i for-hold til den lokale lønud-vikling. Vi er også lykke-des med at sygeplejer-sker i fleksjob nu afløn-nes efter samme aftale, som de andre sygeplejer-sker på arbejdspladsen.”

Vibeke Westh,kredsformand Kreds Hovedstaden”Jeg anbefaler et ja, fordi vi har fået det bedst mu-lige resultat indenfor rammen. Særligt er jeg tilfreds med, at de spe-cialuddannede sygeple-jersker er blevet tilgode-set, og at vi med forliget kan bibeholde sygeple-jersker med en akade-misk baggrund på vores overenskomst. Derud-over er jeg glad for, at vi har sikret reallønnen.”

Anja Laursen,kredsformand Kreds Midtjylland”Jeg vil anbefale med-lemmerne at stemme ja, fordi det er lykkedes at opnå grundlønssik-ring for alle og real-lønsudvikling for ud-valgte grupper. Derud-over har vi fået lagt nogle trædesten i for-hold til at få honoreret sygeplejersker med en s p e c i a l u d d a n n e l s e godkendt af Sundheds-styrelsen.”

Helle Dirksen,kredsformand Kreds Sjælland ”Jeg anbefaler et ja. Først og fremmest fordi vi har fået sikret reallønnen. Jeg vil gerne fremhæve forligets fokus på syge-plejersker med en spe-cialuddannelse og pen-sionsstigningen. Til gen-gæld er jeg knap så glad for det såkaldte privat-lønsværn, der er en bremse for ligelønnen mellem det offentlige og det private.”

Jytte Wester,kredsformand Kreds Nordjylland”Jeg anbefaler et ja til for-liget. Der bliver lidt flere penge til rådighed for den enkelte, når prisstignin-ger er trukket fra den samlede lønstigning. Der er også blevet lidt til pen-sionen. Et tillæg til syge-plejersker med specialud-dannelse og bedre vilkår for akademisk uddanne-de sygeplejersker, som er en anerkendelse af, at uddannelse betaler sig.”

Det er lykkedes at sikre reallønnenSikring af reallønnen og tillæg til sygeplejersker med en specialuddannelse. Sådan lyder nogle af de elementer, som Dansk Sygeplejeråds kredsformænd fremhæver ved overenskomstresultatet.

De knap 1.000 statsansatte sygeplejersker har fået ny over-enskomst.

Allerede i starten af februar blev aftalen på det generelle om-råde for bl.a. sygeplejersker ansat i staten indgået. Aftalen er treårig og sikrer de statsansatte sygeplejersker en samlet løn-fremgang i perioden på 4,5 pct. plus et rum for udviklingen af bl.a. den lokale løndannelse på 2,1 pct. i perioden.

I aftalen er der ydermere såkaldte partsprojekter om forbedrin-ger af det psykiske arbejdsmiljø og om det lokale samarbejde på

arbejdspladserne. I praksis betyder det, at repræsentanter fra ar-bejdsgiverne og arbejdstagerne i fællesskab i den treårige over-enskomstperiode vil samarbejde om at understøtte muligheder-ne for et godt arbejdsmiljø og et styrket samarbejde lokalt.

En måned senere faldt aftalen på det specielle område på plads. Primært omhandler det de statsansatte undervisere på landets sosu-skoler og på professionshøjskolerne.

Læs mere om aftalerne på statens område på dsr.dk/OK15/Sider/OK15-Stat.aspx

Ny overenskomst tilstatsansatte sygeplejersker


Finansminister trumfede udskældt privatlønsværn igennemFinansministeren havde bundet Danske Regioner og KL på hænder og fødder for at få indført privatlønsværn.

Fælles for overenskomstfornyelserne på det regionale, det kommunale og det statslige område er det nye privat-lønsværn, der allerede har mødt kraftig kritik fra de faglige organisationer, bl.a. Dansk Sygeplejeråd. Privatlønsværnet medfører nemlig en forringelse af den nu-værende reguleringsordning, der sikrer en parallel lønudvikling mellem den pri-vate og den offentlige sektor.

Reguleringsordningen har hidtil bety-det, at forskellen mellem offentlige og private lønninger en gang om året regule-res med 80 pct. Det vil sige, at hvis de of-fentlige lønninger halter efter det private,

stiger de med 80 pct. af forskellen og fal-der tilsvarende, hvis lønnen på det private arbejdsmarked bremser op.

Det nye privatlønsværn betyder imid-lertid, at lønnen fremover reguleres nedad med hele beløbet, hvis den offentlige løn-udvikling overhaler den private. Der er altså tale om en mekanisme, som auto-matisk regulerer offentligt ansattes løn-stigninger ned, når lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked overhaler det private. Og det er en bremse for ligestillin-gen, fordi det rammer de store kvindedo-minerede faggrupper på arbejdsmarke-det, eksempelvis sygeplejersker, mener Dansk Sygeplejeråds formand Grete Chri-stensen.

”Privatlønsværnet er ikke indført med min gode vilje, men det har i for-

handlingsforløbet stået klart for os, at når det kommer til privatlønsværnet, så har regioner og kommuner været bun-det på hænder og fødder af Finansmini-steriet,” siger Grete Christensen og fort-sætter:

”Det kan man have forskellige menin-ger om. Men man kan ikke være uenig om, at privatlønsværnet vil fastholde uligeløn-nen på det danske arbejdsmarked. Når mere end 70 pct. af de ansatte i den offent-lige sektor er kvinder, og de i forvejen har en lavere løn end sammenlignelige grup-per i den private sektor, ja, så har den nye udgave af reguleringsordningen en klar ligelønspolitisk slagside.”

I ligestillingens navn lykkedes det dog at få en ekstra uges barsel til fædre ved overenskomstforligene.

Både Danske Regioner og KL havde en række skrappe krav med i tasken, da forhandlinger om overenskomst-fornyelserne på det regionale område og i kommunerne startede umiddel-bart efter nytår. Flere af kravene ville direkte medføre forringelser for syge-plejerskerne. Derfor handlede en stor del af arbejdet ved forhandlingsbor-dene om at få arbejdsgiverne til at

opgive kravene. Det holdt hårdt, men lykkedes. Blandt de krav, som arbejds-giverne måtte droppe, var f.eks.:

• Arbejdstidsregler på KL-området, eksempelvis krav om at reducere varslet på fire døgn og om mulighed for 12-timers vagter.

• Tilpasning af seniorordninger til til-bagetrækningsreform.

• Forringelser af medindflydelsessy-stemet, eksempelvis krav om af-skaffelse af forhandlingsorganet på KL-området.

• Krav om færre beskyttede tillidsre-præsentanter i kommunerne.

• Udvidelse af tjenestestedsbegrebet i regionerne.

Det måtte arbejdsgiverne opgive ved OK15



En urafstemning er en afstemning blandt medlemmer af en faglig organisation, som oftest bliver brugt, når de skal tage stilling til resultatet af forhandlingerne om forny-else af de kollektive overenskomster.

Der er ikke krav i lovgivningen eller i Ho-vedaftalen om urafstemning, men det er den hyppigst anvendte metode. På den må-de får medlemmerne direkte indflydelse på afgørelsen. Urafstemningstraditionen er ik-ke udbredt på internationalt plan, men i Norge og Danmark er traditionen værdsat, fordi den giver medlemmerne indflydelse på resultatet og dermed er med til at styrke overenskomstens grundlag og legitimitet.

Hvorfor er det vigtigt at stemme?Urafstemningen er din mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsvilkår og løn

og for at bruge din demokratiske ret til at give din mening til kende. Hvad end du stemmer ja eller nej, eller blankt for den sags skyld, så er det vigtigt, at du stemmer. Hver eneste stemme tæller – også din.

”Det er utroligt vigtigt, at medlemmer-ne bruger vores demokrati i Dansk Syge-plejeråd til at tage stilling til resultatet. Jo højere stemmeprocent, jo mere legitimitet er der bag rewsultatet. Det betyder også, at sygeplejerskernes organisation står stærkere overfor arbejdsgiverne,” siger Grete Christensen, formand for Dansk Sy-geplejeråd, og fortsætter:

”I Dansk Sygeplejeråd sætter vi demo-kratiet højt. Det er i sidste ende medlem-merne, som afgør, om det skal være et ja eller et nej til de aftaler, vi har forhandlet hjem med Danske Regioner og KL.”

Hvem kan stemme?Alle Dansk Sygeplejeråds aktive medlem-mer pr. 1. marts 2015 har stemmeret til afstemningen inkl. sygeplejestuderende. Passive medlemmer og seniorer har ikke stemmeret. Er du i tvivl, om du er aktivt medlem, kan du tjekke dine medlemsop-lysninger under Min Profil på dsr.dk

Tid til urafstemningNår alle organisationer har afsluttet deres forhandlinger, og Forhandlingsfællesskabet har anbefalet resultatet, sendes resultatet til urafstemning blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Men hvad er en urafstemning egentlig, hvordan stemmer du, og hvorfor skal du overhovedet tage stilling?

Urafstemning er i gangUrafstemningsperioden løber fra den 16. marts kl. 23.59 til den 26. marts kl. 23.59. I perioden kan alle stemmebe-rettigede medlemmer afgive deres stemme om overenskomstresultatet. Læs mere om urafstemningen på dsr.dk/OK15, hvor du også kan stemme elektronisk.

www.net-nurse.dk

hele danmarks tilkaldeportal

”Jeg er så glad for at undvære detpersonlige opkald fra afdelingen ved

sygemeldinger, fordi en SMS gørdet muligt for mig at vende mitmerarbejde med familien inden

jeg selv byder på vagten”

Citatet er fra en brugerundersøgelse på Slagelse sygehus

Sygemeldinger med kort varsel har i generationer været en særligt ressourcekrævende opgave for ledere, vagtplanlæggere og varme hænder på sygehuse og plejecentre.

Men nu er det muligt på afdelingsniveau at sætte tilkald i system i en tilkaldeportal, frigøre tid til andre opgaver, og samtidigt gøre noget godt for arbejdsmiljøet. Plug & play via internet – ingen installationer, en adgangskode er alt hvad du behøver.

Læs mere i online brochuren på www.tilkaldeportal.dk eller ring til Peter på tlf. 4063 4020

I disse dage byder vi Louise og 475 andre nyebrugere fra Holbæk sygehus, Køge og Vejenkommune velkommen til en bedre tilkaldeproces.

PARENTES


Sygeplejerskerne Allan Vie Hansen (tv.) og Søren Starck er noget af et særsyn på landets hospitaler, hvor under 4 pct. af sygeplejerskerne er mænd. Men ikke på Medicinsk sengeafsnit K3 på Bispebjerg Hospital, hvor Jørgen Thrane var indlagt i begyndelsen af marts. Seks af afde-lingens 26 sygeplejersker er nemlig mænd. Søren Starck har otte års erfaring, mens Allan Vie Hansen lige er be-gyndt i sit første job. De sætter begge to stor pris på det gode miks af mandlige og kvindelige kolleger, som de mener bl.a. er med til at skabe en mere direkte kommu-nikation kollegerne imellem uden skyllerumssnak.

Læs mere om sengeafsnittet og deres bud på, hvorfor mandlige sygeplejersker er vilde med at arbejde her på Sygeplejersken.dk -> artikelsøgning -> Skriv ”Flere mænd og mindre skyllerumssnak”

Tekst Christina SommerFoto Simon Klein-Knudsen

Flere mændog mindre skyllerums-snak



STIK- OG SKÆRESKADER

En app til registrering af stik- og skære-skader er blot det seneste af mange til-tag, som arbejdsmiljøenheden på Regi-onshospitalet Horsens har sat i søen det forgangne år for at forebygge stik- og skæreskader. Arbejdet begyndte allerede for mere end 10 år siden, fortæller hospi-talets arbejdsmiljøkoordinator Henning Rasmussen.

”Dengang havde vi ret mange stikska-der med risiko for smitte, men vi syntes ikke, at vi havde et godt nok billede af, hvorfor medarbejderne stak sig. Derfor begyndte vi at arbejde med bedre og mere systematisk registrering af alle stik- og skæreskader,” siger Henning Rasmussen.

De systematiske registreringer skabte hen ad vejen et overblik over stik- og skæ-reskaderne. Bl.a. kunne man se, at stikska-derne især skete på venflons og insulin-penne.

”Da vi vidste det, kunne vi begynde at gå spadestikket dybere og kigge nær-mere på, hvad grunden til det så kunne være. Det har egentlig været en klassisk og enkel arbejdsmiljøindsats, men det tager faktisk tid at få opbygget viden om, hvor og hvorfor stikskaderne sker, hvil-ket er nødvendigt for at kunne forebygge mere systematisk,” forklarer Henning Rasmussen.

Forsøg med sikre produkterSom noget af det første valgte Regionsho-spitalet Horsens at fokusere på sikre pro-dukter.

”Kunne vi f.eks. finde et sikkert produkt i forhold til insulinpenne? Er nålen sikret, skal man jo være meget uheldig, hvis man stikker sig. Det lyder egentlig ret enkelt, men det har været ret udfordrende,” for-tæller Henning Rasmussen.

Hver gang hospitalet ønsker at indføre et sikkert produkt, kører man først nogle forsøg.

”Et sikkert produkt skal fungere lige så godt som det konventionelle, både for per-sonale og patient. Vi har haft nogle sikre produkter, som bare ikke var gode nok, f.eks. en insulinpen, hvor medarbejderne ikke kunne se, om patienten egentlig fik medicinen. Og medarbejderne er heldigvis gode til at fortælle os, hvis noget ikke fun-gerer,” siger Henning Rasmussen.

Med indførelsen af nye sikkerhedspro-dukter er der ofte også et element af vane.

Systematisk indsatsgiver færre stikskaderRegionhospitalet Horsens har i mange år arbejdet systematisk med at forebygge stik- og skæreskader. Seneste skud på forebyggelsesstammen er en app, som gør det nemt at reagere, når skaden er sket. Forebyggelsesar-bejdet vægter dog stadig højt i form af bl.a. sikre produkter samt oplæring af især nyt personale.

Tekst Christina Sommer

E-learningskursus til nyansatte

Regionshospitalet Horsens’ statistik vi-ser, at medarbejdere med under et års anciennitet står for ca. 30 pct. af stik- og skæreskaderne. I juni 2014 indførte Region Midtjylland derfor e-learnings-kurset ”Undgå stikskader på dig selv og andre”, som oprindeligt er udviklet på Hvidovre Hospital. Kurset er blevet til-passet forholdene i Region Midtjylland, bl.a. de sikre produkter.

Foto iStock



Har en sygeplejerske f.eks. brugt den samme type kanyle i 10 år, kan selv små ændringer i produktet være generende.

”Og her er det altafgørende, at medar-bejderne med deres afdelingsledelse i ryg-gen kan se fornuften i at overgå til et nyt sikkert produkt,” siger Henning Rasmus-sen.

Nye sikre produkter kræver også oplæ-ring, og selvom enkelte medarbejdere har strittet lidt imod, har langt hovedpar-ten været villige til at prøve noget nyt. Konkret foregår oplæringen ved, at de lokale udviklingssygeplejersker og ar-bejdsmiljøgrupper underviser i korrekt brug af de sikre produkter. Hospitalet er heller ikke for fint til at takke ja til produ-centernes tilbud om at komme ud lokalt og undervise.

”Det handler selvfølgelig også om for-retning, men når tilbuddet nu indgår i den merpris, vi betaler for de sikre produkter, siger vi da ja tak til oplæringen,” siger Henning Rasmussen.

Flest sikre produkter Regionshospitalet Horsens’ mangeårige fokus på sikre produkter har vist sit værd. Hospitalet anvender i dag ni sikkerheds-produkter med aktiv og passiv sikkerhed, og på den måde sikres de fleste stikkende procedurer af et sikkerhedsprodukt. An-tallet af stikskader blev næsten halveret fra 47 i 2008 til 27 i 2012, selvom aktivi-tetsniveauet steg meget i samme perio-

de. I 2013 modtog hospitalet desuden Ar-bejdsmiljøprisen for sit systematiske forebyggelsesarbejde med fokus på sikre produkter. I 2013 og 2014 er antallet af stikskader dog steget lidt igen til hhv. 31 og 36.

”Det er meget ærgerligt. Kigger vi nærmere på skaderne, kan vi se, at en del desværre stikker sig pga. overfyldte kanylebokse. Og de kan til dels forklares med, at aktivitetsniveauet og arbejds-presset fortsat er steget markant de se-

Systematisk indsatsgiver færre stikskader

Kan det betale sig?

Forskellige beregninger viser, at en stik-skade foruden de psykiske omkostninger koster mellem 6.000 og 7.500 kr. i be-handlingsudgifter, løntab m.m. Før Regi-onshospitalet Horsens f.eks. indførte sik-kerhedsprodukt til insulinpenne, havde man 8-10 stikskader årligt mod blot 1-2 stikskader nu. Den årlige merudgift til sikre insulinpenne er ca. 20.000 kr., men omvendt viser en konservativ beregning, at hospitalet har sparet 36.000 kr., da der er seks stikskader færre, altså en gevinst på 16.000 kr. i alt. Region Midtjyl-land har i alt ca. 500 stikskader om året, svarende til udgifter for ca. 3.000.000 kr. Kunne halvdelen undgås, ville der i princippet være sparet 1.500.000 kr., som evt. kunne bruges til indkøb af sikre produkter.

neste år. Men antallet havde nok været endnu højere, hvis vi ikke havde haft så mange sikre produkter,” siger Henning Rasmussen og pointerer, at det kun har været muligt, fordi Region Midtjylland også tænker sikkerhedsprodukter ind, når der er udbud.

”Jeg tror, at vi er en af de regioner, der har flest sikre produkter til rådig-hed, og her skal regionen have ros. Hver gang der er udbud, kræves det, at der for hvert konventionelt produkt også skal stilles et sikkert produkt til rådig-hed,” siger Henning Rasmussen, der dog gerne så, at de sikre produkter blev endnu mere udbredt ikke blot på hans eget hospital, men også på andre hospi-taler i regionen og Danmark.

”Når nu risikoen for stikskader med smitterisiko næsten kan elimineres, er det jo ærgerligt, at man ikke vælger at tage skridtet fuldt ud,” siger han, vel vi-dende at økonomien stadig er en stor barriere.

Økonomien udfordrerSelvom prisforskellen er blevet mindre de seneste år, er sikre produkter stadig dyre-re end de konventionelle.

”Og netop økonomien gør desværre, at brugen af sikre produkter er forskel-lig, også her på hospitalet fra afdeling til afdeling. En afdelingssygeplejerske skal jo sørge for, at hun ikke overskrider sit eget budget. Og når udgifter til pro-



dukter skal findes lokalt, mens udgif-terne til vaccinationer m.m. i forbindel-se med en stikskade bliver betalt cen-tralt, kan man jo godt forstå, hvis hun vælger de konventionelle frem for de sikre produkter,” siger Henning Ras-mussen.

Omvendt viser alle beregninger, at fore-byggelse med sikre produkter kan betale sig både økonomisk og psykisk for den en-kelte medarbejder (se faktaboksen ”Kan det betale sig?”). Så arbejdsmiljøenheden på Regionshospitalet i Horsens fortsætter ufortrødent sit arbejde med at dokumen-tere, argumentere og forebygge stik- og skæreskader. Henning Rasmussen siger:

”Vores drømmescenarie er jo, at regio-nen kun stiller sikre produkter til rådig-hed, da de er meget bedre både for pa-tienterne og medarbejderne, for patient-sikkerheden, hygiejnen og arbejdsmiljøet. Som jeg ser det, er der kun økonomien til hinder for det, og den barriere forsvinder desværre ikke lige med det samme, tværtimod.”

Læs også På job-reportagen i dette num-mer ”Ingen smitterisiko fra venflon og in-sulinnåle” side 48.

EU’s stikskadedirektiv

Der er generelt kommet mere fokus på at forebygge stik- og skæreskader i Danmark, men også i hele EU de seneste år. Det skyldes bl.a. det såkaldte stikskadedirektiv, der trådte i kraft i alle 28 EU-lande i maj 2013. Direktivet har haft en positiv effekt på den daglige praksis og omgang med udstyr som kanyler og skalpeller. Og sundhedspersonalet mener, der er kommet mere styr på grundlæggende information om risici forbundet ved brug af hospi-talsudstyr. Det er nogle af resultaterne i en stor spørgeskemaundersøgelse, som European Federation of Nurses foretog i efteråret 2013 blandt næsten 7.000 sygeplejersker i EU. 188 danske sygeplejersker deltog i undersøgelsen, og et nærstudie af resultaterne viser måske ikke overraskende, at Danmark generelt er langt fremme, når det kommer til forebyggelse af bl.a. stik- og skæreskader. Men også her er der plads til forbedring. Dansk Sygeplejeråds seneste undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) viste bl.a., at 2.900 danske sygeplejersker stak sig på urene kanyler i 2012. Dansk Sygeplejeråd spillede en central rolle i forhold til indholdet af EU-direktivet, også i det efterfølgende arbejde med at sikre, at Danmark lever op til reglerne i EU’s stikskadedirektiv. Dansk Sygeplejeråd følger fortsat området.

Stikpatruljen

I kølvandet på EU’s stikskadedirektiv har Region Midtjylland iværksat flere fore-byggelsestiltag, bl.a. den såkaldte stikpa-trulje. Med biolog Astrid Beck Vesterga-ard fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø i spidsen besøger patruljen de afdelinger, som ønsker det. Hun går sammen med den lokale arbejdsmiljørepræsentant rundt og kigger på forholdene, f.eks. om kanyleboksene er overfyldte, placeret hensigtsmæssigt m.m. Med en iPad tager hun billeder og noter, som til sidst bliver genereret til en rapport, som afdelingen kan printe ud, hænge op og blive klogere af. Astrid Beck Vestergaard tilbyder også foredrag om forebyggelse og sikre pro-dukter.

Foto iStock


Lækre slidstærke strømper til hverdag og arbejdeBrugt af personalet i det danske, svenske og norske sundhedsvæsen siden 1995

Bestil på: www.SokkeSiden.dk eller på telefon 3536 5073 (hverdag 9.00-15.00)

Vores strømper: Strammer ikke Glider ikke ned God pasform Tynde, bløde og elastiske Kan vaskes ved 60° C Strikket i Östersund, Sverige

Moby Dickstrømper Afdelingsbioanalytiker, Rigshospitalet

Jeg har i en årrække stået for indkøb af strømper til min afdeling, gennem Moby Dick Strømper. Personalet går meget og har skiftende arbejdstider, så det er vigtigt, at strømperne sidder godt uden at stramme rundt om anklerne.

”

Specialstrikket elastisk skaft – Strammer ikke, laver ikke mærker og glider ikke ned.

Test os: Få vores brochure og ét par ankelstrømper i bomuld tilsendt for kun 30,- kr. Bestil på telefon 3536 5073 eller skriv til os på [email protected] Betaling sker på faktura.

INTRODUKTIONSTILBUD:

5 par 150,- kr. Normalpris 200,- kr.

Brug rabatkoden: SygeplejerskenFås i farverne

Hvid, lysegrå, mørkegrå, mørkeblå og sortStr.: 36-39, 40-44 & 45-48


PÅ JOB

Medicinsk afsnit P7 i Horsens er et stort sengeafsnit med lungemedicinske patien-ter i den ene side og gastroenterologiske patienter i den anden. Et afsnit, som har et stort dagligt forbrug af venflon, insulinnå-le og kanyler til injektioner og optræk af medicin.

Før i tiden var det et afsnit, hvor der ind-traf en hel del stikuheld. Mange unge sy-geplejersker får deres første ansættelse i internmedicinske afsnit som P7, og det er velkendt, at risikoen for stikskader er størst i en sygeplejerskes første arbejdsår.

Men uheld kunne også ske for erfarne kolleger som specialeansvarlig sygeplejer-ske Annette Normann Andersen. For nogle år siden stak hun sig i hånden på en brugt kanyle, da hun ville lægge den i kanylebok-sen. Hun måtte vaccineres ad flere om-gange mod hepatitis, stivkrampe og difteri og gå til kontrol i et år efter uheldet.

Sådan et uheld ville stadig kunne ske i dag, men risikoen er betydelig mindre, for-klarer Annette Normann Andersen.

”De gamle kanylebokse var ret små og havde et låg, der var svært at skubbe til side,

især når man stod med kanylen i den ene hånd. Der er bedre plads i de nye kanyle-bokse, og åbningen er meget større. Selve kanylen har nu en beskyttelsesanordning, man lige kan lukke nålen ned i efter brugen.”

Når det gælder venflon og insulinnåle, bliver nålen dækket af i samme arbejds-gang, som man trækker den ud.

”Og vi har rigtig mange diabetikere, så det betyder meget,” siger Annette Nor-mann Andersen.

”Nålene, vi bruger, når vi måler blodsuk-ker, forsvinder også af sig selv igen.”

Siden hospitalet begyndte at indføre sikkerhedsprodukter, er antallet af stikska-der faldet meget markant. I 2008 var der 47 stikskader med smitterisiko, i 2012 var tallet faldet til 27. De nye produkter er dy-rere, men ekstraudgiften bliver opvejet af, hvad sygehuset sparer på fravær og be-handlingsudgifter efter en stikskade.

Sikre procedurerDer sker stadig stikuheld i P7, men gan-ske få om året. Afsnittet er blevet en sik-rere arbejdsplads, og de mange unge sy-

geplejersker slipper for at starte deres arbejdsliv med en stikskade, som både kan påvirke deres arbejdsglæde og deres håndelag.

”Men sikkerheden ligger ikke kun i pro-dukterne,” siger Annette Normann Ander-sen. ”Det handler lige så meget om sikre procedurer.”

Når hun denne morgen går rundt og til-ser venflon hos patienterne i gastrogrup-pen, er alt det nødvendige samlet på en venflonvogn, også en stor gul kanyleboks, så hun ikke skal tværs over stuen for at nå kanyleboksen ved vasken.

Praktiske ændringer af denne type er en del af indsatsen, men mindst lige så vigtigt er den oplæring, som studerende og nyt personale skal have, siger Annette Nor-mann Andersen.

”Man lægger f.eks. ikke en brugt kanyle på et bord eller en madras, men direkte i kanyleboksen. Det er noget, vi gør meget ud af i vores oplæring.”

Læs også artiklen ”Systematisk indsats giver færre stikskader” på side 44.

Tekst Kirsten Bjørnsson • Foto Søren Holm

INGENSMITTERISIKO

FRA VENFLON OG INSULINNÅLE

På Regionshospitalet Horsens er antallet af stikskader blevet stærkt begrænset med en forebyggelse, der både omfatter sik-

kerhedsprodukter og sikre procedurer.

PÅ JOB


Din bedste oplevelse med en patient for nylig?

”Vi har en patient, som har ligget her meget længe. Han blev overflyttet fra Aarhus, helt ukontaktbar og totalt ple-jekrævende. Han havde fået fjernet hele pancreas, og man tænkte, om han overhovedet ville stå det igennem. Nu er han vågnet så meget op, at han kan huske, hvad jeg hedder.”

1. Mary Pedersen er klar til morgenmad og be-stiller hos sygeplejerske Annette Normann An-dersen.

2. Annette Normann Andersen tilser en ven-flon hos en patient i internmedicinsk afsnit P7.

3. Når sygeplejersken har lagt en ny venflon, bliver nålen dækket, idet hun trækker den ud.

4. Patientstuerne har ikke kun separat tv til hver seng, de har også udsigt over Horsens Fjord.

3

4

2

1


BOGANMELDELSER

Formålet med bogen er, skriver forfatterne i for-ordet, at give børnene, de unge og forældrene en egen stemme. Det lykkes til tider så levende og godt, at jeg på min vej igennem bogen fik en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Især ka-pitlet: ”Børn som pårørende til en alvorligt syg forælder” var meget bevægende. Pelle på 12 år fortæller om dagen, hvor hans far fik besked om, at der ikke var mere behandling at tilbyde ham. Forældrene græd og trøstede hinanden med støtte fra personalet, mens Pelle var alene med sin sorg. Han fortæller, at han forlod stuen og grædende gik gennem den lange hospitalsgang og på vejen passerede mange hvidkitlede. Han nåede ned på parkeringspladsen uden at have talt med en eneste voksen. Undrende siger han til intervieweren: ”Kan du forstå, at der ikke var nogen, der stoppede mig?”

Bogen er en antologi skrevet af en bred vifte af forskere inden for det børne-, familiemæssige og sundhedsfaglige område. Kapitlerne er skrevet på baggrund af forskernes eget forsknings- og udvik-lingsarbejde. Bogen er inddelt i fire hovedafsnit: Sundhedsvæsenets bevægelse fra fortid til fremtid, børneliv og familiestruktur, fami-liens perspektiv i mødet med sundhedsvæsenet og barnets og den unges perspektiv i mødet med sundhedsvæsenet. Antologien ap-pellerer bredt. Den er relevant for studerende på sundheds- og bør-nefaglige områder. Den har de kvaliteter, man kan ønske sig af en

lærebog. Forskningsbaseret, læsevenlig og kryd-ret med cases, detaljeret indholdsfortegnelse, overskuelig opbygning af kapitler med abstract, litteraturliste og information om forfatterne. Ap-pellen rækker til de professionelle både inden- og udenfor hospitalsmuren. Flere kapitler beskæf-tiger sig med den påvirkning, som et langvarigt indlæggelsesforløb har for en familie. Fædre kan opleve sig hægtet af og uden for indflydelse og kontrol, da det oftest er mødre, som er medind-lagt. Familien bliver presset under en indlæggelse pga. de fysiske rammer i hospitalsmiljøet. Det er svært at opretholde et familie- og privatliv. Det er svært at være søskende til et indlagt barn, foræl-drene er både fysisk og mentalt fraværende, og der er sjældent rum og plads til indlagte børns søskende. Indlagte unge kan føle sig ensomme og isolerede. De er væk fra kammerater, for store til de små på børneafdelingen, for unge til de gamle på voksenafdelingen. De er i gang med en frigørelsesproces, som kan gøre sygdom og den medfølgende afhængighed til en ulidelig spæn-

detrøje. Disse perspektiver er vigtige at medtænke, både for dem, som er i forbindelse med familierne indenfor murene, og for dem, som møder familierne udenfor, midt i eller efter et sygdomsforløb. En bog at blive klogere af, skrevet af kloge mennesker.

Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Claus Sixtus Jensen, Marianne Eg og Sine Maria Herholdt-LomholdtBørn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenetNyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2014248 sider – 299,95 kr.

En bog at blive klogere af, skrevet afkloge mennesker

Der skal meget til for at ændre folks fordomme, men det er i høj grad lykkedes forfatteren og journalisten Signe Kierkega-ard Cain, som med sin bog ønsker at kvalificere debatten om depression og antidepressiv medicin.

Cain har personlig erfaring med tilbagevendende depressioner og er frustreret over de fordomme, der eksisterer overfor syg-dommen.

Signe Kierkegaard CainDet handler ikke om lykkeHelt tæt på antidepressiv

medicinMøller 2014

244 sider – 250 kr.

Grundig research bringer nyt omantidepressiva


Redaktion: Jette Bagh, fagredaktør

Miljøterapi, som den udfolder sig i såvel behand-lingspsykiatrien som socialpsykiatrien, er en behandlingsform, hvor det sociale samspil udgør selve kernen. Det er de menneskelige møder og fællesskabet omkring aktiviteter, som er metoden til forandring. God miljøterapi integrerer samtale og samvær. Mentaliseringstraditionen handler om at forstå den mentale funktion, der gør mennesker i stand til at se sig selv udefra og andre indefra, med andre ord at forstå både sit eget og andres sind. Mentaliseringsbaseret miljøterapi er således en behandlingsform, som forener principper fra begge traditioner.

Bogen giver en god indføring i mentaliseringsbe-grebet og i, hvordan den mentaliseringsbaserede tilgang kan bidrage til at fremme affektregulering og reducere symptomer og dysfunktionel adfærd hos patienterne. Der gives en solid præsentation af både det teoretiske grundlag og den praktiske omsætning af principperne. Der stilles ikke mindst krav til de professionelles mentaliseringsevner og refleksioner over ekspertrollen. Betydningen af at være en god rollemodel og at skabe en undrende kultur uden skråsikkerhed og bedreviden betones. Åbenhed, autenticitet, flek-sibilitet og vished om egne begrænsninger er nødvendige værdier hos behandlerne. Transparens er et centralt begreb, dvs. gennem-sigtighed og dermed tydelighed, hvor behandleren tør vise usik-kerhed, nysgerrighed og undren.

Såvel miljøterapi som mentaliseringsbaseret te-rapi (MBT) har stærke historiske rødder i den psy-kodynamiske tradition. Udviklingspsykologien og herunder tilknytningsteorier er en væsentlig del af fundamentet for forståelsen af mentaliseringsbegre-bet. MBT blev oprindeligt udviklet med henblik på personer med borderline personlighedsforstyrrel-ser, men har vist sig gavnligt også til andre patient-kategorier indenfor det ikke-psykotiske område.

Efterhånden er erfaringsgrundlaget så solidt og resultaterne så overbevisende, at der ikke kan herske tvivl om effekten og værdien af at anvende de mentaliseringsbaserede metoder i den miljøte-rapeutiske ramme. Som så ofte før er det nord-mændene, der er frontfigurer i implementeringen af nye terapeutiske tiltag. Forfatterne henter bl.a. inspiration fra mentaliseringstraditionens centrale skikkelser Anthony Bateman og Peter Fonagy, men de er også selv særdeles velfunderede og erfarne. I Danmark er MBT en anerkendt og anvendt tilgang specielt i det ambulante felt, og der er i denne bog masser af inspiration at hente for miljøterapeutiske

medarbejdere, som vil udvikle deres praksis med mentaliseringsba-serede elementer og dermed højne kvaliteten af behandlingen. Et rigtigt nyttigt bidrag til den faglige værktøjskasse.

Af Sonja Bech, visitationssygeplejerske i Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri.

Hans Reitzels Forlag

Miljøterapibogen

Mentalisering som holdning og handling

Finn SkarderudBente Sommerfeldt

o

Finn Skårderud ogBente Sommerfeldt MiljøterapibogenMentalisering som holdningog handlingHans Reitzels Forlag 2014346 sider – 350 kr.

Nyttigt supplement til den fagligeværktøjskasse

Den erfaring er hun ikke ene om, jf. psy-kologen Svend Brinkmann, som udtaler: ”Hvis vi slår alle typer depression sammen og giver en masse medicin, så risikerer vi, at de, der har alvorlige depressioner, ople-ver, at folk ikke rigtig tror, de fejler noget. Det må være meget frustrerende, hvis man har haft en alvorlig depression, hvor man ingenting kan og virkelig er behand-lingskrævende, og så kommer man tilbage i samfundet og fortæller, at man har haft en depression, og så siger alle rundt om frokostbordet, at det har de også.”

Cain har selv oplevet god effekt af antide-pressiv medicin, men synes, hun mangler

klare oplysninger om medicinens virkning og bivirkninger, og hvordan og hvornår den bør tages. Hun interviewer en række fagfolk og opdager, at der langtfra er konsensus på om-rådet. De fleste er dog nogenlunde enige om, at antidepressiv medicin virker overfor alvor-lige symptomer, og at det er her, psykiaterne, og ikke de praktiserende læger, skal på ba-nen. Til gengæld er det uklart, hvad virk-ningsmekanismen er, idet man aldrig på mennesker har kunnet påvise, at medicinen ændrer på serotoninniveauet, som fabrikan-terne ellers påstår. Så meget for evidens! Bi-virkninger, også efter ophør af medicinen, er der en del af – også meget alvorlige.

Patientinddragelse halter det tilsyneladen-de med. Først i forbindelse med sin research bliver Cain klar over, at patienter f.eks. kan få samtaleterapi hos egen læge syv gange om året. Vel at mærke hvis lægen løbende får supervision af en kollega eller en psykolog.

Cains research har bragt hende vidt om-kring, og hun rapporterer med en sjælden grad af objektivitet.

En velskrevet og stærkt anbefalelses-værdig bog.

Af Bodil Gyllembourg Lissau, cand.med.vet./toksikolog, BN. Selvstændig medicinsk

konsulent og vikar i primærsektoren.


BOGANMELDELSER

Eli Magnussen (1901-1993) var en af de store syge-plejersker i dansk sygeplejehistorie: Forstanderin-de for Rigshospitalets sygeplejeskole og den før-ste Nursing Adviser ved WHO’s regionalkontor i Alexandria, Ægypten. Nu har hendes nevø, Jan Magnussen, skrevet en bog om hende på grundlag af hendes efterladte breve og dagbøger.

Gennem nogle væsentlige perioder af hen-des liv er hendes breve og beretninger gengi-vet ordret, og man får indtrykket af en iagtta-gende, intelligent og kompetent kvinde, men også en meget reserveret person. Hun afslører stort set aldrig sine følelser. Men vi får en ræk-ke interessante øjenvidneberetninger fra Frø-slevlejren i 1944, hvor Eli Magnussen var inter-neret af den tyske besættelsesmagt, og senere læser vi om hendes store arbejde i Mellem-østen 1950-52.

Ind imellem Eli Magnussens egne breve og dag-bøger sætter Jan Magnussen kort hendes arbejde ind i en større sammenhæng og historisk kontekst.

Jan Magnussen gør opmærksom på, at hans bog ikke er en biografi, og det er måske en vis svaghed. Som læser kræver det, at man er be-kendt med dansk sygeplejehistorie for at kunne danne sig det fulde billede af Eli Magnussens be-tydningsfulde arbejde.

Bogen har imidlertid værdi i kraft af det sjældne indblik, vi får i Eli Magnussens private skrifter, og der er ikke tvivl om, at det kildemateriale, der her bliver lagt frem, bør inspirere sygeplejehistorikere til at dykke længere ned i det for at undersøge f.eks. hendes betydning for udviklingen på Dan-marks Sygeplejerskehøjskole, på den tid den ene-ste videreuddannelse for sygeplejersker herhjem-me. Eller resultaterne af hendes arbejde med at oprette sygeplejeskoler i Mellemøsten. Hvad kom der ud af hendes mange rejser og dygtige diploma-tiske arbejde i de politiske arenaer, hun agerede i?

Af Gunilla Svensmark, specialkonsulent,sygeplejerske MPA MI, Dansk Sygeplejeråd.

Jan MagnussenMed tålmod, mod og kræfterOm forstanderinde frk. Eli MagnussenForlaget Magnus B 2014184 sider – 180 kr.

Den reserverede forstanderinde

En helt central forudsætning for realiseringen af en evidensbaseret praksis er, at sundhedsprofessi-onelle arbejder på grundlag af den seneste forsk-ningsbaserede viden, men ofte er det en betydelig udfordring at identificere og opsummere denne viden. Denne håndbog tilbyder en kortfattet praktisk vejledning i identifikation og/eller opar-bejdning af evidensbaseret viden, samt hvordan denne viden mest effektivt kan implementeres i klinisk praksis.

Krumtappen i bogen er den trinvise og syste-matiske udarbejdelse af en CAT, ”Critically Ap-praised Topic”. En CAT er en struktureret søg-ning og evaluering af litteratur i forhold til et meget fokuseret klinisk spørgsmål. Der lægges med gennemgangen af CATs op til en bottom-up tilgang, hvor sundhedsprofessionelle selv formulerer specifikke spørgsmål til deres kli-niske praksis og selv søger og evaluerer forsk-ningen og formulerer anbefalinger for praksis. CAT skal med andre ord fylde sprækkerne ud, når de mere generelle systematiske oversigts-artikler og kliniske retningslinjer ikke giver en-tydig besked om evidensen for konkrete prak-sisser i de lokale kliniske settings.

Vejledningen til udarbejdelsen af en CAT er logisk bygget op med konkrete anvisninger til formulering af fokuserede spørgsmål, littera-tursøgning og evaluering af specifikke studiede-sign. I fuld overensstemmelse med rationalet i evidensbaseret praksis afsluttes håndbogen med selvkritiske overvejelser og evaluering af en CAT samt med overvejelser omkring udfordringerne med den konkrete implementering af CAT-base-rede anbefalinger.

Det stærke fokus på fokuserede kliniske spørgsmål i CAT-tilgangen er vellykket, men det markerer samtidig en begrænsning ved håndbogen. Bogens titel kan bedrage en smule, fordi ”litteratursøgning” kun dækker over meget strukturerede og fokuserede søgestrategier, og fordi ”kritisk læsning” hovedsageligt vedrører kvantitative (kliniske) undersøgelser. Stude-rende og sundhedsprofessionelle, som arbejder med opgaver og problemer, der adskiller sig fra den snævre CAT-tilgang, må derfor finde supple-rende litteratur.

Af Niels Buus, lektor. Institut for Sundheds-tjenesteforskning, Syddansk Universitet.

Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen og Ann MøllerHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksisMunksgaard 2014253 sider 290 kr.

Titlen kan bedrage en smule



Jacob AnhøjKompendium i kvalitetsudvikling– Rammer og redskaberMunksgaard 201560 sider – 129 kr.

En pixibog til dem, som gerne vil udvikle kvalitet. Over tre kapitler får læseren ind-sigt i plan, do, study, act, forbedringsmo-dellen også kaldet, statistisk kvalitetsud-vikling med seriediagrammer og dataind-samling og behandling. Over 60 oversku-elige sider bliver det åbenbaret, hvordan kvaliteten af det arbejde, der udføres i sundhedssektoren, kan måles og forbed-res. Bogen er skrevet til studerende og klinikere, der er engagerede i at fremme den faglige indsats, de selv er en del af.

Anton Pottegård, Tore B. StagePraktisk FarmakologiFADL’s Forlag 2014230 sider – 300 kr.

Den væsentligste viden serveret i tre dele: • Information om de 100 mest solgte læge-

middelgrupper med navn på lægemidlet, anvendelse, virkning og bivirkninger.

• 25 scenarier, der kan afhjælpes med håndkøbsmedicin

• 10 introduktionskapitler med informatio-ner om bl.a. naturlægemidler, receptlov-givning, tilskudsregler og ATC-systemet.

Der er tale om en komprimeret guide til brug af lægemidler i praksis, den er egnet til et hurtigt opslag, men bogen kræver sup-plerende litteratur og baggrundsviden, så dialog med patienten kan baseres på et dy-bere kendskab til farmakologiens finesser.

Barbro Holm Ivarsson & Liria OrtizDen motiverende samtale – praktisk håndbog til samtaler med ældreMunksgaard 2015123 sider – 150 kr.

En komprimeret beskrivelse af den motive-rende samtale, som er en evidensbaseret metode at tale om vaner og livsstil med pa-tienter og borgere på, når målet er sundheds-fremme og forebyggelse. Bogen serverer en grundforståelse af metoden og nævner kon-krete eksempler fra praksis. De tre stilarter indenfor kommunikation, den følgende, den styrende og den vejledende, bliver forklaret som det første som en forudsætning for re-sten af indholdet. Bogen er struktureret i 15 kapitler og indeholder bonusoplysninger om bl.a. hjemmesider, telefonlinjer og litteratur, der kan støtte og hjælpe videre.

Målgruppen er sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse.

(jb)

KORT NYT OM BØGER

Silentia ApS – Tel: 39 90 85 85 • [email protected] • www.silentia.dk

Let at rengøre

Let at folde sammen og trække ud

Mobil eller fast monteret

Silentia foldeskærme er svaret på de krav, som stilles til afskærmning indenfor sygeplejen.

Book tid for en gratis fremvisning hos jer af en Silentia foldeskærm.

Book tid for en gratis fremvisning hos jer af en Silentia foldeskærm.

THE FUTURE IN PRIVACY & HYGIENE SOLUTIONS

optimal hygiejne & patient-integritetDE T FØRENDE ALTERNATIV FOR

Kognitiv Center Fyn tilbyder i 2015 på

Kreta og i Danmark

Mindfulness Træner (MBCT), trin 1 - Kreta 1/10, Kerteminde 26/10

og Trin 2 – 20/5 Kerteminde

Kognitiv Grunduddannelse – opstart 9/9

Kognitiv Videreuddannelse – opstart primo 2016

Kurserne er godkendte af de praktiserende lægers efteruddannelsesfond.

For yderligere oplysninger om uddannelserne og tilmeldingsprocedure: se

www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 5124 0450 onsdag og fredag kl. 9-13

eller [email protected]


TEKNOLOGI

Et powerpointslide lyser svagt op på en in-teraktiv væg i et undervisningslokale på Professionshøjskolen Metropol, Køben-havn. Ved tre borde har 14 hjemmesygeple-jersker fra Gladsaxe Kommune fordelt sig med hver deres iPad indenfor rækkevidde. Lektorerne på Metropol, Ulla Gars Jensen og Hanne Skov, fortæller om nogle af resul-taterne fra forskningsprojektet Technoca-tion, der har undersøgt lærere og sygeple-jerskers teknikforståelse.

Det vigtigste fund har været, at sygeple-jersker mangler forståelse for, hvordan nye teknologier påvirker relationerne til pa-tienterne. I hjemmesygeplejerskernes til-fælde kan deres udleverede iPads bruges til at inkludere patienterne ved at fortælle, hvad de skriver i journalen. iPads kan også bruges til at tage billeder af patienternes sår, hvis der er brug for vejledning og råd fra en sårspecialist, og det sparer tid for hjemmesygeplejersken og hospitalet, da patienten ikke selv skal komme ind.

Projektet har været undervejs i fire år, og udover at konstatere manglende tek-nologiforståelse har man også udviklet en teori og læringsmodel, som skal hjælpe sygeplejersker og lærere med at tilegne sig forståelse for teknologien gennem analyseredskabet TEKU-modellen. I alt er der fundet 10 pointer fra forskningen i Technucation.

Mere end blot et redskabUlla Gars Jensen og Hanne Skov har væ-ret involveret i Technocation-projektet, og i november 2014 havde de hjemmesyge-plejerskerne til første læringslaboratori-um. Nu tre måneder senere sidder de her igen og deler viden, reflekterer og diskute-rer deres erfaringer med iPad’en. Hæn-derne skyder i vejret, da der skal laves en liste over fordele og ulemper ved at bruge teknologien ude ved borgeren.

”Jeg kan godt se fordelen ved at have iPad’en, den har en inddragende effekt,

når jeg skriver ned og viser borgeren, hvad der kommer til at stå i journalen. Men jeg synes ikke, man kan bruge den ved alle borgere. F.eks. ved palliative bor-gere synes jeg, det er svært,” siger en hjemmesygeplejerske.

Papiret bliver hurtigt udfyldt med for-skellige situationer, hvor hjemmesyge-plejerskerne bruger teknologien og ikke gør. Igennem dagen bliver der taget udgangspunkt i den nye TEKU-model, der bl.a. handler om, at sygeplejersker skal se teknologier som mere end bare et redskab.

”Det er vigtigt, at sygeplejerskerne får en større teknologiforståelse, men det be-tyder ikke, at de bare skal bruge teknolo-gier hele tiden. Derimod skal de engagere sig i teknologiens betydning for deres fag-lighed og relationen til patienten, så de kan tage et aktivt til- og fravalg af teknolo-gien på et oplyst og reflekteret grundlag,” siger Ulla Gars Jensen.

SYGEPLEJERSKER MANGLER

TEKNOLOGI-FORSTÅELSE

Et fireårigt forskningsprojekt fastslår, at sygeplejersker mangler for-ståelse for, hvordan teknologien påvirker relationerne til patienter og

sparer tid. Det skyldes bl.a., at teknologien kun ses som et redskab.

Tekst Mikkel Søren Bødker Olesen • Foto Christoffer Regild


TEKNOLOGI

Dorthe Melchoirsen,syv år i Gladsaxe KommuneshjemmeplejeHvad har du fået ud af at deltage i lærings-laboratoriet?”Jeg er blevet mere bevidst om, hvornår jeg vælger den til og fra, og specielt hvor jeg gør det. Disse labs har givet mulig-hed for at høre, hvordan andre bruger den og ikke gør, og specielt hvorfor de ikke gør det.”

Hvordan vil du anbefale andre at komme i gang med at bruge en ny teknologi? ”Den bedste måde er at få en introduktion til teknologien af én, som både ved, hvor-dan den teknisk fungerer, men også har erfaring med den i praksis. Derudover er det en god idé at tale med sine kollegaer om, hvordan de bruger den.”

Jeanette Nielsen,syv år i Gladsaxe KommuneshjemmeplejeHvad har du fået ud af at deltage i lærings-laboratoriet?”Jeg var en af de første, der tog iPad’en til mig, så kurset her har ikke ændret så me-get i min brug, men nærmere hvorfor og hvordan jeg bruger den. F.eks. hvordan det påvirker borgeren at bruge iPad’en, og ge-nerelt har de andres erfaringer også fået mig til at reflektere over min egen brug.”

Hvordan vil du anbefale andre at komme i gang med at bruge ny teknologi?”Det er vigtigt, at man får tiden til at lære teknologien at kende. Noget, der i starten kan virke tidskrævende, kan som iPad’en ende med at blive tidsbesparende. Derud-over er det en god idé at vidensdele med andre om teknologien, så man får belyst redskabets positive egenskaber for faglig-heden.”

Anette Pedersen,11 år i Gladsaxe Kommuneshjemmepleje Hvad har du fået ud af at deltage i lærings-laboratoriet?”Jeg brugte iPad’en meget før lab’et, og jeg fik hurtigt nogle vaner for, hvornår jeg kunne bruge den, og hvornår jeg ikke kunne bruge den. Lab’et har medvirket til, at jeg har fået en anden tilgang til, hvornår den kan bruges. Det har rykket sig ved at dele og høre andres erfaringer. Jeg er blevet mere modig og bru-ger nu iPad’en flere steder end tidligere.”

Hvordan vil du anbefale andre at komme i gang med at bruge en ny teknologi?”Teknologien ruller af sted, så det er vig-tigt at være åben, modtagelig og tage sig tiden til at sætte sig ind i den. Derudover er det vigtigt at få den rette viden og in-troduktion både til teknologiens funktion og betydning for dagligdagen, og så er det en god idé at dele erfaringer med andre.”


5 FAGLIGE MINUTTER skrives på skift af fagredaktør Jette Bagh og en gæsteklummist

En Klovborg-ost tager den tid,en Klovborg-ost skal tageHun er indkaldt til at møde i ambulatoriet kl. 11.45, men hun er mødt op kl.10.15 bare for en sikkerheds skyld. Hun ved godt, at de har travlt deroppe på sygehuset, og det skal i hvert fald ikke være hendes skyld, at der er nogen, som kommer til at vente el-ler have overarbejde.

Da hun har fundet afdelingen, går hun på toilettet uden egent-lig at skulle tisse, men det ville jo være rigtig irriterende, hvis hun ventede, til trangen meldte sig, og så måske endte med at være ude på toilettet lige i det øjeblik, hvor hendes navn blev kaldt op. Hun har ventet længe, meget længe på den her tid, og hun er faktisk usikker på, om de mon kunne finde på at springe hende over, hvis hun ikke lige er klar, når det bliver hendes tur. Hun ved det ikke, og hun har ærlig talt heller ikke lyst til at finde ud af det, så hun tisser sådan lidt på forskud.

Efter toiletbesøget spørger hun en ekstra gang hos sekretæren i glasburet, om hun nu også sidder det rigtige sted, når hun har en tid i ambulatoriet. Det gør hun heldigvis.

Hun udser sig en af de stole, der har front mod lægens dør, og dumper ned i en af de lave grønne stole med rollatoren praktisk parkeret lige foran sig. Så er hun næsten klar. På bordet ligger der ugeblade, og der er også kaffe, men hun beslutter sig for at springe både blade og kaffe over (det ville jo også være dumt, hvis hun så skulle tisse igen) og i stedet bruge den sidste ventetid på at gennemgå sedlen, som hun har skrevet hjemmefra. Med lidt besvær får hun lynet tasken op og fisker både medicinlisten og sine egne notater frem. Hun har forberedt sig godt. Kontrol-leret medicinlisten ad flere omgange, skrevet ned, hvordan det er gået siden sidst, samt formuleret en liste med spørgsmål, som hun gerne vil have svar på, inden hun går hjem. Øjnene løber ned over det, hun har skrevet. Er det bedst at læse det op, eller kan hun mon huske det udenad? Hun beslutter sig for, at det nok er bedst at læse det op eller give sedlen til lægen. Det skal jo gå hurtigt. 15 minutter pr. patient er vist det, de har, det har hun læst i avisen.

Tiden går, og præcis kl. 12.10 bliver det hendes tur. Lægen står i døren, og hun rejser sig, griber hårdt omkring rollatorens gummihåndtag og styrer i skarpt trav mod konsultationslokalet. Sætter sig skyndsomst i den anviste stol overfor lægen og be-gynder næsten med det samme at folde sedlen ud for at starte

højtlæsningen. ”Jeg har forberedt mig derhjemme,” siger hun, ”jeg ved, I har travlt, men der er så meget, jeg har tænkt på siden sidst.” Hun kan godt selv høre det. Stemmen ryster, papiret flag-rer hektisk i luften. Pludselig har hun også meget mere åndenød, end hun plejer, og det er, som om hun slet ikke rigtigt er til stede her i rummet sammen med lægen.

Efter noget tid læner han sig frem, lægger hånden på hendes arm og siger så: ”Nu tror jeg, vi skal sige, ligesom de gør i re-klamerne: En Klovborg-ost tager den tid, en Klovborg-ost skal tage.”

”Vi har ikke travlt,” fortsætter han. Hun tror næsten ikke sine egne ører, ”ikke travlt?”

Lægen tager en dyb indånding, ser længe drømmende ud ad vinduet og siger så med bestemt, nærmest trodsig stemme: ”Jeg ved godt, at mine chefer siger, at vi skal effektivisere, men det vil jeg ærlig talt blæse på. Hvis vi vil patientinddragelse, handler det vel for fanden om at starte med at have tid til at lytte på, hvad de siger – altså patienterne. Træk nu vejret og fortæl mig, hvordan du har det.”

Hun har ventet længe, meget længe på den her tid, og hun er faktisk usikker på, om de mon kunne finde på at sprin-ge hende over, hvis hun ikke lige er klar, når det bliver hendes tur. Hun ved det ikke, og hun har ærlig talt heller ikke lyst til at finde ud af det, så hun tisser, sådan lidt på forskud.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold

ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal

ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse

af kendsgerninger.

Eva Hoffmann er 42 år og har været ansat på UC Syddan-mark siden 2001. Hun blev lektor i 2008. Eva Hoffmann blev sygeplejerske i 1996. Herefter arbejdede hun i fem år på ki-rurgisk afdeling på Sønderborg Sygehus. Eva Hoffmann har en diplomuddannelse i sygepleje fra 2001, hun blev master i

klinisk sygepleje i 2006 og certificeret coach i 2008.


Prøv et effektivt jerntilskud uden forstoppelse• To til fire gange bedre optagelse end

traditionelle jerntilskud (jernsalte)• Ingen gener som fx forstoppelse• Ikke-animalsk - kan bruges af veganere

Dosering: 1 tablet dagligtMere information på aminojern.dk

Gratis vareprøver: ring 39 617 618 eller mail: [email protected]

DO

KUMENTERE

T

EF

FE

K

TIV o g sK å ns

om

F o r s k n i n g s b a s e r e t e F t e r u d d a n n e l s e

På Syddansk Universitet har vi et mangfoldigt udbud af master-

uddannelser, som giver dig flere kompetencer. Og som øger dine

muligheder for at gøre et karrierespring. Du kan blandt andet læse

forskningsbaserede masteruddannelser inden for:

❚ Offentlig kvalitet og ledelse

❚ Public Management

❚ Offentlig ledelse

❚ Rehabilitering (med mulighed for at vælge et af otte forskellige

specialespor inden for rehabilitering)

❚ Hospitalsmanagement.

Kontakt os på tlf. 65 50 10 54

eller skriv til ➜ [email protected]

Se mere på ➜ www.sdu.dk/sam/master

Efteruddannelse s y d d a n s k u n i v e r s i t e t

en håndfuld kompetencer



Dansk Sygeplejeråd sætter igen fokus på medlemmernes psykiske arbejdsmiljø i en landsdækkende spørgeskemaun-dersøgelse. Resultaterne skal bl.a. bruges til at sætte fokus på områder, der er særlig belastende i sygeplejerskers arbejds-miljø.

I 2002, 2007 og 2012 har Dansk Sygeplejeråd gennemført til-svarende undersøgelser. Med en ny undersøgelse får organisa-tionen mulighed for at opdatere sin viden på området.

Godt 9.000 medlemmer har fået en mail med en invitation til at deltage i undersøgelsen, og dataindsamlingen er godt i gang. Jo flere der deltager i undersøgelsen, jo bedre bliver mulighe-derne for at bruge de efterfølgende svar.

Undersøgelsen er anmeldt til datatilsynet. Respondenternes be-svarelser behandles fortroligt og anvendes udelukkende til statistik.

Læs mere om undersøgelsen på www.dsr.dk/sath

Sygeplejerskerne bliver snydt i lønFlere gange har Dansk Sygeplejeråd kunnet fortælle om sygeple-jersker, der har oplevet fejl på deres lønseddel. “Det er uholdbart, at sygeplejerskerne ikke kan være sikre på, at de får udbetalt den løn, som de har krav på. Det er udtryk for en manglende respekt for de mange, der hver dag knokler i sundhedssektoren. Arbejds-giverne må hurtigst muligt løse problemet, og indtil det sker, må medlemmerne indstille sig på nøje at tjekke hver eneste lønsed-del,” skriver formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i et indlæg i Nordjyske Stiftstidende.

Spil ikke hasard med sundhedenUddannelses- og Forskningsministeriet vil ændre de sundheds-faglige professionsbacheloruddannelser, herunder bl.a. sygeple-jerskeuddannelsen. Debatten om uddannelsesplanlægning må involvere alle interessenter, lyder det fra næstformand for Dansk

Sygeplejeråd, Dorte Steenberg. ”Derfor er det helt afgørende for os, at udformning af studieordninger – og dermed rammerne og ind-holdet for uddannelserne – ikke bliver noget, professionshøjsko-lerne kan udforme enerådigt. Det vil være at spille hasard med den faglige kvalitet,” skriver hun i et indlæg i Information.

Kræftsyg sygeplejerske fik fyreseddelDa en 46-årig sygeplejerske efter to kræftoperationer og seks ugers sygemelding genoptog sit arbejde i Frederikssund Kommune, fik hun en fyreseddel. “Set fra min optik er det helt uhørt at opsige en kritisk syg medarbejder så hurtigt. Man har hverken indhentet læ-gelige oplysninger eller afprøvet, om medarbejderens plan for at vende tilbage til arbejdet holder vand. Hun er ikke blevet mødt og har ikke fået skyggen af en chance for at vise, at hun er arbejdsklar igen,” siger kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Hoved-staden, Mette Sofie Haulrich, til Frederiksborg Amts Avis.

DSR I MEDIERNE

KONFERENCER

I februar og marts har Dansk Sygeplejeråd været i medierne med bl.a. disse emner:

Deltag i undersøgelse om arbejdsmiljø, helbred og trivsel

”Hands on – ledelse” er temaet for Leder-foreningens faglige kongres, som holdes den 20. maj på Hotel Koldingfjord.

Lederforeningen under Dansk Syge-plejeråd inviterer onsdag den 20. maj medlemmerne – og gæster – til faglig kongres. Kongressens tema er ”Hands

on – ledelse”, og dagen vil bestå af op-læg, udstillinger og workshops.

Programmet er endnu ikke endeligt fastlagt, men en række ledelsesrelate-rede emner er allerede sat på program-met, f.eks. ”Ledelse over grænser”, ”Skab en effektiv ledergruppe” ”Fagpro-fessionel ledelse i teori” m.fl.

Hotel Koldingfjord lægger rammer til begivenheden, hvortil der er tilmelding efter først til mølle-princippet. Antallet af pladser er nemlig begrænset.

Oplysning om pris for deltagelse samt det fulde program kan findes på www.dsr.dk/lederforeningen > Fagkongres 2015

Lederforeningen inviterer til fagkongres


KALENDERKLIP

Uddrag af Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensens kalender.

23. marts• Årskonference 2015 i Foreningen

af ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark, Fre-dericia

24. marts• Møde i Sygeplejerskernes Fritids-

boliger, PKA, København• Bestyrelsesmøde og generalfor-

samling i Hotel Koldingfjord A/S, PKA, København

27. marts• Dialogmøde om tilsyn, Sund-

hedsstyrelsen, København

30. marts• FTF forretningsudvalgsmøde,

FTF, København

7. april• Møde om akutbilen i Skive,

Dansk Sygeplejeråd, Silkeborg

8. april• Årsmøde for de Faglige Selskaber,

Vilvorde KursusCenter, Charlot-tenlund

9. april• Møde i politisk styregruppe, FTF,

København• Forhandlingsudvalgsmøde,

Sundhedskartellet, København

10. april• Møde med Diabetesforeningen,

København• Økonomiudvalgsseminar, Kvæst-

huset, København

14. april• Dialogmøde med Trygfonden,

Kvæsthuset, København

16.-17. april • European Federation of Nurses

Associations (EFN) General As-sembly, Bruxelles

BLIV KLOGERE PÅ VERDENFå en ekstra søn eller datter og lær en anden kultur at kende i dit eget hjem.

Bliv værtsfamilie for en udvekslingsstudent fra august 2015!

WWW.AFS.DK

DMF kan nu tilbyde dig med anatomisk og fysiolo-gisk baggrund uddannel-sen til Mensendiecklærer.Undervisningen foregår 1 weekend hver mdr. i 15 mdr. med opstart i januar 2016 og eksamen i maj 2017.

For mere information og oplysning om informations-møde kontakt formand for DMF Hanne Flensburg på tlf. 2423 0245 eller [email protected]

PSYKOTERAPI PÅ ET NEUROAFFEKTIVT GRUNDLAG2-ÅRIG GRUNDUDDANNELSE. START I AUGUST 2015.Deltagelse er egnet for mennesker, der ønsker at dygtiggøre sig og opkvalificere sig indenfor arbejdsområder i sygepleje, pæda-gogiske institutioner, undervisning og andre menneskerelaterede sammenhænge.Bemærk: Mulighed for efterflg. specialeud-dannelse mhp at blive psykoterapeut MPF.

PSYKOTERAPI2-ÅRIG UDDANNELSE. START I MAJ 2015.Nervesystemet og menneskelige relationer i psykoterapien.Er du psykoterapeut eller har du tilsvarende erfaring og er du interesseret i at blive opda-teret med de seneste årtiers forskning, viden og erfaring, er dette uddannelsen for dig.

De modulopdelte uddannelser foregår cen-tralt i Aalborg.

Mere information:www.fuaalborg.dk

- eller ring på tlf. 98167500

P S Y K O T E R A P IUDDANNELSER I 2015

Hypertensions kursus over 3 dage - 26/5, 2-3/6 2015 for sygeplejersker

Er du interesseret i behandling af hypertensions patienter.Så ønsker vi dig velkommen i en verden af Hypertension.Kurset byder blandt andet på erfaringer fra hypertensionsklinik-ken med håndtering af livsstilsæn-dringer, patient undervisning samt total gennemgang af den medicinske behandling, og bivirkninger fra denne. Virker det vi gør?Øv dig med udgangspunkt i Patient cases fra videoklip fra hypertensions-klinikken.

Kursusafgift 1.500,-. UndervisereProfessor, overlæge, dr. med. Hans IbsenSygeplejerske Christine Aabel HelmsOverlæge Ulla Overaard Andersen Kontakt og tilmelding Sekr. Janni Lindholm Ploug, Holbæk Sygehus. E-mail [email protected]



Styr påforårsgarderoben?Shop med bonus

Forbrugsforeningen

www.dsr.dk/rabatterwww.forbrugsforeningen.dk

Skærtorsdag iSkærby Strand?

Tag i sommerhus til medlemspriswww.dsr.dk/rabatter

Bliv klogere for færre pengeKøb dine bøger til medlemspriswww.dsr.dk/rabatter

Nyd påskefrokosten på Hotel Koldingfjord

WWW.DSR.DK/RABATTER


LÆSERREJSE

Siciliens klassikere ogChristiane Reimanns skønne Siracusa

AFREJSE12. SEPTEMBER 2015

Charmerende byer, antikke templer, appelsinlunde og vulkanen Etna. Specialrejse med Sygeplejersken – med dansk rejseleder, 8 dage.

Information og bestilling:3698 9898, [email protected] www.albatros-travel.dk/sygeplejersken Rejsekode LR-SYG

Et af højdepunkterne på denne rejse er et besøg i Christiane Reimanns villa i Si-racusa. Den internationale sygeplejes store ikon bosatte sig på Sicilien, og øen satte sit præg på hende – og omvendt. Vi oplever også den græske antiks storhed i den impone-rende Tempeldal i Agrigento. I den romerske kejservilla i Piazza Armerina sender de smukke mosaikker tankerne til-bage til det enorme Romerrige. Og i Palermo og Cefalù fortæller arabiske kupler og byzantinske mosaikker hver deres historie.

Sygeplejersken nr. 12/2014 beskrev udførligt historien omChristiane Reimann og hendes hus på Sicilien.

Kr. 8.998,-Agrigento

Palermo

PiazzaArmerina

Catania

Taormina

Cefalù

Vulcano

Siracusa

Etna

Caltagirone

Dagsprogram1. dag: Fly Kbh. – Sicilien2. dag: Christiane Reimanns Siracusa – Agrigento. Byrundtur i Siracusa og keramikbyen Caltagirone3. dag: Agrigento – Palermo. Tempeldalen. Gåtur i hovedstaden Palermo4. dag: Palermo og domkirken i Monreale. Tid på egen hånd5. dag: Normannernes Cefalú – Piazza Armerina – Giardini-Naxos 6. dag: Vulkanen Etna og Taormina7. dag: Dag på egen hånd. Mulighed for udflugt til øerne Lipari og Vulcano8. dag: Catania og fly til Kbh.

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder. Fly, øvrig transport og udflugter jf. program. Halvpension. Delt dobbeltværelse.



Sygeplejersker får forbudte spørgsmålved jobsamtalerSelvom det er en overtrædelse af ligebehandlingsloven, spørger arbejdsgiverne under jobsam-taler om sygeplejerskernes planer om at få børn. De problematiske spørgsmål rammer også de allerede ansatte.

Hver ottende sygeplejerske under 40 år, der har været til jobsam-tale i løbet af de seneste to år, har fået forbudte spørgsmål af ar-bejdsgiveren om deres planer om at få børn, barselsplaner eller pasningsmuligheder.

Spørgsmålene er en overtrædelse af ligebehandlingsloven, fordi man ikke må lægge vægt på køn ved ansættelsessamtaler. I en afgørelse fra sidste år skriver Ligebehandlingsnævnet, at ”der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn ved en-hver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med gra-viditet.”

Hovedparten af de sager, som Ligebehandlingsnævnet har af-gjort til fordel for klageren i den type sager de seneste år, har ud-løst en erstatning på 25.000 kr.

Ikke altid ulovligtDet er ikke kun under jobsamtaler, at sundhedsvæsnets arbejds-givere stiller de ulovlige spørgsmål. For første gang har Dansk Sygeplejeråd undersøgt omfanget blandt de allerede ansatte. Her er det hele 17 pct. af de allerede ansatte sygeplejersker under

40 år, altså ca. hver sjette, der i løbet af det seneste år har fået spørgsmål fra sin chef om pasningsmuligheder, graviditets- eller barselsplaner.

Det er dog ikke altid ulovligt at stille de spørgsmål. Hvis de f.eks. dukker op i forbindelse med planlægning af arbejdet, er det okay, men hvis de kommer i forbindelse med kontraktforlængel-se, fastansættelser, lønforhandlinger, omplaceringer, fyringsrun-der eller forfremmelser, er det en overtrædelse af ligebehand-lingsloven.

Hos Dansk Sygeplejeråd er næstformand Dorte Steenberg me-get utilfreds med de høje tal.

”Det er helt grundlæggende, at alle skal behandles lige. Allige-vel ser vi gang på gang, at arbejdsgiverne diskriminerer ansøge-re, der er eller har planer om at blive gravide. Det bliver simpelt-hen nødt til at stoppe,” siger hun og tilføjer:

”Arbejdsgiverne skal alene fokusere på kvalifikationer og måle ansøgerne på dem. Det er helt urimeligt, at ansøgerne skal sættes i den ubehagelige situation, det er at få spørgsmål om graviditet.”

Tekst Andreas Rasmussen • Foto Lena Rønsholdt

Før du søger arbejde i udlandet, opfordrer vi dig til at søge oplysninger på dsr.dk/jobiudlandet

Norge

sommerbonusbra lønn

gratis reisegratis boligmye arbeid

SOMMERVIKAR I NORGE!

MER ENN DU FORVENTER

Les mer på www.vacant.no

Er du ramt af stress?

Stresscoaching

Foredrag

Kurser

Uddannelse

Stressanalyse

Stress-ekspert og forfatter Camila Pearl www.StressFokus.dk

[email protected] Mobil: 2521 7499

Find balancen mellem

dit arbejdslivog privatliv

KGI Education tilbyder kursusforløb til dig, der ønsker

u at få arbejdet med din egen work-life balance

u at få opdateret din viden om de fysiske, mentale og emotionelle stresssymptomer

u at finde ressourcer og styrker i dit per-sonlige lederskab

u at opleve hvordan nærværstræning og kropsfokus kan hjælpe dig til den rette balance

Ring til os og hør mere på tlf: 29890707og se kursusplanen 2015-16 på

www.kgicph.dk

Nørre Voldgade 21, 5 1358 København K

Kompendium om gestaltterapi og grupper

Af Jesper Peter Rasmussen, Msc. Gestalt in Organisations, MP.

Dette kompendium er skrevet til studerende ved Københavns Gestalt Institut og henvender sig derudover til alle med

interesse for gruppers særlige dynamik, hvad enten vi taler om familie-, arbejds- eller fritidsgruppen.

Unknown 7/10/11 10:23Formateret: Skrifttype:22 pt

Unknown 7/10/11 10:23Formateret: Normal; Linjeafstand: enkelt

Unknown 7/10/11 10:21

Unknown 7/10/11 10:22Formateret: Normal; Linjeafstand: enkelt

Unknown 7/10/11 10:21

Unknown 7/10/11 10:21Formateret: Skrifttype:9 pt, Kursiv

Unknown 7/10/11 10:25

Slettet:

Slettet: Sideskift

Slettet:

Forandring for livetKGI Education

Charlie9 Helicopters ønsker at give noget igen til de arbejdsgrupper, der gør en ekstraordinær indsats for andre i samfundet. Bærer du Det Gyldne Firkløver, har du og din familie lige nu mulighed for store oplevelser i luften til en rigtig god pris.

Ring på tlf. 2877 1277 eller besøg www.c9h.dkVi glæder os til at høre fra dig

Charlie9 Helicopters ApSTlf. +45 2877 [email protected]

SPAR 25%Normalpris:

700 kr.

Tilbudspris: 525 kr.



Sct. Jørgensbjerg Plejecenter i Roskilde har fokus på at sikre beboerne en værdig pleje. Næstformand for Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg og socialordfører Lotte Rod (R) fik indblik i sygeplejerskernes arbejde og bebo-ernes livsglæde, da de besøgte centeret.

Mere end hver tredje af landets plejecen-tre har ikke sygeplejersker tilknyttet, viser tal fra Dansk Sygeplejeråd. Sådan er det ikke på Sct. Jørgensbjerg Plejecenter i Ros-kilde. Her er fire sygeplejersker ansat til 47 beboere, og det giver personalets fag-lighed et løft til gavn for beboernes pleje. Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dor-te Steenberg, og socialordfører Lotte Rod (R) besøgte i februar centeret.

”Vi vil gerne sikre, at beboerne får en værdig pleje og føler, at de får ”et kram” af

huset. Derfor er vores vision at være ba-nebrydende inden for dansk ældrepleje og skabe et hjerteligt hus, hvor vi bl.a. har fokus på værdier som sprog, tillid og nær-vær,” fortæller sygeplejerske på Sct. Jør-gensbjerg Plejecenter Maria Cisar, der har taget initiativ til besøget.

iPhones og fladskærm skaber overblik Ligesom på de store akutafdelinger tri-agerer personalet beboernes tilstand i farverne rød, gul og grøn for at sikre dem den rette behandling og pleje. Før i tiden brugte personalet det såkaldte Roskilde Hjul i en papudgave til at triagere. I dag foregår det hele digitalt.

”Målet med at triagere er tidlig opspo-ring og at forebygge sygdom og unødven-dige genindlæggelser. Via vores telefoner

kan vi notere beboernes tilstand med det samme, når vi er i konktakt med dem. Alle oplysninger bliver samlet på en flad-skærm på vores kontor, som giver os et godt overblik over beboernes behov,” for-tæller Maria Cisar.

Den digitale løsning er med til at plan-lægge arbejdsfordelingen blandt perso-nalet.

”Det er sygeplejerskerne, der hver dag fordeler arbejdsressourcerne på baggrund af triagemodellen. De har de rette faglige kompetencer og overblik. På den måde kan vi hele tiden justere vores arbejde i for-hold til kompleksiteten i beboernes hel-bred og personalets kompetencer. Triage-modellen er også med til at vurdere, hvilke screeningsskemaer der er behov for, og gi-ver flere faglige drøftelser blandt persona-

Høj faglighed giver værdig ældreplejeTekst Camilla Bech Madsen • Foto Simon Klein-Knudsen

Med iPhones triagerer sygeplejerskerne beboernes tilstand i farverne rød, gul og grøn med det samme, når de er i kontakt med beboerne.



let,” forklarer centerleder Mette Otkjær og fremhæver, at antallet af indlæggelser og infektioner blandt beboerne er faldet.

Sygeplejersker løfter faglighedenUdover at sikre beboerne den rette be-handling og pleje, gør sygeplejerskerne også en forskel for de andre faggrupper.

”Ved at have flere sygeplejersker ansat løftes fagligheden også hos social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Det gi-ver bedre pleje og færre indlæggelser. Vi får også positiv respons fra de praktise-rende læger, når de rykker ud på bag-grund af opkald fra sygeplejersken,” siger Mette Otkjær og forklarer, at Sct. Jørgens-bjerg prioriterer at efteruddanne perso-nalet f.eks. i forhold til at styrke plejen af demente beboere.

Netop værdig ældrepleje og indsatsen overfor demente har Dansk Sygeplejeråd fokus på.

”Besøget på Sct. Jørgensbjerg Plejecenter bekræfter, at det er en god idé at have syge-plejersker ansat. Derudover skal vi huske på, at demens også er en sygdom, som kræ-ver en sundhedsfaglig vinkel. Derfor er ef-teruddannelse og fokus på kliniske ret-ningslinjer vigtige,” siger Dorte Steenberg.

Perlekæder og husorkesterHverdagen på Sct. Jørgensbjerg Plejecen-ter står også på aktiviteter som morgen-sang, ”rend og hop-holdet” og fejring af fødselsdage. Centeret har endda sit eget husorkester.

”Vi oplever, at vores beboere går meget op i deres udseende pga. vores mange ak-

tiviteter. Der er ikke langt mellem perle-kæder, læbestift og hat,” siger sygeplejer-ske Lisbeth Teilmann og fortsætter:

”Vi kan tydeligt mærke, at beboerne ik-ke har givet op overfor sig selv, fordi de kan mærke, at vi ikke har givet op. Det skaber livsglæde og arbejdsglæde.”

Besøget har gjort indtryk på socialord-fører Lotte Rod.

”Hjerteligheden og nærheden på pleje-centeret bekræfter mig i, at det er vigtigt at prioritere, hvordan vi er sammen. Der-for skal vi arbejde med, hvordan vi kan understøtte vidensdeling og god ledelse. Jeg tror, vi kan nå længere ved at lære af de gode eksempler på ældrepleje som f.eks. Sct. Jørgensbjerg Plejecenter frem for at lave regler på baggrund af dårlige eksempler,” siger hun.

Visionen på Sct. Jørgensbjerg Plejecenter er at være banebrydende inden for dansk ældrepleje og skabe et hjerteligt hus. Det fik næstformand i Dansk Syge-

plejeråd, Dorte Steenberg, og socialordfører Lotte Rod (R) indblik i, da de besøgte centeret.

Hver tredje af landets plejecentre har ingen sygeplejersker tilkny-ttet. Men sådan er det ikke på Sct. Jørgensbjerg Plejecenter, der har fire sygeplejersker ansat til 47 beboere.


DEBATDEBAT

Stor var forventningen, da vi så forsiden af Sygeplejersken nr. 2/2015. Endelig en, der lavede den længe efterspurgte status på telemedicinens udbredelse i Danmark – og stor var stoltheden over, at det var vores fagblad, der havde påtaget sig den store og vigtige opgave.

Tilsvarende større var efterfølgende skuffelsen over selve artiklen!

Artiklen beskriver nogle generelle poli-tiske og organisatoriske begreber og pro-blemer vedrørende telemedicin, men gør ikke status over udbredelsen af telemedi-cin i Danmark.

Der er nogle gode interview med syge-plejersker vedr. deres oplevelse med tele-medicin i forbindelse med de tre jyske projekter, som de er involveret i, men ar-tiklen anvender kun i begrænset omfang den evidens, der findes bl.a. vedr. sygeple-jerskers oplevelser med telemedicin.

Artiklen gør ikke status over de efter-hånden mange telemedicinske tiltag, der allerede er implementeret og i drift både inden for primær og sekundær sektor samt i samarbejdet mellem de forskellige sektorer. På OUH, Svendborg Sygehus, til-bydes f.eks. telemedicinsk konsultation/monitorering mellem udskreven patient og sygeplejerske (speciallæge), træning, familiefokuseret sygeplejesamtale, tele-tolkning og telekonferencer. Vi kan derud-over nævne en række kommunale teleme-dicinske tilbud.

En del af den forskning, der er foregået i Danmark, har været udført i et videnska-beligt samarbejde mellem nordiske og EU-lande, flere økonomisk støttet af EU.

Dansk Sygeplejeråd har selv støttet forskellige telemedicinske (ph.d.-) forsk-ningsprojekter, hvoraf de fleste er publi-ceret.

Dansk Sygeplejeråd deltager desuden i et EU-projekt, ENS4care, som har til for-mål at lave guidelines og gøre status over telemedicin indenfor Prevention, Clinical Practice, Advanced Roles, Nurse e-Pre-scribing og Integrated Care.

Så set i lyset af den megen evidens, de mange og forskelligartede telemedi-cinske interventioner, der afprøves og er i drift i Danmark, så synes vi, det ville være både relevant og flot, hvis Syge-plejersken lavede en rigtig status på te-lemedicinens udbredelse i Danmark. Vi hjælper gerne til med det store og vig-tige arbejde.

Jette Krøjgaard, Hanne Svenningsenog Anne Dichmann Sorknæs er ansat

på Medicinsk afdeling M, OUH,Svendborg Sygehus.

Skuffelse over tema om telemedicinJette Krøjgaard, oversygeplejerske, Hanne Svenningsen, konstitueret udviklingssygeplejerske, og Anne Dichmann Sorknæs, forskningssygeplejerske

Kommentar til temaet om telemedicin i Sygeplejersken nr. 2/2015.

Kommentar til anmeldelsen ”Få styr på referencerne” af bogen ”Sundhedsinformatik – en grundbog” i Sygeplejersken nr. 3/2015

Vi er glade for den meget flotte og positi-ve anmeldelse af vores bog ”Sundhedsin-formatik – en grundbog” i Sygeplejersken. Vi er dog ærgerlige over, at hovedfokus er rettet imod et mindre problem med bo-gens referencer, især i bogens korte ind-ledning. Vi er fuldstændig enige i, at læ-serne bør kunne forvente fyldestgørende referencer i en bog på dette niveau. Det står ikke til diskussion. Men læser man vo-res bog fra start til slut, kan ingen være i tvivl om det solide vidensgrundlag og det generelt høje faglige niveau i bogen. Den simple forklaring på de manglende refe-rencer er, at bogen også udkommer som i-bog, og at alle referencer til webressour-cer, dagsaktuelle rapporter etc. derfor er lagt ind som links i den digitale udgave af teksten. Webressourcerne mangler ved en fejl i referencelisten, og derfor lægger vi naturligvis straks de manglende referen-

cer op på bogens hjemmeside. Denne tek-nikalitet til trods fejler bogen intet som helst kvalitetsmæssigt.

SvarNår man som i dette tilfælde af Sygeple-jersken bliver bedt at om anmelde en bog, så er der ikke frit valg på alle hylder. Der er eksempelvis begrænsninger i det antal tegn, anmeldelsen må fylde, og overskrif-ten er et rent redaktionelt anliggende. Derfor har der kun været plads til at an-melde papirversionen af bogen. At an-melde en i-bog er en helt anden sag, fordi den indeholder interaktive funktioner, der skal bedømmes i sin egen ret.

I kalder det et mindre problem, at bogen sine steder mangler referencer, men det er det ikke set fra et professionshøjskole-perspektiv. Professionshøjskolerne har ik-ke universiteternes lange akademiske tra-

dition, og vi kæmper stadig med at få stu-derende til at sætte referencer ind i deres skriftlige produkter. Derfor skal et sådant forhold også påtales i en anmeldelse, bo-gens øvrige kvaliteter til trods.

At bogen også udkommer som i-bog, og at alle referencer til webressourcer, dags-aktuelle rapporter etc. derfor er lagt ind som links i i-bogsversionen, oplyses ingen steder i bogen. I bogens omslag henvises kun til, at der findes en i-bogsversion, ikke noget om, hvad den omfatter såsom sup-plerende ressourcer, dagsaktuelle rappor-ter med videre.

Raymond Kolbæk, anmelder, forsknings-lektor, ph.d., cand.cur., Center for Sygeple-

jeforskning – Viborg – Hospitalsenhed Midt, og Sygeplejerskeuddannelsen – Vi-borg/Thisted Sundhedsfaglige Højskole,

Via University College.

Ærgerlige over fokus på et mindre problemAf Susie Wagner Bondorf og Jytte Mørch Strømstad, redaktører


NAVNE

Dansk Sygeplejeråd har ansat 47-årige Katrine Nielsen som ny kommunikati-onschef og ansvarshavende chefredak-tør på Sygeplejersken.

Katrine Nielsen kommer fra en stilling som redaktionschef på Mandag Morgen, hvor hun bl.a. stod for relanceringen af Ugebrevet som moderne printmedie, ef-ter at bladet i en kort periode kun var digitalt. Hun har desuden været redakti-onschef på Politiken, nyhedschef på Kri-steligt Dagblad og har bred erfaring med strategisk kommunikation fra en årræk-ke med egen virksomhed og fra Dansk Egyptisk Dialoginstitut i Kairo, hvor hun var kommunikationschef.

”Katrine Nielsen kommer med en overbevisende faglig tyngde og redakti-onel ledelseserfaring, som skal til for at videreudvikle og styrke Dansk Sygeple-jeråds kommunikationsplatforme. Sam-tidig rummer hendes profil en meget spændende blanding af medier og stra-tegisk kommunikation,” siger Dansk Sy-geplejeråds formand Grete Christensen.

Katrine Nielsen er optaget af at styrke sygeplejerskernes stemme i debatten

om fremtidens sundhedsvæsen. Hun ser Dansk Sygeplejeråd som en af de helt centrale faglige organisationer – i en nøglerolle i den revolution af forandrin-ger, der skyller indover den offentlige sektor – og det skal kommunikationen afspejle.

”Netop sygeplejerskerne ved, at fag-lighed og omsorg for patienterne skal gå hånd i hånd i et effektivt og menneske-ligt sundhedsvæsen, og de oplever dag-ligt, at den gamle sandhed er under pres. Men den må ikke blive glemt,” siger Katrine Nielsen.

Den nye kommunikationschef tiltræ-der den 1. april.

Ny kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd

Katrine Nielsen tiltræder pr. 1. april som kom-munikationschef i Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d., Dor-the Overgaard, er pr. 1. marts ansat som docent ved Institut for Syge-pleje på Professionshøjskolen Me-tropol.

Docent er en stillingskategori på professionshøjskolerne, som i professionsregi svarer nogenlun-de til at være professor i universi-tetsverdenen. Metropol ansætter docenter, fordi professionshøjsko-lerne har fået mulighed for at va-retage forsknings- og udviklings-opgaver. Det skete med lovæn-dringen i 2013, der afsatte midler på finansloven til forskning på professionshøjskoler og erhvervs-akademier.

Docent på Metropol


MINDEORD

Det var med stor sorg, at vi lørdag den 7. februar 2015 modtog besked om Anne Hen-riette Børglum Kjeldsens alt for tidlige død.

Som sygeplejerske gennem mange år på neurointensivt afsnit 2093, Rigshospitalet, blev Henriette tvunget til at stoppe sit virke i sommeren 2014 på grund af sygdom.

Arbejdet som intensivsygeplejerske be-tød meget for Henriette. Patienter og på-rørende oplevede hende altid som en imø-dekommende og meget omsorgsfuld sy-geplejerske. I gruppen af kollegaer tog hun ofte initiativ til faglige diskussioner –

også om de etiske spørgsmål, der altid er så nærværende.

Vi er rigtig mange, som har haft den store glæde at have arbejdet sammen med Henriette. Hun var utrolig vellidt og re-spekteret af alle personalegrupper. Vi var aldrig i tvivl om, hvornår Henriette var på arbejde. Hun var respekteret for den store støtte og rummelighed, som hun altid viste overfor nye såvel som gamle kollegaer. Hun var værdsat for sin personlighed og sit positive humør af alle omkring hende, og Henriette var med til at præge arbejds-

dagen med glæde og liv. Både som men-neske og som sygeplejerske var Henriette en ener. Om nogen gjorde hun en forskel.

Henriettes død har ramt vores afsnit med sorg.

Vores tanker går til Henriettes mand og datter, Wadt og Sille, samt til resten af fa-milien.

Æret være Henriettes minde.

På vegne af hele personalet,Charlotte, Søren og Dorte.

Anne Henriette Børglum Kjeldsen

Familie og gamle kolleger tog den 31. ja-nuar afsked med fhv. afdelingssygeplejer-ske Ingrid Klinting.

Vi kolleger har kendt Ingrid Klinting igennem mange år på medicinsk afdeling B, Rigshospitalet. Først i de ”gamle pavil-loner”, siden på 14. etage, ambulatorium 2141. Ingrid Klinting var med et lille stabilt personale den sygeplejefaglige leder fra ambulatoriets start. Det voksede med årene til en vigtig del af afd. B.

Ingrid Klinting var i besiddelse af en stor faglig viden, professionel med stil og em-pati både overfor patienter og kolleger, elegant på alle niveauer.

Altid i godt humør og klar til at give sin mening til kende. Specielt ved strejker, som hun slet ikke forstod, man kunne byde

patienterne, eller afdelingens chefer som ansvarlige for behandling og pleje og der-med afdelingens renommé.

Der var altid orden i journaler og det voksende arkiv, også selv om det kostede overtid.

Ingrid Klinting var rummelig overfor pa-tienter, personale og deres familie. Som præsten ved bisættelsen fremhævede, var sygeplejen og familien en stor del af Klin-tings mening med livet.

Ingrid Klinting blev født i 1925 på Rigs-hospitalet som trilling med en enægget søster og en bror.

Da tiden for uddannelse nærmede sig, fulgte moderen de to piger ind på RH med ordene: ”Jeg har passet dem i 20 år, så nu må I tage over!” For Ingrid Klintings ved-

kommende blev det til over 40 år på Rigs-hospitalet.

Ingrid Klinting forblev ugift, men aldrig alene, hun havde til det sidste sin store familie og sin tvillingesøster Margrete Krogsgaard.

Ingrid Klintings hukommelse blev efter et fald for nogle år siden svækket, men ved besøg sidste sommer var hun utrolig glad for at gense kollegerne fra RH.

Æret været Ingrid Klintings minde.

Gamle kolleger fra afdeling B,Anna Gramstrup, Annelise Vogensen,

Bea Carlsen, Jette Ingelsson,Else Clausen og Vita Buhl.

Ingrid Klinting

Vi har mistet vores kollega Henrik Rostga-ard i en tragisk motorcykelulykke.

Som kollega havde vi Henrik som den so-lide mur, vi som sygeplejerske kunne læne os op ad. Med Henrik på vagt var vi altid trygge, da han var kompetent og fyldt med faglig stolthed. Patienterne var vilde med hans hu-mor, engagement og facon. Henrik var en hel sygeplejerske uden sammenligning.

For os, der kendte Henrik privat, var han en elskværdig, kærlig og loyal ven, som brugte døgnets timer til fulde med alle de interesser, han havde.

Henrik blev desværre kun 36 år. Han ef-terlader sin kone Dorte og de små drenge Anders og Tobias.

Vi vil savne ham, hans faglige kunnen og professionalisme dybt hver dag.

Æret være hans minde

På vegne af kollegaer og venner gennem mange år, Karkirurgisk klinik på Gentofte

Hospital og Rigshospitalet.

Henrik Rostgaard


ABIGO Pharma A/S . Kundeservice: tlf. +45 4649 8676 . www.abigo.dk

Til alle typer sår

Til svamp i hudfolder

Effektivt og økonomisk

Ingen miljøpåvirkning

Ingen resistensudvikling

Veldokumenteret

DEN NATURLIGE METODE TIL BEHANDLING AF SÅR OG SVAMP

Kontakt os for yderligere information eller vejledning.

Distribution Danmark: Mediq Danmark A/S - Tlf. +45 36379200

Abena A/S - Tlf. +45 74311818 OneMed A/S - Tlf. +45 86109109

En billig bil kan hurtigt ende som et dyrt billånKend dine lånebetingelser

og få et Bilkøbsbevis

Som medlem af DSR får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. For eksempel med et Bilkøbsbevis – et realistisk bud på, hvor meget du kan låne til en ny bil. Fordi vi kender din økonomi, er billånet skruet økonomisk fornuftigt sammen. Det betyder også, at du kan få pengene hurtigt udbetalt, når drømmebilen pludselig står der!

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

VIL DU HURTIGT VIDERE?

Ring: Ring 3378 1927 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/dsr og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig

Billån på EKSTRA GODE betingelser, når du er medlem af DSR

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

. Fo

rbeh

old

fo

r tr

ykfe

jl.

DSR_150303_Bil-1_86x250.indd 1 03/03/15 12.27


FACEBOOK / TWITTER

Marta S.@Marthusska

En god artikel i @_Sygeplejersken omhandlen-de håndtering af stress hos sygeplejersker.

Så meget NU relateret! Også på #Bornholm...Fra www.twitter.com/_Sygeplejersken

Sygeplejersken @_SygeplejerskenVi håber, den kan bruges til noget @Marthusska :-) Den kan også læses online her: http://bit.ly/1DTpKkS #stress #sygeplejerske #dkspl

Lotte Bolding Ingen masker. Synes i forvejen, skolerne i undervis-ningen af de studerende stigmatiserer denne patient-gruppe – sørgeligt. Og ofte er vi på uddannelsesste-derne vidne til skrækslagne og bange studerende, hvor vi bruger de første dage på at afstigmatisere ...

Stinne Engholm Jensen Ingen masker, men godt med rollespil til at afstigma-tisere alle fordommene. Men det skal gøres af folk, der er i psykiatrien og ved, hvad de snakker om. Havde selv en fra det virkelige liv til at komme og fortælle, inden vi skulle ud, og det beroligede og satte virkelig perspektiv på.

Fra www.facebook.com/fagbladetsygeplejersken

Pernille Carstens Hvis gravide skal skånes mod fyring, så skal alvor-ligt syge det da som minimum også – stor opbak-ning herfra

Heidi Bille Jeg håber, at der er nogen, der selv bliver fyret, efter denne beslutning. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Udskift den ledelse med tænkende mennesker nu ...

Efterfølgende er fyringssagen bilagt med en aftale mellem Frederikssund Kommune og Dansk Sygeple-jeråd , som begge parter kalder ”tilfredsstillende”.

Fra www.facebook.com/sygeplejersker

Mennesker i stedet for masker

Kræftramt sygeplejerske fik pludselig fyresedlen

Følg Sygeplejersken på www.facebook.com/fagbladetsygeplejersken, Twitter @_Sygeplejersken og Dansk Sygeplejeråd på www.facebook.com/sygeplejersker

I Skotland har undervisere på sygeplejestudiet forsøgt sig med at bære masker i rollespil, hvor de studerende skulle lære at tackle udfordrende situationer med psykiatriske patienter. Maskerne vakte stor harme hos interesseorganisationer, som frygter, at de stigmatiserer patienterne. Hvad synes du? Er maskerne vigtig faglig læring eller med til at stigmatisere en sårbar patientgruppe endnu mere?

En 46-årig kræftramt sygeplejerske og mor til tre fik pludselig fyresedlen af Frederikssund Kom-mune, netop som hun efter to kræftoperationer startede i kemobehandling. I går troppede en håndfuld af hendes kolleger og kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden, Mette Sofie Haulrich, så op på et byrådsmøde i kommu-nen for at gøre politikerne opmærksomme på den uacceptable fyring.

– FRA SYGEPLEJERSKE TIL SYGEPLEJERSKE

Redaktion Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

I sektionen ”Fag” bringer vi 50-60 faglige artikler om året. Artiklerne beskriver praksis, forskning, teorier og udviklingsarbejder. Artiklerne er hovedsageligt skrevet af sygeplejersker, men også af an-dre sundhedsprofessionelle.Skriv til Fag. Læs Sygeplejerskens manuskriptvejledning på www.sygeplejersken.dk > Manuskriptvej-ledning og ring eller send en mail med din idé, nummeret er 4695 4187 og mailadressen [email protected]


LIG INFORMATION

Sådan vurderes artiklerne til FAG

Teori & Praksis har været gennem fagfællebedømmelse Videnskab & Sygepleje har været gennem dobbelt blind

bedømmelse i Sygeplejerskens videnskabelige panel Faglige artikler er godkendt efter sygeplejefaglig vur-

dering og vejledning

Redaktionen forbeholder sig ret til lagring og elektronisk udgivelse af alle artikler.

Artiklerne i ”Fag” er indekseret i databaserne CINAHL, SweMed+ og bibliotek.dk

Ideer, artikelforslag eller spørgsmål kan sendes til

[email protected]

ALS betyder Amyotrofisk Lateral Sklerose, og det er en syg-dom, der på sigt berøver patienten evnen til at gå, stå, tale, synke og trække vejret. Forløbet kan vare fra måneder til år, og patienten bliver på et tidspunkt tilbudt livsforlængende hjemmerespiratorbehandling, der varetages af hjælpere, som er til stede i patientens hjem 24 timer i døgnet. Hvordan det er at være pårørende til patienter med ALS, som er i hjemme-respiratorbehandling, bliver foldet ud i artiklen ”Pårørendes oplevelse af livsforlængende behandling til mennesker med ALS”. Artiklen er baseret på en undersøgelse, der viser, at dette at forlænge livet og dermed udskyde afslutningen på en bela-stende livssituation på ubestemt tid påvirker hele familien. Fra hustruen, som synes, livet virker endeløst, til sønnen, som flyt-ter i sommerhus, eller datteren, som tager tandbørsten og går.

Udsagnene fra de seks informanter, som indgik i undersø-gelsen, afslørede, hvor svært det var at fungere som familie, når personen med ALS kom i respirator, og hjemmet blev om-dannet til en central for talrige hjælpere.

Undersøgelsen skal komme de enkelte familier til gode i form af mere præcis og direkte kommunikation og dialog om livet i hjem-merespiratorbehandling og om de svære valg, der skal træffes.

Et nysgerrigt blik på øjensygepleje i London og en efterføl-gende erkendelse af, at det danske sundhedsvæsen på mange måder er velfungerende, kan man læse om i artiklen ”Et praktikophold på et øjenhospital i London”, mens forældres tillid til hørescreening af ny-fødte bliver belyst i ”Forældres holdning til hørescreening af nyfødte”.

Intensiv sygepleje, der blev behandlet i Sygeplejersken nr. 3/2015, får her en fortsættelse, idet ergoterapeuter og sygeplejersker gennem et frugtbart samarbejde bringer patienterne vi-dere i verden i bedre form end tid-ligere, fordi træning i dagligdags aktiviteter starter, så snart patienten kan deltage i enkle gøremål som f.eks. at vaske ansigtet.

FAGTANKER

Sygeplejerske,cand.cur., fagredaktør.

Familieliv med en person i hjemme-respiratorbehandling

En lille undersøgelse af fire sygeplejestuderendes op-levelse af vejledning i klinikken viste, at vejledningen opfattes som retningsløs og uden kontinuitet, når den faste vejleder i perioder er fraværende.

Når sygeplejestuderende mangler en fast vejleder, kommer frustra-tionerne til at fjerne fokus fra det faglige indhold. Vejlederen skal tage sig af de studerende og skabe tryghed. Vejledning bør være en proces, men er i stedet retningsløs. En konsekvens er, at de stude-rende bliver tilbageholdende i forhold til egen læring.

Vejledning af sygeplejestuderende i de kliniske forløb har en af-gørende rolle for, at de studerende kan opnå deres læringsmål og blive kompetente sygeplejersker. Kvaliteten i de kliniske forløb er dog ofte mangelfuld (1), og vejledning er ikke et entydigt begreb, idet der findes mere end 400 modeller for vejledning.

Udgangspunktet for undersøgelsen var: Hvordan oplevede de sygeplejestuderende vejledning i deres kliniske forløb? Empirien er indsamlet vha. et fokusgruppeinterview med fire modul 4-sygeple-jestuderende (begge køn i alderen 23-53 år) på egen afdeling. Der fremkom fire temaer: ”den kontinuitetsløse vejledning”, ”den ret-ningsløse vejledning”, ”at blive taget sig af” og ”at være en byrde”. Her præsenteres de to første temaer.

Den kontinuitetsløse vejledningOplevelsen af vejledning kædes sammen med tilknytningen til vej-lederen. Hovedparten af de studerende oplevede ikke at have en fast vejleder på grund af sygdom, skiftende vagter m.m. Når de hele tiden fik en ny vejleder eller en ny person at følge, oplevede de ikke at have modtaget vejledning. Vejledning skaber stabilitet,

Sygeplejestuderendes ople velser af vejledningKarina Ploug Frandsen, sygeplejerske, stud.cur.; [email protected]


Sygeplejestuderendes ople velser af vejledning

men ved kontinuitetsløs vejledning, dvs. når de sygeplejestude-rende ikke har en fast vejleder i en længere periode, oplever de, at det er ”svært at bygge videre på noget”, og de bliver mindre opsøgende i forhold til egen læring.

Den retningsløse vejledningVejlederen skal ifølge de studerende bidrage til vejledning som væ-rende en proces ved at sikre sig, at de studerende er i ”den rigtige retning”. Uden en fast vejleder oplever de, at vejledningen bliver retningsløs, ”etaper af intet”. Uden en fast vejleder til at vise den rigtige retning har de en gennemgående følelse af uklarhed jf. ud-sagnet ”at rende rundt i tåge” og ”at famle i blinde”. Én studerende gav udtryk for glæde ved at have haft den samme vejleder i hele sit kliniske forløb. Hun oplevede det som positivt at have en konstant retning mod læringsmålene, og at vejlederen gjorde det tydeligt, hvad hun forlangte af hende.

Dybere forståelse af oplevelsenOverordnet bidrager undersøgelsen med en dybere forståelse af, hvordan de studerende oplever selve vejledningen og be-tydningen af den. Bud på implikationer til de kliniske forløb er at gøre vejledning til et fælles anliggende ved at udarbejde en samarbejdsaftale. Indholdet kan være: Hvilke personer er ansvarlige for opfølgning og vurdering af forløbet? Og hvad skal der læres? (2). Desuden kan en effektiv og refleksiv vej-ledningssamtale på 15-30 minutter være nyttig (3). I vejled-ningssamtalen sætter parterne fokus på faget, sagen og målet. Mulige bud ud fra egen undersøgelse er, at vejleder kan spørge: ”Hvorfor handlede du, som du gjorde? Hvordan hænger det sammen med det, du har læst? Hvor befinder du dig i forhold til dine læringsmål?”

Samtalen skal indeholde både ris og ros. Vejledningssamtalen og samarbejdsaftalen kan forhåbentlig bidrage til, at de studeren-de oplever en kontinuerlig vejledning, der skaber tryghed og er en proces med retning mod deres mål.

Litteratur

1. Implement Consulting Group. Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofes-

sionelle. Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne. Afrap-

portering af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt; 2014.

2. Rasmussen SP. En undersøgelse af sygeplejestuderendes trivsel i praktikud-

dannelse i en hospitalsafdeling og betydningen heraf i forhold til frafald.

Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet; 2010.

3. Scheel LS. Refleksion og intuitiv didaktik-i-handling – vejledningssamtaler i

praksis. DPU Institut for Curriculumfoskning; 2007.

Aalborg Universitet udbyder forsknings-baserede og fuldt akkrediterede

masteruddannelser inden for læring, ledelse og coaching

MASTER I LÆREPROCESSER - UDDANNELSE I FORNYELSEFor dig med erfaring inden for undervisning, medarbejderudvik-ling, klinisk vejledning mv. Du vil styrke og forny dine pædagogiske kompetencer, og du vil fordybe dig i viden om læring og forandring.

- Flere specialiseringsmuligheder på 2. studieår.

- Gode muligheder for at læse enkeltfag.

Seminarerne finder sted i Aalborg.

www.evu.aau.dk/master/mlp

MASTER I LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGIFor dig, der arbejder med ledelses-, medarbejder- og or-ganisationsudvikling. Du opnår en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling.

Seminarerne finder sted i Aalborg.

www.evu.aau.dk/master/loop

MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRINGFor dig, der arbejder med HR, procesledelse og foran-dringsledelse. Omdrejningspunktet er coaching som samtalebaseret læreproces.

Du opnår redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringspro-cesser.

Seminarerne finder sted i Aalborg og København.

www.evu.aau.dk/master/moc

ET PUST AF FORNYELSE TIL DIN HVERDAG OG KARRIERE

ANSØGNINGSFRIST 1. NOVEMBER 2015STUDIESTART FEBRUAR 2016

9940 9420 (kl. 12-15) · [email protected] · www.evu.aau.dk


LIG INFORMATION

Helena Hansson, syge-plejerske, cand.scient.san. og ph.d. Hun er 45 år, bor i København, er gift og har en datter og to voksne bonusbørn.

Helena Hansson er ansat som klinisk forsker og sygeplejespecialist i BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet.

Hvad fik dig til at forske?”Jeg er uddannet sygeplejerske i Sverige og har siden 1997 arbejdet på børneon-kologisk afdeling på Rigshospitalet. Som sygeplejerske undrede jeg mig ofte over, hvorfor vores praksis så ud, som den gjor-de, og hvordan vi kunne pleje og behandle børnene og deres familier bedst muligt. Jeg ville gerne være med til at udvikle sy-geplejen til børnene og deres familier, men manglede akademisk kunnen og søgte derfor ind på Den Sundhedsfaglige Kan-didatuddannelse på Syddansk Universitet. Undervejs i uddannelsen var jeg assistent i et forskningsprojekt på afdelingen om bi-virkninger, og da jeg talte med forældrene, viste det sig, at det, som fyldte rigtig meget for dem, efter at det første chok havde lagt sig, var, hvor svært det var at få deres fa-milie- og hverdagsliv til at hænge sammen med langvarige indlæggelser og hyppige ambulante besøg.

Vi ved fra tidligere forskning, at det be-tyder rigtig meget for familierne at have en normal hverdag og at gøre alminde-lige ting sammen. Da jeg kom tilbage til afdelingen efter uddannelsen, spurgte afdelingsledelsen, om jeg ville udarbejde et forskningsprojekt, der kunne lette fami-lien for nogle af de daglige belastninger, hospitalsbesøgene indebærer, og skabe en større fleksibilitet både for familierne og afdelingen. Så blev frøet til ph.d.-projektet sået: Hvis vi kunne give noget af plejen og behandlingen hjemme som alternativ til en indlæggelse eller ambulant kontrol, ville vi måske kunne imødekomme både barnets

og familiens behov, samtidig med at der blev større fleksibilitet i afdelingens res-sourcefordeling.

Til at begynde med ville jeg ikke lave hjemmebehandlingen som et ph.d.-pro-jekt, fordi det føltes for stort og uoversku-eligt. Men ledelsen stod fast og hævdede, at vi skulle kunne dokumentere videnska-beligt, om det havde en effekt, hvis hjem-mebehandling skulle implementeres som en permanent funktion i afdelingen. Jeg troede meget på idéen, og efter mange overvejelser besluttede jeg mig for at tage springet ind på forskerstien med forestil-lingen om, at forskningen er vejen til at sikre barnet og familien den bedste pleje og behandling.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhand-ling?”Hospitalsbehandling i eget hjem til børn med kræft.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?”På Institut for Klinisk Medicin, Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og på Institutionen för Häl-sovetenskaber på Lunds Universitet i Sve-rige.”

Hvordan har dine økonomiske rammer væ-ret, mens du tog din forskeruddannelse?”Jeg skulle søge eksterne fondsmidler til min egen løn i hele ph.d.-forløbet og fik bevillinger fra Trygfonden, Helsefonden, Børnecancerfonden, Lundbeckfonden, Otto Christensens fond, Vetenskapsrådet og Rosalie Petersens fond.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresul-tater? ”Forskningsresultaterne er publiceret i vi-denskabelige tidskrifter og fagtidsskrifter. Ph.d.-studiet viste, at hjemmebehandlin-gen kan erstatte en hospitalsindlæggelse el-ler et ambulant besøg, uden at sikkerheden forringes, tilfredsheden blandt familierne

var høj, og de foretrak hjemmebesøg frem for hospitalsbesøg (1). Barnets livskvalitet kunne forbedres, og familierne oplevede, at de i langt højere grad kunne bevare de-res daglige familieliv under langt mindre stressende forhold (1,2). Vi udførte også en økonomisk evaluering, hvor vi sammenlig-nede DRG-takst ved hospitalsbehandling med hjemmebehandlingen. Evalueringen viste, at hjemmebehandlingen var billigere end en indlæggelse og kostede stort set det samme som et ambulant besøg.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis? ”Forsøgsordningen med hjemmebehand-ling i ph.d.-studiet blev gennemført fra august 2008 til december 2009. Ud fra de foreløbige resultater blev det besluttet, at den udgående funktion skulle implemen-teres som et permanent tilbud i februar 2010. Tilbuddet er baseret på forsøgsord-ningen med den tilføjelse, at man tilbyder omsorgsbesøg til børn i palliativ indsats. Det betyder, at alle børn kan få en del af deres pleje og behandling hjemme, f.eks. intravenøs kemoterapi, men det er fortrins-vis børn og familier, der bor i en radius af ca. 50 km fra Rigshospitalet. Der er tilknyt-tet to faste sygeplejersker til funktionen, og de varetager hjemmebesøg alle ugens hverdage mellem kl. 7 og 15.”

Hvad forsker du i aktuelt? ”Min forskning handler fortsat om hjem-mebehandling til børn. Siden afslutningen på mit ph.d.-studie har jeg været ansat i en delestilling som klinisk forsker 50 pct. af tiden og klinisk sygeplejespecialist 50 pct. af tiden i BørneUngeKlinikken på Rigsho-spitalet. Forskningsdelen består af et post-docforløb, som er en forlængelse af ph.d.-studiet. Aktuelt interviewer jeg forældre, hvor barnet var uhelbredeligt sygt og fik palliativ indsats hjemme af den udgående funktion.”

Hospitalsbehandling i eget hjem til børnmed kræft giver familierne ro


I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.


FRA FORSKER TIL FAG

Litteratur

1. Hansson H, Kjaergaard H, Johansen C, Hallström

I, Christensen J, Madsen M, Schmiegelow K.

Hospital-based home care for children with

cancer: Feasibility and psychosocial impact on

children and their families. Pediatr Blood Cancer.

2013 May;60(5):865-72.

2. Hansson H, Kjaergaard H, Schmiegelow K, Hall-

ström I. Hospital-based home care for children

with cancer: a qualitative exploration of family

members’ experiences in Denmark. Eur J Cancer

Care. 2012 Jan;21(1):59-66.

3. Hansson H, Sehested A, Rasmussen B. Palliativ

hospitalsbehandling til børn i hjemmet. Nordisk

tidsskrift for palliativ medisin ”OMSORG – Tema

Barn og palliasjon” nr. 4/2014.

Der erbrug forytringsfrækhedDet er nu, man skal nominere en eller to fagfæller til Kirsten Stallknecht Prisen 2015. Over-vej derfor, om I kender en eller evt. to sygeplejersker, som gennem brug af ytringsfriheden har gjort en indsats for at fremme en sygeplejefaglig sag eller for at fremme vilkårene for en specifik gruppe borgere eller patienter.

En sygeplejefaglig sagDer kunne være tale om ernæring til svækkede patienter, kost på plejecentre eller en ny tilgang til forebyggelse af fald.

En specifik gruppe borgere eller patienterDet kunne f.eks. være borgere med en sindslidelse, pårørende til kronisk syge pa-tienter, patienter, som stigmatiseres pga. af deres sygdom, børn med kræftsyge for-ældre eller nedsat trivsel hos og genindlæggelse af nyfødte.

Det er altså ikke nok, at en sygeplejerske er engageret og fagligt ajour i sit daglige arbejde eller er en rigtig dygtig tillidskvinde eller -mand.

KriterierDet er ottende gang, prisen skal finde en ejer, og kriterierne for at blive indstillet til prisen er, at sygeplejersken inden for de to sidste år har• brugt ytringsfriheden til at markere sig i den offentlige debat om sygeplejefag-

lige, etiske og/eller sundhedspolitiske problemstillinger for at forbedre sygeple-jerskers arbejdsvilkår eller de sundhedsmæssige vilkår for særlige patient- eller befolkningsgrupper

• benyttet sin ytringsfrihed i radio, tv, landsdækkende eller lokale dagblade eller i fagbladet Sygeplejersken.

Prisen er på 10.000 kr. og en gave

IndstillingAlle sygeplejersker kan indstille en sygeplejerske til prisen. Indstillingen er skriftlig og skal indeholde navn, adresse, medlemsnummer og mobilnummer på den, som indstilles, og en detaljeret begrundelse for, hvorfor sygeplejersken er en værdig modtager af Kirsten Stallknecht Prisen.

Indstillingen må højst fylde en A4-side og skal være skrevet på computer. Der kan vedlægges et begrænset antal bilag til indstillingen.

Send indIndstillingen sendes tilRedaktionen, SygeplejerskenSankt Annæ Plads 30, 1250 København KMærk kuverten ”Kirsten Stallknecht Prisen” i nederste venstre hjørne. Indstillingen kan også sendes som vedhæftet fil til [email protected]

Vi skal have indstillingen senest mandag den 27. april 2015 kl. 12.00.Husk navn, medlemsnummer, adresse, e-mail og mobilnummer på den eller dem,

som indstiller.

Prisen bliver uddelt af tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd Kirsten Stallknecht mandag den 8. juni 2015 kl. 13.00.Har du spørgsmål, kan du ringe til Jette Bagh, 4695 4187, eller maile til [email protected]


LIG INFORMATION

Mennesker med Alzheimers sygdom kan sagtens træneForskning gør op med myten om, at fysisk træning til mennesker med Alzheimers sygdom er nytteløs. Faktisk har de både glæde og gavn af at cykle og løfte vægte.

Ragna Laksáfoss Djurhuus, sygeplejerske, cand.scient.san., freelancer i Norge; [email protected]

Smilende ansigter med sved på pan-den mødte mig tre gange om ugen i fire måneder på Bispebjerg Hospital. I træningssalen blev der trampet i peda-lerne og løftet jern til den store guld-medalje, og lad mig sige det med det samme: Det var noget af en øjenåbner for mig.

Motionisterne var mennesker med Alzheimers sygdom i mild grad, som jeg slet ikke på forhånd vidste var i stand til at gennemføre forholdsvis hård fysisk træning, se boks 1.

Det er velkendt fra befolkningsun-dersøgelser, at fysisk aktive har nedsat risiko for at udvikle Alzheimers syg-dom. Andre studier har fundet positiv sammenhæng mellem bevægelse og kognitiv funktion, og så kan høj mu-skelstyrke være en væsentlig faktor, hvis man vil opretholde sine kognitive færdigheder, når man bliver ældre.

Men at mennesker med Alzheimers sygdom også kunne tage godt fat, selv om sygdommen allerede havde sat ind, var overraskende og meget inte-ressant at observere og følge. Det fik jeg lejlighed til i forbindelse med mit speciale, hvor jeg fungerede som hjæl-petræner på et træningshold på Bispe-bjerg Hospital for mennesker med en mild grad af Alzheimers sygdom.

Træningen var en del af studiet ”Opretholdelse af kognitivt og dagligt funktionsniveau, livskvalitet og fysisk funktion ved Alzheimers sygdom – ef-fekt af fysisk træning”, som er en dansk

multicenterundersøgelse ADEX med 200 deltagere i alderen 50-90 år.

Træningen var tilpasset hver enkelt deltager, og det blev tilstræbt at opnå en puls på 70-80 pct. af maksimum ved træning på kredsløbsmaskiner.

Resultaterne fra ADEX-projektet viste bl.a., at deltagerne trænede med en gennemsnitlig træningsintensitet på 79 pct., og at de fleste foretrak kon-dicykel og styrketræning frem for løbe-bånd og crosstrainer. Alle deltagerne var glade for gulvøvelser, som bestod af almindelige gymnastikøvelser, og næsten alle deltagerne ville gerne fortsætte træningen efter projektets afslutning. Fremmødet lå på omkring 90 pct., og otte ud af 10 syntes, at det var tilpas at træne tre gange om

ugen. Samtidig ville de gerne anbefale træningen til andre. Jeg hørte bl.a. bemærkninger som: ”Jeg har lettere ved at tage mig sammen og ordne lidt i haven, efter jeg er begyndt at træne regelmæssigt,” og ”Når jeg har trænet om formiddagen, føler jeg mig lettere til mode og har lyst til at gå en lille tur om eftermiddagen.” Nogle fortalte også, at de sov bedre om natten.

Alt i alt var det en meget positiv op-levelse – også for de fysioterapeuter, som stod for holdtræningen rundt omkring i landet. De oplevede sam-menhold, vilje og gejst på holdene og var alle glade for at træne deltagerne.

Mine oplevelser i forbindelse med træningen af personerne med Alz-heimers får mig til at tænke på, om

samfundet har nok fokus på forebyg-gelse, så forværring af den kognitive funktion hos ældre og hos mennesker med en demenssygdom forsinkes. God kognitiv funktion øger menne-skers muligheder for at kunne klare sig længere i eget hjem.

Mennesker med en demenssygdom kan have praktiske eller kognitive ud-fordringer i forbindelse med at kom-me ud at gå en tur eller at komme hen til et træningscenter. Men med prak-tisk hjælp og psykisk støtte lyder det, som om de nok skal komme af sted til træning.

Flere resultater fra ADEX-projektet bliver publiceret i 2015.

Boks 1. Fakta om demens/Alzheimers

• Demens er en fællesbetegnelse for

en række sygdomstilstande karakte-

riseret ved vedvarende svækkelse af

mentale funktioner.

• Alzheimers er den hyppigste de-

menssygdom.

• Det anslås, at omkring 90.000 dan-

skere har en demenssygdom, hvoraf

mere end halvdelen menes at have

Alzheimers sygdom.

Nationalt Videnscenter for Demens

http://www.videnscenterfordemens.dk/

forskning/adex/


Konsekvenser af søvndeprivation hos intensivpatienter

I et bachelorprojekt (1) undersøges, hvilke konsekvenser søvndepriva-tion har for intensivpatienter, og hvilke kundskaber sygeplejersken bør besidde for at udøve nonfarmakologiske syge-plejeinterventioner, der kan forbedre intensivpatienters mulighed for at sove under indlæggelse.

Søvnen har bl.a. betydning for an-abolisme, regenerering, immunforsvar, konsolidering af hukommelse og den kognitive funktion. Dermed kan kon-sekvenserne for intensivpatienter med søvndeprivation være svækket immun-forsvar, påvirket langtidshukommelse, udvikling af delirium, stress, nedsat energiniveau, manglende genopbygning af kroppens væv og manglende produk-tion af vigtige hormoner, f.eks. vækst-hormoner. Udover dette øges risikoen for forlænget ophold på intensivafde-lingen, og en indirekte konsekvens kan være øget mortalitet (2).

Søvnmønstre er personlige handle-mønstre, som et menneske gentager hver aften og i samme rækkefølge, før det fal-der i søvn. Dette kan skabe en følelse af tryghed og velvære og er både personligt og kulturelt betinget. Intensivpatienters søvnmønster ændres under indlæggelse, og deres søvn bliver forstyrret. Ofte er disse forstyrrelser udefrakommende, f.eks. støj i afsnittet, stærkt lys, elektro-nik, interventioner og indefrakommende faktorer som f.eks. delirium, stress, dår-lig liggestilling, depression og smerter (3). Støj fremhæves ofte som den væsent-ligste faktor.

En tværsnitsundersøgelse på en tilfæl-dig intensivafdeling viser, at over 50 pct.

af de indlagte var over 60 år (1). Da æl-dre mennesker ofte sover let, har mange opvågninger i løbet af natten og vågner tidligt, er de særlig udsatte for søvndepri-vation. Det højere støjniveau på en inten-siv afdeling er yderligere problematisk, da ældre mennesker er lette at vække og kræver mere ro.

Hvad kan man så gøre for at fremme søv-nen på en intensivafdeling? På baggrund af vores empiriske fund og den nyligt god-kendte retningslinje ”Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter” (4) anbefales disse in-terventioner:1. Quiet time – ro på afdelingen i en af-

grænset periode (1,5-2 timer) en til to gange i døgnet. I dette tidsrum er der restriktioner i forhold til besøgende, behandlingsaktiviteter og personalets aktiviteter. Derudover understøttes patienternes hvil ved lejring og smer-telindring. Lys, lyd, volumen på telefo-ner, snak på gangen, fjernsyn og radio reduceres.

2. Rumtemperatur – man bør tilstræbe en rumtemperatur på ca. 18 grader for at opnå et optimalt mikroklima.

3. Søvnprotokol: Der bør optages en søvnanamnese eller etableres en pa-tienthåndbog, som pårørende kan ud-fylde, hvor der tages udgangspunkt i patientens baggrund og søvnvaner. En sådan findes på intensiv afdeling på Kolding Sygehus.

4. Afslapning: kan bl.a. bestå af verbal guidning med fokus på afslapning af muskelgrupper. Den verbale guidning kan evt. optages på bånd.

Man må dog ikke glemme den kritiske sygdom i sig selv. Kritisk sygdom har større indflydelse på søvn, end man hid-til har været bekendt med. I forbindelse med bachelorprojektet fandt vi, at kritisk sygdom var en af de mest signifikante faktorer i forbindelse med søvnforstyr-relser. Flere forskere fastslog også, at der må forskes mere i den kritiske tilstands indflydelse på søvn (2).

Såfremt patienten får en god nattesøvn, vil det også have indflydelse på patientens velvære og restitution.

Tak til Maj Hallenberg, medforfatter på ba-chelorprojektet.

Litteratur

1. Hallenberg M, Kristensen M. Godnat og ha’ det

godt. Bachelorprojekt; 2014.

2. Jennum P. Søvn. København, Munksgaard; 2013.

3. Bastøe, LK, Frantsen AM. Behovet for søvn og

hvile. I: KristoffersenNJ et al. Grundlæggende

sygepleje 2. 1. udg. 2 oplag. København: Munks-

gaard Danmark; 2006.

4. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Be-

skrivelse af anbefalede interventioner; 2014. Lo-

kaliseret på: http://www.kliniskeretningslinjer.

dk/media/345337/bilag_4_beskrivelse_af_anbe-

falede_interventioner.pdf (27.1. 2015).

Læs også artiklen ”Nightingale til de natter-gale” om søvn på intensivt afsnit i Sygeplejer-sken 2015;(3):70-4.

Artiklen beskriver et bachelorprojekt med fokus på søvn og søvndeprivation hos patienter indlagt på intensivt afsnit. Anbefalinger for at fremme søvn hos patienterne bliver nævnt.

Mette Kristensen, sygeplejerske, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt, gynækologisk/Obstetrisk afdeling; [email protected] Trend, sygeplejerske, SD, cand.cur., lektor, klinisk koordinator, UCL Campus Vejle


AMYTROFISK LATERAL SKLEROSE

Personer med diagnosen Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) er herhjemme igennem de sidste 20 år blevet tilbudt hjemmerespira-torbehandling. Intentionen er at tilbyde en respirationsstøttende behandling, der kan forlænge livet for personer med ALS, se boks 1.

Internationale studier har undersøgt livskvaliteten for perso-ner med ALS og deres pårørende og betydningen af den arbejds-mængde, de pårørende må påtage sig i forbindelse med, at perso-nen med ALS behandles i hjemmet (1,2,3). Studierne viser, at når pårørende medvirker i behandlingen hos en person med ALS med hjemmerespirator, er der risiko for, at der opstår symptomer som bl.a. depression, angst og isolation (1,2,3). I et studie var konklu-sionen, at pårørende i højere grad end personen med ALS var util-fredse med beslutningen om hjemmerespiratorbehandling, fordi de oplevede, at plejebyrden var enorm (4).

De pårørende, der fungerede bedst, anvendte tid uden for hjem-met uden at føle skyld over, at de varetog deres egne behov. Under-søgelsen viste desuden, at styrken af venskab mellem den sygdoms-ramte ALS-person og den pårørende, som fik støtte udefra, var af større betydning for forløbet, end hvor forberedte de var, inden be-slutningen om livsforlængende behandling med respirator blev ta-get (4). Interview med ALS-patienter og pårørende i Danmark tyder på, at oplevelsen af livskvalitet for personer med ALS og deres pårø-rende afhænger af, hvordan 24 timers-hjælperordningen fungerer i hjemmet (5). I Norge tilbydes personer med ALS ligesom i Danmark hjemmerespiratorbehandling, og der etableres hjælperordning me-get lig de danske forhold, hvorfor man på mange områder kan side-stille norske og danske forhold. Den norske sygeplejerske Knut Dyb-wik skrev i sin ph.d.-afhandling om hjemmerespiratorbehandling:

”Selv har jeg flere gange mødt familiemedlemmer, som efter af-sluttet hjemmerespiratorbehandling har åbnet sig og fortalt om deres store skepsis i forhold til den type livsforlængende behand-

ling pga. det liv, de selv levede, mens behandlingen foregik. Af frygt for at miste det menneske, de elskede, og i respekt for den syge kunne de ikke give udtryk for dette, mens familiemedlem-met stadig var i live. De havde affundet sig med deres livssitua-tion, og troen på, at de gjorde det rigtige, motiverede dem til at kæmpe videre og støtte den syge” (6).

Tre respirationscentreI Danmark varetages hjemmerespiratorbehandling af tre respi-rationscentre; Respirationscenter Øst (RCØ), Respirationscen-ter Vest (RCV) og Respirationscenter Syd (RCS). Hjemmerespi-ratorbehandling varetages af såkaldte respiratoriske hjælpere, som oplæres praktisk og teoretisk på et af de tre respirationscen-tre. Ved iværksættelse af hjemmerespiratorbehandling etableres et hold på 6-8 hjælpere, som skal være inden for syns- og høre-afstand, uanset hvor personen med ALS befinder sig, med hen-blik på at sikre sufficient overvågning 24 timer i døgnet (7). Ved start af behandling er personen med ALS indlagt, og oplæringen af et hjælperhold tager mellem fire og seks uger, så hjælperne på delegation fra centrene kan varetage personens respiratoriske behov, se boks 2.

En undersøgelse fra RCV viser, at livet med en respirator for en person med ALS i gennemsnit er fire år og ni måneder, knap to år længere end gennemsnittet for de personer med ALS, som fravæl-ger en livsforlængende behandling med respirator og hjælperhold. Levetiden kan dog for begge grupper variere meget (8).

Tilbud om livsforlængende behandlingPersoner med ALS har mulighed for at vælge eller fravælge tilbud om livsforlængende behandling (7). På RCØ er der i årenes løb

Birgitte Brandt Lassen, sygeplejerske, Hjemmesygeplejen Østerbro (tidligere ansat på Respirations Center Øst, Glostrup Hospital); [email protected] Sehested, sygeplejerske, cand.pæd., sundhedskonsulent, Ballerup Kommune (tidligere ansat på Respirations Center Øst, Glostrup Hospital)

Mennesker med Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) bliver i Danmark tilbudt hjemmerespiratorbehandling. Artiklen beskriver en undersøgelse af, hvordan pårørende oplever og reagerer på at bo sammen med en per-son i respiratorbehandling, og hvordan behandlingen influerer på livskvalitet og plejebyrde.

Internationale studier har undersøgt livskvaliteten for personer med ALS og deres pårørende og betydningen af den arbejdsmængde, de pårørende må på-tage sig i forbindelse med, at personen med ALS behandles i hjemmet.

Boks 1. Forekomst af ALS i Danmark

Der diagnosticeres i Danmark ca. 150 nye tilfælde af ALS om året, og

400 personer lever med ALS.

Kilde: Rehabiliterings Center for Muskelsvinds hjemmeside.

Pårørendes oplevelse af livs forlængende behandlingtil mennesker med ALS



Pårørendes oplevelse af livs forlængende behandlingtil mennesker med ALS

Invasiv respiratorbruger benytter staveplade

ved hjælp af laserpind fæstnet på brillen.

Fot

o B

irgi

tte

Bra

nd

t L

asse

n



henvist mange personer med ALS, og i den forbindelse har afde-lingens personale haft mulighed for at følge dem og deres pårø-rende. Personer med ALS bliver henvist til RCØ, når de første tegn på vejrtrækningsproblemer opstår, og de følges til deres død, der ofte indtræffer efter ophør af den livsforlængende behandling.

Forløbene med de ALS-syge og deres pårørende er forskellige, og på den baggrund diskuterer de involverede læger og sygeple-jersker etiske spørgsmål og eventuelle dilemmaer forbundet med hvert enkelt forløb, se boks 3.

HjælpemidlerNår personen med ALS ikke længere kan udtrykke sig verbalt, findes der forskellige former for hjælpemidler til at sikre fortsat kommunikation. Mange bruger øjenblink og staveplader.

De etiske dilemmaer opstår bl.a., hvis det bliver usikkert, om den, der modtager beskederne, ser det, der egentlig bliver sagt. Blinkene kan på grund af svaghed i øjenmuskulaturen blive så ukoordinerede, at det rent faktisk er umuligt at vide med sikker-hed, om der bliver sagt ”ja” eller ”nej” til de spørgsmål, der stilles.

I disse tilfælde kan det være rigtig svært at få et klart svar fra personen med ALS, bl.a. på det meget essentielle spørgsmål om,

hvorvidt de ønsker, at den livsforlængende behandling skal fort-sætte eller ej. I denne fase vil de pårørende eller hjælperne måske synes, at de opfatter blink, som andre ikke opfatter på samme måde. Herudover kan de pårørende være bekymrede for at kom-me til at give udtryk for forhold, som kan medføre, at der tages beslutning om at slukke for respiratoren.

Forskellige reaktioner på respiratorbehandlingPersonalet på RCØ oplever, at respiratorbehandling medfører meget forskellige reaktioner fra såvel personen med ALS som de pårørende. Reaktionerne strækker sig fra stor glæde over mulighe-den for nogle ekstra år sammen til stor frustration over alle de ud-fordringer, som følger med ved respiratorbehandling i eget hjem med en dertilhørende 24 timers hjælperordning.

For personen med ALS er det et reelt valg, når tilbuddet om livs-forlængende behandling bliver truffet, men hvordan forholder det sig for de pårørende, hvis liv i høj grad bliver påvirket af denne beslutning?

HjælperordningenInterview med ALS-patienter og pårørende i Danmark tyder på, at oplevelsen af livskvalitet for personer med ALS og deres pårø-rende afhænger af, hvordan 24 timers-hjælperordningen fungerer i hjemmet (5). Se boks 4.

MetodeDer blev gennemført to interview: Et fokusgruppeinterview med fem pårørende og et semistruktureret interview med én person.

Boks 2. Fakta om hjemmerespiratorbehandling

På Respirationscenter Øst er der for øjeblikket tilknyttet 24 personer

med ALS i invasiv behandling og med 24 timers hjælperhold.

Boks 3. Udviklingen af ALS

ALS udvikler sig forskelligt fra person til person. Hos nogle sker udvik-

lingen meget hurtigt (måneder), hvorimod sygdommen hos andre har

en noget langsommere udvikling (år). På sigt mister alle evnen til at gå,

stå, tale, synke og trække vejret selvstændigt. En del, ca. 20 pct., udvik-

ler frontotemporal demens, hvilket kan gøre personen mere apatisk og

medføre, at vedkommende mister situationsfornemmelsen, evnen til

at danne sig et overblik og træffe beslutninger.

Boks 4. Baggrund for undersøgelsen

Baggrunden for at gennemføre interview med pårørende til personer

med ALS var, at vi ønskede at få dybere viden om og forståelse for,

hvordan det opleves at være pårørende til en person med ALS, som har

respirator og 24 timers hjælpere.

Denne viden skal bruges til at optimere og styrke informationen på

RCØ til de ALS-familier, som står over for valget om at modtage livsfor-

længende behandling i form af respirator og hjælperhold.



Inklusionskriteriet var, at deltagerne var eller havde været sam-lever med en person med ALS, som modtog respiratorbehandling og havde 24 timers hjælperhold. Pårørende blev rekrutteret gen-nem Rehabiliterings Center for Muskelsvind (RCfM).

Ved begge interview blev anvendt en semistruktureret inter-viewguide med åbne spørgsmål. På den måde havde deltagerne mulighed for at tale om det, de oplevede, fyldte mest.

Fokusgruppeinterview blev valgt, idet det kunne give en indsigt i en bestemt gruppes oplevelser og forståelse af et område.

Vi ønskede at udnytte, at der allerede var etableret en pårø-rendegruppe, hvor deltagerne tillidsfuldt ville være i stand til at interagere i diskussioner om emnet. Gruppedynamikken skulle benyttes til at opnå yderligere indsigt i emnet.

Der blev arrangeret kontakt til pårørendegruppen, som har ek-sisteret imellem fire og fem år. Mange af de pårørende var i løbet af disse år blevet alene, efter at deres ALS-ramte samlever var afgået ved døden.

Gruppen mødes ca. en gang om måneden på eget initiativ.Da gruppen har eksisteret så længe og mødes så ofte, måtte vi

antage, at gruppen fungerede som en tryg base for den enkelte. Det vil sige, at det ville være muligt at være ærlig, også om det, der var svært og ikke så pænt.

Det semistrukturerede interview med én person blev gen-nemført for at producere data om, hvordan en specifik person forstår bestemte begivenheder, situationer eller fænomener i dets eget liv.

Med dette interview kunne vi tilvejebringe en detaljeret beskri-velse af en persons oplevelser af at være samlever til en person med ALS i respiratorbehandling og med 24 timers hjælperordning.

I litteraturgennemgangen fandt vi ingen dokumentation på, hvad der foregik forud for beslutningen om respiratorbehandling, og efterfølgende hvordan det konkret var at leve med en 24 timers hjælperordning. På den baggrund blev de overordnede temaer i interviewguiden til enkeltpersons- og fokusgruppeinterviewene til. • Kan du/I fortælle lidt om, hvad der gik forud for beslutningen

om din/jeres pårørendes respiratorbehandling?• Hvordan er det at leve med en 24 timers hjælperordning i hjem-

met?

Interviewene blev efterfølgende transskriberet. Ved gennemlæs-ningen viste der sig følgende temaer:• At være pårørende til en nydiagnosticeret ALS-patient• Forberedelsen på et liv med respirator og 24 timers hjælpere• Valget• Tidsperspektivet• Livet som pårørende• Hjælpere i hjemmet• Børnene

At være pårørende til en nydiagnosticeret ALS-patientBeskeden om ALS-diagnosen var chokerende, især det at det var en dødelig sygdom. De pårørende taklede beskeden meget for-skelligt. Nogle havde brug for at vide alt, hvad der var skrevet og forsket i om ALS, mens andre ønskede at vide så lidt som muligt.

Muskelsvindfonden og Rehabiliterings Center for Muskelsvind (RCfM) arrangerer løbende støtte- og informationskurser for per-soner med ALS og deres pårørende. De pårørende havde meget forskellige holdninger til sådanne arrangementer, idet de ALS-ramte deltagere var i forskellige stadier af sygdommen. Det var en voldsom oplevelse for de familier, som var i et tidligt stadie, at møde personer med ALS, der var længere henne i forløbet.

”Jeg kan huske, at der var en med rollator, og det var mere end nok for mig.”

”Hvis man lige har fået diagnosen og så ser en, der ikke kan noget, så bliver det for meget, ikke? Man lever jo med sådan et eller andet håb om, at det nok ikke er så slemt, og at det nok ikke går sådan.”

For nogle af de pårørende gav det mening at bakke personen med ALS op i ønsket om livsforlængende respiratorbe-handling. Hverken den ALS-ramte eller dennes pårørende følte sig klar til at sige farvel på det tidspunkt, hvor behovet for en respirator viste sig.



”Jeg tror i virkeligheden, at det er meget godt at have sådan et håb, ikke? Så kan man tage det lidt ad gangen – men så er det lige som om, man smider folk ned i sådan et hul, nærmest med det samme, når man bliver konfronteret med de meget dårlige patienter, man møder ved et sådant arrangement. Vi har fak-tisk ikke selv været med siden. For jeg kan godt forstå, at det simpelthen er for grænseoverskridende for andre mennesker. Man skal ikke provokere nydiagnosticerede med sin tilstedevæ-relse.”

Forberedelsen på et nyt livInformationen på RCØ om at tage imod livsforlængende be-handling i form af noninvasiv og/eller invasiv behandling er ikke formaliseret, og det var meget forskelligt, hvilken information familierne forud for henvisningen til RCØ havde modtaget fra de respektive ALS-team.

RCfM har i samarbejde med læger fra RCØ, Bispebjerg, Glo-strup, Hillerød, Holbæk, Næstved og Roskilde hospitaler udarbej-det en folder, der omhandler ALS, vejrtrækning og respiratorbe-handling. Folderen beskriver også fordele og ulemper ved at have et hjælperhold. Deltagerne i interviewene kendte til de forskellige foldere, men oplevede, at det var svært at modtage den skriftlige information. De gav udtryk for, at de havde behov for løbende kontakt med professionelle, og at det var nemmere at forstå infor-mationerne, hvis de kom gradvist.

”De der brochurer, de er i øvrigt udmærkede, men der står bare, at det er en stor omvæltning, og at vi skal tage stilling til, om vi kan overskue at have hjælpere hele tiden. Men hvis man ikke har mistet lysten til livet, så har man jo faktisk ikke noget al-ternativ.”

”Men spørgsmålet er også, hvor meget man kan blive klædt på, tænker jeg. I hvert fald når man lige har fået diagnosen. Sådan havde jeg det. Altså, jeg kunne slet ikke høre, hvad de sagde. Jeg forstod det ikke, fordi jeg var rystet og chokket og stresset. Men det kan være, at man skal have en tid, hvor man lige syn-ker spyttet, og hvor man så vender tilbage og taler med nogen, der sidder i det – nogle andre familier eller pårørende. Hvad er ulemperne, og hvad er fordelene ved det her? Jeg ved ikke, om

sådan noget kan arrangeres. Men samtidig er det også rigtigt svært at videregive erfaringerne til andre. Vi skal jo gøre vores egne erfaringer. Der vil være gode og dårlige hjælpere, det hele vil jo være farvet af, hvad man prøver på en eller anden måde.”

ValgetFor nogle af de pårørende gav det mening at bakke personen med ALS op i ønsket om livsforlængende respiratorbehandling. Hver-ken den ALS-ramte eller dennes pårørende følte sig klar til at sige farvel på det tidspunkt, hvor behovet for en respirator viste sig.

Flere udtrykte glæde over at have haft en god tid med personen med ALS i respirator, især blev de første et til to år betragtet som gode.

”Jeg vil ikke sige, at vi har haft sådan nogle dybe samtaler om det ene eller det andet. Det var et spørgsmål om, at hvis han ikke havde fået respirator, så var han død, og det var han ikke klar til, og det var jeg jo heller ikke. Vi fik faktisk to gode år med respirator.”

Andre var i tvivl om, hvilket valg der ville give mest mening. ”Jeg ved ikke rigtig i dag, hvordan jeg har det med det. Sådan som jeg lige nu sidder i dag, så kunne jeg måske have ønsket, at han havde besluttet anderledes, det tror jeg måske. Men det var jeg jo hverken helt eller halvt klar til på det tidspunkt, og familien var heller ikke.”

”Det har langt hen ad vejen været det rigtige valg, men det er meget fodslæbende nu. Nu er vi inde på det, neurologen sagde om afslutningen. De første to år kan være gode, måske, de sidste to kan være benhårde.

TidsperspektivetAt få en respirator vil oftest forlænge livet, hvilket jo er hele for-målet med behandlingen. Nogle pårørende oplevede, at livet, når personen med ALS kom i respirator, pludselig virkede endeløst og uden afslutning. De pårørendes erfaring var, at det var specielt svært i den periode, hvor personen med ALS blev så svag, at kom-munikationen blev meget ringe eller næsten ikke eksisterende og plejeopgaverne samtidig øgedes.



”Det er indlysende, at det er svært, når man ikke har et tidsper-spektiv.”

”Det er jo også omgivelserne, der får at vide, at når man får ALS, så har man … ja, så har man maks. fire år at leve i. Så det er også nogle forventninger om, at nu har han sgu været syg længe nok. Det bliver simpelthen for meget for omgivelserne, og det er det jo sådan set også blevet for mig.”

De pårørende oplevede et meget stort pres på trods af, at de havde et hjælperhold.

”Sidste sommer gik galt med hjælperholdet, og min mand bad mig om at tage en uges ferie, for at jeg kunne fungere som hjem-mehjælper. Det skulle jeg nok ikke have gjort. For det tror jeg var lige der, hvor det brækkede over. Da syntes jeg, det blev endeløst … ikke at vide … hvornår han ville sige stop, og pludselig ønske, at det blev … om tre måneder. Det kunne jeg ikke leve med at være i altså, at jeg ligesom ønskede, at han tog beslutningen. Og jeg kunne jo ikke tage beslutningen for ham. Jeg kunne ligesom ikke puffe til … så jeg var nødt til selv at gøre et eller andet. Og så til sidst besluttede jeg mig for at flytte, fordi jeg ikke selv kunne holde ud at være i det mere. Fordi det blev endeløst.”

”Jeg tænkte, at min mand måske holdt et halvt til et helt år, inden han ... længere ville han ikke leve. Det var det perspektiv, jeg havde på det. Så kan man godt holde til det. Men hvis man ikke ved, om det er to år, eller tre år, eller otte år, eller 10 år, hvis man ikke ved det, ikke har noget ...Det er da så hårdt og uoverskueligt og invaliderende, altså, ens eget liv er jo ødelagt også, ikke?”

”Når de har fået respiratoren, så tænker man, hvor længe skal dette stå på?”

Livet som pårørendeFlere af de pårørende følte sig overladt til sig selv og oplevede, at der var meget lidt hjælp i forhold til alt det, der skulle tages stilling til og holdes styr på. Det kunne f.eks. dreje sig om hjælpemidler til personen med ALS, når hjælperne meldte sig syge, eller hvis de oplevede, at hjælperne ikke var oplært ordentligt til opgaven.

Flere gav udtryk for, at det var hårdt at være ressourceperson. At skulle stå op flere gange om natten for at hjælpe på trods af, at der var ansat hjælpere til det samme. Nogle af personerne med ALS øn-skede ikke, at hjælperne skulle hjælpe dem med at lade vandet eller børste tænder. Det betød, at de pårørende skulle stå til rådighed i alle de timer, de ikke selv var på arbejde eller var uden for huset.

Mange af de pårørende følte, at personen med ALS stort set for-ventede, at de stod til rådighed i døgnets 24 timer.

”Men spørgsmålet er jo, hvad det er, der kører én ned. Om det er syg-dommen, eller om det er hjælperne, der ikke fungerer. Altså, der er jo mange faktorer, der spiller ind i, om man løber sur i det og bliver træt. Både pga., at sygdommen udvikler sig, og vedkommende bliver mere og mere syg, men også hele den problematik med hjælperne.”

”Jeg føler sådan i princippet sådan groft sagt, at der ikke er no-gen hjælp at hente.”

”Dengang, jeg gik hos hende den der psykolog, så sagde hun: ”Græder du så rigtig meget?” Så sagde jeg: ”Nej, det orker jeg simpelthen ikke – det har jeg virkelig ikke tid til.”

”Vi bliver syge, det er jo det, der sker, vi andre ender også med at blive syge.”

Hjælpere i hjemmetNogle pårørende følte sig tilsidesat pga. de mange fremmede men-neskers tilstedeværelse og omsorg for patienten. Nogle af de pårø-rende fortalte, at det kunne være svært at få mulighed for at dyrke nærhed og intimitet dels på grund af sygdommen, dels på grund af den manglende alenetid.

Hos personer med ALS, der har mi-stet evnen til at tage fysisk vare på sig selv, og som måske derudover har mistet talens brug, kan det være meget angst-provokerende at være afhængig af et andet menneske.



De pårørende havde generelt svært ved at føle sig hjemme i deres eget hjem. De følte et pres i forhold til f.eks. at skulle gøre ekstra rent eller til at skulle opføre sig anderledes end sædvanligt, fordi der altid var tilskuere. Samtidig skulle de forholde sig til, at deres kære var døende, og ikke mindst tage vare på eventuelle børns behov og sorg.

”Man er kun alene, når man sidder i sin bil på vej til arbejde.”

”Jeg græd hver dag i bilen.”

”Man er jo påvirket døgnet rundt. Det er den mindste dør, der lukker kl. 2 om natten, eller hvad fanden der sker, ikke. Man er jo fuldkommen oppe og køre i starten …”

Hos personer med ALS, der har mistet evnen til at tage fysisk vare på sig selv, og som måske derudover har mistet talens brug, kan det være meget angstprovokerende at være afhængig af et andet menneske. Det påvirker de pårørende, der kan føle sig forpligtet til altid at være i nærheden af personen for at sikre, at denne modta-ger en korrekt og optimal hjælp.

Alle de interviewede pårørende følte sig ansvarlige for, at den syge bliver passet og plejet forsvarligt på trods af, at der faktisk var ansat et hjælperhold, der skulle varetage den respiratoriske op-gave. Derfor skete det, at der opstod konflikter om, hvordan per-sonen skulle plejes, og ikke sjældent oplevede de pårørende stor utryghed, når vikarer, der ikke var kendte, skulle afløse de faste hjælpere. Her følte den pårørende et stort ansvar for, at behand-lingen blev udført optimalt.

”Hvis det er mere end fire måneder siden, en hjælper har været her sidst, så lægger min mand sig ikke til at sove i sin seng. Så sover han i kørestolen. Og det er lige meget, om det er en uddannet hjælper, eller hvad det er, han kender ikke personen, og så ved han ikke, om han kan kommunikere med ham om natten. Så lægger han sig ikke til at sove, så skal han sidde ved sin computer for at kunne kommunikere.”

BørneneAlle pårørende i undersøgelsen på nær én havde hjemmeboende børn på det tidspunkt, hjemmerespiratorordningen blev iværksat. For de fleste af familierne havde ordningen konsekvenser i forhold til familiestrukturen.

”Vores søn flyttede hjemmefra samtidig med, at min mand kom hjem med respiratoren.”

”Børnene er flyttet hjemmefra. Tidligere måske end de ellers ville have gjort, pga. af det der hjælperhelvede.”

”Vores søn boede ofte i vores sommerhus, inden han flyttede helt hjemmefra, det blev hans helle.

”Min datter tog tandbørsten og gik – da hun gik i 1.g.”

”Der er ingen tvivl om, at hvis der er børn i hjemmet, så er det anderledes, end hvis der ikke er nogen. Altså, nu kan jeg jo kun tale for teenagebørn. Men sådan nogle teenagebørn, de er jo lidt følsomme i forvejen, men de synes i hvert fald, det er svært, når der sidder en og kommenterer det, de siger, til deres far.”

Nogle oplevede, at det var svært at tale med børnene om sygdom-men og tidsperspektivet:

”Men jeg ved ikke, altså jeg synes også, det er lidt svært, ikke. For det er jo også det der med perspektivet, ikke. For det er jo heller ikke sådan, at de skal gå hele tiden og frygte, hvordan dagen er i morgen, når vi ved, at måske er det i morgen, og måske er det om otte år. Og det er også derfor, at de skal have lov til at prøve at leve deres liv. Men jeg ved ikke, det kan også godt være, at det er lidt ligesom at feje det ind under gulvtæppet, jeg ved det ikke.”

”Engang imellem er der jo også nogen, der siger til mig: ”Hvad med at tage på weekend med dine børn.” Men jeg er bange for, at hvis jeg kom og sagde, at nu tog vi på weekend, så er jeg ikke helt sikker på, at han ikke ville sige, at han ville have slukket. Men det ved jeg jo ikke, for det har jeg jo ikke prøvet af, men det er så det, der er min bekym-ring. Og det, der er mit dilemma, er, at jeg har de der teenagebørn.”

KonklusionVores interview viste, at det er nødvendigt med et målrettet fokus på, hvordan man kan forberede de pårørende på og støtte dem igennem de udfordringer, der opstår, når en person med ALS be-handles med hjemmerespiratorordning.



Tak til sygeplejerske Kirsten Stendorff for hjælp og sparring ved gen-nemførelse af interviewene.

Litteratur

1. Olsson AG, Strang S, Persson LI. Quality of life, anxiety and depression in ALS

patients and their next of kin. 2010; Journal of clinical nursing, 20: 283-91

[PubMed].

2. Murphy V, Felgoise SH,Walsh SM, Simmons Z: Problem solving skills

predict quality of life and psychological mobidity in ALS caregivers.

2009;10(3):147-53[PubMed].

3. Van Kesteren RG, Velthuis B, van Leyden LW. Psycological problems arising

from home ventilation. Am J Phys Med Rehabil. 2001 Jun;80(6):439-

6[PubMed].

4. Gelinas et al. Quality of life for ventilator-dependent ALS patients and their

caregivers. 1998;Journal of the Neurological Sience160:s134-36[PubMed].

5. Jeppesen, Jørgen RCFM. Rehabilitering med historier. En socionarratologisk

undersøgelse af journalistisk fortælling som metode til at forstå patienten som

medmenneske. Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

2013.

6. Dybwik K, Tollåli T, Nielsen EW. Figthing the system. Families caring for

ventilator-dependent children and adults with complex health care needs at

home. 2011;BMC Health Services Research, 11:156[PubMed].

7. Sundhedsstyrelsen. Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromusku-

lære lidelser, thorax deformiteter m.v. – tilrettelæggelse af behandling. 2012.

8. Dreyer PS et al. Survival in ALS with home mechanical ventilation non-

invasively and invasively: A 15- year cohort study in West Denmark. 2013;

Amyotrophic Lateral Sclerosis and Frontotemporal Degeneration, 2013: Early

Online: 1-6. Informa healthcare.

Det blev tydeligt, hvor vigtigt det er ikke kun at have fokus på personen med ALS, men på hele familien.

Interviewene viste, at de pårørende var glade for at have mu-lighed for respiratorbehandling og hjælperordning. Samtidig viste interviewene, at de pårørende fortsat er meget involveret i konkrete opgaver. Det er tankevækkende, at pårørende i Danmark med de muligheder, der tilbydes, udtrykker de samme symptomer og frustrationer som pårørende fra internationale undersøgelser, hvor der ikke er mulighed for hjælperordning.

Interviewene viser, at der er behov for flere dialogmøder mellem personen med ALS, de pårørende og de sundhedsprofessionelle. Det er vigtigt, at personalet i sådanne forløb medvirker til at itale-sætte de svære emner og legalisere de svære og forbudte følelser.

Der bør afsættes tid til familiesamtale, når personen med ALS er indlagt eller kommer ambulant.

Pårørende bør som standard deltage, og det er vigtigt, at per-sonalet medvirker til at identificere eventuelle problemstillinger, som kan eller skal afhjælpes.

Når det er muligt at forlænge livet for en person med ALS, bør personalet påtage sig ansvaret for at italesætte en række forhold, bl.a. om selve behandlingen, hvordan behandlingen fungerer for hele familien, og hvornår behandlingen bør afsluttes.

Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor længe personen med ALS har lyst til at leve, men i lige så høj grad om, hvordan det er for de pårørende at leve i.

Det er en ledelsesmæssig udfordring at skabe mulighed for at hjælpe hele familier og ikke kun personen med ALS-diagnosen igennem sådanne forløb.

Og vi skal til stadighed turde tage diskussionen, så vi sikrer, at der ikke kun bliver føjet år til livet, men liv til årerne.

English abstract

Lassen BB, Sehested P. Family caregiver perceptions of life-prolonging

treatment for patients with ALS. Sygeplejersken 2015;(4):78-85.

In Denmark, persons diagnosed with Amyotrophic Lateral Sclerosis (ALS)

have for the past two decades been offered home ventilator treatment.

Persons with ALS have a viable option of electing for or declining the

offer of life-prolonging treatment, but how does this affect the family

caregivers, whose lives are greatly affected by the patient’s decision?

Interviews with the family caregivers to persons with ALS recei-

ving home ventilator treatment indicate that perceptions depend on

the effectiveness of the 24-hour help service.

Several family caregivers expressed joy over a positive period with

the person with ALS on a respirator, with the initial one to two years

especially regarded as good. Others were in doubt about which option

made most sense.

Some family caregivers reported that once the person with ALS

was on a ventilator, life suddenly seemed relentless and interminable.

Interviews of family caregivers to persons with ALS show that this

service impacts the family structure, and confirm the necessity of

maintaining a keen focus on how to prepare family caregivers for, and

support them through, the challenges that arise when a person with

ALS elects to receive home ventilator care.

Keywords: Home ventilator, information, life-prolonging care, family

caregivers.

Vores interview viste, at det er nød-vendigt med et målrettet fokus på, hvor-dan man kan forberede de pårørende på og støtte dem igennem de udfordringer, der opstår, når en person med ALS be-handles med hjemmerespiratorordning.


ERGOTERAPI

Ergoterapi på intensivt afsnit er et velkendt fænomen i Danmark, men erfaringer viser, at det primært er funktionsundersøgelser i form af synketest, der bliver foretaget (1).

På et diplommodul i ”innovation og ledelse” fremkom der en hypotese om, at patienter indlagt på intensivt afsnit ofte bliver be-handlet for passivt i forhold til almindelige dagligdags aktiviteter. Hypotesen blev startskuddet til en radikal ændring af tilgangen til patienter indlagt på intensivt afsnit på Hospitalsenheden Horsens.

Terapiafdelingens opgave er her at bidrage til effektive patient-forløb af høj kvalitet og optimal ressourceudnyttelse på intensivt afsnit. Ergoterapeuter har særlige kompetencer i at undersøge, vurdere og behandle patienterne ud fra et aktivitetsbaseret per-spektiv. Denne tilgang er helt unik i forhold til de øvrige faggrup-per, hvor tilgangen retter sig mod kropsfunktionerne. Alle fag-grupper omkring den intensive patient har et fælles mål om at få patienten bedst muligt tilbage til hverdagslivet.

I september 2012 tog projektet ”Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensivt afsnit” form. Formålet med projektet var at bringe aktivi-tetsbaseret terapi ind i patientforløbene (2).

Metode Projektet er ikke et videnskabeligt projekt, men et projekt, hvor formålet var at finde frem til best practice.

Efter at der var udarbejdet en projektbeskrivelse, blev der nedsat en tværfaglig projektgruppe. En ergoterapeut tog på studiebesøg for at afklare, hvordan ergoterapeuter arbejder på tre andre inten-sive afsnit. Projektet strakte sig over et år, og der var fra starten et ønske om, at funktionen skulle fortsætte, efter at projektet var slut.

En ergoterapeut ville 30 timer om ugen være en synlig rollemodel og tage udgangspunkt i helt almindelige dagligdags aktiviteter såsom

hjælp til spisning, personlig hygiejne, dagbogsskrivning og andre ak-tiviteter, der er meningsfulde, selv for den kritisk syge patient.

Patienterne blev udvalgt i tæt samarbejde mellem sygeplejer-sker, koordinator og ergoterapeut.

I projektperioden blev der foretaget midtvejs- og slutevaluering. Den kvantitative del bestod i optælling af de ergoterapeutiske interventioner, der var sat i gang ud fra patientjournalerne. Den kvalitative del bestod af semistrukturerede interview med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter tilknyttet det intensive afsnit.

Resultater Resultaterne fra projektet er åbenlyse efter halvandet år. Patien-terne kommer langt hurtigere i gang med at genvinde kontrol over deres eget hverdagsliv. Afklaring omkring fysisk, psykisk og social funktionsevne før indlæggelsen er højnet ved den tidlige ergotera-peutiske intervention med det resultat, at når patienten overflyttes til stamafdelingen, er behovet for videre genoptræning afklaret (3).

I projektforløbet er det blevet tydeligt, at det tværfaglige team omkring patienten er altafgørende for, at patienten genvinder kontrollen over de daglige aktiviteter.

Patienter, som kommer fra en selvstændig livsførelse, føler ofte afmagt ved at blive indlagt på en højteknologisk afdeling, hvor alt er fremmed, og hvor de fratages selvstændighed og kontrol over deres liv.

Inden patienten selv bliver i stand til at opnå kontrol over hver-dagsaktiviteterne, er det teamets væsentligste opgave at rumme hans frustrationer, angst og tvivl på, om han kommer godt igen-nem den kritiske sygdom.

Dermed bliver det et fælles mål, at patienten genvinder sin ha-bituelle funktionsevne. Når patienten er stabil, guides han til at være så aktiv som muligt i sygdomsforløbet og opdager derved, at han faktisk selv kan gøre rigtig meget.

Igennem interview med patienten afklarer ergoterapeuten, hvilke daglige aktiviteter der er meningsfulde og relevante at ar-bejde med for at højne aktivitetsevnen mest muligt.

På intensivt afsnit giver det optimal ressourceudnyttelse, at sy-geplejersken og ergoterapeuten samarbejder om plejen af patien-ten og den daglige aktivitetstræning. Dermed udnyttes patientens, sygeplejerskernes og ergoterapeutens ressourcer bedst muligt.

Karin Kristoffersen, sygeplejerske og forflytningsvejleder, ansat på Hospitalsenheden Horsens; [email protected] Stine Langballe, ergoterapeut og forflytningsvejleder, ansat på Hospitalsenheden Horsens

Projektet ”Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienter på Hospitalsenheden Horsens” har givet langt bedre ressourceudnyttelse, da sygeplejersken og ergoterapeuten nu samarbejder om aktiviteter med fokus på patien-tens dagligdag. For patienterne betyder det, at de kommer hurtigere i gang og igennem deres sygdomsforløb.

Ergoterapeuter har særlige kompeten-cer i at undersøge, vurdere og behandle patienterne ud fra et aktivitetsbaseret perspektiv. Denne tilgang er helt unik i forhold til de øvrige faggrupper, hvor tilgangen retter sig mod kropfunktionerne.

Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienter


ERGOTERAPI

Den højnede aktivitet og mobilisering flere gange daglig er med til at mindske risikoen for tilbagefald og genindlæggelse på in-tensivt afsnit. Patienterne er ikke så sårbare, når de selv kan være aktive.

Ved gennemgang af de sidste 20 journaler på udskrevne patien-ter fra intensivt afsnit i projektperioden er 18 ud af 20 patienter undersøgt og vurderet ud fra deres aktivitetsformåen. Derved er succeskriteriet på 90 pct. opnået.

I den kvalitative evaluering af projektet udtrykker de tværfag-lige samarbejdspartnere sig således om den aktivitetsbaserede tilgang:

SygeplejerskerSygeplejerskerne fortæller, at de har oplevet, at patienter, de ikke kunne komme i kontakt med, vågnede, når ergoterapeuten brugte dagligdagsaktiviteter i træningen, f.eks. når patientens hænder blev guidet op i en vandbalje med varmt vand, og han blev hjulpet med at vride kluden og vaske sig i ansigtet.

Sygeplejerskerne har oplevet, at patienterne ved at udføre ADL-aktiviteter (aktiviteter i dagliglivet) får en mere normal oplevelse af sig selv. Patienterne føler sig set som et menneske igen og får en tro på, at de nok skal blive raske. Patienterne føler sig mindre livstruede, når selv de udfører almindelige dagligdags aktiviteter i modsætning til, at personalet gør alt for dem, derved føler de sig tryggere, når de skal overflyttes til stamafdelingen.

Sygeplejerskerne giver udtryk for, at det tværfaglige samarbej-de er styrket ved, at ergoterapeuten kommer fast på afdelingen. I starten af projektet mente sygeplejerskerne, at ergoterapeuten kun kunne bruges til synketest, men det er nu helt åbenlyst, hvor godt det er, at ergoterapeuten observerer ting igennem aktiviteter, som sygeplejersker ikke har været så opmærksomme på. I samar-bejde får vi nu drøftet, hvilke ressourcer patienten har, og derud-fra hvilke aktiviteter patienten kan deltage aktivt i. Vi får en fælles forståelse for patientens aktivitetsformåen, og sygeplejerskerne er blevet bedre til at give patienten tandbørsten i stedet for at udføre mundhygiejnen for patienten (4).

Patienterne bliver mere positive, når de oplever fremskridt dag for dag. En god ADL-træning med ros og fremskridt kan påvirke patienten positivt, så de lettere motiveres til at deltage aktivt i ak-tiviteter og mobilisering resten af dagen.

Fysioterapeuter ADL-træningen giver patienten en følelse af at kunne noget, der-ved bliver træningen med fysioterapeuten mere tiltrækkende, når det kan mærkes, at den genvundne færdighed kan bruges målret-tet til en aktivitet, der gør en mere selvstændig. Patienten får ved ADL-træning trænet fysisk flere gange daglig, hvilket er en stor fordel for de meget svækkede patienter.

Læger”Det er rigtig godt for patienterne, at de kommer i gang fra starten, og rent psykisk betyder det utroligt meget, det ville det gøre ved mig selv, hvis jeg kunne opretholde mine færdigheder og få lov til at barbere mig selv og gøre det, jeg var vant til at gøre, fremfor at ligge passivt i sengen.”

En anden læge udtaler:”Det er jo som at vende tilbage til livet at komme i gang med små

dagligdags aktiviteter.””Ergoterapeuten er blevet en del af afdelingen og en vigtig spar-

ringspartner i det daglige, tværfaglige samarbejde. Jeg henvender mig ofte direkte til ergoterapeuten for at få et mere nuanceret bil-lede af patienten.”

ErgoterapeutenErgoterapeuten giver udtryk for, at det giver utrolig meget ar-bejdsglæde og gejst at arbejde med mennesker, som svæver mel-lem liv og død, og igennem meningsfulde, vante aktiviteter se, hvordan patienten genvinder kontrollen over sit hverdagsliv. Er-goterapeuten benytter hverdagsaktiviteterne som døgnrytmeindi-katorer, der hjælper patienten med at kunne overskue hverdagen under indlæggelsen. Noget så simpelt som at spise- og hviletider opretholdes, giver struktur og ro for patienten. Derfor udarbejdes tværfaglige døgnrytmeplaner i samråd med og til glæde for pa-tienten (5).

PatienterneDer er kommet flere tilkendegivelser fra patienter, som tidligere har været indlagt i længere tid på intensivt afsnit, om, at trænin-gen også virker på langt sigt.

”Da jeg kom hjem igen og havde fået det bedre, kunne jeg se, hvor stor betydning den ergoterapeutiske træning havde haft for helbredet. Det var positivt for min fremtid, at ergoterapeuten ”ma-ste” på og blev ved med at få mig i gang, selvom jeg på daværende tidspunkt ikke havde lyst. Jeg kunne se, at det, vi havde trænet, gav mening for mig.”

”Ergoterapeuten ville have mig i gang. På daværende tidspunkt var jeg træt af det, men hun gav ikke op. Selvom jeg sagde ”nej,” så sagde hun ”ja”.” Hvis jeg ikke havde lyst til træning, overtalte hun mig alligevel ved at gøre træningen kortere eller mere overskuelig.”

Patienter, som kommer fra en selvstæn-dig livsførelse, føler ofte afmagt ved at blive indlagt på en højteknologisk afdeling, hvor alt er fremmed, og hvor de fratages selvstændighed og kontrol over deres liv.

Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienter


ERGOTERAPI

Diskussion Uden ledelsesmæssig opbakning fra afdelingsledelserne fra tera-piafdelingen, fra intensiv afsnitsledelse og fra hospitalsledelsen var projektet ikke blevet en realitet. Opbakningen har medvirket til den gode implementering. Projektet har været med til at åbne op for et bredere fokus på patientens liv allerede fra starten af indlæggelsen. Sygeplejen har brudt med en tidligere kultur, hvor patienterne skulle være ”gjort færdige” inden stuegangen kl. 9.00. Der har været stor åbenhed overfor at ændre på rutiner og kultur fra sygeplejerskernes side.

Aktivitetsbaseret ergoterapi 2015 Projektet ”aktivitetsbaseret ergoterapi” er nu implementeret i

hverdagen. Der er kontinuerligt behov for at have fokus på den aktivitetsbaserede tilgang. Projektet har bidraget til flere underpro-jekter, f.eks. et skriftligt spørgeskema til patienten og dennes pårøren-de, et skema, der hurtigere kan være med til at afklare den habituelle aktivitetsevne og plejebehovet. Derudover arbejdes der i øjeblikket med implementering af en tværfaglig retningslinje, som har det formål hurtigt at afklare, hvilke tværfaglige mål der skal sættes for behandlingen til de langtidsindlagte patienter. Retningslinjen skal hjælpe det tværfaglige personale med at få implementeret en mere systematisk mødekultur omkring patienten.

Projektet ”aktivitetsbaseret ergoterapi” er afviklet sideløbende med andre tværfaglige projekter, der alle har haft fokus på at inddrage patienten i indlæggelsesforløbet. På Hospitalsenheden Horsens har plejepersonalet og forflytningsvejlederne haft fokus på projekterne ”Fra patient til borger” og ”Aktiv mobilisering”. Der har bl.a. været fokus på plejepersonalets opfattelse af den inten-sive patients aktivering og på, om patienten kan mere, end vi tror.

Via fondsmidler er der skaffet penge til en sengecykel, der gør det muligt for de mest immobile patienter hurtigere at kunne del-tage i aktivitetstræning.

Både terapeuter og plejepersonale har prøvehandlinger i gang i for-hold til at skabe en bedre og mere tryg overgang fra intensivt afsnit til de forskellige stamafsnit ved at følge patienten med tværfagligt per-sonale fra intensivt afsnit. Sygeplejerskerne foranstalter en kontakt til den nye kontaktsygeplejerske på stamafdelingen og viser afdelingen

frem dagen før overflytning og går på opfølgende besøg minimum en gang efter overflytning. Terapeuterne fortsætter den fysiske træning af de langtidsindlagte intensive patienter, når de er overflyttet til stam-afdelingen og følger så vidt muligt behandlingen indtil udskrivelsen.

Disse projekter går fint i tråd med de fælles sygeplejestrategier, der omhandler kvalitet og sammenhæng samt at have patienten som partner.

Litteratur

1. Rise C, Kjærgaard H. Ergoterapi til patienter indlagt på intensivt afsnit i Ran-

ders. www.yumpu.com > ergoterapi til patienter indlagt pa intensiv

2. Møldrup M, Jensen RM, Langballe S. Projektbeskrivelse. Aktivitetsbaseret

ergoterapi til patienter indlagt på Intensivt afsnit, Hospitalsenheden Hor-

sens. www.hospitalsenheden horsens.dk > terapiafdelingen > forskning og

kvalitetsudvikling > kvalitetsudvikling og forskning > kvalitetsudvikling >

Ergoterapi på intensiv afdeling

3. Aktive patienter får det bedre hurtigere. Inspirationspjece, som danske fysio-

terapeuter og ergoterapeutforeningen har samlet fra forskellige sygehuse i

Region Midt.10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan

medvirke til, at patienterne bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan

udskrives 2008. www. www.danske fysioterapeuter.dk > fag og forskning >

indtast søgeord > aktive patienter får det bedre hurtigere

4. Thougaard LK. Sygeplejersken bestemmer. Sygeplejersken 2005;(4):26.

5. Arndal M, Mott P, Kristiansen KJ. Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv. Jan 2015.

English abstract

Kristoffersen K, Langballe S. Activity-based occupational therapy for

intensive-care patients. Sygeplejersken 2015;(4):86-8.

Occupational therapy is well-established in intensive care units, but

experience shows that it is often restricted to assessment of the ability to

eat and drink. In 2012, the project “Activity-based occupational therapy

for intensive-care patients” was started up at Horsens Hospital Unit.

The results of the project were greatly increased resource-efficiency,

as the nurse and occupational therapist now work as a team on day-to-

day activities. The occupational therapist’s special competencies lie in

an activity-based perspective focusing on the patient’s everyday life.

The intensive-care team coaches the patient to be as active as pos-

sible to speed up recovery and convalescence. The project found that

the patient is often capable of far more than staff assume. The majority

of patients are keen to engage actively in the process and to regain

their functioning. The training is therefore already fully underway

when the patient is transferred to the referring unit. The transition

from intensive care to the referring unit is eased by the patient visiting

the referring unit and staff prior to transfer, and by the therapists fol-

lowing up the patient in the referring unit as far as possible.

Keywords: Keywords: Occupational therapy, everyday activities,

intensive care unit.

I starten af projektet mente sygeplejer-skerne, at ergoterapeuten kun kunne bruges til synketest, men det er nu helt åbenlyst, hvor godt det er, at ergoterapeu-ten observerer ting igennem aktiviteter, som sygeplejersker ikke har været så op-mærksomme på.


Pleje af patienter med demens i kirurgiske afdelinger set fra syge-plejerskers og lægers synsvinkelHynninen N, Saarnio R, Isola A. The care of older people with dementia in surgical wards from the point of view of the nursing staff and physicians. Journal of Clinical Nursing 2014; 24:192-201.

Formål: At undersøge, hvordan patienter med demens plejes og behandles i en ki-rurgisk afdeling set fra sygeplejerskens og lægens synspunkt. Metode: 19 finske sygeplejersker og ni læ-ger er interviewet uden struktureret inter-viewguide for at give deltagerne mulighed for at svare helt, som de selv ønskede. Herefter blev der foretaget en induktiv indholdsanalyse af data. Resultater: En dement patient udviste i ki-rurgisk afdeling følgende kendetegn: ned-sat kognitiv funktionsevne, forstærkning af adfærdssymptomer, respekt for autoriteter og truende postoperativ konfusion.

Sygeplejerskerne forsøgte i plejen af den demente patient at imødekomme fysiske, psykiske og sociale behov, at skabe et sik-kert miljø, at iværksætte begrænsninger for patienten såsom enestue tæt på sygepleje-kontoret samt at inddrage pårørende i ple-jen. Lægerne gav i højere grad udtryk for, at de ikke under indlæggelsen behandlede de demente patienter anderledes.

Det gjorde plejen bedre, hvis sygeplejer-sker og læger arbejdede i par, og hvis per-sonalet fik støtte til at pleje den demente.

Sygeplejerskerne savnede kompetencer indenfor demens. Kommentar: Undersøgelsen peger på, at sygeplejersker i kirurgiske afdelinger er væsentlig mere udfordret i plejen af de-mente patienter end lægegruppen. Ligele-des er der behov for større viden om pleje af demente patienter, da det ikke ligger rutinemæssigt i oplæring af sygeplejersker i kirurgiske afdelinger.

Mette TradsRN, MKS, ph.d.-studerende,

udviklingssygeplejerske,Ortopædkirurgisk og kirurgisk afdeling,

Regionshospitalet Randers

RESUME AF INTERNATIONAL FORSKNING

Tanker om at flytte eller lade være, når man er meget gammelLöfqvist C, Granbom M, Himmelsbach I, Iwarsson S, Oswald F, Haak M. Voices on Relocation and Aging in Place in Very Old Age – A Complex and Ambivalent Matter. Gerontologist. 2013;(53)6:919-27.

Formål: I dette tværnationale, kvalitative studie undersøges, hvordan meget gamle mennesker reflekterer i forbindelse med at flytte.Design og metode: Studiet er en del af ENA-BLE-AGE projektet, hvor svenske og tyske data er anvendt. 80 deltagere på 80-89 år blev interviewet hjemme. 31 mænd og 49 kvinder, hvis gennemsnitlige alder var 85 år. Der blev anvendt konventionel, kvalita-tiv indholdsanalyse.Resultat: Tanker og følelser i forbindelse med at skulle flytte som gammel er præ-get af kompleksitet og ambivalens. Der er mange forhold for og imod. Begrundelser for at flytte er at fastholde uafhængighed, at have kontrol i sit liv og at undgå en-somhed. Ikke at flytte begrundes i forbun-dethed med hjemmet, med stedet, med naboskabet og med lokalsamfundet, hvor man bor. Ligeledes er der økonomiske re-flektioner, der kan tale imod flytning, be-kymring over anstrengelser ud over, hvad man magter, og over at miste kontinuitet i vaner og rutiner.Implikationer: Der er brug for udvikling af særlig rådgivning og vejledning med fokus på ambivalens og praktiske spørgsmål til gamle mennesker, der har tanker om at flytte. Ligeledes opfordrer forfatterne be-slutningstagere til nytænkning i boligbyg-geri, herunder plejeboliger til ældre men-nesker.

Marianne Mahler,sygeplejefaglig konsulent, dr.ph.;

[email protected]

Forståelse af begrebet ”hjem” – en forudsætning for sundhedsfrem-me i primær sektorMahler M, Sarvimäki A, Clancy A, Sten-bock-Hult B, Simonsen N, Liveng A, Zidén L, Johannessen A, Hörder L. Home as a health promotion setting for older adults Scandinavian Journal of Public Health, 2014;42(Suppl 15):36-40. tegn i brød>

Formål: At opnå en dybere forståelse af be-grebet ”hjemmet” som sundhedsfremmen-de omgivelse for ældre, voksne mennesker. Metode: Refleksion over tidligere udgivet litteratur. Der er anvendt en hermeneutisk tilgang til den anvendte litteratur.Resultater: Med højere alder bliver borge-rens hjem en væsentlig determinant for uafhængighed. Hjemlige omgivelser er en del af personen, der er referencer til det liv, der er levet, og hjemmet kan give oplevel-sen af at høre til i et nabolag.

Forfatterne understreger, at kun ved at medtænke den enkeltes opfattelse af ”hjemmet” og den enkelte ældre borgers ressourcer kan der etableres omgivelser, der er virkelig sundhedsfremmende. Hvis sundhedspersonalet udelukkende foku-serer på risikominimering, kan den ældre borgers perspektiv overses, hvilket kan føre til, at den enkelte ikke oplever empower-ment, og at der ikke sker sundhedsfremme.Bemærkning: Denne refleksion over lit-teraturen understreger, at det perspektiv, der er gældende for sundhedsfremme, er væsentligt. Inddragelse af, hvad der har betydning og giver mening for den enkelte, er væsentligt, hvis sundhedsfremme skal lykkes. Inddragelse af borgerens oplevelse af mening, passende? og gennemførlig-hed?, er udgangspunkt for en praksis, der er sand evidensbaseret. Derfor er denne artikel relevant, når evidensbaseret praksis er på dagsordenen.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Institut

for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.; [email protected]


HØRESCREENING

Fordele og ulemper ved screening for sygdomme diskuteres hyppigt i vestlige samfund, hvor man har ressourcer til denne form for sund-hedstilbud. Ofte er de negative konsekvenser ved screeningsprogram-mer ikke tilstrækkeligt belyst. I Danmark fødes årligt ca. 60.000 børn, og samtlige nyfødte tilbydes screening for høretab i et nationalt scree-ningsprogram. Heraf diagnosticeres ca. 250 børn med et permanent, medfødt uni- eller bilateralt høretab (1). Høretab er den hyppigste form for medfødt forstyrrelse af sanseevnen (1), og et hørehandicap kan have store sproglige og sociale konsekvenser for barnet (2,3).

Tidlig opsporing og behandling af et høretab menes at kunne mindske nogle af de negative konsekvenser ved et hørehandicap (2-4). Universel, neonatal hørescreening blev indført i Danmark i 2004 med det formål at opspore alle børn med medfødt høretab over 30 dB HL inden tremånedersalderen (1). Til hørescreeningen anven-des en teknologi, der både har en høj præcision og ikke påfører bar-net umiddelbart fysisk ubehag (5,6). Få internationale studier har haft til formål at vurdere, om hørescreening påvirker forældrene til det nyfødte barn (7-10). I et svensk studie var forældre positivt stemte overfor hørescreening, da det gav mulighed for tidligt at give den fornødne hjælp til børn med medfødt høretab. Hørescree-ningen udløste meget lidt angst, og et højt informationsniveau til forældrene var en afgørende faktor for dette (9).

I det nuværende danske hørescreeningsprogram screenes tusind-vis af raske, nyfødte børn for at finde forholdsvis få nyfødte børn med medfødt høretab (1). Litteraturen beskriver kun sparsomt for-ældreoplevelser af hørescreeningsindsatsen (7,8,10), hvilket gør det relevant at vurdere, om screeningen kan have negative konsekvenser ud fra et forældreperspektiv. Formålet med dette studie var at un-dersøge, hvordan forældre oplever informationen om hørescreening, hvilken følelsesmæssig påvirkning hørescreening påfører forældre, om nogen, og om det forstyrrer relationen til deres nyfødte barn.

Materiale og metodeIndsamlede kvalitative data bestod af transskriptioner fra audio-optagede individuelle forældreinterview til neonatale børn udført på Aarhus Universitetshospital, Skejby. 15 forældre deltog, hvoraf syv mødte ind til førstegangsscreening, og otte kom til andet sta-die-screening, som var en re-screening som følge af et positivt eller manglende testresultat ved første screening.

10 af forældrene var førstegangsforældre. Via semistrukturerede interview blev informanterne spurgt ind til information og tanker om tilbuddet om hørescreening, inden de gik ind til undersøgelse. Efter hørescreeningen blev de desuden spurgt om deres umiddel-bare oplevelse af hørescreeningen. Interviewene havde en varighed på 10-15 minutter, hvor en interviewer og en observatør deltog.

Audiooptagelserne blev skrevet ud som ordret transskription, hvortil der blev anvendt en transskriptionsnøgle. Datamaterialet blev bearbejdet i databehandlingsprogrammet NVIVO og analyse-ret ved systematisk tekstkondensering inspireret af Giorgi.

Først blev de transskriberede interview læst igennem flere gange for at danne en intuitiv fornemmelse af materialet. Dernæst blev meningsbærende enheder identificeret og markeret med en kodning. Indholdet i de meningsbærende enheder blev konden-seret, datamaterialet blev sorteret i fem kodegrupper, og der blev udviklet kunstige citater. De fem kodegrupper var:• Information• Tanker om at tage imod hørescreeningstilbuddet• Tanker inden hørescreeningen• Tanker efter hørescreeningen• Et henvist testresultat.

Hver kodegruppe blev valideret op imod den oprindelige kontekst.

ResultaterInformationInformation om hørescreening bliver formidlet forskelligt og er af varierende karakter. Det var vanskeligt for informanterne at hu-ske, hvilken information de havde modtaget om hørescreeningen, og hvem de havde modtaget informationen fra. Enkelte forældre kunne huske, at de havde modtaget skriftlig information inden hørescreeningen. Andre havde læst om hørescreening på nettet eller havde modtaget mundtlig information ved konsultation efter

Cathrine Bell, cand.scient.san., sygeplejerske, laver projekt for Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus; [email protected] Berg, cand.scient.san., jordemoder, ansat ved University College Syddanmark, Jordemoderuddannelsen i EsbjergDitte Jensen, cand.scient.san., fysioterapeut, ansat i Aarhus Kommune, Magistraten for Sundhed og OmsorgSøren Mose, cand.scient san., fysioterapeut, ansat på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro, et. al

Via semistrukturerede interview blev 15 forældre spurgt om information og tanker om tilbuddet om høres-creening af deres nyfødte barn, inden de gik ind til undersøgelse. Forfatterne udførte studiet, mens de var under uddannelse ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet.

Til hørescreeningen anvendes en teknologi, der både har en høj præcision og ikke påfører barnet umiddelbart fysisk ubehag.

Forældres holdning tilhørescreening af nyfødte


HØRESCREENING

fødslen. Hertil mente hovedparten at have modtaget mundtlig in-formation om hørescreening på fødegangen eller barselsgangen. En forælder på 25 år, som kom til re-screening, udtalte:

”Vi vidste ikke noget på forhånd eller jo, det står her (læser op af brev … ). Jeg har ikke fået det hele læst, der har været så meget.”

Informanten tilkendegav, at der blev givet mange informationer både før og efter fødslen, og det var en hektisk tid for nybagte forældre. Generelt havde forældrene ikke meget kendskab til hørescreening forinden undersøgelsen, og de havde ikke et stort behov for informa-tion. En forælder på 30 år, der kom til førstegangsscreening, svarede:

“Jeg vidste da heller ikke, at det var sådan noget med elektroder på hovedet ( … ) men altså det var jo fint nok [griner lidt]. Jeg havde heller ikke brug for mere information, vil jeg sige. Det var fint nok.”

Det blev via interviewene tydeligt, at forældre ikke forholder sig kritisk til den information, der gives inden og under høres-creeningen, og der er ikke noget stort behov for at undersøge, hvad hørescreeningen går ud på. Der var tilfredshed med den information, der gives af screeningspersonalet, mens høres-creeningen udføres.

Tanker om at tage imod hørescreeningstilbuddet Mange forældre tænker ikke over hørescreeningen som væ-rende et tilbud, man kan takke ja eller nej til. De betragter det som en selvfølge at tage til hørescreening ligesom andre under-søgelser i forbindelse med barnet, f.eks. hælblodprøven, der foretages ved samme konsultation som hørescreeningen. Det er en af flere undersøgelser, forældrene deltager i, men ikke aktivt tager stilling til. En forælder på 30 år, der kom til førstegangs-screening, angav:

”Jeg tror ikke, jeg vidste, det var et tilbud. Jeg troede, det var noget, de skulle ( … ) og jeg ved ikke engang, om det er frivilligt ( … ), nej det er slet ikke noget, vi har tænkt over.”

To forældre, der kom til førstegangsscreening, en forælder på 35 år og en forælder på 32 år, svarede:

”Jeg troede, det var almen procedure. Jeg tænkte, at vi da gerne vil have alle de tests ( ... ) som vi kan.”

”Det handler om tryghed, tror jeg. Ja at være sikker på, at alt er, som det skal være.”

Der var konsensus blandt forældrene om, at det er godt at få testet barnets hørelse, og de tager imod alle de tilbud, der udbydes til de-res børn. Samtlige forældre gav udtryk for, at hørescreening giver en tryghed, og de betragter testresultatet som værende et udtryk for, at barnets hørelse er, som den skal være. Ingen omtalte den mulighed, at testresultatet kunne være falsk positivt eller falsk negativt. Man stoler på, at testens præcision til at detektere et høretab er god.

Tanker inden hørescreeningen Der var en tendens til, at interviewede forældre ikke gjorde sig store overvejelser i forhold til hørescreening og ikke gav udtryk for nogen form for bekymring. Selv blandt forældre, hvis barn kom til re-screening, var der ikke bekymring at spore. F.eks. udtalte en forælder på 33 år, som kom til re-screening, følgende:

“Jeg tror ikke, vi gjorde os nogle tanker… jeg var ikke bekymret for noget. Vi havde jo set, at hun reagerede på lyd, når der var nog-le høje lyde. Så vi var ikke bange for, om hun kunne høre noget.“

Til forældre, som kom til re-screening, havde screeningsperso-nalet informeret om, at testen oftest udføres en ekstra gang pga. problemer med apparaturet, fosterfedt i øret eller et uroligt barn. Det fremgik, at forældre, som kom til re-screening, var beroliget af hørescreeningspersonalet efter et henvist resultat fra første scree-ningstest og derfor ikke havde forholdt sig til, at høretab var en reel mulighed for deres barn.

Tanker efter hørescreeningen Til trods for, at der ikke blev givet udtryk for bekymring inden hørescreeningen, udviste forældre, hvis barn gennemførte høre-screeningen uden at udvise tegn på høretab, alligevel glæde og

Der var en tendens til, at interviewede forældre ikke gjorde sig store overvejelser i forhold til hørescreening og ikke gav udtryk for nogen form for bekymring.


HØRESCREENING

lettelse efter hørescreeningen. Det var tilfredsstillende, at scree-ningen var veloverstået, og at alt var, som det skulle være. To for-skellige forældre på 33 og 28 år udtrykte det på følgende måde:

“Det er dejligt, at man ikke skal gå og tænke over det ( ... ) til flere undersøgelser eller noget, at alt er, som det skal være.”“Det var fint – også fordi det gik godt. Så det var dejligt ( ... ) en positiv oplevelse, synes jeg i hvert fald.”

Et henvist testresultatEn af de interviewede forældre på 26 år oplevede, at barnet fik et positivt testsvar ved re-screeningen. Denne forælder udtrykte øn-ske om hurtig opfølgning på audiologisk afdeling og var bekymret og påvirket af testresultatet.

“Jeg håber bare, vi får en tid til at få det tjekket så hurtig som muligt, selvfølgelig.”

DiskussionForfatternes dobbelte position som både forældre og sundheds-faglige forskere kan have influeret på tolkningen af interviewene. For at imødekomme dette, blev forforståelser diskuteret og gjort bevidste inden interviewene, og der blev anvendt en stringent og systematisk fænomenologisk tilgang ved databearbejdningen.

Interviewet var en relevant metode til at indsamle oplysninger om forældres tanker omkring at få deres børn hørescreenet og den efterfølgende oplevelse af et hørescreeningsforløb. Semistruktu-ren gav mulighed for at afvige fra interviewguiden og lade infor-manternes meningstilkendegivelser udfolde sig, samtidig med at fokus på formålet blev bevaret. Data blev indhentet i samarbejde mellem interviewer og informant, og en anden interviewer kunne have opnået andre resultater. Dialoger er komplekse og åbne over-for at producere forskellige, men valide fortolkninger.

Alt er, som det skal væreForældrene tilkendegiver, at hørescreeningen giver en tryghed og vished om, at alt er, som det skal være. Dermed henvises til et negativt testresultat, hvor screeningen ikke giver anledning til en re-screening eller videre udredning på en audiologisk afdeling. Screeningsforløb kan imidlertid både opleves som en tryghed ved at få barnet undersøgt, men kan tilsvarende give anledning

til unødig bekymring blandt forældre. Unødig bekymring, som måske aldrig var opstået, hvis ikke hørescreeningen eksisterede som et tilbud. Denne nuance er ikke fremtrædende i resultaterne. Trygheden ved et negativt testresultat bliver derimod en falsk be-kræftelse af, at alt er, som det skal være, såfremt testresultatet er et falsk negativt svar. Tilsvarende kan et falsk positivt testresultat betyde unødig bekymring og ængstelse, hvor et studie af Fox et al. demonstrerede, at kontakten mellem mor og barn kan påvirkes af et positivt testresultat, også selvom den endelige diagnostiske udredning ikke er foretaget (8).

Videre til udredningBlandt testresultaterne havde 14 forældre et negativt svar ved både førstegangsscreening og re-screening i andet stadie, mens én forælder havde et positivt svar ved re-screening, som betød hen-visning til videre udredning på en audiologisk afdeling. Idet denne forælder blev spurgt om umiddelbare tanker efter resultatet, er der risiko for, at tanker og følelser ikke er fæstnede, og at besvarel-sen bliver afmålt og kortfattet. Det er sandsynligt, at datamætning ikke er nået ved alene ét henvist testresultat.

Generelt set fyldte hørescreening ikke meget i forældrenes be-vidsthed og blev betragtet som en standardundersøgelse, ikke noget, der var tænkt videre over. Det satte sine begrænsninger på besvarelserne ift. righoldighed og uddybelse, og det blev frem-trædende, at det ikke var en aktuel forældrebekymring at tage til hørescreening med sit barn. Resultatet er samstemmigt med den svenske undersøgelse af Magnusson et al., der viste, at ængstelse ikke var aktuelt ved hørescreening blandt forældre til nyfødte (9).

15 forældres meningerResultaterne bidrager til en forståelse af forældreoplevelsen af at komme til hørescreening med sit nyfødte barn. I den lokale kon-tekst er resultaterne meningstilkendegivelser fra de 15 forældre, som kom til hørescreening. I den bredere kontekst kan resulta-terne overføres til nybagte forældre, der kommer til enten før-stegangsscreening eller til re-screening i sundhedssystemer, hvor information og hørescreeningsforløb svarer til det danske. Resul-taterne omfatter ikke børn, der har en forøget risiko for høretab, hvor der er tale om børn, der er arveligt disponeret for høretab,


HØRESCREENING

er for tidligt fødte, har haft infektion i fosterstadiet, har haft et ophold på en intensiv neonatalafdeling i mere end 48 timer eller børn med kraniedeformiteter eller kromosomfejl (1).

KonklusionResultaterne illustrerer, at der generelt gives blandet information om hørescreening, og at forældre til nyfødte har problemer med at huske den information, de får, grundet mange oplysninger i en hektisk tid. Forældre forholder sig ikke kritisk til hørescreenings-tilbuddet og har derfor ikke mange tanker eller bekymringer i for-bindelse med at tage til hørescreeningen.

Projektgruppen bestod af Cathrine Bell, Inge Berg, Ditte Jensen, Sø-ren Mose, Maria Bregnballe Christensen og Esra Öztoprak.Tak til de interviewede forældre på Aarhus Universitetshospital.

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens retningslinjer af 12. august 2004 for

neonatal hørescreening. 2004 12. august.

2. Pimperton H, Kennedy CR. The impact of early identification of permanent

childhood hearing impairment on speech and language outcomes. Arch Dis

Child. 2012;97(7):648-53.

3. Degn C, Thomsen P. Tidlig identifikation af høretab og sprogudviklings betyd-

ning af socialdemografiske faktorer for deltagelse i den nationale neonatale

hørescreening i Danmark. Dansk audiologopædi. 2013;49(3):11-22.

4. Watkin P, Baldwin M. The longitudinal follow up of a universal neonatal

hearing screen: The implications for confirming deafness in childhood. Int J

Audiol. 2012 Jul;51(7):519-28.

5. Konradsson KS, Kjaerboel E, Boerch K. Introducing universal newborn he-

aring screening in Denmark: Preliminary results from the city of Copenhagen.

Audiol Med. 2007 2007/;5(3):176-81.

6. Wolff R, Hommerich J, Riemsma R, Antes G, Lange S, Kleijnen J. Hearing

screening in newborns: Systematic review of accuracy, effectiveness, and ef-

fects of interventions after screening. Arch Dis Child. 2010 /;95(2):130-5.

7. Fitzpatrick E, Graham ID, Durieux-Smith A, Angus D, Coyle D. Parents’ per-

spectives on the impact of the early diagnosis of childhood hearing loss. INT J

AUDIOL. 2007 02;46(2):97-106.

8. Fox R, Minchom S. Parental experiences of the newborn hearing screening

programme in Wales: A postal questionnaire survey. Health Expect. 2008

Dec;11(4):376-83.

9. Magnuson M, Hergils L. The parents’ view on hearing screening in newborns’

feelings, thoughts and opinions on otoacoustic emissions screening. Scand

Audiol. 1999;28(1):47-56.

10. Young A, Tattersall H. Universal newborn hearing screening and early iden-

tification of deafness: Parents’ responses to knowing early and their expec-

tations of child communication development. J Deaf Stud Deaf Educ. 2007

Spring;12(2):209-20.

Forældrene tilkendegiver, at høres-creeningen giver en tryghed og vished om, at alt er, som det skal være.

English abstract

Bell C, Berg I, Jensen D, Mose S et al. Parental attitudes to newborn

hearing screening. Sygeplejersken 2015;(4):90-3.

Background. In Denmark, all parents are offered a screening of their

newborn infant for hearing loss, which amounts to upwards of 60,000

screenings annually. The screening is performed primarily by nurses

and midwives, who, in addition to performing the hearing test itself,

have to handle the parents’ emotional response to having their child

screened, information about the test, and disruption to the child-pa-

rent relationship.

Method: The design was a qualitative study involving audio recordings

and transcriptions of 15 semi-structured interviews with first-time pa-

rents at Aarhus University Hospital. The interviews were conducted

immediately before and after hearing screening of the infant.

Results: Parents have a positive attitude to allowing their child to be

screened without reflecting on the fact that hearing screening is an

optional service. The parents report neither dissatisfaction nor anxie-

ty, although the level of information varies. They are not anxious be-

fore the hearing screening, yet still express relief when the screening

is over without the result being referral to a specialist.

Conclusion: Parents have a positive attitude to hearing screening, re-

gard the level of information provided as adequate, and the screening

as a standard test.

Keywords: Hearing screening, newborns, parental experience.


ØJENSYGEPLEJE

Med mere end syv års erfaring som sygeplejerske inden for øjenspecialet og med den tilhørende efteruddannelse for øjensy-geplejersker i bagagen fik jeg i efteråret 2014 mit ønske opfyldt om et praktikophold på øjenhospitalet Moorfields Eye Hospital i det centrale London.

Jeg arbejder til daglig i ambulatoriet på Glostrup Hospitals øjen-afdeling, hvor jeg primært er tilknyttet AMD-teamet (Aldersrelate-ret Macula Degeneration). Desuden er jeg patientsikkerhedsrepræ-sentant. Mit fokus for opholdet i London var AMD, patientsikkerhed og viden om øjengener hos personer med diabetes mellitus.

Moorfields Eye HospitalMoorfields Eye Hospital tilhører det offentlige sundhedsvæsen, dvs. National Health Service (NHS). Det er et universitetshospi-tal, og her er både forskning om øjet samt uddannelse af læger og sygeplejersker indenfor øjenspecialet. Hospitalet virkede gam-meldags og slidt, men snart blev alle mine fordomme om engelske hospitaler gjort til skamme. Det hele fungerer utrolig godt.

Aldersrelateret Macula-Degeneration (AMD)Et langt stykke af vejen foregår undersøgelser og behandlingen af patienter med AMD ligesom i Danmark, se boks 1. Behandlingen påbegyndes med tre injektioner med Lucentis eller Eylea, der er VEGF-hæmmere, med en måneds mellemrum, se boks 2. Med denne antiangiogene behandling opnår patienten ofte synsforbed-ring, og i langt de fleste tilfælde kan yderligere synstab forhindres.

Herefter følges patienterne ca. en gang om måneden for at vur-dere, om der er behov for yderligere behandling. Samme præparat gives på begge behandlede øjne. Der er minimum 28 dage imel-lem injektionerne på samme øje, hvor vi i Danmark er nede på 26

dage. Der måles IOP, se boks 3, efter hver af de tre første injektio-ner og herefter hvert halve år.

Ligesom i Danmark er øjendrypning med kloramfenikol afskaf-fet i dagene efter injektionerne for at forebygge infektion. Under-søgelser har nemlig vist, at denne forebyggende behandling ikke har indflydelse på antallet af infektioner.

Ved synsundersøgelserne oplever jeg, at vi i Danmark er lidt mere grundige. På Moorfields Eye Hospital måler man kun visus, se boks 3, med egen korrektion, dvs. med patientens egen brille. Jeg så ikke én eneste gang en retinomax blive udført. Det er nær-mest en standardundersøgelse herhjemme. Dernæst forsøger vi også som minimum at forbedre patientens syn med ekstra plus- og minusglas. Sygeplejerskerne fortalte mig, at de ikke kunne nå at gøre alle disse ting, fordi den tid, der er afsat til den enkelte patient, er kortere i deres ambulatorium end i Danmark. Patient-flowet er så til gengæld højere i England.

Der er en stor forskel i forbindelse med øjeninjektionerne af VEGF-hæmmere, idet der på Moorfields Eye Hospital injiceres beg-ge øjne samme dag. Dog udskiftes batch-nummer på medicinen, og hele det sterile sæt udskiftes imellem de to øjne. I Danmark skal der gå mindst syv dage imellem de to øjne pga. risikoen for infektion.

På Moorfields Eye Hospital er det desuden således, at det øje, der skal injiceres, allerede markeres med tusch over øjenbrynet af

Anne Rasmussen, øjensygeplejerske i ambulatoriet på Glostrup Hospital; [email protected]

Et praktikophold på et øjenhospital i London gjorde det klart for en øjensygeplejerske, at den danske øjensy-gepleje er i top, men også at det er meget givende at besøge et andet land og observere sygeplejen der.

Stærkt synshandicappede har des-uden nogle goder i det engelske sam-fund. Det er bl.a. fri transport hele døg-net i undergrundsbanen og fri tv-licens.

Et praktikophold på et øjen hospital i London

Boks 1.Fakta om AMD (Aldersrelateret Macula Degeneration)

Dobbeltsidig øjensygdom

To former for AMD: Tør og våd

Hyppigste årsag til læseblindhed i den vestlige verden

Forekomsten er stærkt stigende med alderen

Nogle kan behandles, ingen kan helbredes

Boks 2. Behandling af våd AMD

Opstart: Tre injektioner med VEGF-hæmmer (Eylea eller Lucentis)

Indsprøjtning af karvæksthæmmende lægemiddel i øjets bagerste del.

(Minimum 26 dage/28 dage imellem hver injektion i hhv. Danmark og

England).

Herefter kontrol i øjenambulatoriet. Behov for fortsat kontrol er indivi-

duelt.


ØJENSYGEPLEJE

Et praktikophold på et øjen hospital i London

Neonatal hørescreening foretaget

med automatisk hjernestammeaudio-

metri 48 timer efter fødslen.


ØJENSYGEPLEJE

den læge, der stiller diagnosen, dvs. allerede i kontrollen. Der skri-ves et stort E, hvis Eylea skal anvendes, og L hvis det er Lucentis. På gangen foran injektionsstuerne så jeg patienterne sidde med et stort bogstav skrevet med tusch henover det ene eller begge øjne. Her i Danmark markerer personalet først på selve injektionsstuen. Patienten angiver sit syge øje, og vi tjekker i journalen inden mar-keringen. Selvom det er muligt at få injiceret begge øjne samme dag i England, vælger mange patienter dog fortsat at få injektio-nerne på to forskellige dage, da de har svært ved at klare hjemtu-ren og dagene umiddelbart efter injektionerne, når begge øjne er injiceret samtidigt.

Ligesom i Danmark er sygeplejerskerne i England begyndt at injicere. Netop Moorfields Eye Hospital holder undervisningsse-ancer for sygeplejersker fra hele England. Lægerne er med til at su-pervisere de nye injektionssygeplejersker. Patienterne skal skrive under på, at injektionen gerne må foretages af en sygeplejerske – blot den første gang – herefter er underskriften gældende. I det hele taget benytter det engelske sundhedssystem meget skriftligt samtykke til diverse undersøgelser og behandlinger.

Opsøgende satellitenhederDer er ca. 1.000 ansatte på Moorfields Eye Hospital fordelt på selve hospitalet samt de 7-8 satellitenheder forskellige steder i London. Selve Moorfields Eye Hospital ligger midt i den centrale, rige del af London. Satellitenhederne er placeret lidt rundt omkring i forskel-lige dele af byen, bl.a. i Strafford, Croydon, Northwick Park og St. Georges. Jeg tilbragte en dag på Mile End Hospital i udkanten af

London, hvor Moorfields Eye Hospital har en afdeling. Her screenes folk med diabetes for øjenkomplikationer. Netop i dette område har 6,1 pct. af befolkningen diabetes, hvilket er det højeste antal i Eng-land og noget mere end de 4,5 pct., der er gennemsnittet i England.

Området er samtidig præget af stor arbejdsløshed, høj kriminali-tet, meget dårlig tandstatus og generelt dårligt helbred. En stor del af patienterne taler slet ikke engelsk, og de, der mødte op, havde man-ge problemer med komplians. Motion var et fremmedord. Området, hvor hospitalet lå, virkede fattigt i forhold til det centrale London. Sygeplejerskerne fortalte, at disse patienter ofte gav udtryk for, at de både var bange for en eventuel diagnose og samtidig var bange for diskriminering. Ligesom i Danmark er det også et stort problem i England, at patienter med diabetes ikke møder op til deres aftaler.

På Mile End Hospital udføres visus-måling, der tages et fundus-billede, se boks 3, men ikke et oct-billede. Når billedet vurderes, besluttes det, om det er tilstrækkeligt at undersøge patienten igen om et år, eller om en yderligere og mere grundig undersøgelse bør foretages på selve Moorfields Eye Hospital inden for et par uger eller helt akut.

Både på Moorfields Eye Hospital og på Mile End er der tilknyttet en diabetes-sygeplejerske. Hun gennemgår journalerne og udvæl-ger patienter, hvor hun sammen med patienten gennemgår kost, livsstil og finder muligheder for forbedringer, bl.a. reduktion af sukker og andre ændringer i kost og levevis.

SynshjælpemidlerSynshjælpemidler kan der ansøges om via regeringen, men også hos organisationer som Macula Society. Her er grænsen nogen-lunde den samme som i Danmark, nemlig 0,3, evt. lidt mere for at få hjælpemidlerne betalt. Stærkt synshandicappede har desuden nogle goder i det engelske samfund. Det er bl.a. fri transport hele døgnet i undergrundsbanen og fri tv-licens. Her skal visus dog være under et vist minimum, dvs. 0,1 svarende til kravet for med-lemskab i Dansk Blindesamfund.

PatientsikkerhedPå Moorfields Eye Hospital modtages og behandles ikke længere utilsigtede hændelser, der er anmeldt anonymt. Da jeg talte med riskmanageren, fortalte han, at der har været tilfælde, hvor perso-nalet har indrapporteret hændelser med det formål at chikanere

Boks 3. Undersøgelser

Visus: Synsstyrke

IOP: Intraokulært tryk. Måles med et tonometer på hornhinden.

Retinomax: Autorefraktion. Elektronisk udmåling af synsstyrke.

Fundusbillede: Fotografisk gengivelse af nethinden.

Trespejlsundersøgelse: En kontaktlinse med spejle i, der muliggør in-

spektion af den perifere del af nethinden med henblik på påvisning af

rifter eller andet sygeligt perifert i nethinden.

OCT: Optisk kohærens tomografi. Topografisk gengivelse af tværsnit

gennem nethinden. Kaldes ofte et scanningsbillede af nethinden.


ØJENSYGEPLEJE

hinanden. Dette står i skarp kontrast til mit arbejde med patientsik-kerhed i Danmark, hvor det netop er muligheden for anonymitet, der vægtes meget højt i forbindelse med indberetning af utilsigtede hæn-delser. Desuden har Moorfields Eye Hospital ligesom andre hospi-taler tilfælde, hvor utilsigtede hændelser ikke anmeldes. Personalet er bange for at anmelde hændelserne både på grund af en eventuel klagesag og pga. risikoen for fyring eller for at få hængt kollegaer ud.

I England har borgerne ikke cpr-numre. Når patienten skal iden-tificere sig selv, siges det fulde navn, fødselsdato og den første linje i adressen. Efter identifikationen spørges patienten om allergier samt om helbredsproblemer både mht. hjerte og lunger og generelt.

Der er en vis sikkerhed omkring flere ting. Bl.a. er nøglen til la-seren låst inde i en boks, der kun kan åbnes med kode. Desuden er en del af medicinen under samme kontrol, ligeledes med kode.

KvalitetssikringNetop nu er NMC i samarbejde med NHS og Moorfields Eye Hospi-tal ved at gennemføre en kvalitetsundersøgelse for at få viden om, hvor tilfredse patienter og pårørende er. Alle takkekort gemmes og læses igennem, og samtidig er der de mere officielle spørgeske-maer, der udfyldes efter hver kontakt til hospitalet. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der mødes en gang om måneden, og som lø-bende følger op på undersøgelsen. Tilsvarende har vi i Danmark LUP, Den Landsdækkende undersøgelse af Patientoplevelser, der ligeledes beder patienter udfylde spørgeskemaer om forløbet af behandlingen.

Der er også voluntører, som byder velkommen og viser patienter og pårørende til afdelingerne. Dette svarer lidt til Glostrup Hospi-tals ”Ventet og Velkommen”.

Arbejdstider og kompetenceudvikling I ambulatoriet er fuld arbejdstid 37½ time, oftest fordelt på fire dage. Herudover er der mulighed for at planlægge videreuddan-nelse samt studie- og kursusdage. Moorfields Eye Hospital støtter

ligesom øjenafdelingen på Glostrup Hospital op om videreuddan-nelse og dygtiggørelse indenfor øjenspecialet.

Afdelingen behandler både akutte og planlagte patienter. Hver patient har en kontaktperson og er samtidig tildelt en læge, der er ansvarlig for behandling og forløb.

Personalet består af både yngre og af mere erfarne sygeple-jersker. De mere erfarne fungerer som ansvarshavende og er desuden supervisorer for de yngre sygeplejersker. De har også nurse consulents. Det er sygeplejersker, som har opnået en ud-videt kompetence på lægefagligt niveau, faktisk små læger. De kan oftalmoskopere, udføre trespejlslundersøgelse og har lov til at tage beslutninger på lægefagligt niveau.

En tredjedel mandlige sygeplejerskerSygeplejerskegruppen på Moorfields Eye Hospital bestod af godt en tredjedel mænd. Desuden er London en by med mange nationaliteter samlet, og det afspejlede sig også i sygepleje- og lægegruppen, hvor der var nationaliteter fra Korea, Zimbabwe, Australien, Bulgarien, Polen, Indien, Kina, Saudi-Arabien, Græ-kenland, Sydafrika, Somalia, Kenya, Pakistan, Spanien, Filippi-nerne, Nigeria, Italien, Rumænien, Portugal, Malaysia, Colum-bia, Irland, Ghana, Tyskland, Portugal og Jordan. Der var en rigtig god omgangstone.

Medicin og journalerDer udleveres hverken medicin eller øjendråber på selve afdelin-gen. Der sendes en recept elektronisk til patientens apotek, hvor-efter patienten har mulighed for at hente den der. Desuden findes et apotek på hospitalet, hvor patienterne også kan hente den ordi-nerede medicin.

Både sygepleje- og lægejournalen er skrevet elektronisk, men man benytter også papirjournaler. De kan i nogle tilfælde være

I England har borgerne ikke cpr-numre. Når patienten skal identificere sig selv, siges det fulde navn, fødselsdato og den første linje i adressen.

Der blev taget utrolig godt imod mig. Der var udarbejdet en plan for, hvad jeg skulle igennem i de to uger, besøget varede, og under hele forløbet fulgtes jeg med sundhedspersonalet.


ØJENSYGEPLEJE

svære at tyde, hvilket jeg selv oplevede, da vi gennemgik nogle af dem. Blodprøvesvar er ligeledes registreret elektronisk, og det er lægen, der har det fulde ansvar for at bestille og tjekke resultaterne. Her kan det stadig være lidt et problem, at hospi-talernes systemer ikke er indbyrdes koordineret, også selvom det blot drejer sig om blodprøver og svar fra et andet hospital i London.

Sådan kom jeg af stedJeg blev registreret hos NMC (Nursing and Midwifery Council) i London, hvilket betyder, at man får en engelsk autorisation. Man kan godt komme på et praktikophold i England som sygeplejerske uden en sådan registrering, men hospitalerne foretrækker, at man har en. Desuden gør det opholdet lettere, fordi der er mulighed for at deltage en smule i enkelte situationer. Det kan godt tage 4-6 uger at få registreringen i orden, men så varer den også et år, her-efter skal den fornys.

Herefter kontaktede jeg Moorfields Eye Hospital, hvor jeg fik kontakt til en seniorsygeplejerske, der er med til at arrangere praktikophold på hospitalet for både sygeplejersker og sygeple-jestuderende fra hele verden. Jeg skulle maile mine papirer til ham samt udfylde et ansøgningsskema. Et af spørgsmålene var bl.a., hvad jeg mente, jeg ville få ud af dette ophold. Et par uger før afrejsen fik jeg endelig grønt lys for opholdet, og i slutningen af oktober tog jeg af sted med stor opbakning fra mine kollegaer og min ledelse.

Jeg bookede et billigt hotel så tæt ved hospitalet som muligt, men jeg ved, at der er mulighed for at leje et værelse, der tilhører hospitalet. Her skal opholdet dog have en varighed af mindst en måned. Desuden findes der et hav af andre muligheder for at få et værelse i London. Jeg selv er uddannet fra Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole, og derfra blev jeg tilbudt hjælp til at finde et væ-relse via deres kontakter.

Det var et meget lærerigt og spændende praktikophold. Jeg fik meget ud af opholdet både fagligt og personligt. Der blev taget utrolig godt imod mig. Der var udarbejdet en plan for, hvad jeg skulle igennem i de to uger, besøget varede, og under hele forløbet fulgtes jeg med sundhedspersonale.

Mange ting ved det engelske sundhedsvæsen er godt, men min opfattelse er helt klart, at det danske øjenspeciale er i top. Vi kan være stolte af vores sundhedsvæsen. Det rummer mange kvalite-ter, som jeg synes bør fremhæves, når danske sygeplejersker som jeg får mulighed for at vise vores sundhedsfaglige ansigt ude i verden.

English abstract

Rasmussen A. An internship at a London eye hospital. Sygeplejer-

sken 2015;(4):94-9.

Over the course of a two-week internship at Moorfields Eye Hospital

in London, a Danish ophthalmic nurse studied differences and si-

milarities in monitoring and treatment of AMD (Age-related Macu-

lar Degeneration) and eye complications in patients with diabetes

mellitus.

Moorfields Eye Hospital is located in Central London. It treats all ty-

pes of eye diseases. In addition, the hospital has seven satellite units

across the capital. There are just over 1,000 staff. The main work at the

satellite units is to screen patients with diabetes for eye complications

and check for AMD, glaucoma, uveitis and other eye disorders.

Screening, checks and treatment of patients with AMD are by and

large as in Denmark.

Moorfields Eye Hospital, like its Danish counterparts, is committed

to improving patient safety and researching quality of care.

All in all, this was an instructive internship, but I believe we can

take pride in the quality of our healthcare system in Denmark.

Keywords: AMD, diabetes, eye complications, ophthalmic nursing.

Mange ting ved det engelske sund-hedsvæsen er godt, men min opfattelse er helt klart, at det danske øjenspeciale er i top. Vi kan være stolte af vores sundhedsvæsen.


ØJENSYGEPLEJE

Her er jeg sammen med Nurse Consultant Adam Mapani

og diabetessygeplejerske Razia Amin. Privatfoto.

SE ALLE STILLINGER: WWW.DSR.DK/JOB

SE ALLE STILLINGER: WWW.DSR.DK/JOB


Praktiske oplysninger til annoncørerDeadline kl. 9 for indtastning af KURSER/MØDER/MEDDE-LELSER på www.dsr.dk under Information til annoncører

Nr. 5 - 2015 Nr. 6 - 2015 Nr. 7 - 201527. marts 2015 21. april 2015 8. maj 2015

Vejledning ved indtastning af kurser/møder/meddelelser, kon-takt redaktionen, Birgit Nielsen, på tlf. 4695 4186.

Rådgivning og vejledning vedr. opsætning af annoncer Dansk Mediaforsyning ApS • Elkjærvej 19 st. • 8230 Åbyhøj Tlf. 7022 4088 • e-mail: [email protected] Internet: www.dmfnet.dkHer kan du også rekvirere medieinformation.

Indleveringsfrister for STILLINGSANNONCER til de kommende numre

Nr. 5 - 2015 Nr. 6 - 2015 Nr. 7 - 20151. april 2015 24. april 2015 13. maj 2015 Sidste frist for indlevering af materiale er kl. 10 hos Dansk Mediaforsyning ApS

Udgivelsesdatoer Nr. 5 - 2015 Nr. 6 - 2015 Nr. 7 - 201520. april 2015 11. maj 2015 1. juni 2015

Natur og Udvikling

Læs mere og se fl ere ledigestillinger på www.halsnaes.dk

Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk - se under job - ledige job eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, Frederiksværk

Sundhedsplejerske – Barselsvikariat 32 timer ugentligSundhedstjenestenKunne du tænke dig at arbejde i naturskønne omgivelser i et hjørne af Nordsjælland mellem fjord, sø og hav, så har vi stillingen til dig. Vi er sammen med Familieafde-lingen og PPR organiseret i området SSF, Social Service og Familier. Områdets overordnede opgave er at støtte sårbare børn, unge, voksne og familier med henblik på deres trivsel, udvikling og selvforsørgelse. Sundheds-tjenesten består af 9 sundhedsplejersker og 1 leder. Kontakt leder af Sundhedstjenesten Jette Kürstein,telefon 2465 9267.Ansøgningsfrist tirsdag den 14. april 2015.

Tre docenter søges til Institut for Sygepleje MetropolEr du erfaren forsker og kan du initiere, iværksætte, lede og gennemføre sundhedsfaglige forskningsprojekter i samarbejde med region, kommuner og universiteter?

For at realisere instituttets planer om øget forskningsaktivitet søger Institut for Sygepleje yderligere tre docenter med forsknings- og under-visningskompetence på højt niveau.

Docenterne skal stå i spidsen for forskningsprojekter og -programmer og sikre fortsat fremdrift og udvik-ling af instituttets forsknings- og udviklingsmiljø.

Institut for Sygepleje i Metropol danner rammen om landets største sygeplejerskeuddannelse med ca. 2.900 studerende og 140 ansatte

samt et spændende professions-rettet forskningsmiljø. Vi har en ambition om at medvirke til løsning af væsentlige samfundsudfordringer ved at uddanne dygtige sygeplejer-sker og ved at bidrage til udvikling af professionspraksis gennem forskning af højeste kvalitet – og vi er godt på vej.

Se det fulde opslag på www.phmetropol.dk/job

Ansøgningsfrist den 22. april 2015 via linket i opslaget på www.phmetropol.dk/job

Professionshøjskolen Metropol er en selvejende institution for videre-gående uddannelse med ca. 10.000 studerende og 1.000 medarbejdere i København.

Metropol skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


WWW.SDU.DK/STILLINGER

SYDDANSKUNIVERSITET

‣Projektsygeplejerske Syddansk Universitet, Dansk Center for Aldringsforsk-ning søger en sygeplejerske på fuld tid til et interna-tionalt forskningsprojekt om aldring. Ansættelsen er tidsbegrænset til 2 år. Tjenestested er København og Sjælland.

Ansøgere med følgende kvalifikationer vil blive prioriteret• Bopæl i det Storkøbenhavnske område• Kørekort og adgang til egen bil• Rutine i blodprøvetagning• Erfaring med brug af PC• Gerne flere års erfaring fra ældreområdet• Lyst og evne til at arbejde alene og selvstændigt.

ANSØGNINGSFRIST: 15. april 2015

Læs mere og søg stillingen på www.sdu.dk/stillinger

Ferieafløser

AnæstesisygeplejerskeTil vores anæstesiafdeling søger vi en fuldtidsbeskæftiget anæstesisygeplejerske fra 01.07.15 – 31.08.15.

Dokumenterede rejseudgifter vil blive refunderet.

Der vil være mulighed for at leje møbleret værelse eller lille lejlighed.

Løn i henhold til overenskomst mellem Felagið Føroyskir sjúkrarøktarfrøðingar og Fíggjarmálaráðið.

Nærmere oplysninger ved-rørende stillingen fås ved henvendelse til afdelingssyge-plejerske Annfríð Winther, tlf. 00298 454545 lokal 4513 [email protected] eller forstander-inde Jona Nielsen, lokal 4606 [email protected]

Ansøgning vedlagt kopi af autorisation, eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelse sendes til Klaksvíkar Sjúkrahús, sygehusdirektøren, FO-700 Klaksvík.

Ansøgningsfrist 30.03.15

Klaksvíkar SjúkrahúsFO-700 Klaksvík

Før

du s

øger

arb

ejde

i ud

land

et, o

pfor

drer

vi d

ig t

il at

søg

e op

lysn

inge

r på

dsr

.dk/

jobi

udla

ndet

Sådan læser du din lønseddel ...

www.dsr.dk

Net annoncerGå ind på http://job.dsr.dk/Indtast Quick-nummeret, så kommer du direkte ind til netannoncen, hvor du kan læse meget mere om stillingen.

Netannoncer kan indtastes hele døgnet.

HovedstadenPlejehjemmet Torsbo, Ishøj Kommune Danmarks bedste Torsbo søger gruppeleder Ansøgningsfrist: 27. marts 2015

Quicknr.

11714440

HovedstadenKøbenhavns Kommune Ansvarshavende nattevagt til Den Sociale Hjemmepleje Ansøgningsfrist: 24. marts 2015

Quicknr.

12009894

HovedstadenKøbenhavns Kommune Demenssygeplejerske til Hjemmesygeplejen Bispebjerg Ansøgningsfrist: 24. marts 2015

Quicknr.

12009681

HovedstadenKøbenhavns Kommune Center-/udviklingssygeplejerske til socialpsykiatrien i Roskilde Ansøgningsfrist: 6. april 2015

Quicknr.

11806731

HovedstadenHalsnæs Kommune Områdeleder Ansøgningsfrist: 26. marts 2015

Quicknr.

12032732

HovedstadenDragør Kommune Centerleder på Omsorgscentret Enggården Ansøgningsfrist: 6. april 2015

Quicknr.

12035275

Hovedstaden Københavns Kommune Sygeplejersker i dagvagt til Hjemmeplejecenter Nord Ansøgningsfrist: 25. marts 2015

Quicknr.

12045352

Hovedstaden Københavns Kommune Ans. sygeplejerske til aftenplejen til hjemmeplejecenter Midtbyen Ansøgningsfrist: 25. marts 2015

Quicknr.

12055776


WWW.SDU.DK/STILLINGER

SYDDANSKUNIVERSITET

‣Projektsygeplejerske Syddansk Universitet, Dansk Center for Aldringsforsk-ning søger en sygeplejerske på fuld tid til et interna-tionalt forskningsprojekt om aldring. Ansættelsen er tidsbegrænset til 2 år. Tjenestested er København og Sjælland.

Ansøgere med følgende kvalifikationer vil blive prioriteret• Bopæl i det Storkøbenhavnske område• Kørekort og adgang til egen bil• Rutine i blodprøvetagning• Erfaring med brug af PC• Gerne flere års erfaring fra ældreområdet• Lyst og evne til at arbejde alene og selvstændigt.

ANSØGNINGSFRIST: 15. april 2015

Læs mere og søg stillingen på www.sdu.dk/stillinger

Ferieafløser

AnæstesisygeplejerskeTil vores anæstesiafdeling søger vi en fuldtidsbeskæftiget anæstesisygeplejerske fra 01.07.15 – 31.08.15.

Dokumenterede rejseudgifter vil blive refunderet.

Der vil være mulighed for at leje møbleret værelse eller lille lejlighed.

Løn i henhold til overenskomst mellem Felagið Føroyskir sjúkrarøktarfrøðingar og Fíggjarmálaráðið.

Nærmere oplysninger ved-rørende stillingen fås ved henvendelse til afdelingssyge-plejerske Annfríð Winther, tlf. 00298 454545 lokal 4513 [email protected] eller forstander-inde Jona Nielsen, lokal 4606 [email protected]

Ansøgning vedlagt kopi af autorisation, eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelse sendes til Klaksvíkar Sjúkrahús, sygehusdirektøren, FO-700 Klaksvík.

Ansøgningsfrist 30.03.15

Klaksvíkar SjúkrahúsFO-700 Klaksvík

Før

du s

øger

arb

ejde

i ud

land

et, o

pfor

drer

vi d

ig t

il at

søg

e op

lysn

inge

r på

dsr

.dk/

jobi

udla

ndet

Sådan læser du din lønseddel ...

www.dsr.dk

Net annoncerGå ind på http://job.dsr.dk/Indtast Quick-nummeret, så kommer du direkte ind til netannoncen, hvor du kan læse meget mere om stillingen.

Netannoncer kan indtastes hele døgnet.

HovedstadenPlejehjemmet Torsbo, Ishøj Kommune Danmarks bedste Torsbo søger gruppeleder Ansøgningsfrist: 27. marts 2015

Quicknr.

11714440

HovedstadenKøbenhavns Kommune Ansvarshavende nattevagt til Den Sociale Hjemmepleje Ansøgningsfrist: 24. marts 2015

Quicknr.

12009894

HovedstadenKøbenhavns Kommune Demenssygeplejerske til Hjemmesygeplejen Bispebjerg Ansøgningsfrist: 24. marts 2015

Quicknr.

12009681

HovedstadenKøbenhavns Kommune Center-/udviklingssygeplejerske til socialpsykiatrien i Roskilde Ansøgningsfrist: 6. april 2015

Quicknr.

11806731

HovedstadenHalsnæs Kommune Områdeleder Ansøgningsfrist: 26. marts 2015

Quicknr.

12032732

HovedstadenDragør Kommune Centerleder på Omsorgscentret Enggården Ansøgningsfrist: 6. april 2015

Quicknr.

12035275

Hovedstaden Københavns Kommune Sygeplejersker i dagvagt til Hjemmeplejecenter Nord Ansøgningsfrist: 25. marts 2015

Quicknr.

12045352

Hovedstaden Københavns Kommune Ans. sygeplejerske til aftenplejen til hjemmeplejecenter Midtbyen Ansøgningsfrist: 25. marts 2015

Quicknr.

12055776


Seniorsammenslutningens arrangementer

Medlemmer, der er fyldt 55 år, er velkomne til Senior-sammenslutningens arran-gementer

Senior sygeplejersker Kreds Hovedstaden

Så er der mulighed for at se Garnisonskirken. Den vil pastor Claus Oldenburg vise og for-tælle om. Tid og sted: 9. april 2015 kl. 11:00 - 13:00 Garnisonskirkens Menigheds-hus, Skt. Annæ Plads 4, København K Arrangør: Hovedstaden CentralTilmelding:Senest 7. april til [email protected] eller tlf. 4050 3579 Pris: 30 kr. Yderligere info: Se hjemmesiden

Seniormøde på Bornholm

Leder af Kvindekrisecentret i Rønne, Ingrid Funch Jørgensen fortæller om centrets opgaver og dagligdagens glæder og sorger. Tid og sted: 16. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 Kreds Hovedstaden, Bornholm, Haslevej 50, 3700 Rønne Arrangør: Kreds Hovedstaden Tilmelding: DSR, tlf. 4695 4917 eller Inge-Lise Hansen, tlf. 5695 2910 senest 15.4.2015. Pris: 25 kr. for kaffe med brød

Sjælland Valg til landsbestyrelsen Kreds Sjælland

Der skal vælges kandidat og suppleant til Landsbestyrelsen for Seniorsygeplejersker. Alle seniorsygeplejersker som er medlem af DSR kan opstille. Er du kandidat, skal du inden 1. maj 2015, kontakte Gulle Aagaard på e-mail: [email protected] Der bliver kun valg, hvis der er flere kandidater.

Kost, gigt, motion og gode vaner

Kost-, livsstils- og stresscoach Helle Danielsen ved at træning (er fitnessinstruktør), kost og livsstilsændringer kan forøge livskvalitet for mange med gigt og lign. Vi hygger, motionerer måske lidt og får lidt sundt til kaffen! Tid og sted: 14. april 2015 kl. 14:00 - 16:30 Mødelokale Solsikken, v/geria-trisk afd. Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F. Arrangør: Kontaktudvalget, seniorsam-menslutningen tidl. ”Stor-strømmen” Tilmelding: Gulle, tlf. 5482 5684 eller Inger, tlf. 2042 5472 senest 7.4.2015. Pris: 50 kr. for medlemmer.

Seniorsygeplejerskerne Kreds Sjælland Roskilde

Inviterer på Forårstur til Helsin-gør. Vi besøger Hellebæk og ser museet ved Hammermølle. Vi har guide i Hammermølle. Der er bestilt frokost på Hotel Marienlyst. Tid og sted: 21. maj 2015 kl. 9:00 - 17:00 Bussen kører fra Kildegården kl. 9.00 Arrangør: Kontaktudvalget i RoskildeTilmelding:Bindende tilmelding senest 20. april på tlf. 7021 1664. Pris: 250 kr. for medlemmer og 300 kr. for gæster, indbetales til konto 1551 - 10351170 Yderligere info: Tilmelding på [email protected]

Seniorsammenslutningen Fyn

Vi mødes og får denne gang besøg af Edel Kirketerp, der vil fortælle om arbejdet i Sygeple-jeetisk Råd, samt den seneste udvikling med vedtagelse af revidering af de sygeplejeeti-ske retningslinier, belyst ved eksempler. Tid og sted: 9. april 2015 kl. 13:30 - 15:30 Munke Mose Plejecenter, Munke Mose Allé 2-4, 5000 Odense C Arrangør: Seniorsammenslutningen Fyn Tilmelding: Senest 7. april til Ingelise, tlf. 5184 2275, e-mail: [email protected] eller Conny, tlf. 2176 8818, e-mail: [email protected] Pris: 20 kr. for kaffe med brød Yderligere info: www.dsr.dk

Seniorsammenslutningen Trekanten

Foredrag med Birgitte Arendt ”Kys jorden”, når glæden flyder over. Glæden i alle afskygnin-ger og smerten og den afsin-dige glæde der ikke har anden årsag end jeg lever. Afsluttende info om valg til seniorsammenslutningen. Tid og sted: 21. april 2015 kl. 13:00 - 15:00 DSR’s lokaler, Vejlevej 121, 7000 Fredericia Arrangør: Seniorsammenslutningen Trekanten Tilmelding: Tilmelding senest 20. april kl. 12.00 til Vibeke, tlf. 2176 7697 eller Jenny, tlf. 3123 7433. Pris: 30 kr. kaffe med brød Yderligere info: www.dsr.dk

KURSER, MØDER OG MEDDELELSER

Hovedstaden

Seniorsygeplejerskerne i Kreds Hovedstaden NordSygeplejerske Grethe Mygind fortæller om at være udstatio-neret i Lesutho. Tid og sted: 8. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 Rådhusstræde 29, 3400 Hillerød Arrangør: Seniorsygeplejerskerne i Kreds Hovedstaden, NordTilmelding: Inden den 1.4.2015 på tlf. 2345 8507 eller e-mail: [email protected] Pris: 30 kr. for kaffe

Møde for seniorsygeplej. Kreds Hovedstaden Vest Bemærk ny tid

Tidl. kordegn Birgitte Nielsen fortæller om sit frivillige ar-bejde i Nepal. Tid og sted: 9. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4. sal, 1360 København K Arrangør: Kontaktudvalget for seniorsy-geplejersker Kreds Hovedsta-den VestTilmelding: Senest den 7. april: Lisbeth Vendelbo, tlf. 3675 6483 eller Karen Kjettrup, tlf. 4717 7930. Pris: 20 kr.


Midtjylland Valg til Landsforeningen for Seniorer – Kreds Midtjylland

Er der anmeldt flere kandida-ter til posterne, vil der blive afholdt valgcafémøder i Kreds Midtjylland således: Den 05.05.2015 kl. 14.00 – Kloster-cafeen, Klostergade 37, 8000 Aarhus C. Den 11.05.2015 kl. 16.00 – Sundhedscenter Vi-borg, Toldbodgade 1, 8800 Vi-borg. Den 27.05.2015 kl. 14.00 – BUPL, Stationsvej 8 A, 7500 Holstebro. Efter den 01.05.2015 oplyser vi på vores lokale hjemmeside om der skal afhol-des valg. Kontaktudvalgene i Kreds Midt

Seniorsammenslutningen Kreds Midtjylland Viborg/Skive

Seniorsammenslutningen invi-terer til foredrag med Præst ved Sorte Brødre Kirke, John Melchiorsen. Han har været udsendt som feltpræst i Afgha-nistan og vil fortælle om arbej-det blandt de udsendte solda-ter. Tid og sted: 15. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 Mønsted Kro, Holstebrovej 205, Mønsted, 8800 Viborg Arrangør: Seniorsammenslutningen Viborg/SkiveTilmelding:Senest 8. april 2015 til Ingrid Bøge, tlf. 8688 0084 eller e-mail: [email protected] eller Else Marie Koefoed, tlf. 8664 7332 eller e-mail: [email protected]: Kr. 50Yderligere info: www.dsr.dk/midtjylland

Seniorsammenslutningen Aarhus/Silkeborg/Randers/Horsens

Der inviteres til møde med overskriften ”Slut fred med din medicin” v/lægemiddelkonsu-lent Kåre Sundmark. Tid og sted: 7. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 Kloster Caféen, Klostergade 37, 8000 Aarhus C. Arrangør: Seniorsammenslutningen Aarhus/Silkeborg/Randers/HorsensTilmelding: På tlf. 2398 1009 (Lis Jensen) el. 8619 1708 (Rita Kristensen) senest 1. april 2015. Yderligere info: www.dsr.dk/midtjylland

Seniorsammenslutningen Kreds Midtjylland, Holstebro/Herning

Seniorsammenslutningen del-tager i Ladywalk i Agger man-dag den 18. maj 2015, kl. 18.30. Arrangementet er gratis for seniormedlemmer af DSR, Kreds Midtjylland. OBS - Udlevering af trøjer mel-lem kl. 17.00 og kl. 18.00 Tid og sted: 18. maj 2015 kl. 17:00 - 21:00 Agger Arrangør: Kontaktudvalget for Senior-sammenslutningen Holstebro/Herning Tilmelding: Kirsten Sanggaard, tlf. 9741 4345 eller Karen Margrethe Kølbæk, e-mail: [email protected] senest den 20. april 2015 Pris: Arrangementet er gratis for seniormedlemmer af DSR, Kreds Midtjylland

Nordjylland Seniorsammenslutningen i Kreds Nordjylland

Magnet smykker - sundhed og velvære v/Gitte Brix. Tid og sted: 7. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV Arrangør: kontaktudvalget / Seniorsam-menslutningen Tilmelding:Birgit Hansen, 6084 6854 - gerne sms Annalise Bonde, 2283 4628 - gerne sms 27. marts 2015 Pris: Gratis Yderligere info: www.dsr.dk

DSR Fonde og legater

Øjensygeplejersker kan søge uddannelsesstøtte

Medlemmer af Fagligt Selskab for Øjensygeplejersker, kan søge uddannelsesstøtte fra Øjensygeplejerskernes fond for uddannelsesstøtte. Støtten uddeles af midler fra Alcon, Novartis, AMO, Topcon og for-eningens egen fond. Ansøg-ningsskema og vejledning kan hentes på selskabets hjemme-side. Ansøgningsfrist 1. maj 2015.

DSR Meddelelse

Generalforsamling i Fagligt Selskab for Sundhedsplejer-sker

FS Sundhedsplejersker afhol-der generalforsamling d. 5. maj 2015 kl. 8.45-10.00 på Hotel Nyborg Strand, i forbindelse med Landskonferencen. For-slag til behandling sendes til formand Susanne Hede, [email protected] senest 5. april 2015. Dagsorden ifølge ved-tægter kan findes 14 dage før generalforsamlingen på sund-hedsplejersken.nu

Sankt Lukas Stiftelsen Hold 70B

Velkommen til træf i Skovga-ardsgade 38, 2100 København Ø, hos Karin Anna Petersen, fredag den 29. maj 2015 kl. 15 - ? Tilmelding snarest muligt på tlf.: 2381 5520, e-mail: [email protected] [email protected] eller på Skype: kap1951 Vi håber at finde frem til alle og at I har lyst at mødes med os. Kærlig Charlotte Millong/Rasmussen, Lisbet Kliniken og Karin Anna Petersen

Generalforsamling

Der afholdes generalforsam-ling i Fagligt Selskab for Sund-hedsfaglige Supervisorer, ons-dag den 3. juni 2015, kl. 9.00 på Hotel Park i Middelfart. Dagsorden ifølge vedtægter. Formand Mette Stevns, e-mail: [email protected]

Konference i Middelfart

Fagligt Selskab for Sundheds-faglige Supervisorer afholder en 1 dags konference onsdag den 3. juni med overskriften: ”Nye veje - og/eller omveje - en forandringstid”. Se program på hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs30 Ved ønske om yderligere oplysninger kontakt venligst: Bente Frederiksen, tlf. 4060 5965 eller e-mail: [email protected]



Midtjylland Valg til Landsforeningen for Seniorer – Kreds Midtjylland

Er der anmeldt flere kandida-ter til posterne, vil der blive afholdt valgcafémøder i Kreds Midtjylland således: Den 05.05.2015 kl. 14.00 – Kloster-cafeen, Klostergade 37, 8000 Aarhus C. Den 11.05.2015 kl. 16.00 – Sundhedscenter Vi-borg, Toldbodgade 1, 8800 Vi-borg. Den 27.05.2015 kl. 14.00 – BUPL, Stationsvej 8 A, 7500 Holstebro. Efter den 01.05.2015 oplyser vi på vores lokale hjemmeside om der skal afhol-des valg. Kontaktudvalgene i Kreds Midt

Seniorsammenslutningen Kreds Midtjylland Viborg/Skive

Seniorsammenslutningen invi-terer til foredrag med Præst ved Sorte Brødre Kirke, John Melchiorsen. Han har været udsendt som feltpræst i Afgha-nistan og vil fortælle om arbej-det blandt de udsendte solda-ter. Tid og sted: 15. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 Mønsted Kro, Holstebrovej 205, Mønsted, 8800 Viborg Arrangør: Seniorsammenslutningen Viborg/SkiveTilmelding:Senest 8. april 2015 til Ingrid Bøge, tlf. 8688 0084 eller e-mail: [email protected] eller Else Marie Koefoed, tlf. 8664 7332 eller e-mail: [email protected]: Kr. 50Yderligere info: www.dsr.dk/midtjylland

Seniorsammenslutningen Aarhus/Silkeborg/Randers/Horsens

Der inviteres til møde med overskriften ”Slut fred med din medicin” v/lægemiddelkonsu-lent Kåre Sundmark. Tid og sted: 7. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 Kloster Caféen, Klostergade 37, 8000 Aarhus C. Arrangør: Seniorsammenslutningen Aarhus/Silkeborg/Randers/HorsensTilmelding: På tlf. 2398 1009 (Lis Jensen) el. 8619 1708 (Rita Kristensen) senest 1. april 2015. Yderligere info: www.dsr.dk/midtjylland

Seniorsammenslutningen Kreds Midtjylland, Holstebro/Herning

Seniorsammenslutningen del-tager i Ladywalk i Agger man-dag den 18. maj 2015, kl. 18.30. Arrangementet er gratis for seniormedlemmer af DSR, Kreds Midtjylland. OBS - Udlevering af trøjer mel-lem kl. 17.00 og kl. 18.00 Tid og sted: 18. maj 2015 kl. 17:00 - 21:00 Agger Arrangør: Kontaktudvalget for Senior-sammenslutningen Holstebro/Herning Tilmelding: Kirsten Sanggaard, tlf. 9741 4345 eller Karen Margrethe Kølbæk, e-mail: [email protected] senest den 20. april 2015 Pris: Arrangementet er gratis for seniormedlemmer af DSR, Kreds Midtjylland

Nordjylland Seniorsammenslutningen i Kreds Nordjylland

Magnet smykker - sundhed og velvære v/Gitte Brix. Tid og sted: 7. april 2015 kl. 14:00 - 16:00 Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV Arrangør: kontaktudvalget / Seniorsam-menslutningen Tilmelding:Birgit Hansen, 6084 6854 - gerne sms Annalise Bonde, 2283 4628 - gerne sms 27. marts 2015 Pris: Gratis Yderligere info: www.dsr.dk

DSR Fonde og legater

Øjensygeplejersker kan søge uddannelsesstøtte

Medlemmer af Fagligt Selskab for Øjensygeplejersker, kan søge uddannelsesstøtte fra Øjensygeplejerskernes fond for uddannelsesstøtte. Støtten uddeles af midler fra Alcon, Novartis, AMO, Topcon og for-eningens egen fond. Ansøg-ningsskema og vejledning kan hentes på selskabets hjemme-side. Ansøgningsfrist 1. maj 2015.

DSR Meddelelse

Generalforsamling i Fagligt Selskab for Sundhedsplejer-sker

FS Sundhedsplejersker afhol-der generalforsamling d. 5. maj 2015 kl. 8.45-10.00 på Hotel Nyborg Strand, i forbindelse med Landskonferencen. For-slag til behandling sendes til formand Susanne Hede, [email protected] senest 5. april 2015. Dagsorden ifølge ved-tægter kan findes 14 dage før generalforsamlingen på sund-hedsplejersken.nu

Sankt Lukas Stiftelsen Hold 70B

Velkommen til træf i Skovga-ardsgade 38, 2100 København Ø, hos Karin Anna Petersen, fredag den 29. maj 2015 kl. 15 - ? Tilmelding snarest muligt på tlf.: 2381 5520, e-mail: [email protected] [email protected] eller på Skype: kap1951 Vi håber at finde frem til alle og at I har lyst at mødes med os. Kærlig Charlotte Millong/Rasmussen, Lisbet Kliniken og Karin Anna Petersen

Generalforsamling

Der afholdes generalforsam-ling i Fagligt Selskab for Sund-hedsfaglige Supervisorer, ons-dag den 3. juni 2015, kl. 9.00 på Hotel Park i Middelfart. Dagsorden ifølge vedtægter. Formand Mette Stevns, e-mail: [email protected]

Konference i Middelfart

Fagligt Selskab for Sundheds-faglige Supervisorer afholder en 1 dags konference onsdag den 3. juni med overskriften: ”Nye veje - og/eller omveje - en forandringstid”. Se program på hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs30 Ved ønske om yderligere oplysninger kontakt venligst: Bente Frederiksen, tlf. 4060 5965 eller e-mail: [email protected]



Generalforsamling i Daena, Fagligt Selskab for Akut-sygepleje

Mandag 27. april 2015, kl. 16.30–20.30. Sted: DSR, Kvæst-huset, Sankt Annæ Plads 30, København. Dagsorden efter vedtægter. Der vil være oplæg ved Dorte Steenberg, næstfor-mand DSR, socialspl. Lene Damgaard og konsulent Michael Bro. Dagsorden kan findes på vores hjemmeside, Daena. Indkomne forslag til dagsorden skal være forman-den i hænde senest den 13.04.2015. Af hensyn til for-plejning, tilmelding til formand Annette Jakobsen, e-mail: [email protected]

DSR Kursus

Nedsættelse af infektioner. Hvordan brænder vi igen-nem?

Hvad skal der til for at ned-sætte forekomsten af luftvejs- og urinvejsinfektioner? Hvordan bliver vi bedre til at ”brænde igennem” med vores infektionshygiejniske budska-ber? For alle interesserede Tid og sted: 27. maj 2015 kl. 08:00 - 16:00 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Arrangør: FS for Hygiejnesygeplejersker, 10 Pris: 1.600 kr. for ikke-medlemmer, 900 kr. for medlemmer af FSFH Yderligere info: www.dsr.dk/fsfh - under punk-tet Temadage

DSR Kredsmøde

Hovedstaden Sygeplejersker med varige begrænsninger i arbejds-evnen

Du er velkommen til at deltage i mødet for at se, om det er noget for dig. Tid og sted: 13. april 2015 kl. 13:00 - 16:00 Frederiksborggade 15, 4. sal, 1360 København K Arrangør: Kreds Hovedstaden Tilmelding: www.dsr.dk/hovedstaden/ar-rangementer Pris: Gratis Yderligere info: www.dsr.dk/hovedstaden/Ned-satArbejdsevne

Fagdag for psykiatriske sygeplejersker

Med hvilket blik møder vi men-nesker med psykisk sygdom? Inspirerende fagdag for alle sygeplejersker i Kreds Hoved-staden, der arbejder med psy-kiatri. Tid og sted: 8. maj 2015 kl. 08:30 - 15:15 Bethesda, Rømersgade 17,1362 København K Arrangør: Kreds Hovedstaden Tilmelding: www.dsr.dk/hovedstaden/ar-rangementer Pris: Gratis Yderligere info: www.dsr.dk/hovedstaden/ar-rangementer

Decubitus

Opdatér din viden om forebyg-gelse og behandling af decubitus. Tid og sted: 4. maj 2015 kl. 08:30 - 16:00 Dansk Sygeplejeråd, Frederiksborggade 15, 4. sal,1360 København K Arrangør: Kreds Hovedstaden Pris: Gratis

Videnscafé Unge som pårørende til alkoholafhængige

Hvordan er det at være barn og ung i en familie, hvor mor eller far er afhængige af alko-hol? Og hvordan kan man rea-gere som sundhedsprofessio-nel, når man møder disse fami-lier? Tid og sted: 5. maj 2015 kl. 16:30 - 19:30 Dansk Sygeplejeråd, Frederiksborggade 15, 4. sal1360 København K Arrangør: Kreds hovedstaden Pris: Gratis

Sjælland Fagdag i DSR Kreds Sjælland

Kom til en spændende dag og hør bl.a. professor Bente Klar-lunds peptalk om sundhed, samt Thomas Milsted tale om stress og arbejdsglæde. Dagen afvikles med 6 work-shops med fokus på sygepleje-forskning. Tid og sted: 21. maj 2015 kl. 09:00 - 18:00 Borup Erhvervshus, Møllevej 15, 4140 Borup Arrangør: Kreds Sjælland Tilmelding: Senest 12. maj 2015 Yderligere info: www.dsr.dk/sjaelland under arrangementer


SUNDHEDSFAGLIGT UDDANNEDE JOBRÅDGIVEREDSA er med dig. Du kan bruge os, hvis du savner inspiration til at komme videre med karrieren eller står uden arbejde. Hver måned udbyder vi et antal karrierecoachingforløb, som du kan booke dig til. Du bliver vejledt af sundhedsfagligt uddannede jobkonsulenter, der kender dit fag og arbejdsmarked.

Vi sparrer også gerne med dig om din ansøgning, dit cv og din jobsamtale, så jobbet forhåbentlig bliver dit.

DSA er Danmarks billigste a-kasse. Læs mere om den service, vi tilbyder på dsa.dk. Du kan også være aktiv i debatten på facebook.com/dehvidesko

DSA - for sundhedsprofessionelle

DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS

ARBEJDSLØSHEDSKASSE

DSA_sygeplejerseken_86x123.indd 1 01/03/13 14.40


Priser for ferieannoncer

Alle annoncer skal indtastes via DSRs hjemmeside – login rekvireres hos Dansk Mediaforsyning, [email protected] Annoncerne må maksimalt indeholde 40 ord.Priserne for medlemmer er kr. 650,- ekskl. moms, ikke medlemmer kr. 995,- ekskl. moms.

Faktura fremsendes når bladet er udkommet.

ITALIEN HOS HANNE

På charmerende familiehotel med hyggelige værelser og ferielejligheder i Rimini ved Adriaterhavets skønnesandstrand fra kr. 200/pers.

Eller nær TOSCANA, 2 natur-skønne landhuse med pejse-stue, køkken, 2-3 værelser, 2 wc og lille have. Udlejes hele året Fra kr. 3.200/uge.

Hanne Astrup PietroniTlf. +39 335 [email protected]

Juelsminde / As Vig

Sommerhus v/ Juelsminde. 70 m. fra børnevenlig sandstrand, 6 sovepladser, brændeovn, opvaske-maskine m.m. Pris fra 1.650,00 dkr. / uge + forbrug.

Telf. 4056 1767

Fritidshus ved Dueodde

DSR har i alt 41 fritidsboliger,beliggende 5 steder ved dedanske kyster.

Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lej-ligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max.2, 4 eller 6 personer.

Du kan leje både weekend-,hvedags- og ugeperioder.

Ring til PKA’s Boliganvisningpå telefon 39 45 42 87.

Du kan se ledige lejeperioderog flere oplysninger påwww.dsr-fritidsboliger.dk

Trænger du til …ferie?

Løkken Feriecenter (Klitly) DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk


Strandfogedgården i Klegod DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk




Lynghuset i Gl. Skagen DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk


Fritidshus i Gl. Skagen DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk


Fritidshus ved Skærby Strand DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk


Fritidshus ved Dueodde DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk


Løkken Feriecenter (Klitly) DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk






Lynghuset i Gl. Skagen DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk


Fritidshus i Gl. Skagen DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk


Fritidshus ved Skærby Strand DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk


Fritidshus ved Dueodde DSR har i alt 41 fritidsboliger, beliggende 5 steder ved de danske kyster. Du kan vælge mellem Gl. Skagen (4 huse og 2 lejligheder), Skærby Strand ved Nykøbing Sj (9 huse) og Dueodde på Bornholm (6 huse) alle med plads til max. 6 personer samt Løkken (11 lejligheder) og Strandfogedgården i Klegod på Holmsland Klit (9 lejligheder) med plads til max. 2, 4 eller 6 personer. Du kan leje både weekend-, hvedags- og ugeperioder. Ring til PKA’s Boliganvisning på telefon 39 45 42 87. Du kan se ledige lejeperioder og flere oplysninger på www.dsr-fritidsboliger.dk

Stockholms skærgård

Sommerhus med 7 sove-pladser, 20 m til vandet (robåd og kano indgår). 45 min. til Stockholm cen-trum med bil. Udlejes 23-31. Kr. 3.900 pr. uge.

Anne-Mette Eilsø, tlf. 3055 2914Mail: [email protected]

Sommerhus Gl. Skagen udlejes7 sovepladser, 4 vær, store terrasser. Vaskemaskine, opvaskemaskine, internet og TV. Udlejes på ugebasis.300 m til stranden ad stille vej, 500 m til indkøb.Juni, juli, august - kr. 6.000 inkl. slutrengøringApril, maj, sep. , 5.000 inkl. slutrengøring

Kontakt: [email protected]

Luxus lejlighed på over 100 m2

Beliggende direkte på stran-den mellem Middelhavet og Mar Menor. Stor spise/daglig-stue med DVD og fladskærm. To soveværelser, to toiletter med bad, køkken samt terrasse med super havudsigt. Swim-mingpool.Direkte fly til Alicante. Kr. pr. dag fra 295,-.

Rekvirer brochure:tlf. 4457 0787 eller 2023 [email protected]

Sydfrankrig, Languedoc

Skøn ferielejlighed (4-6 pers.) i lille sydfransk landsby, 30 km til Middel-havet. Stor ugenert ter-rasse og have. Garage. Pris fra kr. 2.500 pr uge.

Se billeder og beskrivelser på: www.cuxac.dkTlf. 3026 7535 / 2084 3848E-mail: [email protected]

Skønt landhus, Frankrig

i fred og ro, på grænsen mellem Limousin og Dor-dogne, et af Frankrigs mest seværdige områder. Mid-delalderbyer, grotter, etc.Udlejes juni-juli max 4 pers.Pris: 3.200 kr. ugentlig.Ingen husdyr.Ikke-rygere.

Læs mere og se billeder: www.lacroixsouspetit.dk

Bornholm

Dejligt sommerhus til 8 personer, fredeligt beliggende med pragtfuld udsigt over Østersøen og Hammerknuden. Huser er moderniseret i 2014, terrasser mod øst, syd og vest. 500 m. til stran-den/byen. Ligger op til skønt fredet område.

www.fjeldvejsandvig.123hjemmeside.dkTelefon 6156 5636

Smukt Gl. Skagenshus

Husene er oprindelige og attraktive, ligger 75 m. fra hav, havn, hede i Vesterby. Der er en god stemning og et godt miljø i huse, som er løbende renoveret.Der er 400 m2 udeophold-areal med gode terrasser.

Henvendelse:www.kaptajnens-hus.dk Tlf. 2124 3483

Berlin-Stuttgarterplatz -

Charlottenburg

Meget centralt beliggende og fuld møbleret 2 værelses lej-lighed med plads til 4 personer udlejes.

Pris: 600 kr./nat + 25 EUR i slutrengøring.

Henvendelse mobil 2283 3459

Mail: [email protected]

LÆSØSommeren 2015

Hyggeligt, børnevenligt og skønt beliggende sommer-hus udlejes.

Se mere på www.sommerhuset-sitka.dk

Henvendelse til Tina Erlund e-mail: [email protected]

Administrerende direktørAnne Granborg

Sankt Annæ Plads 301250 København KTlf. 33 15 15 55 • Telefax 33 15 24 55E-mail: [email protected] • www.dsr.dk

Ekspeditionstid (også tlf.):Mandag-torsdag kl. 9 - 16 Fredag kl. 9 - 15.

Lederforeningen Dansk SygeplejerådSankt Annæ Plads 301250 København KTlf. 46 95 39 00E-mail: [email protected]/lederforeningen

SygeplejestuderendesLandssammenslutningSankt Annæ Plads 30,1250 København KTlf. 4695 4234E-mail: [email protected] • www.dsr.dk/sls

Sygeplejeetisk RådFormand: Randi BligaardUdviklingskoordinator, cand.cur.Sankt Annæ Plads 30, 1250 København Kwww.sygeplejeetiskraad.dk

KredschefIben Gravesen

Telefon: 4695 4850Telefax: 9634 1426Hjemmeside: www.dsr.dk/nordjylland E-mail: [email protected]

KontorSofiendalsvej 39200 Aalborg SV

Kontorets åbningstiderMan - ons kl. 09.00 - 15.00Torsdag kl. 13.00 - 16.00Fredag kl. 09.00 - 12.00

Kre

ds N

ordj

ylla

nd

KredschefJan Villumsen

Hovedtelefonnummer: 7021 1668Hjemmeside: www.dsr.dk/syddanmarkE-mail: [email protected]

KontorVejlevej 121, 2.7000 Fredericia

TelefontiderKl. 08.30 - 13.00 - mandag, tirsdag, onsdag og fredagKl. 13.00 - 16.00 - torsdag

Kre

ds S

ydda

nmar

kK

reds

Mid

tjyl

land Kredschef

Ann Dahy

Fælles postadresseDSR, Kreds MidtjyllandMarienlystvej 148600 Silkeborg Du er altid velkommen i åbningstiden, men ring og aftal tid.

Hovedtelefonnummer: 4695 4600Hovedfaxnummer: 7021 1667Hjemmeside: www.dsr.dk/midtjyllandE-mail: [email protected]

Lokale kontorerStationsvej 8a7500 HolstebroÅbent efter forudgående aftale.

Mindegade 108000 Aarhus CÅbent efter forudgående aftale.

TelefontiderMandag - tirsdag kl. 10.00 - 15.00Onsdag lukketTorsdag kl. 10.00 - 15.00Fredag kl. 10.00 - 13.00

KredschefMads Hyldgaard

Hovedtelefonnummer: 7021 1664Hovedfaxnummer: 7021 1665Hjemmeside: www.dsr.dk/sjaellandE-mail: [email protected]

KontorMøllevej 154140 Borup

Kontorets åbnings- og telefontiderTelefonåbentMandag 09.00 - 14.00Tirsdag 13.00 - 16.00Onsdag 09.00 - 14.00Torsdag 13.00 - 16.00Fredag 09.00 - 13.00

FremmødeMandag 08.30 - 15.30Tirsdag 08.30 - 15.30Onsdag 08.30 - 15.30Torsdag 12.00 - 16.00Fredag 09.00 - 13.00

Kre

ds S

jælla

ndK

reds

Hov

edst

aden Kredschef

Anne Tovborg

Hovedtelefonnummer: 7021 1662Hovedfaxnummer: 7021 1663Hjemmeside: www.dsr.dk/hovedstadenE-mail: [email protected]

Hjemmesiden indeholder individuelle kontaktoplysninger på kredsens medarbejdere og formandskab

KontorFrederiksborggade 15, 4.1360 København K

Åbnings- og telefontider:Man, tirs, tors, fre: 09.00 - 14.00Ons: 13.00 - 16.00

LokalkontorHaslevej 503700 RønneTlf.: 7021 1662Fax: 5695 3812TelefontidMan, tirs og tors: 09.00 - 12.00

1.-kredsnæstformænd

Vibeke Schaltz Kreds Hoved-staden

Nils Håkansson Kreds Sjælland

Helle Kjærager Kanstrup Kreds Nordjylland

Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse

Grete Christensen Formand

Dorte Steenberg 2.-næstformand

Irene Hesselberg Formand for Lederforeningen

Kredsformænd

Vibeke Westh Kreds Hovedstaden

Helle Dirksen Kreds Sjælland

Jytte Wester Kreds Nordjylland

Anni Pilgaard 1.-næstformand

John Christiansen Kreds Syddanmark

Dan

sk S

ygep

leje

råd

cent

ralt

Line Gessø Storm Hansen Kreds Syddanmark


Bente Alkærsig Rasmussen Kreds Midtjylland

Anja Laursen Kreds Midtjylland

Sanne Fuglsang Nyquist Formand for SLS

SY

GE

PL

EJ

ER

SK

EN

NR

. 4 • 2

3. M

AR

TS

20

15 • 115

. ÅR

GA

NG

Før du søger arbejde i udlandet, opfordrer vi dig til at søge oplysninger på dsr.dk/jobiudlandet

Vil du arbeide i Norge? Sykepleiere, spesialsykepleiere og sykepleierstudenter søkes!I Dedicare bestemmer du når og hvor du jobber. Vi har gode lønnsbetingelser, sommerbonus, vervepremie og vi betaler din bolig og reise. Du får egen personlig bemanningskonsulent i Dedicare og vi veileder deg i søknad om norsk autorisasjon. Du bestemmer!

Jeg havde hørt om Dedicare fra medstuderende som hadde arbejdet i Norge. Jeg valgte Dedicare da de kunne matche mine behov, tidsplan og samtidig fik jeg muligheden for at udfordre mine kompentencer som sygeplejerske. Jeg kan klart anbefalede Dedicare som Vikarbureau til at søge spændende udfordringer i Norge. - Line Toftegaard Nielsen, dansk sygeplejerske i Norge

Kontakt oss! Send oss en mail på [email protected] eller ring oss på +47 07480 Kontaktperson Anne Marit Valstad, mobil +47 9243 5130 Du kan og registrere deg via vår hjemmeside www.dedicare.no/nurse

SOMMER-BONUS

Documents

Sygeplejersken nr. 4, 2015