Sygeplejersken № 5, 2016

Fuldt fortjentNu kan jeg behandle uden at skulle vente

p en lge SIDE 56

SKAL GIVE SAMMENHNG

I SUNDHED SIDE 20

O RGA N D O N AT I O N

Spanske sygeplejersker bliver ved med

at sprge SIDE 36

FORSLAG

TEMA

ASYL- BRNS SUNDHED SVIGTES SIDE 44

Sundhedsplejersker slr alarm

5 201618. april 116. rgang

05

2016

18. ap

ril 116. rg

ang

Fr

du

sg

er a

rbej

de

i ud

land

et, o

pfo

rdre

r vi d

ig t

il at

s

ge

oply

snin

ger

p

dsr

.dk/

job

iud

land

et

3Sygeplejersken 05.2016

lger og sundhedsplejersker i kontrakterne mellem Udlndingestyrelsen og de kommuner, der vil drive brnecentrene.

For det andet skal der vre mlrettet oplring f.eks. i form af obligatoriske introduktionskurser, som giver sundhedsplejersker og sygeplejer-sker en mlrettet oplring i de helt srlige forhold, som gr sig gldende i arbejdet med traumatiserede brn.

Alle skal have lige adgang til sundhed. Men vi har et srligt ansvar over for brn. Derfor mener jeg, at de ansvarlige politikere og myndigheder ikke m lukke jnene for de situationer, vi fremhver, men i stedet sikre, at de uledsagede brn ikke lades i stikken.

Sundhedsplejersker og sygeplejer-sker er i disse mneder en afgrende

del af den hjlp, som gives til det stigende antal flygtningebrn, der i denne tid kommer til Danmark uden deres forldre. Alene i januar kom der 298 uledsagede flygtningebrn det er flere, end der kom i hele 2011.

I dette nummer af Sygeplejersken fortller Hanne Hjrringgaard om hverdagen p et af landets nystartede brnecentre. Et meningsfyldt arbejde, som desvrre ogs er prget af store ud-fordringer bl.a. pga. mangel p retnings-linjer, sundhedspersonale og helt basalt udstyr som printere og mobiltelefoner.

Dansk Sygeplejerd rber nu vagt i gevr og appellerer til politikere og arbejdsgivere om bedre rammer for sundhedsindsatsen til flygtninge p lan-dets brnecentre.

For det frste skal der vre adgang til de rette faglige ressourcer. Det er f.eks. helt uacceptabelt, at brn skal vente flere mneder p at blive screenet og komme til lgen. Derfor br der fastst-tes krav til minimumsbemandingen for

Grete Christensen,formand

Flygtningebrn m ikke lades i stikken

LEDER

I MARTS-APRIL HAR DANSK SYGEPLEJERD VRETI MEDIERNE MED BL.A. DISSE EMNER

Det er en samfundsmssig gevinst, men ogs en gevinst for den enkelte. Og det er ogs en medarbejdergruppe, som flere

steder allerede er en mangelvare. S for den enkelte leder er det

bestemt ogs en gevinst.

ANNI PILGAARD, nstformand i Dansk Sygepleje-rd, om sygeplejersker, der kombinerer efterln

og arbejde.

Patienttilstrmningen presser sygeplejerskerne helt i bund, da mange stillinger ikke er besat. Kun en tredjedel af sygeplejer-

skerne fra Nstved er fulgt med til Slagelse, og det kan g ud over

patientsikkerheden.

SREN PETERSEN, kredsnstformand i Kreds Sjlland, om pres p akutafdelingen p

Slagelse Sygehus efter lukning af akutmedicinsk afdeling i Nstved.

Sygeplejerskerne i kommunerne fr ganske enkelt ikke de informationer

om patientens forlb, s de kan passe deres arbejde ordentligt. Det er frygteligt frustrerende selvfl-gelig for patienten, men ogs for

medarbejderne.

GRETE CHRISTENSEN, formand for Dansk Sygeple-jerd, om behov for forlbskoordinatorer og bedre

datadeling mellem sektorerne.

Vil du debattere flygtningebrnenes forhold med Grete Christensen og se, hvad der ellers optager formanden, s g ind p hjemmesiden: www.dsr.dk/flgformanden

4 Sygeplejersken 05.2016

Chefredaktr,ansvarlig efter

medieansvarslovenKATRINE NIELSEN

[email protected]: 4695 4282

FagredaktrJETTE BAGH


RedaktionssekretrLOTTE HAVEMANN


RedaktionssekretrHENRIK BOESEN

[email protected]: 4695 4189Mobil: 2121 8770

Art DirectorMATHIAS N JUSTESEN


JournalistSUSANNE BLOCH

KJELDSEN [email protected]

Telefon: 4695 4178

JournalistCHRISTINA SOMMER


JournalistANNE WITTHFFT


JournalistMAYA [email protected]

Telefon: 4695 4119

SekretrKurser, mder, meddelelser

BIRGIT [email protected]

Telefon: 4695 4186

Forsidefoto: Astrid Dalum

Distribueret oplag:1. januar 30. juni 2015: 75.465 ekspl.

Medlem af Danske Medier

rsabonnement:(pr. januar 2016) 875,00 kr. + moms

Lssalg:65,00 kr. + moms. Kontakt Dansk Mediaforsyning

p [email protected]

ndring af medlemsoplysninger:Kontakt Medlemsregisteret, telefon: 3315 1555,

[email protected]

Tryk: ColorPrint

Annoncer: Dansk Mediaforsyning, Elkjrvej 19, st., 8230 byhj, telefon: 7022 4088, Fax: 7022 4077, [email protected]

Stillingsannoncer: [email protected]

Forretningsannoncer: [email protected]

Manuskriptvejledning, udgivelsesplan m.m:www.sygeplejersken.dk

Hvis Sygeplejersken udebliver, kan du sende en mail til: [email protected] og oplyse medlemsnummer.

Ophavsret: Enhver anvendelse af hele eller dele af artik-ler, fotos og illustrationer fra Sygeplejersken, svel pa-pirudgaven som den elektroniske udgave, er kun tilladt

med skriftligt samtykke fra redaktionen eller forfatteren/fotografen/illustratoren jf. lov om ophavsret.

Ansvar: Dansk Sygeplejerd har intet ansvar for produkter og ydelser, som omtales i Sygeplejerskens annoncer

eller indstik. Redaktionen ptager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlg, udtrykker ikke

ndvendigvis Dansk Sygeplejerds synspunkter.

Udgiver: Dansk Sygeplejerd, Sankt Ann Plads 30, 1250 Kbenhavn K, telefon: 3315 1555, [email protected],

www.sygeplejersken.dk ISSN 0106-8350

IND

HO

LD NU SKAL DER SKABES SAMMEN-HNG

SIDE

TEMA

Behovet for et sammenhngende sundhedsvsen har aldrig vret strre. Og i r bliver drejebogen til det skrevet. Vi skal vk fra kassetnkning og i stedet stte mennesket i centrum, mener Dansk Sygeplejerd, som ogs vil sikre de kommunale sygeplejersker de ndvendige kompetencer.

20

22 TID TIL NYE TAKTER

22 15 ANBEFALINGER

28 NY ROLLE TIL KOMMUNALE SYGEPLEJERSKER

29 DANSK APN-UDDANNELSE UNDER UDVIKLING


Uledsagede flygtningebrn har samme ret til lgehjlp, sundhedstjek og psykolog som danske brn. Men de venter i mnedsvis.

Den konomiske verdenskrise og dispositioner i fortiden har vret med til at holde sygeple-

jerskers ln nede.

Sygeplejerskerne har en stor del af ren for den rekord.

Theis L. Smedegaard har flere gange brugt sin ytringsfrihed til at kritisere rammerne for sundhedsvsenet. Senest om dende patienter, der har lav vrdi.

Over halvdelen af sygeple-jersker lser faglitteratur

ugentligt. Det gr kun 34 pct. af resten af befolkningen.

SIDE

SIDE

SIDE

SIDE

SIDE

44

34

53

17

36

HAN TR GODT SIGE TINGENE HJT

Sygeplejersker er lseheste

HRT!

ASYLBRN SVIGTES

SIDE 66

Jeg skal lse mas-ser af stillingsop-slag og ringe til potentielle ar-bejdsgivere og te-ste, om min profil er noget for dem.

SYGEPLEJERSKE, som vil skifte branche, og som fik rd og vejledning hos en karrierekonsulent i DSA.

HVAD ER DU VRD?

BAG NLEN

I Spanien siger 85 pct. ja til at donere deres

organer


Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

Det var lidt et tilflde. Jeg var blevet trt af mit davrende rengringsjob og s, at det var nu, man kunne sge ind p sygeplejerskeuddannelsen. Jeg havde tidligere haft job som ufaglrt p et ldrecenter, hvor jeg syntes, at dt, sygeplejerskerne lavede, var meget spndende. S jeg sgte ind og blev heldigvis helt vild med det. Jeg fler, at jeg bde giver og fr. Patienterne er som oftest meget taknemmelige for det, vi gr for dem.

Hvad var dit frste job?

Jeg arbejdede i fire mneder p et syke-hjem i Norge. Et slags udslusningscenter for folk, der var for syge til at komme hjem og for raske til at vre indlagt.

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for karkirurgien?

Jeg havde ingen erfaring overhovedet, da jeg sgte mit nuvrende job, men jobbet s s spndende ud, at jeg mtte sge det. Jeg fik det heldigvis, og karki-rurgien er et fantastisk spndende spe-ciale. Som vores afdelingssygeplejerske plejer at sige, er karkirurgien det, vores patienter fejler mindst. De karkirurgiske sygdomme er bare en brkdel af alle de andre sygdomme, vores patienter lider af, og som jeg ogs fr en bred viden om. Og s er den grundlggende sygepleje meget vigtig for vores patienter, der ikke altid er lige gode til at varetage deres egen pleje.

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

En god sygeplejerske er rummelig og omstillingsparat. Man skal kunne priori-tere og omstille sig, fordi patienterne kan ndre status fra n tilstand til en anden meget hurtigt.

Hvilket rd vil du give en nyuddannet?

Hvis man har sin sunde fornuft og ba-sale viden p plads, skal det nok g. Man skal nok lre det, selvom det mske ikke fles sdan det frste lange stykke tid.

Hvad er det mest tilfreds-stillende ved dit job?

Uanset hvilken patient jeg kommer ind til, har jeg personligt et ml om, at de som minimum skal grine og smile n gang om dagen. De skal fle sig trygge i mit nrvr, det er meget givende og tilfredsstillende.

Hvad er det mest udfor-drende?

Tiden. Det, at man ikke altid nr det, man selv eller patienterne forventer. Jeg har, desvrre, nrmest vnnet mig til, at der ikke er tid nok, men patienterne forventer ofte meget mere, end vi kan honorere.

Hvad kan holde dig vgen om natten?

Bl.a. nr jeg fler, at jeg ikke har net det, jeg skulle, eller ikke har vret der nok for patienterne. Med tiden bliver de ntter dog frre, og der er jo nogen, der tager over, nr jeg gr hjem.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

Der, hvor jeg er nu, lrer jeg nrmest noget nyt hver dag, vi har tid til kurser og faglig sparring. Det er nemt at lre, og det giver mig en faglig stolthed og fed flelse.

Hvis du kunne ndre en ting i sundhedsvsenet, hvad skulle det s vre?

Jeg synes, at politikerne skal finde nogle andre steder at spare snart. Vores spare-kvote er brugt op.

Hvor ser du dig selv om fem r?

Jeg tror, jeg er her, med nogle andre eller strre kompetencer. Jeg har en regel om, at den dag, jeg ikke lrer mere, er det tid til at komme videre. Og jeg har en fornemmelse af, at jeg stadig har en hel del at lre her.

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de nste 10 r?

Hvis jeg drmmer, vil der ikke blive sparet mere. Hvis jeg skal vre rlig, kunne jeg godt forestille mig, at der vil vre frre sygeplejersker og flere maskiner at teknologien kommer til at fylde mere i pasning og pleje af patien-terne. Jeg hber det ikke. Det menne-skelige er virkelig vigtigt.

26 r. Sygeplejerske p Karkirurgisk Sengeafdeling, Rigshospitalet.

MINUTTER MED

CHARLOTTE NIELSENTekst CHRISTINA SOMMER

Hos Novo Nordisk ndrer vi kursen for diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger, i vores lfte om at arbejde profi tabelt og etisk og i vores sgen efter en helbredelsesmulighed.

**

God glykmisk kontrol1

Signifikant lavere risiko for natlig hypoglykmi i forhold til Lantus (insulin glargin)2,3

Fleksibelt injektionstidspunkt ved behov n gang dagligt1

* Over halvdelen af personerne med type 2-diabetes opnede et HbA1c 53 mmol/mol ved behandling med Tresiba4. Ref 2 og 3: HbA1c primrt endepunkt opnet.

TRESIBABasalinsulin til behandling af voksne og brn fra 1 r med diabetes mellitus

1

God glykmisk kontrol

Signifikant lavere risiko for natlig hypoglykmi i forhold til Lantus

Fleksibelt injektionstidspunkt ved behov n gang dagligt

Flex

Touc

h o

g Tr

esib

a (i

nsul

in d

eglu

dec)

er

regi

stre

rede

var

em

rker

tilh

ren

de N

ovo

Nor

disk

A/S

DK/TRE/0116/0014

NU MEDGENERELTTILSKUD

18019809 NN Tresiba Ann Sygeplejersken 210x280 DK.indd 1 16/03/16 13:02

Produktinformation findes p side 12

Lhde: Mere kvalitet mindre papirarbejde

Borgerne skal inddrages mere i behand-lingen, hvis de selv eller deres prrende bliver syge.

Det er intentionen med t af de nye nationale kvalitetsml for sundhedsvs-net, som sundhedsminister Sophie Lhde (V) sammen med Danske Regioner og KL er p vej med. Parterne forhandler stadig, men mlene ventes at vre frdigfor-handlet sidst p forret.

Blandt de otte nationale ml, som antallet ventes at lande p, er sammen-hngende patientforlb og alts mere patientinddragelse. Kvalitetsmlene skal ogs omfatte forebyggelse og sundheds-fremme gennem hele livet.

Ud over at sikre hj kvalitet i alle dele af sundhedsvsnet skal mlene inspirere sundhedspersonalet til at have skarpt fokus p kvalitetsarbejdet.

De nye kvalitetsml skal iflge sundhedsministeren ses som en slags frihedsbrev til sundhedspersonalet, som fristtes fra nogle af de hidtidige doku-mentationskrav.

Mlene kommer bl.a. som en del af udfasningen af Den Danske Kvalitetsmo-del, DDKM. Samlet set er tanken at slanke de mange registreringer og proceskrav p sygehusene, og de nye ml skal sikre strre lokal frihed i kvalitetsarbejdet og give sundhedspersonalet redskaber til at arbejde med forbedringer. Fokus skal nu skrpes p konkrete ml, som lfter kvaliteten og har vrdi for patienterne.

Det kan f.eks. vre konkrete ml for at undg infektioner i forbindelse med en indlggelse.

Der bliver dog ikke tid til at hvile p laurbrrene. Kvalitetsudvikling/forbed-ring er en lbende proces. Derfor skal en rkke indikatorer flge udviklingen for de aftalte ml. Der bliver tale om et trafiklys som med farverne rd, gul eller grn indikerer, hvorvidt der er tale om en positiv eller negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet.

Det er helt centralt for os, at klini-kerne fr ejerskabet over kvalitetsarbej-det. De skal drive forandringerne, for de har den daglige kontakt med patienterne. I kvalitetsarbejdet skal vi flytte fokus fra kontrol af processer til de resultater, vi skaber for patienterne. Det fokus kan de otte nye nationale ml hjlpe os med at fastholde i hele sundhedsvsenet, ld det fra regionernes formand Bent Hansen, da iden bag kvalitetsmlene blev lanceret.

Hj kvalitet krver kompetencerDe nye nationale ml falder i god jord hos formand for Dansk Sygeplejerd, Grete Christensen:

Jeg synes, det er en positiv udmel-ding, at der skal gives mere plads til fag-ligheden. Men det er afgrende, at med-arbejdernes og ledernes kompetencer samtidig bliver udviklet. For en forudst-

ning for hj kvalitet er kompetencer til at arbejde med kvalitet og til at lfte de mange fagligt komplekse opgaver, siger Grete Christensen og fortstter:

Vi glder os over, at kommunerne indgr i arbejdet, og at kvalitetsarbej-det sledes omfatter alle sektorer og ikke kun regionerne. Vi opfordrer til, at mlene og indika-torerne nu bliver fastlagt med en rd trd p tvrs af sektorer, og at de omfatter hele borgerens liv.

Nye nationale ml skal sikre den enkelte patient en bedre behandling. Sundhedspersonalet fr get fri-hed til at arbejde lokalt med forbedringer.

Tekst ANNETTE HAGERUP Foto SCANPIX


9Lhde: Mere kvalitet mindre papirarbejde

I comedy-showet Medicin & Magi undersger komi-kerne Anders Andresen og Andreas Hoff, som ogs er hhv.

tryllekunstner samt lge og psykiater in spe, to fno-mener, der har gennemget en markant ndring igen-

nem historien, og som altid har vret nrt beslgtede, nemlig medicin og magi. I fortidens stammesamfund var

magikeren ogs medicinmanden i n og samme person. Nu tror vi kun p naturvidenskab eller gr vi? Placebo, hndsplggelse og alternativ terapi virker jo faktisk. Til

tider. Medicin? Eller magi? Eller begge dele?

Showet havde urpremiere i august sidste r, men spiller flere steder i landet frem til den 25. maj.

Se mere p www.billetlugen.dk

Comedy

Selv om aktiv ddshjlp er forbudt i Portugal, tilbyder lger p landets offentlige hospitaler

alligevel muligheden til terminale patienter. Det sagde formanden

for de portugisiske sygeple-jerskers fagforening, Ana Rita

Cavaco, iflge Washington Post til portugisisk radio.

Udtalelsen har fyret op under debatten om aktiv ddshjlp i landet og fet de portugisiske

sundhedsmyndigheder til at krve en undersgelse af beskyldninger-ne. Lgernes fagforening kalder anklagerne ekstremt alvorlige. I de kommende mneder skal det portugisiske parlament diskutere aktiv ddshjlp, efter en offentlig underskriftsindsamling tidligere p

ret slog til lyd for, at assisteret selvmord bliver tilladt i landet.

(awi)

Sygeplejerske-formand vidne til aktiv ddshjlp

PORTUGAL

Medicin eller magi?

Copyright MAGNA ENTERTAINMENT

FotoMARIE ADELSTORP


MARKERING. DRO, Den Regionale Organisationsreprsentation i Region Midtjylland, benyttede Danske Regioners generalforsamling den 7. april i Aarhus til at gre opmrksom p, at kompetente regionale medarbejdere skaber grobunden for vkst i alle dele af Danmark. Ved en lille udendrs happening argumenterede reprsentanter fra DRO, heriblandt formanden for Dansk Sygeplejerd Kreds Midtjylland, Anja Laursen, for, at man skal prioritere og investere i efter- og videreud-dannelse af regionalt ansatte medarbejdere, s de kan blive bde mere dygtige og effektive. En sdan investering vil gavne bde borgere, patienter, virksomheder og samfundskonomien, fortalte hun til stats-minister Lars Lkke Rasmussen (V). Han var ikke uenig i budskabet, men kvitterede ved at konstatere, at: Det er jo ikke et gratis nske. Dansk Sygeplejerds formand Grete Christensen var ogs til stede ved generalforsamlingen og deltog i en paneldebat. P billedet udveksler Lars Lkke Rasmussen synspunkter med Anja Laursen.

ma/hbo

Den svenske sygeplejerske Elisabeth Hesselblad (1870-1957) bliver hel-genkret den 5. juni, fordi hun har udfrt to dokumenterede mirakler: En kvinde i krestol og en krftsyg dreng er angiveligt blevet helbredt efter at have bedt til hende.

Hun aflagde i 1906 lfte som Birgittinernonne, og hendes kald var at grundlgge en ny Birgittinerorden i huset p Piazza Farnese i Rom, men med mission i moderlandet Sverige. I dag har Birgittasstrene etableret sig over hele verden. De kom til Danmark i 1997, hvor de byggede klosteret Marias bolig i Maribo.

Mere nyt fra Fag&ForskningDu kan finde flere nyheder p dsr.dk/fagogforskning. Tjek os lbende p mobilen, eller f en daglig nyhedsopda-tering direkte i din mailboks.

Svensk sygeplejerske helgenkres

Markant frre sygeplejersker end tidli-gere fr en efteruddannelse, viser en ny opgrelse fra Uddannelses- og Forsk-ningsministeriet.

Iflge opgrelsen faldt antallet af diplomuddannelser inden for sundhed hvor strstedelen af deltagerne er syge-plejersker med 28 pct. fra 2013 til 2015.

En af de vsentligste rsager til, at frre sygeplejersker efteruddanner sig, er, at ansatte med en uddannelse p profes-sionsbachelorniveau i 2014 mistede retten til at f SVU, statens voksenuddannelses-sttte til efter- og videreuddannelse. Den besparelse har presset bde arbejdsplad-sernes og de ansattes konomi.

Samtidig er de offentlige arbejdsgivere underlagt store besparelser, hvilket gr det svrt at frigre personale til efterud-dannelser.

Det er en katastrofal udvikling, fordi det er afgrende, at vores sygeplejersker bliver efteruddannet, s de kan vedligehol-de deres viden og tilegne sig de ndven-dige kompetencer inden for de omrder, de arbejder med, siger Dorte Steenberg, nstformand i Dansk Sygeplejerd.

Hun kalder det absurd, at der fra politisk side stilles stadigt hjere krav til sygeplejersker, nr midlerne til efterud-dannelse ikke flger med.

Grunduddannelsen giver en basisvi-den, men kan ikke garantere de kompe-tencer, som en diplomuddannelse kan. Udviklingen betyder, at patientsikkerhe-den og hele udviklingen af det danske sundhedsvsen er i fare, siger Dorte Steenberg, der ser det som et af Dansk Sygeplejerds vigtigste indsatsomrder at ndre udviklingen.

Nstformanden vil arbejde for, at Dansk Sygeplejerd kan presse p for at skabe et politisk flertal til f.eks. at gen-indfre SVUen.

Ellers skal budgetterne i kommu-nerne og regionerne ndres, s der er tilstrkkelige midler til efteruddannelse. Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre patientsikkerheden og srge for efterud-dannelse til personalet. Og der skal gres noget, nr vi kan se s drastisk et fald. Vi har jo ikke tidligere sendt sygeplejersker undigt afsted p efteruddannelse, siger Dorte Steenberg.

Frre fr efteruddannelseDet er katastrofalt, at der ikke er midler til at sende flere sygeplejersker p efteruddannelse, nr kravene til dem bliver ved med at stige, mener Dansk Sygeplejerd.

Tekst SIMON JOHANSEN

(ct/hbo)


P psykiatrisk sengeafsnit N7 i Frederikshavn arbejder personalet i dag med at inddrage patient og prrende i de behandlingsmder, der bliver afholdt i afsnittet. Tidligere var patienten ikke med til de tvrfaglige behandlingsmder. Nu sidder patienten for bordenden af forlbet, og i samarbejde med patienten planlgges som minimum tre behandlings-mder under indlggelsen. Prrende har mulighed for at deltage, hvis patienten nsker det.

Projektet modtog Borgerinddragelsesprisen ved Danske Regioners generalforsamling for nylig.

(ct/hbo)

Forskning viser, at forldre til moderat tidligt fdte ofte kan fle sig utrygge, da brnenes signaler er svrere at aflse og handle p end brn fdt til tiden. Desuden bekymrer forl-drene sig ofte mere om barnets udvikling bde p kort og lngere sigt.

Det er baggrunden for projektet Sundhedspleje p tvrs, et nyt tvrsektorielt samarbejde mellem Sundhedsplejen i Viborg Kommune, Afsnit for nyfdte (neonatalafsnittet) og Afsnit for Kvindesygdomme og barslende p Regionshospita-let Viborg.

(ds/ct/hbo)

Bedst til at inddrage borgeren Styrker overgangen

Bare fordi dbsattesten siger, at du nu kan g p efterln, s beh-ver du ikke forlade arbejdsmarkedet. En del sygeplejersker vil gerne fortstte med at arbejde, men har ikke lyst til at fortstte p fuld tid. Derfor vlger de en kombination af arbejde og efterln.

Nye tal fra a-kassen DSA viser, at lidt mere end 1 pct. af alle syge-plejersker i job samtidig er p efterln, nemlig ca. 550 sygeplejersker ud af Dansk Sygeplejerds 53.771 medlemmer i beskftigelse.

At kombinere efterln med deltidsarbejde er en rigtig god id, synes Anni Pilgaard, der bde er nstformand i Dansk Sygeplejerd og formand i DSA.

Tallene viser, at sygeplejerskerne bruger efterlnnen p lige prcis den mde, som ordningen et tiltnkt, nemlig til at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet i lngere tid, end man ellers ville have gjort.

Sygeplejersker kombinerer efterln med arbejdeMange sygeplejersker nsker ikke at sige helt farvel til arbejdet, selvom de er net efterlnsalderen. Derfor vlger de i stedet at g ned i tid og supplere med efterln.Tekst ANDREAS RASMUSSEN

Fantomdrengen er en animeret fransk/belgisk familiefilm om drengen Leo, der er alvorligt syg og derfor m tilbringe de fleste af sine dage p et hospital i New York. Men han gemmer p en hemmelighed: Sygdom-men giver ham evnen til at blive et usynligt fantom, der kan svve ud af kroppen og gennem vgge, mens Leos fysiske krop lig-ger sovende tilbage p hospitalet. Og lige pludselig er Leo sammen med en modig politimand i krestol, som han mder p hospitalet, udset til at skulle redde New York fra det kaos, en skurk truer med i storbyen ved hjlp af en farlig computervirus.

Fantomdrengen har premiere den 14. april i flere mindre biografer landet over.

Usynlig brnehelt

Film


Vsentlige produktforskelleNedenstende formuleringer er ikke ndvendigvis ordret gengivet

Produktnavn (Indholdsstof) Tresiba

(insulin degludec)Lantus

(insulin glargin)

Indikation Behandling af diabetes mellitus hos voksne, unge og brn fra 1-rs-alderen. Ved type 2-diabetes som monoterapi, eller i kombination med OAD, GLP-1-receptoragonister og bolusinsulin. Ved type 1-diabetes skal kombineres med hurtigvirkende insulin.

Behandling af diabetes mellitus hos voksne, unge og brn fra 2 r og opefter.

Administrations-tidspunkt 1 gang dagligt, p et hvilket som helst tidspunkt om dagen, fortrinsvis det samme.

1 gang dagligt, nr som helst p dagen, men p samme tidspunkt hver dag, der frste gang vlges frit.

Bivirkninger(meget almindelige/almindelige)

Hypoglykmi, reaktioner p injektionsstedet Monoterapi: Hypoglykmi, lipohypertrofi, reaktioner p injektionsstedet.

Graviditet/Amning Ingen erfaringer. Fertilitet: Ingen skadelig effekt hos dyr. Graviditet: Ingen kliniske data. Om ndvendigt kan anvendelse overvejes. Ammende: Forventes ingen metabolisk effekt hos barnet. Kan vre ndvendigt at justere insulindosis og dit.

Pakningsstrrelse 100 E/ml, 5 penne x 3 ml100 E/ml, 5 ampuller x 3 ml200 E/ml, 3 penne x 3 ml

100 E/ml, 5 penne x 3 ml100 E/ml, 5 ampuller x 3 ml

Baseret p produktresum for respektive prparater (www.produktresume.dk og www.ema.europa.eu) og www.medicinpriser.dk (Ver. 06/2015) DK/CA/0615/0118

DK/TRE/0116/0014

Novo Nordisk Scandinavia AB. Arne Jacobsens All 17, 9. 2300 Kbenhavn S. www.novonordisk.dk. Kundeservice tlf.: 80 200 240

Referencer: 1. EMA godkendt produktresum for Tresiba 2. Rodbard HW, Cariou B, Zinman B, Handelsman Y, Philis-Tsimikas A, Skjoth TV, Rana A, Mathieu C on behalf of the BEGIN Once Long Trial Investigators. Comparison of insulin degludec with insulin glargine in insulin-naive subjects with Type 2 diabetes: a 2-year randomized, treat-to-target trial. DIABETIC Medicine 2013;30(11):1298304. 3. Bode BW, Buse JB, Fisher M, Garg SK, Marre M, Merker L, Renard E,Russell-Jones DL, Hansen CT, Rana A, Heller SR on behalf of the BEGIN BasalBolus Type 1 Trial Investigators. Insulin degludec improves glycaemic control with lower nocturnal hypoglycaemia risk than insulin glargine in basalbolus treatment with mealtime insulin aspart in Type 1 diabetes (BEGIN BasalBolus Type 1): 2-year results of a randomized clinical trial. DIABETIC Medicine 2013;30(11):1293297. 4. Zinman et al Diabetes Care 35:2464-2472, 2012.

Tresiba (insulin degludec) 100 E/ml, 200 E/mlForkortet Produktinformation

Lgemiddelform: Injektionsvske, oplsning. Klar, farvels, neutral oplsning. Indikation: Behandling af diabetes mellitus hos voksne, unge og brn fra 1-rs-alderen. Dosering: Tresiba er et basalinsulin til subkutan indgivelse en gang dagligt p et hvilket som helst tidspunkt af dagen, fortrinsvis samme tidspunkt hver dag. Hos patienter med type 2-diabetes mellitus kan Tresiba administreres som monoterapi eller i enhver kombination med orale antidiabetika, GLP-1-receptoragonister og bolusinsulin. Ved type 1-diabetes mellitus skal Tresiba kombineres med korttids-/hurtigtvirkende insulin for at dkke insulinbehovet ved mltiderne. Tresiba doseres i overensstemmelse med patientens individuelle behov. Det anbefales at optimere den glykmiske kontrol via dosisjustering baseret p faste-plasmaglucose. Justering af dosis kan blive ndvendig, hvis patienter udver get fysisk aktivitet, ndrer deres kostvaner eller under samtidig sygdom. Tresiba 100 enheder/ml og Tresiba 200 enheder/ml: Tresiba findes i to styrker. For begge indstilles den ndvendige dosis i enheder. Dosistrinene er forskellige for de to styrker af Tresiba. Med Tresiba 100 enheder/ml kan der administreres en dosis p 1-80 enheder for hver injektion, i trin p 1 enhed. Med Tresiba 200 enheder/ml kan der administreres en dosis p 2-160 enheder for hver injektion, i trin p 2 enheder. Dosis indgives ved brug af halvdelen af volumen i forhold til basalinsulinprparater med 100 enheder/ml. Dosistlleren viser antallet af enheder, uanset hvilken styrke der anvendes, og dosen skal ikke ndres, nr patienten skifter til en ny styrke. Fleksibelt administrationstidspunkt: Hvor administration p samme tidspunkt af dagen ikke er mulig, tillader Tresiba fleksibilitet med hensyn til tidspunktet for administration af insulin. Der skal altid g mindst 8 timer mellem injektionerne. Patienter, som glemmer en dosis, rdes til at tage den, nr de opdager forglemmelsen, og derefter genoptage deres sdvanlige doseringsplan med dosering en gang dagligt. Initiering: Patienter med type 2-diabetes mellitus: den anbefalede daglige startdosis er 10 enheder efterfulgt af individuelle dosisjusteringer. Patienter med type 1-diabetes mellitus: Tresiba skal anvendes en gang dagligt sammen med mltidsinsulin og krver efterflgende individuelle dosisjusteringer. Skift fra andre insulinprparater: Hyppig blodglucosekontrol anbefales i overgangsperioden og i de flgende uger. Doser og tidspunkter for samtidig behandling med hurtigtvirkende eller korttidsvirkende insulinprparater eller andre antidiabetika skal muligvis justeres. Patienter med type 2-diabetes mellitus: For patienter med type 2-diabetes, som tager basal-, basal-bolus-, blandings- eller selvblandet insulinbehandling, kan skift til Tresiba ske enhed til enhed ud fra den tidligere basalinsulindosis efterfulgt af individuelle dosisjusteringer. Patienter med type 1-diabetes mellitus: For de fleste patienter med type 1-diabetes kan skift til Tresiba ske enhed til enhed ud fra den tidligere basalinsulindosis efterfulgt af individuelle dosisjusteringer. For patienter med type 1-diabetes, som skifter fra basalinsulin to gange dagligt eller har HbA1c < 8,0 % p det tidspunkt, hvor de nsker at skifte, skal dosis af Tresiba faststtes individuelt. Dosisreduktion skal overvejes efterfulgt af individuel dosisjustering ud fra det glykmiske respons. Brug af Tresiba i kombination med GLP-1 receptor agonister hos patienter med type 2-diabetes mellitus: Nr Tresiba gives i tillg til GLP-1 receptoragonister, er den anbefalede startdosis 10 enheder dagligt. Efterflgende justeres dosis individuelt. Nr GLP-1-receptoragonister gives i tillg til Tresiba, anbefales det at reducere dosis af Tresiba med 20% for at minimere risikoen for hypoglykmi. Dosis skal efterflgende justeres individuelt. ldre: Tresiba kan anvendes til ldre patienter. Monitorering af glucose skal intensiveres og insulindosis justeres individuelt. Nedsat nyre- og leverfunktion: Tresiba kan anvendes til patienter med nedsat nyre- og leverfunktion. Monitorering af glucose skal intensiveres og insulindosis justeres individuelt. Brn: Tresiba kan anvendes til unge og brn fra 1r og opefter. Ved skift af basalinsulin til Tresiba skal individuel dosisjustering af basal- og bolusinsulin overvejes for at mindske risikoen for hypoglykmi. Administration: Tresiba er kun til subkutan anvendelse. Tresiba m ikke administreres intravenst, da det kan resultere i svr hypoglykmi. Tresiba m ikke administreres intramuskulrt, da det kan ndre absorptionen. Tresiba m ikke anvendes i insulininfusionspumper. Tresiba administreres subkutant ved injektion i lret, overarmen eller abdominalvggen. Injektionsstederne skal altid varieres inden for samme omrde for at nedstte risikoen for lipodystrofi. Kontraindikationer: Overflsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjlpestofferne. Srlige advarsler og forsigtighedsregler: Hypoglykmi: Udeladelse af et mltid eller ikke planlagt anstrengende fysisk aktivitet kan medfre hypoglykmi. Kan forekomme, hvis insulindosis er for hj i forhold til insulinbehovet. Hos brn skal der udvises omhu, s insulindosis (specielt ved basal-bolus-behandlingsregimer) stemmer overens med fdeindtagelse og fysisk aktivitet for at mindske risikoen for hypoglykmi. Anden samtidig sygdom, isr infektioner og tilstande med feber, ger normalt patientens insulinbehov. Samtidige sygdomme i nyrer, lever eller sygdomme, som pvirker binyrer, hypofyse eller thyreoidea, kan ndvendiggre ndringer i insulindosis. Den langvarige virkning af Tresiba kan som ved andre basalinsulinprparater forsinke normalisering af blodsukkeret efter hypoglykmi. Hyperglykmi: Utilstrkkelig dosering og/eller afbrydelse af behandlingen hos patienter, som har behov for insulin, kan fre til hyperglykmi og potentielt til diabetisk ketoacidose. Desuden kan samtidig sygdom, isr infektioner, fre til hyperglykmi og derved et get insulinbehov. De frste symptomer p hyperglykmi opstr normalt gradvist over en periode p timer eller dage. Symptomerne inkluderer trst, hyppigere vandladning, kvalme, opkastning, dsighed, rdme og tr hud, mundtrhed, appetitlshed og acetonende. Ved type 1-diabetes frer ubehandlede hyperglykmiske tilflde i sidste instans til diabetisk ketoacidose, som kan vre ddelig. Skift fra andre insulinprparater: Skift af en patient til en anden type, et andet mrke eller en anden fabrikant af insulin m kun ske under lgekontrol og kan medfre et behov for ndring af dosis. Kombinationsbehandling med pioglitazon: Tilflde af hjerteinsufficiens er blevet rapporteret, nr pioglitazon har vret brugt i kombination med insulin, srligt hos patienter med risikofaktorer for udvikling af hjerteinsufficiens. Dette skal tages i betragtning, hvis kombinationsbehandling med pioglitazon og Tresiba overvejes. Hvis kombinationsbehandlingen anvendes, skal patienterne observeres for tegn og symptomer p hjerteinsufficiens, vgtforgelse og demer. Pioglitazon skal seponeres, hvis der sker en forvrring af hjertesymptomer. jensygdom: Intensivering af insulinbehandling med en hurtig forbedret glykmisk kontrol kan vre forbundet med en forbigende forvrring af diabetisk retinopati, hvorimod forbedret glykmisk kontrol gennem lngere tid nedstter risikoen for forvrring af diabetisk retinopati. Forebyggelse af medicineringsfejl: Patienterne skal instrueres i altid at kontrollere insulinetiketten fr hver injektion for at undg utilsigtet forveksling af de to styrker af Tresiba svel som andre insulinprparater. Patienterne skal visuelt kontrollere de indstillede enheder p pennens dosistller. Derfor er kravet til patienter, der selvinjicerer, at de kan aflse dosistlleren p pennen. Patienter, der er blinde eller har nedsat syn, skal have besked p altid at f hjlp/assistance fra en anden person med et godt syn og som har fet undervisning i brug af insulinpennen. Insulinantistoffer: Insulin administration kan forrsage dannelse af insulinantistoffer. I sjldne tilflde vil tilstedevrelsen af insulinantistoffer ndvendiggre justering af insulindosis for at korrigere en tendens til hyper- og hypoglykmi. Interaktioner: Et antal lgemidler er kendt for at pvirke glucosemetabolismen. Flgende lgemidler kan nedstte patientens insulinbehov: Orale antidiabetika, GLP-1-receptoragonister, monoaminoxidasehmmere (MAO-hmmere), betablokkere, ACE-hmmere, salicylater, anabolske steroider og sulfonamider. Flgende lgemidler kan ge patientens insulinbehov: Orale kontraceptiva, thiazider, glukokortikoider, thyreoideahormoner, sympatomimetika, vksthormon og danazol. Betablokkere kan maskere symptomerne p hypoglykmi. Octreotid/lanreotid kan enten ge eller reducere insulinbehovet. Alkohol kan ge eller reducere den hypoglykmiske effekt af insulin. Graviditet, amning og fertilitet: Ingen kliniske erfaringer med anvendelse af Tresiba til gravide kvinder eller med anvendelse af Tresiba under amning. Det er ukendt, om insulin degludec udskilles i humant mlk. Der forventes ingen metabolisk pvirkning af nyfdte/spdbrn, der ammes. Reproduktionsstudier med insulin degludec hos dyr har ikke vist nogen bivirkninger p fertiliteten. Virkning p evnen til at fre motorkretj eller betjene maskiner: Patientens evne til at koncentrere sig og reagere kan vre svkket p grund af hypoglykmi. Dette kan udgre en risiko i situationer, hvor disse evner er af speciel vigtighed (f.eks. ved bilkrsel eller betjening af maskiner). Bivirkninger: Den hyppigst rapporterede bivirkning under behandling er hypoglykmi. Immunsystemet: Overflsomhed (hvelse af tunge og lber, diarr, kvalme, trthed og kle), urticaria. Metabolisme og ernring: Hypoglykmi. Kan forekomme, hvis insulindosis er for hj i forhold til insulinbehovet. Svr hypoglykmi kan medfre bevidstlshed og/eller kramper og kan resultere i midlertidig eller permanent hjerneskade eller i vrste fald dd. Symptomerne p hypoglykmi opstr normalt pludseligt, og kan omfatte koldsved, kold bleg hud, udmattelse, nervsitet eller tremor, ngstelse, usdvanlig trthed eller svaghed, konfusion, koncentrationsbesvr, dsighed, overdreven sult, synsforstyrrelser, hovedpine, kvalme og hjertebanken. Hud og subkutane vv: Lipodystrofi. Almene symptomer og reaktioner p administrationsstedet: Reaktioner p administrationsstedet (inklusive hmatom, smerter, hmoragi, erytem, knuder, hvelse, misfarvning, pruritus, varme samt fortykkelse p injektionsstedet), perifert dem. Overdosering: En specifik overdosis af insulin kan ikke defineres, men hypoglykmi kan udvikles over forskellige faser. Opbevaring og holdbarhed: 30 mneder. Opbevares i kleskab (2C - 8C), ikke for tt p kleelementet. M ikke nedfryses. Under brug: M ikke kles ned. Opbevares under 30C i hjest 8 uger. Opbevar Tresiba Penfill samt Tresiba FlexTouch med penhtten psat for at beskytte mod lys. Udlevering: Receptpligtigt lgemiddel. Lgemidlet har generelt tilskud. Indehaver af markedsfringstilladelsen: Novo Nordisk A/S. Pakninger og priser (inkl. moms): Tresiba FlexTouch 100 E/ml 5 x 3 ml. Tresiba FlexTouch 200 E/ml 3 x 3 ml. Tresiba Penfill 100 E/ml 5 x 3 ml. Dagsaktuelle priser findes p www.medicinpriser.dk (Ver. 01/2015.1) (DK/TB/0215/0329)

Ls altid indlgssedlen omhyggeligt inden produktet tages i brug. Den fuldstndige produktinformation kan vederlagsfrit fs ved henvendelse til Novo Nordisk Scandinavia, telefon +45 80 200 240. Besg ogs www.novonordisk.dk

18019809 NN Tresiba Ann Sygeplejersken PLIGT 210x280 DK.indd 1 16/03/16 13:01

Produktinformation for annonce side 7

Vsentlige produktforskelleNedenstende formuleringer er ikke ndvendigvis ordret gengivet

Produktnavn (Indholdsstof) Tresiba

(insulin degludec)Lantus

(insulin glargin)

Indikation Behandling af diabetes mellitus hos voksne, unge og brn fra 1-rs-alderen. Ved type 2-diabetes som monoterapi, eller i kombination med OAD, GLP-1-receptoragonister og bolusinsulin. Ved type 1-diabetes skal kombineres med hurtigvirkende insulin.

Behandling af diabetes mellitus hos voksne, unge og brn fra 2 r og opefter.

Administrations-tidspunkt 1 gang dagligt, p et hvilket som helst tidspunkt om dagen, fortrinsvis det samme.

1 gang dagligt, nr som helst p dagen, men p samme tidspunkt hver dag, der frste gang vlges frit.

Bivirkninger(meget almindelige/almindelige)

Hypoglykmi, reaktioner p injektionsstedet Monoterapi: Hypoglykmi, lipohypertrofi, reaktioner p injektionsstedet.

Graviditet/Amning Ingen erfaringer. Fertilitet: Ingen skadelig effekt hos dyr. Graviditet: Ingen kliniske data. Om ndvendigt kan anvendelse overvejes. Ammende: Forventes ingen metabolisk effekt hos barnet. Kan vre ndvendigt at justere insulindosis og dit.

Pakningsstrrelse 100 E/ml, 5 penne x 3 ml100 E/ml, 5 ampuller x 3 ml200 E/ml, 3 penne x 3 ml

100 E/ml, 5 penne x 3 ml100 E/ml, 5 ampuller x 3 ml

Baseret p produktresum for respektive prparater (www.produktresume.dk og www.ema.europa.eu) og www.medicinpriser.dk (Ver. 06/2015) DK/CA/0615/0118

DK/TRE/0116/0014

Novo Nordisk Scandinavia AB. Arne Jacobsens All 17, 9. 2300 Kbenhavn S. www.novonordisk.dk. Kundeservice tlf.: 80 200 240

Referencer: 1. EMA godkendt produktresum for Tresiba 2. Rodbard HW, Cariou B, Zinman B, Handelsman Y, Philis-Tsimikas A, Skjoth TV, Rana A, Mathieu C on behalf of the BEGIN Once Long Trial Investigators. Comparison of insulin degludec with insulin glargine in insulin-naive subjects with Type 2 diabetes: a 2-year randomized, treat-to-target trial. DIABETIC Medicine 2013;30(11):1298304. 3. Bode BW, Buse JB, Fisher M, Garg SK, Marre M, Merker L, Renard E,Russell-Jones DL, Hansen CT, Rana A, Heller SR on behalf of the BEGIN BasalBolus Type 1 Trial Investigators. Insulin degludec improves glycaemic control with lower nocturnal hypoglycaemia risk than insulin glargine in basalbolus treatment with mealtime insulin aspart in Type 1 diabetes (BEGIN BasalBolus Type 1): 2-year results of a randomized clinical trial. DIABETIC Medicine 2013;30(11):1293297. 4. Zinman et al Diabetes Care 35:2464-2472, 2012.

Tresiba (insulin degludec) 100 E/ml, 200 E/mlForkortet Produktinformation

Lgemiddelform: Injektionsvske, oplsning. Klar, farvels, neutral oplsning. Indikation: Behandling af diabetes mellitus hos voksne, unge og brn fra 1-rs-alderen. Dosering: Tresiba er et basalinsulin til subkutan indgivelse en gang dagligt p et hvilket som helst tidspunkt af dagen, fortrinsvis samme tidspunkt hver dag. Hos patienter med type 2-diabetes mellitus kan Tresiba administreres som monoterapi eller i enhver kombination med orale antidiabetika, GLP-1-receptoragonister og bolusinsulin. Ved type 1-diabetes mellitus skal Tresiba kombineres med korttids-/hurtigtvirkende insulin for at dkke insulinbehovet ved mltiderne. Tresiba doseres i overensstemmelse med patientens individuelle behov. Det anbefales at optimere den glykmiske kontrol via dosisjustering baseret p faste-plasmaglucose. Justering af dosis kan blive ndvendig, hvis patienter udver get fysisk aktivitet, ndrer deres kostvaner eller under samtidig sygdom. Tresiba 100 enheder/ml og Tresiba 200 enheder/ml: Tresiba findes i to styrker. For begge indstilles den ndvendige dosis i enheder. Dosistrinene er forskellige for de to styrker af Tresiba. Med Tresiba 100 enheder/ml kan der administreres en dosis p 1-80 enheder for hver injektion, i trin p 1 enhed. Med Tresiba 200 enheder/ml kan der administreres en dosis p 2-160 enheder for hver injektion, i trin p 2 enheder. Dosis indgives ved brug af halvdelen af volumen i forhold til basalinsulinprparater med 100 enheder/ml. Dosistlleren viser antallet af enheder, uanset hvilken styrke der anvendes, og dosen skal ikke ndres, nr patienten skifter til en ny styrke. Fleksibelt administrationstidspunkt: Hvor administration p samme tidspunkt af dagen ikke er mulig, tillader Tresiba fleksibilitet med hensyn til tidspunktet for administration af insulin. Der skal altid g mindst 8 timer mellem injektionerne. Patienter, som glemmer en dosis, rdes til at tage den, nr de opdager forglemmelsen, og derefter genoptage deres sdvanlige doseringsplan med dosering en gang dagligt. Initiering: Patienter med type 2-diabetes mellitus: den anbefalede daglige startdosis er 10 enheder efterfulgt af individuelle dosisjusteringer. Patienter med type 1-diabetes mellitus: Tresiba skal anvendes en gang dagligt sammen med mltidsinsulin og krver efterflgende individuelle dosisjusteringer. Skift fra andre insulinprparater: Hyppig blodglucosekontrol anbefales i overgangsperioden og i de flgende uger. Doser og tidspunkter for samtidig behandling med hurtigtvirkende eller korttidsvirkende insulinprparater eller andre antidiabetika skal muligvis justeres. Patienter med type 2-diabetes mellitus: For patienter med type 2-diabetes, som tager basal-, basal-bolus-, blandings- eller selvblandet insulinbehandling, kan skift til Tresiba ske enhed til enhed ud fra den tidligere basalinsulindosis efterfulgt af individuelle dosisjusteringer. Patienter med type 1-diabetes mellitus: For de fleste patienter med type 1-diabetes kan skift til Tresiba ske enhed til enhed ud fra den tidligere basalinsulindosis efterfulgt af individuelle dosisjusteringer. For patienter med type 1-diabetes, som skifter fra basalinsulin to gange dagligt eller har HbA1c < 8,0 % p det tidspunkt, hvor de nsker at skifte, skal dosis af Tresiba faststtes individuelt. Dosisreduktion skal overvejes efterfulgt af individuel dosisjustering ud fra det glykmiske respons. Brug af Tresiba i kombination med GLP-1 receptor agonister hos patienter med type 2-diabetes mellitus: Nr Tresiba gives i tillg til GLP-1 receptoragonister, er den anbefalede startdosis 10 enheder dagligt. Efterflgende justeres dosis individuelt. Nr GLP-1-receptoragonister gives i tillg til Tresiba, anbefales det at reducere dosis af Tresiba med 20% for at minimere risikoen for hypoglykmi. Dosis skal efterflgende justeres individuelt. ldre: Tresiba kan anvendes til ldre patienter. Monitorering af glucose skal intensiveres og insulindosis justeres individuelt. Nedsat nyre- og leverfunktion: Tresiba kan anvendes til patienter med nedsat nyre- og leverfunktion. Monitorering af glucose skal intensiveres og insulindosis justeres individuelt. Brn: Tresiba kan anvendes til unge og brn fra 1r og opefter. Ved skift af basalinsulin til Tresiba skal individuel dosisjustering af basal- og bolusinsulin overvejes for at mindske risikoen for hypoglykmi. Administration: Tresiba er kun til subkutan anvendelse. Tresiba m ikke administreres intravenst, da det kan resultere i svr hypoglykmi. Tresiba m ikke administreres intramuskulrt, da det kan ndre absorptionen. Tresiba m ikke anvendes i insulininfusionspumper. Tresiba administreres subkutant ved injektion i lret, overarmen eller abdominalvggen. Injektionsstederne skal altid varieres inden for samme omrde for at nedstte risikoen for lipodystrofi. Kontraindikationer: Overflsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjlpestofferne. Srlige advarsler og forsigtighedsregler: Hypoglykmi: Udeladelse af et mltid eller ikke planlagt anstrengende fysisk aktivitet kan medfre hypoglykmi. Kan forekomme, hvis insulindosis er for hj i forhold til insulinbehovet. Hos brn skal der udvises omhu, s insulindosis (specielt ved basal-bolus-behandlingsregimer) stemmer overens med fdeindtagelse og fysisk aktivitet for at mindske risikoen for hypoglykmi. Anden samtidig sygdom, isr infektioner og tilstande med feber, ger normalt patientens insulinbehov. Samtidige sygdomme i nyrer, lever eller sygdomme, som pvirker binyrer, hypofyse eller thyreoidea, kan ndvendiggre ndringer i insulindosis. Den langvarige virkning af Tresiba kan som ved andre basalinsulinprparater forsinke normalisering af blodsukkeret efter hypoglykmi. Hyperglykmi: Utilstrkkelig dosering og/eller afbrydelse af behandlingen hos patienter, som har behov for insulin, kan fre til hyperglykmi og potentielt til diabetisk ketoacidose. Desuden kan samtidig sygdom, isr infektioner, fre til hyperglykmi og derved et get insulinbehov. De frste symptomer p hyperglykmi opstr normalt gradvist over en periode p timer eller dage. Symptomerne inkluderer trst, hyppigere vandladning, kvalme, opkastning, dsighed, rdme og tr hud, mundtrhed, appetitlshed og acetonende. Ved type 1-diabetes frer ubehandlede hyperglykmiske tilflde i sidste instans til diabetisk ketoacidose, som kan vre ddelig. Skift fra andre insulinprparater: Skift af en patient til en anden type, et andet mrke eller en anden fabrikant af insulin m kun ske under lgekontrol og kan medfre et behov for ndring af dosis. Kombinationsbehandling med pioglitazon: Tilflde af hjerteinsufficiens er blevet rapporteret, nr pioglitazon har vret brugt i kombination med insulin, srligt hos patienter med risikofaktorer for udvikling af hjerteinsufficiens. Dette skal tages i betragtning, hvis kombinationsbehandling med pioglitazon og Tresiba overvejes. Hvis kombinationsbehandlingen anvendes, skal patienterne observeres for tegn og symptomer p hjerteinsufficiens, vgtforgelse og demer. Pioglitazon skal seponeres, hvis der sker en forvrring af hjertesymptomer. jensygdom: Intensivering af insulinbehandling med en hurtig forbedret glykmisk kontrol kan vre forbundet med en forbigende forvrring af diabetisk retinopati, hvorimod forbedret glykmisk kontrol gennem lngere tid nedstter risikoen for forvrring af diabetisk retinopati. Forebyggelse af medicineringsfejl: Patienterne skal instrueres i altid at kontrollere insulinetiketten fr hver injektion for at undg utilsigtet forveksling af de to styrker af Tresiba svel som andre insulinprparater. Patienterne skal visuelt kontrollere de indstillede enheder p pennens dosistller. Derfor er kravet til patienter, der selvinjicerer, at de kan aflse dosistlleren p pennen. Patienter, der er blinde eller har nedsat syn, skal have besked p altid at f hjlp/assistance fra en anden person med et godt syn og som har fet undervisning i brug af insulinpennen. Insulinantistoffer: Insulin administration kan forrsage dannelse af insulinantistoffer. I sjldne tilflde vil tilstedevrelsen af insulinantistoffer ndvendiggre justering af insulindosis for at korrigere en tendens til hyper- og hypoglykmi. Interaktioner: Et antal lgemidler er kendt for at pvirke glucosemetabolismen. Flgende lgemidler kan nedstte patientens insulinbehov: Orale antidiabetika, GLP-1-receptoragonister, monoaminoxidasehmmere (MAO-hmmere), betablokkere, ACE-hmmere, salicylater, anabolske steroider og sulfonamider. Flgende lgemidler kan ge patientens insulinbehov: Orale kontraceptiva, thiazider, glukokortikoider, thyreoideahormoner, sympatomimetika, vksthormon og danazol. Betablokkere kan maskere symptomerne p hypoglykmi. Octreotid/lanreotid kan enten ge eller reducere insulinbehovet. Alkohol kan ge eller reducere den hypoglykmiske effekt af insulin. Graviditet, amning og fertilitet: Ingen kliniske erfaringer med anvendelse af Tresiba til gravide kvinder eller med anvendelse af Tresiba under amning. Det er ukendt, om insulin degludec udskilles i humant mlk. Der forventes ingen metabolisk pvirkning af nyfdte/spdbrn, der ammes. Reproduktionsstudier med insulin degludec hos dyr har ikke vist nogen bivirkninger p fertiliteten. Virkning p evnen til at fre motorkretj eller betjene maskiner: Patientens evne til at koncentrere sig og reagere kan vre svkket p grund af hypoglykmi. Dette kan udgre en risiko i situationer, hvor disse evner er af speciel vigtighed (f.eks. ved bilkrsel eller betjening af maskiner). Bivirkninger: Den hyppigst rapporterede bivirkning under behandling er hypoglykmi. Immunsystemet: Overflsomhed (hvelse af tunge og lber, diarr, kvalme, trthed og kle), urticaria. Metabolisme og ernring: Hypoglykmi. Kan forekomme, hvis insulindosis er for hj i forhold til insulinbehovet. Svr hypoglykmi kan medfre bevidstlshed og/eller kramper og kan resultere i midlertidig eller permanent hjerneskade eller i vrste fald dd. Symptomerne p hypoglykmi opstr normalt pludseligt, og kan omfatte koldsved, kold bleg hud, udmattelse, nervsitet eller tremor, ngstelse, usdvanlig trthed eller svaghed, konfusion, koncentrationsbesvr, dsighed, overdreven sult, synsforstyrrelser, hovedpine, kvalme og hjertebanken. Hud og subkutane vv: Lipodystrofi. Almene symptomer og reaktioner p administrationsstedet: Reaktioner p administrationsstedet (inklusive hmatom, smerter, hmoragi, erytem, knuder, hvelse, misfarvning, pruritus, varme samt fortykkelse p injektionsstedet), perifert dem. Overdosering: En specifik overdosis af insulin kan ikke defineres, men hypoglykmi kan udvikles over forskellige faser. Opbevaring og holdbarhed: 30 mneder. Opbevares i kleskab (2C - 8C), ikke for tt p kleelementet. M ikke nedfryses. Under brug: M ikke kles ned. Opbevares under 30C i hjest 8 uger. Opbevar Tresiba Penfill samt Tresiba FlexTouch med penhtten psat for at beskytte mod lys. Udlevering: Receptpligtigt lgemiddel. Lgemidlet har generelt tilskud. Indehaver af markedsfringstilladelsen: Novo Nordisk A/S. Pakninger og priser (inkl. moms): Tresiba FlexTouch 100 E/ml 5 x 3 ml. Tresiba FlexTouch 200 E/ml 3 x 3 ml. Tresiba Penfill 100 E/ml 5 x 3 ml. Dagsaktuelle priser findes p www.medicinpriser.dk (Ver. 01/2015.1) (DK/TB/0215/0329)

Ls altid indlgssedlen omhyggeligt inden produktet tages i brug. Den fuldstndige produktinformation kan vederlagsfrit fs ved henvendelse til Novo Nordisk Scandinavia, telefon +45 80 200 240. Besg ogs www.novonordisk.dk

18019809 NN Tresiba Ann Sygeplejersken PLIGT 210x280 DK.indd 1 16/03/16 13:01

Danske Regioner har prsenteret et ju-steret forslag til et nyt medicinrd, som i modstning til tidligere udmeldinger ikke vil afskre patienter fra medicin, der rent faktisk virker heller ikke, hvis den er dyr. Dansk Sygeplejerd tager godt imod initiativet.

I februar prsenterede Danske Regioner en id om et nyt medicinrd. Siden har regionerne vret i dialog med en stribe af patientforeninger, Folketing og andre interessenter, heriblandt Dansk Syge-plejerd, for at komme nrmere p en endelig udformning. P Danske Regioners generalforsamling den 7. april prsente-rede regionerne et justeret forslag.

Iden med medicinrdet gr ud p at forhandle rabatter p sygehusmedicin ved at stte et lgemiddels gavn for patienten i forhold til prisen. Stor effekt skal retfrdiggre hjere betaling end ringe effekt.

Danske Regioners bestyrelse har besluttet, at det altid bliver medicinr-det, der trffer den endelige afgrelse

af, hvorvidt et lgemiddel skal tages i brug eller ej. Beslutningen skal alts ikke trffes af Amgros, der forhandler priser p vegne af medicinrdet. Herudover er det prciseret, at der skal tungtvejende argumenter til, for at medicinrdet kan afvise lgemidler med stor mervrdi.

Lgernes frie ordinationsret bestr, og patienter vil derfor i srlige tilflde kunne f ordineret dyr medicin, selv om den ikke er anbefalet som standardbe-handling.

Lige adgang for patienterOrdinationerne vil blive fulgt regionalt og p landsplan for at sikre alle patienter ensartet og lige adgang, uanset hvor de bliver behandlet.

Danske Regioners bestyrelse har ogs besluttet at styrke lgernes vurderinger. For at sikre gennemsigtighed i medicin-rdets arbejde fr Danske Patienter to reprsentanter i rdet og Lgemiddel-industriforeningen n. Formandskabet til det nye medicinrd ventes udpeget i nste mned.

Dansk Sygeplejerds formand, Grete Christensen, tager godt imod regionernes initiativ.

Som modellen er beskrevet, ser det ud til, at patienter med srlige behov fortsat kan modtage behandling med ny medicin, som ikke er anbefalet som standardbe-handling, hvis det sker p baggrund af en faglig begrundelse. Men det er klart, at det skal overvges nje i medicinrdets frste levetid, hvordan det i praksis efterleves, siger Grete Christensen.

Hun peger med tilfredshed p, at det i forbindelse med evalueringen i 2019 ptnkes at se p, hvorvidt prioriterings-modellen skal udvides til ogs at omfatte medicinsk udstyr, screeninger og ikke-medicinsk behandling.

(sbk)

Ls mere om medicinrdet her: www.re-gioner.dk, sg p Prioritering i sundhed. Sygeplejersken bragte i sidste nummer et tema om prioritering: www.sygeplejer-sken.dk > Bladarkiv > Sygeplejersken nr. 4/2016

Det er nu som noget nyt muligt for selvstndige sygeplejersker at f en pensionsopsparing i Pensionskassen for Sundhedsfaglige, PKA. Det krver dog medlemskab af Dansk Sygeplejerd.

Nu kan sygeplejersker, der er selvstndige, f pension i Pensionskassen for Sundheds-faglige, PKA. Det betyder, at sygeplejersker, der f.eks. ejer vikarbureauer, er alternative behandlere eller ansat uden overenskomst, kan vre en del af PKA. PKA tller 275.000

medlemmer, som fortrinsvis er ansat inden for social- og sundhedsomrdet.

Stor og lille pensionspakke Man kan som selvstndig eller ansat uden overenskomst vlge mellem en stor eller lille pensionspakke. Med den store pakke fr man samme pension som sygeplejersker ansat p overenskomst. Det er bl.a. livsvarig alderspension og en rkke forsikringer ved sygdom og ddsfald. Minimumsindbetalin-gen er 975 kr. om mneden.

Den lille pakke har ingen forsikring-er og er mest til dem, som vil supplere en anden pensionsordning eller kun nsker at spare op til pensionen. Da der i den lille pakke ikke bruges penge til forsikringer, fr man hurtigere opbygget en alderspension.

Man kan indbetale til en ratepension (udbetales over 10 r) eller en alderssum (udbetales p en gang).

Der er ingen minimumindbetaling ved den lille pakke.

Medicinrdet tager form

Tilbud om pension til selvstndige sygeplejerskerTekst KAREN LUND


Det psykiske arbejdsmilj p mange kommunale arbejdspladser halter, og nu bliver der hjlp at hente.

Siden den 13. april har kommunale arbejdspladser nemlig kunnet ansge om at f en skaldt SPARK-konsulent tilknyttet den lokale arbejdsplads. Forkortelsen str for Samarbejde om Psykisk Arbejdsmilj i Kommunerne.

SPARK-konsulenterne vil gennem dialog og faglig sttte kunne vre med til at styrke samarbejdet og handlekompetencen hos ledere og medarbejdere p de kommunale arbejdspladser i forhold til psykiske arbejdsmiljproblemer. Hjlpen kan best i at identificere, hndtere og forebygge de psykiske arbejdsmil-jproblematikker, som findes eller opstr ved lsningen af ens kerneop-gave.

De frste konsulentbesg i kom-munerne vil ligge fra den 1. maj 2016 og frem.

SPARK blev etableret i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015. Her blev KL og Forhandlingsfl-lesskabet enige om en flles indsats for at understtte kommunale arbejdsplad-sers arbejde for et godt psykisk arbejd-smilj.

SPARK har primrt fokus p det arbe-jdspladsnre perspektiv og p de lokale aktrer. Dvs. det lbende samarbejde mellem leder og medarbejderreprsen-tanter p den lokale arbejdsplads (TRIO, AM-grupper, lokal-MED). SPARK arbejder aktuelt med fire temaer: Forandringer og omstillinger Samarbejdet p arbejdspladsen Vold og trusler fra borgere Arbejdets indhold, omfang og ud-

frelse.

Ls indlg fra SPARK-konferencen, og ansg om konsulenthjlp p sparkweb.dk

(ah)

Til trods for, at der generelt blandt kliniske sygeplejersker er en imdekom-mende tilgang til forskning og en interesse i, at klinisk sygepleje udves p basis af viden genereret gennem forskning, er det kun f sygeplejersker, der direkte inkorporerer fund fra forskning i klinisk praksis, mener Erik Elgaard Srensen, professor MSO i klinisk sygepleje ved Aalborg Universitet. Det synspunkt gav han udtryk for i sin tiltrdelsesforelsning i sidste mned.

rsagen kan vre, vurderer han, at forskningsaktiviteter ikke bliver indlejret som en del af kulturen.

(ct/hbo)

Mere nyt fra Fag&ForskningDu kan finde flere nyheder p dsr.dk/fagogforskning. Tjek os lbende p mobilen, eller f en daglig nyhedsopda-tering direkte i din mailboks.

Mangelfuld forskningskapacitet

F hjlp til at forbedre arbejdsmiljetSygeplejersker i den irske pri-

mrsektor er s overbebyrdede, at de ofte m springe pleje over,

viser ny undersgelse. 50 pct. af de adspurgte svarede, at

de havde sprunget pleje over indenfor den seneste uge. De 50 pct. dkker over pleje, der skulle

have vret udfrt, men enten er blevet udskudt, delvist udfrt

eller helt sprunget over. Det er en klar indikation p en krise i primrsygeplejen, siger Dr. Amanda Phelan, der har udfrt

undersgelsen for University Col-lege Dublin og den irske forening for sygeplejersker og jordemd-

re, til BreakingNews.ie

(mb)

Primr- sygeplejersker

misser pleje

IRLAND

REGIONALE UDGENDE

FUNKTIONER


De fem regioner har nu mindst 222 udgende funktioner, der behandler patienterne i eget hjem. Det viser en rundsprge, som Danske Regioners analysemagasin REGIO har gennemfrt. Rundsprgen viser, at de 222 teams er sammensat af flere typer faggrupper, der bl.a. udreder, undersger og behand-ler patienterne i eget hjem. En meget stor del af de udgende funktioner er rettet mod patienter i psykiatrien, men derudover fylder ogs ldre medicinske

patienter meget. Funktionerne mlrettet de ldre patienter skal bl.a. forebygge indlggelser og styrke samarbejdet mel-lem kommunen, regionen og den prakti-serende lge, men ogs give patienterne en mere rolig hverdag.

P rsbasis bliver det til virkelig mange hjemmebesg til patienter, som ikke behver tage til sygehuset for at f den behandling, de har brug for, siger Ulla Astman, formand for Danske Region-ers sundhedsudvalg, til REGIO.

Det nre sundhedsvsen udfolder sig i fuldt flor i kommu-nalt regi. Der har vret en rivende udvikling i kerneydel-serne, og det stiller store krav til hjemmesygeplejerskens kompetencer og dermed til den introduktion, den nyansatte hjemmesygeplejerske tilbydes.

Derfor har hjemmesygeplejen i Aalborg Kommune udvik-let en introduktionspakke bestende af seks sygeplejefaglige moduler a 2 dages varighed samt et standardiseret lokalt introduktionsprogram p tre mneder med en tilknyttet mentor.

Tidligere tilrettelagde den lokale sygeplejeledelse selv in-dividuelle introduktionsprogrammer, og det kom der mange forskellige introduktionsforlb ud af. Men tilrettelggelsen var ikke koordineret, og gode erfaringer i et omrde blev sjldent givet videre til de vrige omrder.

(ct/hbo)

Koordineret introduktion i hjemmesygeplejen

Dramaet De standhaftige handler om soldaten Thomas (Mik-kel Boe Flsgaard), som mister begge ben i Afghanistan og

indlgges p et dansk hospital. I sin sorg gr vreden ud over hans nrmeste. Han kaster sig ud i et desperat forsg p at

genoptrne sig selv imod lgernes anbefalinger. Ballet-danseren Sofie (Cecilie Lassen) kommer dagligt p genop-

trningscentret for at besge sin faster - og fr sympati for Thomas. Han opdager, at hun ved noget om kroppen, som

han aldrig har vidst. Venskabet udvikler sig til et krligheds-forhold. Filmen beskrives som et drama om modstninger

soldaten mder danseren, krig mder krlighed.

Filmen havde premiere i biografer landet over den 7. april.

Modstninger mdesFilm

REGIONALE UDGENDE

FUNKTIONER



Ring nu: 56 95 85 66 [email protected]

Dette logo er din garanti for: Kvalitet: Bornholms bedste feriesteder. Prisgaranti: Markedets bedste pris.

Vi har ogs mange andre gode tilbud

Bornholms bedste tilbud

Sol, strand og vand Dejlig ferielejlighed p Dueodde Frge Ystad-Rnne t/r med bil Rengring og strmforbrug Gratis guideture 4 ntter:

Totalt for 2 personer: 2.995,- 7 ntter:

Totalt for 2 personer: 3.995,- Ankomst p udvalgte ugedage

fr 21/6 eller efter 11/8

Flot lejlighed med skebuffet 5 ntter i ot ferielejl. i rsdale Frge Ystad-Rnne t/r med bil Gratis cykelleje alle dage Guidetur, rengring og strm Fiskebuffet for 2 personer p rgeri Totalpris for 2 personer: 3.995,- Ankomst p udvalgte ugedage

fr 24/6 eller efter 1/9

Hotel med Sudsigt Sknt vrelse med sudsigt Stor morgenbuffet hver morgen Dejlig tre-retters-menu hver aften Frge Ystad-Rnne t/r med bil 4 ntter:

Totalt for 2 pers: 5.995,- 7 ntter:

Totalt for 2 pers: 9.595,- Tillg ved ankomst i perioden 25/5 - 31/8

Dansk Sygeplejerds medlemmer har mulighed for at overvre kongressens debat som tilhrere.

Dansk Sygeplejerds ordinre kongres finder sted den 9.-12. maj i Tivoli Congress Center, Arni Mag-nussons Gade 2-4, 1577 Kbenhavn V.

Rekvirering af tilhrerkortDu kan bestille tilhrerkort til kongressen ved at sende en mail til [email protected] Ved tilmelding skal du oplyse, hvilke dage du nsker tilhrerkort til. Tilhrerkort vil efterflgende blive udleveret ved ankomst til kongresstedet.

Kongressens planlagte mdetider er flgende:Mandag den 9. maj kl. 13.00-20.00Tirsdag den 10. maj kl. 9.00-20.00Onsdag den 11. maj kl. 9.00-17.00Torsdag den 12. maj kl. 9.00-15.00

Sidste frist for at bestille tilhrerkort er onsdag den 4. maj 2016.

dsr.dk/kongres16

Vil du vre tilhrer p kongressen?

annonce_kongres_halv_bred.indd 1 12-04-2016 18:31:56


DEBAT

DER ER IKKE PENGE I DENDE PATIENTERSundhedsvsenet bruger millioner p at redde liv. Men lige s snart der ikke er mere at gre, risikerer patienten at blive sendt videre til ressourcemssigt underprioriterede senge-afdelinger, hvor personalet kmper for at flge med. Det er uvrdigt, mener sygeplejerske Theis L. Smedegaard, som skrev en kronik til Weekendavisen.

lingerne vre s pressede, at der ikke er plads til respekt og vrdighed overfor de dende?

Uddannet meningsdannerMed kronikken i Weekendavisen er det ikke frste gang, at Theis L. Smedegaard ytrer sig offentligt. Kronikken er hans fjerde, og selv om de har hvert deres udgangspunkt, er det overordnede tema altid det samme. Nemlig de menneskelige konsekvenser af politikernes konomiske prioriteringer.

Politikere og borgere har et uklart indblik i sundhedsvsenet. Det er i alt for hj grad konomer og DJFere, som fr lov til at stte dagsordenen. Men det er bl.a. sygeplejerskerne, der kan fortlle de menneskelige historier, som gr, at folk bedre kan relatere problemstillin-gerne, siger han.

Theis L. Smedegaard har deltaget i kurset Sygeplejerske og meningsdan-ner, udbudt af Dansk Sygeplejerd Kreds Hovedstaden og tnketanken Cevea. Her fik han sammen med 23 andre sygeplejersker trning i, hvordan man kan deltage aktivt i samfundsdebatten og f sine budskaber p dagsordenen.

Jeg stter en re i at sige tingene hjt, fordi jeg ved, at mange i vores fag, ikke tr sige, hvad de tnker, fordi de er bange for at blive fyret. Og mange er ogs i tvivl om, hvad man m og ikke m ytre sig om p de sociale medier.

Selv har han kun oplevet at f positiv respons p at bruge sin ytringsfrihed.

Jeg arbejder p en afdeling, hvor der er mange ressourcer og en ledelse, der er rig-tig god til at give mig plads, fortller han.

Og det er essentielt, for man skal vre opmrksom p, at disse problemer ikke er ledelsesproblemer, men derimod rammer, som er politisk bestemt. Og hvis de vilkr skal ndres, er det vigtigt, at vi str sammen i kampen.

Jeg synes, at sundhedsvsenet behand-ler patienter som defekte biler. Vi bruger en masse krfter p at reparere dem og sende dem tilbage p vejen. Men hvis de er dende, skal de bare skrottes og ryger ud med det samme.

Ordene kommer fra sygeplejerske Theis L. Smedegaard, som skrev kronik-ken Hurtigt ind hurtigt ud, der blev bragt i Weekendavisen den 23. marts. Han arbejder p Neurointensiv afsnit p Rigshospitalet i Kbenhavn.

P intensivafdelingen er der stort set uanede ressourcer til patienterne, men s snart behandlingen ikke lngere er kurativ, fr piben en anden lyd. Og den behandling er bde uvrdig og respekt-ls over for de dende og deres pr-rende, siger han.

Iflge Theis L. Smedegaard er mden, vi behandler patienterne p, en direkte konsekvens af politikernes prioriteringer i sundhedsvsenet. For nr afdelingerne aflnnes efter, hvor mange patienter de fr igennem systemet, og hvor hver diag-nose har sin egen pris for, hvor mange penge den indbringer til afdelingens budget, er der ikke konomi i dende patienter.

Jeg forstr godt, hvorfor man bruger ressourcer p dem, der har en chance for at overleve. Men hvorfor skal sengeafde-

Tekst ANNE WITTHFFT Foto SREN SVENDSEN

Theis L. Smedegaard har deltaget i kurset Sygeplejerske og meningsdanner, ud-

budt af Kreds Hovedstaden og tnketan-ken Cevea. Her fik han trning i, hvordan man kan deltage aktivt i samfundsdebat-

ten og f sine budskaber p dagsordenen.

Jeg stter en re i at sige tingene hjt, fordi

jeg ved, at mange i vores fag, ikke tr sige, hvad de tnker, fordi de er bange

for at blive fyret.


DEBAT

Min mor p 85 r var indlagt p en nyreafdeling. Hun var dden nr og fik hmodialyse (dialyse) for anden gang. Jeg sad hos hende. Under dialysen blev hun plejet af en kvindelig og en mandlig sygeplejer-ske.

Mor nskede at f fjernet det akutte dialyseka-teter efter dialysen, da hun kun havde sagt ja til denne anden dialyse som den sidste. Den mandlige sygeplejerske tilbd mig at tale med en reserve-lge. Det afslog jeg. Men her var en sygeplejerske, der kendte sin besgelsestid. Han undersgte, hvad bde forvagten og bagvagten mente om situationen. Han tog alts mig den besvrlige sygeplejerske-prrende alvorligt, da jeg ikke bare nskede en reservelges beslutning.

Dialysen ville tage tre timer, samtidig med at mor ville f to portioner blod. Efter ca. halvanden time spurgte mor mig: Hvor lang tid er der tilbage? Jeg svarede: Halvanden time. Mor spurgte: Behver jeg mere? Jeg svarede: Nej, det gr du ikke. Jeg henter en sygeplejerske.

Den kvindelige sygeplejerske kom, og jeg sagde: Mor, fortl sygeplejersken, hvad du lige har sagt til mig. Mor sagde: M jeg ikke stoppe nu? Jeg har det elendigt. Sygeplejersken svarede: Jo. Jeg ved bare, at du fr besg af din prst i morgen, og at det betyder meget for dig. Hvis du kan holde til at f blodet, vil du have flere krfter til prstens besg. Det tager en halv time. Hvad siger du til det?

Det accepterede mor, og dialysen blev standset en time fr planlagt. To dage efter kom mor p hospice. Der fik hun den ro til at d, som hun nskede. P sy-gehuset havde hun klart formuleret, at hun var parat til at d. Det var bare frst, da der var en sygeple-jerske, som kunne se det hele menneske og ikke kun nogle nyrer, at mor fik fred til at d. De to sygeple-jersker udvede i mine jne fremragende sygepleje, herunder ndelig omsorg. De lyttede til mor og tog bde hende og prrende alvorligt.

Linda Kragelund er ansat som lektor ved Aarhus Universitet.

Af LINDA KRAGELUND, cand.pd.pd., ph.d., sygeplejerske

Fremragende sygepleje

I Center for Sygeplejeforskning Viborg lser vi i forrets Vkst-hus bogen Metodefetichisme, Kvalitativ metode p afveje og har vret s heldige, at tre af bogens forfattere er oplgsholdere.

Derfor lste vi med stor interesse Lene Seibks (LS) an-meldelse af bogen i Sygeplejersken 2/2016 og vil knytte et par kommentarer til denne anmeldelse.

LS skriver: Fetichisme betyder tro p og dyrkelse af en genstand, der menes at besidde magisk kraft. Titlen p bogen antyder sledes det forhold, at den kvalitative metode muligvis er i fare for at blive tillagt overnaturlig kraft eller mske sna-rere overdreven betydning.

Denne udlgning har vi vanskeligt ved at tilslutte os bl.a. p baggrund af flgende citat: Hvis en metode bliver til en metodefetich, betyder det, at man lader sig binde eller lnke af en kraft og et bnd, som ikke er til den konkrete undersgelses eget bedste (s. 14).

I bogen udfoldes denne overopmrksomhed p metode, som bliver styrende og dermed begrnsende for (kvalitativ) forskning. Kvalitativ forskning er fyldt med kvantitative aflejringer, indlejret i kontekst og i magtstrukturer f.eks. ift. bedmmelser, publice-ring, dokumentation af analyse, sgestrategi m.m. At formulere sin (kvalitative) forskningsmetode bliver sledes ofte op imod den kvantitative forskningstradition, hvilket giver anledning til misforstet overtagelse af prmisser og grundforstelser af, hvad gyldighed er, hvad forskning skal kunne, og videnskabsteoretiske antagelser, som er malplaceret i kvalitativ forskning.

Vi mener sledes ikke, at pointen er, at den kvalitative meto-de er i fare for at blive tillagt overnaturlig kraft eller overdreven betydning. Kvalitativ forskning er derimod udsat for et stigende pres, og det giver bogen Metodefetichisme et fint indblik i og bud p at imdeg.

Det er desuden gldeligt, at bogen allerede har sendt ringe i vandet, s tidsskriftet Klinisk Sygepleje vil revidere vejledning for forfattere, s det bliver muligt for den kvalitative forsker at beskrive sin egen metode, som ideelt set vokser frem i mdet med den konkrete kontekst og de konkrete personer, unders-gelsen drejer sig om (Bente Martinsen, Klinisk Sygepleje 1/2016). Lad flere flge dette eksempel.

Begge forfattere er tilknyttet Center for Sygeplejeforskning Viborg.

Af ANNE BENDIX ANDERSEN, ph.d.-studerende, og VIBEKE LORENTZEN, forskningslektor

Kvalitativ forskning er udsat for et stigende pres

Kommentar til anmeldelse i Sygeplejersken nr. 2/2016: Bidrag til en udvidet forstelse af den kvalitative forskningsmetode af bogen Metodefetichisme - Kvalitativ metode p afveje?


Af ANNE BENDIX ANDERSEN, ph.d.-studerende, og VIBEKE LORENTZEN, forskningslektor Udviklings- og forskningspulje

i regionerne Danske Regioner og Sundhedskartellet har etable-ret en pulje til fremme af faglig og professionsrettet udvikling til gavn for patienterne.

Har du og dine kolleger et udviklings- eller forsknings-projekt, som mangler konomisk sttte, kan du senest den 1. oktober 2016 sge midler i Danske Regioners og Sundhedskartellets flles pulje.

Puljen sttter klinisk udvikling og forskning, som har fokus p den konkrete, praksisnre effekt. Overordnet set gives der sttte til projekter, der har hovedfokus p:

Tilrettelggelse af forlb p tvrs af sektorer for kronikere og srbare patienter

Puljen nsker at sttte projekter, der bidrager med ny viden og nye metoder, som fokuserer p, hvordan sundhedspersonalet bedst organiserer, varetager og sttter forebyggelse, opsporing, behandling, monitorering og rehabilitering af kroniske og srbare patienter, hvis behandlingsforlb gr p tvrs af sektorer. Herunder lgges der srligt vgt p pro-jekter, der bidrager med ny viden om, hvordan man fremmer sundhedsforstelsen blandt disse patienter og styrker deres inddragelse i egen behandling med henblik p at styrke deres behandling p tvrs af sektorer og undg undvendige eller forebyggelige (gen)indlggelser.

Du kan lse mere om kriterierne for at sge om sttte i Udviklings- og forskningspuljen p www.dsr.dk/forskningspulje

Vurdering af ansgningerDer er nedsat et ekspertudvalg, som vurderer alle ansgninger, og de vil tilgodese ansgninger, som fokuserer p:

udvikling af ny viden eller implementering af eksiste-rende viden

forbedring af kvaliteten i ydelserne styrkelse af de fagprofessionelles faglige udvikling i

forhold til sundhedsvse-nets udvikling styrker videndelingen.

Hvornr og hvordan kan der sges?Lederen og de relevante ansatte inden for Sundhedskar-tellets omrde skal i fllesskab indsende ansgningen.

Den 1. maj 2016 kan du hente ansgningsskema p Danske Regioners hjemmeside: www.regioner.dk

Har du sprgsml vedrrende udviklings- og forskningspuljen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Vinderslev, Sund-hedskartellet, [email protected], 4695 4062 eller Jan Blow, Danske Regioner, [email protected], 3529 8223.

ABIGO Pharma A/S . Kundeservice: tlf. +45 4649 8676 . www.abigo.dk

Til alle typer sr

Til svamp i hudfolder

Effektivt og konomisk

Ingen miljpvirkning

Ingen resistensudvikling

Veldokumenteret

DEN NATURLIGE METODE TIL BEHANDLING AF SR OG SVAMP

Kontakt os for yderligere information eller vejledning.

Distribution Danmark: Mediq Danmark A/S - Tlf. +45 36379200

Abena A/S - Tlf. +45 74311818 OneMed A/S - Tlf. +45 86109109


TEMA Det nre sundhedsvsen

FREMTIDENS NREVI PRSENTERER

SUNDHEDSVSENTekst CHRISTINA SOMMER og SUSANNE BLOCH KJELDSENIllustration MIKKEL HENSSEL


FREMTIDENS NREVI PRSENTERER

SUNDHEDSVSEN

I 2016 skal drejebogen til det nre og sammenhn-

gende sundhedsvsen skrives. Reprsentanter fra bl.a. Sundheds- og ldre-ministeriet, KL og Danske

Regioner har taget hul p at definere roller og opgaver for de sundhedsprofessio-nelle. Og i kulissen er flere aktrer inviteret med for at give deres bud. Dansk Sy-geplejerd er optaget af at stte mennesket i centrum og sikre de kommunale sy-

geplejersker de ndvendige kompetencer.

Tekst CHRISTINA SOMMER og SUSANNE BLOCH KJELDSENIllustration MIKKEL HENSSEL



Selvom Danmark kan bryste sig af et sundhedsvsen i verdensklasse, er der plads til forbedringer, isr i det nre sundhedsvsen og i

forhold til at skabe sammenhng mellem sektorerne. Behovet er p ingen mde nyt. Men det er vokset markant de senere r i takt med, at medarbej-derne i landets 98 kommuner har fet flere og langt mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver som naturlig konsekvens af den gede centralisering og specialisering p landets sygehuse, der desuden udskriver patienterne langt hurtigere end fr.

Udviklingen er get strkt, og der har ikke manglet politisk bevgenhed om de nye supersygehuse. Flere har dog lbende peget p, at der mangler en national handleplan for det nre sundhedsvsen, ikke mindst KL, som i for-bindelse med konomiforhandlingerne sidste r blev enige med regeringen og Danske Regioner om at nedstte et udvalg, som skal udarbejde en plan for det nre sundhedsvsen (se boksen En drejebog bliver til). Udvalget

Dansk Sygeplejerd har lanceret 15 anbefalin-ger til et sammenhngende sundhedsvsen,

der stter mennesket i centrum.

Det skal afklares, hvilke opgaver der skal lses i hen-holdsvis kommunen, p syge-

huset og i almen praksis.

ANBEFALINGER

15

NYE TAKTERTID TIL

I lbet af 2016 fremlgger regeringen en lnge ventet drejebog for det nre sundhedsvsen. Str det til Dansk Sygeplejerd, skal den gre op med kassetnkning, stte mennesket i centrum, skabe

bedre videndeling p tvrs af sektorer og faggrup-per og sikre kompetencelft for alle kommunale

sygeplejersker. Der er brug for at tnke nyt, mener bde sygeplejersker, lger og patienter.

Tekst CHRISTINA SOMMER og SUSANNE BLOCH KJELDSENIllustration MIKKEL HENSSEL

har holdt de frste indledende mder, hvilket glder Dansk Sygeplejerd.

I dag halter koordinationen mellem hospitaler og kommuner og almen prak-sis kraftigt, og jeg har store forhbninger til, at udvalget kommer med nogle klare bud p, hvordan vi skaber et sundheds-vsen, der hnger sammen og stter mennesket i centrum, siger formand for Dansk Sygeplejerd Grete Christensen.

Mennesket i centrum Dansk Sygeplejerd sidder sammen med en rkke andre faglige organisationer

1


i en interessentgruppe, som lbende byder ind med forslag til udvalgets arbejde. Dansk Sygeplejerd har netop offentliggjort sine i alt 15 anbefalinger i udspillet Et sammenhngende sund-hedsvsen med mennesket i centrum. Overordnet anbefaler Dansk Sygeple-jerd, at udvalget fr afklaret, hvilke sundhedsopgaver der skal lses i hhv. kommuner, p sygehusene og i almen praksis.

Vi skal vk fra den traditionelle opfattelse af sundhedsvsenet som en trekant, hvor sygehusene, kommunerne og almen praksis str fjernt fra hinanden. Vi skal vk fra kassetnkningen og i ste-det fokusere p at skabe et sammenhn-gende sundhedsvsen, hvor mennesket er i centrum. Vi skal hele tiden fokusere p, hvad der er bedst for patienten, og at kvaliteten er i top. De forskellige faggrupper skal have mere dialog og indsigt i hinandens arbejde, siger Grete Christensen.

Lykkes det for alvor at stte det en-kelte menneske i centrum, vil det for-hbentlig ogs lse et gammelt, men desvrre stadig hjaktuelt problem med mangelfuld deling af patientdata mellem de to sektorer og almen prak-sis. Iflge en ny analyse, som Dansk Sygeplejerd har gennemfrt i sam-arbejde med Megafon i februar 2016, har otte ud af 10 kommunale sygeple-jersker inden for den seneste mned oplevet at mangle vigtig viden fra hospitalerne i forbindelse med pleje og behandling af borgeren, mens knap halvdelen har manglet vigtig viden fra almen praksis.

Der skal ivrksttes en na-tional indsats omkring udvik-

lingen af forlbsansvarlige sygeplejersker, der skal sikre

patienten et sammenhngen-de forlb p tvrs af sektorer.

Autoriseret sundhedsperso-nale skal have mulighed for

adgang til relevante patient-data p tvrs af sektorer.

Der skal udarbejdes flles modeller for at understtte

sundhedshusene som tvrg-ende sundhedsinstitutioner.

Det problem skal lses, f.eks. ved at autoriseret sundhedspersonale fr mulighed for adgang til relevante patientdata p tvrs af sektorerne, siger Grete Christensen.

Behov for kompetencelftI analysen fra februar mned ppeger nsten 90 pct. af de kommunale syge-plejersker, at borgeren har et strre plejebehov end for to r siden, mens 83 pct. eftersprger et kompetencelft inden for isr psykiatri, palliation, demens og srpleje. Dansk Sygeplejerd anbefaler derfor, at alle kommunale sygeple-jersker fr et bredt kompetencelft, mens en mindre gruppe sygeplejersker skal have udvidede kompetencer inden for den avancerede kliniske sygepleje.

2 3 4



Mange af de nye og komplekse opgaver bde kan og skal lses af de kommunale sygeplejersker, bl.a. pga. de hurtige udskrivninger og lgemangel. Det er derfor altafgrende, at de kommunale sygeplejersker fr det brede kompetencelft, de eftersprger, samt at en lille gruppe sygeplejersker uddannes til kliniske ekspert-sygeplejersker, der bruges hyppigt i udlandet, hvor de ofte gr under navnet Advanced Practice Nursing, siger Grete Christensen.

Derudover mener Dansk Sygeplejerd, at brugen af rammedelegation i kommunerne med fordel kan udvides, og at nogle sygeplejersker skal have ret til selvstndigt at ordinere og anvende visse former for medicin.

Det vil kunne mindske ventetiden og ge livskvaliteten for mange patienter, som i dag m vente p, at sygeplejerskerne fr kontakt til den praktiserende lge eller vagtlge for at ivrkstte eller regulere en given behandling, siger Grete Christensen og pointerer, at det naturligvis er op til Sundhedsstyrelsen at fastlgge, hvilke typer medicin sygeplejersker kan ordinere, samt hvilke kompetence- og ud-dannelseskrav der skal vre opfyldt.

Tvrfaglige sundhedshuseFor at hjne kvaliteten i plejen og behandlingen og sikre bedre sammenhng mener Dansk Sygeplejerd desuden, at der skal ansttes sygeplejersker p alle plejecentre. Bebo-erne er i dag ofte alvorligt svkkede og syge, og en un-dersgelse fra

Der skal ske et bredt kompe-tencelft af sygeplejersker i kommunerne, og en mindre gruppe skal have udvidede

kompetencer inden for avan-ceret klinisk sygepleje.

Mulighederne for brug af rammedelegation skal udvi-des, og der skal skabes klar-

hed om regler og ansvar.

Sygeplejersker, der opfylder nrmere fastlagte kompe-tence- og uddannelseskrav, skal have adgang til selv-

stndigt at ordinere og an-vende visse typer af medicin.

Dansk Sygeplejerd i december 2015 viste, at sygeplejerskerne p 44 pct. af landets plejecentre havde oplevet, at indlggelse kunne vre undget, hvis beboeren havde fet den rette sygeplejefaglige indsats. Iflge Dansk Sygeplejerd skal sygeplejer-skerne bl.a. uddelegere opgaver, vejlede og undervise kolleger fra andre faggrup-per, s de er trygge ved at udfre deres opgaver. Og de skal ogs spille en vigtig rolle i samarbejdet med f.eks. almen praksis samt understtte arbejdet med fasttilknyttede lger p plejecentrene.

Derudover skal kommunerne ogs blive bedre til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, der er en for-udstning for at mindske den voksende ulighed i sundhed.

Det er altafgrende, at vi i kommuner-ne bliver endnu bedre til at forhindre, at borgerne bliver syge, og til at hjlpe flere med at komme p ret kl efter et sygdoms-forlb. Her ser vi en rkke uudnyttede muligheder i sundhedshuse, hvor der ofte sidder mange forskellige faggrupper under samme tag, som med fordel kan indg i en endnu tttere dialog med patienten i centrum. Vi skal have mere tvrfaglig dia-log og indsigt i hinandens arbejde, siger Grete Christensen og tilfjer:

5 6 7

De sidste mange r har man opgraderet sygehusene uden at tnke p primr sektor.Formand for Praktiserende Lgers Organisation, CHRISTIAN FREITAG


Der er i den grad brug for, at vi alle, ikke mindst de beslutningsdygtige politike-re, tr tnke ud af boksen. Ellers kommer vi aldrig videre, og det har vi som samfund ikke rd til, hverken konomisk eller men-neskeligt, siger Grete Christensen.

Lger vil se p rammedelegationDe alment praktiserende lger hber ogs p, at udvalgsarbejdet munder ud i noget nyt og stort. I januar 2016 udtalte formand for Praktiserende Lgers Organisation, Christian Freitag, flgende til nyhedsmagasinet Danske Kommuner:

Der skal prciseres et funda-ment for tvrsektoriel ledelse med fokus p forventninger,

rammer og kompetencer.

Den sundhedsfaglige indsats p plejecentrene skal hjnes ved at anstte sygeplejer-

sker p alle plejecentre.

Der skal i alle kommuner vre adgang til specialise-

rede kompetencer inden for psykiatrien.

Mit hjeste nske er, at vi alle sammen formr at tnke nyt og stort () Vi har nogle helt overordnede strukturproblemer, og jeg hber, at vi benytter denne lejlighed til at tnke nogle grundlggende ting om, sagde Christian Freitag.

Til Sygeplejersken siger han, at lgerne ogs finder det altafgrende at f defineret, hvilke opgaver det nre sundhedsvsen skal varetage.

Vi mener, at man skal starte med at definere opgaverne, fr man definerer, hvordan man skal lse dem. Nr vi har defineret opgaverne og er enige om dem, skal vi have dimensioneret det nre sundhedsvsen til at lse de opgaver, uanset om det skal ske hos de praktiserende lger, kommunale sygeplejersker eller i et kommunalt genoptrningscenter. Vi skal stte fokus p, hvad det nre sundhedsvsen skal kunne som flge af, at de nye store sygehuse kommer til at prge udviklingen, siger Christian Freitag.

Som eksempel peger han p de skaldt intermedire pladser i kom-munerne, hvor borgerne ligger, hvis de er for raske til at blive indlagt, men

for syge til at komme hjem og i begge tilflde har behov for intensiv pleje af sygeplejersker og lger.

Vi synes, det er kritisk, at man har la-vet store sygehuse, som udskriver borgere frdigbehandlet sygehusmssigt, men i en helt anden tilstand end for 10-15 r siden, uden at kommunerne har det beredskab, de burde, hvad angr bde lger og sygeplejersker. De sidste mange r har man opgraderet sygehusene uden at tnke p primr sektor, siger han og ppeger:

Hvis det nre sundhedsvsen skal lse alle de opgaver, der bliver til overs fra de store sygehuse, s skal vi vre 1.500 flere praktiserende lger om 10 r.

PLO hilser overordnet Dansk Sygeple-jerds forslag om dobbelt kompetence-lft og udvidet brug af rammedelegation og begrnset ordination til sygeplejer-skerne velkomment.

Vi er kun glade for, at kompeten-cerne stiger blandt personalet i kommu-nerne og hos vores egne konsultations-sygeplejersker i forhold til de mange nye

8 9 10

Kilde: Dansk Sygeplejerds tal p baggrund af undersgelse foretaget af Megafon (februar 2016).

83%

44%

41%

39%

36%

33%

Pdagogik/formidling/vejledning

30%

24%

19%

13%

12%

En eller flere af nedenstende

Psykiatri

Palliation

Srbehandling

Demens

Farmakologi/smertebehandling

Gerontologi/geriatri

Rehabilitering

Ledelse/delegation

Kommunikation

Lft af generalistkompetencerHer skal sygeplejerskerne lftes for at n et fagligt forsvarligt niveauI undersgelsen er sygeplejersker blevet stillet flgende sprgsml: Har du behov for et kompetencelft inden for et eller flere af flgende omrder for at kunne varetage sygepleje p et fagligt forsvarligt niveau?

De sidste mange r har man opgraderet sygehusene uden at tnke p primr sektor.Formand for Praktiserende Lgers Organisation, CHRISTIAN FREITAG



Rehabiliteringsindsatsen i kommunerne skal styrkes i

forhold til bde sygepleje og vrige sundhedstilbud.

Bekmpelse af ulighed i sundhed og et strkt fore-

byggelsessigte skal vre et brende tema.

Der skal gennemfres forsg med nye former for demokra-

tisk indflydelse.

opgaver. Med hensyn til rammedelegation og evt. ordinationsret er jeg med p, at det er noget, vi skal kigge nrmere p. Vi vil gerne have en lsning, der gr det nemt for lger og sygeplejersker. Rammedelegation skal ikke afhnge af den enkelte lge. Der skal vre nogle centrale parter, der skal finde ud af, hvad der giver mening, at sygeplejersker kan ordinere. Og vi skal vre enige om, at lgen har ansvaret, nr vi taler ordination, siger Christian Freitag.

Fokusr p sammenhng Hos Danske Patienter opfordrer man i den grad ogs udvalget til at ny-tnke hele sundhedsvsenet og fokusere p sammenhngen for patienten, fortller formand Lars Engberg.

Det vigtigste er, at man ikke forfalder til at g ned i sektorkasser, dvs. kommuner, almen praksis eller sygehuse, men at man fokuserer p sam-menhnge. Udgangspunktet for forbedringer skal vre p

Documents

Sygeplejersken № 5, 2016