Systemskift

HOT Systemskift v/ Else Dupont 1 of 5 © Philip Dupont 2008

Systemskifte

Gennem historien ser vi at en fundamental og grundlæggende ændring af et lands system er en meget vanskelig proces. Uanset om det sker gennem en folkelig opstand, eller om det sker gennem mere frivillige processer, har det enorme konsekvenser for landets borgere. I det øjeblik en diktator eller et systems idegrundlag forsvinder, falder samfundsstrukturen sammen. Retsvæsenet, ordensmagten, infrastrukturen som har været baseret på den herskende ideologi vil derfor gå i opløsning. Det skaber stor forvirring, utryghed og efterlader mange mennesker i et vakuum og de menneskelige og økonomiske tab vil være høje. Oftest sker det fordi man vil have bedre livsforhold (f.eks mere frihed), men overgangsperioden vil altid bringe store omkostninger.

Vi ser det også inden for Guds Riges historie. Det var svært, og det tog lang tid for isralitterne at skifte fra en slavetilværelse i Ægypten til at gå ind og indtage det land, de skulle regere. Selv om det var en overgang til en langt bedre position og et bedre liv, skabte det mange problemer. De havde svært ved at fastholde løftet. Slavetilværelsen havde frarøvet dem deres nationale bevidsthed, og knækket dem. De havde ikke en tankegang, der passede til udfordringen på trods af, at de havde oplevet mirakler dagligt. Der skulle et generationsskifte til. Hvornår er tidspunktet for et skifte optimalt? Det er svært at sige. Går det godt, hvorfor så ændre? Går det skidt, orker man ikke. De kunne have taget afsted flere år før, mens det gik dem godt. De vidste jo, at de skulle tilbage. Men det skete, da Gud satte det i gang, på Hans tidspunkt.

Det største skifte skete i overgangen fra det gamle til det nye testamente. Malakias er den sidste bog, og på den tid havde de bygget hele det kirkelige system op. Jerusalem eksistererede og templet var bygget. Guds herlighed fyldte det, da det blev indviet, men Guds liv og nærvær var ikke til stede længere. Gud ville ikke kun give nyt liv igen, men forandre hele konceptet.

Det starter med en stærk kærlighedserklæring og Hans beslutning om at fastholde målet. Derefter giver han udtryk for, hvad han ikke er tilfreds med og hvad de må gøre op med. Han fortæller dem, hvad han vil gøre ved det, og hvordan de kan komme ud af det. Han vil rense dem, slå ned på dem der styrer andre, løgnere, udnyttere og dem der ikke viser ærefrygt. Men han er trofast og vil give alle en chance for at omvende sig.

I et skifte er det nødvendigt med et klart og sandt budskab

Dernæst kommer Johannes som en røst, der råbte i ørkenen. Budskabet handlede om omvendelse til Gud, så deres synd kunne blive tilgivet. De skulle forberedes til et skifte. Nu var Himmeriget kommet nær. For første gang ville Gud gøre himmeriget tilgængelig for alle mennesker. Højene skulle jævnes og dalene fyldes op. Budskabet varslede også et nyt billede af Gud. De ville se sandheden og nåden. I et skifte er det nødvendigt med et klart og sandt budskab, ord fra Gud, som man kan koble sig på og leve i, indtil det bliver virkelighed.

Jesus kommer derefter. Han er virkeliggørelsen af budskabet. Hans budskab er det samme som Johannes’. De folk, der havde troet Johannes og troet hans budskab, genkendte Jesus, øjeblikkeligt. Da de hørte røsten, koblede de sig på. De stormede himlen og rev det til sig (Matt 11,12).

Jesus gjorde op med et selvbestaltet system...

... med ledere uden bemyndigelse, og som alligevel styrede mennesker efter deres egen tolkning af Moseloven. Den største forandring var at Jesus blev åbenbaret for alle og dermed gjort tilgængelig for alle mennesker. Deres liv med Gud skulle være et liv i Helligånden. De skulle leve i det overnaturlige, de skulle bringe og manifestere Guds Rige her på jorden.

Tiden er inde for de kristne at skifte fra det naturlige til det overnaturlige

Det er tid til at skifte fra menneskelig kristendom til guddommelig. Ellers vil Guds Rige ikke bryde igennem her på jorden og menigheden vil eksistere uden nogen form for indflydelse. Vi bliver nødt til at tage vores mere eller mindre kristne liv op til revision overfor Gud. Vi må søge ham, og sorterer fra. Måske skal vi endda nulstille for at få fat i det, Han har til os. Når Jesus siger (Matt 9) at man ikke kan hælde ung vin på gamle sække, betyder det, at der skal en ny sæk. Det betyder: en ny beholder eller et nyt system som kan indeholde den nye vin. En blanding af religiøs og humanistisk, menneskelig og guddommelig tankegang vil ikke ikke kunne gøre det. Kun guddommelig tankegang virker i et overnaturligt system.

Vores store udfordring i dag er ikke at få endnu en fornyelse, som mere eller mindre ebber ud. Det er ikke tid til at importere nye metoder og ideer, men til at finde Guds idé, Hans tanker, så vi igen kan forkynde, at Guds Rige er nær, og vise hvordan det fungerer.

For at leve et overnaturligt liv må vi leve i den åndelige verden, fordi det er den virkelige verden for Gud. Derfor er det nødvendigt, at den

SYSTEMSKIFT

HOT ISAAC-DENMARK


bliver lige så virkeligt for os. Det er kun det der er født af Ånden, det vil sige åbenbaret, forstået og set i Ånden, som har Guds liv og kraft i sig. Et overnaturligt liv kræver ikke kun at man er døbt med Helligånden og taler i tunger. Dette er kun indgangen. Helligånden skal hele tiden være tilstede i vores liv, så vi hele tiden får mere forståelse for Guds Ord, og Guds Rige fungerer mere og mere igennem os.

Det er tid til selvransagelse

Et system vil altid være styret at en ideologi, en tanke om hvordan tingene skal fungere. Det er ideen, der bestemmer udformningen. Derfor er det altafgørende, at vi får Guds nøjagtige tanke for hvad en menighed er. Ellers bliver den ikke en sand Guds Riges menighed, men en eller anden menneskelig afart. Har eller får vi ikke andre tanker og planer end dem vi har nu, hvordan skal vi så bygge Guds menighed? Det sker nemlig ikke ved at holde møder, hvor vi hører budskaber som går i alle retninger af den næste, der tilfældigvis står for tur eller har brug for lidt opmuntring. Det sker heller ikke ved mere aktivitet og nye metoder til at underholde, som har lidt evangelie i sig. Det sker ikke ved at importere ideer, der fungerer andre steder. Heller ikke selv om vi har den flotteste vision eller et stort mål. Det er tiden til at vi begynder at ransage os selv og stille spørgsmål:

- hvad har vi egentligt at byde mennesker? - hvad er et menighedsmedlem? - hvad er forskel på en menighed og en forening? - hvad mener Gud om det vi gør? - hvor meget arbejder Gud i forhold til os?

Der er masser af surdej i forkyndelsen I dag

Vi er sikkert alle enige om, at Gud er sandhed, og at vi skal forholde os til det, ikke omvendt. Det er først når vi forstår sandheden, at den kan sætte os fri. Der er frihed, kraft og lys i sandheden. Ved at rette vores liv ind efter det, kan alt blive forandret. Jesus talte sandhed, Han var koblet på sin far og havde fået en bemyndigelse. Det gjorde et stærkt indtryk på mennesker i modsætning til farisæernes tale. Har man hverken sandhed eller sand myndighed bliver man nødt til at fortælle mennesker hvordan de skal og bør være, hvordan de skal opføre sig, at de skal elske hinanden osv. Det bliver ikke lagt noget i dem, så livet kommer indefra. Der bliver ikke en indre styring. Eller man taler de tanker man tilfældig lige har fået og opfordrer folk til at bruge det de har lyst til, og lade resten ligge. De kan gøre det eller lade være. Men Guds tale fungerer anderledes. Når Gud taler, vil det altid skabe en reaktion. Enten bliver det taget imod og kan skabe noget nyt, liv, tro, helbredelse eller andet. Det vil altid have en kraft i sig til en forandring. Det vil aldrig være neutralt... man bliver nødt til at forholde sig til det. Hvis ikke det bliver taget imod vil det skabe en modreaktion, mere eller mindre synlig. Den synlige reaktion er åbenbar hos farisæerne. De ville udrydde Jesus og dermed Ordet. Det der er i mennesker, som ikke er fra Gud, vil altid reagere. Reaktionen fra farisæerne var kraftig fordi de troede, de havde al forståelse og al sandhed. Men de havde kun en forvrænget sandhed. Derfor kaldte Jesus deres lære for surdej. Det værste ved surdejen er at man ikke længere kan fjerne den. Tingene kan ikke skilles fra hinanden. Vi har masser af surdej i vores forkyndelse i dag og det sætter kraften i Ordet ud af funktion. Derfor bliver vi nødt til at nulstille. Alt det der ikke har overnaturlig kraft i sig kan ikke bruges.

Vi bliver nødt til at finde ud af hvad Gud vil og hvordan, så vi kan fungere som Gud har tænkt.

Næste del handler om forskellen mellem det naturlige og det overnaturlige... gå ikke glip af den!

Jeg vil prøve at overskueliggøre forskellen på det naturlige og det overnaturlige ved at sætte nogle ord og begreber på de 2 systemer.

Naturlig kristendom

Gode ideer Stor indsats, moderat effekt Skabe enhed Fællesskabet, aktivitet holder på mennesker Aktivitet, produktion Gerninger Vi bygger Guds menighed Antal medlemmer Medlemmer, efterfølgere Ledere og de andre Skabe søgervenligt miljø Inspirerende tanker Godt og dårligt Tro på

Overnaturlig kristendom

Guds ideer Lille indsats, stor effekt Enhed i ånden Ordet og Ånden binder mennesker sammen Tilbedelse og søgen Gud Frugter Gud bygger sin menighed Menneskers koblen på Gud Efterkommere, sønner En far og sønner


Skabe Helligåndens miljø Sandheden Rigtig og forkert Kende Gud og få tro

Find ud af hvad Gud gør

Det betyder ikke, at de begreber jeg har sat op under “naturlig kristendom” ikke kan bruges, men de vil aldrig fungere overnaturligt, hvis ikke Gud har talt og sat det i gang. Der er heller ikke noget i vejen med menneskelig hjælpsomhed, godhed, ideer og alt andet godt vi kan gøre, men det vil altid være menneskeligt. Implementerer vi en guddommelig sandhed, så er der en større bekræftelse forbundet med det.

Når jeg taler om overnaturlige begivenheder, tænker jeg på noget der har en effekt ud over alle forventninger og grænser. Noget overnaturligt, nyskabende, mirakuløst, uden forklaring. Skal det opleves, er det nødvendigt, at vi for det første får en åndelig statur og for det andet bliver koblet helt på Gud og kommer til at kende Ham og Hans vilje. Derfor vil en god idé kun bære en god idés effekt. En menneskelig frugt.

Derimod har Guds idé og Ord en kraft i sig til at igangsætte og fuldføre idéen og Ordet. Henter vi idéer og metoder fra andre kristne sammenhænge, vil vi måske opleve en vis effekt, men ikke det fulde omfang. En guddommelig idé fødes ud af de Guds processer, mennesker har været igennem, ud af deres overgivelse og åndelige niveau, ud af deres søgen og stillen spørgsmål til Gud. Er idéen født af et menneske på et højt åndeligt niveau, vil idéen, når den bruges af en anden, fungere på det niveau den pågældende person befinder sig på. Er det lavt eller menneskeligt, bliver effekten derefter.

Sådan er det jo også med alle vores aktiviteter og anstrengelser for at udføre Guds gerning. Gør vi det på vore præmisser, ud af vores anstrengelse er resultatet småt. Men gør vi det på Guds præmisser, vil de bære helt andre frugter. For Jesus var et enkelt ord grundlag for et mirakuløst resultat, og Han gjorde kun det, Han så Sin far gøre. Han levede i Åndens verden, Han så og hørte helt præcist hvad Gud mente og ville. Vi må bruge mere tid til at finde ud af hvad Gud siger og gør, så effekten af det vi gør bliver guddommelig.

Den første menighed

I den første menighed var det ikke menigheden, der holdt fast i mennesker gennem programmer og aktiviteter. Nej. Guds Ord var så stærk, så relevant, og Helligånden så nærværende, at menneskene selv holdt fast ved fællesskabet, bønnerne og apostlenes lære. Det, de havde fået, havde så meget mening og var så værdifuldt, så livgivende og livsforandrende, at de holdt fast i det for enhver pris.

Tænk hvis mennesker kom, fordi der var sådan et Guds nærvær og så meget frigørende sandhed, at de ikke kunne få nok. Det er yderst nødvendigt at tage alle vore aktiviteter op til revision. Hvad gør vi det for? Har Gud sat det i gang? Hvad bygger vi med dem? Jeg er fuldstændig overbevist om, at de fleste kunne skrottes og vi ville få et meget anderledes og bedre resultat, hvis vi brugte den tid vi fik derved på at søge Gud, og stille spørgsmål om Hans plan.

Vi har så travlt med at bygge menigheden med input fra hele verden i stedet for at begynde at bygge efter en plan, nemlig Guds. Vi må søge punkt efter punkt, stykke efter stykke indtil vi finder ud af hvor og hvordan vi begynder, hvad der skal justeres. Dertil kan vi bruge meget hjælp også fra udlandet, men denne hjælp skal bringe forståelse til det Gud i forvejen er i færd med at gøre. Derved hjælpes vi videre med at bygge i den rigtige tid og rækkefølge. Intet hus kan bygges rigtigt, hvis der ikke er en plan. Men sådan har vi gjort. Vi har ofte arrangeret møder med forkyndere, der tilfældig kommer forbi og budskaberne gik i alle retninger og handlede om alt muligt. Det svarer til at vi bygger et hus men murere, tømrere, vvs-folk, elektrikere kommer i en tilfældig rækkefølge og de bygger og anbringer tingene tilfældigt rundt omkring. Er vi rigtig heldige, så havner køkkenvasken måske i køkkenet.

At bygge eller at holde møder

I Salmerne står der, at Herren vil bygge sig et hus. Og lige så minutiøst som templet blev bygget efter Guds detaljerede plan, lige så minutiøst skal vi bygge efter den plan, Gud har for sin menighed. David ville bygge Gud et hus, men det frabad Han sig. Han ville selv. Da templet var færdigbygget, kom Guds herlighed.

Da Jesus kom, var Guds Rige nær og det brød først ud, da Han var vokset til mands modenhed og havde statur til at bære det. Derfor skal vi ikke tænke i at holde møder, men i at bygge mennesker op. Menigheden er mennesker. Gud bliver nødt til at sætte orden tilbage i menigheden, give os fædre, der kan oplære i sandheden, så vi har en stærk grundvold, og oplære os til modenhed, så vi, menigheden, får et “system” og bliver en beholder, der kan rummer herligheden. Det er ikke nok at den kommer på besøg en gang imellem, fordi Gud stadigvæk er nådig, og vi skal overleve. Det er skræmmende at læse om, hvordan stærke vækkelser kunne gå i sig selv igen efter en årrække.

Menneskene er ikke bare medlemmer, der skal have en opgave, en tjeneste, men hvert menneske skal være en renset beholder, som Guds Ånd kan fylde indtil det flyder over. Mennesker skal blive bærere af Guds Rige. Forudsætningen er et Åndsfyldt miljø, hvor mennesker kan blive koblet så stærkt på Gud og Hans Helligånd, at de bliver bygget op og fyldt op. Da ophører aktiviteterne og der kommer frugter i stedet for. Frugter kommer fordi Gudslivet i os bliver så stærkt, at det sprænger alle grænser. Det bryder ud og bringer næring, hjælp og liv til andre. Men der er forudsætninger. Vi må være villige til at gå gennem processerne. Villige til at vende os til Gud og gøre alt det op, som ikke kommer fra Ham. Villige til at gøre op med synd, så den fjernes og tilgives før den når at slå rod. Villige til at leve i tilbedelse og taknemlighed til Gud og kommunikation med Helligånden. Villige til at dø fra sit eget og vælge at koble på Gud. Villige til at bruge tid på Guds Ord og blive i stand til at kunne skelne mellem ånd og sjæl. Det forudsætter, at vi ikke bare tror på Gud, men at Gud er levende til stede i os og vi i Ham. Der er mange mennesker, der tror på Gud, men det betyder ikke nødvendigvis, at det får indflydelse på deres liv. Vi kan også tro på Bibelen, på Gud og guddommelige ting som f. eks. helbredelse uden at vi oplever det. Det værste er, at vi oven i købet kan helbrede, profetere og andre ting, og alligevel en dag blive konfronteret med Jesu ord: jeg kender jer ikke.

Det her drejer sig om at kende Gud, høre hvad Han siger, få tro fra Ham, så vi bliver overbeviste om det, vi ikke ser. Og ikke kun tror på at Han findes. Når vi søger Guds nærvær og Ord kommer vi til at kende Hans tanker, planer, kraft, kærlighed, glæde, fred... alt hvad Han er. Når


vi kender alt det, véd vi, fordi vi har set og hørt, at det er virkeligt. Den åndelige verden er den virkelige verden. Da forstår vi og får tro, og det bliver virkeligt for os. Vi må kende Ham, deraf kommer livet og troen og underne. Det er en følge af den kendsgerning, at vi kender Ham. Vi skal vide, hvem Han er, og hvad Han vil, både med os som enkeltpersoner og med sin menighed.

Jesus siger, at vi skal kende Ham på Hans røst. Derfor er det altafgørende, at vi kan høre. Der er en verden til forskel på at tro på Gud og få tro fra Gud. Det er vores privilegium og ansvar, at være koblet på Gud, høre og se... og gøre nøjagtig som vi ser og hører. Så gør Gud resten. Han hjælper os endda med at både ville og gøre. Det er meget lidt anstrengende.

At stå på hovedet for mennesker eller at rejse sønner

Vi har været fokuseret på at stå på hovedet for mennesker og prøvet at fjerne problemer med større eller mindre held. Vi skal hjælpe mennesker, men det der kendetegnede Jesu hjælp til mennesker, var, at den var overnaturlig og medførte fuld genoprettelse og fuld helbredelse. Vores største opgave er at hjælpe mennesker til selv at koble på Gud, leve i Ham og trække på Ham. Helligånden skal komme til helt fra starten, og give en virkelig erkendelse af hvad vi er uden Gud, så synd kan blive erkendt, virkelig tilgivet og fjernet. Derved vil mennesker være i stand til straks at komme helt anderledes tæt på Gud og opleve Ham og alle Hans fantastiske løfter.

I processen med at hjælpe mennesker prøver vi at undgå lidelse. Der er en form for lidelse vi må gennemgå. Det er ikke sygdom, smerter, fordømmelse osv., men der ligger en “lidelse” i at dø fra sit eget og i at gå gennem en proces, hvor vi til stadighed skal ændres og vokse. Vi skal gå fra at være en tjener til at være Guds ven og til at blive Hans adopterede søn, som Han kan betro Sin magt og herlighed. Jesus oplevede det samme, da Han blev døbt og Faderen erklærede Sin tilfredshed med Ham som Søn og gav Ham myndighed. Hvorfor skulle der gå 30 år inden Han begyndte at tjene, når Han havde været Guds Søn hele tiden? I dag ser vi mest at mennesker bliver frelst, for derefter at forblive en tjener på et eller andet niveau, desværre ofte for et system eller kirke. Heldigvis er Gud nådig imod os mennesker, så vi får lov at se hans indgriben og frelse på trods af alt. Men tiden er kommet hvor Gud leder efter dem hvis hjerte er helt med Ham, dem der er afhængige af Ham og har kærlighed til sandheden, og som vil følge Ham og Hans planer på trods af den erfaring de har.

Efterfølgere eller efterkommere

Forskellen på at være en efterfølger og en efterkommer er vigtig. Jesus havde mange der fulgte Ham, men de kunne finde på at gå igen hvis Han sagde noget, de ikke brød sig om. En efterfølger er én, der følge efter, én som er med og som gør det, han ser andre gøre uden i virkeligheden selv at forstå hvorfor og hvordan. Det er én, der lever på en andens Gudsliv. En efterfølger er én, der kan stå af fordi der er uenighed, eller fordi han har lyst til noget andet. Der er ingen indre sammenkobling eller gensidig forpligtelse. En efterkommer derimod, er en søn, som bærer de samme gener, én der føler ansvar alene af den grund, at han er født ind i samme familie. Da er der et dybere forhold, sammenholdt af mere end blot opgaven eller visionen eller en forpligtelse. Da er der et bånd. Derved bliver der en reproduktion og en forøgelse af det man er og har. Det har hele tiden været Guds tanke, at vi som menighed skulle være en reproduktion af Jesus, og oven i købet gøre større ting end Han gjorde. Vi er alle sønner, og derfor har vi de samme rettigheder og samme arv.

Det overnaturlige kristenliv har ikke brug for bestemte metoder eller et familievenligt, søgervenligt miljø. Det er et liv, som ikke kan skjules og som har en virkning uanset hvad og hvor. Det sprænger alle grænser, alle forbehold og al modstand. Det går på tværs af alt naturligt og alle kulturelle skel, for det er overnaturligt. Guds liv er relevant for mennesker. Jesus var elsket og relevant for alle, da Han begyndte at fungere efter det Gud gjorde. Han kunne samle store menneskeskarer, ikke kun på grund af mirakler, men på grund af Sin forkyndelse. Da John Wesley kom i nærheden af en by, fandt mennesker ud af hvem Gud var. Og der kan nævnes mange andre eksempler fra vækkelsestider.

Gud er sandhed...

.... og sandheden kan man enten acceptere eller forkaste. I vores humanistiske tid er det en provokation at sige, at der findes én sandhed. Kristne er præget af denne tankegang. Vi har en stærk tendens til at vælge og vrage efter det, der passer til os og vores personlighed eller det vi bryder os om. Og en tendens til at mene at alles tro og alle ord er lige vigtige. Vi og vore følelser bedømmer det som kommer fra Gud. Vi tror, sandheden er behagelig og føles godt, og at vi skal være fokuseret på mennesker. I det menneskelige system kan alle meninger være lige gode. Imidlertid hvis vi tror at Gud er sandhed og er overnaturlig, er det ikke et spørgsmål om godt eller dårligt, men om rigtigt eller forkert. En sandhed behøver ikke altid føles godt, men vi må tage imod den og ikke kun lade os inspirere af den. Vi må assimilere den. Hvis Gud siger noget, er det rigtigt. Men har Han ikke sagt noget og vi alligevel handler, er det helt forkert. Så enkelt er det. Vi har intet at give, hvis vi ikke har været fokuseret på Gud og fået noget guddommeligt at give. Vi har mange forklaringer på, hvorfor tingene ikke lige virker eller ikke gælder i dag. Vi plukker ud, stykker sammen, så det passer til vores ideologi og tankegang. Det gør vi fordi vi ikke lever i Ånden, og derfor ikke forstår. Vi ser ikke og opdager ikke, hvordan den fungerer. Vi ved ikke engang hvem vi virkelig er, før vi er blevet sat fri af Gud. Vi har brug for en ny forståelse for hvad en overnaturlig menighed er. Det er Guds Hus her på jorden. Vi har brug for nye ord og koncepter, fordi Gud vil at det skal være anderledes end det vi har set indtil i dag. Tiden er kommet hvor Gud vil bygge Sin menighed, Sit hus.

Et skifte er ikke nemt, men fantastisk

Jesus har hele tiden vidst, at det ikke ville være det overnaturlige, der ville være mest af. Han sætter spørgsmålstegn ved, om Han overhovedet vil finde troen på jorden, når Han kommer tilbage. Vi må søge Gud og først og fremmest lære Ham og Hans tanker at kende. Vi må reprogrammeres. Det er en proces for alle og den kræver tid, den betyder omvæltninger og omkostninger. Det er ikke let, men nødvendigt. I første omgang svær, men fantastisk senere. Vores fremtid afhænger af det vi forbereder nu, det vi får fra Gud. Vi må høre Hans røst og ikke fortsætte med at afprøve nye tiltag, gode ideer, og satse på aktivitet og produktivitet. Gud skal på scenen. Han har konceptet, Han har magten, Ham tilhører æren.

Dette er skrevet...

... fordi Gud talte tydeligt til mig en søndag ved gudstjenestens start. Han sagde at nu er tiden kommet for et systemskifte for Hans menighed. Jeg havde aldrig tænkt på dette ord i forbindelse med menigheden. Jo, det er tid til at høre Hans røst. Den er stærk og klar og bærer et vigtigt budskab om at vende sig til Gud og til Hans plan og dagsorden. Begge er tilgængelige for os. Han er fuld af sandhed og nåde og det er det, der skal bygges på.


Hele vores fremtid afhænger af det, vi vælger i dag. Vælg rigtigt.

Else Dupont

Documents

Systemskift