Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Ry Å · 6.5 Ry Å 11 – indsats AAL-745 44 6.6 Ry Å 12 – indsats AAL-732 44 6.7 Ry Å 13 – indsats ref. nr. 637 45 6.8 Ry Å 14 –

Jammerbugt Kommune

Teknisk forundersøgelse i

vandløbsopland Ry Å

Indsats ref. nr. 637, AAL-729, AAL-732, AAL-734, AAL-735, AAL-745, AAL-747, AAL-845 og AAL-865

Juni 2014

Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Ry Å Side 1

n:\arbejdslager\team vand og natur\vand\vandløb\vandløbsprojekter_2013-16\forundersøgelser 2013\ryå\slutudbetalingsanmodning+bilag\forundersøgelsesrapport_ryaa.docx

Udgivelsesdato : 31. august 2017 Vores reference : 21.0035.01 Udarbejdet : Henrik Boje Groth Kontrolleret : Peter Giversen Eskildsen



INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 REDEGØRELSE FOR VANDPLANINDSATSER 5

1.1 Ry Å 5 – indsats AAL-734 5 1.1.1 Identifikation 5 1.1.2 Besigtigelse og opmåling 5

1.2 Ry Å 6 – indsats AAL-845 6

1.3 Ry Å 7 – indsats AAL-729 6 1.3.1 Identifikation 6 1.3.2 Besigtigelse 7


1.5 Ry Å 9 – indsats AAL-865 10 1.5.1 Identifikation 10 1.5.2 Besigtigelse og opmåling 10



1.8 Ry Å 13 – indsats ref. nr. 637 13 1.8.1 Identifikation 13 1.8.2 Besigtigelse 13


2 REDEGØRELSE FOR DE ANLÆGSTEKNISKE MULIGHEDER 16






2.6 Ry Å 13 – indsats ref. nr. 637 19




3 KONSEKVENSER FOR VANDLØBETS BIOLOGISKE FORHOLD 20

3.1 Ry Å 5 – indsats AAL-734 21 3.1.1 Beskrivelse af naturindhold 21 3.1.2 Konsekvensvurdering af naturindholdet 22




3.5 Ry Å 12 og 13 – indsats AAL-732 og ref. nr. 637 31 3.5.1 Beskrivelse af naturindhold 31 3.5.2 Konsekvensvurdering af naturindholdet 32

3.6 Ry Å 14 – indsats AAL-747 34 3.6.1 Konsekvensvurdering af naturindholdet 35

4 KONSEKVENSER FOR NATURA 2000 OG BESKYTTEDE OG RØDLISTEDE ARTER 37

4.1 Beskrivelse af Natura 2000 og beskyttede og rødlistede arter 37 4.1.1 Udpegningsgrundlag af Natura 2000 37 4.1.2 Bilag IV-arter 38 4.1.3 Rødlistede arter 38

4.2 Konsekvensvurdering af Natura 2000 og beskyttede og rødlistede arter 39 4.2.1 Udpegningsgrundlag af Natura 2000 39 4.2.2 Bilag IV-arter 40 4.2.3 Rødlistede arter 41

5 AFVANDINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER 41










6 OVERSIGT OVER BERØRTE LODSEJERE OG DERES HOLDNING 43









7 BESKRIVELSE AF EVENTUELLE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 46

8 BUDGET FOR INDSATSERNE 46

8.1 Overslag 46

8.2 Sammenligning med referenceværdier 47

9 REFERENCER 48 BILAG

1 Tegning RY5 P, plan 2 Tegning RY6 P, plan 3 Tegning RY7 P, plan 4 Tegning RY8 P, plan 5 Tegning RY9 P, plan 6 Tegning RY11 P, plan 7 Tegning RY 12/13 P, plan 8 Tegning RY 14 P, plan 9 Tegning RY5 L, længdeprofil 10 Tegning RY9 L, længdeprofil 11 Tegning RY5 001, frontmur 12 Tegning RY11 001, frontmur



1 REDEGØRELSE FOR VANDPLANINDSATSER

AALe indsatser ligger i Ry Å opland og er omfattet af Vandplan 2010-2015 for hoved-opland 1.1: Det Nordlige Kattegat og Skagerrak.

1.1 Ry Å 5 – indsats AAL-734

1.1.1 Identifikation

Indsats AAL-734 vedrører åbning af 35 m rørlægning i Hovens Bæk langs Tofte-gårdsvej i den nordvestlige udkant af Aabybro. Hovens Bæk er et offentligt vandløb, kommunevandløb nr. 215 i den tidligere Aabybro Kommune omfattet af et regulativ fra 1997. Vandløbet er ikke målt op efter regulativets udarbejdelse. Rørlægningen er en del af en rørlægning mellem station 3117 og station 3187, hvis faktiske længde er omkring 84 m. Vandløbet modtager overfladevand fra Aabybro By.

1.1.2 Besigtigelse og opmåling

Der er foretaget opmåling omkring rørlægningen den 7. marts og 15. maj 2014. Vandløbet bærer præg af stor materialevandring. Vandløbet er dybt nedskåret i ter-ræn omkring rørlægningen og har stejle brinker. Regulativet foreskriver skråningsan-læg 1:0,75. Rørledningen har dimension ø1500 mm. Rørudløbet er forsynet med en betontær-skel, som ligger 15 cm over rørets bund. Tærsklen bevirker, at vandet falder i en strå-le ud af røret med erosion af vandløbsbunden til følge. Tærskelen repræsenterer en spærring for optrækkende fisk, hvorfor indsatsen – foruden åbning af rørlægningen – også omfatter eliminering af rørstyrtet.

I samme frontmur som rørudløbet og ved siden af dette udmunder en regn-vandsledning, ø1000 mm. Regnvands-ledningen afvander et område omkring Nørremarksvej på modsat side af (øst for) Toftegårdsvej.

Opmålingen af ca. 100 m af vandløbet nedstrøms rørudløbet viser, at vand-løbsbunden ligger op til 0,5 m under re-gulativ bund, dvs. vandløbet er blevet kraftigt overuddybet, siden regulativet blev udarbejdet. Tilmed ligger bunden af regnvandsudløbet 0,36 m under regula-tiv bund. Figur 1 Udløb fra rørlagt strækning



Den rørlagte strækning er besigtiget indvendigt på en delstrækning. Herunder kunne der konstateres enkelte huller i bunden af betonrøret, hvor fyldet omkring røret er blottet og derfor udsat for erosion.


Indsats AAL-845 er åbning af 133 m rørlagt strækning i kommunevandløbet Smæk-ken i henhold til Vandplanen. Men en besigtigelse viser, at der ikke findes nogen rør-ledning på den pågældende lokalitet. Af regulativet fra 1997 fremgår det heller ikke, at vandløbet skulle være rørlagt, så der må være sket en fejl under udpegningen. Ovenstående betyder, at indsats AAL-845 udgår i det følgende.



Indsats AAL-729 vedrører åbning af 38 m rørlagt vandløb i kommunevandløbet Mo-sebyvandløbet, vandløb nr. 28 i den tidligere Pandrup Kommune. Regulativ for vand-løbet (med tilløb) er udarbejdet i 1998. Vandløbet ligger i den vestlige kant af Moseby. Rørledningen omfatter strækning fra station 3183 til station 3220 i henhold til regulati-vet. Vandløbet er ikke blevet målt op efter regulativets udarbejdelse. Vandløbet modtager overfladevand fra Moseby.



1.3.2 Besigtigelse

Vandløbet er besigtiget den 7. marts 2014 omkring rørlægningen. Det kunne her kon-stateres, at der også er en lige så lang rørlægning umiddelbart syd for den registrere-de fra station 3280 til station 3318. Begge rørlægninger fremgår af regulativet. De har dimension ø1000 mm. Indsatsen omfatter således åbning af to rørlagte strækninger. Vandløbet er præget af blød tørveagtig bund og langsom strøm. Vandet står højt og dækker næsten rørledningerne, især den sydlige. Opstrøms den sydlige rørlægning havde der samlet sig en del flydestoffer – plantedele og affald. Vandløbet grænser op bebyggelse mod øst og marker mod vest. Der er ikke foretaget opmåling.

Figur 2 Opstrøms sydlig rørlægning. Rør-lægningen ligger i matrikelskel og under et hegn



Indsatsen omhandler åbning af 703 m rørlagt strækning af Karlsensgårdsgrøft langs Omfartsvejen øst for Pandrup. Den udpegede strækning omfatter 58 m privat vandløb vest for Omfartsvejen og 645 m af den offentlige vandløb Karlsensgårdsgrøft, som er omfattet af regulativ fra 1995, Regulativ for kommunevandløb nr. 20, i den tidligere Pandrup Kommune.



For den kommunale del af det rørlagte vandløb forløber 481 m langs Omfartsvejen, mens de resterende 164 m går mod øst, omtrent vinkelret på Omfartsvejen. Den øvre private vandløbsstrækning fortsætter i opstrøms retning i et regnvandsbas-sin, som er en bred ca. 130 m lang grøft, og som formentlig betjener den store er-hvervsbygning umiddelbart syd for (messecenter Aquilon m.fl.). Herudover modtager vandløbet overfladevand fra kloakopland på strækningen langs Omfartsvejen.

1.4.2 Besigtigelse

ParAALelt med Karlsensgårdsgrøft ligger nogle terrænnære åbne grøfter, der har af-løb til Omfartsvejens vestlige vejgrøft. Vejgrøften ligger en del højere en Karlsens-gårdsgrøft, og det er usikkert, om vejgrøften har afløb hertil. Øst for omfartsvejen forløber Karlsensgårdsgrøft i sydlig side af en privat vej, der er omgivet af læhegn. Den rørlagte strækning udmunder i den åbne del af grøften, som løber mod sydøst. Ca. 40 m fremme ad den åbne strækning er grøften rørlagt på en ca. 35 m lang strækning, som ikke er fremgår af udpegningsgrundlaget. Den rørlagte strækning har en dybde af ca. 2 m. Den åbne strækning er meget belastet af okker fra drænudløb. Det kan konstateres, at der ikke er nogen åben vandløbsstrækning opstrøms det rør-lagte vandløb – ud over regnvandsbassinet. Hermed begrænser åbning af den rørlag-te strækning sig til værdien af, at selve den rørledningen konverteres til en åben grøft. Der kan således ikke beregnes et referencebeløb. I det følgende arbejdes der ikke videre med muligheder for at åbne den rørlagte strækning af følgende årsager:

1. Der er ikke noget åbent vandløb opstrøms den rørlagte strækning.

2. Et fremtidigt åbent vandløb forventes ikke at få en selvstændig vandløbsmæs-sig kvalitet som følge af beskeden vandføring i tørre perioder og hydraulisk belastning fra kloakopland under regn.

3. Åbning af den rørlagte strækning vil betyde, at et læhegn langs markvejen øst for Omfartsvejen vil skulle fjernes.

4. Den åbne strækning nedstrøms rørlægningen er kraftig okkerbelastet.



Figur 3 Rørlagt strækning langs privat vej og under læhegn – set mod vest

Figur 4 og 5 Udløb fra rørlagt strækning (til venstre). Drænudløb med okker (til højre)





Indsats AAL-865 er registeret som rørledning, men da rørledningen føres under en vej, kan den ikke åbnes. Til gengæld virker udløbet fra rørledningen som en spærring for optrækkende fisk. Rørledningen ligger i det offentlige vandløb Mejerigrøft, som er omfattet af Regulativ for kommunevandløb nr. 15 i den tidligere Pandrup Kommune, dateret 1994. Vandlø-bet er ikke målt op efter regulativets udarbejdelse. Rørledningen ligger mellem station 1876 og 1890 og fører under Søkærvej. Rørled-ningen har dimension ø1000 mm.

1.5.2 Besigtigelse og opmåling

Der er foretaget opmåling omkring rørlægningen den 7. marts og 15. maj 2014. Vandet falder ud gennem røret i en stråle, som har eroderet et dybt hul i vandløbs-bunden. Rørstyrtet anses for at være en spærring. Røret ligger omtrent vandret, så vandhastigheden gennem røret er ikke så stor – og vanddybden tilsvarende ikke så lille – at rørledningen i sig selv repræsenterer en al-vorlig spærring. Det vil dog være ønskeligt, hvis vanddybden blev øget af hensyn til fiskepassage. Nedstrøms rørledningen er vandløbsbunden blevet målt op over en strækning af ca. 100 m. Opmålingen viser, at vandløbsbunden ligger 0,3-0,4 m under regulativ bund, dvs. vandløbet er blevet kraftigt overuddybet, siden regulativet blev udarbejdet. Da rørledningen ligger i passende niveau i forhold til regulativ bund, er det således den foretagne overuddybning af vandløbet, som er årsagen til, at rørstyrtet er opstået. De fysiske forhold i vandløbet er gode, idet der er en frisk strøm over gruset sand-bund. Dog ses lidt udfældninger af okker.



Figur 6 og 7 Rørstyrt (til venstre). Grusbund med lidt okker nedstrøms rørstyrt (til højre)



Indsats AAL-745 vedrører en rørlægning på 43 m i Kogsted grøft ved Fårup, hvor vandløbet passerer Vestrupvej. Rørledningen ligger midt på en privat grund. Kogsted grøft er et offentligt vandløb, som er omfattet af Regulativ for kommunevand-løb nr. 48 i den tidligere Pandrup Kommune, dateret 1994. Rørledningen, inklusiv vejunderføringen, ligger mellem station 1550 og 1604. Vandløbet er ikke blevet målt op siden regulativets udarbejdelse.

1.6.2 Besigtigelse

Lokaliteten er besigtiget 7. marts 2014. Over rørledningen tæt på udløbet er der plantet 4 større træer. Rørledningen ligger i have-/parklignende omgivelser. Vandet løber ud af rørledningen med god fart – dog ikke i et styrt – idet røret ligger ca. 0,25 m over vandløbsbunden. Bunden er sandet og lidt blød.



Rørledningens dimension synes mindre end den i regulativet angivne, idet den er målt til ø500 mm.



Indsats AAL-732 omhandler åbning af en rørlagt vandløbsstrækning af Porsbæk, som forløber langs Stavadvej. Ifølge udpegningsgrundlaget drejer det sig om en strækning på 736 m fra Kærbyvej til udløbet i Ry Å. Porsbæk er et offentligt vandløb, som er omfattet af regulativ fra 1995, Regulativ for kommunevandløb nr. 6 i den tidligere Pandrup Kommune. Den pågældende rørlæg-ning går fra station 2809 vest for Kærbyvej til station 3542, som er udløbet i Ry Å. Vandløbet er ikke blevet målt op, siden regulativet blev udarbejdet. Ifølge regulativet er rørledningen under Kærbyvej et ø800 mm rør. I en brønd øst for vejen skifter dimensionen til ø450 mm.

1.7.2 Besigtigelse

Vandløbet er besigtiget den 7. marts 2014. Det viste sig, at den faktiske rørlagte strækning kun er 328 m lang, eksklusiv rørførin-gen under Kærbyvej. Hertil kommer 40 m rørledning umiddelbart opstrøms udløbet i Ry Å. Mellem disse rørledninger er der en åben strækning på 346 m. Den åbne strækning fungerer tillige som vejgrøft for Stavadvej. Bækken ligger ter-rænnært og er med det relativt højtliggende vandspejl og svage strøm tydeligt påvir-ket af tilbagestuvning fra Ry Å. Den nedre rørlægning på 40 m fungerer tillige som rørbro for en overkørsel, der fra Stavadvej giver adgang til Ry Ås vestre bred. Rørledningens udmunding i Ry Å var på besigtigelsesdagen dykket, dvs. lå under åens vandspejl.



Figur 8 Ved udløb af den rørlagte strækning. Den åbne vandløbsstrækning er stuvningspåvir-ket, og vandspejlet ligger tæt på terræn

1.8 Ry Å 13 – indsats ref. nr. 637


Indsats ref. nr. 637 er restaurering af 1306 m af en åben strækning af Porsbæk, som ligger i opstrøms forlængelse af den rørlagte strækning beskrevet i foregående afsnit, dvs. vest for Kærbyvej. Øvre endepunkt er ikke markeret fysisk i form af fx et tilløb el-ler et markskel. Vandløbsstrækningen forløber fra station 1503 til station 2809 og passerer undervejs Horsedalsvej (station 2230-2238). Vandløbet er ikke blevet målt op, siden regulativet blev udarbejdet.

1.8.2 Besigtigelse

Vandløbet er besigtiget 7. marts 2014. Vandløbet ligger relativ dybt i terræn – op til 3 m – og er karakteriseret ved stejle brin-ker. Regulativet foreskriver anlæg 1:0,75, hvilket kunne bekræftes også gælder i vir-keligheden. Det stejle anlæg har bevirket, at vandløbets brinker på strækningen op-strøms Horsedalsvej er skredet flere steder, så der er dannet dybe erosionsfurer. Nedstrøms Horsedalsvej er brinkerne løse og jorden tørveagtig, hvilket også giver an-ledning til lidt udskridninger.



Figur 9 og 10 Nedskredet brink, som er groet ti (til venstre). Nylig udskridning (til højre)

Vandløbet er let slynget, hvilket formentlig er årsag til, at de omgivende marker ikke er dyrket helt ud til kanten af vandløbet. Vandløbet er således omgivet af udyrkede bræmmer af varierende bredde langs det meste af strækningen, hvilket efterlader et indtryk af et bredt vandløbstracé med stor fysisk variation.

Figur 11 og 12 Løs tørveagtig brink (til venstre). Opgravet fyld (til højre)



På strækningen opstrøms Horsedalsvej ses lidt grus i sandbunden. Nedstrøms Horsedalsvej er bunden mere ensformig sandet. Denne strækning var på besigtigel-sen nylig blevet gravet op, idet der lå en vold af opgravet jord på siden af vandløbet. Rørføringen under Kærbyvej var fyldt delvist op med sand, hvilket vidner om, at vand-løbet også opstrøms Kærbyvej er påvirket af tilbagestuvning fra Ry Å. Selvom regula-tivet foreskriver en bundhældningen på 2 ‰, har vandspejlet næppe samme hæld-ning.

Figur 13 Rørføring under Kærbyvej med sandaflejringer

Langs strækningen opstrøms Horsedalsvej er der mange drænudløb. Det var et ge-nerelt indtryk, at drænene udmunder relativ højt over vandspejlet og i hvert fald over bunden. Rørføringen under Horsedalsvej var delvist tilstoppet af afskårne plantedele, hvilket afstedkom et mindre styrt ind i røret.



Indsats AAL-747 vedrører åbning af 562 m rørlægning i Skelgrøft, som ligger syd for Vester Hjermitslev. Skelgrøft er et offentligt vandløb, som er omfattet af regulativ for kommunevandløb nr. 4 i den tidligere Pandrup Kommune. Regulativet er fra 1993. Den rørlagte strækning forløber fra station 2625 til station 3187.



Ifølge regulativet er der et brøndstyrt på 60 cm ved indløbet til den rørlagte strækning. Brøndstyrtet er ikke registreret som en selvstændig indsats i udpegningsgrundlaget. Vandløbet er ikke blevet målt op, siden regulativet blev udarbejdet.

1.9.2 Besigtigelse

Vandløbet er besigtiget 7. marts 2014. I overgangen fra den åbne til den rørlagte strækning i øvre ende kunne det konstate-res, at brønden med brøndstyrtet var meget nedbrudt og gennemstrømningen noget diffus. Jorden omkring brønden var eroderet bort, hvilket havde blottet få meter af den rørlagte strækning. Ved nedstrøms ende kunne der ses en slags jordfaldshuller over rørlægningen, hvil-ket tyder på, at der er åbne samlinger mellem rørene. Ved udløbet var den åbne del af vandløbet uddybet, og brinkerne omkring rørudløbet eroderet kraftigt, hvilket havde resulteret i, at de yderste rør havde sat sig og nærmest var væltet ned i grøften. I øvrigt kunne de konstateres et tomt og højere liggende rør ved siden af det vandfø-rende.

2 REDEGØRELSE FOR DE ANLÆGSTEKNISKE MULIGHEDER


Den rørlagte del af vandløbet åbnes mellem Toftegårdsvej og Skolevej, ca. 37 m. Arealet ejes af Jammerbugt Kommune og ligger ubenyttet hen. Den åbne strækning etableres med anlæg 1:1,5. Der ses bort fra den relativt korte strækning mellem øvre ende af rørlægningen og Skolevej, ca. 10 m, da der er meget lidt plads til et åbent vandløb her, og da der i gi-vet fald vil skulle etableres en ny stor frontmur til erstatning for den eksisterende. Omkostningerne hertil er vurderet ikke vil stå mål det kvalitetsløft for vandløbet, som åbningen vil kunne bidrage med. Som følge af den åbne stræknings nære beliggenhed til vejanlæg sammenholdt med vandløbets relativt store dybde, bliver det nødvendigt at etablere en frontmur mod Skolevej henholdsvis Toftegårdsvej. Skråningsanlægget reduceres fra 1:1,5 til 1:1,2 i umiddelbar nærhed af frontmuren for at begrænse bredden af frontmuren. For at eliminere den spærring, som rørstyrtet repræsenterer, etableres der en række stenbanker nedstrøms rørudløbet. Faldet over stenbankerne sættes til 10‰, da vand-løbets bundhældning i forvejen ligger på 4-5 ‰. Derfor kan der ikke etableres gyde-banker, som kræver mindre fald end 10 ‰. Stenene i stenbankerne foreslås jfr. anbe-faling fra DTU sammensat som: Singels, 32-64 mm: 10 % Bundsten, 65-125 mm: 30 % Håndsten, 125-250 mm: 60 %



Sten i denne størrelse vil kunne modstå erosion fra vand i strygende bevægelse med 10 ‰’s fald. Med de anførte koter til stenbankerne, som for den øverste svarer til regulativmæssig bundkote, sikres en passende vanddybde gennem røret under Toftegårdsvej. Tilsva-rende udføres bunden på den projekterede åbne strækning i et sådant niveau, at der sikres tilstrækkelig vanddybde gennem røret under Skolevej. De endelige niveauer af frontmurene og den projekterede åbne strækning vil først kunne fastsættes endeligt under anlægsarbejdets udførelse. Ved udgravning til nyt vandløbsprofil vil der opstå et jordoverskud, som vil skulle bort-køres, idet der ikke er plads på de omgivende arealer. Jordmængden er beregnet til ca. 300 m3. Umiddelbart er der ikke plads på vandløbets sider til at udlægge stenmaterialet, idet vandløbet er omgivet af store træer. Da vandløbet har fast bund, anbefales det at transportere stenmaterialet nede i selve vandløbsbunden med et passende materiel, hvorved der ikke bliver behov for at køre på vandløbets sider. Stenmaterialet vil kun-ne tilføres fra Toftegårdsvej eller fra vandløbets nordside nedstrøms den private ha-ve.


De rørlagte strækninger ligger så tæt på skel og samtidig eksisterende bebyggelse, at de åbne strækninger ikke kan etableres i samme tracé som rørledningerne. Derfor trækkes tracéet for de åbne strækninger et stykke ud på de tilgrænsende markarealer svarende til en forskydning på op til 6 m, jfr. tegning RY7 P, snit A. Som skråningsanlæg vælges 1:1,5 mod bebyggelsen og 1:2 mod det åbne areal. Den eksisterende del af rørledningen under en markvej ved station 3220 bevares som rørunderføring. Brinken omkring rørindløbet, som gives hældning 1:2, sikres med store sten, der er en billigere løsning end en frontmur. Som bundniveau tages udgangspunkt i regulativets bundlinje under samtidigt hensyn-tagen til markvejsunderføringen. Jordoverskuddet ved udgravningen, som er beregnet til ca. 350 m3, forventes at kun-ne spredes på de tilstødende jorder mod vest efter nærmere aftale med lodsejerne, som også har peget på muligheden af at opfylde en nedlagt grøft.


Rørstyrtet elimineres ved anlæg af en række gydebanker nedstrøms rørudløbet. Vandløbets bundlinjefald er knap 2 ‰, hvilket muliggør etablering af gydebanker med 5 ‰’s hældning. Gydebankerne suppleres med enkelte store sten som skjul for min-dre fisk. Gydebankerne sammensættes af sten i følgende størrelser og mængdeforhold:



Singels, 32-64 mm: 25 % Nødder, 16-32 mm: 75 % Som store sten vælges kampesten i størrelse 300-400 mm. I gennemsnit udlægges 10 sten pr. gydebanke. Gydebankerne etableres med 15 m’s længde og 10 m indbyrdes afstand. Med etablering af gydebankerne vil der kunne opnås en roligere vandstrøm gennem rørføringen under Søkærvej.


Den rørlagte strækning frigraves og åbnes. Som udgangspunkt anlægges den ny bund i niveau med regulativbund. Røret udmunder som beskrevet i det foregående over vandløbsbunden. For at udlig-ne niveauforskellen og undgå erosion i den åbnede vandløbsstrækning, anbefales det, at bunden nedstrøms hæves ved udlægning af en stenbanke. Niveau og længde af stenbanke fastsættes i forbindelse med detailprojektet. De fire træer, som er plantet over rørlægningen flyttes forinden til en anden lokalitet. Der etableres en frontmur op ad Vestrupvej og så tæt på vejen, at vejgrøften i vejens vestre side får afløb til det åbne vandløb. Ved åbning af den rørlagte strækning er jordoverskuddet bedømt til ca. 175 m3. Det forventes, at jorden ikke kan spredes på de umiddelbart tilgrænsende arealer, da dis-se er en del af et haveanlæg; men jorden kan formentlig spredes på arealer i nærhe-den, fx engen nordvest for indsatsstrækningen eller på marken øst for Vestrupvej.


Den rørlagte strækning åbnes med udgangspunkt i brønden på østsiden af Kærbyvej. I modsat ende bevares ca. 8 m af rørlægningen af hensyn til en markoverkørsel. Hermed bliver den åbnede strækning i alt 320 m lang. Det anses ikke for nødvendigt at etablere frontmure ved overgang fra rørledning til åben grøft ved Kærbyvej, idet brønden bevares. Ved markvejen sikres brinken omkring rørindløbet med marksten. Grøften anlægges med skråningsanlæg 1:1,5-2,0 afhængig af pladsforholdene, idet grøften ligger tæt på Stavadvej. Grøftebunden etableres som udgangspunkt i niveau med regulativbund. Overskudsjorden, som vurderes til 680 m3, forudsættes spredt på de tilstødende jor-der mod nord. Med 10 cm’s tykkelse svarer det til en jordbræmme af ca. 20 m’s bred-de langs den rørlagte strækning. Det kunne være ønskeligt at hæve rørføringen under Kærbyvej, idet den er delvist fyldt med sand; men røret ligger i forvejen så højt i forhold til oversiden af vejen med en jorddækning, der er vurderet til mindre end 0,5 m, at det ikke anses for muligt. Problemet foreslås i stedet løst ved at fange sandet fanget opstrøms rørunderførin-gen som beskrevet i næste afsnit.




Den væsentligste restaureringsindsats vil være at dæmpe erosionen af vandløbets sider og dermed materialevandringen. Årsagen til erosionen er, at vandløbet er gravet dybt ned i terræn, og at brinkerne står med stejlt anlæg. Restaureringsindsatsen består derfor i at afgrave brinkerne, så anlægget reduceres fra det nuværende 1:0,75 (regulativmæssig) til 1:2. Samtidig hæves bunden så me-get, det er muligt af hensyn til eksisterende drænudløb. Bundhævningen tænkes blot at ske ved at indbygge en del af overskudsjorden i vandløbets bund. For at fiksere bunden, så det indbyggede materiale ikke eroderes bort af strømmen, etableres der med passende mellemrum en række stenbanker på vandløbsstrækningen, og på de mellemliggende strækninger udlægges et lag grus på 10 cm. Princip for udformning af nyt vandløbsprofil fremgår af typesnittene på tegning RY 12/13. Mængden af afgravet jord er skønnet til 5200 m3. Der er dog stor usikkerhed på tAA-Let, da vandløbets faktiske profil ikke er kendt gennem opmåling. Overskudsjorden antages at kunne spredes på de tilstødende marker på begge sider bortset fra østsi-den mellem skalapæl 9 og 10, hvor der er et læbælte med store grantræer. Bredde af jordbræmme vil blive ca. 20 m ved 10 cm’s tykkelse. Den restaurerede strækning har et fald på 2,0-2,8 ‰. Opstrøms herfor er faldet min-dre og opstrøms skalapæl 5 kun 0,3 ‰. Derfor skal bundhævningen på den restaure-rede strækning ske gradvist over en delstrækning, så bundhævningen ikke giver an-ledning til forhøjet vandstand opstrøms. Bundhævningen øges fra nul i øvre ende til 0,4 m ved skalapæl 7 – en strækning på 397 m, hvor det gennemsnitlige bundlinjefald bliver 1 ‰. Herfra til skalapæl 9 fastholdes bundhævningen på 0,4 m, således at det eksisterende fald forbliver uændret. Fra skalapæl 9 til rørføringen under Kærbyvej af-trappes bundhævningen til nul, hvorved faldet øges fra 2 ‰ (regulativmæssig) til 3,3 ‰. Den foreslåede bundhævning på 0,4 m vurderes ikke at genere drænudløbene. Skul-le der mod forventning være drænudløb, som kommer til at ligge under projekteret bund, foretages en lokal modificering af bundniveauet. Da bunden hæves, og da rørføringen under Horsedalsvej let stopper til, vil det være nødvendigt at hæve røret. Samtidig foreslås rørdimensionen øget fra ø800 mm til ø1000 mm. Omlægningen kræver, at broen bygges om, idet frontmurene skal fornys. Broen anses i forvejen for at være i relativ dårlig stand. Anlægsarbejdet forventes at udløse en vis materialeflugt. For at fange dette materiale foreslås etableret et sandfang i nedre ende umiddelbart opstrøms rørunderføringen ved Kærbyvej. Sandfanget etableres med en bund 0,5-1,0 m under eksisterende vandløbsbund.



Selv med de foreslåede restaureringstiltag kan det ikke udelukkes, at der fortsat vil være en vis materialetransport i bækken, og at materialet vil bundfælde sig på stræk-ningen langs Stavadvej som følge af tilbagestuvning fra Ry Å. Derfor foreslås sand-fanget bevaret, og at det fremover vedligeholdes (renses op). Til gengæld bør op-gravning af selve Porsbæk helt undgås.


Projektforslaget er, at rørledningen frigraves, og der etableres et nyt åbent og let slynget vandløb. Ifølge oplysninger fra de berørte lodsejere består jordbunden til dels af ”flydesand”, som er opblødt silt. Dette er årsagen til, at vandløbet i sin tid blev rørlagt. Udgravning til et nyt vandløb kan vise sig at være kritisk, da brinkerne må forventes at blive usta-bile – afhængig af anlæggets stejlhed. Derfor må et eventuelt ny vandløb udgraves med anlæg, som ikke er stejlere end 1:2. For at beskytte bunden mod eventuel ned-skridende jord foreslås der etableret vandrette banketter af ca. 0,5 m over vandløbs-bunden. Banketbredden bør være mindst 1 m. Samlet set bliver profilets ovenbredde relativ stort – omkring 10 m – og dybden vil være mellem 1,5 og 2,5 m som antydet på principskitse af tværprofil på tegning RY14 P forudsat, at bunden følger den nuværende rørledning. Anslået mængde jord, som opgraves, vil være 8700 m3. Niveauet af den åbne strækning fastlægges i forbindelse med et eventuelt detailpro-jekt, idet der skal tages hensyn til brøndstyrtet ved indgangen til rørlægningen. Det enkleste vil være at etablere bunden i lige linje fra bunden opstrøms rørlægningen til bunden nedstrøms rørlægningen. Hermed øges bundlinjefaldet fra faldet i den nuvæ-rende rørledning på 1,9 ‰ til ca. 3 ‰, og vandløbsdybden vil kunne reduceres i for-hold til de forudsatte 1,5-2,5 m. De anførte hældninger er baseret på regulativets bundkoter, idet vandløbet ikke er målt op. Da bunden nedstrøms rørlægningen er noget overuddybet i forhold til røret, vil det faktiske fald blive lidt større end de 3 ‰ – omkring 3,5-4,0 ‰. Hvis bunden af den åbne strækning i stedet afsluttes i regulativmæssig bundkote, vil den resterende niveauforskel (til aktuel bund) kunne afvikles over et stenstryg, som udlægges ned-strøms den genåbnede strækning. Som alternativ til at lade bunden af den genåbnede strækning følge en lige linje fra opstrøms bund til nedstrøms bund, etableres bunden i niveau med eksisterende rør-ledning, hvilket betyder, at brøndstyrtet i øvre ende vil skulle aftrappes over en serie stenbanker med 10 ‰’s fald over en strækning på ca. 120 m – afhængig af indbyrdes afstand.

3 KONSEKVENSER FOR VANDLØBETS BIOLOGISKE FORHOLD

I det følgende redegøres for projektforslagets påvirkninger på beskyttede naturtyper og arter. Terminologien for beskrivelsen af størrelsen af projektets påvirkninger, der er anvendt i det følgende, er beskrevet i Tabel 3.



Tabel 1 Terminologi for påvirkninger i denne forundersøgelse.

Påvirkningens relative størrelse

Dominerende effekter

Neutral/uden påvirkning

Ingen påvirkning i forhold til nuværende forhold.

Ubetydelig negativ på-virkning

Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kort-varige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter.

Mindre negativ påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter og som har en vis sandsynlighed for at ind-træde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader.

Moderat negativ påvirk-ning

Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på bevaringsværdige kultur- eller naturelementer.

Væsentlig negativ på-virkning

Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang.

Positive påvirkninger

Der forekommer positive påvirkninger på en eller flere af ovennævnte punkter.


3.1.1 Beskrivelse af naturindhold

Vandløbet Hovens bæk er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 /1/. Umiddelbart opstrøms indsats AAL-734 ligger vandløbsstationen NST6020141007, hvor fra der er DVFI-målinger fra 1999, 2000, 2001, 2002 og 2008. AALe målingerne har DVFI 4. Der er dels fundet typiske rentvandsarter som døgnfluer og vårfluer og arter, som typisk findes i mere belastede vandløb. Ca. 1 km nedstrøms indsatsen fin-des yderligere en vandløbsstation (NST6020000022) med fire målinger fra 2000-03 AALe med DVFI 4. Artssammensætning er omtrent den samme som i den før omtalte vandløbsstation /1/. Der er ikke gennemført egentlige DVFI-undersøgelser eller verificeringer af fauna-klasser i forbindelse med nærværende projekt. Det har ikke været muligt at finde angivelser af hvilke fiskearter, der findes i Hovens bæk. I regulativet er Hovens bæk udpeget som Karpefiskevand, B3. Miljømål er i forslag til vandplaner 2013 /5/ angivet til god økologisk tilstand i Hovens Bæk med mål om faunaklasse 5 i vandløbet – dog kun 4 i 2015. Beskyttet natur Som det fremgår af figur 14 er der ikke anden §3 beskyttet natur beliggende umiddel-bart i nærheden indsatsen. Der er ca. 400 m nedstrøms rørlægningen efter sammen-løbet med Ry Å en beskyttet mose langs vandløbet. Der er desuden en ferskeng uden direkte forbindelse til vandløbet. Der er ikke informationer om besigtigelse eller artsfund i de to områder /1/.



Figur 14 Beskyttede naturtyper og fredskov omkring indsats AAL-734 i Hovens bæk

Fredskov Der er fredskov umiddelbart sydvest for indsatsen. Bygge- og beskyttelseslinjer Projektområdet ligger inden for gældende skovbyggelinje. Fredninger Projektområdet er ikke omfattet af fredninger. Fortidsminder Der er ingen fortidsminder i projektområdet. Jordforurening Der er ikke kortlagte jordforureninger i projektområdet.

3.1.2 Konsekvensvurdering af naturindholdet

Da der ikke er informationer om fiskebestanden i Hovens bæk, er det ikke muligt at komme med konkrete vurderinger på de enkelte arter, men åbningen af den rørlagte strækning vurderes dog at have positiv betydning for fiskene i vandløbet, da der gen-skabes mulighed for faunapassage. Projektet forventes at have samme positive betydning for smådyr som for fisk, og en åbning af den rørlagte vandløbsstrækning vil have en væsentlig positiv påvirkning på smådyrsfaunaen i vandløbet – herunder særligt de arter, der ikke kan flyve. Med pro-jektets gennemførsel vil der skabes en sammenhængende habitat for vandløbsinver-tebrater, og den åbnede vandløbsstrækning vil skabe nye og flere levesteder for smådyrene og dermed bidrage til en generel forøgelse af vandløbets kvalitet.



Det må forventes, at en åbnet delstrækning af vandløbet vil kunne opnå en DVFI-værdi tilsvarende opstrøms og nedstrøms beliggende strækninger. Vurderinger af vandløbet i forhold til §3-beskyttelsen Ved en åbning af Hovens Bæk skal der foretages anlægsarbejder på de rørlagte strækninger. Anlægsarbejderne vil også omfatte en kort delstrækning af det åbne vandløb, der er omfattet af §3-beskyttelsen, og som støder op til den rørlagte stræk-ning. Der vil blive foretaget ændringer af bundkoten ved udlæggelse af sten og grus på en delstrækning nedstrøms rørlægningen under Toftegårdsvej. De forskellige anlægsarbejder vil påvirke og ændre tilstanden i de omtalte vandløbs-strækninger lokalt. En åbning af den rørlagte strækning indebærer gravearbejder, der vil medføre risiko for opslæmning af materiale, hvilket kortvarigt kan påvirke faunaen negativt i §3-vandløbet nedstrøms arbejdsområdet. Anlægsfasen er dog så kortvarig, at påvirkningen vurderes at være ubetydelig på længere sigt. Der vil opnås bedre passageforhold for vandrende fisk og forbedret iltning af vandet til de nedstrøms beliggende del af vandløbet, og indgrebet vurderes samlet set at udgø-re en positiv påvirkning af vandløbet. Gennemførsel af projektet kræver, at der opnås forudgående dispensation for Natur-beskyttelseslovens §3 i forbindelse med ændringen af tilstanden i vandløbets bund-forhold. Beskyttede naturtyper §3 Gravearbejdet i forbindelse med genåbningen af vandløbene vil udelukkende blive fo-retaget på arealer, der ikke er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, hvorfor an-lægsarbejdet vil uden påvirkning af §3-beskyttede områder. Justering af vandspejlet i vandløbet kan medføre ændringer af de hydrologiske for-hold på tilstødende arealer. Da projektet kun medfører ændringer i vandspejlet i Ho-vens Bæk meget lokalt, vil det ikke påvirke §3 områderne. Fredskov, fortidsminder og jordforurening Anlægsarbejde i forbindelse med genåbning af den rørlagte strækning i Hovens Bæk, vil ikke at få betydning for fortidsminder eller jordforurening, da anlægsarbejdet ikke vil foregå i disse områder. Hvis fredskoven ikke skal berøres, forudsætter det, at ud-bringning af stenmateriale og opbygning af stenbanker kan foregå nede i selve vand-løbet, som beskrevet i foregående afsnit.



Vandløbet Mosebyvandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 /1/.



Der findes ingen vandløbsstationer med tilhørende DVFI-undersøgelser i nærheden af indsatsområdet. Der er dog foretaget en undersøgelse af smådyrsfaunaen ved vandløbsstation NST6020180017 ca. 800 opstrøms den rørlagte del af vandløbet. Den seneste artsliste er fra 2004 og bærer præg af en forarmet smådyrsfauna uden egentlige rentvandsarter /1/. Der er ikke gennemført egentlige DVFI-undersøgelser eller verificeringer af fauna-klasser i forbindelse med nærværende projekt. Det har ikke været muligt at finde angivelser af hvilke fisk, der findes i Mosebyvand-løbet. I vandløbsregulativet er Mosebyvandløbet udpeget som Karpefiskevand, B3. Miljømål er i forslag til vandplaner 2013 /5/ angivet til god økologisk tilstand i Moseby-vandløbet med mål om faunaklasse 4 i vandløbet, idet bunden er blød. Beskyttet natur Som det fremgår af Figur 15 er der en §3 beskyttet eng beliggende umiddelbart op af Mosebyvandløb ved indsatsen. Der er ikke informationer om besigtigelse eller arts-fund i umiddelbar nærhed af indsatområdet. Der er i øvrigt en række §3 beskyttede enge og moser omkring indsatsområdet, som dog ikke har direkte forbindelse hertil /1/.

Figur 15 Beskyttede naturtyper og fredskov omkring indsats AAL-729 i Mosebyvandløbet

Fredskov Der er ingen fredskov i nærheden af indsatsområdet.



Bygge- og beskyttelseslinjer Indsatsområdet ligger udenfor bygge- og beskyttelseslinjer. Fredninger Indsatsområdet er ikke omfattet af fredninger. Fortidsminder Der er ingen fortidsminder i projektområdet. Jordforurening Der er ikke kortlagte jordforureninger i projektområdet.


Da der ikke er informationer om fiskebestanden i Mosebyvandløbet, er det ikke muligt at komme med konkrete vurderinger på de enkelte arter, men åbningen af de rørlagte strækninger vurderes dog at have positiv betydning for fiskene i vandløbet, da der genskabes mulighed for faunapassage. Projektet forventes at have samme positive betydning for smådyr som for fisk, og en åbning af de rørlagte vandløbsstrækninger vil have en væsentlig positiv påvirkning på smådyrsfaunaen i vandløbet – herunder særligt de arter, der ikke kan flyve. Med pro-jektets gennemførsel vil der skabes en sammenhængende habitat for vandløbsinver-tebrater, og den åbnede vandløbsstrækning vil skabe nye og flere levesteder for smådyrene og dermed bidrage til en generel forøgelse af vandløbets kvalitet. Det må forventes, at en åbnet delstrækning af vandløbet vil kunne opnå en DVFI-værdi tilsvarende opstrøms og nedstrøms beliggende strækninger. Vurderinger af vandløbet i forhold til §3-beskyttelsen Ved en genåbning af de rørlagte strækninger i Mosebyvandløbet skal der foretages anlægsarbejder på de rørlagte strækninger. Anlægsarbejdet vil påvirke og ændre tilstanden i de omtalte vandløbsstrækninger lo-kalt. En åbning af de rørlagte strækninger indebærer gravearbejder, der vil medføre risiko for opslæmning af materiale, hvilket kortvarigt kan påvirke faunaen negativt i §3-vandløbet nedstrøms arbejdsområdet. Anlægsfasen er dog så kortvarig, at påvirk-ningen vurderes at være ubetydelig på længere sigt. Der vil opnås bedre passageforhold for vandrende fisk, og indgrebet vurderes samlet set at udgøre en positiv påvirkning af vandløbet. Gennemførsel af projektet kræver, at der opnås forudgående dispensation for Natur-beskyttelseslovens §3 i forbindelse med ændringen af tilstanden i vandløbets bund-forhold. Beskyttede naturtyper §3



Gravearbejdet i forbindelse med genåbningen af vandløbet vil blive foretaget på den §3 beskyttede eng vest for Mosebyvandløbet. Anlægsfasen vurderes at udgøre en ubetydelig negativ påvirkning, da det kun er to mindre områder af engen, som påvir-kes. Vandspejlet i vandløbet ændres ikke, så tilstanden i §3 arealerne i området vil ikke blive påvirket af projektet. Gennemførsel af projektet kræver, at der opnås forudgående dispensation for Natur-beskyttelseslovens §3 i forbindelse gravearbejdet i engen. Fredskov, fortidsminder og jordforurening Anlægs arbejde i forbindelse med genåbning af den rørlagte strækning i Moseby-vandløbet, vurderes ikke at have betydning for fredskov, fortidsminder eller jordforu-rening, da anlægsarbejdet ikke vil foregå i disse områder.



Vandløbet Mejerigrøften er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 /1/. Opstrøms indsats AAL-865 ligger vandløbsstationen NST6020260029, hvorfra der er DVFI-målinger fra 2012 med DVFI 4. Artsammensætningen i vandløbet bærer præg af at være forholdsvis forarmet med kun enkelte rentvandsarter som døgnfluer og vår-fluer. Der er ikke øvrige i vandløbsstationer med DVFI-målinger i nærheden af ind-satsområdet /1/. Der er ikke gennemført egentlige DVFI-undersøgelser eller verificeringer af fauna-klasser i forbindelse med nærværende projekt. Det har ikke været muligt at finde angivelser af hvilke fisk, der findes i Mejerigrøften. Det fremgår ikke i vandløbsregulativet for Mejerigrøften, om vandløbet er udpejet som fiskevand. Miljømål er i forslag til vandplaner 2013 /5/ angivet til god økologisk tilstand med mål om faunaklasse 5 i vandløbet – dog kun 4 i 2015. Beskyttet natur Som det fremgår af figur 16 er der ikke §3 beskyttet natur beliggende umiddelbart i nærheden indsatsen. Der er ca. 600 m nedstrøms ved sammenløbet med Albæk en §3 beskyttet eng beliggende umiddelbart op af vandløbene. Der er ikke yderligere be-skyttet natur i nærheden af indsatsområdet. Der er ikke informationer om besigtigelse eller artsfund i de i umiddelbar nærhed af indsatsområdet /1/.



Figur 16 Beskyttede naturtyper og fredskov omkring indsats AAL-865 i Mejerigrøften

Fredskov Der er ingen fredskov i umiddelbart nærhed af indsatsområdet. Bygge- og beskyttelseslinjer Indsatsområdet ligger udenfor bygge- og beskyttelseslinjer. Fredninger Indsatsområdet er ikke omfattet af fredninger. Fortidsminder Der er ingen fortidsminder i projektområdet. Jordforurening Der er ikke kortlagte jordforureninger i projektområdet.


Da der ikke er informationer om fiskebestanden i Mejerigrøften, er det ikke muligt at komme med konkrete vurderinger på de enkelte arter, men elimineringen af rørstyrtet vurderes dog at have positiv betydning for fiskene i vandløbet, da der skabes bedre mulighed for faunapassage. Udlægningen af gydebanker og større sten vurderes lige-ledes at have positiv betydning for fiskene i vandløbet.



Projektet forventes at have samme positive betydning for smådyr som for fisk, og en elimineringen af rørstyrtet ved rørlægningen under Søkærvej vil have en væsentlig positiv påvirkning på smådyrsfaunaen i vandløbet – herunder særligt de arter, der ik-ke kan flyve. Med projektets gennemførsel vil der skabes en sammenhængende habi-tat for vandløbsinvertebrater, hvilket vil bidrage til en generel forøgelse af vandløbets kvalitet. Vurderinger af vandløbet i forhold til §3-beskyttelsen Ved en elimineringen af rørstyrtet i Mejerigrøften skal der foretages anlægsarbejder i forbindelse med udlægning af gydebanker og sten. Anlægsarbejderne vil omfatte en delstrækninger af det åbne vandløb, der er omfattet af §3-beskyttelsen, og som stø-der op til rørføringen under Søkærvej. Anlægsarbejder vil påvirke og ændre tilstanden i den restaurerede vandløbsstræk-ninger lokalt. Udlægning af gydebanker og sten i Mejerigrøften indebærer anlægsar-bejder, der vil medføre risiko for opslæmning af materiale, hvilket kortvarigt kan påvir-ke faunaen negativt i §3-vandløbet nedstrøms arbejdsområdet. Anlægsfasen er dog så kortvarig, at påvirkningen vurderes at være ubetydelig. Der vil opnås bedre passageforhold for vandrende fisk, og indgrebet vurderes samlet set at udgøre en positiv påvirkning af vandløbet. Gennemførsel af projektet kræver, at der opnås forudgående dispensation for Natur-beskyttelseslovens §3 i forbindelse med ændringen af tilstanden i vandløbets bund-forhold. Beskyttede naturtyper §3 Anlægsarbejdet i forbindelse med elimineringen af rørstyrtet i vandløbet vil udeluk-kende blive foretaget på arealer, der ikke er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 og vil derfor ikke have effekt på beskyttet natur. Justering af bundkoten i vandløbene kan medføre ændringer af de hydrologiske for-hold i nærliggende områder. Da projektet kun medfører ændringer i vandspejlet i Me-jerigrøften meget lokalt, vil det ikke medføre ændringer i hydrologien i §3-områderne omkring indsatsområdet. Fredskov, fortidsminder og jordforurening Anlægsarbejde i forbindelse med genåbning af den rørlagte strækning i Mejerigrøften, vil ikke at have indvirkning på fredskov, fortidsminder eller jordforurening, da anlægs-arbejdet ikke vil foregå i disse områder.



Vandløbet Kogstedgrøft er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 /1/. Der er ingen vandløbsstationer i nærheden hvor fra der er DVFI-målinger, men ca. 250 m nedstrøms indsats AAL-745 findes vandløbsstation NST6020260040, hvorfra der findes en artsliste af smådyrsfaunaen fra 2013. Smådyrsfaunaen bærer præg af at være forarmet og indeholder to arter af vårfluer som de eneste rentvandsarter /1/.



Der er ikke gennemført egentlige DVFI-undersøgelser eller verificeringer af fauna-klasser i forbindelse med nærværende projekt. Det har ikke været muligt at finde angivelser af hvilke fisk, der findes i Kogstedgrøft. I vandløbsregulativet er Kogstedgrøft udpeget som Karpefiskevand, B3. Miljømål for Kogsted grøft er i forslag til vandplaner 2013 /5/ angivet til god økologisk tilstand med mål om faunaklasse 4 i vandløbet, idet bunden er blød. Beskyttet natur Som det fremgår af figur 17 er der et område nordvest for indsats AAL-745 eng, mose og sø, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Der foreligger besigtigelser af dele området fra 2005. Området er præget af typisk eng og mosevegetation med arter som trævlekrone og eng-kabbeleje og en del tilgroning af høje urter og vedplan-ter /1/.

Figur 17 Beskyttede naturtyper og fredskov omkring indsats AAL-745 i Kogstedgrøft

Fredskov Der er ingen fredskov i umiddelbart nærhed af indsatsområdet. Bygge- og beskyttelseslinjer Indsatsområdet ligger udenfor bygge- og beskyttelseslinjer. Fredninger



Indsatsområdet er ikke omfattet af fredninger. Fortidsminder Der er ingen fortidsminder i projektområdet. Jordforurening Der er ikke kortlagte jordforureninger i umiddelbar forbindelse med indsatsområdet. 3.4.2 Konsekvensvurdering af naturindholdet

Da der ikke er informationer om fiskebestanden i Kogstedgrøft er det ikke muligt at komme med konkrete vurderinger på de enkelte arter, men åbningen af den rørlagte strækning vurderes dog at have positiv betydning for fiskene i vandløbet, da der ska-bes bedre mulighed for faunapassage. Projektet forventes at have samme positive betydning for smådyr som for fisk, og ud-lægning af grus og en genåbning af den rørlagte vandløbsstrækning vil have en væ-sentlig positiv påvirkning på smådyrsfaunaen i vandløbet – herunder særligt de arter der ikke kan flyve. Med projektets gennemførsel vil der skabes en sammenhængende habitat for vandløbsinvertebrater, og den genåbnede vandløbsstrækning vil skabe nye og flere levesteder for smådyrene og dermed bidrage til en generel forøgelse af vandløbenes kvalitet. Det må forventes, at en genåbnet delstrækning af vandløbet vil kunne opnå en DVFI-værdi tilsvarende opstrøms og nedstrøms beliggende strækninger. Vurderinger af vandløbet i forhold til §3-beskyttelsen Ved en genåbning af den rørlagte del Kogstedgrøft skal der foretages anlægsarbejder på den rørlagte strækning og udlægning af grus på en mindre delstrækninger af det åbne vandløb, der er omfattet af § 3-beskyttelsen, og som støder op til den rørlagte strækning. Anlægsarbejdet vil påvirke og ændre tilstanden i den berørte vandløbsstrækning lo-kalt. En genåbning af den rørlagte strækning af Kogstedgrøft indebærer gravearbej-der, der vil medføre risiko for opslæmning af materiale, hvilket kortvarigt kan påvirke faunaen negativt i §3-vandløbene nedstrøms arbejdsområdet. Anlægsfasen er dog så kortvarig, at påvirkningen vurderes at være ubetydelig på længere sigt. Der vil opnås bedre passageforhold for vandrende fisk, og indgrebet vurderes samlet set at udgøre en positiv påvirkning af vandløbet. Gennemførsel af projektet kræver, at der opnås forudgående dispensation for Natur-beskyttelseslovens §3 i forbindelse med ændringen af tilstanden i vandløbenes bund-forhold. Beskyttede naturtyper §3 Gravearbejdet i forbindelse med genåbningen af og udlægning af grus vandløbet vil blive foretaget i umiddelbar nærhed af det §3 beskyttede område med eng og mose nordvest for indsatsen. Anlægsarbejdet vurderes at udgøre en neutral påvirkning af §3 engen, da arbejdet kan udføres fra sydsiden af vandløbet.



Hvis det AALigevel er nødvendigt at udføre anlægsarbejde på det §3 beskyttede are-al kræver det, at der opnås forudgående dispensation for Naturbeskyttelseslovens § 3 i forbindelse gravearbejdet i engen. Det vurderes, at projektet ikke vil medføre ændringer af vandspejlsniveauet i Kogstedgrøft, og at der ikke vil forekomme ændringer i de hydrologiske forhold i den nærved beliggende §3 eng. Fredskov, fortidsminder og jordforurening Anlægs arbejde i forbindelse med genåbning af den rørlagte strækning i Kogsted-grøft, vurderes ikke at have betydning for fredskov, fortidsminder eller jordforurening, da anlægsarbejdet ikke vil foregå i disse områder.

3.5 Ry Å 12 og 13 – indsats AAL-732 og ref. nr. 637


Vandløbet Porsbæk er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 /1/. I indsatsområdet for indsats AAL-732 ligger vandløbsstationen NST6020300005, hvor fra der er en DVFI-måling fra 2007 med DVFI 4. Artsammensætningen i vandløbet bærer præg af at være forarmet med en vårflue som eneste rentvandsart. Der er ikke øvrige vandløbsstationer med DVFI-målinger i nærheden af indsatsområderne /1/. Der er ikke gennemført egentlige DVFI-undersøgelser eller verificeringer af fauna-klasser i forbindelse med nærværende projekt. Det har ikke været muligt at finde angivelser af hvilke fisk, der findes i Porsbæk. I vandløbsregulativet er Porsbæk målsat som Gyde- og yngelopvækstvand for Lakse-fisk, B1, og Laksefiskevand, B2. I udsætningsplan for Ryå står om Porsbæk: ”Vandløbet, der udspringer øst for Saltum, er reguleret, dybtliggende og med ringe fy-siske forhold for ørred. Nederste ca. 800 m til udløb i Ryå er rørlagt. Uegnet til ud-sætning”. Miljømål for Porsbæk grøft er i forslag til vandplaner 2013 /5/ angivet til god økologisk tilstand i både Porsbæk med mål om faunaklasse 5 i vandløbet – dog kun 4 i 2015. Beskyttet natur Som det fremgår af figur 17Figur er der et område nordøst for indsats ref. nr. 637 en eng og en sø som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Der foreligger ikke besigtigelser fra området. Der findes desuden et område med §3 beskyttede enge mellem indsats AAL-732 og sammenløbet med Ry Å. Der foreligger besigtigelse med artsliste for en af engene med typisk engvegetation bestående af blandt andet eng-rævehale, fløjlsgræs, lav ranunkel, almindelig mjødurt og almindelig star /1/.



Figur 17 Beskyttede naturtyper og fredskov omkring indsats AAL-732 og 637 i Porsbæk

Fredskov Der er ingen fredskov i umiddelbart nærhed af indsatsområdet. Bygge- og beskyttelseslinjer Indsatsområdet ligger udenfor bygge- og beskyttelseslinjer. Fredninger Indsatsområdet er ikke omfattet af fredninger. Fortidsminder Der er ingen fortidsminder i projektområdet. Jordforurening Der er ikke kortlagte jordforureninger i projektområdet. 3.5.2 Konsekvensvurdering af naturindholdet

Da der ikke er informationer om fiskebestanden i Porsbæk, er det ikke muligt at komme med konkrete vurderinger på de enkelte arter, men åbningen af den rørlagte strækning og udlægning af sten og grus vurderes dog at have positiv betydning for fi-skene i vandløbet, da der skabes mulighed for faunapassage og eventuelle gydeban-ker og strømlæ samt skjulesteder.



Projektet forventes at have samme positive betydning for smådyr som for fisk, og ud-lægning af grus og en genåbning af den rørlagte vandløbsstrækning vil have en væ-sentlig positiv påvirkning på smådyrsfaunaen i vandløbet – herunder særligt de arter, der ikke kan flyve. Med projektets gennemførsel vil der skabes en sammenhængende habitat for vandløbsinvertebrater, og den genåbnede vandløbsstrækning vil skabe nye og flere levesteder for smådyrene og dermed bidrage til en generel forøgelse af vandløbenes kvalitet. Det må forventes, at en genåbnet delstrækning af vandløbet vil kunne opnå en DVFI-værdi tilsvarende opstrøms og nedstrøms beliggende strækninger. Vurderinger af vandløbet i forhold til §3-beskyttelsen Ved en genåbning af den rørlagte del Porsbæk skal der foretages anlægsarbejder på både den rørlagte strækning og den åbne strækning opstrøms Kærbyvej, der er om-fattet af §3-beskyttelsen. Anlægsarbejder vil påvirke og ændre tilstanden i den åbne vandløbsstrækning. Der vil være risiko for opslæmning af materiale, hvilket kortvarigt kan påvirke faunaen nega-tivt i vandløbet. Da anlægsarbejderne forventes at pågå over en måneds tid, må man forvente en ikke uvæsentlig negativ påvirkning. For at afbøde følgerne heraf foreslås etableres et sandfang umiddelbart opstrøms rørføringen under Kærbyvej som be-skrevet i det foregående. Efterfølgende vil den restaurerede og genåbnede vandløbsstrækning være af større værdi for fisk og smådyr i vandløbene. Der vil desuden opnås bedre passageforhold for vandrende fisk, og indgrebet vurderes samlet set at udgøre en positiv påvirkning af vandløbet. Gennemførsel af projektet kræver, at der opnås forudgående dispensation for Natur-beskyttelseslovens § 3 i forbindelse med ændringen af tilstanden i vandløbets fysiske skikkelse. Beskyttede naturtyper §3 Anlægsarbejdet i forbindelse med genåbningen af vandløbet (indsats AAL-732) vil blive foretaget umiddelbart opstrøms de §3 beskyttede enge nord for den åbne del af bækken (skjult under signaturforklaringen på figur 18. Anlægsfasen vurderes ikke at udgøre en negativ påvirkning, da anlægsarbejdet kan udføres udenfor §3 engene. Justering af bundkoten i vandløbet ved restaurering af den åbne del af vandløbet (indsats ref. nr. 637) kan medføre ændringer af de hydrologiske forhold i nærliggende områder. Da det registrerede §3 område nordøst for den restaurerede vandløbs-strækning ikke ligger i umiddelbar nærhed af vandløbet, vurderes projektet ikke at medføre ændringer i de hydrologiske forhold i §3 området. Da bundkoten ikke ændres ved genåbning af rørlægningen (indsats AAL-732) sker der heller ikke her ændringer af de hydrauliske forhold i den nærved liggende §3 eng. Fredskov, fortidsminder og jordforurening



Anlægsarbejde i forbindelse med restaurering og genåbning af den rørlagte stræk-ning i Porsbæk, vil ikke have betydning for fredskov, fortidsminder eller jordforure-ning, da anlægsarbejdet ikke vil foregå i disse områder.


Vandløbet Skelgrøft er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 /1/. I projektområdet for indsats AAL-747 findes ingen vandløbsstationer med tilhørende DVFI-målinger i nærheden af indsatsområdet /1/. Der er ikke gennemført egentlige DVFI-undersøgelser eller verificeringer af fauna-klasser i forbindelse med nærværende projekt. Det har ikke været muligt at finde angivelser af hvilke fisk, der findes i Skelgrøft. Vandløbets fiskemålsætning er Karpefiskevand, B3. Miljømål for Skelgrøft er i forslag til vandplaner 2013 /5/ angivet til god økologisk til-stand i Skelgrøft med mål om faunaklasse 5 i vandløbet. Beskyttet natur Som det fremgår af er der ingen §3 beskyttet natur i forbindelse med indsatsen i Skelgrøft. Der er enkelte §3-beskyttede søer i agerlandet udenfor projektområdet, jfr. figur 19.



Figur 2 Beskyttede naturtyper og fredskov omkring indsats AAL-747 i Skelgrøft

Fredskov Der er ingen fredskov i umiddelbart nærhed af indsatsområdet. Bygge- og beskyttelseslinjer Indsatsområdet ligger udenfor bygge- og beskyttelseslinjer. Fredninger Indsatsområdet er ikke omfattet af fredninger. Fortidsminder Der er ingen fortidsminder i projektområdet. Jordforurening Der er ikke kortlagte jordforureninger i projektområdet.


Da der ikke er informationer om fiskebestanden i Skelgrøft, er det ikke muligt at komme med konkrete vurderinger på de enkelte arter, men åbning af den rørlagte strækning og fjernelse af fjernelse af brøndstyrtet vurderes dog at have positiv betyd-ning for fiskene i vandløbet, da der skabes mulighed for faunapassage.



Projektet forventes at have samme positive betydning for smådyr som for fisk, og en genåbning af den rørlagte vandløbsstrækning og fjernelse af brøndstyrtet vil have en væsentlig positiv påvirkning på smådyrsfaunaen i vandløbet – herunder særligt de ar-ter, der ikke kan flyve. Med projektets gennemførsel vil der skabes en sammenhæn-gende habitat for vandløbsinvertebrater, og den genåbnede vandløbsstrækning vil skabe nye og flere levesteder for smådyrene og dermed bidrage til en generel for-øgelse af vandløbenes kvalitet. Det må forventes, at en genåbnet delstrækning af vandløbet vil kunne opnå en DVFI-værdi tilsvarende opstrøms og nedstrøms beliggende strækninger. Vurderinger af vandløbet i forhold til § 3-beskyttelsen Ved en genåbning af den rørlagte del Skelgrøft skal der foretages anlægsarbejder på den rørlagte strækning. Anlægsarbejdet vil også omfatte en mindre strækning af det åbne vandløb, der er omfattet af § 3-beskyttelsen, og som støder op til den rørlagte strækning, i forbindelse med udlægning af sten- og grusmaterialer. Anlægsarbejder vil påvirke og ændre tilstanden i de omtalte vandløbsstrækninger lo-kalt. En genåbning af den rørlagte strækning i Skelgrøft, vil medføre risiko for op-slæmning af materiale, hvilket kortvarigt kan påvirke faunaen negativt i § 3-vandløbet nedstrøms arbejdsområdet. Efterfølgende vil den genåbnede vandløbsstrækning være af større værdi for fisk og smådyr i vandløbene end den nuværende rørledning. Der vil desuden opnås bedre passageforhold for vandrende fisk, og indgrebet vurderes samlet set at udgøre en positiv påvirkning af vandløbet. Gennemførsel af projektet kræver, at der opnås forudgående dispensation for Natur-beskyttelseslovens § 3 i forbindelse med ændringen af tilstanden i vandløbets bund-forhold. Beskyttede naturtyper §3 Gravearbejdet i forbindelse med genåbningen af vandløbet vil ikke blive foretaget på § 3 beskyttede områder. Anlægsarbejdet vil derfor ikke påvirke beskyttet natur. Fredskov, fortidsminder og jordforurening Anlægs arbejde i forbindelse med genåbning af den rørlagte strækning i Skelgrøft, vil ikke have betydning for fredskov, fortidsminder eller jordforurening, da anlægsarbej-det ikke vil foregå i disse områder.



4 KONSEKVENSER FOR NATURA 2000 OG BESKYTTEDE OG RØDLISTEDE AR-TER

4.1 Beskrivelse af Natura 2000 og beskyttede og rødlistede arter

4.1.1 Udpegningsgrundlag af Natura 2000

Et stort antal terrestriske og marine arealer i Danmark er udpeget som Natura 2000-områder. AALe projekter, der potentielt kan påvirke Natura 2000-områders udpeg-ningsgrundlag og integritet, skal konsekvensvurderes, og der må ikke påbegyndes el-ler planlægges aktiviteter, der kan skade udpegningsgrundlaget. Som det fremgår af figur 20 ligger de to habitatområder Saltum Bjerge og Store Vild-mose i forbindelse med projektområderne.

Figur 20 EF-habitatområderne ved og omkring projektområderne

Udpegningsgrundlagene for de to EF-habitatområder fremgår af Tabel 2 og Tabel 3.

Tabel 2 Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 12 Store Vildmose

1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)

1095 Havlampret (Petromyzon marinus)

1355 Odder (Lutra lutra)

1340 * Indlandssaltenge

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3160 Brunvandede søer og vandhuller

3260 Vandløb med vandplanter

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund



6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7110 * Aktive højmoser

7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

Tabel 3 Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 248 Saltum Sjerge

3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

3160 Brunvandede søer og vandhuller

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230 Rigkær

4.1.2 Bilag IV-arter

En række dyre- og plantearter skal sikres beskyttelse i deres naturlige udbredelses-område. Disse arter er opført på Bilag IV til EU's habitatdirektiv. Beskyttelsen gælder både inden for og uden for habitatområderne, og indebærer blandt andet, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges, og at plantearter ikke må indsam-les, plukkes eller ødelægges. I projektområdet er der ikke registreringer af Bilag IV-arter på Fugle og Natur /2/ og i DOFbase /2/. Der er dog kendte forekomster af flere Bilag IV-arter i omegnen af projektområdet. De vigtigste er vandflagermus, odder, markfirben og padearterne spidssnudet frø og stor vandsalamander /4/.

4.1.3 Rødlistede arter

I projektområdet er der registreringer af flere rødlistede arter Fugle og Natur /2/ og i DOFbasen /3/. En oversigt over de rødlistede arter ved de enkelte indsatsområder ses nedenfor: I området omkring indsats AAL-734 er der observeret rødglente rødlistet som VU/sårbar, engsnare rødlistet som NT/nær truet, Hjejle rødlistet som CR/kritisk truet, storspove rødlistet som NT/nær truet og vandstær rødlistet som EN/moderat truet /6/. I området omkring indsats AAL-729 er der observeret stor tornskade rødlistet som EN/moderat truet og storspove rødlistet som NT/nær truet /6/. I området omkring indsats AAL-865 er der ikke observeret rødlistede arter. I området omkring indsats AAL-745 er der gamle observationer fra omkring 1980 af skovperlemorssommerfugl rødlistet som EN/moderat truet og engblåfugl rødlistet som VU/sårbar /6/.



I området omkring indsats AAL-732 og indsats ref. nr. 637 er der observeret slørugle rødlistet som NT/nær truet, engsnare rødlistet som NT/nær truet og storspove rødli-stet som NT/nær truet /6/. I området omkring indsats AAL-747 er der observeret storspove rødlistet som NT/nær truet /6/.

4.2 Konsekvensvurdering af Natura 2000 og beskyttede og rødlistede arter

4.2.1 Udpegningsgrundlag af Natura 2000

Ingen af projekterne vurderes at påvirke EF-habitatområdet Saltum Bjerge. AALe pro-jekterne ligger nedstrøms habitatområdet. Projekterne omfatter ikke aktiviteter, der påvirker terrestriske arealer ud over de helt lokalt påvirkede områder, hvor der skal køres med maskiner i forbindelse med anlægsfasen. Nedstrøms indsats AAL-865, indsats AAL-745, indsats AAL-732, indsats ref. nr. 637 og indsat AAL-747 løber Ry Å langs EF-habitatområdet Store Vildmose. Udpegnings-grundlaget for habitatområdet udgøres af en række arter og naturtyper, hvoraf dem, der er direkte knyttet til vandløb, potentielt kan påvirkes af projektet. Disse arter og naturtyper er havlampret, odder, vandløb med vandplanter, Tidvis våde enge på ma-ger eller kalkrig bund, ofte med blåtop og Bræmmer med høje urter langs vandløb el-ler skyggende skovbryn. Det vurderes, at de øvrige arter og naturtyper ikke udsættes for potentielle påvirkninger som følge af projektet. De potentielle påvirkninger knytter sig til anlægsfasen, hvor der foretages gravearbej-de og grus- og stenudlægning i de enkelte projektområder, hvilket vil medføre op-slæmning af materiale, som vil føres gennem Ry Å videre til habitatområdet Store Vildmose. Vandløb med vandplanter Naturtypen vandløb med vandplanter kan potentielt påvirkes af det opslæmmede ma-teriale, der kan lægge sig som et skyggende lag på planternes blade. Det vurderes dog, at vegetationen i vandløb med vandplanter ikke vil blive påvirket negativt. Perio-den med opslæmmet materiale er begrænset til perioder på få dage, hvilket vurderes at være for kort tid til at medføre negative påvirkninger af vegetationen ved skygning. Det er desuden sandsynligt, at det kun er mindre dele af planterne, der vil blive skyg-get, således at plantet som helhed kan opretholde tilstrækkelig fotosyntese. Forhol-dene i vandløb bevirker, at materiale aflejret på planternes blade vil blive skyllet væk igen efter kort tid i forbindelse med perioder med nedbør. Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop og Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Naturtyperne kan potentielt påvirkes ved oversvømmelse af næringsrigt vand fra vandløbet. Da de enkelte projekter kun ændrer hydrologien lokalt og ligger forholdsvis langt fra habitatområdet, vurderes det, at projekterne ikke vil have indvirkning på de to naturtyper. Begge naturtyper er samtidig forholdsvis robuste overfor oversvømmel-se. Odder



Projektområderne er mindre vandløb på åbne arealer, og det vurderes at odder pri-mært vil foretrække større vandløb med mere varieret opland som ynglehabitat. Des-uden medfører projektet ikke ændringer i projektområdet, der vurderes at påvirke om-rådets værdi som yngleområde for odder negativt. Åbning af de rørlagte strækninger vil påvirke odder positivt, fordi artens mulighed for fouragering og spredning forbed-res. Projektet vurderes derfor ikke at påvirker odder negativt. Havlampret Havlampret kan potentielt blive påvirket af opslæmmet materiale i anlægsfasen. I vandløb er der under naturlige forhold ofte perioder med meget opslæmmet materiale f.eks. i forbindelse med kraftigt nedbør og kraftig afsmeltning i foråret. Det vurderes, at bestandene af voksne individer af havlampret ikke vil blive påvirket negativt af op-slæmmet materiale i anlægsfasen. Havlampret forekommer kun i vandløb, når de gy-der og som unge larver, inden de vandrer ud i havet. Havlampret yngler i vinterhalvåret, ofte sammen med ørredfisk. I efteråret vil der der-for ikke være æg og nyklækkede larver af havlampretter i vandløbene. Larverne lever nedgravet i vandløbsbunden, hvor de optager føde ved at filtrere fødepartikler ud af vandet. På grund af deres levevis vurderes lampretlarverne at være følsomme over for opslæmmet materiale, mens de er meget små umiddelbart efter klækningen. Af hensyn til lampretlarverne skal anlægsarbejdet derfor foretages i efteråret i peri-oden fra midt august til senest medio oktober, inden ørrederne gyder. Derved vil anlægsfasen ikke medføre negative påvirkninger af små lampretlarver. Med de ovennævnte forholdsregler vurderes projektet at kunne gennemføres uden negative virkninger på lampretbestandene og den økologiske funktionalitet af artens yngle- og rasteområder. Projekterne vurderes som neutral eller positiv på længere sigt i forhold til AALe arter og naturtyper på habitatområdets udpegningsgrundlag. Restaurering og åbning af projektområderne medfører forbedrede forhold for arterne havlampret, og odder, der får bedre sprednings, fouragerings og ynglemuligheder i området.

4.2.2 Bilag IV-arter

Der er kortlagt en række Bilag IV-arter i omegnen af projektet. Det vurderes dog, at projektet kan gennemføres uden påvirkning af disse arters yngle- og rasteområder. Flagermus Flere arter af flagermus benytter træer i yngleperioden og/eller til vinterdvale. Fæld-ning af træer med ynglekolonier eller med overvintrene flagermus må ikke ske i fla-germusenes yngleperiode, hvor der er ikke-flyvedygtige unger i rederne (juni-august) eller under overvintringen (oktober-marts). Der skal ikke fældes træer i forbindelse med projekter. Såfremt der AALigevel ønskes fældning af træer inden for perioderne, hvor flagermusene har unger eller er i dvale, anbefales det, at forekomsten af rastesteder for flagermus i berørte bebyggelser og træer vurderes eller undersøges specifikt. Odder Potentielle påvirkninger af odder er beskrevet i foregående afsnit



Markfirben Markfirben foretrækker tørre soleksponerede arealer. Projektet medfører ikke øde-læggelse af arealer der potentielt kan anvendes som yngle- og rasteområder for markfirben. Spidssnudet frø Spidssnudet frø raster og yngler ikke i vandløb, og forekommer heller ikke under normale omstændigheder på dyrkede marker. Spidssnudet frø kan dog forekomme i enge og moser i projektområderne. Påvirkningerne på enge og moser i projektområ-derne vurderes dog at være minimal. Spidssnudet frø vurderes derfor heller ikke at blive påvirket af projektet. Det vurderes samlet set, at projektet kan gennemføres uden påvirkninger af Bilag IV-arter.

4.2.3 Rødlistede arter

De fleste af de rødlistede fugle, der er registreret i området, er ikke en del af den dan-ske ynglebestand, som rødlistningen omfatter, men derimod rastende trækgæster. Projektet vurderes at være uden påvirkning af de fleste af de rødlistede fuglearter. Dog kan der være ynglebestande af engsnare og storspove. Af hensyn til ynglende fugle kan anlægsarbejdet med fordel lægges udenfor perioden 1. marts-30. juni.

5 AFVANDINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Der er ikke udført hydrauliske beregninger af vandløbene, da der ikke foreligger op-måling af vandløbene. Ud fra de enkelte opmålinger, som er udført lokalt, og iagttagelse af, at nogle rørlæg-ninger ligger markant højere end den nedstrøms beliggende vandløbsbund, synes vandløbene generelt at være overuddybet i forhold til regulativets skikkelse. Det fakti-ske profil antages at afvige så markant fra det regulativmæssige profil, at det heller ikke giver mening at basere hydrauliske beregninger på regulativets dimensioner. Derfor baserer vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser i det følgende sig på et beskrivende kvalitativt skøn.


Vandspejlet forventes hævet ca. 30 cm umiddelbart nedstrøms udløbet af rørføringen under Toftegårdsvej svarende til kote ca. 1,65 m ved normal afstrømning. Vand-spejlshævningen klinger af nedstrøms over en strækning på 85 m. Sammenholdt med, at terrænet ligger omkring kote 3,25 m, vil vandspejlshævningen ikke få nogen afvandingsmæssige konsekvenser. Samme vurdering gælder også for strækningen langs Toftegårdsvej, som åbnes, idet fremtidigt bundniveau kun hæves marginalt i forhold til eksisterende rørbund.



Regnvandsudløbet fra Nørremarksvej vil blive dykket ca. 40 % (af rørdiameteren). En gennemgang af kloakplanen for området viser, at påvirkningen (tilbagestuvningen) vil række 2-300 m op i regnvandsledningen i de to grene af Nørremarksvej. Men da ter-rænet også her ligger i kote 3,25 og højere, vurderes det forhøjede permanente vandspejlsniveau ikke at give anledning til afvandingsmæssige gener, selvom kapaci-teten af kloakledningen reduceres.


I Mosebyvandløbet sker der ingen ændringer i vandspejlsniveauet ved åbning af de rørlagte strækninger, idet eksisterende rørføring under markvej bevares (og dermed fikserer bunden), og vandspejlsniveauet generelt er styret af forholdene på den ned-strøms beliggende strækning, hvor faldet kun er 0,25 ‰.


Vandspejlet forventes hævet ca. 25 cm umiddelbart nedstrøms udløbet af rørføringen under Søkærvej svarende til kote ca. 2,45 m ved normal afstrømning. Vandspejls-hævningen klinger af nedstrøms over en strækning på 115 m, hvor vandspejlet sam-menfalder med det nuværende vandspejl omkring kote 1,95 m. Sammenholdt med, at terrænet ligger i kote 3,25 m (på vestsiden), forventes vandspejlshævningen ikke få nogen afvandingsmæssige konsekvenser. Da de projekterede grusbanker overalt ligger under regulativmæssig bund, vil projek-tet ikke medføre en forringelse af den vandføringsevne, som er defineret ved de i re-gulativet fastsatte dimensioner.


Åbning af den rørlagte strækning i Kogstedgrøft får ingen afvandingsmæssige konse-kvenser, idet rørføringen under Vestrupvej bevares, og bundniveauet ikke ændres i forhold til eksisterende rørledning. Der kan højst blive tale om en lokal hævning af vandspejlet umiddelbart nedstrøms rørledningen i forbindelse med udlægning af en stenbanke. Den vil dog at ligge i ni-veau med eller under regulativmæssig bund, så i forhold til vandføringsevnen define-ret ved de i regulativet fastsatte dimensioner sker der ingen forringelse.


Åbning af den rørlagte strækning i Porsbæk får ingen afvandingsmæssige konse-kvenser, idet rørføringen under markoverkørslen og overkørslen ved udløbet bevares, og bundniveauet ikke ændres i forhold til eksisterende rørledning. Desuden vil vand-spejlsniveauet været styret at vandstanden i Ry Å.


Ved hævning af vandløbsbunden i den åbne del af Porsbæk forringes vandløbets vandføringsevne; men så længe bundhævningen sker under drænniveau, vil det ikke påvirke de afvandingsmæssige interesser. Desuden vil bunden fortsat ligge relativ dybt i terrænet (2-3 m).




Da det er usikkert, om den rørlagte strækning vil blive åbnet, er der ikke taget stilling til de afvandingsmæssige konsekvenser. Hvis det besluttes at realisere projektet, vil niveau og fald af den åbne strækning skulle fastlægges i forbindelse med et detailpro-jekt, inden de afvandingsmæssige konsekvenser kan vurderes.

6 OVERSIGT OVER BERØRTE LODSEJERE OG DERES HOLDNING

Jammerbugt Kommune har forespurgt lodsejerne om deres holdning til projekterne. Nedenstående er referat af kommunens notater.


Matrikel nr. Ejer Adresse

62a, Åby By, Åby Jammerbugt Kommune

7000ak Vejareal

1ba, Åby By, Åby

30q, Åby By, Åby

Jammerbugt Kommune er generelt positiv, så længe de to veje Toftegårdsvej og Sko-levej sikres forsvarligt mod brinkskred, og at der etableres autoværn ud for den åbne vandløbsstrækning. Jammerbugt Forsyning, som ikke er lodsejer, men ledningsejer til den regnvandsled-ning, som berøres af tilbagestuvning, har udtalt ….



121ez, Den sydlige Del, Jetsmark

Ole Eggert Olesen Svanemosevej 19A, Moseby, 9490 Pandrup

120k, Den sydlige Del, Jets-mark

Jørgen Christensen Sæbyvej 200, 9310 Vodskov

121cm, Den sydlige Del, Jetsmark

Hans Holmsgaard Svanemosevej 47, Moseby, 9490 Pandrup

6ø, Den sydlige Del, Jets-mark

Bent Døssing Hansen Svanemosevej 46A, Moseby, 9490 Pandrup

Bent Døssing Hansen, som ejer parcelhuset ved den sydlige rørlægning, er positiv. Ole Olesen og Hans Holmsgaard, som er lodsejere på vestsiden af vandløbet, er og-så positive over åbning af rørlægningerne – også selvom tracéet flyttes ind på deres mark. Lodsejerne har anvist en nedlagt grøft, hvor noget af overskudsjorden kan de-poneres.



1c, Den mellemste Del, Torben Vilhelm Jensen Kædegaardsvej 34, 9490



Jetsmark Pandrup

37a, Den mellemste Del, Jetsmark

Torben Vilhelm Jensen Kædegaardsvej 34, 9490 Pandrup

4bd, Den mellemste Del, Jetsmark

Søren Ibsen ApS Industrivej 28, 9490 Pandrup

42a, Den mellemste Del, Jetsmark

Jammerbugt Kommune

38x, Den mellemste Del, Jetsmark

I/S Industrivej 30, Pandrup Fabrikvej 12 1, 8800 Viborg

35q, Den mellemste Del, Jetsmark

Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

Matrikel nr. 35q er den smAALe strimmel jord, hvor regnvandsbassinet ligger. Søren Ibsen, som er ejer af erhvervsvirksomhed på vestsiden af Omfartsvejen har in-gen indvendinger til en eventuel åbning af rørlægningen. Jammerbugt Kommune har ingen holdning til projektet, men gør opmærksom på, at projektet ikke åbner op til en fri strækning opstrøms, men derimod ender i et regnvandsbassin. Det har ikke været muligt at få forbindelse til ejer af erhvervsvirksomheden I/S Industrivej 30 (messecen-ter Aquilon m.fl.). Torben Jensen, som er lodsejer på østsiden af Omfartsvejen, er imod en åbning af rørledningen, da det vil berører hans indkørsel eller marken syd for (hvis tracéet flyt-tes væk fra vejen). Torben Jensen kunne oplyse, at grøften i sin tid blev rørlagt på grund af ustabile brinker og sandvandring, så problemet vil opstå igen, hvis rørlednin-gen genåbnes.



23f

23ak

Begge lodsejere er positive over for projektet. Erik Gade er lodsjer ….Lars Larsen ejer …



30g, Fårup By, Saltum COPA ApS Faarupvej 92, 9493 Saltum

7000g Vejareal

Lodsejer COPA har ikke reageret på flere henvendelser fra kommunen, så deres holdning til åbning af den rørlagte strækning på grunden er ukendt.



115b, Sdr. Saltum By, Sal-tum

Hans Marius Nielsen Kærbyvej 2, 9493 Saltum

168, Sdr. Saltum By, Saltum Henrik Poulsen Kirkbakvej 68, Faarup, 9493



Saltum

Begge lodsejere er positive over for åbning af den rørlagte vandløbsstrækning i den udstrækning, at de får tilkendt en passende erstatning for arealafståelsen. Jammerbugt Kommune er generelt positiv over for projektet.



4r, 4v og 13a, Sdr. Saltum By, Saltum

Jens Heidemann Gregersen Torpet 35, 9493 Saltum

4x, Sdr. Saltum, Saltum Jesper Hejlesen Larsen Ingstrupvej 46, Vester Hjer-mitslev, 9700 Brønderslev

12a, Sdr. Saltum By, Saltum Saltum Tømrer- og Snedker-forretning ApS ved Keld Kri-stensen

Håndværkervej 4, 9493 Sal-tum

14 f og 53d, Sdr. Saltum By, Saltum

Henrik Munkholm Torpet 2, 9493 Saltum

53b, Sdr. Saltum By, Saltum Arne Studsgaard Horsedalsvej 50, 9493 Sal-tum

35i, Sdr. Saltum By, Saltum Bent og Anni Larsen Kærbyvej 6, 9493 Saltum

19æ, Sdr. Saltum By, Sal-tum

Anette Brødslev Olesen Søndergade 16, 9493 Sal-tum

Jens Gregersen, Jesper Hejlesen Larsen, Henrik Munkholm, Arne Studsgaard og Bent Larsen har AALe tilkendegivet en positiv holdning til restaureringsprojektet. Anni Larsen og Anette Brødslev Olesen har ikke tilkendegivet deres holdning. Anette Brødslev Olesens parcel, som ligger ved Kærbyvej, vil næppe blive påvirket af projek-tet. Jens Gregersen og Jesper H. Larsen har dog betinget sig, at restaureringsindsatsen ikke må påvirke drænudløbene og afvandingsmulighederne generelt. Det gælder især for den opstrøms beliggende strækning, som har ringe fald. Saltum Tømrer- og Snedkerforretning er ikke blevet spurgt.



1d, Vester Hjermitslev By, Vester Hjermitslev

Michael Vestergaard Ingstrupvej 70, Vester Hjer-mitslev, 9700 Brønderslev

9c, Vester Hjermitslev By, Vester Hjermitslev

Ane Kristine Rødbro Alstrupvej 57, Alstrup, 9700 Brønderslev

Michael Vestergaard har i forbindelse med vandplanerne gjort indsigelse imod ud-pegningen, idet han mener, at det er uhensigtsmæssigt at frilægge rørlægningen, da rørledningen ligger i flydesand. Rørledningen blev i sin tid etableret for netop at und-gå generne ved brinkskred. Han mener derfor, at en åbning vil resultere i ustabile brinker og stor materialevandring til nedstrøms beliggende strækning og forårsage forringet afvanding. Michael Vestergaard ønsker ikke projektet gennemført.



Lodsejer Ane Kristine Rødbro repræsenteret ved forpagter Lars Olesen har tilkende-givet samme synspunkt som Michael Vestergaards.

7 BESKRIVELSE AF EVENTUELLE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

Der er ikke fundet behov for at foretage afværgeforanstaltninger bortset fra ved ind-sats AAL-745, åbning af rørlagt strækning i Kogsted grøft. Her medfører projektet, at adgang fra beboelsen afskæres til den del af grunden, som ligger nord for grøften. For at kompensere herfor foreslå etableret en træbro over grøften.

8 BUDGET FOR INDSATSERNE

8.1 Overslag

I nedenstående givet et overslag over de anlægsomkostninger, der er forbundet med realisering af projekterne. Detailprojektering og tilsyn under udførelsen er ikke indreg-net i overslagene. Priser er eksklusiv moms.

Indsats Delelement Pris Sum

RY5 – AAL-734 Udgravning til nyt profil og bortkørsel af overskudsjord

21.000

Frontmure 100.000

Autoværn 35.000

Stenstryg 10.000

Arbejdsplads og diverse 16.300 182.300

RY7 – AAL-729 Udgravning for nyt vandløb 17.500

Stensætning og trådhegn 7.000


RY9 – AAL-865 Grusstryg 10.500


RY11 – AAL-745 Udgravning til nyt vandløb og bort-kørsel af overskudsjord

10.500

Frontmur 35.000

Stenstryg 2.000

Træbro 10.000


RY12 – AAL-732 Udgravning for nyt vandløb 34.000

Stensætning og trådhegn 11.500


RY13 – ref.nr. 637 Udgravning for nyt profil 260.000

Stenbanker 7.000

Stenbund 40.000

Ny bro 250.000

Autoværn og rækværk 31.000

Sandfang 10.000




RY14 – AAL- 747 Udgravning for nyt vandløb 435.000

Stenbanke 4.000


Samlet sum 1.485.300

8.2 Sammenligning med referenceværdier

Gældende enhedspriser for indsatserne er følgende: Rørlægning: 30.000 kr./km Spærring: 21.000 kr./km Restaurering: 16.000 kr./km (type 1 vandløb) Med de aktuelle vandløbsstrækninger er referenceværdierne beregnet for de enkelte indsatser. Rørlægninger, hvor udløbet ender i et rørstyrt, opfattes tillige som en spær-ring.

Indsats Vandløbsstrækning opstrøms, km

Type Referenceværdi, i alt

Samlet refe-renceværdi

Overslag

RY5 – AAL-734

4,131 Rørlægning 123.930

Spærring 86.751 210.681 182.300

RY7 – AAL-729


Rørlægning 85.740 171.480 27.000

RY9 – AAL-865

2,678 Spærring 56.238 56.238 11.500

RY11 – AAL-745


Spærring 30.282 83.542 63.500

RY12 – AAL-732

4,129 Rørlægning 123.870 123.870 50.000

RY13 – ref.nr. 637

1,3061) Restaurering 20.896 20.896 658.000

RY14 – AAL-747


Spærring 60.879 147.849 483.000

1) Restaureret strækning

For indsatserne AAL-724, 729, 865, 745 og 732 ligger overslaget under reference-værdien.



For indsats ref. nr. 637 ligger overslaget langt over referenceværdien, hvilket skyldes to tyngende poster. Den ene broudskiftningen og den anden er jordarbejderne i for-bindelse med at skabe et nyt vandløbsprofil, hvilket er en atypisk måde af restaurere vandløb på, idet restaurering normalt omfatter udlægning af sten- og grusmaterialer, som er en væsentlig billigere foranstaltning, og som kun udgør en lille post i denne indsats. For indsats AAL-747 ligger overslaget ligeledes en del over referenceværdien. Her er årsagen, at åbning af den ny vandløbsstrækning kræver et meget bredt og åbent pro-fil (for at afbøde virkningerne af udskridende brinker) og dermed store jordmængder, som skal graves op og flyttes.

9 REFERENCER

Ref. 1 Danmarks Miljøportal, Arealinformation, pr. 5. juni. 2014. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Ref. 2 Fugle og natur, http://www.fugleognatur.dk/naturbasen.aspx Ref. 3 DOFbasen (http://www.dofbasen.dk/observationer) Ref. 4 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på Habitatdi-rektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus Universitet – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf Ref. 5 Forslag til vandplaner - offentlig høring http://miljoegis.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2013-udkast-2 Ref. 6 Wind, P. og Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøunder-søgelser, Aarhus Universitet. [2004]. http://redlist.dmu.dk Opdateret april 2010

Documents

Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Ry Å · 6.5 Ry Å 11 – indsats AAL-745 44 6.6 Ry Å 12 – indsats AAL-732 44 6.7 Ry Å 13 – indsats ref. nr. 637 45 6.8 Ry Å 14 –