TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

September 2003

14. årgang

3Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

• Ny usikkerhed om Jakobs benkiste og Joashtavlen

• Et liv som græs – en Gud som klippe

Oldtidens Arabiensom baggrund for Bibelen

2

Ny usikkerhed om Jakobs benkiste side 3Oldtidens Arabien side 8Medieanmeldelse side 13Et liv som græs – en Gud som klippe side 14Redaktørens square side 16

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: Byen Sana i Yemen er et af de ste-der, hvor der i før-islamisk tid var endog en kristenkonge. Foto: © Yemen Tourist Office

Layout: Corpo Lab, Herning

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 140,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år: kr. 90,-).Abonnement opkræves via PBS først på året.Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),

tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Stud. theol Klaus Vibe (næstformand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk

• Cand. theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

Vedlagte girokort er til indbeta-ling af frivillig gave til SBA.Abonnement opkræves via PBSved årsskiftet.

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

3

Jakobs benkisteI efteråret 2002 bragede en arkæologisk nyhed ind iavisernes overskrifter over hele verden: Jesus afNazareth var nævnt på en gammel jødisk benkiste.På kistens ene langside står der skrevet på aramaisk:"Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Hvis dennesimple kiste af kalksten virkelig har rummetJesu broder Jakobs knogler, er det sletog ret en bibelarkæologisk sensa-tion. Det ville være den ældst kend-te omtale af Jesus af Nazareth og endokumentation af hans broderJakob. Jakob blev henrettet år 62, ogformen på bogstaverne passer meddenne periode.

Mange eksperter i aramaisk skrift erklæredeinskriptionen for ægte. Enkelte forskere rejstetvivl om tekstens sidste halvdel ("broder tilJesus"). De førende fagfolk på området sagdedog samstemmende, at teksten i dens helhed erautentisk, og at den er lavet af én person (og

ikke flere personer) engang midt i det førsteårhundrede e.Kr. En undersøgelse af kistens patinaslog fast, at den samme ultratynde hinde, somfindes på kisten, også synes at have dækket tek-sten. Der var ikke tegn på, at teksten var blevetføjet på i nyere tid. Der var således god grund til

patina: den “film”, som dannes natur-ligt på genstande, som ligger i jordeneller i huler gennem mange hundredeår. Patinaen fremkommer ved, at overfla-den ændrer udseende på grund afpåvirkning fra omgivelserne.

Ny usikkerhedom Jakobs benkiste

og JoashtavlenAf Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente ved Menighedsfakultetet

Gennemført fup! Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse af Jakobs benkiste og kongJoash' tavle. Tidligere undersøgelser nåede frem til, at teksten på Jakobs benkiste uden tvivl erægte. Andre undersøgelser af Joashtavlen med dens 15 linjer lange tekst tydede på, at denogså kunne være ægte. Nu siger den seneste analyse imidlertid, at begge tekster er fabrikeredei moderne tid. Ingen af dem er autentiske. De giver alligevel ikke den enestående kontakt tilbibelske personer og begivenheder, som nogle havde troet.

Jakobskisten er tidligere omtalt i TEL nr. 1/2003,“Arkæologisk sensation – en benkiste tilhørende Jesubroder Jakob”, side 3-8.

Denne simple benkiste hugget ud i kalk-sten har en opsigtsvækkende inskription pådens ene side. Sådanne kister til opbeva-ring af afdødes knogler var meget udbredti Jerusalem i perioden 10 f.Kr. til 70 e.Kr.Foto: © BAR 2003/1

4

at antage, at teksten var ægte, og at kisten medstor sandsynlighed havde rummet knoglerne afJesu broder Jakob. Derfor gav vi i det første num-mer af TEL 2003 en omfattende beskrivelse af kis-ten og dens tekst og fremlagde argumenterne for,at begge dele, både kisten og den opsigtsvækken-de information på dens ene side, måtte væreægte.

Kong Joash' tavleFå måneder senere kom nyheden om, at en 15 linjerstor tavle var blevet fundet i nærheden af tempel-pladsen i Jerusalem. Her fortæller kong Joash afJerusalem (835-796 f.Kr.), hvordan hele folket samle-de penge ind til at reparere templet for, og hvordanhan videre udbedrede alle skaderne på templet ogpå forgårdene. Tavlens indskrift svarer på forbløffen-de vis til beretningen i 2 Kong 12 og 2 Krøn 24. Hvistavlen skulle vise sig at være ægte, ville den væreden første kongeinskription, vi har fra det gamleIsrael.

Mens inskriptionen på Jakobs benkiste på enhvermåde synes ægte ud fra bogstavformerne, har

mange kendere af gammelhebraisk skrift og sprog frastarten været yderst skeptiske over for Joashtavlen.Flere af de sproglige udtryk på den minder for megetom nyhebraisk til, at den kan være et autentisk doku-ment fra ca. 800 f.Kr. Andre manede dog til forsig-tighed mod for hastige konklusioner. Geologer fraGeological Survey of Israel undersøgte tavlens patina.De fandt spor af kulstof og mikroskopiske guldpartik-ler i patinaen. En kulstof-14 analyse af kulstoffetpegede på, at patinaen var mere end 2200 år gam-mel, og at teksten på tavlen derfor måtte væreendnu ældre.

Fælles for begge fundOm begge fund gælder, at ingen af dem stammerfra arkæologiske udgravninger. De er dukket op pådet sorte marked i Jerusalem og er købt af en israelsksamler. Ingen ved derfor med bestemthed, hvor destammer fra, eller i hvilken arkæologisk sammen-hæng, de måtte have ligget. Ingen kan derfor hellerudelukke, at én eller måske begge tekster kunnevære forfalskede.

Det har længe været kendt, at ejeren af benkistenhedder Oded Golan. Efter eget udsagn købte hankisten for 30 år siden eller mere i Jerusalemsgamle bydel. Foråret 2002 viste han et fotografiaf inskriptionen til den kendte palæograf AndréLemaire, fordi han ikke kunne få sammenhæng iordene. Lemaire tydede straks teksten over forden forbløffede Golan, og historien blev offentlig-gjort få måneder senere. Joashtavlens ejermandholdt sig derimod skjult i lang tid. Han lod sigblot repræsentere gennem en advokat. Vedomfattende eftersøgning fandt det israelske politidog frem til tavlen. Man fandt den i huset hos –

Ny usikkerhed om Jakobs

André Lemaire (til venstre) og benkistens ejer, Oded Golan.André Lemaire, som er en af de mest respekterede palæo-grafer i verden, tyede inskriptionen. Foto: © BAR 2003/1

Et nærbillede af den omstridte tekst. På aramaisk er derskrevet: ja’akov bar josef achui diyshu’a. Omsat tildansk betyder det: “Jakob, søn af Josef, broder til Jesus”.Sådanne inskriptioner med tilføjelsen “broder til NN” ermeget usædvanlige. Det kunne tyde på, at den pågælden-de har været en meget kendt person. Foto: © BAR 2002/6

5

netop Oded Golan! Selv påstår han hårdnakket, athan ikke ejer tavlen, men kender den virkeligeejer. Kun få tror på denne forklaring. Man kanikke frikende Golan for en vis utroværdighed idenne sag.

Ny undersøgelse i TorontoBenkisten blev udstillet på Royal Ontario Museum iToronto i slutningen af 2002. Her kunne museetforetage egne undersøgelser af kisten og teksten.Man fandt frem til, at selve kisten er ægte. Et tyndtlag dækker både inderside og yderside på kisten.Dette lag skyldes mange hundrede års opbevaring ien lukket, fugtig hule. Forskerne fandt endvideretegn på, at nogle har forsøgt at rense den nuberømte inskription, og at man tilmed har forsøgtat gøre de første bogstaver tydeligere med en skarpgenstand. Den sidste del af teksten er derimod ikkeblevet rørt. Derfor kan kistens naturlige patina ikkegenfindes i nogle af bogstaverne; den spores der-imod i andre bogstaver. Og derfor virker den sidstehalvdel af teksten en smule sløret i forhold til denførste del.

Desuden fandt museet spor efter mikroskopiske "stre-ger" på kistens yderside. Disse "linjer" løber hen overhele siden, inkl. tekstens fordybninger. Disse tynde"linjer" er i virkeligheden et særligt mønster af kalk,som er hårdere end det kalk, kisten ellers består af.Når ydersiden gennem årene langsomt forvitrer, træ-der de hårdere lag af kalk frem som tynde "årer" ioverfladen. Disse "årer" løber også ind over inskrip-tionens bogstaver. Teksten må derfor være ridset ind,før forvitringsprocessen begyndte. Hele teksten ersåledes autentisk. Den er fra samme tid som kisten,konkluderede museet i sin undersøgelse. En uaf-hængig analyse havde dermed bekræftet både palæ-ografernes og den tidligere geologiske undersøgelseskonklusioner.

Tog de første fejl?Israels arkæologistyrelse (forkortet IAA) nedsatte i for-året 2003 to ekspertgrupper til at undersøge beggeindskrifter. Den ene gruppe bestod af palæografer ogsprogfolk; i den anden var samlet eksperter i geolo-gisk analyse. Rapporten fra IAA er i skrivende stund(midten af juli) ikke offentliggjort endnu; den forven-tes at komme i september. Imidlertid blev konklusio-nen på undersøgelserne offentliggjort på en presse-konference i Jerusalem den 18. juni, og den fik straksspalteplads i alverdens medier: begge inskriptioner eruden tvivl falske! For de fleste er sagen dermedafgjort, selv om der blot er tale om en pressemedde-lelse. Kun få finder anledning til at rejse kritiskespørgsmål.

Lad os se på de to tekster hver for sig.

Jakobs benkisteIAAs ekspertgruppe slår fast, at selve kisten uden tvivler ægte. Her når man til samme konklusion som detidligere undersøgelser. Gruppen af skriftkyndigesiger, at den aramaiske inskription ud fra form ogskrivemåde godt kunne være autentisk. Men dennaturvidenskabelige del af holdet har fundet spor af,at en opløsning af kalk er blevet smurt ind over tek-sten for at sløre, at den er skåret i moderne tid. Ikalkopløsningen i bogstaverne fandt man de særligeilt-isotoper, som stammer fra brugen af varmt vand.På andre benkister med inskriptioner, som man veder ægte (fordi de er fundet gennem kontrolleredeudgravninger), finder man derimod en anden typeiltisotoper udkrystalliseret, nemlig ilt fra koldt vand.Det er jo typisk tilfældet i fugtige gravhuler. Disse ilt-isotoper er ikke fundet på inskriptionen på Jakobsbenkiste.

Jakobskisten blev udstillet i Toronto i slutning-en af 2002. Under rejsen revnede den i flerestykker. Sådan så kisten ud, da den blev pak-ket ud i Toronto. Uheldet gav museet mulig-hed for nøje at undersøge kisten og de skær-ver, som var blevet slået af.

benkiste og Joashtavlen

isotop: et grundstof, f.eks. ilt, som har enanden atomvægt end atomet i øvrigt.

palæografi: læren om gamle skrifter. palæograf: ekspert i gamle skrifter. epigrafiker: forsker i videnskaben om indskrifter.

fabrikeret, har sælgeren i al fald ikke høstet økono-misk fordel af det ved salget.

Dernæst forekommer det, at fundet af de særligeilt-isotoper i bogstaverne, som skulle røbe, at manhar anvendt opvarmet vandhanevand, kan haveandre forklaringer. Forklaringen kunne også væreden, at nogen har forsøgt at rense inskriptionenmed lunkent vand. Kalkstøv fra kisten blandetmed vand kan have lejret sig i fordybningerne ogderefter være tørret ud. Flere eksperter afviser pådette grundlag IAAs forklaring. Oded Golan oply-

ser, at hans moder formange år siden rensedeteksten i vand.Konservatorerne på RoyalOntario Museum fandtogså tegn på, at tekstenvar forsøgt renset. HvorforIAAs undersøgelse ikkeovervejer denne mulighed,er en gåde.

Man skal også væreopmærksom på, at flere iIAAs komite er kendt formeget negative holdning-er til antikvitetssamlere ogtil genstande, som ikke erfundet i kontrolleredeudgravninger. Begge deleskal fordømmes og afvi-ses, mener de. Gruppener derfor på ingen mådeneutral og fordomsfri i

deres holdning. Om det såhar smittet af på gruppens

JoashtavlenHer er udvalget enige om, at inskriptionen påtavlen rummer mange fejltagelser i sprogetog sammenblanding af bogstavformer. Den erderfor helt sikkert et falskneri, siger de. Destøtter dermed den konklusion, som andreepigrafer er nået til. Den geologiske undersø-gelse af tavlen leder til samme negative resul-tat. Selve tavlen er ægte og har en gammelhård patina på bagsiden og på siderne. Menteksten selv og dens omgivelser er dækket afet lignende lag som på Jakobs benkiste. Idette lag fandt man metalpartikler og kulstof.Dette lag kunne let gnides af tavlen, ognedenunder kom tydelige spor efter friskehuggemærker.

Udvalget har således meddelt, at begge teks-ter, både den på siden af Jakobs benkiste ogpå Joashtavlen, efter deres vurdering er forfal-skede i nyere tid. Nogle har bevidst forsøgt atlægge en kunstig patina på dem for at få dem tilat se autentiske ud.

KommentarerHer er det vigtigt at vurdere hver tekst for siguden at lade resultaterne fra den ene undersø-gelse styre forståelsen af den anden tekst. Denene af teksterne kan godt være et moderne falsk-neri, uden at den anden dermed behøver at væredet.

IAAs undersøgelse rejser en mængde spørgsmål,ikke mindst for Jakobskistens vedkommende.

Hvis notitsen om Jakob,søn af Josef, er falsk, måman konstatere, at bedra-geren ikke har fortalt dettil nogen. Ejeren af kistenkendte ikke noget tilinskriptionens forbløffen-de betydning, hvilket A.Lemaire, som undersøg-te og beskrev teksten,har bekræftet. En ben-kiste med en påskriftom, at den har rummetknoglerne fra en kendtperson i den bibelskehistorie, vil have enbetydeligt højere øko-nomisk værdi end enkiste med en tekst,som man ikke forstår.Hvis påskriften er

6

Da kisten revnede i forbindelse med rejsen til Toronto, gik én afrevnerne lige gennem navnet “yeshua” (Jesus) i inskriptionen. Detlykkedes museet i Toronto at reparere kisten så godt, at revnerneer næsten usynlige. Foto: © BAR 2003/1

Ny usikkerhed om Jakobs

Joashtavlen.

7

undersøgelse af de to genstande, kan ikke sigesendnu. Det betyder dog, at IAAs analyse næppeer den uvildige undersøgelse, som er så nødven-dig i sådanne sager.

KonklusionSom forholdene står nu, finder jeg stadig godegrunde til at betragte henvisningen til Jesu broderJakob på benkisten som autentisk. Den kan tænkesat være et falskneri. Det må afgøres ud fra en uvil-dig undersøgelse, hvor alle tidligere iagttagelsertages med i overvejelserne og forklares. Den senesteinspektion fra IAAs side kan næppe kaldes fordoms-fri. Deres konklusioner rejser nogle afgørendespørgsmål. Det sidste ord i sagaen omkring benkis-ten er ikke sagt endnu.

Derimod forekommer sagen omkring Joashtavlennæsten afgjort nu. Nu har efterhånden mange for-skellige skriftkyndige konkluderet, at tavlen ikkebærer præg af at være en hebraisk indskrift fra kon-getidens Jerusalem. IAAs undersøgelse peger isamme retning. ■

Litteratur:Edward J. Keall, "New Tests Bolster Case forAuthenticity", Biblical Archaeological Review29/4 (2003)."Gold Dust and James Bond: Israel AntiquitiesAuthority declares James Ossuary and JehoashInscription Fake", chekket den 10. juli 2003 påadressen http://www.archaeology.org/magazi-ne.php?page=online/features/ossuary/index

ISRAELSMISSIONIsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske IsraelsmissionNørregade 14 · 6070 ChristiansfeldTlf. 74 56 22 33 · Giro 3 05 45 00

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordipolitik, kulur og religion støder sammen i Israel, menførst og fremmest fordi Israel er det folk og det land,Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen afhans frelsesplan.

Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der skevigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omIsrael på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet ogIsrael’.Læs bl.a. om:

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Arkæologi• Nyt fra Ordet og Israels arbejde

i Jerusalem og TiberiasRing og bestil Ordet og Israel

i dag 86 98 79 12

LÆS “Ordet og Israel”

benkiste og Joashtavlen

Den arabiske Halvø har altidværet en sagnomspundetregion i den nærorientalske ver-den. Den første opdagelsesrejseaf videnskabelig karakter tilområdet kom fra Danmark i 1761. Denne rejse satte isærfokus på Yemen, Dronningen afSabas land. Den eneste overle-vende, Carsten Niebuhr, udgavefter sin hjemkomst (1767)turens resultater i sin fuldelængde i løbet af årene 1772-78.

Oldtidens Arabien som8

Når det gælder anvendelse af meremoderne arkæologiske metoder, var det igen Danmark, der gik foran på Denarabiske Halvø. Fra 1953 og 15 år fremundersøgte Århus Museums ekspeditio-ner området (dvs. Bahrein, Kuwait,Forenede arabiske Emirater, Oman ogdet østlige Saudi-Arabien) og gjordeden arkæologiske historie tilgængeligfor perioden fra 5000 f.Kr. frem tilden romerske tid. Sammen med sene-re undersøgelser viser det arbejde, at der er nær-mest mystiske links mellem passager i Bibelen ogoldtidens Arabien – links, som vi her skal uddybelidt.

Arabien – nordøst og sydvestFra den tidligste tid til islamisk tid (frem til 7. årh.e.Kr.) har det store ørkenområde ned midt gennemhalvøen ført til, at der er opstået meget forskellige kulturer på hhv. den nordøstlige og sydvestlige sideaf halvøen. I Bibelen er interessen størst for den vest-lige side – mens den østlige primært kan forbindesmed senere kristen tid.

NordvestarabienI området syd for Edom (i nutidens Jordan) øst forDet røde Hav finder vi 'Midjans bjerge'. Indtil nu ermidjanitterne kun kendt fra de bibelske referencer.Med sin hustru, Ketura, havde Abraham sønnenMidjan (1 Mos 25,1-2). Tre generationer senere blevJosef solgt til en flok midjanittiske handelsmænd (1 Mos 37,25-28) af ismaelittisk baggrund. Senerebliver Moses svigersøn og ven med midjanitten Jetro(2 Mos 2). Efter indvandringen plagede midjanitternelandet (Dom 6-8) – og de blev en magtfaktor øst forSinai og Jordan. Senere lider de nederlag og for-svinder fra historien, jævnfør Sl 83,10.

Oldtidens Arabiensom baggrund forBibelen

Oldtidens Arabiensom baggrund forBibelenaf Kenneth A. Kitchen, emer. prof. University of Liverpool, England

Kortskitse over Den arabiske Halvø med de af artiklens stednavne, hvisplacering er kendt. Ill: © KAK

m baggrund for Bibelen 9

Ud fra Kam (10, 6-7) finder vi også en rækkenavne, der kan forbindes med arabiske steder –formentlig fordi der var både handel og krig henover Det røde Hav. Derfor er det ikke overrasken-de, at der findes rester efter bosættelser i afrikanskstil langs Arabiens vestkyst. Sabta kan formentliglæses som Shabwat, der er den gamle hovedstad iHadramaut (Hasarmavet), mens Sabteka kan væreShabakat i samme område. Rama forbindes nor-malt med Ragmat (senere Narjan, nutidig Al-Ukhdud) nord for Saba på rejseruten mod nordmod Dedan. Den sidste er ud fra assyriske og olda-rabiske tekster lokaliseret i Al-Ula oasen. Sabaernedrog over Det røde Hav, bosatte sig i det nuvæ-rende Eritrea, i hvad der kan være Seba. Detteblev til kongedømmet Diamat, der uddøde før detsenere Aksum-kongedømme (1. til 7. årh. e.Kr.).

Salomo og SabaI ca. 950 f.Kr. kom en dronning fra Saba til Salomo(1 Kong 10,1-13; 2 Krøn 9,1-12). Det har måskeværet et af historiens mest stemningsfulde mødermellem to kronede hoveder. Sabaernes oprindelsegår mere end tusind år længere tilbage, til da folkenei Marib opbyggede en overrislingsbaseret kultur ogstatsdannelse. Så tidligt som 2200 f.Kr. byggede deher udhuggede vandledninger til at kontrollere denårlige nedbørs vanding af Maribs marker. Vand-ledningerne blev vedligeholdt og udskiftet, efterhån-den som de blev slidt – frem til 630 e.Kr. Det sabæ-iske alfabet blev formentlig opfundet omkr. det 12.årh. f.Kr. tydeligvis på baggrund af sen-kanaanæiskskrift fra samme tid.

Dronningen af Saba kom altså i ca. 950 som regentover en veletableret mere end 1000 år gammel stat,der i et par århundreder havde anvendt skrivekun-sten og var en stormagt i handel med duftstoffer.Sheba eller Saba var ikke en skygge eller et sagn,

Det er interes-sant at sammen-

ligne den bibelskebeskrivelse med denne region af Arabien. Netop i det 13.-12. årh. f.Kr. er der tydeligvis en vigtigfolkegruppe netop der. Ved en udgravning, derkaldes Qurraya, er der fundet et fort og en bosæt-telse, der klarede ørkenklimaet ved et overrislings-system. Her lavede befolkningen en særlig typelervarer med lyse malede dekorationer. De kaldesfor Qurraya-varer. Der var tydelig forbindelse tilen række egyptiske miner ved Timna i Nordøst-Sinai, en forbindelse, der i alt fald varede fra Seti I(fra ca. 1295 f.Kr.) til Ramses V (ca. 1147-1143f.Kr.). Så forlod egypterne stedet, og de lokalefolk ødelagde egypternes afgudstempel og bygge-de et for en lokal guddom. Det sidste tempel blevødelagt af et bjergskred ca. 1100 f.Kr. – og sidenforsvandt qurraya'erne fra historien. Deres geo-grafiske og tidsmæsige placering (i det 13.-12.årh. f.Kr.) stemmer så godt med informationerneom midjanitterne i Bibelen, at nogle forskereendog har kaldt Qurraya-keramikken for midjanit-tisk. Det er i alt fald en mulighed, men ikke sik-kert, da quarraya'erne ikke efterlod nogen tekst,hvor de kaldte sig selv for midjanitter.

Araberne i 1 Mos 10I 1 Mos 10 opregnes folkeslagene ud fra Sem,Kam og Jafet. Under Sem (semitterne) finder vi i v.26ff navne som Shelef - kendt som S(a)lf(a)n iantikke tekster fra Sheba; Hasarmavet, som er enstor vest-østlig dal, svarende til det gamle konge-dømme Hadramaut (der er kendt tilbage fra før-historisk tid og med konger fra i alt fald det 7.årh. f.Kr. til det 3. årh. e.Kr). Saba er det berømtekongerige, hvorfra man kender ca. 100 regenter iperioden fra 1000 f.Kr til 577 e.Kr. Ofir som 'guld-land' kan med stor sandsynlighed placeres i detvestlige Arabien syd for Medina omkring WadiBaysh og Mahd ahd Dhahab. Havilah har forment-lig en forbindelse med det gammel-sydarabiske'Hawlan', som i oldtiden strakte sig over storeområder fra Sinai i nord til syd for Ofir.

Aftegning af mønster på en Qurraya-vase.

Yemens frugtbare, dyrkede terasser mm. Handelen medrøgelse gav Saba mulighed for at udvikle agerbruget, laveterasser mm. Foto: © Archaeology Odyssey hefte 2001/6

10

der kun en eneste dronning i det før-islamskeArabien – en sabæisk prinsesse, der i 225 e.Kr. blevreddet fra sin onde ægtemand af sin bror og derefterbeholdt magten. I Saba er der vidnesbyrd om, atkvinder medvirkede som klappere ved den kongeligejagt omkring år 720 f.Kr.

Sandsynlig beretningEn politisk aktiv dronning af Saba som i 1 Kong 10passer ganske udmærket til situationen før ca. 700f.Kr. – men ikke til den senere situation. Hun ville altsåvære en klar anakronisme (tidsmæssig fejlplacering),hvis en bibelskribent efter 690 f.Kr. havde placerethende i beretningen. Det behøver ikke at være en for-udsætning, at hun var ene-regent. Det var sjældent ioldtidens Mellemøsten, at regenter selv drog på diplo-matiske rejser – man sendte en betroet person. Højstsandsynlig har Dronningen af Saba været en højtbetroet udsending på vegne af sin mand, Sabas konge(kaldet Mukarrib), og sendt for at udøve sin charmeog diplomatiske kunnen på Salomo.

Hvorfor kom hun så? For at tale om visdom, stillesvære spørgsmål og beskue naboens rigdomme siger1 Kong 10,1-5. Det er der ingen tvivl om – samtidigmed at der også er blevet drøftet langt mere jordnæ-re emner. I 1 Kong 9,26-28, lige før omtalen afDronningen af Sabas besøg, nævner forfatterenSalomos og Hiram af Tyrus' fælles projekt med atsende skibe til Ofir efter guld og ædelt træ. Faktisk

men en virkelighed. Det underbygges af, at handelenmed duftstoffer og andre lignende eftertragtedevarer er velunderstøttet fra assyriske kilder i det 9. og8. årh. f.Kr. – så hverken handelen eller dronningensrejse er et problem 100 år tidligere.

Men hvorfor var det en dronning af Saba, der kom?Hvorfor ikke en konge, som 98% af oldtidens nærori-entalske regenter – eller bare en højtbetroet embeds-mand? Selve det faktum, at der er tale om en kvinde,støtter beretningens troværdighed, da det er den tid-ligste beretning om dronninger og kvinder ved hof-fet i Oldarabien. Iflg. assyriske kilder var der i Kedaren række på fire dronninger: Zabibe, Samsi, Iatie ogTe'elkjunu i perioden fra 740 – 691 f.Kr. Derefter er

Glasmosaik fra enkirke i Strasbourgover Dronningenaf Saba og kongSalomon. Foto: ©ArchaeologyOdyssey hefte2001/6

Luftfoto af minen ved Mahd adhDahab i Saudi Arabien. De aflej-ringer, der ses op ad bjergsiden, erder, hvor man har fundet trækulfra guldudvinding 3000 år tilbage.Længere til venstre, i billedetskant, er der foran minebygningenet hul ind i klippen. Her går mine-skakterne ned til 85 m under over-fladen – og her er spor efter mine-hugning med redskaber, der date-res helt tilbage til Salomos tid.Minen har været drevet af saudi-erne fra 1939-1954.

Oldtidens Arabien som

Ofirs guldGuldminerne i Mahd adh Dhahab ("Guldets vugge")ligger ca. 280 km nordøst for Jeddah i den vestlige delaf Arabien. Oldtidens mine er gået ned til en dybde af85 m langs guldårerne. Adskillige tons slagger viser, atder har været en meget stor guldproduktion her helttilbage til for ca. 3000 år siden. Det samme peger denstore mængde trækul på, der er fundet i de gamleslaggedynger. Disse trækul kan ved hjælp af kulstof-14metoden dateres til at være fra Salomos tid. Ud fradisse trækulsdynger anslås det, at minen produceredemere end 1 million ounce (ca. 30 tons) guld og sølv.

Guldet fra minen er forholdsvis koncentreret – der tales om 5 t/m3

(hvor normalgennemsnittet er 3 t/m3) guld med ca. 20% sølv i (kaldetelektrum). Det er måske derfor, Salomos skibe kunne vende hjem medbåde guld og sølv fra det samme sted (1 Kong 10,22).

Kilder: IUGS/UNESCO, Final Workshop Report: Base- and Precious-MetalDeposits of the Arabian Shield, 1999Gold: Harold Kirkemo, William L. Newman, and Roger P. Ashley, U.S.Geological Survey

KWS

11

nævnes midt i beretningen om dronningens besøg,at en af deres flåder ankommer fuldt lastet fra Ofir.

Landet OfirOfir kan formentlig bedst placeres i den vestlige delaf Arabien mellem Wadi Baysh og Mahd ahd Dhahab(“Guldets Vugge”), så det dækker et 590 km langtguldrigt område syd for Medina. Det lå så på hoved-karavanevejen langs Arabiens vestside, og den sydli-ge ende af Ofir lå blot ca. 400 km. fra Sabas område.Derfor har Sabas regenter måske regnet Ofir for endel af deres indflydelsessfære. I kontrast dertil varSalomos Jerusalem mellem 1100 og 1700 km borte,hvorfor Hiram og Salomo også brugte skibe. Dekunne med deres skibe let udkonkurrere kamelkara-vaneruten med røgelse fra Saba, hvis de ville. Derforhavde Sabas dronning formentlig nogle påtrængen-de emner inden for handel og politik at drøfte udover de mere højtravende filosofiske emner.Saba'erne kunne tydeligvis ikke stoppe Hirams ogSalomos flåde uden videre. Derfor måtte man findefrem til et kompromis, så skibene kunne fortsætte atfragte træ og guld, mens karavanerne stod for trans-port af røgelse og parfume. Aftalen holdt formentligtil kort efter Hirams og Salomos død – for da ophørteskibstransporterne fra Ofir – og Saba'erne fik kontrol-len over handelsruterne tilbage.Der ligger altså for-mentlig mere bag den kortfattede beretning omdronningens besøg, end første læsning fortæller os.

Ikke den rene fantasiFor at sætte beretning om dronningens besøg lidt iperspektiv og vise, at den ikke er grebet ud af denblå luft, er det godt at se på Salomos rigdomme isamtidens målestok. 1. Gaven fra dronningen af Sabapå 120 talenter guld til Salomo (1 Kong 10,10) ermindre end en tilsvarende gave fra Tyrus’ kongeMetten II til Assyriens Tiglat-Pileser III ca. 200 årsenere. 2. Salomo havde bare een guldbelagt tron-stol (1 Kong 10,18-20) – lidt småt sammenlignetmed Farao Amenophis III, som ca. 1360 f.Kr. sendteet sæt på 10 guldbetrukne elfenbensstole tilBabylons konge. 3. En årsindtægt på 666 talenterguld (1 Kong 10,14) lyder af meget, indtil vi hørerom gavemængden til Egyptens guder fra FaraoOsorkon I i 924-920 f.Kr. Han gav 2 millioner deben-vægte i sølv samt 2,3 millioner deben-vægte i sølvog guld – i alt omkring 383 tons ædelt metal svaren-de til 14000 talenter (lidt mere end 666)! Vi behøverikke bruge fantasien her – men finder korrekt samti-dighed i den information, der gives.

Da israelitterne havde to kongerI den periode, hvor israelitterne var delt i landeneJuda og Israel, møder vi ganske få omtaler af arabiskelokaliteter. De assyriske årsoptegnelser fra det 8. og7. årh. f.Kr. omtaler de kongelige fra landet Kedar. Påsamme vis kender de bibelske forfattere fra 8. til 6.årh. f.Kr. til stedet (hos profeterne: Es 21,13-17;42,11; 60,7; Jer 2,10; 49,28; Ez 27,21 – samt i depoetiske bøger: Sl 120,5; Højs 1,5). Landet Kedar dækkede den nordligste tredjedel af den arabiskehalvø i det 8. og 7. årh. f.Kr. Tilsvarende omtalesbyen Dedan, som lå i Al-Ula-oasen. Den nævnesbåde hos Esajas, Jeremias og Ezekiel (Es 21,13; Jer25,23; 49,8; Ez 25,13-14; 38,13) og i en babylonskinskription dateret til ca. 560 f.Kr. Her nævnes"Kabar-il, søn af Mati-il, Dedans konge". Efter dennekonge blev byen Dedan invaderet af babylonerkong-en Nabonides (som omtaler sin sejr).

På Nehemias' tidLandet Kedar opnåede megen magt og indflydelse iperioden efter israelitternes eksil (fra 538 f.Kr. ogfremefter). På en smuk sølvskål fra det 5. årh. er derpå aramæisk indgraveret "Quynu, Gashmus søn, Kedars konge". Der er ikke nogen saglig grund til atbetvivle, at faderen Gashmu måske kunne være iden-tisk med den mystiske og indflydelsesrige Gashmueller Geshem, der voldte Nehemias så mange problemer ca. 445 f.Kr. Det kunne i øvrigt være densamme, der benævnes som "Gashmu, søn af Shahru"på en tidlig lithyanitisk inskription i Dedan. Dvs derer muligvis tale om samtidige personer med mat-chende oprindelsessteder som svarer til de tre, derskabte problemer for Nehemias (Neh 6,1-7): LederenSanballet er bekræftet i en aramæisk papyrus fra

Måske var det en guldbelagt tronstol som den, at Salomohavde. Tronstolen stammer fra Farao Tutankhamons grav.Foto: © BAR nr. 3/15. årg. 1989

m baggrund for Bibelen

Elefantineøen i Egypten, ammoniten Tobijas' familieer bekræftet fra fund i Jordan (Araq el-Amir) – og numåske også araberen Geshem.

På NTs tidI løbet af det 4. til 2. årh. f.Kr. erstattede det lithyan-ske kongerige både Kedar og Dedan. Efter ca. 100f.Kr. dukkede nabatæerne op (de er kendt fra de stor-slåede bygningsværker i Petra) og overtog magten iNV-Arabien. Godt hundrede år senere var det agen-ter for den magtfulde kong Aretas 4., der jog Paulusud af Damaskus (2 Kor 11,32-33; ApG 9,23-25; Gal.1,15-17). I Det ny Testamentes tid var der både kre-tere og arabere m.fl., der blev omvendt (ApG 2,11).

I den sydlige del af den arabiske halvø mistede sabæ-erne deres overmagt i det 5. årh. f.Kr. og Saba måttetil at dele rettighederne til røgelses- og parfume-transporten med deres nabostater frem til omkring år0. I løbet af de første 3 århundreder e.Kr. erobredehimyariterne fra Dhu-Raydan først Saba og sidenHadramaut, for at opbygge et himyaritisk imperium idet sydlige Arabien. Efter at der en kort overganghavde været jødisk/kristne regenter, faldt landet indunder persernes (det sasanianske) imperium i 577e.Kr., indtil islam blev dominerende fra det 7. årh.e.Kr. Denne omvæltning foregik samtidig med NTstid og den byzantinske periode. Det er også i denneperiode (4.-6. årh. e.Kr.), at både jødiske og kristnegrupperinger opstår på begge sider af den arabiske

halvø. Der er fundet ruiner af kristne kirker påFailaka-øen ud for Kuwait i golfen og ved Jubayl i detøstlige Arabien.

En kristen kongeTilbage i sydvest – i Himyar/Saba-området - var derforfølgelser og massakrer mod kristne omkring 520e.Kr. Det fik den byzantinske kejser Justin I til at over-tale den kristne kejser over Aksum (i Etiopien) til atinvadere SV-Arabien og afsætte den jødetro YusufAsar og erstatte ham med en kristen konge, Sum-huyafa. En efterkommer af denne foretog store udbe-dringer på forskellige ruiner samt byggede en kristenkatedral i Sana. På disse bygningsværker findes old-syd-arabiske monoteistiske inskriptioner – noglejødiske, nogle kristne og nogle bare rettet til denHøjeste Gud. Dvs monoteismen havde godt fat i old-tidens Arabien længe før den persiske og islamiskeindflydelse kom til. ■

Oversættelse af Knud W. Skov

12

Mange vil kende til nabatæernesfantastiske bygningsværker i byenPetra.Foto: © Jordan Tourist Board

Ruiner fra den kristne kolonipå øen Failaka ud for Kuwaitskyst.

Litteratur:Carsten Niebuhr, Beschreibung von Arabien, Kbh,1772; og Reisebeschreibung nach Arabien undanderen umliegenden Ländern, Kbh, 1774-78.[Udgivet august 2003 for første gang på dansk somCarsten Nieburhs Rejsebeskrivelse fra Arabien ogandre omkringliggende lande. 1.bind (Kbh 2003)].D. T. Potts, The Arabian Gulf in Antiquity, Oxford,1990.K. Kitchen, Documentation for Ancient Arabia I-II,Liverpool 1994/2000.

mukarrib: en tidlig arabisk betegnelse for en slagspræstekongelithyanitisk: førislamisk arabisk kultur/dialekt, der varhjemmehørende i Al-Ula-oasen, 4.-1. årh. f.Kr.

Oldtidens Arabien som

13

BOGANMELDELSE

Archaeology & The Old TestamentFor en del kan det historiske overblik ogsammenhængen i GT let mistes, for materialetkan være uoverskueligt og rummer mange vink-ler og perspektiver. Det er min vurdering, at A.Hoerths bog kan være et særdeles godt redskabsom håndbog i netop den situation. Her forbin-des hele det Gamle Testamentes historie medstort set alt, hvad der er af relevant viden omdets samtid. Der gives viden om landbrug,våbenfremstilling, byggeri og handel, kultur ogreligion. Samtidige beretninger fra andre kildergenfortælles, og der gives rimelig opdateretinformation om bibelarkæologiske problemstil-linger. Kun enkelte steder kan Hoerths tolkning-er, give anledning til debat i forhold til bibeltek-stens indre kronologi. Bogen indledes med enmeget værdifuld forklaring på indhold ogbegrænsninger i sammenkoblingen mellemarkæologi og bibeltolkning. Hoerth stiller sig pådet punkt i samme tradition som Millard m.fl., ien afvisning af både den usagligt kritiske afvis-ning af bibelhistoriens værdi samt af dem, dernæsten blåøjet mener, at arkæologien kan bevi-se bibelhistoriens troværdighed. Et vigtigt afsnittil afklaring af, hvor meget eller lidt bibelsk arkæ-ologi formår! Efter dette afsnit følges bibelhisto-rien kronologisk hele vejen frem til Herodes d.Store som optakt til Ny Testamente. Et stedspringer rækkefølgen “lidt ubegrundet”, daAbraham i kap. 2-3 tages som GT-historiensudgangspunkt, imens Urhistorien først behand-les i kap. 10 samtidigt med Moses (ud fra dentanke at Moses skrev dem). En anbefalelsesvær-dig bog for den seriøse bibellæser, for teologiskestudenter, præster samt mange flere.

KWS

Forfatter:Alfred Hoerth

Titel:Archaeology & TheOld Testament432 s.

Udgiver:Baker Books, USA

Pris: 44,99 USD.

BibelundervisningsmaterialeEt nyt selskab, Preserving Bible Times (PBT), har sat sigfor at levere de bedst tænkelige illustrative materialertil brug for undervisning i Bibelens historie, kultur ogsamtid. På baggrund af dygtig forskning, teknisk dyg-tighed og finansiel tyngde er dette selskab begyndt atudgive DVD’er af indtil nu uhørt høj kvalitet. Denseneste, der har titlen, Jesus the Messiah: Overview ofthe Gospels, gennemgår Jesu liv i fire hovedkapitler(fødsel/barndom, Galilæa, på vej til Jerusalem ogpåskeugen i Jerusalem). Hvert kapitel rummer en blan-ding af luftoptagede film-sekvenser, still-fotos af arkæ-ologiske udgravninger, gamle historiske fotos, illustra-tionstegninger og til tider gamle film-klip. Særligt deluftoptagede filmsekvenser er bemærkelsesværdige.PBT har via helikopter-overflyvninger af Israel frem-bragt særdeles flotte og spændende klip af fx dengamle bydel i Jeru-salem, Genesaret sø, turen nedgennem Jordan-dalen, rundt om Masada mv.Ligeledes bør også de gamle filmsekvenser af fx fiske-re ved Genesaret sø nævnes, som PBT har indkøbt ret-tigheder til, hvor man ser de ældgamle fiskerimetoderanvendt i praksis. DVD’en kan afspilles både medalmindelig DVD-afspiller koblet til et fjernsyn og via etDVD-drev i computeren. Anvendes den sidste modelfår man også mulighed for at åbne en mappe medalmindelige billeder i et almindeligt format og vejled-ning i, hvordan de kopieres ind i fx PowerPoint.

Det er tanken bag PBT’s materiale, at det skal bru-ges i bibelundervisningsøjemed. Det er gjort klart til,at man fx ved næste gennemgang af påsken i konfir-mandlokalet, kirken eller i bibelstudiekredsen, kanhøjne både det pædagogiske og faglige niveau meddette glimrende redskab og visualisere lidt af, hvadder rent faktisk skete. I øvrigt er der også fremstillet enbog af samme navn, der rummer historiske oplys-ninger, kildereferencer osv. Denne købes særskilt.

MHJ

Udgiver:Preserving Bible TimesBestilles via www.preserving-bibletimes.com

Pris: 44,99 USD. for DVD’enog 29 USD for bogen afsamme navn

m baggrund for Bibelen

14

Ørkenvind og sandstormIsrael ligger geografisk tæt på de største ørkener i ver-den. Mod sydvest når den kolossale Saharaørkennetop op og strejfer Israel via ørkenen på Sinai-halvøen. Mod sydøst grænser Israel op til den nogetmindre, men stadig enorme saudiarabiske ørken. Tiltider kan man i Israel opleve det ikke særligt behageli-ge fænomen, at en af disse ørkener sender ulideligvarm og tør vind fyldt med bitte-små sandpartikler indover landet. Blot få minutters gang i denne vind gør,at man tørrer ud i halsen og bliver tung i hovedet,mens man kan se bilernes ruder blive tonet af et tyndtfint lag støv. Blandt bosiddende i landet kendes vindenunder navnet “Chramsin” (50 på arabisk), fordi densiges at forekomme 50 gange på et år.

Fænomenets styrke var også kendt af degamle israelitter, og et par steder brugerGud derfor denne vind som illustration påsin vredes kraft: “Fra det nøgne land i ørke-nen kommer en glødende vind imod mitfolks datter” (Jer 4,11, se også Sl 11,6).

Kort holdbarhedDet er ikke bare mennesker og dyr, der lider underdenne vind. Det gør blomster og græs også. Vindenfra ørkenen er så varm og tør, at den på kort tid kantrække fugten ud af denne type vegetation, så denstår vissen og udtørret tilbage. Ved selvsyn kan manstadig erfare, hvordan ”Græsset tørrer ind, blomster-ne visner” (Es 40,7), ”når vinden blæser over det, erdet der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man detikke mere” (Sl 103,16), ”om morgenen blomstrerdet og gror, om aftenen er det vissent og tørt” (Sl 90,6).

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på BibelenEt liv som græs– en Gud som klippeAf ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen Historisk lys på Sl 103

Foto til venstre:Satellitfotoet er taget en martsdag 2002 meden teknik, der klart udpeger en stor støvsky, somstrækker sig fra Sahara op over Israel. De rødefelter markerer, hvor støvlaget er mest intenst.Foto: © NASA, www.visibleearth.nasa.gov

Foto til højre:Satellitfoto fra april 2003, der viser et stortstøvdække over det sydøstlige Middelhav. Foto: © NASA, www.visibleearth.nasa.gov

Et liv som græs –

15

Et liv som græs”Græs og blomster” er altså i en bibelsk verden påen anden måde end hos os udtryk for noget ube-skyttet, noget forgængeligt, noget, der pludseligter væk. Det er derfor ikke særligt opmuntrende, atBibelen flere steder bruger netop blomster og græssom en illustration på menneskelivets holdbarhed.Fx David i Sl 103: ”Menneskets liv er som græsset,det blomstrer som markens blomster; når vindenblæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor detstod, ser man det ikke mere” (Sl 103,15-16, seogså Es 40,6-8, Sl 90,5-6 og 1 Pet 1,24f). Davidaftegner her en virkelighed, han har kendt fra sintid som hyrde. Den ene dag kan hyrden lede sinflok ud på sletterne i udkanten af ørkenen fyldt afgod vegetation, og dagen efter finde det sammeområde udtørret og dødt, hvis den tørre ørkenvindhar blæst i mellemtiden. Tilbage er kun de goldeklipper.

En Gud som klippeOgså klippen bruger David som et billede: ”Herrener min klippe” (Sl 18,3), siger han. Man kan næppefinde større modsætninger i det bibelske land endgræsset/blomsten og klippen. Hvor klippen er evig,fast og giver beskyttelse, er græsset og blomsternefor en tid, utilregnelige og forgængelige. Det er storti sig selv! David bruger billedet til at lovprise Gudsstorhed og troskab, der ”varer fra evighed til evig-hed” (Sl 103,17).

Et overraskende evangeliumMen det er ikke overraskende. Mon ikke de flestemennesker, der har et eller andet begreb om Gud, vilsige: “Sådan må det være. Hvis der er en Gud, måhan være det modsatte af mig. Almægtig, når jeg ersvag, altvidende, når jeg intet ved”.

Til gengæld er det overraskende, hvad David harerfaret, Gud gør med denne forskel: ”Så høj som

himlen er over jorden, så stor er hansnåde mod dem, der frygter ham; sålangt som øst ligger fra vest, så langthar han fjernet vore synder fra os” (Sl 103,11-12). Forskellen på klippenog græsset er netop umålelig, præcissom ”østen fra vesten” og som ”him-len over jorden” – og den forskel bru-ger Gud på at være god! Det er etoverraskende ”godt budskab”, etevangelium, der aftegnes med korsetsdiagonaler: som ”østen fra vesten” ogsom ”himlen over jorden”. ■

Udsat vegetation i ørkenen enforårsdag før en sandstorm.Foto: © Morten Hørning Jensen

Gold klippebjergside.Foto: © Morten Hørning Jensen

en Gud som klippe

Det er ærgeligt, om de to fund (Jakobs benkiste og Joash-tavlen) endegyldigt afsløres som falskneri-er. Ærgeligt, fordi de som ægte sandsynligvis kunne have bidraget stærkt til at forøge Bibelens troværdighedpå nogle måske svage punkter.Omvendt – måske er det slet ikke ærgerligt. Vi har måske godt af at blive mindet om, at vi aldrig har kunnetbevise Bibelens troværdighed ud fra sten, potteskår mm. Vi har kun kunnet sandsynliggøre. Kun ved direktesammenlignelige tekster (som på Joash-tavlen og den tilsvarende bibeltekst), kan en enkeltstående begiven-hed siges at være ’beviselig’. I tilfælde af at det hele bare er et falskneri, er vi tilbage ved situationen for ca.1 år siden. Dog ikke – for i de seneste uger har der i lyset af de påståede afsløringer været forsigtig tale om en andeninskription i Jerusalem. I en grav under Absalon-tårnet ved den gamle bydel, har man fundet teksten: "Detteer Zakarias’ grav, martyr, inderlig præst og far til Johannes".

KWS

16

Redaktørenssquare

Seneste nytOded Golan, ejeren af Jakobs benkisten, blev arresteret af det israelske politi i slutningen af juli, ankla-get for at forfalske antikke genstande. Politiet sagde i retten, at de i hans hus fandt redskaber til at lavefasknerier og "antikke" ting, som var næsten færdiglavede. Benkisten blev fundet i et arbejdssrum påtaget. Er dette udtryk for, at teksten på siden af kisten alligevel er forfalsket? Eller er han bare skødes-løs?

Golan er løsladt igen, men anklagen opretholdes. Hvis han findes skyldig, kaster det uundgåeligt etskær af utroværdighed over kisten og dens indskrift, også selv om den måtte være ægte. Der er etstærkt behov for, at et uvildigt organ, som ikke har interesse i at jagte antikvitetssamlere eller omvendtat få teksten erklæret ægte, undersøger den grundigt.

CV

Foredragsrække i København

12/9: Ole Andersen At grave i Ezekiel. Hvordan arkæologien belyser en bog og en tid31/10: Jens Bruun Kofoed Hvordan tolke historiefortælling: Udfordring i Kongebøgerne28/11: Poul Hoffmann En uformel snak med et mangeårigt repræsentantskabsmedlem

Foredragene vil finde sted kl. 19.00 på DBI, Frederiksborggade 1 B, 1.th., 1360 København K

Gratis adgang for SBA medlemmer tilmeldt senest dagen før. For ikke-medlemmer entré 40,- Kr. Kaffe 10,- Kr.

Tilmelding kan ske på:Tlf.: 38 33 30 15e-mail: sba-kbh@sba-dk.dk

NYT I SBA-ØST