Tema - fobu · ligheder frem i os, forandrer os, så vi må dele tiden op i et »før« og et »efter«. Julen er en højtid, der kalder på de inderste lag i vores menneskelighed

menighedernes daginstitutioner | December 2011

Tema: LÆRINGS OG UDVIKLINGSRUMI dette blad:

Hvem kan standse vinden?

Diplomuddannelse for netværkene

Firenze - et historisk tilbageblik

Årsmøde 2012

Pædagogiske forstyrrelser...

tema læring og udviklingsrumtema læring og udviklingsrum

Når et barn kommer til verden udløser det de helt store følelser. For forældrene er det i mange år efter muligt at genkalde sig detaljerede sanseindtryk for de magiske øjeblikke, hvor ens barn fødes.

Det første skrig, den fedtede hud, håret på hovedet. Den første berøring, når barnet lægges i ens arme, mens man utålmodigt forsøger at danne sig et ind-tryk af barnets ansigtstræk. Man husker måske også nogle egentlig ligegyldige detaljer fra rummet, farverne på væg-gene, vejret netop den dag osv. Alle ens sanser er åbne for øjeblikkets indtryk — for alt, hvad der kendetegner netop dette øjeblik.

Et barns fødsel rummer altid en uende-lig betydning for dem, der har ventet netop dette barn, og nu tager imod det. Det er på samme tid et menneske, man føler sig uendeligt fortrolig med, og som man nu skal til at lære at kende. Fødsels-øjeblikkets ukrænkelighed opgøres med andægtig respekt: »Vi har fået en datter kl. 20.42«.

Begivenhedens særlige karakter afsløres i det sprog, vi bruger om det. Vi har fået. Et barns vej ind i verden er i dybeste forstand en gave. En betroelse, der forandrer én. En glæde, der deler ens liv op i et »før« og et »efter«. Så afmægtigt og afhængigt det lille nye menneske end er, så formår det ikke desto mindre at skabe total omvæltning. Et lille nummer med en stor virkning.

Den inderste kerne i julen er netop fødsels-glæden. Glæden over, at verden får en betroelse, som har omvæltende betydning. Glæden over, at det lille nummer, så afmægtigt og sårbart, dog rummer så mægtige kræfter, kalder mu-ligheder frem i os, forandrer os, så vi må dele tiden op i et »før« og et »efter«.

Julen er en højtid, der kalder på de inderste lag i vores menneskelighed – og faglighed: Omsorg, respekt for det liv, der skal udfolde sig, nysgerrighed efter at lære det andet menneske at kende, at åbne verden for barnet, så det kan finde sin plads. Det avler glæde at holde sine sanser og sin forstand åbne for de sider af samværet med andre. Hvad enten det er børn eller voksne.

Glæden i daginstitutionerne viser sig i det meningsfulde, faglige samspil med ledere og kolleger, forældre og børn. Når netværk, partnerskaber og ven-skaber gror frem og lykkes. Når faglig udveksling er præget af nysgerrighed og gensidig anerkendelse. Og glæden trives, når alt, hvad vi gør, er båret af de åbne sansers — og de åbne armes — møde med de børn, der bliver betroet os. Så bliver glæden ikke kun noget, der hører december til, men en grundtone, vi kan tage med os ind i det nye år.

Glædelig jul!

Peter Birch er formand for MDI og sognepræst i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn

2 DECEMBEr 2011 � MENIGHEDErNES DAGINSTITUTIONEr

Et barn er fødtPeter BirchFormand [email protected]

Udgiver:MDIEnghavevej 31, 11674 København V

Oplag: 700 stk

Annoncekontakt:Heine Bø[email protected] 3326 5672

Redaktion: Ulla EngholmCharlotte BiilAnders ZorckHeine Bøgsted

Layout og grafik: Heine Bøgsted

Fotografer: Heine BøgstedUlla Engholm

Bladet udkommer kvartalsvis, og udsen-des til medlemmer af MDI.

Ekstra eksemplarer kan bestilles på [email protected]

Kolofon

læring og udviklingsrum temalæring og udviklingsrum tema

Allerførst vil vi gerne rette en særlig tak til TRYG og Spar Lol-land, fordi de med stor gavmild-hed støtter Gerdaprisen hver med 25.000 kroner. De flotte bidrag gør, at vi har mulighed for at uddele en pris til nogle men-nesker, der har gjort sig særligt bemærket i forhold til skabelsen af det gode barneliv.

Den.24.september kørte vi til Odense, hvor vi i det historiske arkiv’s festsal skulle afholde dette års Gerdaprisud-deling. Vejret var fantastisk, og vi kunne alle smile om kap med solens stråler, der kastede deres sidste varme af sig.

TrIOfabula stod klar med deres instru-menter inde i salen. Charlotte Biil, gene-ralsekretær, MDI, Peter Birch, formand, MDI og Stina Villumsen, rådmanden i Odense stod klar ude på pladsen foran det lokalhistoriske arkiv, der ligger i forlængelse af Odense Domkirke, for at tage imod vores projektor Alexandra, Grevinde af Frederiksborg. To søde piger fra Bolbro Menighedsbørnehaver stod med den fineste buket blomster klar til at overrække grevinden. Det var et fint

øjeblik, hvor Alexandra med den største naturlighed hjalp børnene af med buket-ten samtidig med, hun snakkede løs og spurgte til, hvad pigerne hed.

Da alle havde indtaget deres pladser, sang vi, akkompagneret af TrIOfabula, ”Septembers himmel er så blå”. Derefter var der taler fra både rådmand Stine Willumsen, MDI’s formand Peter Birch og prisindstiller Sognepræst Kirsten Münster, Haderslev, inden prisen blev overrakt til TrIOfabula, bestående af ensembleleder Tine Skau, Lisa Balle og Ingvil Bjåstad.

Prisen uddeles hvert andet år af MDI til personer eller institutioner, der er gået foran på det pædagogiske arbejdsfelt og har vist mod og særligt initiativ, udviklet nye metoder, der er omsat til handling.Formand Peter Birch nævnte i sin tale: ”Triofabula modtager prisen på bag-grund af deres indsats om kirkeopera til børn og barnlige sjæle, koncerter, musikdramatik, ustyrlig spilleglæde, unik klang og eksotiske instrumenter. TrIOfabula skaber dialog og eftertanke. Sideløbende med jeres kirkeoperaer har I også spillet musikdramatiske fortællin-ger som Michael Endes ”Kludedukken”, Ib Spang Olsens ”5 små troldebørn” og

H. C. Andersens ”De små grønne”, ”Sne-manden” og ”Stoppenålen”.I kan noget helt unikt; nemlig fortælle bi-belhistorie og andre vigtige fortællinger med et klassisk musiksprog. Vi må sige, at det er lykkes! Med en støt produktion og mere end 80 årlige engagementer placerer I jer helt fremme på den danske kirkeoperascene.

Prisen skal I have for jeres ustyrlige spilleglæde, vilje, kreativitet og enga-gement, når I møder børnene ude i forskellige sammenhænge. Det være sig, når institutionerne ringer og ber jer om at opføre en af jeres mange kirkeoperaer for børn, eller når vi i MDI gennem Odd Fellow Fonden modtager økonomisk støtte og dermed giver jer muligheden for at udvikle et nyt koncept, hvor børn spiller med i fortællingen om ”regnbue-børnene”, Eller når de tager ud på skoler og andre institutioner med bl.a. handi-cappede børn.Den røde tråd i det, I laver, er et ønske om at give børn lige rettighe-der til udvikling, oplevelse og glæde over at opleve det fællesskab, der opstår med fortællingen og musikken”.

Kirsten Münster fortalte om hendes mange oplevelser med TrIOfabula sam-men med børnene i Haderslev sogne-kirke. Leder af TrIOfabula, Tine Skau tak-kede samtlige børn ved navns nævnelse i sin takketale.

Forsamlingen fik da også en optræden at se fra ”regnbuebørnene” fra Bolbro-institutionerne regnbuen og Myre-tuen, som TrIOfabula har arbejdet tæt sammen med hen over det seneste år. Fremmødt var også forældre til børnene, repræsentanter fra Odd fellow der har sponsoreret penge til projektet, samt repræsentanter fra UCC og Syddansk universitet.Næste gang vi uddeler Gerdaprisen bliver i år 2013. Alle er meget velkom-men til at sende indstillinger til MDI for personer/institutioner, der har gjort sig særligt bemærket indenfor det pædago-giske arbejde med børn og unge.

Gerdaprisen og dens festUlla Engholm Pædagogisk konsulent [email protected]

3MENIGHEDErNES DAGINSTITUTIONEr � DECEMBEr 2011


I MDI er vi i et opbrud. Det har vi været i nogen år. Vi er på vandring ind i nye landskaber. Når man sådan krydser grænser og lever i grænseland, opdager man snart at verden forandrer sig. Landskabet er ukendt. Sproget er anderledes. Men man får også nye venner, der beretter om deres erfaring og livsindsigt. Ens eget landskab kom-mer til at se anerledes ud. Der sker noget undervejs, uden at man helt ved, hvad det er. Sådan er det også gået for os i MDI. Verden er ved at blive større. Vi mærker vinden blæse, hvor den fører os et nyt sted hen.


Fra krig til partnerskabelse mel-lem MDI, 120 selvejende dagin-stitutioner og de 3 kommuner København, Århus og Svendborg

Da jeg startede i MDI som generalse-kretær for efterhånden 7 år siden, blev det hurtigt en stor bekymring for mig, hvor trængt vores selvejende dagin-stitutionsmiljø var. Tallene var skræm-mende. Hvert år døde mellem 50 og 100 selvejende daginstitutioner. I 2011 var der ca. 900 selvejende daginstitutioner tilbage. Miljøet var gået fra for 20 år siden at have 50% af et marked til i dag at være reduceret til 21%. I årene har jeg haft mange dialoger med ministre, politikere, embedsmænd, andre pa-raplyorganisationer, fagbevægelse og daginstitutioner om disse udfordringer. Dialoger der dog mest af alt har haft karakter af, at selvejeverdenen er en del af en krigszone, og at det er svært at gøre noget ved udviklingen, når det kom til stykket. Tit har jeg syntes, det har været ret fustrerende. For selvom det for enkelte selvejende daginstitutioner har kunne se isoleret godt ud, blev det mere

og mere klart, at fik vi ikke vendt denne udvikling, ville vores selvejeverden ikke findes om 10 år.

Jeg kom til at sidde som forhandler for de selvejende daginstitutioner i den store rammeundersøgelse for selvejende daginstitutioner, og hovedkonklusionen her i foråret 2011 fra rambøll, der lave-de undersøgelsen var klar: Området for de selvejende daginstitutioner er præget af et højt konfliktniveau mellem dem og kommunerne, og udviklingen er alar-merende. rambøll pegede på en række scenarier for selvejemiljøets fremtid. Det de spåede flest overlevelseschancer var, hvis selvejeverdenen og kommunerne kunne finde hinanden i et partnerskab. Derfor er jeg også både glad og stolt over, det er et sådan projekt, MDI og de 3 kommuner har begyndt en rejse sam-men i, og som med finanslovsbevillin-gen fra 2010 nu er blevet til et egentlig 3-årigt projekt i perioden 2011-2013. Et fælles udviklingsprojekt mellem MDI, 120 selvejende daginstitutioner og de 3 kommuner. Som vi ikke helt ved hvor ender, men hvor vores tilgang er, at vi hjælpes ad med at prøve at udvikle en ny vej for det selvejende daginstitutions-miljø. Allerede nu kan vi i vores hverdag med institutioner, og kommuner og andre aktører helt konkret mærke, at vi faktisk alle sammen tager denne opgave rigtig alvorligt. Selvom det er et stort arbejde med mange udfordringer, og fortsat vil være det de kommende år, er det også utrolig opmuntrende at være en del af dette.

Der er nu lavet 16 netværk blandt de 120 selvejende daginstitutioner og mange ledere, bestyrelser og ansatte har været på uddannelse, brugt og bruger rigtig meget tid på at omstille sig til at arbejde og organisere sig anerledes. Sådan at de også fremadrettet kan være attraktive samarbejdspartnere for kommunerne.

Kommunerne har omvendt vist og viser et flot engagement omkring vores tiltag og hjulpet med mangt og meget.

Lige om lidt er alle institutionerne for første gang i gang med at lave en række omfattende kvalitetsmålinger indenfor økonomi, Hr, interessenter, faglighed/værdier og civilsamfund. Kvalitetsmålin-ger vi vil bruge til at reflektere strategisk indad i vores netværk og institutioner. Opad til vores kommuner. Som en tem-peraturmåling på tingenes tilstand. Et værktøj der åbner for en dialog og gøre synligt, hvad vi er og står for som selveje-miljø, og hvad vi vil arbejde med, når vi mødes i bestyrelserne, i ledergrupperne i netværkene og med kommunerne.

Indtil nu har vores selvejeverden som udgangspunkt alene haft driftoverens-komsten som styringsteknologi mellem sig selv og kommunerne. Men vi må erkende, at den er for begrænset til at kunne regulere den kompleksitet, som kommunerne er stillet overfor i disse år at skulle håndtere. I MDI synes vi, det er vigtigt, at vi ikke kun sidder og venter på, at kommunerne kommer til os med deres udfordringer. Vil vi et partnerskab med dem, må det være en del af vores værdisæt, at vi også kommer til dem. At vi prøver at forstå deres udfordringer, før vi nødvendigvis selv kræver først at blive forstået. Hvor vi gør deres sprog til vores, samtidig med at vi også vil kom-munikere vores eget.

Det er i en erkendelse af dette, at vi i MDI understøttet af vores finanslovspro-jekt arbejder målrettet med at sætte nye bæredygtige forpligtende netværk men også understøtter dem med uddannelse, konsulentbistand og nu som det sidste også kvalitetsmålingerne. I 3 år frem til 2014 vil vi derfor være i en særlig dialog med hinanden internt i netværkene men også i forhold til de 3 kommuner

Hvem kan standse vinden? (Kobo Daishi 774-835)

Charlotte BiilGeneralsekretær [email protected]


og andre aktører fra ministeriet, fagbe-vægelsen, CBS, evalueringsinstituttet, Dansk Erhverv, andre NGO’er, børne- og kulturchefforeningen, socialcheffor-

eningen m.fl. som har lovet at ville følge vores projekt i vores Advisory Board og sparre med os. Fordi vi alle sammen fin-der, der er noget rigtig værdifuldt i vores

selvejekoncept, som er værd at bevare. Derfor udvikler vi det. Derfor sætter vi disse mange nye tiltag. Så vi kan bevare og forny vores selvejeverden.


Julefortælling i HelligåndskirkenMandag d.5.december 2011 kl.10.30-11.30 kom børn fra forskellige institu-tioner, for at høre en lille julefortælling i Helligåndskirken. Alle var hjertelig velkommen og alle fik mulighed for at nyde deres mad i kirken.

Leif der er præst i kirken fortalte om Jesus der blev født af Maria i stalden i den lille krybbe. Det sang vi om, da alle istemte ”et barn er født i Bethlehem”.

Børnene fra Ministeriernes Børnehus sang så smukt og fint mens de gik ind som det fineste Luciaoptog. Det var både smukt og frydefuldt.

De hjerteligste hilsenerLeif fra Helligåndskirken og Ulla fra MDI


Klokken er 05.00 om morgen, vækkeuret ringer. Disen ligger sig hen over græsset, og den kølige efterårsvind har lagt sig som en frakke omkring de sidste rosen-knopper. Dette får jeg mulighed for at sanse, om end lidt søvn-drukkent på tirsdage.

Tirsdage drager vi mod Aarhus eller Odense, når Diplomuddannelsen udfol-des hos netværkene i Aarhus, Svend-borg, Valby og Faxe. Her har vi 24 stude-rende, der venter på os med forventning om, at de skal lære nyt og blive klogere på, hvad netværk og partnerskab er for nogle størrelser, og hvilken betydning netværkskonstruktionen har for at drive institutionerne bedst muligt. Gennem fælles forståelser og nye udsyn gennem teori og praksis får netværkene mulighed for at skabe mangfoldighed og innovati-ve processer. De har her mulighed for at frisætte sig på ny og indgå partnerskaber med deres kommuner i en ny kontekst. Denne proces følger vi på uddannelsen og i MDI.

Netværkene har også arbejdet med Lerborg’s paradigmer mikset med Mintz-berg’s organisationsteori. Det gav anled-ning til mange dialoger og forståelser for, hvorfor der i dialogen til forvaltningerne af og til er nogle gab. Men også gode dialoger om, hvordan man kan skabe en bevægelse, så forvaltningerne og net-

værkene kan mødes i en fælles forståelse i det relationelle Paradigme. Dette for at begribe hinandens handlinger, hvor vi står i kommunikationen med hinanden i den vertikale ledelse.

På uddannelsen for alle netværkene, oplever vi, at lederne trives, og at de har godt fat i deres netværk. Der er i det for-gangne år afholdt utallige medarbejder-møder, hvor de er begyndt at få ejerskab af deres netværk, som de er en vigtig del af. Der er flere steder nedsat MED udvalg, hvor der arbejdes og udvikles på tværs af institutionerne i netværket. Så netværkene udstråler professionalisme, seriøsitet og vilje til at denne nye organi-sationsform lykkes.

I starten af det nye år vil institutionerne skulle arbejde sig ind i strategisk brug af kvalitetsmålinger via de 5 dimensioner vi hele tiden arbejder strategisk med: Økonomi, Hr. interessenter, faglighed og værdier samt civilsamfund. Nogen spørgsmål rettes mod lederen, nogen mod medarbejderne og nogen mod forældrene. resultaterne af undersøgel-sen skal netværket bruge i deres videres forløb i diplom uddannelsen, der starter igen i det nye år, og som trykprøve på at institution og netværk har den vigtige strategiske fokus i deres partnerskabsaf-tale og forretningsplan.

Vi glæder os meget til at være sammen med jer igen i det nye år og vil inden da ønske jer held og lykke med eksamen der ligger forude.

Diplomuddannelse for netværkeneUlla Engholm Pædagogisk konsulent [email protected]

Når der undervises, er det med af-sæt i egen praksis, så uddannelsen

bliver nærværende for alle. F.eks. er der lavet Storyboard, hvor netvær-kene skal lave en ”film” over deres netværk. Her ser I et eksempel fra

Svendborg.



Vi arbejder løbende med at udvikle og øge kvaliteten i vores service til Jer. I det forgangne år har vi i løn, regnskab, per-sonale, it og pædagogik i MDI haft fokus på mange opgaver. Vi har arbejdet med konsolidering af eFaktureringssystemet ’Ibistic’, og implementering og kvalitets-udvikling af økonomistyringsredskabet. I den forbindelse er det med glæde, at vi kan meddele, at det nu blevet muligt for de af Jer, der anvender projektsegmen-tet, at I kan se konterin-gerne på samme måde, som i redskabet generelt – fx i forhold til netværkets fælles økonomi, de forskellige afdelinger i den enkelte institution, legatkonti m.v.

Vi arbejder også med de ønsker, der er kommet fra Jer i løbet af året i forhold til økonomistyringsredskabet, og takker for de gode input. Det er vigtigt for os, at redskabet udvikles efter Jeres behov og ønsker. Fra det kommende år, vil det derfor også være muligt at se for-bruget for det sidste år, så I kan sammenligne løbende.

Vi har haft afholdt flere ’løn-taste-bar’ arrangementer med små oplæg om forskellige lønforhold, fx i forhold til løn-tilskudsordninger, tastning af ferie m.v. og hvor der har været mulighed for at få hjælp til at få tastet lønforhold, man er i tvivl om. Det vil vi gerne fortsætte med i 2012.

For de af Jer, der har deltaget i under-visningen i netværksuddannelse i MDI regi, har der været lagt en del vægt på Hr dimensionen. Det ser ud til at have haft virkning, idet der har været meget brug af den personalejuridiske bistand i MDI. Dette understøttes af at de længe ventede Hr dokumenter kom på vores hjemmeside under »dokumentkiosken«.

Vi arbejder løbende med udviklingen af hjemmesiden www.mdi.dk. Hjemmesi-den skal være platformen for alle insti-tutionerne for de fleste funktioner i det daglige. Der skal være én indgang til alt, en samling af ressourcer og værktøjer. Hvor I kun skal logge ind én gang for at få mulighed for at anvende de enkelte red-skaber som Ibistic, Perspektiv TID og MIT perspektiv m.v. Flere har allerede direkte adgang til Ibistic gennem hjemmesiden. Har du endnu ikke det, så kontakt IT kon-sulent Heine Bøgsted ([email protected]).

I starten af 2012 vil hjemmesiden i relation til MDI’s Finanslovsprojekt blive udviklet til at kunne håndtere nemmere data-udvekslinger med kommunerne, og understøtte kvalitetsmålinger som værk-tøj for institutionen og netværket.

Institutions- og netværkshjemmesider har også været et udviklingspunkt i 2011, hvor vi indførte et nyt system, der trådte istedet for det gamle. Vores hjememsideskabelon udvikles løbende med nye funktioner og muligheder.

Vores pædagogiske funktion har i væ-sentlig grad i år understøttet netværks-uddannelsen samt gennemført forskel-lige processer i forhold til fx samarbejde om fusioner, personale- og pædagogiske udviklingsprocesser m.v.

Vi påtænker i 2012 at udsende et elektronisk nyhedsbrev kvartalsvis med information og fx huske regler fra løn og regnskab.

Vores udvikling internt i MDI med at for-

bedre produkter og service for Jer, sker via processer om bl.a. udarbejdelse og drøftelse af mål, arbejdsgangsprocesser, tværfagligt samarbejde, intern undervis-ning m.v.

En del af processerne sker i form af et løbende æstetik projekt (som er nævnt i sidste temanummer fra august måned). I æstetikprojektet drøfter vi værdier for samarbejde, udvikling af service, invol-vering og potentialer for udvikling m.v. Alt sammen ud fra vores overordnede værdier og mål om at skabe den bedste sammenhæng mellem organisationens opgaveløsning og en god arbejdsplads for de mennesker, der udgør organisa-tionen.

Udviklingen internt i MDIAnders Zorck Direktør [email protected]



Civilsamfundet, hvor partnerska-ber lykkes til glæde for barnets trivsel i institutionen. Kampen om den lille institution.

I Stenløse, nord for Ballerup og ca. 12 km syd for Frederikssund ligger Stenløse menighedsbørnehave, der er selvejende. Den eneste selvejende i Stenløse og med tilknytning til MDI.

Mette som leder fik godt gang i foræl-drene og bestyrelsen, da kommunen varslede lukning af børnehave. Det skabte nyt i forhold til samarbejdet med forældrene. Alle havde samme interesse i, at børnehaven skulle bestå.

Hvordan mobiliserer I forældrene i jeres arbejde? I telefonen fortæller Mette videre, athun har fokus på mennesket i organisa-tionen. ”Her gør vi vores bedste, herskaber vi arbejdsro”. Vi bruger forskel-lige metoder og giver forskellige mulig-heder for at byde ind med hjælp samt at være engageret. Det går lige fra hjælp i hverdagen til at hænge en hylde op, til at planlægning af aktiviteter, fester og bestyrelsesarbejde. Vi gør meget ud af, at informere om, hvad det betyder for forældrenes børn, at de er engageret.

Hvilken forskel gør jeres forældre ift. Jeres eksistens? Det er alt afgørende. Uden et god samar-bejde med dem, kunne vi ikke eksistere!!

Har I en støtteforening/forældrefor-ening, der understøtter jeres aktiviteter i børnehaven?Vi har dels en bestyrelse, dels et fest-udvalg. Festudvalget står for en lang række arrangementer og fester. Dette betyder, dels at vi har en årsplan der er

upåvirket af evt. besparelser, idet fest-udvalget overtager de aktiviteter, som personalet ikke har timer til.

Derudover laver de forskellige ting, hvor overskuddet går til aktiviteter for børnene så som teater tur, underhold-ning til sommerfester m.m. Bestyrelse laver høringssvar og er med på møder i kommunen, og var en afgørende støtte, da vi var lukningstruet. De fungerer som min nærmeste sparringspartner. Den bestyrer også en konto, hvorpå de penge festudvalget samler ind bliver indbetalt.

Fortæl om jeres bedste oplevelse ift. ForældrehjælpDem er der mange af. Men skal jeg sær-lig fremhæve nogen, er den ene to ar-bejdslørdage den ene hvor indretningen i institutionen blev ændret. Og dørene malet indenfor, legepladsen ordnet, hvor vi fik bygget halvtag så vi kan spise/lege ude trods lidt regn.

En anden stor oplevelse var da festudval-get planlagde og betalte en sommerfest med en musikpædagog der underholdte og involverede børn, forældre og perso-nale i en række lege, sang og musik til stor morskab for alle. Sommerfesten står forældrene for og det er dem, der byder

alle velkommen. Det giver medejerskab og ansvarlighed.

Partnerskaber der lykkes Ulla Engholm Pædagogisk konsulent [email protected]

Et gammelt depot er af forældrene blevet omdannet til eventyrrummet med

mulighed for at læse en historie, eller blot få en pause.



Hvis I skulle give andre gode råd ift. forældreinvolvering, hvad kunne det så være? Det er helt afgørende, at se forældrene som en resurse. Det er forældrenes børn, og hvis man bare tydeliggør at de-res hjælp har betydning for deres barns trivsel og udvikling, har de rigtigt meget at byde på.

Efter arbejdsweekenden hvor lederen sammen med forældrene havde reno-veret børnehaven, kom medarbejderne mandag morgen og kunne se, at foræl-drene havde været flittige og også havde sørget for, at sætte hylder op til perso-nalet. Det gjorde indtryk at forældrene også havde haft fokus på personalet. Det giver energi og bygger en positiv spiral.

Når der er forældremøde, er forældrene gode til at komme i god tid og give en hånd med f.eks. ved kaffebrygning De ved hvor kaffebønnerne står, da de har været der i arbejdsweekenden.

For at udvikle og bevare en kultur med et højt engagement i forældregruppen, sørger ledelsen for, at det er dem, der viser nye forældre rundt i børnehaven og fortæller vigtigheden af ligeværdighed og engagement for deres barns trivsel i børnehaven. Vi italesætter kort og godt partnerskabet mellem forældre, ledelse, medarbejdere og institution.

I hverdagen, når en forælder ser et bil-lede hænge skævt, retter de det selv, hvor de før i tiden kunne beklage dette overfor en medarbejder. Disse små initiativer værdsætter medarbejderne i hverdagen. Det bibringer til det gode arbejdsmiljø.

En dag skulle der sættes en klatrevæg op i børnehaven. Straks var der håndværke-re blandt forældrene, der meldte sig, da sedlen ”hvem kan hjælpe med at sætte en klatrevæg op?”. Fædrene skaber på den måde deres eget rum, hvilket har god indflydelse på barnets adfærd i bør-nehaven. Bedsteforældre planter alle krukkerne sammen med deres børne-børn.

Hjælpsomheden og involveringen skaber tid i relationen til børnene. Pædagogen holder fokus på barnets udvikling, og de skaber en forudsigelighed for børnene med en tydelig kontekstafklaring: ”Nu går vi ud til…”.

En forælder skrev til institutionen med titlen ”Blæksprutte søger nyt hjem...”

Forældrene har bygget en bålplads og omgivelserne omkring det, som danner rammen for både hygge, optræden, sjov og ballade...

Institutionens døre er blevet malet og danner rammen for det rum der trædes ind i. Her er det døren ind til

”Bierne”.

Alle rum har en funktion og et tilhøren-de insektnavn, fx. græshoppe-rummet

hvor der må hoppes og spilles musik.




Velkommen til Årsmøde 2012

- en ledelseskonference på Nyborg Strand

11-12. maj 2011

Årsmødet er en invitation til, at vi i partnerskab med hinanden kan gøre en forskel. Igennem de seneste mange måneder har vi i netværk og i vores daginstitutionsmiljø krydset mange grænser. Daginstitutionerne har etableret nye forpligtende netværk og sat planer for disse. Lederne har gennemgået en særlig netværksuddannelse. Undervejs er institutionens daginstitutionslandskab kommet til at se anerledes ud – både indad i institutionen, i forhold til det netværk man er blevet en del af, og hvad angår relationen til kommunen. Verden er blevet større og anerledes – og hvordan dette udfolder sig, og hvad det består i, lægger vi an til at komme i dybden med på konferencedelen:

”Partnerskaber, kvalitet og nærhed i barnelivet”

Vi starter fredag d.11.maj kl.13.00 på Nyborg Strand Hotel med en indledning og orientering om resultaterne fra 1. kvalitetsmåling. Hvad de viser os, og hvordan netværkene arbejder med dem. Vi sætter fokus på lederskabet i dagtilbuddene efter forandringer som at gå i netværk og på netværksuddannelse, og nu også få en tryk-prøve i form af kvalitetsmålingerne.

Vores 1.hovedtaler er Niels Åkerstrøm, professor, CBS, der fortæller om, hvad part-nerskaber er, og hvordan vi sammen, som selvejemiljø og kommuner bliver medska-ber af en ny fælles fremtid og forståelse, og hvorfor det er nødvendigt.

Vores 2. hovedtaler er Jesper Christiansen, der er bestyrelsesformand i en af vores institutioner, fortæller om egne oplevelser, om forældres og civilsamfunds engage-ment i daginstitutionen.

Med afsæt i vores overskrift ”Partnerskaber, kvalitet og nærhed i barnelivet” og oplæggene vil institutionerne ved deres ledelser og bestyrelser sætte dialogrum-mene i Cafeen Open Space. Udviklingschef og lektor ved UCC KLEO, Peter rod, fører os igennem Cafeen og samler bagefter op i plenum. Dette forløb afslutter samtidig vores diplomuddannelse i netværksledelse, hvorfor vi også vil inddrage det arbejde som institutionerne har lavet på uddannelsen og er gået til eksamen i.

Lørdag d.12.maj starter vi med morgensang og går derefter over til det officielle repræ-sentantskabsmøde. Se dagsordenen på næste side.

PRAKTISK INFORMATION

Tid og stedSæt allerede nu kryds i din kalender om medvirken på årsmødet den 11.-12. maj 2011.

Også i år finder det sted i Nyborg Strand Hotel og konferencecenters smukke omgivelser.

TilmeldingTilmelding skal ske på MDI’s hjemmeside www.mdi.dk. Tilmelding er mulig fra ja-nuar 2012 og frem til 12/4-2012. Ved tilmelding bedes du angive, om du er med på hele årsmødet, eller kun dele deraf.



repræsentantskabsmøde 2012 Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde på Nyborg strand hotel- og konferencecenter 12. maj kl 9.30. repræsentant-skabsmødet afholdes som en del af årsmødet.

Forslag til dagsordenen skal være formand Peter Birch ([email protected]) i hænde, senest 12. april 2012.

Dagsorden:1. Valg af dirigent

2. Beretning v/ fmd. Peter Birch og generalsekretær Charlotte Biil

3. Nye medlemmer

4. regnskabsaflæggelse v/ næstformand og kasserer Jens Pheiffer og direktør Anders Zorck

5. Budgetforslag og fastlæggelse af næste års kontingent

6. Indkomne forslag

7. Valg til bestyrelsen

8. Valg af suppleant jf. §7, stk 1a

9. Valg af suppleant jf. §7, stk 1b

10. Valg af ekstern revisor

11. Eventuelt

Tilmelding til repræsentantskabsmødet sker på www.mdi.dk sam-tidig med timelding til hele årsmødet.

MDIs bestyrelse:

På repræsentantskabsmødet skal vi vælge en bestyrelse. Nuværende sammensætning er følgende:

Peter Birch, formandJens Pheiffer, næstformand og kasserer Anne reiter, medlemAnders Skovsted, medlemAnna Fisker, medlemLisa Wistoft, medlemLeif Christensen, medlemMerete Grave, Medlem Ida Balling, ildsjæl

På valg:Anna Fisker – modtager genvalg.Leif Christensen – modtager ikke genvalg.

Suppleanter:Stine Munch – modtager genvalgSusan Mellin – modtager genvalg

Indstillinger til bestyrelsen:Ida Balling


Firenze-området var i middelal-deren et økonomisk kraftcenter i Norditalien, bl.a. på grund af den store klædeproduktion, handel og bankvirksomhed. Men Firenze var også præget af krige, borgerlige oprør samt pesten, som om-kring 1350 halverede byens befolkning.Pest og uroligheder skabte mange foræl-dreløse børn. Der etableredes børne-hjem på klostrene, men Firenzeborgerne besluttede desuden, at der skulle sørges for disse børn på en måde, så de efter ophold på børnehjemmet kunne træde ud i samfundet, på lige fod med andre børn.

Det er muligvis grundpillen, der her blev lagt til det det pædagogiske arbejde, som i dag har gjort den italienske pæda-gogik til en inspirationskilde i det pæda-gogiske arbejde med børn i hele verden.

Det var her, mødrene gennem en luge anonymt kunne aflevere deres spæd-barn, hvis de ikke havde mulighed for at tage sig af barnet. Moren bandt en halv mønt om barnets hals og beholdt selv den anden halvdel, i håb om at hun en dag kunne få råd og mulighed for at tage sig af sit barn. Ofte var disse mødre også ammekoner for de små børn, og derved kunne hun komme ind i børnehjemmet og amme sit eget barn. Børnene fik et godt liv på børnehjem-met, og der blev sørget for dem. Drengene fik en uddannelse og pigerne

fik en medgift, når de skulle giftes. Bør-nene havde en lille dukke påsyet deres dragter, så man kunne se, hvor børnene hørte til. Lidt om en progressiv kvinde, der brændte for det gode barnelivEt tidsmæssigt perspektiv fra Firenze sidst i 1300tallet til nu, hører et kig ind i Maria Montessoris indflydelse på det pædagogiske arbejde i Italien. En indfly-delse, der tydeligt ses i den pædagogik, der udøves i Firenze, og som vi i Dan-mark oplever som kilde til inspiration. Maria Montessori (1870-1952) var den første italienske kvinde, der uddannede sig til læge. Derudover læste Montessori også psykologi. Hun var en kvinde, som brød datidens etablerede normer og for-ventninger til kvinder, og skabte et nyt pædagogisk tiltag med et udvidet barne-perspektiv og nye krav til de voksne.Gennem sit arbejde med udviklings-hæmmede børn bemærkede hun, hvorledes omgivelsernes indflydelse, det stimulerende miljø og de gode materia-ler gjorde en forskel for børnene i deres udvikling.

Maria Montessori oprettede i 1907 det første børnehjem »Casa dei bambini« i et af roms slumkvarterer. Det var ene-stående af sin art, fordi huset var indret-tet på børnenes præmisser, med møbler, hylder og knager i børnehøjde. Dermed kunne børnene gøres selvhjulpne og ligeledes være med til at holde orden. Maria Montessori betragtede børnenes handlinger som arbejde og mente, at

børn tørstede efter viden og arbejde - ikke leg. Intelligens og motorik blev anset som gensidigt afhængige og som grundlaget for udvikling af børnenes koncentration og intelligens.

De voksne omkring børnene skulle i følge Montessori være tydelige i, »hvordan vi gør her, når vi sætter aktiviteter i gang og hvordan vi gør, når aktiviteten afsluttes«. Dermed blev orden bragt ind i børnenes hverdag som et betydningsfuldt ele-ment. Ligeledes skulle der være fokus på, hvordan man udfører ganske almindelige hverdagsting — f.eks. hvordan ting gøres i en bestemt orden/rækkefølge. Som voksen har man ikke altid opmærksom-hed på hverdagens metode, fordi det forekommer logisk. Men for barnet, der arbejder med at opbygge den logik, der for den voksne er implicit, er det vigtigt, at tingene foregår i den rigtige række-følge.

Maria Montessori lagde vægt på, at pæ-dagogen skulle have sparring, ikke blot skal vide noget om børn og pædagogik. Tanker, der foregik i pædagogens indre, skulle deles med andre, og pædagogen skulle have hjælp til at »opdage de fejl, der skjulte sig for ham«. Som Maria Montessori sagde, »..Det skulle han fortsætte med kontinuerligt for at kunne gøre sit arbejde bedre«. Her ligger måske grundstenen til at pædagogerne i Firenze hele tiden er i et

Firenze - et historisk tilbageblikUlla Engholm Pædagogisk konsulent [email protected]



kontinuerligt videreuddannelsesforløb.

Videreudvikling af barnesynetDen store fortælling om verden bliver anfægtet i løbet af 1970erne. Piaget og andre teoretikere bliver sat til diskussion, såvel som opfattelsen af objektivitet. Pædagogikken skiftede fra at være ret-tet mod individet til at være rettet mod konteksten og fællesskabet. Den pædagogiske forskning i Italien ret-tede således i 70’erne fokus fra individet til fokus på konteksten og fællesskabet. Det er omgivelserne, der skal tilrettelæg-ges, så de møder barnet bedst muligt. I forbindelse med en reform af distrikts-psykiatrien, kom der fokus på inklusion. Alle børn med et handicap, børn med særlige rettigheder, skulle have en plads i de kommunale daginstitutioner.

Et blik mod Loris Malaguzzi (1921-1994), børnehavepædagog og næsten uddannet psykologBørnehavernes historie begyndte med, at nogle indbyggere i udkanten af byen tog initiativ til at bygge deres egen bør-nehave, blot en uge efter 2. verdenskrig og den italienske borgerkrigs afslutning i 1945. De så det som en del af opbygnin-gen af et nyt demokratisk samfund efter de mange år med fascisme. Dertil kom, at den katolske kirke i Italien havde haft monopol på opdragelse af de små børn, og først i 1960’erne kom en lov, som gjorde det muligt for andre organisatio-ner at drive børnehaver.

Fra 1945 til 1960 skød der syv foræld-redrevne børnehaver op i reggio Emilia med støtte fra bl.a. den venstreorien-terede kvindebevægelse UDI (Unione Donne Italiane, dvs. den italienske kvindeorganisation).

Italieneren Loris Malaguzzi (1921-1994), børnehavepædagog og næsten uddan-

net psykolog, hørte om disse børne-haver, som han fra starten gik ind og støttede. I 1963 blev den første kom-munale børnehave i reggio Emilia åbnet, og nogle år efter overtog byen de små børnehaver, som blev opbygget efter krigens afslutning. Malaguzzi fik opgaven at lede og videreudvikle den kommunale børnehavedrift, hvilket han med kraft og engagement fortsatte med frem til sin pensionering i 1987. Han fungerede der-efter som konsulent for børnehaverne frem til sin død i 1994.

Loris Malaguzzi var ildsjælen og den store inspirator for de kommunale bør-nehaver i reggio Emilia. Han anlagde et meget bredt perspektiv på pædagogik-ken. I lighed med mange andre betyd-ningsfulde reformpædagoger som f.eks. John Dewey, Celestin Freinet og Paulo Freire så han pædagogikken som en del af et demokratiprojekt, som en livshold-ning. Et grundlæggende træk i reggio Emilias filosofi er, at man ser børnehaven som et offentligt rum. Et rum hvor man fører en offentlig samtale og en dialog med andre. Man har ladet sig inspirere af tanker og ideer fra mange forskellige videnskaber (f.eks. biologi, matematik, kvantefysik og hjerneforskning), og man har også medtaget indtryk fra nye strøm-ninger indenfor kunst, design og teknik. Denne åbenhed og stræben mod at være i dialog med omverdenen gennemsyrer det hele – børnehaveorganisationen, børnehavernes udformning af det ydre og indre miljø, forældresamarbejdet, pædagogikken samt dokumentationsar-bejdet i den enkelte børnehave.

Med inspiration fra bl.a. hjerneforsknin-gen begyndte Loris Malaguzzi og hans medarbejdere at tale om «Dannelsen af det rige og kompetente barn». «Alle børn har medfødte egenskaber og et potentiale af enestående rigdom, kraft og kreativitet, som ikke må underkendes

Billederden herover er fra Børne-hjemmet Spedale degli Innocenti, hvor Domenico di Michelino (1445) har portrætteret »Madonna dei trovatelli«

http://romeartlover.tripod.com/Piazza.html

Børnene leger sammen. Fordi borgen står på en lille forhøjning, kan alle gå omkring den og være en del af fællesskabet.



eller svigtes, og skulle det ske, er der risiko for varig lidelse og forarmelse» skrev Loris Malaguzzi i 1993 i noget han kaldte «Et papir for tre rettigheder». I det pædagogiske arbejde i børnehaverne bestemte man sig derfor for at fokusere på og tage afsæt i det enkelte barns intelligenser og muligheder.

På samme måde blev der i1970erne udstukket en kurs omkring pædagogik-ken i Firenze, som der siden kontinuerligt nu hele tiden bygget ovenpå det, der var. Der er lagt vægt på en videnopsam-ling, som kan videregives og udvikles på i form af praksis og via en kontinuerlig videreuddannelse.

Det særlige kendetegn for menneske-synet Det særlige kendetegn for det barnesyn/ menneskesyn man praktiserer der, er at man ser børn som personer med mange ressourcer og kompetencer. Derfor bliver praksis det afgørende udgangspunkt for det daglige arbejde. Man dokumenterer dette arbejde for at se hvad børn kan og hvordan man kan støtte deres afsøgning af nye kompe-tencer. Man anvender det kollegiale samarbejde og teorier til at støtte børns kompetencer og ressourcer, og man tillægger forældresamarbejdet stor betydning.

Her er plads til alle, og børnene ved, at når de træder ind i rummet, så skal de sætte sig på puden. Her bliver der fortalt historier, eller børnene læser selv. Pædagogen er i dialog med børnene om det de er optaget af.



Pædagogiske forstyrrelser fra Firenze-studieturen i foråret

Ulla Engholm Pædagogisk konsulent [email protected]


En fortælling fra Bellis , der var med på MDI’s studietur til Firenze i foråret...

Kl.10.30 holder jeg udenfor Bel-lis, en børnehave med en små-børnsstue, der ligger gemt bag en anden institution på Tagensvej.

Efter at have skridtet tværs over græs-plænen finder jeg frem. Frem til en låst dør, hmm, det var da underligt, hvorfor mon døren er låst? Det får jeg så svar på senere, da jeg spørger Bente, der er leder af Bellis. Svaret er, at institutionen ligger tæt på Psykiatrisk hospital, og forældrene er ikke helt trygge ved den tætte placering.

Jeg bliver vist rundt, samtidig med at Bente fortæller om de områder i insti-tutionen, de har forandret, efter hun og hendes souschef Michael kom hjem fra studieturen i Firenze 2011.

8 dage efter Bente og Michael kommer hjem fra Firenze, er de så heldige, at der er personalemøde. Med begejstring og

iver fortæller de deres medarbejdere, hvor fantastisk en studietur det havde været og hvilke nye muligheder, det kunne tilføre indretning og pædagogik. Den aften blev der talt pædagogik, faglig stolthed, fag og faglighed – alt det som vi så gerne vil have i vores institution.

Vi vil lave en opdeling af medhjælpere og pædagoger, således pædagogerne får mere tid til det pædagogiske arbejde.

Firenze studieturen sætter sine spor.Garderoberne er ryddet op, så børnene kan finde deres ting, og forældrene kan overskue garderobepladsen.

Der er indrettet et stort værksted i kæl-deren, hvor alt blev sorteret og arran-geret på hylder, så alle nu kan se hvilke materialer, der er at gøre godt med i de kreative processer.

Ligeledes er der lavet et lille eventyr-rum, hvor børnene får læst eventyr i hyggelig belysning, puder og en fortæl-lestol.Et stort rum til rytmik er også indret-tet i kælderen med spejle, underlag og ribber mv.

På stuen er der lavet en lille dukkekrog, hvor børnene leger med begejstring, alt er sorteret, alt har en plads og så er der masser af porcelæn, som børnene hol-der meget af at bruge. Nye lege opstår; ”Hvad vil du have at spise?”, når børnene gør brug af de fine menukort, som forøv-rigt også bliver brugt til dækkeservietter.

Om morgenen begynder pædagogerne at sætte spil, maling eller andet frem, så børnene kan lade sig inspirere.

Der kommer en ny organisering, hvor børnene bliver delt i mindre aldersop-delte grupper 2 gange om ugen, hvor der arbejdes med børns læring. reflekterer over hvad der laves og hvorfor?Der er 6-7 børn i hver gruppe sammen med en voksen. Lige nu bliver der arbej-det med børns personlige udvikling.

Gevinsten ved de mindre grupper er, at vi er gået fra udsagnet ”Ikke tid til” til ”glæde”. Der bliver fagligt reflekteret over læreplanstemaet, og der er stor nydelse blandt børnene, hvor de voksne er tilstede hos børnene.


En fortælling fra Muslingen

En tidlig morgenstund bevæger jeg mig ud på Bispebjerg, hvor jeg har en aftale med Elsba, der er leder af Muslingen. Elsba er en af de studierejsende vi i MDI havde med på studieturen i for-året 2011 til Firenze.

Jeg træder ind af døren, hvor jeg møder forældre, der afleverer deres børn, og pædagoger der med et smil og viser mig ind til Elsba.

Over en kop kaffe fortæller Elsba, at de i 2009 fusionerede med en anden institu-tion og flyttede ned i et fritidshjem, der ikke længere husede børn.

Vi taler om, hvordan fusionen lykkes, og hvilke udfordringer de mødte på deres fælles vej. Vi vender tilbage til studietu-ren og de spor den har sat.

I Firenze havde pædagogerne tid til at reflektere, forberede sig og være nær-vende voksne. Med tankerne fra Firenze ser vi et opbrud i kulturen.

Før Firenze var børnene opdelt i integre-rede grupper, det har vi gjort op med, så vi nu er aldersopdelte, således:9 børn i alderen 0-2 år og 3 voksne13 børn i alderen 2-3 år og 3 voksne20 børn i alderen 3-4 år og 3 voksne samt en studerende24 børn i alderen 4-6 år og 3 voksne

Denne opdeling har givet tydelig fokus på de yngste børn, og de ældste kommer mere ud i den store verden.

Derudover har vi valgt at nogle medar-bejdere følger børnene og andre bliver og tager imod nye.

På vores personalemøder har vi fokus på anerkendelse og positiv pædagogik.

Læreplanerne har vi struktureret såle-des, at vi har særlig fokus på et læreplan-stema 2 måneder af gangen.

Mens jeg bliver vist rundt i Muslingen, ser jeg få børn og en voksen i gardero-ben. De yngste skal ud og lege. Jeg ser efterårets udstillinger, hvor børnene sammen med voksne har været kreative med naturens materialer, og så oplever jeg de ældste børn øve sig i at gå Lucia. Der er både koncentration og fokuseret opmærksomhed.

Det er interessant, at en studierejse kan give så mange refleksioner, at Muslingen har gjort op med deres organisering og struktur. Spændende hvad det så giver anledning til…



En fortælling fra Stærevænget

Hvad mon de pædagogiske tan-ker fra vores Firenzetur kunne bidrage med i Stærevænget?

Lederen Mimi havde deltaget på studie-rejsen og det havde sat spor, skulle jeg snart opdage, da lederen Mimi, tog mig på en guidet tur rundt i hendes Idræts-institution. Det var en stor fornøjelse. Stuerne er indrettet således, at børnene altid bliver udfordret på deres kropslig-hed og selvhjulpenthed. 1 årige børn kan faktisk selv klatre op på deres stol. Lidt ældre børn kan selv tørre sig i ansigtet efter en god portion rødbedesalat. En 3 årig pige sidder og spiser med kniv og gaffel.

Institutionen er særligt indrettet til idræt. En stue er fyldt med motoriske rekvisitter, som bruges i det pædagogi-ske arbejde. Der er tydelige anvisninger på, hvad man kan lege vha. malerier på væggene. Der er en voksen på stuen, der anviser og arbejder sammen med bør-nene om deres kropslige udfoldelser.

Der er planer over, hvilke børn der er i hvilke grupper, så børnene ved, hvad de skal når de kommer i deres institution.

Der er en legestue, et kreativt rum, der er idrætsrum, en legeplads, hvor der er rulleskøjter, løbecykler, ujævnt terræn, en afdeling der er til stille aktiviteter med græsplæne og bålplads. Alle disse rum har voksne der er optaget af akti-viteten målrettet rummet. De brænder for at gøre et godt pædagogisk stykke arbejde i relation med børnene.

De 2 vuggestuegrupper arbejder sam-men, således de ser sig selv som 6 voksne og 22 børn, det giver mere tid og mangfoldighed i planlægningen af dagen. Garderoben er indrettet med bilbane og dukkekrog, hvor børnene kan sidde og lege ud over at bruge stuens rum. Der er lavet en tavle med pikto-grammer, så børnene oplever en for-udsigelighed i deres liv. Det giver ro og begejstring, og børnene kan følge med i hvad de skal opleve og med hvem.

De medarbejdere vi møder er meget glade for at fortælle om deres faglige arbejde med børnene, og det ses også tydeligt i deres tilgang og sproget med børnene.

Og hvad har denne lange indflyvning så at gøre med studieturen til Firenze?Mimi fortæller, at efter Firenzeturen er de i Stærevænget gået mere ned i detaljen og forfiner deres aktivitetsrum, bl.a. er der kommet positive anvisninger gennem malede billeder på væggene. Dukkekrogen er sat i system, og der er sprogrum for de børn der har brug for særlig stimulering.Grimme reoler er udskiftet til nye og lyse reoler, der er system i redskaber frem

for at alt lå i en slagbænk, hvor låget var så tungt, at børnene ikke kunne løfte det. Nu kan de se, hvad der er i kasserne, og de er let tilgængelige. Børn bliver inspireret på ny.

Vi har fået mere fokus på pædagogan-svar og medhjælperansvar, og dermed kikker vi også på begrebet »Tid til andet arbejde«.

»Fremadrettet skal vi kikke på vores per-sonalemøder, og se hvordan vi kan højne indholdet og strukturen. Det glæder jeg mig til at gøre i samspil med mine medarbejdere«, afslutter Mimi vores samtale.



En billedfortælling fra Tagensbo

Der gik ikke lang tid, før jeg kunne komme på besøg i Tagens-bo og se hvordan Rie, souschefen og Iben lederen havde forvand-let dukkekrogen til et æstetisk lærings og udviklingsrum for børnene.

rie viste rundt med stolthed og fortalte begejstret om hver en fin lille detalje. Ligeledes havde hun taget fotos af bør-nene i leg, som skulle bruges til positive anvisninger. Når børnene legede i rum-met, var der samtidig altid en voksen tilstede. De blev leget, fantaseret, nye

lege opstod, og den voksne bidrog til børnenes leg.

Forældrene var ligeledes begejstret. Og der gik ikke lang tid, før forældrene søgte råd hos rie og Iben om, hvordan de mon hjemme kunne skabe rum som dette. Det første råd var oprydning, oprydning og atter oprydning, skab over-blik og overskuelighed for jeres barn.

Puderne i rundkreds giver børn, der er lidt urolige mulighed for at fokusere og finde ro på sin pude. Børnene udviser en større koncentration, når de samles på puderne. Så ved at sætte de æstetiske læringsrum for børnene skaber pædago-gerne mulighed for, at alle kan trives og udvikles.




tema læring og udviklingsrumtema

Sang på skødet, sang på senge-kanten eller fælles sang i børne-haven. Mulighederne er mange og det er til dem, at der nu er udkommet et udvalg af danske salmer i en form, der retter sig mod 0-10-årige.

Børnesalmebogen hedder bogen, der omfatter 58 af de mest kendte salmer – 14 af dem er tillige udgivet på en cd sunget og spillet af Sille Grønborg og Palle Windfeldt, så man kan genopfriske dem. De 58 salmer, der er medtaget her, dækker bredt over året. Her er salmer til de store højtider, til morgen og aften, til dåb, konfirmation – ja, sågar en salme til bryllup er kommet med! Det sidste kan måske nok undre, men ellers er der tale om et godt udvalg af kernesalmer, gamle såvel som nogle af de nyere.

Det er en fin tradition i dansk sammen-hæng, at salmer også kan synges i dag-institutionerne. I 1837 udgav Ingemann og Weyse en lille samling af morgen-sange for børn, der var specielt tiltænkt børnene i asylerne, som i de år begyndte at se dagens lys i København. Samlingen var bygget op på den måde, at der var en salme til hver af ugens dage – og den blev hurtigt meget populær.

Boganmeldelse:

Årets gang i sang Peter Birch

Formand, MDI [email protected]

Samlingen indeholdt perler som I østen stiger solen op, Nu titte til hinanden, Lyset engel går med glans. Salmerne er stadig noget af det, der mest kendt blandt danskerne og da der for nogle år siden blevet lavet en kanon over det vigtigste i dansk kultur var Ingemann og Weyses morgensange for børn naturlig-vis med. Og de er også med i det udvalg, som udgør Børnesalmebogen, som nu er udgivet. Børnesalmebogen giver en god mulighed for at synge sig igennem årstider og højtider.

Børnesalmebogen er illustreret med farverige og fabulerende tegninger af kunstneren Dina Gellert.


Fakta om bogen

Børnesalmebogen”

Forlaget Bolden, 2011, 120 sider

ISBN: 9788771062571

Pris: ca 200 kr

Documents

Tema - fobu · ligheder frem i os, forandrer os, så vi må dele tiden op i et »før« og et »efter«. Julen er en højtid, der kalder på de inderste lag i vores menneskelighed