The eduScrum Guide DK 1.2eduscrum.nl/en/file/CKFiles/The_eduScrum_Guide_DK_1.2.pdf · givedemmulighedforselvbestemmelse,(evnen(til(atbeherske/mestre(en ... kombineretmedkonstanteforbedringerførersåledestilhøjerekvalitet.Ienevalueringer*

eduScrum Guiden

“Spillets regler” Udviklet af eduScrum teamet

September 2015

Skrevet af Arno Delhij, Rini van Solingen og Willy Wijnands

Dansk oversættelse Peter Staunstrup og André Omø Agerholm

Revideret af Jeff Sutherland

© 2015 eduScrum Team, all rights reserved Page | 2

Version 1.2 – September 2015 Revideret af: Jeff Sutherland Dansk oversættelse: Peter Staunstrup og André Omø Agerholm


Indholdsfortegnelse

Introduktion .............................................................................................................................................. 4 eduScrum guidens formål ..................................................................................................................... 5 Definitionen på eduScrum .................................................................................................................... 5 eduScrum konceptet ............................................................................................................................... 6 eduScrum teorien .................................................................................................................................... 6 Transparens .................................................................................................................................................................... 6 Inspektion ......................................................................................................................................................................... 6 Tilpasning ........................................................................................................................................................................ 7

Et eduScrum team .................................................................................................................................... 8 Produktejeren ................................................................................................................................................................. 8 1. At bestemme HVAD, der skal læres ....................................................................................................... 8 2. Overvågning og forbedring af de uddannelsesmæssige resultater .......................................... 9

Godkendelseskriterier ................................................................................................................................................. 9 Definitionen på ”Færdig” ........................................................................................................................................... 9 3. Evaluering af de uddannelsesmæssige resultater ........................................................................... 9

Teamet ............................................................................................................................................................................. 11 Teamets størrelse ............................................................................................................................................ 12

eduScrum masteren ................................................................................................................................................... 12 eduScrum masteren I forhold til produktejeren ................................................................................ 12 eduScrum masteren I forhold til teamet ............................................................................................... 12

eduScrum hændelser ............................................................................................................................ 13 Spurten ............................................................................................................................................................................ 13 Spurt planlægningsmødet ....................................................................................................................................... 14 Teamdannelse ................................................................................................................................................... 14 Læringsmål ......................................................................................................................................................... 14 Arbejdsplanlægning ....................................................................................................................................... 15

Standmødet ................................................................................................................................................................... 17 Sprint Review ................................................................................................................................................................ 17 Spurt retrospektiv ...................................................................................................................................................... 18

eduScrum værktøjer ............................................................................................................................. 19 Produkt backlog .......................................................................................................................................................... 19 Flippen (Scrum Board) ............................................................................................................................................. 19 Definitionen af “Færdig” .......................................................................................................................................... 21 Definitionen på Sjov ................................................................................................................................................... 22

Afsluttende bemærkninger ................................................................................................................ 23 Tak til ......................................................................................................................................................... 24 Folkene bag eduScrum ............................................................................................................................................. 24 eduScrums venner eduScrum ................................................................................................................................ 24


Introduktion De fleste af Jer, der læser dette dokument , vil ikke kende til Scrum, men I har formentlig en baggrund indenfor uddannelse. EduScrum tager udgangspunkt i både uddannelse og Scrum. Scrum er et koncept og et værktøj til udvikling og vedligeholdelse af komplekse produkter, og er derfor vidt udbredt indenfor IT udvikling – så meget, at det er ved at blive mainstream på dette område. Flere og flere fagfolk er derfor gået i gang med at finde alternative anvendelsesmuligheder af Scrum.

Ét af disse områder er uddannelse, hvilket fik eduScrum teamet til , på forsøgsbasis at eksperimentere med Scrum konceptet i en undervisningskontekst som et undervisningskoncept.

Selvom resultaterne af et undervisningsforløb er forholdsvis lette at forudse, er selve processen hen imod disse resultater kompleks, ligesom det er tilfældet indenfor softwareudvikling. EduScrum teamet tog de tre grundidéer fra Scrum, transparens, inspektion/gennemgang og tilpasning og kombinerede disse med selvorganisering og afprøvede dem i undervisningssammenhæng.

For alle Jer, der havde mulighed for at følge forløbet, er det ikke længere en hemmelighed. For de af Jer, der ikke havde mulighed for det, kan vi forsikre Jer om, at I vil blive overraskede.

EduScrum er en samskabende procesi, hvor børn iiikke længere stilles til ansvar men selv føler ansvar for at færdiggøre et stykke arbejde. Hvis ingen fortæller børnene hvad og hvornår et stykke arbejde skal laves, men blot hvad det forventede resultat er, vil de selv ønske at løse opgaven. Man får ikke længere lektier for at læreren; man giver sig selv lektier for efter behov. Man kan mærke energien og føle den positive stemning, når man har med eduScrum klasser at gøre.

Dan Pink gør i sin teori opmærksom på, at mennesker ikke længere motiveres af den traditionelle ”stok og gulerod” metode, når opgaver bliver mere komplekse, interessante og selv-‐ledede. Dette beskriver fagfolk i det 21. århundrede, som allerede oplever, at ”stok og gulerod” metoden er forældet.

Derforskal vi, hvis vi ønsker at forberede vores børn til det 21. århunderedes arbejdsliv, give dem mulighed for selvbestemmelse, evnen til at beherske/mestre en opgave og have et klart formål med det. Det er lige præcis dette, som eduScrum, og folkene bag det, vil facilitere.

Denne guide indeholder basis (minimumskravene) for at man kan arbejde succesfuldt med eduScrum. Ethvert element, der kan undværes, er udeladt, men ikke mere end det. Derfor er alle elementer, som præsenteres her påkrævede/obligatoriske for at arbejde med eduScrum. Hvis du vælger at udelade et eller flere elementer er det fint, det er blot ikke eduScrum længere. Tilføjelse af elementer til konceptet er udbredt (og ønskværdigt) og så længe selve konceptet og rammen respekteres, er dette også fint. Der er masser af muligheder for at gøre konceptet personligt og tilpasse det til dit specifikke formål.


eduScrum guidens formål EduScrum er baseret på Scrum (et koncept og værktøj til udvikling og vedligeholdelse af komplekse produkter-‐ Jeff Sutherland og Ken Schwaber 2013).

EduScrum er et koncept og værktøj til at coache studerende, hvor ansvaret for læringsprocessen delegeres fra underviseren til den studerende.

Denne guide indeholder definitionen på eduScrum, herunder eduScrums roller, hændelser/events, værktøjer og reglerne, der binder det hele sammen. Guiden er inspireret af den oprindelige Scrumguide af Jeff Sutherland og Ken Schwaber.

I eduScrum er læringen i fokus: læring på en smartere måde, forbedring af samarbejde, og en bedre selvforståelse. Denne arbejdsmetode skaber også mere ansvar, sjov og energi, der fører til bedre resultater og kortere uddannelsesperioder. De studerende oplever en stærk personlig udvikling, der styrker deres selvtillid og tilliden til andre på grund af denne arbejdsmetode. Nøglen til alt dette er ejerskab. De studerende har friheden til selv at bestemme deres egen læringsproces indenfor de udstukne rammer og mål. EduScrum forbedrer ikke kun de studerendes faglige resultater, men udvikler også de studerende, både deres evne til at samarbejde i teams og udvikle sig personligt.

Definitionen på eduScrum EduScrum: et koncept, indenfor hvis rammer, de studerende får mulighed for at løse komplekse problemer, samtidig med at de opnår den højeste grad af læring og personlig udvikling på en produktiv og kreativ måde. EduScrum er:

• Nem at arbejde med

• Let at forstå

• Svær at beherske/mestre (fordi de studerende skal gøre arbejdet selv)

EduScrum er svær at beherske/mestre da de studerende kun får at vide hvad målet er og ikke hvordan de skal opnå det. EduScrum er ikke en proces eller metode til coaching af de studerende, det er et koncept, der giver mulighed for at benytte forskellige processer og metoder. EduScrum skaber transparens i forhold til effektiviteten af planer og den valgte tilgang således at de studerende får mulighed for at forbedre sig selv. EduScrum udfordrer de studerende på selvorganisering og kvaliteten af deres arbejde indenfor en given tidsramme med klart definerede læringsmål.

EduScrum sørger for at kvaliteten (mht. faglighed, samarbejde og personlig udvikling) hele tiden forbedrer sig i løbet af undervisningsforløbet. Kvaliteten af deres arbejde med-‐fastsættes af de studerende pga. det ejerskab de føler for læringsprocessen. Ejerskab kombineret med konstante forbedringer fører således til højere kvalitet. I en evaluering er fokus på ”Hvad” (faglighed) mens der i en retrospekt er fokus på ”hvordan” (samarbejde, brugen af personlige færdigheder, personlig udvikling).


eduScrum konceptet EduScrum konceptet består, ligesom Scrum konceptet, af teams og deres tilhørende roller, hændelser/events, værktøjer og regler. Hver komponent i konceptet har et specifikt formål og er essentielt i forhold til eduScrums anvendelse og succes.

Konkrete strategier til at implementere eduScrum varierer og er derfor ikke en del af denne guide.

EduScrums regler binder hændelser/events, roller og værktøjer sammen, og styrer forholdet og interaktionen imellem disse. EduScrums regler er beskrevet i dette dokument.

eduScrum teorien EduScrum er, ligesom Scrum, baseret på teorien om empirisk proces kontrol (empirisme), hvor transparens, inspektion/gennemgang og tilpasning er centrale elementer. Empirisme fastsætter, at viden kommer af erfaring og beslutningstagen med udgangspunkt i hvad vi allerede ved. EduScrum anvender en iterativ, gradvis tilgang til at optimere opnåeligheden af læringsmål og kontrollere risikoen.

Enhver implementering af eduScrum indeholder og bygger på de tre grundidéer: transparens, gennemgang og tilpasning (transparency, inspection, adaption).

Transparens Betydelige dele af processen skal være synlige for de ansvarlige for resultatet.

• Transparens kræver, at disse dele skal være definerede af en fælles standard, således at iagtagere får en fælles forståelse for hvad de ser. For eksempel:Et fælles sprog i forhold til processen skal fastsættes blandt alle deltagere.De, der udfører arbejdet, og de, der modtager det færdige resultat, skal være enige om hvornår noget er ”færdigt”.

EduScrum fokuserer på at tilføre værdi, hvor værdi her er defineret som summen af; de individuelle læringsresultater, den personlige udvikling og mål, der er nået i samarbejde med andre. EduScrum konceptet giver transparens i forhold til det ovenstående med henblik på at støtte læringsforløbet. Transparens er nødvendigt for at hjælpe de studerende til at træffe de rette beslutninger i deres læringsforløb, så de kan maksimere værdien i dette.

Inspektion Brugere af eduScrum skal ofte/hyppigt inspicere eduScrum værktøjerne og læringsprocesces fremdrift ift-‐ læringsmålene for at opdage uønskede afvigelser. Inspektionen/gennemgangen skal ikke ske så ofte, at den kommer i vejen for det egentlige arbejde. Inspektionen/gennemgangen giver det største udbytte, når udført målrettet og omhyggeligt af både de studerende og underviserne, på selve stedet hvor arbejdet udføres (klasseværelset eller træningsområdet).


Tilpasning Hvis en studerende (eller underviser) beslutter at et eller flere aspekter i processen er i fare for at afvige mere end acceptabelt eller hvis resultaterne vil blive uacceptable, må planlægningen og/eller tilgangen tilpasses. Der skal tilpasses så hurtigt som muligt for at sikre mindst mulig afvigelse.

• EduScrum indeholder seks formelle hændelser/events, hvor inspektion/gennemgang og tilpasning kan ske, som er beskrevet i afsnittet eduScrums hændelser/events i dette dokument. Disse seks formelle hændelser/events er:Teamdannelse

• Spurt Planlægning • Stand up (i begyndelsen af hver undervisning/lektion) • Spurt Bedømmelse (prøve, mundtlig eller skriftlig præsentation, eksperiment eller en

kombination af disse) • Spurt Retrospektiv (hvordan arbejdede teamet som team og som individer)

• Personlig reflektion


Et eduScrum team Et eduScrum team består af en underviser (produktejer) og studerende fordelt i team af fire. Af disse fire påtager én sig rollen som eduScrum Master. Et team er selv-‐organiserende og multi-‐disciplinære. Selv-‐organiserende teams vælger selv hvordan arbejdet bedst udføres fremfor at blive instrueret af nogen udenfor teamet (f.eks. underviseren).

Multi-‐disciplinære teams besidder alle nødvendige kompetencer til at klare opgaven. De studerende danner selv deres team med baggrund i deres faglige evner og personlige egenskaber. Selvom teamet er ansvarlig for dets eget resultat, og som sådan er uafhængigt, har de lov til at sparre med andre team. Samarbejde på tværs af team tilskyndes. Team-‐modellen i eduScrum er designet til at give størst mulig selvbestemmelse, øge samarbejdet – både internt i teamet og med andre team, fleksibilitet, kreativitet, motivation og produktivitet.

EduScrum team leverer resultaterne af deres læring iterativt og fortløbende, for at maksimere mulighederne for feedback og tilpasning. Fortløbende afleveringer af ”Færdige” læringsresultater sikrer, at et potentielt godt slutresultat altid er opnåeligt.

Produktejeren Produktejeren fastsætter læringsmålene og er også ansvarlig for at måle og veje resultaterne. Produktejeren er også facilitator for eduScrum processen samt udviklingen af både team og individer. Produktejeren kan gøre dette via reference til undervisningsmateriale, ved at besvare spørgsmål og give eksempler på løsninger af en konkret opgave. Det er også vigtigt at opmuntre til samarbejde på tværs af team. Det er op til det enkelte team, organisationen omkring dem og de involverede individer at afklare, hvordan samarbejdet etableres og fungerer afhængigt af den overordnede tilgang og strategi.

Som produktejer er underviserens fokus eksplicit faglighed. Underviseren er derudover ansvarlig for:

1. at bestemme HVAD, der skal læres 2. at måle og forbedre kvaliteten af de uddannelsesmæssige resultater 3. at evaluere og bedømme de uddannelsesmæssige resultater (baseret på definitionen af

”Færdig” og uddannelsesrelaterede godkendelseskriterier)

1. At bestemme HVAD, der skal læres Produktejeren er ansvarlig for det målbare resultat af uddannelsen: Prøveresultater, at gå videre til næste klassetrin og eksamensresultater. Produktejeren sikrer, at de forskellige interessenter så som studerende, forældrer, ledelsen og regeringen, er tilfredse med de uddannelsesmæssige resultater.

Derfor ligger ansvaret for HVAD, der skal læres. og hvad, der skal prioriteres indenfor et givet fag, hos produktejeren. For at overvåge og evaluere den studerendes udvikling og resultater, vil produktejeren, inden påbegyndelsen af et eduScrum forløb, definere godkendelseskriterier ( f.eks. kriterier for karaktergivning, retningslinier for


præsentationer, etc.)

2. Overvågning og forbedring af de uddannelsesmæssige resultater Udover at bestemme hvad, der skal læres, skal produktejeren også overvåge, kontrollere og forbedre kvaliteten af de uddannelsesmæssige resultater. Til hjælp til dette kan produktejeren benytte sig af to benchmarks: Definitionen på ”Færdig”, som teamet har fastsat og godkendelseskriterierne, fastsat af produktejeren.

Godkendelseskriterier For at overvåge, hvad den studerende har lært, definerer produktejeren en række acceptkriterier på forhånd og deler disse med teamet. Acceptkriterierne kan f.eks. dreje sig om et påkrævet mindsteresultat til en prøve, typen og størrelsen af præsentationer, terminer og andre krav til resultatet. Teamet er ansvarlig for at overholde accept kriterierne. Team medlemmerne definerer selv opgaver og aktiviteter for at sikre at de overholder accept kriterierne.

Definitionen på ”Færdig” For at sikre kvaliteten af teamets læringsmål definerer teamet hvornår en opgave er færdig. Før en Spurt bestemmer teamet, hvornår deres arbejde er færdigt. For uerfarne team gøres dette i samarbejde med produktejeren. Erfarne team gør det selv. På denne måde forbedrer teamet hele tiden dets evne til at definere dets eget kvalitetskriterie.

3. Evaluering af de uddannelsesmæssige resultater Produktejeren evaluerer – på vegne af de forskellige interessenter (forældrer, skoleledelsen og studerende) – kvaliteten af de uddannelsesmæssige resultater. Produktejeren evaluerer og bedømmer både den enkelte studerende (f.eks. med en skriftlig prøve) og teamet ( ved at bedømme teamets slutprodukt).

Produktejeren er den eneste, som er ansvarlig for at styre Produkt Backloggen. Produkt backlog styringen består af:

• Indledende introduktion til eduScrum (én gang – 2 timer) • At definere Spurt-‐mål, dvs. læringsmål for netop denne Spurt • At definere og forklaregodkendelseskriterierne. Det er især vigtigt at de studerende tydeligt

får forklaret hvad, der bestemmer, om et læringsmål er opfyldt, så team kan begynde på deres uafhængige arbejde (f.eks. eksperimenter, opgaveafleveringer, præsentationer, etc.).

• Facilitering af teams. Foruden klare læringsmål og godkendelseskriterier hører undervisning og udlevering af baggrundsmateriale samt besvarelse af spørgsmål med til faciliteringen.

• Overvågning af at alle involverede følger eduScrum processen.


I modsætning til Scrum, er produktejeren i eduScrum ikke bundet til et team men et fag. Produktejeren kan derfor facilitere adskillige teams på tværs af klasser. Ved tværfaglige opgaver kan et team endda have flere produktejere – en for hvert fag.

De studerende har i visse tilfælde mulighed for med-‐bestemmelse for deres læringsmål. I disse tilfælde er produktejeren stadig ansvarlig for at fastsætte godkendelseskriterierne, men relationen til uddannelsens hovedformål og den afsluttende eksamen er meget mere løs.


Som produktejer er underviseren både tjener og lederiii af teamet. Produktejeren er også ansvarlig for at sprede eduScrum filosofien, ligesom hun eller han også er ansvarlig for at eduScrum er fuldt forstået og udføres korrekt af de involverede studenter, og som sådan fokuserer på arbejdsgangen i det enkelte team og samarbejdet mellem teams. For at sikre dette gør produktejeren følgende:

• Forklarer hvad eduScrum er, hvorfor det er relevant og hvordan det virker (én gang) • Sikrer at der dannes gode teams og at deltagernes færdigheder supplerer hinanden • Sikrer at eduScrum processen følges ved at fastholde teamet til eduScrum teori og regler • Hvis nødvendigt, at forklare eduScrum yderligere, evt. vha. demonstrationer, positiv feedback

osv. • Opmuntrer team til at arbejde på en energisk, sjov og udviklende måde (kan uddelegeres til

eduScrum masteren) • Beskytter teams mod udefrakommende forstyrrelser (kan uddelegeres til eduScrum

masteren) • Opmuntrer teams til selv at fjerne forhindringer hurtigt og selvstændigt. Forhindringer, som

er for store til at teamet selv kan klare dem, skal hurtigt fjernes af produktejeren (kan uddelegeres til eduScrum masteren)

Derudover er produktejeren ansvarlig for at coache og vejlede de studerende, som har påtaget sig rollen som eduScrum Master i et team (se eduScrum master).

Produktejeren opmuntrer også teams til at arbejde på tværs af hinanden; de studerende kan jo trods alt lære en masse af hinandens sejre og nederlag.

Teamet Teamet består af selvstændige studerende, som samarbejder for at opnå de opstillede læringsmål efter spurten, som defineret i godkendelseskriterierne. Team-‐medlemmerne er ansvarlige sammen, som hold, for at overholde accept kriterierne.

Team er struktureret og bemyndigede af Produktejeren så de kan organisere og administrere deres eget arbejde. På grund af dette forbedres effektiviteten og produktiviteten samtidig med læringsoplevelsen og den personlige udvikling.

Team har følgende karakteristika:

1. De er selv-‐organiserende. Ingen (ikke engang produktejeren) fortæller teamet hvordan de realiserer læringsmålene

2. De er multidisciplinære og besidder alle påkrævede færdigheder, både faglige og personlige, til at opnå læringsmålene sammen og udvikler sig personligt

3. Team medlemmer kan have specifikke færdigheder eller fokusområder men det er teamet som helhed, der holdes til ansvar

4. Team medlemmer kan selv bestemme om de vil bidrage med deres færdigheder eller udvikle nye

5. Teamet holder selv styr på deres fremdrift og kvalitet med udgangspunkt i Godkendelseskriterierne og deres Definition på ”Færdig”.


Teamets størrelse Det optimale team er lille nok til at være håndterlig og stor nok til at det kan udføre betydelige mængder arbejde. En tommelfingerregel er, at have teams af 4 personer. Færre end 3 medlemmer fører til mindre interaktion og færrefærdigheder. Mere end 5 medlemmer kræver for meget koordinering i teamet. Store teams skaber for stor kompleksitet til, at det kan kontrolleres af en empirisk proces. Underviseren tælles ikke med i team størrelsen.

eduScrum masteren I et team vil et af medlemmerne udføre rollen som eduScrum Master. EduScrum Masteren er en ”tjenende, coachende leder” af teamet men også en del af teamet. De hjælper deres team til at fungere optimalt – men de styrer ikke teamet. I forhold til en Scrum Master har en eduScrum Master en mere stramt defineret rolle end Scrum master rollen i Scrum. Dette sker da produktejeren påtager sig et større ansvar. I takt med at eduScrum Mastere bliver mere erfarne vil de overtage mere og mere ansvar fra produktejeren, hvis ansvar reduceres mere og mere.

I forbindelse med dannelsen af teams vil enten produktejeren eller klassen udpege dem, der skal være eduScrum Mastere. Herefter vil eduScrum Masterne vælge team-‐medlemmer med komplementære færdigheder.

Under arbejdet i teamet er eduScrum Masteren ansvarlig for at teamets ”Flip” (et synonym for det såkaldte Scrum board – et stykke flipover papir). EduScrum Masteren sikrer at ”Flippen” er tilgængelig og opdateret. At levere det konkrete arbejde er dog stadig hele teamets ansvar. EduScrum Masteren supporterer også produktejeren og teametiv.

EduScrum Master rollen, er som udgangspunkt produktejerens ansvar. I takt med at team bliver bedre, uddelegeres mere og mere ansvar til eduScrum Masteren i teamet.

eduScrum masteren I forhold til produktejeren EduScrum Masteren servicerer produktejeren på forskellige måder ved at:

● Skabe transparens i forhold til fremdriften ved gøre ”Flippen” tilgængelig og sikre at den er opdatret

● Facilitere eduScrum events/hændelser når adspurgt eller efter behov ●

eduScrum masteren I forhold til teamet EduScrum Masteren servicerer teamet på forskellige måder, som minimum ved at:

• Skabe transparens i forhold til fremdriften ved at gøre”Flippen” tilgængelig og sikre den er opdateret

• Sikre at eduScrum udføres korrekt (f.eks. ved at igangsætte og facilitere eduScrum events/hændelser, korrekt udførelse af disse events/hændelser, korrekt anvendelse af eduScrum værktøjer)

• Facilitere samarbejde på tværs af teams


eduScrum hændelser Foreskrevne events/hændelser bruges i eduScrum til at skabe regelmæssighed og forudsigelighed. Alle events/hændelser er tidsafgrænsede, således at alle events/hændelser har en maksimal varighed, for at sikre, at en passende mængde tid bliver brugt uden at tidsspilde accepteres. Udover selve Spurten, som inkludereralle andre events/hændelser, er enhver eduScrum event en formel mulighed for at gennemgå/inspicere og tilpasse noget. Disse events/hændelser er designet specifikt for at muliggøre transparens og kritisk gennemgang. Hvis nogle af disse events/hændelser udelades reduceres transparensen og udeladelsen udgør samtidig en tabt mulighed for at gennemgå/inspicere og tilpasse processen.

Spurten Selve hjertet i eduScrum er Spurten, et sammenhængende sæt af læringsmateriale, der opnår specifikke læringsmål. En Spurt kan f.eks. være en kontekstrig serie af lektioner, et projekt, et kapitel fra en bog osv.Spurter falder som regel sammen med semestre eller undervisningsperioder men dette er ikke påkrævet. En Spurt har en forudbestemt tidsramme, som regel to måneder eller mindre. Hvis en Spurt strækker sig over en længere periode, vil det være svært for de forskellige team at planlægge1 og forholde sig til kompleksiteten. Spurten starter med et Spurt planlægningsmøde og Team dannelse. Team bestemmer uafhængigt hvad de vil gøre i denne periode. Teamet bestemmer til alle tider ”hvordan”. En Spurt består af: • Spurt planlægningsmøde inkl. Team dannelse • Stand ups ved begyndelsen af hver lektion • Udførelse af opgaver og aktiviteter indenfor Spurten • Spurt Review • Spurt Retrospektiv og personlig refleksion Under Spurten • Ændres kompositionen af team ikke • Omfanget af opgaven ændres ikke; kvalitetskrav kan afklares og genforhandles mellem

produktejeren og teamet efterhånden som ny viden opstår Spurten ender med et review og en retrospektiv (et tilbageblik), hvor leveret arbejde inspiceres og muligheder for forbedringer identificeres. Under Spurten overvåger og kontrollerer produktejeren regelmæssigt om hvert team opnår den ønskede kvalitet. Nogle teams har endda en ekstra, tilbagevendende og tidsbegrænset event/hændelse planlagt, for at sikre, at gennemgang/inspektion og tilpasning sker løbende under Spurten. Ligesom i Scrum, har vi i eduScrum mottoet ”Test under Spurten”. Produktejeren understreger regelmæssigt, at leverancer skal testes, og 1Nogle teams, især dem, der ikke kender til eduScrum, har svært ved at planlægge hele forløbet af en Spurt

fra start. De starter som regel med en overordnet plan, som så justeres og finpudses efterhånden som de får større indsigt i eduScrum.


stimulerer team til at gøre dette selvstændigt. Team kan teste dette på alle tænkelige måder, herunder ved test af hinanden og korte, oplysende spil eller konkurrencer. Som produktejer skal underviseren overvåge fremdriften i hvert team. ” Flippen” og såkaldte Burn Down kurver/diagrammer skaber et hurtigt overblik. Aflysning af en spurt – ikke I eduScrum Til forskel fra Scrum kan en Spurt ikke aflyses i eduScrum. Dog er det muligt at ekstra opgaver kan være nødvendige for at opnå uddannelsens mål. Dette skal kun ske i ekstraordinære situationer. En underviser kan også planlægge lektioner for at sikre at målene nås. Dette kan gøres for alle team eller per team.

Spurt planlægningsmødet Spurt planlægningsmødet programsættes til begyndelsen af Spurten. Det består af 3 underelementer: Teamdannelse, læringsmål og planlægning af arbejdet.

Teamdannelse I forhold til Scrum, tilbyder eduScrum yderligere to events/hændelser, hvoraf en er teamdannelse. Omhyggelig teamdannelse baseret på kvaliteter og færdigheder er essentiel for at sikre den bedste læringsoplevelse. Det påkrævede arbejde indeholder stor variation og kræver at et team besidder så mange kvaliteter, viden og færdigheder som muligt.

Det gode team opbygges ved at opfylde følgende kriterier:

• Medlemmernes færdigheder supplerer hinandens • En balanceret fordeling af piger og drenge • En forskellig sammensætning i forhold til tidligere opgaver • Sammensætning med udgangspunkt i venskaber undgås Under teamdannelsen vil produktejeren eller klassen udpege de krævede eduScrum Mastere. Disse vælger herefter medlemmer til deres team baseret på individuelle, supplerende færdigheder. Teamdannelsen er en del af Spurt planlægningseventen.

Læringsmål Læringsmålene giver teams den nødvendige fleksibilitet til at bestemme hvad og hvordan, der skal leveres under Spurten. Ved afslutningen af Spurten fortæller underviseren hvad, der forventes af teamet. Læringsmålene er primært faglige og fungerer i forlængelse af uddannelsens hovedformål og den afsluttende eksamen, som foreskrevet af regeringen. Arbejdet i teams foregår hele tiden med læringsmålene in mente. For at opnå disse læringsmål benyttes afleveringer og opgaver. Hvis teamet under forløbet opdager, at arbejdet leder i en utilsigtet retning vil teamet sammen med produktejeren arbejde på at restrukturere arbejdet på en sådan måde, at der igen kan arbejdes hen imod læringsmålene.


Arbejdsplanlægning Arbejdet, der skal udføres under Spurten, bliver planlagt under Spurt planlægningsmødet. Formuleringen af denne plan, er et arbejde, som hele teamet samarbejder om. Underviseren giver først et overblik over opgaven; antallet af lektioner; hvor mange lektioner, der indgår i Spurten; vigtige tidspunkter i forløbet; afleveringsdeadlines; evalueringsmodeller osv. Produktejeren opstiller rammerne indenfor hvilke de studerende kan tage ejerskab af opgaven og formulere deres plan. Spurt planlægningsmødet er tidsberammet til at vare ca. 2 lektioner til et forløb, der strækker sig over 2 måneder. Denne tidsramme er typisk også gældende for Spurter med kortere varighed. Spurt planlægningsmødet hjælper med at besvare følgende spørgsmål: • Hvad er forventningen til teamet under denne Spurt, hvad er læringsmålene, hvilket undervisningsmateriale vil blive gennemgået, hvad er godkendelseskriterierne, hvem er vi afhængige af? • Hvilket arbejde skal udføres for at opnå læringsmålene, i hvilken rækkefølge og af hvem? Produktejeren præsenterer læringsmålene til teams og forklarer dem på en sådan måde, at alle har en god forståelse for hvad, der er forventet af dem under Spurten. Det er nødvendigt at læringsmålene er blevet forklaret så grundigt, at et team selv kan uddybe disse i løbet af planlægningen. Efter at produktejeren har forklaret læringsmålene, er det op til teamet at finde ud af hvilke aktiviteter, der er nødvendige. I princippet er teamet selv ansvarligt for opgavernes størrelse og for at delmål nås. Så snart teamet har fundet af hvad, der skal gøres, går det i gang med at organisere opgaver og delmål kronologisk baseret dels på deres egen viden og indsigt, dels på de godkendelseskriterier, som produktejeren har opstillet. Når teamet har organiseret opgaver og delmål kronologisk, kan næste fase begyndes, hvor den første opdeling i egentlige opgaver kan begynde. Under denne planlægningssession skal der i første omgang kun laves et udkast. Det er, trods alt, meningen at yderligere gennemgang og tilpasning skal føre til en dybere forståelse og muligvis til ændringer i planlægningen og arbejdsfordelingen. Efter Spurt planlægningsmødet skal teamet være i stand til at forklare produktejeren hvordan det, som et selv-‐organiserende team, planlægger at nå læringsmålene og målene for Spurten.



Standmødet Stand uppen er tidsberammet til en 5 minutters event i teamet, der muliggør synkronisering af aktiviteter og planlægning frem til næste møde. Stand uppen finder sted ved begyndelsen af hver lektion. I stand uppen gennemgåes arbejdet siden sidste Stand up og man kommer med et bud på hvad, der kan nås inden næste Stand up. Stand uppen afholdes af hele klassen samtidigt, ved begyndelsen af lektionen, for at reducere kompleksitet og for at tilføre genkendelighed. Under Stand uppen skal hvert teammedlem fortælle følgende til resten af teamet: • Hvad har jeg gjort for at hjælpe teamet til at opnå vores Spurt mål siden sidste lektion? • Hvad vil jeg gøre i denne lektion for at hjælpe teamet til at opnå vores Spurt mål? • Hvilke forhindringer er jeg eller teamet stødt på, der afholder mig/os fra at opnå vores Spurt mål? Teamet bruger Stand uppen til at evaluere og beskytte teamets arbejde mht. læringsmål, genplanlægning af arbejdet og til at lave arbejdsaftaler. Stand uppen maksimerer sandsynligheden for at teamet opnår den højest mulige kvalitet på vej mod læringsmålene. Teamet skal kunne forklare produktejeren hvordan det vil arbejde sammen som et selv-‐organiserende team for at nå læringsmålene og hvilke aktiviteter, der resterer i Spurt forløbet. eduScrum Masteren sikrer, at teamet rent faktisk afholder en Stand up, mens teamet er ansvarligt for udførelsen af Stand uppen. eduScrum Masteren hjælper til med at Stand uppen holder sig til de foreskrevne 5 minutter. Stand upper forbedrer kommunikationen i teamet, identificerer og fjerner forhindringer i arbejdet, fremhæver og tilskynder hurtig beslutningstagen og forbedrer teamets viden om projektet. Stand uppen er et meget vigtigt ”gennemgå og tilpas” møde.

Sprint Review Bedømmelsen af Spurten finder sted ved slutningen af Spurten og er synonym med en afsluttende opgave. Teamet viser hvad det har lært under Spurten ved at holde holde dette op mod Læringsmålene og Definitionen på ”Færdig”. Præsentationen afhænger af læringsmålene og godkendelseskriterierne. Under Spurten er det nødvendigt at gennemgå og tilpasse så ofte som muligt uden at sinke læringsprocessen. Generelt kan det konkluderes, at jo oftere en gennemgang finder sted, jo større er chancerne for succes. Gennemgangenes hyppighed og bedømmelseskriterier bør deles med teamet ved starten af Spurten i løbet af Spurt planlægningen. Disse gennemgange hjælper teamet til at bedømme hvad det vil sige at arbejde hen mod læringsmålene og hvad kvaliteten af disse er, samt giver en mulighed for at få så meget feedback som muligt omkring de færdiggjorte opgaver.


Spurt retrospektiv En retrospektiv Spurt er en mulighed for teamet til at gennemgå sig selv. Den retrospektive Spurt afholdes så hurtigt som muligt efter bedømmelsen af Spurten. Den bør laves grundigt for at teamet og den enkelte studerende kan lave en plan for at forbedre dem selv og som forberedelse til den næste Spurt. Den retrospektive Spurt bør afholdes lige så snart karaktererne for Spurtens afsluttende opgave er tilgængelige. Enhver forsinkelse af den Retrospektive Spurt er en forpasset lejlighed for at teamet og den enkelte studerende kan forbedre sig i den nye, nuværende Spurt. Målene for en retrospektiv Spurt er: • At se hvordan den sidste Spurt gik mht. mennesker, relationer, processer og værktøjer. • At identificere de ting, der gik godt, og potentielle forbedringer i rækkefølge. • At lave en plan for implementering af disse forbedringer af hvordan teamet arbejder. Den retrospektive Spurt består af 3 dele: 1. De studerende evaluerer teamets metodik og arbejdsmetoder og kommer med forslag til forbedringer. 2. Herefter evaluerer hver studerende sine team medlemmer mht. færdigheder og kommer med forslag til forbedringer. Han eller hun gør også dette for sig selv. 3. Teamet diskuterer om der er nogle ting, som de ikke bør gøre mere. Som følge af dette, lærer de studerende sammen at lære effektivt og grundigt. Den retrospektive spurt er derfor en meget vigtig og essentiel del af eduScrum processen og den skal sandelig ikke udelades. Den finder sted efter hele Spurten er overstået. Teamet skal, både individuelt og kollektivt, besvare følgende fire spørgsmål: 1. Hvad gik godt? 2. Hvad kan og bør gøres bedre? 3. Hvad skal vi ikke længere gøre? 4. Hvad skal vi tage med os til den næste Spurt?


eduScrum værktøjer eduScrums værktøjer repræsenterer arbejde eller værdi på forskellig vis, som er nyttig i forhold til at give transparens og mulighed for gennemgang og tilpasning. Værktøjer, der er designet af eduScrum, er specifikt designet til at maksimere transpares således at nøgleinformation, som er nødvendig for at sikre at teamet kan opnå et ”Færdigt” læringsmål.

Produkt backlog Produkt backloggen er en prioriteret liste af alle læringsmål og arbejdsmetoder, som stemmer overens med uddannelsens hovedformål, som er defineret af regeringen. Produktejeren er ansavarlig for produkt backloggen inkl. dens indhold, tilgængelighed og sortering. I modsætning til Scrum hvor produkt backloggen aldrig bliver tømt, er uddannelsens hovedformål, og ofte også læringsmål, kendte på forhånd. Uddannelsens hovedformål er forudbestemt mens læringsmålene kan variere, men er ofte også definerede. Arbejdsmetoderne derimod vil konstant blive justeret efterhånden som man får større indsigt i dem, helt i overensstemmelse med Scrum princippet ”gennemgå og tilpas”. Produkt backloggen er dynamisk mht. arbejdsmetoder: Den ændrer sig konstant for at stille det, de studerende har brug for at samarbejde effektivt og forstå undervisningsmaterialet, til rådighed. Produkt backloggen er prioriteret på baggrund af pensum. Således er læringsmålene og arbejdsmetoderne underlagt den generelle, ministerielle forordning. De højeste prioriteter i Produkt backloggen har med den kommende Spurt at gøre. De lavere prioriteter vil blive taget op senere i kronologisk rækkefølge. De højere prioriteter er mere detaljerede end de lavere. Jo lavere prioritet, jo færre detaljer. Ting fra Produkt backloggen, som teams vil beskæftige sig med i den kommende Spurt er fintunede, så enhver prioritet kan blive stemplet som ”Færdig” indenfor Spurtens varighed. Dvs. at undervisningsmaterialet er blevet defineret og skåret til i en sådan grad at teams med succes kan opnå reelle resultater i den kommende periode.

Flippen (Scrum Board) ”The Flip” har taget dets navn fra en flip-‐over og giver teamets oversigt over opgaver (research, quiz, præsentation, aflevering), som teamet vil færdiggøre under den indeværende Spurt, mobilitet. ”The Flip” er en kronologisk gengivelse af arbejdet under Spurten. Opgaverne vil flytte sig afhængig af deres status fra: To do, I gang, Færdig. ”The Flip” er en oversigt over alle opgaver, der er nødvendige for at opfylde læringsmålene. Derudover giver ”The Flip” indsigt i planlægningen. Det illustrerer præcist hvor langt teamet er nået og hvad, der endnu mangler at blive lavet. På grund af dette er ”The Flip” også en projektering om hvorvidt teamet vil opfylde de krævede læringsmål. ”The Flip” skal hele tiden opdateres, så det altid giver et up to date overblik over hvor langt teamet er nået. Opdateringer skal


som minimum finde sted før hver Stand up. ”The Flip” besidder også den egenskab at det teamets fremdrift mere transparent. Derfor skal ”The Flip” også være synligt for alle teamets medlemmer under hvert møde.


”The Flip” er en oversigt med nok detaljegrad til at ændringer i forløbet kan forstås i løbet af Stand uppen. Teamet ændrer ”The Flip” under hele Spurten og det er derfor hele tiden under udvikling. ”The Flip” kan altså hele tiden tages op til revision baseret på progressiv indsigt (f.eks. tilføjelse af nye opgaver). Efterhånden som nye opgaver dukker op, bliver disse tilføjet til ”The Flip”. Hvis elementer af en plan bliver fundet unødvendige bliver disse fjernet. Det er kun teamet selv, der kan ændre ”The Flip” under Spurten. ”The Flip” er et meget iøjenfaldende, real-‐time billede af det arbejde, som teamet planlægger at udføre, og det tilhører som sådan kun teamet. Måling af Spurt forløbet På ethvert givet tidspunkt under Spurten kan man måle den samlede mængde af tilbageværende arbejde på ”The Flip”. Som minimum gør teamet dette før hver Stand Up. I samarbejde med produktejeren vurderer teamet, med udgangspunkt i de tilbageværende opgaver, hvor stor sandsynlighed der er for at teamet opnår læringsmålene. Ved hele tiden at måle mængden af tilbageværende arbejde, kan teamet følge hvor langt det er nået.

Definitionen af “Færdig” Når et læringsmål eller arbejdsmetode er erklæret ”Færdig” er det nødvendigt at alle ved hvad ”Færdig” betyder. Dette kan variere betragteligt fra team til team men hver teammedlem skal have en delt forståelse af hvad det vil sige at være ”Færdig” for at sikre at transperensen opretholdes. Denne Definition af ”Færdig” hjælper teamet til at bestemme om et læringsmål er opnået eller ej. Læringsmål Læringsmål er summen af alle de opgaver, der skal laves under en Spurt. Læringsmålet skal være ”Færdigt” ved Spurtens afslutning, dvs. det skal opfylde de forudbestemte godkendelseskriterier, hvor målet er at opnå en karakter, der viser en forståelse af læringsmålet (som svarer til ca. 2/3 af undervisningsmaterialet). Selvom karakteren 5.5 (på en skala fra 1 – 10) er nok til at bestå Spurten/Semestret/Skoleåret, viser dette i sig selv ikke noget om hvorvidt den studerende har forstået læringsmålet eller ej. Denne definition guider også teamets planlægning og opdeling i del-‐opgaver under Spurt planlægningsmødet. Formålet med hver Spurt er at teamet opnår læringsmålene og samtidig opfylder Definitionen af ”Færdig” med bedst mulig kvalitet. Vigtige spørgsmål til hjælp med at definere ”Færdig” er: • Hvordan kontrollerer vi om vi er færdige? • Hvad gør vi helt præcist? Hvilke kriterier skal vi leve op til? OG • Hvornår er vi IKKE færdige? Teamet er selv ansvarligt for at definire ”Færdigt”. Da det at definire hvornår noget er ”Færdigt” også er en del af læringsprocessen, kan dette ændres i løbet af den


Retrospektive Spurt, således at den nye viden kan bruges fremadrettet til at opnå bedre resultater.

Definitionen på Sjov I tillæg til Definitionen af ”Færdig” findes Definitionen af Sjov. Morskab er en vigtig motivationsfaktor for de studerende og er derfor essentiel for at opnå bedre læringsresultater. De studerende bør derfor også være opmærksomme på hvad de har behov for, for at have det sjovt mens de arbejder. ”Behov” skal i denne kontekst forstås, ikke som et egentligt behov så som mad, men nærmere hvad der skal være til stede for at sikre et sjovt arbejdsmiljø. Det er ofte i den Retrospektive Spurt at man finder hints til at definere sjov. Definitionen af sjov er et ”levende dokument” og kan som sådan ændres eller udvides efter behov.


Afsluttende bemærkninger eduScrum er gratis og tilbydes i denne guide. eduScrums rolle, værktøjer, events og regler er uforanderlige. Selvom det er muligt at lave en delvis implementering af eduScrum vil resultatet ikke være eduScrum. eduScrum eksisterer kun som en helhed og fungerer godt som platform for andre teknikker, metoder og praksis. Denne guide vil blive jævnligt opdateret. Hvis du har tanker om hvordan denne guide kan forbedres beder vi dig dele dem med os: [email protected] [email protected]


Tak til

Folkene bag eduScrum ”vi har stor tiltro til de unge. Vi er overbevist om, at de vil mere og kan mere end de selv og mange voksne tror de kan. eduScrum sikrer, at de studerende får mest muligt ud af dem selv og deres team. Det er dette, der gør uddanelse noget værd, for alle involverede! Resultatet er, at unge mennesker respekterer hinanden for hvem de er. Så vi håber at vi kan bidrage til at gøre verden til et bedre sted.”

Udviklet af eduScrum teamet: http://eduscrum.nl/eduscrum-‐team

De studerende: De fleste idéer til at forbedre eduScrum kommer fra de studerende selv. We implementerede deres idéer og kreativitet.

eduScrums venner eduScrum eduScrums Venner har muliggjort yderligere udvikling af eduScrum. Vores partnere: Jeff og Arline Sutherland (Scrum Inc.), Ashram College, Schuberg Philis, Xebia, Tele2, Proawareness. For mere information: http://www.eduscrum.nl

i Er det en cocreative eller en cocreating process? ii Børn eller elever? iii Hvad er den korrekte oversættelse af servant leader iv Denne sidste sætning giver ingen mening

Documents

The eduScrum Guide DK 1.2eduscrum.nl/en/file/CKFiles/The_eduScrum_Guide_DK_1.2.pdf · givedemmulighedforselvbestemmelse,(evnen(til(atbeherske/mestre(en ... kombineretmed*konstante*forbedringer*fører*således*til*højere*kvalitet.*Ien*evaluering*er*

The eduScrum Guide DK 1.2eduscrum.nl/en/file/CKFiles/The_eduScrum_Guide_DK_1.2.pdf · givedemmulighedforselvbestemmelse,(evnen(til(atbeherske/mestre(en ... kombineretmedkonstanteforbedringerførersåledestilhøjerekvalitet.Ienevalueringer*