TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby · TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 16. juni 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale:

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilArbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Mødedato: Tirsdag den 16. juni 2015

Mødetidspunkt: 15:30

Mødelokale: 215, Mødelokale

Medlemmer: Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Louis Hjelmsø, Vibeke Rasmussen

Afbud: Heidi Ladegaard

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Efterretning af Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG.....................................3

3. Meddelelser..................................................................................................4

4. Foreløbig landstal for 2016 .............................................................................5

5. Evaluering på Falck-samarbejdet på sygedagpengeområdet ................................7

6. Orientering om Opdatering af Leo Larsens rapport.............................................9

7. Orientering om Beskæftigelsesreformen .........................................................11

8. Efterretning om Jobrotation ..........................................................................12

9. Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - Maj 2015......................................................................................15

10. Eventuelt ...................................................................................................17

Bilagsoversigt.....................................................................................................18

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d.16-06-2015

2

1. Godkendelse af dagsorden

Åben sagSagsnr.: 15/13173Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Heidi Ladegaard

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 16-06-2015Dagsorden godkendt.


3

2. Efterretning af Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 15/13173Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Heidi Ladegaard


4

3. Meddelelser


RESUMÉOrientering, information og referater til udvalget.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER

1. Almindelig orientering2. Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR)3. Notat om virksomhedscentre og partnerskaber4. Referat fra møde den 18.5.2015 i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse

og beskæftigelse.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

1. at udvalget tager punkterne til efterretning.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for

Hovedstaden92728/15

2 Åben Virksomhedsservice virksomhedscentre og partnerskaber 110593/153 Åben Referat fra mødet i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse

og beskæftigelse den 18. maj 2015.pdf99992/15

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 16-06-2015Tiltrådt. Forvaltningen orienterede om Jobcamp den 5.-6. november og om brev til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. særligt tilskud til flygtninge. Notat om den aktuelle flygtningesituation blev omdelt.


5

4. Foreløbig landstal for 2016

Åben sagSagsnr.: 15/15651 Sagsansvarlig: ani.asFraværende:Afbud: Heidi Ladegaard

RESUMÉUdlændingestyrelsen har d. 1. april 2015 udmeldt landstallet for flygtninge, der forventes at overgå til integration i kommunerne. Det foreløbige antal for 2016 er fastsat til 12.000 personer. Udlændingestyrelsen fastsætter inden d. 30. september 2015 kommunekvoterne for det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret i de enkelte kommuner i det kommende år.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERUdlændingestyrelsen skal hvert år seneste d. 1. april udmelde det antal flygtninge, som styrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse i det kommende år. D. 1. april 2015 har Udlændingestyrelse meddelt Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene, at landstallet for 2016 er 12.000 personer. Der er en fremskrivning af landstallet for 2015. Udlændingestyrelsen kan først udmelde et mere præcist landstal, når finanslovsgrundlaget for 2016 er fastlagt i løbet af efteråret 2015 (som selvsagt også er et skøn). Inden d. 30. september 2015 udmelder Udlændingestyrelsen de kommunale flygtningekvoter for det antal flygtninge, som påtænkes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det kommende år.

LOVGRUNDLAGIntegrationslovens §6, 1. pkt.Integrationslovens §8, stk. 3

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget:

1. At orienteringen tages til efterretning.

/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Landstal_for_2016 110126/15


6

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 16-06-2015Taget til efterretning.


7

5. Evaluering på Falck-samarbejdet på sygedagpengeområdet

Åben sagSagsnr.: 12/12847Sagsansvarlig: dsp.asFraværende:Afbud: Heidi Ladegaard

RESUMÉArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har siden oktober 2012 samarbejdet med Falck Jobservice A/S i et OPP-samarbejde på sygedagpengeområdet. Samarbejdet udfases med udgangen af september 2015, hvorefter samarbejdet frem til 31.03.16 vil bestå af opfølgning og konsulentbistand fra Falck Jobservice A/S.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERI oktober 2012 indgik Tårnby Kommune og Falck Jobservice A/S en samarbejdsaftale på sygedagpengeområdet. Formålet med samarbejdet var at reducere antallet af sygedagpengemodtagere, reducere antallet af sager over 52 uger, samt fokus på at nedbringe den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene. Dette skulle ske gennem lavere sagsmængde pr. medarbejder, ledelsesmæssigt fokus og overblik over sagsforløbet ved implementering af milepæle i sagsforløbet, samt udvikling af en relevant tilbudsvifte. Udvalget fik den 20. august 2013 en orientering om resultaterne i perioden fra oktober 2012 til og med juli 2013. Til udvalgsmødet deltog en repræsentant fra Jobcentret og Falck Jobservice A/S. På daværende tidspunkt var den gennemsnitlige varighed reduceret med 4 uger fra 36 uger i 2012 til 32 uger i 2013. Se vedlagte bilag for yderligere data vedrørende 2012 og 2013. Som afslutning på samarbejdet har Falck Jobservice A/S i marts 2015 udarbejdet en evalueringsrapport, hvori der er samlet anbefalinger til den fremadrettede indsats. Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af statistisk materiale og fokusgruppeinterview med medarbejderne på sygedagpengeområdet. Rapporten er vedlagt som bilag. Evalueringsrapporten viser følgende:

Den gennemsnitlige sygedagpengeperiode er forkortet. Dette skyldes blandt andet den lavere sagsmængde pr. medarbejder, hvilket har betydet, at alle medarbejdere kan nå at følge op i deres sager.

En tidlig indsats i forhold til fastholdelse på arbejdspladsen, hvilket har resulteret i, at en højere andel af de sygemeldte helt eller delvis fastholder deres tilknytning til arbejdspladsen.

Relevant tilbudsvifte. Gennem samarbejdet er der arbejdet målrettet med Jobcentrets tilbud til sygemeldte, således at der kun er relevante tilbud i tilbudsviften.

Ledelsesmæssig opmærksomhed. Der har gennem projektet været ledelsesmæssig fokus på indsatsen, blandt andet gennem månedlige styregruppemøder, implementeringen af milepæle og ledelsesinformation, samt styrings- og planlægningsværktøjer.


8

Uddannelses- og kompetenceløft af medarbejdere. Kompetenceudviklingsdage og medarbejderinddragelse i tilrettelæggelse af delindsatserne, samt mulighed for kontinuerlige sparring med hinanden har betydet et fagligt kompetenceløft af medarbejdere.

Der har været færre klager fra borgere og virksomheder og Arbejdsfastholdelsen for de sygemeldte er øget i forhold til perioden før

projektstart.

Tårnby Kommune har gennem samarbejdet med Falck Jobservice A/S vist, at en lavere sagsmængde pr. medarbejder betyder, at medarbejderne kan nå at følge op på deres sager og dermed afslutte sagerne tidligere. Der er således gennem samarbejdet med Falck Jobservice A/S opnået en nedbringelse af den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesager fra 38,5 uger i uge 11 i 2012 til 29,2 uger i uge 11 i 2015. Den gennemsnitlige varighed i sagerne er reduceret med 9,3 uger.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

1. at evalueringen af Falck-samarbejdet tages til efterretning og oversendes til økonomiudvalgets orientering.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Status for samarbejdet med Falck jobservice 1928924/132 Åben Evalueringsrapport af Falck-samarbejdet 111563/15

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 16-06-2015Taget til efterretning. Sagen videresendes til Økonomiudvalget.


9

6. Orientering om Opdatering af Leo Larsens rapport

Åben sagSagsnr.: 15/15881Sagsansvarlig: ani.asFraværende:Afbud: Heidi Ladegaard

RESUMÉCOWI har i maj 2015 for Beskæftigelsesministeriet opdateret Leo Larsen-udvalgets beregninger af de direkte beskæftigelseskonsekvenser af de store infrastrukturprojekter inden for bygge- og anlægssektoren frem imod 2024. Rapporten og dens hovedresultater understøtter Tårnby Kommunes deltagelse i Hovedstadens Rekrutteringsservice, som Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget tiltrådte d. 19. maj 2015.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGEREkspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejds-kraft og kvalifikationsbehov, hvor Leo Larsen er formand, offentliggjorde i september 2013 en samlet rapport, som kortlagde de direkte beskæftigelseskonsekvenser af de store infrastrukturprojekter inden for bygge- og anlægssektoren.

I maj 2015 har COWI på vegne af Beskæftigelsesministeriet opdateret Leo Larsen-udvalgets beregninger fra september 2014.

Den opdaterede rapporten viser, at der:

Samlet ventes de analyserede projekter at betyde en direkte beskæftigelse på ca. 93.800 mandår fordelt hen over perioden 2014-2024, svarende til i gennemsnit 8.500 mandår pr. år.

Det er en opjustering af vurderingen i ekspertudvalgets rapport fra september 2013 på i alt 6.500 mandår i perioden 2014-2024.

Hertil kommer beskæftigelseseffekten af projekterne i forbindelse med Togfonden DK, som ventes at føre til en stigning i den samlede efterspørgsel efter bygge- og anlægskraft på 10.600 mandår i løbet af perioden 2014-2024, svarende til i gennemsnit 1.000 mandår pr. år.

I alt udgør de direkte beskæftigelseseffekter således 104.400 mandår svarende til 9.500 mandår pr. år.


1. At orienteringen tages til efterretning.

/kam


10

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben COWI: Opdatering af Leo Larsen udvalgets rapport 111459/15



11

7. Orientering om Beskæftigelsesreformen


RESUMÉStatus på Beskæftigelsesreformen og Virksomhedssamarbejdet.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERPå mødet vil Jobcenterchefen og Teamleder for Virksomhedsservice give en status på Beskæftigelsesreformen og en orientering om virksomhedssamarbejdet. Oplæggene varer ca. ½ time.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

/kam

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 16-06-2015Jobcenterchef og leder af Virksomhedsservice og ungeteam orienterede om beskæftigelsesreformen. Orienteringen blev taget til efterretning.


12

8. Efterretning om Jobrotation


RESUMÉDen 20. maj 2015 viste TV2 programmet Operation X, hvor det kom frem at Københavns kommune er blevet bedraget af virksomheden 24Native A/S i forbindelse med anvendelse af Jobrotationsordningen. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har på baggrund af udsendelsen anmodet om en efterretning bl.a. fordi deraf TV-udklip fra udsendelsen står ”Tårnby” på indgangsdøren.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERIndtil 2015 har anvendelsen af jobrotationsordningen været forskellig fra kommune til kommune. Dette skyldes, at det lovmæssige materiale indtil 2015 overlod meget af tolkningen til udøvende myndighed på området og derfor har været præget af, hvad de enkelte kommuner lagde som kriterier for godkendelse af jobrotationsprojekt. I Tårnby kommune varetages jobrotationsordningen af Jobcentrets team ”Virksomhedsservice”. Virksomhedsservice har siden 2012 hvor ordningen blev optimeret anvendt ordningen ud fra den oprindelige intension, nemlig at løfte arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Indgåelse og godkendelse af projekter:Jobrotationsprojektet følger den kommune som virksomheden er placeret i. Det betyder at den kommune, som virksomheden er placeret i er ansvarlig for godkendelse og opfølgning på Jobrotationsprojektet. Oversigt over kommunale virksomheder, som deltager i jobrotationsprojektet i Tårnby er vedlagt som bilag.Såfremt den ledige ikke bor i samme kommune, som virksomheden er det borgerens hjemkommune der er ansvarlig for at videregive oplysninger til brug for godkendelse af vikaren til den kommune, der har ansvar for jobrotationsprojektet. For samtlige projekter i Tårnby kommune bliver de ansøgte uddannelser gennemgået og kun godkendt, hvis de er opkvalificerende i forhold til arbejdsmarkedet. Der gives afslag på ansøgninger om kortere kurser i f.eks. teambuilding. Jobrotation i kommunens virksomhederJobcentret har i modsætning til de projekter, der blev omtalt i tv-udsendelsen, indgået aftaler om jobrotation med virksomheder, hvor der i forvejen er etableret et samarbejde. Det er primært virksomheder, der har eksisteret i mange år.Størstedelen af jobrotationsprojekterne er etableret i kommunens små og mellemstore virksomheder, hvor konsulenter fra Virksomhedsservice undervejs i projektet har været i dialog enten ved personligt møde, mail eller telefonisk både med virksomheden og rotationsvikarerne. I de større virksomheder er de lokale faglige organisationer informeret og i nogle tilfælde har de deltaget ved de indledende møder.


13

De rotationsforløb, som er formidlet via Anden Aktør er der løbende dialog ved møder, mails og telefonisk for at sikre, at Anden Aktør følger den kurs som Jobcentret har lagt. Virksomhedsservice deltager regelmæssigt i netværksmøderne i Hovedstadens Jobrotationsservice (HJS) og har i tvivlssager benyttet hotlinen hos Hovedstadens Jobrotation. Kontrol med ordningen:Den indledende og meget væsentlige kontrol omhandler godkendelse af selve kurset. Virksomhedsservice har alene godkendt projekter hvor valide kurser og udannelser er brugt.Virksomhedsservice gennemgår de indkommende ansøgninger fra virksomheder og kontrollerer følgende: · Opkvalificering ift. arbejdsmarkedet · Oplysninger om perioder og timer er korrekte. · At der er sammenfald mellem afholdelse af uddannelse og afvikling af vikartimer.· At nødvendig dokumentation i form af ansættelseskontrakter på vikaren mm er

medsendt.· Ved anmodninger om udbetalinger foretages kontrolberegninger af beløbet inden

udbetalingen.· Sker der ændringer i sagen redegøres ændringen i sagen, således at det er synligt

for revisionen. I tre tilfælde har Virksomhedsservice modtaget informationer om virksomheder, som gav anledning til bekymring og på baggrund af dette mødt uanmeldt op på virksomheden for at lave kontrol. I samtlige tre tilfælde havde bekymringen intet på sig. CUBE:Jobcentret samarbejder med CUBE om uddannelsesafklaring af unge. Samarbejdet med CUBE er baseret på en standardkontrakt i forhold til levering af ydelse. CUBE er gode til at afklare unge i forhold til uddannelse, da de samarbejder med en del uddannelsesinstitutioner. CUBE har tilrettelagt et forløb, hvor de unge bliver afklaret i forhold til uddannelsesvalg via en kombination af samtaler, praktikker og undervisning. CUBE har adresse i samme bygning som 24Native, hvilket forklarer hvorfor, der i tv-udsendelse er et klip, hvor der står ”Tårnby” på døren til CUBE. 24Native:Anden Aktør har ultimo 2014 videreformidlet 4 borgere til vikaransættelse via 24Native, hvoraf 3 stadig er ansat. Arbejdsgiver er ikke placeret i Tårnby kommune og opgaven for Virksomhedsservice har derfor været at undersøge om borger var målgruppe for jobrotation. Der kom flere forespørgsler på anvendelse af Tårnby borgere i 24Native projektet primo 2015, men de blev af forskellige årsager afvist. Jobcentret har primo 2015 henvendt sig til CUBE og frabedt dem videreformidle unge til jobrotationsforløb, da de kontaktmæssigt var bestilt til at uddannelsesafklare de unge. FremadrettetI januar 2015 blev loven ændret, således at borgere skal være ledige i 6 måneder for at komme i betragtning til Jobrotation. Med denne ændring er de unge, som Jobcentret visiterer til uddannelsesafklaring i CUBE ikke længere målgruppe for mulig jobrotation, da de har under 6 måneders forudgående ledighed. På baggrund af tv-udsendelsen er Virksomhedsservice i gang med at gennemgå de interne arbejdsgange, herunder kontrol af projekterne.


14


1. at orienteringen tages til efterretning. /kam



15

9. Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - Maj 2015

Åben sagSagsnr.: 14/38241Sagsansvarlig: mha.asFraværende:Afbud: Heidi Ladegaard

RESUMÉDer fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 5 måneders forbrug i 2015.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDen vedlagte statistik på serviceområderne giver et hurtigt overblik over udviklingen i udgifterne og indtægterne i forhold til det budgetterede. Derudover vedlægges en række relevante nøgletal for området.

ØKONOMIEfter 5 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo maj 2014: 46,4 %Nettoforbrugsprocent ultimo maj 2015: 42,3 % Forventningen efter 5 måneders faktisk forbrug er, at budgettet på det samlede udvalgsområde overholdes i 2015. Den noget lavere forbrugsprocent i 2015 ift. 2014 skyldes formentlig de refusionsmæssige konsekvenser af det nye Økonomisystem. Derfor pågår et udredningsarbejde med ekstern bistand for at afdække manglende refusionsindtægter fra 2014 og tidligere, som vil forbedre regnskabsresultatet for 2015, når de foreligger. Der har været betydelige problemer med at få aktivitetsoplysninger for 2015, hvilket er et problem ift. kvalitetssikring af budgetopfølgningen.


1. at budgetopfølgningen tages til efterretning.

/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Statistik ultimo maj 2015.pdf 115315/152 Åben Økonomiopfølgning maj 2015.pdf 115453/15


16



17

10. Eventuelt


BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 16-06-2015Ingen bemærkninger.


18

Bilagsoversigt

3. Meddelelser

1. Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (92728/15) 2. Virksomhedsservice virksomhedscentre og partnerskaber (110593/15) 3. Referat fra mødet i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse

den 18. maj 2015.pdf (99992/15)

4. Foreløbig landstal for 2016 1. Landstal_for_2016 (110126/15)

5. Evaluering på Falck-samarbejdet på sygedagpengeområdet

1. Status for samarbejdet med Falck jobservice (1928924/13) 2. Evalueringsrapport af Falck-samarbejdet (111563/15)

6. Orientering om Opdatering af Leo Larsens rapport 1. COWI: Opdatering af Leo Larsen udvalgets rapport (111459/15)

9. Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - Maj 2015

1. Statistik ultimo maj 2015.pdf (115315/15) 2. Økonomiopfølgning maj 2015.pdf (115453/15)

Bilag: 3.1. Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden

Udvalg: Arbejdsmarkeds- og BeskæftigelsesudvalgetMødedato: 16. juni 2015 - Kl. 15:30

Adgang: ÅbenBilagsnr: 92728/15

TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTATARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN

DATO: 07-05-2015 SAGS NR.: 15/13330 DOK. NR.: 92728/15 SAGSBEH.: KRISTINA KOLBÆK

Orientering vedr. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR)

RESUMÉ:

Kommunerne i hovedstadsområdet har modtaget brev fra formanden for RAR Hovedstaden, Leif Elken, hvori han beskriver rådets arbejde og fokusområder.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR) tiltrådte den 1. januar 2015. I rådet sidder arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra kommuner, regioner og Danske Handicaporganisationer samt tilforordnede fra Vækstforum og uddannelsesinstitutioner.

RAR afløser både Det Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland samt de 27 Lokale Beskæftigelsesråd.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER:

En af opgaverne i RAR er at understøtte det tværgående samarbejde om vigtige indsatser på tværs af kommuner, men også på tværs af politiske områder. Derudover vil RAR have fokus på aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen i kommunerne vil fremadrettet blive fulgt med særligt fokus på implementering af de større reformer på området.

Rådet er endvidere ansvarlig for udarbejdelse af Positivlisten med kurser ifm. den regionale uddannelsesbevilling, herunder 6 ugers jobrettet uddannelse. Arbejdet med udarbejdelsen af den landsdækkende Positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse tager udgangspunkt i konkrete jobfunktioner og stillingskategorier inden for områder, hvor jobmulighederne, i forhold til Arbejdsmarkedsbalancen, er gode.

Rådet har også fokus på bedre matchning mellem ledige og virksomheder på tværs af kommunerne for bl.a. at forebygge og afhjælpe mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har øget fokus på de mange muligheder for uddannelse, som er beskrevet i beskæftigelsesreformen, herunder også puljen til uddannelsesløft, som er tilgængelig fra juli 2015.

Bilag: 3.2. Virksomhedsservice virksomhedscentre og partnerskaber



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 02-06-2015 SAGS NR.: 13/17614 DOK. NR.: 110593-15 SAGSBEH.: MARTIN MØLLER

VEDRØRENDE: Virksomhedskontakt.

Etablering og udvikling af kontakt- og samarbejdsrelationer mellem Jobcentret og virksomhederne er altafgørende for vores ledige. Med de nye reformer er der sket et paradigmeskift i måden Jobcentret kommunikerer og servicere virksomhederne. Der er tale om en vi bevæger os i en overgang fra formidling til rekruttering, og dette skift præger vores nuværende arbejde.

For at kunne leve op til Jobcenter Tårnbys vision om ”at være en af virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartnere”, er der særligt fokus på professionel jobformidling.

Virksomhedsservice arbejder målrettet på at formidle ledige kandidater til besættelse af ordinære stillinger med dags varsel. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde det rette match til jobordren, bliver denne videreformidlet til 9-kommuners virksomhedsnetværket1. Målsætningen er at få besat de ledige stillinger og sørge for, at virksomhederne oplever, at der samarbejdes på tværs af jobcentrene med henblik på at levere den ønskede arbejdskraft. Der arbejdes desuden på at udvide 9 kommune samarbejdet til at gælde hele hovedstadsområdet så der bliver en klar sammenhæng mellem det rekrutterings samarbejde der i maj 2015 blev indgået til at starte HRS.

Virksomhedsservice laver i det daglige mange virksomhedsbesøg i forbindelse med etablering og opfølgning på virksomhedsrettede aktiverings- og afklaringsforløb. Sammenlagt har Jobcentret i 2014 gennemført 549 virksomhedskontakter og i 2015 pt. allerede haft 393 virksomhedskontakter.

Etablering af virksomhedspraktikker og løntilskudsansættelser er også stadig et vigtigt redskab i det daglige arbejde da det kan styrke og udvikle faglige og personlige kompetencer hos den ledige.

I 2014 har virksomhedsservice etableret 1150 virksomhedspraktikker (20 stk Dragør + 345 stk Tårnby) og 345 løntilskudsansættelser (154 stk Dragør + 996 stk. Tårnby).

I 2015 har vi pt. etableret 484 virksomhedspraktikker (63 stk Dragør + 421 stk Tårnby) og 202 løntilskudsansættelser(48 stk Dragør + 154 stk. Tårnby)

Virksomhedscentre og partnerskaber pladser til særligt tilrettelagte forløb

Et af de bærende elementer i Jobcenter Tårnbys rolle som professionel samarbejdspartner er at have tætte og stabile personrelationer i virksomhederne. Virksomhedscentre (pladser vi betaler for) og partnerskaber (pladser vi ikke betaler for) på tværs af brancher og fagområder er et unikt eksempel på, hvordan stabile personrelationer er med til at udvikle og kvalificere det professionelle samarbejde mellem virksomheder og Jobcentret.

1 9-kommuners samarbejdet er et flerårigt samarbejde mellem København, som var initiativtager til fællesskabet, og de tilstødende kommuner + Brøndby. Ud over de nævnte kommuner er Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Tårnby medlemmer. Der er i maj 2015 sket en beslutning om at udvide samarbejdet til alle hovedstadens kommuner.

TÅRNBY KOMMUNE

2

Samarbejdet med de etablerede virksomhedscentre er blevet tættere og i mange tilfælde er samarbejdet udvidet, så virksomhedscentrene kan imødekomme de stadigt forandrede behov, som ændringer i beskæftigelseslovningen medfører. Virksomhedscentre og partnerskaber er for Jobcenter Tårnby nerven i det aktive arbejde, således at der til enhver tid kan sikres en hurtig og målrettet formidling inden for en bred vifte af brancher, som kan dække de grundlæggende behov for aktive tilbud.

På nuværende tidspunkt har Virksomhedsservice samarbejdsaftaler om virksomhedscentre og partnerskaber med 19 virksomheder, som samlet stiller omkring 114 aktiveringspladser til rådighed.

Nr. Firma Pladser1 Seide Retail ApS Shell 192 Plejehjemmet Enggården 153 Plejehjemmet Irlandsvej 164 Materielgården, Havehjælp 175 Plyssen Værkstedet 156 Kvickly 97 Harald Nyborg 38 Tensor Group - 7eleven 29 Bjarne Pape 2

10 Netto Kastruplundgade 211 Netto Kongelundsvej 212 Tårnby Fritidshjem 213 Rema 1000 414 Fakta, Kongelundsvej 215 Vuggestuen Skottegården 216 Børnehaven Engmarken 2

I alt 114

Bilag: 3.3. Referat fra mødet i Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse ogbeskæftigelse den 18. maj 2015.pdf



Den 19. maj 2015

Sags ID: SAG-2014-02036

Dok.ID: 2024075

[email protected]

Direkte

Mobil 2463 7661

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-hovedstaden

Side 1/8

KKR

HOVEDSTADEN

NOTAT

Referat af 8. møde i embedsmandsudvalget den 18. maj

Mødetidspunkt: 18. maj 2015 kl. 13.00-15.00

Mødested: Gladsaxe Rådhus, lokale 2607

Deltagere:

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand)

Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø

Ulrich Schmidt-Hansen, Social- og Sundhedsdirektør i Herlev

Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj

Lene Magnussen, Direktør i Glostrup

Afbud fra:

Anders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs

Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i Albertslund

Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk

Øvrige deltagere

Centerchef Claus Billehøj deltager vedr. punkt 2

Direktør på Københavns Tekniske Skole, Ole Heinager vedr. punkt 3

Fra sekretariatet:

Uddannelseskoordinator Henrik Vittrup, KKR Hovedstaden

Projektmedarbejder Christian Lærke, Gladsaxe Kommune

Lasse Fridberg Bilstrup, KKR Hovedstaden

Chefkonsulent Hanne Agerbak, KKR Hovedstaden

2

1. Godkendelse af dagsorden og bordet rundt

Der orienteres kort fra forskellige fora og emner af interesse for udva l-

gets arbejde, herunder COPENHAGEN, Vækstforum, Væksthus Ho-

vedstaden.

Beslutning:

Dagsorden blev godkendt.

Bo Rasmussen orienterede om status for samarbejdet i Greater CoPENHAGEN,

herunder processen i forhold til at få svensk side med. Der er senere i dag møde i den

administrative styregruppe herom.

Materialet til det kommende møde i Vækstforum udsendt til udvalget. Ansøgnings-

runderne til Vækstforum er tematiseret efter de overordnede fokusområder, der ind-

går i ReVUS og på det kommende møde behandles en ansøgningsrunde vedr. Grøn

Vækst. Der var en drøftelse af, hvordan det sikres, at der sker en tættere koordine-

ring af de ansøgninger, der behandles i og støttes af Vækstforum. Det er Vækstf o-

rums sekretariat, der indstiller til Vækstforum. I forhold til indstillinger vedr,.

hvilke projekter der skal have støtte fra Vækstforum sker det efter rådgivning fra en

rådgivningsgruppe, hvor KKR Hovedstaden er repræsenteret med en repræsentant fra

Københavns Kommune og en fra Furesø Kommune.

2 Opsamling på administrativ høring vedr. ReVUS ved Claus

Bjørn Billehøj

Claus Billehøj giver en status vedr. ReVUS, herunder en opsamling på

den administrative høring i kommunerne.

Det indstilles, at embedsmandsudvalget:

• Tager orienteringen til efterretning

• Drøfter det videre arbejde med den regionale vækst- og udviklings-

strategi, herunder en prioritering og fokusering af indsatserne.

Beslutning:

Punktet blev indledt ved Centerdirektør Claus Billehøj fra Region Hovedstaden.

ReVUS er pt. i officiel høring frem til den 19. juni. Den administrative høring i

foråret har vist, at der er bred interesse for de områder, der prioriteres i den regionale

vækst- og uddannelsesstrategi. Der indkom i den administrative høring ca. 140 for-

slag fra 19 kommuner. Der er behov for at prioritere mellem de mange indkomne

forslag, så der udvælges en række færre projekter, som der fokuseres på.

3

Der var enighed om, at der i denne sammenhæng er behov for en transparent proces,

hvor yderligere kommuner kan melde sig ind på de forskellige områder. Der var der-

for enighed om, at oversigten med foreslåede prioriterede projekter skal uddybes i fo r-

hold til, hvilke kommuner der har budt ind på de forskellige projekter. Endvidere er

der behov for at synliggøre, hvad der allerede er i gang på de forskellige områder.

Der skal udarbejdes kommissorier for hvert af de valgte områder frem mod septem-

ber måned.

3 Orientering om Copenhagen Skills ved Ole Heinager, direktør

på Københavns Tekniske Skole

Skills arbejdet fortsætter under ”Copenhagen Skills” som et samarbejde

mellem hovedstadsregionens erhvervsskoler, Region Hovedstaden og a l-

le 12 UU-centre. Direktør på Københavns Tekniske Skole, Ole

Heinager, orienterer kort herom.


• Tager orienteringen til efterretning

Beslutning:

Direktør på Københavns Tekniske Skole Ole Heinager orienterede om Copenhages

Skills. I 2020 forventes det ifølge AE, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte

i Danmark. Ca. 70 pct. går direkte fra folkeskole/grunduddannelse og i gymnasiet,

mens kun 14 pct. går direkte fra folkeskole til en ungdomsuddannelse på en er-

hvervsskole. Der skal således en indsats til for at få flere unge til at vælge en e r-

hvervsskoleuddannelse.

Copenhagen Skills indeholder to spor. Dels en samlet pakke med vejl ednings- og

brobygningstilbud, som udbydes til alle grundskoler. Dels en årlig ’uddannelses-

event’, hvor elever på erhvervsskoler i hovedstadsregionen dyster i deres fag.

Der var enighed om, at det er et godt initiativ, og at kommunerne (direktørniveauet)

bl.a. kan bakke op om projektet ved at reklamere for det overfor skolelederen.

UU-centerne er i øjeblikket i en omstillingsproces pga. vejledningsreformen, men det

er dem der vil være indgangen.

Lisbeth Lentz orienterede om, at Niels Egelund meget snart kommer med en evalu-

ering af Young Skills bl.a. i forhold til kendskabet til erhvervsskolerne (som er en

forløber til Skills).

4. Kompetent arbejdskraft

4

DI Hovedstaden holdt den 22. april erhvervstræf med Greater Co-

PENHAGEN som det overordnede tema. Sikring af kompetent ar-

bejdskraft blev her udnævnt som et af de vigtigste satsningsområder for

at sikre vækst i metropolregionen. De store milliardbyggerier forudses at

skabe ca. 87.000 arbejdspladser, hvoraf 40 pct. af den forventede mer-

beskæftigelse er ufaglærte. Mange af disse jobs risikerer imidlertid at gå

til udlændinge.

Det indstilles derfor, at embedsmandsudvalget drøfter, hvordan kom-

munerne bl.a. via samarbejdet i Greater CoPENHAGEN kan medvirke

til at sikre tilgængeligheden af kompetent arbejdskraft fx gennem tættere

samarbejde ml. jobcentrene?

Beslutning:

Bo Rasmussen orienterede om baggrunden for at sætte udfordringen i forhold til at

skaffe kompetent arbejdskraft på dagsordene.

Dette forudsætter, at jobcentrene arbejder sammen om de fælles udfordringerne fx

ved, at man laver ’en indgang for virksomhederne’ fx i regi af Hovedstadens Rekrut-

teringsservice eller International House. Der er vedlagt to konkrete cases fra hhv.

Novo Nordisk og Letbanen i Ring 3.

Der var enighed om, at det er et helt centralt område og at det kan medvirke til at

give reelt indhold i de anbefalinger på beskæftigelsesområdet, der pt er i høring i alle

kommunalbestyrelser. Næste skridt bliver at holde møder med de involverede parter

mhbp at konkretisere initiativet yderligere.

5 Status på uddannelsesområdet ved Henrik Vittrup

Nedenfor gives en status på en række aktuelle punkter på uddannelses-

området:

Orientering om møde med professionshøjskolerne

Med udspring i professionshøjskolernes præsentation på møde i em-

bedsmandsudvalget 23. marts 2015, er der den 4. maj holdt et møde

mellem den under embedsmandsudvalget nedsatte arbejdsgruppe med

ansvar for uddannelsesstrategien og professionshøjskolerne, herunder

UCC og Metropol (jf. vedlagte opsamling, som udstikker retningen for

det videre arbejde).

Det indstilles, at udvalget drøfter perspektiverne ved et strategisk sam-

arbejde med professionshøjskolerne.

5

Der var enighed om, at det er et godt forum for det videre samarbejde med professi-

onshøjskolerne, og at dialogen her skal fortsætte.

Dimensionering af PAU og SOSU- uddannelserne.

På det seneste møde fik embedsmandsudvalget en orientering om, at der

som en del af aftalen om EUD-reformen skal findes en alternativ styring

af dimensionering af erhvervsuddannelserne, herunder PAU og SOSU.

Der pågår aktuelt forhandling mellem Undervisningsministeriet, KL

m.fl., og der forventes at foreligge en løsning inden sommerferien. Ud-

skydes en afklaring udover 3-partsaftalens udløb i 2015 grundet et folke-

tingsvalg, må det antages, at den nuværende dimensionering videreføres

til der findes en ny løsning.

Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Status på pædagoguddannelsen

Som embedsmandsudvalget blev orienteret om på mødet den 22. januar

2015 har reform af pædagoguddannelsen i 2014 medført en række over-

gangsudfordringer i forhold til kommunernes tilvejebringelse af praktik-

pladser.

Det gælder særligt den logistiske udfordring der ligger i, at praktikken

afvikles forskudt af hinanden i 2007- og 2014-uddannelsen. I 1. halvår

2016 opstår en situation, hvor kommunerne inden for de aktuelle øko-

nomiske rammer skal tilbyde praktik til ekstra 770 studerende i to må-

neder. Derudover er det også vanskeligt at tilvejebringe praktikpladser

på de tre nye specialiseringer i 2014-uddannelsen samtidig med at der

også på 2007-uddannelsen skal tilbydes specialiseringer.


• Indstiller at K29 orienteres om kommunernes ansvar for at håndtere

det overlappende behov for praktikpladser 1. halvår 2016,

• Tager til efterretning, at der arbejdes videre med at udarbejde en

model til at sikre at kommunerne opfylder den procentuelle spred-

ning på specialiserede praktikpladser, og

• Tager til efterretning, at der imødeses en prognose fra Uddannel-

sesministeriet til vurdering af dimensioneringsbehovet 2016/17.

Beslutning:

6

Udvalget godkendte indstillingen. Der var enighed om, at K29 orienteres om status

vedr. pædagoguddannelsen i forhold til det peek, der kommer i første halvår af 2016

som følge af overlappet mellem de to uddannelsesbekendtgørelser.

Revideret kommissorium for arbejdsgiverudvalget

På sekretariatsniveau har der været dialog med Region Hovedstaden om

en tilpasning af samarbejdsgrundlaget og organiseringen for Arbejdsgi-

verudvalget. På den baggrund har Region Hovedstaden fremsendt et re-

videret kommissorium for Arbejdsgiverudvalget og en skitse med for-

slag til etablering af et netværk på sygeplejeområdet (vedlagt).

Beslutning:


6 Status på analyser af erhvervsfremmesystemet i regi af Greater

CoPENHAGEN

Der orienteres om status for de analyser af erhvervsfremmesystemet,

der er igangsat i regi af Greater CoPENHAGEN

Fokusering af den lokale erhvervsservice

Arbejdsgruppen har nu gennemgået eksisterende analyser i forhold til

den lokale erhvervsservice i ønsket om at tage udgangspunkt i allerede

eksisterende data og analyse på området. I forhold til fokusering af den

lokale erhvervsservice, kan det konstateres, at:

• der er en lavere deltagelse i erhvervsfremmesystemet i CoPENHA-

GEN i forhold til den resterende nationale og regionale erhvervs-

fremme.

• der er en lavere brug af lokal erhvervsservice (procent af alle virk-

somheder) i CoPENHAGEN i forhold til den resterende nationale

og regionale erhvervsfremme.

• der er en lavere anvendelse af Vækstfond lån og kautioner i Co-

PENHAGEN i forhold til den resterende nationale og regionale er-

hvervsfremme.

• der særligt i Region Hovedstaden er estimeret et højt antal generati-

onsskifter frem mod 2025 i forhold til den resterende nationale og

regionale erhvervsfremme.

Arbejdsgruppen har udarbejdet konkrete forslag til mulige indsatspunk-

ter, der kan fokusere den lokale erhvervsservice ud fra ovenstående for-

hold. Indsatspunkterne fokuserer særligt på:

• Kompetencer

− Konsulenter i den basale og fokuserede erhvervsservice bør have

erfaring som iværksætter og/eller som SMV-leder. Herudover er

7

følgende kompetencer vigtige: coaching, kendskab til relevante

værktøjer (fx Væksthjulet og Business Model Canvas), generalist-

kompetencer inden for virksomhedsdrift og- udvikling, lokal in-

tegritet samt kendskab til det lokale erhvervsliv.

− Kommunerne bør overveje at etablere fælles konsulentuddannel-

ser for konsulenter i erhvervsfremmesystemet – både i form af:

-En basiskonsulentuddannelse (med fokus på fx coaching, vej-

ledningsværktøjer, generelle virksomheds-modeller og under-

visning i opbygningen af den samlede erhvervsfremmesystem).

-Kortere, tematiske seminarer om specifikke emner (fx nye in-

novationsformer, OPI, generationsskifte, god praksis i organi-

sering af netværk)

Uddannelse og seminarer kunne udbydes af Væksthusene.

• Udvikling af den fokuserede erhvervsservice

− Det er tydeligt, at der er muligheder i udviklingen af den fokuse-

rede erhvervsservice – særligt i forhold til de eksisterende

SMV’er.

− Kortlægningen viser, at erhvervsfremmesystemet er uoverskueligt

for mange virksomheder, da det tager tid og ressourcer at sætte

sig ind i de enkelte tilbud. Dette er særligt en udfordring for

SMV’er med lavt eller ingen forudgående kendskab til erhvervs-

fremmesystemet.

− En måde at adresse udfordringen på kunne være ved at etablere

en form for ’back office’ for erhvervsfremmeaktørerne1. Dette

kunne eksempelvis organiseres ved at forskellige kommuner gik

sammen om at facilitere et roadshow, taskforce eller lignede,

hvor en række af disse aktører (eksempelvis Eksportrådet) lokalt

vil kunne bistå en gruppe af etablerede SMV’er.

• Behovet for evaluering

− Prioritering af bestemte målgrupper i den opsøgende indsats og

opstilling af mål for virksomhedskontakten, her særligt i den ba-

sale erhvervsservice – fx hvor ofte bestemte typer af virksomhe-

der skal tilbydes samtaler/sparring.

− CRM-systemer, der kan systematisere og samle viden om de en-

kelte virksomheder – og samtidigt være et vigtigt element i at

skabe synergi mellem forskellige erhvervsrettede aktiviteter i den

lokale indsats.

1 Indsatsen har ligeledes sammenhæng med initiativet ’No wrong door’, og skal derfor samtænkes.

8

− Alle væsentlige initiativer og aktiviteter bør jævnligt evalueres

med vægt på solide analyser af den erhvervsmæssige værdiskabel-

se.


• Tager orienteringen til efterretning.

• Tager til efterretning, at der arbejdes videre med at udarbejde kon-

krete forslag til fokuseringen af den lokale erhvervsservice – også ef-

ter topmødet den 22. juni 2015.

Beslutning:


Samordning af erhvervsfremmeaktører inden for klima og miljø

Arbejdsgruppen for samordning af grønne erhvervsfremmeaktører i

Greater CoPENHAGEN har igangsat arbejdet med kortlægning af init i-

ativer, projekter og organisationer, der agerer på klima- og miljøområ-

det. Der er identificeret tæt på 60 forskellige projekter og organisatio-

ner, der i skrivende stund arbejder med klima- og miljøområdet på den

danske side af regionen. Der er tale om alt fra mindre initiativer med

meget begrænset bemanding og et specifikt fagligt fokus til store og vel-

etablerede klynge- og projektorganisationer med et højt antal medarbej-

dere og en omfangsrig projektportefølje. Arbejdsgruppen har derfor

valgt at opdele aktørerne i henholdsvis organisationer og projekter.

Det indstilles, at udvalget:

• tager orienteringen til efterretning.

• tager til efterretning, at der arbejdes videre med samordningsprojek-

tet frem mod bestyrelsesmødet i august måned 2015.

Beslutning:

Udvalget tog orienteringen til efterretning. Billedet af aktører er mere nuanceret, når

man går spadestikket dybere end IRIS rapporten.

7 Evt.

Udpegning til kompetenceudvalg

Kommunerne i Hovedstaden er blevet bedt om, at udpege fire kommunale medlem-

mer til de kompetenceudvalg, der skal stå for udmøntningen af den regiona le del af

de midler, der er afsat til kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i jobcentre

og a-kasser.

Det blev aftalt, at Ulrich Schmidt-Hansen varetager udpegningen i regi af koordina-

tionsgruppen på beskæftigelsesområdet.

Bilag: 4.1. Landstal_for_2016



4. Asylkontor

Kommunernes Landsforening

og Kommunekontaktrådene

Dato: 1. april 2015

Sagsnummer: 15/058495

Sagsbehandler: pep

Udlændingestyrelsen Telefon: +45 35 36 66 00 Personlig henvendelse:

Ryesgade 53 Mandag: 8.00 – 15.00 Man-ons: 8.30 – 12.00

2100 København Ø Tirs-ons: 10.00 – 15.00 Torsdag: 11.30 – 17.30

Torsdag: 12.00 – 17.00 Fredag: 10.00 – 13.00

Fredag: 10.00 – 13.00 Information på internettet: www.nyidanmark.dk

E-mail: Se www.nyidanmark.dk

Udmelding af landstal for 2016

Det følger af integrationslovens § 6, 1. pkt., at Udlændingestyrelsen hvert år senest den 1.

april skal udsende meddelelse om det antal flygtninge, som styrelsen påregner, at der

meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet).

Det er erfaringsmæssigt meget vanskeligt at forudse udviklingen i antallet af asylansøgere,

idet der er mange faktorer, der påvirker udviklingen. Udviklingen i antallet af asylansøgere,

der er kommet til Danmark det seneste år, viser, at der selv på kort sigt kan være meget

store udsving i antallet af asylansøgere. Landstallet for 2015 på 12.000 blev først fastsat den

4. december 2014 på baggrund af finanslovsgrundlaget for 2015.

På den baggrund fastsættes landstallet for 2016 foreløbigt til 12.000 personer.

Udlændingestyrelsen kan først udmelde et mere præcist landstal, når finanslovsgrundlaget

for 2016 – baseret på den endelige prognose - er lagt fast i løbet af efteråret.

I henhold til § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af

flygtninge skal udmeldelsen af landstallet vedlægges oplysninger om antallet af indbyggere

og antallet af indvandrere og flygtninge i de enkelte regioner og kommuner. Antallet af

indvandrere og flygtninge opgøres i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 2, på grundlag af

en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antallet af udenlandske statsborgere med

undtagelse af udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, eller er statsborgere i

et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Endvidere skal udmeldelsen vedlægges en samlet opgørelse over antallet af visse

familiesammenførte udlændinge, opgjort i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 5.

På den baggrund vedlægger Udlændingestyrelsen som bilag A en oversigt over antallet af

indbyggere og antallet af indvandrere og flygtninge i de enkelte regioner og kommuner.

Endvidere vedlægges bilag B, som er en samlet opgørelse over antallet af visse

familiesammenførte udlændinge.

Regions- og kommunekvoter for 2016

Udlændingestyrelsen skal bede kommunerne i hver region om at søge at indgå en aftale om

regionskvoter for 2016, jf. integrationslovens § 7, stk. 1. Aftalen skal meddeles til

Udlændingestyrelsen inden den 1. maj 2015.

Side 2 af 2

Har kommunerne i hver region ikke inden den 1. maj 2015 givet Udlændingestyrelsen

meddelelse om indgåelse af en aftale om regionskvoter, fastsætter styrelsen inden den 15.

maj det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i 2016, jf.

integrationslovens § 7, stk. 3.

Når regionskvoterne foreligger, skal kommunalbestyrelserne inden for en region søge at

aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er aftalt eller fastsat i regionskvoterne for

2016 skal boligplaceres, jf. integrationslovens § 8, stk. 1. Aftalen skal meddeles

Udlændingestyrelsen inden den 10. september 2015.

Har kommunalbestyrelserne inden for en region ikke inden den 10. september 2015 til

Udlændingestyrelsen givet meddelelse om indgåelse af en aftale om kommunekvoter for

2016, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30. september 2015 for hver kommune i

regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i

det kommende år, jf. integrationslovens § 8, stk. 3.

Møde om regions- og kommunekvoter for 2016

I forlængelse af udmeldingen af landstallet for 2016 afholder Udlændingestyrelsen tirsdag

den 22. april 2015, kl. 15-17, et informationsmøde i København, hvor regioner og kommuner

har mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål i forhold til processen for regions- og

kommunekvoterne for 2016.

Tilmelding til informationsmødet skal ske senest den 17. april 2015 pr. e-mail til

overassistent Sanne Andersen, [email protected], med kopi til fuldmægtig Nathalie Fasting

Poulsen, [email protected]. Af praktiske årsager vil der som udgangspunkt alene kunne tilmeldes

én repræsentant fra hver region og hver kommune til mødet. Nærmere oplysninger om

stedet for mødet vil snarest blive fremsendt til de tilmeldte.

Spørgsmål vedrørende det fastsatte landstal, herunder evt. beregninger, kan rettes til

Udlændingestyrelsen, Louise Saabye Rasmussen, e-mail: [email protected], telefonnummer

35 30 82 47

Med venlig hilsen

Pernille Piel-Steenberg

Bilag: 5.1. Status for samarbejdet med Falck jobservice



Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d. 20-08-2013

1

Status for samarbejdet med Falck jobservice

Åben sagSagsnr.: 12/12847Sagsansvarlig: blh.asFraværende:Afbud: Carsten Fuhr

RESUMÉDer fremlægges sag til efterretning for udvalget vedrørende samarbejdet med Falck jobservice om opfølgning på sygedagpengeforløb og en kvalitetsmæssig opjustering af sagsbehandlingen. På udvalgsmødet vil der under dagsordenspunktet deltage en repræsentant fra Falck jobservice A/S (Bo Hammer) og forvaltningen (faglig koordinator Bitten Hansen) deltage for dels at orientere om de hidtidige resultater og besvare spørgsmål om det indgåede OPP-samarbejde.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERJobcentret har indgået et 3-årigt samarbejde med Falck Jobservice til opfølgning på sygedagpengeforløb og en kvalitetsmæssigt opjustering af sagsbehandlingen. Nedenstående resultatopgørelse bygger på data som er opgjort ultimo maj 2013 (uge 22) eller 8 måneder efter opstarten af samarbejdet pr. 1. oktober 2012. Resultaterne kan udtrykkes ved følgende idet der sammenlignes mellem uge 22 i 2012 og uge 22 i 2013:

1. Der er opnået et betydeligt fald i den gennemsnitlige varighed af sygeforløbene fra et niveau på 36 uger i 2012 til et niveau på 32 uger i 2013. Et fald på gennemsnitlig 4 uger har stort effekt, når der er ca. 600 sager. Det svarer til 2400 færre sygeuge som igen er det samme som 46 færre helårspersoner.

2. Antallet af sygesager med en varighed på 5-13 uger er faldet fra et niveau 170 sager i 2012 til et niveau på 130 sager i 2013. Denne udvikling betyder at gruppen af sager der kan blive udvikle sig til at blive længerevarende er mindsket og indvirker dermed også på at den gennemsnitlige varighed falder.

3. Antallet af sager med en varighed mellem 14-26 uger viser et parallelt nedadgående forløb der følger den positive udvikling, som var sat i gang i 2012. Niveauet ligger dermed fortsat på omkring 120 sager.

4. Antallet af sager med en varighed mellem 27-39 uger er derimod i 2013 vokset markant fra et niveau på 60 sager ved årets begyndelse til et niveau i uge 22 på omtrent 90 sager - et niveau som ligger over niveauet i 2012. Den negative udvikling skal forklares med, at der særligt har været sat fokus på at få afviklet de meget lange sygeforløb over 52 uger, ligesom der har været sat særligt ind med henblik på at få afklaret nyindkomne sager. Der arbejdes fremadrettet på at de nuværende mellemlange forløb ligeledes kan blive nedbragt.

5. De lange forløb over 39 uger og op til 52 viser et fortsat fald fra et niveau i 2012 på 55 sager til et niveau i 2013 på 40 sager. Det vil sige at den umiddelbare de

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d. 20-08-2013

2

forløb der kan ende med forløb på mere end de 52 uger, og dermed krav om forlængelse, er faldende.

6. De helt lange forløb over 52 uger ligger markant lavere i 2013 end i 2012 - fra et niveau på 130 sager ned til et niveau på 80 sager. Reduktionen i antallet af de meget lange sager har indvirket betydeligt på reduktionen af den gennemsnitlige sygeperiode.

Den foreløbige konklusion er at samarbejdet med Falck Jobservice A/S om at følge op på sygesager er meget posetivt, selvom det dog skal siges, at den positive udvikling med at nedbringe antallet at sygedagpengesager allerede var sat ind fra sidste halvår af 2011. Den gennemsnitlige sygeperiode er reduceret betydeligt, og arbejdet med en effektivt håndtering og screening af nytilkomne sygesager har givet gode resultater. Det samme har arbejdet med at få nedbragt de meget lange sygeforløb over 52 uger. Der venter fortsat en opstramning af indsatsen på de nuværende mellemlange forløb, som der nu også vil blive sat fokus på. Alt i alt forventes den positive udvikling at ville fortsætte med betydelige resultater videre i 2013 og i 2014.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at tages orienteringen til efterretning./kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Talmateriale til d. 17.07.13 1912163/13

BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 20-08-2013Tiltrådt.

Bilag: 5.2. Evalueringsrapport af Falck-samarbejdet



Marts 2015 Side 1

T å r n b y

Samarbejdet mellem Tårnby Kommune og Falck Jobservice A/S

Den 1. oktober 2012 indgik Tårnby Kommune en samarbejdsaftale med Falck Jobservice om en forbedret indsats for sygemeldte borgere. Formålet med aftalen var at sikre en varig reduktion af det langvarige sygefravær – til et niveau svarende til godt 2 promille af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Herudover var det en central målsætning, at sygedagpengeteamet samlet set skulle opnå en række varige organisatoriske gevinster, som kan sikre, at resultaterne kan fastholdes. Endvidere skulle tilgangen til førtidspension reduceres.

Der er som led i samarbejdet høstet en række erfaringer omkring offentligt private samarbejder:

Der er skabt betydelige gevinster på alle niveauer i organisationen Der er høstet gevinster ved at samarbejde med en privat medspiller

Samlet set har der været en række organisatoriske gevinster:

Der leveres i dag en mere effektiv sygedagpengeadministration Medarbejdertilfredsheden er øget. 89 pct. oplever større jobtilfredshed Medarbejderomsætningen er reduceret betydeligt Borgerservice og indsatsen er forbedret. 89 pct. vurderer, at borgerservicen er forbedret

Resultatmæssigt er der ligeledes høstet gode erfaringer i samarbejdsperioden:

Antallet af sager over 52 ugers varighed har stort set været faldende gennem hele samarbejdet med undtagelse af en stigning i 2014 efter den nye lovgivning trådte i kraft. Siden samarbejdets start er antallet af langvarige sager halveret fra at udgøre 144 sager i gennemsnit i de tre måneder før samarbejdets start til 73 sager i februar 2015. En del af faldet skyldes dog, at en del af de sygemeldte, som alternativt potentielt havde været forlænget ud over 52 uger nu er på den nye jobafklaringsydelse.

Antallet af sager mellem 5-13 uger har i alle tre samarbejdsår ligget på et lavt niveau. I uge 11 2015 var der 141 sager i varighedsintervallet. I uge 11 2012 var antallet 173.

Antallet af sager med 14-26 ugers varighed har svinget meget gennem samarbejdet, og ligger i uge 11 2015 på 138. Det er stort set samme niveau som i uge 11 2012, hvor der var 142 sager.

Antallet af sager mellem 27-39 uger er væsentligt lavere end de foregående år. I uge 11 2015 var antallet af sager i varighedsintervallet 60, hvilket er 29 sager lavere end i uge 10 2012. Her skal der dog tages højde for, at nogle af borgerne er overgået til jobafklaringsforløb.

Antallet af sager med 40-52 ugers varighed er i starten 2015 på det laveste niveau i fem år. Det er faldet fra 58 i uge 11 2015 til 36 i uge 11 2015. Også her betyder det nye jobafklaringsforløb et lavere antal sager.

Den gennemsnitlige varighed af et sygedagpengeforløb er reduceret med 9,3 uger fra 38,5 uger i uge 11 2012 til 29,2 uger i uge 11 2015.

Marts 2015 Side 2

T å r n b y

Afgangsmønstret i Tårnby er bedre end på landsplan. Hele 75,5 pct. af de sygemeldte kommer tilbage i job eller står til rådighed for arbejdsmarkedet efter endt sygdom (68,9 pct. på landsplan). Færre sygemeldte ender helt uden forsørgelse efter endt sygdomsforløb i Tårnby (8,7 pct.), hvilket er lavere end på landsplan, hvor det er 11,1 pct.

De offentlige udgifter til forsørgelse er faldet i Tårnby - også hvis der tages højde for udviklingen på landsplan. I samarbejdets tredje år forventes udgifterne til forsørgelse på sygedagpengeområdet at være 38,1 mio. kr. lavere end i året før samarbejdets start. Samlet er der i forhold til året før samarbejdets start til i dag sparet 98,9 mio. kr. på forsørgelseskontoen på sygedagpengeområdet under antagelse af, at udviklingen på landplan i samarbejdets tredje år bliver den samme som i samarbejdets andet år. Noget af faldet i udgifterne i den seneste år afspejler dog også, at en del af sygemeldte er overgået til den nye jobafklaringsydelse.

I det følgende oplistes en række af samarbejdets gevinster og udfordringer.

Offentligt privat samarbejde – gevinster og udfordringer

Overordnet må ethvert offentligt privat samarbejdes samlede succes vurderes i forhold til hvorvidt:

Den enkelte borger stilles bedre og modtager mere kvalitet samt bedre service Kommunen stilles bedre i form af fremover at kunne levere en bedre service og få

faldende kommunale udgifter Den private samarbejdspart stilles bedre i form af læring, som kan tilbydes til andre

kommuner eller lande samt en tilfredsstillende indtjening

Kun når alle tre forhold er opfyldt, vil der være tale om et optimalt succesfuldt offentligt privat samarbejde. Derfor vurderes samarbejdet i det følgende i forhold til ovenstående.

Borgerne

Der er som led i samarbejdet udviklet og iværksat en række initiativer, som har været med til sikre, at borgerne mødes tidligt i sygdomsforløbet og hurtigt kommer i gang med relevante tiltag, som kan sikre en hurtig tilbagevenden til jobbet.

Der har i samarbejdet været fokus på at møde den sygemeldte med dennes situation som udgangspunkt og sikre, at den enkeltes uvished og usikkerhed omkring sygdom, behandling, videre forløb og muligheder så hurtigt som muligt fjernes.

Udbygning af tilbudsviften og mere kvalitet i sagsbehandlingen har blandt andet været med til at afkorte den gennemsnitlige varighed, og samtidig er der i Tårnby en lavere andel sygemeldte end på landsplan, der efter endt sygdomsforløb ender uden forsørgelse.

Marts 2015 Side 3

T å r n b y

I arbejdet med den tidlige indsats blev der indført Informationsmøder for nysygemeldte. Møderne har ikke haft den forventede effekt og sygedagpengeteamet er derfor gået over til, at alle nysygemeldte indkaldes til personlig førstegangssamtale (undtagen for kategori 1-sager med forventet sidste sygedag og alvorligt syge, som ikke forventes at kunne fremmøde samt borgere med høj genoptaget arbejdstid). Informationsmøderne har også været en udfordring på grund af problemer med at finde lokaler til at afholde dem i. De er derfor blevet afholdt i lokaler uden for jobcenteret.

Samtidig har den nye lovgivning betydet, at der inden første samtale skal være anmodet og helst også modtaget en lægeerklæring i sagen. Der kan først anmodes om lægeerklæringen, når sagen er indberettet. Det betyder, at der er grænser for, hvor tidligt en borger kan nå at indkaldes. Der er dog vurderingen, at borgerne kommer mere rettidigt til samtaler efter den nye visitation er indført.

Samlet er det vurderingen, at borgerne er betydeligt bedre stillet i dag end tidligere, jf. tabel 1.

Tabel 1. Gevinster for borgerne ved samarbejdetVurderet effekt/resultater

Iværksatte tiltag

+/- Informationsmøder tidligt i sygdomsforløbet, hvor der hurtigt har kunnet iværksættes konkrete tiltag. Processen omkring sygdomsforløb, og hvad man selv kan gøre er blevet mere gennemskuelig. Møderne fik aldrig den forventede effekt og teamet er gået over til personlige førstegangssamtaler.

+ Udbygningen af tilbudsviften har gjort, at borgerne hurtigere har mulighed for at få et relevant og skræddersyet tilbud. Aktiveringsgraden er steget fra 17,3 pct. til 25,1 pct. fra 2012 til 2015.

+ Færre sagsbehandlingsskift, idet jobcenteret har haft mindre personaleomsætning i forbindelse med samarbejdet

+ Flere ressourcer på sygedagpengeområdet har givet mere kvalitet i sagerne. Dette understreges endvidere af, at der var langt færre klagesager i 2014 end i tidligere år.

+ Færre borgere ender helt uden forsørgelse. På landsplan er det 11,1 pct. af alle sygemeldte, der ender helt uden forsørgelse efter endt sygdomsforløb. I Tårnby er det kun 8,7 pct.

+ Borgerne kan forvente at komme hurtigere tilbage i job efter sygdom. Varigheden af et gennemsnitligt sygdomsforløb er faldet med 9,3 uger fra 2012 til 2015.

Organisationen

Til forskel fra andre samarbejder mellem det offentlige og private på beskæftigelsesområdet har samarbejdet mellem Tårnby Kommune og Falck været længerevarende, og har haft som formål at sikre gensidig læring og en indlejring af metoder og tilgange i Tårnby Kommunes måde at håndtere sygedagpengesager på.

Der er således tale om et samarbejde, hvor gensidighed og respekt for hinandens kompetencer er nøgleord. Det betyder også, at samarbejdets resultater i høj grad vil afhænge af, hvor dybt i organisationen, der er opbakning til samarbejdet, og hvor stor lydhørhed og accept af forandringer, der er i organisationen.

Marts 2015 Side 4

T å r n b y

På den baggrund er der i samarbejdet iværksat en række initiativer, som har været afgørende for de positive resultater, der er opnået i samarbejdets to og et halvt år. Der er gennem samarbejdet generelt arbejdet inden for fire overordnede spor i forhold til at ændre den måde sygedagpengeteamet arbejder på:

Det produktionsmæssige spor

Der påbegyndes hvert år godt 5.000 sygedagpengesager i Tårnby kommune. Hen over året er der betydelige sæsonmæssige udsving. Derfor forudsætter en effektiv sygedagpengeadministration, at der altid er fokus på alle sager, hvilket vil sige, at det skal sikres, at der foretages opfølgninger mv. i ferieperioder eller ved sygdom.

Produktionen både i teamet som helhed og ved hvert enkelt skrivebord vil blive mere gennemsigtig, idet der frem over hver uge eller hver måned vil blive vist lister over nye sager, sager der vandrer og sager, hvor den enkelte er bragt videre i job eller til anden relevant indsats, som ligger uden for sygedagpengeområdet.

I forhold til tidligere leveres der som følge af samarbejdet en mere sikker produktion, og der er løbende sparring i sagerne.

Det ledelses- og styringsmæssige spor

Den faglige ledelse er styrket ved løbende faglig sparring og fastholdelse en fælles faglige linje.I samarbejdets sidste måneder skal der i fællesskab udvikles produktionslister, så ledelsen hver uge eller hver måned tager en ”temperaturmåling på det enkelte skrivebord”. En for svær sagssammensætning eller for den sags skyld personlige udfordringer af forskellig karakter viser sig hurtigt ved en produktion, der ligger under gennemsnittet. Det vil give lederen mulighed for langt hurtigere at understøtte den enkelte i forhold til at sikre de mest optimale muligheder for at fastholde progression og serviceniveauet i alle sagerne.

Det strategiske spor

Ledelsen arbejder løbende med den strategiske opgave at tilpasse tilbudsviften i forhold til skift i sygdomsmønster, lovgivning og udvikling af en række tiltag, som kan forbedre den samlede indsats.

Et element i samarbejdet har været ledelsens strategiske anvendelse af aktivt afklarende forløb for borgerne.

Tilbudsviften til borgerne er løbende blevet udviklet og et aktivt, tidligt tilbud - Team Tidlig Indsats ”TTI” - er i fællesskab blevet udviklet og drevet med både medarbejdere fra både Falck Jobservice og fra Jobcenter Tårnby. Tilbuddet har haft en del opstartsvanskeligheder og bestiller/udfører-samspillet er aldrig rigtigt kommet i gang efter hensigten. Den nye lovgivning har endvidere medført andre behov og en mere virksomhedsrettet tilgang. Derfor blev det valgt

Marts 2015 Side 5

T å r n b y

at sanere tilbuddet. Driften af tilbuddet er i slutningen af 2014 overgået til Quick Care, som er koncernforbundet med Falck Jobservice. Quick Care har praktikker og fysisk træning, men kan ikke løfte opgaver i forhold til alle typer af psykiske lidelser eller stresstilstande, så der mangler et relevant og målrettet tilbud til folk med lettere psykiske lidelser og stressrelaterede tilstande, som en stor del af de sygemeldte lider af.

Det faglige spor

Ved at afvikle forskellige kompetenceudviklingsdage og igangsætte en række projekter omkring fx den tidlige indsats, milepæle mv. er der sikret mulighed for personlig udvikling for medarbejderne, men også givet mulighed for at drøfte og udvikle en mere fælles faglig linje, hvor der i alle sager er et betydeligt styrket arbejdsmarkedsrettet fokus.

Arbejdet i arbejdsgrupperne har betydet en tidligere indsats gennem optimeret sagsflow mellem ydelsesteamet og sygedagpengeteamet og etablering af et ugentligt fælles informationsmøde til nysygemeldte. Det aktive tilbud er blevet udviklet og kravspecificeret, således at der kan leveres en tidligere og mere sammenhængende indsats for de sygemeldte. Der er blevet udarbejdet milepæle for indsatsen med tættere opfølgning, faglig sparring og arbejdsgange før den nye lovgivnings ikrafttrædelse, således at afdelingen var klar til at arbejde efter den nye lovgivning, da den trådte i kraft.

Den nye lovgivnings øgede fokus på virksomhedsindsatsen gennem indførelsen af Fast Track er også blevet implementeret i afdelingens afdeling med en meget ambitiøs tilgang. Kommunens største virksomheder er blevet kontaktet med henblik på at etablere aftaler om Fast Track. Ud af de 20 virksomheder, som blev kontaktet, er der blevet etableret formelle aftaler med 7 virksomheder og uformelle med yderligere 7-8 virksomheder.

Der er således lagt stor indsats i implementering af Fast Track, men der er ikke rigtig kommet Fast Track sygemeldinger ind endnu. Det betyder dog ikke, at møderne med de store leverandører til sygedagpengesager har været forgæves, da kendskab til jobcenteret og relevante råd og vejledning kan have effekt på f.eks. delvise raskmeldinger, brug af mulighedserklæringer mv.

I tabel 2 opsummeres de væsentligste initiativer, og det vurderes, hvilken effekt det vurderes af have haft på organisationen og de leverede resultater.

Tabel 2. Gevinster/udfordringer for organisationen ved samarbejdetVurderet effekt/resultater

Iværksatte tiltag

+ Tidlig indsats og aktivt tilbud. Generelt tidligere indsats tidligt i sygdomsforløbet, hvor der hurtigt har kunnet iværksættes konkrete tiltag. Processen omkring sygdomsforløb, og hvad man selv kan gøre er blevet mere gennemskuelig.

+ Fælles faglig linje. Der er gennem kompetenceudvikling mv. skabt en fælles faglig linje og indført milepæle i alle sager, der følges op på. Der er indført standarder og ændringer i sagsbehandlingernes beføjelser har været med til at sikre øget ensartethed og dermed fælles

Marts 2015 Side 6

T å r n b y

faglighed i vurderingerne. Hurtig tilpasning til den nye lovgivning.+ Medarbejderseminarer, hvor alle medarbejdere, ledelse og Falck deltog, har været en

hjørnesten i samarbejdet og opbygningen af den fælles indsats.

Økonomien

Alt andet lige vil det være en fordel for den enkelte, at man så hurtigt som muligt kan vende tilbage til arbejde efter et sygdomsforløb. Længerevarende sygdom kan medføre en risiko for afskedigelse og en forøget risiko for at miste kontakten til arbejdsmarkedet helt.

For den enkelte vil en hurtigere afklaring dermed være med til at sikre den enkelte indkomsten. Færre som bliver langtidssyge medfører også et mindre tab af livsindkomst. Dette er sket i Tårnby, så borgerne er også ud fra en økonomisk vinkel bedre stillet i dag end inden samarbejdets start.

For Tårnby Kommune handler det samlet om at reducere udgifterne på sygedagpengeområdet. Samlet set er udgifterne til forsørgelse på sygedagpengeområdet reduceret fra 125,3 mio. kr. i året før samarbejdets start (oktober 2011 til september 2012) til 87,2 mio. kr. i samarbejdets tredje år (beregnet med en forventning om uændret udvikling indtil september 2015). Det svarer til en årlig besparelse på 38,1 mio. kr. I den opgjorte besparelse er der dog ikke taget for, at en del af de sygemeldte er overgået den nye jobafklaringsydelse, hvilket giver lavere udgifter til sygedagpenge.

For at sikre gevinsten varigt skal indsatser mv. ved samarbejdets ophør være indlejret i Tårnby Kommunes arbejdsgange og organisation. Denne indlejring er løbende sket gennem udarbejdelse af fælles arbejdsgange og fælles tilgang til indsats og lovgivning. Et flertal af medarbejderne i sygedagpengeteamet mener, at den øgede styring af sagsflow og indførelsen af milepæle har haft relativ stor betydning for deres arbejde og knap ni ud af ti vurderer, at der nu leveres en bedre borgerservice end før samarbejdet.

Besparelsen er opnået gennem en fælles investering i bedre indsats. Falck og Tårnby Kommune forventer i henhold til samarbejdsaftalen at stille ca. 8 mio. kr. til rådighed for at sikre forbedringerne i sygedagpengeindsatsen. Idet aftalen indebærer, at Falck Jobservice alene skal have andel i den del af besparelsen, der ligger på de sygedagpengesager, som ligger ud over 1 år, er der i løbet af samarbejdet tilvejebragt de fornødne resultater til at tilbagebetale investeringen i den øgede indsats. I tabel 3 opsummeres de økonomiske gevinster for den enkelte borger, Tårnby Kommune og Falck.

Tabel 3. Økonomiske gevinster for den enkelte, Tårnby og FalckVurderet effekt/resultater

+ Hurtigere afklaring, flere som kommer tilbage i job eller bliver arbejdsmarkedsparate og en af landets kommuner, hvor der er den laveste andel af sygemeldte, som efter endt sygdomsforløb ender helt uden offentlig forsørgelse vil alt andet lige sikre de bedste muligheder for at et sygdomsforløb får mærkbare konsekvenser for den enkelte, dennes familie og livsindkomst.

Marts 2015 Side 7

T å r n b y

+ Udgifterne til sygedagpengeforløb af under et års varighed er reduceret fra 98,6 mio. kr. i året før samarbejdet, til 71,4 mio. kr. i samarbejdets tredje år. Indsatsen har således resulteret i offentlige besparelser på 27,2 mio. kr. Indførelsen af jobafklaringsydelse har dog også betydet lavere udgifter til sygedagpenge det seneste halve år.

+ Udgifterne til sygedagpengeforløb af over et års varighed er reduceret fra 26,7 mio. kr. i året før samarbejdet, til 15,7 mio. kr. i samarbejdets 3. år. Indsatsen har således resulteret i offentlige besparelser på 11 mio. kr. Her er ikke taget højde for, at en del af de sygemeldte nu er på jobafklaringsydelse.

+ Falck og Tårnby Kommune forventer i henhold til samarbejdsaftalen i fælleskab at investere omkring 8 mio. kr. i den ekstra indsats i sygedagpengeteamet og har fået andel i den kommunale besparelse på udgifterne til forlængede sygedagpenge.

Pres fra de faglige organisationer og lovgivningens rammer

Samarbejdet har været påvirket af en række udefrakommende faktorer. Særligt har den nye lovgivning i 2014, som blev indført med meget kort varsel, lagt et stort pres på sygedagpengeteamet været medvirkende til en midlertidig stigning i sagsantallet.

Loven blev politisk besluttet i december 2013 og endeligt vedtaget i juni 2014. Første del af aftalen trådte i kraft allerede måneden efter i 1. juli 2014 med tilbagevirkende kraft i mange af sagerne.

Den nye lovgivning betød, at varighedsbegrænsningen blev ophævet. Til gengæld skal der efter 22 uger tages stilling til revurdering og ved fortsat uarbejdsdygtighed skal der tages stilling til, om nogle af forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengelovens § 27 er opfyldt.

I januar 2015 trådte anden del af den nye lov i kraft og det betød en ny visitationsmodel med tre kategorier på grundlag af den konkrete udsigt til raskmelding og til at vende tilbage i arbejde. Samtidig fik arbejdsgiveren og den sygemeldte mulighed for at anmode om en endnu tidligere indsats, kaldet Fast Track-ordning.

Indførelsen af den nye lovgivning har betydet et omfattende arbejde i sygedagpengeteamet med at omlægge indsatsen. Fx har de administrative systemer herunder Opera slet ikke kunne følge med i forhold til implementeringen med brevskabeloner mv., så medarbejderne har i en længere periode selv skulle oprette og udarbejde disse, hvilket har været en stor arbejdsbyrde.

Endvidere har implementeringen af det nye Opera-system i januar 2015 ikke fungeret optimalt og har påvirket muligheden for f.eks. at oprette tilbud og praktikker i systemet, hvilket har haft direkte konsekvenser for registrering af høj statsrefusion.

I Tårnby har der fra starten af samarbejdet været tænkt bredt og det har været en stor styrke for samarbejdet, at en repræsentant fra 3F har deltaget i styregruppen. Det har givet 3F medindflydelse og indblik i samarbejdets etik og indsatser således, at der ikke er opstået bekymring for, om deres sygdomsramte medlemmer får en dårligere behandling, fordi der er en privat aktør involveret. Det har ligeledes betydet, at der ikke har været negativ opmærksomhed fra de faglige organisationer og det har skabt arbejdsro for samarbejdet.

Marts 2015 Side 8

T å r n b y

Tabel 4. Udefra kommende faktorers påvirkning af samarbejdetVurderet effekt/resultater

- Ny sygedagpengelov medført et omfattende og ressourcekrævende omstillingsproces i sygedagpengeteamet.

+ Lokalt har der været en god og anerkendende tilgang fra de faglige organisationer lokalt, som har haft bedre indblik i samarbejdets reelle etik og indsatsmæssige tænkning.

OPP som fremtidig samarbejdsform

Samarbejdet har givet Tårnby Kommune en række erfaringer, som vil være nyttige i forhold til tilrettelæggelsen af eventuelle fremtidige samarbejder med private aftaleparter.

På den ene side er et langvarigt og tæt samarbejde en betydelig styrke, der medfører, at alle organisationens ”stilleskruer” over en længere periode bliver synlige og kan blive justeret. Samtidig sikrer den relativt lange aftale, at udviklingen kan ske gradvist og at kompetencerne bliver i organisationen.

På den anden side er tre år kort tid, og jo tættere man kommer på aftalens ophør jo højere sandsynlighed vil der være for, at der opstår et ”trade off” mellem det at sikre langtidsholdbare kommunale løsninger og tilgodese, at det ikke går ud over de mere kortsigtede resultatmål for samarbejdet, og dermed samarbejdsparten, som af naturlige årsager har kortere sigte.

I Tårnby er det dog vurderingen, at der har været en fælles og sund balance i forhold til begge ovenstående hensyn.

Det er endvidere helt centralt at sikre, at organisationen kan ”absorbere” det at have en privat samarbejdspart så tæt ind på livet. Dette gælder også legitimeringen af, at det er helt centralt, at der skal være tre vindere ved et offentligt privat samarbejde.

Tabel 5. OPP som samarbejdsformVurderet effekt/resultater

+/- På det indsatsmæssige niveau har Tårnby Kommune udviklet sig i forhold til at bevæge sig fra et normalt bestiller/udfører samarbejde til en samarbejdsmodel med samarbejdsparten så tæt på, som i OPP. Det at være samarbejdspart kræver en helt anden balance og stiller betydelige krav til organisationen. Det har været forholdsvis nemt, at få begejstringen og anerkendelsen af de fælles succeskriterier i forhold til det indsatsmæssige.

OPP aftalen på 3 år vil altid indeholde problemstillingen mellem kortsigtede gevinster og langsigtede tiltag. På det strategiske niveau har der således været udfordringer i forhold til bevægelsen fra en klassisk bestiller/udfører model til en samarbejdsmodel. Et af

Marts 2015 Side 9

T å r n b y

samarbejdsmodellens principper er, at der foretages en fælles investering, hvor hensigten er at fællesskabet skal opnå gevinster, således at der er tre vindere: Borgerne, Kommunen og Falck. Det indebærer, at Tårnby Kommune og Falck støtter hinanden og bidrager med det nødvendige til opnåelse af de fælles mål. Det er således en model hvor det er nødvendigt at begge parter strategisk anerkender, at der skal leveres reel opbakning indsatsmæssigt og økonomisk til samarbejdet og fælles beslutninger forsvares i de respektive baglande.

+ Samarbejdet har skabt forandring i organisationen på flere niveauer: Det gælder i forhold til styregruppen, ledelsen og medarbejderne Det gælder vertikalt og horisontalt i organisationen, hvor alle lag og enheder i en eller

anden form er blevet påvirket af samarbejdet. Samarbejdet har øget omstillingsparatheden i organisationen, hvilket vil komme

Tårnby Kommune til gode i fremtiden. Organisationen har fået betydelig læring som vil være god viden til fremtidige

forandringsprocesser.+ Tårnby Kommune har i dag en helhedsorienteret sygedagpengeindsats, som bygger på det

bedste fra to verdener. En god forvaltningsskik med grundighed kombineret med samarbejde omkring styring og indsats. Investeringstankegangen er med succes afprøvet, der er skabt resultater, og organisationen er med både positivt og negativt pres og et højere beslutningstempo rykket fremad. Det har generelt medført en vis skarphed i organisationen. Og de kommende år vil der være betydelige gevinster for Tårnby Kommune.

Resultater af samarbejdet

Den fælles succes af samarbejdet opnås udelukkende, hvis parterne i samarbejdet sikrer et varigt lavt niveau af sygedagspengesager med mere end 52 ugers varighed. Målet for samarbejdet var at nå et antal sager over 52 uger på 60. I februar 2015 var antallet af sager på 69, men var i første halvår af 2014 – før den nye sygedagpengelovgivning trådte i kraft – på omkring 50 sager - det laveste niveau nogensinde i Tårnby Kommune. Hen over sommeren og efteråret i 2014 steg sagerne igen efter at have været faldende siden samarbejdets start.

Det seneste halve år er den positive udvikling vendt tilbage. Udviklingen siden sommer sidste år skal dog ses i lyset af, at sagerne nu bliver revurderet ved 22. uge. Status i december 2014 var, at ca. 25 borgere, som var overgået til jobafklaringsforløbsydelsen, ifølge Jobindsats.dk.

Siden samarbejdets start har antallet af langvarige sygedagpengesager ligget på et lavt niveau, jf. figur 1.

Figur 1. Udviklingen i antal sager med mere end 52 ugers varighed

Marts 2015 Side 10

T å r n b y

Kilde: DP143 lister fra Tårnby Kommune

Ved samarbejdets start var antallet af sager med over 52 ugers varighed betydeligt højere i Tårnby end i de kommuner, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, har samme rammevilkår1. I samarbejdsperioden har Tårnby haft en bedre udvikling antallet af sager og er nu under niveauet hos kommunerne med tilsvarende rammevilkår, jf. figur 2.

Figur 2. Udviklingen i antallet sager med mere end 52 ugers varighed, jan. 2005 til dec. 2014

Kilde: Jobindsats.dk

Tårnby er en af de kommuner i klyngen af sammenlignelige kommuner, som har haft den største ændring i andelen af sager over 52 uger. I december 2011 udgjorde disse sager godt 18 pct. af alle sager, hvilket var det højeste i klyngen, jf. figur 3. I december 2014 er andelen 11 pct., hvilket er blandt de laveste i klyngen.

Figur 3. Andel sager over 52 uger, dec. 2011 og dec. 2014

1 At kommuner har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Når kommunen sammenlignes med andre kommuner, der har sammenlignelige rammevilkår, bliver sammenligningen således mere ”retfærdig”.

Marts 2015 Side 11

T å r n b y

Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger

Borgere ansat i risikobrancher

Figur 4 viser andelen af kommunernes borgere, som er ansat i nedslidningstruede brancher i forhold til, hvor mange sygedagpengemodtagere, kommunerne har. I Tårnby er 33 pct. af kommunens borgere ansat i risikobrancher, hvilket er under landsgennemsnittet, som er 35 pct. Det samlede antal sygedagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrkens størrelse er lidt højere end det forventede antal – vurderet udelukkende på baggrund af andelen i risikobrancher.

Figur 4. Antal sygedagpengemodtagere og andel ansatte i nedslidningstruede brancher

Note: Særligt nedslidningstruede brancher er defineret af Arbejdstilsynet i 2013. Antal sygedagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken er for 2014.

Kilde: Egne beregninger på data fra Jobindsats.dk og DI

I figur 5 sammenholdes andelen af ansatte i risikobrancher med andelen af langvarige sager i kommunerne. Her synes der ikke at være en sammenhæng. Hermed synes rammebetingelserne alene at have indflydelse på antallet af påbegyndte forløb, mens andelen af lange sager i højere grad påvirkes af andre og ofte interne faktorer.

Marts 2015 Side 12

T å r n b y

Det fremgår, at Tårnby har en lidt lavere andel af ansatte i risikobrancher end landsgennemsnittet, og samtidigt har en andel sager med +52 ugers varighed, som er under gennemsnittet.

Figur 5. Andel langvarige sygedagpengemodtagere (nov. 2014) og andel ansatte i nedslidningstruede brancher (2013)

Note: Særligt nedslidningstruede brancher er defineret af Arbejdstilsynet i 2013. Kilde: Egne beregninger på data fra Jobindsats.dk, DI

Afgangen fra sygedagpengesystemet

Samarbejdet mellem Falck Jobservice og Tårnby Kommune har betydet, at afgangsmønstret er ændret, så de sygemeldte hurtigere forlader sygedagpengesystemet. Dette har medført, at den gennemsnitlige varighed på en sygedagpengesag i Tårnby er faldet.

Figur 6 viser den gennemsnitlige varighed fra 2011 og til nu. Det ses, at varigheden generelt er langt lavere i samarbejdsårene end i årene før samarbejdet.

Marts 2015 Side 13

T å r n b y

Den gennemsnitlige varighed af et sygedagpengeforløb er reduceret med 9,3 uger fra 38,5 uger i uge 11 2012 til 29,2 uger i uge 11 2015. Niveauet i starten af 2015 er lidt højere end i 2014, men stadig væsentligt lavere end i årene før samarbejdets start.

Marts 2015 Side 14

T å r n b y

Figur 6. Gennemsnitlig varighed for en sygedagpengesag i Tårnby

Kilde: DP143

En helt central parameter i forhold til at reducere antallet af personer på forlængede sygedagpenge er at have fokus på, hvor længe en sag i gennemsnit er forlænget.

Varigheden af forlængede sager er i starten af 2015 i lighed med hvad den var i 2014 på et meget lavt niveau. I uge 11 2015 varede en forlænget sygedagpengesag yderligere 27,7 uger, jf. figur 7.

Figur 7. Gennemsnitlig varighed for en forlænget sygedagpengesag i Tårnby

Kilde: DP143

Udviklingen inden for de enkelte varighedskategorier

Hvert år påbegyndes mere end 5.000 sygedagpengeforløb, hvoraf størstedelen heldigvis kun sjældent varer mere end 5 uger. I uge 11 2015 ligger antallet af sager, som har mellem 5 og 13

Marts 2015 Side 15

T å r n b y

ugers varighed på 141, hvilket er lidt højere end niveauet de to foregående år, men ca. 40 sager lavere end i uge 11 2011, jf. figur 8.

Figur 8. Udviklingen i antallet af sager med mellem 5-13 ugers varighed

Kilde: DP 143

Omkring 80 pct. af sygedagpengemodtagerne kommer direkte fra beskæftigelse, og derfor er det helt centralt, at der ikke er ret mange af sygedagpengesagerne, som varer i mere end et halvt år. Her vil typisk op mod 50 pct. af sygedagpengemodtagere enten have mistet deres arbejdsgiver eller være i betydelig risiko for, at det sker.

Derfor er det helt centralt løbende at have fokus på hvor mange sager, der ligger i dette varighedsinterval.

I uge 11 2015 er der 138 sager med 14-26 ugers varighed. Det er stort set på sammen niveau som i 2012, hvor der var 142 sager i varighedsintervallet, jf. figur 9. Umiddelbart efter samarbejdets start faldt antallet af sager mellem 14-26 ugers og var gennem 2013 og starten af 2014 på et lavt niveau. I slutningen af 2014 steg antallet af sager i varighedsintervallet igen.

Marts 2015 Side 16

T å r n b y


Kilde: DP 143

Antallet af sager med 27-39 ugers varighed har generelt ligget lavere end før samarbejdets start.

I den første halvdel af 2015 er antallet af sager i denne varighedskategori historisk lavt. I uge 11 2015 var antallet af sager i varighedsintervallet 60, hvilket er 29 sager lavere end i uge 11 2012, jf. figur 10. Det kan dog tilskrives, at ca. 25 borgere er på jobafklaringsforløbsydelse.


Kilde: DP 143

Antallet af sager mellem 40-52 ugers varighed har ligeledes ligget på et lavt niveau gennem det meste af samarbejdet, dog med undtagelse af midten af 2014, jf. figur 11. I uge 11 2015 var antallet af sager i varighedsintervallet på 36. Det er væsentligt lavere end i uge 11 2012, hvor der var 58 sager med mellem 40 og 52 ugers varighed. Niveauet i dette varighedsinterval er også lavere end normalt pga. muligheden for at lukke sygedagpengesagerne i 22. uge og lade borgerne overgå til jobafklaringsydelse.

Marts 2015 Side 17

T å r n b y


Kilde: DP 143

AktiveringsgradEn del af Falck Jobservice koncept omkring tidlig indsats er, at relevante borgere i 9. fraværsuge henvises til et aktivt tilbud med hensyn til afklaring af deres helbredsmæssige situation samt fokusere borgerne på en hurtig tilbagevenden til deres arbejde.

Der er gennem samarbejdet blevet arbejdet med at udbygge og tilpasse tilbudsviften og det fremgår af figur 12, at aktiveringsgraden steg markant i den forbindelse.

Aktiveringsgraden er steget fra 18,4 pct. til 25,1 pct. fra uge 11 2012 til uge 11 2015.

Figur 12. Aktiveringsgrad for sager med varighed 9-52 uger

Kilde: DP 143

Marts 2015 Side 18

T å r n b y

Styrkelse af virksomhedsindsatsen

Den virksomhedsvendte del af indsatsen er helt central, idet 8 ud af 10 påbegyndte sygdomsforløb sker direkte fra job. Samarbejdet har derfor haft fokus på at styrke den virksomhedsvendte del af indsatsen.

Helt særligt valgte man i forbindelse med den såkaldte Fast Track-ordning og som følge af den generelle fremrykning af indsatsen at være meget offensive i forbindelse med kontakten og dialogen med virksomhederne. Allerede i efteråret 2014 var der generelt i kompetenceudviklingen og gennem ansættelse af en ekstra virksomhedskonsulent til at udrulle Fast Track, fokus på den virksomhedsvendte del af indsatsen.

Resultaterne har været synlige, og særligt blandt de tidlige sygedagpengesager er der i dag en større andel af sagerne, hvor den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Samlet er andelen af alle sager, som er delvist raskmeldte steget fra knap 7 pct. til mere end 17 pct. over det sidste halve år, jf. figur 13.

Figur 13. Andel delvist raskmeldte

Kilde: DP 143

Afgangsmønsteret

Generelt er der i indsatsen et betydeligt fokus på at sikre, at den enkelte sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Den sygemeldte skal understøttes i, så hurtigt som muligt, at blive afklaret i forhold til fremtidige mulige jobfunktioner eller anden mulig forsørgelse, hvis det ikke er muligt at genvinde arbejdsevnen. Så mange som muligt skal i job eller så tæt på arbejdsmarkedet som muligt.

Marts 2015 Side 19

T å r n b y

For at følge, hvordan det efterfølgende går med de personer, som har modtaget forlængede sygedagpenge i Tårnby Kommune foretages der løbende opgørelser over, hvilken arbejdsmarkedsstatus, den sygemeldte opnår efter endt sygedagpengeperiode.

Resultaterne af sygedagpengeindsatsen i Tårnby kommune for sager med mindst 8 ugers varighed, er i 2014, at:

Knap 76 pct. kommer tilbage i beskæftigelse eller kan igen stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter endt sygedagpengeperiode.

Godt 1 pct. af sygedagpengemodtagerne ender på førtidspension Knap 9 pct. af sygedagpengemodtagerne ender helt uden forsørgelse efter endt

sygeforløb

Tabel 6. Afgangen fra sygedagpenge for forløb med mindst 8 ugers varighed, 2010-2014Antal afgange i pct. 2010 2011 2012 2013 2014

Beskæftigelse 52,5 52,2 52,9 54,7 60,4

Dagpengeledighed 16,8 18,0 16,0 15,4 15,1

Førtidspension 3,7 3,0 5,1 2,4 1,3

Kontanthjælp 3,7 6,5 4,4 4,7 3,0

Ledighedsydelse 2,4 2,7 1,9 2,7 2,1

Revalidering 0,4 0,9 0,5 1,5 1,2

Uden forsørgelse 10,0 9,3 9,8 9,3 8,7

Skånejob og fleksjob 3,2 2,3 2,6 3,5 3,3

Andet 7,4 5,1 6,8 5,8 5,0

Base 1.054 1.148 987 1.032 1.037 Anm.: Kategorien "Andet" indeholder ordinær uddannelse, børnepasningsorlov, voksenlærling, efterløn, fleksydelse, folkepension, barselsdagpenge, død, SU, SVU, udvandret.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM

Når resultaterne af indsatsen i Tårnby Kommune sammenholdes med udviklingen på landsplan fremgår det først og fremmest, at Tårnby Kommunes sygedagpengeindsats samlet set sikrer, at en større andel af de sygemeldte kommer tilbage i job eller kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter endt sygdomsforløb, end det sker på landsplan.

Det fremgår også, at ”førtidspensionstilbøjeligheden” generelt ligger på et lavere niveau end på landsplan i Tårnby. Kun i 2013 var andelen, som afsluttede til førtidspension en anelse højere end på landsplan.

Endelig fremgår det, at der i Tårnby Kommune er en væsentligt lavere andel af sygedagpengemodtagere, som efter endt sygdomsforløb ender helt uden noget forsørgelsesgrundlag.

Marts 2015 Side 20

T å r n b y

Tabel 7. Afgangen fra sygedagpenge for forløb med mindst 8 ugers varighed, 2010-2014Antal afgange i pct. 2010 2011 2012 2013 2014

Beskæftigelse 52,5 52,2 52,9 54,7 60,4Førtidspension 3,7 3,0 5,1 2,4 1,3Dagpengeledighed 16,8 18,0 16,0 15,4 15,1Uden forsørgelse 10,0 9,3 9,8 9,3 8,7

Beskæftigelse 48,2 48,1 47,9 48,8 53,2Førtidspension 4,9 4,8 4,2 2,6 1,7Dagpengeledighed 15,2 16,6 18,5 18,1 15,7Uden forsørgelse 10,6 10,0 9,6 10,0 11,1

Note: Tabellen viser kun udvalgte afslutningsårsager. Derfor stemmer totalen ikke til 100.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Kvaliteten af sagsbehandlingen

Den tættere opfølgning, der nu leveres i Tårnby Kommune er et udtryk for en øget produktivitet. Hvis det skal være til gavn for borgeren, og understøtte det overordnede mål om at nedbringe antallet af langvarige sager, skal den øgede produktivitet være i følgeskab med en høj kvalitet i sagsarbejdet.

Hvis borgere i højere grad klager over afgørelse om stop af sygedagpenge kan det være et tegn på, at borgeren ikke oplever en forbedret kvalitet. Hvis klagerne samtidigt oftere fører til at afgørelsen omgøres eller sagen hjemvises – det vil sige, om afgørelsen bliver ændret eller sagen hjemvises til fornyet sagsbehandling – indikerer det at kvalitet faktisk ikke er forbedret.

I 2014 er 23 sager sendt til Ankestyrelsen heraf er 14 stadfæstet, mens der afventes afgørelse i 9. Det er indtil videre en omgørelsesprocent på 0. Antallet af indklagede sager er også væsentligt lavere end de foregående år, hvor der i gennemsnit blev klaget over afgørelsen i knap 60 sager om året.

Der er endnu ikke principafgørelser og præcedens i forhold til den nye lov og det betyder naturligvis, at praksis skal fastlægges både kommunalt og i Ankestyrelsen. Det må derfor forventes, at der kommer nogle hjemvisninger, omgørelser og medhold som følge af den proces. De kan bruges konstruktivt fremadrettet, så en tydelig praksis kan etableres.

Indtil 2013 varetog de regionale beskæftigelsesankenævn klagesagerne og antal indklagede sager og udfaldet i sagerne blev offentliggjort. I det følgende vises udviklingen i disse tal indtil 2. kvartal 2013.

Marts 2015 Side 21

T å r n b y

Klageprocenten, som opgøres som antal afsluttede sager ift. antal indbyggere lå i perioden op til samarbejdets start lidt over resten af kommunerne i Statsforvaltningen Hovedstaden, jf. figur 14. Efter samarbejdets start er klageprocenten i Tårnby til gennemsnittet for de øvrige kommuner under Statsforvaltningen Hovedstaden.

Figur 14. Klageprocent i Tårnby og Statsforvaltningen Hovedstaden

Anm.: Klageprocenten er opgjort som antal afsluttede sager pr. 10.000 indbyggere.Kilde: Ankestyrelsen.

Omgørelsesprocenten har svinget meget i Tårnby både før og efter samarbejdets start og vurderes derfor at være stort set uændret efter samarbejdets start. Det fremgår af figur 15, som viser den andel ophævede/ændrede og hjemviste sager udgør af det samlede antal realitetsbehandlede sager. De store udsving i Tårnbys omgørelsesprocent kan tilskrives det forholdsvist lave antal klagesager, der får små udsving i antallet af afgørelser til at slå kraftigt ud.

Figur 15. Omgørelsesprocenten i Tårnby og Statsforvaltningen Hovedstaden

Anm.: Omgørelsesprocenten er beregnet, som den andel hjemviste og ophævede/ændrede afgørelser udgør af det samlede antal realitetsbehandlede sager, det vil sige sager, der er stadfæstet, ophævede/ændrede eller hjemviste.

Marts 2015 Side 22

T å r n b y

Kilde: Ankestyrelsen.

Samlet set vurderes det, at der således leveres en højere produktivitet til en højere kvalitet i sagsbehandlingen i Tårnby i dag end tidligere.

Medarbejdernes vurdering af samarbejdet

I marts 2015 er der gennemført en survey blandt sygedagpengeteamets medarbejdere for at få deres vurdering af samarbejdet. Resultaterne af undersøgelsen er:

100 pct. er generelt tilfredse med samarbejdet. 89 pct. mener, at borgerne i dag får en bedre service i dag, mens 11 pct. mener

borgerservicen er uændret. 89 pct. mener, at de har højere jobtilfredshed som følge af samarbejdet, mens 11 pct.

mener det er uændret. Alle de medarbejderne, som har besvaret spørgeskemaet, vurderer, at flere ressourcer

og kompetenceudvikling/medarbejderdage har haft stor/ nogen indflydelse på deres arbejde, jf. tabel 8.

Over halvdelen af de medarbejdere, der har besvaret, mener, at styring af sagsflow samt milepæle og kvalitetsstandarder har haft stor/nogen betydning for deres muligheder for at udføre jobbet.

Den nye sygedagpengelov samt tunge kommunale arbejdsgange nævnes som de største barrierer for samarbejdet.

Tabel 8. Hvilken betydning har samarbejdets indsatser haft for dine muligheder for at udføre dit job?

Høj/Nogen betydning Hverken/Eller Lille/Ingen betydning BesvarelserFlere ressourcer 100% 0% 0% 9Styring af sagsflow 67% 22% 11% 9Aktive tilbud 44% 33% 22% 9Milepæle og kvalitetsstandarder 56% 33% 11% 9Sundhedsfaglig indsats 44% 33% 22% 9Kompetenceudvikling og medarbejderdage 100% 0% 0% 9

I alt 13 medarbejdere har helt eller delvist besvaret skemaet. Tre har svaret ”Ved ikke” på alle spørgsmål. De er udeladt af beregningerne. Derudover er der en respondent, som kun har besvaret første spørgsmål.

Økonomien i Tårnby

En helt præcis beregning af de økonomiske effekter af det offentlige private samarbejde vil være behæftet med den usikkerhed, at det ikke helt kan retfærdiggøres, hvordan udviklingen i Tårnby ville have været såfremt, der ikke havde været indgået en samarbejdsaftale.

Det er endnu ikke muligt at opgøre den økonomiske betydning af indførelsen af jobafklaringsydelse. Derfor vil besparelserne i den sidste samarbejdsår også afspejle, at

Marts 2015 Side 23

T å r n b y

sygedagpengeudgifterne nu er lavere pga. at en del af de sygemeldte, som tidligere modtog sygedagpenge nu modtager jobafklaringsydelse.I det følgende er det dog forsøgt at belyse den økonomiske værdi af samarbejdet.

Udgifterne til sygedagpengeforløb under 52 ugerÅret før samarbejdets start fra oktober 2011 til september 2012 blev der gennemsnit udbetalt sygedagpenge til 495 fuldtidspersoner hver måned. Efter samarbejdets start faldt dette til 415 fuldtidspersoner. Det svarer til et fald på 16,1 pct. I andet samarbejdsår faldt dette til 479 fuldtidspersoner, og i tredje år forventes antallet at falde yderligere til 359 personer. I alle årene ligger antallet af fuldtidspersoner betydeligt under niveauet fra før samarbejdets start.

I året før samarbejdets start fra oktober 2011 til september 2012 svarede udgifterne i 2011-priser til 98,6 mio. kr., hvilket i det tredje år af samarbejdet forventes reduceret til 71,4 mio. kr.

Udgifterne til sygedagpengeforløb over 52 ugerI året før samarbejdets start fra oktober 2011 til september 2012 blev der i gennemsnit udbetalt sygedagpenge til 134 fuldtidspersoner hver måned. Efter samarbejdets start faldt dette til 96 fuldtidspersoner i samarbejdets første år. Det svarer til et fald på 28,3 pct. I samarbejdets andet år var der i gennemsnit 63 fuldtidspersoner, og i tredje samarbejdsår steg antallet til 79. I alle årene ligger antallet af fuldtidspersoner betydeligt under niveauet fra før samarbejdets start.

I året før samarbejdets start fra oktober 2011 til september 2012 svarede udgifterne i 2011-priser til 26,7 mio. kr., hvilket samarbejdets tredje år forventes reduceret til 15,7 mio. kr.

Samlede offentlige udgifterSamlet er der i forhold til året før samarbejdets start til i dag sparet 98,9 mio. kr. på forsørgelseskontoen på sygedagpengeområdet under antagelse af, at udviklingen på landplan i samarbejdets tredje år bliver den samme som i samarbejdets andet år. Korrigeret for, at udviklingen i Tårnby ville have været gået som på landsplan, hvis der ikke havde været en samarbejdsaftale, har besparelsen været på 82,8 mio. kr.

Tårnby kommunes andel af den samlede offentlige besparelse udgør 65,7 mio. kr.

Marts 2015 Side 24

T å r n b y

Tabel 9. Udvikling i fuldtidspersoner, samlet økonomi og samarbejdsøkonomiÅret før aftale År 1 År 2 År 3

okt 12-sep 13 okt 13-sep 14 okt 14-sep 15

Antal FTE økonomipersoner 495 415 379 359

Antal FTE økonomipersoner 134 96 63 79

Mio kr 2011 priserUnder 52 98,6 82,7 75,4 71,4Over 52 26,7 19,1 12,6 15,7I alt 125,3 101,9 88,0 87,2Ændring i pct.

Ændring i Tårnby -18,7 -29,8 -30,4Ændring i hele landet -6,9 -3,0 -3,0Ændring i mio. kr. i Tårnby

Ændring under 52 uger -15,9 -23,2 -27,2Ændring over 52 uger -7,6 -14,1 -10,9Korrektion for udvikling på landsplan -8,6 -3,7 -3,7

Samlet offentlig besparelse i Tårnby, korrigeret -14,8 -33,6 -34,4Kommunal besparelse (50 pct. under 52 uger) -15,5 -25,7 -24,5

Samlet økonomi for sygedagpenge i mio. kr.

Samlet offentlig besparelse i Tårnby -98,9- Tårnby Kommunes andel -65,7 - Heraf sparede udgifter til sager over 52 uger -32,6Investering i øget indsats indtil februar 2015, forventet frem til oktober 2015 10,6Betaling til Falck udover investering 5,6

Samlet offentlig besparelse i Tårnby fratrukket investering -88,3- Tårnby Kommunes andel -55,1

Forventet besparelse i år 4 33,0Projektregnskab i mio. kr.

Beregnet sparet forsørgelse i forhold til kontrakttal 18,8Investering i øget indsats indtil februar 2015, forventet frem til oktober 2015 10,6Nettobesparelse efter investering 8,1 Heraf betaling til Falck udover investering 5,6

Under 52 uger

Over 52 uger

Kilde: Egne beregninger på baggrund af bogførte udgifter.Anm.: Udgifterne i tredje samarbejdsår er beregnet ud fra en antagelse, at niveauet i de sidste syv måneder af samarbejdet i gennemsnit bliver som gennemsnittet for de første fem måneder af tredje samarbejdsår.Antallet af fuldtidsækvivalente økonomipersoner findes ved at dividere de samlede bogførte udgifter med den samlede sats for udbetaling af sygedagpenge til en person, som har været sygemeldt hele året og har modtaget den fulde sygedagpengesats på 3830 pr. uge i 2011-priser.

Bilag: 6.1. COWI: Opdatering af Leo Larsen udvalgets rapport



MAJ 2015 STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i 2014-2024 - Opdatering af tallene i Ekspertudvalgets rapport: "Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesterin-ger og arbejdskraft og kvalifikationsbehov – Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige"

MAJ 2015 STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i 2014-2024 - Opdatering af tallene i Ekspertudvalgets rapport: "Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesterin-ger og arbejdskraft og kvalifikationsbehov – Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige"

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A063243

DOKUMENTNR. 1

VERSION 2

UDGIVELSESDATO Maj 2015

UDARBEJDET hle/pos/dekr/nan/mho/mobr

KONTROLLERET pos

GODKENDT hle

De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter - Opdatering af tal bag ekspertudvalgets rapport

C:\Users\B008690\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\HQXFKCZZ\Opdatering af Leo Larsen udvalgets rapport-Master-FINAL-Maj 2015 (2).docx

5

INDHOLD

1 Indledning 7

1.1 Baggrund og formål 7

1.2 Afgrænsning 8

1.3 Metode og datagrundlag 12

1.4 Opbygning af rapporten 14

2 Sammenfatning 15

3 Status på infrastrukturprojekterne 20

3.1 Status på de infrastrukturprojekterne 20

4 Arbejdskraftbehovet i anlægsperioden 29

4.1 De direkte beskæftigelseseffekter 30

4.2 Brug af udenlandsk arbejdskraft 39

BILAG

Bilag A Status på projekter

Bilag B Arbejdskraftbehovet i de enkelte regioner fordelt på faggrupper



7

1 Indledning Indhold Denne rapport indeholder resultaterne af en opdatering af de beregninger COWI

foretog af de direkte beskæftigelseseffekter af en række større infrastrukturprojek-ter i 2013. Beregningerne blev foretaget for ekspertudvalget vedrørende infrastruk-turinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov, som den daværende Be-skæftigelsesminister Mette Frederiksen nedsatte i december 2012. Ekspertudval-get blev nedsat med det mål at opnå et detaljeret billede af arbejdskraftbehovet i lyset af de store infrastrukturprojekter og konkrete forslag til, hvordan beskæftigel-ses- og uddannelsesindsatsen over for de ledige kan målrettes, så de får del i de mange nye jobs, og de berørte virksomheder kan rekruttere den nødvendige ar-bejdskraft1.

Afgrænsning Opdateringen omfatter alene beregningerne af de direkte beskæftigelseseffekter og dermed alene arbejdskraftbehovet i selve anlægsfasen.

Opdateringen har fundet sted i perioden medio november 2014 til primo januar 2015, og redigeringen af rapporten afsluttet umiddelbart herefter.

1.1 Baggrund og formål Baggrund Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og

kvalifikationsbehov (Leo Larsen Udvalget) offentliggjorde i september 2013 en samlet rapport, som kortlagde de direkte beskæftigelseskonsekvenser af de store infrastrukturprojekter inden for bygge- og anlægssektoren frem mod 2020.

Rapporten viste bl.a., at det samlede behov for arbejdskraft til at gennemføre de planlagte infrastrukturprojekter i gennemsnit vil være på ca. 8.500 mandår årligt i perioden 2013-2022, svarende til ca. 87.000 mandår i alt i den pågældende periode.

Sagt med andre ord skønnes den samlede investering på ca. 200 mia. kr. i infrastruk-

turprojekter at give anledning til en midlertidig stigning i arbejdskraftbehovet på bygge-

1 Jf. Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbe-

hov, 2013: Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikati-

onsbehov – Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige. September 2013.

8 De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter - Opdatering af tal bag ekspertudvalgets rapport


og anlægsområdet på ca. 8.500 mandår i perioden 2013-2022, når der alene fokuseres

på den arbejdskraft, som skal anvendes i anlægsperioden.

På det tidspunkt rapporten blev udarbejdet, lå nogle af projekterne kun på tegne-brættet, og tidsplanen for de pågældende projekter var derfor ikke i alle tilfælde fuldstændigt lagt fast. I andre tilfælde var projekterne længere, men der var ikke nødvendigvis indgået kontrakter med alle de firmaer, der skulle løse de mange for-skellige opgaver i forbindelse med projekterne. Endelig var der projekter, som manglede den endelige politiske beslutning om, at de skulle igangsættes. I de knap 2 år, der er gået siden rapportens analyser blev gennemført, er de belyste infra-strukturprojekter gået ind i nye faser, og grundlaget for at vurdere arbejdskraftbe-hovet er dermed ændret. Samtidig med at der er kommet flere projekter til.

Ekspertudvalget anbefalede i deres rapport, at Beskæftigelsesministeriet årligt ud-arbejder en ajourført oversigt over igangværende og kommende infrastrukturpro-jekter samt løbende belyser rekrutteringsbehov og eventuelle mangelområder i sektoren. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har som led i denne anbefaling rettet henvendelse til COWI med et ønske om at få foretaget en opdate-ring af de tabeller og figurer i ekspertudvalgets rapport, som illustrerer de direkte beskæftigelseskonsekvenser af de store infrastrukturprojekter.

Formål Formålet med opdateringen er at opnå et billede af, hvordan de direkte beskæftige-lseskonsekvenser af infrastrukturinvesteringerne ser ud i dag, herunder om der er sket mærkbare ændringer og/eller forskydninger i det samlede behov for arbejds-kraft og i behovet for de enkelte faggrupper.

Hovedspørgsmål De hovedspørgsmål, analysen skal besvare, er mere konkret:

› Er der sket ændringer i tidsplanerne for de enkelte projekter, og hvilken be-tydning har det i givet fald haft for efterspørgslen efter arbejdskraft, herunder for timingen af efterspørgslen?

› Er der sket ændringer i projekternes indhold og/eller omfang, og hvilken be-tydning har det i givet fald for efterspørgslen efter arbejdskraft?

› Er der kommet ny viden om, i hvilket omfang der indgår udenlandsk arbejds-kraft i takt med, at der er indgået kontrakter med de entreprenører mv., som skal løse opgaverne?

› Er der kommet nye projekter til?

1.2 Afgrænsning Afgrænsning Opdateringen omfatter de projekter, der indgik i ekspertudvalgets rapport samt nye

relevante projekter.

Overordnet er der tale om besluttede statslige projekter på mere end 100 mio. kr. og/eller projekter, der er del af et politisk forlig. Det betyder, at projekter, som er finansieret af private, ikke indgår i beregningerne.



9

De projekter, der indgik i ekspertudvalgets rapport, omfattede:

› Sygehusbyggeri: I disse og de kommende år investeres der i regi af Regeringens Kvali-

tetsfond2 i alt ca. 45 mia. kr. i byggeri samt udbygning og renovering af eksisterende syge-

huse. Kvalitetsfondsbyggerierne omfatter i alt 16 projekter. Dels 5 helt nye sygehuse og dels

11 ombygninger af allerede eksisterende sygehuse.

› Femern Bælt forbindelse: Med vedtagelsen af anlægsloven her i starten af 2015 kan an-

læggelsen af den ca. 19 km lange tunnel under Femern Bælt påbegyndes. Forbindelsen

forventes at stå klar i 2021. I løbet af selve den seks et halvt år lange anlægsfase vil mere

end 3.000 byggearbejdere være udstationeret i Rødbyhavn, hvor tunnelelementfabrikken vil

blive placeret. Projektet har en anlægssum på ca. 40 mia. kr.

› Ny Storstrømsbro: Der anlægges en ny Storstrømsbro til erstatning for den eksisterende

bro. Den nye bro forventes at kunne åbne for trafik senest i 2021, når Femern forbindelsen

åbner. Projektet er anslået til at koste ca. 4 mia. kr.

› Metro Cityringen: I København er anlæggelsen af metro Cityringen godt i gang. Cityringen

er en 15,5 kilometer lang underjordisk tunnelbane med 17 stationer, som fra juli 2019 vil for-

binde København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg3. Projektets

anlægssum er på ca. 22 mia. kr.

› Letbaner: I flere store byer i Danmark anlægges der i øjeblikket og i de kommende år let-

baner. Det drejer sig om Aarhus, Odense, København og Aalborg. Den samlede anlægs-

sum for letbaneprojekterne i Aarhus, Odense, Storkøbenhavn og Aalborg er anslået til ca. 9,

6 mia. kr. I Aarhus er arbejdet i fuld gang, og letbanen forventes allerede at stå klar i 2017,

mens de øvrige tre letbaner forventes at stå klar i 2020 eller 2021.

› Modernisering og udbygning af jernbanenettet: Der sker store udbygninger og moderni-

seringer af jernbanenettet i hele landet. De største projekter omfatter en ny jernbanelinje

mellem København og Ringsted og en opgradering af banen mellem Ringsted og Rødby.

Desuden skifter man i de kommende år signalsystemet på hele jernbanenettet i Danmark,

inklusive S-togsnettet. Endelig fortsætter man elektrificeringen af jernbanenettet de kom-

mende år. Anlægssummen for jernbaneprojekterne (ekskl. Togfonden DK) er anslået til ca.

26,9 mia. kr.

› Modernisering og udbygning af motorvejsnettet: Flere steder i landet udbygges motor-

vejsnettet de kommende år. Det drejer sig især om store projekter på Køge Bugt motorve-

jen, Frederikssundsmotorvejen, færdiggørelse af motorveje mellem Aarhus og Herning. Der

er desuden netop indgået aftale om flere større vejprojekter, som skal gennemføres de

kommende år. Anlægssummen for motorvejsprojekterne er anslået til ca. 12,1 mia. kr.

› Havvindmøller: Der planlægges anlæggelse af et antal havvindmølleparker i de kommende

år. Det drejer sig om to store havvindmølleparker, Horns Rev i Nordsøen og Kriegers Flak

øst for Møn og et antal kystnære havvindmølleparker. Der undersøges muligheder ved Ve-

sterhav Nord, Vesterhav Syd, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. An-

læggelsesperioden vil være i perioden 2016-2019. Havvindmølleprojekter etableres af ener-

giselskaberne efter et udbud, og der er derfor ikke nogen offentlig kendt anlægssum.

2 Den tidligere regering etablerede i 2007 som led i kvalitetsreformen en kvalitetsfond på 50 mia.

kr. Af de 50 mia. blev der afsat 25 mia. kr. til investeringer i en moderne og effektiv sygehusstruk-

tur. 3 Jf. http://www.m.dk/#!/om+metroen/metrobyggeriet/om+cityringen/cityringen

Projekter i ekspert-udvalgets rapport



› Statsfængsel på Falster: Der er på finansloven for 2009 afsat godt 1 mia. kr. til etablering

af et nyt statsfængsel på Nordfalster. De indledende arbejder på projektet er påbegyndt i

slutningen af 2012, og selve opførelsen er påbegyndt medio 2013. Fængslet forventes at

blive taget i brug i 2016.

› Universitetsbyggerier: I øjeblikket og i de kommende år igangsættes en række større uni-

versitetsbyggerier og renoveringer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. I denne ana-

lyse er medtaget nogle af de største byggeprojekter, som planlægges gennemført de kom-

mende år. Den samlede anlægssum på de omfattede projekter er ca. 6,5 mia. kr.

Nye projekter Ud over disse projekter er der, siden COWI udarbejdede sine beregninger for

ekspertudvalget i 2013, truffet beslutning om flere nye større statslige projekter:

› Metroforbindelse til Sydhavnen: I 2014 besluttede regeringen og Københavns Kommune

at anlægge en metro til Sydhavnen med 5 stationer. Anlægssummen er ca. 8,6 mia. kr. inkl.

reserver. Metroen anlægges af Metroselskabet I/S. Metroen forventes at stå færdig 20234.

› Letbane Ring 3: I 2014 er der endvidere taget beslutning om at anlægge en letbane langs

Ring 3 mellem Lundtofte og Ishøj. Letbanen forventes at være færdig omkring 2020, og her

vil den køre på en strækning på 27 km mellem Lundtofte og Ishøj og have 27 stationer. An-

lægssummen er anslået til ca. 4 mia.5 kr. inklusive reserver.

› Letbane i Aalborg: I forbindelse med finansloven for 2015 har staten afsat midler til anlæg-

gelse af en letbane i Aalborg. Letbanen vil forbinde det nye universitetssygehus med det øv-

rige Aalborg og planlægges at være ca. 12 km lang og vil få 24 stationer. Anlægssummen

er anslået til ca. 1,8 mia. kr. inklusive reserver.

› Ny motorvej mellem Herning og Holstebro: I 2013 blev der indgået politisk aftale om

anlæggelse af en ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Anlægsarbejdet påbegyndes i

2015. En mindre del af projektet vil være færdiggjort i 2017, men hele motorvejsforbindelsen

vil stå klar i 2018. Der er i alt afsat knap 3,9 mia. kr. til anlægsprojektet inklusive reserver.

› Togfonden DK: Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten

indgik den 14. januar 2014 en aftale om at udmønte op til 28,5 mia. kr. i Togfonden DK.

Størstedelen af midlerne i Togfonden DK skal anvendes til massive investeringer i nye skin-

ner og hurtigere forbindelser, som kan realisere timeplanen, en ny forbindelse til Billund,

kortere rejsetider på de fleste regionalstrækninger, en opgradering af mulighederne for

transport af jernbanegods samt elektrificering af størstedelen af det danske jernbanenet6. Af

de 28,5 mia. kr. er ca. 23,3 mia. kr. disponeret til konkrete projekter og yderligere 3,3 mia.

kr. er reserveret. COWI har sammen med Center for Regional og Turismeforskning (CRT)

gennemført en særskilt analyse af arbejdskraftbehovet i forbindelse med implementeringen

af projekterne under Togfonden DK for Trafikstyrelsen m.fl.7 Derfor indgår Togfonden DK ik-

ke som en del af jernbaneprojekterne i denne rapport, men vi har medtaget skønnet over

4 Jf. Transportministeriet, 2014: Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt ud-

bygning af Nordhavnen. København, 14. maj 2014. Findes på:

http://www.trm.dk/da/publikationer/2014/principaftale-om-sydhavnsmetro 5 Bygherreselskabet Ring 3 Letbane I/S, 23. juni 2014. 6 Aftale mellem Regeringen (S, SF og RV) og Dansk Folkeparti og Enhedslisten: En moderne

jernbane – udmøntning af Togfonden DK. 14. januar 2014. 7 Trafikstyrelsen, Banedanmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Uddannelses-

og Forskningsministeriet, 2014: Arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK.



11

det samlede arbejdskraftbehov pr. år og samlet for perioden 2014-2024 i oversigten over

arbejdskraftbehovet fordelt på projekttyper neden for.

Afsluttede projekter Samtidigt med er der også projekter, som i mellemtiden er blevet afsluttet. Det gælder:

› Motorvejen mellem Middelfart og Nørre Aaby › Motorvejen mellem Skærup og Vejle › Dobbeltspor på jernbanen Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)

Alle tre projekter er blevet færdige før tid.

Der vil blive skelnet mellem følgende projekttyper og faggrupper i forbindelse med opdateringen:

Projekttyper:

› Sygehuse mv. › Motorveje › Jernbane › Letbaner/metro › Bro/tunnel › Universitetsbyggeri › Havvindmølleparker

Faggrupper:

› Ikke-faglærte, struktører

› Murere

› Tømrere/ Snedkere

› VVS’ere

› Bygningsmalere

› Elektrikere

› Chauffører

› Smede mv.

› Andre faglærte inden for byggeri

› Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere)

› Ingeniører – MVU

› Civilingeniører inkl. ledelse

› Øvrige med LVU og ph.d. inden for byggeri

Herudover vil vi skelne mellem følgende geografiske områder :

› Region Hovedstaden

› Region Sjælland

› Region Syddanmark

› Region Midtjylland

› Region Nordjylland

› Landet som helhed

Afgrænsning af pro-jekttyper og fag-grupper



1.3 Metode og datagrundlag Metode I forbindelse med opdateringen har vi anvendt den samme metode, som vi

anvendte i forbindelse med beregningerne af de direkte beskæftigelseseffekter i 2013.

Beregningen i 2013 var baseret på følgende kilder:

› Viden om de enkelte projekters samlede tidsplan og anlægsbudget samt hvor stor en del af anlægsbudgettet, der typisk anv endes til løn alt efter projekttype.

› Viden om hvordan den typiske fagsammensætning ser ud over tid for speci-fikke typer af projekter, herunder med hvilken vægt de enkelte faggrupper ind-går og på hvilket tidspunkt i anlægsprojektet.

› Bygherrers viden om arbejdskraftbehovet på konkrete projekter i det omfang bygherrerne har kunnet vurdere dette.

De tre datakilder er vægtet forskelligt alt efter typen af projekter og omfanget af tilgængelig viden om projekterne, på det tidspunkt analysen blev gennemført.

Generelt er det erfaringen, at bygherrerne ofte ikke har et særligt præcist billede af, hvordan arbejdskraftbehovet efter de enkelte faggrupper vil fordele sig på forhånd. Derfor er det nødvendigt at basere beregningerne af beskæftigelseskonsekvenser-ne på historisk viden om, hvordan efterspørgslen efter de enkelte faggrupper typisk ser ud på de forskellige typer af projekter, herunder hvordan de enkelte faggrupper vægter i forhold til hinanden over tid samt viden om, hvor stor en del af anlægs-summen der typisk anvendes til løn alt efter, hvilken type af projekt der er tale om. COWI har i den forbindelse kunnet trække på ekspertviden internt i COWI. Det er således i flere tilfælde interne eksperter, der har bidraget med nøgletalsfordelinger på de enkelte projekttyper.

I og med at der i dag er gået knap 2 år siden analysen for ekspertudvalget blev gennemført, har de enkelte projekter udviklet sig, og der foreligger dermed i dag mere viden om de enkelte projekter. Det må derfor antages, at der dermed er et bedre grundlag for at udarbejde et skøn over arbejdskraftbehovet. Der er således sandsynligvis sket ændringer i nogle af de forskellige antagelser, som lå til grund for vores beregninger i 2013, hvorfor det vil være nødvendigt at gennemgå de en-kelte projekter igen og opdatere vores skøn, så de afspejler den viden, der forelig-ger i dag.

Datagrundlag I forbindelse med opdateringen har vi således gennemgået alle projekterne på ny. Fokus har i denne henseende bl.a. været på at følge op på, om tidsplanen og an-lægsbudgettet fortsat holdt samt på, om projekterne har oplevet rekrutteringspro-blemer. Det har vi gjort ved at gennemgå de enkelte projekters hjemmesider og relevante dokumenter/rapporter om de enkelte projekter samt ved at følge op tele-fonisk over for udvalgte bygherrer/projektledere eller andre med særlig viden om de konkrete projekter. De projekter, vi har fulgt op på telefonisk, omfatter:



13

› Det nye Rigshospital › Nyt Hospital Nordsjælland (Hillerød) › Nyt Hospital Hvidovre › Nyt Universitetssygehus i Køge › DNV Gødstrup, Det nye Hospital i Vest › Odense Universitetshospital › DNU Skejby › Ny Retspsykiatrisk Sct. Hans, Roskilde › Universitetsbyggerier i Hovedstaden › Universitetsbyggerierne i Nordjylland › Universitetsbyggerierne i Midtjylland › Universitetsbyggerierne i Syddanmark › Signalprogrammet

I forbindelse med interviewene har vi endvidere sat fokus på brugen af udenlandsk arbejdskraft.

Resultaterne af desk researchen og interviewene er blevet brugt til at opdatere den beregningsmodel, som vi anvender i forbindelse beregningerne af de direkte be-skæftigelseseffekter.

Opdateringen har bestået i at ændre enten tidsplanerne og/eller omfanget af ar-bejdskraftsbehovet samt i at tilføje nye projekter og fjerne afsluttede projekter.

I forbindelse med ændringer i tidsplanerne har vi fastholdt fordelingen på faggrup-per og alene "skubbet" projektet i den ene eller anden retning afhængig af ændrin-gens karakter. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at komprimere arbejds-kraftbehovet til en kortere tidsperiode. I disse tilfælde har vi fordelt de overskyden-de år ligeligt ud på projektet.

I forbindelse med ændringer i anlægsbudgetterne har vi skaleret effekten direkte op eller ned på arbejdskraftbehovet, idet vi har fastholdt fordelingen på faggrup-per8. I den forbindelse har vi som hovedregel taget udgangspunkt i det prisniveau, der var gældende på det tidspunkt, projektet blev besluttet samt inkluderet reserver i det omfang, de var kendte.

I forbindelse med de nye projekter har vi taget udgangspunkt i eksisterende forde-lingsnøgler for lignende projekter. I forhold til Letbanen Ring 3 har vi eksempelvis taget udgangspunkt i fordelingen på faggrupper i forbindelse med letbanen i Aar-hus og skaleret til i forhold til anlægssummen. Ved beregning af arbejdskraftbehov til havvindmølleprojekter har vi anvendt et nøgletal fra Offshore Energy i Esbjerg, hvor man på baggrund af internationale er-faringer antager, at installation af 250 MW havvindmøllekapacitet skaber beskæfti-gelse til ca. 1.000 personer (mandår). Nøgletallene blev oplyst i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten til ekspertudvalget i 2013.

8 En stigning på 10 procent i anlægsbudgettet bliver direkte oversat til en 10 procent stigning i

arbejdskraftbehovet i forhold til det behov, der blev vurderet sidste gang.



Forbehold Vores beregninger af de direkte beskæftigelseseffekter har således i høj grad karakter at af være skøn. Størrelsesordnerne af behovet for de enkelte faggrupper skal dermed også alene betragtes som et overordnet bud på, hvor mange der kan blive brug for i anlægsfasen givet, at arbejdskraftbehovet på de enkelte projektty-per nogenlunde svarer til den typiske fordeling på sådanne typer af projekter.

Såfremt der opstår mangel på nogle typer af arbejdskraft (faggrupper), vil der kun-ne ske en substitution over mod andre typer af arbejdskraft, hvorved efterspørgs-len efter disse typer arbejdskraft vil stige. I vores beregninger har vi ikke taget hen-syn til, om arbejdskraften er tilstede og ej heller til substitutionseffekter.

1.4 Opbygning af rapporten Rapporten består foruden dette kapitel af 3 yderligere kapitler:

Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens konklusioner.

Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af status på de projekter, der indgår i bereg-ningen af de direkte beskæftigelseseffekter. Fokus i beskrivelsen er på at beskrive de ændringer, der er sket på projekterne, siden COWI foretog beregningerne i 2013, og som har betydning for efterspørgslen efter arbejdskraft i anlægsperioden.

Kapitel 4 indeholder resultaterne af vores beregninger af de direkte beskæftigel-seseffekter af de projekter, der indgik i ekspertudvalgets rapport og af de projekter, der er kommet til siden samt af Togfonden DK.



15

2 Sammenfatning Analysens hovedresultater er følgende:

› Der er siden ekspertudvalgets arbejde i 2013 taget beslutning om gennemfø-relse af yderligere infrastrukturprojekter. De vigtigste er ny metroforbindelse til Sydhavnen i København, en Ring 3 letbane i Hovedstadsområdet, letbane i Aalborg og en ny motorvej mellem Herning og Holstebro.

› Siden rapporten i 2013 er der endvidere truffet beslutning om udmøntningen af Togfonden DK.

› I den mellemliggende periode er der samtidigt en række projekter, som er af-sluttet. Det gælder blandt andet en række motorvejsprojekter – i nogle tilfælde er de afsluttet hurtigere end forventet.

› Endelig er enkelte projekter blevet forsinket. Det gælder blandt andet for nogle af de store sygehusprojekter og for Metro Cityringen i København. Forsinkel-serne betyder en mindre udskydelse af arbejdskraftefterspørgslen for disse projekter.

› Tages der højde for disse ændringer, viser fremskrivningerne, at det ekstra behov for arbejdskraft, som infrastrukturinvesteringerne giver anledning til i perioden 2014-2024 er stabilt sammenholdt med fremskrivningerne af behovet i perioden 2013-2023, svarende til ca. 8.500 mandår årligt og 93.800 i den samlede periode.

› Medtages Togfonden DK, der er analyseret i en særskilt analyse i 20149, vil det ekstra behov være 9.500 mandår årligt.

› Den samlede beskæftigelseseffekt af de analyserede projekter forventes at toppe allerede i perioden 2016-2018. Her vil den samlede årlige effekt svare til ca. 15.000-16.000 mandår – eller lidt mere end 10 procent af den samlede

9 Analysen af arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK omfatter effekter frem til 2027.

I denne analyser er kun medtaget effekter frem til 2024.



bygge- og anlægsbeskæftigelse. Konkurrencen om den nødvendige arbejds-kraft vil således være særlig stor i disse år.

› De projekttyper, der giver anledning til det største arbejdskraftbehov, er syge-husbyggerierne, letbane/metro- og tunnel- og broprojekterne med Femern for-bindelsen som det absolut største projekt.

› Infrastrukturinvesteringerne vil især betyder et ekstra behov for arbejdskraft i Region Sjælland og Region Hovedstaden som følge af de store investeringer i sygehuse, metro, letbane og Storstrømsbroen og Femern forbindelsen.

› Togfonden DK vil dog især komme Region Midtjylland og Region Syddanmark til gode, og det især i perioden efter 2021.

› Omfanget af udenlandsk arbejdskraft på infrastrukturprojekter er fortsat usik-kert, men udenlandsk arbejdskraft ventes at spille en rolle på især de største projekter og i forbindelse med nicheopgaver, der kræver særlig ekspertise el-ler erfaring.

Neden for er hovedresultaterne beskrevet nærmere.

I de kommende 10 år investeres der godt 200 mia. kr. i store infrastrukturprojekter i Danmark. Disse investeringer vil betyde, at efterspørgslen efter arbejdskraft inden for især bygge- og anlægssektoren vil stige. Med det mål at sikre, at investeringer-ne i videst muligt omfang kommer danske lønmodtagere til gode og dermed også den danske økonomi, nedsatte den tidligere beskæftigelsesminister Mette Frede-riksen i december 2012 et ekspertudvalg, som skulle komme med forslag til, hvor-dan beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen kan være med til at sikre, dels at arbejdskraften har de rette kompetencer, så de kan komme i betragtning til de mange nye jobs, dels at der er nok arbejdskraft med de rette kompetencer.

Som grundlag herfor bad ekspertudvalget COWI om at beregne, hvor stort behovet for arbejdskraft vil være, og hvilke typer af kompetencer (faggrupper) der vil være brug for i anlægsperioden i perioden 2013-2022.

COWIs beregninger viste, at det samlede behov for arbejdskraft som følge af de planlagte infrastrukturprojekter, i gennemsnit vil være på ca. 8.500 mandår årligt i perioden 2013-202210, svarende til 87.300 mandår i alt.

Siden ekspertudvalget offentliggjorde deres rapport i 201311 er flere af de infra-strukturprojekter, der indgik i beregningerne af de direkte beskæftigelseseffekter, blevet afsluttet, mens andre projekter er blevet enten udsat, fremrykket, forkortet eller har fået øget budgettet. Samtidigt er der kommet flere nye projekter til.

10 Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov,

2013: Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige. September 2013. 11 Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov,

2013: Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige. September 2013.

Målet er at sikre den nødvendige arbejds-kraft og kompeten-cer



17

Flere af motorvejsprojekterne og et enkelt jernbaneprojekt er således blevet hurti-gere færdigt end forventet, mens flere af sygehusprojekterne er blevet forsinket, og enkelte er blevet dyrere. Et universitetsbyggeri er sat på standby, mens der er op-stået usikkerhed om, hvorvidt andre vil blive gennemført som følge af de bebudede ændringer af dimensioneringerne på uddannelserne.

Tages der højde for disse ændringer, viser fremskrivningerne af behovet for ar-bejdskraft som følge af de planlagte infrastrukturinvesteringer i perioden 2014-2024, at det samlede behov for arbejdskraft fortsat i gennemsnit vil være ca. 8.500 mandår årligt i perioden 2014-2024, svarende til 93.800 mandår i alt.

Medtages behovet for arbejdskraft til de projekter, der realiseres i regi af Togfon-den DK, forventes den samlede stigning i efterspørgslen efter bygge- og anlægs-arbejdskraft at blive omkring 104.400 mandår set over hele perioden 2014-2024. Det skal i den forbindelse bemærkes, at COWI og Center for Regional- og Turis-meforskning (CRT) har gennemført en særskilt analyse af arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK i 2014 for Trafikstyrelsen m.fl.12, hvorfor de projek-ter, der finansieres af Togfonden DK, ikke indgår som en integreret del af jernba-neprojekterne i denne analyse.

Det samlede behov for arbejdskraft dækker over relative store forskelle i de enkelte år, og relative store forskelle på projekttyper, faggrupper og regioner.

Hvad angår det tidsmæssige aspekt, så viser beregningerne, at den samlede ef-terspørgsel ventes at blive størst i årene 2016-2018, hvor projekterne vil afsted-komme en stigning i arbejdskraftbehovet på 15.000-16.000 mandår, jf. figuren ne-den for. Det svarer til mere end 10 procent af den nuværende beskæftigelse i byg-ge- og anlægsbranchen.

Årsagen til, at efterspørgslen efter arbejdskraft er særlig stor i perioden 2016-2018, er, at arbejdskraftbehovet til sygehusprojekterne samt letbaner og metroer topper i denne periode og det samtidigt med, at behovet for arbejdskraft til bro og tunneler (Femern forbindelsen og Storstrømsbroen) er stigende i den pågældende periode og når et toppunkt i 2018 og 2019. Efter 2019 falder arbejdskraftbehovet relativt kraftigt år for år, og bliver efter 2021 stort set alene holdt oppe af færdiggørelsen af sygehusprojekterne og af Togfonden DK, jf. figuren neden for.

Der bliver således særlig stor konkurrence om arbejdskraften i perioden 2016 til 2018, og det er især efter de typer af arbejdskraft, som der kan forventes stor ef-terspørgsel efter i alle typer projekter.

Det høje aktivitetsniveau betyder også, at der kan være behov for at sætte ind med efteruddannelsesinitiativer allerede på relativ kort sigt, hvis man skal undgå rekrut-teringsvanskeligheder, medens beskæftigelsen topper.

12 Trafikstyrelsen, Banedanmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Uddannelses-

og Forskningsministeriet, 2014: Arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK.

Arbejdskraftbehovet vil være ca. 8.500 mandår i gennemsnit årligt

Medtages Togfon-den DK er behovet ca. 9.500 mandår årligt i gennemsnit

Efterspørgslen top-per i 2016-2018

Efterspørgslen top-per i 2016-2018 - behov for initiativer



Figur 2-1 Udviklingen i det samlede arbejdskraftbehov som følge af de planlagte større infra-

strukturprojekter inkl. projekterne under Togfonden DK i de kommende 10 år fordelt

på projekttyper.

Kilde: COWIs egne beregninger.

Anm: COWI og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har gennemført en særskilt ana-

lyse af arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK i 2014 for Trafikstyrelsen m.fl., hvor-

for de projekter, der finansieres af Togfonden DK, ikke indgår som en integreret del af jernbane-

projekterne i denne analyse.

Den store efterspørgsel gælder især ikke-faglærte/struktører, murer, elektrikere, chauffører og civilingeniører. De ikke-faglærte er den gruppe, der kan forudse den største stigning i efterspørgslen som følge af de planlagte infrastrukturinvesterin-ger, idet jordarbejde, beton, elementmontage mv. er en betydelig del af de mange planlagte infrastrukturinvesteringer. Det gælder især i forbindelse med bro og tun-nelprojekterne, hvor de ikke-faglærte udgør 2 ud af 3 af det samlede arbejdskraft-behov. Det er i denne henseende især Femern Bælt-forbindelsen, som forventes at komme til at efterspørge et meget stort antal ikke-faglærte.

Behovet for civilingeniører forventes at toppe i årerne 2015-2017 og dermed lidt tidligere end den generelle arbejdskraft efterspørgsel, hvilket skyldes, at de især indgår i projekteringsfasen. Realiseringen af projekterne under Togfonden DK vil dog medvirke til, at efterspørgslen efter denne faggruppe fortsat vil være mærkbar efter 2019.

Arbejdskraftbehovet i de enkelte regioner vil variere meget. Stigningen i efter-spørgslen efter arbejdskraft vil være størst i Region Sjælland og i Region Hoved-staden og mindst i Region Nordjylland.

I Region Sjælland er det især Femern Bælt forbindelsen, der er årsagen til, at ar-bejdskraftefterspørgslen er særlig stor der, samt til at arbejdskraftefterspørgslen vil kulminere senere der, end i de øvrige geografiske områder. Region Sjælland er samtidigt den region, hvor andelen af såvel ikke-faglærte som civilingeniører udgør den største andel af det samlede arbejdskraftbehov, hvilket ligeledes kan henføres til Femern Bælt-forbindelsen.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Sygehuse mv.

Motorveje

Jernbane

Letbaner/metro

Bro og tunnel

Universitetsbyggeri mv.

Havvindmølleparker

Togfonden

Særlig stor efter-spørgsel efter ikke- faglærte/struktører, murer, elektrikere, chauffører og civilin-geniører

Arbejdskraftefter-spørgslen er størst i Region Sjælland og Region Hovedstaden



19

I Region Hovedstaden er det især sygehusbyggerier, Metro Cityringen og en ny Sydhavns metroetape, som betyder ekstraordinære store arbejdskraftbehov.

Mens de større planlagte infrastrukturprojekter udgør den største del af beskæfti-gelsen i Region Sjælland og i region Hovedstaden, er det primært sygehusbygge-rier og letbaneprojekter, som betyder arbejdskraftefterspørgsel i region Syddan-mark, Midtjylland og Nordjylland. I Region Syddanmark er der tale om flere større sygehusbyggerier i Regionen, som betyder arbejdskraftefterspørgsel samt anlæg-gelsen af en ny letbane i Odense. I Syddanmark er der afsluttet flere større motor-vejsprojekter de sidste 2 år, og der er ikke nye motorvejsprojekter under planlæg-ning i regionen på nuværende tidspunkt.

I Region Midtjylland er det ligeledes sygehusprojekter, som udgør en stor del af arbejdskraftefterspørgslen. I Midtjylland er sygehusprojekterne relativt langt frem-me i anlægsfasen, og de vil dermed også blive afsluttet relativt tidligt i forløbet. Stort set samtidig med disse byggerier, anlægges der ny motorvej mellem Herning og Holstebro, Aarhus-Silkeborg motorvejen færdiggøres, og den planlagte etape 1 af letbanen anlægges. I Nordjylland er det sygehusbyggeri, anlæggelse af en let-bane i Aalborg og Universitetsbyggeri, som betyder arbejdskraftefterspørgsel.

De landsækkende projekter omfatter især nogle havvindmølleparker og et nyt sig-nalsystemet til S-togsnettet og fjerntogsnettet. Siden analysen i 2013 er det beslut-tet, at et enkelt større havvindmølleprojekt udsættes 2 år, og et andet projekt redu-ceres en smule.



3 Status på infrastrukturprojekterne

3.1 Status på de infrastrukturprojekterne Der er gået knap 2 år siden COWI udarbejdede sit seneste skøn over de direkte beskæftigelseseffekter af udvalgte større infrastrukturprojekter som input til ek-spertudvalgets afrapportering.

I mellemtiden kan der være sket en række ændringer af projekterne med betydning for arbejdskraftefterspørgslen:

› Tidsplanen kan være ændret

› Økonomien bag projekterne kan være ændret

› Projekterne kan være afsluttet eller sat på stand by, eller der kan være kom-met nye til

I det følgende vil vi kort gennemgå de ændringer, der er sket på de projekttyper, der indgår i beregningerne i denne analyse. I Bilag A findes en beskrivelse af sta-tus på de enkelte projekter.

3.1.1 Sygehuse mv. Projekter De sygehusprojekter, der indgår i beregningerne i denne rapport, er:

› Nyt Hospital Nordsjælland (Hillerød) › Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg › Nyt Hospital Herlev › Nyt Hospital Hvidovre › Det Nye Rigshospital › Universitetssygehus Køge › Ny Retspsykiatri Sct. Hans › Nyt psykiatrisygehus i Slagelse

› Akutmodtagelse Slagelse Sygehus › Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) › Regionshospitalet i Viborg



21

› DNV-Gødstrup, Det Nye Hospital i Vest › Nyt Odense Universitetshospital (OUH) › Nyt Sygehus Sønderjylland (Aabenraa) › Nyt Kolding Sygehus › Nyt Aalborg Universitetshospital

Nye projekter Der er ikke kommet nye sygehusprojekter til, siden COWI gennemførte analysen i

2013.

Ændringer Fælles for stort set alle projekter er, at der ikke har været ændringer i anlægssum-men, hvorfor omfanget af det samlede arbejdskraftbehov til projekterne i store træk er uændret. Dog har flere projekter oplevet stigende omkostninger på forskellige dele af byggeriet, hvilket har betydet, at et af sygehusene har reduceret omfanget af projektets størrelse (DNV Gødstrup). I flere af projekterne har der været for-skydninger i forhold til den oprindelige tidsplan, men for de fleste projekters ved-kommende er der ikke tale om forskydninger, der har konsekvenser for den over-ordnede tidsplan.

Projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans er bl.a. udskudt med ca. 1,5 år og forventes først færdigt 2019. Udskydelsen gælder hele det samlede byggeri og således også rekrutteringsbehovet inden for samtlige faggrupper til byggeriet. Da der ikke er tale om et traditionelt sygehusbyggeri med mange komplekse installationer, omfatter byggeriet ikke i så høj grad faggrupper med et højt specialiseringsniveau. Også bygningen af det nye Odense Universitetshospital er udsat i ca. 2 år og forventes således nu først færdigt i 2022.

Denne forsinkelse vil også få betydning for Syddansk Universitets (SDUs) nye SUND bygning, som skal bygges sammen med hospitalet. Endelig er byggeriet af fase 1 af Aabenraa sygehus (Nyt Sygehus Sønderjylland) blevet både forsinket og dyrere end først antaget. Årsagerne hertil er ifølge Region Syddanmark mangelfuld planlægning og fejl og mangler i projektmaterialet fra totalrådgiverens side samt dårligt byggevejr med meget regn og en lang vinter mellem 2012 og 201313. Pro-jektet bliver op mod 30 mio. kr. dyrere.

Byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital gennemføres som planlagt, men ud over det byggeri, som har fået tilsagn fra Kvalitetsfonden, har regionen besluttet en række tilføjelser til projektet. Man har regionalt besluttet at udvide projektet med en bevilling på 100 mio. kr. for at opnå energiklasse 2020. Der investeres endvidere yderligere 130 mio. kr. i byggeri til onkologi, og regionen har afsat yderligere 190 mio. kr. til opførelse af en serviceby.

På DNV-Gødstrup, Det Nye Hospital i Vest, er perioden med betonarbejde forlæn-get med 6 måneder, men forskydningen skyldes ikke, at der har været rekrutte-ringsvanskeligheder til opgaven14. DNV Gødstrup har endvidere været nødsaget til at lade udbuddet af Råhus Syd gå om, idet de indkomne bud lå mere end 70 mio.

13 Kilde: http://www.regionsyddanmark.dk/wm439687 14 Kilde: http://www.nybygsdu.dk/Nyheder/Nyt_SUND-projekt



kr. over budgetrammen. Endelig har DNV været nødsaget til at spare 75 mio. kr. for at få projektet til at hænge sammen. Konkret har projektet været nød til at redu-cere hospitalet med en etage for at få anlægsbudgettet til at hænge sammen15.

For en række andre sygehusprojekter sker der mindre forskydninger i tidsplaner for enkelte etaper, men det vurderes ikke at have konsekvenser for det samlede ar-bejdskraftbehov.

For flere af projekterne gælder det, at man netop er i gang med at gøre dispositi-onsforslag og tidsplaner klar til politisk behandling, hvorfor man endnu ikke er be-gyndt at lægge de store anlægsopgaver i licitation. Af samme grund har man end-nu ikke oplevet rekrutteringsproblemer, omend flere har en forventning om, at de kan opstå. Det gælder dog ikke alle.

På nogle af de byggerier, der er i gang, har man oplevet en tendens til, at færre entreprenører nu byder ind på de udbudte opgaver end tidligere. Dette kan ses som et tegn på, at markedet er ved at være mættet for entreprenører, der har ka-pacitet til at byde på opgaverne. Et tiltagende mættet marked giver udfordringer for de byggerier, der er kommet senere i gang end planlagt, hvorfor man her ser det som en udfordring at få planlagt en tilbudsstrategi, der sikrer, at man får entrepre-nører og kvalificeret arbejdskraft til at byde ind på opgaverne.

Udbudsstrategien indebærer for nogle, at man ser til udlandet efter entreprenører, mens andre holder fast i at holde anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft på et minimum. De fleste forventer dog danske entreprenører med en vis andel af uden-landske ansatte eller udenlandske underleverandører og fokuserer mere på arbej-dernes vilkår end på nationalitet.

3.1.2 Motorveje Projekter De motorvejsprojekter, der indgår i beregningerne i denne rapport, er:

› Udbygningen af Motorring 4 (Taastrup-Frederikssundsmotorvejen) › Frederikssundmotorvejens 2. etape (Motorring 4-Tværvej N) › Udbygningen af Helsingør motorvejen 1. etape (Øverødvej-Hørsholm S) › Udbygningen af Køge Bugt motorvejen - 1. og 2. etape › Opgradering af Syd motorvejen (Sakskøbing-Rødbyhavn) (Femern Bælt) › Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) › Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro).

Nyt projekt siden 2013 Af disse projekter er det kun Holstebromotorvejen, som ikke indgik i analysen i 2013. Der blev afsat midler til dette projekt i 2013. Den nye motorvej skal blandt andet sikre en effektiv vejforbindelse til det kommende regionshospital i Gødstrup. Ved årsskiftet 2014/15 er Vejdirektoratet i færd med at gennemføre ekspropriatio-ner, og selve anlægsarbejdet påbegyndes i 2015. Den første del af vejen fra Snej-bjerg sydvest for Herning og til det nye Regionshospital ved Gødstrup skal åbne i 15 Kilde: http://ing.dk/artikel/budgethul-paa-75-millioner-skaerer-en-etage-af-supersygehus-171192

Betydning for ar-bejdskraftefter-spørgslen



23

2017, og hele strækningen til Holstebro skal være færdig i 2018. Der er afsat i alt ca. 3,9 mia. kr. inklusive reserver til anlægsarbejdet.

Ændringer I forhold til analysen i 2013 er der sket enkelte ændringer vedrørende de motorvejsprojekter, som var under planlægning eller gennemførelse på det tids-punkt.

Køge Bugt motorvejen udvides i to etaper. Etape 1, som dækker strækningen Sol-rød S til Greve S, vil blive færdiggjort et år tidligere end oprindeligt forventet og til en lavere pris. Man har desuden taget beslutning om, at påbegynde fase 2 af udvi-delsen. Fase 2 påbegyndes i 2015, og projektet forventes afsluttet i 2018.

I Region Syddanmark er udvidelsen af motorvejsstrækningen mellem Middelfart og Nørre Aaby færdiggjort i 2014, hvilket er et år tidligere end oprindeligt planlagt.

Med hensyn til Frederikssundmotorvejen, så vil etape 2 blive afsluttet i løbet af 2015. Der er taget beslutning om linjeføring mv. for etape 3, som vil betyde en for-bindelse over Roskilde Fjord, men der er ikke tage beslutning om finansiering af projektet, og dermed foreligger der heller ikke en tidsplan for etapen. Denne etape indgår derfor heller ikke analysen.

I forbindelse med udbygningen af Helsingørmotorvejen har der i efteråret 2014 væ-ret et uheld med opførelsen af en ny bro over motorvejen. Uheldet ventes dog ikke at betyde forsinkelse af det øvrige udvidelsesprojekt.

Den nye Holstebromotorvej vil betyde en øget arbejdskraftefterspørgsel i perioden frem til 2018. Det samme gælder beslutningen om gennemførelse af fase 2 af Kø-ge Bugt motorvejen.

3.1.3 Jernbaneområdet Projekter De jernbaneprojekter, der indgår i beregningerne i denne rapport, er:

› Ny bane København-Ringsted › Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød) › Elektrificering og opgradering af Ringsted-Holeby (Femern Bælt) › Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov › Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens › Hobro-Aalborg.

Nye projekter Ud over disse projekter besluttede regeringen sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 14. januar 2014 at udmønte hovedparten af de 28,6 mia. kr., der ligger i Togfonden DK til bl.a. at gennemføre Timemodellen og elektrificere den resterende del af fjernbanenettet i Danmark. Af de 28,5 mia. kr. er ca. 23,3 mia. kr. disponeret (allokeret til specifikke projekter der skal afvikles i perioden 2014 til 202716), og yderligere 3,3 mia. kr. er reserveret til projekter. COWI og CRT (Center

16 Jf. Endelig afløb Togfonden DK, budgetteres på FFL15

Betydning for ar-bejdskraftefter-spørgsel



for Regional- og Turismeforskning) har i sommeren 2014 gennemført en beregning af de beskæftigelsesmæssige effekter af Togfonden. Resultaterne af disse bereg-ninger indgår ligeledes i beregningerne i næste kapitel.

Der er ikke sket ændringer i de projekter, der indgik i ekspertudvalgets rapport, hvad angår tidsplan og anlægsbudget.

Dog påpeger Transportministeriet, at der fortsat er betydelig usikkerhed om Kø-benhavn-Ringsted banen, da der kun i begrænset omfang er udført arbejder i mar-ken, og dermed fortsat er risiko for, at der kan opstå entreprenørkrav og ekstraar-bejder i forhold til totalentrepriserne17. Selvom det som udgangspunkt er forvent-ningen, at anlægsbudgettet bliver overholdt kan der således opstå problemer, som kan betyde, at budgettet bliver udfordret.

Der er således ikke noget, der på nuværende tidspunkt tyder på, at arbejdskraftbe-hovet i forhold til de projekter, der indgik i ekspertudvalgets rapport, er ændret. Men realiseringen af projekterne i regi af Togfonden DK vil betyde, at efterspørgs-len efter arbejdskraft med kompetencer inden for jernbane området generelt vil stige og dermed også konkurrencen om denne type arbejdskraft. Det kan få betyd-ning for virksomhedernes rekrutteringsmuligheder på dette område og således for, hvordan fordelingen på faggrupper reelt kommer til at se ud på de enkelte projek-ter, herunder omfanget af udenlandsk arbejdskraft.

Det, som vil have betydning, er de nye projekter, som vil blive realiseret i forbindel-se med Togfonden DK.

3.1.4 Letbaner/metro Projekter De letbane- og metroprojekter, der indgår i beregningerne i denne rapport, er:

› Aarhus Letbane › Odense Letbane › Aalborg Letbane › Letbanen langs Ring 3 › Metro Cityringen › Metro til Sydhavnen

Nye projekter Siden COWI gennemførte analysen i 2013, er der truffet beslutning om anlæggelse

af dels letbanen langs Ring 3 i Hovedstadsområdet, en letbane i Aalborg og Metro til Sydhavnen i København.

Ud over de nye projekter, der er blevet truffet beslutning om, er der sket nogle æn-dringer vedrørende igangværende projekter. Vedrørende anlæggelse af Metro Ci-tyringen har man justeret tidsplanen. Enkelte etaper i projektet har været forsinket, og man har oplevet en række stop i arbejdet som følge af klager vedrørende støj fra arbejdspladserne. 17 Kilde: Transportministeriet, 2014: Status på anlægsprojekter inden for Trans-portministeriets område, 2. halvår 2014.

Ændringer


Ændringer



25

Efter en ny politisk aftale i februar 2014 om rammerne for byggeriet er der udarbej-det en ny hovedtidsplan for projektet, som betyder, at Metro Cityringen kan tages i brug i juli 2019, hvilket er en forsinkelse på ca. 7 måneder i forhold til den oprinde-lige tidsplan. Metrolinjen til Nordhavn, der kobles sammen med Cityringen ved Nordhavn Station, ventes taget i brug i december 2019.

Anlæggelsen af letbanen i Aarhus er i fuld gang. Siden analysen i 2013 er tidspla-nen opdateret, således at letbanens etape 1 ventes taget i brug i 2017. Den sam-lede anlægssum for projektet inklusive reserver mv. er nu 1,9 mia. kr. Fordyrelsen i forhold tidligere overslag på ca. 1,1 mia. kr. skyldes ifølge Transportministeriet øgede udgifter til forberedende arbejder, bygherreorganisation, projektering mv18.

Der er foretaget en beregning af beskæftigelseseffekten af en letbane i Aalborg og af den nye etape af metroen til Sydhavnen. De reviderede tidplaner for henholdsvis Metro Cityringen og Aarhus Letbane betyder, at efterspørgslen efter arbejdskraft på disse projekter forskydes tilsvarende.

3.1.5 Bro/tunnel Projekter De projekter, der indgår i beregningerne i denne analyse, omfatter:

› Femern Bælt-forbindelsen › Storstrømsbroen

Vedrørende Femern Bælt-forbindelsen forventes det, at der primo 2015 vil blive vedtaget en anlægslov, som er forudsætningen for, at anlægsarbejdet kan påbe-gyndes. Det forventes fortsat, at selve anlægsarbejdet på kyst til kyst forbindelsen vil blive påbegyndt senere i 2015.

Efter at der i foråret 2013 blev taget beslutning om anlæggelse af en ny Stor-strømsbro til erstatning for den nuværende bro, er der gennemført VVM undersø-gelse. Der regnes fortsat med en anlægsperiode for projektet, så broen er færdig samtidig med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, men der foreligger ikke en endelig tidsplan for selve anlægsarbejdet. I den sammenfattende VVM rapport er der regnet med en anlægsperiode på 4 år.

Nye projekter Der er ikke kommet nye projekter til, som opfylder kriterierne for at indgå i denne analyse.

Ændringer Der er ingen ændringer i de kendte planer for Femern Bælt-forbindelsen og Storstrømsbroen, som har betydning for skønnet for beskæftigelseseffekten. Der er fremkommet oplysninger om, at elektrificering af de tyske jernbaner på tysk side af Femern Bælt vil blive ca. 3 år forsinket. Den danske Transportminister forventer dog, at den danske anlægslov vil blive fremsat som planlagt.

18 Transportministeriet, Status for anlægsprojekter på Transportministeriets områ-de, 2. halvår 2014. Januar 2015.




Der er ikke offentliggjort ændringer vedrørende de to projekter, som har betydning for arbejdskraftefterspørgslen.

3.1.6 Universiteter og andre statslige byggerier Projekter De projekter, der indgår i beregningerne i denne analyse, omfatter:

› Aalborg Universitet – flere udvidelsesprojekter vedrørende uddannelsesbyg-geri

› Københavns Universitet – Niels Bohr Bygningen, udvidelse af Panum Institut-tet med Mærsk Bygningen, KUA3 på Søndre Campus

› Aarhus Universitet – Institut for Biomedicin › Syddansk Universitet – SUND-bygningen › Bygningsstyrelsens kontordomicil på Kalvebod Brygge

Med Universitets- og Bygningsstyrelsen som bygherre gennemføres der nu og i de kommende år en række større renoveringer og nybyggeri på universiteterne i Aal-borg, Aarhus, Odense og København. Projekterne færdiggøres i løbet af de næste fem år og har en samlet anlægssum på ca. 6,5 mia. kr.

Det endelige omfang af universitetsbyggerierne kan blive ændret de kommende år, hvis der sker ændringer i mulighederne for at optage studerende på uddannelser-ne. Universiteternes lokalebehov og finansieringen af byggeprojekterne er baseret på antagelser om det fremtidige optag af nye studerende. Resultatet af aktuelle drøftelser vedrørende begrænsning af adgangen til universiteterne kan få indvirk-ning på universiteternes lokalebehov og finansieringsgrundlag og kan derfor i prin-cippet betyde, at enkelte byggeprojekter udskydes eller helt reduceres.

Nye projekter Et par universiteter planlægger yderligere renoveringsopgaver de kommende år, men der er tale om relativt små projekter. Der er ikke kommet nye projekter til, som opfylder kriterierne for at indgå i denne analyse.

Opførelsen af Ny SUND-bygningen på Syddansk Universitet er foreløbigt sat på pause, idet projektets styregruppe har fundet det hensigtsmæssigt, at byggeriet tidsmæssigt følger opførelsen af det nye Odense Universitetshospital. Byggiets afslutning er derfor udskudt fra 2019 til 2022. Derudover er der for en række af uni-versitetsbyggerierne sket mindre forlængelser af byggeperioderne.

Aalborg Universitet

Aalborg Universitet har de seneste år øget antallet af studerende markant, hvilket har betydet, at universitetets studie- og forskningsaktiviteter er spredt på en lang række private lejemål. Universitetet gennemfører de kommende år en række byg-geprojekter, der gør det muligt at samle universitetets funktioner på færre lokalite-ter.

Byggeprojekterne på Aalborg Universitet omfatter 8 forskellige projekter, herunder nye faciliteter til institut for Anlæg og Byggeri, nyt Biotek byggeri og bygninger til Institut for Energiteknik. De tidligste projekter er igangsat ultimo 2011. De nye byg-


Ændringer



27

ninger tages løbende i brug, og det sidste projekt forventes afsluttet ultimo 2016. Den samlede anlægssum for de 8 byggeprojekter er 806 mio. kr.

Københavns Universitet

Københavns Universitet renoverer eksisterende bygninger og anlægger nye byg-ninger i perioden fra 2013 til 2019 med en samlet anlægssum på 4,6 mia. kr.

På det Natur- og biovidenskabelige fakultet får forskning og uddannelse helt nye rammer med nybyggeriet Niels Bohr Bygningen. Bygningen opføres fra 2014 til 2016 og er budgetteret med en samlet anlægssum på 1,5 mia. kr. Byggeprojekter-ne på fakultet omfatter også opførelsen af bygninger til det nye initiativ Copenha-gen Plant Science Centre og en ombygning af Statens Naturhistoriske museum til ibrugtagning i henholdsvis 2018 og 2019.

På det Sundhedsvidenskabelige fakultet udbygges Panum Instituttet med Mærsk Bygningen, der skal danne ramme for forskning og undervisning i sundhed og syg-dom. Mærsk Bygningen er budgetteret med en samlet anlægssum på 1,8 mia. kr. og forventes færdig i 2016. Derudover udbygges universitetsparken med Pharma Science Building på 5.130 m², der primært kommer til at indeholde laboratorier. Ud af et samlet anlægsbudget på 175 mio. kr. bruges 15 mio. på at renovere den eksi-sterende bygning 17, der integreres i nybyggeriet.

På Københavns Universitets Søndre Campus opføres KUA3, som en tilføjelse til KUA 1 og 2. KUA3 kommer til at huse det Juridiske Fakultet, det Teologiske Fakul-tet, det Informationsvidenskabelig Akademi, Symbion samt et fælles produktions-køkken. Nybyggeriet opføres 2014 til 2016 og har et samlet anlægsbudget på 1 mia. kr.

Aarhus Universitet

I perioden 2013 til 2017 renoveres og udvides forsknings- og undervisningsfacilite-terne på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. To nye, parallelle bygninger, der skal rumme biomedicinske forskning, er under opførelse i Universitetsparken i Aarhus. Samtidig vil den eksisterende Bartholin Bygning få en markant ændret fa-cade med glasparti ud mod Universitetsparken. Den budgetterede anlægssum er 814 mio. kr.

Syddansk Universitet

Opførelsen af det nye universitetshospital i Odense udskydes, hvilket betyder, at opførelse af Ny SUND-bygningen (Sundhedsvidenskabeligt fakultet) sættes på pause. Projektets styregruppe har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at de to projekter følges ad. Ny SUND-bygningen skal danne rammen for Syddansk Uni-versitets forskning i sundhed og sygdom og placeres side om side med Odense Universitetshospital. Den nye bygning er endnu ikke under opførelse, men pausen i projektet betyder, at bygningens først forventes at stå færdig i 2022. Byggeprojek-tet forventes at holde anlægsbudgettet på 1,1 mia. kr.

Kontordomicil på Kalvebod brygge

Entreprenøren A. Enggaard A/S, Nordea Liv & Pension, Pædagogernes Pensions-kasse og Lægernes Pensionskasse skal opføre og drive et nyt kontordomicil for



Bygningsstyrelsen på Kalvebod Brygge. Byggeriet gennemføres fra 2015 til 2018 og er en del af en af de hidtil største OPP-kontrakter i Danmark. Den samlede kon-trakt er på 1,9 mia. kr. og løber i 20 år. Heraf udgør udgifterne til anlægsopgaven 1 mia. kr.

Ændringerne vurderes samlet kun at have meget lille betydning for arbejdskraftef-terspørgslen.

3.1.7 Havvindmølleparker Projekter De projekter for havvindmølleparker, som indgår i beregningerne i denne analyse,

omfatter:

› Horns Rev 3 › Kriegers Flak › Kystnære havvindmølleparker

Der er ikke kommet nye projekter til på havvindmølleområdet.

Der er indgået en ny energiaftale i forbindelse med den såkaldte vækstaftale fra juli 2014, som betyder, at der anlægges lidt færre kystnære havvindmøller end oprin-deligt planlagt. Der forventes opført ca. 400 MW kystnære møller i stedet for oprin-deligt 500 MW. Desuden er anlæggelsen af havvindmølleparken Kriegers Flak ud-sat i 2 år, således at parken skal være færdig ved udgangen af 2021. Havvindmøl-leparkerne anlægges efter et udbud, som Energistyrelsen gennemfører, og endelig beslutning om anlæggelse afhænger af de modtagne bud.

Ændringerne betyder samlet set en mindre reduktion i arbejdskraftefterspørgslen til havvindmølleprojekter. Desuden vil beskæftigelsen skulle strækkes over yderligere 2 år.

3.1.8 Signalprogrammet – nyt signalsystem Projekter Der etableres et nyt signalsystem for de danske jernbaner på både S-togsnettet og

på fjernbanerne. I forbindelse med projektet gennemføres i 2014 og 2015 installa-tion på tre prøvestrækninger. Efter endelig test af disse, gennemføres installation på de øvrige strækninger, således at installationsarbejdet er færdigt i 2021.

Der er ikke kommet nye projekter til på signalområdet.

Der er ikke informationer om væsentlige ændringer i projektet.

Der er ikke sket ændringer i projektet, som har betydning for vurderingen af ar-bejdskraftefterspørgslen.


Nye projekter

Ændringer


Nye projekter

Ændringer




29

4 Arbejdskraftbehovet i anlægsperioden Indhold Dette kapitel indeholder en præsentation af beregningerne af de direkte beskæf-

tigelseseffekter af de kommende års større offentlige infrastruktur investeringer i perioden 2014-2024.

Med det mål at give et samlet billede af de direkte beskæftigelseseffekter af de største offentlige infrastrukturinvesteringer har vi medtaget resultaterne af CRT (Center for Regional- og Turismeforskning) og COWIs beregninger af de direkte beskæftigelseseffekter af Togfonden DK. Disse beregninger er foretaget i perioden juni-august 2014 og indeholder foruden de direkte beskæftigelseseffekter i bygge- og anlægssektoren også beskæftigelseseffekten hos de virksomheder, der er di-rekte underleverandører til bygge- og anlægssektoren. Neden for indgår de som en særskilt projekttype og ikke under jernbaneprojekterne, idet de er blevet beregnet særskilt som led i et andet projekt.

Beregningerne foretaget i forbindelse med Togfonden DK adskiller sig endvidere ved, at de er beregnet på grundlag af SAM-K/LINE-modellen, som er en regional-økonomisk arbejdsmarkedsmodel udviklet af CRT. De er dermed foretaget som en modelberegning, hvorimod beregningerne i forbindelse med ekspertudvalgets rap-port er foretaget for hver af de enkelte projekter med udgangspunkt i dels den sam-lede anlægssum og lønsum dels viden og erfaring om, hvordan arbejdskraftbeho-vet fordeler sig på faggrupper over tid.

Datagrundlag Datagrundlaget er desk research, interview med bygherrer samt COWIs egne beregninger.

Afgrænsning I opgørelsen af arbejdskraftbehovet er der alene gennemført beregninger på de projekter, der er beskrevet i de foregående kapitler, og som før nævnt alene på statslige projekter og projekter, der er en del af et politisk forlig.

Fokus er på at beskrive, hvordan de direkte beskæftigelseseffekter fordeler sig på henholdsvis projekttyper, faggrupper og regioner.



4.1 De direkte beskæftigelseseffekter

4.1.1 Arbejdskraftbehovet fordelt på projekttyper Samlet ventes de analyserede projekter at betyde en direkte beskæftigelse på ca. 93.800 mandår fordelt hen over perioden 2014-2024, svarende til i gennemsnit 8.500 mandår pr. år.

Hertil kommer beskæftigelseseffekten af projekterne i forbindelse med Togfonden DK, som ventes at føre til en stigning i den samlede efterspørgsel efter bygge- og anlægskraft på 10.600 mandår i løbet af perioden 2014-2024.

Den samlede stigning i efterspørgslen efter bygge- og anlægsarbejdskraft inkl. Togfonden DK ventes således at blive omkring 104.400 mandår set over hele peri-oden 2014-2024. Den samlede efterspørgsel ventes at blive størst i årene 2016-2018, hvor projekterne vil afstedkomme en stigning i arbejdskraftbehovet på 15.000-16.000 mandår (Figur 4-1).

Figur 4-1 Udviklingen i det samlede arbejdskraftbehov som følge af de planlagte større infrastrukturprojekter inkl. projekterne under Togfonden DK i de kommende 10 år.

De infrastrukturprojekter, som forventes at skabe de største beskæftigelseseffek-ter, er de projekter, som vedrører sygehusbyggeri, bygning af letbaner og metro samt bygningen af broer og tunneler (Femern Bælt-forbindelsen og Storstrømsbro-en) jf. Figur 4-2 og Tabel 4-1.

Sygehusprojekterne vil indebære en stigning i den samlede efterspørgsel efter bygge- og anlægsarbejdskraft på ca. 23.400 mandår i perioden 2014 til 2024, hvoraf ca. 20.300 mandår ventes at blive efterspurgt i perioden 2015-2024. Efter-spørgslen vil være størst i årene omkring 2016 og 2017, hvor der ventes at være behov for ca. 3.700 mandår i hvert af de to år, jf. Tabel 4-1.

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000



31

Letbane- og metroprojekterne ventes at give en stigning i efterspørgslen efter bygge- og anlægsarbejdskraft på ca. 21.100 mandår, og heraf ventes ca. 18.600 mandår at blive efterspurgt i perioden fra og med 2015. Efterspørgslen til disse projekter ventes at blive størst omkring 2017, hvor 4.100 mandår ventes efter-spurgt. Stigningen i efterspørgslen som følge af letbane- og metroprojekterne er væsentligt større end i den forrige rapport til ekspertudvalget, hvor den samlede stigning i perioden 2013-2022 blev beregnet til 11.700 mandår. Stigningen skyldes, at der siden er truffet beslutning om anlæggelse af letbanen langs Ring 3 i Hoved-stadsområdet, en letbane i Aalborg og Metro til Sydhavnen.

Bro- og tunnelprojekterne vil i samme periode give en stigning i den samlede efterspørgsel efter bygge- og anlægsarbejdskraft på i alt godt 20.700 mandår. Ef-terspørgslen efter arbejdskraft vil for disse projekters vedkommende være størst i perioden 2018 til 2019, hvor behovet for arbejdskraft ventes at udgøre 4.400 mandår.

Efterspørgslen efter arbejdskraft til to af disse tre typer af infrastrukturprojekter – sygehus- og letbane-/metroprojekterne topper således begge i årene omkring 2017, mens efterspørgslen efter arbejdskraft til bro- og tunnelprojekterne ventes at toppe 1 til 2 år senere.

Samtidigt kan det konstateres, at det tidspunkt, hvor behovet for arbejdskraft til bro- og tunnelprojekterne er størst, nu ligger ret tæt på det tidspunkt, hvor det sam-lede behov for arbejdskraft til de belyste infrastrukturprojekter er højst, dvs. i perio-den 2017-2018, jf. Figur 4-1 og Figur 4-2.

Figur 4-2 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojek-ter i de kommende 10 år fordelt på projekttyper.




projekterne i denne analyse, men som en særskilt projekttype.

Vurderet ud fra fordelingen af arbejdskraftefterspørgslen over årene, ser det såle-des ud til, at der vil kunne opstå konkurrence om arbejdskraften mellem:

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Sygehuse mv.

Motorveje

Jernbane

Letbaner/metro

Bro og tunnel

Universitetsbyggeri mv.

Havvindmølleparker

Togfonden



› Sygehus-, letbane/metro-, bro- og tunnelprojekterne samt jernbane og motor-vejsprojekterne i perioden 2015 til 2016

› Mellem sygehus-, letbane/metro-, bro- og tunnelprojekterne samt jernbanepro-jekterne i perioden 2017 til 2018

› Mellem sygehus-, letbane/metro- og bro- og tunnelprojekterne omkring 2019

Det er naturligvis især tilfældet for de typer af arbejdskraft, som der kan forventes efterspørgsel efter i alle typer projekter.

Tabel 4-1 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojek-ter i de kommende 10 år fordelt på projekttyper. Årsværk.

Projekttyper 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Sygehuse mv. 3.200 3.300 3.700 3.700 3.400 2.000 1.600 1.200 1.000 200 200 23.400

Motorveje 1.800 2.100 1.800 1.000 600 - - - - - - 7.500

Jernbane 2.100 2.200 1.600 1.700 1.500 1.100 900 - - - - 11.100

Letbaner/metro 2.500 2.300 3.700 4.100 3.100 2.700 1.700 700 300 - - 21.100

Bro og tunnel - 1.700 2.400 3.400 4.400 4.400 3.100 1.300 - - - 20.700

Universitetsbyggeri 1.600 1.100 700 500 500 300 200 200 100 - - 5.100

Havvindmølleparker - 800 1.100 1.100 900 400 400 200 200 - - 4.900

I alt 11.200 13.400 15.000 15.600 14.400 10.800 7.800 3.600 1.600 200 200 93.800

Heraf nye projek-

ter19

200 800 2.400 3.000 2.300 1.700 1.400 700 300 - - 12.800

Togfonden - 48 231 432 684 907 1332 1731 1404 2008 1820 10.598

I alt, inkl. Togfon-

den 11.201 13.448 15.231 16.032 15.084 11.707 9.132 5.331 3.004 2.208 2.020 104.398

Kilde: COWIs egne beregninger

Anm 1: Bemærk at alle tallene er rundet op til nærmeste 100. Er arbejdskraftbehovet mindre end

100, er tallet ikke medtaget i rapporten, idet usikkerheden om tallet er for stort. Afrundingen inde-

bærer, at summen af arbejdskraftbehovene i de enkelte år ikke svarer helt til arbejdskraftbehovet i

’I alt’-kolonnen.

Anm 2: COWI og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har gennemført en særskilt

analyse af arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK i 2014 for Trafikstyrelsen m.fl.,

hvorfor de projekter, der finansieres af Togfonden DK, ikke indgår som en integreret del af jern-

baneprojekterne i denne analyse, men som en særskilt projekttype.

4.1.2 Arbejdskraftbehovet fordelt på faggrupper De kommende infrastrukturinvesteringer er præget af en lang række meget store anlægsprojekter, hvor der indgår store opgaver inden for jordarbejde, beton, ele-mentmontage mv. Det forventes derfor, at der i særlig grad vil blive behov for et stort antal ikke-faglærte og struktører til de planlagte infrastrukturprojekter. I alt for-ventes det, at der i perioden 2014 til 2024 vil blive behov for ca. 35.200 mandår,

19

De nye projekter omfatter Metro til Sydhavnen, Letbane Ring 3, Aalborg Letbane og Holste-

bromotorvejen mellem Holstebro og Herning.



33

svarende til 38 procent af det samlede arbejdskraftbehov, jf. tabellen neden for. Heraf ventes ca. 31.500 mandår efterspurgt i perioden 2015-2024.

Hertil kommer stigningen i efterspørgslen efter ikke-faglærte og struktører til projek-terne i forbindelse med Togfonden DK, som ventes at svare til godt 4.500 mandår i perioden 2015-2024.

Tabel 4-2 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojek-ter i de kommende 10 år fordelt på faggrupper ekskl. Togfonden DK . Årsværk.

Faggrupper 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt 2013-

2022A

Ikke-faglærte, struktø-

rer 3.600 4.400 5.400 6.300 6.100 4.900 3.000 1.000 400 - - 35.200 33.800

Murere 900 1.100 1.000 1.100 1.000 500 400 200 200 - - 6.500 6.500

Tømrere og snedkere 400 500 600 600 500 300 200 100 100 - - 3.300 2.800

VVS'ere 500 600 700 700 700 500 500 300 100 - - 4.500 4.100

Bygningsmalere 100 100 100 100 100 100 100 - - - - 600 500

Elektrikere 800 1.300 1.300 1.300 1.300 1.000 900 400 200 - - 8.600 7.500

Chauffører 1.300 1.400 1.400 1.200 1.100 700 500 300 200 - - 8.100 7.700

Smede mv. 400 500 700 700 600 400 300 200 100 - - 3.900 3.300

Andre faglærte inden

for byggeri 500 600 600 600 500 300 300 100 100 - - 3.600 3.500

Teknikere 300 300 400 400 400 300 200 100 0 - - 2.300 1.800

Bygningskonstruktører,

diplomingeniører mv. 700 600 700 600 500 400 300 100 0 - - 3.900 3.200

Civilingeniører inkl.

ledelse 1.200 1.700 1.700 1.600 1.400 1.200 1.000 700 100 - - 10.700 9.900

Andre LVU 400 300 400 300 300 200 100 100 - - - 2.100 2.200

I alt 11.200 13.400 15.000 15.600 14.400 10.800 7.800 3.600 1.600 200 200 93.800 87.300


A: Denne søjle indeholder resultaterne af fremskrivningerne af arbejdskraftbehovet i perioden

2013-2022 og dermed de resultater, der er indeholdt i ekspertudvalgets rapport fra 2013.

Anm: Bemærk at alle tallene er rundet op til nærmeste 100. Er arbejdskraftbehovet mindre end






Figur 4-3 Forventet stigning i behovet for ikke-faglærte, struktører fordelt efter projekttyper for de større planlagte infrastrukturprojekter inkl. Togfonden DK i de kommende 10 år.


Anm.: COWI og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har gennemført en særskilt ana-




Det er især bro- og tunnelprojekterne, der forventes at gøre brug af et særligt stort antal ikke-faglærte. Bro- og tunnelprojekterne tegner sig for omkring 34 procent af det samlede behov for ikke-faglærte, jf. Figur 4-3.

Samtidig udgør efterspørgslen efter ikke-faglærte 2/3 af det samlede arbejdskraft-behov på bro- og tunnelprojekterne. Årsagen er, at bro- og tunnelprojekterne inde-bærer et stort omfang af jord og betonarbejde. Herudover ventes efterspørgslen efter ikke-faglærte/struktører også at blive relativt stor på sygehus-, motorvejs-, jernbane- og letbane-/metroprojekterne samt projekterne i forbindelse med Tog-fonden DK.

De uddannelsesgrupper, som der herudover forventes at blive størst efterspørgsel efter i forbindelse med projekterne, er civilingeniører, elektrikere, chauffører og mu-rere, hvor den samlede efterspørgsel i perioden 2014-2024 ventes at svare til hen-holdsvis 12.800, 9.400, 8.100 og 7.000 mandår, hvoraf henholdsvis 11.500, 8.500, 6.800 og 6.000 mandår ventes at blive efterspurgt i perioden 2015-2024.

Behovet for ingeniører ventes især at ligge i perioden fra 2014 til 2021 og ventes at toppe i årene omkring 2015-2017, dvs. relativt tidligt i perioden, hvilket handler om, at de især efterspørges i projekternes projekteringsfase, inden selve anlægsarbej-det påbegyndes.

Der ventes især behov for elektrikere i årene fra 2015 til 2020. Behovet ventes at være størst i perioden 2015-2018. Behovet for chauffører ventes især at ligge i pe-



35

rioden fra 2014 til 2018, og behovet ventes at toppe omkring 2015-2016. Behovet for murere ventes især fra 2014 til 2018 og forventes at være størst fra 2015-2017.

Behovet for ingeniører forventes at blive størst i forbindelse med bro- og tunnelpro-jekterne, letbane- og metroprojekterne, jernbaneprojekterne samt projekterne i for-bindelse med Togfonden DK. Behovet for elektrikere ventes at blive størst i forbin-delse med letbane- og metroprojekterne, sygehusprojekterne og jernbaneprojek-terne. Behovet for chauffører forventes at blive størst i forbindelse med letbane- og metroprojekterne, sygehusprojekterne og motorvejs- og jernbaneprojekterne. En-delig forventes behovet for murere at være størst i forbindelse med sygehusbygge-rierne og universitetsbyggerierne.

Sammenholdt med de projekter, der er planlagt realiseret i regi af Togfonden DK i perioden 2014-2024, så forventes de at betyde en større efterspørgsel efter perso-ner med en videregående uddannelse og teknikere samt en større efterspørgsel efter ikke-faglærte, mens efterspørgslen efter de mere traditionelle erhvervsfaglige bygge- og anlægsuddannelser vil være mindre, jf. figuren nedenfor.

Figur 4-4 Det samlede behov for arbejdskraft i forbindelse med henholdsvis de større plan-lagte infrastrukturprojekter og Togfonden DK fordelt på faggrupper. 2014-2024.

Kilde: COWIs egne beregninger, samt Trafikstyrelsen m.fl., 2014: Arbejdskraftbehovet i forbin-

delse med Togfonden DK. November 2014. Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforsk-

ning (CRT) og COWI.

Anm: COWI og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har gennemført en særskilt

analyse af arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK i 2014 for Trafikstyrelsen m.fl.,

hvorfor de projekter, der finansieres af Togfonden DK, ikke indgår som en integreret del af jern-

baneprojekterne i denne analyse, men som en særskilt projekttype.

Tabel 4-3 viser en mere detaljeret fordeling af arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK fordelt på faggrupper.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Infrastrukturprojekter i alt Togfonden DK



Tabel 4-3 Udviklingen i arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK de kom-mende 10 år fordelt på faggrupper. Årsværk.

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Ikke-faglærte, struktører 1 20 94 183 298 400 575 731 579 835 802 4.518

Murere 0 2 10 21 37 47 67 84 63 93 100 524

Tømrere- og snedkere 0 1 4 9 15 19 28 34 26 38 41 215

VVS'ere 0 1 4 9 16 21 29 36 27 40 44 227

Bygningsmalere 0 0 1 1 2 3 4 5 4 5 6 31

Elektrikere 0 4 20 31 41 61 94 133 121 163 106 774

Chauffører 0 0 0 0 1 1 1 2 1 2 2 10

Smede mv. 0 1 4 9 16 21 29 37 27 41 44 229

Andre faglærte inden for

byggeri 0 0 0 1 1 1 2 2 2 3 3 15

Lastvognsmekanikere 0 0 1 4 6 8 12 14 11 16 17 89

Kontorassistenter 0 1 3 6 10 13 19 23 17 26 28 146

Teknikere 0 2 10 18 28 36 55 73 61 87 73 443

Bygningskonstruktører,

diplomingeniører 0 4 20 34 52 67 101 136 113 160 135 822

Civilingeniører incl. led. 0 10 50 89 135 175 265 353 296 419 352 2.144

Andre LVU 0 2 10 17 26 34 51 68 56 80 67 411

I alt 1 48 231 432 684 907 1332 1731 1404 2.008 1.820 10.598

Kilde: Trafikstyrelsen m.fl., 2014: Arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK. No-

vember 2014. Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) og COWI.

4.1.3 Arbejdskraftbehovet fordelt på regioner Arbejdskraftbehovet i de enkelte regioner vil variere meget. Stigningen i efter-spørgslen efter arbejdskraft vil være størst i Region Sjælland og i region Hovedsta-den og mindst i Region Nordjylland, jf. figuren og tabellen neden for.

I Region Sjælland ventes et behov for arbejdskraft på 29.900 mandår i perioden fra 2014 til 2024 til at udføre de planlagte infrastrukturprojekter i regionen. Heraf for-ventes Femern Bælt-forbindelsen at tegne sig for den største efterspørgsel.

Arbejdskraftbehovet i Region Sjælland vil kulminere senere end i de øvrige regio-ner. Årsagen er som nævnt, at de projekter, der fylder mest i regionen, er bro- og tunnelprojekterne. I perioden 2014 til 2018 ventes regionen at opleve et voksende behov for arbejdskraft til de analyserede projekter. Behovet vil nå sit maksimum omkring 2018, hvor antallet af beskæftigede på Femern Bælt-forbindelsen også forventes at ligge på sit højeste niveau.

I Region Hovedstaden vil de belyste infrastrukturprojekter betyde en stigning i den samlede efterspørgsel på ca. 28.800 mandår i perioden 2014 til 2024. Efterspørgs-len ventes at være størst i perioden 2016-2017, hvilket især kan tilskrives Metro Cityringen og de planlagte hospitalsbyggerier.



37

I Region Midtjylland vil infrastrukturprojekterne betyde, at der bliver behov for i alt ca. 11.300 mandår i perioden 2014 til 2024. Behovet vil være størst i perioden fra 2014 til 2016. Efter 2019 skaber projekterne ingen beskæftigelse i Midtjylland. Det er især sygehusbyggerierne, der giver den største beskæftigelsesmæssige effekt, omend både letbaneprojektet og motorvejen mellem Funder og Låsby samt Hol-stebromotorvejen også spiller en relativt stor rolle.

I Region Syddanmark vil infrastrukturprojekterne betyde, at der vil blive brug for 10.200 mandår til udførelsen af projekterne i perioden 2014 til 2024. I starten af perioden er det sygehusbyggerierne, der vil fylde mest, mens det efter 2016 er Odense Letbane, der især vil påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren i Syddanmark.

I Region Nordjylland er der kun få infrastrukturprojekter de kommende år. I perio-den fra 2014 til 2018 vil der være forhøjet efterspørgsel efter arbejdskraft til de planlagte infrastrukturprojekter. Det er primært Aalborg Universitetshospital og Aalborg letbane, der er baggrunden for den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren i Region Nordjylland.

Figur 4-5 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år fordelt på regioner ekskl. Togfonden DK.


Anm: Signalprogrammet og Havvindmølleparkerne indgår i de landsdækkende projekter.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Landsdækkende



Tabel 4-4 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojek-ter i de kommende 10 år fordelt på regioner ekskl. Togfonden DK.

Region 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Hovedstaden 4.600 4.200 4.800 5.100 3.700 2.800 1.800 900 500 200 200 28.800

Sjælland 1.500 3.700 4.000 4.900 5.700 5.200 3.400 1.500 - - - 29.900

Syddanmark 1.200 800 1.000 1.100 1.600 1.400 1.200 900 900 - - 10.200

Midtjylland 2.700 2.800 2.800 1.800 1.100 100 - - - - - 11.300

Nordjylland 900 800 800 1.000 700 300 300 100 - - - 4.900

Landsdæk-

kende 300 1.200 1.600 1.600 1.600 1.100 1.000 200 200 - - 8.800

I alt 11.200 13.400 15.000 15.600 14.400 10.800 7.800 3.600 1.600 200 200 93.800


Anm.: Bemærk at alle tallene er rundet op til nærmeste 100. Er arbejdskraftbehovet mindre end




Hvad angår efterspørgslen efter faggrupper i de enkelte geografiske områder kan det konstateres, at andelen af ikke-faglærte især udgør en stor andel af arbejds-kraftbehovet i Region Sjælland. Mere konkret omfatter knap 60 procent af efter-spørgslen efter arbejdskraft i Region Sjælland ikke-faglærte, jf. figuren neden for. En anden gruppe, som er særlig efterspurgt i forbindelse med infrastrukturprojekt-kerne i Region Sjælland, er civilingeniører, som udgør knap 20 procent af det sam-lede arbejdskraftbehov i Region Sjælland.

Civilingeniørerne udgør ligeledes en relativ stor andel af arbejdskraftefterspørgslen på de landsdækkende projekter, dvs. på Signalprogrammet og Havvindmøllepar-kerne. Samlet udgør de 15 procent af efterspørgslen på disse to projekttyper. En anden faggruppe, som udgør en relativ stor andel af arbejdskraftbehovet på de landsdækkende projekter, er elektrikere, som udgør godt 20 procent af arbejds-kraftbehovet på disse projekter.

For et mere detaljeret billede af de enkelte faggruppers fordeling på geografiske områder henvises til Bilag B.



39

Figur 4-6 Arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kom-

mende 10 år fordelt på faggrupper. Særskilt for de enkelte geografiske områder

og Togfonden DK.




for de projekter, der finansieres af Togfonden DK ikke indgår som en integreret del af jernbane-


4.2 Brug af udenlandsk arbejdskraft For en stor del af projekterne er det fortsat for tidligt sikkert at vurdere, i hvilket om-fang udenlandsk arbejdskraft vil indgå i medarbejderstaben på det enkelte projekt, idet projekterne endnu ikke er gået ind i selve byggefasen.

På stort set alle infrastrukturprojekter har man en forventning om, at udenlandsk arbejdskraft vil spille en rolle i anlægsarbejdet i et eller andet omfang, men det er vanskeligt at vurdere antallet. Enkelte bygherrer på sygehusbyggerier forventer, at op imod 5 procent af arbejdskraften samlet set i løbet af byggeperioden vil være udenlandsk. Andre bygherrer har en forventning om, at det bliver nødvendigt at tiltrække udenlandske entreprenører til de store entrepriser, og at der dermed vil følge en del udenlandsk arbejdskraft med af den årsag.

I enkelte situationer meldes der også om et lokalt politisk ønske om i videst muligt omfang at rekruttere dansk arbejdskraft. I disse tilfælde spiller det en rolle, at politi-kerne er ’tæt på’ projekterne, og at store byggeprojekter i politikernes bevidsthed også spiller en rolle for beskæftigelsen.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Region

Hovedstaden

Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Togfonden

Ikke-faglærte, struktører Murere

Tømrere- og snedkere VVS'ere

Bygningsmalere Elektrikere

Chauffører Smede mv.

Andre faglærte inden for byggeri Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere)

Bygningskonstruktører, diplomingeniører Civilingeniører incl. ledelse

Andre LVU

Omfanget af uden-landsk arbejdskraft er usikkert, men det vil spille en rolle



Man har i enkelte tilfælde desuden skabt målrettede efteruddannelsesindsatser mellem region, jobcentre og uddannelsesinstitutioner for at imødegå rekrutterings-problemer. Der er udviklet kortere uddannelsespakker, som introducerer ledige fra andre fag til bygge- og anlægsbranchen, og man har etableret en lokal arbejds-markedsovervågning for hurtigt at kunne imødegå rekrutteringsvanskeligheder.

For øvrige infrastrukturprojekter er der begrænsede vurderinger af brugen af uden-landsk arbejdskraft. Indtrykket er, at anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i vid udstrækning afhænger af, om der anvendes danske eller udenlandske entreprenø-rer. Det er på nuværende tidspunkt primært på anlægsarbejdet på Metro Cityrin-gen, der i større udstrækning bliver anvendt udenlandske entreprenører, og hvor der anvendes udenlandsk arbejdskraft i betydeligt omfang.

På øvrige infrastrukturprojekter er det dog sandsynligt, at udenlandsk arbejdskraft vil spille en rolle i forbindelse med enkelte entrepriser eller underentrepriser, hvor der enten mangler dansk kapacitet eller erfaring med at løse denne type opgaver eller i forbindelse hermed. Det kan blandt andet være på jernbaneområdet i forbin-delse med elektrificering, sporlægning mv.

Enkelte aktører peger desuden på, at der i en vis udstrækning er forskellige traditi-oner for rekruttering til henholdsvis anlægsbranchen og byggebranchen. I anlægs-projekter er lønandelen af projekterne ofte lavere end inden for byggeriet, og der er derfor ikke samme økonomiske motivation for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til projekterne. På anlægsprojekter har der desuden heller ikke været tradition for at benytte udenlandske underentreprenører i større omfang, hvilket også medvirker til at begrænse brugen af udenlandsk arbejdskraft.

De kommende år vil der dog skulle gennemføres anlægsprojekter, som ventes at kunne tiltrække udenlandske entreprenører og dermed også udenlandsk arbejds-kraft.

Anlæggelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt er et af de projekter, hvor udenlandsk arbejdskraft vil kunne spille en større rolle både i forbindelse med fremstilling af betonelementer og en række specialopgaver. Bygherren Femern A/S har dog formuleret en række krav til aflønningsforhold, indkvartering mv. som skal medvirke til at sikre, at der er ens vilkår for arbejdskraften, uanset hvilken bag-grund medarbejderne har.

Også i forbindelse med en ny Storstrømsbro og den kommende metroetape til Sydhavnen er det sandsynligt, at udenlandsk arbejdskraft vil komme til at spille en rolle.

Forskellige traditio-ner for byggeprojek-ter og anlægsprojek-ter



41

Bilag A Status på projekter Neden for følger en beskrivelse af status på samtlige projekter, som indgår i denne analyse på nær universitetsbyggerierne, der er beskrevet i detaljer i kapitel 3.

Bilaget bygger primært på desk research med udgangspunkt i de enkelte projek-ters hjemmesider. Teksten om status er mere eller mindre direkte taget fra disse sider.

STATUS

Sygehuse mv.

Nyt Hospital Herlev (udbyg-

ning)

I 2008 gav statens ekspertpanel tilsagn om en

bevilling på 2,25 mia. kr. til udbygning af Herlev

Hospital med ca. 60.000 m2. Heraf finansier Kva-

litetsfonden 60 procent og Region Hovedstaden

40 procent.

Udbygningsplanerne omfatter bl.a. et nyt Kvinde-

barn-center og en ny fælles akutmodtagelse,

samt et nyt P-hus. De nye bygninger består af tre

cirkelrunde bygninger, som placeres syd for hos-

pitalet20.

Projektet startede i 2013 og forventes at stå klar i

201821.

Bygherrerådgiver: NIRAS A/S med Aarhus Arki-

tekterne, som underrådgiver22.

Projektet er tegnet af et konsortium med Henning

Larsens Arkitekter i spidsen. Konsortiet består af:

Henning Larsen Architects A/S

Friis & Moltke A/S

Orbicon

Norconsult A/S (Norge)

NNE Pharmaplan A/S Brunsgaard & Laursen ApS

SLA A/S

20 Kilde: http://www.herlevhospital.dk/nythospital/Menu/projektet/ 21 Kilde: http://www.herlevhospital.dk/nythospital/Menu/projektet/ 22 Kilde: http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Byggeprojekterne/byggeri.aspx?id=NHE



Nyt Hospital Bispebjerg og

Ny Psykiatri Bispebjerg

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er finan-

sieret med 2,95 mia. kr. af regeringens Kvalitets-

fond og med 1,03 mia. kr. af Region Hovedsta-

den23.

Det nye hospital og psykiatri skal rumme Bispe-

bjerg og Frederiksberg Hospitaler, som fusione-

rer, samt Psykiatrisk Center København og Bør-

ne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Bi-

spebjerg24. Byggeriet består af flere forskellige

delprojekter – fire nybyggerier og to renoverings-

projekter.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg bliver

opført på Bispebjerg Hospitals område fra 2014

til 2025. Det første spadestik blev taget i 2014.

Selve hospitalsbyggerierne forventes at pågå i

perioden 2017-2023.

I maj 2013 blev seks hold af bygherrerådgivere

valgt til de første delprojekter på Nyt Hospital og

Ny Psykiatri Bispebjerg:

Gennemgående bygherrerådgiver er Emcon med

KPMG25.

› Somatisk hospital: Drees & Sommer Nordic

med Munksgaard plus Andersen, EKJ Inge-

niører og Sweco Arkitekter.

› Psykiatri: Moe A/S med Bruunsgaard +

Laursen ApS og Mtre ApS.

› Laboratorie- og logistikbygning: Kuben Ma-

nagement med Balslev og Arkitema.

› Parkeringshus: Bascon.

› Fælles byggeplads: Drees & Sommer Nor-

dic.

Projektkonkurrencen på P-huset har i den proces

måttet gå om pga. uenighed om tolkningen af

konkurrencematerialet. Dette vil dog ikke komme

til at påvirke den samlede tidsplan.

23 Jf. http://www.bispebjerghospital.dk/topmenu/Nyt+og+Presse/Nyhedsarkiv/Arkiv+2014/Fremtidens-Bispebjerg-blev-gravet-i-gang.htm?wbc_purpose=bt__ 24 Kilde:

http://www.bispebjerghospital.dk/nythospital/menu/Projektet/?WBCMODE=Presen%2cPresen_ 25 Kilde: http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Byggeprojekterne/byggeri.aspx?id=NHB



43

Nyt Hospital Nordsjælland Regeringen gav i juni 2013 sit endelige tilsagn

om 3,8 mia. kr. (i 2009 priser) til Nyt Hospital

Nordsjælland. Hospitalet placeres syd for Hille-

rød i et nyt byudviklingsområde og omfatter

124.000 kvadratmeter, 662 enestuer og 24 læge-

lige specialer26.

Region Hovedstaden kårede i april 2014 Herzog

& de Meuron (HdM) og Vilhelm Lauritzen sam-

men med Rambøll, Moe, Aecom og Viegand

Maagøe som vinder af projektkonkurrencen.

Bygherrerådgiver er COWI.

Projektet befinder sig i dag i projekteringsfasen. I

2016 udbydes projektet til entreprenørvirksom-

heder, der skal udføre det egentlige byggeri.

Hvidovre hospital Hvidovre Hospital fik i foråret 2013 tilsagn om

1,45 mia. kr. fra regeringens kvalitetsfond til mo-

dernisering og udbygning af hospitalet27.

Projektet omfatter en udvidelse med godt 30.000

nye kvadratmeter. Udvidelsen omfatter blandt

andet en fælles akutmodtagelse, et kvinde-barn-

center og en ny hjerteafdeling. Samtidigt sker der

en ombygning og modernisering af sengeafdelin-

ger og ambulatorier i det eksisterende hospital.

Projekterne bliver samlet kaldt Nyt Hospital Hvid-

ovre28.

Totalrådgiver er Aarhus Arkitekterne og Schmidt

Hammer Lassen Architects. Underrådgivere er

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Royal

Haskoning B.V. og Kragh & Berglund Land-

skabsarkitektur og Urban Design29.

26 Kilde: http://www.regionh.dk/nythospitalnordsjaelland/menu/Projekt/ 27 Kilde:

http://www.hvidovrehospital.dk/nythospital/menu/Projektet/Oekonomi.htm?wbc_purpose=btarge_

b_bla_blank_blank 28

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Hospitaler2/Hospitalsbyggerier/Nyt+Hospital+

Hvidovre.htm 29 Kilde:

http://www.hvidovrehospital.dk/nythospital/menu/Projektet/nyt_byggeri.htm?wbc_purpose=btarge

_b_bla_blank_blank



Byggeriet forventes at være afsluttet med udgan-

gen af 2019 og befinder sig nu i projekteringsfa-

sen. Selve byggeriet forventes igangsat i 201630

Rigshospitalet Region Hovedstaden fik i 2011 endeligt tilsagn

om 1,85 mia. kr. til udbygning af Rigshospitalet.

Udbygningen omfatter en ny Nordfløj, hvor Ho-

vedOrtoCentret og Neurocentret skal flytte ind.

Byggeriet kommer endvidere til at omfatte ambu-

latorier til HovedOrtoCentret, en administrations-

bygning, et patienthotel og et parkeringshus.

Totalrådgivere er Aarhus Arkitekterne A/S og bag

sig har de ingeniører fra Grontmij, arkitekter fra

3XN, Kristine Jensens Tegnestue og de tyske

hospitalsspecialister Nickl & Partner Architekten

AG31.

Første spadestik i forbindelse med byggeriet af

det nye patienthotel og den nye administration

blev taget den 10. januar 2014, og den 26. sep-

tember var der rejsegilde for både det nye pati-

enthotel og den nye administrationsbygning. De

forskellige byggerier forventes at stå færdige

mellem år 2015 og 2018 (februar).

Universitetssygehus Køge Universitetssygehus Køge (USK) er en udvidelse

af det eksisterende Køge Sygehus, der får tre-

doblet arealet til i alt 177.000 m². Heraf er

130.000 m2 som nybyggeri32. Det samlede bud-

get er 4 mia. kr.

Region Sjælland har udpeget Rådgivergruppen

USK med C.F. Møller, Alectia og Rambøll i spid-

sen som vinder af konkurrencen om at tegne det

nye superhospital33.

Tidsplanen er i en detaljeringsproces, som fær-

30 Kilde: http://www.hvidovrehospital.dk/nythospital/menu/Projektet/Milepaele.htm?WBCMODE=h_ 31 Kilde: http://ing.dk/artikel/det-nye-rigshospital-til-185-mia-kr-skal-sno-sig-langs-faelledparken-129497 32 http://www.koege.dk/kommunen/Projekter/Nyt-Universitetssygehus-Koege.aspx 33 Kilde: http://www.regionsjaelland.dk/nyheder/pressemeddelelser/Sider/S%C3%A5dan-bliver-Region-Sj%C3%A6llands-nye-Universitetssygehus-i-K%C3%B8ge.aspx



45

diggøres med regionsrådets behandling primo

februar 2015. Udvidelsen sker herefter i flere

etaper fra 2015 til 2021. Første spadestik til det

nye Universitetssygehus Køge forventes at blive

taget omkring årsskiftet 2015-201634.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans På Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde byg-

ger Region Hovedstadens Psykiatri en 25.000 m²

ny retspsykiatrisk afdeling med 126 lukkede sen-

gepladser og forskellige aktivitets- og fællesfacili-

teter både udendørs og indendørs35.

Det samlede byggebudget er på 550 mio. kr.

NIRAS A/S er byggeherrerådgiver og KHR Arki-

tekter totalrådgiver. Underrådgivere er Rubow

Arkitekter A/S, Oluf Jørgensen A/S Rådgivende

Ingeniører, Spangenberg & Madsen Rådgivende

Ingeniører A/S og Opland Aps Landskabsarkitek-

ter.

Første spadestik skulle være taget i 2015 og

byggeriet endeligt klar til at blive taget i brug i

2018. Men projektet er blevet 1½ til 2 år forsin-

ket.

Forsinkelsen skyldes ifølge projektlederen, at der

er pågået lange forhandlinger med Roskilde

Kommune om lokalplanen. Der har været uenig-

hed om denne, og projektet har derfor ligget stille

siden, man udnævnte vinderprojektet.

Ny Odense Universitetshos-

pital

Nyt OUH har fået tilsagn om 6,3 mia. kr. fra ek-

spertpanelet. Hertil kommer yderligere 0,6 mia.

kr. til nyt psykiatrisk afsnit finansieret af Region

Syddanmark. Hospitalet bliver forbundet med

Syddansk Universitet.

Byggeriet omfatter 212.000 m² og 728 senge-

pladser.

Det er Region Syddanmark, der opfører Det Nye

Universitetshospital (DNU).

34 Kilde: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/sygehuset-2020/universitetssygehuset-i-koege/fakta/Sider/Tidsplan.aspx 35 Kilde: http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Hospitaler2/Hospitalsbyggerier/Ny+Retspsykiatri+Sct.+Hans.htm



Region Syddanmark udpegede den 11. marts

2009 et konsortium bestående af NIRAS og C. F.

Møller og Bech og Bruun advokater som under-

rådgiver til at stå som bygherrerådgiver for det

nye universitetshospital i Odense.

Medic OUH er totalrådgiver. Konsortiet består af:

› KHR Arkitekter A/S

› White Arkitekter A/S

› White Arkitekter AB

› Dall & Lindhardtsen A/S

› WSP Sverige AB

› EKJ Rådgivende Ingeniører A/S

› Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører A/S

Projektet er blevet forsinket 2 år i forhold til den

oprindelige plan, hvilket bl.a. skyldes, at udarbej-

delsen af dispositionsforslaget er blevet udskudt

til behandling sidst i februar 2015.

Den vigtigste opgave for projektorganisationen

lige nu er at gøre det såkaldte dispositionsforslag

klar til politisk behandling sammen med totalråd-

giveren for det nye sygehus.

Sygehuset forventes på nuværende tidspunkt at

blive påbegyndt i 2016/2017 og stå færdigt i

2022.

Nyt Kolding sygehus Nyt Kolding sygehus består at et nyt Mor-Barn

Center, et nyt kapel og en helikopterlandings-

plads. Herudover kommer Nyt Kolding sygehus til

at rumme en ny fælles akutmodtagelse, vel-

komstområde og hovedindgang, P-hus med over

400 pladser og en sengebygning med plads til

216 enestuer med eget bad og toilet. Derudover

bliver operationsgangen, røntgenafdelingen og

sterilcentralen også udvidet36.

Mor-barn centret blev indviet i 2012. Samme år

startede byggeriet af den nye fælles akutmodta-

gelse og sengebygningen, der begge forventes

færdigt i 2016. Ambulatorier, kontorer og dagki-

rurgi står først færdigt i 201737.

36 Kilde: http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Byggeprojekterne/byggeri.aspx?id=KS 37 Kilde: http://nytkoldingsygehus.dk/wm429466



47

Totalrådgiver: NIRAS A/S, Creo, Schimdt Ham-

mer & Lassen, Balslev og Oluf Jørgensen A/S.

Projektet blev indledt i 2009 og forventes afsluttet

i 2017.

Samlet budget 0,9 mia. kr.

Aabenrå sygehus Sygehusbyggeriet i Aabenraa er et kvalitets-

fondsprojekt, der er finansieret af staten. Bygge-

riet består af en udbygning og renovering af

Aabenraa Sygehus, som bliver til et akutsygehus.

Det samlede budget på 1,25 mia. kr. fordeles på

ca. 550 mio. kr. på Fase 1 og ca. 700 mio. på

Fase 2.

I fase 1 bygges bl.a.38:

› Familiehus

› Akutmodtagelse

› Hjertemedicinske afsnit

› Køkken og restaurant

› Varemodtagelse

› Sterilcentral

› Hovedindgang

I fase 2 bygges:

› 122 nye senge i enestuer

› 66 ambulatorierum

› Laboratoriecenter der indrettes efter nyeste

principper for driften

› Ny intensivafdeling på 13 senge

› Sengecentral

› Udvidelse af varemodtagelsen

› Helikopterlandingsplads

› Kapel

C.F. Møller er byggeherrerådgiver. Totalrådgiver

for fase 1 er: Creo Arkitekter og Aarhus Arkitek-

terne. Underrådgivere: Alectia, Søren Jensen,

Balslev og Oluf Jørgensen. Totalrådgivere for

Fase 2 er COWI. Underrådgivere: Friis og Molt-

ke, Ravn Arkitektur, Møller og Grønborg.

Den 30. maj 2012 tog Sygehus Sønderjylland

38 Kilde: http://www.regionsyddanmark.dk/wm439687



første spadestik på den første af de to byggefa-

ser af byggeriet af akutsygehuset i Aabenraa.

Fase 1 er imidlertid blevet forsinket og dyrere

end først antaget. Årsagerne hertil er mangelfuld

planlægning og fejl og mangler i projektmaterialet

fra totalrådgiverens side samt dårligt byggevejr

med meget regn og en lang vinter mellem 2012

og 201339.

Den 12. januar 2015 blev den fælles akutmodta-gelse, forhal med restaurant og familiecenter, og den ambulante børne-ungdomspsykiatri blev ind-viet.

Første spadestik tages i 2017, og byggeriet ven-

tes færdigt i 2020.

Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Viborg gennemgår en omfat-

tende ud- og ombygning til i alt 1,15 mia. kr.

Byggeriet er med tilskud fra regeringens kvali-

tetsfond, som finansierer 60 procent af byggeriet,

mens Region Midtjylland finansierer de resteren-

de 40 procent40.

Byggeriet omfatter41:

› Ombygning af akutafdeling, sengeafsnit og

børneambulatorium

› Patologisk Institut

› Nyt P-hus

› Akutcenter Viborg

› Ombygning og modernisering af højhus og

behandlingsbygning

› Vestdansk Center for Rygmarvsskade, VCR

Ombygning og udbygning af Regionshospitalet

Viborg gennemføres i et antal faser, og de første

faser er allerede afsluttede. Projektet forventes

afsluttet i 2018.

DNU Skejby Det Nye Universitetshospital i Aarhus bygges

sammen med det eksisterende Aarhus Universi-

tetshospital Skejby til et samlet hospitalskom-

pleks.

Projektet omfatter 250.000 m2 nybyggeri med

bygningshøjder fra 4 til 18 etager og ca. 9.500

rum. Herudover renoveres, ombygges og funkti-

39 http://www.regionsyddanmark.dk/wm439687 40 Kilde: http://www.hospitalsbyggeri-viborg.rm.dk/om+byggerierne 41 Kilde: http://www.hospitalsbyggeri-viborg.rm.dk/om+byggerierne



49

onsændres ca. 50.000 m2 af eksisterende byg-

ningsmasse for at sikre nødvendig integration

med nybyggeriet42.

Nybyggeriet finansieres af Kvalitetsfondsmidler-

ne, hvor projektet er blevet tildelt en ramme på

6,35 mia. kr. Region Midtjylland finansierer 40

procent heraf, og staten finansierer resten. Om-

bygninger, der skal sikre den nødvendig integra-

tion af det eksisterende Skejby, finansieres af

Region Midtjyllands øvrige anlægsmidler.

Rådgivergruppen består af et konsortium dannet af 5 selskaber:

› Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

› CUBO Arkitekter A/S

› Alectia A/S

› Rambøll Danmark A/S

› Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

A/S.

Til Rådgivergruppen er knyttet følgende under-rådgivere:

› Schønherr Landskab A/S

› Lohfert & Lohfert AS.

Anlægs- og byggearbejderne udføres i perioden

2012 til 2019 ifølge projektdirektøren.

DNV Gødstrup Med DNV Gødstrup samles fem hospitalsmatrik-

ler i et samlet hospital med en fuldt udbygget

fælles akutmodtagelse.

Hospitalet bygges på en bar mark og omfatter et

samlet areal på ca. 152.000 m².

Projektet har et anlægsbudget på 3,15 mia. kr.,

som er bevilliget af Kvalitetsfonden.

Niras er byggeherrerådgiver og CuraVita total-

rådgiver. CuraVita er et konsortium bestående af

Arkitema K/S, Grontmij, Hospitalitet, AART Ar-

chitects og Narud-Stokke-Wiig/Arstad.

Første spadestik blev taget i 2012, og hele pro-

jektet forventes færdigt i 2020.

42 Kilde: http://www.rg-dnu.dk/



I forbindelse med det 5. udbud, som omfattede

den ene halvdel af råhuset på etape 1, har det

været nødvendigt at lade udbuddet gå om, idet

den mindste pris lå 70 mio. kr. over det budgette-

rede43.

Projektet har været nødsaget til at skære en hel

etage væk i forbindelse med en besparelse på 75

mio. kr. Årsagen er bl.a. stigende byggepriser.

Nyt Aalborg Universitetsho-

spital

Nyt Aalborg Universitetshospital har fået endeligt

tilsagn på i alt 4,1 mia. kr. til et hospitalskompleks

i form af et nybyggeri på 135.000 m².

Det nye universitetshospital kommer til at inde-

holde funktionerne: Fælles akutmodtagelse, sen-

gefunktion, ambulatorieflade, laboratorier, børne-

og ungefunktion, billediagnostiske funktioner,

operationsfunktion, intensiv, integration af uni-

versitetsfaciliteter på hospitalet, rehabiliterings-

funktion, forsknings- og undervisningsarealer og

serviceby44.

Byggeriet består af fem delprojekter:

1 Serviceby (to etaper)

2 Råhus

3 Aptering af sengetårne og laboratorier

4 Aptering af billeddiagnostik/OP/Akut-

modtagelse

5 Aptering af Børne-unge/intensiv/ambula-

toriehus

Hvert delprojekt får et selvstændigt projekte-rings-, udbuds- og udførelsesforløb45.

Niras er byggeherrerådgiver.

Det er konsortium Indigo, der er totalrådgiver.

Konsortiet består af følgende:

› Aarhus Arkitekterne

› Schmidt Hammer Lassen Architects

› Creo Arkitekter

› Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma

43 Kilde: http://www.regionmidtjylland.dk/om+os/aktuelt/nyheder?docid=141569 44

Kilde: http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Byggeprojekterne/byggeri.aspx?id=NAU 45 Kilde: http://nau.rn.dk/Om-byggeriet/Byggeriet/Tidsplan



51

› Brix & Kamp Rådgivende Ingeniørvirksom-

hed

› NNE Pharmaplan

› Royal Haskoning

Der er valgt følgende entreprenører til det forbe-redende arbejde:

› A/S Mortensen og Nymark

› GPP A/S

› Scandi Byg A/S › Entreprenør MJ Erikson A/S

Første spadestik er taget den 18. oktober 2013, og byggeriet forventes at stå færdigt i 202046. I juni måned blev dispositionsforslaget præsente-ret for Regionsrådet, og arbejdet med at projekte-re servicebyen er begyndt.

Nyt Statsfængsel på Falster På Finansloven for 2009 blev der afsat godt 1

mia. kr. til at opføre et nyt lukket statsfængsel på

det nordlige Falster som led i en langsigtet plan

for udskiftning af Kriminalforsorgens aldrende og

utidssvarende bygningsmasse.

Det er hensigten, at Statsfængslet i Vridsløselille

fra 1859 skal lukkes, når det nye fængsel er taget

i brug efter årsskiftet 2015/2016.

Motorveje Udbygningen af Motorring 4

(Taastrup-

Frederikssundsmotorvejen)

Formålet med projektet er ifølge Transportmini-

steriets statusrapport fra 2.halvår 201447 at for-

bedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden

på Motorring 4 omkring København mellem Taa-

strup og Frederikssundmotorvejen ved at udbyg-

ge den ca. 4 km lange strækning fra 4 til 6 spor.

Projektet åbnede ifølge samme kilde for trafik i

oktober 2013 et år tidligere end oprindeligt forudsat. I 2014 er der lavet forstærknings- og

slidslagsarbejder samt færdiggørelsesarbejder

uden for kørebanerne, således at den fuldt fær-

dige motorvej kunne tages i anvendelse i juli

2014.

Anlægssummen var 334,5 mio. kr. i 2014 priser. 46 Kilde: http://nau.rn.dk/Om-byggeriet/Byggeriet.aspx 47 Kilde: Transportministeriet, 2015: Status på anlægsprojekter på Transportministeriets område.

2. halvår 2014. (Side 54).



Frederikssundmotorvejens

2. etape (Motorring 4-

Tværvej N)

Frederikssundmotorvejens 2. etape omfatter an-

læggelsen af en 4 sporet motorvej fra Motorring 4

til Tværvej samt en forlængelse af Tværvej som

motortrafikvej.

Phil og søn var oprindelig entreprenør på den

ene totalentreprise, men deres konkurs forventes

ifølge Transportministeriet ikke at forsinke projek-

tet eller have betydning for økonomien.

Motorvejen forventes som planlagt åbnet i 2015.

Anlægssummen er omkring 1,1 mia. kr. ifølge

Vejdirektoratets hjemmeside48.

Udbygningen af Helsingør-

motorvejen 1. etape (Øve-

rødvej-Hørsholm S)

Helsingørmotorvejen udbygges fra 4 til 6 spor på

strækningen Hørsholm S-Gl. Holte.

Den 27. september 2014 skete der et delvist bro-

kollaps under støbningen af broen ved Egebæk-

vej. Til trods for kollapset forventes projektet at

kunne gennemføres inden for den fastsatte tids-

plan og det bevilligede budget.

De ekstra spor forventes åbnet i 2016.

Anlægssummen er 1,4 mia. kr.

Udbygningen af Køge Bugt

motorvejen – 1. og 2. etape

Vejdirektoratet udbygger Køge Bugt Motorvejen

fra seks til otte spor på strækningen Greve S-

Køge.

Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape)

forventes åbnet i 2015, hvilket er et år tidligere

end oprindeligt planlagt. Strækningen fra Solrød

S til Køge (2. etape) forventes åbnet senest i

201849.

Anlægssummen er ca. 2,4 mia. kr.

Opgradering af Sydmotorve-

jen (Sakskøbing-

Rødbyhavn) (Femern Bælt)

I forbindelse med anlæggelsen af Femern Bælt-

forbindelsen skal der ske en opgradering af den

eksisterende motorvej mellem Sakskøbing og

48 http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/m12/OmProjektet/Sider/default.aspx#.VL6qoaN7x2s 49 Kilde: Transportministeriet, 2014: Status for anlægsprojekter på Transportmini-steriets område. 2. halvår 2014.



53

Rødbyhavn (E47 Sydmotorvejen).

Status er ifølge Transportministeriet, at der er

udarbejdet og fremsendt en indstilling til brug for

en politisk beslutning.

Anlægssummen er ca. 600 mio. kr.50

Funder-Låsby (Silkeborgmo-

torvejen)

Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby

er en ca. 29 kilometer lang delstrækning af mo-

torvejen mellem Aarhus og Herning.

Projektet forløber som planlagt. For delstræknin-

gen mellem Hårup og Låsby forventes åbning i

2015, mens den resterende del af strækningen

forventes at åbne i 201651.

Projektet har et samlet anlægsbudget på 6,2 mia.

kr.

Holstebromotorvejen (Her-

ning-Holstebro).

Holstebromotorvejen bliver omkring 40 km lang

og kommer til at gå fra Holstebro N (rute 11) til

Sinding nordvest for Herning og videre frem til

Snejbjerg, hvor motorvejen kobles sammen med

den eksisterende motortrafikvej (rute 15) syd om Herning52.

Ved Gødstrup bliver der forbindelse til det nye

regionssygehus. Projektet indeholder også

en forlængelse af Nordre Ringvej nordvest for

Holstebro.

Anlægsarbejdet kommer til at foregå i perioden

2015-2018.

Vejforbindelsen til sygehuset i Gødstrup forven-

tes at kunne åbne i 2017 med visse efterfølgende

arbejder. Hele motorvejen forventes at kunne

åbne i 2018.

50 Kilde: Vejdirektoratet, 2012: Bilag 1: INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47

SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN. 9. oktober 2012. 51 Kilde: Transportministeriet, 2014: Status på anlægsprojekter på Transportministeriets område.

2. halvår 2014 samt http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/Funder-

Laasby/OmProjektet/Sider/default.aspx#.VL-A7S6tYyg 52 Kilde: http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/holstebro-

herning/OmProjektet/Sider/default.aspx#.VL9-xC6tYyg



Det samlede anlægsbudget for motorvejen er 3,855 mia. kr., og det forventes overholdt53.

Jernbane Ny Bane København Ring-

sted

I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark en

ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem

København og Ringsted over Køge. Banen byg-

ges til hastigheder på op til 250 km/t for person-

tog og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog54.

Projektet er ved at overgå fra projekteringsfasen

til udførelsesfasen, og forventningen er, at tids-

planen overholdes.

Anlægsbudgettet er på ca. 10,4 mia. kr., og det

forventes som udgangspunkt overholdt, men

Transportministeriet påpeger, at der fortsat er

betydelig usikkerhed, da der kun i begrænset

omfang er udført arbejder i marken, og dermed

fortsat er risiko for, at der kan opstå entreprenør-

krav og ekstraarbejder i forhold til totalentrepri-serne55.

Dobbeltspor på Nordvestba-

nen (Lejre-Vipperød)

Banedanmark har bygget et nyt ekstra spor mel-

lem Lejre og Vipperød. Det nye spor stod færdigt

til togtrafik mandag den 18. august 2014.

Projektets overordnede tidsplan er blevet fulgt,

og en del aktiviteter er blevet afsluttet tidligere

end planlagt grundet fordelagtige vejrforhold.

Projektet har et samlet anlægsbudget på 1,3 mia.

kr.

Femern Bælt dansk jernba-

nelandanlæg

Banedanmark er i fuld gang med at med at op-

gradere og udvide jernbaneforbindelsen mellem

Ringsted og Holeby som led i at sikre, at der kan

køre højhastighedstog over Femern forbindelsen,

når den står klar i 2021.

Arbejdet omfatter anlæggelsen af et ekstra spor

langs den eksisterende bane mellem Vording-

53 Kilde: Transportministeriet, 2014: Status på anlægsprojekter på Transportmini-steriets område. 2. halvår 2014. 54 Kilde: http://www.bane.dk/visModulbeholder.asp?artikelID=17739 55 Kilde: Transportministeriet, 2014: Status på anlægsprojekter på Transportmini-steriets område. 2. halvår 2014.



55

borg og den sydlige del af Holeby, hvor banen

kobles på den faste forbindelse over Femern

Bælt, opgradering til 200 km/t samt elektrificering

af hele strækningen.

Det første spadestik er taget i 2014, og Folketin-

get forventes at vedtage anlægsloven i 2015.

Anlægsbudgettet er 9 mia. kr.56

Dobbeltsporet Vamdrup-

Vojens

Banedanmark anlægger et dobbeltspor og op-

graderer hastigheden til 160 km/t på strækningen

Vamdrup-Vojens i perioden 2012-2015.

Planlægning af udførelsen af projektet blev

igangsat i sommeren 2012, og udbygningen af

jernbanen mellem Vamdrup og Vojens gik i jor-

den i foråret 2014. Det nye dobbeltspor forventes

at stå færdigt i 2015.

Anlægssummen er ca. 0,7 mia. kr. ifølge Ba-

nedanmark.

Elektrificering af Esbjerg-

Lunderskov

Banestrækningen mellem Esbjerg-Lunderskov er

første del af et større elektrificeringsprogram for

den danske jernbane57.

Elektrificeringen sker i perioden 2013-2015.

Der er afsat 1,2 mia. kr. til projektet.

Hobro – Aalborg Banedanmark nedlægger i perioden 2014-2015

jernbaneoverkørslerne i Svenstrup, Ellidshøj og

Skørping samt ombygger Skørping Station som

led i opgraderingen af banen mellem Hobro og

Aalborg58.

Udførelse finder sted i 2014 og 2015 og er tilret-

telagt under hensyn til signalprogrammets udrul-

ning på strækningen således, at overkørslen i

Skørping nedlægges og stationen ombygges i

2014, mens overkørslerne i Ellidshøj og Svens-

trup nedlægges i 201559.

56 Kilde: http://www.bane.dk/visBanearbejde.asp?artikelID=17696 57 Kilde: http://www.bane.dk/visBanearbejde.asp?artikelID=16598 58 Kilde: http://www.bane.dk/visBanearbejde.asp?artikelID=19034 59 Kilde: Transportministeriet, 2014: Status på anlægsprojekter på Transportmini-steriets område. 2. halvår 2014.



Anlægsbudgettet er 200 mio. kr.

Letbaner/metro Metro Cityringen Cityringen bliver en helt ny Metrostrækning, der

bliver anlagt efter de samme principper som den

eksisterende Metro. Cityringen skal køre i en

tunnel under Indre By, Østerbro, Nørrebro, Fre-

deriksberg og Vesterbro. Strækningen er på 15,5

km, og turen hele vejen rundt vil tage 25 minut-

ter. Ruten får 17 underjordiske stationer af sam-

me type, som de nuværende underjordiske stati-

oner.

Byggeriet af den nye metrolinje Cityringen rundt

om Københavns centrum bliver 1 mia. kr. dyrere

end forventet. Fordyrelsen skyldes et skred i

tidsplanen, der betyder, at den markante udvidel-

se af den københavnske metro, først kan byde

passagererne velkommen i juli 2019.

Den oprindelige plan lød på en åbning i decem-

ber 2018.

Merprisen på 1 mia. kr. består af 700 mio. kr. til

finansiering af den forlængede byggeperiode og

300 mio. kr. til naboerstatninger.

Desuden får Metroselskabet et tab på 200 mio.

kr. som følge af tabte passagerindtægter og

øgede renteudgifter.

Dermed skal der i alt lægges 1,2 mia. kr. oven i

den hidtidige anlægspris på 21,3 mia. kr. målt i

2010-priser og 22,4 mia. kr.

Sydhavnsmetroen I maj 2014 indgik regeringen og Københavns

Kommune en aftale om, at der skal bygges metro

til Sydhavn. Den nye metrolinje til Sydhavn vil

bestå af 5 nye stationer fra Fisketorvet til Ny El-

lebjerg og forventes at stå klar i 2023. De 5 stati-

oner bliver en del af en ny metrolinje, der via In-

dre By og med stop ved en række af stationerne

på Cityringen ender i Nordhavnen.

Metroen anlægges af Metroselskabet I/S og

kommer til at koste 8,6 mia. kr.60 (2014 priser).

60 http://www.trm.dk/da/publikationer/2014/principaftale-om-sydhavnsmetro



57

Letbane, Ring 3 Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11

kommuner indgik den 13. juni 2013 en principaf-

tale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3 -

fra Lundtofte i Nord til Ishøj i syd61.

Letbanen skal binde S-togsystemet sammen på

tværs af hovedstadsregionen.

Det samlede anlæg vurderes i 2013 priser at ko-

ste ca. 3,44 mia. kr., eksklusiv korrektionsreser-

ve.

Metroselskabet har ansvaret for at anlægge og

drive letbanen på Ring 3.

Letbanen forventes at kunne tages i brug 202062.

Letbane, Aalborg Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokra-

terne har som en del af finansloven for 2015 af-

talt, at Aalborg letbane tilføres 830 mio. kr. Pro-

jektet bliver dermed en realitet, og Aalborg får en

letbane fra Mølholm i vest til det nye Universi-

tetssygehus i øst63.

Beslutningen om at finansiere letbanen er taget

på baggrund af udredningsrapporten, der beskri-

ver det tekniske anlæg og anlægs-, drifts- og

samfundsøkonomien for projektet.

Frem til sommeren 2015 udarbejder projektets

parter en VVM-redegørelse, der belyser letba-

nens miljøpåvirkninger i både anlægs- og i drifts-

fasen. Parterne er: Transportministeriet, Region

Nordjylland, NT og Aalborg Kommune sammen

med et rådgiverteam ledet af COWI.

Letbanen forventes at kunne stå klar i 2021.

Letbane Aarhus I Aarhus bygges Danmarks første letbane. Let-

banen bliver 110 kilometer lang og får 51 stoppe-

steder.

61 http://aalborgletbane.dk/nyheder/2014/11/finansieringen-er-paa-plads-%E2%80%93-hvad-sker-

der-saa

http://www.ringtre.dk/fileadmin/filer/freesites/ringtre/filer/Letbane/Dokumenter/Principaftale_med_

underskrifter..pdf 62 Kilde: http://ringtre.dk/?page_id=1445 63 http://www.aalborgletbane.dk/nyheder/2014/11/letbanen-i-aalborg-en-realitet



Letbanen forvandler to eksisterende jernbaner –

Odderbanen og Grenaabanen – til en eldrevet

letbane og forbinder banerne med et ekstra og

nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randers-

vej og den nye havneplads til Aarhus H64.

Letbanen åbnes i 2017 og forventes at komme til

at koste 1,9 mia. kr.

Letbane Odense Odense letbane bliver 14 km lang og kommer til

at gå fra Tarup i nord via centrum til Hjallese i

syd. På ruten vil der være i alt 26 stationer.

Det samlede anlægsbudget er 2,3 mia. kr. inkl.

korrektionsreserve65.

Letbanen forventes at stå færdig i 2019, hvorefter

der skal køres testkørsler til den endelige åbning

i 2020.

Den 5. november 2014 blev forslaget til ’Lov om

Odense Letbane’ fremlagt for Folketinget af

transportministeren og loven blev vedtaget. Her-

med kan det fysiske arbejde med at anlægge en

letbane gå i gang.

Bro/tunnel

Femern-forbindelsen Femern-forbindelsen kommer til at bestå af en

firesporet motorvej og en dobbeltsporet elektrifi-

ceret jernbane. Forbindelsen bliver 19 km lang

og kommer til at bestå af en tunnel.

Projekteringsloven blev vedtaget i foråret 2009,

og anlægsloven forventes at blive vedtaget her i

starten af 2015, hvorefter byggeriet kan påbe-

gyndes.

De samlede anlægsudgifter for Femern Bælt-

forbindelsen forventes at være på 40,7 mia. kr.

Forbindelsen forventes åbnet i 2021.

Storstrømsbroen Vejdirektoratet bygger en ny Storstrømsbro. Bro-en bliver ca. 4 km lang.

64 Kilde: http://www.letbanen.dk/anlaeg/ 65 Kilde:

http://www.odense.dk/subsites2/letbanen/topmenu/om%20letbanen/~/media/SUBSITES%20OG

%20WEBLIGHT/Letbanen/Principaftale%20for%20Odense%20Letbane%20-

%20Underskrevet.ashx



59

Storstrømsbroen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t og en tosporet landevej til 80 km/t samt en gang- og cykelsti66.

Projektet koster ca. 4,2 mia. kr. og forventes at

kunne åbne for trafik senest i 2021, når Femern-

forbindelsen åbner67.

Signalprogrammet Banedanmark er i gang med at udskifte samtlige

signalanlæg i Danmark. Fornyelsen sker på både

de danske fjern- og regionalbaner og alle S-

togslinjerne i København68.

Udskiftningen forventes at ske i perioden 2015-

2018 for S-togenes vedkommende og i perioden

2018-2021 for fjernbanens vedkommende.

Havvindmølleparker I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012

blev det besluttet at etablere en havmøllepark på

400MW ved Horns Rev i Nordsøen og en 600

MW havmøllepark ved Kriegers Flak i Østersø-

en69. De to parker udbydes i 2013-2015 med for-

ventet idriftsættelse i perioden 2017-2020. Ud-

bygningen af Horns Rev igangsættes først.

I forbindelse med samme aftale blev det beslut-

tet, at der i 2020 skal være opstillet 450 MW

kystnære havvindmøller.

66 Kilde:

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/storstroemsbro/Sider/default.aspx#.VMbsai6tYyh 67 Kilde:

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/storstroemsbro/Sider/default.aspx#.VMbsai6tYyh 68

Kilde: http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Jernbane/Store-projekter/Signalprogrammet.aspx 69 Kilde: http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraft-

vindmoller/havvindmoller/kriegers-flak-horns-rev-3



Bilag B Arbejdskraftbehovet i de enkelte regioner fordelt på faggrupper

I de følgende tabeller er den direkte beskæftigelseseffekt af de planlagte større infrastrukturprojekter eksklusive Togfonden DK fordelt på uddannelsesgrupper og år for hver region.

Tabel B-1 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år – Region Hovedstaden.

Hovedstaden 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Ikke-faglærte, struktører 1.400 1.100 1.300 1.500 1.000 700 400 200 200 - - 7.900

Murere 400 400 300 500 400 200 200 100 - - - 2.600

Tømrere- og snedkere 200 200 200 200 200 100 100 0 - - - 1.200

VVS'ere 200 200 300 300 200 200 200 100 - - - 1.700

Bygningsmalere - - - - - - - - - - - 300

Elektrikere 300 500 500 500 400 400 300 200 100 - - 3.200

Chauffører 700 500 600 600 500 300 200 100 - - - 3.500

Smede mv. 100 200 200 200 200 100 100 - - - - 1.200

Andre faglærte inden for byggeri 200 200 200 200 200 100 100 - - - - 1.300

Teknikere 100 100 200 100 100 100 100 - - - - 800

Bygningskonstruktører, diplom-

ingeniører mv. 300 300 400 300 200 200 100 100 - - - 1.900

Civilingeniører incl. ledelse 500 400 400 400 300 200 100 100 - - - 2.400

Andre LVU 100 100 100 100 100 - - - - - - 600

I alt 4.600 4.200 4.800 5.100 3.700 2.800 1.800 900 500 200 200 28.800

Anm.: Bemærk at alle tallene er rundet op til nærmeste 100. Er arbejdskraftbehovet mindre end 100,

er tallet ikke medtaget i rapporten, idet usikkerheden om tallet er for stort. Afrundingen indebærer, at

summen af arbejdskraftbehovene i de enkelte år ikke svarer helt til arbejdskraftbehovet i ’I alt’-

kolonnen.



61

Tabel B-2 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år – Region Sjælland.

Sjælland 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Ikke-faglærte, struktører 600 1.600 2.200 2.900 3.800 3.500 2.000 400 - - - 17.000

Murere 100 200 200 200 200 100 - - - - - 900

Tømrere- og snedkere - 100 100 100 100 100 - - - - - 500

VVS'ere - 100 100 100 100 200 200 100 - - - 900

Bygningsmalere - - - - - - - - - - - 100

Elektrikere 100 200 100 100 100 200 200 100 - - - 1.100

Chauffører 100 300 200 200 200 200 100 - - - - 1.400

Smede mv. - - - 100 100 100 100 - - - - 400

Andre faglærte inden for byg-

geri - 100 100 100 100 100 - - - - - 400

Teknikere - - - 100 - - - - - - - 300

Bygningskonstruktører, di-

plomingeniører mv. 200 100 100 100 100 - - - - - - 600

Civilingeniører incl. ledelse 200 900 800 800 800 700 700 600 - - - 5.600

Andre LVU - 100 100 100 100 - - - - - - 400

I alt 1.500 3.700 4.000 4.900 5.700 5.200 3.400 1.500 - - - 29.900




kolonnen.

Tabel B-3 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år – Region Syddanmark.

Syddanmark 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Ikke-faglærte, struktører 400 400 300 400 400 400 300 200 200 - - 3.000

Murere 100 - - 100 200 200 200 100 100 - - 900

Tømrere- og snedkere - - - 100 100 100 100 100 100 - - 600

VVS'ere - - - 100 100 100 100 100 100 - - 700

Bygningsmalere - - - - - - - - - - - 200

Elektrikere 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - - 800

Chauffører 100 - - 100 200 100 100 100 100 - - 800

Smede mv. - - - - 100 100 100 100 100 - - 500


geri 100 100 100 100 100 100 100 0 100 - - 800

Teknikere 100 - 100 - 100 - - - - - - 300


plomingeniører mv. 100 100 100 100 100 - - - - - - 400

Civilingeniører incl. ledelse 100 100 100 100 100 100 100 100 - - - 800

Andre LVU - - 100 100 100 - - - - - - 400

I alt 1.200 800 1.000 1.100 1.600 1.400 1.200 900 900 - - 10.200




kolonnen.



Tabel B-4 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år – Region Midtjylland.

Midtjylland 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Ikke-faglærte, struktører 900 800 1.000 600 400 - - - - - - 3.600

Murere 300 400 400 300 200 - - - - - - 1.600

Tømrere- og snedkere 200 200 200 100 100 - - - - - - 700

VVS'ere 200 200 200 100 100 - - - - - - 700

Bygningsmalere 0 0 0 0 0 - - - - - - 0

Elektrikere 100 400 200 200 100 - - - - - - 1.100

Chauffører 300 300 200 100 100 - - - - - - 1.100

Smede mv. 100 200 200 200 100 - - - - - - 800


geri 100 100 100 100 100 - - - - - - 600

Teknikere 100 100 100 - - - - - - - - 200


plomingeniører mv. 100 100 100 - - - - - - - - 300

Civilingeniører incl. ledelse 100 100 - - - - - - - - - 200

Andre LVU 100 - - - - - - - - - - 200

I alt 2.700 2.800 2.800 1.800 1.100 100 - - - - - 11.300




kolonnen.

Tabel B-5 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år – Region Nordjylland.

Nordjylland 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Ikke-faglærte, struktører 300 300 300 400 100 100 100 - - - - 1.500

Murere 100 100 100 100 100 - - - - - - 500

Tømrere- og snedkere - - - 100 100 - - - - - - 300

VVS'ere - - 100 100 100 - - - - - - 400

Bygningsmalere - - - - - - - - - - - 100

Elektrikere 100 - 100 100 100 - - - - - - 400

Chauffører 100 100 100 100 100 - - - - - - 400

Smede mv. - - - - - - - - - - - 200


geri 100 100 100 100 100 - - - - - - 300

Teknikere - - - - - - - - - - - 200


plomingeniører mv. - - - - - - - - - - - 200

Civilingeniører incl. ledelse 100 100 - - - - - - - - - 400

Andre LVU 100 - - - - - - - - - - 100

I alt 900 800 800 1.000 700 300 300 100 - - - 4.900




kolonnen.



63

Tabel B-6 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år – Landsdækkende projekter (havvindmølleparker, signal-programmet for jernbanenettet).

Landsdækkende 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt

Ikke-faglærte, struktører - 300 400 500 500 200 200 - - - - 2.200

Murere - - - - - - - - - - - 0

Tømrere- og snedkere - - - - - - - - - - - 0

VVS'ere - - - - - - - - - - - 200

Bygningsmalere - - - - - - - - - - - 0

Elektrikere 100 200 300 300 400 300 300 - - - - 1.900

Chauffører - 200 200 200 100 100 100 - - - - 900

Smede mv. - 100 200 200 100 100 100 - - - - 800

Andre faglærte inden for byggeri - - - - - - - - - - - 200

Teknikere - - 100 100 100 100 100 - - - - 500

Bygningskonstruktører, diplomin-

geniører mv. - 100 100 100 100 100 100 - - - - 500

Civilingeniører incl. ledelse 100 200 200 200 200 200 100 - - - - 1.300

Andre LVU - 100 100 100 100 - - - - - - 400

I alt 300 1.200 1.600 1.600 1.600 1.100 1.000 200 200 - - 8.800




kolonnen.

Bilag: 9.1. Statistik ultimo maj 2015.pdf



Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

09-06-2015

Udviklingen i antal fuldtidspersoner på forskellige overførselstyper

Rev

alid

erin

g

Kon

tant

hjæ

lp

A-d

agpe

nge

Flek

sjob

Ledi

ghed

syde

lse

Syge

dagp

enge

Res

sour

cefo

rløb

Rev

alid

erin

g

Kon

tant

hjæ

lp

A-d

agpe

nge

Flek

sjob

Ledi

ghed

syde

lse

Syge

dagp

enge

Res

sour

cefo

rløb

Mdr. / År 2014 2015 2014 2015 2014 2015 2014 2015 2014 2015 20 14 2015 2014 2015Januar 273 320 111 110 621 553 35 32 1.048 1.060 715 744 28 61 Februar 273 322 111 106 627 541 31 34 1.065 1.072 712 - 35 63 Marts 280 327 111 102 617 502 31 33 1.058 1.089 721 - 36 65 April 282 330 120 - 588 - 32 - 1.060 1.056 651 - 37 - Maj 285 - 116 - 590 - 32 - 1.071 - 665 - 37 - Juni 287 - 112 - 601 - 30 - 1.090 - 683 - 40 - Juli 286 - 114 - 586 - 32 - 1.067 - 648 - 42 - August 284 - 113 - 588 - 32 - 1.053 - 637 - 44 - September 289 - 104 - 592 - 32 - 1.046 665 - 45 - Oktober 292 100 638 32 1.040 680 52 November 297 102 635 35 1.063 675 53 December - 107 595 34 1.044 641 59 Gns. for året 284 325 110 106 607 532 32 33 1.059 1.069 674 744 42 63 Budget 2015 310 125 558 45 922 592 89 Regnskabsskøn 310 125 558 45 922 592 89

NoteData er fra jobindsats.dk

Sags nr. 14/38241 Side 1 af 4

BemærkningSom følge af beskæftigelsesreformen er beskæftigelsesregionerne erstattet af regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Som følge heraf, skal alle målinger på Jobindsats genkøres. Derfor vil en række målinger på jobindsats ikke være opdaterede i en periode fra ultimo 2014 til medio 2015.



09-06-2015


Bemærkning

Målingen viser, hvor stor en andel af tiden kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode.

10

11

12

13

14

15

16

%

Måneder

Aktiveringsgrad - Kontanthjælp

2014

2015

Aktiveringsgrad - A-dagpenge



Bemærkning

Målingen viser, hvor stor en andel af tiden a-dagpengemodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode.

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

%

Måned

Aktiveringsgrad - A-dagpenge

2014

2015



09-06-2015

NoteData er fra KMD og opdateres ugenligt, derfor er data tilgængelig for sidste måned.

Bemærkning

50

60

70

80

90

100

110

120

130

Ant

al p

erso

ner

Måned

Antal sygedagpengeforløb over 52 uger

Mål

Sags nr. 14/38241 Side 3 af 4Sags nr. 14/38241 Side 3 af 4


09-06-2015


Bemærkning

Målingen viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner på a-dagpenge ved hjælp af den gennemsnitlige varighed inden for den valgte periode.

120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

170

Ant

al p

erso

ner

Måned

Antal fuldtidspersoner under 30 år på A-dagpenge

2014

2015

Antal fuldtidspersoner under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp



Bemærkning

Målingen viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp ved hjælp af den gennemsnitlige varighed inden for den valgte periode.

250

270

290

310

330

350

370

390

Ant

al p

erso

ner

Måned

Antal fuldtidspersoner under 30 år på kontant - og uddannelseshjælp

2014

2015


Bilag: 9.2. Økonomiopfølgning maj 2015.pdf



Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

Sags nr. 14/38241

Arbejdsmarkeds- og B eskæftigelsesudvalgetBudget 2015

Bemærkninger til forbruget - foreløbig2015: Nettoforbrug ultimo maj 2014: Nettoforbrug ultimo maj 2015: Forventningen efter 5 måneder er, at budgettet på Forbrugsprocenten i 2015 er noget lavere end i 2014, hvilket forvaltningen vurderer hænger samen med de refusionsmæssige udfordringer det nye Økonomisystem gav på beskæftigelsesomrdet i 2014. Et udredningsarbejde indtægter fra 2014 og tidligere. De pågældende indtægter vil indgå i regnskabsåret 2015bedre regnskabsresultatet, så snart de foreliggerDer har været betydelige problemer med at få oplysninger om fx antallet af dagpengemodtagereaf opfølgningen.

0,00

100,00

200,00

300,00

400,00

500,00

600,00

700,00

Jan Feb

Regnskab 2014 43,14 88,01

Forbrug 2015 48,10 97,26

Budget 2015 47,16 94,32

Mio

. kr.

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

140,00

160,00

180,00

Jan Feb

Regnskab 2014 0,50 0,85

Forbrug 2015 0,62 1,15

Budget 2015 13,12 26,25

Mio

. kr.

og Sundhedsforvaltningen

eskæftigelsesudvalget – Oversigt over udgifter og indtægter

foreløbig vurdering på baggrund af udviklingen

46,4 % af det samlede regnskab 42,3 % af det samlede budget

er, at budgettet på det samlede udvalgsområde overholdForbrugsprocenten i 2015 er noget lavere end i 2014, hvilket forvaltningen vurderer hænger sa

d de refusionsmæssige udfordringer det nye Økonomisystem gav på beskæftigelsesomrudredningsarbejde med ekstern bistand pågår for at afdække m

De pågældende indtægter vil indgå i regnskabsåret 2015, så snart de foreligger.

er har været betydelige problemer med at få aktivitetsoplysninger for 2015, dagpengemodtagere, hvilket selvfølgelig er et problem

Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt

88,01 142,44 196,96 243,35 291,24 343,88 393,53 446,68 502,28

97,26 151,69 201,23 247,08 - - - -

94,32 141,48 188,64 235,80 282,96 330,12 377,28 424,44 471,60

Udgifter


1,48 20,21 31,11 70,87 73,04 94,76 104,36 124,84

28,40 29,24 59,79 - - - -

26,25 39,37 52,50 65,62 78,75 91,87 105,00 118,12 131,25

Indtægter

Juni 2015

Side 1 af 4

versigt over udgifter og indtægter -

vurdering på baggrund af udviklingen pr. 31. maj

udvalgsområde overholdes i 2015. Forbrugsprocenten i 2015 er noget lavere end i 2014, hvilket forvaltningen vurderer hænger sam-

d de refusionsmæssige udfordringer det nye Økonomisystem gav på beskæftigelsesområ-manglende refusions-

De pågældende indtægter vil indgå i regnskabsåret 2015 og for-

og endnu er der ikke et problem for kvaliteten

Okt Nov Dec Supl.

502,28 558,98 614,15 618,23

- - - -

471,60 518,77 565,93 613,09

Okt Nov Dec Supl.

124,84 125,32 160,69 160,67

- - - -

131,25 144,37 157,50 170,62


Sags nr. 14/38241

Arbejdsmarkeds- og B eskæftigelsesudvalget – Budget 2015

Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2014: Nettoforbrug ultimo maj 2015: Efter årets første 5 måneder, er vurderingen, manglende oplysninger om antallet af dagpengemodtagere gør regnskabsskønnet usikkertfremt det viser sig, at antallet af dagpengemodtagere ikke ligger under budgettetudvikling på kontanthjælpsområdet forbrug på serviceområdet.

0,00

50,00

100,00

150,00

200,00

250,00

300,00

350,00

400,00

450,00

Jan Feb

Regnskab 2014 23,29 49,50

Forbrug 2015 28,26 58,69

Budget 2015 29,06 58,13

Mio

. kr.

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

140,00

160,00

Jan Feb

Regnskab 2014 0,17 0,17

Forbrug 2015 0,15 0,32

Budget 2015 10,44 20,89

Mio

. kr.


eskæftigelsesudvalget - Servicedrift område:


er vurderingen, at budgettet på serviceområdet blivemanglende oplysninger om antallet af dagpengemodtagere gør regnskabsskønnet usikkertfremt det viser sig, at antallet af dagpengemodtagere ikke ligger under budgettet

området - hvor antallet ligger højere end budgetteret


49,50 84,92 121,37 146,91 177,40 209,36 238,45 272,36 305,51

58,69 95,76 126,25 153,82 - - - -

58,13 87,19 116,25 145,32 174,38 203,44 232,51 261,57 290,63

Udgifter


0,49 14,95 22,64 53,57 53,64 69,22 76,95 92,51

22,00 22,57 47,09 - - - -

20,89 31,33 41,78 52,22 62,67 73,11 83,56 94,00 104,45

Indtægter

Juni 2015

Side 2 af 4

Servicedrift område: Arbejdsmarked

budgettet på serviceområdet bliver overholdt. De manglende oplysninger om antallet af dagpengemodtagere gør regnskabsskønnet usikkert. Så-fremt det viser sig, at antallet af dagpengemodtagere ikke ligger under budgettet, vil en uændret

d budgetteret - resultere i et mer-

Okt Nov Dec Supl.

305,51 342,41 377,69 381,62

- - - -

290,63 319,70 348,76 377,82

Okt Nov Dec Supl.

92,51 92,64 121,71 121,69

- - - -

104,45 114,89 125,34 135,78


Sags nr. 14/38241

Arbejdsmarkeds- og B eskæftigelsesudvalget Budget 2015

Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2014: Nettoforbrug ultimo maj 2015: Den aktuelle vurdering er, at budgettet samlet set overholdesmodtagere har efter de første måneder ligget under budgettetet mindreforbrug på serviceområdet

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

Jan Feb

Regnskab 2014 8,15 15,03

Forbrug 2015 7,99 14,77

Budget 2015 7,02 14,05

Mio

. kr.

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00

30,00

35,00

Jan Feb

Regnskab 2014 - 0,05

Forbrug 2015 0,18 0,27

Budget 2015 2,27 4,53

Mio

. kr.


eskæftigelsesudvalget - Servicedrift område


at budgettet samlet set overholdes i 2015. Antallet af modtagere har efter de første måneder ligget under budgettet, hvilket giver anledning til at forveet mindreforbrug på serviceområdet såfremt udviklingen fortsætter.


15,03 22,23 28,52 37,61 43,81 52,85 61,90 69,30 80,03

14,77 20,23 27,53 34,05 - - - -

14,05 21,07 28,10 35,12 42,14 49,17 56,19 63,21 70,24

Udgifter


0,05 3,22 5,94 14,26 16,03 21,46 22,82 27,15

5,25 5,28 11,07 - - - -

6,80 9,06 11,33 13,60 15,86 18,13 20,40 22,66

Indtægter

Juni 2015

Side 3 af 4

Servicedrift område Sygedagpenge –

ntallet af sygedagpenge-giver anledning til at forvente

Okt Nov Dec Supl.

80,03 88,21 95,47 95,59

- - - -

70,24 77,26 84,29 91,31

Okt Nov Dec Supl.

27,15 27,21 31,90 31,90

- - - -

22,66 24,93 27,19 29,46


Sags nr. 14/38241

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget og boligstøtte – Budget 2015

Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2014: Nettoforbrug ultimo maj 2015: Efter 5 måneder er forventningen, at b

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

140,00

160,00

Jan Feb

Regnskab 2014 11,70 23,47

Forbrug 2015 11,85 23,79

Budget 2015 11,07 22,15

Mio

. kr.

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00

Jan Feb

Regnskab 2014 0,33 0,64

Forbrug 2015 0,29 0,56

Budget 2015 0,41 0,83

Mio

. kr.


og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Budget 2015


Efter 5 måneder er forventningen, at budgettet bliver overholdt i 2015.


23,47 35,29 47,07 58,82 70,03 81,67 93,18 105,01 116,74

23,79 35,70 47,46 59,20 - - - -

22,15 33,22 44,29 55,37 66,44 77,51 88,59 99,66 110,73

Udgifter


0,94 2,04 2,54 3,04 3,37 4,08 4,58 5,17

1,15 1,39 1,63 - - - -

1,24 1,66 2,07 2,48 2,90 3,31 3,72 4,14

Indtægter

Juni 2015

Side 4 af 4

Servicedrift område Førtidspension

Okt Nov Dec Supl.

116,74 128,36 141,00 141,02

- - - -

110,73 121,81 132,88 143,96

Okt Nov Dec Supl.

5,17 5,47 7,08 7,08

- - - -

4,14 4,55 4,97 5,38

Documents

TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby · TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 16. juni 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: