U-CrAc 2013 - Livinglab case

1

-COPENHAGENLIVINGLAB-

-9. maj 2010---

-COPENHAGENLIVINGLAB.COM---

SE BØRNS BEHOV

10. MAJ 2010

COPENHAGENLIVINGLAB

Njalsgade 106,2

DK-2300 Kbh. S

[email protected] +45 2023 2205

www.copenhagenlivinglab.com

2


-9. maj 2010---


09.00 – 12.00 Analyse09.00 – 9.30 Introduktion til faser & aktører09.30 – 9.45 Fase 109.45 – 10.00 Fase 210.00 – 10.15 Fase 310.15 – 10.30 Pause10.30 – 10.45 Fase 410.45 – 11.00 Fase 511.00 – 12.00 Tværgående opsamling12.00 – 12.30 Frokost

12.30 – 13.30 Innovationsspor

13.30 – 14.00 Opsamling

AGENDA

3


-9. maj 2010---


SPORSPOR

ALLIANCERALLIANCER

EFFEKTEREFFEKTER

PLATFORMPLATFORM

Sporarbejdet skal afdække forestillinger og praksis hos de involverede parter, og lede frem til formulering af innovationsspor

INNOVATIONSMODEL

4


-9. maj 2010---


Hvordan kan det tidlige samspil mellem kommune og familier til

børn med behov for særlig støtte nytænkes, så alvorlig

indgriben senere i børnenes liv kan begrænses?

BRÆNDENDE SPØRGSMÅL

5


-9. maj 2010---


Fokus er på:# Ikke-identificerede problemstillinger – dvs. projektet har fravalgt handikappede børn, diagnosticerede forældre mm.# Det tidlig samspil – dvs. forældre til børn på ml. 0 – 6 år.

Indsats

Projektets fokus

AFGRÆNSNING

6


-9. maj 2010---


Udvikling

Scope & optik: Data Temaer

Kriterier/valg

Spor

HVAD HAR VI GJORT?

7


-9. maj 2010---


0 - 1 MarianneHenrik og LeneMiaUzlan

1-6 år MajbrittHenrietteBrit og Mikkel

6 - 15 Rasmus og HelleRamonKarinaRikke

+15 NeteSilleCeciliaKimPeter

INFORMANTER

Interview med: 17 forældre, 5 unge & 6 fagprofessionelle

Småbørn 3 sundhedspl

Daginstitutioner

3 pædagoger

INFORMANT KARAKTERISTIKA

8


-9. maj 2010---


Faser:Proces

PROCES

9


-9. maj 2010---


Forældre/civile

Fag professionelle

AKTØRER

10


-9. maj 2010---


Faser:

Forældrestrategier:

Professionel praksis:

ANALYSE MATRIX

11


-9. maj 2010---


Faser: Opmærksomhed Undersøgelse Forklaring Indsats Afslutning

Aktører:


Fag professionelle:

Identificere væsentlig umødte behov hos forældre og fagprofessionelle af betydning for tidlig samspil om at se og handle ift. børns behov.

TVÆRGÅENDE FOKUS

12


-9. maj 2010---


PROCESSEN

Tidlig samspil

13


-9. maj 2010---


Kan man tale om samspil om børn med særlig behov som en proces? I så fald - hvad består processen så af?

• Hvad er det for en opgave forældre søger at løse? Hvad er det der gør den svær?

• Der er kun een start på livet: Gør man det ikke godt nok som forældre, kan det ikke laves om. Det er kritisk at agere i tide.

FORÆLDRESKABET

14


-9. maj 2010---


Stik mod alle romantiske myter om forældreskabet viser det sig, at børn gør forældre decideret ulykkelige, viser ny lykkeforskning. Af Nanna Dencher Buch og Samia Birchholdt, Mandag den 26. april 2010, Berlingske Tidende

Glem alle eventyrlige forestillinger om, at børn er nøglen til et lykkeligt liv.I virkeligheden giver de små guldklumper forældrene langt mere neglebidning og flere grå hår, end man skulle forestille sig. Og det giver langtfra et lykkeligt liv.Det viser ny international lykkeforskning, som lykkeforsker og lektor Christian Bjørnskov har været med til at udvikle de sidste 15 år.»Man kan sige, at det er lidt paradoksalt. For vi får de her bekymringer, der tynger vores lykke, netop fordi vi elsker vores børn,« siger han.Ulykkelige begrænsninger

Men det er dog ikke kun bekymringer, der plager forældrene. De føler i høj grad også, at deres liv begrænses markant, når de får børn.

»Det øjeblik man får børn, kan man ikke længere bare lige tage i teatret, da børnene skal passes. Der skal laves en lang række arrangementer, før man overhovedet kan gøre noget som helst frit som forældre. Og det påvirker forældrenes lykke,« pointerer Christian Bjørnskov, der til dagligt er lektor på Århus Universitet.

Familieterapeuten Susanne Broeng bakker Christian Bjørnskov op.

»Når forældre bliver presset op i en krog, kan de ikke overskue deres problemer, og så tyer de ofte til uhensigtsmæssig konfliktløsning, som gør, at de bliver ulykkelige,« siger familieterapeuten, der også er direktør på Kempler Instituttet.

BØRN GØR FORÆLDRE ULYKKELIGE

15


-9. maj 2010---


Forældre i kontrol

Særlig indsats

Beredskabsbehov

Ressource forbrug pr. barn

Erkendelse på vej

Oplevet tid

Kontrolspænd

PROCES: TID & KONTROL


16


-9. maj 2010---


Opmærksomhed Undersøgelse Forklaring Indsats Afslutning

AT MISTE, GENVINDE OG OPRETHOLDE KONTROL

Opmærksomhed handler om hvordan forældre betragter og tolker deres barns adfærd, og om hvordan fagprofessionelle betragter og tolker børn og forældres adfærd.Spørgsmålet er: ER DER ”NOGET”? (som kræver nærmere undersøgelse)

En undersøgelse er en søgen efter afklaring på en oplevet problematik. Den faglig kontakt er vigtig, for målrettet handling frem mod en forståelse af hvad den oplevede problematik er.- Undersøgende handlinger.Spørgsmålet er: HVAD ER DET?

Forklaring er et vigtigt trin for forældrene, da det giver form til en uhåndterbar størrelse. Forklaring er vigtigt for både erkendelse og den videre proces.De primære er vigtige som bindeledSpørgsmålet er: HVAD BETYDER DET?

En indsats sker i et samarbejde med fagprofessionelle, alt afhængig af resultat af forklaring. - Behandlende handlinger. Spørgsmålet er: HVAD SKAL DER GØRES?

Afslutning handler om hvordan forældre oplever afslutning.

Spørgsmålet er: HAR JEG NU STYR PÅ DET?

Processen rummer tilbageløb & spring mellem faser.

17


-9. maj 2010---


Viser tegn Handler på bekymring

Medarbejder

Forælde

Dialog med familie Behov for hjælp?

Ja

Drøftelse i tværfaglig konsultativ fora

AfklaringUnderretning/børnesag

(akut/almindelig)

Distriktsteam Rådgivning

Udpegning af tovholder

Standard for sagsbehandling, tidlig indsat Furesø 2007

Udarbejde handleplan

Dialog med Leder

Undersøgelse (§50 mm.)(4 mdr.)

Systematisk støtte

Samarbejdsmøde m familie (10 dg)

Indsats

Løser problemet m.egne ressourcer/nær miljø

Opfølgning(1 x årligt)

Kvittering86 dg)

Kvantitativ opfølgning

PROCES: FURESØ

18


-9. maj 2010---


OpmærksomhedKigge ind ad - afsøge egen

forældre adfærd

Egen

Andres

Søger andre forældres erfaringer

Resultat

Ok

Ikke Ok

Søger viden hos primærFag personale

BekræftelseJa

Modtager anbefalinger &Igangsætter handling

Resultat

Frustration – søger bekræftelse hos andre – f.eks. kommunen centralt

Ok

Ikke Ok

Skifter institution Bekræftelse

Ja

Nej

Kigge efter Drøfte med kolleger Resultat

Nej

PROCES: FORÆLDRE …

19


-9. maj 2010---


AKTØRENE

”…kommune og familier ..”

20


-9. maj 2010---


SER VI DET SAMME?

21


-9. maj 2010---


Hvem ”ser”?

Forældre:– 1. gangs forældre– Flerbørns forældre

Fagprofessionelle:– Sundhedsplj & Pædagog– Relationer til andre:

B2B vs. B2B2C

Hvem er kommunen?:

Sundesplj Pædagog

Specialpædagog, psykolog m.fl.

Socialrådgiver

AKTØRER

22


-9. maj 2010---


0 – 9 mdr. 1- 3 år 3 - 6 år

Forældre

Sundhedsplj

Pædagog vug

Pædagog bh

BØRN PÅ 0 – 6 ÅR

23


-9. maj 2010---


FASE BESKRIVELSER

At miste, genvinde og opretholde kontrol

24


-9. maj 2010---


1) Definition

2) Forældre perspektiva) Oplevelse af fasen

I) Undertemaerb) Oplevelse af relationen

I Relation til primær fagprofessionellei Undertemaer

II Relation til sekundær fagprofessionellei Undertemaer

3) Fag perspektiva) Sundhedsplejerskers oplevelse af fasen

I) Undertemaerb) Pædagogers oplevelse af fasen

I) Undertemaer

4) Opsamling

STRUKTUR

♀ ♂

25


-9. maj 2010---


OPMÆRKSOMHED

26


-9. maj 2010---


1. Definition

2. Forældreperspektiva) Oplevelse af fasenI. Tegnenes betydningII. Tegnenes alvorlighedIII. Tegnenes kontekstb) Oplevelse af relationenI. Relation til

primærprofessionellei) Tegnenes kvalificeringii) Tætte relationerII. Relation til

sekundærprofessionelle

3. Fagperspektiva) Sundhedsplejerskers oplevelse af

fasenI. Sundhedsplejerskers

opmærksomhed I. II. Vejen fra opmærksomhed til

handling b) Pædagogers oplevelse af fasenI. Pædagogers opmærksomhedII.Flydende overgang fra

opmærksomhed til undersøgelse

III. For nogle pædagoger kan skridtet videre fra opmærksomhed være svær, for andre let.

4. Opsamling


27


-9. maj 2010---


Opmærksomhed udtrykker det blik, som forældre og fagprofessionelle kaster på barnet – og hinanden.

Som fase dækker Opmærksomhed over bevægelsen fra en neutral opfattelse af barnet til en bekymring til en erkendelse af, at der skal handling til for at skabe orden. Denne erkendelse kan være ens egen eller være opnået igennem andres opmærksomhed.

Handling kan være samtaler med et familiemedlem, kontakt til en fagprofessionel, informationssøgning på nettet, o. lign.

28


-9. maj 2010---


Forældre kan have svært ved på egen hånd at konstatere, at barnet har en problematik, der kræver særlig opmærksomhed. Ofte vil en opmærksomhed på træk ved barnet være ledsaget af en usikkerhed på betydningen og tolkningen af de træk. Den usikkerhed kan udgøre en barriere i forhold til at håndtere situationen, da manglende viden, om hvorvidt der er en problematik, og hvor man i givet fald skal få det undersøgt, kan medføre en afventende adfærd.

I. Tegnenes betydning: Der kan være usikkerhed om der tale om kendetegn ved et barn, som man stadigvæk er ved at lære kende, eller om der er tale om tegn, der indikerer en problematik. Det er svært at skelne mellem personlighed og tegn, når der er tale om et menneske, der stadig er ved at blive formet.

II. Tegnenes alvorlighed: Forældrene ved, at noget ikke er som det plejer, men er i tvivl om hvad der har forårsaget det, hvor alvorligt det er og om det blot er midlertidigt

III. Tegnenes kontekst: Der er tegn, der ikke viser sig i hjemmet, hvor forældre har mulighed for at være over deres børn konstant, men kun ses i institutionen, hvor rammerne er helt anderledes. De tegn kan dermed være svære for forældre at opdage og i lige så høj grad anerkende. En god kontakt til primærpersonalet kan lette oversættelsen mellem institution og hjem.

29


-9. maj 2010---


”Vi havde helt sikkert tænkt, at [sønnen] var speciel. Der kunne skrives en bog med fuldkommen mærkelige episoder og skøre citater fra [ham], der ville være ti bind lang nu. Så vi vidste godt, at han ikke var fuldstændig efter den lige snor, men vi syntes bare, at han var lidt finurlig, lidt sær. (…) Man går jo ikke og lægger enormt meget mærke til dem, man bor sammen med og det de gør. Sådan er de jo bare. Man vænner sig jo til dem, man går op og ned af” - Rikke

I. Tegnenes betydning

”Vi har altid vidst, at hun var en pige, der socialt set havde nogle ting, hun havde svært ved. Altså, nogen de kaster sig bare ud i det hele, men hun var en af dem, der holdt sig lidt på sidelinjen og ikke bare kunne flyde med, men vi har ikke set det som noget alarmerende andet end, jamen, sådan var hun bare” - Helle

30


-9. maj 2010---


”Der gik lang tid, ikke. Så man vidste ikke rigtig, hvor man var på en eller anden måde, ikke. Man bliver lidt handlingslammet på en eller anden måde, fordi man ikke rigtig ved ’hvad sker der her? Hvad var det ene og det andet’. Vi var helt klart i tvivl om det var grelt nok. Vi havde det mange gange oppe at vende, og du sagde flere gange: ’Hun skal til psykiater’, hvor jeg havde det sådan: ’Arj, skal hun nu det’? Det er jo uvidenhed, at hvad er det, det handler om, og det vidste vi jo ikke” - Rasmus

II. Tegnenes alvorlighed

31


-9. maj 2010---


”Lige da det startede, der snakkede jeg også med min mor, der sagde: ’Du må huske på, at det, man oplever som pædagog, er noget andet end det, du oplever derhjemme. De står i en anden situation og børnene er udfordret på en anden måde i børnehaven. En familie indretter sig mere efter sine børn end en børnehave gør’. Den havde jeg med fra starten af, at jeg blev nødt til at være lidt åben og ikke bare afvise, at være lukket og sige nej til alting. Man bliver nødt til at acceptere, at de kan se nogle ting, som jeg ikke kan se. (…) Det er ikke sikkert, at jeg altid vil tro på det, eller at jeg altid vil give jer ret, men jeg vil gerne forsøge at være åben og prøve at se tingene fra et lærerperspektiv eller et pædagogperspektiv for at forstå mit eget barn, forstå hvad for en verden han er i” - Rikke

III. Tegnenes kontekst

32


-9. maj 2010---


I. Relation til primærprofessionelleFor forældre, der ikke oplever, at de kan trække på deres civile netværk –

familie og venner – til at søge råd, bekræftelse og vejledning i en usikker situation, får fagfolk en fremtrædende rolle. Dette sker ikke kun i kraft af deres faglige rådgivning, men også de mellemmenneskelige egenskaber bliver af stor betydning.

i) Tegnenes kvalificering: Primærpersonalet er den instans, som man måler og vejer sine bekymringer og overvejelser i forhold til. Det er her, at man søger genkendelse eller afvisning for at afklare om der skal handles eller ej.

ii) Tætte forbindelser: Forældrene søger anerkendelse, forståelse og støtte hos fagpersonalet på grund af deres erfaring og indlevelse i situationen. De nære relationer er i fokus her, da det er vigtigt, at den faglige vurdering udøves af mennesker, man har kendskab og tillid til. Relationen til primærpersonalet har stor indflydelse på hvordan en situation bliver tacklet.

b) Oplevelse af relationen

33


-9. maj 2010---


”Jeg tvivler på om vi havde kunnet klare det helt ligeså godt uden [Tryg Start]. Det tror jeg ikke vi havde. Også fordi jeg kan mærke, at jeg var enormt usikker på mange ting. Jeg har nok brug for bekræftelse meget, tror jeg, fordi jeg har ikke fået det fra familie. Jeg har ikke en mor, der kan sige: ’Jeg syntes også, at det var hårdt at amme’ for eksempel. Det har jeg jo ikke haft overhovedet. Og så synes jeg, at det har været rart, at når jeg har skreget: ’Jeg syntes det er så hårdt at amme’, så kom sundhedsplejersken og sagde: ’Det er altså hårdt at amme’. Det syntes hun også selv, og så tænkte man: ’Nå, sådan har hun også haft det’, og det gav en håb til resten af ugen, synes jeg” - Lene

i) Tegnenes kvalificering

34


-9. maj 2010---


”Det har været rigtig rart, også specielt i forhold til mig, fordi jeg ikke har den der moderrolle, så det har været rart for mig at kunne spørge om nogle ting som måske andre lige hurtigt kan få at vide af deres mødre” – Lene

”Jeg er vokset op sammen med min mor og min bror og min søster. Min mor har drukket hele mit liv, så jeg har også haft brug for at kunne spørge folk til råds, for jeg har heller ikke fået den bedste opvækst. Jeg har heller ikke vidst, hvordan det hele skulle, altså jeg ville næsten være på bar bund, hvis jeg bare skulle gå ind til det uden at få hjælp, ikke? Så der har jeg været glad nok for at der er det Tryg- Start. Det er vigtigt at få en tryg start” - Henrik

i) Tegnenes kvalificering

35


-9. maj 2010---


”På et tidspunkt var der faktisk noget med: ’Er der nu noget med lillesøsteren’? Der var jeg helt 100 % sikker, at det var der ikke. Hun er bare skrubhysterisk, nummer 3, prinsesse, som ingen har gidet at opdrage, men jeg kunne godt se, at de var lidt på vagt nu på grund af [storebroren] og sådan. Og så var det Nina [sønnens støttepædagog], der var nede at observere hende, og det synes jeg også var meget fedt, fordi at hun kender os, og det var nemt at snakke med hende. Og hvis der nu havde været noget, fordi et eller andet sted var der en promille af mig som tænkte ’fuck’!, så havde det været rart at det var hende, vi skulle til møde med og sådan. Det var rart, at det var en figur, man kender, og har tillid til ikke mindst. En, man synes er dygtig og ikke en, som siger et eller andet, og så tænker man: ’Du er sikkert også bare dum’. Det var fedt nok, synes jeg. Det, at der har været en gennemgående figur, det synes jeg har været rigtig dejligt” - Rikke

ii) Tætte relationer

36


-9. maj 2010---


Sundhedsplejerskers oplevelse af fasen

I. Sundhedsplejerskers opmærksomhed

Fokuseres både omkring barnet, forældrene og relationen mellem dem. Opmærksomheden omkring forældrene kan skærpes af andre fagprofessionelle, som læger, jordmødre eller sagsbehandler i jobcentre, der retter henvendelse ved opmærksomhed på adfærd eller baggrund.

II. Vejen fra opmærksomhed til handling

For sundhedsplejersker er der ikke langt fra opmærksomhed til handling, idet deres handlingsmuligheder i høj grad ligger indenfor eget felt. Hvis der er behov for kontakt til sekundære fagprofessionelle, er det dog sværere at opnå effekt.

3) Fagperspektiv

37


-9. maj 2010---


3) Fagperspektiv

b) Pædagogers oplevelse af fasen

I. Pædagogers opmærksomhedFokuseres hovedsageligt omkring barnet, sekundært omkring forældrene. Opmærksomhed kan skærpes af forældre og sundhedsplejerske, hvis der er behov for overlevering.

II. Flydende overgang fra opmærksomhed til undersøgelse For pædagoger er overgangen fra opmærksomhed til undersøgelse, som hos sundhedsplejerskerne, flydende, da opmærksomhed hurtigt søges afprøvet gennem handlinger.

III. For nogle pædagoger kan skridtet videre fra opmærksomhed være svær, for andre let. Nogle pædagoger oplever det som en udfordring, at afklare, hvorvidt og hvordan gisninger og fornemmelser skal afprøves – når noget ved et barn vedbliver at synes lidt forkert, uden man rigtig kan sætte fingeren på hvad det er. Det kan være svært at handle på, og afklare om der er noget. Netop dét opleves som en stor udfordring i arbejdet med børn med særlige behov – eller hvorvidt de er det. Tvivlen omhandler hvorvidt fornemmelsen er reel, og om det er noget daginstitutionen kan/bør kunne håndtere i eget regi. Andre pædagoger oplever det uproblematisk at spotte problematikker og afklare, hvorvidt og hvordan der skal handles på dem: ”Det varer ikke 3 mdr. at blive afklaret”, - det varer mindre. jf. den ”fokuserede indsats”. For nogle opleves det svære at ligge i afvejningen af hvorvidt der skal underrettes.

38


-9. maj 2010---


Opmærksomhed Tegn er svære at tolke uden støtte, og det bliver en barriere for tidlig handling

En oversættelse fra institution til hjem og omvendt er nødvendig, hvis der skal handles på tegnene


Almindelige forældreråd søges blandt familie og det civile netværkHvis den kompetence ikke findes der, søger man til primærprofessionelleHvis primærpersonalet ikke anerkender forældrene, bliver vejen til handling længere

Fagprofessionelle:

Opmærksomhed på familien som helhedOpmræskomhed hovedsageligt på barnet. Flydende overgang ml. opmærksomhed og undersøgelse. Udfordringen i at kunne handle på fornemmelser og gisninger.

4. Opsamling

39


-9. maj 2010---


UNDERSØGELSE

40


-9. maj 2010---


1) Definition af fasen

2) Forældreperspektiva) Oplevelse af fasenI. Faglig kontakt - Søgning efter bekræftelsei. Når man ikke møder bekræftelseii. Når man møder bekræftelseb) Oplevelse af relationerI. Relation til primæri. Det første valg – en tryg relationII. Relation til sekundæri. En ekstra mulighed, men uigennemskuelig.

3) Fagperspektiva) Sundhedsplejerskers oplevelse af fasenI. Undersøgende handlemuligheder

II. Supervisionb) Sundhedsplejerskers oplevelser af relationerI. Ønske om mere tværfagligt samarbejde. II. Ønske om uformelt samarbejde.c) Pædagogers oplevelse af fasenI. Undersøgende handling – handleplanerII. ForældrekontaktIII. Pædagoger er barnets repræsentant – for at forældre indser barnets behovIII. At kunne spotte skæv udvikling d) Pædagogers oplevelser af relationerI. Det kan være svært at aktivere eksternei. Manglende prioritering af vurderinger i daginstitutioner.ii. Manglende føling med enkeltsagerne – behov for løbende samarbejde

4) Opsamling


41


-9. maj 2010---


I undersøgelsesfasen eftersøges, hvad der er med barnet.

Når forældre er kommet til erkendelse af, at der er en problematik, og at de ikke selv kan håndtere den, afsøges hvad det er, og hvordan det håndteres bedst muligt. De tager mere målrettet kontakt til andre og indgår i undersøgende handlingsforløb i arbejdet frem mod forklaring og muligheder for målrettet handling.

42


-9. maj 2010---


a. Oplevelse af undersøgelsesfasen

Undersøgelsesfasen er præget af en tilstand af uro og usikkerhed, der kommer af tvivl og uvished om, hvad der er med barnet, og hvordan man skal håndtere det.

Det er hårdt, at opleve ens barn i konflikt med sin omverden, Man ønsker, at nu skal der handles – møder man ikke bekræftelse, er det derfor hårdt og ubærligt. Det opleves som ventetid – der er spild af tid, for barnet kunne være mere udviklet, og haft en bedre barndom. Der er kun én barndom, og den opleves at kunne ødelægges af både forældre og fagfolk. Den forståelse kan virke som motivation for handling, men også gøre et forløb svært.

Undersøgelsen er derfor drevet frem mod forklaring og med oplevelsen af, at vished kan give ro og mulighed for målrettet handling.

43


-9. maj 2010---


I. Faglig kontakt - Søgning efter bekræftelse

- Faglig kontakt – søgning efter mere end forældre selv kan.I undersøgelsen søger forældre mere målrettet kontakt for en afklaring og forståelse af problematik. Der søges en faglig vurdering og rådgivning - Hvad er det og hvorfor er det sådan? Hvad kan jeg eller andre gøre ved det? Fagfolk har andre kompetencer end forældrene selv, og derfor kontaktes de i forbindelse med en undersøgelse. Det er oftest de primære fagfolk, der inddrages.

- Søgning på bekræftelseI undersøgelsesfasen søger man bekræftelse af ens oplevede problematik. Man er som forældre nået til erkendelsen af, at man har behov for fagfolk til at håndtere en svær situation og komme videre. Derfor er det afgørende om man møder genkendelse. Man kontakter fagfolk for at få en forklaring og få udpeget handlemuligheder.

- Faglige civileHvis forældre ikke møder genkendelse hos det primære personale, kan det civile netværk inddrages, hvis de har faglige kompetencer. De kan bruges alternativt til de kommunale faglige, til rådgivning af problematik eller til at få hjælp til at komme videre i systemet. Det er en stor force, da tilgangen til systemet ellers kan virke svær. De faglige civile opleves at være tilgængelige og trygge i kraft af kendskab til familien.


44


-9. maj 2010---


i. Når man ikke møder bekræftelse- Møder man ikke bekræftelse af primærpersonalet, virker det frustrerende og gør undersøgelsesfasen lang, idet det kan blive en stopklods for videre handling. Det kan stoppe undersøgelsen og åbne op for tvivl, ”om der overhovedet er noget?” Som forældre kan man føle sig nødsaget til at blive ved med at søge bekræftelse, indtil man får den, bliver taget alvorligt og der er fagfolk, som kan hjælpe en med at håndtere barnet bedst muligt.

- Begiver man sig videre til andre fagfolk for bekræftelse, forståelse og handlemuligheder, opleves det ofte som en lang og rodet færd. Det næste skridt er besværligt at tage

fordi det kan være svært at finde ud af, hvem man skal kontaktefordi man ikke helt ved hvad problematikken handler omfordi man ikke kender sine muligheder videre i systemet


45


-9. maj 2010---


ii. Når man møder bekræftelseNår fagfolk genkender forældres bekymring, opleves det som en lettelse. Hermed er det muligt at få råd og retningslinjer omkring hvordan barnet kan håndteres, og vished om, at de fagprofessionelle har kendskab til, hvordan de skal agere ift. barnet. Evt. ved inddragelse af sekundære fagpersoner og bliver således forældrenes hjælp til at komme videre i systemet og få den specialpædagogiske assistance, der er behov for.

- Bekræftelse giver mulighed for iværksættelse af handlingEr forældre og fagfolk enige om, at der er en problematik, lader forældre som oftest det være op til fagpersonalet at sætte retningslinjerne. Fagfolk opleves som kompetente og at de råder over feltet. Den undersøgende handling opleves af forældrene som en lettelse, fordi ”nogen har taget det på sig”, og at der nu er gang i processen. De oplever at få retningslinjer, som de kan handle på og føler således at de bidrager.

- Er opgaven delt eller fælles Forældres oplevelse af fordeling af ansvar og kompetencer til håndtering af opgaven er forskelligDet kan opleves som en fælles rejse, frem for at forældrene er alene med det. At opgaven med at få barnet til at trives er et fælles projekt: forældrene indgår i et samarbejde med fagpersonalet, hvor man bliver enige, og alle opleves at have noget at bidrage med. – forældre kan ønske sig integreret i arbejdet. Det kan opleves som et opdelt forløb, hvor fagfolk grundet deres faglige kompetence forventes at påtage sig opgaven med at få barnet på rette spor, da det ligger ud over forældrekompetencerne. Enten ud fra en usikkerhed på egne kompetencer, eller ud fra en betragtning om opdelte ansvarsområder. – forældre kan ønske at stå på sidelinien.


46


-9. maj 2010---


”Jeg synes, at det var noget vi gjorde sammen. [Lederen] fik os til at føle, at det var noget, vi var sammen om at nå hen til, det var ikke os mod dem, det var en fælles ting. (…) Jeg synes, at det var en fælles rejse. Jeg synes, at hun var en støtte i det. Jeg følte på ingen måde at familien blev angrebet, eller at vi blev peget ud som dårlige forældre, eller at vi var dybt uenige om, hvordan det var eller sådan noget”- Rikke

Når opgaven opleves som en fælles rejse

47


-9. maj 2010---


I Relation til primæri. Det første valg - en tryg relation. Forældre inddrager oftest de primære fagfolk i undersøgelsesfasen, da de pga. den allerede etablerede personlige relation virker oplagte og tilgængelige. Fagpersonerne har indgående kendskab til barnet og familien, og de har en faglig kompetence, der kan afklare hvad bekymringen går på. Forældre oplever en tryghed ift. at de primære fagfolk har kompetencer til at tage sig af barnet og inddrage de rette specialiserede fagfolk.

II Relation til sekundæri. En ekstra mulighed, men uigennemskueligt.Når forældre tager kontakt til andre end de primære fagfolk i undersøgelsen, er det ofte fordi de ikke har mødt genkendelse af deres oplevelser hos de primære fagfolk. De sekundære bliver herved en ekstrainstans, en mulighed for at få bekræftelse og komme videre – andetsteds. De opleves som en sikkerhed og en kærkommen mulighed for afprøvning af bekymring. De sekundære opleves dog ofte som svære at finde rundt imellem, når ruten ikke går igennem primærpersonale.

b) Oplevelse af relationer

48


-9. maj 2010---


3) Fagperspektiv

Handling – undersøgelse eller indsatsHos sundhedsplejersker og pædagoger er det ikke altid let at skelne mellem handlinger der er undersøgende eller ”behandlende”. Handles undersøgende, vil der ofte være en afprøvning, for at afsøge alvorlighed, og hvad der virker. Den undersøgende handling kan således være det, der retter barnet eller forælderen op igen, og bliver således en indsats.

49


-9. maj 2010---


I. Undersøgende handlemulighederMeget af det undersøgende arbejde foregår blandt sundhedsplejersker selv. De har mulighed for at give mere tid, flere besøg, eller at inddrage kollegaer med særlige kompetencer som fx Marte Meo. Det undersøgende, kan samtidig virke ”behandlende” – som en indsats.

II. SupervisionFast supervision med tværfaglig sparring fra Familiehuset, gør det muligt for sundhedsplejerskerne at vende usikkerheder og tvivl med andre fagligheder, og dermed få sparring omkring det undersøgende arbejde. Det oplever de som en force, og ønsker mere tværfagligt samarbejde. Det samarbejder der herudover fylder mest, er med socialrådgiverne. Det er oftest omkring underretning.

a) Sundhedsplejerskers oplevelse af fasen

50


-9. maj 2010---


I) Ønske om mere tværfagligt samarbejde. Sundhedsplejersker savner større mulighed for at inddrage andre i deres undersøgelser og vurderinger af den rette indsats. Ligesom de selv ønsker at inddrages mere. De oplever ikke at blive inddraget i andres undersøgelser og indsatser. ”Vi er jo egentlig en nøglespiller, men der er aldrig nogen der kontakter os. Det er ALTID os der skal tage kontakten.”Det undrer og frustrerer, idet sundhedsplejersker oplever at have et unikt indblik i familierne og mulighed for at skabe en særlig relation, pga. deres helhedsblik på familien og deres adgang til hjemmet, samt forståelse for feltet bredt gennem deres arbejde i hele børnespektret. Det giver mulighed for en særlig relation og helhedsblik.

II) Ønske om uformelt samarbejde.At samarbejdet mangler, opleves bl.a. at grunde i, at sundhedsplejerskerne fysisk er langt fra de andre faggrupper. Det giver ikke anledning til at huske man er der, eller lige stikke hovedet forbi. Der er ikke et naturligt samarbejde eller en etableret relation, som der var engang. Der ønskes uformelle relationer både omkring undersøgelser og indsatser. Det opleves at være hurtigere afklarende , hvis man mere uformelt kan tage kontakt til andre. Desuden letter det forståelse af bekymringer på tværs af fagligheder, skærper egen opmærksomhed, og sætter lettere fremdrift i handlingsforløb.

b) Sundhedsplejerskers oplevelse af relationer

51


-9. maj 2010---


”Altså, vi kan godt gøre det, at vi sådan uformelt ringer og får noget rådgivning omkring hvordan skal vi gribe det her an? (…)Ja, på det anonyme plan, ik? I gamle dage, der sad vi på samme gang. Og der var det bare super! Og vi er ret ulykkelige over at den fysiske afstand er så stor. Fordi i virkeligheden er de vores tætteste samarbejdspartnere. Så det savner vi rigtig meget. Fordi der var meget værdifuldt samarbejde på det der uformelle plan, altså hvor vi kunne bruge hinanden til sparring. - Hvad gør vi her, ikke? Som jo i sidste ende kommer familierne til gode. Altså den der professionelle sparring. Men ellers gør vi det, at når vi retter en henvendelse til forvaltningen, så skriver vi oftest en mail. Fordi, det fungerer jo som en skriftlig henvendelse og en underretning, ikke? Og så kontakter forvaltningen så familien.”- Sundhedsplejerske

Ønske om uformelt samarbejde

52


-9. maj 2010---


I. Undersøgende handling - Handleplaner I pædagogers undersøgende arbejde opstilles handleplaner. Der indgår en række observationer og handlinger, der har til formål af afsøge, hvad der ligger i barnets mistrivsel, hvad grunden er, og hvordan der skal rettes op på det. Det er også en afsøgning af, hvorvidt det er noget pædagogerne selv kan håndtere, eller om det kræver ekstern involvering.

II. Forældrekontakt:Pædagoger kontakter forældrene til orientering om oplevet problematik. Der søges enighed for videre handlingsstrategier. I kontakten til forældre kan søges en forklaring: Er der en grund til barnets ændrede adfærd, som ligger i familien/hjemmet? Genkendes problematikken ikke, orienteres om pædagogernes bekymring udfra oplevede hændelser og tegn, så forældrene gives indsigt og overbevises om at der er en problematik, så der kan handles i enighed.

III. Pædagoger er barnets repræsentant - for at forældre indser barnets behovPædagoger oplever at det er deres opgave at få forældre til at indse en problematik – ved at beskrive den, gennem en systematisk observation og nedskrivning – ”så de ikke kan undgå at være enige”. – både ifht. en intern handleplan for pædagoger og forældre, og ifht. involvering af specialfaglig indsats.Det kan være svært for forældre at indse problematikken omkring deres barn, da det sjældent opleves i så stor grad derhjemme.

c) Pædagogers oplevelse af fasen

53


-9. maj 2010---


IIII. At kunne spotte skæv udviklingPædagogers faglighed gør dem i stand til at spotte skæv udvikling, men kun at kunne agere på det hvis det ligger indenfor det almenpædagogiske område. Ligger problematikken udover egne almenfaglige kompetencer, må de inddrage specialfaglig viden til vurderinger - og indsatser. Derfor er det så væsentligt at kunne inddrage andre, og derfor er det så frustrerende, når det ikke lykkes.


54


-9. maj 2010---


”Altså, jeg kan jo kun gisne om, hvad der er at vurdere… jeg kan jo kun have, altså … Min faglighed stopper jo der, hvor jeg kan spotte et barn, hvis normaludvikling er skæv, at barnet har brug for decideret hjælp. Og så må jeg så sørge for at få fat i det. Og så kan jeg jo så ikke mere.” – pædagog.

IIII. At kunne spotte skæv udvikling

55


-9. maj 2010---


d) Pædagogers oplevelser af relationer

Det kan være svært at aktivere eksterneNår der er behov for inddragelse af eksterne fagligheder, opleves det

frustrerende, når involveringen ikke sker indenfor en acceptabel tidsramme.

i. Manglende prioritering af vurderinger i daginstitutioner. Pædagoger oplever, at vurderinger pba. deres indstillinger ikke

vurderes at haste. Det opleves som spild af tid i forhold til barnet, når den specialfaglige undersøgelse trækker ud.

Psykiske Vurderinger synes målrettet skolestart og skolebørn. Manglende aktivering af sekundære gør det svært at tage problematikker i opløbet – at skabe tidlig indsats.

ii. Manglende føling med enkeltsagerne – behov for løbende samarbejdeDen manglende aktivering af eksterne fagfolk, opleves af pædagoger

som et ressourceproblem og et udtryk for skæv prioritering. (Ulig sundhedsplejersker, der oplever det som en problematik imellem fagligheder, systemets manglende prioritering af svage tegn, samt manglende relevante indsatser)

Pædagoger oplever, at de specialfaglige mangler føling med alvoren af givne problematikker, og at barrieren opleves at ligge i en manglende indsigt i den specifikke situation, som ikke fremstår præsent og derved alvorlig nok til involvering. Det giver behov for mere umiddelbart og løbende samarbejde og kontakt, der kan skabe lettere adgang, og større indsigt.

56


-9. maj 2010---


II. Når pædagoger er i mellemhold, forældres repræsentanter, - ikke kommunen Oplevelsen af den manglende aktivering og nedprioritering, skaber en fornemmelse af ikke rigtig at være kommunen. - ”vi ligger i mellemhold” – mellem forældre og kommune, og den position er frustrerende når indsatsen ikke kommer. Det kan give oplevelsen af være mere på forældrenes side.

Pædagoger oplever at være forældrenes nøgle til hjælp i systemet.- det samme gør forældrene. Det er pædagogerne, der retter henvendelse til specialfaglige i kommunen, hvis der er særlige behov. Pædagogen sørger for fremdrift ifht. det faglige system, og rykker hvis der ikke sker noget. De sikrer hermed også barnet og familien den rette støtte. Pædagoger kan opleve sig være mere allieret med forældrene end kommunen, i arbejdet for børnenes udvikling. – at de ikke er kommunen.

Den daglige kontakt med forældrene, og den fælles frustration over manglende fremdrift, skaber alliance. Men det kan også være svært at have med barnets familie at gøre, når man er deres nøgle til systemet, og hjælpen ikke kommer indenfor acceptabel tidsramme.


57


-9. maj 2010---


Undersøgelse: - Søgning på genkendelse og bekræftelse

- Behovet for faglig involvering – blandt civile og faglige

- De primære fagfolks store betydning

- Den svære vej videre i systemet.

- Inddragelse af andre, og forståelse, kan give lettelse. At andre kan tage over og handle kompetent. – så længe der handles og der er fremdrift.

- Går handling i stå – ofte i relationen til de sekundære fagfolk – opleves ventetid, og spild af tid.

- Oplevelse af uvished og uro


- Oplevelse af fordeling af opgaven mellem forældre og fagfolk-Som et samarbejde – enighed, samlet forløb og vurderinger, dialog – et ”vi”.-Som et opdelt forløb ml. kompetencer og ansvarsområder-Manglende genkendelse kan få forældre til at- resignere, genoptage opmærksomhedens tvivl om der er en problematik, - eller tage de næste skridt mod andre fagligheders bekræftelse og støtte. -Det næste skridt kan være svære at tage, når man ikke ved hvordan eller hvorhen. Er ofte et langtrukkent og mudret forløb.

Fag professionelle: -Uklart forhold mellem undersøgelse og indsats

- Svær aktivering af sekundære faggrupper.

- Oplevelse af nedprioritering af vurderinger af børnehavebørn

- Specialfagliges manglende fornemmelse for situationers alvor i daginstitutionerne-Fagprofessionelle som barnets repræsentant, i at give forældre indsigt i mistrivsel, der kan være svær at se – pga. forskelligheden og adskillelsen af hjem og institution.-Fagprofessionelle som forældrenes repræsentant. – ikke som kommunen.

- Sundhedsplejerskens supervision – et fungerende tværfagligt samarbejde

- Ønske om uformelt samarbejde

- Ønske om mere samarbejde, med inddragelse af sundhedsplejerskernes helhedsblik.

4. Opsamling

58


-9. maj 2010---


FORKLARING

59


-9. maj 2010---


1. Definition2. Forældreperspektiv

a) Oplevelse af fasenForklaring kan skabe

fremdriftBåde en børne- og

forældreproblematikEn sorgfuld situation

b) Oplevelse af relationenI. Relation til

primærprofessionelleNærværII. Relation til

sekundærprofessionelleBarnet eksisterer i

dokumenterAt lægge pres på kommunen3. Fagperspektiv4. Opsamling


60


-9. maj 2010---


Usikkerhed er en barriere i forhold til at handle målrettet. Når problematikken ikke er defineret, kan forældrene ikke finde ro. Hverken de eller fagpersonale kan anvise den rette vej fremad, og dette kan medføre vilkårlige handlinger.

Det bliver derfor vigtigt at få en forklaring, da det kan skabe ro og give processen retning og sikre at alle samarbejder.

61


-9. maj 2010---


Forklaring er et afgørende element i forældres erkendelse, da det er et nødvendigt trin, hvis der skal skrides til handling. Der er en stor oplevelse af frustration, når man ikke forstår sit barn, når man føler at personalet ikke forstår det, men også når forsøget på at forstå gør problematikken større end barnet.

I. Forklaring kan skabe fremdrift: At få en forklaring giver form til en uhåndterbar størrelse, hvilket gør det muligt at handle målrettet. Det kan give en fællesforståelse mellem forældre, primærpersonale og kommune. Det giver orden og overblik over situationen samt bevidsthed om at man ikke er alene

II. Både en børne- og et forældreproblematik: At være forældre til at barn med særlige behov er en hård og udfordrende situation, og mange forældre har følt sig alene med problemet. Det er svært, når man ikke forstår sit barn, og der søges ikke alene støtte til barnet, men også til forældrene selv. Støtte til at forstå, men også konkrete redskaber til at håndtere problematikken opleves som en stor hjælp.

III. En sorgfuld situation: Det er en sorg at have et barn, der har problemer som kræver definitioner. Barnet skal ikke reduceres til sin problematik.

2) Forældreperspektiv

62


-9. maj 2010---


”Så den er sådan lidt irriterende i længden, altså, at det er sådan, og det er det, at vi ikke ved før vi så har en diagnose, hvis vi får en diagnose… og det er det, man hele tiden har i baghovedet, for et eller andet sted må det lette noget, når man ved det, både på en selv og på det hele. At kunne sige, at det er det han er og sådan og sådan” – Astrid

”Så fik vi så efter de her måneder en pæn udredning på, hvad de mente, det kunne være for nogle ting, og det var så heldigvis ikke så galt, som vi kunne frygte. Så der har nok været mange faktorer, der har spillet ind, men selvfølgelig forholdene omkring alt det uro, der har været herhjemme har påvirket hende, plus de ting om hvordan hun er skruet sammen, så hende har vi fået meget mere på plads, synes jeg. (…) For man kan ikke rigtig forholde sig til tingene, så længe det ikke er klarlagt ordentligt og ikke er udredt ordentligt. Man kan ikke rigtig forholde sig til det: ’Hvad er det, vi har at gøre med her? Skal vi være forsigtige, skal vi stille nogle større krav, skal vi være mere krævende og så videre og så videre’” -

I: Forklaring kan skabe fremdrift

63


-9. maj 2010---


”Ja, og så vi vil jo stadig gerne have noget supervision og noget mere støtte og hjælp til, hvordan vi så tackler det, og så kommer jeg så på en masse fine kurser i autisme og det lærer i hvert fald mig at jeg ikke er den eneste i hele verden, der oplever at have en søn som Julius”

”Det kommer i stand ved, at jeg råber vagt i gevær op til kommune, og sige: ’nu bliver I nødt til at hjælpe mig med at forstå mit barn noget bedre. Jeg ved, at han er autist og jeg ved også hvordan, men jeg ved ikke - visualiseringer og alt det her - hvordan jeg skal få hul på den’”

II. Både en børne- og forældreproblematik

64


-9. maj 2010---


”Jeg var simpelthen så bange, for jeg er jo ikke inde i det der, og hvad med mine små børn? Så ringede jeg op til kommunen, og de vidste ikke noget. Så ringede jeg op til børnehalløjet, og de vidste heller ikke hvad man gjorde med sådan en sag. Alt var bare i alarm, og det var ligesom: Hvordan tager man hånd om mig, for jeg har to andre børn også. Det er små børn, og dem skal jeg jo også have overskud og kræfter til at passe, men der er ikke nogen, som tager hånd om mig og snakker med mig. Jeg er jo i total krise” - Karina

”Det er vores eget ansvar det med børnene, men vi vil selvfølgelig også gerne have, at forvaltningen også går ind og giver forældre med handikappede børn nogle af de hjælpeting, som vi har foreslået. Fordi hele den proces, at erkende at du har et handikappet barn, den er rigtig hård. Så det er også vigtigt, at udover at du har et handikappet barn, så skal det ikke være sådan, at du hele tiden skal kæmpe” - Brit

II. Både en børne- og forældreproblematik

65


-9. maj 2010---


“Da vi var oppe til den test, var det da enormt sørgeligt at få at vide: ‘Jeres søn kan ikke finde ud af at være social’. Det var virkelig svært, og det er det stadigvæk, men jeg har en veninde, der har arbejdet med specialklasser, som sagde: ‘Slap af, han er stadigvæk sig selv. Han er stadigvæk den du kendte i går, og sådan er han også i morgen. Alle de papirer og alt det der, du kan brænde dem, det er administration’. (…) Så der er flere i mit bagland, som kunne støtte og hjælpe os, og få det hele lidt ned på jorden”

III. En sorgfuld situation

66


-9. maj 2010---


”Det [at indgå i et testforløb] var det, jeg syntes var mest barskt. Jeg kan huske, at jeg var meget ked af, at man sådan reducerer et menneske til at være tre A4 sider, det syntes jeg var utrolig barskt. Jesper er bam bam bam. ’Det er han jo ikke’, tænkte jeg, han er jo 100 gange mere end det, der står der. Der havde jeg også meget glæde af mine veninder, der sagde ’selvfølgelig er han det. Du kan brænde de papirer, dem skal du bare bruge til at få noget støtte til ham på skolen, de er ligegyldige.’ Det er ikke ligegyldigt at hjælpe ham, og det er heller ikke ligegyldigt at forstå ham. Men det er også vigtigt, at man ikke reducerer sit eget barn i sådan en proces til kun at være sit problem. Det er jo ikke det vigtigste af Jesper, så kort kan jeg formulere det, det er noget af Jesper, men ikke det vigtigste. Det betyder da noget og er afgørende på mange punkter, men det er der også andre ting, der er, som ikke står på papiret. Den balance var super vigtig for mig, og den fik man nok ikke så meget støtte til fra dem, som lavede de der tests. Det hentede jeg mere i mit bagland”

III. En sorgfuld situation

67


-9. maj 2010---


I. Relation til primærprofessionelle

i) Nærvær: For forældre, der oplever det som en sorgfuld affære, er relationen til primærpersonalet af stor betydning, da de kan give processen nærvær. Det er her, at forklaringen først og fremmest søges. En tæt relation til primærprofessionelle, der har et personligt kendskab til barnet, kan sikre, at fokus holdes på det hele barn og ikke på dets problem

II. Relation til sekundærdprofessionelle

i) Barnet eksisterer som dokumenter: Når barnet flyttes ud af den lokale kontekst, institutionen, og ind i en medicinsk eller kommunal-bureaukratisk kontekst, opleves det fremmedgørende. Barnet opleves som at eksistere i dokumenter, der sendes rundt mellem fagpersoner.

ii) At lægge pres på kommunen: For nogle forældre kan det være vigtigt at anvende en ekstern aktør som bindeled mellem dem og kommunen. Det opleves som den sidste udvej i forløb, der er gået skævt.

3. Oplevelse af relationen

68


-9. maj 2010---


“Det var utrolig svært, helt vildt svært. Det var en sorg på en eller anden måde, men de var gode til det. De var gode til ikke at sige: ‘Der er helt sikkert et eller andet helt vildt galt med jeres unge, nu skal vi bare finde ud af om det er damp eller hvad det er’. Det sagde de ikke, og i virkeligheden virkede det som om, de var fuldkommen ligeglade med diagnosen. ‘De der børn er nogle hele pakker, og de er som de er, og så må vi indrette os, så de kan holde ud at vi er her’ Det er [lederens] tilgang. (…) Hun ville bare gerne vide, hvad hun skulle gøre for, at han havde det godt”

i) Nærvær

69


-9. maj 2010---


Forklaring af problematik er afgørende for målrettet handling. For pædagoger, som for forældre, er det afgørende i deres oplevelse af at kunne håndtere et barn på bedste vis, at få afklaret og afdækket – hvad ”det” er – hvad problematikken går på.Det er en form for målsætning i sig selv, og et afgørende led i processen. En forklaring er nøglen til at målrette handling og skabe de rigtige rammer. – både overfor forældre og i daginstitutionen. Her kan aktiveringen af de sekundære fagprofessionelle være afgørende.

3) Fagperspektiv

70


-9. maj 2010---


Forklaring af problematik er afgørende for målrettet handling

”Vi påtænker at der skal en diagnose på, ik’. Og der kan vi jo så kun gisne om hvad det kan være, det kan også være at der ikke kommer nogen, men et eller andet er der. Og det kan jeg sige til forældrene; et eller andet er der. Vi skal have afklaret, afdækket hvad det er. Og så kan man sige, når barnet så kommer tilbage fra børnepsyk, eller hvor det måtte blive vurderet henne. Så skal vi jo så finde ud af, hvis barnet fortsat skal gå her, under hvilke rammer.”- pædagog

Vi vil i hvert fald gerne have en klarhed på hvad han fejler. Også fordi at det er sådan at far og mor arbejder selvfølgelig, og han er tvunget til at være her om eftermiddagen Og hvor man kan sige at har man en diagnose, så har du mulighed for at søge økonomisk kompensation, gå ned i tid, altså, du får nogle andre muligheder som forældre. Du får et andet netværk, du får en anden hjælp ved at barnet har en diagnose. Og han er kandidat til det. Nogle pædagoger er jo angst for diagnoser. Altså, det fik vi også at vide; hvad skal I bruge en diagnose til? Hvorfor vil I så gerne have en diagnose? Jamen det er netop for dét. At man kan få økonomisk støtte, at du kommer ind i et netværk.(…) Både i regionsplan, og på nettet, forumer. Der er jo nogle helt andre ting, man får nogle helt andre redskaber som familie, hvis du sidder med et barn der har fået konstateret en ADHD eller en autisme, asberger diagnose. Og der kan man så sige, der tror vi jo så lidt at han vil få en af dem, ik?- pædagog

71


-9. maj 2010---


Forklaring For nogle forældre er forklaringen nøglen til at komme videreDer søges bekræftelse af at man ikke er aleneRedskaber kan give retning og ro


Forklaring søges hos primærpersonaletDer søges en oversættelse for at være i stand til at håndtere problematikken

Fag professionelle: Forklaring er afgørende for målrettet handling.

4. Opsamling

72


-9. maj 2010---


INDSATS

73


-9. maj 2010---


1. Definition2. Forældreperspektiv

a) Oplevelse af fasenUsikkerhed i forældrerollenSkærpet opmærksomhed på egne manglerAt være under observationOverskridelse af domæner

b) Oplevelse af relationenI. Relation til primærprofessionelleUformel dialogKontinuitet, tillid og tryghedHandling udover forpligtelseII. Relation til sekundærprofessionelleEt anonymt systemHvem kender egentlig barnet?Personalemøder frem for borgermøderFordeling af ansvar

3. Fagperspektiva) Sundhedsplejerskers oplevelse af

fasenb) Sundhedsplejerskers oplevelser af

relationerl. Tegn, der ikke larmerII. Børn bliver født som 3årige.c) Pædagogers oplevelse af fasenI. Indsatser kan være et samarbejde

mellem institutionen og familien,II. Hjemmet er ikke pædagogens bordIII. Når pædagoger inddrager

specialfaglig viden omkring en indsats


I. Uholdbar ventetid – midlertidige indsatser

II. Når pædagoger har behov for særlig indsats – indsatser i institutionen.

4. Opsamling


74


-9. maj 2010---


Indsats handler om at modtage hjælp og ikke om det specifikke tilbud. Der er variationer over det at modtage hjælp, da forældre i forskellige situationer vil have afvigende tilgange til modtagelsen af hjælp.

75


-9. maj 2010---


For forældre opleves det som naturligt at tage imod hjælp, hvis der er omstændigheder i egen situation, der gør dem mere modtagelige over for udefrakommende råd.

I. Usikkerhed i forældrerollen: Forældre kan have oplevelsen af ikke at føle sig sikker i forældrerollen. En indsats omkring forældrene kan derfor opleves som en kærkommen mulighed for at ”lære hvordan man gør”. Baggrunden kan være, at man ikke har rollemodeller i sit bagland, der kan give den nødvendige støtte og ballast til at håndtere familiesituationen. II. Skærpet opmærksomhed på egne mangler: Hvis forældre selv har oplevet svigt som unge og på egen krop mærket konsekvenserne af at afvise hjælp, kan de være mere modtagelige over for kommunens tilbud

Der kan være forskellige grunde til at forældre ikke ønsker at modtage kommunal hjælp.

III. At være under observation: Det kan opleves som overvågning, når man skal lukke fremmede mennesker ind i sit hjem. Når man er usikker på, hvad der kigges efter, føler man, at man skal performe forældrerollen. Hjælp vil sandsynligvis blive afvist, hvis formålet ikke står klartIV. Overskridelse af domæner: Når barnet flyttes fra den lokale kontekst, der eksempelvis er institutionen, til en mere formel kontekst, udredningens medicinske kontekst eksempelvis - når omgivelserne skifter fra at være pædagoger, sundhedsplejersker og lærere til at være psykologer, behandlere og læger - overskrides en grænse for forældrene, og derfor skal der være stærke begrundelser. Det gør en stor forskel at flytte barnet fra at være et ”almindeligt” barn, der får ekstra opmærksomhed i en institution til at være et barn, der skal have en udredning.

2. Forældreperspektiv

76


-9. maj 2010---


”Så blev jeg ringet op af min sundhedsplejerske, som fortalte om det Tryg Start og spurgte om jeg kunne være interesseret. Og det ville jeg rigtig gerne, fordi vi har meget holdt på den mening, at min far bad ikke om hjælp, da min mor fik en fødsels-psykose – det var det der gjorde at hun gik ind i sig selv. Og min far han dækkede over det. Og vi har været meget sådan, at vi vil gerne have den hjælp, vi kan få. Jeg har det også sådan lidt, at det er en bjørnetjeneste, hvis man ikke er ærlig. Altså, hvis man sådan prøvede at dække over, at der var noget galt, så var det i hvert fald en bjørnetjeneste i sidste ende. Også for min søn – han har jo kun én start, ikke? Så det betød rigtig meget for os, at det var en ordentlig start, den han så fik” -

II. Skærpet opmærksomhed på egne problemer

77


-9. maj 2010---


”Jeg havde et meget, meget rodet hjem, og jeg følte at når kommunen, folk og sundhedsplejersken kom, og der så sådan her ud, så kunne det jo være, at de troede at jeg ikke havde overskud til barnet.(…) Og det var også derfor at jeg startede med at sige nej. For jeg havde ikke behov for at der pludselig skulle endnu flere ind i mit hjem, og jeg skulle til at rydde op endnu oftere” - Marianne

III. At være under observation

78


-9. maj 2010---


I. Relation til primærprofessionelle

i) Uformel dialog: Den uformelle og kontinuerlige dialog med primærpersonalet opleves som mere værdifuld end skemalagte, formelle møder. De daglige møder i hente/bringe-situationer, på gangen, igennem kontaktbogen giver nærvær til relationen

ii) Kontinuitet, tillid og tryghed: Et længerevarende forløb skaber kendskab og tillid, da det giver tid til at lære primærpersonalet at kende (Tryg start)

iii) Handling udover forpligtelse: Ofte viser det sig, at interaktionen med en fagperson, der opleves at tage sagen i egne hænder, kan være afgørende for forældres oplevelse af et forløb med et barn med særlige behov


79


-9. maj 2010---


”De uformelle samtaler har vi mange af, det er fint, dem kan jeg godt lide, de tager heller ikke så lang tid. Hvis det er lidt mere, så har vi en bog, hvor de kan skrive i, og så kan jeg skrive tilbage hvis jeg lige vil tænke over det. Det synes jeg er meget fint. (…) De der lange møder hver tredje måned ville være fint bare hvert halve år, og så lidt snak i gangen. Eller bare en gang om året og så kunne man have en aftale om, og det har vi også i forvejen, at hvis nogen af os syntes at der er behov for at mødes, så kan vi lave et inden for en kort tidshorisont” - Rikke

i) Uformel dialog

80


-9. maj 2010---


”Noget af det som virkelig har gjort en forskel, og det er rent held, det er, at pædagogen i børnehaven er en fantastisk pædagog, hun er rummelig og skøn. Det ved jeg ikke lige hvordan man arrangerer, men ligeså snart hun har taget fat på det, og der var lagt den der positive linje, så er den bare hele tiden blevet kørt videre, så jeg har aldrig skullet kæmpe enormt hårdt. (…) Hun har lagt en linje, som vi som forældre har kunnet holde fast i, hvor vi kan sige, at ’vi vil ikke have sådan noget crap, det skal være ordentligt, og det skal det være’” - Karina

”Skolepsykologen havde undersøgt ham og sagde, at det var tydeligt, at man skulle have nogle flere snakke med ham. Han havde det ikke godt, der var ting, han ikke trivedes med, så hun ville anbefale, at man havde flere snakke for bedre at definere hvad hans problem er. Men hun har desværre ikke tid, og det er hun også ked af. Nu snakker vi maj, og der var først tid i oktober, men den støttelærer, der var i klassen, som ikke var til min dreng, hun begyndte at bruge noget, som fungerer godt på den type børn, med at skrive i en bog, skrive hvad der virker, give ham stjernesystemer, og det reagerede han meget fint på” - Rikke

iii) Handling udover forpligtelse

81


-9. maj 2010---


II. Relation til sekundærprofessionelle

i) Et anonymt system: Når indsatsen flyttes ud af det lokale miljø i institutionen og barnet frem for at have med pædagoger og lærere at gøre nu står over for eksempelvis psykiatere og læger, kan det opleves som et tab af nærvær. Når systemet først ruller, mangler det i høj grad nærvær.

ii) Hvem kender egentlig barnet?: Der eksisterer en følelse af, at de involverede fagfolk ikke har noget kendskab til barnet. Ikke blot kender de ikke barnet personligt, men barnet eksisterer i dokumenter, der cirkuleres rundt mellem kommunale aktører, som aldrig eller sjældent møder barnet.

iii) Personalemøder frem for borgermøder: Mødeaktiviteten kan være drænende, da det forekommer at møderne ofte er sat i værk til glæde for de fagprofessionelle, der bruger dem på at løse interne problemer, frem for til gavn for de børn, som det egentlig drejer sig om.

iv) Fordeling af ansvar: Der mangler mennesker, der er villige til at tage ansvar for at drive processen frem, sætte handlinger i gang og fastholde en indsats.


82


-9. maj 2010---


”Det er faktisk lidt slående, det kan man jo godt sige, for det er slet ikke en kritik af nogen af dem, fordi de er jo bare en del af en funktion af et eller andet system, der skal rulle, men det er jo egentlig lidt spøjst, at Per fra MST, der jo er en fast person, som har hilst på børnene osv., men ikke har samtaler med dem, den viden, han har, det er, hvad andre har måttet vælge at fortælle ham. Så er det det, som en læge har skrevet oppe på en børnepsykiatrisk afdeling omkring Ida. Hun har skrevet et stykke papir på det her med nogle anbefalinger, som vi så kan være nogenlunde enige med hende om, men hun har rent faktisk ikke haft nogen samtaler med Ida, fordi Ida har lukket sig af og ville ikke tale med hende, så hun er så gået ud og har observeret, siger hun, nogle gange. Og det er så hende, der udfærdiger et stykket papir”

i) Et anonymt system

83


-9. maj 2010---


”Jeg siger bare: Dem, der har været involveret i det, hvor tæt har de egentlig været på? Der er sgu ikke rigtig nogen af dem, der har været tæt på, vel? Altså, hvis Steffen, det er sagsbehandleren, møder Sissel nede på gaden, vil han så kunne kende hende?”

”Nu har vi snart nogle års erfaring, og det virker lidt absurd, når du oplever sådan et netværksmøde, hvor alle instanser er mødt op, og man tænker, at hvis vedkommende [barnet, som mødet handler om] kom ind, så ville der ikke rigtig være nogen, der vidste hvem det var. Jeg ved sgu ikke om man kan kalde det for meget bureaukrati. Det er et eller andet system, der ruller, men der mangler sgu noget nærvær undervejs, ikke?”

ii) Hvem kender egentlig barnet?

84


-9. maj 2010---


3) Fagperspektiv

Sundhedsplejerskers oplevelse af fasenNår forældre eller børn opleves at have særligt behov, kan sundhedsplejersker intensiverebesøgsraten, involvere andre sundhedsplejersker med særlige kompetencer – fx Marte Meo, invitere til særlige mødregrupper, eller tilbyde ”tryg start”, med mere tid og tværfaglighed. Opleves det at ligger herudover, tages kontakt til sagsrådgiver.

Sundhedsplejerskers oplevelser af relationerI) Tegn, der ikke larmer For sundhedsplejersker er der en oplevelse af, at tegn, som de anser for betydningsfulde, ofte ikke fører til videre handling i systemet. Andre fagprofessionelle anerkender ikketegnene som væsentlige, og der er en mangel på passende indsatser. Systemet er ikke gearet til at håndtere de tidlige og svage tegn, som fx tilknytning.De svage tegn kan også være svære at overbevise forældre om.

II) Børn bliver født som 3årige. Der opleves at være meget få muligheder for indsatser på småbørnsområdet. Sundhedsplejersker oplever at der er få muligheder for samarbejde med andre. Omkring afklaring og iværksættelse af indsats.

85


-9. maj 2010---


”Så har vi mulighed for i vores eget regi, der er 2 af mine kolleger som er uddannet i Marte Meo. Så hvis de har tid, og hvis familien er indstillet på det, så kan de komme ud og arbejde med det. Men ellers er det faktisk ganske få muligheder der er. Fordi vi i kommunen ikke ligesom har nogen som ellers er uddannet til at gå ind og arbejde ekstra med familierne. Det bliver først, … Man kan også gå ind og ser på lovgivningsstoffet, ik? Egentlig så er lovgivningen skruet sådan sammen, at børn bliver født som 3 årrige. Man kan se omkring de der sproglige indsatsområder, der er lovgivet omkring nu, det er 3 årige børn. Og det er i daginstitutionerne det foregår. Uantastet at man ved at det er i hjemmet at børn lærer sprog jo for eksempel. Så mange af de indsatser der ligesom er, de er, de er koncentreret om daginstitutionsområdet. Og daginstitutionerne har jo også meget lidt. Altså, de har jo ikke ressourcer, eller er uddannet til at gå ind i et samarbejde omkring familierne”- sundhedsplejerske

II) Børn bliver født som tre-årige

86


-9. maj 2010---



I) Indsatser kan være et samarbejde mellem institutionen og familien, hvor forældre inddrages i arbejdet med de eksterne og pædagogerne. Hvor forældrene får retningslinier de kan udøve derhjemme. – så indsatsen både pågår i hjemmet og i institutionen.

II) Hjemmet er ikke pædagogens bordIndsatser der hovedsageligt er et behov for i familien, kan pædagogerne hjælpe med et stykke af vejen, ved at give råd, vejleding og retningslinier. Især hvis det også opleves i institutionen. Hvis forældren henvender sig med en problematik, der udelukkende er i hjemmet, kan pædagogerne henvise til andre: familiecenter og sundhedspleje. Ofte oplever de, at forældrene ikke tager kontakt. Hvis ikke det finder sted i institutionen, ligger det uden for pædagogens område

III) Når pædagoger inddrager specialfaglig viden omkring en indsats, er det for at skabe målrettet ”behandlende” handling, hvor egne kompetencer eller rammer ikke slår til.

87


-9. maj 2010---



I) Uholdbar ventetid – midlertidige indsatser I ventetiden på forklaring eller indsats fra sekundære fagprofessionelle, skaber pædagoger midlertidige indsatser. I perioden uden mulighed for målrettet handling, er de nødt til at forsøge sig, og kan opleve at løbe tør for ideer og muligheder. Der bliver der tale om er midlertidige og ikke nødvendigvis udviklende løsninger, der forsøger at gøre barnets hverdag tålelig. Når pædagoger er afklarede om behovet for indsats, opleves ventetiden på de sekundære fagligheder uholdbar. ”vi har ikke flere knapper at trykke på” Man følge op, men ellers bare vente.At de sekundære er svære at aktivere, opleves at have har konsekvenser, i manglende udvikling af barnet, og manglende tidlig indsats.

II) Når pædagoger har behov for særlig indsats – indsatser i institutionen. Pædagoger oplever, at det kan være dém, den særlige indsats er rettet mod. At det er dem, der har behov for retningslinier fra specialfaglige, og derfor er dem, der skal have hjælpen, når de oplever ”et barn med behov for særlig indsats”. Ofte består indsatser af konsultativ bistand til pædagogerne i forhold til at have og udvikle barnet i institutionen, som tillæg til deres pædagogiske kompetencer. De indsatser der er direkte målrettet barnet foregår også i institutionen, og er ofte også et samarbejde med pædagogerne. Endelig er det ofte i institutionen at problematikken opleves, - eller den kan opleves mere end derhjemme. Der lægges i indsatser altså et fokus på daginstitutionsregi. Forældrene inddrages i vekslende omfang.Det kan også være en strategi for fagpersoner at sige til forældrene at støtten er til dem selv. – for ikke at sige, at det er deres barn der har et problem.Forældre kan opleve, at det hverken er dem selv, eller barnet, der har behovet, men pædagogerne.

88


-9. maj 2010---


Indsats Sceneskifte: det er hårdt at flytte barnet fra et lokalt til et medicinsk miljøDette skift fordrer en oversættelse for at holde fokus på det hele barnSystemet opleves som anonymtNår processen køres igennem primærpersonalet opleves den uproblematisk i modsætning til en proces, man selv skal drive fremPersonale, der tager sagen på sig og agerer som forældrenes guide til systemet, opleves som produktive. At finde det rette personale er et spørgsmål om ”held”


Forældre trækker på eksterne aktører, når forholdet til kommunen er konfliktfyldtUformelle og fleksible relationer værdsættes højere end formelle mødeforløbKontinuitet i relationen skaber tillid og tryghed, hvilket er vigtigt for forældrenes oplevede tryghed og samarbejdsviljeForældre kan opleve at indsatserne er til personalet. . At hverken de selv eller barnet har behovet.

Fag professionelle:

-Aktiveringen af sekundære fagprofessionelle kan være svær-Opleves som ventetid – spild af tid-Kræver midlertidig indsatser af pædagogerne, der kan opleves som lappeløsningerPædagoger oplever sig som aftager af indsatsForældre oplever det er pædagogerne der har problemetSundhedsplejersker har svært ved at aktivere andre fagprofesionelle omkring indsatser – svært med faglig oversættelse-Behov for andre indsatsfomer i barnets første år.-Manglende forståelse for de svage tegn. Behov for uformelt samarbejde Behov for overbevisning af forældre omkring de svage tegn

89


-9. maj 2010---


AFSLUTNING

90


-9. maj 2010---


1. Definition

2. ForældreperspektivI) Når ”det værste er over” opleves som en afslutning - Afslutning af et oplevet forløb.II) Når en særlig indsats stopper – at opleve en fornemmelse af afslutningIII) Når et procesforløb afsluttes, inden forældre føler sig helt parate – at opleve at føle sig aleneIV) Når et forløb er stoppet – behovet for beredskabb) Oplevelse af relationenI. Relation til primærprofessionelleDe fleste forældre afventer, at fagpersoner vurderer en afslutningAfslutningsmøder

3. Fagperspektiva) Sundhedsplejerskers oplevelse af fasenI. Vurderinger for afslutningb) Pædagogers oplevelse af fasenI. Vurderinger for afslutning II. Afslutning af en ”særlig indsats” i daginstitutioner.

4. Opsamling


91


-9. maj 2010---


Afslutningsfasen indeholder forskellige oplevelser af afslutning og af de behov, der erforbundet med det, herunder forskellige sammenhænge og afsluttende handlinger. Når et indsatsforløb afsluttes, skyldes det - at forældre og/eller fagprofessionelle vurderer, at barnet er bedret.- at forældre og/eller fagprofessionelle har fået redskaber til at håndtere barnet og at - forældrene således er i stand til at håndtere forældrerollen.- at tilbuddet om indsats ophører.

92


-9. maj 2010---


2. ForældreperspektivOplevelse af fasen

I) Når ”det værste er over” opleves som en afslutning - Afslutning af et oplevet forløbForældre kan opleve afslutning af et forløb uafhængigt af specifikke indsatsforløb. Forældre oplever forløb, der ikke kontinuerligt er fulgt af fagfolk, og hvor start og slutligger udover specifikke handlingsforløb.

En forklaring kan virke som afslutning. Forældrene ved, at forløbet ikke er slut ved en vurdering eller forklaring – at der stadig er en problematik og at der ligger arbejde fremadrettet – men det kan opleves, at ”det værste er ovre”.Afslutningen på et langt, drænende og bekymrende forløb kan være den forklaring, der giver vished, ro og mulighed for fremdrift. Afslutning kan opleves ved opnåelse af den næste overskuelige målsætning. – et behov for en afslutning.

93


-9. maj 2010---


”Men ligesom at få det afsluttet, eller altså, helt afsluttet er det ikke, men få et eller andet, ja, sådan så man ikke hele tiden skal køre rundt i det der, ’hvad skal vi, og nu skal vi tjekke det og det.’ Selvfølgelig får man en eller anden diagnose, så vil der være nogle ting, men så vil det være mere endeligt på en måde, synes jeg.” - Astrid

I. Når ”det værste er ovre” virker afsluttende – oplevelse af et oplevet forløb.

94


-9. maj 2010---


a. Oplevelse af fasenII. Når en særlig indsats stopper - at opleve en fornemmelse af afslutningDe fleste forældre oplever en fornemmelse af afslutning, når et specifikt forløb afsluttes. De oplever at barnet er bedret, og at de har fået retningslinjer til at håndtere det, og at de virker. Dog kanoplevelsen af det afsluttede behov variere.

Når man føler sig helt afsluttet – og uden fortsat særlige behovDet kan give forældre en oplevelse af, at der ikke længere er et særligt behov, at selve problematikken er vækog at der kun er almindelige problemer som opdragelse tilbage.

Når man føler sig afsluttet – men med et latent særligt behovNogle forældre oplever, at selvom det specifikke indsatsforløb er afsluttet og de har genvundet kontrol og stabilitet, at de stadig har et latent behov for fortsat beredskab

Oplevelsen af afslutning kan hænge sammen med oplevelsen af problematikkens karakter Problematikken kan opleves at sidde i barnet - og den vil være der fremadrettet, trods bedring. Problematikken kan opleves at være skabt af rammerne omkring barnet – det kan være muligt at rette op på og kaste det helt af sig.

95


-9. maj 2010---


”Altså nu synes jeg det er overstået. Altså, selvfølgelig, opdragelsen er jo ikke overstået, det er jo en lang proces, men det som jeg var.., som jeg kom med omkring Lydia, ja, det syntes jeg er overstået. Jeg har ikke mere i den sag. Hun skal stadig, hun har stadig nogle ting, men det er minimalt, altså det er jo som det burde være.”- Majbritt

Når man føler sig afsluttet – uden fortsat særlige behov

96


-9. maj 2010---


III. Når et procesforløb afsluttes, inden forældre føler sig helt parate – at opleve at føle sig alene Et forløb kan slutte, inden man som forælder føler sig helt klar til at stå på egne ben. Det kan skyldes, at tilbuddet er tidsbegrænset, eller fagfolk vurderer, at man er klar til afslutning. Uden fagprofessionelles særlig indsats, kan forældre føle sig ”alene” og usikre ved ansvaret for at skulle vide, hvad der er bedst for barnet.

a. Oplevelse af fasen

97


-9. maj 2010---


a. Oplevelse af fasenIIII. Når et forløb er stoppet – behovet for beredskab Når et indsatsforløb er stoppet, barnet er bedret og forældrene har genvundet kontrol med situationen, kan forældre fortsat have en understrøm af agtpågivenhed eller bekymring, som udtrykker sig i et behov for en form for beredskab, udover ens primære fagprofessionelle. Forældre føler tryghed ved at kunne kontakte nogen omkring bekymringer, eller at have vished om hjælp og støtte, ”hvis det nu går galt igen”. De holder fast i fagprofessionelle udover indsatsperioden, eller sørger for ikke at afvise hjælp trods manglende præsent behov. Eksempelvis beholdes et visitkortet fra en fagprofessionel i pungen; det opleves som tryghed – ”en form for livline”.

Forældre i kontrol

Særlig indsats

Beredskabsbehov


Erkendelse på vej

Tid

Kontrol

98


-9. maj 2010---


b) Oplevelse af relationen

Relation til primærprofessionelle

i) De fleste forældre afventer, at fagpersoner vurderer en afslutning. Oftest er forældrene enige, og afslutningen opleves som en fælles beslutning.

ii) Afslutningsmøder fungerer som afstemning mellem forældre og fagfolk – eksterne og/ellerInterne – af, hvorvidt de oplever bedring hos barnet og dermed grundlag for at afslutte det specifikke indsatsforløb eller om der er behov for flere møder.

iii) Forløb der ikke afsluttes med en afsluttende handlingFlere forældre og fagfolk, oplever at der ikke føles behov for et egentligt afslutningsmøde, men at man tilkendegiver mere uformelt, at ”nu går det fint”, og der ikke længere er behov for skærpet opmærksomhed og særlig handlingsplaner.

iiii) Behov for afslutningsmødeFlere forældre ønsker et afslutningsmøde, eller ville ønske de havde fået et. De ønsker hermed at afstemme oplevelser også for det videre samarbejde og for at opleve en egentlig afslutning ved et afrundende møde.

99


-9. maj 2010---


”Det er det, at vi ikke ved før vi så har en diagnose, hvis vi får en diagnose… og det er det, man hele tiden har i baghovedet, for et eller andet sted må det lette noget, når man ved det, både på en selv og på det hele. At kunne sige, at det er det han er og sådan og sådan.”- Astrid

iiii) Behov for afslutningsmøde

Hun græder. ”Det er bare… Det er langt og kringlet .. det kan man godt se nu. Fordi vi er jo hele tiden kommet videre, men det er jo stadigvæk,… altså vi er jo ikke ligesom nået i mål endnu!”Astrid

100


-9. maj 2010---


3) Fagperspektiva) Sundhedsplejerskers oplevelse af fasen

I) Vurderinger for afslutningSundhedsplejersker fokuserer både på forældre og børn, inden et særligt forløb afsluttes. De vurderer hvorvidt barnet er bedret, om forældrene er i kontrol og har fået de fornødne kompetencer, retningslinjer, tro og ro til at håndtere familiesituationen.


I) Vurderinger for afslutningPædagoger vurderer hovedsageligt hvorvidt barnet er bedret. Det foregår i en dialog med forældrene, men den faglige vurdering er oftest afgørende.

II) Afslutning af en ”særlig indsats” i daginstitutioner.En ’særlig indsats’, defineret ved involvering af eksterne fagfolk, kan afsluttes ved, at fagpersonalet har fået retningslinjer til at håndtere barnet i eget regi. Afslutningen indebærer altså ikke nødvendigvis, at barnet er bedret.Selvom en ’særlig indsats’ hermed klassificeres som afsluttet ud fra en kommunal definition, fortsætter indsatsen i institutionen gennem retningslinjer og handleplaner. Institutionens tiltag afsluttes først, når barnet er bedret.

101


-9. maj 2010---


Afslutning: Hvad udgør oplevelsen af afslutning? – barnets bedring, forældres kontrol, et afsluttet indsatsforløb. En forklaring kan opleves som delmål, og kan give ro og vished og opleves som afslutning på et uvist, bekymret forløb.


De fleste forældre afventer at fagfolk vurderer en afslutning.De fleste oplever det som en fælles beslutning. Forældre kan opleve ikke at være helt klar til afslutning, trods sundhedsplejerskers vurdering – at føle sig alene med ansvaret, uden særlig indsats. Nogle forældre oplever afslutning ved når en specifik indsats stopperNogle Forældre oplever at problematikken kan være nærmest helt overstået, at barnets problem forsvinder,Nogle forældreoplever en afslutning på at have særlige behovNogle forældre oplever en fornemmelse af afslutning, men med en fortsat skærpet opmærksomhed, og med en stadig oplevelse af at have et særligt behov.At opleve at barnets problematik vedbliver latent at være der, trods bedring.Behov for en form for efterværn. Afslutningsmøder – behov for en afsluttende handling.Behov for afslutning

Fagprofessionelles praksis:

Pædagoger vurderer hovedsageligt børnSundhedsplejersker vurderer børn og forældre.Afslutning af ”særlig indsats” – når specialfaglige fagprofessionelle overdrager retningslinjer til pædagoger – som overtager indsatsen. I specialfagligt/kommunalt regi er det en afslutning, – ikke i daginstitutionens hverdagspraksis.

4. Opsamling

102


-9. maj 2010---


AFSLUTNING

103


-9. maj 2010---


Faser: OpmærksomhedTegn er svære at tolke uden støtte, og det bliver en barriere for tidlig handling

En oversættelse fra institution til hjem og omvendt er nødvendig, hvis der skal handles på tegnene

Undersøgelse

Der søges faglig bekræftelse og genkendelse af problematik.

Det kan være svært at finde vej videre til sekundære. -Undersøgelseslimbo

Forklaring

For nogle forældre er forklaringen nøglen til at komme videre

Der søges bekræftelse af at man ikke er alene

Redskaber kan give retning og ro

Indsats

Sceneskifte: det er hårdt at flytte barnet et lokalt til et medicinsk miljø

Dette skift fordrer en oversættelse for at holde fokus på det hele barn

Systemet opleves som anonymt

Afslutning

Afslutning

Når emindsats er afsluttet, kan man stadig opleve et latent behov for støtte.

- Et behov for sikkerhed, efterværn

- Behov for afsluttende handling.


Almindelige forældreråd søges blandt familie og det civile netværk

Hvis den kompetence ikke findes der, søger man til primærprofessionelle

Hvis primærpersonalet ikke anerkender forældrene, bliver vejen til handling længere

Der søges faglige genkendelse og støtte hos især det primære fagprofessionelle

Ellers søger man faglige civile

Eller sekundære fagprofessionelle-Det kan være svært at tage det skridt

-eller de skifter rammerne ud: skifter institution hvis de ikke møder genkendelse.

Forklaring søges hos primærpersonalet

Der søges en oversættelse for at være i stand til at håndtere problematikken

Forældre trækker på eksterne aktører, når forholdet til kommunen er konfliktfyldt

Uformelle og fleksible relationer værdsættes højere end formelle mødeforløb

Kontinuitet i relationen skaber tillid og tryghed, hvilket er vigtigt for forældrenes oplevede tryghed og samarbejdsvilje

Forældre kan opleve fuld afslutning.

Eller kan opleve at behovet sidder som en understrøm.-Behov for efterværn-Sikkerhed i at holde relationen til fagfolk

Behov for afslutning og delmål.

Behov for afsluttende handling

Fag professionelles

praksis:

Der kan være langt fra opmærksomhed til handling, hvis andre fagfolk skal involveres

Det kan være svært at blive klar på problematik

Vurdering er kan tage lang tid blandt fagprofessionelle

Mister mulighed for tidlig idnsats – i almen regi.

- Barnets udvikling

Der er stort behov for forklaring for at sætte ind med målrettet handling. – derfor kan de sekundære være meget vigitge at involvere indenfor et kort tidsrum

Kan have svært ved at hjælpe udenfor institutionen.

Stort behov for sekundære – der kan være svære at aktivere eller overbevise om problem.

Afsluttende møder

Sundhedsplejersker Holder kontakten udover 1 år.

104


-9. maj 2010---


TVÆRGÅENDE

105


-9. maj 2010---


Faser: Opmærksomhed

Lklklkl

Øæøøæø

Undersøgelse Forklaring Indsats Afslutning

Aktører:


Lælælælæl

Ælælæl

Ølælæ

Fag professionelle:

Lælælælæ

Identificere væsentlig umødte behov hos forældre og fagprofessionelle af betydning for tidlig samspil om at se og handle ift. børns behov.

106


-9. maj 2010---


ForældretypologierPassivUsikkerhed i tolkning af tegnUsikkerhed om hvor man skal henvende sig

AktivKontakter både civile og faglige for at få afklaring

AfvisendeVil ikke være under observationUenighed i problemets størrelse: det bør kunne rummes indenfor normalområdet

AccepterendeØnske om hjælp til livet. En hjælp der ikke nødvendigvis er forbundet med hverken mor-rolle eller barn. Forældre der er usikre på forældrerollen ser et tilbud om støtte som en kærkommen lejlighed til at lære at udføre rollen rigtigt – men her kan man kun få for lidt hjælp.Kan være betinget fraværet af et civilt netværk, der kan give vejledning

Søger alternativerHar mistet tillid til kommunen, som betragtes som en modstander.Søger hjælp uden om kommunen.Ved selv at have en plan kan de styre processen og holde kommunen på armslængde

IntuitivKommunen er en naturlig samarbejdspartnerKommunen opleves som både ansvarlige for og kompetente til at handle

107


-9. maj 2010---


Forældres oplevelser af fagprofessionellePrimærpersonale: Når forældre for hjælp af primærpersonalet opleves processen mindre problematisk end hvis man selv skal drive den. Personale, der tager sagen på sig og agerer som forældrenes guide til systemet, opleves som produktive. - Primærpersonalet opleves ikke som repræsentanter for kommunen- Primærpersonalet kan opleves som en stopklods, hvis de bremser processen ved at lade sig begrænse af almindelig praksis og deres beføjelser

Kontinuitet i relationen skaber tillid og tryghed, hvilket er vigtigt for forældrenes oplevede tryghed og samarbejdsvilje- Uformelle og fleksible relationer værdsættes højere end formelle mødeforløb- At finde det rette personale opleves som et spørgsmål om ”held”

Sekundærpersonale: Forældre hat manglende viden om hvordan specialister aktiveres- Samarbejdet opleves som trægt og kompliceret(Eksterne) specialister kan anvendes i advokat/vejviser-rollen, da de kan stille klare og begrundede krav til kommunen med en autoritet som forældrene ikke selv besidder- De kan kortslutte en langsommelig proces

Indsatsen kan være svær at koordinere med det offentlige system- Kommunen opleves som et anonymt system- Kommunen opleves som et ø-hav, som er svært at navigere i da man kender ikke procedurerne

108


-9. maj 2010---


Sundhedsplejersker ser svage tegn, men har svært ved at aktivere andre fagfolk omkring en indsats. - Savner fælles forståelse - Savner uformelt samarbejde

Sundhedsplejeresker ser tidlige tegn, men det kan være svært at overbevise forældrene om grund til indsats - attraktive indsatser.

Sundhedsplejersker oplever meget få muligheder for indsatser for småbørn

Sundhedsplejersker ser børn løbende gennem deres liv, men aktiveres sjældent i andres arbejde med børneneOplever behov for øget helhedsblik ved samarbejde.

(Sundhedsplejersker oplever det som en nødvendighed at de er et almentilbud, så deres ekstra besøg og indsatser ikke opleves som at gøre dem ”særlige”, så er der risiko for, at nogle vil vælge det fra. )

Umødte behov - sundhedsplejersker

109


-9. maj 2010---


Pædagoger ser børns problemer, men kun i institutionenPædagoger oplever at det er svært at handle på problematikker i hjemmet og familien. (- hvordan kan de ?)- pædagoger oplever forældres tilkendegivelser om problematikker i hjemmet, man kan ikke give nok tilbud som forældrene finder attraktive- Guide forældre gennem et uklart system, til de finder genkendelse og støtte.- Pædagogerne vil gerne være med til at aktivere konsulenter, og fungere som mellemled i familierettede tilbud. Pædagoger fornemmer problematikker, men kan have svært ved at handle på dem – det er svært at blive klar på, hvordan man skal undersøge.- Er problematikken reel, og bør/kan det håndteres uden specialfaglige. - Pædagoger kan have svært ved at afgøre, om en problematik er så alvorlig at der skal underrettes. - Pædagoger har svært ved at aktivere andre omkring deres bekymring - behov for hurtigere involvering af specialfaglige, så en tidlig indsats i institutionen kan ske.- behov for lettere og mere løbende samarbejde med de specialfaglige – mere føling med situationen, mindre buookratiske arbejdsgange. Skabelse af form for deadline på 0-6 års området, - lig skolestart, der fungerer som pejlemærke for indsatser (- hvordan danner fagfolk grundlag for oplevelse af afslutning – delmål og endelig.)(Sikrer forældrene i kontrol, med fornemmelsen af sikkerhed)

.Fagpersoners variable, umødte behov - Pædagoger

110


-9. maj 2010---


111


-9. maj 2010---


FagpersonerIfht. afslutning: Hvordan sikres forældre at opretholde oplevelsen af kontrolHvordan sikres forældre at føle sikkerhed i et professionelt baglandHvordan danner fagfolk grundlag for oplevelse af afslutning – delmål og endelige.

Diskussion på workshop: Er der fællesforståelse og fælles forventninger til indsatsens afslutning mellem forældre og fagfolk? Danner fagfolk grundlag for dette? Afsluttes for tidligt?

112


-9. maj 2010---


Opmærksomhed

113


-9. maj 2010---


Hvordan sikres en faglig genkendelse af forældres bekymring (– uanset primæres genkendelse ) ( så frustration, limbo og den lange tid inden det næste skridt undgås.)(At oplevelsen af ventetid undgås – kan man følge med, kan man fremdrive processen, kan man selv gøre mere? – planlægge, visualisere. )

Hvordan lettes tilgangen til hjælp for forældre videre i systemet, uafhængigt af primære fagprefessionelle. Hvordan lettes kendskabet til muligheder for hjælp i systemetTilknytning til enkeltperson – jf. kendskab og længere relationer. ( gennem et længere undersøgelsesforløb med flere forskellige fagfolk og felter.)

Fagfolk: Hvordan kan de lettere finde afklaring på problematik, hvorvidt det er eget område. Hvordan kan pædagoger henvise, eller hjælpe forældre videre, om et problem de ikke genkender, eller ikke oplever er deres bord.

Eksempel: Hvilke forhold gør sig gældende, der er knyttet til fasen? (ex: ”det umødte behov (ikke et eksplicit formuleret behov): hvordan kan forældre tolke de tegn, som de ser?)

Undersøgelse

114


-9. maj 2010---


Forklaring

115


-9. maj 2010---


Sundhedsplejersker: Behov for overbevisning af forældre omkring de svage tegn: hvordan kan forældre overbevises om grunden til indsatsen, samt at gøre det attraktivt at få hjælp.

Hvordan overbevises socialrådgivere om de svage tegn – fællesblik, indsigt i andres fagliges problemstillinger. - At have passende indsatser

Pædagoger Hvordan kan pædagoger hjælpe forældre udenfor institutionen?(Behov for konsultation i daginstitution – til fagfolk og forældre.)

Indsats

116


-9. maj 2010---


Undersøgelse/forklaring/indsatsTryghed og tillid er vigtige elementer, hvorfor de tætte og kontinuerlige relationer til fagpersonale er af stor betydning. Det er en grænseoverskridende oplevelse, når barnet flyttes ud af den lokale og trygge kontekst til det medicinske eller kommunale domæne, da nærværet forsvinder i hvad, der af mange opleves som et anonymt system

117


-9. maj 2010---


Afslutning

Hvordan sikres forældre at opretholde oplevelsen af kontrolHvordan sikres forældre at føle sikkerhed i et professionelt bagland(- hvordan danner fagfolk grundlag for oplevelse af afslutning – delmål og endelig.)

Fagfolk diskuterer: (ws) Er der fællesforståelse og fælles forventninger til indsatsens afslutning mellem forældre og fagfolk? Danner fagfolk grundlag for dette? Afsluttes for tidligt?

Efterværn Forældre oplever et behov for sikkerhed efter endt indsats, og genvundet kontrol. En mulighed for en faglig relation, der kan tages fat i, eller som kan følge en. – et behov for efterværn og beredskab.

Løbende mulighed for at tage kontakt En vished om at hjælpen ikke er langt væk, hvis der igen opstår behov for særlig indsats. – en dør på klem. evt. en anden end ens primære fagpersonale. Gerne til en man har en langvarig relation, og kendskab til. Trods bedring hos barnet og udvikling af egne kompetencer, samt en fornemmelse for afslutning.

Behov for afsluttende handling For at føle sig afsluttet For at opleve forventningsafstemning. For at opleve at man har en fortsat relation til kommunen.

118


-9. maj 2010---


INNOVATIONSSPOR

119


-9. maj 2010---


1. Myndighed, rådgiver og service …2. 7 innovationsspor

120


-9. maj 2010---


MYNDIGHED, RÅDGIVER, SERVICE …?

121


-9. maj 2010---


• Politisk styret leverance

• Vi interessere os mest for rådgivning – jf. tidlig samspil

RÅDGIVNING, RESSOURCE & MYNDIGHED

122


-9. maj 2010---


123


-9. maj 2010---


• Politisk styret leverance: Myndighed & ressourcer

• Service logik: Kunde & leverandør• Hvem er kunderne &

leverandørerne? B2B vs. B2B2C

RÅDGIVNING SOM SERVICE


-9. maj 2010---


124

Service:Alt hvad du ikke

kan tabe over tæerne

HVAD ER SERVICE?


-9. maj 2010---


125


-9. maj 2010---


126

SERVICE ER ET MØDE MELLEM MENNESKER


-9. maj 2010---


127

SERVICE BEGREBET

Nogen har det svært med at se på sig selv som servicemedarbejdere.


-9. maj 2010---


128

FORSKELLIGE PERSEPKTIVER PÅ SERVICE

Service

Kunde

Faglighed

Leverandør

Kommerciel kategori


-9. maj 2010---


129

VÆRDIHIERAKI

Commodities

Goods

Services

Experience

Transformatio

n

Ombyttelige råvarer

Producerede håndgribelige produkter

Services – aktiviteter udført på vegne af individuelle kunder

Oplevelser – personligt engagerende og mindeværdige situationer

Effekter der guider kunden til at forandre en dimension af sig selv


-9. maj 2010---


130

OPLEVELSESØKONOMI

Stigende eller faldende værdi?

Commodities

Goods

Services

Experience

Transformati

on

Commoditization

Customization


-9. maj 2010---


131

SERVICE UDVIKLING

Transformering af service til oplevelser


-9. maj 2010---


132

OFFENTLIG SERVICE – HVEM ER KUNDEN?

Borgere

Politikere

Embedsmænd

68159


-9. maj 2010---


133

OFFENTLIG SERVICE – HVAD ER KVALITET?

Brugernes – oplevede kvalitet

Politisk kvalitet

Professionelkvalitet

Produktivitet og effekt

Service

Demokrati

68159


-9. maj 2010---


134

1. Service er uhåndgribelig2. Produktion og forbrug sker synkront3. Service kan ikke lagres4. Service kan ikke ejes5. Service er varierende og heterogene6. Kunden har ikke kontrol over sit køb 7. Det er svært at måle kvalitet

SERVICE KARAKTERISTIKA


-9. maj 2010---


135

SERVICE ER EN HELHED

kontaktpunkt

service rejser

samlet serviceoplevelse

78


-9. maj 2010---


136

For at kunne udvikle den oplevede servicekvalitet, må vi interesserer os for brugerens oplevelse.


-9. maj 2010---


137

En oplevelse fremkommer ved at kunden forholder sine forventninger til det kunden møder i en service.

Derfor må vi forstå servicemødet (i kontaktpunkterne) og kundernes forventninger.

Forventning OplevelseService møde

HVAD ER EN OPLEVELSE?


-9. maj 2010---


138

At arbejde systematisk med udvikling af service kan kaldes servicedesign.

Servicedesign handler om planlægning og organisering af mennesker,

infrastruktur, kommunikation og materielle komponenter som indgår i en

service, med henblik på at interaktionen mellem kunde og

leverandør tilvejebringer kunden værdifulde oplevelser.

SERVICEDESIGN


-9. maj 2010---


139

Hverdagsliv og behov

Forventninger

Rygter

Modtaget service

Leveret service

Specifikation af procedure og praksis

Kundeorientering

Gab 5

Gab 3

Gab 4 Gab 2

Gab 1

FRONT-STAGE

BACK-STAGE

Kommunikation om ydelsen

Forestillinger om service

Materielt udtryk TillidPålidelighedLydhørhedEmpati

MODEL FOR BRUGERCENTRERET SERVICE DESIGN

80129


-9. maj 2010---


140

7 INNOVATIONSSPOR

141


-9. maj 2010---


Faser: Opmærksomhed

Undersøgelse

Forklaring Indsats Afslutning

Aktører:

Forældre

Civile

Fag professionelle:

Luk gabet ml. sundhedsplejersker & pædagoger

Tilbyd bistand til at blive opmærksom

Giv en god forklaring

Skabe et fælles sprog ml. alle fag professionelle

Definer mål for indsats

Gør det muligt ikke at blive ”en sag”Fokuser på de tætteste relationer

Forældre netværk – ”mødre grupper”.

Byg tilbud som spejler forskellige forældrestrategier

Skab sikkerhed & tryghed

Fælles forståelse af processen

142


-9. maj 2010---


Kvalitetsforbedringer1. Uformelle relationer mellem fag prof. kan styrke en tidlige

opmærksomhed. 2. Få styr på den fælles proces (forældrenes proces)3. Støtte oplevelse af sikkerhed efter indsats

Servicedesign4. Børn bliver født som 3 årige

I. – bistand til at tyde små børn tegn og deres betydning & alvor II. - fælles sprog der binder sundhedplj. iagttagelser sammen med social indsats III. Pædagoger oplever at småbørns problemstillinger nedprioriteres på bekostning

af skole/unge problemstillingerIV. Skabe nye indsats former ift. svage tegne – f.eks. Mhp. at styrke mor-barn

relation5. Institutionen skal kunne bistå forældre bredere end i relation til barnet i

institutioner, da de har de nære relationer

Radikal innovation6. Skab en ægte rådgivningsservice (konflikt med myndighed – ikke en

”sag”) - ift. forskellige typer af forældre

7. Systemisk tilbud til småbørnsfamilier (tidlig MST)

INNOVATIONSSPOR

143


-9. maj 2010---


Forretnings potentiale

Realiserbarhed • Lovgivning – krav til produktet• Virksomheder – mulige samarbejdspartnere• Borger – vurderes de at være modtagelige for en løsning

til denne opgave• Personale - vurderes de at være modtagelige for en

løsning til denne opgave• Bevilling af løsning – hvem skal betale? (kommunen eller

forbrugerne)• Politik – politisk opbakning til at gennemføre redesign af

leverede ydelser samt krav til fx at borgerne selv betaler for løsningen.

VURDERINGSKRITERIER

144


-9. maj 2010---


NÆSTE SKRIDT

145


-9. maj 2010---


Identificere væsentlig umødte behov hos forældre og fagprofessionelle af betydning for samspil om at se og handle ift. børns behov.

NÆSTE SKRIDT

1 2

3

Se Handle Vurdere

♀ ♂

Hovedmodel for at se og handle:Proces

Aktør

Relation

Formulerer muligheder der kan imødekomme behov

Finde aktører som vil være med til at realisere muligheder og udvikle løsninger.

4 Udvikle løsninger

Teste løsninger & sandsynliggøre effekt

5

146


-9. maj 2010---


147


-9. maj 2010---


148


-9. maj 2010---


149


-9. maj 2010---


150


-9. maj 2010---


Documents

U-CrAc 2013 - Livinglab case