Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018
Institution HF & VUC København Syd
Uddannelse Hf-e
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Eva Langebeck Pedersen & Ida Maj Germansen
Hold 2daA617
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Litterær analyse
Titel 2 Eventyr
Titel 3 Sprog og magt
Titel 4 Skriv godt dansk
Titel 5 Fornuft og følelse
Titel 6 Gennembrud - opbrud og realisme
Titel 7 Journalistik
Titel 8 Modernisme og realisme
Titel 9 Moderne poesi
Titel 10 Fakta og fiktion
Side 1 af 21
Titel 1
Litterær analyse
Indhold Kernestof: Katrine Marie Guldager: Nørreport (2004) Pia Juul: En flinker fyr (2005) Tove Ditlevsen: Barnet og manden (1944) Yahya Hassan: Barndom (2013) Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2018): 1. Intro 3. Litteratur Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk, Systime (2018): 3. Sammenhæng og synsvinkel Supplerende stof: Krister Moltzen: Kvinden med den tunge kuffert (2016) Episode 1 Per Fly: Forestillinger (2007)Afsnit 1 og 2 Lærernoter: Taksonomi Individuel værklæsning: Selvvalgt roman
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 32 lektioner af 50 minutter.
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At få kendskab til og kunne skelne mellem de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og fortolkning.
- At kunne analyse og fortolke episke tekster med et fagligt begrebsapparat: personkarakteristik, komposition, plot og vendepunkter, fortællertyper, synsvinkel, fremstillingsformer og tema.
- At kunne skelne mellem episke genrer herunder novelle og roman og kende deres særlige genretræk.
- At få kendskab til og anvende den læserorienterede metode som tilgang til litteratur.
Kursisten skal kunne:
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster. - Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse,
diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/pararbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/kreativ skrivning/selvstændigt arbejde.
Side 2 af 21
Titel 2
Eventyr
Indhold Kernestof: Folkeeventyr: Brødrene Grimm: Askepot (1812) Kunsteventyr: H.C. Andersen: Fyrtøjet (1835) H.C. Andersen: Den grimme ælling (1843) H.C. Andersen: Tepotten (1862) Moderne eventyr: Karen Blixen: Ringen (1958) Sine Dalsgaard Kristensen, Johannes Fibiger & Gerd von Buchwald Lütken: Litteraturens huse, Systime (2018): Arbejdsmønstre: Litteraturens høje: Litteratur og metoder: Biografisk metode og strukturalistisk metode Vibeke Blaksteen & Kirsten Møller: Eventyr i dansk - fra folkeeventyr til fantasy, Systime (2005): Eventyrgenrens udvikling: fra folkeeventyr til fantasy Læsninger Lærernoter: Eventyrtræk Supplerende stof: Else Marie Kofod: De vilde svaner og andre folkeeventyr, Foreningen Danmarks Folkeminder: Lyset og stålmanden Youtube: Petergorm: Karen Blixen - En Båltale (full album) 1987 (2014). Klokfotografivideo: H.C. ANDERSEN LIVE (2011) Kulturcentret ASSISTENS: Hans Christian Andersen (2013)
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 20 timer lektioner af 50 minutter.
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At få kendskab til og kunne skelne mellem de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og fortolkning.
- At træne nærlæsning af fiktive tekster. - At få kendskab til og anvende den læserorienterede, den biografiske, den
strukturalistiske og freudianske metode som tilgang til litteratur. - At forholde sig kritisk til de forskellige tilgange til litteratur. - At få kendskab til forskellige læsninger af Karen Blixens “Ringen”. - At karakterisere eventyret som genre. - At definere typiske eventyrtræk. - At kunne skelne mellem trylle-og skæmteeventyr.
Side 3 af 21
- At lave en komparativ analyse af et folkeeventyr og et kunsteventyr og samtidig kunne skelne imellem disse.
- At kende til H.C. Andersen. Kursisten skal kunne:
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed..
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/pararbejde.
Retur til forside
Side 4 af 21
Titel 3
Sprog og magt
Indhold Kernestof: Johanne Schmidt Nielsen: 1. maj tale (2016) uddrag J. F. Kennedy: Ich bin ein Berliner (1963) (1996) Anette Hauge Nielsen, Maria Katrine Staugaard Lindequist & Julie Baden Korch-Frandsen: Dansk på NY (læreplan 2010), Systime (2018): 1. Mundtlighed: Kommunikationssituationen Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg, Mette Trangbæk Hammer: Faglige forbindelser i dansk, Dansklærerforeningen (2005): Mundtlig fremstilling Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen & Claus Nielsen: Begreb om dansk, Systime (2017): 8. Retorik og argumentation: Appelformer - hvordan afsender taler til modtager Janne Vigsø Børsting & Tina Dunø: Til tasterne - skriftlighed i dansk, Lindhardt og Ringhof (2016): Kapitel 3 - Argumentation Sophie Holm Strøm: Synlig læring i gymnasiet og på HF, Dafolo A/S (2015: Skabelon til en overbevisende tale Youtube: mentorinabox: John F. Kennedy’s speech in Berlin (2012) Rådet for Sikker Trafik: Kør bil når du kører bil - “Tag posen af” (2016) Godmorgensex: Prostitution vs. Anne Grethe Bjarup Riis (2011) Orla Frøsnapper: Cheanne Nielsen (DF) Tør sige hvad andre tier!!! (2016) Billede: Marc Jacobs Daisy: Dream Away Chanel No. 5: Inévitable Zendium: enzymer gør noget ved problemerne Lærernoter: Denotation, konnotation og værdiladning Lærernoter: Retoriske virkemidler Supplerende stof: Morten Pelch: Cheanne de elsker, de griner og de kæmper (2016) H.C. Andersen: Fyrtøjet (1835) uddrag Youtube: United Nations: Emma Watson at the HeForShe Campaign 2014 - Official UN Video (2014) Solidaritet2010: Søren Pilmark talte til danskerne under Hjælp Nu-indsamlingen. (2015)
Side 5 af 21
Stone Unturner: Hitler speeches with accurate English subtitles (2012) Malala Fund: Malala Yousafzai Nobel Peace Prize Speech (2014) Kristina Kuzmic: 4 reasons Women Should NEVER Breastfeed in Public (2015)
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 21 lektioner af 50 minutter
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At opnå en bevidsthed om, at sproget er magtfuldt. - At opnå en bevidsthed om, hvordan sproget kan bruges til at påvirke. - At kunne redegøre for centrale begreber indenfor retorik og anvende
disse i en analyse. - At kunne lave en argumentationsanalyse vha. Toulmins
argumentationsmodel. - At kunne diskutere og vurdere forskellige typer af argumentation. - At kunne argumentere vellykket på skrift og i tale. - At kunne forholde sig kritisk og analytisk til verden.
Kursisten skal kunne:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster. - Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning. - Navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i
alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/projektarbejdsform/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/pararbejde/gruppearbejde
Retur til forside
Side 6 af 21
Titel 4
Skriv godt dansk
Indhold Kernestof: Søren Lindskrog: Dansk til HF - tre skriftlige eksamensgenrer (2014): Hvad er et analyserende oplæg? Hvad er en argumenterende artikel? Hvad er en introducerende artikel? Eksamenshæfter: Prøvemateriale: Fantasi (2006) Prøvemateriale: Sprog som påvirkning (retorik) (2008) Prøvemateriale: Fortælleren (2011) Anette Nielsen & Lene Trolle Schütter: Skriveøvelser til dansk, Systime (2018): Brug af citat Indledning og afslutning Supplerende stof: Sophie Holm Strøm: Synlig læring i gymnasiet og på HF, Dafolo A/S (2015: Kapitel 2: Synlige læringsmål TV: DR2 Debatten: #Metoo (2018) Youtube: Carsten Christensen: Skriftlig Dansk HF - Det analyserende oplæg (2014) Carsten Christensen: Skriftlig Dansk HF - Den argumenterende artikel (2014) Carsten Christensen: Skriftlig Dansk HF - Den introducerende artikel (2014)
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 40 lektioner af 50 minutter.
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål: - At præsentere en tekst, bruge citater i en analyse og inddele en tekst i
afsnit. - At have afprøvet de tre skriftlige eksamensgenrer - At kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst i én af
de tre skriftlige eksamensopgaver. - At vide, hvad den skriftlige eksamen i dansk A går ud på. - At kunne basale regler om tegnsætning (komma og punktum) - At give og modtage feedback.
Kursisten skal kunne:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt - Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende
grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. - Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse,
diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/processkrivning/skriftligt arbejde/lærer-elev feedback/elev-elev feedback/selvevaluering/selvstændigt arbejde.
Side 7 af 21
Titel 5
Fornuft og følelse
Indhold Kernestof: Middelalderen: Hr. Bøsmer i Elverhjem Ebbe Skammelsøn Oplysningstiden: Ludvig Holberg: Ægteskab og tvang (1845) Ludvig Holberg: Censur (1849) Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget (1722) første akt Romantikken: Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) Adam Oehlenschläger: Guldhornene(1803) N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) Emil Aarestrup: Angst (1838) Peter Faber: Højt fra træets grønne top! (1847) H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850) Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): Om begrebet Litteraturhistorie 1. 1000-1500: Middelalder 4. 1720-1800: Oplysningstiden 5. 1800-1870: Romantikken 10. Novelle 11. Lyrik Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime (2018): Middelalderen: slægt, ære og hævn: Folkevisens flade personer og voldsomme temaer Oplysningstiden: nar og norm, druk og ædruelighed Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime (2018): Universal-romantikken Carl Johan Bryld: Dansk litteratur fra runer til graffiti (1985): Romantisme Supplerende stof: Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede (1843) (2007) Immanuel Kant: Hvad er oplysning? (1784) (1987) Jean-Jacques Rousseau: af Emile eller om opdragelsen (1762) (1962) 1. del Lærernoter: Resume af “Sildig opvågnen” TV: DR undervisning: 1800-tallet på vrangen (2007) afsnit 1
Side 8 af 21
Youtube: Rather Homemade: Ebbe Skammelsen - hvad fanden skal det nu betyde? (2010) Danmarkskanon: Geeti Amiri om Danmarkskanonen og litteraturhistorie og ligestilling i minoritets miljøerne (2016) Natasuya: Sorten Muld - Bonden og Elverpigen (lyrics) (2011) teaterogkultur: Holberg -- tegnet og fortalt. (2014) bullheadent: The Cave: An Adaptation of Plato’s Allegory in Clay (2008) Itsasicilianmessage: Grundtvig i Rytteriet (2012) Fnidner: Guldhornene - Poul Reumert (2016) Billede: Bjørn Nørgaard: Gobelin: Yngre Middelalder (1990) J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839) Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter (1829) P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen (1857) Fælles værklæsning: Steen St. Blicher: Sildig opvågnen (1828)
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 42 lektioner af 50 minutter
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At få kendskab til middelalderen, oplysningstiden og romantikken som litterære perioder.
- At læse, forstå og analysere litteratur i form af folkeviser, epistler, drama, digte, salme og novelle.
- At skelne mellem de litterære genrers karakteristika. - At forbinde teksterne til teamet: fornuft og følelse. - At kende til folkevisernes temaer, de fire æ'er: skæbne, slægt, ære og
hævn. - At forstå hvordan datidens samfund afspejler, tematiserer og påvirker
litteratur. - At diskutere hvordan datidens normer og værdier stadig gør sig
gældende i dag. - At redegøre for forskellige strømninger indenfor romantikken:
nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme.
Kursisten skal kunne:
- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med
eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/pararbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/selvstændigt arbejde/prøveeksamen/E-learning
Side 9 af 21
Titel 6
Gennembrud - opbrud og realisme
Indhold Kernestof: Det moderne gennembrud: Georg Brandes: Indledningsforelæsning (1871) uddrag Amalie Skram: Constance Ring (1885) uddrag, kapitel 12 Naturalisme: J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (1876) uddrag, s.7-11 Impressionisme: Herman Bang: Impressionisme. En lille Replik (1890) Herman Bang: Irene Holm (1890) Det folkelige gennembrud: Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887) Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (en idyl) (1900) Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): 6. 1870-1890: Det moderne gennembrud 12. Drama Henrik Flygare & Annette Koldkjær Højlund: Drama i dansk, Systime (2006): Naturalistisk teater Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime (2018): 10. Det folkelige gennembrud Supplerende stof: Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): 10. Novelle Mimi Sørensen & Mads Rangvig: Brug litteraturhistorien (2018) Det moderne gennembrud: ud med Gud: Mande- og kvinderoller til debat Lærernoter: Fortælleren TV: DR undervisning: 1800-tallet på vrangen (2007) afsnit 6 DR undervisning: Holberg flygter fra pesten - og møder Marie Grubbe (1984) DR bonanza: Et dukkehjem (1974) Youtube: Ann-Kerstin Christensen: Romantikken og Det moderne gennembrud i malerkunsten (2016) Christina Olsen: Sædelighedsfejden (2011) Rodolfo Avalos: BROOKE CANDY `DAS ME` OFFICIAL VIDEO (2013)
Side 10 af 21
Internetside: Gyldendal: DanskLex: Impressionisme (2018) Billede: Plakat: Kapitalismens samfundspyramide (1911) Erik Henningsen: Sat ud (1892) H.A. Brendekilde: Udslidt (1889) Claude Monet: Impressions. Solei levant (1874) Edgar Degas: Swaying Dancer (Dancer in Green) (1877-1879) Edgar Degas: Ballet Rehearsal (1873) Fælles værklæsning: Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 39 lektioner af 50 minutter.
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At få kendskab til det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud som litterære perioder.
- At skelne mellem stilretningerne: naturalisme, impressionisme, kritisk realisme og socialrealisme.
- At læse, forstå og analysere litteratur i form af drama, roman og novelle. - At skelne mellem de litterære genrers karakteristika. - At kende til de tre temaer: køn, kirke og klasse. - At forstå hvordan datidens samfund afspejler, tematiserer og påvirker
litteratur. - At diskutere hvordan datidens normer og værdier stadig gør sig
gældende i dag. Kursisten skal kunne:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med
eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/skriftligt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/selvstændigt arbejde.
Retur til forside
Side 11 af 21
Titel 7
Journalistik
Indhold Kernestof: Avisen i Undervisningen: Feature Kommentar og klumme Nyhedshistorie Reportage Vinkling Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist: Krydsfelt, grundbog i dansk, Gyldendal (2011): Nyhedsformidling på TV Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed, Systime (2018): Kildetyper Herman Bang: Branden (1884). Janne Vigsø Børsting & Tina Dunø: Til tasterne - skriftlighed i dansk, Lindhardt og Ringhof (2016): Kapitel 3 - Argumentation Journalistwiki - en udvidet 'mediehåndbog': Nyhedskriterier Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2018): 5.1. Avisjournalistik: Fortællende journalistik Medieanalyse af nyhedsjournalistik Stofområder Typer af aviser Supplerende stof: Informationsgenre: Karolina Kamil: “Den brune middelklasse skal redde Løkkes ghettoplan” i Berlingske Tidende, sektion 1, s. 4, 2.marts 2018. Lene Alsing & André Thorup: Angsten er der stadigvæk i Jydskevestkysten, 17. marts 2013. Louisa Valeur: “Hver fjerde i 7. klasse er ramt af vold” i Politiken, 13. november 2016. Morten Henriksen: “Blåt flertal genopliver bro over Kattegat” på DR, 21. marts 2018.
Side 12 af 21
Ritzau: “Pædagoger efterlyser mere tid til at opdage vold mod børn” i BT, 14. november 2016. Sebastian Stryhn Kjeldtoft: "Superligaklubber advarer:»Tvang er ikke ligestilling. Det skader vores økonomi og hjælper ikke kvinderne«" i Politiken, 9.april 2018. Søren Juul Rasmussen: “DR-chef erkender politisk indblanding i nyhedsartikel: - Det skal ikke ske” på TV2, 15. april 2018. Troels Heeger: “Terrorist ville angribe halvmaratonløbere med skarptslebne knive i Berlin” i Berlingske Tidende, 8.april 2018. Ukendt: Afvist, NORDJYSKE STIFTSTIDENDE, 7. oktober 2012. Ukendt forfatter: “Amalies søster viser maven frem og afslører babynavn” i MX Metroxpress, 17. januar 2018. Opinionongenre: Annette Heick: Annettes Klumme: Jeg får lyst til at slå på glasset og sige neger, BT, 29. december 2014. TV: DR: TV AVISEN, 10. april 2018. TV2: Nyhederne, 10. april 2018. DR: Debatten- Medierne og staten, 5.april 2018. Youtube: Kitri von Bülow: Indslag fra TV2 Lorry om Herman Bang (2010) Billede: SkiveDNA (Skive kommune): Nyheden skal stå i rubrikken. Journalistik wordpress: En artikels layout. Avisen i undervisningen: Nyhedstrekanten, feature-hjulet Internetside: DansksiderneDK, Aslak Gottlieb: Journalistiske genrer (2018). Litteratursiden, Martin Laurberg: Journalisten Herman Bang. Eksamenshæfte: Prøvemateriale: Nyhedsformidling (2015)
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 48 lektioner af 50 minutter.
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At redegøre for begreberne nyhedstrekant, nyhedskriterier og vinkling samt anvende dem i praksis.
- At skelne mellem informationsgenren og opinionsgenren og analysere og vurdere en reportage og en klumme.
- At redegøre og analyse tv-nyheders genretræk og sammenligne tv-nyheder fra DR1 og TV2.
Side 13 af 21
- At redegøre for fortællende journalistik herunder featuren som genre. - At analysere en feature og anvende featurehjulet i analysen. - At diskutere mediernes rolle i et demokratisk samfund og hvorvidt
journalistik kan være objektiv. - At producere din egen nyhedstekst med formidlingsbevidsthed.
Kursisten skal kunne:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
- Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier. - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede,
herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen.
- Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.
- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/pararbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/kreativ skrivning/selvstændigt arbejde.
Retur til forside
Side 14 af 21
Titel 8
Modernisme og realisme
Indhold Kernestof: Symbolisme: Johannes Jørgensen: Bekendelse (1894) Tidlig modernisme: Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (1906) Folkelig realisme: Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (1905) Socialrealisme: Tove Ditlevsen: Barndommens gade (1943) Ekspressionisme: Tom Kristensen: Angst (1930) Tom Kristensen: En nat i Berlin (1921/1927) Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) Pär Lagerkvist: Ångest, ångest är min arvedel (1916) Efterkrigstidsmodernisme: Martin A. Hansen: Roden (1955) 60’er modernisme (konfrontationsmodernisme): Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960) 60’er modernisme (absurdisme): Peter Seeberg: Patienten (1962) Ny realisme (bekendelseslitteratur): Vita Andersen: Arkitektens specialiteter (1977) Formel modernisme (konkretisme): Per Højholt: henry i landskabet (1968) 80’er lyrik: Michael Strunge: Natmaskinen (1981) Michael Strunge: Væbnet med disse ordenes vinger (1984) Minimalisme: Ernst Hemmingway: Bjerge som hvide som elefanter (1927) Helle Helle: Film (1996) Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): 7. 1890-2000: Modernisme og realisme Bøndergaard, Anne: Textanalyse, Systime (2018): Modernistisk og symbolistisk litteratur: Dansk symbolisme Krig og efterkrigstid: Absurdisme
Side 15 af 21
Velstand og krise: Litteraturen i 1980’erne: Michael Strunge Supplerende stof: Lærernoter: Stilistisk analyse Vestegnens KulturCast: EP 2 Michael Strunge på Elektrisk Grund, SoundCloud (2017) TV: DR2: Danske digtere 4:8 (2002) DR2: Danske digtere 5:8 (2002) Youtube: rumklange: Memphis Station (official album version) (2012) DR Koncerthuset: Din Danske Sang #3: Jens Vejmand (2017) Anne LinnetVEVO: Anne Linnet - Barndommens Gade (2014) Stig Rossen: Mens vi venter på Godot, uddrag (2015) Christian de Groot-Poulsen: Bazar 1984 med Strunge FULD VERSION (2012) Billede: Ejnar Nielsen: Og i hans Øjne saa jeg Døden (1897) L.A. Ring: Aften. Den gamle kone og døden (1887) J.F. Willumsen: To bretagnekoner skilles efter en passiar (1890) Edvard Munch: Skriget (1893) Edvard Munch: Angst (1894) Asger Jorn: Den foruroligende ælling (1959) Donald Judd: Untitled (1980) Robert Morris: Untitled (1965/1971) Iceberg Tenchnique (isbjerg) Internetside: Forfatterweb: Jeppe Aakjær Forfatterweb: Tove Ditlevsen Litteratursiden: Forfattere: Helle Helle
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 50 lektioner af 50 minutter.
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At redegøre for forskelle og ligheder mellem modernisme og realisme. - At beskrive forskellige karakteristika indenfor udvalgte litterære ismer:
symbolisme, tidlig modernisme, folkelig realisme, socialrealisme, ekspressionisme, efterkrigstidsmodernisme, 60’er modernisme, nyrealisme, formel modernisme, 80’er lyrik og minimalisme.
- At analysere tekster med udgangspunkt i deres særlige genretræk og stilistiske udtryk.
- At foretage en tematisk læsning med fokus på angst. - At diskutere litterære tekster med udgangspunkt i forholdet mellem
modernisme og realisme. - At perspektivere til andre litteraturhistoriske perioder og reflektere over
samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Side 16 af 21
Kursisten skal kunne:
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere og vurdere fiktive tekster. - Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets
samspil med kultur og samfund - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med
eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/prøveeksamen/E-learning/selvstændigt arbejde/gruppearbejde
Retur til forside
Side 17 af 21
Titel 9
Moderne poesi
Indhold Kernestof: Brian Andreasen, Peter Jensen & Peter Kennebo: De seneste fem års litteratur 2010-2014, Systime (2015): Autofiktion Det ekspressive sprog Hverdagens lyriske lup Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2018): 2. Fakta og fiktion Forfatterweb: Caspar Eric Katrine Hornstrup Yde: En følsom opdatering, Information, 15. august 2014 Supplerende stof: Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): 8. Det 21. Århundrede: Eksperimenterende realisme Lærernoter: Intertekstualitet Youtube: Anders Schunk: Intertekstualitet (2016) invaderzim1414: Desperate Housewives Opening Theme (2009) Esteban Hernandez: Mercedes Ark Commercial (2009) Biblioteket Sonderborg: Yahya Hassan oplæser Digtet Barndom (2014) Internetside: LYRIKPORTEN: 28 danske digtere: Caspar Eric Litteratursiden: Anmeldelse: Det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof, Torben Wendelboe Litteratursiden: Anmeldelse: Yahya Hassan af Yahya Hassan, Anne-Grethe Demant Individuel værklæsning: Asta Olivia Nordenhof: det nemme og det ensomme (2013) eller Yahya Hassan: YAHYA HASSAN (2013) Fælles værklæsning: Caspar Eric: 7/11 (2014)
Omfang Anvendt uddannelsestid: 18 lektioner af 50 minutter.
Side 18 af 21
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At have kendskab til den nyeste lyrik i dansk litteratur. - At forstå autofiktion som genre. - At kende til begrebet paratekst - herunder peritekst og epitekst. - At forstå begrebet intertekstualitet og kan finde intertekstuelle referencer
i digtsamlingerne. - At analysere og fortolke lyrik med et stort danskfaglige begrebsapparat. - At have læst to nye digtsamlinger. - At blive klogere på verden, du befinder dig i.
Kursisten skal kunne:
- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere og vurdere primært fiktive tekster. - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med
eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/selvstændigt arbejde/skriftligt arbejde/prøveeksamen.
Retur til forside
Side 19 af 21
Titel 10
Fakta og fiktion
Indhold Kernestof: Knud Romer: Den som blinker er bange for døden (2006) uddrag Instagram: Scandinaviandreamgurl www.rokokoposten.dk Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): 8. Det 21. Århundrede: Eksperimenterende realisme: Eksperimenterende realisme i prosaen Rune Valentin Gregersen: MedierNU, Systime (2018): 4.2 Ansigtstab i den moderne mediekultur 5.3 Offentlig og privat adfærd i politik Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2018): 2. Fakta og fiktion 5.2. Dokumentarfilm og mockumentary 5.7. Sociale medier: Den personlige blog TV: Mikkel Nørgaard: Klovn: Godfather on drugs (2005) Charlie Brooker: Nosedive (2016) Supplerende stof: Anders Hemmingsen om at være intagrammer - Luk samfundet op! Vimeo, (2017) Georg Græsholt: “Åbent brev til Romer”, Weekendavisen, Sektion 2, Bøger, 2. februar (2007) Cecilie Bruun: “Amalie deler sin voldtægt med verden: Jeg nægter at få min stemme taget fra mig” på DR, 8. marts 2017. Youtube: emfufu2: karen26 payoff (2009) GameofThrones: Game of Thrones: Season 7 Episode 6: The Night King and Viserion (HBO) (2017) DR Nyheder: Sådan bliver du overvåget på nettet (2018) BLRoom: SKAM Isak og Even Ep 10/10 Part 3 (2016) Medieværk: Mads Brügger: Ambassadøren (2011)
Side 20 af 21
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 17 lektioner af 50 minutter.
Særlige fokuspunkter
Forløbets læringsmål:
- At forklare forskellen på fakta og fiktion og kunne skelne mellem disse. - At redegøre for dokumentar som genre. - At analysere anvendte filmiske virkemidler som fakta-/fiktionskoder. - At redegøre for og anvende Goffman & Meyrowitzs begreber om
facework, frontstage, backstage og middleregion. - At redegøre for og anvende Lisbeth Klastrups teori om
statusopdateringer på sociale medier. - At anvende begreberne dobbeltkontrakt og performativ biografisme i en
analyse og fortolkning. - At identificere og diskutere effekten af anvendte fakta- og fiktionskoder i
alle medier. Kursisten skal kunne:
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere og vurdere primært primært ikke-fiktive tekster i alle medier - Analysere, fortolke og vurdere primært primært fiktive tekster i alle
medier - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med
eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. - Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede,
herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen.
- Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/kreativ skrivning
Retur til forside
Side 21 af 21