Udkast til Kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes .../media/Borger/Boern Skole og...Kvalitetsrapport skoleområdet 2014/15 Side 3 af 54 Skolechefens forord Kære læser Jeg er glad

Udkast til

Kvalitetsrapport for

Silkeborg Kommunes folkeskoler

2014/15

Kvalitetsrapport skoleområdet

2014/15

Side 2 af 54

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ....................................................................................................... 2

Skolechefens forord ....................................................................................................... 3

1. Indledning ................................................................................................................ 5

1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygningen af kvalitetsrapporten ............... 5

1.2 Datagrundlag ........................................................................................................ 6

2. Sammenfattende helhedsvurdering – kvaliteten i Silkeborg Kommunes folkeskoler ............ 8

2.1 Overordnet målopfyldelse på hvert af de tre kommunale lærings- og trivselsmål ........... 8

Mål 1: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og

relationelle potentialer .............................................................................................. 8

Mål 2: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber ......................... 8

Mål 3: Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden .... 9

2.2 Sammenfattende konklusion ................................................................................... 9

3. Sammenfatning af Silkeborg Kommunes Lærings- og udviklingsmål for skoleområdet ...... 10

3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og

relationelle potentialer ............................................................................................... 10

Delmål: Børnene udfolder deres faglige potentialer .................................................... 10

Delmål: Børnene udfolder deres personlige potentialer ............................................... 30

3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber .............................. 31

Delmål: Elevernes trivsel skal øges .......................................................................... 31

Delmål: Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer .................................. 38

Delmål: Skolen mindsker betydningen af social baggrund ........................................... 42

3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden ......... 45

Delmål: Skolens praksis er baseret på viden ............................................................. 45

Delmål: Skolens praksis genererer ny viden .............................................................. 50

Delmål: Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis, der bygger på

og udvikler viden ................................................................................................... 51

4. Øvrige kvalitetsoplysninger ....................................................................................... 52

4.1 Elevtal ............................................................................................................... 52

4.2 Økonomi ............................................................................................................ 53

5. Opfølgning på kvalitetsrapporten fra skoleåret 2013/14 ................................................ 54


2014/15

Side 3 af 54

Skolechefens forord Kære læser

Jeg er glad for at kunne præsentere kvalitetsrapporten 2014/15 for Silkeborg Kommunes

folkeskoler. Kvalitetsrapporten er et helt centralt og værdifuldt redskab, som giver os et

samlet billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolerne i

kommunen. Den følger op på, hvordan vi lykkes med at nå de mål, vi har på nationalt plan og i

Silkeborg for vores børn og unge. Kvalitetsrapporten synliggør den kvalitet, som skolerne

leverer, og den gør os klogere på, hvad vi lykkes med, og hvor vi har behov for at forbedre os.

Kvalitetsrapporten bygger på oplysninger fra en række forskellige datakilder og resultater for

de enkelte skoler. Rapporten beskriver et overordnet billede af folkeskolerne i Silkeborg,

samtidig med at den viser de nuancer, sammenhænge og lokale variationer, der gemmer sig

bag de kommunale gennemsnit – forskelle og nuancer som vi kan lære af og bruge aktivt til

fremadrettet at blive endnu bedre.

Kvalitetsrapporten er ikke et dokument, hvor vi kan finde svar eller konklusioner på alle

spørgsmål. Rapporten hjælper med til at skabe gennemsigtighed omkring det, vi gør. Den

hjælper os til at stille os selv og hinanden en masse gode spørgsmål, så vi ad den vej kan blive

klogere på, hvordan vi kan forbedre vores arbejde til gavn for elevernes læring og trivsel.

Resultaterne i denne

kvalitetsrapport viser,

at vi generelt gør det

godt i Silkeborg. Vi

har generelt et højt

fagligt niveau, hvor

eleverne især inden

for matematik klarer

sig rigtigt godt.

Resultaterne viser også, at nogle af vores skoler er i stand til at løfte elevernes resultater, så

de ligger signifikant over resultaterne på skoler med en tilsvarende elevsammensætning. Det

er ligeledes værd at notere sig, at vi indfrier målsætningen om en inklusionsgrad på 96

procent af alle elever. Samtidig kan vi glæde os over, at elevfraværet i Silkeborg ligger et

godt stykke under landsgennemsnittet – og dette er blot nogle af de positive resultater, man

kan læse i rapporten.

Ud over at dokumentere det vi lykkes med, er rapporten, som sagt, også et redskab til at

afdække en række områder, hvor vi skal forbedre os. Jeg hæfter mig således ved, at vi skal

arbejde med at forbedre læseindsatsen for de mindre klasser og særligt i forhold til

overgangen fra indskoling til mellemtrin. Jeg hæfter mig også ved, at vi skal blive bedre til at

forberede vores elever til at tage en ungdomsuddannelse. Der er behov for, at vi gør noget

særligt på dette område, både ved at forbedre elevernes kompetencer og motivation til at tage

en ungdomsuddannelse.


2014/15

Side 4 af 54

Motivation og engagement er væsentlige forudsætninger for læring og for at få et godt

skoleliv. Derfor bider jeg også mærke i, at eleverne i trivselsmålingen generelt vurderer deres

trivsels lavest på faktorer, der vedrører medbestemmelse og motivation. Vi skal blive bedre til

at arbejde med øget medbestemmelse og inddragelse af elever via inspirerende og

inddragende undervisning og på den måde øge elevernes aktive deltagelse.

Endelig bliver jeg også nysgerrig på, hvordan der kan være så store forskelle mellem drenge

og piger i de faglige resultater, og det siger mig, at vi i endnu højere grad skal arbejde med at

undersøge og udvikle undervisningsformer, som i højere grad tilgodeser den enkelte elev eller

grupper af elevers behov og det, der motiverer dem til at lære.

Dette er bare nogle af de punkter, som

kræver vores fokus i de kommende år. På

baggrund af den samlede kvalitetsrapport

på kommuneniveau og skolernes lokale

kvalitetsrapporter vil vi her i foråret

gennemføre kvalitetssamtaler mellem

Skoleafdelingen og de enkelte skoler. I

forbindelse med disse samtaler opstiller vi

en række udviklingspunkter, og der

udarbejdes en lokal udviklingsplan, som

redegør for, hvordan den enkelte skole vil

arbejde med disse udviklingspunkter.

På samme måde vil vi i Skoleafdelingen formulere en udviklingsplan for de centrale og

tværgående initiativer, som kvalitetsrapporten og de lokale læringssamtaler giver anledning til

at igangsætte. Disse udviklingsplaner vil beskrive, hvilke konkrete initiativer der vil blive

igangsat på henholdsvist lokalt og på centralt niveau. Planen vil blive fremlagt for Børne- og

Ungeudvalget efter sommerferien 2016.

Afslutningsvis vil jeg vil gerne benytte offentliggørelsen af denne kvalitetsrapport som

anledning til at takke for den meget store og vigtige indsats, som medarbejdere og ledere i

kommunens skoler hver dag yder over for børnene og de unge. Det er i det direkte møde med

børn, unge og forældre, at kvaliteten bliver skabt. Kvalitetsrapporten viser, at for langt de

fleste børn og unge gælder det, at de trives, lærer og udvikler sig, og at de har stor glæde af

de fællesskaber, de indgår i.

Rigtig god læselyst!

Huno Kjærsgaard Jensen

Skolechef


2014/15

Side 5 af 54

1. Indledning Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 understøtter i højere grad end tidligere rapporter, at

den skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt

dialogredskab mellem forvaltning, den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og

medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne vil derfor fremover være rettet mod

progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen

år efter år. Kvalitetsrapporter skal fremover udarbejdes hvert andet år.

Intentionen med folkeskolereformen er, at så meget opmærksomhed som muligt skal rettes

mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i

dag, og at alle elever skal trives. Der er hermed skabt fokus på, at en god folkeskole skal

styrkes gennem målstyring. Kvaliteten skal måles i de resultater, børnene opnår, og ikke

gennem de input og resurser, der afsættes.

Børne- og Ungeudvalget godkendte på mødet den 6. oktober 2015, at skolerne skulle benytte

skabelonen ”Hjernen og Hjertet” og spørgerammen med indikatorer fra Lærings-og

Udviklingsmålene til at udarbejde skolerens kvalitetsrapport.

”Hjernen og Hjertet” understøtter dermed Folkeskolelovens formål ved at følge op på arbejdet

med børnenes læring og trivsel, skolernes arbejde med de kommunale Lærings- og

Udviklingsmål samt bevillingsmålene for Skoleafdelingen.

Denne kvalitetsrapport omfatter 27 folkeskoler samt 1 specialskole og 1 ungdomsskole.

1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygningen af

kvalitetsrapporten

Lærings- og Trivselspolitik 2021 for skolerne i Silkeborg udgør den overordnede ramme og

udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Med

afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller de tre

lærings- og udviklingsmål1 de overordnede målsætninger for Silkeborg Kommunes folkeskoler

(se figur 1.01 side 6). De tre mål er:

❖ Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og

relationelle potentialer.

❖ Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber

❖ Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden.

Målene er opdelt i underliggende delmål med målbare indikatorer, der trækker på data fra

forskellige kilder. Kvalitetsrapporten følger op på, hvordan det samlede skoleområde i

Silkeborg har præsteret i forhold til disse mål. I afsnit 3 redegøres der for resultaterne for

hvert af disse mål.

Opbygningen af kvalitetsrapporten er derfor væsentligt anderledes end tidligere år. Skolernes

arbejde med de lokale mål, og i hvilken grad skolerne samlet set lever op til de lokale og

nationale mål, afspejles i opbygningen af rapporten. I afsnit 3 med tilhørende underafsnit – et

for hvert af de mål – redegøres der for resultaterne for af disse mål.

1 Lærings- og udviklingsmålene blev godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 7. oktober 2014

https://www.borger.dk/Sider/Skolereformen.aspx

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=176327#id022b0e44-841e-4caf-9378-363beeaf94c1

http://silkeborgkommune.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar/Laering-og-trivsel


2014/15

Side 6 af 54

På baggrund af skolernes arbejde med kvalitetsrapporten, gennemfører Skolechefen og

Skoleafdelingen kvalitets- og læringssamtaler med den enkelte skole i foråret 2016, hvorefter

der udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Samtalerne er strukturerede samtaler,

der fokuserer på skolernes fremadrettede tiltag og progressionen.

Den samlede status på skolernes udviklingsplaner præsenteres for Børne- og Ungeudvalget i

september måned 2016.

Skolechefen og Skoleafdelingen afholder opfølgningssamtaler med skolerne i foråret 2017.

Herefter udarbejdes en status for det samlede skoleområde. Status præsenteres for Børne- og

Ungeudvalget ultimo april 2017.

Figur 1.01

Sammenhæng mellem skolens udviklingsplaner, kommunale - og nationale mål

1.2 Datagrundlag

Kvalitetsrapporten baserer sig på og indeholder en lang række forskellige data (se figur 1.02,

side 7). De primære datakilder er:

❖ Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) – indeholder data om alle

de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten samt en række supplerende data, som

er frivillige at inddrage i rapporten.

❖ Spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne i Silkeborg – leverer data om skolernes

selvevaluering af egen praksis på en række betydningsfulde parametre.

❖ Lokale data – f.eks. data fra sprogtests og læsetests

Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter angiver en række resultatoplysninger, der skal indgå i

kvalitetsrapporten for hver af kommunens skoler. I kvalitetsrapporten er disse obligatoriske

indikatorer markeret med ”(obligatorisk)” i overskriften.

Særligt om offentliggørelse af resultater fra de nationale tests

Det følger af vejledningen om anvendelsen af de nationale test, at de konkrete resultater fra

testene er fortrolige og ikke må offentliggøres. Det er således kun tilladt at offentliggøre, om

kommunen eller enkelte skoler indfrier de nationale måltal. Det er også tilladt at offentliggøre,

Udviklingsplaner for den enkelte skole

Udviklingsplaner (bevillingsmål) på tværs af skolerne

Lærings- og udviklingsmål

vedtaget af BUU

Kommunal Lærings- og Trivselspolitik

Nationale niveau -de 3 nationale mål og Folkeskoleloven


2014/15

Side 7 af 54

om kommunens eller enkelte skolers resultater er blevet bedre eller dårligere sammenlignet

med resultaterne fra tidligere år.

Hver enkelt skole har kun adgang til egne resultater, men kan sammenligne sig med

landsgennemsnittet og vurdere, om skolen klarer sig godt eller skidt i de enkelte fag.

Kommunerne får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. Kommunerne

skal bruge oversigten til at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen på bestemte

skoler. Denne oversigt kan som nævnt ikke offentliggøres, men den tilgår byrådets

medlemmer som et særskilt bilag på den lukkede dagsorden i forbindelse med

byrådsbehandlingen af kvalitetsrapporten.

I selve kvalitetsrapporten refereres der i visse tilfælde til de bagvedliggende resultater fra

oversigten for at præcisere og nuancere angivelsen af graden af resultatindfrielse på de

nationale målsætninger. Dette sker dog på en måde, som ikke offentliggør konkrete resultater

og som ikke på anden vis er i strid med retningslinjerne for anvendelsen af de nationale tests.

Figur 1.02

Overblik over data til Kvalitetsrapporten

Forbehold for sammenligning af nationale testresultater fra 2014 til 2015

I relation til de nationale test skal det bemærkes, at Undervisningsministeriet gør opmærksom

på, at ”sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed”. I tre ud af

i alt 18 måltal kan der således registreres markante udsving, som ministeriet vurderer ”ikke

alene skyldes faktiske ændringer i elevernes niveau, men også skyldes forhold omkring

testresultaterne og testopgaverne”. De tre måltal, hvor der knytter sig usikkerhed om

sammenligningen, er matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i

andelen af gode elever, og i dansk, læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang

i andelen af de allerdygtigste elever. Dette gør sig især gældende for figur 3.1.01 og 3.1.04,

hvor det ser til, at en overvejende del af skolernes niveau er faldet fra 2013/14. Et fald der

også gør sig gældende på landsplan.

Data til kvalitets-rapporten

Lærings- og udviklingsmål,

spørgeskemaunder-søgelse på skolerne

Resultaterne er offentlig tilgængelige

Nationale test

Disse tal er ikke offentligt tilgængelige

( fra LIS)

Afgangskarakterer for 9. årgang

Tallene er offentligt tilgængelige

( fra LIS)

Sprogvurderinger og kommunale læsetest

Tallene er offentligt tilgængelige


2014/15

Side 8 af 54

2. Sammenfattende helhedsvurdering – kvaliteten i

Silkeborg Kommunes folkeskoler I dette afsnit præsenteres den sammenfattende helhedsvurdering af kvaliteten i Silkeborg

Kommunes folkeskoler. Vurderingen fokuserer på målopfyldelsen af de tre overordnede

kommunale mål på området, som også indeholder de nationale mål. På baggrund af den

samlede mængde data, som præsenteres i kvalitetsrapporten, oplistes i nedenstående de

væsentligste konklusioner om kvaliteten i folkeskolerne.

2.1 Overordnet målopfyldelse på hvert af de tre kommunale lærings- og

trivselsmål

Mål 1: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige

og relationelle potentialer

❖ Generelt ligger de faglige indikatorer (nationale tests) over landsgennemsnittet, men

for hovedpartens vedkommende under målsætningerne. Silkeborg indfrier

målsætningerne på 2 af de 6 målsætninger om, at 80 % af eleverne skal være gode til

dansk og matematik – dansk, læsning i 8. klasse og matematik i 3. klasse. For de

indikatorer, hvor målsætningen ikke er nået, er man relativt tæt på målet og over

landsgennemsnittet.

❖ Andelen af de allerbedste elever til læsning på 4. klassetrin er faldet, samtidig med at

andelen af svage læsere er steget. Dette står i modsætning til den nationale tendens,

som har været en stigning af de allerbedste læsere og en reduktion af de svageste.

❖ Afgangskarakterer ligger generelt over landsgennemsnittet (samlet 0,2 karakter for de

faste prøvefag) og i særlig grad i matematik, hvor Silkeborg ligger 0,5 karakter over

landsgennemsnittet. Tilsvarende ligger Silkeborg også markant over

landsgennemsnittet i de nationale test i matematik.

❖ Der er en tendens til, at skolernes resultater ligger over deres socioøkonomiske

reference, og for enkelte skoler er forskellen signifikant. Enkelte skoler ligger under

referencen, men ikke signifikant under.

❖ De faglige resultater på kommuneniveau dækker over store forskelle mellem skolerne.

❖ Der er meget store forskelle mellem drenge og piger særligt i dansk, hvor pigerne

scorer markant højere end drengene, mens drengene omvendt klarer sig lidt bedre end

pigerne i matematik. Denne tendens afspejler tendensen på landsplan.

❖ Som samlet skolevæsen er Silkeborg langt fra målet om, at 95 procent af en

ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og de seneste år er

udviklingen gået den forkerte vej.

Mål 2: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber

❖ Elevernes trivsel ligger på niveau med resten af landet – både overordnet og på fire

trivselsparametre (Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden).

❖ Generelt vurderer eleverne på mellemtrin og udskoling Social trivsel højest af de fire

trivselsparametre, mens temaet Støtte og inspiration vurderes lavest.

❖ En stor del af eleverne i indskolingen oplever ikke, at de har indflydelse på indholdet af

undervisningen.

❖ Målsætningen omkring en inklusionsgrad på 96 procent er indfriet.

❖ Det gennemsnitlige elevfravær i Silkeborg ligger under landsgennemsnittet, men

dækker over store forskelle mellem skolerne.


2014/15

Side 9 af 54

❖ Andelen af elever, der starter i 10. klasse frem for en ungdomsuddannelse, er større i

Silkeborg end i resten af landet, men en større andel gennemfører eller forventes at

gennemføre en ungdomsuddannelse end resten af landet.

Mål 3: Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af

viden

❖ Silkeborg er et stykke fra at indfri målsætningen om fuld kompetencedækning og ligger

under landsgennemsnittet. Der er store forskelle mellem skolerne og en række skoler

er meget langt fra at indfri målsætningen.

❖ Skolerne vurderer, at lærerne er dårligere rustede til at håndtere opgaver omkring

inklusion (herunder også arbejdet med de tosprogede elever) og arbejdet med sundhed

og trivsel end til at varetage det gængse arbejde med den fagfaglige undervisning.

❖ Ledelsesmæssig observation af undervisningen og feedback til den enkelte lærer

forekommer kun i begrænset omfang.

❖ Organiseringen på skolerne understøtter arbejdet med at skabe læring og trivsel for

den enkelte elev.

2.2 Sammenfattende konklusion

På baggrund af ovenstående konklusioner kan det konstateres, at skolerne i Silkeborg generelt

klarer sig godt, når man vurderer dem på baggrund af de faglige resultater, som eleverne

opnår – både afgangskarakterer og nationale tests – og også når man sammenligner med den

socioøkonomiske reference. Elevernes trivsel ligger i gennemsnit på niveau med

landsgennemsnittet.

Det er dog værd at bemærke, at der på mange kvalitetsparametre er store forskelle mellem

skolerne, og at der er behov for, at der følges op på disse forskelligheder i læringssamtalerne

mellem Skoleafdelingen og de enkelte skoler i foråret, og at der igangsættes initiativer på de

skoler, som ikke klarer sig som forventet.

På det faglige område er det et generelt opmærksomhedspunkt, at resultaterne i læsning

indikerer, at der er udfordringer i de mindre klasser og særligt på 4. klassetrin, hvor andelen af

de allerbedste elever er faldet, samtidig med at andelen af svage læsere er steget. En tendens

som går imod udviklingen på landsplan.

Samtidig er det værd at bemærke, at der er store forskelle mellem de faglige resultater for

drenge og piger, hvor pigerne generelt klarer sig bedre målt på karaktererne, med undtagelse

af matematik hvor drengene klarer sig bedst.

Et andet væsentligt opmærksomhedspunkt er, at skolerne trods gode faglige resultater er et

stykke fra at indfri målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en

ungdomsuddannelse. Der synes således at være et behov for at sætte fokus på, hvordan

skolerne kan medvirke til, at eleverne i højere grad er kompetente og motiverede til at

gennemføre en ungdomsuddannelse.

I forhold til fuld kompetencedækning er det også nødvendigt med en intensiveret indsats for at

indfri ambitionen om, at 95 procent af al undervisning senest i 2020 skal varetages af en lærer

med undervisningskompetence inden for de fag, de underviser i.


2014/15

Side 10 af 54

3. Sammenfatning af Silkeborg Kommunes Lærings- og

udviklingsmål for skoleområdet I dette hovedafsnit, under afsnit 3.1., 3.2 og 3.3 redegøres der for resultaterne og i hvilken

grad skolerne samlet præsterer i forhold til de 3 lærings- og udviklingsmål. Se beskrivelse af

arbejdet med målene under afsnit 1.1.

3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

personlige og relationelle potentialer

Dette mål omhandler det enkelte barns læring og trivsel og skærper fokus på både den faglige

og den dannelsesmæssige opgave i skolen i et helhedsorienteret barnesyn. Målet omfatter tre

delmål, som sætter fokus på, hvorvidt skolerne formår at udvikle elevernes faglige, personlige

og relationelle potentialer.

Delmål: Børnene udfolder deres faglige potentialer

Dette delmål omhandler skolernes evne til sikre elevernes faglige udvikling og opnå gode

resultater i de nationale test og afgangsprøver. Det indbefatter også målsætningen om at gøre

eleverne uddannelsesparate og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Indikator: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de

nationale tests (obligatorisk)

Elevernes evne til at læse og regne er en central forudsætning for at kunne opnå gode faglige

kvalifikationer i de øvrige fag, ligesom det er helt centralt i forhold til deres fremadrettede liv.

Denne indikator optræder som et bevillingsmål i bevillingsaftalen for 2015.


2014/15

Side 11 af 54

Figur 3.1.01

Oversigt over om andelen af elever, som er ”gode” til læsning/matematik er mindst

80 %, 2014/15, kommuneniveau (bevillingsmål) (se forbehold side 7)

Dansk, læsning Matematik

2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse

Ans Skole Ja Nej Nej Ja Nej Nej

Balleskolen Ja Ja Nej Nej Nej Nej

Bryrup Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej

Buskelundskolen Nej Ja Ja Ja Ja Ja

Dybkær Specialskole - - - - - -

Dybkærskolen Ja Ja Nej Ja Nej Nej

Frisholm Skole Nej Nej Nej Nej Ja Nej

Funder Skole Ja Nej Ja Ja Nej Nej

Fårvang Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Gjern Skole Ja Ja Ja - Ja Ja

Gjessø Skole Ja Nej Ja - Ja Ja

Grauballe Skole Nej Nej Ja - Ja Nej

Gødvadskolen Ja Nej Ja - Ja Ja

Hvinningdalskolen Ja Nej Ja Ja Nej Ja

Kjellerup Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Kragelund Skole Ja Nej Nej - Ja Ja

Langsøskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Resenbro Skole Ja Nej Ja - Ja Ja

Sejs Skole Ja Nej Ja Ja Ja Ja

Sjørslev Skole Nej Ja Nej - Nej Nej

Skægkærskolen Nej Nej Nej Ja Ja Nej

Sorring Skole Nej Nej Ja - Ja Ja

Sølystskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej

Thorning Skole Nej Nej Ja Nej Nej Nej

Vestre Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej

Vinderslev Skole Nej Ja Ja - Ja Nej

Virklund Skole Nej Nej Ja Ja Ja Ja

Voel Skole Nej Nej Nej - Nej Ja

Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Ja Nej

Kommunen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Nej

Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej

Landstal, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Note: ”Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik” beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin,

der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som ”godt”, ”rigtigt godt” eller ”fremragende” på den kriteriebaserede

skala. ”Ja” angiver, at andelen er mindst 80 %, ”Nej” angiver, at andelen er under 80 %, ”-” angiver, at der ikke er data for skolen.

Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)


2014/15

Side 12 af 54

Figur 3.1.01 viser, hvorvidt de enkelte skoler lever op til målsætningen om, at 80 procent af

eleverne skal opnå ”gode resultater” i de nationale test i læsning og regning. Som det fremgår,

er det kun på to af de seks indikatorer, at Silkeborg som kommune indfrier målsætningen, i

læsning i 8. klasse og matematik i 3. klasse. Det er dog værd at bemærke, at Silkeborg på alle

seks parametre ligger over landsgennemsnittet, og som det fremgår af figur 3.1.01, lever man

på landsplan ikke op til målsætningen på et eneste af de seks parametre.

Som det fremgår af figur 3.1.01, er der variation i resultaterne mellem skolerne, og ser man

på de bagvedliggende resultater, er forskellene endog meget store.2 F.eks. har enkelte skoler

næsten 100 procent gode læsere på 2. klassetrin, mens det på andre skoler er under halvdelen

af en årgang, som er gode læsere.

Figur 3.1.02

Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med ”gode” resultater i

dansk læsning ved de nationale test

Dansk læsning, 8. klasse 2014/15



Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var ”gode” til at læse ved de

nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige

tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder de,t at andelen af elever på

årgangen, der er ”gode” til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at

sammenligne andelen af ”gode” læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde

udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i

graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS).

Ser man på udviklingen i elevernes præstationer i læsning viser figur 3.1.02, at der er en

positiv udvikling i resultaterne for de nuværende 6. og 8. klasser. Omvendt forholder det sig

på 4. klassetrin, hvor der er sket en tilbagegang i resultaterne. Der er tilsyneladende tale om

en generel tendens, som også afspejler sig på nationalt plan, men tilbagegangen har været

større i Silkeborg end i resten af landet. Dette indikerer, at der er behov for et øget fokus på at

fastholde elevernes læringsudbytte i læsning i overgangen fra indskoling til mellemtrin.

2 Det fremgår af opgørelsen over den enkelte skolers præcise andel, som dog ikke kan rapporteres direkte i rapporten.


2014/15

Side 13 af 54

Figur 3.1.03

Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med ”gode” resultater i

matematik ved de nationale test

Matematik, 6. Klasse 2014/15

Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var ”gode” til at regne ved de

nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i figuren

skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er ”gode” til

at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af

”gode” til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de

enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data

stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS).

Udviklingen i elevernes resultater i matematik viser en markant fremgang for 6. klasserne i

forhold til de resultater, de opnåede i 3. klasse, idet andelen af elever, som har opnået ”gode”

resultater ved de nationale tests, er steget markant. Der er tale om en generelt tendens på

landsplan, men det er positivt, at denne udvikling har været endnu stærkere i Silkeborg.

Indikator: Andelen af de ”allerdygtigste” elever i dansk (læsning) og matematik skal

øges år for år (obligatorisk)

Det er et centralt formål med folkeskolereformen at sikre, at alle elever bliver så dygtige de

kan, og at folkeskolen skal sikre, at både de stærke og de svage elever udvikler sig fagligt og

udnytter deres potentialer fuldt ud. Skolerne skal med andre ord ikke blot tage hånd om de

fagligt svage elever, men skal også udfordre de dygtigste elever og sikre, at andelen af de

meget dygtige elever øges.



2014/15

Side 14 af 54

Figur 3.1.04

Oversigt over om andelen af de ”allerdygtigste” elever er steget, skoleniveau

2014/15 ift. 2013/14, kommuneniveau (se forbehold side 7)


2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse

Ans Skole Nej Ja Ja Ja Nej Nej

Balleskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej

Bryrup Skole Nej Ja Nej Ja Nej Ja

Buskelundskolen Nej Ja Ja Nej Ja Ja


Dybkærskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej

Frisholm Skole Nej Nej Nej Ja Ja Ja

Funder Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja

Fårvang Skole Nej Ja Ja Ja Nej Nej

Gjern Skole Nej Ja Nej - Nej Nej

Gjessø Skole Nej Ja Nej - Ja Nej

Grauballe Skole Nej Nej Nej - Ja Ja

Gødvadskolen Nej Nej Ja - Ja Nej

Hvinningdalskolen Nej Nej Nej Ja Ja Ja

Kjellerup Skole Nej Ja Nej Ja Ja Ja

Kragelund Skole Nej Nej Nej - Ja Nej

Langsøskolen Nej Nej Nej Ja Ja Nej

Resenbro Skole Nej Nej Nej - Ja Ja

Sejs Skole Nej Ja Nej Nej Ja Nej

Sjørslev Skole Nej Ja Ja - Nej Nej

Skægkærskolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej

Sorring Skole Nej Ja Nej - Ja Nej

Sølystskolen Nej Nej Ja Nej Nej Nej

Thorning Skole Nej Ja Nej Ja Nej Nej

Vestre Skole Nej Ja Ja Ja Nej Ja

Vinderslev Skole Nej Ja Ja - Nej Nej

Virklund Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej

Voel Skole Nej Ja Ja - Nej Ja

Kommunen, 2014/15 ift.

2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Ja


2012/13 Ja Ja Ja Ja Nej Ja

Landstal, 2014/15 ift.

2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja

Note: ”Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik” beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin,

der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som ”fremragende” på den kriteriebaserede skala. ”Ja” angiver, at

andelen er steget, ”Nej” angiver, at andelen ikke er steget, ”-” angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i

kommuneopgørelsen.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).


2014/15

Side 15 af 54

Ser man på udviklingen i andelen af eleverne, der har opnået resultater, der bedømmes som

”fremragende” i de nationale tests, så tegner der sig et noget broget billede. Andelen af de

allerdygtigste elever er steget inden for matematik på både 3. og 6. klassetrin, mens den er

faldet på alle klassetrin i dansk undtagen 4. klassetrin.

Af de bagvedliggende data fra de nationale tests fremgår det imidlertid, at andelen af

fremragende læsere på 4. klassetrin i de foregående år har ligget under det nationale

gennemsnit, men at de seneste års forbedringer har betydet, at andelen af de allerdygtigste

læsere på 4. årgang i Silkeborg nu er på niveau med landsgennemsnittet. Den positive

udvikling er altså sket fra et relativt lavt niveau. Samtidig viser testdataene, at andelen af de

allerdygtigste læsere på 8. klassetrin ligger markant over landsgennemsnittet, til trods for at

der er sket et mindre fald fra 2013/14 til 2014/15.

Hvor figur 3.1.04 viser andelen af de allerdygtigste elever på de respektive klassetrin, viser

figur 3.1.05, hvordan andelen af de allerdygtigste har udviklet sig for tre konkrete årgange –

de årgange som gik i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse i skoleåret 2014/15. Nedenstående viser

altså udviklingen for den samme årgang over tid.

Figur 3.1.05

Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de ”allerdygtigste” elever til at

læse ved de nationale test




Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de

”allerdygtigste” til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer

årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5,

betyder det, at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de ”allerdygtigste” til at læse, er steget med 5,5 procentpoint

sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de ”allerdygtigste” læsere i henholdsvis

kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med

udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og

Læring (LIS).


2014/15

Side 16 af 54

Figur 3.1.05 viser, at andelen af elever, der har opnået fremragende resultater i de nationale

tests i læsning er steget for 8. klasserne og marginalt for 4. klasserne, mens der er tale om en

beskeden tilbagegang for 6. klasserne. Overordnet set afspejler resultaterne den generelle

tendens på landsplan, men det er positivt, at resultaterne for 8. klassetrin ligger noget over

den nationale udvikling.

Figur 3.1.06

Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de ”allerdygtigste” elever til


Matematik, 6. Klasse 2014/15

Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de

”allerdygtigste” til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer

årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5,

betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de ”allerdygtigste” til matematik, er steget med 5,5

procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af ”allerdygtigste” til matematik i

henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i

kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra

Styrelsen for It og Læring (LIS).

Også inden for matematik viser resultaterne for 6. årgang, at andelen af de allerdygtigste er

steget, og at stigningen i Silkeborg ligger over landsgennemsnittet.

Indikator: Andel af elever med ”dårlige” resultater i de nationale test for læsning og

matematik skal reduceres år for år (obligatorisk)

Som nævnt er det et centralt formål med folkeskolereformen, at skolerne skal hjælpe alle

elever til at indfri deres faglige potentialer og blive så dygtige, de kan. Dermed er det også

væsentligt, at skolerne formår at ”løfte bunden” ved år for år at reducere andelen af elever

med dårlige resultater i de nationale test.



2014/15

Side 17 af 54

Figur 3.1.07

Oversigt over om andelen af elever med ”dårlige” resultater er faldet, skoleniveau

2014/15 ift. 2013/14


2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse

Ans Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej

Balleskolen Ja Ja Nej Ja Ja Nej

Bryrup Skole Ja Nej Nej Ja Nej Ja

Buskelundskolen Nej Ja Ja Nej Nej Ja


Dybkærskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej

Frisholm Skole Nej Nej Nej Nej Ja Ja

Funder Skole Ja Nej Ja Ja Nej Nej

Fårvang Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej

Gjern Skole Ja Nej Ja - Ja Ja

Gjessø Skole Nej Ja Nej - Ja Ja

Grauballe Skole Nej Ja Nej - Ja Ja

Gødvadskolen Nej Ja Ja - Nej Nej

Hvinningdalskolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja

Kjellerup Skole Nej Nej Ja Nej Ja Nej

Kragelund Skole Ja Ja Nej - Ja Nej

Langsøskolen Nej Nej Ja Nej Ja Nej

Resenbro Skole Nej Nej Nej - Ja Ja

Sejs Skole Ja Ja Nej Ja Ja Nej

Sjørslev Skole Nej Nej Ja - Nej Nej

Skægkærskolen Ja Ja Nej Nej Ja Nej

Sorring Skole Nej Ja Nej - Nej Nej

Sølystskolen Nej Nej Ja Nej Ja Nej

Thorning Skole Ja Nej Ja Ja Nej Ja

Vestre Skole Ja Ja Ja Nej Ja Ja

Vinderslev Skole Nej Ja Ja - Nej Ja

Virklund Skole Nej Nej Ja Ja Ja Nej

Voel Skole Nej Ja Nej - Nej Nej


2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej


2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Ja

Landstal, 2014/15 ift.

2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja

Note: ”Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik” beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin,

der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som ”mangelfuld” eller ”ikke tilstrækkelig” på den kriteriebaserede

skala. ”Ja” angiver, at andelen er faldet, ”Nej” angiver, at andelen ikke er faldet, ”-” angiver, at der ikke er data for skolen.

Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).


2014/15

Side 18 af 54

Figur 3.1.07 viser, at udviklingen for de allersvageste ikke har været entydig. Den har været

positiv på halvdelen af indikatorerne og negativ for den anden halvdel, hvor man altså ikke

indfrier målsætningen. Det er værd at bemærke, at tendenserne ikke lader til at følge

udviklingen på landsplan.

Ser man på de bagvedliggende data fra de nationale tests er det dog en væsentlig pointe, at

andelen af de allersvageste elever i både dansk og matematik i Silkeborg er markant lavere

end andelen på landsplan, og at det gælder for alle klassetrin. De lidt blandede

udviklingstendenser sker med andre ord fra et stærkt niveau.

Figur 3.1.08

Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med ”dårlige” resultater i

dansk læsning ved de nationale test




Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var ”dårlige” til at læse ved de

nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige

tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5, betyder det at andelen af elever på

årgangen, der er karakteriseret som ”dårlige” til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke

anvendes til at sammenligne andelen af ”dårlige” til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men

anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau.

Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS).

Ser man på skolernes evne til at reducere andelen af dårlige læsere inden for en given årgang,

tegner der sig også et broget billede, for mens det er lykkedes at reducere andelen af dårlige

læsere på 8. årgang, er andelen steget på 4. og 6. årgang – på 4. årgang dog ganske lidt.


2014/15

Side 19 af 54

Figur 3.1.09

Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med ”dårlige” resultater i


Matematik, 6. klasse 2014/15

Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de

karakteriseret som ”dårlige” til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0,

og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i figuren skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 f.eks. 5,5,

betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som ”dårlige” til matematik, er steget med 5,5 procentpoint

sammenlignet med 2011/12. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af ”dårlige” til matematik på i henholdsvis

kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med

udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i graferne og data stammer fra Styrelsen for It og

Læring (LIS).

Inden for matematik er der en positiv udvikling for 6. årgang, idet andelen af elever med

dårlige resultater er faldet og mere end landsgennemsnittet.

Indikator: Fagligt niveau - karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse

(obligatorisk)

Mens de nationale tests giver mulighed for, at målene den faglige progression nås for den

enkelte elev i løbet et skoleforløb, er elevernes karakterer et udtryk for deres faglige niveau

ved udgangen af 9. klasse.

Nedenstående tabel viser karaktergennemsnittet for en række fag ved Folkeskolens

Afgangsprøve.

Figur 3.1.10

Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne

prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin

Bundne

prøvefag i alt Dansk samlet Matematik

samlet Dansk

læsning Dansk

mundtlig Dansk orden

Kommunen, 2014/15 7,2 7,0 7,5 6,5 7,8

Kommunen, 2013/14 7,1 7,1 7,1 6,9 7,9

Kommunen, 2012/13 7,1 7,1 7,3 6,8 8,0

Landstal, 2014/15 7,0 6,9 7,0 - - -

Dansk

retskrivning Dansk

skriftlig Matematik

problemløsn. Matematik

færdigheder Engelsk Fysik/kemi

Kommunen, 2014/15 7,4 6,5 7,4 7,8 7,7 6,9

Kommunen, 2013/14 6,7 6,9 6,8 7,3 7,8 6,8

Kommunen, 2012/13 6,9 7,0 7,0 7,5 7,7 6,4

Landstal, 2014/15 - - - - 7,7 6,7 Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8

prøver.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning.


2014/15

Side 20 af 54

Figur 3.1.10 viser, at karaktergennemsnittet generelt ligger over landsgennemsnittet og

særligt i matematik, hvor gennemsnittet ligger 0,5 karakter over landsgennemsnittet. Går man

bag om de overordnede karakterdata afsløres imidlertid jf. figur 3.1.11 væsentlige forskelle i

karaktererne for drenge og piger.

Figur 3.1.11


prøvefag, fordelt på fag og køn

Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt)

Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger

Kommunen, 2014/15 6,3 7,9 7,6 7,4 6,9 7,6

Kommunen, 2013/14 6,1 8,1 7,2 6,9 6,6 7,7

Kommunen, 2012/13 6,4 7,9 7,3 7,2 6,7 7,6

Landstal, 2014/15 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8

prøver.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

Af tabellen fremgår det, at der er meget store forskelle mellem drenge og piger særligt i

dansk, hvor pigerne scorer markant højere end drengene, mens drengene omvendt klarer sig

lidt bedre end pigerne i matematik. Denne tendens afspejler også tendenserne på landsplan.

I lyset af folkeskolereformens ambition om at gøre alle elever så dygtige som muligt peger

resultaterne imidlertid på et behov for at afdække årsagerne til disse forskelle og til at

udtænke og anvende undervisningsformer, som i højere grad sikrer, at især drengenes faglige

niveau i dansk forbedres.


2014/15

Side 21 af 54

Figur 3.1.12


prøvefag, 2014/15, skoleniveau

Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt)

Ans Skole 6,2 7,5 6,6

Balleskolen 7,2 7,7 7,3

Bryrup Skole 6,7 7,7 6,9

Buskelundskolen 7,4 9,3 7,9

Dybkærskolen 7,1 7,7 7,4

Frisholm Skole 7,0 7,6 7,5

Funder Skole 7,0 7,8 7,2

Fårvang Skole 7,0 6,1 6,7

Hvinningdalskolen 7,4 8,7 8,0

Kjellerup Skole 6,7 7,1 6,8

Langsøskolen 6,5 7,3 6,8

Sejs Skole 7,8 8,2 8,1

Skægkærskolen 7,0 7,4 6,9

Sølystskolen 7,2 7,1 7,0

Thorning Skole 6,4 6,3 6,5

Vestre Skole 7,2 8,4 7,6

Virklund Skole 7,0 6,8 7,0

Kommunen, 2014/15 7,0 7,5 7,2

Landstal, 2014/15 6,9 7,0 7,0 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de

elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i

kommunegennemsnittet.


Figur 3.1.12 viser, at de gennemsnitlige karaktergennemsnit på kommuneniveau dækker over

stor variation i resultaterne mellem skolerne. Især karaktererne i matematik varierer meget

med en karakterforskel på over 3 mellem skolerne med henholdsvis det højeste og det laveste

gennemsnit.

Indikator: Socioøkonomiske referencer for 9. klasses bundne prøver (obligatorisk)

Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem elevers sociale baggrund og deres faglige

niveau. Derfor er det relevant at se, hvordan skolerne præsterer i forhold til elevernes faglige

niveau, når man tager højde for forskelle i elevernes socioøkonomiske niveau. I figur 3.1.13

præsenteres det opnåede karaktergennemsnit for de enkelte skoler og karaktergennemsnittet

for den socioøkonomiske reference, som illustrerer, hvordan eleverne på landsplan med

samme økonomiske og sociale baggrund som eleverne på den pågældende skole klarer sig.

Den socioøkonomiske reference illustrerer altså, hvad en skole med samme

elevsammensætning i gennemsnit vil præstere, og dermed kan man se, om den enkelte skole

klarer sig bedre eller dårligere end gennemsnittet.


2014/15

Side 22 af 54

Figur 3.1.13

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer

for en periode på 3 skoleår, 9. klasse (2012/13-2014/15)

Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel

Ans Skole 6,8 6,4 0,4

Balleskolen 7,5 7,0 0,5*

Bryrup Skole 7,0 6,6 0,4

Buskelundskolen 7,8 7,6 0,2

Dybkærskolen 7,5 6,9 0,6*

Frisholm Skole 7,0 6,6 0,4

Funder Skole 6,9 6,7 0,2

Fårvang Skole 6,9 6,5 0,4*

Hvinningdalskolen 7,8 7,7 0,1

Kjellerup Skole 6,6 6,4 0,2

Langsøskolen 6,8 6,6 0,2

Sejs Skole 7,9 7,7 0,2

Skægkærskolen 6,8 6,9 -0,1

Sølystskolen 6,8 6,5 0,3

Thorning Skole 6,7 6,6 0,1

Vestre Skole 7,4 7,4 0,0

Virklund Skole 7,3 7,5 -0,2

Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han/hun har

mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold

som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference

fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra

den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre

Figur 3.1.13 viser karaktergennemsnittet for en treårig periode for de enkelte skoler i

Silkeborg og deres socioøkonomiske reference. Oversigten viser, at Balleskolen, Dybkærskolen

og Fårvang Skole i den pågældende periode har leveret resultater, der er signifikant højere

end deres socioøkonomiske reference. Generelt ligger de fleste skoler over den

socioøkonomiske reference, men det er kun de tre skoler, hvor forskellen er signifikant.


2014/15

Side 23 af 54

Indikator: Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik

(obligatorisk)

En central målsætning i folkeskolereformen er, at alle elever skal forlade skolen med et

karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. I lyset af erhvervsskolereformens

indførelse af et adgangskrav til erhvervsuddannelserne optræder andelen af elever, der opnår

02 i både dansk og matematik, som en væsentlig indikator for elevernes uddannelsesparathed.

Af figur 3.1.14 fremgår det, i hvor høj grad skolerne i Silkeborg opfylder denne målsætning.

Figur 3.1.14

Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og

matematik fordelt på køn, kommuneniveau

Note: Specialskoler og –klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i

beregningen.


Som det fremgår af figur 3.1.14, indfrier skolerne i Silkeborg ikke målsætningen om, at alle

elever forlader folkeskolen med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik.

Andelen af elever, som indfrier målsætningen, ligger på 95 procent for drengene og 94 procent

for pigerne. Det er dog værd at bemærke, at dette placerer Silkeborg over

landsgennemsnittet.


2014/15

Side 24 af 54

Figur 3.1.15

Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og

matematik, 2014/15, skoleniveau


beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet.


Som det fremgår af figur 3.1.15, er der en vis variation mellem skolerne, og mens én skole

indfrier målsætningen, er der en række skoler, hvor op mod en tiendedel af eleverne ikke

indfrier målsætningen. På disse skoler er det nødvendigt at have et særligt fokus på de elever,

som ikke har de fornødne faglige kompetencer til at få 02 i karakter, og som dermed får

vanskeligt ved at tage en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesparathed

En central målsætning for arbejdet i folkeskolen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal

gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Skolerne i Silkeborg har med andre ord et

væsentligt ansvar for at sikre, at eleverne har de fornødne færdigheder og kompetencer for at

kunne blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Udover at følge elevernes faktiske uddannelsesaktiviteter bruger man også den såkaldte

Profilmodel til at måle elevernes uddannelsesparathed. Profilmodellen er en fremskrivning af,

hvordan man under en række antagelser forventer, at en ungdomsårgang vil uddanne sig i

løbet af de kommende 25 år3. Samlet set giver disse indikatorer et godt billede af, om skolerne

indfrier 95-procent-målsætningen.

Indikator: Andel elever der er i gang med eller forventes at afslutte en

ungdomsuddannelse (obligatorisk)

Figur 3.1.16 viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15

måneder efter afsluttet 9. klasse. Figuren viser også, hvor stor en andel af eleverne, som

3 Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.


2014/15

Side 25 af 54

ifølge Profilmodellen må forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter

afsluttet 9. klasse.

Figur 3.1.16

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15

måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre

mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau

Note: At have gennemført ”mindst en ungdomsuddannelse” efter 6 år vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse

eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus efter 15 måneder er ikke

tilgængelig for årgang 2013.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Figur 3.1.16 viser at ca. 35 procent af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 3

måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. Dette tal synes at ligge ret stabilt fra år til år, og

det ligger under landsgennemsnittet, som i 2014 lå på 42 procent. Figuren viser dog også, at

andelen stiger betragteligt, når eleverne er blevet et år ældre, idet ca. 90 procent typisk er i

gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse. Dette afspejler sig også i,

at en større del af en årgang forventes at have fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden

for 6 år efter endt 9. klasse end i resten af landet. I 2014 ligger andelen af elever fra

Silkeborg, som forventes at afslutte en ungdomsuddannelse inden for 6 år, på 80 procent,

mens den tilsvarende andel på landsplan er på 77 procent.

Ovenstående tegner et billede af, at eleverne i Silkeborg generelt er længere om at komme i

gang med en ungdomsuddannelse end eleverne i resten af landet, men at de så til gengæld på

lidt længere sigt i højere grad end i de øvrige dele af landet kommer i gang med en

ungdomsuddannelse, således at andelen efter 15 måneder ligger over landsgennemsnittet.

Det kan også konstateres, at selvom Silkeborg ligger over landsgennemsnittet, så er man

endog meget langt fra at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal

gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Samtidig viser figuren og de præcise tal bag –

som er gengivet i figur 3.1.17 – at udviklingen går den forkerte vej, og at andelen af en

årgang, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er

faldende i Silkeborg. Der er med andre ord behov for en styrket indsats for at vende

tendensen og sikre, at en større andel af elever tilegner sig kompetencerne og motivationen til

at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.


2014/15

Side 26 af 54

Figur 3.1.17

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse

inden for 6 år efter 9. klasse, Silkeborg

Årgang Andel, Silkeborg Andel, landsgennemsnit

2012 81,8% 77,3%

2013 80,6% 77,6%

2014 80,0% 77,0%

Ser man på andelen af elever fra de enkelte skoler, som starter på en ungdomsuddannelse,

viser figur 3.1.18, at der er en vis variation mellem skolerne. Mens næsten alle elever fra

nogle skoler starter på en uddannelse, er elever fra andre skoler knap så tilbøjelige til at starte

på en ungdomsuddannelse. Tabellen viser også, at der er lokale forskelle i, hvornår eleverne

påbegynder deres ungdomsuddannelse – om man begynder umiddelbart efter 9. klasse, eller

om man venter et år.

Figur 3.1.18

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter

afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau

Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. eller 10. klasse. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og

indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.


2014/15

Side 27 af 54

Uddannelsessøgningsmønstrene for eleverne fra Silkeborg fremgår af figur 3.1.19 og 3.1.20.

Sammenholder man graferne, kan man se, at eleverne fra Silkeborg ikke i samme grad som

landets øvrige elever går direkte fra 9. klasse og i en gymnasial uddannelse. Mens godt en

tredjedel (34,1 %) af eleverne på landsplan starte en gymnasial uddannelse umiddelbart efter

afsluttet 9. klasse, er det kun godt en fjerdedel (25.8 %) af eleverne fra Silkeborg, som gør

det samme.

Dette indikerer, at den overordnede tendens til, at eleverne fra Silkeborg venter længere med

at starte med en ungdomsuddannelse, primært afspejler, at elever fra Silkeborg, som søger

mod de gymnasiale uddannelser, gør det senere end andre steder i landet.

Figur 3.1.19

Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en

ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau

Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse.


Figur 3.1.20

Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en

ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau

Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse.



2014/15

Side 28 af 54

Indikator: Uddannelsesstatus 9 måneder efter afslutning af grundskolen

(obligatorisk)

Figur 3.1.21 og 3.1.22 viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9

måneder efter 9. eller 10. klasse og herunder andelen, der har afbrudt en

ungdomsuddannelse, og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i

perioden.

Figur 3.1.21

Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau

Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne, tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse,

selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse.

På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte skoleår i grafen, som ikke summerer til 100 %.


Figur 3.1.22

Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau

Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse,

selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10.

klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte skoleår i grafen, som ikke summerer til

100%.


Som det fremgår af figur 3.1.21, er det godt 4 ud af 5 elever, som er i gang med en

ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, mens godt 2 procent allerede har

afbrudt en ungdomsuddannelse inden for denne periode. For 10. klasserne er der fra skoleåret


2014/15

Side 29 af 54

2011/2012 til 2012/2013 sket et markant fald på knap 10 procent i andelen af elever, der er i

gang med en ungdomsuddannelse, hvilket betyder at eleverne fra Silkeborg på denne årgang

ligger under landsgennemsnittet.

Ser man nærmere på gruppen af elever, som ikke starter på en ungdomsuddannelse

umiddelbart efter 9. klasse, så viser figur 3.1.23, at 10 procent flere elever i Silkeborg (58 %)

vælger at tage 10. klasse, end eleverne gennemsnitligt gør i resten af landet (48 %). Eleverne

i Silkeborg starter med andre ord gennemsnitligt senere på en ungdomsuddannelse end i det

øvrige land, fordi en større andel tager 10. klasse.

Figur 3.1.23

Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på

køn, kommuneniveau

Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

(STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen.


Indikatorer: ”Skolens ledelse opstiller tydelige mål og forventninger” og ”Faglige

mål, formativ evaluering og feedback er en integreret del af undervisningen”

Ovenstående er konkrete indikatorer for elevernes faglige niveau i form af resultater fra

nationale test og afgangskarakterer.

Indikatorerne siger dog i sig selv ikke noget om, hvordan resultaterne kan forbedres

fremadrettet – de indikerer blot, hvor udfordringerne ligger. Fra forskningen kender man

imidlertid en række faktorer, som under de rette forudsætninger kan have en positiv effekt på

elevernes faglige resultater.

Disse faktorer relaterer sig bl.a. til forskellige ledelsesmæssige og didaktiske praksisser, som

er med til at forme undervisningsmiljøet på skolerne. Med afsæt i denne viden præsenteres

her resultaterne af skolernes selvevaluering af egen praksis på en række af disse parametre,


2014/15

Side 30 af 54

som må forventes at have betydning for elevernes præstationer og for undervisningsmiljøet på

skolerne.

Figur 3.1.24

Delmål: Børnene udfolder deres faglige potentialer

Figur 3.1.24 viser, at skolerne kun i nogen grad formulerer mål for skolens faglige resultater,

og at de også kun i nogen grad involverer eleverne i at formulere mål for deres egen faglige

udvikling. Omvendt arbejder man i høj grad strategisk med læseresultaterne for de små

årgange.

Delmål: Børnene udfolder deres personlige potentialer

Dette delmål omhandler skolernes evne til at udvikle elevernes personlige potentialer og sikre

gode rammer som tager højde for elevernes forskelligheder.

Indikatorer: ”Lærere/pædagoger arbejder aktivt med at skabe gode rammer for den

enkelte elevs udvikling” og ”Der gennemføres varieret undervisning”

Figur 3.1.25

Delmål: Børnene udfolder deres personlige potentialer

Resultaterne viser, at skolerne i stort omfang har fokus på betydningen af forskellige tilgange

til læring og på anvendelsen af undersøgelses- og praksisorienterede undervisningsmetoder i

undervisningen. Omvendt har man kun i begrænset omfang formuleret lokale strategier for

nedbringelse af elevernes fravær.


2014/15

Side 31 af 54

3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber

Dette mål sætter fokus på, om skolernes læringsmiljøer understøtter, at eleverne indgår i

forskellige fællesskaber og i givende relationer med hinanden, jævnfør blandt andet MindSet

for inklusion.

Delmål: Elevernes trivsel skal øges

Det er et centralt mål i folkeskolereformen at øge trivslen i folkeskolen. At eleverne trives er

dermed både et væsentligt mål i sig selv, men er også en helt central forudsætning for, at de

kan tilegne sig læring. Derfor gennemføres der nu årligt en national trivselsmåling.

Trivselsmålingen er en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger, hvordan eleverne oplever

deres trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden. Alle folkeskoler skal gennemføre

trivselsmålingen hvert år i perioden januar til marts.

Trivselsmålingen skal primært fungere som et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre

trivslen og undervisningsmiljøet lokalt. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne

grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og skolens undervisningsmiljø som

helhed og i den enkelte klasse, f.eks. ved at lave opfølgende indsatser i klasserne.

Resultaterne fra trivselsmålingen indgår dog også som en obligatorisk indikator i den

kommunale kvalitetsrapport.

For elever i indskolingen (0.-3. klasse) består undersøgelsen af 20 enkle spørgsmål. Elever på

mellemtrinnet og i udskolingen besvarer 40 spørgsmål.

Det skal bemærkes, at trivselsdataene i denne rapport stammer fra den nationale

undersøgelse, som blev gennemført i første kvartal af 2015. Der gennemføres en ny

trivselsundersøgelse i første kvartal af 2016, men resultaterne fra denne foreligger først efter

udarbejdelse af dette års kvalitetsrapport. Der er med andre ord tale om en ”baseline”-måling,

som det er ambitionen at forbedre over tid som følge af den lokale implementering af

folkeskolereformen. Det vil derfor først være muligt efter undersøgelsen i 2016 at sige noget

om udviklingen i elevernes trivsel.

Indikator: Trivselsscore for eleverne (obligatorisk)

Indikatoren optræder som et bevillingsmål i bevillingsaftalen 2015.


2014/15

Side 32 af 54

Trivsel i indskolingen

Figur 3.2.01

Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse?

Føler du dig alene i skolen?

Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?

Er du glad for dine lærere?

Er lærerne gode til at hjælpe dig?

Lærer du noget spændende i skolen?

Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?

Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som

pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS)


2014/15

Side 33 af 54

Figur 3.2.01 viser, at trivslen blandt eleverne i indskolingen i Silkeborg generelt ligger meget

tæt på landsgennemsnittet. Resultaterne viser også, at eleverne kun i begrænset omfang

oplever, at de er med til at bestemme, hvad der skal foregå i timerne.

Figur 3.2.02 viser variationen mellem skolerne i andelen af elever, som udtrykker den laveste

trivsel. Som det fremgår, er der stor variation mellem svarene, både mellem spørgsmålene på

den enkelte skole, men også mellem skolerne. Nogle skoler har generelt små andele af elever,

som tilkendegiver en lav trivsel, mens andelen på andre skoler generelt er højere.


2014/15

Side 34 af 54

Figur 3.2.02

Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ”ringest mulige trivsel”,

2015, skoleniveau

Er du glad

for din

klasse?

Føler du dig

alene i

skolen?

Er der

nogen, der

driller dig,

så du bliver

ked af det?

Er du glad

for dine

lærere?

Er lærerne

gode til at

hjælpe dig?

Lærer du

noget

spændende

i skolen?

Er du med

til at

bestemme,

hvad I skal

lave i

timerne?

Svarkategori Ńej´ ´Ja, tit´ ´Ja, tit´ Ńej´ Ńej´ Ńej´ Ńej´

Ans Skole 1,1% 4,0% 13,9% 1,1% 2,9% 4,0% 35%

Balleskolen 0,4% 5,7% 5,3% 0,4% 0,8% 6,9% 38%

Bryrup Skole 1,7% 5,1% 6,0% 6,0% 3,4% 6,0% 60%

Buskelundskolen 2,5% 2,5% 5,5% 1,0% 2,5% 6,5% 41%

Dybkærskolen 0,6% 0,0% 4,5% 0,6% 0,0% 2,5% 50%

Frisholm Skole 1,9% 5,3% 11,8% 1,4% 3,3% 5,8% 57%

Funder Skole 0,0% 5,4% 3,4% 1,4% 2,0% 3,4% 28%

Fårvang Skole 4,2% 8,4% 9,9% 4,3% 2,1% 7,4% 53%

Gjern Skole 1,1% 6,9% 4,4% 1,1% 2,2% 3,3% 39%

Gjessø Skole 5,4% 2,1% 3,2% 4,3% 4,3% 7,4% 55%

Grauballe Skole 2,1% 7,4% 17,0% 1,1% 3,2% 6,4% 50%

Gødvadskolen 0,6% 8,9% 11,0% 0,0% 0,0% 4,4% 50%

Hvinningdalskolen 1,0% 1,0% 2,8% 0,7% 0,3% 2,4% 44%

Kjellerup Skole 3,0% 6,5% 15,7% 3,9% 4,7% 9,1% 64%

Kragelund Skole 1,7% 3,3% 6,7% 0,0% 0,0% 0,0% 38%

Langsøskolen 4,6% 10,0% 8,4% 9,2% 6,4% 10,1% 50%

Resenbro Skole 1,3% 2,6% 6,6% 1,3% 2,6% 6,4% 42%

Sejs Skole 1,1% 2,6% 3,4% 0,4% 0,7% 2,3% 39%

Sjørslev Skole 7,2% 4,3% 12,3% 18,8% 9,9% 17,1% 53%

Skægkærskolen 5,0% 7,8% 15,9% 2,2% 4,9% 2,8% 50%

Sorring Skole 2,7% 10,8% 15,3% 0,9% 0,9% 1,8% 68%

Sølystskolen 2,2% 8,8% 12,6% 3,3% 2,7% 4,3% 54%

Thorning Skole 0,8% 16,5% 10,7% 0,0% 0,8% 3,8% 54%

Vestre Skole 1,1% 6,4% 7,7% 1,6% 4,4% 5,9% 57%

Vinderslev Skole 1,6% 7,9% 9,4% 0,0% 3,1% 6,3% 53%

Virklund Skole 1,4% 5,6% 3,5% 3,5% 3,4% 6,2% 56%

Voel Skole 1,3% 5,5% 4,0% 1,3% 1,3% 0,7% 40%

Kommunen 2,1% 6,0% 8,5% 2,6% 2,7% 5,3% 49% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål er udvalgt som

pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at

svare på en 3-gradsskala – tabellen her viser andelen, der har angivet den ”ringest mulige trivsel”.


Figur 3.2.02 viser, at en stor andel af eleverne i indskolingen oplever, at de ikke har

indflydelse på, hvad de skal lave i timerne. Det er det spørgsmål, hvor eleverne tilkendegiver

lavest trivsel.


2014/15

Side 35 af 54

Trivsel i 4.-9. klasse

Trivslen for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen måles via flere forskellige parametre

eller temaer for trivsel. Den samlede trivselsindikator er dannet på baggrund af statistiske

analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme

underliggende holdning hos eleverne.

De fire indikatorer er:

❖ ”Social trivsel” bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse

af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning.

❖ ”Faglig trivsel” består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af

egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

❖ ”Støtte og inspiration i undervisningen” består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene

omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes

hjælp og støtte.

❖ ”Ro og orden” indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af

ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Figur 3.2.03 viser den samlede trivselsscore og scoren for hvert at de fire temaer på

kommuneniveau.

Figur 3.2.03

Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau

Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i

beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire

temaer.


Som det fremgår ligger både den samlede trivselsscore og scoren for de enkelte temaer for

mellemtrins- og udskolingseleverne i Silkeborg sig tæt op ad scoren på landsplan. Resultaterne

viser, at eleverne vurderer deres sociale trivsel højest, mens temaet omkring Støtte og

inspiration scorer lavest. Som med eleverne i indskolingen indikerer målingen, at der er et

udviklingspunkt i at arbejde med elevernes motivation og deres medbestemmelse på

undervisningen.

Ser man nærmere på, hvordan elevernes besvarelser fordeler sig på de enkelte temaer, kan

det ses, at fordelingen også her ligger tæt op ad fordelingen på landsplan.


2014/15

Side 36 af 54

Figur 3.2.04

Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau

Social trivsel

Faglig trivsel

Støtte og inspiration

Ro og orden

Note: Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel

elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til

5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS)

Som nævnt er trivselsundersøgelsen i høj grad et redskab rettet mod det lokale arbejde med

undervisningsmiljø og trivsel på den enkelte skole. Figur 3.2.05 med oversigt over skolernes

trivselsscore på de enkelte temaer viser da også, at der er en vis variation i scorerne.

Forskellene mellem de højest og lavest scorende skoler ligger for flere temaer således på 0,7.


2014/15

Side 37 af 54

Figur 3.2.05

Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau

Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

Ans Skole 4,2 3,7 3,3 3,8

Balleskolen 4,1 3,7 3,3 3,7

Bryrup Skole 4,1 3,7 3,3 3,6

Buskelundskolen 4,3 4,0 3,4 3,7

Dybkærskolen 4,1 3,7 3,2 3,7

Frisholm Skole 3,9 3,5 2,9 3,5

Funder Skole 4,2 3,7 3,3 3,7

Fårvang Skole 4,1 3,5 3,1 3,6

Gjern Skole 4,3 4,1 3,6 3,9

Gjessø Skole 4,1 3,7 3,5 4,0

Grauballe Skole 4,0 3,7 3,0 3,3

Gødvadskolen 4,2 3,9 3,5 3,9

Hvinningdalskolen 4,2 3,9 3,3 3,8

Kjellerup Skole 4,1 3,7 3,2 3,6

Kragelund Skole 4,2 3,8 3,4 3,8

Langsøskolen 4,0 3,6 3,2 3,6

Resenbro Skole 4,1 3,8 3,4 3,6

Sejs Skole 4,3 3,9 3,5 3,9

Sjørslev Skole 4,1 3,7 3,3 3,7

Skægkærskolen 4,1 3,6 3,1 3,7

Sorring Skole 4,2 3,9 3,5 3,9

Sølystskolen 4,1 3,8 3,3 3,8

Thorning Skole 4,1 3,7 3,1 3,8

Vestre Skole 4,1 3,8 3,2 3,7

Vinderslev Skole 4,1 3,7 3,5 3,9

Virklund Skole 4,2 3,8 3,3 3,8

Voel Skole 4,2 3,8 3,5 3,8

Kommunen 4,1 3,7 3,3 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i

beregningen af de fire viste temaer.



2014/15

Side 38 af 54

Indikatorer: ”Skolen arbejder aktivt for at forbedre elevernes trivsel” og

”Lærere/pædagoger arbejder aktivt med klasseledelse”

Trivselsmålingen er som nævnt et redskab, som skolerne kan anvende til at måle trivslen på

skolen og på sigt følge med i, om man lykkes med at indfri målsætningen om at øge trivslen i

folkeskolen. Med afsæt i forskningen kan man dog udpege en række faktorer, som kan have

en positiv effekt på undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Disse faktorer relaterer sig bl.a.

til opstilling af klare mål og normer for acceptabel adfærd på skolen samt arbejdet med

klasseledelse. Med afsæt i denne viden præsenteres i figur 3.2.06 resultaterne af skolernes

selvevaluering af egen praksis med at fremme elevernes trivsel.

Figur 3.2.06

Delmål: Elevernes trivsel skal øges

Af figur 3.2.06 fremgår det, at skolerne ikke i særlig høj grad prioriterer, at lærere/pædagoger

efteruddannes i klasseledelse, men at de i højere grad tilkendegiver, at man har en fælles

tilgang til arbejdet med klasseledelse. Resultaterne viser også, at skolerne i høj grad arbejder

med klare retningslinjer for, hvad der er acceptabel adfærd på skolen.

Delmål: Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer

Et væsentligt element i at sikre det kommunale mål om etablere læringsmiljøer, der sikrer alle

elevers ret til at indgå i fællesskaber, er at skabe pædagogiske rammer, der gør det muligt for

så stor en del af eleverne som muligt at inkluderes i den almene folkeskole. Dette flugter også

med den nationale målsætning for inklusion om, at andelen af elever i den almindelige

folkeskole skal øges til 96 procent.

Indikator: Inklusionsgrad (obligatorisk)

Med en inklusionsgrad på 95,9 må Silkeborg siges at leve op til målsætningen om en

inklusionsgrad på 96, og som figur 3.2.07 viser, har dette tal ligget stabilt gennem de seneste

år.

Figur 3.2.07

Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene

undervisning), kommuneniveau

Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den

almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser, i

forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition

specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.


2014/15

Side 39 af 54

Indikator: Elever, der modtager specialundervisning (obligatorisk)

Figur 3.2.08

Antal elever der modtager specialundervisning, kommuneniveau

Antal elever Procent

Kommunen, 2014/15 499 4,5%

Kommunen, 2013/14 499 4,5%

Kommunen, 2012/13 509 4,6% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme

gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen.


Indikator: Elevfravær (obligatorisk)

En væsentlig forudsætning for at eleverne kan lære det, de skal, og blive så dygtige de kan,

er, at de er til stede i undervisningen. Fravær modarbejder altså elevernes læring, men fravær

kan også i sig selv ses som et tegn på mistrivsel. Det er derfor væsentligt, at skolerne arbejder

aktivt med at skabe et undervisningsmiljø, der motiverer eleverne til at deltage i

undervisningen og fællesskabet i og omkring skolen.

I figur 3.2.09 vises det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af

sygdom, fravær med tilladelse (lovligt fravær) og ulovligt fravær.

Figur 3.2.09

Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, kommuneniveau

Note: Specialskoler og –klasser samt 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen.


Det samlede fravær for eleverne i Silkeborg ligger på 4,2 procent, hvilket er 1,2 procent under

det gennemsnitlige fravær på landsplan (5,4 procent). Tallene viser imidlertid også en svag

stigning i det samlede fravær på 0,3 procent i forhold til året før. Tallene viser desuden, at det

ulovlige fravær kun udgør en lille del af det samlede fravær, men at der har været en svagt

stigende tendens de seneste år.

Som det fremgår af figur 3.2.10 dækker det kommunale gennemsnit imidlertid over relativt

store forskelle, idet det samlede fravær på nogle skoler er over dobbelt så højt som på andre.

Det er også værd at bemærke, at det ulovlige fravær er relativt højt på enkelte skoler. Kun tre

skoler i Silkeborg har dog et samlet elevfravær (5,8 procent), der ligger over

landsgennemsnittet på 5,4 %.


2014/15

Side 40 af 54

Figur 3.2.10

Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, 2014/15,

skoleniveau

Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i

kommuneopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, november 2015


2014/15

Side 41 af 54

Figur 3.2.11

Antal klager til ”Klagenævnet for Specialundervisning”, kommuneniveau

Antal klager

2014/15 4

2013/14 4

2012/13 2 Kilde: Kommunens egen indberetning

To af disse klager er forældreklager over en skoles håndtering af deres barns

undervisningssituation. De to andre er afgørelser om specialundervisning: afgørelse om

placering i inklusionscenter (hvor andet var ønsket) og omfang af støtte. Alle sager er løst i

mindelighed.

Indikatorer: ”Skolen anvender en klar strategi for etablering af inkluderende

læringsmiljøer”, ”Skolens inklusionsindsats er kendt blandt ledelse, medarbejdere,

forældre og elever” og ”Skolens inklusionsindsats er accepteret blandt ledelse

medarbejdere, forældre og elever”

Arbejdet med at sikre elevernes trivsel og nedbringelse af fraværet fordrer bl.a., at man på

skolerne arbejder ud fra en klar strategi om, at skolens inklusionsindsats er kendt og

accepteret af medarbejdere, elever og forældre.

I figur 3.2.12 præsenteres resultaterne fra skolernes selvevaluering af egen praksis på dette

område.

Figur 3.2.12

Delmål: Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer (skoleledersurvey)

Som det fremgår af figur 3.2.12 vurderer skolerne, at målene for inklusionsindsatsen kun i

nogen grad er kendt af skolens forældre og elever, men oplever ikke desto mindre, at der er

en høj af opbakning til skolens arbejde med inklusion – både blandt det pædagogiske

personale på skolen og blandt forældre og elever. Det er også værd at bemærke, at der på

knap en tredjedel af skolerne kun i lav grad eller slet ikke er opstillet klare mål eller en

nedskrevet strategi for etableringen af inkluderende læringsmiljøer.


2014/15

Side 42 af 54

Delmål: Skolen mindsker betydningen af social baggrund

Det er en central målsætning for folkeskolereformen, at skolerne skal mindske betydningen af

social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater og i forhold til at kvalificere flere til at

tage en ungdomsuddannelse eller mere.

Som vist i figur 3.1.13 (side 21) indikerer sammenligningen af elevernes afgangskarakterer

med de socioøkonomiske referencer, at skolerne i Silkeborg på niveau med og for nogle skoler

lidt over, hvad gennemsnittet af skoler med samme elevgrundlag kunne levere. Der er dog

ikke noget, som indikerer, at det i særlig grad er elever med en svag social baggrund, som

bliver løftet. Resultaterne viser da også, at der stadig er relativt store forskelle mellem

skolernes præstation, og at de synes at afspejle elevsammensætningen på skolerne.

Indikator: Andel 9. klasses elever der har aflagt alle prøver i 9. klasse

En indikator for hvor gode skolerne er til at sikre, at alle elever – uanset social baggrund – har

mulighed for at komme videre på en ungdomsuddannelse er, at alle elever gennemfører alle

prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve.

Figur 3.2.13 viser udviklingen i, hvor stor en andel af eleverne der har aflagt alle prøver ved

Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse.

Figur 3.2.13

Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9.

klasse, kommuneniveau


beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning

I skoleåret 2014/15 er det det 95 procent af eleverne i 9. klasse i Silkeborg, som har aflagt

alle prøver, hvilket er 3 procent bedre end andelen på landsplan. Det er samtidig

kendetegnende, at andelen har været svagt faldende i løbet af de sidste par år, og at

udviklingen dermed går den forkerte vej.


2014/15

Side 43 af 54

Figur 3.2.14

Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9.

klasse, skoleniveau

Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle

prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i

kommunegennemsnittet.


Kigger man på samme indikator på skoleniveau viser det sig, at det kommunale gennemsnit

dækker over en vis variation mellem skolerne. Mens samtlige elever på en enkelt skole har

aflagt alle prøver, er der flere skoler, hvor ca. hver niende elev ikke har aflagt alle prøver.

Resultaterne indikerer et behov for at sætte fokus på de 5 procent af eleverne, som ikke

aflægger alle prøver og arbejde målrettet for at sikre, at udviklingen vendes og andelen

forøges.


2014/15

Side 44 af 54

Figur 3.2.15

Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på klassetrin

2014/15, skoleniveau

9.klasse, 2014/15 10. klasse, 2014/15

Ungdomsudd

annelse 10. Klasse Øvrige Ungdoms-

uddannelse 10. klasse Øvrige

Ans Skole 34,4% 50,0% 15,6% 80,0%

Balleskolen 49,1% 50,9%

Bryrup Skole 16,0% 84,0%

Buskelundskolen 45,8% 54,2%

Dybkær Specialskole 100,0% 57,1% 42,9%

Dybkærskolen 48,6% 51,4% 100,0%

Frisholm Skole 39,5% 60,5%

Funder Skole 10,8% 89,2%

Fårvang Skole 38,3% 56,7% 5,0%

Hvinningdalskolen 45,9% 54,1%

Kjellerup Skole 36,4% 62,3%

Langsøskolen 43,8% 50,0% 6,3%

Sejs Skole 46,2% 52,3%

Silkeborg Ungdomsskole 71,4% 94,2% 5,3%

Skægkærskolen 36,4% 63,6%

Sølystskolen 39,6% 52,1% 8,3% 60,0%

Thorning Skole 24,4% 64,4% 11,1% 37,5% 62,5%

Vestre Skole 33,3% 66,7%

Virklund Skole 18,9% 81,1%

Kommunen, 2014/15 36,8% 57,9% 5,3% 90,4% 1,4% 8,2% Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

(STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen.


Ser man på tværs af skolerne, viser figur 3.2.15, at der er store forskelle i elevernes

uddannelsesvalg efter 9. klasse. Andelen af elever, som vælger at gå i 10. klasse, er meget

stor på nogle skoler. Pr. 5. september 2015 var der ud af årgangen 218 elever, der valgte

Silkeborg Ungdomsskole og 461 elever der valgte efterskoler. Sammenlignet med

landgennemsnittet er der i Silkeborg Kommune ca. 7 % flere elever, der vælger at gå på

efterskole eller i 10. klasse efter 9.klasse.

Indikator: Andel af elever, der vurderes uddannelsesparate

Vurderingen af elevernes uddannelsesparathed er naturligvis en væsentlig indikator for, om

skolen har formået at klæde eleverne på til at påbegynde og gennemføre en

ungdomsuddannelse. Figur 3,2,16 viser i hvilken grad elever, der har søgt ind på en

ungdomsuddannelse efter 9. klasse, er blevet vurderet uddannelsesparate.


2014/15

Side 45 af 54

Figur 3.2.16

Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn,

kommuneniveau

Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en

ungdomsuddannelse.


Det fremgår, at en meget stor andel af eleverne fra 9. klasse (96 procent) vurderes

uddannelsesparate, og at denne andel har ligget relativt stabilt gennem de seneste år.

Samtidig er det også værd at bemærke, at der kun er meget små forskelle mellem drenge og

piger, og at andelen af elever, som vurderes uddannelsesparate i Silkeborg, ligger meget tæt

på landsgennemsnittet.

3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af

viden

Det følger af Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes folkeskoler, at praksis på

skoleområdet skal være viden- og datafunderet, og at man gennem praksis på skolerne også

genererer ny viden til gavn til for børnenes læring og udvikling.

Delmål: Skolens praksis er baseret på viden

En forudsætning for at folkeskolen kan indfri ambitionen om, at alle børn skal blive så dygtige,

som de kan, er, at der leveres undervisning af en meget høj faglig kvalitet, og at praksis på

skolerne er funderet i en solid viden om, hvad der har en effekt for elevernes læring og trivsel.

Indikator: Lærernes kompetencedækning (obligatorisk)

At lærerne besidder høje faglige kompetencer er en forudsætning for, at de kan levere en

undervisning af høj kvalitet og systematisk følge op på elevernes læringsmål. Derfor fungerer

lærernes kompetencedækning som en indikatorer for kvaliteten af den undervisning, der

leveres i skolerne. Aftalen om fuld kompetencedækning indebærer, at kompetencedækningen i

folkeskolen løbende skal øges, dvs. at undervisningen fremover skal varetages af lærere med

undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende dertil. Kommunerne

skal således sikre, at 95 procent af alle timer i 2020 varetages af en lærer med

undervisningskompetence/tilsvarende kompetence. De 95 procent omtales som ”fuld

kompetencedækning”, og dette gælder alle fag og alle klassetrin. Målet er et niveau på mindst

85 procent i 2016 og mindst 90 procent i 2018. Det er skolens ledelse, der foretager

vurderingen af, om de enkelte lærere på skolen har undervisningskompetence eller

kompetencer svarende til undervisningskompetence i de forskellige fag, de underviser i.


2014/15

Side 46 af 54

Figur 3.3.01

Samlet kompetencedækning, kommuneniveau

Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen.


Figur 3.3.01 viser den samlede kompetencedækning for alle fag på kommuneniveau.

Resultaterne viser, at kompetencedækningen ligger marginalt under gennemsnittet på

landsplan, og at den har ligget relativt stabilt i løbet af de senest år. Det er dog også tydeligt,

at det er nødvendigt med en øget indsats på dette område, hvis målet om en

kompetencedækning på 85 procent i 2016 skal nås.

Figur 3.3.02

Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15, kommuneniveau




2014/15

Side 47 af 54

Ser man på kompetencedækningen i de enkelte fag viser figur 3.3.02 store forskelle mellem

fagene. Mens man i fire fag indfrier målsætningen om en kompetencedækning på 85 procent,

er der en lang række fag, hvor kompetencedækningen ligger langt under. Det springer også i

øjnene, at kompetencedækningen i et stort fag som matematik ligger på 81 procent, og at det

dermed ligger under både landsgennemsnittet og under den kortsigtede målsætning om en

kompetencedækning på 85 procent i 2016.

Udfordringen med at sikre en højere kompetencedækning er dog velkendt, og allerede i 2014

blev der derfor vedtaget en samlet Kompetenceplan 2014-2020. Med afsæt i

kompetenceplanen er der siden skoleåret 2014/15 sket en løbende kompetenceudvikling i en

række fag. Da det tager fra 1-3 år at gennemføre en formel opkvalificering i et

undervisningsfag, er denne indsats endnu ikke slået igennem i resultaterne i denne

kvalitetsrapport. Det forventes, at der i skoleåret 2016/17 opnås 90 procent

kompetencedækning i fagene: dansk, matematik, engelsk, håndværk/design samt

natur/teknologi. Det er også værd at bemærke, at selvom de lærere, som er i gang med at

blive videreuddannede, endnu ikke optræder i statistikken som havende

undervisningskompetence, så vil de løbende tilegne sig kompetencer i takt med, at de

gennemfører fagenes moduler. Dette vil naturligvis være med til at styrke undervisningen også

i perioden frem til afslutningen af de igangsatte forløb, og det vil dermed også komme

eleverne til gode i form af bedre undervisning.

De konkrete tiltag og en oversigt over afviklingen af kompetenceløftet i undervisningsfagene

fremgår af Kompetenceplan 2014-2020 for Silkeborg Kommunes medarbejdere på

skoleområdet.

Generelt kan det dog konstateres, at der for nogle fag er meget langt til at opnå målet om, at

95 procent af alle timer i 2020 varetages af en lærer med undervisningskompetence eller

tilsvarende kompetence, ikke mindst da det gælder alle fag og alle klassetrin. For opnåelse af

dette mål kræves en fortsat prioritering af formel kompetenceudvikling i alle fag på både

forvaltnings- og skoleniveau.

Figur 3.3.04

Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15, kommuneniveau


Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning

http://skole.skoleporten.dk/sp/p472389/file/Fullscreen/c36e272d-af92-401c-bf65-715ff5d14725



2014/15

Side 48 af 54

Figur 3.3.04 viser den gennemsnitlige kompetencefordeling på tværs af klassetrin, og her ses

der en klar tendens til, at kompetencedækningen stiger, jo højere klassetrin man er på – en

tendens man også ser på landsplan. Mens den gennemsnitlige dækning i 1. klasse ligger på 74

procent, stiger den således til 88 procent i 9. klasse.

Endelig viser figur 3.3.05, at der også her er en endog meget stor variation fra skole til skole.

På nogle skoler ligger kompetencedækningen således helt oppe på 95 procent, mens det på

enkelte skoler kun er godt hver anden time, som varetages af en lærer med

undervisningskompetence inden for det pågældende fag. Resultaterne indikerer, at der på

nogle skoler er behov for en særlig indsats for at styrke kompetencedækningen.

Figur 3.3.05

Samlet kompetencedækning, 2014/15, skoleniveau

Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning.


2014/15

Side 49 af 54

Indikator: Lærere/pædagoger har de nødvendige kompetencer

Ser man på skolernes egen vurdering af de pædagogiske personales kompetencer, så mener

skolerne i høj grad, at lærerne har de nødvendige kompetencer inden for de fag, de underviser

i. Det kan også konstateres, at skolerne vurderer lærernes kompetencer til at lede arbejdet

med elevernes trivsel og sundhed lavere end deres faglige kompetencer. Der er således cirka

en fjerdedel af skolerne, som angiver, at lærerne kun ”i nogen grad” har kompetencerne til

dette arbejde. På samme måde er den samlede vurdering fra skolerne, at lærerne og

pædagogerne kun i nogen grad har modtaget den nødvendige efteruddannelse i

interventionstiltag over for elever med særlige behov. Til gengæld vurderer skolerne, at det

pædagogiske personale i høj grad har adgang til ressourcepersoner for faglig sparring og

inspiration.

Figur 3.3.06

Lærere/pædagoger har de nødvendige kompetencer

Indikator: Skolens ledelse involverer sig aktivt i udviklingen af medarbejdernes

faglige kompetence

Figur 3.3.07

Skolens ledelse involverer sig aktivt i udviklingen af medarbejdernes faglige

kompetence


2014/15

Side 50 af 54

Figur 3.3.07 viser, at der er et opmærksomhedspunkt omkring arbejdet med de tosprogede,

idet skolernes vurdering af lærernes kompetencer til at arbejde med tosprogede elever ligger

markant lavere end på de andre områder, og 13 procent vurderer at lærerne slet ikke har de

nødvendige kompetencer på dette område.

Grafen viser også skolernes ledelse i høj grad arbejder systematisk med videndeling, og at

man involverer sig aktivt i udviklingen af lærernes faglige kompetencer. Skolerne tilkendegiver

også, at skolernes ledelse i høj grad har de nødvendige kompetencer til at lede arbejdet med

inkluderende læringsmiljøer.

Delmål: Skolens praksis genererer ny viden

Det følger af principperne for kvalitetsudvikling, at praksis og læringssamtaler på skoleområdet

skal skabe og udvikle ny viden til gavn for børnenes læring og udvikling. Dette delmål omfatter

en række indikatorer, som relaterer sig til dette og hvorvidt praksis på skolerne understøtter

denne målsætning.

Indikatorer: ”Skolens ledelse gennemfører observation og ledelsesmæssig sparring”

og ” Der er de rette betingelser for undervisningsdifferentiering”

Ledelsesmæssig feedback på lærernes undervisning på baggrund af observation er nogle af de

aktiviteter, som man anvender for at understøtte en vidensgenererende praksis på skolerne,

og som man fra forskningen ved kan have en positiv effekt på elevernes læring.

Jævnfør figur 3.3.08 viser skolernes selvevaluering imidlertid, at man kun i nogen grad

praktiserer ledelsesmæssig observation af undervisningen, og at lærerne også kun i nogen

grad modtager feedback på sin undervisning fra ledelsen. Skolerne tilkendegiver også, at det

pædagogiske personale på skolerne i høj grad har de nødvendige kompetencer til at

gennemføre undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau, mens de i lidt

mindre grad vurderer, at skolens ledelse tilvejebringer de optimale betingelser for, at dette

kan lade sig gøre.

Figur 3.3.08

Ledelsesmæssig feedback på lærernes undervisning


2014/15

Side 51 af 54

Delmål: Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis, der

bygger på og udvikler viden

Det er en forudsætning for udviklingen af en vidensbaseret og vidensgenererende praksis på

skolerne, at man sikrer en organisering, som understøtter dette arbejde.

Indikator: Der er et velfungerende samarbejde omkring den enkelte elevs læring og

trivsel

Af figur 3.3.09 fremgår det, at skolerne vurderer organiseringen omkring den enkelte elevs

læring og trivsel i formelle samarbejdsfora meget højt – både de formelle samarbejdsfora og

det kollegiale samarbejde blandt det pædagogiske personale. Figuren viser også, at skolerne i

høj grad inddrager forældrene ved at tydeliggøre deres betydning for deres børns faglige

udvikling.

Figur 3.3.09

Der er velfungerende samarbejde omkring den enkelte elevs læring og trivsel


2014/15

Side 52 af 54

4. Øvrige kvalitetsoplysninger

4.1 Elevtal

Figur 4.1.01

Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk

som andetsprog, 2014/15, skoleniveau

Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i

LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet.



2014/15

Side 53 af 54

Figur 4.1.02

Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk

som andetsprog, kommuneniveau

Elevtal Andel af elever med bopæl

i kommunen Undervisning i dansk som

andetsprog, andel elever

Kommunen, 2014/15 11.036 97,4% 1,2%

Kommunen, 2013/14 11.045 97,1% 3,4%

Kommunen, 2012/13 11.088 96,8% 3,9%

Landstal, 2014/15 - 95,8% 4,6% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar).


4.2 Økonomi

Figur 4.2.01

Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, kommuneniveau

Udgifter pr. elev

2014/15 2013/14 2012/13

Kommunen 59.047 56.174 53.436 Note: Nøgletallet beregnes som regnskabstal på funktion 3.22.01, 3.22.07 og 3.22.08. Udgifter til undervisning netto er

bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkeskolen, specialskoler og regionale tilbud.

Udgifterne er reguleret i forhold til udviklingen i priser og lønninger (pl-reguleret). 2014 er basisår.

Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.


2014/15

Side 54 af 54

5. Opfølgning på kvalitetsrapporten fra skoleåret 2013/14 Sammenfattende opfølgning på sidste års anbefalinger

Siden sidste års kvalitetsrapport har vi haft fokus på at udvikle vores indsatser på en række

områder. Et af de centrale indsatsområder har netop været at udvikle og forbedre måden,

hvorpå vi arbejder med kvaliteten på skoleområdet. Ambitionen er, at vi på alle niveauer

udvikler undervisningsmiljøet med afsæt i viden og data, så det understøtter børnenes læring

og trivsel bedst muligt.

Derfor har vi udarbejdet kvalitetsprincipper, som fastlægger, hvordan kvalitets- og

læringssamtaler skal fungere som et grundlæggende princip for kvalitetsudvikling og

sammenhæng i hele styringskæden. Dette afspejler sig også i selve udformningen af dette års

kvalitetsrapporter – både de lokale og den samlede – som i højere grad end tidligere har fokus

på resultater og centrale mål. Du kan læse mere om principperne for arbejdet med kvalitet i

indledningen af rapporten (side 5).

Et andet centralt indsatsområde har været kompetenceudviklingen af både medarbejdere og

ledelse. På ledelsesplan har vi understøttet arbejdet med kvalitetsudvikling gennem et fælles

kompetenceudviklingsforløb for alle skoleledelser inden for ledelsesfeltet “Ledelse af videns- og

resultatbaseret udvikling af skolens undervisning”.

Med vores Kompetenceplan 2014-2020 har vi også sat fart på kompetenceudviklingen af

medarbejderne for at sikre, at vi indfrier målsætningen om fuld kompetencedækning i al

undervisning. Kompetenceudvikling tager dog flere år, og det er derfor først fra næste år, at vi

for alvor vil kunne begynde at se resultaterne af denne indsats.

Med henblik på at måle kvaliteten gennem resultater, godkendte Børne- og Ungeudvalget i

oktober 2014 Lærings- og Udviklingsmål for Silkeborg Kommunes folkeskoler. Målene bygger

på Lærings-og Trivselspolitik 2021. Læs mere om arbejdet med kvalitet på skoleområdet i

afsnit 3 (side 9 ff.).

Der er i skoleåret 2014/15 arbejdet målrettet med inklusion i samarbejdsrelationerne mellem

dagtilbud og skoler i 9 strategigrupper. Grupperne er sammensat af dagtilbuds- og

skoleledere, og her har inklusion været et af de fælles emner.

På Højmarkskolen blev der gennemført interviews med de tre lærerteams og ledelsen med

henblik på at udvikle et lokalt kompetenceløft om inklusion tilrettet de lokale behov.

Kompetenceløftet afvikles i skoleåret 2015/16.

Det blev i skoleåret 2014/15 besluttet, at der i skoleåret 2015/16 gennemføres inklusionstjek

på alle skoler med henblik på at skabe overblik over udfordringer og kompetencebehov.


http://silkeborgkommune.dk/~/media/Borger/Boern%20Skole%20og%20Familie/Skole%20SFO%20og%20klub/LaeringsogudviklingsmaalA4web.pdf

http://silkeborgkommune.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar/Laering-og-trivsel

Documents

Udkast til Kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes .../media/Borger/Boern Skole og...Kvalitetsrapport skoleområdet 2014/15 Side 3 af 54 Skolechefens forord Kære læser Jeg er glad