UnavngivetFra: Niels Chr. Andersen [mailto:nca@arkitekter-as.dk] Sendt: 16. december 2016 16:27Til: Afdpost_teknikogmiljoe@silkeborg.dk (F0141)Emne: Høring af ejer ved tilbageførsel af del af matrikel 214 Silkeborg Markjorder.

Til rette vedkommende.

Tak for høringsbrev af 16. december 2016, hvor vi anmodes om at komme med ejeresbemærkninger.

Som bekendt har det aldrig været vores ønske at arealet tilbageføres til landzone, og at der kun gives mulighed for at opføre én bolig tæt på "Det gule hus". Men som tingene står, må vi nok indrømme, at det alt taget i betragtning er den bedst opnåelige løsning, uanset hvor urimeligt det kan synes, sagshistorikken taget i betragtning:

- Arealet har ligget i byzone siden begrebet blev indført, uden at der på noget tidspunkt har været indsigelser.

- Der var godkendt et lokalplanforslag i 2000 med 7 boliger. Forslaget faldt på Vejdirektoratets veto, da der var planlagt motorvej hen over arealet.- I forbindelse med at Silkeborg kommune i 2005 inddrog de dele nord for, der havde naturværdier, havde man rig lejlighed til også at ekspropriere dette areal, men gjorde det ikke. Man meddelte at byggemulighed afventede motorvejsplaceringen, som jo kom på plads i 2008.- Der blev herefter vedtaget endnu et velgennemarbejdet lokalplanforslag, der tillod 3 veltilpassede boliger. Det forslag faldt på Naturstyrelsens udokumenterede og fejlbehæftede veto.

Vi har således ikke yderligere bemærkninger, ud over at vi har svært ved at se at en tilbageførsel til landzone skal sikre naturværdier. Snarere tvært imod.

Skal erstatningsudbetaling i henhold til gældende regler afvente forslagets godkendelse?

Venlig hilsen

Lysbrodalen IS

Side 1

1

Torsten Wagner Sand Christensen (16055)

Fra: Ina Klein Madsen (00409) på vegne af Afdpost_teknikogmiljoe@silkeborg.dk

(F0141)

Sendt: 23. januar 2017 07:50

Til: Teknik-Team Byplan (F0241)

Emne: VS: Museum Silkeborgs bemærkninger til lokalplansforslag 12-019

Venlig hilsen Ina Madsen

Informatik

Direkte tlf. 8970 1477

Teknik og Miljø

Søvej 1, 8600 Silkeborg

Mail: im@silkeborg.dk

Fra: Peter Mohr Christensen [mailto:pmc@museumsilkeborg.dk]

Sendt: 20. januar 2017 13:01 Til: Afdpost_teknikogmiljoe@silkeborg.dk (F0141)

Emne: Museum Silkeborgs bemærkninger til lokalplansforslag 12-019

Teknik- og Miljøafdelingen 20. januar 2017 Rådhuset Søvej 3 8600 Silkeborg Vedr. forslag til lokalplan 12-019 Område til en bolig på Lysbrohøjen 28C. Museum Silkeborg har ingen indsigelser til lokalplanforslaget. Undertegnede har foretaget en arkivalsk gennemgang af det berørte areal. Der er ikke på forhånd registreret fund eller fortidsminder indenfor selve lokalplanområdet, men der er registreret flere fortidsminder i nærområdet (se nedenstående plan). Således har der ligget et par gravhøje sydøst for grunden (sb.nr. 8 og 9). Desuden blev der forud for udstykningen af Bøgild Teglværk udgravet en bosættelse med huse og kulturlag fra bondestenalder fundet (sb.nr. 58). Lokalplanområdet placerer sig topografisk meget lig de to huse ved Bøgild teglværk.

2

Kort med registrerede fortidsminder i området omkring lokalplanområdet. I skriftlige kilder fra slutningen af 1400-tallet nævnes den middelalderlige ”Hunning Mølle” i området, men den præcise beliggenhed kendes ikke. Vandmøllen blev eftersøgt i forbindelse med genslyngningen af Møllebækken i 2001, men blev ikke fundet (sb.nr. 149). Det er derfor muligt, at møllen har ligget længere nede af bækken og dermed tættere på lokalplanområdet. I nyere tid har vandmøllen ligget ca. 50 m nordøst for det berørte areal, og der vil således være mulighed for anlæg som kan knyttes til tidligere faser af vandmøllen.

De høje målebordsblade med det berørte områdes og den historiske vandmølles placering. Topografisk ligger det berørte område på en markant bakkeknold, der afgrænses af større vådbundsområder samt Silkeborg Langsø. Mod vest afvandes vådbundsområderne af en mindre bæk, der løber ud i Ørnsø og mod nord af Møllebækken, der løber ud i Silkeborg Langsø. Mod øst forbinder Funder Å de to søer. Området er således oplagt for bopladser/bebyggelser fra især stenalderen. På baggrund af de arkæologiske registreringer i nærområdet samt topografien anses det som muligt, at der på det berørte areal kan være skjulte fortidsminder, der vil kunne kræves undersøgt i henhold til museumslovens § 27. Museet vil derfor anbefale, at disse arealer forundersøges i god tid inden anlægsstart. En sådan forundersøgelse er

3

frivillig, men vil kunne sikre, at loven ikke overtrædes, og at et påbegyndt anlægsarbejde ikke må standses, med forsinkelse og fordyrelse til følge. Med venlig hilsen Peter Mohr Christensen Museumsinspektør | Mob +45 21296895 pmc@silkeborgmuseum.dk

MUSEUM SILKEBORG | HOVEDGÅRDEN | Hovedgårdsvej 7 | DK8600 Silkeborg | Tel. +45 86821499 | www.museumsilkeborg.dk

1

Torsten Wagner Sand Christensen (16055)

Fra: Ina Klein Madsen (00409) på vegne af Afdpost_teknikogmiljoe@silkeborg.dk

(F0141)

Sendt: 1. februar 2017 07:10

Til: Teknik-Team Byplan (F0241)

Emne: VS: Høringssvar, lokalplan 12-019

Venlig hilsen Ina Madsen

Informatik

Direkte tlf. 8970 1477

Teknik og Miljø

Søvej 1, 8600 Silkeborg

Mail: im@silkeborg.dk

Fra: Søren Snehøj Nielsen [mailto:ssn@draupnergraphics.com]

Sendt: 31. januar 2017 20:43 Til: Afdpost_teknikogmiljoe@silkeborg.dk (F0141)

Emne: Høringssvar, lokalplan 12-019

Danmarks Naturfredningsforening, Silkeborg skal hermed gøre indsigelse mod forslag til lokalplan 12-019

for et område til en bolig på Lysbrohøjen 28C, Lysbro.

Lokalplanområdet fremstår som et skovnært lysåbent areal af græsser og urter og med en del gamle

løvtræer, og har dermed i sig selv en høj naturværdi. Området er omkranset af privatejet skov,

Møllebækken og det kommunale Funder Krat der består af skov, eng, mose og overdrev. I kraft af denne

beliggenhed er lokalplanområdet væsentligt som økologisk forbindelsesled mellem de forskellige

naturtyper. Det påpeges at særligt Funder Krat har meget høj biodiversitet. At lokalplanen har en

betydeligt negativ påvirkning af naturen fremgår i øvrigt helt utvetydigt af miljørapporten der er

udarbejdet i forbindelse med lokalplanen. Det fremgår også af miljørapporten at lokalplanen vil være i

strid mod kommunens egen retningslinje N1 angående mulige naturområder. DN Silkeborg undrer sig på

den baggrund over at lokalplanen overhovedet sendes i høring. Der er altså her tale om at bygge en bolig

på et ubestridt værdifuldt naturareal der aldrig tidligere har været bebygget!

I kraft af den høje naturværdi og landskabets bakkede udformning er området også meget væsentligt for

bynære naturoplevelser. Lokalplanområdet ligger højt og frit i landskabet og kan dermed ikke undgå at

påvirke oplevelsen af landskabet i betydelig grad. En realisering af lokalplanen vil således ikke alene være

til skade for naturen, men også for de lokale borgeres rekreative muligheder.

Såfremt lokalplanen gennemføres kræves der dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 17. Det er DN

Silkeborgs klare vurdering at der ikke er grundlag for at udstede dispensation i denne sag, da arealet ikke

alene er naturmæssigt værdifuldt men også har betydelige landskabelige og rekreative værdier, hvilket

netop er det lovens formålsparagraf omhandler. Det understreges også at Naturstyrelsen tidligere har

nedlagt veto mod bebyggelse på netop dette areal.

2

På baggrund af ovenstående, vil DN Silkeborg på det kraftigste henstille til at lokalplan 12-019 ikke

gennemføres.

Mvh

Søren Snehøj Nielsen, DN Silkeborg

UnavngivetDer er kommet et nyt høringssvar på Forslag Lokalplan 12 019 - Se mere her: http://silkeborgkommune.dk/Kommunen/Hoeringer-og-afgoerelser/Aktuelle-hoeringer/Forslag-Lokalplan-12-019Til dette indlæg er der også vedhæftet følgende fil(er):Hringssvar til lokalplanforslag 12 019 Lysbrohjen.docxFormular indhold:Jørgen MadsenEnhedslisten i SilkeborgLysbrogade 238600Silkeborgjorgen.madsen@silkeborg.dkHøringssvar til lokalplanforslag 12-019

Fra Enhedslisten i Silkeborg v/ Jørgen Madsen, Lysbrogade 23, Silkeborg

I 2010 godkendte Silkeborg Byråd en lokalplan, som muliggjorde bebyggelse i det berørte område.Miljøcenter Århus nedlage veto mod lokalplanen, fordi de tre vestligste grunde vurderes at være i strid med nationale interesser, da området fungerer som spredningskorridor for dyr og planter. Ansøger klagede til Miljøministeren over Miljøcentrets afgørelse. Miljøministeriet fastholdt 3. februar 2011 vetoet mod lokalplanen.

Miljøcentrets afgørelse:Udlæg af byggefelter indenfor den del af lokalplanområdet hvor miljøcenteret ikke er sindet at ophæve skovbyggelinjen, betragtes som værende i strid med de statslige interesser, hvorfor indsigelsen fastholdes.Indsigelsen betyder fortsat, at byrådet ikke kan vedtage lokalplanforslaget endeligt, før der er opnået enighed med Miljøcentret om forslagets indhold.

Man kan således fastslå, at ansøger ingen rimelig grund har til at forvente at kunne bygge på grunden. Bortset fra at Silkeborg Kommune har mulighed for selv at give dispensation.

Lokalplanforslaget er blevet miljøvurderet og screenet. Og det fremgår tydeligt af begge bilag, at området har en høj naturværdi og ikke bør bebygges.

Citat fra screeningsskemaet:Da matriklen har et højt naturindhold og ligger i sammenhæng med anden værdifuldnatur i form af skov, overdrev, vandløb og småsøer, samt at dele af matriklen ligeledes er udpeget som økologisk forbindelse bør udpegningen som muligt naturområde administreres restriktivt. Al bebyggelse på matriklen vil reducere naturarealet og medføre flere forstyrrelser i området. Opførelse af en bolig på matriklen vil således forringe området som levested for vilde dyr og planter og en eventuel bebyggelse vil derfor være i modstrid med Retningslinje N1.(Vores markering)

Igen fra samme bilag:På baggrund af en grundig gennemgang af naturindholdet på matriklen og i områdetvurderes det at placering af en bolig på matrikel nr. 214 kan forstyrre området og påvirke dyrelivet i skovbrynet og spredningskorridoren negativt.(Vores markering)

Videre fra samme bilag (mulige naturområder):Hele matriklen er udpeget som "Mulige naturområder” i Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. De omkringliggende områder mod nord, vest og syd er også udpeget som mulige naturområder eller beskyttet natur.For mulige naturområder udepeget i kommuneplanen gælder bl.a. følgende:Retningslinje N1: ”Stk. 1. Bevaring og forbedringI naturområderne og de mulige naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres.(Vores markering)

Samme bilag (spredningskorridorer):Store dele af matriklen er udpeget som en økologisk forbindelse i Silkeborg Kommuneplan 2013-2025.

Side 1

UnavngivetMatriklen grænser op til skov, vandløb og småsøer mod nord og vest. Mod syd grænser den op til åbne overdrevsarealer. Arealet hænger sammen med Møllebækdalen, og arealet forbinder de omkringliggende naturområder med den smalle naturbræmme langs Møllebækken. Samlet udgør de en økologisk forbindelse, der forbinder naturen ved Silkeborg Langsø med skov- og naturområderne mod vest.For økologiske forbindelser udpeget i kommuneplanen gælder bl.a. følgende:Kommuneplan retningslinie N3:”Stk. 1. Bevaring og forbedring af økologiske forbindelser. I områder udpeget som økologiske forbindelser skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.Stk. 2. Byudvikling og anlæg i økologiske forbindelser. Områderne, der er udpeget som økologiske forbindelser, skal normalt søges friholdt for byudviklingog tekniske anlæg.

Etablering af boliger eller andet, der ikke er natur på matriklen vil dog uundgåeligt have negativ indflydelse på områdets funktion som økologisk forbindelse.

Inddragelse af arealer i naturområderne kan kun ske til formål med overordnede nationale eller internationale interesser. I de mulige naturområder skal inddragelse af arealer til formål, der kan forringe naturindholdet, så vidt muligt undgås

Da matriklen har et højt naturindhold og ligger i sammenhæng med anden værdifuldnatur i form af skov, overdrev, vandløb og småsøer, samt at dele af matriklen ligeledes er udpeget som økologisk forbindelse, bør udpegningen som muligt naturområde administreres restriktivt.

Al bebyggelse på matriklen vil reducere naturarealet og medføre flere forstyrrelser i området. Opførelse af en bolig på matriklen vil således forringeområdet som levested for vilde dyr og planter og en eventuel bebyggelse vil derfor være i modstrid med Retningslinje N1.(Vores markeringer)

De samme formuleringer går igen i Miljørapporten, som også ligger som bilag i lokalplanforslag 12-019.Der er dog denne tilføjelse:SkovbyggelinieMatrikel 214 Silkeborg Markjorder er omkranset af offentligt ejet skov mod nord og sammenhængende privatejet skov på mere end 20 ha mod sydvest. Hele matriklen er således omfattet af 300 meter skovbyggelinie jf. naturbeskyttelseslovens § 17.Formålet med skovbyggelinien er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet og beskytte skovene mod blæst. Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod atplacere bebyggelse i en afstand af 300 m fra de omfattede skovområder.Et skovbryn har tit stor biologisk mangfoldighed, idet dyr og planter trives i overgangen mellem det åbne og lukkede landskab, og der er mulighed for både skjul, læ, sollys, varieret planteliv mv.

Det er værd at tilføje, at Silkeborg Kommune ikke har undersøgt forekomsten af rødlistede arter i lokalplanområdet, men da arealet har været natur igennem mange år kan det ikke udelukkes at der kan findes rødlistede arter på arealet

Man kan således fastslå, at såvel miljøscreeningen som miljørapporten kraftigt understreger, at der er al mulig grund til ikke at tillade byggeri, som foreslået i lokalplan 12-019.

Omfattende byggeaktivitet i LysbroSiden 2005/2006, hvor de 100 lejligheder i Lysbroparken blev opført, er der sketen voldsom udbygning i Lysbro, fortrinsvis på tidligere industrigrunde. På Valhallavej, Bragesvej og Møllebækken er der bygget eller ved at blive bygget opmod 80 boliger. På Lysbro Teglværk-grunden er der bygget 53 boliger. Det har allerede medført, at mærkbart flere benytter det rekreative område på Lysbrohøjen.Der er nu 66 boliger på vej på Bøgild Teglværk-grunden, 72 på Herningvej og 63 på Kingo-grunden.Over 400 boliger på bare 12 år. Hvis Lysbro fortsat skal være et attraktivt

Side 2

Unavngivetboligområde for såvel disse mange nye beboere som for de nuværende, så er det vigtigt, at der ikke inddrages rekreative arealer til byggeri.

Side 3

UnavngivetFra: noreply@silkeborg.dk [mailto:noreply@silkeborg.dk] Sendt: 5. februar 2017 17:55Til: (16055)Emne: Der er kommet et nyt høringssvar

Kære redaktørDer er kommet et nyt høringssvar på Forslag kommuneplantillaeg 53 - Se mere her:http://silkeborgkommune.dk/Kommunen/Hoeringer-og-afgoerelser/Aktuelle-hoeringer/Forslag-kommuneplantillaeg-53Formular indhold:Navn: Jørgen MadsenVirksomhed: Enhedslisten i SilkeborgAdresse: Lysbrogade 23Postnmmer: 8600By: SilkeborgE-mail: jorgen.madsen@silkeborg.dkSvar: Idet jeg henviser til vores høringssvar til lokalplan 12-019, vil foreslå at hele det berørte område føres til landzone.

Side 1

Indsigelse mod Lokalplan 12-019

Placering af bolig på matrikel nr.214

Beboerne på Lysbrohøjen 28, 30 og 34 ønsker hermed at gøre indsigelse mod ovenstående.

Indsigelsen retter sig mod to forhold:

1: Naturhensynet

Af Silkeborg kommunes aktuelle materiale, lokalplan 12-019, fremgår det klart, at en etablering af

boliger eller andre anlæg i området uundgåeligt vil have negativ indflydelse på områdets funktion

som spredningskorridor (økologisk forbindelse) og forringe naturindholdet i området. Dette var i

2012 baggrunden for, at Naturstyrelsen nedlagde veto mod bebyggelse i området.

I det aktuelle materiale fremgår det, at området i Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 er udpeget

som ”Muligt naturområde”. Ifølge retningslinjer for disse (N1 Stk. 1) skal levesteder for vilde dyr

og planter bevares og om muligt forbedres.

Placering af en bolig midt i dette område vil efter vores opfattelse være i åbenlys strid med disse

hensyn og fakta, og det vil være ødelæggende for det unikke naturområde.

Endelig vil vi henvise til, at Naturstyrelsen tidligere har sagt nej til at reducere skovbyggelinjen.

Naturstyrelsens vurderede, at bebyggelse ville være i modstrid med statslige interesser i forhold til

områdets funktion som økologisk forbindelse og i forhold til skovbrynene i området. Disse vægtige

argumenter er ifølge vores vurdering ikke ophævet af, at Silkeborg Kommune nu selv kan

dispensere fra skovbyggelinjen.

2: Kulturværdier

Det undrer os endvidere, at Silkeborg kommune ifølge lokalplan 12-019 vil give tilladelse til

bebyggelse på en udstykning (med adressen Lysbrohøjen 28C) på matrikel nr. 214, når Silkeborg

kommune med egne ord har erklæret i en tidligere kendelse vedrørende bebyggelse i området

Lysbrohøjen 28 (matrikel nr. 216) i forbindelse med lokalplan 12-005, at en udstykning vil

ødelægge de bygningsmæssige og bevaringsværdige værdier på Lysbrohøjen 28 (matrikel nr. 216),

hvorfor der ikke gives mulighed for udstykning, jf. nedenstående klip fra ”Indsigelsesnotat 5. april

2011 pkt. 5”. Den af Silkeborg kommune i lokalplan 12-019 nu foreslåede udstykning af matrikel

214, Lysbrohøjen 28C, vil give tilladelse til en bebyggelse der er endnu tættere på de

bygningsmæssige og bevaringsværdige værdier på Lysbrohøjen 28 (matrikel 216), end de

udstykningsplaner der er givet afslag på i afgørelsen fra lokalplan 12-005.

klip fra ”Indsigelsesnotat 5. april 2011 pkt. 5” , ”Indsigelser til forslag til lokalplan 12-005 [angivet 12-055 hvilket

antages fejlagtigt]”

Fastholdes Lokalplan 12-019 med placering af bolig på matrikel nr.214 vil det for os virke

utroværdigt ift. tidligere velbegrundede beslutninger, og det vil for os være en tilsidesættelse af

hensynet til naturen, flertallets mulighed for at nyde bynær skov og storslået natur og i strid med

Silkeborg Kommunes erklærede grønne profil.

Med venlig hilsen

Kia & Hans Christian Korsgaard, Lysbrohøjen 28, Silkeborg

Inge & Anders Andersen, Lysbrohøjen 30, Silkeborg

Lilian Tarp & Kaj Grove, Lysbrohøjen 34, Silkeborg

5 Hans

Christian

Korsgaard

Lysbrohøjen

28 8600

Silkeborg

Klager over at han ikke må udstykke hans ejendom Lysbrohøjen 28 når andre i

området må udstykke. Han finder det urimeligt.

Lysbrohøjen 28 består af bygninger som er bevaringsværdige og som

lokalplanen har bevaringsbestemmelser for. Byg-ningernes værdi er også

knyttet til omgivelserne og de rum der findes der, herunder grundens størrelse

og afstand til anden bebyggelse. En udstykning af denne ejendom vil ødelægge

ejendommens bygningsmæssige, bevaringsværdige værdier, hvorfor der i

lokalplanen ikke er givet mulighed for udstykning.