Undervisningsmateriale

Kære lærer

På Betty Nansen Teatret har vi de sidste måneder være mere end optaget af næstekærlighed, solidaritet, tragiske menneskeskæbner og flygtningekriser. Det har været en barsk proces på mange måder, og selv i teatersalen er der sket radikale ændringer, da den ellers rummelige scene er blevet reduceret til en temmelig smal scene, som en klaustrofobisk afgrund, der ligger som en konstant trussel for karaktererne i forestillingen. Det er gjort som et scenografisk greb, der presser skuespillerne i deres spil, og samtidig tydeliggør for publikum, hvordan en hverdag som flygtning må føles. En følelse, som vi må forholde os til i dag til trods for, at historien er mere end 70 år gammel.”Historien er desværre kun alt for aktuel i dag, men det er ikke blot en historie om nød og fattigdom, det er også en fortælling om familiesammenhold, varme og om lysten til at kæmpe for en bedre fremtid, imod alle odds.”

Vibeke Windeløv, Teaterchef

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet egner sig til gymnasieelever og folkeskoleelever i 8. - 10. klasse, i fagene historie, samfundsfag, psykologi, dansk og drama.I materialet findes der et handlingsreferat samt en beskrivelse af forestillingens karakterer. Både instruktøren og scenografen fra Vredens Druer har udtalt sig om arbejdet med forestillingen og derudover er der sat fokus på forfatteren John Steinbeck, samt uddrag af artikler om hans virke.Vredens Druer er uhyggeligt aktuel i dag, og derfor er der materiale om Maslows behovspyramide, der tydeliggør forandringen i menneskets behov. Som teater-dedikerede afsendere vil der naturligvis også være indhold inden for teaterfaget, i form af dramaøvelser og forestillingsanalyse.

Rigtig god fornøjelse!

BILLETPRISER- Min. 15 unge under 25 år: Hver tirsdag kan I få Billy+ billetter til kun 60 kr. pr. person (Kategori B og C)

- Min. 2 unge under 25 år: 100 kr. pr. person (Kategori B)

- Min. 2 studerende m. studiekort (uanset alder): 125 kr. pr. person (Kategori B)

BILLETBESTILLINGHos Teaterbilletter kan du få hjælp til din bestilling.

Ring på telefon 70 272 272 eller skriv til billet@teaterbilletter.dk

Åbningstider: Mandag til fredag kl. 12-18 og lørdag kl. 10-14

John Steinbeck og Vredens Druer

Den amerikanske nobelpristager John Steinbeck skrev storværket Vredens Druer i 1939 på blot fire måneder og bogen er en milepæl i amerikansk litteratur. Til trods for stor modstand med bl.a. bogafbrændinger indgår romanen nu som fast pensum i de amerikanske skoler. John Steinbeck beskriver de barske vilkår for de fattige, hjemløse og forstødte, midt i desperationen, når der ingen hjælp er at hente, og når målet viser sig at være en illusion.Baggrunden for romanen Vredens Druer er dét, der i amerikansk historie går under betegnelsen The Dust Bowl og dækker over de voldsomme støvstorme i 1930’erne, der drev tusinder af familier og landarbejdere på flugt. I Vredens Druer er familien Joad tvunget til at forlade alt det, de kender og elsker pga. de drastiske klimaforandringer, og de begiver sig ud på en rejse mod en ukendt fremtid. I lommen har de en lille lap papir, som lover guld og grønne skove. Rejsen er lang og opslidende, men familien tror fuldt og fast på et nyt og bedre liv.

Forestillingen varer 2 timer - uden pause

MEDVIRKENDEJoachim Fjelstrup

Lars SimonsenLaura Bro

Marie Bach HansenJens Jacob Tychsen

Kristian HalkenOlaf Johannessen

Joen Højerslev

EFTER ROMAN AF John SteinbeckDRAMATISERET AF Frank Galati

DRAMATURG OG OVERSÆTTER Karen-Maria Bille

INSTRUKTØR Katrine WiedemannSCENOGRAF Maja Ravn

LYSDESIGN Christian Alkjær LYD Troels Møller

FOTOS Natascha Thiara Rydvald

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDERELaila Skjerning

Marie LundgaardSabrina Skyborg

Indholdsfortegnelse

Handlingsreferat af Asta Kærgaard Svencionis s. 1 Karaktererne i Vredens Druer s. 2

John Steinbeck s. 4Steinbecks vrede druer af Leif Davidsen s. 4Steinbeck og puddelhunden på rejse i Amerika s. 6 Opgaver s. 6

Vredens Druer – Forældet eller relevant s. 7Vredens Druer lever stadig s. 7 Opgaver s. 8

Facts om Steinbeck og Vredens Druer s. 9

Maslows behovspyramide s. 10Maslow-pyramide forældet - Nye behov på spil s. 11Den moderne behovspyramide s. 12 Opgaver s. 12

Du Flygter af Katrine Wiedemann, instruktør s. 13

Interview med Maja Ravn, scenograf af Laila Skjerning s. 14 Opgaver s. 15

Skuespilteknik s. 16Method acting s. 16 Opgaver s. 17

Forestillingsanalyse s. 18

Resten af sæson 16/17 på Betty Nansen Teatret s. 20

Handlingsreferat af Vredens DruerAf Asta Kærgaard Svencionis

Tom Joad vender hjem til sin familie efter fire år i fængsel, men den jord han og hele familien er født, opvokset og mange af dem døde på, er ikke, som da han forlod den. En voldsom tørke hærger det meste af det østlige USA, så det er umuligt at dyrke jorden, og tusindvis af familier tvinges mod Californien, hvorfra rygter om mangel på arbejdskraft spredes.

Familierne har solgt deres ting og flygter i små lastbiler langs Hovedvej 66 fra de store selskaber, der har overtaget deres jord og fordriver dem fra deres huse. De flygter fra sulten og fra sandstormene og etablerer sig undervejs langs hovedvejen i interimistiske flygtningelejre, hvor de midlertidige fællesskaber med ligesindede vedligeholder håbet om en fremtid. For familien Joad er det vigtigste at holde sammen som familie, men efterhånden som de nærmer sig målet, vælger flere at gå ad egne veje, og de gamle må begraves i grøfter, efterhånden som de bukker under. På lejrene begynder rygter om forfærdelige arbejdsforhold at svirre, mens pengene slipper op, og da familien endelig når frem til Californien, sker der ingenting. Livet fortsætter som i flygtningelejrene langs hovedvejen, og der er ikke noget arbejde at finde.

Løbesedlerne og rygterne om, at de mangler arbejdskraft, er fingeret af de store landejere og selskaber, som derefter udnytter den massive tilstrømning af flygtninge til at presse lønningerne til slavelignende forhold. Prøver man at gøre oprør, bliver man eftersøgt, slået ihjel og omtalt som vagabond i aviserne dagen efter. Der er ingen mulighed for at skabe sig en tilværelse, pengene forsvinder hurtigere, end familien kan nå at tjene dem, og da også Tom bliver nødsaget til at forlade den familie, han lige er vendt hjem til, er familiens sammenhold for alvor truet.

1

Karaktererne i Vredens Druer

Vredens druer er centreret om den fattige landarbejderfamilie, Joad. Familien består af følgende medlemmer:

Tom Joad: Joachim FjelstrupFamilien Joads ældste søn, der ved stykkets begyndelse vender hjem med en prøveløsladelse i lommen. Han har siddet i fængsel i fire år for vold. Tom udgør sammen med Mor Joad familien hjerne.

Far Joad: Lars SimonsenEn fattig forpagter, der ligesom sine forfædre har levet af jorden. Tørken, misvæksten og endelig opsigelsen af hans forpagtningsret til jorden har knækket ham.

Mor Joad: Laura Bro Familiens kvindelige overhoved, hvis største frygt er, at familien skal blive splittet under den lange rejse til Californien. Mor Joad er familiens naturlige samlingspunkt og bliver gradvist primære beslutningstager.

Rose Joad: Marie Bach HansenToms lillesøster, der i en ung alder venter barn med sin lige så unge mand Connie Rivers. Rose har lukket sig om sin egen graviditet og ønsker i modsætning til sine forældre at bo i en by med moderne forbrugsgoder.

Al Joad: Joen HøjerslevToms lillebror, hvis lidenskabelige interesser er kvinder og biler. Al har ansvaret for den gamle udtjente lastbil, der skal transportere familien tværs over landet til Californien.

Joen Højerslev, Marie Bach Hansen, Jens Jacob Tychsen, Olaf Johannessen, Kristian Halken, Laura Bro, Joachim Fjelstrup, Lars Simonsen

2

Noah Joad: Jens Jacob TychsenToms lillebror, der pga en fødselsskade forholder sig tavst og passivt til begivenhedernes gang.

Onkel John: Kristian Halken Far Joads bror, der siden han mistede sin gravide kone, har bebrejdet sig selv, at han ikke fik hende tilset af en læge. Tynget af skyld lever han et stille liv, der af og til brydes af ulykkelige drukture. Først sent lykkes det ham at vende selvbebrejdelserne til vrede mod undertrykkerne.

Jim Casy: Olaf JohannessenCasy er en frafalden prædikant, der har været kendt i miles omkreds for sine ildfulde bønnemøder. Han har nu mistet troen til det kristne budskab, men ikke trangen til at være åndelig vejleder. Casy følger familien Joad til Californien og finder gradvist et nyt ideologisk holdepunkt i sin kamp for de besiddelsesløses rettigheder.

Connie Rivers: Joen Højerslev Roses mand, der drømmer om at uddanne sig og etablere sig som en del af den nye middelklasse i byerne.

Desuden tæller rollegalleriet familiens bedsteforældre, småbørnene Ruth og Winfield samt alle de mennesker, de møder på deres lange rejse – betjente, plantageejere, øvrighedspersoner, ballademagere og ligesindede. Alle roller varetages af et ensemble på otte skuespillere, der springer frit mellem figurerne.

3

John Steinbeck

Forfatteren til Vredens Druer, John Steinbeck, er både kendt og berygtet for sine værker. Han blev gerne beskyldt for at tage politisk stilling i sine bøger, som kommunist frem for loyal amerikaner. Steinbecks intention var dog ikke af politisk karakter, hans væsentligste drivkraft var at portrættere menneskers skæbne, som de var; han gav dem liv og retfærdighed ved at gennemskue sociale, klimatiske og politiske kriser meget tidligt i deres udvikling. Den måde at arbejde på, og det udtryk der er kommet ud af det, har naturligvis været til stor inspiration for mange verden over, ikke mindst for forfattere og journalister.

Steinbecks vrede druerAf Leif Davidsen, forfatter

John Steinbecks store roman Vredens Druer, sammen med værker som Mus og Mænd og Øst for Paradis, var grunden til, at den amerikanske forfatter fik nobelprisen i 1962. Vredens Druer gjorde Steinbeck verdensberømt, forhadt på sin hjemegn og meget velhavende. Vredens druer kom i store oplag og blev filmatiseret, og som Betty Nansen Teatrets opførelse viser, dramatiseret og elsket af generationer.

Vredens Druer handler om de fattige landmænd, der i 1930’ erne drives væk fra deres udtørrede jorder under den store tørkeperiode, som på amerikansk hedder Dust Bowl.

I romanen følger vi familien Joad på deres dramatiske rejse fra Midtvesten til Salinas i drømmelandet Californien i håb om et bedre liv. Det får de ikke, derimod bliver de udnyttet som billig arbejdskraft. Steinbeck brugte sit store litterære talent og sin kunst til at ændre synet på disse mennesker, fordi han gav dem sprog, satte ansigter på dem og gav dem værdighed midt i ulykken.

Dens tema omkring grådighed og bankernes hensynsløshed over for de fattige landarbejdere er stadig aktuelle temaer i dag, som også finanskrisen i 2008 viste. Dagens fokus på alternative fakta og falske nyheder er ikke noget, man kun ser i vore dage. Det eksisterede også i Steinbecks tid.

Vredens Druer vakte raseri i Salinas og omegn, da den udkom i 1939 og blev en stor bestseller- og kritikersucces. Steinbeck fik bl.a. Den Nationale Bogpris og Pulitzerprisen for romanen, der fik de lokale storbønder og industrifyrster i Salinas helt op i det røde felt.

Godsejerne orkestrerede en smædekampagne. Steinbeck blev beskyldt for at være en skørtejæger og drukkenbolt og det, der var meget værre: antiamerikansk og en frygtelig kommunist. Bagvaskelseskampagnen medførte, at FBI i årevis overvågede forfatteren - ligesom Ernest Hemingway blev det på grund af sit engagement på den lovlige, demokratiske republiks side under Den Spanske Borgerkrig. FBI kunne heller ikke lide, at Steinbeck senere rejste til Sovjetunionen og skrev en rejsebog om det helt ukendte land med billeder af Robert Capa.

The Dust BowlI 1930´erne var der en periode i USA med kraftige støvstorme, der i høj grad skadede landbruget.

Det var en tørkeperiode, der kom i tre bølger, 1934, 1936 og 1939, og titusindvis af familier blev tvunget til at forlade deres hjem.4

Steinbecks bøger blev brændt offentligt; og hans politiske modstandere hyrede forfattere til at skrive den ”sande” bog om livet i det solbeskinnede Californien under titler som f.eks. Glædens Druer. I mange år var Steinbeck persona non grata på sin fødeegn.

Men i dag har hans fødeegn accepteret, at han skrev sandheden. Han har nu sit eget store museum, og en veritabel turistindustri er opstået omkring hans værk og hans navn. Og selv i Monterey har de accepteret, at Steinbeck skildrede sandheden om fattigdommen og udnyttelsen af migranterne og vagabonderne på flugt fra et elendigt liv. Han kendte nemlig til deres liv. Han færdedes hjemmevant blandt arbejdere, vagabonder og sømænd. De var kilder til hans litteratur. Han var en stor folkelig fortæller.

Steinbeck selv blev ikke lykkeligere af den kunstneriske og økonomiske succes. Tværtimod. Den var med til at ødelægge ægteskabet med Carol, som ellers havde stået ham bi, renskrevet og redigeret hans bøger og fulgt ham i tykt og tyndt i de fattige år. Berømmelsen fjernede ham også fra de mennesker, han havde færdedes iblandt og skrevet om. Han brød op fra Vestkysten og flyttede til New York, giftede sig med en slags skuespiller, Gwyn, et ægteskab, der ikke holdt længe, og blev litterær stjerne på Manhattan. Han genfandt aldrig, syntes han selv, den samme glød og den samme glæde ved at skrive, og som sin samtidige Hemingway fandt han lidt for ofte trøst i flasken.

Efter nobelprisen i 1962 kom der ikke flere romaner fra hans hånd, men dog den dejlige rejsebog På rejse med Charley, der var hans forsøg på at genopdage USA. Han døde som bare 66-årig den 20. december 1968 af hjertestop, men anses stadig for en af de allerstørste i amerikansk litteratur.

Leif Davidsen

Den danske forfatter og journalist Leif Davidsen skrev i 2014 en rejse- og erindringsbog, som han kaldte Steinbecks Spøgelse – Jagten På En Forfatter. Leif Davidsen kørte i en autocamper 13.000 km. gennem USA sammen med sin kone. Missionen var at køre i hjulsporene på selveste John Steinbeck, der i 1960 kørte USA rundt med sin hund Charley ved sin side. I 1960 kom der også en bog ud af rejsen, med titlen På Rejse Med Charley, som resultatet af en længere periode, hvor Steinbeck følte, at han havde mistet forbindelsen med sit hjemland. Bogen blev derfor en slags genopdagelse af Steinbecks eget land.

5

Steinbeck og puddelhunden på rejse i AmerikaUddrag af artikel i Berlingske 4. januar 2008

Det er snart 50 år siden, men noget af det forunderlige ved bogen er, at den føles, som var det i går, rejsen fandt sted. Den store realistiske romanforfatter har et skarpt blik for virkeligheden, et højt udviklet sanseapparat, han ser udviklinger allerede i deres spirefase, det er det moderne Amerika, han beskriver. Det var der allerede dengang. Nu er der blot blevet mere af det. Steinbeck kommer i kontakt med mange slags mennesker, har den fineste underfundige måde at karakterisere folk på, og hans gengivelser af samtaler falder med en charmerende lethed. Han møder Amerika med kærlighed og humor, han analyserer uanstrengt sociale mønstre. Hans modtagelighed er den ægte epikers, dvs. uden fordommenes filter, uden moraliseren. Det er en bog, der gør én glad. Vi har en tilbøjelighed til at se USA med Hollywoods øjne, det hysteriske, det skabagtige, det drivende sentimentale, det overtydelige, det primitivt overfladiske. Når vi ser det med Steinbecks, genfødes det i al sin rigdom. (…)Man kunne være lidt flot og hævde, at mens Faulkner er forfatternes digter og He-mingway journalisternes, så er Steinbeck hele menneskehedens. Ja, det er lovlig smart sagt, men der er den kærne i det, at Steinbeck har taget langt bredere læser-kredse om hjertet end de to andre. I USA er han vel det 20. århundredes mest læste forfatter. Samtidig med at han har været og fortsat er kontroversiel i visse kredse. Netop Vredens Druer vakte ved udgivelsen i 1939 voldsom vrede blandt de besid-dende i Californien for sin ubesmykkede skildring af kapitalisternes skruppelløse udnyttelse af de fattige daglejere. Den næsten samtidige Mus og mænd står fortsat på listen over forbudte bøger rundt om på uddannelsesinstitutioner i bibelbæltets USA. Steinbeck selv kan ikke gøre for balladen. Han skildrer virkeligheden, men noget ideologisk budskab har han ikke. Han er bare på menneskets side, simpelthen. Hvis han idealiserer noget, så er det den menneskelige evne til at klare sig.

Opgaver

- Find et foto taget af krigsfotografen Robert Capa, som Leif Davidsen nævner i sin tekst. Giv personerne på fotoet en stemme ved at skrive en historie om dem, ligesom Steinbeck gjorde. Gør dem menneskelige ved at give dem værdighed, midt i ulykken.

- Læs bogen Vredens Druer af John Steinbeck. Skriv et essay, hvor du fokuserer på personskildringen af karaktererne og Steinbecks måde at levendegøre dem.

- Udvælg en karakter fra Vredens Druer og skriv videre på personens liv. Spring eventuelt 5 – 10 år frem i tiden.

- Find et nutidigt foto af flygtninge og digt videre på deres historie. Lad dig inspirere af Vredens Druer, så de familiære udfordringer kommer i centrum. Hvor kommer de fra, hvorfor skulle de flygte, hvor er de nu, og hvor ønsker de at komme hen?

6

Vredens Druer - Forældet eller relevant?

Vredens Druer kan betegnes som et klassisk værk, i kraft af dens gyldighed og værdi for nutiden. Det er bestemt ikke mindre relevant at tale om flygtninge, klimakatastrofer og udnyttelse af mennesker i dag, end det var for 78 år siden. Vi får i de daglige nyheder beskrevet, hvordan menneskemængder flygter, og nogen gange med så stor indlevelse, at vi får et personligt forhold til de omtalte. Vi forstår den store smerte, men forstår vi også, hvilke mekanismer der er på spil, når man skal forlade sit hjem og sit land? De mekanismer præsenteres man for i Vredens Druer. Måske det er årsagen til, at bogen er lige så aktuel i dag. Steinbeck har skrevet sine oplevede frustrationer ind i familien Joad, og han gør familiesammenholdet til noget helt særligt. Det er især Mor Joad i familien, der insisterer på, at de for enhver pris skal blive sammen, for hvis de først splitter op, vil de være fortabt.

Vredens Druer lever stadigUddrag af artikel fra Information d. 11. april 2014

For 75 år siden blev John Steinbecks roman rost for sin realisme og beskyldt for at være et djævelsk værk. I dag, hvor nationens moralske kurs, det sociale system og storkapitalens ansvar igen er til diskussion, vender mange sig mod denne klassiker

(…)Akkurat som sine hovedpersoner, Joad-familien, der under depressionen i 1930’erne tvinges på landevejen mod Californien i håb om en bedre tilværelse, havde også Steinbeck begivet sig ud på en besværlig rejse. Men nåede han sit mål, kunne han tæmme sin vrede og undgå at blive sentimental, fornemmede han, at romanen ville blive »en af de virkelige fine bøger og en ægte amerikansk bog.(…) Godt hjulpet på vej af John Fords succesfulde filmatisering fra 1940 med Henry Fonda i rollen som Tom Joad har romanen solgt mere end 14 millioner eksemplarer, og fejringen af klassikeren er for længst startet i USA. Her er John Steinbeck og hans hovedværk atter skræmmende aktuelle; som en kommentator for nylig bemærkede, så er timingen atter med Vredens Druer. (…)

Stillbillede fra John Fords filmatisering af Steinbecks roman The Grapes of Wrath7

(…)Som resten af USA havde migrantarbejderne troet på myten om Californien. I stedet for det forjættede land mødte de imidlertid fremmedhad, grådige farmere og en fattigdom større end den, de var rejst fra. I arbejdslejrene, hvor de boede under kummerlige forhold, fik Steinbeck et stærkt indblik i både den rå amerikanske virkelighed og i disse jævne arbejderes viljestyrke og udholdenhed. Det første forsøg på at skrive en roman om indtrykkene fandt sted i vinteren 1938. På det tidspunkt var forholdene for migrantarbejderne værre end nogensinde, og gisningerne om, at bankerne og de rige farmere i fælleskab saboterede hjælpen til lejrene af frygt for, at arbejderne skulle organisere sig i fagforeninger, gjorde Steinbeck rasende:»I ét telt sidder der tyve mennesker i karantæne for skoldkopper, og to af kvinderne i teltet skal føde denne uge,« skrev han i et brev til en ven efter at have besøgt lejren i Visalia. »Staten og amterne vil ikke hjælpe, fordi de er fremmede. Men afgrøderne i enhver egn af denne stat ville ikke kunne blive høstet uden disse fremmede. Det gør mig ret gal.«Vreden ødelagde The Oklahomans, og for at dæmme op for raseriet prøvede Steinbeck sig i en mere satirisk tone med L’Affaire Lettuceburg. Også det manuskript opgav han. »Jeg forsøger at skrive historie, mens den foregår,« jamrede forfatteren fortvivlet til sin redaktør, som han dog forsikrede om, at han ikke ville give op.

Opgaver

- Diskuter i klassen, hvordan tiden i 1930´erne var, og hvilke samfundsmæssige mekanismer vi kan genkende i dag.

- Skab et debatforum, hvor to grupper skal argumentere for og imod, at historien gentager sig.

- Se filmen og læs romanen Vredens Druer og diskuter de to slutninger. Hvad tror i der ligger til grund for filminstruktørens valg?

- Skriv en artikel om en bestemt befolkningsgruppe, en subkultur eller et område som du har stort kendskab til. Skriv derefter en fiktiv historie om en person fra denne kultur, og gør vedkommende levende i samme stil som John Steinbeck, ved at give personen holdninger, fysik, indre liv, handlinger mm.

- Overvej hvad der skal til i dit liv, før du kan sige som Steinbeck: ”Når (det her) er gjort, er jeg ligeglad med, hvornår jeg dør, for så er mit livsværk færdigt.” Del det med sidemanden eller resten af klassen.

8

Facts om Steinbeck og Vredens Druer

- Den første udgave af Vredens Druer fra Viking Press var en hardback på 619 sider (260.000 ord), den kostede $2.75 og havde et støvet omslag illustreret af Elmer Hader. Der blev trykt ca. 50.000 eksemplarer, og den blev den bedst sælgende bog i Amerika i 1939. I februar måned i 1940 var bogen allerede i sit 11. oplag, og der var solgt 428.900 eksemplarer. En førsteudgave af bogen i perfekt stand er i dag mere end £15.000 værd.

- Darryl Zanuck købte filmrettighederne til Vredens Druer for 75.000 $. Zanuck var bekymret for uroligheder og besluttede at holde premieren på Vredens Druer i New York. Filmen, der blev instrueret af John Ford, modtog strålende anmeldelser, og Steinbeck sagde, at Henry Fondas præstation som Tom Joad fik ham til at tro på sine egne ord. Steinbeck og Fonda fik siden et livslangt venskab, og skuespilleren læste Alfred Lord Tennysons digt Ulysses op ved Steinbecks begravelse i 1968.

- Steinbeck er ikke den eneste, der har benyttet titlen Vredens Druer. I 1917 skrev Boyd Cable (1878-1943) en bog med en række historier under samme navn, om Første Verdenskrig, med undertitlen Fireogtyve Timer i en Menig Soldats Liv.

I 20erne var der en ædruelighedsbevægelse, der udgav en bog under navnet Vredens Druer. Og endelig i 2003 skrev Lewis Perdue en bog om vinindustri, som han kaldte Vredens Druer.

- Bruce Springsteen er den stolte ejer af en bronzebuste af John Steinbeck, som han modtog sammen med Steinbeck-prisen i 1996 fra Steinbeck Centret ved San Jose Universitet i Californien. Inspireret af Woody Guthries sange om ”støvskyens tidsalder ” (The Dust Bowl era), indspillede Springsteen en sang baseret på Vredens Druer, som han kaldte for Tom Joads genfærd (The Ghost of Tom Joad).

- I dag, næsten fire årtier efter Steinbecks død, sælger hans romaner tilsammen mere end 700.000 eksemplarer om året.

- Vredens Druer ligger nummer 10 på Modern Library´s Top 100 romaner fra det 20. århundrede, og filmversionen ligger nummer 21 på det Amerikanske Film Instituts liste over ”Amerikas 100 bedste film”.

- Vredens Druer er oversat til mere end 40 sprog.

- Under 2. Verdenskrig var John Steinbeck korrespondent for Herald Tribune. Hans klummer blev udgivet over hele landet, undtagen i Oklahoma, som stadig ikke havde tilgivet ham for at have skrevet Vredens Druer.

9

Maslows behovspyramide

I Vredens Druer følger vi en familie, der er tvunget til at forlade deres hjem og begive sig ud på en rejse mod en forhåbentlig lysere fremtid. De kan stort set ikke have nogen ting med sig, og på ingen tid bliver deres behov ændret radikalt. Pludselig handler deres hverdag om, hvordan de finder noget at spise, hvor de skal sove, om alle er raske, og hvordan de holder sammen som familie. Det er sikkert ikke ulig, hvad familier på flugt i dag går igennem. Når livet handler om overlevelse og at finde tryghed og sikkerhed, kommer selvrealisering og anerkendelse til at virke som fjerne tilstande. Det er menneskelige behov, men på sulten mave og uden bolig når man sjældent derhen.

Abraham Maslow lavede i 1943 en model af de menneskelige behov, som viser, hvordan mennesket må have dækket de mest basale behov som mad, vand, varme osv., førend det næste behov, fysisk og social sikkerhed, kan opfyldes. Maslow opfattede de tre nederste niveauer som mangelbehov, som er behov, der opstår, når organismen mangler noget. Det er nogle behov, der foregår som processer, indtil behovene er dækket. De to øverste niveauer så Maslow som vækstbehov, og i modsætning til mangelbehovene kan vækstbehovene ikke mættes. Til gengæld vil de til enhver tid træde i baggrunden, hvis et mangelbehov ikke bliver dækket.

Maslows behovspyramide er i det senmoderne samfund blevet udfordret, da de sociale behov og selvrealisering er kommet i langt større fokus. De fysiske behov er stadig fundamentet i behovspyramiden, men da de ofte er dækket som en selvfølge i den vestlige verden, bliver der ikke brugt særlig mange kræfter på disse grundlæggende behov. Dermed kan man argumentere for at pyramiden i dag, skal vendes på hovedet.

Et meget tydeligt eksempel på den omvendte behovspyramide, og det store fokus der er på at realisere sig selv, kan ses i de utallige realityprogrammer og diverse talentkonkurrencer i tv. Og ikke mindst på Facebook og andre sociale platforme.

10

Maslow-pyramide forældet- Nye behov på spil

Uddrag af artikel fra tidsskriftet ’Tid og Tendenser’ skrevet af lektor og samfundsforsker v. Aalborg Universitet Johannes Andersen

Maslows kendte behovspyramide har fokus på grundlæggende behov for bl.a. fællesskab og sikkerhed. Samfundsforsker opstiller ny behovspyramide, fordi det moderne menneske først og fremmest har behov for foranderlighed, fremhævelse og valgfrihed.

I det moderne samfund er det at træffe valg noget meget afgørende. Det er en del af den moderne identitet. Tilværelsen er dynamisk, og den indbyder hele tiden til, at man kan og skal prøve noget nyt. Mode afløses af ny mode. Vaner afløses af nye vaner. Servicetilbud afløses af nye servicetilbud. Smarte gadgets afløses af endnu smartere gadgets. Uddannelser afløses af nye uddannelser. Karrierer åbner hele tiden nye positioner. Der er altid nye muligheder, og denne dyrkelse af valget går naturligt nok ud over perspektiver, der vægter forpligtelser. Det vigtigste er at kunne vælge. Ikke at opfylde bestemte forpligtelser.Nu kan man analytisk antage, at et individ vælger ud fra nogle grundlæggende og basale behov, der ikke ændrer sig over tid. Når man vælger ny mode, ny service, en ny gadget, en ny uddannelse eller en ny karriere, så er det indskrevet i nogle basale behov, som finder dækning på den givne, konkrete måde. Behovene er konstante, mens dækningen af dem varierer. Hvis det var tilfældet, kunne man sætte alt på plads ved hjælp af en enkelt behovspyramide.

I den ene ende er de basale behov, der svarer til primitive samfundsformationer, og i den anden de mere avancerede, der kan udfoldes i mere avancerede samfund. I sådan en pyramide er logikken, at man udvikler sig fra et primitivt til et mere raffineret og rigt samfund, i takt med at man får mulighed for at dække flere og flere komplicerede behov. (…)Når man kaster sig ud i en beskrivelse af en behovspyramide, er det først og fremmest et forsøg på at lave en analytisk opdeling af forskellige behov. Nogle er forbundet med sult og menneskelige drifter. Andre med den sociale orden. Og endelig nogen, der er forbundet med det at kunne begå sig som individ i en given kontekst. (…) Grundlæggende afspejler Maslows behovspyramide et samfund, domineret af forpligtelser frem for valg. (…) I det moderne samfund, hvor de individuelle behov fremelskes i en kultur, der vægter flere valg på bekostning af forpligtelser, sker der en omskrivning af behovene. Først og fremmest fordi de ikke længere indgår i et målorienteret og frigørende politisk projekt, men udgør centrale dele i det, man kan kalde for et livsstilspolitisk perspektiv.Udgangspunktet er den situation, at når man selv gentagne gange er tvunget til at træffe valg, ikke bare om de banale ting i hverdagen, men også vedrørende de store ting, der vedrører afgørende beslutninger i tilværelsen, bliver man ved med at overveje, hvad det nu er, man gerne vil, og hvad man ikke lige har lyst til. Det sker i en proces, hvor man har behov for at markere sig og fortælle, hvor man lige er her og nu. Hvad skal man ellers gøre, når nu tingene ikke er vigtige i sig selv?

11

Den moderne behovspyramide

Pointen kan være, at de basale behov i de moderne, velhavende samfund er blevet løsrevet fra deres status som basale behov, fordi de mere og mere er blevet omskrevet til at være strategiske elementer i den permanente jagt på valg, der kan matche de individuelle behov. På linje med de andre behov.Behov for sikkerhed omskrives til et behov for foranderlighed. Når målet for den moderne personlighed er at demonstrere evnen til at træffe selvstændige valg, dyrker man idealer for en verden præget af dynamik, udvikling og omskiftelighed. Her er man tryg, når man får øje på endnu flere valgmuligheder. En logik, der eksempelvis strategisk satses på i ethvert supermarked.Behov for at høre til omskrives til behov for at kunne bevæge sig fra det ene tidsbegrænsede, funktionsbestemte fællesskab til det næste. Hvor man i en afgrænset periode vælger at dyrke eller udfolde bestemte funktioner, i en ramme af gensidig tillid. (…)Behov for anerkendelse omskrives til et behov for fremhævelse. I den moderne kulturs dyrkelse af ranglister, sammenligninger og gennemsnit er det nærmest en logisk konsekvens, at det også præger personligheden. Det er blevet til et behov for at blive fremhævet som noget særligt, på bekostning af andre, der meget gerne – symbolsk eller fysisk – må sendes hjem. (…)Endelig omskrives behov for selvrealisering til behov for realisering af endnu flere af ens egne behov. I det traditionelle samfund var målet at udvikle personlige potentialer på en sådan måde, at man ved at demonstrere samfundsmæssige dyder og kvaliteter kunne fungere som rollemodel for andre. Man forsøgte så at sige at udtrykke de bedste sider af samfundet i egen person. Man var den gode medborger.I det moderne samfunds fokusering på selvstændige valg forskydes fokus naturligt nok til egne behov for flere valg. Man udvikler en strategi for at demonstrere selvstændighed, dynamik og ungdommelighed ved at gøre alt til genstand for valg, der vurderes ud fra egne behov. På den måde får de basale fysiske behov ny betydning (…).

Opgaver

- Diskuter i klassen, hvordan den vestlige selvrealiseringskultur støder sammen med flygtninges krisetilstand.

- Diskuter i klassen, hvad det betyder, at vores behovspyramide ser så forskellig ud, når vi bor dør om dør?

- Skriv en logbog, hvor du i løbet af en dag noterer alle de gange, du støder ind i et behov. Lav en oversigt i pyramideform, som din private behovspyramide, ud fra dine notater.

- Find din sidste opdatering på de sociale medier og analyser din egen grund til at skrive dette: Hvad består nyheden af? Hvilken forskel gør det i dit liv? Har det nogen fremtidige konsekvenser? Hvilken følelse gav det dig at dele det med andre? Hvilke valg har du truffet i forbindelse med nyheden? Osv.

12

Du flygterAf Katrine Wiedemann, instruktør John Steinbecks Vredens Druer er en moderne klassiker med en uhyggelig aktualitet. Det er historien om familien Joad, der efter at have mistet alt kæmper for at bevare deres liv og værdighed under presset fra en stigmatiserende omverden, der i mødet med deres uforskyldte elendighed reagerer med at frakende dem enhver menneskelighed: ”De folk kan ikke være mennesker. Mennesker ville ikke opføre sig sådan”. Minder det om noget, vi kender?Historien foregår i 30´ernes USA, men lighederne med nutidens flygtninge er mere end påfaldende. Heller ikke i vores øjne er flygtninge individer med navne og en historie, men en anonym, ansigtsløs masse, tragiske menneskeskæbner reduceret til statistik.

Et menneske er ikke en statistik. Det er altid ét menneske, der flygter. Det er ét menneske, der siger farvel. Ét menneske, som drømmer. Ét menneske med et navn, hvis mor og far har et navn, et menneske, der er vokset op et givet sted. Ét menneske der stilles overfor de vanskeligste valg, som han eller hun i den dybeste ensomhed alene må tage ansvaret for. Eller endnu værre: slet ikke har noget valg, men blot sendes hovedkulds ud på en flugt uden endestation.

Hvad er et hjem? Hvad betyder familie? Hvad er et menneske? Hvad er vigtigt, og hvad kan vælges fra? Livet bliver sat på spidsen for flygtningen. Kun livets grundspørgsmål står tilbage. Sådan var det på Steinbecks tid. Sådan er det i dag.

Og er det kun i flygtningesituationen, sådanne spørgsmål trænger sig på? Har disse store, uhåndterlige spørgsmål ikke i sidste ende samme gyldighed, også for os, der tror os livsforsikret i evig magelighed?

Flygtningene i Steinbecks historie er klimaflygtninge. De flygter fra ødelagte, eroderede marker og kastes ud i det uforudsigeligt fremmede. Hvad blev der af den amerikanske drøm? Deres verden lukker sig bag dem, men det sted de rejser imod, møder dem også med lukkede døre. De fanges i limbo, i verdens korridorer, i en evig stampen på stedet. At lave en forestilling om flygtninge kræver en særlig ydmyghed. Hvordan laver man teater over et emne, der er så påtrængende, frygtindgydende alvorligt, og som alligevel er fortrængt til periferien af vores bevidsthed? Vi prøver at gøre det, som kunsten kan, at vise mennesket i nærbillede. Tæt på, så vi ikke kan vende os bort. Hvem ved, hvem der i morgen er på flugt? Måske der er os selv, der fortvivlede banker på lukkede døre.

13

Interview med Maja Ravnaf Laila Skjerning

Scenograf Maja Ravn har i tæt samarbejde med instruktør Katrine Wiedemann skabt det visuelle udtryk på scenen til Vredens Druer. Det har været en proces med mange overvejelser, for hvordan iscenesætter man en klassisk roman fra 1939, der er ligeså aktuel i dag som dengang, uden at skabe klichéer, og uden at der går ’teater’ i den?

Hvilke tanker ligger der til grund for dit valg af scenografien?Betty Nansen Teatrets scene er en ret rummelig scene, men da forestillingen handler om en familie på kanten af afgrunden, med håbet om en bedre fremtid som eneste livline, opstod et behov for at gå med dette indre og ydre pres, rent visuelt. Det var et ønske om at fortælle historien så kraftfuldt som muligt, der afgjorde, at vi måtte lukke for scenens store rum og trække scenen helt ud til publikum, helt ud i den virkelighed, som historien foregår i.

Hvad betyder det for historiens fortællestil?Da den minimalistiske scenografi fordrer, at man bliver ét med historien, er man som publikum tvunget til at digte med. Det er Steinbecks roman og otte skuespillere, der helt råt står frem, med den vigtighed, der er i at fortælle historien i dag. Vredens Druer er skrevet i et naturalistisk sprog, og som modpol til historien har vi valgt en minimalistisk scenografi, som kan omdannes til mange rum ved brug af få hjælpemidler. Jo simplere stemningsbillederne af familiens tilstande fremstår, jo mere genkendelige bliver de også for publikum. Hvis vi går med den ekspressive tilgang og skaber en naturalistisk flygtningelejr med telte, så falder udtrykket og stemningen samtidig hos publikum. Hvis vi derimod kun markerer en lejr med ståltråd, så skaber publikum resten af billedet selv og lægger derfor også følelser og nuancer i.

Hvad er det, I ønsker, at publikum skal opleve?Både Katrine Wiedemann og jeg har et ønske om at fortælle Vredens Druer på en måde, så de billeder man ser, kan genkendes som en del af vores virkelighed i dag. Symbolsk set repræsenterer karaktererne den udpinte jord, de er Vredens Druer, og i den situation har især moren i familien Joad et overskyggende ønske om at holde familien samlet. Ønsket om at skabe familie og værne om sine kære er genkendeligt for os alle, uanset om vi har prøvet at være på flugt eller ej. Men genkendelsen i at være frarøvet alt og stå i en lang kø i håbet om at få en skål mad, er knap så genkendeligt for os. Her kan vi lave nogle billeder på den følelse, så det kan mærkes og forstås. Forestillingen er som sangen om de Ti Små Cyklister. De mister hele tiden nogen eller noget undervejs, og selvfølgelig opstår der små lyspunkter, glæde og intime rum i deres tilværelse, men det afløses hver gang af endnu mere elendighed. Håbet er svært at opretholde, men nødvendigt at have med, og vi kan kun spørge os selv, hvordan de dog formår at holde fast i håbet, midt i al den elendighed?

Hvordan har du arbejdet med de historiske ligheder, fra 30´erne til i dag? Selv om historien foregår i 30´erne, er det også et nutidsbillede. Derfor skal man kunne genkende karaktererne på scenen, og få øje på vores virkelighed i dag igennem de benspænd, som blandt andet scenografien giver. Derfor tog vi et drastisk valg med den meget smalle scene, for at udsætte skuespillerne for et konstant pres og en følelse af desperation. For skuespillerne er det en reel udfordring at skulle fortælle en historie på så lidt plads og med så mange medvirkende, at de oprigtig føler sig låst og begrænset. Det er et pres, som udover scenografisk også skal kunne afkodes i både handling og replikker – et pres, som mange familier på flugt oplever netop nu.

14

Hvordan er det at arbejde med en klassisk tekst, som er så aktuel i dag?Vi, på Betty Nansen Teatret, har blot nogle midler, en teatersal, nogle stolerækker, en instruktør, en scenograf og nogle dygtige skuespillere, der kan levendegøre nogle karakter. Men det er vigtigt, at forestillingen ikke bliver sandheden om en familie på flugt. Som et kunstnerisk hold kan vi blot fortælle historien som de fagpersoner, vi er. Undervejs i prøveforløbet har vi spurgt os selv mange gange, hvordan vi egentlig kan tillade os at iscenesætte noget, der er så alvorligt. At portrættere en familie, der fra start til slut står på kanten af gesimsen til livet, uden nogen exit og med en konstant trussel om at falde ned i graven. Det har været en hård proces at skulle forholde sig objektivt til, da det i dag er en alt for aktuel og ulykkelig problemstilling.

Opgaver

- Lav en collage af visuelle udtryk, som afspejler handlingen, stemningen og konflikterne i forestillingen Vredens Druer.

- Vælg en anden roman, som har gjort stort indtryk på dig og skab en tilsvarende collage. Hav fokus på både de konkrete steder og handlinger i bogen, men også på de symbolske, abstrakte og stemningsmæssige aspekter.

15

Skuespilteknik

Forfatteren John Steinbeck levede blandt dem han portrætterede. Han rejste rundt i USA blandt landmænd og fattige og gav dem, gennem sine romaner, en særlig stemme i samfundet. Han beskrev verden, som den så ud, og alligevel – eller måske netop derfor – blev Steinbeck ofte opfattet som en trussel, og ligefrem en skændsel for sit land. Da Vredens Druer blev filmatiseret i 1940, var det med Henry Fonda i rollen som Tom Joad. Han spillede rollen med så stor overbevisning, at mange var sikre på, at han benyttede en særlig teknik. I den tid begyndte skuespilteknikken Method Acting at blive populær, men Henry Fonda benyttede sig ikke decideret af nogen teknik. Han mente heller ikke, at han kunne sige noget om teknikken, da han aldrig havde studeret eller praktiseret den. Henrys datter Jane Fonda derimod tog teknikken til sig og blev en succesfuld skuespiller i 70 – 80´erne. Jane prøvede at fortælle sin far, at han somme tider faktisk benyttede sig af Method Acting, men Henry blev ikke overbevist, han brugte nu engang bare det, som gav mening for ham, uanset hvad teknikken så måtte hedde. Ikke desto mindre blev Henry Fonda berømt over hele kloden for sine overbevisende skuespilpræstationer.

Method actingMethod Acting er en naturalistisk skuespilteknik, der er udviklet af instruktør og skuespiller Konstantin Stanislavskij i 1898, men som først slog igennem i USA i 1930´erne. Yderligere fik teknikken medfart, da dramalærer Lee Strasberg begyndte at undervise professionelle skuespillere i teknikken på Actors Studio i New York i 1947.I Method Acting bruger skuespillerne deres egne erfaringer, følelser og indlevelsesevne til at finde en figurs indre motiver og skaber derved den fuldkomne identifikation med rollen. Alt skal leves og føles i skuespillet. Ingenting er noget, man ”lader som om”. Det kan kræve et omfattende researcharbejde, for at komme sin karakter så nær som muligt.

Nogle skuespillere lever flere måneder som den karakter, de skal skabe. F.eks. som hjemløs, elitesportsudøver, ekstremt troende eller lign. Ved at leve under samme vilkår som den karakter, man skal spille, oplever man fysisk og psykisk et andet menneskes virkelighed, som man konkret kan bruge i skuespillet. Den indsamlede viden og skuespillerens egne følelser og erfaringer bliver grudlaget i arbejdet.

AnekdoteMarilyn Monroe blev i 1950´erne undervist af Lee Strasberg i skuespilteknikken Method Acting. Som en del af undervisningen, skulle Marilyn portrættere en kvinde, der fik en orgasme, men da den unge skuespillerinde ikke selv havde prøvet dette, måtte hun finde en tilsvarende oplevelse fra sit liv, som hun kunne bruge. Hun genoplevede derfor en situation fra en varm sommerdag på stranden, hvor hun ikke kunne udholde mere varme, og derfor spiste en is. Oplevelsen tolkede Marilyn selv som forløsende og vidunderlig, og derfor kunne hun bruge den til sin karakters situation.

16

Opgaver

- Udvælg en kendt skuespiller, der benytter sig af Method Acting. Det kan f.eks. være Marlon Brando, Robert De Niro, Al Pacino eller Marilyn Monroe. Skab derefter et overblik over skuespillerens karriere og uddannelsesvej, og se nøje på skuespillerpræstationerne fra tidligt i karrieren til sidst i karrieren. Noget er givetvis erfaring og modenhed, men noget vil også være skuespilteknik. Kan du få øje på, hvad der er hvad?

- Udvælg et af nedenstående tekstuddrag fra Vredens Druer. Gør teksten til din egen; hvert eneste ord skal have betydning for dig, handlingen skal være din egen og følelserne bag, skal komme fra dig – fra noget, du genkender i dit liv, som du kan overføre til denne situation. Læs teksten op for de andre i klassen.

- Brug samme tekstuddrag fra før. Skriv din egen version af forløbet indtil denne replik. Du behøver ikke være tro mod Vredens Druer, hellere gøre historien til din egen. Vær klar over karakterens indre liv i den historie, du selv skriver.

- Prøv for en enkelt time at leve som et andet menneske. Som hjemløs, som millionær, som lystløgner osv. Gå en tur i byen som karakteren og bemærk karakterens tanke - og handlingsmønstre. Hvordan er karakterens fysiske holdning, og hvordan opfører karakteren sig over for andre?

Tekstuddrag fra Vredens Druer

Far Joad”Vi har ikke noget længere. Der er ikke udsigt til noget – ikke noget arbejde, ikke nogen afgrøde. Hvad skal vi så gøre? Hvordan skal vi få noget at spise? Og jeg siger jer, det er ved at være oppe over med Rose. Det er blevet sådan, at jeg hader at tænke. Jeg graver mig ned i gamle minder, for at slippe for at tænke. Det er, som om vores liv er slut og færdigt.”

Drengen”Jeg vidste ikke noget. Han sagde, han havde spist, eller at han ikke var sulten. I nat gik jeg ud og slog et vindue i stykker og stjal noget brød. Jeg fik ham til at tygge på det og sluge det. Men han kastede det hele op igen, og så blev han endnu mere afkræftet. Han skal have noget suppe eller noget mælk. Har I penge til mælk?”

Casy”Jeg lytter hele tiden. Det er derfor, jeg har tænkt. Jeg har lyttet til folk, der talte, og ret snart kan jeg jo høre, hvordan folk har det. De bliver ved og ved. Jeg lytter til dem og føler dem; og de basker med vingerne, som en fugl, der er fanget på et loft. De kommer til at bække deres vinger på et støvet vindue i forsøget på at slippe ud.”

17

Forestillingsanalyse

Brug nedenstående som inspiration til at bearbejde og analysere forestillingen Vredens Druer. Tal om punkterne, inden I går i teatret og ser forestillingen. Tag blok og blyant med, så I kan tage noter undervejs, når der er noget særligt, I lægger mærke til og bliver fascineret af. Vi anbefaler, at I også tager noter umiddelbart efter forestillingen, hvor oplevelsen stadig er frisk i erindringen.

Første indtryk af forestillingen- Hvilke tanker og følelser frembragte forestillingen hos dig?

- Hvilke associationer gav forestillingen dig?

- Hvordan reagerede publikum? Stemte det overens med dine reaktioner?

- Hvilken stemning var der i forestillingen?

- Hvad fungerede bedst ved forestillingen?

- Hvilke scener kan du tydeligst huske?

- Hvilken skuespiller kunne du bedst lide, og hvorfor?

- Hvilken karakter sympatiserede du mest med?

Beskrivelse af forestillingen- Hvordan virkede Maja Ravns scenografi for det samlede udtryk?

- Hvilken forskel gjorde det, at skuespillerne havde så lidt plads at bevæge sig på?

- Hvordan blev lyd og lys brugt?

- Hvordan blev teaterrummet brugt?

- Beskriv rekvisitterne og kostumerne

- Hvad var historiens plot/konflikt?

- Hvilke temaer blev belyst?

18

Efterbehandling af forestillingen- Diskuter i grupper, hvad der fungerede bedst i forestillingen, og hvad I savnede.

- Læs interviewet med scenograf Maja Ravn i undervisningsmaterialet og diskuter, om hendes idé med scenografiens benspænd som indre og ydre pres, gjorde en forskel for skuespillerne, historien og det samlede udtryk i forestillingen.

- Diskuter, hvordan og hvornår I synes, at scenografien fungerede bedst i forestillingen.

- Del med hinanden, hvad forestillingen har fået jer til at tænke over. Hvilket budskab lå der i den? Hvilken samfundskritik får I øje på? Hvilke ligheder er der historisk set? Hvilke uligheder?

- Skriv en anmeldelse af forestillingen. Gør dig klart, hvem modtageren er, så du sprogligt rammer din målgruppe.

- Skriv en scene mere til forestillingen. Hvad sker der med de enkelte karakterer? Ændrer din ekstra scene ved plottet i historien?

19

Jeg misforstår gerne det heleHybridteater med tekst og musik af Marie Key

Instruktør og koreograf Jacob Stage iscenesatte sidste år hybridteaterforestillingen Lige Om Lidt Bliver Alting Meget Sjovere’, som han vandt en Reumert for. Nu har Jacob, som den første fået carte blanche af Marie Key til at iscenesætte hendes populære sange og tekster på Edison Scenen. Forestillingen bliver skabt som hybridteater, som en blanding af musik, dans og skuespil, der fylder scenerummet med poesi, humor og melankoli.

”Det er lidt af en ære at få lov til at iscenesætte Marie Keys tekster og jeg glæder mig afsindigt til at sætte krop på hendes musik. Det er let at identificere sig med hendes univers, der kredser om kærlighed, tvivl og lykke og hun formår at ramme plet så man let kan genkende sig selv.” - Jacob Stage, instruktør

Jeg Misforstår Gerne Det Hele er for dig, der er nysgerrig på musikalsk, dynamisk og visuel scenekunst.

MEDVIRKENDE Thomas Bang, Christoffer Sonnich Møller, Anete Lotus Jensen, Mia LerdamINSTRUKTØR Jacob StageSCENOGRAF Rikke JuellundTEKST OG MUSIK Marie KeyMUSIK ARRANGERET AF Marie Louise von BulöwGÆSTESPIL AF The Peoples Entertainment Group

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for Scenekunst

Mungo Park paa Betty Nansen

Senere på sæsonen slår Betty Nansen Teatret og Mungo Park teatret sig sammen i en hot kærlighedsaffære. Det betyder, at Bettys scene bliver indtaget af hele 8 forestillinger fra Mungo Park på blot 5 uger:

HAMLET d. 27. - 29. april. og 1. + 16. - 18. maj

OPSANG d. 3. + 4. maj

NORDSKOVEN d. 6. - 8. maj

H.C. ANDERSENS SAMLEDE EVENTYR d. 10 – 13. maj

KVINDE KEND DIN KROP d. 22. + 23. maj

LILLE MAND HVAD NU? d. 26. + 27. maj

MUNGO PARK d. 30. maj – 2. juni

MUNGO PARK (på engelsk) d. 2. + 3. juni

Glæd dig til resten af sæson 16/17 på Betty Nansen Teatret!

20