UNDERVISNINGSMATERIALE - Kulturhusene HTKkulturhusenehtk.dk/HTK/wp-content/uploads/Tumult-UVM_pdf.pdfaf litteratur og andre æstetiske tekster Kompetencemål flerårige læringsmål

TUMULT

UNDERVISNINGSMATERIALE

LMS’ aktiviteter er støttet af

TILGODESER FÆLLES MÅL

Brug før / efter skolekoncert med

Dansk • UdskolingenFolkeviser

• Perspektivering

DANSK

Tumult: FolkeviserMaterialet må kun anvendes i LMS-regi. © LMS 2015 – www.lms.dk

22

Indhold

MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK1. Vestersønderom2. Den bagvendte3. Kællingens skrifte4. Malfra 5. Lige nu6. Katten i sækken

Alle musikeksempler spilles af Tumult.

Se ‘Til kontaktlæreren’ på side 4

3 Fælles Mål

4 Til kontaktlæreren

5 Praktiske oplysninger

6 Plakat

7 Undervisningsmateriale til Dansk

8 Fælles Mål

9 Til dansklæreren

10 Vi præsenterer...

11 Om folkeviser

13 Folkevisen som litterær genre

15 Folkevisen - tema og sprog

16 Om Tumults viser

17 Om at bearbejde gamle folkeviser

18 Vestersønderom

19 Den bagvendte

20 Kællingens skrifte

21 Malfra min fru

22 Lige nu

23 Katten i sækken

24 Arbejd med folkeviser

26 Litteraturliste


33

Fælles Mål

KOMPETENCEOMRÅDE1. Fortolkning

KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog

gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

Kompetencemålflerårige læringsmål

Færdigheds- og vidensmåletårige læringsmål

Læringsmålfor undervis-ningsforløb

Dansk (7. – 9. klasse)

EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan redegøre for folkevisen som litterær

genre.2. Eleverne kan anvende udvalgte sangtekster i en

perspektivering.3. Eleverne kan gendigte udvalgte sangtekster i

prosaform.

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL

Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kul-turel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon.

Eleven har viden om kultu-relle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon

Perspektivering (Fase 2)

BEMÆRKOvenstående Fælles Mål er eksemplariske og dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i undervisningsmaterialet enkle at justere i sværhedsgrad og kan tilpasses alle klassetrin i pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er med andre ord ikke udtømmende for materialets relevans.


44

Til kontaktlærerenTUMULT PÅ SKOLENTumult er hip dansk folkemusik fra den nordiske undergrund, hvor genrerne flyder naturligt sammen. Nye og gamle danske sange og folkemelodier, som orkestret siden 1999 har udviklet med deres helt personlige udtryk og dokumenteret på fire prisnominerede cd’er. Erfaringen fra en lang række koncerter har udviklet deres musik til en såre stærk enhed. Tumults tekster har deres helt særlige twist med skæve historier, som appellerer til den indre billedmager, ofte med et sjovt omkvæd, som er nemt at synge med på. Undervejs i koncerten bliver eleverne involveret og rykket rundt på - på forskellig vis.Læs mere på www.tumulten.dk

TUMULT ERJørgen Dickmeiss: violin, mandolin, bodhran, harmonika, vokalMikkel Grue: akustisk guitar, elektrisk guitar, dobro, lapsteel, korJens Kristian Dam: trommer, cajõn, kor

FORBEREDELSE TIL KONCERTENEleverne forventes som et minimum at have kendskab til gruppen og deres musik og være indstillet på at skulle til koncert. Opfordr desuden eleverne til at scanne sig ind på Tumults hjemmeside ved hjælp af qr-koden på koncertplakaten, hvor de bl.a. kan klikke på ’Video’ og se gruppen demonstrere dansetri-nene til visen Katten i sækken.

UNDERVISNINGSMATERIALE OM FOLKEVISERTumult spiller dansk folkemusik, og materialet lægger derfor op til temaarbejde i dansk om folkeviser. Som baggrundsstof til læreren er der en kort indføring i emnet, som kan danne grundlag for at arbejde med Tumults tekster og med folkeviser i almindelighed. Benyt også musikeksemplerne på gruppens side på www.lms.dk. NB. Ikke alle viserne i materialet indgår i koncerten.

Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henven-delse til LMS på 8619 4570.

Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten!

Med venlig hilsen

LMS - Levende Musik i Skolen og Tumult

HENT FRA WWW.LMS.DKUndervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS’ hjemmeside www.lms.dk

Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen.

EN GOD KONCERTEleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem.


55

Praktiske oplysninger

iMålgruppe: Udskolingen. NB. Hvis der er specialklasser til stede ved

koncerten, skal gruppen orienteres!

Antal elever: 120

Opstillingstid: 35 minutter

Nedtagningstid: 35 minutter

Hjælpere: 4 store elever til at bære instrumenter. Sækkevogn el. rul-lebord. Tumult ønsker, at skolen står for at byde velkommen.

Lokale: Gymnastiksal / aula - helst ikke hal.

Scene: På gulv

Mørklægning: Nej tak

Publikum: Eleverne sidder på stole i halvcirkel omkring orkestret.

NB. Stolene må ikke være hæftet sammen, da de skal kunne skubbes ud til siden under koncerten.

Strøm: 220 V

Forplejning: Vand, kaffe m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød

Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt

Kontakt til orkester: Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsfor-hold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten.

EVALUERINGSkolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS’ videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på www.lms.dk. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evaluerings-skemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert.I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres.

KONTAKTPERSON

Jens Kristian DamMail: [email protected]: 26221361

KONCERTPlakat

KLASSER

STED

TIDSPUNKT

www.tumulten.dk

Tumult

LMS’ aktiviteter er støttet af


77

Folkeviser

Undervisningsmateriale til dansk


88

Fælles Mål

KOMPETENCEOMRÅDE1. Fortolkning

KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog

gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

Kompetencemålflerårige læringsmål

Færdigheds- og vidensmåletårige læringsmål

Læringsmålfor undervis-ningsforløb

Dansk (7. – 9. klasse)

EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan redegøre for folkevisen som litterær

genre.2. Eleverne kan anvende udvalgte sangtekster i en

perspektivering.3. Eleverne kan gendigte udvalgte sangtekster i

prosaform.

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL

Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kul-turel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon.

Eleven har viden om kultu-relle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon

Perspektivering (Fase 2)

BEMÆRKOvenstående Fælles Mål er eksemplariske og dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i undervisningsmaterialet enkle at justere i sværhedsgrad og kan tilpasses alle klassetrin i pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er med andre ord ikke udtømmende for materialets relevans.


DANSK 99

Til dansklærerenTumult spiller hip dansk folkemusik, der bryder barrierer mellem de forskellige stilarter. Teksterne har gruppens helt eget twist med historier, som appellerer til den indre billedmager - ofte med et sjovt omkvæd, som er nemt at synge med på. Hvor end de spiller, skaber de tumult på dansegulvet. Men publikum lades ikke i stikken. Med smittende glæde og engagement inviterer Tumult alle med til festen. Jamen, kan dansk folkemusik være hip? Er folkrock ikke en død sild? Hvordan lyder elektrisk folk? Be-døm selv efter mødet med dette spillevende orkester, der dyrker folkemusikkens kraft og glæde. Grup-pen har udgivet fire roste og prisnominerede cd’er. Læs mere på www.tumulten.dk

TUMULT ER

Jørgen Dickmeiss: violin, mandolin, bodhran, harmonika, vokalMikkel Grue: akustisk guitar, elektrisk guitar, dobro, lapsteel, korJens Kristian Dam: trommer, cajõn, kor

FORBEREDELSE TIL KONCERTEN

SKALEleverne forventes som et minimum at have kendskab til gruppen og deres musik og være indstillet på at skulle til koncert. Benyt siden ’Vi præsenterer...’ (s. 10), og opfordr eleverne til ved hjælp af deres smartphones at scanne sig ind på Tumults hjemmeside, www.tumulten.dk. Hertil benyttes qr-koden på koncertplakaten.

KANPå hjemmesiden kan eleverne klikke på ’Video’ og se Tumult demonstrere dansetrinene til visen Katten i sækken. Prøv sammen med eleverne at studere trinene, og afprøv bagefter dansen med musikledsa-gelse. Brug videoen eller download musikeksempel 6 som akkompagnement.

Kombiner koncerten med et undervisningsforløb om folkevisen som litterær genreTumult spiller dansk folkemusik, og undervisningsmaterialet lægger derfor op til temaarbejde om folkevi-ser.

Som baggrundsstof til læreren er der en kort indføring i emneområdet, som kan danne grundlag for at arbejde med Tumults tekster og med folkeviser i bredere forstand. Eleverne kan arbejde med dele af baggrundsstoffet, som det er udformet her i materialet, eller de kan få stillet opgaver, som de selv skal søge svar på og siden fremlægge for hinanden.

Til arbejdet med Tumults tekster er der en kort indføring til de enkelte viser. (s. 16)Tumults viser ligger som musikeksempler til download på gruppens side på www.lms.dk og kan lyttes til.

Bagerst i materialet er der konkrete undervisningsideer. (s. 24-25)

NB. Ikke alle viserne i materialet indgår i koncerten.


DANSK 1010

Vi præsenterer...Tre farverige musikere

Jørgen Dickmeiss begyndte som 6-årig at spille kornet med sin bror i det lokale FDF-brassband. Som 12-årig havde læberne lidt nok, og Jørgen begyndte i stedet at spille violin. Det betød en årrække med klassisk musik, som dog i længden ikke kunne forenes med hans personlighed. Noderne blev kastet overbord, og efter det første rigtige møde med folkemusikken fandt han sit musikalske ståsted. Han indså, at han var født til at være spillemand.

Mikkel Grue Nielsen har altid travlt. Hans kalender har to sider per dag, så der er plads til alle de ting, han roder sig ud i. Mikkel spiller med Gud og hver mand og heldigvis også i dette band. Udover at være et behageligt menneske har Mikkel en evne til at spille de rigtige ting på de rigtige steder, hvad enten det er guitar, pedal steel, dobro, ostehøvl, æggedeler, eller hvad der nu lige er i nærheden.

Jens Kristian Dam startede som trommespire bare 5 år gammel, og derfra er det gået slag i slag. Som 17-årig flyttede han til London og startede en karriere som professionel musiker, og de næste 5 år turnerede han ver-den tynd med forskellige bands. Alt for mange timer i bus og for meget blues bragte ham hjem til Århus, hvor han startede på konservatoriet. 6 år og to børn senere møder han Tumult, og sød musik opstår.


DANSK 1111

Folkeviser har været en del af dansk dagligliv igennem mange hundrede år. Nogle af folkeviserne menes at have rødder helt tilbage i middelalderens danseviser, mens andre er kommet til senere som sungne histo-riefortællinger og heltekvad eller simpelthen saftige, muntre og spændende historier til almindelig under-holdning. Der findes flere forskellige typer folkeviser, og op gennem historien har de ofte haft flere funktioner på samme tid, fx som danseledsagelse, underholdning, kommunikation, historiefortælling og stadfæstelse af identitet.

Man ved ikke ret meget om visernes tidligste historie og brug, og hvor gamle de oprindelige middelalder-viser er. Først i sidste halvdel af 1500-tallet begyndte nedskrevne folkeviser at dukke op i enkelte bøger og tekstsamlinger ved hoffet og blandt adelen. Heraf fremgår det, at man brugte dem som underholdning ved fester, hvor de blev sunget og benyttet i forbindelse med kædedans. Før da findes der ingen fysiske spor af folkeviser, bl.a. fordi kun få kunne læse og skrive på den tid. De fleste af de folkeviser, vi hører i dag, er derfor resultatet af en lang mundtlig overlevering. Viserne blev lært udenad og spredt fra mund til mund, fra mor til datter, far til søn og bedsteforældre til børne-børn. Udover at være underholdning var viserne også

Om folkeviseren vigtig måde at videregive viden og erfaring på. Den mundtlige overlevering er også årsagen til, at mange af viserne i dag findes i utallige versioner, og at man ikke ved, hvem folkevisernes oprindelige forfattere er.

De mange omvandrende spillemænd, håndværkere og handelsfolk udvekslede også viser og historier, hvor de kom frem, og bidrog dermed til at sprede viserne ud over hele landet - og udlandet. I de fleste nordiske og europæiske lande kan man således finde varianter af mange af de viser, vi kender herhjemmefra.

Senere begyndte trykte skillingsviser og flyveblade at dukke op. Skillingsviser fortalte ofte om nyheder og dramatiske begivenheder fra verden udenfor og blev solgt fra dør til dør eller på markeder - og siden atter spredt fra mund til mund. Først i 1600-tallet blev der for alvor taget fat på ned-skrivningen af viserne, bl.a. på grund af, at det blandt adelsdamerne kom på mode at lave poesibøger. Der var i øvrigt også andre gode grunde til at skrive tekster-ne ned: mange viser havde 40-50 vers eller mere!

I begyndelsen var det kun teksterne, der blev skrevet ned. Først i 1800-tallet begyndte folkemindesamlere

LÆRER/ELEV


DANSK 1212

lidt mere systematisk at indsamle og nedskrive melo-dierne til de gamle folkeviser og reddede dem dermed fra at forsvinde for eftertiden. I starten foregik det med violin, blæk og nodeark.

Senere, da Edisons fonograf gjorde det muligt at op-tage lyd, tog nogle af folkemindesamlerne rundt med voksruller og indspilningstragt og lod visesangerne synge deres melodier direkte ind på rullen til senere genhør og afskrift.

Efterhånden som indspilningsmulighederne forbed-redes gennem det 20. århundrede, gik man over til at bruge spolebåndoptager og senere forskellige digitale medier til indsamlingen og bevarelsen af de gamle melodier. Netop i disse år foregår der også en digi-tal registrering af indsamlet materiale og overførsel af gamle voksruller til digital form, inden de forgår af tidens ælde.

Uden den store pionerindsats for at bevare folkevi-serne havde hovedparten af viserne nok været glemt i dag. I stedet har Danmark nu en meget stor samling af folkeviser, faktisk Nordeuropas største. Tekstmaterialet er omfattende på trods af, at en stor del af materialet er gået tabt ved forskellige brande og lignende i tidens løb. Viserne er indsamlet og optegnet i mange forskelli-ge udgivelser, hvoraf de ældste stammer fra 1591. Den største og mest kendte udgivelse er ‘Danmarks gamle Folkeviser’ (DgF), der består af 10 bind med ca. 10.000 visetekster, et melo-dibind og et registerbind.

Det store arbejde med at indsamle viserne blev påbe-gyndt helt tilbage i 1847 af Svend Grundtvig (søn af N.F.S.) og Evald Tang Kristensen. Indsamlingsarbejdet afsluttedes først i 1976 - 129 år senere!

To af Danmarks store folkemindesamlere, Hjalmar Thuren og Grüner Nielsen, med deres fonograf (1910)

Kalkmaleri fra omkr. 1380 i Ørslev Kirke. Forestiller kædedans eller »langdans«. Fordanseren til venstre og den sidste i rækken har en krans i hånden, og damerne bærer jomfrukroner.

Takket være det store metodiske arbejde med at regi-strere utallige versioner af de gamle tekster og melo-dier, har den nye bølge af unge folkemusikere masser af stof at arbejde videre med.

LÆRER/ELEV


DANSK 1313

Folkevisen som litterær genreFolkevisen hører til genren dramatiske digte og er lige som ordsprog, eventyr, sagn, gåder og lignende genrer en del af den såkaldte traditionskultur, som ændrer sig meget langsomt.

Man har opdelt de traditionelle middelalderlige folkevi-ser i forskellige grupper efter deres emne.

• Ridderviser• Historiske viser• Kæmpeviser• Trylleviser• Skæmteviser

RIDDERVISER Kaldes også de realistiske folkeviser, fordi de beskriver episoder, der kunne være foregået i virkeligheden. Ho-vedpersonerne er overklassens unge. Viserne skildrer især adelens liv og problemer og handler oftest om blo-dige fejder, slægtskrav og høvisk elskov mellem ædle riddere og dydige skønjomfruer.

Hvis man opfører sig, som man skal, bliver man sjæl-dent hovedperson i en god historie. Heltene og helt-inderne i ridderviserne er som regel personer, som gør noget andet end det, der forventes af dem; det er mennesker, der tør noget ud over det sædvanlige. De går længere end andre middelaldermennesker, er mere modige og kompromisløse. Og en gang imellem ender konflikten på en god måde: helten eller heltinden sæt-ter alt på ét bræt – og vinder.

Eksempler på ridderviser: Ebbe Skammelsøn, Torbens Datter, Hr. Mortens Klo-sterrov

Lyt til Malfra (musikeksempel 4), og hør Tumults (ulyk-kelige) version af en riddervise.

HISTORISKE VISERBehandler historiske begivenheder, men er dog mere gode historier end pålidelige historiske kilder. Der fortælles om konger og dronninger fra den virkelige verden og deres bedrifter.

Eksempler på historiske viser: Dronning Dagmars død, Valdemar og Tove, Drabet i Finderup lade (om mordet på Erik Glipping)

KÆMPEVISER Henter sit stof fra den oldnordiske mytologi. Beskriver sagn og store heltegerninger fra oldtiden.

Eksempler på kæmpeviser:Kong Didrik og hans kæmper, Svend Felding

TRYLLEVISERSkildrer adelens liv, men i fortællingen indgår overna-turlige kræfter, noget dæmonisk. Tryllevisen handler om mystik og magi. Hovedpersonerne er unge riddere og jomfruer (lige som i ridderviserne), men deres pro-blemer beskrives anderledes. Tryllevisen beskæftiger sig med trolde, havmænd og havtrolde, elverkonger, forvandlede kongebørn og overnaturlige hændelser fra eventyr, folketro og gamle sagn. De overnaturlige væsener besidder farlige dæmoniske kræfter, og man møder dem i naturen ved nattetide: i skovene er der trolde, i åerne åmænd, og i moserne mosekoner, der brygger, og elverpiger, som danser. Elverpigerne er hule i ryggen, dvs, at der ikke er noget indhold i dem, de har ingen sjæl. Til gengæld har de krop. De er stort set nøgne og helt anderledes end de tungt påklædte koner og kærester. Derfor er elverpigerne farlige. Mange folkeviser handler om deres smukke udseende, og hvordan de med deres sang og dans lokker mænd

Maleri fra 1882 af Otto Bache: De sammensvorne rider fra Finderup efter Erik Glippings drab.

LÆRERARK


DANSK 1414

på afveje. Hvis en mand følger en elverpige ind i en elverhøj, er han fortabt, for så overgiver han sig til de overnaturlige væsener, og bliver selv en del af dem. Men hvis han afviser en elverpige, bliver han ramt af et elverskud (jf. folkevise af samme navn), og det dør han af. Der er kun mulighed for at undslippe, når solen står op! For de overnaturlige kræfter driver deres spil om natten - om dagen er mennesket i større sikkerhed.

For middelaldermennesket var skæbnen altafgørende: alting gik, som det skulle, og alle mennesker kunne pludselig blive ramt af skæbnen. Det er ikke sikkert, at man troede på, at de overnaturlige væsener faktisk eksisterede, men skæbnen troede man på. Gud -eller trolden- bestemte over, hvordan ens liv skulle blive. Der var dog ting, som kunne lave om på skæbnen, fx magi eller et andet menneskes kærlighed.

Eksempler på trylleviser: Elverskud, Germand Gladensvend, Harpens Kraft, Jomfruen i Fugleham, Agnete og Havmanden.

SKÆMTEVISER Adskiller sig fra de øvrige ved at leve uden for adelens og hoffernes rækker. De beskriver dagliglivet blandt bønder, håndværkere, studenter, præster osv. og for-tæller i humoristisk overdreven form om elskov, fråd-seri, slagsmål og druk. De er mere vulgære i indhold og udtryk end de forfinede og mere poetiske folkeviser.De blev desuden brugt som livlige og provokerende danseviser.

Eksempler på skæmteviser: Der stander to folk, Therkild, Der stode tre skalke, Den utro hustru.

Lyt til Kællingens skrifte og Katten i sækken (musik-eksempel 3 og 6), og hør Tumults version af to skæm-teviser.

Kalkmaleri omkr. 1400 i Vallesbæk Kirke. Illustrerer trylle- og legendeviser om St. Olaufs kamp mod havtroldene.

LÆRERARK


DANSK 1515

Folkevisen - tema og sprogFælles for de middelalderlige folkeviser er, at de handler om skæbnen. De sætter søgelyset på de roller, personerne har i skæbnens spil, og på deres problemer med at acceptere rollen. I middelalderen er det slæg-tens normer og livsformer, som de unge hovedpersoner i folkevisen skal lære at leve med. Det er slægten, som sætter rammer for det enkelte menneskes liv. Sam-menlign fx med de strenge leveregler, der stadig i dag hersker inden for særlige trosretninger og sekter.

Middelaldermenneskets liv var således lagt i faste rammer. Den første halvdel af livet er man barn, den anden halvdel voksen. Netop overgangen mellem barn og voksen er en fase, som folkeviserne sætter fokus på – både de realistiske ridderviser og de overnaturlige trylleviser.

Konflikten i en folkevise handler som regel om den periode i livet, hvor man står over for mange valg: skal jeg følge mine egne følelser, eller skal jeg gøre, som der bliver sagt? I handlingsforløbet sættes konflikten på spidsen, og den spilles endnu længere ud, end de fleste af os er villige til at gå i virkeligheden.

Overgangen fra barn til voksen indeholder nogle faser, hvor man er særligt udsat og derfor let offer for skæb-

nen. (De 4 Tumult-viser som lydeksempler bygger alle på denne problematik.)De »farlige faser« er

• når man bliver forelsket• når man mærker tegnene i sin drenge- eller

pigekrop på, at man er ved at blive voksen• når man vil bryde op fra forældrenes trygge

rammer og skabe sine egne• når man skal til at skifte “rolle” og identitet.

Folkeviserne er desuden kendetegnet ved særlige lit-terære og sproglige træk, fx:

• En klar handling• Jævne og ligefremme, identiske gentagelser i

omkvæd eller mellemkvæd, som samler hele visens indhold i et fortættet, symbolsk sprog. Andre omkvæd/mellemkvæd kan være kon-struerede rytmiske vrøvleord, fx sim sala bim bam bassala dussala dim.

• Motivet er alment, dvs. uden vægt på person-karakteristik eller på tid og sted.

• Lydnær og tilpasset stavemåde, fx ligså (lige så), lysted (lystede), fornem (fornemme (vb.!))

• Melodi- og rimtilpassede ordbøjninger og ord-stillinger, fx det er mine piges føller små (det er min piges små føl)

Miniature fra »Champion des dames« år 1451

LÆRERARK


DANSK 1616

Om Tumults viser

LÆRER/ELEV

Når Tumult tager nye sange på repertoiret, finder de dem i de gamle folkevisesamlinger eller digter dem selv. På side 18 -23 præsenteres seks af Tumults viser, som man kan arbejde med før eller efter koncerten. Viserne er alle indspillet som lydeksempler. Her giver Jørgen Dickmeiss en kort introduktion til de seks viser:

VESTERSØNDEROM (S. 18)Et bud på en ny folkevise inspireret af folkemusikkens grundvæsen, at der skal danses og festes til. Teksten indeholder en del folkemusikudtryk: ’Hans hans styk’ er titlen på en dansemelodi fra Vestjylland efter Hans Tinus Nielsen, og at træde den af med et ordenligt ’søk’ vil sige at danse dybt ned i trinnet på den fede måde. En sekstur, en kontrasejre, en vestenom og en spjætmazurka er alle navne på folkedanse. Bakskuld er saltet og tørret ising, en Fanø-specialitet, og er der et sted, hvor man for alvor mestrer kombinationen af fest, folkedans og -musik, så er det Fanø.

DEN BAGVENDTE (S. 19)En vise, hvor alting vender forkert. Et syret drømme-land, hvor ulogiske ting er helt normale og giver god mening. Visen starter med “Jeg vågnede tidligt….” og måske vågnede han ikke helt? Vers 1 og 2 er næsten som overleveret fra traditionen, og de følgende vers har Jørgen digtet i samme stemming.

KÆLLINGENS SKRIFTE (S. 20)En vild folkevise om kællingen, der bliver groft fornær-met og forulempet af hovmanden (myndighederne) og bliver så gal, at hun dræber ham. Da hun så opsøger præsten (flere myndigheder) - og siden biskoppen i den oprindelige version - for at få syndsforladelse, møder hun igen fornærmelse og foragt, og derfor fortsætter

hun sin blodrus og ender neden hos Fanden selv. Visen er traditionel og gendigtet af Jørgen. Vi har helt klart en svaghed for de absurde surrealistiske folkeviser.

MALFRA (S. 21)En traditionel dansk vise om æresdrab! Fænomenet har også været kendt blandt danskere i gammel tid. Visen kan lægge op til debat om de indvandrere i Danmark, for hvem problemet er aktuelt i dag. Visen har nok været populær som en moralsk opbyggelig historie til de unge piger om, hvor galt det kan gå, hvis de ikke gør, som deres forældre siger. I denne vise er der fire omkvæd i hvert vers.

LIGE NU (S. 22)Endnu en ny folkevise, men af en lidt anden karakter. Måske en sang, der indskriver sig mere i ’worried’-blues traditionen?

KATTEN I SÆKKEN (S. 23)Et lystigt øjebliksbillede fra de unges hverdag for 3-4 generationer siden. Dengang, hvor møllerens datter var noget af det bedste, man kunne få fat i, da mølleren jo typisk var velhavende (han står i ’sølvspændt sko’) og dog en del af almuen. En traditionel dansk skæmtevise, hvor Jørgen har digtet lidt til og fra, som det er skik i den mundtlige tradition. Bemærk skæmtevisens lidt gakkede, sorte, absurde univers. Denne vise findes i 14 forskellige varianter, bl.a. ’Der stode tre skalke’.


DANSK 1717

Vores folkeviser har været igennem en længere be-arbejdning, både hvad angår det musikalske og det tekstlige. Musikken - arrangementerne og det melodi-ske - tager en del tid at forme til; det skal føles rigtigt og passe til forløbet og stemningen i teksten. Teksterne kræver også et større forarbejde. Folkeviser er jo nedskrevet i et andet århundrede og har typisk væ-ret en del af en mundtlig tradition, før de blev skrevet ned. Derfor er sproget temmelig gammeldags. Så når vi præsenterer en ny ’gammel’ sang, er der ofte byttet ord og vendinger ud og digtet til hist og pist. Det ligger i folkevisetraditionen, at, hvad enten man spiller eller synger, så lægger man sig selv i det og digter gerne videre på forlægget.

Viserne er derudover fra en tid, hvor man sang sange sammen, som man fortalte eventyr og gode historier. En tid med masser af tid: tid til ting, der gentager sig, og tid til de mange små detaljer, der understreger histo-rien. Derfor er viserne ofte meget lange sammenlignet med nutidens rock/pop-tekster. Så vi er ofte nødt til at barbere kraftigt i teksten, hvilket kan være svært, da historien heller ikke må miste for mange detaljer. Man må også tænke på, at man typisk dansede kædedanse til sangene. Denne dansetradition er bevaret i mange kulturer, blandt andet på Færøerene og i Bretagne. En sang som Malfra havde fx 22 vers i den version, vi ar-bejdede ud fra. Den fik jeg ned på ni, ved blandt andet at droppe gentagelserne af linje 1 og 3, så handlingen skrider hurtigere frem. I Tumult-versionen er der fire omkvæd i hvert vers, men i den oprindelige version er der seks omkvæd, da man også gentager linje 1 og 3 i hvert vers. Det giver god mening, hvis man danser til sangen, men når man spiller den som en fortælling til en koncert, bliver det for langtrukkent med alle de gen-tagelser. Man må tilpasse musikken og viserne alt efter deres formål og deres tid.

Om at bearbejde gamle folkeviserJørgen Dickmeiss fortæller her om sit arbejde med de gamle folkeviser

LÆRER/ELEV

Jørgen Dickmeiss


DANSK 1818

Tjekker ud jeg sender bud

til bakskuldsnedkeren i Hoven

Jeg be’r ham lave os et orn’lig læs

for nu ta’r vi til fest på kroen

For nu er kursen vestersønderom

vi fester til den sidste falder om

Tak for sidst! Hey – velbekomme

Træd den af med et orn’ligt søk

en sekstur og en kontrasejre

En spjætmazurka i en Hans hans støk

for vi har noget vi skal fejre

En himmelsk stund et mesterværk

en parentes og et udråbstegn

En sjælden lykke i en kyndig favn

en sommerdag man fandt en mønt på vejen

Vi danser vestenom og kassen den er næsten tom

solen stiger ja og klokken nær ved fem

Men festen varer ved så skynd jer at kom

for sidste gang vi ta’r den lange vej hjem

Tjekker ind og jeg sender bud

til skiltemaleren i Vormark

Han har malet mig et skilt med teksten så snildt:

Det satans liv så giv det dog et spark!

For nu er kursen vestersønderom


nu er kursen vestersønderom


Tak for sidst! Hey – velbekomme

Vestersønderom

Side af »Hjertebogen« det ældste bevarede folkevisehåndskrift fra 1550’erne. Versene er begyndelsen af visen om Hr. Mortens klostrer-rov.

Tekst: Jørgen DickmeissMusik: Traditionel, bearbejdet af Dickmeiss, mandolintema af Dickmeiss, arrangeret af Tumult


DANSK 1919

Hedvig Collin

Den bagvendte

Jeg vågnede tidligt syv mile før dag

og de armløse sloges ved truget

Jeg lettede min ryg og strakte min bag

og jeg lindede dovent på låget

Jeg lover jeg skvat jeg drømte i nat

og troede den vise var bagvendt sat

Jeg bissed’ min støvle og sadled’ mit sværd

så bandt jeg mig øget ved siden

Så rejste jeg ud til kattemors færd

skulle favne de farlige stride



Den blinde ku høre den døve ku køre

og den lamme han strakte halsen

Den rige forstod, den dumme gav bod

og den stumme han dansede valsen



Jeg redte min kind og raged’ min seng

og bedste hun står bag ved skuret

Så gik jeg og lagde mig baglæns i den

og brændet det er i komfuret



Tekst: Traditionel, bearbejdet af Jørgen DickmeissMusik: Traditionel, arrangeret af Tumult


DANSK 2020

Kællingen sadler bukken grå for det ringler med potten under skød hun lod da gåfor det rangler Da hun kom på vilden hed’hun mødte vor hovmand som var vredså sagtelig kommer hun danglende

Hør dumme kælling hverken favr eller finhvad har du der i bøtten dinJeg har ingenting under skøddet bar en potte med barselsgrød

Hovmanden gjorde den kælling stor ménfor han smadrede hendes potte imod en stenKællingen tog en stumpet knivog stak den op i vor hovmands liv

Kællingen sadler bukken gråtil vor sognepræst da lod hun gåHør min præst du skal skrifte migfor jeg har slået vor hovmand ihjel på min vej

Har du slået vor hovmand ihjelså kan du gå til fanden selvKællingen greb fat i præstens skæg og kylede hun ham imod en væg

Så sprang hun op på præstens hestog red til helvede som hun ku bedst Da hun kom i helvede indfanden selv vendte sig omkring

Hør du fanden du skal skrifte migfor jeg har slået vor hovmand ihjel på min vejFanden vendte sig mod hende og sagdejeg har ventet dig i flere dageJeg vil gerne skrifte digfor der er sgu ingen over mig!

så sagtelig kommer hun danglende

Kællingens skrifteTekst: Traditionel, bearbejdet af DickmeissMusik af Jørgen Dickmeiss, arrangeret af Tumult


DANSK 2121

Malfra min fruTekst: Traditionel efter Jens Mattias Kristensen, Fjaltring 1877Musik: traditionel, undtagen instrumentalstykker af Dickmeiss, arrangeret af Tumult

Broder sagde til søster sinMalfra min fruHvornår vil du så gifte digMalfra min fruJeg vil slet ikke gifte mig Torelilmin kærest er ej voksen nejTor han ligger og lurer

Hvad er det for en ganger gråMalfra min fruhver aften i din port mon ståMalfra min fruDet er slet ingen ganger gråTorelildet er mine piges føller småTor han ligger og lurer

Hvad er det så for to par skoMalfra min fruhver aften ved din seng mon ståMalfra min frudet er slet ingen to par skoTorelildet er mine tamme duer toTor han ligger og lurer

Når kvindfolk fattes svar på standMalfra min frui vesterhav da fattes vandMalfra min fruog har du nogen spørgsmål flerTorelil jeg kan så let dig igen svare flerTor han ligger og lurer

Han sadler da sin ganger gråMalfra min frutil rosenlund da lod han gåMalfra min fruda han kom i rosenlundTorelil han så en ridder i samme stundTor han ligger og lurer

Og hør du ridder fager og finMalfra min fruog har du lokket søsteren minMalfra min fruja har jeg lokket søsteren dinTorelilhendes vilje var ligså god som minTor han ligger og lurer

Den bror han drog sit skarpe sværdMalfra min fruhan hug den ridders hoved afMalfra min fruså hug han af hans højre håndTorelilhan bandt den i sit sadelbåndTor han ligger og lurer

Og hjem han red til søsteren sinMalfra min fruhør kender du den hånd så hvidMalfra min frujeg kender nok den hånd så blidTorelilden har lagt i armen minTor han ligger og lurer

Så tog hun op sit lidet barnMalfra min fruså sprang hun i den elv så klarså sprang hun i den elv så klar


DANSK 2222

Lige nuTekst og musik af Dickmeiss, arrangeret af Tumult

Jeg går og tænker på hvordan det mon skal gå

Jeg går på må og få helt ude af det blå

Jeg går og tænker på hvordan det kan forslå

Jeg går og tænker på en fremtid for de små

Det er lige nu… ja lige nu det sker

Det er lige nu… et øjeblik hvad mer

Jeg går og tænker på landet som det lå

Jeg går og tænker på skal den kendte form bestå

Jeg går og tænker på jorden som vi lever på

Jeg går og tænker på om den vi passer på

Jeg går og tænker på om du husker det vi så

Jeg går på må og få mindes uden at forstå

Jeg går og tænker på de ting du lod mig få

Jeg går og tænker på dine øjne som er blå



Jeg går og tænker på de lyse sprækker som er små

Jeg går på må og få bange for at gå i stå

Jeg går og tænker på hvad det er som vi skal nå

Jeg går og tænker på hvornår min tå bliver blå



Det er lige nu… det nu at vi er her

Det er lige nu… ja nu og aldrig mer


DANSK 2323

Katten i sækkenTekst: Traditionel dansk skæmtevise, bearbejdet af Dickmeiss Musik: Traditionel, guitartema af Grue og melodien Vormark Østenom af Dickmeiss, arrangeret af Tumult

Oplev Tumult spille og - efter bedste evne - danse Katten i sækken på:http://www.tumulten.dk/musikvideo

Tre karle stod og slog på råd Stan fana lis fana lus fana lejhvordan de møllerens datter sku’ få Stan daldrium, voldsmand sig, slår I med mig for de sjællænder ej

De to tog den tredje og put i en sækStan fana...og trillede ham over til møllerens bækStan daldrium...

Og da de kom til møllerbroder stod den møller i sølvspændt sko

God dav kær møller vil du male vor sækdu må endelig ikke smide den væk

For der er i sækken både hvede og bygfortæl os hvor vi kan sætte den tryg

Jamen sæt den ved min datters sengfor der kommer slet ingen rotter hen

Om aftenen silde da duggen drev påJa da begyndt den sæk at krybe og gå

Stå op kære far og tænd dit lysjeg tror der er en tyv i vort møllerhus

Så kom karlen han hånden op af sækken fikog han famlede blidt op af pigens ryg

Så klappede han hende på hviden kinddu er og skal blive allerkæresten min

Åh hør kære far sluk dit lysdet var blot en kat der bed en mus

Da svarede den kælling i bænken hun låden kat har fandeme støvler på

Hold kæft dumme kælling du skal få skam i morgen vi smider dig i møllerens dam

Den næste morgen da det atter var dagda smed de den kælling i møllerens dam

Det var ikke sært den kælling var tungfor hendes røv med moms vejede 100 pund

Ja kællingen sank og pelsen flødog al hendes vælling blev til grød

Og kællingen sank og pelsen flødmens karlen så til fra pigens skød

Så kom mølleren han havde så lang en tandhug den kælling i røven og hev hende i land

Det fik hans datter for musegangder står to vugger ved hendes seng

De voksede op og de blev storeStan fana lis fana lus fana lejden ene blev en tyv den anden en horeStan daldrium, voldsmand sig, slår I med mig for de sjællænder ej


DANSK 2424

Arbejd med folkeviser- baggrundsstof og undervisningsideer

Når man giver sig i kast med folkeviser, åbner der sig et utal af spændende arbejdsområder. I det følgende er der skitseret et arbejdsforløb, hvor såvel de seks ‘Tumult-viser’ som alle mulige andre folkeviser kan danne indfaldsvinkel.

1. ELEVERNE INTRODUCERES TIL FOLKEVI-SEN SOM GENREFolkevisens særlige kendetegn• En klar handling• Det, der bliver fortalt i en folkevise, er nærmest et

referat af, hvad der foregår i den bagvedliggende fortælling. Folkevisen meddeler kun kendsgernin-ger: Vi hører, hvordan personerne taler med hinan-den, og hvad de foretager sig. Resten må vi selv finde ud af. Handlingen er til at forstå, leve sig ind i og huske, når vi hører den. Melodien er enkel og let at lære. Teksten skal være nem at fange. Ofte er der et omkvæd, som alle kan synge med på og måske danse til i en lang kæde, hvis melodien egner sig.

• Stilen er jævn og ligefrem. • Der er ofte identiske gentagelser i form af omkvæd/

mellemkvæd, hvor hele visens indhold samles i et fortættet, symbolsk sprog.

• Motivet er alment, personerne er ikke tegnet op, og handlingen foregår uden for tid og sted - som i eventyret.

2. AT OMSÆTTE TIL ANDEN GENREEleverne får i første omgang til opgave at omsætte en given folkevise til prosa. Målet kan evt. være at frem-føre visen som en mundtlig fortælling. I dette arbejds-forløb er meddigtning en brugbar arbejdsform. (Læs mere s. 25)

VariationI stedet for at arbejde med den samme tekst, kan man lade eleverne arbejde med hver deres folkevise fra forskellige samlinger.

Hvad enten eleverne arbejder med den samme eller med forskellige folkeviser, kan de afslutte forløbet med at fortælle/oplæse de nye prosaversioner • for hinanden• for børnene på mellemtrinnet, indret fx en fortæl-

lecafé • ved en fællessamling for nogle af skolens elever Som et kuriosum kan eleverne evt. slutte deres ‘optræ-dener’ af med at oplæse originalversionen af folkevi-sen. Hvis eleverne vælger at nedskrive teksterne, kan de samles i et hæfte sammen med originalvisen.

3. DEN ANDEN VEJ!Eleverne skal i smågrupper omsætte en nutidig fortæl-ling til folkeviseformen. Fortællingen skal handle om en dramatisk begivenhed i forbindelse med overgangen fra barn til voksen - et hyppigt forekommende tema i folkeviserne. Eleverne skal tage udgangspunkt i en færdigskrevet historie eller en faktisk begivenhed, de har læst eller hørt om.

Når man skal omskrive en fortælling til en folkevise, er det ofte en hjælp, hvis folkevisens særlige udtryksform anvendes (omkvæd/mellemkvæd, særlige formler, alment motiv, ingen personkarakteristik, uden for tid og sted etc.), jf. ovenfor. Som eksempel på en færdigskrevet fortælling, som egner sig til at blive skrevet om til en folkevise, kan nævnes Klaus Rifbjergs »Den kroniske Uskyld«. Tre-kantsdramaet - her mellem Tore, Helle og fru Junkersen - er et typisk folkevisemotiv.


DANSK 2525

HVAD ER MEDDIGTNING?Meddigtning er en arbejdsform, hvor eleverne træder ind i fiktionens univers og skriver eller fortæller inden for dette univers’ rammer. Tekstens univers omfatter ikke alene personer, miljø og handlingsele-menter. Det er et æstetisk rum, som involverer genreforventninger, følelser, sansninger og associatio-ner. Gennem en direkte involvering tager eleverne folkeviserne i besiddelse, reflekterer over form og indhold og kan derved nemmere arbejde videre i samme genre.

MEDDIGTNING I ARBEJDET MED ÆLDRE TEKSTERÆldre litteratur virker - lige som modernistiske tekster - ofte fremmed på eleverne. For at undgå ele-vernes afvisning, må der være et element af genkendelse, og her har meddigtningen en funktion. Den tillader nemlig eleverne at træde ind i det æstetiske rum og lege med det. Selvfølgelig bundet til tekst-forlægget, men med mulighed for individuel tolkning. Gennem meddigtning får eleverne redskaber til at udtrykke deres læsning af teksten. Selv om elevernes tekster er forskellige, vil de dog have forholdt sig til samme udgangspunkt. Erfaringen viser, at eleverne er meget interesserede i hinandens bud, og de accepterer hurtigt, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar. Teksterne er, hvad vi gør dem til, når vi læser dem. Konkret kan der være tale om at fortsætte eller afslutte en tekst, ændre synsvinklen i den eller omskrive til en anden genre.

4. TEMATISK ARBEJDE

Der er også mange muligheder for at arbejde tematisk med folkeviser fx: 1. DRIFT sat over for PLIGT (normer). Et modsæt-

ningsforhold, der indgår i mange tekster.2. Overgangen fra barn til voksen3. Opbrydningen fra hjemmet m.m.

AKTUELLE FOLKEVISER Mange af tidens sangtekster kan ses som efterklange af folkevisen. Formmæssigt er de bygget op af strofer, som idolet synger, efterfulgt af et omkvæd, som er til alles brug. Og tematisk er de erotiske og handler om forelskelse og svig.

Der går en litteraturhistorisk forbindelseslinje fra fol-kevisen over skillingsvisen og romantikkens sange til nutidens pop- og visesang, jf. Tumult’s sangtekster. En række tekster kan findes i bogen »Vinyllyrik« og på cd-covers. I samtlige bind af FØRNUTID-serien findes sange og viser, som er brugbare i denne sammen-hæng.

Miniature i det såkaldte Heidelberger Liederhandschrift fra begyndelsen af 1300-tallet. Billedet skildrer mødet mellem en ung adelsmand med jagtfalk og en borgfrue.


DANSK 2626

LitteraturlisteLitteraturhistorie for folkeskolen - tekster / Jørgen Aabenhus, Dansklærerforeningen 1993

Litteraturhistorie for folkeskolen / Claus Detlef & Kirsten Borberg, Lærervejledning, Dansklærerforeningen 1994

Litteraturhistorie, Guld og Grønne Skove / Lars Handesten og Ingelise Moos, Alinea 2003

Litteraturhistorie, Imellem runer og romantik / Catharina Corvu og Mads Laursen Vig, Alinea 2003

Magtkamp og forsoning, Middelalderen 1070-1500, Før Nutid / Poul Erik Balle Varmose, Dansklærerforeningen 1985

Spurvesol Bind 1 / Peter Kaspersen, Jens Skovholm, Ivan Z. Sørensen, Dansklærerforeningen 1989

Vinyllyrik

FØRNUTID-serien

Documents

UNDERVISNINGSMATERIALE - Kulturhusene HTKkulturhusenehtk.dk/HTK/wp-content/uploads/Tumult-UVM_pdf.pdfaf litteratur og andre æstetiske tekster Kompetencemål flerårige læringsmål