20
UPDATEN DEN TRYKTE UDGAVE AF DK’S BEDSTE SKOLEBLAD 3. ÅRGANG. NR. 3 LÆS ONLINE PÅ HTG.DK/UPDATE R 4 5 LÆS OGSÅ OM DEN NYE MODULLÆNGDE, FORÅRETS REJSETILBUD OG TIDLIGERE HTG’ER DORTE GLEIE 6 SKOLENS FØDSELSDAG SE BILLEDERNE!

Updaten 3 2013 endelig

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Skoleblad, høje-taastrup gymnasium

Citation preview

Page 1: Updaten 3 2013 endelig

UPDATENDEN TRYKTE UDGAVE AF DK’S BEDSTE SKOLEBLAD 3. ÅRGANG. NR. 3 LÆS ONLINE PÅ HTG.DK/UPDATE

R45

LÆS OGSÅ OM DEN NYE MODULLÆNGDE, FORÅRETS REJSETILBUD OG TIDLIGERE HTG’ER DORTE GLEIE

6SKOLENS

FØDSELSDAG SE BILLEDERNE!

Page 2: Updaten 3 2013 endelig

REDAKTIONENRedaktør: Maria Schou. Journalister: Terese Maria Balling Iversen, 1a. Melisa Zeh Rybak, 1k.Anine Mandrup Nikolajsen, 2x. Victoria Amalie Wolsing Andersen, 2x. Benedicte Reinsborg Pedersen, 2a. Mathies Brinckmann Wiencke, 3z. Siobhan Judith Culleton, 3y.Fotografer: Siobhan Judith Culleton, 3y og Terese Maria Balling Iversen, 1a.

2

Page 3: Updaten 3 2013 endelig

LEDERSå er vi her igen!

Endelig er Updaten tilbage. Med masser af gode historier til jer fra efteråret på HTG. Der er sket meget i de forløbne måneder – og vi har allerede skrevet og vist billeder fra meget på htg.dk/update.

Skoleåret startede med flere nyskabelser: Kantinen har ændret på udbuddet, og – vigtigere endnu – har kantinen forsøgt at bekæmpe det store problem som Updaten afdækkede sidste år,

INDHOLDSide 4 Nyt i kantinen. Ekspres-kø & baconSide 6 Den nye modullængde. Yay or nay?! Side 8 Hvor skal vi være?Side 10 Billedreportage. Skolens fødselsdag Side 12 Månedens profil: Tyrell KaineSide 13 HTG’ere der er blevet til noget… Dorte Gleie Side 14 Operation Dagsværk. Sierra Leone Side 16 Val Thorens. Skitur Side 17 Prag. FestturSide 18 KonkurrencenSide 19 Brug for udfordring?Side 20 Bagsiden

3 R

nemlig de lange køer. Vi følger naturligvis udviklingen på dette område!

Også undervisningen er anderledes i år end tidligere – vi er nemlig gået over til 90 minutters lektioner på skolen. Vi har undersøgt hvad I synes om det.

Desværre har sommerferien også bragt enkelte forringelser. Den slags kan Updaten naturligvis ikke lade passere i ubemærkethed, så vi bringer også en artikel om den foruroligende udvikling, som klassesituationen i 2x/3x muligvis er udtryk for.

Fast inventar i bladet er naturligvis interviews med profiler på skolen og med en tidligere elev – denne gang er det ikke hvem som helst, vi har støvet op, men direktøren fra Den Blå Planet. Student årgang 1987!

Og så kan du også lige få overblik over forårets rejsetilbud – Prag eller Val T? – og få et overblik over årets OD-projekt.

God læsning Maria Schou, redaktør

Page 4: Updaten 3 2013 endelig

4

NYT I KANTINEN: EKSPRES-KØ OG BACONSkrevet af Mathies Brinckmann Wiencke og Benedicte Reinsborg Pedersen

Siden slutningen af sommerferien er der kommet to nye ting i kantinen, som folk har lagt mærke til. Det første er, at der er kommet en ekspres-kø, egnet til de kunder der betaler kontant. Det andet er, at man køber bacon separat for 3 kr. Vi har spurgt forskellige elever og en af kantinedamerne, hvad de synes om det.

Tobias Vincent Overgaard, 3z: Jeg mener at det er en rigtig god ide med ekspres-køen. Det går hurtigere både for dem som ikke bruger køen, og dem som bruger køen, for der er selvfølgelig to køer. Det med baconen er også en god ide, fordi hvis man bliver lidt lækkersulten og ikke vil købe chips, eller ikke har lyst til brød, så kan man lige købe det. Man kan også bruge det i burgerne fra kantinen til at putte oven på, så jeg vil sige at det er en rigtig god ide.

Anonym (Dansk): Det er for dårligt, det med bacon. Det er åndssvagt, at kantinedamerne ikke bare kan lægge sandwichene med bacon bag i, og så kan man spørge efter det hvis man vil. I stedet for at det bliver endnu dyrere at købe bacon til.

Lasse Lunding Gustafson, 3s: Jeg synes at det er meget smart med ekspres-køen, for det gør, at man ikke længere står bag i køen og bliver nødt til at vente på folk der har kort. Det ser jeg som et ret positivt tiltag. Jeg er en stor fortaler for ekspres-køen. Med hensyn til bacon, så har jeg ikke rigtig købt de sandwiches, hvor man kan købe bacon til, så det er ikke noget jeg har en mening om. Det virker som om, det er lidt dyrere nu, men jeg er ikke helt sikker.

Caroline Nordahl Jørgensen, 3x: Jeg synes at det er meget fedt, at ekspres-køen er kommet, for så går det lidt hurtigere, og man får mere pause, så man ikke skal bruge hele pausen på at stå i kø.

Page 5: Updaten 3 2013 endelig

5

I forhold til det med bacon, så synes jeg det er godt, i forhold til dem som ikke spiser bacon, men det kan godt blive lidt dyrt.

Anonym (Af anden etnisk baggrund): Jeg synes det er irriterende, at de bliver nødt til at afskaffe det med bacon. At muslimer ikke selv kan tage ansvaret og spørge hvad der er i sandwichene. Dem der spiser svinekød bør have lov til at gøre det. Jeg synes ikke, at de kristne skal ændre på deres vaner, fordi muslimerne er her.

Men jeg er på den anden side også beæret over, at kantinen har lavet de regler og har så meget respekt for vores kultur.

Melissa Gregersen, 2a.: Der er jo stadig kun en kasse, så det går jo ikke meget hurtigere. Men det er da helt klart blevet bedre, siden ekspres-køen er kommet!

Malene Dyrholm, kantineleder: Jeg synes at ekspres-køen fungerer godt.

Problematikken vedrørende bacon i sandwichene er dels at vi pga af ekspreskøen flytter sandwichene frem og tilbage til frokost, så der er det samme i begge køer, og så er det sværere at holde styr på om de er med eller uden bacon. Og dels at vi jævnligt har oplevet, at nogen har taget en sandwich, kigget og mærket lidt på den, og

efter nøjere overvejelse hellere har villet have en anden. Så har de lagt den tilbage på en forkert bakke. Så ligger der pludselig en sandwich med bacon på en bakke hvor der kun skulle have været kylling, og det er selvfølge er problematisk hvis man ikke spiser svinekød.

Derfor har vi så forsøgsvis valgt at komme mere kylling i sandwichene i stedet, således at man får den samme mængde kød, bare uden bacon. Hvis man gerne vil have bacon, kan man købe det separat. Der er ikke mange der gør det, og jeg hører også at folk oplever at det er blevet dyrere.

En anden mulighed kunne være at komme mindre kylling i og sætte prisen lidt ned og stadig sælge bacon ved siden af. Eller evt. at bruge kalkunbacon, som er lidt dyrere end almindelig bacon. Der er mange muligheder og som med ekspreskøen og mange andre ting prøver vi os frem. Vi er meget afhængige af en dialog med jer som kunder. Jeg vil gerne opfordre alle til at komme med forslag, ris og ros i kantinen.

Vi har desuden fået en hjemmeside: www.dyrholmkantinedrift.dk med ugens menu og mulighed for at skrive direkte til os i kantinen.

OBS: Efter redaktionens slutning offentlig-gjorde kantinen at det nu igen er muligt at købe sandwich med kylling og bacon.

R

Page 6: Updaten 3 2013 endelig

DEN NYE MODULLÆNGDEAf Benedicte Reinsborg Pedersen, 2a

Der er jo kommet et par ændringer her på HTG efter sommerferien. En af dem er en ændring i modullængderne. Modulerne er ikke længere på 60 minutter, som det var før sommerferien, men er nu blevet ændret til 90 minutters moduler. Det betyder at der højst er 4 moduler på en dag, med 15 minutters pause mellem hvert modul, men der bliver dog ikke givet fri senere end 15.15. Er dette en forbedring, eller er det blevet værre? Jeg har lavet en lille spørgerunde på skolen, for at høre hvad HTG’s elever mener om dette.

Rukhsar Asif, 2a: Jeg synes at det er rigtig godt. Det er meget nemmere, da min skoletaske ikke vejer så meget. Man får mere ud af det, da timerne bliver mere lærerige.

Melissa Gregersen, 2a: Jeg synes det er godt. Jeg har ikke lagt så meget mærke til det, da mine lærere har været gode til at give 5 minutters pause. Vi får heller ikke så sent fri, som vi nok ville have fået, hvis det var som før.

Sophia Press, 2a: Det er godt! Man får mere ud af timerne, og man får mere fritid efter skole. Man skal heller ikke have så mange bøger med i skole.

4 6

Page 7: Updaten 3 2013 endelig

7

Udover disse udmeldinger fra 3 elever på skolen, blev der oprettet et spørgeskema på Lectio. 1.g’ere og 1.hf ’ere blev ikke taget med i denne undersøgelse, da de, som nyankomne til skolen, ikke kan udtale sig om de tidligere 60 minutters moduler.

Ud over at afgive deres stemmer, var der også mange der tog deres tid til at skrive en begrundelse til deres svar. Det er blevet til en oversigt over fordele og ulemper, som du kan se her på siden.

Vi kan altså konkludere, at denne nye indføring af 90 minutters moduler både har gode og dårlige sider.

FORDELE ULEMPERDagene bliver kortere Man bliver hurtig træt – svært at koncentrere sigTasken vejer mindre Mangler 5 minutters pauseFærre moduler Flere lektierMere overskueligt Hvis en time er aflyst, er det lang tid at venteMan får mere ud af timerne Fraværet bliver for højt Færre fag at forberede sig til

De to ting der bliver taget mest op, er fraværet der bliver højere og kon-centrationen der bliver mindre. Dette kan der selvfølgelig arbejdes på og hvis man spørger pænt, mon ikke læreren giver en lille fem minutters pause.

Men man kan jo selvfølgelig også tænke som en elev her på skolen gør…

”Jeg er fuldkommen ligeglad. Livet er meningsløst, og det er timelængderne også.” – Simpelthen.

– YAY OR NAY?!

R

HTG’ernes svar på hvad de synes om den nye modullængde.

Page 8: Updaten 3 2013 endelig

8

HVOR SKAL VI VÆRE?? Da eleverne fra 2.x for første gang åbnede lectio efter ferien og kiggede på deres skema, fik de sig noget af en overraskelse. De kunne nemlig ikke finde ud af hvilket der var deres eget lokale. Og ganske rigtigt, så havde de ikke fået tildelt et lokale. Første skoledag måtte eleverne så mødes i gården – for alle lokaler var optaget!

Af Anine Nikolajsen

Før ferien havde 2.x (dengang 1.x) boet i lokale D108, men nu kunne de ikke finde ud af hvor de hørte til. Først troede de at de skulle dele lokale med 1.b, eftersom det var dem der nu boede i lokale D108. Men efter et ekstra kig på skemaet, skulle 2.x slet ikke have nogle af deres timer der. Efter et grundigere kig på skemaet gik det nu op for klassen, at de ikke havde noget lokale! Klassen skulle skifte mellem 4 forskellige lokaler hver dag, og de havde ikke noget sted at spise frokost. De var tvunget til at slæbe alle deres ting med rundt på hele skolen – ellers kunne de betale for at lægge dem i et skab. Skulle hele deres næste skoleår være sådan?

Hvad siger eleverne fra 2.x til forholdene?

”Det er overhovedet ikke fedt i forhold til at skulle slæbe vores ting rundt konstant. Desuden har vi brug for et opholdssted til medicin og andet, da vi jo har flere i klassen der behøver det. Selv har jeg et skab, men jeg er træt af ikke at have et sted at være. Jeg er træt af at vi ikke har et rum, hvor vi kan lukke døren og bare være os selv og høre musik” siger Gina Maj Nielsen fra 2.x.

”Jeg synes også at det er rigtig irriterende i forhold til at vi i for vejen er en ret opdelt klasse (pga. vores linjer), at vi ikke har et sted hvor vi kan være sammen i pauserne.

Page 9: Updaten 3 2013 endelig

9

Man bliver meget hurtigt opdelt i pauserne, fordi vi ikke har et sted hvor vi alle sammen kan være sammen som en klasse” siger Line Wassar Johansson fra 2.x.

Hvorfor havde 2.x ikke fået noget lokale? De sidste år er der kommet en del flere klasser til HTG. Både aspergerklasserne er fordoblet, men også HF er kommet til. Det gør at der efterhånden er blevet mangel på klasselokaler, og derfor var det nødvendigt at lave en alternativ løsning. Da 3.x og 2.x er naturfaglige klasser, har de derfor mange fag i faglokalerne i E-fløjen, derfor var det dem der alligevel skulle flytte meget rundt, og så blev det dem der bedst kunne undvære et klasselokale.

Hvordan endte det? 2.x var grundlæggende enige om at forholdene for dem ikke var holdbare, og brugte de første par uger i skole på at klage til lærere og kontoret. Den mindelige løsning blev så at dele lokale med 3.x i D112. Det er blevet passet ind sådan at de stadig har mange af deres fag der, men stadig er de nødt til at flytte meget rundt på skolen.

Derudover er 3.x nu også kommet til at lide under manglen på lokaler, for de har nu de samme problemer som 2.x, da lokalet deles nogenlunde ligeligt mellem de to klasse. Dertil siger Louise Vedel Laursen fra 2.x: ”Synes bare ikke at vi skal sætte et specielt lys på vores.. Altså vi har jo fået lokalet mere end de har.. Og de må da have det ligeså øv som vi har det..”

R

2.x’s skema i uge 34. Manglen på et fast lokale ses tydeligt i skemaet hvor timer som matematik, engelsk og historie foregår i forskellige lokaler.

Page 10: Updaten 3 2013 endelig

10

SKOLENS FØDSELSDAG 2013

Page 11: Updaten 3 2013 endelig

SKOLENS FØDSELSDAG 2013

Se flere billeder på HTGs facebookside

Page 12: Updaten 3 2013 endelig

12

TYRELL KAINE I år på HTG er vi så heldige at have to udvekslingsstudenter. Den ene af dem er Tyrell Kaine fra Salt Lake City, Utah, USA. Her bor Tyrell sammen med sin far, mor og tre søskende. I år går han på HTG i 2.x. Vi har spurgt ham om hvad han syntes om at være i Danmark.

Siden han nu elsker Danmark så meget, så spurgte jeg ham også om der var noget han mindre godt kunne lide. ”I har noget dårligt peanutbutter… Og sproget er også meget svært – I har rigtig mange ord der betyder flere ting. Ellers tror jeg ikke der er noget jeg syntes dårligt om.” Derudover fortalte han et hans yndlings-ord på dansk var: ’enhjørningeprut’.

Tyrell kan stadig meget lidt dansk, men forsøger alligevel at følge med i under-visningen. Man kan det ikke være svært? ”Matematik er rigtig svært, fordi i er langt foran os, derfor kan jeg ikke så godt følge med. Men kemi er rigtig nemt, for jeg har haft om alt det vi har lært indtil videre. Og så er jeres fester rigtig sjove, for vi har slet ikke sådan nogle fester derhjemme.”

HTG Update ønsker Tyrell held og lykke resten af året, og håber han får en uforglemmelig tid i Danmark!

6Af Anine Nikolajsen

Tyrell gik i skole i USA, men han ville gerne ud og opleve noget nyt og lære nye mennesker at kende. Derfor syntes han det lød rigtigt for ham at blive udvekslingsstudent. Han var faktisk sådan set lidt ligeglad med, hvilket land han skulle til, og derfor blev Danmark valgt for ham. Jeg spurgte ham om han vidste noget om Danmark, før han kom hertil. ”Jeg vidste næsten ikke noget. Kun at i var det gladeste land i verden og så havde jeg hørt at i næsten kun gik i sort tøj.”

Men han er helt bestemt ikke utilfreds med at det blev Danmark. ”Jeg elsker at være her – det er et mega nice land! Jeg elsker bare alt ved Danmark, både maden, menneskerne og at hver dag er en ny oplevelse. Jeg er også rigtig glad for den værtsfamilie jeg bor hos. De er rigtig søde, og så har de lavet stegt flæsk til mig, som er min yndlings danske ret.” Udover den værtsfamilie Tyrell bor hos nu, skal han også bo hos to andre familier, men han vil blive ved med at gå på HTG.

månedens

person

R

Page 13: Updaten 3 2013 endelig

13

DORTE GLEIE EN HTG’ER DER ER BLEVET TIL NOGET

Dorte Gleie gik på HTG (dengang HTA) i 1984 til 1987, hvor hun blev student. Hun havde samfunds-matematisk studieretning og gik i 3.z. Tidligere har hun bl.a.

været vicedirektør i Tivoli, men i dag er hun administrerende direktør for ’Den Blå Planet’. Vi har spurgt hende om hendes tid på HTG.

Af Anine Nikolajsen

Hvad er dit bedste/sjoveste minde fra HTA? ”Mine klassekammerater, vi havde det super sjovt og har det stadig den dag i dag når vi mødes ca. en gang om året. ”

Kan du huske hvilke lærere du havde? ”Ja, Gitte i samfundsfag, Karin i dansk og Torben i fransk (de underviser vist alle stadig på HTG), derudover havde vi Peter Husby til matematik og Lars Billekop i historie.”

Hvad var dit yndlings fag? ”Det var Samfundsfag og historie.”

Hvilke/hvilket fag kunne du mindst lide? ”Fysik og kemi.”

Hvorfor valgte du HTA i sin tid? ”Det var et naturligt valg da jeg voksede op i Tåstrup.”

Hvad husker du bedst fra din tid på HTA? ”Morgensang, studieture og alle de fantastiske fester :-) Jeg husker også at vi lavede nogle rigtig interessante projekter og gruppeopgaver som jeg lærte rigtig meget af.

Har du et råd til andre der starter eller lige er startet på HTG? ”Brug tiden på HTG til at til at finde ud af hvad du brænder for. Nyd tiden og muligheden for at tilegne dig viden på en ny måde og tag del i fælleskabet.”

Har du andet, som du gerne vil fortælle om din tid på HTA? ”Jeg husker tilbage på min tid på HTA som en inspirerende og sjov periode hvor jeg mødte mange vidende og engagerede mennesker.”

R

Page 14: Updaten 3 2013 endelig

14

OPERATION DAGSVÆRK 2013 Operation Dagsværk arbejder i 2013 sammen med udviklingsorganisationen IBIS om et projekt i det vestafrikanske land Sierra Leone. Landet er rigt på diamanter og andre naturrressourcer, men alligevel er befolkningen blandt verdens fattigste.Ifølge loven i Sierra Leone skal en andel af det overskud, som bliver skabt i diamant-minerne, føres tilbage til lokalsamfundene og bruges til udviklingsformål. Det kan eksempelvis være ved opførsel af nye sundhedsklinikker, skoler og lignende. Loven bliver dog sjældent overholdt.

Hold øje med mineselskaberne Årets projekt gør noget ved problemet. Projektet uddanner 300 unge fra Sierra Leones største diamantområde, Kono, til ”Mine Watchers”. De unge Mine Watchers bliver rustet til at kræve deres retmæssige andel af diamantindustriens

enorme overskud - i samarbejde med lokale organisationer, embedsmænd og høvdinge.

Der er mange forskellige grunde til, at pengene ikke kommer lokalbefolkningen til gode. Ofte er det fordi, ingen overvåger og kontrollerer hverken store eller små mineselskabers aktiviteter og regnskaber. Det efterlader rum for korruption og skattespekulation.

Page 15: Updaten 3 2013 endelig

15

Derfor bliver de unge Mine Watchers trænet intensivt i Sierra Leones minelovgivning. De trænes, så de kan gennemskue komplicerede budgetter og regnskaber. De trænes til at lave kampagner og bruge medierne, så de selv kan gøre offentligheden opmærksom på snyd, korruption og uretfærdigheder.

Bæredygtighed på lang sigt For at sikre, at de unge Mine Watchers får slagkraft nok, og for at sikre, at projektet kommer til at fungere på lang sigt, oprettes der et kampagne- og ressourcekontor. Herfra koordineres der aktiviteter og udveksles informationer og kontakter imellem lokale samarbejdspartnere, de unge Mine Watchers og den øvrige lokalbefolkning.

Projektet sætter også minedriften og de tilknyttede problemer på skoleskemaet. Der bliver lavet en undervisningsbog til de ældste klasser og afholdt kurser

for 150 lærere. Det betyder, at ca. 10.000 skoleelever vil få kendskab til minedriftens potentialer og udfordringer.

Sidst, men ikke mindst, laves der gennem projektet en landsdækkende oplysningskampagne. Den skal presse på for, at Sierra Leone får flere penge ud af mineindustrien, og for at myndighederne sikrer økonomisk støtte til de lokalsamfund, der er berørt af minedriften.

Projektet består af: •  300 unge uddannes til Mine Watchers •  Etablering af et kampagne- og ressourcekontor • Produktion af skolebog om mineindu- strien - der når ud til 10.000 elever • Kurser til 150 skolelærere • Oplysnings- og kampagnearbejde i hele Sierra Leone

Kilde: www.od.dk R

Operation Dagsværk er onsdag den 6/11. Den dag arbejder gymnasie-elever over hele landet for Sierra Leone. HTGs OD-gruppe koordinerer arbejdet på HTG. Vil du arbejde, kan du kontakte din klasses kontakt-person eller skrive til OD-gruppen i lectio. OD koordineres af Klara og Ann-Sophie 2.w.

Page 16: Updaten 3 2013 endelig

VAL THORENS

Hvis du er til at stå en masse på ski, efterfulgt en masse afterski og fest i byen senere, så er turen til Val T den helt rette oplevelse.

I vinterferien (uge 8) tager Høje-Taastrup gymnasium igen af sted mod Val Thorens. Det er Ecart, som har inviteret alle elever til Frankrig for at stå på ski og have hyg-gelige stunder med vennerne. Udover HTG er der også andre gymnasier fra Danmark, der tager af sted.

Hvis man vil feste, er der mulighed for at gå i byen til afterparty. Dem, der er under 18 år, har også mulighed for at komme ind på barer, events og diskoteker. Der vil komme en masse fede artister og optræde, samt mange events man kan deltage til.

Til dem, som ikke er til lige så meget til at stå på ski, kan man sagtens stadig deltage i denne oplevelsesrige ferie. Som regel er der folk, der bliver hjemme fra pisten og slapper af, så de er klar til at gå i byen med vennerne senere.

16

Prisen for ferien er 4395 kr. De penge inkluderer: - Hotel m. 7 overnatninger - Bus tur/retur - 6 dages lifkort. (Ønsker man flere dage, kan de udvides ved ekstra betaling.) - En suveræn ferie med masser af sne, sol og fedt fælleskab!

Udover denne pris er der mulighed for at leje ski til en rimelig pris, forsikringer, hættetrøjer med gymnasium- og destina-tionsnavn på, og en party-pakke der inklu-derer events, temafester, picnic m.m.

Depositum skal betales d. 1. oktober. Efterfølgende skal resten af beløbet betales midt i december. Mere information om dette kommer følgende.

Tilmeldingen lukker 7/10 2013 kl. 0:00:00.

Er der nogen spørgsmål, er det muligt at kontakte de tre repræsentanter til denne tur:

Sofie Baarsøe Pedersen, 3.M Jacob Ruben Hansen, 3.M Thomas Wittrup Damkjær Olesen, 3.M

R

Page 17: Updaten 3 2013 endelig

17 17

STYR PÅ PRAG! Hvis du er ekstrem glad for at feste og forstår hvordan man fyre den af, er Prag turen lige noget for dig!

Hvorfor ikke vinterferien? Firmaet GOGO Danmark arrangerer en Prag-tur i Påskeferien (uge 16) i stedet for i Vinterferien. Dette har noget at gøre med at 92 % af alle gymnasier, som rejser på skiferie, tager til Prag i påskeferien. Vejret er meget bedre i påsken og dette giver mulighed for dagsaktiviteter (som GOGO Danmark sørger for). Og så behøver du ikke at feste i minus grader!

Ven med? Alle er mere end velkomne. Folk udefra, dine venner udefra, søskende osv. Som elev på HTG må du have 3 venner med. Og hvis du ikke er elev på HTG, må du have én ven med.

Under 18? Er du under 18? Dette er ikke noget problem! GOGO Danmark har en aftale med de fleste diskoteker og barer i Prag. Så alle der deltager i denne tur, kan komme ind de samme steder! Hvis du har været i Prag før, eller bare har hørt om et fedt diskotek, så skriv endelig til repræsentanterne. De vil gøre deres bedste for at sørge for adgang til hele eller dele af diskoteket!

Priser Prisen for ferien er 1495 kr. De penge inkluderer: -Bustur tur/retur -Standard hotel (opgradering til luksushotel= 595 kr. og opgradering til Hotel Hilton = 995 kr.)

Derudover anbefaler repræsentanterne at man køber en Party Pakke (295 kr.) Pakken giver rabat på restauranter, gratis indgang på natklubber, Pubcrawl og adgang til GOGO Danmarks fester og koncerter!

De anbefaler også en rejseforsikring på 95 kr. og en sygeafbestillingsforsikring på 145 kr. De forskellige udflugter, der er mulighed for, koster mellem 115 kr. og 345 kr.

Lommepenge Der er delte meninger omkring lommepenge. Sidste år brugte nogle kun 1.000 kr., mens andre brugte mellem 2-3.000 kr. Repræsentanterne anbefaler, at man som minimum har 1.000 kr. med, men at man har mulighed for, at hæve penge dernede, hvis man mangler.

Hvis man vil shoppe er det en god idé at have lidt flere penge med til dette. Transporten (bus, tog, taxa) er ekstremt billig, og det samme gælder for maden. F.eks. koster en cheese burger kun 6 kr!

Tilmelding Seneste tilmelding og betaling af 1. rate sker d. 4. november 2013 og er på 500 kr. 2. rate og sidste betaling sker d. 3. februar og er på 995 kr.

Er der nogen spørgsmål, er det muligt at kontakte de tre repræsentanter til denne tur:

Carina Emma Olsen, 3.b Julie Maja Christiansen, 3.b Nadja Gjødvad, 3.b

R

Page 18: Updaten 3 2013 endelig

18

KONKURRENCEN!I dette nummer af updaten vil vi gerne teste vores læsere:

Er I rent faktisk så trofaste og grundige læsere, som vi troede? Præmien er i efterårets tegn og noget alle kan bruge når dagene bliver kortere og temperaturen daler.

1 Hvem var den udvalgte tidligere elev på HTG i Updaten 1, 2013? a. Bent Lindow b. Daniel Donoso c. Helle Thorning-Schmidt 2 Hvornår skal man senest tilmelde sig til Prag-turen 2014? a. 1. September 2013 b. 4. November 2013 c. 8. December 2013 3 Hvad koster en skive bacon i kantinen? a. Den er gratis b. 3 kroner c. 5 kroner

5 Hvor mange procent af deltagerne i Updatens spørgeskemaundersøgelse synes at det er godt med den nye modullængde på 90 minutter? a. 37,4 % b. 45,9 % c.54,4 % 6 Hvilket land bliver støttet i årets Operation Dagsværk-projekt? a. Nigeria b. Colombia c. Sierra Leone 7 Hvem har udtalt: ”Var 11. september 2001 ikke der hvor Obama blev præsident? a. Sheila, 2b b. Monica, 3m c. Hayan, 3x

R

Indsend dine svar til redaktionen senest fredag den 25/10. Den heldige vinder kåres til morgensamlingen mandag den 4. november.

Page 19: Updaten 3 2013 endelig

19 R

BRUG FOR UDFORDRING? Hvis du godt kan lide at udfordre dig selv og lære nye ting på nye måder, så er akademiet for talentfulde unge måske noget for dig!

Og nej, du behøver ikke have et specielt talent for at melde dig – for akademiet handler ligeså meget om at finde dine talenter. På akademiet bliver du udfordret på nye måder og lærer tips og tricks du kan bruge til din skole, men som du ikke nødvendigvis lærer i skolen. Men er det så ikke dyrt spørger du måske om? Nej, for det er gymnasiet der sender dig af sted og derved også betaler for dig.

Udover nye udfordringer lærer man også en hel masse nye og dejlige mennesker at kende! Akademiet giver dig muligheden for at møde mange mennesker med de samme interesser som dig.

Du kan læse meget mere på: http://ungetalenter.dk/Noget_for_dig

Du kan tilmelde dig ved først at skrive en ansøgning, hvori der skal stå lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil med på akademiet. Du skal have skrevet en ansøgning og sendt den til dit gymnasium inden d. 1. december.

Og hvis du har yderligere spørgsmål er du også meget velkommen til at kontakte HTGs ATU-kontaktperson, Anine Nikolajsen 2.x.

Page 20: Updaten 3 2013 endelig

Er der nogen der har sagt noget sjovt - en lærer, en klassekammerat eller en i kantinekøen? Indsend dine citater til Updatens bagside!

ySAGT PÅ HTG

I engelsktimen:Susanne Pauner: What genre is it?Frederikke: “It is beauty-litterature” (der menes: skønlittereatur)

Karim, 1.y: Karim er uvenner med to fra skolen, og da han er ked af det fortæller han det til Saad, Rana & Nurcan: “Man skulle tro jeg var Israel, de boykotter mig…”

R

Frederikke 2.x: “Jeg blev rigtig skuffet da der ikke var en vandmelon under min vandmelon-plante...”

Sumeyye 1.Y: “Når i skal til madrid, skal i så ikke besøge FC Barcelonas stadion?”

Spørgsmål til Khadija: “Ved du ikke hvem Chris Brown er?? Khadija 2.Y, svar: “Er Chris Brown ikke en chokoladebar?”

Sheila 2.b: “var 11. september 2001 ikke der hvor Obama blev præsident?”

Merve 2.b: “Øhh ja, jeg kender godt Tupac? Det er ham der er med i ‘I am Legend’”

Maria Møller 2.b: “Det med Adam og Eva er løgn... Alle kloge mennesker tror på revolution”

Søren Andersen til Mine i 2k – sagt i hver time: “- ajj, vil du ikke godt lade være med at tage make-up på i timen?”

Lærer til elev i samfundsfag: “Hvad så dit røde svin, skal du ud og grynte med de andre røde svin?”

Mustafa Denis Uslu, 3w: “George W. Bush var en god tennisspiller.”

Sertac Demir, 3w: “En jyde og en jøde er sgu da det samme, din klovn.”

Haisam Walid Taha Assi, 3w: “Paris Hilton Tårnet (Eiffel tårnet i Paris) er sgu da kæmpe højt.”

Saad Ahmed, 3w: “Så du Real Madrid spille i går? Messi var hjernedød.”

Chya Amiry, 3w: “Prøv at tænk på alle de prinser som før var frøer.”

Hazhen Ahmed, 3w: “Kurdistan er mit land.”

Hebat Alnasser, 3x: “Månen er sgu da ikke rund, den er firkantet din klovn.”

Hayan El-Hallak, 3x: “Der er findes ikke alkohol i hvidvin. Hvorfor tror du at der er noget, som hedder hvidvin og rødvin? Hvidvin er det alkoholfrie vin.”

Zeeshan Ilyas, 3b: “Lever der folk på Solen?”

Youssef Amziane, 3y: “Spider-man findes sgu da. Han lever i New York.”

Monica Sundin, 3.m: “Er det ikke mændene der har æg?” - sagt i forbindelse med graviditet.