5
Ekspertanalyse V5 17.1.2020, Skive Af Kim Nielsen Statistik: Spillet for 13.296 kr. Vundet 12.224 kr. TBP 91,9%. Hitrate: 13/43. V5-forslag (reservehest i parentes) V5-1: 7-8-9-11 (2) V5-2: 8-11-10-3-4 (9) V5-3: 8-6-3-2 (4) V5-4: 5 (7) V5-5: 2-11-6-5 (10) Pris: 320 kroner V5-1 / 2. løb Et løb for laveste klasse af de fire amerikanerløb, hvor kun to heste kan præstere et ettal i programmet. Det er 7 & 8, som også er mine to A-chancer i løbet. De får dog lidt hjælp på kuponen af løbets ubekendte nye hollænder og en luring med en velkørende amatør. A-chancer: 7-8 B-chancer: 9-11-2-6-5-12-10 chancer: 4-1-3 7 Leicesters Trophy fik karrierens anden sejr senest på Lunden kort før jul. Efter en stribe galopper var den store Trophy Catch-søn endelig fejlfri. Fra 20m tillæg kunne Kasper K. Andersen langsomt med sikkert køre fremad, og efter et stykke vej udvendigt på den førende, kunne han presse sig til spids med 500m igen. Forsvandt bare væk og vandt med 20m. Hestens problem er, at den ofte ikke tåler at bliver flyttet i løbssammenhæng. Så længe den bare skal løbe lige ud, går det fint. Nu er det spor 7 med 12 heste i løbet, og det kan hekse igen. Holder Jeppe Rask den fejlfri, så har den kapacitet til at vinde løbet. 8 Olgas Avenue kom tilbage senest efter fire måneders pause. Blev kørt afventende af Birger Jørgensen, og i slutfasen var den stærke Farifant-datter bare stærkest og vandt uhyre let med 20m ned til Etna. Den vil utvivlsomt være yderligere forbedret med det løb i kroppen, og Frank Sørensen melder alt vel med hesten. Får Birger Jørgensen løst udfordringen med spor 8, så kan den som senest være med helt på stregen.

V5-forslag (reservehest i parentes)...Senest kom så sejren, hvor den over 3.000m sad tredje par udvendigt. Med 700m igen Med 700m igen lettede René Kjær anker og gik helt frem til

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: V5-forslag (reservehest i parentes)...Senest kom så sejren, hvor den over 3.000m sad tredje par udvendigt. Med 700m igen Med 700m igen lettede René Kjær anker og gik helt frem til

Ekspertanalyse V5

17.1.2020, Skive

Af Kim Nielsen

Statistik: Spillet for 13.296 kr. Vundet 12.224 kr. TBP 91,9%. Hitrate: 13/43.

V5-forslag (reservehest i parentes) V5-1: 7-8-9-11 (2)

V5-2: 8-11-10-3-4 (9)

V5-3: 8-6-3-2 (4)

V5-4: 5 (7)

V5-5: 2-11-6-5 (10)

Pris: 320 kroner

V5-1 / 2. løb Et løb for laveste klasse af de fire amerikanerløb, hvor kun to heste kan præstere et ettal i programmet.

Det er 7 & 8, som også er mine to A-chancer i løbet. De får dog lidt hjælp på kuponen af løbets ubekendte

nye hollænder og en luring med en velkørende amatør.

A-chancer: 7-8 B-chancer: 9-11-2-6-5-12-10 chancer: 4-1-3

7 Leicesters Trophy fik karrierens anden sejr senest på Lunden kort før jul. Efter en stribe galopper var den

store Trophy Catch-søn endelig fejlfri. Fra 20m tillæg kunne Kasper K. Andersen langsomt med sikkert køre

fremad, og efter et stykke vej udvendigt på den førende, kunne han presse sig til spids med 500m igen.

Forsvandt bare væk og vandt med 20m. Hestens problem er, at den ofte ikke tåler at bliver flyttet i

løbssammenhæng. Så længe den bare skal løbe lige ud, går det fint. Nu er det spor 7 med 12 heste i løbet,

og det kan hekse igen. Holder Jeppe Rask den fejlfri, så har den kapacitet til at vinde løbet.

8 Olga’s Avenue kom tilbage senest efter fire måneders pause. Blev kørt afventende af Birger Jørgensen, og

i slutfasen var den stærke Farifant-datter bare stærkest og vandt uhyre let med 20m ned til Etna. Den vil

utvivlsomt være yderligere forbedret med det løb i kroppen, og Frank Sørensen melder alt vel med hesten.

Får Birger Jørgensen løst udfordringen med spor 8, så kan den som senest være med helt på stregen.

Page 2: V5-forslag (reservehest i parentes)...Senest kom så sejren, hvor den over 3.000m sad tredje par udvendigt. Med 700m igen Med 700m igen lettede René Kjær anker og gik helt frem til

9 I Love Champagne er den ubekendte hest i løbet. Er købt til Danmark fra Holland, hvor den kommer med

pæne resultater – en sejr og tre andenpladser i 13 starter. Var for tre gange siden anden på 16,1 fuld vej,

men den tid går den ikke her melder træneren. Det skulle dog være en stabil og travsikker Mussle Mass-

søn, så hvis favoritterne dummer sig, så kan det være, at Rolf Jørgensens hest kan slå til. Han forventer selv

en pladschance til hesten.

11 El Nino Trøjborg står med en yderst tvivlsom resultatrække i programmet. For tre starter siden gik den

fejlfrit, og det resulterede i en tredjeplads i samme tid 17,6 som vinderen Danny Tamsen, der var startet

20m foran. I de to seneste starter tilbage i oktober galopperede hesten begge gange umotiveret, og det tog

Marita Berg konsekvensen af og gjorde hesten til vallak. Det har hjulpet en del på temperamentet, og den

træner godt. Kan den en 17-tid igen, så rækker det et stykke vej, og den kan være en spændende outsider

her for velkørende Marita Berg.

2 Berlo har god fart i kroppen, men er håbløst ustabil. Forrige gang galopperede den ud af næstsidste sving

i Aarhus, men fandt benene igen og sluttede pænt af til en tredjeplads bag Diamond Dust E M. Senest en

rolig start i auto, hvor den avancerede op forbi publikum og gik til spids med omgang igen. Ud af næstsidste

sving kom galoppen i føring på nøjagtigt det samme sted som senest, og så var den dag ødelagt. Hvis det

lykkedes Finn M. Lassen at finde nøglen til hesten på et tidspunkt, kan den godt vinde løb. I ti starter er den

kun gået fejlfri en gang. Det var i Skive sidste år, hvilket udløste en andenplads på en 17-tid. Den er en

notorisk outsider.

6 Dia Bærs er hurtig fra start og nem at placere i løb. Den er dog bedst på sprint, hvor den senest var fjerde

i ny rekord 15,9. Ellers altid optimistiske Bent Svendsen regner den kun for en lille triochance. Det er jeg

enig i.

V5-2 /3. løb Et løb med tre forgrundsfigurer, der alle qua amerikanerløbsprincippet ikke har de bedste startspor.

Derfor supplerer jeg med de to heste, som fra gode startspor kan være spidsaktuelle, såfremt de er

fejlfrie.

A-chancer: 8-11-10 B-chancer: 3-4-9-1-2-6-12 C-chancer 7-5

8 Indi di Quattro har gjort det godt i sine fire starter efter et års pause. For tre starter siden forsøgte den at

give Erik en match udvendigt fra de sidste 600m. Gangen efter stor startgalop, hvor den gik en forrygende

ophentning og var tredje på Lunden til Badlands. Senest var den sikkerheden selv og tog spids fra spor 1, og

efter kort at have ladet en konkurrent gå forbi, så overtog den hurtigt spidsen igen og vandt uhyre let før

Exciting Lady i ny rekord 1.16,0. Spor otte trækker ned her, men de værste konkurrenter har anden række.

Får Birger Jørgensen løst udfordringen med ydersporet, så har den stor vinderchance her, hvilket træneren

også mener.

11 Elegant C N indledte karrieren med fire sejre på stribe. De tre første for Morten Juul, hvorefter Bent

Svendsen vandt med den i parrets første start sammen, hvor den gik hele sidste omgang i tredje spor. Siden

er der gået grus i maskineriet med to gange galop. Første gang i Skive, hvor kusken forcerede midtvejs,

hvilket den ikke stod for. Senest galop kort efter start i spidskampen, hvor den måtte ned som sidste hest,

Efterfølgende gik en OK ophentning, men det blev for hårdt at gå de sidste 7-800m i tredje spor. Prøves her

med nyt udstyr, som har virker godt i træningen, men hesten er stadig meget grøn og har meget at lære

endnu. Har stor kapacitet, så fejlfri er den med på stregen her.

10 Rexine er den tredje hest, der skiller sig lidt ud her. Har ikke gjort meget forkert på nær, da den forrige

gang galopperede i første sving i spidskampen, hvor det gik for stærkt. Inden da to andenpladser og en sejr.

Senest havde den anden række og sad et stykke nede undervejs. Sluttede forrygende af de sidste 300m og

fangede længe førende Blueberry Macoy kort før mål. Går fra alle positioner og er given på kuponen her.

Page 3: V5-forslag (reservehest i parentes)...Senest kom så sejren, hvor den over 3.000m sad tredje par udvendigt. Med 700m igen Med 700m igen lettede René Kjær anker og gik helt frem til

3 Diamond P har galopperet i sine to senest starter, hvor den gangen inden ikke gik det store i comebacket

efter lang pause. Senest satte den vel mindst 50m til, men gik en forrygende ophentning. Kom op til feltet

og afsluttede pænt til femtepladsen kun fem længder efter vinderen D A D Flamingo. Har tidligere vist stor

starthurtighed, og kan Jeppe Juel få den fejlfrit af sted, så kan den føre længe.

4 Honor har gjort det rigtig godt i løbet af efteråret, hvor det er blevet til to sejre i fire starter. Senest vandt

den helt let i Odense foran Livi Nectar H M efter at have overtaget føringen med omgang tilbage. Har siden

været slettet fra en tiltænkt start pga. dårlige blodværdier, men meldes i orden igen. Møder hårdere

modstand her end hidtil, men er en god triochance fra et godt spor. Og skulle det blive spids her, kan den

godt levere en overraskelse og holde hele vejen hjem på en god dag.

V5-3 / 4. løb

Et stayerløb, hvor vi finder nok dagens største favorit i Something Fishy. Det kan da godt være, at den

bare er bedst og vinder løbet. Men jeg kan godt se et løbsscenarium, hvor den skal gøre det grove

arbejde udvendigt på 3’eren, så jeg garderer favoritten og håber på en overraskelse her.

A-chancer: 8-6-3 B-chancer: 2-4-5-1 C-chancer: 7

8 Something Fishy har vist dokumenteret form i lang tid. Efter tre andenpladser i træk til Obi, Alpha Peak

og Frances Yoda, var den tredje over dagens distance til Alonso Cæsar på Lunden efter et løb i dødens det

meste af vejen. Senest kom så sejren, hvor den over 3.000m sad tredje par udvendigt. Med 700m igen

lettede René Kjær anker og gik helt frem til de to forreste Sesame Street og Chablis. Kom forbi sidstnævnte

ved staldene og koblede grebet på den førende midt i opløbssvinget. Ind på lige bane holdt den farten og

afviste angrebet fra Alonso Cæsar. I et lille felt her, har Birger Jørgensen flere taktiske muligheder, og alle

konkurrenterne nævner den som favorit. Træner Morten Juul har den også som sin bedste chance, så den

er motiveret favorit her. Omvendt kan det være, at den bliver nødt til at skabe løbet fra sit tillæg, og skulle

den havne i dødens, så kan det være det scenarium, der eventuelt kan fælde dagens største favorit.

6 Billie Jean viste storform ved de to sejre i november og december. Først fangede den Dortmund kort før

mål i et stayerløb over 3.000m, hvor denne havde haft 20m tillæg til Billie Jean, men lignede en vinder det

meste af opløbet. Gangen efter tog den Dream Kåsgård ned fra dødens i Skive. Senest på Jägersro fik den

en meget dårlig start og sad langt nede. På vej ud på sidste omgang kørte de sammen foran Billie Jean, der

også blev fanget af tumulten, så det er bare at glemme den start. Distancen er en fordel, men den står

hårdt med kun 8.000 kr. over grundlaget. Træneren mener, at Something Fishy er en hårdere hest, og at

den bliver svær at slå. Men den har vist så god form, at den skal med på kuponen her.

3 Umbra har gjort fire gode starter, efter den er kommet til Bo Westergaard. Den lagde ud med to sejre –

først på Lunden før Covini efter at have overtaget spidsen tidligt. Gangen tog den Hanbianca Boko ned fra

dødens og afviste et sent angreb fra Dellis. På Bjerke blev det helt forkert med tredje spor de sidste 1.300m

– glem den start. Senest dødens i finalen i Vintergækken, hvor den koblede grebet i opløbssvinget, men ikke

havde noget svar, da Flemming Jensen kom strygende med Beautiful Kiss, som også vandt i Sverige i denne

uge. Her ligner det tidlig spids, og så vil Nicklas Korfitsen sikkert køre der, så længe lampen lyser og forsøge

at tage imod favoritten, når den kommer fremad på et tidspunkt. Det er en stærk hoppe, og den finder vej

til min kupon.

2 Cymynewlollipop kommer efter en løbspause med noget udslæt på bentøjet hos flere af staldens heste.

Har igennem efteråret vist fin form, hvor den for fire starter siden chocksejrede i Odense før Harley Boko,

der vandt V75-løb mellem jul og nytår. Forrige start stor startgalop på 50m også i Odense, hvor den var

med flokken hjem i et løb, som Ultimate Photo vandt før Chablis og Moliere. Senest igen startfejl, som

kostede 30m. Gik en forrygende sidste omgang, men var anden slået med en længde af Amazone Shadow.

Page 4: V5-forslag (reservehest i parentes)...Senest kom så sejren, hvor den over 3.000m sad tredje par udvendigt. Med 700m igen Med 700m igen lettede René Kjær anker og gik helt frem til

Træneren er vanen tro optimist med den her, som vil elske distancen. Det bliver en forsigtig start, så den

kommer fejlfrit af sted denne gang. Har den en af side plusdage, så skal ingen vide sig for sikker her.

Skrælbud.

4 Henbianca Boko gør det jævnt og stabilt. Sejrer ikke så tit mere, og det ligner en nye placering, men svært

at se den vinde, selv om den nok skal klare distancen.

5 Attack Photo gør det også jævnt og stabilt og er i præmierækken hver gang. Men også den vinder ikke så

tit. Distancen er en fordel for hesten, og den kan tage en ny god placering her.

V5-4 / 5. løb Det kan måske for nogen virke lidt chancebetonet af stå ugarderet i den her afdeling – og så på en hest,

der kun er tippet outsider i baneprogrammet. Men i min bog er 5’eren feltets bedste hest, og Jeppe Rask

vinder altid løb på hjemmebanen i Skive – det gør han denne fredag med Epicwildfire M T.

A-chancer: 5 B-chancer: 7-8-9-10-11-6-2-12-4 C-chancer: 3-1

5 Epicwildfire M T var med I årgangssammenhæng først på sæsonen sidste år, men fik pause efter en

femteplads i en kriteriumsprøve, som blev vundet af Emoji foran E Type Cash, og hvor Epicwildfire M T

sluttede lige før en hest som Enforalle P. Fik pause derefter og gjorde comeback for en måned siden, hvor

Flemming Jensen som gæstekusk kørte et passivt løb fra 20m tillæg. Afslutningen var af bedste mærke, og

den kom flyvende til en tredjeplads bag den spidskørte staldkammerat Endless Love efter at have været

ude i fjerde spor opløbssvinget rundt. Det er en talentfuld hest, og den er helt sikkert forbedret yderligere

med løbet i kroppen. Med tanke på dårlige spor til de andre forgrundsfigurer i løbet, så tager jeg chancen

og står ugarderet på Epicwildfire M T her.

7 Alltherightmoves har en formkurve med pil opad. Forrige start var den en fin fjerde for sin ejer efter et

inderbaneløb, hvor Coutinho førte, men blev slået af Chris Højgård og Draco. Senest 2u i Billund, hvor Kent

Friborg havde koblet grebet og lignede en vinder. Den løb dog iflg. kusken lidt ned i banen, og samtidig fik

Rene Kjær vredet Zoom Wise L ud fra inderbanen og fangede akkurat Alltherightmoves på stregen. Spor syv

er lidt en udfordring, da den bare er normal hurtig fra start. Men sidder den rigtigt til, vil den runde mange

til slut.

8 Cicero Cæsar viste gode ting som fireårs. Sidste år blev det kun til en sejr i fem starter, og den vendte

tilbage til løbene på årets første løbsdag i Aarhus. Her blev den taget roligt fra start, men ud på sidst

omgang fandt den 2u i ryg på No Soup For You. Da denne galopperede først på opløbet forsøgte Kasper K.

Andersen at tage jagten op på førende Drønviktormolar. Men trods en god afslutning kom den aldrig i

nærkamp med vinderen, men det var en godkendt indsats. Træneren er bekymret for startsporet, og

havner den for langt tilbage, kan det blive svært at nå helt frem. Men en hest med en god kapacitet, der er

trioaktuel her.

9 Coutinho har iflg. træneren døjet med lidt halsproblemer, som den skulle være kureret for. Forrige gang

spids i Aalborg, hvor den blev slået af Chris Højgård og Draco på de sidste meter. Senest ude over lang

distance i Odense. Fik inderbaneløb, men takkede af i sidste sving, hvilket sikkert kan forklares med de

halsproblemer, træneren har nævnt. Skal køres fra ryg, hvilket giver sig selv fra spor 9, og er den frisk igen,

kan den være trioaktuel her.

10 Allineedislove gør det jævnt og stabilt hver gang, hvor det senest blev til anden årssejr i 2019 efter

spidskørsel. Det bliver det ikke her fra spor 11, men den kan godt være en trioluring her.

11 Bella Donna kommer tilbage efter en svær skade og skal nok lige have løb i kroppen først. Viste god

kapacitet især i forrige sæson, men også sidste sommer. Fra spor 11 og efter 6 mdr.’s pause skal den lige

ses an først.

Page 5: V5-forslag (reservehest i parentes)...Senest kom så sejren, hvor den over 3.000m sad tredje par udvendigt. Med 700m igen Med 700m igen lettede René Kjær anker og gik helt frem til

V5-5 / 6. løb Et ikke helt gennemskueligt løb afslutter V5-spillet. To heste virker en tand bedre end de øvrige, men de

før lidt støtte på kuponen af de to første af mine B-heste.

A-chancer: 2-11 B-chancer: 6-5-10-8-3-12-9-1 C-chancer: 4-7

2 Dixen Cloc gjorde et fint comeback sidst efter lang pause. Blev forceret frem til spids med omgang tilbage

og holdt godt ved, men måtte lade Badlands gå forbi til slut. Det løb har utvivlsomt gavnet hesten, og den

har gået sine bedste løb fra ryg. Fra et perfekt spor 2 skal Michael Lønborg nok finde en god position, og

med en lignende præstation som senest, så er den vinderaktuel her.

11 Destiny’s Diamond går jævnt og stabilt og er med fremme næsten hver gang, uden at det er blevet til

sejre i nyere tid. Senest anden række hvor den angreb som første hest i tredje spor med den senere vinder

Boris Simoni med i ryg. Fik drøje spor, men ud af opløbssvinget blev der plads til at gå ned i inderbanen,

hvor den afsluttede godt på open stretch og grejede andenpladsen i hård kamp med førende Eddie Cook og

Zoom Wise L. Er godt inde på pengene her, hvilket afspejler sig i startsporet i anden række. Men den virker i

fin form og vil givet være i trioen igen og har en pæn vinderchance, hvor den her møder lidt blidere

modstand.

6 Dollar Esterel har gået flere gode løb efter skiftet til Anders Pedersen. Efter flere fine placeringer kom

sejren endelig senest, hvor den fik spids i første sving, da favoritten Rexine galopperede udvendigt på den i

spidskampen. Siden var det spil til et mål, og den er også sejrsaktuel her, selv om modstanden er skærpet

lidt.

5 Come On Scully har nu gjort to starter for Gitte Madsen. Senest godt igennem fra spor 11 til 3i, som blev

til 2i bag den senere vinder Indi di Quattro. Hang godt på og kom hjem på en 16-tid i Billund. Har i Tyskland

været kørt af en amatør, der kun kendte en vej, og det var fremad. Den er derfor meget starthurtig, så det

kan meget vel blive spids her, som om træneren gerne vil lære den at løbe væddeløb. Det bliver op til

Kasper K. Andersen, om han kan dæmpe den i hvert fald tidligere så temperamentsfulde Classic Grand Cru-

datter. Det er en spændende outsider her.

10 Black Magic er noget uens i præstationerne. Når det stemmer for den sorte vallak, så har den høj

kapacitet, hvilket den viste senest i Aarhus. Her havde den spor 12 og sad langt tilbage undervejs. Blev kørt

indvendigt og sluttede godt af som tredje tre længder efter Entre Hyrdehøj og Eldorado. Er en sjov outsider

i det her felt til de lidt større boner, der vil gardere bredt.

8 Entre Hyrdehøj fik karrierens første sejr senest, hvor den efter et inderbaneløb kom ud til slut og

besejrede Eldorado i en fotofinish. Der er dog advarende toner fra træneren, der ikke synes, at travet

flyder, som det skal, og efter denne start skal den tjekkes op hos dyrlægen. Den er selvfølgelig hverken halt

eller noget, når den bringes til start. Men startspor 8 trækker også gevaldigt ned i chancevurderingen hos

mig, da den sandsynligvis vil havne et stykke nede i feltet. Det kan være en fejl, at udelade Birger

Jørgensen, men det gør jeg med tanke på startspor og de tvivlsomme meldinger fra træneren.