Embed Size (px)
Citation preview
Välkommen till Nordisk Kriminologi 98 (1) 2019 (januari)
Nyheter från NSfKs Sekretariat
Nordic Journal of Criminology - nytt namn för NSfKs tidskrift
Från 2019 heter NSfKs tidskrift Nordic Journal of Criminology.
I ledaren What´s in a name? utvecklar redaktör Anita Heber sina tankar kring namnbytet
och planerna framåt för tidskriften.
Intervju med professor Felipe Estrada, ny ordförande för NSfK
Vid årsskiftet blev Sverige värdland för NSfK. Professor Felipe Estrada vid Kriminologiska
Institutionen vid Stockholms Universitet är ordförande för organisationen under perioden
2019-2021. Här kan du läsa en intervju med Felipe Estrada.
Följ oss gärna på Facebook https://www.facebook.com/NSfk.org
NSfKs Forskarseminarium i Helsingør, Danmark, 8.-10.5.2019
Årets Forskarseminarium på temat Crime, crime control and criminology in the digital
era har lockat närmare 70 sökande. Urvalsprocessen pågår som bäst och sökande
beräknas få besked under v 8.
Kriminologiska och kriminalpolitiska nyheter från Finland, av kontaktsekreterare Karolina Henriksson
Har du nyheter som du önskar få med i NSfK's nyhetsbrev kan du ta kontakt med
kontaktsekreterare Karolina Henriksson genom e-post: [email protected].
Nyheter från justitieministeriet
Minister Häkkänen: Justitieministeriet inleder en totalreform av
våldtäktslagstiftningen
Justitieminister Antti Häkkänen tillsätter en arbetsgrupp för att se över
våldtäktslagstiftningen. Målet är att ändra strafflagen så att betydelsen av samtycke lyfts
fram tydligare än i dag i rekvisitet för våldtäkt. En annan central uppgift för arbetsgruppen
är att bereda ändringar genom vilka samlag med ett ungt barn blir straffbart som ett
våldtäktsbrott. Läs mer här.
Nyheter från inrikesministeriet
Ministrar: Narkotikabruk ett allvarligt problem – så tidig intervention som möjligt
behövs när unga prövar berusningsmedel
Ungdomars experimenterande med narkotika väcker oro och kan leda till en allvarlig
marginaliserings- och brottsspiral. Alltför många unga börjar prova narkotika som
minderåriga. Det är viktigt att hitta allt bättre metoder för att bekämpa problemet. Det
konstaterade familje- och omsorgsminister Annika Saarikko, inrikesminister Kai
Mykkänen och justitieminister Antti Häkkänen vid ett rundabordssamtal om
förebyggande av narkotikabruk den 22 januari i Helsingfors. Läs mer här.
Nyheter från Institutet för kriminologi och rättspolitik (KRIMO)
Publikationer
Johdanto
Lappi-Seppälä, S. T. & Niemi, H. E. O., 18 januari 2019, Seuraamusjärjestelmä 2017:
Kontrollijärjestelmä tilastojen ja tutkimusten valossa. Niemi, H. (toim.). Helsinki,
(Katsauksia; painos 2018, nro 32).
Kontrolliviranomaisten toiminta
Lappi-Seppälä, S. T. & Niemi, H. E. O., 18 januari 2019, Seuraamusjärjestelmä 2017:
Kontrollijärjestelmä tilastojen ja tutkimusten valossa. Niemi, H. (toim.). Helsinki:
Kriminologian ja oikeuspolitiikan instituutti (Katsauksia; painos 2018, nro 32).
Nuorten seuraamukset
Niemi, H. E. O., 18 januari 2019, Seuraamusjärjestelmä 2017: Kontrollijärjestelmä
tilastojen ja tutkimusten valossa. Niemi, H. (toim.). Helsinki: Kriminologian ja
oikeuspolitiikan instituutti (Katsauksia; painos 2018, nro 32).
Rikosten sovittelu
Niemi, H. E. O., 18 januari 2019, Seuraamusjärjestelmä 2017: Kontrollijärjestelmä
tilastojen ja tutkimusten valossa. Helsinki: Kriminologian ja oikeuspolitiikan instituutti
(Katsauksia; painos 2018, nro 32).
Seuraamusjärjestelmä 2017: Kontrollijärjestelmä tilastojen ja tutkimusten valossa
Niemi, H. E. O. (toim.), 18 januari 2019, Helsinki: Kriminologian ja oikeuspolitiikan
instituutti (Katsauksia; painos 2018, nro 32)
Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheter fra Norge av kontaktsekretær Per Jørgen Ystehede
Justis-og Beredskapsdepartementet
Ny forskningsrapport om bruk av besøksforbud i saker om vold i nære relasjoner
Justis- og beredskapsdepartementet har mottatt en forskningsrapport fra
Velferdsforskningsinstituttet NOVA om besøksforbud. Rapporten viser at det er
utfordringer knyttet til praktisering og håndheving av denne ordningen.
Rapporten viser at besøksforbud er godt etablert som et forebyggende beskyttelsestiltak i
norsk rett. Den peker imidlertid på utfordringer knyttet til praktisering av ordningen, bl.a. er
terskelen for å ilegge et besøksforbud høy. Regjeringens ambisjon er at ofre for vold og
trusler i nære relasjoner skal gis større frihet og oppleve en trygg hverdag uansett hvor de
bor i landet.
– Sikkerheten til den som er utsatt for vold eller trusler må bli bedre. Offeret er den som
skal være i fokus, ikke overgriperen. Derfor er det en selvfølge at det er trusselutøver som
skal ilegges begrensninger, ikke offeret, sier justis-, beredskaps- og innvandringsminister
Tor Mikkel Wara (FrP).
Rapporten blir nå oversendt Politidirektoratet og Riksadvokaten.
– Jeg legger til grunn at Politidirektoratet og Riksadvokaten følger opp rapporten i sitt
videre arbeid, sier Wara.
Se: https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/ny-forskningsrapport-om-bruk-av-besoksforbud-
i-saker-om-vold-i-nare-relasjoner/id2628302/
Nye nasjonale strategier – et felles løft for digital sikkerhet
Regjeringen lanserer nå nye nasjonale strategier for å styrke samfunnets digitale
sikkerhet. Digital sikkerhet angår alle og er en hovedprioritet for regjeringen.
Den nasjonale strategien for digital sikkerhet og den nasjonale strategien for digital
sikkerhetskompetanse ble lagt frem på en lanseringskonferanse av statsminister Erna
Solberg (H), samfunnssikkerhetsminister Ingvil Smines Tybring-Gjedde (Frp), justis- og
innvandringsminister Tor Mikkel Wara (Frp), forsvarsminister Frank Bakke-Jensen (H) og
forsknings- og høyere utdanningsminister Iselin Nybø (V).
– Digital sikkerhet er en prioritet for regjeringen, men det er likevel en oppgave som
samfunnet må løse i fellesskap. Små sårbarheter ett sted kan få store konsekvenser for
mange. Vi er avhengig av et samspill mellom virksomheter og myndigheter for å kartlegge
behov og finne de beste løsningene. Et slikt samspill har ligget til grunn for denne
strategien og vil være sentralt i oppfølgingen, sier statsminister Erna Solberg.
– For at et digitalt samfunn som Norge skal fungere, er det nødvendig å gjøre risikoen for
at uønskede hendelser rammer oss så liten som mulig. Strategiene er et viktig bidrag til å
redusere risikoen, sier samfunnssikkerhetsminister Ingvil Smines Tybring-Gjedde.
Se: https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/nye-nasjonale-strategier--et-felles-loft-for-digital-
sikkerhet/id2627193/
Torturkomiteens landrapport på Norge er publisert
Den europeiske torturkomités (CPT) landrapport etter besøket i Norge er i dag publisert.
– Det er en balansert rapport vi har mottatt, og komiteen har en rekke anbefalinger som vi
vurderer nøye, sier justis- og beredskaps- og innvandringsminister Tor Mikkel Wara (FrP).
Europarådets torturkomité (CPT) foretok sitt sjette besøk til Norge i perioden 28. mai til 5.
juni i fjor. Komiteen overvåker torturkonvensjonen ved å besøke fengsler og andre
institusjoner i medlemslandene.
– Vi skal komme med oppdatert status og våre kommentarer til landrapporten før
sommeren. I likhet med tidligere tar vi sikte på at vårt tilsvar blir raskt publisert, sier Wara.
Se: https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/torturkomiteens-landrapport-pa-
norge/id2625968/
Statistisk Sentralbyrå
Nyheter om forskning
For nyheter om ny forskning se: http://www.ssb.no/sosiale-forhold-og-
kriminalitet?de=Kriminalitet+og+rettsvesen
Kriminalomsorgens Utdanningssenter
Verksbetjenter
Et viktig utdanningstilbud ved Kriminalomsorgens høgskole og utdanningssenter KRUS, er
verksbetjentutdanningen. Målet med utdanningen er å gi kriminalomsorgens tilsatte i
arbeids- og verksdriften en kriminalomsorgsfaglig grunnutdanning, slik at de får
kompetanse til å nå de mål arbeidsdriften har i en helhetlig kriminalomsorg.
Litt om utdanningstilbudet: Utdanningen strekker seg over ca. ti måneder og inneholder
fire samlinger på KRUS, hver på fire dager. Mellom samlingene skal det avsettes
arbeidsdager til fjernundervisning. Disse er fordelt slik at det gjennomgående vil være én
dag per uke. De fleste arbeidsdagene er gruppebaserte. Fjernundervisningen er
databasert, og det legges opp til gruppemøter via Skype og internett.
Se: https://www.krus.no/verksbetjenter.6187840-287930.html
Nye publikasjoner ved KRUS
Les mer om organisering av fengsling etter terrorangrep, kriminelle karrierer, utviklingen
av fengselsbetjentyrket og mye mer..
Se: http://www.krus.no/seneste-publikasjoner.366495.no.html
Politihøgskolen
Utdanning mot datakrim øker og anerkjennes
Siden oppstarten for 10 år siden har nær 800 deltakere gjennomført videreutdanning mot
datakrim i regi av Politihøgskolen. I løpet av 2019 vil ytterligere 300 studenter være i gang.
Studietilbudet utvides, og utdanningen høster stadig større internasjonal anerkjennelse.
I all hovedsak er det politifaglig ansatte som har tatt grunnmodulen på 15 studiepoeng
som starten på sin videreutdanning. Tidligere var det en påbyggingsmulighet, nå utvides
dette til i alt fire videre fordypningsløp. Alle disse er på 15 studiepoeng, et kraftig løft både
i bredden og dybden. Som ett eksempel er ett av løpene spesialisert inn mot det mørke
nettet.I tillegg har høgskolen et samarbeid med NTNU Gjøvik om en masterutdannelse
innen fagområdet datakriminalitet. Flere av modulene i videreutdanningene inngår i
denne. Og læringen, ja den skjer i all hovedsak via nettbaserte studier
Se: https://www.phs.no/presserom/
Minoritetsungdom blir oftere stoppet av politiet
Minoritetsungdom blir oftere utsatt for politiets «stopp og sjekk-metode» – uten at de blir
forklart hvorfor. For noen førte dette til at de kjente seg som annenrangsborgere og som
at de representerte en trussel, ifølge ny studie.
- Dersom ti jenter som så ut mer eller mindre ut som meg sto sammen og hang utenfor
kjøpesenteret i nabolaget ditt, tror du vi ville blitt konfrontert av politiet? Spørsmålet er ett
av flere forsker Randi Solhjell hadde til minoritetsungdom i samtale om deres møter med
politiet. Svaret fra ungdommene var ofte: «Men du er jo ikke en trussel».
Solhjell jobber som forsker ved Politihøgskolen, og er hovedforfatter på artikkelen “We are
Seen as a Threat”: Police Stops of Young Ethnic Minorities in the Nordic Countries,
publisert i tidsskriftet Critical Criminology. Artikkelen handler om minoritetsungdoms
erfaringer av politiets bruk av «stopp og sjekk-metoden», og er den første av tre artikler i
en kvalitativ nordisk studie av minoritetsungdoms opplevelse av ulike møter med politiet.
Se: https://www.phs.no/presserom/
Etterforskernes syn på ny politimetode
Stadig flere politipatruljer gjennomfører etterforskning på stedet ved å sikre bevis og
gjennomføre lydavhør der og da. Metoden kalles "politiarbeid på stedet". 27 erfarne
etterforskere har drøftet hvilke fordeler og ulemper dette har for kvaliteten på
etterforskningen.
Politipatruljer landet rundt er nå blant annet utstyrt med smarttelefon som brukes til å sikre
bevis og ta avhør på stedet. Tidligere var dette oppgaver primært forbeholdt etterforskere.
Politiarbeid på stedet er et av tiltakene for å løfte etterforskningsfeltet i politiet.
- Det «politiarbeid på stedet» først og fremst handler om er nemlig politipatruljens
etterforskningsarbeid på stedet, forklarer professor Tor-Geir Myhrer ved Politihøgskolen.
Se: https://www.phs.no/presserom/
Universitetet i Oslo – Institutt for kriminologi og rettssosiologi (IKRS)
Nordisk rett i en global kontekst
Konferansen Nordic criminal justice in a global world: practices and promotion of
exceptionalism, gikk av stabelen forrige uke, med postdoktor Kjersti Lohne som en av
hovedarrangørene.
Forrige uke arrangerte Kjersti Lohne, i samarbeid med Mikkel Jarle Christensen ved
Københavns Universitet og Magnus Hörnqvist ved Stockholms Universitet, konferansen
Nordic criminal justice in a global world: practices and promotion of exceptionalism, som
ble holdt i København.
Konferansen var den siste i en rekke av tre nordiske møter om temaet, som er finansiert
av "The Joint Committee for Nordic research councils in the Humanities and Social
Sciences" (NOS-HS), hvor de internasjonale juristene Immi Tallgren fra Universitetet i
Helsinki og Thordis Ingadottir fra Reykjavik Universitet er samarbeidspartnere
Se: https://www.jus.uio.no/ikrs/om/aktuelt/aktuelle-saker/2019/kjersti-lohne-
konferanse.html
Utfordringar ved å vera ein kritisk migrasjonsforskar
MIGMA-forskar May-Len Skilbrei aktuell med bloggpost om røynslene hennar om å
manuvrere eit vanskeleg forskingsfelt.
Se: https://www.jus.uio.no/ikrs/forskning/prosjekter/migma/aktuelle-saker/bloggpost-
border-criminologies.html
Nye publikasjoner
Se: http://www.jus.uio.no/ikrs/forskning/publikasjoner/boker/
Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Island af kontaktsekretær Snorri Örn Árnason
National Commissioner of the Icelandic Police
Preliminary crime statistics for 2018
The National Commissioner has published preliminary crime statistics for 2018 in Iceland.
The numbers show that 81% of all penal code offences are committed in the capital area
(see preliminary numbers for capital area in previous edition of the newsletter). Penal
code offences increased by 6% between years and an average of 34 were reported each
day. The report can be found here.
The Reykjavík Metropolitan Police
Monthly crime statistics
Crime statistics for December 2018 have been published for the capital area. Crime
decreased in general, especially reports of thefts with the exception of burglaries which
increased significantly. Number of reports of sexual offences in December were larger
than in average over the past year. The report can be found here.
The Prison and Probation Administration
No Prison Psychiatrist in Five Years
Despite the fact that prisoners are guaranteed mental health services by law, there hasn’t
been a psychiatrist working in Icelandic prisons for more than five years. Three individuals
incarcerated in Icelandic prisons have committed suicide in the last two years, a fact that
is being linked by some to the lack of prison mental health services. The news report can
be found here.
Quarter of Prisoners Serve Sentence Outside Prison Walls
Just under a quarter of Icelandic prisoners served their sentences outside prison walls in
the last year. The percentage of individuals serving their sentences outside the prison
walls has increased steadily in recent years, and can be attributed to different measures
introduced as alternatives to serving a prison sentence within the prison walls such as
electronic surveillance of prisoners as well as community service. The news report can be
found here.
The courts
Guilty verdict for bitcoin heist suspects
All seven suspects charged in the so-called Bitcoin case received prison sentences in
District court in January. Sindri Þór Stefánsson who escaped from open prison and left the
country was sentenced to four and a half years of prison for his involvement in the bitcoin
heist. Others received shorter sentences. The news report can be found here.
Kriminologiska och kriminalpolitiska nyheter från Sverige av kontaktsekreterare Alberto Chrysoulakis
Från februari 2019 är Lisa Flower ny svensk kontaktsekreterare. Har du nyheter som du
önskar få med i NSfK's nyhetsbrev kan du ta kontakt via [email protected]
Myndigheter och /eller statliga forsknings- och utredningsinstitutioner
Brottsförebyggande rådet (Brå)
Anmälda brott 2018 – preliminär statistik: Brottsförebyggande rådet har publicerat den
preliminära statistiken över anmälda brott 2018. Statistiken omfattar alla händelser som
anmälts och registrerats som brott hos Polismyndigheten, Åklagarmyndigheten,
Ekobrottsmyndigheten och andra brottsutredande myndigheter under det föregående året.
De anmälda brotten inkluderar även händelser som efter utredning visade sig inte vara
brott.
Otrygghet och oro för brott begränsar vardagslivet: Nästan en fjärdedel av befolkningen
väljer en annan väg eller ett annat färdsätt till följd av oro för brott och en femtedel
undviker att vara aktiv på internet av oro för hot och trakasserier. Förtroendet för
rättsväsendet har ökat, och särskilt förtroendet för polisen. Det visar Nationella
trygghetsundersökningen (NTU) 2018, som Brottsförebyggande rådet (Brå) publicerat. Se
även kortanalysen ”Utsatthet för brott” som baseras på statistik från NTU.
Brottsoffermyndigheten
Internationella Brottsofferdagen 2019: Den 22 februari 2019 högtidlighåller
Brottsoffermyndigheten den Internationella Brottsofferdagen för tjugonde året i
rad. Arrangemanget sker i samarbete med Bris, Brottsofferjouren Sverige, Ecpat, RFSL,
Rav, Roks, Rädda Barnen, UNICEF och Unizon. Under dagen kommer du att få ta del av
internationell och svensk forskning inom brottsofferområdet.
Polisen
Åtgärder mot internationella organiserade brottsnätverk: Inresta multikriminella
brottsnätverk står för en stor del av tillgreppsbrottsligheten i Sverige. Polismyndigheten
har vidtagit flera åtgärder i bekämpningen av internationella brottsnätverk, det visar den
delrapport som lämnats in till regeringen.
Intensivt arbete mot skjutvapenvåldet: Polisen har en god bild av kriminella konflikter i
landet och arbetar på bred front mot den grova brottsligheten. Under 2018 utfördes 306
bekräftade skjutningar i Sverige. Antalet är därmed något lägre än 2017 men fortfarande
på en för hög nivå.
Fler brottsutredningar redovisade till åklagare 2018: För andra året i rad ökar antalet
ärenden som polisen redovisar till åklagare. Nya siffror visar samtidigt att antalet häktade
för vapenbrott femfaldigades under 2018 jämfört med 2017.
Regeringen
Granskning av Sveriges arbete med att motverka våld mot kvinnor och våld i nära
relationer: Europarådet har publicerat sin första granskning av hur Sverige uppfyller sina
åtaganden enligt organisationens konvention om förebyggande och bekämpning av våld
mot kvinnor och våld i hemmet, den så kallade Istanbulkonventionen. Konventionen, som
Sverige tillträdde 2014, är det mest heltäckande och utförliga instrumentet för mänskliga
rättigheter på detta område.
Straffrättsliga åtgärder mot tillgreppsbrott och vissa andra brott: I denna promemoria (Ds
2019:1) övervägs vissa straffrättsliga åtgärder som syftar till att motverka tillgreppsbrott
och vissa andra brott.
Utredare föreslår skärpt lag mot organhandel: Donationsutredningen har överlämnat
delbetänkandet Santiagokonventionen mot organhandel till socialminister Annika
Strandhäll. Utredaren Sten Heckscher föreslår att Sverige ska tillträda
Europarådskonventionen mot handel med mänskliga organ, Santiagokonventionen. Det
kräver vissa lagändringar.
Socialstyrelsen
Stark rekommendation för naloxon i nationella riktlinjer: Hälso- och sjukvården bör
erbjuda överdosmotgiftet naloxon och utbildning till personer med risk för opioidöverdos.
Det är en ny rekommendation i Socialstyrelsens nationella riktlinjer för vård och stöd vid
missbruk och beroende. Socialstyrelsen har också tagit fram ett nationellt
informationsmaterial om naloxon.
Statens beredning för medicinsk och social utvärdering (SBU)
Insatser mot hedersrelaterat våld och förtryck: Många av de insatser som används när
unga utsätts för hedersrelaterat våld och förtryck är individinriktade, men det har även
förekommit familjebaserat arbete. Det är okänt vilket av dessa arbetssätt som är
gynnsammast för de utsatta. Många individuella interventioner kan leda till att individen
måste bryta helt med sin familj medan familjeinterventioner kan innebära ökad risk för
individen. SBU:s upplysningstjänst har försökt visa vad forskningen säger om dessa typer
av interventioner.
Universiteten/Högskolorna
Göteborgs Universitet
Viktigt att medvetet hantera känslor i rättssammanhang: Det är viktigt att inse att anställda
inom rättsväsendet, exempelvis åklagare och domare, påverkas av sina känslor i arbetet.
Genom att tala öppet om det får man bättre möjligheter till reflektion och att hantera
känslorna på ett medvetet och professionellt sätt. Det visar ny forskning från Uppsala
universitet och Göteborgs universitet som nyligen publicerades i boken Professional
emotions in court – A sociological perspective, av Stina Bergman Blix och Åsa
Wettergren.
Tystnadskultur kring manlig sexhandel: Heterosexuell sexhandel väcker starka känslor
och är föremål för samhällsinsatser. Den manliga sexhandeln däremot är dold och får lite
utrymme inom socialt och polisiärt arbete. Det visar en avhandling från Göteborgs
universitet.
Kolla institutionen för sociologi och arbetsvetenskaps kalendarium
Kungliga Tekniska Högskolan
Vania Ceccato har ansvarat för sammanställningen av ett specialnummer i ”Criminal
Justice Review” på ämnet ”Crime and control in the Digital Era” (OA).
Där återfinns Reynaldo med sin artikel ” Guardianship in the Digital Age”;
Ceccato med ”Eyes and Apps on the Streets: From Surveillance to Sousveillance Using
Smartphones” (OA);
Solymosi med ”Exploring Spatial Patterns of Guardianship Through Civic Technology
Platforms”;
Ariel m.fl. med ”Reducing Assaults Against Staff Using Body-Worn Cameras (BWCs) in
Railway Stations”,
samt
Wood & Groff med ”Reimagining Guardians and Guardianship With the Advent of Body
Worn Cameras”.
Specialnumret uppstod ur Säkraplatser-nätverkets seminarium ”Eyes & apps on the
streets: from natural surveillance to crime sousveillance”, där du också kan se
föreläsningar från seminariet.
Lunds universitet
Kolla Sociologiska institutionens kalendarium
Kolla Rättssociologiska institutionens kalendarium
Malmö universitet
Nätmobbning i ett gränslöst arbetsliv: Fler chefer och män blir cybermobbade på jobbet.
Den digitala kommunikationen har förändrat maktdynamiken. Varje digital plattform skapar
ett särskilt rum för mobbning. Det framgår av Rebecka Cowen Forssells avhandling vid
Malmö universitet.
Nu startar polisutbildningen på Malmö universitet: På måndag, 21 januari, börjar omkring
100 polisstudenter sina studier vid Malmö universitet. Det är första gången som
polisutbildning ges i Skåne. För Malmö universitet är det ett viktigt utbildningsuppdrag för
att bidra till att minska brottsligheten och öka tryggheten i samhället.
Marie Väfors Fritz vid institutionen för kriminologi och Ardavan Khoshnood är redaktörer
för boken ”Brottslighet och utsatthet i Malmö” (Studentlitteratur). Boken tar upp ämnen
som skjutvapens- och explosionsvåld, anlagda bränder och
gärningsmannakaraktäristika, samt vad hatbrott och viktimologiska aspekter är.
Kopplingen mellan brott och missbruk diskuteras och läsaren får ta del av en
brottsofferstudie av EU-medborgare samt följa ett samtal mellan en kriminologisk forskare
och en aktiv polis. Avslutningsvis reflekterar en psykiater kring hur samhällets samspel
med individer med antisocial problematik har förändrats över tid.
Doktorander mäter trygghet med mobilapp (P4 Malmöhus): Nationella
trygghetsundersökningen från BRÅ mäter trygghet bland befolkningen en gång om året.
Nu försöker doktorander vid Malmö universitet mäta betydligt oftare – med hjälp av en
app.
Mittuniversitetet
Trakasserier i hotell- och restaurangbranschen kartläggs i nytt forskningsprojekt: Nu ska
problemen med sexuella och rasistiska trakasserier samt hot om våld i hotell- och
restaurangbranschen undersökas. Forskaren Kristina Zampoukos vid
turismforskningsinstitutet ETOUR på Mittuniversitetet ska också undersöka hur
arbetsgivare och anställda kan minska problemen.
Stockholms universitet
Den flygande maran: Den normativa femininitetens exkluderingsmekanismer. Reviderad
nyutgåva av Ingrid Landers avhandling i kriminologi från 2003
Skolkontext och självrapporterad brottslighet: I artikeln School variation in offending: A
macro-level strain approach undersöker Julia Sandahl samvariationen mellan
självrapporterad brottslighet och den strukturella samt sociala skolkontexten. Studien
utgörs av en flernivåanalys av 5274 studenter från 90 Stockholmsskolor i Stockholm.
Resultaten visar bland annat att självrapporterad brottslighet påverkas av skolkontextuella
effekter som ilska och missnöje. Vidare visar studien att skolkontextsrelaterad ilska
influerar vissa individer mer än andra.
Med händelse av Kalla Faktas reportage om rasprofilering (Tv4) lyfter institutionen fram
Leandro Schclarek Mulinaris forskning på ämnet.
Kolla Kriminologiska institutionens kalendarium
Örebro universitet:
Save the date: ORUkrim-dagen 2019 blir den 9 oktober. Anmälan öppnar i februari – mars
när programmet är klart. Mer information längre fram.
Kolla Institution för juridik, psykologi och socialt arbetes kalendarium
Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra NSfK’s kontaktsekretær i Danmark, Dorthe Eriksen
Har du nyheder, du ønsker bragt i NSfK’s nyhedsbrev, kan du rette henvendelse til
kontaktsekretær Dorthe Eriksen på e-mail: [email protected]
Nyt fra Justitsministeriet
Lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Med afsæt i regeringens udspil ”Alle handlinger har konsekvenser” fra oktober 2017 har
regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en politisk aftale om en reform
af indsatsen mod ungdomskriminaliteten. Loven har til formål at gennemføre de initiativer i
aftalen, der vedrører indsatsen over for unge kriminelle i alderen 10 til 17 år, som begår
alvorlig eller omfattende kriminalitet.
Med loven oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager
vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig
eller omfattende kriminalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet ledes af en dommer, og de
øvrige medlemmer er henholdsvis ansatte i politiet med indsigt i kriminalitetsforebyggende
arbejde og kommunalt ansatte med indsigt i sager om social støtte til udsatte børn og
unge. Ungdomskriminalitetsnævnet vil endvidere i en række sager blive bistået af en
børnesagkyndig.
Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne fastsætte en straksreaktion af opdragende og
genoprettende karakter, samt fastsætte et forbedringsforløb for barnet eller den unge af
op til to års varighed med henblik på at få barnet eller den unge bragt ud af kriminalitet. I
særlige tilfælde kan der for børn og unge i alderen 10 til 14 år fastsættes et
forbedringsforløb på op til fire år.
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser vil være bindende for kommunerne, som
dermed bliver forpligtet til at iværksætte og gennemføre de indsatser, som nævnet træffer
afgørelse om.
Med loven oprettes endvidere en ungekriminalforsorg. Ungekriminalforsorgen skal i
samarbejde med barnet eller den unges handlekommune føre tilsyn med, at barnet eller
den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om
erstatningsansvar og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.)
Loven har bl.a. til formål at styrke det straffelige værn mod krænkelser af privatlivets fred
og mod ærekrænkelser og indeholder en generel modernisering af straffelovens
bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Der indføres i den forbindelse en ny
bestemmelse i straffeloven om uberettiget overvågning af en persons færden ved hjælp af
en gps eller et andet lignende apparat, dog således at politiet efter retsplejeloven får
hjemmel til at foretage et tilsvarende straffeprocessuelt indgreb.
L 139: Forslag til ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig
bestemmelse om psykisk vold)
Med lovforslaget indføres en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven.
Lovforslaget har til formål at kriminalisere psykisk vold og skal afspejle, at psykisk vold
kan være lige så alvorligt og skadeligt som fysisk vold, og at udøvelsen af psykisk vold er
lige så strafværdigt som udøvelse af vold i øvrigt.
Øvrige nyheder
Tal fra kriminalforsorgen – januar 2019
”Tal fra kriminalforsorgen” er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har til
formål løbende at give et faktuelt indblik i udvalgte dele af kriminalforsorgens virksomhed.
Debat og Høringssvar m.m.
Placering af enkelte 18-årige eller derover på kriminalforsorgens særlige ungeafdelinger
Den foreslåede ændring åbner op for muligheden for, at enkelte voksne kan afsone
sammen med unge under 18 år, hvis det vurderes at tjene de 15-17-åriges tarv bedst.
Børnerådet mener som udgangspunkt, at der bør være en særlig opmærksomhed på
risikoen for, at ændringen medfører en glidebane til en tilstand, som potentielt ikke er til
gavn for de 15-17-årige.
Børnerådet finder det helt afgørende, at det uddybes grundigt, hvordan vurderingen af de
15-17-åriges tarv skal foretages af Kriminalforsorgsområdet, så det sikres, at beslutningen
reelt tjener de 15-17-åriges tarv bedst.
Møder m.m.
Dansk Kriminalistforening
Onsdag den 20. marts 2019 kl. 17.00-19.00
Gå-hjem-møde: Unges kriminelle adfærd på nettet
Oplæg ved lektor Jakob Demant, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Den lovlydige ungdom 2.0. Hvordan har kriminalitetsbilledet ændret sig i vores samfund?
Oplægget vil genbesøge Balvigs tese om de lovlydige unge i denne ramme og svarer på,
hvordan det ser ud nu med udgangspunkt i data fra Ungeprofilundersøgelsen samt en
række af egne specifikke studier i digital risikoadfærd, darknet-kriminalitet, handel med
illegale stoffer på sociale mediet og ulovlig billeddeling. Den digitale form for kriminalitet
og risikoadfærd er ikke knyttet til nye grupper. Det vi ser er, at de samme, relativt få, unge
begår alle former for kriminalitet på tværs af af online/offline skel.
Oplæg ved videnskonsulent Flemming Wridt Jensen og udviklingskonsulent Ninna Lagoni
Heide Hansen, Det Kriminalpræventive Råd.
Unges kriminalitet på nettet: Hvor peger forebyggelsespilen hen? Kort opsummering af
hovedlinjer i forskningen på området og i dansk praksis og refleksion over, hvilken retning
det forbyggende arbejde bør tage fremover.
Alle er velkomne til gå-hjem-møderne.
Mødet afholdes i Djøfs mødecenter, Gothersgade 133, København K.
Bogudgivelser
Adam Diderichsen: ”Montesquieu”. Djøf Forlag 2019
Charles Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu (1689-1755) er en af
de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt
afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati.
Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket
Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet om frihed: Kun ved at
begrænse magten, kan vi skabe et samfund, hvor borgerne er frie. Omvendt vil et
samfund uden magtdeling nødvendigvis degenerere til et despoti, hvor borgerne er
reduceret til herskerens slaver. Denne bog præsenterer Montesquieus politiske filosofi i
sin helhed. Den viser, hvordan hans tanker om frihed og magtdeling gradvis opstår i hans
tidlige skrifter, og dernæst, hvordan han udfolder dem i Om lovenes ånd. Bogen sluttes af
med et uddrag fra Om lovenes ånd, der giver læseren mulighed for selv at stifte
bekendtskab med dette hovedværk i europæisk tænkning.
Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra NSfK’s kontaktsekretær på Færøerne, Daisy J. Iversen
Har du nyheder, du ønsker bragt i NSfK’s nyhedsbrev, kan du rette henvendelse til
den kontaktsekretær [email protected]
Nyheder fra det Juridiske område
Fra Retten
Antal straffesager
Straffesager i uge 2: 3 sager
Straffesager i uge 3: 2 sager
Straffesager i uge 5: 4 sager
Arbejdet med den færøske straffelov fortsætter
Det var i efteråret 2015, at enighed var i Lagtinget om at opdatere og udgive en færøsk
straffelov. Dette arbejdet blev opdelt i mindre afsnit og selve straffeloven deles op i to
hovedområder, hvilket omfatter et område der relaterer sig til det offentlige og den andel
del som omfatter de mest almindelige overtrædelser.
Afsnittene om bl.a. forbrydelser mod offentlige myndigheder, mod offentlig fred, falsk
anklage og forklaringer, forbrydelser i tjeneste eller i offentligt erhverv mv. er sendt til
høring, siger Lagmandskontoret. Læs mere her
Se også seneste forslag til lovbekendtgørelse om straffeloven( revsilógin) lms.fo
Nyheder fra Politiet
Politimesteren John Kølbæk har opsagt sin stilling på Færøerne
John Kølbæk som trådte til som politimester 1 juni 2013, var dengang klar over at dette
ville være hans sidste stilling hos politiet, inden han ville gå på pension, fortæller den 59-
årige politimester til nyhedsavisen Dimmalætting, den 26 jan. Der er sygdom i familien og
et stort savn til børn og børnebørn, der resulterer i hans afgørelse.
Mindre rusmiddelsager bør kunne afklares med bøde
Kári P. Højgaard, lagtingsmedlem for Sjálvstýri ( selvstyre) har spurt Lagmanden, om det
er korrekt, at der ikke længere er en minimums grænse for, hvor små rusmiddelsager skal
for retten. Før i tiden, kunne små sager om rusmiddler afklares med bøde, men nu skal
alle sager for retten, uanset hvor små mængder rusmiddler der har været tale om.
Lagmanden har forhørt sig hos Politimesteren, om hvordan situationen forholder sig på
området. Politimesteren forklarer, at en vedtægtsændring i 2014, har medført ændringer i
praksis på Færøerne også. Før kunne små sager om rusmiddler, behandles som
politisager og derfor afklares med bøder. Ændringer i 2014 betyder dog, at alle sager om
rusmiddler nu skal behandles som statsanklagesager og derfor er det ikke længere muligt
at udstede bøder.
Politimesteren siger dog, at i den nye retsplejelov ( rættargangslóg) for Færøetrne, bliver
adskillesen mellem statsanklagesager og politisager, streget, så det atter bliver muligt at
få afgjort nogle af de mindre rusmiddelsager med bøde. Lagmanden siger derudover, at
der er ingen planer om ændringer på området, andet end at arbejde med en ny
retsplejelov og at loven om euforiserende stoffer, muligvis bliver opdateret. Læs mere her
Øvrige nyheder
36 dopingprøver taget sidste år
I 2018, blev der ifølge ÌSF (Færøsk idrætsforbund) taget 36 dopingprøver, hvor alle var
negative. Dette er første gang, at dopingtilsynspersoner har taget, prøver på Færøerne.
Prøverne blev taget i Klaksvik, Runavik, Norðagøtu, Tórshavn, Vestmanna, Sandavági og
i Vági.
De idrætsudøvere som er blevet testet, repræsenterer fodbold, håndbold, kaproning,
svømning, judo, boksning og gymnastik.
Derudover har otte træningssteder samarbejdsaftaler med Antidoping
Danmark/Færøerne. Læs mere her
Enhver skal ikke kunne tilbyde rusmiddelbehandlinger
Sådan skriver in.fo, et færøsk online nyhedsmagasin den 17 jan. 2019.
Ifølge Sirið Stenberg, landstyreskvinde indenfor sundhedsvæsenet, vil hun fremlægge et
forslag om, at krav skal sættes til dem, der ønsker at behandle folk for rusmiddel og
alkoholmisbrug. Forslaget forventes at blive lagt frem for Lagtinget til foråret.
Bliver forslaget godkendt, skal ingen kunne tilbyde misbrugsbehandling, før Heilsutrygd
har givet sin godkendelse. Formålet er at sikre sig at behandlinger har en vis faglig
kvalitet, hvilket betyder at behandleren skal have tilstrækkelig gode lokaler og at
personalet har relevante faglige uddanneæser og erfaringer med rusmiddel- og
alkolholbehandling. Der vurderes at disse krav kan sikre fagligheden, til gavn for dem der
kæmper med rusmiddelmisbrug. Er krav bliver også, at dem der har behov for
døgninstutitionsbehandling, får denne gratis.
Der er ingen lovgivning på området, på nuværende tidspunkt og ingen krav. Læs mere her
Gratis mentorordning til børn og unge
Barnabati er gået igang med projektet Mentorordning, som er en gratis ordning til børn og
unge, der kunne have gavn af at få en mentor. Dette er den første gratis ordning på
Færøerne. Barnabati afholder et oplysende arrangement torsdag den 31. Januar i
Finsens, hvor de kommer til at fortælle om hvorfor de har valt at gå i gang med denne
ordning, hvad børn og unge kan forvente at få ud af denne ordning og hvordan man selv
kan blive mentor. Arrangementet er gratis. Læs mere om mentorordningen her
Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra NSfK’s kontaktsekretær i Grønland, Annemette Nyborg Lauritsen
Har du nyheder, du ønsker bragt i NSfK’s nyhedsbrev, kan du rette henvendelse til
kontaktsekretær Annemette Nyborg Lauritsen på e-mail: [email protected]
Konference på Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet, Nuuk d. 8.-10. oktober 2019
Konference i Nuuk, d. 8.-10. oktober 2019
Kriminalitet, straf og social marginalisering i småsamfund – Call for paper
Med støtte fra NSfK har en arbejdsgruppe med nordiske forskere mødtes i nordiske ø-
samfund for at undersøge, hvordan konflikter og kriminalitet bliver håndteret i henholdsvis
Grønland, Færøerne, Åland og Island. I samarbejde med Ilisimatusarfik/Grønlands
Universitet arrangerer arbejdsgruppen d. 8.-10. oktober 2019 en konference i Nuuk med
fokus på småsamfund.
Deadline for abstract er 1. april 2019. Hent call for paper her.
Nyt fra det grønlandske retsvæsen
Opgør med grønlandsk retspleje måske på vej
I den grønlandske retspleje, der oprindeligt byggede på gerningsmandsprincippet, har der
ikke hidtil indgået strafferammer. Nu lægger naalaakersuisoq for justitsområdet, Martha
Abelsen op til debat, om hvorvidt tiden er ved at være moden til at indføre faste rammer
for foranstaltninger og/eller at hæve den maksimale tidsbestemte foranstaltning fra de i
dag 10 år til evt. 12 eller 14 år. Dermed lægges der op til markante ændringer indenfor
den grønlandske retspleje.
I den offentlige debat bliver det med jævne mellemrum fremført, at idømte foranstaltninger
ikke er er tilstrækkeligt hårde. På baggrund af henvendelser fra grønlandske politikere er
den danske justitsminister indstillet på, at der indføres strafferammer i Grønland, såfremt
det skulle vise sig at være et grønlandsk ønske.
Overflytning fra Herstedvester Fængsel til Grønlands nye anstalt
Efter vedtagelse af den lov, som fastlægger vilkår for overførsel af forvaringsdømte
grønlændere i Danmark til Grønland, skal de 27 forvaringsdømte i Herstedvester snart
beslutte, om de vil fortsætte deres afsoning i Grønland. Kriminalforsorgen i Grønland har
indledt en række informationsmøder og samtaler med indsatte og deres bistandsværger,
om hvad de kan se frem til, hvis de vælger at blive overflyttet til den nye anstalt. Flere
indsatte har dog allerede besluttet sig for at blive i det danske fængsel, hvor de ønsker at
fortsætte med den behandling, som de er påbegyndt i fængslet. Læs mere her og her.
Fakta om Grønlands første anstalt omkranset af ringmur, kan ses her.
Forsvarsadvokat sætter omsorgssvigt til debat
I et debatoplæg sætter forsvarsadvokat Gedion Jeremiassen på provokerende vis
spørgsmålstegn ved, hvorvidt slædehunde vægtes højere end børn, når det kommer til
omsorgssvigt. I hans argumentation fremgår det, at han som advokat har forsvaret
slædehundeejere, der er blevet dømt til anstaltsanbringelse for at misrøgte deres hunde.
Mens han også har været forsvarer for børn og unge, der er anklaget for tyveri af
fødevarer pga. af de var sultne, hvor forældrene hverken støtter deres børn i retten eller
stilles til ansvar. Med sit debatoplæg, ønsker Jeremiassen at åbne en debat om større
forældreansvar.
Grønlands politi vil styrke flåden
Tre af politiets fire politikuttere skal udskiftes med fem mindre og hurtigere både. Formålet
er at kunne nå hurtigere frem til ulykkestilfælde og uroligheder i bygder. Ved akutte
udrykninger er der behov for, at politiet kan nå hurtigere frem end ved de 11 knob, som
politiets nuværende politikuttere sejler. Derfor er det ønskeligt med mindre og hurtigere
fartøjer, der har en hastighed på op mod 40 knob. Se mere her.
Nyt fra Folketinget
Grønlandsudvalgets spørgsmål til justitsministeren om det grønlandske retsvæsen
Folketingets Grønlandsudvalg har sendt en række spørgsmål til justitsministeren der
vedrører det grønlandske retsvæsen:
Spørgsmål 31: GRU ønsker oplyst hvad der gøres fra centralt hold at sikre, at der snarest
muligt beskikkes bistandsværger for alle dømte, som efter den grønlandske kriminallovs §
163, stk. 2, skal have beskikket en bistandsværge, og uddybe om regering er villig til at se
på en mere effektiv måde at sikre bistandsværger fremadrettet.
Læs justitsministerens svar her.
Spørgsmål 32: GRU ønsker oplyst, omfanget og udviklingen i brugen af isolation i de
grønlandske anstalter i form af statistiske oplysninger fra 2016, 2017 og 2018 om antal og
varighed af henholdsvis isolation af tilbageholdte, forebyggende anbringelse i enrum og
anbringelse i enrum som disciplinær foranstaltning.
Læs justitsministerens foreløbige svar her.
Spørgsmål 33: GRU ønsker oplyst, hvilke administrative opgaver Politiet i Grønland løser
på vegne af Rigsombuddet, herunder hvor mange administrative ressourcer der er
forbundet med dette, og hvad det vil koste at flytte opgaverne til grønlandske
myndigheder.
Læs justitsministerens svar her.
