VEJLEDNING - Brancheforening - Danske Advokater

S e k r e t a r i a t e t

VEJLEDNING

for

advokater og advokatfirmaer

om

forebyggende foranstaltninger

mod

hvidvask af udbytte

og

finansiering af terrorisme

3. udgave, januar 2007 (j.nr. 04011408-04-0525)


2

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

1. VEJLEDNINGENS BAGGRUND OG FORMÅL............................................................................................... 4

2. REGULERINGEN AF HVIDVASK OG TERRORFINANSIERING .............................................................. 5

3. LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE FOR ADVOKATER ............................................................................. 7

3.1 OMFATTEDE ADVOKATER ................................................................................................................................. 7 3.2 KRAVET OM KLIENTFORHOLD ......................................................................................................................... 8 3.3 OMFATTEDE TRANSAKTIONER.......................................................................................................................... 9 3.4 SÆRLIGT OM BETALINGSFORMIDLING ........................................................................................................... 10 3.5 EKSEMPLER PÅ ADVOKATVIRKSOMHED UDEN FOR HVIDVASKLOVEN .......................................................... 11

4. INDHENTELSE OG OPBEVARING AF OPLYSNINGER OM KLIENTER .............................................. 11

4.1 ALMINDELIGE KRAV TIL LEGITIMATION........................................................................................................ 11 4.2 VIRKSOMHEDERS EJER- OG KONTROLSTRUKTUR SAMT DE REELLE EJERE ELLER DEN REELLE KUNDE ..... 13 4.3 PERSON- ELLER LEGITIMATIONSOPLYSNINGER I RELATION TIL JURIDISKE PERSONERS ............................. 16 MEDARBEJDERE............................................................................................................................................... 16 4.4 OPLYSNINGER OM KLIENTENS FORMÅL MED FORRETNINGSFORBINDELSEN ................................................ 17 4.5 LØBENDE OVERVÅGNING AF KLIENTFORHOLDET.......................................................................................... 17 4.6 RISIKOVURDERING SOM GRUNDLAG FOR OPFYLDELSE AF DE ALMINDELIGE PLIGTER ................................ 17 4.7 UNDTAGELSER TIL DE ALMINDELIGE PLIGTER .............................................................................................. 18 4.8 SKÆRPEDE KRAV TIL LEGITIMATION ............................................................................................................. 19

5. OPBEVARING AF DOKUMENTER OG REGISTRERINGER VEDRØRENDE TRANSAKTIONER... 23

6. UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT..................................................................................... 24

6.1 GENEREL UNDERSØGELSESPLIGT................................................................................................................... 24 6.2 UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT VED MISTANKE OM HVIDVASK ELLER FINANSIERING AF

TERRORISME.................................................................................................................................................... 25 6.3 HVAD FORSTÅS VED ”HVIDVASK AF UDBYTTE”?............................................................................................ 28 6.4 INDIKATORER PÅ MISTANKE OM HVIDVASK ................................................................................................... 30 6.5 GENNEMFØRELSE AF TRANSAKTIONER .......................................................................................................... 33 6.6 UNDERSØGELSE AF MISTANKE........................................................................................................................ 35 6.7 UNDERRETNINGSPROCEDUREN....................................................................................................................... 36 6.8 UNDTAGELSE TIL UNDERRETNINGSPLIGTEN.................................................................................................. 36 6.8.1 HVIDVASKLOVENS OG HVIDVASKDIREKTIVETS UNDTAGELSE FOR ADVOKATER.......................................... 36


3

6.8.2 NÆRMERE OM BETINGELSEN ”FASTSLÅR KLIENTENS RETSSTILLING”......................................................... 38 6.8.3 NÆRMERE OM BETINGELSEN OM AT ADVOKATEN ”FORSVARER ELLER REPRÆSENTERER KLIENTEN I

FORBINDELSE MED EN RETSSAG” MV.............................................................................................................. 39 6.8.4 UNDTAGELSENS RÆKKEVIDDE ....................................................................................................................... 40

7. UNDERSØGELSE OG UNDERRETNING OM MISTANKE OM FINANSIERING AF TERRORISME 41

7.1 UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT ............................................................................................... 41 7.2 HVAD FORSTÅS VED ”FINANSIERING AF TERRORISME”? ............................................................................... 42 7.3 GENNEMFØRELSE AF TRANSAKTIONER .......................................................................................................... 43 7.4 UNDTAGELSE TIL UNDERRETNINGSPLIGTEN.................................................................................................. 44

8. TAVSHEDSPLIGT............................................................................................................................................... 44

9. ANSVAR................................................................................................................................................................ 46

9.1 BØDESTRAF I HENHOLD TIL HVIDVASKLOVENS § 37, STK. 1. ......................................................................... 46 9.2 STRAFANSVAR I HENHOLD TIL STRAFFELOVENS § 290 OG STRAFFELOVENS §§ 114-114 B........................... 48

10. INTERNE REGLER, UDDANNELSES- OG INSTRUKTIONSPROGRAMMER.................................. 49

11. DE ADVOKATETISKE REGLER ................................................................................................................ 50

12. AFSLUTNING.................................................................................................................................................. 51

13. KONTAKTADRESSER .................................................................................................................................. 52

14. OVERSIGT OVER REGELGRUNDLAGET............................................................................................... 53


4

1. Vejledningens baggrund og formål

I 2002 blev lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af

terrorisme (hvidvaskloven) ændret, så advokater i visse tilfælde har pligt til at underrette Advokat-

samfundet eller Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) om mistanke om klien-

ters deltagelse i hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Advokatrådet udsendte i den for-

bindelse en vejledning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansie-

ring af terrorisme. Vejledningen er senest blevet revideret i marts 2004.

Ved lov nr. 117 af 27. februar 2006 blev den gældende hvidvasklov ophævet og erstattet af en helt

ny hvidvasklov. Baggrunden herfor er, at de hidtidige hvidvaskdirektiver udstedt af EU blev ophæ-

vet og erstattet af det tredje hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF

af 26. oktober 2005).

Den nye hvidvasklov har medført visse ændringer for advokater. De væsentligste er:

1. Øgede krav til indhentelse af oplysninger om klienter, herunder om virksomheders reelle ejere,

klientforholdets formål og tilsigtede omfang samt krav om løbende overvågning af klientforhol-

det.

2. Nye pligter om opmærksomhed samt undersøgelse og notering af oplysninger for så vidt angår

aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask.

3. Udvidet definition af hvidvask til at dække udbytte fra overtrædelser af ikke bare straffeloven,

men også særlovgivningen. Kombineret med et strafferammekrav for den underliggende krimi-

nalitet på 1 år i relation til underretningspligten.

4. Udvidelse af undtagelsen for advokaters underretningspligt mv. fra at dække repræsentation af

en klient ”før, under og efter en retssag” til at dække advokater, når de ”fastslår den pågældende

klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en rets-

sag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg”.

Vejledningen lægger vægt på de områder, som er relevante i forhold til advokatens daglige arbejds-

opgaver, og behandler derfor ikke de af hvidvasklovens bestemmelser, som primært tager sigte på


5

andre erhvervsgrupper. Vejledningen er endvidere koncentreret om hvidvask af penge, idet den

overvejende del af de tilfælde, hvor advokaten står over for at skulle vurdere, hvorvidt underretning

skal ske, vil vedrøre hvidvask af penge, mens reglerne om behandling af terrorfinansiering kun vil

blive behandlet mere overordnet.

2. Reguleringen af hvidvask og terrorfinansiering

Lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge imple-

menterede hvidvaskningsdirektivet fra 1991. I denne lov blev pengeinstitutter, forsikringsselskaber,

pensionskasser og andre finansielle institutioner pålagt at indhente deres kunders identitetsoplys-

ninger og opbevare disse samt dokumenter og registreringer fra gennemførte finansielle transaktio-

ner i mindst 5 år. Derudover blev det lovpligtigt, at underrette myndighederne om mistanke om

hvidvask.

Efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 blev der vedtaget en række direktiver, resolu-

tioner, konventioner og anbefalinger vedrørende foranstaltninger, der kunne hindre eller besværlig-

gøre finansieringen af terrorisme. Hvidvaskningsdirektivet blev også ændret til blandt andet at om-

fatte advokater.

Ændringen af hvidvaskningsdirektivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 422 af 6. juni

2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 30. august 2002 om forebyggende foranstaltninger mod hvid-

vaskning af penge og finansiering af terrorisme. Loven pålagde advokater en række forpligtelser i

forbindelse med oprettelse og behandling af sager. Herunder indhentelse og opbevaring af oplys-

ninger om klienters identitet, opbevaring af dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner,

undersøgelse og underretning om mistanke om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Loven gennemførte endvidere forpligtelserne i FN-konventionen af 9. december 1999 til bekæm-

pelse af finansiering af terrorisme og FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september

2001 om bekæmpelse af terrorisme.


6

I juni 2003 udgav Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF) en revideret version

af sine 40 anbefalinger om hvidvask af penge.

I 2004 afgav Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet delbetænk-

ning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen. Betænkningen indeholdt forslag til justeringer af

hvidvasklovgivningen.

Den 26. oktober 2005 blev det tredje hvidvaskdirektiv udstedt af EU. Direktivet ophæver de tidlige-

re hvidvaskdirektiver og gennemfører samtidig en nyregulering af området.

Ved lov nr. 117 af 27. februar 2006 blev den hidtidige hvidvasklovgivning ophævet og erstattet af

en ny hvidvasklov. Loven implementerer de væsentligste dele af det tredje hvidvaskdirektiv og ind-

drager desuden anbefalinger fra FATF og forslagene i betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklov-

givningen afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet.

Lov nr. 117 af 27. februar 2006 trådte for den væsentligste del i kraft den 1. marts 2006, idet enkel-

te bestemmelser dog først trådte i kraft den 1. januar 2007. Det drejer sig om undersøgelses- og no-

tatpligten i § 6, stk. 2, pligten til løbende overvågning i § 12, stk. 5, og de skærpede krav til legiti-

mation i § 19, jf. § 38, stk. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit 14 i denne vejledning, der indeholder

en oversigt over tidligere og nuværende regulering på hvidvaskområdet.

De advokatetiske regler (AER) indeholder en række bestemmelser vedrørende indhentelse af oplys-

ninger om klienters identitet og mistanke om hvidvask af penge, jf. AER 3.1.1.2-3.1.1.4, som er

gengivet nedenfor under afsnit 11.

3. Lovens anvendelsesområde for advokater

Advokater er kun omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, når tre betingelser er opfyldt. For

det første skal der være tale om en ”advokat” i hvidvasklovens forstand. For det andet er det kun


7

forholdet til ”klienter”, der omfattes af loven. For det tredje omfatter loven kun en række nærmere

angivne ”transaktioner”. Disse tre betingelser behandles i det følgende. I afsnit 3.3. er eksempler på

advokatvirksomhed, der som følge af disse betingelser ikke er omfattet af loven.

3.1 Omfattede advokater

Hvidvaskloven omfatter ”advokater” i visse nærmere opregnede situationer. Loven skelner ikke

mellem partnere, ansatte advokater og andre, som har erhvervet advokatbeskikkelse.

Det fremgik af bemærkningerne til den tidligere hvidvasklov, at husadvokater (og andre virksom-

hedsinterne rådgivere) ikke var omfattet af loven. Forarbejderne til den gældende hvidvasklov in-

deholder ikke tilsvarende bemærkninger.

Det fremgår dog af bemærkningerne til den gældende hvidvasklov, at bestemmelsen om omfattede

advokater gennemfører artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra b, i det tredje hvidvaskdirektiv. Den pågældende

artikel i hvidvaskdirektivet omfatter ”notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv”,

og den tilhørende betragtning 19 i direktivets præambel understreger ligeledes, at der er tale om

selvstændige inden for de juridiske erhverv, som defineret af medlemsstaterne.

På den baggrund må det antages, at alene advokater, der ejer eller er ansat i advokatvirksomheder

som omhandlet i retsplejelovens § 124, er omfattet af hvidvaskloven. Husadvokater er således ikke

omfattet.

Når en advokat er omfattet af loven, skal han sørge for, at alle hans ansatte er bekendt med pligterne

og opfylder dem, jf. nærmere i kapitel 9 og 10 om ansvar og interne regler, uddannelses- og instruk-

tionsprogrammer.

3.2 Kravet om klientforhold

Hvidvasklovens regler finder alene anvendelse på advokatens forhold til ”klienter”.


8

Dette betyder for det første, at loven ikke finder anvendelse på modparter og andre, som advokaten

måtte få kontakt til som advokat for en klient. For eksempel er debitorer i inkassosager, hvor klien-

ten er kreditor, ikke omfattet. Det samme gælder mulige købere af en ejendom, hvor klienten er sæl-

ger.

For det andet betyder kravet om klientforhold, at loven ikke finder anvendelse på situationer, hvor

der endnu ikke er etableret et klientforhold. Ifølge lovforslaget kommer et klientforhold som alt-

overvejende hovedregel i stand ved en udtrykkelig aftale om advokatens udførelse af det pågælden-

de opdrag. Et klientforhold kan også komme i stand ved, at advokaten udfører opdraget som led i en

offentlig beskikkelsesordning eller i kraft af en testamentarisk bestemmelse, for eksempel når advo-

katen er bobestyrer.

Betydningen af kravet om klientforhold kan illustreres med følgende eksempel:

En advokat ringes op af en person, som ikke i forvejen er klient hos advokaten, men som ønsker advokatens

hjælp i forbindelse med en forestående transaktion. Under telefonsamtalen fortæller denne person advokaten om den

pågældende transaktion, herunder hvorledes transaktionen påtænkes finansieret. På baggrund af de oplysninger, som

advokaten får forelagt under telefonsamtalen, ønsker advokaten ikke at påtage sig opgaven, hvilket advokaten oplyser

personen i slutningen af telefonsamtalen.

I denne situation bliver der ikke etableret et klientforhold, og advokaten er derfor ikke underlagt

pligterne i hvidvaskloven.

Hvis man ændrer eksemplet sådan, at personen er eller har været klient hos advokaten i forvejen,

opstår der tvivl om, hvorvidt forholdet bliver omfattet af hvidvaskloven, selv om advokaten ikke

påtager sig den nye opgave, som ”klienten” foreslår under telefonsamtalen.


9

I det nævnte eksempel vil advokaten i kraft af det eksisterende klientforhold i praksis ofte allerede

have opfyldt hvidvasklovens krav til kundelegitimation, forudsat at klientforholdet tidligere har in-

volveret rådgivning eller transaktioner omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde.

Spørgsmålet bliver derfor, om advokaten, selv om han afslår at påtage sig den nye opgave, i kraft af

det tidligere og eventuel verserende klientforhold vil være forpligtet til at opfylde hvidvasklovens

regler om undersøgelse og underretning, hvis den nye henvendelse i øvrigt giver anledning dertil.

Det er Advokatrådets opfattelse, at advokaten ikke er forpligtet til at undersøge transaktionen ved-

rørende den afviste opgave nærmere. Det er dog en forudsætning herfor, at den afviste opgave ikke

har nogen form for forbindelse til opgaver vedrørende det tidligere (eller eksisterende) klientfor-

hold. Klientforholdet må efter Advokatrådets opfattelse forstås i relation til den enkelte opgave, i

det omfang det er muligt klart at adskille de enkelte opgaver i et løbende klientforhold. Hvis advo-

katen på denne måde afviser at bistå en tidligere eller eksisterende klient, bør dette give anledning

til, at de tidligere og/eller nuværende klientforhold revurderes i lyset af den aktuelle mistanke.

3.3 Omfattede transaktioner

Hvidvaskloven indeholder i § 1, stk. 1, nr. 13 og nr. 14, en udtømmende angivelse af, hvornår en

advokats forhold til en klient er omfattet af hvidvaskloven. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

”13) Advokater, når de deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klien-

ter i forbindelse med

a) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,

b) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,

c) åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti,

d) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder,

e) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller

f) anden forretningsmæssig rådgivning.

14) Advokater, når de på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en

transaktion vedrørende fast ejendom. ”


10

Hvidvaskloven eller dens forarbejder rummer ingen definition af ordet ”transaktion”. Med ud-

gangspunkt i almindelig juridisk sprogbrug forstår Advokatrådet i denne sammenhæng ordet

”transaktion” som betegnelse for en disposition, hvorved formuegoder overføres fra ét retssubjekt

til et andet. Også betingede transaktioner må antages at være omfattet af loven.

3.4 Særligt om betalingsformidling

Det har været diskuteret, om advokater er omfattet af de særlige regler om betalingsformidling i

hvidvasklovens § 16, når advokaten repræsenterer køber eller sælger i en virksomhedsoverdragelse

eller en lignende transaktion og i den forbindelse forestår formidling af købesummen.

Tilsvarende har det været diskuteret, om inkassovirksomhed er omfattet af bestemmelsen, når ad-

vokaten inddriver fordringer for kreditor.

Det følger af lovens forarbejder, at bestemmelsen sigter på professionelle betalingsformidlere, der

tilbyder betalingsformidling som en selvstændig tjenesteydelse. Forarbejderne har hermed gjort ud-

trykkeligt op med, hvem der er omfattet af bestemmelsen. Udtrykket »betalingsformidling« i hvid-

vasklovens § 16 omfatter derfor hverken advokatens formidling af købesummen i forbindelse med

transaktioner eller advokatens inddrivelse af fordringer for klienter, fordi den heraf afledte beta-

lingsformidling ikke tilbydes som en selvstændig tjenesteydelse, men derimod blot er en konse-

kvens af henholdsvis den udøvede rådgivning og bistand i forbindelse med transaktionen og for-

dringsinddrivelsen. Opmærksomheden henledes dog på, at modtagelse af penge fra ikke-klienter

kan udløse strafansvar, jf. nærmere neden for afsnit 9.2.

Generelt gælder det således, at betalingsformidling kun er omfattet af bestemmelsen i hvidvasklo-

vens § 16 såfremt betalingsformidling tilbydes som selvstændig tjenesteydelse.

3.5 Eksempler på advokatvirksomhed uden for hvidvaskloven


11

Straffesager er ikke omfattet af loven, idet de ikke omfatter bistand til transaktioner af den omfatte-

de karakter.

Af samme grund vil en række personretlige sager falde uden for loven. Således omfatter en foræl-

dremyndigheds- eller samværssag ingen rådgivning om transaktioner, ligesom den rent personretli-

ge sag om separation eller skilsmisse ikke vil gøre det. Men en ægteskabssag kan omfatte rådgiv-

ning om transaktioner omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, og i så fald er advokatens for-

hold til klienten omfattet af hvidvaskloven. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis advokaten i

forbindelse med en ægteskabssag rådgiver om transaktioner vedrørende en fast ejendom eller åb-

ning af bank- opsparings- eller værdipapirkonti.

Som anført under afsnit 3.3. omfatter hvidvaskloven også betingede transaktioner. Oprettelse af te-

stamenter og ægtepagter er derfor omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis testamentet eller æg-

tepagten omfatter en fast ejendom eller en virksomhed eller en af de øvrige former for transaktioner

opregnet i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.

4. Indhentelse og opbevaring af oplysninger om klienter

4.1 Almindelige krav til legitimation

Hvidvaskloven pålægger advokater en pligt til at have kendskab til deres klienter inden for lovens

anvendelsesområde.

De almindelige krav til legitimation skal opfyldes i forbindelse med etablering af klientforholdet,

det vil sige ved oprettelse af en given sag for klienten, jf. § 13, stk. 1. Advokaten må ikke indlede

den egentlige rådgivning over for klienten eller foretage transaktioner for denne, før kravene til le-

gitimation er opfyldt, jf. § 13, stk. 2. Dette gælder dog ikke for sager, hvor advokaten fastslår en kli-

ents retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag,

herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, jf. § 13, stk. 4. De almindelige krav til

legitimation gælder også for den nævnte kategori af sager i § 13, stk. 4, men i disse tilfælde er det


12

tilladt for advokaten at begynde sin rådgivning, selv om det ikke har været muligt at opfylde krave-

ne til legitimation endnu. Sagstyperne nævnt i § 13, stk. 4, gennemgås nærmere i afsnit 6.8.2 og

6.8.3.

I tilfælde, hvor en person i forvejen er eller har været klient hos advokaten, vil advokaten normalt i

kraft af dette klientforhold allerede have indhentet oplysningerne om klientens identitet mv. Hvis

der optages en ny forretningsmæssig forbindelse med en tidligere eller en eksisterende klient, på-

hviler det imidlertid advokaten at sikre sig, at de allerede indhentede oplysninger er ajourførte og

korrekte, jf. § 12, stk. 6. For så vidt angår løbende klientforhold er der en særlig pligt til løbende at

ajourføre sådanne oplysninger, jf. § 12, stk. 5.

For så vidt angår klientforhold etableret før lovens ikrafttræden, hvor de krævede oplysninger om

klienten ikke er indsamlet, skal lovens almindelige krav til legitimation opfyldes på et passende

tidspunkt og på grundlag af en risikovurdering, jf. § 12, stk. 8.

Indhentelsen af oplysninger skal omfatte klientens navn, adresse og CPR-nummer (fysiske perso-

ner) eller CVR-nummer (selskaber). Har klienten ikke et CPR- eller CVR-nummer, skal advokaten

indhente anden lignende identifikation. For udenlandske klienter kan anden lignende identifikation

være pas eller anden entydig identifikation.

Det afgørende er, at klientens identifikation sikres på forsvarlig vis.

Oplysningerne bør for fysiske personer dokumenteres ved forevisning af pas eller kørekort og for

selskaber samt andre juridiske personer ved udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller tilsva-

rende identifikation. Er der tale om et udenlandsk selskab, bør dokumentationen ligeledes ske ved

indhentelse af en udskrift fra de relevante myndigheder i det pågældende land. Af hensyn til doku-

mentationen bør der tages kopi af de foreviste udskrifter, selv om der ikke er nogen pligt til det.

Hvis der ikke tages kopier, skal man for så vidt angår pas notere pasnummer samt fødedata (tid og

sted). Om forevisning af en kopi i sig selv er tilstrækkelig dokumentation, vil afhænge af en konkret

vurdering i det enkelte tilfælde. Der gælder således ikke et krav om, at man altid skal have mulig-


13

hed for at sammenholde med originale identifikationspapirer. Der skal imidlertid være foretaget en

sædvanlig og forsvarlig kontrol af identitetsoplysningerne, hvor klientforholdets og sagens karakter

tilsiger, hvilke krav der stilles i det enkelte tilfælde.

Når klienten ikke fysisk har været til stede for at legitimere sig, udløser dette skærpede krav til legi-

timation, jf. nedenfor i afsnit 4.7.

4.2 Virksomheders ejer- og kontrolstruktur samt de reelle ejere eller den reelle kunde

Hvidvasklovens almindelige legitimationskrav omfatter også krav om, at advokaten klarlægger

virksomheders ejer- og kontrolstruktur samt identifikation af virksomhedens reelle ejere eller den

reelle kunde, før der optages klientforbindelse med virksomheden eller kunden.

I det følgende gennemgås de tre nævnte pligter i hvidvaskloven.

Alle tre pligter hører som anført til de almindelige krav til legitimation. Dette giver mulighed for at

tilrettelægge identifikationen ud fra en risikovurdering, jf. afsnit 4.6. Det betyder endvidere, at kra-

vet ikke skal opfyldes i de undtagelsestilfælde, der er opregnet i afsnit 4.7., herunder navnlig for så

vidt angår virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked som define-

ret i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter.

• Klarlægning af virksomhedens ejer- og kontrolstruktur

Hvis klienten er en virksomhed, skal der træffes rimelige foranstaltninger for at klarlægge virksom-

hedens ejer- og kontrolstruktur, jf. § 12, stk. 3. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse,

at der skal indhentes oplysninger om kundens juridiske form, den kontrollerende ejerkreds, ledelsen

samt tegningsregler. Der er tale om en konkret vurdering i forhold til, hvor indgående undersøgel-

ser, der skal iværksættes for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur. I det tredje hvidvaskdi-


14

rektiv anvendes udtrykket »risikobaserede og passende foranstaltninger«, hvilket betyder, at under-

søgelsens intensitet afhænger af advokatens vurdering af risikoen ved den pågældende klient.

• Identifikation af de reelle ejere

Hvis klienten er en virksomhed, skal virksomhedens reelle ejere identificeres. I modsætning til kra-

vet om at træffe ”rimelige foranstaltninger” for at klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur

er hvidvasklovens krav om identifikation af virksomhedens reelle ejere absolut, jf. § 12, stk. 3.

Ved reelle ejere forstås ifølge hvidvasklovens § 3, nr. 4, følgende personer:

”Fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne

en handling eller transaktion gennemføres, herunder:

a) Personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejer-

skab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selska-

bet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked.

b) Personer, som på anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse. c) Personer, som ifølge en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere

af en fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuego-

der, hvis disse personer er kendt. d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er

blevet oprettet eller fungerer. e) Personer, der udøver kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt ar-

rangements uddelingsmidler eller andre formuegoder.”

Oplysning om en virksomheds reelle ejere kan ifølge hvidvasklovens forarbejder indhentes på for-

skellige måder. Det følger af betragtning 10 til det tredje hvidvaskdirektiv, at det står advokaten frit

for, om han vil opfylde kravet ved at anvende offentlige registre over reelle ejere, anmode klienten

om at give de relevante oplysninger eller indhente oplysningerne på anden måde. I Danmark vil det

ofte være relevant at indhente oplysningerne med udgangspunkt i virksomhedens regnskab mv., idet


15

man i så fald skal være opmærksom på muligheden for ændringer i ejerforholdene siden det sidst

afgivne regnskab. Undersøgelsernes karakter beror på en konkret vurdering, hvor det afgørende

ifølge hvidvasklovens forarbejder er, om advokaten er overbevist om, at der er foretaget tilstrække-

lig identifikation af virksomhedens reelle ejere.

• Identifikation af den reelle kunde

Hvis advokaten har viden eller formodning om, at en anden end den, han har kontakt med, er den

reelle kunde, gælder de almindelige krav til legitimation for den reelle kunde, jf. hvidvasklovens §

15.

Advokaten skal således indhente og dokumentere oplysninger om tredjemands identitet, hvis advo-

katen har kendskab til eller formodning om, at klienten reelt handler på vegne af denne tredjemand.

Ved henvendelse fra personer, som advokaten ikke kender i forvejen, kan det generelt være vanske-

ligt at fastslå, hvem klienten egentlig er, herunder om klienten er den, der umiddelbart har givet ad-

vokaten opdraget, for eksempel en udenlandsk advokat, eller om klienten er den udenlandske virk-

somhed, i hvis interesse rådgivningen ydes.

Hvidvasklovens systematik vedrørende de tre ovennævnte kategorier adskiller sig fra systematikken

i det tredje hvidvaskdirektiv.

I det tredje hvidvaskdirektiv er alle disse pligter samlet i kravet om eventuel identifikation af den

reelle ejer, jf. direktivets artikel 8, stk. 1, litra b, jf. artikel 3, nr. 6. Dette krav medfører en pligt til at

finde frem til den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer den virksomhed

eller den fysiske person, der præsenterer sig som klient. For så vidt angår virksomheder, er det en

del af identifikationskravet, at man træffer risikobaserede og passende foranstaltninger for at under-

søge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur.

I hvidvaskloven er forpligtelsen til identifikation som det fremgår splittet op i tre. Det betyder for

det første, at pligten til at identificere ”de reelle ejere” kun gælder, når klienten er en virksomhed,


16

jf. hvidvasklovens § 12, stk. 3. Når klienten er en fysisk person, følger pligten til at finde ”den reel-

le kunde” af hvidvasklovens § 15. For det andet har hvidvaskloven udskilt pligten til at træffe rime-

lige foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur som en selvstændig

pligt i stedet for at gøre den til en del at pligten til at identificere den reelle ejer, jf. hvidvasklovens

§ 12, stk. 3.

Hvidvasklovens opsplitning af direktivets krav om identifikation af ”reelle ejere” på krav om identi-

fikation af ”reelle ejere” (for virksomheder) henholdsvis ”den reelle kunde” (for fysiske personer)

er ikke gennemført helt konsekvent. Således omfatter hvidvasklovens definition af ”de reelle ejere”

også de situationer, hvor klienten er en fysisk person, jf. hvidvasklovens § 3, nr. 4. Men som anført

består pligten til at identificere ”de reelle ejere” kun, når klienten er en virksomhed, jf. hvidvasklo-

vens § 12, stk. 3.

4.3 Person- eller legitimationsoplysninger i relation til juridiske personers

medarbejdere

Hvidvaskloven indeholder ikke særlige krav om sikring af personoplysninger i relation til et sel-

skabs medarbejdere, når man er i besiddelse af de fornødne oplysninger vedrørende selskabet. Det

følger dog af almindelige retsprincipper - og herunder reglerne om god advokatskik - at en advokat

altid på forsvarlig vis bør have forvisset sig om, at en person, der angiver at repræsentere et selskab

eller en klient, rent faktisk gør det. Det kan ikke udelukkes, at manglende undersøgelse af disse for-

hold, f.eks. gennem kontakt til selskabets ledelse eller til eventuelle tidligere kontaktpersoner, også

kan få betydning ved vurderingen af, om advokaten har overholdt hvidvaskreglerne.

4.4 Oplysninger om klientens formål med forretningsforbindelsen

Det hører til de almindelige krav til legitimation, at der skal indhentes oplysninger om hver kundes

formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf, jf. § 12, stk. 4. Kravene til om-

fanget af de nødvendige oplysninger om formålet med kundeforholdet og det tilsigtede omfang her-

af varierer afhængig af klientens sag. For eksempel vil formålet og omfanget af en almindelig han-


17

dels med fast ejendom følge af sagens natur, og det vil derfor sjældent være nødvendigt at indhente

yderligere oplysninger i disse tilfælde.

4.5 Løbende overvågning af klientforholdet

Det hører til de almindelige krav til legitimation, at klientforholdet løbende skal overvåges, og at

oplysninger om kunden løbende skal ajourføres, jf. § 12, stk. 5. Dette betyder, at advokaten eller

hans instruerede medarbejdere skal overvåge, om der forekommer usædvanlige transaktioner eller

forespørgsler set i forhold til det, klienten har oplyst om formålet med sagen og den viden, advoka-

ten i øvrigt har om klienten. Det betyder desuden, at det løbende skal overvåges, om der sker æn-

dringer i de indhentede oplysninger om klienten, herunder om ejerforhold.

4.6 Risikovurdering som grundlag for opfyldelse af de almindelige pligter

Det følger af hvidvasklovens § 12, stk. 7, at advokaten kan basere sin opfyldelse af de almindelige

krav til legitimation gennemgået ovenfor i afsnit 4.1. til 4.5. på en vurdering af risikoen for hvid-

vask eller terrorfinansiering i forhold til den enkelte klient og sag. Advokaten skal dog kunne godt-

gøre over for Advokatsamfundet og SØK, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til ri-

sikoen for hvidvask og terrorfinansiering.

Det fremgår af forarbejderne til hvidvaskloven, at advokaten på trods af muligheden for at foretage

en risikovurdering for fysiske personer altid skal indhente navn, adresse og CPR-nummer eller lig-

nende dokumentation.

Muligheden for på baggrund af en risikovurdering at foretage mindre omfattende undersøgelser af

klienters identitet mv. må for advokater formentlig være relativ begrænset. Hovedanvendelsesom-

rådet for bestemmelsen er således småtransaktioner i den finansielle sektor. Advokater vil dog for-

mentlig kunne anvende bestemmelsen i forhold til faste klienter, som advokaten gennem årelangt

samarbejde kender, og hvor der derfor ikke er behov for løbende at overvåge kundeforholdet. Til-

svarende vil der være tilfælde, hvor advokaten er medlem af bestyrelsen for et selskab, som samti-


18

dig er klient hos advokatfirmaet, og hvor advokaten derfor har et særligt indgående kendskab til sel-

skabets forhold.

Advokatrådet har overvejet, om en advokat ud fra en risikovurdering kan beslutte, at der for visse

sagstyper (f.eks. for almindelig handel med fast ejendom under en vis værdi mellem parter bosid-

dende i Danmark) udover de almindelige identitetsoplysninger nævnt i afsnit 4.1., ikke foretages

yderligere undersøgelser med henblik på identifikation af reelle ejere, ligesom formålet med klien-

tens sag ikke undersøges yderligere, og klientforholdet ikke overvåges, medmindre konkrete om-

stændigheder tilsiger det. Advokatrådet finder imidlertid ikke, at der kan opstilles så håndfaste risi-

kovurderinger, fordi der også i sådanne sager vil skulle håndteres værdier, herunder ofte overføres

større pengebeløb som kan være udbytte fra kriminelle forhold.

I det omfang advokaten kan opstille risikobaserede retningslinjer for opfyldelse af de almindelige

pligter, skal advokaten sikre sig, at retningslinjerne foreligger skriftligt af hensyn til instruktionen af

medarbejderne efter § 25 og kravet i § 12, stk. 7, om, at advokaten skal kunne godtgøre, at risiko-

vurderingen medfører en tilstrækkelig undersøgelse for hvidvask og terrorfinansiering.

4.7 Undtagelser til de almindelige pligter

De almindelige krav til legitimation skal ikke opfyldes, når klienten er et pengeinstitut, et realkre-

ditinstitut, et livsforsikringsselskab, en tværgående pensionskasse eller en af de øvrige virksomhe-

der opregnet i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-11 og 19, med hjemsted inden for EU eller et af de lande, som

EU har indgået aftale med på det finansielle område, og som er underlagt tilsvarende krav om be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og kontrol med overholdelsen af disse krav, jf. § 21.

Det samme gælder, når klienten er en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et re-

guleret marked eller en indenlandsk, offentlig virksomhed. Ved et reguleret marked forstås et mar-

ked som defineret i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, jf. hvidvasklo-

vens § 3, nr. 3.


19

I alle tilfælde skal advokaten indhente tilstrækkelig information til at fastslå, at klienten er omfattet

af én af de nævnte undtagelser.

Endelig er der en generel (men i Danmark i praksis uanvendelig) undtagelse fra kravene til legiti-

mation, når den reelle ejer har midler på en notars eller advokats klientkonto, hvis notaren eller ad-

vokaten selv er undergivet regler svarende til hvidvaskloven. Det er imidlertid en betingelse for at

anvende denne undtagelse, at advokaten på forespørgsel stiller oplysningerne til rådighed for den

person eller virksomhed, som ellers selv skulle indhente dem i henhold til hvidvaskloven. Dette gør

undtagelsen uanvendelig, når den reelle ejer har midler på en dansk advokats klientkonto, fordi

hvidvaskloven ikke indeholder en klar hjemmel for en dansk advokat til at stille disse oplysninger

til rådighed for andre personer eller virksomheder omfattet af hvidvaskloven. Ifølge hvidvasklovens

§ 26 er det nemlig kun videregivelse af oplysninger i henhold til § 7 om underretningspligten, der

ikke anses som brud på tavshedspligten.

4.8 Skærpede krav til legitimation

Det fremgår af hvidvasklovens § 19, at advokaterne ud fra en risikovurdering skal stille yderligere

krav til legitimation fra klienterne i de situationer, som i sig selv indebærer en øget risiko for hvid-

vask eller terrorfinansiering.

I de situationer, hvor der konkret er mistanke om hvidvask af penge, skal de skærpede krav til legi-

timation altid opfyldes. Der henvises til afsnit 6.4 med eksempler på sådanne situationer.

Men § 19 rækker videre end sager, hvor der foreligger en konkret mistanke om hvidvask. Bestem-

melsen omhandler som anført også situationer, der i sig selv indebærer øget risiko for hvidvask eller

terrorfinansiering.

For så vidt angår advokater, indeholder hvidvasklovens bestemmelser om skærpede krav til legiti-

mation to eksempler på situationer, der i sig selv altid forpligter advokaten til i højere grad end sæd-


20

vanligt at sikre sig klientens identitet. Det drejer sig om klienter, der ikke har været fysisk tilstede

for at legitimere sig, samt klienter der er politisk udsatte personer bosiddende i andre lande.

Det stiller altid skærpede krav til legitimationen, hvis klienten ikke har været fysisk tilstede for at

legitimere sig.

Hvidvaskloven stiller ingen krav om, hvordan de skærpede krav til legitimation skal imødekommes,

hvis klienten ikke har været fysisk tilstede. Men den pågældende bestemmelse indeholder eksem-

pler på, hvordan de skærpede krav kan imødekommes.

En mulighed er at kræve supplerende dokumentation. Hvis den almindelige legitimation sker ved

kørekort eller pas, kan den supplerende legitimation for eksempel være sygesikringsbevis. En anden

mulighed er at kontrollere eller verificere de udleverede dokumenter. Kontrollen af de udleverede

dokumenter kan for eksempel ske ved at sammenholde dokumenterne eller, hvis der er tale om et

dokument udstedt af en af et pengeinstitut eller en anden virksomhed omfattet af hvidvasklovens §

1, stk. 1, nr. 1-11, ved at kræve en bekræftende attestering af dokumentet fra pengeinstituttet mv.

Endelig er nævnt som eksempel, at advokaten kan imødekomme kravet om skærpet legitimation

ved at kræve, at den første pengeoverførsel i sagen sker via en konto åbnet i klientens navn i et pen-

geinstitut.

Ifølge forarbejderne til hvidvasklovens § 19 gælder de skærpede krav til legitimation ikke over for

de klienter, som er undtaget fra de almindelige regler om legitimation. Det vil sige, at hvor klienten

er et pengeinstitut mv. som nævnt under afsnit 4.7., medfører det ifølge forarbejderne ikke skærpe-

de krav til legitimation, at klienten ikke har været fysisk tilstede for at legitimere sig. Denne undta-

gelse til de skærpede krav til legitimation fremgår imidlertid ikke af hvidvaskloven, der ifølge sin

ordlyd ikke indeholder mulighed for at undtage de nævnte klienter fra de skærpede krav til legiti-

mation. Det er Advokatrådets opfattelse, at undtagelsen for de nævnte klienter for så vidt angår de

skærpede krav til legitimation er en logisk konsekvens af, at de pågældende klienter er undtaget fra

de almindelige krav til legitimation, og at advokaterne således på trods af lovens ordlyd kan støtte


21

ret på retsstillingen beskrevet i forarbejderne. Retsstillingen må derfor være den, at § 19 om udvidet

legitimationskrav er et supplement til § 12 om de almindelige legitimationskrav.

Det fremgår af hvidvasklovens § 19, stk. 4, at advokater skal være i besiddelse af tilstrækkelige pro-

cedurer til at afgøre, om klienten er en politisk udsat person bosiddende i et andet land. Sådanne kli-

enter udløser altid skærpede krav til legitimation.

Politisk udsatte personer omfatter ifølge hvidvasklovens § 3, nr. 6, personer som har eller har haft

en højerestående offentlig funktion, personer der er knyttet til sådanne personer ved registreret part-

nerskab eller ægteskab eller sådanne personers børn eller forældre, og personer der er kendt som

disses nære medarbejdere.

Personer med højerestående offentlig funktion omfatter ifølge forarbejderne for eksempel stats-

overhoveder som præsidenter og ministre, parlamentsmedlemmer, dommere, militærpersoner med

højerestående rang, statstjenestemænd med ledende poster, partiformænd i politiske partier og med-

lemmer af ledelsen i statsejede selskaber. Der er således ikke tale om personer med højerestående

positioner i regionale organer svarende til danske regioner og kommuner.

Ud over selve den højerestående, offentlige person omfatter udtrykket ”politisk udsat person” som

anført visse nærstående samt personer, der er kendt som nære medarbejdere til en politisk udsat per-

son. Ved ”kendt” forstås ifølge forarbejderne almindelig kendt i offentligheden.

Betragtning 25 i præambelen til det tredje hvidvask direktiv begrunder denne skærpede opmærk-

somhed på politisk udsatte personer bosat i udlandet med hensynet til bekæmpelse af korruption. I

forarbejderne til hvidvaskloven er det i den forbindelse anført, at man i forhold til den skærpede

opmærksomhed over for politisk udsatte personer særligt skal være opmærksom på lande med ud-

bredt korruption.

Som anført skal advokater og advokatvirksomheder være i besiddelse af ”tilstrækkelige procedurer”

til at afgøre, om en person bosiddende i udlandet er en politisk udsat person. Ifølge forarbejderne


22

medfører dette for større virksomheders vedkommende et krav om skriftlige instruktioner på dette

område. Efter Advokatrådets opfattelse kan sådanne skriftlige instruktioner bestå i, at man altid

anmoder klienter bosiddende i udlandet om at oplyse, om de selv eller nogen i den anførte, nærme-

ste familie varetager eller har varetaget en af stillingerne nævnt oven for eller en stilling af tilsva-

rende offentlig betydning, eller er eller har været nær medarbejder til en person med en sådan stil-

ling. Såfremt der er tale om lande, hvor der er en særlig risiko for korruption, skal klienternes op-

lysninger herom kontrolleres nærmere. Dette vil i nogle tilfælde kunne ske ved at indhente oplys-

ninger fra internationale bureauer, der sælger oplysninger om såkaldte PEP’s (politically exposed

persons).

Hvis klienten er en politisk udsat person, skal advokaten som anført stille skærpede krav til legiti-

mation. Minimumskravene til advokaten fremgår i dette tilfælde direkte af hvidvaskloven, som

kræver, at den øverste daglige ledelse af advokatvirksomheden godkender etablering af klientfor-

holdet til den politisk udsatte person. Det er endvidere et krav, at advokaten træffer rimelige foran-

staltninger for at indhente oplysninger om formue- og indtægtskilderne, der er omfattet af den på-

gældende sag, og at advokaten løbende er opmærksom på sagen og klienten med hensyn til risikoen

for hvidvask eller terrorfinansiering.

5. Opbevaring af dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner

Advokaten har pligt til at opbevare indhentede identitetsoplysninger i 5 år efter, at kundeforholdet

er ophørt, jf. hvidvasklovens § 23, stk. 1. Loven stiller ikke krav om, at der opbevares kopier af den

foreviste legitimation. Det er derfor tilstrækkeligt at opbevare anden dokumentation, f.eks. et notat,

hvoraf fremgår, at der har været fremvist legitimation i form af et pas med angivelse af pasnummer,

CPR-nummer mv. For så vidt angår udenlandske pas skal man notere pasnummer og fødedata (tid

og sted). I almindelighed er det formentlig enklere at opbevare en kopi af den fremviste legitimati-

on.

Kundeforholdet må i almindelighed antages at ophøre, når den pågældende sag, som transaktionen

gennemføres i, er afsluttet. I de tilfælde, hvor advokaten løbende yder rådgivning til klienten, kan


23

advokaten sikre overholdelse af 5-årsreglen ved i forbindelse med oprettelse af nye sager at journa-

lisere en kopi af den tidligere indhentede legitimation på sagen.

Advokaten skal også sikre, at dokumenter og registreringer vedrørende transaktionen opbevares i

mindst 5 år efter transaktionens gennemførelse, jf. hvidvasklovens § 23, stk. 2. Det fremgår af for-

arbejderne til bestemmelsen, at det ikke nødvendigvis er samtlige dokumenter og registreringer der

skal opbevares efter hvidvaskloven. Det er alene oplysninger, der har en vis betydning, som f.eks.

underskrevne dokumenter af ordregivende karakter.

Dokumenterne kan opbevares som kopi af originaldokumenter på f.eks. edb-medier eller mikrofilm.

Opbevaringen vil dog typisk blive foretaget i overensstemmelse med det enkelte advokatfirmas

gældende procedurer for arkivering af sager. Det følger af hvidvaskloven, at oplysningerne skal op-

bevares, så de kan fremfindes samlet. Det indebærer, at det skal være muligt at kæde oplysninger

om identitet og oplysninger om transaktioner sammen. I de fleste advokatvirksomheder vil de

nævnte oplysninger enten være registreret elektronisk eller i et sagsomslag under det journalnum-

mer, som transaktionen er foretaget under. Kravet om samlet fremfindelse af oplysninger vil i disse

tilfælde normalt være opfyldt.

Bestemmelsen skal suppleres med, hvad der i øvrigt måtte gælde i anden lovgivning og eventuelle

krav til længere arkiveringsperioder, der måtte følge af reglerne om god advokatskik. Der findes ik-

ke i de gældende advokatetiske regler forskrifter for, hvor lang tid en advokat skal opbevare doku-

menter mv. Det beror således på en konkret vurdering, hvor lang tid et dokument eller en samlet sag

skal opbevares.

Ifølge hvidvaskloven gælder pligten til at opbevare dokumenter og oplysninger også, selvom virk-

somheden ophører. I de tilfælde hvor advokatvirksomheden opløses af skifteretten, er det retten, der

skal sikre, at oplysningerne fortsat opbevares.

6. Undersøgelses- og underretningspligt


24

6.1 Generel undersøgelsespligt

Hvidvaskloven pålægger i § 6 advokater en generel pligt til at være opmærksomme på visse aktivi-

tetstyper, som de skønner særligt kan have tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af ter-

rorisme. Navnlig skal advokaten være opmærksom på komplekse eller usædvanlig store transaktio-

ner, og transaktionsmønstre, der set i forhold til klientens forhold må betegnes som usædvanlige.

Som eksempler nævnes i forarbejderne usædvanlig mange bevægelser på en konto eller usædvanlig

store transaktioner i forhold til kundens økonomiske forhold.

Opmærksomhedskravet betyder, at en advokat, der bliver opmærksom på, at en transaktion er

usædvanlig, har pligt til at undersøge transaktionen nærmere og notere og opbevare resultatet af si-

ne undersøgelser i mindst 5 år. Om opbevaring af de noterede oplysninger se afsnit 5.

Den generelle undersøgelsespligt indtræder, når klientens aktiviteter objektivt set rummer en forhø-

jet risiko for tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Undersøgelsespligten er såle-

des ikke afhængig af, om advokaten konkret har mistanke om, at de midler, der indgår i den pågæl-

dende transaktion, stammer fra et kriminelt forhold eller skal anvendes til finansiering af terrorisme.

Den blotte omstændighed, at en klient henvender sig med anmodning om bistand til en usædvanlig

eller kompleks transaktion, herunder en for klientens forhold usædvanlig eller særlig stor transakti-

on, er tilstrækkelig til at udløse undersøgelses- og notatpligten.

Advokaten skal i disse tilfælde undersøge formålet med transaktionen. Det fremgår ikke af loven,

hvordan undersøgelsen skal foregå, eller hvilke oplysninger advokaten skal sikre sig i sagen.

Det vil dog i de fleste tilfælde formentlig fremgå umiddelbart af klientens henvendelse, hvad formå-

let med den pågældende aktivitet er. Advokaten, som normalt ikke vil have andre kilder til disse op-

lysninger end klienten, vil derfor i almindelighed blot skulle notere det angivne formål. Hvis det

formål, klienten angiver, ikke ses at have naturlig tilknytning til aktiviteten, vil dette naturligt tale

for, at advokaten anmoder klienten om yderligere oplysninger om formålet med transaktionen. Det


25

er i sådanne sager formentlig nærliggende, at advokaten samtidig overvejer, om der skal indhentes

særlige identitetsoplysninger, jf. afsnit 4.8.

6.2 Undersøgelses- og underretningspligt ved mistanke om hvidvask eller finansiering af

terrorisme

Hvis advokaten får en egentlig mistanke om, at en ekspedition i en sag, som er omfattet af hvid-

vaskloven, har tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal advokaten un-

dersøge forholdet nærmere.

Hvis mistanken afkræftes, kan advokaten for så vidt afslutte sin undersøgelse, og er efter hvidvask-

loven ikke forpligtet til at opbevare notater om sin undersøgelse, medmindre der er tale om en

transaktion, der er omfattet af den generelle undersøgelsespligt omtalt i afsnit 6.1. Advokatrådet an-

befaler imidlertid, at advokaten i tilfælde, hvor mistanken afkræftes, noterer og opbevarer de oplys-

ninger, advokaten har indhentet, og som har ført til en afkræftelse af mistanken.

Hvis der er mistanke om hvidvask, og advokatens undersøgelse ikke afkræfter mistanken, skal ad-

vokaten foretage en vurdering af, om de midler, transaktionen vedrører, stammer fra et strafbart for-

hold, som kan straffes med fængsel i 1 år eller mere.

Der er tale om et strafferammekrav. Det afgørende er, om strafferammen for den underliggende,

udbytteskabende handling giver mulighed for at udmåle en straf på 1 års fængsel eller mere. Det er

altså uden betydning, om den pågældende handling konkret kan forventes at ville udløse en fæng-

selsstraf på 1 år. Det er også uden betydning, om forholdet som følge af straffelovens generelle reg-

ler om strafforhøjelse (straffelovens § 88, stk. 1), vil kunne udløse en frihedsstraf på mindst 1 års

fængsel. Det afgørende er således den almindelige strafferamme for det pågældende forhold.

Det er endvidere uden betydning, om der er tale om en straffelovsovertrædelse eller en særlovsover-

trædelse.


26

I relation til strafferammekravet skal man være særligt opmærksom på straffelovens § 290 om hæle-

ri. Hæleri med hensyn til udbytte fra en strafbar handling straffes med fængsel i indtil 1½ år, jf.

straffelovens § 290, uanset strafferammen for den underliggende bestemmelse. Selvom strafferam-

men for den underliggende, udbytteskabende overtrædelse ikke i sig selv giver mulighed for at

idømme en straf på 1 års fængsel, vil der i hæleritilfælde skulle ske indberetning, hvis betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt.

Flere særlovsovertrædelser er i grovere tilfælde nu også strafsanktionerede direkte i straffeloven.

Det er f.eks. tilfældet vedrørende grove tilfælde af smugleri, jf. straffelovens § 289, 2. pkt.

Hvidvaskloven stiller ikke krav om, at den indberetningspligtige skal kunne vurdere, om et forhold

konkret skal henføres under en bestemmelse, der alene giver mulighed for at idømme en bødestraf,

eller om forholdet vurderes at indebære eller være en del af en særlig grov overtrædelse, og dermed

skal henføres under en særlig bestemmelse, der giver mulighed for fængselsstraf på minimum 1 år.

Loven stiller således ikke krav om, at advokaten foretager en nærmere strafferetlig vurdering af,

hvilken underliggende kriminalitet, der gør sig gældende. Det afgørende er, om den konkrete situa-

tion ud fra handlingernes karakter og forskellighed fra normale klienthandlinger, fortielser og andre

særegne forhold hos klienten indikerer, at der kan være tale om, at klienten forsøger at hvidvaske

penge.

Det fremgår af hvidvasklovens forarbejder, at det ikke kan forventes, at de underretningspligtige

har nærmere kendskab til strafferetlige vurderinger. Straf for manglende underretninger gælder efter

loven kun i tilfælde, hvor der rent faktisk er opstået mistanke om hvidvask og terrorfinansiering, og

denne mistanke ikke er afkræftet.

Det afgørende er ifølge lovens forarbejder, om der er forhold, der er atypiske i forhold til normale

kundeforhold, herunder om transaktionen vedrører beløbsstørrelser eller betalingsmåder, der i den

konkrete sammenhæng forekommer atypiske. Det kan også tænkes, at der ikke umiddelbart er tale


27

om noget atypisk, men at advokaten er i besiddelse af andre oplysninger, der konkret giver anled-

ning til mistanke.

Loven stiller som det fremgår generelt lempelige krav til den indberetningspligtiges evne til at vur-

dere, om strafferammekravet er opfyldt. Spørgsmålet er, om loven skal forstås sådan, at advokater i

kraft af deres særlige juridiske uddannelse i særlig grad forventes at kunne vurdere, om der er tale

om et strafbart forhold, der udløser indberetningspligt efter hvidvaskloven.

Efter Advokatrådets opfattelse bør advokater i almindelighed være varsomme med at undlade ind-

beretning under henvisning til, at forholdet efter advokatens opfattelse konkret må antages at falde

uden for delikter, der opfylder strafferammekravet.

Advokatrådet anbefaler, at advokaten - medmindre der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at

forholdet falder uden for strafferammekravet - indskrænker sig til at vurdere, om de oven for nævn-

te atypiske forhold konkret er til stede, og om der er en mulighed for, at forholdet kan være strafbart

med en strafferamme på mindst 1 års fængsel.

I det omfang advokatens mistanke vedrører finansiering af terrorisme, der efter straffeloven straffes

med fængsel i op til 10 år, og som kan føre til tiltalerejsning for terrorisme, der straffes med fængsel

indtil på livstid, følger det af ovenstående, at advokaten ikke har anledning til at foretage en straffe-

rammevurdering. Hvis advokaten har mistanke om finansiering af terrorisme, og transaktionen i øv-

rigt er omfattet af hvidvaskloven, skal der derfor foretages indberetning. Om proceduren i forbin-

delse med indberetning af mistanke om finansiering af terrorisme henvises nærmere til afsnit 8.

Hvis strafferammekravet ikke er opfyldt, skal der ikke foretages underretning efter hvidvaskloven.

Det betyder imidlertid ikke i sig selv, at advokaten bør fortsætte klientforholdet. Hvis advokaten di-

rekte ved, at der er tale om hvidvask af udbytte fra en lovovertrædelse, skal advokaten straks udtræ-

de af sagen. Vælger advokaten at gennemføre transaktionen uden at underrette politiet, kan det være

strafbart som hæleri efter straffelovens § 290. Advokaten må ved sin udtræden som alt overvejende


28

hovedregel ikke underrette politiet. I meget sjældne tilfælde kan advokaten imidlertid bryde sin

tavshedspligt uden at overtræde straffeloven og reglerne om god advokatskik, jf. straffelovens §

152e og U 2002.1531H.

6.3 Hvad forstås ved ”hvidvask af udbytte”?

Udtrykket ”hvidvask af udbytte” bruges helt fra den første fase af hvidvaskprocessen, hvor ”hvid-

vaskeren” f.eks. flytter kontanter fra et land til et andet eller veksler til anden valuta. I de næste fa-

ser af processen tilsigter ”hvidvaskeren” at sløre det kriminelle udbyttes oprindelse mest muligt,

f.eks. ved køb af værdipapirer eller ved overførsler gennem diverse bankkonti, hvorefter udbyttet til

sidst kommer til at fremstå som legale midler, som derefter kan investeres i f.eks. fast ejendom eller

selskaber.

I praksis kan det være vanskeligt at skelne mellem helt lovlige transaktioner og transaktioner, som

involverer hvidvask af penge. Karakteristisk for hvidvask af penge er, at ”hvidvaskeren” disponerer

over udbyttet fra en kriminel handling på en sådan måde, at udbyttet - enten i form af penge eller

andre formuegoder - på et tidspunkt i forløbet kommer til at fremstå som stammende fra lovlige ak-

tiviteter. De tilfælde, hvor hvidvaskningen går ud på at skjule et ulovligt udbytte er også omfattet.

Ifølge hvidvasklovens § 4 forstås ved ”hvidvask” af penge:

1) uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en

strafbar lovovertrædelse,

2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterføl-

gende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller

3) forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.

Det fremgår af hvidvasklovens § 4, stk. 2, at begrebet hvidvask også omfatter dispositioner foreta-

get af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet stammer fra. Efter dansk


29

strafferet vil der i tilfælde, hvor samme person begår f.eks. tyveri og efterfølgende afsætter tyveko-

sterne, kun kunne straffes for tyveri (førforbrydelsen), mens der ikke kan straffes for hæleri. Efter

hvidvaskloven er der imidlertid tale om hvidvask, også i tilfælde, hvor de penge, der søges hvidva-

sket, stammer fra en forbrydelse, som den pågældende selv har begået.

Derimod er der ikke tale om hvidvask, hvis der ikke foreligger et udbytte fra allerede begået krimi-

nalitet. Således vil f.eks. henvendelser om rådgivning vedrørende påtænkte, men endnu ikke gen-

nemførte skatteunddragelser ikke være omfattet af hvidvaskloven, hvis der ikke er mistanke om, at

henvendelsen reelt vedrører hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Lovlige midler, der søges anvendt til et ulovligt formål, falder således uden for begrebet ”hvid-

vask”. Derimod er lovlige midler omfattet af indberetningspligten ved mistanke om terrorisme.

F.eks. vil lovligt indsamlede midler, der søges kanaliseret videre til en terrororganisation mv. udlø-

se indberetningspligt, jf. nærmere om terrorfinansiering neden for under afsnit 7.

6.4 Indikatorer på mistanke om hvidvask

Det er vanskeligt præcist at beskrive, hvad der skal til, før der foreligger en mistanke om hvidvask.

Som eksempler på situationer, der kan medføre mistanke om hvidvask af penge, og hvor advokaten

derfor i første omgang skal undersøge forholdet nærmere og derefter eventuelt indgive underretning

om mistanken, kan nævnes:

klienten ønsker at foretage betaling af købesummer eller andre beløb, der indgår i en af-

tale eller en transaktion, med kontanter der afleveres på advokatens kontor. Under hen-

syntagen til, at anvendelse af kontante beløb i sådanne sammenhænge ikke er sædvan-

ligt, vil der ofte i sådanne tilfælde være anledning til nøje at overveje, om der forelig-

ger hvidvask,


30

klienten er ikke villig til at opgive normale oplysninger ved etablering af klientforhol-

det, herunder ved åbning af en klientkonto,

klienten opgiver minimale eller opdigtede oplysninger eller oplysninger, som det er

vanskeligt eller omkostningsfyldt at verificere,

falske eller manglende oplysninger i øvrigt,

klienten ønsker at indsætte kontanter i adskillige omgange på klientkonto, hvor det en-

kelte beløb ikke er bemærkelsesværdigt, men hvor summen af indbetalingerne er bety-

delige,

klienten tager uopfordret kontakt til advokaten med henblik på forretningsmæssig bi-

stand, og stammer fra et land hvor handel med og fremstilling af narkotika er alminde-

ligt udbredt, eller modtager jævnlige og store betalinger fra et sådant land

enhver betydelig transaktion med kontanter eller værdipapirer, hvor køber eller sælger

er ukendt, eller hvor transaktionens størrelse, karakter eller hyppighed forekommer

usædvanlig,

klienten handler ikke på egne vegne, eller er uvillig til at oplyse om midlernes rette ejer

eller oprindelse,

større eller usædvanlige transaktioner, der tilsyneladende ikke har et økonomisk eller

indlysende lovligt formål,

større kontante betalinger, herunder ved f.eks. køb af virksomheder, værdipapirer, fast

ejendom eller lignende større aktiver,

pludselig betaling af større gæld,


31

atypiske betalingsveje,

anvendelse af remburs eller andre metoder til overførsel af penge, når metoden ikke

stemmer overens med klientens normale forretningsvirksomhed,

markante over/underfaktureringer (eksempelvis ved samarbejde med køberen af et ak-

tiv, der herefter opnår en hvidvasket fortjeneste),

iøjnefaldende betalinger af bod/erstatning ved misligholdelse af kontrakter (eks. en mis-

ligholdt international varehandel, hvor der er stillet remburs, og hvor den betalte

bod/erstatning hermed bliver hvidvasket)

transaktioner med skattelylande eller lande, hvorfra det kan være vanskeligt at få kon-

troloplysninger,

atypiske gennemstrømningsselskaber med store udbytteudbetalinger,

atypiske apportindskud ved selskabsstiftelse og kapitalforhøjelser, og

virksomhedslederen eller hovedaktionæren synes at mangle relevant erhvervsmæssig er-

faring.

Advokatsamfundet modtager jævnligt forespørgsel fra advokater, hvis klient ønsker at gennemføre

en transaktion kontant, og således møder op med et større kontantbeløb. Som nævnt ovenfor kan

større kontantbeløb vække mistanke om hvidvask. Det er imidlertid ikke på forhånd muligt at fast-

lægge, hvornår et kontantbeløb i kraft af sin størrelse bør føre til indberetning. Hvidvaskloven inde-

holder ikke en bagatelgrænse for advokaters indberetning. Efter hvidvasklovens § 2 må forhandlere

af genstande og auktionsledere ikke modtage kontantbeløb over 100.000 kr. Det er på den baggrund

nærliggende, at advokater er særligt påpasselige, hvis der er tale om kontantbeløb over 100.000 kr.


32

Bestemmelsen i § 2 kan imidlertid ikke fortolkes sådan, at beløb under 100.000 kr. ikke i sig selv

vil kunne give anledning til mistanke og dermed indberetning, hvis der er tale om en transaktion,

der i øvrigt omfattes af loven. Der kan således ikke opstilles mere håndfaste beløbsgrænser, og det

må afhænge af en konkret vurdering, om der er grundlag for mistanke i den enkelte sag. I en række

tilfælde vil mistanken formentlig kunne afkræftes ved at klienten foreviser dokumentation for, at

kontantbeløbet er hævet fra en konto i et pengeinstitut eller sandsynliggør, at pengene stammer fra

et lovligt forhold.

6.5 Gennemførelse af transaktioner

Hvis advokaten ikke gennem sin undersøgelse kan afkræfte mistanken om hvidvask, skal transakti-

onen sættes i bero, indtil underretning er foretaget, jf. § 7. Det følger af § 7, at underretning skal fo-

retages omgående. Advokaten må derfor, straks mistanken viser sig ikke at kunne afkræftes, iværk-

sætte underretningsproceduren.

Hvis det ikke er muligt at sætte transaktionen i bero – f.eks. fordi advokaten ikke har rådighed over

den – eller såfremt en berostillelse vurderes at kunne hindre efterforskningen, skal underretningen

foretages umiddelbart efter transaktionens gennemførelse.

Advokaten skal ved vurderingen af, om underretning skal gives før eller efter, at transaktionen er

gennemført, også foretage en vurdering af, hvad der ud fra en efterforskningsmæssig synsvinkel er

mest hensigtsmæssigt. Dette vil efter Advokatrådets opfattelse i en række tilfælde være ganske van-

skeligt for advokaten, der i almindelighed ikke vil have nogen viden om, hvilke oplysninger politiet

i forvejen måtte have om den forestående transaktion eller de involverede personer. Advokatrådet

anbefaler derfor, at advokaten overalt hvor det er muligt, søger at indberette transaktionen, inden

den foretages, så den efterforskningsmæssige vurdering så vidt muligt overlades til politiet.

Efter bestemmelsen kan transaktionen som udgangspunkt igen gennemføres, når underretning er

indgivet til SØK. Medlemmer af Advokatsamfundet kan imidlertid vælge i stedet at foretage under-

retning om hvidvask til Advokatsamfundet, jf. § 7, stk. 2. Hvis underretning sker til Advokatsam-


33

fundet, skal Advokatsamfundet efter en konkret vurdering (af om det er korrekt, at der er underret-

ningspligt) underrette SØK.

Indtil Advokatsamfundet har underrettet SØK eller meddelt advokaten, at der ikke vil ske underret-

ning, er advokaten afskåret fra at gennemføre transaktionen. I de tilfælde, hvor advokaten indgiver

indberetning gennem Advokatsamfundet, må advokaten således sætte transaktionen i bero, indtil

Advokatsamfundet har givet meddelelse om, at der er indgivet underretning, eller om at underret-

ning ikke vil finde sted.

Advokatens handlepligter i relation til hvidvaskloven er således som udgangspunkt udtømt, når ind-

beretningen til SØK er foretaget. Samtidig indebærer indberetningen, at advokaten ikke efterføl-

gende kan straffes for hæleri, hvis den gennemførte transaktion viser sig at være et led i et i øvrigt

kriminelt forehavende hos klienten.

Hvidvaskloven giver ikke SØK nogen formel kompetence til at instruere advokaten om den videre

håndtering af den transaktion, som indberetningen om hvidvaskning vedrører. SØK kan som ud-

gangspunkt ikke stille ubetingede krav om, at transaktionen sættes i bero i en længere periode eller

gennemføres på en nærmere bestemt måde. Derimod kan SØK under indberetningen meddele ad-

vokaten, at et beløb er beslaglagt som følge af de indberettede oplysninger. I dette tilfælde er advo-

katen naturligvis afskåret fra at gennemføre transaktionen. Hvorvidt advokaten efter indberetningen

af mistanke om hvidvask vil gennemføre transaktionen eller eventuelt følge en henstilling fra SØK

om at udsætte eller forhale gennemførelsen må bero på sagens konkrete omstændigheder, herunder

mistankens styrke, risikoen ved at sætte transaktionen i bero mv. I tilfælde, hvor klienten vil lide et

tab, hvis transaktionen sættes i bero på grundlag af en mistanke om hvidvask, som efterfølgende vi-

ser sig ubegrundet, vil advokaten kunne pådrage sig et erstatningsansvar. I disse tilfælde må advo-

katen derfor formentlig henvise SØK til at beslaglægge beløbet, hvis transaktionen skal forhindres.

Selvom advokaten således ikke kan straffes, når der er indgivet underretning, kan der være tilfælde,

hvor advokaten alligevel ikke må gennemføre transaktionen. Det kan være i strid med reglerne om

god advokatskik at gennemføre en transaktion, uanset at der er indgivet underretning om mistanken


34

om hvidvask. Advokaten må ikke medvirke til at realisere et strafbart formål. Det gælder uafhæn-

gigt af pligten til at underrette om mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Ved siden af vur-

deringen efter hvidvaskloven, må advokaten derfor vurdere, om en gennemførelse af transaktionen

vil være en overtrædelse af god advokatskik jf. nærmere afsnit 11.

Videregivelse af oplysninger i god tro til Advokatsamfundet anses ikke som et brud på advokatens

almindelige tavshedspligt i klientforhold. Der henvises til afsnit 8, som nærmere angiver, hvordan

indberetning bør foretages.

Med henblik på at få præciseret politiets praksis vedrørende behandling af oplysninger om underret-

terens identitet har Advokatrådet rettet henvendelse til SØK, som har henvist til Politimesterfor-

eningens Aktuel Orientering 6/2000 af 4. juli 2000, som vedrører behandlingen af hvidvaskunder-

retninger fra pengeinstitutter. Det fremgår heraf, at:

Politimesterforeningen henstiller, at alle ved behandlingen af hvidvaskunderretninger i videst mulig

omfang tager særligt hensyn til underretteren. Dette vil kunne gennemføres ved en praksis, hvoref-

ter den klient, der er indgivet hvidvaskunderretning om, ikke forud for en eventuel sigtelse oriente-

res om, at der er indgivet en underretning. Denne fremgangsmåde udelukker naturligvis ikke, at der

uden omtale af hvidvaskunderretningen afhøres om de transaktioner, der er beskrevet i underretnin-

gen, såfremt det vurderes at være nødvendigt for efterforskningen (og hvor den afhørte således indi-

rekte kan blive opmærksom på, at der må være indgivet en hvidvaskunderretning).

Det fremgår endvidere af meddelelsen, at såfremt der rejses sigtelse i sagen, vil hvidvaskunderret-

ningen være en del af straffesagens akter og følge de derom gældende regler om forsvarerens og

sigtedes adgang til disse.

Hensynet til klientens retssikkerhed under politiets efterforskning indebærer, at det ikke er muligt at

hemmeligholde oplysninger om advokatens identitet. Dette gælder, uanset om advokaten indgiver

underretning til SØK eller til Advokatsamfundet.


35

6.6 Undersøgelse af mistanke

Pligten til at undersøge mistanke om hvidvask gælder ifølge lovens bemærkninger både for transak-

tioner, der er gennemført, og transaktioner der endnu ikke er gennemført. Det bemærkes dog, at ad-

vokater som nævnt oven for i afsnit 3.3 dog kun er omfattet af hvidvaskloven, når de deltager med

bistand ved planlægning eller udførelse af en række opregnede transaktioner. Betingelsen om at al-

lerede gennemførte transaktioner udløser underretningspligt, skal ses i lyset af lovens anvendelses-

område. Det forhold, at en advokat bliver opmærksom på, at en tidligere udført transaktion muligt

er sket som led i hvidvaskning eller finansiering af terrorisme, indebærer således ikke i sig selv un-

derretningspligt, medmindre advokaten deltog med bistand for klienten i den pågældende transakti-

on. Det afgørende er som nævnt ovenfor, at oplysningen er fremkommet i forbindelse med bistand

til planlægning eller udførelse af en transaktion omfattet af loven.

En nærmere undersøgelse af en transaktion kan f.eks. bestå i spørgsmål til klienten, en undersøgelse

af baggrunden for transaktionen, kontrolopringninger til involverede fremmede parter, kontrol i

Folkeregisteret eller overvågning af transaktioner over en vis tidsperiode.

6.7 Underretningsproceduren

Advokaten kan frit vælge, om indberetning skal foretages til Advokatsamfundet eller SØK.

Hvis advokaten indgiver underretning til Advokatsamfundet, som efter en konkret vurdering finder,

at mistanken ikke bør indberettes til SØK, kan advokaten ikke efterfølgende pålægges ansvar for

manglende underretning til SØK, idet advokaten har opfyldt sin pligt ved underretningen til Advo-

katsamfundet. Se afsnit 6.5 om transaktionens gennemførelse og spørgsmålet om, hvorvidt advoka-

ten skal afvente Advokatsamfundets eventuelle underretning af SØK.

6.8 Undtagelse til underretningspligten


36

6.8.1 Hvidvasklovens og hvidvaskdirektivets undtagelse for advokater

Hvidvaskloven finder kun anvendelse på de transaktioner, der er nævnt i afsnit 3.3. Det er således

kun ved disse transaktioner, der kan opstå spørgsmål om indberetning. I andre sager er advokaten

ikke underlagt en forpligtelse til at indberette mistanke om hvidvask eller øvrige strafbare forhold,

fordi advokaten her er omfattet af de almindelige regler om tavshedspligt.

Hvidvaskloven indeholder i § 8 en særlig bestemmelse for advokater, som har til formål at begræn-

se advokaters underretningspligt i tilfælde, hvor der er mistanke om hvidvask eller finansiering af

terrorisme.

§ 8, stk. 1, har følgende ordlyd:

§ 8. Advokater er undtaget fra pligten i § 7 til at indberette oplysninger, som disse modtager fra eller indhen-

ter om en af deres klienter i forbindelse med, at de fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer

eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller und-

gå et sagsanlæg. Dette gælder uanset, om oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller i for-

bindelse med, at den pågældende klients retsstilling fastslås.

I bemærkningerne i lovforslaget anføres følgende vedrørende § 8, stk. 1:

Stk. 1 gennemfører betragtning 20 til direktivets præambel. Det fremgår heraf, at juridisk rådgivning fortsat

bør være omfattet af advokatens tavshedspligt, medmindre den juridiske rådgiver deltager i hvidvaskningsak-

tiviteter eller terrorfinansiering, den juridiske rådgivning ydes med henblik på hvidvaskning af penge eller

terrorfinansiering, eller advokaten ved, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på hvidvaskning af

penge og terrorfinansiering.

Ordene ”fastslår den pågældende klients retsstilling” skal forstås således, at det kun vedrører oplysninger om

fortolkning af gældende ret samt retlig subsumption (at indordne et tilfælde under en regel i lovgivningen

mv.).

Bestemmelsen er en gennemførelse af FATF’s anbefaling nr. 16.


37

Den omtalte præambel til hvidvaskdirektivet har følgende ordlyd:

(19) Ved direktiv 91/308/EØF blev notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv omfattet af

Fællesskabets regler for forebyggelse af hvidvaskning af penge. Dette bør fortsat være tilfældet i nærværende

direktiv. Notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, som defineret af medlemsstaterne, er

underlagt direktivets bestemmelser, når de deltager i økonomiske eller selskabsretlige transaktioner, herunder

rådgivning om skatteforhold, hvor der er meget stor risiko for, at disse faggruppers ydelser misbruges til at

hvidvaske kriminelle indtægter eller til finansiering af terrorisme.

(20) Når selvstændige medlemmer af erhverv, der yder juridisk rådgivning og er retligt anerkendte og under-

kastet retligt tilsyn, såsom advokater, undersøger en klients retsstilling eller repræsenterer en klient i retssa-

ger, vil det ikke være korrekt i henhold til direktivet at forpligte dem til at give underretning om mistanke om

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvad angår disse aktiviteter. Der må ikke være nogen

forpligtelse til at give underretning om oplysninger, som er modtaget før, under eller efter en retssag eller i

forbindelse med vurderingen af en klients retsstilling. Juridisk rådgivning er således fortsat omfattet af tavs-

hedspligt, medmindre den juridiske rådgiver deltager i hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme,

eller den juridiske rådgivning ydes med henblik på hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, el-

ler den pågældende ved, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på hvidvaskning af penge eller fi-

nansiering af terrorisme.

Som det fremgår, er en advokat undtaget fra indberetningspligten i tilfælde hvor advokaten

- fastslår klientens retsstilling

- forsvarer eller repræsenterer klienten i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at

indlede eller undgå sagsanlæg.

6.8.2 Nærmere om betingelsen ”fastslår klientens retsstilling”

En umiddelbar forståelse af de ovenfor anførte citater fra hvidvaskdirektivet og hvidvasklovens for-

arbejder synes at føre til modsatrettede konklusioner på, hvornår advokater omfattes af indberet-

ningspligten. En naturlig sproglig forståelse af undtagelsesbestemmelsen synes således at trække i

retning af, en advokats rådgivning ofte vil falde uden for indberetningspligtens anvendelsesområde.


38

Kernen i en advokats rådgivning er således netop at undersøge og fastslå en klients retsstilling og

på den baggrund rådgive klienten. Henvisningen til retlig subsumption i bemærkningerne til hvid-

vaskloven synes umiddelbart at støtte denne antagelse. Et klassisk eksempel på, at advokaten bistår

med at fastslå klientens retsstilling ved subsumption, kunne være skatterådgivning, hvor advokaten

rådgiver om klientens skattemæssige stilling ved forskellige transaktioner. Imidlertid fremgår det

direkte af præamblen, at skatterådgivning anses for omfattet af direktivet.

Hverken direktivet eller lovens forarbejder indeholder nogen brugbar afgrænsning af, hvornår en

advokat anses for at fastslå klientens retsstilling. Der foreligger så vidt vides ingen praksis, der nær-

mere kan afgrænse anvendelsesområdet for § 8. Direktivets præambel synes nærmest at lægge vægt

på, hvorvidt der er risiko for, at advokatens rådgivning vil kunne misbruges til hvidvask eller finan-

siering af terrorisme.

Advokaten bør være opmærksom på, at selvom oplysninger, der modtages som led i rådgivnings-

ydelsen, måtte være undtaget fra indberetningspligt efter ovenstående bestemmelse, er det ikke her-

med givet, at efterfølgende transaktioner, der implementerer den rådgivning, advokaten har ydet i

sagen, også er undtaget fra indberetningspligten. I de tilfælde, hvor en advokat har mistanke om

hvidvask, men hvor forholdet i hvert fald for tiden er undtaget fra underretningspligten, må advoka-

ten overveje, om han bør frasige sig opgaven med henblik på at undgå at komme til at bistå med

rådgivning til en klient, der har til hensigt at hvidvaske penge.

6.8.3 Nærmere om betingelsen om at advokaten ”forsvarer eller repræsenterer klienten i

forbindelse med en retssag” mv.

Anvendelsen af ordet ”forsvarer” i § 8 er misvisende, fordi det leder tanken hen på sager, hvor en

advokat er forsvarer for en klient i en straffesag. Det følger allerede af hvidvasklovens § 1, at advo-

kater ikke er omfattet af hvidvaskloven, når de optræder som forsvarer i straffesager, fordi der i

denne forbindelse ikke er tale om bistand ved planlægning eller udførelse af en transaktion.


39

Anvendelsen af ordet ”retssag” udvides i § 8, stk. 3, til også at omfatte voldgiftssager og sager, der

føres i landsskatteretten. Det følger også af bestemmelsen, at undtagelsen også gælder, når en advo-

kat rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg.

Undtagelsen gælder både før, under og efter en retssag. Afgrænsningen af, hvornår der er tale om en

situation »før en retssag«, er endnu ikke fastlagt i praksis, men ifølge forarbejderne til den tidligere

hvidvasklov må advokaten i almindelighed hurtigt kunne danne sig et indtryk af, om der vil blive

tale om en retssag, som advokaten skal varetage for klienten.

Dette kunne umiddelbart tyde på, at klienten vil miste sin beskyttelse eller være tvunget til at iværk-

sætte en unødig retssag for at bevare sin beskyttelse i den situation, hvor klienten forelægger en

række oplysninger for en advokat, som herefter anbefaler, at der ikke føres retssag om spørgsmålet.

Økonomi- og Erhvervsministeren afgav et høringssvar i forbindelse med behandlingen af hvidvask-

loven fra 2002, hvoraf det fremgår, at advokaten må være undtaget fra underretningspligten i den si-

tuation, hvor en klient opsøger en advokat i en tvist, og advokaten søger at undgå en retssag ved at

indgå forlig, da forholdet i denne situation er meget tæt på at ende med et sagsanlæg. Det er således

ikke en betingelse, at sagen ender i en retssag.

Det er nærliggende at fortolke betingelsen ”før en retssag” i sammenhæng med undtagelsen vedrø-

rende tilfælde, hvor advokaten fastslår klientens retsstilling. Det er således nærliggende at opfatte

forløbet før, under og efter en retssag som undtaget i medfør af en samlet vurdering af betingelserne

i § 8. Denne fortolkning synes noget mere pragmatisk, men er langt sværere at afgrænse. Det skal

således vurderes konkret, om klienten har taget kontakt til advokaten ud fra et reelt ønske om advo-

katens vurdering, eller om det alene har været klientens hensigt at opnå beskyttelse efter undtagel-

sesbestemmelsen i hvidvaskloven. Retstilstanden er som nævnt ikke afklaret på dette punkt.

6.8.4 Undtagelsens rækkevidde


40

Det er alene underretningspligten, som advokaten er undtaget fra, når sagen er omfattet af § 8. Ad-

vokaten skal fortsat overholde hvidvasklovens øvrige bestemmelser om notatpligt, indhentelse af

identitetsoplysninger og undersøgelse af mistanke mv., selvom der konkret ikke er underretnings-

pligt i sagen – forudsat, at den omhandlede transaktion er omfattet af hvidvaskloven, jf. afsnit 3.3.

Advokaten må i den konkrete situation også vurdere, om han bør træde ud af sagen, hvis der fore-

ligger en mistanke om hvidvask af penge, som han ikke kan afkræfte, jf. om medvirken til hvidvask

under afsnit 9.2.

Hvis advokaten i forbindelse med en sag, der i medfør af § 8 er undtaget fra underretningspligten

får bistand fra revisorer, eksterne skatterådgivere, ejendomsmæglere, forsikringsmæglere eller an-

dre personer, som yder tilsvarende ydelser, er disse personer også undtaget fra pligten til at afgive

underretning i samme omfang som advokaten.

Det følger af hvidvasklovens § 8, stk. 4, at undtagelsen fra underretningspligten ikke gælder, hvis

advokaten ved, at klienten søger bistand med henblik på hvidvaskning eller finansiering af terroris-

me. I disse tilfælde må advokaten dels bringe enhver bistand til ophør, dels overveje om der er etab-

leret et klientforhold, idet der i så fald er indberetningspligt.

Det fremgår også af § 8, stk. 4, at underretningspligten også gælder i tilfælde, hvor advokaten yder

bistand med henblik på hvidvask eller terrorfinansiering. I sådanne tilfælde, hvor advokaten delta-

ger i et strafbart forhold, vil advokaten principielt være undergivet underretningspligt. Pligten vil

imidlertid ikke kunne håndhæves, hvis det indebærer, at advokaten tvinges til selvinkriminering.

7. Undersøgelse og underretning om mistanke om finansiering af terrorisme

7.1 Undersøgelses- og underretningspligt

Hvis en advokat får mistanke om, at en sag involverer eller på anden måde har eller har haft til-

knytning til finansiering af terrorisme, skal advokaten undersøge forholdet nærmere. Hvis advoka-


41

tens undersøgelse ikke afkræfter mistanken, skal advokaten underrette Advokatsamfundet eller

SØK. For så vidt angår undersøgelse og underretning henvises til afsnit 6.6 og 6.7.

7.2 Hvad forstås ved ”finansiering af terrorisme”?

Begrebet ”terrorisme” er defineret i straffelovens § 114, der har følgende ordlyd:

§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolk-

ning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en in-

ternational organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller øde-

lægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske

eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin ka-

rakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig

skade:

1) Manddrab efter § 237.

2) Grov vold efter § 245 eller § 246.

3) Frihedsberøvelse efter § 261.

4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige sam-

færdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås

på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.

5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.

6) Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.

7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud,

jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen

efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.

8) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosiv-

stoffer.

Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i

stk. 1 og 2 nævnte handlinger.


42

Karakteristisk for terrorismeforbrydelser efter straffelovens § 114 er, at gerningsmanden begår en

eller flere af de angivne handlinger som f.eks. manddrab, grov vold, frihedsberøvelse og kapring af

transportmidler med forsæt til at opnå et resultat som beskrevet i indledningen til bestemmelsen,

f.eks. at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller at tvinge myndigheder mv. til at foretage eller

undlade bestemte handlinger.

De handlinger, der betragtes som ”finansiering” af terrorisme, er defineret i straffelovens § 114b.

Der foreligger finansiering af terrorisme, når en person:

1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,

2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller

3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rå-

dighed for

en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af

straffelovens § 114.

Mistankekravet ved finansiering af terrorisme er vanskeligt at beskrive nærmere, da det ikke er mu-

ligt at opstille ”typesituationer” som for hvidvask. Det vil derfor i hver enkelt sag være de konkrete

momenter, der medfører, at mistanken opstår. Man skal være opmærksom på at finansiering af ter-

rorisme kan ske med lovligt tilvejebragte midler, hvorimod hvidvask alene vedrører transaktioner,

der har til formål at få udbyttet fra en kriminel handling til at fremtræde som lovligt.

7.3 Gennemførelse af transaktioner

Ved mistanke om terrorfinansiering må advokaten ikke gennemføre transaktionen uden forudgåen-

de aftale med SØK. Uanset om mistanken indberettes gennem SØK eller Advokatsamfundet, skal

advokaten derfor sætte transaktionen i bero og dermed i praksis indefryse klientens midler, indtil

der foreligger en aftale med SØK om gennemførelse af transaktionen. Som det fremgår, er der ved


43

mistanke om finansiering af terrorisme ikke som ved mistanke om hvidvaskning mulighed for, at

advokaten kan gennemføre transaktionen og foretage efterfølgende underretning af SØK.

SØK træffer hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter underret-

ningens modtagelse beslutning om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse af klientens midler. Dette

vil i praksis betyde, at SØK så vidt muligt vil tage stilling til spørgsmålet om en eventuel beslag-

læggelse i den telefonsamtale, i hvilken underretningen foretages.

7.4 Undtagelse til underretningspligten

Pligten til underretning af mistanke om finansiering af terrorisme gælder ikke, når advokaten fast-

slår klientens retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer klienten i forbindelse med en retssag, jf.

hvidvasklovens § 8. Der henvises til beskrivelsen i afsnit 6.8. Advokaten skal dog være opmærksom

på, at der stadig er risiko for medvirken til finansiering af terrorisme, jf. afsnit 9.2.

8. Tavshedspligt

Advokaten er både over for klienten og andre forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet oplys-

ninger til Advokatsamfundet eller SØK, eller at der er iværksat en undersøgelse af mistanken om

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. hvidvasklovens § 27.

Det fremgår af hvidvasklovens § 27, stk. 3, at advokatens pligt til indberetning samt pligten til at

holde dette hemmeligt for klienten ikke indebærer, at advokaten er afskåret fra at fraråde klienten at

begå det pågældende forhold. Advokaten kan naturligvis ikke orientere klienten om, at advokaten i

givet fald vil foretage underretning efter hvidvaskloven, hvis klienten gennemfører den påtænkte,

ulovlige handling, men advokaten kan meddele klienten, at advokaten ikke ønsker at varetage klien-

tens interesser i sagen, eller – hvis der allerede er etableret et klientforhold – i givet fald straks vil

udtræde af sagen, hvis klienten fastholder sin hensigt eller faktisk udfører den påtænkte handling.

Som nævnt oven for i afsnit 3.2, omfatter hvidvaskloven kun etablerede klientforhold. Det er såle-


44

des kun i etablerede klientforhold, at advokaten er forpligtet til at indgive indberetning om mistanke

om hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Oplysninger, der i god tro videregives til Advokatsamfundet eller SØK, anses ifølge hvidvaskloven

ikke for et brud på advokatens almindelige tavshedspligt i klientforhold eller som brud på tavsheds-

pligten i forhold til lovgivningen i øvrigt, jf. hvidvasklovens § 26.

Advokatsamfundet har fra tid til anden modtaget navnlig telefoniske henvendelser fra advokater,

der fejlagtigt har antaget, at der var tale om indberetningspligtig mistanke i en konkret sag. Som ek-

sempel kan nævnes tilfælde, hvor der for så vidt kunne være grund til at nære mistanke om, at der

foreligger hvidvask af penge, men hvor den pågældende transaktion falder uden for hvidvaskloven,

eller hvor advokaten ikke har et klientforhold til den, der begår hvidvask. I disse tilfælde er det

jævnligt forekommet, at advokaten under samtalen har oplyst forhold om klienten, som indebærer

en overtrædelse af advokatens tavshedspligt.

En advokat, der er i tvivl om, hvorvidt der i den konkrete sag skal ske underretning efter hvidvask-

loven, kan efter Advokatsamfundets opfattelse i rimeligt omfang videregive de nødvendige oplys-

ninger uden at overtræde sin tavshedspligt også i tilfælde hvor det måtte vise sig, at forholdet falder

uden for indberetningspligten.

Det vil imidlertid i en række tilfælde ikke være nødvendigt for Advokatsamfundets (eller SØKs)

vejledning om, hvorvidt der er underretningspligt, at advokaten afgiver detaljerede oplysninger om

klienten. For at værne om advokatens tavshedspligt anbefaler Advokatrådet at advokater, der er i

tvivl om, hvorvidt forholdet er omfattet af underretningspligten, og som søger vejledning herom, så

vidt muligt beskriver forholdet i generelle vendinger og uden at afgive oplysninger om klientens

identitet mv., medmindre dette er nødvendigt for at fastslå, om der er underretningspligt.

Hvis Advokatsamfundet eller SØK på baggrund af den generelle orientering vurderer, at der er un-

derretningspligt efter hvidvaskloven i den konkrete sag, kan advokaten herefter indgive de nødven-

dige oplysninger om klienten til brug for den videre behandling af sagen.


45

Oplysning om, at der er indgivet underretning efter hvidvaskloven, må trods tavshedspligten vide-

regives til andre advokater inden for samme virksomhed, jf. § 27, stk. 5. En advokatvirksomhed, der

har kontorer i flere byer, kan derfor uden at tilsidesætte tavshedspligten videregive oplysninger om,

at der er foretaget underretning i en konkret sag. Bestemmelsen skal efter forarbejderne administre-

res i lyset af persondatalovens regler. Det indebærer blandt andet, at underretning alene kan foreta-

ges, hvor det skønnes sagligt og relevant. Mere generel orientering til samtlige ansatte om, at der er

indgivet underretning, vil i almindelighed ikke være påkrævet, og bør derfor ikke finde sted.

Hvidvaskloven indeholder endvidere begrænset mulighed for, at en advokat kan videregive oplys-

ninger til en anden advokat om gennemført eller påtænkt underretning om mistanke om hvidvask-

ning eller finansiering af terrorisme, jf. hvidvasklovens § 27, stk. 6. Underretningen skal tjene et

sagligt formål, og må kun ske, hvis det efter en konkret vurdering skønnes at være nødvendigt.

9. Ansvar

9.1 Bødestraf i henhold til hvidvasklovens § 37, stk. 1.

Overtrædelse af pligten til at indhente identitetsoplysninger om klienter jf. afsnit 4, (herunder plig-

ten til i visse tilfælde at indhente yderligere identitetsoplysninger, jf. oven for afsnit 4.8), notatplig-

ten i sager af særlig karakter jf. afsnit 6.1, pligten til at opbevare notater og dokumenter og registre-

ringer fra gennemførte finansielle transaktioner i mindst 5 år, pligten til at underrette om mistanke

om hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder de beskrevne pligter til at sætte transaktionerne

i bero, og pligten til at hemmeligholde at der er indgivet underretning, kan straffes med bøde, jf.

hvidvasklovens § 37. Det samme gør sig gældende for manglende iagttagelse af pligten til at udar-

bejde skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer og uddannel-

sesprogrammer for medarbejderne, jf. afsnit 10 nedenfor.

Tilregnelseskravet for både advokater og for den medvirkende er forsæt eller grov uagtsomhed.


46

Ved særligt grove overtrædelser af notatpligten, underretningspligten, pligten til at stille transaktio-

ner i bero eller pligten til at indhente og opbevare identitetsoplysninger, kan straffen stige til fæng-

sel i indtil 6 måneder. Som eksempel på forhold, der må betragtes som særligt grove, nævnes i be-

mærkningerne til bestemmelsen systematiske overtrædelser af pligten til at indhente identitetsop-

lysninger eller pligten til at opbevare oplysninger.

Som nævnt i afsnit 3 er hvidvasklovens anvendelsesområde begrænset til advokater. I beskrivelsen

af personkredsen i afsnit 3.1 er det dog også nævnt, at medarbejderne har pligt til at følge de regler,

som advokaten har udarbejdet i henhold til lovens § 25.

Efter drøftelser med SØK må det antages, at der ikke er tale om i strafferetlig forstand såkaldte

egenhændige delikter i relation til advokater. Det har således ikke været hensigten med loven at fra-

vige den almindelige bestemmelse i straffelovens § 23 om medvirken, herunder § 23, stk. 2, som

forudsætter, at man kan straffes for medvirken til et særligt pligtforhold, selv om man står uden for

dette. Det betyder, at udenforstående (ikke-advokater) principielt kan straffes for medvirken til

overtrædelse af advokatens pligter i loven. Det fremgår dog af hvidvasklovens § 25, at pligten til at

udarbejde skriftlige retningslinjer og pligten til at uddanne medarbejderne i hvidvasklovens regler

påhviler arbejdsgiveren, jf. afsnit 3.1.

Ansatte i advokatvirksomheder, herunder ansatte advokater, advokatfuldmægtige, sekretærer, it-

medarbejdere mv., vil formentlig normalt underrette ledelsen i advokatvirksomheden, hvis de bliver

opmærksom på forhold, der er omfattet af hvidvaskloven. I tilfælde, hvor en underordnet medarbej-

der har orienteret ledelsen om, at et forhold er omfattet af hvidvaskloven, f.eks. at der er mistanke

om hvidvaskning, må medarbejderen i almindelighed kunne gå ud fra, at ledelsen vil sikre overhol-

delse af loven. Bliver medarbejderen imidlertid opmærksom på, at dette ikke er tilfældet, er medar-

bejderen normalt forpligtet til at sige fra over for ledelsen og om muligt træde tilbage fra udførelsen

af opgaven. Samtidig er ansatte advokater, der har et selvstændigt ansvar efter hvidvaskloven og de

advokatetiske regler, i tilfælde, hvor der er tilstrækkelig mistanke om hvidvask eller finansiering af

terrorisme, forpligtet til selv at indgive underretning om mistanken.


47

9.2 Strafansvar i henhold til straffelovens § 290 og straffelovens §§ 114-114 b

Hvis advokaten medvirker til klientens hvidvask af penge, kan advokaten straffes for hæleri eller

medvirken til hæleri, som efter straffelovens § 290 straffes med fængsel i halvandet år og i særlige

tilfælde i op til 6 år.

Hvis politiet tager klienten og advokaten ”på fersk gerning” i at gennemføre en hvidvasktransakti-

on, vil det skulle vurderes, hvorvidt advokaten havde forsæt til medvirken til transaktionen. Hvis

advokaten ikke ved eller bestemt formoder (eller accepterer en nærliggende mulighed for), at der er

tale om udbytte, kan advokaten ikke straffes for hæleri. Derimod vil der være pligt til at underrette,

hvis advokaten har en mistanke, der ikke kan afkræftes.

I tilfælde, hvor advokaten i forbindelse med en transaktion får mistanke om hvidvask, men vurde-

rer, at transaktionen ikke bør undlades, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 3, skal advokaten underrette

SØK eller Advokatsamfundet umiddelbart efter transaktionens gennemførelse, jf. afsnit 6.5. I disse

tilfælde, hvor der efterfølgende sker underretning til SØK eller Advokatsamfundet, kan advokaten

heller ikke straffes for hæleri.

En advokat, der har haft mistanke om hvidvask, men har fortsat transaktionen, risikerer udover en

sigtelse for overtrædelse af hvidvasklovens regler om indberetningspligt, at blive mødt med en sig-

telse for at han har accepteret, at pengene kunne stamme fra kriminalitet.

For at undgå de potentielle bevismæssige problemer en advokat i god tro ellers kan havne i, anbefa-

ler Advokatrådet, at advokater i videst muligt omfang træder tilbage fra transaktioner, hvor der fo-

religger uafkræftet mistanke om, at transaktionen er finansieret med midler, der stammer fra krimi-

nalitet. Såfremt det ikke er muligt at træde tilbage, anbefales det, at advokaten eventuelt ved telefax

oplyser SØK eller Advokatsamfundet dels om sin mistanke, dels om at han ser sig nødsaget til at

gennemføre transaktionen.


48

De netop anførte overvejelser har været drøftet med SØK forud for udarbejdelsen af denne vejled-

ning. SØK har i den forbindelse oplyst, at der ikke hidtil har været tilfælde, hvor SØK har anfægtet

vurderingen af, at en underretning først kunne/skulle ske efterfølgende. Der har heller ikke været

tilfælde, hvor politiet er blevet opmærksom på en transaktion i perioden mellem denne og underret-

ningen, men SØK har fremhævet, at i betragtning af, at skønnet vedrørende underretningstidspunk-

tet er overladt til den underrettende, må domstolene forventes at stille store krav til beviserne for, at

den pågældende ikke havde til hensigt efterfølgende at underrette i overensstemmelse med hvid-

vasklovens regler, forudsat at underretningen i øvrigt indgives, så snart det skønnes muligt.

Afslutningsvis bemærkes, at en advokat, som medvirker til finansiering af terrorisme, kan straffes

for medvirken til terrorisme efter straffelovens § 114, der straffes med fængsel indtil på livstid. Ad-

vokaten kan også straffes for medvirken til finansiering af terrorisme, jf. straffelovens § 114b, der

giver mulighed for at idømme indtil 10 års fængsel.

10. Interne regler, uddannelses- og instruktionsprogrammer

Advokatvirksomheder har ifølge hvidvasklovens § 25 pligt til at udarbejde skriftlige interne regler

om kundelegitimation, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering,

risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for

firmaets medarbejdere, uanset antallet af disse. De interne procedurer og programmer skal udarbej-

des individuelt for hver virksomhed. Kravene til retningslinjernes omfang vil variere efter den en-

kelte virksomheds størrelse, kundeprofil og produktprofil. Advokater, der i særlig grad beskæftiger

sig med transaktioner, der indebærer forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme,

skal derfor være særlig opmærksomme herpå ved fastsættelse af retningslinjerne. Det er f.eks. nær-

liggende at være særlig grundig med uddannelse af medarbejdere og udformning af retningslinjer i

tilfælde, hvor advokaten ofte har transaktioner, der involverer udlandet, eller tilfælde hvor transak-

tionen indebærer samarbejde med politisk udsatte personer, jf. afsnit 4.8.

Uddannelsen skal sikre, at advokaten og dennes medarbejdere får bedre forudsætninger for at gen-

kende transaktioner, der kan indebære hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, samt at de


49

får kendskab til, hvordan de skal forholde sig ved en konkret mistanke, herunder hvordan underret-

ning skal foretages. Dette kan eksempelvis gennemføres i forbindelse med regelmæssige interne

møder eller som del af advokatkontorets uddannelsesforløb. Finanstilsynet er bemyndiget til at fast-

sætte nærmere regler om disse interne procedurer og uddannelsesprogrammer, men en sådan be-

kendtgørelse er endnu ikke udstedt.

11. De advokatetiske regler

Advokaten kan også få sanktioner af advokatmyndighederne for overtrædelse af retsplejelovens §

126 om god advokatskik. Denne retlige standard er kodificeret i de advokatetiske regler (AER),

som behandler en række af de problemstillinger, som hvidvaskloven regulerer. De relevante be-

stemmelser er AER 3.1.1.2-3.1.1.4, som har følgende ordlyd:

AER 3.1.1.2:

Når særlige omstændigheder viser, at klientens identitet, kompetence eller bemyndigelse er uvis, skal advokaten

gøre sig rimelige anstrengelser for at sikre oplysninger om disse forhold.

AER 3.1.1.3:

En advokat må ikke modtage penge fra, foretage eller medvirke til pengetransaktioner for nogen, medmindre det

sker som led i udførelsen af en opgave for en klient, hvis identitet er advokaten bekendt.

AER 3.1.1.4:

Såfremt en advokat i forbindelse med klientens anmodning om bistand får begrundet mistanke om, at klientens

formål er at misbruge advokatens rådgivning til at fremme strafbare handlinger eller undladelser, herunder

"hvidvaskning" af penge, må advokaten ikke påtage sig opgaven. Det samme gælder, hvis opgavens udførelse in-

debærer en overtrædelse af god advokatskik, jfr. retsplejelovens § 126.


50

Som det fremgår, er der ikke fuldstændig sammenfald mellem AER og hvidvasklovens bestemmel-

ser, idet advokaten på visse områder har videre forpligtelser i medfør af AER end dem, der følger af

hvidvaskloven, og omvendt.

Advokaten må blandt andet ikke påtage sig en opgave, såfremt advokaten i forbindelse med an-

modningen får begrundet mistanke om hvidvask, jf. AER 3.1.1.4, hvilket hvidvaskloven derimod

ikke er til hinder for. Bestemmelsen i AER 3.1.1.4 er derimod ikke til hinder for, at advokaten fort-

sætter en opgave, som advokaten påtog sig, inden mistanken om hvidvask opstod. Vælger advoka-

ten imidlertid at fortsætte opgaven, bør advokaten være opmærksom på, at hvidvasklovens regler

skal følges.

12. Afslutning

Det er den enkelte advokat og den enkelte advokatvirksomhed der skal sikre, at reglerne om forbud

og foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bliver efterlevet. Det stiller

krav til den enkelte advokat og den enkelte advokatvirksomhed om indarbejdelse af relevante ruti-

ner, om uddannelse af medarbejderne og i det hele taget om løbende opfølgning med hensyn til, at

advokatvirksomheden sørger for at efterleve reglerne.

Advokatsamfundets medlemmer opfordres derfor til, bl.a. ved gennemlæsning af denne vejledning,

at sætte sig godt ind i reglerne og til at sikre, at medarbejdere i det enkelte advokatfirmas organisa-

tion i nødvendigt omfang gøres bekendt med reglerne. På den måde kan advokatstanden medvirke

til, at reglerne efterleves, og at såvel hvidvask og ikke mindst finansiering af terror forhindres i vi-

dest mulig udstrækning.

13. Kontaktadresser

Underretning om mistanke om hvidvask af penge og/eller finansiering af terrorisme indgives til:

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet


51

Hvidvasksekretariatet

Bryggervangen 55, 3.

Postboks 809

2100 København Ø

Tlf. 35 25 95 00, lokal nr. 6816

Fax 33 43 01 19

E-mail: [email protected]

Fortrolige oplysninger bør ikke sendes via e-mail.

eller

Advokatsamfundet

Att.: Generalsekretær Henrik Rothe

Kronprinsessegade 28

1306 København K

Tlf. 33 96 97 98

Fax 33 32 18 31

E-mail: [email protected]

Generalsekretær Henrik Rothe, mobiltelefon 40 95 97 98

Afdelingschef Rasmus Møller Madsen, mobiltelefon 40 78 97 98

Fortrolige oplysninger bør ikke sendes via e-mail.

14. Oversigt over regelgrundlaget

Dansk ret

Gældende regler mv.


52

Lov nr. 217 af 27. februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-

nansiering af terrorisme som ændret ved § 8 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 om hvidvasklovens § 5.

Forarbejderne til den gældende lov findes i FT 2005-2006, tillæg A, side 1314.

Finanstilsynets vejledning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering,

som for øjeblikket er under udarbejdelse.

Betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen afgivet af Justitsministeriets udvalg om øko-

nomisk kriminalitet og datakriminalitet.

Tidligere regler

Lov nr. 422 af 6. juni 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 30. august 2002 om forebyggende for-

anstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge.

Fællesskabsret

Gældende regler

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foran-

staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af

terrorisme (EFT 2005 L 309/15).

Tidligere regler


53

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF af 4. december 2001 om ændring af Rådets di-

rektiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvaskning af penge

Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvaskning af penge.

FN, FATF mv.

Gældende regler mv.

FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme og fi-

nansiering af terrorisme (www.un.org/documents).

FN-konventionen af 9. december 1999 om bekæmpelse af finansiering af terrorisme

(www.un.org/documents).

40 anbefalinger om forebyggelse af hvidvask og 9 anbefalinger om forebyggelse af terrorfinansie-ring udarbejdet af FATF (Financial Action Task Force on Money Laundering). FATF er et mellem-statsligt samarbejde etableret på initiativ af G7-landene i 1989 (www.fatf-gafi.org).

Documents

VEJLEDNING - Brancheforening - Danske Advokater