Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation · Hvorfor skal man kende denne vejledning? Medicinhåndtering er en af kerneydelserne i hjemmeplejen, på plejehjem og rehabiliteringscentre

VEJLEDNING

Vejledning i

medicinhåndtering

og dokumentation

Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation VEJLEDNING

Fagligt ansvarlig: Linda R. W. Nielsen og Maria Nordquist Oprettet: 05-05-2017

E-mail: [email protected] Opdateret: 05-05-2017 Telefon: 35 30 31 19 Gældende til: 12-05-2019 Afdeling: Afdeling for det nære sundhedsvæsen Version: 4.0 Center: Center for sundhed E-doc: 2017-0099930-1 Side 2

Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Hvorfor skal man kende denne vejledning? .................................................................................................. 3

Ansvarsfordeling ............................................................................................................................................ 3

Hvem skal kende vejledningen ...................................................................................................................... 3

Hvad handler vejledningen om? .................................................................................................................... 3

Definition af begreber ................................................................................................................................... 3

Organisering af medicinhåndtering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ..................................................... 4

Delegation og opgaveoverdragelse af medicinhåndtering ............................................................................... 6

Om medicinhåndtering i medicinkæden ........................................................................................................... 7

Opstart af medicindispensering .................................................................................................................... 8

Dosisdispensering ...................................................................................................................................... 9

Forberedelse af første besøg ...................................................................................................................... 9

Selvadministration ................................................................................................................................... 11

Revurdering efter 3 måneder ................................................................................................................... 11

Medicinhåndtering afsluttes .................................................................................................................... 12

Modtagelse af medicinordination ............................................................................................................... 13

Medicinbestilling ......................................................................................................................................... 18

Modtagelse af medicin ................................................................................................................................ 20

Dispensering af medicin .............................................................................................................................. 22

Medicingivning ............................................................................................................................................ 27

Observation af virkning / bivirkning af medicin .......................................................................................... 30

Bortskaffelse af medicin .............................................................................................................................. 31

Kvalitetssikring ................................................................................................................................................. 32

Baggrundsviden ............................................................................................................................................... 33

Referencer ....................................................................................................................................................... 34

Bilag 1 – særligt om medarbejdere med en kommunal trust-adgang til FMK ................................................ 36

Bilag 2 – Særligt om medicinhåndtering for sygeplejestuderende og social og sundhedselever ................... 37




Indledning

Hvorfor skal man kende denne vejledning?

Medicinhåndtering er en af kerneydelserne i hjemmeplejen, på plejehjem og rehabiliteringscentre.

Medicinhåndtering er en kompliceret opgave, som består af mange delopgaver og ofte involverer en række

forskellige medarbejdere. Medarbejderne skal følge to kvalitetsprincipper for opgaven:

1. Borgere skal sikres korrekt medicinhåndtering i alle led af medicinkæden.

2. Medarbejdere, der arbejder med medicinhåndtering, skal udføre opgaver og dokumentere efter de givne

retningslinjer og er bekendt med deres ansvars- og kompetenceområde i forbindelse med

medicinhåndtering.

Ansvarsfordeling

Vejledningen er udarbejdet af Centralforvaltningen i samarbejde med Lokalområderne. Vejledningen er

revideret i 2017, så den passer til medicinhåndteringen når CURA tages i brug.

Hvem skal kende vejledningen

Vejledningen henvender sig til ledere, kvalitetsansvarlige og medarbejdere der arbejder med

medicinhåndtering og dokumentation og er gældende for alle enheder der arbejder med medicinhåndtering:

hjemmeplejen, plejehjem og rehabiliteringscentre.

Hvad handler vejledningen om?

1. Organiseringen af medicinhåndtering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

2. Medicinhåndtering i hvert af medicinkædens led.

3. Kvalitetssikring af medicinhåndteringen

4. Metoden for vejledningens udarbejdelse samt oversigt over referencer og bilag.

Definition af begreber Medicinkæden er en samlende betegnelse for alle dele af ”medicinhåndtering” og ”støtte til

medicinindtagelse” i primærsektoren. Begrebet medicinkæden anvendes for at understrege, at alle handlinger

i medicinkæden har betydning for de næste led i processen. Figur 1 illustrerer medicinkæden.

Figur 1: Medicinkæden i primærsektoren




Organisering af medicinhåndtering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Dette afsnit indeholder en oversigt over opgaver og ansvar i forbindelse med medicinhåndteringen i

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Forvaltningen

På vegne af Borgerrepræsentationen er centralforvaltningen ansvarlig for, at udarbejde bydækkende

vejledninger og faglige standarder til medarbejderne. Vejledninger og faglige standarder vedrører lovgivning

og serviceniveau for medicinhåndtering.

Lokalområdechef

Lokalområdechefen har det ledelsesmæssige, økonomiske, organisatoriske og driftsmæssige ansvar.

Lokalområdechefen er derfor overordnet ansvarlig for, at indsatserne lever op til kvalitetsprincipperne, samt

at de vedtagne vejledninger og standarder udmøntes og efterleves.

Ledere af driftsenhed

Plejehjemmets leder, hjemmeplejelederen og lederen på rehabiliteringscentrene har ansvaret for, at det

personale der varetager medicinhåndteringen, har kompetencen til opgaven.

Ledelsen er ansvarlig for den overordnede organisering af personalet i området, dvs. at der i området er

kompetencer til opgavevaretagelsen der tilgodeser patientsikkerheden i forbindelse med

medicinhåndteringen.

Ledelsen sikrer, at arbejdsgangsbeskrivelser for medicinhåndtering følger de fælles/ bydækkende

vejledninger og instrukser.

Afdelingsleder/ teamleder/ gruppeleder

Afdelingsleder/ teamleder/ gruppeleder er ansvarlig for, at det personale, der varetager medicinhåndteringen,

er kompetente, kender og arbejder efter vejledninger og instrukser.

Medicinansvarlig medarbejder

Den medicinansvarlige er en medarbejder eller en mindre gruppe af medarbejdere (2-5 medarbejdere), der

varetager det overordnede ansvar for den samlede medicinhåndteringsproces hos den enkelte borger.

Dette ansvar indebærer ansvar for:

• At den medicinansvarlige kender og arbejder efter medicinvejledning og instrukser,

delegationsinstruks samt vejledning om sundhedsfaglig dokumentation.

• At der er sammenhæng imellem den aktuelle medicinske behandling og borgerens situation og

helbredstilstand.

• At der sker løbende opfølgning på medicinhåndteringen og evt. ændringer i borgerens situation og

helbredstilstand.

• At hvert led i medicinkæden vurderes og dokumenteres. Fx vurdering af mulighederne for

opgaveoverdragelse, udarbejde handlingsanvisninger, vurdere behovet for systematisk opfølgning/

revurdering af borgerens situation og helbredstilstand. Samarbejde med andre dele af

sundhedsvæsnet. Vurdere behovet for støtte til indtagelse af medicin eller medicinadministration.

En del af medicinansvaret varetages hver gang der udføres en medicinhåndteringsopgave hos borgeren.

Derfor skal den/ de medicinansvarlige i videst muligt omfang stå for medicindispenseringen hos borgeren.




Medicinansvaret skal dog også løftes af andre medarbejdere end den/ de medicinansvarlige, hvis de varetager

medicinhåndteringsopgaver. Det kan fx handle om at reagere på forandringer i borgerens situation og

helbredstilstand. Det fratager ikke den medarbejder eller gruppe, der er tildelt opgave som medicinansvarlig

det overordnede ansvar for, at den samlede medicinhåndteringsproces tilrettelægges fornuftigt hos borgeren.

Derfor skal en medicinansvarlig fx efter ferie sikre sig, at den samlede medicinhåndteringsproces fortsat er

fornuftig. Hvis en medicinansvarlig medarbejder er fraværende i længere tid, skal lederen overveje, om

ansvaret skal flyttes til en anden medarbejder/ gruppe.

Personale

Når en medarbejder i kommunen håndterer medicin, handler medarbejderen som den ordinerende læges

medhjælp. Både autoriseret og ikke-autoriseret sundhedspersonale samt andre medarbejdere har et

selvstændigt ansvar, når de handler som lægens medhjælp.

Medarbejderne skal frasige sig opgaven, hvis de ikke kan varetage den forsvarligt – herunder, hvis de ikke er

i stand til at sikre den nødvendige observation af borgeren. De kontakter da nærmeste medicinansvarlige

leder.

Medarbejderne skal frasige sig opgaven, og gøre opmærksom på mistanke om fejl i medicinordinationen

eller i medicinhåndteringen, og kontakte nærmeste medicinansvarlige eller leder.

Medarbejderne har ansvar for at følge op på ændringer i borgerens situation og helbredstilstand. Eventuelle

ændringer skal dokumenteres, ligesom det skal vurderes, om der er behov for ændringer i indsatsen overfor

borgeren.

Sygeplejersken

Sygeplejersken er ansvarlig i henhold til autorisation og vedtagne vejledninger for medicinhåndtering.

Sygeplejersken har via sin uddannelse kompetencer til at varetage komplekse sygeplejeopgaver.

Sygeplejersken kan opgaveoverdrage medicinhåndteringens delprocesser til social- og sundhedsassistent/

social- og sundhedshjælper.

Social- og sundhedsassistenten

Social- og sundhedsassistenten er ansvarlige i henhold til autorisation og vedtagne vejledninger for

medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent kan varetage medicineringsopgaver hos borgere i stabile

situationer vurderet af sygeplejersken samt medicinopgaver opgaveoverdraget af sygeplejersken. Social- og

sundhedsassistent kan, efter aftale med sygeplejerske og lederen, oplære social- og sundhedshjælper i

opgaver, indenfor givning af medicin.

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælperen er ansvarlige i henhold til oplæring og kompetence.

Studerende og elever

Se bilag 2 – Særligt for studerende og elever.




Delegation og opgaveoverdragelse af medicinhåndtering

Når kommunens medarbejdere modtager en delegeret opgave fra en læge, så arbejder de på medicinområdet

som ’lægens medhjælp’.

Når en medicinhåndteringsopgave skal vurderes i forbindelse med opgaveoverdragelse, er det centralt at

vurdere borgerens situation og opgavens kompleksitet.

Nogle opgaver er komplekse i sig selv (det kan fx være håndtering af risikosituationslægemidler), mens

andre opgaver bliver komplekse, når borgerens situation forandrer sig (fx hvis borgerens sygdom og/eller

helbredstilstand forværres).

Udgangspunktet er, at jo mere stabil og ’ukompleks’ opgaven er, jo større er mulighederne for

opgaveoverdragelse.

Når stabiliteten af borgerens situation skal vurderes, tages der udgangspunkt i:

• Ændringer i borgerens helbredstilstand i den forudgående periode.

• Den forventede hastighed hvormed, borgerens situation og helbredstilstand ændres fremadrettet.

Når kompleksiteten af en opgave skal vurderes, tages der udgangspunkt i:

• Helbredstilstandenes kompleksitet

• Antallet af helbredstilstande og deres interaktion med hinanden

• Om der er involveret risikosituationslægemidler

Boks 1. Ældre medicinske patienter er karakteriseret

ved høj alder og flere af nedenstående faktorer:

• svær sygdom

• flere samtidige sygdomme (multimorbiditet)

• forringet ernæringstilstand

• nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt

• begrænset egenomsorgskapacitet

• multimedicinering (polyfarmaci)

• aleneboende og/eller svagt socialt netværk

• behov for kommunale støtteforanstaltninger eller

sygehusindlæggelser

God delegationspraksis og opgaveoverdragelse forudsætter, at opgavens kompleksitet vurderes. Samtidig

skal der tages stilling til:

• Behovet for instruktion

• Opfølgning og tilbagemeldinger skal fastlægges og dokumenteres.

For vejledning om delegation og opgaveoverdragelse henvises i øvrigt til:

• Indsatskatalog 2018

• Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse

• Se også afsnit om risikosituationslægemidler s. 27

Styrket indsats for den ældre medicinske patient (2016)

Sundhedsstyrelsen april 2016.




Om medicinhåndtering i medicinkæden

I de næste afsnit beskrives medicinhåndtering i hvert af medicinkædens led. Formålet med denne opdeling

er:

➔ at man som medarbejder hurtigt, kan finde det sted i vejledningen, der er relevant for ens aktuelle

arbejdsopgave.

➔ samtidig understreger medicinkæden, at det er vigtigt at have fokus på de forudgående og efterfølgende

led i medicinkæden.

Hvert led i medicinkæden er beskrevet under følgende overskrifter:

• Formål,

• Medicinhåndtering

• Særligt for (fx forhold der alene retter sig mod hjemmepleje, plejehjem eller rehabiliteringscenter

eller er særligt for bestemte lægemidler)

• Dokumentation

• Bydækkende Instrukser og andet materiale samt evt. lokale instrukser




Opstart af medicindispensering

Dette afsnit handler om:

• Anmodning om støtte til medicinhåndtering samt tildeling af indsatser.

• Dosisdispensering

• Forberedelse af første besøg hos borger

• Første besøg

• Selvadministration

• Revurdering af hjælpen efter 3 måneder.

Beskrivelsen er relevant for indsatsen hos borgere der:

➔ ikke tidligere har fået støtte til medicinhåndtering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

➔ udskrives fra hospital

➔ kommer hjem efter ophold på et rehabiliteringscenter (MTO)

➔ flytter til et plejehjem

I de følgende afsnit omtales såvel borger i eget hjem som beboere på et plejehjem eller rehabiliteringscenter

som ’borger’.

Opstart af medicinhåndtering skal indfri flere formål:

➢ Vurdering af medicinhåndteringsopgaven, så borgeren tildeles den relevante støtte.

➢ En samtale om gensidige forventninger og indgåelse af aftaler med borgeren om medicinhåndteringen.

➢ ’Oprydning’ eller klargøring af borgers medicin, for at minimere risikoen for forveksling

➢ Korrekt og dækkende dokumentation.

Anmodning om støtte til medicindispensering samt tildeling af indsatser

Anmodning om støtte til en borger til hele eller dele af medicinhåndteringen kan komme fra læge, pårørende,

sygehus, borgeren, plejepersonale m.fl. Støtte til medicinhåndtering drøftes med borger og evt. pårørende

ved indflytning på plejehjem eller under ophold på rehabiliteringscenter.

Om samtykke

Er borgeren ikke i stand til at give et informeret samtykke, kan en værge eller nærmeste pårørende give et

stedfortrædende samtykke.

Særligt i hjemmeplejen

Borgeren tildeles indsatsen af sygeplejekoordinatorer og oprettes i Cura. Tildelingen af støtte til

medicinhåndteringen sendes fra sygeplejekoordinatorer til medarbejderen i det område, borgeren tilhører.




Medarbejderen tager første kontakt til borgeren med henblik på opstart af indsatserne. Udenfor normal

dagarbejdstid opretter vagtcentralen borgeren i Cura og igangsætter processen.

Særligt på plejehjem og rehabiliteringscenter

Støtte til medicinhåndtering rummes i basismidlerne. Behov for støtte til hele eller dele af

medicinhåndteringen vurderes ved indflytning samt løbende af den medicinansvarlige medarbejder.

Borgeren tildeles indsatsen af sygeplejen på plejehjemmet eller rehabiliteringscenteret.

Dosisdispensering

Det er kun en læge, der kan ’ordinere’ at en borgers medicin dosisdispenseres fra apoteket. Som kommunal

medarbejder, har man altså alene mulighed/ ansvar for at bidrage til lægens vurdering af, om borgeren er

egnet til at overgå til dosisdispensering, og på den baggrund med borgerens samtykke kontakte borgerens

egen læge.

Som udgangspunkt er dosisdispensering egnet til borgere i stabil medicinering. Stabiliteten vurderes ud fra

de forudgående 3 måneder og forventninger til borgerens medicin i de kommende 3 måneder.

Dosisdispensering er egnet til borgere:

• der er i stabil medicinsk behandling

• som indtager flere end tre lægemidler dagligt

• der indtager tabletter og / eller kapsler

• der allerede får dispenseret deres medicin

Dosisdispensering er ikke egnet til borgere:

• der får medicin, som ikke anvendes stabilt, fx medicin der kræver hyppig ændring efter kliniske

parametre (det kan være visse blodfortyndende lægemidler)

• med mange sideordinerede præparater

• som får præparater der ikke er egnet til dosisdispensering

• med hyppige akutte indlæggelser

• i den terminale fase

Se også afsnit om sidedispensering s.25. Se ’Instruks 3 – Modtagelse af medicin’ for modtagekontrol.

Forberedelse af første besøg

Hos de fleste borgere, vil medicinhåndtering blive sat i gang på foranledning af egen læge eller sygehus.

Hvis anmodningen om medicinhåndtering ikke kommer fra en læge, men fra borgeren selv, pårørende eller

plejepersonale kontaktes egen læge via en korrespondancemeddelelse. Korrespondancemeddelelsen skal dels

indlede samarbejdet med lægen om medicinhåndtering hos borgeren. Dels gøre lægen opmærksom på, at

kommunen vil tilknytte borgerens ’fælles medicinkort’ FMK til CURA. Lægen skal ikke godkende/ ordinere,

at kommunen varetager medicinhåndtering, men gensidig information er et vigtigt udgangspunkt for det

fremtidige samarbejde.

Borgerens medicinoplysninger skal fremgå af LMK (lokalt medicinkort) i CURA, hvis kommunen skal

varetage opgaver i forbindelse med medicinhåndteringen. Borgernes medicinoplysninger er samlet på ’det

fælles medicinkort’ (FMK). Det er fra FMK egen læge, speciallæger, hospitaler og kommuner henter

medicinoplysninger ned i deres eget journalsystem.




I forbindelse med at en borger er indlagt på hospital vil hospitalet sætte en markering på medicinkortet i

FMK, om at borgeren er indlagt. Det er hospitalets opgave ved udskrivelse at fjerne indlæggelses-

markeringen fra medicinkortet, så de aktuelle oplysninger om borgerens medicin igen er tilgængelige for

læger, kommuner og borgeren selv.

Som forberedelse til det første besøg skal medicinoplysningerne i FMK hentes ind i LMK. Medicinen

ajourføres med egen læge, hvis der er uoverensstemmelser mellem LMK i CURA (lokalt medicinkort) og

FMK eller ved misvisende eller uklare ordinationer.

Hvis der er behov for at kontakte en læge for at ajourføre medicinordinationen umiddelbart efter at borgeren

er udskrevet fra hospitalet, skal den ordinerende hospitalslæge kontaktes.

Medicinoplysninger i LMK, som er oprettet af hjemmesygeplejen, kan anvendes ved indflytning på et

plejehjem eller under et ophold på rehabiliteringscenter.

Se afsnit om modtagelse af ordination s. 13.

Første besøg hos borgere i eget hjem

Opstart til medicindispensering særligt i hjemmesygeplejen:

• Alle led i medicinkæden vurderes enkeltvis med hensyn til, hvem der har ansvaret og udfører de enkelte

delprocesser. Ansvarlig og udfører, kan være borgeren selv, pårørende eller plejepersonale. Hvis hele

eller dele af medicinhåndteringsopgaven fremadrettet varetages af andre, skal den medicinansvarlige

tage stilling til behovet for oplæring.

• Det mobile medicinrum (medicinkassen) tages i brug. Hensigten med det mobile medicinrum er at give

medarbejderne’ professionelle rammer’ omkring opgaven med medicinhåndtering i borgerens eget hjem.

Det mobile medicinrum understøtter korrekt opbevaring af medicinen og en systematisk og overskuelig

arbejdsgang ved medicindispenseringen.

• En samtale mellem medarbejder og borger om de gensidige forventninger i forbindelse med

medicinindsatsen (medicinpjecen til borgeren udleveres).

• Der tages stilling til løbende revurdering/opfølgning på indsatsen. Første revurdering skal udføres senest

3 måneder efter opstart.

• Kortet ’Generelle medicinoplysninger’ udfyldes

• Kortet ’Medicinsk Cave’ udfyldes

• Handlingsanvisning til indsatsen / indsatserne udarbejdes

Samtlige arbejdsredskaber, der anvendes af personalet, til medicinhåndtering betales af lokalområdet (fx

medicinkassen, dispenseringsæsker, medicinbægre, handsker og medicinkit bestående af: pincet, ekstra låg,

poser, tusch og evt. tabletdeler).

Hos borgeren efter indflytning på plejehjem eller ved ankomst på rehabiliteringscenter

Borgerens medicinoplysninger og medicin gennemgås efter indflytning eller ankomst.

Følgende skal afdækkes:

• Alle led i medicinkæden vurderes enkeltvis med hensyn til, hvem der har ansvaret og udfører de enkelte

delprocesser. Ansvarlig og udfører, kan være borgeren selv, pårørende eller plejepersonale. Hvis hele




eller dele af medicinhåndteringsopgaven fremadrettet varetages af andre end den medicinansvarlige, skal

man tage stilling til behovet for oplæring.

• Der gennemføres en samtale mellem medarbejder og borger om de gensidige forventninger i forbindelse

med medicinindsatsen (medicinpjecen til borgeren udleveres).

• Der tages stilling til løbende revurdering/opfølgning.

• Kortet ’Generelle medicinoplysninger’ udfyldes

• Kortet ’Medicinsk Cave’ udfyldes

• Handlingsanvisning til indsatsen / indsatserne udarbejdes

Samtlige arbejdsredskaber, der anvendes af personalet, til medicinhåndtering betales af plejehjemmet eller

rehabiliteringscenteret (fx medicinkassen, dispenseringsæsker, medicinbægre, handsker og medicinkit

bestående af: pincet, ekstra låg, poser, tusch og evt. tabletdeler).

Selvadministration

Ved selvadministration af medicin forstås, at borgeren selvstændig har det fulde eller delvise ansvaret for at

håndtere lægeordineret medicin (både fast og PN-medicin).

• Selvadministration, hvor borgeren selv dispenserer og indtager medicin.

• Delvis selvadministration, hvor sundhedspersonale eller apoteket har ansvar for dispensering i

dispenseringsæske eller dispensering i dosispose, som uddeles til borgeren. Borgeren indtager selv

medicinen.

• Ingen selvadministration, hvor sundhedspersonale eller apoteket har ansvar for dispensering i

dispenseringsæske eller dispensering i dosispose samt ansvar for, at borgeren støttes til at indtage

medicinen.

Selvadministration og delvis selvadministration kan aftales i forhold til ét eller flere lægemidler. Dermed kan

en borger i princippet være selvadministrerende på et lægemiddel og delvist på andre. Lægemidler som

borgeren eller hospital administrer skal overføres til LMK. Ved overførsel vælges `Borger` i feltet

administreres af.

Der er brug for løbende at revurdere, om borgeren har mere eller mindre brug for støtte til

medicinhåndteringen. Denne vurdering skal foregå i samarbejde mellem borger, borgers egen læge og den

medicinansvarlige medarbejder. Der lægges i vurderingen vægt på, om borgeren kan:

• forstå ordinationen

• forstå nødvendigheden af at tage medicin

• håndtere medicinen, uanset at styrke og dosis kan variere over tid

• tage medicinen rettidigt

• opbevare medicinen korrekt

• tage smertestillende midler og/eller psykofarmaka uden risiko for misbrug

Revurdering efter 3 måneder

Indsatsen medicindispensering revurderes senest efter ca. 3 måneder. Ved revurdering tages stilling til, om

dispenseringen af borgeren medicin kan overgå til dosisdispensering, om medicinen fremover kan

dispenseres i sygeplejeklinikken, eller om borgeren selvstændigt kan overtage opgaven.




På plejehjem sker der en løbende vurdering af om dispenseringen af borgerens medicin kan overgå til

dosisdispensering, samt om borgeren kan overtage dele af medicinhåndteringen.

Medicinhåndtering afsluttes

Når medicinhåndtering afsluttes hos en borger (det gælder også hvis borgeren bliver selvadministrerende)

eller hvis borgeren dør, skal vi fraknytte borgeren fra FMK. Dette er et signal om, at vi ikke længere

håndterer medicin og det betyder samtidig, at vi ikke modtager advisering om FMK ændringer og

oplysninger fra FMK om borgeren.

Vi er juridisk forpligtet til at fortage denne fraknytning, da kommunen ikke har lov til at have adgang til

FMK, hos borgere, hvor vi ikke varetager medicinindsatsen.

Dokumentation

Der skal altid oprettes en handlingsanvisning til indsatsen.

Efter aftale mellem den medicinansvarlige og borgeren dokumenteres forhold vedrørende medicinhåndtering

i kortet ’Generelle medicinoplysninger’. I kortet ’Generelle medicinoplysninger’ dokumenteres, hvor i

hjemmet medicinen opbevares, samt hvilket apotek, borgeren benytter / bruger.

Det skal altid dokumenteres, hvilken medarbejder / medarbejdergruppe der er medicinansvarlig, og der skal

altid tages stilling til og dokumenteres i kortet ’ Medicinsk CAVE’. Er borgeren overfølsom overfor medicin,

beskrives hvilke symptomer borgeren får ved indtagelse af medicinen, hvis dette er kendt. Dette skal fremgå

i feltet ’Beskrivelse’.

Instruks samt andet materiale:

• Opstart af medicindispensering (instruks)

• Pjece til borgeren: Til dig der får støtte til medicinhåndtering




Modtagelse af medicinordination

Dette afsnit omhandler:

• Samarbejdet med læger om medicinordination

• Medicinordination og korrekt dokumentation

Arbejdsgangen er relevant ved nye ordinationer eller ændringer i ordinationer.

Medicinordination skal indfri flere formål:

➢ Den skal være et korrekt og dækkende grundlag for den videre medicinhåndtering og i overensstemmelse

med borgerens aktuelle situation og helbredstilstand.

➢ Korrekt og dækkende dokumentation.

Medicinordination

Når man arbejder med det fælles medicinkort (FMK), er der truffet en række nationale beslutninger om, i

hvilket omfang forskellige medarbejdergrupper kan håndtere medicinoplysningerne.

Udførlig medicinordination:

➔ Når medicinoplysningerne om en (for kommunen) ny borger skal overføres fra FMK til LMK i CURA,

kan det alene varetages af autoriserede sundhedspersoner.

➔ Når en borger modtager nye eller ændrede ordinationer fra FMK kan oplysningerne fra FMK føres over i

LMK af autoriserede sundhedspersoner samt medarbejdere, der har fået en særlig tilladelse. Se bilag 1.

➔ Autoriserede sundhedspersoner samt sundhedspersoner med særlig tilladelse, kan oprette lokale

medicinordinationer i LMK.

Som hovedregel modtages medicinordinationer via det fælles medicinkort (FMK). Der er dog mulighed for,

at sundhedspersoner i kommunen kan oprette ’lokale ordinationer’, det vil sige ordinationer, som endnu ikke

stammer fra FMK. Lokale ordinationer oprettes, hvis lægen/ vagtlægen endnu ikke har nået at oprette

ordinationen i FMK, typisk i forbindelse med et sygebesøg. Der skal sættes slutdato på den lokalt oprettede

ordination, når ordinationen efterfølgende overføres fra FMK til LMK.

Ændringer i FMK

Når FMK indeholder nye, ændrede, pauserede eller seponerede ordinationer, fremgår det i ’Mit overblik’ i

kortet: ’ Ændringer i FMK’.

Medicinordinationer i FMK er skrevet ind af den ordinerende læge. Det er lægens ansvar at sikre, at

medicinordinationen er tilstrækkelig udførlig til, at den person, der skal varetage medicinhåndtering, er i




stand til at udføre denne korrekt. I medicinmodulet i CURA fremgår det, hvornår en læge sidst har ajourført

borgerens medicin. Det fremgår også, hvilken læge, der sidst har ajourført medicinen.

Datoen for den seneste ajourføring viser, hvornår en læge sidst har forholdt sig til en borgers ordinationer.

Afhængigt af hvilken behandling borgeren får, skal den sundhedsfaglige medarbejder vurdere, om man skal

bede den sidst ordinerende læge ajourføre ordinationen, inden man håndterer medicinen.

En fyldestgørende ordination skal indeholde:

• Aktuelt handels- og / eller generisk navn

• Styrke

• Enhed

• (Dispensering)form

• Indikation

• Ordinationsdato

• Evt. seponeringsdato

• Doseringsenhed

• Administrationsvej

• Antal

• Hyppighed

• Ordinerede læge / afdeling

• Evt. indtagelsestidspunkt (-er)

• Evt. bivirkninger (lægen kan delegere observation af konkrete bivirkninger)

Særligt ved P.N.

Når der ordineres P.N. medicin skal ordinationen anføre max. døgndosis samt indikation/ symptomer, der

skal være til stede for, at medicinen kan udleveres.

Privatmarkeringer

Borgeren har mulighed selv at privatmarkere en eller flere ordinationer på FMK. Det er også muligt for

lægen i samarbejde med borgeren at markere hele eller dele af medicinen som privat. I begge tilfælde

betyder dette, at andre sundhedspersoner ikke kan se medicinordinationen i FMK. I forbindelse med

ordinationen af medicin, kan lægen eller borgeren altså selv ’privatmarkere’ en medicinordination i FMK, og

den vil dermed ikke fremkomme, hvis sundhedsfaglige medarbejdere i kommunen ajourfører medicinlisten

med FMK. Der vil fremgå på borgers ’Lokalt medicinkort’ i Cura, hvis borger har privatmarkerede

ordinationer.

Det er lægens ansvar at orientere borgeren om, at borgeren ikke kan få støtte til privatmarkeret medicin fra

kommunale medarbejdere, såfremt det er gjort i et samarbejde med lægen

Midlertidig ophævelse af privatmarkering med samtykke:

Det er muligt for sundhedsfaglige medarbejdere i kommunen at ophæve privatmarkeringen midlertidigt med

samtykke fra borgeren. Det kan fx være relevant i situationer, hvor en borger pga. sygdom midlertidigt ikke

kan dispensere eller indtage medicinen. Det er god praksis at orientere den praktiserende læge via en

korrespondancemeddelelse om denne midlertidige ophævelse af privatmarkeringen.




Værdispringsreglen:

Hvis det pga. af en borgers truede helbredstilstand er afgørende nødvendigt at få indsigt i de privatmarkerede

ordinationer, og der ikke er/ kan indhentes samtykke fra borgeren, kan der gøres brug af

’Værdispringsreglen’. Det vil kun i helt ekstraordinære situationer være relevant at bruge

’Værdispringsreglen’ og det må ikke gøres uden rigtig god faglig grund. Det er kun den medarbejder, der

anvender værdispringsreglen, som får adgang til de privatmarkerede ordinationer. De privatmarkerede

ordinationer vil være væk fra medicinlisten igen for næste medarbejder, der logger på.

Både i CURA og i FMK bliver det registreret, at de privatmarkerede ordinationer er blevet hentet frem. Det

er bl.a. derfor centralt, at man i en observation dokumenterer formålet med den midlertidige ophævelse af

privatmarkeringen eller anvendelsen af værdispringsreglen.

Lægens ansvar

Borgerens læge er i medfør af autorisationsloven forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under

udøvelse af sin gerning herunder ved anvendelse af medhjælp.

Ved ordination af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin har den behandlende læge ansvar for

vurdering af indikation, kontraindikation og risiko for bivirkninger. Lægen har samtidigt ansvar for at tage

stilling til mulige interaktioner med den øvrige medicin, borgeren får.

Lægen skal sikre, at en medicinordination er tilstrækkelig udførlig til, at det autoriserede sundhedspersonale /

plejehjemsassistenten kan håndtere medicinordinationen korrekt.

Når det ud fra en sundhedsfaglig vurdering er relevant, kan lægen anmodes om at foretage en

medicingennemgang. Det er lægen der afgør, om medicingennemgangen skal foretages.

Medicingennemgangen skal dokumenteres under ’Generelle medicinoplysninger’ samt i observationen

lægekontakt.

Den medicinansvarliges ansvar

Autoriseret sundhedspersonale/ plejehjemsassistent skal ved modtagelse af en medicinordination (når der

hentes FMK ordinationer til LMK) være opmærksom på:

• Om borgerens medicinkort i FMK er markeret som indlagt i forbindelse med en indlæggelse. Når borger

udskrives fra hospitalet, så sker der en automatisk justering af FMK kortet til den position der hedder

”udskrevet” eller ”udskrevet uden ajourføring”. Indtil det er sket, kan man ikke være sikker på, at

oplysninger i FMK er aktuelle. Hospitalet har ret til at anvende ”udskrevet uden ajourføring” hvis der

under indlæggelsen ikke har været justeret i medicinen. Hvis det er tilfældet, må det medicinansvarlige

personale sikre, at medicinkortet stemmer overens med den medicin som borgeren plejer at få.

Det er muligt at arbejde i kortet selv om kortet er registreret som indlagt, eksempelvis oprette en lokal

ordination, en ny dispenseringsperiode eller registrere udlevering af PN-medicin.

• Om lægen er informeret om borgerens øvrige medicin og kendt Medicinsk Cave, og at disse

informationer har dannet grundlag for ordinationen. Hvis sundhedspersonalet får oplyst, at borgeren

indtager håndkøbspræparater eksempelvis stærke vitamin- og mineral produkter, naturlægemidler eller

kosttilskud, skal ordinerende læge informeres herom. Med denne oplysning, er det den ordinerende

læges vurdering om der er indikation for behandlingen. Såfremt lægen finder indikation for

håndkøbspræparaterne, skal de ordineres i FMK. Sundhedsfaglige medarbejdere varetager kun

medicinhåndtering som fremgår i FMK. Såfremt den ordinerende læge ikke finder indikation for et evt.




håndkøbspræparat, og borgeren fortsat ønsker det, da rådes borgeren til at håndterer præparatet selv eller

tage problemstilling op ved næste lægebesøg.

• Om lægen er oplyst om ændringer i borgerens helbredstilstand.

• Om ordinationen er entydig.

• Ligeledes kan der spørges til forventet virkning og eventuelle bivirkninger.

Der skal tages kontakt til lægen hvis:

• Der er mistanke om fejl i ordinationen

• Der er uoverensstemmelse mellem FMK, LMK og apotekets dispenseringskort.

Hvis der er behov for at kontakte en læge for at ajourføre medicinordinationen umiddelbart efter, at borgeren

er udskrevet fra hospitalet (tidligst 2 timer efter udskrivelsen), skal den ordinerende hospitalslæge kontaktes.

Det anbefales at gennemgå ordinationen med en kollega før borgerens egen læge kontaktes.

Det er en balancegang, hvor meget kommunikation, der skal være mellem medarbejderne og lægen. Vi skal

ikke kontakte lægerne for bagateller. Eksempler på bagateller er givningstider. Vi skal generelt ikke kontakte

læger vedrørende givningstider.

Særligt om mundtlig medicinordination

Når en medicinordination gives mundtligt (herunder telefonisk), skal både den ordinerende læge og den

medicinansvarlige sikre sig, at det præcise indhold i ordinationen er forstået. Der anvendes sikker mundtlig

kommunikation efter princippet ”skriv ned og læs op” (ISBAR).

Borgeren identificeres ved både navn og CPR. nr., og lægen giver en fyldestgørende ordination. Ved

telefonordinationer skal den medicinansvarlige nedskrive ordinationen i observationen ’Lægekontakt’ og

læse den op for den ordinerende læge, der bekræfter, at ordinationen er forstået korrekt. Derefter oprettes en

lokal ordination. Der skal sættes slutdato på den lokalt oprettede ordination, når den FMK oprettede

ordination efterfølgende overføres fra FMK til LMK.

Særligt ved risikosituationslægemidler

Alle ordinationer og ændringer af ordinationer af risikosituationslægemidler (nye ordinationer, mundtlige

ordinationer, lokale ordinationer og matchning) håndteres af sygeplejersken.

Dokumentation

LMK skal indeholde alle medicinordinationer, hvis borgeren får støtte til håndtering af medicin af

kommunen. Det betyder, at medicin som administreres af hospitalet eller af borgerens selv også skal

overføres til LMK.

Virkning og bivirkning: I de tilfælde, hvor lægen beder om observation af virkning og bivirkning af et

lægemiddel, skal dette fremgå i handlingsanvisningen.

AK-behandling: Det skal fremgå af handlingsanvisningen, at borgeren er i behandling med AK-behandling.

For korrekt dokumentation se ’Instruks 1 – Modtagelse af medicinordination’.




Mundtlig ordination: Når ordinationen er mundtlig (telefonordination) skal ordinationen indskrives i

observationen ’Lægekontakt’. Derefter oprettes en lokal ordination. Der skal sættes slutdato på den lokalt

oprettede ordination, når den FMK oprettede ordination efterfølgende overføres fra FMK til LMK.

Dosisdispensering: Hvis plejepersoner medvirker ved medicinadministrationen, skal borgere med

dosisdispensering også tilknyttes FMK. Al medicinen skal holdes ajourført med FMK – det gælder både den

dosisdispenserede medicin og anden medicin, der ikke dosisdispenseres, som eksempelvis flydende medicin,

stikpiller og PN-medicin.

Materiale

• Modtagelse af medicinordination – fast medicin og PN-medicin (instruks)

• Anvendelse af tryghedskasse (instruks)




Medicinbestilling


• Bestilling af medicin på apoteket.

Medicinbestilling skal indfri flere formål:

➢ At den medicin, der skal dispenseres eller administreres, forefindes i borgerens hjem.

➢ At relevansen af fortsat behandling vurderes forud for medicinbestilling

➢ At antallet af afhentninger på apoteket minimeres.

Bestilling af medicin

Den medicinansvarlige medarbejder skal forud for medicinbestilling af hvert enkelt præparat vurdere:

➢ hvor meget medicin, det er relevant at bestille, således at afhentning af medicin kan minimeres, og evt.

uåbent medicin i borgers hjem anvendes først.

➢ relevansen af fortsat behandling (eksempelvis smertestillende præparater, behandling mod infektion eller

svamp).

Medicin bestilles i samråd med borgeren. Der anbefales, at der kun bestilles de præparater, som den

medicinansvarlige har ansvaret for.

Særligt om levering af medicin

Det er som udgangspunkt borgerens ansvar at fremskaffe og modtage egen medicin. Der kan dog være

situationer, hvor fysisk / psykisk handikap eller akut opstået sygdom forhindrer dette.

Særligt for hjemmesygeplejen

Hos borger der ikke selv kan afhente medicinen, og hvor der ikke kan træffes aftale med pårørende om at

varetage opgaven, udbringes medicinen via bud fra apoteket. Hvis borgeren ikke kan modtage medicinen via

bud, påligger det den, der bestiller medicinen, at sørge for at medicinen afhentes / leveres til borgeren (oftest

ved at en medarbejder fra hjemmeplejen henter medicinen på apoteket).

Særligt for plejehjem og rehabiliteringscentre

Plejehjemmene og rehabiliteringscentrene har typisk en aftale med det lokale apotek om jævnlige leveringer

samt en praksis for levering af medicin, som der akut er behov for. Såfremt der leveres medicin som

borgeren selv administrerer, kan dette leveres sammen med andre leveringer til plejehjemmet /

rehabiliteringscentret. Denne pakning skal blot være pakket særskilt og markeret.




Dokumentation

Bestilling af medicin dokumenteres automatisk i Cura når medicinen bestilles.

Bydækkende

Medicinbestilling (instruks)

Lokal

Plejehjemmet og rehabiliteringscenteret kan udarbejde en beskrivelse af aftale med det lokale apotek om

levering.




Modtagelse af medicin


• Modtagelse af medicin fra apoteket

Formålet med indsatsen i dette led af medicinkæden er at sikre, at der er overensstemmelse mellem ordineret

medicin og medicinleveringen.

Modtagelse af medicin

Når ny medicin modtages, kontrolleres der overensstemmelse mellem den modtagne medicin og lægens

ordination.

Såfremt der er uoverensstemmelser, gøres borgeren opmærksom på det, og apotek/læge kontaktes for

løsning.

Særligt for hjemmesygeplejen

Hvis borgeren selv modtager sin medicin i eget hjem, og kontrollen først kan udføres ved næste dispensering

gælder følgende: Hvis posen med medicin er ubrudt, påtager personalet sig ansvaret for kontrollen. Hvis

borgeren/pårørende har åbnet posen med medicin, påhviler ansvaret borgeren/pårørende.

Særligt for plejehjem og rehabiliteringscenter

På plejehjem / rehabiliteringscenter kan der være forskellige procedurer for modtagelse af medicin og

dermed for, hvordan kontrollen foregår. Som hovedregel vil kontrollen af indhold i hver enkelt borgers

medicinpose ske ved modtagelsen af medicinen fra apoteket.

Dokumentation

Såfremt der er afvigelser ved kontrollen af de modtagne varer, skal det dokumenteres i en observation i Cura.

Her noteres afvigelsen af de modtagne varer, samt hvad der er gjort, for at løse problemet.

Bydækkende materiale og instruks

Modtagelse af medicin (instruks)

Lokal

Plejehjemmet og rehabiliteringscenteret skal udarbejde en beskrivelse af arbejdsgang for kontrol af medicin,

der er modtages fra apoteket.




Opbevaring af medicin


• Korrekt og sikker opbevaring af medicin i borgers hjem/ på plejehjem og rehabiliteringscenter.

Formålet med indsatsen i dette led af medicinkæden er:

➢ at minimere risikoen for forveksling af medicin

➢ at medicinen bliver opbevaret efter forskrifterne og i overensstemmelse med dokumentationen i Cura

Det er en integreret del af medicinhåndteringen at sikre løbende oprydning i borgerens medicin.

• Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Særlige forhold kan gøre, at

medicinen bør opbevares aflåst. Dette skal ske med borgerens accept.

• Den enkelte borgers medicin skal opbevares adskilt fra andre borgeres medicin. Det gælder også

samboende ægtefællers medicin, så sammenblanding ikke kan forekomme.

• Alle borgere er selvstændigt sygeforsikrede, derfor må der ikke forefindes fælles depoter af hverken

håndkøbs- eller lægeordineret medicin.

• Restmedicin fra en borger må ikke anvendes til andre borgere.

• Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra seponeret/pauseret eller udløbet medicin. Der anvendes grønne

poser til aktuel og uanbrudt medicin, gule poser til seponeret medicin, røde poser til for gammel medicin

og blå poser til P.N. medicin.

• Medicinen opbevares altid i originalemballage efter forskriften på indlægssedlen. Vær særligt

opmærksom på temperatur, lys og fugt.

I hjemmeplejen og på nogle plejehjem anvendes det mobile medicinrum (medicinkassen) til sikker

opbevaring af borgerens medicin.

Dokumentation

De aftaler, den medicinansvarlige har indgået med borgeren om placering af medicinen i hjemmet/boligen,

skal dokumenteres i medicinmodulet i kortet ’Generelle medicinoplysninger’ i feltet ’bemærkninger

vedrørende administration’. Andre bemærkninger vedrørende medicinhåndteringen kan dokumenteres

samme sted.

Bydækkende

Opbevaring af medicin (instruks)




Dispensering af medicin

Dette afsnit indeholder vejledning til to former for dispensering, der er relevant i SUF:

➢ Medicindispensering af tabletter og kapsler (Medicin dispenseret til pillebokse)

➢ Medicindispensering af ikke tælbar medicin (Anden medicin)

Formålet med dette led i medicinkæden er, at den medicin, der er dispenseret til borgeren, er i

overensstemmelse med oversigten ’Medicin dispenseret til pillebokse’ i ’kortet ’Dispensering’ og dermed

ordinationen. Dispenseringsæsker skal være mærket med navn, CPR. nr. og givningstidspunkt.

Sundhedsstyrelsen fraråder, at der fjernes tabletter fra dosisposer ved dosisreduktion. Se også nedenfor om

efterdispensering og sidedispensering.

Af hensyn til sikkerheden skal der ikke dispenseres til mere end 14 dage af gangen.

Medicindispensering (tabletter og kapsler)

Ved dispensering af tabletter og kapsler er det den autoriserede sundhedsperson/ plejehjemsassistent, der

dispenserer.

Den medicinansvarlige medarbejder er ansvarlig for, at dispenseringen er i overensstemmelse med

oversigten ’Medicin dispenseret til pillebokse’ i ’kortet ’Dispensering’ og dermed / ordinationen, og for at

medicinbeholderen, der dispenseres i (fx dispenseringsæske eller medicinbæger) er mærket med korrekt navn

og CPR. Nr. Når der bruges dispenseringsæske, skal den korrekte ugedag fremgå af låget.

Holdbarhedsdato på medicinen skal altid tjekkes, når der dispenseres medicin.

Ved behov for oplysninger om præparatet findes disse på www.promedicin.dk.

Medicindispenseringen skal altid foregå efter hygiejniske forskrifter.

Særligt i hjemmesygeplejen

At dispensere medicin er en opgave, som kræver koncentration og omhu og skal derfor foregå uforstyrret og

følge principperne bag det mobile medicinrum.

Særligt på plejehjem og rehabiliteringscenter

Medicindispenseringen kræver koncentration og omhu og skal derfor foregå uforstyrret og følge den lokale

arbejdsgang om fx dispensering i borgers egen bolig eller i medicinrum.




Risikosituationslægemidler

Der skal udvises ekstra omhyggelighed ved dispensering og administration af risikosituationslægemidler.

Risikosituationslægemidler er lægemidler, der både indebærer en risiko grundet lægemidlets farmakologiske

egenskaber og en risiko forbundet med håndteringen. Terminologien risikosituationslægemidler er valgt for

tydeligt at signalere, at det ikke udelukkende er lægemidlet i sig selv, der udgør en risiko, men i lige så høj

grad de situationer, hvor under lægemidlet håndteres.

Endelig kan patientens tilstand også have betydning for om lægemiddeladministrationen er risikofyldt.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af en undersøgelse af medicinfejl udformet en liste over de lægemidler,

der hyppigt optræder i risikosituationer, og som har en øget risiko for at skade patienten alvorligt, når de

bliver brugt uhensigtsmæssigt. Se nedenstående link:

De opdaterede læringsprodukter kan findes nedenfor.

Tabeller • Tabel over risikosituationslægemiddelgrupper

• Tabel over risikosituationer

Huskelister • Syv lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed

• Syv situationer, der kræver din særlige opmærksomhed

Hæfte • Syv lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed, med forslag

til sikkerhedsforanstaltninger

Der er i SUF regi udarbejdet en revideret liste/tabel der beskriver lægemiddelgrupper og situationer der ofte

er involveret i alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser i primær sektor (Styrelsen for

patientsikkerhed 2015).

Risikosituationslægemiddel skal vurderes samlet i forhold til: patient, situation og lægemiddel. Når

lægemiddeladministrationen er risikofyldt både grundet situation og lægemiddel, anses dispenseringen og

administrationen for at være kompleks sygepleje.

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/~/media/6EF5ED598A78402F97F1165F113C5CEE.ashx

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/~/media/3D4272B404384B95AFBADCF31CD914F6.ashx

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/~/media/320052BCCF1A4563B0DDF3CFB3C9EF2F.ashx

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/~/media/939B034D0BE0435A8B71F398F0FD21B4.ashx

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/~/media/46476517346E49F7A165D70B9520C489.ashx

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/~/media/46476517346E49F7A165D70B9520C489.ashx




Følgende tabel viser situationer og lægemiddelgrupper:

RISIKOSITUATIONER

LÆGEMIDDEL-

GRUPPER OG

STOFFER

PLEJE OG

OMSORG

GRUNDLÆGGENDE

SYGEPLEJE KOMPLEKS SYGEPLEJE

Opgave-

overdraget støtte

til indtagelse af

doseret medicin

Injektioner,

der er

foroptrukne1

eller i

doseringspen

Fast doserede

tabletter og fx

mikstur,

dråber, plastre

Dosering med

op- og

nedtrapning

Skema/

uregelmæssig

dosering

Injektion, der

ikke er

foroptrukket

Stærke opioider

Antibiotika

Antidepressiva

Antipsykotika

Anti-trombotiske og

koagulations-

hæmmende midler

Benzodiazepiner

Cytostatika

(Methotrexat)

Diuretika

Insulin

NSAID

Digoxin

Når lægemiddelhåndteringen er risikofyldt på grund af situation og lægemiddel (de blå felter i tabellen),

anses handlingen for at være kompleks sygepleje. Således kan de blå felter varetages af sygeplejersker, de

grønne (grundlæggende) af social- og sundhedsassistenter samt de gul (pleje og omsorg) af social- og

sundhedshjælper. PN-administration af risikosituationslægemidler skal ligeledes varetages i

overensstemmelse med opgavens kompleksitet.

1 Foroptrukket = færdigfyldt sprøjte fra lægemiddelproducenten




Særligt om efterdispensering

Det må ifølge Sundhedsstyrelsen ikke forefindes doseringsæsker, hvor der mangler tabletter eller kapsler.

Det betyder, at al den medicin, som skal bruges til en dispensering, skal være til stede.

Sikker medicindispensering forudsætter, at der kun dispenseres medicin i doseringsæsker, når al relevant

medicin er til stede for hele det døgn, der dispenseres til. En dispensering skal derfor indeholde dispensering

af samtlige lægemidler pr doseringsæske.

Når borgeren får ordineret en midlertidig behandling (eksempelvis antibiotika, prednisolon-kur eller

kortvarig smertebehandling) er der mulighed for efterdispensering.

En efterdispensering er et ekstra besøg, hvor borgeren fx får dispenseret et ny ordineret præparat i

doseringsæsker, som allerede indeholder borgerens faste medicin. En efterdispensering bruges også, når det

ikke har været muligt at dosere til fulde 14 dage, og der derfor er behov for et ekstra besøg til at færdiggøre

dispensering.

Særligt om sidedispensering

Når borgeren får ordineret en midlertidig behandling (eksempelvis antibiotika, prednisolon-kur eller

kortvarig smertebehandling) og samtidigt får dosisdispenseret sin medicin, er der mulighed for en

sidedispensering.

Sidedispensering ved dosisdispenseret medicin bør kun forekomme ved korte og tidsafgrænsede

behandlinger eller ved opstart af en ny fast behandling, indtil denne kommer med i dosispakket medicin.

Ved sidedispensering skal det tilføjes i bemærkningsfeltet, at præparatet er sidedoseret. Dosispakket og

sidedoseret medicin placeres det samme sted. Det skal skrives på de aktuelle dosisposer, at borgeren har en

sidedosering.

Det er vigtigt, at sidedispenseret medicin kommer med i dosisdispenseringen, så hurtigt som muligt, hvis der

er tale om en fast ordination. Egen læge kontaktes med henblik på at præparatet dosisdispenseres fra næste

levering. Der skal udvises ekstra opmærksomhed når sidedispensering overgår til dosisdispensering så

dobbeltdosering undgås.

Borgere, der modtager medicin, der ikke kan dosisdispenseres, bør overgå til manuel medicindispensering

for alle præparater.

Medicindispensering (håndtering) af ’Anden medicin’

Ved dispensering af al anden medicin (medicin der ikke kan dispenseres i æske) efterfølges dette

umiddelbart af givning af det pågældende præparat.

Holdbarhedsdato på medicinbeholderne af ikke tælbar medicin skal altid tjekkes. Lægemidler med begrænset

holdbarhed efter åbning skal markeres med anbrudsdato. Det gælder fx for øjendråber, insulin og medicinske

salver.




Egenkontrol

Som en integreret del af dispenseringen, skal der foretages egenkontrol. Egenkontrol skal gennemføres af

den medicinansvarlige som en selvevalueringsproces, hver gang vedkommende håndterer lægemidler.

Egenkontrol:

• at lægemidlet er det rigtige præparat (kontrol før dispensering)

• at præparatet er dispenseret i den rigtige styrke (kontrol før dispensering)

• at præparatet er ophældt i korrekt dosis, og at givningstidspunktet er rigtigt (efter færdiggjort

dispensering og inden lågene sættes på doseringsæskerne eller medicinen gives).

Særligt om virkning, bivirkning og interaktion

Det er en del af medicindispensering at følge borgerens sundheds- og helbredstilstand og være opmærksom

på forandringer hos borgeren. Der kan være observationer omkring virkning, bivirkning og interaktion af

medicineringen.

I nogle tilfælde vil den ordinerende læge bede om, at der bliver observeret for specifikke virkninger,

bivirkninger og interaktioner af medicineringen.

Dokumentation

Medicindispensering dokumenteres i kortet ’Dispensering’, ved at tilføje en periode. En eventuel afvigelse,

skal fremgå af observationen ’Medicindispensering’. Såfremt den ordinerende læge har bedt om, at der skal

observeres for specifikke virkninger, bivirkninger og/eller interaktioner skal det fremgå af

handlingsanvisningen.

Bydækkende

Medicindispensering (instruks)




Medicingivning

Dette afsnit indeholder vejledning til medicingivning.

Formålet med indsatsen i dette led i medicinkæden er, at borgeren ’indtager’ medicinen i overensstemmelse

med lægens ordination og borgerens lokale medicinkort i CURA.

Det er vigtigt at give al den medicin, som står i borgerens lokale medicinkort.

Det vil bl.a. sige tabletter i doseringsæsker, dosisdispenseret medicin, salve, øjendråber og

inhalationsmedicin.

Opgaven medicingivning består af en egenkontrol delt op i tre punkter:

➢ Kontroller, at lægemidlet gives til den rigtige borger. I alle situationer, hvor der gives medicin til

borgeren fra doseringsæske og medicinpose, skal navn og cpr. nr. kontrolleres.

➢ Kontroller, at lægemidlet gives i korrekt dosis/antal, på det rigtige tidspunkt, på den rigtige måde.

➢ Sikre, at borgeren indtager medicinen. I de situationer, hvor borgeren ikke ønsker at indtage medicinen,

skal dette dokumenteres.

Efter lægens instruktion

Medicingivning skal foregå i nøje overensstemmelse med de instrukser, som fremgår af ordinationen.

Når en medicinansvarlig medarbejder har påtaget sig en opgave, er pågældende ansvarlig for den fornødne

instruktion i tilfælde af, at han/hun overdrager opgaven til en anden person.

Frasigelse af opgaven

Der er en række situationer, hvor medarbejdere, der arbejder med medicinhåndtering, skal frasige sig

opgaven:

1. Hvis lægens instruktion strider mod retningslinjer, skal lægen eller autoriserede

sundhedspersonale/plejehjemsassistent gøres opmærksom på dette.

2. Hvis medarbejderen ikke mener sig i stand til at varetage medicingivningen forsvarligt, herunder sikre

nødvendig observation, skal medarbejderen frasige sig opgaven.

3. Ved tvivl, mistanke om fejl eller andre misforståelser i delprocesserne før givning af medicinen har

medarbejderen pligt til at søge problemstillingen løst eller frasige sig opgaven.




Observation ved medicingvning

Social- og sundhedshjælperen skal meddele den medicinansvarlige medarbejder relevante observationer i

forbindelse med givningen. Det er den medicinansvarlige der vurderer, hvornår den ordinerende læge skal

kontaktes.

Særligt om adrenalin

I forbindelse med medicingivning er det vigtigt at være bekendt med instruksen om behandling af akut

allergisk shock og have adgang til adrenalinberedskab.

Dokumentation handlingsanvisning og besøgsbeskrivelse

Hvis medicingivning gennemføres af andre end den medicinansvarlige fx social- og sundhedshjælper, skal

den medicinansvarlige sikre sig, at særlige forhold omkring medicingivningen er beskrevet i

handlingsanvisningen samt evt. i besøgsplanen (besøgsbeskrivelsen).

Særligt om P.N. medicin

Vurdering af behov for PN-medicin foretages af en autoriseret sundhedsperson /plejehjemsassistent.

Opgavens kompleksitet er afgørende for, hvorvidt det er en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent/

plejehjemsassistent, der kan vurdere behovet for PN-medicin. Det er en forudsætning, at der af ordinationen

tydeligt fremgår: max døgn dosis samt, hvilken indikation /symptomer der skal være tilstede, for at PN-

medicin må udleveres.

Dokumentation

Dokumentation af administreret medicin:

En administration af ’Anden medicin’ skal altid registreres/dokumenteres i kortet ’Fast administration’.

Dokumentation af afvigelser:

Hvis personalet ikke har givet/eller vælger ikke at give ’Anden medicin’ eller den dispenserede medicin fra

doseringsæskerne/dosisposerne dokumenteres dette i en observation i Cura.

Hvis det drejer sig om ’Anden medicin’, angives dosis som 0 i kortet ’Fast administration’.

Sygeplejen orienteres om, hvilke præparater borgeren ikke har fået administreret/indtaget. Det er sygeplejens

ansvar at orientere egen læge om, hvilke præparater borger ikke har fået administreret/indtaget.

Dokumentation af gentagne afvigelser:

Ved gentagne afvigelser skal det fremgå af handlingsanvisningen, hvordan personalet skal forholde sig. Der

skal altid oprettes en observation i forbindelse med afvigelsen ift. den udførte medicinhåndteringsopgave.

Særligt for medicingivning i sonde (Administration af medicin enteral)

Ved medicingivning i sonde skal der i handlingsanvisningen fremgå, hvordan medicinen skal dispenseres

(klargøres) og administreres.

Særligt for dokumentation af insulin

Der skal udvises særlig opmærksomhed ift. dokumentation af administration af insulin. Injektionsstedet skal

dokumenteres på skema der bør ligge i borgers hjem/bolig. (Der findes word-skabeloner til mave og lår på

kkintra)




Særligt for dokumentation af medicinske plastre

Ved administration af medicinske plastre, skal der dokumenteres hvor på kroppen plastret er påsat samt dato.

Påsætningsstedet skal dokumenteres på skema der bør ligge i borgers hjem/bolig (Der findes word-skabelon

til plasterpåsætning på kkintra).

Særligt for dokumentation af PN-medicin

Administration af PN-medicin dokumenteres i kortet ’PN administration’. Dato, tidspunkt dosis og årsag skal

dokumenteres. Evaluering af effekt af udleveret PN-medicin skal dokumenteres i kortet ’PN administration’

under feltet ’Effekt’.

Materiale

Medicingivning (instruks)

Behandling af akut allergisk shock (instruks)

Lokal

Rekvirering og opbevaring af adrenalin




Observation af virkning / bivirkning af medicin

Dette afsnit omhandler observation af virkning og bivirkning af medicin.

Formålet med dette led i medicinkæden er, at der bliver observeret for de virkninger/ bivirkninger lægen har

anvist. Det er samtidig et formål, at ændringer i borgerens helbredstilstand opdages.

Observation

Den medicinansvarlige har et medansvar for, at den medicinske behandling bliver ændret, hvis borgerens

helbredstilstand forandres. Borgerens helbredstilstand skal derfor dokumenteres, så ændringer i borgerens

sundhedstilstand kan følges.

I nogle tilfælde vil den ordinerende læge bede om, at der, som supplement til den almindelige observation af

borgeren, bliver observeret for specifikke virkninger, bivirkninger og interaktioner af medicineringen.

Særligt om lægens ansvar

Borgerens egen læge har ansvaret for ordinationen af den medicinske behandling samt ansvaret for at sikre

og kontrollere behandlingens virkning på sygdom og sygdomssymptomer. Desuden har den behandlende

læge ansvaret for at dokumentere såvel tilsigtede som utilsigtede virkninger af behandlingen, herunder

bivirkninger og interaktioner med andre lægemidler. Det er ligeledes den behandlende læges ansvar at

informere borgeren om de ordinerede lægemidlers virkninger samt risici for bivirkninger og interaktioner.

Dokumentation

Handlingsanvisningen for indsatsen ’Medicindispensering’ eller andre indsatser til administration af medicin

skal revideres, hvis der i forbindelse med ordinationen af et bestemt præparat, bliver delegeret særlige

observationer.

Materiale

Observation af virkning/ bivirkning af medicin (instruks)




Bortskaffelse af medicin


• Bortskaffelse af udløbet eller seponeret medicin

• Bortskaffelse af medicin i forbindelse med dødsfald.

Formålet med bortskaffelse af medicin er at minimere risikoen for forveksling af aktuel og ’udløbet’ medicin

samt sikre korrekt destruktion.

Tilhørsforhold

Medicin tilhører altid den enkelte borger. Bortskaffelse af medicin sker derfor altid efter aftale med borgeren.

Restmedicin må ikke anvendes til andre borgere.

Korrekt bortskaffelse

Medicin inkl. emballage med restmedicin (fx insulinpen) skal behandles som klinisk risikoaffald og

destrueres korrekt og forsvarligt (nogle plejehjem/rehabiliteringscenter og hjemmepleje har særlige aftaler

om afhentning af klinisk risikoaffald ellers sker destruktionen via apoteket).

Anvend den røde pose til frasortering af udløbet medicin.

Tomme medicinglas, tomme hætteglas, tomme engangssprøjter og tomme insulinpen kan destrueres som

almindelig dagrenovation. Brugte kanyler og brudte ampuller lægges i kanylebokse.

Aflevering af udløbet medicin / rest medicin på apotek

Normalt er det borgerens ansvar at bortskaffe udløbet medicin. Hos borger der ikke selv kan bortskaffe

udløbet medicin eller rest-medicin, og som ikke kan træffe aftale med pårørende om at varetage opgaven,

kan der træffes aftale om, at buddet fra apoteket tager medicinen med retur i forbindelse med aflevering af

bestilt medicin.

Hvis borgeren ikke kan åbne for buddet fra apoteket, kan en medarbejder fra hjemmeplejen aflevere

medicinen på apoteket i forbindelse med afhentning af medicin.

Særligt i tilfælde af dødsfald

I tilfælde af dødsfald tilhører medicinen boet efter borgeren. Al medicin skal forblive i hjemmet, indtil der

træffes aftale med pårørende om destruktion. Medarbejderen kan rette henvendelse til pårørende og vejlede

om, at medicinen skal destrueres.

Dokumentation

Hvis der bortskaffes medicin for borgeren, skal dette dokumenteres i en observation i CURA.

Materiale

Bortskaffelse af medicin (instruks)




Kvalitetssikring

Som det fremgår af de forudgående afsnit, er en helt integreret del af medicinhåndteringen løbende

kvalitetssikring og egenkontrol. Hvert led i medicinkæden indeholder risiko for fejl – også for at skabe fejl i

efterfølgende led i kæden.

Udover medarbejdernes individuelle og løbende kvalitetssikring af egen praksis er der i forhold til

medicinhåndtering behov for fokus på kvalitetssikring på andre niveauer:

➢ adgang til faglig sparring

➢ faglig ledelse overfor den enkelte medicinansvarlige medarbejder og gruppen

➢ udvikling af medicinområdet

Egenkontrol

Det er medarbejderens ansvar at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde med medicinhåndtering,

herunder at:

➢ Gennemføre egenkontrol i det led i medicinkæden, hvor man arbejder.

➢ Have blik for kvaliteten i de øvrige led i medicinkæden og reagere ved mistanke om fejl.

➢ Reagere på fejl samt rapportere utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering.

➢ Sige fra overfor opgaver, hvis medarbejderens viden ikke er tilstrækkelig eller, hvor der opstår tvivl

og at kontakte en anden, uddannet kollega eller ledelsen med henblik på sparring.

➢ Være ekstra opmærksom og omhyggelig ved polyfarmaci samt ved håndtering af

risikosituationslægemidler.

➢ Have fokus på korrekt og omhyggelig dokumentation omkring medicin.

➢ Kende SUF’s vejledninger og instrukser for medicinhåndtering.

Ved utilsigtede hændelser på medicinområdet

Ved utilsigtede hændelser skal medarbejderen der opdager uth’en straks handle:

• Observere og behandle borgeren om nødvendig. Den medarbejder, der opdager uth’en, skal vurdere

om der er behov for at ringe 112. Det gælder fx ved livløse borgere.

• Orientere den medicinansvarlige medarbejder

• Medicinansvarlig medarbejder vurderer om 1813 eller egen læge skal kontaktes

• Fejlen korrigeres

• Handlinger dokumenteres i en observation i Cura.

• UTH-skema udfyldes elektronisk via www.dpsd.dk og i overensstemmelse med gældende

retningslinjer.

Tilsyn

Kvaliteten af medicinhåndteringen står centralt i ’Det risikobaserede tilsyn’. Tilsynsresultaterne kan sammen

med eventuelle lokale audits mv. bruges aktivt i den løbende kvalitetssikring og udvikling. Embedslægerne

varetager tilsynet på medicinområdet på plejehjemne og rehabiliteringscentrene mens BDO foretager tilsyn i

forhold til medicinhåndteringen i hjemmeplejen.

http://www.dpsd.dk/




Faglig sparring

Det er afgørende som medicinansvarlig medarbejder at have adgang til faglig sparring både i forbindelse

med komplekse eller ukendte situationer og fx i forhold til korrekt dokumentation. Den faglige sparring kan

organiseres på forskellig vis fx ved at etablere makkerpar eller have et fast punkt om medicinhåndtering på

gruppemøder. Sidemandsoplæring kan også anbefales eller mulighed for at ’køre med’ en kollega ud til et

besøg hos en borger.

Faglig ledelse

Faglig ledelse på medicinområdet kan spænde fra at afdelingslederen på plejehjemt eller

rehabiliteringscenteret, gruppeleder i hjemmeplejen eller den faglige sygeplejeleder observerer

medarbejderens medicinhåndtering og giver feedback på observationerne til egentlig gennemførelse af lokale

medicinaudits.

Baggrundsviden

Vejledningen for medicinhåndtering tager udgangspunkt i følgende:

• Medicinkæden er anvendt til beskrivelse af hele medicineringsprocessen i primærsektoren.

Procesmodellen beskriver de tilsigtede hændelser. Samtidig synliggør modellen hvor i processen de

utilsigtede hændelser kan opstå. Procesmodellen lægger op til arbejdet med utilsigtede hændelser

efter Sundhedsloven.

• De 4 akkrediteringsstandarder fra IKAS for medicinering er anvendt:

o 2.7.1 Dokumentation for lægemiddelordination,

o 2.7.2 Lægemiddeldispensering,

o 2.7.3 Lægemiddeladministration,

o 2.7.4 Modtagelse, transport og opbevaring af lægemidler

• Vejledningen er udarbejdet på baggrund af gældende lovgivning.




Referencer

1. Dansk selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon. En best practice-model for sikker dosisdispensering,

2012.

2. Indenrigs- og sundhedsministeriet. Sundhedsloven Kapitel 61, § 198 - § 202. 13. juli 2010

3. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (www.ikas.dk). Den Danske Kvalitetsmodel –

akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Pilottestversion, februar 2010.

4. Indenrigs og sundhedsministeriet. Vej nr. 1 af 03/01/2011: ”Vejledning om rapportering af utilsigtede

hændelser i sundhedsvæsenet m.v.”

5. Indenrigs og sundhedsministeriet. Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed. Lov nr. 877 af 04/08/2011

6. Indenrigs- og sundhedsministeriet. Sundhedsloven. Kapitel 38 Hjemmesygepleje. 13. juli 2010.

7. Indenrigs- og sundhedsministeriet. Sundhedsloven. Afsnit 3. Patienters retsstilling. 13. juli 2010.

8. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Januar 2013

9. Sundhedsstyrelsen.”Ordination og håndtering af lægemidler” (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i

plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering). Vejledning

nr. 9079. Februar 2015

10. Sundhedsstyrelsen. Vejledning til hjemmesygeplejeordninger om behandling af akut allergisk shock med

injektion af adrenalin. August 2003.

11. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om hjemmesygepleje. December 2006.

12. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i

sundhedsvæsenet (Vejleding nr. 9808) December 2013

13. Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp.

December 2009.

14. Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Korrekt håndtering af

medicin. Et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder – ansvar, sikkerhed og opgaver, 2011

15. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til proffessionsbachelor i sygepleje. BEK nr.

29 af 24/01/2008

16. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Indsatskatalog 2017

17. Patientombuddet. Medicinering i hjemmeplejen og plejebolig – identifikation af utilsigtede hændelser of

forslag til forebyggende tiltag. 2012

18. Patientombuddet, Sekretariatet for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Sammenfatning af nævnets

praksis vedrørende: Medicinhåndtering i sygeplejen 2009-2012. November 2012

19. Styrelsen for patientsikkerhed. Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser.

Udarbejdet af arbejdsgruppen ”Risikolægemidler” 2008- Lægemiddelstyrelsens Netværk ”Forebyggelse

af medicineringsfejl”, 2011.

https://stps.dk/da/udgivelser/2011/rapport-om-risikosituationslaegemidler

20. Styrelsen for patientsikkerhed. Tabeller huskelister og hæfte. 21. maj 2017.

https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/tabeller-

huskelister-og-haefte/

http://www.ikas.dk/

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160895

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160895

https://stps.dk/da/udgivelser/2011/rapport-om-risikosituationslaegemidler

https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og%20%20myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/tabeller-huskelister-og-haefte/

https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og%20%20myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/tabeller-huskelister-og-haefte/




21. Styrelsen for patientsikkerhed. Listen over risikosituationslægemidler 21. maj 2017.

https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/listen-

over-risikosituationslaegemidler/

22. Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning august 2010. En rapport om resultater og

ufordringer til medicinhåndtering i hjemmesygeplejen. 2012.

23. Retningslinjer for sygeplejestuderende og medicindispensering. Godkendt i Regionalt Klinisk Udvalg

den 23. marts 2009.

https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/listen-over-risikosituationslaegemidler/

https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemidler/listen-over-risikosituationslaegemidler/




OBS – nedenstående løsning er endnu ikke udviklet i Cura. Trustede

medarbejdere oprettes pt. på samme måde som sygeplejestuderende. Se bilag 2.

Bilag 1 – særligt om medarbejdere med en kommunal trust-adgang til FMK

Plejehjemsassistenters adgang til FMK

Adgang til at håndtere medicindokumentation i FMK forudsætter som udgangspunkt, at man har en egen

autorisation i henhold til autorisationsloven. Kommunen har dog mulighed for at give plejehjemsassistenter

uden autorisation adgang til at håndtere medicindokumentationen i FMK via en trust-løsning. Her tager

kommunen som arbejdsgiver ansvaret for, at medarbejderen har de nødvendige kompetencer.

Lederens ansvar og opgave

Det er enhedens leder, der tager stilling til, om ansatte plejehjemsassistenter skal have trust-adgang til FMK.

Dette forudsætter stillingtagen til den enkelte medarbejders kompetencer på medicinområdet. Adgangen

tildeles via den almindelige brugeradministration.

Medicinhåndtering via trustadgang

Nedenstående skema oplister funktionerne i FMK. Skemaet viser samtidig hvilke funktioner, autoriserede

medarbejdere og medarbejder med trustadgang har mulighed for at arbejde med. Som det fremgår, har

medarbejdere der arbejder under en trustadgang ikke mulighed for at tilknytte medicinkortet for nye borgere

til CURA.

Tabel til Bilag 1

Funktion Autoriseret medarbejder Medarbejder med kommunal

trustadgang

Tilknyt borger til FMK x

Ophæv tilknytning til FMK x

Hent opdateringer fra FMK x x

Opret en ny lokal ordination x x

Genbestille x x

Registrere dispensering af fast

medicin

x x

Registrere udlevering af fast

medicin

x x

Registrere udlevering af PN-medicin x x




Bilag 2 – Særligt om medicinhåndtering for sygeplejestuderende og social og

sundhedselever

Sygeplejestuderendes og social og sundhedsassistentelevers ansvar

Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever udfører medicindispensering og

medicinadministration på sygeplejerskens/social- og sundhedsassistentens ansvar.

Det påhviler den kliniske vejleder/sygeplejerske/ praktikvejleder at sikre sig, at den studerende/eleven har

den fornødne viden om farmakologi og har viden om de retningslinjer, der gælder for medicinadministration

og – dokumentation i Københavns Kommune.

Den, der overdrager opgaven til den sygeplejestuderende/ social- og sundhedsassistenteleven, bærer samtidig

ansvaret for udførelsen af opgaven.

Både autoriseret og ikke-autoriseret sundhedspersonale samt andre medarbejdere har et selvstændigt ansvar,

når de handler som lægens medhjælp.

Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever har både ret og pligt til at afvise at påtage sig

opgaver i forbindelse med medicindispensering og medicin administration, som han eller hun ikke skønner

sig kompetent til at udføre.

Sygeplejestuderende

Sygeplejestuderende må:

• Under vejledning, foretage medicindispensering.

• Selvstændigt efter individuel instruktion og med kontinuerlig opfølgning fra klinisk

vejleder/sygeplejerske overdrages opgaver vedr. daglig medicinadministration fx varetage administration

af insulin, varetage administration af øjendråber/salve, administration af creme/salve/gel samt

administration af medicinske plastre.

Den overdragede opgave skal være svarende til den studerendes uddannelsestrin, individuelle mål samt

uddannelsesinstitutionens retningslinjer for sygeplejestuderende og medicindispensering. Det er en

forudsætning, at den studerende har kendskab til borgerens helbredstilstand og medicin.

Den studerende skal kunne redegøre for medicinens indikation, virkning og bivirkning samt

kontraindikationer og interaktioner med andre præparater.

Sygeplejestuderende i de første praktikforløb (indtil modul 6) har alene adgang til borgerens lokale

medicinkort. Sygeplejestuderende i de professionsrettede kliniske undervisningsforløb (modul 11og 12) skal

efter individuel instruktion og med kontinuerlig opfølgning arbejde med medicindokumentation. Disse

sygeplejestuderende arbejder i FMK via en ”på vegne af”-løsning. Det betyder, at den sygeplejestuderende i

de kliniske undervisningsperioder arbejder ”på vegne af” den daglige vejleder/kliniske vejleder – og at det

registreres i FMK, når den studerende har håndteret en borgers medicinkort.




Krav til individuel instruktion og kontinuerlig opfølgning

Både den daglige vejleder/kliniske vejleder og andre sygeplejersker, som den studerende arbejder sammen

med i den kliniske undervisningsperiode, har ansvar for at instruere den studerende i håndtering af medicin

og medicindokumentation.

Den daglige vejleder/kliniske vejleder eller andre sygeplejersker, som den studerende arbejder sammen med,

har ansvar for kontinuerligt at følge op på de opgaver, den studerende udfører. Det betyder, at der dagligt

skal følges op på kvaliteten i opgaveløsningen herunder håndtering af medicindokumentation.

Social- og sundhedsassistentelever

Social- og sundhedsassistentelever må:

• under vejledning og med kontinuerlig opfølgning, dispensere medicin hos kendte borgere i stabil fase.

• efter individuel oplæring og med kontinuerlig opfølgning fra medicinansvarlige/praktikvejleder

overdrages opgaver vedr. daglig medicinadministration hos borgere i stabil fase, fx administration af

insulin, administration af øjendråber/salve, administration af creme/salve/gel samt administration af

medicinske plastre.

Den overdragede opgave skal være svarende til elevens uddannelsestrin, individuelle mål og plan for

praktikperioden.

Det er en forudsætning, at eleven har kendskab til borgerens helbredstilstande og medicin.

Eleven skal kunne redegøre for medicinens indikation, virkning og bivirkning samt kontraindikationer og

interaktioner med andre præparater.

Social- og sundhedsassistentelever har alene adgang til borgerens lokale medicinkort.

Social- og sundhedshjælperelever

Social- og sundhedshjælperelever kan:

• Efter individuel oplæring og med kontinuerlig opfølgning fra medicinansvarlige og praktikvejleder

overdrages opgaver vedr. daglig administration af medicin dispenseret i doseringsæske hos borgere i

stabil fase.

Den overdragede opgave skal være svarende til elevens uddannelsestrin, individuelle mål og plan for

praktikperioden.

Social- og sundhedshjælperelever har alene adgang til borgerens lokale medicinkort.

Documents

Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation · Hvorfor skal man kende denne vejledning? Medicinhåndtering er en af kerneydelserne i hjemmeplejen, på plejehjem og rehabiliteringscentre