Velkommen til uddannelse i Voksenudredningsmetoden · For at understøtte størst mulig læring vil uddannelsen være: ... vurdering af, hvilken støtte borgeren bør tildeles. Dette

Velkommen til uddannelse i

Voksenudredningsmetoden

Præsentation af deltagerne

• Navn

• Arbejdsområde

2

Program dag 1

3

Ca. tider Programpunkter

9.00 - 9.15 Velkomst og præsentation

9.15 - 10.00 Voksenudredningsmetoden – et overblik

10.15 -11.00 Sagsåbning

11.00 - 12.00 Udredningsmetoden

12.00 - 12.45 Frokost

12.45 - 15.45 Udredningsmetoden fortsat

15.45 – 16.00 Afrunding

Program dag 2

4

Ca. tider Programpunkter

9.00 - 9.30 Opsamling og introduktion til dag 2

9.30 -10.15 Fastlæggelse af formål og mål for indsatsen

10.15 -12.00 Indstilling og handleplan

12.00 - 12.45 Frokost

12.45 - 14.45 Afgørelse, bestilling og opfølgning

14.45 - 15.30 Introduktion til webside

15.30 - 16.00 Afrunding

Voksenudredningsmetoden – et overblik

• KL og Socialministeriet har gennemført projekt Digitalisering på Handicap og

Udsatte Voksne-området.

• Voksenudredningsmetoden er bygget op omkring faserne i sagsbehandlingen

på handicap- og udsatte voksne-området og understøttes af en række

redskaber.

5

Principper for god sagsbehandling

Metoden skal understøtte, at

sagsbehandlingen følger en række

centrale principper for god

sagsbehandling

6

Principper for god sagsbe-handling

Borger

inddragelse

Indhentning af relevant

sagsoplysning

Adskillelse af sagsoplysning og vurdering

Hensigtsmæssig

dokumentation

Ressource-fokus i

sagsbehand-lingen

Økonomisk ansvarlighed

Udviklingsprocessen bag metoden

Indledende analyser:

• Analyse af sagsbehandlingen i de ni deltagende pilotkommuner

(baseline)

• Kortlægning og analyse af eksisterende udredningsmetoder

• Kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer for sagsbehandlingen

Metodeudviklingsforløb:

• Deltagelse af sagsbehandlere fra de ni pilotkommuner

• Inddragelse af faglige og lovgivningsmæssige eksperter

7

Læringsmål for kompetenceudviklingen

Efter disse to dage vil I være i stand til at:

• Anvende metoden og tilhørende redskaber i praktisk sagsbehandling.

• Forstå og anvende principper for god sagsbehandling, herunder forstå og

relatere metoden til de lovgivningsmæssige rammer.

8

Undervisningsform

For at understøtte størst mulig læring vil uddannelsen være:

• Redskabs- og praksisorienteret

• Baseret på en høj grad af deltager-involvering

• Bygget op omkring løbende vekselvirkning mellem teori/oplæg og arbejde med

cases

9

? Rikke er 29 år. Hun er tidligere stofmisbruger,

men er pt. stoffri efter et længerevarende

behandlingsforløb.

Hendes økonomiske situation er dårlig, hun

skylder mange penge væk og har svært ved at

overskue og planlægge sin økonomi.

Rikke er enlig og har en datter på 7 år.

Jeres forventninger til uddannelsesforløbet?

10

Sagsåbning.

Program

1. Hvad siger lovgivningen om sagsåbning?

2. Redskab til sagsåbning

12

Hvad siger lovgivningen om sagsåbning?

• Før der kan oprettes en ansøgningssag, skal der i henhold til lovgivningen være

en konkret henvendelse om hjælp til en borger.

• Der er ingen lovmæssige krav til, hvilken form henvendelsen eller ansøgningen

skal have, men der stilles krav om, at myndigheden dokumenterer

henvendelsen.

• Hvis henvendelsen kommer fra en anden end borgeren selv, skal myndigheden

sikre sig, at borgeren er indforstået med henvendelsen.

13

Redskab til sagsåbning 1/2

• Hvad drejer henvendelsen sig om?

• Klar ansøgning?

• Hvor kommer henvendelsen fra

• Er borger indforstået med

henvendelsen?

• Værgemål og partsrepræsentation

• Rettigheder og pligter

• Aftaler om det videre forløb

• Samtykke

14


• Indhentelse af oplysninger

• Borgerinddragelse

• Evt. betalingskommune og

handlekommune

15


16

Hvad drejer henvendelsen

sig om?

[beskrivelse af

problemstillingen og behov

for hjælp]

Andreas er udviklingshæmmet og bor pt. hjemme hos sin

mor. Moderen har fået svær gigt og har derfor ikke mulighed

for at have ham boende længere, og Andreas ønsker derfor

at komme i et botilbud.

Er det klart hvad borgeren

søger om? X Ja

Nej

Hvis ja, angiv da hvad borgeren søger om [afkrydsning af ydelser/§]

X Støtte til praktiske opgaver i

hjemmet (SEL § 85)

X Støtte til personlig pleje

(SEL §85)

X Støtte til indkøb og kost

(SEL §85)

X Midlertidigt ophold (SEL § 107)

Hvis ja, angiv tilbud

[afkrydsning af tilbud]

X Midlertidigt botilbud


17

Henvendelse

Hvor kommer henvendelsen fra?

Er borgeren indforstået med henvendelsen?

Borger

X Pårørende [Andreas mor, Gitte Hansen, Nørregade 3B, 2300

Kbh. S]

Læge [angiv kontaktoplysninger]

Hospital [angiv kontaktoplysninger]

Anden forvaltning [angiv kontaktoplysninger]

Igangværende indsats [angiv kontaktoplysninger]

Anden kommune

Andre [angiv kontaktoplysninger]

X Ja Nej

Aftaler om det videre forløb

Hvilke aftaler er indgået med borgeren om

det videre forløb

Der er aftalt møde med Andreas og hans mor d.1.oktober 2010



19

Samtykkeerklæring

Er det relevant at indhente samtykke?

Hvis ja, angiv hvordan samtykke er

modtaget:

X Ja Nej

Mundtligt samtykke

X Skriftligt samtykke

Indhentelse af oplysninger

Er der modtaget samtykke om indhentning

af oplysninger fra:

X Egen læge [Knud Henriksen, Borupsallé 34, 2200. Kbh. N]

Hospital [angiv hospital]

A-kasse [angiv a-kasse]

X Tilbud [Solhaven, Bakkegårdsvej 23, 2300 Kbh. S]

Arbejdsgiver [angiv arbejdsgiver]

Tidligere bopælskommune [angiv bopælskommune]

X Andre forvaltninger [Børne- og ungeforvaltningen]

Andre:[angiv hvilke]

Borgerinddragelse - særlige forhold

Eventuelle særlige forhold der skal

adresseres for at borgeren kan inddrages i

sagsbehandlingen?

Det er vigtigt at give sig god tid til at kommunikere på et niveau, hvor Andreas

kan være med. Andreas kan gøre sig forståelig ud fra sit verbale sprog, men

bruger også lyde og tegn når han skal udtrykke sig.

Handle- og betalingskommune

Angiv kun hvilken kommune, hvis det ikke er

egen kommune

Anden handlekommune [angiv hvilken]

Anden betalingskommune [angiv hvilken]

Resultater fra effektmålingen

Hvilke fordele oplever pilotkommuner?

• Sagsbehandlerne giver udtryk for, at redskabet

fungerer som en god tjekliste til samtalen med

borgen

• Redskabet til sagsåbning understøtter, at

borgeren bliver oplyst om rettigheder og pligter

• Redskabet understøtter fokus på at afdække

hvilke behov for hjælp, der ligger til grund for

borgerens henvendelse.

20

Udredningsmetoden.

Program

1. Målsætning for udredningsmetoden

2. Hvad siger lovgivningen om sagsoplysning

3. Temaer og undertemaer

4. Anvendelse af udredningsskemaet

Målsætninger for udredningsmetoden

• Helhedsorienteret afdækning af borgerens situation (”360 grader”) herunder borgerens problemer, ressourcer og ønsker (med ICF som ramme)

• Fleksibel og skalerbar udredning

• Skala til vurdering af funktionsnedsættelse


• Ensartet anvendelse indenfor og på tværs af kommuner

• Entydig kommunikation mellem myndigheder og leverandør – og mellem kommuner

• Praktisk anvendelighed som grundlag for afgørelse og handleplan

• Muligheder for at generere ledelsesinformation

• Sammenhæng til relevante screeningsredskaber / teknikker i forhold til stofmisbrug, alkoholmisbrug, ADHD mv.

Målrettet og helhedsorienteret

sagsoplysning

24

Oplysning af sagen, skal tage afsæt i en ansøgning.

Myndigheden skal sikre, at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst til, at der kan

træffes en afgørelse.

Myndigheden skal sikre, at der foretages en helhedsvurdering af borgerens

muligheder.

Der skal alene indhentes relevante og nødvendige oplysninger.

Retssikkerhedsloven § 10

Persondataloven § 5 stk. 3

Borgerinddragelse i sagsoplysningen

• Sagsbehandlingsprocessen tilrettelægges, så borgeren har mulighed

for at medvirke i behandlingen af egen sag.

• Borgeren har ret og pligt til at medvirke til at tilvejebringe oplysninger i

egen sag.

Udredningsmetoden understøtter dette ved:

• At skemaet indeholder et særligt punkt målrettet mod borgerens eget

perspektiv (fx ressourcer, ønsker, problemer mv.)

• At give borgeren mulighed for at udtale sig om sagens faktiske

oplysninger og indsamlingen af oplysninger.

25



26

Indhentning af oplysninger fra andre

• Sagsbehandleren skal altid vurdere, om der er behov for at indhente

oplysninger fra andre.

• Som hovedregel skal myndigheden altid have samtykke fra borgeren

for at indhente oplysninger fra andre myndigheder.

• Kommunen kan genanvende oplysninger, såfremt disse ikke er

forældede og der er givet samtykke hertil.

Retssikkerhedsloven § 11 a-c

Persondataloven § 3-7

Udredningsmetoden er baseret på ICF

• ICF er WHOs internationale klassifikation af funktionsevne,

funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

• ICF tilbyder et fælles standardiseret sprog og en fælles begrebsramme

• Metoden integrerer det medicinske, naturvidenskabelige menneskesyn med det

psykosociale, humanistiske menneskesyn

• ICF anskuer borgerens funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv.

27

Temaer og undertemaer

• Metoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens funktionsnedsættelse påvirker muligheden for at gennemføre aktiviteter og deltage i samfundet

• Udredningsmetoden er bygget op omkring 11 temaer, som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation

• Hvert tema indeholder et eller flere undertemaer, som kan være relevante at spørge ind til i samtalen

• Derfor skal sagsbehandleren med afsæt i borgerens situation og ansøgning tage stilling til, hvilket tema det er relevant at tage udgangspunkt i og herefter i hvilken rækkefølge og udstrækning de øvrige temaer

skal indgå

• Udredning handler derfor i høj grad om at stille de spørgsmål, der kan hjælpe til at afdække netop det, der er behov for i forhold til den enkelte borger

28

• Psykisk

funktionsnedsættelse

• Fysisk


• Socialt problem

• Praktiske opgaver i

hjemmet

• Egenomsorg

• Kommunikation

• Mobilitet

• Omgivelser

• Samfundsliv

• Socialt liv

• Sundhed

Systematik i anvendelse af temaerne

Temaerne er inddelt i tre niveauer:

Kroppens funktioner/socialt problem

• Objektive kriterier/forhold

om borgerens funktionsnedsættelse

Aktivitet/deltagelse

• Afledte konsekvenser af

borgerens funktionsnedsættelse

• Hvordan påvirker funktions-

nedsættelsen borgerens aktivitet

og deltagelse i samfundet

Omgivelsesfaktorer

• Udefrakommende faktorers betydning

for borgerens mulighed for at mestre

sit handicap/sociale problem

29

Intellektuel/kognitiv

forstyrrelse

• Demens

• Hjerneskade

• Udviklingsforstyrrelse

- Opmærksomheds-

forstyrrelse

- Autismespektrum

• Udviklingshæmning

Sindslidelse

• Angst

• Depression

• Forandret

virkelighedsopfattelse

• Personlighedsforstyrrelse

• Spiseforstyrrelse

• Tilknytningsforstyrrelse

• Stressbelastning

Socialt problem

Kriminalitet

Prostitution

Udadreagerende adfærd

Indadreagerende adfærd

Seksuelt krænkende

adfærd

Omsorgssvigt

Social isolation

Selvskadende adfærd

Selvmordstanker og –

forsøg

Overgreb

Misbrug

Hjemløshed.

Fysisk


Hørenedsættelse

Kommunikationsnedsættelse

Mobilitetsnedsættelse

Synsnedsættelse

Døvblindhed

Praktiske opgaver i hjemmet

Hjælp og omsorg for andre

Praktiske opgaver

Indkøb

Madlavning

Rengøring og tøjvask

Egenomsorg

Af- og påklædning

Vask

Kropspleje

Toiletbesøg

Drikke

Spise

Socialt liv

Samspil og kontakt

Relationer

Sociale fællesskaber

Netværk

Kommunikation

Forstå meddelelser

Fremstille meddelelser

Samtale

Anvendelse af

kommunikationshjælpe-

midler og - teknikker

Kommunikationsmiddel

Mobilitet

Gang og bevægelse

Ændre og opretholde

kropsstilling

Bære, flytte og håndtere

genstande

Færden med transportmidler

Samfundsliv

Beskæftigelse

Bolig

Uddannelse

Privatøkonomi

Sundhed

Helbredsforhold

Kostvaner og livsførelse

Medicinsk behandling

Omgivelser

Holdninger i omgivelserne

Boligområde

Psykisk funktionsnedsættelse

Anvendelse af temaerne i udredningen

• Under hvert tema afdækkes, i hvilket omfang borgerens personlige

faktorer har indflydelse på pågældendes funktionsevne

• Personlige faktorer handler om:

– borgerens mestringsevne

– sociale og kulturelle baggrund

– vaner og holdninger

– opdragelse

• Personlige faktorer har betydning for, hvordan borgeren håndterer sin funktionsevnenedsættelse

• Spiller ind på alle temaerne i udredningen

31

Struktur i udredningsskemaet

• Fleksibel og målrettet anvendelse af temaer og undertemaer

• Klarhed over hvor oplysningerne kommer fra

• Borgerens ressourcer og udfordringer som et særskilt felt

• For hvert tema angives borgerens funktionsniveau.

32

Borgerens perspektiv

• Forudsætningen for borgerinddragelse er meget forskellig for den enkelte person og for de enkelte målgrupper

• Sagsoplysningen har fokus på:

• borgerens udtalelser og holdninger til den givne problemstilling

• prioritering af borgerens vigtigste ønsker, ressourcer og behov.

33

Borgerens perspektiv under temaet

’Socialt liv’

34

Oplysninger fra andre

• Oplysninger fra eksterne parter beskrives særskilt for at sikre klart

dokumentationsgrundlag

• Eksempelvis statusnotater fra egen læge, igangværende tilbud eller pårørende

35

Oplysninger fra andre under temaet

psykisk funktionsnedsættelse

36

Sagsbehandlerens bemærkninger

• Sagsbehandlerens egne observationer ift. borgerens ressourcer, udfordringer og

problemstillinger – hvilke observationer ligger til grund for vurdering af borgerens

funktionsniveau

• Sagsbehandlers egen analyse af borgers situation inden for konkret tema – ikke en

vurdering af, hvilken støtte borgeren bør tildeles. Dette angives i stedet i den faglige

vurdering

• Mulighed for at begrunde

angivelse af funktionsniveau

37

Sagsbehandlers bemærkninger under

temaet Psykisk funktionsnedsættelse

38

Vurdering af borgerens

funktionsniveau

• Bidrager til at skabe en ensartet standard for vurdering af borgerens


• Beslutningsstøtte til den faglige vurdering

• Muliggør opsamling af data om borgeres udvikling på tværs af målgrupper

• Udgangspunkt i borgerens aktuelle

funktionsniveau

39

Skala til vurdering af funktionsniveau

Ved angivelse af funktionsniveauet anvendes ICF skalaen:

0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)

1 = Let problem (en smule, lidt)

2 = Moderat problem (middel, noget)

3 = Svært problem (omfattende, meget)

4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)

40

Vurdering af borgerens funktionsniveau

Borgerens funktionsniveau vurderes forskelligt alt efter hvilke temaer der arbejdes med

Kroppens funktioner/socialt problem

• Vurdering af de objektive kriterier omkring borgerens funktionsniveau – uden hjælpemidler

Aktivitet og deltagelse

• Vurdering inklusiv de hjælpemidler som borgeren i forvejen råder over

Omgivelser

• Ingen angivelse af funktionsniveau

41

Udfyldelse af udredningsskema

• Udfyld udredningsskemaet i grupper

• Tag udgangspunkt i casen

42

• Hvad er relevant at belyse i forhold til den specifikke borger?

• Hvordan sikres fokus på ressourcer?

• Hvordan sikres input fra andre? • Hvor meget er det relevant at skrive?

Samlet vurdering

• Skaber grundlag for opsamling af struktureret ledelsesinformation om

målgrupperne

• Den samlede score er sagsbehandlerens overordnede vurdering af borgerens

samlede behov for hjælp på tværs af alle afdækkede temaer, ikke et gennemsnit

af funktionsniveauet i de afdækkede temaer

• Der er ikke knyttet konkrete ydelser/tilbud til kategoriseringen.

• Borgeren skal vurderes med eksisterende hjælpemidler og medicin, men uden

nuværende hjælp fra familie

og netværk

43

Opsamling på borgerens ansøgning

Opsamling på borgerens ansøgning

Jørgen henvender sig fordi han har haft et hashmisbrug gennem 15 år.

Han fortæller at han synes det ødelægger hans liv og han gerne vil have

hjælp til at komme ud af det. Jørgen vil også gerne have hjælp til at

håndtere sin boligsituation.

Faglig vurdering (sagsbehandler)

• Med afsæt i ansøgningen og de indsamlede oplysninger udarbejder

sagsbehandler sin samlede socialfaglige vurdering af borgerens situation og

konklusion på behovet for støtte.

• I vurderingen skal det fremhæves, hvilke oplysninger og observationer i

udredningen, der lægges særligt vægt på i den samlede vurdering.

45

Retningslinjer for den faglige vurdering

Den faglige vurdering skal være ”selvbærende” og borgerens perspektiv skal fremgå tydeligt

1. Samlet vurdering af borgerens situation

– faglig analyse og konklusion på udredning af borgerens situation

– beskrivelse af de væsentligste elementer der ligger til grund for

sagsbehandlers konklusion.

2. Vurdering af støttebehov

– sagsbehandlers vurdering / begrundelse af hvorvidt borgerens situation

berettiger til støtte

– sammenhæng mellem de problemer der ligger til grund for støtte og den hjælp

som foreslås bevilget.

3. Vurdering af indsatser

– sagsbehandlers vurdering af hvilken form for støtte der bør tildeles

– uddybning af indsatsens omfang / indhold alt efter sagens karakter.

46

Faglig vurdering (sagsbehandler)

Jørgen er 42 år, og har de sidste 15 år været i et dagligt hashmisbrug. Jørgen har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og han er meget påvirket af det i dag. Jørgens misbrug er så stort, at han dagligt er angst og deprimeret. Han har ikke nogen bolig og hans økonomiske situation er uholdbar. Jørgen har igangværende ansøgning om førtidspension. Jørgen vil gerne have hjælp med at komme ud af sit misbrug, og jeg vurderer, at Jørgen er motiveret til dette. Jeg vurderer endvidere, at Jørgens langvarige misbrug og ustabile psykiske tilstand berettiger ham til støtte. Jeg vurderer, at et ambulant tilbud ikke vil være tilstrækkeligt på grund af Jørgens ustabile boligforhold og på grund af misbrugets omfattende karakter. Jørgen bør derfor bevilges et døgnbehandlingstilbud, som kan imødekomme de stabile rammer som Jørgen har brug for. Jørgen bør også efterfølgende hjælpes i forhold til at håndtere sin boligsituation og sit hverdagsliv.

47

Case øvelse

• Udfyldelse af faglig vurdering i grupper

• Tag udgangspunkt i casen

48

• Hvordan sikres det, at man kommer omkring det centrale i borgerens

situation, støttebehov og relevante indsatser?

• Hvor meget er det relevant at skrive?

Partshøring

Partshøring sikrer, at der træffes afgørelse på baggrund af det rigtige

oplysningsgrundlag.

Der skal partshøres hvis:

• oplysningerne formodes at være borgeren ubekendt og

• oplysningerne er til ugunst for borgeren

OBS

• særlige regler ved ansøgning om SEL §100

49

Forvaltningsloven § 19 Forvaltningsloven § 21

Eksempel på partshøringsbrev

50


Hvilke fordele oplever pilotkommunerne?

• Strukturen i metodens udredningsskema tydeliggør hvor

oplysningerne kommer fra

• Sagsbehandlerne vurderet samlet set, at temaerne er

dækkende for målgrupperne på området

• Forbedret dokumentation af borgers perspektiv og ønsker.

• Struktur i udredning understøtter sagsbehandlerne i at

spørge ind til borgers ressourcer og udfordringer i samtalen

Resultater fra survey-undersøgelse:

• 56% vurderer, at metoden i høj grad understøtter

socialfaglighed og helhedsorientering i udredningen. 39%

vurderer at metoden i nogen grad sikrer socialfaglighed og

helhedsorientering (n=29)

• 65% vurderer, at metoden i høj grad sikrer en målrettet og

individuel udredning af borgeren. 35% svarer, at metoden i

nogen grad sikrer en målrettet udredning (n=26).

51

97%

3% 0%

20% 40% 60% 80%

100%

Ja Nej

n = 71

Anvendes der fast struktur for udredning?

99%

1% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ja Nej

n = 71

Fremgår borgerens perspektiv og ønsker af sagen?

Case-øvelse: forløb

I skal udrede borgeren i den udleverede case

ved hjælp af redskaberne og principperne i

udredningsmetoden

I skal udfylde følgende redskaber:

• Udredningsskema

• Samlet vurdering

• Opsamling på borgerens ansøgning

• Faglig vurdering (sagsbehandler)

52

Fælles drøftelse:

• Hvad var svært? Og hvad var nemt?

• Er der noget vi har lært, som vi glemte

undervejs?

• Evt. nye overvejelser vedr. udredningsmetoden?

Opsamling på dag 1 og introduktion til dag 2.

Opsamling på dag 1 – et overbliksbillede

54

• Psykisk


• Fysisk


• Socialt problem

• Praktiske opgaver i

hjemmet

• Egenomsorg

• Kommunikation

• Mobilitet

• Omgivelser

• Samfundsliv

• Socialt liv

• Sundhed

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.oeaz.at/zeitung/3aktuell/06/bilder/paragraf-Kopie.jpg&imgrefurl=http://www.oeaz.at/zeitung/3aktuell/06/bilder/&h=254&w=170&sz=5&tbnid=2gM5zje0wvMJ:&tbnh=106&tbnw=70&hl=da&start=5&prev=/images?q=paragraf&svnum=10&hl=da&lr=&sa=N

Refleksion og læringspunkter vedr. i går?

55

? !

http://www.skjernts.dk/lager/p%C3%A6re.gif

Fastlæggelse af indsatsformål og indsatsmål for indsatsen.

Program

1. Indsatsformål og indsatsmål

2. Skema til indsatsformål og indsatsmål

3. Case-øvelse

57

Indsatsformål og indsatsmål

58

Indsatsformål

Indsatsmål 1 Indsatsmål 2 Indsatsmål 3

Indsatsformål:

• Indsatsformålet tager afsæt i borgerens ønsker

og sagsbehandlerens faglige vurdering og

beskriver det overordnede mål for indsatsen

• Indsatsformålet skal således fungere som et

samlet pejlemærke indsatsen til borgeren – også

når den omfatter flere og forskellige typer af

indsatser.

Indsatsmål:

• Indsatsmålene angiver de mere konkrete mål,

som indsatsen skal bidrage til at opnå

• Indsatsmålene skal kunne indgå som grundlag

for en systematisk opfølgning og evaluering.

• Indsatsmålene bør være rettet mod de

forskellige dele af ansøgningen og den tildelte

hjælp.

Definitioner

Indsatsformål: den

overordnede intention med en

social indsats

Indsatsmål: de konkrete

resultater, som skal opnås, for

at man kan realisere formålet

med en social indsats

[indsatsformål]

Kilde: www.socialebegreber.dk


• En anerkendt tilgang til at opsætte gode målsætninger er at

formulere ’SMART’e mål:

59

SMART’e mål:

• Specifikt: Målet skal være specifikt og konkret, således at det er

tydeligt, hvad der skal være opfyldt, for at målet er nået

• Målbart: Det skal være muligt at måle, om målene nås

• Accepteret: Målet skal være vigtigt, relevant og accepteret

• Realistisk: Målet skal være realistisk at opnå indenfor den angivne

tidsramme

• Tidsbestemt: Der er fastsat en tydelig tidsramme.


• Erfaringer viser, at det kan være svært at arbejde med indsatsformål og

indsatsmål

• Refleksionsspørgsmål:

60

• Hvordan finder I det rette niveau mellem

myndighedens målsætninger og udførerens

tilrettelæggelse?

• Hvordan kan indsatsformål og indsatsmål

bidrage til at kvalificere en systematisk

opfølgning?

• Er det særligt vanskeligt at opstille

indsatsmål for nogle borgere/grupper af

borgere?

Skema til indsatsformål og indsatsmål

• Med afsæt i borgerens ønsker og den faglige vurdering beskrives indsatsformålet

• Indsatsformålet skal kunne forstås af borgeren og formuleres, så det kan

anvendes i en eventuel handleplan og bestilling

• Indsatsmålene skal opnås, for at man kan realisere formålet med en social indsats

• Indsatsmålene skal i videst muligt omfang være konkrete, operationelle og til at

følge op på

61


62

Eksempel: Indsatsformål

Formålet med indsatsen er, at Morten kan varetage de praktiske opgaver i hjemmet med henblik på at han kan flytte i egen bolig.

Eksempel 6: Indsatsmål

1. At du selv kan varetage praktiske opgaver i hjemmet 2. At du lærer at planlægge indkøb og strukturere madlavning 3. At du selv kan varetage din økonomi

Case-øvelse

• På baggrund af casebeskrivelsen skal I

udarbejde indsatsformål og indsatsmål

• Overvej:

63

• Hvad er den overordnede intention

med at igangsætte indsatsen?

• Hvilke indsatsmål er centrale for at

realisere indsatsformålet?

• Er det muligt, at gøre indsatsformål

og indsatsmål mere ’SMART’

• Hvad er det rette niveau for

indsatsmål?



• Metoden bidrager til at sikre en bedre individuel og

målrettet sagsbehandling

• Målsætningernes centrale placering i handleplanen

har sat fokus på at formulere klare mål for indsatsen

• Vi er blevet bedre til at fastsætte mål for indsatsen.

Resultater fra surveyundersøgelse:

• 69% af sagsbehandlerne svarer, at de i høj grad

vurderer, at metoden har understøttet formulering af

klare mål i indsatsen. 30% vurderer, at metoden i

nogen grad har understøttet arbejdet med mål

(n=28)

64

87%

8%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Ja Nej

n = 71

Er der formuleret klare mål for indsatsen?

Indstilling.

Program

1. Arbejdet med indstilling

2. Skema til indstilling

3. Begreber vedrørende tilbud og ydelser

66

Arbejdet med indstilling

Det er ikke lovpligtigt at arbejde med indstillinger eller visitationsudvalg

Praksis i dag:

• De fleste kommuner har visitationsudvalg eller har en fast procedure for

chefgodkendelse

– enten for alle sager

– eller udelukkende for tilbud i andre kommuner eller særligt dyre enkeltsager

• Et fåtal har placeret den fulde beslutningskompetence til at tildele ydelser hos

sagsbehandlerne.

Anvendelse af redskabet:

• Redskabet til indstilling, kan anvendes og tilpasses alt efter de kommunale

forhold og arbejdsgange.

67

Specifikation af indsatsen

• Sagsbehandleren skal registrere indsatsen ved at angive:

– tilbud

– ydelser

– lovgivningshjemmel (paragraffer)

– omfang

– starttidspunkt

– pris

• Metoden lægger desuden op til, at sagsbehandleren også overvejer relevante

alternative indsatser med henblik på at understøtte intentionerne om at kunne

vælge den bedste og økonomisk mest fordelagtige indsats.

68

Begreber: tilbud og ydelser

• I forbindelse med registrering af indsatsen, anvendes fælles begreber for ydelser

og tilbud. Det betyder, at sagsbehandlerne skal bruge en række standardiserede

begreber til at registrere den valgte indsats, opdelt i hhv. ydelser og tilbud.

• Mulige tilbud og ydelser er defineret ud fra Socialstyrelsens klassifikationer.

• De samlede klassifikationer kan ses i bilag C

• Begreberne er udviklet med henblik på relevans og praktisk anvendelighed

69

Definition på tilbud:

’organisation, der leverer ydelser’

Definition på ydelse:

’tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger’

Hvorfor arbejde med begreber

Formålet med fælles begreber:

• Sikre en ensartet forståelse og angivelse/registrering af den indsats, som

borgeren skal tildeles

• Sikre at der kan udtrækkes relevant, præcis og valid ledelsesinformation

– f.eks. understøtte lokal og regional kapacitetsplanlægning samt viden om

hvilke indsatser, som virker for hvilke målgrupper

• Understøtte kommunernes nationale indberetninger

70

Angivelse af ydelser og §

71

Angivelse af tilbud

72

Skema til indstilling 1/4

• Baggrundsoplysninger om

borgeren


sagsbehandleren

73


(oplysninger registreres også for alternativ

indsats)

• Oplysninger om indsatsen (evt. 2

indsatser)

• Omfang af indsatsen

74


(oplysninger registreres også for alternativ

indsats)

• Oplysninger om ydelser i

indsatsen (enhed, antal, pris)

• Pris for enkeltindsats

• Pris for samlet indsats (hvis der

indstilles til 2 enkelt-

indsatser)

75


• Diagnoser

• Faglig vurdering

• Samlet vurdering

• Nuværende/tidligere tilbud

• Indsatsformål

• Indsatsmål

• Oplysninger om tilbud om

handleplan

76


77

Navn, tlf., mail Gudrun Jacobsen,

Baggrundsoplysninger

Sagsbehandler


78

Indsats

Indsatser der indstilles til Indsats 1 Alternativ indsats 1

Ydelser

Vælg fra listen den/de ydelser, som indgår i

indsatsen.

Støtte til praktiske opgaver i hjemmet

(SEL 85§)

Støtte til indkøb og kost (SEL §85)

Støtte til personlig pleje (SEL §85)

Midlertidigt ophold (SEL §107)

Tilbud

Vælg fra listen den type af tilbud, som leverer

ydelsen.

Ambulant tilbud Midlertidigt botilbud

Kontonummer

Angiv det nummer i den kommunale

kontoplan, som leveringen af ydelsen

skal konteres på.

xxxxxxx Xxxxxx

Udfører

Angiv den konkrete leverandør, som leverer

indsatsen.

Socialpsykiatrien Bohaven

OMFANG AF INDSATSEN Indsats 1 Alternativ indsats 1

Forventet startdato for indsats

Dato for hvornår det forventes at indsatsen

kan iværksættes.

1.marts 2012 1.marts 2012

Forventet slutdato for indsats

Dato for hvornår det forventes at indsatsen

ophører. [Mulighed for at angive at

foranstaltningen er uden slutdato].

1.august 2012 1.august 2012


79

Indsats

Vælg enhed, antal og pris for hver ydelse i

indsatsen: Indsats 1 Enhed Antal Enheds-

pris

Alternativ

Indsats Enhed Antal Enheds

pris

Ydelsesenhed

Vælg fra listen hvordan den tildelte ydelse

afregnes. [Der kan vælges mellem

afregning pr. styk/gang eller pr. time, dag,

måned eller år]

Antal ydelsesenheder

Angiv hvor mange gange eller hvor mange

timer, dage, måneder eller år ydelsen

tildeles. [Det kan også angives om ydelsen

skal leveres kontinuerligt.]

Pris for ydelsesenhed

Angiv pris for den valgte ydelsesenhed [pris pr.

gang/styk eller pris pr. time, dag, måned,

år]

Ydelse 1 Time 30 200 Ydelse 1 Dag

190 425

Ydelse 2 Time 25 200 Ydelse 2

Ydelse 3 Time 35 200 Ydelse 3

SAMLET PRIS Indsats 1 Alternativ indsats

Forventet pris for enkeltindsats

[Beregnes automatisk] xxxxx xxxxx

Forventet pris for samlet indsats

[Beregnes automatisk] xxxxx xxxxx


80

Sagsoplysning

Eventuelle diagnoser Paranoid skizofreni

Faglig vurdering Det drejer sig om en 30 årig mand med diagnosen paranoid

skizofreni. Pgl er flyttet i egen bolig efter eget ønske, men har svært

ved at magte at bo alene. Borger ønsker at få struktur og indhold i

dagligdagen. Pgl. Har en behandlingsdom og får medicin hver 14.

dag. Borger har brug for støtte til at få skemalagt hvilke ting han skal

udføre i det daglige. ….

Samlet vurdering[skala] C = moderat problem

Nuværende/tidligere tilbud Har tidligere boet i Maglegården, SEL§ 108, men ønskede ikke at bo

der længere.

Indsatsformål Formålet med indsatsen er at Morten bliver i stand til at flytte i egen

bolig.

Indsatsmål 1: At du selv kan varetage praktiske

opgaver i hjemmet

1. juli 2012

Indsatsmål2: At du selv lærer at planlægge indkøb og

strukturere madlavning

1. juli 2012

Indsatsmål 3: At du selv kan varetage din økonomi 1. juli 2012


• Hvilke fordele oplever pilotkommunerne?

• Redskabet til indstillingen systematiserer

arbejdsgangen ift. visitationsudvalget

• Indstillingen samler de oplysninger, som er

nødvendige for at visitationsudvalget kan træffe

en afgørelse

81

Handleplan.

Program

1. Lovgivningens intentioner – de

grundlæggende formål

2. Målgruppe for og indhold i handleplaner

3. Handleplansskema

4. Case øvelse

83

BORGER UDFØRER

Lovgivningens intentioner – hvorfor arbejde

med handleplaner?

• SEL §141 Handleplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om

indsatsen over for den enkelte.

• Bag udarbejdelsen af handleplaner, ligger

5 grundlæggende formål:

84

Handleplan

Borger-inddra-gelse

Koordina-tion på tværs

Afstemme mål

Grundlag for

systema-tisk

evaluering

Øget retssikker-

hed


med handleplaner?


• Koordination på tværs

• Afstemme mål

• Grundlag for systematisk evaluering

• Øget retssikkerhed

85

Find nogle gode eksempler på, hvordan en handleplan

kan understøtte disse principper

Hvad siger lovgivningen om handleplaner?

Målgruppen for udarbejdelse af handleplan

• Pligt til at tilbyde borgeren at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp til

• For øvrige borgere skal kommunen skønne, om det vil være hensigtsmæssigt at

tilbyde udarbejdelse af handleplan.

86

Servicelovens § 141:

Stk. 2. 1. personer med betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller 2. personer med alvorlige sociale problemer, der

ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Lovgivningens intentioner – målgruppe


• Når kommunen skal skønne, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at

udarbejde en handleplan, skal der tages hensyn til:

87

Det skal fremgå af sagen: at kommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af en konkret

handleplan om borgeren er blevet tilbudt en handleplan om borgeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en handleplan

Sagsbehandler skønner,

om borgeren skal tilbydes

en handleplan

Borgerens ønske om en handleplan

Karakteren, omfanget, sværhedsgraden og

tidshorisonten for indsatsen.

Borgerens samlede funktionsevne


• Hvis kommunen skønner, at der skal udarbejdes handleplan, og borgeren siger

ja, skal den indeholde:

88

Formål

• formålet med indsatsen

Indsats

• hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet

Varighed

• den forventede varighed af indsatsen

Andre særlige forhold

• særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Handleplansskema 1/3


om borgeren

Formål og målsætninger

afstemmes, så der

dannes et grundlag for

en fælles plan

89


Indsats

(tilbud og ydelser)

Omfang af indsats

90


Særlige forhold kan noteres

Aftaler med borgeren, der skal

bidrage til, at en eller flere af

målsætningerne indfris

Koordinering synliggør overfor

borgeren, hvilken forpligtelse

de involverede har.

91


92

Indsatsformål Formålet med indsatsen er at Morten bliver i stand til at flytte i egen bolig.

Mål Dato for opfølgning

Indsatsmål 1: At du selv kan varetage praktiske opgaver i

hjemmet

1. juli 2011

Indsatsmål2: At du selv lærer at planlægge indkøb og

strukturere madlavning

1. juli 2011

Indsatsmål 3: At du selv kan varetage din økonomi 1. juli 2011

Formål og indsats

Ydelser

Vælg fra listen den/de ydelser, som indgår i indsatsen. Støtte til praktiske opgaver i hjemmet(SEL §85)

Støtte til indkøb og kost (SEL §85)

Støtte til personlig pleje (SEL §85)

Tilbud

Vælg fra listen den type af tilbud, som leverer ydelsen. Ambulant tilbud

Udfører

Angiv den konkrete leverandør, som leverer indsatsen. Socialpsykiatrien

OMFANG AF INDSATSEN


Dato for hvornår det forventes at indsatsen kan

iværksættes.

d.1.marts 2011


Dato for hvornår det forventes at indsatsen ophører. d.1.juni 2011


93

Andre særlige forhold

vedrørende boform,

beskæftigelse, personlig hjælp,

behandling, hjælpemidler m.v.

Eventuelle aftaler med borger

[her angives det, hvis der er

indgået aftaler med borger]

Eventuelle samarbejdspartnere i

myndigheden [navn, tlf. og

afdeling]

Gudrun Jacobsen

Evt. koordinerende

sagsbehandler med samlet

ansvar for indsatsen [navn, tlf.

og afdeling]

Koordinering - Myndighed

Andet

Case øvelse

• På baggrund af casebeskrivelsen skal I udarbejde en handleplan

• Overvej:

94

• Skal borgeren tilbydes en

handleplan?

• Hvis der skal tilbydes handleplan og

borger takker ja?

• Hvad skal der til for at understøtte

borgerinddragelse af denne konkrete

borger?

• Hvilke individuelle mål vil I opstille for

borgeren?

• Hvordan vil I sikre koordination på

tværs?


med handleplaner?

Opsamling og refleksioner på case-øvelse:

• Var der noget, der var svært?

• Hvordan harmonerer tilgangen med de grundlæggende principper vedrørende

handleplaner:

95

Handleplan

Borger-inddrag-

else

Koordina-tion på tværs

Afstemme målet

Grundlag for

systema-tisk

evaluering

Øget retssikkerh

ed



• Pilotkommunerne vurderer, at metoden har

tydeliggjort handleplanens rolle og funktion i

sagsbehandlingen

• Det er blevet tydeligt at handleplanen er et

samarbejdsredskab med borger

• Det er blevet klarere for sagsbehandlerne hvornår en

handleplan bør udarbejdes.


• 79% af sagsbehandlerne og lederne fra

pilotkommunerne vurderer, at metoden i høj grad

understøtter systematisk arbejde med

handleplan/opfølgning (n=29).

96

84%

16%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Ja Nej

n = 56

Er der udarbejdet handleplan?

Afgørelse.

Program

1. Hvad siger lovgivningen om afgørelse

2. Principper for ’den gode afgørelse’

3. Afgørelsesbrev

4. Angivelse af målgruppe

5. Case-øvelse.

98

Hvad siger lovgivningen om afgørelser?

Afgørelser skal:

• Jf. SEL § 3 skal afgørelser vedr. SEL §§ 101, 103, 104, 107, 108, 109 og 110

indeholde:

– beslutninger vedrørende den konkrete indsats, der iværksættes

– formålet med indsatsen.

99

Have hjemmel i lovgivningen og lovgivningens intentioner

Fremgå af sagen

Træffes på baggrund af en individuel vurdering

Hvad siger lovgivningen om afgørelser?

• Der er ikke krav om skriftlige afgørelser, men det er god forvaltningsskik at meddele afgørelser skriftligt

• En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre borgeren får fuldstændigt medhold (FL § 22).

• Begrundelsen skal:

• Skriftlige afgørelser, der kan påklages, skal være ledsaget af en fyldestgørende klagevejledning

• Når en borger klager, har kommunen pligt til at genvurdere sagen.

100

Henvise til de retsregler, som afgørelsen er truffet ud fra.

Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal hovedhensyn beskrives (FL §

24).

Om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Principper for ’den gode afgørelse’

• Den Sociale ankestyrelse har udarbejdet pjecen ’At skrive en afgørelse’

• Pjecen er en vejledning og indeholder også en huskeliste til udarbejdelse af

afgørelser

• Find pjecen her: www.ast.dk/artikler/default.asp?page=257

’Den gode afgørelse’:

• Læsevenlighed

– Overskrifter

– Ordvalg, sprogligt niveau

– Længde

• Overholdelse af lovgivningens krav

– Resultat, begrundelse, formål

– Klagevejledning

• Anden relevant information

– Evt. opfølgning

– Kontaktoplysninger i tilfælde af tvivlsspørgsmål.

101

Afgørelsesbrev 1/2

Kommunens kontaktdata

Brevdato

Borgers navn og adresse

Ansøgningen

Afgørelse

Begrundelse

Formål

Restregler og praksis

102

Afgørelsesbrev 2/2

Klagevejledning

Spørgsmål

103

Afgørelsesbrev

104

Afgørelsesbrev

105

Angivelse af målgruppe

• Når der er truffet afgørelse om tildeling af en indsats, skal sagsbehandleren angive

borgerens målgruppe ift. den konkrete sag

• Målgruppen skal alene angives med afsæt i den indsats, der tildeles i den pågældende afgørelse

• I målgruppeklassifikationen inddeles borgeren efter alder, funktionsnedsættelse og

socialt problem.

• Mulighed for afkrydsning flere steder, så kompleksiteten i borgerens problemer kan

tydeliggøres

• Angivelse af målgruppe giver mulighed for at danne en samlet karakteristik af borgere på handicap- og udsatte voksneområdet, bl.a. med henblik på effektmåling.

106

Eksempel på angivelse af målgruppe

107

Case-øvelse

• På baggrund af case-beskrivelsen skal

I udarbejde en afgørelse og angive

målgruppe

• Overvej:

108

• Hvad vil I lægge vægt på i den

individuelle begrundelse?

• Bør partens synspunkter fremgå og i

så fald, hvilke?

• Hvad skal der til for, at borgeren

forstår afgørelsen?


Hvilke fordele oplever pilotkommuner?

• Afgørelsesbrevet er bygget op omkring ankestyrelsens

anbefalinger, det sikrer lovmedholdelighed i

sagsbehandlingen

• Sagsbehandlerne er blevet bedre til at formulere

individuelle og borgerrettede begrundelser

• Sagsbehandlere og ledere giver udtryk for, at metoden

understøtter en faglig og lovgivningsmæssig korrekt

arbejdsproces.


• 69% vurderer, at metoden i høj grad har bidraget til at

sikre en mere fast struktur/systematik i arbejdsgangene

(n=26).

109

Bestilling.

Program

1. Hvad siger lovgivningen om bestillingen

2. Hvorfor arbejde med bestilling

3. Bestillingsskema

4. Case-øvelse.

111

Udfører Borger

Hvad siger lovgivningen om bestillingen?

• Kommunikation og samarbejde: Myndigheden skal være særligt opmærksom

på, at kommunikation og samarbejde med udfører følger principper for god

forvaltningsskik

112

Det er myndighedens ansvar, at der leveres den hjælp, som borgeren har fået tildelt

Myndigheden skal informere den valgte leverandør

Myndigheden skal sikre sig, at udfører har den nødvendige viden, for at kunne igangsætte og levere indsatsen

Hvorfor arbejde med bestilling?

• Bestillingen er målrettet udfører og samler den relevante information til denne.

113

• Bestillingen definerer rammerne for opfølgning på

mål og indsats.

28%

72%

• Den indledende analyse viste, at der ikke sker systematisk

kommunikation af mål og indsatser, men typisk om bevilling

og overordnet ydelse.

• I kun 28% af sagerne fremgår det, at mål og indsatser er

kommunikeret til udfører.

Bestillingsskema 1/4


borgeren, som udfører har

behov for

• Borgers stamdata

• Særlige helbredsforhold

• Evt. kontaktperson

• Særlige oplysninger og

værge

• Dato for bestilling

114


• Centrale oplysninger vedrørende

indsatsen

• Formål og målsætninger, som

myndigheden bestiller udfører til at

arbejde efter

• Tilbud, ydelser, §

• Start- og slutdato for indsatsen

• Opfølgningsdato

115

Faglig vurdering

Indsatsformål

Mål Opfølgningsdato

Indsatsmål 1:

Indsatsmål 2:

Indsatsmål n:

Ydelser/§

Tilbud

Evt. angivelse af lokalt fastsat

serviceniveau

Udfører



Opfølgningsdato:


• Omfang af indsatsen

(enhed, antal og pris pr. ydelse)

• Samlet pris for indsats

• Evt. aftaler mellem myndighed og

udfører

• Sagsbehandleren kan angive præcise

betalingsoplysninger for

så vidt angår EAN nr.,

personreference og kontonummer.

116

Enhed, antal og pris for

hver ydelse i indsatsen: Indsats 1 Enhed Antal Enhe

dspris

Ydelsesenhed

Vælg fra listen hvordan den

tildelte ydelse afregnes.


Angiv hvor mange gange

eller hvor mange timer,

dage, måneder eller år

ydelsen tildeles.


Angiv pris for den valgte

ydelsesenhed

Ydelse 1

Ydelse 2

Ydelse 3

Samlet pris for

leverandørindsats

[Samlet pris for indsats

som leveres af én

leverandør.]

[samlet pris fra indstilling overføres

automatisk]

Eventuelle aftaler mellem

myndighed og udfører

omkring indsatsen [fx

særlige fokusområder,

prioriteringer,

dokumentation for

indsatsen mv.] Betaling: EAN nr. og

personreference Betaling: kontonummer


• Sagsbehandleren registrerer eventuelle koordineringsbehov, der skal understøtte

en helhedsorienteret og koordineret indsats

117

• Koordineringsbehovet kan vedrøre

behov for koordination hos

myndigheden

• Koordineringsbehovet kan også handle

om koordination på tværs af indsatser.


118

Borgers navn Jens Hansen

Borgers CPR. Nr. 33446677-8877

Adresse Borgmestervangen 54, 9000 Ålborg

Telefonnummer 44559944

Mail [email protected]

Særlige helbredsforhold af

relevans for udfører (kan fx

være relevante diagnoser)

Borger har spiseforstyrrelse

Evt. kontaktperson oplyst af

borger Mor: Lene Hansen

Særlige oplysninger [fx om

borgeren har børn] Borger har en dreng på 3 år, som han ser hver anden weekend.

Værge § [angiv hvis

relevant] Nej

Dato [angivelse af dato for

bestilling] 1.februar 2011

Samlet faglig vurdering

Jens har en svær spiseforstyrrelse, hvorfor han i juni 2009 blev

anbragt på Møllegården. Han har tidligere i en periode på 3 mdr.

været indlagt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Hobro.

Jens er præget af en kaotisk opvækst med store pludselige

omvæltninger, han har haft et konfliktfyldt forhold til sin mor og jeg

oplever at han reagerer på disse belastninger med apati og

spiseforstyrrelse [....]



119

Indsats

Indsatsformål Formålet med indsatsen er, at Jens bliver i stand til at klare de praktiske

opgaver i hjemmet og kan klare sig selvstændigt i egen bolig.

Mål Opfølgningsdato

Indsatsmål 1:

At Jens bliver i stand til at få et godt og

fornuftigt forhold til sin vægt og gode

kostvaner.

0105-2011

Indsatsmål 2: At Jens bliver i stand til at klare indkøb og

madlavning selv.

0105-2011

Indsatsmål 3: At Jens selv tager ansvar for at opsøge hjælp,

når han har brug for det.

0105-2011

Ydelse(r)/§ Socialpædagogisk støtte (SEL §85)

Midlertidigt ophold (SEL §107)

Tilbud Botilbud til voksne Evt. angivelse af lokalt fastsat

serviceniveau Udfører [konkret leverandør] Møllegården

Forventet startdato 01-01-2011

Forventet slutdato 01-01-2012 Opfølgningsdato: Første opfølgningsdato er 01-05-2011


120

Indsats

Enhed, antal og pris for hver

ydelse

Ydelsesenhed

Vælg fra listen hvordan den

tildelte ydelse afregnes.


Angiv hvor mange gange eller

hvor mange timer, dage,

måneder eller år ydelsen

tildeles.


Angiv pris for den valgte

ydelsesenhed

Indsats 1 Enhed Antal Enhedspris

Ydelse 1

Socialpædagogisk

støtte(SEL §85)

Time 100 150

Ydelse 2

Midlertidigt

ophold(SEL §107)

Dag 365 500

Ydelse 3

Samlet pris for

leverandørindsats [samlet pris fra indstilling overføres automatisk]

Eventuelle aftaler mellem

myndighed og udfører

omkring indsatsen

Det er vigtigt for Jens, at hans mor stadig er involveret i hans hverdag.

Betaling: EAN nr. og

personreference Xxxx

Betaling: kontonummer Reg: xxxx, kontonummer: xxxxxx


121

Eventuelle samarbejdspartnere i

myndigheden [navn, tlf. og afdeling]

Sagsbehandler Yvonne Madsen, Jobcenter,

Evt. koordinerende sagsbehandler

med samlet ansvar for indsatsen

[navn, tlf. og afdeling]

Lotte Andersen, Voksenmyndighed,

Eventuelle indsatser som borgeren

modtager fra andre:

[tilbud]

[ydelser]

[konkret leverandør]

[omfang]

Borger er tilknyttet fritidsklubben Solstregen, hvor han går hver

onsdag aften. Borgers forældre henter og bringer til dette.

Behov for koordinering (ja/nej) Ja

X Nej

Ansvarlig for koordinering

Eventuelle aftaler indgået ml.

borger og pårørende som har

relevans for indsatsen:

Der er indgået aftaler om, at borger som udgangspunkt er hjemme to

weekender om måneden. Dette kan justeres efter aftale med

pårørende.

Koordinering - myndighed

Koordinering - udfører

Case-øvelse

• Udarbejd en bestilling på den

udleverede case

• Overvej:

122

• Er der behov for koordinering og en evt.

ansvarlig for koordinering?

• Hvilket grundlag giver bestillingen udfører set i

forhold til den information udfører i dag får?



• Bestillingen har bidraget til at sikre et bedre

samarbejdsgrundlag mellem myndighed og udfører

• Bestillingen er med til at målrette kommunikationen og

skabe forventningsafstemning om rammer for indsatsen

• Pilotkommunerne påpeger, at det er en vigtig

forudsætning for implementering af bestillingen, at der

sker en grundig introduktion til udfører.

Resultater fra survey-undersøgelse:

• 46% af sagsbehandlerne vurderer, at metoden i høj

grad understøtter kommunikation og koordination med

udfører. 27% vurderer i nogen grad, og 21% vurderer i

mindre grad at metoden har understøttet

kommunikationen (n=24)

• 60% vurderer, at bestillingen i høj grad har forbedret

samarbejdet med udfører, hvorimod 23% vurderer at

bestillingen slet ikke har forbedret samarbejdet (n=20).

123

66%

17% 17%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Ja Nej Ikke relevant

n = 71

Er det dokumenteret, at mål og indsatser er kommunikeret til udfører?

Opfølgning.

Program

1. Hvad siger lovgivningen om opfølgning og

individuelt tilsyn

2. Redskab til opfølgning og individuelt tilsyn

125

Hvad siger lovgivningen om opfølgning og

tilsyn?

Opfølgning

• Formålet med sagsopfølgningen er at sikre, at den leverede indsats lever op til

formålet

• Ved sagsopfølgningen skal der følges op på de opstillede målsætninger

• Hvis borgerens funktionsniveau/behov har ændret sig siden afgørelsen skal

udredningen og indsatsen justeres

• Kommunen fastsætter selv det relevante tidspunkt for opfølgning

Tilsyn

• Der skal gennemføres individuelt tilsyn jf. SEL § 148 og RET § 16

• Der er ikke krav til form

• Opfølgningen er en god anledning til samtidig at gennemføre individuelt tilsyn.

126

Forberedelse af opfølgningen

• Forud for opfølgningstidspunktet bør sagsbehandleren forberede opfølgningen

på borgerens indsats.

• Dels en faglig forberedelse og dels et overblik over økonomien, fx ved

127

• genlæsning af seneste udredning.

• genlæsning af afgørelse og bestilling.

• genlæsning af evt. korrespondance med udfører eller andre omkring indsatsen, indrapporteret magtanvendelse m.v.

Faglig forberedelse

• at skabe overblik over økonomien omkring indsatsen til borgeren.

• at vurdere de forskellige udgiftsposter for indsatsen.

• at tjekke om der er sket en prisudvikling, herunder hvorvidt der betales eventuelle særtakster.

Overblik over økonomi

Statusnotat til opfølgning

Udfyldes af udfører forud for opfølgningen med beskrivelse af

• den leverede indsats i forhold til de opstillede indsatsmål

• vurdering af målopfyldelsen

• nye forhold vedr. borgerens situation

• evt. bemærkninger

Redskab til opfølgning 1/2

• Oplysningerne om indsatsen

• Formålet fremgår som det

overordnede pejlemærke for indsatsen

• Der følges op på de målsætninger, der

blev fastsat i handleplan og bestilling

• Den fremadrettede konklusion vedr.

målsætninger og indsats angives

• Hvis opfølgningen viser nye forhold

omkring borgerens situation, skal dette

noteres

• Opsamling/konklusion på den

gennemførte opfølgning.

129

Redskab til opfølgning 2/2

• Praktiske forhold vedrørende

opfølgningen

• Gennemførelse af individuelt

tilsyn

• Trives borger

• Angivelse af evt.

magtanvendelse

• Samlet konklusion på

individuelt tilsyn

• Næste opfølgningstidspunkt

noteres

130

Typiske handlemuligheder efter opfølgningen

Fastholde indsats og indsatsmål

Ændre mål

Ændre tilbud

og/eller ydelser

Afslutte indsats

131



• På grund af kort afprøvningsperiode, har

sagsbehandlerne anvendt opfølgningsskemaet på

igangværende sager

• Sagsbehandlerne vurderer, at opfølgningsskemaet

understøtter fokus på opfølgning af mål for indsatsen

• Opfølgningsskemaet systematiserer det fremadrettede

forløb, herunder evt. justering af indsats og/eller mål.

• Resultater fra survey-undersøgelse:

• 77% af sagsbehandlerne vurderer, at metoden i høj

grad understøtter arbejdet med opfølgning på mål og

indsats, hvor 14% vurderer at metoden i nogen grad har

understøttet arbejdet (n=22).

132

56%

31%

13%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Ja Nej Ikke relevant

n = 71

Er der fastsat dato for opfølgning?

Afslutning dag 2

• Evaluering på baggrund af forventningerne fra dag 1

• Introduktion til websiden

• Elektronisk evaluering

• Opfølgningsdagen

133

Projektwebsted på VIA´s Studienet

• Studienet.viauc.dk

• Gå ind under ’projektwebsteder’ i den grønne bjælke

• Klik på voksenudredningsmetoden

• Password: xtvoksenum

• Kodeord: XT240112VM

134

Websiden

På websiden er en række muligheder, f.eks. • Fagligt forum – her kan udveksles erfaringer m.m.

– for at skrive et indlæg: Klik på *NY* i den grå menulinje foroven og du

kan skrive et indlæg.

• Hvis du vil have sendt en besked til din mail når der er kommet nye indlæg:

– klik på *handlinger* i samme menulinje og igen på *giv mig besked* og

udfyld så formularen

• Siden vil blive overvåget af underviserne, som vil besvare spørgsmål fra jer

• Ved spørgsmål kontakt Birgit Koldsø: [email protected], tlf. 87 55 19 69

135

mailto:[email protected]

Elektronisk evaluering

• Når kursusdag 2 er afsluttet, vil I umiddelbart efter modtage en elektronisk

evaluering i jeres mailboks.

• Det tager kun nogle få minutter at besvare spørgsmålene og er af stor værdi

for vores videre arbejde med undervisningen.

• Evalueringerne anvendes både af undervisere, projektledelse og af

Socialstyrelsen.

På forhånd,

tak for ulejligheden

136

Opfølgningsdagen

• Formålet med opfølgningsdagen er at sætte fokus på:

137

1. Erfaringer med anvendelse af de væsentligste dele af metoden,

så det sikres, at metoden forstås og anvendes korrekt

2. De væsentligste udfordringer, som I har oplevet, for at støtte den

videre implementering af metoden

137

Opfølgningsdagen

• Ca. 3 uger før opfølgningsdagen:

– mail med besked om hvad I bedes have afprøvet inden

opfølgningsdagen

– hvilke elementer i metoden der har givet jer størst

udfordringer og

– nogle spørgsmål til selvevaluering

• På baggrund af jeres svar udarbejdes programmet for dagen

138

Tak for denne gang

- vi ses på opfølgningsdagen!

139

Documents

Velkommen til uddannelse i Voksenudredningsmetoden · For at understøtte størst mulig læring vil uddannelsen være: ... vurdering af, hvilken støtte borgeren bør tildeles. Dette