1

Velkommen

til

Vuggestuen Mindegade

Mindegade 8

8000 Aarhus C

Tlf. 24 41 90 04/ 24 41 90 97

2

FAKTA

Adresse:

Vuggestuen Mindegade

Mindegade 8

8000 Aarhus C

Tlf. Gaden: 24 41 90 04

Gården: 24 41 90 97

E-mail: bepan@aarhus.dk

Åbningstid:

Mandag-torsdag 6.30-17.00

Fredag 6.30-16.30

En del af et dagtilbud:

Vuggestuen Mindegade er en af otte afdelinger, der til sammen udgør ”Midtbyens Dagtil-

bud”. De andre afdelinger er:

- Vuggestuen Graven

- Vuggestuen Ny Vimmerby

- Den integrerede institution Børnehuset Villekulla

- Vuggestuen Småland

- Den integrerede institution Beboerens Børnehus

- Den integrerede institution Nørrestenbro

- Den integrerede institution Skattekisten

- Den integrerede institution Vokseværket

- Vuggestuen Storkereden

Dagtilbudsleder:

Karin Faust

Kontor på Samsøgade skole

Tlf. 29204149

E-mail: kafu@aarhus.dk

Børne- og personalenormering:

I Vuggestuen Mindegade har vi plads til 26 børn.

Børn og voksne er fordelt på 2 aldersintegrerede stuer:

- ”Stuen til Gaden”

- ”Stuen til Gården”

Pt. er vi i Vuggestuen Mindegade:

1 pædagogisk leder der også er pædagogisk leder i Beboernes Børnehus, Sølystgade

4 pædagoger

1 lønnet pædagogstuderende og

3 pædagogmedhjælpere.

3

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN MINDEGADE

Kære forældre

På vegne af alle ansatte i Vuggestuen Mindegade vil jeg gerne byde hjertelig velkommen

til vores hus.

Det er vores ønske at bidrage med nogle rammer og en pædagogik, der kan sikre, at jeres

barn får de bedste betingelser for nogle trygge og udviklende år i vuggestuen.

Udgangspunktet for, at dette kan lykkes, består i, at I får tillid til os som omsorgsgivere og

udviklingsstøtter. For at opbygge denne tillid er det nødvendigt, at vi har et godt og gensi-

digt kendskab til hinanden, og at vi betragter hinanden som ligeværdige samarbejdspartne-

re.

Vi vil derfor gerne indbyde jer til et tæt, trygt og tillidsfuldt samarbejde omkring jeres

barns udvikling og trivsel, hvor vi hver især deltager med vores forskellige vinkler i sam-

arbejdet. Vi bidrager med en professionel viden og erfaring, og I har den vigtige og speci-

fikke viden om netop jeres barn og jeres familie. Begge aspekter udgør en stor del af det

fundament, der skal være med til at sikre jeres barn et godt barneliv.

Vi har lavet denne orientering om forskellige forhold i vuggestuen, som vi mener, er rele-

vante at vide for jer som forældre. Vi håber, at pjecen kan hjælpe jer til at få overblik over

en lang række praktiske ting i forhold til det at være forældre her i vuggestuen. Samtidig

kan pjecen forhåbentlig give jer både et større indblik i vuggestuen og et par gode råd med

på vejen.

Hvis I har brug for yderligere informationer, kan I til enhver tid henvende jer til personalet

og undertegnede.

Vi glæder os til samarbejdet.

Bente Provstgaard Lange

Pædagogisk leder

Vuggestuen Mindegade

4

VUGGESTUENS HISTORIE OG FYSISKE RAMMER

Lidt historie

Vuggestuen Mindegade har til huse i en gammel fredet købmandsgård. Bygherren var

Købmand Hans Broge, der senere blev en anerkendt politisk ildsjæl i byen. Huset er fredet

og rummer mange detaljer fra opførelsen og de ældre tider.

Vi bor til leje i huset, og vuggestuen blev indrettet her i 1990 i en periode, hvor Aarhus

Kommune arbejdede aktivt på at få institutionsdækningen i området på niveau med efter-

spørgslen. En tekniker hørte om huset, der stod tomt, og han kunne ved en gennemgang, af

det dengang noget slidte og forfaldne hus, konstatere, at her kunne der indrettes en vugge-

stue med plads til to grupper med 13 børn i hver. Huset rummer nemlig to stuer af passen-

de størrelse med udgang til det fri. Vi har døbt stuerne ”Til Gården” og ”Til Gaden”.

Legepladsen

Vores placering midt i byen, tæt på alt, betyder, at vores ude-areal er begrænset.

Legepladsen har karakter af en større gårdhave der er omgivet af kalkede husmure og be-

lagt med brosten. Her har vi et større sandareal og en lille græsplæne med en labyrint af

bøgehække. Derudover har vi et større fliseareal, hvor det er muligt at få fart på scooteren

og cyklen. Om sommeren oplever vi en sydlandsk stemning, hvor store kastanjetræer giver

skygge, og blomsterkrukkerne er fyldt med farverige blomster.

I forbindelse med vores legeplads har vi adgang til, hvad børnene kalder ”skoven”. Det er

et areal, vi har lånt af politigården, der ligger bag ved legepladsen. Her kan børnene opleve

og lege i ”naturen”. Her flytter børnene ind i pilehytter, rutsjer eller ruller ned af en græs-

klædt bakke, graver efter regnorme, og vender træstammer for at se efter bænkebidere og

andre små dyr.

5

Lokalområdet

Som by-institution ligger vi centralt. Vore nære omgivelser er havnen, strøget og miljøet

omkring Aarhus Å. Vi bruger hyppigt bymiljøet til små gåture eller ture med klapvogn om

formiddagen, hvor vi nyder byens rolige puls, mens den vågner. Den centrale beliggenhed

betyder, at vi hurtigt kan komme ud af byen med offentlige transportmidler til skov og

strand, og at vi ubesværet kan gøre brug af de mange kulturelle tilbud og aktiviteter byen

byder på.

AT BEGYNDE I VUGGESTUE

Det er vores erfaring, at overgangen fra hjem til vuggestue kan være brat for både børn og

forældre. En ny verden åbenbarer sig blandt ukendte børn og nye voksne. Derfor arrange-

rer vi en snak mellem jer og en pædagog første dag i vuggestuen. Her kan vi tale om jeres

forventninger til os, hvad vi kan tilbyde, og hvordan vi i fællesskab kan arbejde med at

knytte jeres barns hjemme- og vuggestueliv sammen på en god måde.

Det er svært at sige, hvor lang tid der går, før jeres barn er trygt ved at gå i vuggestuen. Det

afhænger af, hvordan barnet reagerer, og hvordan I selv har det som forældre med at afle-

vere jeres barn til os. Det er derfor godt, hvis en af jer har et par fridage i starten, så I kan

være fleksible i forholde til at komme og hente jeres barn, hvis det bliver nødvendigt. Vo-

res erfaring siger, at det er bedst, at kun én af forældrene er her ad gangen, dog undtaget

den første dag. Alt efter hvordan dette forløber, aftaler vi det næste tiltag. Det kunne f.eks.

være, at I går en lille tur og er væk i et stykke tid.

For jeres barn handler det at starte i vuggestuen om at lære at mestre goddag og farvel i

forhold til vuggestuen og i forhold til jer.

Når jeres barn kommer her, siger det goddag til os og farvel til jer. Og når I henter, siger

barnet farvel til os og goddag til jer. Stille og roligt vil barnet på denne måde lære, at I

kommer igen.

Det er derfor vigtigt, at det er tydeligt for jeres barn at I går. Det vil sige, at jeres barn skal

se jer gå, og at I fastholder at ville gå, når I har sagt farvel. Vi ved, det er svært, hvis barnet

6

græder, men tøver I, bliver barnet forvirret og forstår ikke sammenhængen. Vi accepterer,

at barnet bliver ked af det ved at støtte og trøste.

I kan altid ringe tilbage til vuggestuen for at høre, hvordan det går, og kan vi ikke få jeres

barn til at falde til ro, ringer vi efter jer.

Når I henter jeres barn, er det ligeså vigtigt at være tydelig, så barnet kan forstå, at nu

kommer I, og så er dagen i vuggestuen slut. I starten, hvor det at gå i vuggestue er nyt for

jeres barn, er det derfor vigtigt, at dagen slutter uden, at I ”slår jer ned” her sammen med

barnet. På denne måde bliver det mest tydeligt for barnet, at det at gå i vuggestue handler

om at være her alene uden jer.

For at barnet kan opleve en rolig og tryg start i vuggestuen, vil der i begyndelsen være de

voksne fra stuen, der er knyttet til barnet. Det betyder, at den voksne, der f.eks. lægger je-

res barn ud at sove, også tager det op igen, når det vågner. På denne måde undgår vi, at

jeres barn har unødvendige skift mellem de voksne i løbet af dagen. I starten indskrænker

vi også jeres barns hverdag. Det er ikke med på ture, og vi sørger for, at jeres barn om for-

middagen opholder sig meget sammen med den lille gruppe af de nyeste og mindste børn

og de voksne, der er knyttet hertil.

Når barnet selv begynder at vende blikket mere ud mod verden til de andre børn og voks-

ne, får barnet også plads og støtte til denne frigørelse. De andre voksne i vuggestuen bliver

stille og roligt ligeså vigtige omsorgsgivende voksne som dem, der tager imod barnet. Ti-

den, som denne proces tager, er selvfølgelig forskellig fra barn til barn, men over tid vil I

opleve, at alle voksne i huset kender jeres barn og kan fortælle små historier om barnet. I

vil selvfølgelig også kunne bruge alle voksne i huset i kontakten omkring jeres barn.

7

VUGGESTUENS VISION, MÅL OG VÆRDIER

Vi mener, at børn skal ses – ikke vurderes.

Vi har en vision om, at barnet udvikler en høj grad af selvværd og selvtillid i det fælles-

skab, som kendetegner vuggestuen, og at barnet i dette fællesskab opbygger sociale kom-

petencer.

Vores mål er, at vuggestuen skal være et trygt og sjovt sted for børn. Et sted, hvor de bliver

mødt af glade og faglige kompetente voksne, der ser det som deres primære opgave at dra-

ge omsorg for det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Et hus, hvor børn og voksne

trives, bliver udfordret og udviklet i samspil med hinanden i en fælles hverdag, hvor alle

føler sig hjemme.

Byrådet har vedtaget tre grundværdier for Aarhus Kommune: Troværdighed, respekt og

engagement. Det er værdier og leveregler, vi ser som naturlige forudsætninger for det pæ-

dagogiske arbejde, for forældresamarbejdet og for personalesamarbejdet i vuggestuen.

Er disse værdier indlejret i ord og handling i det miljø, børn vokser op i, har børn mulighed

for at udvikle sig til hele mennesker, der tillidsfuldt, trygt og kreativt med selvtillid og

selvværd er i stand til aktivt at deltage i og skabe sociale fællesskaber.

”Det mest afgørende, som skete for os, da vi

var børn, var, at der var kærlig øjne som så

os. Så os med glæde og varme. Ikke fordi vi

havde de og de gode egenskaber, men bare

fordi vi var til”.

Johannes Møllehave, 1985.

DAGLIGDAGEN I VUGGESTUEN

Som pædagoger er vi "arkitekter" i opbygningen af en fælles pædagogisk hverdag. Her i

vuggestuen har vi etableret en hverdag, der ikke er båret af struktur og regler. Vi justerer os

løbende i forhold til hinanden og de opgaver, der skal løses. En hverdag, hvor hverken det

praktiske arbejde eller det pædagogiske arbejde med børnene er skemalagt, og hvor priori-

teringen af arbejdsopgaverne er tydelig: børn før praktisk arbejde – opvask kan vente, det

kan børn ikke.

Ved at fjerne unødige ”klokkeslæt” som oplysninger om, hvornår børnene kommer og går

og børnenes sovetider, har vi oplevelsen af, at tiden står til vores rådighed (dog har Aarhus

8

Kommunes indførelse af modulordningen desværre medført, at forældre med deltidsmodul

skal aflevere et skema med barnets komme- og gåtider. Dette bliver brugt administrativt).

Vuggestuen åbner og lukker på faste tidspunkter, ligesom pædagogerne kommer og går,

som mødeplanen foreskriver. Vi står til rådighed for børnene og jer forældre i hele vores

åbningstid. Vi” læser” børnenes behov og tager initiativer på denne baggrund. Så justerer

vi med vore kollegaer omkring den nærmere planlægning af et tiltag.

Strukturering og planlægning af hverdagen bruger vi kun, hvor det er nødvendigt

f.eks. ved større ture ud af huset og aktiviteter, hvor vi er afhængige af at vide, hvem der

gør hvad og hvornår. I det daglige, hvor opgaverne er kendte, tilstræber vi at arbejde i et

flow ved at flekse mellem opgaverne af pædagogisk og praktisk karakter.

Vi fastholder fokus på vores privilegium i friheden til selv at organisere vores arbejde, så

vores energi bliver brugt bedst muligt i forhold til det fantastiske i arbejdets karakter, nem-

lig vores kontakt til og samvær med børn, forældre og kollegaer. Vi sætter tiden fri og ska-

ber sammen med børnene en fællespuls, en dagsrytme, hvor børnene og de daglige gøre-

mål sætter en naturlig og tilbagevendende dagsorden.

Vi har en dagsrytme, et leverum, hvor vi som pædagoger værner om de lege og aktiviteter,

der opstår blandt børnene, ved at undgå unødige afbrydelser. Vi deltager i børnenes gøre-

mål, og vi bruger vores faglighed til at sætte aktiviteter i gang med børnene, der styrker og

udvikler dem, så de kan håndtere og udforske verden.

Vi tilrettelægger fordelingen af personaletimer, så der er flest voksne på arbejde på de tids-

punkter af dagen, hvor der er flest børn tilstede, og hvor der ligger mange praktiske opg.

Der vil ikke altid være en voksen fra jeres barns stue om morgenen. Men alle, børn som

voksne, kommer hurtigt til at kende hinanden, og børnene får etableret et trygt ”goddag” til

alle voksne.

Vi mener, det er naturligt og sundt, at børnene oplever en særlig tilknytning til de voksne,

der er på deres egne stuer, men vi voksne påtager os et ansvar for alle børnene, uanset

hvilken stue de har mest hjemme på. Det er vores ansvar som voksne at opsøge, invitere og

holde øje med de børn, der er i vores nærhed, så de er trygge ved alle voksne.

9

Årets gang sætter en naturlig dagsorden i vuggestuen. Årstiderne giver os forskellige mu-

ligheder for udfoldelse. I sommerhalvåret er aktiviteterne og dagligdagen præget af, at vi er

meget udenfor enten på legepladsen, på små ture i nærområdet eller på længere ture måske

med en medbragt madpakke. Nogle gange flytter vi aktiviteter som maling, læsning af bø-

ger, sang og rytmik ud, eller vi nyder, at der er mere plads til fysisk udfoldelse og tumler

op og ned ad bakken eller spiser udenfor. Hvis der er behov for det, kan nogle børn og

voksne gå ind lidt tidligere for at lave noget sammen på stuen.

I vinterhalvåret er vi mere inde. Mængden af tøj og kulden er afgørende for, om vi kan

komme ud både formiddag og eftermiddag. Bliver vi inde, er der mulighed for at lege og

deltage i forskellige aktiviteter som at bade i det store kar, rytmik, sang, leg, maling og

meget mere.

Efter en aktivitetsrig formiddag kommer børnene ind på badeværelset for at vaske hænder,

først og fremmest af hygiejnemæssige årsager, men for børnene er det også et signal om, at

det er tid til en anden af hverdagens kendte aktiviteter, nemlig frokosten.

Vi opfatter måltiderne som et socialt og kulturelt samlingspunkt, hvor vi alle, store som

små, samler os omkring måltidet. Vi både spiser og får småsnakket om oplevelser i løbet af

dagen og derhjemme, f.eks. hvem, der kommer og henter, eller måske bliver maden kom-

menteret.

Efter frokost kommer de mindste og mest trætte børn ud at sove først. De større børn får nu

mulighed for at lege forskellige spontane lege. Der lyttes og danses måske til musik, eller

en voksen sidder i sofaen med en gruppe børn og læser historie, alt imens de enkelte børn

bliver mere og mere trætte. Omkring kl. 12 er alle børn ude at sove.

De små børn, som endnu sover to gange om dagen, har deres egen rytme. Her planlægger

vi, i samarbejde med jer, barnets dag, så den tilgodeser barnets behov og rytme.

10

Fokus på børnenes trivsel og udvikling er vores kerneopgave i arbejdet i vuggestuen. Det

er derfor vigtigt, at vi øger vores viden om og dermed forståelse af det enkelte barn, at vi

skaber kontinuitet og overblik over viden, således at vi sikrer, at barnets historie er en del

af alles forudsætninger i det daglige pædagogiske arbejde. Viden om det enkelte barn og

barnets historie skal formidles til jer forældre i vores daglige kontakt.

Derfor samles personalet kort stuevis for at videregive evt. vigtige informationer og beske-

der vedrørende de enkelte børn.

Eftermiddagen organiserer vi, som tidligere beskrevet, efter årstiden, vejrets beskaffenhed

eller hvor mange personaler, vi er på arbejde.

Børn og voksne bevæger sig rundt i hele huset og etablerer aktiviteter på tværs af stuerne,

så både børn og vokse kan lære hinanden at kende. Denne bevægelighed har endvidere det

formål, at vi voksne kan gøre brug af hinandens forskellighed og forskellige kompetencer

til glæde for børnene.

TRADITIONER

Vi mener, det er vigtigt, at børnene oplever traditioner som:

fastelavn, hvor vi holder karneval om formiddagen og spiser fastelavnsboller om

eftermiddagen

påsketiden, hvor vi maler påskeæg og pynter lidt op på stuerne

den årlige sommerfest i august, hvor forældre, børn og personale spiser sammen

vores løvfaldsfest, hvor vi efter dans og hop i kastanjetræernes nedfaldne blade

hygger os med æbler og saft

til jul, hvor vi hver dag har fælles samling og julehygge før frokost i hele december

måned

julefrokosten for børn og personale

julegaver, hvor vi laver små kreative projekter, og alle de børn, der har lyst, har

mulighed for at lave en julegave

julehygge for hele familien med gløgg og æbleskiver en eftermiddag i december

enkelte fællesfredage, hvor der er hygge med sang og musik for alle børn og voks-

ne.

11

LEGETØJ OG MATERIALER I VUGGESTUEN

Vi køber godkendt legetøj af høj kvalitet. Både personale og I forældre skal kunne være

sikre på, at det legetøj, der indkøbes, er beregnet til leg for børn under 3 år. Dvs. at legetø-

jet ikke indeholder PVC eller phthalater, og at der ikke indgår små dele i legetøjet, som

barnet kan få i luftrøret. Derudover tilstræber vi at undgå legetøj, der giver støjgener. Vi

kan dog fravige disse principper, hvis det tjener et bestemt pædagogisk formål, men natur-

ligvis kun, når vi vurderer, at det er sikkert.

Alle materialer, vi bruger til kreativt arbejde med børnene, er garanteret giftfrie, og næsten

alle er materialer er rettet til børn under 3 år. ”Næsten” betyder, at vi med hensyntagen til

børnenes udvikling skal stille børnene over for udfordringer, der aktiverer og stimulerer

deres nysgerrighed og udvikling. Så når vi skønner, at børnene har brug for større udfor-

dringer, hvad angår brug af materialer, giver vi disse børn mulighed for at stifte bekendt-

skab med f.eks. perler, saks m.m. Disse aktiviteter sker dog kun med en tæt voksenstyring.

12

MAD OG MÅLTIDER I VUGGESTUEN

Morgenmad Der bliver ikke serveret morgenmad i vuggestuen. Vi forventer, at barnet har spist hjem-

mefra, inden det møder ind om morgenen. De tidlige børn, må gerne have deres egen mor-

genmad med.

Frokost

Det er af forældrene blevet besluttet, at frokostmåltidet består af kold mad 4 dage og en

dag med varmt mad, som hver dag bliver leveret af et cateringfirma. Maden består af rug-

brød, 3-4 forskellige slags pålæg, heraf mindst en slags fisk samt forskelligt grønt tilbehør.

Børnene får vand til maden.

Når maden ankommer, anretter en af det pædagogiske personale maden.

Eftermiddagsmad

Forældrene levere på skift brød, pålæg og smør til alle 26 børn og 2 stykker frugt om ugen,

til en fælles frugtkurv, der står på køleskabet. Vuggestuen køber mælk til eftermiddagsma-

den.

Vi tilbyder børnene vand i løbet af dagen, både når vi er inde og ude på legepladsen.

De yngste børn De yngste børn, under et år, følger deres egen kostplan og spiserytme. Mælken kan være

erstattet af modermælkserstatning og rugbrød kan erstattes af grød og begge dele er noget

vuggestuen står for indkøb af.

Sådan spiser vi

Før vi spiser, vasker vi hænder, og bagefter fordeler vi os ved de høje og lave borde. Ved

de høje borde kan nogle børn selv kravle op på trip trap stolene, andre skal have hjælp og

en bøjle til at blive siddende.

Vi spiser stueopdelt, men er der børn, som ønsker at spise på den anden stue en dag, er de

selvfølgelig meget velkomne til det. De større børn spiser ofte i en lille gruppe på gangen

eller i køkkenet, selvfølgelig sammen med en voksen.

Maden er sammen med porcelænet stillet op på rulleborde. Mens disse bliver hentet i køk-

kenet af en voksen og eventuelt nogle børn, kan de børn og voksne, der venter ved borde-

ne, synge en sang. Det kan være alt fra kendte børnesange til en lejlighedssang som ”nu

13

kommer maden snart”. Der kommer dug på bordet, for hyggen og så er det lyddæmpende.

Den voksne, der sidder ved bordet fordeler porcelænet til børnene. Vi starter som regel

med at få lidt at drikke, så der er ro, mens fadene kommer på bordet.

Maden er anrettet, så den tager sig indbydende og farverig ud. Den er serveret på fade,

hvor børnene dels kan overskue, hvad der er på, og dels selv kan vælge, hvad de vil have

på rugbrødet. De mindste får selvfølgelig hjælp til at vælge og får maden skåret ud i pas-

sende størrelser.

Personalet spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene.

Børn, der vælger mad fra, motiveres til at prøve at smage, men der er ingen tvang. Falder

maden ikke i børnenes smag, tilbyder vi brød med smør. Der er selvfølgelig forskel på at

være 1 år og 2 år, når man spiser. Den 2-årige håndterer selv bestik med stor sikkerhed,

mens det kniber med træfsikkerheden for den 1-årige. Her hjælper vi med en ekstra

ske/gaffel. Vi har vide rammer for, hvordan der spises. Børnene må gerne røre ved maden,

pille i den og sortere det fra, som de ikke ønsker.

Vi har ikke regler om, at alle skal være færdige med at spise, før vi går fra bordet. Men vi

opfordrer de hurtigst spisende børn til at blive siddende lidt endnu for hyggens skyld, så

måltidet ikke bliver opløst, før det er kommet i gang. Efterhånden som børnene er færdige

med at spise, får de hver især en klud, som de enten selv kan tørre hænder og mund i, eller

en voksen kan hjælpe med rengøringen. De børn, der ikke er færdige med at spise, spiser

ufortrødent videre, mens de, der er færdige, leger omkring dem.

Hvornår vi spiser

Frokosten bliver serveret omkring kl. 10.00. Når vi er på tur, sker det, at vi kommer senere

hjem. Så er der taget mad fra, og de, der har været på tur sammen, spiser sammen.

Eftermiddagsmåltidet er ved 14-tiden, hvor næsten alle er stået op. Her kan vi også godt

dele os op, så nogen spiser i køkkenet, ellers foregår det stuevis. Vi er færdige kl. ca.

14.30, hvorefter lege og anden aktivitet forsætter inde eller ude.

Sukkerpolitik

Vuggestuen vil ved enkelte arrangementer servere pebernødder (i julemåneden), æbleski-

ver med tilbehør til forældre-julehyggen en lille julepose med julegodter og fastelavnsbol-

ler og popcorn til fastelavnsfesten samt is til enkelte særlige arrangementer.

Ønsker I ikke, at jeres barn får tilbudt nogen form for sukker til disse arrangementer, skal I

blot orientere personalet herom.

Fødselsdage

Når børnene har fødselsdag, markerer vi det gerne her i vuggestuen, hvor vi pynter op om-

kring eftermiddagsmaden. Vi synger fødselsdagssang, har flag på bordet og en festlig

stemning. Hvis du ønsker at bidrage til festen her, må du komme med frisk frugt hjemme-

bagt kage, boller, pølsehorn eller flødeis.

Vi vil også gerne komme til fødselsdag hjemme hos jer sammen med nogle børn fra stuen,

hvis det er muligt. Hvis I vil traktere os med noget spiseligt, kan I enten bage kage, boller

eller lave frokost til os, eller vi kan selv tage madpakker med. Slikposer er ikke tilladt.

14

KOMMUNIKATION

Den daglige kontakt

Vi vægter tid til kontakt med jer forældre højt i dagligdagen, både når vi modtager jeres

barn, og når det bliver hentet. Det er i dette daglige møde, at vigtige beskeder og informa-

tioner om barnet hjemme og i vuggestuen bliver udvekslet. Informationer, der kan have

betydning for barnets dag i vuggestuen, og når det kommer hjem igen. Det er ikke altid,

der i det daglige er mulighed for længere dialoger, da vi som voksne ofte står midt i det

daglige arbejde og samvær med børnene. Især eftermiddagen kan til tider være sparsomt

dækket ind personalemæssigt. Det kan betyde, at jeres ønsker om en mere detaljeret tilba-

gemelding om jeres barns dag måske ikke opfyldes helt tilfredsstillende. I må så vente med

en mere oplysende eller uddybende snak til dagen efter, hvor I kan få en snak med en pæ-

dagog fra stuen.

Skriftlig information/opslag

Der kommer jævnligt informationer fra både Dagtilbudslederen og fra Vuggestuen Minde-

gade. I finde informationerne på BørneIntra, og vi hænger også et eksemplar op på foræl-

dreopslagstavlen. Derforuden kan I på fjernsynsskærmen i gangen se billeder fra dagligda-

gen i vuggestuen. Billederne vil ikke altid være dagsaktuelle, og måske er det ikke lige dit

barn, der har været i fotografens linse den dag, men billederne skulle gerne give jer et ind-

tryk af vores dagligdag her i vuggestuen.

I vil også kunne finde billeder på BørneIntra, som I ved starten i vuggestuen får en beskri-

velse omkring og et brugernavn til. BørneIntra er et lukket intranet, hvor I finder nyttige

informationer, nyhedsbreve, referater, billeder osv. som kun vedrører børn og forældre i

Vuggestuen Mindegade. Der er også en mulighed for at komme på vores hjemmeside og

dagtilbuddets hjemmeside fra BørneIntra. Enkelte informationer vil komme i papirform,

men det meste skal findes på BørneIntra.

På gangen ved siden af køkkendøren finder I forældreopslagstavlen, hvorpå I kan finde

forskellige opslag fra officiel og intern side. I forældre er også meget velkomne til at hæn-

ge opslag op, der kunne have interesse for andre forældre.

Hvad der sker i løbet af dagen, skriver vi på den hvide tavle over for indgangsdøren.

15

Har I en e-mail, vil vi gerne have jeres adresse, så vi også kan benytte denne kommunika-

tionsmulighed, hvis det skulle blive nødvendigt.

Der er fra vores side en forventning til jer om, at I læser de informationer, I får fra os. Så er

vi også på den måde i fællesskab sammen om børnenes trivsel i vuggestuen.

Forældresamtaler

Vi betragter forældresamtaler på flere måder.

Den daglige kontakt:

Hvor der sker en hurtig udveksling af dagens gang.

Forældresamtaler:

Omkring tre måneder efter jeres barn er begyndt i vuggestuen, inviterer vi til den første

forældresamtale, hvor vi sammen taler om jeres barns første tid i vuggestuen og samspillet

med de andre børn og voksne. Inden samtalen vil vi bede jer overveje nogle relevante em-

ner omkring barnet og dets start i vuggestuen.

Udover denne første samtale bliver I ligeledes tilbudt en samtale, når barnet er ca. 2,5 år.

Der får I udleveret et fortrykt materiale, som I kan gennemgå og udfylde, inden I kommer

til samtalen. Personalet forbereder samtalen ud fra samme materiale.

Der kan selvfølgelig opstå behov for samtaler udover disse to. Det kan være både jer eller

os, der kan have behov for i fred og ro at diskutere og udveksle viden omkring jeres barn.

Hvis I oplever et sådant behov, finder vi et tidspunkt, hvor det kan lade sig gøre at tale om

tingene.

Forældremøder:

Vi holder flere korte forældremøder om året. Her inviteres en bestemt gruppe forældre, der

har en fælles dagorden omkring deres børn. Det kan f.eks. være ”Ny i vuggestuen”,

”Storbørns gruppen – klar til børnehave” eller andre fælles interesseemner, der kan være på

dagordnen. Møderne ligger typisk sidst på eftermiddagen, en times tid, hvor vuggestuen

kan passe jeres barn, hvis det ønskes.

Kontorsnak

Hvis der er noget presserende, som I gerne vil snakke om, og I oplever, at personalet ikke

lige har tid, så kom ned på kontoret. Med mindre der står ”Er hos børnene”, ”Er ude af

huset” eller ”Møde” på lågen, er I meget velkomne til at komme ned. Dette gælder også,

hvis der er et emne af en mere overordnet karakter, som I har behov eller lyst til at drøfte.

Det er vigtigt for vores samarbejde, at I kommer frem med det, som I har på hjertet.

Forældrearrangementer

I årets løb inviterer vi til forskellige arrangementer i vuggestuen. Bl.a. Sommerfesten i

juni, og julehygge i december og om efteråret, er der valg til forældrerådet.

Det er en god ide, at deltage i vuggestuens arrangementer, her skabes kontakten med de

andre forældre og I får indblik i jeres barns hverdag. Vi giver besked om dato og tidspunkt

for de forskellige arrangementer i god tid, så I har mulighed for at planlægge jeres delta-

gelse.

16

DE PRAKTISKE TING

Stamkort

Når jeres barn starter i vuggestuen, skal I udfylde et stamkort. Her er samlet oplysninger,

der er vigtige for os. Det gælder jeres barns vaccinationer, telefonnumre til hjem og arbej-

de, adresse, læge og meget mere. Det er vigtigt, at I holder stamkortet a jour ført med hen-

syn til telefonnumre, så vi altid kan få fat på jer om nødvendigt. Vi kører aldrig i private

biler, så derfor er det ikke nødvendigt, at I giver os en kørselstilladelse.

At færdes i vuggestuen

Når du som forælder opholder dig i vuggestuen både til hverdag og til fest, har du ansvaret

for dit eget barn, men du skal dog følge de henvisninger, vi giver. Det er henvisninger, vi

efterlever i vores dagligdag sammen med dit barn, og det er henvisninger, der er væsentlige

for dit barns sikkerhed.

- Forlad aldrig dit barn på puslebordet eller på bordet i garderoben

- På legepladsen skal lågen lukkes med lås og slå, hver gang du bruger den

- Luk døre, du møder lukkede, efter dig

- Tag aldrig andre børn end dit eget med ind fra legepladsen

- Hold øje med, at glasdøren ved garderoben lukker helt i, inden du går videre

- Sid ikke på kanten til ”sandkassen”, og brug ikke stolperne til balancegang

- Vuggestuen er røgfri, der ryges ikke i lokalerne, i porten, på ture eller i børns nær-

hed.

Så længe I opholder jer i og omkring vuggestuen, har vuggestuen ansvaret for sikkerheden,

derfor disse henvisninger.

Kommer I med jeres barn, lige når klapvognene er kørt frem, og vi skal på tur, er det vig-

tigt, at I kontakter en voksen, inden I spørger jeres barn, om det vil med på tur. Der er må-

ske allerede er lavet aftaler med børn, der skal på tur, og måske er det ikke jeres barns tur

til at komme af sted lige den pågældende dag. Der vil altid være en voksen, som kan tage

imod jeres barn enten på legepladsen eller indenfor.

Sygdom

Giv os besked, når jeres barn er sygt og ikke kommer i vuggestuen. Sygdommen kan have

interesse for de andre forældre, og f.eks. ved børnesygdomme, skal vi oplyse de andre for-

ældre om sygdommen med et opslag. Er jeres barn sygt i en længere periode, er det rart, at

I holder os orienteret om, hvordan det går.

Syge børn skal ikke være i vuggestuen. Vi kan ikke give dem den omsorg, som de har brug

for, og de syge børn kan smitte.

Det er meget vigtigt, at jeres barn er helt raskt, når det kommer igen efter en sygdomsperi-

ode. Barnet er raskt, når det kan deltage i vores hverdag igen. Det betyder, at jeres barn

både skal kunne opholde sig ude og inde, når det kommer tilbage til vuggestuen.

Efter en omgang diarre, skal barnet have haft en normal afføring hjemme, inden det kom-

mer i vuggestuen igen.

Tænk også på, at jeres barn godt kan virke frisk derhjemme, men have det skidt i instituti-

onen, hvor der er mindre ro, og hvor der ikke hele tiden er mulighed for at være hos en

voksen.

Bliver jeres barn sygt her i vuggestuen, ringer vi efter jer. Vi har ikke resurser til at tage os

forsvarligt af syge børn. Hvis jeres barn er utilpas og pylret og derfor har behov for ekstra

17

omsorg, sender vi også bud efter jer. Det betyder, at det ikke altid er et spørgsmål om at

have feber eller ej, når vi ringer efter jer.

Medicin

Pædagogerne må ikke give medicin i vuggestuen. Dette gælder også alternativ- og blom-

stermedicin. Undtaget er tilfælde, hvor medicinen gives forebyggende som f.eks. stesolid

ved feberkramper eller astmamedicin ved luftvejsgener. Der skal altid være en skriftlig

instruktion i, hvordan medicinen skal gives, og medicinen skal være ordineret til jeres barn.

Tilskadekomst

Hvis jeres barn kommer alvorligt til skade, tager vi barnet til behandling på skadestuen. Vi

forsøger dog altid først at kontakte jer, hvis der er sket et uheld. Måske har I selv mulighed

for at bringe barnet på skadestuen, eller vi kan mødes derinde. Vi medbringer barnets

stamkort, og derfor er det vigtigt, at I jævnligt er opmærksomme på at få oplysningerne på

kortet opdateret.

Snore i tøj

Der må af sikkerhedsmæssige grunde ikke være nogen form for løsthængende snore i bør-

nenes tøj. Det gælder forneden på jakker, ved hætter, i små huer, på bukseben og i trøjer.

Om vinteren må de ligeledes ikke have halstørklæde på.

Hårspænder

Børnene må ikke have hårspænder i håret i vuggestuen, pga. risiko for at de og mindre

børn kommer dem i munden og kommer galt af sted. Hvis det er nødvendigt at sætte håret

op er større elastikker, uden pynt, som ikke falder ud at anbefale

Sengetøj

I skal selv komme med dyne- og pudebetræk, vi har dyne og pude. Der vil så, ca. en gang

om måneden, komme en seddel op når det er tid til at I skifter sengetøj.

Sutter

Vi tilstræber, at børnene ikke bruger sutten i de vågne timer, fordi det kan have indvirkning

på den sproglige udvikling. Nogle børn kan også blive mere passive med en sut i munden.

Også af hygiejnemæssige grunde går børnene ikke rundt med sut hele tiden, fordi de går og

tager hinandens sutter. Bliver barnet ked af det, er det selvfølgelig dejligt med lidt trøst fra

en sut.

Hvis barnet bruger sut, er det jeres ansvar, at der er en sut i vuggestuen og gerne et par

ekstra. Vi har ikke ekstra sutter i vuggestuen. I skal selv tage sutter med hjem og rengøre

dem. På badeværelset får barnet en krog til sutten, som den skal hænge på, når barnet ikke

bruger den, og i barnets kurv er der et krus til ekstra sutter.

Legetøj

Vi vil opfordre til, at I nøje overvejer, om barnet skal medbringe legetøj hjemmefra. En

sovebamse kan være vigtig, men vi kan ikke garantere, at den kan findes, når barnet skal

hjem. Eget legetøj skal ligesom vuggestuens eget legetøj leve op til sikkerhedskravene for

legetøj til børn under 3 år. Hvis det er legetøj som ikke må komme med ind i vuggestuen,

vil vi gerne, at det er jer der tager konflikten med barnet om at aflevere den inde I kommer

ind så konflikten ikke tages med ind i vuggesten, for pædagogerne at løse.

18

Mødetider

Vi har ingen faste tider for, hvornår I skal aflevere jeres barn i vuggestuen. Vi henstiller

dog til, at I ikke afleverer jeres barn, mens vi spiser frokost, da det kan være svært for bar-

net at sige farvel midt i maden, når vi er travlt beskæftiget med at hjælpe de andre børn.

En gang imellem planlægger vi længere ture eller besøg hos nogle af de andre børn. Det

kan betyde, at vi skal med bus eller være et sted på et bestemt tidspunkt. Hvis jeres barn

skal deltage, hænger vi enten et opslag på garderoben eller giver jer besked om, hvornår

jeres barn skal være her i vuggestuen for at komme med. Det er selvfølgelig i orden, hvis I

foretrækker at komme senere med jeres barn, men så kommer jeres barn ikke med. Det er

jeres valg, og det respekterer vi.

Garderoben

I barnets garderobe er der plads til udetøj, hjemmesko og udesko. Sørg altid for, at der er

tøj til al slags vejr afhængigt af årstiden. Skriv navn i sko og tøj, så er det lettere for os at

holde styr på, hvis der er hvis, og det er nemmere at finde bortkommet tøj. Af sikkerheds-

mæssige årsager må der ikke ligge plastikposer fremme i garderoben og ligeledes må løst

hængende snore ikke forefindes i tøjet, heller ikke i huer.

Fredag skal garderoberummet tømmes helt pga. rengøring.

Badeværelset Jeres barn får sin egen kurv på badeværelset. Her skal der altid være et sæt skiftetøj fra

yderst til inderst. Tjek selv engang imellem, hvordan det står til med forsyningen, og om

der er vasketøj. I denne kasse skal der også være et sæt sovetøj, der passer til årstiden. Vi

giver besked, når der skal suppleres med varmere tøj. Put også jeres barns sut, sovedyr

eller anden uundværlig sovekammerat i denne kasse. I må meget gerne tjekke, hverdag, om

der er en sut på krogen.

Fri- ferie- og lukkedage Giv os besked, når jeres barn holder fri. Det sker, at vi kan spare på vores sparsomme vi-

kartimer, fordi der er færre børn i vuggestuen. I forbindelse med ferier og helligdage, spør-

ger vi til, om jeres barn holder fri. Det gør vi, fordi det betyder meget for vores planlæg-

ning af egne ferier og fridage, da vi jo ikke vil tømme vuggestuen for kendte voksne.

19

Vi holder ferielukket de tre hverdage før påske, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, uge 29

og 30 og mellem jul og nytår.

Dagtilbuddet står for at arrangere fællespasning. Der vil være en eller to voksne fra vugge-

stuen, som tager med i den anden institution de pågældende dage. Vi kan dog ikke love

kendte ansigter i hele åbningstiden.

Vi vil gøre opmærksom på, at såvel børn som voksne har brug for en længere ferie en gang

imellem, hvor de daglige rutiner bliver brudt og samværet i familien bliver anderledes end

til dagligt. I ferien samler store som små kræfter og overskud til dagligdagen.

Når andre skal hente jeres barn

Som hovedregel må et barn kun hentes af sine forældre. Hvis der er andre, der skal hente

jeres barn, skal vi derfor have besked om dette. Vi noterer beskeden og sikrer os, at alle

ved, hvem der skal hente jeres barn. Vi kan dog lave faste aftaler om, at bestemte personer

må hente jeres barn uden, at I har givet os besked på forhånd. I skal notere dette på barnets

stamkort.

Fotografering Vi tager ofte billeder af børn og voksne i vuggestuen. Vi bruger billederne til at vise et

øjebliksbillede af vores hverdag. Billederne vil I kunne se på plancher rundt omkring i hu-

set, på tv-skærmen og på BørneIntra. Vi ser billederne som en god mulighed for, at børn og

voksne kan tale om sammen om de ting, vi laver i dagligdagen.

Hvis I som forældre vil tage billeder i vuggestuen, skal I indhente tilladelse fra de andre

forældre først. I kan f.eks. hænge et opslag op eller give børnene en seddel med hjem og

bede om tilladelse til at tage billeder, f.eks. til jeres barns fødselsdag. Ønsker I ikke, at en

anden forældre tager billeder af jeres barn, skal I gøre personalet opmærksom på det.

Personalet vil kunne tage videoklip af børnene efter først at have orienteret forældrene om

det. Det kan være til brug i et pædagogisk udviklingsarbejde eller til fremvisning ved et

forældrearrangement. Videoklippene bliver slettet efter brug. I forældre må ikke optage

video i vuggestuen.

Skriftlige opgaver

Vi er en uddannelsesinstitution. Det betyder, at vi løbende modtager lønnede praktikanter

fra seminarierne i et halvt år ad gangen. De studerende laver skriftlige opgaver over tema-

er, der berører vores hverdag. I disse opgaver kan der indgå beskrivelser af vores dagligdag

eller observationer af børn og voksne. Her betinger vi os, at alle er anonyme, så kun vug-

gestuens navn optræder i opgaven. Derfor giver vi jer ikke direkte besked, hvis jeres barn

anonymt er omtalt i en opgave

.

20

FORÆLDRERÅDET OG BESTYRELSEN

Forældreråd

Hver afdeling har et forældreråd bestående af 5 forældrevalgte repræsentanter plus evt.

suppleanter, 1 medarbejderrepræsentant og den pædagogiske leder.

Forældrerådet udpeger en repræsentant til dagtilbuddets bestyrelse.

Forældrerådet er med til at planlægge dagligdagen i den enkelte afdeling, og de er med til

at kvalificere de beslutninger, der skal tages i bestyrelsen.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter fra dagtilbud-

dets afdelinger samt dagtilbudslederen. Bestyrelsens hovedopgave er at fastlægge princip-

per for dagtilbuddet og skal desuden arbejde for at skabe en fælles forståelse mellem for-

ældre og pædagoger.

Bestyrelsen er høringsorgan for byrådet og skal høres inden byrådet træffer en beslutning

om ændringer i det principielle grundlag for institutionens drift.

Både forældrerådsmøderne og bestyrelsesmøderne er præget af informationer, inspirerende

samtaler og diskussioner.

21

MODULORDNING

Aarhus Kommune har i 2011 vedtaget, at forældre med børn i en daginstitution, skal vælge

mellem et fuldtidsmodul og et deltidsmodul på henholdsvis over eller under 30 timer om

ugen.

Denne modulordning har betydning for vores personalenormering, hvor vi må regulere

antallet af personaletimer i forhold til jer forældres modulvalg. Dagtilbuddets leder vurde-

rer en gang om året, hvilke konsekvenser modulvalgene i den enkelte afdeling vil få for

personalenormeringen i den pågældende afdeling.

Vælger man deltidsmodul, skal man en eller to gange om måneden aflevere en seddel,

hvorpå man skriver barnets møde- og gå-hjem-tid for de næste to eller fire uger. Disse mø-

detider kan kun ændres med 14 dages varsel. Det er kun tilladt at befinde sig i institutionen

efter den skrevne mødetid, og man skal være ude af vuggestuen inden den skrevne gå-

hjem-tid. Ved forældresamtaler skal man indregne den tid, der er sat af ind i modultiden.

AT SLUTTE I VUGGESTUE

Det kan være lige så svært at tage afsked med vuggestuen som at sige goddag til den. Hvor

det oftest er barnet, der har svært ved starten, er det tit forældrene, der kan have svært ved

at slutte. Børnene glæder sig til børnehaven, selvom de jo ikke forstår konsekvenserne af at

skulle starte der. De har udviklet sig til at kunne modtage de udfordringer og oplevelser,

der byder sig i børnehaven, og vi oplever, at de er parate og robuste til et skift. Som foræl-

dre er man mere rettet mod det, at der skal siges farvel til det kendte og trygge miljø, og

man oplever bekymringen omkring, hvordan ens barn skal møde og indgå i den nye dag-

ligdag i børnehaven.

Vi arbejder med overgangen fra at være lille til at blive stor ved, at jeres barn, efterhånden

som det bliver større, deltager i flere og mere krævende aktiviteter her i vuggestuen. Det

kan være at komme på gåtur i stedet for at sidde i en klapvogn, at få støtte til selv at tage

tøj af og på, at smøre sin mad selv, at deltage i længere udflugter væk fra vuggestuen, at de

voksne skaber ro og rum til, at de store børn selv kan etablere lege og løse konflikter og

meget andet.

22

AFSLUTNING

Vi håber, at denne pjece er til nytte for jer, og at den kan være til hjælp i forbindelse med

jeres barns start og jeres videre brug af vuggestuen. Er der spørgsmål, I ikke får besvaret i

denne introduktion, er I selvfølgelig altid velkomne til at spørge.