Version studieåret 2014/2015 - sund.ku.dk · Kurset har til formål at indføre de studerende i de basale principper for biostatistik og epidemiologi kombineret med eksempler på

2012-STUDIEORDNING FOR DEN SUNDHEDSFAGLIGE KANDIDATUDDANNELSE

VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Kapitel 1 Formål § 1 Formål Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har til formål at kvalificere studerende med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse og suppleringsuddannelse til at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsfunktioner i den private og offentlige sektor. Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har kandidaten ret til at anvende titlen cand.scient.san. Den engelske titel er Master of Health Science. Stk. 3. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er normeret til 120 ECTS-point. Stk. 4. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse hører under Censorkorpset for den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Kapitel 2 Adgangskrav § 2 Adgangskrav Der optages hver år 30 studerende på kandidatuddannelsen. Optagelse forudsætter en bestået sundhedsfaglig suppleringsuddannelse gennemført ved Syddansk Universitet, Aarhus Universitet eller Københavns Universitet. Stk. 2. Bestået suppleringsuddannelse ved Københavns Universitet giver ret til optagelse på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Københavns Universitet i direkte forlængelse af afsluttet suppleringsuddannelse. Stk. 3. Ansøgere, der ikke opfylder kravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, kan optages. Der kan fastsættes krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget Stk. 4. Hvis antallet af kvalificerede ansøgere overstiger optagelseskapaciteten, vil ansøgningerne blive vurderet af et optagelsesudvalg. Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering, hvori indgår dokumenteret selvstændig præstation indenfor forskning, undervisning, uddannelsesplanlægning, kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring, motivation for at søge uddannelsen og relevant erhvervserfaring. Kapitel 3 Modulopbygning, undervisningsaktiviteter og eksamensaktiviteter § 3 Modulopbygning og elementer Uddannelsen er opbygget af moduler, der er fordelt på biomedicinske og kliniske fag, samfunds- og adfærdsfag, sundhedsfag, forskningsmetodologiske fag, selvstændige opgaver/projekter og valgfri forløb. Den biomedicinske og kliniske undervisning gennemføres som fagintegrerede kurser, hvor der udover biomedicinske og kliniske emner indgår samfunds- adfærdsfag og sundhedsfag. De enkelte fagintegrerede kurser er beskrevet i § 5 nedenfor. For samfunds- og adfærdsfag og forskningsmetodologi udbydes der herudover selvstændige kurser. Undervisningen gennemføres som en kombination af forelæsninger, øvelser og problembaseret læring (på engelsk Problem Based Learning).

- 1 -

Version studieåret 2014/2015

§ 4 Tidsgrænser Senest fire år efter start på kandidatuddannelsen skal den studerende afslutte uddannelsen. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid. Stk. 2. Studienævnet kan dispensere fra fristen i stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. § 5 Beskrivelse af kurser Undervisningen på alle kurser gennemføres på dansk. Der kan på nogle kurser være dele af pensum eller supplerende litteratur som kun forefindes på engelsk eller svensk eller norsk. Stk.2. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse indeholder følgende kurser fordelt på fire semestre:

Semester Kursus ECTS

1. semester Integreret kursus i fysisk aktivitet 7,5

1. semester Kursus i samfunds- og adfærdsfag 1 0

1. semester Integreret kursus i hjernens basale funktioner

og sygdomme 7,5

1. semester Kursus i forskningsmetoder 1, del 2 0

1. semester Valgfrit forløb 10

2. semester Integreret kursus i hjerte- og lungefunktion

sygdomme 7,5

2. semester Kursus i forskningsmetoder 1, del 2 0

2. semester Selvstændigt projekt 0

2. semester Valgfrit forløb 5

3. semester Kursus i forskningsmetoder 2 0

3. semester Kursus i samfunds- og adfærdsfag 2 0

3. semester Integreret kursus i reproduktion, vækst og

cancer 7,5

4. semester Kandidatspeciale 0

- 2 -


1. semester Integreret kursus i fysisk aktivitet Navn på engelsk: Integrated Course in Physical Activity ECTS: 7,5 Placering: 1. semester Målsætning: Kurset skal gøre den studerende i stand til at redegøre for væsentlige fysiologiske faktorer bag fysisk aktivitet i kontinuummet fra langvarig immobilisering til motion og idræt. Den studerende skal videre kunne redegøre for bevægeapparatets tilpasning til fysisk aktivitet/træning og beskrive betydningen af fysisk aktivitet i forebyggelse (primær, sekundær, tertiær) og behandling. Desuden er det kursets mål, at den studerende kan redegøre for, hvordan effekten af fysisk aktivitet vurderes Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og problembaseret læring Obligatoriske elementer: Aflevering af to porteføljebeskrivelser Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne:

• beskrive bevægeapparatets vigtigste respons på inaktivitet • beskrive aldersrelaterede ændringer i bevægeapparatets funktion • redegøre for grundlæggende epidemiologiske aspekter ved fysisk aktivitet i

normalbefolkningen og ved sygdomme og skader i bevægeapparatet • overordnet kunne beskrive bevægeapparatets funktion, herunder det muskuloskeletale

system, det neuromuskulære system og hjerte/lunge og kar systemet i relation til fysisk aktivitet og træning

• redegøre for basale principper for træning • kunne anvende International Klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse

og helbredstilstand (ICF) • beskrive væsentlige aspekter af arbejdsmiljøets betydning for sygdomme og skader på

bevægeapparatet • redegøre for motivation og barrierer for fysisk aktivitet • kunne redegøre for metoder til måling af fysisk funktion – muligheder og begrænsninger • kunne redegøre for indholdet af en en videnskabelig artikel omhandlende fysisk

aktivitet, træning og/eller genoptræning og forholde sig kritisk til den • analysere en videnskabelig artikel og identificere de væsentligste komponenter i

artiklens afsnit ”Introduction”, identificere hvilken type studiedesign artiklen anvender, samt identificere de væsentligste komponenter i ”Materials” og ”Methods”

• forstå de grundlæggende statistiske begreber anvendt i videnskabelige artikler omhandlende fysisk aktivitet, træning og/eller genoptræning

Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendelse af de to første porteføljebeskrivelser. Beståelsesfrist: Inden eksamen i integreret kursus i fysisk aktivitet Kursus i samfunds- og adfærdsfag 1 Kursusnavn på engelsk: Course in Social and Behavioural Sciences 1 ECTS:0 Placering: 1. semester

- 3 -


Obligatoriske elementer: Ingen Målbeskrivelse: Målsætning: Kurset har til formål at den studerende bliver i stand til at inddrage et individ og samfundsperspektiv i en empirisk og velfunderet teoretisk nuanceret sammenhæng med studiets biomedicinske elementer. I dette delkursus skal den studerende først og fremmest tilegne sig viden indenfor medicinsk sociologi og medicinsk psykologiske metoder med henblik på at inddrage denne viden i klinisk forskning og praksis Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og evt. øvelser, diskussioner, artikellæsning og fremlæggelse Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Ingen Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester Integreret kursus i hjernens basale funktioner og sygdomme Navn på engelsk: Integrated Course in the Basic Function and Illnesses of the Brain ECTS: 7,5 Placering: 1.semester Målsætning: Kurset skal gøre den studerende i stand til at integrere biomedicinsk viden inden for nervesystemet i en klinisk og samfundsmæssig sammenhæng. Kurset bygger på en blanding mellem kliniske, biomedicinske, samfunds- og adfærdsfag samt sundhedsfag Indgangskrav: Bestået eksamen i integreret kursus i fysisk aktivitet Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og problembaseret læring Obligatoriske elementer: Aflevering af to porteføljebeskrivelser Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne:

• redegøre for hjernens opbygning og funktioner • redegøre for metoder til beskrivelse af funktionsevne • redegøre for samspillet mellem akut og kronisk funktionsnedsættelse og de sociale og

samfundsmæssige implikationer • definere videnskabelige spørgsmål med fokus på pleje/omsorg samt rehabilitering inden for

området bevidsthed, hjerne, handicap og invaliditet • beskrive og diskutere sammenhænge mellem hjernens funktion og menneskets fysiske,

kognitive og adfærdsmæssige funktionsevne • kende til kliniske instrumenter i form af ratingscales og kliniske interview til vurdering af

funktion og symptomer ved neurologiske og psykiatriske sygdomme og kunne forholde sig kritisk til deres reliabilitet og validitet

• diskutere fordele og ulemper ved forskellige former for organisering af sygdomsbehandlingen (tværspeciale og tværsektoriel organisering; indlæggelse versus ambulant tilbud; specialafsnit, blandet/uselekteret afsnit, distriktsbaseret behandling, opsøgende psykoseteam)

• angive principperne for farmakologisk behandling af hjernesygdomme • angive principperne for virkninger og bivirkninger elektrokonvulsiv behandling og

lysbehandling ved psykiatriske sygdomme • kende til principperne for andre fysiske behandlingsformer i neurologien og psykiatrien

(fysioterapi, ergoterapi) • angive principperne for psykosociale behandlingsformer (psykoterapi, socialrådgivning,

dagcentre, forskellige boformer, kontaktpersoner) ved neurologisk og psykiatrisk sygdom

- 4 -


• diskutere mulige forebyggelsesmåder ved hjernesygdom • diskutere etiske dilemmaer ved neurologiske og psykiatriske sygdomme (tvang,

genetiskudredning, livsforlængende behandling, hjernedød) • diskutere håndteringen af dårligt forklarede somatiske symptomer • redegøre for principper for rehabilitering af hjernesygdom • beskrive og diskutere de biomedicinske temaer i en psykosocial kontekst (individ, samfunds

og globalt niveau) og • beskrive udvalgte samfunds- og adfærdsvidenskabelige begreber og teorier med

udgangspunkt i undervisningens emneområder • læse videnskabelige artikler omhandlende behandling og rehabilitering af patienter med

hjerne/bevidshedssygdomme og forholde sig kritisk til dem • identificere de væsentlige komponenter i afsnittene ’Introduction’, ’Materials og Methods’ • redegøre for studiedesign samt grundlæggende begreber anvendt i videnskabelige artikler

inden for fagområdet • definitioner og begrebsdannelse inden for rehabilitering herunder accelereret versus

konventionelt rehabiliteringsforløb • principper for Medicinsk Teknologi Vurdering eksemplificeret ved anvendelse inden for

apopleksi • fysisk aktivitet som intervention over for depression • væsentlige kvalitetskriterier ved vurdering af RCT-studier udfra review og

metaregressionsanalyser • standardiserede kliniske vejledninger i forbindelse med sedation • diskussion af let versus tung sedation • strategier for tilpasning til hverdagsliv for personer med demens samt metaanalyse anvendt

som metode ved kvalitative studier • psykosociale interventioner for omsorgspersoner tilknyttet alvorligt syge, som f.eks.

demensramte • integreret behandling versus standard behandling ved debut af psykotisk sygdom • rekruttering, compliance og etik ved inklusion af forsøgsdeltagere med psykisk sygdom. • tværfaglig og tværvidenskabelig forskning i rehabilitering

Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af to godkendte porteføljebeskrivelser Beståelsesfrist: Inden eksamen i integreret kursus i hjernens basale funktioner og sygdommeer Kursus i forskningsmetoder 1, del 1 Navn på engelsk: Course in Research Methods 1 ECTS: 0 Placering 1. semester Målsætning: Kurset har til formål at indføre de studerende i de basale principper for biostatistik og epidemiologi kombineret med eksempler på praktisk anvendelse og informationssøgning. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning og med øvelser og opgaveløsning Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelser Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: a) informationssøgning

- 5 -


• benytte Københavns Universitetsbiblioteks tilbud mht. informationskilder og søgning • definere et emne, der muliggør litteratursøgning i relevante databaser • søge i Medline, Cinahl, Embase og Cochrane Library samt kende andre relevante databaser • evaluere internetkilder

b) biostatistik • anvende deskriptive statistiske metoder, herunder gennemsnit, median, varians, spredning,

percentiler, hyppigheder og histogrammer • anvende simple metoder til hypotesetestning og bestemmelse af konfidensintervaller

herunder sammenligning af hyppigheder og middelværdier, estimation, konfidensintervaller og p-værdier

• anvende regressions- og korrelationsanalyse • beregne associationsmål for 2x2 tabeller med tilhørende konfidensintervaller • have kendskab til multipel regressionsanalyse • forstå principperne for forsøgsdesign og kunne udføre en styrkeberegning

c) epidemiologi • redegøre for, hvad aldersstandardisering er • redegøre for, hvad bias og confounding er • redegøre for, hvad deskriptiv og analytisk epidemiologi er • redegøre for epidemiologiske undersøgelsesdesign • kunne fortolke resultatet af epidemiologiske undersøgelser • kunne vurdere epidemiologiske artikler fra internationale tidsskrifter

Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af tilfredsstillende deltagelse i undervisningen og godkendelse rapporter fra obligatoriske øvelser Beståelsesfrist: Inden eksamen i forskningsmetoder 1 2. semester Integreret kursus i hjerte- og lungefunktion og sygdomme Navn på engelsk: Integrated Course in the Pulmonary and Cardiovascular Function and Illnesses ECTS: 7,5 Placering: 2.semester Målsætning: De studerende skal formå at integrere biomedicinsk viden inden for områderne hjerte, lunge og blod i en klinisk og samfundsmæssig sammenhæng Indgangskrav til kursus: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og problembaseret læring Obligatoriske elementer: Aflevering af to porteføjlebeskrivelser Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne:

- 6 -


• redegøre for hyppighed og betydning af væsentlige folkesygdomme, som berører hjerte og lunger

• redegøre for livsstilsfaktorers sammenhæng med vigtige hjerte- og lungesygdomme. • redegøre for principper vedrørende meget kostbar og højteknologisk behandling

(transplantation). • redegøre for centrale fysiologiske forhold vedrørende cirkulation • redegøre for væsentlige epidemiologiske forhold ved almindelig hjerte- og lungesygdom • redegøre for centrale fysiologiske forhold vedrørende ventilation • redegøre for centrale patogenetiske forhold ved udvikling af arteriosklerotisk hjertesygdom • redegøre for centrale patogenetiske forhold ved udvikling af kronisk obstruktiv

lungesygdom • redegøre for centrale patogenetiske forhold ved udvikling af allergi og astma • redegøre for almene principper vedrørende brug af højteknologisk og kostbar behandling • beskrive og diskutere de biomedicinske temaer i en psykosocial kontekst (individ, samfunds

og globalt niveau) • beskrive udvalgte samfunds- og adfærdsvidenskabelige begreber og teorier med


hjerte/lungesygdomme og forholde sig kritisk til dem • identificere de væsentlige komponenter i ’Introduction’ i ’Materials & Methods’ • redegøre for studiedesign samt grundlæggende begreber anvendt i videnskabelige artikler

inden for fagområdet • fastholdelse af patienter i forhold til hjerterehabilitering • tværvidenskabelig viden og forståelse om dyspnø samt kliniske og forskningsmæssige

metoder til observation, monitorering, intervention, behandling og lindring af dyspnø i den kliniske setting – herunder subjektivitet og oplevelse af dyspnø. Desuden at konceptualisere dyspnø i biopsykosocial sygdomsmodel og et samfundsmæssigt perspektiv

• tværvidenskabelig forståelse for risikofaktorer for udvikling af arteriosclerose – herunder betydningen af livsstilsændringer

• betydningen af effekten af ændringer i forbindelse med kost, rygning og fysisk aktivitet på hjertekarsygdomme, herunder arteriosclerose

• overveje og diskutere erfaringer/ principper for effektive livsstilsændringer • lungerehabilitering til øgning af KOL patienters handlekompetence, autonomi og livskvalitet • mestring af akut blodprop i hjertet i forhold til køn og etnicitet • pårørendes behov for information ved patienter med akut blodprop i hjertet • psykosocial betydning og konsekvens af astma i ungdommen/tidlig voksenliv • metoder og teori til understøttelse af fællesskaber som ressource i unge voksnes mestring af

alvorlig/kronisk) sygdom • forudsætninger og målsætninger for empowerment i forbindelse med (introduktion af) tilbud

om livsstilsændringer Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af godkendelse af to porteføljebeskrivelser Beståelsesfrist: Inden eksamen i integreret kursus i hjerte- og lunge funktion og sygdomme

- 7 -


Kursus i forskningsmetoder 1, del 2 Navn på engelsk: Course in Research Methods 1 ECTS: 0 Placering 2. semester Målsætning: Kurset har til formål at indføre de studerende i de basale principper for biostatistik og epidemiologi kombineret med eksempler på praktisk anvendelse og informationssøgning. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning og med øvelser og opgaveløsning Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelser Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: a) informationssøgning

• benytte Københavns Universitetsbiblioteks tilbud mht. informationskilder og søgning • definere et emne, der muliggør litteratursøgning i relevante databaser • søge i Medline, Cinahl, Embase og Cochrane Library samt kende andre relevante databaser • evaluere internetkilder

b) biostatistik • anvende deskriptive statistiske metoder, herunder gennemsnit, median, varians, spredning,

percentiler, hyppigheder og histogrammer • anvende simple metoder til hypotesetestning og bestemmelse af konfidensintervaller

herunder sammenligning af hyppigheder og middelværdier, estimation, konfidensintervaller og p-værdier

• anvende regressions- og korrelationsanalyse • beregne associationsmål for 2x2 tabeller med tilhørende konfidensintervaller • have kendskab til multipel regressionsanalyse • forstå principperne for forsøgsdesign og kunne udføre en styrkeberegning

c) epidemiologi • redegøre for, hvad aldersstandardisering er • redegøre for, hvad bias og confounding er • redegøre for, hvad deskriptiv og analytisk epidemiologi er • redegøre for epidemiologiske undersøgelsesdesign • kunne fortolke resultatet af epidemiologiske undersøgelser • kunne vurdere epidemiologiske artikler fra internationale tidsskrifter

Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af tilfredsstillende deltagelse i undervisningen og godkendelse rapporter fra obligatoriske øvelser Beståelsesfrist: Inden eksamen i forskningsmetoder 1 Selvstændigt projekt Navn på engelsk: Project ECTS: 0 Placering: 2. semester Målsætning: Den studerende skal gennem arbejdet med et selvstændigt formuleret projekt indøve den videnskabelige arbejdsproces og problemorienterede tænkemåde med anvendelse af den indlærte forskningsmetodologi

- 8 -


Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsform: Den studerende vil under arbejdet med projektet være tilknyttet en vejleder til 15 timers vejledning. Projektet kan udarbejdes på dansk eller engelsk Obligatoriske elementer: Ingen Målbeskrivelse: Ingen Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester 3. semester Kursus i forskningsmetoder 2 Navn på engelsk: Course in Research Methods 2 ECTS: 0 Placering: 3. semester Målsætning: Undervisningen skal indføre den studerende i principper for (videnskabs)etik, videnskabsteori, klinisk forskning og kvalitative metoder samt anvendelse af disse Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning med øvelser og opgaveløsning Obligatoriske elementer: Skriftlige øvelser Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende skal kunne:

• identificere etiske problemstillinger og gennemføre en rationel etisk argumentation under anvendelse af de etiske grundbegreber vedrørende, forebyggelse og screening, prioriteringer indenfor sundhedsvæsenet og forsøgsdyrsetik og have kendskab til lovgivning på området

• anvende de videnskabsteoretiske grundbegreber • redegøre for den videnskabelige proces indenfor sundhedsvidenskabelig forskning, herunder

have kendskab til samfundsvidenskabelig og humanistisk tænkning og argumentation • analysere videnskabelige problemstillinger og videnskabelig argumentation • redegøre for, hvad forskning er, og hvilken betydning forskning har for patientbehandling og

pleje, for egen og et fags udvikling, for undervisning og for samfundet • redegøre for de forskellige former for klinisk videnskabelige undersøgelser, herunder kunne

angive fordele og ulemper ved disse • redegøre for principper i den klinisk kontrollerede undersøgelse, herunder kunne forklare

betydningen af bias, blinding og randomisering • redegøre for principperne i litteratursøgning, herunder kunne beskrive en søgestrategi • læse og kritiskvurdere videnskabelig original litteratur • skrive en protokol med henblik på et projekt eller ph.d.-stipendium • afrapportere et videnskabeligt arbejde i form af et abstract, en poster og – med vejledning –

en mindre videnskabelig artikel • anvende informations- og kommunikationsteknologi til udfærdigelse og fremlæggelse af

projekter og resultater af projekter • redegøre for de forskellige indfaldsvinkler og metoder til udvælgelse (sampling) indsamling,

analyse og fortolkning af kvalitative data • redegøre for de kvalitative metoders videnskabsteoretiske forankring og

anvendelsesmuligheder • anvende kvalitetskriterier/Malterud guidelines til vurdering af videnskabelige artikler, der

anvender kvalitative design og metoder

- 9 -


• redegøre for de vigtigste principper ved gennemførelse af det kvalitative forskningsinterview (fokusgruppeinterview og individuelle interview)

• redegøre for de vigtigste principper for indsamling af data og analyse ved deltagerobservation herunder at redegøre for de vigtigste principper for anvendelse af dagbogsmetode, i dataindsamling og analyse planlægge og begrunde en undersøgelse inden for en klinisk/empirisk problemstilling med et kvalitativt design, herunder redegøre for og diskutere spørgsmål om validitet, gyldighed og overførbarhed af undersøgelsen.

• redegøre for de vigtigste principper ved kvalitativ dataanalyse, herunder fænomenologi, grounded theory og hermeneutisk metode

Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund godkendelse af skriftlige øvelser Beståelsesfrist: Inden eksamen i forskningsmetoder 2 Kursus i samfunds- og adfærdsfag 2 Kursusnavn på engelsk: Course in Social and Behavioural Sciences2 ECTS: 0 Placering: 3. semester Målsætning: Kurset har til formål, at den studerende bliver i stand til at inddrage et individ- og samfundsperspektiv i en empirisk og velfunderet teoretisk nuanceret sammenhæng med studiets biomedicinske elementer. I dette kursus skal den studerende først og fremmest tilegne sig viden inden for medicinsk psykologi, sundhedspsykologi og sundhedskommunikation med henblik på, at medinddrage denne viden i klinisk forskning og praksis Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser, diskussioner, artikellæsning og fremlæggelse Obligatoriske elementer: Ingen Målbeskrivelse: Ingen Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Ingen Beståelsesfrist: Ingen Integreret kursus i reproduktion, vækst og cancer Navn på engelsk: Integrated Course in Reproduction, Growth and Cancer ECTS: 7,5 Placering: 3.semester Målsætning: At den studerende skal kunne inddrage biomedicinsk viden i en klinisk, etisk og samfundsmæssig kontekst indenfor områderne reproduktion, vækst og cancer Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og problembaseret læring Obligatoriske elementer: Aflevering af to porteføljebeskrivelser Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne:

• redegøre for livscyklus herunder reproduktion, vækst, aldringsproces og livets afslutning • redegøre for relationen mellem tilstande og sygdomme i livscyklus og samfunds- og

adfærdsmæssige forhold • anvende forsknings- og evidensbaserede indgange til at belyse temaer og problemstillinger i

relation til livscyklus • identificere relevante problemstillinger til forskningsprojekter

- 10 -


• beskrive og diskutere de biomedicinske temaer i både en psykosocial kontekst (individ-, samfunds- og globalt niveau) og livsperspektiv samt beskrive udvalgte samfunds- og adfærdsvidenskabelige begreber og teorier med udgangspunkt i undervisningens emneområder

• beskrive og diskutere betydningen af de fysiske rammer i en neonatalafdeling for forældre til et meget for tidligt født og/eller handikappet barn

• brugbare forskningstilgange og yderligere behov for forskning, kommunikationsmønstre vedrørende udviklingsbaseret/familiecentreret pleje/behandling

• sundhedsfarlige eksponeringer i relation til graviditet og samfundets rolle • sammenhænge mellem forældres livsstil og børns sygdomme • alder og kønsforskelle i rygevaner • udfordringer i kommunikation med pårørende om passiv rygning • forsknings- og undersøgelsesmetoder til brug i studier anorexia nervosa og cutting ud fra en

familiedynamisk og systemisk teoretisk tilgang • forskellige teori- og begrebsdannelser samt forskningsmetoder til undersøgelse af

kropsopfattelse og identitet blandt raske og syge, herunder ligheder og forskelle mellem kønnene

• forskellige principper og interventioner, der kan anvendes i praksis for at kompensere for/afhjælpe negativ kropsopfattelse, ændret identitetsdannelse og stigmatisering blandt syge af begge køn

• bestemmelse af og forskning i seksuel sundhed Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af to godkendte porteføljebeskrivelser Beståelsesfrist: Inden eksamen i integreret kursus i reproduktion, vækst og cancer Kursus i kandidatspeciale Navn på Engelsk: Course in Master’s Thesis ECTS: 0 Placering: 4. semester Obligatoriske elementer: Ingen Målsætning: Den studerende skal gennem udarbejdelse af specialet dokumentere færdighed i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Det kan dreje sig om teoretiske, eksperimentelle eller kliniske emner eller en kombination heraf. Den studerende skal i specialet selvstændigt udarbejde en problemformulering, foretage litteratursøgning, strukturering, dataindsamling og bearbejdning samt analyse og diskussion af egne data. Indgangskrav til kurset: Samtlige kurser og eksaminer på de første 3 semestre skal være godkendt/bestået. For valgfag gælder dog at disse blot skal være afsluttede inden afslutning af kandidatuddannelsen. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har ret til 60 timers vejledning Obligatoriske elementer: Ingen Målbeskrivelse: Ingen Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Ingen Beståelsesfrist: Ingen

- 11 -


§ 6 Beskrivelse af eksaminer Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse indeholder følgende eksamener fordelt på fire semestre:

Semester Eksamen i ECTS

1. semester Integreret kursus i fysisk aktivitet 2,5

1. semester Integreret kursus i hjernens basale funktioner og

sygdomme

2,5

2. semester Integreret kursus i hjerte- og lungefunktion og

sygdomme

2,5

2. semester Kursus i forskningsmetoder 1 5

2. semester Selvstændigt projekt 10

3. semester Kursus i forskningsmetoder 2 12,5

3. semester Kursus i samfunds- og adfærdsfag 2 7,5

3. semester Integreret kursus i reproduktion, vækst og cancer 2,5

4. semester Kandidatspeciale

30

1. semester Eksamen i integreret kursus i fysisk aktivitet Navn på engelsk: Exam in Integrated Course in Physical Activity ECTS: 2,5 Placering: 1. semester Indtegningsbetingelser til eksamen: Kursusattest i integreret kursus i fysisk aktivitet For at opnå bedømmelsen bestået ved eksamen skal den studerende i minimalt acceptabelt grad kunne:

• redegøre for evidens (i henhold relevante referencer om evidens indenfor kvantitative og kvalitative studier)

• beskrive udvalgte artiklers studie design • argumentere for hvorfor given litteratur er udvalgt • beskrive bevægeapparatets vigtigste respons på inaktivitet • beskrive aldersrelaterede ændringer i bevægeapparatets funktion

- 12 -


• redegøre for grundlæggende epidemiologiske aspekter ved fysisk aktivitet i normalbefolkningen og ved sygdomme og skader i bevægeapparatet

• overordnet beskrive bevægeapparatets funktion, herunder det muskuloskeletale system, det neuromuskulære system og hjerte/lunge og kar systemet i relation til fysisk aktivitet og træning

• redegøre for basale principper for træning • kende til International Klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og

helbredstilstand (ICF) • beskrive væsentlige aspekter af arbejdsmiljøets betydning for sygdomme og skader på

bevægeapparatet • redegøre for motivation og barrierer for fysisk aktivitet • kende til metoder til måling af fysisk funktion – muligheder og begrænsninger

Prøveform: Mundtlig prøve af 35 minutters varighed med 35 minutters forberedelse med eksamination i den af fem godkendte porteføljebeskrivelser, som udtrækkes ved forberedelsen Karakterskala: Bestået/ikke bestået Censurform: Intern Tilladte hjælpemidler: Alle – dog ikke apparater, som muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester Eksamen i integreret kursus i hjernens basale funktioner og sygdomme Navn på engelsk: Exam in the Basic Functions and Illnesses of the Brain ECTS: 2,5 Placering: 1.semester Indtegningsbetingelser for deltagelse i eksamen: Kursusattest i integreret kursus i hjernens basale funktioner og sygdommeer For at opnå bedømmelsen bestået ved eksamen skal den studerende i minimalt acceptabelt grad kunne:

• redegøre for metoder til beskrivelse af funktionsevne • redegøre for samspillet mellem akut og kronisk funktionsnedsættelse og de sociale og

samfundsmæssige implikationer • definere videnskabelige spørgsmål med fokus på pleje/omsorg samt rehabilitering inden for

området bevidsthed, hjerne, handicap og invaliditet Beskrive og diskutere sammenhænge mellem hjernens funktion og menneskets fysiske, kognitive og adfærdsmæssige funktionsevne

• kende til kliniske instrumenter i form af ratingscales og kliniske interview til vurdering af funktion og symptomer ved neurologiske og psykiatriske sygdomme og kunne forholde sig kritisk til deres reliabilitet og validitet

• diskutere fordele og ulemper ved forskellige former for organisering af sygdomsbehandlingen (tværspeciale og tværsektoriel organisering; indlæggelse versus ambulant tilbud; specialafsnit, blandet/uselekteret afsnit, distriktsbaseret behandling, opsøgende psykoseteam)

• angive principperne for farmakologisk behandling af hjernesygdomme • angive principperne for virkninger og bivirkninger elektrokonvulsiv behandling og

lysbehandling ved psykiatriske sygdomme • kende til principperne for andre fysiske behandlingsformer i neurologien og psykiatrien

(fysioterapi, ergoterapi)

- 13 -


• angive principperne for psykosociale behandlingsformer (psykoterapi, socialrådgivning, dagcentre, forskellige boformer, kontaktpersoner) ved neurologisk og psykiatrisk sygdom

• diskutere mulige forebyggelsesmåder ved hjernesygdom • diskutere etiske dilemmaer ved neurologiske og psykiatriske sygdomme (tvang, genetisk

udredning, livsforlængende behandling, hjernedød) • diskutere håndteringen af dårligt forklarede somatiske symptomer • redegøre for principper for rehabilitering af hjernesygdom • beskrive og diskutere de biomedicinske temaer i en psykosocial kontekst (individ, samfunds

og globalt niveau) og • beskrive udvalgte samfunds- og adfærdsvidenskabelige begreber og teorier med

udgangspunkt i undervisningens emneområder b) Beskrive og diskutere:

• definitioner og begrebsdannelse inden for rehabilitering herunder accelereret versus konventionelt rehabiliteringsforløb

• principper for Medicinsk Teknologi Vurdering eksemplificeret ved anvendelse inden for apopleksi

• fysisk aktivitet som intervention over for depression • væsentlige kvalitets kriterier ved vurdering af RCT-studier ud fra review og

metaregressionsanalyser • standardiserede kliniske vejledninger i forbindelse med sedation • diskussion af let versus tung sedation • strategier for tilpasning til hverdagsliv for personer med demens samt metaanalyse anvendt

som metode ved kvalitative studier • psykosociale interventioner for omsorgspersoner tilknyttet alvorligt syge, som f.eks.

demensramte • integreret behandling versus standard behandling ved debut af psykotisk sygdom • rekruttering, compliance og etik ved inklusion af forsøgsdeltagere med psykisk sygdom. • tværfaglig og tværvidenskabelig forskning i rehabilitering

Prøveform: Mundtlig prøve af 35 minutters varighed med 35 minutters forberedelse med eksamination i den af de fem godkendte porteføljebeskrivelser, som udtrækkes ved forberedelsen Hjælpemidler: Alle – dog ikke apparater, som muliggør ekstern kommunikation Karakterskala: Bestået/ikke bestået Censurform: Intern Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester 2. semester Eksamen i integreret kursus i hjerte- og lungefunktion og sygdomme Navn på engelsk: Exam in the Cardial and Pulmonary Function and Illnesses ECTS: 2,5 Placering: 2. semester Indtegningsbetingelser: Kursusattest i integreret kursus i hjerte- og lungefunktion og sygdomme For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

a) • redegøre for hyppighed og betydning af væsentlige folkesygdomme, som berører hjerte og

lunger

- 14 -


• redegøre for livsstilsfaktorers sammenhæng med vigtige hjerte- og lungesygdomme. • redegøre for principper vedrørende meget kostbar og højteknologisk behandling

(transplantation) • redegøre for centrale fysiologiske forhold vedrørende cirkulation • redegøre for væsentlige epidemiologiske forhold ved almindelig hjerte- og lungesygdom • redegøre for centrale fysiologiske forhold vedrørende ventilation • redegøre for centrale patogenetiske forhold ved udvikling af arteriosklerotisk hjertesygdom • redegøre for centrale patogenetiske forhold ved udvikling af kronisk obstruktiv

lungesygdom • redegøre for centrale patogenetiske forhold ved udvikling af allergi og astma • redegøre for almene principper vedrørende brug af højteknologisk og kostbar behandling • beskrive og diskutere de biomedicinske temaer i en psykosocial kontekst (individ, samfunds

og globalt niveau) • beskrive udvalgte samfunds- og adfærdsvidenskabelige begreber og teorier med


hjerte/lungesygdomme og forholde sig kritisk til dem b) beskrive og diskutere:

• fastholdelse af patienter i forhold til hjerterehabilitering • tværvidenskabelig viden og forståelse om dyspnø samt kliniske og forskningsmæssige

metoder til observation, monitorering, intervention, behandling og lindring af dyspnø i den kliniske setting – herunder subjektivitet og oplevelse af dyspnø. Desuden at konceptualisere dyspnø i biopsykosocial sygdomsmodel og et samfundsmæssigt perspektiv

• tværvidenskabelig forståelse for risikofaktorer for udvikling af arteriosclerose – herunder betydningen af livsstilsændringer

• betydningen af effekten af ændringer i forbindelse med kost, rygning og fysisk aktivitet på hjertekarsygdomme, herunder arteriosclerose

• overveje og diskutere erfaringer/ principper for effektive livsstilsændringer • lungerehabilitering til øgning af KOL patienters handlekompetence, autonomi og livskvalitet • mestring af akut blodprop i hjertet i forhold til køn og etnicitet • pårørendes behov for information ved patienter med akut blodprop i hjertet • psykosocial betydning og konsekvens af astma i ungdommen/tidligt voksenliv • metoder og teori til understøttelse af fællesskaber som ressource i unge voksnes mestring af

alvorlig/kronisk) sygdom • forudsætninger og målsætninger for Empowerment i forbindelse med (introduktion af)

tilbud om livsstilsændringer Prøveform: Mundtlig prøve af 35 minutters varighed med 35 minutters forberedelse med eksamination i den af de fem godkendte porteføljebeskrivelser, som udtrækkes ved forberedelsen Tilladte hjælpemidler: Alle – dog ikke apparater, som muliggør ekstern kommunikation Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: Intern Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester Eksamen i forskningsmetoder 1 Navn på engelsk; Exam in Research Methods 1 ECTS: 5 Placering: 2. semester

- 15 -


Indtegningsbetingelser til eksamen: Kursusattest i forskningsmetoder 1 For at opnå bedømmelsen 12 skal den studerende kunne:

• anvende deskriptive statistiske metoder, herunder gennemsnit, median, varians, spredning, percentiler, hyppigheder og histogrammer

• anvende simple metoder til hypotesetestning og bestemmelse af konfidensintervaller herunder sammenligning af hyppigheder og middelværdier, estimation, konfidensintervaller og p-værdier

• anvende regressions- og korrelationsanalyse • beregne associationsmål for 2x2 tabeller med tilhørende konfidensintervaller • have kendskab til multipel regressionsanalyse • forstå principperne for forsøgsdesign og kunne udføre en styrkeberegning • redegøre for, hvad aldersstandardisering er • redegøre for, hvad bias og confounding er • redegøre for, hvad deskriptiv og analytisk epidemiologi er • redegøre for epidemiologiske undersøgelsesdesign • kunne fortolke resultatet af epidemiologiske undersøgelser • kunne vurdere epidemiologiske artikler fra internationale tidsskrifter

Prøveform: 3 timers skriftlig prøve Karakterskala: 7-trins skala Censurform: Ekstern censur Tilladte hjælpemidler: Alle – dog ikke apparater, som muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden eksamen i forskningsmetoder 2 Eksamen i selvstændigt projekt Navn på engelsk: Exam in Independent Project ECTS: 10 Placering: 2. semester Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne:

• selvstændigt udarbejde en problemformulering og foretage litteratursøgning • foretage dataindsamling og efterfølgende bearbejdning, analyse og diskussion • med anvendelse af den indlærte forskningsmetodologi

Prøveform: Mundtlig prøve af 45 minutters varighed uden forberedelse med eksamination i projektet Karakterskala: 7-trinsskala Censurform: Ekstern censur Hjælpemidler: Alle – dog ikke apparater, som muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester 3. semester Eksamen i forskningsmetoder 2 Engelsk navn: Exam in Research Methods 2 ECTS: 12,5 Placering: 3. semester

- 16 -


Indtegningsbetingelser til eksamen: Bestået eksamen i forskningsmetoder 1 og kursusattest i forskningsmetoder 2 For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

• identificere etiske problemstillinger og gennemføre en rationel etisk argumentation under anvendelse af de etiske grundbegreber vedrørende forebyggelse og screening, prioriteringer indenfor sundhedsvæsenet, forsøgsdyrsetik og have kendskab til lovgivning på området

• anvende de videnskabsteoretiske grundbegreber • redegøre for den videnskabelige proces indenfor sundhedsvidenskabelig forskning, herunder

have kendskab til samfundsvidenskabelig og humanistisk tænkning og argumentation • analysere videnskabelige problemstillinger og videnskabelig argumentation • redegøre for forskningens grundprincipper og hvilken betydning forskning har for

patientbehandling og pleje, for egen og et fags udvikling, for undervisning og for samfundet • redegøre for de forskellige former for klinisk videnskabelige metoder, herunder kunne

angive fordele og ulemper ved disse • redegøre for principper i den klinisk kontrollerede undersøgelse, herunder kunne forklare

betydningen af bias, blinding og randomisering • redegøre for principperne i litteratursøgning, herunder kunne beskrive en søgestrategi • læse og kritisk vurdere videnskabelig original litteratur • redegøre for de forskellige indfaldsvinkler og metoder til udvælgelse (sampling) indsamling,

analyse og fortolkning af kvalitative data • redegøre for de kvalitative metoders videnskabsteoretiske forankring og

anvendelsesmuligheder • anvende kvalitetskriterier/Malterud guidelines til vurdering af videnskabelige artikler, der

anvender kvalitative design og metoder • redegøre for de vigtigste principper ved gennemførelse af kvalitative forskningsinterviews

(fokusgruppeinterview og individuelle interview) • redegøre for de vigtigste principper ved deltagerobservation, indsamling af data og analyse

heraf • redegøre for de vigtigste principper for dagbogsmetode, indsamling af data og analyse heraf • redegøre for de vigtigste principper ved kvalitativ dataanalyse, herunder fænomenologi,

grounded theory og hermeneutisk metode Prøveform: 4 timers skriftlig prøve Karakterskala:7-trinsskala Censurform: Ekstern censur Tilladte hjælpemidler: Alle – dog ikke apparater, som muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester Eksamen i samfunds- og adfærdsfag Eksamensnavn på engelsk: Exam in Social and Behavioural Sciences ECTS: 7,5 Placering: 3. semester Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: • diskutere den sundhedsvidenskabelige relevans af basale, almen og differentialpsykologiske

teoridannelser • analysere medicinsk sociologiske problemstillinger, såsom social ulighed i helbred/sundhed,

samt køn, etnicitet og migration, social udsathed og deres forhold til helbred

- 17 -


• udvælge psykologiske forskningsmetoder og instrumenter • overveje betydningen af personkarakteristika for sundhed og sygdom • diskutere socialpsykologiske begreber og deres rolle i patient-behandler forholdet • bedømme kognitive samt social-kognitive modeller for sundhedsadfærd og sygdomsperception • diskutere forbindelsesveje mellem psyke (hjerne) og soma (krop) samt begreber og modeller

knyttet til psykosomatik, somatisering, placebo og smerter • diskutere begrebet stress, stressmediatorer samt kriseteorier overveje vigtige psykologiske

forhold ved alvorlige diagnoser og kroniske sygdomme • skelne mellem forskellige psykologiske behandlingsformer • diskutere emner vedrørende sundhedspædagogik, sundhedskommunikation og

sundhedskampagner Prøveform: Mundtlig prøve af 45 minutters varighed med 60 minutters forberedelse Karakterskala: 7-trinsskala Censurform: Ekstern Tilladte hjælpemidler: Alle – dog ikke apparater, som muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester Eksamen i integreret kursus i reproduktion, vækst og cancer Engelsk navn: Exam in Reproduction, Growth and Cancer ECTS: 2,5 Placering: 3.semester Indtegningsbetingelser til eksamen: Kursusattest i integreret kursus i reproduktion, vækst og cancer For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

• redegøre for livscyklus herunder reproduktion, vækst, aldringsproces og livets afslutning • redegøre for relationen mellem tilstande og sygdomme i livscyklus og samfunds- og

adfærdsmæssige forhold • anvende forsknings- og evidensbaserede indgange til at belyse temaer og problemstillinger i

relation til livscyklus • beskrive og diskutere de biomedicinske temaer i både en psykosocial kontekst (individ-,

samfunds- og globalt niveau) og i livs perspektiv samt beskrive udvalgte samfunds- og adfærdsvidenskabelige begreber og teorier med udgangspunkt i undervisningens emneområder

• sundhedsfarlige eksponeringer i relation til graviditet og samfundets rolle • sammenhænge mellem forældres livsstil og børns sygdomme • alder og kønsforskelle i rygevaner • udfordringer i kommunikation med pårørende om passiv rygning • forsknings- og undersøgelsesmetoder til brug i studier af anorexia nervosa og cutting ud fra

en familiedynamisk og systemisk teoretisk tilgang • forskellige teori- og begrebsdannelser samt forskningsmetoder til undersøgelse af

kropsopfattelse og identitet blandt raske og syge, herunder ligheder og forskelle mellem kønnene

• forskellige principper og interventioner der kan anvendes i praksis for at kompensere for/afhjælpe negativ kropsopfattelse, ændret identitetsdannelse og stigmatisering blandt syge af begge køn

• bestemmelse af og forskning i seksuel sundhed

- 18 -


Prøveform: Mundtlig prøve af 35 minutters varighed med 35 minutters forberedelse med eksamination i en af fem godkendte porteføljebeskrivelser, som udtrækkes ved forberedelsen Karakterskala: 7-trinsskala Censur: Intern Tilladte hjælpemidler: Alle – dog ikke apparater, som muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af 4. semester Eksamen i kandidatspeciale Engelsk navn: Exam in Master’s Thesis Placering: 4. semester ECTS: 30 Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt specialekontrakt For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: Uafhængig af emnets karakter skal der indgå en bearbejdelse af relevant publiceret faglitteratur. Kandidatspecialet affattes som en videnskabelig artikel og skal udgøre maksimalt 35 A4-sider eksklusiv referencer og yderligere 10 sider kan tilføjes med supplerende overvejelser. Se endvidere § 8 nedenfor. Specialet kan udarbejdes på enten dansk eller engelsk. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet lægges der udover det faglige indhold vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægtes tungest. Prøveform: Mundtlig eksamen på 45 minutter uden forberedelse med udgangspunkt i den studerendes speciale Karakterskala: 7-trins-skala Censurform: Ekstern Tilladte hjælpemidler: Alle Beståelsesfrist: Inden afslutning af kandidatuddannelsen § 7 Valgfrit forløb Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse omfatter et valgfrit forløb på i alt 15 ECTS. Det valgfrie forløb kan gennemføres enten som klinik/praktikophold eller som valgfag og placeres på 1., 2. eller 3. semester eller parallelt med kandidatspecialet. Stk. 2. Valgfagene skal have ECTS-vægte fordelt på: 2,5 ECTS, 5 ECTS, 7,5 ECTS eller 10 ECTS-points. Stk. 3. Klinisk/Praktikophold kan udgøre 2,5 ECTS, 5 ECTS, 7,5 ECTS eller 10 ECTS-points. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Stk. 4. Hvis den studerende ønsker at deltage i fag udbudt ved andre uddannelser, skal faget forhåndsgodkendes af studienævnet. Stk. 5. Studienævnet kan vælge selv at udbyde valgfag under hensyn til formålet med den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. jf. § 1, stk. 1. Valgfagene beskrives i et appendiks, der offentliggøres senest den senest den 1. oktober/1. april. § 8 Selvstændigt projekt På uddannelsens 2. semester skal den studerende udarbejde en projektrapport. Den studerende kan udarbejde rapporten alene eller sammen med højst to medstuderende. Projektrapporten skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et relevant, afgrænset fagligt emne.

- 19 -


Stk. 2. Projektrapporten skal have et omfang svarende til ca. 20 A4 sider i skrifttypen Times New Roman skriftstørrelse 12 med linjeafstand 1½. Projektrapporten skal udstyres med et resumé på dansk på højst en A4-side. Resuméet skal sammenfatte problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. en diskussion og konklusionen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af projektet. Stk. 3. Ved bedømmelsen af projektrapporten skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skal vægtes tungest. Stk. 4. Skrives en rapport i gruppe skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af rapporten det enkelte gruppemedlem er ansvarlig for. Denne opdeling skal følge en meningsbærende inddeling af rapporten (eksempelvis kapitler og underkapitler). Op til 1/3 af rapporten må være udarbejdet med kollektivt ansvar for de pågældende afsnit. Ved afleveringen skal der vedlægges en redegørelse for opdelingen, som ikke er en del af selve rapporten. Stk.5. Projekt er normeret til 10 ECTS-point. § 9 Kandidatspecialet På studiets afsluttende semester skal den studerende udarbejde et kandidatspeciale. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne.1 Stk. 2. Kandidatspecialet skal være udfærdiget i overensstemmelse med den godkendte specialekontrakt og affattes efter samme principper som en videnskabelig artikel og udgøre op til 35 A4-sider eksklusiv referencer. Yderligere 10 sider kan tilføjes med supplerende beskrivelse af anvendte metoder. Skrifttypen skal være Times New Roman skriftstørrelse 12 med linjeafstand 1½. Specialet skal udstyres med et resumé på dansk og engelsk på højst 1 A4-side. Resuméet skal sammenfatte problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og konklusionen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af kandidatspecialet. Stk. 3. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet lægges der udover det faglige indhold vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægtes tungest. Stk.4. Såfremt specialet skrives i en gruppe skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af specialet det enkelte gruppemedlem er ansvarlig for. Denne opdeling skal følge en meningsbærende inddeling af specialet (eksempelvis kapitler og underkapitler) Op til 1/3 af specialet må være udarbejdet med kollektivt ansvar for de gældende afsnit. Ved afleveringen skal der vedlægges en redegørelse for opdelingen, som ikke er en del af selve specialet. Stk.5.. Kandidatspecialet er normeret til 30 ECTS-point. § 10 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2012 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med denne termin. Studieordningen er godkendt af dekanatet 17. april 2012

1 Uddannelsesbekendtgørelsen § 21, stk. 5

- 20 -


Documents

Version studieåret 2014/2015 - sund.ku.dk · Kurset har til formål at indføre de studerende i de basale principper for biostatistik og epidemiologi kombineret med eksempler på